BETÆNKNING om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om ophævelse af visse retsakter på området frihed, sikkerhed og retfærdighed

14.9.2015 - (COM(2014)0713 – C8‑0277/2014 – 2014/0337(COD)) - ***I

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender
Ordfører: Claude Moraes
(Forenklet procedure — forretningsordenens artikel 50, stk. 2)


Procedure : 2014/0337(COD)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
A8-0250/2015
Indgivne tekster :
A8-0250/2015
Forhandlinger :
Vedtagne tekster :

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om ophævelse af visse retsakter på området frihed, sikkerhed og retfærdighed

(COM(2014)0713 – C8‑0277/2014 – 2014/0337(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–       der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2014)0713),

–       der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 77, stk. 2, litra a), b) og d), artikel 78, stk. 2, litra e) og g), artikel 79, stk. 2, litra c) og d), og artikel 87, stk. 2, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8‑0277/2014),

–       der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–       der henviser til forretningsordenens artikel 59 og artikel 50, stk. 2,

–       der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0250/2015),

1.      vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.      anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.      pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Ændring    1

EUROPA-PARLAMENTETS ÆNDRINGER[1]*

til Kommissionens forslag

---------------------------------------------------------

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om ophævelse af visse retsakter fra Schengenreglerne

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 77, stk. 2, litra a), b) og d), artikel 78, stk. 2, litra e) og g), artikel 79, stk. 2, litra c) og d), og artikel 87, stk. 2, litra a),

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)      Større gennemsigtighed i EU-retten er et væsentligt led i den strategi for bedre lovgivning, som EU-institutionerne er i gang med at gennemføre. I den forbindelse bør retsakter, som ikke længere tjener noget formål, fjernes fra gældende lovgivning.

(2)      En række af de retsakter, der hører til Schengenreglerne, er ikke længere relevante på grund af deres midlertidige natur, eller fordi indholdet af dem er overtaget af efterfølgende retsakter, selv om de ikke er blevet ophævet.

(3)      Eksekutivkomitéens afgørelse Sch/Com-ex (95) PV 1 rev[2] henviste til en meget specifik situation om forudgående høringer, som Portugal ønskede i forhold til indonesiske visumansøgere. Afgørelsen blev forældet ved ikrafttrædelsen af forordning (EF) nr. 810/2009[3] og forordning (EF) nr. 767/2008[4], som fastsætter nye regler for forudgående høring af andre medlemsstater i forbindelse med udstedelse af visa.

(4)      Eksekutivkomitéens afgørelse SCH/Com-ex (95) 21[5] fastsætter forpligtelse for Schengenstaterne til at udveksle statistiske oplysninger for bedre at kunne overvåge migration ved de ydre grænser. Afgørelsen blev forældet ved ikrafttrædelsen af Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004[6], som overdrog Frontex foretagelse af risikoanalyse af nye risici og den aktuelle situation ved de ydre grænser samt udvikling og drift af informationssystemer, der giver mulighed for at udveksle denne type oplysninger.

(5)      Eksekutivkomitéens afgørelse SCH/Com-ex (96) 13 rev. 1[7] fastsætter principper for de rettigheder og forpligtelser, som repræsenterende og repræsenterede stater har i forbindelse med udstedelse af Schengenvisum i tredjelande, hvor ikke alle Schengenstater er repræsenteret. Afgørelsen blev forældet ved ikrafttrædelsen af forordning (EF) nr. 810/2009, som fastsætter nye regler for repræsentationsordninger i situationer, hvor en medlemsstat indvilliger i at repræsentere en anden medlemsstat, eller med henblik på at behandle ansøgninger og udstede visa på denne medlemsstats vegne.

(6)      Ved Eksekutivkomitéens afgørelse SCH/Com-ex (97) 39 rev.[8] godkendtes retningslinjerne for bevismidler og indicier i forbindelse med tilbagetagelsesaftaler mellem Schengenstater. Afgørelsen blev forældet ved ikrafttrædelsen af Rådets forordning (EF) nr. 343/2003[9] og Kommissionens forordning (EF) nr. 1560/2003[10], som fastsætter de beviselementer og indicier, der skal bruges til at afgøre, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandling af en asylansøgning.

(7)      Eksekutivkomitéens afgørelse SCH/Com-ex (98) 1 rev. 2[11] fastsætter en række foranstaltninger med henblik på at øge effektiviteten af kontrollen ved de ydre grænser. Afgørelsen blev forældet ved ikrafttrædelsen af forordning (EF) nr. 562/2006[12], som fastsætter regler for passage af de ydre grænser, og Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004, som overdrog Frontex opgaven med at fremme anvendelsen af fællesskabsforanstaltninger vedrørende forvaltning af de ydre grænser ved at samordne medlemsstaternes gennemførelse af sådanne foranstaltninger.

(8)      Eksekutivkomitéens afgørelse SCH/Com-ex (98) 18 rev.[13] fastsætter en procedure, som skal følges af de Schengenstater, der har alvorlige problemer med at opnå laissez-passer til hjemsendelse af illegale udlændinge, samt mulighed for på unionsniveau at undersøge behovet for at anvende andre midler af mere bindende karakter over for de pågældende tredjelande. Afgørelsen blev forældet, efter at Unionen indgik tilbagetagelsesaftaler med en række tredjelande, som fastsætter særlige forpligtelser og procedurer, der skal overholdes af myndighederne i tredjelande og i medlemsstaterne for så vidt angår hjemsendelse af udlændinge, der opholder sig ulovligt i Unionen.

(9)      Ved Eksekutivkomitéens afgørelse SCH/Com-ex (98) 21[14] godkendtes fælles regler for anbringelse af visummærkater på alle visumansøgeres pas som hjælp til at undgå, at den samme person søger visum flere steder eller flere på hinanden følgende gange. Afgørelsen blev forældet ved ikrafttrædelsen af forordning (EF) nr. 810/2009, som fastsætter et nyt regelsæt for udstedelse af visum og for stempling af ansøgerens rejsedokument.

(10)    Eksekutivkomitéens afgørelse SCH/Com-ex (98) 37 def. 2[15] fastsætter en række foranstaltninger med det formål at indføre en integreret tilgang til at styrke bekæmpelsen af illegal indvandring, som blev sat i kraft ved Centralgruppens afgørelse af 27. oktober 1998 om vedtagelse af foranstaltninger til bekæmpelse af illegal indvandring (SCH/C (98) 117). Disse afgørelser blev forældet ved ikrafttrædelsen af forordning (EF) nr. 377/2004[16], som fastlægger en fælles ramme for udsendelse af indvandringsforbindelsesofficerer til tredjelande, forordning (EF) nr. 562/2006, som indfører en række fælles foranstaltninger vedrørende kontrol ved de ydre grænser, og Rådets afgørelse 2009/371/RIA[17], som overdrog Europol specifikke opgaver vedrørende udveksling af oplysninger, herunder om bekæmpelse af ulovlig indvandring.

(11)    Eksekutivkomitéens afgørelse SCH/Com (98) 59 rev.[18] fastsætter et sæt retningslinjer for koordineret anvendelse af dokumentrådgivere i fly- og skibstrafik samt ved medlemsstaternes konsulære repræsentationer med henblik på at styrke bekæmpelsen af ulovlig indvandring. Afgørelsen blev forældet ved ikrafttrædelsen af forordning (EF) nr. 377/2004, som fastsætter nye regler for udsendelse af indvandringsforbindelsesofficerer til tredjelande.

(12)    Ved Eksekutivkomitéens afgørelse SCH/Com-ex (99) 7 rev. 2[19] godkendtes en plan for gensidig udstationering af forbindelsesofficerer, som skal rådgive og yde støtte i forbindelse med udførelse af sikrings- og kontrolopgaver ved de ydre grænser. Afgørelsen blev forældet ved ikrafttrædelsen af forordning (EF) nr. 562/2006 og (EF) nr. 2007/2004, som fastlægger en ny retlig ramme for samarbejde mellem medlemsstaterne om kontrol af den ydre grænse, herunder udstationering af forbindelsesofficerer.

(13)    Rådets forordning (EF) nr. 189/2008[20] fastsætter specifikationer for visse SIS II-test med henblik på at vise, at det centrale SIS II-system, kommunikationsinfrastrukturen og interaktionerne mellem det centrale SIS II-system og de nationale systemer (N.SIS II) fungerer i overensstemmelse med de tekniske og funktionelle krav, der er fastsat i SIS II-retsinstrumenterne. Forordningen ophørte med at have retsvirkning, da SIS II blev sat i drift den 9. april 2013.

(14)    Af hensyn til retssikkerheden og klarheden bør disse forældede afgørelser og forordninger ophæves.

(15)    Eftersom formålet med denne forordning, nemlig at ophæve en række forældede EU-retsakter, som hører til Schengenreglerne, ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne, men bedre kan nås på EU-plan, kan Unionen vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at opfylde dette formål.

(16)    I medfør af artikel 1 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark. Eftersom denne forordning vedrører udbygning af Schengenreglerne, træffer Danmark inden seks måneder efter, at Rådet har vedtaget forordningen, afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre den i sin nationale lovgivning, jf. artikel 4 i protokollen.

(17)    Denne forordning udgør en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, som Det Forenede Kongerige ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2000/365/EF[21]. Det Forenede Kongerige deltager derfor ikke i vedtagelsen af forordningen, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Det Forenede Kongerige.

(18)    Denne forordning udgør en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, som Irland ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002[22]. Irland deltager derfor ikke i vedtagelsen af forordningen, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland.

(19)    For så vidt angår Island og Norge udgør denne forordning en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne[23], der henhører under det område, som er nævnt i artikel 1 i Rådets afgørelse 1999/437/EF[24].

(20)    For så vidt angår Schweiz udgør denne forordning en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne[25], der henhører under det område, som er nævnt i artikel 1 i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/146/EF[26] og 2008/149/RIA[27].

(21)    For så vidt angår Liechtenstein udgør denne forordning en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne[28] og protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, navnlig for så vidt angår afskaffelsen af kontrollen ved de indre grænser og personbevægelser, der henhører under det område, der er nævnt i artikel 1 i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2011/349/EU[29] og 2011/350/EU[30]

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Ophævelse af forældede retsakter

Følgende retsakter ophæves:

-          afgørelse SCH/Com-ex (95) PV 1 rev. (visumpolitik)

-          afgørelse SCH/Com-ex (95) 21 (udveksling af statistiske oplysninger)

-          afgørelse SCH/Com-ex (96) 13 rev. 1 (udstedelse af Schengenvisa)

-          afgørelse SCH/Com-ex (97) 39 rev. (bevismidler i forbindelse med            tilbagetagelsesaftaler)

-          afgørelse SCH/Com-ex (98) 1 rev. 2 (taskforce)

-          afgørelse SCH/Com-ex (98) 18 rev. (problemer med at opnå laissez-passer)

-          afgørelse SCH/Com-ex (98) 21 (stempling af pas)

-          afgørelse SCH/Com-ex (98) 37 def. 2 (bekæmpelse af illegal indvandring)

-           ▌afgørelse SCH/C (98) 117 (bekæmpelse af illegal indvandring)

-          afgørelse SCH/Com-ex (98) 59 rev. (dokumentrådgivere)

-          afgørelse SCH/Com-ex (99) 7 rev. 2 (forbindelsesofficerer) og

-          Rådets forordning (EF) nr. 189/2008 (SIS II-testning).

Artikel 2Ikrafttrædelse

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

På Europa-Parlamentets vegne                   På Rådets vegne

Formand                                                       Formand

BEGRUNDELSE

I forbindelse med udløbet af den overgangsperiode, der er fastsat i protokol nr. 36 om overgangsbestemmelser, der er knyttet som bilag til traktaterne, har Kommissionen gennemført en evaluering af Schengenreglerne og retsakterne på området politisamarbejde og retligt samarbejde i straffesager. En række retsakter er forældede, fordi deres indhold er blevet erstattet af senere retsakter, eller fordi de har midlertidig karakter.

I den interinstitutionelle aftale af 16. december 2003 blev Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen enige om at reducere omfanget af og forenkle EU-lovgivningen, herunder ved at ophæve forældede retsakter.

På grundlag af sin gennemgang og i overensstemmelse med tilsagnene i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning og sin politik om målrettet regulering[31] forelagde Kommissionen et forslag om at ophæve følgende forældede retsakter:

   11 afgørelser truffet af Schengeneksekutivkomitéen, fordi deres indhold er blevet erstattet af senere retsakter, og

   Rådets forordning (EF) nr. 189/2008 af 18. februar 2008 om testning af anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II), som ikke længere havde retlig virkning, da SIS II gik i drift den 9. april 2013.

Efter høring af Europa-Parlamentets Juridiske Tjeneste og på baggrund af de ændringer, som Rådet har foreslået til Kommissionens forslag i sin generelle indstilling, foreslår ordføreren at ændre retsaktens type fra "afgørelse" til "forordning". I overensstemmelse med artikel 288 i TEUF er en forordning bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i alle medlemsstaterne og vil bedre tjene formålet med forslaget om ophævelse af de retsakter, der anses for at være forældede.

Retsaktens titel er blevet ændret, så den svarer bedre til de ophævede retsakter.

Der er indført en række ændringer med henblik på at forbedre formuleringen af retsakten.

PROCEDURE

Titel

Ophævelse af visse retsakter på området frihed, sikkerhed og retfærdighed

Referencer

COM(2014)0713 – C8-0277/2014 – 2014/0337(COD)

Dato for forelæggelse for EP

28.11.2014

 

 

 

Korresponderende udvalg

Dato for meddelelse på plenarmødet

LIBE

15.12.2014

 

 

 

Ordfører(e)

Dato for valg

Claude Moraes

5.2.2015

 

 

 

Forenklet procedure — dato for afgørelse

8.12.2014

Behandling i udvalg

14.4.2015

2.7.2015

3.9.2015

 

Dato for vedtagelse

3.9.2015

 

 

 

Dato for indgivelse

14.9.2015

  • [1] *       Ændringer: Ny eller ændret tekst er markeret med fede typer og kursiv, udgået tekst er markeret med symbolet ▌.
  • [2]           Eksekutivkomitéens afgørelse af 28. april 1995 om fælles visumpolitik (Sch/Com-ex (95) PV 1 rev) (EFT L 239 af 22.9.2000, s. 175).
  • [3]         Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 810/2009 af 13. juli 2009 om en fællesskabskodeks for visa (visumkodeks) (EUT L 243 af 15.9.2009, s. 1).
  • [4]         Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008 af 9. juli 2008 om visuminformationssystemet (VIS) og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om visa til kortvarigt ophold (VIS-forordningen) (EUT L 218 af 13.8.2008, s. 60).
  • [5]         Eksekutivkomitéens afgørelse af 20. december 1995 om hurtig udveksling mellem Schengen-staterne af statistiske og konkrete oplysninger om mulige mangler ved de ydre grænser (SCH/Com-ex (95) 21) (EFT L 239 af 22.9.2000, s. 176).
  • [6]         Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004 af 26. oktober 2004 om oprettelse af et europæisk agentur for forvaltning af det operative samarbejde ved EU-medlemsstaternes ydre grænser (EUT L 349 af 25.11.2004, s. 1).
  • [7]         Eksekutivkomitéens afgørelse af 27. juni 1996 om principper for udstedelse af Schengen-visa i overensstemmelse med artikel 30, stk. 1, litra a), i konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen (SCH/Com-ex (96) 13 rev. 1) (EFT L 239 af 22.9.2000, s. 180).
  • [8]         Eksekutivkomitéens afgørelse af 15. december 1997 om retningslinjer for bevismidler og indicier i forbindelse med tilbagetagelsesaftaler mellem Schengen-stater (SCH/Com-ex (97) 39 rev.) (EFT L 239 af 22.09.00, s. 188).
  • [9]         Rådets forordning (EF) nr. 343/2003 af 18. februar 2003 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger i en af medlemsstaterne (EUT L 50 af 25.2.2003, s. 1).
  • [10]         Kommissionens forordning (EF) nr. 1560/2003 af 2. september 2003 om gennemførelsesforanstaltninger til Rådets forordning (EF) nr. 343/2003 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger i en af medlemsstaterne (EUT L 222 af 5.9.2003, s. 3).
  • [11]        Eksekutivkomitéens afgørelse af 21. april 1998 om taskforcens aktiviteter (SCH/Com-ex (98) 1 rev. 2) (EFT L 239 af 22.9.2000, s. 191).
  • [12]        Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 562/2006 af 15. marts 2006 om indførelse af en fællesskabskodeks for personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks) (EUT L 105 af 13.4.2006, s. 1).
  • [13]        Eksekutivkomitéens afgørelse af 23. juni 1998 om de foranstaltninger, der skal træffes over for lande, som volder problemer med hensyn til udstedelse af dokumenter, som er nødvendige for udsendelse fra Schengen-området (SCH/Com-ex (98) 18 rev.) (EFT L 239 af 22.9.2000, s. 197).
  • [14]        Eksekutivkomitéens afgørelse af 23. juni 1998 om stempling af visumansøgeres pas (SCH/Com-ex (98) 21) (EFT L 239 af 22.9.2000, s. 200).
  • [15]        Eksekutivkomitéens afgørelse af 27. oktober 1998 om foranstaltninger til bekæmpelse af illegal indvandring (SCH/Com-ex (98) 37 def. 2) (EFT L 239 af 22.9.2000, s. 203).
  • [16]        Rådets forordning (EF) nr. 377/2004 af 19. februar 2004 om oprettelse af et netværk af indvandringsforbindelsesofficerer. (EUT L 64 af 2.3.2004, p. 1).
  • [17]        Rådets afgørelse 2009/371/RIA af 6. april 2009 om oprettelse af Den Europæiske Politienhed (Europol) (EUT L 121 af 15.5.2009, s. 37).
  • [18]        Eksekutivkomitéens afgørelse af 16. december 1998 om koordineret anvendelse af dokumentrådgivere (SCH/Com-ex (98) 59 rev.) (EFT L 239 af 22.9.2000, s. 308).
  • [19]        Eksekutivkomitéens afgørelse af 28. april 1999 om forbindelsesofficerer (SCH/Com-ex (99) 7 rev. 2) (EFT L 239, 22.9.2000, s. 411).
  • [20]        Rådets forordning (EF) nr. 189/2008 af 18. februar 2008 om testning af anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II) (EFT L 57 af 1.3.2008, s. 1).
  • [21]        Rådets afgørelse 2000/365/EF af 29. maj 2000 om anmodningen fra Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne (EFT L 131 af 1.6.2000, s. 43).
  • [22]        Rådets afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002 om anmodningen fra Irland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne (EFT L 64 af 7.3.2002, s. 20).
  • [23]        EFT L 176 af 10.7.1999, s. 36.
  • [24]        Rådets afgørelse 1999/437/EF af 17. maj 1999 om visse gennemførelsesbestemmelser til den aftale, som Rådet for Den Europæiske Union har indgået med Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og den videre udvikling af Schengenreglerne (EFT L 176 af 10.7.1999, s. 31).
  • [25]        EUT L 53 af 27.2.2008, s. 52.
  • [26]        Rådets afgørelse 2008/146/EF af 28. januar 2008 om indgåelse, på Det Europæiske Fællesskabs vegne, af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (EUT L 53 af 27.2.2008, s. 1).
  • [27]        Rådets afgørelse af 28. januar 2008 om indgåelse, på Den Europæiske Unions vegne, af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (EUT L 53 af 27.2.2008, s. 50).
  • [28]        EUT L 160 af 18.6.2011, s. 21.
  • [29]        Rådets afgørelse 2011/349/EU af 7. marts 2011 om indgåelse, på Den Europæiske Unions vegne, af protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, navnlig for så vidt angår retligt samarbejde i straffesager og politisamarbejde
    (EUT L 160 af 18.6.2011, s. 1).
  • [30]        Rådets afgørelse 2011/350/EU af 7. marts 2011 om indgåelse, på Den Europæiske Unions vegne, af protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, navnlig for så vidt angår afskaffelsen af kontrollen ved de indre grænser og personbevægelser (EUT L 160 af 18.6.2011, s. 19).
  • [31]         Kommissionens meddelelse af 18. juni 2014 om "Programmet for målrettet og effektiv regulering (REFIT): Status og udsigter for fremtiden" (COM(2014) 368 final af 18.6.2014).