BETÆNKNING om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indeks, der bruges som benchmarks i finansielle instrumenter og finansielle kontrakter

10.4.2015 - (COM(2013)0641 – C8‑0301/2013 – 2013/0314(COD)) - ***I

Økonomi- og Valutaudvalget
Ordfører: Cora van Nieuwenhuizen

Ændringsforslag

• 001-001 (PDF - 311 KB)
• 001-001 (DOC - 289 KB)
• 002-002 (PDF - 928 KB)
• 002-002 (DOC - 453 KB)

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indeks, der bruges som benchmarks i finansielle instrumenter og finansielle kontrakter

(COM(2013)0641 – C8‑0301/2013 – 2013/0314(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

–       der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2013)0641),

–       der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C7-0301/2013),

–       der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–       der henviser til den begrundede udtalelse, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af Det Forenede Kongeriges Underhus, om at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,

–       der henviser til udtalelse af 7. januar 2014 fra Den Europæiske Centralbank[1],

–       der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 21. januar 2014[2],

–       der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–       der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelse fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A8-0131/2015),

1.      vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.      anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.      pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Ændringsforslag  1

EUROPA-PARLAMENTETS ÆNDRINGSFORSLAG*

til Kommissionens forslag

---------------------------------------------------------

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om indeks, der bruges som benchmarks i finansielle instrumenter og finansielle kontrakter

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[3],

under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank,

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtning:

(1)      Prisfastsættelsen for mange finansielle instrumenter og finansielle kontrakter afhænger af nøjagtigheden og integriteten af benchmarks. Alvorlige tilfælde af manipulering af rentebenchmarks, som f.eks. LIBOR og EURIBOR, og af valutabenchmarks, der påfører forbrugere og investorer store tab og nedbryder borgernes tillid til den finansielle sektor yderligere, samt påstande om, at energi- og oliebenchmarks er blevet manipuleret, viser, at benchmarks kan være genstand for interessekonflikter og være underlagt diskretionære og svage governance-ordninger, der er sårbare over for manipulation Svigt eller tvivl i forbindelse med nøjagtigheden og integriteten af indeks, der bruges som benchmarks, kan undergrave markedets tillid, påføre tab for forbrugere og investorer og fordreje realøkonomien. Det er derfor nødvendigt at sikre nøjagtigheden, robustheden og integriteten af benchmarks og processen for fastsættelse af benchmarks.

(2)      I Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter[4] fastlægges en række krav til pålideligheden af et benchmark, der bruges til at prisfastsætte et børsnoteret finansielt instrument. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF af 4. november 2003 om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel[5], indeholder en række krav til benchmarks, som anvendes af udstedere. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter)[6] indeholder en række krav med hensyn til investeringsinstitutters anvendelse af benchmarks. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1227/2011 af 25. oktober 2011 om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne[7] indeholder bestemmelser, der forbyder manipulation af benchmarks, der anvendes i forbindelse med engrosenergiprodukter. Disse retsakter dækker dog kun visse aspekter af en række benchmarks og omhandler ikke alle svagheder i processen med at udarbejde alle benchmarks.

(3)      Benchmarks er afgørende for prisfastsættelsen af grænseoverskridende transaktioner og fremmer dermed et effektivt indre marked for en lang række finansielle instrumenter og tjenesteydelser. Mange benchmarks, der bruges som referencesatser i finansielle kontrakter, navnlig realkreditaftaler, er udarbejdet i én medlemsstat, men anvendes af kreditinstitutter og forbrugere i andre medlemsstater. Disse kreditinstitutter foretager ofte risikoafdækning eller skaffer de nødvendige midler til finansiering af disse finansielle kontrakter på det grænseoverskridende interbankmarked. Kun to medlemsstater har allerede vedtaget national lovgivning om benchmarks, men deres respektive retlige rammer for benchmarks er forskellige med hensyn til f.eks. anvendelsesområdet. Den Internationale Børstilsynsorganisation (IOSCO) fastlagde endvidere i 2013 principper for benchmarks, og da disse principper er ret fleksible med hensyn til deres præcise anvendelsesområde og ▌gennemførelse, vil medlemsstaterne sandsynligvis vedtage lovgivning på nationalt plan, som gennemfører disse principper på forskellig måde.

(3a)    Anvendelsen af finansielle benchmarks er ikke begrænset til udstedelsen og oprettelsen af finansielle instrumenter og kontrakter. Finanssektoren anvender også benchmarks til at vurdere en investeringsfonds resultater med henblik på at spore udbytte, fastsætte allokeringen af aktiver for en portefølje eller beregne resultatbetingede gebyrer. Fastsættelsen og evalueringen af den vægt, der skal tildeles forskellige indeks i en indekskombination med henblik på at fastslå udbyttet eller værdien af et finansielt instrument eller en finansiel kontrakt eller på at måle en investeringsfonds resultater, udgør ligeledes anvendelse, da en sådan aktivitet ikke indebærer noget skøn i modsætning til levering af benchmarks. Besiddelse af finansielle instrumenter, der anvendes som reference for et bestemt benchmark, bør ikke betragtes som anvendelse af benchmarket.

(4)      Disse divergerende tilgange vil føre til fragmentering af det indre marked, da administratorer og brugere af benchmarks vil være underlagt forskellige regler i forskellige medlemsstater. Benchmarks, som udarbejdes i én medlemsstat, kan derfor forhindres i at blive anvendt i andre medlemsstater Hvis der ikke indføres en harmoniseret ramme med henblik på at sikre nøjagtigheden og integriteten af benchmarks, der anvendes i finansielle instrumenter og finansielle kontrakter i Unionen, er der derfor sandsynlighed for, at forskelle i medlemsstaternes lovgivning vil skabe hindringer for det indre markeds funktion med hensyn til levering af benchmarks.

(5)      EU-regler om forbrugerbeskyttelse omfatter ikke det specifikke spørgsmål om egnetheden af benchmarks i forbindelse med finansielle kontrakter. Som følge af forbrugerklager og retssager om anvendelsen af uegnede benchmarks i flere medlemsstater er der sandsynlighed for, at der af legitime hensyn til forbrugerbeskyttelsen træffes divergerende foranstaltninger på nationalt plan, hvilket kan medføre en fragmentering af det indre marked på grund af de forskellige konkurrencevilkår, som er forbundet med forskellige niveauer for forbrugerbeskyttelse.

(6)      For at sikre, at det indre marked fungerer effektivt, og forbedre betingelserne for dets gennemførelse, navnlig med hensyn til de finansielle markeder, og for at sikre et højt niveau af forbruger- og investorbeskyttelse bør der derfor fastlægges en retlig ramme for benchmarks på EU-plan.

(7)      Det er hensigtsmæssigt og nødvendigt, at disse regler indføres via en forordning for at sikre, at bestemmelser, som direkte pålægger forpligtelser med hensyn til udarbejdelse af, bidrag til og anvendelse af benchmarks, anvendes på en ensartet måde i hele Unionen. Eftersom en retlig ramme for levering af benchmarks nødvendigvis involverer foranstaltninger, der angiver specifikke krav til alle de forskellige aspekter, som er forbundet med levering af benchmarks, kan selv små forskelle i tilgangen til et af disse aspekter hæmme den grænseoverskridende levering af benchmarks betydeligt. Derfor bør anvendelsen af en forordning, som finder direkte anvendelse uden national lovgivning, mindske muligheden for, at der træffes divergerende foranstaltninger på nationalt niveau, og sikre en ensartet tilgang og større retssikkerhed samt forhindre, at den grænseoverskridende levering af benchmarks hæmmes betydeligt.

(8)      Anvendelsesområdet for denne forordning bør være så bredt, som det er nødvendigt for at etablere en præventiv lovgivningsmæssig ramme. Udarbejdelsen af benchmarks involverer skøn og er i sig selv genstand for visse typer af interessekonflikter, hvilket medfører muligheder for og incitamenter til at manipulere disse benchmarks. Disse risikofaktorer er fælles for alle benchmarks, som alle skal underlægges passende governance- og kontrolkrav. Graden af risiko varierer imidlertid, og den fremgangsmåde, der anvendes i hvert enkelt tilfælde, bør derfor være skræddersyet til de konkrete omstændigheder. Da et benchmarks sårbarhed og betydning varierer over tid, afhjælper en begrænsning af anvendelsesområdet under henvisning til vigtige eller sårbare indeks ikke de risici, som et benchmark kan repræsentere i fremtiden. Navnlig kan benchmarks, som for øjeblikket ikke anvendes bredt, anvendes på en sådan måde i fremtiden, at selv en mindre manipulation kan få alvorlige konsekvenser.

(9)      I forbindelse med fastlæggelsen af anvendelsesområdet for denne forordning bør det være afgørende, hvorvidt benchmarkets outputværdi fastlægger værdien af et finansielt instrument eller en finansiel kontrakt ▌. Derfor bør anvendelsesområdet ikke afhænge af inputdataenes art. Benchmarks, der beregnes på baggrund af økonomiske inputdata, såsom aktiepriser, og ikkeøkonomiske tal eller værdier, såsom vejrparametre, bør derfor medtages. Rammen bør dække de benchmarks, der er genstand for disse risici, men bør også anerkende eksistensen af et stort antal benchmarks, der leveres rundt om i verden, og den forskellige indvirkning, de har på den finansielle stabilitet og realøkonomien. Denne forordning bør også sikre en forholdsmæssigt afpasset reaktion på de risici, som forskellige benchmarks udgør. Denne forordning bør derfor gælde for alle benchmarks, der bruges til at prisfastsætte finansielle instrumenter, som er børsnoterede eller handles på en reguleret markedsplads. Alle henvisninger til dage i denne forordning bør forstås som kalenderdage.

(10)    Mange forbrugere er part i finansielle kontrakter, navnlig forbrugerkreditaftaler, som er sikret ved pant i fast ejendom, der som reference benytter benchmarks, som er underlagt samme risici. Denne forordning bør derfor omfatte de indeks eller referencesatser, der er nævnt i [Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/…/EU om forbrugerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse og om ændring af direktiv 2008/48/EF.]

(11)    Et indeks eller en kombination af eksisterende indeks, der ikke indeholder nye inputdata, og som bruges til at måle en fonds eller et finansielt produkts økonomiske resultater, bør betragtes som anvendelse af et benchmark.

(12)    Alle benchmarkadministratorer er potentielt genstand for interessekonflikter, udøver skøn og kan have utilstrækkelige governance- og kontrolsystemer. Da administratorer kontrollerer benchmarkprocessen, er krav om godkendelse og tilsyn eller registrering af administratorer desuden den mest effektive måde til at sikre integriteten af benchmarks.

(13)    Stillere er genstand for potentielle interessekonflikter, udøver skøn og kan dermed være en kilde til manipulation. Bidrag til et benchmark er frivillige. Hvis et initiativ kræver, at stillere foretager væsentlige ændringer i deres forretningsmodeller, kan de ophøre med at yde bidrag. For enheder, som allerede er genstand for regulering og tilsyn, forventes indførelsen af systemer for god governance og kontrol dog ikke at medføre betydelige omkostninger eller en uforholdsmæssig administrativ byrde. Derfor pålægger denne forordning tilsynsbelagte stillere visse forpligtelser.

(14)    En administrator er den fysiske eller juridiske person, der frivilligt kontrollerer leveringen af et benchmark, og som især administrerer benchmarket, indsamler og analyserer inputdataene, fastlægger benchmarket og enten direkte offentliggør benchmarket eller outsourcer dets offentliggørelse til tredjemand. Hvis en person blot offentliggør eller henviser til et benchmark som en del af sine journalistiske aktiviteter, men ikke kontrollerer leveringen af det pågældende benchmark, skal den pågældende person dog ikke være underlagt denne forordnings krav til administratorer.

(15)    Et indeks beregnes ved hjælp af en formel eller en anden metode på grundlag af underliggende værdier. Der er mulighed for skøn ved udviklingen af denne formel, udførelsen af beregningen eller udvælgelsen af inputdata. Dette skøn medfører risiko for manipulering, og alle benchmarks med dette kendetegn bør derfor være omfattet af denne forordning. Hvis en enkelt pris eller værdi bruges som reference for et finansielt instrument, hvor prisen for et enkelt værdipapir f.eks. er referencepris for en option, er der dog ikke tale om beregning, inputdata eller skøn. Referencepriser baseret på en enkelt pris eller værdi bør derfor ikke betragtes som benchmarks i forbindelse med denne forordning. Referencepriser eller afviklingspriser beregnet af centrale modparter (CCP'er) bør ikke betragtes som benchmarks, da de anvendes til at fastlægge afvikling, margener og risikostyring og dermed ikke afgør det beløb, der skal betales i henhold til et finansielt instrument, eller værdien af et finansielt instrument.

(16)    Uafhængigheden af Den Europæiske Centralbank og af de nationale centralbanker i Det Europæiske System af Centralbanker i forbindelse med udøvelsen af de beføjelser, opgaver og pligter, de er tillagt i traktaterne, samt uafhængigheden af nationale centralbanker i henhold til de berørte medlemsstaters eller tredjelandes forfatningsmæssige struktur bør respekteres fuldt ud ved gennemførelsen af denne forordning

(17)    ▌For at sikre integriteten af benchmarks bør det kræves, at benchmarkadministratorer indfører passende governancemekanismer med henblik på at håndtere disse interessekonflikter og sikre tilliden til benchmarkenes integritet. Selv ved effektiv forvaltning er de fleste administratorer genstand for visse interessekonflikter og skal foretage vurderinger og træffe beslutninger, der påvirker en forskelligartet gruppe af interessenter. Det er derfor vigtigt, at administratorer har en uafhængig kontrolfunktion til overvågning af gennemførelsen og effektiviteten af governancemekanismerne, der sikrer effektiv overvågning.

(18)    Manipulation eller manglende pålidelighed af benchmarks kan medføre tab for investorer og forbrugere. Derfor bør denne forordning fastlægge en ramme for administratorers og stilleres opbevaring af optegnelser og sikre gennemsigtighed med hensyn til et benchmarks formål og inputdata, hvilket bidrager til mere effektiv og retfærdig afgørelse af eventuelle krav i henhold til national lovgivning eller EU-lovgivning.

(19)    Revision og effektiv håndhævelse af denne forordning kræver efterfølgende analyse og dokumentation. Denne forordning bør derfor fastlægge rammerne for benchmarkadministratorernes opbevaring af fyldestgørende optegnelser vedrørende beregningen af et benchmark i en passende periode Den virkelighed, som et benchmark søger at måle, og det miljø, hvori det måles, ændres sandsynligvis med tiden. Den proces og metodologi, der anvendes ved levering af benchmarks, bør derfor revideres eller gennemgås jævnligt for at påvise mangler og muligheder for forbedringer. Mange interessenter kan blive berørt af fejl i forbindelse med leveringen af et benchmark og kan hjælpe med at påvise disse mangler. Denne forordning bør derfor fastlægge rammerne for oprettelsen af en uafhængig klageprocedure af administratorer for at gøre det muligt for interessenter ▌ underrette benchmarkadministratoren om klager, og sikre at benchmarkadministratoren objektivt evaluerer klagens berettigelse.

(20)    Leveringen af benchmarks involverer ofte outsourcing af vigtige funktioner, som f.eks. beregning af benchmarket, indsamling af inputdata og formidling af benchmarket. Af hensyn til effektiviteten af governancemekanismerne bør det sikres, at en sådan outsourcing ikke fritager en benchmarkadministrator fra dennes forpligtelser og ansvar og gennemføres på en sådan måde, at den ikke påvirker hverken administratorens evne til at varetage disse forpligtelser og dette ansvar eller den relevante kompetente myndigheds evne til at føre tilsyn med vedkommende.

(21)    Benchmarkadministratoren er den centrale modtager af inputdata og kan evaluere integriteten og nøjagtigheden af disse inputdata på en konsekvent måde. ▌

(22)    Ansatte hos administratoren kan i nogle tilfælde påvise overtrædelser af denne forordning eller potentielle sårbarheder, der kan føre til manipulation eller forsøg på manipulation. Denne forordning bør derfor indføre en ramme, som sætter ansatte i stand til fortroligt at underrette administratorer om mulige overtrædelser af denne forordning.

(23)    Ethvert skøn, der kan udøves i forbindelse med leveringen af inputdata, skaber mulighed for at manipulere et benchmark. Hvis inputdata er transaktionsbaserede data, er der mindre plads til skøn, og muligheden for at manipulere data er derfor mindre. Administratorer bør derfor generelt så vidt muligt bruge faktiske transaktionsbaserede inputdata, men kan anvende andre data, hvis transaktionsdataene ikke er tilstrækkelige til at sikre benchmarkets integritet og nøjagtighed.

(24)    Nøjagtigheden og pålideligheden af et benchmark i forbindelse med måling af den økonomiske virkelighed, det har til formål at spore, afhænger af den anvendte metodologi og de anvendte inputdata. Det er derfor nødvendigt at indføre en gennemsigtig metodologi, der sikrer benchmarkets pålidelighed og nøjagtighed.

(25)    Det kan være nødvendigt at ændre metodologien for at sikre benchmarkets fortsatte nøjagtighed, men ændringer af metodologien påvirker benchmarkets brugere og interessenter. De procedurer, som skal følges ved ændring af benchmarkmetodologien, herunder krav om høring, bør derfor angives. Det gælder også behovet for høring, så brugere og interessenter kan træffe de nødvendige foranstaltninger på baggrund af disse ændringer eller underrette administratoren, hvis de har betænkeligheder ved disse ændringer.

(26)    Integriteten og nøjagtigheden af benchmarks afhænger af integriteten og nøjagtigheden af de inputdata, der leveres af stilleren. Det er afgørende, at stillernes forpligtelser med hensyn til sådanne inputdata angives tydeligt, er troværdige og er i overensstemmelse med benchmarkadministratorens kontrolforanstaltninger og metodologi. Benchmarkadministratoren bør derfor i relevant og muligt omfang og i samarbejde med stillerne udarbejde en adfærdskodeks, hvori disse krav samt stillernes forpligtelser med hensyn til leveringen af inputdata præciseres.

(27)    Mange benchmarks fastlægges ved anvendelse af en formel beregnet på grundlag af inputdata fra regulerede markedspladser, godkendte offentliggørelsesordninger, rapporteringsmekanismer, energibørser eller auktioner over emissionskvoter. I sådanne tilfælde sikrer eksisterende regulering og tilsyn ▌inputdataenes integritet og gennemsigtighed og indeholder krav til governance samt procedurer for meddelelse om overtrædelser. Derfor bør disse benchmarks, forudsat at samtlige de underliggende inputdata er hentet fra markedspladser, der er omfattet af kravene til efterhandelsgennemsigtighed, herunder et tredjelandsmarked der betragtes som svarende til et reguleret marked i Unionen, være fritaget for bestemte forpligtelser i denne forordning for at undgå dobbeltregulering, og fordi tilsyn med disse sikrer integriteten af de anvendte inputdata.

(28)    Stillere kan være genstand for interessekonflikter og udøver i nogle tilfælde skøn, når de fastlægger inputdata. Stillere bør derfor, hvor det er muligt og hensigtsmæssigt, underlægges governancemekanismer, som sikrer, at disse konflikter håndteres, og at inputdata er nøjagtige, stemmer overens med administratorens krav og kan valideres.

(29)    Forskellige typer benchmarks og forskellige benchmarksektorer er præget af forskellige karakteristika, sårbarheder og risici. Bestemmelserne i denne forordning bør præciseres yderligere for bestemte benchmarksektorer og -typer. ▌ Råvarebenchmarks anvendes bredt og har sektorspecifikke karakteristika, og det bør derfor angives, hvordan disse bestemmelser finder anvendelse for disse benchmarks i denne forordning. Desuden bør der i denne forordning fastsættes en vis grad af fleksibilitet for at give mulighed for en rettidig ajourføring af de differentierede krav til forskellige benchmarksektorer i lyset af den igangværende internationale udvikling, navnlig med hensyn til arbejdet i Den Internationale Børstilsynsorganisation (IOSCO).

(29a)  Et benchmark bør i denne forordning anses for at være kritisk, når det vurderes, at det er systemisk eller anvendes på en systemisk måde, og når det er sårbart over for manipulation, for at sikre reguleringsmæssig proportionalitet.

(30)    Fejl i visse kritiske benchmarks kan have alvorlige konsekvenser for den finansielle stabilitet, ordenen på markedet eller investorerne, og der bør derfor indføres yderligere krav med henblik på at sikre integriteten og robustheden af de pågældende kritiske benchmarks. Sådanne potentielt destabiliserende konsekvenser af kritiske benchmarks kan påvirke en eller flere medlemsstater. De kompetente nationale myndigheder og ESMA vil fastslå, hvilke benchmarks der skal klassificeres som kritiske.

(30a)  I lyset af kritiske benchmarks strategiske betydning for det indre markeds funktionsdygtighed bør ESMA have beføjelse til at træffe afgørelser, der finder direkte anvendelse på administratoren og i givet fald på stillere til benchmarket, såfremt den kompetente nationale myndighed ikke har anvendt denne forordning eller har overtrådt EU-reglerne, og i overensstemmelse med proceduren i artikel 17 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

(31)    Stillere, der ophører med at bidrage, kan undergrave troværdigheden af kritiske benchmarks, da disse benchmarks evne til at måle de underliggende realiteter på markedet eller i økonomien vil blive bragt i fare. ▌Den relevante kompetente myndighed bør derfor have beføjelse til at kræve obligatoriske bidrag fra tilsynsbelagte enheder til kritiske benchmarks for at bevare troværdigheden af de pågældende benchmarks. Obligatoriske bidrag af inputdata til benchmarks har ikke til formål at pålægge de tilsynsbelagte enheder en forpligtelse til at indgå eller forpligte sig til at indgå transaktioner.

(31a)  Når et benchmark er blevet klassificeret som kritisk, har dets administrator mulighed for at udnytte en monopolstilling over for brugerne af det pågældende benchmark. Det er derfor nødvendigt, at kollegiet af kompetente myndigheder for det pågældende kritiske benchmark kontrollerer salgsprisen set i forhold til administratorens omkostninger for at forhindre markedsmisbrug.

(32)    For at benchmarkbrugerne kan vælge benchmarks og forstå risiciene i forbindelse hermed, skal de vide, hvad benchmarket måler, og hvilke sårbarheder det har. Benchmarkadministratoren bør derfor offentliggøre en erklæring om disse forhold ▌. Administratoren bør efter anmodning stille sine inputdata til rådighed for den relevante kompetente myndighed i forbindelse med en undersøgelse.

▌

(34)    Denne forordning bør tage hensyn til de principper for benchmarks, der er udstedt af Den Internationale Børstilsynsorganisation (IOSCO) den 17. juli 2013 ("IOSCO-principperne for finansielle benchmarks"), og principperne for rapporteringsagenturer for oliepriser, der er udstedt af IOSCO den 5. oktober 2012 ("IOSCO-PRA-principperne"), der fungerer som en global standard for lovgivningskrav til benchmarks.

(34a)  Markederne for fysiske råvarer har helt særlige karakteristika, som der skal tages hensyn til for at forhindre en underminering af råvarebenchmarkenes integritet eller en negativ påvirkning af råvaremarkedernes gennemsigtighed, den europæiske forsyningssikkerhed, konkurrencedygtigheden og forbrugernes interesser. Visse bestemmelser i denne forordning er følgelig ikke hensigtsmæssige at anvende på råvarebenchmarks. De principper for råvarebenchmarks, som er udarbejdet af IOSCO i samarbejde med blandt andre Det Internationale Energiagentur og Det Internationale Energiforum, finder specifikt anvendelse på alle råvarebenchmarks, og visse af denne forordnings krav finder derfor ikke anvendelse på råvarebenchmarks.

(34b)  Endvidere indføres ved denne forordning en anerkendelsesordning, der gør det muligt for benchmarkadministratorer, som er etableret i et tredjeland, at levere deres benchmarks i Unionen, såfremt de fuldt ud opfylder kravene i denne forordning, eller bestemmelserne i de relevante IOSCO-principper..

(34c)   Ved denne forordning indføres en godkendelsesordning, der på visse betingelser gør det muligt for administratorer, der er hjemmehørende i Unionen, og som er godkendt og registreret i overensstemmelse med forordningens bestemmelser, at godkende benchmarks, der leveres i tredjelande. En tilsvarende godkendelsesordning bør indføres for tredjelandsadministratorer, der er tilknyttet eller arbejder tæt sammen med administratorer i Unionen. En administrator, der har godkendt benchmarks leveret i et tredjeland, bør være ansvarlig for sådanne godkendte benchmarks og sikre, at de opfylder de relevante betingelser, der er omhandlet i denne forordning, eller kravene i de relevante IOSCO-principper..

(35)    Den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor administratoren af et kritisk benchmark er etableret, bør godkende og føre tilsyn med den pågældende administrator. En administrator, der kun leverer benchmarks, som fastlægges ved anvendelse af en formel baseret på inputdata, der udelukkende og direkte leveres af regulerede markedspladser, godkendte offentliggørelsesordninger, rapporteringsmekanismer, energibørser eller auktioner over emissionskvoter, og/eller en administrator, der kun leverer ikkekritiske benchmarks, bør være registreret hos og underlagt tilsyn af den kompetente myndighed. Registreringen af en administrator har ikke til formål at påvirke tilsynet fra de relevante kompetente myndigheder. ESMA bør føre et register på EU-plan over administratorer.

(36)    Under visse omstændigheder kan en person levere et indeks uden at vide, at det bruges som reference for et finansielt instrument. Det gælder især, når brugerne og benchmarkadministratoren er etableret i forskellige medlemsstater. Gennemsigtigheden med hensyn til, hvilket benchmark der bruges, bør derfor øges. Dette kan opnås ved at forbedre indholdet af prospekter eller dokumenter med central information, der kræves af EU-retten, og indholdet af notifikationer og liste over finansielle instrumenter, der er påkrævet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014[8].

(37)    Det vil sikre effektivt tilsyn, at de kompetente myndigheder i medlemsstaterne og ESMA får stærke hjælpemidler og beføjelser. Denne forordning bør derfor omhandle et minimumssæt af beføjelser til at føre tilsyn og gennemføre undersøgelser, som bør tillægges de kompetente myndigheder i medlemsstaterne i overensstemmelse med den nationale lovgivning og ESMA. Når de kompetente myndigheder og ESMA udøver deres beføjelser i medfør af denne forordning, bør de handle objektivt og uvildigt og træffe uafhængige beslutninger.

(38)    Med henblik på at opdage overtrædelser af denne forordning bør kompetente myndigheder og ESMA have mulighed for i overensstemmelse med den nationale lovgivning at få adgang til fysiske og juridiske personers lokaler for at beslaglægge dokumenter. Adgangen til sådanne lokaler er nødvendig, når der er rimelig mistanke om, at der findes dokumenter og andre data vedrørende genstanden for en kontrol eller undersøgelse, som kan være af relevans som bevis for overtrædelse af denne forordning. Adgang til sådanne lokaler er endvidere nødvendig, når den person, som allerede er blevet anmodet om oplysninger, undlader at efterkomme anmodningen, eller når der er rimelig grund til at formode, at en anmodning, såfremt den blev fremsat, ikke ville blive efterkommet, eller at dokumenter eller oplysninger, som kravet om oplysninger vedrører, ville blive fjernet, forvansket eller tilintetgjort. Hvis forhåndstilladelse fra en domstol i den pågældende medlemsstat er påkrævet i henhold til den nationale lovgivning, anvendes denne beføjelse til at få adgang til lokaler efter indhentning af den pågældende forhåndstilladelse fra en domstol.

(39)    Eksisterende optagelser af telefonsamtaler og datatrafik fra tilsynsbelagte enheder kan udgøre vigtigt og undertiden det eneste bevismateriale i forbindelse med at afsløre og bevise forekomsten af overtrædelse af denne forordning, navnlig overholdelse af governance- og kontrolkrav. Disse optegnelser og optagelser kan bidrage til at bekræfte identiteten på den person, der er ansvarlig for indberetningen, de personer, der er ansvarlige for godkendelse heraf, og hvorvidt ansatte fortsat holdes organisatorisk adskilt. Derfor bør kompetente myndigheder kunne kræve udlevering af eksisterende optagelser af telefonsamtaler, elektronisk kommunikation og datatrafik, som opbevares af tilsynsbelagte enheder, hvis der er en begrundet mistanke om, at disse optagelser eller optegnelser vedrørende genstanden for kontrol eller undersøgelse kan være relevante for at bevise en overtrædelse af denne forordning.

(40)    Nogle af bestemmelserne i denne forordning gælder for fysiske eller juridiske personer i tredjelande, som måske anvender benchmarks, er stillere til benchmarks eller på anden måde er involveret i benchmarkprocessen. Kompetente myndigheder bør derfor etablere samarbejdsordninger med tilsynsmyndigheder i tredjelande. ESMA bør koordinere udviklingen af sådanne samarbejdsordninger og udvekslingen af information modtaget fra tredjelande mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder.

(41)    I denne forordning overholdes de grundlæggende rettigheder og de principper, som anerkendes i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (”chartret”), navnlig retten til respekt for privatliv og familieliv, retten til beskyttelse af personoplysninger, retten til ytrings- og informationsfrihed, friheden til at drive egen virksomhed, ejendomsretten, retten til forbrugerbeskyttelse, adgangen til effektive retsmidler og retten til et forsvar. Denne forordning bør følgelig fortolkes og anvendes under overholdelse af disse rettigheder og principper. Der bør navnlig, når denne forordning henviser til de bestemmelser, der gælder ytringsfrihed i andre medier, samt bestemmelser eller kodekser vedrørende de journalistiske erhverv, tages hensyn til disse frihedsrettigheder, som er garanteret i Unionen og i medlemsstaterne og anerkendt i artikel 11 i chartret og i andre relevante bestemmelser. Denne forordning bør ikke finde anvendelse på pressen, andre medier eller journalister, når disse blot offentliggør eller omtaler et benchmark som led i deres journalistiske virksomhed uden at udøve nogen kontrol over leveringen af det pågældende benchmark.

(42)    Retten til et forsvar for de berørte personer bør sikres fuldt ud. Personer, der er genstand for en sag, skal navnlig have adgang til de resultater, som de kompetente myndigheder har baseret deres afgørelse på, og have ret til at blive hørt.

(43)    Gennemsigtighed med hensyn til benchmarks er nødvendig af hensyn til det finansielle markeds stabilitet og beskyttelsen af investorer. Enhver udveksling eller videregivelse af oplysninger fra kompetente myndigheder bør være i overensstemmelse med reglerne om videregivelse af personoplysninger som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger[9]. Enhver udveksling eller videregivelse af oplysninger fra ESMA bør være i overensstemmelse med reglerne om videregivelse af personoplysninger som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger[10].

(44)    Medlemsstaterne bør under hensyntagen til principperne i Kommissionens meddelelse om styrkelse af sanktionsordninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser og EU-retsakter vedtaget som en opfølgning på denne meddelelse fastsætte bestemmelser om sanktioner og administrative foranstaltninger ved overtrædelse af denne forordning og bør sørge for, at de gennemføres. Disse sanktioner og administrative foranstaltninger bør være effektive, forholdsmæssige og have afskrækkende virkning.

(45)    Bestemmelserne bør derfor omfatte et sæt administrative foranstaltninger, sanktioner og bøder for at sikre en fælles fremgangsmåde i medlemsstaterne og for at styrke den afskrækkende virkning af disse. Sanktionerne bør i de enkelte tilfælde fastlægges under hensyntagen til relevante faktorer, som f.eks. tilstedeværelse eller fravær af forsæt, tilbagebetaling af eventuelle identificerede fortjenester, overtrædelsens grovhed og varighed, eventuelle skærpende eller formildende omstændigheder, nødvendigheden af bøders afskrækkende virkning og, hvor det er relevant, indeholde en nedsættelse til gengæld for samarbejde med den kompetente myndighed. ▌

(46)    For at sikre, at de kompetente myndigheders beslutninger har afskrækkende virkning på offentligheden, bør de normalt offentliggøres. Offentliggørelsen af beslutninger er også et vigtigt redskab for de kompetente myndigheder, når de skal informere markedsdeltagerne om, hvilken adfærd der betragtes som en overtrædelse af denne forordning, og til at fremme god adfærd blandt markedsdeltagerne. Hvis en sådan offentliggørelse risikerer at forvolde de involverede personer uforholdsmæssig skade eller bringer de finansielle markeders stabilitet eller en igangværende undersøgelse i fare, bør de kompetente myndigheder offentliggøre sanktionerne og foranstaltningerne anonymt eller udskyde offentliggørelsen. Kompetente myndigheder bør have mulighed for ikke at offentliggøre sanktioner, hvis anonym eller udskudt offentliggørelse vurderes ikke at være tilstrækkelig til at sikre, at de finansielle markeders stabilitet ikke bringes i fare. Kompetente myndigheder skal heller ikke offentliggøre foranstaltninger, der vurderes at være af mindre betydning, hvis offentliggørelse ville være uforholdsmæssig.

(47)    Kritiske benchmarks kan involvere stillere, administratorer og brugere i mere end én medlemsstat. Derfor kan ophør af et sådant benchmark eller begivenheder, som undergraver dets integritet i betydelig grad, have konsekvenser i mere end én medlemsstat, hvilket betyder, at det tilsyn med et sådant benchmark, der varetages alene af den kompetente myndighed i benchmarkmedlemsstaten, ikke effektivt kan afhjælpe de risici, som det kritiske benchmark repræsenterer. For at sikre effektiv udveksling af oplysninger om tilsyn blandt kompetente myndigheder, koordinering af deres aktiviteter og tilsynsforanstaltninger bør der dannes kollegier af kompetente myndigheder med ESMA som ledende organ. De aktiviteter, der udføres af kollegierne, bør bidrage til den harmoniserede anvendelse af bestemmelserne i denne forordning og til konvergens i tilsynspraksis. ESMA's retligt bindende mægling er et nøgleelement i opnåelsen af koordinering, konsekvent tilsyn og konvergens i tilsynspraksis. Benchmarks kan anvendes som reference for finansielle instrumenter og finansielle kontrakter med en lang varighed. I visse tilfælde må disse benchmarks ikke længere leveres, når denne forordning træder i kraft, fordi de har karakteristika, som ikke kan bringes i overensstemmelse med kravene i denne forordning. Et forbud mod fortsat levering af sådanne benchmarks kan imidlertid medføre ophør af de finansielle instrumenter eller finansielle kontrakter eller forstyrrelser i forbindelse med disse og på den måde skade investorerne. Den fortsatte levering af disse benchmarks skal derfor muliggøres i en overgangsperiode.

(47a)  I de tilfælde hvor denne forordning får indvirkning eller kan få indvirkning på tilsynsbelagte enheder og markeder, som er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1227/2011/EU[11] (REMIT), bør ESMA konsultere Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER) for at trække på ACER's ekspertise vedrørende energimarkederne og for at modvirke dobbeltregulering.

(47b)  Hvis et eksisterende benchmark ikke opfylder kravene i denne forordning, men ændring af benchmarket, så det overholder forordningens krav, ville medføre en force majeure-hændelse eller krænke betingelserne i en finansiel kontrakt eller et finansielt instrument, kan den relevante kompetente myndighed give tilladelse til fortsat anvendelse af benchmarket, indtil det kan tages ud af brug eller erstattes af et anden benchmark, med henblik på at undgå negative virkninger for forbrugerne på grund af et uorganiseret og abrupt ophør af benchmarket.

(48)    For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning og præcisere tekniske elementer i forslaget bør beføjelsen til at vedtage retsakter, jf. artikel 290 i TEUF, delegeres til Kommissionen ▌. I sådanne retsakter bør der tages hensyn til de gældende internationale standarder for administration af, bidrag til og anvendelse af benchmarks, navnlig resultaterne af IOSCO's arbejde. Proportionaliteten, navnlig i forbindelse med ikkekritiske benchmarks og råvarebenchmarks, skal respekteres.

(49)    Kommissionen bør vedtage udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder udarbejdet af ESMA om kravene til governance og kontrol, som bl.a. fastlægger minimumsindholdet af samarbejdsaftaler med de kompetente myndigheder i tredjelande, ved hjælp af delegerede retsakter i henhold til artikel 290 i TEUF og i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

(50)    For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen, for så vidt angår visse aspekter, tildeles gennemførelsesbeføjelser. Disse aspekter vedrører ækvivalensen af den retlige ramme, som ▌leverandører af benchmarks i tredjelande er underlagt, samt det forhold, at et benchmark er kritisk af natur. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011[12] om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser.

(51)    Kommissionen bør også tildeles beføjelser til at vedtage gennemførelsesmæssige tekniske standarder udarbejdet af ESMA, som fastlægger procedurerne og formatet for udvekslingen af oplysninger mellem kompetente myndigheder og ESMA, ved hjælp af gennemførelsesretsakter i henhold til artikel 291 i TEUF og i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010. Målene for denne forordning, nemlig at fastlægge en konsekvent og effektiv ordning til at imødegå sårbarhederne i forbindelse med benchmarks, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, idet den samlede virkning af problemer vedrørende benchmarks kun kan registreres fuldt ud på EU-plan, og kan derfor bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål –

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Afsnit 1 GENSTAND, ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER

Artikel 1 Genstand

Ved denne forordning indføres en fælles ramme med henblik på at sikre nøjagtigheden og integriteten af indeks, der bruges som benchmarks i finansielle instrumenter og finansielle kontrakter i Unionen. Forordningen er på den måde medvirkende til, at det indre marked fungerer på tilfredsstillende vis, samtidig med at der sikres et højt niveau af forbruger- og investorbeskyttelse.

Artikel 2Anvendelsesområde

1.          Denne forordning finder anvendelse på levering af benchmarks, bidrag af inputdata til et benchmark og anvendelsen af et benchmark i Unionen.

2.          Denne forordning finder ikke anvendelse på levering af benchmarks fra:

a)     ▌centralbanker, når disse udøver de beføjelser eller opfylder de opgaver og pligter, de er tillagt i traktaterne og statutten for Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) og ECB, eller hvis uafhængighed er indbygget i de berørte medlemsstaters eller tredjelandes forfatningsmæssige struktur

aa)   offentlige myndigheder, når disse leverer eller kontrollerer leveringen af benchmarks med et samfundspolitisk sigte, herunder foranstaltninger vedrørende beskæftigelse, økonomisk aktivitet og inflation

ab)   centrale modparter

ac)   administratorer, når disse leverer referencepriser baseret på en enkelt pris eller værdi

ad)   pressen, andre medier eller journalister, når disse blot offentliggør eller omtaler et benchmark som led i deres journalistiske virksomhed uden at udøve nogen kontrol over leveringen af det pågældende benchmark

ae)   ”credit unions”, som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU[13]

▌

2a.        Artikel 5, stk. 1, 2a, 3b, 3c og 3d, artikel 5a og 5b, artikel 5d, litra b)-g), artikel 7, stk. 1, litra aa), b), ba), bb), bc) og c), artikel 7, stk. 2a), 3a) og 3b), artikel 7a, artikel 8, stk. 1-2, artikel 9, stk. 1-2, artikel 11 og artikel 17, stk. 1, finder ikke anvendelse på kreditorer for så vidt angår deres ikkekritiske benchmarks.

▌

Artikel 3Definitioner

1.          I denne forordning forstås ved:

1)     "indeks": ethvert tal:

a)      som offentliggøres eller stilles til rådighed for offentligheden

b)     som regelmæssigt fastlægges helt eller delvist ved anvendelse af en formel eller en anden beregningsmetode eller ved vurdering samt

c)      som fastlægges på basis af værdien af et eller flere underliggende aktiver eller på basis af priser, herunder estimerede priser, faktiske eller estimerede rentesatser og andre værdier eller undersøgelser

1a)   ”indeksproducent”: en fysisk eller juridisk person, der har kontrol med leveringen af et indeks

2)     "benchmark": ethvert indeks, der bruges som reference ved fastlæggelse af det beløb, som skal betales i henhold til et finansielt instrument eller en finansiel kontrakt, eller ved fastlæggelse af værdien af et finansielt instrument ▌

2a)   "benchmarkfamilie": en gruppe af benchmarks leveret af den samme administrator og fastlagt ud fra inputdata af ensartet karakter, som specifikt måler det samme eller et tilsvarende marked eller økonomi

3)     "levering af et benchmark":

a)      forvaltning af ordningerne for fastlæggelse af et benchmark ▌

b)     indsamling, analyse eller behandling af inputdata med henblik på at fastlægge et benchmark samt

c)      fastlæggelse af et benchmark ved anvendelse af en formel eller en anden beregningsmetode eller ved vurdering af inputdata leveret til dette formål

4)     ”administrator”: en fysisk eller juridisk person, der har kontrol med leveringen af et benchmark

5)     "anvendelse af et benchmark":

a)     udstedelse af et finansielt instrument▌, der benytter et indeks eller en kombination af indeks som reference

b)     fastlæggelse af det beløb, der skal betales i henhold til et finansielt instrument eller en finansiel kontrakt, ved at benytte et indeks eller en kombination af indeks som reference

c)      at være part i en finansiel kontrakt, der benytter et indeks eller en kombination af indeks som reference

d)     fastlæggelse af en investeringsfonds resultater ved hjælp af et indeks eller en kombination af indeks med det formål at spore udbytte af et sådant indeks eller en sådan kombination af indeks, at fastsætte allokeringen af aktiver for en portefølje eller at beregne resultatbetingede gebyrer

6)     "bidrag af inputdata": levering af inputdata, der ikke er offentligt tilgængeligt, til en administrator eller en anden person med henblik på at overføre de informationer, der skal bruges til at fastlægge et benchmark, og som leveres til dette formål

7)     "stiller": en fysisk eller juridisk person, der bidrager med inputdata, som ikke er regulerede data

8)     ”tilsynsbelagt stillinger”: en tilsynsbelagt enhed, der bidrager med inputdata til en administrator, der er etableret i Unionen

9)     ”indberetter”: en fysisk person, som stilleren har ansat med henblik på at bidrage med inputdata

9a)   "assessor": en fysisk person ansat af en administrator af et råvarebenchmark eller enhver anden fysisk person eller tredjepart, hvis tjenester er stillet til rådighed for eller kontrolleres af administratoren, og som har til opgave at anvende en metode på eller vurdering af inputdata og andre informationer for at nå frem til en endelig vurdering af prisen på en bestemt råvare

10)   ”inputdata”: de data vedrørende værdier af et eller flere underliggende aktiver eller en eller flere priser, herunder estimerede priser, eller andre værdier, som administratoren anvender til at fastlægge benchmarket

11)   "regulerede data":

i)      inputdata, der i deres helhed leveres ▌ fra:

a)   en markedsplads som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 24), i direktiv 2014/65/EU, men kun for så vidt angår data vedrørende finansielle instrumenter

b)   en godkendt offentliggørelsesordning som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 52), i direktiv 2014/65/EU eller en udbyder af konsolideret løbende handelsinformation som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 53), i direktiv 2014/65/EU, i overensstemmelse med de obligatoriske krav til efterhandelsgennemsigtighed, dog kun for transaktionsdata vedrørende finansielle instrumenter, der handles på en markedsplads

c)   en godkendt indberetningsmekanisme som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 54), i direktiv 2014/65/EU, dog kun for transaktionsdata vedrørende finansielle instrumenter, der handles på en markedsplads, og som skal offentliggøres i overensstemmelse med de obligatoriske krav til efterhandelsgennemsigtighed

d)   en elektricitetsbørs, jf. artikel 37, stk. 1, litra j), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72/EF[14],

e)   en naturgasbørs, jf. artikel 41, stk. 1, litra j), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73/EF[15],

f)    en auktionsplatform, jf. artikel 26 eller 30 i Kommissionens forordning (EU) nr. 1031/2010[16]

g)   data leveret i henhold til bestemmelserne i artikel 8, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1227/2011, nærmere præciseret i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1348/2014[17] eller

(h)  en markedsplads, platform, børs, offentliggørelsesordning eller indberetningsmekanisme i et tredjeland, der svarer til de i litra a)-g) omhandlede, eller enhver anden enhed, som f.eks. aggregatorer og indsamlere af transaktionsdata, hvis bidrag til inputdata allerede er omfattet af passende tilsyn samt

ii)     nettoværdier af andelene i institutter for kollektivinvestering i værdipapirer (investeringsinstitutter) som defineret i artikel 1, nr. 2), i direktiv 2009/65/EF

(12)  ”transaktionsdata”: observerbare priser, kurser, indeks eller værdier, der repræsenterer transaktioner mellem ikketilknyttede modparter på et aktivt marked, som er underlagt konkurrerende udbuds- og efterspørgselskræfter

(13)  "finansielt instrument": ethvert af de instrumenter, der er anført i afsnit C i bilag I til direktiv 2014/65/EU, for hvilket der er indgivet en anmodning om optagelse til handel på en markedsplads som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 24), i direktiv 2014/65/EU, eller som handles på en markedsplads som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 24), i direktiv 2014/65/EU

(14)  "tilsynsbelagt enhed": følgende enheder:

a)      kreditinstitutter som defineret i artikel 3, nr. 1), i direktiv 2013/36/EU

b)     Investeringsselskaber som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1), i direktiv 2014/65/EU

c)      forsikringsselskaber som defineret i artikel 13, nr. 1), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF[18]

d)     genforsikringsselskaber som defineret i artikel 13, nr. 4), i direktiv 2009/138/EF

e)      institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) som defineret i artikel 1, nr. 2), i direktiv 2009/65/EF[19]

f)      alternative investeringsfonde som defineret i artikel 4, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU[20]

g)      centrale modparter eller CCP’er, som defineret i artikel 2, nr. 1), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012[21]

h)      transaktionsregistre som defineret i artikel 2, nr. 2), i forordning (EU) nr. 648/2012

i)       administratorer

15)   "finansiel kontrakt":

a)      en kreditaftale som defineret i artikel 3, litra c), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF[22]

b)     en kreditaftale som defineret i artikel 4, litra c), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/17/EF[23]

16)   "investeringsfond": AIF'er som defineret i artikel 4, stk. 1, litra a), i direktiv 2011/61/EU eller institutter for kollektiv investering, som er omfattet af anvendelsesområdet for direktiv 2009/65/EF

17)   ”ledelsesorgan”: enhedens styrende organ, som har tilsyns- og ledelsesfunktioner, har de øverste beslutningsbeføjelser og er beføjet til at fastlægge enhedens strategi, målsætninger og generelle ledelsesprincipper

18)   ”forbruger”: en fysisk person, der i forbindelse med finansielle kontrakter, som er omfattet af denne forordning, ikke handler som led i sin erhvervsmæssige virksomhed

19)   "interbankrentebenchmark": et benchmark, hvor den underliggende værdi, jf. nr. 1, litra c), i denne artikel, er den rente, hvortil banker kan udlåne til eller låne af andre banker

19a) "valutabenchmark": et benchmark, hvis værdi fastsættes i forhold til prisen, udtrykt i en valuta, på en anden valuta eller en kurv af andre valutaer

20)   "råvarebenchmark": et benchmark, hvor det underliggende aktiv, jf. stk. 1, nr. 11, litra c), i denne artikel er råvarer som defineret i artikel 2, nr. 2), i Kommissionens forordning (EF) nr. 1287/2006[24], eksklusive emissionstilladelser som omhandlet i afsnit C, nr. 11), i bilag I til direktiv 2014/65/EU;

20a) ”basisrisiko”: den risiko, der er forbundet med nøjagtigheden af et benchmarks beskrivelse af det underliggende marked eller den underliggende økonomi, som benchmarket skal måle

21)   "kritisk benchmark": et benchmark, der ikke er baseret på regulerede data, og hvis referenceværdi overstiger 500 mia. EUR, jf. definitionen i artikel 13, stk. 1 eller

         a)   et benchmark, hvis ophør ville få særdeles alvorlige konsekvenser for den finansielle stabilitet, markedernes ordnede funktion og realøkonomien i en eller flere medlemsstater

        b)   et kritisk benchmark er af "national" karakter, hvis de negative konsekvenser af, at det ikke længere leveres eller leveres på grundlag af et urepræsentativt sæt af stillere eller data, vil være begrænset til én medlemsstat. I et sådant tilfælde finder den i artikel 13, stk. 2a-2d, omhandlede fremgangsmåde anvendelse.

        et kritisk benchmark er af "europæisk" karakter, hvis de negative konsekvenser af, at det ikke længere leveres eller leveres på grundlag af et urepræsentativt sæt af stillere eller data, ikke vil være begrænset til én medlemsstat. I et sådant tilfælde finder den i artikel 13, stk. 2e, 2f og 2g, omhandlede fremgangsmåde anvendelse.

21a) "ikkekritisk benchmark": et benchmark, der ikke opfylder kriterierne for et kritisk benchmark, jf. artikel 13

22)   “etableret”: for så vidt angår en juridisk person, den medlemsstat eller det tredjeland, hvor den pågældende person har sit hjemsted eller en anden officiel adresse, og for så vidt angår en fysisk person, den medlemsstat eller det tredjeland, hvor den pågældende person har sit skattemæssige hjemsted.

22a) "offentlig myndighed":

a)   en statslig eller offentlig forvaltning

b)   en enhed eller person, der enten udøver offentlige administrative funktioner i henhold til national ret eller har offentligt ansvarsopgaver eller funktioner eller leverer offentlige tjenesteydelser, herunder måling af inflation, beskæftigelse og økonomisk aktivitet, under en statslig eller offentlig forvaltnings kontrol

2.          Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 37 med henblik på nærmere fastlæggelse af visse tekniske aspekter af definitionerne i stk. 1, navnlig fastlæggelse af, hvad der udgør offentliggørelse i forbindelse med definitionen af et indeks. Kommissionen skal i sådanne delegerede retsakter sikre, at udtrykkene "offentliggøre" eller "stille til rådighed" forstås som "stille til rådighed for en bredere kreds af brugere eller potentielle brugere".

Hvis det er relevant, tager Kommissionen hensyn til markedsudviklingen eller den teknologiske udvikling og den internationale konvergens hvad angår tilsynspraksis for benchmarks.

2a.         Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter for at opstille en liste over offentlige myndigheder i Unionen som omhandlet i stk. 1, nr. 22a). Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 38, stk. 2.

Artikel 4Udelukkelse af

indeksproducenter, som ikke er bekendte med anvendelsen af de benchmarks, de leverer ▌

Denne forordning finder ikke anvendelse på en indeksproducent for så vidt angår et indeks leveret af vedkommende, når indeksproducenten ikke er bekendt med og ikke med rimelighed kunne vide, at det pågældende indeks anvendes i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, nr. 2.

▌▌

AFSNIT IIINTEGRITET OG PÅLIDELIGHED AF BENCHMARKS

Kapitel 1 Governance- og kontrolkrav for administratorer

Artikel 5

Krav vedrørende governance og interessekonflikter

1.          ▌Administratoren skal have indført solide governanceordninger, hvilket omfatter en klar organisatorisk struktur med en veldefineret, gennemskuelig og konsekvent rolle- og ansvarsfordeling for alle personer, som er involveret i leveringen af et benchmark.

Administratoren skal træffe alle nødvendige foranstaltninger med henblik på at identificere og forebygge eller håndtere interessekonflikter mellem sig selv, herunder vedkommendes ledere, ansatte og eller enhver anden fysisk person eller tredjemand, hvis tjenester er stillet til vedkommendes rådighed eller er under vedkommendes kontrol, og stillere og brugere, samt at sikre, at ethvert skøn eller enhver vurdering, der måtte være påkrævet som led i benchmarkprocessen, udøves på en uafhængig og uvildig måde.

▌

2a.        Leveringen af et benchmark skal operationelt være adskilt fra alle dele af administratorens virksomhed, der kan skabe en faktisk eller potentiel interessekonflikt. Når der er risiko for interessekonflikter hos administratoren som følge af ejerskabsstruktur, kontrollerende interesser eller andre aktiviteter udført af en enhed, der ejer eller kontrollerer administratoren, eller af en enhed, som er ejet eller kontrolleret af administratoren eller en af dennes tilknyttede virksomheder, skal administratoren etablere en uafhængig tilsynsfunktion, som skal omfatte en afbalanceret repræsentation af forskellige interessenter, i det omfang disse kendes, og af abonnenter og stillere. Hvis sådanne konflikter ikke kan håndteres på fyldestgørende vis, skal administratoren afbryde alle de aktiviteter eller forbindelser, der er årsag til disse konflikter, eller ophøre med at udarbejde benchmarket.

▌

3a.        En administrator skal offentliggøre eller forelægge oplysninger om alle eksisterende eller potentielle interessekonflikter for brugere af benchmarket og den relevante kompetente myndighed, og, hvor det er relevant, stillere, herunder interessekonflikter, der opstår som følge af ejerskabet til eller kontrollen over administratoren.

3b.        En administrator skal indføre og anvende passende politikker og procedurer og træffe effektive organisatoriske foranstaltninger med henblik på at identificere, oplyse om samt håndtere, modvirke og undgå interessekonflikter for at beskytte integriteten og uafhængigheden i forbindelse med fastlæggelse af benchmarks. Sådanne politikker og procedurer skal regelmæssigt gennemgås og ajourføres. Politikkerne og procedurerne skal tage hensyn til og fastlægge retningslinjer for interessekonflikter, graden af skønsudøvelse i benchmarkprocessen og de risici, som benchmarket repræsenterer, og skal i den forbindelse:

(a)    sikre fortroligheden af oplysninger, som administratoren har bidraget til eller fremlagt, under forbehold af denne forordnings krav til gennemsigtighed og åbenhed, samt

(b)    specifikt afbøde konflikter som følge af administratorens ejerskab eller kontrol, som følge af andre interesser i den pågældende koncern eller som følge af andre personer, der kan udøve indflydelse eller kontrol over administratoren i forhold til fastsættelse af benchmarket.

3c.         Administratoren skal sikre, at ansatte og andre fysiske personer, hvis tjenester er stillet til rådighed for vedkommende eller er under vedkommendes kontrol, og som er direkte involveret i leveringen af et benchmark:

a)     har de færdigheder samt den viden og erfaring, der kræves for udførelsen af de opgaver, de er tildelt, og er underlagt effektiv ledelse og effektivt tilsyn

b)     ikke udsættes for upassende påvirkning eller interessekonflikter og ikke aflønnes eller præstationsevalueres på en sådan måde, at det skaber interessekonflikter eller på anden måde indvirker negativt på integriteten af benchmarkprocessen

c)      ikke har interesser og forretningsforbindelser, der kan kompromittere administratorens funktioner

d)     har forbud mod at bidrage til fastlæggelse af et benchmark ved at deltage i bud, tilbud og handler på egne eller markedsdeltageres vegne samt

e)      er omfattet af effektive procedurer, der har til formål at kontrollere udvekslingen af information med andre ansatte, og ikke er involveret i aktiviteter, som kan skabe risiko for en interessekonflikt.

3d.        Administratoren skal fastlægge specifikke kontrolprocedurer med henblik på at sikre integriteten og pålideligheden af den ansatte eller den person, der fastlægger benchmarket, disse kan omfatte en intern godkendelse fra ledelsen, inden et benchmark formidles videre eller en passende erstatning, f.eks. i tilfælde af et benchmark, der opdateres inden for samme dag eller i realtid.

3e.         En ikkemateriel ændring af benchmarket i forhold til bestemmelserne i dette stykke betragtes ikke som et brud på en finansiel kontrakt eller et finansielt instrument, der benytter det pågældende benchmark som reference. Er der tale om et kritisk benchmark, kan den relevante kompetente myndighed træffe afgørelse om, at ændringen er materiel.

Artikel 5aKrav til overvågningsfunktionen

1.          Administratoren skal oprette en permanent og effektiv overvågningsfunktion, som overvåger alle aspekter af leveringen af vedkommendes benchmarks.

2.          En administrator skal udvikle og vedligeholde solide procedurer vedrørende vedkommendes overvågningsfunktion, som skal stilles til rådighed for de relevante kompetente myndigheder.

Hovedpunkterne i procedurerne skal omfatte:

a)     rammerne for overvågningsfunktionen

b)     kriterierne for udvælgelse af medlemmer til overvågningsfunktionen

c)      sammenfattede detaljer om medlemskabet af ethvert organ eller udvalg, der har ansvaret for overvågningsfunktionen samt erklæringer vedrørende interessekonflikter og procedurerne for valg, udnævnelse eller afskedigelse og udskiftning af udvalgsmedlemmer.

3.          Overvågningsfunktionen skal fungere uafhængigt og skal, alt efter benchmarkets kompleksitet, anvendelse og sårbarhed, omfatte følgende opgaver:

a)     gennemgang af benchmarkets definition og metodologi mindst en gang om året

b)     overvågning af enhver ændring af benchmarkmetodologien og udstedelse af tilladelse til administratoren til at foretage konsultationer om sådanne ændringer

c)      overvågning af administratorens kontrolforanstaltninger, forvaltningen og driften af benchmarket, og, i de tilfælde hvor et benchmark gør brug af stillere, af den i artikel 9, stk. 1, omhandlede adfærdskodeks

d)     gennemgang og godkendelse af procedurer for at ophøre med levering af benchmarket, herunder eventuelle konsultationer herom

e)      overvågning af tredjeparter, der er involveret i leveringen af benchmarket, herunder sådanne, der varetager beregninger eller formidling

f)      vurdering af interne og eksterne revisioner eller gennemgange og overvågning af gennemførelsen af afhjælpende foranstaltninger, der anbefales i resultaterne af disse revisioner

g)     i de tilfælde, hvor et benchmark gør brug af stillere, overvågning af inputdata og stillere samt af administratorens arbejde i forbindelse med kritik eller godkendelse af inputdatabidrag

h)     i de tilfælde hvor et benchmark gør brug af stillere, fastlæggelse af effektive foranstaltninger i tilfælde af overtrædelse af adfærdskodeksen samt

i)      i de tilfælde hvor et benchmark gør brug af stillere, indberetning til de relevante kompetente myndigheder af enhver ukorrekt adfærd fra stilleres eller administratorers side, som kontrolfunktionen får kendskab til, samt eventuelle unormale eller mistænkelige inputdata

4.          Tilsynsfunktionen skal udøves af et uafhængigt udvalg eller en anden hensigtsmæssig governanceordning.

ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med hnblik på at fastlægge de karakteristika, som overvågningsfunktionen skal have med hensyn til sammensætning og placering inden for administratorens organisation, således at funktionens integritet sikres, og interessekonflikter udelukkes.

ESMA skal tage hensyn til de forskellige typer benchmarks og sektorer, som fastsat i denne forordning, til forskellene i administratorernes ejerskabsforhold og kontrolstrukturer, til benchmarksleveringens karakter, omfang og kompleksitet samt til benchmarkets risiko og virkningsgrad, bl.a. i lyset af den stadig mere sammenfaldende overvågningspraksis på internationalt plan hvad angår governancekrav til benchmarks..

ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest [XXX].

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

5.          Overvågningsfunktionen kan overvåge mere end ét benchmark, der leveres af en administrator, hvis den i øvrigt overholder kravene i afsnit I og IV.

6.          En ikkemateriel ændring af benchmarket i forhold til bestemmelserne i dette stykke betragtes ikke som et brud på en finansiel kontrakt eller et finansielt instrument, der benytter det pågældende benchmark som reference. Er der tale om et kritisk benchmark, kan den relevante kompetente myndighed træffe afgørelse om, at ændringen er materiel.

Artikel 5bKrav til kontrolrammen

1.          Administratoren skal have en kontrolramme, der sikrer, at benchmarket leveres og offentliggøres eller stilles til rådighed i overensstemmelse med denne forordning.

2.          Kontrolrammen skal stå i forhold til det påviste omfang af interessekonflikter, graden af skøn i leveringen af benchmarks og arten af inputdata til benchmarket og skal omfatte:

a)     håndtering af operationelle risici

b)     de beredskabs- og normaliseringsprocedurer, der kan tages i brug i tilfælde af afbrydelse af benchmarkleveringen

3.          Hvis inputdataene ikke er transaktionsdata, skal administratoren:

a)     fastlægge foranstaltninger med henblik på så vidt muligt at sikre, at stillere overholder den i artikel 9, stk. 1, omhandlede adfærdskodeks og de gældende standarder for inputdata

b)     fastlægge foranstaltninger med henblik på at overvågning af inputdata, herunder overvågning af inputdata inden offentliggørelse af benchmarket og validering af inputdata efter offentliggørelse med henblik på at identificere fejl og uregelmæssigheder.

4.          Kontrolrammen skal dokumenteres, gennemgås og opdateres efter behov og skal stilles til rådighed for den relevante kompetente myndighed samt, efter anmodning, for brugerne.

5.          En ikkemateriel ændring af benchmarket i forhold til bestemmelserne i dette stykke betragtes ikke som et brud på en finansiel kontrakt eller et finansielt instrument, der benytter det pågældende benchmark som reference. Er der tale om et kritisk benchmark, kan den relevante kompetente myndighed træffe afgørelse om, at ændringen er materiel.

Artikel 5cKrav til ansvarlighedsramme

1.          Administratoren skal have en ansvarlighedsramme, der omfatter opbevaring af optegnelser, revision og gennemgang, og en klageproces, der dokumenterer overholdelsen af kravene i denne forordning.

2.          Administratoren skal udpege en uafhængig intern eller ekstern funktion, som har den nødvendige kompetence til at gennemgå og foretage indberetning af administratorens overholdelse af benchmarkmetodologien og denne forordning.

3.          For ikkekritiske benchmarks skal administratoren offentliggøre og ajourføre en overensstemmelseserklæring, hvori administratoren rapporterer om overholdelsen af denne forordning. Overensstemmelseserklæringen skal mindst omfatte kravene i artikel 5, stk. 1, 2a, 3b, 3c og 3d, artikel 5a og 5b, artikel 5d, litra b)-g), artikel 7, stk. 1, litra aa), b), ba), bb), bc) og c), artikel 7, stk. 2a), 3a) og 3b), artikel 7a, artikel 8, stk. 1-2, artikel 9, stk. 1-2, artikel 11 og artikel 17, stk. 1.

I det omfang administratoren ikke opfylder kravene i artikel 5, stk. 1, 2a, 3b, 3c og 3d, artikel 5a og 5b, artikel 5d, litra b)-g), artikel 7, stk. 1, litra aa), b), ba), bb), bc) og c), artikel 7, stk. 2a), 3a) og 3b), artikel 7a, artikel 8, stk. 1-2, artikel 9, stk. 1-2, artikel 11 og artikel 17, stk. 1, skal overensstemmelseserklæringen give en klar begrundelse for den pågældende administrators manglende overholdelse af disse bestemmelser.

4.          Administratoren af et ikkekritisk benchmark skal udpege en uafhængig ekstern revisor, som skal gennemgå og rapportere om nøjagtigheden af administratorens overensstemmelseserklæring. En sådan revision skal finde sted mindst hvert andet år, og når der sker materielle ændringer af benchmarket.

5.          Administratoren skal forelægge i de i stk. 4 omhandlede revisioner for den relevante kompetente myndighed. Administratoren skal efter anmodning fremlægge eller offentliggøre nærmere oplysninger om revisioner i henhold til stk. 4 for enhver bruger af benchmarket. Efter anmodning fra den relevante kompetente myndighed eller en bruger af benchmarket skal administratoren fremlægge eller offentliggøre nærmere oplysninger om gennemgange i henhold til 4.

6.          Den relevante kompetente myndighed kan anmode administratoren om supplerende oplysninger vedrørende dennes ikkekritiske benchmarks i overensstemmelse med artikel 30 og/eller afgive en henstilling til administratoren med henblik på dennes opfyldelse af de bestemmelser, der er omfattet af overensstemmelseserklæringen, til den kompetente myndigheds fulde tilfredshed. Den kompetente myndighed kan offentliggøre henstillingerne på sit websted.

Artikel 5dRegistreringskrav

1.          Administratoren skal opbevare optegnelser over:

a)     alle inputdata

b)     enhver udøvelse af vurdering eller skøn foretaget af administratoren og, hvor det er relevant, assessorer, ved fastlæggelse af benchmarks

c)      dokumentation for tilfælde, hvor inputdata er ladet ude af betragtning, navnlig hvis de opfyldte kravene i benchmarkmetodologien, og begrundelsen for en sådan udeladelse

d)     andre ændringer i eller afvigelser fra standardprocedurer og -metodologier, inklusive ændringer foretaget i perioder med markedskriser eller -forstyrrelser

e)      identiteten af indberetterne og de fysiske personer, som administratoren har ansat til at fastlægge benchmarks

f)      alle dokumenter vedrørende klager samt

g)     dokumentation for relevant kommunikation vedrørende benchmarket mellem en eller flere personer ansat af administratoren og stillere eller indberettere

2.          Hvis et benchmark bygger på bidrag fra stillere, skal stilleren også opbevare optegnelser over relevant kommunikation, herunder med andre stillere.

3.          Administratoren skal opbevare de optegnelser, der er nævnt i stk. 1, i mindst fem år i en sådan form, at benchmarkberegningerne kan gentages og forstås fuldt ud, og der kan foretages en revision eller evaluering af inputdata, beregninger, vurderinger og skøn. Optegnelser vedrørende telefonsamtaler eller elektronisk kommunikation stilles efter anmodning til rådighed for de personer, der er involveret i samtalerne eller kommunikationen, og opbevares i tre år.

Artikel 5eKlagebehandling

1.          Administratoren skal indføre og offentliggøre skriftlige procedurer for at modtage og undersøge samt opbevare optegnelser vedrørende klager over en administrators beregningsmetode. Sådan en klagemekanisme skal sikre, at:

a)     en administrator har indført en mekanisme, der er beskrevet i skriftlige retningslinjer for klagebehandling, og som vedkommendes brugere kan anvende ved indgivelse af klager over, hvorvidt en specifik benchmarkberegning er repræsentativ for markedsværdien, foreslåede ændringer af benchmarkberegningen, anvendelse af metodologi i forhold til en specifik benchmarkberegning og andre redaktionelle beslutninger i forbindelse med procedurerne for benchmarkberegning

b)     der er en procedure og en tidsplan for klagebehandling

c)      formelle klager over en administrator og dennes personale hurtigt og på en retfærdig måde undersøges af administratoren

d)     undersøgelsen udføres uafhængigt af medarbejdere, der kan være involveret i genstanden for klagen

e)      en administrator så vidt muligt udfører sin undersøgelse omgående.

Artikel 5fReguleringsmæssige tekniske standarder vedrørende krav til governance og kontrol

ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, der præciserer og kalibrerer kravene til governance og kontrol i artikel 5, stk.2a, artikel 5, stk.3a-3d, artikel 5a, stk. 2-3, artikel 5b, stk. 2-3, og artikel 5c, stk. 1-3. ESMA skal tage hensyn til følgende:

a)     udviklingen inden for benchmarks og på de finansielle markeder i lyset af international konvergens med hensyn til tilsynspraksis i forhold til governancekrav for benchmarks

b)     specifikke karakteristika for forskellige typer benchmarks og administratorer, herunder sektorspecifikke karakteristika og typer af anvendte inputdata

c)      sondringen mellem kritiske og ikkekritiske benchmarks

d)     hvorvidt kravene i forvejen er helt eller delvis dækket af andre relevante reguleringsmæssige krav, navnlig hvad angår benchmarks baseret på regulerede data, navnlig, men ikke kun, kravene i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU eller forordning (EU) 600/2014[25]med henblik på at sikre, at der ikke forekommer overlapninger af krav eller andre unødvendige byrder for administratorer.

ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den […].

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de forskriftsmæssige tekniske standarder, der er omhandlet i stk. 1, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Artikel 6Outsourcing

1.          Administratorer må ikke overlade (outsource) funktioner vedrørende leveringen af et benchmark til tredjemand på en sådan måde, at administratorens kontrol med leveringen af benchmarket eller den relevante kompetente myndigheds mulighed for at føre tilsyn med benchmarket forringes væsentligt.

▌

3.          Administratorer, der outsourcer funktioner eller relevante tjenester og aktiviteter i forbindelse med leveringen af et benchmark til en tjenesteudbyder, har fortsat det fulde ansvar for opfyldelsen af deres forpligtelser i henhold til denne forordning.

3a.        Når outsourcing finder sted, skal administratoren sikre, at følgende betingelser opfyldes:

a)     tjenesteudbyderen skal have den evne, den kapacitet og de tilladelser, der efter loven er foreskrevet for at kunne varetage de outsourcede funktioner, tjenesteydelser eller aktiviteter på en pålidelig og professionel måde

b)     administratoren skal stille oplysninger om identiteten af og opgaverne for den tjenesteudbyder, der deltager i processen for fastsættelse af benchmarks, til rådighed for de relevante kompetente myndigheder

c)      administratoren skal træffe passende foranstaltninger, hvis det fremgår, at tjenesteudbyderen muligvis ikke udfører funktionerne effektivt og i henhold til gældende lov og reguleringsmæssige krav

d)     administratoren skal bevare den nødvendige ekspertise til effektivt at føre tilsyn med de outsourcede funktioner og styre de risici, der er forbundet med outsourcingen.

e)      tjenesteudbyderen skal oplyse administratoren om enhver udvikling, som kan have væsentlig indflydelse på dennes muligheder for at udføre de outsourcede funktioner effektivt og i henhold til gældende lovgivning og fastsatte krav

f)      tjenesteudbyderen skal samarbejde med den relevante kompetente myndighed i forbindelse med de outsourcede aktiviteter, og administratoren og den relevante kompetente myndighed skal have effektiv adgang til data vedrørende de outsourcede aktiviteter og til tjenesteudbyderens forretningslokaler, ligesom den relevante kompetente myndighed skal kunne udøve denne ret til adgang

g)     administratoren skal om nødvendigt kunne opsige ordningen.

h)     administratoren skal tage rimelige skridt, inklusive beredskabsplaner, til at undgå unødige operationelle risici i forbindelse med tjenesteudbyderens deltagelse i processen for fastsættelse af benchmarks.

Kapitel 2 Inputdata og metodologi og indberetning af overtrædelser

Artikel 7 Inputdata ▌

1.          Leveringen af et benchmark er underlagt følgende krav med hensyn til inputdata ▌:

a)     Inputdata skal være transaktionsdata eller, hvor det er mere relevant, ikke-transaktionsbaserede data, herunder bindende prisstillelser og verificerbare estimater, forudsat at de nøjagtigt og pålideligt repræsenterer det marked eller den økonomi, som benchmarket har til formål at måle ▌.

▌

aa)   De i litra a) omhandlede inputdata skal være verificerbare

b)     Administratoren skal indhente inputdata fra et pålideligt og repræsentativt panel eller udsnit af stillere med henblik på at sikre, at det fastlagte benchmark er pålideligt og repræsentativt for de faktiske forhold på det marked eller i den økonomi, som benchmarket har til formål at måle▌.

ba)   Administratoren må udelukkende anvende inputdata fra stillere, der overholder adfærdskodeksen, der er omhandlet i artikel 9.

bb) Administratoren skal føre en liste over personer, der må bidrage med inputdata til administratoren, herunder procedurer for evaluering af identiteten af en stiller og eventuelle indberettere.

bc)   Administratoren skal sikre, at stillere leverer alle relevante inputdata, samt

c)     Hvis et benchmarks inputdata ikke er transaktionsdata, og en stiller er part i mere end 50 % af værdien af transaktioner på det marked, som benchmarket har til formål at måle, skal administratoren i muligt omfang verificere, at inputdataene repræsenterer et marked, som er underlagt konkurrerende udbuds- og efterspørgselskræfter. Hvis administratoren fastslår, at inputdataene ikke repræsenterer et marked, som er underlagt konkurrerende udbuds- og efterspørgselskræfter, ændrer denne enten inputdataene, stillerne eller metodologien for at sikre, at inputdataene repræsenterer et marked, som er underlagt konkurrerende udbuds- og efterspørgselskræfter, eller ophører med at levere det pågældende benchmark ▌.

▌

2a.        Administratoren skal sikre, at kontrollen af inputdata omfatter:

a)     kriterier, der definerer, hvem der kan levere inputdata til administratoren, og en proces for udvælgelse af stillere

b)     en procedure for evaluering af stillerens inputdata og en procedure, der har til formål at hindre stilleren i at levere inputdata, eller anvendelse af andre sanktioner for manglende overholdelse over for stilleren, hvis det er nødvendigt, samt

c)     en procedure for validering af inputdata, herunder i forhold til andre indikatorer eller data, med henblik på at sikre deres integritet og nøjagtighed. Når et benchmark opfylder kriterierne i artikel 14a, gælder dette krav kun, hvis det er muligt at overholde det inden for rimelighedens grænser.

▌3a.     Når inputdata leveres af en frontoffice-funktion, dvs. en afdeling, division, gruppe eller ansatte hos en stiller eller et af dennes tilknyttede selskaber, som udfører aktiviteter i forbindelse med prisfastsættelse, handel, salg, markedsføring, annoncering, uopfordrede henvendelser, strukturering eller mægling, skal administratoren:

a)     indhente data fra andre kilder, der kan underbygge disse inputdata

b)     sikre, at stillere har passende interne kontrol- og verifikationsprocedurer, der gør det muligt at:

i)         validere leverede inputdata, herunder procedurer for flere gennemgange foretaget af ledende personale med henblik på at kontrollere inputdataene og intern godkendelse fra ledelsen inden indberetning af inputdata

ii)        sikre fysisk adskillelse mellem ansatte i frontoffice-funktionen og indberetningsvejene

iii)      tage fuldt ud højde for konfliktstyringsforanstaltninger, der har til formål at identificere, afsløre, styre, reducere og undgå eksisterende eller potentielle incitamenter til at manipulere eller på anden måde påvirke datainput, herunder gennem aflønningspolitik og interessekonflikter mellem aktiviteterne vedrørende bidrag af inputdata og den virksomhed, der i øvrigt drives af stilleren, dennes tilknyttede selskaber, klienter eller kunder.

Bestemmelserne i litra a) og b) i første afsnit finder kun anvendelse på benchmarks, der opfylder kriterierne i artikel 14a, når det er muligt at overholde bestemmelserne inden for rimelighedens grænser.

3b.        En ikkemateriel ændring af benchmarket i forhold til bestemmelserne i dette stykke betragtes ikke som et brud på en finansiel kontrakt eller et finansielt instrument, der benytter det pågældende benchmark som reference. Er der tale om et kritisk benchmark, kan den relevante kompetente myndighed træffe afgørelse om, at ændringen er materiel.

3c.         ESMA udarbejder udkast til de reguleringsmæssige tekniske standarder, der nærmere præciserer de interne kontrol- og verifikationsprocedurer, som administratoren i overensstemmelse med stk. 2a og 3a skal sikre, at stillere har, med henblik på at sikre inputdataenes integritet og nøjagtighed.

ESMA skal tage hensyn til proportionalitetsprincippet for så vidt angår ikkekritiske benchmarks og råvarebenchmarks, de forskellige benchmarktypers specifikke karakter, herunder navnlig benchmarks baseret på bidrag fra enheder, der opfylder kriterierne i artikel 14a, inputdatenes karakter, spørgsmålet om, hvorvidt kravene i forvejen er helt eller delvis dækket af andre relevante reguleringsmæssige krav, navnlig, men ikke kun, kravene i direktiv 2014/65/EU eller forordning (EU) nr. 600/2014, med henblik på at sikre, at der ikke forekommer overlapninger af krav eller andre unødvendige byrder for administratorer, samt den internationale konvergens med hensyn til tilsynspraksis i forhold til benchmarks.

ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest [XXX].

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Artikel 7aMetodologi

1.          Administratoren skal til fastlæggelse af benchmarket anvende en metodologi, der

a)     er robust og pålidelig

b)     har klare regler, der fastsætter hvordan og hvornår der ved fastlæggelse af benchmarket kan udøves et skøn

c)     er stringent og tidsmæssigt sammenhængende, og som kan valideres, herunder ved nærmere efterprøvning

d)     er fleksibel og sikrer, at benchmarket kan beregnes under så mange forskellige sæt omstændigheder som muligt

e)     kan spores og verificeres.

2.          Ved udviklingen af benchmarkmetodologien skal benchmarkadministratoren:

(a)    tage højde for faktorer, som f.eks. markedets størrelse og normale likviditetsforhold, markedspladsens gennemsigtighed og markedsdeltagernes positioner, markedskoncentrationen, markedsdynamikken og en stikprøves evne til at repræsentere de faktiske forhold på det marked eller i den økonomi, som benchmarket har til formål at måle

(b)    ,fastlægge, hvad der udgør et aktivt marked for det pågældende benchmark samt

(c)    fastlægge den prioritet, der gives til forskellige typer inputdata.

3.                      Administratoren skal have indført klare offentliggjorte ordninger, der identificerer omstændigheder, hvor kvantiteten eller kvaliteten af inputdata er lavere end de standarder, der er nødvendige for, at metodologien nøjagtigt og pålideligt kan fastlægge benchmarket, og som beskriver, om og hvordan benchmarket beregnes under sådanne omstændigheder.

4.          En ikkemateriel ændring af benchmarket i forhold til bestemmelserne i dette stykke betragtes ikke som et brud på en finansiel kontrakt eller et finansielt instrument, der benytter det pågældende benchmark som reference. Er der tale om et kritisk benchmark, kan den relevante kompetente myndighed træffe afgørelse om, at ændringen er materiel.

Artikel 7bGennemsigtighed i metodologien

1.          Administratoren skal på en gennemsigtig måde udvikle, anvende og administrere benchmarkdata og -metodologi.

Administratoren skal på en måde, der sikrer en ligelig og let adgang, offentliggøre:

(i)     den metodologi, der er blevet anvendt til at fastlægge benchmarket eller benchmarkfamilien samt

(ii)   proceduren for høring om og begrundelsen for forslag til væsentlige ændringer i metodologien, herunder en definition af, hvad en væsentlig ændring er, og hvornår vedkommende agter at underrette brugerne om ændringer.

2.          Når et benchmark opfylder kriterierne i artikel 14a, skal benchmarkets administrator, i et rimeligt omfang og uden at det berører den fornødne offentliggørelse af benchmarket, sammen med hver beregning beskrive og offentliggøre:

a)     en kortfattet forklaring, som er tilstrækkelig til, at en benchmarkabonnent eller kompetent myndighed kan forstå, hvordan beregningen er foretaget, herunder som minimum størrelsen af og likviditetsforholdene på det fysiske marked, der vurderes (såsom antal og omfang af gennemførte transaktioner), mængdeintervallet og gennemsnitsmængden og prisintervallet og gennemsnitsprisen og vejledende procentsatser for hver type inputdata, der er taget i betragtning i forbindelse med en beregning; henvisninger til prisfastsættelsesmetoden medtages, f.eks. "transaktionsbaseret", "spread-baseret" eller "interpoleret eller ekstrapoleret" samt

b)     en kortfattet forklaring af omfanget af og grundlaget for en eventuel anvendelse vurderinger, herunder udelukkelse af data, der ellers var i overensstemmelse med kravene i den relevante metodologi for den pågældende beregning, prisfastsættelse baseret på spreads eller interpolering, ekstrapolering eller vægtning af bud eller tilbud højere end gennemførte transaktioner ved enhver beregning.

3.          Når en sådan offentliggørelse ikke er forenelig med gældende lovgivning om intellektuel ejendomsret, skal metodologien stilles til rådighed for de relevante kompetente myndigheder.

4.          Når der foretages en materiel ændring af metodologien for et kritisk benchmark, skal administratoren underrette den relevante kompetente myndighed om ændringen. Den kompetente myndighed skal have 30 dage til at godkende ændringen.

Artikel 7cReguleringsmæssige tekniske standarder for inputdata og metodologi

ESMA udarbejder reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på nærmere fastlæggelse af kontrollen af inputdata, de omstændigheder, hvorunder transaktionsdata ikke er tilstrækkelige, og hvordan dette kan påvises over for de relevante kompetente myndigheder, samt kravene til udvikling af metodologier, der sondrer mellem forskellige typer benchmarks og sektorer, som fastsat i denne forordning. ESMA skal tage hensyn til følgende:

a)     udviklingen inden for benchmarks og på de finansielle markeder i lyset af international konvergens med hensyn til tilsynspraksis i forhold til benchmarks

b)     specifikke karakteristika for forskellige benchmarks og typer benchmarks

c)     princippet om proportionalitet for så vidt angår ikkekritiske benchmarks

d)     benchmarkenes sårbarhed over for manipulation på baggrund af de anvendte metodologier og inputdata

e)     at der er tilstrækkelige oplysninger til rådighed for brugerne til at de kan forstå, hvordan et benchmark leveres og vurdere dets relevans og egnethed som reference.

f)      hvorvidt kravene i forvejen er helt eller delvis dækket af andre relevante reguleringsmæssige krav, navnlig hvad angår benchmarks baseret på regulerede data, navnlig, men ikke kun, kravene i direktiv 2014/65/EU eller forordning (EU) nr. 600/2014, med henblik på at sikre, at der ikke forekommer overlapninger af krav eller andre unødvendige byrder for administratorer.

ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den […].

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de forskriftsmæssige tekniske standarder, der er omhandlet i stk. 1, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Artikel 8Indberetning af overtrædelser

1.          Administratoren skal have procedurer, som dennes ledere, ansatte og andre fysiske personer, hvis tjenester er stillet til rådighed for denne eller underlagt dens kontrol, kan bruge til internt at indberette overtrædelser af denne forordning og anden relevant gældende lovgivning.

2.          Administratoren skal have procedurer for indberetning af overtrædelser af denne forordning og anden relevant gældende lovgivning til de relevante myndigheder.

▌

Kapitel 3 Adfærdskodeks og krav til stillere

Artikel 9Adfærdskodeks

1.          Når et benchmark er baseret på inputdata fra stillere, skal administratoren, om muligt i samarbejde med stillerne, udarbejde en adfærdskodeks for hvert benchmark, som tydeligt angiver ▌stillernes ansvar ▌i forbindelse med bidrag af inputdata, og sikre, at indberettere bekræfter deres overholdelse af adfærdskodeksen i tilfælde af eventuelle ændringer til den.

2.          Adfærdskodeksen skal som minimum indeholde følgende elementer:

a)   en klar beskrivelse af de inputdata, der skal leveres, og de krav, de er nødvendige for at sikre, at inputdata leveres i overensstemmelse med artikel 7 og 8

b)   retningslinjer, der skal sikre, at stillere leverer alle relevante inputdata, samt

c)   de systemer og kontrolforanstaltninger, som stilleren skal oprette, herunder:

      i)           procedurer for indberetning af inputdata, herunder krav om, at stilleren skal angive, om inputdataene er transaktionsdata, og om inputdataene er i overensstemmelse med administratorens krav

      ii)          retningslinjer for anvendelsen af skøn i forbindelse med levering af inputdata

      iii)         eventuelt krav om validering af inputdata, inden de leveres til administratoren

      iv)          retningslinjer for opbevaring af optegnelser

      v)           krav vedrørende indberetning af mistænkelige inputdata

      vi)          krav til konfliktstyring.

2a.        Administratoren kan udvikle en enkelt adfærdskodeks for hver benchmarkfamilie, den leverer.

2b.        Senest tyve arbejdsdage efter datoen for anvendelsen af afgørelsen om medtagelse af et kritisk benchmark på listen, jf. artikel 13, stk. 1, forelægger administratoren af det kritiske benchmark adfærdskodeksen for den relevante kompetente myndighed. Inden 30 dage kontrollerer den relevante kompetente myndighed, om indholdet af adfærdskodeksen er i overensstemmelse med denne forordning.

3.          ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på nærmere præcisering af elementerne i adfærdskodeksen omhandlet i stk. 2 for forskellige typer benchmarks og for at tage hensyn til udviklingen inden for benchmarks og på de finansielle markeder.

ESMA skal under udarbejdelsen af disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder tage hensyn til proportionalitetsprincippet i forbindelse med benchmarkenes og stillernes forskellige karakteristika, navnlig med hensyn til forskelle i inputdata og metodologier, risici for manipulation af inputdata og international konvergens med hensyn til tilsynspraksis i forhold til benchmarks. ESMA konsulterer ACER for så vidt angår anvendeligheden af adfærdskodekser, navnlig med hensyn til relevante benchmarks.

ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest [XXX].

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i stk. 1 omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

▌

Artikel 11

Krav til tilsynsbelagte stillere

1.          Kravene til governance og kontrol som fastsat i stk. 2a og 3 gælder for en tilsynsbelagt stiller, der leverer inputdata til et kritisk benchmark.

▌

2.          En tilsynsbelagt stiller skal have effektive systemer og kontrolforanstaltninger til at sikre integriteten og pålideligheden af alle inputdatabidrag til administratoren, herunder:

a)     kontrolforanstaltninger med hensyn til, hvem der kan indberette inputdata til en administrator, herunder en proces for endelig godkendelse fra en fysisk person, som er overordnet indberetteren

b)     relevant uddannelse af indberettere, der som minimum omfatter denne forordning og forordning (EU) nr. 596/2014

c)     konfliktstyringsforanstaltninger, herunder organisatorisk adskillelse af medarbejdere og overvejelse af, hvordan man eliminerer incitamenter, der opstår som følge af den valgte aflønningsform, til at manipulere et benchmark

d)     opbevaring af optegnelser over kommunikation vedrørende leveringen af inputdata i et passende tidsrum

e)     opbevaring af optegnelser over de enkelte handleres og handelskontorers eksponering for instrumenter, der anvender et benchmark som reference, for at lette revisioner og undersøgelser og med henblik på at styre interessekonflikter

f)      opbevaring af optegnelser over resultater af interne og eksterne revisioner.

2a.        Hvis inputdata ikke er transaktionsdata eller bindende prisstillelser, skal tilsynsbelagte stillere ud over de systemer og kontrolforanstaltninger, der er omhandlet i stk. 2, fastlægge retningslinjer for vurderinger eller udøvelse af skøn og opbevare optegnelser vedrørende begrundelsen for sådanne vurderinger eller skøn, hvis det er rimeligt i betragtning af benchmarkets og inputdataenes karakter.

3.          En tilsynsbelagt stiller skal samarbejde fuldt ud med administratoren og den relevante kompetente myndighed om revisionen af og tilsynet med leveringen af et benchmark, bl.a. med de i artikel 5c, stk. 3, nævnte formål for øje, og stille de oplysninger og optegnelser, der opbevares i overensstemmelse stk. 2 og 2a., til rådighed.

4.          ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på nærmere præcisering af kravene til systemer og kontrolforanstaltninger som fastsat i stk. 2, 2a og 3, for forskellige typer benchmarks

ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest [XXX].

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

AFSNIT III ▌KRAV

VEDRØRENDE KRITISKE BENCHMARKS

Kapitel 1

Regulerede data

▌

Artikel 12aRegulerede data

Når benchmarks fastlægges ved anvendelse af en formel til beregning af data, der er anført i artikel 3, stk. 1, nr. 11, nr. i) eller ii), finder artikel 7, stk. 1, litra b), ba) og c), artikel 7, stk. 2a og 3a, artikel 8, stk. 1-2, artikel 9, 11 og 13a, ikke anvendelse på levering af og bidrag til sådanne benchmarks. Artikel 5d, stk. 1, litra a), finder ikke anvendelse på levering af sådanne benchmarks med henvisning til inputdata, der i deres helhed leveres som fastsat i artikel 3, stk. 1, nr. 11. Disse krav finder heller ikke anvendelse i forbindelse med artikel 5c, stk. 3.

Kapitel 2 Kritiske benchmarks

Artikel 13 Kritiske benchmarks

1.          Et benchmark, som ikke er baseret på regulerede data, anses for at være et kritisk benchmark i følgende tilfælde:

a)   benchmarket bruges som reference for finansielle instrumenter og finansielle kontrakter med en gennemsnitlig værdi på mindst 500 000 000 000 EUR målt over et passende tidsrum

b)   benchmarket er anerkendt som kritisk i overensstemmelse med proceduren i 2a, 2c og 2e-2g.

ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at:

         - specificere, hvordan finansielle instrumenters markedsværdi beregnes

         - specificere, hvordan derivaters notionelle bruttoværdi beregnes

         - specificere længden af det tidsrum, der skal anvendes ved en forsvarlig måling af benchmarkets værdi

         - tage tærskelværdien på 500 000 000 000 EUR op til revision mindst hvert [tredje] år efter denne forordnings ikrafttræden.

ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest [XXX].

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

▌

2a.      En medlemsstats kompetente myndighed kan beslutte, at et benchmark, der administreres inden for dens jurisdiktion, og hvis gennemsnitlige notionelle værdi er mindre end det i stk. 1, første afsnit, litra a), nævnte beløb, skal anses for kritisk, hvis den vurderer, at ophør af dette benchmark vil have væsentlige negative konsekvenser for markedernes integritet, den finansielle stabilitet, forbrugerne, realøkonomien eller finansieringen af husholdninger og virksomheder inden for dens jurisdiktion. Den meddeler i så fald ESMA sin beslutning inden for fem dage.

2b.      Senest 10 efter modtagelsen af den i stk. 2a omhandlede meddelelse offentliggør ESMA denne på sit websted og ajourfører det i artikel 25a omhandlede register.

2c.      Såfremt en kompetent national myndighed vurderer, at en beslutning truffet af en anden kompetent myndighed i EU i henhold til stk. 2a vil have væsentlige negative konsekvenser for det finansielle markeds stabilitet, realøkonomien eller tilsynsbelagte stillere til det relevante benchmark inden for dens jurisdiktion, anmoder den pågældende kompetente nationale myndighed om at genoverveje sin beslutning. Den kompetente myndighed, som traf beslutningen i henhold til stk. 2, meddeler den anmodende myndighed sit svar senest 30 dage efter modtagelsen af anmodningen.

2d.      Såfremt de kompetente myndigheder ikke når til enighed, kan den anmodende kompetente myndighed forelægge sagen for ESMA. Senest 60 dage efter at have fået sagen forelagt iværksætter ESMA proceduren i artikel 19 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

2e.      Såfremt en medlemsstats kompetente myndighed eller ESMA vurderer, at et benchmark, der administreres i en anden medlemsstat, og hvis gennemsnitlige notionelle værdi er mindre end det i stk. 1 nævnte beløb, ikke desto mindre bør anses for kritisk, fordi ophør af dette benchmark vil have væsentlige negative konsekvenser for markedernes integritet, den finansielle stabilitet, forbrugerne, realøkonomien eller finansieringen af husholdninger og virksomheder inden for dens jurisdiktion, retter den en anmodning til den kompetente nationale myndighed for den relevante benchmarkadministrator om at kategorisere benchmarket som kritisk. Den kompetente myndighed for den relevante benchmarkadministrator meddeler den anmodende myndighed sit svar senest 30 dage efter modtagelsen af anmodningen.

2f.       Såfremt der ved anvendelse af proceduren i stk. 2e ikke opnås enighed mellem de kompetente myndigheder, kan den anmodende kompetente myndighed forelægge sagen for ESMA. Den fremsender i så fald en dokumenteret vurdering af de virkninger, ophør af benchmarket vil få i dens jurisdiktion, omfattende mindst følgende elementer:

a) benchmarkets anvendelse af forskellige markedsdeltagere samt dets anvendelse på detailmarkeder

b) eksistensen af et brugbart, markedsbaseret alternativ til benchmarket

c) værdien af de finansielle kontrakter og finansielle instrumenter, der benytter benchmarket som reference i medlemsstaten, og dets relevans for medlemsstatens bruttonationalindkomst

d) de medlemsstater, hvor anvendelsen af og i givet fald bidragene til benchmarket er koncentreret

e) enhver anden indikator, der kan gøre det muligt at vurdere den virkning, som ophør eller manglende pålidelighed af benchmarket vil få på markedernes integritet, den finansielle stabilitet eller finansieringen af husholdninger eller virksomheder i medlemsstaten.

Når ESMA er den anmodende kompetente myndighed, gennemgår den sin amodning og afgiver en bindende udtalelse.

2g.      Seneste [10] uger efter at have modtaget den i stk. 2d omhandlede meddelelse og efter at have hørt Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB) og andre relevante kompetente nationale myndigheder, afgiver ESMA en bindende udtalelse om benchmarkets kritiske karakter. ESMA fremsender sin udtalelse til Kommissionen, de kompetente nationale myndigheder og administratoren sammen med resultaterne af høringerne. ESMA bygger sin udtalelse på kriterierne i stk. 2f samt andre relevante kriterier.

2h.      Når et benchmark er blevet defineret som "kritisk", nedsættes kollegiet af kompetente myndigheder i henhold til artikel 34.

Kollegiet af kompetente myndigheder anmoder om de oplysninger, der er nødvendige for at udstede den tilladelse, der muliggør levering af dette benchmark under de yderligere betingelser, der pålægges med denne forordning på baggrund af at benchmarket anses for kritisk, jf. artikel 23.

2i.       Kollegiet af kompetente myndigheder genovervejer mindst en gang hvert andet år de benchmarks, der tidligere er blevet klassificeret som kritiske.

2j.       Medlemsstaterne kan i undtagelsestilfælde pålægge en benchmarkadministrator supplerende krav vedrørende de spørgsmål, der er omhandlet i denne artikel.

Artikel 13aObligatorisk administration af et kritisk benchmark

1.          Hvis en administrator af et kritisk benchmark agter at ophøre med at udarbejde sit kritiske benchmark, skal vedkommende:

(a)    øjeblikkeligt underrette den kompetente myndighed, samt

(b)    senest fire uger efter meddelelsen fremlægge en vurdering af, hvordan benchmarket kan overdrages til en ny administrator; or

(c)    senest fire uger efter en sådan meddelelse fremlægge en vurdering af, hvordan ophøret af benchmarket kan finde sted, under hensyntagen til den i artikel 17, stk. 1, fastsatte procedure.

I denne periode må administratoren ikke ophøre med at udarbejde benchmarket.

2.          Ved modtagelsen af benchmarkadministratorens vurdering, jf. stk. 1, skal den kompetente myndighed inden for fire uger:

a)     informere ESMA, samt

b)     udarbejde sin egen vurdering af, hvordan benchmarket kan overdrages til en ny administrator eller udarbejdelsen af det indstilles, under hensyntagen til administratorens procedure for ophør af benchmark, jf. artikel 17, stk. 1.

I denne periode må administratoren ikke ophøre med at udarbejde benchmarket.

3.          Efter afslutningen af vurderingen i henhold til stk. 2, skal den kompetente myndighed have beføjelse til at tvinge administratoren til at fortsætte offentliggørelsen af benchmarket, indtil:

a)     leveringen af benchmarket er blevet overført til en ny administrator, eller

b)     benchmarket kan indstilles på en velordnet måde, eller

c)     benchmarket ikke længere er kritisk.

Den kompetente myndighed kan pålægge administratoren at fortsætte med at offentliggøre benchmarket i en begrænset periode på højst 6 måneder, som kan den kompetente myndighed om nødvendigt kan forlænge med op til yderligere 6 måneder.

Artikel 13bBegrænsning af kritiske benchmarkadministratorers markedsstyrke

1.          Administratoren skal ved kontrollen af leveringen af det kritiske benchmark tage behørigt hensyn til principperne om markedsintegritet og benchmarkkontinuitet, herunder behovet for retssikkerhed for kontrakter, der benytter benchmarket som reference.

2.          Administratoren skal ved leveringen af det kritiske benchmark til brug i en finansiel kontrakt eller et finansielt instrument sikre, at licenserne for og informationen om benchmarket leveres til alle brugere på et retfærdigt, rimeligt og ikkediskriminerende grundlag som beskrevet i artikel 37 i forordning (EU) nr. 600/2014.

Artikel 14Obligatoriske bidrag

til et kritisk benchmark

1.          Administratoren af et eller flere kritiske benchmarks, der bygger på bidrag fra stillere, som for hovedpartens vedkommende er tilsynsbelagte enheder, skal hvert andet år forelægge sin kompetente myndighed en vurdering af hvert enkelt kritisk benchmarks anvendelighed til måling af det underliggende marked eller den underliggende økonomi.

2.          Såfremt en eller flere tilsynsbelagte stillere til et kritisk benchmark ønsker at ophøre med at levere inputdata til det pågældende bechmark, skal de straks meddele dette skriftligt til administratoren af det kritiske benchmark og den relevante kompetente myndighed. Administratoren skal senest 14 dage efter modtagelsen af en sådan meddelelse informere den kompetente myndighed og give en vurdering af ophørets konsekvenser for benchmarkets anvendelighed til måling af det underliggende marked eller den underliggende økonomi. Administratoren skal endvidere underrette de resterende tilsynsbelagte stillere til det kritiske benchmark om meddelelsen om at ophøre med at bidrage og søge at fastslå, om andre agter at ophøre med at bidrage.

Den kompetente myndighed informerer straks kollegiet af kompetente myndigheder og fremlægger inden for et rimeligt tidsrum sin egen vurdering af ophørets konsekvenser. Den kompetente myndighed har beføjelse til at kræve, at de stillere, som har meddelt at de agter at ophøre med at levere inputdata til et kritisk benchmark, fortsætter med at levere sådanne inputdata, indtil den kompetente myndighed har færdiggjort sin vurdering.

3.          Såfremt den kompetente myndighed vurderer, at et kritisk benchmarks repræsentative karakter er truet, har den beføjelse til at:

a)     kræve, at tilsynsbelagte enheder i henhold til stk. 4, herunder enheder, som ikke allerede bidrager til det relevante kritiske benchmark, indgiver inputdata til administratoren i overensstemmelse med metodologien, adfærdskodeksen eller andre regler. Dette krav skal gælde i i en passende overgangsperiode, afhængigt af den gennemsnitlige varighed af de kontrakter, som anvender det relevante benchmark som reference, dog højst 12 måneder fra datoen for den oprindelige beslutning om at kræve bidrag

b)     i forlængelse af en gennemgang, jf. stk. 6, af den i litra a) omhandlede overgangsperiode, har den relevante kompetente myndighed beføjelse til at forlænge perioden med obligatorisk bidrag med op til 12 måneder

c)      fastsætte den tidsfrist, inden for hvilken inputdata skal leveres, uden at forpligte de tilsynsbelagte enheder til at handle eller forpligte sig til at handle

d)     anmode administratoren om at ændre adfærdskodeksen, metodologien eller andre regler for det kritiske benchmark med henblik på at øge dets repræsentativitet og robusthed, efter at have drøftet spørgsmålet med administratoren

e)      anmode administratoren om at fremlægge en skriftlig rapport om de foranstaltninger, som administratoren agter at træffe for at øge benchmarkets repræsentativitet og robusthed, og stille den til rådighed for benchmarkets brugere.

4.          De i stk. 3, litra a), omhandlede tilsynsbelagte enheder fastlægges af den kompetente myndighed for administratoren med bistand fra den kompetente myndighed for de tilsynsbelagte enheder på grundlag af størrelsen af den tilsynsbelagte enheds deltagelse på det marked, som benchmarket skal måle, samt stillerens ekspertise og evne til at levere inputdata af den fornødne kvalitet. Der skal tages fornødent hensyn til, om der findes passende alternative benchmarks, som de finansielle kontrakter og finansielle instrumenter, der anvender det kritiske benchmark som reference, kan overgå til.

5.          Når et benchmark vurderes at være kritisk i henhold til proceduren i artikel 13, stk. 2a-2d, kan administratorens kompetente myndighed kun kræve bidrag af inputdata, jf. nærværende artikels stk. 3, litra a), b) og c), fra tilsynsbelagte stillere, der er etableret i dens egen medlemsstat.

5a.        Den kompetente myndighed for en tilsynsbelagt enhed, jf. stk. 3, bistår administratorens kompetente myndighed med at håndhæve foranstaltninger, jf. stk. 3.

5b.        Ved udløbet af den i stk. 3, litra a), omhandlede overgangsperiode tager administratorens kompetente myndighed i samarbejde med kollegiet af kompetente myndigheder spørgsmålet om den fortsatte nødvendighed af foranstaltningerne i stk. 3, litra a), op til vurdering og forelægger sine konklusioner i en skriftlig rapport. Den kompetente myndighed for administratoren ophæver foranstaltningerne, såfremt:

a)     den vurderer, at benchmarket kan fortsætte, når de stillere, der er pålagt at levere inputdata, er ophørt med at bidrage

b)     den vurderer, at stillerne sandsynligvis fortsætter med at levere inputdata i mindst ét år, hvis foranstaltningen ophæves

c)      den vurderer, efter samråd med stillere og brugere, at der findes et acceptabelt erstatningsbenchmark, og at brugere af det kritiske benchmark kan skifte til dette erstatningsbenchmark med acceptable omkostninger. Et sådant skifte anses ikke for at udgøre et brud på en eksisterende kontrakt. eller

d)     den vurderer, at der ikke kan udpeges nogen egnede alternative bidragydere, og at et ophør af bidrag fra de relevante tilsynsbelagte enheder ville svække benchmarket tilstrækkeligt til at kræve afvikling af benchmarket.

I de i første afsnit, litra a) og b), nævnte tilfælde skal de tilsynsbelagte enheder, der agter at ophøre med at bidrage, gøre dette samtidig på en dato, der fastsættes af administratorens kompetente myndighed, og som ikke må ligge efter de i stk. 3, litra b), fastlagte perioder.

5c.         I tilfælde af, at et kritisk benchmark skal afvikles, skal hver tilsynsbelagt stiller til det kritiske benchmark fortsætte med at bidrage med inputdata i en passende supplerende periode, som fastlægges af den kompetente myndighed, men som ikke må overskride de i stk. 3, litra b), fastlagte perioder. En ændring eller et skifte til et andet benchmark anses ikke for at udgøre et brud på en eksisterende kontrakt.

5d.        Administratoren skal, så snart det er praktisk muligt, underrette den relevante kompetente myndighed i tilfælde af, at en stiller undlader at opfylde kravene i stk. 2.

Artikel 14aRåvarebenchmarks baseret på bidrag fra ikketilsynsbelagte enheder

Når et råvarebenchmark er baseret på bidrag fra stillere, som for hovedpartens vedkommende ikke er tilsynsbelagte enheder, hvis hovederhverv er ydelse af investeringsservice i henhold til direktiv 2014/65/EU eller bankserviceydelser i henhold til direktiv 2013/36/EU, finder artikel 5a og 5b, artikel 5c, stk. 1-2, artikel 5d, stk. 2, artikel 7, stk. 1, litra ba) og bc), samt artikel 9 ikke anvendelse.

AFSNIT IVGENNEMSIGTIGHED OG FORBRUGERBESKYTTELSE

Artikel 15Benchmarkerklæring

1.          En administrator offentliggør, inden for to uger fra optagelsen i det i artikel 25a omhandlede register, en benchmarkerklæring for hvert benchmark eller, hvor det er relevant, for hver familie af benchmarks, der leveres og offentliggøres med henblik på at opnå godkendelse eller registrering, blive valideret i henhold til artikel 21b eller opnå anerkendelse i henhold til artikel 21a. Administratorens skal ajourføre benchmarkerklæringen for hvert benchmark eller hver benchmarkfamilie mindst hvert andet år. Erklæringen skal:

a)     klart og utvetydigt definere de faktiske forhold på det marked eller i den økonomi, som benchmarket måler, og de omstændigheder, hvorunder det kan blive et upålideligt mål

▌

c)     ▌klart og utvetydigt angive de elementer af ▌benchmarket, hvor der kan udøves skøn og kriterierne for ▌ udøvelsen af dette skøn ▌

d)     gøre opmærksom på muligheden for, at faktorer, herunder eksterne faktorer uden for administratorens kontrol, kan nødvendiggøre, at benchmarket ændres eller ikke længere leveres samt

e)     oplyse, at alle finansielle kontrakter eller andre finansielle instrumenter, der benytter benchmarket som reference, skal kunne tåle ændringer eller ophør af benchmarket eller på anden måde tage højde for denne mulighed.

2.          Benchmarkerklæringen skal mindst indeholde:

a)     definitionerne af alle centrale termer i forbindelse med benchmarket

b)     begrundelsen for valget af benchmarkmetodologien og procedurer for gennemgang og godkendelse af metodologien

c)     de kriterier og procedurer, der er anvendt til at fastlægge benchmarket, herunder en beskrivelse af inputdata, den prioritet, der gives til forskellige typer inputdata, nødvendige minimumsdata til fastlæggelse af et benchmark, anvendelse af ekstrapoleringsmodeller eller -metoder og en eventuel procedure for rebalancering mellem bestanddelene i indekset for et benchmark

d)     de kontrolforanstaltninger og regler, der gælder for eventuelle vurderinger eller skøn foretaget af administratoren eller stillere, med henblik på at sikre konsekvent anvendelse af sådanne skøn eller vurderinger

e)     de procedurer, der gælder for fastlæggelsen af benchmarks i perioder, i perioder med stress, hvor kilderne til transaktionsdata er utilstrækkelige, unøjagtige eller upålidelige, og benchmarkets potentielle begrænsninger i sådanne perioder,

f)      procedurerne for håndtering af fejl i inputdata eller fastlæggelsen af benchmarket, herunder når benchmarket skal fastlægges igen samt

g)     identifikation af potentielle begrænsninger for benchmarket, herunder dets aktivitet på illikvide eller opsplittede markeder samt den mulige koncentration af inputs.

▌

Artikel 17 Ophør af et benchmark

1.          En administrator skal, sammen med den i artikel 15 omhandlede benchmarkerklæring, offentliggøre en procedure for de foranstaltninger, som administratoren skal træffe, hvis et benchmark ændres eller ikke længere leveres, eller hvis anerkendelsen af et benchmark i henhold til artikel 21a eller valideringen i henhold til artikel 21b trækkes tilbage. Denne procedure skal endvidere integreres i den i artikel 9, stk. 1, omhandlede adfærdskodeks. Proceduren kan i relevant omfang udarbejdes for benchmarkfamilier og skal ajourføres og offentliggøres, hver gang der sker væsentlige ændringer.

2.          Tilsynsbelagte enheder, der anvender et benchmark, skal udarbejde og vedligeholde robuste skriftlige planer, der beskriver de foranstaltninger, de træffer, hvis et benchmark undergår materielle ændringer eller ikke længere leveres. Såfremt det er muligt og hensigtsmæssigt, skal sådanne planer udpege et eller flere alternative benchmarks, der kan bruges som reference, og angive, hvorfor sådanne benchmarks ville være egnede alternativer. De tilsynsbelagte enheder skal fremlægge disse planer for den relevante kompetente myndighed på dennes anmodning og så vidt muligt sørge for, at de afspejles i deres kontraktforhold med klienter.

Artikel 17aHensigtsmæssigheden af ​et benchmark

Administratoren skal sikre nøjagtigheden af benchmarket i forhold til beskrivelsen af det marked eller den økonomi, som benchmarket har til formål at måle, i overensstemmelse med de krav til benchmarkerklæringen, der er fastsat i artikel 15.

ESMA offentliggør seks måneder efter denne forordnings ikrafttræden retningslinjer i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1095/2010, der definerer hensigtsmæssighed i forhold til acceptable niveauer af basisrisici.

Kommissionen offentliggør senest i december 2015 en rapport, der analyserer den nuværende praksis med hensyn til håndtering af basisrisici i finansielle kontrakter og brugen af benchmarks såsom interbankrentebenchmarks og valutabenchmarks og vurderer, om bestemmelserne om forretningsadfærd i direktiv 2008/48/EF og direktiv 2014/17/EU er tilstrækkelige til at imødegå basisrisici forbundet med benchmarks, der anvendes i finansielle kontrakter.

▌

AFSNIT V ANVENDELSE AF BENCHMARKS LEVERET AF GODKENDTE

ELLER REGISTREREDE ADMINISTRATORER ELLER ADMINISTRATORER FRA TREDJELANDE

Artikel 17 Brug af

et benchmark

1.        En tilsynsbelagt enhed kan bruge et benchmark eller en kombination af benchmarks i Unionen som reference for et finansielt instrument eller en finansiel kontrakt, hvis de leveres af en administrator, som er godkendt eller registreret i overensstemmelse med henholdsvis artikel 23 eller 23a, eller en administrator, som er etableret i et tredjeland, ▌i overensstemmelse med artikel 20, 21 eller 21b.

2.        Når genstanden for et prospekt, der skal offentliggøres i henhold til direktiv 2003/71/EF eller direktiv 2009/65/EF, er værdipapirer eller andre investeringer, der benytter et benchmark som reference, skal udstederen, udbyderen eller den person, der anmoder om optagelse til handel på et reguleret marked, sikre, at prospektet også indeholder præcise og tydelige oplysninger om, hvorvidt benchmarket er blevet registreret eller leveres af en administrator, der er registreret i det offentlige register, som er omhandlet artikel 25a i denne forordning.

3.        ESMA sørger for, at punkt 49-62 i ESMA’s ”Retningslinjer om børshandlede fonde (ETF'er) og andre forhold relateret til investeringsinstitutter (UCITS)” samt ”Retningslinjer om børshandlede fonde (ETF'er) og andre forhold relateret til investeringsinstitutter (UCITS)”[26] trækkes tilbage eller bringes i overensstemmelse med stk. 1.

Artikel 20Ækvivalens

1.          Benchmarks, som leveres af en administrator, der er etableret i et tredjeland, kan bruges af tilsynsbelagte enheder i Unionen, hvis følgende betingelser opfyldes, og artikel 21a eller artikel 21b ikke finder anvendelse:

a)     Kommissionen har truffet en afgørelse om ækvivalens i henhold til stk. 2 eller 2a

b)     Administratoren er godkendt eller registreret i og er underlagt tilsyn i tredjelandet.

c)     Administratoren har meddelt ESMA, at vedkommende accepterer, at vedkommendes eksisterende eller fremtidige benchmarks bruges af tilsynsbelagte enheder i Unionen ▌

d)     Administratoren er behørigt registreret i henhold til artikel 25a

(e)    De samarbejdsaftaler, der omhandles i stk. 3 i denne artikel, fungerer.

2.          Kommissionen kan vedtage en afgørelse om, at et tredjelands retlige rammer og tilsynsmæssige praksis sikrer, at:

a)     administratorer, der er godkendt eller registreret i det pågældende tredjeland, overholder bindende krav, som er ækvivalente med kravene i denne forordning, navnlig under hensyntagen til, om et tredjelands retlige rammer og tilsynspraksis sikrer overensstemmelse med IOSCO-principperne om finansielle benchmarks af 17. juli 2013 samt IOSCO-principperne for olieprisrapporteringsagenturer af 5. oktober 2012

b)     de bindende krav er underlagt effektivt løbende tilsyn og håndhævelse i det pågældende tredjeland.

ba)   - der foregår effektiv udveksling af oplysninger med andre landes skattemyndigheder

- der er gennemsigtighed i de lovgivningsmæssige, retlige og administrative bestemmelser

- der kræves en væsentlig lokal tilstedeværelse, eller

- tredjelandet ikke fungerer som offshore-finanscentrum

- tredjelandet ikke tilbyder ordninger med skattefrihed eller symbolsk beskatning, og at der ikke gives skattefordele til virksomheder, der ikke har nogen reel økonomisk aktivitet eller væsentlig økonomisk tilstedeværelse i det tredjeland, der tilbyder disse fordele

- tredjelandet ikke er opført på FATF’s liste over ikkesamarbejdsvillige lande og territorier

- tredjelandet fuldt ud overholder standarderne i artikel 26 i OECD's modelbeskatningsoverenskomst vedrørende indkomst og formue og sikrer en effektiv informationsudveksling om skatteforhold, herunder eventuelle multilaterale skatteaftaler.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 38, stk. 2.

2a.        Alternativt kan Kommissionen vedtage en afgørelse om, at specifikke regler eller krav i et tredjeland med hensyn til individuelle og specifikke administratorer eller individuelle og specifikke benchmarks eller benchmarkfamilier er ækvivalente med denne forordnings bestemmelser, og at disse individuelle og specifikke administratorer eller individuelle og specifikke benchmarks eller benchmarkfamilier derfor kan anvendes af tilsynsbelagte enheder i Unionen.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 38, stk. 2.

3.          ESMA etablerer samarbejdsaftaler med de kompetente myndigheder i de tredjelande, hvis retlige rammer og tilsynsmæssige praksis anses for at være ækvivalente, jf. stk. 2 eller 2a. Aftalerne skal som minimum præcisere:

a)     mekanismerne for udveksling af oplysninger mellem ESMA og de kompetente myndigheder i de berørte tredjelande, herunder adgang til alle de relevante oplysninger vedrørende den administrator, der er godkendt i det pågældende tredjeland, som kræves af ESMA

b)     mekanismerne for omgående underretning af ESMA, hvis et tredjelands kompetente myndighed vurderer, at den administrator, der er godkendt i det pågældende tredjeland, og som den fører tilsyn med, overtræder betingelserne for dets godkendelse eller anden national lovgivning

c)     procedurerne for koordination af tilsynsaktiviteterne ▌.

4.          ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder til fastlæggelse af minimumsindholdet af de i stk. 3 omhandlede samarbejdsaftaler, således at det sikres, at de kompetente myndigheder og ESMA kan udøve alle deres tilsynsbeføjelser i henhold til denne forordning.

ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest [XXX].

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Artikel 21

Tilbagetrækning af tredjelandsadministratorers registrering

▐

2.          ESMA trækker registreringen af en administrator, jf. artikel 20, stk. 1, litra d), tilbage, såfremt ESMA har velunderbyggede grunde baseret på dokumenteret bevismateriale til at vurdere, at administratoren:

a)     ▌handler på en måde, der er klart til skade for benchmarkbrugernes interesser eller markedernes korrekte funktion eller

b)     ▌har begået en grov overtrædelse af den nationale lovgivning eller andre relevante bestemmelser i tredjelandet, på grundlag af hvilke Kommissionen har vedtaget en afgørelse i henhold til artikel 20, stk. 2 eller 2a.

3.          ESMA kan træffe beslutning efter stk. 2, når alle følgende betingelser er opfyldt:

a)     ESMA har henvist sagen til den kompetente myndighed i det pågældende tredjeland, og denne kompetente myndighed har ikke truffet de nødvendige foranstaltninger til at beskytte investorer og markedernes ordentlige funktion i Unionen eller har ikke været i stand til at påvise, at den pågældende administrator opfylder de krav i tredjelandet, som den er underlagt.

b)     ESMA har senest 30 dage inden tilbagetrækningen underrettet den kompetente myndighed i tredjelandet om, at myndigheden agter at trække registreringen af administratoren tilbage.

4.          ESMA underretter straks de øvrige kompetente myndigheder om enhver foranstaltning, der vedtages i henhold til stk. 2, og offentliggør sin beslutning på sit websted.

Artikel 21aAnerkendelse af en administrator i et tredjeland

1.          Indtil der træffes en afgørelse om ækvivalens i henhold til artikel 20, stk. 2, kan benchmarks leveret af en administrator, som er etableret i et tredjeland, anvendes af tilsynsbelagte enheder i Unionen, forudsat at administratoren på forhånd er blevet anerkendt af ESMA i henhold til denne artikel.

2.          En administrator, der er etableret i et tredjeland og ønsker at opnå forhåndsanerkendelse som omhandlet i stk. 1, skal opfylde alle kravene i denne forordning bortset fra artikel 11, 13a og 14. Såfremt en administrator kan godtgøre, at et benchmark, som vedkommende leverer, bygger på regulerede data eller er et råvarebenchmark, der ikke bygger på bidrag fra stillere, som for hovedpartens vedkommende ikke er tilsynsbelagte enheder, hvis koncerns primære forretningsaktivitet er levering af investeringstjenester, jf. direktiv 2014/65/EF, eller bankvirksomhed, jf. direktiv 2013/36/EF, finder undtagelserne for sådanne benchmarks i henholdsvis artikel 12a og artikel 14a anvendelse på administratoren.

3.          En administrator, der er etableret i et tredjeland og ønsker at opnå forhåndsanerkendelse som omhandlet i stk. 1, skal også kunne opnå dette ved at opfylde alle kravene i IOSCO-principperne for finansielle benchmarks eller, såfremt administratoren opfylder kriterierne i artikel 14a, stk. 1, IOSCO-principperne for olieprisrapporteringsagenturer. Opfyldelsen af kravene skal mindst hvert andet år og ved enhver materiel ændring revurderes og attesteres af en uafhængig ekstern revisor, og revisionsrapporterne skal sendes til ESMA samt efter anmodning stilles til rådighed for brugere.

4.          En administrator, der er etableret i et tredjeland og ønsker at opnå forhåndsanerkendelse som omhandlet i stk. 1, skal have en repræsentant, der er etableret i Unionen. Repræsentanten skal være en fysisk person, der er hjemmehørende i Unionen, eller en juridisk person, der har sit vedtægtsmæssige hjemsted i Unionen. Repræsentanten skal være udtrykkeligt udpeget af den administrator, der er etableret i et tredjeland, til at handle på sidstnævntes vegne i al kommunikation med myndighederne, herunder ESMA, de relevante kompetente myndigheder og alle andre relevante personer i Unionen, vedrørende administratorens forpligtelser i henhold til denne forordning.

5.          En administrator, der er etableret i et tredjeland og ønsker at opnå forhåndsanerkendelse som omhandlet i stk. 1, skal indgive en ansøgning om anerkendelse til ESMA. Den ansøgende administrator skal fremlægge alle de oplysninger, jf. artikel 23 eller artikel 23a, der er nødvendige for at kunne godtgøre over for ESMA, at vedkommende på tidspunktet for anerkendelsen har truffet alle nødvendige foranstaltninger for at opfylde kravene i stk. 2 eller 2a, og skal fremlægge listen over sine eksisterende eller fremtidige benchmarks, som må bruges i Unionen, og, såfremt vedkommende er underlagt tilsyn af en tredjelandsmyndighed, angive den kompetente myndighed, der er ansvarlig for tilsynet i tredjelandet.

Seneste [90] dage efter at have modtaget den i første afsnit omhandlede ansøgning og efter at have hørt relevante kompetente myndigheder, vurderer ESMA, om betingelserne i stk. 2 eller 2a, 3 og 4 er opfyldt. ESMA kan delegere denne opgave til en relevant kompetent national myndighed.

Såfremt det vurderes, at betingelserne ikke er opfyldt, giver ESMA afslag på ansøgningen om anerkendelse ledsaget af en begrundelse for afslaget.

Uden at det berører tredje afsnit, kan der kun opnås anerkendelse, når følgende supplerende betingelser er opfyldt:

i)      såfremt den administrator, der er etableret i et tredjeland, er underlagt tilsyn af en tredjelandsmyndighed, skal der være indgået en passende samarbejdsaftale mellem den relevante kompetente myndighed eller ESMA og administratorens myndighed i tredjelandet med henblik på i det mindste at sikre en effektiv udveksling af oplysninger

ii)     ingen love eller administrative bestemmelser i det tredjeland, hvor administratoren er etableret, udgør en hindring for den kompetente myndigheds eller ESMA’s effektive udøvelse af sine tilsynsfunktioner i henhold til denne forordning.

6.          Såfremt en administrator etableret i et tredjeland ønsker at opnå forhåndsanerkendelse via opfyldelse af denne forordnings krav, jf. stk. 2 i denne artikel, og mener, at et benchmark leveret af vedkommende kan være berettiget til undtagelserne i artikel 12a og 14a, skal vedkommende uden unødig forsinkelse underrette ESMA herom. Administratoren skal fremlægge dokumentation for sit anbringende.

7.          Såfremt en administrator, der er etableret i et tredjeland, vurderer, at ophør af et benchmark leveret af vedkommende vil have væsentlige negative konsekvenser for markedernes integritet, den finansielle stabilitet, forbrugerne, realøkonomien eller finansieringen af husholdninger og virksomheder i en eller flere medlemsstater, kan vedkommende anmode ESMA om en undtagelse fra et eller flere af de relevante krav i denne forordning i en bestemt, begrænset periode, dog højst 12 måneder. Administratoren skal fremlægge dokumentation til støtte for sin anmodning.

ESMA tager stilling til anmodningen inden for 30 dage og meddeler administratoren i tredjelandet, om vedkommende kan undtages fra et eller flere af de krav, der er anført i anmodningen, og hvor længe undtagelsen i givet fald gælder.

ESMA kan ved undtagelsesperiodens udløb forlænge denne med op til yderligere 12 måneder, såfremt dette er velbegrundet.

8.          ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere anerkendelsesprocessen yderligere, formen og indholdet af den i stk. 4 omhandlede anmodning, præsentationen af de krævede oplysninger, jf. stk. 5, og en eventuel delegation af de i disse stykker omhandlede opgaver og forpligtelser til nationale kompetente myndigheder.

ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den […].

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Artikel 21bValidering

1.          En administrator, der er etableret i Unionen og er godkendt i henhold til artikel 23 eller registreret i henhold til artikel 23a, kan ansøge sin kompetente myndighed om tilladelse til at validere et benchmark eller en benchmarkfamilie, der er leveret i et tredjeland til brug inden for Unionen, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:

a)     den validerende administrator har kontrolleret og er i stand til at dokumentere over for sin kompetente myndighed, at leveringen af det benchmark eller den benchmarkfamilie, der skal valideres, opfylder betingelser, som:

i)    er mindst lige så strenge som kravene i denne forordning

ii)   sikrer fuld overholdelse af IOSCO-principperne for finansielle benchmarks og mindst hvert andet år og ved enhver materiel ændring af benchmarket revurderes og attesteres af en uafhængig ekstern revisor, eller

iii) sikrer fuld overholdelse af IOSCO-principperne for olieprisrapporteringsagenturer og mindst hvert andet år og ved enhver materiel ændring af benchmarket revurderes og attesteres af en uafhængig ekstern revisor, når det benchmark, som skal valideres, opfylder kriterierne i artikel 14a, stk. 1

b)     den validerende administrator har den fornødne ekspertise til effektivt at overvåge aktiviteterne vedrørende leveringen af benchmarks i et tredjeland og håndtere de hermed forbundne risici.

2.          Den ansøgende administrator skal give sin kompetente myndighed alle nødvendige oplysninger med henblik på at godtgøre, at alle de i stk. 1 omhandlede betingelser er opfyldt på ansøgningstidspunktet, herunder de i stk. 1, litra a), nr. ii) og iii) krævede revisionsrapporter.

3.          Seneste 90 dage efter modtagelsen behandler den relevante kompetente myndighed ansøgningen om validering og træffer afgørelse om, hvorvidt den skal godkendes eller ej. Den relevante kompetente myndighed underretter ESMA om alle benchmarks eller benchmarkfamilier, for hvilke valideringen er godkendt, og om den validerende administrator.

4.          Et benchmark eller en benchmarkfamilie, som er valideret, betragtes som et benchmark eller en benchmarkfamilie, der er leveret af den validerede administrator.

5.          Den administrator, der har valideret et benchmark eller en benchmarkfamilie leveret i et tredjeland, forbliver ansvarlig for at sikre, at det/den validerede benchmark/benchmarkfamilie opfylder betingelserne i stk. 1.

6.          Såfremt den validerende administrators kompetente myndighed har velunderbyggede grunde til at mene, at betingelserne i stk. 1 ikke længere er opfyldt, har den beføjelse til at trække sin godkendelse af valideringen tilbage og skal i så fald underrette ESMA herom. I tilfælde af valideringens ophør finder artikel 17 anvendelse.

AFSNIT VIGODKENDELSE AF OG TILSYN MED ADMINISTRATORER

Kapitel 1Godkendelse

▐

Artikel 23

Godkendelsesprocedure for et kritisk benchmark

1.          En fysisk eller juridisk person, der er etableret i Unionen og ønsker at fungere som administrator for mindst ét kritisk benchmark, skal indgive ansøgning om godkendelse til den kompetente myndighed, der er udpeget i henhold til artikel 29 for den medlemsstat, hvor den pågældende person er etableret.

2.          Ansøgningen om godkendelse i overensstemmelse med stk. 1 indgives ▌senest 30 dage efter, at en tilsynsbelagt enhed har indgået aftale om at anvende et indeks leveret af den pågældende administrator som reference for et finansielt instrument eller en finansiel kontrakt.

▌

2a.        Når et benchmark er blevet defineret som kritisk, hvad enten det er på nationalt eller europæisk plan, er den relevante kompetente myndighed ansvarlig for udstedelsen af en godkendelse til levering af dette benchmark i overensstemmelse med dets nye retlige status efter at have kontrolleret, at alle krav er opfyldt.

3.          Den ansøgende administrator leverer alle de oplysninger, der er nødvendige, for at godtgøre over for den kompetente myndighed, at vedkommende på godkendelsestidspunktet har truffet alle de nødvendige foranstaltninger til at opfylde kravene i denne forordning. Administratoren skal endvidere levere de oplysninger, som er nødvendige for beregning af den i artikel 13, stk. 1, omhandlede værdi eller et eventuelt estimat heraf for hvert benchmark.

4.          Senest 20 dage efter modtagelsen af ansøgningen vurderer den relevante kompetente myndighed, hvorvidt ansøgningen er fuldstændig, og underretter ansøgeren herom. Hvis ansøgningen er ufuldstændig, indgiver ansøgeren de yderligere oplysninger, som den relevante kompetente myndighed kræver.

5.          ▌Den relevante kompetente myndighed behandler ansøgningen om godkendelse og træffer afgørelse om, hvorvidt den skal imødekommes eller ej, senest 60 dage efter modtagelsen af en fuldstændig ansøgning.

Senest fem dage efter afgørelsen om godkendelse eller nægtelse af godkendelse underretter den kompetente myndighed den pågældende ansøgende administrator. Hvis den kompetente myndighed nægter at godkende den ansøgende administrator, giver den en begrundelse for sin afgørelse.

5a.        Såfremt den relevante kompetente myndighed beslutter at afslå at udstede en godkendelse til levering af et kritisk benchmark, som allerede blev leveret uden denne status, kan den relevante kompetente myndighed udstede en midlertidig tilladelse for en periode på højst seks måneder, inden for hvilken benchmarket fortsat kan leveres på grundlag af den foregående model, og indtil det eventuelt opfylder de relevante betingelser for godkendelse som kritisk benchmark.

Den relevante kompetente myndighed kan forlænge tilladelsen i en yderligere periode på maksimalt seks måneder.

5b.        Såfremt administratoren og/eller stillerne efter udløbet af denne peiode ikke opfylder betingelserne for fortsat at levere et benchmark, der er defineret som kritisk, skal leveringen af benchmarket ophøre i overensstemmelse med artikel 17.

6.          Den kompetente myndighed underretter ESMA om enhver afgørelse om at godkende en ansøgende administrator ▌inden for 10 dage ▌.

7.          Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 37 med henblik på nærmere fastlæggelse af de oplysninger, der skal angives i ansøgninger om godkendelse eller registrering, under hensyntagen til proportionalitetsprincippet og de omkostninger, som ansøgerne og de kompetente myndigheder pålægges.

Artikel 23aRegistreringsproces for et ikkekritisk benchmark

1.          En fysisk eller juridisk person, der er etableret i Unionen og ønsker at fungere udelukkende som administrator af ikkekritiske benchmarks, skal indgive ansøgning om registrering til den kompetente myndighed, der er udpeget i henhold til artikel 29 for den medlemsstat, hvor den pågældende person er etableret.

2.          En registreret administrator skal til enhver tid overholde de betingelser, der er fastlagt i denne forordning, og skal underrette den kompetente myndighed om enhver væsentlig ændring i den forbindelse.

3.          Den i stk. 1 nævnte ansøgning skal indgives senest 30 dage efter, at en tilsynsbelagt enhed har indgået en aftale om at anvende et indeks leveret af den pågældende person som reference for et finansielt instrument eller en finansiel kontrakt eller til måling af en investeringsfonds økonomiske resultater.

4.          Den ansøgende administrator skal fremlægge:

a)     dokumentation, som over for den kompetente myndighed godtgør, at vedkommende opfylder kravene i artikel 5, stk. 3a, artikel 5c, artikel 6 (hvis relevant), artikel 7b og artikel 15 samt

b)     den samlede referenceværdi, hvor en sådan foreligger, eller et estimat heraf for hvert benchmark.

5.          Senest 15 dage efter modtagelsen af ansøgningen vurderer den relevante kompetente myndighed, hvorvidt ansøgningen er fuldstændig, og underretter ansøgeren herom. Hvis ansøgningen er ufuldstændig, indgiver ansøgeren de yderligere oplysninger, som den relevante kompetente myndighed kræver.

6.          Den relevante kompetente myndighed registrerer ansøgeren senest 15 dage efter modtagelsen af en fuldstændig ansøgning.

7.          Såfremt den relevante kompetente myndighed vurderer, at et benchmark bør kategoriseres som kritisk i henhold til artikel 13, stk. 1, underretter den ESMA og administratoren herom senest 30 dage efter modtagelsen af den fuldstændige ansøgning.

8.          Såfremt den relevante kompetente myndighed vurderer, at et benchmark bør kategoriseres som kritisk i henhold til artikel 13, stk. 2a, eller artikel 13, stk. 2c, underretter den ESMA og administratoren herom senest 30 dage efter modtagelsen af den fuldstændige ansøgning og forelægger sin vurdering i henhold til artikel 13, stk. 2a, eller artikel 13, stk. 2c, for ESMA.

9.          Såfremt en registreret administrators benchmark kategoriseres som kritisk, skal administratoren indgive ansøgning om godkendelse i henhold til artikel 23 senest 90 dage efter modtagelsen af den i artikel 13, stk. 2b, omhandlede meddelelse eller den i artikel 13, stk. 2g, omhandlede udtalelse.

Artikel 24Tilbagetrækning eller suspension af godkendelse

eller registrering

1.          Den kompetente myndighed trækker godkendelsen eller registreringen af en administrator tilbage eller suspenderer den, hvis administratoren:

a)     udtrykkeligt giver afkald på godkendelsen eller ikke har leveret benchmarks i de 12 forudgående måneder

b)     har opnået godkendelsen eller registreringen ved brug af urigtige erklæringer eller på anden uretmæssig vis

c)     ikke længere opfylder de betingelser, der skulle opfyldes for at opnå godkendelse eller registrering or

d)     har gjort sig skyldig i alvorlige eller gentagne overtrædelser af denne forordnings bestemmelser.

2.          Den kompetente myndighed underretter ESMA om denne afgørelse inden for syv dage.

2a.        Såfremt ophør af et benchmark på baggrund af en afgørelse om at suspendere godkendelsen eller registreringen af en administrator ville resultere i en force majeure-hændelse, lægge hindringer i vejen for eller på anden måde krænke betingelserne i en finansiel kontrakt eller et finansielt instrument, der benytter det pågældende benchmark som reference, kan den relevante kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor administratoren er etableret, tillade fortsat levering af benchmarket, indtil afgørelsen om suspension trækkes tilbage. I dette tidsrum må tilsynsbelagte enheder kun anvende et sådant benchmark til finansielle instrumenter og kontrakter, der i forvejen benytter det pågældende benchmark som reference. Ingen nye finansielle kontrakter eller instrumenter må anvende benchmarket som reference.

2b.        Når der er truffet afgørelse om tilbagetrækning af en administrators godkendelse eller registrering, finder artikel 17, stk. 2, anvendelse.

Kapitel 2

Meddelelse om benchmarks

Artikel 25aAdministratorregister og første brug af et benchmark

1.          ESMA opretter og fører et offentligt register med følgende oplysninger:

a)     identiteten af de administratorer, der er godkendt eller registreret i henhold til artikel 23 og 23a, og af den kompetente myndighed, der er ansvarlig for tilsynet

b)     identiteten af de administratorer, der har meddelt ESMA deres accept i henhold til artikel 20, stk. 1, litra c), og den kompetente myndighed, der er ansvarlig for tilsynet i tredjelandet

c)     identiteten af de administratorer, der har opnået anerkendelse i henhold til artikel 21a, og den kompetente myndighed, der er ansvarlig for tilsynet i tredjelandet.

d)     benchmarks, der er valideret i overensstemmelse med procedure i artikel 21b, og identiteten af de validerende administratorer.

2.          Før et indeks bliver brugt af en tilsynsbelagt enhed som benchmark i Unionen, skal enheden kontrollere, at leverandøren af det pågældende indeks er opført på ESMA's websted som godkendt, registreret eller anerkendt administrator i overensstemmelse med denne forordning.

Kapitel 3

Samarbejde på tilsynsområdet

Artikel 26Delegation af opgaver mellem kompetente myndigheder

1.          I overensstemmelse med artikel 28 i forordning (EU) nr. 1095/2010 kan en kompetent myndighed i henhold til denne forordning delegere sine opgaver til den kompetente myndighed i en anden medlemsstat med dennes forudgående skriftlige samtykke. De kompetente myndigheder underretter ESMA om forslag til delegering 60 dage inden ikrafttrædelsen af denne delegering.

2.          En kompetent myndighed kan i henhold til denne forordning delegere ▌sine opgaver til ESMA, forudsat at ESMA er indforstået hermed ▌.

3.          ESMA underretter medlemsstaterne om forslag til delegering inden for syv dage. ESMA offentliggør nærmere oplysninger om aftalt delegering senest syv dage efter meddelelsen.

Artikel 26aNationale kompetente myndigheders overtrædelse af EU-retten

1.          I tilfælde, hvor en national kompetent myndighed ikke har anvendt denne forordning eller har anvendt den på en måde, der forekommer at være en overtrædelse af EU-lovgivningen, kan ESMA udøve sine beføjelser i henhold til artikel 17 i forordning (EU) nr. 1095/2010 under anvendelse af de procedurer, der er fastsat i den nævnte artikel, og kan i henhold til artikel 17, stk. 6, i forordning (EU) nr. 1095/2010 vedtage individuelle afgørelser henvendt til benchmarkadministratorer, som er under tilsyn af af den pågældende nationale kompetente myndighed, og til stillere til et benchmark, der er under tilsyn af den samme nationale kompetente myndighed, såfremt disse stillere er tilsynsbelagte enheder.

2.          Hvis det relevante benchmark er et kritisk benchmark, skal ESMA sikre samarbejde med kollegiet af kompetente myndigheder i overensstemmelse med proceduren i artikel 34.

Artikel 27Videregivelse af oplysninger fra en anden medlemsstat

1.          Den kompetente myndighed må kun videregive oplysninger, der er modtaget fra en anden kompetent myndighed, hvis:

a)     den har fået skriftlig tilladelse fra den pågældende kompetente myndighed, og oplysningerne kun videregives til de formål, til hvilke denne kompetente myndighed har givet sin tilladelse

b)     sådan en videregivelse er nødvendig i forbindelse med en retsforfølgning.

Artikel 28Samarbejde

om undersøgelser

1.          Den relevante kompetente myndighed kan anmode om assistance fra en anden kompetent myndighed med henblik på kontrol på stedet eller undersøgelser. Den kompetente myndighed, der modtager anmodningen, skal samarbejde i det omfang, det er muligt og passende.

2.          Den kompetente myndighed, der fremsætter en anmodning, jf. stk. 1, underretter ESMA herom. De kompetente myndigheder kan i tilfælde af et kontrolbesøg eller en undersøgelse med grænseoverskridende konsekvenser anmode ESMA om at koordinere kontrollen på stedet eller undersøgelsen.

3.          Når en kompetent myndighed modtager en anmodning fra en anden kompetent myndighed om at gennemføre kontrol på stedet eller undersøgelse, kan den:

a)     selv gennemføre kontrollen på stedet eller undersøgelsen

b)     give den kompetente myndighed, der har fremsat anmodningen, tilladelse til at deltage i en kontrol på stedet eller undersøgelse

c)     udpege revisorer eller andre sagkyndige til at bistå med eller gennemføre kontrolbesøget på stedet eller undersøgelsen eller

Kapitel 4 Kompetente myndigheders rolle

Artikel 29Kompetente myndigheder

1.          For administratorer og tilsynsbelagte stillere udpeger hver medlemsstat den relevante kompetente myndighed, der skal være ansvarlig for at gennemføre de i denne forordning fastsatte opgaver, og giver Kommissionen og ESMA meddelelse herom.

2.          Hvis en medlemsstat udpeger flere kompetente myndigheder, skal den tydeligt fastsætte de forskellige myndigheders rolle og udpege en bestemt myndighed til at være ansvarlig for at koordinere samarbejdet og udvekslingen af oplysninger med Kommissionen, ESMA og andre medlemsstaters kompetente myndigheder.

3.          ESMA offentliggør på sit websted en liste over de kompetente myndigheder, der er udpeget i overensstemmelse med stk.1 i denne artikel og i henhold til artikel 25a, stk. 1, litra a).

Artikel 30 De kompetente myndigheders beføjelser

1.          Med henblik på at udføre deres opgaver i henhold til denne forordning tillægges de kompetente myndigheder i overensstemmelse med national lovgivning som minimum tilsyns- og undersøgelsesbeføjelser til:

a)     at få adgang til ethvert relevant dokument og andre data i enhver form og modtage eller tage en genpart deraf

b)     at anmode om eller kræve oplysninger fra enhver person, ▌der ▌er involveret i leveringen af eller bidragene til et benchmark, herunder enhver tjenesteudbyder i henhold til artikel 6, stk. 3b, og deres principaler, og om nødvendigt indkalde og høre en sådan person for at indhente oplysninger

c)     i forbindelse med råvarebenchmarks ▌at anmode om oplysninger fra stillere om relaterede spotmarkeder om nødvendigt i henhold til standardiserede formater og rapporter om transaktioner samt have direkte adgang til børshandlernes systemer

d)     at gennemføre kontrolbesøg eller undersøgelser på andre steder end i fysiske personers private boliger

e)     at få adgang til fysiske og juridiske personers lokaler med henblik på at beslaglægge dokumenter og andre data i enhver form, hvis der er en begrundet mistanke om, at dokumenter eller andre data vedrørende genstanden for kontrolbesøget eller undersøgelsen kan være relevante for at bevise en overtrædelse af denne forordning. Hvis forhåndstilladelse fra en domstol i den pågældende medlemsstat er påkrævet i henhold til den nationale lovgivning, anvendes denne beføjelse efter indhentning af den pågældende forhåndstilladelse fra domstolen

f)      at kræve udlevering af eksisterende optagelser af telefonsamtaler, elektronisk kommunikation eller anden datatrafik, der opbevares af tilsynsbelagte enheder

g)     at begære indefrysning og/eller beslaglæggelse af aktiver

▌

i)      midlertidigt at kræve, at en praksis, der i henhold til den kompetente myndigheds vurdering er i strid med denne forordning, bringes til ophør

j)      at pålægge et midlertidigt forbud mod erhvervsudøvelse

k)     at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at offentligheden informeres korrekt om leveringen af et benchmark, herunder ved at kræve, at en person, der har offentliggjort eller udbredt benchmarket, offentliggør en berigtigelse vedrørende tidligere bidrag til benchmarket eller benchmarktallene.

ka)   at gennemgå og kræve ændringer af overensstemmelseserklæringen.

2.          De kompetente myndigheder udøver de funktioner og beføjelser, der er nævnt i stk. 1, og de beføjelser til at pålægge sanktioner, der er nævnt i artikel 31, i overensstemmelse med deres nationale lovgivning på en af følgende måder:

a)     direkte

b)     i samarbejde med andre myndigheder eller med markedsdeltagere

c)     under den kompetente myndigheds ansvar ved uddelegering til sådanne myndigheder eller markedsdeltagere

d)     ved anmodning til de kompetente retlige myndigheder.

I forbindelse med udøvelsen af disse beføjelser skal de kompetente myndigheder have indført tilstrækkelig og effektiv beskyttelse af de grundlæggende rettigheder.

3.          Medlemsstaterne sørger for, at der træffes passende foranstaltninger, således at de kompetente myndigheder har alle de tilsyns- og undersøgelsesbeføjelser, der er nødvendige for, at de kan varetage deres opgaver.

4.          En person anses ikke for at have overtrådt en tavshedspligt, som gælder i henhold til kontrakt eller love eller administrative bestemmelser, når vedkommende videregiver oplysninger i henhold til stk. 2.

Artikel 31Administrative foranstaltninger og sanktioner

1.          Uden at det berører kompetente myndigheders tilsynsbeføjelser i overensstemmelse med artikel 34, giver medlemsstaterne i overensstemmelse med national lovgivning de kompetente myndigheder beføjelse til at træffe passende administrative foranstaltninger og anvende administrative foranstaltninger og sanktioner, i det mindste i forbindelse med:

a)     overtrædelser af artikel 5, 5a, 5b, 5c, 5d, 6, 7, 7a, 7b, 8, 9, ▌11, 14, 15, 17, ▌19, ▌23 og 23a i denne forordning samt

b)     manglende samarbejde eller indvilligelse i en undersøgelse, kontrol eller anmodning, jf. artikel 30.

2.          I tilfælde af de i stk. 1 omhandlede overtrædelser giver medlemsstaterne kompetente myndigheder beføjelse til at anvende mindst følgende administrative foranstaltninger og sanktioner i overensstemmelse med national lovgivning:

a)     et påbud, som pålægges den administrator eller tilsynsbelagte enhed, der er ansvarlig for overtrædelsen, om at bringe den udviste handlemåde til ophør og afholde sig fra at gentage en sådan handlemåde

b)     udlevering af et beløb svarende til den fortjeneste, der er opnået, eller det tab, der er undgået, som følge af overtrædelsen, såfremt dette kan beregnes

c)     en offentlig advarsel, hvori nævnes den ansvarlige administrator eller tilsynsbelagte enhed og overtrædelsens art

d)     tilbagetrækning eller suspension af godkendelsen af en administrator

e)     et midlertidigt forbud, der udstedes til en fysisk person, som anses for at være ansvarlig for en sådan overtrædelse, mod varetagelse af ledelsesfunktioner hos administratorer eller stillere

f)      pålæggelse af administrative bøder på mindst det tredobbelte af den fortjeneste, der er opnået, eller af det tab, der er undgået som følge af overtrædelsen, såfremt disse beløb kan beregnes, eller

1)     for så vidt angår en fysisk person, administrative bøder på mindst:

i) 500 000 EUR eller i medlemsstater, hvor euroen ikke er den officielle valuta, den tilsvarende værdi i national valuta på datoen for denne forordnings ikrafttræden for overtrædelser af artikel 5, 5a, 5b, 5c, 5d, 6, 7, 7a, 7b, 8, 9, ▌11, artikel 12a, stk. 2, artikel 14, 15, ▌17, 18, 19 ▌og 23, eller

ii) 100 000 EUR eller i medlemsstater, hvor euroen ikke er den officielle valuta, den tilsvarende værdi i national valuta på datoen for denne forordnings ikrafttræden for overtrædelser af artikel 7, stk. 1, litra b), eller artikel 7, stk. 4,

2)     for så vidt angår en juridisk person, administrative bøder på mindst:

i) det højeste beløb af 1 000 000 EUR eller 10 % af vedkommendes samlede årsomsætning i henhold til det seneste tilgængelige regnskab godkendt af ledelsesorganet for overtrædelser af artikel 5, ▌5a, 5b, 5c, 5d, 6, 7, 7a, 7b, 8, 9, ▌, 11, 14, 15,▌17, 18, 19 ▌ og 23; hvis den juridiske person er et moderselskab eller et datterselskab af et moderselskab, som skal udarbejde et konsolideret regnskab i henhold til direktiv 2013/34/EU, er den relevante samlede årsomsætning den samlede årsomsætning eller den tilsvarende type indkomst i henhold til direktiv 86/635/EF for banker og direktiv 91/674/EF for forsikringsselskaber, som fremgår af det seneste tilgængelige konsoliderede regnskab godkendt af ledelsesorganet for det øverste moderselskab, eller, hvis personen er en sammenslutning, 10 % af medlemmernes aggregerede omsætning, or

ii) det højeste beløb af 250 000 EUR eller 2 % af vedkommendes samlede årsomsætning i henhold til det seneste tilgængelige regnskab godkendt af ledelsesorganet for overtrædelser af artikel 7, stk. 1, litra b) og c); hvis den juridiske person er et moderselskab eller et datterselskab af et moderselskab, som skal udarbejde et konsolideret regnskab i henhold til direktiv 2013/34/EU, er den relevante samlede årsomsætning den samlede årsomsætning eller den tilsvarende type indkomst i henhold til direktiv 86/635/EF for banker og direktiv 91/674/EF for forsikringsselskaber, som fremgår af det seneste tilgængelige konsoliderede regnskab godkendt af ledelsesorganet for det øverste moderselskab, eller, hvis personen er en sammenslutning, 10 % af medlemmernes aggregerede omsætning.

3.          Medlemsstaterne giver senest den [12 måneder efter denne forordnings ikrafttræden] Kommissionen og ESMA meddelelse om reglerne omhandlet i stk. 1 og 2.

Medlemsstaterne kan beslutte ikke at fastsætte regler for administrative sanktioner for overtrædelser, der er underlagt strafferetlige sanktioner i henhold til deres nationale ret. I givet fald meddeler medlemsstaterne Kommissionen og ESMA de relevante strafferetlige bestemmelser sammen med den i første afsnit omhandlede meddelelse.

De giver omgående Kommissionen og ESMA meddelelse om eventuelle senere ændringer af disse.

4.          Medlemsstaterne kan i henhold til deres nationale lovgivning give de kompetente myndigheder andre sanktionsbeføjelser ud over de under stk. 1 nævnte og kan fastsætte højere sanktioner end anført i nævnte stykke.

Artikel 32Udøvelse af tilsyns- og sanktioneringsbeføjelser

og samarbejdsforpligtelse

1.          Når typen, niveauet og proportionaliteten af administrative sanktioner fastlægges, sikrer medlemsstaterne, at de kompetente myndigheder tager højde for alle relevante forhold, herunder bl.a.:

a)     overtrædelsens grovhed og varighed

aa)   betydningen af benchmarket for den finansielle stabilitet og realøkonomien

b)     den ansvarlige persons grad af ansvar

c)     ▌den ansvarlige juridiske persons samlede omsætning eller den ansvarlige fysiske persons årsindkomst

d)     den ansvarlige persons fortjeneste eller undgåede tab, såfremt disse beløb kan beregnes

e)     den ansvarlige persons vilje til at samarbejde med den kompetente myndighed, uden at det dog tilsidesætter kravet om tilbagebetaling af den pågældende persons fortjeneste eller undgåede tab

f)      den berørte persons tidligere overtrædelser

g)     foranstaltninger, som den ansvarlige person har truffet efter overtrædelsen for at forhindre en gentagelse af overtrædelsen.

2.          Når de kompetente myndigheder udøver deres sanktioneringsbeføjelser under de omstændigheder, der er defineret i artikel 31, samarbejder de tæt med henblik på at sikre, at tilsyns- og undersøgelsesbeføjelserne og de administrative sanktioner frembringer de resultater, der forventes i denne forordning. De skal også koordinere deres indsats for at undgå dobbeltarbejde og overlapninger, når de udøver deres beføjelser til at føre tilsyn, gennemføre undersøgelser og pålægge administrative sanktioner og bøder i grænseoverskridende sager.

2a.        Hvis medlemsstaterne i henhold til stk. 31 har valgt at fastsætte strafferetlige sanktioner for overtrædelse af de bestemmelser, som er omhandlet i denne artikel, sørger de for, at der er truffet passende foranstaltninger, således at de kompetente myndigheder har alle de nødvendige beføjelser til at holde kontakt med de retslige myndigheder inden for deres jurisdiktion med henblik på at modtage konkrete oplysninger om strafferetlige efterforskninger af eller påbegyndte retssager om mulige overtrædelser af denne forordning og forsyner andre kompetente myndigheder og ESMA med tilsvarende oplysninger, således at de opfylder deres forpligtelse til at samarbejde med hinanden og med ESMA om anvendelsen af denne forordning.

2b.        De kompetente myndigheder yder bistand til andre medlemsstaters kompetente myndigheder. De udveksler især oplysninger og samarbejder om undersøgelser eller tilsyn. De kompetente myndigheder kan også samarbejde med andre medlemsstaters kompetente myndigheder med henblik på at lette inddrivelsen af bøder.

Artikel 33 Offentliggørelse af afgørelser

1.          En afgørelse, som pålægger en administrativ sanktion eller foranstaltning for overtrædelse af denne forordning, offentliggøres af de kompetente myndigheder på deres officielle websted umiddelbart efter, at den sanktionerede person er underrettet om afgørelsen. Offentliggørelsen skal mindst omfatte oplysninger om overtrædelsens type og art samt de ansvarlige personers identitet. Denne forpligtelse gælder ikke for afgørelser, der pålægger foranstaltninger af undersøgelsesmæssig art.

2.          Hvis den kompetente myndighed efter en konkret vurdering af forholdsmæssigheden af offentliggørelsen af sådanne data vurderer, at offentliggørelse af identiteten af juridiske personer eller fysiske personers personoplysninger er uforholdsmæssig, eller hvis offentliggørelse bringer de finansielle markeders stabilitet eller en igangværende undersøgelse i fare, skal de kompetente myndigheder:

a)     udskyde offentliggørelsen af afgørelsen om at pålægge en sanktion eller foranstaltning indtil det øjeblik, hvor årsagerne til manglende offentliggørelse ikke længere gør sig gældende

b)     offentliggøre afgørelsen om at pålægge en sanktion eller foranstaltning anonymt på en måde, der er i overensstemmelse med den nationale lovgivning, hvis en sådan anonym offentliggørelse sikrer effektiv beskyttelse af de pågældende personoplysninger. Ved en afgørelse om anonym offentliggørelse af en sanktion eller foranstaltning kan offentliggørelsen af de relevante oplysninger udskydes i en rimelig periode, inden for hvilken årsagerne til den anonyme offentliggørelse forventes at blive bragt til ophør

c)     helt undlade at offentliggøre afgørelsen om at oplægge en sanktion eller foranstaltning, hvis mulighederne i litra a) og b) ovenfor vurderes utilstrækkelige til at sikre:

1)     at de finansielle markeders stabilitet ikke bringes i fare

2)     forholdsmæssigheden af offentliggørelsen af sådanne afgørelser vedrørende foranstaltninger, der vurderes at være af mindre betydning.

3.          Hvis afgørelsen om at pålægge en sanktion eller foranstaltning indbringes for de relevante domstole eller andre myndigheder, offentliggør de kompetente myndigheder også straks sådanne oplysninger på deres officielle websted sammen med efterfølgende oplysninger om resultatet af denne klage. Endvidere offentliggøres også enhver afgørelse, der annullerer en tidligere afgørelse om pålæggelse af en sanktion eller foranstaltning.

4.          Kompetente myndigheder sikrer, at enhver offentliggørelse i medfør af denne artikel forbliver på deres officielle websted mindst fem år efter offentliggørelsen. Personoplysninger i offentliggørelsen forbliver kun på den kompetente myndigheds websted i den periode, der er nødvendig, jf. de gældende databeskyttelsesregler.

4a.        Medlemsstaterne giver årligt ESMA sammenfattede oplysninger vedrørende alle sanktioner og foranstaltninger, der er pålagt i henhold til artikel 31. Denne forpligtelse gælder ikke for administrative foranstaltninger af undersøgelsesmæssig karakter. ESMA offentliggør disse oplysninger i en årlig rapport.

Hvis medlemsstater har valgt at fastsætte strafferetlige sanktioner i henhold til artikel 31 for overtrædelser af de i nævnte artikel omhandlede bestemmelser, forsyner medlemsstaterne årligt ESMA med anonymiserede og sammenfattede oplysninger vedrørende alle strafferetlige efterforskninger, der er iværksat, og strafferetlige sanktioner, der er pålagt. ESMA offentliggør data om pålagte strafferetlige sanktioner i en årlig rapport.

Artikel 34

Kollegium af kompetente myndigheder

1.          Senest 30 dage efter optagelsen af et benchmark på listen over kritiske benchmarks i henhold til artikel 25a, med undtagelse af kritiske benchmarks, der er af national karakter, jf. artikel 3, stk. 1, nr. 21, nedsætter den relevante kompetente myndighed et kollegium af kompetente myndigheder

2.          Kollegiet skal omfatte den kompetente myndighed for administratoren, ESMA og de kompetente myndigheder for de vigtigste stillere.

3.          Kompetente myndigheder i andre medlemsstater har ret til at blive medlem af kollegiet, når det, i tilfælde af at benchmarket ikke længere blev leveret, ville have alvorlige konsekvenser for den finansielle stabilitet, ordenen på markederne, forbrugerne eller realøkonomien i de pågældende medlemsstater.

Når en kompetent myndighed har til hensigt at blive medlem af et kollegium i henhold til stk. 1, indgiver den en anmodning til den kompetente myndighed for administratoren, som indeholder dokumentation for, at kravene i denne bestemmelse er opfyldt. Den relevante kompetente myndighed for administratoren vurderer anmodningen og underretter senest 30 arbejdsdage efter modtagelse af anmodningen den anmodende myndighed om, hvorvidt den anser disse krav for at være opfyldt. Hvis den anser kravene for ikke at være opfyldt, kan den anmodende myndighed henvise sagen til ESMA i overensstemmelse med stk. 10.

4.          ESMA bidrager til at fremme og overvåge de i denne artikel omhandlede tilsynskollegiers effektive og konsekvente virkemåde i overensstemmelse med artikel 21 i forordning (EU) nr. 1095/2010. Med henblik herpå deltager ESMA, hvis det er hensigtsmæssigt, og anses for at være en kompetent myndighed.

5.          ESMA leder møderne i kollegiet, koordinerer kollegiets aktiviteter og sikrer effektiv udveksling af oplysninger mellem kollegiets medlemmer.

6.          Den kompetente myndighed for administratoren fastlægger skriftlige retningslinjer for arbejdet i kollegiet vedrørende følgende:

a)     oplysninger, der skal udveksles mellem de kompetente myndigheder

b)     beslutningsprocessen mellem de kompetente myndigheder

c)     de tilfælde, hvor de kompetente myndigheder skal høre hinanden

d)     bistanden i henhold til artikel 14, stk. 5a, i forbindelse med håndhævelsen af foranstaltningerne som nævnt i artikel 14, stk. 3.

Når administratoren leverer mere end ét benchmark, kan ESMA nedsætte et enkelt kollegium for alle de benchmarks, som den pågældende administrator leverer.

7.          Hvis der ikke kan opnås enighed om de retningslinjer, som er nævnt i stk. 6, kan et medlem af kollegiet, med undtagelse af ESMA, henvise sagen til ESMA. Den kompetente myndighed for administratoren skal tage behørigt hensyn til rådgivning fra ESMA om de skriftlige retningslinjer for koordinering før godkendelse af den endelige tekst. De skriftlige retningslinjer anføres i et enkelt dokument, der indeholder en fuldt begrundet redegørelse for eventuelle væsentlige afvigelser fra rådgivning fra ESMA vedrørende de skriftlige retningslinjer. Den kompetente myndighed for administratoren fremsender de skriftlige retningslinjer til medlemmerne af kollegiet og til ESMA.

8.          Inden den kompetente myndighed for administratoren træffer foranstaltninger som nævnt i artikel ▌24 og i relevant omfang artikel 14 og 23, skal vedkommende høre medlemmerne af kollegiet. Medlemmerne af kollegiet skal yde enhver rimelig indsats inden for deres beføjelser for at nå til enighed inden for den tidsramme, der er fastsat i de i stk. 6 omhandlede skriftlige retningslinjer. Der oprettes en mæglingsordning med henblik på at finde et fælles standpunkt blandt de kompetente myndigheder i tilfælde af uenighed.

▌

9.          Hvis medlemmerne af kollegiet ikke når til enighed ▌, kan andre kompetente myndigheder end EMSA henvise til ESMA i enhver af følgende situationer:

a)     når en kompetent myndighed ikke har videregivet væsentlige oplysninger

b)     når den kompetente myndighed for administratoren efter en anmodning, jf. stk. 3, har underrettet den anmodende myndighed om, at kravene i stk. 3 ikke er opfyldt, eller når den ikke har imødekommet en sådan anmodning inden for en rimelig frist

c)     når de kompetente myndigheder ikke har truffet de foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 6

d)     ▌når der er uenighed om de foranstaltninger, som træffes i overensstemmelse med artikel ▌23 og 24 ▌.

▌

Hvis spørgsmålet ikke er afgjort 20 dage efter henvisningen til ESMA, træffer den kompetente myndighed for administratoren den endelige afgørelse og giver de i første afsnit nævnte myndigheder og ESMA en detaljeret skriftlig redegørelse for sin afgørelse.

Hvis ESMA mener, at den kompetente myndighed for administratoren har truffet foranstaltninger, der er nævnt i stk. 8, og som måske ikke er i overensstemmelse med EU-retten, handler den i overensstemmelse med artikel 17 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

9a.        Enhver kompetent myndighed, der er medlem af et kollegium, som ikke kan nå til enighed om nogen af de foranstaltninger, der skal træffes i henhold til artikel 13a eller 14, kan henvise til ESMA. Under forbehold af artikel 258 i TEUF kan ESMA handle i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

9b.        Enhver foranstaltning, der træffes i henhold til artikel 13a eller 14, skal mindst være gældende, indtil kollegiet er nået til enighed, jf. stk. 8 og 9a.

Artikel 35 Samarbejde med ESMA

1.          De kompetente myndigheder samarbejder med ESMA ved anvendelsen af denne forordning i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1095/2010.

2.          De kompetente myndigheder giver hurtigst muligt ESMA alle de oplysninger, der er nødvendige for, at den kan varetage sine opgaver i overensstemmelse med artikel 35 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

2a.        Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER) og andre relevante tilsynsførende skal som led i deres arbejde med gennemførelse og overvågning af forordning (EU) nr. 1227/2011 samarbejde med ESMA omkring gennemførelsen af denne forordning, høres under udarbejdelsen af alle reguleringsmæssige tekniske standarder og straks videregive alle de oplysninger, der er nødvendige for opfyldelsen af dets forpligtelser.

3.          ESMA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at fastlægge procedurerne og formatet for udvekslingen af de oplysninger, der er omhandlet i stk. 2.

ESMA forelægger udkastet til de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest [XXXX].

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Artikel 36 Tavshedspligt

1.          Fortrolige oplysninger, som modtages, udveksles eller offentliggøres i henhold til denne forordning, er omfattet af betingelserne for tavshedspligt som fastsat i stk. 2.

2.          Tavshedspligten gælder for alle personer, der arbejder eller har arbejdet for den kompetente myndighed eller for en myndighed, en markedsdeltager eller en fysisk eller juridisk person, som den kompetente myndighed har overdraget sine beføjelser til, herunder revisorer og sagkyndige, der har indgået en kontrakt med den kompetente myndighed.

3.          Oplysninger, der er omfattet af tavshedspligt, må ikke videregives til nogen anden person eller myndighed, medmindre der er lovhjemmel dertil.

4.          Alle oplysninger, der udveksles mellem de kompetente myndigheder i henhold til denne forordning, og som vedrører forretninger eller driftsmæssige betingelser og andre økonomiske eller personlige anliggender, betragtes som fortrolige og underlægges krav om tavshedspligt, undtagen når den kompetente myndighed på det tidspunkt, hvor oplysningerne blev meddelt, har erklæret, at disse oplysninger kan videregives, eller videregivelse er nødvendig i forbindelse med en eventuel retsforfølgning.

AFSNIT VIIDELEGEREDE RETSAKTER OG GENNEMFØRELSESRETSAKTER

Artikel -37Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.          Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.          Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 3, stk. 2, ▌og artikel 23, stk. 7, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra den [denne forordnings ikrafttræden].

3.          Den i artikel 3, stk. 2, ▌ og artikel 23, stk. 7, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegeringen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af de delegerede retsakter, der allerede er gældende.

4.          Så snart Kommissionen har vedtaget en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

5.          En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 3, stk. 2, ▌og artikel 23, stk. 7, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet eller Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 38Udvalgsprocedure

1.          Kommissionen bistås af Det Europæiske Værdipapirudvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.          Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011, jf. dennes artikel 8.

AFSNIT VIIIOVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 39Overgangsbestemmelser

1.          En administrator, som leverer et benchmark den [denne forordnings ikrafttræden], skal ansøge om godkendelse eller registrering i henhold til artikel 23 eller 23a senest [12 måneder efter anvendelsesdatoen].

1a.        De kompetente nationale myndigheder træffer afgørelse om, hvilke af de registrerede benchmarks, der skal anses for kritiske. Sådanne benchmarks skal godkendes i henhold til bestemmelserne i artikel 23.

2.          En juridisk eller fysisk person, der har indgivet en ansøgning om godkendelse eller registrering i overensstemmelse med stk. 1, kan fortsætte med at udarbejde et eksisterende benchmark, der kan anvendes af tilsynsbelagte enheder, medmindre og indtil en sådan godkendelse nægtes

3.          Hvis et eksisterende benchmark ikke opfylder kravene i denne forordning, men ændring af benchmarket, så det overholder forordningens krav, ville medføre en force majeure-hændelse, lægge hindringer i vejen for eller på anden måde krænke betingelserne i en finansiel kontrakt eller et finansielt instrument, der benytter det pågældende benchmark som reference, kan den relevante kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor den fysiske eller juridiske person, der leverer benchmarket, er etableret, tillade den fortsatte brug af benchmarket i eksisterende finansielle kontrakter og finansielle instrumenter, indtil den kompetente myndighed anser det for muligt, at benchmarket kan ophøre med at blive anvendt eller erstattes af et andet benchmark, uden at det bliver til ulempe for nogen af kontraktens parter.

3a.        Nye finansielle instrumenter eller finansielle kontrakter må ikke benytte et eksisterende benchmark, der ikke opfylder kravene i denne forordning, som reference efter [denne forordnings ikrafttrædelse].

3b.        Som en undtagelse fra stk. 3a, må nye finansielle instrumenter benytte et eksisterende benchmark, der ikke opfylder kravene i denne forordning, som reference i en periode på et år efter [denne forordnings anvendelsedato], forudsat at det finansielle instrument er nødvendigt for at afdække risikoen for et eksisterende finansielt instrument, der benytter benchmarket som reference.

4.          Medmindre Kommissionen har vedtaget en afgørelse om ækvivalens som omhandlet i artikel 20, stk. 2 eller 2a, må tilsynsbelagte enheder i Unionen udelukkende anvende et benchmark, som leveres af en administrator, der er etableret i et tredjeland, hvis dette anvendes som reference i eksisterende finansielle instrumenter og finansielle kontrakter ▌på tidspunktet for ikrafttrædelsen af denne forordning ▌, eller hvis det anvendes i nye finansielle instrumenter og finansielle kontrakter i tre år efter anvendelsesdatoen for denne forordning.

Artikel 39aTidsfrist for opdatering af prospekter og dokumenter med central information

Artikel 19, stk. 2, berører ikke de eksisterende prospekter, der er godkendt i henhold til direktiv 2003/71/EF forud for ikrafttrædelsen af denne forordning. De underliggende dokumenter for prospekter, der er godkendt forud for ikrafttrædelsen af denne forordning i henhold til direktiv 2009/65/EF, opdateres ved først givne lejlighed og under alle omstændigheder senest * [[tolv] måneder efter ikrafttrædelsen af denne forordning].

Artikel 40Gennemgang

1.        Senest den 1. januar 2018 gennemgår Kommissionen denne forordning og forelægger en rapport herom for Europa-Parlamentet og Rådet, særlig om:

a)     funktionen og effektiviteten af det kritiske benchmark og den obligatoriske deltagelse i henhold til artikel 13 og 14 og definitionen af et kritisk benchmark i artikel 3 samt

b)     effektiviteten af tilsynsordningen i afsnit VI og kollegierne i henhold til artikel 34 og egnetheden af tilsyn med visse benchmarks foretaget af et EU-organ

▌

1a.        Kommissionen skal analysere udviklingen i de internationale principper for benchmarks, navnlig vedrørende PRA-vurderede råvarebenchmarks, samt udviklingen af retlige rammer og tilsynspraksis i tredjelande for så vidt angår levering af benchmarks og forelægge en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet senest …*[fire år efter ikrafttrædelsen af denne forordning] og derefter hvert fjerde år. Disse rapporter skal i relevant omfang ledsages af et lovgivningsforslag.

Artikel 41Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra 6 måneder efter …* [ikrafttrædelsen] af de delegerede retsakter, Kommissionen vedtager i henhold til denne forordning.

Artikel 13, stk. 1, samt artikel 14 og ▌34 anvendes dog fra den …**[seks måneder efter ikrafttrædelsen].

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

På Europa-Parlamentets vegne                   På Rådets vegne

Formand                                                       Formand

▌

• [1]              EUT C 113 af 15.4.2014, s. 1.
• [2]              EUT C 177 af 11.6.2014, s. 42.
• [3]               [ xxx]
• [4]               EUT L 145 af 30.4.2004, s. 1.
• [5]               EUT L 345 af 31.12.2003, s. 64.
• [6]               EUT L 302 af 17.11.2009, s. 32.
• [7]               EUT L 326 af 8.12.2011, s. 1.
• [8]              Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF og Kommissionens direktiv 2003/124/EF, 2003/125/EF og 2004/72/EF (EUT L 173, 12.6.2014, s. 1).
• [9]               EUT L 281 af 23.11.1995, s. 31.
• [10]             EUT L 8 af 12.1.2001, s. 1.
• [11] ^.           Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1227/2011/EU af 25. oktober 2011 om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne (EUT L 326 af 8.12.2011, s. 1).
• [12]             EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13.
• [13]  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 338).
• [14]             Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ophævelse af direktiv 2003/54/EF (EUT L 211 af 14.8.2009, s. 55).
• [15]             Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for naturgas og om ophævelse af direktiv 98/30/EF (EUT L 9 af 14.8.2009, s. 112).
• [16]             Kommissionens forordning (EU) nr. 1031/2010 af 12. november 2010 om det tidsmæssige og administrative forløb af auktioner over kvoter for drivhusgasemissioner og andre aspekter i forbindelse med sådanne auktioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet (EUT L 302 af 18.11.2010, s. 1).
• [17]             Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1348/2014 af 17. december 2014 om dataindberetning til gennemførelse af artikel 8, stk. 2, og artikel 8, stk. 6, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1227/2011 om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne (EUT L 363 af 18.12.2014, s. 121).
• [18]             Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) (EUT L 335 af 17.12.2009, s. 1).
• [19]             EUT L 302 af 17.11.2009, s. 32.
• [20]             Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde og om ændring af direktiv 2003/41/EF og 2009/65/EF samt forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 1095/2010 (EFT L 174 af 1.7.2011, s. 1).
• [21]             Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (EUT L 201 af 27.7.2012, s. 1).
• [22]             Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets direktiv 87/102/EØF (EUT L 133 af 22.5.2008, s. 66).
• [23]             Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/17/ЕU af 4. februar 2014 om forbrugerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse og om ændring af direktiv 2008/48/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010 (EUT L 60 af 28.2.2014, s. 34).
• [24]             Kommissionens forordning (EF) nr. 1287/2006 af 10. august 2006 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF for så vidt angår registreringsforpligtelser for investeringsselskaber, indberetning af transaktioner, markedsgennemsigtighed, optagelse af finansielle instrumenter til handel samt definitioner af begreber med henblik på nævnte direktiv (EUT L 241 af 2.9.2006, s. 1).
• [25]             Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 84).
• [26]             1.8.2014, ESMA/2014/937.

BEGRUNDELSE

Manipuleringen med LIBOR og benchmarks for udenlandsk valuta samt den påståede manipulering med andre indekser har understreget benchmarkenes betydning og sårbare punkter. Som svar på disse afsløringer har EU ændret markedsmisbrugslovgivningen for at præcisere, at manipulering med benchmarks er ulovlig og gøre en sådan adfærd strafbar.

En overordnet tilgang til reguleringen af benchmark-manipulering kan imidlertid ikke være begrænset til blot at anerkende ulovligheden af sådanne handlinger. Den skal også tage hensyn til de makroprudentielle risici, der er forbundet med manipulering af vidt udbredte benchmarks. Således understreger det faktum, at et begrænset antal meget store benchmarks stadig bruges i stort omfang, selv om de har velkendte eller formodede sårbarheder og mangler, den betydning, som visse benchmarks har for de finansielle, de råvarebaserede og andre markeders funktionsevne og stabilitet samt for den bredere økonomi. Sådanne systemiske hensyn taler for og nødvendiggør yderligere lovgivningsmæssige tiltag, i hvert fald for de mere udbredte benchmarks’ vedkommende, for at forbedre governanceordningerne og mindske interessekonflikterne samt andre svagheder.

Der er imidlertid også behov for yderligere lovgivning for at tage højde for det faktum, at rigtig mange virksomheder såvel som husholdninger, investorer og finansielle institutioner til daglig er afhængige af tilgængelige benchmarks fra hele EU samt tredjelande for på effektiv vis at kunne drive forretning, gøre handler, investere, afdække risici og give eller opnå kredit. Hensynet til stabiliteten og effektiviteten af markederne og økonomien som helhed kræver derfor også, at lovgivningstiltagene i størst muligt omfang undgår at begrænse antallet og mangfoldigheden af benchmarks, der udbydes og anvendes i EU. Faktisk er et større udbud af benchmarks en nødvendighed for at reducere den systemiske vigtighed af visse store benchmarks og styrke brugerens mulighed for at pålægge en effektiv markedsdisciplin og imødegå eller afskrække fra benchmark-manipulering.

Heraf følger tre centrale målsætninger: for det første at styrke governance-systemerne og -standarderne, især for vidt udbredte og systemisk relevante benchmarks, og gøre dem sværere at manipulere med og misbruge; for det andet at øge gennemsigtigheden ved at stille mere information til rådighed for brugerne af alle benchmarks, således at de bliver i stand til at træffe informerede beslutninger; og for det tredje at opretholde udbuddet af og adgangen til en bred vifte af benchmarks ved at anvende governance-krav forholdsmæssigt. Dette omfatter bl.a. tilvejebringelse af lige vilkår for alle administratorer, både dem, der har hjemsted inden for EU, og dem, der befinder sig i tredjelande.

Anvendelsesområde

Da sårbarhed over for manipulering kan forekomme og forekommer inden for alle typer af benchmarks, skal forordningens anvendelsesområde i princippet være bredt. Det bør imidlertid erkendes, at indekser i visse tilfælde ikke bør anses for at være benchmarks. Det gælder for de interne referencepriser udarbejdet af centrale modparter og for benchmarks, der udformes ved hjælp af et andet indeks eller en kombination af indekser uden at tilføje nye inputdata.

Bestemmelse af kritikalitet

For at kunne anvende proportionaliteten korrekt, er definitionen af systemisk vigtige, ”kritiske” benchmarks afgørende. Der er behov for, at bestemmelsen af benchmarks kritikalitet sker på to niveauer: For det første bør benchmarks med meget store referenceværdier (over 500 mia. EUR, beregnet over en passende periode) anses for at være kritiske. Imidlertid egner en så rigid kvantitativ tærskel alene sig ikke til markeder præget af hastige forandringer, hvor benchmarks med mindre referenceværdier også kan indebære makroprudentielle risici. De kompetente myndigheder bør derfor have mulighed for efter eget skøn at inddrage andre benchmarks i kategorien af kritiske benchmarks på grundlag af kriterier, der kan gøre det muligt vurdere den systemiske vigtighed af et benchmark. Det er i en forbindelse vigtigt, at de samme kriterier anvendes i hele Unionen. I tilfælde, hvor benchmarks anvendes i flere medlemsstater, skal den endelig afgørelse om deres kritikalitet derfor træffes på EU-plan. For så vidt angår rent nationale kritiske benchmarks, kan sådanne afgørelser overlades til medlemsstaterne.

Proportionalitet og gennemsigtighed

For kritiske benchmarks’ vedkommende er det hensigtsmæssigt at stille bindende governance-krav i overensstemmelse med og baseret på internationalt vedtagne principper udarbejdet af IOSCO. Sådanne krav skal nødvendigvis omfatte en forholdsmæssig tilgang og tage hensyn til, at forskellige typer af benchmarks afspejler forskellige markeds- og økonomiske realiteter eller bruger forskellige typer af input-data.

For ikkekritiske benchmarks’ vedkommende bør der lægges vægt på at øge gennemsigtigheden for brugerne, herunder slutbrugerne (forbrugere). Dette kan opnås ved at kræve, administratorer af sådanne benchmarks offentliggør en benchmark-erklæring. Endvidere bør administratorer fremlægge en overensstemmelseserklæring, verificeret af en uafhængig revisor, som en indikation af omfanget af administratorens overholdelse af andre governance-krav. Indførelse af omfattende, bindende krav for ikkekritiske indekser risikerer at skabe store unødvendige omkostninger. Sådanne omkostninger kan medføre en væsentlig reduktion af udbuddet af benchmarks og, i det omfang de blev sendt videre til slutbrugerne, begrænse adgangen og øge byrderne for de europæiske virksomheder og husholdninger på et tidspunkt, hvor øget vækst og international konkurrenceevne bør være vores højeste prioritet.

I den forbindelse er der også behov for skræddersyede ordninger for benchmarks baseret på regulerede data og for råvarebenchmarks baseret på bidrag fra ikke-tilsynsbelagte stillere. Sådanne ordninger bør være i overensstemmelse med de relevante internationale standarder.

Tredjelande

Sikringen af adgang til en lang række benchmarks, der er af afgørende betydning for det finansielle systems og realøkonomiens fortsatte funktionsevne, skal bl.a. bestå i at fastlægge brugbare bestemmelser for benchmark-administratorer fra tredjelande. På nuværende tidspunkt har ingen jurisdiktion uden for EU indført omfattende lovgivningsmæssige rammer på dette område, og der forventes ingen væsentlige nye skridt inden for en overskuelig fremtid. En tredjelandsordning baseret på ligestilling af jurisdiktionerne vil derfor næppe kunne fungere på nuværende tidspunkt, omend muligvis i fremtiden. Samtidig skal der garanteres for ensartede vilkår for EU-baserede administratorer. Der er derfor behov for yderligere værktøjer for at sikre, at EU-brugere fortsat har adgang til tredjelandsbenchmarks. Følgelig bør delvise ækvivalensafgørelser (dvs. ækvivalensafgørelser angående specifikke administratorer eller specifikke benchmarks) og anerkendelse af individuelle administratorer fra tredjelande tillades, i det mindste indtil der kan vedtages ækvivalensafgørelser for en jurisdiktion som helhed.

UDTALELSE fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (24.1.2014)

til Økonomi- og Valutaudvalget

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indeks, der bruges som benchmarks i finansielle instrumenter og finansielle kontrakter
(COM(2013)0641 – C7‑0301/2013 – 2013/0314(COD))

Ordfører for udtalelse: Marisa Matias

KORT BEGRUNDELSE

Et stort flertal af europæiske borgere er direkte eller indirekte berørt af indeks. Alle finansielle instrumenter er blevet påvirket af brugen af indeks, herunder derivater, aktier og obligationer samt de fysiske markeder og råvaremarkederne; sidstnævnte har f.eks. oplevet en massiv vækst i omfanget af råvareindeksfonde over de seneste 10 år.

Der udarbejdes i dag et bredt udvalg af benchmarks ved hjælp af forskellige metodologier af forskellige leverandører, som varierer fra offentlige organer til uafhængige leverandører af specifikke benchmarks.

Mange indeks og benchmarks er i realiteten blevet offentlige goder. Dermed bør deres sociale fordele maksimeres, mens skaden for realøkonomien og samfundet som helhed som følge af tilblivelsesmangler eller manipulation af indeks og benchmarks bør følges tæt og være undergivet strafferetlige sanktioner og bøder.

Der er i øjeblikket et klart hul i lovgivningen, i og med at tilsynsmyndighederne fører tilsyn med finansielle instrumenter, men ikke med udarbejdelsen og forvaltningen af indeks, som fastlægger disse instrumenters risikoprofil, økonomiske resultater og økonomiske værdi. I tråd med dette er der et presserende behov for en ordentlig regulering af indeks, da brugen af disse har været uundværlig ved fastlæggelsen af konceptet for investeringsstrategier eller referenceværdien for finansielle instrumenter.

Selv om Kommissionens forslag tager sigte på at regulere udarbejdelsen og brugen af alle indeks, der benyttes som benchmarks, vil udtalelsen fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi først og fremmest fokusere på de vurderinger af råvarepriser, der afgives af råvareprisrapporteringsagenturer (PRA'er) og fysiske energimarkeder. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1227/2011 om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne indeholder bestemmelser, der forbyder manipulation af benchmarks, der anvendes på engrosenergimarkeder. Disse bestemmelser tager imidlertid ikke fat om hele spektret af sårbarheder i processen omkring udarbejdelsen af benchmarks.

Modellerne for prisvurdering varierer betragteligt – nogle medregner faktisk rapporterede transaktioner, mens andre bygger på rapportørers vurderinger af bud, tilbud og oplysninger om handler fra handlende, der kan have en særlig interesse i at påvirke markedet, hvilket åbner op for manipulation.

Påstande om forsøg på manipulation af vurderinger af råvarepriser leveret af råvareprisrapporteringsagenturer (PRA'er) bliver for tiden undersøgt af de kompetente myndigheder, og IOSCO har undersøgt PRA'ernes vurderinger af oliepriserne. En sådan manipulation kan udgøre en fare ikke kun for investoren, men også for slutbrugeren eller den endelige forbruger, da dette vil bestemme den pris, mange husholdninger skal betale for gasforsyningen eller enhver anden energiforsyning.

PRA-vurderede benchmarkpriser anvendes i forskellig grad som udgangspunkt for transaktioner på en række fysiske markeder, bl.a. oliemarkedet, børser, clearingcentraler og OTC-råvarederivatkontrakter, idet disse priser får betydning for disse markeders og clearingcentralers funktion.

Brugen af prisvurdering og benchmarks på råvarederivatmarkeder har en kraftig indvirkning på en række områder, såsom egnetheden af råvarederivatkontrakternes udformning, nøjagtigheden og integriteten af prisdannelsen i en råvarederivatkontrakt, som tager udgangspunkt i en potentielt fejlagtig prisvurdering, gennemsigtigheden af de forskellige faktorer, der indvirker på prisfastsættelsen af fysiske derivater, herunder PRA-vurderingsmetodologierne og ‑processerne, og en fysisk derivatkontrakts modtagelighed for manipulation.

Integriteten af benchmarks er afgørende for prisfastsættelsen af mange finansielle instrumenter, som f.eks. renteswaps, og kommercielle og ikkekommercielle aftaler, som f.eks. realkreditaftaler. Hvis et benchmark manipuleres, medfører det betydelige tab for nogle af de investorer, som ejer finansielle instrumenter, hvis værdi er fastlagt med udgangspunkt i det pågældende benchmark. Sendes der vildledende signaler om et underliggende markeds status, kan det fordreje realøkonomien. Benchmarks er følsomme over for manipulation, hvor der findes interessekonflikter og muligheder for skøn i benchmarkprocessen, og disse ikke er underlagt passende governance og kontrol.

Selv om anvendelsen af administrative og strafferetlige sanktioner for manipulation af indeks allerede er omhandlet i markedsmisbrugsdirektivet og ‑forordningen, er det nu nødvendigt at regulere og forebygge risici for manipulation i tilknytning til udarbejdelse og brug af indeks. For at beskytte investorer og forbrugere skal benchmarks være robuste, pålidelige og egnede til formålet og være underlagt en passende administrativ kontrol. På denne baggrund glæder vi os over lovgivningsinitiativet og vil gerne styrke idéen om, at dette forslag bør iagttage IOSCO-principperne.

Som følge af indeksernes omfang og indvirkninger på vores finansielle system samt på de fysiske energimarkeder har den nuværende situation med selvregulering vist sig at være ineffektiv. Det er af største vigtighed at gøre benchmarks til en reguleret aktivitet for at genoprette tilliden og håndhæve neutralitet/uafhængighed ved at undgå og forhindre interessekonflikter, fremme gennemsigtighed gennem en forpligtelse til at forelægge alle data og metodologier for offentligheden og tilsynsførende, sikre egnetheden af at bruge indeks i et finansielt instrument eller kontrakter med det formål at beskytte slutbrugerne, nøje følge en harmoniseret metodologi og sikre kvaliteten af de data, der anvendes til bestemmelse af et indeks.

På baggrund af de betænkeligheder, der er kommet til udtryk, skulle dette forslag kunne:

· minimere vurderingsprocessens sårbarhed over for faktorer, der kunne underminere PRA-vurderingens troværdighed som indikator for fysiske markedsværdier eller øge råvarederivatkontrakters sårbarhed over for manipulation eller prisforvridning

· lette en markedsmyndigheds bestemmelse af, om en PRA-vurderet pris, der tjener som udgangspunkt for betingelserne i en råvarederivativkontrakt, nøje afspejler transaktionerne på det fysiske marked, som den giver sig ud for at måle, om dataene er tilstrækkelige til at repræsentere dette fysiske marked, og om sådanne data er udarbejdet i god tro

· lette en markedsmyndigheds evne til at afdække og afskrække manipulation eller anden urimelig adfærd og om nødvendigt træffe håndhævelsesforanstaltninger over for sådanne handlinger.

For at fremme troværdigheden af PRA-vurderinger og håndhævelsen af PRA'erne, så de er i overensstemmelse med de regler og den metodologi, som foreskrives i denne forordning, støtter vi på det kraftigste, at markedsmyndighederne forbyder handel med råvarederivatkontrakter, der tager udgangspunkt i en PRA-vurderet pris, medmindre denne vurdering følger EU-lovgivningen eller – i tilfælde af et tredjeland – IOSCO-principperne for olieprisrapporteringsagenturer.

Vi mener også, at integriteten af udarbejdelsen af indeks forudsætter, at der sættes grænser for den frivillige karakter af informationsstrømmen fra stillere til administratorer af indeks eller benchmarks. Dette er grunden til, at vi føler, at anvendelsesområdet for benchmarks, der er omfattet af muligheden for tvungne bidrag, bør være bredere.

Endelig skal det bemærkes, at fordi ændringer i metodologi er nødvendige for at sikre kvaliteten af benchmarks, men kan have en forstyrrende virkning for markedsagenter, der anvender den, foreslår vi, at der – hvor det er muligt – efter ændringer i metodologien indføres overgangsperioder, under hvilke benchmarks beregnes under anvendelse af både den tidligere og den nye metodologi.

ÆNDRINGSFORSLAG

Udvalget om Industri, Forskning og Energi opfordrer Økonomi- og Valutaudvalget, som er korresponderende udvalg, til at tage hensyn til følgende ændringsforslag:

Ændringsforslag  1 Forslag til forordning Betragtning 8
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(8) Anvendelsesområdet for denne forordning bør være så bredt, som det er nødvendigt for at etablere en præventiv lovgivningsmæssig ramme. Udarbejdelsen af benchmarks involverer skøn og er i sig selv genstand for visse typer af interessekonflikter, hvilket medfører muligheder for og incitamenter til at manipulere disse benchmarks. Disse risikofaktorer er fælles for alle benchmarks, som alle skal underlægges passende governance- og kontrolkrav. Da et benchmarks sårbarhed og betydning varierer over tid, afhjælper en begrænsning af anvendelsesområdet under henvisning til vigtige eller sårbare indeks ikke de risici, som et benchmark kan repræsentere i fremtiden. Navnlig kan benchmarks, som for øjeblikket ikke anvendes bredt, anvendes på en sådan måde i fremtiden, at selv en mindre manipulation kan få alvorlige konsekvenser.	(8) Anvendelsesområdet for denne forordning bør være så bredt, som det er nødvendigt for at etablere en præventiv lovgivningsmæssig ramme. Udarbejdelsen af benchmarks involverer skøn og er i sig selv genstand for visse typer af interessekonflikter, hvilket medfører muligheder for og incitamenter til at manipulere disse benchmarks. Disse risikofaktorer er fælles for alle benchmarks, men deres udbredelse afhænger i høj grad af de anvendte inputdata. Benchmarks skal kunne underlægges passende governance- og kontrolkrav, men proportionaliteten skal dog bevares. Da et benchmarks sårbarhed og betydning varierer over tid, afhjælper en begrænsning af anvendelsesområdet under henvisning til vigtige eller sårbare indeks ikke de risici, som et benchmark kan repræsentere i fremtiden. Navnlig kan benchmarks, som for øjeblikket ikke anvendes bredt, anvendes på en sådan måde i fremtiden, at selv en mindre manipulation kan få alvorlige konsekvenser.
Ændringsforslag  2 Forslag til forordning Betragtning 9
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(9) I forbindelse med fastlæggelsen af anvendelsesområdet for denne forordning bør det være afgørende, hvorvidt benchmarkets outputværdi fastlægger værdien af et finansielt instrument eller en finansiel kontrakt eller måler en investeringsfonds økonomiske resultater. Derfor bør anvendelsesområdet ikke afhænge af inputdataenes art. Benchmarks, der beregnes på baggrund af økonomiske inputdata, såsom aktiepriser, og ikkeøkonomiske tal eller værdier, såsom vejrparametre, bør derfor medtages. Rammen bør dække de benchmarks, der er genstand for disse risici, men bør også sikre en forholdsmæssigt afpasset reaktion på de risici, som forskellige benchmarks udgør. Denne forordning bør derfor gælde for alle benchmarks, der bruges til at prisfastsætte finansielle instrumenter, som er børsnoterede eller handles på en reguleret markedsplads.	(9) I forbindelse med fastlæggelsen af anvendelsesområdet for denne forordning bør det være afgørende, hvorvidt benchmarkets outputværdi, der fastlægger værdien af et finansielt instrument eller en finansiel kontrakt eller måler en investeringsfonds økonomiske resultater, kan manipuleres. Derfor bør anvendelsesområdet afhænge af inputdataenes art. Rammen bør dække de benchmarks, der er genstand for disse risici, men bør også sikre en forholdsmæssigt afpasset reaktion på de risici, som forskellige benchmarks udgør. Denne forordning bør derfor gælde for alle benchmarks, der bruges til at prisfastsætte finansielle instrumenter. Ved råvarebenchmarks skal der dog tages hensyn til Den Internationale Børstilsynsorganisation IOSCO's principper for rapporteringsagenturer for oliepriser af 5. oktober 2012 og IOSCO's gennemgang af principperne, der skal offentliggøres i maj eller juni 2014.
Ændringsforslag  3 Forslag til forordning Betragtning 9 a (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(9a) Fysiske råvarer har derimod unikke karakteristika, som der skal tages højde for med henblik på at undgå en underminere integriteten af råvarebenchmarks og sikre bevarelse af den nuværende gennemsigtighed på råvaremarkedet. Bilag III til denne forordning afspejler i overensstemmelse hermed de principper, som IOSCO, Det Internationale Energiagentur og Det Internationale Energiforum har fastlagt for råvarebenchmarks, og som finder anvendelse på alle råvarebenchmarks inden for denne forordnings anvendelsesområde.
Begrundelse
Fysiske råvarer har unikke karakteristika, som der skal tages højde for i forbindelse med reguleringen af disse råvarer.
Ændringsforslag  4 Forslag til forordning Betragtning 29
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(29) Forskellige typer benchmarks og forskellige benchmarksektorer er præget af forskellige karakteristika, sårbarheder og risici. Bestemmelserne i denne forordning bør præciseres yderligere for bestemte benchmarksektorer og ‑typer. Interbankrentebenchmarks er benchmarks, der spiller en vigtig rolle i omsætningen af pengepolitikken, og det bør derfor angives, hvordan disse bestemmelser finder anvendelse for disse benchmarks i denne forordning. Råvarebenchmarks anvendes bredt og har sektorspecifikke karakteristika, og det bør derfor angives, hvordan disse bestemmelser finder anvendelse for disse benchmarks i denne forordning.	(29) Forskellige typer benchmarks og forskellige benchmarksektorer er præget af forskellige karakteristika, sårbarheder og risici. Bestemmelserne i denne forordning bør præciseres yderligere for bestemte benchmarksektorer og ‑typer. Interbankrentebenchmarks er benchmarks, der spiller en vigtig rolle i omsætningen af pengepolitikken, og det bør derfor angives, hvordan disse bestemmelser finder anvendelse for disse benchmarks i denne forordning. Råvarebenchmarks anvendes bredt og har sektorspecifikke karakteristika, og det bør derfor angives, om og i hvor høj grad disse benchmarks kan fritages fra bestemmelserne i denne forordning.
Ændringsforslag  5 Forslag til forordning Betragtning 37 a (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(37a) I de tilfælde, hvor denne forordning finder anvendelse eller potentielt finder anvendelse på overvågede enheder og markeder, som er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning 1227/2011/EU om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne, konsulterer ESMA Agenturet for Samarbejde mellem Energimyndigheder (ACER) for at drage fordel af ACER's ekspertise vedrørende energimarkederne og for at forhindre overlappende lovgivning.
Begrundelse
ACER bør i sin egenskab af europæisk energimyndigheder konsulteres af ESMA i de tilfælde, hvor denne forordning har betydning for de europæiske energimarkeder.
Ændringsforslag  6 Forslag til forordning Betragtning 41
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(41) I denne forordning overholdes de grundlæggende rettigheder og de principper, som anerkendes i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, navnlig retten til respekt for privatliv og familieliv, retten til beskyttelse af personoplysninger, retten til ytrings- og informationsfrihed, frihed til at drive egen virksomhed, ejendomsretten, retten til forbrugerbeskyttelse samt adgang til effektive retsmidler og til en upartisk domstol. Denne forordning bør følgelig fortolkes og anvendes under overholdelse af disse rettigheder og principper.	(41) I denne forordning overholdes de grundlæggende rettigheder og de principper, som anerkendes i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, navnlig retten til respekt for privatliv og familieliv, retten til beskyttelse af personoplysninger, retten til ytrings- og informationsfrihed, frihed til at drive egen virksomhed, ejendomsretten, retten til forbrugerbeskyttelse samt adgang til effektive retsmidler og til en upartisk domstol. Denne forordning bør følgelig fortolkes og anvendes under overholdelse af disse rettigheder og principper. Denne forordning skal følgelig fortolkes og anvendes i overensstemmelse med disse rettigheder og principper. Der skal navnlig, når denne forordning henviser til de bestemmelser, der gælder pressefrihed og ytringsfrihed i andre medier, samt bestemmelser eller kodekser vedrørende de journalistiske erhverv, tages hensyn til disse frihedsrettigheder, som er garanteret i Unionen og i medlemsstaterne og anerkendt i artikel 11 i chartret om grundlæggende rettigheder og andre relevante bestemmelser.
Begrundelse
Undtagelsen for pressen er i overensstemmelse med undtagelsen i forordningen om markedsmisbrug.
Ændringsforslag  7 Forslag til forordning Artikel 2 – stk. 1
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
1. Denne forordning finder anvendelse på levering af benchmarks, bidrag af inputdata til et benchmark og anvendelsen af et benchmark i Unionen.	1. Denne forordning finder anvendelse på levering af benchmarks i Unionen, bidrag af inputdata til visse benchmarks og anvendelsen af visse benchmarks i Unionen. Den skal omfatte IOSCO-principperne og anvendes proportionalt på størrelsen og de risici, som bestemte benchmarks, deres administratorer og processen for fastsættelse af benchmarks, herunder antallet og typen af stillere, medfører.
Ændringsforslag  8 Forslag til forordning Artikel 2 – stk. 2 – litra b a (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	ba) referencepriser eller afviklingspriser beregnet af centrale modparter (CCP'er)
Ændringsforslag  9 Forslag til forordning Artikel 2 – stk. 2 – litra b b (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	bb) råvarebenchmarks som defineret i artikel 3, stk.1, nr. 20, der følger IOSCO- principperne for rapporteringsagenturer for oliepriser af 5. oktober 2012 eller ISOCO-principperne for finansielle benchmarks af 17. juli 2013, for perioden frem til, at ESMA på grundlag af IOSCO's gennemgang af principperne for rapporteringsagenturer for oliepriser, der skal offentliggøres i maj eller juni 2014, og på grundlag af bilag III til denne forordning har kontrolleret, om og på hvilken måde råvarebenchmarks kan omfattes af denne forordnings anvendelsesområde, eller om det er hensigtsmæssigt og nødvendigt med en selvstændig regulering.
Ændringsforslag  10 Forslag til forordning Artikel 3 – stk. 1 – nr. 2
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
2) "benchmark": ethvert indeks, der bruges som reference ved fastlæggelse af det beløb, som skal betales i henhold til et finansielt instrument eller en finansiel kontrakt, eller ved fastlæggelse af værdien af et finansielt instrument, eller et indeks, der anvendes til at måle en investeringsfonds økonomiske resultater	2) "benchmark": ethvert indeks, der bruges som reference ved fastlæggelse af det beløb, som skal betales i henhold til et finansielt instrument eller en finansiel kontrakt, eller ved fastlæggelse af værdien af et finansielt instrument, eller et indeks, der anvendes til at måle en investeringsfonds økonomiske resultater; dette gælder ikke for referencepriser eller afregningskurser fra centrale modparter (CCP'er) som defineret i artikel 2, nr. 1, i forordning (EU) nr. 648/2012 eller for finansinstrumenter som defineret i artikel 3, stk. 1, nr. 13
Ændringsforslag  11 Forslag til forordning Artikel 3 – stk. 1 – nr. 5
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
5) "benchmarkbruger": en person, som udsteder eller ejer et finansielt instrument eller er part i en finansiel kontrakt, der benytter et benchmark som reference	5) "benchmarkbruger": en person, som varetager en aktiv rolle i forbindelse med et finansielt instrument, der refererer til et benchmark, eller udsteder et finansielt instrument, der refererer til et benchmark
Ændringsforslag  12 Forslag til forordning Artikel 3 – stk. 1 – nr. 7
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
7) "stiller": en fysisk eller juridisk person, der bidrager med inputdata	7) "stiller": en fysisk eller juridisk person, der bidrager med inputdata, der ikke skal opfattes som regulerede data som defineret i artikel 3, stk. 1, nr. 11
Ændringsforslag  13 Forslag til forordning Artikel 3 – stk. 1 – nr. 11
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
11) "regulerede data": inputdata, der leveres direkte fra en markedsplads som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 25), i [MiFIR], en godkendt offentliggørelsesordning som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 18), i [MiFIR], en godkendt indberetningsmekanisme som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 20), i [MiFIR] i overensstemmelse med obligatoriske efterhandelsdatakrav, en elektricitetsbørs, jf. artikel 37, stk. 1, litra j), i direktiv 2009/72/EF19, en naturgasbørs, jf. artikel 41, stk. 1, litra j), i direktiv 2009/73/EF eller en auktionsplatform, jf. artikel 26 eller 30 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1031/2010	11) "regulerede data": inputdata, der leveres direkte fra en markedsplads som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 25), i [MiFIR], en godkendt offentliggørelsesordning som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 18), i [MiFIR] eller en anden reguleret markedsplads uden for EU, en godkendt indberetningsmekanisme som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 20), i [MiFIR] i overensstemmelse med obligatoriske efterhandelsdatakrav, en elektricitetsbørs, jf. artikel 37, stk. 1, litra j), i direktiv 2009/72/EF19, en naturgasbørs, jf. artikel 41, stk. 1, litra j), i direktiv 2009/73/EF20 eller en auktionsplatform, jf. artikel 26 eller 30 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1031/2010; disse data kan være transaktionsdata og i undtagelsestilfælde også bud og tilbud
__________________	__________________
19 EUT L 9 af 14.8.2009, s. 112.	20 EUT L 9 af 14.8.2009, s. 112.
Ændringsforslag  14 Forslag til forordning Artikel 3 – stk. 1 – nr. 14 – litra f a (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	fa) markedsdeltagere som defineret i artikel 2, nr. 7), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1227/2011
Ændringsforslag  15 Forslag til forordning Artikel 3 – stk. 1 – nr. 20
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
20) "råvarebenchmark": et benchmark, hvor det underliggende aktiv, jf. stk. 1, nr. 1, litra c), i denne artikel er råvarer som defineret i artikel 2, nr. 2), i Kommissionens forordning (EF) nr. 1287/200627; emissionstilladelser som defineret i afsnit C, nr. 11), i bilag I til [MiFID] anses ikke for at være råvarer i denne forordning	20) "råvarebenchmark": et benchmark, hvor det underliggende aktiv, jf. stk. 1, nr. 1, litra c), i denne artikel er råvarer som defineret i artikel 2, nr. 1), i Kommissionens forordning (EF) nr. 1287/200627 emissionstilladelser som defineret i afsnit C, nr. 11), i bilag I til [MiFID] anses ikke for at være råvarer i denne forordning
__________________	__________________
27 EUT L 241 af 2.9.2006, s. 1.	27 EUT L 241 af 2.9.2006, s. 1.
Begrundelse
Korrigerer den forkerte henvisning til forordning (EF) nr. 1287/2006 i Kommissionens forslag.
Ændringsforslag  16 Forslag til forordning Artikel 3 – stk. 1 – nr. 21
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
21) "kritisk benchmark": et benchmark, hvor flertallet af stillere er tilsynsbelagte enheder, og som bruges som reference for finansielle instrumenter med en nominel værdi på mindst 500 mia. EUR	21) "kritisk benchmark": et benchmark, der ikke opfylder kriterierne for et objektivt benchmark i henhold til nr. 21a (nyt), og som bruges som reference for finansielle instrumenter med en nominel værdi på mindst 500 mia. EUR
Ændringsforslag  17 Forslag til forordning Artikel 3 – stk. 1 – nr. 21 a (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	21a) "objektivt benchmark": et benchmark, der kun benytter regulerede inputdata og en ufravigelig metode baseret på regler
Ændringsforslag  18 Forslag til forordning Artikel 5 – stk. 1 – litra a
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
a) Administratoren skal have indført solide governanceordninger, hvilket omfatter en klar organisatorisk struktur med en veldefineret, gennemskuelig og konsekvent rolle- og ansvarsfordeling for alle personer, som er involveret i leveringen af et benchmark.	udgår
Administratoren skal træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at leveringen af et benchmark ikke påvirkes af eksisterende eller potentielle interessekonflikter, og at skøn eller vurderinger, der skal foretages i benchmarkprocessen, foretages på en uafhængig og ærlig måde ("Governance og interessekonflikter").
Ændringsforslag  19 Forslag til forordning Artikel 5 – stk. 1 – litra b
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
b) Administratoren skal oprette en overvågningsfunktion, som overvåger alle aspekter af leveringen af vedkommendes benchmarks ("Overvågning").	udgår
Ændringsforslag  20 Forslag til forordning Artikel 5 – stk. 1 – litra c
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
c) Administratoren skal have en kontrolramme, der sikrer, at benchmarket leveres og offentliggøres eller stilles til rådighed i overensstemmelse med denne forordning ("Kontrol").	udgår
Ændringsforslag  21 Forslag til forordning Artikel 5 – stk. 1 – litra d
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
d) Administratoren skal have en ramme for ansvarlighed, der omfatter opbevaring af optegnelser, revision og gennemgang, og en klageproces, der dokumenterer overholdelsen af kravene i denne forordning ("Ansvarlighed").	udgår
Ændringsforslag  22 Forslag til forordning Artikel 5 – stk. 1
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Følgende governancekrav gælder for administratoren:	Administratorer af følgende kvalificerende benchmarkkategorier er underlagt kravene i denne forordning:
	a) administratorer af kritiske benchmarks
	b) administratorer af bredt anvendte råvarebenchmarks som fastsat og ajourført af ESMA i tæt samråd med ACER
	c) administratorer af vigtige benchmarks
	d) administratorer af eksklusive licenser til benchmarks som fastsat og ajourført af ESMA
	e) administratorer af IBOR, Overnight Index Swap, Overnight Index Rates eller andre benchmarks, som den kompetente myndighed anser for at være en erstatning for eller sammenlignelig med disse benchmarks, og som er bredt anvendte
	f) administratorer af et benchmark med relativt få stillere, som den kompetente myndighed anser for at være sårbar over for manipulation
	g) benchmarks, som den kompetente myndighed har undersøgt og på grundlag af en begrundet beslutning har konkluderet kræver overvågning på grund af deres sårbarhed
	h) et stort antal benchmarks, som den kompetente myndighed eller ESMA mener tilsammen har en væsentlig indflydelse på det indre marked
	i) administratorer af benchmarks, der anvendes som standardmålet for resultaterne af de relevante aktiver eller den relevante klasse eller gruppe af aktiver, som ikke produceres i henhold til armslængdeprincippet af en tredjepartsadministrator, hvor den kompetente myndighed skønner, at der er tale om en høj grad af interessekonflikt.
	ESMA opstiller retningslinjer for de kompetente myndigheder vedrørende anvendelse af kriterierne i b) til i) og fastsætter reguleringsmæssige tekniske standarder for tilfælde, hvor kravene i a) til i) kan udfases eller fraviges, eller hvor en bestemmelse i denne forordning ikke anvendes, som følge af proportionalitet eller overlapning af tilsynskravene eller eksisterende governancekontrol. Dette omfatter også lister over typer af institutioner, der er fritaget, som skal identificere den tilsvarende governancekontrol.
	Der skal ved udarbejdelsen af retningslinjer og reguleringsmæssige tekniske standarder tages højde for:
	i) de undtagelser, der almindeligvis er gældende for medlemmer af medlemmer af Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB), tredjelandes centralbanker og nationale statistikmyndigheder i medlemsstaterne samt i tredjelande
	ii) hvorvidt regulerede markeder eller, i tæt samråd med ACER, enhver enhed reguleret i henhold til REMIT, skal undtages helt eller delvist
	iii) hvorvidt bestemmelserne, som er fastsat i bilag III, bør være den eneste del af denne forordning, som finder anvendelse over for prisrapporteringsagenturer
	iv) hvorvidt der bør være en proportionel anvendelse, herunder en indfasning af forordningens anvendelse
	v) hvordan de lovgivningsmæssige rammer interagerer med tredjelande og international handel.
Ændringsforslag  23 Forslag til forordning Artikel 7 – stk. 1 – litra b
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
b) Administratoren skal indhente inputdata fra et pålideligt og repræsentativt panel eller udsnit af stillere med henblik på at sikre, at det fastlagte benchmark er pålideligt og repræsentativt for de faktiske forhold på det marked eller i den økonomi, som benchmarket har til formål at måle ("Repræsentative stillere").	b) Administratoren skal indhente inputdata fra et pålideligt og repræsentativt panel eller udsnit af stillere med henblik på at sikre, at det fastlagte benchmark er pålideligt og repræsentativt for de faktiske forhold på det marked eller i den økonomi, som benchmarket har til formål at måle ("Repræsentative stillere"). Såfremt der er tale om benchmarks baseret på transaktioner, skal administratoren indhente dataene i sammenfattet form fra transaktionsregistre og lovgivere i henhold til direktivet om markeder for finansielle instrumenter (MiFID), forordningen om integritet og gennemsigtighed på energimarkederne (REMIT) og forordningen om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (EMIR).
Ændringsforslag  24 Forslag til forordning Artikel 8 – stk. 1
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
1. Administratoren sikrer, at der forefindes tilstrækkelige systemer og effektive kontrolforanstaltninger til at sikre integriteten af inputdataene, jf. stk. 2.	1. Administratorerne af benchmarks under artikel 5 sikrer, at der forefindes tilstrækkelige systemer og effektive kontrolforanstaltninger, der er udformet til at sikre integriteten af inputdataene, jf. stk. 2.
Ændringsforslag  25 Forslag til forordning Artikel 9 – stk. 1
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
1. Administratoren vedtager en adfærdskodeks for hvert benchmark, som tydeligt angiver administratorens og stillernes ansvar og forpligtelser i forbindelse med leveringen af benchmarket, herunder en klar beskrivelse af de inputdata, der skal leveres, og mindst de elementer, der er anført i bilag I, afsnit D.	1. Administratoren vedtager i samarbejde med stillerne en adfærdskodeks for hvert benchmark, som tydeligt angiver administratorens og stillernes ansvar og forpligtelser i forbindelse med leveringen af benchmarket, herunder en klar beskrivelse af de inputdata, der skal leveres, og mindst de elementer, der er anført i bilag I, afsnit D.
Ændringsforslag  26 Forslag til forordning Artikel 9 – stk. 2
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
2. Adfærdskodeksen underskrives af administratoren og stillerne og er retligt bindende for alle dens parter.	2. Adfærdskodeksen underskrives af administratoren og stillerne og er retligt bindende for alle dens parter, såfremt administratoren og et antal stillere, der i tilstrækkelig grad repræsenterer markedet, er blevet enige herom.
Ændringsforslag  27 Forslag til forordning Artikel 9 – stk. 3 – afsnit 2
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Kommissionen tager hensyn til benchmarkenes og stillernes forskellige karakteristika, navnlig med hensyn til forskelle i inputdata og metodologier, risici for manipulation af inputdata og international konvergens med hensyn til tilsynspraksis i forhold til benchmarks.	Kommissionen tager hensyn til benchmarkenes og stillernes forskellige karakteristika, navnlig med hensyn til forskelle i inputdata og metodologier, risici for manipulation af inputdata og international konvergens med hensyn til tilsynspraksis i forhold til benchmarks.
	ESMA opstiller, i tæt samråd med ACER, retningslinjer for anvendeligheden af juridisk bindende adfærdskodekser, navnlig med hensyn til ikke-regulerede enheder og prisrapporteringsagenturer i EU.
Ændringsforslag  28 Forslag til forordning Artikel 11 – stk. 1 – litra a
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
a) Den tilsynsbelagte stiller sikrer, at leveringen af inputdata ikke påvirkes af eksisterende eller potentielle interessekonflikter, og at skøn foretages på en uafhængig og ærlig måde baseret på relevante oplysninger i overensstemmelse med adfærdskodeksen ("Interessekonflikter").	a) Den tilsynsbelagte stiller sikrer, at leveringen af inputdata ikke påvirkes af eksisterende eller potentielle interessekonflikter, og at skøn foretages på en uafhængig og ærlig måde baseret på relevante oplysninger i overensstemmelse med adfærdskodeksen, når det skønnes relevant ("Interessekonflikter").
Ændringsforslag  29 Forslag til forordning Artikel 11 – stk. 1 – litra b
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
b) Den tilsynsbelagte stiller indfører en kontrolramme, der sikrer integriteten, nøjagtigheden og pålideligheden af inputdata, og at inputdata leveres i overensstemmelse med bestemmelserne i denne forordning og adfærdskodeksen ("Tilstrækkelige kontrolforanstaltninger").	b) Den tilsynsbelagte stiller indfører en kontrolramme, der sikrer integriteten, nøjagtigheden og pålideligheden af inputdata, og at inputdata leveres i overensstemmelse med bestemmelserne i denne forordning og adfærdskodeksen, når det skønnes relevant ("Tilstrækkelige kontrolforanstaltninger").
Ændringsforslag  30 Forslag til forordning Artikel 12 – stk. 2
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
2. Ud over kravene i afsnit II finder de specifikke krav i bilag III anvendelse på råvarebenchmarks.	udgår
Ændringsforslag  31 Forslag til forordning Artikel 12 – stk. 3 – indledning
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
3. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 39 med henblik på fastlæggelse eller tilpasning af følgende elementer i bilag II og III, på baggrund af markedsudviklingen, den teknologiske udvikling og den internationale udvikling:	3. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 39 med henblik på fastlæggelse eller tilpasning af følgende elementer i bilag II, på baggrund af markedsudviklingen, den teknologiske udvikling og den internationale udvikling:
Begrundelse
Råvarer bør grundet deres unikke karakteristika reguleres i bilag III.
Ændringsforslag  32 Forslag til forordning Artikel 12 – stk. 3 – litra j
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
j) de kriterier og procedurer, der er anvendt til at udvikle benchmarket (bilag III, nr. 1, litra a)	udgår
Ændringsforslag  33 Forslag til forordning Artikel 12 – stk. 3 – litra k
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
k) de elementer, der skal medtages i metodologien og beskrivelsen af metodologien (bilag III, nr. 1 og 2)	udgår
Ændringsforslag  34 Forslag til forordning Artikel 12 – stk. 3 – litra l
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
l) kravene til administratoren med hensyn til kvaliteten og integriteten af benchmarkberegningen og indholdet af den beskrivelse, der er knyttet til hver beregning (bilag III, nr. 5 og 6).	udgår
Ændringsforslag  35 Forslag til forordning Artikel 15 a (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	Artikel 15 a
	Offentliggørelse eller udbredelse af oplysninger i medierne
	Hvis oplysninger offentliggøres eller udbredes, og hvis der udarbejdes eller udbredes anbefalinger i journalistisk øjemed, vurderes denne offentliggørelse eller udbredelse af oplysninger under hensyntagen til bestemmelserne om ytringsfrihed, mediefrihed og mediepluralisme samt de regler eller kodekser, der gælder for journalisterhvervet, medmindre:
	a) de pågældende personer eller personer med nær tilknytning til dem direkte eller indirekte drager fordel af eller opnår fortjeneste ved offentliggørelsen eller udbredelsen af de pågældende oplysninger, eller
	b) offentliggørelsen eller udbredelsen sker med det formål at vildlede markedet om udbuddet af, efterspørgslen efter eller kursen på finansielle instrumenter.
Begrundelse
Undtagelsen for pressen har til formål at sikre gennemsigtighed på markedet. Artiklen er kopieret fra markedsmisbrugsforordningen.
Ændringsforslag  36 Forslag til forordning Artikel 16 – stk. 1
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
1. En administrator offentliggør de inputdata, der er blevet anvendt til at fastlægge benchmarket, umiddelbart efter offentliggørelsen af benchmarket, medmindre offentliggørelse vil have alvorlige negative konsekvenser for stillerne eller vil påvirke benchmarkets pålidelighed eller integritet negativt. I sådanne tilfælde kan offentliggørelsen udskydes i en periode, der i væsentlig grad reducerer disse konsekvenser. Personoplysninger, som er medtaget i inputdataene, offentliggøres ikke.	1. En administrator offentliggør den relevante metode, der anvendes til udarbejdelse af indeks og for ikke-objektive benchmarks desuden de anvendte inputdata, umiddelbart efter offentliggørelsen af benchmarket, medmindre i) offentliggørelse vil have alvorlige negative konsekvenser for stillerne eller ii) vil påvirke benchmarkets pålidelighed eller integritet negativt, eller medmindre iii) inputdataene svarer til regulerede data som defineret i artikel 3, stk. 1, nr. 11. Administratoren skal ikke offentliggøre nogen form for data, hvor integriteten og fortroligheden ikke kan sikres.
Ændringsforslag  37 Forslag til forordning Artikel 18
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Artikel 18	udgår
Egnethedsvurdering
1. Når en tilsynsbelagt enhed har til hensigt at indgå en finansiel kontrakt med en forbruger, indhenter det først de nødvendige oplysninger om forbrugerens kendskab til og erfaring med benchmarket, hans finansielle situation og hans formål med hensyn til den finansielle kontrakt samt benchmarkerklæringen offentliggjort i henhold til artikel 15, og vurderer, om det er hensigtsmæssigt for forbrugeren, at benchmarket benyttes som reference for den finansielle kontrakt.
2. Når en tilsynsbelagt enhed på grundlag af vurderingen i stk. 1 finder, at benchmarket ikke egner sig for forbrugeren, advarer den tilsynsbelagte enhed skriftligt forbrugeren herom og angiver en begrundelse.
Ændringsforslag  38 Forslag til forordning Artikel 19 – stk. 1
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
En tilsynsbelagt enhed kan bruge et benchmark i Unionen som reference for et finansielt instrument eller en finansiel kontrakt eller til at måle en investeringsfonds økonomiske resultater, hvis det leveres af en administrator, som er godkendt i overensstemmelse med artikel 23, eller en administrator, som er etableret i et tredjeland, og som er registreret i overensstemmelse med artikel 21.	En tilsynsbelagt enhed kan bruge et benchmark i Unionen som reference for et finansielt instrument eller en finansiel kontrakt eller til at måle en investeringsfonds økonomiske resultater, idet ikke-objektive benchmarks skal stilles til rådighed af en administrator, som i henhold til artikel 22 er omfattet af kravet om godkendelse.
	En tilsynsbelagt enhed kan også anvende objektive benchmarks fra en administrator, som er etableret og registreret i et tredjeland, hvis administratoren meddeler sin kompetente myndighed, at disse benchmarks opfylder IOSCO-principperne for finansielle benchmarks af 17. juli 2013.
Ændringsforslag  39 Forslag til forordning Artikel 20 – stk. 1 – indledning
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
1. Benchmarks, som leveres af en administrator, der er etableret i et tredjeland, kan bruges af tilsynsbelagte enheder i Unionen, hvis følgende betingelser opfyldes:	1. Benchmarks, som leveres af en administrator, der er etableret i et tredjeland, kan bruges af tilsynsbelagte enheder i Unionen, medmindre de analogt ville være faldet inden for de kvalificerende benchmarkkategorier i artikel 5, stk. 1. Benchmarks, der analogt ville falde inden for de kvalificerende benchmarkkategorier, kan anvendes, hvis den retlige ramme, tilsynspraksissen eller de regler, der er gældende for producenten eller administratoren i det pågældende tredjeland, følger IOSCO-principperne for finansielle benchmarks eller eventuelle internationale standarder for benchmarks, der er vedtaget efterfølgende.
	Den tilsynsbelagte enhed underretter den kompetente myndighed og ESMA om eksisterende eller fremtidige benchmarks, som den benytter, og om grundlaget for påvisning af dens overholdelse af IOSCO-principperne eller internationale standarder for benchmarks.
	Administratorer af benchmarks fra tredjelande kan indsende dokumentation for, at de overholder IOSCO-principperne direkte til ESMA, hvorefter tilsynsbelagte enheder kan referere til den.
	ESMA fører et register over tredjelande og leverandører af benchmarks, som det mener, kan anvendes som et pålideligt grundlag for overholdelse af internationale standarder uden yderligere dokumentation. ESMA opdaterer denne liste ved hjælp af sine egne oplysninger og under hensyntagen til den dokumentation, som de tilsynsbelagte enheder har fremlagt, eller som det har modtaget fra administratorer, der er etableret i tredjelande, nationale kompetente myndigheder eller ACER. I tilfælde af en tvist mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder om en tilsynsbelagt enheds anvendelse af et tredjelands benchmark med en omfattende grænseoverskridende dimension kan ESMA foretage bindende mægling.
	Seks måneder før datoen for denne forordnings ikrafttræden udarbejder ESMA en rapport om gennemførelsen af IOSCO-principperne.
	Proceduren i dette stykke revideres efter fem år i lyset af international lovgivningsmæssig tilnærmelse, navnlig med henblik på, hvorvidt dens anvendelse skal forlænges.
Ændringsforslag  40 Forslag til forordning Artikel 20 – stk. 1 – litra a
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
a) Kommissionen har truffet en afgørelse om ækvivalens i henhold til stk. 2, hvori den anerkender ækvivalensen af dette tredjelands retlige rammer og tilsynspraksis i forhold til kravene i denne forordning.	udgår
Ændringsforslag  41 Forslag til forordning Artikel 20 – stk. 1 – litra c
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
c) Administratoren har meddelt ESMA, at vedkommende accepterer, at vedkommendes eksisterende eller fremtidige benchmarks bruges af tilsynsbelagte enheder i Unionen, listen over de benchmarks, der må bruges i Unionen, og den kompetente myndighed, der er ansvarlig for tilsyn i tredjelandet.	udgår
Ændringsforslag  42 Forslag til forordning Artikel 20 – stk. 1 – litra d
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
d) Administratoren er behørigt registreret i henhold til artikel 21, og	udgår
Ændringsforslag  43 Forslag til forordning Artikel 20 – stk. 1 – litra e
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
e) De samarbejdsaftaler, der omhandles i stk. 3 i denne artikel, fungerer.	udgår
Ændringsforslag  44 Forslag til forordning Artikel 20 – stk. 2 – afsnit 1 – litra a
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
a) administratorer, der er godkendt eller registreret i det pågældende tredjeland, overholder bindende krav, som er ækvivalente med kravene i denne forordning, navnlig under hensyntagen til, om et tredjelands retlige rammer og tilsynspraksis sikrer overensstemmelse med IOSCO-principperne om finansielle benchmarks af 17. juli 2013, og	a) administratorer, der er godkendt eller registreret i det pågældende tredjeland, overholder bindende krav, som er ækvivalente med kravene i denne forordning, navnlig under hensyntagen til, om et tredjelands retlige rammer og tilsynspraksis sikrer overensstemmelse med IOSCO-principperne for rapporteringsagenturer for oliepriser af 5. oktober 2012 og med IOSCO-principperne om regulering og tilsyn med råvarederivatmarkeder af 15. september 2011, når olie- eller råvarebenchmarks er involveret, og
Ændringsforslag  45 Forslag til forordning Artikel 22 – stk. 1
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
1. En administrator skal ansøge om godkendelse til at levere benchmarks, hvis vedkommende leverer indeks, der anvendes eller vil blive anvendt som reference for finansielle instrumenter eller finansielle kontrakter eller til at måle en investeringsfonds resultater.	1. En administrator skal ansøge om godkendelse til at levere benchmarks, hvis vedkommende leverer ikke-objektive eller objektive benchmarks, som ikke følger IOSCO-principperne af 17. juli 2013, der anvendes som reference for finansielle instrumenter eller finansielle kontrakter eller til at måle en investeringsfonds resultater.
Ændringsforslag  46 Forslag til forordning Artikel 23 – stk. 1
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
1. Administratoren indgiver en ansøgning om godkendelse til den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor administratoren har sit hjemsted.	1. Administratoren, der i henhold til artikel 22 er omfattet af kravet om godkendelse, indgiver en ansøgning om godkendelse til den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor administratoren har sit hjemsted.
Ændringsforslag  47 Forslag til forordning Artikel 30 – stk. 2 – afsnit 2
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
I forbindelse med udøvelsen af disse beføjelser skal de kompetente myndigheder have indført tilstrækkelig og effektiv beskyttelse af de grundlæggende rettigheder.	I forbindelse med udøvelsen af disse beføjelser og fortrolighedsklausulen skal de kompetente myndigheder have indført tilstrækkelig og effektiv beskyttelse af de grundlæggende rettigheder.
Ændringsforslag  48 Forslag til forordning Artikel 35 – stk. 2 a (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	2a. I kraft af den rolle, som Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER) har spillet i forbindelse med gennemførelse og overvågning af forordning (EU) nr. 1227/2011, samarbejder agenturet med ESMA for så vidt angår denne forordning og videregiver straks alle de oplysninger, der er nødvendige for opfyldelse af dets forpligtelser.
Ændringsforslag  49 Forslag til forordning Artikel 37 – stk. 2
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 3, stk. 2, artikel 5, stk. 3, artikel 7, stk. 3, artikel 9, stk. 3, artikel 11, stk. 4, artikel 12, stk. 3, artikel 16, stk. 2, og artikel 23, stk. 7, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra den [denne forordnings ikrafttræden].	2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 3, stk. 2, artikel 5, stk. 3, artikel 7, stk. 3, artikel 9, stk. 3, artikel 11, stk. 4, artikel 12, stk. 3, artikel 16, stk. 2, og artikel 23, stk. 7, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den [denne forordnings ikrafttræden].
	Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af perioden på fem år. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.
Ændringsforslag  50 Forslag til forordning Artikel 39 – stk. 1 a (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	1a. For råvarebenchmarks som defineret i artikel 3, stk. 1, nr. 20, kontrollerer ESMA senest 18 måneder efter denne forordnings ikrafttræden på grundlag af en gennemgang af IOSCO-principperne for rapporteringsagenturer for oliepriser af 5. oktober 2012, der skal offentliggøres i maj eller juni 2014, og på grundlag af bilag III til denne forordning, der benyttes af ESMA som vejledning, om og på hvilken måde råvarebenchmarks kan omfattes af denne forordnings anvendelsesområde, eller om det er hensigtsmæssigt og nødvendigt med en selvstændig regulering. ESMA forelægger resultatet af gennemgangen for Europa-Parlamentet og Kommissionen.
Ændringsforslag  51 Forslag til forordning Artikel 39 – stk. 1 b (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	1b. Forudsætningerne i artikel 20, stk. 1, litra a)-e), gælder først for benchmarks, som leveres af en administrator, der er etableret i et tredjeland, efter en overgangsperiode på 36 måneder efter denne forordnings ikrafttræden, såfremt disse benchmarks opfylder IOSCO-principperne for finansielle benchmarks af 17. juli 2013 på datoen for denne forordnings ikrafttræden.
Ændringsforslag  52 Forslag til forordning Artikel 39 – stk. 4
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
4. Anvendelsen af et benchmark tillades af den relevante kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor administratoren er etableret, indtil benchmarket anvendes som reference for finansielle instrumenter og finansielle kontrakter, hvis værdi ikke overstiger 5 % af værdien af de finansielle instrumenter og finansielle kontrakter, der anvendte dette benchmark som reference på tidspunktet for ikrafttrædelsen af denne forordning. Ingen finansielle instrumenter eller finansielle kontrakter må anvende et sådant eksisterende benchmark som reference efter anvendelsesdatoen for denne forordning.	4. Anvendelsen af et benchmark tillades af den relevante kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor administratoren er etableret, indtil udløbet af de finansielle instrumenter og finansielle kontrakter, der anvendte dette benchmark som reference på tidspunktet for ikrafttrædelsen af denne forordning. Ingen nye finansielle instrumenter eller finansielle kontrakter må anvende et sådant eksisterende benchmark som reference efter anvendelsesdatoen for denne forordning.
	ESMA udarbejder i tæt samråd med ACER udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder i de i litra c) omhandlede tilfælde, med henblik på at præcisere:
	a) den information, som administratoren skal give, når der indgives ansøgning om godkendelse, for med rimelighed at påvise, at forstyrrelser, force majeure-hændelser eller kontraktbrud kan forekomme
	b) de omstændigheder, under hvilke forstyrrelser, force majeure-hændelser og brud på bestemmelserne i en finansiel kontrakt anses for at være indtrådt i henhold til denne forordning
	c) kalibrerede og proportionale overgangsprocedurer for kritiske og sektorbestemte benchmarks navnlig for rentesatser og råvarer.
	Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010 efter en tre måneders udsættelse [som fastsat i omnibus 2].
Ændringsforslag  53 Forslag til forordning Artikel 40 – stk. 1 a (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	1a. Inden juni 2014 vurderer Kommissionen, om denne forordning, for så vidt angår råvarebenchmarks, er i overensstemmelse med den endelige rapport om IOSCO-principperne for olieprisrapporteringsagenturer, som offentliggøres april 2014, og forelægger, hvis relevant, sine henstillinger og forslag for Europa-Parlamentet med henblik på at sikre overholdelse af internationale aftaler.
Ændringsforslag  54 Forslag til forordning Bilag 1 – afsnit A – del 1 – nr. 1
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
1. Leveringen af et benchmark skal operationelt og funktionelt være adskilt fra alle dele af administratorens virksomhed, der kan skabe en faktisk eller potentiel interessekonflikt. Hvis sådanne konflikter ikke kan håndteres, skal benchmarkadministratoren indstille alle aktiviteter eller forbindelser, der skaber disse konflikter, eller ophøre med at udarbejde benchmarket.	1. En juridisk eller fysisk person, der har kontrol med leveringen af et benchmark, må ikke samtidig operationelt og funktionelt optræde som bruger af dette benchmark.
Ændringsforslag  55 Forslag til forordning Bilag 1 – afsnit A – del 1 – nr. 8 – litra b
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
b) Der er fysisk adskillelse mellem ansatte i frontoffice-funktionen og indberetningsvejene.	udgår
Ændringsforslag  56 Forslag til forordning Bilag 1 – afsnit A – del 2 – nr. 10 – litra a
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
a) Hvis administratoren ejes eller kontrolleres af stillere eller brugere, skal den være et separat råd eller udvalg, hvis sammensætning sikrer, at det er uafhængigt, og at der ikke er interessekonflikter. Hvis administratoren ejes eller kontrolleres af stillere, må et flertal af udvalgets medlemmer ikke være stillere. Hvis administratoren ejes eller kontrolleres af brugere, må et flertal af udvalgets medlemmer ikke være brugere.	a) Hvis administratoren ejes eller kontrolleres af stillere af inputdata, der ikke udgøres af transaktionsdata, skal den være et separat råd eller udvalg, hvis sammensætning sikrer, at det er uafhængigt, og at der ikke er interessekonflikter.
Ændringsforslag  57 Forslag til forordning Bilag 1 – afsnit A – del 2 – nr. 10 – litra b
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
b) Hvis administratoren ikke ejes eller kontrolleres af sine stillere eller brugere, skal den være et internt råd eller udvalg. Medlemmerne af det interne råd eller udvalget må ikke være involveret i leveringen af benchmarks, som de overvåger.	b) Hvis administratoren ikke ejes eller kontrolleres af sine stillere af inputdata, der ikke udgøres af transaktionsdata, skal den være et internt råd eller udvalg. Flertallet af medlemmerne af det interne råd eller udvalget må ikke være involveret i leveringen af benchmarks, som de overvåger.
Ændringsforslag  58 Forslag til forordning Bilag 1 – afsnit A – del 2 – nr. 10 – litra c
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
c) Hvis administratoren kan påvise, at kravene i litra a) og b) under hensyn til arten, omfanget og kompleksiteten af administratorens levering af benchmarket samt risikoen ved og virkningen af benchmarket ikke er rimelige, kan en fysisk person varetage overvågningsfunktionen. Denne person må ikke være involveret i leveringen af benchmarks, som vedkommende overvåger.	c) Hvis administratoren kan påvise, at kravene i litra a) og b) under hensyn til arten, omfanget og kompleksiteten af administratorens levering af benchmarket samt risikoen ved og virkningen af benchmarket ikke er rimelige, kan en fysisk person varetage overvågningsfunktionen. Dette gælder især ved objektive benchmarks, hvor administratoren meddeler sin kompetente myndighed, at disse benchmarks følger IOSCO-principperne for finansielle benchmarks af 17. juli 2013. Denne person må ikke være involveret i leveringen af benchmarks, som vedkommende overvåger.
Ændringsforslag  59 Forslag til forordning Bilag 1 – afsnit A – del 4 – nr. 16
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
16. For kritiske benchmarks skal administratoren udpege en uafhængig ekstern revisor, som skal gennemgå og foretage indberetning af administratorens overholdelse af benchmarkmetodologien og denne forordning, hvis størrelsen og kompleksiteten af administratorens benchmarkaktiviteter udgør en betydelig risiko for den finansielle stabilitet.	16. For kritiske benchmarks som defineret i artikel 3, stk. 1, nr. 21, og for ikke-objektive benchmarks skal administratoren udpege en uafhængig ekstern revisor, som skal gennemgå og foretage indberetning af administratorens overholdelse af benchmarkmetodologien og denne forordning, hvis størrelsen og kompleksiteten af administratorens benchmarkaktiviteter udgør en betydelig risiko for den finansielle stabilitet.
Ændringsforslag  60 Forslag til forordning Bilag 1 – afsnit B – nr. 1 – litra f a (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	fa) Administratoren informerer omgående stillerne af den eller de berørte benchmarks om en outsourcing
Ændringsforslag  61 Forslag til forordning Bilag 1 – afsnit C – del 2 – nr. 2 – litra a
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
a) tage højde for faktorer, som f.eks. markedets størrelse og normale likviditetsforhold, markedspladsens gennemsigtighed og markedsdeltagernes positioner, markedskoncentrationen, markedsdynamikken og en stikprøves evne til at repræsentere de økonomiske forhold, som benchmarket har til formål at måle	a) tage højde for faktorer, som f.eks. markedets størrelse og normale likviditetsforhold, markedets udviklingsgrad, markedspladsens gennemsigtighed og markedsdeltagernes positioner, markedskoncentrationen, markedsdynamikken og en stikprøves evne til at repræsentere de økonomiske forhold, som benchmarket har til formål at måle
Ændringsforslag  62 Forslag til forordning Bilag 3 – nr. 1
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Dette bilag gælder for "råvarebenchmarks", dvs. benchmarks, hvor det underliggende aktiv, jf. artikel 3, stk. 1, litra c), er råvarer som defineret i artikel 2, nr. 1), i Kommissionens forordning (EF) nr. 1287/200628.	Dette bilag skal tjene ESMA som strukturerende grundlag for gennemgangen af, om og på hvilken måde råvarebenchmarks som defineret i artikel 3, stk. 1, nr. 20, kan omfattes af denne forordnings anvendelsesområde, eller om det er hensigtsmæssigt og nødvendigt med en selvstændig regulering.
__________________
28 EUT L 241 af 2.9.2006, s. 1.
Ændringsforslag  63 Forslag til forordning Bilag 3 – nr. 1 – fodnote 28
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
28 EUT L 241 af 2.9.2006, s. 1.	udgår
Ændringsforslag  64 Forslag til forordning Bilag 3 – nr. 1 – litra e
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
e) kriterier, der omhandler de vurderingsperioder, hvor de indsendte data falder til under metodologiens anbefalede tærskel for transaktionsdata eller administratorens krævede kvalitetsstandarder, herunder alternative vurderingsmetoder, som omfatter teoretiske estimeringsmodeller	e) kriterier, der omhandler de vurderingsperioder, hvor de indsendte data falder til under metodologiens anbefalede tærskel for transaktionsdata eller administratorens krævede kvalitetsstandarder, herunder alternative vurderingsmetoder, som omfatter teoretiske estimeringsmodeller. Kriterierne har til formål at redegøre for de anvendte procedurer, hvis der ikke findes transaktionsdata
Ændringsforslag  65 Forslag til forordning Bilag 3 – nr. 6 – indledning
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
6. I forbindelse med hver beregning skal en administrator beskrive og offentliggøre følgende, hvis det er muligt, uden at det berører en behørig offentliggørelse af benchmarket:	6. I forbindelse med hver beregning skal en administrator beskrive og offentliggøre følgende, hvis det er rimeligt, uden at det udsætter tidsfristen for prisrapportering:
Begrundelse
Dette ændringsforslag er i overensstemmelse med IOSCO's principper for råvarer.
Ændringsforslag  66 Forslag til forordning Bilag 3 – nr. 12
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
12. En administrator skal sikre, at der for vedkommendes øvrige virksomhedsaktiviteter er indført procedurer og mekanismer, der har til formål at minimere sandsynligheden for, at interessekonflikter vil påvirke integriteten af benchmarkberegninger.	12. En administrator skal sikre, at der for vedkommendes øvrige virksomhedsaktiviteter er indført passende procedurer og mekanismer, der har til formål at minimere sandsynligheden for, at interessekonflikter vil påvirke integriteten af benchmarkberegninger.
Ændringsforslag  67 Forslag til forordning Bilag 3 – nr. 13 – indledning
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
13. En administrator skal sikre, at der er indført adskilte rapporteringslinjer mellem vedkommendes ledere, assessorer og andre medarbejdere og fra relevante ledere til administratorens øverste ledelse og bestyrelse med henblik på at sikre:	13. En administrator skal sikre, at der er indført hensigtsmæssige adskilte rapporteringslinjer mellem vedkommendes ledere, assessorer og andre medarbejdere og fra relevante ledere til administratorens øverste ledelse og bestyrelse med henblik på at sikre:

PROCEDURE

Titel	Indekser, der anvendes som reference i finansielle instrumenter og finansielle kontrakter
Referencer	COM(2013)0641 – C7-0301/2013 – 2013/0314(COD)
Korresponderende udvalg        Dato for meddelelse på plenarmødet	ECON 10.10.2013
Udtalelse fra        Dato for meddelelse på plenarmødet	ITRE 24.10.2013
Ordfører for udtalelse        Dato for valg	Marisa Matias 23.10.2013
Behandling i udvalg	16.12.2013
Dato for vedtagelse	23.1.2014
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	48 8 0
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Amelia Andersdotter, Josefa Andrés Barea, Bendt Bendtsen, Jan Březina, Maria Da Graça Carvalho, Giles Chichester, Pilar del Castillo Vera, Vicky Ford, Gaston Franco, Norbert Glante, Robert Goebbels, Fiona Hall, Edit Herczog, Kent Johansson, Romana Jordan, Krišjānis Kariņš, Bogdan Kazimierz Marcinkiewicz, Marisa Matias, Judith A. Merkies, Jaroslav Paška, Aldo Patriciello, Vittorio Prodi, Miloslav Ransdorf, Herbert Reul, Teresa Riera Madurell, Michèle Rivasi, Jens Rohde, Paul Rübig, Salvador Sedó i Alabart, Francisco Sosa Wagner, Konrad Szymański, Patrizia Toia, Evžen Tošenovský, Claude Turmes, Vladimir Urutchev, Kathleen Van Brempt, Alejo Vidal-Quadras, Zbigniew Zaleski
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Maria Badia i Cutchet, Yves Cochet, Rachida Dati, Ioan Enciu, Věra Flasarová, Françoise Grossetête, Roger Helmer, Jolanta Emilia Hibner, Eija-Riitta Korhola, Holger Krahmer, Werner Langen, Zofija Mazej Kukovič, Vladko Todorov Panayotov, Silvia-Adriana Ţicău, Lambert van Nistelrooij, Hermann Winkler
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2	Jean-Paul Besset, Janusz Władysław Zemke

PROCEDURE

Titel	Indekser, der anvendes som reference i finansielle instrumenter og finansielle kontrakter
Referencer	COM(2013)0641 – C7-0301/2013 – 2013/0314(COD)
Dato for høring af EP	18.9.2013
Korresponderende udvalg        Dato for meddelelse på plenarmødet	ECON 10.10.2013
Rådgivende udvalg        Dato for meddelelse på plenarmødet	BUDG 10.10.2013	ITRE 24.10.2013	IMCO 10.10.2013	JURI 10.10.2013
Ingen udtalelse        Dato for afgørelse	BUDG 25.6.2014	IMCO 17.10.2013	JURI 3.9.2014
Ordførere        Dato for valg	Cora van Nieuwenhuizen 22.7.2014
Behandling i udvalg	1.12.2014	8.1.2015	26.2.2015
Dato for vedtagelse	31.3.2015
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	46 10 3
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Gerolf Annemans, Burkhard Balz, Hugues Bayet, Pervenche Berès, Udo Bullmann, Esther de Lange, Fabio De Masi, Anneliese Dodds, Markus Ferber, Jonás Fernández, Elisa Ferreira, Sven Giegold, Neena Gill, Roberto Gualtieri, Gunnar Hökmark, Danuta Maria Hübner, Cătălin Sorin Ivan, Petr Ježek, Georgios Kyrtsos, Alain Lamassoure, Philippe Lamberts, Sander Loones, Bernd Lucke, Olle Ludvigsson, Ivana Maletić, Fulvio Martusciello, Marisa Matias, Costas Mavrides, Bernard Monot, Luděk Niedermayer, Sirpa Pietikäinen, Dariusz Rosati, Alfred Sant, Molly Scott Cato, Peter Simon, Renato Soru, Theodor Dumitru Stolojan, Kay Swinburne, Michael Theurer, Ramon Tremosa i Balcells, Marco Valli, Tom Vandenkendelaere, Cora van Nieuwenhuizen, Miguel Viegas, Jakob von Weizsäcker, Steven Woolfe
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Matt Carthy, Frank Engel, Ashley Fox, Marian Harkin, Eva Kaili, Syed Kamall, Barbara Kappel, Krišjānis Kariņš, Thomas Mann, Michel Reimon
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)	Isabella Adinolfi, James Carver, Jussi Halla-aho
Dato for indgivelse	10.4.2015