BETÆNKNING om fremskridt i retning af bedre regulering af det indre marked
1.10.2015 - (2015/2089(INI))
Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse
Ordfører: Anneleen Van Bossuyt
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
om fremskridt i retning af bedre regulering af det indre marked
Europa-Parlamentet,
– der henviser til Kommissionens meddelelse af 28. november 2014 med titlen "Årlig vækstundersøgelse 2015" (COM(2014)0902),
– der henviser til sin beslutning af 7. februar 2013 med henstillinger til Kommissionen om forvaltningen af det indre marked[1] og til Kommissionens opfølgning herpå, der blev vedtaget den 8. maj 2013,
– der henviser til Kommissionens meddelelse af 8. juni 2012 med titlen "Bedre forvaltning af det indre marked" (COM(2012)0259),
– der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen "Programmet for målrettet og effektiv regulering (REFIT): Status og udsigter for fremtiden" (COM(2014)0368),
– der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen "Intelligent lovgivning – imødekommelse af de små og mellemstore virksomheders behov" (COM(2013)0122),
– der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 26.-27. juni 2014,
– der henviser til Rådets (konkurrenceevne) konklusioner af 4. december 2014 om smart regulering,
– der henviser til sin beslutning af 11. marts 2015 om styringen af det indre marked inden for det europæiske semester 2015[2],
– der henviser til sin beslutning af 27. februar 2014 om SOLVIT[3] og til Kommissionens opfølgning herpå, der blev vedtaget den 28. maj 2014,
– der henviser til den forskningsundersøgelse, der blev bestilt af Parlamentets Udvalg om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse om smart regulering af det indre marked,
– der henviser til online-udgaven af resultattavlen for det indre marked fra april 2015,
– der henviser til forretningsordenens artikel 52,
– der henviser til betænkning fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A8-0278/2015),
A. der henviser til, at det indre marked er afgørende for igen at sætte gang i den økonomiske vækst og jobskabelsen i Unionen;
B. der henviser til, at lovrammen 20 år efter den formelle oprettelse af det indre marked stadig er fragmenteret, navnlig fordi medlemsstaterne ikke til fulde har gennemført eller implementeret EU-lovgivningen korrekt;
C. der henviser til, at der er behov for at styrke styringen af det indre marked ved at tage fat på hele den politiske proces;
D. der henviser til, at den kommende strategi for det indre marked bør tage sigte på at forbedre reguleringen af det indre marked ved at tage ved lære af erfaringerne fra fortiden med hensyn til fri bevægelighed for varer og tjenesteydelser, det digitale indre marked, faglige kvalifikationer og offentlige indkøb;
E. der henviser til, at princippet om fælles ansvar bør være styrende for den måde, hvorpå Unionen søger at sikre en bedre regulering af det indre marked;
F. der henviser til, at ansvaret for nærhedsprincippet ikke alene påhviler Kommissionen, Rådet og Parlamentet, men også indebærer, at de nationale og – hvor det er relevant – regionale parlamenter spiller en rolle; der henviser til, at nærhedsprincippet betyder, at politikken bør vedtages på det mest passende institutionelle niveau – det vil sige lokalt, regionalt, nationalt eller europæisk;
G. der henviser til, at vi har et indre marked for varer, men ikke et indre marked for tjenesteydelser;
H. der henviser til, at bestemte redskaber bør styrkes, gennemgås eller fremmes yderligere for at bidrage positivt til skabelsen af konkurrencedygtige reguleringsmæssige rammer for vores virksomheder, der støtter vækst og jobskabelse og øger forbrugernes tillid til den europæiske lovgivning;
I. der henviser til, at der er begrænset viden og bevidsthed blandt både borgere og virksomheder om forskellige hjælpetjenester, som f.eks. Dit Europa og Solvit;
J. der henviser til, at der mangler tilstrækkelige indikatorer og data til måling af en vellykket gennemførelse af lovgivningen på forskellige områder af det indre marked;
K. der henviser til, at sådanne indikatorer og data kan præcisere formålet med den pågældende lovgivning;
L. der henviser til, at den digitale innovation udvikler sig hurtigere end politikken, og at iværksætterne er drivkraften bag den digitale dagsorden; der henviser til, at det er afgørende at sikre fremtidssikre regler med et digitalt udgangspunkt;
M. der henviser til, at en korrekt gennemførelse og håndhævelse af forbrugerrettigheder og -lovgivning er afgørende for at opnå et højt forbrugerbeskyttelsesniveau i Unionen;
N. der henviser til, at en af de vigtigste prioriteter, der blev formuleret på det europæiske forbrugertopmøde i 2015, som er et årligt forum, der samler indflydelsesrige europæiske og internationale beslutningstagere og interessenter, var en bedre gennemførelse og håndhævelse af lovgivningen;
I. Indledning og generelle principper
1. anmoder Kommissionen om at tage hensyn til henstillingerne i denne beslutning i sin kommende strategi for det indre marked;
2. mener, at bedre regulering af det indre marked både bør være en prioritet og et fælles ansvar for EU-institutionerne; mener, at god lovgivning bør være til gavn for borgerne og bidrage til at fremme konkurrenceevnen, skabelsen af beskæftigelse og vækst og udvikling af SMV'er samt et højt forbrugerbeskyttelsesniveau, og at den bør gøre dette på en måde, der stimulerer og ikke modarbejder den europæiske økonomi;
3. betragter "bedre lovgivning" som et mål gennem hele den politiske proces, hvor alle elementer bidrager til en effektiv regulering; mener derfor, at der allerede i den indledende konsekvensanalyse bør medtages specifikke indikatorer til måling af den relevante lovgivnings resultater, og at disse bør anvendes gennem hele den politiske proces, herunder i forbindelse med gennemførelsen af lovgivningen ved dens ikrafttrædelse;
4. minder i denne forbindelse om betydningen af gennemsigtighed og adgang til oplysninger; beklager, at selv om Parlamentets dokumenter er tilgængelige for offentligheden, er Rådets dokumenter ikke tilgængelige og forbliver fortrolige;
5. mener, at nærhedsprincippet skal danne udgangspunkt for politikformuleringen, således at den europæiske merværdi understreges i styringen af det indre marked;
6. bemærker, at de tidsfrister, der er fastsat i nærhedsmekanismen, ikke altid giver de nationale parlamenter tilstrækkelig tid til i detaljer at overveje alle spørgsmål vedrørende gennemførelse, sammenhæng med den eksisterende lovgivning og andre praktiske forhold; mener derfor, at parlamenterne selv bør spille en mere aktiv rolle, navnlig i høringsprocessen;
7. mener, at institutionerne i fællesskab bør sikre, at proportionalitetsprincippet afspejles i de relevante lovforslag; mener desuden, at processen bør opfylde målene om enkelhed, åbenhed, sammenhæng og respekt for de grundlæggende rettigheder;
8. opfordrer Kommissionen og Rådet til sammen med Parlamentet at overveje, hvordan man bedst sikrer, at forenkling bliver en løbende proces, eftersom indsatsen på dette område både er til gavn for forbrugere og SMV'er;
9. mener, at der i lovgivningen om det indre marked bør tages højde for de nye muligheder, der skabes gennem den digitale revolution, og at den bør være fuldt kompatibel med e-forvaltningsdimensionen;
10. opfordrer Kommissionen til at styrke det indre markeds rolle som en særskilt søjle i processen med det europæiske semester, som bør underbygges af en årlig rapport om integration på det indre marked, der leverer input til den årlige vækstundersøgelse;
II. Redskaber til at forbedre reguleringen af det indre marked
Konsekvensanalyse
11. mener, at lovgivning om det indre marked bør sigte mod en bedre funktion af det indre marked, udvikles i overensstemmelse med artikel 3, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og medvirke til at fremme konkurrenceevne, innovation, vækst og jobskabelse; betragter effektive konsekvensanalyser som et vigtigt redskab til at vejlede beslutningstagerne om, hvordan man bedst kan udforme lovgivningen, således at den opfylder disse mål og målene for det indre marked, og om dens eventuelle samspil med allerede eksisterende lovgivning;
12. beklager, at omkring 40 % af de udkast til konsekvensanalyser, der blev undersøgt af Kommissionens Udvalg for Konsekvensanalyse i perioden 2010-2014, blev anset for at være af utilstrækkelig kvalitet og blev sendt tilbage med henblik på forbedringer;
13. mener, at konsekvensanalyser bør udarbejdes på grundlag af omfattende, objektive og fyldestgørende oplysninger og dokumentation og bør redegøre for alle løsninger med væsentlige konsekvenser eller af politisk betydning, for at de kan fungere som et effektivt redskab; mener, at konsekvensanalyser bør gennemføres på en sådan måde, at der også tages hensyn til efterfølgende evaluering af eksisterende lovgivning inden for samme sektor, og at der i analyserne bør redegøres for et nyt lovgivningsinitiativs overensstemmelse med EU's øvrige politikker og overordnede målsætninger;
14. beklager, at konsekvensanalyser, som fremsendes til Parlamentet i forbindelse med lovforslag stadig udviser mangler, som det bl.a. er blevet påpeget af Parlamentets Enhed for Forudgående Konsekvensanalyse i forbindelse med enhedens analyse af den konsekvensanalyse, der ledsagede forslaget om markedsføring af radioudstyr;
15. er af den opfattelse, at der i forbindelse med udarbejdelsen af konsekvensanalyser bør tages behørigt hensyn til videnskabelig rådgivning, navnlig for at underbygge, hvordan og hvorfor der træffes bestemte politiske valg i forberedelsesfasen, med henblik på at bidrage til den politiske proces; mener endvidere, at der i konsekvensanalyser skal tages hensyn til fremskridt inden for digital innovation og udvikling og til behovet for i videst muligt omfang at udarbejde lovgivning, der er teknologineutral og fremtidssikret;
16. påpeger, at der ikke findes klar vejledning om, hvorvidt potentielle virkninger af Refit-forslag skal kvantificeres eller ej; understreger behovet for, at gøre Refit-forslagene mere målrettede ved at kvantificere de potentielle fordele og besparelser i hvert forslag;
17. påpeger, at den konsekvensanalyse, der ledsager et forslag, bør suppleres af konsekvensanalyser af de væsentlige ændringer, der foreslås af medlovgiverne; understreger, at der bør fastlægges klare og gennemsigtige regler, som fastsætter betingelserne for, hvornår der skal udarbejdes sådanne yderligere konsekvensanalyser; minder bl.a. om, at Parlamentet nøje har vurderet de potentielle virkninger for SMV'er af nogle af dets ændringsforslag til de to direktiver om offentlige indkøb; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen – som ikke har foretaget nogen konsekvensanalyse af sine egne ændringsforslag siden 2007 – til at gøre en større indsats;
18. minder om, at ansvaret for nærhedsprincippet ikke alene påhviler Kommissionen, Rådet og Parlamentet, men også indebærer, at de nationale parlamenter spiller en rolle;
19. bemærker, at det i undersøgelsen "Smart regulering af det indre marked", som blev bestilt af Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, foreslås, at Parlamentet og Rådet kan ligge inde med værdifuld viden, der kan bidrage til Kommissionens konsekvensanalyser; opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvordan man kan inddrage Parlamentet og Rådet i processen med udarbejdelse af konsekvensanalyser;
Høringsprocessen
20. minder om, at alle EU-institutioner i henhold til artikel 11, stk. 2, i TEU har pligt til at opretholde en åben, gennemsigtig og løbende dialog med repræsentative sammenslutninger og civilsamfundet,
21. mener, at høringsfasen altid bør omfatte en del med et digitalt udgangspunkt, for at Kommissionen kan få en dybere forståelse af brugernes behov, og af hvad et digitalt udgangspunkt betyder for udformningen af tjenesten;
22. gentager sin holdning om, at høringsprocessen bør være åben, gennemsigtig og inklusiv og bør udvides til at omfatte bidrag fra mange forskellige interessenter vedrørende udkast til konsekvensanalyser; mener, at dette ligeledes er vigtigt for afledt ret, som er af afgørende betydning for gennemførelsen af lovgivningen om det indre marked, og som derfor kræver mere gennemsigtighed og kontrol; mener, at EU-toldkodeksen er et af de områder, hvor den regelmæssige høring af interessenter kan forbedre gennemførelsen af afledt ret;
23. anerkender bl.a. forslagene til en bedre strategisk programmeringsfase i pakken om bedre regulering, som omfatter indledende konsekvensanalyser; mener dog, at der stadig mangler indsigt i Kommissionens arbejdsproces; opfordrer Kommissionen til at udarbejde køreplaner, der tydeligere redegør for politikinitiativerne i de forskellige sektorer, og til at lette anvendelsen af disse køreplaner;
24. mener, at input fra borgere og virksomheder til de forskellige hjælpetjenester, såsom Dit Europa og Solvit, er af stor betydning for lovgivningsprocessen, og opfordrer derfor Kommissionen til at evaluere oplysningerne fra disse tjenester og tage hensyn hertil, når den relevante lovgivning gennemgås;
25. mener, at en bred, korrekt og afbalanceret høring er en afgørende del af lovgivningsprocessen; mener, at offentliggørelsen af dokumenter og dokumentation samt opfordringer til alle interessenter om at bidrage effektivt til politikudviklingen på dette område kan udgøre en vigtig drivkraft for innovation og styrkelse af det indre marked, navnlig i forbindelse med dagsordenen for et digitalt indre marked;
26. understreger, at små virksomheder ofte ikke har tid eller ressourcer til at deltage i regelmæssige høringer; mener, at Kommissionen bør finde brugervenlige og innovative metoder til at nå ud til SMV'er og nystartede virksomheder;
27. mener, at der bør sikres en holistisk tilgang til høring af interessenter, som bør være en løbende proces gennem hele lovgivningsprocessen og ikke blot en enkeltstående begivenhed; gentager i denne forbindelse sin opfordring til Kommissionen om at overveje at oprette et europæisk interessentforum for bedre regulering og mindre bureaukrati;
28. understreger, at sådanne høringer af interessenter bør være så inkluderende som muligt, og navnlig inddrage SMV'er, mikrovirksomheder og civilsamfundsorganisationer;
29. mener, at man ved at gøre de offentlige høringer tilgængelige på alle de officielle sprog og ved at sikre en bedre adgang til disse og en bredere forståelse heraf opnår en tilsvarende større deltagelse og en mere gennemsigtig adgang til høringsprocessen;
Gennemførelse
30. mener, at en fuldstændig og korrekt gennemførelse af lovgivningen om det indre marked er helt grundlæggende, og at klare, omfattende og flerdimensionelle indikatorer udgør et nyttigt bidrag, hvis fordelene ved det indre marked skal kunne mærkes fuldt ud; giver udtryk for sin bekymring over, at gennemførelsesmålene ikke altid bliver opfyldt; opfordrer især til en fuldstændig og korrekt gennemførelse af direktivet om tjenesteydelser; minder om, at der er store forskelle mellem medlemsstaterne og sektorerne;
31. mener, at der, idet Kommissionen forsøger at nedbringe antallet af lovforslag, bliver mulighed for at sætte mere fokus på politikinitiativer, hvilket giver mere tid til dybere refleksioner, som bl.a. kan bruges til at sikre en bedre inddragelse af interessenter;
32. understreger betydningen af sammenligningstabeller med henblik på overvågning af en korrekt gennemførelse; opfordrer medlemsstaterne til at udarbejde og offentliggøre deres egne sammenligningstabeller;
33. beklager, at visse medlemsstater på trods af 0,5 %-målet, som blev foreslået af Kommissionen i akten for det indre marked, stadig er bagud; understreger, at det ikke kun er de formelle mål for gennemførelsen og implementeringen, der er afgørende, men også kvaliteten af denne og den praktiske gennemførelse samt de problemer og udfordringer, der opstår i praksis for de berørte interessenter;
34. mener, at Kommissionen og de nationale parlamenter for at realisere fordelene ved et fuldt ud fungerende indre marked bør arbejde sammen for at lære af bedste praksis og de erfaringer, der er opnået i forbindelse med gennemførelsen af EU-lovgivning, så det sikres, at den specifikke lovgivnings mål ikke tabes af syne på grund af dårlig eller inkonsekvent gennemførelse i de enkelte medlemsstater;
35. mener, at der bør sikres større klarhed om overregulering, og at der er behov for strengere foranstaltninger til udpegning af tilfælde af overregulering, som giver anledning til udfordringer og ekstra omkostninger for enkeltpersoner og virksomheder, der forsøger at forstå og anvende lovgivning med oprindelse på EU-plan; opfordrer medlemsstaterne til i gennemførelsesdokumenter at forklare og præcist udpege, hvilke krav der stammer fra EU-lovgivningen, og hvilke krav der er nationale; minder om, at medlemsstaterne kan anvende strengere standarder i tilfælde, hvor EU-lovgivningen kun fastsætter minimumsniveauer for harmonisering;
Overvågning og problemløsning
36. opfordrer Kommissionen til at fortsætte sit arbejde og regelmæssigt ajourføre vejledning om den eksisterende lovgivning; opfordrer især til, at man hurtigt og i tæt samarbejde med Parlamentet opdaterer 2009-vejledningen om gennemførelse/anvendelse af direktiv 2005/29/EF om urimelig handelspraksis for at sikre, at denne er egnet til den digitale tidsalder; beklager, at kvaliteten af tjenester varierer mellem medlemsstaterne, da der både mangler prioritering og ressourcer; opfordrer derfor til en styrket reguleringsramme på EU-plan med henblik på at forbedre funktionen af disse redskaber og tjenester;
37. mener, at alternative tvistbilæggelsesordninger (ADR) og onlinetvistbilæggelsesordninger (ODR) er vigtige redskaber til forbedring af det indre marked for varer og tjenesteydelser; understreger, at de giver forbrugerne og de erhvervsdrivende mulighed for at løse tvister på en omkostningseffektiv og enkel måde uden at gå til domstolene; tilskynder Kommissionen og medlemsstaterne til at øge kendskabet til disse vigtige redskaber;
38. understreger, at kvikskrankerne vedrørende tvistbilæggelse, såsom Solvit, ECC-Net og FIN-Net, er tjenester, der forbedrer det indre markeds funktion; opfordrer Kommissionen til at afsætte ressourcer til udbredelsen af kendskabet til disse redskaber og til at udvikle komplementariteten mellem dem;
39. glæder sig over de Solvit- og EU Pilot-projekter, som har til formål at undgå, at Kommissionen indleder traktatbrudssøgsmål over for medlemsstaterne; mener dog, at de tjenester, der tilbydes under EU Pilot, bør forbedres med hensyn til den tid, det tager at afgive svar efter modtagelsen af advarsler;
40. mener, at informationssystemet for det indre marked (IMI) bør udvides yderligere til at omfatte andre redskaber vedrørende det indre marked, så det bliver til et centralt informationsknudepunkt; understreger, at det således ville leve op til "engangsprincippet" i overensstemmelse med Kommissionens seneste initiativer;
41. mener, at digitale platforme, såsom kvikskrankerne, IMI og ISA2, er vigtige for at forbedre det indre markeds funktion, da de fremmer grænseoverskridende udveksling af oplysninger mellem medlemsstaternes myndigheder;
42. er bekymret over, at de europæiske borgere ikke i tilstrækkelig grad kender og forstår de tilgængelige tjenester som Dit Europa, Dit Europa – Råd og Vink, Den Europæiske Beskæftigelsestjeneste, CPC-netværket, kvikskrankerne, Solvit, ADR og ODR;
43. mener, at tjenester såsom Solvit og Solvit plus udgør brugbare, billige alternativer til lovgivningsmæssige foranstaltninger; bemærker, at kun 4 % af forbrugerne og virksomhederne kender disse redskaber, og at de for øjeblikket anvendes yderst sjældent; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme kendskabet til disse redskaber for at løse dette problem, samtidigt med at det undersøges, om resultaterne og de svar, som udarbejdes af disse redskaber, er relevante for brugerne; opfordrer desuden Kommissionen til at sikre et bedre samarbejde mellem de forskellige hjælpetjenester, såsom Dit Europa og Solvit, med henblik på at forbedre brugernes tilfredshed;
44. anmoder Kommissionen om at gennemføre en tilbundsgående analyse af samspilet mellem disse tjenester og undersøge, om det er muligt at erstatte dem med en enkelt kvikskranke for forbrugere, som efterfølgende henviser dem til andre relevante redskaber;
45. mener, at denne analyse bør sikre en bedre definition af disse tjenester for at opnå en klarere adskillelse af aktiviteterne og dermed undgå overlapning;
46. opfordrer Kommissionen til at udvikle en kommunikations- og uddannelsesstrategi for at øge kendskabet til disse hjælpetjenester blandt borgerne og hos virksomheder af enhver størrelse; anbefaler i denne forbindelse, at der udvikles en enkelt portal for adgang til alle hjælpetjenester;
47. mener, at der i forbindelse med den kommende revision af forordningen om forbrugerbeskyttelsessamarbejde (CPC) bør tages fuldt ud hensyn til behovet for en bedre informationsstrøm mellem de forskellige redskaber vedrørende det indre marked;
48. fremhæver den vigtige rolle, Kommissionens kontrolaktioner spiller som overvågningsværktøj, navnlig med hensyn til et velfungerende digitalt indre marked;
49. erkender, at EU's kontrolaktioner, der iværksættes af Kommissionen, spiller en positiv rolle med hensyn til forbedring af håndhævelsen gennem koordinerede kontrolaktioner i onlinemiljøet; mener, at EU's kontrolaktioner også kan udbredes til offlinesektoren;
50. bemærker med bekymring, at der ifølge rapporter fra Dit Europa findes områder, vedrørende hvilke der konstant indsendes forespørgsler fra mennesker, som forsøger at udøve deres rettigheder, f.eks. områderne e-handel og anerkendelse af kvalifikationer; mener, at Kommissionen sammen med de nationale og regionale myndigheder bør reagere på denne situation for at fremme forståelsen af disse rettigheder;
51. anser det for hensigtsmæssigt at foretage en kvalitativ såvel som en kvantitativ evaluering af gennemførelsen – som ikke blot gengiver de nøgne tal om, hvorvidt direktiverne er blevet formelt gennemført eller ej – med henblik på at opnå en fuld forståelse af, hvordan lovgivningen om det indre marked faktisk fungerer for forbrugerne og virksomhederne;
52. opfordrer Kommissionen til at overveje at oprette et system for tidlig varsling, som signalerer tilfælde, hvor der er problemer med gennemførelsen eller anvendelsen af EU-lovgivning;
53. mener, at en systematisk screening af forbrugermarkederne på EU-plan ville sikre en hurtigere udpegning af nye tendenser og trusler mod forbrugere og virksomheder; fremhæver i denne forbindelse den positive rolle, som alle involverede interessenter, herunder forbrugerorganisationer, spiller;
54. opfordrer Kommissionen til at evaluere præstationerne for de kvikskranker vedrørende produkter, der er indført ved forordningen om gensidig anerkendelse i 2009 og forordningen om byggevarer i 2011;
Håndhævelse og markedstilsyn
55. understreger behovet for at sikre et tættere samarbejde mellem de redskaber til forvaltning af det indre marked, som modtager forbrugerklager om erhvervsdrivendes overtrædelser af EU-lovgivning, og de nationale håndhævelsesorganer via formelle procedurer og forbedret dataudveksling;
56. opfordrer Kommissionen til grundigt at vurdere sammenhængen i og effektiviteten af gennemførelsen og – i sidste instans – indledningen af traktatbrudssøgsmål, navnlig for så vidt angår lovgivningen om det indre marked;
57. beklager, at Parlamentets adgang til de relevante oplysninger vedrørende traktatbrudsprocedurer og procedurerne forud herfor er begrænset, og opfordrer til mere gennemsigtighed i denne henseende under behørig overholdelse af reglerne om fortrolighed;
58. opfordrer indtrængende Kommissionen til rettidigt og hurtigere at indlede traktatbrudssøgsmål, i tilfælde hvor der foreligger dokumentation for manglende gennemførelse, og hvor rimelige bestræbelser på at løse problemerne, bl.a. ved hjælp af tvistbilæggelsesredskaber som ADR, ODR, EU Pilot, Solvit og andre mekanismer forud for traktatbrudssøgsmål, ikke har givet resultater; understreger, at medlemsstaterne har et fælles ansvar for håndhævelse af EU-retten, og at de bør sikre en effektiv håndhævelse med henblik på at beskytte forbrugernes interesser og skabe lige konkurrencevilkår for virksomhederne i hele Europa;
59. påtager sig at udfylde Parlamentets rolle i håndhævelsen af EU-retten, bl.a. ved at gennemgå gennemførelsen af lovgivningen og ved at kontrollere Kommissionen, navnlig i forbindelse med Parlamentets opfølgning af den årlige eller i hvert fald mere detaljerede rapportering fra Kommissionen om de arbejdsprogrammer, der specifikt vedrører håndhævelse;
60. understreger, at Europa-Parlamentet i sin betænkning om anvendelsen af direktivet om urimelig handelspraksis 2005/29/EF opfordrer Kommissionen til at indsamle og analysere oplysninger om sanktioner og håndhævelsesordninger, der er gennemført i medlemsstaterne, samt om effektiviteten af håndhævelsesordninger, navnlig hvad angår kompleksiteten og længden af håndhævelsesprocedurer; har gentagne gange opfordret Kommissionen til at sende resultaterne af disse analyser til Parlamentet;
61. mener, at markedstilsynsværktøjer bør anvendes i samspil med redskaberne vedrørende det indre marked for at styrke håndhævelsen af EU-lovgivning;
62. påpeger i denne sammenhæng, at de nationale myndigheder i visse tilfælde ikke anvender informations- og kommunikationssystemet for markedsovervågning (ICSMS) korrekt eller undlader at træffe de nødvendige foranstaltninger i rette tid; understreger navnlig behovet for at forbedre overdragelsen af sager fra den ene offentlige myndighed til den anden;
63. er bekymret over, at oprindelseslandet ikke var angivet i 60 % af de gennemførte produktundersøgelser, at 32 % af produktundersøgelserne vedrørende maskiner ikke var ledsaget af en risikoklassificering, og at 5 % af indberetningerne ikke indeholdt en henvisning til den overtrådte EU-retsakt, ifølge en stikprøveanalyse, som blev foretaget af Kommissionen i 2014; anmoder Rådet og medlemsstaterne om at tage dette problem alvorligt og informere Parlamentet om, hvilke opfølgende foranstaltninger der er truffet i denne henseende;
Efterfølgende evaluering og gennemgang
64. glæder sig over den regelmæssige revision og indførelsen af sektoranalyser under Refit-programmet, der bør have som ultimativt mål at forbedre kvaliteten af EU-lovgivningen og forenkle denne og således tilnærme den til borgernes og virksomhedernes behov med særligt hensyn til mikrovirksomheder samt små og mellemstore virksomheder;
65. mener imidlertid, at der bør foretages en nøjere analyse af, hvorvidt de lovgivningsmæssige foranstaltninger, der allerede er truffet, på en effektiv måde har bidraget til opfyldelse af deres mål, og om de er i overensstemmelse med de nuværende politiske mål; understreger desuden betydningen af gennemsigtighed i Refit-proceduren; mener i denne forbindelse, at et bevægeligt mål for reduktion af den administrative og reguleringsmæssige byrde kan fungere som et positivt bidrag til at sikre opfyldelsen af målene på den mest effektive måde og med færrest mulige omkostninger for borgere og virksomheder;
66. bemærker, at de kumulative omkostninger ved regulering ofte udgør en hindring for aktørerne på det indre marked, navnlig for SMV'er; glæder sig derfor over Kommissionens tilsagn om at undersøge dette spørgsmål; understreger, at en sådan analyse bør tage sigte på at fjerne hindringer for markedsadgang og sikre fair konkurrence for alle;
67. opfordrer Kommissionen til at forbedre sin forståelse af de faktorer, der påvirker opfyldelsen af de politiske målsætninger, såsom virkningen af supplerende eller modstridende politikker, der er vedtaget på EU-plan og på nationalt plan, men også virkningen af og omkostningerne ved ikke at gribe ind, med henblik på at sikre en bedre beslutningstagning og i sidste instans bidrage til en bedre regulering af det indre marked;
68. mener, at det undtagelsesvist kan overvejes at indføre udløbsklausuler eller revisionsklausuler, navnlig i forbindelse med midlertidige fænomener, hvorved institutionerne forpligter sig til kun at ajourføre og fastholde lovgivning, når det er nødvendigt; anser beskyttelsesbestemmelser for nødvendige for at sikre, at væsentlig lovgivning ikke bortfalder;
III. Konklusion
69. understreger, at en bedre regulering af det indre marked ikke betyder, at man fjerner al regulering eller sænker ambitionsniveauet, f.eks. med hensyn til miljøbeskyttelse, sikkerhed, forbrugerbeskyttelse og sociale standarder, men derimod, at man fjerner unødvendig lovgivning, bureaukrati og negative virkninger, samtidig med at de politiske målsætninger opfyldes, og der etableres konkurrencedygtige reguleringsmæssige rammer, som støtter beskæftigelsen og virksomhederne i Europa;
70. understreger, at et indre marked, der ikke overbebyrder eller modvirker produktion, innovation og handel, er et middel til at sikre, at den beskæftigelse og vækst, der ellers ville være flyttet uden for Europa, igen skabes her;
71. understreger derfor, at fælles ansvar for en bedre regulering af det indre marked vil føre til virkeliggørelsen af fælles fordele: et stærkt og pulserende indre marked, som bidrager til langsigtet vækst i Europa og dermed til borgernes velstand;
°
° °
72. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til Det Europæiske Råd og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.
BEGRUNDELSE
Alle Den Europæiske Unions institutioner deler ansvaret for at sikre en bedre regulering af det indre marked. Dette princip bør være styrende for den måde, hvorpå EU søger at sikre en bedre regulering af det indre marked. Det er et fælles ansvar at følge nærhedsprincippet, når det afgøres, om der skal gribes ind. Det er et fælles ansvar at afgøre, hvordan man bedst kan gribe ind, hvis der er behov for regulering. Og endelig er det et fælles ansvar at sikre, at de trufne foranstaltninger og indgåede forpligtelser er enkle og anvendes effektivt for at opfylde de aftalte politiske målsætninger.
God lovgivning sikres ikke på et enkelt trin i processen, men gennem et effektivt arbejde i hele den politiske proces. Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse anser gennemførelsen og implementeringen af lovgivning om det indre marked for meget vigtig. Det er afgørende ikke blot at betragte gennemførelsen af lovgivningen og afledte regler som et enkelt element i processen, men som en integreret del af, hvordan man virkeliggør fordelene ved det indre marked. Gennemførelsen er ikke alene afhængig af de enkelte medlemsstaters valg, når de gennemfører lovgivningen, men også af de tidligste faser i beslutningstagningsprocessen fra de valg, der er gjort med hensyn til målsætninger for og udformning af politikken, til, hvordan lovgivningen gennemgås og holdes ajour.
Yderligere fremme af det indre markeds resultater og udnyttelse af mulighederne ved det digitale indre marked kræver et stærkt engagement fra hver enkelt involveret aktør. Uden beslutsomhed fra institutionernes side vil indsatsen for at forbedre den måde, hvorpå vi regulerer, blive modarbejdet af trangen til blot at regulere. Efter ordførerens opfattelse vil en mere velovervejet tilgang i betydelig grad bidrage til opfyldelsen af vores fælles mål. En sådan tilgang bør være baseret på at udpege og reagere på politiske målsætninger, gennemføre disse på en enkel og effektiv måde, reagere hurtigt på de udfordringer, som gruppen møder, og sikre en konsekvent gennemgang af lovgivningen for at sikre, at målene opfyldes.
En forbedring af reguleringen af det indre marked er ikke ensbetydende med, at man fjerner al lovgivning, men derimod, at man sikrer nogle konkurrencedygtige reguleringsmæssige rammer, der fastholder beskæftigelsen og virksomhederne i Europa. Et indre marked, der ikke overbebyrder eller modvirker produktion, innovation og handel, er en struktur, der vil stimulere væksten i Europa. I denne sammenhæng vil det fælles ansvar føre til virkeliggørelsen af de fælles fordele: et stærkt og pulserende indre marked, som bidrager til langsigtet vækst i Europa og dermed til borgernes velstand.
RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNING I KORRESPONDERENDE UDVALG
|
Dato for vedtagelse |
23.9.2015 |
|
|
|
|
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
22 4 12 |
|||
|
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Dita Charanzová, Carlos Coelho, Anna Maria Corazza Bildt, Daniel Dalton, Nicola Danti, Dennis de Jong, Pascal Durand, Vicky Ford, Ildikó Gáll-Pelcz, Evelyne Gebhardt, Antanas Guoga, Robert Jarosław Iwaszkiewicz, Liisa Jaakonsaari, Philippe Juvin, Jiří Maštálka, Marlene Mizzi, Eva Paunova, Jiří Pospíšil, Marcus Pretzell, Robert Rochefort, Virginie Rozière, Christel Schaldemose, Andreas Schwab, Olga Sehnalová, Ivan Štefanec, Catherine Stihler, Róża Gräfin von Thun und Hohenstein, Mihai Ţurcanu, Anneleen Van Bossuyt, Marco Zullo |
||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere |
Jan Philipp Albrecht, Lucy Anderson, Pascal Arimont, Ulrike Trebesius |
||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. forretningsordenens art. 200, stk. 2 |
Clara Eugenia Aguilera García, Mario Borghezio, Roger Helmer, Flavio Zanonato |
||||
ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG
|
22 |
+ |
|
|
ALDE, ECR, EFDD, GUE/NGL, PPE |
Pascal Arimont, Dita Charanzová, Carlos Coelho, Anna Maria Corazza Bildt, Daniel Dalton, Vicky Ford, Antanas Guoga, Ildikó Gáll-Pelcz, Philippe Juvin, Jiří Maštálka, Eva Paunova, Jiří Pospíšil, Marcus Pretzell, Robert Rochefort, Andreas Schwab, Róża Gräfin von Thun und Hohenstein, Ulrike Trebesius, Anneleen Van Bossuyt, Marco Zullo, Dennis de Jong, Ivan Štefanec, Mihai Ţurcanu |
|
|
4 |
- |
|
|
EFDD, ENF, S&D |
Mario Borghezio, Evelyne Gebhardt, Roger Helmer, Virginie Rozière |
|
|
12 |
0 |
|
|
EFDD, S&D, VERTS/ALE |
Clara Eugenia Aguilera García, Jan Philipp Albrecht, Lucy Anderson, Nicola Danti, Pascal Durand, Robert Jarosław Iwaszkiewicz, Liisa Jaakonsaari, Marlene Mizzi, Christel Schaldemose, Olga Sehnalová, Catherine Stihler, Flavio Zanonato |
|
Tegnforklaring:
+ : for
- : imod
0 : hverken/eller
- [1] Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0054.
- [2] Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0069.
- [3] Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0164.