BETÆNKNING om sikker anvendelse af fjernstyrede luftfartøjssystemer (RPAS), almindeligt kendt som ubemandede luftfartøjer (UAV'er), inden for civil luftfart
25.9.2015 - (2014/2243(INI))
Transport- og Turismeudvalget
Ordfører: Jacqueline Foster
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
om sikker anvendelse af fjernstyrede luftfartøjssystemer (RPAS), almindeligt kendt som ubemandede luftfartøjer (UAV'er), inden for civil luftfart
Europa-Parlamentet,
– der henviser til Kommissionens meddelelse af 8. april 2014 med titlen "En ny æra for luftfarten – Luftfartsmarkedet åbnes for civil anvendelse af fjernstyrede luftfartøjssystemer på en sikker og holdbar måde" (COM(2014)0207),
– der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 4, stk. 2, litra g), og artikel 16 samt afsnit VI,
– der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 7 og 8,
– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger,
– der henviser til udtalelse fra Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse om Kommissionens meddelelse til Parlamentet og Rådet med titlen "En ny æra for luftfarten – Luftfartsmarkedet åbnes for civil anvendelse af fjernstyrede luftfartøjssystemer på en sikker og holdbar måde",
– der henviser til den endelige rapport fra den europæiske styringsgruppe for RPAS om en køreplan for integration af civile fjernstyrede luftfartøjssystemer i det europæiske system for civil luftfart,
– der henviser til Rigaerklæringen om fjernstyrede flysystemer (droner) – Udformning af rammerne for luftfartens fremtid,
– der henviser til rapporten fra det britiske Overhus med titlen "Civilian Use of Drones in the EU",
– der henviser til forslaget fra Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA) med titlen "Concept of Operations for Drones – A risk based approach to regulation of unmanned aircraft",
– der henviser til Chicagokonventionen af 7. december 1944,
– der henviser til forretningsordenens artikel 52,
– der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget og udtalelse fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0261/2015),
A. der henviser til, at entusiaster i mange årtier har fløjet med små, radiostyrede modelfly; der henviser til, at der i de sidste 15 år har været en hastig vækst i brugen af "fjernstyrede luftfartøjssystemer" (RPAS), bedre kendt som "ubemandede luftfartøjer" (UAV'er) eller "droner"; der henviser til, at især mindre RPAS beregnet til fritids- og hobbybrug er blevet stadig mere populære;
B. der henviser til, at en teknologi, som primært blev udviklet til militære formål, nu anvendes kommercielt, hvilket flytter de lovgivningsmæssige grænser; der henviser til, at RPAS, som anvendes i en erhvervsmæssig sammenhæng, i dag også er til gavn i forskellige civile sammenhænge, hvis merværdi øges i takt med afstanden mellem luftfartøjet og fjernpiloten (operationer uden for den visuelle synsvidde); der henviser til, at RPAS-anvendelser, som er yderst varierede, og som kunne udvides til at omfatte endnu flere områder i fremtiden, kan benyttes i forbindelse med f.eks. sikkerhedsinspektioner og kontrol af infrastruktur (jernbanespor, dæmninger og kraftanlæg), til evaluering af naturkatastrofer, (miljøvenligt) præcisionslandbrug, medieproduktion, luftbaseret termografi eller pakkelevering i isolerede regioner; der henviser til, der forventes en hastig udvikling af nye anvendelser i en nær fremtid, hvilket illustrerer RPAS-industriens innovative og dynamiske karakter;
C. der henviser til, at RPAS-teknologi kan erstatte direkte menneskelig indblanding i farlige miljøer;
D. der henviser til, at der findes to former for anvendelse af RPAS, nemlig erhvervsmæssig og rekreativ anvendelse; der henviser til, at disse to kategorier, som adskiller sig væsentligt fra hinanden, bør være underlagt forskellige krav inden for den samme EU-lovgivningsmæssige ramme;
E. der henviser til, at Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA) i henhold til gældende EU-lovgivning i princippet er den certificerende myndighed for RPAS med en maksimal startmasse på mere end 150 kg, hvorimod RPAS på 150 kg eller derunder hører under medlemsstaternes jurisdiktion;
F. der henviser til, at der findes eller er ved at blive udviklet regler om RPAS i Østrig, Kroatien, Tjekkiet, Danmark, Frankrig[1], Tyskland, Italien, Irland, Polen, Spanien og Det Forenede Kongerige[2]; der henviser til, at der er godkendte flyveskoler i Danmark, Det Forenede Kongerige og Nederlandene, og at mere end 500 autoriserede RPAS-piloter i Nederlandene og Det Forenede Kongerige allerede er operationelle;
G. der henviser til, at alle gældende regler om RPAS i Europa er skræddersyet til at vurdere sikkerhedsrisikoen ved operationen; der henviser til, at sådanne regler om RPAS er "operatørcentrerede" i stedet for den sædvanlige "flycentrerede" tilgang i forbindelse med bemandet luftfart; der henviser til, at risikoen ikke kun afhænger af maskintypen og dens egenskaber (vægt, hastighed osv.), men også af andre faktorer, såsom det område, der skal overflyves, højdezonen, operatørens ekspertise, den specifikke type operation og operatørens evne til at håndtere uforudsete omstændigheder;
H. der henviser til det enorme potentiale for økonomisk vækst i denne industri, fra producent til slutbruger, for såvel store virksomheder som de tusinder af SMV'er, som indgår i forsyningskæden, samt innovative nystartede virksomheder; der henviser til, at det er bydende nødvendigt at opretholde produktions- og driftsstandarder i verdensklasse og samtidig fremme europæisk lederskab;
I. der henviser til, i erkendelse af den hurtige udvikling på dette marked, at det er med rette, at RPAS indarbejdes i de eksisterende luftfartsprogrammer som f.eks. fællesforetagendet til forskning i lufttrafikstyring i det fælles europæiske luftrum (SESAR) og Horisont 2020; der henviser til, at industrien allerede har investeret betydelige finansielle ressourcer og ville blive tilskyndet til at fordoble sine investeringer, hvis det var nemmere for SMV'er, som udgør den største del inden for industrien, at skaffe finansiering; der henviser til, at yderligere finansiering til videre forskning og udvikling vil være afgørende for at støtte denne nye industri, og for at RPAS kan integreres trygt og sikkert i luftrummet;
J. der henviser til, at medlemsstaterne, erhvervslivet og Kommissionen allerede på dette tidlige stadium alle har anerkendt dette markeds potentiale og er ivrige efter at understrege, at en eventuel politisk ramme skal muliggøre vækst i den europæiske industri med henblik på at kunne konkurrere på globalt plan;
K. der henviser til, at dette nye marked kan skabe betydelige muligheder for investering, innovation og jobskabelse i hele forsyningskæden og komme samfundet til gavn, idet det samtidig erkendes, at almenhedens interesser skal beskyttes, navnlig i bestemte forhold vedrørende privatlivets fred, beskyttelse af personoplysninger, ansvarlighed og civilretligt ansvar;
L. der henviser til, at udviklingen af RPAS, uanset deres økonomiske potentiale, vil blive en af de vigtigste fremtidige udfordringer for så vidt angår sikkerhed i luftfartsindustrien og personers og virksomheders sikkerhed og sikkerhedsbeskyttelse;
M. der henviser til, at EU hurtigst muligt bør udvikle en lovgivningsramme udelukkende for civil anvendelse af RPAS;
N. der henviser til, at den europæiske lovgivningsramme på den ene side skal gøre det muligt for industrien fortsat at være innovativ og udvikle sig under optimale forhold og på den anden side garantere almenheden effektiv beskyttelse af personer og ejendom samt personoplysninger og privatlivet;
Den internationale dimension
1. bemærker, at USA af mange betragtes som det største marked for brug af RPAS, om end til militære operationer; understreger dog, at Europa spiller en førende rolle inden for den civile sektor med 2 500 operatører (400 i Storbritannien, 300 i Tyskland, 1 500 i Frankrig, 250 i Sverige osv.) sammenlignet med 2 342 operatører i resten af verden og bør gøre sit yderste for at fremme sin stærke konkurrencemæssige stilling;
2. henviser til, at Japan har et stort antal RPAS-operatører og 20 års erfaring, hovedsagelig inden for RPAS til brug for præcisionslandbrug, såsom sprøjtning af afgrøder; minder om, at det var det første land, der tillod brug af RPAS-teknologi til landbrugsaktiviteter i midten af 1990'erne, og at antallet af operatører blev mangedoblet inden for få år;
3. bemærker, at Israel har en meget aktiv fremstillingsindustri, men med direkte fokus på militære RPAS; understreger, at en integreret civil-militær luftfartstjeneste nu gør det lettere at integrere RPAS i det israelske luftrum;
4. henviser til, at Australien, Kina (hvor mange af de meget små RPAS bliver fremstillet) og Sydafrika er blandt de 50 andre lande, der på indeværende tidspunkt udvikler RPAS;
5. understreger, at den globale dimension af RPAS skal anerkendes, og opfordrer Kommissionen til fuldt ud at tage hensyn hertil;
Situationen i EU's medlemsstater
6. understreger, at alle medlemsstaterne har nogle RPAS-aktiviteter, enten til fremstilling og/eller operationelle;
7. understreger, at operative aktiviteter kun er lovlige, hvis der findes national lovgivning på området, medmindre der er givet dispensation; minder om, at dette er baseret på ICAO's regel om, at alle operationer, der udføres af ubemandede luftfartøjer, kræver en særlig tilladelse[3];
8. bemærker, at der ikke findes nogen harmoniserede regler på EU-plan, hvorfor udviklingen af et europæisk marked for droner kan blive forhindret, idet nationale tilladelser generelt ikke er gensidigt anerkendt medlemsstaterne imellem;
Nøglespørgsmål
9. finder det påkrævet, at der omgående udarbejdes europæiske og globale regler for RPAS-sektoren for at sikre udvikling af RPAS på tværs af grænserne; mener, at der er behov for en tydelig europæisk lovramme til at sikre investeringer i og udvikling af en konkurrencedygtig europæisk RPAS-sektor; understreger risikoen for, at RPAS' økonomiske potentiale og positive virkninger ikke udnyttes fuldt ud, hvis ikke der hurtigt træffes foranstaltninger;
10. understreger den økonomiske betydning af denne sektor og behovet for egnede politikker, som beskytter privatlivets fred og sikrer databeskyttelse, og som står i rimeligt forhold til målet, uden at dette medfører uforholdsmæssige byrder for SMV'er;
11. mener, at en tydelig, effektiv og pålidelig europæisk ramme, som indføres hurtigst muligt, kan fremme drøftelserne om globale regler vedrørende anvendelsen af droner;
12. mener, at fremtidig lovgivning af denne type skal indføre en klar skelnen mellem erhvervsmæssig og rekreativ brug af fjernstyrede luftfartøjssystemer;
13. understreger, at sikkerhed og sikkerhedsbeskyttelse er af afgørende betydning for samtlige RPAS-operationer og -regler, og at de skal stå i forhold til risikoen; mener, at den fremtidige europæiske lovramme bør skræddersyes til de specifikke risici, der er forbundet med operationer uden for den visuelle synsvidde, uden dog at udgøre en hindring for sådanne flyvninger;
14. fremhæver den omstændighed, at databeskyttelse og privatliv er centrale, når det drejer sig om at fremme bred offentlig støtte for anvendelse af civile RPAS-operationer, og er derfor også centrale med henblik på at fremme RPAS' vækst og sikre integration i den civile luftfart og samtidig nøje overholde direktiv 95/46/EF om personoplysninger, retten til beskyttelse af privatlivets fred, jf. artikel 7 i EU's charter om grundlæggende rettigheder, retten til beskyttelse af personoplysninger, jf. artikel 8 i EU's charter om grundlæggende oplysninger, og artikel 16 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF); opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at beskyttelse af enhver EU-politik om RPAS, privatlivets fred og databeskyttelse er en integreret del i overensstemmelse med nødvendigheds- og proportionalitetsprincipperne; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at fremme udviklingen af standarder om begreberne indbygget databeskyttelse og databeskyttelse som standard;
15. tilslutter sig og støtter fuldt ud de fem hovedprincipper for den fremtidige udvikling af RPAS, som er indeholdt i Rigaerklæringen:
– RPAS skal behandles som nye luftfartøjstyper med forholdsmæssige regler baseret på risikoen ved den enkelte operation.
– Der skal udvikles EU-regler for sikker levering af RPAS-tjenester for at sætte industrien i stand til at investere.
– Der skal udvikles teknologi og standarder med henblik på at muliggøre fuld integration af RPAS i det europæiske luftrum.
– Offentlighedens accept er afgørende for RPAS-tjenesternes vækst.
– Operatøren af et RPAS er ansvarlig for dets anvendelse;
16. understreger, at der på kort sigt ud fra et lufttrafikstyringsperspektiv allerede er indført operationelle procedurer, der gør det muligt for RPAS at flyve uden for specifikke og begrænsede områder; minder om, at mange civile og militære RPAS flyves under brug af særlige korridorer gennem en udvidelse af de standardadskillelseskriterier, der normalt anvendes for bemandede luftfartøjer;
17. understreger vigtigheden af flyvninger, som er uden for synsvidde, for sektorens udvikling; mener, at EU-lovgivningen bør støtte denne fremgangsmåde;
18. erkender, at RPAS' indvirkning på bemandet lufttrafik er begrænset på grund af den ringe andel af RPAS i forhold til bemandede luftfartøjer; bemærker imidlertid, at presset på lufttrafikstyringen (ATM) kan stige på grund af den velkomne forøgelse af brugen af RPAS til sport og rekreative formål, som under nogle omstændigheder kan udgøre en trussel mod luftfartssikkerheden, og opfordrer de relevante myndigheder og fremtidige EU-regler til at tage hensyn til denne omstændighed for at sikre en fortsat effektiv standard i lufttrafikstyringen i alle medlemsstaterne;
19. understreger, at det ved hjælp af tekniske og forskriftsmæssige løsninger bør gøres muligt for RPAS at benytte luftrummet sideløbende med andre brugere, uden at sidstnævnte skal underkastes nye krav om udstyr; bemærker, at et stort antal små RPAS opererer i en højde på under 500 fod, hvilket også gælder bemandede luftfartøjer; fremhæver, at selv om luftfartstjenesteudøvere ikke tilbyder flyvekontroltjenester i denne højde, er de ansvarlige for at levere oplysninger til begge typer af luftfartøjer i tilstrækkeligt omfang til, at de kan sameksistere i det samme luftrum; bemærker, at Eurocontrol støtter staterne, så de når frem til en fælles forståelse af de dermed forbundne spørgsmål, og fremmer en harmonisering mest muligt;
20. mener, at spørgsmålet om identifikation af droner, uafhængigt af deres størrelse, er centralt; understreger, at der bør findes løsninger, som tager hensyn til, om droner anvendes til rekreative eller kommercielle formål;
Fremtidige løsninger
21. mener, at der skal udvikles klare, harmoniserede og forholdsmæssige europæiske og globale regler på grundlag af risikovurderinger, så man undgår uforholdsmæssige regler for virksomhederne, der hæmmer investeringer og innovation i RPAS-industrien, samtidig med at borgerne beskyttes på passende vis, og der skabes bæredygtige og innovative arbejdspladser; mener, at grundige risikovurderinger bør baseres på "operationskonceptet", som EASA har fastsat, og som bør tage hensyn til RPAS' egenskaber (vægt, arbejdsområde, hastighed) og typen af anvendelse (rekreativ eller erhvervsmæssig); mener, at denne ramme bør være en del af et langsigtet perspektiv, idet der tages hensyn til en mulig fremtidig udvikling og andre aspekter af disse teknologier;
22. støtter Kommissionens intention om at fjerne grænsen på 150 kg og erstatte den med en sammenhængende og omfattende EU-lovramme, som vil give nationale kompetente myndigheder, kompetente organer eller sammenslutninger mulighed for at overtage validerings- og tilsynsaktiviteter; mener, at reglernes proportionalitet bør suppleres af den nødvendige fleksibilitet i processer og procedurer;
23. mener, at udviklingen af EASA's kompetencer i forbindelse med RPAS bør tages i betragtning i agenturets budget for at sikre, at det kan udføre de opgaver, som det har fået overdraget;
24. opfordrer Kommissionen til at sikre, at beskyttelse af privatlivets fred og databeskyttelse er en integreret del af udviklingen af en EU-politik om RPAS, ved som et minimumskrav og som standard at gøre konsekvensanalyser og indbygget databeskyttelse obligatorisk;
25. er bekymret over potentielle illegale og usikre anvendelser af RPAS (f.eks. at RPAS omdannes fra et civilt redskab til et våben, der anvendes til militære eller andre formål, eller RPAS, der bruges til at blokere navigations- eller kommunikationssystemer); opfordrer Kommissionen til at støtte udviklingen af den nødvendige teknologi til at garantere tryghed, sikkerhed og privatlivets fred i driften af RPAS, herunder gennem Horisont 2020-fonde, der primært er rettet mod forskning og udvikling af systemer, teknologier osv., som kan bruges til at forbedre indbygget databeskyttelse og støtte udviklingen af teknologier som f.eks. detektions- og undvigeteknologier, geohegn og teknologier til beskyttelse mod støjsending og kapring samt indbygget databeskyttelse og databeskyttelse, der tillader sikker brug af civile RPAS;
26. fremmer innovative teknologier i forbindelse med RPAS, som har et enormt potentiale for jobskabelse, navnlig grønne jobs, fordi dette omfatter erhverv fra en bred vifte af områder; fremmer udviklingen og efterforskningen af det store potentiale i at inddrage SMV'er i de tjenester, der vedrører produktion af specialiserede dele og materialer; fremhæver behovet for at etablere og fremme kompetence- og træningscentre;
27. mener, at regler på EU-niveau og nationalt niveau klart skal angive de bestemmelser, der gælder for RPAS i relation til det indre marked og den internationale handel (produktion, salg, køb, handel med og brug af RPAS) og de grundlæggende rettigheder til privatlivets fred og databeskyttelse; mener desuden, at disse regler bør bidrage til korrekt håndhævelse af privatlivets fred, databeskyttelse og enhver anden lovgivning vedrørende forskellige risici og ansvarsområder, som er forbundet med flyvning af RPAS, såsom straffelovgivning, intellektuel ejendomsret, luftfartslovgivning og miljølovgivning; understreger behovet for at sikre, at alle, der opererer et RPAS, bør gøres opmærksom på de grundlæggende regler, som gælder for anvendelsen af et RPAS, og at disse regler bør præciseres i en meddelelse til køberne;
28. mener, at industrien, reguleringsmyndighederne og erhvervsdrivende må sætte sig sammen for at garantere retssikkerhed til fremme af investeringer og for at undgå "hønen og ægget"-problemet, hvor industrien ikke vil investere i udviklingen af de nødvendige teknologier, fordi der er uvished om, hvilken regulering de vil blive underlagt, mens myndighederne ikke vil udvikle standarder, før industrien forelægger teknologier til godkendelse; understreger, at SMV'er bør være reelt knyttet til denne standardiseringsproces;
29. mener, at en risikobaseret tilgang i overensstemmelse med Rigaerklæringen og operationskonceptet, som er udviklet af EASA, udgør et solidt grundlag for at opnå en sikker anvendelse af RPAS, og at europæiske forskriftsmæssige krav vil skulle baseres på enten en individuel tilgang eller en tilgang på grundlag af luftfartøjets type eller klasse, alt efter hvad der er relevant, og sikre et højt niveau af sikkerhed og interoperabilitet; mener, at det er vigtigt for at sikre, at RPAS-fremstillere og operatører opnår succes, at Den Europæiske Organisation for Udstyr til den civile luftfarts (EUROCAE's) standardiseringskrav godkendes af det relevante reguleringsorgan;
30. mener, at de fremtidige regler om RPAS bør omhandle spørgsmål i forbindelse med:
– luftdygtighed
– certificeringsspecifikationer
– kommerciel og rekreativ brug
– dronens identitet og ejerens/operatørens identitet
– godkendelse af uddannelsesorganisationer for piloter
– uddannelse af og tildeling af certifikater til piloter
– operationer
– erstatningsansvar og forsikring
– databeskyttelse og datasikkerhed
– geohegn
– flyveforbudszoner;
31. opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at der i kurserne for professionelle brugere af RPAS medtages en komponent om databeskyttelse og respekt for privatlivets fred, og at professionelle brugere af RPAS gøres til genstand for gensidig anerkendelse mellem medlemsstaterne for at fjerne enhver markedshindring;
32. understreger, at RPAS, der flyver uden for den visuelle synsvidde, skal udstyres med "se og undgå"-teknologi for at kunne spore luftfartøjer, der benytter det samme luftrum, og sikre, at RPAS ikke udsætter bemandede luftfartøjer for fare, og desuden tage hensyn til tætbefolkede områder, flyveforbudszoner såsom lufthavne, kraftværker, kernekraftværker, kemifabrikker og anden kritisk infrastruktur; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til at fastsætte et budget til den nødvendige forskning og udvikling gennem SESAR-fællesforetagendet;
33. opfordrer Kommissionen og de berørte organer og virksomheder til at fremme deres forsknings- og udviklingsprogrammer; mener, at EU, under hensyntagen til de forventede afledte økonomiske virkninger fra denne sektor, bør fremme udviklingen af europæiske teknologier, f.eks. gennem Horisont 2020; anmoder om, at der også tages hensyn til udviklingen af dronedetektion og opsamlingsteknologier i forskningsprogrammer;
34. minder om, at det europæiske GNSS-program Egnos, som forstærker GPS-signalet, blev certificeret til anvendelse inden for den civile luftfart i 2011, og at Galileo i de næste par år gradvist vil påbegynde sin driftsfase; mener i denne forbindelse, at et avanceret system for regulering af flytrafik samt RPAS-anvendelser baseret på europæiske GNSS-programmer vil bidrage positivt til en sikker anvendelse af RPAS;
35. bemærker, at RPAS i overensstemmelse med en risikobaseret tilgang bør være udstyret med en id-chip og være registreret for at sikre sporbarhed, ansvarlighed og en korrekt gennemførelse af reglerne om civilretligt ansvar;
36. støtter operationskonceptet for droner, der er udviklet af EASA, som definerer tre forskellige kategorier af RPAS og dertil hørende regler;
37. bemærker, at håndhævelse af lovgivningen om RPAS er afgørende for en sikker og vellykket integration af RPAS i det europæiske luftrum;
38. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre tilstrækkelige midler til retshåndhævelse af lovgivningen om RPAS;
39. fremhæver, at JARUS (sammenslutning af myndigheder om regler for ubemandede systemer) er en frivillig international sammenslutning af nationale civile luftfartsmyndigheder fra 22 EU-lande og tredjelande og regionale agenturer/organer; minder om, at JARUS ledes af en repræsentant for EASA, det agentur, der skal stå for de fremtidige regler om RPAS; minder om, at formålet med JARUS er at udvikle tekniske, sikkerhedsmæssige og operationelle krav om certificering og sikker integration af store og små RPAS i luftrummet og i lufthavnene;
40. mener, at JARUS gennem en proces med gensidig anerkendelse kunne sikre, at alle fremtidige EU-regler vil blive samordnet med internationale ordninger i andre lande;
41. mener, at databeskyttelsesmyndighederne i medlemsstaterne bør arbejde sammen for at dele data og bedste praksis og sikre overensstemmelse med eksisterende retningslinjer for og bestemmelser om databeskyttelse såsom direktiv 95/46/EF;
42. understreger, at brugen af RPAS i forbindelse med retshåndhævelse og efterretning skal respektere de grundlæggende rettigheder til privatlivets fred, databeskyttelse, bevægelsesfrihed og ytringsfrihed, og at de potentielle risici, der er forbundet med brugen af RPAS, både i forbindelse med overvågning af enkeltpersoner og grupper samt i det offentlige rum, f.eks. ved grænseovergange, skal løses;
43. mener, at medlemsstaternes databeskyttelsesmyndigheder bør dele eksisterende specifikke retningslinjer for databeskyttelse af kommercielle RPAS, og opfordrer medlemsstaterne til omhyggeligt at gennemføre databeskyttelseslovgivning på en sådan måde, at den tager fuldt hensyn til offentlighedens bekymringer i forbindelse med privatlivets fred og undgår at påføre RPAS-operatører uforholdsmæssigt store administrative byrder;
44. anbefaler på det kraftigste, at der åbnes op for de igangværende drøftelser mellem EU og de nationale politiske beslutningstagere og lovgivere, industri, SMV'er og kommercielle aktiviteter, og at der iværksættes en offentlig debat med deltagelse af borgere og andre relevante interessenter, f.eks. NGO'er (herunder borgerrettighedsorganisationer) og retshåndhævende myndigheder, for at tage de problemer, der er forbundet med beskyttelse af de grundlæggende rettigheder og ansvaret og udfordringerne for de forskellige aktører i forbindelse med sikringen af disse rettigheder og beskyttelse af borgernes sikkerhed ved anvendelse af RPAS, til efterretning og løse dem;
45. mener, at Parlamentet bør fastlægge sin holdning, inden Kommissionen vedtager sin luftfartspakke, og dermed også reagere på industriens opfordring til klare retningslinjer;
46. understreger nødvendigheden af en klar juridisk ramme, der bygger på relevante kriterier for brugen af kameraer og sensorer, navnlig ved kommercielle og private RPAS, som skal sikre effektiv beskyttelse af retten til privatlivets fred og databeskyttelse samt garantere borgernes sikkerhed, idet der tages højde for, at de stadigt mindre RPAS-komponenter vil føre til flere bærbare og målbare enheder;
47. opfordrer udvalgene TRAN og LIBE til at arrangere en fælles høring, hvor der inviteres repræsentanter for industrien, nationale organisationer for beskyttelse af privatlivets fred, Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, Kommissionen og NGO'er inden for grundlæggende rettigheder;
48. opfordrer Kommissionen til at overveje en mekanisme til jævnlig rapportering, som tager højde for den tekniske udvikling samt politikudviklingen og bedste praksis på nationalt niveau, og som behandler RPAS-hændelser, samt til at give et overblik og en evaluering af de lovgivningsmæssige tiltag på medlemsstatsniveau med henblik på en sammenligning og fastlæggelse af bedste praksis;
49. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.
BEGRUNDELSE
I. Ordførerens tiltag og holdning
Ved offentliggørelsen af meddelelsen sagde Siim Kallas, daværende næstformand for Kommissionen og kommissær for mobilitet og transport: "Hvis der nogensinde har været et rigtigt tidspunkt at gøre dette på, er det nu" — en opfattelse, som er blevet gentaget af Violeta Bulc, hans efterfølger som kommissær, der har prioriteret integration af RPAS i luftfartspakken, der forventes at foreligge ved udgangen af 2015.
Efter offentliggørelsen af Kommissionens meddelelse i 2014 arrangerede ordføreren et interessentmøde den 27. januar 2015 i Europa-Parlamentet for repræsentanter for Kommissionen, EASA og JARUS, SESAR-fællesforetagendet, nationale reguleringsmyndigheder, herunder CAA og transportministerierne i Det Forenede Kongerige og Nederlandene samt tjenesteudøverne NAT og Eurocontrol, producenterne BAE Systems, Airbus, Rolls Royce, ASD og piloternes fagforening BALPA. Som noget helt afgørende var Europe Air Sports, som er typisk for den voksende brug af RPAS til rekreative formål, også repræsenteret.
Der var bred enighed blandt deltagerne om, at reglerne skal være forholdsmæssige, så sektoren kan vokse, samtidig med at man undgår unødige byrder for en ny industri. Desuden skal det forsøges at få reglerne anerkendt på globalt plan for at stimulere FoU.
En måned senere, under TRAN's delegation til Washington D.C., mødte ordføreren embedsmænd fra Federal Aviation Administration (FAA) med ansvar for integration af "systemer for ubemandede luftfartøjer" (UAS = RPAS). FAA har netop fremsat forslag om regler, der vil tillade brug af visse små UAS i det amerikanske luftfartssystem og samtidig er åbne for fremtidige teknologiske innovationer.
Ligeledes i 2014 mødtes ordføreren med det britiske Overhus' EU-udvalg angående civil anvendelse af droner i Det Forenede Kongerige. I marts 2015 talte ordføreren på konferencen om RPAS, som blev organiseret af det lettiske rådsformandskab i Riga.
Den efterfølgende erklæring fra Riga beskriver fem vigtige principper for EU’s fremtidige fokus:
– RPAS skal behandles som nye luftfartøjstyper med forholdsmæssige regler baseret på risikoen ved den enkelte operation.
– Der skal udvikles EU-regler for sikker levering af RPAS-tjenester for at sætte industrien i stand til at investere.
– Der skal udvikles teknologi og standarder med henblik på at muliggøre fuld integration af RPAS i det europæiske luftrum.
– Offentlighedens accept er afgørende for RPAS-tjenesternes vækst.
– Operatøren af et RPAS er ansvarlig for dets anvendelse.
Den europæiske luftfartssektor forpligtede sig i Riga til at tillade virksomhederne at levere RPAS-tjenester overalt i Europa fra 2016.
Kommissionen er ved at forberede et forslag, der skal vedtages inden udgangen af 2015. Parlamentet og navnlig vores udvalg vil spille sin rolle og fremkomme med konstruktive svar på de udfordringer, der ligger forude. Endelig anbefaler ordføreren utvetydigt, at der vedtages en initiativbetænkning med medlemmernes støtte og deltagelse for at sende et stærkt politisk signal om, at vi er klar til både at tage dette nye spændende skridt fremad og påtage os vores fulde rolle i opbygningen af en civil luftfartssektor for det 21. århundrede.
II. Ordliste
ATM Air Traffic Management (lufttrafikstyring)
BALPA British Airline Pilots Association (den britiske pilotforening)
CAA UK Civil Aviation Authority (Det Forenede Kongeriges civile luftfartsmyndighed)
DfT (UK) Department for Transport (Det Forenede Kongeriges transportministerium)
DfT (NL) Department for Transport (Nederlandenes transportministerium)
EASA European Aviation Safety Agency (Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur)
EUROCAE European Organisation for Civil Aviation Equipment (Den Europæiske Organisation for Udstyr til den Civile Luftfart)
FAA Federal Aviation Administration (luftfartsstyrelsen i USA)
ICAO International Civil Aviation Organisation (Organisationen for International Civil Luftfart)
JARUS Joint Authorities for Rulemaking on Unmanned Systems (sammenslutning af myndigheder om regler for ubemandede systemer)
RPAS Remotely Piloted Aircraft Systems (fjernstyrede luftfartøjssystemer)
SESAR Single European Sky Air Traffic Management Research (fællesforetagendet til forskning i lufttrafikstyring i det fælles europæiske luftrum)
UAS Unmanned Aircraft Systems (systemer for ubemandede fly)
UAV Unmanned Aerial Vehicle (ubemandet luftfartøj)
III a). Baggrundsoplysninger: Kommissionens meddelelse fra april 2014 — COM(2014)207
Meddelelsen skitserer, hvordan Kommissionen foreslår at gribe RPAS-operationer an i en kommende politisk ramme på EU-niveau. Det hedder, at enhver regulering skal bidrage til at udvikle et kommercielt RPAS-marked, samtidig med at den almene interesse beskyttes.
Der skal fastlægges nye standarder for reguleringen af civile RPAS' operationer, der dækker sikkerhed, beskyttelse af privatlivets fred, databeskyttelse, forsikring og erstatningsansvar. Kommissionen sigter mod at gøre det muligt for den europæiske industri at blive førende i verden inden for denne nye teknologi.
Der skal vedtages et lovgivningsforslag inden udgangen af 2015. Kommissionen bemærker, at de nye standarder skal dække følgende områder:
EU-regler om sikkerhedsgodkendelser: EU’s standarder skal være baseret på princippet om, at RPAS skal leve op til samme sikkerhedsniveau som "bemandede" flyveoperationer, hvis det er relevant. Desuden vil EASA (Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur) begynde at udvikle EU-standarder for RPAS.
Beskyttelse af privatlivets fred og databeskyttelse: Data, der indsamles af RPAS, skal overholde de gældende databeskyttelsesregler, og databeskyttelsesmyndighederne skal overvåge den efterfølgende indsamling og behandling af personoplysninger; Kommissionen vil undersøge, hvordan man kan sikre, at databeskyttelsesreglerne gælder fuldt ud for RPAS, og om nødvendigt fremsætte forslag til ændringer eller specifikke vejledninger.
Kontrol med sikkerheden: Da RPAS kan anvendes ulovligt, skal EASA udarbejde de nødvendige sikkerhedskrav, navnlig med henblik på at beskytte informationsstrømmene. Det vil foreslå retlige forpligtelser for alle involverede — f.eks. lufttrafikstyringen, operatøren og telekommunikationsudbyderne — som skal håndhæves af de nationale myndigheder.
Klare rammer for erstatningsansvar og forsikring: Den nuværende ansvarsforsikringsordning gælder for bemandede luftfartøjer, hvis masse (fra 500 kg) er afgørende for den laveste forsikringspræmie. Kommissionen vil vurdere behovet for at ændre de nuværende regler under hensyntagen til RPAS.
Strømlining af forskning og udvikling (FoU) og støtte til ny industri: Kommissionen har tilkendegivet, at den ønsker at strømline FoU, navnlig den fond, der forvaltes af SESAR-fællesforetagendet, for at sikre, at RPAS integreres i SESAR så hurtigt som muligt. SMV’er og nystartede virksomheder i sektoren vil kunne få erhvervsstøtte til at udvikle teknologi under programmerne Horisont 2020 og Cosme.
III b). Eksempel på en nuværende godkendelse af RPAS i en medlemsstat:
I Det Forenede Kongerige definerer civilluftfartsmyndigheden CAA f.eks. et "lille ubemandet luftfartøj" som et luftfartøj på 44 pund eller derunder. For denne kategori er sikkerhedskravene omfattet af artikel 166 og 167 i Det Forenede Kongeriges Air Navigation Order, hvori det hedder:
1. Operationen må ikke være til fare for nogen eller noget.
2. Luftfartøjet skal holdes inden for fjernpilotens (dvs. den "person, der har ansvaret" for luftfartøjet) visuelle udsyn (som normalt anses for at være mellem 1,640 fod horisontalt og 400 fod vertikalt). Operationer uden for disse afstande skal godkendes af CAA (idet den grundlæggende betingelse er, at operatøren skal godtgøre, at han/hun kan gøre det på en sikker måde).
3. Små ubemandede luftfartøjer (uanset deres masse), der anvendes til overvågning, er underlagt strengere restriktioner med hensyn til, hvor tæt man må flyve på personer eller ejendomme, som ikke er under ens egen kontrol. Hvis man ønsker at flyve tættere på, kræves der en tilladelse fra CAA, inden operationerne påbegyndes.
4. Der kræves også tilladelse fra CAA til alle flyvninger, der udføres med henblik på arbejdsflyvning.
5. "Fjernpiloten" har ansvaret for at sikre sig, at flyvningen kan udføres sikkert.
3.9.2015
UDTALELSE fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender
til Transport- og Turismeudvalget
om sikker anvendelse af fjernstyrede luftfartøjssystemer (RPAS), almindeligt kendt som ubemandede luftfartøjer (UAV'er), inden for civil luftfart
Ordfører for udtalelse: Soraya Post
FORSLAG
Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender opfordrer Transport- og Turismeudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:
A. der henviser til, at fjernstyrede luftfartøjssystemer (RPAS) kan anvendes til en række civile (ikke-militære) formål, såsom i forbindelse med kritisk infrastruktur og civilbeskyttelse, katastrofehåndtering samt eftersøgning og redning, miljøbeskyttelse, landbrugs- og industriproduktion, overvågning af retshåndhævelse, efterretning, journalistik, kommercielle aktiviteter og fritidsaktiviteter;
B. der henviser til, at anvendelsen af RPAS, på trods af potentialet og fordelene forbundet med dem, medfører væsentlige risici, da RPAS styrker andre teknologier, som kan føre til overvågning og sporing af mennesker og genstande; der henviser til, at RPAS pr. definition er en form for teknologi med dobbelt anvendelse, der kræver meget strenge regler; der henviser til, at det medfører specifikke udfordringer, når RPAS indebærer behandling af personoplysninger, da de grundlæggende rettigheder, navnlig retten til privatlivets fred og databeskyttelse, overskrides, og når det involverer den offentlige sikkerhed, da RPAS, forsætligt eller uforsætligt, kan bruges til at forårsage skade på mennesker og infrastruktur;
C. der henviser til, at fragmenterede nationale love til regulering af brugen af RPAS til civile formål ville udgøre en reel hindring for udviklingen af RPAS i det indre marked samt for oprettelse af høje fælles garantier og udgøre en alvorlig risiko for borgernes grundlæggende rettigheder, navnlig til privatlivets fred, beskyttelse af personoplysninger, sikkerhed og tryghed samt forsamlingsfrihed;
D. der henviser til, at kun en klar og fuldstændig lovramme, som omhandler hele RPAS-kæden med henblik på at garantere sikkerhed, privatlivets fred og databeskyttelse, miljøbeskyttelse, ansvarlighed og erstatningsansvar, retshåndhævelse, forsikring, identifikation og gennemsigtighed, kan garantere retssikkerhed og sikker integration af RPAS i den civile luftfart og kan give EU en afgørende rolle i fastsættelsen af internationale standarder;
E. der henviser til, at bredere adgang for forbrugerne til RPAS også vil have enorme samfundsmæssige virkninger og medføre store ændringer i vores kommercielle og private samspil;
F. der henviser til, at der bør skelnes mellem RPAS til rekreativ brug på den ene side og til professionel brug på den anden side; der henviser til, at visse særligt indgribende teknologier skal forbydes til rekreativ brug; der henviser til, at den teknologi med stort potentiale, som visse RPAS’er er udstyret med, skal respektere proportionalitetsprincippet og princippet om legitimitet;
G. der henviser til, at RPAS og anvendelsen heraf kan have en særligt indgribende karakter i forhold til privatlivets fred og beskyttelse af personoplysninger; der henviser til, at den manglende direkte forbindelse mellem enheden og brugeren fremkalder en følelse af ansvarsløshed i brugen af RPAS;
1. støtter Kommissionens forslag om hurtigt at ændre forordning (EF) nr. 216/2008 om fælles regler for civil luftfart ved at genoverveje sin manglende kompetence til at regulere RPAS under 150 kg, så det sikres, at EU kan regulere integrationen af RPAS i den civile luftfart korrekt ved at tackle forudsætningerne for civil brug af RPAS for så vidt angår sikkerhed, privatlivets fred og databeskyttelse;
2. gentager, at når personoplysninger behandles af RPAS, der opereres i EU, uanset om det er med henblik på retshåndhævelse eller af en fysisk person som led i rent personlige eller familiemæssige aktiviteter, finder retten til beskyttelse af privatlivets fred, der er nedfældet i artikel 7 i EU's charter om grundlæggende rettigheder, og retten til beskyttelse af personoplysninger, der er nedfældet i artikel 8 i chartret og artikel 16 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), anvendelse, og at EU's retlige rammer for databeskyttelse skal overholdes fuldt ud;
3. opfordrer Kommissionen til at sikre, at beskyttelse af privatlivets fred og databeskyttelse er en integreret del af udviklingen af en EU-politik om RPAS, ved som et minimumskrav og som standard at gøre konsekvensanalyser og indbygget databeskyttelse obligatorisk;
4. understreger den økonomiske betydning af denne sektor og behovet for egnede politikker, som beskytter privatlivets fred og sikrer databeskyttelse og som står i rimeligt forhold til målet, uden at dette medfører uforholdsmæssige byrder for SMV'er;
5. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at beskyttelse af privatlivets fred og databeskyttelse i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og princippet om legitimitet er en integreret del af udviklingen af en EU-politik om RPAS, ved som et minimumskrav og som standard at gøre konsekvensanalyser og indbygget databeskyttelse obligatorisk for alle RPAS, der benyttes i EU, og ved at udvikle de nødvendige retningslinjer (idet der tages fuldt hensyn til Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelses og de nationale databeskyttelsesmyndigheder under artikel 29-arbejdsgruppens ekspertise) for at sikre koordineret gennemførelse af lovrammen om RPAS; opfordrer også Kommissionen til at holde Parlamentet fuldt underrettet om enhver handling, herunder konsekvensanalyser, som den agter at foretage i forbindelse med RPAS;
6. understreger nødvendigheden af en klar juridisk ramme, der bygger på relevante kriterier for brugen af kameraer og sensorer, navnlig ved kommercielle og private RPAS, som skal sikre effektiv beskyttelse af retten til privatlivets fred og databeskyttelse samt garantere borgernes sikkerhed, idet der tages højde for, at de stadigt mindre RPAS-komponenter vil føre til flere bærbare og målbare enheder;
7. understreger, at brugen af RPAS i forbindelse med retshåndhævelse og efterretning skal respektere de grundlæggende rettigheder til privatlivets fred, databeskyttelse, bevægelsesfrihed og ytringsfrihed, og at de potentielle risici, der er forbundet med brugen af RPAS, både i forbindelse med overvågning af enkeltpersoner og grupper samt i det offentlige rum, f.eks. ved grænseovergange, skal løses;
8. mener, at regler på EU-niveau og nationalt plan klart skal fastsætte og angive de bestemmelser, der gælder for RPAS i relation til det indre marked og international handel (produktion, salg, køb, handel med og brug af RPAS), sikkerhed (pilotcertifikater, flyvetilladelser, identifikation af ejere, sporbarhed af placering og overvågning i realtid af RPAS og RPAS-flyvninger, herunder i flyveforbudszoner, såsom lufthavne og anden kritisk infrastruktur, ansvarsforsikring for RPAS-operatører og regler for droner, f.eks. droner med visuel kontakt), privatlivets fred og databeskyttelse samt eventuel anden gældende ret, såsom strafferet, intellektuel ejendomsret, luftfartslovgivning, og miljølovgivning;
9. opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at der i kurserne for professionelle brugere af RPAS medtages en komponent om databeskyttelse og respekt for privatlivets fred, og at professionelle brugere af RPAS gøres til genstand for gensidig anerkendelse mellem medlemsstaterne for at fjerne enhver markedshindring;
10. understreger behovet for at sikre, at alle, der opererer et RPAS, bør gøres opmærksom på de regler, der gælder for anvendelsen af RPAS på EU-niveau og nationalt plan, herunder reglerne for beskyttelse af privatlivets fred, databeskyttelse og sikkerhed, og understreger, at disse regler bør præciseres, f.eks. i en meddelelse eller en håndbog til alle, der erhverver et RPAS;
11. er bekymret over potentielle illegale og usikre anvendelser af RPAS (f.eks. RPAS, der er forvandles fra et civilt redskab til et våben, der anvendes til militære eller andre formål, eller RPAS, der bruges til at blokere navigations- eller kommunikationssystemer); opfordrer Kommissionen til at støtte udviklingen af den nødvendige teknologi til at garantere tryghed, sikkerhed og privatlivets fred i driften af RPAS, herunder gennem Horisont 2020-fonde, der primært er rettet mod forskning og udvikling af systemer, teknologier osv., der kan bruges til at forbedre indbygget databeskyttelse og støtte udviklingen af teknologier som f.eks. detektions- og undvigeteknologier, geohegn og teknologier til beskyttelse mod støjsending og kapring samt indbygget databeskyttelse og databeskyttelse, der tillader sikker brug af civile RPAS;
12. anbefaler på det kraftigste, at der åbnes op for de igangværende drøftelser mellem EU og de nationale politiske beslutningstagere og lovgivere, industri, SMV'er og kommercielle aktiviteter, og at der iværksættes en offentlig debat med deltagelse af borgere og andre relevante interessenter, f.eks. ngo'er (herunder borgerrettighedsorganisationer) og retshåndhævende myndigheder, for at tage de problemer, der er forbundet med beskyttelse af de grundlæggende rettigheder og ansvaret og udfordringerne for de forskellige aktører i forbindelse med sikringen af disse rettigheder og beskyttelse af borgernes sikkerhed ved anvendelse af RPAS, til efterretning og løse dem;
13. opfordrer Kommissionen til at vedtage en meddelelse, som omfatter en grundig analyse med en detaljeret konsekvensanalyse, om de virkninger og risici, der vedrører sikkerhed, de grundlæggende rettigheder (navnlig retten til privatlivets fred og databeskyttelse), retshåndhævelse og efterretning, der er forbundet med RPAS, med henblik på at informere offentligheden og stimulere den offentlige debat, og til at skitsere planlagte initiativer på dette område i en detaljeret handlingsplan;
14. opfordrer udvalgene TRAN og LIBE til at arrangere en fælles høring, hvor der inviteres repræsentanter for industrien, nationale organisationer for beskyttelse af privatlivets fred, Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, Kommissionen og NGO'er inden for grundlæggende rettigheder;
15. opfordrer Kommissionen til at overveje en jævnlig rapporteringsmekanisme, der tager højde for den tekniske udvikling samt politikudviklingen og bedste praksis på nationalt niveau, og som behandler RPAS-hændelser, samt til at give et overblik og en evaluering af de lovgivningsmæssige tiltag på medlemsstatsniveau med henblik på en sammenligning og fastlæggelse af bedste praksis.
RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET
|
Dato for vedtagelse |
3.9.2015 |
|
|
|
|
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
50 4 0 |
|||
|
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Gerard Batten, Heinz K. Becker, Malin Björk, Caterina Chinnici, Ignazio Corrao, Frank Engel, Cornelia Ernst, Laura Ferrara, Monika Flašíková Beňová, Mariya Gabriel, Kinga Gál, Nathalie Griesbeck, Sylvie Guillaume, Brice Hortefeux, Filiz Hyusmenova, Sophia in ‘t Veld, Eva Joly, Sylvia-Yvonne Kaufmann, Timothy Kirkhope, Barbara Kudrycka, Marju Lauristin, Juan Fernando López Aguilar, Monica Macovei, Vicky Maeijer, Louis Michel, Claude Moraes, József Nagy, Péter Niedermüller, Soraya Post, Birgit Sippel, Csaba Sógor, Traian Ungureanu, Bodil Valero, Marie-Christine Vergiat, Udo Voigt, Beatrix von Storch, Josef Weidenholzer, Cecilia Wikström, Kristina Winberg, Tomáš Zdechovský |
||||
|
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere |
Marina Albiol Guzmán, Hugues Bayet, Carlos Coelho, Anna Maria Corazza Bildt, Pál Csáky, Teresa Jiménez-Becerril Barrio, Ska Keller, Miltiadis Kyrkos, Andrejs Mamikins, Elly Schlein, Barbara Spinelli, Josep-Maria Terricabras, Kazimierz Michał Ujazdowski, Axel Voss |
||||
|
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2) |
Norbert Lins |
||||
RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET
|
Dato for vedtagelse |
15.9.2015 |
|
|
|
|
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
45 1 0 |
|||
|
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Lucy Anderson, Marie-Christine Arnautu, Georges Bach, Izaskun Bilbao Barandica, Deirdre Clune, Michael Cramer, Luis de Grandes Pascual, Andor Deli, Karima Delli, Isabella De Monte, Ismail Ertug, Jacqueline Foster, Dieter-Lebrecht Koch, Stelios Kouloglou, Merja Kyllönen, Miltiadis Kyrkos, Bogusław Liberadzki, Peter Lundgren, Marian-Jean Marinescu, Georg Mayer, Cláudia Monteiro de Aguiar, Renaud Muselier, Jens Nilsson, Markus Pieper, Salvatore Domenico Pogliese, Gabriele Preuß, Christine Revault D’Allonnes Bonnefoy, Dominique Riquet, Massimiliano Salini, David-Maria Sassoli, Claudia Schmidt, Claudia Tapardel, Wim van de Camp, Janusz Zemke, Roberts Zīle, Kosma Złotowski, Elżbieta Katarzyna Łukacijewska |
||||
|
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere |
Rosa D’Amato, Daniel Dalton, Kateřina Konečná, Jozo Radoš, Ruža Tomašić, Matthijs van Miltenburg |
||||
|
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2) |
Diane James, Julia Reda |
||||