HENSTILLING om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions og dens medlemsstater vegne af tillægsprotokollen til aftalen om handel, udvikling og samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Den Sydafrikanske Republik på den anden side for at tage hensyn til Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union;

28.4.2015 - (07657/2015 – C8-0103/2015 – 2014/0236(NLE)) - ***

Udviklingsudvalget
Ordfører: Davor Ivo Stier

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions og dens medlemsstater vegne af tillægsprotokollen til aftalen om handel, udvikling og samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Den Sydafrikanske Republik på den anden side for at tage hensyn til Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union;

(07657/2015 – C8 0103/2015 – 2014/0236(NLE)))

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–       der henviser til udkast til Rådets afgørelse (07657/2015),

–       der henviser til udkast til tillægsprotokol til aftalen om handel, udvikling og samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Den Sydafrikanske Republik på den anden side for at tage hensyn til Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union (13175/2014);

–       der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 217 og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0103/2015),

–       der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1, første og tredje afsnit, og stk. 2, og artikel 108, stk. 7,

–       der henviser til henstilling fra Udviklingsudvalget (A8-0146/2015),

1.      godkender indgåelsen af aftalen;

2.      pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Den Sydafrikanske Republiks regering og parlament.

KORT BEGRUNDELSE

I.         Tillægsprotokol til aftalen om handel, udvikling og samarbejde mellem EU og Den Sydafrikanske Republik for at tage hensyn til Kroatiens tiltrædelse. Procedure.

Aftalen om handel, udvikling og samarbejde (TDCA) mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Den Sydafrikanske Republik på den anden side blev undertegnet i Pretoria den 11. oktober 1999 og trådte i kraft den 1. maj 2004. Den blev revideret i Kleinmond (Sydafrika) den 11. september 2009.

Republikken Kroatien tiltrådte EU den 1. juli 2013 og blev den 28. medlemsstat. Udkastet til Rådets afgørelse sigter mod at vedtage tillægsprotokollen til aftalen om handel, udvikling og samarbejde mellem EU og Sydafrika for at tage hensyn til Kroatiens tiltrædelse af EU, på vegne af Unionen og dennes medlemsstater. (Den 24. september 2012 bemyndigede Rådet Kommissionen til at indlede forhandlinger med Den Sydafrikanske Republik om indgåelse af en tillægsprotokol. Disse forhandlinger blev afsluttet med et godt resultat den 19. maj 2014).

Tillægsprotokollen blev vedtaget af Rådet den 9. oktober 2014 og af Sydafrika sidst i december 2014.

Den sydafrikanske regering er nu ved at beslutte, hvilken befuldmægtiget, der skal gives beføjelser til at undertegne tillægsprotokollen. Rådet afventer denne beslutning, før undertegnelsen tilrettelægges. Så snart protokollen er undertegnet, vil Rådet officielt anmode Parlamentet om dettes godkendelse af indgåelse af protokollen. I mellemtiden er der intet, der forhindrer Parlamentet i at fortsætte med de første etaper af godkendelsesproceduren i udvalgene (men afstemningen på plenarmødet kan ikke finde sted, før protokollen er undertegnet, og Rådet efterfølgende officielt forelægger Parlamentet anmodningen om godkendelse. Den midlertidige anvendelse af tillægsprotokollen vil ligeledes afhænge af dennes undertegnelse af begge de kontraherende parter, med undtagelse af artikel 3 og 4 i tillægsprotokollen, som finder direkte anvendelse fra datoen for Kroatiens tiltrædelse, dvs. fra 1. juli 2013, jf. næste punkt).

II.       Tillægsprotokollen til aftalen om handel, udvikling og samarbejde EU-Sydafrika. Indhold

Tillægsprotokollen sigter blot mod at medtage nogle få tekniske og sproglige tilpasninger af TDCA'en, som Kroatiens tiltrædelse af EU nødvendiggør. Undertegnelsen af tillægsprotokollen er nødvendig for at gøre det muligt for Republikken Kroatien at blive kontraherende part i TDCA'en. Tillægsprotokollen (artikel 2) tilføjer kroatisk til listen over TDCA'ens autentiske sprog. Den tilføjer de kroatiske sætninger, der skal anvendes i varecertifikatet, i kopien, og i den fakturaerklæring, der henvises til i henholdsvis artikel 16, stk. 4, og artikel 17, stk. 2, i bilag IV i TDCA'ens protokol 1 (artikel 3 i tillægsprotokollen gældende fra 1. juli 2013). Den etablerer overgangsbestemmelser for varer under transport eller midlertidig oplagring i Kroatien eller Sydafrika, eller mellem begge lande (artikel 4 i tillægsprotokollen gældende fra 1. juli 2013). Den fastsætter detaljer for godkendelsesproceduren og for den midlertidige anvendelse af tillægsprotokollen (artikel 6 i tillægsprotokollen) og for dens ikrafttrædelse (artikel 7 i tillægsprotokollen).

III.      Ordførerens holdning

Ordførerens holdning er, at Udviklingsudvalget bør henstille til Parlamentet at godkende indgåelsen af tillægsprotokollen.

IV.      TDCA: Baggrund og procedure

Det har taget relativt lang tid at nå frem til TDCA'en, og proceduren har været temmelig kompliceret.

Den første aftale om handel, udvikling og samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab (og dets medlemsstater) og Den Sydafrikanske Republik blev undertegnet i Pretoria den 11. oktober 1999 og trådte i kraft den 1. maj 2004 på ubestemt tid.

Aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Den Sydafrikanske Republik på den anden side om ændring af aftalen om handel, udvikling og samarbejde blev undertegnet i Kleinmond (Sydafrika) den 11. september 2009.

V.       TDCA'en og tillægsprotokollen: Lissabontraktatens konsekvenser og Parlamentets godkendelse

Efter Lissabontraktatens ikrafttrædelse er det ikke længere Det Europæiske Fællesskab, men Den Europæiske Union, der formelt skal godkende aftalen (og dennes tillægsprotokoller).

Denne aftale og enhver protokol til denne skal teknisk set betragtes som en associeringsaftale i den betydning, der anvendes i artikel 217 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. En sådan aftale kan i henhold til artikel 218, stk. 6, i traktaten først indgås (ved Rådets afgørelse) efter godkendelse fra Parlamentet.

Det kan udledes af traktaten (særlig artikel 218) og af forretningsordenen (særlig artikel 99 og 108), at der ikke kan stilles ændringsforslag til aftalens ordlyd eller til nogen protokol, og at kun det kompetente udvalg (i dette tilfælde Udviklingsudvalget) kan henstille til plenarforsamlingen at vedtage eller forkaste aftalen. Plenarforsamlingen afgiver udtalelse ved en enkelt afstemning med et flertal af de afgivne stemmer. Ændringsforslag, der fremsættes i udvalget, kan kun behandles, hvis de sigter mod at omgøre den af ordføreren foreslåede henstilling (artikel 99, stk. 1, afsnit 1, sidste sætning i forretningsordenen).

VI.      TDCA: Aftalens indhold

Den oprindelige aftale, som blev undertegnet i Pretoria i 1999, tager sigte på at styrke det bilaterale samarbejde på en række områder. Den har flere mål: at styrke den bilaterale dialog, at støtte Sydafrika i den økonomiske og sociale overgangsproces, at fremme det regionale samarbejde og landets økonomiske integration i det sydlige Afrika og i verdensøkonomien samt at udvide og liberalisere den bilaterale udveksling af varer, tjenesteydelser og kapital. Aftalen etablerer desuden en regelmæssig politisk dialog om emner af fælles interesse både på bilateralt og regionalt niveau (som led i den dialog, som EU fører med landene i det sydlige Afrika og med gruppen af AVS-lande). Af aftalens godt 100 artikler (109 for at være helt nøjagtig) vedrører kun knap 20 (artikel 65-82) specifikt udviklingssamarbejde, hvortil kommer fire artikler om finansiering af det generelle samarbejde.

Hvad udviklingssamarbejdet angår, finansieres hovedparten af vores støtte til Sydafrika imidlertid over EU-budgettet via finansieringsinstrumentet for udviklingssamarbejde (DCI). TDCA'en indeholder ikke en særlig finansiel tildeling. Den nye DCI råder for perioden 2014-2020 over et budget på 241 mio. EUR til Sydafrika (sammenlignet med et meget større budget på 980 mio. EUR for perioden 2007-2013).

(Pielbags, den tidligere kommissær med ansvar for udvikling, udtalte på Udviklingsudvalgets møde den 1. april 2014 om den strategiske dialog om den nye DCI (som trådte i kraft den 15. marts 2014), at den DCI-finansierede støtte til Sydafrika på trods af den kraftige nedskæring af denne ikke desto mindre vil være afgørende for at hjælpe den sydafrikanske befolkning til at overvinde de resterende udfordringer: omkring fire ud af ti sydafrikanere lever under fattigdomsgrænsen, landet lider under ulighed med en Gini-koefficient på 0,7 og arbejdsløsheden er på omkring 25 %. Det nationale vejledende program for den nuværende periode har tre prioriterede områder: for det første jobskabelse, for det andet almen og erhvervsfaglig uddannelse og innovation og for det tredje opbygningen af en kompetent, udviklingsorienteret stat.)

Sideløbende med økonomisk samarbejde – et helt kapitel i aftalen, nemlig kapitel IV, omhandler dette – dækker andre af aftalens bestemmelser en række meget vigtige udviklingsrelaterede samarbejdsområder, såsom socialt samarbejde, på grundlag af en organiseret dialog med fokus på foreningsfrihed, arbejdstagernes rettigheder, børns rettigheder, ligestilling mellem mænd og kvinder, bekæmpelse af vold mod kvinder, miljøsamarbejde, især om klimaændringer, kulturelt samarbejde, samarbejde om bekæmpelse af narkotika og hvidvaskning af penge, sundhedssamarbejde og, især, bekæmpelse af aids.

Idet aftalen er en samarbejdsaftale, indfører den desuden som omtalt ovenfor en fælles institutionel struktur med oprettelsen af Samarbejdsrådet.

Med den reviderede aftale, der blev undertegnet i Kleinmond i 2009, gennemføres en række interessante ændringer af den originale aftale, især – med hensyn til udvikling – de følgende ændringer: demokratiske principper, menneskerettigheder og retsstatsprincippet, samarbejde om nedrustning og ikke-spredning af masseødelæggelsesvåben bliver væsentlige elementer af aftalen. Princippet om effektiv støtte (som mål for udviklingssamarbejdet) samt prioritering af operationer, der i særlig grad bidrager til bekæmpelse af fattigdom, og af opfyldelse af 2015-målene er indføjet. Der er endvidere ligeledes indsat en særlig artikel om 2015-målene for at minde om parternes pligt til at opfylde disse mål inden 2015. Der er lagt særlig vægt på nødvendigheden af at fastsætte prioriteringer for udviklingssamarbejdet i flerårige programmeringsdokumenter, som godkendes af de to parter i fællesskab, herunder i fælles dokumenter, som godkendes af EU-medlemsstaterne, i overensstemmelse med EU's samarbejdsinstrumenter. De ikkestatslige aktører anerkendes som støtteberettigede samarbejdspartnere i forbindelse med finansiel og faglig bistand (i stedet for "ikke-statslige udviklingspartnere og aktører") .

Det børogså bemærkes, at der er indføjet syv nye artikler vedrørende et tilsvarende antal nye relativt veldefinerede områder for samarbejdet med Sydafrika: bekæmpelse af masseødelæggelsesvåben og deres fremføringsmidler ved undertegnelse og efterlevelse af de internationale instrumenter på området, som også bliver genstand for en regelmæssig politisk dialog, bekæmpelse af terrorisme, bekæmpelse af hvidvaskning af penge, af finansiering af terrorisme og af organiseret kriminalitet; bekæmpelse af fremstilling og oplagring af og handel med håndskydevåben og lette våben, forebyggelse af lejesoldaters virksomhed, ubetinget støtte til Den Internationale Straffedomstol og dens arbejde med henblik på at gøre en ende på straffrihed og sikre respekt for international retsforfølgelse. Samarbejde om migration skal også være genstand for regelmæssig politisk dialog – den nye særlige artikel om dette er meget detaljeret – hvilket også er tilfældet for forbindelsen mellem samarbejde og udvikling (herunder, men ikke begrænset til, strategier med sigte på reducering af fattigdom, forbedring af leve- og arbejdsvilkår og jobskabelse, migranternes deltagelse i deres hjemlandes udvikling, samarbejde om kapacitetsudvikling, navnlig inden for sundheds- og uddannelsessektorerne, med henblik på udligning af de negative virkninger af hjerneflugt på den bæredygtige udvikling i Sydafrika og lovlige, hurtige og billige måder for udlændinge at foretage pengeoverførsler til landet på).

Set ud fra et udviklingsmæssigt perspektiv talte udvidelsen af samarbejdet til disse mange nye områder til fordel for den reviderede aftale, der blev undertegnet i Kleinmond. Endvidere var en udvidelse af samarbejdet på denne måde, som i den oprindelige aftale fra 1999 blot var en mulighed, hvad begge parter ønskede (eftersom de var enige om i fællesskab at iværksætte det strategiske partnerskab mellem Sydafrika og Den Europæiske Union). Ordføreren griber denne lejlighed til at glæde sig over de nye bestemmelser om udvikling, som var blevet medtaget i TDCA'en i Kleinmond i 2009, især for så vidt angår bekæmpelse af fattigdom, effektiv støtte, 2015-målene og forbindelsen mellem migration og udvikling.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	20.4.2015
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	18 1 0
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Beatriz Becerra Basterrechea, Ignazio Corrao, Nirj Deva, Doru-Claudian Frunzulică, Enrique Guerrero Salom, Hans Jansen, Teresa Jiménez-Becerril Barrio, Stelios Kouloglou, Arne Lietz, Linda McAvan, Norbert Neuser, Maurice Ponga, György Schöpflin, Pedro Silva Pereira, Davor Ivo Stier, Bogdan Brunon Wenta, Anna Záborská
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Eleni Theocharous, Joachim Zeller