UDKAST TIL BETÆNKNING om de europæiske struktur- og investeringsfonde og forsvarlig økonomisk styring: retningslinjer for gennemførelsen af artikel 23 i forordningen om fælles bestemmelser

29.9.2015 - (2015/2052(INI))

Regionaludviklingsudvalget
Ordfører for udtalelse: José Blanco López

Ændringsforslag

• 001-001 (PDF - 99 KB)
• 001-001 (DOC - 290 KB)
• 002-002 (PDF - 135 KB)
• 002-002 (DOC - 104 KB)

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om de europæiske struktur- og investeringsfonde og forsvarlig økonomisk styring: retningslinjer for gennemførelsen af artikel 23 i forordningen om fælles bestemmelser

(2015/2052(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse om retningslinjer for anvendelsen af foranstaltninger, der knytter de europæiske struktur- og investeringsfondes effektivitet til forsvarlig økonomisk styring i henhold til artikel 23 i forordning (EU) nr. 1303/2013 (COM(2014)0494) (i det følgende benævnt "retningslinjerne"),

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), særlig artikel 4, 162, 174-178 og 349,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 (i det følgende benævnt "forordningen om de fælles bestemmelser")[1],

–  der henviser til Kommissionens erklæring om artikel 23, der indgår i erklæringerne vedrørende Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006,n (EC) No 1083/2006[2],

–  der henviser til sin beslutning af 8. oktober 2013 om effekter på EU-strukturfondenes udgifter i medlemsstaterne af de budgetmæssige begrænsninger hos regionale og lokale myndigheder,[3],

–  der henviser til sin beslutning af 20. maj 2010 om samhørighedspolitikkens bidrag til opfyldelse af Lissabon-målsætningerne og EU 2020-målene[4],

–  der henviser til sin beslutning af 26. februar 2014 om Kommissionens syvende og ottende rapport om EU's samhørighedspolitik og strategirapport 2013 om gennemførelsen af programmerne for 2007-2013[5],

–  der henviser til sin beslutning af 22. oktober 2014 om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: gennemførelse af prioriteterne for 2014[6],

–  der henviser til Kommissionens sjette rapport om økonomisk, social og territorial samhørighed med titlen "Investering i job og vækst: fremme af økonomisk, social og territorial samhørighed i Unionen",

–  der henviser til Kommissionens rapport af 18. april 2013 med titlen "Samhørighedspolitik: Strategirapport 2013 om gennemførelsen af programmerne for 2007-2013" (COM(2013)0210),

–  der henviser til Regionsudvalgets udtalelse af 12. februar 2015 om retningslinjerne for anvendelsen af foranstaltninger, der knytter de europæiske struktur- og investeringsfondes effektivitet til forsvarlig økonomisk styring,

–  der henviser til Parlamentets studie fra januar 2014 med titlen "European Economic Governance and Cohesion Policy" (Økonomisk styring og samhørighedpolitik i Europa")(Generaldirektoratet for Interne Politikker - Afdeling B: Struktur- og Samhørighedspolitik),

–  der henviser til Parlamentets briefing fra december 2014 med titlen "De europæiske struktur- og investeringsfonde og forsvarlig økonomisk styring: retningslinjer for gennemførelsen af artikel 23 i forordningen om fælles bestemmelser" (Generaldirektoratet for Interne Politikker - Afdeling B: Struktur- og Samhørighedspolitik),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget og udtalelser fra Budgetudvalget og Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A8-0268/2015),

A.  der henviser til, at samhørighedspolitikken er en politik baseret på TEUF, der har til formål at styrke den økonomiske, social og territoriale samhørighed i EU og især at reducere skævhederne mellem de forskellige regioner og fremme en afbalanceret og harmonisk samfundsøkonomisk udvikling; der henviser til, at den også en investeringspolitik, der bidrager til nå målene i Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst;

B.  der henviser til, at den nuværende lovgivningsmæssige ramme for samhørighedspolitikken ganske vist knytter forbindelser til EU's strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, det europæiske semester og de integrerede Europa 2020-retningslinjer samt til de relevante landespecifikke henstillinger og Rådets henstillinger, men at den ikke desto mindre omfatter meget specifikke opgaver, målsætninger og horisontale principper;

C.  der henviser til, at den nuværende lovgivningsmæssige ramme for de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fonde) har til formål at styrke koordination, komplementaritet og synergier med andre EU-politikker og -instrumenter;

D.  der henviser til, at der er dokumentation for, at god forvaltning og effektive offentlige institutioner er væsentlige for en bæredygtig og langsigtet økonomisk vækst, jobskabelse og social og territorial udvikling, selv om der er mindre dokumentation til rådighed om de makroøkonomiske faktorer, der har indflydelse på, hvordan samhørighedspolitikken fungerer;

E.  der henviser til, at økonomisk og finansiel uforudsigelighed og juridisk usikkerhed kan føre til et lavere niveau af offentlige og private investeringer, hvilket bringer gennemførelsen af samhørighedspolitikkens mål i fare;

F.  der henviser til, at retningslinjerne vedrører den første streng af foranstaltninger, der knytter effektiviteten af ESI-fondene sammen med forsvarlig økonomisk styring i henhold til artikel 23 i forordningen om de fælles bestemmelser; der henviser til, at dette vedrører en omprogrammering og suspension af betalinger, som ikke er obligatoriske, i modsætning til den anden streng under artikel 23 i forordningen om de fælles bestemmelser, der kræver en suspension af forpligtelser eller betalinger, hvis medlemsstaterne undlader at træffe korrigerende foranstaltninger i forbindelse med den økonomiske styringsproces;

G.  der henviser til, at medlemsstaternes resultater med hensyn til at gennemføre de landespecifikke henstillinger er beskedne, hvilket fremgår af Kommissionens vurderinger af de fremskridt, der er gjort med hensyn til at gennemføre de 279 landespecifikke henstillinger, der blev udstedt i 2012 og 2013, og hvoraf det fremgår, at 28 landespecifikke henstillinger var blevet gennemført fuldt ud eller udviste væsentlige fremskridt (10 %) og 136 (48,7 %) udviste visse fremskridt, men at der for så vidt angik 115 (41,2 %) kun blev registreret begrænsede eller ingen fremskridt;

Sammenkobling af ESI-fondenes effektivitet og forsvarlig økonomisk styring

1.  påpeger, at samhørighedspolitikkens redskaber og ressourcer er vigtige for at opretholde medlemsstaternes og regionernes niveau af investeringer med europæisk merværdi med henblik på øget jobskabelse og forbedrede samfundsøkonomiske forhold, især hvor investeringerne er faldet i betydeligt grad som følge af den økonomiske og finansielle krise;

2.  mener, at gennemførelsen af de europæiske struktur- og investeringsfondes strategiske mål ikke må hindres af økonomiske styringsmekanismer, selv om deres betydning med hensyn til at bidrage til et stabilt makroøkonomisk miljø og en effektiv og resultatorienteret samhørighedspolitik må anerkendes;

3.  mener, at artikel 23 i forordningen om de fælles bestemmelser kun må bruges som en sidste udvej til at bidrage til en effektiv gennemførelse af de europæiske struktur- og investeringsfonde;

4.  understreger, at de europæiske struktur- og investeringfondes programmer og mål er af flerårig og langsigtet karakter, i modsætning til det europæiske semesters årlige cyklus; påpeger i denne forbindelse, at det er nødvendigt at sikre klarhed over mekanismerne til gennemførelse af det europæiske semester, og opfordrer til nøje koordination af disse to processer og mellem de organer, der er ansvarlige for deres respektive gennemførelse;

5.  understreger, at det er nødvendigt, at Kommissionen forelægger en hvidbog, der tager hensyn til de offentlige investeringers langsigtede virkninger, og som fastlægger en klassificering af investeringernes kvalitet, således at de investeringer, der skaber de bedste virkninger, klart kan identificeres;

6.  minder om, at samhørighedspolitikken har spillet en afgørende rolle og i betydelig grad har kunnet tilpasse sig de makroøkonomiske begrænsninger og den stramme finanspolitik under den nuværende krise via omprogrammering af mere end 11 % af de disponible budgetmidler mellem 2007 og 2012 med henblik på at understøtte de mest presserende behov og styrke visse former for intervention; understreger i denne forbindelse, at samhørighedspolitikken i adskillige medlemsstater udgjorde over 80 % af de offentlige investeringer i perioden 2007-2013;

7.  anmoder Kommissionen om at skaffe yderligere analytiske data om de makroøkonomiske mekanismers indvirkning på og betydning for den regionale udvikling, for samhørighedspolitikkens effektivitet og for samspillet mellem rammerne for EU's økonomiske styring og samhørighedspolitik, samt om at skaffe specifikke oplysninger om, hvordan samhørighedspolitikken bidrager til de relevante landespecifikke henstillinger og rådshenstillinger;

8.  opfordrer medlemsstaterne til gøre bedst mulig brug af den fleksibilitet, der findes i bestemmelserne om vækst- og stabilitetspagten;

Omprogrammering i henhold til artikel 23 i forordningen om de fælles bestemmelser

Generelle betragtninger

9.  minder om, at enhver beslutning om omprogrammering eller suspension i henhold til artikel 23 i forordningen om de fælles bestemmelser kun må bruges i ekstraordinære situationer og skal være velafbalanceret, nøje begrundet og gennemføres på forsigtig vis med angivelse af de pågældende programmer eller prioriteringer for at sikre gennemsigtighed og give mulighed for kontrol og revision; understreger desuden, at sådanne beslutninger ikke må øge de vanskeligheder, som regioner og medlemsstater står overfor som følge af deres samfundsøkonomiske forhold eller geografiske beliggenhed og særlige betingelser, jf. artikel 174 og 349 i TEUF;

10.  mener, at de partnerskabsaftaler og programmer, der er vedtaget i den nuværende programmeringsperiode, har taget hensyn til de relevante landespecifikke henstillinger og de relevante rådshenstillinger, hvilket gør enhver omprogrammering unødvendig på mellemlang sigt, medmindre de økonomiske forhold skulle forværres i væsentlig grad;

11.  mener, at hyppig omprogrammering vil være kontraproduktiv og bør undgås for ikke at afbryde fondsforvaltningen eller underminere stabiliteten i og forudsigeligheden af den flerårige investeringsstrategi og for at forhindre enhver negativ indvirkning, bl.a. på udnyttelsen af de europæiske struktur- og investeringsfonde;

12.  glæder sig over Kommissionens forsigtige tilgang til omprogrammering og dens hensigt om at begrænse den til det nødvendige minimum; efterlyser et system med tidlig varsling med henblik på at informere de berørte medlemsstater om iværksættelse af en omprogrammeringsprocedure i henhold til artikel 23 i forordningen om fælles bestemmelser og understreger, at overvågningsudvalget altid bør konsulteres, før der fremsættes en anmodning om omprogrammering;

13.  anmoder Kommissionen om i tæt samarbejde med de berørte medlemsstater at foretage en samlet analyse af alle til rådighed værende muligheder bortset fra anvendelse af artikel 23 i forordningen om de fælles bestemmelser for at imødegå problemstillinger, der kan udløse en anmodning om omprogrammering;

14.  beklager enhver uforholdsmæssig forøgelse af de administrative byrder og dermed forbundne omkostninger for alle berørte forvaltningsniveauer som følge af de stramme frister og kompleksiteten i omprogrammeringsprocedurerne i henhold til artikel 26 i forordningen om de fælles bestemmelser; advarer mod enhver overlapning mellem omprogrammeringsprocedurer i henhold til artikel 26 i forordningen om de fælles bestemmelser og senere europæiske semestre; opfordrer Kommissionen til at overveje muligheden for at foretage en nyvurdering af anvendelsen af fristerne i henhold til den i artikel 26, stk. 16, omtalte gennemgang;

Horisontale principper i forordningen om de fælles bestemmelser

15.  udtrykker bekymring over, at retningslinjerne ikke udtrykkeligt henviser til de generelle og horisontale principper, der er nævnt i artikel 4 og 8 i forordningen om de fælles bestemmelser, og minder om, at fortolkningen af artikel 23 i forordningen om de fælles bestemmelser skal tage hensyn til og opfylde disse principper, især principperne om partnerskab og flerniveaustyring, og være i overensstemmelse med forordningen og den fælles strategiske ramme som helhed; anmoder Kommissionen om i denne forbindelse at forklare, hvordan der specifikt vil blive taget hensyn til disse principper under anvendelse af bestemmelserne i artikel 23 i forordningen om de fælles bestemmelser;

Den subnationale dimension af artikel 23 i forordningen om de fælles bestemmelser

16.  understreger, at den øgede offentlige gæld først og fremmest skyldes den politik, der føres af medlemsstaternes regeringer, og er alvorligt bekymret for, at den manglende evne til at afhjælpe makroøkonomiske problemer på nationalt niveau kan være til skade for regionale myndigheder og modtagerne af samt dem, der ansøger om midler fra de europæiske struktur- og investeringsfonde;

17.  minder om, at reglerne om tematisk koncentration, der indgår i samhørighedspolitikken for 2014-2020, giver mulighed for en vis grad af fleksibilitet med hensyn til at imødekomme medlemsstaters og regioners behov, og bemærker, at anvendelsen af artikel 23 i forordningen om de fælles bestemmelser kan begrænse denne fleksibilitet; minder om, at det er nødvendigt at tage hensyn til vigtige territoriale udfordringer samt til nærhedsprincippet som anført i artikel 4, stk. 3, i forordningen om de fælles bestemmelser;

18.  anmoder, jf. artikel 5 i forordningen om de fælles bestemmelser, Kommissionen om i tæt samarbejde med medlemsstater og partnere at evaluerevirkningerne og omkostningseffektiviteten på regionalt og lokalt niveau af enhver foranstaltning, der træffes i henhold til artikel 23 i forordningen om de fælles bestemmelser;

19.  understreger, at det er nødvendigt, at lokale og regionale myndigheder inddrages aktivt i enhver form for omprogrammering, og mener, at det europæiske semester bør få en territorial dimension, ved at disse myndigheder også inddrages, eftersom de europæiske struktur- og investeringsfonde er knyttet til forsvarlig økonomisk styring;

20.  anmoder Kommissionen om at fortolke artikel 23 i forordningen om de fælles bestemmelser i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet ved at tage hensyn til situationen i de medlemsstater og regioner, der står over for samfundsøkonomiske vanskeligheder, og hvor ESI-fondene udgør en betydelig del af investeringerne, hvilket er endnu mere oplagt i en krisesammenhæng; understreger, at medlemsstater og regioner – især de tilbagestående – ikke bør belastes yderligere;

Institutionel koordination, gennemsigtighed og ansvarlighed

21.  minder om, at stærk institutionel koordination er af væsentlig betydning for at sikre den rigtige komplementaritet og synergi mellem politiske foranstaltninger samt for at sikre en korrekt og stabil fortolkning af rammen for forsvarlig økonomisk styring og samspillet mellem den og samhørighedspolitikken;

22.  efterlyser en passende udveksling af informationer mellem Kommissionen, Rådet og Parlamentet og anmoder om, at der afholdes en offentlig drøftelse på passende politisk niveau for at sikre en fælles forståelse med hensyn til fortolkningen af betingelserne for anvendelse af artikel 23 i forordningen om de fælles bestemmelser; minder i denne forbindelse om, at det er nødvendigt med en særlig sammensætning af Rådet, der tager sig af samhørighedspolitikken og er ansvarlig for de beslutninger, der træffes i henhold til artikel 23 i forordningen om de fælles bestemmelser;

23.  finder det væsentligt at sikre gennemsigtighed og ansvarlighed ved at give Parlamentet demokratisk tilsyn med forvaltningssystemet i forbindelse med artikel 23 i forordningen om de fælles bestemmelser, som indfører væsentlige begrænsninger i den bottom-up-tilgang, der er en vigtig del af samhørighedspolitikken;

Suspension af betalinger

24.  minder om, at suspension af betalinger er et anliggende, der besluttes af Rådet på grundlag af et forslag, som Kommissionen kan vedtage, i tilfælde af at den pågældende medlemsstat ikke træffer effektive foranstaltninger; understreger de vigtige retsgarantier, der er fastlagt i artikel 23 i forordningen om de fælles bestemmelser for at sikre, at suspensionmekanismen kun anvendes i undtagelsestilfælde;

25.  understreger, at enhver suspension af betalinger har karakter af straf, og anmoder Kommissionen om at bruge sine skønsbeføjelser til at foreslå suspension af betalinger med allerstørste forsigtighed og i nøje overensstemmelse med artikel 23, stk. 6, i forordningen om de fælles bestemmelser samt efter behørig overvejelse af alle relevante oplysninger og elementer, der fremkommer, og synspunkter, der fremsættes, i forbindelse med den strukturerede dialog;

26.  glæder sig i forbindelse med kriterierne for bestemmelse af, hvilke programmer der skal suspenderes, og hvilket suspensionsniveau under den første streng der skal anvendes, over den forsigtige tilgang, der er valgt i retningslinjerne, hvorved der vil blive taget højde for medlemsstaterne økonomiske og sociale forhold ved, at der tages hensyn til formildende faktorer i lighed med dem, der forudses i suspensionen i artikel 23, stk. 9, i forordningen om de fælles bestemmelser;

27.  opfordrer Kommissionen til at fastlægge en tidsplan for ophævelse af suspensionen under artikel 23, stk. 8, i forordningen om fælles bestemmelser;

Parlamentets rolle inden for rammerne af artikel 23 i forordningen om de fælles bestemmelser

28.  beklager, at retningslinjerne ikke henviser til Parlamentets rolle, selv om forordningen om de fælles bestemmelser blev vedtaget under den almindelige lovgivningsprocedure og trods Parlamentets vedvarende opfordringer til at styrke den demokratiske ansvarlighed og kontrol i forbindelse med økonomisk styring;

29.  mener, at inddragelsen af Parlamentet som den vigtigste demokratiske garant for korrekt anvendelse af artikel 23, stk. 15, i forordningen om de fælles bestemmelser bør formaliseres ved hjælp af en klar procedure, der giver Parlamentet mulighed for at blive hørt på alle stadier, for så vidt angår vedtagelse af anmodninger om omprogrammering eller eventuelle forslag og afgørelser om suspension af forpligtelser eller betalinger;

30.  understreger behovet for et konstant, klart og gennemsigtigt samarbejde på interinstitutionelt niveau og mener, at en sådan procedure mindst bør omfatte følgende trin:

  Kommissionen informerer omgående Parlamentet om landespecifikke henstillinger og rådshenstillinger, der er relevante i forbindelse med ESI-fondene og de finansielle støtteprogrammer, eller respektive ændringer, der kan udløse en anmodning om omprogrammering i henhold til artikel 23, stk. 1, i forordningen om de fælles bestemmelser

  Kommissionen informerer omgående Parlamentet om enhver form for anmodning om omprogrammering i henhold til artikel 23, stk. 1, i forordningen om de fælles bestemmelser eller om forslag til en beslutning om at suspendere betalinger i henhold til artikel 23, stk. 6, i forordningen om de fælles bestemmelser, hvorved Parlamentet får mulighed for at gøre rede for sin holdning i form af en beslutning, før der tages yderligere skridt

  Kommissionen bør tage hensyn til den holdning, som Parlamentet giver udtryk for, og alle elementer, der udspringer af, eller synspunkter, der kommer til udtryk via den strukturerede dialog, jf. artikel 23, stk. 15, i forordningen om de fælles bestemmelser

  Parlamentet bør anmode Kommissionen om at forklare, om der er blevet taget hensyn til Parlamentets holdninger under processen eller til enhver anden form for opfølgning af den strukturerede dialog

  Regionsudvalget og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg informeres og høres om anmodninger om omprogrammering

  Parlamentet, Rådet og Kommissionen bør etablere en dialog i forbindelse med anvendelsen af artikel 23 i forordningen om de fælles bestemmelser ved at sikre interinstitutionel koordination og en passende informationsudveksling, der giver mulighed for at kontrollere anvendelsen af alle procedurer i henhold til artikel 23 i forordningen om de fælles bestemmelser;

31.  opfordrer Kommissionen til at rapportere om, hvilke virkninger og resultater der opnås under anvendelse af artikel 23 i forordningen om de fælles bestemmelser i forbindelse med den i artikel 26, stk. 17, omtalte revision af anvendelsen af denne artikel, herunder ved angivelse af, i hvilket omfang en eventuel anmodning om omprogrammering var baseret på gennemførelse af de relevante landespecifikke henstillinger eller rådshenstillinger eller har øget den vækst- og konkurrencefremmende virkning af de ESI-fonde, som medlemsstaterne har til rådighed i forbindelse med finansielle støtteprogrammer, samt ved at tilvejebringe data om alle suspenderede beløb og de deraf berørte programmer;

°

°  °

32.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen samt til medlemsstaterne og deres regioner.

• [1]  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320.
• [2]  EUT C 375 af 20.12.2013, s. 2.
• [3]  Vedtagne tekster P7_TA(2013)0401.
• [4]  EUT C 161 E af 31.5.2011, s. 120.
• [5]  Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0132.
• [6]  Vedtagne tekster, P8_TA (2014)0038.

BEGRUNDELSE

Indledning

De bestemmelser om foranstaltninger, der knytter ESI-fondenes effektivitet sammen med forsvarlig økonomiske styring, som indgår i artikel 23 i forordningen om de fælles bestemmelser, der blev vedtaget i forrige valgperiode, er måske det mest kontroversielle aspekt ved denne forordning.

Parlamentets ordførere for forordningen om de fælles bestemmelser foreslog i deres betænkning, at alle bestemmelser om makroøkonomisk konditionalitet skulle slettes. Adskillige ændringsforslag, herunder ændringsforslag stillet af en række af de politiske grupper i Parlamentet, havde til formål at få slettet sådanne bestemmelser. Det kan derfor siges, at der var et bredt flertal imod makroøkonomisk konditionalitet.

Imidlertid blev makroøkonomisk konditionalitet i sidste ende taget med i forordningen. Resultatet af den aftale, der er indgået mellem Parlamentet, Rådet og Kommissionen, og som stadig indeholder de pågældende bestemmelser, vil blive vedtaget under førstebehandlingen uden mulighed for, at der kan stemmes om de ændringsforslag, der har til formål at slette dem.

Med denne initiativbetænkning kan vi ikke slette eller ændre bestemmelserne i artikel 23, sådan som de fremgår af forordningen om de fælles bestemmelser. Vi kan kun sørge for, at de anvendes bedst muligt på en berettiget og afbalanceret måde.

Det bør understreges, at de retningslinjer, der er genstand for denne betænkning, kun vedrører første del af artikel 23 om den valgfrie omprogrammering eller suspension af struktur- og investeringsmidler og ikke den anden del om obligatorisk suspension af midler.

Under udarbejdelse af betænkningen havde ordføreren lejlighed til at udveksle synspunkter med mange af skyggeordførerne i REGI-udvalget, med de ansvarlige i de udvalg, der skulle afgive udtalelse (ECON, EMPL og BUDG) og med repræsentanter for Regionsudvalget, Kommissionen, Rådet osv.

Artikel 23's begrænsninger

Et stort flertal af os er bekymret over de praktiske virkninger af omprogrammering og suspension af ESI-midler i henhold til artikel 23 i forordningen om de fælles bestemmelser. I denne betænkning har ordføreren forsøgt at finde en balance mellem de forskellige opfattelser af den makroøkonomiske konditionalitetsmekanisme på baggrund af dens anvendelse som systemets sidste udvej.

Det er væsentligt, at vi ikke taber samhørighedspolitikken oprindelige rolle og målsætninger af syne og dens betydning som et instrument til at opretholde investeringer i Europas regioner, navnlig i tider med økonomisk krise og ustabilitet. Selv om behovet for effektiv økonomisk styring anerkendes, bør sådanne mekanismer ikke hindre bestræbelserne på at forfølge en bredere målsætning om økonomisk, social og territorial samhørighed.

Vi må ikke tillade, at regionale eller lokale myndigheder straffes gennem omprogrammering eller suspension af midler med den deraf følgende forringelse af deres respektive økonomiske og sociale situation på grund af manglende overholdelse af makroøkonomiske betingelser på andre niveauer i forvaltningen.

Artikel 23 i forordningen om de fælles bestemmelser må ikke føre til finansiel usikkerhed og ustabilitet, som forværrer en allerede prekær situation navnlig i ugunstigt stillede regioner eller de regioner, der er hårdest ramt af krisen. Vi må sikre en forholdsmæssig reaktion for at undgå at stille regioner, der allerede har vanskeligheder, endnu dårligere.

Vi glæder os over, at Kommissionen tilsyneladende er enig i, at det er nødvendigt at reducere omprogrammeringen til et absolut og uomgængeligt minimum, og at der vil blive taget hensyn til den pågældende medlemsstats specifikke økonomiske og sociale situation i forbindelse med anvendelse af artikel 23 i forordningen om de fælles bestemmelser. Enhver anvendelse af makroøkonomisk konditionalitet bør være gennemsigtig, berettiget og af påviselig gavn for samhørighedspolitikkens mål for den eller de pågældende regioner.

Efter ordførerens opfattelse er det eneste formål med artikel 23 i forordningen om de fælles bestemmelser at opnå en mere bæredygtig og effektiv samhørighedspolitik.

For så vidt angår den nuværende programmeringsperiode er samhørighedspolitikken tæt knyttet til de strategiske mål i Europa 2020-strategien og økonomiske styringsmekanismer såsom det europæiske semester. Det betyder, at de partnerskabsaftaler og programmer, der er iværksat for denne periode, i princippet allerede skulle være i overensstemmelse med EU's bredere makroøkonomiske mål, hvilket gør omprogrammering i henhold til artikel 23 i forordningen om de fælles bestemmelser unødvendig under alt andet end de mest ekstraordinære omstændigheder.

For at sikre, at hovedformålet med samhørighed ikke berøres, må der lægges stor vægt på betydningen af koordination mellem institutioner på alle forvaltningsniveauer for at undgå en fornyet centralisering, der stiller spørgsmålstegn ved flerniveaustyring og partnerskabsprincippet, som er snævert forbundet med samhørighedspolitikken.

Det vil i denne forbindelse være vigtigt at indsamle og analysere data om vekselvirkningerne mellem EU's økonomiske styringsprocesser og samhørighedpolitikkens mål og resultater.

Vi må også garantere samhørighedpolitikkens subnationale dimension samt nærheds-, gennemsigtigheds- og proportionalitetsprincipperne.

Vi må sikre, at regionale og lokale myndigheder fortsat har fleksibilitet til at tage sig af deres specifikke behov, og vi må undgå en situation, hvor omprogrammering i henhold til artikel 23 i forordningen om de fælles bestemmelser begrænser deres mulighed for at imødegå udfordringer på deres respektive styringsniveauer.

Endelig må vi begrænse alle administrative byrder og ekstra omkostninger, der kan føre til, at artikel 23 i forordningen om de fælles bestemmelser tages i anvendelse.

Enhver omprogrammeringsproces må holdes så forenklet og gennemsigtig som muligt, og yderligere kompleksitet og usikkerhed for regionale og lokale myndigheder må forhindres.

Europa-Parlamentets rolle

Det er nødvendigt, at Europa-Parlamentet bliver den vigtigste demokratiske garant med hensyn til at sikre, at bestemmelserne om makroøkonomisk konditionalitet i forordningen om de fælles bestemmelser anvendes korrekt.

Beklageligvis indeholder Kommissions retningslinjer intet om Europa-Parlamentets rolle i forbindelse med anvendelsen af omprogrammering og suspension af midler i henhold til artikel 23 i forordningen om de fælles bestemmelser.

Uanset kritikken af artikel 23 i forordningen om de fælles bestemmelser må denne betænkning tjene som grundlag for på passende måde at fastlægge Europa-Parlamentets deltagelse i omprogrammerings- og suspensionsprocesser med henblik på at sikre, at princippet om makroøkonomisk konditionalitet anvendes korrekt.

Parlamentet må spille en aktiv rolle med hensyn til at føre tilsyn med gennemførelsen af artikel 23 i forordningen om de fælles bestemmelser, og det vil kræve en vedvarende og pålidelig udveksling af informationer mellem alle aktører og fuldstændig gennemsigtighed på alle stadier i processen.

UDTALELSE fra Budgetudvalget (23.6.2015)

til Regionaludviklingsudvalget

om de europæiske struktur- og investeringsfonde og forsvarlig økonomisk styring: retningslinjer for gennemførelsen af artikel 23 i forordningen om fælles bestemmelser
(2015/2052(INI))

Ordfører for udtalelse: Janusz Lewandowski

FORSLAG

Budgetudvalget opfordrer Regionaludviklingsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  glæder sig over afklaringen af anvendelsen af de specifikke bestemmelser i artikel 23, stk. 1 og 6 i forordning (EU) Nr. 1303/2013;

2.  er enig i, at stabile makroøkonomiske forhold, herunder styring af høj kvalitet på alle niveauer, fører til vellykket gennemførelse af ESI-fondene;

3.  understreger, at der skal anvendes objektive kriterier til at vurdere, hvad der forstås ved en medlemsstats "effektive foranstaltninger"; understreger, at det er vigtigt at respektere proportionalitetsprincippet og princippet om ligebehandling i forbindelse med anvendelse af bestemmelserne i artikel 23, samt at der behov for en rettidig og omfattende dialog med den pågældende medlemsstat;

4.  minder om, at de nationale reformprogrammer (NRP) er af afgørende betydning for, at Europa 2020-strategien kan gennemføres på medlemsstatsniveau, og at der bør tages hensyn til dem, før en medlemsstat anmodes om at revidere og ændre sin partnerskabsaftale og relevante programmer;

5.  opfordrer Kommissionen til at anvende proceduren under den første streng i artikel 23 som en sidste udvej og kun i ekstraordinære situationer, hvor fordelene ved de foreslåede ændringer klart opvejer omkostningerne, i betragtning af at omprogrammeringsprocessen at dømme efter tidligere erfaringer kan være dyr og vanskelig at administrere for de nationale forvaltninger og de lokale og regionale myndigheder;

6.  påpeger, at regionerne i gennemsnit står for en tredjedel af de offentlige udgifter i EU og spiller en central rolle i udbuddet af offentlige ydelser og vækstfremmende udgifter; udtrykker bekymring over de korte frister, der er fastsat til omprogrammering, og agter nøje at overvåge, om der gives mulighed for behørig inddragelse af regionale myndigheder og de i artikel 5 i forordning (EU) nr. 1303/2013 nævnte partnere, i overensstemmelse med nærheds- og partnerskabsprincipperne, som er af central betydning for samhørighedspolitikken;

7.  advarer navnlig om, at enhver suspension af betalingsbevillinger kan afbryde finansieringsplanlægningen for et givet program og være til skade for initiativtagerne til projekterne og mere generelt kan underminere forudsigeligheden og planlægningen af investeringer, hvilket potentielt vil få uheldige virkninger på økonomiske sårbare medlemsstater, hvis offentlige finanser allerede er i underskud, og hvis offentlige investeringer i højere grad er afhængige af ESI-finansiering, og som også muligvis kan forårsage makroøkonomiske ustabilitet og være til skade for EU's image som helhed;

8.  finder det beklageligt, at Parlamentet ikke er involveret i beslutningstagningsprocessen i forbindelse med omprogrammering eller suspension af midler; anmoder om, at de budgetmæssige aspekter ved ethvert tilfælde af omprogrammering og suspension også bliver del af den strukturerede dialog med Kommissionen om anvendelsen af artikel 23, og at denne dialog finder sted, før Kommissionen vedtager et forslag om suspendere betalinger;

9.  opfordrer Kommissionen til straks i 2017, jf. artikel 23, stk. 16, at forelægge en rapport med en gennemgang af denne artikels anvendelse, hvilket bør indbefatte en vurdering af alle de involverede budgetmæssige aspekter.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	23.6.2015
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	18 7 12
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Nedzhmi Ali, Jonathan Arnott, Jean Arthuis, Richard Ashworth, Reimer Böge, Lefteris Christoforou, Jean-Paul Denanot, Gérard Deprez, José Manuel Fernandes, Eider Gardiazabal Rubial, Jens Geier, Ingeborg Gräßle, Iris Hoffmann, Monika Hohlmeier, Bernd Kölmel, Zbigniew Kuźmiuk, Vladimír Maňka, Ernest Maragall, Sophie Montel, Siegfried Mureşan, Liadh Ní Riada, Jan Olbrycht, Younous Omarjee, Paul Rübig, Patricija Šulin, Eleftherios Synadinos, Paul Tang, Isabelle Thomas, Monika Vana, Daniele Viotti, Stanisław Żółtek
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Janusz Lewandowski, Nils Torvalds, Derek Vaughan, Tomáš Zdechovský
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)	Tiziana Beghin, Marco Zullo

UDTALELSE fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (24.6.2015)

til Regionaludviklingsudvalget

om de europæiske struktur- og investeringsfonde og forsvarlig økonomisk styring: retningslinjer for gennemførelsen af artikel 23 i forordningen om fælles bestemmelser
(2015/2052(INI))

Ordfører for udtalelse: Javi López

FORSLAG

Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender opfordrer Regionaludviklingsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  glæder sig over Kommissionens kriterier, idet det fremhæves, at de udfordringer, som medlemsstaterne står overfor, er af langsigtet karakter, og at de flerårige programmer, der finansieres af de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fonde), og som skal tjene til at imødegå disse udfordringer, kræver sikkerhed og kontinuitet, og at hyppig omprogrammering derfor bør undgås, idet stabilitet i stedet tilgodeses med henblik på at styrke forudsigeligheden og troværdigheden ved ESI-fondenes programmer; mener, at de landespecifikke henstillingers mere kortsigtede fokus ikke bør bringe ESI-midlernes langsigtede mål i fare i betragtning af ESI-midlernes langsigtede og resultatorienterede karakter og det europæiske semesters årlige cyklus; har tillid til, at Kommissionen og Rådet vil udvise omhu, når der anmodes om omprogrammering af fondene eller suspension af betalinger for programmer i henhold til princippet om EU-solidaritet, der gradvist udtrykkes gennem mekanismen for fordeling af EU-finansieringsmidler, og som bør forblive et kerneelement i EU's politik;

2.  understreger, at investeringer støttet af ESI-fonde skal finde sted inden for forsvarlige makroøkonomiske rammer, hvis de skal kunne maksimere indvirkningen på vækst, udvikling, samhørighed og jobskabelse i Europa samt imødegå nye sociale og økonomiske udfordringer, når sådanne opstår; minder imidlertid om, at bevillingerne under ESI-fonde er baserede på specifikke berettigelseskriterier, der er tilknyttet udviklingsniveauet i EU's regioner, hvorfor beslutninger om enten at omprogrammere eller suspendere udbetalinger baseret på andre kriterier, vil kunne være i uoverensstemmelse med rationalet bag disse fonde;

3.  gør opmærksom på, at omprogrammering eller suspension som reguleret ved artikel 23 i forordning om fælles bestemmelser vil kunne undergrave målene med ESI-fonde i alle medlemsstater, navnlig i dem der oplever svære makroøkonomiske og sociale ubalancer; opfordrer Kommissionen til kun at gøre brug af mekanismen, når medlemsstaterne gentagne gange ikke har formået at tage virkningsfulde skridt til at imødekomme anmodninger om omprogrammering, og hvor der er klare beviser for, at omprogrammering vil kunne have en betydelig indvirkning på programmets potentiale for jobskabelse; understreger, at Kommissionen bør påvise, at modifikationerne ikke i negativ grad influerer på beskæftigelse og målsætninger for sociale anliggender, som medlemsstaterne har opstillet; opfordrer derfor Kommissionen til at foretage en vurdering af indvirkningerne på arbejdsløsheden og den økonomiske udvikling i de berørte lande; fremhæver, at ethvert program med langsigtede positive virkninger knyttet til sociale investeringer bør forblive urørt;

4.  mener, at det er mod hensigten, hvis EU-midler til støtte af uddannelse, erhvervsuddannelse og jobskabelse, suspenderes, når midlerne faktisk indfrier deres mål; opfordrer derfor Kommissionen til at være påpasselig med at anvende den første streng i artikel 23 i forordningen om fælles bestemmelser på alle programmer, der hører ind under temamålene for ESI-fondene, navnlig mål (8), (9) eller (10), eller de beskæftigelsesmæssige og sociale mål indeholdt i Europa 2020-strategien og til at supplere enhver modifikation af programmerne under ESI-fondene med passende garantier for, at målene for social samhørighed respekteres; anmoder Kommissionen om at påtage sig en streng forpligtelse til at overholde ESF-minimumsandelen som omhandlet i artikel 92, stk. 4, i forordningen om fælles bestemmelser;

5.  opfordrer Kommissionen til at træffe forholdsmæssigt afpassede foranstaltninger og til at overveje de økonomiske og sociale omstændigheder for medlemsstaterne med henblik på at undgå suspension af forpligtelser eller betalinger som fastsat i anden streng under artikel 23 i forordningen om fælles bestemmelser, når medlemsstater befinder sig i en af de situationer, der er beskrevet i punkt 1, litra a) til e), i bilag III til forordningen om fælles bestemmelser; opfordrer Kommissionen til hver gang at vurdere indvirkningen af suspension på beskæftigelsen og til at prøve at afbøde eventuelle uønskede virkninger for den berørte befolkning;

6.  anmoder Kommissionen om i anvendelsen af artikel 23 i forordningen om fælles bestemmelser at udarbejde en gennemsigtig og demokratisk beslutningsproces, i overensstemmelse med artikel 23, stk. 15, i forordningen om fælles bestemmelser, herunder indførelse af et tidligt varslingssystem til at oplyse det berørte land om muligheden for at iværksætte omprogrammeringsproceduren øjeblikkeligt efter offentliggørelsen af de landespecifikke henstillinger, og til at tillade Parlamentet på grundlag af en formaliseret procedure at blive holdt underrettet om alle stadier i vedtagelsen af omprogrammeringsanmodninger eller om ethvert forslag eller enhver beslutning om suspension af forpligtelser eller betalinger;

7.  opfordrer Kommissionen til at opstille en tidsplan for ophævelse af suspensionen under artikel 23, stk. 8, i forordningen om fælles bestemmelser.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	23.6.2015
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	43 8 0
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Guillaume Balas, Tiziana Beghin, Brando Benifei, Mara Bizzotto, Vilija Blinkevičiūtė, David Casa, Ole Christensen, Martina Dlabajová, Lampros Fountoulis, Marian Harkin, Rina Ronja Kari, Jan Keller, Ádám Kósa, Agnieszka Kozłowska-Rajewicz, Kostadinka Kuneva, Jean Lambert, Jérôme Lavrilleux, Patrick Le Hyaric, Jeroen Lenaers, Javi López, Thomas Mann, Dominique Martin, Anthea McIntyre, Joëlle Mélin, Emilian Pavel, Georgi Pirinski, Marek Plura, Sofia Ribeiro, Anne Sander, Sven Schulze, Siôn Simon, Jutta Steinruck, Yana Toom, Ulla Tørnæs, Marita Ulvskog, Renate Weber, Tatjana Ždanoka, Inês Cristina Zuber
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Maria Arena, Georges Bach, Heinz K. Becker, Paloma López Bermejo, António Marinho e Pinto, Edouard Martin, Tamás Meszerics, Csaba Sógor, Helga Stevens, Monika Vana, Tom Vandenkendelaere
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)	Flavio Zanonato, Branislav Škripek

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	17.9.2015
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	28 3 4
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Pascal Arimont, José Blanco López, Franc Bogovič, Mercedes Bresso, Steeve Briois, Edward Czesak, Rosa D’Amato, Bill Etheridge, Michela Giuffrida, Krzysztof Hetman, Constanze Krehl, Andrew Lewer, Louis-Joseph Manscour, Martina Michels, Andrey Novakov, Younous Omarjee, Mirosław Piotrowski, Stanislav Polčák, Julia Reid, Liliana Rodrigues, Fernando Ruas, Maria Spyraki, Ruža Tomašić, Ramón Luis Valcárcel Siso, Ángela Vallina, Monika Vana, Lambert van Nistelrooij, Derek Vaughan, Kerstin Westphal, Joachim Zeller
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Demetris Papadakis, Maurice Ponga
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)	Brando Benifei, Andrejs Mamikins, Soraya Post