BETÆNKNING På vej mod en integreret tilgang til kulturarv i Europa

24.6.2015 - (2014/2149(INI))

Kultur- og Uddannelsesudvalget
Ordfører: Mircea Diaconu

Procedure : 2014/2149(INI)

Forløb i plenarforsamlingen

Dokumentforløb :

A8-0207/2015

Indgivne tekster :

A8-0207/2015

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 08/09/2015 - 5.13
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2015)0293

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

På vej mod en integreret tilgang til kulturarv i Europa

(2014/2149(INI))

Europa-Parlamentet,

– der henviser til præamblen til traktaten om Den Europæiske Union, navnlig artikel 3, stk. 3, i hvilken det står, at de undertegnende lande "har ladet sig inspirere af Europas kulturelle, religiøse og humanistiske arv",

– der henviser til artikel 167 i traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

– der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 22,

– der henviser til konventionen om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed, vedtaget af UNESCO den 20. oktober 2005,

– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1295/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa (2014-2020) og om ophævelse af afgørelse nr. 1718/2006/EF, nr. 1855/2006/EF og nr. 1041/2009/EF[1],

– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006[2],

– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1301/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og om særlige bestemmelser vedrørende målet om investeringer i vækst og beskæftigelse og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1080/2006[3],

– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1291/2013 af 11. december 2013 om Horisont 2020 – rammeprogram for forskning og innovation (2014-2020) og om ophævelse af afgørelse nr. 1982/2006/EF[4],

– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/60/EU af 15. maj 2014 om tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra en medlemsstats område og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 (omarbejdning)[5],

– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/37/EU af 26. juni 2013 om ændring af direktiv 2003/98/EF om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer[6],

– der henviser til Europarådets rammekonvention om kulturarvens værdi for samfundet (Farokonventionen) af 13. oktober 2005[7],

– der henviser til Rådets konklusioner af 21. maj 2014 om kulturarv som en strategisk ressource i et bæredygtigt Europa[8],

– der henviser til Rådets konklusioner af 25. november 2014 om deltagerorienteret forvaltning af kulturarven og arbejdsplanen på kulturområdet for perioden 2015-2018 samt til det europæiske år for kulturarv[9],

– der henviser til Kommissionens henstilling 2011/711/EF af 27. oktober 2011 om digitalisering af og onlineadgang til kulturelt materiale og digital opbevaring[10],

– der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. november 2014 med titlen "En investeringsplan for Europa" (COM(2014)0903),

– der henviser til Kommissionens meddelelse af 22. juli 2014 med titlen "På vej mod en integreret tilgang til kulturarv i Europa" (COM(2014)0477),

– der henviser til Regionsudvalgets udtalelse fra november 2014 om Kommissionens meddelelse "På vej mod en integreret tilgang til kulturarv i Europa",

– der henviser til forretningsordenens artikel 52,

– der henviser til betænkning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget og udtalelser fra Transport- og Turismeudvalget og Regionaludviklingsudvalget (A8-0207/2015),

A. der henviser til, at kultur og kulturarv er fælles ressourcer og fælles goder og værdier, der ikke kan gøres til genstand for eksklusiv anvendelse, og deres fulde potentiale med hensyn til bæredygtig menneskelig, social og økonomisk udvikling er endnu ikke blevet fuldt ud anerkendt og ordentligt udnyttet, hverken inden for rammerne af EU's strategier eller FN's udviklingsmål efter 2015;

B. der henviser til, at der i beslutningsprocessen skal tages hensyn til, at kulturen påvirker samfundene på flere måder;

C. der henviser til, at kulturarv i sin natur er heterogen, afspejler kulturel og sproglig mangfoldighed og pluralisme og påvirker regionaludvikling, social samhørighed, landbrug, maritime anliggender, miljøet, turisme, uddannelse, den digitale dagsorden, eksterne forbindelser, toldsamarbejde samt forskning og innovation;

D. der henviser til, at fremme af kultur, kulturel mangfoldighed og tværkulturel dialog fungerer som en katalysator for medlemsstaternes samarbejde;

E. der henviser til, at fremme af den kulturelle og sproglige mangfoldighed i Europa, promovering af Europas kulturarv og styrkelse af de europæiske kulturelle og kreative sektorers konkurrenceevne har til formål at fremme intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst;

F. der henviser til, at kulturarvsressourcer er langsigtede aktiver, som er værdiskabende og bidrager til at udvikle færdigheder og øge den økonomiske vækst ved at fremme turismen og skabe arbejdspladser;

G. der henviser til, at projekter til styrkelse af kulturarven ofte er eksempler på innovative og bæredygtige økonomiske aktiviteter, som udvikler forretnings- og forskningskapaciteten hos små og mellemstore virksomheder (SMV'er);

H. der henviser til, at kulturarv, både den materielle og immaterielle, spiller en afgørende rolle for dannelse, bevarelse og fremme af en europæisk kultur og europæiske værdier og en national, regional, lokal og personlig identitet samt en samtidig identitet for de europæiske folkeslag;

I. der henviser til, at politikker for vedligeholdelse, restaurering og bevarelse samt adgang til og udnyttelse af kulturarven primært er de nationale, regionale eller lokale myndigheders ansvar, men at kulturarv også har en klar europæisk dimension og behandles direkte i flere EU-politikker, herunder politikkerne for landbrug, miljø samt forskning og innovation;

J. der henviser til, at ifølge artikel 167 i TEUF bidrager Unionens tiltag til, at medlemsstaternes kulturer kan udfolde sig, idet den respekterer den nationale og regionale mangfoldighed og samtidig "fremhæver den fælles kulturarv";

K. der henviser til, at ifølge artikel 167 i TEUF tager Unionens indsats sigte på at forbedre kendskabet til og formidlingen af de europæiske folkeslags kultur og historie, fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne og om nødvendigt støtte og udbygge medlemsstaternes indsats inden for bevarelse og beskyttelse af den kulturarv, der er af europæisk betydning;

L. der henviser til, at den arbejdsplan på kulturområdet, der blev vedtaget af Rådet den 25. november 2014, omfatter kulturarv som et af de fire prioriterede områder for EU’s indsats på kulturområdet for perioden 2015-2018;

M. der henviser til, at manglen på kønsopdelte kulturdata også på kulturarvsområdet er en faktor, der skjuler de eksisterende kønsbestemte skævheder og udfordringer for de politiske beslutningstagere;

N. der henviser til, at oplysninger om finansieringsmuligheder gennem EU-programmer på områder med relation til kulturarven – såsom lokal- og regionaludvikling, kulturelt samarbejde, forskning, uddannelse, støtte til SMV’er og civilsamfundet samt turisme – findes, men er fragmenterede;

O. der henviser til, at den kulturelle og turistmæssige værdi af Europarådets kulturruter med hensyn til at fremme den fælleseuropæiske kulturarv og udvikle den bæredygtige kulturturisme bør styrkes;

P. der henviser til, at EU's kulturarvspris/Europa Nostra-priserne fremmer ekspertisen, inspirerer gennem eksemplets magt og stimulerer udvekslingen af bedste praksis på kulturarvsområdet i Europa;

Q. der henviser til, at Venedig-charteret om bevarelse og restaurering af monumenter og bevarelsesværdige steder og Granada-konventionen om bevaring af Europas arkitekturarv samt Vallettakonventionen om beskyttelse af den arkæologiske arv klart fastsætter internationalt anerkendte standarder for restaurering af kulturarven og arkæologisk arbejde[11];

Integreret tilgang

1. mener, at det er af afgørende betydning at anvende de disponible ressourcer til støtte, styrkelse og fremme af kulturarven via en integreret tilgang, idet der tages hensyn til de kulturelle, økonomiske, sociale, historiske, uddannelsesmæssige, miljømæssige og videnskabelige komponenter;

2. finder, at der med hensyn til kulturarv er brug for en integreret tilgang, hvis man ønsker at opnå kulturel dialog og gensidig forståelse; er overbevist om, at en sådan tilgang kan føre til øget social, økonomisk og territorial samhørighed og samtidig bidrage til opfyldelsen af målene i Europa 2020-strategien;

3. retter i forbindelse med udviklingen af den nye integrerede tilgang til kulturarv følgende specifikke henstillinger til Kommissionen:

a) i overensstemmelse med Kommissionens nuværende arbejdsmetoder, hvorved der arbejdes på tværs af sektorer og på en fleksibel måde, at fastlægge en fælles tilgang i Kommissionen gennem et forbedret samarbejde mellem de forskellige politikområder, som beskæftiger sig med kulturarv, og at melde tilbage til Europa-Parlamentet om resultaterne af dette tættere samarbejde

b) at informere potentielle støttemodtagere på en ligefrem og tilgængelig måde, som f.eks. via en fælles platform for information og udveksling af bedste praksis i EU, om de eksisterende europæiske finansieringsmuligheder til kulturarv

c) helst allerede i 2018 at oprette et europæisk år for kulturarv med et tilstrækkeligt budget og med den målsætning at udbrede og øge fremtidige generationers bevidsthed om og uddannelse i værdierne ved den europæiske kulturarv og dens beskyttelse, og senest i 2016 at forelægge et foreløbig program for det europæiske år for kulturarv for Parlamentet

d) i sin politiske og tværfaglige tilgang at anerkende kulturarv som både kulturarvsgenstande og fast kulturarv, materiel og immateriel kulturarv, og som en ikkevedvarende ressource, hvis autenticitet skal bevares;

4. anmoder om, at der inden for den nærmeste fremtid opstilles en politisk ramme for det historiske miljø, også kendt som immateriel kulturarv, der indeholder en lovgivningsramme for monumenter, arkæologi og historiske landskaber i overensstemmelse med artikel 4 i TEUF;

5. at fremme kreativ samtidig innovation inden for arkitektur og design på basis af respekt for både fortiden og nutiden og samtidig sikre høje kvalitet og sammenhæng;

Europæisk finansiering til kulturarv

6. noterer sig Unionens engagement med hensyn til at bevare og styrke Europas kulturarv gennem forskellige programmer (Et Kreativt Europa, Horisont 2020, Erasmus+, Europa for Borgerne), finansiering (de europæiske struktur- og investeringsfonde) og tiltag, som f.eks. de europæiske kulturhovedstæder, de europæiske kulturarvsdage og det europæiske kulturarvsmærke; foreslår et endnu større engagement fra EU's og medlemsstaternes side inden for forskningsfremme;

7. opfordrer Kommissionen til:

a) at oprette en fælles EU-portal vedrørende materiel og immateriel kulturarv, der samler oplysninger fra alle de EU-programmer, som finansierer kulturarv, og som struktureres omkring de tre vigtigste aspekter: en database over materielle og immaterielle kulturgenstande med eksempler på bedste praksis for bevarelse og promovering med alle relevante henvisninger; finansieringsmuligheder til kulturarv samt oplysninger om den europæiske kulturarvs tilstand og data af betydning for konservering, som f.eks. klimaoplysninger og oplysninger om allerede gennemførte restaureringer; nyheder og links vedrørende den politiske udvikling, tiltag og begivenheder på kulturarvsområdet

b) med dedikeret finansiering at støtte undersøgelser, forskning og pilotprojekter, der udtrykkeligt tager sigte på analysere indvirkningerne af processerne for fremme af kulturarv, fastlægge præcise indikatorer og benchmarks for det direkte og indirekte bidrag til de økonomiske og sociale udviklingsprocesser samt yde direkte støtte til kulturel og social innovation integreret i de lokale sammenhænge, hvor kulturarven kan fremme udviklingen og bidrage til befolkningens livskvalitet

c) at styrke det nyoprettede multifunding-princip, som giver mulighed for komplementær anvendelse af forskellige europæiske fonde inden for samme storskalaprojekt

d) at fremme offentlig-private partnerskaber

e) at tilpasse projektstyringens tidsmæssige krav til strukturfondene med henblik på bedre at kunne imødekomme de særlige krav til projekter inden for bevarelse, restaurering og beskyttelse

f) at evaluere det benchmark på 5 mio. EUR i forbindelse med kulturarvsprojekter, der indsendes inden for rammerne af investeringer i infrastruktur i mindre målestok[12], og bringe det op på mindst samme niveau som for UNESCO-projekter, dvs. 10 mio. EUR;

8. bemærker, at tanken bag reformen af EFRU-forordningen og navnlig princippet om integreret finansiering i specifikke tilfælde også kan føres ud i livet gennem støtte til store projekter; erkender dog nødvendigheden af at fremme og støtte kulturelle initiativer i mindre målestok, som er af særlig betydning for den endogene udvikling og kan bidrage til at bevare kulturarven og fremme den lokale og regionale udvikling og den samfundsøkonomiske vækst generelt;

9. opfordrer indtrængende Kommissionen til at lade retningslinjerne for den næste generation af strukturfonde for kulturarv omfatte et obligatorisk kvalitetskontrolsystem, der skal gælde i hele et projekts livscyklus;

10. understreger medlemsstaternes rolle med hensyn til at sikre både et højt niveau for kapaciteten og de ansattes faglige viden samt en virksomhedsstruktur, der er i stand til at sikre bedste praksis for kulturarvens beskyttelse, også ved hjælp af passende kvalitetskontrolsystemer, som krævet i henhold til de internationale chartre;

11. anmoder Kommissionen om at sikre, at innovative tiltag til bevarelse af kulturarven samt løsninger med lav påvirkning med henblik på at opnå energieffektivitet i historiske bygninger betragtes som støtteberettigede i delegerede retsakter, indkaldelser af interessetilkendegivelser og initiativer til videreudvikling af forordningerne for samhørighedspolitikken (i perioden 2014-2020);

12. opfordrer medlemsstaterne til at undersøge eventuelle skattemæssige incitamenter i forbindelse med restaurerings-, beskyttelses- og bevarelsesarbejderne, såsom nedsat moms eller andre afgifter, idet den europæiske kulturarv også forvaltes af privatpersoner;

13. opfordrer indtrængende Kommissionen til at gøre status over bedste praksis på skatteområdet i Europa og anbefale medlemsstaterne de mest hensigtsmæssige; opfordrer medlemsstaterne til at følge disse anbefalinger og udveksle bedste praksis med hinanden med henblik på at sikre størst mulige fremme af privat støtte til materielle og immaterielle kulturarvsprojekter og maksimere deres indvirkning på den økonomiske udvikling og den sociale samhørighed i lokal sammenhæng;

Nye styringsmodeller

14. glæder sig over Rådets initiativ til at udarbejde retningslinjer for de nye deltagerorienterede forvaltningsmodeller på kulturarvsområdet, idet man udnytter deres dimension som fælles ressource ved at styrke forbindelserne mellem de lokale, regionale, nationale og europæiske niveauer;

15. anmoder medlemsstaterne om at sikre udviklingen af retlige instrumenter, der giver mulighed for alternativ finansiering og alternative administrationsmodeller, såsom inddragelse af lokalsamfund, civilsamfundets deltagelse og offentlig-private partnerskaber, med henblik på at gennemføre foranstaltninger vedrørende kulturarven (bevarelse, restaurering, beskyttelse, udvikling og fremme af kulturarven);

16. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at iværksætte en dialog i hele Europa mellem de politiske beslutningstagere på alle styringsniveauer og de kulturelle og kreative brancher, netværk af erhvervsdrivende inden for turisme, partnerskaber mellem private og offentlige aktører såvel som NGO'er;

17. opfordrer alle interessenter, der deltager i forvaltningen af kulturarv, til at finde en balance mellem bæredygtig bevarelse og udvikling af kulturarvens økonomiske og sociale potentiale;

18. understreger, at EFRU-kulturarvsprojekter udgør et praktisk eksempel på flerniveaustyring og anvendelse af nærhedsprincippet, ligesom de er et vigtigt element i EFRU's udgifter; understreger vigtigheden af grænseoverskridende kulturelle projekter, der bidrager til at øge den økonomiske og sociale samhørighed og ansporer til inklusion; opfordrer i denne forbindelse til, at der træffes foranstaltninger til at styrke og udvide støtten til finansiering gennem offentlig-private partnerskabsaftaler;

19. understreger behovet for, at nye forvaltningsmodeller omfatter et system til kvalitetskontrol i alle alternative former for finansiering og forvaltning af kulturarv;

20. opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at skærpe kontrollen med udgifterne til kulturarvsrelaterede komponenter og til at styrke samarbejdet om bekæmpelse af svig, korruption og alle andre ulovlige aktiviteter på dette område;

21. foreslår, at alle europæiske lovgivningsmæssige forslag suppleres med en analyse af konsekvenserne for kulturarven, og at såfremt analysen påviser negative konsekvenser, bør kulturarven udelukkes fra det lovgivningsmæssige forslags anvendelsesområde som en undtagelse;

Det økonomiske og strategiske potentiale i kulturarv

22. bemærker, at kulturarv bidrager til innovative beskæftigelsesmuligheder, produkter, tjenester og processer og kan blive en kilde til kreative idéer, der nærer den nye økonomi, samtidig med, at det – med en hensigtsmæssig forvaltning – har en relativ lille indvirkning på miljøet;

23. erkender, at kulturarven spiller en afgørende rolle i flere af Europa 2020-strategiens flagskibsinitiativer som f.eks. den digitale dagsorden, innovation i EU, dagsordenen for nye kvalifikationer og job og en industripolitik for globaliseringens tidsalder; anmoder derfor om større anerkendelse af den europæiske kulturarvs rolle som en strategisk ressource for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst i midtvejsrevisionen af Europa 2020-strategien;

24. bemærker, at kulturarvsområdet har kapacitet til at skabe højtkvalificerede arbejdspladser; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at formidle initiativer til udvikling af forvaltnings- og bevarelsesrelaterede uddannelser for medarbejdere og forskere inden for kulturarvsområdet; glæder sig især over de langsigtede finansieringsperspektiver for forskernetværk, som f.eks. Marie Sklodowska Curie-stipendier;

25. understreger den vigtige rolle, som den af UNESCO udpegede materielle og immaterielle kulturarv og naturarv spiller for europæisk turisme;

26. fremhæver muligheden for i højere grad at fokusere på kulturturisme i forbindelse med udvikling af makroregionale strategier for bedre at forankre den i strategirammen for europæisk samarbejde;

27. opfordrer de europæiske institutioner og medlemsstaterne til at fremme og støtte initiativer inden for bløde transportformer (cykel-, vandre- og rideruter) og dermed bane vej for nye muligheder inden for kultur- og naturturisme;

28. opfordrer medlemsstaterne til at samarbejde med regionale og lokale myndigheder for at maksimere værdien af kulturarven i vores samfund og dens bidrag til vækst og beskæftigelse i EU;

29. påpeger, at kulturturismen, som udgør 40 % af den europæiske turisme, er en nøglefaktor i den økonomiske sektor for så vidt angår vækst- og beskæftigelsesmuligheder, og at udviklingen heraf bør styrkes yderligere ved brug af nye teknologier; understreger dog vigtigheden af at bevare natur- og kulturarven ved at udforme bæredygtige, mindre invasive former for turisme med højere merværdi, hvor turistsektoren er integreret i lokale udviklingsstrategier;

30. udtrykker bekymring over politikkerne til bevarelse, restaurering og fremme af kulturarven, som er af største betydning for den europæiske identitet; understreger, at midlerne til bevarelse af kulturarv er faldet drastisk i nogle medlemsstater som følge af den økonomiske og finansielle krise; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at der afsættes tilstrækkelige midler og indføres passende initiativer til værdsættelse af Europas kulturarv;

31. opfordrer Kommissionen til at fremme de kulturelle og kreative sektorers ekspertise, innovation og konkurrenceevne ved at støtte kunstnernes, kulturskabernes og kulturarbejdernes arbejde;

32. fastholder, at der er et akut behov for at give kulturarv en fremtrædende plads i Kommissionens investeringsplan for Europa;

33. henleder opmærksomheden på behovet for at forbedre det metodologiske grundlag for at få bedre statistikker vedrørende kulturarv; opfordrer Kommissionen til at foreslå et sæt indikatorer, der kan anvendes til overvågning og evaluering af situationen på kulturarvsområdet, og som er de samme for alle medlemslande; understreger nødvendigheden af at styrke indsamlingen af forskningsresultater for samtlige aspekter af kulturarv og knytte dem sammen for at modvirke opsplitning på dette område; peger i denne forbindelse på, at "big data" har potentiale til at bidrage til at udvinde større viden af forskningsprojekter; understreger, at det med henblik på at vurdere kulturarvens nuværende og potentielle økonomiske værdi er vigtigt med en mere systematisk indsamling af statistiske oplysninger;

34. mener, at Kommissionen bør betragte virksomheder og foretagender, der beskæftiger sig med bevarelse af kulturarven i alle dens former, som en specifik sektor, da de behersker de traditionelle teknikker, der indebærer en merværdi og muliggør en økologisk og bæredygtig bevarelse;

35. erkender det presserende behov for at bekæmpe ungdomsarbejdsløshed og understreger, at kulturarven er et område med potentiale for nye og bedre beskæftigelsesmuligheder, hvor broen mellem uddannelse og arbejdslivet kan styrkes, for eksempel gennem udvikling af kvalitetslærepladser, praktikpladser og nystartede virksomheder inden for SMV'er og den sociale økonomi; opfordrer i denne forbindelse medlemsstaterne til at udvikle nye og innovative finansieringsmuligheder til støtte for forvaltning- og bevarelsesrelateret uddannelse og mobilitet blandt fagfolk og forskere inden for denne sektor;

36. opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremme fælles programmer om kulturarv og turisme med en integreret tilgang og på et videnskabeligt grundlag, der kan bruges som reference og model for god praksis;

37. opfordrer medlemsstaterne til at foretage en strategisk planlægning af kulturarvsrelaterede projekter, der kan føre til generel regional og lokal udvikling, internationale og interregionale samarbejdsprogrammer, skabelse af nye arbejdspladser, bæredygtig sanering af byområder og landdistrikter og bevarelse og fremme af traditionelle færdigheder inden for restaurering af kulturarven;

38. opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at gennemføre en økonomisk og statistisk undersøgelse af virksomheder, forvaltningsorganer og særlige erhverv inden for den sektor, der beskæftiger sig med bevarelse og udbredelse af kulturarven, og af deres specifikke bidrag for så vidt angår produktion og jobskabelse;

39. henleder opmærksomheden på nødvendigheden af at skabe, udvikle og fremme mobilitets- og udvekslingsmulighederne for dem, der arbejder i kulturarvssektoren, ved at sikre en reel gensidig anerkendelse af kvalifikationer, sådan som det er fastlagt i direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, ved at identificere nogle fælles minimumskvalifikationsniveauer for medlemsstaterne (med hensyn til kapacitet og viden), navnlig når det gælder erhvervet som restaurator og konservator; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at forelægge et forslag om at udvide de relevante programmer til også at omfatte mobilitet for forvaltere af kulturarv og ansatte inden for denne sektor (f.eks. slotsforvaltere) med henblik på at udveksle erfaringer og bedste praksis;

40. opfordrer medlemsstaterne til at understrege sektorens værdi som "formueaktiv" ved at fremme undersøgelser, der gør det muligt at fastlægge kulturarvens økonomiske og kulturelle værdi, således at "udgifterne" til bevarelsen bliver til "investeringer" i kulturarvens værdi;

41. opfordrer Kommissionen til at overveje muligheden for, at Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT) i sin næste strategiske innovationsdagsorden opretter videns- og innovationsfællesskaber (VIF'er) inden for området kulturarv og kreative industrier og dermed direkte understøtte et helhedsorienteret syn på forskning og innovation;

42. gentager vigtigheden af, at man i skolernes pensum fremmer medtagelsen af undervisning i kunst, musik, teater og filmkundskab som et væsentligt element til at udvikle kendskabet til kulturarv, kunstnerisk udøvelse og udtryk samt de bløde færdigheder, der er rettet mod kreativitet og innovation;

43. opfordrer medlemsstaterne til at indføre tværfaglige emner vedrørende kulturarv på de forskellige uddannelsesniveauer;

44. fremhæver det betydelige eksisterende potentiale for udvikling af iværksætteraktiviteter og for en deltagerorienteret tilgang inden for turistsektoren, især for små og mellemstore turistvirksomheder, men tillige for nystartede virksomheder, non-profitforetagender og andre organisationer, der bidrager til bevarelse, beskyttelse og fremme af den europæiske kulturarv; understreger, at foruden de kulturelle ressourcer, kvaliteten af tjenesteydelser og professionelle færdigheder på højt plan er tilstedeværelsen af veluddannede specialister på fagområdet samt internetbaseret promovering centrale faktorer for den europæiske turistbranches succes og konkurrenceevne; fremhæver, at forskning, innovation og nye teknologier, især inden for telekommunikation, er væsentlige for at bringe kulturarven tættere på befolkningen; mener desuden, at unødvendige byrder for SMV'er bør afskaffes af hensyn til deres konkurrenceevne, og at lovgivning, der har negative virkninger på SMV'er i turistindustrien, bør revideres;

Muligheder og udfordringer

45. fremhæver potentialet i digitalisering af kulturarven, både som et middel til at bevare vores fortid og som en kilde til uddannelse, forskningsmuligheder, skabelse af beskæftigelse af høj kvalitet, bedre social integration, lettere adgang for handicappede og personer, der bor i fjerntliggende områder, og bæredygtig økonomisk udvikling; understreger, at kulturarvens digitalisering kræver en stor finansiel indsats for små og mellemstore eller isolerede kulturinstitutioner, og at tilstrækkelig finansiering er afgørende for at sikre et større publikum for og mere omfattende formidling af denne kulturarv; understreger, at de muligheder, som digitaliseringen og nye teknologier indebærer, som aldrig vil kunne erstatte adgangen til original kulturarv eller de sociale fordele, som den traditionelle form for deltagelse i kultur indebærer, bør ikke føre til forsømmelighed for så vidt angår bevarelse af originaler eller tilsidesættelse af traditionelle former for fremme af kulturen, hverken under eller efter digitalisering;

46. støtter digital innovation i kunst- og kulturarvsindustrien og bemærker, at anvendelsen af e-infrastrukturer kan bidrage til at nå ud til et nyt kulturpublikum og sikre bedre adgang til og udnyttelse af den digitale kulturarv; understreger relevansen af eksisterende værktøjer såsom webstedet Europeana, og opfordrer til, at dets søgekriterier forbedres og gøres mere brugervenlige;

47. understreger nødvendigheden af at forbedre niveauet for kulturarvens digitalisering, bevarelse og online tilgængelighed, navnlig den filmiske kulturarv i Europa;

48. understreger vigtigheden af at udvikle en ægte demokratisk og participativ narrativ om europæisk kulturarv, herunder om religiøse og etniske mindretals kulturarv; henleder opmærksomheden på, at der findes kulturarvssteder, som er forbundet med anderledes eller bestridte dele af vores fortid, og understreger, at forsoningsprocesserne ikke bør medføre undertrykkelse af fællesskabers historiske bevidsthed; opfordrer medlemsstaterne til at overveje det etiske aspekt og de måder, hvorpå kulturarven præsenteres, og til at tage hensyn til forskellige fortolkningsmuligheder;

49. bekræfter, at religiøs kulturarv udgør en immateriel del af den europæiske kulturarv; understreger, at betydningen af steder, praksisser og genstande med religiøs tilknytning ikke bør forbigås i debatten om europæisk kulturarv eller udsættes for nogen som helst form for forskelsbehandling;

50. mener, at den historisk-religiøse kulturarv, herunder arkitektur og musik, bør bevares på grund af dens kulturelle værdi, uanset hvilket religiøst trossamfund, der har skabt den;

51. understreger vigtigheden af den interkulturelle dialog både i og uden for Europa og mener, at Unionen bør fremme en sådan dialog som et passende værktøj til bekæmpelse af enhver form for radikalisering;

52. henleder opmærksomheden på de specifikke kendetegn ved medlemsstaternes nationale mindretals kulturarv; opfordrer følgelig til, at deres kulturarv bevares, og at den kulturelle mangfoldighed fremmes og beskyttes;

53. understreger, at kulturel forskelsbehandling af religiøse og etniske mindretal skal undgås;

54. understreger vigtigheden af at støtte indvandrersamfundenes kulturelle aktiviteter;

55. bekræfter kulturarvens vigtige bidrag til de kulturelle og kreative brancher samt til den sociale integration gennem kultur;

56. fremhæver vigtigheden af at forbedre handicappedes adgang til kulturarvssteder;

57. påpeger vigtigheden af at bevare kulturlandskaberne og især den immaterielle kulturarv, som repræsenterer den levende kultur og giver traditionelle håndværk nyt liv, og opfordrer Kommissionen til i højere grad at indlemme den i de forskellige programmer;

58. fremhæver betydningen af den gastronomiske arv, som bør beskyttes og støttes; mener, at de ressourcer, der afsættes til dette formål, kan optimeres gennem samspillet med andre EU-politikker såsom den fælles landbrugspolitik eller forbrugerbeskyttelsespolitikken;

59. bemærker, at kulturarv og turisme gensidigt gavner hinanden, idet kulturarven skaber betydelige indtægter for turismen, mens turismen har en positiv indvirkning på kulturen i form af fremvisning og bevaring af kulturværdier, hvorved der skabes en indtægtskilde, der er nødvendig for bevarelsen af kulturværdierne;

60. understreger, at kulturturismen har en vigtig rolle at spille i forbindelse med bevarelsen og realiseringen af vores kulturarvs værdi, hvilket ikke blot omfatter fysisk arv og landskab, men også den uhåndgribelige kulturarv såsom sprog og religiøse og kulinariske traditioner;

61. opfordrer Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne til fortsat at samarbejde om på alle relevante niveauer at implementere de tiltag til fremme af kulturarv og kulturturisme, der fremgår af Kommissionens meddelelsen af 30. juni 2010 "En ny turismepolitik for Europa – verdens førende rejsemål" (COM(2010)0352);

62. fremhæver i lyset af de dybtgående demografiske og samfundsmæssige ændringer betydningen af vores fælles europæiske kulturarv og det planlagte temaår for borgernes identificering med EU og styrkelsen af fællesskabsfølelsen i Unionen;

63. er af den opfattelse, at en forståelse for den fælles kulturarv i Europa netop også giver navnlig de kommende generationer noget at orientere sig efter og en mulighed for at udvikle en europæisk identitet og værdier som respektfuld sameksistens ud over deres eget lands grænser; anbefaler derfor også, at der tages særligt hensyn til den unge generation bl.a. ved udformningen af det europæiske år for kulturarv;

64. glæder sig over, at de europæiske kulturhovedstæder er blevet en stor succes; opfordrer til, at disse byer sammenknyttes i et netværk, så fokus på de pågældende steder udvides, med det formål at udveksle erfaringer og god praksis, bl.a. for at hjælpe de nye kandidatbyer og lette tilrettelæggelsen af arrangementer og særlige ruter;

65. opfordrer til, at kulturarven anvendes som et undervisningsværktøj i forbindelse med samfundsmæssige spørgsmål med henblik på at bringe folk, der bor i Europa, tættere på hinanden;

66. henleder opmærksomheden på klimaændringerne, som truer et betydeligt antal kulturarvssteder i EU, og opfordrer indtrængende medlemsstaterne til i deres langsigtede finansieringsstrategier for kulturarvsbevarelses- og restaureringsmetoder at tage højde for konsekvenserne af klimaændringer og menneskets pres; anbefaler derudover, at medlemsstaterne og EU i højere grad fremmer forskning på dette område, bl.a. for nærmere at udforske klimaændringernes mange konsekvenser for kulturarven og udvikle modtræk;

67. opfordrer Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne til at videreudvikle initiativet "Endangered Places", der er udviklet af Europa Nostra i samarbejde med Den Europæiske Investeringsbank, ved at opstille en liste over yderligere eksempler på truet europæisk kulturarv og ved at udarbejde handlingsplaner og afdække mulige finansieringskilder; understreger, at videreudviklingen af dette initiativ er en måde til at tiltrække private investeringer til fremme af kulturarven;

68. opfordrer Kommissionen til i højere grad at koordinere og støtte medlemsstaternes indsats for at bekæmpe tyveri, smugling af samt ulovlig handel med kulturarvsgenstande i og uden for EU; opfordrer til, at kulturarvsgenstande, som ulovligt er blevet fjernet fra en medlemsstats område, leveres tilbage;

69. minder om vigtigheden af at beskytte og bevare kulturarven, ikke kun imod tidens tand, men også imod hærværk og plyndring; gør opmærksom på, at mange arkæologiske områder stadig er i fare for at blive plyndret af organiserede skattejægere, især på undersøiske lokaliteter, som er svært tilgængelige og vanskelige for myndighederne at overvåge; opfordrer i denne forbindelse til et forstærket samarbejde mellem medlemsstaterne med henblik på identifikation og genfinding af kulturgenstande samt forebyggelse af illegal handel med sådanne genstande;

70. understreger den rolle, som kulturarven spiller i Unionens eksterne forbindelser gennem politisk dialog og samarbejde med tredjelande, og opfordrer medlemsstaterne, Kommissionen og Rådet til at genoptage kulturdiplomatiet; peger endvidere på potentialet i tværfaglige forskningsprojekter for at bevare kulturarven mellem EU's medlemslande og tredjelande;

71. opfordrer til en kraftig indsats fra medlemsstaternes, EU's og det internationale samfunds side for at sørge for forebyggelse, beskyttelse, dokumentation og restaurering, når kulturarv i Europa og tredjelande bevidst trues og skades som en krigshandling og for at krænke kulturel og religiøs identitet, også gennem et samarbejde med internationale organer som ICCROM, ICBS (International Committee of the Blue Shield), civile og militære myndigheder, kulturinstitutioner og erhvervsorganisationer;

72. opfordrer til, at der indgås internationale aftaler med henblik på at forhindre ulovlig handel med kulturarv; understreger behovet for, at EU sammen med FN og UNESCO forsvarer truet kulturarv og bekæmper plyndring og ødelæggelse af kulturgenstande i konfliktområder;

73. fremhæver potentialet i den knowhow, der findes i EU med hensyn til bevarelse af kulturgenstande, som er blevet beskadiget eller ødelagt af terror og krig;

74. støtter skabelsen af tværnationale kulturturismeprodukter, der afspejler fælleseuropæiske værdier og kulturarv; opfordrer Kommissionen til at tilstræbe et større samarbejde med medlemsstaterne og andre organisationer, der udarbejder kultur- og turistpolitikker, såsom FN's Verdensturistorganisation (UNWTO) og UNESCO, og til fortsat – i nært samspil med Europarådet – at medfinansiere og fremme de europæiske kulturruter, som er det bedste eksempel på tværnationale, paneuropæiske tematiske turismeprojekter;

75. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

BEGRUNDELSE

Der findes ikke nogen entydig definition af begrebet "kulturarven", men en række formelle definitioner, som alle skal ses i den sammenhæng, hvori de blev udarbejdet. I denne betænkning henviser udtrykket "kulturarv" til materiel kulturarv (kulturarvsgenstande, fast kulturarv og undervandskulturarv), immateriel kulturarv (mundtlige traditioner, scenekunst og ritualer) samt digital kulturarv.

På den ene side byggede denne betænkning på de seneste politiske retningslinjer udstedt i forbindelse med temaet kulturarv[13] og opsummerer de vigtigste punkter i den offentlige debat om dette emne. På den anden side den tog hensyn til konklusionerne fra den offentlige høring om "En integreret tilgang til kulturarv i Europa: status og perspektiver", der blev arrangeret af CULT-udvalget den 2. december 2014. Den har også indsamlet bidrag fra branchen og interessenter med henblik på at kortlægge de vigtigste udfordringer på dette område og fremsætte konkrete forslag til løsning heraf.

A. En integreret tilgang til kulturarv omsat til praksis

Både Kommissionens meddelelse og konklusionerne fra de seneste to rådsformandskaber viser behovet for en integreret tilgang til området kulturarv. Der er imidlertid stadig nogle praktiske skridt, som skal tages, for at denne henstilling kan gennemføres.

Hvad EU-institutionerne angår, skal det bemærkes, at spørgsmål vedrørende kulturarven falder ind under flere generaldirektorater i Europa-Kommissionen. Deres arbejde supplerer derfor hinanden, og det er derfor afgørende, at de fremmer deres indbyrdes samarbejde på dette område, og at de koordinerer deres aktiviteter, der involverer eller berører kulturarv.

Endvidere kan der søges om EU-støtte til kulturarv under flere forskellige EU-programmer. For blot at nævne nogle få: Et Kreativt Europa, Horisont 2020, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af landdistrikterne osv. Alle oplysninger vedrørende disse støttemuligheder er offentligt tilgængelige, men de er spredt over mange websteder og er præsenteret på en meget teknokratisk måde og kun på nogle af EU’s officielle sprog. Det er derfor vigtigt at blive bedre til at formidle disse oplysninger til potentielle støttemodtagere. Denne betænkning opfordrer derfor til oprettelse af en fælles EU-portal vedrørende kulturarven, der samler oplysninger fra alle de EU-programmer, som finansierer kulturarv, og som struktureres i tre hovedafsnit: finansieringsmuligheder til kulturarv, en database med eksempler på bedste praksis og ekspertise inden for kulturarv og relevante henvisninger samt nyheder og links vedrørende den politiske udvikling, tiltag og begivenheder på kulturarvsområdet.

Et europæisk år for kulturarv ville fuldt ud kunne tage hensyn til dette fornyede EU-engagement i kulturarv. Hvis det planlægges ordentligt, vil et sådant initiativ kunne fremme området for kulturel arv og fremvise dets imponerende potentiale. For at et sådant initiativ kan gøre en forskel, vil det europæiske år for kulturarv skulle have et passende budget, og aktiviteterne i forbindelse hermed vil skulle udvides yderligere i medlemsstaterne.

B. Omdannelse af sektorens udfordringer til nye muligheder

Under konsultationsfasen for denne betænkning blev en række særlige problemer rejst af etablerede aktører, fagfolk, der arbejder med kulturarv, og andre eksperter inden for kulturarv. Derfor har betænkningen til formål at foreslå en række mulige løsninger på de største hindringer, der i øjeblikket forhindrer området for kulturarv i at nå sit fulde potentiale.

Som altid vedrører mange problemer finansiering – og navnlig de strukturfonde, der er afsat til regionale udviklingsprojekter, som omfatter kulturarvssteder. I nogle af disse tilfælde blev der ikke lagt tilstrækkelig vægt på kvaliteten af restaureringsarbejdet, og dette førte til et tab af den kulturelle værdi af kulturarvsstedet. Derfor bør der lægges meget mere vægt på kvaliteten af restaureringsprojektet, på behovet for at have en kvalificeret arbejdsstyrke ansat til sådanne projekter samt på en overordnet kvalitetskontrolmekanisme for at forhindre uoprettelige tab. Dette bør være i overensstemmelse med internationalt anerkendte standarder for restaureringsarbejder som præsenteret i Venedig-charteret og i Granada-konvention om bevaring af Europas arkitekturarv. Betænkningen opfordrer også Kommissionen til at genoverveje det loft på 5 mio. EUR, der er fastsat for kulturelle infrastrukturprojekter "i mindre målestok" på grundlag af anmodninger fra medlemsstaterne, og under hensyntagen til de forventede omkostninger ved et korrekt gennemført restaureringsprojekt.

Et andet vigtigt krav i denne betænkning er udviklingen af retlige instrumenter til alternative forvaltningsmodeller. Det anerkendes nu, at vi skal være bedre til at inddrage lokalsamfundene, civilsamfundet og den private sektor i aktiviteter med relation til både bevarelse og fremme af kulturarven. Der findes allerede mange eksempler i hele EU på meget effektive initiativer med fællesskabsengagement eller offentlig-private projekter, men ikke alle medlemsstater har retsforskrifter, der dækker sådanne alternative modeller. Betænkningen støtter derfor idéen om at udbygge deltagerorienteret forvaltning, forudsat at en kvalitetskontrolmekanisme gennemføres på alle niveauer, og at retlige instrumenter sikres af medlemsstaterne.

Der bør også tages hensyn til spørgsmålet om digitalisering af kulturarven. Selv om digitalisering blot er et redskab, bidrager den til at bevare vores fortid, og den omfatter mange muligheder for forskning, jobskabelse og økonomisk udvikling.

Betænkningen fremsætter også specifikke henstillinger med hensyn til uddannelse og kvalifikationer for de fagfolk, der beskæftiger sig med kulturarv, samt deres mobilitet såvel som vedrørende adgang til arbejdsmarkedet for unge fagfolk, der arbejder med kulturarv.

C. Det økonomiske potentiale i kulturarv

Begreberne "kultur" og "økonomi" kan synes at tilhøre to helt forskellige tænkemåder, men kulturarvsområdet har faktisk et stort økonomisk potentiale.

Det ser dog ud til, at dette ikke er en prioritet i EU's offentlige politik, eftersom hverken Europa 2020-strategien eller Junckers nylige investeringsplan for Europa klart nævner kultur, endsige kulturarv. Det er på høje tid, at vi sætter kultur højere på den politiske dagsorden og vurderer dens sande værdi i form af økonomisk vækst og beskæftigelse. Ud over politik har vi brug for veludførte statistikker, der kan dække hele spektret af kvalifikationer og job i tilknytning til kultur generelt og kulturarv i særdeleshed. Dette er ikke tilfældet i øjeblikket, eftersom de traditionelle systemer til indsamling af data kun tager hensyn til en del af de relaterede kvalifikationer og job. Derfor anmoder betænkningen om, at en bredere ramme finder anvendelse på kulturrelaterede statistikker.

D. Kulturarven på andre politikområder

Der er flere politiske områder, som omfatter aspekter med relation til kulturarven, og vi er nødt til at tage dette i betragtning med henblik på at udvikle en virkelig integreret tilgang.

F.eks. udgør kulturarv et godt miljø for videnskabelig forskning inden for restaurering og bevarelse, som potentielt vil kunne fungere som et "væksthus for innovation", samtidig med at de eksisterende finansieringsmuligheder på området udnyttes.

Kulturarvssteder kan også fungere som "lokomotiv" for regional udvikling og turisme. Der er utallige eksempler på sådanne sager på tværs af Europa, og ordføreren opfordrer medlemsstater, som ikke "udnytter" deres kulturarv fuldt ud, til at gøre det, på ansvarlig vis, med henblik på at styrke den lokale økonomi og øge regionens overordnede tiltrækningskraft.

Desuden er der brug for, at kultur spiller en større rolle i EU’s eksterne forbindelser. Kultur er et af de største aktiver, vi har i Europa, og der er stadig plads til forbedringer i den nuværende politik og de eksisterende programmer.

Konklusion

Kulturarv er det passive vidne til vores historie, kreativitet og kampe gennem århundrederne. Den er en af søjlerne i europæisk kultur og udgør vores fælles arv for de kommende generationer. Derfor bør enhver offentlig politik inden for kulturarv tage hensyn til to perspektiver: at kulturarv kan være en betydelig kilde til arbejdspladser og indtægter, som er afgørende elementer, der skal tages hensyn til i den nuværende økonomiske situation, og at kulturarvens vigtigste værdi fortsat er den kulturelle værdi. En ideel integreret strategi for kulturarven bør tage hensyn til begge sider af samme mønt og kombinere behovet for umiddelbar vækst og beskæftigelse med den forståelse, at kulturarven er en langsigtet ressource, der har brug for en bæredygtig udviklingsplan.

7.5.2015

UDTALELSE fra Transport- og Turismeudvalget

til Kultur- og Uddannelsesudvalget

om "På vej mod en integreret tilgang til kulturarv i Europa"

(2014/2149(INI))

Ordfører for udtalelse: Miltiadis Kyrkos

FORSLAG

Transport- og Turismeudvalget opfordrer Kultur- og Uddannelsesudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1. minder om, at Europa er verdens mest besøgte turistdestination takket være kontinentets rige kultur- og kunstarv, religiøse og historiske arv, dets natur, geografiske beliggenhed, mangfoldige landskaber og appellerende livsstil, og om, at kulturturisme udgør 40 % af den europæiske turisme;

2. understreger, at kulturturismen har en vigtig rolle at spille i forbindelse med bevarelsen og realiseringen af vores kulturarvs værdi, hvilket ikke blot omfatter fysisk arv og landskab, men også den uhåndgribelige kulturarv såsom sprog og religiøse og kulinariske traditioner;

3. bemærker, at kulturarv og turisme gensidigt gavner hinanden, idet kulturarven skaber betydelige indtægter for turismen, mens turismen har en positiv indvirkning på kulturen i form af fremvisning og bevaring af kulturværdier, hvorved der skabes en indtægtskilde til bevarelse af kulturværdierne;

4. sender et klart politisk signal om, at Europas diversitet og multikulturalisme udgør et stort potentiale for udviklingen af enhver form for tematisk turisme og samordnet fremme af diversificeret turisme og kulturudveksling; understreger, at kulturturisme-dagsordenen skal være baseret på europæisk diversitet, autenticitet, bæredygtighed, fuld tilgængelighed og høj kvalitet;

5. tager notits af det 13. europæiske turistforum afholdt i Napoli den 30.–31. oktober 2014, der satte fokus på betydningen af synergier mellem turisme og kultur og disses bidrag til økonomisk vækst og beskæftigelse;

6. understreger, at en integreret tilgang med sigte på at bevare, fremme og skabe opmærksomhed om den håndgribelige og uhåndgribelige kultur- og naturarv udgør en kraftig drivkraft for social innovation og inklusiv udvikling, både lokalt og regionalt og i byer og landdistrikter, samt bidrager til udbygningen af den bæredygtige kulturturisme og samtidig reducerer indvirkningen på sæsonbetoningen; fremhæver især, at det:

a) henleder opmærksomheden på nødvendigheden af aktivt at inddrage lokalsamfund og private interessehavere

b) bemærker betydningen af at tilpasse de nye færdigheder og de faglige profiler på kulturområdet inden for det europæiske klassifikationssystem for færdigheder, kompetencer, kvalifikationer og erhverv (ESCO)

c) støtter digitalisering af og online-adgang til kulturelt indhold med det formål at nå ud til et bredere publikum og i højere grad inddrage de unge

d) tilskynder til at anvende en strategisk tilgang til forskning og innovation, deling af viden og intelligent specialisering;

7. understreger, at kultur og kulturarv er af central betydning for på lokalt, nationalt og europæisk plan at skabe incitament til erhvervsmæssig innovation og udvikling af økonomiske aktiviteter tilknyttet turisme, især for at sørge for gæstefaciliteter i turistområder og en bred vifte af tjenesteydelser inden for hele sektoren; gør opmærksom på, at bevaring, udvikling og fremme af kulturarven er af afgørende betydning for en række erhvervssektorer, navnlig turismen;

8. understreger, at kulturturisme kan styrke de lokale økonomier ved at fremme lokal produktion, fremme oprettelsen af virksomheder og øge forbrugerefterspørgslen inden for turistsektoren samt ved at maksimere indenlandsk værditilvækst;

9. understreger potentialet for at fremme kulturturisme i landdistrikter, øsamfund, kyst- og bjergområder, der tilbyder intakt natur og landskaber, regionale sprog, mindretalssprog og dialekter, traditionel kultur (traditionel folkekunst, traditionelle dragter, kunsthåndværk, lokale festivaler, mobilitetskultur, gastronomiske traditioner), lokale håndværksmæssige produkter og tjenesteydelser, autenticitet, industriarv, landbrugsarv samt etniske mindretals kulturarv; minder om, at kulturturismen i disse områder er med til at diversificere de traditionelle økonomiske aktiviteter, der bidrager til at fastholde befolkningen i området og dermed hindre affolkning, forsømmelse og forfald af mange steder af kulturel værdi og til at forhindre traditioner og skikke i at dø ud; opfordrer medlemsstaterne til at udvikle bæredygtig, intermodal infrastruktur og forbedre den grænseoverskridende sammenbinding – herunder udvikling af ny IKT, såsom integreret rejseplanlægning og billetsalg – som et middel til at udbygge tiltrækningskraften og tilgængeligheden via fly-, skibs-, vej- og jernbane transport til turistdestinationer i almindelighed og til mindre og fjerntliggende turistdestinationer i særdeleshed;

10. påpeger, at udviklingen af nye indre vandveje og multimodale forbindelser i afgørende grad kan bidrage til en bæredygtig vækst for kulturturisme;

11. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage fælles skridt til at udvikle politikker til fremme af landdistrikt-turisme, idet denne virker som drivkraft for udviklingen af indlandsregioner og landdistrikter; opfordrer de europæiske institutioner til at knytte bånd mellem kulturarven og lokalsamfundene for at drage nytte af inddragelse af de lokale interessehavere i landdistrikter og fjerntliggende områder; fastholder, at der skal ske en kraftig satsning på uddannelse af de menneskelige ressourcer og på finansiel støtte til bevaring af kulturarven, idet en styrkelse af kulturturismen samtidig tilskynder til en drejning væk fra masseturisme;

12. understreger, at udviklingen af kulturturismen i medlemslandene kræver, at der iværksættes programmer til investering i infrastruktur med henblik på at sikre grundlæggende serviceydelser;

13. er bekymret over de alt for beskedne regulerings- og budgetmidler, Unionen tildeler denne sektor; understreger, at ændringen af de operationelle programmer under regionalpolitikken har bevirket en yderligere forringelse af støtten til kulturarvspolitikker;

14. påpeger, at mange kulturelle strukturer ikke drives som virksomheder, men ofte som foreninger og af frivillige, og at de har oplevet drastiske nedskæringer i den offentlige støtte på grund af krisen; opfordrer Kommissionen til at fremlægge forslag til fremme af bidrag fra privat kapital til kulturarvsprojekter af en hvilken som helst art (sponsorater eller andet);

15. gør opmærksom på, at der bør anlægges en integreret og samordnet tilgang på alle niveauer (internationalt, nationalt, regionalt og lokalt) med inddragelse af alle aktører og lokalsamfundet og tilskynder i denne forbindelse til fremme af udviklingen af offentlig-private partnerskaber for at udnytte de kulturelle ressourcers økonomiske potentiale;

16. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at iværksætte en EU-omfattende dialog mellem de politiske beslutningstagere på alle styringsniveauer og de kulturelle og kreative brancher, netværk af erhvervsdrivende inden for turisme, partnerskaber mellem private og offentlige aktører såvel som NGO'er;

17. opfordrer Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne til fortsat at samarbejde om på alle relevante niveauer at implementere de tiltag til fremme af kulturarv og kulturturisme, der fremgår af Kommissionens meddelelsen af 30. juni 2010 "En ny turismepolitik for Europa – verdens førende rejsemål" (COM(2010)0352);

18. opfordrer Kommissionen til at foretage en gennemgang af sin meddelelse af 30. juni 2010;

19. er overbevist om, at der ved at udvikle og fremme Europa som et "varemærke" vil kunne skabes høj merværdi for Europas succes som verdens førende turistdestination og for fremme af den europæiske kulturarv i særdeleshed; opfordrer derfor myndighederne i alle medlemsstaterne til at samarbejde med Kommissionen og til at supplere en sådan varemærke-profilering med deres egen nationale og regionale indsats og til i fællesskab at fremme Europa som et område med turistdestinationer af høj kvalitet ved større internationale begivenheder og store turistmesser;

20. støtter skabelsen af tværnationale turismeprodukter, der afspejler fælleseuropæiske værdier og kulturarv; opfordrer Kommissionen til at tilstræbe et større samarbejde med medlemsstaterne og andre organisationer, der udarbejder kultur- og turistpolitikker, såsom FN's Verdensturistorganisation (UNWTO) og FN's Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur (UNESCO), og til fortsat – i nært samspil med Europarådet – at medfinansiere og fremme de europæiske kulturruter, som er det bedste eksempel på tværnationale, paneuropæiske tematiske turismeprojekter;

21. fremhæver endvidere betydningen af at udvikle tværregionale og tværnationale kultur- og turistprodukter og -servicer, der er baseret på koordinerede tiltag, bygger på synergier, er ressourcebesparende og styrker og fremmer hele regionens fælles kulturelle identitet og konkurrenceevne; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at lette denne proces;

22. fremhæver betydningen af den gastronomiske arv, som bør beskyttes og støttes; mener, at de ressourcer, der afsættes til dette formål kan optimeres gennem samspillet med andre EU-politikker såsom den fælles landbrugspolitik eller forbrugerbeskyttelsespolitikken;

23. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle initiativer til at få det meste ud af den europæiske undersøiske kulturarv, i særdeleshed ved at skabe en europæisk undersøisk kulturarvsrute, hvor skibsvrag og byer, der er sunket i havet, udstilles i eller gøres til museer;

24. tilslutter sig, at der udarbejdes initiativer til at fremvise den europæiske fælles kulturarv, højne synligheden af kultursteder og tilsikre en særligt bæredygtig indvirkning på lokalt og regionalt niveau, f.eks. de europæiske cykelruter eller pilgrimsveje, naturskønne togruter, de europæiske turistjernbaner (ved at tage nedlagte linjer og stationer i brug), de europæiske kulturhovedstæder, Europa Nostra-netværket, Natura 2000-netværket, det europæiske kulturarvsmærke, de europæiske kulturarvsdage og EU's kulturarvspris; opfordrer til fremme og befordring af kulturel ungdomsturisme; agter endvidere at støtte initiativer, der aktivt inddrager unge, f.eks. de europæiske ungdomshovedstæder;

25. glæder sig over, at de europæiske kulturhovedstæder er blevet en stor succes; opfordrer til, at disse byer sammenknyttes i et netværk, så fokus på de pågældende steder udvides, med det formål at udveksle erfaringer og god praksis, bl.a. for at hjælpe de nye kandidatbyer, og til at befordre tilrettelæggelse af arrangementer og særlige ruter;

26. glæder sig over nye initiativer såsom det europæiske år for kulturarv, der højner bevidstheden om nødvendigheden af at beskytte både den håndgribelige og uhåndgribelige europæiske kulturarv; opfordrer Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne til at gøre en større indsats for at fremme Europas industriarv som en del af dets fælles kulturelle interesse, hvis potentiale endnu ikke er blevet tilstrækkelig anerkendt;

27. opfordrer Kommissionen til at gøre medlemsstaterne og de primære erhvervsdrivende inden for branchen bevidst om nødvendigheden af at gøre Europas kulturarvssteder tilgængelige og økonomisk overkommelige for alle, med særlig opmærksomhed rettet mod personer med handicap eller nedsat førlighed, unge, ældre og lavindkomstfamilier;

28. gentager vigtigheden af princippet om økologisk og økonomisk bæredygtig og ansvarlig turisme og udtrykker sin overbevisning om, at EU-tiltag ganske vist primært bør tilskynde til turismens velstand i Europa, men at de tillige må imødegå bekymringerne vedrørende mulige negative virkninger af strukturelle ændringer forårsaget af turisme og de risici, som masseturisme medfører for kulturarven; fastholder, at EU må samarbejde med medlemsstaterne og de lokale interessehavere om at udarbejde retningslinjer, der har til formål at reducere masseturismens negative følger i fjerntliggende områder, herunder i EU's regioner i den yderste periferi og i øområder, navnlig i højsæsonen;

29. minder om vigtigheden af at beskytte og bevare kulturarven, i særdeleshed imod tidens tand, men også imod hærværk og plyndring; gør opmærksom på, at mange arkæologiske monumenter stadig er i fare for at blive plyndret af organiserede skattejægere, især på undersøiske lokaliteter, som er svært tilgængelige og vanskelige for myndighederne at overvåge; opfordrer i denne forbindelse til et forstærket samarbejde mellem medlemsstaterne med henblik på identifikation og genfinding af kulturgenstande samt forebyggelse af illegal handel med samme;

30. opfordrer Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne til at videreudvikle initiativet "Endangered Places", der er udviklet af Europa Nostra i samarbejde med Den Europæiske Investeringsbank, ved at opstille en liste over yderligere eksempler på truet europæisk kulturarv, og ved at udarbejde handlingsplaner og afdække mulige finansieringskilder; understreger, at videreudviklingen af dette initiativ er en måde til at tiltrække privat investering til udvidelse af kulturarven;

31. fremhæver det betydelige potentiale for udvikling af iværksætteraktiviteter og for en deltagerorienteret tilgang inden for turistsektoren, især for små og mellemstore turistvirksomheder, men tillige for nystartede virksomheder, non-profitforetagender og andre organisationer, der bidrager til bevaring, beskyttelse og fremme af den europæiske kulturarv; understreger, at foruden de kulturelle ressourcer er især kvaliteten af tjenesteydelser, professionelle færdigheder på højt plan og veluddannede specialister på fagområdet samt internetbaseret promovering centrale faktorer for den europæiske turistbranches succes og konkurrenceevne; fremhæver, at forskning, innovation og nye teknologier, især inden for telekommunikation, er væsentlige for at bringe kulturarven tættere på befolkningen; mener desuden, at unødvendige byrder for SMV'er bør afskaffes af hensyn til deres konkurrenceevne, og at lovgivning, der har negative virkninger på SMV'er i turistindustrien, bør revideres;

32. mener, at den økonomiske krise har ført til utilstrækkelig finansiering af en af de sektorer, som er blevet meget hårdt ramt af nedskæringer, hvilket har ført til forsømmelse og forfald af mange værdifulde kulturmonumenter, der er sunket ned i glemsel, til skade for samfundet og turistsektoren; opfordrer Kommissionen til at drage omsorg for, at der er let adgang til information om EU-midler til bevaring og fremme af kulturturisme for alle relevante interessehavere såsom SMV'er og civilsamfundsorganisationer på nationalt, regionalt og lokalt plan, og at informationerne forefindes på EU's officielle sprog, og omsorg for, at de administrative procedurer for direkte adgang til disse midler lettes yderligere, især for SMV'er der udgør en betydelig del af turistsektoren; anmoder Kommissionen om at sikre større gennemsigtighed i anvendelsen af midler; opfordrer til en mere åben tilgang fra Kommissionens side til godkendelsesproceduren for de operationelle integrerede finansieringsprogrammer til fremme af kulturarv; opfordrer Kommissionen til at træffe foranstaltninger til at reducere den administrative byrde via hensigtsmæssige reguleringsrammer i den hensigt at højne antallet af virksomheder – især SMV'er og nystartede virksomheder – i turistsektoren;

33. fremhæver muligheden for at fokusere stærkere på kulturturisme i forbindelse med udvikling af makroregionale strategier for i højere grad at forankre den i en strategisk ramme for europæisk samarbejde;

34. støtter Kommissionen i dens initiativer til digitalisering af Europas righoldige kulturarv som et væsentligt bidrag til at fremme disse enestående kulturskatte på verdensplan, og anser det for vigtigt, at dette også implementeres på lokalt plan til fordel for små virksomheder. understreger i denne forbindelse biblioteks- og arkivvæsenets vigtige rolle med hensyn til at bevare, fremme og gøre den fysiske og digitale kulturarv i Europa tilgængelig; opfordrer Kommissionen til at arbejde sammen med medlemsstaterne om at indkredse og digitalisere Europas UNESCO-verdensarv, både den håndgribelige og uhåndgribelige, så den kan lægges ud på visiteurope.com;

35. understreger, at udvidelsen af kulturarven også kræver, at vores medborgeres nye livsstile tages i betragtning, og opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at overveje en global digital kommunikationsdagsorden, som fokuserer på de af Kommissionen iværksatte initiativer og fuld støtte til kulturelle projekter, der forener kulturarv og modernitet (f.eks. ved at tage nye teknologier i anvendelse på museer);

36. fremhæver betydningen af kulturturistsektoren og dens særegenhed som en integreret del af uddannelse og af EU's programmer for livslang læring, f.eks. Erasmus+; bemærker i denne forbindelse, at målgruppen for kulturturisme er meget bred, og at tilbuddene derfor skal skræddersys til de forskellige aldersgruppers uddannelses- og kulturmæssige behov og interesser, lige fra børn til seniorer;

37. anbefaler, at Kommissionen opretter en fælles EU-portal for kulturarv som samlingspunkt for oplysninger om alle EU-programmer til finansiering af kulturarv; mener, at åbningen af portalen bør efterfølges af en PR-kampagne i hver medlemsstat for at gøre mulige brugere bekendt med dens eksistens;

38. anbefaler en ensartet og forenklet kommunikationsstrategi, der skal fremstille Europa som en unik destination og glæder sig derfor over "Destination Europa 2020"-initiativet om etablering af en EU-portal som indgang til medlemsstaternes nationale websteder; anbefaler desuden, at der oprettes flersprogede portaler for lokale destinationer, der ligger uden for de store byer og skaber synlighed for produkter, som involverer kultur- og industriarv;

39. foreslår Kommission, at den også fremmer programmet "Erasmus for unge iværksættere" som en finansieringsmekanisme for kulturarv;

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	5.5.2015
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	40 3 0
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Daniela Aiuto, Lucy Anderson, Georges Bach, Izaskun Bilbao Barandica, Deirdre Clune, Michael Cramer, Luis de Grandes Pascual, Andor Deli, Karima Delli, Isabella De Monte, Ismail Ertug, Jacqueline Foster, Dieter-Lebrecht Koch, Merja Kyllönen, Miltiadis Kyrkos, Bogusław Liberadzki, Peter Lundgren, Cláudia Monteiro de Aguiar, Renaud Muselier, Jens Nilsson, Markus Pieper, Salvatore Domenico Pogliese, Tomasz Piotr Poręba, Gabriele Preuß, Christine Revault D’Allonnes Bonnefoy, Dominique Riquet, Massimiliano Salini, David-Maria Sassoli, Claudia Schmidt, Claudia Tapardel, Keith Taylor, Pavel Telička, István Ujhelyi, Peter van Dalen, Wim van de Camp, Janusz Zemke, Roberts Zīle, Kosma Złotowski, Elżbieta Katarzyna Łukacijewska
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Rosa D’Amato, Martina Dlabajová, Maria Grapini, Henna Virkkunen

8.5.2015

UDTALELSE fra Regionaludviklingsudvalget

til Kultur- og Uddannelsesudvalget

På vej mod en integreret tilgang til kulturarv i Europa

(2014/2149(INI))

Ordfører for udtalelse: Andrea Cozzolino

FORSLAG

Regionaludviklingsudvalget opfordrer Kultur- og Uddannelsesudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1. finder, at der med hensyn til kulturarv er brug for en integreret tilgang, hvis man ønsker at opnå kulturel dialog og gensidig forståelse; er overbevist om, at en sådan tilgang kan føre til øget social, økonomisk og territorial samhørighed og samtidig bidrage til opfyldelsen af målene i Europa 2020-strategien;

2. bemærker, at kulturarvsprojekter ofte er eksempler på innovative og bæredygtige økonomiske aktiviteter, som skaber jobs og udvikler forretnings- og forskningskapaciteten hos små og mellemstore virksomheder (SMV'er), der er en vigtigt drivkraft for EU's økonomi; bemærker, at kulturarv er et fælles offentligt gode og har positiv indflydelse på social innovation, intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, konkurrenceevne og jobskabelse; opfordrer derfor Kommissionen til at tilskynde medlemsstaterne til at investere i kulturarv og bidrage til at beskytte og bevare den kulturelle identitet på regionalt, nationalt og europæisk plan;

3. understreger, at fremme af bevarelsen af kulturarvsgoder og inddragelse af disse i bæredygtige turismeprodukter vil tiltrække turister og bidrage til at styrke økonomien på lokalt/regionalt plan; opfordrer Kommissionen til i lyset af kulturarvens økonomiske betydning og sammenhængen mellem kulturarv og bæredygtig turisme – samt på baggrund af det seneste initiativ vedrørende Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer – at udarbejde en omfattende strategi for finansieringen af kulturarv, omfattende f.eks. byinfrastrukturudvikling og den nødvendige standardisering og harmonisering til (gen)opførelsesformål og bevaring af mindesmærker, alt sammen under hensyntagen til, at mangfoldigheden af og de specifikke kendetegn ved den historiske arv kræver specifikke løsninger og metoder;

4. opfordrer Kommissionen til i forbindelse med Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) og revisionen af Europa 2020-strategien at støtte europæiske kulturarvsprojekter, herunder projekter i stor skala ud fra en betragtning om, at de skaber arbejdspladser i alle regioner, navnlig for unge, og bidrager til den sociale samhørighed; bemærker de mange fordele ved investeringer i kulturarv – der forstærker den europæiske kulturarvs iboende værdi – og understreger nødvendigheden af at konsolidere offentlig-private partnerskaber med henblik på finansiering;

5. opfordrer Kommissionen til at vurdere muligheden af, i EFSI-regi, at fremme en tematisk investeringsplatform for at tiltrække offentlige og private ressourcer på områder for anvendt forskning til bevarelse og styrkelse af kulturarven; bemærker desuden, at den integrerede tilgang til kulturarv inden for EFSI stadig skal styrkes; understreger derfor vigtigheden af at udvikle synergier mellem EU's strukturfonde, rammeprogrammer og øvrige ressourcer, der er til rådighed for kultursektoren; opfordrer Kommissionen til at overvåge og vejlede medlemsstaterne for så vidt angår integration af kulturarven i den økonomiske udvikling på lokalt og regionalt plan med henblik på at opnå maksimal effektivitet og ressourceudnyttelse og til at rapportere til Parlamentet om investeringer i kulturarv og de opnåede resultater;

6. bemærker, at tanken bag reformen af EFRU-forordningen og navnlig princippet om integreret finansiering i specifikke tilfælde også kan føres ud i livet gennem støtte til projekter i stor skala; erkender dog nødvendigheden af at fremme og støtte kulturelle initiativer i mindre skala, som er af særlig betydning for den endogene udvikling og kan bidrage til at bevare kulturarven og fremme den lokale og regionale udvikling og den samfundsøkonomiske vækst generelt;

7. anser projekter i stor skala for at være et eksempel på den førnævnte integrerede finansiering og på fordelene ved at bevare Europas enestående kulturarv, som det afspejles ved Kommissionens direkte og konstante involvering i og tilsyn med projekterne; understreger nødvendigheden af at anerkende disses betydning som det første skridt til at knytte mellemkulturelle bånd mellem og samle Europas regioner;

8. bemærker, at artikel 3, stk. 1, litra e), i forordning (EU) nr. 1301/2013 omhandler investeringer i kulturelle infrastrukturer "i mindre målestok"; påskønner de finansieringsmuligheder, der i samme forordnings artikel 5, stk. 9, litra a, stilles til rådighed for kulturelle tjenester;

9. konstaterer, at Kommissionen under forhandlingerne om fastlæggelse af de regionale operationelle programmer har sat et loft for de samlede udgifter til sådanne infrastrukturinvesteringer på 5 mio. EUR (10 mio. EUR til UNESCO-verdensarvsteder);

10. bemærker, at dette loft, der vel at mærke gælder for de samlede udgifter, i alvorlig grad kan begrænse medlemsstaternes mulighed for at finansiere sådanne integrerede projekter, der bidrager til at bevare og styrke kulturarven; påpeger dog, at kulturelle infrastrukturprojekter kan kombineres med kulturelle uddannelsesprojekter (under fuld udnyttelse af digitaliseringsmulighederne), projekter for SMV’er m.m., hvorved det samlede investerede beløb kan blive langt højere end 5 millioner EUR;

11. anmoder Kommissionen om efter at have hørt medlemsstaterne og regionerne at overveje at forhøje beløbet på 5 mio. EUR, eftersom det kan begrænse medlemsstaternes muligheder for at udnytte EFRU-finansieringen effektivt; anmoder endvidere Kommissionen om at fremme en effektiv kombination af midler til finansiering af kulturelle projekter og om at indføre fleksibilitet i forbindelse med specifikke projekter, hvor investeringerne i infrastruktur overskrider loftet på 5 millioner euro;

12. understreger, at EFRU-kulturarvsprojekter udgør et praktisk eksempel på flerniveaustyring og anvendelse af nærhedsprincippet, ligesom de er et vigtigt element i EFRU's udgifter; understreger vigtigheden af grænseoverskridende kulturelle projekter, der bidrager til at øge den økonomiske og sociale samhørighed og ansporer til inklusion; opfordrer i denne forbindelse til, at der træffes foranstaltninger til at styrke og udvide støtten til finansiering gennem offentlig-private partnerskabsaftaler;

13. bemærker, at sådanne projekter ofte udgør eksempler på god praksis i gennemførelsen af integrerede projekter i byområder og endvidere bidrager til dagsordenen for byudvikling; understreger den bymæssige dimension af de europæiske kulturkapitalinitiativer, der bidrager til udvikling af kulturelle netværker i byer og fremmer kreative initiativer på lang sigt såsom bevaring af forskellige lokale og regionale kulturtraditioners identitet; tilskynder desuden til udvikling af alsidige turismeprodukter baseret på en integreret udviklings-/strategiplan og anvendelse af IKT-værktøjer, markedsføringsværktøjer og andre innovative teknikker med henblik på at øge kulturarvens synlighed;

14. mener, at GD Uddannelse og Kultur bør oprette et videns- og innovationsfællesskab (VIF) inden for Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT), der især skal beskæftige sig med bevaring af kulturarv, og at dette VIF direkte bør understøtte et helhedsorienteret syn på forskning og innovation;

15. bifalder Kommissionens initiativ til at oprette Valor-platformen til udbredelse af information om projektresultater, men anmoder Kommissionen om i denne platform også at medtage eksempler på god praksis fra de kulturarvsprojekter, der blev gennemført i EFRU-programmeringsperioderne 2000-2006 og 2007-2013; anbefaler, at der foretages en teknisk analyse af de specifikke metoder til at uploade data til portalen; gør opmærksom på nødvendigheden af at skabe en samlet EU-database/-portal, der omfatter information om finansierede kulturarvsprojekter fra alle EU-programmer og -initiativer, og opfordrer Kommissionen til at oprette en fælles EU-database/portal for information af potentielle støttemodtagere om eksisterende europæiske finansieringsmuligheder;

16. finder, at man som led i implementeringen af integrerede og bæredygtige strategier for byudvikling (artikel 7 i EFRU-forordning 1301/2013) og strategier for lokal udvikling styret af lokalsamfund (artikel 32 i forordningen med fælles bestemmelser, 1303/2013) bør styrke politikkerne for kulturarvsbevaring (navnlig politikker for historiske centre), ligesom man bør anvende intelligent specialisering, tilgodese behovet for tilpasning af bygninger til klimaforandringer og styrke anvendelsen af IKT-værktøjer, markedsføringsteknikker og andre innovative teknikker med det formål at øge kulturarvens synlighed;

17. opfordrer Kommissionen til at indføre et europæisk år for kulturarven.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	5.5.2015
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	37 1 0
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Pascal Arimont, José Blanco López, Franc Bogovič, Victor Boștinaru, Mercedes Bresso, Andrea Cozzolino, Rosa D’Amato, Tamás Deutsch, Anna Hedh, Krzysztof Hetman, Ivan Jakovčić, Marc Joulaud, Constanze Krehl, Martina Michels, Iskra Mihaylova, Andrey Novakov, Mirosław Piotrowski, Stanislav Polčák, Terry Reintke, Liliana Rodrigues, Fernando Ruas, Monika Smolková, Maria Spyraki, Olaf Stuger, Ruža Tomašić, Ramón Luis Valcárcel Siso, Ángela Vallina, Matthijs van Miltenburg, Lambert van Nistelrooij, Derek Vaughan, Joachim Zeller
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Isabella Adinolfi, Enrique Calvet Chambon, Josu Juaristi Abaunz, Ivana Maletić, Bronis Ropė, Marco Zullo
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)	Ulrike Trebesius

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	16.6.2015
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	22 0 2
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Dominique Bilde, Andrea Bocskor, Silvia Costa, Mircea Diaconu, Damian Drăghici, Jill Evans, Petra Kammerevert, Rikke Karlsson, Andrew Lewer, Svetoslav Hristov Malinov, Curzio Maltese, Fernando Maura Barandiarán, Luigi Morgano, Momchil Nekov, Michaela Šojdrová, Yana Toom, Helga Trüpel, Sabine Verheyen, Julie Ward, Bogdan Andrzej Zdrojewski, Milan Zver, Krystyna Łybacka
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Norbert Erdős, Mary Honeyball, Marc Joulaud, Ernest Maragall

[1] EUT L 347 af 20.12.2013, s. 221.
[2] EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320.
[3] EUT L 347 af 20.12.2013, s. 289.
[4] EUT L 347 af 20.12.2013, s. 104.
[5] EUT L 159 af 28.5.2014, s. 1.
[6] EUT L 175 af 27.6.2013, s. 1.
[7] Vedtaget af Europarådets Ministerkomité den 13. oktober 2005; åbnet for undertegnelse for medlemsstaterne i Faro (Portugal) den 27. oktober samme år; trådte i kraft den 1. juni 2011.
[8] EUT C 183 af 14.6.2014, s. 36.
[9] Endnu ikke offentliggjort i EUT.
[10] EUT L 283 af 29.10.2011, s. 39.
[11] Venedig-charteret vedtaget af ICOMOS (International Council of Monuments and Sites – det internationale råd for monumenter og bevarelsesværdige steder under UNESCO i 1965; Granada-konventionen vedtaget af Europarådet i 1985; Valletta-konventionen vedtaget af Europarådet i 1992.
[12] Se: Artikel 3, stk. 1, litra e), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1301/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og om særlige bestemmelser vedrørende målet om investeringer i vækst og beskæftigelse og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1080/2006.
[13] Kommissionens meddelelse af 22. juli 2014 "På vej mod en integreret tilgang til kulturarv i Europa" (COM(2014)0477 final), Rådets konklusioner af 21. maj 2014 om kulturarv som en strategisk ressource i et bæredygtigt Europa, Rådets konklusioner af 12. november 2014 om deltagerorienteret forvaltning af kulturarven samt Regionsudvalgets udtalelse fra november 2014 om Kommissionens meddelelse "På vej mod en integreret tilgang til kulturarv i Europa".

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik