BETÆNKNING om procedurer og praksis i forbindelse med kommissærhøringer, erfaringer fra 2014
19.6.2015 - (2015/2040(INI))
Udvalget om Konstitutionelle Anliggender
Ordfører: Richard Corbett
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
om procedurer og praksis i forbindelse med kommissærhøringer, erfaringer fra 2014
Europa-Parlamentet,
– der henviser til artikel 17, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Union,
– der henviser til artikel 246 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– der henviser til sin beslutning af 1. december 2005 om proceduren for Europa-Parlamentets godkendelse af Kommissionen[1],
– der henviser til sin afgørelse af 20. oktober 2010 om revision af rammeaftalen om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen[2],
– der henviser til sin afgørelse af 14. september 2011 om ændring af artikel 106 og 192 og bilag XVII i Europa-Parlamentets forretningsorden[3],
– der henviser til adfærdskodeksen for EU-kommissærer, navnlig afsnit 1.3 og 1.6,
– der henviser til forretningsordenens artikel 52 og 118, og bilag XVI,
– der henviser til betænkning fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender og udtalelser fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Transport- og Turismeudvalget og Retsudvalget (A8-0197/2015),
ud fra følgende betragtning(er):
A. høringer af indstillede kommissærer, som blev anvendt første gang i 1994, nu er en veletableret praksis, hvilket øger EU-institutionernes demokratiske legitimitet og bringer dem tættere på EU-borgerne;
B. høringerne er absolut nødvendige for at give Parlamentet mulighed for på et kvalificeret grundlag at foretage en vurdering af Kommissionen, når det afgiver sit tillidsvotum, der gør det muligt for Kommissionen at påbegynde sit hverv;
C. høringsprocessen giver Parlamentet og EU-borgerne mulighed for at lære kandidaterne, deres prioriteringer og deres kendskab til ansvarsområderne at kende og for at vurdere dem;
D. høringsprocessen øger åbenheden og Kommissionens demokratiske legitimitet som helhed;
E. der skal sikres ligestilling mellem kvinder og mænd på alle områder, bl.a. i forbindelse med beskæftigelse; sammensætningen af Kommissionen bør afspejle dette krav; regeringerne foreslog et langt større antal mandlige end kvindelige kandidater på trods af gentagne opfordringer fra Jean-Claude Juncker i 2014; de indstillede kvinder kom især fra medlemsstater med mindre befolkninger, mens de store medlemsstater i det store og hele ignorerede dette krav; den eneste retfærdige løsning er at bede medlemsstaterne om at foreslå to kandidater, en kvindelig og en mandlig, så den udpegede formand bliver i stand til at foreslå et kommissærkollegie af høj kvalitet med lige mange mænd og kvinder;
F. høringsprocessen kan altid forbedres, selv om den allerede har vist sig at være effektiv, navnlig gennem mere fleksible og dynamiske meningsudvekslinger mellem kommissæren og medlemmerne af udvalget, der er ansvarlig for høringen;
G. høringen af den udpegede næstformand Frans Timmermans gjorde det tydeligt, at der er behov for en tilpasning af Parlamentets procedurer, hvis det er meningen, at en eller flere næstformænd skal have en særlig status i den kommende kommission;
H. i artikel 3, stk. i TEU står der, at Unionen fremmer "ligestilling mellem mænd og kvinder", og i artikel 23 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder står der, at "Der skal sikres ligestilling mellem mænd og kvinder på alle områder, herunder i forbindelse med beskæftigelse, arbejde og løn.";
1. mener, at de offentlige høringer af de indstillede kommissærer er en vigtig mulighed for Parlamentet og EU-borgerne for at vurdere de enkelte kandidaters prioriteter og deres faglige egnethed til hvervet;
2. mener, at det vil være nyttigt at fastsætte en tidsfrist for, hvornår alle medlemsstaterne skal have foreslået en kandidat, så der er tilstrækkelig tid til, at den valgte formand for Kommissionen kan fordele ansvarsområderne under hensyntagen til kandidatens erfaring og baggrund, og at Parlamentet kan gennemføre høringer og evalueringer, og anmoder sin formand om at indlede drøftelser med de andre institutioner med henblik på at nå dette mål;
3. mener endvidere, at hver medlemsstat fremover bør foreslå mindst to kandidater – en mand og en kvinde på lige fod – som den valgte formand for Kommissionen kan tage stilling til; mener, at der et vigtigt, at Unionen også i sine egne institutioner opfylder de målsætninger for ligestilling, som den har fastsat;
4. mener, at Retsudvalgets kontrol af de indstillede kommissærers erklæringer om økonomiske interesser bør forbedres; mener med henblik herpå, at erklæringerne om økonomiske interesser bør omfatte familiens interesser, jf. afsnit 1.6 i adfærdskodeksen for kommissærer; mener, at en bekræftelse fra Retsudvalget på grundlag af en grundig analyse af erklæringerne om økonomiske interesser om, at der ikke kan konstateres nogen interessekonflikter, er en forudsætning for, at det ansvarlige udvalgs kan afholde en høring;
5. minder om, at det er udvalgene, der er ansvarlige for at gennemføre høringerne; mener imidlertid, at høringen i de tilfælde, hvor en næstformand i Kommissionen har ansvarsområder, som primært er horisontale, undtagelsesvist kan gennemføres inden for andre rammer, f.eks. på et møde i Formandskonferencen eller i Udvalgsformandskonferencen, forudsat at et sådant møde gør det muligt at føre en dialog og indbefatter det ansvarlige udvalg, så det kan høre sin kommissær;
6. mener, at det skriftlige spørgeskema, der sendes forud for hver høring, bør indeholde 7 spørgsmål og ikke 5, men at der derimod ikke bør være flere underordnede spørgsmål til hvert spørgsmål;
7. mener, at det vil være mere hensigtsmæssigt at have omkring 25 spørgsmål, men med mulighed for umiddelbar opfølgning fra hver spørger for at øge høringernes effektivitet og inkvisitoriske karakter;
8. mener, at procedurer for at føre tilsyn med den indstillede kommissærs svar under høringerne kan være med til at forbedre kontrollen og øge hele Kommissionens ansvar; opfordrer derfor til, at der foretages en regelmæssig gennemgang af de prioriteter, som den indstillede kommissær har angivet under høringen, efter at vedkommende har påbegyndt sit mandat;
9. mener, at følgende retningslinjer bør finde anvendelse på koordinatorernes evalueringsmøde efter høringerne:
• hvis koordinatorerne enstemmigt godkender kandidaten – godkendelsesskrivelse
• hvis koordinatorerne enstemmigt afviser kandidaten – afvisningsskrivelse
• hvis koordinatorerne med et klart flertal godkender kandidaten - en skrivelse med angivelse af, at et stort flertal godkender kandidaten (mindretal kan anmode om, at det anføres, at deres gruppe ikke deler flertallets holdning)
• hvis der ikke er et klart flertal, eller hvis der er et flertal (men ikke enighed) mod kandidaten, (og hvis koordinatorerne anser det for nødvendigt):
o først anmodes der om yderligere oplysninger ved hjælp af yderligere skriftlige spørgsmål;
o hvis der stadig er utilfredshed, anmodes der om en yderligere høring af halvanden times varighed efter godkendelse fra Formandskonferencen;
o hvis der stadig ikke er enighed eller et overvældende flertal blandt koordinatorerne – afstemning i udvalget.
• et klart flertal betyder i denne forbindelse koordinatorer, som samlet repræsenterer mindst to tredjedele af udvalgets medlemmer;
10. henviser til, at høringerne i 2014 vakte større interesse i presse og offentlighed end tidligere høringer, bl.a. på grund af udviklingen i de sociale medier; mener, at de sociale mediers virkning og indflydelse sandsynligvis fortsat vil være stigende; mener, at der bør træffes foranstaltninger til at udnytte de sociale medier og netværk til mere effektivt at inddrage EU-borgerne i høringsprocessen;
11. mener, at:
– der bør være en særlig del på Parlamentets hjemmeside, der giver adgang til de indstillede kommissærers cv'er og svar på de skriftlige spørgsmål forud for de offentlige høringer og på alle Unionens officielle sprog;
– der bør være et specifikt og synligt sted på Parlamentets websted, hvor evalueringerne offentliggøres inden for 24 timer;
– bestemmelsen i forretningsordenen bør ændres, så der henvises til 24 timer efter evalueringen, eftersom visse evalueringer først færdiggøres efter en forlængelse af proceduren;
12. mener, at horisontale forhold, der påvirker Kommissionens sammensætning, struktur og arbejdsmetoder som helhed, som ikke kan håndteres på fyldestgørende vis af en enkelt indstillet kommissær, er et anliggende for den valgte formand for Kommissionen; mener, at sådanne spørgsmål bør behandles på møder mellem den valgte formand og Formandskonferencen (ét inden høringsprocessen indledes, og ét efter at den er afsluttet);
13. mener, at kontrollen af kommissærernes interesseerklæringer fortsat bør henhøre under Retsudvalgets kompetenceområde; mener dog, at det nuværende omfang af kommissærernes interesseerklæringer er for begrænset, og opfordrer Kommissionen til at revidere sine regler herom hurtigst muligt; mener derfor, at det er vigtigt, at Retsudvalget i de kommende måneder udsteder retningslinjer i form af en henstilling eller en initiativbetænkning med henblik på at gøre det lettere at foretage en reform af procedurerne vedrørende kommissærernes interesseerklæring; mener, at kommissærernes interesseerklæringer og erklæringer om økonomiske interesser også bør omfatte familiemedlemmer, som de lever i samme husstand med;
14. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.
- [1] EUT C 285 E af 22.11.2006, s. 137.
- [2] Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0366.
- [3] EUT C 51 E af 22.2.2013, s. 152.
BEGRUNDELSE
1. Baggrund
De offentlige høringer af potentielle medlemmer af Europa-Kommissionen er et værdifuldt arbejde. Selv hvis der overhovedet ikke havde været nogen problemer med de indstillede kommissærer, giver høringerne Parlamentet og offentligheden mulighed for at lære de enkelte indstillede kommissærer at kende, stifte bekendtskab med deres generelle tilgang og prioriteringer og vurdere deres kvalifikationer. Og når der er problemer, er det bedre, at de bliver opdaget, før kommissæren tiltræder, end bagefter.
Man kan spørge sig selv, hvad der ville ske, hvis der blev gennemført en sådan høring på nationalt plan i forbindelse med udnævnelsen af ministre – det ville være afslørende at se dem blive grillet i offentligheden i tre timer!
Høringsprocessen er ikke foreskrevet i traktaten. Det er en praksis, der er blevet udviklet over de sidste 20 år efter pres fra Parlamentet, som blot kræver, at de indstillede kommissærer stiller op til en høring i de(t) udvalg, der dækker deres ansvarsområde, inden Parlamentet stemmer om sit tillidsvotum til Kommissionen (som der er hjemmel for i traktaten, artikel 17 i TEU). Der er nu tale om en fast praksis.
Formelt set stemmer Parlamentet som helhed om Kommissionen som helhed, og de enkelte udvalgs udtalelser om de enkelte kommissærer har ingen juridisk gyldighed. Ikke desto mindre så vi både denne gang, sidste gang og forrige gang, at forskellige udvalgs negative udtalelser om visse kandidater førte til ændringer i Kommissionens sammensætning eller i fordelingen af ansvarsområder.
Et sådant resultat er kun muligt i praksis, hvis der er temmelig bred enighed mellem de forskellige politiske grupper i Parlamentet om, at en kandidat er uegnet. Høringerne er selvfølgelig ikke en lejlighed til at forsøge at ændre Kommissionens politiske sammensætning, som afspejler den politiske balance blandt de nationale regeringer og ikke balancen i Parlamentet. Hvis en kandidat dumper, bliver den pågældende erstattet med en ny kandidat fra den samme regering. Grupperne og Parlamentet benytter netop derfor hele proceduren og tillidsvotummet til at fokusere mere på programmer og politik end på personligheder – Kommissionen er og bliver en koalition i politisk forstand.
Selv om der i medierne er en tendens til, at der næsten udelukkende fokuseres på, om den ene eller anden kandidat er dumpet, skaber processen nogle andre udviklinger, som måske er mindre iøjnefaldende i mediesammenhæng, men ikke desto mindre er vigtige. Det kan bl.a. være politiske præciseringer og tilsagn og tilpasninger af ansvarsområder og – denne gang – yderligere klarhed angående forholdet mellem næstformændene og de andre kommissærer (selv om dette uden tvivl fortsat vil være et tema). Som gode eksempler til illustrering heraf kan nævnes tildelingen af ansvaret for bæredygtighed til første næstformand Timmermans, præciseringen af rollerne og arbejdsforholdet mellem kommissærerne Katainen og Moscovici og præciseringen af, at kommissæren for sundhed bevarer ansvaret for lægemidler.
Der er altid plads til forbedringer. Ligesom for fem år siden (betænkning af Duff) bør vi evaluere procedurerne og metoderne og se på, hvilke konklusioner der kan drages med henblik på at forbedre processen næste gang.
2. Spillets regler
• Høringerne gennemføres i overensstemmelse med artikel 118 i Parlamentets forretningsorden og bilag XVI hertil samt rammeaftalen fra 2005 mellem Parlamentet og Kommissionen.
• Kriterierne for kommissærerne i henhold til traktaten er almindelig duelighed, uomtvistelig uafhængighed og "europæisk engagement" (et nyt kriterium, der blev tilføjet ved Lissabontraktaten) (artikel 17, stk. 3, i TEU). Parlamentet bestræber sig navnlig på at sikre, at de enkelte kommissærer har godt styr på deres ansvarsområde, har evnen til at være en holdspiller og har gode kommunikationsevner (forretningsordenens bilag XVI).
• Parlamentet lægger særlig vægt på at opnå ligevægt mellem kønnene. Det kan udtale sig om den valgte formands fordeling af ansvarsområder (forretningsordenens bilag XVI).
• Parlamentet kan indhente de oplysninger, der er relevante for at tage stilling til de udpegede kommissionsmedlemmers egnethed. De forventes at fremlægge oplysninger om alle deres økonomiske interesser. De indstillede kommissionsmedlemmers erklæringer om økonomiske interesser sendes til prøvelse i det udvalg, der er kompetent med hensyn til retlige spørgsmål (forretningsordenens bilag XVI).
3. Tekniske ordninger
De fungerede fint. Mødelokalerne (2Q2 og 4Q2) var store nok til medlemmerne, deres medarbejdere, interesserede parter og medierne. De var også udstyret med to skærme og et ur til brug for de udpegede kommissærer med henblik på at sikre en gnidningsfri gennemførelse af processen. Alle høringer varede tre timer og blev gennemført sideløbende med hinanden, med undtagelse af høringen af den indstillede næstformand for Kommissionen Frans Timmermans.
Der er endnu en gang grund til at takke Parlamentets personale og ønske det tillykke med den gnidningsløse gennemførelse af proceduren.
4. Spørgeskema
Spørgsmålene blev sendt rettidigt til alle de indstillede kommissærer af Europa-Parlamentets formand Martin Schulz. Spørgeskemaerne indeholdt to fælles spørgsmål, det første om almindelig duelighed, europæisk engagement og personlig uafhængighed, og det andet om forvaltning af ansvarsområdet og samarbejdet med Parlamentet. Det kompetente udvalg udarbejdede tre spørgsmål (to hver, hvis der var tale om blandede udvalg). De skriftlige svar fra de udpegede kommissærer blev returneret i god tid, således at udvalgsmedlemmerne kunne evaluere dem inden høringerne.
Spørgsmålene er et nyttigt værktøj til at spørge kommissærerne om deres engagement i EU og finde ud af, hvad de vil gøre inden for deres ansvarsområde. Dette baner igen vejen for de mundtlige spørgsmål til kommissærerne.
5. Høringernes struktur
Høringerne blev tilrettelagt af Formandskonferencen efter henstilling fra Udvalgsformandskonferencen. Formanden og koordinatorerne i de enkelte udvalg var ansvarlige for den nærmere tilrettelæggelse. Udvalgene har ret til at udnævne ordførere, men der var ikke ret mange af dem, der gjorde det, da der ikke synes at være brug for ordførere i denne sammenhæng.
Der var ni høringer med blandede udvalg og ni med associerede udvalg.
• De fleste udvalg gav de udpegede kommissærer op til 15 minutter til deres indledende bemærkninger
• De fleste udvalg fulgte en enkel procedure med spørgsmål og svar med 45 spørgsmål på 1 minut og svar på 2 minutter.
o Nogle udvalg gav mulighed for spørgsmål og svar som "pingpong" for gruppekoordinatorernes indledende runde (med spørgsmål og svar af en varighed på henholdsvis 1:00, 2:00, 0:30, 1:00 eller henholdsvis 1:00, 1:45, 0:25, 0:30)
o Nogle tillod lejlighedsvis opfølgende spørgsmål, hvis der blev anmodet herom, og hvis der stadig var tid tilbage inden for de 3 minutter.
o Der var ingen udvalg, der systematisk tillod spørgsmål og svar som "pingpong", i betragtning af Formandskonferencens afgørelse om at have 45 enkelte spørgsmål og svar.
6. Resultat af afstemningen
De 27 oprindelige høringer:
I 18 tilfælde blev kandidaten accepteret eller godkendt af koordinatorerne ved konsensus.
I 7 tilfælde blev kandidaten først godkendt efter en afstemning i udvalget/det blandede udvalg.
o I 1 af disse 7 tilfælde skete det efter en anden høring (Hill).
o I 1 af disse 7 tilfælde skete det efter en ny vurdering af kandidatens erklæring om økonomiske interesser fra Retsudvalgets side (Arias Cañete).
I 1 tilfælde stemte et udvalg for at afvise kandidaten direkte (Bratusek).
I 1 tilfælde stemte udvalget for at godkende kandidaten til Kommissionen, men ikke det foreslåede ansvarsområde (Navrascics).
De 2 efterfølgende høringer:
I 2 tilfælde blev kandidaten godkendt af koordinatorerne ved konsensus.
Resultatet af afstemningen i Parlamentet
Resultatet af afstemningen om det nye kommissærkollegium svarede til den tidligere afstemning om Juncker som Kommissionens formand. Det har ikke altid været tilfældet, som det fremgår af nedenstående tabel.
EUROPA-PARLAMENTETS AFSTEMNINGER OM EUROPA-KOMMISSIONEN |
|||||
|
+ |
- |
|
|
|
Barroso som formand den 21. juli 2004 |
413 58.33% |
251 35.45% |
44 6.21% |
708 |
|
Kommissionen som helhed den 18. november 2004; |
449 66.03% |
149 21.9% |
82 12.06% |
680 |
|
Barroso som formand den 16. september 2009; |
382 53.2% |
219 30.5% |
117 16.30 % |
718 |
|
Kommissionen som helhed den 9. februar 2010; |
488 70.01% |
137 19.66% |
72 10.33% |
697 |
|
Juncker som formand den 15. juli 2014; |
422 57.88% |
250 34.29% |
47 9.87% |
729 (10 ugyldige) |
|
Kommissionen som helhed den 22. oktober 2014; |
423 59.66% |
209 29.47% |
67 9.44% |
709 |
|
Medierne
Der var betydelig medieinteresse omkring høringerne og ikke kun via de traditionelle medier, men også via internettet (for en stor dels vedkommende gennem Europa-Parlamentets websted) og sociale medier. Sidstnævnte er vokset enormt siden for fem år siden: Under høringerne blev disse ifølge Parlamentets tjenestegrene nævnt 38 981 gange på sociale medieplatforme, 36 303 på nyhedsplatforme, 75 284 på blogs og 210 på fora – i alt 150 778 gange, og mange af disse kommentarer læses så af tusindvis af personer, der følger de pågældende. Tilsvarende var der over 300 000 tweets på EP's Twitter-dashboard. Desuden fik de fleste MEP'er tusindvis af e-mails om høringerne.
UDTALELSE fra Transport- og Turismeudvalget (17.4.2015)
til Udvalget om Konstitutionelle Anliggender
om procedurer og praksis i forbindelse med kommissærhøringer, erfaringer fra 2014
(2015/2040(INI))
Ordfører for udtalelse: Michael Cramer
FORSLAG
Transport- og Turismeudvalget opfordrer Udvalget om Konstitutionelle Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:
1. bemærker, at sammensætningen af Juncker-Kommissionen blev forsinket, da nogle medlemsstater indstillede deres kommissærkandidater sent, og at en acceptabel ligevægt mellem kønnene kun blev opnået i sidste øjeblik takket være Europa-Parlamentets faste betoning af, at den nye Kommissionen burde have mindst lige så mange kvinder som den afgående Kommission; mener, at en sådan situation kan undgås i fremtiden, hvis der fastsættes en frist for medlemsstaterne til at opstille deres kandidater og ved at tilskynde medlemsstaterne til at foreslå mindst to personer, som den udpegede formand kan vælge imellem, og heri tage hensyn til ligevægten mellem kønnene, og f.eks. at en af kandidaterne skal være en kvinde; bemærker, at dette vil give den udpegede formand mulighed for at vælge de bedst egnede kandidater under hensyntagen til deres specifikke færdigheder og ekspertiseområde og samtidig respektere en ligelig kønsfordeling;
2. mener, at der også bør fastsættes en frist for den nyvalgte formand og Rådet til efter fælles overenskomst at vedtage den liste af personer, som foreslås som medlemmer af Kommissionen, så Parlamentet får tilstrækkeligt tid til at forberede og gennemføre høringerne på en god måde og herunder afholde supplerende høringer, hvis det er nødvendigt;
3. anerkender, at de offentlige høringer af de udpegede kommissærer er en vigtig mulighed for Parlamentet og EU-borgerne for at vurdere de enkelte kandidaters prioriteter og deres egnethed til rollen;
4. mener imidlertid, at hvis en næstformand i Kommissionen har ansvarsområder, som primært er horisontale, kan høringen undtagelsesvist gennemføres inden for en anden ramme, f.eks. på et møde i Udvalgsformandskonferencen, forudsat at et sådant møde er åbent for alle medlemmer, eller på et fælles møde med de ansvarlige udvalg;
5. mener, at det skal kræves af den udpegede kommissær, at han/hun klart udstikker programprioriteterne for det pågældende ansvarsområde i den indledende redegørelse;
6. bemærker, at den almindelige regel om 45 spørgsmål af tre minutters varighed, som formandskonferencen har vedtaget, ikke giver udvalgene tilstrækkelig fleksibilitet til at variere deres metoder, når det er nødvendigt, f.eks. ved at vælge en catch-the-eye-procedure eller give mere tid til talerne i den første omgang, da tre minutter viste sig at være helt utilstrækkeligt til at stille opfølgende spørgsmål; mener, at fremtidige ordninger bør give udvalgene større fleksibilitet, samtidig med at høringernes inkvisitoriske natur bør bevares gennem en effektiv indførelse af spørgsmål-svar-princippet;
7. mener, at spørgsmålene under høringen i det mindste delvist bør besvares på et sprog, der ikke er den udpegede Kommissærs modersmål;
8. noterer sig, at fordelingen af taletid mellem grupperne og antallet af spørgsmål, som de associerede/inviterede udvalg kan stille, blev endeligt afgjort af henholdsvis formandskonferencen og de politiske grupper, selv om sådanne ordninger førhen blev fastlagt på udvalgsniveau; noterer sig, at proceduren var forvirrende, da Udvalgsformandskonferencen oprindeligt havde foreslået udvalgene, at de bilateralt skulle fastsætte antallet af spørgsmål, der skulle tildeles de associerede/inviterede udvalg;
9. understreger, at d'Hondt-reglen for tildeling af taletid blandt de politiske grupper bør anvendes i fuldt omfang;
10. mener, at hvis der ikke opstår et klart flertal efter evalueringen, eller hvis der er flertal men ikke konsensus mod kandidaten, bør koordinatorerne som efterfølgende skridt anmode om en supplerende 1,5 timers høring;
11. understreger, at der bør tages fuldt hensyn til Parlamentets anmodning på grundlag af evalueringen, som de(t) kompetent(e) udvalg har foretaget, om erstatning af en udpeget kandidat eller om tildeling til ham eller hende af et andet ansvarsområde; mener, at når Parlamentet anmoder om en erstatning af den udpegede kandidat, skal der fastsættes en frist for den berørte medlemsstats indstilling af en ny kandidat; er imod en "take-it-or-leave-it"-metode i usædvanlige situationer, hvor en medlemsstats anden kandidat også viser sig at være uegnet til at blive medlem af kommissærkollegiet eller til at udføre de opgaver, han/hun vil få; mener, at en begrænset forlængelse af den afgående Kommissions mandat kan accepteres som sidste løsning i usædvanlige situationer, men kun hvor behovet for en korrekt forberedelse af de supplerende høringer ikke giver Parlamentet mulighed for at godkende Kommissionen før den 1. november;
12. udtrykker sin stærkeste utilfredshed med proceduren, der førte til, at den udpegede kommissær for transport blev erstattet med meget kort frist og uden forudgående høring af det ansvarlige udvalg; beklager, at den efterfølgende indstillede kandidat ikke fik lige og rimelige muligheder for at præsentere sig selv for udvalget, da hun havde meget lidt tid til at forberede sig på høringen; minder på ny om, at transport er et centralt politikområde, der ikke bør blive genstand for ændringer i sidste øjeblik;
13. understreger, at alle udtalelser fra udvalg, der deltager i høringerne, skal indgå i den enkelte evalueringsudtalelse, jf. bilag XVI til forretningsordenen; bemærker dog, at dette krav ikke altid er blevet efterlevet; mener derfor, at den pågældende bestemmelse bør styrkes med en præcisering af, at udtalelserne fra udvalgene, der deltager i høringen, skal vedlægges som bilag til den enkelte evalueringsudtalelse i deres helhed og uden ændringer;
14. minder om, at evalueringsudtalelserne i henhold til bilag XVI til forretningsordenen skal vedtages og offentliggøres inden for 24 timer efter høringen; bemærker dog, at den procedure, der faktisk blev fulgt, ikke var i overensstemmelse med denne bestemmelse, da evalueringsudtalelserne kun blev offentliggjort, efter at formandskonferencen havde erklæret høringerne for lukket; betoner, at det er nødvendigt at afklare denne bestemmelse, så evalueringsudtalelserne kan offentliggøres på et synligt sted på Parlamentets webside 24 timer efter evalueringen;
15. anmoder om en afklaring af følgende bestemmelser i bilag XVI i forretningsordenen:
− 'Spørgsmål, der stilles under høringen, samles om muligt i emner.' Denne bestemmelse har været fortolket således, at spørgsmål fra inviterede/associerede udvalg skal samles, men det er ikke meningen, at emnerne for spørgsmålene skal være bekendt i forvejen, da spørgsmålene ikke offentligøres før høringen;
− 'Udvalgets formand sætter som sidste udvej de to afgørelser til hemmelig afstemning.' De to afgørelser henviser til om de, 'udpegede kommissionsmedlemmer efter deres opfattelse er kvalificerede både til at optræde som medlem af kommissærkollegiet og til at udføre de særlige opgaver, som de er blevet tildelt.' Der er dog ingen åbenlys forbindelse mellem disse to sætninger i bilag XVI, hvilket kan føre til misfortolkninger.
RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET
Dato for vedtagelse |
14.4.2015 |
|
|
|
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
44 1 0 |
|||
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Daniela Aiuto, Lucy Anderson, Inés Ayala Sender, Georges Bach, Izaskun Bilbao Barandica, Deirdre Clune, Michael Cramer, Luis de Grandes Pascual, Andor Deli, Karima Delli, Isabella De Monte, Ismail Ertug, Jacqueline Foster, Bruno Gollnisch, Tania González Peñas, Dieter-Lebrecht Koch, Stelios Kouloglou, Merja Kyllönen, Miltiadis Kyrkos, Bogusław Liberadzki, Peter Lundgren, Georg Mayer, Gesine Meissner, Cláudia Monteiro de Aguiar, Renaud Muselier, Jens Nilsson, Markus Pieper, Salvatore Domenico Pogliese, Tomasz Piotr Poręba, Christine Revault D’Allonnes Bonnefoy, Dominique Riquet, Massimiliano Salini, David-Maria Sassoli, Claudia Schmidt, Claudia Tapardel, Keith Taylor, Pavel Telička, István Ujhelyi, Wim van de Camp, Kosma Złotowski, Elżbieta Katarzyna Łukacijewska |
||||
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere |
Rosa D’Amato, Markus Ferber, Olga Sehnalová, Patricija Šulin |
||||
UDTALELSE fra Retsudvalget (11.5.2015)
til Udvalget om Konstitutionelle Anliggender
om procedurer og praksis i forbindelse med kommissærhøringer, erfaringer fra 2014
(2015/2040(INI))
Ordfører for udtalelse: Jean-Marie Cavada
FORSLAG
Retsudvalget opfordrer Udvalget om Konstitutionelle Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:
1. understreger endnu en gang vigtigheden af at sikre de udpegede kommissærers uafhængighed; mener, at Retsudvalget fortsat bør have enekompetence til at undersøge kommissærernes erklæringer om økonomiske interesser; mener imidlertid, at den nuværende rækkevidde af Kommissærernes erklæringer om økonomiske interesser er for begrænset, og opfordrer Kommissionen til at revidere sine regler herom så hurtigt som muligt;
2. mener, at undersøgelsen af de udpegede kommissærers erklæringer om økonomiske interesser ikke blot består i at kontrollere, at erklæringen er behørigt udfyldt, men også i at afgøre, om indholdet afslører en interessekonflikt; mener derfor, at Retsudvalget bør have udvidede kontrolbeføjelser, herunder især mulighed for at kræve fremlæggelse af yderligere oplysninger, der er nødvendige for at kunne foretage en grundig vurdering af erklæringerne, og beføjelse til at kræve den udpegede kommissærs tilstedeværelse til at besvare yderligere spørgsmål på grundlag af erklæringerne om økonomiske interesser, uden at dette griber ind i det korresponderende udvalgs kompetence til at foretage høringen;
3. mener, at erklæringerne om økonomiske interesser skal medtage familiens interesser, sådan som dette er angivet i afsnit 1.6 i adfærdskodeksen for kommissærer;
4. påpeger, at det er op til Kommissionen at identificere eventuelle interessekonflikter, som kan hindre et af dets medlemmer i at udøve sit hverv, og mener derfor, at Kommissionen bør kunne kontrollere og sikre, at erklæringerne om økonomiske interesser fra de udpegede kommissærer er korrekte og fuldstændige, forud for høringerne i Parlamentet;
5. foreslår, at der udarbejdes en initiativbetænkning, der specifikt behandler spørgsmålet om interessekonflikter i erklæringerne om økonomiske interesser fra de udpegede kommissærer;
6. anser det for ønskeligt, at der skabes større overensstemmelse mellem kommissærernes porteføljer og de parlamentariske udvalgs respektive ansvarsområder, uden at den enkelte institutions ret til at bestemme sin egen interne struktur og sammensætning bliver tilsidesat af den anden;
7. mener, at de høringer, der foretages af de kompetente udvalg, er vigtige som et redskab til ikke blot at vurdere kandidaternes personlighed og politiske prioriteter, men også til at kontrollere deres egnethed og evne til at udføre de opgaver, der er tiltænkt dem; påpeger, at kandidater til posterne som næstformænd for Kommissionen bør behandles på samme måde som alle andre kandidater;
8. understreger, at formålet med høringerne er at give de udpegede kommissærer lige og rimelige muligheder for at præsentere sig selv og deres synspunkter i overensstemmelse med bilag XVI til Europa-Parlamentets forretningsorden, med særlig vægt på procedurens upartiskhed og politiske neutralitet;
9. fremhæver behovet for at opnå en ligelig kønsfordeling blandt medlemmerne af kommissærkollegiet;
10. mener, at der bør indføres større fleksibilitet, navnlig med hensyn til den tid, der afsættes til de supplerende spørgsmål og kandidaternes svar;
11. mener, at stillerne af spørgsmål bør have mulighed for straks at stille opfølgende spørgsmål (der kunne f.eks. gives 30 sekunder til det opfølgende spørgsmål og et minut til svaret);
12. mener, at der bør indføres regler, navnlig angående frister, for høringer af erstatningskandidater, så disse ikke stilles ringere i forhold til de oprindeligt hørte udpegede kommissærer; opfordrer derfor til, at der fastsættes regler for høringer af udpegede kommissærer i en interinstitutionel aftale;
13. mener, at den endelige afgørelse i tilfælde, hvor koordinatorerne ikke er nået til enighed om vurderingen af en udpeget kommissær, bør sættes til afstemning ved navneopråb i udvalget.
RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET
Dato for vedtagelse |
7.5.2015 |
|
|
|
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
14 0 7 |
|||
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Max Andersson, Joëlle Bergeron, Jean-Marie Cavada, Therese Comodini Cachia, Rosa Estaràs Ferragut, Laura Ferrara, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, Dietmar Köster, António Marinho e Pinto, Evelyn Regner, Pavel Svoboda, József Szájer, Axel Voss, Tadeusz Zwiefka |
||||
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere |
Daniel Buda, Sergio Gaetano Cofferati, Pascal Durand, Angel Dzhambazki, Jytte Guteland, Sylvia-Yvonne Kaufmann, Virginie Rozière, Cecilia Wikström |
||||
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2) |
Morten Messerschmidt |
||||
UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (11.5.2015)
til Udvalget om Konstitutionelle Anliggender
om procedurer og praksis i forbindelse med kommissærhøringer, erfaringer fra 2014
(2015/2040(INI))
Ordfører for udtalelse: Aldo Patriciello
FORSLAG
Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed opfordrer Udvalget om Konstitutionelle Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:
1. anerkender, at de offentlige høringer af de udpegede kommissærer er et væsentligt element i det europæiske demokrati, som, skønt de ikke er foreskrevet i traktaten, er en veletableret praksis, som har udviklet sig gennem de sidste 20 år, og som er en vigtig mulighed for Parlamentet og EU-borgerne for at vurdere de enkelte kandidaters kvalifikationer og prioriteter og deres egnethed til rollen;
2. understreger, at det, for så vidt angår de indledende redegørelser, ville være hensigtsmæssigt i overensstemmelse med punkt 1, litra b) (Høringer), syvende afsnit, i bilag XVI til forretningsordenen at tildele alle kandidater lige lang tid, således at samtlige udpegede kommissærer har lige og rimelige muligheder for at præsentere sig selv og deres synspunkter;
3. mener, at det vil være hensigtsmæssigt for hver medlemsstat at foreslå mindst to kandidater – en mand og en kvinde – som den valgte formand for Kommissionen kan tage stilling til;
4. mener, at det af praktiske og politiske årsager ville være hensigtsmæssigt at fastsætte en frist for medlemsstaternes indstilling af kandidater;
5. noterer sig, at høringerne i 2014 vakte større interesse i presse og offentlighed end tidligere høringer, bl.a. på grund af udviklingen i de sociale medier; mener, at de sociale mediers virkning og indflydelse sandsynligvis fortsat vil være stigende; mener, at der bør træffes foranstaltninger til at udnytte de sociale medier og netværk til mere effektivt at inddrage EU-borgerne i høringsprocessen;
6. anbefaler, at punkt 1, litra b) (Høringer), syvende afsnit, i bilag XVI til forretningsordenen (Retningslinjer for godkendelse af Kommissionen) ændres således, at spørgsmål "kan samles i emner" i stedet for "samles om muligt i emner"; mener, at en sådan ændring vil være i overensstemmelse med de politiske gruppers behov for at fastlægge deres egne politiske prioriteringer i spørgsmålene og vil muliggøre større fleksibilitet i tilrettelæggelsen af det stigende antal høringer med blandede udvalg (der involverer to eller flere udvalg);
7. mener, at manglen på opfølgende spørgsmål til de udpegede kommissærer i løbet af 2014-processen gjorde det muligt for nogle kandidater at undgå mere følsomme spørgsmål; mener, at det under henvisning til høringernes demokratiske funktion ville være en fordel at ændre høringernes struktur for at give medlemmerne mulighed for at stille supplerende målrettede opfølgende spørgsmål til en udpeget kommissær for at muliggøre en bedre evaluering af kandidaterne; understreger vigtigheden af at tildele de politiske grupper mest mulig spørgetid, navnlig i tilfælde af høringer med blandede udvalg;
8. mener, at det bør være muligt at forlænge høringer af næstformænd og udpegede kommissærer med omfattende beføjelser til mere end tre timer i betragtning af deres udvidede beføjelser i forhold til ordinære kommissærer, ikke mindst for at sætte alle berørte udvalg i stand til at vurdere kandidaten grundigt og bedømme, i hvilket omfang de er forberedte med hensyn til samtlige områder i deres portefølje;
9. minder om, at det i punkt 1, litra a), første afsnit, i ovennævnte bilag bestemmes, at "Parlamentet vurderer de udpegede kommissionsmedlemmer på grundlag af deres almindelige duelighed, europæiske engagement og personlige uafhængighed. Det vurderer kandidaternes viden om deres forventede ansvarsområde samt deres kommunikationsevner"; foreslår imidlertid, at tidligere faglig erfaring og faglig hæderlighed kan betragtes som supplerende egnethedskriterier; bemærker endvidere, at Parlamentet i henhold til punkt 1, litra a), er berettiget til at indhente de oplysninger, der er relevante for at tage stilling til de udpegede kommissærers egnethed, herunder navnlig, hvor det er relevant, oplysninger om aktiviteter eller hverv i en EU-institution og de erklæringer om økonomiske interesser, der er forelagt i denne forbindelse; mener, at en vurdering fra Retsudvalget af gyldigheden af en erklæring om økonomiske interesser kun kan være en formel kontrol, som ikke kan erstatte en politisk vurdering af kandidatens uafhængighed, bl.a. på grundlag af dennes erklæring om interesser; mener, at kontrollen af de udpegede kommissærers erklæring om økonomiske interesser om muligt bør udvides til også at omfatte deres familiemedlemmer;
10. understreger, at Europa-Parlamentets medlemmer bør have mulighed for at få et fuldt og udtømmende svar fra de udpegede kommissærer;
11. anbefaler, at de udpegede kommissærer gives mulighed for inden for 12 timer efter, at høringen er erklæret afsluttet, at forelægge en skriftlig redegørelse, hvis de ikke har været i stand til at give et fuldt og udtømmende svar på et spørgsmål;
12. understreger, at udvalgskoordinatorerne bør bestræbe sig på at nå til enighed om evalueringen; mener, at de, når de ikke kan nå til enighed, bør kunne handle på grundlag af en afgørelse fra koordinatorerne, der repræsenterer et flertal af udvalgets medlemmer; understreger, at koordinatorerne i betragtning af den begrænsede tid, der er til rådighed til at nå til enighed, i givet fald bør begrænse deres kommentarer til kriterierne i punkt 1, litra a), første afsnit, i ovennævnte bilag; mener endvidere, at grupper, der er uenige med flertallet, bør kunne anmode om en passende henvisning hertil i evalueringsskrivelsen; minder om, at en politisk gruppe under alle omstændigheder i henhold til forretningsordenen også kan anmode om, at formanden indkalder til et møde i hele udvalget, herunder med en afstemning om evalueringen af kandidaten;
13. noterer sig, at udvalgene ikke anvender samme metoder og praksis for så vidt angår evalueringen efter høringen;
14. mener med hensyn til de frister, der gælder for evalueringsudtalelserne, at det for at gøre proceduren mere præcis og undgå enhver form for uklarhed, som en fejlagtig fortolkning af punkt 1, litra c), sjette afsnit, i bilag XVI til forretningsordenen kunne foranledige, bør bestemmes i forretningsordenen, at evalueringsudtalelsen skal vedtages så hurtigt som muligt og offentliggøres på Parlamentets websted senest 24 timer efter afslutningen af de enkelte høringer; opfordrer til en streng og ensartet anvendelse af denne bestemmelse i samtlige udvalg.
RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET
Dato for vedtagelse |
6.5.2015 |
|
|
|
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
60 0 0 |
|||
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Marco Affronte, Margrete Auken, Pilar Ayuso, Zoltán Balczó, Ivo Belet, Biljana Borzan, Lynn Boylan, Nessa Childers, Birgit Collin-Langen, Mireille D’Ornano, Miriam Dalli, Angélique Delahaye, Jørn Dohrmann, Ian Duncan, Stefan Eck, Bas Eickhout, Eleonora Evi, José Inácio Faria, Karl-Heinz Florenz, Iratxe García Pérez, Elisabetta Gardini, Gerben-Jan Gerbrandy, Jens Gieseke, Sylvie Goddyn, Françoise Grossetête, Jytte Guteland, György Hölvényi, Anneli Jäätteenmäki, Jean-François Jalkh, Josu Juaristi Abaunz, Karin Kadenbach, Kateřina Konečná, Giovanni La Via, Peter Liese, Norbert Lins, Susanne Melior, Miroslav Mikolášik, Massimo Paolucci, Gilles Pargneaux, Piernicola Pedicini, Pavel Poc, Marcus Pretzell, Michèle Rivasi, Daciana Octavia Sârbu, Annie Schreijer-Pierik, Davor Škrlec, Dubravka Šuica, Tibor Szanyi, Claudiu Ciprian Tănăsescu, Damiano Zoffoli |
||||
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere |
Renata Briano, Nicola Caputo, Mark Demesmaeker, Esther Herranz García, Merja Kyllönen, James Nicholson, Aldo Patriciello, Gabriele Preuß, Bart Staes |
||||
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2) |
Arne Gericke |
||||
RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET
Dato for vedtagelse |
17.6.2015 |
|
|
|
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
19 2 2 |
|||
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Mercedes Bresso, Fabio Massimo Castaldo, Richard Corbett, Pascal Durand, Esteban González Pons, Danuta Maria Hübner, Ramón Jáuregui Atondo, Maite Pagazaurtundúa Ruiz, György Schöpflin, Barbara Spinelli, Josep-Maria Terricabras, Kazimierz Michał Ujazdowski, Rainer Wieland |
||||
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere |
Max Andersson, Charles Goerens, Enrique Guerrero Salom, Sylvia-Yvonne Kaufmann, David McAllister, Andrej Plenković, Marcus Pretzell, Helmut Scholz |
||||
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2) |
Adam Szejnfeld, Csaba Sógor, Dario Tamburrano |
||||