BETÆNKNING om en EU-strategi for området omkring Adriaterhavet og Det Joniske Hav
1.10.2015 - (2014/2214(INI))
Regionaludviklingsudvalget
Ordfører: Ivan Jakovčić
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
om en EU-strategi for området omkring Adriaterhavet og Det Joniske Hav
Europa-Parlamentet,
– der henviser til Kommissionens meddelelse om EU-strategien for området omkring Adriaterhavet og Det Joniske Hav (COM(2014)0357) og den tilhørende handlingsplan og det ledsagende analysedokument,
– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 (i det følgende benævnt "forordningen om fælles bestemmelser")[1],
– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1299/2013 af 17. december 2013 om særlige bestemmelser for støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling til målet om europæisk territorialt samarbejde[2],
– der henviser til Rådets konklusioner af 23. oktober 2014 om EU-strategien for området omkring Adriaterhavet og Det Joniske Hav,
– der henviser til Kommissionens rapport til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om merværdien af makroregionale strategier (COM(2013)0468) og de relevante rådskonklusioner af 22. oktober 2013,
– der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse af 11. september 2014 om Kommissionens meddelelse om EU-strategien for området omkring Adriaterhavet og Det Joniske Hav (COM(2014)0357) og EU-strategien for området omkring Adriaterhavet og Det Joniske Hav: forskning, udvikling og innovation i SMV'er (sonderende udtalelse på anmodning af det italienske EU-formandskab),
– der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse af 21. januar 2014 om EU-strategien for området omkring Adriaterhavet og Det Joniske Hav (EUSAIR) (sonderende udtalelse),
– der henviser til Regionsudvalgets udtalelse af 26. juni 2014 om en EU-strategi for området omkring Adriaterhavet og Det Joniske Hav,
– der henviser til Regionsudvalgets initiativudtalelse af 11. oktober 2011 om "Territorialt samarbejde i Middelhavsområdet gennem den adriatisk-joniske makroregion",
– der henviser til sin beslutning af 3. juli 2012 om udvikling af EU's makroregionale strategier: nuværende praksis og fremtidsperspektiver, især i Middelhavsområdet[3],
– der henviser til Kommissionens meddelelse "En maritim strategi for Adriaterhavet og Det Joniske Hav" (COM(2012)0713),
– der henviser til Kommissionens rapport om forvaltningen af makroregionale strategier (COM(2014)0284),
– der henviser til Kommissionens arbejdsdokument af 26. januar 2011 "Regionalpolitikkens bidrag til bæredygtig vækst i Europa 2020" (COM(2011)0017),
– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014 om ændring af direktiv 2011/92/EU om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet,
– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF af 27. juni 2001 om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet,
– der henviser til Rådets afgørelse 2005/370/EF af 17. februar 2005 om indgåelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af konventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet (Århuskonventionen),
– der henviser til Ancona-erklæringen, som blev vedtaget på den europæiske konference om udvikling og sikkerhed i området omkring Adriaterhavet og Det Joniske Hav, der blev afholdt den 19.-20. maj 2000,
– der henviser til den stiftende konference i den adriatisk-joniske euroregion, som fandt sted i Pula den 30. juni 2006, og til erklæringen om lancering af initiativet til formulering af strategien for området omkring Adriaterhavet, der blev vedtaget på den adriatisk-joniske euroregions forsamling i Split den 22. oktober 2009,
– der henviser til studiet fra Parlamentets Generaldirektorat for Interne Politikker (Temaafdeling B: Struktur og Samhørighedspolitik) fra januar 2015 med titlen "New Role of Macro-Regions in European Territorial Cooperation",
– der henviser til studiet fra Parlamentets Generaldirektorat for Interne Politikker (Temaafdeling B: Struktur og Samhørighedspolitik) fra juni 2015 med titlen "Adriatic and Ionian region: Socio-Economic Analysis and Assessment of Transport and Energy Links",
– der henviser til forretningsordenens artikel 52,
– der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget og udtalelser fra Udenrigsudvalget, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og Fiskeriudvalget(A8-0279/2015),
A. der henviser til, at de makroregionale strategier er en ny model til flerniveaustyring, hvor deltagelse af interessenter, der repræsenterer EU samt nationale, regionale og lokale niveauer, herunder erhvervslivet, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer, samt komplementariteten mellem de forskellige politikker og programmer er af afgørende betydning for en vellykket gennemførelse og opfyldelse af målene; der henviser til, at regionale og lokale myndigheder spiller en vigtig rolle i fremme af demokrati, decentralisering og styrkelsen af regionalt og kommunalt selvstyre;
B. der henviser til, at den tidligere strategi for Østersøen og Donauområdet har medført konkrete fordele for de involverede regioner, har bekræftet succesen med EU’s samarbejdsmekanismer og har givet nyttige erfaringer med henblik på udarbejdelse af nye makroregionale strategier;
C. der henviser til, at interessen, der udvises af regioner for denne moderne form for regionalt samarbejde og den ledsagende forvaltningsmodel, er stigende; der henviser til, at dette især har været tilfældet for nylig med hensyn til bjergområder, som f.eks. Karpaterne og Alperne, hvor naturlige barrierer er ensbetydende med, at det er nødvendigt med særlige regionale politikker;
D. der henviser til, at en makroregional strategi som en samlet ramme for medlemsstater og tredjelande i samme geografiske område og godkendt af Det Europæiske Råd, er en EU-strategi;
E. der henviser til, at der består betydelige socioøkonomiske forskelle mellem de lande, der er involveret i strategien, navnlig mellem EU-medlemsstater og tredjelande;
F. der henviser til, at der i landene i området omkring Adriaterhavet og Det Joniske Hav er voksende interesse for at samarbejde og udarbejde fælles tiltag for at imødegå udfordringerne ved at udnytte potentialet i hele regionen, og at disse landes vedvarende bestræbelser på at opnå synergi har resulteret i vedtagelsen af EU's strategi for området omkring Adriaterhavet og Det Joniske Hav (EUSAIR);
G. der henviser til, at de makroregionale strategier kan ses som et redskab til europæisk integration og øget territorial samhørighed baseret på frivilligt samarbejde mellem medlemsstater og nabolande om at løse af fælles udfordringer; der henviser til, at EUSAIR er en ny form for regionalt samarbejde, som kan bistå de deltagende kandidatlande og potentielle kandidatlande på deres vej mod EU, og et vigtigt led i EU’s mere omfattende middelhavspolitik, som udtrykt gennem Middelhavsunionen; der henviser til, at EUSAIR, som en del af EU’s regionalpolitik, er et redskab til at fremme økonomisk og social samhørighed med det primære formål at mindske ulighederne mellem regionerne samt fremme reel konvergens og vækst og beskæftigelse;
H. der henviser til, at Adriaterhavet, fordi det er et delvist lukket havområde, er særlig sårbart over for forurening og har usædvanlige hydrografiske forhold som f.eks. det forhold, at dybde og kystlinje varierer betydeligt mellem den nordlige og den sydlige del af regionen; der henviser til, at alle kyststaterne deles om fiskebestandene, hvilket sætter foryngelsen af bestandene under vedvarende pres; der henviser til, at foranstaltningerne under den kommende rammeforordning for tekniske foranstaltninger i den reviderede fælles fiskeripolitik bør være regionsbestemte og skræddersyede efter de særlige forhold, der gælder for dette område, dets marine ressourcer og dets fiskeri;
Generelle betragtninger
1. noterer med tilfredshed Kommissionens meddelelse om EU-strategien for området omkring Adriaterhavet og Det Joniske Hav og den tilhørende handlingsplan; mener, at det er et vigtigt skridt i udviklingen af denne del af Europa; understreger, at EUSAIR er blevet oprettet for at tilføre merværdi til interventioner fra EU, de nationale eller regionale myndigheder eller den private sektor på en måde, der i væsentlig grad styrker makroregionen; fokuserer på de perspektiver, som strategien frembyder for kandidatlande og potentielle kandidatlande i regionen; understreger betydningen af, at strategien er baseret på principperne om integration, samordning, samarbejde og partnerskab; gentager betydningen af princippet om "de tre nej'er": ingen ny regulering, ingen nye forvaltningsorganer og ikke flere penge, da makroregioner er rammer for samarbejdsinitiativer, der bygger på synergier, der hidrører fra et samspil mellem forskellige EU-instrumenter, herunder de europæiske struktur- og investeringsfonde;
2. bifalder bestræbelserne, som alle interessenternes har udfoldet, for at skabe en institutionel struktur for gennemførelsen af EUSAIR inden for de eksisterende institutionelle rammer; opfordrer alle nationale, regionale og lokale interessenter til at tage det fulde ejerskab for gennemførelsen af de projekter, der er omfattet af denne makroregionale strategi; understreger, at det er vigtigt at styrke den institutionelle kapacitet og effektiviteten af de offentlige forvaltninger og offentlige tjenesteydelser og sikre hvert deltagerland tilstrækkelige ressourcer og kompetent administrativt personale, der specifikt fokuserer på gennemførelsen af EUSAIR;
3. understreger behovet for en stedbaseret tilgang, for så vidt angår samarbejdsaktiviteter, og fremhæver merværdien af forvaltning på flere myndighedsniveauer, som skal imødegå den manglende administrative kapacitet og kan anvendes til at samle ressourcerne i makroregionen; insisterer i denne forbindelse på, at det er nødvendigt at inddrage de lokale og regionale myndigheder i de politiske forvaltningsorganer og i strategiens operationelle, tekniske og gennemførende organer, samtidig med at Kommissionens rolle i koordineringsprocessen opretholdes; understreger, at lokaludvikling styret af lokalsamfundet kan mobilisere og inddrage de lokale aktører i beslutningsprocessen og bidrage til at styrke ejerskabet af projekter hos borgerne;
4. understreger betydningen af en gennemsigtig proces for vedtagelse, overvågning og evaluering af strategien samt åbenhed og inddragelse af civilsamfundet og alle relevante interessenter; fremhæver, at kommunikation og bevidstgørelse på tværs af alle søjler er afgørende for interessenternes deltagelse i beslutningsprocessen og opbygningen af offentlighedens støtte; opfordrer medlemsstaterne til at sikre strategien tilstrækkelig synlighed på nationalt, regionalt og lokalt plan, udvikle tilstrækkelig kommunikation med hensyn til strategiens mål og resultater og fremme koordinering og udveksling af bedste praksis med andre eksisterende og fremtidige makroregionale strategier;
5. fremhæver, at der er behov for, at ikke-EU-lande harmoniserer deres lovgivning med gældende EU-ret inden for specifikke sektorer vedrørende strategien for at sikre opfyldelsen af EU’s mål og formelt rigtig, lovlig og rettidig gennemførelse baseret på EU’s standarder og lovgivning; opfordrer alle de deltagende lande til at oprette tænketanke og afholde regelmæssige møder for at udveksle bedste praksis for at sikre denne procedure og gøre den mere effektiv;
6. bemærker, at der kan opstå problemer vedrørende finansiering af projekter under strategien som følge af den kraftige nedgang i private investeringer i alle landene i regionen kombineret med finanspolitisk konsolidering og begrænset investeringskapacitet i den offentlige sektor; opfordrer de deltagende lande til at opretholde en høj grad af ejerskab, engagement og lederskab, som er nødvendigt for at gennemføre strategien;
7. noterer med tilfredshed, at de europæiske struktur- og investeringsfonde og instrumentet til førtiltrædelsesbistand for 2014-2020 og navnlig det adriatisk-joniske samarbejdsprogram for 2014-2020 (ADRION) byder på væsentlige potentielle ressourcer og et bredt udvalg af instrumenter og tekniske valgmuligheder til gennemførelse af strategien; går ind for, at der er adgang til andre fonde og instrumenter af relevans for strategiens søjler, navnlig Horisont 2020- og Erasmus +-programmet i forhold til samtlige søjler, Connecting Europe-faciliteten i forhold til søjle II, Life-programmet i forhold til søjle III og i forhold til modvirkning af og tilpasning til klimaforandringer, Cosme-programmet og programmet Et Kreativt Europa for SMV'er i forhold til søjle IV samt InnovFin-programmet for finansiering af innovation; tilskynder til samarbejde med henblik på at skabe en synergi af de disponible midler mellem overvågningsudvalgene for de territoriale samarbejdsprogrammer, som vedrører regionen, EUSAIR's bestyrelse og de europæiske struktur- og investeringsfondes forvaltningsmyndigheder; understreger, at strategien bør muliggøre en mere effektiv udnyttelse af de eksisterende instrumenter og midler;
8. opfordrer Europa-Kommissionen og de nationale, regionale og lokale organer, der er ansvarlige for forberedelse, forvaltning og gennemførelse af programmer under ESI-fondene, at understrege betydningen af makroregionale projekter og aktioner;
9. understreger betydningen af at fastlægge gennemførelsesstrukturen og koordineringsmekanismerne på makroregionalt plan for at fremme samarbejde, herunder fælles planlægning, tilpasning af finansieringsmuligheder og en bottom-up-tilgang; understreger behovet for at samordne de nationale og regionale operationelle programmer med strategiens mål, herunder, hvor det er muligt, indarbejdelse af EUSAIR i programmerne; mener, at det er nødvendigt at koordinere og harmonisere initiativer, forslag og projekter, som vedrører området omkring Adriaterhavet og Det Joniske Hav;
10. opfordrer Kommissionen, Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og de deltagende lande til fuldt ud at udnytte mulighederne i den nyligt oprettede Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) til finansiering af projekter i regionen, hvilket vil skabe merværdi, fremme en bæredygtig udvikling og økonomisk og social samhørighed, fremme vækst og øge beskæftigelsen på makroregionalt niveau og bidrage til at nå målene i Europa 2020-strategien; tilskynder i denne sammenhæng til, at der gives "bonuspoint" til makroregionale projekter i projektudvælgelsesfasen på grund af deres iboende tværnationale karakter;
11. påpeger, at der ikke er afsat særlige midler udelukkende til gennemførelsen af makroregionale strategier, og at en stærk politisk vilje, partnerskab og koordinering mellem landene er en forudsætning for succes; opfordrer derfor landene i regionen til at samle midler (ESI-fonde, IPA, EFSI) og bidrag fra nationale kilder under EIB som en finansiering- og investeringsplatform til at understøtte finansiering af projekter, der bidrager til opfyldelsen af strategiens mål; opfordrer til, at der oprettes en gennemsigtig og offentlig tilgængelig projektpipeline for området omkring Adriaterhavet og Det Joniske Hav, hvilket ville øge synligheden af nuværende og potentielle investeringsbehov og projekter, således at investorer tilskyndes til at investere i disse projekter;
12. opfordrer indtrængende interessenter til at udveksle bedste praksis, drage fordel af indhøstede erfaringer og identificere flaskehalse i forbindelse med gennemførelsen af andre af EU’s makroregionale strategier og til at øge samarbejdet med deres modparter fra andre makroregioner, som f.eks. Østersøen, Donau-bassinet og Alperne;
13. opfordrer Kommissionen til at fjerne administrative og ikke-økonomiske hindringer, som ofte afholder investorer fra at investere i sådanne projekter;
14. mener, at det er påkrævet at finde muligheder for at inddrage lande, som ikke er omfattet af strategien, og som geografisk og økonomisk set er tæt på regionen, i det mindste i forbindelse med individuelle og specifikke projekter; understreger i denne forbindelse betydningen af grænseoverskridende og tværnationalt samarbejde under samhørighedspolitikken, og opfordrer medlemsstaterne og de berørte regioner til at gøre brug af den eksisterende bedste praksis på dette område;
15. minder om de alvorlige konsekvenser af den økonomiske krise for regionen, og understreger behovet for en regelmæssig vurdering af strategier, der har til formål at opnå et økonomisk opsving; påpeger, at landene i regionen befinder sig på forskellige udviklingstrin og har forskellige behov; opfordrer Kommissionen til at fremhæve betydningen af, at der skabes betingelser for at mindske de socioøkonomiske forskelle mellem landene; støtter reformer i mindre udviklede lande og opfordrer i denne sammenhæng til udveksling af viden, erfaringer og praksis;
16. påpeger, at det er nødvendigt at fremme, forny og uddybe det kulturelle, videnskabelige og uddannelsesmæssige samarbejde, bl.a. ved at øge mulighederne for akademisk mobilitet for studerende og universitetspersonale; understreger, at forskning og innovation er en forudsætning for intelligent, inklusiv og bæredygtig vækst; fremhæver den indbyrdes afhængighed mellem på den ene side det videnskabelige og kulturelle samarbejde og på den anden side den økonomiske vækstdynamik og turismens mangfoldighed og bæredygtighed i regionen;
17. bifalder, at Parlamentet er repræsenteret i EUSAIR's styrende organer; opfordrer Kommissionen til at analysere den fælles indsats fra landene i regionen (EU-medlemsstater og tredjelande) og den effektive deltagelse af lokale og regionale myndigheder i opfyldelsen af strategiens mål;
18. henviser til den præcedens, der er fastlagt i forbindelse med andre af EU’s makroregionale strategier, og opfordrer til, at der inden for rammerne af pilotprojekter og forberedende foranstaltninger ydes støtte til forskellige typer af foranstaltninger, der spænder fra studier til startkapital til forberedelse af projekter under forskellige prioriterede områder;
19. mener, at det er absolut nødvendigt, at der i strategiens gennemførelsesfase i alle fire søjler tages behørigt hensyn til dens almindelige principper, og navnlig med hensyn til miljøbeskyttelse og forbedring af naturressourcerne, også med henblik på en holistisk tilgang til de komplekse og forskelligartede udfordringer i makroregionen;
20. understreger, at der bør lægges særlig vægt på de områder, der er nævnt i artikel 174 traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, som f.eks. øer, bjergområder og landdistrikter, for at identificere og udnytte deres særlige potentiale, navnlig i turistsektoren, samtidig med at de indsatsområder og prioriteter, der er identificeret i denne betænkning, respekteres; opfordrer endvidere Kommissionen til at foreslå et europæisk år for øer og bjerge;
21. mener, at det er nødvendigt at finde metoder, hvorpå de deltagende lande kan inddrage andre vigtige søjler, der kan skabe udviklingsmæssige fordele for området, som f.eks. landbrug på grund af særlige geoklimatiske betingelser, biodiversitet og muligheden for at skabe samordnede synergieffekter og yderligere vækst; anbefaler et tæt samarbejde og koordination mellem indre landområder, kystområder og øer med henblik på at opnå synergi mellem renenergi-projekter og produktion af sunde fødevarer;
22. henleder opmærksomheden på betydningen af fyldestgørende rapportering og evaluering af strategiens gennemførelse; opfordrer i denne forbindelse de deltagende lande til sammen med Kommissionen for hver søjle at indsamle pålidelige referencedata og opstille konkrete mål, der hvert år evalueres og gøres offentligt tilgængelige;
23. opfordrer til en omfattende og integreret europæisk strategi for migration; understreger, at regionen står over for alvorlige migrationsudfordringer og beklager dybt alle tragedierne i Middelhavet; insisterer på, at løsningen af disse problemer kræver en væsentlig ændring i asylpolitikken i form af solidaritet mellem medlemsstaterne; understreger behovet for at undersøge den overordnede strategi for samarbejde med tredjelande; beklager det utilstrækkelige samarbejde mellem EU’s medlemsstater med hensyn til migrationsudfordringerne; opfordrer til udveksling af god praksis med hensyn til modtagelse af migranter, og opfordrer indtrængende til, at der rettes særlig opmærksomhed mod sociale og humanitære spørgsmål, der berører regionen, med henblik på en eventuel omdefinering af EUSAIR's prioriteter i fremtiden;
24. forventer, at der sættes skub i styrkelsen af fred og sikkerhed i det sydøstlige Europa;
25. påpeger, at nye spørgsmål kan opstå undervejs, og prioriteter kan udvikle sig, hvilket vil kræve, at foranstaltninger og projekter samt de dertil knyttede mål ajourføres, ændres eller udskiftes;
26. opfordrer landene til at udveksle bedste praksis for mindretals rettigheder, således at der anvendes de højeste standarder, eftersom dette er et særligt følsomt område, hvad angår sproglige spørgsmål;
27. understreger, at offentlige og private økonomiske aktører, medlemmer af samfundet og de forskellige dele af det organiserede civilsamfund under de forskellige gennemførelsesfaser skal modtage passende uddannelse gennem et specifikt program, herunder organisatorisk og teknisk støtte;
28. opfordrer Kommissionen til at forelægge en rapport om gennemførelsen af EUSAIR til Europa-Parlamentet og Rådet hvert andet år for at vurdere, hvordan strategien fungerer, og hvilken merværdi den giver i form af vækst og beskæftigelse, mindskelse af uligheder og bæredygtig udvikling;
29. opfordrer til specifikke foranstaltninger for at fremme den sociale dimension; understreger vigtigheden af at indarbejde prioriteter og foranstaltninger, der har til formål at understøtte integrationen af personer med handicap og bekæmpe alle former for forskelsbehandling;
Blå vækst
30. understreger, at regionens enestående geografiske placering og specifikke kyststruktur sammen med havets biodiversitet udgør et vældigt potentiale for oprettelse af "blå" arbejdspladser og for innovativ og bæredygtig økonomisk udvikling og vækst, herunder blå teknologier, fiskeri og akvakultur og bedre forvaltning af havene og dermed forbundne tjenesteydelser;
31. slår til lyd for den blå økonomi som en løsning på den økonomiske krise, eftersom den stimulerer skabelsen af nye arbejdspladser og den økonomiske udvikling, navnlig job for kvinder og unge i kyst- og øområder; mener, at EU-strategien for området omkring Adriaterhavet og Det Joniske Hav ikke kan videreføres, uden at man inddrager konceptet om den blå økonomi, der knytter de økonomiske sektorer, der har forbindelse med have og oceaner, akvakultur, sø- og flodtransport og turisme, sammen med miljøbeskyttelse;
32. opfordrer Kommissionen og de stater, der deltager i strategien, til at skabe incitamenter, der kan tiltrække unge mennesker til fiskeri- og akvakulturerhvervene i området omkring Adriaterhavet og Det Joniske Hav og tilskynde dem til at udøve en sådan virksomhed;
33. opfordrer til en koordinering af politikker og harmonisering af strategiens mål samt fælles projekter, som er i overensstemmelse med værdierne, principperne og målsætningerne i den fælles fiskeripolitik; opfordrer endvidere til at støtte udviklingen af en bæredygtig fiskerisektor og produktion af traditionelle og sunde fødevarer; opfordrer til nedsættelsen af lokale aktionsgrupper inden for fiskeriet, der kan udgøre et naturligt redskab til diversificering af fiskeriet; påpeger, at bæredygtigt og rentabelt fiskeri og akvakultur kræver øget inddragelse af interessenter i den overordnede forvaltning samt forbedrede og mere forskelligartede fiskeriaktiviteter;
34. mener, at blå vækst omfatter meget forskellige sektorer og virksomheder, og at dens udvikling derfor kræver højt kvalificeret arbejdskraft i alle disse sektorer; opfordrer de medlemsstater, der er involveret i EUSAIR, til at fremme de forskellige sektorer af den blå vækst i deres uddannelsesprogrammer og tage hensyn til livslang læring og efteruddannelse af arbejdstagere; peger på kompleksiteten af socioøkonomiske systemers aktiviteter, sektorer og fagdiscipliner, der er involveret i den blå vækst, og finder det derfor yderst vigtigt, at de medlemsstater, der er med til at gennemføre EUSAIR-strategien, vedtager arbejdsmarkedspolitikker for at øge evnen til at tilpasse sig til forandringer, innovation og tværfaglighed samt at tilpasse uddannelsen af menneskelig kapital og øge kvinders erhvervsdeltagelse;
35. understreger betydningen af en større og reel sammenkobling mellem EU 2020-strategien og de tre søjler (navnlig den blå vækstsøjle) i EUSAIR-strategien baseret på Kommissionens handlingsplan; mener, at handlingsplanen er et af resultaterne af den strategiske metode, hvorefter der udpeges konkrete prioriteter for makroregionen; påpeger, at på grundlag af ovenstående udvælges hver aktion eller projekt ved en bred ikke-hierarkisk høringsproces, der inddrager en række interessenter, fra den adriatisk-joniske region, som repræsenterer de nationale, regionale og lokale myndigheder, arbejdsmarkedets parter, men også den private sektor, den sociale økonomi, den akademiske verden og civilsamfundet;
36. går ind for klyngedannelse og samarbejde mellem offentlige og private foretagender, universiteter, forskningsinstitutioner og andre relevante interessenter i den maritime sektor med det formål at fremme innovation og udnytte synergieffekter bedst muligt; mener, at tiltag under den blå vækstsøjle bør bygge på de nationale og regionale forsknings- og innovationsstrategier for intelligent specialisering for at sikre flere effektive investeringer; opfordrer landene og regionerne til at deltage i Kommissionens S3-platform, således at de kan modtage bistand til udviklingen, gennemførelsen og evalueringen af strategier for intelligent specialisering; mener, at det i denne forbindelse er nødvendigt at give SMV’er bedre adgang til kredit og forbedre de eksisterende forretningsnetværk (klynger) gennem en internationaliseringsproces med henblik på at skabe nye bæredygtige arbejdspladser af høj kvalitet;
37. støtter indførelsen af et kvalitetsmærke for fiske- og skaldyrsprodukter af høj kvalitet fra regionen for at styrke erhvervets konkurrenceevne;
38. understreger betydningen af social dialog og inddragelse af repræsentanter for civilsamfundet i kapacitetsopbyggende aktiviteter ved siden af de offentlige myndigheder; mener, at dette kan opnås ved at oprette en permanent platform på makroregionalt plan og på regionalt plan i hver medlemsstat, hvori arbejdsmarkedets parter og erhvervslivet er repræsenteret i stil med de fora, der allerede er oprettet for universiteter, handelskamre og byer;
39. fremhæver betydningen af havforskning og af større samarbejde om disse sektorer blandt forskere, medlemsstater og regioner, der er involveret i EUSAIR-strategien, med henblik på at overvinde den aktuelle kløft medlemsstaterne imellem og for at fremme kystområdernes konkurrenceevne og skabelsen af bæredygtige lokale arbejdspladser af høj kvalitet;
40. er foruroliget over, i hvilket omfang der sker en udtynding af fiskebestandene i Adriaterhavet og Det Joniske Hav som følge af overfiskning og ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU-fiskeri) og andre væsentlige risici for alt liv i havene; understreger, at fiskeri er en af de centrale komponenter i økonomien i kystområderne og på øerne; mener derfor, at det er nødvendigt at betragte beskyttelse og bevarelse af fiskebestande og havøkosystemer i overensstemmelse med princippet om det maksimalt bæredygtige udbytte, der indgår i den fælles fiskeripolitik, som et yderst vigtigt mål for strategien; understreger behovet for i overgangsperioden at støtte tilpasning af begrænsninger for fiskeriet med tilskud til indkøb af udstyr via Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF); opfordrer til resolut handling i form af tilpasning af tredjelandes fiskerilovgivning med EU-lovgivningen, datadeling, fælles overvågning og flerårige fiskeriforvaltningsplaner og overvejelser om, hvordan der kan udvikles en bæredygtig akvakultursektor, der har stort potentiale for at kunne drives af vedvarende energikilder;
41. minder om, at den kommercielle udnyttelse af fisk og skaldyr bør holdes inden for biologisk sikre grænser for at opnå god miljøstatus og sikre fiskerierhvervets bæredygtighed på lang sigt;
42. anmoder Kommissionen om at registrere fangstmængderne fra det rekreative fiskeri, at regulere denne virksomhed og at lade målsætningen om maksimalt bæredygtigt udbytte gælde for både rekreativt fiskeri og erhvervsfiskeri;
43. opfordrer indtrængende til, at der gennemføres omfattende forskning vedrørende fiskebestande, særlig udryddelsestruede arter, og deres indbyrdes biologiske forhold, eftersom manglen på nøjagtige data og et fuldstændigt detaljeret overblik over status quo vil gøre evalueringer uklare og upålidelige; opfordrer indtrængende til at bevare naturlig gydning;
44. opfordrer til at evaluere og fremme projekter, der sigter på også at vurdere virkningen af indirekte fiskeri (spøgelsesnet, trådnet til brug ved muslingeopdræt) og bifangsterne af beskyttede arter; henviser til, at det anslås, at der alene i Adriaterhavet fanges mere end 40.000 havskildpadder ved utilsigtede fangster; mener, at det er nødvendigt hurtigst muligt at gennemføre miljøundersøgelser og undersøgelser af, hvorledes problemet kan mindskes, f.eks. ved hjælp af anordninger, der gør det muligt for skildpadderne at slippe ud af net (Turtle Excluder Devices);
45. opfordrer indtrængende til en kraftig støtte til skibsbygning, herunder fritidsbådsektoren, ved at fokusere på modernisering og specialisering for at skabe arbejdspladser og tilpasse sig til kravene om bæredygtig og konkurrencedygtig vækst, som er på linje med de blå teknologier;
46. opfordrer til, at der ydes omfattende støtte til industriområder, parvist samarbejde og samarbejde mellem områder i forskellige dele af makroregionen; opfordrer til udveksling af god praksis, som inddrager de mest signifikante erfaringer i sektoren og i andre regioner, der ønsker at benytte den samme fremgangsmåde for at fremme oprettelsen af industriområder;
47. understreger vigtigheden af at støtte og fremme sports- og familiefiskeri sammen med en integreret politik for fiskeri og turisme (fiskeri og fiskeriturisme, havbrug), særlig på øerne, for at bevare de lokale kulturtraditioner og den maritime livsstil hos øboerne og de små kystsamfund; tilskynder til bæredygtigt småfiskeri og traditionelt fiskeri og akvakultur kombineret med et diversificeret kulinarisk udbud og fremme af lokale fiskemarkeder, som den bedste måde at sikre bæredygtighed og yde øget støtte til kystnære turistaktiviteter;
48. opfordrer Kommissionen til at støtte og fremme inddragelse af fiskeriet og de personer, der arbejder inden for fiskerisektoren, i projekter, som er knyttet til kultur- og historieturismen, herunder fiskeriturisme og genopdagelse af fiskerikulturen og de steder, hvor det traditionelle fiskeri udøves, samt de hertil knyttede erhverv;
49. understreger betydningen af den sociale økonomi og kvindelige iværksættere for at opnå den blå vækst, og opfordrer de medlemsstater, der er involveret i EUSAIR-strategien, til at tilskynde og støtte kvinders deltagelse i alle relevante sektorer; erindrer om den fundamentale rolle, som små virksomheder og mikrovirksomheder spiller i de pågældende regioner og områder, og anmoder de medlemsstater, der er involveret i EUSAIR, om at gennemføre aktive politikker for at fremme sådanne former for økonomisk aktivitet;
50. støtter foranstaltninger til at mindske den hydrogeologiske risiko og risikoen for kysterosion;
51. støtter aktiviteter, der tager sigte på at støtte de maritime erhverv, der har lidt størst skade fra gennemførelsen af EU’s politikker, f.eks. ved at udvikle alternative projekter for at genopdage traditionelle håndværk;
52. understreger betydningen af forskning, og opfordrer til, at der ydes omfattende støtte til havdistrikter;
53. understreger, at udviklingen inden for akvakultur og havbrug kan spille en vigtig rolle, ikke blot med hensyn til at genvinde artsdiversiteten, men også for den økonomiske vækst i området omkring Adriaterhavet og Det Joniske Hav;
54. opfordrer Kommissionen til at optrappe udvekslingen af bedste praksis, f.eks. vedrørende bæredygtigheden af de projekter, der udvikles af aktionsgrupperne i kystregionerne.
Forbindelser i regionen
55. bemærker, at forbedrede transport- og energiforbindelserne mellem de deltagende lande samt mellem dem og deres øvrige naboer, herunder søtransport, intermodale forbindelser til baglandet og energinet, er et presserende behov for makroregionen og en forudsætning for dens økonomiske og sociale udvikling; understreger, at der mangler forbindelser mellem de to kyststrækninger ved Adriaterhavet, og at netinfrastrukturen er mangelfuld i det adriatisk-ioniske område;
56. opfordrer til, at der skabes incitamenter til oprettelse af bæredygtige transportforbindelser, som mindsker rejsetiden, transportudgifter og logistiske omkostninger samt udefrakommende virkninger; opfordrer til større strategiske anlægsarbejder i forbindelse med knudepunkter mellem hav og land for at skabe muligheder for intermodal transport mellem lande, bidrage til samhørighed, forbedre det samlede net og mindske overbelastningen af vejnettet og dermed nedbringe CO2-emissionerne; henleder opmærksomheden på behovet for at forbedre den maritime dimension og havnedimension i forbindelse med anvendelsen af cabotagetransport, motorveje til søs og krydstogter mellem de to sider af Adriaterhavet, både nord-syd-ruterne og de tværgående øst-vest ruter; påpeger behovet for større koordinering med henblik på at undgå flaskehalse inden for skibsfarten og forbedre forvaltningen og kontrollen heraf;
57. tilskynder til brug af forordningen om overvågning, rapportering og verifikation af emissioner fra søtransport (forordning (EU) 2015/757) til innovation og til etablering af bæredygtig søtransport i makroregionen ved at bruge alternative nautiske fremdriftsmotorer og brændstoffer for at nedbringe drivhusgasemissionerne og forbedre energieffektiviteten i transportsektoren;
58. understreger, at det er vigtigt at forbinde søtransportruter og -havne med andre dele af Europa, og at det er relevant at satse på forbindelser til TEN-T-korridorerne; opfordrer de deltagende lande til at målrette deres indsats mod at implementere projekter, som er dækket af det nuværende transeuropæiske transportnet (TEN-T) og andre interventioner for dets foreslåede udvidelse til Sydøsteuropa/den østlige Adriaterhavskyst, og som er i stand til at afhjælpe manglerne i nettet i det adriatisk-ioniske område; opfordrer derfor de pågældende lande til at identificere prioriterede infrastrukturprojekter med regional og europæisk merværdi, og foreslår, at der bl.a. lægges vægt på:
(i) fuldendelse af Østersø-Adriaterhavskorridoren,
(ii) den nord-sydgående udvidelse af Skandinavien-Middelhavskorridoren
(iii) etableringen af en godstogskorridor mellem Alperegionen og det vestlige Balkan
(iv) en bedre forbindelse mellem Den Iberiske Halvø, det centrale Italien og det vestlige Balkan
(v) gennemførelsen af en vejforbindelse i Balkanregionen mellem havnesystemet og indlandsstater samt en sammenkobling med Rhinen-Donau-korridoren
(vi) forbedring af havneanlæg for at få en bedre forbindelser mellem de to kyststrækninger ved Adriaterhavet og udarbejdelsen af en fælles strategi af de nordadriatiske havnes forvaltningsorganer med henblik på at en mere omfattende forsyning af indførselsvarer til Centraleuropa
59. opfordrer til, at det eksisterende infrastrukturnet optimeres, navnlig med hensyn til de eksisterende vej- og jernbaneforbindelser i makroregionen, herunder slutpunktsforbindelser (‘last-mile’ links); understreger behovet for at afslutte den adriatisk-joniske hovedvej snarest muligt, hvilket vil give et opsving til den økonomiske og sociale udvikling i makroregionen; minder om betydningen af de nye korridorer, der integrerer motorveje, jernbaner og andre infrastrukturer på begge sider af det adriatisk-ioniske område; påpeger behovet for større koordinering med henblik på at undgå flaskehalse inden for skibsfarten og forbedre forvaltningen og kontrollen heraf;
60. opfordrer til, at der udvikles en højhastighedsjernbaneinfrastruktur, der vil sammenkoble makroregionen og muliggøre en bedre forbindelse med og inden for EU; fremhæver betydningen af at forbedre jernbaneforbindelserne i området omkring Adriaterhavet og Det Joniske Hav samt mellem Det Tyrrhenske Hav og Adriaterhavet/Det Joniske Hav;
61. opfordrer de deltagende lande til at forbedre deres sø-, jernbane- og lufttransportinfrastruktur og til at udvikle motorveje til søs i makroregionen, hvor intermodale transportmidler kombineres, særlig for at skabe forbindelser til baglandet, og at forbedre transportlogistikken ved at udnytte de mest avancerede teknologier bedst muligt og til enhver tid sikre et højt niveau af sikkerhed og miljømæssig bæredygtighed; opfordrer endvidere de deltagende lande til at vurdere mulighederne for at forbedre sammenkoblingen med e-mobilitets instrumenter, der kan lette en international elektronisk billettjeneste;
62. understreger manglen på effektive forbindelser til øerne; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme bedre forbindelser ved at udforske nye koordinerede muligheder med merværdi, optimere anvendelsen af gods- og passagertransportruter og inddrage private og offentlige interessenter med henblik på at øge livskvaliteten, standse affolkningen og gøre det muligt at udnytte socioøkonomiske muligheder i disse områder; understreger, at det er nødvendigt at forbedre øernes interne kommunikations- og transportinfrastrukturer for en bæredygtig indenlandsk mobilitet; understreger også behovet for at sikre passende sundheds- og uddannelsesmæssige programmer for øbefolkninger året rundt;
63. opfordrer til gennemførelse af store projekter til at udvikle intermodale forbindelser på øerne og ønsker navnlig en kraftig støtte til en styrkelse af strategisk vigtige lufthavne, såsom Cantania lufthavn, både med hensyn til infrastruktur og nye ruter til andre regioner i makroregionen;
64. opfordrer indtrængende de deltagende lande til at fortsætte bestræbelserne for at diversificere energiforsyningskilderne – en proces, der ikke blot vil forbedre energisikkerheden i makroregionen, men også vil skabe øget konkurrence og bekæmpe energifattigdom, hvilket i høj grad vil gavne den økonomiske og sociale udvikling i regionen; understreger behovet for en omhyggelig vurdering af de miljømæssige konsekvenser af interventioner i energisektoren; understreger betydningen af den fælles planlægning af investeringer i udviklingen af terminaler for flydende naturgas (LNG) og manglende net af naturgasledninger i makroregionen for derved at bidrage til større uafhængighed og energisikkerhed; tilskynder endvidere til foranstaltninger for at øge energi- og ressourceeffektiviteten, hvilket også bidrager til konkurrenceevnen;
65. opfordrer til udvikling af energiinfrastrukturen, der kan nedbringe CO2-fodaftrykket, øge energieffektiviteten og garantere energisikkerheden i makroregionen og uden for regionen; fremhæver desuden betydningen af udvikling og fremme af konceptet for intelligente byer for at give merværdi til den nuværende samlede energiinfrastruktur i makroregionen;
66. anerkender de underudnyttede vedvarende energikilders høje potentiale i makroregionen; opfordrer til udnyttelse af de tilgængelige vedvarende energikilder, såsom solenergi, vindenergi, tidevandsenergi (hvis teknisk muligt) og bølgeenergi inden for en blandet energiproduktion; understreger bæredygtigheden og konkurrenceevnen hos potentielle vandkraftværker i alle deltagende lande; opfordrer de deltagende lande til at bidrage til etableringen af et velfungerende og sammenhængende gas- og elektricitetsmarked i makroregionen, hvilket vil sikre lige adgang til billig energi til overkommelige priser; understreger betydningen af at styrke grænseoverskridende energiforbindelser, der danner grundlag for investeringer i energisektoren, som en central forudsætning for integration i EU’s energinet samt fjernelse af hindringer for grænseoverskridende investeringer i energisektoren;
67. støtter fælles planlægning og investeringer i energiinfrastruktur både til produktion og transport af elektricitet og gas i makroregionen i overensstemmelse med TEN-E-nettet, med implementering af de konkrete projekter, som er nævnt i listen over projekter af interesse for energifællesskabet (PECI'er);
68. udtrykker bekymring over den fornyede tilskyndelse til efterforskning og udnyttelse af olie og gas offshore og på land, hvilket kan udsætte makroregionen for risikoen for katastrofer med alvorlige konsekvenser for miljøet, økonomien, herunder fiskerisektoren, og folkesundheden; understreger, at enhver aktivitet af denne art skal være i overensstemmelse med Unionens regler og retningslinjer på klimaområdet og vedvarende energi; understreger, at Adriaterhavet er et lukket hav med lave dybder, som mangler kapacitet til at skaffe sig af med forurenende stoffer og har en blomstrende turisme på begge sine bredder, og at makroregionens vækst hovedsaglig bør afhænge af turisme og økonomiske aktiviteter, der er knyttet til de specifikke miljømæssige karakteristika og økosystemer; understreger behovet for en konsekvent anvendelse af EU’s lovgivning og internationale konventioner om miljømæssig bæredygtighed og sikkerhed af maritime aktiviteter; opfordrer til fuldstændig gennemførelse af havstrategirammedirektivet (2008/53/EF) og direktivet om sikkerhed i forbindelse med offshore olie- og gasudvinding (2013/30/EU);
69. opfordrer til udarbejdelse af fælles europæiske sikkerhedsstandarder i den adriatisk-joniske makroregion;
70. understreger behovet for at fremme grænseoverskridende lufttrafik ved gennemførelsen af fælles projekter, der har til formål at sikre og styrke forbindelser inden for makroregionen;
Miljøkvalitet
71. henviser til, at de deltagende lande råder over rige hav-, kyst- og landøkosystemer; bemærker, at Adriaterhavet er hjemsted for næsten halvdelen (49 %) af alle Middelhavets registrerede marine arter og er Middelhavsområdet mest usædvanlige subregion på grund af den ringe vanddybde, den svage strøm og den store indvirkning fra floder; opfordrer til, at der gøres en fælles indsats for at træffe alle mulige foranstaltninger, som f.eks. anvendelse af rene brændstoffer inden for søtransport og logistik, til at bevare havmiljøet og de tværnationale terrestriske habitater samt for at begrænse havforureningen og andre trusler mod biodiversitet i kyst- og havmiljøet; understreger vigtigheden af at beskytte truede marine og terrestriske arter, som f.eks. Middelhavets munkesæler, hulepadder, losser, gåsegribbe m.fl., og opfordrer de deltagende lande til at iværksætte passende foranstaltninger til at nå dette mål;
72. opfordrer til udveksling af bedste praksis mellem de deltagende lande i forbindelse med forvaltningen af den naturlige og kulturelle arv, herunder Natura 2000-områder og UNESCO-lokaliteter, med henblik på at skabe bæredygtige turistattraktioner;
73. opfordrer indtrængende alle de deltagende lande til at samarbejde om gennemførelsen af maritim fysisk planlægning i overensstemmelse med direktiv 2014/89/EU om rammerne for maritim fysisk planlægning og integreret kystzoneforvaltning under inddragelse af de berørte parter (nationale, regionale og lokale myndigheder, forskningsmiljøet, ngo'er osv.); mener, at en fornuftig fælles forvaltning af det maritime rum udgør en vigtig ramme for den bæredygtige og gennemsigtige udnyttelse af havressourcerne;
74. opfordrer i betragtning af, at en forøgelse af den maritime aktivitet gradvist indskrænker fangstområderne, Kommissionen til at sikre, at der på retfærdig vis tages hensyn til alle de berørte sektorers interesser på hvert trin af udviklingen af maritime aktiviteter, dvs. i forbindelse med udformningen af den maritime fysiske planlægning og den integrerede kystzoneforvaltning;
75. fremhæver betydningen af at beskytte og bevare floder og søer i det adriatisk-ioniske havområde;
76. påpeger, at der er behov for at takle historisk og grænseoverskridende forurening på en forsvarlig måde og rense arealer, der er påvirket af industriel forurening af jord, vand og luft og, i givet fald, af forurening fra militære konflikter; støtter alle aktive foranstaltninger for at reducere havforurening fra kemiske og konventionelle våben; støtter nedbringelsen, med en målsætning om helt at fjerne, affald i havet i overensstemmelse med havstrategirammedirektivet, navnlig hvad angår affaldsforurening ved øerne i Adriaterhavet;
77. er bekymret over de skader, som forvoldes af plasticaffald i havet; opfordrer Kommissionen til at støtte initiativer til at indsamle og genbruge dette affald; understreger, at det er vigtigt at inddrage fiskerne i denne proces;
78. opfordrer landene til at udvikle og gennemføre omfattende planer for at genanvende tidligere industrielle og militære områder; understreger, at disse områder ikke blot udgør en trussel mod miljøet, men at de også kan have et væsentligt økonomisk potentiale, der ikke bliver udnyttet;
79. opfordrer til, at tilskynde til udflytning af industrien fra bykerner og kystområder med det formål at forbedre livskvaliteten;
80. kræver, at alle eksisterende redskaber anvendes til at implementere de bedste løsninger til affaldsforvaltning og behandling af spildevand i regionen i overensstemmelse med Rådets direktiv 91/271/EØF af 21. maj 1991 om rensning af byspildevand i EU’s medlemsstater;
81. henleder opmærksomheden på de forskellige naturlige og menneskeskabte katastrofer, der har ramt regionen i de seneste år; henleder opmærksomheden på problemet med skovrydning og andre klimarelaterede risici; understreger behovet for en fuldstændig anvendelse af de horisontale principper for risikostyring i forbindelse med naturkatastrofer og tilpasning til klimaændringer med henblik på at gennemføre handlingsplanen og prioriteterne for hver søjle; tilskynder til samarbejde mellem landenes hydrometeorologiske institutter ved håndteringen af ekstreme vejrbegivenheder, følger af klimaændringer og risikostyring i tilfælde af katastrofer; anerkender, at vand, landbrug og turisme er de sektorer, der er mest sårbare over for klimaændringer, og opfordrer derfor til samarbejde mellem de nationale myndigheder med henblik på at fastlægge en ramme og støttemekanisme for gennemførelsen af tilpasnings- og afbødningsforanstaltninger;
82. understreger behovet for at nedbringe drivhusgasemissionerne, navnlig i søtransportsektoren;
83. understreger, at der er et problem med de geografiske og sæsonbetingede forskelle i adgangen til vand og med en markant mangel på vand på øerne og i kystområderne i løbet af sommeren, hvor vandbehovet bliver flere gange højere som følge af det store antal turister, der strømmer til;
84. opfordrer indtrængende til, at der etableres et regionalt katastrofeberedskabscenter samt en fælles beredskabsplan for olieudslip og store forureningshændelser for at skabe et tidligt varslingssystem med henblik på at forebygge naturkatastrofer og katastrofer forårsaget af industrielle aktiviteter, transportaktiviteter og andre aktiviteter, som f.eks. oversvømmelser, brande og udvindingsaktiviteter i Adriaterhavet; understreger, at centret bør være direkte knyttet til EU’s civilbeskyttelsesordning; understreger betydningen af at bevare økosystemet og biodiversiteten i regionen gennem en bedre forståelse og udveksling af bedste praksis;
85. opfordrer tredjelande til at fremskynde gennemførelsen af den sektorspecifikke EU-ret (f.eks. vandrammedirektivet) med henblik på deres fremtidige tiltrædelse af Unionen;
86. opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at rådføre sig med de kompetente myndigheder i nabolandene og lokalsamfundene i makroregionen, navnlig med hensyn til økonomiske aktiviteter, der er undergivet miljøkonsekvensvurderinger i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014 om ændring af direktiv 2011/92/EU om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet;
Bæredygtig og konkurrencedygtig turisme
87. understreger, at turisme er af afgørende betydning for den europæiske økonomi og udviklingen af social samhørighed i EU, navnlig for Middelhavslandene og regionen som helhed; understreger behovet for at udvikle nye strategier til at opveje sæsonudsving i overensstemmelse med turismens bæredygtighed og miljømæssige indvirkninger på miljøet; opfordrer indtrængende til, at der ydes mere støtte til finansiering af turismeprojekter fra ESI-fondene og andre kilder;
88. opfordrer indtrængende til en hurtig forbedring af grænseoverskridende vejforbindelser, for at styrke turismens konkurrenceevne, eftersom dårlige forbindelser skaber flaskehalse og store forsinkelser; understreger behovet for i turismeøjemed at forbedre den nuværende luftfartsinfrastruktur og den maritime forbindelse mellem de to kystområder ved Adriaterhavet;
89. understreger, at det er nødvendigt at tilskynde til anvendelse af eksisterende lufthavne i makroregionen for at undgå den uforholdsmæssigt store koncentration af passagerer i nogle få hovedlufthavne og fremme bæredygtige og mere afbalancerede turiststrømmene på forskellige steder;
90. anerkender, at regionens rige kultur- og naturarv (herunder kulturelle aktiviteter såsom film, teater og musik) er et vigtigt aktiv, som turistsektoren er baseret på; påpeger, at der findes et stort antal beskyttede UNESCO-lokaliteter og Natura 2000-områder i alle de deltagende lande; mener, at selv om denne sektor yder et væsentligt bidrag til økonomien, bliver potentialet for turisme ikke udnyttet fuldt ud, hvilket navnlig skyldes turismens meget sæsonbaserede karakter og mangler inden for innovation, bæredygtighed, transportinfrastruktur, kvaliteten af udbuddet til turister, de deltagende interessenters uddannelsesniveau og ansvarlig turistforvaltning; opfordrer de deltagende lande til at vedtage politikker, der sikrer tilstrækkelige forbindelser og turistfaciliteter både i og uden for sommersæsonen, med henblik på at diversificere turiststrømmene og sikre en konstant tilstedeværelse af turister på alle årstider; understreger vigtigheden af at kombinere turisme med natur- og kulturarv samt kunstskatte;
91. tilskynder medlemsstaterne til at fremme bæredygtige mobilitetsløsninger i turistsektoren og derved forbedre kvaliteten af turisttjenester og fremme deres udbredelse;
92. anerkender betydningen af national- og naturparker og beskyttede områder som fundamentet for den fremtidige uddannelse af borgerne i spørgsmål vedrørende miljøbeskyttelse og bekæmpelse af klimaændringer;
93. understreger, at det er helt nødvendigt, at landene samarbejder om en videreudvikling af turismen i regionen; mener, at der for Adriaterhavet og Det Joniske Hav bør formuleres turistpolitiske strategier, som er baseret på bæredygtighed, og som sætter landene i stand til at drage fordel af synergieffekter og løse fælles problemer på makroregionalt niveau; mener, at det er nødvendigt at arbejde sammen for at øge synligheden af destinationer i området omkring Adriaterhavet og Det Joniske Hav;
94. opfordrer Kommissionen, de deltagende lande og de lokale og regionale myndigheder til at træffe foranstaltninger, der tilskynder interessenter til at forbedre turismens infrastruktur;
95. understreger betydningen af støtte til kulturelle og kreative aktiviteter og især udvikling og integration af aktiviteter inden for musik, teater, dans og film; opfordrer til afholdelse af festivaler, konventioner og kulturelle arrangementer, der fremmer integration;
96. henleder opmærksomheden på, at det er nødvendigt at give SMV’er lettere adgang til støtte og finansiering, da de er af stor betydning for turismen; opfordrer de berørte parter i regionen til at deltage i Enterprise Europe-netværket med henblik på at udveksle erfaringer, netværk og finde partnere på tværs af grænserne;
97. understreger betydningen af intelligent specialisering og intelligente lokale projekter, der udnytter eksisterende innovationsplatforme, som f.eks. oprettelsen af et adriatisk-jonisk område for kreativitet;
98. støtter udviklingen af et diversificeret turismeudbud, som omfatter temaparker og -ruter samt kulturelle, landlige, sundhedsmæssige, lægelige, gastronomiske, søfartsrelaterede, konferencerelaterede og sportslige tilbud, herunder cykling, golf, dykning, vandring, skisport, bjergbestigning og anden udendørssport, for at fremme turismen året rundt og forlænge turistsæsonen og forbedre turistdestinationernes konkurrenceevne med udgangspunkt i bæredygtighed; støtter udviklingen af turisme i landdistrikterne med henblik på at mindske presset på store turistcentre og det smalle kystområde og bidrage til at overvinde sæsonbetingede variationer; støtter udvidelsen af turistaktiviteter i retning af baglandet med skabelsen af integrerede turismeprodukter, som indeholder de vigtigste attraktioner i makroregionen og dens hovedstæder;
99. understreger betydningen af sammenhæng mellem turisme og infrastrukturen og behovet for at forbedre kvaliteten og mangfoldigheden af tjenester og muligheder, idet der tages hensyn til de særlige forhold i regionen; understreger ligeledes betydningen af at fremme og bevare de lokale og regionale traditioner;
100. understreger betydningen af at undersøge alternative ruter og forretningsmodeller og forbedre sammenkædningen mellem krydstogter og lokalbefolkningen og lokale produkter, hvorved overbelastninger, der ikke er bæredygtige, kan håndteres mere effektivt, og der kan ske en bedre udnyttelse af det fulde potentiale med mere langsigtede økonomiske fordele for de lokale økonomier; anerkender vigtigheden af at udvikle og profilere makroregionale turistruter gennem at kortlægge og yderligere fremme eksisterende ruter,
101. slår til lyd for at udnytte de mest repræsentative aktiver med henblik på turisme og udvikle salgsfremmende programmer og markedsføringsprogrammer;
102. understreger behovet for reel intermodalitet på transportområdet ved hjælp af et netværk af integrerede tjenester og skæringspunkter med henblik på udvikling af økoturisme;
103. anmoder om, at der udarbejdes en adriatisk-jonisk charter med kriterier, principper og retningslinjer for fremme af bæredygtig turisme gennem ETIS ("European Tourism Indicator System") for vurderingen af turistmål med henblik på at forbedre deres bæredygtige udvikling;
104. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til regeringer og parlamenter i EUSAIR-deltagerlandene (Kroatien, Grækenland, Italien, Slovenien, Albanien, Bosnien-Hercegovina, Montenegro og Serbien).
BEGRUNDELSE
Baggrund
På Det Europæiske Råds møde i december 2012 blev Kommissionen anmodet om at fremlægge en EU-strategi for området omkring Adriaterhavet og Det Joniske Hav (EUSAIR) inden udgangen af 2014. Kommissionen har fulgt behørigt op på denne anmodning og fremlagde EUSAIR den 17. juni 2014.
EUSAIR er EU's tredje makroregionale strategi og er godt rustet til at drage fordel af erfaringer med EU-strategien for Østersøområdet og EU-strategien for Donauområdet. Den bygger på det eksisterende samarbejde i regionen, navnlig det adriatisk-joniske initiativ, der blev lanceret i 2000 med undertegnelsen af Ancona-erklæringen, og den adriatisk-joniske euroregion, der blev etableret i 2006 med 26 regionale og lokale myndigheder fra syv lande som medlemmer. EUSAIR omfatter otte lande, som er jævnt fordelt mellem EU-medlemsstater (Kroatien, Grækenland, Italien og Slovenien) og lande uden for EU, som alle har status som "kandidatland" (Albanien, Montenegro og Serbien) eller som "potentiel kandidat" (Bosnien-Hercegovina). Regionen, der har mere end 70 mio. indbyggere, spiller en vigtig rolle i styrkelsen af den geografiske kontinuitet i Europa.
Regionens turbulente fortid er præget af begivenheder, som har haft ødelæggende og langvarige virkninger for udviklingen og samarbejdet mellem landene. På det seneste har den økonomiske krise haft stor indvirkning på regionen. Arbejdsløshed og gældsbyrde har nået hidtil usete højder og tvunget lande til smertefulde budgetnedskæringer og finanspolitisk konsolidering. Økonomisk genopretning og vækst i de kriseramte økonomier er hæmmet af faldende investeringer, både offentlige og private.
I denne forbindelse giver EUSAIR en enestående mulighed for landene i regionen til at klare sig ud af de seneste økonomiske og politiske problemer ved at arbejde sammen i overensstemmelse med Kommissionens vejledning og stræbe efter velstand og bæredygtig udvikling.
Timingen af EUSAIR er ideel af to grunde, der begge udspringer af et politisk kursskifte på EU-plan. For det første har Juncker-Kommissionen besluttet sig for at fokusere på at sætte skub i investeringer via investeringsplanen og den deraf følgende Europæiske Fond for Strategiske Investeringer. For landene i området omkring Adriaterhavet og Det Joniske Hav er dette en stor mulighed for at rette op på de manglende investeringer i de seneste år. EUSAIR giver mulighed for at styre disse investeringer således, at resultaterne bliver til gavn for hele regionen. For det andet har Kommissionen gentagne gange erklæret, at der ikke vil være nogen ny udvidelse i den nærmeste fremtid. Selv om dette er dårligt nyt for de vestlige Balkanlande, vil EUSAIR sætte dem i stand til at nærme sig EU ved at tilpasse deres politikker og arbejde tæt sammen med medlemsstaterne.
Potentialet i området omkring Adriaterhavet og Det Joniske Hav er enormt og kan kun udnyttes ved en fælles og koordineret indsats fra alle lande i regionen med betydelig deltagelse fra de lokale og regionale myndigheder. Kommissionen skal sammen med EIB og andre internationale aktører spille en særlig rolle ved at yde vejledning og støtte til gennemførelsen af strategien. Ordføreren er overbevist om, at EUSAIR vil vise sig at have en historisk betydning for både de deltagende lande og EU som helhed.
Prioriteter og forslag
Som et resultat af flere måneders drøftelser med strategiens interessenter på EU-plan samt på nationalt, regionalt, lokalt niveau i de berørte lande er følgende udviklingsprioriteter, idéer og forslag opstået:
Søjle I — Blå vækst (havfiskeri, akvakultur, blå teknologier, forvaltning af havene og dermed forbundne tjenesteydelser)
- Tilpasning til et ressourceeffektivt fiskeri og fremme af produktion og forbrug af fisk og skaldyr
- Forbedring af erhvervsklimaet og styrkelse af konkurrenceevnen i søfartssektoren ved hjælp af institutionel og infrastrukturmæssig støtte
- Støtte til forskning, udvikling og anvendt innovation i maritime erhverv samt fremme af blå forskning, innovation og kvalifikationer
- Investeringer i udvikling af menneskelige ressourcer
- Makroregional klyngedannelse -"grønne skibsbygningsklynger i Adriaterhavet og Det Joniske Hav" - fremmer anvendelsen af nye materialer og bioteknologi med henblik på at mindske presset på miljøet forårsaget af teknologiske aktiviteter ved skibsbygning og -reparation samt vedligeholdelse af lystbåde
- Forbedring af adgangen til finansiering og støtte til nystartede virksomheder — "adriatisk-jonisk blå finansiering"
- Forvaltning af det maritime rum -"Taskforce vedrørende maritim forvaltning og maritime tjenester", "gennemførelse af maritim fysisk planlægning (MFP) og integreret kystzoneforvaltning (ICM)" - og etablering af et retsgrundlag for den fysiske planlægning på havet, idet der tages hensyn til mulighederne for at ændre lovgivningen med henblik på at fastsætte standarder for gennemførelse af planen
- Maritime færdigheder - "udbredelse af maritime færdigheder"
- Forvaltning af det maritime rum - "Taskforce vedrørende maritim forvaltning og maritime tjenester"
- Udveksling af oplysninger og viden - adriatisk-joniske datacloud til understøttelse af maritim forvaltning og maritime tjenester
- Institutionel kapacitet til at harmonisere maritime standarder og forskrifter — uddannelse og gensidig støtte vedrørende "MFP og ICM"
- Kobling mellem turisme og fiskeri - størstedelen af kystbefolkningen lever af fiskeri og turisme
- Fiskeri på en bæredygtig måde - anvendelse af små fartøjer, anvendelse af selektive redskaber
- Oprettelse af beskyttede havområder - sikrer bæredygtigt fiskeri
- Anskaffelse af motorer, som ikke forurener miljøet
- Etablering af små familiedrevne forarbejdningsanlæg, således at befolkningen, der lever af fiskeri, kan få større udbytte ved at levere et færdigt slutprodukt
- Bedre forbindelse mellem landene gennem fælles planer for og regulering af fiskerimarkederne
- Integration og vedtagelse af regionale langsigtede fiskeriplaner, især når det drejer sig om delelige ressourcer
- Overholdelse af EU’s bestemmelser, fælles standarder og praksis - "overholdelse af EU’s bestemmelser på fiskeriområdet", "udvikling af fælles standarder på akvakulturområdet"
- Diversificering og rentabilitet af fiskeri og akvakultur - "krisenetværk i fiskeindustrien", "forbedring og diversificering af fiskeriaktiviteter", "bæredygtig placering og forvaltning af akvakulturanlæg" - for at forbedre udviklingen i fiskeri- og akvakultursektoren med henblik på at øge produktiviteten og kvaliteten af de miljømæssige resultater gennem udvikling af aktiviteter, der muliggør integration af fiskeri og turistattraktioner, udvikling af akvakultur på en måde, der gør det muligt for sameksistens med andre aktiviteter og fastsættelse af bæredygtig og miljøvenlig placering for fiskeområder og akvakultur
- Produktionsforøgelse og fremme af akvakultur med henblik på at begrænse fiskeriets negative indvirkning på de eksisterende fiskebestande og beskytte gydepladser, f.eks. den nærliggende ø Jabuka i Kroatien
- Kobling mellem turisme og akvakultur som forenelige aktiviteter
- Anvendelse af fysisk planlægning for akvakultur baseret på fælles principper og praksis - AZA-konceptet (Allocated Zones for Aquaculture)
- Forbedring af akvakulturindustriens konkurrenceevne: fremme forsknings- og udviklingssamarbejde og diversificeringen af sektoren (nye arter, nye teknikker, økologisk akvakultur)
- Fremme traditionelle former for akvakultur, der er fuldt integreret i naturområdet, anvendelse af naturlige materialer til opdræt, dyrkning af oprindelige arter
- Samarbejde inden for akvakultur i makroregionen, fælles planer for at forbedre konkurrenceevnen på markedet
- Mere effektivt erhvervsklima for virksomheder og investorer
- Øget samarbejde mellem virksomheder i regionen
- Fjernelse af hindringer for selskabers økonomiske aktivitet i EU’s indre marked
- Fremme af overførsel af nye teknologier i de økonomiske og offentlige sfærer og fremme af teknologiske fremskridt i samfundet
- Bevarelse af den nationale fiskerisektor (navnlig de traditionelle former for fiskeri) og akvakultursektoren som led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik
Søjle II — Forbindelser i regionen (søtransport, intermodale forbindelser til baglandet, energinet)
- Den nord-sydgående udvidelse af Skandinavien-Middelhavskorridoren til strækningen Ancona-Pescara-Bari og Østersøkorridoren til Adriaterhavskysten og bedre forbindelse mellem den Iberiske Halvø, det centrale Italien og Balkanlandene
- Systematisk forbedring af transportinfrastruktur, ved at genopbygge, opgradere eller anlægge ny infrastruktur, såsom Messina- og Pelješac-broen og andre projekter
- Konkurrenceevne på markedet for transportydelser i overensstemmelse med EU’s bestemmelser
- Udvikling af de nationale systemer med henblik på at støtte offentlig/kollektiv transport og øge fordelene ved offentlig transport inden for alle de forskellige transportmoduler
- Gennemførelse af offentlig-private partnerskaber inden for transport
- Langsigtet planlægning af sikkerhedsprogrammer på transportområdet navnlig inden for vejtransport
- Forbedring af systemer ved grænseovergange
- Forbedring af forbindelser til baglandet fra havne i TEN-T og styrkelse af udviklingen af intermodalitet i området omkring Adriaterhavet og Det Joniske Hav
- Formindske isolationen af øer og fjerntliggende områder ved at forbedre deres adgang til transport- og energitjenesteydelser
- Opførelse af de nødvendige energiinfrastrukturer
- Diversificering af kilder og forsyningsruter for regionen som helhed med henblik på sammenkobling af den adriatisk-joniske makroregion til det europæiske energiområde
- Klyngedannelse inden for havneaktiviteter/tjenester i hele regionen - eksempler på mulige projekter: Udveksling af strategiske funktioner og harmonisering af havneprocesser gennem et fælles intelligent transportsystem (ITS), f.eks. baseret på sammenslutningen af nordadriatiske havne (NAPA) (Koper, Trieste, Venedig og Rijeka) og projektet Adriatic Port Community (det adriatiske havnesamfund - ACP) (Venedig, Ploče og Igoumenitsa)
- Forbedring og harmonisering af trafikovervågning og trafikstyring
- Udvikling af havne, optimering af havnegrænseflader, -infrastruktur, -procedurer og -operationer
- Udvikling af et samlet net for det vestlige Balkan
- Forbedring af kystområders og øers tilgængelighed
- Udvikling af motorveje til søs
- Jernbanereform
- Udvikling af lufttransport
- Grænseoverskridende facilitering
- Ruten af tværnationale korridorer på det nationale område (motorveje til søs, Middelhavskorridoren og Østersø-Adriaterhavskorridoren i TEN-T-hovednetkorridoren)
- Forbedring af sikkerheden til søs, informationssystemer, bevidstgørelse om den maritime situation med henblik på en mere effektiv udnyttelse af menneskelige ressourcer, udstyr og skibe samt en mere effektiv reaktion på udfordringer med hensyn til maritim sikkerhed og forurening af havmiljøet
- Samordning af store forbindelsesinfrastrukturprojekter mellem lande i området omkring Adriaterhavet
Søjle III — miljømæssig kvalitet (havmiljøet, tværnationale terrestriske habitater og biodiversitet)
- Reducering af menneskeskabt eutrofiering fra punktkilder og diffuse kilder ved at investere i vandsektoren (opførelse af rensningsanlæg for spildevandsudledning fra industri og husholdninger og tilhørende faciliteter til bortskaffelse af slam og opgradering af kloaknet) og økologisk landbrug i kystområderne
- Beskyttelse og genoprettelse af biodiversiteten og økosystemer ved at sikre passende overvågning, information og forvaltning af Natura 2000 og sikring af en bæredygtig forvaltning af naturen
- Formindskelse af virkningerne på miljøet af affald i havet ved hjælp af bedre affaldshåndtering i kystområderne og rensningsprogrammer
- Fremme koordineret bevarelse og bæredygtig udvikling af kystzoner i regionen gennem ratificering og gennemførelse af Barcelonakonventionens protokol om den integrerede kystzoneforvaltning (ICZM)
- Fremme og opnå en bæredygtig udvikling af de maritime erhverv og kystsamfundene og en bæredygtig udnyttelse af hav- og kystressourcerne gennem maritim fysisk planlægning
- Øge viden om havet - forbedre tilgængeligheden og aktualiteten af data vedrørende biodiversitetens status på landjorden og i havet
- Styrke nettet af beskyttede havområder - opbygge kapacitet til at gennemføre en økosystembaseret adgang og kortlægge områder, som er vigtige for at bevare de arter og naturtyper i de prioriterede lokaliteter, samt oprette beskyttede områder i havet
- Støtte oprensningprogrammer
- Identifikation af brændpunkter vedrørende havmiljøet
- Udveksling af bedste praksis blandt de myndigheder, der forvalter beskyttede havområder
- Udarbejdelse og gennemførelse af en fælles beredskabsplan
- Sikre prioritering af investeringer i forhold til bidraget til at reducere havforurening
- Harmonisering og håndhævelse af nationale love vedrørende terrestriske habitater og biodiversitet - harmonisering af lovgivningen på området for byplanlægning, beskyttelse af natur, miljø og kulturarv med den europæiske landskabskonvention
- Beskyttelse og genopretning af kystnære vådområder og karstområder
- Forbindelse mellem og opgradering af den nationale overvågning til system for tidlig varsling for at mindske risikoen for oversvømmelser/flodbølger, forurening, brand osv.
- Forbinde/oprette systemet for overvågning af havmiljøets status og forbinde/oprette foranstaltninger til beskyttelse af havmiljøet på (under)regionsniveau med henblik på at opnå en god økologisk tilstand for så vidt angår spørgsmål, der ikke kan løses ved at overvåge/foranstaltninger inden for rammerne af de nationale bestemmelser (f.eks. aftaler såsom Barcelonakonventionen med protokoller, EU-direktiver - havstrategirammedirektivet osv.)
Søjle IV — bæredygtig og konkurrencedygtig turisme (diversificeret turismeudbud, bæredygtig og ansvarlig turismeforvaltning)
- Diversificering af turistprodukter og -tilbud med henblik på at overvinde problemet med sæsonudsving - tværnationale tematiske ruter, udnyttelse af kultur- og naturarven gennem turisme, opbygning af ny turistinfrastruktur (f.eks. tematiske parker, golfbaner), branding af turismeprodukter og -tjenester i makroregionen, fremme af regionen på verdensmarkederne, kampagner rettet mod specifikke målgrupper (f.eks. ældre eller konferenceturisme og forretningsrejser), positionering af regionen som et fremragende turistmål i lavsæsonen
- Styrkelse af kvaliteten og innovation inden for turisme — ikt, uddannelse, teknologioverførsel, netværkssamarbejde blandt virksomheder, klynger, udveksling af eksempler på god praksis, forbindelse mellem de lokale landbrug, turisme og fødevareproduktionen, innovativ promovering/markedsføring
- Bæredygtig og ansvarlig turismeforvaltning - diversificering af søsports- og krydstogtturismen, bæredygtig F&U-platform for nye produkter og tjenester, udvikling af bæredygtige tematiske turistruter, kortlægning af eksisterende tematiske turistruter, udnyttelse af natur- og kulturarv, oprettelse af netværk mellem bæredygtige turistvirksomheder og -klynger, energieffektivitet, intelligent specialisering inden for turisme
- Forbedring af tilgængeligheden af turismeprodukter og -tjenester - forbedring af specifikke tjenester og færdigheder, uddannelse af personale, kampagner og tilgængelighed af oplysninger, samarbejde med henblik på at lette rejsen for turister, harmonisering af nationale statistikker med henblik på lettere at måle virkningerne af sektorplanlægning, fremtidig planlægning og politikudformning
- Bedre udnyttelse af EU’s midler - lette adgangen til finansiering af nye, bæredygtige og innovative nystartede virksomheder og SMV’er med fokus på forskning, der vil resultere i nye produkter og tjenesteydelser og øge kvaliteten i sektoren
- Initiativ til forbedring af kvaliteten af bæredygtig turismeudbud - gennemførelse af nødvendige ændringer i forskrifterne
- Netværk for bæredygtig turismevirksomhed og -klynger
- Uddannelse i erhvervs- og iværksætterkompetencer inden for turisme - tilskyndelse til diversificering af turistprodukter og -tilbud
- Adriatisk-jonisk samarbejde for at lette rejsen for turisterne
Andre prioriteter:
- Integration af de vestlige Balkanlande i EU
- Sikre sammenhæng mellem alle EU’s tre makroregionale strategier
- Sikre den nødvendige sammenhæng mellem projekter med makroregionale strategier med projekter med nationale strategier
Det adriatisk-joniske samarbejdsprogram for 2014-2020
Det adriatisk-joniske samarbejdsprogram for 2014-2020 (ADRION) er et program under det andet mål for samhørighedspolitikken - europæisk territorialt samarbejde. Programmet omfatter fire EU-lande (Kroatien, Grækenland, Italien og Slovenien) og fire Ipa-lande (Albanien, Bosnien-Hercegovina, Montenegro og Serbien). For perioden 2014-2020 beløber det samlede budget for det adriatisk-joniske samarbejdsprogram sig til 118.154.690 EUR, herunder Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) (83.467.729 EUR), instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA II) (15.688.887 EUR) og nationale bidrag (18.998.074 EUR). Samarbejdsprogrammet (programmeringsdokument), der definerer det adriatisk-joniske samarbejdsprograms investeringsområder er på nuværende tidspunkt til forhandling med Kommissionen og forventes at blive vedtaget inden udgangen af 2015. Det overordnede mål for programmet er, at det skal fungere som politisk drivkraft og styringsinnovator med henblik på at fremme af europæisk integration mellem medlemsstater og tredjelande og udnytte de rige naturlige, kulturelle og menneskelige ressourcer omkring Adriaterhavet og Det Joniske Hav og fremme den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed i programområdet.
I øjeblikket foreslås, at følgende fire tematiske mål og fem investeringsprioriteter finansieres af det adriatisk-joniske samarbejdsprogram:
- Innovativ og intelligent region (tematisk mål 1, investeringsprioritet 1b 1) med det specifikke mål at: støtte udviklingen af et regionalt innovationssystem for det adriatisk-ioniske område
- Bæredygtig region (tematisk mål 6, investeringsprioritet 6c) med det specifikke mål at: fremme den bæredygtige udnyttelse og bevarelse af natur- og kulturaktiver som vækstaktiver i det adriatisk-joniske område; (tematisk mål 6, investeringsprioritet 6c) med det specifikke mål at: øge kapaciteten til at tackle miljømæssig sårbarhed, fragmenteringen af økosystemer og bibeholdelse af økosystemtjenester i det adriatisk-ioniske område på tværnationalt plan
- En sammenkoblet region (tematisk mål 7, investeringsprioritet 6c) med det specifikke mål at: øge kapaciteten til integrerede transport- og mobilitetsydelser og multimodalitet i det adriatisk-ioniske område
- Støtte til styring af EUSAIR (tematisk mål 11) med det specifikke mål at: lette koordineringen og gennemførelsen af EUSAIR ved at styrke den institutionelle kapacitet for offentlige myndigheder og interessenter og ved at støtte fremskridt i gennemførelsen af de fælles prioriteter.
EUSAIR forvaltningsstruktur er ansvarlig for forvaltningen og gennemførelsen af denne strategi. De lande, der er involveret i EUSAIR, tager deres del af ansvaret for gennemførelsen og koordineringen af strategien. Det adriatisk-joniske samarbejdsprogram skal støtte forvaltningen og gennemførelsen af EUSAIR, navnlig under det tematiske mål 11, ved at oprette et operativt instrument - det såkaldte Facility Point, der er baseret i kystregionen i Slovenien, og dets netværk af forbindelsespunkter i partnerlandene - på grundlag af eksisterende strukturer.
16.7.2015
UDTALELSE fra Udenrigsudvalget
til Regionaludviklingsudvalget
om en EU-strategi for området omkring Adriaterhavet og Det Joniske Hav
Ordfører for udtalelse: Dubravka Šuica
FORSLAG
Udenrigsudvalget opfordrer Regionaludviklingsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:
1. understreger den strategiske vigtighed af at fremme den europæiske integrations- og udvidelsesproces, det regionale samarbejde og de gode naboskabsforbindelser med de værktøjer og midler, der er til rådighed inden for EU-strategien for området omkring Adriaterhavet og Det Joniske Hav (EUSAIR); forventer, at der sættes skub i styrkelsen af fred, social samhørighed, økonomisk udvikling, miljømæssig bæredygtighed og sikkerhed i det sydøstlige Europa;
2. er af den opfattelse, at demokratiske, gennemsigtige, stabile og gode forvaltningsmekanismer er afgørende for at yde strategisk ledelse, træffe vigtige beslutninger og føre tilsyn med en effektiv gennemførelse af EUSAIR; støtter en højere grad af inddragelse af alle relevante interessenter, herunder civilsamfundet og private virksomheder, i gennemførelsesprocessen; mener, at det er vigtigt at sikre passende synlighed af EUSAIR på alle niveauer; opfordrer til et tæt samarbejde med relevante europæiske organisationer og programmer om bl.a. de sociale udfordringer og migrationsudfordringerne i regionen, navnlig hvad angår strategien for det sydøstlige Europa 2020. opfordrer til, at der undgås dobbeltarbejde eller overlapning af aktiviteter; opfordrer til, at der udvikles fælles projekter og synergier, navnlig med Det Centraleuropæiske Initiativ (CEI), den sydøsteuropæiske samarbejdsproces (SEECP) og Middelhavsunionen (MU);
3. mener, at det er afgørende, at EUSAIR bidrager til EU-tiltrædelsesprocessen for de vestlige Balkanlande ved at give dem mulighed for et tæt samarbejde med EU-medlemsstaterne og ved at løse de fælles regionale udfordringer; opfordrer til, at Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og Kosovo inddrages i EUSAIR; opfordrer til udvikling af synergier og samordnede politikker blandt EU, de berørte medlemsstater og de vestlige Balkanlande; bifalder, at de seks premierministre for landene i det vestlige Balkan regelmæssigt afholder møder og opfordrer til deres koordinerede indsats om regionale spørgsmål; mener, at det er vigtigt, at de sydøsteuropæiske lande løser problemerne med korruption, retsstatsprincippet og respekten for menneskerettighederne;
4. opfordrer de vestlige Balkanlande til at involvere sig fuldt ud og effektivt i alle etaperne for gennemførelsen af EUSAIR og til at forbedre deres forbindelser indbyrdes og med resten af EU, bl.a. ved at forenkle de eksisterende administrative byrder, med det formål at fremme bæredygtig økonomisk vækst og mellemfolkelige forbindelser, herunder den adriatisk-joniske korridor; understreger den adriatisk-joniske korridors strategiske betydning og opfordrer til, at disse landes betydelige forskelle og mangler i infrastrukturen løses, navnlig hvad angår vej- og jernbanenet, intermodale forbindelser, trafikstyringssystemer og energiinfrastruktur; opfordrer til færdiggørelse af de resterende strækninger af de transeuropæiske transportkorridorer i Sydøsteuropa, herunder korridor V, VI, VIII og X, som vil forbedre den pågældende regions samlede konnektivitet med EU’s medlemsstater; opfordrer til, at bygge- og anlægsarbejderne i forbindelse med Pelješac-broen og den adriatisk-joniske motorvej fremskyndes for at fremme forbindelsesmulighederne;
5. opfordrer til yderligere støtte til fælles energiprojekter, som f.eks. rørledningen mellem Adriaterhavet og Det Joniske Hav (IAP), med henblik på at øge forsyningssikkerheden; opfordrer til, at der etableres fælles og bæredygtig forvaltning af grundlæggende og fælles ressourcer, som f.eks. Adriaterhavet og Det Joniske Hav og fiskeressourcer; opfordrer til gennemførelse af intelligente regionale udviklingsstrategier og projekter med fokus på grøn økonomi og social inklusion;
6. opfordrer Kommissionen, herunder dets GD for Naboskabspolitik og Udvidelsesforhandlinger, til ved hjælp af sammenhæng og komplementaritet at søge den mest effektive anvendelse af alle tilgængelige finansieringsinstrumenter med henblik på at optimere virkningen, opnå bedre resultater og fremme bæredygtig økonomisk vækst; finder, at de finansielle instrumenter også bør anvendes på en måde, der stimulerer yderligere private investeringer; opfordrer til, at der indføres nye mekanismer til koordinering af fonde for at støtte flagskibsprojekter under EUSAIR;
7. beklager, at EUSAIR ikke i tilstrækkeligt omfang beskæftiger sig med spørgsmål, der giver anledning til stigende bekymring, som f.eks. menneskehandel og grænseoverskridende kriminalitet; bemærker samtidig, at strømme af kriminelle passerer gennem denne del af Europa, og opfordrer til, at enhver form for ulovlig handel bliver en vigtig element af EUSAIR;
8. understreger, at irregulær migration tillige bør indgå som et element i EUSAIR; opfordrer til, at der lægges større vægt på social samhørighed og lokal udvikling, som grundlæggende mål for integration af migranter og styrkelse af asylkapaciteter;
9. er af den faste overbevisning, at EUSAIR bør tage hensyn til den strategiske betydning af dette område for EU’s energisikkerhed, navnlig hvad angår diversificering af energikilder og forsyningsveje; understreger, at investering i kilder og forsyningsruter er en vigtig forudsætning for regionens integration i EU’s energinet; opfordrer i betragtning af Adriaterhavets og Det Joniske Havs store miljømæssige sårbarhed til fuld overholdelse af den relevante gældende EU-ret; opfordrer til, at vedvarende energikilder og energieffektivitet styrkes og at energiinfrastrukturen udvikles, navnlig i de mere fjerntliggende og/eller mindre velforbundne områder;
10. understreger behovet for at styrke den parlamentariske dimension i EUSAIR; tilskynder de deltagende lande til at videreudvikle det interparlamentariske samarbejde, bl.a. om overvågningen af gennemførelsen af EUSAIR og om fremme af tilnærmelse til gældende EU-ret; anbefaler at udvide parlamentarisk deltagelse ud over den årlige parlamentsformandskonference for at styrke parlamentarisk kontrol;
11. opfordrer Kommissionen til regelmæssigt at underrette og høre Europa-Parlamentet om de resultater, som opnås ved gennemførelsen af EUSAIR.
RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET
|
Dato for vedtagelse |
15.7.2015 |
|
|
|
|
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
52 9 1 |
|||
|
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Lars Adaktusson, Michèle Alliot-Marie, Nikos Androulakis, Francisco Assis, Petras Auštrevičius, Amjad Bashir, Bas Belder, Goffredo Maria Bettini, Mario Borghezio, Elmar Brok, Klaus Buchner, James Carver, Fabio Massimo Castaldo, Javier Couso Permuy, Arnaud Danjean, Georgios Epitideios, Knut Fleckenstein, Eugen Freund, Michael Gahler, Iveta Grigule, Manolis Kefalogiannis, Afzal Khan, Janusz Korwin-Mikke, Andrey Kovatchev, Ilhan Kyuchyuk, Ryszard Antoni Legutko, Arne Lietz, Barbara Lochbihler, Sabine Lösing, Andrejs Mamikins, Tamás Meszerics, Javier Nart, Pier Antonio Panzeri, Demetris Papadakis, Vincent Peillon, Alojz Peterle, Tonino Picula, Cristian Dan Preda, Jozo Radoš, Sofia Sakorafa, Alyn Smith, Charles Tannock, László Tőkés, Elena Valenciano, Johannes Cornelis van Baalen, Hilde Vautmans, Boris Zala |
||||
|
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere |
Angel Dzhambazki, Neena Gill, Andrzej Grzyb, Marek Jurek, Gabrielius Landsbergis, Urmas Paet, Dubravka Šuica, István Ujhelyi, Traian Ungureanu, Bodil Valero, Marie-Christine Vergiat, Janusz Zemke |
||||
|
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2) |
Fabio De Masi, Axel Voss, Ivan Štefanec |
||||
16.7.2015
UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed
til Regionaludviklingsudvalget
om en EU-strategi for området omkring Adriaterhavet og Det Joniske Hav
Ordfører for udtalelse: Marco Affronte
FORSLAG
Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed opfordrer Regionaludviklingsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:
– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF af 27. juni 2001 om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet (SMV)[4],
– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategirammedirektivet)[5],
– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/30/EU af 12. juni 2013 om sikkerheden i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter og om ændring af direktiv 2004/35/EF[6],
– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU om ændring af direktiv 2011/92/EU om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet[7],
1. anerkender den afgørende forbindelse mellem økonomisk udvikling og miljømæssig bæredygtighed, samtidig med at der tages hensyn til subsidiaritetsprincippet; støtter fremme af den økonomiske og sociale velstand i regionen, som ikke bør forfølges på bekostning af den økologiske balance og biodiversiteten i de skrøbelige økosystemer ved kysterne og til havs og deres naturlige ressourcer; fremhæver behovet for at medtage konkrete foranstaltninger i EUSAIR for at beskytte miljøet, herunder projekter:
(a) for at beskytte kysten og kystøkosystemer og til bekæmpelse af erosion
(b) tilpasning til klimaændringerne og projekter til forvaltning af risici for at forebygge menneskeskabte og ikkemenneskeskabte naturkatastrofer
(c) fremme af gennemførelsen af kvalitetsaffaldsforvaltning, spildevandsbehandling og forebyggende systemer inden for vandressourcer
(d) iværksætte undersøgelser og sammenlignende analyser af nedsynkning
2. går ind for den blå økonomi som en løsning på den økonomiske krise, eftersom den stimulerer skabelsen af nye arbejdspladser og den økonomiske udvikling, navnlig job for kvinder og unge i kyst- og østater; mener, at EU-strategien for området omkring Adriaterhavet og Det Joniske Hav ikke kan videreføres, uden at man inddrager konceptet om den blå økonomi, der knytter de økonomiske sektorer, der har forbindelse med have og oceaner, akvakultur, sø- og flodtransport og turisme, sammen med miljøbeskyttelse;
3. opfordrer Kommissionen til at sikre, at tredjelande, der er involveret i projekter i makroregionen, overholder den relevante EU-ret for at sikre en bæredygtig udnyttelse af Unionens midler; anbefaler, at aftaler og konventioner bruges til at inddrage lande uden for EU i Den Europæiske Unions miljøprojekter; bemærker ligeledes, at gode styringsmekanismer er afgørende for gennemførelsen af en miljøpolitik;
4. opfordrer Kommissionen til at fremme en regelmæssig dialog mellem EUSAIR og de skotske partnere, så de hver især kan blive underrettet om god praksis og den innovative tilgang til den integrerede kystzoneforvaltning i Nordsøen;
5. anbefaler medlemsstaterne at udveksle erfaringer og bedste praksis i relation til Donau-makroregionen;
6. opfordrer Kommissionen til regelmæssigt at underrette og høre Europa-Parlamentet om de resultater, som opnås ved gennemførelsen af EUSAIR.
7. opfordrer Kommissionen og de stater, der deltager i strategien, til at udvikle fælles projekter i overensstemmelse med den fælles fiskeripolitik;
8. anser kystlinjen og havområdet mellem den italienske Adriaterhavskyst og Balkankysten for at være et naturområde og miljø af overordentlig stor værdi, der bør beskyttes og højnes;
9. mener dette taget i betragtning, at supplering af vej- og transportinfrastrukturerne på begge sider af Adriaterhavet, deres optagelse i de nord-sydgående og øst-vestgående TEN-T-net og korridorer og fuldendelse af de manglende forbindelser er en vigtig forudsætning for at opnå målene med miljømæssig bæredygtighed i denne makroregion;
10. anbefaler aktiv fremme af økoinnovation inden for fiskeri, akvakultur, søtransport, turisme, herunder krydstogtsturisme, havne og dermed forbundne infrastrukturer med henblik på at udnytte det store potentiale i regionen og at fremme blå vækst og dermed skabe nye arbejdspladser og sikre en rationel og bæredygtig udnyttelse af marine ressourcer i overensstemmelse med den integrerede havpolitik; støtter fremme af innovative og bæredygtige søtransport- og passagerbefordringstjenester, der kan reducere rejsetider, transportudgifter og logistiske omkostninger samt udefrakommende virkninger og – først og fremmest – CO2-emissioner, og som vil harmonere med vedtagelsen af mobilitetsplaner med begrænset indvirkning på miljøet;
11. opfordrer Kommissionen til at fremme udvikling af fiskeriaktiviteter, der er miljømæssigt bæredygtige og rettet mod bevarelse af fiskebestande, og til også at fremme integreret fiskeri og turismepolitikker (fiskeriturisme, havbrug, lystfiskeri) i overensstemmelse med bæredygtighedsprincippet;
12. minder om, at den kommercielle udnyttelse af fisk og skaldyr bør holdes inden for biologisk sikre grænser for at opnå god miljøstatus og sikre fiskerierhvervets bæredygtighed på lang sigt;
13. opfordrer til en udvidelse af antallet af fredede områder for at beskytte miljøet og standse tabet af biodiversitet, navnlig gennem udbredelsen af Natura 2000- og Emeraldnetværkerne og LIFE-programmet; understreger vigtigheden af at bevare truede arter og opfordrer de relevante medlemsstater til gennem denne makroregionale strategi at gennemføre passende foranstaltninger til at opfylde denne målsætning; tilskynder medlemsstaterne til at udfolde yderligere bestræbelser på at bekæmpe udsmidning af affald i havet, navnlig hvad angår affaldsforurening ved øerne i Adriaterhavet;
14. understreger nødvendigheden af en omfattende plan for bekæmpelse af havforureningen og de naturlige og menneskeskabte farer og risici, der skyldes klimaændringer, hovedsagelig oversvømmelser, tørke, jorderosion og skovbrande;
15. understreger, at presset på de marine økosystemer og økosystemerne ved kysterne kan reduceres gennem en bedre forståelse af biodiversiteten, og at udveksling af bedste praksis mellem deres forvaltningsmyndigheder øger biodiversiteten yderligere;
16. opfordrer til vedtagelse af et mål for, at minimum 10 % af Adriaterhavets og Det Joniske Havs overfladedækning skal bestå af beskyttede havområder i 2020 i overensstemmelse med relevante internationale forpligtelser, hvilket skal bidrage til at opnå en god miljøtilstand i Unionens havmiljø i 2020 i overensstemmelse med havstrategirammedirektivet; opfordrer til oprettelse af et netværk af beskyttede marine områder, kyst- og indlandsområder og parker; opfordrer de medlemsstater, der er med til at gennemføre strategien, til at forbedre miljøkvaliteten ved at udføre projekter, der bestræber sig på at nedbringe den kemiske, fysiske og mikrobiologiske forurening ved at optimere bæredygtigheden af søtransporten, beskytte biodiversiteten og investere i beskyttede havområder; opfordrer i denne forbindelse de involverede medlemsstater til at fremme integrerede systemer for miljøobservation og overvågning af beskyttede havområder og til at styrke samarbejdet mellem regionale miljøovervågningscentre;
17. udtrykker dyb bekymring over den fornyede interesse i efterforskning og udvinding af olie og gas, både offshore og på land, navnlig i områder, der allerede er stærkt ramt af betydelige miljømæssige konsekvenser; anser det for vigtigt, at relevante undersøgelser gennemføres for makroregionen; understreger, at efterforskning og udvinding af olie og gas skal være forenelige med den integrerede havpolitiks mål og den maritime planlægning, og at energiproduktionen generelt bør fokusere på vedvarende energi, f.eks. offshore-vindenergi; understreger, at Adriaterhavet er et lukket hav med lave dybder, som mangler kapacitet til at skaffe sig af med forurenende stoffer og har en blomstrende turisme på begge sine bredder, og at makroregionens vækst hovedsaglig bør afhænge af turisme og økonomiske aktiviteter, der er knyttet til de specifikke miljømæssige karakteristika og økosystemer;
understreger nødvendigheden af, at medlemsstaterne i regionen er konsekvente med gennemførelsen af EU-lovgivningen og de internationale konventioner om miljømæssig bæredygtighed og sikkerheden af de maritime aktiviteter, såsom efterforskning af olie- og gas offshore samt udvikling, installation og drift af havvindmøller; opfordrer derfor til fuldstændig gennemførelse af havstrategirammedirektivet (2008/56/EF) og direktivet om sikkerhed i forbindelse med offshore olie- og gasudvinding (2013/30/EU) opfordrer til, i betragtning af det makroregionale samarbejde, oprettelse af et system for intervention i tilfælde af uheld;
18. understreger sammenhængen mellem miljøbeskyttelse og udvikling af bæredygtig turisme; tilskynder i dette øjemed regionen til at tilstræbe udvikling af bæredygtig turisme og således undgå negative indvirkninger på miljøet;
19. opfordrer Kommissionen til at optrappe udvekslingen af bedste praksis såsom vedrørende de bæredygtige projekter, der udvikles af aktionsgrupperne i kystregionerne.
20. opfordrer medlemsstaterne til aktivt at inddrage lokale myndigheder, lokalsamfund, civilsamfundet og andre interessenter i gennemførelsen af den makroregionale strategi, således at de er i stand til at udøve deres ret til at deltage i beslutningsprocessen vedrørende deres lokale miljø og den offentlige sundhed, når disse er truet af forurening eller af invasive eller miljøskadelige infrastrukturer, som ikke er i overensstemmelse med direktivet om miljøkonsekvensvurdering (VVM) (2014/52/EU); opfordrer medlemsstaterne til at delagtiggøre de relevante myndigheder i nabolandene analyseresultaterne af virkningen af maritime økonomiske aktiviteter, der falder ind under VVM-direktivets anvendelsesområde, og dem, der henhører under direktiv 2001/42/EF om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet;
21. understreger, at mange regionalsamfund har erklæret sig selv for at være GMO-frie områder; anbefaler i denne henseende samarbejde og koordinering inden for rammerne af EUSAIR for at sikre beskyttelse imod GMO-kontaminering;
22. tilslutter sig Kommissionens synspunkt gående ud på, at der bør oprettes et center for forebyggelse af naturkatastrofer og ikke-naturkatastrofer for den adriatiske og joniske makroregion;
23. tilskynder til samarbejde mellem medlemsstaternes hydrometeorologiske institutter for at opnå bedre koordinering i håndteringen af ekstreme vejrbegivenheder, følger af klimaændringer og risikostyring i tilfælde af katastrofer;
24. anerkender, at vand, landbrug og turisme er de sektorer, der er mest sårbare over for klimaændringer, og opfordrer derfor til samarbejde mellem de nationale myndigheder med henblik på at fastlægge en ramme og støttemekanisme for gennemførelsen af tilpasnings- og afbødningsforanstaltninger;
25. anerkender de underudnyttede vedvarende energikilders høje potentiale i makroregionen; tilskynder til investering i yderligere bestræbelser på at fremme og promovere makroregionalt energisamarbejde inden for rammerne af Energiunionen, hvilket vil inddrage medlemsstater og tredjelande med henblik på at nå EU's klima- og energimål for 2030;
26. tilskynder medlemsstaterne til at tilstræbe udviklingen af en miljøvenlig transportsektor, som omfatter men ikke er begrænset til jernbaneinfrastruktur, navnlig hvad angår grænseoverskridende infrastrukturudvikling; tilskynder til udvikling af multimodal transport og integrerede billetsystemer;
27. tilskynder til brug af forordningen om overvågning, rapportering og verifikation af emissioner fra søtransport (forordning (EU) 2015/757) til innovation og til etablering af bæredygtig søtransport i makroregionen ved at bruge alternative nautiske fremdriftsmotorer og brændstoffer for at nedbringe drivhusgasemissionerne og forbedre energieffektiviteten i transportsektoren;
RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET
|
Dato for vedtagelse |
15.7.2015 |
|
|
|
|
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
56 8 3 |
|||
|
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Marco Affronte, Pilar Ayuso, Catherine Bearder, Ivo Belet, Simona Bonafè, Biljana Borzan, Lynn Boylan, Cristian-Silviu Buşoi, Nessa Childers, Alberto Cirio, Mireille D’Ornano, Miriam Dalli, Seb Dance, Angélique Delahaye, Jørn Dohrmann, Ian Duncan, Stefan Eck, Bas Eickhout, Eleonora Evi, José Inácio Faria, Francesc Gambús, Iratxe García Pérez, Elisabetta Gardini, Gerben-Jan Gerbrandy, Jens Gieseke, Julie Girling, Sylvie Goddyn, Matthias Groote, Françoise Grossetête, Andrzej Grzyb, Jytte Guteland, György Hölvényi, Anneli Jäätteenmäki, Jean-François Jalkh, Benedek Jávor, Kateřina Konečná, Giovanni La Via, Peter Liese, Norbert Lins, Jiří Maštálka, Valentinas Mazuronis, Susanne Melior, Miroslav Mikolášik, Massimo Paolucci, Gilles Pargneaux, Piernicola Pedicini, Bolesław G. Piecha, Pavel Poc, Marcus Pretzell, Michèle Rivasi, Daciana Octavia Sârbu, Annie Schreijer-Pierik, Davor Škrlec, Renate Sommer, Dubravka Šuica, Jadwiga Wiśniewska, Damiano Zoffoli |
||||
|
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere |
Paul Brannen, Nicola Caputo, Fredrick Federley, James Nicholson, Marit Paulsen, Gabriele Preuß, Keith Taylor, Tom Vandenkendelaere |
||||
|
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2) |
Lucy Anderson, Malin Björk, Jiří Maštálka |
||||
23.6.2015
UDTALELSE fra Fiskeriudvalget
til Regionaludviklingsudvalget
om en EU-strategi for området omkring Adriaterhavet og Det Joniske Hav
Ordfører for udtalelse: Norica Nicolai
FORSLAG
Fiskeriudvalget opfordrer Regionaludviklingsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:
A. der henviser til, at der, som Kommissionen med rette har vurderet, består betydelige socioøkonomiske forskelle mellem de lande, der er involveret i strategien, navnlig mellem EU-medlemsstater og tredjelande; der henviser til, at det påhviler Kommissionen at forelægge tredjelandes økonomiske bidrag til gennemførelsen af denne strategi for Parlamentet;
B. der henviser til, at anvendelse og efterlevelse af reglerne og målene for den fælles fiskeripolitik bør være et af de vigtigste evalueringsmål for alle de lande, der er involveret i strategien; der yderligere henviser til, at det kvantitative mål om et niveau på eller under "maksimal bæredygtig fangst" endvidere bør indgå som led i enhver evaluering vedrørende havmiljøet og fiskeriet i regionen;
C. der henviser til, at Adriaterhavet, fordi det er et delvist lukket havområde, er særlig sårbart over for forurening og har usædvanlige hydrografiske forhold som f.eks. det forhold, at dybde og kystlinje varierer betydeligt mellem den nordlige og den sydlige del af regionen; der henviser til, at alle kyststaterne deles om fiskebestandene, hvilket sætter foryngelsen af bestandene under vedvarende pres; der henviser til, at foranstaltningerne under den kommende rammeforordning for tekniske foranstaltninger i den reviderede fælles fiskeripolitik bør være regionsbestemte og skræddersyet efter de særlige forhold, der gælder for dette område, dets marine ressourcer og dets fiskeri;
D. der henviser til, at de regionale farvande trues af en række forureningskilder, herunder ubehandlet affald, eutrofiering på grund af udslip fra landbrug samt fiskefarme, og at det, fordi EU-strategien for området omkring Adriaterhavet og Det Joniske Hav omfatter miljøbeskyttelse, er af den største betydning at forstå, at økonomisk udvikling kun er mulig i sammenhæng med miljømæssig bæredygtighed;
E. der henviser til, at Kommissionen i både strategien og handlingsplanen indrømmer ikke at have nogen komplet evaluering af status quo i regionen og landene på grund af mangel på data;
F. der henviser til, at EU ifølge Kommissionen vil medfinansiere projekterne sammen med medlemsstaterne;
G. der henviser til, at den blå økonomi udgør en mulig løsning på den økonomiske krise, da den fremmer jobskabelse, vækst og økonomisk udvikling, særlig i kyst- og østater; der henviser til, at det ikke er muligt at gennemføre EU-strategien for området omkring Adriaterhavet og Det Joniske Hav uden at medtage begrebet "blå økonomi" i overvejelserne, da det omfatter en bred vifte af økonomiske sektorer med tilknytning til havene, herunder både traditionelle sektorer og nye vækstsektorer, herunder fiskeri, akvakultur, transport til havs og ad indre vandveje, havne og logistik, turisme;
H. der henviser til, at strategien er lige så meget værd som de projekter, der finansieres og støttes af medlemsstaterne;
I. der henviser til, at samtlige lande ønsker økonomisk vækst og udvikling;
J. der henviser til, at blå vækst, som er en del af denne strategi og den handlingsplan, der ledsager den, er en platform for bæredygtige udviklingsprojekter, særlig i denne type regioner;
K. der henviser til, at fiskeriet ikke er omfattet af en specifik del af strategien, selv om det er en af de vigtigste sektorer i området, men at de forskellige aspekter i stedet er fordelt mellem en række søjler;
L. der henviser til, at en stigning inden for søtransport og krydstogtturisme indgår i strategien og handlingsplanen som et middel til opnåelse af udvikling og økonomisk vækst;
M. der henviser til, at en øget maritim aktivitet kan skade de allerede truede fiskebestande i Adriaterhavet og Det Joniske Hav;
1. opfordrer Kommissionen til som uafhængig formidler af denne strategi at fremhæve betydningen af, at der skabes betingelser for at mindske de socioøkonomiske forskelle mellem landene; gentager, at strategien har til formål at bidrage til at styrke den økonomiske og sociale samhørighed inden for Den Europæiske Union og med tredjelandene i området omkring Adriaterhavet og Det Joniske Hav og samtidig støtte og fremme bestræbelserne på at bringe de gældende fiskeribestemmelser i overensstemmelse med målene for den fælles fiskeripolitik og skabe et solidt grænseoverskridende samarbejde mellem landene i regionen;
2. opfordrer Kommissionen til efter bedste evne at sikre, at fiskerierhvervet, fiskebestandene, havmiljøet og alle andre aspekter med tilknytning til denne sektor koordineres og forvaltes på en bæredygtig måde mellem alle søjlerne, og at alle lande, herunder makroregionens tredjelande, der er involveret i projekter, handler i overensstemmelse med og respekterer den fælles fiskeripolitiks værdier, principper og målsætninger, og opfordrer både Kommissionen og de stater, der deltager i strategien, til at udvikle fælles projekter under efterlevelse af disse principper;
3. understreger betydningen af at støtte gennemførelsen af det nye direktiv om rammerne for maritim fysisk planlægning (gennem koordineret planlægning) samt af en bedre forvaltning inden for fiskeri og akvakultur for at bidrage til en mere bæredygtig udnyttelse af de eksisterende naturressourcer og dermed til bæredygtig vækst; mener, at en fornuftig fælles forvaltning af det maritime rum udgør en vigtig ramme for en bæredygtig og gennemsigtig udnyttelse af havressourcerne;
4. opfordrer Kommissionen til aktivt at fremme nedsættelsen af lokale aktionsgrupper inden for fiskeriet, der kan udgøre et naturligt redskab til diversificering af fiskeriet; fremhæver, at et fiskeri og en akvakultur, som er bæredygtige og rentable, kræver øget inddragelse af interessenter i den overordnede forvaltning samt forbedrede og mere forskelligartede fiskeriaktiviteter;
5. opfordrer Kommissionen til snarest muligt at udarbejde en flerårig plan for fiskeriforvaltning for disse to havområder;
6. opfordrer til i betragtning af, at en forøgelse af den maritime aktivitet kan påvirke sundheden blandt regionens fiskebestande, og at mange arter allerede er udsatte, at der konstant foretages grundige evalueringer og analyser af udviklingen i bestandene, og at disse deles med alle landene; anmoder om, at forsigtighedsprincippet anvendes i fornødent omfang;
7. opfordrer Kommissionen til i betragtning af, at der er tale om en region med et særlig følsomt havøkosystem, at sørge for, at enhver faktor som f.eks. søtransport eller transport af affald, vandforurening, fremtidige boreaktiviteter eller opførelse af ny infrastruktur på kysten, der kunne påvirke de allerede udsatte fiskebestandes sundhed, evalueres som led i en grundig miljøanalyse; kræver, at forsigtigheds- og bæredygtighedsprincippet anvendes hver gang, det er nødvendigt, og opfordrer Kommissionen til at ajourføre listen over maritime aktiviteter (f.eks. dybhavsminedrift, offshore energiproduktion osv.), der kunne indvirke på havmiljøet og fiskebestandenes tilstand;
8. opfordrer i betragtning af, at en forøgelse af den maritime aktivitet gradvist indskrænker fangstområderne, Kommissionen til at sikre, at der på retfærdig vis tages hensyn til alle de berørte sektorers interesser på hvert trin af udviklingen af maritime aktiviteter, dvs. i forbindelse med udformningen af den maritime fysiske planlægning og den integrerede kystzoneforvaltning;
9. opfordrer til at evaluere og fremme projekter, der sigter på også at vurdere virkningen af indirekte fiskeri (spøgelsesnet, trådnet til brug ved muslingeopdræt) og bifangsterne af beskyttede arter; henviser til, at det anslås, at der alene i Adriaterhavet fanges mere end 40 000 havskildpadder ved utilsigtede fangster; mener, at det er nødvendigt hurtigst muligt at gennemføre miljøundersøgelser og undersøgelser af, hvorledes problemet kan mindskes, f.eks. ved hjælp af anordninger, der gør det muligt for skildpadderne at slippe ud af net (Turtle Excluder Devices);
10. opfordrer Kommissionen til at fremme udviklingen af bæredygtigt rekreativt fiskeri i regionen og af en bæredygtig og rentabel turisme (fiskeriturisme, havbrug osv.) under overholdelse af princippet om bæredygtighed;
11. opfordrer Kommissionen til at fremme og støtte projekter, som muliggør en reel, bæredygtig udvikling for befolkningen i små, fjerntliggende øsamfund, og sikrer deres daglige indkomst ved hjælp af nærfiskeri;
12. opfordrer Kommissionen til at støtte og fremme inddragelse af fiskeriet og de personer, der arbejder inden for fiskerisektoren, i projekter, som er knyttet til kultur- og historieturismen, herunder fiskeriturisme og genopdagelse af fiskerikulturen og de steder, hvor det traditionelle fiskeri udøves, samt de hertil knyttede erhverv;
13. er bekymret over de skader, som forvoldes af plasticaffald i havet; opfordrer Kommissionen til at støtte initiativer til at indsamle og genbruge dette affald; understreger, at det er vigtigt at inddrage fiskerne i denne proces;
14. anmoder Kommissionen om at registrere fangstmængderne fra det rekreative fiskeri, at regulere denne virksomhed og at lade målsætningen om maksimalt bæredygtigt udbytte gælde for både rekreativt fiskeri og erhvervsfiskeri;
15. opfordrer Kommissionen til under hensyntagen til behovet for at genoprette fiskebestandene i nogle områder i Adriaterhavet og Det Joniske Hav at sikre, at de marine vækstområder for forskellige fiskearter er behørigt identificeret og beskyttet, og yde den nødvendige økonomiske støtte til skabelse af kunstige rev og at optrappe de nuværende bestræbelser på at oprette et sammenhængende net af beskyttede havområder i regionen, der skal sikre beskyttelse af alle biologisk vigtige områder i overensstemmelse med relevante internationale forpligtelser som f.eks. strategiplanen for biodiversitet;
16. støtter indførelsen af et kvalitetsmærke for fiske- og skaldyrsprodukter af høj kvalitet fra det adriatisk-joniske område for at styrke erhvervets konkurrenceevne og stille en kvalitetscertificeringsordning for fiskeri- og fiskeopdrætsprodukter til rådighed for forbrugerne;
17. understreger, at udviklingen inden for akvakultur og havbrug kan spille en vigtig rolle, ikke blot med hensyn til at genvinde artsdiversiteten, men også for den økonomiske vækst i området omkring Adriaterhavet og Det Joniske Hav;
18. opfordrer Kommissionen til så hurtigt som muligt at tage hånd om fraværet af nøjagtige og dækkende data vedrørende havets ressourcer og forureningen af vandet på grund af plasticaffald, ubehandlet spildevand og invasive arters indtrængen i forbindelse med deponering af ballastaffald, hvilket gør evalueringerne uklare og upålidelige; opfordrer Kommissionen til i betragtning af, at fiskeridata, evaluering af fiskebestande og alle andre tilknyttede analyser er ufuldstændige, at tage hånd om dette forhold, inden den begynder at finansiere andre tiltag; opfordrer Kommissionen til at fremme et frugtbart videnskabeligt samarbejde mellem aktørerne i det adriatisk-joniske område og sørge for, at de berørte lande iværksætter reformer, således at de kan foretage indsamling, analyse og evaluering af data med henblik på at identificere muligheder for en bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer;
19. opfordrer de stater, der deltager i strategien, til at forbedre miljøkvaliteten gennem projekter, der sigter på at reducere den kemiske, fysiske og mikrobiologiske forurening, og til i fællesskab at udvikle strategier med henblik på at reducere mængden af plastic (mikropartikler) og andet affald i farvandene i området og samtidig koordinere fjernelsen af eksisterende affald samt optimere søfartsaktiviteter med henblik på at opnå bæredygtighed, beskytte biodiversiteten og investere i marine områder til genopretning af fiskebestande samt takle problemet med eutrofiering på grund af udslip fra landbrug:
20. opfordrer Kommissionen til hvert år at forelægge Parlamentet og Rådet en beretning, første gang i gennemførelsesåret og afslutningsvist med en endelig evaluering efter målåret 2020; denne beretning bør være baseret på rapporter og analyser udført af koordinatorerne sammenholdt med de evalueringer, som Kommissionen har indsamlet fra andre interessenter;
21. opfordrer Kommissionen og de stater, der deltager i strategien, til at fremme det grundlæggende arbejde, der udføres af kvinderne i fiskerisektoren, og fremme deres faglige kvalifikationer og deres deltagelse i aktionsgrupperne i kystregionerne og i producentorganisationerne;
22. opfordrer Kommissionen og de stater, der deltager i strategien, til at skabe incitamenter, der kan tiltrække unge mennesker til fiskeri- og akvakulturerhvervene i området omkring Adriaterhavet og Det Joniske Hav og tilskynde dem til at udøve en sådan virksomhed;
23. opfordrer Kommissionen til at optrappe udvekslingen af bedste praksis, f.eks. vedrørende bæredygtigheden af de projekter, der udvikles af aktionsgrupperne i kystregionerne.
RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET
|
Dato for vedtagelse |
17.6.2015 |
|
|
|
|
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
20 1 0 |
|||
|
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Clara Eugenia Aguilera García, Renata Briano, Alain Cadec, Richard Corbett, Diane Dodds, Linnéa Engström, João Ferreira, Raymond Finch, Ian Hudghton, Carlos Iturgaiz, Werner Kuhn, António Marinho e Pinto, Gabriel Mato, Norica Nicolai, Ulrike Rodust, Remo Sernagiotto, Ricardo Serrão Santos, Isabelle Thomas, Peter van Dalen, Jarosław Wałęsa |
||||
|
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere |
Izaskun Bilbao Barandica, José Blanco López, Marek Józef Gróbarczyk, Verónica Lope Fontagné, Francisco José Millán Mon |
||||
|
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2) |
Tim Aker |
||||
RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNINGI KORRESPONDERENDE UDVALG
|
Dato for vedtagelse |
17.9.2015 |
|
|
|
|
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
31 3 3 |
|||
|
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Pascal Arimont, José Blanco López, Franc Bogovič, Mercedes Bresso, Steeve Briois, Edward Czesak, Rosa D’Amato, Bill Etheridge, Michela Giuffrida, Krzysztof Hetman, Ivan Jakovčić, Constanze Krehl, Andrew Lewer, Louis-Joseph Manscour, Martina Michels, Andrey Novakov, Younous Omarjee, Mirosław Piotrowski, Stanislav Polčák, Julia Reid, Liliana Rodrigues, Fernando Ruas, Maria Spyraki, Ramón Luis Valcárcel Siso, Ángela Vallina, Monika Vana, Matthijs van Miltenburg, Lambert van Nistelrooij, Joachim Zeller |
||||
|
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere |
James Nicholson, Jan Olbrycht, Demetris Papadakis, Maurice Ponga, Hannu Takkula |
||||
|
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2) |
Brando Benifei, Andrejs Mamikins, Soraya Post |
||||