BETÆNKNING om programmet for målrettet og effektiv regulering (REFIT): Status og udsigter for fremtiden

24.6.2015 - (2014/2150(INI))

Retsudvalget
Ordfører: Sylvia-Yvonne Kaufmann

Procedure : 2014/2150(INI)

Forløb i plenarforsamlingen

Dokumentforløb :

A8-0208/2015

Indgivne tekster :

A8-0208/2015

Forhandlinger :

PV 11/04/2016 - 18
CRE 11/04/2016 - 18

Afstemninger :

PV 12/04/2016 - 5.11
CRE 12/04/2016 - 5.11
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2016)0104

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
UDTALELSE fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender
UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed
UDTALELSE fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse
RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om programmet for målrettet og effektiv regulering (REFIT): Status og udsigter for fremtiden

(2014/2150(INI))

Europa-Parlamentet,

– der henviser til den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning,[1]

– der henviser til de praktiske ordninger vedtaget den 22. juli 2011 af Europa-Parlamentets og Rådets kompetente tjenestegrene til gennemførelse af artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), såfremt ordningerne vedtages ved første høring,

– der henviser til sin beslutning af 4. februar 2014 om "Målrettet EU-regulering samt nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet – 19. rapport om bedre lovgivning for 2011",[2]

– der henviser til sin beslutning af 27. november 2014 om revision af Kommissionens retningslinjer for konsekvensanalyse og SMV-testens rolle[3],

– der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 25. februar 2012 om opfølgning på delegationen af lovgivningsbeføjelser og medlemsstaternes kontrol med Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser[4],

– der henviser til sin beslutning af 13. september 2012 om den 18. rapport om bedre lovgivning - anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet (2010)[5],

– der henviser til sin beslutning af 14. september 2011 om bedre lovgivning, subsidiaritet, proportionalitet og intelligent regulering[6],

– der henviser til sin beslutning af 8. juni 2011 om garanti for uafhængige konsekvensanalyser[7],

– der henviser til Rådets konklusioner af 4. december 2014 om smart regulering,

– der henviser til Kommissionens meddelelse om målrettet og effektiv regulering (REFIT): Status og udsigter for fremtiden (COM (2014)0368),

– der henviser til Kommissionens tidligere meddelelser om målrettet EU-regulering (COM(2012)0746) og (COM(2013)0685),

– der henviser til Kommissionens rapport om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet (19. rapport om bedre lovgivning for 2011) (COM(2012)0373),

– der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen "Intelligent lovgivning - imødekommelse af de små og mellemstore virksomheders behov" (COM(2013)0122),

– der henviser til Kommissionens arbejdsdokument om overvågning og høring om intelligent regulering for SMV'er (SWD(2013)0060),

– der henviser til Kommissionens meddelelse "Smart regulering i Den Europæiske Union" (COM(2010)0543),

– der henviser til Kommissionens retningslinjer for høring af interessenter 2014,

– der henviser til den endelige rapport af 24. juli 2014 fra Gruppen af Højtstående Uafhængige Interesserede Parter vedrørende Administrative Byrder: "Cutting Red Tape in Europe - Legacy and Outlook" og især den afvigende udtalelse i bilag 12 fra fire medlemmer af Gruppen af Højtstående Medlemmer med en baggrund som fortalere for arbejderrettigheder, den offentlige sundhed, miljøet og forbrugerne,

– der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 26. november 2014[8],

– der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget med titlen "Bedre regulering for bedre resultater – En EU-dagsorden" (COM(2015)0215),

– der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet med titlen "Forslag til en interinstitutionel aftale om bedre regulering" (COM(2015)0216),

– der henviser til Kommissionens afgørelse om etablering af Refitplatformen (C(2015) 3261/2) og meddelelse til Kommissionen med titlen "Refitplatformen – Struktur og funktion" (C(2015) 3260/2),

– der henviser til afgørelse truffet af formanden for Europa-Kommissionen om oprettelse af et uafhængigt Udvalg for Forskriftskontrol (C(2015)3263), Kommissionens meddelelse "Udvalg for Forskriftskontrol - Formål, opgaver og personale" (C(2015)3262) og Kommissionens meddelelse "Standardbegrundelse" (C(2015)3264/2),

– der henviser til Kommissionens arbejdsdokument om retningslinjer for bedre regulering (SWD(2015)0111),

– der henviser til forretningsordenens artikel 52,

– der henviser til betænkning fra Retsudvalget og udtalelser fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A7-0208/2015),

A. der henviser til, at Refitprogrammet er et centralt element i Kommissionens nye strategi for bedre lovgivning;

B. der henviser til, at Refitprogrammet har til formål at konsolidere bedre lovgivningsprocedurer, forenkle EU-lovgivningen og mindske de administrative og lovgivningsmæssige byrder samt at indføre god forvaltningspraksis på baggrund af en videnbaseret politik, hvor konsekvensanalyser og efterfølgende evalueringer spiller en vigtig rolle, uden at erstatte politiske beslutninger;

C. der henviser til, at Kommissionen har oprettet en ny Refitplatform til støtte for dets arbejde i forbindelse med Refitprogrammet, og denne består af to grupper: "regeringsgruppen" bestående af højtstående eksperter fra den offentlige sektor i hver medlemsstat og "interessentgruppen" bestående af op til 20 eksperter, hvoraf de to repræsenterer Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, og de øvrige eksperter repræsenterer erhvervslivet, herunder små og mellemstore virksomheder, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer;

D. der henviser til, at den årlige Refitresultattavle muliggør en vurdering af fremskridt gjort inden for alle politikområder og af hvert initiativ udvalgt af Kommissionen, herunder tiltag truffet af Parlamentet og Rådet;

E. der henviser til, at den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning fra 2003 har været forældet i forhold til det nuværende lovgivningsmiljø, som er skabt ved Lissabontraktaten;

F. der henviser til, at dagsordenen for bedre lovgivning i de senere år ikke desto mindre har bidraget til at forbedre lovgivningspraksis; der henviser til, at det store antal forskellige navne og programmer, som Kommissionen har indført på dette område, såsom "bedre regulering", "bedre lovgivning", "intelligent regulering", "målrettet lovgivning", "tænk småt først", "kvalitetskontrol", "ABR+", ikke giver tilstrækkelig klarhed og gennemsigtighed, navnlig for borgerne, for så vidt angår formålene med foranstaltninger, og de bør derfor kombineres bedre;

G. der henviser til, at Kommissionen i sin meddelelse af 19. maj 2015 med titlen "Bedre regulering for bedre resultater – En EU-dagsorden" nu har foreslået en sammenhængende holistisk tilgang til bedre lovgivning, der tager hensyn til hele politikcyklussen i lovgivningsprocessen, og kræver et målrettet samspil mellem alle institutionerne, og til, at meddelelsen vil blive nøje undersøgt af Parlamentet for at opnå de bedst mulige resultater for EU-borgerne;

H. der henviser til, at Unionens målsætninger, som er beskrevet i artikel 3 i TEUF, alle er lige vigtige; der henviser til, at Kommissionen understreger, at Refitprogrammet hverken drager de eksisterende politikmål i tvivl eller bør indvirke negativt på sundhed og sikkerhed for borgere, forbrugere, arbejdstagere eller miljøet;

I. der henviser til, at Kommissionen i andet halvår af 2014 gennemførte offentlige høringer om revision af sine retningslinjer for konsekvensanalyser og for høring af interessenter;

J. der henviser til, at Kommissionen, da den oprettede sit arbejdsprogram for 2015, for første gang anvendte det såkaldte princip for politisk afbrydelse som begrundelse for at trække et stort antal ventende lovforslag tilbage;

K. der henviser til, at Kommissionen i sit arbejdsprogram for 2015 planlægger at fokusere sine aktiviteter på de store økonomiske og sociale udfordringer, og at dens nye struktur har til formål at sikre en mere sammenhængende politik og derigennem en øget gennemsigtighed i EU og dermed accept hos borgerne;

Bedre regulering

1. bemærker kommissionsformand Junckers afgørelse om at overdrage ansvarsområdet med bedre regulering til førstenæstformanden i Kommissionen, hvilket understreger dette anliggendes store politiske betydning; forventer, at denne afgørelse vil føre til EU-lovgivning, som er af den bedst mulige kvalitet og opfylder forventningerne hos borgerne og de berørte interessenter samt sikrer, at offentlige politiske målsætninger, herunder forbrugerstandarder, miljømæssige, sociale, sundhedsmæssige og sikkerhedsmæssige standarder, ikke bringes i fare;

2. påpeger, at bedre regulering bør omfatte "kulturen" med offentlig forvaltning på alle niveauer af Den Europæiske Union, under hensyntagen til det overdrevne bureaukrati i EU og behovet for at forenkle lovgivningen, og bør omfatte gennemførelsen og anvendelsen af EU-retsakter på såvel europæisk plan som nationalt, regionalt og lokalt plan for at sikre god forvaltning og "europavenlig adfærd" på alle niveauer;

3. understreger, at Kommissionen bør prioritere udviklingen af visse foranstaltninger og bør fokusere på kvaliteten af lovgivningen og bedre håndhævelse af den eksisterende lovgivning snarere end på antallet af retsakter; understreger i denne forbindelse, at omkostningerne ikke må være den afgørende faktor, men at kvalitet i lovgivningen er den eneste relevante reference, og at Refitprogrammet ikke må bruges til at undergrave bæredygtigheden eller eventuelle sociale, arbejdsmarkedsmæssige, miljømæssige og forbrugermæssige standarder;

4. foreslår, at Kommissionen overvejer at indføre "udløbsklausuler" i tidsbegrænsede lovgivningsmæssige initiativer på betingelse af, at dette ikke fører til retsusikkerhed, og i givet fald indføje "revisionsklausuler" i lovgivningsmæssige foranstaltninger med henblik på regelmæssigt at revurdere den fortsatte relevans af lovgivningsmæssige foranstaltninger på europæisk plan;

5. understreger, at en europæisk bestemmelse almindeligvis erstatter 28 nationale bestemmelser, hvilket styrker det indre marked og fører til mindre bureaukrati;

6. bifalder pakken af foranstaltninger af 19. maj 2015 med henblik på bedre regulering; støtter det fortsatte engagement, som Kommissionen har udvist i forbindelse med dagsordenen for bedre lovgivning; understreger, at det arbejde, der er omhandlet i Refitmeddelelsen, bør ses som en igangværende proces, der sikrer, at den gældende lovgivning på EU-plan er egnet til formålet, opfylder lovgivernes fælles mål og borgernes, navnlig arbejdstagernes, samt virksomhedernes og andre berørte parters forventninger;

7. bemærker Kommissionens vilje til at forhandle en ny interinstitutionel samtale om bedre lovgivning, der tager hensyn til de ændringer, som er blevet indført ved Lissabontraktaten og rammeaftalen mellem Parlamentet og Kommissionen, der konsoliderer bedste praksis på områder såsom lovgivningsmæssig planlægning, konsekvensanalyser, systematiske efterfølgende kontrolundersøgelser af EU-lovgivning og håndtering af delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, og understreger, at det er fast besluttet på at afslutte forhandlingerne inden udgangen af året;

8. bifalder Kommissionens bekræftelse af, at dens strategi for bedre lovgivning ikke har til formål at deregulere bestemte politikområder eller anfægte værdier, som vi tillægger betydning, som f.eks. social beskyttelse, miljøbeskyttelse og grundlæggende rettigheder, herunder retten til sundhed;

9. anerkender det langsigtede intensive arbejde i Gruppen af Højtstående Uafhængige Interesserede Parter, der har fremsat forslag til Europa-Kommissionen om reduktion af administrative byrder og identificeret bedste praksis med henblik på gennemførelse af EU-lovgivningen i medlemsstaterne på en så ubureaukratisk måde som muligt; noterer sig, at fire medlemmer af Gruppen af Højtstående Uafhængige Interesserede Parter har reageret imod adskillige af de konklusioner, der blev præsenteret i Gruppens endelige rapport om administrative byrder, og fremsat en afvigende udtalelse; forventer, at Kommissionen tager hensyn til interesserne hos alle interesserede parter, der er involveret i processen;

10. understreger betydningen af den sociale dialog og respekt for arbejdsmarkedsparternes autonomi; understreger særlig med hensyn til artikel 9 i TEUF, at arbejdsmarkedets parter i overensstemmelse med artikel 155 i TEUF kan indgå aftaler, der kan føre til EU-lovgivning efter fælles anmodning fra de underskrivende parter; forventer, at Kommissionen respekterer parternes autonomi og deres forhandlede overenskomster og tager deres bekymringer alvorligt, og understreger, at dagsordenen om bedre lovgivning ikke bør bruges som et påskud til at se bort fra eller omgå overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter, og vil derfor afvise konsekvensanalyser af aftaler mellem arbejdsmarkedets parter;

11. påpeger, at valget mellem gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter i den foregående valgperiode har givet anledning til talrige konflikter mellem institutionerne; finder det derfor vigtigt, at der udarbejdes specifikke retningslinjer, som Europa-Parlamentet har anmodet om i sin betænkning vedtaget den 25. februar 2012;

12. bifalder Kommissionens meddelelse om, at den agter at forenkle administrationen af tilskud under den fælles landbrugspolitik, de europæiske struktur- og investeringsfonde og Horisont 2020;

Gennemsigtighed og høring af interessenter

13. glæder sig over Kommissionens anerkendelse af, hvor vigtig en rolle konsultationsprocessen spiller i REFIT-programmet; påpeger, at alle EU-institutioner i henhold til artikel 11, stk. 2, i TEU har pligt til at opretholde en åben, gennemsigtig og løbende dialog med repræsentative sammenslutninger og civilsamfundet; opfordrer institutionerne til at være særlig opmærksomme på den obligatoriske og regelmæssige dialog med repræsentative sammenslutninger og med civilsamfundet i forhandlingerne om en ny interinstitutionel aftale;

14. bemærker, at EU's funktionsmåde ved hjælp af større gennemsigtighed kan blive mere effektiv og styrke civilsamfundets tillid i EU;

15. bifalder i den forbindelse, at Kommissionen har tilkendegivet, at dialog med borgerne, arbejdsmarkedets parter og andre økonomiske interessenter og civilsamfundets aktører bidrager til at sikre en gennemsigtig, effektiv og sammenhængende EU-lovgivning, og støtter Kommissionens hensigt om at angive mere præcist, hvordan det kommer frem til sine forslag, f.eks. i form af lovgivningsmæssige tekster eller meddelelser fra Kommissionen;

16. bemærker, at Kommissionen i sin strategi for bedre lovgivning i væsentlig grad opgraderer den offentlige hørings rolle; bemærker, at Kommissionen i fremtiden vil foretage en offentlig høring på tolv uger (a) inden udarbejdelsen af nye lovgivningsmæssige forslag, (b) når de eksisterende lovgivningsmæssige bestemmelser vurderes og deres egnethed kontrolleres og (c) om køreplaner og forudgående konsekvensanalyser; bemærker endvidere, at Kommissionen, efter at et forslag er blevet vedtaget, vil give borgere og interessenter mulighed for at udtale sig om Kommissionens forslag inden for otte uger og vil sende disse holdninger til Rådet og Parlamentet;

17. opfordrer Kommissionen til på denne baggrund at foretage en afbalanceret og gennemsigtig vurdering af holdninger og feedback fra alle deltagerne i høringsproceduren og navnlig sikre, at offentlige høringer ikke kan misbruges af velfinansierede og velorganiserede interesseorganisationer til varetagelse af egne interesser; opfordrer Kommissionen til at offentliggøre sine konklusioner fra høringer;

18. bemærker, at konsekvensanalyser kun bør offentliggøres, når Kommissionen har vedtaget det pågældende politiske initiativ; finder, at det af hensyn til gennemsigtigheden af Kommissionens beslutninger er nødvendigt, at konsekvensanalyser også offentliggøres, når Kommissionen har besluttet ikke at fremlægge et forslag til retsakt;

19. bemærker, at Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, der har status som rådgivende organ, er et vigtigt talerør for civilsamfundet; bemærker, at Regionsudvalget, som ligeledes har rådgivende status, har en vigtig rolle i at repræsentere de regionale og lokale myndigheder i EU og i vurderingen af gennemførelsen af EU-lovgivningen; bemærker, at begge rådgivende organer i henhold til gældende lovgivning kan høres af Parlamentet, Rådet og Kommissionen i alle tilfælde, hvor Europa-Parlamentet og Rådet finder det hensigtsmæssigt; er af den opfattelse, at det kan bidrage til formålet om en bedre lovgivning, hvis der foretages en målrettet og tidlig høring af disse udvalg, og der drages fordel af deres specifikke ekspertviden;

20. mener, at de regionale og de lokale myndigheder bør involveres kraftigere i udformningen af EU's politikker, især ved at inddrage medlemsstaternes ekspertise og erfaringer på regionalt og lokalt plan i en tidlig fase i forberedelsen af lovgivningen; bemærker, at alle institutionerne skal overholde nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet i deres lovgivningsarbejde;

21. bifalder, at Kommissionen ønsker at gøre lovgivningsprocessen mere gennemsigtig og at inddrage offentligheden og interessenterne mere i hele processen;

22. bifalder Kommissionens afgørelse om fremover også at gennemføre en offentlige høring på fire uger om udkast til delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, inden medlemsstaterne har stemt om deres holdning i den relevante komité;

23. opfordrer Kommissionen til at revidere sine evalueringsretningslinjer ved at styrke inddragelsen og høringen af interessehavere og anvende de mest direkte metoder med henblik på at sætte EU-borgerne i stand til at deltage i beslutningstagningen;

24. noterer sig det nye afsnit ""Lighten the Load - Have Your Say" på Kommissionens websider om bedre lovgivning og opfordrer til, at Kommissionen og den nye Refitplatform foretager en afbalanceret og gennemsigtig undersøgelse af de kommentarer, der modtages der; mener imidlertid, at Refitpanelet ikke bør være alt for kompliceret i dets processer og forhandlinger, men bør være et organ, der både kan reagere hurtigt og udføre mere detaljeret arbejde i den europæiske lovgivningsproces; finder, at høring via Kommissionens websted ikke kan erstatte offentlige høringer af interessenter;

Konsekvensanalyser og europæisk merværdi

25. noterer sig, at konsekvensanalyser udgør et vigtigt redskab for understøttende beslutningstagning i alle EU-institutioner og spiller en væsentlig rolle for bedre regulering; opfordrer i denne henseende Kommissionen og medlemsstaterne til at være mere stringente i opfyldelsen af deres forpligtelser og ved evalueringen af konsekvenserne af gældende og kommende lovgivning; understreger imidlertid, at sådanne vurderinger ikke er en erstatning for politiske vurderinger og beslutninger, og at Europa-Parlamentets medlemmers frihed til at udføre deres politiske arbejde ikke må begrænses på nogen måde;

26. mener, at konkurrenceevnen bør udgøre en væsentlig del af konsekvensanalyseprocessen; mener, at udkastet til de reviderede retningslinjer bør indeholde anvisninger for, hvordan konsekvenser for konkurrenceevnen bør vurderes og vægtes i den endelige analyse; tilslutter sig den stående antagelse, at forslag med en negativ indvirkning på konkurrenceevnen ikke bør vedtages af Kommissionen, medmindre der foreligger bevis for betydelige ikke-kvantificerbare fordele;

27. mener, at bedre lovgivningsprincipper bør finde anvendelse på beslutninger om såvel afledt ret som primær ret; opfordrer Kommissionen til, hvor det er relevant, at sikre, at delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter ledsages af en konsekvensanalyse, herunder høring af de interesserede parter og aktører;

28. mener, at konsekvensanalyser skal være omfattende, at der skal ske en afbalanceret evaluering af økonomiske, sociale og miljømæssige konsekvenser i særdeleshed, og at virkningerne for borgernes grundlæggende rettigheder og ligestillingen mellem kvinder og mænd bør vurderes; understreger, at cost-benefit-analysen kun er et af mange kriterier;

29. påpeger, at uafhængige organer i mange medlemsstater, såsom Sverige, Den Tjekkiske Republik, Nederlandene, Det Forenede Kongerige og Tyskland, giver regeringerne konstruktive bidrag i forbindelse med lovgivningsprocessen med henblik på at mindske bureaukratiet for erhvervslivet og borgerne samt nedbringe omkostningerne forbundet med oplysningsforpligtelser på en målelig og kontrollerbar måde; noterer sig, at der kan tages hensyn til bedste praksis og erfaring fra eksisterende organer for bedre regulering; noterer sig, at Kommissionens Udvalg for Konsekvensanalyse (IAB) er blevet omdannet til et uafhængigt "Udvalg for Forskriftskontrol" og forventer, at inddragelsen af uafhængige eksperter vil have en positiv indvirkning på konsekvensanalyseprocessen inden for Kommissionen; understreger, at Udvalget for Forskriftskontrol kun har en rent rådgivende rolle og ikke må udstede bindende udtalelser; understreger, at konsekvensanalyser skal være konsekvente og tage eventuelle ændringer fremkommet ved den tværtjenstlige høring i betragtning og bør bl.a. være baseret på et skøn over de yderligere omkostninger, der vil opstå, såfremt der ikke var nogen løsning på europæisk plan; mener, at udtalelsen fra Udvalget for Forskriftskontrol bør ledsage det endelige lovgivningsmæssige forslag; foreslår, at man i de kommende forhandlinger om den interinstitutionelle aftale drøfter idéen, hvorvidt et Udvalg for Forskriftskontrol kunne være af fælles interesse for institutionerne som et rent rådgivende organ;

30. bifalder, at Rådets arbejdsgrupper nu i en tidlig fase af drøftelsen om specifikke lovgivningsforslag skal tage Kommissionens relevante konsekvensanalyser i betragtning på grundlag af en indikativ checkliste; beklager imidlertid, at Rådets sekretariat endnu ikke har sin egen enhed for konsekvensanalyser og mener, at ovennævnte løsning kunne bidrage til, at Rådet opfylder sine forpligtelser til at vurdere indholdsmæssige ændringer af Kommissionens forslag;

31. påpeger, at Parlamentet har oprettet et internt Direktorat for Konsekvensanalyse og Europæisk Merværdi, som tilbyder en række forudgående og efterfølgende konsekvensanalyser til de parlamentariske udvalg, vurderer merværdien ved fremtidige eller nuværende EU-politikker og vurderer politiske muligheder inden for videnskab og teknologi; bemærker, at ifølge oplysninger fra Kommissionen har Parlamentet foretaget ca. tyve interne konsekvensanalyser i forbindelse med ændringer af Kommissionens forslag; minder Parlamentets fagudvalg om at udnytte Parlamentets eget konsekvensanalyseinstrument mere konsekvent, især når der skal foretages væsentlige ændringer af det oprindelige kommissionsforslag; påpeger imidlertid, at dette ikke må indskrænke råderummet for medlemmerne af Europa-Parlamentet;

32. understreger behovet for at tage hensyn til hver enkelt af de principper, som Den Europæiske Union bygger på, herunder nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet; opfordrer alle EU-institutioner til altid at overveje de kortsigtede og langsigtede konsekvenser af deres lovgivning;

33. bemærker, at en "afkølingsperiode" efter afslutningen af forhandlingerne, men inden en endelig afstemning — der i øjeblikket anvendes til juridisk og lingvistisk gennemgang — ligeledes kan anvendes til at gennemføre en konsekvensanalyse og kontrol af overholdelsen af nærhedsprincippet;

34. mener, at alle EU-institutioner bør udvikle en fælles metodisk tilgang til konsekvensanalyser, og opfordrer dem til at medtage dette som en prioritet i de forestående forhandlinger om en ny interinstitutionel aftale; understreger, at Parlamentets og Rådets lovgivningsmæssige beføjelser til at ændre et forslag fra Kommissionen skal forblive uindskrænkede;

35. opfordrer indtrængende Kommissionen til at udvide såvel sine offentlige som private høringer af alle aktører, herunder forbrugere, ved forberedelsen af delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter med henblik på at undersøge, hvordan man kan øge kendskabet til forslag i forberedelsesfasen;

SMV'er og "tænk småt først"

36. noterer sig Kommissionens tilsagn om yderligere at forbedre SMV-testen, navnlig i betragtning af, at de mere end 20 millioner små og mellemstore virksomheder (SMV’er) udgør 99 % af alle virksomheder i EU, og at små og mellemstore virksomheder er hjørnestenen i den økonomiske aktivitet, vækst og beskæftigelse; giver sin støtte til revisionen af tilpassede overenskomster og mindre restriktive regler for SMV'er i forbindelse med konsekvensanalyser, for så vidt som det kan dokumenteres, at disse ikke bringer effektiviteten af retsforskrifterne i fare, og at undtagelser eller mindre restriktive bestemmelser ikke fremmer en fragmentering af det indre marked eller hindrer adgangen til dette marked; bifalder derfor Kommissionens tilsagn om at overveje mere fleksible regler for SMV’er, herunder en direkte fritagelse for mikrovirksomheder, hvis det er relevant og muligt og ikke undergraver en effektiv gennemførelse af de foreslåede bestemmelsers sociale, miljømæssige og økonomiske mål;

37. opfordrer Kommissionen til ikke at opgive sine ambitioner om gennem mindskelsen af de administrative byrder at skabe grundlag for arbejdspladser af høj kvalitet og opfordrer indtrængende til, at målene for almenvellet, herunder forbrugervenlige, miljøvenlige, sociale og sundheds- og sikkerhedsmæssige standarder, såsom standarderne for ligestilling mellem mænd og kvinder, ikke bringes i fare; understreger, at mindskelsen af de administrative byrder ikke må føre til en forringelse af arbejdsvilkårene eller en stigning i usikre ansættelseskontrakter, og at arbejdstagere i SMV’er og mikrovirksomheder skal nyde samme behandling og høje beskyttelsesniveau som arbejdstagere i større virksomheder;

38. understreger, at vurderingen af virkningerne af nye bestemmelser for SMV'er under ingen omstændigheder må skade arbejdstagernes rettigheder;

39. understreger behovet for klarere forskrifter, der kan implementeres på en enkel måde og som kan hjælpe alle aktører til at opererer inden for rammerne af retsstatsprincippet; understreger, at en enklere og mere intelligent regulering kan lette en konsekvent omsætning og mere effektiv og ensartet håndhævelse i medlemsstaterne;

Efterfølgende evalueringer

40. bifalder, at Kommissionen gør efterfølgende analyser til en integreret del af bedre regulering; understreger, at sådanne analyser af hensyn til retssikkerheden for borgere og virksomheder bør gennemføres inden for en tilstrækkelig tidsramme, helst adskillige år efter fristen for omsætning i national lovgivning; minder imidlertid om, at efterfølgende evalueringer aldrig bør erstatte Kommissionens pligt som traktaternes vogter til effektivt og rettidigt at overvåge medlemsstaternes gennemførelse af EU-lovgivningen og til at tage alle nødvendige skridt til at sikre en god gennemførelse heraf;

41. understreger betydningen af efterfølgende evaluering og vurdering af de politiske resultater for en evaluering af gennemførelsen og effektiviteten af EU-lovgivningen og EU’s politikker i lyset af den lovgivende myndigheds tilsigtede resultater;

42. finder, at de nationale parlamenter bør inddrages i efterfølgende evalueringer af ny lovgivning, da dette også vil være til gavn for Kommissionens rapporter og bidrage til at undersøge de forskellige nationale udfordringer som følge af individuelle love og bestemmelser;

Gennemførelse af EU-lovgivningen i medlemsstaterne.

43. Noterer sig, at en tredjedel af de reguleringsmæssige og forvaltningsmæssige byrder forbundet med EU-lovgivningen ifølge Kommissionen hidrører fra gennemførelsesforanstaltninger, som medlemsstaterne træffer;

44. anerkender, at det i tilfælde af direktiver er op til medlemsstaterne at beslutte, om de vil vedtage højere sociale, miljømæssige og forbrugermæssige standarder på nationalt plan end dem, der er blevet vedtaget på EU-plan, og bifalder enhver afgørelse om at gøre dette; understreger, at sådanne højere standarder ikke må betragtes som overregulering; opfordrer imidlertid de kompetente nationale myndigheder til at være opmærksomme på de eventuelle konsekvenser af den såkaldte overreguleringspraksis, hvorved EU-lovgivningen forbindes med unødvendigt bureaukratisk besvær, eftersom dette vil føre til en fejlopfattelse af EU's lovgivningsvirksomhed, hvilket igen kunne fremkalde EU-skepsis; opfordrer af hensyn til brugervenligheden medlemsstaterne til at give afkald på unødvendige administrative regler i forbindelse med gennemførelsen af direktiver og forordninger;

45. tilskynder Kommissionen og medlemsstaterne til at intensivere udvekslingen af bedste praksis i gennemførelsen og anvendelsen af EU-direktiver; mener, at dette vil anspore interessenter og lokale og regionale myndigheder til at deltage i at identificere de vanskeligheder, som man støder på i forbindelse med gennemførelsen af EU-politik på lokalt, regionalt og nationalt plan;

46. understreger, at Parlamentet, som den ene gren af den lovgivende myndighed, har en interesse i at forstå, hvilke virkninger EU’s lovgivning rent faktisk har, efter at den er blevet gennemført; opfordrer derfor Kommissionen til at give Parlamentet fuld adgang til alle vurderinger i den forbindelse, herunder de indsamlede kildedata og forberedende dokumenter;

47. opfordrer Kommissionen til i lyset af de alvorlige og vedholdende problemer, som er opstået i forbindelse med gennemførelsen af forordning (EF) nr. 1924/2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer, herunder problemer med konkurrenceforvridning, at revidere det videnskabelige grundlag for denne forordning, og hvor nyttig og realistisk den er, og om nødvendigt at fjerne begrebet ernæringsprofiler; mener, at formålet med forordning (EF) nr. 1924/2006, som f.eks. at sikre, at de oplysninger, der gives om fødevarer, er rigtige, og at der gives specifikke oplysninger om indholdet af fedt, sukker og salt, nu er blevet nået med forordning (EU) nr. 1169/2011 om fødevareinformation til forbrugerne;

48. henviser til den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne og Kommissionen om forklarende dokumenter og den fælles politiske erklæring af 27. oktober 2011 fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om forklarende dokumenter, og opfordrer Kommissionen til at sikre, at Parlamentet har adgang til forklarende dokumenter;

Kommissionens tilbagetrækning af verserende lovforslag

49. tager til efterretning, at den nyligt valgte Kommission i sit arbejdsprogram for 2015 for første gang under påberåbelse af princippet om politisk diskontinuitet har trukket alle verserende lovgivningsinitiativer tilbage med henblik på nærmere overvejelse;

50. påpeger, at Domstolen i sin dom af 14. april 2015[9] bekræftede, at så længe Rådet ikke har truffet afgørelse, kan Kommissionen trække sig forslag tilbage under hele forløbet af de procedurer, der fører frem til vedtagelse af en EU-retsakt; opfordrer derfor af hensyn til den interinstitutionelle balance Kommissionen til i tilfælde af en tilbagetrækning af et forslag først at høre Parlamentet, navnlig efter førstebehandlingen, og til at tage behørigt hensyn til Parlamentets holdninger; henviser i denne forbindelse navnlig til Europa-Parlamentets beslutning af 15. januar 2015;

51. påpeger endvidere, at Domstolen i samme dom anerkendte Rådets argumenter om, at Kommissionen i tilfælde af tilbagetrækning af et forslag til retsakt, skal overholde princippet om kompetencetildeling, princippet om institutionel ligevægt og princippet om loyalt samarbejde, som fastsat i artikel 13, stk. 2, i TEU og princippet om demokrati, som fastsat i artikel 10, stk. 1 og 2, i TEU;

52. fremhæver, at det er vigtigt at undgå lovgivningsmæssige overlapninger;

o o

53. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

[1] EUT C 321 af 31.12.2003, s. 1.
[2] Vedtagne tekster, P7-TA(2014)0061.
[3] Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0069.
[4] Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0127.
[5] EUT C 353 E af 3.12.2013, s. 117.
[6] EUT C 51 E af 22.2.2013, s. 87.
[7] EUT C 380 E af 11.12.2012, s. 31.
[8] EØSU-dokument INT/750
[9] Domstolens dom af 14. april 2015, Rådet mod Kommissionen, sag C-409/13, ECLI:EU:C:2015:217.

UDTALELSE fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (28.5.2015)

til Retsudvalget

om programmet for målrettet og effektiv regulering (REFIT): Status og udsigter for fremtiden
(2014/2150(INI))

Ordfører for udtalelse: Anthea McIntyre

FORSLAG

Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender opfordrer Retsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1. anerkender, at Refit udgør et væsentligt første skridt hen imod at forenkle lovgivningen og mindske de administrative byrder ved regulering for virksomheder og fjerne hindringer for vækst og jobskabelse;

2. glæder sig over Kommissionens pakke om bedre regulering og anser den for at være et vigtigt instrument til bedre regulering; opfordrer til, at Refit fokuserer på og koncentrerer sig om kvalitetslovgivning og dens evne til at beskytte og fremme EU-borgernes interesser; bemærker, at konsekvensanalyser ligeledes bør omfatte en evaluering af de sociale og miljømæssige konsekvenser af manglende lovgivning og indvirkningen på borgernes grundlæggende rettigheder på EU-plan; understreger, at forbedringen af reguleringen bør ske på grundlag af kvalitet og kvantitet;

3. understreger, at der, når der foretages evalueringer og kvalitetskontrol af lovgivningen, bør lægges større vægt på grundlæggende og sociale rettigheder end på økonomiske hensyn;

4. minder om, at fire medlemmer af Gruppen på Højt Plan om Administrative Byrder, nemlig repræsentanterne for arbejdstagerne, folkesundheden, miljø og forbrugere, vedtog en afvigende udtalelse den 24. juli 2014 med hensyn til den endelige rapport fra Gruppen på Højt Plan[1];

5. støtter Kommissionens tilsagn om at mindske bureaukratiet; mener, at en nedbringelse af bureaukratiet bør være evidensbaseret og under ingen omstændigheder bør føre til mindre beskyttelse af arbejdstagere;

6. betragter Refit som et første skridt hen imod en nedbringelse af den unødvendige regelbyrde og en fjernelse af hindringer for vækst og jobskabelse; understreger imidlertid, at "bedre regulering" ikke må bruges som påskud for afregulering med henblik på at undergrave arbejdstagernes eller forbrugernes rettigheder;

7. peger på de horisontale bestemmelser i artikel 9 og 11 i TEUF, som skal tages i betragtning ved udformningen og gennemførelsen af politikker og aktiviteter på EU-plan; understreger ikke kun nødvendigheden af at vurdere de finansielle faktorer og virkningerne på kort sigt, men også værdien af lovgivning på lang sigt, såsom mindskelsen af skadelige virkninger for sundheden eller bevarelsen af økosystemer, som ofte er vanskelig at kvantificere; beklager, at sociale og miljømæssige fordele og omkostninger som følge heraf ofte ikke tages i betragtning;

8. opfordrer indtrængende Kommissionen til at opstille klare definitioner angående Refit-relaterede aktiviteter som "evaluering", "forenkling", "konsolidering" og "målrettet revision" af den eksisterende lovgivning for at sikre større gennemsigtighed;

9. glæder sig over bestræbelserne på at forenkle lovgivningsproceduren som helhed og samtidig opretholde høje standarder; understreger behovet for forenklede og klarere formulerede regler, der fjerner kompleksiteten, og som kan gennemføres på en enkel måde for at forbedre overholdelsen af lovgivning og beskytte vore arbejdstagere bedre; minder om vigtigheden af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet;

10. minder Kommissionen om, at den i Small Business Act har forpligtet sig til at gennemføre "tænk småt først"-princippet i sine politiske beslutninger; mener, at dette princip bør mindske yderligere administrative og lovgivningsmæssige byrder, som alt for ofte hindrer vores SMV'er i at fungere korrekt, hæmmer deres konkurrenceevne og begrænser deres kapacitet til innovation og jobskabelse; opfordrer Kommissionen til omgående at revidere Small Business Act for at se, hvordan den kan forbedres, således at den fungerer mere effektivt, i tråd med dagsordenen om bedre lovgivning;

11. understreger behovet for en bottom-up-tilgang til bedre regulering; minder om Parlamentets anmodning om at nedsætte en ny gruppe for bedre regulering, som består af interessenter og nationale eksperter; glæder sig over Kommissionens forslag om at oprette en europæisk interessentplatform for bedre regulering; påpeger, at platformen bør bestå af relevante interessenter, herunder officielle repræsentanter fra civilsamfundet, arbejdsmarkedets parter, forbrugerorganisationer og erhvervslivet, navnlig SMV'er, som står for 80 % af jobskabelsen i Europa; understreger, at den europæiske interessentplatform skal være synlig og uafhængig og være i stand til at håndtere de administrative byrder, der forårsages af lovgivningsforslag, og omkostningerne ved efterlevelse samt overholde nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet; understreger, at forslagene fra denne platform bør overvejes aktivt af Kommissionen; understreger, at denne platform også bør fremsætte initiativer til forbedring af reguleringen og bistå medlemsstaterne med at gennemføre EU-lovgivningen på nationalt plan;

12. bemærker, at lovgivningen om beskæftigelse og sundhed og sikkerhed udgør minimumsstandarder for beskyttelse af arbejdstagerne, som medlemsstater kan gå videre end; minder om, at overregulering i medlemsstaterne kan øge reguleringens kompleksitet og reducere overholdelsen yderligere; mener, at gennemførelsesforanstaltninger skal være tydelige og enkle; anbefaler, at medlemsstaterne undgår at øge den administrative byrde i forbindelse med gennemførelsen af EU-lovgivningen i national ret;

13. understreger, at intelligent regulering skal respektere det indre markeds sociale dimension som fastsat i traktaten; påpeger, at Refit-dagsordenen ikke bør bruges til at undergrave aftaler indgået af arbejdsmarkedets parter på europæisk plan; understreger, at arbejdsmarkedets parters uafhængighed skal respekteres; minder om, at artikel 155 i TEUF garanterer, at arbejdsmarkedsoverenskomster bliver til EU-lovgivning efter fælles anmodning fra de underskrivende parter; glæder sig i denne forbindelse over udtalelsen fra Kommissionens formand Juncker om, at den sociale markedsøkonomi kun kan fungere, hvis der er en social dialog, og at han gerne vil være formand for den sociale dialog;

14. insisterer på, at arbejdstagere har ret til sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen og minimumsarbejdsvilkår, uanset om arbejdspladsen er i en lille, mellemstor eller stor virksomhed;

15. opfordrer Kommissionen til at fortsætte forhandlingerne om direktivet om barselsorlov;

16. opfordrer Kommissionen til at øge beskyttelsen af arbejdstagere; opfordrer navnlig Kommissionen til at fremsætte et forslag om muskel- og knoglelidelser og tobaksforurenet luft og foretage de nødvendige ajourføringer af listen over kræftfremkaldende stoffer og mutagener;

17. opfordrer Kommissionen til at høre Parlamentet og andre interessenter, inden den trækker lovgivningsforslag tilbage;

18. understreger, at det er nødvendigt at sikre forudsigelighed, retssikkerhed og gennemsigtighed, hvis Refit ikke skal blive en kilde til konstant retsusikkerhed; understreger, at ændringer i lovgivningen skal overvejes nøje og også i et langsigtet perspektiv; bemærker, at princippet om politisk diskontinuitet og tilbagetrækningen af eksisterende lovgivning ikke bør give anledning til tvivl om, hvorvidt de sociale mål er politisk ønskelige;

19. beklager, at Kommissionen er tilbageholdende med at gennemgå det foreslåede direktiv om enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar (SUP) i forbindelse med Refit; advarer om, at det foreslåede direktiv kan skabe alvorlige problemer ved at give nye og lette muligheder for at oprette postkasseselskaber og ved at underminere arbejdstagernes sociale rettigheder og undgå betaling af sociale bidrag;

20. er bekymret over den igangværende evaluering af den gældende arbejdstidslovgivning med henblik på forenkling; foreslår i stedet, at der træffes foranstaltninger for at forbedre og korrigere gennemførelsen;

21. afviser forslaget om at ophæve støtteordningerne for uddeling af frugt (bananer), grøntsager og mælk i skoler;

22. opfordrer Kommissionen til at revidere SMV-testen for at sikre, at den ikke risikerer at reducere de sundheds-, sikkerheds- og beskæftigelsesmæssige rettigheder og beskyttelsen af arbejdstagere i SMV'er;

23. opfordrer Kommissionen til omgående at overveje foranstaltninger til at afhjælpe den indvirkning, som nyligt gennemførte EU-momsregler for digitale tjenester har på mikrovirksomheder, navnlig den betydelige administrative byrde, således at den digitale økonomi kan blomstre;

24. minder om, at kommissionsmedlem Biénkowska under sin godkendelseshøring erklærede, at Kommissionen ville være forpligtet til at overveje tilbagetrækning af ethvert forslag, der efter medlemsstaternes mening er baseret på en fejlbehæftet konsekvensanalyse eller indeholder elementer, som ikke er blevet behandlet fuldt ud; opfordrer Kommissionen til at bekræfte sit tilsagn herom skriftligt;

25. påpeger, at lovgivning kan have en forskellig indvirkning på store virksomheder og SMV'er, hvilket er værd at huske på under udarbejdelsesprocessen; understreger, at alle arbejdstagere har ret til det højeste beskyttelsesniveau for så vidt angår sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen uanset størrelsen af arbejdsgiveren eller den underliggende kontrakt;

26. støtter Kommissionens fortsatte arbejde, f.eks. når den foretager bedre konsekvensanalyser og efterfølgende konsekvensanalyser under hele lovgivningsprocessen, styrker konsekvensanalysers uafhængighed, objektivitet og neutralitet yderligere og sikrer større gennemsigtighed med hensyn til, i hvilket omfang lovgivningsforslag tager hensyn til bemærkninger fremsat under høringer; opfordrer til en effektiv overvågning af lovgivningen med henblik på at kontrollere, at den har den ønskede virkning, og identificere områder med uoverensstemmelser og ineffektive foranstaltninger mellem gældende og nye regler, der kan medføre betydelige byrder og omkostninger for virksomheder, som forsøger at overholde reglerne; understreger behovet for en bedre håndhævelse af den gældende lovgivning;

27. advarer mod at gennemføre udløbsklausuler i lovgivningen, da de risikerer at skabe retsusikkerhed og lovgivningsmæssig diskontinuitet;

28. mener, at bedre lovgivningsprincipper bør finde anvendelse på beslutninger om såvel afledt ret som primær ret; opfordrer Kommissionen til at tage passende skridt til at sikre, at alle gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter inden for beskæftigelse og sociale anliggender er åbne for en bredere kontrol på en enkel, klar og gennemsigtig måde;

29. opfordrer Kommissionen til at udarbejde sin detaljerede konsekvensanalyse vedrørende arbejdstidsdirektivet; er også bekymret over de byrder, som gennemførelsen af REACH-direktivet medfører for SMV'er, og følgevirkningerne heraf for beskæftigelsen i de europæiske SMV'er i den kemiske industri; glæder sig derfor over Kommissionens vilje til at lette byrden på SMV'er, der overholder REACH-direktivet, uden at gå på kompromis med sundheds-, sikkerheds- og beskæftigelsesstandarder;

30. påpeger, at der ikke findes nogen tilfredsstillende kriterier til at måle "effektivitet" og "omkostninger; bemærker, at disse udtryk ikke er hensigtsmæssige med hensyn til arbejdsulykker og erhvervssygdomme; understreger, at dette kan føre til, at forvaltningen og tilsynsførende træffer beslutninger, der omgår de legitime og demokratisk valgte lovgivere;

31. minder om artikel 155 i TEUF; opfordrer arbejdsmarkedets parter til at gøre brug af redskaberne til bedre regulering, øge anvendelsen af konsekvensanalyser i deres forhandlinger og henvise aftaler om forslag til lovgivningsmæssige foranstaltninger til Kommissionens Udvalg for Konsekvensanalyse;

32. er imod fastsættelsen af et nettomål for reduktionen af reguleringsrelaterede omkostninger, eftersom dette ikke tager højde for formålet med reguleringen og de tilsvarende fordele herved;

33. opfordrer indtrængende Parlamentets fagudvalg til at udnytte det instrument i form af en særlig konsekvensanalyse for Parlamentet, som allerede står til rådighed, mere konsekvent, især når der skal foretages væsentlige ændringer af det oprindelige kommissionsforslag;

34. støtter på det kraftigste yderligere foranstaltninger i relation til offentlige indkøb, som f.eks. fremme af mindre udbudspakker for at hjælpe SMV'er og mikrovirksomheder med at konkurrere om offentlige udbud;

35. mener, at udtrykkene "forenkling" og "byrder" ikke giver nogen mening i en situation, der bliver stadig mere kompleks; understreger, at nye teknologier og procedurer kan bringe arbejdstagernes sundhed i fare, hvilket kræver nye beskyttelsesforanstaltninger, der til gengæld kan forværre den administrative byrde;

36. opfordrer indtrængende Kommissionen til at foretage bedre vurderinger af de sociale og miljømæssige konsekvenser og af konsekvenserne af dens politik for borgernes grundlæggende rettigheder under hensyntagen til omkostningerne ved manglende lovgivning på EU-plan og til, at cost-benefit-analyser kun er ét ud af mange kriterier;

37. er overbevist om, at fornuftige konsekvensanalyser er et vigtigt værktøj til støtte for beslutningstagningen og spiller en betydelig rolle for bedre regulering; understreger imidlertid, at sådanne analyser ikke kan være en erstatning for politiske vurderinger og beslutninger.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	28.5.2015
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	28 25 0
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Laura Agea, Guillaume Balas, Tiziana Beghin, Brando Benifei, Enrique Calvet Chambon, David Casa, Ole Christensen, Lampros Fountoulis, Agnes Jongerius, Jan Keller, Ádám Kósa, Agnieszka Kozłowska-Rajewicz, Zdzisław Krasnodębski, Jean Lambert, Jérôme Lavrilleux, Patrick Le Hyaric, Jeroen Lenaers, Verónica Lope Fontagné, Javi López, Thomas Mann, Dominique Martin, Anthea McIntyre, Joëlle Mélin, Elisabeth Morin-Chartier, Emilian Pavel, Georgi Pirinski, Terry Reintke, Claude Rolin, Anne Sander, Sven Schulze, Siôn Simon, Jutta Steinruck, Yana Toom, Ulrike Trebesius, Ulla Tørnæs, Marita Ulvskog, Renate Weber, Tatjana Ždanoka, Jana Žitňanská, Inês Cristina Zuber
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Daniela Aiuto, Georges Bach, Amjad Bashir, Heinz K. Becker, Lynn Boylan, Mercedes Bresso, Tania González Peñas, Eva Kaili, António Marinho e Pinto, Evelyn Regner, Csaba Sógor, Michaela Šojdrová, Gabriele Zimmer

[1] http://www.eeb.org/EEB/?LinkServID=93589C92-5056-B741-DBB964D531862603.

UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (30.3.2015)

til Retsudvalget

om programmet for målrettet og effektiv regulering (REFIT): Status og udsigter for fremtiden
(2014/2150(INI))

Ordfører for udtalelse: Giovanni La Via

FORSLAG

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed opfordrer Retsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1. glæder sig over Kommissionens tilsagn om enkle, klare, harmoniserede og forudsigelige reguleringsmæssige rammer som udtrykt i Refit-programmet; understreger, at det arbejde, der stilles i udsigt i Refit-meddelelsen, bør være en del af en løbende proces, der skal sikre, at den gældende lov på EU-niveau passer til formålet, for at opnå det fælles mål for lovgiverne og opfylde borgernes, erhvervslivets og andre interessehaveres forventninger;

2. noterer sig den første udgave af Refit-resultattavlen, der muliggør en vurdering af fremskridt gjort inden for alle politikområder og af hvert initiativ udvalgt af Kommissionen, herunder tiltag taget af Parlamentet og Rådet; mener, at resultattavlen bør suppleres med en årlig redegørelse for nettoomkostninger og -fordele ved EU-lovgivning, som Den Europæiske Union vedtager og ophæver, for at give en mere fuldstændig vurdering af de fremskridt, der gøres i bekæmpelsen af unødvendigt bureaukrati, og for at opnå Kommissionens anerkendelse af, at de kumulative omkostninger ved lovgivning ofte er problemet for virksomhederne;

3. glæder sig over Kommissionens meddelelse om, at den ved revideringen af eksisterende og planlagt lovgivning vil tage hensyn til mikrovirksomheders og SMV'ers særlige interesser og lette deres byrder gennem undtagelser og forenklinger;

4. anser det for uhensigtsmæssigt at indføre gruppefritagelser fra lovgivningen for SMV'er; er af den opfattelse, at forslag, der giver mulighed for lettere ordninger og undtagelser, bør vurderes i hvert konkrete tilfælde;

5. understreger Kommissionens vurdering, ifølge hvilken op mod en tredjedel af den administrative byrde i tilknytning til EU-lovgivningen skyldes nationale gennemførelsesforanstaltninger eller fleksible omsætningsmuligheder; opfordrer derfor Kommissionen til ved revideringen af lovrammerne for forordninger og direktiver at fremme en genoplivning af princippet om det fælles indre marked og så vidt muligt at undgå at give mulighed for afvigende nationale bestemmelser;

6. tilslutter sig målet om at slanke bureaukratiet og fjerne unødvendige reguleringsmæssige byrder, idet dette kan bidrage til at skabe proportionelle og bevisbaserede beskyttelsesforanstaltninger for borgerne; udtrykker imidlertid bekymring over potentiel afregulering, navnlig inden for miljø, fødevaresikkerhed, sundhed og forbrugerrettigheder under påskud af at ville "slanke bureaukratiet"; anmoder Kommissionen om at tage nøje højde for de fordele, som miljø- og sundhedslovgivningen har for borgerne, økonomien, miljøet og folkesundheden, når den vurderer den administrative byrde forbundet med lovgivning, og om samtidig at understøtte og udbygge EU's konkurrenceevne; understreger i denne forbindelse, at lovgivningens kvalitet er det rette pejlemærke for evaluering snarere end antallet af retsakter; minder om medlemsstaternes reguleringsmæssige uafhængighed i tilfælde, hvor EU-lovgivningen kun fastsætter minimumsstandarder; opfordrer Kommissionen til ikke at sænke ambitionsniveauet og kræver, at de politiske mål, herunder miljømæssige og sundhedsmæssige standarder, ikke bringes fare;

7. understreger, at visse administrative byrder er nødvendige for at opnå målene med lovgivningen og det fornødne beskyttelsesniveau i tilstrækkeligt grad, særlig hvad angår miljøet og beskyttelsen af folkesundheden, idet informationskravene må fastholdes inden for disse sektorer;

8. understreger, at de europæiske borgerne fortsat udtrykker opbakning til EU-handling på miljøområdet; understreger, at arbejdet med reguleringsmæssig forenkling (Refit), navnlig inden for rammerne af Kommissionens arbejdsprogram, ikke må benyttes som påskud til at sænke ambitionsniveauet i forhold til aspekter af vital betydning for beskyttelsen af miljøet;

9. minder om, at fire medlemmer af Gruppen på Højt Plan om Administrative Byrder, nemlig repræsentanterne for arbejdstagerne, folkesundhed, miljø og forbrugere, vedtog en afvigende udtalelse med hensyn til den endelige rapport fra Gruppen på Højt Plan af 24. juli 2014[1];

10. understreger, at en enklere, mere intelligent regulering fører til konsekvent omsætning og mere effektiv og ensartet håndhævelse i medlemsstaterne;

11. påpeger, at 32 % af EU's administrative byrder er resultatet af nogle medlemsstaters beslutning om at gå ud over, hvad der kræves i EU-lovgivningen, og af manglende effektivitet i deres administrative procedurer¹; bemærker, at det derfor er afgørende at undgå overregulering i den forstand, at der ved gennemførelsen af EU-direktiver i national ret indføres krav og byrder ud over dem, der fastsættes af EU-lovgivningen; mener, at overregulering øger kompleksiteten og omkostningerne, der må bæres af lokale og nationale myndigheder og offentlige og private virksomheder; er af den opfattelse, at en EU-dækkende definition af overregulering er nødvendig for at sikre vished i gennemførelsen af EU-lovgivningen og for at kunne dømme de lande, der benægter overregulering;

12. mener, at Kommissionen til det formål bør offentliggøre foreløbige konsekvensvurderinger, navnlig til at ledsage offentlige høringer, som viser alle de forskellige indvirkninger, som de foreslåede valgmuligheder kunne have;

13. minder Kommissionen om Parlamentets anmodning om, at uafhængigheden af Udvalget for Konsekvensanalyse (IAB) styrkes, og navnlig at medlemmer af IAB ikke underlægges politisk kontrol; mener, at IAB kun bør bestå af tilstrækkeligt kvalificerede personer, der er kompetente til at vurdere den forelagte analyse, hvad angår økonomiske, sociale og miljømæssige virkninger;

14. understreger, at en undersøgelse af unødvendige byrder blandt dem, som er underlagt byrderne, kan være et væsentligt supplement til cost-benefit-analysen, hvilket er grunden til, at høringer og offentlige debatter er essentielle og bør styrkes af Kommissionen;

15. er imod fastsættelsen af et nettomål for reduktionen af reguleringsrelaterede omkostninger, eftersom dette unødvendigt reducerer antallet af tilgængelige instrumenter til at håndtere nye eller uløste spørgsmål, og ikke tager højde for de tilsvarende fordele af regulering;

16. er imod princippet med at udligne nye reguleringsmæssige "byrder" ved at fjerne eksisterende "byrder"; mener, at hvis en eksisterende regel skaber en unødvendig byrde eller er forældet, bør den fjernes; hvis den tjener et nyttigt formål, hvor fordele opvejer ulemper, bør byrden ikke fjernes, bare fordi der er truffet en ny foranstaltning et andet sted;

17. understreger, at når der foretages evalueringer og kvalitetskontrol af miljø-, fødevaresikkerheds- og sundhedslovgivning, skal miljø- og sundhedshensyn gives samme vægt som socioøkonomiske hensyn, under hensyntagen til de analyser, der er foretaget som led i konsekvensanalyseforløbet; påpeger, at langsigtede fordele for miljø og folkesundhed i modsætning til forretningsomkostninger ofte er vanskeligere at kvantificere;

18. understreger, at når disse evalueringer og kvalitetskontroller foretages i tilfældet med miljølovgivning, bør der også tages hensyn til betydningen af lige vilkår i Europa, hvor lovgivning gennemføres og overholdes på samme måde i de forskellige medlemsstater;

19. fremhæver, at det er vigtigt at undgå lovgivningsmæssige overlapninger;

20. støtter de fortsatte forbedringer af konsekvensanalyser – efterfølgende og forudgående – der fremmer en bevisbaseret politisk beslutningstagning;

21. opfordrer Kommissionen til at styrke effektiviteten og synligheden af EU Pilot-mekanismen, som er udformet til at give hurtige og uddybende svar på spørgsmål fra borgerne og virksomhederne om EU-lovgivningen; understreger, at de fleste spørgsmål inden for rammerne af EU Pilot vedrører overtrædelser i forbindelse med krav til affald og miljøkonsekvensanalyser, hvilket er centrale områder for folkesundheden og miljøet;

22. gentager, at Kommissionen tidligere har anerkendt, at miljøstandarder og progressiv regulering ikke udgør en hindring for økonomien, men snarere gavner økonomisk vækst og jobskabelse;

24. fremhæver, at beskyttelse af miljøet og folkesundheden på højt niveau skaber muligheder for virksomheder og derfor gavner den europæiske økonomi, navnlig for SMV'er i forbindelse med overgangen til en bæredygtig grøn økonomi med fokus på et mere energi-selvforsynende Europa;

25. understreger, at EU's miljøpolitik har fremmet innovation og investeringer i miljøvenlige varer og tjenesteydelser og dermed skabt arbejdspladser og eksportmuligheder;

26. fremhæver, at risikostyring og videnskab er grundlaget for miljø- og sundhedsbeskyttelse i EU-lovgivningen;

27. bemærker, at Kommissionen i øjeblikket foretager en kvalitetskontrol af fugle- og habitatdirektiverne; fremhæver, at disse direktiver er en milepæl i Europas indsats for at standse tabet af biodiversitet, og at deres lovramme er både fleksibel og moderne og udgør en ramme, inden for hvilken erhvervslivet kan tilpasse sig og drive vellykkede forretninger;

28. er i denne forbindelse imod genåbningen af fugle- og habitatdirektiverne;

29. bemærker med forundring Kommissionens tilbagetrækning af sine forslag om en revision af affaldslovgivningen og om gennemsigtighed i den sundhedsrelaterede lovgivning; bemærker med bekymring Kommissionens meddelelse om, at den agter at ændre i sit forslag om reduktion af nationale emissioner uden at give nærmere detaljer; beklager, at forslaget om de to tilbagetrækninger blev meddelt uden forelæggelse af en analyse eller dokumentation for at begrunde dem, og at der heller ikke blev gennemført nogen høring af medlovgiverne eller interessehaverne; fremhæver, at Kommissionen i sit arbejdsprogram for 2015 har givet utvetydigt tilsagn om at ville tage hensyn til Parlamentets og Rådets synspunkter, inden den træffer endelig beslutning om sit arbejdsprogram for 2015, navnlig om tilbagetrækning af lovgivning; understreger, at et flertal af MEP'er på adskillige plenumafstemninger har udtrykt støtte til, at den fremlagte pakke om cirkulær økonomi fastholdes i sin nuværende form; beklager dybt, at Kommissionen ikke desto mindre har trukket forslaget om revision af affaldslovgivningen tilbage, og beklager også dybt det unødvendige tids- og ressourcespild, som denne tilbagetrækning har forårsaget; beklager Kommissionens meddelelse om, at den agter at trække sit forslag om et revideret energibeskatningsdirektiv tilbage;

30. minder om resultaterne af rapporten fra Gruppen på Højt Plan om Administrative Byrder med titlen "Cutting Red Tape in Europe" ("Væk med papirnusseriet i EU"), hvor miljølovgivningen ikke er opført blandt de mest byrdefulde; opfordrer indtrængende Kommissionen til at have disse resultater i erindring, når den overvejer, hvorvidt yderligere miljøforslag skal trækkes eller holdes tilbage; understreger i denne forbindelse, at det i den samme rapport fremgår, at miljølovgivning kun bidrager med 1 % til den samlede mængde unødvendige administrative byrder;

31. mener, at legitimiteten af Refit-programmet afhænger af adskillelsen af de spørgsmål, der vedrører målrettet regulering og effektivitet, fra reguleringens politiske formål og de naturlige kompromiser mellem berørte parter, som henhører under lovgivernes ansvarsområde; understreger med hensyn til Refit-tiltagene i Kommissionens arbejdsprogram 2015, bilag III, på områderne klima og energi, miljø, maritime anliggender og fiskeri, sundhed og fødevaresikkerhed og det indre marked, industri, iværksætteri og SMV'er, at det er vigtigt at begrænse omfanget af disse tiltag til forenkling, og at de politiske mål ikke bør undergraves;

32. opfordrer Kommissionen til ikke at foretage separate og ensidige vurderinger af de kumulative omkostninger ud over Refit, som det er intentionen med eksempelvis den mest relevante EU-lovgivning og politikker, der er relevante for den europæiske kemikalieindustri, og i stedet integrere dette aspekt i den generelle kvalitetskontrol for at sikre en afbalanceret tilgang, der også tager højde for fordelene ved den berørte lovgivning;

33. opfordrer Kommissionen til i lyset af de alvorlige og vedholdende problemer, som opstår ved gennemførelsen af forordning (EF) nr. 1924/2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer, herunder problemer med konkurrenceforvridning, at revidere det videnskabelige grundlag for denne forordning og hvor nyttig og realistisk, den er, og om nødvendigt at fjerne begrebet ernæringsprofiler; mener, at formålet med forordning (EF) nr. 1924/2006 som f.eks. at sikre, at de oplysninger, der gives om fødevarer, er rigtige, og at der gives specifikke oplysninger om indholdet af fedt, sukker og salt, nu er blevet opfyldt med forordning (EU) nr. 1169/2011 om fødevareinformation til forbrugerne;

34. opfordrer Kommissionen til at tage resultatet af arbejdet med det europæiske borgerinitiativ "Right2Water" alvorligt og sikre, at dets forslag gennemføres til generel tilfredsstillelse for alle berørte parter og særlig alle europæiske borgere;

35. forventer af Kommissionen, at den gennemfører en struktureret høring, herunder med Parlamentet, forud for meddelelser om at ville trække ethvert af sine forslag tilbage;

36. påpeger Kommissionens forpligtelse under rammeaftalen om forbindelserne mellem Parlamentet og Kommissionen til at give en detaljeret forklaring i god tid, før den trækker et forslag tilbage, som Parlamentet allerede har vedtaget en holdning til ved førstebehandling, som det er tilfældet med direktivet om gennemsigtighed i forbindelse med prisbestemmelserne og refusionsordningerne for lægemidler;

37. beklager dybt, at Kommissionen ikke fungerede som mægler i forhandlingerne om et nyt direktiv om plasticposer og tilmed offentligt truede med at trække sit forslag tilbage kort tid inden indgåelsen af en aftale mellem medlovgiverne under påskud af "bedre regulering";

38. minder Kommissionen om medlovgivernes særrettigheder i lovgivningsproceduren og opfordrer indtrængende Kommissionen til at respektere medlovgivernes ret til at ændre Kommissionens forslag; minder også om medlovgivernes ansvar for at følge principperne om bedre regulering, navnlig de interinstitutionelle aftaler; mener endvidere, at det er på høje tid med en revision af den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning, og glæder sig over Kommissionens initiativ til at indlede forhandlinger om at ajourføre denne aftale;

39. mener, at der i tilfælde af lovgivningsforslag på et komplekst område med mange facetter bør gennemføres en yderligere høringsfase, under hvilken der offentliggøres et udkast til retsakt ledsaget af en foreløbig konsekvensanalyse, som alle relevante aktører kan tage stilling til; mener, at denne anden fase yderligere vil styrke Kommissionens analyse og forbedre grundlaget for eventuelle forslag, der vedtages i forbindelse med denne proces;

40. opfordrer Kommissionen til at udvide mandatet til Gruppen på Højt Plan, som udløb den 31. oktober 2014, for at sikre, at dens medlemmer er immune over for enhver form for interessekonflikt, og at en MEP fra Retsudvalget optages i Gruppen;

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	26.3.2015
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	62 0 6
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Marco Affronte, Margrete Auken, Zoltán Balczó, Catherine Bearder, Ivo Belet, Simona Bonafè, Biljana Borzan, Nessa Childers, Alberto Cirio, Birgit Collin-Langen, Miriam Dalli, Seb Dance, Angélique Delahaye, Ian Duncan, Stefan Eck, Bas Eickhout, Eleonora Evi, José Inácio Faria, Karl-Heinz Florenz, Iratxe García Pérez, Elisabetta Gardini, Jens Gieseke, Sylvie Goddyn, Matthias Groote, Andrzej Grzyb, Jytte Guteland, György Hölvényi, Anneli Jäätteenmäki, Jean-François Jalkh, Benedek Jávor, Karin Kadenbach, Kateřina Konečná, Giovanni La Via, Peter Liese, Norbert Lins, Valentinas Mazuronis, Susanne Melior, Massimo Paolucci, Gilles Pargneaux, Piernicola Pedicini, Bolesław G. Piecha, Pavel Poc, Annie Schreijer-Pierik, Renate Sommer, Dubravka Šuica, Tibor Szanyi, Nils Torvalds, Glenis Willmott, Jadwiga Wiśniewska, Damiano Zoffoli
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Nicola Caputo, Herbert Dorfmann, Linnéa Engström, Luke Ming Flanagan, Jan Huitema, Karol Karski, Merja Kyllönen, Anne-Marie Mineur, Alessandra Mussolini, James Nicholson, Aldo Patriciello, Marit Paulsen, Bart Staes, Theodor Dumitru Stolojan, Tom Vandenkendelaere
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)	Marie-Christine Boutonnet, Anthea McIntyre, Emilian Pavel

[1] http://www.eeb.org/EEB/?LinkServID=93589C92-5056-B741-DBB964D531862603

UDTALELSE fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (18.3.2015)

til Retsudvalget

om programmet for målrettet og effektiv regulering (REFIT):Status og udsigter for fremtiden
(2014/2150(INI))

Ordfører for udtalelse: Othmar Karas

FORSLAG

Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse opfordrer Retsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1. anerkender REFIT-meddelelsen og Kommissionens fortsatte engagement i dagsordenen for bedre lovgivning; understreger, at det arbejde, der er omhandlet i REFIT-meddelelsen, bør ses som en igangværende proces, der har til formål at sikre, at den gældende lovgivning på EU-plan er egnet til formålet, opfylder lovgivernes fælles mål og borgernes, virksomhedernes og alle berørte parters forventninger; understreger, at REFIT-programmet bør fokusere på bedre regulering og ikke bør anvendes til at undergrave ligestillingsmæssige, sociale, arbejdsmæssige og miljømæssige standarder samt miljø- og forbrugerbeskyttelse;

2. mener, at hvor behovet for handling på EU-niveau klart er blevet fastslået, og forudsat at handlingen er i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet, bør det omhyggeligt vurderes, hvorvidt et ikke-lovgivningsmæssigt eller lovgivningsmæssigt instrument – og i tilfælde af et lovgivningsmæssigt instrument, hvilket – er bedst egnet til at opfylde det tilstræbte politiske mål, med vægt på europæisk merværdi; mener, at der bør anvendes en række indikatorer til at fastslå de fulde omkostninger ved overholdelsen og administrationen af en ny retsakt med henblik på bedre at vurdere dens virkning; understreger, at sådanne indikatorer skal baseres på klare, omfattende, kvantificerbare (om nødvendigt) og flerdimensionelle kriterier, herunder sociale, økonomiske og miljømæssige kriterier, med henblik på at muliggøre en korrekt vurdering af konsekvenserne af handling eller manglende handling på EU-plan;

3. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at foretage en grundigere evaluering af konsekvenserne af gældende og kommende lovgivning for SMV'er og for konkurrenceevnen generelt; mener, at en analyse af konsekvenserne for konkurrenceevnen bør udgøre en væsentlig del af konsekvensanalyseprocessen; mener, at udkastet til de reviderede retningslinjer bør indeholde anvisninger for, hvordan konsekvenser for konkurrenceevnen bør vurderes og vægtes i den endelige analyse; tilslutter sig den stående antagelse, at forslag med en negativ indvirkning på konkurrenceevnen bør forkastes, medmindre der foreligger bevis for betydelige ikke-kvantificerbare fordele;

4. udtrykker skuffelse over, at de foranstaltninger, som ifølge resultattavlen, der ledsager meddelelsen, skal revideres, er langt fra nye, men snarere udgør en række foranstaltninger, som Kommissionen var tvunget til at følge på grund af udløbende revisionsklausuler i tidligere vedtaget lovgivning; forventer en mere ambitiøs tilgang fra den nye Kommission til målene i REFIT-meddelelsen, navnlig når det handler om at håndtere tunge spørgsmål som dem, der er fremhævet i TOP 10-høringen af SMV'er;

5. mener, at udformningen af resultattavlerne bør revideres og i stedet bør omfatte to dokumenter, et med beskrivelse af en arbejdsplan og et andet, nyt dokument med oplysninger om Kommissionens fremskridt udtrykt på en kvantitativ måde; opfordrer til, at dette andet dokument danner grundlag for en årlig redegørelse for nye omkostninger for virksomheder, som bør være en letforståelig redegørelse for eller protokol over "debiteringer og krediteringer" med hensyn til den administrative og lovgivningsmæssige indvirkning af forslag vedtaget i det foregående lovgivningsår, da dette ville være meget mere nyttig og ville vise, at Kommissionen forstår, at problemet ofte er de kumulative omkostninger ved lovgivning;

6. gentager, at der skal tages behørigt hensyn til SMV'er i EU-lovgivningen; opfordrer Kommissionen til med henblik på at dokumentere merværdien af EU's foranstaltninger og omkostningerne og fordelene herved at anerkende betydningen af "tænk småt først"-princippet i de reviderede retningslinjer for konsekvensanalyser, der bør indeholde en obligatorisk SMV-test og efterprøvning af konkurrenceevnen, og til behørigt at analysere de sociale, miljømæssige og økonomiske virkninger af den foreslåede lovgivning;

7. påpeger, at kommissærkollegiets vedtagelse af Kommissionens forslag skal baseres på en positiv udtalelse fra Udvalget for Konsekvensanalyse, hvoraf det fremgår, at den tilhørende konsekvensanalyse er blevet foretaget på tilfredsstillende vis;

8. minder om sin holdning til den generelle udelukkelse af mikrovirksomheder fra EU-lovgivningen, som blev fastlagt i Parlamentets beslutning af 23. oktober 2012 om små og mellemstore virksomheder (SMV'er): konkurrenceevne og forretningsmuligheder[1] og af 27. november 2014 om revision af Kommissionens retningslinjer for konsekvensanalyse og SMV-testens rolle[2], og som indebærer, at udelukkelser skal vurderes i hvert enkelt tilfælde for hvert forslag for at afspejle politikken med omvendt bevisbyrde, dvs. at mikrovirksomheder fortsat bør være udelukket fra forslagenes anvendelsesområde, med mindre det påvises, at de bør være omfattet; tilskynder kraftigt Kommissionen til at bygge videre på de fremskridt, den har gjort på dette område, ved fortsat at nedbringe omkostningerne ved lovgivningen for mikrovirksomheder og SMV'er; henleder opmærksomheden på de henstillinger, som Parlamentet fastsatte i sin ovennævnte beslutning af 27. november 2014 om dette spørgsmål;

9. bemærker, at Parlamentets holdning til TOP 10-høringsprocessen og til mindskelse af byrden ved EU-regulering for SMV'er, som det fastsatte i sin beslutning af 17. april 2014 om dette spørgsmål[3], var, at byrderne i forbindelse med beskæftigelseslovgivningen bør reduceres, og at der bør foretages en gennemgribende efterprøvning af arbejdstidsdirektivet, eftersom det ikke er fleksibelt for mikrovirksomheder og SMV'er; bemærker endvidere, at Parlamentet i ovennævnte beslutning anbefalede, at virksomheder med lav risiko fritages fra kravet om skriftlige sundheds- og sikkerhedsvurderinger med henblik på at mindske byrden ved sundheds- og sikkerhedslovgivning;

10. bemærker, at op til en tredjedel af den administrative byrde forbundet med EU-lovgivningen stammer fra nationale gennemførelsesforanstaltninger, og gentager betydningen af at sikre en hurtig og konsekvent gennemførelse, implementering og håndhævelse af lovgivningen samtidig med den foreslåede forenkling, og understreger behovet for at undgå overregulering; opfordrer Kommissionen til at medtage kriterier for vurdering af overdrevne nationale gennemførelsesforanstaltninger med henblik på klart at definere national overregulering i EU's resultattavle for lovgivning, således at sådanne supplerende innovationer, som enkelte stater indfører, identificeres som sådanne; understreger, at denne definition skal respektere medlemsstaternes ret til at vedtage strengere standarder i tilfælde, hvor EU-lovgivningen kun fastsætter minimumsniveauer for harmonisering;

11. mener, at bedre lovgivningsprincipper bør finde anvendelse på beslutninger om såvel afledt ret som primær ret; opfordrer Kommissionen og om nødvendigt dens agenturer til at sikre, at delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter ledsages af en obligatorisk konsekvensanalyse, herunder høring af de interesserede parter og aktører, når indvirkningen af disse retsakter kan forventes at være betydelig; opfordrer i denne forbindelse til en ændring af retningslinjerne for gennemførelsesretsakter i overensstemmelse med de generelle retningslinjer for delegerede retsakter; understreger, at de to lovgivere hvad angår primærretten bør være mest muligt specifikke med hensyn til, hvilke mål delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter bør opfylde; bemærker, at Parlamentet i sin beslutning af 4. februar 2014 om målrettet EU-regulering samt nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet[4]indtrængende opfordrede Kommissionen til at efterprøve anvendelsen af proportionalitetsprincippet, særlig med hensyn til brugen af artikel 290 og 291 TEUF om delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter;

12. støtter Kommissionens planer om at sikre bedre evalueringer som et centralt aspekt af smart regulering; påpeger, at evalueringer sikrer pålidelige oplysninger om de reelle konsekvenser af love for deres adressater, og opfordrer i denne forbindelse til, at adressaternes interessenter deltager formelt og i vid udstrækning i evalueringsproceduren;

13. opfordrer til at genforhandle og ajourføre den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning med henblik på at tage højde for Lissabontraktaten og rammeaftalen mellem Parlamentet og Kommissionen og udvikle og konsolidere bedste praksis på områder som lovgivningsmæssig planlægning, konsekvensanalyser, systematiske efterfølgende evalueringer af EU's lovbestemmelser og gennemførelse og håndtering af delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter;

14. opfordrer Kommissionen til at indføre en metode for kvantitative mål for reduktionen af administrative byrder på EU-plan; bemærker de positive erfaringer i visse medlemsstater med at fastsætte nettoreduktionsmål med henblik på at sænke overholdelsesomkostningerne; anmoder om, at Gruppen på Højt Plan om Administrative Byrder drøfter denne metode og tager højde for den i fremtidige konsekvensanalyser, hvis den accepteres;

15. opfordrer til, at relevante aktører, herunder arbejdsmarkedets parter, erhvervssammenslutninger, forbrugerbeskyttelsesorganisationer, miljøorganisationer og sociale organisationer samt nationale, regionale og lokale myndigheder inddrages tættere i kontrollen med nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, vurderingen af den administrative byrde (herunder den positive indvirkning og omkostningerne i forbindelse med overholdelsen af lovene), valget af retsgrundlag, målrettet regulering og efterfølgende evaluering og overvågningen og gennemførelsen af EU-lovgivningen på nationalt niveau; mener, at disse kontroller og vurderinger kan styrkes gennem brug af peerevalueringer i medlemsstaterne; glæder sig over Kommissionens planer om at nedsætte en ny gruppe på højt plan om bedre lovgivning bestående af berørte parter og nationale eksperter under den ansvarlige næstformands ansvar; foreslår, at denne gruppe får et stærkt mandat, så den kan være et effektivt og uafhængigt rådgivende organ;

16. mener, at en uafbalanceret eller ufuldstændig konsekvensanalyse eller en manglende konsekvensanalyse må betragtes som grunde til potentielt at ophæve eller revidere den gældende EU-lovgivning inden for rammerne af REFIT-programmet;

17. understreger behovet for en bottom-up-tilgang til afregulering; opfordrer derfor Kommissionen til at nedsætte et "EU-interessentforum" om bedre regulering og mindre bureaukrati med et kvantitativt mål om at reducere de administrative byrder med 25 % senest i 2020; påpeger, at forummet bør omfatte relevante aktører, herunder arbejdsmarkedets parter, forbrugerorganisationer og erhvervslivet; understreger, at forslag fra dette forum bør overvejes aktivt af Kommissionen, og at Kommissionen bør behandle disse forslag i overensstemmelse med "følg eller forklar"-princippet; mener, at forummet kan fungere som en platform for virksomheder eller kollektive grupper, der arbejder enten på nationalt plan eller på tværs af Europa på at give direkte input, der støtter principper om bedre regulering eller bidrager til at opnå mindre bureaukrati inden for den gældende lovgivning i deres sektor;

18. opfordrer Kommissionen til at sikre, at høringerne af aktørerne er gennemsigtige og rettidige, og at deres resultat analyseres såvel kvantitativt som kvalitativt for at sikre, at der også tages behørigt hensyn til mindretals synspunkter; mener, at det er afgørende, at aktører i de tidligste faser af lovgivningsprocessen har mulighed for at kommentere unødvendigt byrdefulde aspekter af Kommissionens forslag i form af et offentliggjort forslag til konsekvensanalyse, der forelægges Udvalget for Konsekvensanalyse i fasen forud for det endelige lovgivningsforslag og den endelige vurdering, for eksempel gennem inddragelse af den fremtidige ekspertgruppe på højt plan om bedre lovgivning;

19. opfordrer Kommissionen til at lade REFIT-programmet indgå i og knytte det til den bredere ramme for udarbejdelsen og gennemførelsen af Kommissionens arbejdsprogram og vigtigste prioriteter;

20. opfordrer indtrængende Kommissionen til at udvide såvel sine offentlige som private høringer af alle aktører, herunder forbrugere, ved forberedelsen af gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter med henblik på at undersøge, hvordan man bedre kan øge kendskabet til forslag i forberedelsesfasen; mener afgjort, at en sådan indsats for øge aktørernes input inden den endelige udfærdigelse af anbefalingerne vil føre til bedre lovgivning; glæder sig i denne forbindelse over eventuelle initiativer til at sammenligne procedurerne for høring om foreløbige regler eller standarder med procedurer, der anvendes i andre retssystemer, med henblik på at udvikle bedste praksis;

21. mener, at aktørerne, de lokale og regionale myndigheder og medlemsstaterne bør inddrages tættere, når specifikke gennemførelsesvanskeligheder på lokalt, regionalt og nationalt plan skal identificeres, og at de bør give feedback til Kommissionen; opfordrer til at anvende indikatorer til at måle omkostningerne ved overholdelse og omkostningerne ved manglende regulering (i tråd med "Omkostningerne ved ikke at virkeliggøre EU"); opfordrer til, at disse indikatorer skal være omfattende og velegnede til at vurdere de mulige fordele og ulemper samt omkostningerne og besparelserne ved en strategi tilpasset det indre marked såvel kvantitativt som kvalitativt;

22. mener, at der ved vurderingen af REFIT og yderligere bestræbelser på bedre regulering bør tages højde for den tiltagende digitalisering af økonomien, samfundet og den offentlige administration; mener, at en omfattende brug af REFIT-redskabet og anvendelsen af kvalitetskontrol også kan bidrage til at vurdere sammenhængen og overensstemmelsen på reguleringsområder inden for de bredere rammer af det digitale indre marked;

23. glæder sig over den fremtidige udarbejdelse af interne retningslinjer for forbedring af kvaliteten af høringerne og evalueringen heraf; mener, at det med hensyn til kompleksiteten af de politiske alternativer på et givent område er nødvendigt, at de spørgsmål, der stilles under høringer, er både mere specifikke og formuleres, så de er klart forståelige; mener, at der i tilfælde af lovgivningsforslag på et komplekst område bør gennemføres en yderligere høringsfase, under hvilken der offentliggøres et udkast til retsakt ledsaget af en foreløbig konsekvensanalyse, som alle relevante aktører kan tage stilling til; mener, at denne anden fase yderligere vil styrke Kommissionens analyse og forbedre grundlaget for eventuelle forslag, der vedtages i forbindelse med processen;

24. minder om, at kommissionsmedlem Bieńkowska under sin godkendelseshøring forpligtede Kommissionen til at overveje tilbagetrækning af ethvert forslag, hvis medlemmerne mener, at en konsekvensanalyse er behæftet med fejl, eller at elementer heri ikke er blevet behandlet korrekt; opfordrer Kommissionen til skriftligt at bekræfte, at dette er det samlede kommissærkollegiums politik;

25. understreger behovet for at forbedre EU's kommunikationspolitik med hensyn til EU-lovgivningen, og at dagsordenen for bedre lovgivning i denne forbindelse er et værdifuldt grundlag for at gøre EU's handlinger forståelige og håndgribelige; opfordrer Kommissionen til yderligere at udvikle portalen Dit Europa i samarbejde med medlemsstaterne for at give SMV'er let adgang til praktiske oplysninger i et flersproget format om kommende høringer, relevante EU-regler og deres gennemførelse i medlemsstaterne;

26. glæder sig over og støtter Kommissionens planer om på mellemlang sigt at iværksætte en række nye evalueringer og kontroller af, hvor hensigtsmæssig den eksisterende EU-lovgivning og anvendelsen af traktaterne er, bl.a. med hensyn til forsinkede betalinger.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	17.3.2015
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	24 12 3
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Dita Charanzová, Carlos Coelho, Sergio Gaetano Cofferati, Lara Comi, Anna Maria Corazza Bildt, Daniel Dalton, Dennis de Jong, Pascal Durand, Vicky Ford, Ildikó Gáll-Pelcz, Antanas Guoga, Robert Jarosław Iwaszkiewicz, Liisa Jaakonsaari, Antonio López-Istúriz White, Jiří Maštálka, Eva Paunova, Jiří Pospíšil, Virginie Rozière, Christel Schaldemose, Olga Sehnalová, Mylène Troszczynski, Anneleen Van Bossuyt, Marco Zullo
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Lucy Anderson, Jussi Halla-aho, Kaja Kallas, Othmar Karas, Emma McClarkin, Jens Nilsson, Julia Reda, Adam Szejnfeld, Lambert van Nistelrooij, Josef Weidenholzer, Kerstin Westphal
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)	José Blanco López, Andrea Bocskor, Roger Helmer, György Hölvényi, Emilian Pavel

[1] EUT C 68 E af 7.3.2014, s. 40.
[2] Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0069.
[3] Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0459.
[4] Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0061.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	16.6.2015
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	17 2 6
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Max Andersson, Joëlle Bergeron, Marie-Christine Boutonnet, Jean-Marie Cavada, Kostas Chrysogonos, Therese Comodini Cachia, Mady Delvaux, Rosa Estaràs Ferragut, Laura Ferrara, Enrico Gasbarra, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, Mary Honeyball, Sajjad Karim, Dietmar Köster, Gilles Lebreton, Jiří Maštálka, Emil Radev, Julia Reda, Pavel Svoboda, József Szájer, Axel Voss
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Pascal Durand, Angel Dzhambazki, Jytte Guteland, Sylvia-Yvonne Kaufmann, Angelika Niebler, Cecilia Wikström

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik