Procedure : 2015/2107(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0312/2015

Indgivne tekster :

A8-0312/2015

Forhandlinger :

PV 24/11/2015 - 14
CRE 24/11/2015 - 14

Afstemninger :

PV 25/11/2015 - 9.8
CRE 25/11/2015 - 9.8
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2015)0411

BETÆNKNING     
PDF 219kWORD 142k
26.10.2015
PE 557.257v02-00 A8-0312/2015

om EU-strategirammen for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2014-2020

(2015/2107(INI))

Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender

Ordfører: Ole Christensen

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 BEGRUNDELSE
 UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling
 RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNINGI KORRESPONDERENDE UDVALG
 ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om EU-strategirammen for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2014-2020

(2015/2107(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Union, særlig præamblen og artikel 3 og 6,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 3, 6, 9, 20, 151, 152, 153, 154, 156, 159 and 168,

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 1, 3, 27, 31, 32 og 33,

–  der henviser til den europæiske socialpagt af 3. maj 1996, særlig afsnit I og afsnit II og artikel 3,

–  der henviser til Philadelphia-deklarationen af 10. maj 1944 om Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO) mål og målsætninger,

–  der henviser til ILO's konventioner og henstillinger på området for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 27. februar 2015 om EU-strategirammen for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2014-2020 (6535/15) og til Rådets konklusioner af 5. oktober 2015 om en ny dagsorden for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen for at fremme bedre arbejdsvilkår,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1338/2008 af 16. december 2008 om fællesskabsstatistikker over folkesundhed og arbejdsmiljø(1),

–  der henviser til Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet (rammedirektiv) og til dets særdirektiver(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4. november 2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden(3),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/30/EF af 20. juni 2007 om ændring af Rådets direktiv 89/391/EØF, dets særdirektiver og Rådets direktiv 83/477/EØF, 91/383/EØF, 92/29/EØF og 94/33/EF med henblik på forenkling og rationalisering af rapporterne om den praktiske gennemførelse(4),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse om en EU-strategiramme for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2014-2020 (COM(2014)0332),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse "Højere kvalitet og produktivitet i arbejdet: en fællesskabsstrategi for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2007-2012" (KOM(2007)0062),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse "Den nye sociale dagsorden: Muligheder, adgang og solidaritet i det 21. århundredes Europa (KOM(2008)0412),

–  der henviser til Kommissionens beretning om gennemførelsen af de europæiske arbejdsmarkedsparters rammeaftale om arbejdsrelateret stress (SEC(2011)0241),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse "Europa 2020: En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst" (KOM(2010)2020), og til dens overordnede mål om at øge beskæftigelsesniveauet i EU til 75 % inden udgangen af dette årti, herunder gennem en større inddragelse af kvinder og ældre arbejdstagere og en bedre integration af migranter i arbejdsstyrken,

–  der henviser til Kommissionens hvidbog "En dagsorden for tilstrækkelige, sikre og bæredygtige pensioner" (KOM(2012)0055),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen "Europa 2020 – En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst" (COM(2014)0130/0130),

–  der henviser til den årlige vækstundersøgelse 2015 (COM(2014)0902) og den fælles rapport om beskæftigelsen (COM(2014)0906),

–  der henviser til sin beslutning af 20. september 2001 om mobning på arbejdspladsen(5),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om den europæiske rammeaftale om bekæmpelse af mobning og vold på arbejdspladsen (KOM(2007)0686),

–  der henviser til sin beslutning af 24. februar 2005 om fremme af sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen(6),

–  der henviser til sin beslutning af 6. juli 2006 med henstillinger til Kommissionen om beskyttelse af sundhedspersonale i EU mod infektioner, der overføres gennem blod ved stik af kanyler(7),

–  der henviser til sin beslutning af 23. maj 2007 om fremme af anstændigt arbejde for alle(8),

–  der henviser til sin beslutning af 15. januar 2008 om en fællesskabsstrategi for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2007-2012(9),

–  der henviser til sin beslutning af 26. marts 2009 om virksomhedernes sociale ansvar i internationale handelsaftaler(10),

–  der henviser til sin beslutning af 15. december 2011 om midtvejsevalueringen af den europæiske strategi for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2007-2012(11),

–  der henviser til sin beslutning af 14. marts 2013 om sundhedsrisici på arbejdspladsen som følge af asbest og udsigterne til fjernelse af al asbest(12),

–  der henviser til sin beslutning af januar 2014 om et effektivt arbejdstilsyn som middel til at forbedre arbejdsvilkårene i Europa(13),

–  der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 11. december 2014 og udtalelse fra Regionsudvalget af 12. februar 2015 om meddelelsen fra Kommissionen om en EU-strategiramme for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen (2014-2020),

–  der henviser til Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv,

–  der henviser til den fælles aktion om mental sundhed og trivsel, der blev iværksat i 2013,

–  der henviser til princippet om at "tænke småt først" og "Small Business Act" for Europa,

–  der henviser til EU-OSHA's igangværende kampagne "Gode arbejdspladser tager hånd om stress",

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og udtalelse fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A8-0312/2015),

A.  der henviser til, at gode arbejdsforhold, som beskytter den fysiske og mentale sundhed, er en grundlæggende(14) arbejdstagerrettighed, som har en positiv værdi i sig selv;

B.  der henviser til, at den økonomiske krise har ført til stigende usikkerhed i beskæftigelsen og atypiske ansættelsesforhold og reduceret virksomhedernes økonomiske ressourcer, navnlig for SMV'erne; der henviser til, at dette ikke bør medføre, at man taber vigtigheden af sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen af syne, eller at de høje sociale og individuelle omkostninger ved arbejdsulykker som følge af manglende overholdelse overses;

C.  der henviser til, at sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen helt grundlæggende er i samfundets interesse og repræsenterer en investering, der har en positiv indvirkning på virksomhedernes produktivitet og konkurrenceevne, og desuden bidrager til at forbedre de sociale sikringssystemers bæredygtighed og gør det muligt for mennesker ved godt helbred at blive på arbejdsmarkedet indtil den lovpligtige pensionsalder; der henviser til, at arbejdsulykker og arbejdsrelaterede sygdomme udgør en stor samfundsmæssig byrde og forbedringer af sundheden og sikkerheden på arbejdspladsen i hele Europa kan bidrage til den økonomiske genopretning og opnåelse af Europa 2020-strategiens mål, hvor der hidtil kun er sket få fremskridt i retning af målet om at få 75 % af de 20-64-årige i beskæftigelse;

D.  der henviser til, at erhvervsrisici, fremme af sundhed og sikkerhed samt beskyttelse af arbejdstagerne på arbejdspladsen er afgørende for at forbedre arbejdsforholdene og dermed beskytte arbejdstagernes sundhed, hvilket indebærer væsentlige sociale og økonomiske fordele for den enkelte arbejdstager og for samfundet som helhed; der henviser til, at 9 ud af 10 virksomheder i EU-28, der foretager regelmæssige risikovurderinger af disse spørgsmål, betragter risikovurderinger som en velegnet metode til forvaltning af sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen(15);

E.  der henviser til, at Unionen i henhold til artikel 153 i TEUF skal støtte og supplere medlemsstaternes indsats med henblik på at forbedre arbejdsmiljøet for at beskytte arbejdstagernes sundhed og sikkerhed;

F.  der henviser til, at aldringen af EU's befolkning er en af de største udfordringer for medlemsstaterne; der henviser til, at der er uligheder i den forventede levealder mellem de forskellige erhvervs- og faggrupper og med hensyn til arbejdets hårdhed; der henviser til, at arbejdstagere over 55 år, ud over problemer med muskel- og knoglelidelser, også er særligt tilbøjelige til at blive ramt af kræft, hjertesygdomme, åndedrætsbesvær og søvnløshed(16); der henviser til, at indikatoren for sunde leveår er faldet med 1,1 år for kvinder og 0,4 år for mænd mellem 2010 og 2013, hvilket understreger behovet for at øge antallet af sunde leveår, hvilket også ville gøre det muligt for flere at blive på arbejdsmarkedet indtil den lovpligtige pensionsalder;

G.  der henviser til, at kræft er den primære årsag til arbejdsbetingede dødsfald(17) efterfulgt af hjerte-kar-sygdomme og luftvejssygdomme, mens arbejdsulykker kun tegner sig for en meget lille del af dødsfaldene; der henviser til, at kroniske sundhedsproblemer, som f.eks. muskel- og knoglelidelser, er udbredt i EU, og at disse kan begrænse menneskers mulighed for at deltage i eller blive på arbejdsmarkedet(18), og til, at en tidlig identificering af udsatte arbejdstagere er af afgørende betydning;

H.  der henviser til, at de administrative byrder og direkte omkostninger, der pålægges virksomhederne som følge af politikker for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, der fremmer trivsel, et sundt arbejdsmiljø og produktiviteten, er betydeligt lavere end dem, der er forbundet med de arbejdsulykker og arbejdsrelaterede sygdomme, som EU's regelværk har til formål at forebygge(19); der henviser til, undersøgelser peger på, at forebyggelse giver et betydeligt afkast til virksomhederne(20);

I.  der henviser til, at antallet af arbejdsulykker med dødeligt udfald, og andelen af arbejdstagere, der anser deres fysiske og mentale sundhed og sikkerhed for at være i fare på grund af deres arbejde, varierer betydeligt mellem medlemsstaterne(21) og de økonomiske sektorer, hvilket understreger behovet for et stærkere fokus på gennemførelse og håndhævelse af lovgivningen om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen som et vigtigt element i beskyttelsen af arbejdstagernes sundhed og produktivitet;

J.  der henviser til, at arbejdsrelateret stress og psykosociale risici generelt er et stigende problem for medarbejdere og arbejdsgivere i hele EU, og næsten halvdelen af alle arbejdstagere mener, at der findes sådanne problemer på deres arbejdsplads; der henviser til, at arbejdsrelateret stress bidrager til fravær, har negative konsekvenser for produktiviteten og hvert år tegner sig for næsten halvdelen af antallet af tabte arbejdsdage; der henviser til, at de foranstaltninger, der er truffet for at styre psykosociale risici i medlemsstaterne, er af meget forskellig karakter(22);

K.  der henviser til, at en solid lovgivning om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, som gennemføres og håndhæves korrekt, er en vigtig forudsætning for opfyldelse af de arbejdsmiljøkrav, som beskytter arbejdstagernes sundhed og produktivitet gennem hele arbejdslivet; der henviser til, at arbejdstilsyn spiller en vigtig rolle i gennemførelsen af politikker for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen på regionalt og lokalt plan, og til, at opfyldelse af retlige forpligtelser for mange virksomheder er hovedårsagen til arbejdsmiljøstyring og iværksættelse af forebyggende foranstaltninger(23);

L.  der henviser til, at en omfattende inddragelse af arbejdstagerne og deres deltagelse og repræsentation på virksomhedsniveau samt tilsagn fra ledelsen er yderst vigtig for en vellykket forebyggelse af risici på arbejdspladsen(24), og til, at arbejdspladser, hvor arbejdstagerne er organiseret i fagforeninger, har færre ulykker og mindre sygdom;

M.  der henviser til, at bekæmpelse af arbejdsulykker generelt kun kan lykkes ved i enhver henseende at fremme en tilgang til produktionsprocessen, der sætter mennesket i centrum;

N.  der henviser til, at der er behov for tilstrækkelige ressourcer for at sikre en passende håndtering både af nye og traditionelle arbejdsmiljørisici, herunder asbest, nanomaterialer og psykosociale risici; der henviser til, at mange arbejdstagere, herunder bygningsarbejdere, potentielt er udsat for asbest;

O.  der henviser til, at usikre ansættelsesforhold har negative virkninger for sundheden og sikkerheden på arbejdspladsen og undergraver de eksisterende arbejdsmiljøstrukturer; der henviser til, at usikre ansættelsesforhold kan udelukke arbejdstagere fra uddannelse og adgang til arbejdsmiljørelaterede tjenester og er forbundet med mentalt stress på grund af usikkerhed i beskæftigelsen(25); der henviser til, at rammedirektiv 89/391/EØF gør arbejdsgiverne ansvarlige for at fastlægge en systematisk forebyggelsespolitik, som dækker alle risici; der henviser til, at udlicitering af arbejde via underleveranceaftaler og midlertidigt vikararbejde kan gøre det vanskeligere at fastslå, hvem der er ansvarlig for arbejdsmiljøet; der henviser til, at sort arbejde og proformaselvstændighed udgør en alvorlig trussel mod gennemførelsen af arbejdsmiljøforanstaltninger og arbejdstagernes sundhed og sikkerhed;

P.  der henviser til, at arbejdsmarkedets parter spiller en vigtig rolle i udformningen og gennemførelsen af politikker for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, både på nationalt og internationalt plan og EU-plan; der henviser til, at det i artikel 153-155 i TEUF fastlægges, i hvilket omfang arbejdsmarkedets parter er bemyndiget til at forhandle og håndhæve aftaler om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen;

Q.  der henviser til, at EU-regelsættet tager sigte på at forebygge arbejdsulykker og dårligt helbred for alle arbejdstagere; der henviser til, at jo mindre virksomheden er, jo dårligere oplyst er de ansatte om sundheds- og sikkerhedsrisici på arbejdspladsen; der henviser til, at der ikke kan påvises nogen sammenhæng mellem antallet af ulykker og virksomhedens størrelse; der henviser til, at antallet af ulykker afhænger af produktionstype og sektoren(26);

R.   der henviser til, at der ikke findes tilstrækkelige data om arbejdsrelaterede sygdomme på EU-plan, og at de data, der er til rådighed, ikke er tilstrækkeligt sammenlignelige(27);

S.  der henviser til, at seksuel chikane på arbejdspladsen og den følelse af usikkerhed, denne skaber, bør bekæmpes;

T.  der henviser til, at den beskæftigelsesmæssige kønsopdeling, lønforskellene, arbejdstiden, arbejdspladsen, usikre arbejdsvilkår, sexisme og kønsdiskrimination samt forskelle i forbindelse med de specifikke fysiske aspekter af moderskab er faktorer, der sandsynligvis indvirker på kvinders arbejdsvilkår;

U.   der henviser til, at der findes en stereotyp forestilling om, at kvinder har job med lavere risiko, mens det samlede billede i Europa er, at arbejdsdelingen mellem mænd og kvinder aldrig er neutral, og at denne deling generelt slører kvinders sundhedsproblemer, hvilket resulterer i, at der træffes færre forebyggende foranstaltninger i forbindelse med kvinders beskæftigelse;

V.  der henviser til, at kvinders beskæftigelse i EU er betydeligt højere inden for servicesektoren end i industrien; der henviser til, at kvinder oftest er ansat inden for sundheds og socialsektoren samt inden for detailhandel, produktion, uddannelse og forretningsaktiviteter og i stigeende grad i deltidsstillinger og midlertidige ansættelsesforhold, hvilket har betydelige konsekvenser for sundheden og sikkerheden på arbejdspladsen;

W.  der henviser til, at kvinder kan være udsat for særlige risici, bl.a. muskel- og knoglelidelser eller særlige kræftformer såsom brystkræft eller livmoderkræft, på grund af karakteren af bestemte job, hvor kvinder er overrepræsenteret(28);

X.  der henviser til, at kvinder udviser en højere grad af arbejdsrelaterede sundhedsproblemer end mænd uanset deres erhvervsaktivitet(29), og at de er særlig udsat for aldersbetingede sygdomme, hvilket betyder, at indsatsen for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen bør afhænge af køn og bygge på en tilgang tilpasset livssituationen;

Y.  der henviser til den sundhedsmæssige risiko for forplantningsevnen på grund af de virkninger, som miljøforureningen og de risikofaktorer, der findes på arbejdspladserne, kan have på fremtidige forældre eller endnu ufødte børn;

Z.  der henviser til, at empiriske undersøgelser viser, at kvinder er underrepræsenteret i beslutningstagningen om sundheds- og sikkerhedsanliggender;

AA.  der henviser til, at kvinder i landdistrikterne har større vanskeligheder ved at udøve deres arbejdstager- og sundhedsrettigheder og i højere grad fratages adgangen til grundlæggende offentlige sundhedstjenester, særlig lægebehandling og undersøgelser med henblik på tidlig diagnosticering af kræft;

EU-strategirammen for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen

1.  understreger, at alle arbejdstagere, herunder i den offentlige sektor, har ret til det højeste sundheds- og sikkerhedsbeskyttelsesniveau på arbejdspladsen, som skal være garanteret uanset arbejdsgiverens størrelse, stillingstypen, de gældende overenskomster eller hvilken medlemsstat, den pågældende er ansat i; opfordrer Kommissionen til at udarbejde beskæftigelsesspecifikke strategier, der dækker alle former for beskæftigelse under EU-strategirammen for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen; understreger behovet for klare og effektive regler på arbejdsmiljøområdet;

2.  glæder sig over de mange vigtige indsatsområder, der er udpeget i EU-strategirammen for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen; beklager dog, at Kommissionen ikke har fastsat specifikke mål i strategirammen; understreger i denne forbindelse, at der efter gennemgangen i 2016 bør medtages mere konkrete lovgivningsmæssige og/eller ikkelovgivningsmæssige foranstaltninger samt gennemførelses- og håndhævelsesredskaber, hvis dette anses for nødvendigt, på baggrund af videnskabelig dokumentation og resultaterne af den efterfølgende evaluering af EU's arbejdsmiljølovgivning;

3.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udpege vejledende reduktionsmål for arbejdsrelaterede sygdomme og arbejdsulykker efter gennemgangen af strategirammen for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen i 2016 og til at basere denne gennemgang på de seneste peerevaluerede forskningsresultater; opfordrer indtrængende Kommissionen til at lægge særlig vægt på de sektorer, hvor arbejdstagerne er udsat for de største risici, udarbejde vejledninger og tilskynde til udveksling af god praksis for gennemførelsen af politikker for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen;

4.  beklager forsinkelsen i forbindelse med udarbejdelse af den nuværende strategiramme for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen; mener, at de mange udfordringer for de europæiske arbejdstagere, virksomheder og arbejdsmarkeder, herunder dem som er udpeget af Kommissionen, kræver, at der træffes rettidige og effektive foranstaltninger;

5.  understreger, at det er helt afgørende at sikre et fysisk og mentalt sikkert og sundt arbejdsmiljø gennem hele arbejdslivet for at opfylde målet om en aktiv og sund aldring for alle arbejdstagere; mener, at man ved at forebygge arbejdsrelaterede sygdomme og arbejdsulykker og tage mere hensyn til de kumulative virkninger af erhvervsrisici skaber merværdi for arbejdstagerne og samfundet som helhed;

6.   understreger nødvendigheden af en konkret indsats for at imødegå virkningerne af krisen ved at gøre livet lettere for virksomheder, der tager skridt til at fremme sikkerheden og sundheden på arbejdspladsen;

Nationale strategier

7.  understreger, at nationale strategier vedrørende sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen er af afgørende betydning og bidrager til forbedring af arbejdsmiljøet i medlemsstaterne; understreger, at der bør tilskyndes til regelmæssig indberetning af de fremskridt, der er gjort; mener, at det er vigtigt at fortsætte med at iværksætte og koordinere politikker på EU-plan, idet der lægges mere vægt på gennemførelse og håndhævelse af de eksisterende arbejdsmiljøregler med henblik på at sikre et højt sundheds- og sikkerhedsniveau for alle arbejdstagere; er af den opfattelse, at politikker for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen på europæisk og nationalt plan bør være i overensstemmelse med andre offentlige politikker, og at de krav, der skal overholdes, bør være klare, hvilket gør det lettere for virksomhederne, navnlig SMV'er, at efterleve reglerne; mener, at integration af kønsaspektet bør gennemføres for bedre at kunne afspejle de specifikke risici, som kvindelige og mandlige arbejdstagere udsættes for;

8.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at sikre, at de nationale arbejdsmiljøstrategier afspejler EU's strategiramme for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, og at de er fuldstændig gennemsigtige og åbne for input fra arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet, herunder sundhedsaktører i overensstemmelse med skik og brug i de enkelte medlemsstater; mener, at udveksling af god praksis samt social dialog er et vigtigt middel til forbedring af sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen;

9.  opfordrer medlemsstaterne til i deres nationale strategier at indarbejde kontekstbestemte mål, som er målelige og sammenlignelige; mener, at der bør tilskyndes til regelmæssige og gennemsigtige indberetningsmekanismer vedrørende de fremskridt, der er gjort; understreger betydningen af pålidelige data;

Gennemførelse og overholdelse

10.  erkender, at det i forbindelse med gennemførelsen af arbejdsmiljøforanstaltninger på virksomhedsniveau er vigtigt at tage hensyn til mikrovirksomheders og små virksomheders situation, særlige behov og problemer med overholdelse, og til lignende forhold for visse organisationer inden for den offentlige servicesektor; understreger, at oplysning, udveksling af god praksis, høringer, brugervenlig vejledning og onlineplatforme er yderst vigtige for at hjælpe SMV'er og mikrovirksomheder med at sikre en mere effektiv overholdelse af de lovpligtige arbejdsmiljøregler; opfordrer Kommissionen, EU-OSHA og medlemsstaterne til fortsat at udvikle praktiske redskaber og vejledninger, som kan støtte, lette og forbedre SMV'ernes og mikrovirksomhedernes overholdelse af arbejdsmiljøreglerne;

11.  opfordrer Kommissionen til ved gennemgangen af den strategiske ramme fortsat at tage hensyn til den særlige karakter af og situation for SMV'er og mikrovirksomheder med henblik på at hjælpe disse virksomheder med at opfylde de mål, der er fastsat for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen; understreger, at begrebet SMV i sin nuværende form omfatter ca. 99 % af alle virksomheder; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at øge deres indsats for at indsamle pålidelige data om den faktiske gennemførelse af arbejdsmiljøreglerne i mikrovirksomheder og små virksomheder;

12.  glæder sig over indførelsen af EU-OSHA's webbaserede interaktive risikoanalyseredskaber (OiRA) samt andre e-redskaber i medlemsstaterne, der letter gennemførelsen af risikovurderinger og har til formål at fremme efterlevelse og en forebyggelseskultur, navnlig i mikrovirksomheder og små virksomheder; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at udnytte den europæiske bistand til sundheds- og sikkerhedsforanstaltninger på arbejdspladsen generelt og udvikling af e-redskaber i særdeleshed med henblik på at støtte SMV'er; fremhæver betydningen af oplysningskampagner på arbejdsmiljøområdet, f.eks. kampagnen "Gode arbejdspladser", og understreger betydningen af oplysning blandt arbejdsgivere og medarbejdere om de grundlæggende rettigheder og forpligtelser, der er forbundet med sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen;

13.  tilskynder medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter til at gøre en indsats for at opgradere sundheds- og sikkerhedsrepræsentanternes og ledernes kompetencer i overensstemmelse med nationale skikke og traditioner; opfordrer medlemsstaterne til at støtte en aktiv inddragelse af medarbejderne i gennemførelsen af forebyggende arbejdsmiljøforanstaltninger og sikre, at sundheds- og sikkerhedsrepræsentanter modtager uddannelse ud over de grundlæggende moduler;

14.  understreger betydningen af at fremme en kultur af gensidig tillid, sikkerhed og læring, hvor medarbejderne opfordres til at bidrage til udviklingen af et sundt og sikkert arbejdsmiljø, hvilket også bidrager til den sociale integration af arbejdstagerne og virksomhedernes konkurrenceevne; understreger i denne forbindelse, at arbejdstagere ikke bør lide nogen skade, når de gør opmærksom på sundheds- og sikkerhedsmæssige problemer;

15.  understreger, at de vigtigste elementer i en god arbejdsmiljøstyring med vellykkede resultater er en korrekt gennemførelse og håndhævelse af lovgivningen samt en fuldt ud dokumenteret risikovurdering med deltagelse af arbejdstagerne og arbejdstagernes repræsentanter, som giver mulighed for passende forebyggende foranstaltninger på arbejdspladsen;

16.  opfordrer Kommissionen til at træffe alle de foranstaltninger, der er nødvendige for at overvåge gennemførelsen og håndhævelsen af lovgivningen om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen i medlemsstaterne; mener, at den efterfølgende evaluering af den praktiske gennemførelse af EU-direktiverne om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen i medlemsstaterne er en god anledning til at gennemføre en sådan øvelse, og forventer, at der i forbindelse med gennemgangen af strategirammen vil blive taget hensyn til gennemførelsen af den gældende lovgivning;

Håndhævelse

17.  mener, at det er afgørende at sikre lige konkurrencevilkår i hele EU og udrydde illoyal konkurrence og social dumping; understreger, at arbejdstilsyn spiller en central rolle i håndhævelsen af arbejdstagernes ret til et sikkert og mentalt og fysisk sundt arbejdsmiljø og i forbindelse med høring af og vejledning til arbejdsgivere, især SMV'er og mikrovirksomheder; tilskynder medlemsstaterne til at følge ILO's standarder og retningslinjer for arbejdstilsyn, for at sikre, at der er tilstrækkeligt personale og ressourcer til rådighed til gennemførelse af arbejdstilsyn og forbedring af uddannelsen af arbejdsinspektører, som anbefalet af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(30); bifalder samarbejdet mellem de nationale arbejdstilsyn i Udvalget af Arbejdstilsynschefer (SLIC);

18.  bemærker, at det er vanskeligt at gennemføre lovgivningen om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen for arbejdstagere, der udfører sort arbejde; minder om, at arbejdstilsyn spiller en vigtig rolle med hensyn til at afskrække fra sort arbejde; opfordrer medlemsstaterne til at føre streng kontrol og pålægge passende sanktioner over for arbejdsgivere, der benytter sort arbejdskraft; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe alle nødvendige foranstaltninger til at bekæmpe sort arbejde; understreger, at et flertal af arbejdsulykker med dødeligt udfald sker i arbejdsintensive sektorer, hvor sort arbejde er mere udbredt end i andre sektorer;

19.  mener, at en effektiv anvendelse af lovgivningen om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen i stort omfang også afhænger af arbejdstilsyn; mener, at ressourcerne skal være rettet imod de sektorer, der er identificeret som værende af størst risiko for arbejdstagerne; opfordrer indtrængende de relevante myndigheder til ved siden af udførelsen af tilsyn hos tilfældigt udvalgte virksomheder at gennemføre risikobaseret kontrol og målrette indsatsen mod lovovertrædere med gentagne overtrædelser med henblik på at holde de arbejdsgivere, som ikke overholder arbejdsmiljøreglerne, ansvarlige; opfordrer medlemsstaterne til at sikre udveksling af oplysninger og til at forbedre koordineringen mellem arbejdstilsyn med henblik på at forbedre det grænseoverskridende samarbejde;

Lovrammen

20.  glæder sig over bestræbelserne på at forbedre de lovgivningsmæssige rammer og forventer yderligere fremskridt på dette område; minder imidlertid Kommissionen om, at indsendelsen af direktiverne om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen til Refitprogrammet og ændringer af lovgivningen bør være i overensstemmelse med de demokratiske regler og gennemsigtig, sikre inddragelse af arbejdsmarkedets parter og bør under ingen omstændigheder medføre forringelser af sundheden og sikkerheden på arbejdspladsen; understreger i denne forbindelse, at der bør tages hensyn til ændringer af arbejdslivet som følge af den teknologiske udvikling; påpeger, at det står medlemsstaterne frit for at indføre højere standarder end mindstekravene til sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen; mener ikke desto mindre, at de eksisterende regler bør forbedres, bl.a. ved at undgå overlapning og fremme en bedre integration af sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen med andre politikområder og samtidig bevare og sigte mod et højere sundheds- og sikkerhedsniveau for arbejdstagerne;

21.  understreger, at inddragelsen af arbejdstagerne og arbejdsmarkedets parter på alle niveauer, i overensstemmelse med national ret og praksis, er en forudsætning for en effektiv gennemførelse af arbejdsmiljølovgivningen, og at inddragelse af arbejdsmarkedets parter på EU-plan kan sikre, at strategirammen for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen bliver relevant for europæiske arbejdsgivere og arbejdstagere; opfordrer arbejdsmarkedets parter og Kommissionen til at indgå i en konstruktiv dialog om, hvordan man kan forbedre den eksisterende lovramme, og mener, at det er nødvendigt at styrke den rolle, som arbejdsmarkedets parter spiller;

Forebyggelse af arbejdsrelaterede sygdomme og nye risici og risici i fremvækst

22.  påpeger, at det er vigtigt at beskytte arbejdstagerne mod eksponering for kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske stoffer; understreger i denne forbindelse, at kvinder ofte er udsat for en cocktail af stoffer, som kan øge de sundhedsmæssige risici, herunder levedygtigheden af deres afkom; gentager udtrykkeligt sin opfordring til Kommissionen om at forelægge et forslag til revision af direktiv 2004/37/EF på grundlag af videnskabelig dokumentation for, hvor det er nødvendigt, at tilføje mere bindende grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering og at udvikle et evalueringssystem i samarbejde med Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed og Sundhed på Arbejdspladsen, der er baseret på klare og tydelige kriterier; mener, at eventuelle lovgivningsmæssige overlapninger, der medfører utilsigtet manglende overholdelse, bør tages op i den forbindelse;

23.  understreger nødvendigheden af at indføre strengere regler for beskyttelse af arbejdstagere, som tager hensyn ikke blot til eksponeringstidens varighed, men også til den blanding af kemiske og/eller giftige stoffer, som de udsættes for; påpeger, at mange sundhedsarbejdere er eksponeret for farlige kemikalier på deres arbejdsplads; opfordrer Kommissionen til at træffe foranstaltninger med hensyn til kemiske risikofaktorer i sundhedssektoren og inkludere specifikke bestemmelser om sundhedspersonales eksponering for skadelige stoffer i strategirammen for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen; opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at alle arbejdstagere, der er direkte eller indirekte involveret i anvendelse eller bortskaffelse af spidst eller skarpt medicinsk udstyr, er tilstrækkelig beskyttede; påpeger, at dette eventuelt kan indebære en revision af direktiv 2010/32/EU om forebyggelse af stikskader i sygehus- og sundhedssektoren;

24.  påpeger, at mange arbejdstagere stadig er eksponeret for asbest på deres arbejdsplads; opfordrer Kommissionen til at arbejde tæt sammen med arbejdsmarkedets parter og medlemsstaterne for at fremme og koordinere medlemsstaternes indsats for at udvikle nationale handlingsplaner, sikre tilstrækkelig finansiering og træffe passende foranstaltninger for forvaltning og en sikker fjernelse af asbest;

25.  gentager sin opfordring(31) til Kommissionen om at udvikle og gennemføre en model for asbestscreening og -registrering i overensstemmelse med artikel 11 i direktiv 2009/148/EU; opfordrer til en europæisk kampagne om asbest, og opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at yde erstatning til arbejdstagere, der har været udsat for asbest;

26.  opfordrer Kommissionen til at gribe ind over for et af de mest udbredte arbejdsrelaterede sundhedsproblemer i Europa og straks at forelægge et forslag til en samlet retsakt om muskel- og knoglelidelser med henblik på at sikre en mere effektiv forebyggelse og afhjælpning af årsagerne til muskel- og knoglelidelser, idet der tages hensyn til sammensatte årsager og de specifikke risici, som kvinder er udsat for; påpeger, at konsolideringen af EU-lovgivning om minimumskrav til beskyttelse af arbejdstagerne mod eksponering for ergonomiske risikofaktorer kan være til gavn for både arbejdstagere og arbejdsgivere, hvis reguleringsrammen gøres lettere at gennemføre og efterleve; understreger ligeledes betydningen af udveksling af god praksis og behovet for at sikre, at arbejdstagere bliver mere opmærksomme på og bedre oplyst om ergonomiske risikofaktorer;

27.  opfordrer medlemsstaterne til hurtigst muligt at gennemføre direktiv 2002/44/EF af 25. juni 2002 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser;

28.  henleder Kommissionens opmærksomhed på, at det er vigtigt at forbedre forebyggelsen af erhvervsmæssig eksponering for hormonforstyrrende stoffer, som har talrige skadelige indvirkninger på sundheden for mandelige og kvindelige arbejdstagerne og deres afkom(32); anmoder Kommissionen om hurtigst muligt at fastlægge en omfattende strategi for hormonforstyrrende stoffer, der bl.a. omfatter gennemførelse af europæisk lovgivning om markedsføring af pesticider og biocider og en skærpelse af reglerne om forebyggelse af erhvervrisici; understreger, at EU's støtte til forskning i mere sikre alternativer er afgørende for anvendelsen af forsigtigheds- og substitutionsprincippet;

29.  bifalder Kommissionens engagement i EU-strategirammen for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2014-2020 for at fremme forebyggelsen af arbejdsrelaterede sygdomme, navnlig på områderne nanoteknologi og bioteknologi; påpeger, at der hersker usikkerhed med hensyn til udbredelsen og anvendelsen af nanomaterialer, og mener, at der er behov for yderligere forskning om de potentielle sundheds- og sikkerhedsmæssige arbejdsmiljørisici, som er forbundet med nye teknologier; mener i denne forbindelse, at forsigtighedsprincippet bør finde anvendelse for at mindske de potentielle sundheds- og sikkerhedsmæssige risici for de arbejdstagere, som arbejder med nanoteknologi;

30.  henleder Kommissionens opmærksomhed på det stigende antal arbejdstagere i arbejdsstyrken, som rammes af kronisk sygdom; er af den opfattelse, at mennesker, der rammes af dødelige, kroniske og langvarige sygdomme og handicap, bør have adgang til tilgængelige og sikre arbejdspladser; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at fokusere på fastholdelse og integration af personer, der lider af kroniske sygdomme, og støtte en rimelig tilpasning af arbejdspladsen med henblik på at sikre en rettidig tilbagevenden til arbejdsmarkedet; opfordrer Kommissionen til at fremme integrations- og rehabiliteringsforanstaltninger for personer med handicap og til at støtte medlemsstaternes indsats på dette område ved at øge bevidstheden og udpege og udveksle god praksis om indretning og tilpasning på arbejdspladsen; opfordrer indtrængende Eurofound til yderligere at undersøge og analysere beskæftigelsesmulighederne og beskæftigelsesegnetheden for personer med kroniske sygdomme;

31.  bemærker, at teknologisk innovation kan være til gavn for samfundet som helhed; er imidlertid bekymret over fremvæksten af nye risici som følge af disse ændringer; glæder sig i denne forbindelse over Kommissionens hensigt om at oprette et netværk for fagfolk og forskere, der beskæftiger sig med sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, for at blive bedre rustet til at imødegå fremtidige udfordringer; fremhæver den stigende anvendelse af intelligente robotter i arbejdet, f.eks. i forbindelse med industriel produktion, på hospitaler og plejehjem; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at identificere eventuelle sundheds- og sikkerhedsmæssige arbejdsmiljørisici, der opstår i forbindelse med teknologisk innovation, og træffe passende foranstaltninger for at imødegå disse;

32.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle og gennemføre et program for systematisk overvågning, forvaltning og støtte til arbejdstagere, der er berørt af psykosociale risici, herunder stress, depression og udbrændthed, for bl.a. at udarbejde effektive henstillinger og retningslinjer med henblik på bekæmpelse af disse risici; understreger, at stress på arbejdspladsen er anerkendt som en væsentlig hindring for produktiviteten og for den enkeltes livskvalitet; bemærker i denne forbindelse, at mental sundhed og psykosociale risici kan påvirkes af mange faktorer, der ikke alle er arbejdsrelateret; påpeger imidlertid, at psykosociale risici og arbejdsrelateret stress er et strukturelt problem, der er forbundet med arbejdets tilrettelæggelse, og at det er muligt at forebygge og styre psykosociale risici og arbejdsrelateret stress; understreger, at det i forbindelse med gennemgangen af strategirammen for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen i 2016 er nødvendigt at foretage undersøgelser, forbedre forebyggelsen og overveje nye foranstaltninger baseret på udveksling af bedste praksis og værktøjer til reintegration på arbejdsmarkedet;

33.  glæder sig over kampagnen "Gode arbejdspladser tager hånd om stress"; understreger, at initiativer til håndtering af arbejdsrelateret stress skal inddrage kønsaspektet og tage hensyn til de særlige arbejdsvilkår for kvinder;

34.  henleder opmærksomheden på problemet med mobning og dens mulige konsekvenser for den psykosociale sundhed; påpeger betydningen af at bekæmpe mobning og vold på arbejdspladsen, og anmoder derfor Kommissionen om i tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter at overveje at fremsætte et forslag til en retsakt på grundlag af rammeaftalen om bekæmpelse af mobning og vold på arbejdspladsen; opfordrer desuden medlemsstaterne til at udvikle effektive nationale strategier til bekæmpelse af vold på arbejdspladsen;

35.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at vedtage en målrettet tilgang til udryddelse af usikre ansættelsesforhold og til at tage hensyn til de negative virkninger, som usikre ansættelsesforhold har for sundheden og sikkerheden på arbejdspladsen; understreger, at arbejdstagere med atypiske kontrakter kan have større problemer med at få adgang til uddannelse og arbejdsmiljørelaterede tjenester; understreger, at det er vigtigt at forbedre sundheden og sikkerheden for alle arbejdstagere under alle former for beskæftigelse, herunder dem, der måske kan være sårbare, såsom unge og personer, der tidligere har været ramt af langtidsledighed; opfordrer medlemsstaterne til at opfylde kravene i direktiv 96/71/EF om bekæmpelse af social dumping og i denne sammenhæng træffe alle nødvendige foranstaltninger for at håndhæve og beskytte udstationerede arbejdstageres rettigheder til ligebehandling med hensyn til sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen;

36.  understreger, at arbejde i hjemmet bør tages i betragtning, når man overvejer, hvordan man kan forbedre sundheden og sikkerheden på arbejdspladsen; opfordrer arbejdsgivere og de politiske beslutningstagere til at sikre og fremme en sund balance mellem arbejde og privatliv, der tager højde for det stigende antal arbejdstagere, som er nødt til at kombinere arbejde og pleje; understreger betydningen af at tage fat på uforholdsmæssigt lange arbejdstider for at sikre balance mellem arbejds- og familieliv; opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at gennemføre direktiv 2003/88/EF og fremhæver i denne forbindelse betydningen af at overvåge overholdelsen af bestemmelsen om det maksimale antal arbejdstimer;

37.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udforme passende politikker til at håndtere arbejdsstyrkens aldring; mener, at lovrammen for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen bør fremme et bæredygtigt arbejdsliv og en sund aldring; opfordrer medlemsstaterne til at fremme rehabiliterings- og reintegrationsforanstaltninger for ældre arbejdstagere ved at gennemføre resultaterne af EU's pilotprojekt om ældre arbejdstageres sundhed og sikkerhed;

38.  understreger betydningen af at træffe foranstaltninger til sikring af sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen for at imødegå de specifikke udfordringer og risici for kvinder på arbejdspladsen, herunder vedrørende seksuel chikane; opfordrer Kommissionen og arbejdsmarkedets parter til at sikre en mere ligelig repræsentation af mænd og kvinder i alle dele af den sociale dialog; opfordrer indtrængende Kommissionen til at tage hensyn til ligestillingsperspektivet i forbindelse med gennemgangen af strategirammen for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen i 2016; opfordrer Kommissionen til at udvikle en europæisk strategi til bekæmpelse af vold mod kvinder på arbejdspladsen og som led i denne proces for at vurdere, om direktiv 2006/54/EF bør revideres for at udvide dets anvendelsesområde til at omfatte nye former for vold og chikane; opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre Kommissionens henstilling 92/131/EØF for at fremme bevidstheden om seksuel chikane og andre former for utilladelig seksuel opførsel;

39.  henleder Kommissionens opmærksomhed på den rolle, som sektordialogudvalgene kan spille i forbindelse med behandlingen af sektorspecifikke arbejdsmiljørisici og merværdiskabelse gennem aftaler mellem arbejdsmarkedets parter, ved at anvende den bedst tilgængelige viden om situationen i de enkelte sektorer;

40.  understreger, at Kommissionen bør indsamle data, iværksætte forskning og udvikle køns- og aldersspecifikke statistiske metoder til evaluering af forebyggelse med henblik på at fokusere på de særlige udfordringer, som sårbare grupper, herunder kvinder, møder på arbejdspladsen;

41.  understreger betydningen af at investere mere i risikoforebyggelsespolitikker samt af at fremme, udvikle og støtte en forebyggelseskultur med hensyn til sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen; opfordrer medlemsstaterne til at fremme bevidstgørelse og lægge større vægt på forebyggelse og arbejdsmiljø i skolernes læseplaner på alle niveauer, herunder i lærlingeuddannelser; mener, at det er vigtigt så tidligt som muligt i produktionsprocessen at fokusere på forebyggelse og fremme gennemførelsen af systematiske forebyggelsesprogrammer baseret på risikovurderinger, hvilket tilskynder arbejdsgivere og arbejdstagere til at bidrage til et sikkert og sundt arbejdsmiljø; påpeger, at kvaliteten af forebyggende tjenesteydelser i mange medlemsstater er afgørende for at støtte virksomheder, navnlig SMV'er, i gennemførelsen af risikovurderinger og forebyggende foranstaltninger; opfordrer Kommissionen til at undersøge de opgaver og uddannelseskrav til udbyderne af forebyggende tjenesteydelser, som er fastsat i national lovgivning af medlemsstaterne;

42.  understreger, at kvinder skal inddrages i de beslutningsprocesser, der vedrører udviklingen af bedre sundheds- og sikkerhedspraksis i deres arbejdsmiljø;

43.  opfordrer Kommissionen til ikke at ignorere spørgsmålet om udvikling af arbejdsbetingede kræftformer, f.eks. tumorer i næsehulen, som forekommer hyppigere i tilfælde, hvor arbejdstagernes åndedrætsorganer ikke er tilstrækkeligt beskyttet mod relativt almindelige støvtyper, der afgives under forarbejdning af træ, læder, mel, tekstiler, nikkel og andre materialer;

44.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre lige muligheder for udøvelsen af arbejdstagerrettigheder og lige adgang til offentlige sundhedsydelser for alle deres borgere, navnlig for kvinder i landdistrikter og andre sårbare grupper af borgere;

Statistiske oplysninger

45.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at forbedre indsamlingen af pålidelige og sammenlignelige data om arbejdsrelaterede sygdomme, erhvervsmæssig eksponering og skadelige stoffer i alle sektorer, herunder i den offentlige sektor, med henblik på at udpege bedste praksis, fremme benchlearning og oprette en fælles database over erhvervsmæssig eksponering, uden at der påløber urimelige omkostninger; understreger vigtigheden af at inddrage nationale eksperter og at holde databasen opdateret; opfordrer indtrængende medlemsstaterne og Kommissionen til at indsamle flere oplysninger om de risici, der er forbundet med digitalisering, arbejdsrelateret trafiksikkerhed og de virkninger, som krisen har haft på arbejdsmiljøet;

46.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indsamle køns- og aldersspecifikke statistiske data af høj kvalitet om arbejdsrelaterede sygdomme for løbende at forbedre og, hvor det måtte være nødvendigt, tilpasse lovrammen til nye risici og risici i fremvækst;

47.  opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre undersøgelser med henblik på at fastsætte den nationale forekomst af arbejdsrelaterede muskel- og knoglelidelser i den aktive befolkning generelt samt opdelt efter køn, alder og økonomisk sektor, så det bliver muligt at forebygge og forhindre, at disse lidelser opstår;

48.  fremhæver betydningen af at opdatere og udarbejde fælles sundhedsindikatorer for og definitioner af arbejdsrelaterede sygdomme, herunder stress på arbejdspladsen, og EU-dækkende statistiske data med henblik på fastsættelse af mål for begrænsning af forekomsten af arbejdsrelaterede sygdomme;

49.  understreger, at det er vanskeligt at indsamle oplysninger i mange medlemsstater; opfordrer til, at Det Europæiske Arbejdsmiljøagenturs og Eurofounds arbejde styrkes; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at træffe alle de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at ulykker på arbejdspladsen indberettes af arbejdsgiverne;

International indsats

50.  opfordrer Rådet og Kommissionen til at sikre, at alle handelsaftaler med tredjelande forbedrer arbejdsmiljøet for at beskytte arbejdstagernes sundhed og sikkerhed;

51.  understreger, at EU har en interesse i og en forpligtelse til at hæve arbejdsstandarderne globalt, herunder sundheds- og sikkerhedsniveauet på arbejdspladsen;

52.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at forstærke samarbejdet med internationale organisationer vedrørende sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, herunder med ILO, OECD, G20 og WHO;

53.  beklager dybt, at ikke alle medlemsstater har ratificeret ILO-konvention nr. 187 om fremme af sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen; opfordrer alle medlemsstater til at ratificere konventionen;

54.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1)

EUT L 354 af 31.12.2008, s. 70.

(2)

EFT L 183 af 29.6.1989, s. 1.

(3)

EUT L 299 af 18.11.2003, s. 9.

(4)

EUT L 165 af 27.6.2007, s. 21.

(5)

EFT C 77 E af 28.3.2002, s. 138.

(6)

EUT C 304 E af 1.12.2005, s. 400.

(7)

EUT C 303 E af 13.12.2006, s. 754.

(8)

EUT C 102 E af 24.4.2008, s. 321.

(9)

EUT C 41 E af 19.2.2009, s. 14.

(10)

EUT C 99 E af 3.4.2012, s. 101.

(11)

Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0589.

(12)

Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0093.

(13)

Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0012.

(14)

Artikel 31, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder: Enhver arbejdstager har ret til sunde, sikre og værdige arbejdsforhold.

(15)

Den anden europæiske virksomhedsundersøgelse af nye risici og risici i fremvækst (ESENER-2), EU-OSHA (2015)

(16)

Eurofound: "Working conditions of an ageing workforce" Eurofound (2008).

(17)

Udtalelse fra EU-OSHA's direktør, 18.11.2014.

(18)

Rapport om beskæftigelsesmuligheder for mennesker med kroniske sygdomme, Eurofound (2014).

(19)

Evaluering af den europæiske strategi for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2007-2012, EC (2013) og Socioøkonomiske omkostninger ved arbejdsulykker og arbejdsrelaterede sygdomme, EC (2012).

(20)

Berechnung des internationalen "Return on Prevention" für Unternehmen: Kosten und. Nutzen von Investitionen in den betrieblichen Arbeits- und Gesundheitsschutz, DGUV (2013).

(21)

Den femte europæiske undersøgelse af arbejdsvilkårene, Eurofound (2012).

(22)

Den anden europæiske virksomhedsundersøgelse af nye risici og risici i fremvækst (ESENER-2), EU-OSHA (2015)

(23)

Den anden europæiske virksomhedsundersøgelse af nye risici og risici i fremvækst (ESENER-2), EU-OSHA (2015)

(24)

Repræsentation og høring af arbejdstagerne om sundhed og sikkerhed, EU-OSHA (2012)

(25)

Fleksible arbejdsformer: "meget atypiske" kontraktforhold, Eurofound (2010) og Sundhed og trivsel på arbejdspladsen: En rapport baseret på den femte europæiske undersøgelse af arbejdsvilkårene, Eurofound (2012).

(26)

Den femte europæiske undersøgelse af arbejdsvilkårene, oversigtsrapport, (2012) og den tredje europæiske virksomhedsundersøgelse, Eurofound (2015).

(27)

Rapport om den aktuelle situation i forbindelse med arbejdsrelaterede sygdomme i EU-medlemsstaterne og EFTA/EØS-landene, EC (2013).

(28)

EU-OSHA, 2013, Nye risici og tendenser i forbindelse med kvinders sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen.

(29)

Arbejdsrelaterede sundheds- og sikkerhedsrisici for de mest udsatte arbejdstagere, EP Temaafdeling A, Økonomi- og videnskabspolitik, 2011, s. 40.

(30)

EUT C 230 af 14.7.2015, s. 82.

(31)

Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0093.

(32)

The Cost of Inaction, Nordon (2014) og Rapport sur les perturbateurs endocriniens, le temps de la précaution, Gilbert Barbier (2011).


BEGRUNDELSE

Hvert år dør mere end 4 000 arbejdstagere som følge af arbejdsulykker, og hvert eneste år konstateres der over 150 000 arbejdsrelaterede sygdomme med dødeligt udfald. Godt helbred er en grundlæggende rettighed i Europa, og selv om der er sket betydelige fremskridt i løbet af de seneste år på arbejdsmiljøområdet, er arbejdstagerne stadig udsat for omfattende sundheds- og sikkerhedsmæssige risici.

I mange medlemsstater bliver arbejdsstyrken stadig ældre, og de demografiske forandringer i Europa fremhæver behovet for at fremme et sundt og sikkert arbejdsmiljø for alle arbejdstagere gennem hele arbejdslivet. De økonomiske gevinster ved en ambitiøs politik på arbejdsmiljøområdet er veldokumenterede og omfatter produktivitet og arbejdsstyrkens inddragelse samt mere bæredygtighed i de sociale sikringssystemer. De økonomiske omkostninger ved arbejdsulykker og arbejdsrelaterede sygdomme er betydelige, og de store udfordringer, der er forbundet med mange nye risici og risici i fremvækst, gør det nødvendigt øjeblikkeligt at træffe foranstaltninger på EU-plan.

I EU-strategirammen for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2014-2020 udpeger Kommissionen mange af de væsentlige udfordringer, som de europæiske arbejdstagere og arbejdsgivere står over for på arbejdsmiljøområdet. Det er meget vigtigt, at disse udfordringer imødegås, og det kræver anvendelse af lovgivningsmæssige såvel som ikkelovgivningsmæssige initiativer. Der bør i rammen derfor indarbejdes yderligere konkrete foranstaltninger, hvis målet om at sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø for alle europæiske arbejdstagere skal opnås.

Gennemførelse, overholdelse og håndhævelse

Alle arbejdstagere har ret til det højeste sundheds- og sikkerhedsbeskyttelsesniveau på arbejdspladsen uanset arbejdsgiverens størrelse, de gældende overenskomster eller hvilken medlemsstat, den pågældende er ansat i.

Overholdelse af deres juridiske forpligtelser er for mange virksomheder det vigtigste incitament for deres arbejdsmiljøstyring og iværksættelse af forebyggende foranstaltninger, og andelen af arbejdstagere, som anser deres sundhed og sikkerhed for at være i fare på grund af deres arbejde, varierer betydeligt mellem medlemsstaterne. Det er nødvendigt at forbedre medlemsstaternes gennemførelse for at forbedre arbejdstagernes sundheds- og sikkerhedssituation og sikre lige konkurrencevilkår for virksomhederne. Den efterfølgende evaluering af den praktiske gennemførelse af EU-direktiverne om arbejdsmiljø i EU bør bruges til at tage højde for en eventuel mangelfuld gennemførelse af arbejdsmiljølovgivningen i medlemsstaterne, når strategirammen for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen gennemgås i 2016.

Som det fastslås i strategirammen for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen udgør en effektiv arbejdsmiljøstyring stadig en udfordring for mikrovirksomheder og små virksomheder. Af denne grund er det afgørende at træffe foranstaltninger, der fremmer disse virksomheders overholdelse og en effektiv arbejdsmiljøstyring.

På nationalt plan spiller arbejdstilsynene en vigtig rolle for en effektiv håndhævelse af arbejdsmiljølovgivningen. Virksomhederne kan drage fordel af bistand og information fra arbejdstilsynene for så vidt angår forebyggende foranstaltninger og lovgivningsmæssige krav, og det er afgørende, at arbejdstilsynene tildeles mere personale og flere ressourcer med henblik på udførelsen af deres opgaver.

Social dialog, arbejdstagerrepræsentation og ledelsens engagement er vigtige for en vellykket forebyggelse af risici på arbejdspladsen, og der bør gøres mere både på nationalt plan og på EU-plan for at sikre uddannelse af sundheds- og sikkerhedsrepræsentanter og fremme anvendelsen af disse.

Nye risici og risici i fremvækst og arbejdsrelaterede sygdomme

Det europæiske arbejdsmarked er under forandring. Usikre ansættelsesforhold bliver stadig mere udbredte, og nye former for beskæftigelse og nye teknologier har medført nye arbejdsmiljømæssige udfordringer, som skal imødegås. De negative virkninger, som usikre ansættelsesforhold har på arbejdstagernes mentale sundhed i Europa, fremhæver behovet for en målrettet strategi for forbedring af arbejdsmiljøet for de berørte arbejdstagere, og der er akut behov for at forbedre indsamlingen af sammenlignelige data om arbejdsrelaterede sygdomme og erhvervsmæssig eksponering og udpege god forebyggende praksis.

Mange arbejdstagere udsættes stadig for asbest på deres arbejdsplads, og det er vigtigt at sikre en bedre beskyttelse af arbejdstagerne mod eksponering over for kræftfremkaldende og mutagene stoffer samt ergonomiske risikofaktorer, hvilket kræver nye initiativer på EU-plan og en bedre samordning af arbejdsmiljøpolitikken og andre politikområder.

Endelig er det nødvendigt at imødegå psykosociale risikofaktorer, som udgør et stigende problem for arbejdstagere og arbejdsgivere i hele Europa, og som anses for at være en stor udfordring. Styringen af psykosociale risici er meget forskelligartet i medlemsstaterne, og der er behov for initiativer, herunder bedre overvågning, der forbedrer det psykosociale arbejdsmiljø for arbejdstagerne og reducerer antallet af fraværsdage.


UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (15.7.2015)

til Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender

om EU's strategiske ramme for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2014-2020

(2015/2107(INI))

Ordfører for udtalelse: Biljana Borzan

FORSLAG

Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling opfordrer Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A.  der henviser til, at arbejdsvilkårene forringes, og at ulighederne mellem medlemsstaterne med hensyn til arbejdsvilkår er stigende; der henviser til, at den økonomiske krise har bidraget til forværringen af arbejdsvilkårene;

B.  der henviser til, at kvinders beskæftigelse i EU er betydelig højere inden for servicesektoren end i industrien; der henviser til, at kvinder oftest er ansat inden for sundhedssektoren og den sociale sektor samt inden for detailhandel, produktion, uddannelse og forretningsaktiviteter og i stigende grad i deltidsstillinger og midlertidige ansættelsesforhold, hvilket har betydelige konsekvenser for sikkerheden og sundheden på arbejdspladsen;

C.  der henviser til, at EU's strategiske ramme for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2014-2020 bør omfatte en specifik henvisning til kønsforskelle, og at arbejdsgivere bør være særlig opmærksomme på dette aspekt i forbindelse med uddannelse og risikoforebyggelse samt ledelsesaktiviteter;

D.  der henviser til, at forebyggelse af erhvervsbetingede risici og fremme af sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen er afgørende metoder til at skabe og opretholde et sundere og sikrere arbejdsmiljø, forbedre arbejdsvilkårene og effektivt bekæmpe arbejdsulykker og arbejdsrelaterede sygdomme;

E.  der henviser til, at mænd har flere arbejdsulykker end kvinder, men at kvinder grundet deres eksponering for særlige risici i større omfang lider af arbejdsrelaterede sygdomme;

F.  der henviser til, at der findes en stereotyp forestilling om, at kvinder har job med lavere risiko, mens det samlede billede i Europa er, at arbejdsdelingen mellem mænd og kvinder aldrig er neutral, og at denne deling generelt slører kvinders sundhedsproblemer, hvilket resulterer i, at der træffes færre forebyggende foranstaltninger i forbindelse med kvinders beskæftigelse;

G.  der henviser til, at arbejdsrelateret stress er det næsthyppigste sundhedsproblem i Europa – efter muskel- og knoglelidelser – og at næsten halvdelen af alle arbejdstagere anser det for almindeligt på deres arbejdsplads; der henviser til, at dette problem tegner sig for næsten halvdelen af antallet af tabte arbejdsdage hvert år og svarer til en årlig omkostning for samfundet på 240 mia. EUR;

H.  der henviser til, at identificering af udsatte arbejdstagere og tidlig opdagelse af symptomer er afgørende strategier til forebyggelse af muskel- og knoglelidelser, lige så vel som indførelse af et opfølgnings- og overvågningssystem baseret på kliniske vurderinger, med henblik på at få skabt en mere tidssvarende referencemodel;

I.  der henviser til, at bekæmpelse af ulykker på arbejdspladsen som helhed kun kan lykkes ved at fremme en menneskecentreret tilgang i enhver henseende til produktionsprocessen;

J.  der henviser til, at beskæftigelsesmæssig kønsopdeling, lønforskelle, arbejdstid, arbejdspladser, usikre arbejdsvilkår, sexisme og kønsdiskrimination samt forskelle i forbindelse med de specifikke fysiske aspekter af moderskab, er faktorer, der sandsynligvis indvirker på kvinders arbejdsvilkår;

K.  der henviser til, at 15 % af EU’s arbejdstagere ifølge Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur er nødt til at håndtere farlige stoffer som led i deres arbejde; der henviser til, at disse stoffer udgør en risiko for både mandlige og kvindelige arbejdstagere, men at gravide kvinder, der udsættes for bestemte toksiner, risikerer komplikationer under graviditet og/eller fødselsskader;

L.  der henviser til, at forskning har vist, at mentale sundhedsproblemer giver store produktivitetstab, forsømmelser og fravær, og at det derfor er afgørende for alle interesserede parter at tackle både årsager til og symptomer på dårlig mental sundhed med henblik på at få en robust og produktiv arbejdsstyrke, der kan forvalte balancen mellem arbejdsliv og familieliv; der henviser til, at der er behov for et kønsperspektiv for mental sundhed på arbejdspladsen, hvilket delvis skyldes de fremherskende uligheder mellem kønnene og organisatoriske praksisser, der fremmer disse, samt de roller i livet, som kvinder kan skulle have til at balancere;

M.  der henviser til, at den nuværende samfundsøkonomiske krise har ført til vedtagelse af et stigende antal love, der giver mulighed for udvidede arbejdstider indtil sent om aftenen, natarbejde og arbejde på helligdage og søndage, og til overtrædelse af reglerne om pauser og hviletider; der henviser til, at nogle sektorer, såsom detailhandel, hvor hovedparten af de ansatte er kvinder, er blevet hårdere ramt, og at dette har haft en direkte negativ indflydelse på arbejdsvilkårene, arbejdstagernes sundhed og på bestræbelserne på at sikre en balance mellem arbejdsliv og privatliv og social samhørighed;

N.  der henviser til, at kvinder kan være udsat for særlige risici, bl.a. muskel- og knoglelidelser eller særlige kræftformer såsom brystkræft eller livmoderkræft, på grund af karakteren af bestemte job, hvor kvinder er overrepræsenteret(1);

O.  der henviser til, at empiriske undersøgelser viser, at kvinder er underrepræsenteret i beslutningstagningen om sundheds- og sikkerhedsanliggender;

P.  der henviser til, at bestemmelser om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen anerkender en række "sårbare" grupper, der er udsat for en øget risiko, når de arbejder med farlige stoffer; der henviser til, at disse grupper omfatter alle arbejdstagere (mænd og kvinder), der er uerfarne, kun har ringe eller ingen uddannelse, har kommunikationsvanskeligheder eller har allerede eksisterende sygdomme, er unge, vandrende arbejdstagere eller gravide og ammende kvinder;

Q.  der henviser til, at sundhed og sikkerhed er et dynamisk felt, der konstant må tilpasse sig og tage højde for arbejdsmiljøer i forandring; der henviser til, at det bør anerkendes, at der altid vil være behov for uddannelse, og at denne bør beskæftige sig med en bred vifte af emner, herunder mental sundhed;

R.  der henviser til, at kvinder i landdistrikterne har større vanskeligheder ved at udøve deres arbejdstager- og sundhedsrettigheder og i højere grad fratages adgangen til grundlæggende offentlige sundhedstjenester, særlig lægebehandling og undersøgelser til tidlig påvisning af cancer;

S.  der henviser til, at seksuel chikane på arbejdspladsen og den følelse af usikkerhed, denne skaber, skal bekæmpes;

1.  beklager dybt, at forslaget om at revidere direktivet om barselsorlov risikerer at blive trukket tilbage, og insisterer på, at Kommissionen i så fald straks stiller forslag til et lovgivningsinitiativ, der har til formål at tilpasse og opdatere de sundheds- og sikkerhedsmæssige bestemmelser i direktivet fra 1992; beklager mere generelt de foranstaltninger, Kommissionen har truffet inden for rammerne af Refitprogrammet på området sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen;

2.  opfordrer offentlige og private virksomheder til at fremme kvinders deltagelse i den politiske beslutningstagning, idet en sådan deltagelse er af afgørende betydning for at fremme lige rettigheder og lige behandling for kvinder på arbejdspladsen;

3.  opfordrer medlemsstaterne til gennem et EU-koordineringsprogram at koncentrere kræfterne om de små og mellemstore virksomheders behov for at sætte dem i stand til at forbedre gennemførelsen af bedre arbejdsvilkår for deres arbejdstageres sundhed og sikkerhed under hensyntagen til kvinders særlige behov i denne henseende;

4.  opfordrer medlemsstaterne til at øge de offentlige investeringer i tilstrækkelige og nødvendige menneskelige, tekniske og finansielle ressourcer til at kontrollere overholdelsen af arbejdsnormer og sanktionere eventuelle overtrædelser heraf, i fremme af faglig uddannelse inden for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen og i kampagner, der skal øge bevidstheden og tilvejebringe information og rådgivning med hensyn til arbejdsmarkedsrelationer;

5.  opfordrer Kommissionen til at fastsætte bindende europæiske grænseværdier for eksponering for en lang række giftige stoffer, herunder stoffer, der er kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske, da navnlig kvinder ofte udsættes for en blanding af stoffer både på arbejdspladsen og i hjemmet, der kan øge de sundhedsmæssige risici, herunder risici, som kan have indflydelse på deres børns levedygtighed;

6.  understreger den dramatiske stigning i antallet af psykiske sygdomme på arbejdspladsen, som f.eks. udbrændthed eller depression, og efterlyser en form for fælleseuropæisk "ret til ikke at kunne kontaktes" for alle arbejdstagere og ret til at arbejde på deltid eller hjemmefra;

7.  henleder Kommissionens opmærksomhed på vigtigheden af at udvikle forebyggelse af erhvervsmæssig eksponering for hormonforstyrrende stoffer, som har talrige skadelige indvirkninger på sundheden for mandlige og kvindelige arbejdstagere og disses afkom; opfordrer Kommissionen til omgående at udarbejde en samlet strategi for hormonforstyrrende stoffer, som omfatter gennemførelsen af EU’s lovgivning om markedsføring af pesticider og biocider og styrker reglerne for forebyggelse af erhvervsbetingede risici;

8.  opfordrer Kommissionen til gennem arbejdstidsdirektivet og anden relevant lovgivning at sikre en arbejdstid, der tager hensyn til arbejdstagernes sundhed, sikkerhed og menneskelige værdighed, og til at regulere balancen mellem arbejdsliv og privatliv mere effektivt for arbejdstagerne og sikre dem en ugentlig almindelig hviledag;

9.  opfordrer Kommissionen til at gøre noget ved det stigende antal tilfælde af muskel- og knoglesygdomme og visse kræftformer blandt kvinder, der skyldes arbejdsvilkår og disses kombination med huslige pligter; gentager sin opfordring til Kommissionen om at stille forslag om et direktiv om arbejdsrelaterede muskel- og knoglelidelser, med særlig opmærksomhed på kvindelige arbejdstagere;

10.  opfordrer Kommissionen til ikke at ignorere spørgsmålet om udvikling af arbejdsbetingede kræftformer, f.eks. tumorer i næsehulen, som forekommer hyppigere i tilfælde, hvor arbejdstagernes respiratoriske system ikke er tilstrækkeligt beskyttet mod støvtyper, der er relativt almindelige, idet de afgives under forarbejdning af træ, læder, mel, tekstiler, nikkel og andre materialer;

11.  opfordrer til udvikling og bedre gennemførelse af arbejdsmiljøstrukturer for kvinder, der arbejder hjemme hos kunder, og foreslår, at der gennemføres en undersøgelse om relevansen af lovgivningsmæssig regulering af hjemmepleje;

12.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at gennemføre en undersøgelse, opdelt efter køn og alder, om trivsel på arbejdspladsen og eksponering for stress på arbejdspladsen;

13.  opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre Kommissionens henstilling 92/131/EØF for at skabe større opmærksomhed om seksuel chikane eller anden kønsbestemt adfærd, der krænker personers værdighed; opfordrer medlemsstaterne til også at træffe foranstaltninger inden for den offentlige sektor med henblik på at gennemføre Kommissionens adfærdskodeks som et godt eksempel for den private sektor;

14.  opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre undersøgelser, som er opdelt efter køn, alder og erhvervsgren, i forekomsten af muskel- og knoglelidelser blandt den erhvervsaktive del af befolkningen på nationalt plan med henblik på at fastslå, hvordan man bedst kan overvåge sådanne lidelser;

15.  understreger behovet for, at arbejdsgiverorganisationer og fagforeninger yderligere fremmer bevidstheden om seksuel chikane og tilskynder kvinder til at indberette hændelser under hensyntagen til det arbejde, der allerede er udført gennem den europæiske sociale dialog og multisektorretningslinjerne for håndtering af arbejdsrelateret vold og chikane begået af tredjepart;

16.  glæder sig over kampagnen "Sunde arbejdspladser håndterer stress", der blev gennemført af Kommissionen; understreger, at initiativer for håndtering af arbejdsrelateret stress skal inddrage kønsaspektet i betragtning af kvinders særlige arbejdsvilkår;

17.  opfordrer medlemsstaterne til at tage hensyn til kønsaspektet som led i procedurer for vurdering af sundheds- og sikkerhedsrisici på arbejdspladsen; opfordrer i denne forbindelse til støtte til undervisning i integration af kønsaspektet samt viden og aktiviteter for sikkerhedsrepræsentanter, arbejdsinspektører og arbejdspladslæger, navnlig med hensyn til kønsbaseret vold, med henblik på at identificere og yde hjælp til ofre for vold i hjemmet, mobning eller seksuel chikane og til udveksling af bedste praksis med henblik på at fremme bedre arbejdsvilkår; understreger betydningen af at inddrage kvindelige og mandlige arbejdstagere i beslutningstagning, overvågning og revision;

18.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre lige muligheder i udøvelsen af arbejdstagerrettigheder og lige adgang til offentlige sundhedsydelser for alle deres borgere, idet der lægges særlig vægt på kvinder i landdistrikter og andre sårbare grupper af borgere;

19.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme og tilskynde til mental trivsel på arbejdspladsen, med et stærkt kønsaspekt, og til at fremhæve behovet for at udvikle og udveksle bedste praksis; opfordrer til en styrket rolle for arbejdsmarkedets parter, især fagforeningerne, idet disse spiller en vigtig rolle i forbindelse med forebyggelse og bekæmpelse af arbejdsmetoder, som er en krænkelse af den menneskelige værdighed og begrebet anstændigt arbejde;

20.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle og støtte uddannelse af høj kvalitet inden for sundhed og sikkerhed, samarbejde med alle interessenter med henblik på at udvikle og udveksle bedste praksis, såsom arbejdsbaseret læring, kurser i fagforeningsregi, mental sundhed, førstehjælp, rygestop, og kønsspecifikke initiativer, såsom kvindeklinikker, samt lægeundersøgelser for kvinder;

21.  understreger, at enhver strategi for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen skal indeholde et perspektiv for bekæmpelse af seksuel chikane på arbejdspladsen og skabe sikre arbejdsforhold for kvinder;

22.  understreger, at kvinder skal inddrages i de beslutningsprocesser, der vedrører udviklingen af bedre praksisser for sundhed og sikkerhed i deres arbejdsmiljø.RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

14.7.2015

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

19

4

8

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Daniela Aiuto, Catherine Bearder, Malin Björk, Vilija Blinkevičiūtė, Viorica Dăncilă, Iratxe García Pérez, Anna Hedh, Mary Honeyball, Elisabeth Köstinger, Agnieszka Kozłowska-Rajewicz, Angelika Niebler, Maria Noichl, Marijana Petir, Liliana Rodrigues, Jordi Sebastià, Michaela Šojdrová, Ernest Urtasun, Elissavet Vozemberg, Jadwiga Wiśniewska, Jana Žitňanská, Inês Cristina Zuber

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Biljana Borzan, Louise Bours, Stefan Eck, Linnéa Engström, Julie Girling, António Marinho e Pinto, Dubravka Šuica, Marc Tarabella

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Nedzhmi Ali, Therese Comodini Cachia

(1)

EU-OSHA, 2013, nye risici og tendenser i forbindelse med kvinders sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen (https://osha.europa.eu/en/publications/reports/new-risks-and-trends-in-the-safety-and-health-of-women-at-work/view).


RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNINGI KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

13.10.2015

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

45

2

6

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Laura Agea, Guillaume Balas, Tiziana Beghin, Brando Benifei, Mara Bizzotto, Vilija Blinkevičiūtė, Enrique Calvet Chambon, David Casa, Ole Christensen, Jane Collins, Arne Gericke, Marian Harkin, Agnes Jongerius, Rina Ronja Kari, Agnieszka Kozłowska-Rajewicz, Zdzisław Krasnodębski, Kostadinka Kuneva, Jean Lambert, Jérôme Lavrilleux, Patrick Le Hyaric, Verónica Lope Fontagné, Javi López, Thomas Mann, Dominique Martin, Anthea McIntyre, Elisabeth Morin-Chartier, Emilian Pavel, Terry Reintke, Sofia Ribeiro, Maria João Rodrigues, Claude Rolin, Anne Sander, Siôn Simon, Jutta Steinruck, Romana Tomc, Yana Toom, Ulrike Trebesius, Ulla Tørnæs, Marita Ulvskog, Renate Weber, Tatjana Ždanoka, Jana Žitňanská, Inês Cristina Zuber

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Maria Arena, Georges Bach, Lampros Fountoulis, Tania González Peñas, Dieter-Lebrecht Koch, Joachim Schuster, Csaba Sógor, Michaela Šojdrová, Tom Vandenkendelaere

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Gesine Meissner


ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

45

+

ALDE

EFDD

ENF

GUE/NGL

PPE

 

 

S&D

 

VERTS/ALE

Enrique Calvet Chambon, Marian Harkin, Gesine Meissner, Yana Toom, Ulla Tørnæs, Renate Weber,

Laura Agea, Tiziana Beghin,

Mara Bizzotto,

Tania González Peñas, Rina Ronja Kari, Kostadinka Kuneva, Patrick Le Hyaric, Inês Cristina Zuber,

Georges Bach, David Casa, Dieter-Lebrecht Koch, Agnieszka Kozłowska-Rajewicz, Jérôme Lavrilleux, Verónica Lope Fontagné, Thomas Mann, Elisabeth Morin-Chartier, Sofia Ribeiro, Claude Rolin, Anne Sander, Michaela Šojdrová, Csaba Sógor, Romana Tomc, Tom Vandenkendelaere,

Maria Arena, Guillaume Balas, Brando Benifei, Vilija Blinkevičiūtė, Ole Christensen, Agnes Jongerius, Javi López, Emilian Pavel, Maria João Rodrigues, Joachim Schuster, Siôn Simon, Jutta Steinruck, Marita Ulvskog,

Jean Lambert, Terry Reintke, Tatjana Ždanoka,

2

-

EFDD

ENF

Jane Collins,

Dominique Martin,

6

0

ECR

NI

Arne Gericke, Zdzisław Krasnodębski, Anthea McIntyre, Ulrike Trebesius, Jana Žitňanská

Lampros Fountoulis,

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik