Procedure : 2014/2044(IMM)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0291/2015

Indgivne tekster :

A8-0291/2015

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 14/10/2015 - 15.5
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2015)0356

BETÆNKNING     
PDF 164kWORD 86k
12.10.2015
PE 565.125v03-00 A8-0291/2015

om anmodning om ophævelse af Béla Kovács' parlamentariske immunitet

(2014/2044(IMM))

Retsudvalget

Ordfører: Tadeusz Zwiefka

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE

om anmodning om ophævelse af Béla Kovács' parlamentariskes immunitet

(2014/2044(IMM))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til anmodning af 12. maj 2014 om ophævelse af Béla Kovács' immunitet, som er fremsendt af Dr. Péter Polt, Ungarns rigsadvokat, i forbindelse med en efterforskning, der skal foretages af den centrale øverste anklagemyndighed i Ungarn, og hvorom der blev givet meddelelse på plenarmødet den 3. juli 2014, til de yderligere forklaringer, som Dr. Polt har givet i sine skrivelser af 16. oktober 2014 og 23. marts 2015, og til udvekslingen af synspunkter med Dr. Polt på mødet i Retsudvalget den 14. juli 2015,

–  der har hørt Béla Kovács, jf. forretningsordenens artikel 9, stk. 5,

–  der henviser til artikel 9 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter samt artikel 6, stk. 2, i akten af 20. september 1976 om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet,

–  der henviser til de domme, som Den Europæiske Unions Domstol har afsagt den 12. maj 1964, 10. juli 1986, 15. og 21. oktober 2008, 19. marts 2010, 6. september 2011 og 17. januar 2013(1),

–  der henviser til artikel 4, stk. 2, i den ungarske grundlov, artikel 10, stk. 2, og artikel 12, stk. 1, i lov LVII af 2004 om de ungarske medlemmer af Europa-Parlamentets status, og artikel 74, stk. 1 og 3, i lov XXXVI af 2012 om Ungarns nationalforsamling,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 5, stk. 2, artikel 6, stk. 1, og artikel 9,

–  der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A8-0291/2015),

A.  der henviser til, at rigsadvokaten i Ungarn har anmodet om ophævelse af immuniteten for et medlem af Europa-Parlamentet, Béla Kovács, med henblik på at kunne foretage en efterforskning på grundlag af en begrundet mistanke for at afgøre, om han skal tiltales for spionage mod EU-institutionerne i henhold til artikel 261/A i lov C af 2012 om den ungarske straffelov; ifølge denne artikel straffes enhver person, der udfører efterretningsaktiviteter for et land uden for Den Europæiske Union mod Europa-Parlamentet, Europa-Kommissionen eller Rådet for Den Europæiske Union, i overensstemmelse med artikel 261; i henhold til artikel 261, stk. 1, gør enhver person, der udfører efterretningsaktiviteter for en udenlandsk magt eller en udenlandsk organisation mod Ungarn, sig skyldig i en forbrydelse, der kan straffes med fængsel på mellem to og otte år;

B.  der henviser til, at Europa-Parlamentets medlemmer i henhold til artikel 9 i protokollen vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter på deres egen medlemsstats område skal nyde de immuniteter, der tilstås medlemmerne af den pågældende medlemsstats parlament;

C.  der henviser til, at medlemmerne af det nationale parlament i henhold til artikel 4, stk. 2, i den ungarske grundlov har ret til immunitet; i henhold til artikel 10, stk. 2, i lov LVII af 2004 om de ungarske medlemmer af Europa-Parlamentets status har medlemmerne af Europa-Parlamentet ret til samme immunitet som medlemmerne af det ungarske parlament; i henhold til artikel 74, stk. 1, i lov XXXVI af 2012 om nationalforsamlingen kan der kun indledes eller gennemføres en strafferetlig procedure eller anvendes en tvangsforanstaltning under en strafferetlig procedure mod et medlem med forudgående samtykke fra nationalforsamlingen; i henhold til artikel 74, stk. 3, i samme lov skal rigsadvokaten anmode om ophævelse af immuniteten for at kunne indlede efterforskningen;

D.  der henviser til, at den ungarske højesteret i sag Bf.I.2782/2002 fastslog, at den parlamentariske immunitet er begrænset til den strafferetlige procedure og ikke kan udvides til at omfatte foranstaltninger, der ikke er reguleret af strafferetsplejeloven, med henblik på at forebygge, opdage eller påvise en forbrydelse;

E.  der henviser til, at det fremgår af artikel 261/A i lov C af 2012 om den ungarske straffelov, at den strafbare handling, i relation til hvilken Béla Kovács kan gøres til genstand for efterforskning, kan straffes med virkning fra den 1. januar 2014;

F.  der henviser til, at den efterforskning og den eventuelle efterfølgende tiltale, der anmodes om ophævelse af immuniteten med henblik på, således er begrænset til begivenheder, der har fundet sted efter den 1. januar 2014;

G.  der henviser til, at det følger af den ungarske højesterets praksis, at indsamlingen af bevismateriale i henhold til lov CXXV af 1995 om de nationale sikkerhedstjenester før den nævnte dato var lovlig og ikke krævede ophævelse af immuniteten;

H.  der henviser til, at den strafferetlige efterforskning vil blive foretaget af den centrale øverste anklagemyndighed; i henhold til artikel 29, stk. 1, i den ungarske grundlov er rigsadvokaten og anklagemyndigheden uafhængige, de udfører deres opgaver uafhængigt af eksterne organisationer, og de handler i overensstemmelse med uskyldsformodningen;

I.  der henviser til, at ophævelsen af Béla Kovács’ immunitet bør være underlagt betingelserne i forretningsordenens artikel 9, stk. 6;

J.  der henviser til, at Parlamentet i nærværende sag ikke har fundet noget bevis på fumus persecutionis, dvs. en tilstrækkelig alvorlig og præcis mistanke om, at anmodningen om ophævelse af immuniteten er blevet fremsat i forbindelse med en sag anlagt med den hensigt at skade det pågældende medlems politiske virksomhed;

1.  vedtager at ophæve Béla Kovács' immunitet;

2.  pålægger sin formand straks at sende denne afgørelse og det kompetente udvalgs betænkning til Ungarns kompetente myndighed og Béla Kovács.

BEGRUNDELSE

1. Baggrund

På mødet den 3. juli 2014 meddelte formanden, jf. forretningsordenens artikel 9, stk. 1, at han havde modtaget en skrivelse fra Ungarns rigsadvokat, Dr. Polt, med anmodning om ophævelse af Béla Kovács’ immunitet.

Formanden henviste anmodningen til Retsudvalget, jf. forretningsordenens artikel 9, stk. 1.

Da Europa-Parlamentet ikke kunne acceptere det klassificerede bilag til Dr. Polts oprindelige skrivelse, gav Dr. Polt nogle yderligere forklaringer i sine skrivelser af 16. oktober 2014 og 23. marts 2015, og der blev afholdt en udveksling af synspunkter med ham på mødet i Retsudvalget den 14. juli 2015.

Anmodningen om ophævelse af Béla Kovács’ immunitet fremsættes med henblik på at kunne foretage en efterforskning på grundlag af en begrundet mistanke for at afgøre, om han skal tiltales for spionage mod EU-institutionerne i henhold til artikel 261/A i lov C af 2012 om den ungarske straffelov. Ifølge denne artikel straffes enhver person, der udfører efterretningsaktiviteter for et land uden for Den Europæiske Union mod Europa-Parlamentet, Europa-Kommissionen eller Rådet for Den Europæiske Union, i overensstemmelse med artikel 261, hvis stk. 1 bestemmer, at enhver person, der udfører efterretningsaktiviteter for en udenlandsk magt eller en udenlandsk organisation mod Ungarn, gør sig skyldig i en forbrydelse, der kan straffes med fængsel på mellem to og otte år.

Det fremgår af artikel 261/A i lov C af 2012 om den ungarske straffelov, at den strafbare handling, i relation til hvilken Béla Kovács kan gøres til genstand for efterforskning, kan straffes med virkning fra den 1. januar 2014.

Ifølge rigsadvokatens oplysninger blev Kovács’ hemmelige kontakter med russiske efterretningsfolk først opdaget i 2010 af det ungarske kontor for statssikkerhed under dettes efterforskning vedrørende visse udenlandske statsborgeres aktiviteter. Det følger af den ungarske højesterets praksis, at denne indsamling af bevismateriale i henhold til lov CXXV af 1995 om de nationale sikkerhedstjenester før den 1. januar 2014 var lovlig og ikke krævede ophævelse af immuniteten.

Anklageren har gjort det klart, at den efterforskning og den eventuelle efterfølgende tiltale, der anmodes om ophævelse af immuniteten med henblik på, er begrænset til begivenheder, der har fundet sted efter den 1. januar 2014.

Det bemærkes endvidere, at den strafferetlige efterforskning vil blive foretaget af den centrale øverste anklagemyndighed, og at rigsadvokaten og anklagemyndigheden i henhold til artikel 29, stk. 1, i den ungarske grundlov er uafhængige, udfører deres opgaver uafhængigt af eksterne organisationer og handler i overensstemmelse med uskyldsformodningen.

Kovács gør gældende, at eftersom artikel 261/A i lov C af 2012 kun har været i kraft siden den 1. januar 2014, kan han ikke tiltales for handlinger begået før denne dato, på grund af artikel 49 i EU’s charter om grundlæggende rettigheder, der som afspejling af det generelle princip ”nullum crimen sine lege” bestemmer, at ingen kan kendes skyldig i et strafbart forhold på grund af en handling eller undladelse, som ikke udgjorde en forbrydelse efter national ret eller international ret på det tidspunkt, da den blev begået. Kovács hævder endvidere, at hans aktiviteter i 2014 ikke falder ind under artikel 261/A.

Kovács anfører endvidere, at overvågningen af ham var ulovlig, at der er sket en tilsidesættelse af uskyldsformodningen, at artikel 118, stk. 5, i lov CLXXXVI af 2013, der kriminaliserer spionage mod EU’s institutioner, specifikt blev vedtaget med henblik på at gøre Kovács’ adfærd strafbar, og at klassificeringen af hele sagen er ulovlig og urimelig.

2. Regler og procedurer vedrørende immunitet for Europa-Parlamentets medlemmer

Artikel 9 protokollen (nr. 7) vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter har følgende ordlyd:

Artikel 9

Under Europa-Parlamentets sessioner nyder medlemmerne:

a. på deres eget lands område de immuniteter, der tilstås medlemmerne af deres lands lovgivende forsamling

b. på en anden medlemsstats område fritagelse for enhver form for tilbageholdelse og retsforfølgning

De er ligeledes dækket af immuniteten på vej til eller fra Europa-Parlamentets mødested.

Immuniteten kan ikke påberåbes af et medlem, som gribes på fersk gerning, og kan ikke hindre Europa-Parlamentets ret til at ophæve et af dets medlemmers immunitet.

Da der anmodes om ophævelse af immuniteten for Ungarn, finder den ungarske lovgivning om parlamentarisk immunitet anvendelse i henhold til artikel 9, stk. 1, litra a). I henhold til artikel 4, stk. 2, i den ungarske grundlov har medlemmerne af parlamentet ret til immunitet. I henhold til artikel 10, stk. 2, i lov LVII af 2004 om de ungarske medlemmer af Europa-Parlamentets status har medlemmerne af Europa-Parlamentet ret til samme immunitet som medlemmerne af det ungarske parlament, og ifølge artikel 74, stk. 1, i lov XXXVI af 2012 om nationalforsamlingen kan der kun indledes eller gennemføres en strafferetlig procedure eller anvendes en tvangsforanstaltning under en strafferetlig procedure mod et medlem med forudgående samtykke fra nationalforsamlingen. Endelig skal rigsadvokaten i henhold til artikel 74, stk. 3, anmode om ophævelse af immuniteten.

Artikel 6, stk. 1, og artikel 9 i Europa-Parlamentets forretningsorden har følgende ordlyd:

Artikel 6

Ophævelse af immunitet

1. Under udøvelsen af sine beføjelser vedrørende privilegier og immuniteter arbejder Parlamentet for at bevare sin integritet som demokratisk lovgivende forsamling og sikre medlemmernes uafhængighed under udførelsen af deres opgaver. Anmodninger om ophævelse af immunitet prøves i overensstemmelse med artikel 7, 8 og 9 i protokollen vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter og de i nærværende artikel omhandlede principper.

(...)

Artikel 9

Procedurer vedrørende immunitet

1. Enhver anmodning til formanden fra en kompetent myndighed i en medlemsstat om ophævelse af et medlems immunitet eller fra et medlem eller tidligere medlem om beskyttelse af privilegier og immuniteter meddeles på plenarmødet og henvises til det kompetente udvalg.

Medlemmet eller et det tidligere medlem kan lade sig repræsentere af et andet medlem. Anmodningen kan ikke fremsættes af et andet medlem, medmindre det berørte medlem er indforstået.

2. Udvalget prøver straks, men under hensyn til deres forholdsmæssige kompleksitet, anmodninger om ophævelse af immunitet eller beskyttelse af privilegier og immuniteter.

3. Udvalget fremsætter forslag til en begrundet afgørelse, der skal anbefale godkendelse eller forkastelse af anmodningen om ophævelse af immunitet eller om beskyttelse af immunitet og privilegier.

4. Udvalget kan anmode den berørte myndighed om enhver oplysning eller præcisering, som det finder nødvendig for at kunne tage stilling til, hvorvidt immuniteten bør ophæves eller beskyttes.

5. Det pågældende medlem har mulighed for at blive hørt og kan forelægge ethvert

dokument eller andet skriftligt materiale, som medlemmet måtte finde relevant for udvalgets stillingtagen. Medlemmet kan lade sig repræsentere ved et andet medlem.

Medlemmet må ikke være til stede under forhandlinger om anmodningen om ophævelse eller beskyttelse af vedkommendes immunitet, bortset fra ved selve høringen.

Udvalgets formand indbyder medlemmet til høringen og oplyser tidspunktet herfor. Medlemmet kan give afkald på retten til at blive hørt.

Undlader medlemmet at deltage i høringen i henhold til indbydelsen, anses det pågældende medlem for at have givet afkald på retten til at blive hørt, medmindre vedkommende har indgivet en begrundet anmodning om fritagelse for at blive hørt på det foreslåede tidspunkt. Udvalgets formand afgør, hvorvidt en sådan anmodning om fritagelse kan accepteres på baggrund af de anførte grunde, og formandens afgørelse kan ikke appelleres.

Imødekommer udvalgets formand anmodningen om fritagelse, indbyder formanden medlemmet til at blive hørt på et nyt tidspunkt. Undlader medlemmet at efterkomme den nye indbydelse til at blive hørt, videreføres proceduren, uden at medlemmet er blevet hørt. Herefter kan ingen yderligere anmodninger om at blive fritaget eller om at blive hørt imødekommes.

(...)

7. Udvalget kan afgive en begrundet udtalelse om den pågældende myndigheds kompetence og om, hvorvidt anmodningen kan tages under behandling, men udtaler sig under ingen omstændigheder om skyldspørgsmålet eller om det hensigtsmæssige i en strafferetlig forfølgelse på grundlag af de udtalelser eller handlinger, som medlemmet tillægges, selv ikke i tilfælde, hvor udvalget gennem prøvelsen af anmodningen opnår grundigt kendskab til selve sagen.

(...)

3. Begrundelse for den foreslåede afgørelse

På baggrund af de ovennævnte faktiske omstændigheder finder artikel 9 protokol nr. 7 i protokollen om Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter anvendelse på den foreliggende sag.

Ifølge denne bestemmelse nyder medlemmer på deres eget lands område de immuniteter, der tilstås medlemmerne af deres lands lovgivende forsamling.

Når der skal tages stilling til, om et medlems immunitet skal ophæves eller ej, følger Europa-Parlamentet sine egne faste principper. Et af disse principper er, at immuniteten normalt ophæves, hvis lovovertrædelsen falder ind under artikel 9 i protokollen, forudsat at der ikke foreligger fumus persecutionis, dvs. en tilstrækkelig alvorlig og præcis mistanke om, at sagen bliver rejst med den hensigt at skade medlemmets politiske virksomhed.

Efter brevveksling med de nationale myndigheder, høringen af det pågældende medlem, rundsendelsen af de skriftlige bemærkninger, en udtømmende debat i det kompetente udvalg og en yderligere udveksling af synspunkter med rigsadvokaten efter anmodning vurderes det, at der ikke foreligger fumus persecutionis i denne sag.

Hvad nærmere angår argumentet vedrørende princippet ”nullum crimen sine lege” fremgår det klart af rigsadvokatens udtalelser, at den efterforskning og den eventuelle efterfølgende tiltale, der anmodes om ophævelse af immuniteten med henblik på, er begrænset til begivenheder, der har fundet sted efter den 1. januar 2014, hvor artikel 261/A i lov C af 2012 om den ungarske straffelov trådte i kraft. Det bemærkes endvidere, at rigsadvokaten og anklagemyndigheden i henhold til artikel 29, stk. 1, i den ungarske grundlov er uafhængige, udfører deres opgaver uafhængigt af eksterne organisationer og handler i overensstemmelse med uskyldsformodningen. Endelig tilkommer det ikke Parlamentet i en immunitetssag at tage stilling til, om Kovács' påstand om, at hans aktiviteter i 2014 ikke falder ind under artikel 261/A, er berettiget.

Kovács' andre argumenter til støtte for, at der foreligger fumus persecutionis, synes også at være uholdbare eller at ligge uden for rammerne af en procedure om ophævelse af parlamentarisk immunitet.

For det første følger det af den ungarske højesterets ovennævnte praksis, hvorefter den parlamentariske immunitet er begrænset til den strafferetlige procedure og ikke kan udvides til at omfatte foranstaltninger, der ikke er reguleret af strafferetsplejeloven, med henblik på at forebygge, opdage eller påvise en forbrydelse, at hans påstand om, at overvågningen af ham var ulovlig, er uden betydning for proceduren om ophævelse af hans immunitet, navnlig fordi hans påståede hemmelige kontakter med russiske efterretningsfolk først blev opdaget i 2010 af det ungarske kontor for statssikkerhed under dettes efterforskning vedrørende aktiviteter udført af visse udenlandske statsborgere, ikke af Kovács selv.

For det andet stemmer påstandene om, at der er sket en tilsidesættelse af uskyldsformodningen, at artikel 118, stk. 5, i lov CLXXXVI af 2013, der kriminaliserer spionage mod EU’s institutioner, specifikt blev vedtaget med henblik på at gøre Kovács’ adfærd strafbar, og at klassificeringen af hele sagen er ulovlig og urimelig, ikke med anmodningen om ophævelse af immuniteten, som er blevet fremsat med henblik på at kunne foretage en efterforskning på grundlag af en begrundet mistanke for at afgøre, om han skal tiltales.

Disse påstande er ved nærmere betragtning blot indsigelser eller værn mod nogle hypotetiske strafferetlige procedurer, som endnu ikke er blevet indledt og måske aldrig bliver det. Kovács indrømmer selv, at han officielt ikke er mistænkt. Det forhold, at rigsadvokaten som nævnt er forfatningsmæssigt uafhængig og handler i overensstemmelse med uskyldsformodningen, er tilstrækkeligt til at bortvejre eventuelle bekymringer om fumus persecutionis.

Endelig understreges det, at der med ophævelse af immuniteten på ingen måde tages stilling til skyldsspørgsmålet.

4. Konklusion

På grundlag af ovenstående betragtninger og i henhold til artikel 9, stk. 3, i forretningsordenen anbefaler Retsudvalget, at Europa-Parlamentet ophæver Béla Kovács’ immunitet.

RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNINGI KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

12.10.2015

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

14

2

2

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Max Andersson, Joëlle Bergeron, Marie-Christine Boutonnet, Kostas Chrysogonos, Mady Delvaux, Laura Ferrara, Dietmar Köster, Gilles Lebreton, António Marinho e Pinto, Julia Reda, Evelyn Regner, Pavel Svoboda, József Szájer, Tadeusz Zwiefka

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Heidi Hautala, Virginie Rozière

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Birgit Collin-Langen, Péter Niedermüller

(1)

Dom af 12. maj 1964, Wagner mod Fohrmann og Krier, 101/63, ECLI:EU:C:1964:28; Domstolens dom af 10. juli 1986, Wybot mod Faure m.fl., 149/85, ECLI:EU:C:1986:310; Rettens dom af 15. oktober 2008, Mote mod Parlamentet, T-345/05, ECLI:EU:T:2008:440; Domstolens dom af 21. oktober 2008, Marra mod De Gregorio og Clemente, C-200/07 og C-201/07, ECLI:EU:C:2008:579; Rettens dom af 19. marts 2010, Gollnisch mod Parlamentet, T-42/06, ECLI:EU:T:2010:102; Domstolens dom af 6. september 2011, Patriciello, C-163/10, ECLI:EU:C:2011:543; Rettens dom af 17. januar 2013, Gollnisch mod Parlamentet, T-346/11 og T-347/11, ECLI:EU:T:2013:23.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik