BETÆNKNING om anmodning om ophævelse af Sergei Stanishevs immunitet

9.3.2015 - (2014/2259(IMM))

Retsudvalget
Ordfører: Andrzej Duda

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE

om anmodning om ophævelse af Sergei Stanishevs immunitet

(2014/2259(IMM))

Europa-Parlamentet,

–       der henviser til anmodning om ophævelse af Sergei Stanishevs immunitet, som er fremsendt af den øverste offentlige anklager i Republikken Bulgarien den 24. november 2014 (ref. CCAN nr. C-280/2013), og hvorom der blev givet meddelelse på plenarmødet den 15. december 2014,

–       der har hørt Sergei Stanishev, jf. forretningsordenens artikel 9, stk. 5,

–       der henviser til artikel 8 og 9 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter samt artikel 6, stk. 2, i akten af 20. september 1976 om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet,

–       der henviser til de domme, som Den Europæiske Unions Domstol har afsagt den 12. maj 1964, 10. juli 1986, 15. og 21. oktober 2008, 19. marts 2010 og 6. september 2011[1],

–       der henviser til artikel 70 i Republikken Bulgariens forfatning,

–       der henviser til forretningsordenens artikel 5, stk. 2, artikel 6, stk. 1, og artikel 9,

–       der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A8-0045/2015),

A.     der henviser til, at den øverste offentlige anklager i Republikken Bulgarien har fremsendt en anmodning fra anklagemyndigheden i Sofia om tilladelse til at fortsætte en straffesag mod Sergei Stanishev angående en overtrædelse af artikel 358, stk. 1, sammenholdt med artikel 26, stk. 1, i den bulgarske straffelov;

B.     der henviser til, at Europa-Parlamentets medlemmer i henhold til artikel 8 i protokollen om Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter hverken kan eftersøges, tilbageholdes eller retsligt forfølges på grund af meningstilkendegivelser eller stemmeafgivelser under udøvelsen af deres hverv;

C.     der henviser til, at medlemmer af Europa-Parlamentet i henhold til artikel 9 i protokollen vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter på deres eget lands område nyder de immuniteter, der tilstås medlemmerne af deres lands lovgivende forsamling;

D.     der henviser til, at det fremgår af artikel 70 stk. 1, i Republikken Bulgariens forfatning, at et medlem af nationalforsamlingen nyder immunitet mod tilbageholdelse eller strafforfølgning, medmindre der er begået en strafbar handling, og at der i sådanne tilfælde kræves en tilladelse fra nationalforsamlingen eller, under dennes pauser, fra formanden for nationalforsamlingen, medmindre der er tale om pågribelse på fersk gerning; i henhold til artikel 70, stk. 2, i Republikken Bulgariens forfatning kræves der ikke tilladelse til at indlede en straffesag, hvis det pågældende medlem af nationalforsamlingen har givet skriftligt samtykke hertil;

E.     der henviser til, at det alene tilkommer Parlamentet at tage stilling til, om immuniteten skal ophæves eller ej i en given sag; Parlamentet kan med rimelighed tage hensyn til medlemmets holdning, når der skal tages stilling til, om den pågældendes immunitet skal ophæves eller ej[2];

F.     der henviser til, at den påståede forseelse ikke har en direkte eller indlysende sammenhæng med Sergei Stanishevs udøvelse af sit hverv som medlem af Europa-Parlamentet og heller ikke udgør en meningstilkendegivelse eller stemmeafgivelse under udøvelsen af hans hverv som medlem af Europa-Parlamentet, jf. artikel 8 i protokol nr. 7 om Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter;

G.     der henviser til, at forundersøgelsen mod Sergei Stanishev allerede var indledt, længe før han blev medlem af Europa-Parlamentet, og at sagen derfor på ingen måde er forbundet med hans position som medlem af Europa-Parlamentet;

H.     der henviser til, at Sergei Stanishev i sin tid som først premierminister og senere medlem af nationalforsamlingen indgav to skriftlige erklæringer til formanden for nationalforsamlingen, hvori han gav samtykke til, at der blev indledt en straffesag mod ham, i overensstemmelse med artikel 70, stk. 2, i Republikken Bulgariens forfatning;

I.      der henviser til, at Parlamentet i nærværende sag ikke har fundet noget bevis på fumus persecutionis, dvs. en tilstrækkelig alvorlig og præcis mistanke om, at sagen er blevet rejst med det formål at skade det pågældende medlem i politisk henseende;

1.      vedtager at ophæve Sergei Stanishevs immunitet;

2.      pålægger sin formand straks at sende denne afgørelse og det kompetente udvalgs betænkning til Republikken Bulgariens kompetente myndigheder og Sergei Stanishev.

• [1]  Dom af 12. maj 1964, sag 101/63, Wagner mod Fohrmann og Krier (specialudgave Sml. 1954-1964, s. 483); dom af 10. juli 1986, sag 149/85, Wybot mod Faure m.fl. (Sml. 1986, s. 2391); dom af 15. oktober 2008, sag T-345/05, Mote mod Parlamentet (Sml. 2008 II, s. 2849); dom af 21. oktober 2008, forenede sager C-200/07 og C-201/07, Marra mod De Gregorio og Clemente (Sml. 2008 I, s. 7929); dom af 19. marts 2010, sag T-42/06, Gollnisch mod Parlamentet (Sml. 2010 II, s. 1135); dom af 6. september 2011, sag C-163/10, Patriciello (Sml. 2011 I, s. 7565).
• [2]  Sag T-345/05, Mote mod Parlamentet, se ovenfor, præmis 28.

BEGRUNDELSE

1. Baggrund

Det påstås, at Sergei Stanishev i sin tidligere egenskab af premierminister i Republikken Bulgarien har mistet syv dokumenter, der indeholdt oplysninger, som udgjorde statshemmeligheder i henhold til den bulgarske lov om beskyttelse af klassificerede oplysninger, i perioden fra den 4. november 2005 til den 27. juli 2009. Det påstås nærmere bestemt, at Stanishev har videregivet disse dokumenter i strid med de gældende regler, da videregivelsen ikke blev behørigt registreret i ministerrådets register over klassificerede oplysninger.

Anklagemyndigheden hævder derfor, at Sergei Stanishev har undladt at udvise den fornødne omhu med hensyn til de procedurer for sikring, videregivelse og rundsendelse af dokumenter, der er fastsat i loven om beskyttelse af klassificerede oplysninger og gennemførelsesbestemmelserne hertil og i ministerrådets interne regler om behandling af klassificerede oplysninger. Denne adfærd udgør en strafbar handling i henhold til artikel 358, stk. 1, i den bulgarske straffelov (overtrædelser vedrørende oplysninger, som udgør statshemmeligheder, og udenlandske klassificerede oplysninger), sammenholdt med artikel 26, stk. 1, i samme lov.

Den 3. november 2009 sendte Bulgariens daværende øverste offentlige anklager en anmodning til nationalforsamlingen om tilladelse til at indlede en straffesag mod premierminister Stanishev. Stanishev gav selv straks samtykke til, at der blev indledt en straffesag mod ham, idet han indgav en skriftlig erklæring til formanden for nationalforsamlingen i overensstemmelse med artikel 70, stk. 2, i den bulgarske forfatning.

Efter at der var blevet indledt en straffesag i 2010, måtte sagen udsættes, fordi Stanishev i mellemtiden var blevet medlem af nationalforsamlingen og derfor nød en ny form for immunitet. Stanishev gav igen samtykke til, at der blev indledt en straffesag mod ham, og sagen blev genoptaget den 4. november 2013.

Den 19. december 2013 foreslog anklagemyndigheden, at Stanishev blev fritaget for strafansvar for overtrædelsen af straffelovens artikel 358, stk. 1, og at der i stedet blev pålagt en administrativ bøde i henhold til straffelovens artikel 78a. Der blev derfor indledt en straffesag af administrativ karakter. Da Stanishev blev valgt til medlem af Europa-Parlamentet i maj 2014, besluttede retten imidlertid at udsætte sagen på grund af hans ny type immunitet.

På mødet den 15. december 2014 meddelte formanden, jf. forretningsordenens artikel 9, stk. 1, at han havde modtaget en skrivelse fra den øverste offentlige anklager i Bulgarien med anmodning om ophævelse af Stanishevs immunitet med henblik på at fortsætte straffesagen mod ham.

Formanden henviste anmodningen til Retsudvalget, jf. forretningsordenens artikel 9, stk. 1. Stanishev blev hørt af udvalget den 9. marts 2015, jf. forretningsordenens artikel 9, stk. 5.

2. Regler og procedurer vedrørende immunitet for Europa-Parlamentets medlemmer

Artikel 8 og 9 i protokol nr. 7 om Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter har følgende ordlyd:

Artikel 8

Europa-Parlamentets medlemmer kan hverken eftersøges, tilbageholdes eller retsligt forfølges på grund af meningstilkendegivelser eller stemmeafgivelser under udøvelsen af deres hverv.

Artikel 9

Under Europa-Parlamentets sessioner nyder medlemmerne:

a) på deres eget lands område de immuniteter, der tilstås medlemmerne af deres lands lovgivende forsamling

b) på en anden medlemsstats område fritagelse for enhver form for tilbageholdelse og retsforfølgning.

De er ligeledes dækket af immuniteten på vej til eller fra Europa-Parlamentets mødested.

Immuniteten kan ikke påberåbes af et medlem, som gribes på fersk gerning, og kan ikke hindre Europa-Parlamentets ret til at ophæve et af dets medlemmers immunitet.

Artikel 6, stk. 1, og artikel 9 i Europa-Parlamentets forretningsorden har følgende ordlyd:

Artikel 6

Ophævelse af immunitet

1. Under udøvelsen af sine beføjelser vedrørende privilegier og immuniteter arbejder Parlamentet for at bevare sin integritet som demokratisk lovgivende forsamling og sikre medlemmernes uafhængighed under udførelsen af deres opgaver. Anmodninger om ophævelse af immunitet prøves i overensstemmelse med artikel 7, 8 og 9 i protokollen vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter og de i nærværende artikel omhandlede principper.

(...)

Artikel 9

Procedurer vedrørende immunitet

1. Enhver anmodning til formanden fra en kompetent myndighed i en medlemsstat om ophævelse af et medlems immunitet eller fra et medlem eller tidligere medlem om beskyttelse af privilegier og immuniteter meddeles på plenarmødet og henvises til det kompetente udvalg.

Medlemmet eller et det tidligere medlem kan lade sig repræsentere af et andet medlem. Anmodningen kan ikke fremsættes af et andet medlem, medmindre det berørte medlem er indforstået.

2. Udvalget prøver straks, men under hensyn til deres forholdsmæssige kompleksitet, anmodninger om ophævelse af immunitet eller beskyttelse af privilegier og immuniteter.

3. Udvalget fremsætter forslag til en begrundet afgørelse, der skal anbefale godkendelse eller forkastelse af anmodningen om ophævelse af immunitet eller om beskyttelse af immunitet og privilegier.

4. Udvalget kan anmode den berørte myndighed om enhver oplysning eller præcisering, som det finder nødvendig for at kunne tage stilling til, hvorvidt immuniteten bør ophæves eller beskyttes.

5. Det berørte medlem har mulighed for at blive hørt og kan forelægge ethvert dokument eller andet skriftligt materiale, som medlemmet måtte finde relevant for udvalgets stillingtagen. Medlemmet kan lade sig repræsentere ved et andet medlem.

Medlemmet må ikke være til stede under forhandlinger om anmodningen om ophævelse eller beskyttelse af vedkommendes immunitet, bortset fra ved selve høringen.

Udvalgets formand indbyder medlemmet til høringen og oplyser tidspunktet herfor. Medlemmet kan give afkald på retten til at blive hørt.

Undlader medlemmet at deltage i høringen i henhold til indbydelsen, anses det pågældende medlem for at have givet afkald på retten til at blive hørt, medmindre vedkommende har indgivet en begrundet anmodning om fritagelse for at blive hørt på det foreslåede tidspunkt. Udvalgets formand afgør, hvorvidt en sådan anmodning om fritagelse kan accepteres på baggrund af de anførte grunde, og formandens afgørelse kan ikke appelleres.

Imødekommer udvalgets formand anmodningen om fritagelse, indbyder formanden medlemmet til at blive hørt på et nyt tidspunkt. Undlader medlemmet at efterkomme den nye indbydelse til at blive hørt, videreføres proceduren, uden at medlemmet er blevet hørt. Herefter kan ingen yderligere anmodninger om at blive fritaget eller om at blive hørt imødekommes.

(...)

7. Udvalget kan afgive en begrundet udtalelse om den pågældende myndigheds kompetence og om, hvorvidt anmodningen kan tages under behandling, men udtaler sig under ingen omstændigheder om skyldspørgsmålet eller om det hensigtsmæssige i en strafferetlig forfølgelse på grundlag af de udtalelser eller handlinger, som medlemmet tillægges, selv ikke i tilfælde, hvor udvalget gennem prøvelsen af anmodningen opnår grundigt kendskab til selve sagen.

(...)

Artikel 70 i Republikken Bulgariens forfatning har følgende ordlyd:

1) Et medlem af nationalforsamlingen nyder immunitet mod tilbageholdelse eller strafforfølgning, medmindre der er begået en strafbar handling, og der kræves i sådanne tilfælde en tilladelse fra nationalforsamlingen eller, under dennes pauser, fra formanden for nationalforsamlingen. Der kræves ikke tilladelse, når et medlem pågribes på fersk gerning; nationalforsamlingen eller, under dennes pauser, formanden for nationalforsamlingen underrettes straks.

2) Der kræves ikke tilladelse til at indlede en straffesag, hvis det pågældende medlem af nationalforsamlingen har givet skriftligt samtykke hertil.

Artikel 358, stk. 1, i den bulgarske straffelov har følgende ordlyd:

Den, der mister dokumenter, publikationer eller materiale, som indeholder oplysninger, der kan betragtes som statshemmeligheder, eller udenlandske klassificerede oplysninger erhvervet i kraft af en international aftale, som Republikken Bulgarien er part i, straffes med frihedsberøvelse på op til to år eller betinget frihedsberøvelse.

Artikel 78a, stk. 1, i den bulgarske straffelov har følgende ordlyd:

1. Fuldt myndige personer fritages for strafansvar af retten og pålægges en bøde på mellem 500 og 5000 BGN, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:

a) straffen for den pågældende strafbare handling er frihedsberøvelse i op til tre år eller en anden mildere straf, hvis den begås forsætligt, eller frihedsberøvelse i op til fem år eller en anden mildere straf, hvis den begås uagtsomt;

b) gerningsmanden er ikke blevet dømt for en almindelig strafbar handling og er ikke tidligere blevet fritaget for strafansvar i henhold til denne artikel, og

c) skader på ejendom, der er forårsaget ved den strafbare handling, er blevet genoprettet.

3. Begrundelse for den foreslåede afgørelse

På baggrund af disse kendsgerninger finder artikel 9 i protokol nr. 7 i protokollen om Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter anvendelse på den foreliggende sag.

Ifølge denne bestemmelse nyder medlemmer på deres eget lands område de immuniteter, der tilstås medlemmerne af deres lands lovgivende forsamling. Endvidere er det fastsat i artikel 70 i den bulgarske forfatning, at strafforfølgning af medlemmer af nationalforsamlingen kræver tilladelse fra denne. Der kræves således en afgørelse fra Europa-Parlamentets side om, hvorvidt sagen mod Stanishev skal fortsætte.

Når der skal tages stilling til, om et medlems immunitet skal ophæves eller ej, følger Parlamentet sine egne faste principper. Et af disse principper er, at immuniteten normalt ophæves, hvis lovovertrædelsen overhovedet ikke har nogen sammenhæng med udøvelsen af et medlems hverv – for den falder ind under artikel 9 i protokollen – forudsat at der ikke foreligger fumus persecutionis, dvs. en tilstrækkelig alvorlig og præcis mistanke om, at sagen bliver indbragt for en domstol med det formål at skade det pågældende medlem i politisk henseende.

Det fremgår af de ovennævnte faktiske omstændigheder, at den påståede lovovertrædelse blev begået, da Stanishev var premierminister i Bulgarien, og udelukkende i forbindelse med dette embede, og at forundersøgelsen allerede var indledt, længe før han blev medlem af Europa-Parlamentet. Det følger heraf, at straffesagen mod Sergei Stanishev på ingen måde er forbundet med hans nuværende hverv som medlem af Europa-Parlamentet.

Desuden havde Stanishev allerede to gange tidligere under undersøgelsen givet skriftligt samtykke til, at der blev indledt en straffesag mod ham i relation til de ovennævnte påstande. Det kan udledes af Stanishevs eget samtykke, at han selv anerkender, at der ikke foreligger fumus persecutionis.

I lyset af ovenstående har udvalget ikke fundet noget bevis på fumus persecutionis i denne sag.

4. Konklusion

Ud fra disse overvejelser og i henhold til forretningsordenens artikel 9, stk. 3, henstiller Retsudvalget, at Europa-Parlamentet ophæver Sergei Stanishevs immunitet.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	9.3.2015
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	19 0 0
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Joëlle Bergeron, Marie-Christine Boutonnet, Kostas Chrysogonos, Therese Comodini Cachia, Mady Delvaux, Andrzej Duda, Mary Honeyball, Dietmar Köster, Gilles Lebreton, António Marinho e Pinto, Emil Radev, Evelyn Regner, Pavel Svoboda, József Szájer, Axel Voss
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Mario Borghezio, Heidi Hautala, Sylvia-Yvonne Kaufmann, Constance Le Grip, Virginie Rozière