BETÆNKNING om "Mod en fornyet konsensus for så vidt angår håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder: En EU-handlingsplan"

18.5.2015 - (2014/2151(INI))

Retsudvalget
Ordfører: Pavel Svoboda

Procedure : 2014/2151(INI)

Forløb i plenarforsamlingen

Dokumentforløb :

A8-0169/2015

Indgivne tekster :

A8-0169/2015

Forhandlinger :

PV 08/06/2015 - 15
CRE 08/06/2015 - 15

Afstemninger :

PV 09/06/2015 - 4.4
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2015)0220

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
UDTALELSE fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse
UDTALELSE fra Kultur- og Uddannelsesudvalget
RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om "Mod en fornyet konsensus for så vidt angår håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder: En EU-handlingsplan"

(2014/2151(INI))

Europa-Parlamentet,

– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/48/EF af 29. april 2004 om håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder[1],

– der henviser til artikel 17 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 386/2012 af 19. april 2012 om bemyndigelse af Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) til at varetage opgaver i forbindelse med håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder, herunder samling af repræsentanter for den offentlige og den private sektor i Det Europæiske Observationscenter for Krænkelser af Intellektuelle Ejendomsrettigheder[2],

– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 608/2013 af 12. juni 2013 om toldmyndighedernes håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1383/2003,

– der henviser til rapporten fra Kontoret for Harmonisering på Det Indre Marked og Det Europæiske Patentkontor fra september 2013 om Intellectual property rights intensive industries: contribution to economic performance and employment in the European Union",

– der henviser til Kommissionens meddelelse af 25. juni 2008 til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om "Tænk småt først" En "Small Business Act" for Europa" (COM(2008)0394),

– der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. september 2009 til Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om "Bedre håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder i det indre marked" (COM(2009)0467),

– der henviser til Kommissionens rapport af 22. december 2010 til Rådet, Europa-Parlamentet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om "Anvendelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/48/EF af 29. april 2004 om håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder" (COM(2010)0779) og det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene[3],

– der henviser til den sammenfatning, som Kommissionen har lavet af svarene på den offentlige høring "Civil enforcement of intellectual property rights: public consultation on the efficiency of proceedings and accessibility of measures’ fra juli 2013[4],

– der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om "Mod en fornyet konsensus for så vidt angår håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder: En EU-handlingsplan" (COM(2014)0392),

– der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 1. juli 2014 om "Handel, vækst og intellektuel ejendom - Strategi for beskyttelse og håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder i tredjelande" (COM(2014)0389),

– der henviser til Kommissionens planer om at skabe et indre digitalt marked i EU og til sin beslutning af 20. april 2012 om et konkurrencedygtigt digitalt marked[5]

– der henviser til Rådets konklusioner af 10. december 2014 om håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder[6],

– der henviser til Rådets resolution om EU's toldhandlingsplan til bekæmpelse af krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder for perioden 2013-2017[7],

– der henviser til sin beslutning af 22. september 2010 om håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder i det indre marked[8],

– der henviser til Retsudvalgets skrivelse af 24. marts 2011 om rapporten om anvendelse af direktiv 2004/48/EF,

– der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne, hvori det bestemmes, at enhver har ret til beskyttelse af de moralske og materielle interesser, der hidrører fra en hvilken som helst videnskabelig, litterær eller kunstnerisk frembringelse, som vedkommende har skabt;

– der henviser til forretningsordenens artikel 52,

– der henviser til betænkning fra Retsudvalget og udtalelser fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og Kultur- og Uddannelsesudvalget (A8-0169/2015),

A. der henviser til, at der lægges særlig vægt på intellektuel ejendomsret i artikel 118 i Lissabon-traktaten og i artikel 17 i chartret om de grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union;

B. der henviser til, at intellektuelle ejendomsrettigheder er en af drivkræfterne bag innovation og kreativitet og spiller en central rolle for konkurrenceevnen, beskæftigelsen og den kulturelle mangfoldighed; der henviser til, at et produkts ægthed ikke altid borger for produktets sikkerhed og kvalitet, og at håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder spiller en væsentlig rolle for sikringen af forbrugernes sundhed og sikkerhed; der henviser til, at efterligninger generelt bringer ved til den sorte økonomi og den organiserede kriminalitet;

C. der henviser til, at EU oplever et stort antal krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder, og til, at omfanget og værdien af disse krænkelser er alarmerende, hvilket fremgår af Kommissionens rapport om anvendelse af direktivet om håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder (COM(2010)0779); der henviser til, at disse tal også viser, hvilken merværdi intellektuelle ejendomsrettigheder repræsenterer for den europæiske økonomi i den internationale konkurrence;

D. der henviser til, at krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder, herunder efterligninger, har negative konsekvenser for vækst, jobskabelse, innovation og kreativitet;

E. der henviser til, at krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder medfører både ikkematerielle og økonomiske tab for de europæiske virksomheder og forårsager omfattende økonomiske tab og tab af skatte- og afgiftsindtægter for staterne;

F. der henviser til, at en hensigtsmæssig beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder er en forudsætning for udviklingen af den digitale økonomi og for virkeliggørelsen af det digitale indre marked;

G. der henviser til, at udviklingen af e-handel og online aktiviteter har ændret den måde, man bør overveje håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder på, især fordi de bringer nye muligheder for krænkelser med sig, ikke mindst som følge af ændringer i brugernes adfærdsmønstre;

H. konstaterer med bekymring, at rapporten fra Kontoret for Harmonisering på Det Indre Marked påpeger, at der findes en vis tolerance blandt et betydeligt mindretal af europæere over for, at krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder kan anses for acceptable[9]; der henviser til, at der er et manglende kendskab til den sociale og kulturelle betydning af intellektuelle ejendomsrettigheder og til en adfærd, som må anses som en krænkelse af dem, samt en manglende bevidsthed, navnlig blandt unge europæere, om de mulige økonomiske og samfundsmæssige konsekvenser af krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder i EU og for borgernes sikkerhed generelt; der henviser til, at det er nødvendigt og muligt at føre passende bevidstgørelses- og oplysningskampagner;

I. der henviser til, at det er nødvendigt at fordoble indsatsen for at bekæmpe ulovlig handel med efterligninger, og til, at ingen må opnå en fortjeneste ved at krænke intellektuelle ejendomsrettigheder;

J. der henviser til, at retshåndhævelse er vigtig ud fra princippet om lovgivningens forudsigelighed, og at det er af største betydning at finde effektive, forholdsmæssige og afskrækkende midler til at håndhæve intellektuelle ejendomsrettigheder med på tværs af grænserne;

K. der henviser til, at krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder har særlige konsekvenser for små og mellemstore virksomheder, også når de handler med andre erhvervsdrivende, og kan føre til tab af markeder og konkurs;

L. der henviser til, at det er af afgørende betydning for håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder at tage internationale aspekter i betragtning, eftersom krænkelse af disse rettigheder er et globalt fænomen;

M. der henviser til, at såvel online som offline krænkelser bør tænkes ind i de politiske foranstaltninger mod krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder;

1. glæder sig over Kommissionens meddelelse af 1. juli 2014 med en handlingsplan for håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder; støtter tilgangen deri til håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, der er baseret på forebyggende tiltag og politiske redskaber, hvis formål er at fratage personer, der foretager krænkelser i kommerciel målestok, deres indtægter og gøre det vanskeligere at bringe rettighedskrænkende varer på markedet;

2. understreger, at det primære ansvar for håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder påhviler medlemsstaternes myndigheder;

3. understreger, at den centrale målsætning med handlingsplanen bør være at sikre en effektiv, evidensbaseret håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, der spiller en central rolle for fremme af innovation, kreativitet, konkurrenceevne, vækst og kulturel mangfoldighed; påpeger, at foranstaltningerne til håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder bør være baseret på præcise og pålidelige data:

4. understreger, at intellektuelle ejendomsrettigheder i økonomiske krisetider, hvor der bliver foretaget omfattende nedskæringer i den økonomiske støtte til kultursektoren, ofte udgør de enkelte ophavsretshaveres vigtigste indtægtskilde; understreger derfor, at sikring af en retfærdig aflønning af ophavsretshavere bør være et afgørende element i EU's handlingsplan;

5. mener, at det af hensyn til innovation, kreativitet og konkurrenceevne er afgørende, at beskyttelsesforanstaltningerne for intellektuelle ejendomsrettigheder er gennemskuelige, og at offentligheden og alle andre berørte aktører har fuld adgang til alle oplysninger;

6. anerkender, at håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder ikke kun er en drivkraft for jobs og vækst i Unionen, men også er afgørende for, at det indre marked kan fungere korrekt, navnlig i betragtning af faktorer som andelen af EU's BNP og beskæftigelse, omfanget af brancher, der har gavn af og udnytter intellektuelle ejendomsrettigheder, men også fordi det spiller en central rolle for stimulering af innovation, kreativitet, konkurrenceevne og kulturel mangfoldighed;

7. understreger, at intellektuelle ejendomsrettigheder sikrer kreativitet, innovation og konkurrenceevne, navnlig inden for de kulturelle og kreative sektorer, men også ingen for andre industrisektorer, som det understreges i Kommissionens meddelelse om en industriel renæssance i Europa; opfordrer Kommissionen til at fortsætte sine bestræbelser på at medregne til intellektuelle ejendomsrettigheder som en faktor i den europæiske økonomis konkurrenceevne;

8. understreger, at intellektuelle ejendomsrettigheder ikke kun omfatter ophavsret, men bl.a. også varemærker og patenter, og at hver af disse er afgørende for værdien af Europas varer og tjenester;

9. bemærker, at de kulturelle og kreative sektorer, hvor intellektuelle ejendomsrettigheder ofte spiller en vigtig rolle, ifølge Kommissionen allerede tegner sig for op til 4,5 % af BNP og for op til 8,5 mio. arbejdspladser i EU og ikke kun er afgørende for den kulturelle mangfoldighed, men også i betydeligt omfang bidrager til den samfundsmæssige og økonomiske udvikling;

Inddragelse af alle aktører i forsyningskæden både online og offline

10. mener, at alle aktører i forsyningskæden har en rolle at spille i kampen mod krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder og bør inddrages i denne proces; understreger, at der bør udvikles en tilgang med inddragelse af alle aktører i såvel online som offline sammenhæng; mener, at der skal ske en afvejning med grundlæggende rettigheder, for at dette kan lykkes, da foranstaltninger, som krænker grundlæggende rettigheder, ikke kan gennemføres vilkårligt at erhvervsvirksomheder, men skal have et retsgrundlag og være underkastet domstolskontrol;

11. understreger, at inddragelse af online-aktører i bekæmpelsen af krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder skal ske i overensstemmelse med principperne i direktiv 2000/31/EF (direktivet om elektronisk handel) og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder;

12. konstaterer, at forfalskede og fysiske varer, som krænker intellektuelle ejendomsrettigheder, i stadig større grad handles og sælges via online-markedspladser, hvor medlemsstaternes myndigheder har begrænsede muligheder for at kontrollere salget; understreger nødvendigheden af at inddrage ejere af markedsplads-platforme i alle bestræbelser på at håndhæve intellektuelle ejendomsrettigheder, herunder i bestræbelserne på at fjerne falske varer og forhindre sælgere af forfalskninger i at få adgang til deres platforme;

13. understreger betydningen af at sikre, at der anvendes fornøden omhu i alle forsyningskæder, herunder den digitale forsyningskæde og alle dens centrale aktører og operatører, såsom skabere, kunstnere og rettighedshavere, producenter, mellemmænd, internetudbydere, onlinesalgsplatforme, slutbrugere og offentlige myndigheder;

14. mener, at anvendelse af behørig omhu hele vejen gennem forsyningskæden sammen med et skærpet tilsyn med markedet og udveksling af oplysninger mellem toldmyndighederne vil forbedre erhvervsklimaet og bidrage til at forebygge, at rettighedskrænkende varer og tjenesteydelser kommer på markedet; understreger dog, at cost/benefit-forholdet ved og effektiviteten af kvalitative revisionsordninger bør vurderes grundigt inden de iværksættes, og at det i høj grad bør overvejes at yde støtte til små og mellemstore virksomheder i den forbindelse;

15. bemærker desuden de forslag, der i samråd med alle relevante interessentgrupper er fremsat om anvendelse af en EU-ordning for udvisning af fornøden omhu i hele forsyningskæden, herunder på leverandører af betalingstjenester, for at forhindre krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder, og anmoder om, at Parlamentet orienteres som resultatet af samrådene og den frivillige EU-ordning hvert år og ikke kun hvert andet år;

16. opfordrer Kommissionen til at sørge for, at alle samråd med interessehaverne er gennemsigtige og rettidige, og for, at resultaterne af samrådene bliver analyseret både kvalitativt og kvantitativt og delt med interessehaverne, herunder med Parlamentet og andre EU-institutioner;

17. understreger betydningen af sektorbaserede aftaler og bedste praksis-retningslinjer for bekæmpelsen af krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder; opfordrer sektorens aktører til at udveksle oplysninger om platforme, der giver adgang til indhold, som krænker intellektuelle ejendomsrettigheder, og til at træffe koordinerede og forholdsmæssige foranstaltninger såsom ”notice and takedown”-procedurer for at begrænse indtjeningen fra sådant indhold og sådanne platforme; påpeger, at sådanne foranstaltninger ikke bør omfatte blokering af websteder uden retskendelse;

18. påpeger, at "cyberlocker"-platforme er et af de vigtigste knudepunkter for krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder, som de indirekte tjener penge på gennem reklamer og/eller abonnementer;

19. glæder sig over tilgangen med at fratage personer, der krænker intellektuelle ejendomsrettigheder, deres indtægter ved hjælp af aftaler mellem rettighedshaverne og deres partnere; støtter udformning af aftalememoranda som en soft law-foranstaltning til bekæmpelse af forfalskning og piratkopiering såvel som ideen om at udvikle sådanne foranstaltninger yderligere blandt aktørerne; henstiller i den forbindelse, at Kommissionen gennemføre en undersøgelse af, hvordan disse forfalskningsaktiviteter finansierer hinanden (salg af forfalskede varer og levering af ulovligt indhold);

20. minder om, at der siden maj 2011 har eksisteret et aftalememorandum om salg af varemærkeforfalskede varer via internettet, og opfordrer Kommissionen til at evaluere resultaterne af gennemførelsen af dette memorandum og aflægge beretning til Parlamentet;

21. mener, at Kommissionen også bør overveje effektiviteten af eksisterende initiativer og mulige fremtidige foranstaltninger i forhold til mellemmænds rolle i forbindelse med bekæmpelsen af krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder;

22. påpeger, at samarbejdet også og især i den kulturelle og kreative sektor, bl.a. i form af selvregulering, mellem rettighedshavere, ophavsmænd, platformsoperatører, mellemmænd og slutbrugerne bør fremmes med henblik på tidlig opsporing af mulige krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder; fremhæver, at effektiviteten af en sådan selvregulering bør vurderes af Kommissionen i en nær fremtid, og at yderligere lovtiltag kan vise sig nødvendige;

23. understreger, at det i den kulturelle og kreative sektor er nødvendigt at inddrage betalingsformidlere i dialogen for at reducere den profit, der opnås gennem krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder i onlinemiljøet;

24. minder om, at den organiserede kriminalitet er involveret i internationale aktiviteter, som krænker intellektuelle ejendomsrettigheder, og at det er uhyre vigtigt, at der findes en koordineret europæisk løsning, der kan styrke kontrollen på stedet under anvendelse af en "følg pengene"-tilgang, for at beskytte forbrugernes interesser og forsyningskædens integritet;

Forbrugerbevidstgørelse og -oplysning

25. glæder sig over Kommissionens initiativ med at udvikle målrettede bevidstgørelseskampagner; er af den opfattelse, at det er afgørende, at alle forstår, hvilke konkrete følger krænkelser af ejendomsrettighederne har for samfundet som helhed og for den enkelte forbruger og den enkelte borger; mener, at forbrugerne bør informeres bedre om, hvad disse intellektuelle ejendomsrettigheder består i, og hvad der kan gøres eller ikke gøres med beskyttede varer og indhold; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle yderligere bevidstgørelsesforanstaltninger, der er målrettet bestemte grupper og relevante markeder;

26. henstiller til, at der gennemføres en bredere oplysningskampagne om platformen for intellektuelle ejendomsretshavere og håndhævende myndigheder, så ophavsretshavere får en mere aktiv rolle i forsvaret af deres rettigheder i EU gennem den håndhævelsesdatabase, der er indarbejdet i det sikre netværk i Generaldirektoratet for Beskatning og Toldunionen; opfordrer til yderligfere og hurtigere integration med politi- og toldvæsenerne i hele verden for at sikre en bedre håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder;

27. understreger nødvendigheden at mere specifikt at nå ud til den unge generation gennem hensigtsmæssige kampagner for at øge dens bevidsthed i betragtning af, at en undersøgelse for nylig af opfattelsen af intellektuel ejendom har vist, at det navnlig er den generation, der udviser mindst respekt for intellektuelle ejendomsrettigheder;

28. understreger betydningen af initiativer til vurdering og tilsyn med udviklingen i kendskabet til de unges forståelse af og holdning til intellektuel ejendom for bedre at forstå deres behov og fastlægge den mest hensigtsmæssige indsats;

29. fremhæver især den indsats, der gøres af Observationscentre om Krænkelser af Intellektuelle Ejendomsrettigheder under Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (OHIM) for at øge forbrugernes bevidsthed om fordelene ved at vælge produkter, der respekterer intellektuelle ejendomsrettigheder, og lette adgangen til disse produkter;

30. mener samtidig, at forbrugerne bør være bedre i stand til at gennemskue rettighedskrænkende tilbud, således at de kan vælge ikke at gennemføre et givent indkøb; beklager, at Kommissionens handlingsplan ikke omfatter tiltag, som kan forbedre forbrugerne evne til at identificere varer og indhold, som krænker intellektuelle ejendomsrettigheder; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til på grundlag af de erfaringer, som Kommissionen og Det Europæiske Observatorium om Krænkelser af Intellektuelle Ejendomsrettigheder har indsamlet, at fortsætte overvejelserne om udvikling af specifikke værktøjer og henstillinger, til at foretage en evidensbaseret undersøgelse og til eventuelt at udvikle et harmoniseret system af procedurer for indberetning af/fjernelse af varer og indhold, der krænker intellektuelle ejendomsrettigheder, så forbrugere og virksomheder har mulighed for at foretage sig noget, når de er blevet vildledt, på samme måde som de kan foretage sig noget for at gøre opmærksom på uønsket indhold, navnlig med hensyn til udveksling af bedste praksis;

31. bemærker, at systemet, hvor man anmelder og fjerner individuelle URL'er, der rummer indhold, som krænker intellektuelle ejendomsrettigheder, har praktiske begrænsninger i lyset af den hastighed, hvormed det pågældende indhold kan stilles til rådighed igen; opfordrer derfor sektorens aktører til at overveje, hvordan systemet for anmeldelse og fjernelse kan gøres mere effektiv på lang sigt;

32. påpeger, at alle aktører i distributionskæderne bør samarbejde om udformning af oplysningskampagner, som kan give forbrugerne adgang til information om deres rettigheder og pligter, samtidig med at de får let adgang til at bruge kreativt indhold;

33. mener, at det kun vil være muligt til opnå større gennemsigtighed og bedre oplysning på en effektiv måde gennem et samarbejde med de vigtigste interesserede internetparter, som formilder indhold, der er omfattet af intellektuelle ejendomsrettigheder, og at de derfor bør inddrages i bestræbelserne på at opnå gennemsigtighed og spredning af oplysninger;

34. insisterer på, at det er nødvendigt at koordinere initiativer og kampagner i alle medlemsstater for at undgå dobbeltarbejde og sikre sammenhæng og effektivitet;

35. anmoder medlemsstaternes myndigheder om at sikre, at varer, som krænker intellektuelle ejendomsrettigheder, og som udgør en sikkerhedsrisiko, medtages i Rapex-meddelelser, uanset om varerne sælges lovligt eller ulovligt i den pågældende medlemsstat;

Udvikling af nye forretningsmodeller

36. er af den opfattelse, at manglen på viden blandt forbrugerne om det lovlige udbud inden for visse sektorer og den undertiden besværlige og bekostelige adgang til produkter og indhold, som ikke krænker intellektuelle ejendomsrettigheder, kan gøre det vanskeligt at få forbrugerne til at afholde sig fra at købe ulovlige varer og anvende ulovligt indhold; mener, at der bør gøres yderligere fremskridt på dette område, og gentager sit krav om, at Kommissionen og medlemsstaterne lægger mere pres på erhvervslivet for at få det til i alle medlemsstater at tilbyde lovlige varer og indhold, som er både diversificerede og attraktive, så forbrugerne virkelig har reel mulighed for at købe lovlige produkter og anvende lovligt indhold;

37. understreger betydningen af en mere helhedsorienteret tilgang med fokus på, hvordan efterspørgslen fra forbrugerne kan imødekommes ved at øge adgangen til og forbruget af et innovativt og prismæssigt overkommeligt lovligt udbud baseret på forretningsmodeller, der egner sig for internettet og gør det muligt at fjerne hindringerne for skabelsen af et ægte digitalt indre marked i Europa, men samtidig opretholder balancen mellem forbrugernes rettigheder og beskyttelsen af innovatorer og skabere;

38. mener endvidere, at udvikling af innovative forretningsmodeller vil være én af måderne, hvorpå de intellektuelle ejendomsrettigheder kan styrkes; understreger, at der inden for visse sektorer bør overvejes en forbedring og en konstant tilpasning af sådanne modeller til den teknologiske udvikling;

Fokus på små og mellemstore virksomheder

39. understreger betydningen af at forbedre procedurerne for civil håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder for små og mellemstore virksomheder og individuelle skabere, som spiller en central rolle i de kreative og kulturelle sektorer, men ofte ikke har kapacitet til at håndhæve deres rettigheder på grund af kompleksiteten i, omkostningerne ved og varigheden af sådanne procedurer;

40. glæder sig over Kommissionens erklæring om, at den vil yde små og mellemstore virksomheder bistand til at håndhæve deres intellektueller ejendomsrettigheder ved at gøre det nemmere at få adgang til civilretlige retsmidler, så de bedre kan bekæmpe markedsmisbrug fra større konkurrenters side, og at den navnlig vil foretag en yderligere vurdering af de små og mellemstore virksomheders behov for fremtidige EU-tiltag;

41. glæder sig over beslutningen i Kommissionens meddelelse af 1. juli 2014 om en EU-handlingsplan og mere specifikt handlingsplan nr. 4, som tilsigter at forbedre den civilretlige håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder for små og mellemstore virksomheder, navnlig for så vidt angår mindre krav og en mulig indsats på dette område;

42. understreger, at det er afgørende for små og mellemstore virksomheder, at der findes klare og håndterbare strukturer til håndhævelse af deres intellektuelle ejendomsrettigheder;

43. opfordrer Kommissionen til at sikre, at alle foranstaltninger, der træffes, kun får begrænsede konsekvenser med hensyn til den byrde og de omkostninger, de forårsager for de små og mellemstore virksomheder; opfordrer især Kommissionen til at foretage en yderligere vurdering af, hvordan de små og mellemstore virksomheder vil kunne deltage i kvalitative revisionsordninger, og til at finde frem til, hvilke foranstaltninger der vil kunne træffes til fordel for de små og mellemstore virksomheder med dette for øje;

44. insisterer på, at det er nødvendigt at tage hensyn til de små og mellemstore virksomheder ved udformning af lovgivning, og gentager, at "tænk småt først"-princippet altid bør anvendes;

45. understreger betydningen af adgang til retlig prøvelse og af omkostningseffektive retlige prøvelser, især for små og mellemstore virksomheder, og opfordrer til udvikling af mæglingstjenester og andre alternative tvistbilæggelsesordninger mellem forretningsfolk vedrørende intellektuelle ejendomsrettigheder;

46. understreger betydningen af en regelmæssig analyse at de faktorer, som har afgørende indflydelse på de beslutninger, som små og mellemstore virksomheder træffer om, hvorvidt de skal anvende deres intellektuelle ejendomsrettigheder eller ej, for at identificere, hvor der kan foretages forbedringer i navnlig håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder, hvad enten der er tale om innovative små og mellemstore virksomheder eller små og mellemstore virksomheder, der støder på problemer;

47. ser frem til i slutningen af 2015 at blive orienteret om eksisterende nationale initiativer vedrørende civil håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder for små og mellemstore virksomheder; ser frem til den kommende grønbog om behovet for en fremtidig EU-indsats på grundlag af bedste praksis blandt de nationalt finansierede ordninger, der bistår små og mellemstore virksomheder med at håndhæve deres intellektuelle ejendomsrettigheder;

Det Europæiske Observationscenter for Krænkelser af Intellektuelle Ejendomsrettigheder

48. udtrykker tilfredshed med udviklingen af aktiviteterne i Det Europæiske Observationscenter for Krænkelser af Intellektuelle Ejendomsrettigheder som en nyttig hjælp til overvejelserne blandt de politiske beslutningstagere og som et værktøj til at indsamle og udveksle data og information om alle former for krænkelse af intellektuelle ejendomsrettigheder;

49. understreger, at det påhviler Kontoret for Harmonisering på Det Indre Marked at indhente data fra branchen, der dokumenterer krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder, og at udarbejdelsen af pålidelige data og analyser af disse overtrædelsers konkrete konsekvenser for de økonomiske operatører bør indgå som led i 10-punktshandlingsplanen og danne grundlag for yderligere tiltag inden for de mest berørte sektorer; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at forbedre ACIST-databasen, der er udviklet af Kontoret for Harmonisering på Det Indre Marked, således at der kan fremskaffes oplysninger om falsknere, hvormed ordregivende myndigheder kan undgå at indkøbe falske varer;

50. understreger, at der for at sikre en reel håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder bør være adgang til fuldstændige oplysninger om, hvilken form for intellektuel ejendomsrettigheder der er tale om i den givne situation (f.eks. patent, varemærke, ophavsret), situationen med hensyn til disse rettigheders gyldighed og rettighedshavernes identitet, bl.a. i form af metadata i tilfælde af digitale filer;

51. opfordrer Kommissionen til at gøre brug af de data, som observationscentret har indsamlet, og af resultaterne af observationscentrets aktiviteter til at drage konklusioner og foreslå løsninger til forbedring af håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder, som de politiske beslutningstagere kan benytte; tilskynder Kommissionen til regelmæssigt at rapportere tilbage til Parlamentet om dette;

52. bemærker, at uddannelse i udvikling af sektorbaseret håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder på nationalt plan er afgørende, og at det samme gælder den opgave, som Observationscentret under Kontoret for Harmonisering på Det Indre Marked skal varetage, og som omfatter støtte til uddannelse af de nationale myndigheder og udveksling af bedste praksis og navnlig gennemførelse af digitalt tilgængelige og omkostningseffektive kampagner og samordning heraf med de relevante agenturer og organer;

Kommissionens ekspertgruppe om håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder

53. glæder sig over, at Kommissionen har nedsat en ekspertgruppe om håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, og opfordrer Kommissionen til at sikre, at Parlamentet og i givet fald Det Europæiske Observationscenter for Krænkelser af Intellektuelle Ejendomsrettigheder i højere grad inddrages i gruppens arbejde, og navnlig til, at Parlamentet opfordres til at sende eksperter til at deltage i gruppens møder

Udvikling af de lovgivningsmæssige rammer

54. glæder sig over offentliggørelsen af Kommissionens rapport om anvendelse af direktivet om håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder[10], men bemærker samtidig, at der kun kan drages begrænsede konklusioner i nogle henseender, fordi nogle medlemsstater har gennemført direktivet i national ret på et sent tidspunkt; opfordrer Kommissionen til at få gennemført yderligere analyser af direktivets virkninger, især for innovation og udvikling af informationssamfundet, således som det kræves i direktivets artikel 18, stk. 1, og som der også opfordres til af Parlamentet i dets beslutning af 22. september 2010; minder imidlertid om, at Kommissionen har identificeret en række andre aspekter af håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder som f.eks. mellemænds rolle i bekæmpelsen af krænkelser, som kan vise sig nyttige i bekæmpelsen af misbrug;

55. noterer sig Kommissionens rapport, hvori det antydes, at det omhandlede direktiv i nogle henseender er ude af trit med den digitale tidsalder og er utilstrækkeligt til at bekæmpe online krænkelser med; opfordrer Kommissionen til at fremlægge en detaljeret vurdering af begrænsningerne i det nuværende lovgrundlag med hensyn til online aktiviteter og om nødvendigt fremsætte forslag til tilpasning af EU's lovgivningsramme til internetmiljøet; understeger, at sådanne forslag skal gøres til genstand for en detaljeret konsekvensanalyse;

56. henviser til, at det har vist sig, at indbyrdes afvigende fortolkninger af visse af direktivets bestemmelser resulterer i forskellige måder at anvende det på i medlemsstaterne, og opfordrer Kommissionen til at gøre en indsats for at løse de problemer, der er fastslået i rapporten, bl.a. ved hjælp af yderligere præciseringer af direktivet;

57. gentager sin opfordring til en strategi for intellektuelle ejendomsrettigheder, herunder en samlet lovramme til bekæmpelse af krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder, som er tilpasset online miljøet, men som også i fuld udstrækning respekter de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, principperne om retfærdig rettergang og proportionalitet og bestemmelserne om beskyttelse af personoplysninger; mener, at der er et presserende behov for retlig beskyttelse af nyskabelser, da det vil fremme investeringerne og føre til yderligere innovation;

58. understreger, at al lovgivning vedrørende intellektuelle ejendomsrettigheder bør afspejle udviklingen på det digitale område og tage højde for online-miljøet og de forskellige distributionsmidler og sikre en afbalanceret tilgang, der afspejler alle involverede aktørers interesser og navnlig forbrugernes og disses ret til adgang til indhold, og samtidig støtter kunstnere, skabere og innovation i Europa;

59. gentager, at der er behov for en moderne, konkurrencedygtig og forbrugervenlig ophavsretlig ramme, som også er til gavn for kreativitet og innovation ved at garantere et sikkert og velegnet miljø for opfindere og skabere;

60. understreger, at de kulturelle og kreative sektorer i EU er drivkraften bag den samfundsmæssige og økonomiske udvikling og jobskabelsen i Europa, men minder samtidig om det væsentlige bidrag til den økonomiske vækst, innovationen og jobskabelsen i EU, som ydes af skabere, designere og institutioner, som er afhængige af undtagelser fra og begrænsninger i ophavsretten; understreger, at lovgivningsinitiativer til modernisering af de ophavsretlige bestemmelser bør bygge på uafhængige undersøgelser af konsekvenserne for væksten og beskæftigelsen (navnlig for så vidt angår små og mellemstore virksomheder inden for de kulturelle og kreative sektorer) og for adgangen til viden og kultur samt af mulige omkostninger og fordele;

Internationale forsyningskæder og toldmyndighedernes og det internationale samarbejdes rolle

61. understreger den vigtige rolle, som toldmyndighederne og det internationale samarbejde spiller i kampen mod krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder i den grænseoverskridende handel, og nødvendigheden af at understøtte og lette det arbejde, som toldmyndighederne udfører i et gensidigt samarbejde, ved at skabe klarhed omkring de operationelle bestemmelser, navnlig så dette arbejde kan sikre en effektiv inspektion af varer i transit på medlemsstaternes territorium;

62. opfordrer Kommissionen til i forbindelse med gennemførelsen af handlingsplanen for håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder at tage hensyn til andre initiativer på det område, især EU's toldhandlingsplan til bekæmpelse af krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder og strategien til beskyttelse og håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder i tredjelande;

63. opfordrer til er skærpet markedstilsyn, risikostyring og udveksling af oplysningerne mellem toldmyndighederne i forbindelse med toldkontrollens håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, f.eks. angående opbevaring og destruktion af rettighedskrænkende varer;

64. understreger betydningen at et tæt samarbejde og udveksling af oplysninger samt en hensigtsmæssig uddannelse af toldembedsmænd, markedstilsynsmyndigheder og justitsmyndigheder;

Andre spørgsmål

65. fremhæver den afgørende rolle, som offentlige myndigheder spiller på alle niveauer, herunder lokale, regionale og nationale, i forbindelse med udbud og indkøb, og støtter Kommissionens planer om at udvikle, fremme og offentliggøre en vejledning om bedste praksis for at undgå, at offentlige myndigheder på alle niveauer indkøber forfalskede varer;

66. glæder sig over Kommissionens foreslåede grønbog om høring af de interesserede parter om konsekvenserne af tilbageført postering og tilknyttede ordninger med det formål at bekæmpe krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder af kommercielt omfang og vurdere behovet for at træffe mere konkrete foranstaltninger på dette område både i online- og offline-sammenhæng; mener, at indførelsen af en EU-omfattende ret til "tilbageført postering" for alle forfalskede varer, der er købt imod den pågældendes vilje, vil være til fordel for forbrugerne og tilskynde sælgerne til at kontrollere deres varer, inden de sætter dem til salg;

67. er enig i understregningen i handlingsplanen af betydningen af et samarbejde med medlemsstaterne, udveksling af oplysninger og bedste praksis og samordning af tværnationale håndhævelsesaktiviteter;

68. understreger, at det for at fremme innovationen og konkurrenceevnen i videnbaserede sektorer i Unionen på en måde, der er forenelig med intellektuelle ejendomsrettigheder, er nødvendigt at stimulere åben forskning og videndeling, hvilket også er centrale elementer i strategierne "det globale Europa" og "Europa 2020";

69. understreger behovet for præcise opsporingssystemer, som kan gøre det muligt hurtigt at bringe erhvervsmæssige krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder til ophør;

70. påpeger, at de indtægter, som udnyttelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder genererer, er en vigtig ekstern finansieringskilde for forskningsprojekter og dermed en drivkraft for innovation og udvikling samt for samarbejde mellem universiteter og virksomheder;

71. opfordrer til, at handlingsplanen gennemføres hurtigt, således at de foranstaltninger, der er nødvendige for at kunne håndhæve intellektuelle ejendomsrettigheder, især i den kulturelle og kreative sektor, om fornødent kan blive revideret i nær fremtid;

72. opfordrer Kommissionen til at evaluere gennemførelsen af de enkelte tiltag i handlingsplanen, og til at aflægge beretning Parlamentet senest i juli 2016;

o o

73. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

[1] EUT L 157 af 30.4.2004, s. 45.
[2] EUT L 129 af 16.5.2012, s. 1.
[3] Analyse af gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/48/EF af 29. april 2004 om håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder SEC(2010)1589..
[4] http://ec.europa.eu/internal_market/consultations/docs/2012/intellectual-property-rights/summary-of-responses_en.pdf.
[5] Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0140.
[6] http://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-15321-2014-INIT/en/pdf.
[7] EUT C 80 af 19.3.2013, s. 1.
[8] Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0340.
[9] Se rapporten fra Kontoret for Harmonisering på Det Indre Marked om ‘European Citizens and intellectual property: perception, awareness and behaviour’, november 2013.
[10] KOM(2010) 779.

UDTALELSE fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (30.3.2015)

til Retsudvalget

om "Mod en fornyet konsensus for så vidt angår håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder: En EU-handlingsplan"
(2014/2151(INI))

Ordfører for udtalelse: Catherine Stihler

FORSLAG

Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse opfordrer Retsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1. anerkender, at håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder (intellectual property rights – IPR) ikke kun er en drivkraft for jobs og vækst i Unionen, men også er afgørende for, at det indre marked kan fungere korrekt, navnlig med hensyn til faktorer såsom andel af EU's BNP, beskæftigelse, omfanget af brancher der har gavn af og udnytter IPR og spiller en central rolle for stimulering af innovation, kreativitet, konkurrenceevne og kulturel mangfoldighed;

2. understreger, at IPR ikke kun omfatter ophavsret, men bl.a. også varemærker og patenter, og at hver af disse er vitale for værdien af Europas varer og tjenester;

3. glæder sig over Kommissionens handlingsplan, der lægger vægt på håndhævelse, herunder ved at anlægge tilgangen "følg pengene", der har til formål at sikre, at større IPR-overtrædere, navnlig af kommercielt omfang, udsøges og tildeles finansielle tab; understreger, at det primære ansvar for håndhævelse af IPR påhviler medlemsstaternes myndigheder;

4. understreger nødvendigheden af, at Kommissionens foranstaltninger til håndhævelse af IPR tilpasses væksten i det digitale indre marked og i samme grad rettes mod både digital og fysisk IPR-overtrædelse; konstaterer, at forfalskede og IPR-krænkende fysiske varer i stadig større grad handles og sælges via online-markedspladser, hvor medlemsstaternes myndigheder har begrænsede muligheder for at kontrollere salget; understreger nødvendigheden af at inddrage ejere af markedsplads-platforme i alle bestræbelser på at håndhæve IPR, herunder i bestræbelserne på at fjerne falske varer og forhindre sælgere af forfalskninger adgang til deres platforme;

5. minder om, at der siden maj 2011 har eksisteret et aftalememorandum om salg af varemærkeforfalskede varer via internettet, og opfordrer Kommissionen til at evaluere resultaterne af gennemførelsen af dette memorandum og rapportere herom til Parlamentet;

6. anerkender betydningen af frivillige aftalememoranda, der fastlægger strenge principper, som der opnås enighed om i dialoger mellem interessehavere, idet de vil kunne bidrage til at begrænse IPR-krænkelser af kommercielt omfang på internettet, og ser frem til regelmæssige tilbagemeldinger om resultatet af eventuelle frivillige foranstaltninger;

7. understreger, at det er nødvendigt at opstille resultatindikatorer for disse aftaler for at kunne vurdere deres effektivitet og oplyse de europæiske borgere herom;

8. mener, at Kommissionen også bør overveje effektiviteten af eksisterende initiativer og mulige fremtidige foranstaltninger i forhold til mellemmænds rolle i forbindelse med bekæmpelsen af IPR-krænkelser;

9. understreger, at IPR-krænkende produkter ikke kun forårsager direkte tab af indtjening for lovlige virksomheder og den europæiske økonomi, men også fører til direkte og indirekte tab af arbejdspladser, skade på omdømme og forhøjede håndhævelsesomkostninger, og samtidig ofte er forbundet med organiseret kriminalitet og udgør potentielle sundheds- og sikkerhedsrisici; understreger i denne forbindelse, at produktkvalitet og -sikkerhed ikke automatisk er knyttet til produktægthed, og at IPR-status og eventuelle krænkelser heraf er styret af et andet sæt regler end dem for sikkerhed og kvalitet ved forbrugsvarer;

10. roser Kommissionen for dens engagement med forbrugerne, navnlig den yngre generation, som ikke er bevidst om konsekvenserne af sådanne overtrædelser, via offentlige oplysningskampagner og andre relevante midler, og tilskynder Kommissionen og medlemsstaterne til at fortsætte med at udarbejde oplysningsforanstaltninger rettet mod særlige målgrupper og relevante markeder, eksempelvis ved at udvikle et internetbaseret forbrugervarslingssystem; fremhæver især den indsats, der gøres af det Observationscenter, der huses af Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (OHIM), med henblik på at øge forbrugernes bevidsthed om fordelene ved at vælge produkter, der overholder IPR, og lette adgangen til disse produkter;

11. mener samtidig, at forbrugerne bør være bedre i stand til at gennemskue rettighedskrænkende tilbud, således at de kan vælge ikke at gennemføre et givent indkøb; beklager dybt, at Kommissionens handlingsplan ikke omfatter nogen foranstaltninger med det formål at forbedre forbrugernes evne til at gennemskue rettighedskrænkende varer og indhold, og opfordrer Kommissionen til at gøre sig yderligere tanker om udviklingen af redskaber, især med hensyn til udveksling af bedste praksis;

12. anmoder medlemsstaternes myndigheder om at sikre, at IPR-krænkende varer, som udgør en sikkerhedsrisiko, medtages i Rapex-meddelelser, uanset om varerne sælges lovligt eller ulovligt i den pågældende medlemsstat;

13. ser frem til i slutningen af 2015 at blive underrettet om eksisterende nationale initiativer vedrørende civil IPR-håndhævelse for SMV'er; glæder sig over, at der vil blive udarbejdet en grønbog om behovet for en fremtidig EU-indsats baseret på bedste praksis blandt de nationalt finansierede ordninger, der bistår SMV’er med at håndhæve deres IPR-rettigheder; opfordrer Kommissionen til at tage SMV'er i betragtning ved udformningen af lovgivningen og gentager, at princippet "tænk småt først" altid bør anvendes;

14. understreger, at det er afgørende for SMV'er, at der findes klare og håndterbare strukturer til håndhævelse af deres IPR;

15. anmoder om, at der udvikles mæglingsprocedurer og andre alternative tvistbilæggelsesordninger, navnlig for SMV'er, i tilknytning til IPR;

16. glæder sig over Kommissionens fremlagte grønbog om høringer af interessehavere om konsekvenserne af tilbageført postering og tilknyttede ordninger med det formål at bekæmpe IPR-overtrædelser af kommercielt omfang og vurdere behovet for at træffe mere konkrete foranstaltninger på dette område både i online- og offline-sammenhæng; mener, at indførelsen af en EU-omfattende ret til "tilbageført postering" for alle forfalskede varer, der er købt imod den pågældendes vilje, vil være en positiv fordel for forbrugerne og tilskynde sælgerne til at kontrollere deres varer, inden de sætter dem til salg;

17. støtter op om den vægt, som handlingsplanen lægger på betydningen af samarbejde med medlemsstaterne, udveksling af oplysninger og bedste praksis og samordning af tværnationale håndhævelsesaktiviteter; hilser nedsættelsen af en ekspertgruppe på medlemsstatsplan vedrørende IPR-håndhævelse velkommen, da udveksling af bedste praksis vil befordre udviklingen af politikker og gennemførelsen af handlingsplanen på basis af data og forskning, der er udarbejdet nationalt og via observationscentret;

18. bemærker, at uddannelse i udvikling af sektororienteret IPR-håndhævelse på nationalt plan er afgørende, og at det samme gælder den opgave, som det Observationscenter, der huses af OHIM, skal varetage, og som omfatter støtte til uddannelse af de nationale myndigheder og deling af bedste praksis og navnlig gennemførelse af digitalt tilgængelige og omkostningseffektive kampagner og samordning heraf med de relevante agenturer og organer;

19. understreger, at det påhviler OHIM at indhente data, der dokumenterer IPR-overtrædelser, fra branchen, og at udarbejdelsen af pålidelige data og analyser af disse overtrædelsers konkrete konsekvenser for de økonomiske operatører bør indgå som led i 10-punktshandlingsplanen og danne grundlag for yderligere tiltag inden for de mest berørte sektorer; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at forbedre ACIST-databasen, der er udviklet af OHIM, således at der kan fremskaffes oplysninger om falsknere, hvormed ordregivende myndigheder kan undgå at indkøbe falske varer;

20. understreger, at der for at sikre en reel håndhævelse af IPR bør være adgang til fuldstændig information om den i den givne situation omhandlede type IPR (f.eks. patent, varemærke, ophavsret), status for disse rettigheders gyldighed og rettighedshavernes identitet, herunder i form af metadata i tilfælde af digitale filer;

21. fremhæver den vitale rolle, som offentlige myndigheder spiller på alle niveauer, herunder lokale, regionale og nationale, i forbindelse med udbud og indkøb, og støtter op om Kommissionens planer om at udvikle, fremme og offentliggøre en vejledning om bedste praksis for at undgå, at offentlige myndigheder på alle niveauer indkøber forfalskede varer;

22. bemærker desuden de forslag, der i samråd med alle relevante interessentgrupper er fremsat om anvendelse af en EU-ordning for udvisning af fornøden omhu i hele forsyningskæden, herunder på leverandører af betalingstjenester, for at forhindre IPR-krænkelser og anmoder om, at Parlamentet orienteres som resultatet af samrådene og den frivillige EU-ordning hvert år og ikke kun hvert andet år;

23. påskønner ethvert muligt tiltag vedrørende fornøden omhu i hele forsyningskæden, som fører til færre IPR-krænkende varer; understreger, at sådanne tiltag i sagens natur skal være målrettede uden at skabe yderligere administrative byrder for den gennemsnitlige sælger samt være fleksible, da IPR-overtrædere skifter mellem produkter for at undgå kontrol;

24. opfordrer Kommissionen til at sørge for, at alle samråd med interessehaverne er gennemsigtige og rettidige, og for at resultaterne af samrådene bliver analyseret både kvalitativt og kvantitativt og delt med interessehaverne, herunder med Parlamentet og andre EU-institutioner;

25. opfordrer Kommissionen til at forelægge de fornødne forslag i enighed med interessehaverne, hvis det viser sig, at de frivillige foranstaltninger ikke fungerer, efter offentliggørelsen af den første rapport om IPR i EU's økonomi, som bør offentliggøres hvert år;

26. understreger, at al IPR-relateret lovgivning bør afspejle udviklingen på det digitale område og tage højde for online-miljøet og de forskellige distributionsmidler og sikre en afbalanceret tilgang, der afspejler alle involverede aktørers interesser og navnlig forbrugernes og disses ret til adgang til indhold, og samtidig fremmer kunstnere, ophavspersoner og innovation i Europa;

27. mener, at håndhævelsen af IPR fuldt ud skal respektere proportionalitetsprincippet og afbalancere indholdsejernes rettigheder i forhold til brugernes rettigheder, som skal være i fuld overensstemmelse med Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, navnlig beskyttelse af personoplysninger og respekt for privatliv, ejendomsret og ret til adgang til domstolsprøvelse.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	24.3.2015
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	33 1 3
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Dita Charanzová, Carlos Coelho, Sergio Gaetano Cofferati, Lara Comi, Daniel Dalton, Nicola Danti, Pascal Durand, Vicky Ford, Ildikó Gáll-Pelcz, Evelyne Gebhardt, Maria Grapini, Antanas Guoga, Sergio Gutiérrez Prieto, Liisa Jaakonsaari, Antonio López-Istúriz White, Jiří Maštálka, Marlene Mizzi, Jiří Pospíšil, Virginie Rozière, Christel Schaldemose, Andreas Schwab, Olga Sehnalová, Igor Šoltes, Ivan Štefanec, Catherine Stihler, Mylène Troszczynski, Anneleen Van Bossuyt, Marco Zullo
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Roberta Metsola, Adam Szejnfeld, Ulrike Trebesius, Sabine Verheyen, Inês Cristina Zuber
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)	Jonathan Arnott, Philippe De Backer, Norbert Lins, Andrey Novakov

UDTALELSE fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (5.3.2015)

til Retsudvalget

om "Mod en fornyet konsensus for så vidt angår håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder": En EU-handlingsplan
(2014/2151(INI))

Ordfører for udtalelse: Silvia Costa

FORSLAG

Kultur- og Uddannelsesudvalget opfordrer Retsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1. hilser EU-handlingsplanen om håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder (IPR) velkommen og lægger navnlig vægt på vigtigheden af at anvende fornøden omhu i forsyningskæderne samt på "følg pengene"-tilgangen, forbedringen af de civile håndhævelsesprocedurer for SMV'er på IPR-området, den målrettede oplysningskampagne og fokusset på erhvervsmæssige IPR-krænkelser;

2. opfordrer indtrængende til, at handlingsplanen gennemføres hurtigt, således at de til håndhævelsen af IPR nødvendige foranstaltninger, især i den kulturelle og kreative sektor, om fornødent kan blive revideret i nær fremtid;

3. understreger, at den centrale målsætning med handlingsplanen bør være at sikre en effektiv, evidensbaseret håndhævelse af IPR, som spiller en central rolle for fremme af innovation, kreativitet, konkurrenceevne, vækst og kulturel mangfoldighed; påpeger, at foranstaltningerne til håndhævelse af IPR bør være baseret på præcise og pålidelige data:

4. bemærker, at mens det er relativt let at indsamle og analysere data om antallet og arten af eksisterende IPR, er det vanskeligere at fastslå udbredelsen og størrelsesordenen af IPR-krænkelser og deres forbindelse til kriminalitet; understreger i den forbindelse den vigtige indsats, som Det Europæiske Observationscenter for Krænkelser af Intellektuelle Ejendomsrettigheder har gjort for at levere data, redskaber og databaser til støtte for kampen mod IPR-krænkelser;

5. bemærker, at de kulturelle og kreative sektorer, som ofte er IPR-intensive, ifølge Kommissionen allerede tegner sig for op til 4,5 % af BNP og for op til 8,5 mio. arbejdspladser i EU og ikke kun er afgørende for den kulturelle mangfoldighed, men også bidrager signifikant til den samfundsmæssige og økonomiske udvikling;

6. understreger, at vederlag hidrørende fra IPR i en tid med finanskrise, hvor den økonomiske støtte til kulturen lider under kraftige nedskæringer, ofte er en hovedindtægtskilde for kunstnere og skabere; understreger derfor, at opnåelse og sikring af et rimeligt vederlag for kunstnere, skabere og rettighedshavere bør være en af de centrale målsætninger i handlingsplanen;

7. understreger betydningen af at sikre, at der anvendes fornøden omhu i alle forsyningskæder, herunder den digitale forsyningskæde og alle dens centrale aktører og operatører, såsom skabere, kunstnere og rettighedshavere, producenter, mellemmænd, internetudbydere, onlinesalgsplatforme, slutbrugere og offentlige myndigheder;

8. understreger vigtigheden af at forbedre de civile håndhævelsesprocedurer vedrørende IPR for SMV'er og individuelle skabere, som spiller en central rolle i de kreative og kulturelle sektorer, men ofte ikke har kapacitet til at håndhæve deres rettigheder på grund af kompleksiteten i, omkostningerne ved og varigheden af sådanne procedurer;

9. støtter iværksættelsen af målrettede oplysningskampagner for at øge bevidstheden om de økonomiske og potentielle sundheds- og sikkerhedsrisici ved erhvervsmæssige IPR-krænkelser, navnlig i de yngre generationer, der vokser op i den digitale tidsalder;

10. bemærker, at det i forbindelse med forebyggelse af erhvervsmæssige IPR-krænkelser også er vigtigt, den lovlige online-adgang til et forskelligartet kulturelt og kreativt indhold udvides og forbedres; opfordrer i den forbindelse Kommissionen til at træffe foranstaltninger for at støtte bestræbelser i den retning og fremme investeringer i nye konkurrencedygtige forretningsmodeller, som udvider det lovlige udbud af kreativt og kulturelt indhold og genskaber forbrugernes tillid online;

11. påpeger, at der især i den kulturelle og kreative sektor bør tilskyndes til samarbejde, bl.a. i form af selvregulering, mellem rettighedshavere, ophavsmænd, platformsoperatører, mellemmænd og slutbrugerne med henblik på tidlig opsporing af mulige IPR-krænkelser; fremhæver, at effektiviteten af en sådan selvregulering bør vurderes af Kommissionen i en nær fremtid, og at yderligere lovtiltag kan vise sig nødvendige med henblik på at overvåge den;

12. understreger, at det i den kulturelle og kreative sektor er nødvendigt at inddrage betalingsformidlere i dialogen for at reducere den profit, der opnås gennem IPR-krænkelser i onlinemiljøet;

13. bemærker, at systemet, hvor man anmelder og fjerner individuelle URL'er, der rummer IPR-krænkende indhold, har praktiske begrænsninger i lyset af den hastighed, hvormed det pågældende indhold kan stilles til rådighed igen; opfordrer derfor sektorens aktører til at overveje, hvordan systemet for anmeldelse og fjernelse kan gøres mere effektiv på lang sigt;

14. bemærker, at visse medlemsstater giver lovhjemmel til på grundlag af en retskendelse at blokere internetsider, som tillader IPR-krænkelser, men at denne metode har praktiske begrænsninger på lang sigt;

15. bemærker, at når almindelige mennesker begår IPR-krænkelser, skyldes det undertiden, at det er vanskeligt eller umuligt at finde det ønskede indhold udbudt lovligt; opfordrer derfor til, at der udvikles et bredt og brugervenligt lovligt udbud, og til, at publikum gøres bekendt hermed;

16. understreger vigtigheden af en mere helhedsorienteret tilgang med fokus på, hvordan efterspørgslen fra forbrugerne kan imødekommes ved at øge adgangen til og forbruget af et innovativt og prismæssigt overkommeligt lovligt udbud baseret på forretningsmodeller, der egner sig for internettet og gør det muligt at fjerne hindringerne for skabelsen af et ægte digitalt indre marked i Europa, men samtidig opretholder balancen mellem forbrugernes rettigheder og beskyttelsen af innovatorer og skabere;

17. understreger, at det af hensyn til innovationen, kreativiteten og konkurrenceevnen er afgørende at nå frem til en meningsfuld IPR-håndhævelse gennem et fuldt gennemsigtigt, helhedsorienteret, afbalanceret og fleksibelt system, der kan reagere hurtigt på de nye udfordringer, som den videnbaserede økonomi i EU står over for i den digitale tidsalder;

18. bemærker behovet for en stabil og harmoniseret ramme for IPR-håndhævelse og minder om, at de nuværende lovrammer ikke udgør nogen hindring for udvikling af multiterritoriale licensordninger; opfordrer med henblik herpå Kommissionen til at være opmærksom på det europæiske enhedspatent og den igangværende revision af varemærkeforordningen samt den høje grad af opdeling af de kulturelle og kreative markeder efter kulturelle og sproglige skillelinjer;

19. påpeger, at alle aktører i distributionskæderne bør samarbejde om udformning af oplysningskampagner, som kan give forbrugerne adgang til information om deres rettigheder og pligter, samtidig med at de får let adgang til at bruge kreativt indhold;

20. gentager, at der er behov for en moderne, konkurrencedygtig og forbrugervenlig ophavsretlig ramme, som også er til gavn for kreativitet og innovation ved at garantere et sikkert og velegnet miljø for opfindere og skabere;

21. er af den opfattelse, at en gennemførelse af effektive foranstaltninger mod alle IPR-krænkelser, som tager højde for vore dages digitale verden, de forskellige distributionsformer og IPR-indehavernes rettigheder og samtidig sikrer balancen mellem alle involverede interesser og forbrugernes rettigheder ved at give disse let adgang til det bredest mulige udvalg af lovligt indhold, kun vil have gavnlige virkninger ved at bidrage til den økonomiske udvikling og vækst, beskæftigelsen og velstandsskabelsen;

22. understreger navnlig, at det for at opnå en meningsfuld håndhævelse af IPR er nødvendigt, at informationen er fuldstændig og også omfatter en klar angivelse af typen af IPR (f.eks. patenter, varemærker, ophavsret), rettighedshavernes identitet og, hvor det er relevant, status for dens gyldighed;

23. understreger, at det for at fremme innovationen og konkurrenceevnen i videnbaserede sektorer i Unionen på en måde, der er forenelig med IPR, er nødvendigt at stimulere åben forskning og videndeling, hvilket også er centrale elementer i strategierne "det globale Europa" og "Europa 2020";

24. understreger behovet for præcise opsporingssystemer, som kan føre til hurtig afbrydelse af erhvervsmæssige IPR-krænkende aktiviteter;

25. påpeger, at de indtægter, som brugen af IPR genererer, er en vigtig ekstern finansieringskilde for forskningsprojekter og dermed en drivkraft for innovation og udvikling samt samarbejde mellem universiteter og virksomheder;

26. understreger betydningen af sektorbaserede aftaler og bedste praksis-retningslinjer for bekæmpelsen af IPR-krænkelser; opfordrer sektorens aktører til at udveksle oplysninger om platforme, der giver adgang til IPR-krænkende indhold, og til at træffe koordinerede og forholdsmæssige foranstaltninger såsom ”notice and takedown”-procedurer for at begrænse indtjeningen fra sådant indhold og sådanne platforme; påpeger, at sådanne foranstaltninger ikke bør omfatte blokering af websteder uden retskendelse;

27. kræver, at der gives klageadgang for platforme, der rammes økonomisk af foranstaltninger, som træffes for at bekæmpe erhvervsmæssige IPR-krænkelser af aktører i sektoren på grundlag af udveksling af oplysninger;

28. konstaterer, at visse "cyberlocker"-platforme betaler deres brugere i forhold til det antal gange, deres filer downloades, hvilket er et incitament til at udbrede IPR-krænkende indhold; opfordrer derfor medlemsstaterne til at træffe forholdsmæssige foranstaltninger til at forhindre denne praksis;

29. påpeger, at "cyberlocker"-platforme er et af de vigtigste knudepunkter for IPR-krænkelser, som de indirekte tjener penge på gennem reklamer og/eller abonnementer;

30. understreger, at IPR-krænkende produkter ikke kun påfører lovlige virksomheder et indtægtstab, men også fører til direkte og indirekte tab af arbejdspladser, skade på omdømme og forhøjede håndhævelsesomkostninger, samtidig med at de ofte har forbindelser til organiseret kriminalitet og udgør potentielle sundheds- og sikkerhedsrisici;

31. opfordrer Kommissionen til, når den tager stilling til, om der er behov for at tilpasse IPR-håndhævelseslovgivningen til den digitale tidsalder, at sikre en rimelig balance mellem alle centrale aktører i forsyningskæden under fuld hensyntagen til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, navnlig hvad angår beskyttelse af personoplysninger og respekt for privatlivets fred, ejendomsret og ret til domstolsprøvelse;

32. minder om, at der under høringen om civil håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, som Kommissionen gennemførte i 2012-2013, blev peget på en række andre spørgsmål vedrørende IPR-håndhævelse, som ikke er medtaget i handlingsplanen, herunder vanskelighederne ved at identificere lovovertrædere og påståede lovovertrædere, inddragelse af mellemmænd i bekæmpelsen af IPR-krænkelser og spørgsmålet om erstatningsansvar i IPR-tvister; erindrer i den forbindelse om, at handlingsplanen kun er et første skridt til sikring af, at IPR-rettighederne håndhæves;

33. opfodrer Kommissionen til at tage alle valgmuligheder i betragtning i spørgsmålet om en styrkelse af IPR-håndhævelsen, herunder forslaget om mere konkrete lovgivningsmæssige tiltag;

34. understreger, at handelen med forfalskede og piratkopierede varer er taget til i de seneste år, eftersom sådanne varer er lette at bringe i omløb online; fremhæver betydningen af, at Kommissionen iværksætter en oplysningskampagne, der kan gøre forbrugere, ansatte og kunder, og navnlig unge mennesker, mere bevidste om de økonomiske og sociale skader, der forårsages af erhvervsmæssig IPR-krænkende virksomhed;

35. minder om, at den organiserede kriminalitet er involveret i internationale IPR-krænkende aktiviteter, og at det er uhyre vigtigt, at der findes en koordineret europæisk løsning, der kan styrke kontrollen på stedet under anvendelse af en "følg pengene"-tilgang, for at beskytte forbrugernes interesser og forsyningskædens integritet;

36. opfordrer Kommissionen til at undersøge, om det lader sig gøre at indføre et europæisk mærke, der kan tjene til at udpege de websteder, der anses for at være fri for erhvervsmæssige IPR-krænkelser, for offentligheden.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	26.2.2015
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	20 9 2
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Isabella Adinolfi, Dominique Bilde, Andrea Bocskor, Silvia Costa, Damian Drăghici, Angel Dzhambazki, Emmanouil Glezos, Giorgos Grammatikakis, Petra Kammerevert, Rikke Karlsson, Andrew Lewer, Svetoslav Hristov Malinov, Fernando Maura Barandiarán, Luigi Morgano, Momchil Nekov, Michaela Šojdrová, Martin Sonneborn, Yana Toom, Helga Trüpel, Sabine Verheyen, Julie Ward, Bogdan Brunon Wenta, Theodoros Zagorakis, Bogdan Andrzej Zdrojewski, Milan Zver, Krystyna Łybacka
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Therese Comodini Cachia, Marc Joulaud, Dietmar Köster, Ilhan Kyuchyuk, Ernest Maragall, Martina Michels, Michel Reimon
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)	Marco Affronte, Julia Reda

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	7.5.2015
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	19 2 0
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Max Andersson, Joëlle Bergeron, Jean-Marie Cavada, Therese Comodini Cachia, Rosa Estaràs Ferragut, Laura Ferrara, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, Dietmar Köster, António Marinho e Pinto, Evelyn Regner, Pavel Svoboda, József Szájer, Axel Voss, Tadeusz Zwiefka
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Daniel Buda, Sergio Gaetano Cofferati, Pascal Durand, Angel Dzhambazki, Jytte Guteland, Sylvia-Yvonne Kaufmann, Virginie Rozière, Cecilia Wikström
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)	Morten Messerschmidt

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik