BETÆNKNING om en europæisk energisikkerhedsstrategi
18.5.2015 - (2014/2153(INI))
Udvalget om Industri, Forskning og Energi
Ordfører: Algirdas Saudargas
- FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
- BEGRUNDELSE
- UDTALELSE fra Udenrigsudvalget
- UDTALELSE fra Udvalget om International Handel
- UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed
- UDTALELSE fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse
- RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
om Europæisk energisikkerhedsstrategi
Europa-Parlamentet,
– der henviser til artikel 194 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– der henviser til Kommissionens meddelelse "Europæisk energisikkerhedsstrategi" og de tilhørende arbejdsdokumenter (COM(2014)0330),
– der henviser til Kommissionens meddelelse "Energieffektivitet og dens bidrag til energiforsyningssikkerheden og den klima- og energipolitiske ramme for 2030" (COM(2014)0520),
– der henviser til Kommissionens meddelelse "Fremskridt med hensyn til gennemførelsen af det indre marked for energi" (COM(2014)0634),
– der henviser til Kommissionens meddelelse om "Det europæiske gassystems modstandsdygtighed på kort sigt Beredskab i forbindelse med en eventuel afbrydelse af gasforsyninger østfra i løbet af efteråret og vinteren 2014/2015" (COM (2014)0654),
– der henviser til Kommissionens meddelelse "En rammestrategi for en modstandsdygtig energiunion med en fremadskuende klimapolitik" (COM(2015)0080),
– der henviser til Kommissionens meddelelse "Omstilling til en cirkulær økonomi: et program for Europa uden affaldsproduktion" (COM(2014)0398),
– der henviser til Kommissionens meddelelse "Politikramme for klima- og energipolitikken i perioden 2020-2030" (COM(2014)0015),
– der henviser til Kommissionens meddelelse "En industriel renæssance i Europa" (COM (2014)0014),
– der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 20.-21. marts 2014,
– der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 26.-27. juni 2014,
– der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 23.-24. oktober 2014,
– der henviser til den offentlige høring om Europæisk energisikkerhedsstrategi, der blev tilrettelagt af Udvalget om Industri, Forskning og Energi den 5. november 2014,
– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1316/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten, om ændring af forordning (EU) nr. 913/2010 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 680/2007 og (EF) nr. 67/2010,
– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer og om ændring af forordning (EU) nr. 1291/2013 og (EU) nr. 1316/2013,
– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 347/2013 af 17. april 2013 om retningslinjer for den transeuropæiske energiinfrastruktur og om ophævelse af beslutning nr. 1364/2006/EF og ændring af forordning (EF) nr. 713/2009, (EF) nr. 714/2009 og (EF) nr. 715/2009,
– der henviser til Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1391/2013 af 14. oktober 2014 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 347/2013 om retningslinjer for den transeuropæiske energiinfrastruktur, hvad angår EU-listen over projekter af fælles interesse,
– der henviser til de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESIF), navnlig Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1301/2013 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og om særlige bestemmelser vedrørende målet om investeringer i vækst og beskæftigelse og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1080/2006 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1300/2013 om Samhørighedsfonden og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1084/2006,
– der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget "Programmet ren luft i Europa" (COM(2013)0918),
– der henviser til Kommissionens meddelelse "Langsigtet vision for infrastrukturen i og uden for Europa" (COM(2013)0711), der fastlægger listen af energiinfrastrukturprojekter af fælles interesse,
– der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget "Gennemførelse af meddelelsen om energiforsyningssikkerhed og internationalt samarbejde og af Energirådets konklusioner af november 2011 (COM(2013)0638),
– der henviser til rapporten af 12. december 2013 fra Rådet for Den Europæiske Union om fremskridt med gennemførelsen af det indre marked for energi i EU som opfølgning på mødet i Det Europæiske Råd den 22. maj 2013,
– der henviser til Kommissionens meddelelse om fremme af renere og mere energieffektive køretøjer til vejtransport (COM(2013)0214,
– der henviser til Kommissionens meddelelse "Fremtiden for CO2-opsamling og ‑lagring i Europa" (COM(2013)0180),
– der henviser til sin gennemførelsesrapport for 2013 "Udvikling og anvendelse af teknologi til opsamling og lagring af CO2 i Europa",
– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF,
– der henviser til Kommissionens meddelelse "Et fungerende indre energimarked" og de tilhørende arbejdsdokumenter (COM(2012)0663),
– der henviser til Kommissionens meddelelse "Energikøreplanen 2050" (COM(2011)0885) og til Europa-Parlamentets initiativbetænkning "Energikøreplanen 2050, en fremtid med energi" (2012/2103/INI),
_ der henviser til Kommissionens meddelelse om energiforsyningssikkerhed og internationalt samarbejde "EU's energipolitik: Samarbejde med partnere uden for EU", (COM(2011)0539),
– der henviser til Kommissionens meddelelse "Køreplan for omstilling til en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi i 2050" (COM(2011)0112),
– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/30/EU af 19. maj 2010 om angivelse af energirelaterede produkters energi- og ressourceforbrug ved hjælp af mærkning og standardiserede produktoplysninger,
– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 994/2010 af 20. oktober 2010 om foranstaltninger til opretholdelse af naturgasforsyningssikkerheden og ophævelse af Rådets direktiv 2004/67/EF,
– der henviser til Kommissionens meddelelse "Prioriteringer på energiinfrastrukturområdet for 2020 og derefter - en plan for et integreret europæisk energinet" (COM(2010)0677),
– der henviser til Kommissionens meddelelse "En europæisk strategi for rene og energieffektive køretøjer" (COM(2010)0186),
– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers energimæssige ydeevne,
– der henviser til rapporten fra refleksionsgruppen på højt plan vedrørende fremtidens energifællesskab,
– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/33/EF af 23. april 2009 om fremme af renere og mere energieffektive køretøjer til vejtransport,
– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/30/EF af 23. april 2009 om ændring af direktiv 98/70/EF for så vidt angår specifikationerne for benzin, diesel og gasolie og om indførelse af en mekanisme for overvågning og reduktion af emissionerne af drivhusgasser og om ændring af Rådets direktiv 1999/32/EF for så vidt angår specifikationerne for brændstof, der benyttes i fartøjer til sejlads på indre vandveje, og om ophævelse af direktiv 93/12/EØF,
– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF,
– der henviser til aftalememorandummet om Sammenkoblingsplan for det baltiske elektricitetsmarked af 17. juni 2009, der er undertegnet af medlemsstaterne omkring Østersøen og Kommissionen,
– der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. november 2008 "Anden strategiske energiredegørelse – EU-handlingsplan for energiforsyningssikkerhed og -solidaritet" (COM(2008)0781),
– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/32/EF af 5. april 2006 om energieffektivitet i slutanvendelserne og om energitjenester samt om ophævelse af Rådets direktiv 93/76/EØF,
– der henviser til forretningsordenens artikel 52,
– der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelser fra Udenrigsudvalget, Udvalget om International Handel, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A8-0164/2015),
A. der henviser til, at EU's velstand og sikkerhed forudsætter en fornuftig og yderst effektiv brug af energi og en stabil, overkommelig og bæredygtig energiforsyning, og til, at energiforsyningssikkerhed frem for alt betyder politisk uafhængighed;
B. der henviser til, at der er blevet gjort betydelige fremskridt med hensyn til at styrke EU's energisikkerhed i de seneste år ved hjælp af, at andelen af vedvarende energi er blevet større, og efterspørgslen overordnet set er blevet mindre, hvilket har bidraget til en stabilisering af importafhængigheden; der henviser til, at EU ikke desto mindre stadigvæk importerer 53 % af sit samlede energiforbrug, nemlig 85 % af sit olieforbrug, 67 % af sit gasforbrug, 41 % af sit forbrug af faste brændstoffer og ca. 95 % af sit forbrug af uran; der henviser til, at en stor andel af EU's energiimport kommer fra geopolitisk ustabile regioner, og at et antal medlemsstater stadigvæk er afhængige af en enkelt ekstern forsyningskilde, hvilket fører til høje omkostninger for borgerne, virksomhederne og de offentlige budgetter, hæmmer Europas økonomiske vækst og velstand og truer den nationale sikkerhed og EU's sikkerhed;
C. der henviser til, at 61 % af al gas, der importeres til EU, anvendes i bygninger fortrinsvis til opvarmningsformål, og at 75 % af disse er beboelsesejendomme, og at enhver gasforsyningskrise derfor også er en varmeforsyningskrise; der henviser til, at den hurtigste og mindst bekostelige måde at reducere gasforbruget i EU på er at reducere energitabet i beboelsesejendomme, hvilket giver energiforsyningssikkerhedsmæssige fordele; der henviser til, at EU mangler en strategi for opvarmning, da den vedrører forsyningssikkerhed, dekarbonisering og overkommelighed samt konkurrencedygtighed; der henviser til, at enhver afbrydelse af gasforsyningerne til opvarmning, der fører til utilstrækkelig opvarmning, vil true sundhed og velvære hos en stor del af EU-borgerne;
D. der henviser til, at man i en pålidelig langsigtet energistrategi bør tage hensyn til den usikkerhed, der er forbundet med de volatile olie- og gasmarkeder og deres periodevise og midlertidige prisudsving;
E. der henviser til, at EU's eksterne energiregning lyder på over 1 mia. EUR om dagen (omkring 400 mia. EUR i 2013) og tegner sig for over en femtedel af EU's samlede importudgifter; der henviser til, at den globale oliepris er faldet betydeligt, hvilket giver EU en anledning til at gøre en stor indsats for omdannelsen af vores energilandskab ved at investere i produktion af energi fra vedvarende energikilder, udnytte det energieffektivitetspotentiale, der ligger i eksisterende bygninger og industrisektoren, og udvikle intelligent infrastruktur; der henviser til, at de penge, der bruges til at importere fossile brændstoffer, kun i ringe grad bidrager til investeringer, job og vækst i Unionen, hvorfor man ved i stedet at omdirigere disse penge til hjemlige investeringer ville stimulere vækst og skabe lokale job af høj kvalitet til højtkvalificerede arbejdstagere;
F. mener, at de udgifter til importerede brændstoffer, der spares gennem øget brug af vedvarende energi, udgør mindst ca. 30 mia. EUR om året;
G. der henviser til, at spørgsmålet om at sikre pålidelige energiforsyninger i lyset af krisen i Ukraine er vigtigere end nogensinde, og at det samme gælder diversificering af energiforsyningerne og den for store afhængighed af importeret energi;
H. der henviser til, at erfaringerne fra perioden 2006-2009, hvor Rusland lukkede for gasleverancerne til Ukraine, klart viser, at afbrydelserne af forsyningerne og den alt for store afhængighed af eksterne energileverandører i nogle lande i Centraleuropa og Østeuropa har tydeliggjort den strategiske svaghed ved de nuværende energiforsyningsordninger; der henviser til, at disse afbrydelser viser, at de hidtidige bestræbelser i energisektoren har været utilstrækkelige til at udrydde Europas afhængighed af russisk gas;
I. der henviser til, at EU er stærkt afhængig af et enkelt land, nemlig Den Russiske Føderation, som er EU's største leverandør af olie (35 %), gas (26 %), kul (30 %) og uran (25 %); der henviser til, at Den Russiske Føderation benytter energiforsyninger som et politisk våben, og at sådanne handlinger strider mod markedsrationalet og medfører betydeligt større risici for EU;
J. der henviser til, at brugen af olie og naturgas til udenrigspolitiske formål og til destabilisering af andre lande undergraver den økonomiske vækst og, hvilket er endnu farligere, den demokratiske stabilitet i Europa samt suveræne staters uafhængighed;
K. der henviser til, at en politik for energiforsyningssikkerhed skal være rettet imod behovet for en stabil forsyning fra forskellige energikilder, der sikrer den europæiske økonomi den nødvendige energi til transport, industri og boliger på en måde, der understøtter konkurrenceevnen og klimapolitikken og samtidig minimerer afhængigheden af dem, der bevidst ønsker at udnytte energiressourcer til at forfølge deres egne politiske mål med henblik på at påvirke den politiske udvikling i andre lande;
L. der henviser til, at der den 30. oktober 2014 blev opnået enighed om den såkaldte "vinterpakke" på 4,6 mia. dollars, og at den nu gennemføres og sikrer gasforsyninger til Ukraine og EU's medlemsstater, men kun i en begrænset periode;
M. der henviser til, at medlemsstaterne har forpligtet sig til at færdiggøre det indre marked for energi senest i 2014 og til at udrydde EU's energienklaver senest i 2015;
N. der henviser til, at Kommissionen har udarbejdet en liste over energiinfrastrukturprojekter af fælles interesse, der skal gennemføres inden 2020, som ajourføres hvert andet år, og som skal være i fuld overensstemmelse med EU's klima-, energi- og statsstøttelovgivning; der henviser til, at EU's flerårige finansielle ramme for 2014-2020 bidrager til at finansiere disse projekter under Connecting Europe-faciliteten og investeringsplanen, der bør prioritere disse infrastrukturer;
O. der henviser til, at større energieffektivitet i det seneste tiår delvist har afkoblet økonomisk vækst fra energiforbruget, og at det er nødvendigt, at denne proces intensiveres;
P. der henviser til, at energiintensiteten i industrien ifølge Kommissionen er faldet med 19 % i perioden fra 2001 til 2011; der henviser til, at mere effektive husholdningsapparater ville kunne medføre besparelser i energiomkostningerne på 100 mia. EUR frem til 2020, og at nye bygninger i dag kun forbruger halvt så meget energi som i 1980'erne, og at denne positive vej fortsat skal følges;
Q. der henviser til, at EU's import af gas ifølge Kommissionen kan nedbringes med 2,6 % for hver yderligere energibesparelse på 1 %;
R. der henviser til, at man i en energisikkerhedsstrategi skal prioritere kulstoffattige teknologier og ressourcer;
S. der henviser til, at Det Europæiske Råd i sine konklusioner fra mødet den 22. maj 2013 opfordrede til, at det blev prioriteret at udfase miljømæssigt eller økonomisk skadelige subsidier, herunder til fossilt brændsel;
T. der henviser til, at Kommissionen i sin energikøreplan 2050 mener, at dekarbonisering af energisektoren og scenariet med en stor andel af vedvarende energikilder er billigere end en fortsættelse af de nuværende politikker, og at priserne på energi fra atombrændstoffer og fossile brændstoffer med tiden vil fortsætte med at stige, mens prisen på vedvarende energi vil falde;
U. der henviser til, at ifølge Kommissionen er energieffektivitet, vedvarende energi og en intelligent infrastruktur de tre "no-regrets"-muligheder, eftersom energieffektivitet er det "første brændstof" og den billigste og hurtigste måde at mindske regningerne på for EU's husholdninger og industri, fordi vedvarende energi fremstilles i EU og ofte i nærheden af forbrugsstedet, hvilket skaber bæredygtige lokale arbejdspladser, garanterer energisikkerheden og bidrager til opnåelsen af vores klimamål, og fordi et intelligent transmissions- og distributionsnet på EU-niveau samtidig kan forhindre overkapacitet og strømafbrydelser i medlemsstaterne;
V. der henviser til, at bevarelsen af vedvarende energi som en central søjle i den europæiske energi- og klimapolitik kræver en fællesskabsstrategi og samarbejde mellem medlemsstaterne for at nå målene for vedvarende energi på en mere omkostningseffektiv måde og med bedre udnyttelse af det specifikke regionale potentiale i EU;
W. der henviser til, at stats- og regeringscheferne på deres topmøde den 24. oktober 2014 blev enige om et bindende mål for vedvarende energi på EU-plan i 2030 på mindst 27 % og et vejledende mål på EU-plan for forbedring af energieffektiviteten på mindst 27 %, idet man sigter imod et EU-niveau på 30 % og specifikt går efter de sektorer, hvor man kan opnå de største besparelser, og også blev enige om et bindende EU-mål på en reduktion på mindst 40 % af de nationale drivhusgasemissioner i 2030 sammenlignet med 1990; der henviser til, at EU bevarer en teknologisk førerposition inden for teknologier vedrørende vedvarende energikilder, og at dette bør fremme kvalificeret beskæftigelse og bæredygtig vækst;
X. der henviser til, at formand for Kommissionen Jean Claude Junckers politiske prioriteringer for den nye Kommission fra den 15. juli 2014 omfattede en forpligtelse til at gøre den europæiske energiunion til verdens førende inden for vedvarende energikilder;
Y. der henviser til, at Jean-Claude Juncker i sin missionsskrivelse til kommissær Cañete og Šefčovič offentligt har erklæret, at et bindende mål for energieffektivitet i 2030 på 30 % er et minimum, hvis EU skal være troværdigt;
Z. der henviser til, at Parlamentet to gange har krævet bindende klima- og energimål for 2030 bestående af mindst 40 % i reduktion af CO2-emissioner, mindst 30 % hvad angår vedvarende energi og 40 % med hensyn til energieffektivitet, som skal gennemføres ved hjælp af individuelle nationale mål; der henviser til, at bindende nationale mål og EU-mål for energieffektivitet og vedvarende energi skaber vækst og arbejdspladser og vil bidrage til at sikre EU's teknologiske førerposition på dette område;
AA. der henviser til, at der i energisikkerhedsstrategien skal tages hensyn til forbrugernes rettigheder, forudsigelighed på markedet for investorer og en klar ramme for industrien;
AB. der henviser til, at industrien forlader EU på grund af høje energiudgifter, hvilket medfører, at dens andel af BNP er faldende, og at arbejdspladser rent faktisk forsvinder; der henviser til, at Kommissionen har opstillet et mål om, at industriens andel af BNP bør ligge omkring 20 % i 2020;
AC. der henviser til, at målet for genindustrialisering på 20 % af BNP skal tillægges samme betydning og prioritet som klimamål, kulstoffattige industrier, energieffektivitet og vedvarende energikilder;
AD. der henviser til, at elektricitet vil spille en stadig større rolle og få stadig større betydning, og at der er behov for politiske beslutninger på europæisk og nationalt plan for at sikre dette;
AE. der henviser til, at bedre sammenkoblingsfaciliteter for elektricitet og gas vil øge energisikkerheden, bidrage til en højere grad af integration af vedvarende energikilder, fremme priskonvergens, gavne forbrugerne og bidrage til at skabe mere ligevægt mellem udbud og efterspørgsel medlemsstaterne imellem; der henviser til, at EU bør udforme en fælles lovgivningsramme for at maksimere nytteværdien af sammenkoblingen mellem el og gas, samtidig med at forbrugerne altid sikres de mest overkommelige priser;
AF. der henviser til, at Europa-Parlamentet har anmodet om bindende minimumsmål for grænseoverskridende transmissionskapacitet;
AG. der henviser til, at energisystemet på det seneste er blevet mere decentraliseret med vedvarende energi og lagringskapacitet samt fleksible kunder, der er tilsluttet mere aktive og intelligente distributionsnet; der henviser til, at denne tendens ventes at fortsætte fremover;
AH. der henviser til, at ud over investeringer i transmissionsnettet er investeringer i distributionsnettet mindst lige så afgørende, især i lyset af at fremtidens energilandskab bliver mere og mere decentralt, og at 90 % af den producerede vedvarende energi er sluttet til distributionsnettene;
AI. der henviser til, at hurtigere indførelse af intelligente net vil forbedre energieffektiviteten, øge andelen af vedvarende energikilder og føre til en decentralisering af energisystemet for at styrke energisikkerheden i medlemsstaterne;
AJ. der henviser til, at den eksterne dimension af EU's energipolitik har brug for at være mere sammenhængende og endnu ikke har været i stand til at spille sin fulde rolle med hensyn til at sikre energiforsyningerne og EU's konkurrencedygtighed;
AK. der henviser til, at medlemsstaterne forhandler separat om mellemstatslige aftaler, og at Kommissionen har begrænset indblik i disse;
AL. der henviser til, at energisikkerhed er et centralt element i EU's handelspolitik, og at der findes mange energipartnerskaber med tredjelande, hvis energiforsyning i vidt omfang er afhængig af fossile energiformer;
AM. der henviser til, at ansvaret for fuldstændig gennemførelse EU's tredje energipakke og af den anden klima- og energipakke og den deraf følgende EU-lovgivning vedrørende energieffektivitet påhviler alle medlemsstaterne, og at det vil udgøre en trussel mod sikkerheden for de øvrige medlemsstater og for EU som helhed, hvis omsætningen til national ret ikke sker korrekt og rettidigt;
AN. der henviser til, at de kontraherende parter i Energifællesskabet er en del af det indre el- og gasmarked og bør inddrages på lige fod i kampen for fælles europæisk forsyningssikkerhed;
AO. der henviser til, at 2015 er det europæiske udviklingsår, og at EU's udviklingsdagsorden for perioden efter 2015 skal være fuldt forenelig med EU's energipolitik udadtil på områderne klima, fattigdomsbekæmpelse og respekt for menneskerettighederne;
AP. der henviser til, at byerne tegner sig for mere end 70 % af CO2-emissionerne og for 66 % af energiforbruget; der henviser til, at mere end halvdelen af verdens befolkning vil bo i byområder i 2008, og at denne koncentration er stigende, så man anslår, at andelen i 2030 vil ligge på 60 %; der henviser til, at byerne skal ændre deres forbrugs- og vækstmønstre, eftersom de er problemets kerne, men de er dog også det område, hvor der hurtigere og tidligere kan gennemføres løsninger;
AQ. der henviser til, at fremme af udnyttelsen af konventionelle olie- og gasressourcer, der befinder sig i Europa, i fuld overensstemmelse med gældende EU-ret, både i de traditionelle produktionsområder (f.eks. Nordsøen) og i nyopdagede områder (f.eks. det østlige Middelhavsområde og Sortehavet), vil mindske EU's afhængighed af eksterne leverandører og transitlande;
AR. der henviser til, at en energisikkerhedsstrategi skal omfatte en ramme af omkostningseffektive foranstaltninger til at dæmpe energiefterspørgslen og også tilsvarende effektive tiltag til at klare store og truende afbrydelser samt solidaritets- og koordineringsmekanismer til at beskytte og styrke energiproduktion, intelligente transmissions- og distributionsinfrastruktur og samkøringslinjer; der henviser til, at denne infrastruktur bør kunne håndtere forskellige former for vedvarende energi og mikroenergiproduktion og bør blive udbygget til et fuldt integreret og velfungerende indre energimarked, der også omfatter et marked for dæmpning af energiefterspørgslen, som en væsentlig del af en energiunion med en vifte af eksterne leverandører og ruter;
Mod en europæisk energiunion
1. glæder sig over Kommissionens meddelelse "Europæisk energisikkerhedsstrategi" og bemærker, at den baserer sig på en grundig analyse af EU's energiafhængighed, fremhæver de vigtigste områder og beskriver det væsentlige arbejde, der skal udføres på kort, mellemlangt og langt sigt for at overvinde udfordringerne omkring energisikkerhed; understreger behovet for at sikre, at foranstaltningerne på kort og mellemlang sigt er i fuld overensstemmelse med EU's langsigtede mål i energi-, klima- og miljøpolitikken;
2. bemærker, at lige energisikkerhed, konkurrenceevne og bæredygtighed på et fuldt integreret marked udgør hovedsøjlerne i dannelsen af en energiunion, hvilket kan virkeliggøres ved at ændre og mindske energiefterspørgslen, udvikle og integrere bæredygtige energikilder, sammenlægge ressourcer, forbinde net, mindske afstanden mellem indbyrdes afhængige produktionskæder, udvikle intelligente net, sikre fælles regulering af energimarkedet, lette alle borgeres adgang til tilstrækkelige mængder af energi og etablere fælles forhandlingspositioner over for tredjelande gennem styrkede foranstaltninger på EU-niveau samt mere sammenhængende og bedre koordinerede nationale politikker og foranstaltninger;
3. bemærker, at krisen i Ukraine i 2014 og resultaterne af de stresstests, som Kommissionen udførte, bør føre til, at fuldførelsen af det indre marked fremskyndes yderligere, herunder samtlige medlemsstaters fuldstændige gennemførelse af den eksisterende lovgivning på områderne energi og klima, integration af eksisterende "energiøer", og til, at risikovurderinger, forebyggende handlingsplaner og planer for krisesituationer ajourføres;
4. understreger, at en ambitiøs klimapolitik er i overensstemmelse med målsætningerne om energisikkerhed og mindre afhængighed af de dele af verden, hvor strategiske energiressourcer bruges som et redskab i udenrigspolitikken;
5. understreger, at det i lyset af den gasstresstest, som Kommissionen foretog, og som viste EU's sårbarhed som følge af dets afhængighed af import fra andre lande, er nødvendigt at rette mere opmærksomhed mod de mest sårbare medlemsstater; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til straks at gennemføre anbefalingerne fra stresstestsne af gassystemet på europæisk, regionalt og nationalt niveau;
6. understreger betydningen af at styrke de kortsigtede foranstaltninger til at sikre energiuafhængigheden såsom mindskelse af efterspørgslen efter energi, udvikling af vedvarende energikilder og lagring af dem, lagring af gas, udvikling af infrastruktur til gaslevering den anden vej, støtte til nye projekter, der giver mulighed for at udnytte den eksisterende infrastruktur maksimalt, udarbejdelse af regionale forsyningssikkerhedsplaner og en mere effektiv udnyttelse af mulighederne for at importere flydende naturgas, især i de medlemsstater, der udelukkende er afhængige af eller er uforholdsmæssigt sårbare over for en enkelt leverandør af naturgas; understreger, at det er af afgørende betydning at forbedre forbindelserne mellem medlemsstaternes energinet for at skabe et integreret energimarked; påpeger, at der af alle disse grunde er et grundlæggende behov for samarbejde mellem europæiske byer og kommuner, regioner, energiandelsselskaber og lokale initiativer inden for forskellige sektorer, Kommissionen, medlemsstater, nabolande, tilsynsmyndigheder, Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER), transmissionssystemoperatører og gasleverandører samt lagringsoperatører;
7. understreger, at energiunionen udover at sikre energiforsyningen bør følge en omfattende tilgang med fokus på centrale aspekter såsom opnåelse af et fuldt integreret energimarked, dæmpning af energiefterspørgslen, dekarbonisering af energimikset (i det væsentligste baseret på vedvarende energikilder) og forskning og innovation med sigte på opnåelse af en førerposition inden for energiteknologi, og fremhæver, at de europæiske borgere bør være i centrum for energiunionen og bør få sikre og bæredygtige energikilder til overkommelige priser;
8. understreger, at EU for at skabe en ægte energiunion baseret på solidaritet ved forsyningschok i forbindelse med energi udefra skal udvikle en fuldt integreret mekanisme til transmission af overskydende energi på tværs af grænserne; mener, at Kommissionen, medlemsstaterne og transmissionssystemoperatørerne (TSO) i denne forbindelse skal fokusere på at reformere arkitekturen for EU's indre energimarked og på specifikke infrastrukturprojekter;
9. understreger, at den eneste måde at opnå energisikkerhed på, samtidig med at energipriserne holdes på et overkommeligt niveau, og vores klimamål nås, er at skabe et bæredygtigt energilandskab baseret på et højt niveau af energieffektivitet, vedvarende energi og en intelligent infrastruktur; understreger desuden, at det er nødvendigt at foretage de rette handlinger i dag for at tilvejebringe denne omstilling til gavn for de kommende generationer;
10. anerkender betydningen af at medtage forbrugerbaserede initiativer som andelsselskaber og projekter for vedvarende energi og energieffektivitet i lokalsamfundet og understreger behovet for at fjerne økonomiske, lovgivningsmæssige og administrative hindringer med henblik på at give forbrugerne mulighed for at deltage aktivt i energisystemet;
11. understreger, at en energiunion principielt bør være virkelig paneuropæisk og omfatte både EU og som minimum de kontraherende parter i Energifællesskabet, og at Europas energisektorer bør integreres også uden for EU's grænser for at styrke EU's betydning og forhandlingskraft på et globaliseret energimarked;
12. understreger, at skabelsen af en energiunion skal gå hånd i hånd med en omfattende industriel strategi, navnlig inden for energieffektivitet og vedvarende energiformer, som kan bidrage til EU's genindustrialisering med det mål at bringe industriens andel af EU's BNP op på 20 % senest i 2020;
13. understreger, at energibesparelser hverken opnås ved at mindske produktionen på europæisk plan eller ved at udflytte europæisk industri;
DEN INTERNE DIMENSION
Dæmpning af energiefterspørgslen
14. minder på ny om, at dæmpning af energiefterspørgslen, især til opvarmning, gennem energibesparelser og energieffektivitet er yderst vigtig af mange grunde, idet en sådan dæmpning bl.a. vil have positive virkninger på EU's energisikkerhed, konkurrenceevne og økonomiske vækst og bæredygtighed samt på, hvor overkommelig prisen er på energi, på bekæmpelsen af energifattigdom og på skabelsen af bæredygtige job; understreger i denne forbindelse, at investeringer i energieffektivitet ifølge Det Internationale Energiagentur giver det bedste afkast blandt alle energiressourcer; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at behandle energieffektivitet som en selvstændig energikilde, der repræsenterer værdien af den energi, der spares; understreger, at energieffektivitet og reaktioner på efterspørgselssiden skal konkurrere på lige vilkår med produktionskapaciteten, samtidig med at der tages behørigt hensyn til akutte og ekstraordinære energisikkerhedsproblemer, og når det er teknisk muligt; opfordrer derfor medlemsstaterne til at lade energieffektivitet komme i første række i deres politikker;
15. understreger, at potentialet for energibesparelser vedrører alle sektorer inden for økonomien, bl.a. industri, bygninger, transport, landbrug og tjenesteydelser;
16. opfordrer Kommissionen til at finde frem til og fjerne de resterende hindringer for energieffektivitetsforanstaltninger og til at udvikle et egentligt marked for energieffektivitet for at fremme overførsel af bedste praksis og sikre tilgængelighed af produkter og løsninger i hele EU med det formål at etablere et ægte indre marked for energieffektivitetsprodukter og -tjenester;
17. opfordrer til skærpet opmærksom om det nye marked for energitjenester (herunder kontrakter om energiydelser og aftaler om energitjenester); understreger vigtigheden af at udvikle standarder for hvert enkelt element i processen for investering i energieffektivitet;
18. bemærker, at EU endnu ikke er på rette vej med hensyn til at opfylde sit mål om at spare 20 % af energien (371 Mtoe) inden 2020, og at mere end en tredjedel af begrænsningen af energiforbruget faktisk skyldes et lavere niveau af økonomisk aktivitet og ikke en øget politisk indsats i retning af energieffektivitet; opfordrer derfor Kommissionen til konsekvent at håndhæve allerede vedtaget lovgivning vedrørende energieffektivitet og til i drøftelserne med Europa-Parlamentet og Rådet at fremsætte forslag til en opdatering og forbedring af lovgivningen om energimærkning og miljøvenligt design og i den forbindelse tage energibesparelsespotentiale og markedsrelevans i betragtning;
19. understreger vigtigheden af, at medlemsstaterne afsætter tilstrækkelige ressourcer til markedstilsynet med produkters energieffektivitet, så der sikres lige vilkår for industrien, samtidig med at forbrugerne får de mest nyttige oplysninger og hensigtsmæssige værktøjer til at træffe informerede valg, finde ud af, hvor meget energi, de bruger, og nedbringe deres energiforbrug;
20. er overbevist om, at fremme af kredsløbsøkonomien og forhøjelse af ressourceeffektiviteten kan føre til en betydelig reduktion i udledningen af drivhusgasser og på denne måde yde et afgørende bidrag til at imødegå udfordringerne på klima- og energiområdet;
21. understreger, at energiefterspørgslen i byggesektoren står for omkring 40 % af al energiforbrug i EU og en tredjedel af brugen af naturgas, og at det derfor er nødvendigt at øge såvel omfanget og tempoet af bygningsrenovering som brugen af bæredygtige energikilder til opvarmning og nedkøling ved hjælp af de rette incitamenter for at begrænse energiefterspørgslen; anbefaler, at man indfører stadig højere standarder for energieffektivitet i bygninger og samtidig tager højde for og tilskynder til teknisk innovation; anbefaler endvidere, at man fortsat yder støtte til næsten nul-energi-bygninger som et vigtigt skridt hen imod at sikre energiuafhængighed samt et bæredygtigt og sikkert energisystem; understreger i den forbindelse behovet for at udvikle innovative kilder til privat finansiering og tilskynder til en større inddragelse af Den Europæiske Investeringsbank og EFSI til at supplere de nationale finansieringsordninger for at forbedre industriens konkurrenceevne og skabe mere vækst og flere arbejdspladser; mener, at dette også vil medføre fordele for borgerne, herunder lavere energiregninger og forbedring af levestandarden;
22. anerkender den rolle, som de lokale myndigheder og borgerne spiller med hensyn til at øge energieffektiviteten gennem bedre byplanlægning, udvikling af energirelaterede internet- og IKT-teknologier, kraftvarme, selvforsyning, varmepumpeanlæg, modernisering, udvidelse og etablering af fjernvarme- og fjernkølingssystemer og renovering af individuelle opvarmningssystemer samt øget brug af renere offentlig transport, tilskyndelse til mere aktive rejsemodeller, udvikling og gennemførelse af intelligente byløsninger og fremme af bæredygtig mobilitet i byerne;
23. mener, at de lokale myndigheder bør fremme alternative finansieringsinstrumenter, herunder kooperative modeller, samt kollektive indkøbsaftaler for at give forbrugerne mulighed for at kombinere deres energiefterspørgsel, hvilket fører til lavere energipriser;
24. finder det vigtigt at forsyne forbrugerne med energieffektive produkter, herunder fødevarer, samt med præcise, relevante, sammenlignelige og uafhængigt kontrollerede oplysninger om disse produkters energieffektivitet for at give forbrugerne mulighed for at træffe et informeret valg samt lede markedet i retning af de mest energieffektive produkter og fødevareproduktionskæder;
25. opfordrer Kommissionen til at overveje en bevidstgørelseskampagne over for de europæiske borgere om, hvordan energiforbruget i husholdningerne nedbringes med nemme og omkostningseffektive metoder, idet de mulige besparelser på energiregningerne fremhæves; opfordrer Kommissionen til at overveje at erklære 2016 for det europæiske år for energibesparelser;
26. bemærker, at forbedrede standarder for køretøjers ydelser og brændstofeffektivitet er nødvendige for både at begrænse EU's afhængighed af olie og nedsætte emissionerne af drivhusgasser, og opfordrer derfor industrien, medlemsstaterne og Kommissionen til at fortsætte og fremskynde deres bestræbelser på dette område; opfordrer Kommissionen til for perioden efter 2020 at revidere CO2-emissionsstandarderne for biler og varevogne; bemærker imidlertid, at den langsigtede løsning på at nedbringe emissionerne fra transportsektoren, reducere energiefterspørgslen og diversificere forsyningen er at finde i alternative brændstoffer og elektrificering med elektricitet fra vedvarende energikilder samt fremme af mere bæredygtige transportformer;
27. opfordrer Kommissionen til at udforme en omfattende strategi for elektrificering af transport i energiunionen, der ikke blot omfatter investeringer og incitamenter til produktion og anvendelse af elbiler, men også bredere incitamenter til elektrisk mobilitet, herunder tog, cykler og scootere, med særlig vægt på intermodalitet og samspillet med elsektoren via intelligente net og lagringsmuligheder;
28. opfordrer medlemsstaterne og de kontraherende parter i Energifællesskabet til at være ambitiøse i gennemførelsen af EU's eksisterende lovgivning om energieffektivitet, til at fremskynde foranstaltninger for at nå energieffektivitetsmålet i 2020 og i den forbindelse fokusere på opvarmning og isolering af bygninger og industri og således være forberedt på at indføre nationale og regionale foranstaltninger med henblik på en skarp begrænsning af energiefterspørgslen både før og som svar på forsyningschok; hilser hvad det angår den kommende revision af forordningen om gasforsyningssikkerhed velkommen, som er bebudet som en del af energiunionspakken, og opfordrer Kommissionen til som en del af denne revision at undersøge, hvorvidt det er muligt at indføre et EU-dækkende overvågningssystem til at afhjælpe sådanne chok; advarer imidlertid om, at kortsigtede foranstaltninger til begrænsning af efterspørgslen skal planlægges omhyggeligt for at sikre, at eventuelle nødforanstaltninger integreres fuldt ud i og hænger sammen med mere langsigtede foranstaltninger; opfordrer endvidere Kommissionen til at overvåge og rapportere om lovgivningsmæssige barrierer for udvikling af energieffektivitet i medlemsstaterne;
29. bemærker imidlertid, at eventuelle kortsigtede foranstaltninger, som har til formål at reducere energiefterspørgslen væsentligt, ikke er en effektiv måde at håndtere problemet på, og at Europa har brug for en mere omfattende plan for at sikre kontinuitet i forsyningen;
30. opfordrer Kommissionen til at føre nøje kontrol med gennemførelsen af direktivet om energieffektivitet - især de nationale energieffektivitetshandlingsplaner og de nationale renoveringsstrategier - og direktivet om bygningers energimæssige ydeevne; opfordrer Kommissionen til at foretage en begrænset gennemgang af direktivet om energieffektivitet og direktivet om bygningers energimæssige ydeevne for at nå 2030-målet for forbedringer af energieffektiviteten, idet der lægges større vægt på at hjælpe sårbare forbrugere og bekæmpe energifattigdom; mener, at der i forbindelse med denne håndhævelse regelmæssigt bør finde måling og verifikation sted af energieffektivitetsforbedringerne;
31. opfordrer Kommissionen til aktivt at støtte medlemsstaternes indførelse af nationale renoveringsstrategier som krævet i energieffektivitetsdirektivets artikel 4; anmoder om, at strategierne i forbindelse med 2017-iterationen udformes med mere input fra relevante aktører i byggesektoren med henblik på at fastlægge et langsigtet (2050) reduktionsmål på nationalt plan for energibehovet i bygningsmassen samt ledsagende milepæle for 2040, 2030 og 2020; bemærker, at det først og fremmest er energieffektivitetsdirektivets bestemmelse om ordninger for energisparepligt, der medfører energibesparelser frem til 2020; opfordrer derfor Kommissionen til at forlænge energisparepligten til perioden efter 2020, idet den er et vigtigt instrument til at nå energieffektivitetsmålet for 2030, og til at fjerne de undtagelser, der mindsker dens effektivitet;
32. fremhæver, at et bindende mål for energieffektivitet er den mest omkostningseffektive metode til at reducere Europas energiafhængighed på og samtidig beskytte erhvervslivet og husholdningerne mod stigende energiregninger; minder om, at Europa-Parlamentet i sine beslutninger af 5. februar 2014[1] og 26. november 2014[2] vedtog tre bindende mål, herunder et energieffektivitetsmål på 40 %, et mål om, at mindst 30 % af det samlede endelige energiforbrug skal produceres med vedvarende energikilder, og et mål om at nedbringe boligernes udledning af drivhusgasser med mindst 40 %; beklager i denne sammenhæng den mangel på ambitioner i forhold til energieffektivitet, der blev udvist på Det Europæiske Råds topmøde i oktober 2014, hvor man fastsatte et ikkebindende mål på blot 27 % uden individuelle mål for medlemsstaterne;
33. mener, at lovgivning om energieffektivitet og EU's emissionshandelssystem (ETS) understøtter hinanden, og opfordrer til omgående at indføre en markedsstabilitetsreserve, der kan sikre et kulstofprissignal, som kan være drivkraft for forbedringer af energieffektiviteten i ETS-sektoren; opfordrer Kommissionen til at supplere ETS med en emissionsstandard, der skaber et klart investeringssignal til udfasning af de mest forurenende former for elproduktion såsom de kulbaserede produktionsformer;
34. opfordrer indtrængende Kommissionen til at udnytte potentialet for energieffektivitet ved at fremsætte forslag om ny lovgivning, herunder:
- en ramme af målrettede økonomiske incitamenter og retlige forpligtelser for at sikre, at mindst 3 % af alle relevante eksisterende bygninger årligt renoveres gennemgribende til omkostningsoptimale niveauer
- kategorisering og evaluering af investeringer med henblik på at dæmpe energiefterspørgslen, navnlig i bygninger, som infrastrukturinvesteringer på lige fod med investeringer på energiforsyningssiden, således at de er omfattet af de samme finansieringsvilkår;
- incitamenter og forpligtelser for større virksomheder til at gennemføre de mest økonomiske anbefalinger fra virksomhedernes obligatoriske energisyn, som er foretaget i henhold til direktivet om energieffektivitet;
35. opfordrer Kommissionen til at fremsætte forslag til en robust energieffektivitetsstyring i 2030 for at udforme en klar vejledning og retfærdige regler for opgørelse af nationale bidrag for at sikre opfyldelsen af EU-målet, forbedre eksigibiliteten af planer og sikre en strømlinet rapportering af relevante energiunionspolitikker;
36. bemærker betydningen af, at planlægningen af energiudbud og -efterspørgsel integreres på niveauet for EU's indre energimarked, med prioritering af reduktion af efterspørgslen og decentrale løsninger, for at opnå omkostningsoptimal forsyningssikkerhed og undgå investeringer i unødige og overdimensionerede infrastruktur samt tabte omkostninger;
37. mener, at investeringer for at dæmpe energiefterspørgslen, navnlig i bygninger og i industrien, er et vigtigt bidrag til energisikkerheden og samtidig fremmer økonomisk vækst og jobskabelse, og at der bør tages hensyn hertil, når man udvikler integrerede økonomiske instrumenter, udarbejder byggeregulativer og gør sig overvejelser om finansielle bevillinger; understreger, at der bør stilles passende finansiel støtte fra EU til rådighed for at støtte medlemsstaterne, så de kan nå disse mål og målsætninger for energieffektivitet;
Øget indenlandsk energiproduktion
38. påpeger, at EU bør udarbejde en handlingsplan og endvidere fremme en langsigtet strategi for forbedring af forsyningssikkerheden, som skal omfatte udvikling af indenlandske energikilder, især til vedvarende energi, i EU i fuld overensstemmelse med lovgivningen om sundhed, sikkerhed og miljø; understreger, at øget indenlandsk energiproduktion hverken må øge eller forlænge Europas afhængighed af fossile brændstoffer;
39. understreger den stadig vigtigere rolle, som energi fra vedvarende kilder spiller for sikringen af energiforsyningen i EU på lang sigt; henleder opmærksomheden på, at produktionsomkostningerne i forbindelse med vedvarende energi er faldet væsentligt i de senere år;
40. understreger, at det er af stor betydning at øge inddragelsen af den europæiske industri og brugen af europæisk teknologi i hele produktionskæden, hvilket ikke kun gælder råvarer, men også produktion, raffinering, lagring, transport og distribution, eftersom disse er afgørende med hensyn til at nedbringe EU's afhængighed af energiimport; minder om, at EU er næsten fuldstændig afhængigt af uranleverancer fra tredjelande;
41. mener, at enhver kulstoffattig energikilde, der kan bidrage til energisikkerheden i EU, bør tages i betragtning og udvikles under fuld overholdelse af EU's langsigtede dekarboniseringsmål og 2030-målene med sigte på at nå EU's klimamål på 2 °C og også for at efterleve EU's miljøpolitik og konkurrencepolitik; opfordrer Kommissionen til at vurdere gennemførelsen af direktiv 2009/28/EF og især af bestemmelsen i direktivets artikel 13, stk. 4, hvori medlemsstaterne pålægges at indføre minimumskrav med hensyn til energi fra vedvarende kilder i nye bygninger og i eksisterende bygninger, der skal gennemrenoveres; mener, at støtte til konventionelle kilder og ikke-internalisering af eksterne udgifter forvrider markedet; opfordrer derfor Kommissionen til at sikre lige konkurrencevilkår og til at indføre præstationsnormer for CO2-emissioner sideløbende med energipræstationsnormer for nye og eksisterende kul- og atomkraftværker for at sende et klart investeringssignal om bæredygtige investeringer og om udfasning af de mest forurenende og farligste former for elproduktion;
42. mener, at Kommissionen bør udvikle passende instrumenter til at ensarte en enkel beregning af omkostningen ved forskellige energikilder i hver enkelt teknologis levetid;
43. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at ændre støttemekanismernes udformning for at lette integrationen af energimarkedet og udfase alle miljøskadelige subsidier, navnlig for så vidt angår fossile brændstoffer, og til at gøre fuld brug af midler til finansiering af bæredygtige vedvarende energikilder, som endnu ikke er priskonkurrencedygtige i forhold til konventionelle energikilder, baseret bl.a. på bindende mål for vedvarende energi som fastsat på EU-plan;
44. understreger, at det er nødvendigt at sikre et højt niveau af miljøbeskyttelse i forbindelse med overvejelserne om energisikkerhed; minder i denne sammenhæng om de miljø-, klima- og sundhedsmæssige risici og konsekvenser, der er forbundet med udvinding af ukonventionelle fossile brændstoffer;
45. mener, at atomenergi, der er kulstoffattig, fortsat yder et betydeligt bidrag til EU's egen energiproduktion; bemærker, at valget af, hvorvidt der skal bruges atomenergi, fortsat hører under medlemsstaternes kompetence; påpeger dog, at hvad sikkerheden angår bør EU sætte de højeste standarder - og til stadighed forbedre dem - for at mindske risiciene ved atomenergi og for at undgå ulykker;
46. erkender, at der altid vil være en omend lille risiko for en alvorlig ulykke, så længe der stadigvæk er atomkraftværker og -anlæg i drift;
47. er af den opfattelse, at de eksisterende atomanlæg og depoter til radioaktivt affald kunne blive mål for terrorangreb, hvilket ville medføre enorme skader; opfordrer medlemsstaterne til at sikre det højest mulige sikkerheds- og beskyttelsesniveau for sådanne lokaliteter;
48. opfordrer de medlemsstater, der udfaser atomenergi, til at sikre, at den erstattes med en energiproduktion, der kan bidrage med den samme forsyning og også bidrage til at stabilisere det fælles produktions- og distributionssystem;
49. minder om, at energieffektivitet, vedvarende energi og intelligent infrastruktur er såkaldte "no regrets"-muligheder, fordi de er den hurtigste og billigste metode til at garantere vores energisikkerhed, samtidig med at de holder priserne på et overkommeligt niveau, bidrager til opfyldelse af klimamålene og skaber millioner af job i EU;
50. minder om, at det i Kommissionens Energikøreplan 2050 blev fastslået, at en stor andel af vedvarende energi er en forudsætning for et mere bæredygtigt og sikkert energisystem;
51. mener, at udviklingen af vedvarende energikilder er af central betydning for energisikkerhedsstrategien, når man tager energiomkostningerne i betragtning; understreger betydningen af at udvikle grænseoverskridende infrastruktur og af at øge forskning og innovation inden for udviklingen af mere intelligente energinet og nye måder at lagre energi på såvel som fleksible produktionsteknologier for at kunne integrere vedvarende energikilder;
52. opfordrer Kommissionen til at fremlægge en analyse af, hvordan stabile vedvarende energikilder såsom vandkraft, især pumpelagringsanlæg, bæredygtig biomasse og geotermisk energi kan supplere de forskellige vedvarende energikilder for at øge stabiliteten i elsektoren;
53. understreger vigtigheden af at sørge for incitamenter til at udvikle egne energikilder såsom vandkraft som en vedvarende energikilde; gentager vigtigheden af at sikre, at EU-direktiverne er effektive og konsekvente, f.eks. direktivet om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og vandrammedirektivet, for bedre at integrere små vandkraftværker i miljøet;
54. opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at sikre gennemsigtighed, konsekvens, stabilitet og kontinuitet i lovgivningsrammerne for vedvarende energi og til at undgå ændringer med tilbagevirkende kraft i de økonomiske vilkår for investeringer med henblik på at styrke investorernes tillid og bidrage til en omkostningseffektiv indførelse af vedvarende energi i alle EU-regioner; understreger nødvendigheden af en bedre koordination af støtteordningerne i overensstemmelse med Kommissionens vejledning om tilrettelæggelsen af støtteordninger for vedvarende energi for at undgå eventuel konkurrenceforvridning og bevare en effektiv støtte til vedvarende energi;
55. fremhæver, at en langsigtet strategi for udvikling af indenlandske energikilder bør finansieres ordentligt på EU-plan;
56. mener, at vedvarende energikilder har en vigtig rolle at spille i forbindelse med tilvejebringelsen at egen energiforsyning inden for EU; erkender dog, at ikke alle medlemsstater har den samme geografiske kapacitet til at producere en betydelig mængde vedvarende energi på en rentabel måde;
57. anerkender fordelene ved stadig mere udbredt anvendelse af vedvarende energi på varmemarkedet, navnlig i bygninger; understreger den øgede fleksibilitet ved varmeinfrastruktur og -lagring, da det letter integrationen af periodisk producerende vedvarende energikilder ved at lagre energi i form af varme; gentager, at energisikkerheden kan øges ved at udvikle fjernevarme- og fjernkølingsnet, som er en ideel måde at integrere bæredygtig energi på i byerne i stor målestok, eftersom de kan levere varme fra en række kilder på samme tid og ikke i sig selv er afhængige af én kilde;
58. understreger nødvendigheden af at øge EU's egen energiproduktionskapacitet betydeligt på kort og mellemlang sigt; minder i den forbindelse Kommissionen og medlemsstaterne om, at den hurtigste måde at øge elforsyningskapaciteten på, når der er behov for det, i mange tilfælde er at installere eller opgradere vedvarende energikilder såsom vindkraft og solenergi på grund af deres relativt korte ibrugtagningstidshorisont; opfordrer indtrængende Kommissionen til at undersøge de finansielle og lovgivningsmæssige hindringer for udviklingen af sådanne energiressourcer yderligere og til at fremsætte officielle politiske henstillinger til medlemsstaterne om foranstaltninger, der har indvirkning på anvendelsen af denne energi;
59. opfordrer indtrængende Kommissionen til at foretage en klar national opdeling af den resulterende udvikling i vedvarende energi for at fremme sikkerheden for investorerne;
60. understreger, at en betydelig elektrificering af den europæiske varme- og transportsektor fortsat er vigtig for at kunne reducere brændstofimporten væsentligt inden for disse sektorer;
61. mener, at opsamling og lagring af CO2 (CCS) kunne spille en vigtig rolle i reduktionen af drivhusemissioner fra egne fossile brændstoffer, hvilket giver mulighed for et mere varieret og sikkert energimix; opfordrer Kommissionen til at forbedre betingelserne for anvendelsen af CCS; mener, at CCS er nødt til at blive udviklet yderligere og forbedret ved hjælp af en betydelig forsknings- og innovationsindsats, og opfordrer til, at der tilvejebringes midler til fortsat udvikling af CCS-teknologier;
62. fremhæver merværdien ved at integrere IKT i energisystemet, og opfordrer Kommissionen til at indføre fælles normer for intelligente net på transmissionssystemniveau, da de er i stand til at sikre en stabil forsyning og en fri strømning af energi på tværs af grænserne og bidrage til energisikkerheden, og til navnlig på distributionssystemniveau at sikre forsyningssikkerheden for lokalsamfund, byer og regioner; understreger i den forbindelse den rolle, som udviklingen af mere intelligente energinet og nye energilagringsfaciliteter kan spille ved at øge niveauet af vedvarende energikilder;
63. mener, at i betragtning af de omfattende investeringsbehov til aldrende og utilstrækkelige distributionsnet og i betragtning af, at størstedelen af de vedvarende energikilder er tilsluttet på distributionsnetniveau, bør Kommissionen og medlemsstaterne overveje specifikke initiativer for at fremme distributionsoperatør(DSO)-investeringer, herunder finansielle instrumenter;
64. understreger, at IKT kan og bør spille en vigtig rolle med hensyn til at fremme et ansvarligt energiforbrug i boliger, transport, energiproduktion og fremstillingsindustri; mener, at intelligente målere, effektiv belysning, cloud computing og distribueret software har potentiale til at ændre energiforbrugsmønstre; understreger, at næstefter energieffektivitet ved kilden (dvs. produktionen af primær energi) bør begrænsning af tab af (elektrisk) energi under transport gennem nettene betragtes som en prioritet;
65. bemærker, at et mere decentraliseret energisystem, hvor kraft- og varmekilderne ligger tættere på brugsstederne, kan fremme energiproduktion i lille målestok og derfor gør det muligt for forbrugerne at blive mere involveret i energimarkedet og kontrollere deres eget energiforbrug, mindsker transmissions- og distributionstab, forbedrer energiinfrastrukturens modstandsdygtighed, samtidig med at det giver små og mellemstore virksomheder nye forretningsmuligheder; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at lette en videre udvikling og udvidelse af lokale og regionale vedvarende energikilder og lokale og regionale distributionsnet ved hjælp af politikker, der gør noget ved eksisterende hindringer og bidrager til en markedsomlægning; opfordrer Kommissionen til at foreslå retningslinjer for eget forbrug af energi for at fremme dette og beskytte forbrugernes rettigheder;
66. påpeger, at bæredygtigt landbrug og skovbrug er vigtige værktøjer med hensyn til at bidrage til biomasseenergiproduktion og opnå energieffektivitet;
67. bemærker, at 95 % af den træbiomasse, der bruges til varme og elektricitet i Europa, er lokalt produceret;
68. opfordrer Kommissionen til at foreslå en revision af forordning (EU) nr. 994/2010 om naturgasforsyningssikkerheden, hvor medlemsstaterne anmodes om at fastlægge en strategi for at fremme omstillingen, også for fjernvarmens vedkommende, fra gas til vedvarende energikilder såsom geotermisk energi, biomasse og solvarme;
69. bemærker, at vedvarende varmeteknologier (biomasse, geotermisk energi og solvarmeenergi) er tilgængelige og er klar til at erstatte importerede fossile brændstoffer, samtidig med at de skaber beskæftigelse og fremmer investering;
70. opfordrer Kommissionen til at sikre en fuldstændig gennemførelse af direktivet om energi fra vedvarende energikilder (2009/28/EF) og til at foreslå et solidt forvaltningssystem, der omfatter Europa-Parlamentet, samt en effektiv regulering for at muliggøre opnåelsen af 2030-målet for vedvarende energi;
71. understreger, at EU har en unik mulighed for energiomstilling, eftersom de traditionelle kraftværker bliver forældede, og moderniseringen af hele det aldrende og forurenende energisystem ville kræve omfattende investeringer i de kommende år; opfordrer derfor Kommissionen til at mainstreame nye teknologier og fremme de investeringer, der bruger bæredygtige kilder, anvende de bedste tilgængelige teknologier og gøre fremskridt i retning af et decentraliseret og intelligent energisystem, der opfylder EU-borgernes behov;
Udvikling af energiteknologier
72. understreger, at en effektiv anvendelse af forskning og teknologiske nyskabelser fremmer den europæiske industris førerskab og styrker europæisk industri og erhvervslivs konkurrencefordel og kommercielle levedygtighed og skaber job, samtidig med at den bidrager til opfyldelsen af de vigtigste målsætninger i EU's energi- og klimapolitik, herunder mindskelse af energiefterspørgslen, forsyningssikkerhed, konkurrencedygtighed og bæredygtig udvikling af energiproduktion, -distribution, -transport og -forbrug, og bidrager til bekæmpelse af energifattigdom og til opnåelse af EU's mål for drivhusgasemissioner, vedvarende energiressourcer og energieffektivitet;
73. understreger, at europæiske teknologier inden for energisektoren er af største betydning for energisikkerheden, da de bidrager til bevaring af strategiske industrianlæg, knowhow og kompetencer; minder om, at der, mens EU søger at udvikle indenlandske energikilder og omstillingen til en lavemissionsøkonomi, bør tages konkrete skridt til at udvikle det europæiske teknologiske forspring inden for lavemissionsteknologier i nøglesektorer, hvor EU har eller kan udvikle en global fordel;
74. påpeger, at energiselskaber, lige fra SMV'er til store koncerner, er af strategisk vigtighed, og at deres udvikling skal støttes;
75. understreger nødvendigheden af at prioritere uddannelse, videreuddannelsesprogrammer og udveksling af bedste praksis mellem medlemsstaterne på området for innovative energiteknologier, som har potentiale til at sikre vores fremtidige energiforsyning;
76. opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at bestræbe sig på bedre samarbejde og bedre koordinering af de nationale og europæiske forskningsprogrammer, navnlig på områderne energi, transport, IKT og byggeri, for at sikre, at der gives prioritet til de fælles udfordringer såsom øget energieffektivitet ved ikke udelukkende at fokusere på opvarmningssektoren, men også på afkøling, fremme af vedvarende energier, der er karakteriseret ved en lille målestok, begrænsning af emissionerne af drivhusgasser og udvikling af nye vedvarende energikilder, og til at maksimere udbredelsen af nye teknologier på markedet;
77. anerkender, at det uden omfattende investeringer i Europas videnskabelige forskningsprojekter, som er førende på verdensplan, ikke vil være muligt at udvikle eksisterende og nye lavemissionsteknologier for at bidrage til at tackle den klimakrise, som verden står over for;
78. opfordrer Kommissionen til at yde yderligere støtte til forskningsprojekter i nuklear fusion såsom ITER, der vil give Europa en kilde til CO2-fri, ubegrænset energiforsyning uden noget skadeligt affald;
79. understreger, at forpligtelsen til at mindske drivhusgasemissioner og omstille Europa til en konkurrencedygtig kulstoffattig og ressourceeffektiv økonomi, såfremt den føres rigtigt ud i livet, har et stort potentiale til at øge EU's globale konkurrenceevne, men gør også opmærksom på, at man samtidig skal være meget omhyggelig med ikke at underminere den; understreger derfor, at man bør evaluere kommende målsætningers optimale niveau og elementer ved at foretage en dybdegående konsekvensanalyse; mener, at det er nødvendigt med en kompleks, velafbalanceret og sammenhængende tilgang til klimaændringer og konkurrenceevne, bæredygtighed og sikkerhed baseret på en velafbalanceret energiportefølje, som i høj grad hviler på egne energikilder og omfatter dekarboniseringsteknologier for at nå klimamålene, hvilket giver forbrugerne og industriproduktionen energi til overkommelige priser;
80. opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvordan der kan skabes lige konkurrencevilkår mellem europæiske og ikkeeuropæiske producenter, navnlig ved at undersøge gennemførligheden af en grænsetilpasningsmekanisme for CO2 eller emissionsstandarder;
81. opfordrer til en omfordeling af støtten for at fokusere på hele innovationskæden med henblik på at frigøre det fulde potentiale i eksisterende og nyudviklede teknologier med sigte på at styrke EU's egen energiproduktion;
82. understreger, at ny energiinfrastruktur og bedre sammenkoblinger bedst finansieres via kommercielle investeringer, der fremmes af markedsbaserede priser, inden for rammerne af et velfungerende indre marked for energi;
83. anerkender, at statsstøttereglerne eksisterer for at give retssikkerhed for statslige indgreb i tilfælde af særlige markedssvigt; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til fuldt ud at benytte sig af mulighederne for finansiering af energiprojekter med statsstøtte og med de finansielle instrumenter, der er til rådighed i Den Europæiske Fond for Regionudvikling, Samhørighedsfonden, Fonden for Strategiske Investeringer, Connecting Europe-faciliteten, Horisont 2020, det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument, og med Den Europæiske Investeringsbanks og Den Europæiske Investeringsbanks og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udviklings investeringsfaciliteter samt fra offentlige og private formidlere med henblik på at sikre øget energisikkerhed og omstilling til en ressourceeffektiv lavemissionsøkonomi, og opfordrer Kommissionen til at foretage en regelmæssig vurdering af omkostningseffektiviteten i EU's finansielle instrumenter; opfordrer Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank til hurtigst muligt at fastlægge nye instrumenter og finansielle produkter, som er tilpasset til de særlige kendetegn ved langsigtede investeringer i lavemissionsenergiteknologier; glæder sig over, at investeringsplanen har energi som en af sine prioriteter; er af den opfattelse, at Kommissionen bør gøre rede for, hvordan den agter at bruge investeringsplanen på 315 mia. EUR sammen med de andre eksisterende fonde;
84. mener, at det allerede er muligt med de eksisterende teknologier at mindske energiafhængigheden, diversificere og konsolidere forsyningsmuligheder gennem fuld udnyttelse af egne energikilder og at optimere energiinfrastrukturerne og øge energieffektiviteten på mellemlang og lang sigt samt at bekæmpe energifattigdom, og at det derfor er nødvendigt at forbedre de eksisterende teknologier inden for CCS, CCU og højeffektive, yderst fleksible kraftværker og at udvikle nye energiteknologier under hensyntagen til den tilgang til teknologineutralitet, der giver medlemsstaterne fuld ret til at udnytte deres egne energikilder, ved hjælp af midler fra Horisont 2020-rammeprogrammet for Forskning og Innovation; er derfor af den opfattelse, at de midler, der er afsat til Horisont 2020-forordningen, bør sikres og beskyttes mod eventuelle fremtidige nedskæringer;
85. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke IT-sikkerheden og beskyttelsen af den kritiske energiinfrastruktur, der sikrer væsentlige tjenester for forbrugerne, navnlig med hensyn til udviklingen i industriproduktionen og den stadig større rolle, som IKT spiller i energisektoren; understreger i den forbindelse vigtigheden af en vedtagelse og rettidig gennemførelse af direktivet om net- og informationssikkerhed for at bevare et højt niveau af netværks- og informationssikkerhed for kritiske infrastrukturer;
86. minder om, at Europas stadigt mere komplekse energinet i stigende grad vil være udsat for trusler og indebære sikkerhedsmæssige svagheder i tilknytning til dets IT-infrastruktur; fremhæver, at de våben på cybernettet, der kan anvendes imod en sådan infrastruktur, bliver stadig mere sofistikerede; minder i denne henseende om behovet for en velkoordineret og velfinansieret reaktion på den europæiske cybersikkerhed som en del af den energisikkerhedsmæssige tilgang, herunder passende tildeling af ressourcer og kapacitet til Det Europæiske Center til Bekæmpelse af It-Kriminalitet (EC3) og til agenturer som ENISA;
Mod et fuldt integreret indre energimarked
87. opfordrer til, at der udveksles velintegrerede og konkurrencedygtige regionale elektricitets- og gasmarkeder, som sikrer tilstrækkelighed og fleksibilitet i energisystemet, der dækker alle dele af EU; kræver, at Kommissionen handler beslutsomt og gennemsigtigt mod alle former for protektionisme, konkurrencebegrænsende adfærd og hindringer for adgang til og tilbagetrækning fra markedet; understreger vigtigheden af at sikre stabile nationale lovgivningsrammer, afhjælpe administrative hindringer og strømline de nationale administrative procedurer, også for at sikre lige konkurrencevilkår for borgerbaserede projekter; opfordrer navnlig Kommissionen til at sikre en objektiv markedsramme, der muliggør konkurrence på lige vilkår for alle teknologier, herunder dem med inframarginale karakteristika såsom vedvarende energi, og til at sørge for størst mulig inddragelse af de teknologier, der bidrager mest til målsætningerne om forsyningssikkerhed, effektivitet og miljømæssig bæredygtighed;
88. understreger den positive indvirkning, som markedsintegrationen har haft på engrospriserne og i sidste ende også på detailpriserne inden for elektricitetssektoren, hvad der har muliggjort billigere energi til borgerne, og minder om, at de potentielle økonomiske nettofordele, der kan opnås ved færdiggørelsen af det indre marked for energi, er i størrelsesordenen 16 til 40 mia. EUR pr. år;
89. erkender, at økonomiske, lovgivningsmæssige og administrative hindringer i øjeblikket forhindrer forbrugerne i at deltage aktivt i energisystemet; anerkender, at en stadig større andel af forbrugerne er involveret i produktionen af sin egen energi og er interesseret i selv at vælge energiudbyder, idet de ændrer adfærd og tilslutter sig fælles initiativer såsom projekter for vedvarende energi og energieffektivitet i lokalsamfundet; opfordrer derfor Kommissionen til at gøre det muligt for borgerne at blive producent-forbrugere, det vil sige mere aktive deltagere i det europæiske energisystem i stedet for passive forbrugere;
90. opfordrer Kommissionen til at støtte tilpasningen af markedsreglerne for at muliggøre integrationen af distribuerede og forskellige vedvarende energikilder, navnlig via en let markedsadgang for aggregatorer;
91. mener, at et af de vigtigste elementer i gennemførelsen af et gennemsigtigt, forbrugervenligt, velfungerende og fuldt integreret gas- og elektricitetsmarked er den fulde gennemførelse af den tredje energipakke, herunder grænseoverskridende markedsintegration med fokus på dag-til-dag-markeder og balanceringsmarkeder såvel som udvikling af energiinfrastruktur og grænseoverskridende sammenkoblinger; opfordrer Kommissionen til at overvåge og håndhæve gennemførelsen af den tredje energipakke;
92. understreger, at EU's konkurrencepolitik er en integreret del af det indre marked, og at den skal anvendes på alle energikilder, alle distributionskanaler og alle udbydere på samme måde som på andre markeder;
93. bifalder Kommissionens rapport af 10. oktober 2014 om støtte til og omkostninger ved EU's energi, og opfordrer Kommissionen til at ajourføre denne rapport årligt for bedre at identificere, hvilke sektorer og områder der har brug for yderligere midler, og hvilke sektorer der er sårbare over for markedsforvridninger som følge af støtte;
94. understreger, at prisregulering på energi skader konkurrencen og investeringer, og at afskaffelsen heraf er en forudsætning for at opnå et velfungerende energimarked;
95. påpeger, at elektricitetsmarkedet ifølge den seneste udgave af resultattavlen for forbrugermarkederne er blandt de fire dårligst fungerende markeder; understreger betydningen af tiltag til forbedring af formidlingen af information til forbrugerne om energiprisernes sammensætning og energieffektiviseringsforanstaltninger, der vil sætte dem i stand til at blive aktivt inddraget i styringen af deres energiforbrug, herunder muligheden for nemt at skifte leverandør;
96. understreger, at større budzoner fremmer gennemførelsen af det indre marked for energi og øger markedseffektiviteten, konkurrencen og likviditeten; mener, at sådanne større zoner i betragtning af den stadig større andel af vedvarende energi understøtter de nødvendige karakteristika ved et velfungerende og likvidt elektricitetsmarked; bemærker, at øget likviditet medfører reducerede handelsomkostninger, modstandsdygtige prissignaler for investeringsbeslutninger, bedre afdækning for kraftværksoperatører og større konkurrence, som igen fører til lavere energipriser;
97. understreger nødvendigheden af et indbyrdes forbundet og stabilt transmissionssystem i hele EU, hvor man undgår alle negative virkninger såsom utilsigtede energistrømme;
98. opfordrer Kommissionen til aktivt at støtte medlemsstaterne i at nå net- og systemsammenkoblingsmålene og til at sikre, at der er tilstrækkelig EU-finansiering til rådighed i denne henseende;
99. erkender, at et mere integreret energisystem kan styrke solidariteten på tværs af grænserne i perioder med forsyningschok i forbindelse med energi udefra og kan muliggøre yderligere integration af stigende mængder vedvarende energi; er af den opfattelse, at det er nødvendigt med omgående tiltag fra Kommissionen og medlemsstaterne for at sikre, at energiproduktion, -transmission og -distribution samt styring af energiefterspørgslen kan fungere som funktionelle elementer i EU's indre marked på tværs af de nationale grænser uden unødige begrænsninger; mener, at man i den forbindelse bør sikre optimal brug af den eksisterende infrastruktur;
100. bemærker desuden, at man ved at tiltrække private investeringer til udviklingen af projekter af fælles interesse ved hjælp af en maksimering af de finansielle instrumenter opnår en vigtig løftestangseffekt på den offentlige finansiering og også sætter fornyet skub i infrastrukturinvesteringerne i EU;
101. bemærker, at gasinfrastrukturens udviklingsniveau ikke er ensartet overalt i EU; understreger, at medlemsstaterne i Baltikum, det centrale Østeuropa, Sydøsteuropa og det vestlige Europa har brug for investeringer for at sikre en fuld integration af infrastrukturen og for at mindske deres sårbarhed over for forsyningsafbrydelser fra enkelte eller dominerende energileverandører;
102. glæder sig over Det Europæiske Råds forslag om, at elsystemsammenkoblinger skal sikres ved at integrere alle medlemsstater i de europæiske kontinentale net, såvel som over dets forslag om et minimumsniveau for elsammenkoblinger mellem medlemsstaterne på 10 % senest i 2020 og 15 % senest i 2030, og opfordrer til, at der også fastlægges mål for gassammenkoblinger; opfordrer Kommissionen til at foreslå en konkret handlingsplan for at nå disse mål;
103. understreger, at ACER spiller en central rolle i fuldførelsen af EU's indre energimarked for el og naturgas; beklager, at der på trods af dets stadig flere opgaver og ansvarsområder hidtil ikke er sket nogen forøgelse af ressourcerne, hvilket vil være nødvendigt for at sætte agenturet i stand til at udøve dets lovgivningsmæssige mandat som omhandlet i REMIT-forordningen om at overvåge engrosenergimarkederne;
104. understreger, at udvidelsen og opgraderingen af sammenkoblinger i de sydeuropæiske lande kunne bidrage til yderligere brug af vedvarende energi og til energisikkerhed i området, og at det også kunne sætte gang i integrationen af områdets energimarkeder i resten af EU og øge energiforsyningssikkerheden;
105. påpeger, at Det Europæiske Råd har understreget nødvendigheden af at skabe et større niveau af sammenkobling mellem energinettene på Den Iberiske Halvø og i resten af EU;
106. understreger behovet for at foretage el- og gasstresstests, som skal fortsætte, indtil alle medlemsstaternes kontrol af transmissionssystemerne ikke længere er afhængig af tredjelandsoperatører, og den synkrone operation inden for de europæiske kontinentale net er en realitet senest i 2025;
107. understreger, at det er bydende nødvendigt at fremskynde gennemførelsen af strategiske infrastrukturprojekter for at nå EU's energi- og klimamål, herunder udrydde energienklaver, og opfordrer derfor Kommissionen til at tage mere aktivt del i denne proces; understreger, at infrastrukturinvesteringer omfatter både energiefterspørgsels- og energiudbudsforanstaltninger; er stærkt overbevist om, at EU-midler er afgørende for gennemførelsen af disse vigtige europæiske energiinfrastrukturprojekter, som skal sikre forsyninger og ressourcer;
108. understreger, at det som en del af processen med at godkende store infrastrukturprojekter til enhver tid bør overvejes, om de samme energisikkerhedsresultater ikke kan nås med mindre omfattende projekter, energieffektivitetsforanstaltninger eller intelligente tilpasninger af transmissions- eller distributionsnettene, med henblik på at forhindre overkapacitet og projekter, der går i stå, og med henblik på at investere de knappe ressourcer så effektivt som muligt;
109. understreger, at gennemførelsen af de strategiske infrastrukturprojekter skal bidrage til de mellem- og langsigtede aspekter af energisikkerhed og skal være i fuld overensstemmelse med EU's langsigtede dekarboniseringsforpligtelser samt dets miljølovgivning og anden relevant lovgivning;
110. opfordrer indtrængende Kommissionen til at vurdere nødvendigheden af og den potentielle rolle for en europæisk strategi for backupkapacitet for at sikre intern modstandsdygtighed over for eksterne forsyningschok;
111. anerkender, at kapacitetsgodtgørelsesmekanismer på EU's elektricitetsmarked kan være nødvendige under visse omstændigheder; understreger nødvendigheden af en koordineret tilgang på europæisk plan for at undgå ineffektivitet eller overkapacitet på det europæiske marked; understreger, at det er nødvendigt at undersøge alternative løsninger såsom bedre sammenkoblings- og fleksibilitetsressourcer på forhånd;
112. ser gerne, at projekter af fælles interesse, således som oprindeligt vedtaget i 2013 og med efterfølgende regelmæssige ajourføringer, gennemføres uden tøven og under fuld overholdelse af tidsfristerne; fremhæver, at gennemførelsen af projekter af fælles interesse bør være rygraden i opnåelsen af EU's sammenkoblingsmål; understreger, at det er tvingende nødvendigt at gennemføre de centrale projekter og initiativer, der er nævnt i den europæiske energisikkerhedsstrategi;
113. fremhæver Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringers rolle og Connecting Europe-facilitetens rolle med hensyn til at tilvejebringe støtte til gennemførelsen af projekter af fælles interesse, og at det derfor er nødvendigt at afsætte flere ressourcer til Connecting Europe-facilitetens budget til energiinfrastrukturprojekter i det næste finansielle overslag; understreger i den forbindelse den særlige betydning, som EU-finansiering har for forsyningssikkerhedsmæssige energiinfrastrukturprojekter, der ikke er kommercielt bæredygtige, før og efter 2020;
114. understreger, at der er behov for at styrke det regionale samarbejde i hele EU og Energifællesskabet, herunder på områderne naturgaslagring og intelligente elektricitetslagringssystemer, da energisikkerhedsspørgsmål kan løses mere effektivt og energi kan produceres, lagres, forvaltes og forbruges mere fornuftigt på lokalt og regionalt niveau; bemærker, at planen for sammenkobling af det baltiske elektricitetsmarked, der sigter på at integrere landene omkring Østersøen i EU's energiinfrastrukturnet, er et glimrende eksempel på regionalt samarbejde;
115. opfordrer Kommissionen til at iværksætte en undersøgelse, der analyserer nye og omkostningseffektive markedstilrettelæggelsesmuligheder for det europæiske elektricitetsmarked med henblik på dels at sikre, at forbrugerne får elektricitet til rimelige priser, dels at hindre CO2-lækage;
116. understreger, at energipriserne bør være overkommelige for alle borgere i EU; mener, at man ved at undgå unødigt forbrug ved hjælp af effektivitetsforbedringer, stærkere sammenkoblinger, større markedsintegration og bæredygtige energiinvesteringer, navnlig i bygninger, kan gøre det muligt for alle husholdninger på lige vilkår at få adgang til et fælles, bæredygtigt, konkurrencedygtigt og sikkert energimarked og slippe for energifattigdom, som i 2012 ramte en ud af fire borgere i EU; opfordrer Kommissionen til at forelægge en meddelelse om energifattigdom i Europa, ledsaget af en handlingsplan for bekæmpelse af den og indeholdende en definition og indikatorer;
117. understreger, at EU har en stærk industriel base af kulstoffattige energiteknologier såsom vedvarende energi og atomenergi, der kan bidrage til en forbedret energisikkerhed i EU og dets nabolande ved at mindske den eksterne afhængighed af en enkelt leverandør;
DEN EKSTERNE DIMENSION
Diversificering af de eksterne forsyninger
118. understreger, at afhængighed af en enkelt leverandør af energi med den dertil hørende sårbarhed og mangel på konkurrence kan forhindre økonomisk vækst og bringe den nationale sikkerhed og EU-sikkerheden i fare, og at alle projekter, der sigter på at diversificere energileverandører, bør gennemføres konsekvent og ensartet; understreger, at indsatsen for at diversificere energileverandører, -ruter og -kilder i EU bør fremskyndes, og at der i den forbindelse skal tages hensyn til fremtidig energiefterspørgsel og til, at det er nødvendigt at lade en sådan indsats ledsage af reduktionsforanstaltninger på efterspørgselssiden;
119. understreger nødvendigheden af at afhjælpe eneafhængigheden af en enkelt leverandør af forarbejdet nukleart brændsel til 20 af de fungerede atomreaktorer i fem medlemsstater, og det ved hjælp af diversificering;
120. understreger, at mindsket afhængighed af én enkelt leverandør ikke må føre til øget afhængighed af en anden leverandør, specielt hvad angår flydende gas;
121. opfordrer til større sammenhæng mellem EU's handelspolitik og energipolitik; er af den opfattelse, at EU's frihandelsaftaler bør føre til øget markedsadgang til energiressourcer og produkter både med etablerede mangeårige partnere og med nye og mulige partnerlande i områder såsom, men ikke begrænset til, Centralasien, Nordafrika samt Nord- og Sydamerika;
122. understreger, at handel spiller en vigtig rolle i energisikkerheden, og at stærke energipartnerskaber, der er styrket ved indføjelse af energikapitler i EU's handelsaftaler, er væsentlige værktøjer; anser det for centralt, at disse kapitler øger EU's energidiversificering og begrænser afhængigheden af importeret energi fra for få leverandører, opstiller kvalitetsstandarder for energiprodukter og fælles standarder for vedvarende energiproduktion og tilskynder til diversificering af såvel forsyningsruter som lokal energiproduktion, navnlig fra vedvarende energikilder, da energisikkerhedsstrategien bør fremme anvendelsen af indenlandske energikilder, energieffektivitet, sammenkobling og politikker til begrænsning af forbruget; mener, at udenlandske direkte investeringer i strategiske energiinfrastrukturaktiver i EU også kan have negative følger og bør overvåges af Kommissionen; kræver, at Kommissionen giver EU-medlemsstaterne den bedst mulige tekniske støtte med henblik på at sikre en hurtig og korrekt gennemførelse af den eksisterende EU-lovgivning inden for energi; påpeger, at i de tilfælde, hvor EU-medlemsstaterne har underskud på handelsbalancen, skyldes dette mestendels udgifterne til import af fossile brændstoffer;
123. påpeger, at der i handelsaftaler allerede gøres de første tiltag med henblik på samarbejde inden for energieffektivitet og energimærkning (f.eks. USA's "Energy Star"-mærke); opfordrer kraftigt til, at disse bestræbelser udbygges yderligere i fremtiden;
124. opfordrer Kommissionen til at fastholde målsætningen om at medtage et specifikt energikapitel i det transatlantiske handels- og investeringspartnerskab (TTIP), da det ville bidrage til EU's energisikkerhed og til åbningen af internationale energimarkeder; anmoder i den forbindelse Kommissionen om at fortsætte sine bestræbelser på at føre frihandelspolitik med hensyn til brændstoffer, herunder flydende naturgas og råolie;
125. mener, at handel med flydende naturgas mellem EU og USA vil integrere EU's gasmarked fuldt ud i det globale gasmarked og vil bidrage betydeligt til fuldendelsen af det indre marked for energi;
126. beklager dybt, at drøftelserne om moderniseringen af defensive handelsinstrumenter ligger underdrejet i Rådet, selv om Parlamentet har udtrykt kraftig støtte til mere robuste foranstaltninger over for illoyal import fra tredjelande;
127. understreger, at EU's energidiversificering skal lægge vægt på de projekter, der diversificerer ruter og kilder, og skal opfylde samtlige krav i EU-retten; understreger, at diversificering af ruter bør rettes mod pålidelige leverandører, og at forsyningsaftalerne under alle omstændigheder bør tage højde for klare, effektive og let gennemførlige forpligtelser og sanktionsklausuler for at sikre, at energiforsyningen ikke berøres af f.eks. politiske begivenheder; understreger betydningen af og mulighederne ved flydende naturgas (LNG), når det gælder EU's energisikkerhed;
128. mener, at energi ikke må bruges som et politisk pressionsmiddel i nogen som helst international samarbejdssammenhæng;
129. er af den opfattelse, at Rusland ikke længere kan betragtes som en pålidelig partner, da landet udtrykkeligt udfordrer EU-retten, herunder i Verdenshandelsorganisationen, og bruger energileverancer til politiske formål; bemærker, at diversificering af forsyningen forbedrer landenes forhandlingsposition over for eksterne gasleverandører, og gør derfor opmærksom på, at EU skal tage ved lære at tidligere tiders energikriser i forholdet til Rusland;
130. mener, at indsatsen bør koncentreres mere om udviklingen af gasforsyningsinfrastrukturen og nye LNG-terminaler samt om en mere effektiv brug af den eksisterende infrastruktur;
131. understreger fordelene ved partnerskabet mellem Norge og EU på energiområdet; understreger den strategiske vigtighed af den transadriatiske rørledning (TAP) og af færdiggørelsen af den sydlige gaskorridor for Europas energidiversificering og energisikkerhed og beklager Nabuccoprojektets fiasko; understreger, at yderligere LNG-kapacitet i det østlige Middelhavsområde og Sortehavsområdet vil fremme EU's målsætning om diversificering af gasforsyningen til medlemsstaterne og energifællesskabslandene i Sydøsteuropa; fremhæver, at det er vigtigt at forbinde gasknudepunkterne i det centrale Europa med Sydøsteuropa via nord-syd-gaskorridoren;
132. understreger, at LNG-muligheden i forbindelse med gasforsyningen til de østeuropæiske medlemsstater vil muliggøre gas-mod-gas-konkurrence, og at den kan erstatte importen af naturgasmængder under olieindekserede kontrakter med knudepunkts- og spotpristilpassede kontrakter;
133. understreger, at de betydelige gasreserver i de nordafrikanske lande og de nylige opdagelser i det østlige Middelhavsområde giver Middelhavsregionen mulighed for at fremstå som et dynamisk centrum for et rørledningsnet, der transporterer gas ind i Europa; efterlyser et gasknudepunkt i Middelhavet med øget LNG-kapacitet; understreger, at EU bør udnytte de muligheder, som disse gasreserver giver, med henblik på at styrke sin energisikkerhed;
134. understreger, at de fremskridt, som EU gør, skal tages i betragtning i energipartnerskaber med ikke-EU-lande;
135. understreger, at tredjelandsvirksomheder, der tager del i energiproduktionskæden i EU og Energifællesskabet, hvilket omfatter råmateriale, energiproduktion samt transport, distribution og lagring af energi, skal opfylde alle betingelserne i EU-lovgivningen for at undgå markedsforvridning og sikre et konkurrencedygtigt og gennemsigtigt indre marked for energi, hvilket er en overordnet fordel for energisektoren; opfordrer Kommissionen til at sikre, at disse virksomheder også agerer i tråd med EU's klima- og energipolitiske målsætninger;
136. påpeger, at det på trods af de seneste pristendenser for en tønde Brentråolie stadig er relevant at deindeksere gaspriserne fra olie som følge af den voksende ubalance mellem disse to energikilder;
137. opfordrer til, at man fremmer europæiske industrisektorer dedikeret til produktion og distribution af energi på alle markeder, først og fremmest på det europæiske marked;
138. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne og de kontraherende parter i Energifællesskabet til at øge deres bestræbelser på at gennemføre de strategiske energiinfrastrukturprojekter for (mindskelse af) energiefterspørgsel og for energiforsyning og i den forbindelse sikre, at Parlamentet holdes underrettet herom; mener, at den eksisterende infrastruktur bør udformes således, at den bidrager til regional integration;
139. understreger, at energisikkerhedsrelaterede infrastrukturprojekter til fulde skal respektere den demokratiske vilje hos de lokalsamfund, der berøres af planlægningen og opførelsen af anlæg, og til fulde skal inddrage disse samfund i processen;
Koordinering og tale med én stemme
140. bekræfter det overordnede princip om solidaritet mellem alle medlemsstater; understreger, at energiforsyningssikkerhed er et fælles anliggende og berører alle medlemsstater, selv om deres sårbarhed over for forsyningschok er forskellig; understreger, at ingen medlemsstat ved dens handlinger eller mangel på handlinger bør bringe en anden medlemsstat eller EU som helhed i fare; mener, at det som minimum er nødvendigt med bedre kommunikation, høring og samarbejde mellem medlemsstaterne;
141. gentager at, energisamarbejdet skal være baseret på EU's kerneværdier, herunder respekten for menneskerettigheder, demokrati og retsstaten, og skal styrke den økonomiske og sociale udvikling i samhandelslandene såvel som udryddelsen af energifattigdom; opfordrer alle EU's udenrigspolitiske aktører til at udvikle vedvarende energi og energieffektivitet i alle forbindelser med tredjelande og til at støtte den internationale indsats for at bekæmpe klimaændringerne; opfordrer NF/HR og Kommissionen til at sikre et strengt tilsyn med ikke-EU-foretagenders kontrol med nuklear infrastruktur inden for EU og nøje overvåge de nukleare sikkerhedsstandarder hos EU's naboer samt forvaltningen af europæisk radioaktivt affald som en potentiel udenrigspolitisk udfordring;
142. understreger nødvendigheden af aktivt at styrke samarbejdet med EU's partnere, og anerkender den vigtige rolle, som det internationale samarbejde spiller på energiområdet og navnlig med hensyn til energisikkerheden; understreger i den forbindelse, at alle mellemstatslige aftaler skal bygge på princippet om gensidig respekt i forhold til de tredjelande, der er involveret;
143. understreger, at energisikkerhed er stærkt forbundet med geopolitiske og sikkerhedspolitiske spørgsmål, og at alle energisikkerhedsforanstaltninger skal træffes i denne bredere sammenhæng og skal bidrage til at mindske EU's afhængighed af eksterne energikilder;
144. opfordrer til en detaljeret evaluering af anvendelsesområde, værdi og metoder til etableringen af fælles strategiske gasreserver og en væsentlig forøgelse af dobbeltrettet transmissionskapacitet for at tackle forsyningschok og sikre, at gassen på en effektiv måde kan sendes derhen, hvor der er brug for den i tilfælde af en krise, idet der navnlig lægges vægt på solidariteten mellem medlemsstaterne; mener, at det ved udarbejdelsen af sådanne forslag er nødvendigt at tage højde for resultaterne af de aktuelle energistresstests;
145. opfordrer NF/HR til at sikre konsekvens og overordnet sammenhæng mellem EU's optræden udadtil og fælles sikkerheds- og forsvarspolitik og EU's udenrigspolitik; mener i den forbindelse, at det er nødvendigt med en tæt samordning via Tjenesten for EU's Optræden Udadtil mellem medlemsstaterne, Kommissionen og Europa-Parlamentet;
146. understreger, at Energifællesskabet bør være et effektivt instrument til at øge den fælleseuropæiske energisikkerhed; understreger, at dets håndhævelsesmekanismer og institutionelle opbygning bør styrkes yderligere for at styrke gennemsigtigheden, demokratiet og investeringsstabiliteten; mener, at Energifællesskabet kan være nyttigt med hensyn til at knytte kandidatlande og potentielle kandidatlande til EU's solidaritetsmekanismer; understreger, at dette vil føre til en mere konsolideret europæisk energinaboskabspolitik;
147. opfordrer medlemsstaterne til at give sekretariatet i Energifællesskabet mere kapacitet og kompetence og gennemføre en grundig analyse af forslagene fra arbejdsgruppen på højt plan vedrørende reformen af Energifællesskabet og at tage disse til efterretning for at sikre en hurtig og effektiv gennemførelse af EU's energilovgivning hos de kontraherende parter i Energifællesskabet; understreger, at det er nødvendigt med en solid styrkelse af energisikkerheden ikke kun i EU, men i hele Europa; fremhæver, at landene på Vestbalkan har et enormt potentiale inden for vedvarende energikilder, og opfordrer til, at de bliver inddraget i Energifællesskabet og i det indre energimarked;
148. understreger, at sigtet med energisikkerhed er at mindske usikkerheder, der skaber spændinger mellem landene, og begrænse markedets ineffektivitet, der modvirker fordelene ved handel; understreger derfor behovet for at fremme demokratiske globale forvaltningsstrukturer omkring råstoffer og internationale regler for handel med energi for at mindske de internationale spændinger og øge den retlige stabilitet på dette område og støtte virkeliggørelsen af et fair globalt energimarked, hvor handel gavner alle deltagere, med vægt på tilfredsstillende indtægtsmodeller for ressourcerige lande i og uden for EU, som støtter deres respektive økonomiske udvikling og fattigdomsudryddelsesstrategier; understreger vigtigheden af et tættere energisamarbejde med de europæiske naboskabslande;
149. opfordrer Kommissionen til i højere grad at gøre brug af naboskabsinvesteringsfaciliteten og at samfinansiere investeringer i foranstaltninger til forbedring af energieffektiviteten og projekter inden for vedvarende energikilder;
150. anerkender værdien af partnerskabet med Østeuropa inden for energieffektivitet og miljø – E5B – som en multidonorfond drevet af Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling til fremme af investeringer i energieffektivitet og reduktion af kuldioxidemissioner i de østeuropæiske partnerlande;
151. opfordrer Kommissionen til at analysere den mulige struktur i og hensigtsmæssigheden af en fælles indkøbsmekanisme og dennes virkning på det fælles gasmarkeds funktionsmåde, de pågældende virksomheder og dens betydning for gasforsyningssikkerheden; bemærker, at eftersom der er flere modeller for fælles indkøbsmekanismer, er det nødvendigt med en yderligere indsats for at finde frem til den bedste markedsbaserede model, der kan finde anvendelse i EU's regioner og hos de berørte leverandører, og til de særlige betingelser, hvorunder en fælles indkøbsmekanisme eventuelt kan iværksættes;
152. er af den opfattelse, at den vigtigste betingelse for skabelsen af en fremtidig europæisk energiunion er realiseringen af et integreret indre EU-marked for energi, hvilket forudsætter fuld gennemførelse af den tredje energipakke, som både omfatter styring af energiefterspørgslen og optimering af energiforsyningssystemet, udvikling af en intelligent energiinfrastruktur og energiforbindelser og en stærk ekstern dimension i EU's energipolitik, der er baseret på tæt koordinering af holdningerne, og hvor der lægges vægt på at tale med én stemme over for tredjelande;
153. anerkender, at Lissabontraktaten også indeholder bestemmelser om politikker til modvirkning af klimaændringer, fremme af energieffektivitet og udvikling af bæredygtige teknologier som grundlæggende elementer i Den Europæiske Union; er af den overbevisning, at udarbejdelsen af energimål for 2020 og 2030 afspejler behovet for at reagere på artikel 194 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og således skal respekteres i alle de bilaterale aftaler, Kommissionen indgår;
154. henviser til, at princippet om gensidighed skal spille en afgørende rolle i energiaftaler med tredjelande, samtidig med at kvalitetsstandarderne og de lovmæssige rammebetingelser skal være opfyldt;
155. fremhæver behovet for at styrke EU's evne til at tale med én stemme for at kunne sikre et mere sammenhængende energidiplomati i partnerlande og i multilaterale fora; bemærker i denne henseende, at Kommissionens obligatoriske deltagelse som observatør i forhandlingerne om mellemstatslige aftaler samt i de forudgående og efterfølgende evalueringer af de indgåede aftaler bør være påkrævet for at minimere sandsynligheden for, at EU-lovgivningen ikke overholdes;
156. opfordrer medlemsstaterne til at øge deres samarbejde om mekanismen til udveksling af oplysninger med hensyn til mellemstatslige aftaler med tredjelande på energiområdet for at øge gennemsigtigheden og stå stærkere i deres forhandlinger med tredjelande; opfordrer Kommissionen til snarest at udarbejde et forslag til bindende forudgående evalueringer af mellemstatslige aftaler, hvad angår deres virkning på EU's indre energimarked og deres forenelighed med EU-retten; opfordrer medlemsstaterne til at anmode Kommissionen om at deltage i forhandlinger om energiaftaler med tredjelande; opfordrer Kommissionen til at udarbejde en model for energiaftaler med tredjelande, der indeholder klausuler, der er relevante for EU's interesser; kræver med sigte på fremme af demokrati og gennemsigtighed, at Europa-Parlamentet regelmæssigt skal underrettes af Kommissionen om energiaftaler mellem EU og tredjelande; mener, at det bør overvejes at give de medlemsstater, der måtte ønske det, mulighed for i fremtiden at indføre en fælles mekanisme til indkøb af energi;
157. er fuldt enigt med Det Europæiske Råd i, at der i 2015 skal udvikles og fremsættes forslag om et pålideligt, demokratisk og gennemsigtigt forvaltningssystem, uden at skabe yderligere administration og unødvendigt bureaukrati, med henblik på at bidrage til at sikre, at EU når alle sine energipolitiske mål, idet medlemsstaterne dog skal råde over den nødvendige fleksibilitet, og deres ret til selv at fastsætte deres energimiks skal respekteres; understreger, at Europa-Parlamentet skal påtage sig en stærk og proaktiv rolle inden for udvikling, gennemførelse og revision af energiunionens forvaltningssystemer;
158. opfordrer Kommissionen til at betragte gennemførelsen af den europæiske energiunion som presserende, både hvad angår energiefterspørgsel og energiforsyning, mindsket energispild, diversificerede og sikre eksterne energiforbindelser og et velfungerende og ressourceeffektivt indre energimarked; opfordrer medlemsstaterne og de kontraherende parter i Energifællesskabet til at udvise stærk politisk vilje til at nå energiunionens mål;
159. understreger, at det er nødvendigt at sikre en regelmæssig gennemgang af gennemførelsen af den europæiske energisikkerhedsstrategi, og at den årlige fremskridtsvurdering af strategien bør foretages under hensyntagen til de relevante udfordringer for energisikkerheden; opfordrer Kommissionen til at fremlægge årlige rapporter om status omkring den europæiske energisikkerhedsstrategi;
160. opfordrer Kommissionen til at fremlægge forslag om kritisk infrastruktur, herunder fysisk beskyttelse af energi;
161. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Energifællesskabets sekretariat og de kontraherende parter i Energifællesskabet.
- [1] Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0094.
- [2] Vedtagne tekster, P8_TA(2014)0063.
BEGRUNDELSE
Indledning
Krisen, der brød ud i Ukraine, var en påmindelse til Den Europæiske Union om vigtigheden af energisikkerheden og dennes store betydning med hensyn til at stadfæste Europas stærke politiske og økonomiske stilling. Energimarkedernes sårbarhed i forbindelse med geopolitikken har gjort energipolitik til en af de strategiske prioriteter i udenrigsanliggender. Derfor er det nødvendigt, at Den Europæiske Union udarbejder en energipolitik, der baserer sig på tæt samordning af holdninger, hvor der kun tales med én stemme.
Europa-Kommissionen har skitseret de største udfordringer i energisektoren i dens meddelelse om en europæiske energisikkerhedsstrategi, og nu er der brug for politisk tilskyndelse fra Europa-Parlamentet til at skitsere rammerne for en bedre energisikkerhed. Denne betænkning vil ligeledes behandle Kommissionens meddelelse om energieffektivitet og dens bidrag til energiforsyningssikkerheden og den klima- og energipolitiske ramme for 2030, meddelelsen om fremskridt med hensyn til gennemførelse af det indre marked for energi og meddelelsen om det europæiske gassystems modstandsdygtighed på kort sigt. Alle disse dokumenter giver et billede af den nuværende situation på EU's energimarked.
Der har været betydelige fremskridt hen imod en styrkelse af EU's energisikkerhed de seneste år, men EU står stadig over for at antal problemer såsom manglende stabilitet i de regioner, der leverer energien, et fragmenteret indre marked og klimaændringer. EU importerer 53 % af sit totale energiforbrug, og et antal medlemsstater er stadig afhængige af én enkelt ekstern kilde til energiforsyning, hvilket hæmmer den økonomiske vækst i EU og truer den nationale sikkerhed og EU's sikkerhed.
Ordføreren opfatter ikke strategien som en kortsigtet handlingsplan, men som en langsigtet strategi, der fastlægger de strategiske målsætninger i forbindelse med EU's energiforsyningssikkerhed. Derfor omfatter betænkningen tiltag, der sigter på at dæmpe energiefterspørgslen, tiltag til at øge den indenlandske energiproduktion og udvikle energiteknologier, og yderligere tiltag til at skabe et fuldt integreret og velfungerende indre energimarked samt solidaritets- og koordineringsmekanismer.
En europæisk energiunion for europæisk energiforsyningssikkerhed
Den nye Kommission har påbegyndt sit arbejde og et nyt begreb om energiunionen er ved at træde frem. Det er nødvendigt at præcisere det og udarbejde det yderligere. Den nye portefølje som næstformand og kommissær for energiunionen blev oprettet for at fremhæve behovet for en fælles energipolitik. Europa-Parlamentet bør betragtes som et mellemled med hensyn til at fastlægge skridtene hen imod skabelsen af energiunionen. Ordføreren er af den opfattelse, at den europæiske energisikkerhedsstrategi bør være en integreret del af det bredere og nyere koncept om energiunionen, og opfordrer Kommissionen til at fortsætte med at arbejde i denne retning.
Energiunionen bør udover at sikre energiforsyningen udarbejdes i henhold til en omfattende tilgang med fokus på centrale søjler som gennemførelsen af et fuldt integreret energimarked, dæmpning af energiefterspørgslen, dekarbonisering af energimikset og forskning og innovation. En energipolitik, der baserer sig på tæt samordning af holdninger og at tale med én stemme over for tredjelande er grundlaget for selve energiunionens eksistens, og derfor bør det overvejes at indføre fælles indkøb af gas.
Dæmpning af energiefterspørgslen
Dæmpning af energiefterspørgslen gennem energieffektivitet er yderst vigtig for EU's energisikkerhed, konkurrencevene og bæredygtighed. Energieffektivitet har positive virkninger på områder som energiforsyning, energifattigdom, energipriser, industriproduktion, beskæftigelse og ressourceforvaltning. Men på trods af det store potentiale er EU endnu ikke på rette spor med hensyn til at leve op til sine forpligtelser om at spare 20 % af energien i 2020. EU bør derfor optrappe sin indsats for at øge energieffektiviteten betydeligt efter 2020, da de eksisterende instrumenter ikke er tilstrækkelige.
De lokale myndigheder i de europæiske byer kan i høj grad bidrage til at øge energieffektivitet gennem kraftvarme, modernisering af fjernvarmenet, øget brug af renere offentlig transport, tilskyndelse til mere aktive rejsemodeller og renovering af bygninger.
Øget indenlandsk energiproduktion og udvikling af energiteknologier
For at begrænse energiafhængigheden er det nødvendigt, at EU øger sin indenlandske energiproduktion og udvikler energiteknologier. Det fremhæves i betænkningen, at det er nødvendigt med en langsigtet strategi for at udvikle indenlandske energikilder i EU. EU bør overveje at udnytte enhver energikilde, der kan bidrage til EU's energisikkerhed. Nye energiteknologier kan bidrage til at begrænse energiuafhængigheden, diversificere og konsolidere forsyningsmulighederne, optimere energinetinfrastrukturerne og gøre energiforbruget mere effektivt.
Et velfungerende indre energimarked
Et velfungerende indre energimarked sikrer, at forskellige energileverandører er aktive, og at de kan udbyde pålidelige tjenester til lavere priser. Europa er godt på vej til at gennemføre det indre energimarked. Det er dog nødvendigt med en yderligere indsats for at udvikle sammenkoblingerne og fjerne flaskehalsene for at sikre konkurrencedygtige og velintegrerede regionale energimarkeder. Ordføreren glæder sig over Det Europæiske Råds mening om, at indsatsen for at løse problemerne med medlemsstaternes utilstrækkelige sammenkoblinger med det europæiske gas- og elnet samt sikringen af medlemsstaternes synkrone operation inden for de europæiske kontinentale net bør prioriteres. Dette vil medvirke til at opnå målsætningen om minimum 15 % sammenkoblinger mellem medlemsstaterne. Desuden er der et presserende behov for effektiv og sammenhængende gennemførelse og anvendelse af bestemmelserne, der er fastsat i den tredje energipakke.
Den eksterne dimension af EU's energipolitik
I betragtning af den nuværende geopolitiske situation kan Rusland ikke længere ses som en pålidelig partner, da det udtrykkeligt udfordrer EU-retten og anvender energi til politiske mål. Det er derfor højst nødvendigt at diversificere energiruterne og -kilderne og navnlig sikre, at ruterne leder til pålidelige leverandører.
Da regional integration er et centralt element for energisikkerheden, er det nødvendigt at EU optrapper sin indsats for gennemførelsen af strategiske energiinfrastrukturprojekter.
Ordføreren fremhæver solidaritetsprincippet og understreger derved, at energisikkerhed kræver fælles handling. Medlemsstaterne bør sikre gennemsigtighed i forhandlingerne og følge en fælles holdning over for fremmede leverandører. Som anført i Kommissionens meddelelse om det europæiske gassystems modstandsdygtighed på kort sigt, er medlemsstaternes forsyningsstrategier i dag ensidige og utilstrækkeligt koordineret. Parlamentet opfordrer i denne henseende Kommissionen til at analysere de mulige mekanismer for fælles indkøb af gas.
Den store betydning af energifællesskabet bør også fremhæves i denne henseende. Ved at gennemføre EU's energilovgivning kan energifællesskabet være et effektivt instrument til at øge den fælleseuropæiske energisikkerhed. Det er nødvendigt at med en solid styrkelse af energisikkerheden og ikke kun i EU, men i hele Europa, da det kan føre til en mere solid europæisk energinaboskabspolitik.
UDTALELSE fra Udenrigsudvalget (24.3.2015)
til Udvalget om Industri, Forskning og Energi
om europæisk energisikkerhedsstrategi
(2014/2153(INI))
Ordfører for udtalelse: Arne Lietz
FORSLAG
Udenrigsudvalget opfordrer Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:
1. understreger, at en kohærent energipolitik skal være en integrerende del af EU's overordnede politik udadtil, og at der er behov for en yderligere indsats og bedre synenergier for at bringe energimålene i overensstemmelse med en troværdig udenrigspolitik; minder om, at energisamarbejdet er en hjørnesten i den europæiske integration; understreger, at energisikkerheden berører hele EU til trods for bestemte medlemsstaters forskellige grader af sårbarhed; anmoder næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (VP/HR) og EU-Udenrigstjenesten om at arbejde tæt sammen om de relevante udenrigspolitiske redskaber og instrumenter i medlemsstaterne og EU-institutionerne;
2. mener, at det med tanke på EU's høje afhængighed af energiimport og den nuværende situation med en enkelt dominerende gasleverandør haster med at differentiere energikilder og energiruter og at styrke EU's kapacitet til at reagere effektivt på potentielle kriser i gasforsyningen og modstå pres fra tredjelande, når energi bruges som politisk værktøj; understreger den afgørende betydning af, at EU's energisikkerhed forbedres markant ved at mindske afhængigheden af Rusland og øge modstandsdygtigheden over for eksternt pres; mener, at det i denne sammenhæng er nødvendigt at sikre en øget administrativ og økonomisk støtte for eksisterende og alternative energiinfrastrukturprojekter, herunder etableringen af nye forsyningsruter i den Kaspiske region, Mellemøsten, Middelhavsområdet og Centralasiatiske lande;
3. bifalder Kommissionens bestræbelser på at opbygge en energiunion og opfordrer til en hurtig gennemførelse; minder om, at en egentlig energiunion kun kan opnås, hvis energipolitikken går hånd i hånd med udenrigspolitikken; understreger navnlig, at det er nødvendigt, at EU og medlemsstaterne udvikler en fælles energipolitik baseret på solidaritet for at kunne tale med én stemme og handle i fællesskab på internationalt plan samt udvikle et sammenhængende energidiplomati; opfordrer Kommissionen til at undersøge muligheder for frivillige mekanismer, der kan samle efterspørgslen, hvilket vil kunne øge EU's forhandlingsstyrke; anmoder Kommissionen om at revidere afgørelsen om indførelse af en mekanisme for udveksling af oplysninger vedrørende mellemstatslige aftaler mellem medlemsstaterne og tredjelande på energiområdet med det formål at styrke dets bestemmelser og sikre forenelighed med lovgivningen for det indre energimarked og lade Kommissionen varetage en mere betydningsfuld rolle;
4. anmoder om, at der lægges stor vægt på energisikkerhed i udvidelsespolitikken såvel som i den igangværende revision af den europæiske naboskabspolitik (ENP); understreger endvidere, at energifællesskabet bør bruges som et instrument til at reformere og integrere vores naboer tættere i EU's energimarked; mener, at etableringen af et fælles juridisk område på baggrund af lovgivningsrelaterede normer og principper i det indre marked vil styrke energiforsyningssikkerheden og energitransit; mener, at rørledningsprojekter i vores naboskabsområde bør underkastes en kritisk vurdering og følge en strategisk tilgang, der fuldt ud tager hensyn til den nuværende politiske situation;
5. gentager at, energisamarbejdet skal være baseret på EU's kerneværdier, herunder respekten for menneskerettigheder, demokrati og retsstaten, og skal styrke den økonomiske og sociale udvikling i samhandelslandene såvel som udryddelsen af energifattigdommen; opfordrer alle EU's udenrigspolitiske aktører til at udvikle vedvarende energi og energieffektivitet i alle forbindelser med tredjelande og til at støtte den internationale indsats for at bekæmpe klimaændringerne; opfordrer VP/HR og Kommissionen til at sikre et strengt tilsyn med ikke-EU-foretagenders kontrol med nuklear infrastruktur inden for EU og nøje overvåge de nukleare sikkerhedsstandarder hos EU's naboer samt forvaltningen af europæisk radioaktivt affald som en potentiel udenrigspolitisk udfordring;
6. er bekymret over Ruslands tilbagevendende meddelelser om, at gasforsyningen til Ukraine vil blive stoppet, og anmoder alle partnere i aftalen, som blev forhandlet på plads af tidligere energikommissær Günther Oettinger, om at finde en passende løsning;
7. understreger, at for at forbedre forsyningssikkerheden i EU må importafhængigheden mindskes ved at gå over til en bæredygtig, CO2-fri økonomi baseret på gennemførelse af bindende og ambitiøse mål om at øge såvel energieffektivitet som energiproduktion fra vedvarende energikilder og ved etablering af en smart, moderne og velforbundet infrastruktur; opfordrer i denne forbindelse til fuld udnyttelse af de eksisterende samkøringskapaciteter og gennemførelsen af nye infrastrukturer mellem medlemsstaterne og understeger vigtigheden af Connecting Europe-faciliteten (CEF) for at nedbringe fragmenteringen af EU's energimarked; opfordrer i denne henseende til en hurtig synkronisering af de baltiske landes elsystemer med det europæiske kontinentale net.
RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET
|
Dato for vedtagelse |
23.3.2015 |
|
|
|
|
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
39 9 3 |
|||
|
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer |
Lars Adaktusson, Michèle Alliot-Marie, Petras Auštrevičius, Klaus Buchner, James Carver, Fabio Massimo Castaldo, Lorenzo Cesa, Aymeric Chauprade, Arnaud Danjean, Mark Demesmaeker, Anna Elżbieta Fotyga, Eugen Freund, Tunne Kelam, Afzal Khan, Andrey Kovatchev, Eduard Kukan, Arne Lietz, Barbara Lochbihler, Ulrike Lunacek, Andrejs Mamikins, Ramona Nicole Mănescu, David McAllister, Tamás Meszerics, Francisco José Millán Mon, Ioan Mircea Pașcu, Alojz Peterle, Tonino Picula, Kati Piri, Andrej Plenković, Cristian Dan Preda, Jozo Radoš, Sofia Sakorafa, Charles Tannock, Ivo Vajgl, Johannes Cornelis van Baalen, Hilde Vautmans |
||||
|
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere |
Zigmantas Balčytis, Reinhard Bütikofer, Liisa Jaakonsaari, Marek Jurek, Gabrielius Landsbergis, Antonio López-Istúriz White, Marietje Schaake, Helmut Scholz, Traian Ungureanu |
||||
|
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2) |
José Blanco López, Jude Kirton-Darling, Susanne Melior, Maria Noichl, Gabriele Preuß, Ricardo Serrão Santos |
||||
UDTALELSE fra Udvalget om International Handel (16.4.2015)
til Udvalget om Industri, Forskning og Energi
Europæisk energisikkerhedsstrategi
(2014/2153(INI))
Ordfører for udtalelse: Helmut Scholz
FORSLAG
Udvalget om International Handel opfordrer Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:
1. minder om, at Den Europæiske Union og medlemsstaterne for at imødegå udfordringerne i forbindelse med en europæisk energisikkerhedsstrategi og for at gennemføre sine energi- og klimamålsætninger også har brug for handling på internationalt plan - på grundlag af international ret - og bør tage spørgsmål om energisikkerhed og bæredygtighed op i internationale handelsfora, herunder spørgsmålet om, hvordan man kan tackle miljødumping foretaget af tredjelande, der ikke lever op til deres internationale forpligtelser; understreger, at dæmpning af energiefterspørgslen og fremme af vedvarende og lokale energikilder er de mest effektive redskaber, når det gælder om at mindske den eksterne energiafhængighed og nå klimamålene; understreger, at fremme af energioplysningsprogrammer kan medvirke til at begrænse forurening og forbedre forbrugsmønstrene;
2. minder på ny om, at energi er et grundlæggende menneskeligt behov og er afgørende vigtig for menneskelig økonomisk aktivitet og navnlig for industriens og andre økonomiske sektorers konkurrencedygtighed; insisterer derfor på, at EU's energisikkerhedsstrategi bør sikre stabil, sikker og forudsigelig adgang til energi til alle til overkommelige priser til både borgere og virksomheder og bør omfatte en styrkelse af den offentlige kontrol og regulering og fair konkurrence med henblik på at fokusere på spørgsmålet om energifattigdom og fremme foranstaltninger til tackling af dette problem, som berører et stort antal borgere i EU (ifølge Eurostats rapporter om indkomstforhold og levevilkår) og i udviklingslandene (som fremført af Det Internationale Energiagentur); understreger, at beslutningsprocessen vedrørende energiinfrastrukturprojekter bør inddrage alle lokale samfund, der er direkte berørt; påpeger, at Unionens energisikkerhedsstrategi skal udgøre en væsentlig del af en samlet EU-strategi for økonomisk vækst;
3. opfordrer til større sammenhæng mellem EU's handels- og energipolitikker; er af den opfattelse, at EU's frihandelsaftaler bør føre til øget markedsadgang til energiressourcer og produkter både med etablerede mangeårige partnere og med nye og mulige partnerlande i områder såsom, men ikke begrænset til, Centralasien, Nordafrika samt Nord- og Sydamerika;
4. understreger, at handel spiller en vigtig rolle i energisikkerheden, og at stærke energipartnerskaber, der er styrket ved indføjelse af energikapitler i EU's handelsaftaler, er væsentlige værktøjer; anser det for centralt, at disse kapitler øger EU's energidiversificering og begrænser afhængigheden af importerede energi fra for få leverandører, opstiller kvalitetsstandarder for energiprodukter og fælles standarder for vedvarende energiproduktion og tilskynder til diversificering af såvel forsyningsruter som lokal energiproduktion, navnlig fra vedvarende energikilder, da energisikkerhedsstrategien bør fremme anvendelsen af indenlandske energikilder, energieffektivitet, sammenkobling og politikker til begrænsning af forbruget; mener, at udenlandske direkte investeringer i strategiske energiinfrastrukturaktiver i EU også kan have negative følger og bør overvåges af Kommissionen; kræver, at Kommissionen giver EU-medlemsstaterne den bedst mulige tekniske støtte med henblik på at sikre en hurtig og korrekt gennemførelse af den eksisterende EU-lovgivning inden for energi; påpeger, at i de tilfælde, hvor EU-medlemsstaterne har underskud på handelsbalancen, skyldes dette mestendels import af fossile brændstoffer;
5. forventer, i lyset af EU's berettigede interesse i at øge sin energisikkerhed, at centrale spørgsmål som handel med energiressourcer, herunder olie og naturgas, vil blive en del af forhandlingerne om det transatlantiske handels- og investeringspartnerskab;
6. understreger nødvendigheden af en tæt samordning af den europæiske handelspolitik med energipolitikken, udenrigspolitikken og FSFP for at sikre effektiviteten i den europæiske energistrategi og en bedre sammenhæng i vores foranstaltninger udadtil;
7. påpeger, at der i handelsaftaler allerede gøres de første tiltag med henblik på samarbejde inden for energieffektivitet og energimærkning (f.eks. USA's "Energy Star"-mærke); kræver, at disse bestræbelser udbygges yderligere i fremtiden;
8. understreger, at den høje og udiversificerede afhængighed af gasimport kan reduceres gennem støtte til decentraliseret, lokalsamfundsbaseret kraftvarmeproduktion, der styrker værdikæderne i de forskellige EU-regioner;
9. minder om, at indgåelsen af handelsaftaler med tredjelande skal være forenelig med den interne EU-politik;
10. understreger, at mindsket afhængighed af én leverandør ikke må føre til øget afhængighed af en anden leverandør, specielt hvad angår flydende gas; minder om, at hydraulisk frakturering er en teknologi, som forkastes af størsteparten af den europæiske befolkning;
11. mener, at LNG-handel (flydende naturgas) mellem EU og USA ville integrere EU's gasmarked fuldt ud i det globale gasmarked og i høj grad bidrage til gennemførelsen af det indre marked for energi;
12. understreger, at energisikkerhedsrelaterede infrastrukturprojekter til fulde skal respektere den demokratiske vilje hos de lokalsamfund, der berøres af planlægningen og opførelsen af anlæg, og til fulde skal inddrage disse samfund i processen;
13. opfordrer medlemsstaterne til at øge deres samarbejde om mekanismen til udveksling af oplysninger med hensyn til mellemstatslige aftaler med tredjelande på energiområdet for at øge gennemsigtigheden og stå stærkere i deres forhandlinger med tredjelande; opfordrer Kommissionen til snarest at udarbejde et forslag til bindende forudgående evalueringer af mellemstatslige aftaler, hvad angår deres virkning på EU's indre energimarked og deres forenelighed med EU-retten; opfordrer medlemsstaterne til at anmode, at Kommissionen deltager i forhandlingerne om energiaftaler med tredjelande; kræver, at Kommissionen udarbejder en model for energiaftaler med tredjelande, der indeholder klausuler, der er relevante for EU's interesser; kræver, at Europa-Parlamentet regelmæssigt skal underrettes af Kommissionen om energiaftaler mellem EU og tredjelande med henblik på fremme af demokrati og gennemsigtighed; mener, at det bør overvejes, at give de medlemsstater, der måtte ønske det, mulighed for i fremtiden at indføre en fælles mekanisme til indkøb af energi;
14. opfordrer Kommissionen til at opstille de forhåndenværende løsningsmodeller for fælles forhandling af energikontrakter med eksterne leverandører på vegne af medlemsstaterne;
15. understreger, at energiaftalerne til enhver tid skal være kendetegnet ved princippet om gensidighed, samtidig med at kvalitetsstandarderne og de lovmæssige rammebetingelser skal være opfyldt; kræver, i betragtning af EU's indre marked for energi, at energiaftaler i EU's indre energimarked skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure, for at sikre demokrati, gennemsigtighed og overensstemmelse med EU-lovgivningen;
16. understreger, at det er vigtigt at gøre en ende på enhver isolering af medlemsstater og regioner, når det gælder europæiske gas- og elnet;
17. bemærker, at Kommissionen på medlemsstatens opfordring kunne deltage som observatør i forhandlingerne om mellemstatslige aftaler;
18. understreger, at sigtet med energisikkerhed er at mindske usikkerheder, der skaber spændinger mellem landene, og begrænse markedets ineffektivitet, der modvirker fordelene ved handel; understreger derfor behovet for at fremme demokratiske globale forvaltningsstrukturer omkring råstoffer og internationale regler for handel med energi for at mindske de internationale spændinger og øge den retlige stabilitet på dette område og støtte virkeliggørelsen af et fair globalt energimarked, hvor handel gavner alle deltagere, med vægt på tilfredsstillende indtægtsmodeller for ressourcerige lande i og uden for EU, som støtter deres respektive økonomiske udvikling og fattigdomsudryddelsesstrategier; understreger vigtigheden af et tættere energisamarbejde med de europæiske naboskabslande;
19. er af den mening, at EU bør bistå de mest sårbare lande med at diversificere deres kilder og forsyningsruter, herunder med grænseoverskridende sammenkoblinger, med fokus på vedvarende energikilder og lokale energikilder og dertil knyttede lagringsfaciliteter samt energieffektivitetsforanstaltninger inden for rammerne af regionale strategier og derved bidrage til en begrænsning af afhængigheden af visse volatile internationale energimarkeder; anser det for lige så vigtigt at udvikle nye teknologier til produktion af energi fra forskellige kilder for at øge energieffektiviteten og derved hjælpe med til at udrydde energifattigdommen, bidrage til en global bæredygtig udvikling og støtte den globale indsats i kampen mod klimaforandringerne;
20. understreger, at EU bør udnytte de muligheder, som energikilderne i det østlige Middelhavsområde giver, navnlig med henblik på at etablere et knudepunkt for middelhavsgas gennem en korridor fra det sydøstlige Middelhavsområde til Europa for at styrke EU's energisikkerhed; mener, at EU bør fremme initiativer for samarbejdet i energisektoren mellem landene i det østlige Middelhavsområde og dermed bidrage til fred og økonomisk velstand for befolkningen;
21. anerkender, at Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer og Connecting Europe-faciliteten er nøglemekanismer for infrastrukturudvikling og tiltrækning af private investeringer til EU; bemærker endvidere, at en maksimering af anvendelsen af finansielle instrumenter vil have en kraftig løftestangseffekt med hensyn til offentlig finansiering og vil tiltrække global investeringskapital til EU;
22. understreger, at strategiske infrastrukturer, der fremmer diversificeringen af forsyninger, kilder og ruter, såsom lagrings-, import- og transportfaciliteter samt fortætning og forgasning af naturgasanlæg, kan fremme en bedre forsyning, når der opstår nødsituationer; noterer sig, at disse infrastrukturer kan støttes af særlige reguleringsmæssige ordninger og/eller offentlig finansiering, således som det er foreskrevet i den "transeuropæiske energiinfrastruktur" og "Connecting Europe-faciliteten", (henholdsvis forordning (EU) nr. 347/2013 og forordning (EU) nr. 1316/2013) og/eller finansiel støtte via EU's finansielle instrumenter med udgangspunkt i EU's strategiske mål;
23. er af den opfattelse, at de i EU beliggende private og offentlige virksomheders eksportmuligheder med hensyn til rene, sikre og effektive energiteknologier og lagringsteknologier for energi er særlig store, navnlig i lyset af den stigende energiefterspørgsel på verdensplan; opfordret til en stigning i investeringerne i forskning, udvikling og anvendelse af ny energi og energilagringsfaciliteter; ser gerne betydelige toldnedsættelser i forbindelse med disse teknologier inden for de igangværende WTO-forhandlinger om aftalen om miljøvarer og inden for EU's frihandelsaftaler;
24. opfordrer Kommissionen til at sikre en strammere overvågning af konkurrencehæmmende adfærd og antidumpingforanstaltninger for at beskytte de europæiske energiindustrier mod illoyal import fra tredjelande;
25. beklager, at drøftelserne om moderniseringen af defensive handelsinstrumenter ligger underdrejet i Rådet, selv om Parlamentet har udtrykt kraftig støtte til mere robuste foranstaltninger over for illoyal import fra tredjelande;
26. opfordrer Kommissionen til at sikre, at dens mål og aktiviteter inden for energisikkerhed er forenelige med de fælles EU-politikmål, navnlig hvad angår international fred og udvikling, og at det at integrere lande i verdensøkonomien også indbefatter deres adgang til energi;
27. mener, at energisikkerhed i EU kan sikres effektivt ikke kun gennem finansiering af nye infrastrukturer og faciliteter, men også ved at støtte optimeringen af de nuværende teknologier, forskning og udvikling af nye løsninger og ved at anspore til anvendelse af vedvarende energikilder og vedvarende energiteknologier;
28. bekræfter nødvendigheden af store investeringer i energi og energiinfrastruktur, frem for alt i vedvarende energi og grøn teknologi;
RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET
|
Dato for vedtagelse |
14.4.2015 |
|
|
|
|
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
32 6 0 |
|||
|
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
William (The Earl of) Dartmouth, Maria Arena, Tiziana Beghin, David Borrelli, David Campbell Bannerman, Daniel Caspary, Salvatore Cicu, Marielle de Sarnez, Christofer Fjellner, Eleonora Forenza, Ska Keller, Jude Kirton-Darling, Alexander Graf Lambsdorff, Gabrielius Landsbergis, Jörg Leichtfried, Marine Le Pen, David Martin, Emmanuel Maurel, Emma McClarkin, Anne-Marie Mineur, Alessia Maria Mosca, Franz Obermayr, Artis Pabriks, Franck Proust, Godelieve Quisthoudt-Rowohl, Inmaculada Rodríguez-Piñero Fernández, Tokia Saïfi, Helmut Scholz, Joachim Schuster, Adam Szejnfeld, Iuliu Winkler, Jan Zahradil |
||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere |
Klaus Buchner, Nicola Danti, Danuta Maria Hübner, Sander Loones, Frédérique Ries, Jarosław Wałęsa |
||||
UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (30.3.2015)
til Udvalget om Industri, Forskning og Energi
om Europæisk energisikkerhedsstrategi
(2014/2153(INI))
Ordfører for udtalelse: Merja Kyllönen
FORSLAG
Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed opfordrer Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:
1. mener, at de nuværende globale energi- og klimamæssige udfordringer kræver effektive, afbalancerede og fælles tiltag fra Den Europæiske Unions side på den internationale scene;
2. mener, at udfordringer som klimaforandringer og energisikkerhed skal imødegås med en samlet strategi, som tager fat på begge spørgsmål på én gang; understreger, at en kombination af foranstaltninger til fremme af energieffektivitet og vedvarende energi og udvikling af innovative energiteknologier er af afgørende betydning for at opnå et miljømæssigt bæredygtigt energimix og sikre stabil energiforsyning i hele Europa til overkommelige priser til både borgere og virksomheder som nødvendige dimensioner af energisikkerheden;
3. glæder sig derfor over forpligtelsen til øget samarbejde inden for energipolitik; understreger betydningen af at medtage investering i energieffektivitet i hele EU i alle energisikkerhedsplaner og af at fremme investeringer i lokale vedvarende energikilder;
4. understreger, at klimaforandringer, konkurrenceudygtige energipriser og en særdeles stor afhængighed af upålidelige tredjelandsleverandører udgør en risiko for det europæiske energisystems bæredygtighed;
5. mener, at EU's stigende afhængighed af import af fossile brændstoffer fra overvejende upålidelige tredjelandsleverandører gør EU sårbar, og at den i høj grad forhindrer udviklingen af en troværdig, effektiv og konsekvent fælles europæisk energipolitik;
6. påpeger, at der kan opnås en bedre energisikkerhed på en omkostningseffektiv måde, hvis medlemsstaterne samarbejder om at opnå det; understreger i denne forbindelse den vigtige rolle, som et sammenhængende og funktionelt marked for elektricitet og gas kan have med hensyn til at diversificere leverandører, kilder og ruter i Europa;
7. opfordrer Kommissionen til at vedtage en mere proaktiv tilgang for at sikre, at medlemsstaterne overholder EU-lovgivning, der har til formål at etablere gennemsigtige og velfungerende energimarkeder;
8. understreger vigtigheden af at koordinere de nationale energipolitikker og styrke EU's betydning på området for ekstern energipolitik;
9. påpeger, at øget energisikkerhed er gensidigt forbundet med behovet for en effektiv kulstoffattig økonomi; opfordrer derfor på det kraftigste Kommissionen til at fremsætte ambitiøse 2030-mål og indføre en samlet EU-energi- og klimastrategi baseret på målsætningen om at afkarbonisere EU's økonomi, begyndende med Kommissionens meddelelse og under hensyntagen til Parlamentets beslutning af 15. marts 2012 om en køreplan for omstilling til en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi i 2050[1];
10. understreger de væsentlige sidegevinster for klimaet, luftkvaliteten, folkesundheden og miljøet ved at forbedre energisikkerheden gennem øget energieffektivitet og en omstilling til vedvarende energier, såsom vind- og solenergi og geotermisk energi;
11. mener, at lovgivning om energieffektivitet og EU's emissionshandelssystem (ETS) understøtter hinanden og opfordrer til omgående at indføre en markedsstabilitetsreserve, der kan sikre et kulstofprissignal, som kan være drivkraft for forbedringer af energieffektiviteten i ETS-sektoren; opfordrer Kommissionen til at supplere ETS med en emissionsstandard, der skaber et klart investeringssignal til udfasning af de mest forurenende former for elproduktion, såsom kulbaserede produktionsformer;
12. opfordrer kraftigt til fjernelsen af "energiøer" i EU, som det oprindeligt var planen at gennemføre i 2015; fastholder i overensstemmelse hermed, at det er absolut nødvendigt at udvikle energisammenkoblinger for at bringe en medlemsstats energiisolation til ophør; understreger, at det er nødvendigt at fremskynde gennemførelsen af strategiske infrastrukturprojekter, navnlig projekter, der tager sigte på at bringe en medlemsstats energiisolation til ophør, og at fremme anvendelsen af vedvarende energikilder ved at gøre distributionen lettere; opfordrer i denne forbindelse indtrængende Kommissionen til at prioritere EU-finansieringsinstrumenter til sammenkoblingsprojekter, der har til formål at realisere EU's indre energimarked;
13. understreger, at der kun vil blive truffet foranstaltninger med henblik på betydelige ændringer af EU's energisystem, hvis foranstaltningerne foreslås i samarbejde med medlemsstaterne under hensyn til deres kapaciteter; opfordrer Kommissionen til at foreslå konkrete skridt og handlingsplaner, herunder lovgivning, både på kort og lang sigt; opfordrer til stærke investeringer fra EU og medlemsstaterne i forskning og innovation på energiområdet, der fører til miljømæssigt bæredygtige, innovative energiteknologier; understreger behovet for uddannelse, efteruddannelse og udveksling af bedste praksis og for lokale pilotprojekter i medlemsstaterne, der bidrager til energisikkerhed ved at forbedre lokale systemers modstandsdygtighed;
14. minder om sine tidligere holdninger til at fastsætte ambitiøse, nationale bindende mål for vedvarende energi og energieffektivitet, som burde reducere afhængigheden af importeret energi;
15. fastholder, at energibesparelser og energieffektivitet er hurtige og omkostningseffektive metoder til at håndtere spørgsmål som energisikkerhed, ekstern afhængighed, høje priser, arbejdsløshed og miljøhensyn; understreger potentialet for både energibesparelser og energieffektivitet, særligt inden for specifikke sektorer, såsom bygninger og transport; påpeger den rolle, som fjernvarme og fjernkøling spiller i forvaltningen af energiefterspørgslen; understreger, at energieffektivitet ifølge Det Internationale Energiagentur er verdens "førende brændstof" i kraft af, at det har de laveste omkostninger og er tilgængeligt og bæredygtigt; understreger nødvendigheden af, at EU og de nationale politikker fremmer investeringer i energieffektivitet og efterspørgselsorienterede løsninger, da disse vil betyde væsentlige langsigtede gevinster for den europæiske forsyningssikkerhed; opfordrer derfor Kommissionen til at fastsætte klare mål for renovering af bygningsmassen i hele EU, hvilket vil føre til nye arbejdspladser og bringe nyt liv til EU's økonomi;
16. er overbevist om, at fremme af kredsløbsøkonomien og forhøjelse af ressourceeffektiviteten kan føre til en betydelig reduktion i udledningen af drivhusgasser og på denne måde yde et afgørende bidrag til udfordringerne på klima- og energiområdet;
17. opfordrer Kommissionen til at prioritere at træffe foranstaltninger til at øge energieffektiviteten og dermed også tackle problemet med lav konkurrenceevne som følge af høje energipriser;
18. understreger betydningen af fuldt ud at gennemføre en lovgivningsramme i EU om energieffektivitet med henblik på at opnå en energibesparelse på 20 % inden 2020, af yderligere udvikling af direktivet om energieffektivitet, direktivet om miljøvenligt design, direktivet om miljømærkning og direktivet om bygningers energimæssige ydeevne, og tildele øget EU-støtte til disse områder; opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge gennemførelsen af disse direktiver i medlemsstaterne; understreger, at energifattigdom som led i revisionen af disse direktiver bør prioriteres højt, og at foranstaltningerne bør fokusere på socialt boligbyggeri og de mest ineffektive ejendomme, hvor der bor lavindkomsthusstande;
19. anerkender, at lavere emissioner reguleret af en emissionsstandard hænger direkte sammen med energieffektivitet og langsigtede besparelser i energisektoren;
20. minder om, at artiklen om ordningerne for energisparepligt i direktivet om energieffektivitet udgør den centrale foranstaltning til at opfylde energieffektivitetsmålet for 2020; opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at denne foranstaltning fortsat er gældende efter 2020 og til samtidig fjerne de undtagelser, der mindsker dens effektivitet;
21. opfordrer Kommissionen til at øge ambitionsniveauet for kravene til energieffektivitet for produkter, herunder nye produkter, i den kommende arbejdsplan for miljøvenligt design 2015-2017 og til at øge gennemsigtigheden i og effektiviteten af informationsordninger vedrørende apparaters energiforbrug med henblik på at bidrage til at realisere det fulde økonomiske potentiale for energibesparelser i husstande og virksomheder og bidrage til EU's energisikkerhed og langsigtede dekarboniseringsmål;
22. er af den opfattelse, at klare, bindende 2030-mål for klima og energi sammen med en ambitiøs handlingsplan og en effektiv forvaltningsstruktur, der er gennemført inden for rammerne af EU-lovgivningen, også vil fremme energisikkerheden; understreger, at et langsigtet perspektiv er afgørende med henblik på at skabe en stabil ramme for de nødvendige investeringer i europæisk energiinfrastrukturer, og at det derfor er vigtigt, at der hurtigst muligt indføres en lovramme for klima og energi for perioden 2020-2030; opfordrer derfor Kommissionen til at fremsætte alle de nødvendige forslag snarest muligt på grundlag af den almindelige lovgivningsprocedure;
23. gentager, at forskning og innovation er centralt for udviklingen af miljømæssigt bæredygtige, innovative energiteknologier og er afgørende med henblik på at gøre de allerede tilgængelige indenlandske vedvarende energiteknologier billigere og mere konkurrencedygtige; opfordrer derfor indtrængende til mere EU-støtte til forskning, udvikling og innovation;
24. understreger, at lovgivningsmæssig sikkerhed baseret på en klar politisk retning er afgørende for at give EU-borgere og -virksomheder sikker og bæredygtig energi til overkommelige priser; minder i denne forbindelse om, at Parlamentet har krævet et bindende EU-mål om at reducere de nationale drivhusgasemissioner med mindst 40 % i forhold til 1990-niveauet i 2030, et bindende mål for energieffektivitet i EU i 2030 på 40 % og et bindende mål om, at mindst 30 % af det samlede endelige energiforbrug i EU i 2030 skal produceres med vedvarende energikilder;
25. opfordrer Kommissionen til at fremskynde udviklingen og udbredelsen af kulstoffattige teknologier og styrke den rolle, som vedvarende energikilder spiller med hensyn til at skære ned på brændstofimporten;
26. opfordrer Kommissionen til at udvikle en støtteramme til fremme af vedvarende energikilder, som sikrer den internationale konkurrenceevne, og til at fremsætte forslag om mindst 30 % vedvarende energi i EU i 2030, idet den sikrer, at stigningstakten i installeret vedvarende energi opretholdes på det nuværende niveau, samtidig med at den anerkender, at medlemsstaternes kapaciteter til at udvikle og udnytte disse ressourcer er forskellige;
27. glæder sig over Kommissionens opfattelse af vedvarende energi som en no-regret-option sammenholdt med energieffektivitet og energiinfrastruktur, som bekræftet i energikøreplanen 2050 og godkendt af Parlamentet, og understreger betydningen af at udvikle mere intelligente energinet og ny fleksibel, distribueret energiproduktion på mikroplan samt lagringsløsninger; anerkender i denne sammenhæng, at brugen af naturgas i elproduktionen samt i varme- og transportsektorerne kan bidrage til en effektiv omstilling hen imod et fuldstændig kulstoffattigt EU-energimix;
28. påpeger, at EU i øjeblikket et førende i verden inden for vedvarende energiteknologi, idet der allerede er skabt omkring en halv million arbejdspladser i denne sektor; der henviser til, at en højere andel af vedvarende energikilder vil medføre langsigtet bæredygtig vækst og øget energisikkerhed;
29. glæder sig over Kommissionens tilsagn om at sikre investering i forskning og innovation på energiområdet gennem Horisont 2020-programmet;
30. påpeger, at vandkraft er en vigtig indenlandsk og vedvarende energikilde, som fortsat vil spille en afgørende rolle i produktionen og oplagringen af elektricitet i Europa;
31. påpeger, at bæredygtigt landbrug og skovbrug er vigtige værktøjer med hensyn til at bidrage til biomasseenergiproduktion og opnå energieffektivitet;
32. opfordrer Kommissionen til at anerkende værdien af teknologier til opsamling og lagring af kulstof, som kan spille en vigtig rolle som en del af løsningerne til nedbringelse af CO2-emissioner i Europa;
33. opfordrer Kommissionen til at tilskynde til og finansiere omstillingen til teknologier for vedvarende energi og til at opretholde finansieringen af teknologier til opsamling og lagring af kulstof gennem innovationsfonde, såsom NER300 og NER400;
34. bemærker, at det er vigtigt, at investeringerne i energitransmission svarer til tempoet i investeringerne i vedvarende energikilder og andre energikilder; understreger, at en vellykket overgang til en bæredygtig lavemissionsøkonomi kræver yderligere sammenkoblinger, der vil lette grænseoverskridende handel og øge EU's afbalanceringskapacitet og derved resultere i en mere omkostningseffektiv integration af vedvarende energikilder;
35. understreger, at udvidelsen og opgraderingen af sammenkoblinger i de sydeuropæiske lande kan bidrage til yderligere at fremme vedvarende energi og til energisikkerhed i området, og at det også kan sætte gang i integrationen af områdets energimarkeder i resten af EU og øge energiforsyningssikkerheden;
36. mener, at den omstændighed, at der fortsat eksisterer geografiske områder, som er isoleret rent energimæssigt, er i klar modstrid med EU's mål om at opnå energisikkerhed; understreger i denne forbindelse behovet for at fastsætte bindende og tidsbestemte minimumsmål for grænseoverskridende sammenkoblingskapacitet; opfordrer indtrængende Kommissionen til at indføre tilstrækkelige overvågningsforanstaltninger til at sikre rettidig gennemførelse af dem;
37. understreger, at det er nødvendigt at sikre et højt niveau af miljøbeskyttelse i forbindelse med overvejelserne om energisikkerhed; minder i denne sammenhæng om de miljø-, klima- og sundhedsmæssige risici og konsekvenser, der er forbundet med udvinding af ukonventionelle fossile brændstoffer;
38. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at ændre støttemekanismernes udformning for at lette integrationen af energimarkedet og udfase alle miljøskadelige subsidier, navnlig for så vidt angår fossile brændstoffer, og til at gøre fuld brug af midler til finansiering af bæredygtige vedvarende energikilder, som endnu ikke er priskonkurrencedygtige i forhold til konventionelle energikilder, baseret bl.a. på bindende mål for vedvarende energi som fastsat på EU-plan;
39. gentager behovet for at træffe øjeblikkelige foranstaltninger på transportområdet med hensyn til såvel effektive forbedringer og dekarbonisering med henblik på at mindske sektorens afhængighed af import og den samlede klimapåvirkning; opfordrer til iværksættelse af effektive foranstaltninger som led i en omfattende og bæredygtig tilgang, som har til hensigt at fremme nedbringelsen af emissioner, energieffektiviteten, udviklingen af alternative brændstoffer og elektrificeringen af transportsektoren;
40. mener, at der bør tilskyndes til anvendelse af flydende naturgas som et renere overgangsbrændstof til lastbiler og i den maritime sektor;
41. mener, at gennemgribende renovering i boligsektoren med henblik på energieffektivitet og fremme af bygninger uden CO2-emissioner bør være en prioritet.
RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET
|
Dato for vedtagelse |
26.3.2015 |
|
|
|
|
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
57 10 1 |
|||
|
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Marco Affronte, Margrete Auken, Zoltán Balczó, Catherine Bearder, Ivo Belet, Simona Bonafè, Biljana Borzan, Nessa Childers, Alberto Cirio, Birgit Collin-Langen, Miriam Dalli, Seb Dance, Angélique Delahaye, Ian Duncan, Stefan Eck, Bas Eickhout, Eleonora Evi, José Inácio Faria, Karl-Heinz Florenz, Iratxe García Pérez, Elisabetta Gardini, Jens Gieseke, Sylvie Goddyn, Matthias Groote, Andrzej Grzyb, Jytte Guteland, György Hölvényi, Anneli Jäätteenmäki, Jean-François Jalkh, Benedek Jávor, Karin Kadenbach, Kateřina Konečná, Giovanni La Via, Peter Liese, Norbert Lins, Valentinas Mazuronis, Susanne Melior, Massimo Paolucci, Gilles Pargneaux, Piernicola Pedicini, Bolesław G. Piecha, Pavel Poc, Annie Schreijer-Pierik, Renate Sommer, Dubravka Šuica, Tibor Szanyi, Nils Torvalds, Glenis Willmott, Jadwiga Wiśniewska, Damiano Zoffoli |
||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere |
Nicola Caputo, Herbert Dorfmann, Linnéa Engström, Luke Ming Flanagan, Jan Huitema, Karol Karski, Elisabeth Köstinger, Merja Kyllönen, Anne-Marie Mineur, Alessandra Mussolini, James Nicholson, Marit Paulsen, Bart Staes, Theodor Dumitru Stolojan, Tom Vandenkendelaere |
||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2) |
Marie-Christine Boutonnet, Anthea McIntyre, Emilian Pavel |
||||
- [1] Vedtagne tekster, P7_TA-PROV(2012)0086.
UDTALELSE fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (18.3.2015)
til Udvalget om Industri, Forskning og Energi
om den europæiske energisikkerhedsstrategi
(2014/2153(INI))
Ordfører for udtalelse: Filiz Hyusmenova
FORSLAG
Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse opfordrer Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:
1. understreger, at EU ikke vil kunne tåle en fortsat fragmentering af energimarkedet; opfordrer derfor til fuldstændig gennemførelse af de eksisterende reguleringsmæssige rammer (den tredje energipakke), til de nødvendige energisammenkoblinger mellem medlemsstaterne og til en modernisering af netværkene; mener endvidere, at det centrale mål for EU's energisikkerhed må være at sikre, at hverken medlemsstaterne eller EU som helhed er uforholdsmæssigt sårbare over for afbrydelser fra én enkelt energileverandør; understreger, at en politik for energiforsyningssikkerhed består af flere dele, hvori bedre beredskab over for forstyrrelser af energiforsyningen, samarbejde og samordning af forbindelserne med tredjelande og ny infrastruktur tillægges samme vigtighed som og udformes i samklang med ambitionen om at udbygge den vedvarende energi, gennemføre energieffektiviseringer og nedbringe udledningen af drivhusgasser;
2. understreger den positive indvirkning, som markedsintegrationen har haft på engrospriserne og i sidste ende også på detailpriserne inden for elektricitetssektoren, hvad der har muliggjort billigere energi til borgerne, og minder om, at de potentielle økonomiske nettofordele, der kan opnås ved færdiggørelsen af det indre marked for energi, er i størrelsesordenen 16 mia. til 40 mia. EUR pr. år;
3. mener, at EU's energipolitik bør søge at imødegå de ikke-konkurrencedygtige energipriser, der har forværret den økonomiske krise og svækket den europæiske industrisektors konkurrenceevne, og som berører borgernes overordnede energisikkerhed;
4. understreger vigtigheden af, at medlemsstaterne afsætter tilstrækkelige ressourcer til markedstilsynet med produkters energieffektivitet, så der sikres lige vilkår for industrien, samtidig med at forbrugerne får de mest nyttige oplysninger og hensigtsmæssige værktøjer til at træffe informerede valg, blive bevidste om og nedbringe deres energiforbrug;
5. påpeger, at elektricitetsmarkedet ifølge den seneste udgave af resultattavlen for forbrugermarkederne er blandt de fire dårligst fungerende markeder; understreger betydningen af tiltag til forbedring af informationen til forbrugerne om sammensætningen af energipriserne og energieffektiviseringer, der vil sætte dem i stand til at blive aktivt inddraget i styringen af deres energiforbrug, herunder muligheden for nemt at skifte leverandør;
6. minder om sine tidligere fremsatte holdninger om at opstille ambitiøse energieffektivitetsmål og om betydningen af at fremskynde implementeringen af foranstaltninger beregnet til at indfri disse mål; fremhæver, at energieffektiviseringer på EU-plan er af afgørende betydning for at sikre EU's energiuafhængighed og samtidig sikre bæredygtig vækst, udvikling af uddannelse, jobskabelse og forbedring af virksomheders økonomiske situation, navnlig SMV'ers, og glæder sig i denne forbindelse over forslaget om at skabe en europæisk fond for strategiske investeringer; forlanger i denne henseende investeringer i energieffektivitet, navnlig hvad angår bygninger;
7. understreger, at betydningsfulde sektorer vil kunne få gavn af energieffektiviseringer truffet på EU- og medlemsstatsniveau; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at fremme effektiv energiudnyttelse og gøre fuldt brug af de muligheder, som de offentlige indkøbsdirektiver skaber for at fremme vurderinger på grundlag af innovations- og miljøkriterier i den hensigt at gøre energieffektive bygninger og varer til normen; understreger vigtigheden af at give forbrugerne nøjagtig og enkel information om energieffektiviteten ved disse produkter; er af den opfattelse, at yderligere bidrag til energieffektiviseringspolitikken kan ske ved at forbedre og videreudvikle lovgivningen om energimærkning og miljøvenligt design;
8. understreger merværdien af at integrere IKT i energisystemerne med henblik på at maksimere energieffektiviteten, moderere efterspørgslen, sikre lavere priser til brugerne og sætte disse i stand til på bedre vis at styre deres energianvendelse; opfordrer EU og medlemsstaterne til at iværksætte langsigtede oplysningskampagner om de forskellige måder, hvorpå energiforbruget kan nedbringes; fremhæver betydningen af ambitiøse politikker til energieffektivisering på boligområdet med henblik på at fremskynde renoveringstempoet og forbedre fjernvarmesystemerne;
9. minder om nødvendigheden af at styrke EU's beredskab og kapacitet til at reagere effektivt på mulige kriser inden for gasleverancer; understreger betydningen af de høringer, som Kommissionen iværksatte den 15. januar 2015 med det formål at indkredse de områder, hvor forbedringer i de nuværende EU-regler er nødvendige for at kunne garantere gasforsyningssikkerheden; bemærker, at der er behov for bedre og dybere samarbejde og koordination mellem medlemsstaterne inden for energisikkerhed;
10. fremhæver, at udviklingen af vedvarende energiformer vil få en positiv miljømæssig og økonomisk virkning og vil samtidig bidrage til EU's energiuafhængighed; fremhæver nødvendigheden af til fulde at udnytte potentialet inden for vedvarende energi, bl.a. inden for varme og kølingssektoren, og af at udvikle intelligente net og nye energilagringsløsninger; understreger, at eftersom teknologi er et essentielt element i at kunne nedbringe energiefterspørgslen, er det af afgørende betydning at yde støtte til innovative projekter med fokus på vedvarende og ren energi; opfordrer til afskærmning af finansieringen til "sikker, ren og effektiv energi", jf. bilag II til forordning (EU) nr. 1291/2013, idet dette vil sætte EU i stand til at blive verdens førende inden for vedvarende og ren energi; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at sikre reguleringsmæssig stabilitet for vedvarende energiformer og til at sikre, at investeringer foretaget i tråd med EU's energimålsætninger beskyttes ved at tilsikre lige konkurrencevilkår inden for EU;
11. opfordrer til skærpet opmærksom om det nye marked for energitjenester (herunder kontrakter om energiydelser og aftaler om energitjenester); understreger vigtigheden af at udvikle standarder for hvert enkelt element i processen for investering i energieffektivitet; kræver investeringer i energieffektivitet, især i bygninger; understreger, at vigtige sektorer såsom turisme vil kunne få gavn af energieffektiviseringer truffet på EU- og medlemsstatsniveau; fremhæver, at samordnede og ambitiøse energieffektiviseringspolitikker og -foranstaltninger på boligområdet er en stabil, strategisk, langsigtet løsning på energifattigdom;
12. minder medlemsstaterne om den nyligt udarbejdede EU-strategi for energisikkerhed og opfordrer dem i denne forbindelse til at forstærke den reguleringsmæssige og offentlige finansielle støtte med henblik på at fremskynde bygningsrenovering og forbedre og/eller udbygge fjernvarmesystemerne;
13. opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og regionerne til at afsætte midler til udvikling af teknologier til CO2-opsamling og lagring;
14. opfordrer indtrængende Kommissionen og Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER) til at lægge mere vægt på at bekæmpe problemet med transmissionsbegrænsninger ved de nationale grænser; bemærker, at det vil være muligt at opnå besparelser svarende til 15 mia. EUR årligt (10 % af engrosprisen på gas), hvis der tages hånd om de eksisterende markedsdefekter, som skaber konkurrenceudygtige prisforskelle mellem medlemsstaterne; mener, at det er nødvendigt at tildele ACER en større rolle for at opnå et velfungerende internt energimarked, idet dette kræver både en betydelig udbygning af infrastrukturen og de samkøringsforbindelser, der muliggør handel på tværs af grænser, og en streng håndhævelse af de nugældende regler for kapacitetsallokering; opfordrer til en forøgelse af indsatsen for at forbedre forbindelser på tværs af grænserne og udvikle intelligente net; finder det beklageligt, at nogle medlemsstater stadig befinder sig i en "energienklave" som følge af fraværet af infrastrukturforbindelser til resten af EU, og at det i visse regioner i EU ikke er muligt at overføre stigende mængder periodisk vedvarende energi til forbrugerne, fordi infrastrukturen hertil mangler;
15. understreger, at prisregulering på energi skader konkurrencen og investeringer, og at afskaffelsen heraf er en forudsætning for at opnå et velfungerende energimarked;
16. opfordrer Kommissionen til at gennemføre de foranstaltninger (i den tredje pakke om det indre energimarked), der skal sikre retten til at vælge energileverandør; understreger, at udøvelsen af denne rettighed ikke kun er af stor vigtighed for forbrugerne, men også er yderligere stimulerende for engrosenergimarkederne;
17. mener, at et forbedret og mere robust emissionshandelssystem bør sikre, at der opnås de investeringer, der er nødvendige for at nå EU's langsigtede energi- og klimamål; fremhæver, at foranstaltningerne til styrkelse af emissionshandelsordningen bør sikre konkurrenceevnen for den energiintensive industrisektor, men bør forebygge udflytning af virksomheder, tab af arbejdspladser og hjerneflugt til områder uden for EU.
RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET
|
Dato for vedtagelse |
17.3.2015 |
|
|
|
|
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
32 5 1 |
|||
|
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Dita Charanzová, Carlos Coelho, Sergio Gaetano Cofferati, Lara Comi, Anna Maria Corazza Bildt, Daniel Dalton, Dennis de Jong, Pascal Durand, Vicky Ford, Ildikó Gáll-Pelcz, Antanas Guoga, Robert Jarosław Iwaszkiewicz, Liisa Jaakonsaari, Antonio López-Istúriz White, Jiří Maštálka, Eva Paunova, Jiří Pospíšil, Virginie Rozière, Christel Schaldemose, Olga Sehnalová, Mylène Troszczynski, Anneleen Van Bossuyt, Marco Zullo |
||||
|
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere |
Lucy Anderson, Jussi Halla-aho, Kaja Kallas, Emma McClarkin, Jens Nilsson, Julia Reda, Adam Szejnfeld, Lambert van Nistelrooij, Josef Weidenholzer, Kerstin Westphal |
||||
|
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2) |
Andrea Bocskor, Roger Helmer, György Hölvényi, Sylvia-Yvonne Kaufmann, Emilian Pavel |
||||
RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET
|
Dato for vedtagelse |
7.5.2015 |
|
|
|
|
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
42 13 4 |
|||
|
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Bendt Bendtsen, David Borrelli, Gianluca Buonanno, Reinhard Bütikofer, Jerzy Buzek, Soledad Cabezón Ruiz, Philippe De Backer, Christian Ehler, Adam Gierek, Hans-Olaf Henkel, Kaja Kallas, Barbara Kappel, Krišjānis Kariņš, Seán Kelly, Jeppe Kofod, Janusz Lewandowski, Ernest Maragall, Edouard Martin, Angelika Mlinar, Nadine Morano, Angelika Niebler, Morten Helveg Petersen, Miroslav Poche, Miloslav Ransdorf, Herbert Reul, Paul Rübig, Algirdas Saudargas, Jean-Luc Schaffhauser, Neoklis Sylikiotis, Dario Tamburrano, Evžen Tošenovský, Claude Turmes, Vladimir Urutchev, Adina-Ioana Vălean, Kathleen Van Brempt, Henna Virkkunen, Martina Werner, Hermann Winkler, Anna Záborská, Flavio Zanonato |
||||
|
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere |
Miriam Dalli, Cornelia Ernst, Eugen Freund, Francesc Gambús, Benedek Jávor, Olle Ludvigsson, Svetoslav Hristov Malinov, Vladimír Maňka, Marian-Jean Marinescu, Luděk Niedermayer, Piernicola Pedicini, Inmaculada Rodríguez-Piñero Fernández, Sofia Sakorafa, Paul Tang, Indrek Tarand, Cora van Nieuwenhuizen |
||||
|
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2) |
Daniela Aiuto, Fernando Maura Barandiarán, Claudia Tapardel |
||||