BETÆNKNING om ebola-krisen: Den lære, der må drages på lang sigt, og hvordan sundhedsvæsenet i udviklingslande kan styrkes for at forebygge fremtidige kriser
1.10.2015 - (2014/2204(INI))
Udviklingsudvalget
Ordfører: Charles Goerens
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
om ebola-krisen: Den lære, der må drages på lang sigt, og hvordan sundhedsvæsenet i udviklingslande kan styrkes for at forebygge fremtidige kriser
Europa-Parlamentet,
– der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 2177 (2014) af 18. september 2014 om fred og sikkerhed i Afrika,
– der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 69/1 af 19. september 2014 om foranstaltninger med sigte på at standse og bekæmpe det nylige udbrud af ebola-virus i Vestafrika,
– der henviser til FN's generalsekretær, Ban Ki Moons beslutning om at oprette FN's første nødsundhedsmission, FN's Mission for Ebola Emergency Response (UNMEER), efter generalforsamlingens vedtagelse af resolution 69/1 og FN's Sikkerhedsråds vedtagelse af resolution 2177(2014) om ebola-virussen,
– der henviser til Verdenssundhedsorganisationensinternationale sundhedsregulativ (IHR) fra 2005 (WA 32.1),
– der henviser til henstillingerne fra WHO's høring om zoonoser af 5. maj 2004,
– der henviser til WHO's erklæring af 8. august 2014, hvori udbruddet af ebola betegnes som en folkesundhedsmæssig nødsituation af international betydning,
– der henviser til WHO's køreplan for indsatsen mod ebolavirussen af 28. august 2014 og de efterfølgende tilpasninger af denne,
– der henviser til rapporten fra WHO's generaldirektør, der blev fremlagt på WHO's Eksekutivkomités særlige møde om ebola i Genève den 25. januar 2015,
– der henviser til WHO's erklæring af 9. maj 2015 om afslutningen på ebolaepidemien i Liberia,
– der henviser til vejledningen om immuniseringsprogrammer i den afrikanske region i forbindelse med ebola, som er udgivet af WHO,
– der henviser til den erklæring, der blev afgivet som følge af det møde, i foråret 2015 der blev afholdt mellem Verdensbankgruppen og IMF i Washington DC den 17. -19. april 2015,
– der henviser til den internationale konference "Ebola: From emergency to recovery", der blev afholdt i Bruxelles den 3. marts 2015,
– der henviser til Den Afrikanske Unions ASEOWA-mission (African Union Support to Ebola Outbreak in West Africa), der blev oprettet den 21. august 2014,
– der henviser til forordning (EU) nr. 1291/2013 af 11. december 2013 om Horisont 2020 — rammeprogram for forskning og innovation (2014-2020),
– der henviser til Kommissionens meddelelse COM(2010)0128 samt SEC(2010)0380, 0381 og 0382 om EU’s rolle inden for global sundhed,
– der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 24. oktober 2014,
– der henviser til Rådets konklusioner om EU’s rolle inden for global sundhed, som blev vedtaget på den 3011. samling i Rådet for Udenrigsanliggender den 10. maj 2010,
– der henviser til EU-Udenrigsrådets konklusioner af 15. august 2014, 20. oktober 2014, 17. november 2014, 12. december 2014 og 16. marts 2015 om ebola-krisen i Vestafrika,
– der henviser til rapporterne til Det Europæiske Råd, der blev udarbejdet i november 2014 og i marts 2015 af Christos Stylianides, medlem af Kommissionen og EU's koordinator for indsatsen mod ebola,
– der henviser til EU-Udenrigstjenestens og Kommissionens samlede EU-indsatsramme for ebola-virusudbruddet i Vestafrika,
– der henviser til gennemsigtighedsinitiativet for udvindingsindustrien (EITI) og til EITI-statusrapporten fra 2011 for Sierra Leone, EITI-statusrapporten fra 2012 for Liberia og EITI-statusrapporten fra 2012 for Guinea,
– der henviser til det franske program RIPOST "Network of Public Health Institutes in West Africa" (netværk af offentlige sundhedsinstitutter i Vestafrika),
– der henviser til beslutningen om udbruddet af ebola, der blev vedtaget af Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU i Strasbourg den 3. december 2014,
– der henviser til sin beslutning af 18. september 2014 om EU’s indsats mod udbruddet af ebola,[1],
– der henviser til forretningsordenens artikel 52,
– der henviser til betænkning fra Udviklingsudvalget og udtalelser fra Udenrigsudvalget, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A8-0281/2015),
A. der henviser til, at sundhedssystemerne i Liberia, Sierra Leone og Guinea lider under alvorlige mangler, og at de tre lande allerede inden udbruddet lå blandt de nederste i UNDP’s indeks for menneskelig udvikling, idet ca. 80 % af landenes befolkning lever i ekstrem fattigdom, og lå øverst på verdensplan med hensyn til for tidlig død blandt voksne og dødelighed blandt børn under fem år, primært som følge af sygdomme, der kan behandles;
B. der henviser til, at ebola-krisen er systemisk på lokalt og regionalt plan, men også for så vidt angår national og global forvaltning,
C. der henviser til, at katastrofens omfang kan tilskrives en række faktorer, bl.a. de berørte landes politiske undladelse af at slå alarm, det internationale samfunds dårligt tilpassede reaktion, den ødelæggende virkning af lukningen af grænserne og begrænsninger for folk, ineffektiviteten af overvågnings- og varslingsmekanismerne, den langsomme og dårligt tilpassede reaktion, da der først blev mobiliseret reel støtte, den fuldstændige mangel på lederskab fra WHO's side samt den manglende forskning i og udvikling af lægemidler, diagnostik og vacciner;
D. der henviser til, at der stadig er for lidt viden om ebolavirussens forekomst, overførsel og mutationspotentiale; der henviser til, at udbredt forvirring og almindelige misforståelser om årsager til og konsekvenser af ebolavirussygdom har forlænget spredningen af virussen; der henviser til, at etnografisk forskning er nyttig for at forstå, hvordan samfund virker, og hvordan man kan nå ud til mennesker med forskellige kulturelle baggrunde;
E. der henviser til, at der blev fundet ebolavirussygdom i sæd og okulær væske hos rekonvalescente; der henviser til, at der er enkelte åbenlyse tilfælde af seksuel overførsel, der vidner om, at det er svært at udrydde virussen og at afgøre et tidspunkt, hvor lande reelt kan betragtes som ebolafri;
F. der hanviser til, at sundheds- og uddannelsessystemer i en lang række afrikanske lande er blevet ringere som følge af de strukturtilpasningsprogrammer, som blev pålagt af IMF og Verdensbanken, og som krævede budgetnedskæringer i den offentlige sektor;
G. der henviser til, at ebolaudbruddet i Vestafrika har vist, at lokale og nationale sundhedssystemer i lavindkomstlande ikke har midler eller robusthed til at bekæmpe et udbrud af en smitsom sygdom, som det var tilfældet med ebola; der henviser til, at en styrkelse af globale sundhedssystemer derfor er blevet en integreret del af forvaltningen på sundhedsområdet;
H. der henviser til betydningen af kultur og traditionelle skikke i forbindelse med håndteringen af ebolakrisen[2],
I. der henviser til, at børn, unge piger og unge kvinder er blandt de mest marginaliserede og sårbare under sådan en krise, der udgør en alvorlig trussel mod kvinders deltagelse i økonomiske aktiviteter og har øget kønsforskellene inden for uddannelse; der henviser til, at forældreløse børn risikerer forstødelse og stigmatisering;
J. der henviser til, at ebolaepidemien, der brød ud i Vestafrika, udgjorde historiens største og mest komplekse udbrud; der henviser til, at WHO første gang blev varskoet om det aktuelle udbrud af ebola den 23. marts 2014, men at det først var den 8. august, at International Health Regulations Emergency Committee erklærede det for en folkesundhedsmæssig krisesituation af international betydning; der henviser til, at ebola før dette udbrud ikke blev betragtet som en større sundhedspolitisk udfordring;
K. der henviser til, at op mod 500 sundhedsarbejdere er døde af ebola i Guinea, Liberia og Sierra Leone, dvs. i lande, hvor der allerede inden udbruddet af ebolakrisen var alvorlig mangel på personale; der henviser til, at hospitaler og sundhedspersonale ikke havde kapacitet til at behandle andre sygdomme på grund af de ressourcer, der blev mobiliseret for at bekæmpe ebolaepidemien; der henviser til, at det er nødvendigt at beskytte sundhedsfaciliteter og sundhedsarbejdere for at skabe bæredygtige betingelser for lægebehandling;
L. der henviser til, at mange helbredte patienter har været udsat for stigmatisering fra både deres familie og fra samfundet; der henviser til, at denne situation i særdeleshed berører børn, som har mistet en eller to forældre, og at mange af disse børn er blevet afvist af deres overlevende familiemedlemmer af frygt for smitte;
M. der henviser til, at det er nødvendigt at integrere epidemiologi, folkesundhed og samfundsvidenskab med henblik på at drage passende erfaringer fra ebolaudbruddet;
N. der henviser til, at de humanitære NGO'er og især Læger uden Grænser og Røde Kors i ebolakrisens første måneder var de aktører, der var mest effektive, bedst informerede og mest erfarne og derfor spillede en central rolle i denne indledende fase af bekæmpelsen af virussen;
O. der henviser til, at lukningen af skoler og tendensen til, at forældreløse piger bliver anvendt som plejepersoner i husholdninger, risikerer at skabe en "tabt generation" af børn uden formel uddannelse i en lang periode;
P. der henviser til, at de humanitære organisationer med deres ekspertise og deres evne til at samarbejde har bevist, at de, når det er nødvendigt i begyndelsen af en krise, kan være mere målrettede og mere effektive end de "institutionelle aktører";
Q. der henviser til, at håndteringen af ebola-krisen har resulteret i et andet problem, som Læger uden Grænser har kaldt "krisen i krisen", og som har medført, at mennesker, der er ramt af andre sygdomme end ebola ikke opsøger hospitalerne af frygt for at blive smittet med virussen;
R. der henviser til, at EU sammen med dets medlemsstater er den største donor af udviklingsstøtte i verden og har ydet over 1,39 mia. EUR til hjælp til at inddæmme udbruddet af virussygdommen ebola i Vestafrika; der henviser til, at dette beløb sætter EU i stand til at forhandle med partnerlande og andre donorer om støtte til en omfattende udvikling af nationale sundhedssystemer, der bygger på en sammenhængende, inklusiv og behovsbaseret strategi;
S. der henviser til FN's fødevareprograms dokumenterede kapacitet til at anvende en effektiv logistik, som i fremtiden ligeledes kan være nyttig på beredskabs- og indsatsområdet;
T. der henviser til, at plejepersoners sikkerhed er væsentlig for sundhedsarbejderes internationale mobilisering;
U. der henviser til, at Det Europæiske Råd den 23. oktober 2014 udpegede kommissæren for humanitær bistand og krisestyring, Christos Stylianides, som EU-ebolakoordinator; der henviser til, at han siden den 12. november 2014 sammen med kommissæren for sundhed, Vytenis Andriukaitis, har besøgt de værst ramte lande;
V. der henviser til, at FN, WHO og Kommissionen har indført evalueringsprocesser vedrørende håndteringen af epidemien;
W. der henviser til erklæringen fra WHO i april 2015, som indrømmede, at verden og WHO var dårligt forberedt på at håndtere en langvarig epidemi;
X. der henviser til, at det er tvingende nødvendigt at forbedre den internationale forvaltning i forbindelse med sundhedskriser;
Y. der henviser til, at adgang til lægemidler er et afgørende led i retten til sundhed;
Z. der henviser til, at 2 milliarder mennesker verden over ikke har adgang til de vacciner eller behandlinger, de behøver for at holde sig i live og bevare sundheden
AA. der henviser til, at adgangen til lægemidler og forskning og udvikling på området som en prioritet bør imødekomme behovene hos de, der rammes af virussen, uanset om de bor i EU eller i udviklingslandene;
AB. der henviser til, at initiativet om innovative lægemidler er verdens største offentlig-private partnerskab inden for biovidenskab med et budget på 3,3 mia. EUR for perioden 2014-2024, hvoraf 1 638 mia. kommer fra Horisont 2020;
AC. der henviser til, at ebolatraumet har gjort, at folk har mistet tilliden til sundhedsfaciliteterne, at sundhedsarbejderne frygter at genoptage tjenesterne, og at samfundene er blevet forarmede og mistænksomme; der henviser til, at sundhedstjenesterne hurtigst muligt må genetableres; der henviser til, at det ligeledes er væsentligt at etablere robuste og effektive sundhedssystemer, herunder gensidiggørelse af risici, i alle udviklingslande, hvilket også omfatter grundig uddannelse af det lokale lægepersonale;
AD. der henviser til, at ebolakrisen har trukket landene i det berørte område ned i en dybere økonomisk afmatning, og der henviser til, at BNP i de tre hårdest ramte lande som følge heraf ifølge Verdensbanken vil blive reduceret med 2 mia. USD alene i 2015;
AE. der henviser til, at de tre lande har ansøgt IMF og Verdensbanken om en "Marshall-plan" af en størrelsesorden på 7 500 mio. EUR, som skal hjælpe dem ud af den økonomiske krise;
AF. der henviser til, at visse NGO'er har opfordret Verdensbanken til at rejse omkring 1,7 mia. USD for at hjælpe landene med varigt at forbedre deres sanitære infrastruktur;
AG. der henviser til, at det internationale samfund fortsat skal være årvågent, og at målet er at nå fasen efter ebola, dvs. det stadie, hvor der ikke har været tilfælde af smitte i en længere periode;
AH. der henviser til, at god hygiejnepraksis er absolut nødvendig; der henviser til, at de tre lande imidlertid mangler tilstrækkeligt fungerende vand- og kloakeringssystemer;
AI. der henviser til, at det kan frygtes, at dødstallet i tilfælde af et nyt udbrud ville blive lige så højt;
AJ. der henviser til, at næstformanden/den højtstående repræsentant, Federica Mogherini, kommissæren med ansvar for humanitær bistand og EU-ebolakoordinatoren, Christos Stylianides, kommissæren med ansvar for internationalt samarbejde og udvikling, Neven Mimica, medlemmer af Europa-Parlamentet, medlemsstaters regeringer og parlamentsmedlemmer gentagne gange har opfordret til at styrke sundhedssystemerne;
AK. der henviser til, at en styrkelse af sundhedssystemerne og en forbedring af vand og sanitære tjenesteydelser under den 11. europæiske udviklingsfond kun er blandt fokusområderne for Guinea, og ikke for Liberia og Sierra Leone;
AL. der henviser til, at Kommissionens meddelelse om EU’s rolle inden for global sundhed (COM(2010)0128) fremlægger en omfattende og holistisk behovsbaseret global sundhedsstrategi, som blev godkendt af medlemsstaterne;
AM. der henviser til, at ikke alle medlemsstater har gennemført det internationale sundhedsregulativ fuldt ud; der henviser til, at det internationale sundhedsregulativ bør revideres på grundlag af erfaringerne fra den seneste ebola-epidemi;
AN. der henviser til, at den eksisterende viden om potentielt farlige zoonoser er meget lille; der henviser til, at fødevare- og landbrugspraksis, skovrydning og handel med dyr og animalske produkter har ført til fremkomsten af nyligt udviklede zoonotiske sygdomme såsom fugleinfluenza, ebola og hiv;
AO. der henviser til, at WHO anbefaler koordinering mellem den offentlige sundhedssektor og den veterinære sektor;
AP. der henviser til, at en delegation fra Udviklingsudvalget vil aflægge besøg i Sierra Leone i november 2015;
1. beklager den langsomme internationale reaktion på krisen i løbet af de første måneder; understreger dog EU's og medlemsstaternes indsats og engagement siden marts 2014 for at hjælpe med at bremse spredningen af ebolavirus; noterer sig, at EU og medlemsstaternes har øget deres engagement på områderne humanitær bistand og udviklingsbistand, logistik og forskning for at reagere på krisen;
2. bifalder udviklingen af en ny vaccine (på rekordtid), som siden den 23. marts 2015 har vist sig at være 100 % effektiv i Guinea, og opfordrer til, at der sikres omgående adgang til denne vaccine, som bør være prismæssigt overkommelig for alle i Liberia og Sierra Leone;
3. opfordrer alle berørte parter, navnlig udviklingslandenes regeringer, EU-institutioner og internationale organisationer til at lære af denne krise, herunder af de negative indvirkninger som vilkårene for IMF’s og Verdensbankens strukturtilpasningsfacilitet har på sundhedssektoren i udviklingslandene, og til at udvikle effektive midler til håndtering af internationale kriser på sundhedsområdet;
4. noterer sig i denne forbindelse den reform, der blev meddelt af WHO's direktør den 18. maj 2015, især for så vidt angår etableringen af et nyt kriseprogram og en personalereserve på verdensplan, der hurtigt kan indsættes på stedet, og oprettelsen af en ny reservefond på 100 mio. USD, som skal anvendes specifikt til nødsituationer; bifalder forpligtelsen til at øge WHO’s budget med 10 % inden for to år, så det kommer op på 4,5 mia. USD;
5. opfordrer det internationale samfund til at fremme informations- og uddannelseskampagner i de berørte lande; understreger den afgørende betydning af forebyggelses- og informationskampagner for håndering af krisen, navnlig for at begrænse smitte og øge bevidstheden om risikoadfærd, som bør undgås; understreger betydningen af alternative midler til udbredelse af oplysninger;
6. understreger på det kraftigste betydningen af at bekæmpe de øgede spændinger mellem forskellige grupper som et resultat af ebolaudbruddet, da opståen af myter vil kunne betyde, at bestemte etniske grupper får skylden for ebolaudbruddet;
7. finder, at EU’s langsigtede indsats, når der ikke længere er brug for nødhjælpen, først skal fokusere på udviklingsbistand, som skal omfatte investeringer i sundhedssektoren for at fremme modstandsdygtighed, især for så vidt angår tilrettelæggelsen og forvaltningen af sundhedssystemer, sundhedsovervågning og -information, systemer for levering at lægemidler, national regeringsførelse og statsopbygning, og derefter fokusere på den bistand, som er abslout nødvendig for at få de tre landes økonomier på fode igen;
8. opfordrer myndighederne til at tage hensyn til de erfaringer, der er gjort i forbindelse med stigmatiseringsfænomenet, og til at anvende dem i lignende humanitære kriser, der måtte opstå;
9. minder om vigtigheden af konfliktforebyggelse, idet konflikter og ustabilitet har en meget negativ indvirkning på sundhedssystemerne;
10. kræver oprettelse af et permanent europæisk team for hurtig indsats, bestående af eksperter, grupper til laboratoriebistand, epidemiologer og en logistisk infrastruktur, herunder mobile laboratorier, der kan indsættes med meget kort varsel; understreger især den merværdi, som Unionen kan bidrage med på området "screening ved grænserne", til lands og til vands, mens USA's offentlige sundhedsmyndigheder udmærker sig i forbindelse med den screening, der foretages i lufthavnene - en ekspertise, som EU også kunne kopiere og drage fordel af;
11. opfordrer også EU til at støtte etableringen af et netværk af overvågningspunkter i udviklingslandene for at gøre det muligt så hurtigt som muligt at konstatere nye tilfælde af smitsomme sygdomme, der kan udvikle sig til pandemier, med henblik på at skabe et netværk i disse lande;
12. anerkender nødvendigheden af at støtte etableringen af et samarbejde mellem EU og dets medlemsstater og udviklingslande, navnlig i Vestafrika, for så vidt angår uddannelse af lægepersonale;
13. understreger betydningen af at styrke systemerne for beskyttelse og hurtig evakuering af internationalt sundhedspersonale;
14. beklager, at tidligere justeringer og reformer og uretfærdige udviklingspolitikker har bidraget til ineffektive sundhedssystemer; opfordrer indtrængende Kommissionen til at hjælpe de tre lande med at udvikle deres egne offentlige sundhedssystemer for at opfylde deres basale sundhedsbehov, og for at de kan oprette infrastrukturer, der kan sikre adgangen til offentlige sundhedsydelser for at alle deres borgere; er især af den opfattelse, at opbygning af et solidt sundhedssystem på langt sigt bl.a. kræver (i) investering af ressourcer i grundlæggende offentlige sundhedsydelser, (ii) sikring af sikker sundhedspleje af høj kvalitet ved at øge midlerne til at uddanne, føre tilsyn med og betale sundhedspersonale på passende vis og ved at give adgang til sikre lægemidler, (iii) inddragelse af de lokale interessenter og samfund i krisestyring og udviklingsplanlægning; opfordrer internationale donorer til at øge deres officielle udviklingsbistand (ODA) til disse lande gennem landespecifikke systemer som f.eks. budgetstøtte; opfordrer Kommissionen til, i samarbejde med partnerlandene, WHO, Verdensbanken og andre donorer, at udarbejde sammenhængende, behovsbaserede sundhedsplaner og overvågningsprocedurer;
15. understreger, at indsatsen bør rettes mod de underliggende mangler for så vidt angår kvinders repræsentation, adgang til sundhed og tjenesteydelser samt forringelse af levevilkårene; understreger navnlig behovet for at tilbyde basale tjenesteydelser og sundhedspleje af høj kvalitet, navnlig for så vidt angår sundhedspleje til mødre, barselspleje og gynækologiske tjenesteydelser;
16. glæder sig over Kommissionens meddelelse om EU’s rolle inden for global sundhed (COM(2010)0128) og dens holistiske vision om omfattende sundhedssystemer, dens horisontale tilgang og dens stræben efter universel sygesikring; opfordrer Kommissionen til at revidere denne meddelelse i lyset af den nye viden, som er opnået under ebolakrisen, samtidig med at den omfattende og horisontale tilgang bevares, og til rettidigt at forelægge og gennemføre et handlingsprogram;
17. understreger i almindelighed nødvendigheden af, at udviklingslandene prioriterer budgetposter med henblik på at indføre stabile og modstandsdygtige socialsikrings- og offentlige sundhedssystemer, opbygge et tilstrækkeligt antal veludstyrede, bæredygtige sundhedsinfrastrukturer (navnlig laboratorier, vand og sanitære faciliteter) og tilbyde basale tjenesteydelser og sundhedspleje af høj kvalitet; understreger nødvendigheden af, at sundhedspersonalets størrelse svarer til befolkningens størrelse, og opfordrer regeringerne i de berørte lande til at sikre, at sundhedspersonalet bliver betalt, og at pengene til sundhedspleje når frem til befolkningen; anerkender ikke desto mindre, at kriser som den aktuelle krise ikke kan løses af sundhedssystemerne alene, og at der er behov for en samlet tilgang, der involverer forskellige sektorer, såsom uddannelse, sanitet, fødevaresikkerhed og drikkevand for at lukke de kritiske huller i alle væsentlige tjenesteydelser; understreger samtidig, at uddannelse, der dækker kulturelle dimensioner og trosretninger, også er afgørende for denne indsats;
18. påpeger, at investeringer i sundhedssektoren er en vigtig drivkraft for økonomisk udvikling og bidrager til bekæmpelse af fattigdom i udviklingslandene; glæder sig over , at mål 3 "Sikre sunde liv og fremme velvære for alle aldersgrupper" er taget med i forslaget til de fremtidige mål for bæredygtig udvikling;
19. understreger, at de langsigtede omkostningsplaner, som er nødvendige for at opbygge modstandsdygtige og omfattende sundhedssystemer, endvidere skal omfatte et tilstrækkeligt antal uddannede sundhedsmedarbejdere, adgang til tilstrækkelige lægemidler og solide sundhedsinformationssystemer;
20. kræver en styrkelse af forskningsinfrastrukturerne ved oprettelse af et "regionalt center for forskning i infektionssygdomme i Vestafrika" og etablering af et samarbejde mellem universiteterne med deltagelse af EU og dets medlemsstater;
21. understreger nødvendigheden af at håndtere social ulighed med henblik på at opbygge et modstandsdygtigt, bæredygtigt offentligt sundhedssystem; støtter i den forbindelse indførelsen af en offentligt finansieret universel sygesikring, og opfordrer indtrængende Kommissionen til sammen med partnerlande og andre donorer så hurtigt som muligt at fremlægge et program for etablering af universel sygesikring, som garanterer et gensidigt ansvar for sundhedsrisici;
22. opfordrer alle lande til at forpligte sig til en universel sygesikring og til at udvikle en plan, der identificerer nationale ressourcer og potentielle internationale midler med henblik på at nå dette mål; støtter målet om optrapning af sundhedsudgifterne i alle lande til det anerkendte minimum på 86 USD pr. person for grundlæggende sundhedsydelser;
23. glæder sig over den internationale konference på højt plan om ebola, som blev afholdt den 3. marts 2015 under ledelse af EU og de vigtigste partnere med det formål at udrydde ebola, men også for at vurdere indvirkningerne på de berørte lande for at sikre, at udviklingsbistanden bygger videre på den humanitære indsats;
24. støtter idéen om indførelse af en "Marshall-plan" med henblik på at genstarte disse landes økonomier; foreslår at tilbyde teknisk bistand til administrationen for at øge deres kapacitet og for at sikre, at pengene når frem til befolkningen og ikke mistes til korruption eller andre formål;
25. bifalder den internationale indsats for at lette de ebola-ramte landes internationale gældsforpligtelser;
26. finder, at effektiviteten af partnerskaber mellem EU og det kriseramte område kun vil være sikret, hvis Liberia, Guinea og Sierra Leone er i stand til så hurtigt som muligt at overtage ansvaret for deres egen udvikling;
27. mener, at programmeringen af den 11. Europæiske Udviklingsfond bør revideres for at sikre, at investering i sundhed og god regeringsførelse bliver prioriterede områder for alle lande med svage offentlige infrastrukturer; er bekymret over, at sundhed og vand og sanitet ikke er blandt fokusområderne i de nationale vejledende programmer for Liberia og Sierra Leone; opfordrer Kommissionen til at etablere mekanismer til at overvåge bistanden mere nøje;
28. mener, at midtvejsrevisionen af FFR ikke fortsat kan se bort fra risikoen for strukturel underfinansiering af Den Europæiske Unions humanitære aktioner.
29. lykønsker de humanitære hjælpearbejdere og sundhedspersonalet på stedet, som med deres egne liv som indsats arbejdede for at kontrollere denne omfattende sundhedskrise;
30. lykønsker FN's Mission for Ebola Emergency Response (UNMEER), partnerorganisationer og ikke-statslige humanitære organisationer, såsom Læger uden Grænser, Den Internationale Sammenslutning af Røde Kors og Røde Halvmåne, Emergency og andre, for deres arbejde på stedet og udtrykker stor tilfredshed med deres omfattende input og hjælp med at kontrollere dette udbrud; beklager den utilstrækkelige behandling af det lægefaglige personale og andet personale involveret i bekæmpelsen af ebolaudbruddet efter deres tilbagevenden fra Afrika;
31. mener, at adgangen til lægemidler i princippet ikke burde afhænge af patienternes købekraft, men opfylde de sygdomsramtes behov, ligesom markedet ikke alene bør afgøre, hvilke lægemidler der skal fremstilles;
32. opfordrer EU og dets medlemsstater til at leve op til EU’s princip om udviklingsvenlig politikkohærens, som fastsat i artikel 208 i TEUF, ved fremme af loyal og retfærdig international handel, medicinsk forskning og innovationspolitikker, der fremmer og letter den universelle adgang til lægemidler;
33. opfordrer Kommissionen til at undersøge alternative modeller til dem, der er baseret på patentmonopoler, i forbindelse med udvikling af lægemidler eller vacciner, der fremstilles af offentlig-private partnerskaber, såsom initiativet vedrørende innovative lægemidler, som kan garantere, at patienter får adgang til behandlinger, at sundhedsbudgetterne er bæredygtige, og at der kan reageres effektivt på kriser, som den ebolavirussen forårsagede, eller tilsvarende trusler;
34. minder om, at det er vigtigt at øge forskningskapaciteten i bekæmpelsen af epidemier på verdensplan, at udvikle hurtige tests og at sikre adgang til vacciner; glæder sig i denne forbindelse over, at en stor del af EU's forskningsmidler er blevet anvendt til bekæmpelse af ebolavirussen, herunder gennem initiativet om innovative lægemidler, Horisont 2020-programmet og Partnerskabet mellem De Europæiske Lande og Udviklingslande vedrørende Kliniske Forsøg (EDCTP); understreger, at vacciner, selv om de er velkomne, sandsynligvis ikke er egnede til at udrydde ebola, idet virussen muterer; understreger derfor, at finansieringen skal prioritere en styrkelse af de almindelige sundhedssystemer, hygiejne, inddæmning, pålidelige, hurtige test i tropiske miljøer og medicin mod virussen og de symptomer, den medfører;
35. opfordrer indtrængende alle berørte parter til at fremme sundhedsuddannelse blandt offentligheden ved at fokusere på spørgsmålet om traditionelle skikke, der er uforenelige med kampen mod sygdommens spredning i befolkningen;
36. understreger, at EU bør fremme effektiv og retfærdig finansiering af forskning, som gavner alles sundhed og sikrer, at innovationer og indgreb resulterer i prismæssigt overkommelige og tilgængelige løsninger; gentager, at navnlig modeller, som adskiller udgifterne til forskning og udvikling og priserne på lægemidler, herunder mulighederne for at overføre teknologi til udviklingslandene, bør undersøges;
37. gentager, at det er nødvendigt at investere i oversete sygdomme; opfordrer Kommissionen til at fortsætte debatten på dette område og til at indlede et omfattende samarbejde mellem den offentlige og den private sektor, forudsat at der indføres sikkerhedsforanstaltninger for at forhindre, at offentlig-private partnerskaber skader sårbare mennesker på et ureguleret marked, med det formål at styrke de nationale sundhedssystemer og lette overførslen af resultater til den berørte befolkning; glæder sig i denne forbindelse over, at EU for at opfylde det presserende behov for forskning i nye behandlinger har stillet 138 mio. EUR til rådighed for projekter om udvikling af kliniske forsøg til nye vacciner, hurtige diagnostiske test og behandlinger under Horisont 2020 og initiativet vedrørende innovative lægemidler; roser den europæiske lægemiddelindustri, som har også afsat betydelige ressourcer til at støtte forskningsindsatsen;
38. understreger, at ebola og andre epidemier udgør tværnationale trusler, der kræver internationalt samarbejde; opfordrer WHO til at revidere det internationale sundhedsregulativ med henblik på at indarbejde gensidigt ansvar og finansiel støtte, herunder håndtering af de grundlæggende årsager;
39. glæder sig i lyset af en overfladisk gennemførelse af det internationale sundhedsregulativ og manglen på epidemiologisk overvågning over det franske program RIPOST (netværk af folkesundhedsinstitutter i Vestafrika);
40. understreger, at selv om udbruddet nu er i tilbagegang, så findes virussen i gonaderne flere måneder efter helbredelse, og at seksuel rådgivning og familieplanlægning derfor skal stilles til rådighed som en del af foranstaltningerne i sundhedssystemet og på uddannelsesområdet;
41. understreger, at det bliver stadig mere sandsynligt, at en fødevarekrise vil følge i kølvandet på epidemien, som har være ødelæggende for de små landmænd; opfordrer medlemsstaterne, Kommissionen og det internationale samfund til at investere i deres langsigtede udvikling for at sikre, at landbohusholdningerne og Vestafrikas fremtidige fødevaresikkerhed ikke fortsat er i fare;
42. opfordrer det ansvarlige udvalg til i tæt samarbejde med EU's ebolakoordinator og efter Parlamentets mission til Sierra Leone, at overvåge de krisestyringsforanstaltninger, der træffes, før der indgives en endelig evaluering baseret på veldefinerede kriterier;
43. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes parlamenter og regeringer, parlamenter og regeringer i landene i Den Afrikanske Union, FN's generalsekretær og Verdenssundhedsorganisationen.
BEGRUNDELSE
Sierra Leone, Liberia og Guinea har siden marts 2014 været ofre for den voldsomste ebola-epidemi, menneskeheden nogensinde har stået over for. Grænsernes gennemtrængelighed har gjort, at virussen har kunnet sprede sig fra et land til et andet. De tre lande er blandt de, der er placeret i bunden af UNDP's indeks for menneskelig udvikling. Den gennemsnitlige forventede levetid er enten lig med eller lavere end 60 år, skolegangen varer sjældent mere end tre år, og 80 % af de tre landes borgere lever i ekstrem fattigdom.
Disse indikatorer viser, at befolkningerne i Sierra Leone, Liberia og Guinea er i en ekstremt sårbar situation. Det er klart, at de tre lande ikke kan komme ud af denne situation alene. Omfanget og kompleksiteten af den aktuelle ebola-epidemi er en reel udfordring for de tre lande, hvis mangler på sundheds- og uddannelsesområdet er af strukturel karakter. Ebola-krisen er derfor systemisk på lokalt, regionalt og nationalt plan.
Ebola-krisen er også systemisk for så vidt angår global forvaltning. Det internationale samfund var således for længe om at forstå situationens alvor og reagere
Det var først fra september 2014, at der virkelig begyndte at ske noget. Med sin beslutning om overdrage opgaven som EU's ebolakoordinator til Christos Stylianides, den nye EU-kommissær for humanitær bistand og krisestyring, sendte Det Europæiske Råd et stærkt signal til både medlemsstaterne og Kommissionen. Det er ikke længere tilstrækkeligt at improvisere. Det bemærkes i øvrigt, at retsgrundlaget for en sådan opgave allerede er fastsat i Lissabontraktaten.
Kommissæren for humanitær bistand har et meget bredt mandat, som udgør en sand udfordring for alle europæiske aktører for så vidt angår forskning, innovation, krisestyring, udsendelse af lægepersonale til området, etablering af et evakueringssystem og en langsigtet indsats på området udviklingssamarbejde.
Europa-Parlamentet holder fast i sin tradition og bekræfter, at dets opgave i dette tilfælde består i at kontrollere det udøvende organ, at påtage sig sin rolle som lovgiver og endelig at skabe politisk fremdrift. Europa-Parlamentets Udviklingsudvalg er af den opfattelse, at Den Europæiske Union, som er den førende aktør på udviklingsområdet på verdensplan, har et særligt ansvar for så vidt angår fremme af universel adgang til sundhedspleje. Det forventes af Den Europæiske Union, at den går foran alle de andre aktører i sine bestræbelser. EU's stemme skal høres, især i løbet af dette år, som er tilegnet udviklingen under sloganet "Vores verden, vores værdighed, vores fremtid".
Den Europæiske Union skal derfor reagere på følgende udfordringer og centrale spørgsmål i kampen mod ebola:
Hvordan er EU's forhold til WHO, der har som opgave at formidle information om en epidemis udvikling på et meget tidligt tidspunkt? Det er desuden WHO, der udstikker retningslinjerne til den videnskabelige verden, og det forventes derfor, at organisationen træffer foranstaltninger med henblik på at udvikle en vaccine og lægemidler som reaktion på ebola-sygdommen.
Kan WHO selv tilvejebringe de transport- og logistikkapaciteter, der er absolut nødvendige for at stoppe epidemien? USA var for eksempel i stand til meget hurtigt at udsende tusindvis af militærpersoner og betydeligt udstyr på rekordtid til det område, der er ramt af ebola-virussen.
Ebola-krisen har desuden resulteret i et andet problem, som Læger uden Grænser i en af sine appeller har kaldt "krisen i krisen". Mange mennesker, der er ramt af andre sygdomme end ebola, opsøger ikke længere hospitalerne af frygt for at blive smittet med virussen. Det forventes af Den Europæiske Union, at den bestræber sig på at finde en løsning på dette problem i tæt samarbejde med sine afrikanske partnere.
Bør vi desuden ikke hjælpe de afrikanske lande med gradvist at udvikle deres egne større forskningskapaciteter?
Lad os se på den rolle, politik spiller inden for forskning. Fortalere for retten til universel dækning på sundhedsområdet minder os med rette om, at det ikke markedet, der skal fastsætte forskningsprioriteterne. Hvilke initiativer bør Den Europæiske Unionen da tage på dette område, både på EU-plan og inden for de internationale fora?
Ordføreren forbliver overbevist om, at de humanitære NGO'er og især Læger uden Grænser og Røde Kors i ebolakrisens første måneder var de aktører, der var mest effektive, bedst informerede og bedst egnede til at spille en central rolle i denne fase af bekæmpelsen af virussen, som vi ved har forfærdelige konsekvenser for fremtiden. De humanitære organisationer har med deres ubestridte viden, deres ekspertise og deres evne til at kommunikere og samarbejde bevist, at de, når det er nødvendigt i begyndelsen af krisen, kan være mere målrettede og mere effektive, fordi de er bedre forberedt end de "institutionelle aktører". Det er derfor vigtigt at indlede overvejelser om, hvordan man bedst kan øge de humanitære aktørers kapacitet i fremtiden. Det handler naturligvis ikke om at anfægte deres status eller grundlæggende principper. Det er et meget følsomt spørgsmål, men derfor bør man ikke undlade at stille det.
Der bør allerede nu gøres overvejelser omkring perioden efter ebola, denne fase er nået, når der ikke længere findes et eneste tilfælde af rekontaminering i løbet af 42 dage. I dette tilfælde bør Den Europæiske Union sætte ind på to fronter: for det første skal udviklingsbistanden omfatte investeringer, som det er nødvendigt at gennemføre på sundhedsområdet, for det andet er det af afgørende betydning, at de tre lande modtager bistand til økonomisk genopretning. Før krisen forventedes det, at disse tre landes BNP gennemsnitligt ville stige med over 5 % om året. Idet ebola-virussen bremsede den økonomiske aktivitet væsentligt, befinder de tre lande sig nu i en recession. Jo før disse tre økonomier er i stand til at generere tilstrækkelige ressourcer, jo bedre vil det være for deres landes autonomi og deres kapacitet til at finansiere essentielle behov på sundhedsområdet.
Partnerskaber mellem Den Europæiske Union og det kriseramte område vil kun være effektive, hvis Liberia, Guinea og Sierra Leone er i stand til så hurtigt som muligt at overtage ansvaret for deres egen udvikling. Det vil være nødvendigt at revidere programmeringen af Den Europæiske Udviklingsfond (EUF) for de tre lande i lyset af de mange udfordringer, som ebola-krisen har bragt for dagen. Det er vigtigt at påpege, at midtvejsrevisionen af FFR ikke fortsat kan se bort fra risikoen for strukturel underfinansiering af Den Europæiske Unions humanitære aktioner.
Endelig håber vi, at alle aktører udviser et tilstrækkeligt overblik, der gør det muligt for hver enkelt at påtage sig sit ansvar i den følgende periode, selv om ebola allerede for længst er forsvundet fra nyhedsudsendelserne, i hvert fald i EU.
Afslutningsvis kan det konkluderes at den aktuelle ebola-krise afslører de strukturelle mangler, som forekommer i en række lande, og er en påmindelse for EU's ansvarlige om at holde fast ved deres vilje til at afsætte mindst 20 % af EU's offentlige støtte til udviklingen af grundlæggende sociale sektorer, og først og fremmest sundhedssektoren.
27.3.2015
UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed
til Udviklingsudvalget
om Ebola-krisen: Den lære, der må drages på lang sigt, og hvordan sundhedsvæsenet i udviklingslande kan styrkes for at forebygge fremtidige kriser
Ordfører for udtalelse: Josu Juaristi Abaunz
FORSLAG
Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed opfordrer Udviklingsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:
A. der henviser til, at ebolaudbruddet i Vestafrika i 2014 udgjorde historiens største og mest komplekse udbrud af denne virussygdom, der berører mange lande, og som har resulteret i tusindvis af sygdomstilfælde og dødsfald[3]; der henviser til, at Verdenssundhedsorganisationen (WHO) første gang blev varskoet om det aktuelle udbrud af ebola den 23. marts 2014, men det først var den 8. august, at International Health Regulations Emergency Committee erklærede det for en folkesundhedsmæssig krisesituation af international betydning; der henviser til, at ebola før dette udbrud ikke blev betragtet som en større sundhedspolitisk udfordring;
B. der henviser til, at der i den uge, der sluttede den 15. marts 2015, blev rapporteret om 150 nye bekræftede tilfælde af ebolasmittede; der henviser til, at der var 95 nye bekræftede tilfælde indberettet i Guinea den pågældende uge, hvilket er det største ugentlige antal i landet i 2015, og at der i Sierra Leone i samme periode blev indberettet 55 nye bekræftede tilfælde, hvilket er landets laveste ugentlige antal siden slutningen af juni 2014; der henviser til, at der i Liberia ikke var indberetninger om nye bekræftede tilfælde for tredje uge i træk;
C. der henviser til, at udbruddet har berørt over 20 000 mennesker, især i Guinea, Liberia og Sierra Leone, og at det har bredt sig fra Afrika til to andre kontinenter med isolerede tilfælde; der henviser til, at de lande, der er hårdest ramt af det aktuelle ebolaudbrud i Vestafrika, er lande med særligt underfinansierede, underbemandede og sårbare sundhedssystemer; der henviser til, at spredningen af ebolaepidemien ikke blot har forårsaget en sundhedsmæssig krise, der har kostet tusindvis af menneskeliv, men også har medført et socialt og økonomisk pres og politisk ustabilitet i de berørte lande og i regionen som helhed;
D. der henviser til, at denne epidemi er i uforudsigelig og konstant udvikling på grund af manglende isolationsfaciliteter og kvalificeret sundhedspersonale, og at udenlandsk sundhedspersonale har svært ved at vinde de berørte befolkningers tillid; der henviser til, at den internationale støtte bliver nødt til at behandle alle centrale aspekter af epidemien, fra uddannelse og mobilisering, forbedring af sundhedssystemernes kvalitet og styrke, uddannelse af sundhedspersonale og støttende pleje til koordineret epidemiologisk kontrol samt sporing og overvågning med henblik på effektivt at kunne kontrollere udbruddet; minder om, at der fortsat er risiko for indrejse af en smittebærer i et land, der ikke er ramt, så længe der rapporteres om tilfælde i andre lande;
E. der henviser til, at de største udfordringer i de tre lande, der er hårdest ramt, har været den manglende erfaring i at håndtere ebola, en meget mobil befolkning, en meget udbredt forkert opfattelse af sygdommen og dens smitteveje i offentligheden samt en stærk modstand i samfundet mod tidlig behandling, der resulterede i aggressiv modstand mod det internationale medicinske personale;
F. der henviser til, at sundhedssystemernes kvalitet og styrke har været centrale for en effektiv kontrol af udbruddet;
G. der henviser til, at virkningerne af ebolakrisen går langt ud over dødeligheden, da den har konsekvenser for den politiske stabilitet og velstand i de berørte regioners økonomier og truer den regionale fødevaresikkerhed og sociale samhørighed; der henviser til, at virkningerne på BNP i de tre hårdest ramte lande alene i 2015 ifølge Verdensbanken vil ligge på 2 mia. USD som en direkte følge af krisen;
H. der henviser til, at WHO i februar 2015 for første gang i 2015 konstaterede en stigning i den ugentlige infektionsrate i de tre lande Guinea, Liberia og Sierra Leone, hvor der er høj smittefare, og hvor ebola stadig udgør en stor udfordring;
I. der henviser til, at det internationale samfund undervurderede udbruddets omfang og at responsen derfor i begyndelsen var tøvende og primært fokuseret på at finansiere eller opbygge strukturer til behandling af ebolatilfælde, og det blev overladt til de nationale myndigheder, lokalt sundhedspersonale og lokale ngo’er at levere de nødvendige ressourcer i form af sundhedspersonale;
J. der henviser til, at EU har ydet finansiel støtte til en værdi af over 1,1 mia. EUR, hvoraf over 434 mio. kommer fra Europa-Kommissionens midler; der henviser til, at WHO for nylig har anmodet om tre foranstaltninger til fuldstændig udryddelse af ebola: et ekstra finansielt tilskud på 1 mia. USD (800 mio. EUR), bedre koordinering og forvaltning af nødsituationer og sikring af nye lægemidlers adgang til markedet;
K. der henviser til, at Kommissionen har været aktivt engageret lige fra udbruddets start, at den har intensiveret sin reaktion på epidemien og overvåger situationen via sit katastrofeberedskabskoordineringscenter (ERCC), som sikrer koordineringen af EU's bistand og ledes af EU's ebolakoordinator Christos Stylianides;
L. der henviser til, at udryddelsen af virussygdommen ebola står over for betydelige udfordringer, såsom starten på regntiden, stigende geografisk spredning, omfattende overførsel, fortsat modstand i lokalsamfundet og usikre begravelser;
M. der henviser til, at aktiveringen af EU's civilbeskyttelsesmekanisme har bidraget til en hurtig, koordineret udlevering af nødforsyninger og indsættelse af eksperter, som medlemsstaterne har stillet til rådighed;
N. der henviser til, at der i hele regionen stadig ikke er tilstrækkelige faciliteter til rådighed på de steder, hvor der er brug for dem, til at isolere og diagnosticere patienter; der henviser til, at det mange steder i Vestafrika fortsat udgør en stor udfordring at koordinere disse faciliteter og sørge for geografisk fordeling og fleksibilitet;
O. der henviser til, at flere tusinde børn ifølge UNICEF's oplysninger er blevet forældreløse som følge af epidemien; der henviser til, at mange ebolaofre lider under diskriminering, statustab og social udstødelse;
P. der henviser til, at ebolaudbruddet har sat fokus på alvorlige mangler i de lokale systemer for forebyggelse af sundhedskriser; der henviser til, at det internationale samfunds respons til de lande, der er berørt af ebola, bør omfatte forskellige elementer, så som laboratoriekapacitet til at diagnosticere og bekræfte en infektion, oplysningskampagner, øget engagement i lokalsamfundet og kulturel forståelse, social mobilisering, sporing og kontrol af kontakter, varsling og overvågning, adgang til sundhedspleje for patienter, der ikke er ramt af ebola, og sikring af sikre begravelser; der henviser til, at beskyttelsen af både sundhedsfaciliteter, som stadig mangler i dele af Vestafrika, og sundhedspersonale, som spiller en central rolle i sådanne krisesituationer, bør udvikles gennem et akut medicinsk uddannelsesprogram for at løse den akutte mangel på lokalt medicinsk personale og for at bringe epidemien under kontrol;
Q. der henviser til, at Kommissionen via initiativet vedrørende innovative lægemidler (IMI) har lanceret otte projekter, der arbejder med vaccine og diagnosticering, under det nye Ebola+-program med et samlet budget på 215 mio. EUR; minder om, at 114 mio. EUR kommer fra Horisont 2020, og de resterende 101 mio. EUR fra de medicinalvirksomheder, der er involveret i projekterne; der henviser til, at der stadig er behov for yderligere finansielle midler for at støtte landene i at indføre vacciner, genopbygge de sammenbrudte sundhedssystemer og genetablere immuniseringstjenester i de lande, der er berørt af ebola; der henviser til, at det forventes, at der foreligger resultater af kliniske forsøg med ebolavacciner i første kvartal 2015, og at to mulige vacciner i øjeblikket testes på mennesker, og at de begge i dyreforsøg har vist sig at være sikre og effektive;
R. der henviser til, at udbruddet på dramatisk vis har påvirket det lokale sundhedspersonale og den fortsatte uddannelsesproces i Vestafrika negativt; der henviser til, at det medicinske personale fortsat er i akut risiko for at blive smittet med ebola;
S. der henviser til, at foranstaltningerne i kampen mod ebola bør udgøre en del af en koordineret proces med henblik på at sikre yderligere gennemsigtighed og overskuelighed, og at de i højere grad bør fokusere på mangler og opfyldelse af behov;
T. der henviser til, at målretning af den internationale bistand udelukkende mod ebolavirus og ikke mod fremme af opbygningen af lokal kapacitet til at drive effektive plejesystemer kan få ødelæggende virkninger, som f.eks. nye udbrud af andre sygdomme såsom dødelig småbørnsdiarré og malaria, fordi der er slækket på forebyggelses- og behandlingsindsatsen;
U. der henviser til, at virkningerne af dødeligheden i de berørte lande forværres yderligere af utilstrækkelige sundhedssystemer, der er ude af stand til at levere grundlæggende ydelser såsom vaccination, børnepasning og sundhedstjenester til mødre;
1. beklager tabet af menneskeliv i den region, der er ramt af ebolaudbruddet, og udtrykker sin dybeste medfølelse med de direkte og indirekte berørte landes regeringer og befolkninger;
2. glæder sig over etableringen af FN's Mission for Ebola Emergency Response (UNMEER) og af EU's task force for ebola samt udpegelsen af kommissær Christos Stylianides til EU's ebolakoordinator samt de omfattende bidrag og støtten fra de mange samarbejdsorganisationer, specialiserede nationale og internationale myndigheder, fonde, nationale og internationale ngo'er, lokalt og internationalt medicinsk personale og alle de frivillige for det arbejde, de har ydet på stedet i kampen mod ebola;
3. bemærker de fremskridt og bidrag, der er ydet på internationalt og europæisk plan, men understreger, at der stadig er meget at gøre for at hjælpe landene til at inddæmme og udrydde ebolaepidemien; gentager, at en europæisk strategi for at koordinere ebolaindsatsen på EU-plan og forbedre beredskabet og beskyttelsen inden for Unionen er meget vigtig;
4. kræver, at medlemsstaterne, Kommissionen og det internationale samfund koordinerer og styrker den medicinske forskning og produktionen af effektive lægemidler og vacciner mod ebola og andre fremkommende sygdomme, som ellers overses af den kommercielle sektor, hvor de etiske betingelser for forsøgsforløbet sikres gennem forudgående informeret samtykke fra forsøgspatienterne, og der sikres gennemsigtighed i de kliniske data fra denne forskning og reel adgang, om mulig gratis adgang, til disse vacciner og behandlinger for de berørte befolkningsgrupper (kvalificeret personale og egnede behandlings- og plejeinfrastrukturer til priser, som ikke overstiger de faktiske produktionsomkostninger); beklager dog den omstændighed, at tilskudsaftalerne til Ebola+-projekter vil blive underskrevet efter frigivelsen af midler fra IMI og ikke inden, og forventer, at de involverede medicinalvirksomheder vil tilslutte sig og overholde principperne om virksomhedernes sociale ansvar, særlig ved at gøre den innovative vaccinebehandling økonomisk overkommelig;
5. glæder sig over de otte forskningsprojekter, som EU gennemfører under Ebola +-programmet under initiativet om innovative lægemidler med det formål at udvikle vacciner og hurtige diagnostiske tests;
6. påpeger, at det internationale samfund bør tage ved lære af selvkritikken vedrørende den sene reaktion under hensyntagen til de specifikke træk ved dette udbrud; understreger behovet for fortsat at støtte institutioner som WHO, som har vist sig at være af afgørende betydning på internationalt plan i forbindelse med koordinering og fremme af folkesundhedsmæssige spørgsmål;
7. glæder sig over Kommissionens mobilisering af 24,4 mio. EUR i 2014 og 114 mio. EUR i 2015 fra Horisont 2020 til finansiering af forskningsprojekter vedrørende bekæmpelse af ebola via udvikling af vacciner, test til hurtig diagnosticering og kliniske forsøg med henblik på at teste eksisterende og nye ebolabehandlinger;
8. glæder sig over, at det første forsøg med et muligt lægemiddel til behandling af ebola blev indledt på Læger uden Grænsers center i Liberia i januar 2015, og at forsøg med vacciner, der normalt varer årtier, nu fremskyndes i ebolaramte lande til uger og måneder;
9. mener, at reaktionen fra medlemsstaterne og Kommissionen var tilbageholdende og ikke stod mål med krisens virkelige omfang; glæder sig over og tilskynder i denne forbindelse til en fortsat forhøjelse af Kommissionens og medlemsstaternes finansielle forpligtelse inden for den humanitære bistand og udviklingsbistanden, logistik og forskning til at reagere på krisen; påpeger imidlertid, at det er nødvendigt at sikre innovative lægemidlers adgang til markedet samt adgang for bl.a. lægefaglige teams, kvalificeret sundhedspersonale, laboratorier, epidemiologer og beskyttelsesudstyr til de områder, der er berørt af ebola;
10. opfordrer EU til fortsat at gå forrest i bekæmpelsen af udbruddet af virussygdommen ebola; understreger, at det, selv om bestræbelserne på at inddæmme udbruddet har givet betydelige resultater, er nødvendigt at udrydde sygdommen; glæder sig i denne forbindelse over den internationale konference på højt plan den 3. marts 2015, som EU og nøglepartnere har arrangeret med det formål at udrydde ebola, men også for at vurdere virkningerne på de berørte lande for at sikre, at udviklingsbistanden bygger videre på den humanitære indsats;
11. opfordrer Kommissionen til at indføre kontrolsystemer til at sikre, at hele budgettet afsat til at forstærke infrastrukturerne til sundhedspleje og sanitetsvæsen, som kan bidrage til at bekæmpe uligheder på sundhedsområdet som helhed, samtidig med at det bekæmper ebolaudbruddet og forebygger yderligere sundhedskriser, faktisk bruges til dette og ikke til andre formål i de lande, der er ramt af virussen;
12. mener, at det er nødvendigt behørigt at overvåge, om det tildelte budget fordeles på en gennemsigtig og let forståelig måde og virkelig anvendes i de berørte lande;
13. understreger, at den aktuelle krise udgør en trussel for den svage konjunktur og den politiske og sociale stabilitet ikke bare i de berørte lande, men i hele den vestafrikanske region; understreger, at ebola ikke kan udryddes alene gennem en forbedring af sundhedssystemet; er af den opfattelse, at det for at lukke de kritiske huller i alle væsentlige tjenester er nødvendigt med en samordnet og langsigtet tilgang, der involverer internationale, nationale og regionale aktører og forskellige sektorer (sundhedspleje, uddannelse, hygiejne, desinfektion, sanitet, fødevarehjælp, drikkevand, fungerende spildevandssystemer, bortskaffelse af affald, økonomi); understreger, at uddannelse, der dækker den kulturelle dimension og trosretninger i disse lande og håndterer det aktuelle ebolaudbrud fra alle aspekter, herunder passende formidling af klare oplysninger, er vigtig for, at der kan findes en fuldgyldig løsning på problemet; minder om, at det har forpligtet sig til at afsætte 20 % af de tilgængelige midler under instrumentet for udviklingssamarbejde til sundhedstjenester;
14. er bekymret over, at information om ebola og spredningen af sygdommen ikke når ud til alle på grund af de ringe læse- og skrivefærdigheder; understreger betydningen af alternative metoder til informationsformidling, såsom formidling af flere oplysninger via radioen; bemærker, at der hersker mistillid til myndighederne i de berørte områder og understreger, hvor vigtigt det er, at der også ydes grundlæggende sundhedspleje i landdistrikterne;
15. understreger, at det bliver stadig mere sandsynligt, at en fødevarekrise vil følge i kølvandet på epidemien, som har være ødelæggende for de små landmænd; opfordrer medlemsstaterne, Kommissionen og det internationale samfund til at investere i deres langsigtede udvikling for at sikre, at landbohusholdningerne og Vestafrikas fremtidige fødevaresikkerhed ikke fortsat er i fare;
16. erkender, at alle personer, der har haft højrisikokontakt med en ebolasmittet person, skal identificeres, hvis man skal nå frem til nul tilfælde; påpeger, at sporbarheden og overvågningen af kontakter er to af de største udfordringer, vi står over for, og minder om, at karantænerelaterede foranstaltninger kræver særlig støtte til de berørte personer, som f.eks. tilvejebringelse af fødevarer, vand eller lægehjælp;
17. understreger betydningen af, at EU undgår en universalløsning, når det yder krisebistand til udviklingslandene, og lægger særlig vægt på de subnationale sundhedssystemer ved at øge den kvalificerede arbejdsstyrke inden for sundhedssystemet; opfordrer det internationale samfund og EU til at lede arbejdet med at opbygge robuste sundhedssystemer via nationale planer, på grundlag af hvilke alle internationale aktører og partnere kan fastlægge deres roller og ansvar, og til i samarbejde med de berørte lande at opbygge et akut medicinsk uddannelsesprogram med henblik på at overvinde den akutte mangel på lokalt medicinsk personale og sørge for, at der lokalt træffes foranstaltninger til immunisering af befolkningen;
18. understreger betydningen af at tage ved lære af ebolakrisen og behovet for at sikre bedre koordinering og styrke sundhedssystemerne også i medlemsstaterne;
19. opfordrer det internationale samfund til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at tage hånd om de sociale problemer, der er forårsaget af udbruddet, og især for at sikre, at børn, som bliver forældreløse på grund af ebola, bliver beskyttet og taget hånd om, og at ebolaofre integreres i samfundet;
20. lykønsker FN's Mission for Ebola Emergency Response (UNMEER), partnerorganisationer og ikke-statslige humanitære organisationer, såsom Læger uden Grænser, Den Internationale Sammenslutning af Røde Kors og Røde Halvmåne, Emergency og andre, for deres arbejde på stedet og udtrykker stor tilfredshed med deres omfattende input og hjælp med at kontrollere dette udbrud; beklager den utilstrækkelige behandling af det lægefaglige personale og andet personale involveret i bekæmpelsen af ebolaudbruddet efter deres tilbagevenden fra Afrika;
21. opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at tilbyde finansiel støtte til familierne til medlemmer af de i punkt 20 nævnte organisationer (UNMEER, partnerorganisationer og ikkestatslige humanitære organisationer, såsom Læger uden Grænser), som er døde i kampen mod ebola og af dens virkninger;
22. opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at lægefagligt personale har ret til al den nødvendige lægebehandling, hvis de skulle blive smittet, og selvfølgelig til sygetransport til deres oprindelseslande, hvis de, som det er tilfældet i EU-medlemsstaterne, har de nødvendige faciliteter til behandling af ebola;
23. opfordrer medlemsstaterne, Kommissionen og det internationale samfund til fortsat at styrke sundhedssystemerne i de berørte vestafrikanske lande; understreger, at ebola helt klart er en sygdom med en høj dødelighed, men at der er andre dødelige sygdomme (såsom malaria) i området, der ligeledes bør behandles; understreger betydningen af, at EU investerer i og fremmer kapacitetsopbygning på dette område for at opfylde kravene i det internationale sundhedsregulativ, og af, at der tages fat om problemet med svage sundhedssystemer, som har medført, at befolkningen i mange dele af Vestafrika ikke har adgang til grundlæggende sundhedspleje, således at lokalt ansatte kan få den nødvendige uddannelse og tilstrækkelige ressourcer til at klare fremtidige epidemier (ebola og andre sygdomme); fremhæver, at beskyttelse af medicinsk personale, der er involveret i bekæmpelse af udbruddet, er af største betydning, og understreger, at det er vigtigt, at det seneste udbrud af ebola ikke betragtes som et enkeltstående tilfælde, men som et tegn på, at der er behov for langsigtede investeringer for at bekæmpe virussen;
24. opfordrer til, at der iværksættes uddannelses- og informationstiltag med henblik på at øge bevidstheden om symptomer og forebyggende foranstaltninger for at øge befolkningens tillid til og samarbejde med foranstaltningerne mod ebola, eftersom information og kommunikation er et vigtigt led i kampen mod ebolaudbruddet; påpeger, at den situation, der er opstået i visse medlemsstater efter ankomsten af mulige ebolatilfælde, har vist, at der er behov for en informationskampagne og mere effektiv kommunikation i Europa;
25. understreger, at forældreløse børn i de berørte lande, som har mistet deres familier til ebolavirussen, skal anbringes på børnehjem og modtage vejledning;
26. understreger på det kraftigste betydningen af at bekæmpe de øgede spændinger mellem forskellige grupper som et resultat af ebolaudbruddet, da opståen af myter vil kunne betyde, at bestemte etniske grupper får skylden for ebolaudbruddet; giver desuden udtryk for bekymring over den ekstremt sårbare situation, som børn befinder sig i, da børn, hvis forældre er døde, betragtes som bærere af sygdommen og isoleres fra samfundet og tvinges til at leve alene på gaden;
27. mener, at medlemsstaterne og EU-institutionerne bør vurdere muligheden for at oprette en database til brug for sundhedspersonalet over uddannede katastrofespecialister, som skal indsættes rettidigt, og for at bistå udviklingslandene i at styrke deres offentlige sundhedssystemer;
28. opfordrer til, at der omgående træffes foranstaltninger til at skabe et finansielt klima for forskning med henblik på at forhindre yderligere udbrud, og til at koordinere og styrke den medicinske forskning og produktionen af effektive lægemidler, kliniske tests og politikker, ikke blot mod ebola, men også mod visse andre epidemiske, livstruende smitsomme sygdomme, som forårsager et stort antal dødsfald i Afrika, og til at offentliggøre data om vaccinernes sikkerhed og effektivitet; understreger behovet for, at forskningsindsatsen ikke mindskes, da der er behov for at sikre en løbende kontrol over epidemien, og til at sikre de etiske betingelser for forsøgsforløbet gennem forudgående informeret samtykke fra de patienter, der deltager i forsøgene, gennemsigtighed i de kliniske data fra denne forskning og reel adgang til disse vacciner og behandlinger for de berørte befolkningsgrupper (kvalificeret personale og egnede behandling- og plejeinfrastrukturer til priser, som ikke overstiger de faktiske produktionsomkostninger); forventer, at tilskudsaftalerne i forbindelse med Ebola+- programmet offentliggøres for så vidt angår dets vilkår, betingelser og tildelingsprocedurer;
29. opfordrer medlemsstaterne til fortsat at bestræbe sig på at stille de nødvendige materielle og personalemæssige ressourcer til rådighed for EU's beredskabskoordinationscenter; opfordrer medlemsstaterne til at konsultere hinanden i sundhedsbeskyttelsesudvalget under inddragelse af Kommissionen og understreger vigtigheden af det fortsatte samarbejde og udvekslingen af informationer med Det Frivillige Europæiske Korps for Humanitær Bistand, der sigter mod at yde en effektiv europæisk indsats i forbindelse med katastrofer;
30. opfordrer det internationale samfund til at garantere et tilstrækkeligt lager af personlige værnemidler samt til at træffe foranstaltninger for at sikre en sikker medicinsk evakuering af internationalt personale i fremtiden;
31. glæder sig i denne forbindelse over mobiliseringen af de medicinske evakueringskapaciteter (MEDEVAC) for inficerede internationale humanitære hjælpere, som er i aktion i de berørte lande;
32. opfordrer alle involverede aktører til at indtage en langt mere fleksibel tilgang og til at allokere ressourcer i forhold til:
– de mest presserende lokale behov på et givet tidspunkt og sted, idet der tages hensyn til det langsigtede mål om at udrydde ebola og forhindre fremtidige udbrud
– behovet for at forberede overgangen til holdbare og fredsfremmende tilstande efter krisen;
understreger, at fjerntliggende landdistrikter bør modtage mere international støtte;
33. er bekymret over, hvordan ebolaudbruddet også svækker kvindernes eksistensgrundlag på grund af det betydelige fald i antallet af små landbrug og handelsvirksomheder efter virusudbruddet, som udsætter kvinder for en endnu større risiko for at blive smittet; gør ligeledes opmærksom på kvindernes rolle i forberedelserne af begravelser og understreger betydningen af at beskytte dem mod smitte uden at true de kulturelle strukturer;
34. opfordrer til, at der gennemføres foranstaltninger, når ebola er blevet bekæmpet, til at genoprette tiltroen til sikkerheden i de berørte lande med henblik på at bringe investorerne tilbage og igangsætte en økonomisk genopretning, som er en af forudsætningerne for, at epidemier kan bekæmpes i fremtiden;
35. opfordrer Kommissionen til, når dette udbrud er kommet under kontrol, at fremlægge en rapport om den lære, der kan drages af ebolaudbruddet i Vestafrika, idet de områder, hvor der eventuelt kan gennemføres forbedringer af EU's fremtidige indsats i forbindelse med tilsvarende kriser, fremhæves;
36. opfordrer indtrængende alle aktører involveret i krisen til at overveje de muligheder, som nye teknologier indebærer i forbindelse med en hurtigere reaktion.
RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET
|
Dato for vedtagelse |
26.3.2015 |
|
|
|
|
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
66 0 0 |
|||
|
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Marco Affronte, Margrete Auken, Zoltán Balczó, Catherine Bearder, Ivo Belet, Simona Bonafè, Biljana Borzan, Nessa Childers, Alberto Cirio, Birgit Collin-Langen, Miriam Dalli, Seb Dance, Angélique Delahaye, Ian Duncan, Stefan Eck, Bas Eickhout, Eleonora Evi, José Inácio Faria, Karl-Heinz Florenz, Iratxe García Pérez, Elisabetta Gardini, Jens Gieseke, Sylvie Goddyn, Matthias Groote, Andrzej Grzyb, Jytte Guteland, György Hölvényi, Anneli Jäätteenmäki, Jean-François Jalkh, Benedek Jávor, Karin Kadenbach, Kateřina Konečná, Giovanni La Via, Peter Liese, Norbert Lins, Valentinas Mazuronis, Susanne Melior, Massimo Paolucci, Gilles Pargneaux, Piernicola Pedicini, Bolesław G. Piecha, Pavel Poc, Annie Schreijer-Pierik, Renate Sommer, Dubravka Šuica, Tibor Szanyi, Nils Torvalds, Glenis Willmott, Jadwiga Wiśniewska, Damiano Zoffoli |
||||
|
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere |
Soledad Cabezón Ruiz, Herbert Dorfmann, Linnéa Engström, Luke Ming Flanagan, Jan Huitema, Karol Karski, Merja Kyllönen, Anne-Marie Mineur, James Nicholson, Aldo Patriciello, Marit Paulsen, Bart Staes, Theodor Dumitru Stolojan, Tom Vandenkendelaere |
||||
|
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2) |
Marie-Christine Boutonnet, Emilian Pavel |
||||
4.3.2015
UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling
til Udviklingsudvalget
om ebola-krisen: Den lære, der må drages på lang sigt, og hvordan sundhedsvæsenet i udviklingslande kan styrkes for at forebygge fremtidige kriser
Ordfører for udtalelse: Teresa Jiménez-Becerril Barrio
FORSLAG
Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling opfordrer Udviklingsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:
A. der henviser til, at det i sin beslutning af 18. september 2014[4] anerkender, at kvinder i uforholdsmæssig høj grad er ramt af ebolavirus, idet de gennemsnitligt udgør 55 til 75 % af alle ofre; der henviser til, at dokumentation viser, at gravide kvinder er særlig hårdt ramt, med en dødelighed på tæt ved 100 % når de bliver smittet, hvilket forværres af deres sårbarhed over for og frygten for smitte via sundhedsplejen for mødre;
B. der henviser til, at kvinder ikke kun er mere udsat for at blive smittet, men at deres uddannelse, sundhed, fødevaresikkerhed og levebrød også rammes som følge af sygdommens spredning;
C. der henviser til, at kvinder og piger er særligt udsat for ebolavirus på grund af deres rolle som primære plejere, som sundhedspersonale, der tager sig af fødsler, som patienter, der er gravide eller lige er nedkommet eller som kvinder, der håndterer lig inden begravelsesritualer; der henviser til, at kvinder også er hårdt ramt af tab af indkomst som landbrugere, der driver små landbrug eller handler på tværs af grænserne, der står over for problemer med nedgang i fødevare- og afgrødeproduktionen; der henviser til, at kvinder oplever en kraftig stigning i fødevarepriserne, faldende fødevaresikkerhed og lukkede grænser, hvilket sætter dem bagud med betalinger for mikrolån og gør det vanskeligere for dem at brødføde deres familier;
D. der henviser til, at ligestillingsforkæmpere og kvinders støttegrupper i de hårdest ramte lande indtrængende har opfordret deres ledere til at gøre noget ved de uforholdsmæssige konsekvenser, ebolavirus har for kvinder;
E. der henviser til, at kvinder dominerer den grå økonomi, som er blevet hårdt ramt;
F. der henviser til, at ebolavirus hyppigt forårsager spontan abort, idet en vordende mor, når hun bliver syg, sjældent kan gennemføre graviditeten;
G. der henviser til, at der er en stor risiko for, at ammende mødre overfører sygdommen til deres børn, og der henviser til, at syge mødre i sådanne tilfælde bør hjælpes til at gå over til sutteflasker;
H. der henviser til, at det er problematisk for gravide kvinder at blive behandlet på grund af behandlingens invasive karakter;
I. der henviser til, at mødres og børns sundhed beskyttes i forbindelse med bekæmpelsen af ebola af poliosundhedsmedarbejderne, der bistår beredskabet i Nigeria; der henviser til, at ebolavirus i Nigeria blev bragt under kontrol bl.a. ved at genanvende de beredskabscentre, der var blevet etableret til at bekæmpe polio;
J. der henviser til, at kvinder i sundhedsvæsenet ikke kun er sårbare, men – hvilket afspejler den rolle, de spiller i samfundet – også centrale aktører med hensyn til at inddæmme ebolavirus, f.eks. som sygeplejerskere og rengørings- og vaskerimedarbejdere på hospitaler og med hensyn til at øge bevidstheden om ebolavirus, planlægge bekæmpelsen heraf og fremme forebyggende strategier i deres lokalsamfund;
K. der henviser til, at kvindelige sygeplejersker repræsenterer størstedelen af det sundhedspersonale, der er blevet smittet og er døde af virussen; der henviser til, at den humanitære krise har drænet både sundhedsfaciliteter, udstyr og personale og ledt de i forvejen knappe ressourcer væk fra gravide kvinder; der henviser til, at den manglende adgang for kvinder, navnlig gravide kvinder, til reproduktive sundhedsydelser gør, at der er risiko for en sundhedsmæssig katastrofe[5];
L. der henviser til, at kvinderne er de primære plejere hjemme og i lokalsamfundet i de fleste afrikanske samfund, og der henviser til, at det er søstre, døtre, tanter, mødre og bedstemødre, som har passet mest på ebolasmittede slægtninge, der udsætter sig selv for stor fare;
M. der henviser til, at udbredt forvirring og almindelige misforståelser om årsager til og konsekvenser af ebolavirus har forlænget spredningen af virussen;
N. der henviser til, at familier, der spiser vilde dyr ("bushmeat"), og jægere, der rører ved inficerede vilde dyr eller deres blod, sjældent er bevidste om de risici, der er forbundet med forarbejdning og indtagelse af vildt;
O. der henviser til, at ebolavirus ikke kun er en folkesundhedskatastrofe, men at den også har langvarige psykologiske, sociale og økonomiske konsekvenser for navnlig kvinder og piger; der henviser til, at der efter en slægtnings død fortsat er rygter og frygt forbundet med ebolavirus for kvinder og piger, f.eks. når deres arveret eller deres rolle som forældreløse berøres, samtidig med at lukning af skoler og tendensen til, at forældreløse piger bliver anvendt som plejepersoner i husholdninger, risikerer at skabe en "tabt generation" af børn uden formel uddannelse i lange perioder, hvilet øger risikoen for teenagegraviditet, børneægteskaber og vold mod kvinder;
P. der henviser til, at mange kvindelige pårørende oplever vanskeligheder med at blive reintegreret i deres familier og samfund og risikerer forstødelse og stigmatisering;
Q. der henviser til, at det hovedsageligt er kvinder, der udfører begravelsesritualer ved pårørendes død af ebolavirus;
R. der henviser til, at kvinder, der er for bange for smitte, undgår at søge lægehjælp og hjælp til familieplanlægning;
S. der henviser til, at ebolasmitte i Afrika har været forbundet med jagt, udskæring og forarbejdning af "bushmeat" fra inficerede vilde dyr såsom flagermus og aber;
T. der henviser til, at EU’s nødhjælp til bekæmpelse af ebolapandemien kunne have været bedre, da den har været præget af manglende hurtig teknisk bistand på stedet, af medlemsstaternes manglende vilje til at samarbejde og af utilstrækkelig central EU-koordineringen;
1. anerkender den rolle, som det internationale samfund har spillet i bekæmpelsen af ebolavirus, og opfordrer det til at udarbejde yderligere reaktionsstrategier med henblik på at tackle situationen for kvinder og piger gennem målrettede indsatser; understreger betydningen af kønsafbalancerede teams af sundhedsspecialister og tilgængeligheden af kønsopdelte data og kønsopdelt forskning og understreger behovet for at fremme initiativer, der har til formål at sikre bedre psykologisk og sundhedsmæssig støtte til kvinder, der er smittet med virussen efter at have plejet patienter;
2. opfordrer det internationale samfund til at fremme informations- og uddannelseskampagner med henblik på at bevidstgøre kvinder om risikoadfærd, som bør undgås, og udbrede korrekte oplysninger, der bidrager til at begrænse risikoen for smitte på en måde, som ikke griber ind i lokale skikke;
3. understreger, at styrkelsen af kvinder bør omfatte inddragelse af kvinder i udformningen af projekter og i den lokale beslutningstagning, da en opbygning af den menneskelige kapacitet nu, især for kvinder og piger, vil bidrage til at genopbygge deres samfund;
4. mener, at den negative virkning på mødres sundhed – der særligt forstærkes i landdistrikterne – af at sundhedsvæsenet er i opløsning er meget bekymrende, da det faldende antal senge og mangelen på uddannet personale øger risikoen for, at (vordende) mødre ikke vil kunne komme på hospitalet, når det er nødvendigt, eller senere vil afholde sig fra at gøre det; understreger derfor, at de samme negative opfattelser gør, at patienter bliver hjemme hos kvindelige plejere; insisterer på behovet for at investere i foranstaltninger, der er målrettet gravide kvinder, med henblik på at give dem passende pleje og opbygge tillid mellem kvindelige patienter og plejere; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at yde finansiel støtte til sådanne tiltag; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gennemføre kønsbudgettering i forbindelse med al EU-relevant finansiering og at prioritere støtte til kvinder og børn og til seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder;
5. foreslår, at organisationer, som arbejder med at bekæmpe ebolaudbruddet, bør anvende forskellige former for kommunikation – herunder dialog i lokalsamfundet og radio og tv, hvor det er tilgængeligt – til at inddrage kvinder i tiltag, der skal bevidstgøre offentligheden om sygdommen;
6. understreger behovet for innovative, mobile systemer for at sikre pleje i by- og landområder i hele regionen og opfordrer til, at EU afsætter midler specifikt til uddannelse og beskæftigelse af sygeplejersker, lokale sundhedsarbejdere og jordemødre;
7. finder det afgørende, at der i forbindelse med store vaccinationskampagner gives prioritet til kvinder, da de er de primære ofre og plejere og ofte er ansvarlige for børneopdragelsen;
8. støtter fremme af profylaktiske behandlinger til at forebygge smitte, der særligt har fokus på kvinder;
9. finder det nødvendigt, at der også afsættes tilstrækkelige ressourcer til bekæmpelse af andre sygdomme, der er særlig farlige for gravide kvinder, som f.eks. malaria;
10. understreger, at der er behov for klare og utvetydige tiltag, der anerkende kvinders rolle som centrale aktører i forbindelse med beskyttelsen af deres familier og lokalsamfund og til at bryde ebolavirussens transmissionskæder; understreger behovet for at fremme helbredelse, herunder foranstaltninger til: at inddrage kvindeorganisationer i ordninger, der skal tilvejebringe oplysninger om betydningen af sundhedspleje, såsom afholdelse af møder, der vedrører ebola-relaterede forholdsregler for kvinder og piger; at uddanne ebola-overlevende som sygeplejersker, rengørings- og vaskerimedarbejdere samt sikre lige beskyttelse af al hospitalspersonale; understreger ligeledes betydningen af at give mænd og kvinder detaljerede oplysninger om reproduktiv og seksuel sundhed og navnlig om de risici, der er forbundet med samleje efter helbredelsen;
11. opfordrer regeringerne i de berørte lande til at træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for at bekæmpe stigmatisering og isolering af kvinder og piger, når et familiemedlem afgår ved døden, og til at sikre, at deres grundlæggende rettigheder beskyttes, navnlig arverettigheder og retten til uddannelse;
12. understreger det værdifulde og effektive arbejde, der udføres af internationale hjælpeorganisationer, og udviklingen af decentral lokal projektfinansiering, hvilket vil sikre, at særligt kvinder og piger får bedre adgang til tilgængelige ressourcer og giver dem muligheder for beskæftigelse i regionen gennem decentraliserede uddannelsesstrukturer, mens det samtidig bidrager til at dæmme op for hjerneflugt for så vidt angår medicinsk uddannet personale fra de ramte områder;
13. er fortsat dybt bekymret over, hvor hårdt ebola har ramt kvinder og piger, og understreger, at hvis de kønsspecifikke problemstillinger ikke tackles, vil det få en negativ indvirkning på mulighederne for en bæredygtig genopretning og på niveauet for ligestilling mellem kvinder og mænd i de pågældende lande; insisterer på behovet for at reintegrere kvindelige overlevende i samfundet, både socialt og økonomisk, og understreger vigtigheden af at fremme god sundhedspraksis og bevidstgørelseskampagner i de lande, der er hårdest ramt af virus; opfordrer EU og medlemsstaterne til at finansiere uddannelsesprogrammer, der skal hjælpe kvinder til at blive centrale aktører med hensyn til at skabe en sådan bevidsthed;
14. understreger behovet for at anerkende og tage hånd om de kønsbaserede dimensioner af denne type sundhedsmæssig krise, både i forbindelse med beredskabet og i den langsigtede genopbygningsindsats;
15. opfordrer indtrængende de offentlige myndigheder til at tage hensyn til den omstændighed, at kønsaspektet kan bidrage til at redde liv, bl.a. gennem målrettede budskaber til kvinder om betydningen af at træffe beskyttelsesforanstaltninger i og uden for hjemmet;
16. understreger nødvendigheden af, at medierne nøjagtigt viser kvindernes rolle og den virkelighed, de konfronteres med, for at undgå, at sociale traditioner bevidst anvendes med henblik på at befæste kønsroller, der i det mindste delvist er skyld i den uforholdsmæssigt høje andel af smittede blandt kvinder;
17. udtrykker sin bekymring over, at oplysninger om ebolavirus og dens udbredelse ikke når ud til alle på grund af dårlige læsefærdigheder; understreger betydningen af alternative midler til udbredelse af oplysninger, f.eks. ved at tilvejebringe mere information over radioen; bemærker en vis mistillid fra myndighedernes side i det berørte område og understreger vigtigheden af også at tilvejebringe livsvigtig medicinsk behandling i landdistrikterne;
18. opfordrer EU og medlemsstaterne til at overveje det påtrængende behov for at afsætte ressourcer til at styrke sundhedspleje for mødre, til de langsigtede virkninger af genopbygningen af sundhedsinfrastruktur og behovet for psykologisk støtte til de berørte;
19. opfordrer Kommissionen og forskere i medicinalindustrien til ikke blot til at koncentrere forskning og finansiering fra Horisont 2020 på behovene i de rige regioner i verden, men til at sætte fokus på problemerne i vækstlandene med særlig vægt på kvinder, gravide kvinder og børn med det endelige mål at kunne tilbyde udviklingslandene økonomisk overkommelige lægemidler til behandling af de sygdomme, de rammes af;
20. opfordrer det internationale samfund, herunder private virksomheder, til at afhjælpe den nuværende mangel på empirisk forskning, til yderligere at undersøge de særlige virkninger af ebola på kvinders og pigers liv og til at udvikle et indgående kendskab til den særlige rolle, som kvinder spiller i forbindelse med bekæmpelsen af denne type sundhedskriser;
21. understreger kraftigt betydningen af at bekæmpe de stigende spændinger mellem befolkningsgrupper som følge af ebolaudbruddet, da der er en risiko for, at der spredes myter, der lægger skylden for udbruddet på visse etniske grupper; udtrykker ligeledes sin bekymring over den ekstremt sårbare situation for børn, ikke mindst i lyset af det faktum, at børn, hvis forældre er døde, betragtes som bærere af sygdommen og bliver isoleret fra samfundet og tvunget til at bo på gaden;
22. opfordrer det internationale samfund til at tage fat på de alvorlige økonomiske og psykologiske omkostninger, som ebola har for kvinder, og til at styrke kvinderne, så de kan pleje og tage sig af deres nu ofte udvidede familier;
23. er bekymret over nedgangen i kvinders eksistensgrundlag efter den betydelige nedgang i små landbrug og handel siden virusudbruddet, hvilket i endnu højere grad udsætter kvinder for smitterisiko; bemærker endvidere kvinders rolle i forberedelsen af begravelser og understreger betydningen af at håndtere risikoen for smitte i forbindelse hermed på en måde, der ikke truer de kulturelle strukturer.
RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET
|
Dato for vedtagelse |
26.2.2015 |
|
|
|
|
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
21 4 1 |
|||
|
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Daniela Aiuto, Anna Maria Corazza Bildt, Viorica Dăncilă, Anna Hedh, Teresa Jiménez-Becerril Barrio, Elisabeth Köstinger, Vicky Maeijer, Angelika Mlinar, Krisztina Morvai, Maria Noichl, Marijana Petir, Liliana Rodrigues, Jordi Sebastià, Ernest Urtasun, Ángela Vallina, Beatrix von Storch, Jadwiga Wiśniewska, Anna Záborská |
||||
|
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere |
Inés Ayala Sender, Linnéa Engström, Eleonora Forenza, Arne Gericke, Constance Le Grip, Dubravka Šuica, Marc Tarabella |
||||
|
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2) |
José Inácio Faria |
||||
RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNINGI KORRESPONDERENDE UDVALG
|
Dato for vedtagelse |
22.9.2015 |
|
|
|
|
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
25 1 0 |
|||
|
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Louis Aliot, Beatriz Becerra Basterrechea, Ignazio Corrao, Nirj Deva, Doru-Claudian Frunzulică, Nathan Gill, Charles Goerens, Enrique Guerrero Salom, Heidi Hautala, Maria Heubuch, Teresa Jiménez-Becerril Barrio, Arne Lietz, Linda McAvan, Norbert Neuser, Maurice Ponga, Cristian Dan Preda, Lola Sánchez Caldentey, Elly Schlein, Davor Ivo Stier, Paavo Väyrynen, Bogdan Brunon Wenta, Rainer Wieland, Anna Záborská |
||||
|
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere |
Eleni Theocharous |
||||
|
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2) |
Liliana Rodrigues, Estefanía Torres Martínez |
||||
- [1] Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0026.
- [2] bl.a. skikke, der eksempelvis forbyder afbrænding af lig;
- [3] Situationsrapport: http://www.who.int/csr/disease/ebola/situation-reports/archive/en/
- [4] Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0026.
- [5] http://www.unwomen.org/en/news/stories/2014/9/ebola-outbreak-takes-its-toll-on-women.