BETÆNKNING om EU's rolle i FN - Hvordan EU's udenrigspolitiske mål bedre kan nås
21.10.2015 - (2015/2104(INI))
Udenrigsudvalget
Ordfører: Paavo Väyrynen
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
om EU's rolle i FN - Hvordan EU's udenrigspolitiske mål bedre kan nås
Europa-Parlamentet,
– der henviser til traktaten om Den Europæiske Union,
– der henviser til sine tidligere beslutninger om EU og FN, særlig sin henstilling til Rådet af 2. april 2014 om FN's Generalforsamlings 69. samling[1] og sin beslutning af 11. maj 2011 om "EU som global aktør: dets rolle i multilaterale organisationer"[2],
– der henviser til Rådets konklusioner af 22. juni om EU's prioriteringer for FN's Generalforsamlings 70. samling,
– der henviser til FN-pagten,
– der henviser til resolutionen fra FN's Generalforsamling (UNGA) om Den Europæiske Unions deltagelse i De Forenede Nationers arbejde[3], som giver EU ret til komme med indlæg på FN's Generalforsamling, forelægge mundtlige forslag og ændringsforslag, der kan sættes til afstemning efter anmodning fra en medlemsstat, samt til at gøre brug af retten til at svare,
– der henviser til den første erklæring, der nogensinde er fremsat af formanden for Sikkerhedsrådet om den rolle, EU har spillet i opretholdelsen af international fred og sikkerhed, af 14. februar 2014[4],
– der henviser til erklæringen fra verdenskonferencen i Durban i 2001 mod racisme, racediskrimination, fremmedhad og hermed beslægtet intolerance,
– der henviser til det studie, der i marts 2015 blev offentliggjort af Parlamentets Generaldirektorat for Eksterne Politikker, "Reforming the United Nations: State of Play, Ways Forward",
– der henviser til forretningsordenens artikel 52,
– der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget og udtalelser fra Udviklingsudvalget, Udvalget om International Handel, Budgetkontroludvalget, Kultur- og Uddannelsesudvalget og Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (A8-0308/2015),
EU's mål og globale styrker
A. der henviser til, at Den Europæiske Unions fremtid er knyttet sammen med global fred, sikkerhed, udvikling og menneskerettigheder for alle; der henviser til, at der er behov for globale løsninger på de udfordringer, EU står overfor, og at der er behov for en europæisk indsats over for globale problemstillinger;
B. der henviser til, at principperne og målene for Den Europæiske Unions eksterne politik er fastsat i artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Union og er nært knyttet til FN's principper og mål; der henviser til, at artikel 21 i TEU udtrykkeligt kræver respekt for principperne i FN-pagten og folkeretten;
C. der henviser til, at EU har en unik mulighed for at mobilisere ressourcer henover hele viften af diplomatiske, sikkerhedsrelaterede, forsvarsrelaterede, økonomiske, udviklingsrelaterede og humanitære instrumenter i fuld overensstemmelse med bestemmelserne i FN-pagten; der henviser til, at disse instrumenter på grundlag af en samlet strategi giver EU en enestående fleksibilitet med hensyn til effektivt at kunne tage hånd om de mest udfordrende sikkerhedsmål;
D. der henviser til, at EU i FN-regi deltager aktivt i at fremme fred, sikkerhed og fremskridt gennem sin fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) og sin fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP);
E. der henviser til, at EU beskytter sine værdier, grundlæggende interesser og sin sikkerhed, uafhængighed og integritet og gør en indsats for at bevare fred, forebygge konflikter og styrke den internationale sikkerhed i overensstemmelse med principperne i FN-pagten og Helsingforsslutakten fra 1975 samt med målene i Parischartret for et nyt Europa, som blev vedtaget i 1990; der henviser til, at EU udgør en del af det fælles FN-sikkerhedssystem, også som en af de regionale ordninger, der er fastsat under kapitel VIII i FN-pagten;
F. der henviser til, at EU fremmer udviklingslandenes bæredygtige økonomiske, sociale og miljømæssige fremskridt med de primære mål at udrydde fattigdom, fremme langsigtet fred og stabilitet og bekæmpe social ulighed og yder humanitær bistand til befolkninger, lande og regioner, der rammes af kriser af enhver art, hvad enten de er natur- eller menneskeskabte;
G. der henviser til, at EU er en ledende aktør inden for forskellige, indbyrdes forbundne politikområder: handel, udvikling, nødhjælp, miljø og menneskerettigheder;
H. der henviser til, at EU arbejder for miljømæssig bæredygtighed ved at fremme internationale tiltag og foranstaltninger til at bevare og forbedre miljøets kvalitet og bæredygtig forvaltning af naturressourcer;
I. der henviser til, at EU også spiller en ledende rolle inden for miljøpolitikker, navnlig i kampen mod klimaforandringer, ikke kun ved at gå i forreste linje og pålægge sig selv ambitiøse mål, men også ved i globale forhandlinger konsekvent at gøre sig til fortaler for bindende aftaler og konkrete og målbare foranstaltninger;
J. der henviser til, at EU styrker fundamentet for social bæredygtighed og god regeringsførelse ved at konsolidere, støtte og fremme demokrati, retsstatsforhold, menneskerettighederne og folkerettens principper;
K. der henviser til, at EU i overensstemmelse med sine traktater fremmer et internationalt system, der bygger på stærkere multilateralt samarbejde og god global styring, og som er engageret i effektiv multilateralisme med FN i centrum; der henviser til, at dette engagement har rod i den overbevisning, at det internationale samfund for at kunne reagere på globale kriser, udfordringer og trusler har behov for et effektivt multilateralt system, som bygger på universelle regler og værdier.
L. der henviser til, at hovedvægten i EU's eksterne politik har været på bilaterale forbindelser og på samarbejde og partnerskaber med lande, grupper af lande og andre regionale og internationale organisationer overalt i verden; der henviser til, at der i de seneste årtier har været særligt fokus på de geopolitiske mål og problemer i EU's østlige og sydlige naboskabsområde; der henviser til, at EU også opretholder særlige forbindelser med – og i sine indsatser retter særlig opmærksomhed mod udfordringerne i – de afrikanske lande;
M. der henviser til, at EU i en situation med stigende indbyrdes afhængighed på globalt plan er nødt til styrke sin rolle, både i de bilaterale forbindelser og i multilaterale fora;
N. der henviser til, at EU har været involveret i og spiller en vigtig rolle i forhandlinger og mægling på internationalt plan, særlig i forbindelse med E3/EU3+3- og Iranforhandlingerne og fredsprocessen i Mellemøsten;
O. der henviser til, at EU som den største handelsblok i verden spiller en stærk rolle i bilaterale og multilaterale handelsordninger og har udviklet aktive handelspolitiske foranstaltninger for at fremme økonomisk vækst, fattigdomsbekæmpelse og beskyttelse af miljøet og naturressourcerne;
P. der henviser til, at EU og dets medlemsstater er de største finansielle bidragydere til FN's almindelige budget samt til dets humanitære bistand, officielle udviklingsbistand (ODA) og fredsskabende operationer; der henviser til, at EU's udviklingspolitikker er af stor betydning i kraft af deres aktive fremme af fattigdomsbekæmpelse og af økonomisk, social og miljømæssig bæredygtighed og således styrker fred og stabilitet; der henviser til, at EU som den eneste deltager, der ikke er en stat, er part i mere end 50 multilaterale ordninger og konventioner under FN;
Q. der henviser til, at EU er en af de mest dedikerede forsvarere og fortalere for menneskerettighederne, kulturelle værdier, demokrati og retsstatsforhold; der henviser til, at bestemmelser om disse principper er inkluderet i alle dets bilaterale partnerskaber og indtager en central stilling i dets multilaterale politik; der henviser til, at EU altid har været en meget stærk tilhænger af den internationale retspleje;
R. der henviser til, at EU spiller en vigtig rolle i at støtte FN-operationer inden for områder af fælles interesse, navnlig i beskyttelsen af civile, og især kvinder og børn, der er berørt af væbnede konflikter;
S. der henviser til, at lighed mellem kvinder og mænd er en af EU's grundlæggende værdier, som anerkendes i dets traktater og i chartret om grundlæggende rettigheder; der henviser til, at EU har påtaget sig ansvaret for at integrere ligestilling i alle sine aktiviteter og politikområder, herunder i den eksterne politik og udviklingssamarbejdspolitikken;
T. der henviser til, at menneskeheden har fælles værdier og interesser; der henviser til, at der bør være en rimelig fordeling af byrder og fordele, når fælles problemer skal løses og fælles mål og værdier skal fremmes;
FN-systemet
U. der henviser til, at FN-systemet er det vigtigste globale forum for forbedring af den globale styring og som sådan er det bedste forum for fremme af EU's værdier og interesser;
V. der henviser til, at det primære mål efter Anden Verdenskrig var at bevare fred og sikkerhed; der henviser til, at fremme af økonomisk og social udvikling og menneskerettighederne indtog en central plads i pagten; der henviser til, at miljøproblematikker har optrådt på FN's dagsorden siden starten af 70'erne; der henviser til, at Brundtlandrapporten "Vores fælles fremtid" i 1987 definerede begrebet bæredygtig udvikling som udvikling, der opfylder de nuværende generationers behov uden at sætte fremtidige generationers mulighed for at opfylde deres behov over styr; der henviser til, at udviklings- og miljøpolitikker på Rio-konferencen (UNCED) i 1992 blev knyttet sammen til en kombination af effektiv fattigdomsbekæmpelse og fremme af bæredygtig udvikling i hele verden;
W. der henviser til, at FN-systemet dækker alle samarbejdsområder, med Sikkerhedsrådet i centrum som hovedansvarligt for at opretholde international fred og sikkerhed bistået af underorganer og rådgivende organer;
X. der henviser til, at FN-systemet består af 19 særorganisationer, heriblandt FAO, IFAD, ILO, IMF, UNESCO, UNIDO, WHO og Verdensbankgruppen, og omfatter 11 fonde og programmer, heriblandt UNCTAD, UNDP, UNEP, UNFPA, UNHCR, UNICEF, UN-Women og WFP[5], såvel som 9 funktionelle kommissioner, 5 regionale kommissioner og en række andre lignende organer; der henviser til, at organisationer som Verdenshandelsorganisationen (WTO) og Den Internationale Atomenergiorganisation (IAEA) også er knyttet til FN-systemet;
Y. der henviser til, at de fleste af ovenstående organisationer, fonde, programmer, kommissioner og komitéer arbejder under Det Økonomiske og Sociale Råd og FN's Generalforsamling, som nogle af dem rapporterer tilbage til;
Z. der henviser til, at EU og dets medlemsstater har en afgørende rolle i at fremme FN's principper og mål og løse menneskehedens fælles problemer; der på den anden side henviser til, at Europa har brug for globale partnere for at kunne løse sine egne problemer på områder som f.eks. sikkerhed, miljøbeskyttelse, menneskerettigheder, migration, beskyttelse af retten til asyl og manglende finansiel stabilitet;
AA. der henviser til, at EU har et særligt ansvar for fredsbevarelse, udvikling og menneskerettigheder, når det handler om EU's naboskabsområde;
AB. der henviser til, at det er afgørende, at foranstaltninger, der træffes inden for rammerne af FN, respekterer folkeretten; der henviser til, at forbrydelser, der begås under et FN-mandat, er ekstremt skadelige for organisationens troværdighed og ikke bør være straffri;
AC. der henviser til, at landene er opdelt i geografiske områder, hvilket ofte fører til, at de stemmer som en blok; der henviser til, at stater, der er medlemmer af FN's Menneskerettighedsråd (UNHRC), ofte selv krænker menneskerettighederne systematisk og derved undergraver UNHRC's samlede effektivitet og troværdighed;
AD. der henviser til, at fortjenesterne fra ISIS/Da'esh's plyndrings- og smugleraktiviteter i forbindelse med kulturelle og religiøse steder og genstande i Irak og Syrien benyttes som bidrag til at finansiere ISIS/Da'esh's terrorvirksomhed; der henviser til, at UNESCO og dets konvention om midlerne til at forbyde og forhindre ulovlig import, eksport og ejendomsoverdragelse af kulturgenstande har en central rolle at spille med hensyn til at sikre hasteforanstaltninger til beskyttelse af den syriske og irakiske kulturarv;
AE. der henviser til, at EU og FN indgår i et tæt samarbejde i de mest problematiske krisescenarier, navnlig i Mellemøsten og Nordafrika; der henviser til, at deres indsats skal forbedres yderligere med henblik på at finde fredelige løsninger på sådanne kriser;
AF. der henviser til, at drøftelsen og beslutningen om fornyelse af mandatet for Internetforvaltningsforummet (IGF) ifølge planen skal finde sted under FN's Generalforsamling 2015; der henviser til, at Parlamentet har opfordret Generalforsamlingen til at forny IGF's mandat og styrke både dets ressourcer og flerpartsmodellen for internetforvaltning;
EU i FN-systemet
1. minder om, at EU og dets medlemsstater deler værdierne og principperne i FN-pagten, som det fremgår af artikel 21, stk. 1, i TEU, og har en afgørende rolle i at fremme disse principper og FN's mål gennem Unionens optræden udadtil; minder om, at EU har brug for globale partnere, hvis det skal kunne få held til at nå sine udenrigspolitiske mål, navnlig med hensyn til fred og sikkerhed, terrorisme, organiseret kriminalitet, regionale konflikter, staters sammenbrud og udbredelse af masseødelæggelsesvåben;
2. mener, at EU's sikkerhedsmæssige omgivelser i stigende grad er ustabile og omskiftelige som følge af de store antal mangeårige eller nyligt opståede sikkerhedsmæssige udfordringer; betragter konflikten i det østlige Ukraine, konflikterne i Syrien og Irak og fremkomsten af terrororganisationen ISIS, den libyske krise og terrortruslen i Afrika (navnlig i Sahel, Libyen og på Afrikas Horn) som alvorlige globale trusler, der kræver globale modsvar; mener ikke, at EU kan håndtere disse trusler på egen hånd, men at det har brug for støtte fra internationale partnere;
3. ser med tilfredshed på, at EU og dets medlemsstater tager aktivt del i og bidrager til FN-systemets arbejde på forskellig vis og i forskellige former, hvilket bør være mere synligt;
4. glæder sig ligeledes over EU's store bidrag til udvikling og nødhjælp overalt i verden; minder om, at EU og dets medlemsstater samlet set er verdens største bidragyder til udviklingsbistand og humanitær bistand;
5. minder om, at EU er blevet en reel international aktør og følgelig har "styrket" observatørstatus i FN med ret til at ytre sig på FN's Generalforsamlings møder under drøftelser blandt repræsentanter for store grupper og over for individuelle stater, ret til at indgive forslag og ændringsforslag, ret til at svare samt ret til at fremsætte bemærkninger til forretningsordenen og rundsende dokumenter;
6. minder endvidere om, at EU i FN er repræsenteret af en lang række aktører: formanden for Det Europæiske Råd, Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Europa-Kommissionen og EU-delegationerne, samt af dets 28 medlemsstater, hvoraf to (Frankrig og Det Forenede Kongerige) er faste medlemmer af FN's Sikkerhedsråd (UNSC) med vetoret; fastholder, at EU-medlemsstaterne ifølge traktaten er forpligtet til at samordne deres indsatser i alle internationale fora;
Hvordan EU's udenrigspolitiske mål bedre kan nås inden for FN
7. er af den opfattelse, at EU for bedre at kunne nå sine udenrigspolitiske mål, som er nedfældet i traktaten, bør bestræbe sig på at styrke den globale styring inden for FN-systemet og øge sin egen og sine medlemsstaters indflydelse inden for dette system; minder om EU's tilsagn om aktivt at støtte en omfattende reform af FN-systemet for at styrke dets legitimitet og regionale repræsentation såvel som dets gennemsigtighed, ansvarlighed og effektivitet med henblik på at reagere på nutidens komplekse, mangesidige udfordringer; understreger navnlig, at det er vigtigt at puste nyt liv i Generalforsamlingens arbejde;
8. understreger, at EU inden for Generalforsamlingen bør spille en øget rolle, der indebærer tilstrækkelig synlighed og politisk indflydelse, således at det bliver bedre i stand til at udføre sine internationale forpligtelser i overensstemmelse med Generalforsamlingens resolution af 3. maj 2011[6];
9. gentager sin støtte til parlamenters og regionale forsamlingers rolle i FN-systemet;
10. opfordrer Sikkerhedsrådets medlemmer til i tæt samarbejde med Generalforsamlingen at se nærmere på og ændre den uigennemsigtige proces med udvælgelsen af FN's generalsekretær og sikre lige muligheder for mandlige og kvindelige kandidater til denne stilling; opfordrer alle FN-organer, og navnlig Sikkerhedsrådet, til at rette tilstrækkelig opmærksomhed mod integration af kønsaspektet inden for FN og EU's medlemsstater til at gå forrest i disse bestræbelser ved at tilskynde og fremme kvindelige kandidater; udtrykker ønske om, at der vælges en kvinde som FN's næste generalsekretær; opfordrer EU til at støtte UN Women i at tage højde for forskelsbehandling baseret på kønsidentitet og kønsudtryk;
11. fremhæver EU's nuværende prioriteringer for FN’s Generalforsamlings 70. samling, der gentager Unionens mangeårige krav om, at FN bør strømline sine strukturer, sit budget og sine arbejdsmetoder uden at vige tilbage fra vanskelige emner, som f.eks. reformen af Sikkerhedsrådet;
12. understreger, at FN's Generalforsamling, der repræsenterer alle medlemslandenes regeringer, er nødt til at have midler og metoder til at udstikke retningslinjer for FN-systemet og samordne alle dets aktiviteter;
13. er af den faste overbevisning, at Sikkerhedsrådet skal reformeres, således at det i højere grad afspejler den nye geopolitiske virkelighed i verden og imødegår de nuværende og fremtidige sikkerhedsmæssige udfordringer mere effektivt; tilskynder de lande, der har vetoret i FN's Sikkerhedsråd, til at undlade at benytte deres vetoret i situationer, hvor der er tale om folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden;
14. minder – i betragtning af EU's bidrag til verdens freds- og sikkerhedsmæssige struktur og Lissabontraktatens mål om at forbedre EU's udenrigspolitik – om det langsigtede mål om, at EU skal have sæde i et udvidet Sikkerhedsråd, og gentager sin opfordring til en debat i hele Europa om reformen heraf; gentager sin opfordring til næstformanden/den højtstående repræsentant (NF/HR) om at tilstræbe fælles EU-holdninger til spørgsmål inden for Sikkerhedsrådets beføjelser og om at forbedre de eksisterende samarbejdsmekanismer med henblik på at sikre, at EU-medlemsstater, der sidder i Sikkerhedsrådet, forsvarer fælles EU-holdninger i dette forum; minder om, at EU-medlemmer i Sikkerhedsrådet ifølge artikel 34 i TEU skal holde de øvrige medlemsstater og den højtstående repræsentant orienteret og forsvare EU's holdninger og interesser; minder endvidere om, at disse stater, når EU har en fastlagt holdning til et punkt på Sikkerhedsrådets dagsorden, skal anmode om, at den højtstående repræsentant indbydes til at fremføre Unionens holdning;
15. minder om, at kapitel VIII i FN-pagten fremmer en styrket rolle for regionale og subregionale organisationer i FN, og opfordrer EU og OSCE til at stræbe efter en øget involvering i global styring for deres egne og andre regionale organisationer;
16. mener, at EU gennem øget samarbejde med FN i højere grad bør drage nytte af partnerskaber med FN's særorganisationer, fonde, programmer, kommissioner og komitéer; opfordrer til en styrkelse af EU-koordineringen i disse organers bestyrelser for at sikre, at EU taler med én stemme;
17. understreger, at udover disse nødvendige reformer, der skal gennemføres i FN, forudsætter en bedre opfyldelse af EU's udenrigspolitiske mål, herunder fremme af grundlæggende værdier, en mere effektiv samordning af de forskellige dimensioner af alle dets eksterne politikker, både bilaterale og multilaterale; gentager sin opfordring til en større synlighed af EU's foranstaltninger og bistand i alle multilaterale fora og der, hvor implementeringen foregår;
18. opfordrer EU til mere effektivt at koordinere sit arbejde inden for humanitær bistand, f.eks. gennem ECHO, med de respektive FN-organisationer for at skabe optimal effektivitet med begrænsede ressourcer og undgå unødvendige overlapninger;
19. opfordrer EU's og FN's relevante institutioner til fuldt ud at respektere og gennemføre den finansielle og administrative rammeaftale (FAFA); anmoder Kommissionen om at aflægge rapport til Parlamentet om gennemførelsen af FAFA og retningslinjerne i forbindelse med aftalen og om at identificere områder, hvor der er behov for forbedringer, og fremsætte relevante forslag i denne henseende;
20. understreger vigtigheden af samarbejdet mellem EU og UNDP om bistandseffektivitet; fremhæver engagementet i det globale partnerskab for effektivt udviklingssamarbejde og tilskynder alle stater og alle aktører i den private sektor til at tilslutte sig dette;
21. mener, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol med stor succes har bidraget til de fremskridt, Europa har gjort med hensyn til respekt for menneskerettighederne, og kan tjene som et eksempel for andre regioner;
22. opfordrer til en forbedring af forebyggende redskaber og redskaber til tidlig varsling og øget mæglingskapacitet inden for FN, med sammenhængende og gennemførlige mandater til fredsopbyggende og fredsbevarende operationer, der indbefatter en menneskerettighedskomponent og klare exitstrategier; tilskynder EU's medlemsstater til at yde mere betydelig støtte til fredsopbyggende og fredsbevarende operationer, og opfordrer EU til at styrke sine mæglingsbestræbelser i forbindelse med konfliktløsning; husker på den seneste tids grusomheder og menneskerettighedskrænkelser begået af visse ekstremist- og terrorgrupper såvel som den vedvarende seksuelle vold i forbindelse med konflikter, bl.a. voldtægt som krigsvåben; opfordrer indtrængende Sikkerhedsrådet til i overensstemmelse med doktrinen om beskyttelsesansvar at fastlægge et ambitiøst sæt af redskaber og midler til at sikre, at sådanne grusomheder forhindres effektivt, og at der værnes om retsstatsprincippet og den humanitære folkeret, samt at tilskynde FN's medlemsstater til at bekæmpe menneskehandel og slå hårdt på rekruttering og finansiering til terrorgrupper ved at forebygge og bekæmpe rekruttering, organisering, transport og udrustning af terrorkrigere samt finansiering af deres rejser og aktiviteter;
23. er af den overbevisning, at EU skal demonstrere sin stærke og utvetydige støtte til Den Internationale Straffedomstol, navnlig ved at styrke og udvide sine forbindelser med FN, især Sikkerhedsrådet, og ved at sikre, at EU's medlemsstater hurtigt ratificerer Kampalaændringerne til Romstatutten, hvori "aggressionsforbrydelse" defineres; minder om, at det primære ansvar for at drage gerningsmænd til ansvar ligger hos de enkelte stater, og støtter ICC-jurisdiktion, hvor de nationale myndigheder ikke kan eller er uvillige til reelt at retsforfølge de mest alvorlige forbrydelser, som berører det internationale samfund.
24. støtter en styrkelse af det operationelle samarbejde mellem EU og FN om krisestyring, også ved at EU samarbejder med FN om både udveksling af analyser (således at man kan nå frem til en fælles analyse) og planlægningen af freds- og sikkerhedsoperationer (for at fremme de operationelle aspekter);
25. mener, at der bør gøres mere for at sikre, at FN's medlemsstater lever op til deres løfter om at yde humanitær bistand, ved at offentliggøre regelmæssige oversigter over efterlevelsen af forpligtelser;
26. glæder sig over EU's engagement i større ansvarlighed og gennemsigtighed inden for våbenhandel og støtter fremme af universalisering og fuldstændig gennemførelse af traktaten om våbenhandel og gennemførelsen af resultaterne fra det første møde i konferencen af deltagende stater; anmoder EU om fortsat at fremme traktaten om ikke-spredning af kernevåben (NPT) som hovedhjørnestenen i den globale ikke-spredningsordning og dermed det afgørende grundlag for atomvåbennedrustning i henhold til denne traktats artikel VI; anmoder endvidere EU om aktivt at tage skridt i retning af global nedrustning;
27. fremhæver betydningen af, at EU fortsat aktivt fremmer ligestilling og ikke-diskrimination; glæder sig over, at Sikkerhedsrådet for første gang har holdt møde om LGBTI-rettigheder den 24. august 2015, hvor man fordømte ISIS' angreb og drab på LGBTI-personer i Mellemøsten; tilskynder Sikkerhedsrådet til i højere grad at tage krænkelser af LGBTI-rettigheder i betragtning;
28. minder om EU's standpunkt om nultolerance over for dødsstraf; fremhæver betydningen af, at EU fortsat fremmer moratoriet for dødsstraf;
29. er af den overbevisning, at FN-systemets økonomiske og sociale dimension skal styrkes i betydelig grad, ved at det sikres, at FN's organer anlægger en mere politisk tilgang, og samarbejdet imellem dem forbedres, samt ved at der sikres en mere effektiv og gennemsigtig brug af de ressourcer, der er til rådighed; mener, at dette i første omgang skal opnås via en strukturel og funktionel reform af det primære organ, der ifølge FN-pagten er ansvarligt for denne opgave, nemlig Det Økonomiske og Sociale Råd; opfordrer EU's institutioner og medlemsstater til at overveje muligheden for at styrke deres rolle i Det Økonomiske og Sociale Råd ved at udvikle det til et Råd for Bæredygtig Udvikling;
30. glæder sig over oprettelsen af Politisk Forum på Højt Niveau vedrørende Bæredygtig Udvikling (HLPF), som har rollen med at tilvejebringe politisk lederskab, vejledning og anbefalinger om udviklingspolitik i forbindelse med de tre søjler (social, økonomisk og miljømæssig) af bæredygtig udvikling; er af den faste overbevisning, at HLPF skal være det vigtigste beslutningstagende organ for al udviklingspolitik og dermed sikre en koordineret og effektiv behovsvurdering og vedtagelse af de nødvendige køreplaner, beslutninger og bindende foranstaltninger i forbindelse med rammen for bæredygtig udvikling for perioden efter 2015; insisterer på nødvendigheden af reelt at gennemføre de mål for bæredygtig udvikling, der blev vedtaget på FN-topmødet i september;
31. er – i lyset af den tilbagevendende humanitære krise i forbindelse med flygtninge og migranter, som er skyld i megen menneskelig lidelse, og i betragtning af, at en bæredygtig udvikling i oprindelseslandene i sidste ende kan tilvejebringe en løsning på den humanitære krise – af den overbevisning, at alle organisationers arbejde i dette øjemed bør koordineres;
32. er af den opfattelse, at de udfordringer, som den humanitære krise i forbindelse med flygtninge medfører, er problemstillinger, som man er nødt til at håndtere på en sammenhængende måde i en ånd af solidaritet inden for EU og i tæt samarbejde med FN og dets organer;
33. opfordrer EU og FN til at optrappe deres fælles bestræbelser med henblik på at nå frem til en ambitiøs og retligt bindende aftale på FN's klimakonference i Paris i 2015 og sikre, at den efterfølges af en hurtig implementering af COP21;
34. er af den opfattelse, at arbejdet i Verdensbankgruppen, Den Internationale Valutafond og Verdenshandelsorganisationen også kunne koordineres, som om de udgjorde dele af FN-systemet, samtidig med at deres nuværende beslutningsstrukturer bibeholdes, med henblik på at sikre, at deres respektive beslutninger og foranstaltninger træffes og gennemføres på effektiv og ensartet vis; mener, at G7 og G20's aktiviteter i princippet bør integreres i arbejdet i et politisk og proceduremæssigt stærkere, mere effektivt og mere ressourcestærkt Økonomisk og Socialt Råd;
35. støtter målet om, at der på multilateralt niveau oprettes en investeringsbeskyttelsesordning med et nyt system, hvorved de nationale domstoles jurisdiktion respekteres, og opfordrer Kommissionen til at indarbejde dette mål i sin forhandlingsdagsorden i forbindelse med udarbejdelsen af investeringsaftaler; er af den opfattelse, at såfremt der oprettes en fast international domstol til bilæggelse af investeringstvister, bør den etableres inden for FN-systemet og bør baseres på rettighederne og pligterne for dem, der er underlagt domstolen, med særlig vægt på OECD's principper om multinationale virksomheder og FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettighederne; mener, at FN-systemet indeholder nyttige modeller for et sådant system, og særligt for finansieringsmæssige spørgsmål;
36. finder det nødvendigt, at der tilvejebringes en afslutning på WTO's Doha-udviklingsrunde, og mener, at FN kan udnytte sin unikke position til at sikre, at disse drøftelser bliver en succes for udviklingslandene; mener, at FN i denne henseende kunne arbejde side om side med WTO og desuden give råd og vejledning til udviklingslandene for at fremme en strategi for handel og investeringer, med EU som en central aktør;
37. er opmærksom på behovet for at styrke og gennemføre FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettighederne; opfordrer indtrængende EU til at bidrage til et vellykket resultat af arbejdet i den Mellemstatslige Arbejdsgruppe for transnationale selskaber og menneskerettigheder;
38. mener, at FN bør fremme alle spørgsmål, der vedrører menneskers trivsel; er af den opfattelse, at disse omfatter kulturel bæredygtighed samt beskyttelse og fremme af mangfoldigheden af kulturelle udtryksformer gennem integration af uddannelse, turisme, kulturdiplomati, beskyttelse af kulturarv, den kreative sektor og videnskabelig forskning i politikudformningsstrategien;
39. henstiller, at der tilsikres et samarbejde mellem EU og FN om uddannelse i forbindelse med nødhjælpsprogrammer i tilfælde af humanitære kriser, væbnede konflikter og naturkatastrofer gennem fortsat støtte til programmer, som f.eks. UNICEF's "Uddannelse i katastrofesituationer og overgangsperioder efter kriser", UNHCR's kvalitetsundervisningsprogram i flygtningelejre og UNRWA's uddannelsesarbejde;
40. glæder sig over, at den Kommission, der blev valgt i 2014, er organiseret i klynger, således at næstformanden for Kommissionen/den højtstående repræsentant har fået et styrket ansvar for at samordne EU's eksterne politik i tæt samarbejde med andre EU-institutioner; understreger, at politikker med en global dimension skal stå i centrum for netop denne klynges arbejde;
41. opfordrer næstformanden for Kommissionen/den højtstående repræsentant til i sin årsrapport om FUSP at medtage et omfattende afsnit om fremme af EU's globale udenrigspolitiske mål;
42. er af den opfattelse, at Europa-Parlamentet skal være i stand til at håndtere de globale udfordringer på samme vidtgående og sammenhængende måde som Kommissionen og skal organisere sit arbejde i overensstemmelse hermed; tilskynder alle udvalg i Parlamentet, hvis ansvarsområde omfatter politikker med en ekstern og global dimension, til at sende deres standpunkter vedrørende det pågældende afsnit af næstformandens/den højtstående repræsentants rapport til Udenrigsudvalget, idet denne rapport hører under dets ansvarsområde;
43. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, FN's Generalforsamling og FN's generalsekretær.
24.9.2015
UDTALELSE fra Udviklingsudvalget
til Udenrigsudvalget
om EU's rolle i FN - Hvordan EU's udenrigspolitiske mål bedre kan nås
Ordfører for udtalelse: Anna Záborská
FORSLAG
Udviklingsudvalget opfordrer Udenrigsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:
1. gentager, at EU og dets medlemsstater bør spille en ledende rolle i udviklingsdagsordenen for perioden efter 2015 og samarbejde med FN og alle aktører om at sikre, at der indgås ambitiøse forpligtelser med henblik på opfyldelse af de fremtidige mål for bæredygtig udvikling (SDG); understreger, at EU i disse bestræbelser er bundet af de værdier, der deles af alle dets medlemsstater;
2. mener, at EU og UNDP er nødt til at forstærke deres fælles indsats for at fremme fælles værdier og støtte regeringer, civilsamfund og befolkninger i fattigere lande på vigtige politikområder, som f.eks. kapacitetsudvikling, institutionsudvikling, korruptionsbekæmpelse, ligestilling mellem mænd og kvinder, valgbistand, kriseforebyggelse og genopretning efter kriser, nedbringelse af katastroferisici samt klimaforandringer;
3. anmoder Kommissionen og FN's særorganisationer, fonde og programmer om at skabe en dialog på højt plan om gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling med henblik på at samordne EU's og FN's politikker, programmer og operationer; fremhæver betydningen af opsplittede og tilgængelige data for at kunne overvåge fremskridtene og evaluere resultaterne af partnerskabet mellem EU og FN;
4. opfordrer EU og UNDP til at forstærke deres bestræbelser på at sikre, at multinationale selskabers aktiviteter i fattigere lande overvåges nøje, navnlig når det drejer sig om spørgsmål af systemisk betydning for udvikling som f.eks. menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder og miljøbeskyttelse;
5. understreger vigtigheden af samarbejdet mellem EU og UNDP om bistandseffektivitet; fremhæver engagementet i det globale partnerskab for effektivt udviklingssamarbejde og tilskynder alle stater og alle aktører i den private sektor til at tilslutte sig dette;
6. understreger, hvor vigtigt det er for fattigere landes udvikling, at FN vedtager bindende regler om multinationale selskabers aktiviteter og foranstaltninger med henblik på at bekæmpe skatteunddragelse og -undgåelse;
7. fremhæver betydningen af forbindelserne mellem EU og FN inden for fredsbevarelse, konfliktnedtrapning og mægling og glæder sig over, at der i de seneste år er skabt stærkere bånd mellem EU-Udenrigstjenesten og FN's Politiske Afdeling; opfordrer til øget EU-støtte, bl.a. til mæglingsstøtteenheden; beklager den igangværende tendens blandt medlemsstaterne til at mindske deres personalebidrag til FN-missioner;
8. opfordrer til yderligere samarbejde mellem EU og FN inden for sundhed, HIV/AIDS, uddannelse, fødevarer og ernæring, vand, sanitet og hygiejne, beskyttelse af børn, ligestilling, social inklusion, klimaforanstaltninger, humanitær bistand, migration, menneskerettigheder, ikke-diskrimination i alle afskygninger, god regeringsførelse og demokratiopbygning, navnlig med henblik på at bekæmpe korruption, skatteunddragelse og ulovlige finansstrømme og støtte konfliktforebyggelsesforanstaltninger;
9. glæder sig over det partnerskab, der i 2012 blev etableret mellem EU og UN Women for at styrke ligestilling mellem kønnene og kvinders rettigheder overalt i verden; opfordrer til, at dette partnerskab evalueres med henblik på en mulig styrkelse af disse forbindelser;
10. opfordrer til et stærkere samarbejde mellem EU og UN om at fremme civilsamfundets deltagelse i den politiske proces – med særligt fokus på kvinder, som stadig i vid udstrækning er marginaliseret fra den politiske sfære;
11. understreger betydningen af partnerskabet mellem EU og FN for at forbedre livet for de fremtidige generationer og fremhæver børns særlige sårbarhed og deres afgørende rolle i opnåelsen af en bæredygtig og retfærdig udvikling for alle; anerkender, at det mangeårige samarbejde mellem EU og UNICEF er afgørende for at beskytte børn i nødsituationer og nå alle de mål for bæredygtig udvikling, der vedrører børn;
12. gentager, at EU skal være i frontlinjen i kampen mod klimaforandringer og skal samarbejde mere med FN på dette område under hensyntagen til udviklingslandenes særlige situation, og navnlig forud for vedtagelsen af målene for bæredygtig udvikling og COP21-aftalen i Paris;
13. påpeger betydningen af partnerskabet mellem EU og FN i forhold til at tackle de underliggende årsager til og konsekvenserne af globale flygtningekriser og humanitære katastrofer; gentager, at en gennemsigtig anvendelse af udviklingsbistanden og en samordnet indsats fra alle internationale aktørers side, samtidig med at der ydes teknisk bistand og mobiliseres tilstrækkelige ressourcer, er af afgørende betydning for at beskytte de mest udsatte grupper, herunder børn, og for at sikre, at der værnes om migranters ret til international beskyttelse; opfordrer derfor til yderligere samarbejde og dialog i forbindelse med forberedelsen af det humanitære verdensmøde i 2016.
RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET
|
Dato for vedtagelse |
22.9.2015 |
|
|
|
|
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
22 2 2 |
|||
|
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Louis Aliot, Beatriz Becerra Basterrechea, Ignazio Corrao, Nirj Deva, Doru-Claudian Frunzulică, Nathan Gill, Charles Goerens, Enrique Guerrero Salom, Heidi Hautala, Maria Heubuch, Teresa Jiménez-Becerril Barrio, Arne Lietz, Linda McAvan, Norbert Neuser, Maurice Ponga, Cristian Dan Preda, Lola Sánchez Caldentey, Elly Schlein, Davor Ivo Stier, Paavo Väyrynen, Bogdan Brunon Wenta, Rainer Wieland, Anna Záborská |
||||
|
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere |
Eleni Theocharous |
||||
|
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2) |
Liliana Rodrigues, Estefanía Torres Martínez |
||||
22.9.2015
UDTALELSE fra Udvalget om International Handel
til Udenrigsudvalget
om EU's rolle i FN - Hvordan EU's udenrigspolitiske mål bedre kan nås
Ordfører for udtalelse: Ska Keller
FORSLAG
Udvalget om International Handel opfordrer Udenrigsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:
1. understreger den holdning, at fri og fair handel i sig selv er det mest nyttige redskab til at hjælpe udviklingslandene med at hjælpe sig selv; påpeger den store indvirkning, som handel og investeringer kan have på den bæredygtige udvikling i de mindst udviklede fattige lande og på bekæmpelse af fattigdom og bekæmpelse af menneskerettighedskrænkelser, hvis den udformes i overensstemmelse hermed, gennemføres med langsigtede mål, der er tydeligt målrettede, baseret på klare resultatkriterier og knyttet sammen med kompenserende foranstaltninger i overgangsperioder. f.eks. gennem særlige programmer med handelspræferencer, handelssanktioner, regulering af handelen med visse varer, der kan anvendes til henrettelse, tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf samt certificeringssystemer til regulering af handelen med konfliktmineraler; opfordrer derfor EU til at udvikle ambitiøse, effektive og aktive handelspolitiske foranstaltninger til fremme af FN's mål for bæredygtig udvikling og årtusindudviklingsmålene; mener, at FN for så vidt angår afslutningen af Doha-udviklingsrunden kan udnytte sin unikke position på den multilaterale dagsorden til at sikre, at disse drøftelser bliver en succes for udviklingslandene; mener, at FN i denne henseende bør arbejde parallelt med Verdenshandelsorganisationen (WTO) og desuden give råd og vejledning til udviklingslandene for at fremme en strategi for liberalisering af handel og investeringer, med EU som en central medspiller;
2. understreger behovet for en ambitiøs, bæredygtig udviklingsdagsorden fra FN's side, og mener i overensstemmelse med artikel 21, stk. 2, litra d), i TEU, at der er behov for en sammenhængende koordinering og gennemførelse af EU's handelspolitik for at revitalisere og fremme det globale partnerskab for økonomisk, socialt og miljømæssigt bæredygtig udvikling; opfordrer til en styrkelse af den internationale indsats med henblik på at gennemføre omfattende konsekvensanalyser af verdenshandelens indvirkning på livskvalitet og lige muligheder for verdens befolkning samt på miljøet; anmoder om, at man fremmer muligheder for dialog mellem offentlige og private enheder, herunder virksomheder, fagforeninger og civilsamfund, for at fremme udveksling af god praksis og synergier, der kan føre til bæredygtig udvikling;
3. har forståelse for, at handelspolitik bør spille en rolle i nedbringelsen af CO2-emissionerne, og opfordrer derfor kraftigt EU til at sikre, at dets handelspolitiske beslutninger er i overensstemmelse med de forpligtelser, der blevet indgået på G7-ledernes møde på Schloss Elmaus (Tyskland) i den første weekend i juni 2015 om at "dekarbonisere den globale økonomi i løbet af dette århundrede" og at begrænse de globale temperaturstigninger til højst 2°C i overensstemmelse med målene i den kommende aftale, der skal færdiggøres under COP21 i Paris; opfordrer indtrængende EU og dets medlemsstater til at ratificere Dohaændringen, som dækker perioden frem til 2020;
4. opfordrer indtrængende EU til som den største handelsblok i verden at spille en central rolle i tiltagende internationale drøftelser af rent globale problemstillinger og navnlig til at deltage synligt i FN's klimakonference i 2015, samt til at styrke et stærkt engagement i spørgsmålet om migranter og flygtninge inden for FN's rammer og på samme tid udvikle ambitiøse, effektive og aktive handelspolitiske foranstaltninger for at fremme bæredygtig vækst, fattigdomsbekæmpelse og beskyttelse af miljøet og naturressourcerne i overensstemmelse med de relevante FN-konventioner;
5. opfordrer indtrængende EU og dets medlemsstater til at sikre gennemførelsen af retten til fødevarer, også i handelsaftaler, som anført i FN's resolution fra 2011 om retten til fødevarer (A/66/158); anerkender, at EU spiller en central rolle i imødegåelsen af de globale udfordringer med hensyn til fødevaresikkerhed;
6. støtter fortsat konklusionerne i UNCTAD's rapport fra 2011 om direkte udenlandske investeringer i de mindst udviklede lande, hvori der anbefales en handlingsplan, som kræver øgede investeringer via en omhyggelig liberalisering af infrastruktursektorerne, fremme af offentlig-private partnerskaber (OPP'er) med udenlandske investorer, tilskyndelse til udlån til SMV'er, øget tilvejebringelse af forsvarlige standarder for behandling og beskyttelse af investeringer og yderligere bestræbelser på at tackle problemer med dårlig regeringsførelse og manglende respekt for de retlige rammer;
7. er enig i den opfattelse, der kommer til udtryk i UNCTAD's 2015-beretning om investeringer i verden, at de lovgivningsmæssige og politiske rammer for investering skal reformeres, og at praksisser for skattesvig, skatteundgåelse og aggressiv skatteplanlægning, som defineret i OECD's rapport "Corporate Loss Utilisation through Aggressive Tax Planning" fra 2011, i de multinationale virksomheder skal stoppes for at kunne fremme mobilisering af nationale ressourcer til målene for bæredygtig udvikling, og at det fulde potentiale af investeringer, nedbringelse af handelshindringer og liberalisering af vores økonomier har potentiale til at medføre bæredygtig økonomisk udvikling navnlig i de mindst udviklede lande, hvis dette gennemføres med langsigtede mål, der er tydeligt målrettede, baseret på klare resultatkriterier og knyttet sammen med kompenserende foranstaltninger i overgangsperioder; mener, at en effektiv implementering af en afgift på finansielle transaktioner (AFT) på verdensplan, i hvilken EU spiller en banebrydende rolle, ville være et ekstra redskab for mange lande til at opfylde disse mål; opfordrer EU til at gå i spidsen for den globale kamp mod skattely, som forhindrer udryddelsen af ulovlig handel med ødelæggende konsekvenser for udviklingen og menneskerettighederne; anmoder i denne forbindelse EU om at tackle multinationale virksomheders skatteundgåelse såvel som udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud (BEPS) ved hjælp af passende bestemmelser i dets handelsaftaler med tredjelande, i EIB's regler, i den latinamerikanske investeringsfacilitet (LAIF) og andre investeringsfacilitetsprogrammer etc.;
8. minder om, at det er nødvendigt at kombinere og styrke indsatsen for at udrydde udnyttelse af arbejdskraften, navnlig kvinders og børns arbejdskraft, at sætte en stopper for social dumping, der undergraver menneskelig udvikling og at forbedre arbejdsvilkårene i hele den globale værdikæde ved at inddrage forbrugere og producenter, som på det seneste er blevet implementeret i Bangladesh og Myanmar; minder om, at det er nødvendigt, at Kommissionen opretholder det højeste niveau af samarbejde med Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO), ikke mindst i forbindelse med FN-topmødet om bæredygtig udvikling i september 2015; opfordrer EU til på den globale scene at arbejde for, at målene i ILO's dagsorden for ordentligt arbejde, som godkendt af ILO's medlemsstater i erklæringen om social retfærdighed for en fair globalisering, der blev vedtaget med enstemmighed i 2008, integreres i handelspolitikken opfordrer ligeledes EU til at gøre fuldt brug af den ekspertise, der ydes af alle ILO's organer, navnlig Ekspertudvalget og Udvalget om Anvendelse af Standarder; opfordrer indtrængende EU til at medtage et ambitiøst og effektivt kapitel om bæredygtig udvikling i alle handelspolitiske aftaler; minder i denne forbindelse også om den afgørende rolle, som handelsaftaler, indgået af EU, og andre instrumenter, som f.eks. den generelle præferenceordning, kan spille for at fremme gennemførelsen af ILO's standarder og dermed for at fremme ordentlige arbejdsvilkår overalt i verden;
9. støtter målet om, at der på multilateralt niveau oprettes en investeringsbeskyttelsesordning med et nyt system, hvorved de nationale domstoles jurisdiktion respekteres, og opfordrer Kommissionen til at indarbejde dette mål i sin forhandlingsdagsorden i forbindelse med udarbejdelsen af investeringsaftaler; er af den opfattelse, at såfremt der oprettes en fast international domstol til bilæggelse af investeringstvister oprettes, bør den etableres inden for FN-systemet, og bør baseres på rettighederne og pligterne for dem, der er underlagt domstolen, med særlig vægt på OECD's principper om multinationale virksomheder og FN's principper om erhvervslivet og menneskerettighederne; mener, at FN-systemet indeholder nyttige modeller for et sådant system, og særligt for finansieringsmæssige spørgsmål;
10. minder om, at mandatet for Doharunden, som blev godkendt af alle deltagende stater under den 13. samling i De Forenede Nationers Konference for Handel og Udvikling (UNCTAD XIII, Doha, 21.-26. april 2012), fastholder forbindelserne mellem ligestilling og inklusiv udvikling, anmoder UNCTAD om at "forstærke sit arbejde vedrørende forbindelserne mellem ligestilling, styrkelse af kvinders status og handel og udvikling" og medtager spørgsmål om ligestilling og styrkelse af kvinders status på listen over væsentlige mål for alle lande; anmoder EU om at intensivere sin egen indsats og spille en ledende rolle med hensyn til at integrere kønsperspektiver i handelspolitikker; opfordrer til en systematisk integration af UN Women's konklusioner og anbefalinger om ligestilling mellem mænd og kvinder og handelspolitik, som henviser til, at der findes endegyldigt bevis for, at økonomisk udvikling og social lighed går hånd i hånd, ligesom den stærke indbyrdes sammenhæng mellem ligestilling, konkurrenceevne og BNP pr. capita; opfordrer derfor til fortsat brug af ligestilling mellem mænd og kvinder som indikator for bæredygtighed i den reviderede udgave af EU-håndbogen om bæredygtighedsvurderinger;
11. opfordrer EU til at fremme og støtte tilslutningen til principperne om virksomheders sociale ansvar under FN’s Global Compact-initiativ; anmoder EU om i FN at fremme vedtagelsen af handelspolitikker, der effektivt motiverer til overholdelse af disse principper, f.eks. gennem indførelse af betingelser for offentlige udbud;
12. er opmærksom på behovet for at fremme og gennemføre FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettighederne; opfordrer indtrængende EU til at bidrage til et succesfuldt udfald af arbejdet i den mellemstatslige arbejdsgruppe for transnationale selskaber og andre virksomheder for så vidt angår menneskerettigheder med sigte på at skabe et retligt bindende instrument om erhvervslivet og menneskerettighederne, der anerkender, at det er virksomheders og regeringers fælles ansvar at støtte disse principper;
13. opfordrer EU til at styrke sin rolle og deltagelse i FN-organernes arbejdsgruppe om lovgivning, som f.eks. WP. 29-gruppen under De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa (UNECE), og til at opfordre andre FN-medlemsstater til at træffe lignende foranstaltninger; understreger, at det er nødvendigt at arbejde frem mod etableringen af globale tekniske standarder, som fremmer fri handel og økonomisk vækst, og som samtidig er i overensstemmelse med EU's indre marked;
14. erkender, at handelsaftaler og adgang til sundhedspleje er tæt forbundne, især i udviklingslande; konstaterer, at Verdenssundhedsorganisationen (WHO) arbejder på at udvikle værktøjer med henblik på en objektiv vurdering af disse forbindelser; opfordrer indtrængende EU til at støtte WHO's initiativ og tage højde for konklusionerne fra WHO's arbejde;
RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET
|
Dato for vedtagelse |
22.9.2015 |
|
|
|
|
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
29 8 2 |
|||
|
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
William (The Earl of) Dartmouth, Maria Arena, Tiziana Beghin, David Campbell Bannerman, Salvatore Cicu, Marielle de Sarnez, Santiago Fisas Ayxelà, Eleonora Forenza, Karoline Graswander-Hainz, Ska Keller, Jude Kirton-Darling, Gabrielius Landsbergis, Bernd Lange, Emmanuel Maurel, Anne-Marie Mineur, Sorin Moisă, Franck Proust, Godelieve Quisthoudt-Rowohl, Viviane Reding, Inmaculada Rodríguez-Piñero Fernández, Tokia Saïfi, Matteo Salvini, Marietje Schaake, Helmut Scholz, Joachim Schuster, Joachim Starbatty, Adam Szejnfeld, Iuliu Winkler, Jan Zahradil |
||||
|
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere |
Klaus Buchner, Dita Charanzová, Edouard Ferrand, Agnes Jongerius, Sander Loones, Gabriel Mato, Fernando Ruas, Jarosław Wałęsa |
||||
|
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2) |
Marco Affronte, Andrejs Mamikins |
||||
24.9.2015
UDTALELSE fra Budgetkontroludvalget
til Udenrigsudvalget
EU's rolle i FN - Hvordan EU's udenrigspolitiske mål bedre kan nås
Ordfører for udtalelse: Ryszard Czarnecki
FORSLAG
Budgetkontroludvalget opfordrer Udenrigsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:
– der henviser til den finansielle og administrative rammeaftale (FAFA) mellem EU og FN (fra 2003) og addendum 1 hertil (fra 2014),
A. der henviser til, at 2015 er et vigtigt år for omdefinering af den måde, hvorpå globale aktører og institutioner arbejder sammen, ved at der defineres nye former for fremdrift og modus operandi, navnlig for at sikre bedre resultater for så vidt angår forpligtelser i forbindelse med EU’s eksterne politikker;
B. der henviser til, at EU har stor erfaring med internationalt samarbejde om at tackle globale udfordringer og yde udviklingsstøtte og humanitær bistand til mange dele af verden;
C. der henviser til, at EU's forsvarsbudget er betydeligt, og at EU's finansielle bidrag til FN's fredsbevarende missioner er betragteligt;
D. der henviser til, at EU’s eksterne indsats kanaliseres gennem internationale organisationer, som enten står for gennemførelsen af EU-midler eller medfinansierer projekter sammen med EU, herunder udfordringer med hensyn til tilsyn og styring;
1. understreger behovet for at forbedre FN’s effektivitet, ansvarlighed og gennemsigtighed, især i forhold til anvendelsen af EU-midler og gennemførelsen af internationalt vedtagne strategiske retningslinjer og udviklingsmål;
2. opfordrer EU’s og FN’s relevante institutioner til fuldt ud at respektere og gennemføre den finansielle og administrative rammeaftale (FAFA); anmoder Kommissionen om at aflægge rapport til Parlamentet om gennemførelsen af FAFA og retningslinjerne i forbindelse med aftalen og om at identificere områder, hvor der er behov for forbedringer, og fremsætte relevante forslag i denne henseende;
3. mener, at en tilnærmelse af de respektive forvaltningssystemer bør koncentreres om fastlæggelse og løbende udveksling af god praksis med henblik på at etablere ensartede og bæredygtige kerneprincipper for sikkerhed i overensstemmelse med EU’s finansforordning; opfordrer i denne henseende til åbenhed på begge sider, således at europæiske revisorer kan få adgang til detaljerede oplysninger om FN’s regnskaber;
4. minder om, at EU og dets medlemsstater tilsammen er den største økonomiske bidragsyder til FN’s budget; påpeger derfor, at det i overensstemmelse med ånden i initiativet "Delivering as One" (en leder, et budget, et program, et kontor) er nødvendigt at sikre, at de EU-midler, der kanaliseres gennem FN, bliver mere synlige og udnyttes effektivt; henstiller, at FN og Kommissionen holder Parlamentet behørigt underrettet om FN's anvendelse af EU-bidrag;
5. opfordrer FN og FN’s relevante institutioner til fortsat at uddybe deres samarbejde med EU med henblik på løbende at lade de to forvaltningsmekanismer nærme sig hinanden ved bl.a. en fortsat udvikling af omfattende og fornuftige tilsyns-, rapporterings- og kontrolsystemer; minder om, at et struktureret samarbejde mellem EU og FN er den eneste effektive måde til at forhindre ineffektiv anvendelse af midler og overlapning af aktiviteter;
6. mener, at FN og EU som en del af det interinstitutionelle partnerskab bør forbedre deres risikostyring, det samlede finansielle tilsyn og forvaltningsrammen, og at revisionsfunktionerne bør sammenligne deres data, metoder og resultater;
7. mener, at innovative tilgange til finansiering giver en vigtig mulighed for at gøre udviklingsfinansieringen mere tilgængelig og effektiv ved at identificere nye finansieringskilder, -mekanismer og finansieringstekniske instrumenter; mener, at innovative tilgange til finansiering især bør bruge offentlig finansiering til at skabe nye finansieringsstrømme, fremme private investeringer og markedsfinansiering og maksimere effekten af de eksisterende offentlige og private midler;
8. glæder sig over, at kanaliseringen af EU-midler gennem FN giver Unionen mulighed for at nå ud til regioner af verden, som den ikke ville kunne nå på egen hånd; er opmærksom på den store risiko, der er forbundet med levering af bistand i konfliktramte regioner; beklager imidlertid, at rapporteringen til Kommissionen fra de partnerorganisationer, der er ansvarlige for at gennemføre Unionens budget som led i en indirekte forvaltning, ofte er forsinket, ufuldstændig eller ikke tilstrækkeligt resultatorienteret, hvorfor Kommissionen er afskåret fra at udøve sin kontrolfunktion korrekt;
9. glæder sig i denne forbindelse over, at medlovgiverne for nylig er nået til enighed om at ændre finansforordningen, såedes at FN og andre lignende partnerorganisationer forpligtes til at underrette Kommissionen, hvis de konstaterer uregelmæssigheder eller svig, der skader Unionens budget; mener dog, at man bør styrke Kommissionens muligheder for at foretage en direkte vurdering af, om de EU-midler, der er kanaliseret via FN, anvendes korrekt, effektivt og bæredygtigt;
10. insisterer på nødvendigheden af at opnå den højeste grad af gennemsigtighed og institutionel ansvarlighed på alle niveauer ved at sikre adgang til udtømmende og velfunderede budgetoplysninger og finansielle data vedrørende projekter med EU-støtte, således at Parlamentet har mulighed for at gennemføre sin kontrol; opfordrer til en styrkelse af FN’s offentlighedspolitik for så vidt angår hensigter, støttemodtagere og finansiering, navnlig for FN’s revisions- og evalueringsrapporter, med henblik på at opnå en bedre forvaltning af EU’s midler;
11. mener, at det er afgørende at sikre Unionens synlighed, navnlig i medfinansierede initiativer og multidonorinitiativer, hvor der er investeret EU-midler; er af den opfattelse, at der hurtigt skal forelægges regelmæssige oplysninger om sammenlægning af midler (herunder trustfonde), idet EU-midlers fungibilitet og sporbarhed er vigtige spørgsmål;
12. insisterer på, at det fremtidige samarbejde og en fremtidig ramme bør fremme og tilskynde til, at alle berørte parter søger at afdække og udnytte innovative kilder, mekanismer og instrumenter i tæt samarbejde med multilaterale banker og andre donorer og sikre, at disse nye finansieringskilder er i fuld overensstemmelse med principperne om åbenhed, ansvarlighed og effektivitet;
13. minder om, at FN skal træffe passende foranstaltninger til at offentliggøre, når aktioner modtager EU-midler, for at sikre synlighed og anerkendelse i lighed med andre internationale donorer, samtidig med at det udbreder Unionens og FN's fælles værdier såsom fremme af menneskerettigheder og retsstatsprincippet, styrkelse af miljø- og arbejdsmarkedsstandarder og generel støtte til bæredygtig udvikling og en inklusiv økonomisk vækst i alle FN’s interventioner;
14. understreger, at alle samfinansierede aktiviteter nøje skal følge og være i overensstemmelse med EU’s generelle strategi og prioritetsområder på grundlag af politiske præferencer såvel som økonomiske og finansielle kriterier, som bør afspejles i forvaltningsresultaterne;
15. understreger, at EU tilslutter sig tanken om, at FN skal være "egnet til formålet" og stadig mere effektiv; mener, at nye og voksende udfordringer afføder nye funktioner for FN, hvilket igen vil kræve en nytænkning af ledelse og finansieringsmetoder; mener, at det fortsat bør være en prioritet for EU at sikre en forsvarlig forvaltning af FN’s finansielle midler og personale, herunder i forhandlingerne om FN’s næste almindelige budget og FN’s budgetter til fredsbevarende missioner;
16. opfordrer både EU og FN til at engagere sig i den bedst mulige operationelle koordinering med hensyn til komplementaritet for således systematisk at udforske de bedste muligheder og synergier samt den optimale løftestangseffekt hvad angår støtte til og gennemførelse af EU’s politiske mål, navnlig mellem EU’s udviklingspolitikker og andre eksterne foranstaltninger, såsom menneskerettigheder, migration og flygtninge, sikkerhed, stabilitet og konfliktforebyggelse;
17. opfordrer EU og FN til hurtigst muligt at styrke deres ekspertise og strategiske og planlægningsmæssige tilgang i de forskellige indsatsområder og navnlig deres samarbejde om risikostyringsinstrumenter (finansielle, driftsmæssige eller landerisici) for bedre at målrette støtten mod de områder, hvor behovet er størst; opfordrer til en korrekt gennemførelse af strenge betingelser, navnlig forekomsten eller udviklingen af indikatorer for god forvaltningspraksis i den offentlige sektor i partnerlandene;
18. minder om, at princippet om merværdi også finder anvendelse på EU’s støtte til FN’s aktiviteter, og opfordrer Kommissionen til systematisk og detaljeret at rapportere om, hvilken merværdi en sådan finansiering skaber sammenlignet med direkte støtte fra medlemsstaterne og med EU's og/eller medlemsstaternes egen gennemførelse af disse aktiviteter;
19. er af den opfattelse, at den resultatorienterede tilgang i lyset af det fokus, der er på resultater af Unionens bistand, skal forbedres gennem indførelsen af en resultatmæssig ansvarlighed og rammer for resultatmåling, som gør det muligt at vurdere projekternes soliditet hvad angår økonomisk og social bæredygtighed og evaluere projekternes effektivitet;
20. støtter en permanent dialog om kvaliteten og bæredygtigheden af de opnåede resultater inden for partnerskabet mellem FN og EU, der også er knyttet til det generelle spørgsmål om konsekvens og sammenhæng i interventioner; mener, at resultatindikatorerne og deres konvergens bør udvikles yderligere med henblik på at øge projekternes effektivitet, sikre en reel merværdi og opnå en større udviklingsmæssig virkning;
21. understreger det centrale princip, at en nultolerancepolitik i forhold til svig og korruption og styrkelse af integritet og etiske regler er af stor betydning for EU; opfordrer til en uddybning af forbindelserne mellem FN’s institutioner og organer og Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) gennem vedtagelsen af OLAF’s retningslinjer for udveksling af information og strategier.
RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET
|
Dato for vedtagelse |
22.9.2015 |
|
|
|
|
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
26 2 0 |
|||
|
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Nedzhmi Ali, Louis Aliot, Inés Ayala Sender, Zigmantas Balčytis, Ryszard Czarnecki, Dennis de Jong, Tamás Deutsch, Martina Dlabajová, Jens Geier, Ingeborg Gräßle, Rina Ronja Kari, Verónica Lope Fontagné, Monica Macovei, Dan Nica, Georgi Pirinski, Petri Sarvamaa, Claudia Schmidt, Igor Šoltes, Bart Staes, Marco Valli, Derek Vaughan, Anders Primdahl Vistisen |
||||
|
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere |
Richard Ashworth, Cătălin Sorin Ivan, Karin Kadenbach, Marian-Jean Marinescu, Markus Pieper, Julia Pitera, Miroslav Poche, Patricija Šulin |
||||
|
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2) |
Raymond Finch |
||||
23.9.2015
UDTALELSE fra Kultur- og Uddannelsesudvalget
til Udenrigsudvalget
om EU's rolle i FN - Hvordan EU's udenrigspolitiske mål bedre kan nås
Ordfører for udtalelse: Fernando Maura Barandiarán
FORSLAG
Kultur- og Uddannelsesudvalget opfordrer Udenrigsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:
Den kulturelle dimension af EU's udenrigspolitik
1. understreger, at kultur sammen med interkulturel og interreligiøs dialog er et stærkt instrument til EU's eksterne forbindelser, der skaber politisk dialog med tredjelande, samhørighed, fred og sikkerhed, og samtidig fremmer mellemfolkelige kontakter, deltagerorienteret dialog med kulturelle aktører på forskellige områder og styrker borgerne og civilsamfundet; understreger samtidig, at den først og fremmest er en værdi, der udgør et mål i sig selv, og derfor bør støttes;
2. fremhæver, at kulturpolitikker er baseret på EU's kerneværdier – gensidig forståelse, samarbejde og tanken om globalt kulturelt medborgerskab – og at de derfor bør indarbejdes konsekvent og strategisk i EU's eksterne foranstaltninger, herunder i dets naboskabspolitik, som redskaber til at fremme europæiske værdier og grundlæggende rettigheder i fuld respekt for andre kulturer og værdier;
3. tilskynder Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) og Kommissionen – navnlig dens Generaldirektorat (GD) for Uddannelse og Kultur og dens GD for Internationalt Samarbejde og Udvikling – til at give kulturen en mere strategisk rolle i EU's forbindelser med tredjelande;
4. opfordrer til en mere integreret tilgang og et frugtbart samarbejde mellem Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten, Parlamentet og FN på områder, som f.eks. kulturfremme, bevarelse af truet kulturarv, bekæmpelse af ulovlig handel med kulturgenstande (også inden for EU), konfliktforebyggelse, forsoningsprocesser, fredsskabelse og lindring efter konflikter, instrumenter til hurtig nødhjælp i krisesituationer, udvikling af de kreative erhverv, mobilitet for kulturarbejdere, kulturgoder og -tjenester, uddannelse og udvikling, udvekslingsprogrammer for studerende, kapacitetsopbygning, boglig og erhvervsfagliguddannelse i nødsituationer samt adgang til kultur og uddannelse;
5. fremhæver behovet for kulturudveksling og -fora med henblik på gensidig forståelse og samarbejde på bilateralt og multilateralt plan samt behovet for at styrke den fælles kerne af universelle værdier; henleder i denne forbindelse opmærksomheden på de projekter, der er organiseret af EU-Udenrigstjenesten og Kommissionens GD for Uddannelse og Kultur om kulturelt diplomati, og opfordrer til en fælles erklæring med henblik på at fremme gensidig læring og forståelse, idet der tages højde for projekter støttet af medlemsstaterne, samt udvikling af netværk af kulturorganisationer og -NGO'er;
6. påpeger, at boglig og erhvervsfaglig uddannelse har en rolle at spille i nødsituationer, der er forårsaget af konflikter, og dermed er ét aspekt, der bør medtages under den bredere overskrift modtagelses-, støtte- og empowermentaktiviteter;
7. fremhæver betydningen af kulturdiplomati og det forhold, at en fælleseuropæisk kulturel udenrigspolitik i betydelig grad ville øge EU's synlighed i internationale organisationer som FN; anmoder derfor Kommissionen om at afsætte et særskilt kapitel til kulturdiplomati i dens overordnede EU-udenrigs- og sikkerhedspolitik, som udarbejdes til Det Europæiske Råds topmøde i juni 2016;
8. bemærker, at uddannelse spiller en vigtig rolle i menneskelig, social og økonomisk udvikling og er et afgørende redskab til at nå de mål, der står i centrum for EU's udenrigspolitik, som f.eks. opbygning af fred og stabilitet i verden, holdbar udvikling, interkulturel dialog og bekæmpelse af fattigdom, både inden for EU's grænser og på globalt plan; fremhæver betydningen af et effektivt samarbejde mellem EU og FN, der sigter mod at støtte Uddannelse for alle, forbedre adgangen til og kvaliteten af uddannelse og styrke uddannelsessystemer i hele verden;
9. anerkender, at kultur står centralt i den menneskelige udvikling, spiller en vigtig rolle i opbygning af samfund, fremme af demokrati og social inklusion samt i fremme af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder; opfordrer EU til i overensstemmelse med dets beføjelser og ansvar at indarbejde kulturel mangfoldighed og fremme af menneskerettighederne som et af de centrale elementer i de internationale forbindelser, og navnlig i det fælles europæiske udviklingssamarbejde, og sikre, at alle personer, der hævder, at deres kulturelle rettigheder er blevet krænket, har reel adgang til domstolsprøvelse;
10. understreger, at interkulturalitet og gensidig forståelse er afgørende for vellykkede udviklingspolitikker, og tilskynder derfor EU og medlemsstaterne til at fremme politikker for uddannelse i og bevidstgørelse om udviklingsspørgsmål, som indeholder denne dimension;
11. tilskynder EU og medlemsstaterne til at fremme fælles interesser med tredjelande gennem et partnerskab baseret på lighed, som fokuserer på gensidig udveksling og interkulturelt samarbejde; anbefaler, at der udvikles en dynamisk rolle for kultur på den internationale scene som en "blød magt", der kan gavne EU og dets medlemsstater i deres forbindelser med den omgivende verden;
12. fremhæver potentialet i et tættere samarbejde mellem medlemsstaterne for at øge virkningen af EU's kulturdiplomati, navnlig gennem en bedre koordination mellem kulturattachéerne på EU-delegationerne og medlemsstaternes repræsentationer, og ved at medlemsstaternes kulturorganer sammenlægger deres ressourcer i tredjelande;
13. hilser i denne forbindelse den forberedende foranstaltning vedrørende kultur i EU's eksterne forbindelser velkommen som et vigtigt redskab til at øge kulturens rolle som en strategisk faktor for menneskelig, social og økonomisk udvikling, der bidrager til målene for den eksterne politik;
14. opfordrer næstformanden/den højtstående repræsentant til at ansætte en kulturarbejder på hver EU-repræsentation i de tredjelande, som er partnerlande (lige som på EU-delegationen i Kina), og give EU-Udenrigstjenestens medarbejdere undervisning i den kulturelle dimension af den eksterne politik;
15. tilskynder til øget samarbejde mellem kulturinstitutioner og civilsamfund, partnerskaber mellem byer og etablering af europæiske "kreative knudepunkter" i tredjelande;
16. kræver en mere sammenhængende strategi for beskyttelse og fremme af verdensarv og forstærket internationalt samarbejde i konfliktområder i tættere samarbejde med International Committee of the Blue Shield (ICBS);
17. henstiller, at Kommissionen sammen med medlemsstaternes kulturinstitutter samarbejder proaktivt med de kulturelle netværksbaserede klynger under netværket af nationale kulturinstitutioner i EU (EUNIC) i samarbejde med lokale institutioner, kulturudøvere og civilsamfund;
18. anfører, at kulturprojekter og initiativer inden for kulturdiplomati skal overvåges og vurderes for at sikre, at midlerne anvendes fornuftigt, og for at få klarhed over initiativernes kvalitet og virkning;
19. understreger, at det er nødvendigt at indsamle statistiske data om kultur og kulturelle erhverv for at bidrage til den kulturpolitiske debat og yderligere at fremhæve det økonomiske potentiale i de kulturelle og kreative erhverv og deres indvirkning på social trivsel;
20. fremhæver kulturens rolle med hensyn til at fremme demokratisering, fredsskabelse og respekt for menneskerettighederne; understreger EU's engagement i at støtte den kunstneriske frihed og friheden til kulturel udfoldelse imod censur og chikane af kunstnere, forskere, journalister og civilsamfundsorganisationer; tilskynder til, at der opstilles prioriteter i tilknytning til den kulturelle dimension af det europæiske instrument for demokrati og menneskerettigheder (EIDHR);
21. gør opmærksom på betydningen af "Erklæring om fremme af medborgerskab og de fælles værdier frihed, tolerance og ikkediskrimination ved hjælp af uddannelse", som blev vedtaget i Paris i marts 2015, og som fremhæver behovet for at fremme aktiv dialog mellem kulturer såvel som global solidaritet og gensidig respekt;
EU-FN-samarbejde og -forvaltning
22. glæder sig over det konsoliderede samarbejde mellem EU og UNESCO baseret på vedtagelsen af den finansielle og administrative rammeaftale (FAFA) mellem EU og FN fra 2003, aftalememorandummet mellem UNESCO og EU fra 2012 og EU's deltagelse i FN's Generalforsamling som følge af FN's Generalforsamlings resolution, der blev vedtaget i 2011; opfordrer imidlertid til en mere effektiv EU-repræsentation i FN, navnlig inden for områderne kultur, uddannelse, medborgerskab samt børns og unges rettigheder og i overensstemmelse med Lissabontraktaten; understreger, at der ville kunne opnås et ægte strategisk samarbejde mellem EU og FN, hvis EU havde repræsentanter med stemmeret i FN-organernes bestyrelser inden for områderne kultur, uddannelse, medborgerskab samt børns og unges rettigheder, og ved at træffe foranstaltninger sammen med UNESCO – og med UNICEF, UNDP, UNHCR, UNRWA og UN WOMEN – i form af finansielt samarbejde og fælles projektforvaltning efter aftale med de modtagende partnerlande;
23. understreger, at det for at styrke samarbejdet mellem EU og UNESCO er nødvendigt at gå videre end økonomisk bistand og fælles projektforvaltning ved at forbedre partnerskabet på uddannelses- og kulturområdet på lang sigt; opfordrer derfor til, at der etableres en årlig strategisk dialog på højt plan med henblik på at tackle fælles udfordringer på en mere holdbar måde;
24. fremhæver, at kultur er en central drivkraft for opbygningen af bæredygtige samfund, og opfordrer til, at den kulturelle dimension integreres i FN's dagsorden for bæredygtig udvikling i perioden efter 2015 og dermed i den række af mål for bæredygtig udvikling (SDG), som skal opfyldes senest i 2030, eftersom kultur har stor indvirkning på økonomisk udvikling, social inklusion, miljømæssig bæredygtighed, fred og sikkerhed;
25. anerkender, at kulturarv repræsenterer mangfoldigheden af kulturelle udtryk og derfor spiller en vigtig rolle i Unionens eksterne forbindelser; opfordrer til, at der i tæt samarbejde med UNESCO vedtages en harmoniseret lovgivning og internationale aftaler med henblik på at beskytte kulturarv og bekæmpe ulovlig handel med kulturgenstande;
26. fremhæver de kulturelle og kreative erhvervs indvirkning på lokal og regional udvikling og opfordrer til en videreførelse og udvidelse af EU's og UNESCO's ekspertfacilitetsprojekter samt til, at man betragter UNESCO's "Culture for Development"-indikatorer (CDIS) som metodisk reference til vurdering af kulturens flerdimensionelle rolle i udviklingsprocesser;
27. fremhæver, at kulturturisme fremmer mellemfolkelige kontakter i hele verden, og glæder sig over de fælles bestræbelser på i samarbejde med EU at styrke turisme baseret på UNESCO-verdensarv, som sætter skub i investeringer i den kulturelle sektor og yder et bæredygtigt og kvalitetspræget bidrag til fremme af mangfoldigheden af kulturelle udtryk;
28. understreger, at det er nødvendigt at fjerne hindringer og forbedre mobiliteten for kunstnere og kulturarbejdere gennem forskellige former for præferencebehandling, som f.eks. et visum til uddannelses- og kulturformål for at fremme kulturudveksling, forskningsprojekter, kunstnerophold og tilskud til skabende og udøvende kunstnere i overensstemmelse med artikel 16 i UNESCO-konventionen fra 2005 om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed, som EU er medundertegner af;
29. henstiller, at der tilsikres et samarbejde mellem EU og FN om uddannelse i nødhjælpsprogrammer i tilfælde af humanitære kriser, væbnede konflikter og naturkatastrofer gennem fortsat støtte til programmer, som f.eks. UNICEF's "Uddannelse i katastrofesituationer og overgangsperioder efter kriser", UNHCR's kvalitetsundervisningsprogram i flygtningelejre og UNRWA's uddannelsesarbejde;
Retlige instrumenter
30. minder om, at EU har ratificeret UNESCO-konventionen fra 2005 om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed, og opfordrer de medlemsstater, der ikke allerede har gjort det, til at ratificere konventionen fra 1970 om midlerne til at forbyde og forhindre ulovlig import, eksport og ejendomsoverdragelse af kulturgenstande, UNIDROIT-konventionen fra 1995 om stjålne eller ulovligt udførte kulturgenstande, som er vigtige redskaber til beskyttelse af global kulturarv og kulturel mangfoldighed, konventionen fra 1954 om beskyttelse af kulturværdier i tilfælde af væbnet konflikt og de to protokoller hertil, UNESCO-konventionen fra 2001 om beskyttelse af kulturarv under vandet samt UNESCO-konventionen fra 2003 om beskyttelse af den immaterielle kulturarv; opfordrer til en harmonisering af lovgivningen og en international aftale om kulturarv og ulovlig handel;
31. opfordrer til en forbedring af kommunikationsstrategierne i forbindelse med udvikling af kultursamarbejde gennem brug og udvikling af digitale ressourcer, som f.eks. internetbaserede flersproglige informationsplatforme og online-uddannelsesressourcer, for at fremme tilgængeligheden, udbrede information på lokale sprog og tilskynde til udveksling og netværksarbejde blandt kunstnere, kulturarbejdere og civilsamfundsorganisationer;
32. fremhæver den symbolske betydning af kulturarv, som gør det absolut nødvendigt at beskytte den gennem øget koordination og offentlig bevidsthed, nu hvor den – som den seneste tids ødelæggelse af steder af kulturel interesse i Syrien og Irak har vist – er blevet et politisk mål;
33. opfordrer i denne henseende til, at indsatsen for at få standset ødelæggelsen af verdenskulturarv optrappes i samarbejde med UNESCO og de andre FN-medlemsstater;
RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET
|
Dato for vedtagelse |
15.9.2015 |
|
|
|
|
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
20 4 2 |
|||
|
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Isabella Adinolfi, Dominique Bilde, Andrea Bocskor, Silvia Costa, Angel Dzhambazki, Jill Evans, Petra Kammerevert, Rikke Karlsson, Andrew Lewer, Svetoslav Hristov Malinov, Curzio Maltese, Stefano Maullu, Fernando Maura Barandiarán, Luigi Morgano, Momchil Nekov, Yana Toom, Helga Trüpel, Julie Ward, Bogdan Brunon Wenta, Bogdan Andrzej Zdrojewski, Milan Zver, Krystyna Łybacka |
||||
|
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere |
Sylvie Guillaume, Dietmar Köster, Paul Nuttall, Hermann Winkler |
||||
30.9.2015
UDTALELSE fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender
til Udenrigsudvalget
om EU's rolle i FN - Hvordan EU's udenrigspolitiske mål bedre kan nås
Ordfører for udtalelse: David McAllister
FORSLAG
Udvalget om Konstitutionelle Anliggender opfordrer Udenrigsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:
1. tager både hensyn til den komplekse institutionelle opbygning af De Forenede Nationer (FN), som en international organisation bestående af stater, og den særlige karakter af Den Europæiske Union (EU) som en overstatslig sammenslutning med styrket observatørstatus i FN siden 2011, og som har ret til at tale i debatter, at fremsætte forslag og stille ændringsforslag, at stille spørgsmål til dagsordenen og at uddele dokumenter på grundlag af FN’s resolution 65/276 om Den Europæiske Unions deltagelse i FN’s arbejde af 3. maj 2011; understreger, at FN's faktiske retssubjekter er verdenssamfundets suveræne stater, herunder EU's medlemsstater; opfordrer i betragtning af det øgede reelle globale samarbejde til en bedre forbindelse mellem både FN-aktører og FN's forskellige strukturer (organer, fonde, programmer, udvalg og komitéer) ved en forbedring af den overordnede koordinering og sammenhæng; mener, at EU i denne sammenhæng reelt bør handle som en egentlig global aktør i FN og bør stræbe mod yderligere at forbedre sin indflydelse og synlighed på den internationale scene i overensstemmelse med bogstav og ånd i Lissabontraktaten;
2. mener, at EU's styrkede status i FN bør bane vejen for en tættere samhørighed og et tættere samarbejde; opfordrer medlemsstaterne til, for at gøre det muligt at give Unionens rolle i udenrigspolitik større vægt og placere EU som én enkeltstående international aktør med henblik på at forbedre dets interne koordinering på dette område, på forhånd at aftale en fælles holdning til alle relevante spørgsmål og til at overveje metoder til at tilvejebringe alle nødvendige værktøjer for at opnå en virkelig fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik; minder om, at posten som højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik blev indført i overensstemmelse med artikel 18 i TEU med henblik på at gøre det muligt for Unionen at tale med én stemme i internationale fora, og ikke mindst i FN, og at den højtstående repræsentant derfor bør have mulighed for at varetage sin rolle fuldt ud, som EU’s vigtigste eksterne repræsentant;
3. kræver, at FN, Kommissionen og Rådet holder Parlamentet fuldt underrettet om deres koordinering med henblik på at inddrage Parlamentet i fastlæggelsen og revideringen af EU's udenrigspolitiske mål;
4. støtter FN’s reformdagsorden til udtryk for effektiv multilateralisme, samtidig med at det anerkender EU's styrkede status i FN’s Generalforsamling som følge af Lissabontraktatens ikrafttrædelse den 1. december 2009 og vedtagelsen af FN’s resolution 65/276 af 3. maj 2011 om Den Europæiske Unions deltagelse i FN’s arbejde;
5. opfordrer til, at de nødvendige forhandlinger, procedurer og reformer af FN’s Sikkerhedsråd gennemføres for at sætte EU i stand til at blive permanent medlem af dette organ, med ét permanent sæde og én stemme;
6. minder om, at de grundlæggende principper for de to internationale enheder er de samme, og understreger, at der bør sigtes mod disse fælles værdier som det væsentligste samarbejdsgrundlag; understreger, at et solidt og stabilt partnerskab mellem EU og FN er af afgørende betydning for FN's arbejde under alle tre søjler - fred og sikkerhed, menneskerettigheder samt udvikling - og desuden er centralt for EU's rolle som en aktiv global aktør; bekræfter, at forebyggelse og bekæmpelse af årsagerne til voldelige konflikter og at finde løsninger på nye udfordringer spiller en central rolle;
7. understreger, at en parlamentarisk forsamling under FN, oprettet under artikel 22 i FN's charter, kunne være et udgangspunkt for demokratisering af FN med henblik på at styrke den globale styrings demokratiske ansvarliggørelse og gennemsigtighed og muliggøre større offentlig deltagelse i FN's aktiviteter;
8. er fast besluttet på at gøre FN’s system og dets mange institutioner og strukturer bedre egnet til nye globale udfordringer og udviklinger og på at øge dets gennemsigtighed, ansvarlighed og effektivitet ved at undgå overlapninger og ved at anvende FN’s forskellige strukturer mere rationelt; minder om, at EU's erfaringer med tværnational beslutningstagning kan være et nyttigt bidrag til reformprocessen i FN, navnlig for så vidt angår Sikkerhedsrådet;
9. efterlyser støtte til kvindelige kandidater til posten som FN's generalsekretær i det kommende valg;
10. minder om, at EU og dets medlemsstater tilsammen er den største økonomiske bidragsyder til FN’s budget; minder om, at EU's forpligtelse ikke blot afspejles i det finansielle beløb, men ligeledes i samarbejdet med menneskelig kapital og teknisk viden; insisterer derfor, i overensstemmelse med ånden i "Delivering as One"-initiativet (en leder, et budget, et program, et kontor) på nødvendigheden af at sikre en større synlighed af de EU- midler, der kanaliseres gennem FN, samt en effektiv udnyttelse af de pågældende midler; anmoder om, at Kommissionen og EU's medlemsstater lægger pres på FN for en konsekvent gennemførelse af FN's initiativ for at sikre gennemsigtighed og ansvarliggørelse, og anmoder dem om at holde Parlamentet fuldt og rettidigt underrettet om FN's anvendelse af EU-bidrag;
11. bifalder, at kanalisering af EU-støtte gennem FN sætter EU i stand til at støtte regioner i verden, som det måske ikke er muligt at nå på egen hånd; er opmærksom på den store risiko, der er forbundet med levering af bistand i konfliktramte regioner; beklager imidlertid, at rapporteringen til Kommissionen fra de partnerorganisationer, der er ansvarlige for at gennemføre Unionens budget som led i en indirekte forvaltning, ofte er forsinket, ufuldstændig eller ikke tilstrækkeligt resultatorienteret, hvorfor Kommissionen er afskåret fra at udøve sin kontrolfunktion på behørig vis;
12. mener, at samarbejdet mellem EU og FN om fredsbevarende foranstaltninger er afgørende for at bistå politiske missioner og mæglingsrelaterede aktiviteter samt for at strømline planlægningsprocedurer, og støtter i denne henseende revideringen af FN's fredsstøttende operationer fuldt ud;
13. anerkender, at EU er nødt til at gøre FN's system bedre egnet til nye globale magtkonfigurationer, men er af den opfattelse, at forfølgelsen af reformer har været hæmmet af, at der mangler en fælles holdning blandt medlemsstaterne, især når det drejer sig om international freds- og sikkerhedsarkitektur, og har bidraget til - eller i det mindste ikke løst - det nuværende dødvande vedrørende reformen af Sikkerhedsrådet;
14. understreger EU’s nuværende prioriteringer for FN’s Generalforsamlings 69. samling, der gentager EU’s mangeårige krav om, at FN bør strømline sine strukturer, sit budget og sine arbejdsmetoder uden at vige tilbage for vanskelige emner som f.eks. reformen af Sikkerhedsrådet;
15. understreger, at FN's Generalforsamling, der repræsenterer alle medlemslandenes regeringer, er nødt til at have midler og metoder til at udstikke retningslinjer for FN-systemet og samordne alle dets aktiviteter;
16. henstiller til Rådet, at det: aktivt støtter en omfattende reform af FN-systemet, og navnlig dets Sikkerhedsråd, for at styrke systemets legitimitet, regionale repræsentation, ansvarlighed og effektivitet; arbejder hen imod EU’s langsigtede mål om et sæde i et udvidet sikkerhedsråd; sikrer EU's kohærens og effektivitet som global aktør med det formål at handle på en hurtig og omfattende måde og udsende et enstemmigt budskab ved at forbedre koordineringen af medlemsstaternes holdninger og samarbejde mellem EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne; og i denne forbindelse til opfordre EU-Udenrigstjenesten til, især gennem EU-delegationerne i New York og Genève, at arbejde for at øge EU’s kohærens;
RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET
|
Dato for vedtagelse |
28.9.2015 |
|
|
|
|
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
16 3 0 |
|||
|
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Elmar Brok, Fabio Massimo Castaldo, Pascal Durand, Danuta Maria Hübner, Ramón Jáuregui Atondo, Constance Le Grip, Jo Leinen, György Schöpflin, Josep-Maria Terricabras, Kazimierz Michał Ujazdowski, Rainer Wieland |
||||
|
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere |
Gerolf Annemans, Sylvie Goulard, Enrique Guerrero Salom, Sylvia-Yvonne Kaufmann, David McAllister, Viviane Reding, Helmut Scholz |
||||
|
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2) |
Andrea Bocskor, Mady Delvaux, Ulrike Rodust, Iuliu Winkler |
||||
RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNING I RÅDGIVENDE UDVALG
|
Dato for vedtagelse |
13.10.2015 |
|
|
|
|
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
48 8 4 |
|||
|
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer |
Michèle Alliot-Marie, Nikos Androulakis, Francisco Assis, Petras Auštrevičius, Amjad Bashir, Bas Belder, Goffredo Maria Bettini, Mario Borghezio, Elmar Brok, Klaus Buchner, James Carver, Fabio Massimo Castaldo, Arnaud Danjean, Mark Demesmaeker, Georgios Epitideios, Anna Elżbieta Fotyga, Eugen Freund, Michael Gahler, Iveta Grigule, Richard Howitt, Sandra Kalniete, Manolis Kefalogiannis, Tunne Kelam, Andrey Kovatchev, Arne Lietz, Barbara Lochbihler, Sabine Lösing, Andrejs Mamikins, David McAllister, Javier Nart, Pier Antonio Panzeri, Demetris Papadakis, Ioan Mircea Paşcu, Alojz Peterle, Tonino Picula, Andrej Plenković, Cristian Dan Preda, Jozo Radoš, Sofia Sakorafa, Jacek Saryusz-Wolski, Alyn Smith, Jaromír Štětina, Charles Tannock, László Tőkés, Ivo Vajgl, Geoffrey Van Orden, Boris Zala |
||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere |
Marielle de Sarnez, Antonio López-Istúriz White, David Martin, Urmas Paet, Soraya Post, Helmut Scholz, György Schöpflin, Igor Šoltes, Dubravka Šuica, Bodil Valero, Paavo Väyrynen |
||||
|
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2) |
Maria Grapini, Pavel Poc |
||||
ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG
|
48 |
+ |
|
|
ALDE |
Petras Auštrevičius, Iveta Grigule, Javier Nart, Urmas Paet, Jozo Radoš, Ivo Vajgl, Paavo Väyrynen, Marielle de Sarnez |
|
|
ECR |
Mark Demesmaeker |
|
|
EFDD |
Fabio Massimo Castaldo |
|
|
PPE |
Michèle Alliot-Marie, Elmar Brok, Arnaud Danjean, Michael Gahler, Sandra Kalniete, Manolis Kefalogiannis, Tunne Kelam, Andrey Kovatchev, Antonio López-Istúriz White, David McAllister, Alojz Peterle, Andrej Plenković, Cristian Dan Preda, Jacek Saryusz-Wolski, György Schöpflin, László Tőkés, Jaromír Štětina, Dubravka Šuica |
|
|
S&D |
Nikos Androulakis, Francisco Assis, Goffredo Maria Bettini, Eugen Freund, Maria Grapini, Richard Howitt, Arne Lietz, Andrejs Mamikins, David Martin, Pier Antonio Panzeri, Demetris Papadakis, Ioan Mircea Paşcu, Tonino Picula, Pavel Poc, Soraya Post, Boris Zala |
|
|
Verts/ALE |
Barbara Lochbihler, Alyn Smith, Bodil Valero, Igor Šoltes |
|
|
8 |
- |
|
|
ECR |
Amjad Bashir, Bas Belder, Anna Elżbieta Fotyga, Charles Tannock, Geoffrey Van Orden |
|
|
EFDD |
James Carver |
|
|
ENF |
Mario Borghezio |
|
|
NI |
Georgios Epitideios |
|
|
4 |
0 |
|
|
GUE/NGL |
Sabine Lösing, Sofia Sakorafa, Helmut Scholz |
|
|
Verts/ALE |
Klaus Buchner |
|
Tegnforklaring:
+ : for
- : imod
0 : hverken/eller
- [1] EUT C 100 af 26.3.2015 s. 27.
- [2] EUT C 377 af 7.12.2012, s. 66.
- [3] 65/276 af 3. maj 2011 om Den Europæiske Unions deltagelse i FN's arbejde.
- [4] S/PRST/2014/4 af 14. februar 2014 – Erklæring fra formanden for Sikkerhedsrådet om samarbejde mellem De Forenede Nationer og regionale og subregionale organisationer om opretholdelsen af international fred og sikkerhed.
- [5] FAO: FN's fødevare- og landbrugsorganisation; IFAD: Den Internationale Fond for Landbrugsudvikling; ILO: Den Internationale Arbejdsorganisation; IMF: Den Internationale Valutafond; UNESCO: FN's Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur; UNIDO: FN's Organisation for Industriel Udvikling; WHO: Verdenssundhedsorganisationen; UNCTAD: FN's Konference om Handel og Udvikling; UNDP: FN's Udviklingsprogram; UNEP: FN's Miljøprogram; UNFPA: FN's Befolkningsfond; UNHCR: FN's Højkommissariat for Flygtninge; UNICEF: FN's Børnefond; WFP: Verdensfødevareprogrammet.
- [6] FN's Generalforsamlings resolution A/65/276 af 3. maj 2011 om Den Europæiske Unions deltagelse i De Forende Nationers arbejde.