Procedure : 2015/2074(BUD)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0217/2015

Indgivne tekster :

A8-0217/2015

Forhandlinger :

PV 07/07/2015 - 13
CRE 07/07/2015 - 13

Afstemninger :

PV 08/07/2015 - 4.12
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2015)0263

BETÆNKNING     
PDF 924kWORD 1044k
26.6.2015
PE 560.602v02-00 A8-0217/2015

om mandatet med henblik på trepartsmødet om 2016-budgetforslaget

(2015/2074(BUD))

Budgetudvalget

Ordfører: José Manuel Fernandes

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om mandatet med henblik på trepartsmødet om 2016-budgetforslaget

(2015/2074(BUD))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 312 og artikel 314 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

–  der henviser til forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2016, vedtaget af Kommissionen den xx juni 2015 (COM(2015)0000),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(1),

–  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020(2),

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(3),

–  der henviser til sin beslutning af 11. marts 2015 om de generelle retningslinjer for udarbejdelse af budgettet for 2016, Sektion III - Kommissionen(4),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 17. februar 2015 om budgetretningslinjerne for 2016,

–  der henviser til forretningsordenens afsnit II, kapitel 8,

–  der henviser til skrivelser fra Udenrigsudvalget, Udvalget om International Handel, Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og Udvalget om Konstitutionelle Anliggender,

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget og udtalelser fra de øvrige berørte udvalg (A8-0217/2015),

Budgetforslaget for 2016: overholdelse af forpligtelser og finansieringsprioriteringer

1.  minder om, at Parlamentet i sin beslutning af 11. marts 2015 satte skabelse af ordentlige job af god kvalitet, udvikling af virksomheder og iværksætterkultur for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst i hele EU i centrum for sine prioriteringer for 2016-budgettet, sammen med intern og ekstern solidaritet i et sikkert Europa; gentager Parlamentets engagement med hensyn til overholdelse af retlige såvel som politiske forpligtelser og sin opfordring til institutionerne om at indfri deres løfter;

2.  understreger i denne forbindelse, at der i den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2014-2020 er fastsat lofter for alle udgiftsområderne, men at den også indeholder specifik og størst mulig fleksibilitet, således at Unionen kan opfylde sine retlige forpligtelser, samt særlige instrumenter, der sætter Unionen i stand til at reagere på nærmere beskrevne uforudsete omstændigheder eller finansiere klart identificerede udgifter ud over lofterne;

3.  glæder sig over, at Kommissionens forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2016 styrker ovennævnte prioriteter, og foreslår at øge EU’s støtte til investeringer, viden, beskæftigelse og vækstorienterede programmer, og navnlig til et kendt mobilitetsprogram som Erasmus+; mener, at forslaget til budget for 2016 udgør et velkomment skridt i retning af at hjælpe medlemsstaterne med at tackle strukturelle udfordringer, navnlig tab af konkurrenceevne; er overbevist om, at Kommissionen ud over de bestemt forventede stigninger på udgiftsområde 3 (Sikkerhed og unionsborgerskab) og udgiftsområde 4 (Det globale Europa) tager udfordringerne i de nyeste udviklinger op, såsom kriserne i Ukraine, Syrien og Middelhavsområdet, ved at reagere på EU’s og medlemsstaternes behov på området for sikkerhed og migration og ved at udvise stærk politisk vilje på området for eksterne forbindelser og en budgetmæssig forpligtelse over for oprindelses- og transitlande;

4.  glæder sig over medtagelsen af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) i budgetforslaget for 2016, og navnlig anvendelsen af den samlede margen for forpligtelser til at dække en del af de udgifter, der er nødvendige for at finansiere de 8 mia. EUR til EFSI-garantifonden, i stedet for kun at være afhængig af nedskæringer i Horisont 2020 og Connecting Europe-faciliteten (CEF); understreger, at Parlamentet havde til hensigt i videst muligt omfang at mindske indvirkningen på disse to programmer, og at den aftale, der blev indgået af medlovgiverne, yderligere reducerer disse nedskæringer med i alt 1 mia. EUR og dermed bl.a. skåner grundforskning; forventer, at den endelige aftale om EFSI snarest muligt vil blive afspejlet i budgettet for 2016 på grundlag af en ændringsskrivelse;

5.  minder imidlertid om, at afgørelsen om de årlige bevillinger, der skal godkendes i forbindelse med oprettelsen af EFSI-garantifonden, først vil blive truffet af budgetmyndigheden i løbet af den årlige budgetprocedure; forpligter sig i denne forbindelse til at yderligere at udligne de nedskæringer, der påvirker Horisont 2020 og Connecting Europe-faciliteten, og som fortsat er betydelige, for at disse programmer til fulde kan nå de mål, der er aftalt for blot to år siden i forbindelse med forhandlingerne om deres respektive retsgrundlag; agter ligeledes nøje at undersøge, om disse nedskæringer bør være koncentreret i årene 2016-2018, som foreslået af Kommissionen, eller om de yderligere bør fordeles over årene 2019-2020 for at begrænse indvirkningen på disse programmer;

6.  beklager, at programmet for virksomheders konkurrenceevne og små og mellemstore virksomheder (Cosme) bliver udsat for en nominel nedskæring i forpligtelsesbevillingerne fra 2015 til 2016; fremhæver det meget negative signal, en sådan nedskæring vil sende på et tidspunkt, hvor SMV’ernes potentiale som iværksættere og jobskabere er stærkt tiltrængt med henblik på at stimulere EU's genopretning, mindske investeringsunderskud og bidrage til EU's fremtidige velstand; minder om, at fremme af iværksætterånd, forbedring af konkurrenceevnen og markedsadgangen for Unionens virksomheder, herunder sociale virksomheder, samt forbedring af adgangen til finansiering for SMV'er, der i væsentlig grad bidrager til Europas økonomi og konkurrenceevne, udgør klare prioriteter, der er fælles for alle institutionerne, og at de er blevet anvendt som begrundelse for at fremrykke og styrke bevillingerne til Cosme i løbet af de seneste to år i betragtning af programmets høje gennemførelsesgrad; agter derfor at sikre, at dette program udvikler sig positivt i 2016;

7.  gentager sin bekymring over finansieringen af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, der er et centralt redskab til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden i Unionen, hvilket har højeste prioritet for alle europæiske beslutningstagere; noterer sig fremrykningen af supplerende bevillinger til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet i 2014 og 2015; beklager, at der ikke foreslås nye forpligtelser i 2016; minder om, at der i FFR er fastsat en samlet margen for forpligtelser, der stilles til rådighed ud over lofterne fra 2016 til politiske mål, der vedrører vækst og beskæftigelse, navnlig ungdomsbeskæftigelse; minder derfor om, at det af forordningen om Den Europæiske Socialfond fremgår, at bevillingerne til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet kan opjusteres for perioden 2016 til 2020 inden for rammerne af budgetproceduren;

  opfordrer derfor til, at ungdomsarbejdsløshedsinitiativet fortsættes, ved at der gøres brug af den fleksibilitet, der er indeholdt i FFR, og agter at sikre, at 2016-budgettet kommer til at indeholde de nødvendige beløb;

8.  bemærker, at Kommissionen, takket være en rettidig aftale om omprogrammering af forpligtelser under delt forvaltning inden for FFR for 2014-2020 på grund af den sene vedtagelse af de relevante regler og programmer, i sit budgetforslag for 2016 (under udgiftsområde 2 og 3) har medtaget forpligtelsesbevillinger på 4,5 mia. EUR, som ikke kunne anvendes i 2014; minder om, at ændringsbudget 1/2015 allerede har muliggjort en overførsel af 16,5 mia. EUR fra 2014 til 2015 under udgiftsområderne 1b, 2 og 3; understreger, at disse imidlertid er rene overførsler fra allerede vedtagne bevillinger for 2014 og derfor, af hensyn til sammenligning, bør fratrækkes ved enhver vurdering af udviklingen i budgettet for 2016 i forhold til budgettet for 2015; påpeger derfor, at de berørte programmer faktisk nyder godt af øgede forpligtelsesbevillinger i budgetforslaget for 2016;

9.  er bekymret over den langsomme opstart af nye programmer under FFR for 2014-2020, der har været langsommere end forventet på grund af den sene vedtagelse af retsgrundlagene og af de operationelle programmer samt på grund af manglen på betalingsbevillinger i 2014; forpligter sig til at undersøge, hvorvidt de forpligtelses- og betalingsbevillinger, der er anmodet om, vil gøre det muligt for disse nye programmer at nå op på fuld hastighed; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe alle nødvendige foranstaltninger med henblik på at opveje forsinkelserne i deres gennemførelse;

10.  bemærker, at forslaget til EU-budgettet for 2016 beløber sig til 153,5 mia. EUR i forpligtelsesbevillinger (herunder 4,5 mia. EUR, der blev omprogrammeret fra 2014) og 143,5 mia. EUR i betalingsbevillinger; påpeger, at dette, hvis der ses bort fra virkningen af omprogrammeringen i 2015 og 2016, svarer til en stigning på 2,4 % i forpligtelsesbevillinger og 1,6 % i betalingsbevillinger i forhold til 2015-budgettet; understreger, at disse generelt set moderate stigninger i overensstemmelse med den kurs, der er fastlagt i FFR, stort set ikke udgør en stigning i faste priser, hvis inflationen medregnes, hvilket understreger betydningen af effektivitet i de afholdte udgifter;

11.  understreger, at Kommissionen efterlader margener på 2,2 mia. EUR i forpligtelsesbevillinger (hvoraf 1,2 mia. er inden for udgiftsområde 2) og 1,6 mia. EUR i betalingsbevillinger under lofterne i FFR; minder om, at disponible margener for forpligtelser og betalinger samt ikke-udførte betalinger indgår i de samlede margener, der anvendes i de efterfølgende år, når der er behov herfor; konstaterer, at den samlede margen for forpligtelser for første gang er gjort tilgængelig, og at en del heraf vil blive anvendt til EFSI; bifalder generelt den foreslåede anvendelse af fleksibilitetsinstrumentet til klart identificerede udgifter som led i nye EU-initiativer på området asyl og migration, som ikke kan finansieres inden for rammerne af udgiftsområde 3; agter at gøre brug af en del af de resterende margener og de relevante muligheder for fleksibilitet i FFR til at styrke centrale prioriteter;

Betalinger: genskabelse af tilliden

12.  minder om, at manglen på betalingsbevillinger, der hovedsageligt skyldes utilstrækkelige betalingslofter og underbudgettering, nåede hidtil usete højder i 2014 og fortsat er alvorlig i 2015; frygter, at dette fortsat vil bringe en korrekt gennemførelse af de nye FFR-programmer for 2014-2020 i fare og straffe støttemodtagerne, især de lokale, regionale og nationale myndigheder, der kæmper med økonomiske og sociale begrænsninger; er, samtidig med at det støtter en aktiv forvaltning af betalinger fra Kommissionens side, bekymret over udsættelsen af indkaldelser af forslag, nedsættelsen af forfinansiering og forsinkede betalinger, der kan skade virkeliggørelsen af målene for den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed; gentager sin bekymring over de ad hoc-nedskæringer i betalinger, som Rådet har medtaget i sin gennemgang af de årlige budgetter, bl.a. til programmer for konkurrenceevne, vækst og beskæftigelse under udgiftsområde 1a;

13.  glæder sig over, at forslaget til EU-budgettet afspejler den fælles erklæring om en betalingsplan for 2015-2016, der er indgået mellem Parlamentet, Rådet og Kommissionen efter fælles diagnose og tilsagn med henblik på at mindske dette efterslæb; minder om, at der i henhold til artikel 310 i TEUF skal være balance mellem indtægter og udgifter på EU's budget; bemærker, at de betalingsbevillinger, der er anmodet om i budgetforslaget, ifølge Kommissionens skøn vil bringe efterslæbet af ubetalte regninger ned på et bæredygtigt niveau på omkring 2 mia. EUR; forpligter sig derfor til fuldt ud at støtte Kommissionens forslag og forventer, at Rådet overholder sine løfter i denne henseende;

14.  understreger, at Parlamentet, Rådet og Kommissionen har forpligtet sig til at undgå en fremtidig opbygning af et uholdbart efterslæb af udestående betalingsanmodninger ved udgangen af året, samtidig med at de aftaler, der er indgået som en del af den flerårige finansielle ramme og de årlige budgetprocedurer, fuldt ud overholdes og gennemføres; gentager, at det i denne forbindelse er nødvendigt tæt og aktivt at overvåge udviklingen af dette efterslæb; gentager sin bekymring over, at de særlige forhold ved betalingscyklusserne lægger et yderligere pres på niveauet af betalingsbevillinger, især ved slutningen af FFR; minder Kommissionen om dens tilsagn i den fælles erklæring om en betalingsplan om at udvikle sine mellem- og langsigtede prognoseredskaber og oprette et system for tidlig varsling med henblik på fremlæggelse af de første overslag over betalinger i juli, således at budgetmyndigheden i fremtiden kan træffe behørigt kvalificerede beslutninger;

15.  glæder sig over, at balancen i de samlede betalingsbevillinger endelig er ved at ændre sig væsentligt fra afslutningen af de tidligere programmer for 2007-2013 til gennemførelsen af de nye programmer for 2014-2020; understreger imidlertid, at niveauet for betalinger i budgetforslaget for 2016, navnlig for udgiftsområde 1b, er lavt sammenlignet med forpligtelsesniveauet, hvilket medfører en risiko for en lignende ophobning af udestående betalinger ved udgangen af den nuværende FFR; stiller derfor spørgsmålstegn ved, i hvilket omfang dette er i overensstemmelse med det langsigtede perspektiv for betalingsplanen;

Udgiftsområde 1a – Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse

16.  bemærker, at Kommissionens forslag for 2016 svarer til en stigning i forpligtelserne til udgiftsområde 1a på 6,1 % til 18,6 mia. EUR i forhold til 2015; påpeger, at stigningen i forpligtelserne i høj grad skyldes integrationen af EFSI, forhøjelser til Erasmus+ og Connecting Europe-faciliteten (CEF) og, i mindre grad, forhøjelsen til told, Fiscalis og bekæmpelse af svig samt til beskæftigelse og social innovation; vil lægge særlig vægt på at mindske ulighederne mellem lærlingeuddannelser og højere uddannelse i Europa, især ved at sikre lige adgang til mobilitet;

17.  beklager imidlertid nedskæringerne i bevillingerne til store infrastrukturprojekter, Horisont 2020 og Cosme samt den langsommere udvikling af CEF transport på grund af omfordelingen til EFSI; minder om, at Kommissionens oprindelige forslag om EFSI ville have resulteret i en nedskæring på 170 mio. EUR til Horisont 2020 i 2016 i forhold til 2015, hvilket ville have sendt et modstridende signal vedrørende et program, der er bredt anerkendt som en flagskibsprioritet under den nuværende FFR; beklager de afsmittende virkninger på forskningsstøtte, herunder på områderne energi, SMV’er, klima og miljø, samfundsvidenskab og videnskab i samfundet; forpligter sig til at forsøge yderligere at kompensere for de foreslåede nedskæringer i disse programmer ved at styrke visse poster i forbindelse med budgetproceduren gennem anvendelse af den disponible margen på 200 mio. EUR under loftet for udgiftsområde 1a; understreger, at finansieringen af investeringer, forskning og innovation bør fokusere på områder, hvor der kan opnås størst merværdi, så som forbedring af energieffektiviteten, IKT, støtte til grundforskning samt til lavemissionsteknologi og teknologier vedrørende vedvarende energi;

18.  gentager sin støtte til ITER-programmet og er besluttet på at sikre en passende finansiering hertil; er imidlertid bekymret over, at forelæggelsen af en revideret tidsplan og den finansielle planlægning af ITER, der er planlagt til november 2015, ikke vil give budgetmyndigheden mulighed for at tage hensyn til de nye oplysninger i den årlige budgetprocedure for 2016; opfordrer desuden indtrængende Det Europæiske Fællesforetagende for ITER – Fusion for Energy til straks at fremlægge de ønskede rapporter om decharge for 2013 og til at følge op på de relevante henstillinger fra Parlamentet;

19.  understreger, at tidligere underbudgettering af betalingsbevillinger har udvidet kløften mellem forpligtelser og betalinger i flere programmer under udgiftsområde 1a, hvilket bidrager til den kraftige stigning i uindfriede forpligtelser i forhold til andre udgiftsområder; er bekymret over, at Kommissionen har været nødsaget til at reducere forfinansieringsbeløbet og, hvad værre er, at udsætte nye indkaldelser af forslag og forsinke indgåelsen af kontrakter; bemærker f.eks., at Kommissionen i forbindelse med Horisont 2020 skønner, at der i et normalt implementeringsscenario uden begrænsninger på betalingsbevillinger ved udgangen af 2014 ville have været brugt ca. 1 mia. EUR mere; gentager, at selvom det bifalder Kommissionens bestræbelser på at holde situationen for betalinger under kontrol, så vil det under ingen omstændigheder tolerere, at en opbremsning af programmerne for 2014-2020 bliver betragtet som en måde at håndtere de manglende betalingsbevillinger på;

20.  glæder sig derfor over forhøjelsen af betalingsbevillingerne med 11,4 % til 17,5 mia. EUR sammenlignet med 2015 og over forbedringen af forholdet mellem betalinger og forpligtelser i 2016; bemærker især, at betalingsbevillingerne for flere programmer (Copernicus, Erasmus+, Horisont 2020, CEF transport, nuklear sikkerhed og nedlukning) overstiger niveauet for forpligtelsesbevillinger;

Udgiftsområde 1b – Økonomisk, social og territorial samhørighed

21.  noterer sig de foreslåede 50,8 mia. EUR i forpligtelser (+3,2 % i forhold til 2015, hvor virkningerne af omprogrammeringen er neutraliseret) og 49,1 mia. EUR i betalinger (-4 %) til udgiftsområde 1b, der efterlader en lille margin på 15,3 mio. EUR under loftet for forpligtelser; minder om, at samhørighedspolitikken er EU’s vigtigste investeringspolitik, der tager sigte på at mindske forskellene mellem EU’s regioner ved at styrke den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed; understreger, at instrumenter som Den Europæiske Socialfond, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Samhørighedsfonden og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet er medvirkende til at fremme konvergens, mindske de udviklingsmæssige forskelle og støtte skabelsen af bæredygtige job af høj kvalitet; understreger den centrale rolle, som EU's samhørighedspolitik spiller med hensyn til at opfylde målene i Europa 2020-strategien;

22.  fremhæver, at 44 % af de foreslåede betalingsbevillinger for 2016 dækker udestående betalingsanmodninger for tidligere programmeringsperioder, hvilket kun efterlader 26,8 mia. EUR i betalinger til opstarten af de nye samhørighedsprogrammer for 2014-2020; betragter derfor de foreslåede betalingsbevillinger som et absolut minimum i forhold til, hvad der er behov for til dette udgiftsområde;

23.  minder om, at der er behov for 21,6 mia. EUR på budgettet for 2016 til at nedbringe niveauet for udestående betalingsanmodninger for samhørighedsprogrammerne for 2007-2013 fra 24,7 mia. EUR ved udgangen af 2014 og 20 mia. ved udgangen af 2015 til ca. 2 mia. EUR ved udgangen af 2016, jf. Kommissionens vurdering, som er vedføjet den fælles erklæring om en betalingsplan for 2015-2016; opfordrer indtrængende til at undgå en lignende abnorm ophobning af ubetalte regninger i fremtiden for ikke at skade EU’s troværdighed;

24.  understreger, ud over sin opfordring til at videreføre ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, at det er afgørende at fremme en effektiv og hurtig gennemførelse heraf i medlemsstaterne; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at træffe alle nødvendige foranstaltninger med henblik på at prioritere iværksættelsen af de nationale ungdomsgarantiordninger under hensyntagen til, hvor det hensigtsmæssigt, anbefalingerne fremsat i Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 3/2015; gentager, at den nyligt godkendte forhøjelse af forfinansieringssatsen til 30 %, der i høj grad støttes af Parlamentet, er afhængig af en hurtig forelæggelse fra medlemsstaternes side (inden for et år) af de mellemliggende betalingsanmodninger, som bør ske i 2016; insisterer på, at den øgede forfinansiering af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet ikke bør indvirke negativt på gennemførelsen af andre elementer af Den Europæiske Socialfond;

Udgiftsområde 2 – Bæredygtig vækst: naturressourcer

25.  noterer sig de foreslåede 63,1 mia. EUR i forpligtelser (- 0,1 % i forhold til 2015, hvor virkningerne af omprogrammeringen er neutraliseret) og 55,9 mia. EUR i betalinger (- 0,2 %) til udgiftsområde 2, der efterlader en margen på 1,2 mia. EUR under loftet for forpligtelser og en margen på 1,1 mia. EUR under delloftet for Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL); påpeger, at mekanismen for finansdisciplin udelukkende anvendes med henblik på at etablere reserven til kriser i landbrugssektoren; afventer Kommissionens ændringsskrivelse, der forventes vedtaget i oktober, som bør være baseret på ajourførte oplysninger om EGFL-finansiering; understreger, at overførsler mellem de to søjler i den fælles landbrugspolitik medfører en samlet forhøjelse af det beløb, der er til rådighed til udvikling af landdistrikterne;

26.  understreger, at budgetforslaget for 2016 viser et fald i behovet for interventioner på landbrugsmarkederne sammenlignet med budgettet for 2015, hvilket hovedsageligt skyldes virkningen i 2015 af hasteforanstaltninger i forbindelse med det russiske forbud mod import af visse landbrugsprodukter fra EU; bemærker, at Kommissionen ikke mener, at der er behov for yderligere foranstaltninger under 2016-budgettet; fremhæver målene om at øge europæisk landsbrugs konkurrencedygtighed og bæredygtighed og anmoder om, at der stilles midler til rådighed til at opfylde disse mål;

27.  understreger, at den nye fælles fiskeripolitik tilvejebringer en ambitiøs juridisk ramme, der kan bidrage til at imødegå de udfordringer, der er forbundet med ansvarligt fiskeri, bl.a. ved indsamling af data, og glæder sig over, at Den Europæiske Hav- og Fiskerifond har draget fordel af en overførsel af uudnyttede bevillinger fra 2014 til 2015, og der henviser til, at forpligtelsesbevillingerne til denne fond, med en neutralisering af virkningerne af omprogrammeringen, bliver yderligere forhøjet i 2016; bemærker imidlertid, at udfasningen af det tidligere program i betalinger kun delvist opvejes af igangsættelsen af det nye, hvilket resulterer i færre bevillinger i 2016;

28.  glæder sig over de øgede bevillinger til LIFE-programmet for miljø- og klimaændringer, både i forpligtelser og betalinger; glæder sig over de første skridt i retning af et grønnere EU-budget og understreger nødvendigheden af yderligere at fremskynde tempoet herfor;

Udgiftsområde 3 – Sikkerhed og unionsborgerskab

29.  glæder sig over, at budgetforslaget for 2016 øger støtten på tværs af alle programmer under udgiftsområde 3, der når op på 2,5 mia. EUR i forpligtelsesbevillinger (+12,6 % i forhold til budgettet for 2015 med omprogrammeringen neutraliseret) og 2,3 mia. EUR i betalingsbevillinger (+9,7 %); påpeger, at dette ikke efterlader nogen margen for yderligere forhøjelser eller pilotprojekter og forberedende foranstaltninger under udgiftsområde 3; er af den opfattelse, at niveauet for lofterne for det absolut mindste udgiftsområde i FFR i den nuværende geopolitiske situation og navnlig på grund af de stigende migrationsstrømme kan være forældet og bør tages op til fornyet overvejelse i forbindelse med revisionen af FFR efter valget;

30.  glæder sig over Kommissionens europæiske dagsorden for migration og gentager sin støtte til en styrkelse af EU’s midler og til udviklingen af en kultur for retfærdig byrdefordeling og solidaritet på områderne asyl, indvandring og forvaltning af de ydre grænser; glæder sig derfor over stigningen i forpligtelsesbevillinger til Fonden for Intern Sikkerhed og til Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, der omfatter udviklingen af et fælles europæisk asylsystem; glæder sig over Kommissionens forslag om at mobilisere fleksibilitetsinstrumentet med 124 mio. EUR med henblik på at imødegå den aktuelle migrationsudvikling i Middelhavsområdet; sætter spørgsmålstegn ved, om den foreslåede finansiering vil være tilstrækkelig; understreger behovet for en streng kontrol med anvendelsen af disse midler;

31.  understreger, at i betragtning af det store antal migranter ved EU’s sydlige kyster og den stadig større rolle, som EASO skal spille i forvaltningen af asylprocedurerne, så er forslaget om at øge EASO's personale med kun 6 stillinger klart utilstrækkeligt; kræver derfor en passende niveau af personale og budget for 2016 til EASO for at sikre, at det effektivt kan udføre sine opgaver og operationer;

32.  mener, at de budgetmæssige konsekvenser og de yderligere opgaver under de foreslåede foranstaltninger som led i EU’s dagsorden for migration og EU’s dagsorden om sikkerhed med hensyn til Europol bør vurderes nærmere af Kommissionen for at give budgetmyndigheden mulighed for at tilpasse agenturets budgetmæssige og personalemæssige behov; understreger Europols rolle i forbindelse med støtte på tværs af grænserne til medlemsstaterne og med udveksling af oplysninger; understreger behovet for at sikre et passende niveau af personale og budget til EASO for 2016 for at sikre, at det effektivt kan udføre sine opgaver og operationer;

33.  mener ikke, at de berørte agenturer bør være genstand for en reduktion i eller omfordeling af personale, men mener, at de skal fordele deres personale på passende vis med det formål at leve op til deres øgede ansvar;

34.  minder også om den stærke støtte, som Parlamentet gennemgående har givet til en tilstrækkelig finansiering af kultur- og medieprogrammer; glæder sig derfor over forhøjelsen af bevillingerne i forhold til 2015-budgettet til programmet Et Kreativt Europa, herunder til multimedieaktiviteter, samtidig med at det udtrykker forbehold over for den administrative opdeling af dets Kultur og Media-dele under programmet; støtter også den foreslåede forhøjelse af bevillingerne til "Europa for Borgerne", da dette program er af afgørende betydning for borgernes deltagelse i den demokratiske proces i Europa; mener, at det europæiske borgerinitiativ (ECI) er et centralt instrument for deltagelsesdemokrati i EU, og opfordrer til, at dets synlighed og tilgængelighed forbedres; fremhæver den positive rolle, som paneuropæiske netværk af lokale og nationale medier såsom EuranetPlus spiller;

35.  understreger, at fødevare- og fodersikkerhed, forbrugerbeskyttelse og sundhed er områder af central betydning for EU’s borgere; påskønner derfor forhøjelserne af forpligtelsesbevillingerne til fødevare- og foderprogrammet, sundhedsprogrammet og forbrugerprogrammet sammenlignet med 2015-budgettet;

Udgiftsområde 4 – Det globale Europa

36.  glæder sig over den generelle forhøjelse af finansieringen til udgiftsområde 4, der når op på 8,9 mia. EUR i forpligtelsesbevillinger (+5,6 % i forhold til 2015-budgettet), hvilket efterlader en margen på 261,3 mio. EUR under loftet; bemærker, at dette viser en høj grad af solidaritet med tredjelande; mener, at EU-budgettet er afgørende for at nå ud til mennesker i nød og for fremme af grundlæggende europæiske værdier; er overbevist om, at de økonomiske og sociale vanskeligheder, som EU i de seneste år har stået over for, ikke har mindsket opmærksomheden over for resten af verden; mener dog, at der sandsynligvis vil blive behov for yderligere forhøjelser af visse prioriterede områder, såsom det europæiske naboskabsinstrument, herunder bistand til fredsprocessen i Mellemøsten, Palæstina og UNRWA, på grund af den igangværende humanitære og politiske krise i nabolandene og længere borte;

37.  glæder sig over den stigning i betalingsbevillinger, som Kommissionen har anmodet om til alle programmer under udgiftsområde 4 (+28,5 % til 9,5 mia. EUR), hvorved betalingerne kommer til at overstige forpligtelserne, især på områderne udvikling, humanitær bistand og EU’s bistand til Palæstina og UNRWA; mener, at disse forhøjelser er fuldt ud berettiget i lyset af behovet for at rette op på de alvorlige problemer med manglende betalingsbevillinger for dette udgiftsområde i 2014 og 2015, som har foranlediget Kommissionen til at mindske forfinansieringer og udsætte retlige forpligtelser; minder om, at der i 2015 skal betales 1,7 mio. EUR i morarenter under udgiftsområde 4; forventer, at forskellen mellem forpligtelser og betalinger gradvis mindskes, og at efterslæbet af ubetalte regninger nedbringes til et normalt niveau; understreger, at et sådant skridt er absolut nødvendigt for sårbare modtageres finansielle bæredygtighed og for, at EU kan fungere som en troværdig partner i forhold til internationale organisationer;

38.  mener, at eksterne finansieringsinstrumenter tilvejebringer redskaber til på en nuanceret måde og sammen med deres respektive målsætninger at håndtere de grundlæggende årsager til de indre sikkerhedsmæssige og migrationsmæssige udfordringer, der er kernen i næste års budget, med særlig fokus på de sydlige og østlige grænser og mere generelt på konfliktramte områder; noterer sig især instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde og det europæiske naboskabsinstrument, men også politikker, der modtager mere moderate forhøjelser, som f.eks. den humanitære bistand, instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred, den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og det europæiske instrument for demokrati og menneskerettigheder; anmoder Kommissionen om klart at identificere områder, som kan hjælpe med at håndtere disse aktuelle udfordringer, og hvor potentielle forhøjelser kan anvendes effektivt; minder i denne forbindelse om vigtigheden af at yde bistand til at mindske og med tiden udrydde fattigdom og om behovet for at sikre menneskers rettigheder, ligestilling, social samhørighed og bekæmpelsen af uligheder en central plads i EU’s eksterne bistand;

39.  understreger den betydelige stigning i det beløb, der skal indbetales til budgettet for 2016 til Garantifonden for Aktioner i forhold til Tredjeland, der forvaltes af Den Europæiske Investeringsbank, og bemærker, at dette blandt andet skyldes lanceringen af lån i form af makrofinansiel bistand til Ukraine;

40.  opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at sikre, at der anvendes en fælles tilgang i strategiske lande, der nyder godt af en relativ stor del af finansieringen fra forskellige EU-kilder, såsom Ukraine og Tunesien; er af den opfattelse, at EU kan opnå stærkere politisk og økonomisk indflydelse ved at sikre større sammenhæng og koordinering mellem de vigtigste aktører i EU og på stedet, ved at forenkle og afkorte procedurerne og ved at vise et klarere billede af EU’s indsats;

Udgiftsområde 5 – Administration

41.  bemærker, at udgifterne til udgiftsområde 5 er steget med 2,9 % i forhold til 2015-budgettet til 8 908,7 mio. EUR, og at dette tal omfatter institutionernes samlede administrative udgifter (+2,2 %) samt pensioner og Europaskolerne (+5,4 %); bemærker, at der efterlades en margen på 574,3 mio. EUR under loftet; understreger, at udgiftsområde 5's andel af EU’s samlede budget fortsat ligger stabilt på 5,8 %; minder imidlertid om, at dette tal ikke tager hensyn til faglig bistand, der betragtes som aktionsudgifter;

Særlige instrumenter

42.  bekræfter, at de særlige instrumenter er af afgørende betydning for den fulde respekt for og gennemførelse af FFR, og at de i sagens natur bør medregnes ud over lofterne for både forpligtelser og betalinger, navnlig ved beregningen af den samlede margen for betalinger; glæder sig over den foreslåede paritet mellem forpligtelser og betalinger til nødhjælpsreserven; bemærker, at det beløb, der er afsat til nødhjælpsreserven, Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) og EU's Solidaritetsfond i det foreløbige budgetforslag for 2016 stort set er stabilt eller lidt forhøjet;

Pilotprojekter – forberedende foranstaltninger

43.  understreger vigtigheden af pilotprojekter og forberedende foranstaltninger som redskaber til opstilling af politiske prioriteringer og til lancering af nye initiativer, som kan udvikle sig til at blive faste EU-aktiviteter og -programmer, herunder initiativer, der har til formål at afspejle og ledsage de økonomiske, økologiske og sociale ændringer inden for EU; bemærker med bekymring, at Kommissionen ikke har afsat bevillinger til fortsættelsen af visse meget vellykkede pilotprojekter og forberedende foranstaltninger, navnlig under udgiftsområde 3; agter fortsat at foreslå en afbalanceret pakke af pilotprojekter og forberedende foranstaltninger; bemærker, at margenen for visse udgiftsområder i det nuværende forslag er ret begrænset, eller endog ikke-eksisterende, og agter at undersøge mulighederne for at gøre plads til eventuelle pilotprojekter og forberedende foranstaltninger;

Decentrale agenturer og organer

44.  understreger de decentrale agenturers og organers afgørende rolle i EU’s beslutningsproces og er fast besluttet på at evaluere de budget- og personalemæssige behov i alle agenturer fra sag til sag med henblik på at sikre tilstrækkelige bevillinger og personale til alle agenturer og navnlig dem, der for nylig har fået tildelt nye opgaver eller står over for en større arbejdsbyrde på grund af de fastlagt politiske prioriteter eller af andre årsager; er især fast besluttet på at sikre agenturerne og organerne på området retlige og indre anliggender de nødvendige ressourcer til at tackle de nuværende udfordringer på migrationsområdet; understreger endnu en gang sin modstand mod omrokeringspuljen og forventer, at der findes en løsning i forbindelse med budgetproceduren, der kan standse yderligere personalenedskæringer i decentraliserede agenturer og organer; gentager desuden, at det agter at anvende den interinstitutionelle arbejdsgruppe om decentrale agenturer og organer til at finde et fælles grundlag mellem institutionerne om behandlingen af agenturer og organer i budgetmæssig henseende, også med henblik på samrådet om budgettet for 2016;

o

o    o

45.  opfordrer til en vedvarende budgetmæssig indsats for at tilvejebringe passende uddannelse og omskoling inden for de sektorer, der mangler arbejdskraft, og i centrale sektorer med et højt jobskabelsespotentiale såsom den grønne økonomi, den cirkulære økonomi, sundhedssektoren og IKT-sektoren; understreger, at budgettet for 2016 bør yde tilstrækkelig støtte til fremme af social inklusion og til indsatser, der har til formål at udrydde fattigdom og styrke personer, der rammes af fattigdom og social udstødelse; minder om, at spørgsmålet om ligestilling mellem kønnene bør integreres i alle EU-politikker og behandles i budgetproceduren; opfordrer indtrængende til, at der ydes finansiel støtte til alle programmer, der støtter jobskabelse og social inklusion for personer, der af flere grunde er dårligt stillet, f.eks. langtidsledige, personer med handicap, personer tilhørende minoriteter, inaktive personer samt personer, der har givet op;

46.  minder om, at med programmer, der forventes at nå op på fuld hastighed, med integration af nye større initiativer inden for investering og migration, med muligheden for at afklare tidligere spørgsmål såsom betalinger og særlige instrumenter, og med den første iværksættelse af FFR-bestemmelser, såsom den samlede margen for forpligtelser, vil budgetproceduren for 2016 blive en test af Rådets tilgang til betalingsplanen samt af vurderingen af den nuværende FFR; minder Kommissionen om sin retlige forpligtelse til at forelægge en gennemgang af FFR inden udgangen af 2016 og til at lade denne budgetgennemgang ledsage af et lovgivningsforslag om ændring af forordning (EU) nr. 1311/2013 om fastlæggelse af FFR for 2014-2020; minder om, at Kommissionen parallelt med denne proces også bør vurdere initiativer til nye egne indtægter på grundlag af resultaterne fra Gruppen på højt plan vedrørende egne indtægter, som skal fremlægges i 2016;

47.  anerkender den brede konsensus, der indtil videre har dannet grundlag for behandlingen af forslagene til ændringsbudgetter for 2015 samt for forhandlingen om betalingsplanen, hvilket er udtryk for en fælles vilje til at respektere FFR, gennemføre det omhyggeligt forhandlede retsgrundlag og sikre finansieringen af de nye programmer; opfordrer til videreførelsen af en god samarbejdsånd mellem Kommissionen og de to grene af EU’s budgetmyndighed og håber, at dette i sidste ende vil bidrage til at tackle årsagerne til det stadig stigende efterslæb, som er indbygget i budgetproceduren; forventer, at samme ånd vil herske i forbindelse med forhandlingerne om 2016-budgettet, og når der skal findes midler til at håndtere nye, uforudsete udfordringer;

48.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

BILAG I: FÆLLES ERKLÆRING OM DATOER FOR BUDGETPROCEDUREN OG RETNINGSLINJER FOR ARBEJDET I FORLIGSUDVALGET I 2015

A.  I overensstemmelse med del A i bilaget til den interinstitutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, budgetsamarbejde og forsvarlig økonomisk forvaltning er Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen enige om følgende nøgledatoer for budgetproceduren i 2016:

1.  Der vil blive indkaldt til trepartsmøde den 14. juli inden vedtagelsen af Rådets holdning.

2.  Rådet vil bestræbe sig på at vedtage sin holdning og fremsende den til Europa-Parlamentet senest i uge 38 (den tredje uge af september) med henblik på i tide at nå frem til en aftale med Europa-Parlamentet.

3.  Europa-Parlamentets Budgetudvalg vil bestræbe sig på at stemme om ændringsforslag til Rådets holdning inden udgangen af uge 42 (midten af oktober).

4.  Der vil blive indkaldt til trepartsmøde den 19. oktober inden Europa-Parlamentets behandling.

5.  Europa-Parlamentets plenarforsamling vil stemme om sin behandling i uge 44 (plenarmødet den 26.-29. oktober).

6.  Forligsperioden vil begynde den 29. oktober. I overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 314, stk. 4, litra c), i TEUF skal forligsperioden slutte den 18. november 2015.

7.  Forligsudvalget vil mødes den 9. november med Europa-Parlamentet som vært og den 13. november med Rådet som vært og kan mødes igen efter behov. Forligsudvalgets møder vil blive forberedt på et eller flere trepartsmøder. Der er berammet et trepartsmøde den 11. november. Der kan indkaldes til et eller flere yderligere trepartsmøder i forligsperioden på 21 dage.

B.  Retningslinjerne for Forligsudvalgets arbejde findes i del E i bilaget til ovennævnte interinstitutionelle aftale.

BILAG II: FÆLLES ERKLÆRING OM EN BETALINGSPLAN 2015-2016

Med udgangspunkt i den fælles erklæring om en betalingsplan, som blev vedtaget i december 2014 som led i aftalen om budgetterne for 2014 og 2015, har de tre institutioner i fællesskab vurderet status og udsigterne for betalingerne i EU's budget på grundlag af det dokument, som Kommissionen forelagde den 23. marts 2015.

Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen er enige om følgende:

1.  Status

Europa-Parlamentet og Rådet noterer sig Kommissionens grundige vurdering i dokumentet om elementer af en betalingsplan for at bringe EU's budget tilbage på et holdbart leje (jf. bilaget), som udgør et analytisk grundlag for at udpege de vigtigste årsager til det voksende antal udestående betalingsanmodninger ved årets udgang og nå målet om at mindske antallet af ubetalte regninger med særlig fokus på gennemførelsen af programmerne under samhørighedspolitikken for 2007-2013.

a)  Presset på de betalingsbevillinger, som blev godkendt i de tidligere budgetter, har i kombination med gennemførelsescyklussen for samhørighedsprogrammerne medført, at der gradvist er blevet opbygget et uholdbart efterslæb af udestående betalingsanmodninger ved årets udgang, som nåede et hidtil uset niveau på 24,7 mia. EUR ved udgangen af 2014. Institutionerne anerkender imidlertid, at de vanskelige beslutninger vedrørende budgetterne for 2014 og 2015 i høj grad har stabiliseret efterslæbet.

b)  De manglende betalinger har endvidere ført til en forsinket gennemførelse af programmerne for 2014-2020 på andre udgiftsområder, navnlig med henblik på at opfylde kontraktlige forpligtelser, der stammer fra tidligere tilsagn, og dermed undgå morarenter på et tidspunkt, hvor en række vigtige programmer ventes at bidrage til vækst og beskæftigelse i Europa og styrke Unions rolle i international sammenhæng.

2.  Udsigter

c)  Europa-Parlamentet og Rådet noterer sig de udsigter for 2015 og 2016, som Kommissionen har fremlagt: Analysen viser, at efterslæbet af ubetalte betalingsanmodninger ved årets udgang for samhørighedsprogrammerne for 2007-2013 muligvis kan reduceres til ca. 2 mia. EUR ved udgangen af 2016, idet der navnlig tages hensyn til, at samhørighedsprogrammerne nærmer sig afslutningsfasen, og forudsat at der godkendes tilstrækkelige betalingsbevillinger i budgettet for 2016. Dette bør bidrage til at undgå negative følgevirkninger og unødvendige forsinkelser i gennemførelsen af programmerne for 2014-2020.

d)  Europa-Parlamentet og Rådet understreger, at de er fast besluttet på at afvikle det uholdbare efterslæb af udestående betalingsanmodninger for samhørighedsprogrammerne for 2007-2013. De forpligter sig til fuldt ud at samarbejde med henblik på at godkende et betalingsbevillingsniveau i budgettet for 2016, der gør det muligt at nå dette mål. Deres forhandlinger vil tage hensyn til de nuværende udsigter, der vil blive overvejet og yderligere præciseret af Kommissionen i dens budgetforslag for 2016.

e)  Kommissionen vil fortsat nøje følge udviklingen i efterslæbet og vil om nødvendigt foreslå hensigtsmæssige foranstaltninger til at sikre en velordnet udvikling i betalingsbevillingerne, der er i overensstemmelse med de tilladte forpligtelsesbevillinger.

f)  De tre institutioner erindrer om deres tilsagn om aktivt at overvåge situationen med hensyn til gennemførelsen af betalinger i 2015. Med henblik på at sikre en holdbar budgetproces bekræfter de, at de som led i deres regelmæssige drøftelser er villige til at tilrettelægge særlige interinstitutionelle møder den 26. maj, 14. juli og 19. oktober. I denne sammenhæng bør disse interinstitutionelle møder også omhandle de langfristede prognoser for den forventede udvikling i betalinger indtil udgangen af den nuværende FFR, i forbindelse med hvilken Kommissionen eventuelt vil blive anmodet om at fremlægge alternative scenarier.

g)  For at lette processen vedrørende overvågning af status for programmerne for 2007-2013 vil Kommissionen i juli og oktober fremlægge rapporter om gennemførelsen af budgettet, både set i forhold til de månedlige prognoser for det nuværende år og for det foregående år, samt om udviklingen i efterslæbet af udestående betalingsanmodninger under underudgiftsområde 1b.

h)  Europa-Parlamentet og Rådet, som har forpligtet sig til at undgå en lignende ophobning af efterslæb i fremtiden, opfordrer Kommissionen til nøje at kontrollere gennemførelsen af programmerne for 2014-2020 og oprette et system for tidlig varsling. Med henblik på at nå dette resultat påtager Kommissionen sig at udarbejde hensigtsmæssige værktøjer til i løbet af budgetproceduren at fremlægge betalingsoverslag på et rullende grundlag for hvert (under)udgiftsområde for (under)udgiftsområde 1b, 2 og 5 og for hvert program for (under)udgiftsområde 1a, 3 og 4 med fokus på årene N og N+1, herunder udviklingen i ubetalte regninger og uindfriede forpligtelser (UF'er); disse overslag vil blive ajourført regelmæssigt på grundlag af budgetbeslutninger og eventuelle relevante tendenser, der har en indvirkning på programmernes betalingsprofiler; betalingsoverslagene vil blive fremlagt i juli som led de interinstitutionelle møder om betalinger, der er omhandlet i punkt 36, tredje afsnit, i bilaget til den interinstitutionelle aftale.

i)  Dette bør sætte budgetmyndigheden i stand til rettidigt at træffe de nødvendige afgørelser for at undgå en kommende opbygning af et uholdbart efterslæb af udestående betalingsanmodninger ved årets udgang, samtidig med at de aftaler, der er indgået som led i den flerårige finansielle ramme og de årlige budgetprocedurer, overholdes og gennemføres fuldt ud.

ANNEX TO THE ANNEX II: ELEMENTS FOR A PAYMENT PLAN TO BRING THE EU BUDGET BACK ONTO A SUSTAINABLE TRACK

Table of Contents

Executive summary

1.  Background

2.  State of play at the end of 2014

2.1.  Implementation at the end of 2014

2.2.  Mitigating measures taken in 2014

3.  Terminology

3.1.  Project cycle

3.2.  Outstanding commitments (RAL)

3.3.  Cash flow constraints vs. shortage of payment appropriations

3.4.  Backlog of outstanding payment claims at year-end

4.  Heading 1b: evolution of backlog and outlook

4.1.  Implementing the structural funds 2007-2013

4.2.  Payment claims profile for the 2007-2013 programming period

4.3.  Components and types of backlog

4.4.  Outlook for 2007-2013 payments (claims) in 2015 and 2016

4.5.  Payment claims expected for 2016

4.6.  Summary of information used to calculate the payment claims and the backlogs

4.7.  Payment at closure

5.  Other headings: outlook for the 2007-2013 programmes

5.1.  Overview

5.2.  Shared management programmes in heading 2 and 3

5.2.1.  Heading 2

5.2.2.  Heading 3

5.3.  Direct management programmes in heading 1a and 4

5.3.1.  Heading 1a

5.3.2.  Heading 4

6.  Outlook for 2014-2020 programmes

7.  Conclusions

Annex 1: information sent by the Commission on 15 December 2014

Annex 2: Heading 1b: latest forecasts from Member States

Executive summary

The increasing gap between the authorised payment appropriations and the past commitments taken by the European Institutions has been one of the main developments regarding the implementation of the EU budget, in particular since 2012. This payments gap has led to a number of negative consequences in the different areas of expenditure and most notably to a growing backlog of outstanding payment claims for the 2007-2013 Cohesion policy programmes (heading 1b), which reached an unprecedented peak at the end of 2014.

This growing backlog of outstanding payment claims is due to the intersection of the peak in the 2007-2013 programme cycle with the drop in 2014 in the payment ceiling of the multiannual financial framework (MFF), in a general environment of public finance consolidation at national level. Two different factors are therefore key to understand this evolution.

Firstly, the cyclical increase of payment claims driven by the sustained implementation of the 2007-2013 Cohesion policy programmes, to be paid in the first years of the 2014-2020 MFF. After a slow start of the programmes in 2007-2009, resulting (inter alia) from the effects of the financial crisis and counter measures taken, implementation has accelerated since 2012, with payment claims increasing yearly to a historic record of EUR 61 billion in 2013 in the field of Cohesion policy, driven by deadlines for implementation and the automatic decommitment rules set out in the Cohesion policy legislation(5).

It has been difficult to accommodate such a steep increase in payment claims for the 2007-2013 Cohesion policy in the EU budget, with other programmes at cruising speed, a lower ceiling for payments in 2014, and against the backdrop of ongoing fiscal consolidation in Member States.

Indeed, the second key factor to explain this development is the significant reduction in the payment ceilings in the new MFF, which is particularly sharp (EUR 8 billion lower) in 2014. The resulting shortage of payment appropriations affects not only Cohesion (heading 1b), but also other areas of expenditure and in particular the policy areas of Growth and Jobs (heading 1a), Global Europe (heading 4) and Security (heading 3).

In order to face this challenge, the Commission put in place measures to ensure an active management of the scarce payment appropriations, namely: speeding up action to recover any undue amounts; limiting idle amounts on fiduciary accounts; reducing pre-financing percentages; making best use of maximum payment deadlines allowed; postponing calls for proposals/tenders and related contracting and giving higher priorities to countries under financial assistance.

Moreover, the budgetary authority was timely informed of the different challenges and developments and different amending budgets were proposed to increase the authorised payment appropriations.

Despite the reinforcements in payment appropriations through amending budgets authorised by Parliament and Council(6), and despite the active management of available payment appropriations by the Commission, the backlog of outstanding payment claims has kept growing: for the 2007-2013 Cohesion policy alone it reached EUR 24.7 billion at the end of 2014(7).

Thanks to the mitigating measures undertaken by the Commission, the build-up of a backlog was to a large extent contained in the other policy areas managed directly by the Commission. Most of the payment appropriations available in 2014 were used to honour contractual obligations stemming from the previous programming period and thus minimise penalties for late payments, which nonetheless showed a fivefold annual increase (to EUR 3 million)(8). While these actions avoided larger negative financial impact for the EU budget, they entailed shifting a number of payments due-dates to 2015, with an impact on legitimate expectations from stakeholders who may have had to postpone the start of their project and/or to temporarily co-finance it to a higher degree.

The closure stage of the 2007-2013 Cohesion programmes is approaching. In 2014, the total level of payment claims received decreased to EUR 53 billion (from EUR 61 billion in 2013). In their latest forecasts (January 2015), Member States expect to submit payment claims of around EUR 48 billion in 2015 and EUR 18 billion in 2016. However, these figures cannot be taken at face value, since in 2015-2016 there will be a capping of payable claims at 95% of the whole financial envelope of the programme as established by the relevant legislation(9). The resulting payable claims for 2015 are estimated by the Commission at some EUR 35 billion and up to EUR 3.5 billion for 2016.

The 2015 budget authorises almost EUR 40 billion in payment appropriations for the 2007-2013 Cohesion policy. This budget will cover both backlog payments (EUR 24.7 billion consuming 62% of the 2007-13 Cohesion policy budget) and new claims arrived in due time to be paid (estimated at EUR 35 billion). As a result, the backlog at the end of 2015 is estimated to decrease to a level of EUR 20 billion.

At this stage, the Commission estimates that up to EUR 23.5 billion will be needed to cover the remaining payment claims before the closure and to phase out the backlog. In its Draft Budget 2016, the Commission will fine-tune the payment appropriations for heading 1b, in order to ensure that this is achieved together with a proper implementation of the 2014-2020 programmes.

Budget year 2015 for the Cohesion policy (EUR billion)

Payment appropriations available in Budget 2015

(1)

39.5

-  Of which end-2014 backlog

(2)

24.7

-  Of which forecasts 2015 capped at 95% threshold

(3)

~35

Expected backlog end-2015

(4)=(1)-(2)-(3)

~20

Budget year 2016 for the Cohesion policy (EUR billion)

Expected backlog end-2015

(1)

~20

Maximum remaining payment claims expected to be received in 2016 before closure

(2)

~3.5

Maximum payment claims to be covered in the 2016 budget

(3)=(1)+(2)

~23.5

Likewise, the level of payment appropriations to be proposed for the other policy areas in the 2016 budget should allow to meet obligations stemming from past commitments and minimise the risk of late interest payments, but also to ensure an adequate level of implementation and contracting for the 2014-2020 programmes.

The multi-annual character of a significant share of the EU budget explains the existence of a time gap between the moment when the commitment is recorded and the actual payment against this commitment. The build-up of a structural volume of outstanding commitments (known as "RAL", the French acronym of "reste à liquider") is therefore normal and expected. Given the legal deadline for the payment of claims by the Commission(10), the year-end concentration of claims linked to the requirement to avoid decommitment and possible interruptions, a certain amount of outstanding payment claims at year-end is considered as 'normal'. However, the growing size of the backlog over the last few years has reached 'abnormal' levels(11), which pre-empt a significant and growing share of the budget of the following year and are not sustainable in terms of sound financial management.

The Commission estimates that about half of the backlog of outstanding payment claims in Cohesion policy at the end of 2013 and 2014 was 'abnormal', this means linked to the shortage of payment appropriations authorised in the budget, creating a 'snowball effect'. With the closure stage approaching, lower payment levels will be needed in 2015 and 2016 and the backlog will automatically decrease. The level of interruptions and suspensions is also foreseen to decrease as the programmes are reaching the closure. With payment appropriations of some EUR 21.5 billion for the 2007-2013 programmes in 2016, the backlog is forecasted to be around EUR 2 billion at the end of 2016.

Cohesion policy programmes 2007-2013: evolution of the backlog of outstanding payment claims at year-end 2007-2016

 

The need for phasing out the 'abnormal' backlog which has built up has been acknowledged by the two arms of the budgetary authority, the Council and the European Parliament, which jointly agreed during the negotiations on the 2015 budget to "reduce the level of unpaid bills, with a particular focus on cohesion policy, at year-end down to its structural level in the course of the current MFF" and "engage to implement, as of 2015, a plan to reduce the level of unpaid bills corresponding to the implementation of the 2007-2013 programmes to the commonly agreed level by the mid-term review of the current multiannual financial framework" .

This document provides a solid basis for a common understanding by the two arms of the Budgetary Authority, which are expected to endeavour to take decisions that allow the phasing out of the 'abnormal' backlog of unpaid bills for 2007-2013 programmes by the end of 2016.

This payment plan also provides the opportunity to draw some lessons on the budget management for the future:

1.  The agreement on amending budget 2/2014(12) at the end of 2014 was very important to largely stabilise the backlog of outstanding payment claims at a level which can be phased out over two years. The institutions have taken their responsibility in the face of a very difficult fiscal situation in many Member States.

2.  Measures of active budget management taken by the Commission have proven indispensable to deal with a shortage of payment appropriations in many policy areas. These measures will need to be maintained as long as necessary in order to avoid disproportionate disruptions for beneficiaries and/or the payment of penalty interest.

3.  Although there is a recurrent cycle in the implementation of Cohesion policy programmes, the size of peaks and troughs can be smoothened by implementing programmes as quickly as possible at an early stage in the programming period. This is especially desirable in the current economic conditions when investment is badly needed to stimulate economic recovery and competitiveness.

4.  Regular submission of claims is needed. Member States should avoid unnecessary administrative delays in sending their payment claims throughout the year. Regular submission of claims improves budgetary management and helps minimising the backlog at year-end.

5.  On the other hand, sufficient budgeting of payment appropriations is a necessary condition to properly implement the budget and avoid the accumulation of an unsustainable level of outstanding payment claims at year-end. In addition to this, the "specific and maximum flexibility", mentioned in the European Council conclusions and the statement of President Barroso in February 2013, will need to be applied in order to comply with Union's legal obligations. Furthermore, decisions of the budgetary authority should, as much as possible, allow for a smooth payment profile over the duration of the MFF.

6.  Forecasting capacity has to be reinforced. In addition to the various analyses already provided(13), the Commission will further improve its medium and long-term forecasts in order to identify at an early stage, to the extent possible, likely problems. In particular it will inform the two arms of the budgetary authority as soon as it identifies any developments in the implementation of the 2014-2020 programmes which present a risk for a smooth payment profile.

1.  Background

Since 2011, the Commission has been confronted with a growing level of outstanding payment claims at the end of the year, despite the full use of the payment ceilings in 2013 and 2014 and the recourse to the contingency margin for payments in 2014. While virtually all the payment appropriations authorised in the annual budgets have been used up, the backlog of outstanding payment claims at the end of the year for the Cohesion policy (heading 1b) and specific programmes in other headings (such as heading 4 "global Europe") has increased steadily.

The Commission has followed up on the invitation from Parliament and Council to monitor the situation throughout the year and ad-hoc inter-institutional meetings have taken place over the last years to share the assessment on the state of play. Since 2011, the Commission had to present draft amending budgets (DAB) aimed at increasing significantly the level of payment appropriations to address payment shortages. Initial lower levels of authorised payment appropriations have led to recurrent DABs, which have made more complex the decision-making process on the draft budget, which should be the main subject for Conciliation. Amending budgets were voted late, increasing the difficulty to manage the payment process.

Against the backdrop of consistently higher levels of commitment appropriations, the graph below illustrates the increasingly tight annual payment budgets and ceilings and the progressive reduction of the gap between payment ceiling and the voted appropriations, culminating in the need to use the contingency margin in 2014.

 

In December 2014, in the framework of the agreement reached on the 2014 and 2015 budgets, the European Parliament and the Council agreed the following joint statement:

The institutions agree to the objective to reduce the level of unpaid bills, with a particular focus on cohesion policy, at year-end down to its structural level in the course of the current MFF.

In order to reach this objective:

•  the Commission agrees to present, along with the joint conclusions on Budget 2015, a most up to date forecast of the level of unpaid bills by end 2014; the Commission will update these figures and provide alternative scenarios in March 2015 when a global picture of the level of unpaid bills at the end of 2014, for the main policy areas, will be available;

•  on this basis, the three institutions will endeavour to agree on a maximum target level of unpaid bills at year-end which can be considered as sustainable;

•  on this basis and while respecting the MFF Regulation, the agreed financial envelopes of the programmes as well as any other binding agreement, the three institutions will engage to implement, as of 2015, a plan to reduce the level of unpaid bills corresponding to the implementation of the 2007-2013 programmes to the commonly agreed level by the mid-term review of the current multiannual financial framework. Such a plan will be agreed by the three institutions in due time before the presentation of the draft budget 2016. Given the exceptionally high level of unpaid bills, the three institutions agree to consider any possible means to reduce the level of those bills.

•  

Every year, the Commission agrees to accompany its draft budget by a document evaluating the level of unpaid bills and explaining how the draft budget will allow for the reduction of this level and by how much. This annual document will take stock of the progress made so far and propose adjustments to the plan in line with updated figures.

As an immediate follow-up to the joint statement, on 15 December 2014 the Commission presented an updated forecast of the level of outstanding payment claims by end 2014, which is set out in Annex 1.

The present document provides an overview of the state of implementation at the end of 2014, focussing on the backlog of the 2007-2013 programmes of the Cohesion policy, in view of reducing it to an agreed level by the mid-term review of the current multiannual financial framework in 2016. The document also addresses the evolution of the backlog of the other headings, although the problem of backlog is much less acute in terms of absolute size than in heading 1b: the backlog of outstanding payment claims in other headings at the end of 2014 stood at some EUR 1.8 billion.

2.  State of play at the end of 2014

2.1.  Implementation at the end of 2014

At the end of 2014, the implementation of payment appropriations (before carryovers) amounted to EUR 134.6 billion (99% of the final authorised appropriations in the 2014 budget). The under-implementation of payments (after carryovers) is the lowest ever recorded at amounted to EUR 32 million, as compared to EUR 107 million in 2013 and EUR 66 million in 2012. Such a high level of implementation, despite the late adoption of draft amending budget 3/2014, is a confirmation of the tight constraints imposed on payment appropriations, particularly for the completion of the 2007-2013 programmes. In many cases, the corresponding budget lines were also reinforced with appropriations initially foreseen for paying the pre-financing of newly adopted 2014-2020 programmes.

During 2014, the payment appropriations for the 2007-2013 Cohesion programmes were reinforced by EUR 4.6 billion, of which EUR 2.5 billion through draft amending budget 3/2014, EUR 0.6 billion through the end-of-year transfer(14) and EUR 1.5 billion through internal transfers from the 2014-2020 programmes. These reinforcements contributed to stabilising the backlog of the 2007-2013 Cohesion programmes at the end of 2014.

A large amount of unused commitment appropriations were carried over or reprogrammed to 2015, not only for the Cohesion policy but also for the programmes under rural development (heading 2) and the migration and security funds (heading 3). As a consequence, the amount of outstanding commitments (RAL) decreased to EUR 189 billion at the end of 2014, a reduction of EUR 32 billion in comparison with the RAL at the end of 2013. However, this decrease is somewhat artificial as it results mostly from the under-implementation of the commitment appropriations for 2014-2020 programmes carried over and reprogrammed to 2015 and later years, when it will "reappear". Had all appropriations for the new programmes been committed in 2014, the RAL would have remained much closer to the 2013 level (EUR 224 billion).

The graph below shows the evolution of the level of RAL over the period 2007-2014 and the projection for the level of RAL at the end of 2015, for the budget as a whole, as well as for programmes under shared management in headings 1b, 2 and 3 and the other programmes/headings. As shown in the graph, the overall level of RAL at the end of 2015 is expected to return to a level comparable to that at the end of 2013. However, the graph also shows the distinction between the programmes under shared management in headings 1b, 2 and 3, for which the RAL at the end of 2015 is expected to go down compared to 2013, and the other programmes/headings, for which the RAL at the end of 2015 is expected to go up.

 

2.2.  Mitigating measures taken in 2014

On 28 May 2014, the Commission presented its draft amending budget 3/2014, requesting additional payment appropriations for 2014. After a lengthy adoption process, DAB 3/2014 was finally approved on 17 December 2014. Awaiting the adoption of the amending budget, during the year 2014 the Commission has put in place a series of mitigating measures in order to honour legal obligations stemming from past commitments while launching the new generation of programmes, within an exceptionally tight budgetary framework.

So as to implement the agreed policies with the appropriations authorised in the budget, the Commission followed an approach of actively managing the budget, bearing in mind three main principles:

•  Minimise the financial impact for the EU budget of interests for late payments and potential liabilities;

•  Maximise the implementation of programmes;

•  Minimise the potentially negative impact of decisions on third parties and the economy as a whole.

Accordingly, the measures to ensure an active management of the scarce payment appropriations included the following: pro-actively recovering any undue amounts; limiting idle amounts on fiduciary accounts; reducing pre-financing percentages; making best use of maximum payment deadlines allowed; postponing calls for proposals/tenders and related contracting.

These mitigating measures helped the Commission to protect its status as a first-class investor and its reputation as a reliable and secure partner. The Commission managed to minimise, as far as possible, the negative effects of payment shortages, for instance in terms of limiting the amount of interests on late payments. Despite an almost fivefold increase compared to 2013, the amount of interests paid at the end of 2014 still remains limited (EUR 3 million). The relative sharper increase for heading 1a (Competitiveness for Growth and Jobs) and heading 4 (Global Europe), as shown in the table below, illustrates the pressure on payment appropriations.

Interests paid on late payments (in EUR)

 

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

Heading 1a

294 855

157 950

173 748

329 615

137 906

243 748

1 047 488

Heading 1b

1 440

5 324

6 220

11 255

31 726

71 620

103 960

Heading 2

27 819

1 807

9 576

15 713

61 879

30 991

61 985

Heading 3

13 417

59 852

48 673

50 397

29 375

13 060

7 252

Heading 4

250 204

178 468

257 818

1 266 425

335 820

247 786

1 797 825

Heading 5

43 915

442 678

237 367

60 825

142 254

46 187

8 614

Total

631 651

846 079

733 403

1 734 230

738 960

653 392

3 027 124

Interest for late payments in Cohesion policy (heading 1B) is not significant as shared management represents the major part of this heading and shared management does not lead to late interest. However, in terms of credibility, the non-respect of the regulatory deadlines for shared management policies is highly prejudicial.

3.  Terminology

This section explains a number of definitions used in this document.

3.1.  Project cycle

Before approving an operational programme or a project, the Commission reserves the appropriations by creating a commitment on a budget line for a defined amount. This transaction consumes part of the authorised commitment appropriations.

Very often, the signature of the contract for the project or the approval of the operational programme leads to a certain level of pre-financing, which allows the beneficiary to start the project without borrowing. Reaching defined milestones allows the beneficiary to submit interim payment claims and to be reimbursed for expenditure incurred linked to the programme.

However, in the case of major programmes such as research (Horizon 2020), the structural funds, the European Fisheries Fund and rural development, once a certain stage of implementation is reached, interim payment claims no longer lead to payments as they are covered by the pre-financing. Furthermore, a percentage of the total funds committed for the project or the programme is only paid at the closure when the Commission has verified that all the work has been carried out in accordance with the initial agreement. If that is not the case, the funds are partly decommitted. In certain cases, the Commission may also issue recovery orders to recover payments which were not justified.

3.2.  Outstanding commitments (RAL)

Outstanding commitments are usually referred to as 'RAL' from the French acronym for "Reste à Liquider". It is the part of a commitment that has not been consumed by any payment at a given point in time. In multiannual projects, commitments are made at the start of the project with a limited pre-financing while interim payments are made at a later stage, when the project is being implemented and the final payment is made at closure.

A large part of the EU budget concerns investments, whose implementation is spread over a number of years. The difference between commitment and payment appropriations authorised in the annual budget determines the change in the overall level of RAL. In turn, the speed at which commitments grow and the pace of programme implementation determine the normal evolution of RAL. However, the RAL further increases when insufficient payment appropriations are budgeted, regardless of the pace of implementation. In this latter case, the effect is to increase the level of outstanding payment claims at the end of the year.

The ratio between RAL and the commitments of the year is a good indicator to compare the size of the RAL of specific programmes with their financial envelope. For example, programmes and actions with an annual character, such as Erasmus or Humanitarian Aid, have a RAL/commitments ratio below one, which indicates that most commitments are paid within a year. Cohesion programmes, on the other hand, typically have a RAL/commitments ratio between 2½ and 3, which reflects the impact of the automatic decommitment rules set out in the legislation (the so-called "N+2" / "N+3" rules, see section 4.1 below). Certain programmes under heading 4 have a higher ratio, due to the complex cycle of negotiations linked to implementation. In its payment requests, the Commission takes these indicators into account.

3.3.  Cash flow constraints vs. shortage of payment appropriations

The Commission cash-flow is mostly determined by the amounts called in from Member States on a monthly basis according to the own resources rules. The Commission is not allowed to borrow money to cover cash-flow shortages. Cash-flow constraints may lead to temporary delays in payments to beneficiaries of EU funds despite the fact that sufficient payment appropriations are authorised in the budget for the financial year. This may happen, usually in the first part of the year, because the sum of outstanding payment claims at the end of the previous year and those to be paid in the first months of the current year (for instance for the European Agricultural Guarantee Fund) are larger than the maximum monthly inflow of own resources made available to the Commission. As the backlog from the previous year is phased out and the monthly inflow of resources continues later in the year, the cash-flow constraint is no longer binding in the following months of the year.

Cash flow constraints at the beginning of the year are amplified by the shortage of payment appropriations, since the monthly call for funds is based on the revenue provided for in the authorised budget as it stands, before the adoption of amending budgets increasing the level of payments, which usually takes place towards the end of the year.

Depending on the precise date of adoption (i.e. before or after 16 November of the year in question), the corresponding additional call for own resources to cover the additional payment appropriations authorised in amending budgets adopted at the end of the year might lead to cash availability only in the beginning of the next financial year, leading to possible difficulties in implementing the amending budgets in the same year.

3.4.  Backlog of outstanding payment claims at year-end

At the end of every year, there is a backlog of outstanding payment claims, i.e. claims that have been sent by the beneficiaries of EU funds and need to be paid within a defined delay (in general in less than 2 months) but that have yet not been paid(15). That is because of one of the following three reasons:

a)  Ongoing interruptions/suspensions: Payments were interrupted/suspended for certain beneficiaries/programmes. Interruptions of payments are normally short term formal actions by which the Commission delays the payment waiting for missing information or checks of the management and control system.

b)   Timing: Payment claims not paid because they were transmitted in the very last days of the year, leaving insufficient time for processing before year-end.

c)   Lack of credits: Payment claims unpaid because authorised payment appropriations on the relevant budget line were exhausted.

Part of the backlog is considered “normal” (see points a and b). The growth of the "abnormal" backlog of outstanding payment claims, most of which is in Cohesion policy, is associated with the shortage of payment appropriations (point c), whereas the cash-flow constraints in the beginning of the year (see section 3.3 above) also have an impact. Section 4 further develops the case of the Cohesion policy.

4.  Heading 1b: evolution of backlog and outlook

This chapter looks at the specific case of the Cohesion policy (heading 1b). First, it sets out the main features of the structural funds and it explains how specific events in the past or in relation with the legislation created the present difficult situation. It then explores how a "normal" backlog could be defined and provides a detailed analysis of the situation at the end of 2014.

4.1.  Implementing the structural funds 2007-2013

Structural funds 2007-2013: main features

Projects financed out of heading 1b are organised in operational programmes. These operational programmes are proposed by Member States, and negotiated and adopted by the Commission at the beginning of the period for the whole duration of the period. Each operational programme is implemented in shared management through individual projects. This means that Member States implement the funds. The Commission participates in monitoring committees, where it has an advisory role in the project selection and monitors project implementation through annual implementation reports.

Programmes are co-financed by the EU budget; this means that the Commission does not pay the entire cost of the programme. Member States must find "match-funding" to finance part of the programmes.

Once a programme is adopted, the European Union has contracted a legal obligation for the whole period. The Commission committed automatically the appropriations on an annual basis before the end of April from 2007 to 2013, based on the financial plan of the programme and not on the actual implementation of the projects of the programme. While the EU payments can never exceed the EU budget commitments, expenditure is eligible from the beginning of the period (i.e. even before the adoption of the programme) until the end of the eligibility period.

After the approval of the programme, the Commission pays pre-financing. These payments are made automatically to the Member State and remain at its disposal until its clearing at the closure.

As the implementation of the various projects is ongoing, the Member States submit interim payments through their certifying authority. The interim payment claims are paid by the Commission based on the co-financing rate in force and provided that no interruption or suspension is decided.

This mechanism works as long as the total of pre-financing paid by the Commission and interim payment claims submitted by Member States for the programmes does not reach 95% of the share of the allocation of the programmes. Once this threshold is reached, the Member State may still send its payment claims but they are used to clear any outstanding prefinancing. The remainder will be settled at closure of the programme. Member States need to justify eligible expenditure to cover the amount of pre-financing received at the beginning of the period and the amount retained for closure (5% of the total allocation).

After the end of the eligibility period, a period of 15 months is then foreseen to prepare and submit the closure documents to the Commission and request the final payment to be settled. Before the final payment can be done, the Commission examines the closure package (i.e. closure declaration, Final Implementation Report and final claim). Given that these documents are expected by 31 March 2017, the decision on the closure (and the related final payments) will occur between 2017 and 2019.

Based on the outcome of this exercise, the 5% retained for the closure are used to pay the outstanding payment claims. Otherwise, the Commission does not pay the full amount at the closure. The amount that is not paid will be decommitted. If corrections are higher than 5%, the Commission will recover the amount unduly paid.

The N+2/N+3 rule

The N+2/N+3 rule was first established for the programming period 2000-2006. The rule foresees that a commitment made at year N has to be covered by the same amount of pre-financing and interim payment claims before 31 December N+2 (N+2 rule). For example, a commitment made in 2012 has to be fully covered by payment claims before 31 December 2014. The amount not covered is decommitted, which means that the Member State loses the funding. At present, however, there is no history of significant N+2/N+3 decommitments in the entire history of the structural funds.

The purpose of the rule is to ensure financial discipline in managing the EU funds. As commitments are made automatically once a programme has been approved, the rule obliges the Member States to implement the projects in a dynamic manner and to avoid problems at the very end of the cycle. Its existence also enables having a smoother profile of payments by obliging the Member States to submit payment claims at regular intervals. However, as explained in the next chapter, "softening" of the rule, especially in the wake of the financial crisis of 2008, reduced its regulatory effect.

This rule is at the source of the year-end concentration of payment claims: Member States have to send their payment claims before 31 December midnight, through a specific IT system. Although they are legally required to send their claims regularly throughout the year(16), experience form the past shows that many wait for the last weeks to send large amounts.

4.2.  Payment claims profile for the 2007-2013 programming period

Main drivers of the payment cycle

At the beginning of the period, significant amounts of pre-financing are paid, followed during some years by a relatively low level of interim payments as programmes set up their structures and start implementation of projects. As the N+2/N+3 rule only begins to produce its effects at the earliest at the end of the third year of the programming period, there is no pressure at the start of the framework to submit claims. Moreover, the pre-financing still covers a large part of the commitments made at the beginning of the programming period. About 2-3 years before the end of the programming period, the annual level of interim payments begins to increase as programmes reach maturity and payments claims are at cruising speed. A peak is observed at the end of the period/beginning of the following programming period, followed by a decrease to nearly zero in the following years when programmes reach the 95% threshold. As mentioned above, closure payments are made between one and three years after the end of the eligibility period.

Derogations

Three developments in the legislative framework applicable to the 2007-2013 programming period amplified the cyclical character level of interim payments:

1.  The switch from N+3 to N+2. As part of the global compromise establishing the 2007-2013 MFF, the new Member States as well as Greece and Portugal were submitted to a N+3 rule for the 2007-2010 commitment tranches and then to an N+2 rule until the end of the period. This means that by the end of 2013, these Member States had to cover two commitment tranches: the 2010 tranche and the one of 2011. Of course, Member States did not wait necessarily until the decommitment deadline to implement the programmes and to submit their payment claims, so there was not a doubling of payment claims in 2013. Nevertheless, this rule reinforced strongly the peak of 2013 with a spill-over effect on the following years through the accumulation of a growing backlog.

2.  The Member States were required to carry out a compliance check on their control systems for the funds. The results of the compliance check had to be approved by the Commission. Interim payment claims could be submitted, but only reimbursed by the Commission following approval of the compliance assessment. While most of the programmes were adopted in 2007, the submission of claims (or at least their reimbursements by the Commission) was delayed, with nearly no interim payment made in 2008.

3.  As a response to the financial crisis, there were strong calls from Member States to neutralise the 2007 commitment tranche for the N+2/N+3 rule. This was accepted by the Commission but instead of postponing the decommitment threshold of the 2007 tranche by one year, the N+2/N+3 rules were weakened further through an unanimous vote in Council to spread the obligation related to 2007 tranche in six sixths over the whole period. This so-called "Greek rule" made it possible to submit fewer payment claims in the beginning of the period, balanced by more payment claims at the end of the period.

In addition, also in response to the crisis, the eligibility period of expenditure for the 2000-2006 programmes was extended from late 2008 to 2009 (by modifying the Commission decision approving the programme) and therefore Member States continued to focus on the implementation of the 2000-2006 programmes. As a result, implementation of 2007-2013 programmes and the related submissions of 2007-2013 interim payment claims were delayed.

Comparing the 2000-2006 programmes with the 2007-2013 programmes

Whereas the 2007-2013 programming period switched from N+3 to N+2 at the end of the fourth year, the 2000-2006 programming period only had an N+2 rule, albeit with some adjustments in 2004 because of the accession of 10 Member States.

The chart below compares the cumulated interim payments for the 2000-2006 period which were made over the years 2001-2007 as a percentage of the total envelope, with the cumulated interim payments for the 2007-2013 programmes which were made from 2008 to 2014, again as a percentage of the total envelope.

Chart 1: Annual pattern of cumulative interim payments (with 1-year time-lag): 2000-2006 (EU-15) vs. 2007-2013 period (% of total envelope excluding pre-financing)

 

As shown in the chart, the cumulative payments for the 2007-2013 programmes consistently remained below the level experienced in the 2000-2006 period, albeit with a catching up towards the end of the period. This delayed profile for the 2007-2013 programmes resulted from the combination of factors set out above. It explains the under-execution of payment appropriations and the payment ceiling at the beginning of the period, as the payment profile for the 2000-2006 programmes had been used as reference for establishing the ceilings.

However, when the payment claims started catching up at a later stage, the payments were strongly constrained by the level of authorised payment appropriations and/or by the payment ceiling which led to building up of the backlog.

Evolution of backlog 2007-2014

The following chart(17) shows the evolution of the backlog for the 2007-2013 programmes over the period 2007-2016.

Chart 2: Cohesion policy programmes 2007-2013: evolution of the outstanding payment claims at year-end (in EUR billion)

 

As shown in the chart, the backlog for the 2007-2013 programmes started to increase in 2011, when it reached a level of EUR 11 billion, and arriving at a peak of EUR 24.7 billion in 2014. As explained below, the projections show a still high level of the backlog at the end of 2015, before returning to a "normal" and sustainable backlog at the end of 2016.

4.3.  Components and types of backlog

Over the year, the Commission receives the following payment claims for the structural funds:

a)  Eligible payment claims that are covered by payments in the course of the year.

b)  Payment claims that have already been covered by the pre-financing at the beginning of the programming period and that are consequently not followed by additional payments.

c)  Payment claims which can only be paid after the closure will have to wait until the Commission and the beneficiary reach an agreement on the closure.

d)  Payment claims not paid because they were transmitted in the very last days of the year, too late to be processed before year-end.

e)  Payment claims which are interrupted/suspended for certain beneficiaries. Suspensions or interruptions of payments are normally short term formal actions by which the Commission delays the payment waiting for missing information or checks of the management and control system.

f)  Payment claims unpaid at year-end because authorised payment appropriations on the relevant budget line were exhausted.

g)  

The last four categories (from c to f) remain outstanding claims at year-end, but the backlog includes outstanding payment claims according to reasons d, e and f. A certain level of outstanding payment claims at the end of the year is considered 'normal' when they correspond to reason d and e. The "abnormal" backlog only includes outstanding payment claims according to reason f.

The following chart illustrates the flow of payment claims for heading 1b, from the submission by the Member States via the identification of "payable claims" to the "normal" and "abnormal" backlog.

 

Year-end concentration of claims and time to pay

There is a very high concentration of payment claims sent by Member States in the month of December, ranging from 27% to 35% of the annual total over the period 2011-2014. For each payment claim received, the Commission needs to carry out controls before proceeding with the disbursement. The larger the number of claims received in the last weeks of the year, the higher the risk of claims not being reimbursed before the end of the year.

For this reason, the Commission regularly encourages Member States to send their claims more regularly throughout the year.

The following chart shows the monthly evolution of the submission of payment claims for the 2007-2013 programmes between 2011 and 2014.

Chart 3a: Monthly pattern of cumulative interim payment claim submission for 2007-2013 period (in % of total)

 

This chart above shows clearly a recurrent very steep increase of the request of payment claims at the end of the year.

Chart 3b: Concentration of payment claims submission during the last two months of the year (percentage received in November and December) between 2011 and 2014

 

The charts illustrate that more and more claims have arrived late in the year, due to the growing pressure of the N+2 rule. The removal of the N+3 rule in 2013 meant that all Member States had an N+2 rule except Romania, Slovakia and Croatia. It had a major impact on the volume of claims received in that year. The amount of claims arriving too late to be paid in the year depends on the total amount of claims received in the year and on its profile within the year.

Impact of interruptions and suspensions

The Commission uses a number of preventive mechanisms to protect the EU budget before it makes payments to Member States when it is aware of potential deficiencies. These are especially valuable for improving control systems in the Member States and thus reducing the need for future financial corrections by the Commission.

As a consequence, some payment claims are not immediately payable as they have been interrupted or suspended by the Commission pending improvements in the control systems to be made. While most of these claims will ultimately not be rejected, they cannot be paid immediately.

In accordance with the regulation(18), the Commission may:

•  interrupt the payment deadline for a maximum period of 6 months for 2007-13 programmes if there is evidence to suggest a significant deficiency in the functioning of the management and control systems of the Member State concerned; or if the Commission services have to carry out additional verifications following information that expenditure in a certified statement of expenditure is linked to a serious irregularity which has not been corrected.

•  suspend all or part of an interim payment to a Member State for 2007-13 programmes if there is evidence of serious deficiency in the management and control system of the programme and the Member State has not taken the necessary corrective measures; or if expenditure in a certified statement of expenditure is linked to a serious irregularity which has not been corrected; or in case of serious breach by a Member State of its management and control obligations. Where the required measures are not taken by the Member State, the Commission may impose a financial correction.

Estimating the "normal" backlog

As explained before, the "normal" backlog is the total of the claims that are interrupted or suspended and the claims that arrive too late to be paid in the year. Claims arriving during the last ten calendar days of the year can be considered as claims arriving too late to be paid as the Commission must have sufficient insurance that it will be able to fully execute the appropriations available in the budget. However, some of the claims interrupted or suspended are also part of the claims arriving too late to be paid and should not be counted twice.

Accordingly, the "normal" backlog will grow with the total number of claims received over the year and its relative concentration over the last days of the year.

For the 2010-2014 period, the chart below gives an overview of the payment claims received, the backlog at year-end and the claims arriving too late to be paid or suspended.

Chart 4 Heading 1b: Claims, backlog, suspensions 2010-2014

 

Over the last three years (2012-2014), the "normal" backlog (i.e. payment claims received in the last ten days of the year or interrupted or suspended claims even if they have been received before the last ten days) can be estimated at about half the value of the total backlog reached at the end of each year. The other half was linked to the shortage of payment appropriations authorised in the budget, which has created a "snowball effect"(19).

With the declining level of claims expected in 2015 and 2016, the expected reduction of cases interrupted/suspended and the absence of pressure from the N+2 rule at end 2015(20), the "normal" backlog is also expected to decline sharply.

4.4.  Outlook for 2007-2013 payments (claims) in 2015 and 2016

2015 and 2016 estimate based on Member States' forecasts

The Regulation governing the 2007-2013 Funds(21) requires Member States to send the Commission a forecast of their likely interim payment claims for the year N and the year N+1 at the latest by 30 April of year N. During the last years, Member States have agreed to update of this information in September of year N, in order to assess more accurately the growing level of outstanding payment claims (backlog) and the significant concentration of payment claims submitted in the last months of the year.

However, the new Regulation governing the 2014-2020 Funds(22) requires the Member States to send their forecast of interim payment applications for the year N and N+1 by 31 January of year N (with an update by 31 July). This new deadline has been applied on voluntary basis by Member States in 2015 for their 2007-13 programmes on the basis of a request of the Commission, confirmed in December 2014. According to the data received by the Commission as at 3 March 2015, Member States currently estimate to submit around EUR 48 billion of payment claims (both payable and non-payable) in 2015 and around EUR 18 billion in 2016(23).

As previously explained, not all payment claims will directly result in payments because of the need to take into account the "95% ceiling" in payments set by Article 79 of Regulation 1083/2006(24). As more and more programmes reach the "95% ceiling", this correction will become far more significant in 2015 and later years. Consequently, the actual figures of the expected payable claims are lower than those forecasted by Member States, because the claims above the 95% ceiling are considered at closure only. Based on these capped forecasts, the Commission expects to receive a total amount of payable payment claims of around EUR 35 billion in 2015. The corresponding figure for 2016 is currently around EUR 3 billion. This amount for 2016 will become more precise (and could be slightly higher) once Member States submit missing data or revise transmitted data for some operational programmes.

Annex 2 provides more details regarding the Member States' forecasts of payment claims to be submitted in 2015 and 2016 for the 2007-2013 Cohesion programmes.

Commission estimate based on execution

At the end of 2014, the total amount of pre-financing and interim payments made was EUR 266.1 billion. The total envelope for the programmes of the Cohesion policy 2007-2013 is EUR 347.3 billion. Taking into account the decommitments already made so far and the decommitment risk due to the implementation of the N+2/N+3 rule at the end of 2014 but still pending confirmation (a total maximum amount of some EUR 0.9 billion since the beginning of the period), the maximum amount still to be paid is around EUR 80.3 billion. However, 5% of the amounts of each programme have to be paid only at the closure (EUR 17.3 billion).

Consequently, the expected level of interim payment claims still to be paid in 2015 or the following years is around EUR 63 billion or 18% of the total envelope, which includes the backlog at the end of 2014 (EUR 24.7 billion). The maximum level of payable new payment claims to be received in 2015 or in the following years, before the closure, is EUR 38.3 billion. If an amount up to EUR 35 billion of payment claims are to be received in 2015, the remaining amount of up to EUR 3.5 billion would be received in 2016.

Estimated backlog at the end of 2015 based on corrected Member States' forecasts

The level of payment appropriations authorised in the 2015 budget is EUR 39.5 billion. This amount will cover both the pre-2015 backlog (EUR 24.7 billion) and the new claims (estimated at EUR 35 billion). Consequently, the expected backlog at the end of 2015 would amount to EUR 20 billion, of which at least about half of it or about EUR 10 billion would remain as abnormal backlog.

In EUR billion 

Backlog end 2014(

adjusted)

Member States' forecasts of 2015 claims corrected by 95% threshold

Payment appropriations authorised in the 2015 budget

Forecasted backlog end 2015

24.7

~35

39.5

~20

4.5.  Payment claims expected for 2016

As set out above, the backlog at the end of 2015 is expected to be around EUR 20 billion, provided Member States' forecasts prove accurate. Furthermore, up to EUR 3.5 billion of payable claims are still expected before the closure of the programmes. Given this relatively limited amount of payment claims and since there will be no N+2 pressure anymore, there is no reason to assume that a large amount of these payment claims will arrive too late to be paid in 2016.

The Commission will fine-tune its request in the 2016 Draft Budget, taking into account the "normal" backlog at the end of 2016. This "normal" backlog – covering the very late submission of claims and the remaining interruptions/suspensions – would however be very low compared to previous years, since the level of new claims to be received in 2016 is also very low and the Commission expects Member States to correct deficiencies and submit "clean" claims. It could be in the order of magnitude of EUR 2 billion. This "normal" backlog at year-end 2016 will therefore have to be covered in the 2017 budget. The amount to be included in the 2016 budget would therefore be around EUR 21.5 billion.

4.6.  Summary of information used to calculate the payment claims and the backlogs

The following table summarizes the information on the envelope of the programme, the expected use of the budget appropriations available in the budget 2015 and the maximum payment claims expected in 2016.

Outstanding interim payments 2015-2017 (EUR billion)

Envelope of the programme

(1)

347.3

-  Of which pre-financing and interim payments made until end-2014

(2)

266.1

-  Of which reserved for closure (5%) and decommitments made

(3)

18.2

Maximum amount of payable interim payments (2015-2017)

(4)=(1)-(2)-(3)

~63.0

-  Of which backlog end-2014 (outstanding payment claims)

(5)

24.7

-  Of which maximum amount of payable interim payments in 2015-2017

(6)=(4)-(5)

38.3

Budget year 2015, EUR billion

Appropriations available Budget 2015

(1)

39.5

-  Of which end-2014 backlog

(2)

24.7

-  Of which forecasts 2015 corrected by 95% threshold

(3)

~35

Expected backlog end-2015

(4)=(1)-(2)-(3)

~20

Budget year 2016, EUR billion

Expected backlog end-2015

(1)

~20

Maximum remaining payment claims expected to be received in 2016 before closure

(2)

~3.5

Maximum payment claims to be covered in the 2016 budget

(3)=(1)+(2)

~23.5

4.7.  Payment at closure

The closure of structural funds has its own payment dynamics. Each Member State sends its closure documents by programme at the latest by 31 March 2017. The Commission informs the Member State of its opinion on the content of the closure declaration within five months of the date of its receipt, provided that all information has been submitted in the initial closure document(25). As a rule, payments for the closure will occur only after 2016. The total amount reserved for the closure (5% of the overall allocation) is EUR 17.3 billion, but the level of payments will be influenced by the quality of implementation of the programme during the whole period. Possible closure decommitments in the Cohesion policy may reduce the needs for payments.

As an indicative estimate, for the period 2000-2006, the percentage of de-commitment at closure was 2.6% of the total envelope for the European Social Fund (ESF) and 0.9% for the European Regional Development Fund (ERDF). However, for ESF there are still some EUR 0.5 billion of RAL that is related to problematic cases with irregularities, and consequently the Commission estimates that the final percentage of decommitments at the closure will be around 3% for that Fund. The Commission does not exclude that decommitments at closure could be higher than in the past period so the above mentioned estimate should be considered as a prudent indication.

Closure requests are not taken into account in the analysis of the reduction of the normal part of the backlog, as most of them are paid in 2017-2019 or subsequent years and will in any event not all lead to payments, since unduly paid amounts will first be cleared before the final payment will be made.

5.  Other headings: outlook for the 2007-2013 programmes

5.1.  Overview

Following the detailed analysis of the specific case of the Cohesion policy (heading 1b) as set out in section 4 above, this section looks at the situation in the other headings, which can be summarised as follows:

-  Appropriations for the European Agricultural Guarantee Fund (heading 2) are non-differentiated whereby payments and commitments are budgeted at the same level. Consequently, there is no backlog at year-end;

-  The management of Rural Development, the European Fisheries Fund (heading 2) and the Asylum, Migration, Borders and Security funds (heading 3) is shared with Member States, in a manner similar to Cohesion policy. Whereas Rural Development so far had no backlog, this is not the case for the other funds;

-  Most of the other programmes (headings 1a and 4) are managed by the Commission. In view of payment shortages, many of these programmes have been subject to the mitigating measures which the Commission has put in place during 2014 (and in some case already in 2013), ranging from reduction of pre-financing (with due consideration of the type and financial soundness of implementing partners, recipients and beneficiaries), to postponement of final payments or budget support payments, abstaining from launching new commitments, and delaying contracting. Most of these mitigating measures, however, only postpone the time of disbursement, while commitments still have to be honoured.

The table below provides an overview of the evolution of the backlog for headings 1a and 4. Whereas there is a clear upward trend for the backlog for heading 4, which in 2014 reached its highest level in recent years, the evolution of heading 1a is less clear.

Backlog at year-end (in EUR million)

 

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

Heading 1a

1 679

507

291

628

604

567

551

541

Heading 4

172

178

284

226

387

367

389

630

5.2.  Shared management programmes in heading 2 and 3

5.2.1.  Heading 2

European Agricultural Guarantee Fund (EAGF)

There is no backlog for the European Agricultural Guarantee Fund (EAGF) as the fund is based on non-differentiated appropriations.

European Agricultural Fund for Rural development (EAFRD)

So far there has been no backlog for Rural Development: the Commission has always been able to pay all payment claims in time. Taking into account the size of the Rural Development programme and the 95% rule which also applies, the maximum level of interim payments which might still be paid before the closure is around EUR 8.7 billion for the 2007-2013 period. The payment appropriations authorised in the 2015 budget for the 2007-2013 programmes amount to EUR 5.9 billion. The remaining amount of EUR 2.8 billion is due to be paid in 2016, following the submission by the Member States of the final quarterly declaration, due in January 2016.

The total amount reserved for the closure is around EUR 4.8 billion. The actual amount to be paid will depend on the decommitments. As an illustration, by applying the 1.5% rate of decommitments experienced during of the previous 2000-2006 closure period, some EUR 1.5 billion would be decommitted. Closure payments are expected to take place between 2016 and 2019.

European Fisheries Fund (EFF)

The EFF management mode is similar to the Cohesion policy (heading 1b). However, since it has no N+3 rule, the EFF did not encounter the specific problem of the transformation of the N+3 rule to the N+2 rule between the commitment tranche 2010 and the commitment tranche 2011. Moreover, it did not have the "Greek rule" either, although the start of the programmes was also slightly delayed by the obligations related to the management and control systems. Nevertheless, in recent years, the EFF backlog has been very important. At the beginning of 2014, the level of the backlog was at the level of the voted payment appropriations for the programmes 2007-2013.

As to the timing of payment claims during the year, throughout 2010-2014 two-thirds of the annual payment claims were received in the months November and December. The following chart shows the level of the backlog from 2011 to 2014 for the programmes 2007-2013 of the EFF together with the initial payment appropriations of the following year.

 

The main reason behind the reduction of the EFF backlog at the end of 2014 has been the redeployment of all available payment appropriations within the budget chapter (including all payment appropriations for the EMFF shared management – due to the delay in the adoption of the new legal basis) and the reinforcements received in the draft amending budget 3/2014 (adopted as amending budget 2/2014) and in the end-of-year transfer.

The higher level of payments authorised in the 2015 budget should allow reducing the backlog to its normal level of around EUR 0.1 billion.

5.2.2.  Heading 3

Asylum, Migration, Borders and Security policies

The common asylum and immigration policies in the 2007-2013 period were mainly implemented through the General Programme “Solidarity and Management of Migration Flows” (SOLID). This General Programme consisted of four instruments: External Borders Fund (EBF), European Return Fund (RF), European Refugee Fund (ERF) and European Fund for the Integration of third-country nationals (EIF).

The following graph shows the growing level of outstanding payment claims at year-end for the programmes in the field of asylum, migration, borders and security.

 

The RAL has increased from EUR 150 million at the beginning of 2007 to EUR 2.6 billion in 2014, despite EUR 300 million decommitted during the period 2007-2014. Some EUR 1.9 billion remains to be paid on the programmes 2007-2013. The payment appropriations authorised for the programmes in the 2015 budget are slightly above EUR 600 million, including the appropriations for the initial and annual pre-financing payments of the new programmes 2014-2020.

Taking into account the amount which will be paid at the closure (estimated at some EUR 1 billion) and the fact that second pre-financings could not be paid in 2013 and 2014 due to lack of payment appropriations, the payment needs to reduce the backlog for the programmes 2007-2013 to a normal level at the end of 2016 are estimated at around EUR 235 million.

5.3.  Direct management programmes in heading 1a and 4

5.3.1.  Heading 1a

This section gives an overview of the payments situation of the programmes under heading 1a at the end of 2014.

Outstanding payment claims at year-end

The chart below shows the evolution of the outstanding payment claims at year-end for the main programmes under heading 1a.

 

The high level of outstanding payment claims at the end of 2007 mainly results from the project cycle of the 6th Framework Programme for Research (FP-6), and the particularly high number of open commitments at that time. In addition, the research contracts stipulated that audit certificates were required before cost claims could finally be paid.

The mitigating measures taken by the Commission in 2014 (see section 2.2 above) to address the shortage of payment appropriations prevented the increase of outstanding payment claims at the end of 2014. Measures included the reduction the level of pre-financing and delaying the signature of new contracts/grant agreements, thus shifting part of the payments to the following year. While containing the level of outstanding payment claims, a resulting side-effect of those measures has been the slowing down of the implementation of the 2014-2020 programmes. In some cases, more drastic measures had to be taken as to give priority to payments addressed to the more vulnerable beneficiaries.

Evolution of outstanding commitments (RAL)

The broadly stable level of outstanding payment claims at year-end for programmes under heading 1a is in sharp contrast with the clear upward trend in the level of outstanding commitments (RAL), as shown in the chart below:

 

To a large extent, the increasing RAL in heading 1a results from the widening gap between the commitment and payment appropriations for research, the largest spending programme in this heading. This is illustrated in the chart below, which shows the declining pattern of the ratio between payments and commitments.

 

As an example of how projects in heading 1a are being implemented, the project cycle for the Research programmes is described below.

Project cycle Research

Research programmes are implemented through multiannual work programmes which include calls for proposals, public procurements, studies, experts groups, participation in international organisations, seminars and workshops, evaluation and monitoring. Around 90% of the research programmes are related with calls for proposals, the remaining 10% with other activities.

The annual work programme for year N is adopted by the Commission in the middle of year N-1. From the second half of year N-1 the calls for proposals are launched. In most cases the submission of proposals usually takes place within three months after the publication of the call for proposals. Global commitments are made after the adoption of the work programme in year N and at the latest before the contract negotiations (usually at the time of the call deadline). The evaluation of proposals (three months) and selection (one-two months) are followed by the contract negotiation (from one to six months) and signature (up to a few months). The Commission / executive agency has eight months between the call deadline and the grant signature (the so-called "time to grant"), of which five months to inform the applicants about the outcome of scientific evaluation and three months for preparation of the grant agreement. Once the individual commitment is made and contract is signed, the pre-financing should be paid within 30 days from the signature of the agreement or from 10 days before the starting date of the action whichever is the latest. Following the structural measures taken by Research DGs in 2014, in many cases, the pre-financing of the year N commitment is now paid in year N+1 instead of year N. Interim payments are based on financial statements and linked to periodic reports, usually every 18 months. The final payment of 10% is paid on acceptance of the final report.

For all other actions foreseen in the work programme, the provisional commitments are made in year N and the advance payments are paid the same year. The rest is paid in year N+1.

Payment shortages Research: practical consequences

In order to manage the shortage of payment appropriations within the Research programmes, in 2014 a total amount of EUR 236.5 million was transferred from "Horizon 2020" 2014-2020 lines to reinforce 2007-2013 completion budget lines for the same programmes, delaying the pre-financing of the Horizon 2020 calls launched in 2014 to 2015. This was not the case in previous years, and results in a delay in the implementation of new programmes.

Research takes time and withholding signature of contracts and funding is not consistent with the objective of enhanced research efforts to support economic growth. The increase in the level of payment appropriations authorised for Horizon 2020 in the 2015 budget is expected to allow a partial catching up of this key programme.

Erasmus+

Erasmus+ provides a good example of an annual programme for which the level of payments closely follows the level of commitments, since the lifecycle of most actions is linked to the academic calendar.

Because of the payments shortage, however, the increase in payment appropriations in 2014 did not match the increase of commitment appropriations which is set to continue over the 2014-2020 period. This shortfall in payments in 2014 can also be seen in the ratio between payments and commitments in the chart below.

 

As a result, in 2014 it was not possible to pay part of the second pre-financing to National Agencies, which are meant to finance mobility actions. While the situation should improve slightly, Erasmus+ is expected to still be confronted with similar constraints in 2015.

Transport and Energy

The chart below shows the growing divergence between the level of commitments and payments for the Transport and Energy policy areas.

 

The payment appropriations authorised in the 2015 budget will suffice to cover the first pre-financing of the 2014-2020 projects and to partially tackle the 2007-2013 RAL, which is estimated at more than EUR 2 billion.

European Economic Recovery Plan (EERP)

Compared to the high level of commitments in 2009 and 2010, the implementation of payments for this programme started slowly since EERP projects mostly consist of large-scale infrastructure projects.

 

In particular in 2014, payment appropriations were not sufficient to cover all the payment claims received during the year, even after the late adoption of draft amending budget 3/2014 which provided additional payment appropriations. At the end of 2014, the RAL still stood at EUR 2 billion, half of the amount initially committed for the EERP. The level of payment appropriations authorised in 2015 amounts to EUR 407 million, which is expected to cover estimated needs for the year.

5.3.2.  Heading 4

The chart below shows the level of outstanding commitments (RAL) for programmes under heading 4 since 2007.

 

Heading 4 comprises short-term crisis-response instruments, longer-term instruments which use multiannual programming, and ad-hoc instruments such as Macro-Financial loan and grant assistance. Three large instruments (the Instrument for Pre-accession Assistance II (IPA), the European Neighbourhood Instrument (ENI) and the Development Cooperation Instrument (DCI)), using multiannual programming, account for 73% of expenditure under this heading. The support to third countries which is funded under these programmes typically has a life-cycle of around 6-8 years. The crisis-response instruments (Humanitarian Aid, Instrument contributing to Stability and Peace, Common Foreign and Security Policy) and the Macro-Financial Assistance, on the other hand, have much shorter payment cycles of 12-18 months.

Since 2013, most instruments in heading 4 experienced serious shortages in payment appropriations, affecting first the humanitarian and crisis-related instruments with fast-disbursing implementation cycles, and thereafter instruments such as the Development Cooperation Instrument and the European Neighbourhood Instrument where the payments are mostly related to existing contracts and commitments. The situation worsened in 2014, due to the overall reduction in the available payments compared to 2013. For some of the programmes, the reinforcement through draft amending budget 3/2014 (and other actions such as transfers)(26) came very late and was insufficient to cover the outstanding backlog.

Measures put in place (see section 2.2 above) could only partly mitigate the effects of the payment shortage by postponing the time of disbursement, while past commitments still have to be honoured.

Outstanding payment claims at year-end

Overall, the outstanding payment claims at year-end 2014 for heading 4 increased considerably. This is mostly due to a sharp increase of claims and the lack of related payment appropriations as in the case of the European Neighbourhood Instrument and the Development Cooperation Instrument, as shown in the chart below.

 

On the other hand, the reinforcements in payment appropriations authorised in the 2013 and 2014 budgets allowed redressing the level of outstanding payment claims for Humanitarian Aid(27):

 

As set out above, the RAL of heading 4 and of the three large long-term instruments in particular, has been steadily rising over the past five years, in line with the commitment levels of the previous MFF. Programmes initially committed in 2010, for example, will have been formalised with the beneficiary third country during 2011, and contracts concluded up to 2014. It follows that many of these larger programmes, committed at a time when commitments were rising steeply, now need to be paid for. The level of payment appropriations authorised in the 2015 budget is expected to reduce the gap, which should help to stabilise the situation but the situation will continue to be tense and both the gap and RAL is still expected to increase for many instruments such as the Development Cooperation Instrument.

6.  outlook for 2014-2020 programmes

The 2016 budget will have to include sufficient payment appropriations not only to phase out the abnormal level of outstanding payment claims stemming from commitments related to 2007-2013 programmes, but also for the 2014-2020 programmes in heading 1a and 4, whose implementation has been hampered by the payment shortages. The 2016 budget must also include the necessary payment appropriations for other funds, such as rural development (heading 2) to avoid the creation of a new backlog which did not exist in the past.

The Commission will assess the 2016 payment needs for the 2014-2020 programmes in the 2016 Draft Budget.

7.  Conclusions

In recent years, and particularly in 2014, the level of payment appropriations was insufficient to cover incoming payment claims. In turn, this led to a growing backlog of outstanding payment claims at year-end, in particular for the 2007-2013 programmes of the Cohesion policy. The Commission took a number of mitigating measures to minimise the negative effects of payment shortages, by meeting, as far as possible, obligations stemming from past commitments. However, as a side-effect, implementation of the 2014-2020 programmes was hampered.

Payment appropriations in the 2015 budget are expected to lead to a reduction in the backlog of outstanding payment claims for the 2007-2013 programmes. The Commission has identified the payment level necessary to phase out the abnormal level of outstanding payment claims for the 2007-2013 programmes by the end of 2016. In its draft budget 2016, the Commission will propose payment appropriations, accordingly.

The Commission considers that, on this basis, the three institutions can engage to implement a plan to reduce the level of unpaid bills corresponding to the implementation of the 2007-2013 programmes to a sustainable level by the end of 2016.

Annex 1: information sent by the Commission on 15 December 2014

On 15 December 2014, the Commission presented the expected backlog for 2007-2013 Cohesion programmes at the end of 2014 and 2015, as follows:

 

2010

2011

2012

2013

2014 (*)

2015 (*)

Backlog of unpaid bills at year-end (EUR billion)

 

6.1

10.8

16.2

23.4

Up to

25 (1)

19 (2)

(*) Commission estimates based on adjusted Member States’ forecasts

(1) Taking account of additional payment appropriations in Draft Amending Budget 3/2014 as finally approved.(2) Taking account of additional payment appropriations in Draft Amending Budget 3/2014 as finally approved and payment appropriations authorised in the budget 2015.

The Commission also gave a breakdown of the expected backlog for 2007-2013 Cohesion programmes at end-2014. As set out in the table below, the total level of payment claims actually received by year-end 2014 was some EUR 1.5 billion below the forecasts prepared by the Member States, and some EUR 2.5 billion above the upper range forecasted by the Commission.

EXPECTED BACKLOG AT THE END OF 2014

EUR billion

(1)

Payment claims received by end of 2013 and not paid by end-2013 (backlog)

23.4

(2)

Payment claims received by end November 2014

31.4

(3) = (1) + (2)

Payment claims requested by end-November to be paid in 2014

54.8

(4)

Authorised level of payment appropriations (with Amending Budget 3/2014)

49.4

(5) = (3) – (4)

Backlog by end of November 2014, requested to be paid by end-2014

5.4

 

 

Forecast

Actual realisation

 

Member States' forecasts of payment claims to be submitted in December 2014

23

21.5

 

Commission forecasts of payment claims to be submitted in December 2014

18 - 19

21.5

Forecast for backlog of unpaid bills at the end of 2014: up to EUR 25 billion.

Finally, the Commission presented by country the Member States' estimates of payment claims to be submitted for the Cohesion policy in 2014 (EUR 54,33 billion), the payment claims sent up to 31 October 2014 (EUR 31,36 billion) and as a consequence, the payment claims to be submitted in November and December (EUR 22,97 billion).

The Commission added that "Taking into account the average error rates observed in the 'gross' forecasts of Member States over recent years and the 95% ceiling in payments before closure required by Art. 79 of Reg. 1083/2006, the Commission estimates at EUR 18-19 billion the claims to be received in December". This is consistent with the tables set out above.

Annex 2: Heading 1b: latest forecasts from Member States

This annex sets out the latest forecasts from the Member States as regards the submission of payment claims for the 2007-2013 Cohesion programmes in 2015 and 2016, making a distinction between gross forecasts (listed by Member States) and capped forecasts (see explanation in section 4.4).

Member States' forecasts (in EUR billion)

Period 2007-2013

 

2015*

Gross forecasts

2016

Gross forecast

AT

Austria

0,09

0,00

BE

Belgium

0,24

0,06

BG

Bulgaria

1,35

0,00

CY

Cyprus

0,06

0,00

CZ

Czech Republic

4,01

3,75

DE

Germany

2,43

0,95

DK

Denmark

0,04

0,03

EE

Estonia

0,09

0,00

ES

Spain

4,65

1,74

FI

Finland

0,21

0,02

FR

France

1,92

0,34

GR

Greece

0,75

0,00

HR

Croatia

0,22

0,31

HU

Hungary

3,86

1,24

IE

Ireland

0,03

0,01

IT

Italy

5,07

1,44

LT

Lithuania

0,09

0,00

LU

Luxemburg

0,01

0,00

LV

Latvia

0,54

0,09

MT

Malta

0,14

0,04

NL

Netherlands

0,21

0,10

PL

Poland

8,92

3,99

PT

Portugal

0,52

0,06

RO

Romania

6,64

2,81

SE

Sweden

0,11

0,00

SI

Slovenia

0,38

0,18

SK

Slovakia

2,68

0,64

UK

United Kingdom

1,52

0,25

CB

Territorial Cooperation

1,16

0,25

TOTAL

 

47,93

18,32

TOTAL CAPPED FORECASTS***

34,74

2,95**

*  The figures of 2015 forecasts are calculated using - for the Operational Programmes for which Member States have not sent any forecast in January 2015 - the related forecasts sent in September 2014.

**  The maximum payable amount in 2016 is EUR 3,5 billion of which EUR 3 billion is already confirmed by Member States at this stage.

*** Capping is the application of the 95% rule which foresees that interim payments may only be paid before the closure as long as the sum of payments is lower than 95% of the allocation of the programmes.

8.6.2015

UDTALELSE fra Udviklingsudvalget

til Budgetudvalget

om Budget 2016 – mandat for trepartsmødet

(2015/2074(BUD))

Ordfører for udtalelse: Arne Lietz

FORSLAG

Udviklingsudvalget opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  henleder opmærksomheden på FN's kommende vedtagelse af en ramme for globale udviklingsforanstaltninger frem til 2030, som er centreret omkring målene for bæredygtig udvikling, samt af en ramme for den globale klimaindsats for samme periode; bemærker, at dette gør 2015 til et afgørende år for menneskehedens og planetens fremtid; understreger, at EU skal bidrage til at skabe rammerne for et solidt resultat af konferencen i Addis Ababa om udviklingsfinansiering, der finder sted fra den 13. til den 16. juli 2015, og for en vellykket vedtagelse og gennemførelse af målene for bæredygtig udvikling, herunder ved hjælp af budgetmæssige beslutninger, som udnytter de eksisterende muligheder for at anvende ressourcer til udviklingsbistand fuldt ud; minder om forpligtelsen til at overholde princippet om udviklingsvenlig politikkohærens;

2.  minder om EU-medlemsstaternes kollektive og individuelle tilsagn om senest i 2015 at forhøje niveauet for deres officielle udviklingsbistand (ODA) til 0,7 % af deres bruttonationalindkomst (BNI), herunder mindst 0,20 % af BNI til de mindst udviklede lande eller – såfremt der er tale om medlemsstater, som blev medlem af EU i 2004 eller senere – at tilstræbe en forhøjelse af deres officielle udviklingsbistand til 0,33 % af BNI; bemærker, at EU's udviklingsbistand tæller med i disse mål og derfor bidrager til at mindske de fleste medlemsstaters store ODA-underskud; påpeger, at mindst 50 % af EU's officielle udviklingsbistand skal tildeles de mindst udviklede lande;

3.  minder om de udviklede landes tilsagn om at yde en ny og supplerende klimafinansiering fra forskellige kilder til udviklingslandene og nå op på 100 mia. USD om året senest i 2020; understreger, at kravet om additionalitet bør overholdes, og påpeger, at den øgede anvendelse af EU's udviklingsbistand i en stræben efter at nå nøje klimarelaterede mål indebærer, at den samlede mængde udviklingsbistand som minimum skal øges tilsvarende; bekræfter, at EU’s udviklingsbistand bør bruges mere effektivt, og at ODA bør målrettes mod de sektorer, hvor behovet er størst, f.eks. for så vidt angår kapacitetsopbygning, god regeringsførelse, sundhed, uddannelse, landbrug samt vand‑ og energiforsyning;

4.  understreger, at additionalitetsprincippet finder anvendelse på de midler, der er øremærket til redningsoperationer i forbindelse med flygtninge og for at etablere modtageordninger med henblik på at tackle den massive tilstrømning af indvandrere i Middelhavsområdet;

5.  henleder opmærksomheden på de humanitære kriser i Syrien, Irak, Sydsudan, Den Centralafrikanske Republik, Yemen og Ukraine samt på situationen i de lande, der er værst ramt af naturkatastrofer, såsom Haiti og Nepal, og af ebolavirus; understreger, at krisernes kompleksitet har øget de udfordringer, som EU står over for som global aktør; advarer om de politiske konsekvenser af vidtrækkende budgetnedskæringer og insisterer på, at det ekstraordinære omfang af de nuværende globale humanitære behov skal afspejles i finansieringen til Generaldirektoratet for Humanitær Bistand og Civilbeskyttelse (ECHO);

6.  understreger behovet for at være mere opmærksom på spørgsmålet om udvikling og skabe klarhed over finansieringskilderne i den nye handlingsplan for bekæmpelse af ulovlig indvandring; opfordrer til at sikre tilstrækkelig finansiering af foranstaltninger, der har til formål at tackle de underliggende årsager til ulovlig migration, og understreger, at den umiddelbare respons skal fokusere på at yde humanitær bistand og sikre sammenhæng i udviklingspolitikkerne;

7.  minder om behovet for at overholde princippet om udviklingsvenlig politikkohærens i alle Den Europæiske Unions eksterne aktioner, således at virkningen af udviklingsprogrammerne maksimeres;

8.  opfordrer indtrængende Rådet til at vedføje en finansieringsoversigt til samtlige forslag med henblik på at vise nøjagtigt, hvorledes den humanitære bistand fordeles;

9.  understreger betydningen af at opretholde betalingsbevillingerne i kapitlet om humanitær bistand på mindst samme niveau som forpligtelsesbevillingerne med henblik på at undgå en tilbagevenden til de senere års situation, hvor en alvorlig og konstant mangel på betalingsmidler komplicerede hasteinterventioner og førte til akkumulering af ubetalte regninger, som også havde negativ indvirkning på gennemførelsesparterne; påpeger ligeledes behovet for tilsvarende bevillinger til nødhjælpsreserven;

10.  understreger, at genetableringen af retsstatsprincippet og fremme af menneskelig udvikling i fejlslagne stater er en meget længere og meget mere bekostelig proces og insisterer derfor på, at der i budgettet for 2016 tages særlig hensyn til Sahelregionen, Afrikas Horn og Mellemamerika samt til de mindst udviklede lande;

11.  er bekymret over de forskellige skøn for så vidt angår udestående betalinger på det humanitære område, samtidig med at forpligtelserne fortsat vokser; understreger, at der er behov for et passende budget, som gør det muligt for EU at fortsætte sin humanitære bistandsindsats; opfordrer derfor indtrængende til at øge de finansielle midler til humanitær bistand og katastrofeforebyggelse; modsætter sig kraftigt enhver omfordeling af midler, som er afsat til udvikling og humanitær bistand;

12.  understreger, at det er vigtigt, at Rådet opfylder sit tilsagn om at tildele og øremærke penge til enhver foranstaltning, som den forpligter sig til at iværksætte; insisterer på, at de midler, der ikke er blevet anvendt i budgetterne for 2014 og 2015, automatisk bør overføres til regnskabsåret 2016;

13.  opfordrer EU og dets medlemsstater til at fremme en bistandseffektivitetsdagsorden gennem fremme af partnerlandenes ejerskab, tilpasning til partnerlandenes udviklingsstrategier og gensidig ansvarlighed samt ved at reducere opsplitningen af bistanden gennem øget samordning mellem de forskellige støttemekanismer og donorer;

14.  opfordrer til at beskytte ODA's udviklingsfokus og virkemåde, herunder ved hjælp af et gennemsigtigt og ansvarligt rapporteringssystem;

15.  opfordrer indtrængende Kommissionen til – i en situation hvor den har tilkendegivet sine ønsker om at udvide anvendelsen af blanding betydeligt i de kommende år – at gennemføre de anbefalinger, som er fremsat i Den Europæiske Revisionsrets særberetning om anvendelse af blanding, og til at evaluere mekanismen til blanding af lån og tilskud, navnlig hvad angår udvikling og finansiel additionalitet, gennemsigtighed og ansvarlighed;

16.  opfordrer Kommissionen til at fortsætte sine bestræbelser på at stille oplysninger og data vedrørende EU's udviklingsbistand til rådighed på en brugervenlig og tilstrækkelig detaljeret måde.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

1.6.2015

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

20

1

3

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Beatriz Becerra Basterrechea, Ignazio Corrao, Charles Goerens, Enrique Guerrero Salom, Heidi Hautala, Maria Heubuch, Teresa Jiménez-Becerril Barrio, Arne Lietz, Linda McAvan, Norbert Neuser, Maurice Ponga, Cristian Dan Preda, Elly Schlein, Pedro Silva Pereira, Davor Ivo Stier, Paavo Väyrynen, Bogdan Brunon Wenta, Anna Záborská

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Bernd Lucke, Louis-Joseph Manscour, Paul Rübig, Joachim Zeller

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Miguel Urbán Crespo, Dennis de Jong

17.6.2015

UDTALELSE fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender

til Budgetudvalget

om mandat for trepartsmødet om budgetforslaget for 2016

(2015/2074(BUD))

Ordfører for udtalelse: Deirdre Clune

FORSLAG

Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  understreger, at 2016-budgettet skal spille en central rolle for så vidt angår Unionens bidrag til inklusiv og bæredygtig vækst og beskæftigelse, særlig når det gælder om at træffe effektive foranstaltninger til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed og fattigdom, således at det støtter opfyldelsen af Europa 2020‑prioriteringerne og ‑målene; understreger i denne sammenhæng betydningen af midtvejsrevisionen af Europa 2020-strategien for at sikre, at beskæftigelsesmålene og kampen mod fattigdom og social udstødelse kan opfyldes;

2.  er af den faste overbevisning, at EU-midler, især midlerne under Den Europæiske Socialfond (ESF), ikke bør anvendes til at subsidiere nationale tilgange, men til at yde yderligere støtte på en måde, der supplerer eller forbedrer medlemsstaternes nationale programmer;

3.  opfordrer indtrængende til, at der ydes finansiel støtte til alle programmer, der støtter jobskabelse og social inklusion for personer, der er dårligt stillet, f.eks. langtidsledige, personer med handicap, personer tilhørende minoriteter, inaktive personer samt personer, der har givet op;

4.  minder om, at inklusiv og bæredygtig vækst er nøglen til øget beskæftigelse og øget velstand, og at det er nødvendigt at målrette strukturmidlerne mere effektivt og produktivt hen imod at fremme bæredygtig vækst og beskæftigelse; understreger betydningen af forskning og innovation for at stimulere vækst og jobskabelse; anmoder om, at der sikres tilstrækkelig finansiering af samfundsvidenskabelig forskning;

5.  understreger vigtigheden af tilstrækkelig finansiering, god budgetforvaltning og, hvor det er muligt, øget forfinansiering af de programmer inden for den flerårige finansielle ramme for 2014-2020, der har til formål at bekæmpe arbejdsløshed, fattigdom og social udstødelse, såsom Den Europæiske Socialfond (ESF), ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF), de forskellige akser af programmet for beskæftigelse og social innovation (EaSI), og Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede;

6.  understreger, at budgettet for 2016 bør yde tilstrækkelig støtte til fremme af social inklusion og til indsatser, der har til formål at udrydde fattigdom og styrke personer, der rammes af fattigdom og social udstødelse;

7.  insisterer på, at der foreslås og gennemføres tilstrækkelige foranstaltninger for at afhjælpe den hidtil usete ophobning af ubetalte fordringer fra den foregående programmeringsperiode;

8.  understreger, at EU-budgettet bør støtte erhvervsuddannelse og faglige kvalifikationsforanstaltninger, lærlingeuddannelser og direkte skabelse af kvalitetsjob med henblik på at imødekomme arbejdsmarkedets behov;

9.  understreger, at 2016-budgettet bør støtte alle foranstaltninger, der fremmer iværksætteri i mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder, herunder socialt iværksætteri og innovative sociale virksomheder samt selvstændig virksomhed, og tilskynder kvinder til at deltage;

10.  understreger, at 2016-budgettet bør fremme et højt niveau af arbejdstagerbeskyttelse og en forebyggelseskultur i hele Unionen samt bidrage til at tackle de nye udfordringer i forbindelse med sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, som fortsat opstår;

11.  understreger, at mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder beskæftiger størstedelen af arbejdstagerne i EU, og at et af de største problemer i forbindelse med etableringen og driften af sådanne virksomheder er at opnå finansiering; foreslår derfor en betydelig styrkelse af mikrofinansieringselementet og en yderligere udvikling og varig sikring af den ledsagende mentorstøtte; foreslår, at potentialet for så vidt angår de finansielle instrumenter under ESF udvikles yderligere, idet der sikres behørig gennemsigtighed og ansvarlighed, og at der tages hensyn til at styrke EIB‑støtten til SMV'er;

12.  understreger, at støtte til social inklusion, særlig til personer med handicap og marginaliserede samfund, er en central europæisk politik, der kræver øget støtte fra budgettet; fremhæver, at den sociale dimension, ud over ESF, bør være mere synlig hvad angår de andre instrumenter under samhørighedspolitikken;

13.  understreger, at EU-budgettet skal støtte bestræbelserne på at gennemføre det indre marked, konkurrenceevnen og den sociale konvergens, udviklingen af en politik for socialt ansvarlige virksomheder og kontrollen med virksomhedernes anvendelse af de lovbestemte arbejdsmarkedsstandarder for at sikre, at der oprettes ordentlige og varige jobs med passende arbejdstagerbeskyttelse;

14.  opfordrer til en vedvarende budgetmæssig indsats for at tilpasse uddannelserne og omskolingerne efter behovene i de sektorer, der mangler arbejdskraft, og i centrale sektorer med et højt jobskabelsespotentiale såsom den grønne økonomi, den cirkulære økonomi samt sundheds- IKT-sektoren;

15.  understreger, at fremme af en iværksætterkultur og støtte til iværksættere bør være et centralt element i EU's budgetpolitik;

16.  opfordrer til, at Parlamentet informeres regelmæssigt og detaljeret om Kommissionens gennemførelse af pilotprojekternes forskellige faser.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

17.6.2015

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

40

7

1

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Laura Agea, Guillaume Balas, Mara Bizzotto, Vilija Blinkevičiūtė, Enrique Calvet Chambon, David Casa, Jane Collins, Martina Dlabajová, Lampros Fountoulis, Elena Gentile, Marian Harkin, Danuta Jazłowiecka, Rina Ronja Kari, Jan Keller, Jean Lambert, Jérôme Lavrilleux, Patrick Le Hyaric, Verónica Lope Fontagné, Javi López, Thomas Mann, Dominique Martin, Anthea McIntyre, Elisabeth Morin-Chartier, Emilian Pavel, Georgi Pirinski, Terry Reintke, Sofia Ribeiro, Maria João Rodrigues, Anne Sander, Sven Schulze, Siôn Simon, Jutta Steinruck, Romana Tomc, Ulrike Trebesius, Marita Ulvskog, Renate Weber, Tatjana Ždanoka

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Georges Bach, Amjad Bashir, Heinz K. Becker, Deirdre Clune, Sergio Gutiérrez Prieto, Csaba Sógor, Helga Stevens, Neoklis Sylikiotis, Ivo Vajgl

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Josef Weidenholzer, Marco Zanni

17.6.2015

UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed

til Budgetudvalget

om mandat for trepartsmødet om budgetforslaget for 2016

(2015/2074(BUD))

Ordfører for udtalelse: Giovanni La Via

FORSLAG

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  minder om, at integrering af klima- og ressourceeffektivitet er af horisontal betydning i alle EU's politikker med henblik på at nå de mål, der er fastsat i Europa 2020-strategien;

2.  påpeger den enorme vigtighed af, at Den Europæiske Union kommer ud af krisen; understreger i denne forbindelse, at medlemsstaterne også bør betragte miljø- og klimavenlige politikker som en mulighed for at fremme vækst, og at en korrekt gennemførelse af miljølovgivningen og af de projekter, der finansieres under Horisont 2020, især vil fremme grøn jobskabelse og økonomisk vækst blandt SMV'er;

3.  mener, at det skal sikres, at mindre programmer inden for miljø, folkesundhed og fødevaresikkerhed ikke bliver ignoreret i forhold til dem, som der fokuseres på i offentligheden og på politisk plan;

4.  understreger, at overgangen i retning af en cirkulær og kulstoffattig økonomi er en absolut nødvendighed; fremhæver, at der ikke kun bør afsættes tilstrækkelige midler til at håndtere denne overgang, men at EU-finansierede projekter ikke bør have en negativ indvirkning på denne overgang;

5.  understreger, at EU-budgettet i tilstrækkelig grad bør afspejle almindeligt gældende mål for bæredygtig udvikling, som skal aftales i 2015;

6.  understreger desuden vigtigheden af sundhed som en selvstændig værdi og som en forudsætning for at fremme væksten i hele EU;

7.  påpeger, at det tredje år af den flerårige finansielle ramme (FFR) 2014-2020 vil være en meget vigtig forudsætning for en vellykket gennemførelse af de nye flerårige programmer (det tredje flerårige EU-handlingsprogram for sundhed for perioden 2014-2020, LIFE-programmet for miljø- og klimaændringer 2014-2020 og EU-civilbeskyttelsesmekanismen 2014-2020) under dette udvalgs ansvarsområde, eftersom de vil blive fuldt udviklet; understreger på denne baggrund, at det i lyset af de vedvarende økonomiske og budgetmæssige begrænsninger på nationalt plan er af afgørende betydning at tilvejebringe og sikre de nødvendige bevillinger på EU-budgettet til at udnytte disse nye programmers fulde potentiale og til at opnå en europæisk merværdi;

8.  understreger derfor, at midlerne til disse programmer for så vidt angår 2016 som minimum bør opretholdes på de samme niveauer som i det tidligere EU-budget;

9.  henleder opmærksomheden på de trusler, som påvirker adskillige skovøkosystemer; er af den opfattelse, at der skal kanaliseres passende finansielle ressourcer via EU-programmer og støtteforanstaltninger til evalueringen af den miljømæssige tilstand og plantesundheden i skovene samt til rehabiliteringsforanstaltninger, herunder genplantning af skove;

10.  opfordrer Unionen til at påtage sig et større ansvar for beskyttelse af naturressourcer i Natura 2000-nettet, især hvad angår finansieringen heraf; påpeger de vanskeligheder, som adskillige medlemsstater har oplevet i forbindelse med forvaltningen af områder, der indgår i Natura 2000-nettet, som følge af, at der mangler et specifikt finansielt instrument rettet mod forvaltningen af de områder, der er omfattet af Natura 2000-nettet, hvilket ville supplere integreringen af biodiversiteten i sektorpolitikkerne;

11.  understreger endvidere, at udgiftsområde 3 – til trods for at det er det mindste udgiftsområde i FFR hvad angår finansiel tildeling – dækker områder af central betydning for de europæiske borgere, såsom programmer for folkesundhed, forbrugerbeskyttelse og civilbeskyttelsesinstrumenter;

12.  opfordrer Parlamentets delegation til at understrege vigtigheden af at gennemføre budgetposterne for miljø, klimaændringer, folkesundhed og fødevaresikkerhed fuldt ud til trods for deres størrelse i budgetmæssig henseende;

13.  påpeger, at ændringer, som reducerer budgetprogrammeringen for disse budgetposter, må afvises, og at der skal findes en passende balance mellem forpligtelses- og betalingsbevillinger med henblik på at gøre det muligt at udnytte disse politikkers fulde potentiale;

14.  understreger, at det i lyset af EU's tiltrædelse af konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter (CITES) er nødvendigt at foretage en finansiel tildeling med henblik på at dække EU's årlige bidrag til CITES-fonden; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at opretholde EU's førende rolle i bekæmpelsen af forbrydelser mod vilde dyr og planter ved at oprette og finansiere programmer rettet mod krybskytteri, smugling og ulovlig handel med vilde dyr og planter;

15.  kræver tilstrækkelige midler til kriseordningen for vilde dyr og planter under faciliteten for biodiversitet under Life-initiativet (B4Life) for at optrappe EU's indsats mod krybskytteri og ulovlig handel med vilde dyr og planter;

16.  minder om, at decentraliserede agenturer, hvis opgaver falder inden for ENVI-udvalgets arbejdsområde (Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, Det Europæiske Lægemiddelagentur, Det Europæiske Miljøagentur, Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme og Det Europæiske Kemikalieagentur), spiller en betydelig rolle, og understreger, at deres arbejdsopgaver (som følger af lovgivningen, anmodninger fra Kommissionen samt andre EU-initiativer) hele tiden vokser, hvorfor disse agenturer skal forsynes med de nødvendige finansielle og menneskelige ressourcer til at opfylde deres mandat og udføre de opgaver, som de er blevet pålagt; bemærker på denne baggrund med bekymring, at hovedparten af disse agenturer har absorberet betydelige personalenedskæringer i de seneste år, og at Kommissionen sågar forventer at fortsætte med at reducere deres arbejdsstyrke;

17.  påpeger, at disse agenturer har brug for tilstrækkelige ressourcer og tilstrækkelig fleksibilitet til at kunne klare uforudsete stigninger i arbejdsbyrden;

18.  støtter som tidligere igen i år, at de decentraliserede agenturers individuelle behov vurderes individuelt;

19.  glæder sig i denne henseende over arbejdet i den interinstitutionelle arbejdsgruppe om decentraliserede agenturers ressourcer for så vidt angår budgetanliggender og menneskelige ressourcer, der uden tvivl har bidraget til denne proces med værdifulde konklusioner.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

17.6.2015

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

51

10

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Pilar Ayuso, Zoltán Balczó, Lynn Boylan, Nessa Childers, Birgit Collin-Langen, Mireille D’Ornano, Seb Dance, Angélique Delahaye, Jørn Dohrmann, Stefan Eck, Bas Eickhout, Eleonora Evi, José Inácio Faria, Karl-Heinz Florenz, Iratxe García Pérez, Elisabetta Gardini, Gerben-Jan Gerbrandy, Jens Gieseke, Julie Girling, Sylvie Goddyn, Matthias Groote, Françoise Grossetête, Andrzej Grzyb, Anneli Jäätteenmäki, Jean-François Jalkh, Benedek Jávor, Karin Kadenbach, Kateřina Konečná, Giovanni La Via, Peter Liese, Norbert Lins, Susanne Melior, Miroslav Mikolášik, Massimo Paolucci, Piernicola Pedicini, Pavel Poc, Marcus Pretzell, Frédérique Ries, Annie Schreijer-Pierik, Renate Sommer, Dubravka Šuica, Tibor Szanyi, Glenis Willmott, Jadwiga Wiśniewska, Damiano Zoffoli

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Nikos Androulakis, Paul Brannen, Nicola Caputo, Mark Demesmaeker, Damian Drăghici, Fredrick Federley, Olle Ludvigsson, Anthea McIntyre, James Nicholson, Marit Paulsen, Morten Helveg Petersen, Gabriele Preuß, Bart Staes, Keith Taylor, Claude Turmes, Tom Vandenkendelaere

16.6.2015

UDTALELSE fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi

til Budgetudvalget

om budget 2016 - mandat for trepartsmødet

(2015/2074(BUD))

Ordfører for udtalelse: Anneleen Van Bossuyt

FORSLAG

Udvalget om Industri, Forskning og Energi opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  mener, at budgettet for 2016 bør fokusere på initiativer, der bidrager til intelligent, innovativ, bæredygtig og inklusiv vækst og beskæftigelse i hele Unionen, og at programmer, der bidrager direkte til disse mål, bør prioriteres, når der træffes budgetmæssige beslutninger; er bekymret over de drastiske nedskæringer i forbindelse med tidligere budgetprocedurer;

2.  understreger, at Horisont 2020 og anden støtte fra EU til forskning og innovation har en klar europæisk merværdi, navnlig ved at finansiere forskningssamarbejde om store samfundsmæssige udfordringer og ved at skabe en kritisk masse med henblik på at opnå videnskabelige gennembrud; forventer, at reglerne er blevet forenklet for at gøre procedurerne mindre komplicerede for støttemodtagerne;

3.  opfordrer medlemsstaterne til at afsætte en større procentdel af BNP til forskning med henblik på at nå målet om at investere 3 % af BNP i forskning og innovation som fastsat i Europa 2020-strategien, og understreger, at programmer under Europa 2020-strategien, der effektivt kan skabe bæredygtig vækst og arbejdspladser, ikke bør udsættes for nedskæringer, og at budgetterne hertil bør respekteres som aftalt i forbindelse med den flerårige finansielle ramme (FFR);

4.  henleder opmærksomheden på behovet for, at finansiering under Horisont 2020-rammeprogrammet fordeles på en mere retfærdig måde blandt medlemsstaterne, og på, at flere af samhørighedslandene er nettobidragydere til rammeprogrammet; påpeger, at initiativet "Innovation i EU" bør omfatte alle lande og regioner, og at der ikke må være en "innovationskløft" mellem mere innovative lande og regioner og det øvrige EU;

5.  understreger behovet for en effektiv anvendelse af budgettet; opfordrer til, at alle budgetposter vurderes nøje, og til en bedre efterfølgende kontrol af bevillinger;

6.  bemærker de betydelige virkninger på 2016-budgettet af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI); mener, at finansieringsniveauet for Horisont 2020 og Connecting Europe-faciliteten (CEF) fuldt ud skal bibeholdes og på ingen måde må påvirkes af finansieringen af EFSI, samt at medlemsstaterne skal forsynes med al den bistand, de har behov for med henblik på at kunne udnytte disse midler fuldt ud;

7.  understreger behovet for, at der ydes mere støtte til mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder og opstartsvirksomheder med henblik på at øge deres produktivitet inden for et stabilt virksomhedsmiljø i den europæiske økonomi;

8.  understreger, at de forpligtelser, der blev aftalt i den flerårige finansielle ramme for 2014-2020, fuldt ud skal opfyldes; udtrykker bekymring over det uacceptable og stigende antal ubetalte fakturaer; bemærker, at morarenter i 2014 er godt og vel syvdoblet siden 2012; opfordrer til, at der træffes øjeblikkelige foranstaltninger med henblik på at mindske efterslæbet af udestående betalingsanmodninger; minder Rådet og Kommissionen om at tage den uundgåelige sammenhæng mellem forpligtelser og betalinger i betragtning, når der træffes beslutninger om EU's budget for 2016;

9.  understreger, at finansieringen af investering, forskning, udvikling og innovation bør fokusere på områder, hvor der kan opnås størst merværdi, såsom til forbedring af energieffektiviteten, IKT, tilskud til grundforskning samt til lavemissionsteknologi og teknologier inden for vedvarende energi;

10.  understreger, at der skal gives højere prioritet til de dele af budgettet, der er øremærket til at forøge forsyningssikkerheden i Europa, ved at støtte indførelsen af vedvarende energi og opbygge et netværk af samkøringslinjer for el for at sikre fri udveksling af energi mellem medlemsstaterne og sikre medlemsstaternes forenelighed med de europæiske elnet og støtte integrationen af EU's energimarked;

11.  opfordrer Kommissionen til at tilvejebringe de nødvendige finansielle ressourcer til investeringer i hurtig og ultrahurtig bredbåndsinfrastruktur, ikke mindst ved at støtte intelligente byer, der skabes gennem partnerskaber mellem lokale myndigheder og erhvervsdrivende;

12.  opfordrer Kommissionen til at fremlægge et ambitiøst, men realistisk forslag vedrørende cirkulær økonomi, der bør afspejles i 2016-budgettet, navnlig med henblik på at stimulere forskning og innovation;

13.  understreger, at overgangen til en cirkulær lavemissionsøkonomi er en absolut nødvendighed; understreger, at der ikke kun bør stilles tilstrækkelige midler til rådighed til at tage højde for denne overgang, men at EU-finansierede projekter ikke må have en negativ indvirkning på den;

14.  opfordrer Kommissionen til at undersøge mulighederne for at understøtte en ny erhvervspolitisk strategi for kreative og kulturelle industrier i Unionen, f.eks. med pilotprojekter inden for sektoren;

15.  insisterer på, at Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER) forsynes med alle de ressourcer, der er nødvendige for, at det kan udføre de ekstra opgaver og leve op til det mandat, det har fået tillagt af EU's lovgivende myndigheder, samt fuldt ud gennemføre og håndhæve bestemmelserne i forordningen om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne (REMIT); advarer om, at det i modsat fald vil få alvorlige negative konsekvenser for tilliden til, at EU-institutionerne er i stand til at udfylde deres rolle, for forbrugernes tillid til Unionens energimarked og for energipriserne for forbrugerne; mener, at dette ligeledes bør gælde med hensyn til Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikations (BEREC) kompetencer;

16.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at fuldførelsen af det digitale indre marked omfatter digital adgang og forbindelsesmulighed for alle EU-borgere, og at der øremærkes midler i Kommissionens strategi til at overvinde den geografiske afstand og de geografiske hindringer for adgang blandt de dårligst stillede grupper.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

16.6.2015

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

48

2

6

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Zigmantas Balčytis, Bendt Bendtsen, Reinhard Bütikofer, Jerzy Buzek, Philippe De Backer, Christian Ehler, Fredrick Federley, Ashley Fox, Adam Gierek, Theresa Griffin, Marek Józef Gróbarczyk, András Gyürk, Roger Helmer, Eva Kaili, Barbara Kappel, Krišjānis Kariņš, Seán Kelly, Jeppe Kofod, Miapetra Kumpula-Natri, Janusz Lewandowski, Ernest Maragall, Edouard Martin, Nadine Morano, Dan Nica, Aldo Patriciello, Morten Helveg Petersen, Miroslav Poche, Miloslav Ransdorf, Michel Reimon, Herbert Reul, Paul Rübig, Algirdas Saudargas, Dario Tamburrano, Evžen Tošenovský, Miguel Urbán Crespo, Vladimir Urutchev, Kathleen Van Brempt, Martina Werner, Flavio Zanonato

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Michał Boni, Lefteris Christoforou, David Coburn, Miriam Dalli, João Ferreira, Gerben-Jan Gerbrandy, Françoise Grossetête, Constanze Krehl, Olle Ludvigsson, Svetoslav Hristov Malinov, Piernicola Pedicini, Sofia Sakorafa, Anne Sander, Maria Spyraki, Mihai Ţurcanu, Anneleen Van Bossuyt

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Bart Staes

5.6.2015

UDTALELSE fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse

til Budgetudvalget

om budget 2016 - mandat for trepartsmødet

(2015/2074(BUD))

Ordfører for udtalelse: Ildikó Gáll-Pelcz

FORSLAG

Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  minder om, at det indre marked udgør et centralt politik- og prioritetsområde for økonomisk vækst; er overbevist om, at bestræbelserne på at finde løsninger på den økonomiske krise i Unionen bør bygge på et stærkere og mere integreret og samlet indre marked, hvilket kræver passende budgetbevillinger;

2.  mener, at en forbrugerpolitik med tilstrækkelig finansiering er af afgørende betydning for enhver indsats, der skal øge forbrugernes tillid til et mere gennemsigtigt indre marked; opfordrer derfor til, at der fokuseres på både at styrke forbrugersikkerheden og på at tilpasse forbrugerrettigheder til samfundsmæssige, teknologiske og økonomiske ændringer;

3.  understreger, at en afbalanceret finansieringsramme på effektiv vis kan bidrage til, at toldunionen fungerer, og støtte bekæmpelsen af svig, hvilket sikrer både forbrugerbeskyttelse og rimelig konkurrence med henblik på at opnå økonomisk genopretning hvad angår egne indtægter; understreger derfor, at det er nødvendigt fuldt ud at finansiere alle foranstaltninger vedrørende handlingsplanen for intellektuelle ejendomsrettigheder og administrative reformer vedrørende toldkontrol;

4.  minder om, at det er vigtigt at finansiere "Forummet for det indre marked"; anmoder Kommissionen om at etablere et retsgrundlag i sekundær lovgivning med henblik på at sikre videreførelsen af "Forummet for det indre marked" efter 2016;

5.  mener, at medlemsstaterne bør afsætte tilstrækkelige midler til SOLVIT, således at alle borgere og virksomheder i EU kan få adgang til vejledning om spørgsmål vedrørende virksomhedsetablering, handel, tjenesteydelser, familieydelser og visum og opholdsret; mener, at Det Europæiske Netværk af Forbrugercentre også bør gives passende finansiering, som gør det muligt for det at fortsætte med at udføre sin opgave, der er at informere borgerne om deres rettigheder som forbrugere i Europa;

6.  understreger behovet for stærk støtte til COSME-programmet samt til Enterprise Europe-netværket i 2016, hvor der særligt fokuseres på de hindringer, som små og mellemstore virksomheder (SMV'er) støder ind i som følge af EU's økonomiske og finansielle begrænsninger, og de hindringer, der vedrører adgang til nye markeder og til offentlige udbud; mener, at Unionen yderligere skal støtte SMV’er ved at lette deres adgang til oplysninger om mulighederne i det indre marked uden for deres egen medlemsstat og uden for Unionens grænser;

7.  mener, at der er behov for nye kilder til finansiering for SMV'er, navnlig for at give dem mulighed for at deltage i messer i forskellige tredjelandsmarkeder, hvor de kan reklamere for deres nationale produkter og tjenesteydelser; understreger behovet for at oprette en særlig fond til finansiering af forskning og indkøb af højteknologisk udstyr for SMV’er;

8.  understreger betydningen af standarder for konkurrencedygtige virksomheder og SMV’er, der spiller en afgørende rolle for at fremme teknologiske fremskridt i EU; understreger derfor behovet for tilstrækkelig finansiering til støtte for standardiseringsaktiviteter i Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN), Den Europæiske Komité for Elektroteknisk Standardisering (Cenelec) og Det Europæiske Standardiseringsinstitut for Telekommunikation (ETSI);

9.  opfordrer i lyset af vedtagelsen af eCall-forordningen til, at der sikres passende finansiering til Det Europæiske GNSS-agentur med henblik på fuld gennemførelse af forordningen;

10.  understreger behovet for at finansiere det flersprogede værktøj til platformen for onlinetvistbilæggelse (OTB); mener, at velfungerende OTB-systemer i hele EU dels vil tilskynde forbrugerne til at finde løsninger på de problemer, som de støder på ved køb af produkter og tjenesteydelser i det indre marked, og dels vil sætte skub i onlinekøb, i særdeleshed hos handlende i andre medlemsstater; mener, at øget e-handel og grænseoverskridende handel i EU betyder nye forretningsmuligheder og større økonomisk vækst.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

4.6.2015

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

29

0

6

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Dita Charanzová, Carlos Coelho, Lara Comi, Anna Maria Corazza Bildt, Daniel Dalton, Nicola Danti, Pascal Durand, Evelyne Gebhardt, Maria Grapini, Robert Jarosław Iwaszkiewicz, Liisa Jaakonsaari, Antonio López-Istúriz White, Jiří Pospíšil, Marcus Pretzell, Robert Rochefort, Virginie Rozière, Christel Schaldemose, Olga Sehnalová, Ivan Štefanec, Catherine Stihler, Mylène Troszczynski, Mihai Ţurcanu, Anneleen Van Bossuyt, Marco Zullo

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Lucy Anderson, Pascal Arimont, Cristian-Silviu Buşoi, Birgit Collin-Langen, Filiz Hyusmenova, Jens Nilsson, Adam Szejnfeld, Marc Tarabella, Ulrike Trebesius, Ulla Tørnæs

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Andrey Kovatchev

18.6.2015

UDTALELSE fra Regionaludviklingsudvalget

til Budgetudvalget

om mandat for trepartsmødet om budgetforslaget for 2016

(2015/2074(BUD))

Ordfører for udtalelse: Maria Spyraki

FORSLAG

Regionaludviklingsudvalget opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  understreger, at samhørighedspolitikken er EU's vigtigste investeringspolitik i realøkonomien og minder om politikkens TEUF-baserede målsætning om at mindske forskellene mellem EU's regioner ved at styrke den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed; understreger det langsigtede perspektiv, som indebærer, at resultaterne er betinget af udvælgelsen af prioriteringer, anvendelsen af en passende resultatramme samt afhænger af forsvarlig forvaltning og effektive kontrolsystemer; minder om, at den i visse medlemsstater er af afgørende betydning og den vigtigste kilde til finansiering af investeringer i udvikling af synergier, og at den har en multiplikatoreffekt for så vidt angår økonomisk vækst, jobskabelse og bæredygtig udvikling; er klar over, at visse medlemsstater som følge af den finansielle krise stadig står over for vanskeligheder i forbindelse med medfinansieringen af visse projekter og opfordrer derfor til fuld udnyttelse af de muligheder, som den lovgivningsmæssige ramme for medlemsstater med midlertidige budgetmæssige vanskeligheder tilbyder;

2.  understreger, at samhørighedspolitikken, der tegner sig for næsten en tredjedel af det samlede EU-budget, gennem de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene) fastlægger den passende ramme for at bidrage til opfyldelsen af Europa 2020-strategiens intelligente, bæredygtige og inklusive vækstmål; påpeger, at Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringers rolle er at tiltrække privat kapital, sikre en supplerende kilde til finansiering og gøre det muligt at øge synergien mellem de forskellige instrumenter; minder i denne forbindelse om, at revisionen af den flerårige finansielle ramme ikke må nedsætte de på forhånd tildelte nationale rammebeløb;

3.  henleder opmærksomheden på, at den forsinkede godkendelse af de operationelle programmer for 2014-2020 har gjort det nødvendigt at vedtage FÆB nr. 2/2015 og er bekymret over den langsomme opstart for så vidt angår gennemførelsen af politikken i den nuværende programmeringsperiode; understreger i denne forbindelse, at en betydelig del af de uudnyttede forpligtelser for 2014 vil blive overført til 2015, hvilket lægger pres på adskillige medlemsstater for at indskrænke og absorbere bevillingerne; opfordrer Kommissionen til sammen med medlemsstaterne at forberede og gennemføre handlingsplaner med henblik på at fremskynde gennemførelsen af ESI-fondene og til at foreslå foranstaltninger, der så vidt muligt skal tilsigte at undgå frigørelsen af midler i 2017 som følge af forsinkelser i gennemførelsen; opfordrer i denne forbindelse medlemsstaterne til hurtigst muligt at iværksætte alle nødvendige finansforvaltningsforanstaltninger med henblik på at sende betalingsanmodninger til tiden og for at undgå en koncentration af betalingsanmodninger i de kommende år;

4.  minder om, at den årlige fordeling af forpligtelsesbevillinger til samhørighedspolitikken for 2016 beløber sig til mere end 46 mia. EUR (bilag VI i forordningen om fælles bestemmelser), og understreger, at det er bydende nødvendigt at sikre samordning mellem alle finansieringskilder med henblik på at skabe merværdi og styrke konkurrenceevnen på lang sigt;

5.  er alvorligt bekymret over det tilbagevendende problem med betalingsefterslæbet, navnlig inden for samhørighedspolitikken (24,7 mia. EUR ved udgangen af 2014(28)), som er et fænomen, der ikke er holdbart for så vidt angår forsvarlig økonomisk forvaltning, og som udgør en risiko for gennemførelsen af ESI-fondene; understreger, at der er fare for en fastholdelse af sneboldseffekten, hvor ubetalte regninger akkumuleres ved årets udgang, medmindre der hurtigst muligt findes en håndgribelig og holdbar løsning gennem effektivt interinstitutionelt samarbejde under budgetproceduren; understreger, at betalingsforsinkelser har en alvorlig og negativ indvirkning på gennemførelser og på god økonomisk styring, reducerer absorptionskapaciteten og bringer effektiviteten og produktiviteten af samhørighedspolitikken og EU's budget som helhed i fare, hvilket i sidste instans at medfører praktiske vanskeligheder og hindrer finansieringen af støttemodtagere;

6.  noterer sig Kommissionens dokument "Elementer af en betalingsplan for at bringe EU's budget tilbage på et holdbart leje", som blev forelagt Parlamentet den16. april 2015; bemærker navnlig, at efterslæbet af uindfriede betalingsanmodninger under udgiftsområde 1B for 2007-2013 i henhold til Kommissionens vurdering ved årets udgang kan reduceres til 20 mia. EUR ved udgangen af 2015 og til et bæredygtigt niveau på 2 mia. EUR ved udgangen af 2016;

7.  anmoder Kommissionen om at aflægge rapport til Parlamentet, ikke alene med hensyn til kvantitative indikatorer, såsom RAL ("Restant à liquider") og RAC ("Restant à contracter"), men også med hensyn til effektiviteten og produktiviteten af de anvendte budgetbevillinger;

8.  understreger behovet for, at budgettet for 2016 omfatter de nødvendige midler til at opfylde de forpligtelser, der allerede er indgået, og til at gennemføre Unionens politiske prioriteringer for 2016, og understreger, at den anslåede mindskelse af efterslæbet og begrænsning af forsinkelserne til et minimum for så vidt angår mellemliggende betalinger kun vil være mulig, hvis budgettet for 2016 indeholder et tilstrækkeligt niveau af betalingsbevillinger; kræver, at den betalingsplan, som Parlamentet, Rådet og Kommissionen godkendte i slutningen af maj, gennemføres uden yderligere forsinkelse i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets fælles erklæring af december 2014 inden for rammerne af den aftale, som blev indgået vedrørende 2014- og 2015-budgettet; forventer, at Kommissionen snarest muligt forelægger yderligere oplysninger om de konkrete foranstaltninger, der skal træffes; gentager betydningen af, at denne situation tackles på behørig og effektiv vis, eftersom ophobningen af udestående betalinger undergraver tilliden, effektiviteten og bæredygtigheden af politikken som følge af de negative konsekvenser, som en sådan akkumulering har på medlemsstaternes budgetter;

9.  fremhæver, at de tre grundpiller for EU's økonomiske genopretning og vækst – fremme af investeringer, fremskyndelse af strukturreformer og gennemførelse af en vækstfremmende finanspolitisk konsolidering – som Europa-Kommissionen fastlagde i den årlige vækstundersøgelse 2015, bør styrkes; opfordrer Kommissionen til at tilskynde til og fremskynde anvendelsen af ESI-fondene til strukturreformer og investeringer;

10.  understreger, at der bør gøres synlige fremskridt i løbet af de kommende år med hensyn til indgåelse af en aftale om en reform af ordningen for egne indtægter for EU-budgettet; påpeger risikoen for, at betalingsmønstret fra den foregående programmeringsperiode kan gentage sig og opfordrer Kommissionen til at udvikle mekanismer til tidlig varsling inden for rammerne af betalingsplanen med henblik på så vidt muligt at undgå en ophobning af udestående betalinger.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

17.6.2015

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

27

3

3

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Pascal Arimont, José Blanco López, Franc Bogovič, Steeve Briois, Rosa D’Amato, Bill Etheridge, Michela Giuffrida, Ivan Jakovčić, Constanze Krehl, Martina Michels, Iskra Mihaylova, Andrey Novakov, Stanislav Polčák, Julia Reid, Terry Reintke, Monika Smolková, Maria Spyraki, Olaf Stuger, Ramón Luis Valcárcel Siso, Ángela Vallina, Monika Vana, Matthijs van Miltenburg, Lambert van Nistelrooij, Kerstin Westphal

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Petras Auštrevičius, Daniel Buda, Ivana Maletić, James Nicholson, Jan Olbrycht

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Edward Czesak, Jens Nilsson, Georgi Pirinski, Daniele Viotti

1.6.2015

UDTALELSE fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter

til Budgetudvalget

om budgetforslag for 2016 - mandat for trepartsmødet

(2015/2074(BUD))

Ordfører for udtalelse: Jean-Paul Denanot

FORSLAG

Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  påpeger, at landbrug og udvikling af landdistrikter opfylder mange vigtige EU-mål, bidrager til fødevaresikkerheden for en voksende verdensbefolkning, og at disse områder er en vigtig del af det samlede EU-budget for 2016; opfordrer til, at landbrugsbudgettet forsvares kraftigt og som absolut minimum bevarer sit nuværende niveau i faste priser, i betragtning af landbrugsbudgets andel af det samlede budget er faldet med tiden;

2.  noterer sig nedskæringerne i finansieringen til udviklingen af landdistrikterne under Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) i forpligtelser og betalinger til budgettet for 2015; påpeger, at ELFUL-projekter – herunder Leader-programmerne – udgør en stor drivkraft for udvikling af landdistrikterne, idet de medfører omfattende fordele for EU som helhed, navnlig med hensyn til vækstskabelse, merværdi og arbejdspladser, særlig hvad angår den rolle, som små landbrug og familiegårde spiller med hensyn til jobskabelse i landdistrikterne; anmoder om, at der tages nøje hensyn til det endelige niveau for forpligtelses- og betalingsbevillinger i budgettet for 2016; fastholder, at der bør lægges særlig vægt på at tilskynde til et generationsskifte inden for landbrug, på at støtte unge landbrugere og innovation; anerkender i denne forbindelse de muligheder, som programmet Erasmus for unge iværksættere kunne skabe for unge landbrugere med hensyn til fremme af vidensoverførsel, udveksling af oplysninger og erhvervserfaring;

3.  bemærker forsinkelsen blandt visse medlemsstater med ratificeringen af deres operationelle programmer, idet nogle af dem endnu ikke havde gjort det ved udgangen af første kvartal af 2015; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til hurtigst muligt at gennemføre deres operationelle programmer for således at sikre, at de kan blive operationelle i 2016; mener, at anvendelsen af budgetbevillingerne for 2016 under Kommissionens og medlemsstaternes fælles forvaltning derfor bør øges betydeligt; opfordrer til, at der derfor stilles tilstrækkelige forpligtelses- og betalingsbevillinger til rådighed for ELFUL;

4.  kræver, at der afsættes yderligere midler til mælkesektoren med henblik på at afbøde virkningerne af de vedvarende prisudsving inden for sektoren, afskaffelsen af kvotesystemet og den russiske embargo; anmoder om øgede midler til opbygning og konsolidering af producentorganisationer inden for frugt- og grøntsagssektoren og fastholder endvidere, at visse specifikke delsektorer inden for landbruget, såsom biavlssektoren, har behov for øgede midler; understreger vigtigheden af mælke- og frugtordninger i skolerne og foreslår en forhøjelse af bevillingerne på 20 mio. EUR om året til mælkeprogrammet i overensstemmelse med afstemningen i Udvalget om Landbrug; understreger behovet for støtte til økologisk landbrug og geografiske ordninger for betegnelser, herunder ordninger for "garanterede traditionelle specialiteter";

5.  påpeger, at frugt- og mælkeordningerne i skolerne ikke er brugervenlige, delvis på grund af den dermed forbundne administrative byrde, og at accepten og gennemførelsen af disse ikke er optimale, og at det derfor er bydende nødvendigt at forenkle de bureaukratiske procedurer, som de medfører;

6.  opfordrer til, at der afsættes yderligere finansiering til sektoren for olivendyrkning og olivenolie for at udligne de tab, som landbrugere har lidt som følge af Xylella fastidiosa-udbruddet, øge forebyggende foranstaltninger i Europa, bekæmpe spredningen af denne ødelæggende sygdom, omstrukturere sektoren og konsolidere den videnskabelige forskning i patogenet og dets bærere;

7.  anmoder om, at indtægter fra tillægsafgiften på mælk i 2014 udelukkende anvendes til at beskytte sektoren, navnlig i de regioner som er hårdest ramt af afskaffelsen af kvoterne; opfordrer med henblik herpå til, at der oprettes en stabilitetsfond til at beskytte landbrugerne i de meget afsides beliggende regioner, ugunstigt stillede regioner og bjergområderne, og til at denne fond kan aktiveres, så snart producentpriserne falder under produktionsomkostningerne;

8.  anmoder Kommissionen om at tage hensyn til resultatet af konsekvensanalysen om afskaffelsen af mælkekvoterne og følgelig yde tilstrækkelig støtte i forbindelse med overgangen til blandede bedrifter (kød og mælk);

9.  noterer sig, at europæiske producenter ikke har kunnet sikre en tilstrækkelig markedsandel i lande, som nu er ved at opdage glæden ved vin; påpeger, at Europa ligeledes er ude af stand til at finde afsætningsmuligheder for sine overfyldte vinlagre, hvilket tvinger EU til at bruge omkring 500 mio. EUR årligt på at bortskaffe, lagre og destillere vinoverskuddet; konstaterer, at disse midler kunne anvendes bedre til at afbalancere markedet, forbedre kvaliteten og fremme europæisk vin uden for EU;

10.  opfordrer til yderligere finansiering, således at europæiske landbrugere kan sælge deres produkter lokalt med henblik på at sikre større fortjenstmargener;

11.  påpeger, at landbrugsinnovation og politikudformning på dette område, som situationen er i dag i Europa, udviser en række åbenlyse mangler; konstaterer, at manglen på ressourcer er et af de problemer, som skal løses, hvis der skal sættes nyt skub i innovationen; opfordrer derfor indtrængende til, at der øremærkes yderligere midler til tiltag til at fremme større innovation inden for landbrugssektoren, således at den gøres mere konkurrencedygtig, og dens miljømæssige konsekvenser mindskes;

12.  opfordrer til, at der stilles tilstrækkelige midler til rådighed med henblik på at gennemføre alle dele af reformen af den fælles landbrugspolitik, bl.a. med hensyn til grøn omlægning, biodiversitet og programmer for udvikling af landdistrikterne; anmoder Kommissionen om hurtigt at godkende tilsvarende certifikater for forgrønnelsesforanstaltninger, når de fremlægges af medlemsstaterne; understreger, at der er et behov for at forenkle den fælles landbrugspolitik og mindske den administrative byrde, som landbrugere og nationale myndigheder pålægges, med henblik på at sikre, at landbrugsbudgettet anvendes effektivt og med henblik på at reducere de høje fejlprocenter i anvendelsen af midlerne; glæder sig derfor over Kommissionens tilsagn om at medtage forenkling og subsidiaritet blandt sine prioriterede mål i de kommende år;

13.  kræver, at der afsættes midler gennem mekanismen for finansdisciplin til krisereserven i landbrugssektoren i budgettet for 2016, og at uudnyttede midler stilles fuldt ud til rådighed som direkte betalinger i det efterfølgende regnskabsår; anmoder om, at alle disponible margener under udgiftsområde 2 forbeholdes landbrugssektoren, navnlig i betragtning af den vedvarende russiske embargo, markedsproblemer inden for mælkesektoren og væsentlige sundhedsrisici i plante- og dyresektoren;

14.  noterer sig, at europæisk landbrug i stigende grad har været ramt af kriser i de seneste år (russisk embargo, mælkekrise osv.); opfordrer derfor indtrængende til, at der vedtages en ny strategi for nødfinansiering af den fælles landbrugspolitik, og at der stilles stabile og tilstrækkelige finansielle ressourcer til rådighed med henblik på fremtidige kriser, uden at det berører direkte årlige betalinger;

15.  konstaterer, at mejerisektoren som følge af indførelsen af tillægsafgiften er blevet frataget betydelige midler i det seneste kvoteår, og henstiller derfor til, at disse indtægter bevares inden for landbrugsbudgettet for at styrke mejerisektorens konkurrenceevne;

16.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at holde øje med de store prisudsving for landbrugsprodukter og forbedre realtidsanalysen af sektormarkederne, f.eks. ved at styrke mælkemarkedsobservatoriet i mejerisektoren; understreger, at prisudsving fortsat er en vedvarende udfordring for visse sektorer og en udfordring, som forekommer hyppigere på et mere globaliseret marked, og som har skadelige indvirkninger på landbrugernes indkomster, og opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at gribe hurtigt og effektivt ind, når det er nødvendigt;

17.  minder om de vanskeligheder, som opstod i tidligere regnskabsår, hvor bevillingerne blev skåret ned; mener, at ethvert forsøg på at reducere landbrugsbevillinger ville være ineffektivt og sågar farligt, eftersom dette ville underminere målene for den fælles landbrugspolitik, hvilket øger sektorens sårbarhed, og væsentligt svække indsatsen for at opretholde europæisk landbrugs konkurrenceevne;

18.  fremhæver, at sukkerkvoterne udløber ved udgangen af 2016, og foreslår derfor, at Kommissionen finder egnede instrumenter med henblik på at undgå skævheder på markedet;

19.  fremhæver målene om at øge europæisk landsbrugs konkurrencedygtighed og bæredygtighed og anmoder om, at der stilles midler til rådighed til at opfylde disse mål;

20.  kræver, at midler, der er øremærket til forskning inden for landbrugsfødevaresektoren, navnlig fra Horisont 2020-budgettet, forbliver fuldt ud tilgængelige til dette formål med henblik på at stimulere innovation inden for landbrugssektoren;

21.  understreger vigtigheden af pilotprojekter, såsom "European Price Monitoring Observatory", for udvalget og landbrugssektoren med henblik på at forbedre prissammenligningen og gennemsigtigheden i fastsættelsen af fødevarepriser og opfordrer til fortsat støtte; foreslår samtidig, at der iværksættes flere pilotprojekter, som kan hjælpe med at forbedre markedsføringen og synligheden af europæiske landbrugsprodukter såsom nye pr-kampagner til at fremme kendskabet til EU's kvalitetsordninger blandt skolebørn; opfordrer Kommissionen til regelmæssigt at holde Parlamentet og Rådet orienteret om anvendelsen af dette instrument og de relevante resultater og samtidig sikre, at de relevante oplysninger også gøres tilgængelige for den brede offentlighed; fremhæver vigtigheden af et pilotprojekt, hvori hindringer for landbrugsbedrifter, der opstår som følge af akkumulering af lovgivning, undersøges;

22.  fremhæver de fortsatte skævheder i fødevareforsyningskæden, i hvilken primærproducenternes situation er betydeligt ringere i forhold til andre aktørers situation; opfordrer indtrængende Kommissionen til at skabe incitamenter til oprettelse af producentorganisationer, navnlig inden for mejerisektoren, som ét af flere midler til at bekæmpe urimelig handelspraksis og nøje overvåge den overdrevne beskatning af fødevarer og iværksætte foranstaltninger for at forbedre gennemsigtigheden af priser og margener med særlig vægt på den store detailsektors rolle samt landbrugeres svage position i fødevareforsyningskæden; fremhæver værdien af et pilotprojekt på dette område og anmoder om, at der fremsættes et lovforslag, hvis det er nødvendigt;

23.  opfordrer til en fuld tilpasning af direkte betalinger i EU-28 så hurtigt som muligt.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

28.5.2015

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

26

11

5

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

John Stuart Agnew, Clara Eugenia Aguilera García, Eric Andrieu, José Bové, Paul Brannen, Daniel Buda, Nicola Caputo, Viorica Dăncilă, Michel Dantin, Paolo De Castro, Albert Deß, Diane Dodds, Herbert Dorfmann, Norbert Erdős, Edouard Ferrand, Luke Ming Flanagan, Beata Gosiewska, Martin Häusling, Anja Hazekamp, Esther Herranz García, Jan Huitema, Peter Jahr, Jarosław Kalinowski, Elisabeth Köstinger, Philippe Loiseau, Mairead McGuinness, Giulia Moi, Ulrike Müller, James Nicholson, Maria Noichl, Laurenţiu Rebega, Jens Rohde, Bronis Ropė, Jordi Sebastià, Lidia Senra Rodríguez, Czesław Adam Siekierski, Janusz Wojciechowski, Marco Zullo

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Pilar Ayuso, Jørn Dohrmann, Norbert Lins, Momchil Nekov, Stanislav Polčák, Annie Schreijer-Pierik, Molly Scott Cato, Hannu Takkula, Valdemar Tomaševski

18.6.2015

UDTALELSE fra Fiskeriudvalget

til Budgetudvalget

om mandat for trepartsmødet om budgetforslaget for 2016

(2015/2074(BUD))

Ordfører for udtalelse: Giovanni La Via

FORSLAG

Fiskeriudvalget opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  noterer sig, at den flerårige finansielle ramme (FFR) 2014-2020 tillader et begrænset finanspolitisk råderum for udgiftsområde 2, særlig med hensyn til finansieringen af den fælles fiskeripolitik og den integrerede havpolitik (IMP);

2.  påpeger, at de ambitiøse mål for den fælles fiskeripolitik kun kan nås, hvis budgettet dertil er tilstrækkeligt; understreger, at dette budget hovedsagelig er koncentreret omkring sektion III og afsnit 11: "Maritime anliggender og fiskeri"; påpeger, at Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF) (11.06) sammen med de obligatoriske bidrag til regionale fiskeriorganisationer og andre internationale organisationer og aftaler om bæredygtigt fiskeri (11.03) tegner sig for hovedparten af budgettet;

3.  minder om, at EU-Fiskerikontrolagenturet (EFCA) spiller en afgørende rolle med hensyn til samordning og gennemførelse af den fælles fiskeripolitik, og at EFCA kun kan opfylde sin rolle, hvis der er tilstrækkelige tekniske, økonomiske og finansielle ressourcer til stede, og mener, at dette bør afspejles i dets budget;

4.  fremhæver den betydning, som fiskeriets og den maritime økonomis sociale og økonomiske dimension har for lokalsamfundene og visse hav- og kystregioner; udtrykker bekymring over, at der tabes arbejdspladser i disse sektorer, og at der er mangel på omskolingsmuligheder; opfordrer til at anvende ungdomsarbejdsløshedsinitiativet til at fremme beskæftigelsen inden for denne industri;

5.  fremhæver, at en specialiseret forvaltning af fiskeressourcerne er nødvendig for at bevare og genoprette fiskebestandene og de marine økosystemer og undgå tab af biodiversitet, der ville indvirke negativt på kommende generationer og på denne økonomiske sektor som sådan; er af den opfattelse, at Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer kan spille en afgørende rolle i denne henseende;

6.  understreger den grundlæggende betydning af at tilvejebringe midler til indsamling af data, der er nøglen til at træffe fornuftige beslutninger om fiskeripolitiske spørgsmål;

7.  understreger, at den reviderede fælles fiskeripolitik tilbyder en ambitiøs retlig ramme med henblik på at tackle de udfordringer, som er forbundet med ansvarligt fiskeri, hvilket bør støttes både lovgivningsmæssigt og budgetmæssigt;

8.  er bekymret over medlemsstaternes evne til at mobilisere Den Europæiske Hav- og Fiskerifond fuldt ud og til at opfylde 2020-målene og målene for blå vækst; bemærker, at en række lande er forsinkede med valideringen af deres operationelle programmer, og at visse af disse programmer ikke var blevet valideret ved udgangen af første kvartal 2015;

9.  opfordrer Kommissionen til at afsætte særlige bevillinger til udvikling af den blå økonomi;

10.  opfordrer medlemsstaterne til at iværksætte deres programmer hurtigst muligt med henblik på at gøre dem fuldt operationelle senest i 2016; mener, at budgettet for 2016 derfor bør indebære en mærkbar fremskyndelse af udnyttelsen af midler, der er omfattet af delt forvaltning; anmoder derfor om, at der afsættes passende og tilstrækkelige forpligtelses- og betalingsbevillinger til EHFF;

11.  minder om vanskelighederne i de foregående regnskabsår, hvor bevillingerne blev skåret ned; mener, at ethvert forsøg på at reducere bevillingerne under afsnit 11 og navnlig til EHFF er meningsløst og risikofyldt, eftersom dette vil bringe målene for den fælles fiskeripolitik i fare, true bæredygtigheden af en i forvejen skrøbelig sektor og svække indsatsen for at beskytte og genoprette marine levesteder betydeligt;

12.  påpeger, at den nye fælles fiskeripolitik blev gennemført for kun få år siden med alt, hvad dette indebærer i form af paradigmeskiftet inden for fiskeriforvaltningen for såvel medlemsstaterne som for fiskere, ligesom det er tilfælde for så vidt angår landingsforpligtelsen; påpeger, at tilpasningen til disse nye ændringer kræver en ekstra indsats fra EU's side med hensyn til kommunikation, uddannelse og økonomiske investeringer for at sikre deres udbredelse og korrekt assimilation;

13.  henleder opmærksomheden på de budgetmæssige konsekvenser af aftalerne om bæredygtigt fiskeri samt på behovet for at tage højde for Parlamentets beføjelser på området med henblik på at opretholde den overordnede balance mellem målene for disse aftaler og deres virkninger for budgettet;

14.  vil fortsat følge finansieringen af den integrerede havpolitik og udviklingen af synergier mellem fiskeriet og de øvrige maritime aktiviteter nøje.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

17.6.2015

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

20

1

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Clara Eugenia Aguilera García, Renata Briano, Alain Cadec, Richard Corbett, Diane Dodds, Linnéa Engström, João Ferreira, Raymond Finch, Ian Hudghton, Carlos Iturgaiz, Werner Kuhn, António Marinho e Pinto, Gabriel Mato, Norica Nicolai, Ulrike Rodust, Remo Sernagiotto, Ricardo Serrão Santos, Isabelle Thomas, Peter van Dalen, Jarosław Wałęsa

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Izaskun Bilbao Barandica, José Blanco López, Marek Józef Gróbarczyk, Verónica Lope Fontagné, Francisco José Millán Mon

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Tim Aker

17.6.2015

UDTALELSE fra Kultur- og Uddannelsesudvalget

til Budgetudvalget

om mandat for trepartsmødet om budgetforslaget for 2016

(2015/2074(BUD))

Ordfører for udtalelse: Bogdan Andrzej Zdrojewski

FORSLAG

Kultur- og Uddannelsesudvalget opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A.  der er bekymret over den indvirkning, Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) vil få på forsknings- og innovationsprojekter, i betragtning af at der skal tages 500 mio. EUR fra Horisont 2020 i løbet af de næste fem år;

B.  der henviser til, at investeringer i sekundær og videregående uddannelse, formel og uformel erhvervsuddannelse og forskning bør udgøre kernen i målene for Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, idet de er nøglen til bedre social inklusion og bæredygtig økonomisk vækst og på langt sigt fremmer konkurrenceevnen;

C.  der henviser til, at kulturelle og kreative sektorer som helhed skal prioriteres i EFSI, idet de er del af en voksende økonomisk sektor, der er i stand til at skabe arbejdspladser og muligheder for yderligere økonomisk og social udvikling i Europa, forudsat at de nødvendige investeringer svarer til deres behov;

D.  der henviser til, at den flerårige finansielle ramme (FFR) går ind i sit tredje år i 2016 og skal revideres midtvejs for at gøre op med den uholdbare situation, hvor programmer, som allerede er godkendt, og som derfor gennemføres, bringes i fare på grund af manglende ressourcer og manglende udbetaling af midler fra Unionen; er især bekymret over, at en tilsvarende situation kan opstå i forbindelse med de nye programmer, og at dette på grund af det store antal borgere, der er direkte involveret i sådanne programmer, især Erasmus+, ville forårsage et farligt tab af troværdighed for EU og underminere borgernes tillid til EU-institutionerne;

1.  minder om betydningen af programmer på uddannelses- og kulturområdet og nødvendigheden af, at de tildeles tilstrækkelige forpligtelses- og betalingsbevillinger for at sikre, at sådanne programmer når ud til det tiltænkte antal støttemodtagere og dermed får den ønskede virkning, samtidigt med at der stadig fokuseres på gennemsigtighed under hensyntagen til nærheds- og proportionalitetsprincippet; gentager sin bekymring vedrørende gennemførelsen af det integrerede program Et Kreativt Europa efter den administrative opdeling af programmets Kultur og Media-dele under programmet og de efterfølgende spørgsmål om balancen mellem politik og finansiering;

2.  minder endvidere om, at Erasmus + og Et Kreativt Europa har til formål at åbne op for mindre projekter, der er vigtige for kreativitet, mobilitet og innovation i Europa; mener, at mindre Erasmus + -projekter inden for rammerne af "key 2"-aktioner i skolerne fra nu af skal være særligt målrettede, eftersom der har været en konstant nedgang i antallet af mindre projekter, der udvælges på dette område, og dette er i direkte modstrid med Unionens mål med hensyn til udvikling af uddannelse og mobilitet på skoler; mener desuden, at mindre projekter i programmet Et kreativt Europa bør fremhæves behørigt, da de er nøglen til et meget specifikt europæisk særpræg, som gør det muligt for kunstnere og kulturarbejdere at mødes og udvikle laboratorier for ideer, praksis og innovation;

3.  understreger, at Unionens kommunikationspolitik snarest muligt bør forbedres for at indgå i en reel dialog med borgerne, der gør det muligt for dem fuldt ud at udnytte deres ret til at blive informeret og inddraget i den politiske beslutningstagning i EU og for at opnå et større indsatsområde; fremhæver i denne forbindelse den positive rolle, som de paneuropæiske netværk, som er sammensat af lokale og nationale medier, spiller, såsom EuranetPlus; opfordrer Kommissionen til at genopføre bæredygtig finansiering til disse netværk;

4.  gentager betydningen af kulturelt samarbejde og kulturdiplomati i forbindelserne med EU's nabolande; opfordrer på denne baggrund til en sammenhængende strategi for at støtte mobiliteten for unge, kunstnere, ophavsmænd og andre fagfolk, som arbejder i den kulturelle sektor, i forbindelse med fælles kultur- og uddannelsesprojekter, som EU kan bruge til at fremme sin kultur og sine værdier; understreger vigtigheden af projekter med partnerlande med anvendelse af budgetposter under udgiftsområde IV;

5.  understreger vigtigheden af kulturel og sproglig mangfoldighed blandt medlemsstaterne og opfordrer Kommissionen til at sikre, at denne mangfoldighed bevares, styrkes og fremmes;

6.  ser med voksende skepsis på Kommissionens uigennemsigtige aftalemæssige forbindelser med hensyn til finansieringen af Euronews, navnlig i lyset af den seneste forlængelse af de relevante partnerskabsaftaler og nye investorers deltagelse i Euronews;

7.  anmoder Kommissionen om inden for rammerne af EFSI at overveje at anvende EFSI-midler til at medfinansiere de projekter, der allerede finansieres med samhørighedsmidler inden for kulturelle og kreative industrier, og som har til formål at beskytte og fremme den europæiske kulturarv for at sikre additionalitet;

8.  opfordrer Kommissionen til snarest muligt at revidere den nuværende begrænsning, der er sat til 5 mio. EUR (10 mio. EUR til UNESCO-lokaliteter) under Den Europæiske Fond for Regionaludvikling for mindre infrastrukturprojekter, som risikerer at mindske omfanget af investeringer i kultur, der er af afgørende betydning for social og økonomisk udvikling i EU;

9.  fremhæver den nuværende høje ungdomsarbejdsløshed og anmoder om betydelige budgetmæssige forpligtelser for at behandle dette problem, navnlig ved at styrke forbindelsen mellem uddannelse, forskning og innovation, som spiller en afgørende rolle i ansættelse af unge, og ved at tilbyde uddannelse til ansatte og tjenestemænd i lokale og nationale forvaltninger, under særlig hensyntagen til mindre gunstigt stillede regioner.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

16.6.2015

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

21

2

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Dominique Bilde, Andrea Bocskor, Silvia Costa, Mircea Diaconu, Damian Drăghici, Jill Evans, Petra Kammerevert, Rikke Karlsson, Andrew Lewer, Svetoslav Hristov Malinov, Curzio Maltese, Fernando Maura Barandiarán, Luigi Morgano, Momchil Nekov, Michaela Šojdrová, Yana Toom, Helga Trüpel, Sabine Verheyen, Julie Ward, Bogdan Andrzej Zdrojewski, Milan Zver, Krystyna Łybacka

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Norbert Erdős, Mary Honeyball, Marc Joulaud, Ernest Maragall

16.6.2015

UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling

til Budgetudvalget

om mandat for trepartsmødet om budgetforslaget for 2016

(2015/2074(BUD))

Ordfører for udtalelse: Barbara Matera

FORSLAG

Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A.  der henviser til, at Parlamentet, Rådet og Kommissionen i november 2013 i en fælles erklæring aftalte, at der i den årlige budgetprocedure, der finder anvendelse på den flerårige finansielle ramme (FFR) 2014-2020, skulle integreres kønsspecifikke elementer, hvor det er relevant;

B.  der henviser til, at kønsstereotyper og den betydelige lønforskel mellem mænd og kvinder, som fortsat findes, kan forhindre eller afskrække kvinder fra at påbegynde eller fremme deres karriere, hvilket fører til ulighed, der har en negativ indvirkning på økonomien og betydelige konsekvenser for jobskabelsen; der henviser til, at adgangen til offentlige tjenester, der fortsat er en vigtig beskæftigelsessektor for kvinder, er afgørende for kvinders økonomiske uafhængighed og selvbestemmelse; understreger, at Kommissionen bør gøre en større indsats for at fremme uddannelse og erhvervsuddannelse for kvinder og piger, særligt inden for videnskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik (STEM) samt inden for informations- og kommunikationsteknologi (IKT) – områder, hvor der er en væsentlig forskel på mænd og kvinders kvalifikationer, og hvor der er et enormt potentiale for fremtidig vækst; der henviser til, at der vil være ca. 7,7 mio. STEM-jobs i 2025 og til, at det anslås, at der vil være 825 000 ubesatte stillinger for IKT-uddannede i 2020;

C.  der henviser til, at vold mod kvinder er en hindring for reel ligestilling mellem kvinder og mænd; der henviser til, at der er mangel på tilgængelige og sammenlignelige data om vold mod kvinder i EU, men at Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (EIGE) giver adgang til eksisterende statistiske data og oplysninger;

D.  der henviser til, at det i henhold til betragtning 10 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1381/2013 om oprettelse af et program for rettigheder, ligestilling og unionsborgerskab for perioden 2014 til 2020 "er afgørende, at navnet 'Daphne' fastholdes ved gennemførelsen af programmet, for så vidt angår det specifikke mål, der sigter mod at forebygge og bekæmpe vold mod børn, unge og kvinder, således at Daphneprogrammernes profil forbliver så høj som muligt";

1.  gentager sin anmodning om at anvende kønsbudgettering konsekvent i hele budgetproceduren og inden for den flerårige finansielle ramme samt om at anvende budgetudgifterne som et effektivt redskab til at fremme ligestilling og foreslår i denne henseende, at der nedsættes en ekstern arbejdsgruppe med henblik på at øge gennemsigtigheden af budgetproceduren for så vidt angår kønsbudgettering;

2.  understreger, at fremme af ligestilling mellem mænd og kvinder i henhold til artikel 8 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde hører til blandt EU's grundlæggende principper; minder om, at spørgsmålet om ligestilling mellem kønnene bør integreres i alle politikker og behandles på alle niveauer i budgetproceduren;

3.  opfordrer til, at der indføres "kønsbudgettering" i såvel EU's som i de nationale strategier med henblik på mere effektiv fremme af ligestillingen mellem kønnene; understreger behovet for at øremærke øget finansiering til kampen mod alle former for vold og diskrimination mod kvinder og piger;

4.  opfordrer Kommissionen til at tildele midler til programmer, der fremmer og støtter kvinders iværksætteraktiviteter og adgang til mikrofinansiering, hovedsagelig under programmet for virksomheders konkurrenceevne og små og mellemstore virksomheder (COSME), Den Europæiske Socialfond (ESF), ungdomsbeskæftigelsesinitiativet samt alle strukturfonde og EFSI;

5.  minder medlemsstaterne om at gøre brug af de midler, der er til rådighed under Den Europæiske Socialfond og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, for at fremme ligestilling mellem mænd og kvinder – og mere specifikt på området for beskæftigelse – ikke alene ved at integrere kønsaspektet men også ved at gennemføre foranstaltninger, der er rettet direkte mod de dårligst stillede grupper af kvinder, idet der tages behørigt hensyn til den økonomiske krise og investeres i offentlige tjenester af høj kvalitet, men især ved at sikre, at der stilles tjenester af høj kvalitet til rådighed hvad angår børnepasning, ældrepleje og pleje af andre afhængige personer, og opfordrer til reel budgetgennemsigtighed hvad angår de midler, der stilles til rådighed for ligestillingspolitikker (ESF, Progress, Daphne);

6.  understreger behovet for at finansiere oplysningskampagner, der tager sigte på at bekæmpe kønsbestemte stereotyper og øge bevidstheden om lige rettigheder og lige muligheder under Erasmus +-programmet;

7.  opfordrer Kommissionen til at oprette et europæisk overvågningscenter for kønsbestemt vold inden for rammerne af det eksisterende Europæiske Institut for Ligestilling og med henblik herpå øge dets arbejdsstyrke med én post; mener, at budgettet for Det Europæiske Ligestillingsinstitut i øvrigt bør forblive uændret;

8.  gentager sine tidligere opfordringer om at bevare Daphne-programmet som et separat udgiftsområde i programmet for rettigheder, ligestilling og unionsborgerskab;

9.  gentager sit krav om en videreudvikling af kønsspecifikke indikatorer og data med henblik på at gøre det muligt at evaluere EU's almindelige budget ud fra et kønsperspektiv og overvåge kønsbudgetteringsindsatsen;

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

16.6.2015

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

26

4

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Daniela Aiuto, Beatriz Becerra Basterrechea, Malin Björk, Anna Maria Corazza Bildt, Viorica Dăncilă, Iratxe García Pérez, Anna Hedh, Elisabeth Köstinger, Agnieszka Kozłowska-Rajewicz, Angelika Mlinar, Maria Noichl, Marijana Petir, Terry Reintke, Liliana Rodrigues, Jordi Sebastià, Michaela Šojdrová, Ernest Urtasun, Elissavet Vozemberg, Jadwiga Wiśniewska, Anna Záborská, Jana Žitňanská

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Inés Ayala Sender, Izaskun Bilbao Barandica, Biljana Borzan, Louise Bours, Stefan Eck, Ildikó Gáll-Pelcz, Clare Moody, Branislav Škripek, Dubravka Šuica, Marc Tarabella

BILAG: SKRIVELSE FRA UDENRIGSUDVALGET

Udenrigsudvalget      Udenrigsudvalget

- Formanden -      - Medlem -

Ref.: D(2015)26425

Jean Arthuis

Formand

Budgetudvalget

Kære formand

Eftersom den tidsplan, der er nødvendiggjort af den sene fremlæggelse af budgetforslaget i år, ikke gør det muligt at afgive en formel udtalelse fra udvalget, skriver vi til Dem på vegne af Udenrigsudvalget for at give vores input i form af en skrivelse. Vi håber meget på, at Budgetudvalget vil være i stand til at tage vores synspunkter i betragtning i sin betænkning om mandatet for trepartsmødet. Vi har forståelse for, at den pragmatiske tidsplan for budgetproceduren er genstand for interinstitutionelle forhandlinger, men opfordrer Dem ikke desto mindre kraftigt til fortsat at fastholde over for Kommissionen, at fremlæggelsen af budgetforslaget skal finde sted tidligere på året med henblik på at sikre, at udvalget i de kommende år igen kan afgive en normal udtalelse.

Det er fortsat vores primære interesse, at budgettet bør sætte EU i stand til at spille dets rolle som global aktør. EU's budget bør nøje afspejle EU's overordnede prioriteter og tildele midler i overensstemmelse hermed. I den forbindelse bifalder vi den stigning på 5,6 % i forpligtelsesbevillingerne under udgiftsområde 4 i forhold til 2015, som endelig begynder at kompensere for de store nedskæringer i den flerårige finansielle rammes første år. Men i betragtning af det skrøbelige politiske klima i og uden for vores naboskabsområde mener vi, at der er behov for en yderligere styrkelse af visse prioriterede områder.

Vi vil også gerne understrege, at den betydelige forhøjelse af betalingsbevillingerne til udgiftsområde 4 på 28,5 % også er en særdeles kærkommen udvikling, som vil bidrage til at afhjælpe den mangel på betalingsbevillinger, der har bragt den korrekte funktion af en række finansielle instrumenter i fare. Det er absolut nødvendigt, at denne forhøjelse bibeholdes i det endelige budget. Navnlig instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred, har været hårdt ramt på dets aktiviteter. I betragtning af de igangværende konflikter og nye trusler i Middelhavsområdet er vi desuden af den klare overbevisning, at de foreslåede betalingsbevillinger på 82,4 mio. EUR bør forhøjes yderligere for i tilstrækkelig grad at kunne imødegå puklen af betalinger og også for at imødekomme behov, der kan opstå i krisesituationer.

At spille en ansvarlig rolle som globale aktører vil sige at sikre, at der med et klart udgangspunkt i tilgangen "flere midler for flere reformer" ydes tilstrækkelig støtte til de lande i vores naboskabsområde, som står over for enorme udfordringer inden for alle vigtige politikområder. Vi bifalder i denne forbindelse den politiske vægt, der i dette budgetforslag lægges på udviklingen i naboskabsområdet — både i øst og i Middelhavsområdet. Vi understreger imidlertid, at det er nødvendigt at forhøje forpligtelsesbevillingerne til det europæiske naboskabsinstrument yderligere i betragtning af det presserende behov for EU-aktioner i de berørte lande. Beslutningen om at gå ud over den finansielle programmering for 2016 for at støtte den syriske region er et vigtigt skridt, som understreger omfanget af de problemer, vi står over for, men vi fremhæver også den kritiske karakter af de problemer, som Libyen er ramt af, og at det er nødvendigt at regne med konkrete aktiviteter i den forbindelse. Vi ser også gerne lignende foranstaltninger i det østlige naboskabsområde, navnlig i Ukraine. Vi bifalder endvidere den øgede støtte til det europæiske instrument for demokrati og menneskerettigheder og giver udtryk for vores tillid til, at det budget, der afsættes til det aktive forsvar af menneskerettighederne, vil fortsætte med at vokse. Vi ser os nødsaget til kritisk at bemærke, at de beløb, der er opført i budgetforslaget, i lighed med tidligere år ikke opfylder de faktiske finansieringsbehov for mange programmer, og vi opfordrer Dem indtrængende til at lægge fundamentet til at rette op på dette i det endelige budget. I denne forbindelse vil vi gerne understrege, at der er stærkt behov for en konsekvent og øget støtte til fredsprocessen i Mellemøsten, Den Palæstinensiske Myndighed og UNRWA.

Vi ser ligeledes med tilfredshed på de vigtige bestræbelser på at løse problemet med de tidligere oplevede forstyrrelser i den humanitære bistand gennem en forhøjelse af betalingsbevillingerne. Ikke desto mindre ønsker vi at understrege, at de igangværende humanitære kriser rundt om i verden nødvendiggør en yderligere styrkelse af dette instrument.

Med hensyn til budgettet for Tjenesten for EU's Optræden Udadtil bemærker vi, at der stadig ikke er taget hånd om spørgsmålet om overførsel af budgetposten for EU's særlige repræsentanter fra FUSP-budgettet til EU-Udenrigstjenestens budget. Selv om nødvendigheden af denne overførsel blev konstateret i forbindelse med evalueringen af EU-Udenrigstjenesten, har ethvert forsøg på at gennemføre den nu været kørt fast temmelig længe. Vi mener fortsat, at en virkelig integreret EU-udenrigspolitik kræver en konsolidering af EU's diplomatiske aktiviteter på denne vis.

Vi ville være meget taknemmelige, hvis disse forslag blev taget med i betragtning ved udarbejdelsen af betænkningen.

Med venlig hilsen

Elmar Brok              Cristian Dan Preda

(underskrift)              (underskrift)

BILAG: SKRIVELSE FRA UDVALGET OM INTERNATIONAL HANDEL

Skrivelse af 16. juni 2015 fra Reimer Böge, Udvalget om International Handel, til José Manuel Fernandes, Budgetudvalget

Oversættelse

Om:  Mandat med henblik på trepartsmødet om 2016-budgetforslaget

Som ordfører for Udvalget om International Handel (INTA) for 2016-budgettet skal jeg hermed redegøre for INTA's prioriteringer i forbindelse med 2016-budgettet, som aftalt af INTA-udvalgets koordinatorer den 15. juni 2015.

Først og fremmest mener INTA, at der bør afsættes tilstrækkelige finansielle ressourcer på EU's budget for at afspejle, at Kommissionen i sit arbejdsprogram definerer handel som en af topprioriteringerne. Handel er ikke blot et væsentligt instrument til at skabe vækst og beskæftigelse i Europa, men også et vigtigt udenrigspolitisk redskab, der kan støtte EU's bredere internationale målsætninger og således fremme europæiske værdier som fred, frihed og demokrati overalt i verden. Handel kan bidrage til højere standarder for arbejdstagerne, miljøet og menneskerettighederne. Der må afsættes tilstrækkelige finansielle ressourcer til at realisere disse målsætninger.

Det forventes, at den fælles handelspolitik vil blive styrket fremover for at tage højde for de handelspolitiske udfordringer i et omskifteligt geopolitisk landskab. Tilstrækkelige finansielle ressourcer fra EU-budgettet er en ufravigelig forudsætning for at gennemføre en håndfast handels- og investeringspolitisk strategi og sikre, at handel også fremover kan fungere som et effektivt redskab til at fremme beskæftigelse, økonomisk vækst og bæredygtig udvikling.

Desuden har EU en meget ambitiøs dagsorden med hensyn til handelsforhandlinger: TTIP, Japan, en investeringsaftale med Kina, ASEAN-landene, AVS-landene, modernisering af associeringsaftalerne med Mexico og Chile, en aftale om handel med tjenesteydelser (TiSA), WTO etc. De igangværende og kommende forhandlinger vil fortsat lægge beslag på mange ressourcer hos Kommissionens tjenestegrene, navnlig i GD Handel. Budgettet for handelsrelaterede aktiviteter må derfor forøges tilstrækkeligt til, at EU har mulighed for at gennemføre sin ambitiøse handelspolitiske dagsorden med succes.

Det er et helt basalt krav, at EU's handelsaftaler skal forvaltes på en forsvarlig måde. På dette punkt deler INTA opfattelse med Revisionsretten, der i sin særberetning nr. 02/2014 med titlen "Forvaltes præferencehandelsordningerne hensigtsmæssigt?" fastslog, at Kommissionen må gøre en ekstra indsats for at overvåge gennemførelsen og virkningerne af de handelsaftaler, som den har indgået. Det vil helt sikkert være en fordel for EU at tildele tilstrækkelige ressourcer til interimsevalueringer og efterfølgende evalueringer af tredjelandes overholdelse af deres forpligtelser over for EU. Disse evalueringer bør indgå som et fremtrædende element i de budgetposter, der vedrører handelsaktiviteter, eftersom det er af afgørende betydning, at Kommissionen kan påvise, at de politiske valg, som medlovgiverne har truffet, også rent faktisk har ført til de ønskede resultater.

INTA's medlemmer er foruroligede over, at EU-borgerne sætter lighedstegn mellem globalisering på den ene side og faldende europæisk output og tab af arbejdspladser på den anden. For at genvinde borgernes tillid er det nødvendigt, at Kommissionen investerer yderligere for at udvikle en mere effektiv kommunikationsstrategi om EU's handelspolitik samt om fordele og ulemper ved international handel.

I denne forbindelse vil vi gerne understrege, at der fuldt ud bør gøres brug af samtlige tilgængelige EU-midler for at tjene befolkningens interesser og for at støtte fortsat vækst i nye kvalitetsarbejdspladser inden for EU.

INTA kræver, at 2016-budgettet kommer til at afspejle det vellykkede resultat af WTO's 9. Ministerkonference. Navnlig må der afsættes tilstrækkelige midler til de nødvendige programmer til implementering af aftalen om handelslettelser i udviklingslandene og de mindst udviklede lande. Dette vil kræve, at der ydes teknisk bistand og kapacitetsopbygning til WTO-partnerlande, først og fremmest via bistand til handel (Aid for Trade).

Den europæiske naboskabspolitik (ENP) står over for store udfordringer, og INTA må derfor fortsat understrege, at ENP bør tildeles tilstrækkelige budgetmidler, således at der kan stilles passende handelsrelateret teknisk støtte og bistand til rådighed for vores nære partnere, navnlig partnerne i Østpartnerskabet og i de lande, der har gennemlevet Det Arabiske Forår. INTA fremhæver, at det makrofinansielle bistandsprograms betydning bør afspejle sig i EU-budgettet, eftersom det har vist sig at være et yderst nyttigt instrument til at støtte partnere, der befinder sig i ekstremt vanskelige finansielle situationer. Vi minder om, at Europa-Parlamentet officielt vedtog afgørelsen om det tredje makrofinansielle bistandsprogram til Ukraine til en værdi af højst 1,8 mia. EUR den 15. april 2015. Bistandspakken til Ukraine har vist, at det er af central betydning at operere med en vis fleksibilitet, når der gives økonomisk og finansiel bistand til tredjelande, eftersom kriser af forskellig art kan udvikle sig meget hurtigt i EU's partnerlande.

Endelig er det vigtigt, at EU-budgettet yder finansiering til initiativer, som kan fremme en internationalisering af de europæiske SMV'er. Det er imidlertid nødvendigt at gøre en forstærket indsats, eftersom kun ca. 13 % af de europæiske SMV'er i øjeblikket er aktive uden for EU. For at sikre den mest effektive udnyttelse af de midler, som EU afsætter til at fremme de europæiske SMV'ers internationalisering og konkurrenceevne, mener INTA's medlemmer, at Kommissionen skal vurdere og forbedre de eksisterende redskaber og sikre tilstrækkelig kontrol og tilsyn med de forskellige aktiviteter på dette område.

Med venlig hilsen

Reimer BÖGE

BILAG: SKRIVELSE FRA UDVALGET OM BORGERNES RETTIGHEDER OG RETLIGE OG INDRE ANLIGGENDER

Skrivelse af 19. juni 2015 fra Claude Moraes, formand for Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, til Jean Arthuis, formand for Budgetudvalget

Oversættelse

IPOL-COM-LIBE D (2015) 27747

Jean ARTHUIS

Formand for Budgetudvalget

WIC M02024

Strasbourg

Vedr.:     LIBE's prioriteringer for 2016-budgettet

Kære Jean Arthuis

Med henblik på trepartsmødet i juli og Deres mandat dertil vil jeg gerne informere Dem om LIBE-udvalgets prioriteringer for 2016-budgettet.

For LIBE-udvalget er det altafgørende, at der i næste års budget sikres et tilstrækkeligt budgetmæssigt modsvar på de humanitære udfordringer, som det stigende antal ankomster af migranter og de tragiske tab af menneskeliv udgør, særlig for så vidt angår situationen i Middelhavsområdet.

Budgetforslaget for 2016 indeholder velkomne skridt i den rigtige retning. Mobiliseringen af fleksibilitetsinstrumentet og indførelsen af en midlertidig mekanisme til flytning af asylansøgere hilses velkommen. LIBE-udvalget bifalder også den foreslåede betydelige forøgelse af Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden (AMIF) i budgetforslaget for 2016, i forbindelse med hvilken udvalget vil opfordre Kommissionen til at sikre, at der er tilstrækkelige ressourcer til rådighed til alle forslagene på dette område. Parlamentet har hele tiden understreget, at det er nødvendigt at gøre alt, hvad der er muligt, for at forhindre yderligere tab af menneskeliv på havet og for at stille de nødvendige ressourcer til rådighed med henblik på at sikre, at vores forpligtelser for så vidt angår eftersøgning og redning efterkommes på effektiv vis.

Hovedparten af grupperne i LIBE bifalder endvidere de foreslåede forhøjelser af budgettet til Frontex og støtter Kommissionens forslag om at fritage EASO, Frontex, Eurojust og Europol fra omrokeringspuljen. Udvalget beklager imidlertid dybt, at der indføres en budgetnedskæring for EASO som følge af uudnyttede ressourcer i det foregående regnskabsår, og insisterer på, at EASO forsynes med tilstrækkelige ressourcer til at kunne udføre dets opgaver, således at agenturet bliver i stand til at håndtere en øget arbejdsbyrde. Udvalget opfordrer endnu en gang Kommissionen til at genoverveje omrokeringspuljen og i højere grad tage hensyn til hvert enkelt agenturs arbejdsbyrde og opgaver. Udvalget insisterer på, at det er nødvendigt at sikre tilstrækkelige midler til at kunne reagere på nye udfordringer inden for migration og indre sikkerhed.

Udvalget mener, at Kommissionen bør redegøre nærmere og mere detaljeret for de budgetmæssige konsekvenser af de foranstaltninger, der er fremlagt som led i EU's sikkerhedsdagsorden, navnlig hvad angår Europol og dets dertil knyttede opgaver inden for terrorbekæmpelse, organiseret kriminalitet og cyberkriminalitet, således at lovgivningsmyndighedens to grene bliver bedre informeret om det rette niveau af ressourcer, der skal bevilges til disse formål.

Derudover kræver udvalget en bedre finansiering af instrumenterne til overvågning og fremme af retsstatsforhold og retssystemernes korrekte funktion. Er i denne henseende skuffet over at konstatere, at Agenturet for Grundlæggende Rettigheder ikke har fået nogen budgetforhøjelse, i betragtning af dets centrale rolle med hensyn til at overvåge, at de grundlæggende rettigheder respekteres.

Endelig opfordrer udvalget Kommissionen til at evaluere EMCDDA's behov under hensyntagen til den øgede arbejdsbyrde som følge af stigningen i nye psykoaktive stoffer.

Med venlig hilsen

 

Claude MORAES

BILAG: SKRIVELSE FRA UDVALGET OM KONSTITUTIONELLE ANLIGGENDER

Skrivelse af 18. juni 2015 fra Danuta Maria Hübner, formand for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender, til Jean Arthuis, formand for Budgetudvalget

Oversættelse

Vedr.:  AFCO's prioriteringer for mandatet for trepartsmødet om budgettet for 2016

Kære formand

Udvalget om Konstitutionelle Anliggender, som jeg er formand for, er opmærksom på, at dette års budgetprocedure er blevet iværksat en smule senere end normalt med Kommissionens forelæggelse af budgetforslaget for 2016 den 27. maj 2015. Eftersom denne forsinkelse medfører en meget stram tidsplan for vedtagelsen af Deres betænkning om mandatet for trepartsmødet om budgettet for 2016, enedes AFCO-koordinatorerne på deres møde den 26. februar 2015 om at forberede vort bidrag til dette udkast til betænkning i form af en skrivelse, der beskriver AFCO's prioriteringer for næste års budget.

Udvalget om Konstitutionelle Anliggender vil derfor gerne henlede Deres opmærksomhed på følgende prioriterede områder, som fortjener at blive taget op i dette års budgetforhandlinger:

- på en høring, der blev afholdt tidligere i år, vedrørende den hidtidige gennemførelse af det europæiske borgerinitiativ blev vi orienteret om de vanskeligheder, som europæiske borgere står over for i forbindelse med udøvelsen af deres ret til at iværksætte et sådant initiativ. Da dette nye instrument tager hurtigt fart, og vi gerne vil forbedre det til gavn for borgerne, ønsker AFCO, at både programmet og den tilgrundliggende kommunikationsstrategi tildeles tilstrækkelige midler til at kunne realisere dets målsætninger og blive mere synligt gennem oprettelse af en særlig underpost for programmet

- AFCO glæder sig desuden over, at Kommissionen har foreslået en forhøjelse af bevillingerne til programmet "Borgernes Europa" og til kommunikation, da disse instrumenter er afgørende for at styrke deltagelsesdemokratiets processer i EU og for at opbygge borgernes tillid og forståelse for europæiske strategier og politikker

- for så vidt angår Parlamentets budget er det værd at sikre tilstrækkelig finansiering til kommunikationsprogrammer, der fremmer interaktion med borgerne og oplyser dem om Parlamentets aktiviteter, samtidig med at informationsudvekslingen med de nationale parlamenter styrkes.

Jeg er overbevist om, at Budgetudvalget vil tage vores forslag i forbindelse med udarbejdelsen af mandatet for trepartsmødet om budgettet for 2016 i betragtning.

Med venlig hilsen

Danuta Hübner

CC:  José Manuel Fernandes, Budgetudvalgets ordfører for budget 2016 – Sektion III – Kommissionen

  Gérard Deprez, Budgetudvalgets ordfører for budget 2016 – øvrige sektioner

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

23.6.2015

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

29

4

4

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Nedzhmi Ali, Jonathan Arnott, Jean Arthuis, Richard Ashworth, Reimer Böge, Lefteris Christoforou, Jean-Paul Denanot, Gérard Deprez, José Manuel Fernandes, Eider Gardiazabal Rubial, Jens Geier, Ingeborg Gräßle, Iris Hoffmann, Monika Hohlmeier, Bernd Kölmel, Zbigniew Kuźmiuk, Vladimír Maňka, Ernest Maragall, Sophie Montel, Siegfried Mureşan, Liadh Ní Riada, Jan Olbrycht, Younous Omarjee, Paul Rübig, Patricija Šulin, Eleftherios Synadinos, Paul Tang, Isabelle Thomas, Monika Vana, Daniele Viotti

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Janusz Lewandowski, Ivan Štefanec, Nils Torvalds, Derek Vaughan, Tomáš Zdechovský

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Tiziana Beghin, Marco Zullo

(1)

EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.

(2)

EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884.

(3)

EUT L 373 af 20.12.2013, s. 1.

(4)

Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0061.

(5)

  This results from the so-called "N+2" / "N+3" rules whereby payments have to be made within two (N+2) or three (N+3) years after the corresponding commitments have been made. At the end of 2013, the two decommitment rules applied at the same time.

(6)

  The total additional payment appropriations authorised through amending budgets amounted to EUR 6.7 billion in 2012, EUR 11.6 billion in 2013 and EUR 3.5 billion in 2014.

(7)

  The backlog of outstanding payment claims for the 2007-2013 Cohesion programmes at year-end increased from EUR 11 billion in 2011 to EUR 16 billion in 2012, EUR 23.4 billion in 2013, and EUR 24.7 billion in 2014.

(8)

  It is to be noted that for shared management policies such as Cohesion policy (where the Commission reimburses Member States’ expenditure), interest for late payments does not apply.

(9)

  The remaining 5% is to be paid at the programme closure, which will take place in 2017-2019, after the Commission's assessment that the programme has been implemented successfully and that no correction needs to be made.

(10)

  Cohesion policy legislation provides for a regulatory deadline of 60 days.

(11)

  Definition of normal and abnormal backlog is in section 3.4 and 4.3.

(12)

  The amending budget 2/2014 was originally presented as draft amending budget 3/2014.

(13)

  Monthly reports on interim payments and pending claims, Budget Forecast Alert (twice a year)

(14)

  DEC 54/2014.

(15)

  Unpaid amounts resulting from the reduction of pre-financing rates to a rate below the legal/normal minimum are not included in the current definition of "outstanding payment claims": however, for a number of programmes, some reduction of pre-financing rates has been implemented in 2014 (in some case already in 2013) in order to postpone payments to a later date.

(16)

  Art. 87 of CR 1083/2006: " …requests for interim payments are grouped together, as far as possible, on 3 separate occasions a year"

(17)

  Identical to the one included in the executive summary.

(18)

  Articles 91 and 92 respectively of Regulation 1083/2006 for programming period 2007-2013.

(19)

  Due to the cash-flow constraints in the first months of the year (see section 3.3 above), part of the backlog might not be paid within the regulatory deadlines at the beginning of the year.

(20)

  Except for Croatia, Romania, Slovakia

(21)

  Article 76 of Council Regulation (EC) No 1083/2006 of 11 July 2006 laying down general provisions on the European Regional Development Fund, the European Social Fund and the Cohesion Fund and repealing Regulation (EC) No 1260/1999 (OJ L 210, 31.7.2006, p. 25).

(22)

  Article 112 of Regulation (EU) No 1303/2013 of the European Parliament and of the Council of 17 December 2013 laying down common provisions on the European Regional Development Fund, the European Social Fund, the Cohesion Fund, the European Agricultural Fund for Rural Development and the European Maritime and Fisheries Fund and laying down general provisions on the European Regional Development Fund, the European Social Fund, the Cohesion Fund and the European Maritime and Fisheries Fund and repealing Council Regulation (EC) No 1083/2006 (OJ L 347, 20.12.2013, p. 320).

(23)

  The forecasts submitted by Member States in January 2015 did not cover all operational programmes. For these cases, the Commission has used the forecasts received last September. Such an extrapolation of missing Member States' forecasts is not possible for 2016, since the forecasts submitted in September 2014 covered 2014 and 2015 only (not yet 2016). This means that the forecast for 2016 includes only the operational programmes for which the Member States transmitted the information and might have to be revised upward when the missing information is transmitted.

(24)

  Article 79 of Council Regulation (EC) No 1083/2006 lays down that "The cumulative total of pre-financing and interim payments made by the Commission shall not exceed 95% of the seven-year contribution from the Funds to the Operational Programme; the remaining 5% will only be paid at the closure of the Operational Programme."

(25)

  Article 89 of Council Regulation (EC) No 1083/2006 of 11 July 2006 laying down general provisions on the European Regional Development Fund, the European Social Fund and the Cohesion Fund and repealing Regulation (EC) No 1260/1999 (OJ L 210, 31.7.2006, p. 25).

(26)

  + EUR 406 million (net increase in payment appropriations) for Humanitarian Aid, + EUR 30 million for DCI and + EUR 250 million for ENI.

(27)

  The graph however does not reflect the impact of the reduced level of pre-financing.

(28)

Jf. Kommissionens dokument "Elementer af en betalingsplan for at bringe EU's budget tilbage på et holdbart leje", som blev forelagt Parlamentet den16. april 2015.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik