BETÆNKNING om forslag til Rådets afgørelse om midlertidige foranstaltninger til fordel for Italien og Grækenland på området international beskyttelse

28.7.2015 - (COM(2015)0286 – C8‑0156/2015 – 2015/0125(NLE)) - *

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender
Ordfører: Ska Keller


Procedure : 2015/0125(NLE)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
A8-0245/2015
Indgivne tekster :
A8-0245/2015
Vedtagne tekster :

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om forslag til Rådets afgørelse om midlertidige foranstaltninger til fordel for Italien og Grækenland på området international beskyttelse

(COM(2015)0286 – C8‑0156/2015 – 2015/0125(NLE))

(Høring)

Europa-Parlamentet,

–       der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (COM(2015)0286),

–       der henviser til artikel 78, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C8‑0156/2015),

–       der henviser til skrivelse fra Budgetudvalget,

–       der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–       der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0245/2015),

1.      godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.      godkender den erklæring, der er vedføjet som bilag til denne beslutning;

3.      opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. artikel 293, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

4.      opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

5.      anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

6.      pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Ændringsforslag  1

Forslag til afgørelse

Henvisning 3 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

under henvisning til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig kapitel I og artikel 18 og 19 heri,

Ændringsforslag  2

Forslag til afgørelse

Betragtning 2 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(2a) I overensstemmelse med artikel 78, stk. 3, og artikel 80 i TEUF er de solidaritetsforanstaltninger, der er omhandlet i denne afgørelse, bindende.

Ændringsforslag  3

Forslag til afgørelse

Betragtning 4 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(4a) De midlertidige foranstaltninger til nødflytning er kun en del af den holistiske tilgang til migration, som blev skitseret i Kommissionens meddelelse af 13. maj 2015 om "En europæisk dagsorden for migration" og den bebudede initiativbetænkning fra Europa-Parlamentet. Europa-Parlamentet understreger, at samtlige aspekter af den holistiske tilgang er vigtige og bør bringes fremad sideløbende med hinanden. På sit møde den 25.-26. juni nåede Det Europæiske Råd på baggrund af den aktuelle nødsituation og tilsagnet om at styrke solidaritet og ansvarlighed især til enighed om en midlertidig og ekstraordinær flytning over en periode på to år af 40 000 personer, der har et klart behov for international beskyttelse, fra Italien og Grækenland til andre medlemsstater. Medlemsstaterne bør enes om bindende kvoter for fordeling af sådanne personer.

Ændringsforslag  4

Forslag til afgørelse

Betragtning 5

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(5) I sin beslutning af 29. april 2015 bekræftede Europa-Parlamentet, at Unionens reaktion på de seneste tragedier i Middelhavet skal bygge på princippet om solidaritet og rimelig ansvarsfordeling, og at der skal gøres en øget indsats på dette område til fordel for de medlemsstater, der modtager det største antal flygtninge og ansøgere om international beskyttelse, enten i absolutte tal eller forholdsmæssigt.

(5) I sin beslutning af 29. april 2015 gentog Europa-Parlamentet nødvendigheden af, at Unionen baserer sin reaktion på de seneste tragedier i Middelhavet på et grundlag af solidaritet og rimelig ansvarsfordeling, og at der skal gøres en øget indsats på dette område til fordel for de medlemsstater, der modtager det største antal flygtninge og ansøgere om international beskyttelse, enten i absolutte tal eller forholdsmæssigt, på grundlag af kriterierne til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 604/20131a. Europa-Parlamentet opfordrede til indførelse af bindende kvoter for fordelingen af asylansøgere blandt alle medlemsstaterne.

 

 

______________

 

1aEuropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 604/2013 af 26. juni 2013 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne (EUT L 180 af 29.6.2013, s. 31).

Ændringsforslag  5

Forslag til afgørelse

Betragtning 7

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(7) Blandt de medlemsstater, der har været udsat for et særlig stort pres på baggrund af den seneste tids tragiske begivenheder i Middelhavsområdet, har navnlig Italien og Grækenland oplevet en hidtil uset tilstrømning af migranter, herunder ansøgere om international beskyttelse, som har et klart behov for beskyttelse, og dette har sat landenes indvandrings- og asylsystemer under betydeligt pres.

(7) Blandt de medlemsstater, der har været udsat for et særlig stort pres på baggrund af den seneste tids tragiske begivenheder i Middelhavsområdet, har navnlig Italien og Grækenland oplevet en hidtil uset tilstrømning af migranter, herunder ansøgere om international beskyttelse, som har et klart behov for beskyttelse, og dette har sat landenes indvandrings- og asylsystemer under betydeligt pres, hvilket har vist, at forordning (EU) nr. 604/2013 har negative følger for det første indrejseland i Unionen, hvilket beklageligvist endnu ikke har resulteret i ophævelse af denne forordning eller i det mindste i fjernelse af henvisningen til det første indrejseland i Unionen. Der er imidlertid også andre medlemsstater i Unionen, som oplever store stigninger i antallet af asylansøgere, som de modtager.

Ændringsforslag  6

Forslag til afgørelse

Betragtning 7 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(7a) Ifølge eksperternes prognoser vil der være et øget migrationspres på Unionens ydre hav- og landgrænser på kort og mellemlang sigt.

Ændringsforslag  7

Forslag til afgørelse

Betragtning 8

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(8) Ifølge oplysninger fra Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-Medlemsstaternes Ydre Grænser (Frontex) foregik ulovlig indrejse i EU i 2014 hovedsagelig via det centrale og østlige Middelhav. Alene til Italien ankom der i 2014 mere end 170 000 migranter på ulovlig vis, svarende til en stigning på 277 % i forhold til 2013. Grækenland oplevede også en støt stigning med over 50 000 ulovlige migranter, hvilket udgør en stigning på 153 % i forhold til 2013. Statistikker for de første måneder af 2015 bekræfter denne klare tendens for så vidt angår Italien. Også i Grækenland steg antallet af ulovlige grænsepassager markant i løbet af de første fire måneder af 2015, hvor det nåede op på mere end 50 % af det samlede antal ulovlige grænsepassager i 2014 (ca. 28 000 i løbet af de første fire måneder af 2015, sammenlignet med et samlet antal på knap 55 000 i 2014). En væsentlig del af det samlede antal ulovlige migranter, som blev afsløret i disse to regioner, var migranter af nationaliteter, der ifølge data fra Eurostat har en høj EU-anerkendelsesprocent (syrere og eritreere, for hvilke EU's anerkendelsesprocent er på over 75 %, udgjorde i Italien over 40 % og i Grækenland over 50 % af de ulovlige migranter i 2014). Ifølge Eurostat havde 30 505 syrere ulovligt ophold i Grækenland i 2014 sammenlignet med 8 220 i 2013.

(8) Ifølge oplysninger fra Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-Medlemsstaternes Ydre Grænser (Frontex) foregik ulovlig indrejse i EU i 2014 hovedsagelig via det centrale og østlige Middelhav. Alene til Italien ankom der i 2014 mere end 170 000 migranter på ulovlig vis, svarende til en stigning på 277 % i forhold til 2013, og heraf var mere 26 100 børn, hvoraf 13 000 var uledsagede mindreårige, som således udgjorde 7,6 % af det samlede antal migranter. Grækenland oplevede også en støt stigning med over 50 000 ulovlige migranter, hvilket udgør en stigning på 153 % i forhold til 2013. Statistikker for de første måneder af 2015 bekræfter denne klare tendens for så vidt angår Italien. Fra januar til juni 2015 var der i Italien en stigning på 5 % i de ulovlige grænsepassager sammenlignet med samme periode sidste år. Også i Grækenland steg antallet af ulovlige grænsepassager markant i løbet af de første fire måneder af 2015, hvor det nåede op på mere end en seksdobling sammenlignet med samme periode året før og en stigning på næsten 140 % sammenlignet med året før som helhed (76 293 fra januar til juni 2015 ifølge data fra Frontex sammenlignet med et samlet antal på knap 55 000 i 2014). En væsentlig del af det samlede antal ulovlige migranter, som blev afsløret i disse to regioner, var migranter af nationaliteter, der ifølge data fra Eurostat har en høj EU-anerkendelsesprocent (syrere og eritreere, for hvilke EU's anerkendelsesprocent er på over 75 %, udgjorde i Italien over 40 % og i Grækenland over 50 % af de ulovlige migranter i 2014; fra januar til juni 2015 udgjorde syrere og eritreere 30 % af de personer, der ankom til Italien, og næsten 60 % af dem, der ankom til Grækenland). Ifølge Eurostat havde 30 505 syrere ulovligt ophold i Grækenland i 2014 sammenlignet med 8 220 i 2013.

Ændringsforslag  8

Forslag til afgørelse

Betragtning 10

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(10) Den vestlige balkanrute udgjorde ifølge data fra Frontex en anden vigtig migrationsrute til EU i 2014, hvor 43 357 ulovlige grænsepassager fandt sted. Hovedparten af de migranter, der benytter balkanruten, har dog ikke umiddelbart behov for international beskyttelse, idet 51 % kommer fra Kosovo.

(10) Den vestlige balkanrute udgjorde ifølge data fra Frontex en anden vigtig migrationsrute til EU i 2014, hvor 43 357 ulovlige grænsepassager fandt sted. Antallet af ulovlige grænsepassager er steget drastisk i 2015. Fra januar til juni 2015 benyttede 67 444 migranter og flygtninge sig af ruten over grænsen mellem Tyrkiet og hhv. Grækenland og Bulgarien og Ungarns grænser. Dette svarer til en stigning på 962 % sammenlignet med samme periode året før. Ruten bliver nu i stigende grad også brugt af personer, som flygter fra krig og forfølgelse. Fra januar til juni 2015 kom 17 955 flygtninge fra Afghanistan, 13 225 flygtninge fra Syrien, 3 021 flygtninge fra Irak og 196 flygtninge fra Eritrea ind i Unionen ad denne rute.

Ændringsforslag  9

Forslag til afgørelse

Betragtning 13 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(13a) Der bør ske en hurtig og fuldstændig gennemførelse i national ret og efterfølgende anvendelse af det fælles europæiske asylsystem fra alle deltagende medlemsstaters side for derved at sikre fælles EU-standarder, herunder med hensyn til modtagevilkår for asylansøgere og respekt for de grundlæggende rettigheder, således som det er bestemt i den gældende EU-ret.

Ændringsforslag  10

Forslag til afgørelse

Betragtning 15

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(15) Hvis en anden medlemsstat end Italien eller Grækenland skulle opleve en nødsituation i form af en pludselig tilstrømning af tredjelandsstatsborgere, kan Rådet på forslag af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet vedtage midlertidige foranstaltninger til fordel for den pågældende medlemsstat i medfør af traktatens artikel 78, stk. 3. Sådanne foranstaltninger kan, når det er relevant, omfatte en suspension af de forpligtelser, der påhviler denne medlemsstat i henhold til nærværende afgørelse.

(15) I lyset af den fortsatte ustabilitet og de fortsatte konflikter i Unionens umiddelbare nabolag og af det, at migrationsstrømmene til stadighed forandrer sig, kan Rådet, hvis en anden medlemsstat end Italien eller Grækenland skulle opleve en nødsituation i form af en pludselig tilstrømning af tredjelandsstatsborgere, på forslag af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet vedtage midlertidige foranstaltninger til fordel for den pågældende medlemsstat i medfør af traktatens artikel 78, stk. 3. Sådanne foranstaltninger kan, når det er relevant, omfatte en suspension af de forpligtelser, der påhviler denne medlemsstat i henhold til nærværende afgørelse.

Ændringsforslag  11

Forslag til afgørelse

Betragtning 17

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(17) De i denne afgørelse omhandlede foranstaltninger indebærer en midlertidig undtagelse fra det kriterium, der er fastsat i artikel 13, stk. 1, i Europa-Parlaments og Rådets forordning (EU) nr. 604/20131, samt de proceduremæssige skridt og frister, der er fastsat i samme forordnings artikel 21, 22 og 29.

(17) De i denne afgørelse omhandlede foranstaltninger indebærer en midlertidig undtagelse fra det kriterium, der er fastsat i artikel 13, stk. 1, i forordning (EU) nr. 604/2013, samt fra de formelle aspekter, herunder tidsfrister, der er fastsat i samme forordnings artikel 21, 22 og 29. Flytningsprocedurer bør ikke forhindre medlemsstaterne i at anvende forordning (EU) nr. 604/2013 til fulde, herunder proaktivt og effektivt at anvende alle kriterier såsom familiesammenføring og særlig beskyttelse af uledsagede mindreårige samt bestemmelsen om humanitær opholdstilladelse, der anvendes ud fra en skønsmæssig vurdering.

____________________

____________________

1 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 604/2013 af 26. juni 2013 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne (EUT L 180 af 29.6.2013, s. 31).

 

Ændringsforslag  12

Forslag til afgørelse

Betragtning 18

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(18) Det har været nødvendigt at træffe et valg med hensyn til, hvilke kriterier der skal lægges til grund, når det afgøres, hvilke og hvor mange ansøgere der skal flyttes fra Italien og Grækenland. Der er planlagt et klart og brugbart system baseret på en tærskel, der på grundlag af de seneste foreliggende statistikker fra Eurostat er fastsat som den gennemsnitlige andel afgørelser på EU-plan, der er truffet i procedurer i første instans, om tildeling af international beskyttelse, set i forhold til det samlede antal afgørelser på EU-plan om ansøgninger om international beskyttelse, der er truffet i første instans. På den ene side skal denne tærskel sikre i videst muligt omfang, at alle de ansøgere, der med størst sandsynlighed har behov for international beskyttelse, hurtigt og fuldt ud kan nyde godt af deres ret til beskyttelse i tilflytningsmedlemsstaten. På den anden side skal den forhindre i videst muligt omfang, at personer, der sandsynligvis vil få afslag på deres ansøgninger, flyttes til en anden medlemsstat og dermed uretmæssigt forlænger deres ophold i Unionen. Baseret på Eurostat-data om afgørelser i første instans i 2014 bør der i nærværende afgørelse anvendes en tærskel på 75 %, svarende til andelen af imødekomne ansøgninger fra syrere og eritreere i samme år.

(18) Det har været nødvendigt at træffe et valg med hensyn til, hvilke kriterier der skal lægges til grund, når det afgøres, hvilke og hvor mange ansøgere der skal flyttes fra Italien og Grækenland. Der er planlagt et klart og brugbart system baseret på en tærskel, der på grundlag af de seneste foreliggende statistikker fra Eurostat er fastsat som den gennemsnitlige andel afgørelser på EU-plan, der er truffet i procedurer i første instans, om tildeling af international beskyttelse, set i forhold til det samlede antal afgørelser på EU-plan om ansøgninger om international beskyttelse, der er truffet i første instans. På den ene side skal denne tærskel sikre i videst muligt omfang, at alle de ansøgere, der med størst sandsynlighed har behov for international beskyttelse, hurtigt og fuldt ud kan nyde godt af deres ret til beskyttelse i tilflytningsmedlemsstaten. På den anden side skal den forhindre i videst muligt omfang, at personer, der sandsynligvis vil få afslag på deres ansøgninger, flyttes til en anden medlemsstat og dermed uretmæssigt forlænger deres ophold i Unionen. Baseret på Eurostat-data om afgørelser i første instans i 2014 bør der i nærværende afgørelse anvendes en tærskel på 75 %, svarende til andelen af imødekomne ansøgninger fra syrere og eritreere i samme år. For at tilgodese det, at migrationsstrømmene er i stadig forandring, bør det tages op til vurdering hvert kvartal, hvilken gruppe af personer flytning skal målrettes mod.

Ændringsforslag  13

Forslag til afgørelse

Betragtning 19

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(19) Formålet med de midlertidige foranstaltninger er at lette det store pres på asylsystemerne i Italien og Grækenland, navnlig ved at flytte et stort antal ansøgere med et klart behov for international beskyttelse, som ankommer til disse lande efter den dato, hvorfra denne afgørelse finder anvendelse. På grundlag af det samlede antal tredjelandsstatsborgere, der er indrejst ulovligt i Italien og Grækenland i 2014, og antallet af disse, der har et klart behov for international beskyttelse, bør i alt 40 000 ansøgere med et klart behov for international beskyttelse flyttes fra Italien og Grækenland. Dette antal svarer til ca. 40 % af det samlede antal tredjelandsstatsborgere med et klart behov for international beskyttelse, som rejste ulovligt ind i disse lande i 2014. Den flytningsforanstaltning, der fastlægges ved denne afgørelse, udgør derfor en rimelig byrdefordeling mellem Italien og Grækenland på den ene side og de øvrige medlemsstater på den anden. På grundlag af forholdet mellem på den ene side de samlede tal for Italien for 2014 og de første fire måneder af 2015 og på den anden side de tilsvarende tal for Grækenland bør 60 % af ansøgerne i Italien og 40 % af ansøgerne i Grækenland flyttes til andre medlemsstater.

(19) Formålet med de midlertidige nødforanstaltninger er at etablere en rimelig og retfærdig flytningsforanstaltning for at lette det store pres på asylsystemerne i Italien og Grækenland, navnlig ved at flytte et stort antal ansøgere med et klart behov for international beskyttelse, som ankommer til disse lande efter den dato, hvorfra denne afgørelse finder anvendelse. På grundlag af det samlede antal tredjelandsstatsborgere, der er indrejst ulovligt i Italien og Grækenland i 2014, og antallet af disse, der har et klart behov for international beskyttelse, bør i alt 40 000 ansøgere med et klart behov for international beskyttelse flyttes fra Italien og Grækenland. Dette antal svarer til ca. 40 % af det samlede antal tredjelandsstatsborgere med et klart behov for international beskyttelse, som rejste ulovligt ind i disse lande i 2014. Den flytningsforanstaltning, der fastlægges ved denne afgørelse, udgør derfor en rimelig ansvarsfordeling mellem Italien og Grækenland på den ene side og de øvrige medlemsstater på den anden. På grundlag af forholdet mellem på den ene side de samlede tal for Italien for 2014 og de første fire måneder af 2015 og på den anden side de tilsvarende tal for Grækenland bør 60 % af ansøgerne i Italien og 40 % af ansøgerne i Grækenland flyttes til andre medlemsstater. Senest seks måneder efter nærværende afgørelses ikrafttræden bør Kommissionen evaluere den andel af personer, der skal flyttes fra Italien og Grækenland, på grundlag af de seneste tilgængelige data med henblik på at foretage en tilpasning af den til de skiftende flygtningestrømme. Nødflytningsforanstaltningen er ikke en løsning på den langsigtede udfordring med asylpresset på Unionens ydre grænser, men snarere en test af en løsning med sigte på det forestående lovgivningsmæssige forslag om en permanent nødflytningsordning baseret på artikel 78, stk. 2, i TEUF, og er derfor i første omgang begrænset til 40 000 ansøgere i alt. Det bør imidlertid om nødvendigt tages op til overvejelse at øge antallet af flytningspladser for at tilpasse det til de hurtigt skiftende flygtningestrømme og -tendenser i løbet af nærværende afgørelses anvendelsesperiode. Et eventuelt forslag til en permanent nødflytningsordning skal være baseret på en væsentlig større indsats for solidaritet og ansvarsdeling blandt medlemsstaterne, herunder en betydelig forøgelse af antallet af de flytningspladser, som er til rådighed, for at tilpasse det til de hurtigt skiftende migrationsstrømme og -tendenser. Ordningen bør være baseret på klart definerede kriterier, herunder for en pludselig tilstrømning af tredjelandsstatsborgere og et ekstraordinært asylpres, som giver mulighed for, at nødløsningsordningen bliver udløst, og det på grundlag af gennemsigtige og objektive indikatorer.

Ændringsforslag  14

Forslag til afgørelse

Betragtning 20 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(20a) I forbindelse med udarbejdelsen af forslaget til den permanente flytningsordning baseret på artikel 78, stk. 2, i TEUF bør Kommissionen medtage en medlemsstats territorium som et kriterium for fastlæggelsen af nøglen til fordeling af migranter.

Ændringsforslag  15

Forslag til afgørelse

Betragtning 21

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(21) Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 516/20141 yder støtte til byrdefordeling, der er aftalt mellem medlemsstaterne, og kan reagere på den seneste politiske udvikling på dette område. I artikel 7, stk. 2, i forordning (EU) nr. 516/2014 er der åbnet mulighed for, at medlemsstaterne gennemfører foranstaltninger vedrørende overførsel af ansøgere om international beskyttelse som led i deres nationale programmer, mens der i henhold til forordningens artikel 18 ydes et fast beløb fra fonden på 6 000 EUR for hver person med international beskyttelse, der overføres fra en anden medlemsstat.

(21) Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 516/20141, yder støtte til foranstaltninger, hvor der er en rimelig ansvarsfordeling, og som er aftalt mellem medlemsstaterne, og kan reagere på den seneste politiske udvikling på dette område. I artikel 7, stk. 2, i forordning (EU) nr. 516/2014 er der åbnet mulighed for, at medlemsstaterne gennemfører foranstaltninger vedrørende overførsel af ansøgere om international beskyttelse som led i deres nationale programmer, mens der i henhold til nævnte forordnings artikel 18 ydes et fast beløb fra fonden på 6 000 EUR for hver person med international beskyttelse, der overføres fra en anden medlemsstat.

______________

___________________

1 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 516/2014 af 16. april 2014 om oprettelse af asyl-, migrations- og integrationsfonden, om ændring af Rådets beslutning 2008/381/EF og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 573/2007/EF og nr. 575/2007/EF og Rådets beslutning 2007/435/EF (EUT L 150 af 20.5.2014, s. 168).

1 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 516/2014 af 16. april 2014 om oprettelse af asyl-, migrations- og integrationsfonden, om ændring af Rådets beslutning 2008/381/EF og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 573/2007/EF og nr. 575/2007/EF og Rådets beslutning 2007/435/EF (EUT L 150 af 20.5.2014, s. 168).

Ændringsforslag  16

Forslag til afgørelse

Betragtning 21 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(21a) Kommissionen bør kontrollere brugen af de 6 000 EUR til flytning pr. ansøger.

Ændringsforslag  17

Forslag til afgørelse

Betragtning 25

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(25) Når der træffes afgørelse om, hvilke ansøgere med et klart behov for international beskyttelse der skal flyttes fra Italien og Grækenland, bør sårbare ansøgere, som omhandlet i artikel 22 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/33/EU10, have forrang. I den forbindelse bør der navnlig tages hensyn til ansøgernes særlige behov, herunder sundhedsmæssige behov. Hensynet til barnets tarv bør altid komme i første række.

(25) Når der træffes afgørelse om, hvilke ansøgere med et klart behov for international beskyttelse der skal flyttes fra Italien og Grækenland, bør sårbare ansøgere – og blandt dem bør der rettes særlig opmærksomhed mod uledsagede mindreårige – som omhandlet i artikel 21 og 22 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/33/EU, have forrang. For at tage hensyn til sårbare personers særlige situation er medlemsstaterne i medfør af direktiv 2013/33/EU og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/32/EU forpligtede til at foretage en individuel vurdering af personernes individuelle sårbarheder for så vidt angår deres særlige modtagelsesmæssige og proceduremæssige behov. Derfor skal medlemsstaterne gøre en aktiv indsats for at vurdere asylansøgeres individuelle behov, og de kan ikke udelukkende henholde sig ansøgernes selvidentificering for på effektiv vis at garantere dem deres rettigheder i medfør af EU-retten. I den forbindelse bør der navnlig tages hensyn til ansøgernes særlige behov, herunder sundhedsmæssige behov. Hensynet til barnets tarv bør altid komme i første række i alle procedurer, der indføres i medfør af nærværende afgørelse, og de hovedprincipper, som blev etableret ved Domstolens afgørelse af 6. juni 2013 i sag C-648/111b, bør aldrig bringes i fare.

______________

___________________

10 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/33/EU af 26. juni 2013 om fastlæggelse af standarder for modtagelse af ansøgere om international beskyttelse (omarbejdet) (EUT L 180 af 29.6.2013, s. 96).

10 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/33/EU af 26. juni 2013 om fastlæggelse af standarder for modtagelse af ansøgere om international beskyttelse (omarbejdet) (EUT L 180 af 29.6.2013, s. 96).

1aEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/32/EU af 26. juni 2013 om fælles procedurer for tildeling og fratagelse af international beskyttelse (EUT L 180 af 29.6.2013, s. 60).

1bDomstolens afgørelse af 6. juni 2013, The Queen, på vegne af MA, BT, DA mod Secretary of State for the Home Department, C-648/11, ECLI:EU:C:2013:367.

Ændringsforslag  18

Forslag til afgørelse

Betragtning 26

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(26) Når der træffes afgørelse om, hvilken medlemsstat en ansøger skal flyttes til, bør der tages særligt hensyn til ansøgerens kvalifikationer, f.eks. sprogkundskaber, der kan lette ansøgerens integration i tilflytningsmedlemsstaten. Når der er tale om særligt sårbare ansøgere, bør der tages hensyn til tilflytningsmedlemsstatens kapacitet til at yde tilstrækkelig støtte til sådanne ansøgere.

(26) Når der træffes afgørelse om, hvilken medlemsstat en ansøger skal flyttes til, bør der tages særligt hensyn til ansøgerens præferencer og kvalifikationer, der kan lette ansøgerens integration i tilflytningsmedlemsstaten, f.eks. sprogkundskaber, familiemæssige bånd ud over definitionen på familiemedlemmer i forordning (EU) nr. 604/2013, sociale forbindelser, kulturelle bånd, tidligere ophold i en medlemsstat, tidligere studier og tidligere arbejdserfaring i en virksomhed eller organisation i en given medlemsstat samt kvalifikationer, som kan være relevante for ansøgerens integration på arbejdsmarkedet i tilflytningsmedlemsstaten. Medlemsstaterne bør derfor fremme reel anerkendelse af ansøgernes eksamensbeviser, kvalifikationer og færdigheder. Derudover kan medlemsstaterne oplyse ansøgerne om deres muligheder på arbejdsmarkedet. Når der er tale om særligt sårbare ansøgere, bør der tages hensyn til tilflytningsmedlemsstatens kapacitet til at yde tilstrækkelig støtte til sådanne ansøgere. Ansøgere har ganske vist ikke ret til at vælge den medlemsstat, de skal flyttes til, men der bør i videst muligt omfang tages hensyn til deres behov, præferencer og kvalifikationer.

Ændringsforslag  19

Forslag til afgørelse

Betragtning 26 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(26a) Ud fra erfaringerne fra pilotprojektet om flytning fra Malta (Eurema) bør der så vidt muligt tages hensyn til forventninger og præferencer. Ansøgerne bør som et første skridt få mulighed for at give udtryk for deres præferencer. De bør indordne fem medlemsstater på en liste efter deres præferencer og begrunde deres præferencer med faktorer som f.eks. familiemæssige bånd, sociale bånd og kulturelle bånd såsom sprogfærdigheder, tidligere ophold, tidligere studier og tidligere arbejdserfaringer. Det bør ske i løbet af den indledende behandling. Som næste skridt bør de respektive medlemsstater informeres om ansøgernes præferencer. De bør så få mulighed for at angive deres ansøgerpræferencer blandt de ansøgere, som har udtrykt deres præference for den pågældende medlemsstat. Medlemsstaterne bør begrunde deres præferencer med faktorer såsom familiemæssige, sociale og kulturelle bånd. Forbindelsesofficerer udpeget af medlemsstaterne kunne lette proceduren ved at foretage interviews af de respektive ansøgere. Ansøgerne bør også have mulighed for at konsultere andre aktører såsom ikkestatslige organisationer, FN's flygtningehøjkommissær (UNHCR) og Den Internationale Organisation for Migration. Endelig bør Italien og Grækenland med bistand fra Det Europæiske Asylstøttekontor træffe en beslutning om hver enkelt ansøgers flytning til en bestemt medlemsstat under størst mulig hensyntagen til præferencerne. UNHCR bør konsulteres om den bedste praksis, der er udviklet for genbosætning, herunder om forvaltning af præferencer og specifikke kvalifikationer.

Ændringsforslag  20

Forslag til afgørelse

Betragtning 26 b (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(26b) Princippet om ikkeforskelsbehandling som nedfældet i artikel 10 i TEUF bør respekteres til fulde under hele flytningsproceduren. Forskelsbehandling på grund af køn, alder, etnisk tilhørsforhold, handicap og religion er en klar overtrædelse af traktaten.

Ændringsforslag  21

Forslag til afgørelse

Betragtning 28

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(28) De retsgarantier og formelle garantier, som er fastlagt i forordning (EU) nr. 604/2013, finder fortsat anvendelse på ansøgere omfattet af denne afgørelse. Desuden bør ansøgerne underrettes om den flytningsprocedure, der er fastlagt i denne afgørelse, og om den konkrete afgørelse om flytning. Da EU-lovgivningen ikke giver ansøgerne ret til at vælge, hvilken medlemsstat der skal behandle deres ansøgninger, bør de i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 604/2013 have adgang til effektive retsmidler i forbindelse med afgørelser om flytning, dog alene med henblik på at sikre, at deres grundlæggende rettigheder respekteres.

(28) De retsgarantier og formelle garantier, som er fastlagt i forordning (EU) nr. 604/2013, finder fortsat anvendelse på ansøgere omfattet af denne afgørelse. Desuden bør ansøgerne underrettes om den flytningsprocedure, der er fastlagt i denne afgørelse, og om den konkrete afgørelse om flytning. Ansøgerne bør i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 604/2013 og artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder have adgang til effektive retsmidler i forbindelse med afgørelser om flytning.

Ændringsforslag  22

Forslag til afgørelse

Betragtning 30

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(30) Der bør træffes foranstaltninger for at undgå, at ansøgere rejser videre fra tilflytningsmedlemsstaten til andre medlemsstater. Ansøgerne bør navnlig informeres om konsekvenserne af at rejse videre til andre medlemsstater og om, at de - hvis tilflytningsmedlemsstaten giver dem international beskyttelse - i princippet kun har de rettigheder, der er knyttet til international beskyttelse, i denne medlemsstat.

(30) Der bør træffes foranstaltninger for at undgå, at ansøgere rejser videre fra tilflytningsmedlemsstaten til andre medlemsstater. Det er en ligetil foranstaltning at tage mest muligt hensyn til ansøgernes præferencer, herunder familiemæssige bånd ud over bestemmelserne om familie i forordning (EU) 604/2013, til sociale og kulturelle bånd, for at ansøgerne kan udvikle et tilhørsforhold til tilflytningsmedlemsstaten. Ansøgerne bør modtage alle nødvendige oplysninger på et sprog, de forstår eller med rimelighed formodes at forstå, om deres bestemmelsessted og, i tilfælde af at der ikke kunne tages fuldstændigt hensyn til deres præference, om årsagerne hertil. For at undgå sekundære bevægelser bør ansøgerne desuden informeres om konsekvenserne af at rejse videre til andre medlemsstater, jf. artikel 4 i forordning (EU) nr. 604/2013, og om, at de - hvis tilflytningsmedlemsstaten giver dem international beskyttelse - i princippet kun har de rettigheder, der er knyttet til international beskyttelse, i denne medlemsstat.

Ændringsforslag  23

Forslag til afgørelse

Betragtning 30 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(30a) Samtykke fra ansøgere eller personer under international beskyttelse til at blive flyttet er et veletableret princip i den afledte EU-ret og er nedfældet i artikel 7, stk. 2, i forordning (EU) nr. 516/2014 og analogt i artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 439/2010 samt i artikel 17, stk. 2, i forordning (EU) nr. 604/2013, hvorimod undtagelser fra EU-retten kun er mulige på meget begrænsede betingelser, jf. artikel 78, stk. 3, i TEUF. Det er nødvendigt at sikre effektiv gennemførelse af nødflytningsforanstaltningen, og samtidig er det særligt vigtigt at opnå samtykke for at forhindre sekundære flytninger, hvorfor dette samtykke principielt er påkrævet før flytningen. I tilfælde af, at en person ikke giver sit samtykke, bør vedkommende principielt ikke blive flyttet, men en anden person bør få tilbudt den mulighed.

 

 

_________

 

1aEuropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 439/2010 af 19. maj 2010 om oprettelse af et europæisk asylstøttekontor (EUT L 132 af 29.5.2010, s. 11).

Ændringsforslag  24

Forslag til afgørelse

Artikel 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Ved denne afgørelse fastsættes midlertidige foranstaltninger til fordel for Italien og Grækenland på området international beskyttelse, der skal sætte disse lande i stand til at håndtere en nødsituation i form af en pludselig tilstrømning af tredjelandsstatsborgere.

Ved denne afgørelse fastsættes bindende midlertidige nødforanstaltninger til fordel for Italien og Grækenland på området international beskyttelse, der skal sætte disse lande i stand til at håndtere en nødsituation i form af en pludselig tilstrømning af tredjelandsstatsborgere eller statsløse til disse lande.

Ændringsforslag  25

Forslag til afgørelse

Artikel 2 – stk. 1 – litra b

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

b) "ansøger": en tredjelandsstatsborger eller statsløs, der har indgivet en ansøgning om international beskyttelse, som der endnu ikke er truffet endelig afgørelse om

b) "ansøger": en tredjelandsstatsborger eller statsløs, der har indgivet en ansøgning om international beskyttelse, hvorom der endnu ikke er truffet endelig afgørelse, jf. artikel 2, litra i), i direktiv 2011/95/EU

Ændringsforslag  26

Forslag til afgørelse

Artikel 2 – stk. 1 – litra d

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

d) "familiemedlemmer": familiemedlemmer som defineret i artikel 2, litra g), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 604/2013

d) "nære slægtninge": ægtefælle, børn, forældre, personer med forældremyndighed, bedsteforældre og børnebørn

 

(Horisontal ændring. Hvis den vedtages, finder den anvendelse i hele teksten.

Begrundelse

Definitionen på "nære slægtninge" er bredere end definitionen på "familiemedlemmer" som fastlagt i artikel 2 i forordning (EU) nr. 604/2013 og er derfor mere passende.

Ændringsforslag  27

Forslag til afgørelse

Artikel 2 – stk. 1 – litra f a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

fa) "præference": den præference, som en ansøger giver udtryk for at have for en bestemt medlemsstat, eller den præference, som en medlemsstat giver udtryk for at have for en bestemt ansøger, begrundet med faktorer såsom familiemæssige bånd ud over definitionen af familiemedlemmer i litra d), sociale bånd såsom bånd til etniske og kulturelle samfund og kulturelle bånd til den foretrukne medlemsstat såsom sprogfærdigheder, tidligere ophold i en medlemsstat eller tidligere studie- eller arbejdsforhold til virksomheder eller organisationer i den pågældende medlemsstat

Begrundelse

Ansøgerne har ikke ret til at vælge deres foretrukne medlemsstater, og medlemsstaterne har heller ikke ret til at vælge deres foretrukne ansøgere, men der bør i videst muligt omfang tages hensyn til deres præferencer.

Ændringsforslag  28

Forslag til afgørelse

Artikel 3 – stk. 2 a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

2a. I betragtning af, at migrationsstrømmene er i stadig forandring, bør det tages op til vurdering hvert kvartal, hvilken gruppe af personer flytning skal målrettes mod.

Ændringsforslag  29

Forslag til afgørelse

Artikel 4

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

-1. For at tage noget af det betydelige asylpres af Italien og Grækenland og også for at benytte dette som en vigtig test med sigte på det forestående lovgivningsmæssige forslag om en permanent nødflytningsordning baseret på artikel 78, stk. 2, i TEUF flyttes i første omgang 40 000 ansøgere ud af Italien og Grækenland. En forøgelse af antallet tages om nødvendigt op til overvejelse for at tilpasse det til de hurtigt skiftende flygtningestrømme og -tendenser i løbet af nærværende afgørelses anvendelsesperiode.

1. Der flyttes 24 000 ansøgere fra Italien til andre medlemsstater, jf. bilag I.

1. I første omgang flyttes 24 000 ansøgere fra Italien til andre medlemsstater, jf. bilag I.

2. Der flyttes 16 000 ansøgere fra Grækenland til andre medlemsstater, jf. bilag II.

2. I første omgang flyttes 16 000 ansøgere fra Grækenland til andre medlemsstater, jf. bilag II.

 

2a. Senest [seks måneder efter nærværende afgørelses ikrafttræden] evaluerer Kommissionen på grundlag af de seneste tilgængelige data fra Frontex den andel af personer, der skal flyttes fra hhv. Italien og Grækenland, med henblik på at foretage en tilpasning af disse andele til de skiftende flygtningestrømme.

Ændringsforslag  30

Forslag til afgørelse

Artikel 4 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Artikel 4a

 

Samtykke

 

Ansøgerens samtykke til vedkommendes flytning bør principielt være påkrævet.

Ændringsforslag  31

Forslag til afgørelse

Artikel 5 – stk. 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. Med bistand fra Det Europæiske Asylstøttekontor og, hvor det er relevant, fra medlemsstaternes forbindelsesofficerer, jf. stk. 8, udpeger Italien og Grækenland med jævne mellemrum i løbet af anvendelsesperioden for denne afgørelse ansøgere, der skal flyttes til de øvrige medlemsstater, og meddeler kontaktpunkterne i disse medlemsstater og Det Europæiske Asylstøttekontor, hvor mange ansøgere der er tale om. I denne forbindelse gives sårbare ansøgere som omhandlet i artikel 22 i direktiv 2013/33/EU forrang.

2. Med bistand fra Det Europæiske Asylstøttekontor og andre relevante agenturer udpeger Italien og Grækenland med jævne mellemrum i løbet af anvendelsesperioden for denne afgørelse ansøgere, der skal flyttes til de øvrige medlemsstater, og meddeler kontaktpunkterne i disse medlemsstater og Det Europæiske Asylstøttekontor, hvor mange ansøgere der er tale om. I denne forbindelse gives sårbare ansøgere som omhandlet i artikel 21 og 22 i direktiv 2013/33/EU forrang, og der bør rettes særlig opmærksomhed mod uledsagede mindreårige.

Begrundelse

Forbindelsesofficerernes rolle er specificeret i den nye artikel 3b. I stedet for at de enkelte medlemsstater sender forbindelsesofficerer ud for at udpege ansøgere til flytning, skulle medlemsstaterne hellere stille nationale eksperter til rådighed for Det Europæiske Asylstøttekontor til at bistå Italien og Grækenland med flytningsforanstaltningerne på en koordineret måde (se artikel 7).

Ændringsforslag  32

Forslag til afgørelse

Artikel 5 – stk. 3

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3. Under hensyntagen til de kvoter, der er anført i henholdsvis bilag I og bilag II, meddeler medlemsstaterne hurtigst muligt efter at have modtaget de oplysninger, der er omhandlet i stk. 2, hvor mange ansøgere der umiddelbart kan flyttes til deres område samt eventuelle andre relevante oplysninger.

3. Under hensyntagen til de kvoter, der er anført i henholdsvis bilag I og bilag II, meddeler medlemsstaterne hurtigst muligt efter at have modtaget de oplysninger, der er omhandlet i stk. 2, hvor stor en kapacitet de har til rådighed til modtagelse af migranter, og hvor mange ansøgere der umiddelbart kan flyttes til deres område samt eventuelle andre relevante oplysninger.

Ændringsforslag  33

Forslag til afgørelse

Artikel 5 – stk. 3 a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

3a. Italien og Grækenland forsyner med bistand fra Det Europæiske Asylstøttekontor ansøgere med oplysninger på et sprog, de forstår eller med rimelighed formodes at forstå, om de medlemsstater, der er med i nødflytningsordningen. Ansøgerne skal også have adgang til oplysninger fra andre aktører såsom ikkestatslige organisationer, UNHCR og Den Internationale Organisation for Migration. Under den indledende behandling anmodes ansøgerne om at indordne medlemsstaterne på en liste efter deres præferencer og at begrunde præferencerne.

Ændringsforslag  34

Forslag til afgørelse

Artikel 5 – stk. 5

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

5. Ansøgere, for hvilke der er i henhold til artikel 9 i forordning (EU) nr. 603/2013 skal optages fingeraftryk, kan kun flyttes, hvis dette er sket.

5. Ansøgere, for hvilke der er i henhold til artikel 9 i forordning (EU) nr. 603/2013 skal optages og videregives fingeraftryk, kan kun flyttes, hvis dette er sket, og i den forbindelse skal deres grundlæggende rettigheder overholdes til fulde.

Ændringsforslag  35

Forslag til afgørelse

Artikel 5 – stk. 8

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

8. Med henblik på gennemførelsen af alle aspekter af den flytningsprocedure, der er beskrevet i denne artikel, kan medlemsstaterne beslutte at sende forbindelsesofficerer til Italien og Grækenland.

udgår

Begrundelse

Forbindelsesofficerernes rolle er specificeret i den nye artikel 3b. I stedet for at de enkelte medlemsstater sender forbindelsesofficerer ud for at udpege ansøgere til flytning, skulle medlemsstaterne hellere stille nationale eksperter til rådighed for Det Europæiske Asylstøttekontor til at bistå Italien og Grækenland med flytningsforanstaltningerne på en koordineret måde (se artikel 7).

Ændringsforslag  36

Forslag til afgørelse

Artikel 6 – stk. 4

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

4. Når der er truffet afgørelse om at flytte en ansøger, underretter Italien og Grækenland den pågældende person skriftligt herom, inden selve flytningen finder sted. Det skal fremgå af afgørelsen, hvilken medlemsstat ansøgeren flyttes til.

4. Når der er truffet afgørelse om at flytte en ansøger, underretter Italien og Grækenland, inden selve flytningen finder sted, med bistand fra Det Europæiske Asylstøttekontor og andre aktører såsom eventuelle forbindelsesofficerer den pågældende person om tilflytningsmedlemsstaten på en forståelig måde og på et sprog, som ansøgeren forstår eller med rimelighed må formodes at forstå, eller, hvis der ikke tages hensyn til ansøgerens præferencer, om årsagerne til denne afgørelse. Italien og Grækenland underretter også den pågældende person skriftligt om afgørelsen om at flytte vedkommende. Det skal fremgå af afgørelsen, hvilken medlemsstat ansøgeren flyttes til.

Begrundelse

Ifølge UNHCR's Resettlement Handbook (Håndbog i Genbosætning)(kapitel 7.10) skal flygtninge have så meget information som muligt om, hvad der venter dem, når de ankommer til tilflytningsstaten, og gøres opmærksom på, at deres aktive deltagelse i integrationsprocessen vil være bestemmende for deres fremtid. Den samme lære kunne uddrages af Eurema. En af de væsentlige årsager til, at dette projekt slog fejl, var indvandrernes manglende viden om den medlemsstat, de blev flyttet til.

Ændringsforslag  37

Forslag til afgørelse

Artikel 7 – stk. 1 – litra b

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

b) den indledende behandling af ansøgningerne

b) den indledende behandling af ansøgningerne, herunder afklaring af sårbarheder og præferencer, med henblik på udpegelse af potentielle ansøgere til flytning og screening af ansøgerne, herunder entydig identifikation af dem, optagelse af fingeraftryk og registrering af ansøgninger om international beskyttelse

Ændringsforslag  38

Forslag til afgørelse

Artikel 7 – stk. 1 – litra d

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

d) gennemførelse af selve overførslen af ansøgere til tilflytningsmedlemsstaten.

d) gennemførelse af selve overførslen af ansøgere til tilflytningsmedlemsstaten. Udgifterne til overførsel til tilflytningsmedlemsstaten bør ikke udgøre en yderligere byrde for Grækenland og Italien.

Begrundelse

Formålet med Rådets afgørelse er at give mulighed for at lette den økonomiske byrde for Grækenland og Italien. Derfor ville det være i strid med afgørelsen at bede dem om selv at afholde disse ekstraomkostninger.

Ændringsforslag  39

Forslag til afgørelse

Artikel 8 – stk. 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. Hvis Italien eller Grækenland ikke opfylder den i stk. 1 omhandlede forpligtelse, kan Kommissionen vedtage at suspendere denne afgørelse, for så vidt angår den pågældende medlemsstat i en periode på op til tre måneder. Kommissionen kan vedtage at forlænge denne suspension én gang med en yderligere periode på op til tre måneder.

2. Hvis Italien eller Grækenland ikke opfylder den i stk. 1 omhandlede forpligtelse, kan Kommissionen, efter at have givet den pågældende medlemsstat mulighed for at fremsætte sine synspunkter, vedtage at suspendere denne afgørelse, for så vidt angår den pågældende medlemsstat i en periode på op til tre måneder. Kommissionen kan vedtage at forlænge denne suspension én gang med en yderligere periode på op til tre måneder.

Ændringsforslag  40

Forslag til afgørelse

Artikel 9

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Hvis en medlemsstat står over for en nødsituation i form af en pludselig tilstrømning af tredjelandsstatsborgere, kan Rådet på forslag af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet vedtage midlertidige foranstaltninger til fordel for den berørte medlemsstat, jf. traktatens artikel 78, stk. 3. Sådanne foranstaltninger kan, når det er relevant, omfatte en suspension af de forpligtelser, der påhviler denne medlemsstat i henhold til nærværende afgørelse.

Hvis en medlemsstat står over for en nødsituation i form af en pludselig tilstrømning af tredjelandsstatsborgere, kan Rådet på forslag af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet vedtage midlertidige foranstaltninger til fordel for den berørte medlemsstat, jf. traktatens artikel 78, stk. 3. Sådanne foranstaltninger kan desuden, når det er relevant, omfatte en suspension af de forpligtelser, der påhviler denne medlemsstat i henhold til nærværende afgørelse.

Ændringsforslag  41

Forslag til afgørelse

Artikel 11

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Hver tredje måned aflægger Italien og Grækenland rapport til Rådet og Kommissionen om gennemførelsen af denne afgørelse, herunder om de køreplaner, der er omhandlet i artikel 8.

Hver tredje måned aflægger Italien og Grækenland rapport til Rådet og Kommissionen om gennemførelsen af og den korrekte anvendelse af midler modtaget under denne afgørelse, herunder om de køreplaner, der er omhandlet i artikel 8.

Ændringsforslag  42

Forslag til afgørelse

Artikel 11 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Artikel 11a

 

Evaluering

 

Senest i juli 2016 forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en midtvejsevaluering af gennemførelsen af denne afgørelse og fremsætter i givet fald de nødvendige henstillinger om en permanent flytningsordning, bl.a. med henblik på det bebudede fitnesstjek af Dublin-systemet.

 

Senest den ... * forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en endelig evalueringsrapport om anvendelsen af denne afgørelse.

 

Medlemsstaterne sender i god tid Kommissionen alle relevante oplysninger til udarbejdelse af denne rapport.

 

____________

 

*EUT: Indsæt venligst datoen: 30 måneder efter for denne afgørelses ikrafttrædelsesdato.

Ændringsforslag  43

Forslag til afgørelse

Bilag II a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Ændringsforslag

Ændringsforslag

Bilag IIa

Flytningsproceduren

Procedure som beskrevet i Kommissionens forslag; yderligere proceduremæssige skridt, som er blevet tilføjet af Europa-Parlamentet, har understregninger

 

1- Indledende behandling af personer, der søger international beskyttelse

 

- Udpegning af personer, for hvilke en anden medlemsstat er (eller burde være) ansvarlig i henhold til Dublin-forordningen

 

→ Dublin-overførsler

 

- Udpegning af sårbare ansøgere

 

- Udpegning af familiemedlemmer til fælles flytning

 

- Fastlæggelse af ansøgernes præferencer for bestemte medlemsstater

 

 

2 - Udvælgelse af ansøgere til flytning

 

- Italien/Grækenland bestemmer, hvilke ansøgere der skal flyttes

 

- De informerer medlemsstaterne om det nødvendige antal pladser samt om ansøgernes præferencer.

 

 

3 - Medlemsstaternes deltagelse

 

- Medlemsstaterne informerer Italien/Grækenland om det til rådighed værende antal flytningspladser

 

- Forbindelsesofficerer kan foretage interview af ansøgere, som har udtrykt præference for deres medlemsstat

 

 

- Medlemsstaterne angiver deres ansøgerpræferencer

 

 

4 - Flytningsafgørelse

 

- Italien/Grækenland afgør, hvilke ansøgere der skal flyttes til hvilke medlemsstater under hensyntagen til ansøgernes og medlemsstaternes præferencer

 

 

5 - Information og samtykke

 

- Ansøgerne informeres udførligt om deres tilflytningsmedlemsstat

 

- Principielt giver ansøgerne deres samtykke til at blive flyttet til den pågældende medlemsstat

 

 

6 - Overførsel

 

- Ansøgerne overføres til tilflytningsmedlemsstaten inden for en måned.

BILAG: ERKLÆRING FRA EUROPA-PARLAMENTET

I betragtning af at det er nødvendigt at træffe omgående foranstaltninger til fordel for medlemsstater, der står over for en nødssituation i form af en pludselig tilstrømning af tredjelandsstatsborgere, har Europa-Parlamentet accepteret Kommissions forslag om artikel 78, stk. 3, i TEUF som retsgrundlag for Rådets afgørelse om midlertidige foranstaltninger til fordel for Italien og Grækenland på området international beskyttelse. Imidlertid kan Europa-Parlamentet kun acceptere artikel 78, stk. 3, i TEUF som retsgrundlag for en nødsforanstaltning, der skal følges op med et egentligt lovgivningsmæssigt forslag, der kan anvendes som en strukturel løsning i alle fremtidige nødssituationer. Parlamentet fastholder, at det korrekte retsgrundlag er artikel 78, stk. 2, i TEUF, der kræver anvendelse af den almindelige lovgivningsprocedure i forbindelse med foranstaltninger til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for at behandle en ansøgning om international beskyttelse, sammen med artikel 80, første punktum, i TEUF, hvis bestemmelser omsætter princippet om solidaritet som udtrykt i artikel 80, første punktum. Europa-Parlamentet understreger desuden, at vedtagelse af denne afgørelse ikke på nogen måde berører de forskellige former for retsgrundlag, som medlovgiveren har til rådighed i fremtiden, navnlig for så vidt angår artikel 78 sammenholdt med artikel 80 i TEUF. Europa-Parlamentet opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremsætte et lovgivningsmæssigt forslag om en permanent flytningsordning baseret på artikel 78, stk. 2, og artikel 80 inden udgangen af 2015, sådan som Kommissionen bekendtgjorde i sin europæiske dagsorden for migration. Europa-Parlamentet forbeholder sig ret til at udarbejde en lovgivningsmæssig initiativbetænkning, hvis Kommissionen ikke fremsætter et sådant lovgivningsmæssigt forslag inden for en rimelig tid.

BEGRUNDELSE

Den 18. april 2015 omkom over 800 personer på vej til Europa i den største katastrofe på Middelhavet efter Anden Verdenskrig. De havde overlevet krig, forfølgelse og mishandling - og mistede livet på tærsklen til Europa. I skrivende stund er Italien i færd med at bjærge ligene. Så mange menneskers død - 1 867 alene i de første seks måneder af 2015 - og den vanskelige situation for mange flere, som sætter deres liv på spil på Middelhavet, har på dramatisk vis afsløret, at Europa må gøre en stor fælles indsats for at forhindre yderligere katastrofer og effektivt imødegå flygtningekrisen ved at stå ved sin pligt til at beskytte folk i nød.

Ingen medlemsstat kan effektivt gøre noget ved flygtningekrisen alene. Europa-Parlamentet understregede i sin beslutning af 28. april 2015, at EU må basere sin reaktion på tragedierne i Middelhavet på solidaritet og rimelig ansvarsfordeling, navnlig med de medlemsstater, der modtager det største antal flygtninge. Europa-Parlamentet opfordrede til indførelse af bindende kvoter for fordelingen af asylansøgere blandt alle medlemsstater.

Solidaritetsprincippet er også i centrum for Kommissionens strategiske reaktion på krisen i Middelhavet, nemlig dagsordenen for migration. Denne dagsorden er baseret på erkendelsen af, at vi har brug for en ny og mere europæisk tilgang til migration. Som et første skridt på vej til at omsætte solidaritetsprincippet til praksis har Kommissionen foreslået en nødforanstaltning til omfordeling af 40 000 personer, der har et klart behov for international beskyttelse, fra Italien og Grækenland til andre medlemsstater.

Ordføreren går fuldstændigt ind for det synspunkt, at alle medlemsstater må stå sammen for at tage migrationsudfordringen op. Forslaget om en nødflytningsordning er et begrænset, men vigtigt skridt i så henseende. Grækenland og Italien er under et uudholdeligt pres. Hvis de ikke får passende støtte, vil den ulovlige indstrømning af flygtninge og migranter sandsynligvis fortsætte i betydeligt omfang. Dette bringer en af EU's største successer i fare, nemlig den frie bevægelighed inden for Schengen-området. Ordføreren støtter derfor fuldt ud Kommissionens forslag om en bindende flytningsforanstaltning, der omfatter en bindende omfordelingsnøgle til fordeling af flygtningene mellem medlemsstaterne, med udgangspunkt i princippet om solidaritet og ansvarsfordeling.

Desuden foreslår ordføreren at styrke solidaritetsprincippet ved at forhøje det antal flygtninge, der skal flyttes. Kommissionen har baseret sit forslag om flytning af 40 000 flygtninge på det antal flygtninge, der ankom til Europa i 2014 - uden at tage hensyn til, at antallet er steget voldsomt siden da. Med ankomsten af 68 000 flygtninge og migranter til Grækenland siden begyndelsen af 2015 har Grækenland oplevet en ikke tidligere set seksdobling af indrejsende i sammenligning med samme periode sidste år. De fleste er syrere. Langt de fleste af dem ankommer til de græske øer, hvor der ofte helt mangler modtagefaciliteter til asylansøgere. Folk må sove på gaden eller i nødboliger under ekstremt dårlige forhold. Én ud fem syriske flygtninge har ikke en gang regulær adgang til et toilet. Grækenland er ikke i stand til at håndtere denne situation; asylsystemet er brudt sammen. Der er derfor mange flygtninge, der rejser videre tværs over Balkan til og gennem Ungarn. I Italien fortsætter tendensen med et meget stort antal indrejsende også. Foreløbig er der ankommet 67 500 flygtninge og migranter i 2015, heraf de fleste fra Eritrea. I lyset af denne udvikling foreslår ordføreren at sende et klart signal til Rådet om, at der er behov for større solidaritet. Europa må gøre noget ved de hurtigt voksende behov og den kendsgerning, at der nu kommer et stigende antal mennesker til Grækenland. Det antal mennesker, der skal flyttes fra Grækenland og Italien til andre medlemsstater, bør derfor forhøjes til mindst 50 000.

Et andet væsentligt problem, der optager ordføreren, er spørgsmålet om forbedring af flytningen. I den forbindelse kan der uddrages en vigtig lære af EU's pilotprojekt vedrørende flytning fra Malta (Eurema). For det første var det ikke bindende, hvilket medførte, at ikke en gang halvdelen af alle medlemsstaterne udviste solidaritet med Malta ved at tage imod (generelt et meget ringe antal) flygtninge. For det andet undervurderede flytningsprojektet i væsentlig grad betydningen af præferencer og information. Mange flygtninge har allerede familiemæssige, sociale eller kulturelle bånd til en bestemt medlemsstat. De foretrækker at blive flyttet til en medlemsstat, hvor deres slægtninge bor, hvor der allerede findes et socialt samfund, eller hvor det fælles sprog er et, som de også taler. Hvis der systematisk tages hensyn til sådanne præferencer, er det vejen til en vellykket flytning. Det bidrager til at tage hensyn til realiteterne i folks liv, nedsætter incitamentet til at flytte ulovligt og øger udsigterne til integration. Flygtninge kan lettere integreres, hvis de allerede taler et sprog, som er almindeligt brugt i den pågældende medlemsstat, eller hvis de kan få støtte fra familie eller samfund. Det hjælper dem med at udvikle et tilhørsforhold til den pågældende medlemsstat og forebygger effektivt sekundære bevægelser uden udøvelse af tvang. Flygtningene har ikke ret til at vælge deres foretrukne medlemsstat, og medlemsstaterne har heller ikke ret til at vælge deres foretrukne ansøgere, men der bør i videst muligt omfang tages hensyn til deres præferencer. Information og samtykke er også af afgørende betydning for en vellykket flytning. For at administrere flygtningenes forventninger på en effektiv måde bør de modtage så meget information som muligt om, hvad der venter dem, når de ankommer til tilflytningsmedlemsstaten. For at undgå sekundære bevægelser lige fra begyndelsen, bør de også kun blive flyttet, hvis de giver deres samtykke til denne afgørelse.

Nødflytning er kun et første omend vigtigt skridt på vejen til at omsætte princippet om solidaritet og rimelig ansvarsfordeling mellem medlemsstaterne til praksis. Kommissionen har udformet nødflytning som en midlertidig undtagelse fra Dublin-forordningen. Den er begrænset i både omfang og tid. Desuden indskrænker denne ordning Europa-Parlamentets rettigheder i alvorlig grad ved at udelukke det fra fælles beslutningstagning. Ordføreren er derfor yderst tilfreds med, at Kommissionen i sin dagsorden for migration har bekendtgjort, at den vil fremsætte et lovforslag om en permanent flytningsordning, baseret på fælles beslutningstagning, inden udgangen af 2015. Hun foreslår desuden, at Parlamentet tager initiativet og indgiver en lovgivningsmæssig initiativbetænkning, hvis Kommissionen ikke fremsætter sit respektive forslag.

Det vil ikke kun være uacceptabelt for Parlamentet som medlovgiver at fortsætte med nødforanstaltninger, og det ville heller ikke give de reformer, der er så stærkt behov for med henblik på at rette op på fiaskoen med det nuværende Dublin-system. Dublin-systemet har skabt uholdbare skævheder mellem medlemsstaterne både med hensyn til flygtninges og migranters indrejse og deres endelige bestemmelsessted. I centrum af Dublin-systemet ligger anvendelsen af tvang, herunder menneskelige omkostninger såsom tilbageholdelse af asylansøgere, der er traumatiserede af krig og forfølgelse, samtidig med at forekomsten af sekundære bevægelser fortsat er højt. Ordføreren opfordrer derfor Kommissionen til fuldt ud at tage hensyn til erfaringerne med flytningsforanstaltninger, herunder anerkendelse af præferencer, når den foretager sit fitnesstjek af Dublin-systemet, der er bebudet i 2016. Flygtningekrisen er en kæmpestor udfordring for Europa. Europa bør tage denne udfordring op ved at tage hensyn til flygtningenes liv og præferencer i stedet for bare at behandle dem som numre. Og Europa kan kun tage denne udfordring effektivt op, hvis medlemsstaterne står last og brast på grundlag af princippet om solidaritet.

BILAG: SKRIVELSE FRA BUDGETUDVALGET

D(2015)34431

Claude Moraes

Formand

LIBE

Om:                Udtalelse fra Budgetudvalget om forslag til Rådets afgørelse om midlertidige foranstaltninger til fordel for Italien og Grækenland på området international beskyttelse (COM(2015)0286 - C8-0156/2015)

Kære formand

Jeg skriver til Dem vedrørende forslaget til Rådets afgørelse om midlertidige foranstaltninger til fordel for Italien og Grækenland på området international beskyttelse (COM(2015)0286 - C8-0156/2015), som Parlamentet høres om med Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender som korresponderende udvalg.

Dette forslag indebærer ekstraomkostninger på EU's budget på i alt 240 000 000 EUR over en periode på to år, og derfor havde Budgetudvalget anmodet om at udarbejde en udvalgsudtalelse i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 53. I betragtning af de tidsmæssige begrænsninger som følge af, at forslaget blev udarbejdet i forbindelse med en nødsituation ved EU's sydlige grænser har Budgetudvalget accepteret at skrive et almindeligt brev for at gøre det muligt for Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggende at udføre sit arbejde så hurtigt som muligt.

Forslaget til afgørelse understøttes af et dertil svarende forslag fra Kommissionen om i sit budgetforslag for 2016 at medtage et beløb på 150 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger under Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden. Der er ikke anmodet om betalingsbevillinger for 2016. Eftersom denne ekstra udgift medfører, at loftet for udgiftsområde 3 overskrides med 124 mio. EUR, har Kommissionen også foreslået dertil svarende anvendelse af fleksibilitetsinstrumentet (2015/2126(BUD)).

På den baggrund og efter at have konsulteret koordinatorerne opfordrer Budgetudvalget Udvalget om Borgerlige Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender til at tage hensyn til følgende, når det vedtager sin betænkning:

Som allerede fremhævet i udkastet til betænkning om mandatet med henblik på trepartsmødet om 2016-budgetforslaget glæder Budgetudvalget sig over Kommissionens europæiske dagsorden for migration og gentager sin støtte til styrkelse af EU's midler og til udviklingen af en kultur med rimelig ansvarsfordeling og solidaritet på områderne asyl, migration og forvaltning af de ydre grænser. I den sammenhæng støtter Budgetudvalget Kommissionens forslag om at mobilisere fleksibilitetsinstrumentet i 2016-budgettet for at finansiere de midlertidige foranstaltninger til fordel for Italien og Grækenland på området international beskyttelse, selv om det kan blive nødvendigt at justere endelige beløb til og anvendelsesområdet for en sådan mobilisering afhængigt af resultatet af budgetproceduren. Budgetudvalget understreger dog, at det er nødvendigt med streng kontrol af, hvor disse midler ender, for at sikre sig, at de opfylder de formål, de er afsat til.

Budgetudvalgt noterer sig, at forslaget indebærer brug af faste beløb (6 000 EUR pr. ansøger om international beskyttelse) til de medlemsstater, der flytter ansøgere, og derfor er en foranstaltning med både ansvarsfordeling og økonomisk solidaritet, hvilket er i overensstemmelse med artikel 18 i retsgrundlaget for Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden (forordning (EU) nr. 516/2014).

Budgetudvalget sætter imidlertid spørgsmålstegn ved, om de foreslåede midler vil være tilstrækkelige til at dække reaktioner på de aktuelle migrationstendenser i Middelhavsområdet. Ud over flytningsordningen gør udvalget opmærksom på eventuel styrkelse af de relevante programmer under udgiftsområde 3 (Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed) og af de relevante agenturer for så vidt angår både midler og personale, for at de kan klare de øgede ansvarsområder. Det foreslår også, at den eksterne dimension af dagsordenen for migration udvikles ved at tage initiativer (og dertil svarende styrkelse af dem) under udgiftsområde 4 på områderne naboskab, udvikling, humanitær hjælp, stabilitet og fred osv. op til overvejelse. Derudover minder Budgetudvalget om, at nødhjælpsreserven kan mobiliseres i løbet af et budgetår til at dække specifikke behov for hjælp i tredjelande, bl.a. til situationer med et særligt pres på grund af migrationsstrømme ved Unionens ydre grænser.

Under alle omstændigheder er Budgetudvalget af den opfattelse, at den nuværende geopolitiske situation især på grund af det stadig stigende pres fra migrationsstrømme gør, at det niveau, der er fastlagt for loftet på udgiftsområde 3, som er langt det mindste udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme (FFR), kan være forældet og bør tages op til behandling i forbindelse med den kommende revision af FFR.

Endelig vil jeg benytte lejligheden til at understrege, at Budgetudvalget fortsat vil arbejde tæt sammen med Udvalget om Borgerlige Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om denne sag og ser frem til de budgetændringsforslag, som LIBE vil stille inden for rammerne af budgetproceduren.

Med venlig hilsen

Jean Arthuis

[underskrift]

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

16.7.2015

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

42

13

3

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Martina Anderson, Gerard Batten, Heinz K. Becker, Malin Björk, Caterina Chinnici, Ignazio Corrao, Frank Engel, Cornelia Ernst, Laura Ferrara, Lorenzo Fontana, Kinga Gál, Ana Gomes, Nathalie Griesbeck, Sylvie Guillaume, Jussi Halla-aho, Monika Hohlmeier, Brice Hortefeux, Sophia in ‘t Veld, Iliana Iotova, Sylvia-Yvonne Kaufmann, Barbara Kudrycka, Kashetu Kyenge, Marju Lauristin, Juan Fernando López Aguilar, Vicky Maeijer, Roberta Metsola, Claude Moraes, Péter Niedermüller, Soraya Post, Judith Sargentini, Birgit Sippel, Branislav Škripek, Helga Stevens, Traian Ungureanu, Bodil Valero, Marie-Christine Vergiat, Harald Vilimsky, Udo Voigt, Cecilia Wikström, Kristina Winberg, Tomáš Zdechovský

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Anna Maria Corazza Bildt, Gérard Deprez, Teresa Jiménez-Becerril Barrio, Marek Jurek, Ska Keller, Miltiadis Kyrkos, Jean Lambert, Jeroen Lenaers, Emilian Pavel, Kazimierz Michał Ujazdowski, Elissavet Vozemberg

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Fredrick Federley, Herbert Reul, Jutta Steinruck, Vladimir Urutchev, Tom Vandenkendelaere, Wim van de Camp