BETÆNKNING om europæisk film i den digitale tidsalder

1.4.2015 - (2014/2148(INI))

Kultur- og Uddannelsesudvalget
Ordfører: Bogdan Brunon Wenta

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om europæisk film i den digitale tidsalder

(2014/2148(INI))

Europa-Parlamentet,

–       der henviser til artikel 167 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–       der henviser til konventionen om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed, vedtaget af De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur (UNESCO) den 20. oktober 2005,

–       der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU af 10. marts 2010 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester)[1],

–       der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet[2],

–       der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1295/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa (2014-2020) og om ophævelse af afgørelse nr. 1718/2006/EF, nr. 1855/2006/EF og nr. 1041/2009/EF[3],

–       der henviser til Rådets konklusioner af 25. november 2014 om europæisk film i den digitale tidsalder[4],

–       der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010 "Europa 2020: En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst” (COM(2010)2020),

–       der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. august 2010 om en digital dagsorden for Europa (COM(2010)0245),

–       der henviser til første rapport af 4. maj 2012 fra Kommissionen om gennemførelsen af direktiv 2010/13/EU "Audiovisuelle medietjenester og internetforbundne enheder: Status og fremtidsperspektiver" (COM(2012)0203),

–       der henviser til første rapport fra Kommissionen af 24. september 2012 om anvendelsen af artikel 13, 16 og 17 i direktiv 2010/13/EU for perioden 2009-2010 - Fremme af europæiske programmer i europæiske programlagte og on-demand audiovisuelle medietjenester (COM(2012)0522),

–       der henviser til Kommissionens tredje rapport af 7. december 2012 med titlen "On the challenges for European film heritage from the analogue and the digital era" (SWD (2012) 431) om gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets henstilling om filmarv og konkurrenceevnen for relaterede industrielle aktiviteter (2005/865/EF),

–       der henviser til Kommissionens meddelelse af 18. december 2012 om indhold på det digitale indre marked (COM(2012)0789),

–       der henviser til Kommissionens grønbog af 24. april 2013 "Forberedelse på en fuldt konvergeret audiovisuel verden: Vækst, kreativitet og værdier" (COM(2012)0231),

–       der henviser til Kommissionens meddelelse af 15. november 2013 om statsstøtte til film og andre audiovisuelle værker (2013/C 332/01)[5],

–       der henviser til Kommissionens meddelelse af 15. maj 2014 "Europæisk film i den digitale tidsalder - Kulturel mangfoldighed forenet med konkurrenceevne" (COM(2014)0272),

–       der henviser til udtalelse af 4. december 2014 fra Regionsudvalget om europæisk film i den digitale tidsalder,

–       der henviser til sin beslutning af 16. november 2011 om europæisk film i den digitale tidsalder[6],

–       der henviser til sin beslutning af 11. september 2012 om onlinedistribution af audiovisuelle værker i EU[7],

–       der henviser til sin beslutning af 22. maj 2013 om gennemførelse af direktivet om audiovisuelle medietjenester[8],

–       der henviser til sin beslutning af 12. marts 2014 om forberedelse på en fuldt ud konvergeret audiovisuel verden[9],

–       der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–       der henviser til betænkning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (A8-0123/2015),

A.     der henviser til, at film er goder af både økonomisk og kulturel karakter, som yder et vigtigt bidrag til europæisk økonomi med hensyn til vækst og beskæftigelse, og som samtidig medvirker til at forme europæiske identiteter gennem deres afspejling af kulturel og sproglig mangfoldighed, til at udbrede kendskabet til europæiske kulturer på tværs af grænserne og til at fremme kulturudveksling og gensidig forståelse mellem borgerne, og som desuden bidrager til dannelsen og udviklingen af kritisk tænkning;

B.     der henviser til, at potentialet i de kulturelle og kreative sektorer i Europa og navnlig i europæisk filmindustri stadig mangler at blive fuldt udnyttet til fremme af europæisk kulturel mangfoldighed og kulturarv og til den skabelse af bæredygtig vækst og arbejdspladser, som til gengæld kan gavne andre økonomiske sektorer og tilføre Europa en konkurrencefordel på globalt plan;

C.     der henviser til, at den europæiske filmindustri er en af verdens største producenter med 1500 nye film i 2014, men er karakteriseret ved en heterogen struktur med hensyn til både finansiering og produktionsform;

D.     der henviser til, at europæiske film er karakteriseret ved deres kvalitet, originalitet og diversitet, men lider under begrænset fremme og distribution overalt i EU, og dette afspejles i et relativt lavt publikumsniveau, samtidig med at de er udsat for intens international konkurrence og distributionsvanskeligheder både i og uden for Europa;

E.     der henviser til, at cirkulationen af ikke-nationale europæiske film i medlemsstaterne fortsat er beskeden til trods for de mange film, der produceres hvert år, mens ikke-europæiske produktioner har stor udbredelse i EU;

F.     der henviser til, at de europæiske films mangfoldighed, der afspejler rigdommen og styrken i Europas kulturelle og sproglige mangfoldighed, betyder, at det europæiske filmmarked af natur er fragmenteret;

G.     der henviser til, at markedsføring af kvalitetsfilm er særlig vigtig for mindre medlemsstater, hvis sprog kun tales af få;

H.     der henviser til, at delprogrammet Media under programmet Et kreativt Europa (i det følgende benævnt Media) tilbyder nye finansieringskilder og muligheder for distribution og cirkulation af europæiske ikke-nationale film, for publikumsudvikling og støtte til mediekundskab;

I.      der henviser til, at det bør være en af de centrale målsætninger med det digitale indre marked at skabe tillid til internettet og udvide adgangen til lovligt audiovisuelt indhold og dermed bidrage til investering i europæiske film;

J.      der henviser til, at fremvisning i biografen som det første led i udbredelsen af film fortsat står for en stor del af indtjeningen på film og derfor er afgørende for finansieringen af europæisk filmproduktion og -distribution og har stor betydning for filmenes succes i efterfølgende udbredelsesled;

K.     der henviser til, at et stigende antal europæiske film med et beskedent produktions- og markedsføringsbudget imidlertid kunne have fordel af mere fleksible udbredelsesstrategier og tidligere tilgængelighed på VOD-tjenester;

L.     der henviser til, at en bedre organisering af udbredelsesmulighederne ville kunne øge det potentielle publikum og gøre det uautoriserede forbrug af film mindre attraktivt;

M.    der henviser til, at artikel 13, stk. 1, i direktivet om audiovisuelle medietjenester stiller krav til medlemsstaterne om at sikre, at on-demand audiovisuelle medietjenester fremmer europæiske programmer; der henviser til, at denne bestemmelse er blevet gennemført på forskellig vis med forskellige niveauer af lovkrav og har ført til, at medietjenesterne slår sig ned i de medlemsstater, der stiller de laveste krav;

N.     der henviser til, at hovedparten af den offentlige finansiering til den europæiske filmindustri fra såvel nationale som EU-kilder går til filmproduktion;

O.     der henviser til, at artikel 14 i forordning nr. 1295/2013 om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa fastsætter, at Kommissionen skal oprette en garantifacilitet, der skal lette adgangen til finansiering for SMV'er i de kulturelle og kreative sektorer og forbedre deltagende finansielle formidleres evne til at vurdere de risici, der er forbundet med projekter, som SMV'er søger lån og finansiering til;

P.     der henviser til, at Kommissionen i sin tredje rapport af 7. december 2012, "On the challenges for European film heritage from the analogue and the digital era", gjorde opmærksom på, at kun 1,5 % af den europæiske filmarv var blevet digitaliseret; der henviser til, at denne procentdel er uforandret i dag, til trods for at der gentagne gange er blevet advaret om risikoen for, at en stor del af denne kulturarv kan gå fuldstændig tabt og ikke vil kunne videregives til fremtidige generationer, hvilket allerede er tilfældet med stumfilm, hvoraf der kun er bevaret 10 %;

Q      der henviser til, at digitalisering og mediekonvergens skaber nye muligheder for distribution og markedsføring af europæiske film på tværs af grænserne samt større potentiale for innovation og fleksibilitet, samtidig med at det afstedkommer betydelige ændringer i tilskuernes adfærd og forventninger;

R.     der henviser til, at det er afgørende at sikre finansiering til digitalisering og bevarelse af og online-tilgængelighed for filmarven og tilknyttet materiale og at fastlægge europæiske standarder for bevarelsen af digitale film;

S.     der henviser til, at film- og navnlig mediekundskab kan bidrage til borgernes evne til at udvikle kritisk tænkning og forståelse og kan stimulere deres egen kreativitet og udtryksevne;

T.     der henviser til, at ophavsretten i den digitale tidsalder fortsat bør udgøre et incitament for investering i filmproduktion og -skabelse og sikre rettighedshaverne en passende indtjening, samtidig med at der bør tilskyndes til udvikling af nye tjenester og adgang for borgerne på tværs af grænserne, og de kulturelle og kreative sektorer bør sættes i stand til at vedblive med at bidrage til vækst og jobskabelse;

U.     der henviser til, at det er vigtigt at sikre effektiv gennemførelse af direktivet om visse former for anvendelse af forældreløse værker (2012/28/EU) og at indføje film i definitionen af forældreløse værker, der er offentligt tilgængelige;

Markedsføring, distribution på tværs af grænserne og tilgængelighed

1.      opfordrer den europæiske filmindustri til at fortsætte udviklingen af innovative tjenester, nye forretningsmodeller og distributionskanaler for at forbedre europæiske films tilgængelighed på tværs af grænserne i og uden for EU for at give tilskuere i hele EU mulighed for at få adgang til et endnu større udvalg af film på et stigende antal platforme; foreslår i denne forbindelse, at europæisk filmindustri tager ved lære af de bedste former for handelspraksis uden for EU;

2.      erkender den indvirkning, som ulovlig anvendelse af kunstneriske værker har på den kreative proces og ophavsmændenes rettigheder; understreger, at der er behov for større lovligt udbud af høj kvalitet og for at skabe større bevidsthed om dette spørgsmål hos unge;

3.      mener, at udviklingen af grænseoverskridende overførsel af audiovisuelle tjenester under hensyntagen til den hastige vækst i VOD og online-transaktioner i EU kan udforskes yderligere, da dette vil give seerne adgang til film, uanset hvor de befinder sig;

4.      understreger betydningen af en målrettet markedsføring i EU, som tager højde for europæiske publikumsgruppers kulturelle særegenhed, for at sikre en bedre og mere effektiv markedsføring af europæiske film;

5.      tilskynder derfor indtrængende til at sikre bedre adgang til undertekstede film for at øge cirkulationen af europæiske film på tværs af grænserne, styrke bevidstheden om Europas kulturelle og sproglige mangfoldighed blandt tilskuerne og forbedre den gensidige forståelse;

6.      bemærker særligt den rolle, som MEDIA har spillet med hensyn til at støtte undertekstning og eftersynkronisering med henblik på at øge tilgængeligheden af europæiske film, især i originale udgaver med undertekster, hvilket fremmer deres cirkulation og forbedrer kendskabet til og forståelsen for europæiske kulturer og sprog;

7.      understreger betydningen af den for nylig vedtagne forberedende foranstaltning "Crowdsourcing-undertekstning for at øge udbredelsen af europæiske produktioner" og arbejdet i Kommissionen med gennemførelsen af denne foranstaltning;

8.      støtter desuden initiativer som Kommissionens pilotprojekt "Fremme af europæisk integration gennem kultur", der sigter mod af styrke udbuddet af undertekstede europæiske film ved at tilbyde nye undertekstede udgaver af udvalgte tv-programmer i hele Europa;

9.      gentager den grundlæggende betydning af at forbedre adgangen til film yderligere for handicappede, navnlig gennem synstolkning og undertekstning;

10.    understreger den særlige betydning, som både private og offentlige europæiske tv-stationer har for filmproduktion, både for tv og for samproduktioner bestemt for biografer, og understreger deres eksistenssikrende rolle for talrige især små og mellemstore filmproduktionsselskaber i Den Europæiske Union;

11.    erindrer om betydningen af EP's LUX-pris, som har vundet stigende anerkendelse i årernes løb, for markedsføringen af europæiske film gennem oversættelse af undertekster for vinderfilmen til alle 24 officielle EU-sprog, hvorved der sikres større synlighed, kendskab og tilgængelighed i forbindelse med europæiske film; opfordrer de nationale parlamenter til at fremme LUX-prisen yderligere i medlemsstaterne i samarbejde med Europa-Parlamentets informationskontorer;

12.    mener, at der er behov for at fremme og støtte europæiske samproduktioner, og at et øget antal af denne slags produktioner kan resultere i en bredere distribution af europæiske film i hele Europa;

13.    fremhæver desuden den stigende succes, som europæiske tv-serier af høj kvalitet nyder, samt den strategiske betydning af, at produktion, distribution og markedsføring af sådanne serier fremmes yderligere på det europæiske og det globale marked;

14.    opfordrer medlemsstaterne til at støtte og fremme særlige begivenheder såsom filmfestivaler og initiativer med omrejsende biografforestillinger henblik på at tilskynde til og støtte udbredelse og cirkulation af europæiske film på deres respektive territorier;

15.    foreslår, at de allerede eksisterende foranstaltninger styrkes for at muliggøre en bedre prisoptimering for biografbilletter samt udvikling af innovative tilbud og abonnementstilbud, som kan bidrage til at sikre biografernes tiltrækningskraft og adgang for alle til dem;

Publikumsudvikling

16.    tilskynder distributører og biografer til at øge synligheden og tilgængeligheden af film fra andre europæiske lande for at nå et bredere publikum;

17.    erkender, at biograferne stadig er de vigtigste steder til at præsentere og fremme film, samtidig med at de har en vigtig social dimension, hvor folk mødes og udveksler synspunkter; understreger, at små og uafhængige biografers forsvinden, navnlig i mindre byer og mindre udviklede områder, begrænser adgangen til Europas kulturelle ressourcer, kulturarv og kulturelle dialog; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen og medlemsstaterne til at yde støtte til at udstyre alle biografer med digitalt fremvisningsudstyr og lydteknologi med henblik på at bevare sådanne biografer;

18.    understreger, at fremme af film på et tidligt produktionsstadium er vigtig for at forbedre cirkulationen og sikre et større kendskab blandt det potentielle publikum i hele Europa;

19.    understreger Medias betydning i forbindelse med afprøvning af nye tilgange inden for publikumsudvikling, navnlig gennem støtte til festivaler, filmkundskabsinitiativer og publikumsudviklingsforanstaltninger;

Lige vilkår

20.    erindrer om, at artikel 13, stk. 1, i direktivet om audiovisuelle medietjenester stiller krav til medlemsstaterne om at sikre, at on-demand audiovisuelle medietjenester fremmer europæiske programmer; understreger, at denne bestemmelse er blevet gennemført på ulige måde med forskellige grader af lovkrav, og at dette kan føre til, at medietjenesterne slår sig ned i de medlemsstater, der stiller de laveste krav;

21.    mener, at alle, som har økonomisk fordel af europæiske filmværker, også hvor det kun er indirekte, gennem direkte udbud, markedsføring eller formidling, herunder via sammenkobling eller tilrådighedsstillelse som video-on-demand, bør bidrage finansielt til fremstillingen af europæiske film; opfordrer Kommissionen til at gøre dette til et vejledende princip, bl.a. i forbindelse med undersøgelsen af medlemsstaternes filmfinansieringsordninger ud fra en konkurrencesynsvinkel;

22.    opfordrer Kommissionen til at være opmærksom herpå, når den stiller forslag om ændring af den nuværende lovramme, for at sikre lige vilkår på det europæiske audiovisuelle marked med rimelige og lige vilkår for alle medietjenester;

23.    opfordrer VOD- og SVOD-platforme til at offentliggøre oplysninger om forbruget af de enkelte film i deres kataloger for at sikre en korrekt vurdering af deres indvirkning;

Finansiering

24.    mener, at den offentlige finansiering til produktion og distribution for at forbedre cirkulationen af europæiske film både på det europæiske og det internationale marked bør afbalanceres bedre med henblik på at øge støtten til udvikling, markedsføring og international distribution;

25.    mener, at det er nødvendigt med en forhøjelse i faste priser af midlerne til distribution, markedsføring og salgsfremme af film, uden at det bliver på bekostning af midlerne til produktion;

26.    opfordrer især medlemsstaterne til at forhøje den offentlige finansiering for på et tidligt stadium at støtte distribution og markedsføring af nationale film i udlandet såvel som af ikke-nationale europæiske film;

27.    opfordrer medlemsstaterne til at fremme incitamenter, der kan lette produktion og distribution af europæiske film samt gøre dem lettere tilgængelige og mere attraktive; mener, at det vil stimulere væksten i nye tjenester og platforme, hvis der anvendes den samme reducerede momssats til kulturelle audiovisuelle værker, uanset om de sælges online eller offline;

28.    fremhæver den rolle, som Et Kreativt Europas garantifacilitet for de kulturelle og kreative sektorer bør komme til at spille med hensyn til at lette adgangen til finansiering for SMV'er i de kulturelle og kreative sektorer og tilskynde til flere investeringer fra de finansielle formidlere, hvilket vil øge finansieringsmulighederne for filmindustrien;

29.    opfordrer til, at der gennemføres en evaluering af europæiske og nationale filmfinansieringsordningers virkning og effektivitet med særlig vægt på kvaliteten og rækkevidden af de film, der er blevet støttet, i hvilken forbindelse der også bør tages hensyn til, om der findes finansieringsinstrumenter til markedsføring og publikumsudvikling, og i givet fald til, hvor effektive de er; opfordrer Kommissionen til at oplyse andre EU- medlemsstater om de eksempler på bedste praksis, som fremgår af evalueringsresultaterne;

30.    erindrer om, at produktion og samproduktion af film kræver betydelige finansielle investeringer, og at den nuværende lovramme ikke forhindrer multiterritoriale licensordninger, og understreger derfor, at mangfoldigheden i produktions- og distributionsordninger bør vedblive med at eksistere for at tilskynde til investeringer i europæiske film, med henblik på at imødekomme det sprogligt og kulturelt mangfoldige europæiske marked og beskytte og fremme den kulturelle mangfoldighed;

31.    understreger, at europæiske film modtager finansiering fra et stort antal offentlige europæiske, nationale og regionale fonde, og at der bør tilskyndes til større komplementaritet i udnyttelsen af dem for at øge deres effektivitet;

Europæisk filmforum

32.    glæder sig over Kommissionens initiativ vedrørende oprettelse af et europæisk filmforum, der skal fremme en struktureret dialog med alle interesserede parter i den audiovisuelle sektor om de udfordringer, som sektoren står over for i den digitale tidsalder, med henblik på at forbedre samarbejdet, samle information og udveksle bedste praksis;

33.    opfordrer med henblik herpå til en bred deltagelse af og et bredt samarbejde mellem alle berørte institutioner, navnlig med Europa-Parlamentet;

Mediekundskab

34.    opfordrer medlemsstaterne til at forstærke deres indsats for at forbedre mediekundskab og i særlig grad filmkundskab i skolernes undervisningsplaner og i kulturelle uddannelsesinstitutioner samt til at udvikle initiativer på nationalt, regionalt og lokalt plan, der dækker alle niveauer inden for formel, uformel og ikke-formel uddannelse og erhvervsuddannelse;

35.    er bevidst om biografernes særlige betydning som lærested for film- og mediekundskab på tværs af generationerne og hilser foranstaltninger, der målrettet støtter, at biograferne tjener denne funktion, velkommen;

36.    henleder opmærksomheden på fremme af undervisningsfilm for unge og støtter konkurrencer, hvor de tilskyndes til at skabe audiovisuelle værker; understreger også de muligheder, som Media tilbyder til støtte for filmkundskabsprojekter;

Innovation

37.    støtter innovative projekter og innovativ praksis såsom Kommissionens forberedende foranstaltning til forbedring af cirkulationen af europæiske film i den digitale tidsalder, der er udviklet til at gøre forsøg med en mere fleksibel udbredelse af film på forskellige medier i flere medlemsstater, og påskønner integreringen af denne foranstaltning i programmet Et Kreativt Europa;

38.    mener, at sådanne initiativer, der gør udbredelsen af film mere fleksibel, kan gavne visse typer af europæiske film med hensyn til synlighed, til at nå ud til publikum, indtjening og omkostningsbesparelser, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at overveje disse initiativer yderligere;

Digitalisering og arkivering

39.    opfordrer medlemsstaterne til at sikre digitalisering af film og til at indføre pligtafleveringsordninger for digitale formater eller til at tilpasse eventuelle eksisterende ordninger til disse formater ved at indføre krav om aflevering af en international standardiseret digital master-kopi for digitale film;

40.    understreger betydningen af audiovisuelle arkiver, især i filmarvsinstitutioner og offentlige radio- og tv-stationer, og opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at garantere et passende finansieringsniveau og rettighedsclearingsordninger, således at de kan blive i stand til at varetage deres almennyttige opgaver, herunder bevarelse, digitalisering og tilgængeliggørelse af filmarven for offentligheden;

41.    fremhæver det europæiske digitale bibliotek EUROPEANA's vigtige rolle som digitalt bibliotek for den europæiske audiovisuelle arv (både film og tv);

°          °

°

42.    pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

• [1]  EUT L 95 af 15.4.2010, s. 1.
• [2]  EFT L 167 af 22.6.2001, s. 10.
• [3]  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 221.
• [4]  EUT C 433 af 3.12.2014, s. 2.
• [5]  EUT C 332 af 15.11.2013, s. 1.
• [6]  EUT C 153E af 31.5.2013, s. 102.
• [7]  EUT C 353E af 3.12.2013, s. 64.
• [8]  Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0215.
• [9]  Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0232.

BEGRUNDELSE

Skabelse i den audiovisuelle sektor er nærmest ligesom inden for idræt et rent teamarbejde, hvor hvert enkelt medlem bidrager til teamets afsluttende succes.

Filmskabelsens virkelighed fra den første idé til selve filmoptagelsen, produktionen, det øjeblik, filmen når ud til biograflærrederne, og distributionen foregår inden for rammerne af et teamwork. På lærredet bemærker publikum kun filmstjernerne, men de udgør kun toppen af et isbjerg. En succesfuld film er først og fremmest et produkt, der kan tilskrives alle de kreative personer, hvis navne optræde på listen over samtlige involverede i slutningen af filmen: drejebogsforfattere, instruktører, teknikere, kameraoperatører, fotografer, special effects-teams osv. Det er deres fælles arbejde, der former vores kulturelle identitet og åbner døren for mangfoldighed inden for vores lokale, nationale og europæiske kulturer.

Wim Wenders har formuleret det sådan: “Kultur (...) er bestemmende for Europas sjæl. Og film har en privilegeret stilling i den verden (...). Som intet andet medium skaber film identifikation (...) Film viser ikke kun billeder, de afspejler selve billedet af vores samfund, med dets værdier, skikke, håb og frygt (...) Film former disse værdier, disse skikke og påvirker retningen for vores håb og frygt.”

Men film har en dobbelt rolle i vores samfund: De udgør både en kulturel og en økonomisk værdi. En audiovisuel sektor, der er forenet i sin mangfoldighed, bidrager til økonomisk vækst, skaber nye job og medvirker til innovation på Europas digitale marked.

Kreativitet er ikke mulig uden en kreativ økonomi. Investering i den audiovisuelle sektor er afgørende for at gøre værkerne tilgængelige for det europæiske publikum. De centrale finansielle aktører, som giver de skabende kræfter mulighed for at udtrykke deres vision, er producere, udgivere, distributører, biografer og VOD-tjenesteudbydere. En produktion er kun mulig gennem et uindskrænket samarbejde mellem disse investorer, som giver dem alle mulighed for at deltage i en fælles finansiel indsats.

For at udnytte sit kulturelle og økonomiske potentiale fuldt ud må den europæiske filmindustri kunne udfolde sig i det rette miljø under anspore af en stabil og justerbar lovgivning, som opmuntrer investeringer og mangfoldighed og giver nye tjenester mulighed for at blive udviklet online. Ophavsretten er et vigtigt element i dette system, idet den stimulerer lokale og nationale investeringer i filmproduktion og samtidig danner grundlag for alle de involveredes indkomst. Ophavsretten skal sikre rettighedsholderne, især forfatterne, et passende vederlag.

Behovet for gennemsigtighed og globalt samarbejde er også afgørende, navnlig når tjenester fra tredjelande kommer i spil. Det europæiske filmforum vil kunne bane vej for, at repræsentanter for sektoren, medlemsstaterne og de europæiske institutioner kan finde frem til passende løsninger og bidrage til bedre distribution af europæiske film.

Den europæiske filmindustris potentiale

Processen med digitalisering af biograferne nærmer sig sin afslutning, omend mindre biografer stadig har brug for finansiel støtte. Ifølge Det Europæiske Audiovisuelle Observatorium er omkring 87 % af samtlige 30.000 biografer i EU blevet digitaliseret ved udgangen af 2013.

Den næste udfordring for den audiovisuelle sektor er at udvikle en virkelig og effektiv distribution af europæiske film, som sikrer deres synlighed, og at de når ud til at bredere publikum.

2014 var et imponerende år hvad angår antallet af europæiske film, der blev distribueret i Europa: 1.500 blev cirkuleret, hvilket er det dobbelte af antallet af amerikanske film. Publikumstallet for europæiske film var imidlertid omvendt proportionalt hermed.

I Europa udgør midlerne til markedsføring ofte kun 1 % af de samlede produktionsomkostninger. Amerikanske film, derimod, har i nogle tilfælde et markedsføringsprojekt på omtrent samme størrelse som produktionsomkostningerne. Desuden vises flertallet af europæiske film udelukkende i deres oprindelsesland. Ønsket om at styrke distributionen og cirkulationen af europæiske film uden for Europa er fuldt forståeligt ikke kun på grund af de potentielle finansielle gevinster, men især på grund af de kulturelle værdier, som europæiske film frembringer.

Distribution, synlighed og tilgængelighed

Både national støtte og EU-støtte er en vigtig faktor i skabelsen af europæiske film, men støtten er hovedsagelig rettet mod samfinansiering af produktionsprocessen. Det er imidlertid under distributionsfasen, at filmene kan begynde at tjene penge. Et misforhold mellem størrelsen af den støtte, der ydes på de forskellige stadier, kan imidlertid betyde en begrænsning af films udbredelse.

Den offentlige finansiering bør afbalanceres bedre og bør i højere grad fokusere på at øge publikummet til europæiske film og på at øge støtten til aktiviteter såsom projektudvikling, markedsføring og international distribution. I øjeblikket går næsten 70 % af den offentlige finansiering til produktion og ikke til at øge det potentielle publikum. Med et stigende antal VOD-tjenester og online-filer, der er tilgængelige for downloading, drejer en anden vigtig overvejelse sig om fleksibilitet og yderligere eksperimentering inden for den audiovisuelle sektor.

Vil man forsøge at sætte det europæiske markeds nuværende størrelse i perspektiv, bør man tage i betragtning, hvor mange hindringer der står i vejen for en film med et lille markedsføringsbudget. Harmonisering og koordinering mellem de nationale støtterammer er et skridt, der anbefales, da en solid kommunikation mellem de enkelte involverede lande og personer er nødvendig for at kunne fastlægge, hvor meget støtte der er nødvendig for at øge det potentielle filmpublikum.

Eftersom de nationale og regionale støtteprogrammer hovedsagelig fokuserer på produktionsstadiet, vil det være nærliggende, om EU-programmer tager sigte på de underfinansierede områder distribution, salgsfremme og markedsføring. En klar fordel ved denne løsning ligger i EU's position som potentielt centrum for distributionsfinansiering - en udvikling, som vil kunne systematisere processen betydeligt.

I forbindelse med markedsføring af europæiske film bør der tages højde for de nye distributionskanaler såsom streaming og VOD-tjenester. VOD-sektoren og andre lovlige online-leverandører bør desuden fortsætte med at modtage støtte, da de spiller en vigtig rolle i bekæmpelsen af piratvirksomhed. Onlinedistribution tilfører i sandhed nye impulser. Da tv imidlertid fortsat er uhyre udbredt i europæiske hjem, er tv-selskabernes og især de offentlige tv-selskabers rolle afgørende, og de bør derfor tilskyndes til at udsende europæiske kvalitetsfilm på deres programmer kanaler.

Det er også vigtigt at anerkende, at biografteatrene udgør hjørnestenen i distributionen af europæiske film. I denne forbindelse kan det påpeges, at der i selve udtrykket "europæisk film" indgår en forestilling om, at dens styrke ligger i en konstant kulturel udveksling gennem co-produktioner og gæsteoptrædener på tværs af grænserne i udenlandske film.

Finansiering og programmer til støtte af den audiovisuelle sektor

Programmet Et Kreativt Europa med et budget på 1,5 mia. EUR for perioden 2014-2020 er en uhyre vigtig finansieringskilde for den audiovisuelle sektor. Mere end halvdelen af programmets budget går til delprogrammet Media, som støtter udviklingen af europæisk film, distribution, uddannelse og innovation. Bevillingerne for de kommende år vil støtte cirkulationen af mere end 800 europæiske film både i og uden for Europa. Desuden skal programmet yde støtte til mere end 80 europæiske filmfestivaller, som fremmer regionale film. Denne type finansiering bringer et nyt publikum til europæiske audiovisuelle værker og støtter samtidig den kulturelle og sproglige mangfoldighed.

Nye distributionsformer og forretningsmodeller kan indvarsle innovative finansieringskilder: film-screening, dvd-udsendelse og nye tilgængelighedsformer såsom streaming og VOD-tjenester udelukker ikke hinanden gensidigt, da de har forskellige indflydelsessfærer, og de medfører derfor ikke nogen tab. Enhver, som tjener på filmindustrien, herunder VOD-tjenester, bør tilskyndes til at støtte filmproduktion, hvilket vil være et rimeligt krav. Der bør sendes et klart politisk signal desangående. Fremme af de lovlige tilbud kan også spille en vigtig rolle for opnåelsen af denne målsætning.

Det finansielle garantiinstrument, der vil blive lanceret i 2016, er et andet instrument, der bør nævnes, da det vil sætte filmskabere i stand til optage banklån. Programmet vil blive forvaltet af Den Europæiske Investeringsfond, der hører ind under Den Europæiske Investeringsbank.

Film- og mediekundskab

Filmkundskab kan have en væsentlig betydning for den enkelte og kan medvirke til unges udvikling og deres opfattelse af verden omkring dem. Tre fjerdedele af de unge seere oplyser, at de har set film, som har påvirket dem meget. Indførelse af filmkundskab på alle uddannelsestrin i medlemsstaterne spiller derfor en meget vigtig rolle og vil give positive virkninger på lang sigt. Vigtige elementer i en filmuddannelse er at lære unge at forholde sig analytisk og kritisk til audiovisuelle værker og at diskutere de omhandlede emner og de følelser, der kaldes på. Den, der jævnligt ser europæiske film, oplever en af de bedste måneder, hvorpå man kan få kendskab til de europæiske naboers historie, kultur, traditioner og sprog.

En anden fordel ved filmuddannelse er den rolle, som denne uddannelse spiller som introduktion til medieuddannelse, som er en af EU's uddannelsesprioriteringer. Medieuddannelse forbereder eleverne til at kunne håndtere udfordringerne i den digitale verden, giver dem færdigheder i brug af de nye teknologier og fører til øget bevidsthed om, hvad det betyder at vælge lovligt indhold fremfor piratkopieret.

Instrumenter til fremme og cirkulation af europæiske film

Filmfestivaler er et middel til at fremme og investere i europæiske films tilgængelighed i Europa, idet medlemsstaterne og de europæiske institutioner tilskyndes til at fremme, støtte og cirkulere de mest værdifulde produktioner via bestemte begivenheder. Uddelingen af europæiske filmpriser bør også tillægges større betydning, da disse begivenheder øger films mulighed for større udbredelse.

EP's LUX-pris er det perfekte eksempel på, hvordan europæiske film bør fremmes. Prisen sikrer hvert år opmærksomhed omkring film, som behandler emner af relevans for den europæiske offentlighed. Films evne til at kommunikere kulturer på tværs af kulturer gør dem til det ideelle instrument for debat om Europa og dets fremtid. Set i sammenhæng med den nuværende økonomiske, politiske og sociale krise, som også truer kunst, kultur og film, udgør LUX-prisen et tilbud om et solidt springbræt for europæisk kreativitet.

To andre faktorer af betydning for cirkulationen af film er undertekster og eftersynkronisering. Digitale kopier har erstattet de analoge, og udgifterne til oversættelse af undertekster er faldet betydeligt. Enhver film kan blive tilbudt på et antal sprog, hvilket bør føre til øget cirkulation af europæiske audiovisuelle værker af høj kvalitet. Med henblik på at begrænse omkostningerne og stimulere europæiske films popularitet kunne der gennemføres et pilotprojekt for at undersøge muligheden for en online-platform, hvor oversættelsen af undertekster crowdsources.

Til sammenfatning kan det fastslås, at "Europæisk film i den digitale tidsalder" har til formål at støtte europæisk film og udbygge dens markedsføring, distribution og synlighed, således at alle europæere kan få glæde af denne kulturarv.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	24.3.2015
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	25 2 1
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Isabella Adinolfi, Dominique Bilde, Andrea Bocskor, Silvia Costa, Mircea Diaconu, Damian Drăghici, Angel Dzhambazki, Jill Evans, Emmanouil Glezos, Giorgos Grammatikakis, Petra Kammerevert, Andrew Lewer, Svetoslav Hristov Malinov, Fernando Maura Barandiarán, Luigi Morgano, Momchil Nekov, Michaela Šojdrová, Yana Toom, Helga Trüpel, Sabine Verheyen, Julie Ward, Bogdan Brunon Wenta, Theodoros Zagorakis, Bogdan Andrzej Zdrojewski, Milan Zver, Krystyna Łybacka
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Sylvie Guillaume, György Hölvényi, Dietmar Köster, Ernest Maragall, Emma McClarkin, Martina Michels, Liadh Ní Riada