BETÆNKNING om afgørelser i skattespørgsmål og andre foranstaltninger af lignende art eller med lignende virkning
5.11.2015 - (2015/2066(INI))
Det Særlige Udvalg om Afgørelser i Skattespørgsmål og Andre Foranstaltninger af Lignende Art eller med Lignende Virkning
Ordførere: Elisa Ferreira og Michael Theurer
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
om afgørelser i skattespørgsmål og andre foranstaltninger af lignende art eller med lignende virkning
Europa-Parlamentet,
– der henviser til artikel 4 og 13 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),
– der henviser til artikel 107, 108, 113, 115, 116, 175 og 208 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),
– der henviser til sin afgørelse af 12. februar 2015 om nedsættelse af et særligt udvalg om afgørelser i skattespørgsmål og andre foranstaltninger af lignende art eller med lignende virkning og fastsættelse af dets sagsområder, sammensætning og funktionsperiode,
– der henviser til afsløringerne fra det internationale konsortium af undersøgende journalister (ICIJ) af tax rulings og andre skadelige praksisser i Luxembourg, kendt under betegnelsen "LuxLeaks",
– der henviser til resultaterne af G7-, G8- og G20-topmøderne om internationale skattespørgsmål, navnlig topmøderne i henholdsvis Elmau den 7.- 8. juni 2015, Brisbane den 15.- 16. november 2014, Skt. Petersborg den 5.- 6. september 2013, Lough Erne den 17.- 18. juni 2013 og Pittsburgh den 24.- 25. september 2009,
– der henviser til Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udviklings (OECD's) rapport "Harmful Tax Competition: An Emerging Global Issue" fra 1998,
– der henviser til OECD’s rapport fra 2013 om udhuling af skattegrundlag og overførsel af overskud (Base Erosion and Profit Shifting (BEPS)), samt til OECD’s handlingsplan om BEPS og efterfølgende publikationer,
– der henviser til de seneste konklusioner fra Det Europæiske Råd om det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag (14. marts 2013), om beskatning (22. maj 2013), om automatisk udveksling af oplysninger (18. december 2014), om udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud (BEPS), automatisk udveksling af oplysninger på globalt plan og skadelige skatteforanstaltninger (18. december 2014) og om skatteunddragelse (27. juni 2014),
– der henviser til konklusionerne fra Rådet for Økonomi og Finans (Økofin) og til dets rapport til Det Europæiske Råd om beskatningsspørgsmål af 22. juni 2015,
– der henviser til de halvårlige rapporter fra Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen (erhvervsbeskatning) til Rådet om adfærdskodeksen,
– der henviser til direktivet om administrativt samarbejde[1], direktivet om renter og royalties[2] og Kommissionens seneste lovgivningsforslag til ændring heraf,
– der henviser til Rådets direktiv 90/435/EØF af 23. juli 1990 om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater[3] (”moder-og datterselskabsdirektivet”), senest ændret i 2015,
– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/56/EU af 16. april 2014 om ændring af direktiv 2006/43/EF om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber[4],
– der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22. marts 1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af artikel 108 i TEUF[5],
– der henviser til Rådets direktiv 77/799/EØF af 19. december 1977 om gensidig bistand mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder inden for området direkte skatter og afgiftsbelastning af forsikringspræmier[6],
– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF,
– der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. februar 2007 til Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om det arbejde, der i det fælles EU-forum for interne afregningspriser er gennemført om tvistundgåelses- og udredningsprocedurer samt retningslinjer for forhåndsaftaler om interne afregningspriser i EU (COM(2007) 0071),
– der henviser til Kommissionens meddelelse om anvendelsen af statsstøttereglerne på foranstaltninger vedrørende direkte beskatning af virksomhederne (98/C 384/03),
– der henviser til Kommissionens meddelelse af 17. juni 2015 med titlen ”Et fair og effektivt system for selskabsbeskatning i Den Europæiske Union: 5 centrale indsatsområder (COM(2015)0302),
– der henviser til Kommissionens meddelelse af 18. marts 2015 om gennemsigtighed på skatteområdet til bekæmpelse af skatteunddragelse og skatteundgåelse (COM(2015)0136),
– der henviser til Kommissionens meddelelse af 6. december 2012 med titlen ”En handlingsplan til styrkelse af bekæmpelsen af skattesvig og skatteunddragelse” (COM(2012)0722),
– der henviser til Kommissionens henstilling af 6. december 2012 om aggressiv skatteplanlægning (COM(2012)8806),
– der henviser til Kommissionens henstilling af 6. december 2012 vedrørende foranstaltninger, der kan tilskynde tredjelande til at anvende minimumsstandarder for god forvaltningspraksis på skatteområdet (COM(2012)8805),
– der henviser til Kommissionens meddelelse af 27. juni 2012 om konkrete tiltag til at styrke bekæmpelsen af skattesvig og skatteunddragelse, bl.a. i forbindelse med tredjelande (COM(2012)0351),
– der henviser til Kommissionens forslag fra 2011 til Rådets direktiv om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag (FKSSG) (COM(2011)0121) og til Parlamentets holdning hertil af 19. april 2012,
– der henviser til Kommissionens meddelelse af 25. oktober 2011 om en ny EU-strategi 2011-2014 for virksomhedernes sociale ansvar,
– der henviser til resolution vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet den 1. december 1997 om en adfærdskodeks for erhvervsbeskatning[7], og til de regelmæssige rapporter til Rådet fra Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen (erhvervsbeskatning),
– der henviser til rekommandation af 30. april 2014 fra Europarådets Ministerkomité om beskyttelse af whistleblowere,
– der henviser til Simmons & Simmons-rapporten fra 1999 om administrative praksisser, der er omtalt i punkt 26 i rapporten fra 1999 fra Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen (Primarolo-rapporten (SN 4901/99)), og til ajourføringen af denne rapport i 2009,
– der henviser til Europa-Parlamentets ændringer af 8. juli 2015 til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2007/36/EF, for så vidt angår tilskyndelse til langsigtet aktionærengagement, og af direktiv 2013/34/EU, for så vidt angår visse aspekter ved redegørelsen for virksomhedsledelse,
– der henviser til sin beslutning af 8. juli 2015 om skatteundgåelse og skatteunddragelse som udfordringer for regeringsførelse, social beskyttelse og udvikling i udviklingslandene[8],
– der henviser til sin beslutning af 25. marts 2015 om den årlige skattebetænkning[9],
– der henviser til sin beslutning af 11. marts 2015 om årsrapporten for 2013 om beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle interesser – bekæmpelse af svig[10],
– der henviser til sin beslutning af 23. oktober 2013 om organiseret kriminalitet, korruption og hvidvaskning af penge[11],
– der henviser til sin beslutning af 21. maj 2013 om bekæmpelse af skattesvig, skatteunddragelse og skattely[12],
– der henviser til sin beslutning af 19. april 2012 med efterlysning af konkrete metoder til bekæmpelse af skattesvig og skatteunddragelse[13],
– der henviser til sin beslutning af 8. marts 2011 om skat og udvikling - samarbejde med udviklingslandene om fremme af god forvaltningspraksis på skatteområdet[14],
– der henviser til sin beslutning af 10. februar 2010 om fremme af god forvaltningspraksis på skatteområdet[15],
– der henviser til de forskellige parlamentariske høringer og efterfølgende rapporter om dette emne i nationale parlamenter, navnlig Det Forenede Kongeriges Underhus, USA’s Senat og den franske Nationalforsamling,
– der henviser til forretningsordenens artikel 52,
– der henviser til betænkning fra Det Særlige Udvalg om Afgørelser i Skattespørgsmål og Andre Foranstaltninger af Lignende Art eller med Lignende Virkning (A8-0317/2015),
LuxLeaks: Fakta og tal
A. der henviser til, at LuxLeaks-skandalen, som brød ud den 5. november 2014, da det internationale konsortium af undersøgende journalister offentliggjorde ca. 28 000 siders fortrolige dokumenter omhandlende mere end 500 private beskatningsordninger indgået mellem de luxembourgske skattemyndigheder og mere end 300 multinationale selskaber mellem 2002 og 2010, har afsløret omfanget af anvendelsen af hemmelige aftaler med komplekse økonomiske konstruktioner, der har til formål at opnå drastiske skattelettelser; der henviser til, at datterselskaber i Luxembourg i mange tilfælde håndterer en omsætning på flere hundrede millioner euro, men har en meget begrænset tilstedeværelse og økonomisk aktivitet i Luxembourg;
B. der henviser til, at problemet med udhuling af selskabsskattegrundlag og aggressiv skatteplanlægningspraksis har været kendt og drøftet på internationalt plan i flere årtier; der henviser til, at LuxLeaks henledte offentlighedens og mediernes opmærksomhed på dette problem og kastede lys over en tvivlsom beskatningspraksis, som blev promoveret af revisionsfirmaer i én bestemt medlemsstat; der henviser til, at Kommissionens undersøgelser og det arbejde, der er udført af Parlamentet via dettes særlige udvalg, har vist, at der ikke var tale om et enligt tilfælde, men at metoden med at træffe skattemæssige foranstaltninger til at mindske visse store selskabers samlede skatteforpligtelser med henblik på kunstigt at øge et lands skattegrundlag på bekostning af andre lande, hvoraf nogle er underlagt spareforanstaltninger, er en vidt udbredt praksis såvel i som uden for Europa;
C. der påpeger, at en sådan adfærd, der ofte resulterer i en afkobling mellem det sted, hvor værdien skabes, og det sted, hvor overskuddet beskattes, ikke er begrænset til tax rulings, men omfatter en bred vifte af skadelige skattepraksisser, der benyttes af nationale skattemyndigheder i og uden for EU;
D. der påpeger, at sådanne praksisser bør gøres til genstand for offentlig granskning som led i den demokratiske kontrol; der påpeger, at de i lyset af deres negative indvirkning på samfundet som helhed kun kan vedblive at eksistere, så længe de holdes hemmelige eller tolereres; der henviser til, at undersøgende journalister, den ikke-statslige sektor og den akademiske verden har medvirket til at afdække tilfælde af skatteundgåelse og informere offentligheden herom; der henviser til, så længe disse praksisser ikke kan forhindres, bør afsløringen heraf ikke afhænge af individuelle whistlebloweres mod og etiske sans, men derimod indgå i mere systematiske mekanismer for rapportering og informationsudveksling;
Medlemsstaternes tilgang til selskabsbeskatning
E. der henviser til, at indtægterne fra selskabsskat i EU-28 gennemsnitligt udgjorde 2,6 % af BNP i 2012[16];
F. der henviser til, at direkte beskatning ifølge traktaten primært henhører under medlemsstaternes kompetence; der henviser til, at EU i den udstrækning, det har beføjelser på skatteområdet, normalt er underlagt kravet om enstemmighed i Rådet ved udøvelsen af disse beføjelser; der henviser til, at der som følge heraf endnu ikke er truffet nogen væsentlige beslutninger vedrørende selskabsskat på EU-plan til trods for den udvikling, der på det seneste har fundet sted i EU-integrationen såvel i forbindelse med det indre marked som på andre områder, der er omfattet af EU-traktaterne, såsom internationale handelsaftaler, den fælles valuta, økonomisk og finanspolitisk styring samt principper og lovgivning vedrørende bekæmpelse af hvidvaskning; der påpeger, at medlemsstaterne skal overholde EU’s konkurrencelovgivning og sikre, at deres skatteregler er forenelige med principperne for det indre marked og ikke skaber konkurrenceforvridning; der påpeger, at det forhold, at enstemmighedsreglen i Rådet giver den enkelte medlemsstat vetoret, mindsker incitamentet til at bevæge sig fra status quo i retning af en mere samarbejdsorienteret løsning; der henviser til, at medmindre proceduren i artikel 116 i TEUF tages i brug, kan en ændring af kravet om enstemmighed i spørgsmål vedrørende direkte beskatning kun ske ved en traktatændring;
G. der henviser til, at den nuværende situation, hvor hver enkelt medlemsstat har vetoret, gør det nødvendigt, at alle medlemsstater udviser beslutsomhed og samarbejdsvilje, hvis det paneuropæiske problem med skatteunddragelse og skatteundgåelse skal tackles;
H. der påpeger, at de nationale politiske repræsentanter med visse rosværdige undtagelser indtil nu ikke har vist tilstrækkelig vilje til at løse tackle problemet med skatteundgåelse, herunder tax rulings;
I. der henviser til, at kapital bevæger sig frit på EU’s indre marked, og store selskaber aflægger regnskab på et konsolideret grundlag, hvorimod skat opkræves nationalt af skattemyndigheder, som kun i yderst begrænset omfang udveksler information indbyrdes;
J. der henviser til, at der i et fuldført indre marked ikke børe være kunstige fordrejninger, som kan påvirke beslutninger om investeringer og placering af virksomheder; der henviser til, at globaliseringen, digitaliseringen og de frie kapitalbevægelser imidlertid skaber grobund for en mere intens skattekonkurrence mellem medlemsstaterne og med tredjelande med henblik på at tiltrække investeringer og virksomheder; der henviser til, at selv om det er vigtigt at bevare, og tiltrække nye, virksomheder i Europa, må det ikke tage form af potentielt skadelige skatteordninger, som tager sigte på at fremme investeringer og tiltrække yderligere økonomisk aktivitet fra første færd, som en reaktion på lignende foranstaltninger truffet i nabolandene eller for at rette op på, hvad der betragtes som eksisterende ubalancer mellem medlemsstater med hensyn til relativ velstand, størrelse eller udkantsbeliggenhed; der henviser til, at der i øvrigt i nogle jurisdiktioner synes at være en sammenhæng mellem attraktive selskabsskatteordninger og en høj grad af national velstand; der henviser til, at den optimale udformning af skatteordninger afhænger af en lang række faktorer og derfor er forskellig fra land til land; der påpeger, at skadelig skattekonkurrence mellem medlemsstaterne begrænser det indre markeds potentiale;
K. der påpeger, at landene i stedet for at koncentrere sig om at fremme et attraktivt erhvervsklima med for eksempel gode infrastrukturer og højt kvalificeret arbejdskraft, herunder gennem produktivitetsfremmende investeringer, og i stedet for at skabe et stabilt og forudsigeligt skattesystem optræder som aktører i skattekonkurrencespillet, hvor de ved at kombinere deres nationale lovgivning med deres netværk af skatteoverenskomster søger at promovere sig selv som lande, der er værd at investere i, hvorigennem finansielle strømme kan kanaliseres, eller hvor overskud kan bogføres, hvorved de tiltrækker virksomheder eller skuffeselskaber på bekostning af partnerlande og skaber illoyale praksisser mellem dem; der henviser til, at hvert land isoleret set har en klar interesse i at ”køre sit eget løb”, dvs. at være den første til at udforme og gennemføre særlige skatteordninger, og -regler, der kan udvide skattegrundlaget, og den sidste til at deltage i en fælles og koordineret indsats for at bekæmpe skatteundgåelse;
L. der henviser til, at der foregår skattekonkurrence mellem medlemsstaterne; der henviser til, at princippet om loyalt samarbejde mellem Unionens medlemsstater er fastlagt i artikel 4 i TEU; der finder, at medlemsstaterne fuldt ud bør anvende princippet om loyalt samarbejde i sager vedrørende skattekonkurrence;
M. der henviser til, at nogle medlemsstater har en tvetydig holdning til skatteundgåelse, idet de på den ene side klager over udhulingen af deres nationale skattegrundlag, men på den anden side selv er ansvarlige for udformningen af de eksisterende nationale og internationale skatteordninger, som har gjort dette muligt, og stadig lægger hindringer i vejen for enhver udvikling af deres skattesystemer, som kunne muliggøre en mere samordnet løsning; der påpeger, at man i en situation med fuld kapitalmobilitet inden for EU og i lyset af Kommissionens erklærede målsætning om at indføre en kapitalmarkedsunion bør tage fuld højde for de nationale skatteordningers og -indtægters indbyrdes sammenhæng og gensidige påvirkning, herunder for de omfattende positive og negative spillovereffekter, som de enkelte medlemsstaters skatteafgørelser har hen over landegrænserne, idet det ene lands skatteincitament er det andet lands udhuling af skattegrundlag;
N. der påpeger, at vi er vidner til et paradoks bestående i, at den frie konkurrence mellem medlemsstaterne på skatteområdet har resulteret i konkurrencebegrænsninger og -forvridninger;
O. der henviser til, at indførelsen af EU’s indre marked har været til stor gavn for de nationale økonomier ved at gøre dem mere konkurrencedygtige og attraktive i en globaliseret økonomi, og at skattemæssig konvergens mellem medlemsstaterne i sidste instans vil have samme virkning;
P. der påpeger, at lovgivere og - ofte ressourcemæssigt underforsynede - skattemyndigheder ikke har mulighed for at forudse, men kun kan reagere – undertiden med stor forsinkelse – på de innovative skatteundgåelsesordninger, som udtænkes og promoveres af visse skatterådgivere, navnlig fra meget store revisionsfirmaer, samt advokater og formidlere; der navnlig påpeger, at de EU-organer, som skulle forhindre indførelse af nye skadelige skatteforanstaltninger (såsom Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen, som medlemsstaterne oprettede i 1998, eller Kommissionen som traktaternes vogter) – erfaringsmæssigt har været ude af stand til at bremse denne uønskede udvikling, idet de undertiden har reageret på ineffektiv vis eller på grundlag af et for snævert mandat, og at der er indført mange nye og ofte aggressive skatteundgåelsesforanstaltninger eller -aftaler, såsom patentbokse, i EU; der henviser til, at multinationale selskaber såvel i EU som på verdensplan får ekspertbistand fra en velorganiseret og kompetent skatterådgivningssektor samt fra banker og andre udbydere af finansielle tjenesteydelser til udformningen af deres skatteundgåelsesordninger; der henviser til, at denne sektor samtidig er repræsenteret i organer, der rådgiver regeringer og offentlige institutioner i skattespørgsmål, som f.eks. EU-platformen for god forvaltningspraksis på skatteområdet (Platform for Tax Good Governance); der henviser til, at der er betænkeligheder ved de interessekonflikter, som kan opstå, når de samme firmaer rådgiver både offentlige myndigheder og private multinationale selskaber;
Q. der påpeger, at al skatteplanlægning skal finde sted inden for lovens og de gældende traktaters rammer; der påpeger, at det bedste svar på aggressiv skatteplanlægning følgelig er god lovgivning og internationalt samarbejde med henblik på at opnå de ønskede resultater;
R. der henviser til, at opnåelsen af de ønskede mål afhænger af lovgivningens gennemførelse; der henviser til, at denne gennemførelse er en opgave for de nationale forvaltninger, som ofte kun har få incitamenter til at samarbejde med hinanden på EU-plan; der påpeger, at denne situation bidrager til og forværrer de eksisterende skævheder, som forårsages af forskellene mellem lovene i Unionen som helhed;
S. der henviser til, at den trojka af institutioner (Europa-Kommissionen, Den Europæiske Centralbank og Den Internationale Valutafond), der fører opsyn med de finansielle og finanspolitiske tilpasningsprogrammer i lande som Portugal og Grækenland, ikke har gjort noget forsøg på at forhindre skatteamnestier, tax rulings, skattebegunstigelser og skattefritagelsesordninger, som var og er urimeligt diskriminerende og til gavn for skatteundvigende virksomheder og personer, hvilket har medført store tab af statslige indtægter og en forøgelse af byrderne for i forvejen overbeskattede små og mellemstore virksomheder (SMV'er) og borgere;
T. der påpeger, at det er en yderst krævende opgave at efterforske og retsforfølge skattekriminalitet og hvidvaskning af penge, som ofte omfatter finansielle operationer og juridiske personer i flere jurisdiktioner; der henviser til, at det personale i medlemsstaterne, som har ansvaret for at efterforske og retsforfølge gerningsmænd til skattekriminalitet og andre økonomiske forbrydelser, ofte savner den fornødne uddannelse og de fornødne ressourcer;
U. der påpeger, at de seneste års sparepolitikker og budgetbegrænsninger i væsentlig grad har begrænset skatteforvaltningernes muligheder for at efterforske skattekriminalitet og skadelig skattepraksis; der henviser til, disse nedskæringer især har været skadelige i lande omfattet af økonomiske bistandsprogrammer under opsyn af trojkaen, hvor forøgelsen af statens indtægter er opnået på bekostning af i forvejen overbeskattede SMV’er og borgere, hvorimod store selskaber og velhavende skatteundvigere ofte har nydt godt af skatteamnestier, tax rulings og andre skattefritagelses- og begunstigelsesordninger, sådan som det har været tilfældet i Portugal og Grækenland;
Tax rulings og skadelig skattepraksis
V. der henviser til, at tax rulings spænder over en bred vifte af praksisser i medlemsstaterne, lige fra ad hoc-politikker til klart afgrænsede anvendelser af lovgivningen, for så vidt angår mulige anvendelsesområder og emner, bindende karakter, hyppighed, offentliggørelse og varighed samt spørgsmålet om betaling af gebyrer; der henviser til, at der ikke findes nogen fælles definition af tax rulings på internationalt plan, hvis man ser bort fra Kommissionens beskrivelse af dem som ”enhver meddelelse eller ethvert andet instrument eller tiltag med tilsvarende virkninger fra eller på vegne af medlemsstaten vedrørende fortolkningen eller anvendelsen af skattelove”.
W. der påpeger, at tax rulings ikke i sig selv er problematiske, da de, i overensstemmelse med deres oprindelige formål, kan give skatteyderen retssikkerhed og mindske den økonomiske risiko for hæderlige firmaer i sager, hvor skatteregler eller deres konkrete anvendelse under visse omstændigheder kan være uklare eller genstand for divergerende fortolkninger, navnlig i forbindelse med komplekse transaktioner, hvorved man undgår fremtidige tvister mellem skatteyderen og skattemyndighederne;
X. der henviser til, at denne praksis med rulings har udviklet sig inden for rammerne af et tættere og mere samarbejdsorienteret forhold mellem skatteforvaltninger og skatteydere som et middel til at håndtere den stigende kompleksitet af den skattemæssige behandling af visse transaktioner i en stadig mere kompleks, global og digitaliseret økonomi; der henviser til, at Parlamentets særlige udvalg gennem sit arbejde har kunnet konstatere, at tax rulings – på trods af medlemsstaternes forsikringer om, at de ikke er diskretionære, men blot et middel til at præcisere den gældende skattelovgivning, samtidig med at de hemmeligholdes – kan udstedes uden noget retligt grundlag via uformelle eller diskretionære arrangementer til støtte for skattedrevne strukturer, som bygger på skatteplanlægningsværktøjer, der typisk anvendes af multinationale selskaber til at nedbringe deres skattebidrag; der påpeger, at dette især – omend ikke udelukkende – gælder for rulings vedrørende prissætningen af overførsler mellem virksomheder i en koncern (såkaldte APA’er – Advance Pricing Agreements); der påpeger, at de ved kun at give retssikkerhed for visse udvalgte aktører kan skabe ulighed mellem de virksomheder, de er udstedt til, og andre virksomheder i samme sektor, som ikke har adgang til dem;
Y. der henviser til, at hverken OECD eller Europa-Kommissionen har krævet, at praksissen med tax rulings som sådan bringes til ophør;
Z. der påpeger, at en advance tax ruling – forhåndstilkendegivelse om beskatning – ikke formodes at have nogen som helst indvirkning på den skattemæssige behandling af en transaktion eller begunstige en skatteyder på en andens bekostning, idet den alt andet lige bør have samme virkning som den efterfølgende anvendelse af de tilgrundliggende skatteregler; der påpeger, at denne betænknings fokus, i overensstemmelse med det særlige TAXE-udvalgs mandat, følgelig ikke er strengt begrænset til tax rulings, men dækker enhver skatteforanstaltning af lignende art eller med lignende virkning, der falder ind under den generiske betegnelse ”skadelig skattepraksis”, dvs. foranstaltninger, der har til formål at tiltrække udenlandske virksomheder eller transaktioner på bekostning af andre skattejurisdiktioner, hvor disse transaktioner normalt skulle beskattes, og/eller foranstaltninger, der har til formål at give bestemte virksomheder en fortrinsstilling og derved forvride konkurrencen;
AA. der henviser til, at skadelig skattepraksis i et vist omfang kan kædes sammen med en eller flere af følgende uønskede virkninger: manglende gennemsigtighed, vilkårlig forskelsbehandling, konkurrenceforvridninger og ulige spilleregler i og uden for det indre marked, indvirkning på det indre markeds integritet og på skattesystemets fairness, stabilitet og legitimitet, øget beskatning af mindre mobile økonomiske faktorer, øget økonomisk ulighed, illoyal konkurrence mellem stater, udhuling af skattegrundlaget, social utilfredshed, mistillid og et demokratisk underskud;
AB. der finder, at selv om SMV’er fortsat er den primære drivkraft for økonomien og beskæftigelsen i Europa, bør man også anerkende det vigtige bidrag, som multinationale selskaber yder til fremme af investeringer, økonomisk vækst og beskæftigelse; der påpeger, at betaling af en rimelig andel af skatterne i de lande, hvor disse selskabers faktiske økonomiske aktivitet og værdiskabelse finder sted, fortsat er et vigtigt element i deres bidrag til velfærden i og bæredygtigheden af de europæiske samfund;
Arbejdet i det særlige udvalg
AC. der henviser til, at det særlige udvalg, der konstitueredes den 26. februar 2015, har afholdt 13 møder, hvorunder det har hørt kommissionsformand Jean-Claude Juncker, kommissærerne Margrethe Vestager og Pierre Moscovici, finansministrene fra Frankrig, Tyskland, Italien, Luxembourg og Spanien, OECD-repræsentanter samt whistleblowere, undersøgende journalister, eksperter, akademikere, repræsentanter for multinationale selskaber, brancheforeninger, fagforeninger, ikke-statslige organisationer og medlemmer af EU’s nationale parlamenter (se bilag 1); der henviser til, at delegationer fra TAXE-udvalget har besøgt Schweiz for at se nærmere på specifikke aspekter af tredjelandsdimensionen af dets mandat, samt foretaget undersøgelsesrejser til følgende medlemsstater: Belgien, Luxembourg, Irland, Nederlandene og Det Forenede Kongerige; der henviser til, at der også har været afholdt møder med regeringsrepræsentanter fra Gibraltar og Bermuda;
AD. der henviser til, at udvalget i et vist omfang er blevet hindret i at udføre sit arbejde, fordi en række medlemsstater og Rådet ikke reagerede inden for svarfristen (se bilag 2) og i sidste ende enten ikke fremsendte alle de dokumenter, de var anmodet om, eller afgav rent formelle svar, som knap nok berørte substansen i anmodningerne; der henviser til, at kun 4 af de 18 multinationale selskaber, der var indbudt (eksklusive revisions- og skatterådgivningsfirmaer), indvilgede i at give møde for udvalget, (se bilag 3). der henviser til, at heller ikke Kommissionen samarbejdede fuldt ud, idet den ikke fremsendte alle dokumenter og uformelle notater fra møder i Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen møder, men kun, som følge af visse medlemsstaters modvilje, tilbød en begrænset høringsprocedure; der henviser til, at udvalgets mandatperiode derfor måtte forlænges;
AE. der henviser til, at en række af Kommissionens undersøgelser vedrørende statsstøtte i relation til ordninger for interne afregningspriser valideret af tax rulings eller andre foranstaltninger af lignende art eller med lignende virkning, som påvirker det skattepligtige overskud for datterselskaber af multinationale selskaber, stadig var i gang på tidspunktet for denne betænknings vedtagelse.
Oversigt over selskabsskattepraksis i medlemsstaterne
1. minder om, at de eksisterende modeller for selskabsbeskatning i industrilandene blev udformet i første halvdel af det 20. århundrede, som var en periode med begrænset grænseoverskridende aktivitet; bemærker, at globaliseringen og digitaliseringen af økonomien radikalt har ændret den globale værdikæde og den måde, markederne fungerer på, og at de fleste store selskaber nu har en tværnational struktur, som rækker ud over rammerne for de nationale skatteregler; understreger, at de nationale og internationale regler på skatteområdet ikke er fulgt med udviklingen i erhvervslivet;
2. understreger nødvendigheden af at udforme en afbalanceret og retfærdig skattepolitik som et integreret led i strukturreformer i medlemsstaterne;
3. bemærker, at selv om det er blevet stadig mere kompliceret for virksomheder, der opererer på tværs af grænserne, at overholde reglerne i de forskellige skattesystemer, har globaliseringen og digitaliseringen samtidig gjort det lettere for dem at organisere deres aktiviteter gennem offshore-finanscentre og at skabe sindrige konstruktioner, der kan nedbringe deres samlede skattebidrag; finder det betænkeligt, at de fleste medlemsstater som følge af den økonomiske krise, gældskrisen og nødvendigheden af at konsolidere budgettet har skåret kraftigt ned på deres skatteforvaltningers personale; understreger, at de nationale skattemyndigheder bør have tilstrækkeligt med ressourcer, herunder medarbejdere, til effektivt at kunne forebygge, afsløre og bekæmpe aggressiv skatteplanlægning, skatteunddragelse og skatteundgåelse, som i væsentlig grad udhuler deres skattegrundlag, og sikre en bedre og mere retfærdig skatteopkrævning og troværdigheden af skattesystemet; bemærker, at undersøgelser har vist, at kvalificerede skattemedarbejdere giver staten betydeligt flere indtægter end udgifter, eftersom effektive skatteforvaltninger har en direkte positiv indvirkning på de nationale budgetter;
4. understreger forskellen mellem på den ene side den skadelige praksis i visse skatteforvaltninger og nationale forvaltninger, der gør det muligt for multinationale selskaber at flytte overskud væk fra de områder, hvor overskuddet er skabt, for at undgå beskatning, og på den anden side staters konkurrence om at tiltrække direkte udenlandske investeringer (FDI) eller beholde økonomiske aktiviteter i landet i fuld overensstemmelse med EU-lovgivningen;
5. understreger, at medlemsstaterne i overensstemmelse med traktatens nærhedsprincip kan fastsætte deres egne selskabsskattesatser og skattegrundlag, indtil der er aftalt stærkere skatteharmoniseringsforanstaltninger i overensstemmelse med traktaten; understreger imidlertid også, at de alt for komplekse regler i de nationale skattesystemer i kombination med forskellene mellem disse systemer skaber smuthuller, som de multinationale selskaber kan udnytte til aggressiv skatteplanlægning, hvilket fører til udhuling af skattegrundlag, flytning af overskud, et kapløb mod bunden og i sidste ende et suboptimalt økonomisk resultat; understreger, at denne form for skatteundgåelse er et minussumsspil for alle de nationale budgetter lagt sammen, fordi det øgede skatteprovenu, der opnås gennem skadelig praksis i én medlemsstat (i form af fritagelser, særlige fradrag eller smuthuller) ikke opvejer tabet af skatteprovenu i andre medlemsstater; påpeger, at en yderligere udhuling af skattegrundlaget, skadelig skattekonkurrence og et skattesatskapløb mod bunden kun kan forhindres via en mere koordineret, fælles tilgang fra medlemsstaternes side med henblik på at fastlægge en fælles ramme, som medlemsstaternes skattesatser skal holde sig inden for;
6. minder om, at nogle medlemsstater formelt har højere selskabsskatter end andre, men at de reelle satser er væsentligt lavere på grund af fradrag og smuthuller, der tilgodeser det indenlandske erhvervsliv, således at den effektive skattesats ender med at være lavere end i medlemsstater med en formelt lav sats;
7. påpeger, at lavere selskabsskat i nogle medlemsstater kan give et forholdsvis større skatteprovenu end højere skattesatser;
8. konstaterer, at de lovbestemte selskabsskattesatser i EU ifølge Kommissionen[17] faldt med 12 procentpoint, fra 35 % til 23 %, mellem 1995 og 2014; understreger, at dette fald i skattesatserne har været ledsaget af en udvidelse af skattegrundlaget for at modvirke indtægtstab, og at de forholdsvis stabile indtægter fra selskabsbeskatning inden for samme tidsramme også kan forklares med en stærk tendens i retning af omdannelse af virksomheder fra f.eks. enkeltmandsvirksomheder til aktie- eller anpartsselskaber, hvilket indebærer en tilsvarende overgang fra person- til selskabsbeskatning;
9. bemærker, at de fleste medlemsstater bruger store beløb på skatteincitamenter, der har til formål at give SMV'er en konkurrencefordel, men at disse bestræbelser ifølge Kommissionen[18] saboteres af international skatteplanlægning i tre ud af de fire medlemsstater, der for nylig har været genstand for en undersøgelse; bemærker, at SMV’er dermed, på trods af de store omkostninger, der er forbundet med at begunstige dem skattemæssigt, stilles dårligere i konkurrencen, ligesom de nationale politiske beslutningstageres intentioner undergraves;
10. fremhæver den voksende kløft mellem lovbestemte og effektive skattesatser, navnlig for virksomheder, der opererer på globalt plan, hvilket i det mindste delvis er en afspejling af forskellige undtagelser og fritagelser fra de almindelige skatteregler, hvad enten disse er et resultat af lovgiverens intentioner om at nå specifikke mål eller af en aggressiv skatteplanlægning, dvs. fuldstændig kunstige arrangementer, der udelukkende har et skattemæssigt formål;
11. understreger, at den manglende overensstemmelse mellem skattesystemerne på globalt plan i væsentlig grad bidrager til en udhuling af skattegrundlag og skatteunddragelse, men at tiltag alene på EU-plan ikke vil løse disse problemer;
12. konstaterer, at de 28 skattesystemer i EU er meget forskelligartede hvad angår såvel definitionen af skattegrundlaget som skattesatsernes størrelse, og at variationen bliver endnu større, hvis man medregner de særlige jurisdiktioner med egne skattesystemer, der henhører under visse EU-medlemsstater (oversøiske territorier og britiske kronbesiddelser); beklager, at der i øjeblikket ikke findes nogen fælles definition eller retningslinjer i EU for så vidt angår grundlæggende begreber og elementer såsom balancen mellem beskatning efter henholdsvis indtægtskilde og hjemsted, fast forretningssted og skattepligtige enheder, økonomisk substans og regler om bekæmpelse af misbrug, definition af renter og royalties, behandling af immaterielle aktiver, behandling af gæld og egenkapital, for slet ikke at tale om, hvad der kan og ikke kan fratrækkes skattegrundlaget, hvilket efterlader medlemsstaterne med ukoordinerede skattesystemer; understreger, at det er nødvendigt at harmonisere disse definitioner;
13. understreger, at de nationale præferenceordninger og uoverensstemmelserne mellem de forskellige skattesystemer i det indre marked skaber muligheder for skatteundgåelse; bemærker, at disse uønskede virkninger forværres yderligere af samspillet med et stort antal bilaterale skatteoverenskomster, der er indgået mellem medlemsstater og tredjelande og hvis bestemmelser ikke i tilstrækkelig grad sikrer mod misbrug;
14. bemærker, at de ukoordinerede skattemæssige rammer i EU også lider under en åbenlys mangel på samarbejde mellem medlemsstaterne; understreger i den forbindelse, at medlemsstaterne ikke nødvendigvis tager hensyn til virkningen af deres skattemæssige foranstaltninger på andre medlemsstater, ikke kun i forbindelse med udformningen af sådanne foranstaltninger, men også når de udveksler oplysninger om gennemførelsen af samme, hvilket i praksis fører til en usolidarisk "beggar thy neighbour"-politik på skatteområdet, som er i strid med selve grundprincipperne for det europæiske projekt; påpeger, at en automatisk, systematisk og effektiv udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne ville gøre det muligt at tage højde for den skattemæssige behandling af specifikke indtægtsstrømme eller transaktioner i andre medlemsstater; understreger, at dette også medvirker til at skabe en uacceptabel situation, hvor overskud optjent af multinationale selskaber i en medlemsstat ofte beskattes med en meget lav sats, eller slet ikke, i EU;
15. mener, at finanspolitik og konkurrencepolitik bør betragtes som to sider af samme sag i det indre marked, og opfordrer Kommissionen til at revurdere og styrke de disponible instrumenter og ressourcer for konkurrencepolitik og statsstøtte;
16. understreger, at der har været en meget begrænset konvergens mellem de nationale skattesystemer i EU på trods af, at der gennem de sidste 30 år er sket en uddybning uden fortilfælde af integrationsprocessen i EU, navnlig i forbindelse med det indre marked og Den Økonomiske og Monetære Union; beklager, at samordningen af skattesystemerne halter langt bagefter den samordningsindsats, der gøres på EU-plan på andre områder, navnlig inden for rammerne af det europæiske semester, selv om en væsentlig del af det policy mix, der skal sikre finanspolitisk konsolidering - ud over de relevante foranstaltninger på udgiftssiden - vedrører indtægtssiden; er af den opfattelse, at dette aspekt burde have været nævnt i de fem formænds rapport, “Gennemførelse af Europas Økonomiske og Monetære Union", fra juni 2015;
17. understreger, at manglen på politisk vilje til at skabe konvergens mellem de nationale finanspolitikker motiverer medlemsstaterne til at vælge en bilateral fremgangsmåde, mens en fælles tilgang ville være mere effektiv; minder om muligheden for at anvende metoden med forstærket samarbejde til at arbejde hen imod finanspolitisk konvergens; glæder sig i lyset heraf over visse medlemsstaters ønske om at indføre en afgift på finansielle transaktioner;
Instrumenter til aggressiv skatteplanlægning og deres virkninger
18. understreger, at visse multinationale selskabers skatteundgåelse kan resultere i en effektiv skatteprocent på noget nær nul for overskud optjent i europæiske jurisdiktioner, hvilket understreger det faktum, at sådanne multinationale selskaber, selv om de nyder godt af forskellige offentlige goder og serviceydelser på de steder, hvor de opererer, ikke betaler en rimelig andel heraf og dermed bidrager til udhuling af det nationale skattegrundlag og til større ulighed; understreger også, at det kun er virksomheder med grænseoverskridende aktiviteter, der har mulighed for at overføre overskud, hvilket straffer konkurrenter, der kun er aktive i ét land;
19. konstaterer med stor bekymring, at selskabers skatteundgåelse har en direkte indvirkning på de nationale budgetter og på skattebyrdens fordeling mellem de forskellige kategorier af skatteydere samt mellem økonomiske faktorer (til gavn for de mest mobile faktorer såsom kapital i form af FDI); beklager, at dette ud over konkurrenceforvridning og ulige spilleregler resulterer i en stærkt betænkelig situation, hvor nogle af de skatteydere, der har den største betalingsevne, i en situation hvor der gøres intense bestræbelser for at opnå finanspolitisk konsolidering og strukturelle reformer, bidrager betydeligt mindre end dem, der er hårdest ramt af den økonomiske og finansielle krise og gældskrise, såsom almindelige borgere samt virksomheder, der ikke giver sig af med aggressiv skatteplanlægning, og som ofte tilhører SMV-kategorien og ikke er i stand til at konkurrere med multinationale selskaber på grund af dette skattemæssige handicap; understreger, at denne situation risikerer at give næring til mistilliden til demokratiet og i sidste ende påvirke den generelle overholdelse af skattereglerne, navnlig i de lande, der er underlagt tilpasningsprogrammer; finder det beklageligt, at whistleblowere, som i offentlighedens interesse giver de nationale myndigheder vigtige oplysninger om embedsmisbrug, forseelser, svig eller ulovlige aktiviteter eller praksisser, risikerer at blive retsforfulgt og lide personlig og økonomisk skade; bemærker med stor bekymring, at selv journalister, der afslører ulovlige eller illegitime praksisser, undertiden har været udsat for tilsvarende følger;
20. bemærker, at IMF[19] på baggrund af en undersøgelse af 51 lande har konkluderet, at flytning af overskud mellem skattejurisdiktioner på nuværende tidspunkt i gennemsnit medfører et tab af selskabsskatteindtægter på ca. 5 % – dog næsten 13 % i lande uden for OECD; bemærker også, at den økonometriske dokumentation ifølge Kommissionen viser, at FDI over tid er blevet mere følsom over for selskabsbeskatning; fremhæver, at i alt 1 billion EUR i potentielle skatteindtægter ifølge en undersøgelse hvert år skønnes at gå tabt på grund af skattesvig, skatteunddragelse, herunder i skyggeøkonomien, og skatteundgåelse i EU[20], mens andre skøn tyder på, at det årlige tab for de nationale statskasser som følge af skatteundgåelse beløber sig til omkring 50-70 mia. EUR, men at dette indtægtstab i hele EU i realiteten kan udgøre 160-190 mia. EUR, hvis man tager særlige skattearrangementer samt manglende effektivitet i opkrævningen og andre lignende aktiviteter med i betragtning[21]; påpeger, at FN’s Konference for Handel og Udvikling (UNCTAD) har beregnet, at multinationale selskabers skatteundgåelse hvert år koster udviklingslandene omkring 100 mia. USD i skatteindtægter; understreger, at disse tal bør behandles med forsigtighed, da de kan undervurdere det faktiske tab for de nationale statskasser som følge af den begrænsede gennemsigtighed og de forskellige regnskabsmæssige metoder og begreber, der anvendes rundt omkring i verden, hvilket har betydning for tilgængeligheden af sammenlignelige og relevante data og pålideligheden af ethvert skøn;
21. konstaterer, at skatteplanlægningsstrategier kan være baseret på selskabers opbygning, på finansieringsordninger for deres filialer eller på interne afregningspriser, som er afkoblet fra reelle økonomiske aktiviteter, hvilket gør det muligt kunstigt at flytte overskud fra en jurisdiktion til en anden med det formål at reducere selskabernes samlede skattebidrag; konstaterer med stor bekymring, at der i EU oprettes et stigende antal postkasseselskaber, som kun er virksomheder af navn, og hvis eneste formål er skatteunddragelse; henviser til det konkrete eksempel med McDonalds, hvis metoder på skatteområdet i en rapport udarbejdet af en koalition af fagforeninger blev anslået at have kostet de europæiske lande over 1 mia. EUR i mistede skatteindtægter mellem 2009 og 2013[22];
22. er af den opfattelse, at nationale præferenceordninger og den ringe grad af koordination og konvergens, der findes mellem medlemsstaternes skattesystemer på trods af den økonomiske sammenkobling og det samspil, der reelt eksisterer på det indre marked, medfører en række uoverensstemmelser, der åbner mulighed for aggressiv skatteplanlægning, dobbelte fradrag og dobbelt ikkebeskatning, f.eks. gennem en eller flere af følgende metoder: kunstige interne afregningspriser, placering af fradrag i højskatteområder, overførsel af midler opnået ved lån gennem conduitselskaber, risikooverførsel, finansielle hybridprodukter, udnyttelse af forskelle mellem skattesystemer, skattearbitrage, royaltyaftaler, "treatyshopping" og placering af salg af aktiver i lavskatteområder;
23. understreger, at det særlige udvalg i løbet af sine undersøgelsesrejser i fem medlemsstater og Schweiz konstaterede, at en række nationale skatteforanstaltninger, som ofte anvendes i forbindelse med multinationale selskaber, havde potentialet til at udgøre skadelig skattepraksis, navnlig følgende, som bør betragtes som en ikke-udtømmende liste:
– misbrug af tax rulings eller aftaler, så de ikke blot går ud på at præcisere gældende lovgivning, men på at sikre skattemæssig præferencebehandling
– divergerende definitioner af "fast driftssted" og "skattemæssigt hjemsted"
– ringe eller ingen hensyntagen til økonomisk substans i forbindelse med oprettelsen af special purpose-enheder (f.eks. postkasse- eller skuffeselskaber) med en lavere beskatning
– fradrag af fiktive renter (hvorved selskaberne fra deres skattepligtige indkomst kan fratrække en fiktiv rente beregnet på grundlag af deres egenkapital)
– metoden med "excess profit rulings" (hvorved et koncernselskab kan få en skriftlig bekræftelse fra skattemyndighederne om, at dets skattepligtige indkomst ikke omfatter de dele af dets overskud, som det ikke ville have haft som ”enkeltstående” firma)
– uklare eller ukoordinerede regler for interne afregningspriser
– en række præferenceordninger, især i forbindelse med immaterielle aktiver (patent-, viden- eller IP-bokse)
– tilbagebetaling af eller fritagelse for kildeskat på renter, udbytter og royalties via bilaterale skatteoverenskomster og/eller i henhold til national lovgivning
– forskelle mellem medlemsstaternes lovgivningsmæssige definitioner (i forbindelse med hybride enheder eller hybride lånearrangementer, hvor renteudgifter det ene sted bliver til skattefrit udbytte det andet sted)
– for så vidt angår Schweiz, særlige skatteordninger på kantonniveau for udenlandsk kontrollerede selskaber, som nationalt kontrollerede virksomheder ikke har adgang til ("ring-fencing regimes")
– fravær af effektive generelle eller specifikke regler til bekæmpelse af misbrug eller en svag håndhævelse eller fortolkning af sådanne regler
– samt strukturer, der kan tilsløre den retmæssige ejer af aktiver og muligvis ikke er omfattet af informationsudvekslingsordninger, såsom truster og såkaldte "freeports";
24. konstaterer, at 72 % af overførslerne af overskud i EU ifølge Kommissionen[23] foregår via interne afregningspriser og placering af intellektuelle ejendomsrettigheder;
25. fremhæver, at en række medlemsstater i de seneste år har udviklet favorable selskabsskatteordninger, som specifikt skal tiltrække selskabers mobile immaterielle aktiver såsom indtægter hidrørende fra intellektuelle ejendomsrettigheder; noterer sig den store variation i skattelempelser og -fradrag, som disse ordninger tilbyder, samt i deres anvendelsesområde (innovationsbokse, IP-bokse, videnbokse, patentbokse m.m.); understreger, at skatteyderne i visse medlemsstater ikke behøver at frembringe intellektuel ejendom selv og/eller inden for landets grænser for at få adgang til skattefordelene, men kan nøjes med at erhverve den gennem et selskab, som har hjemsted inden for jurisdiktionen; understreger derfor, at enhver skattefordel i forbindelse med F&U skal være knyttet til reelle udgifter i den nævnte jurisdiktion;
26. understreger endvidere, at udgifterne til forskning og udvikling i forvejen er fradragsberettigede under de nationale skattesystemer, også uden patentbokse, og at patentboksene dermed bidrager til skatteundgåelse på en måde, der er i strid med systemet;
27. anser sådanne ordninger for at være eksempler på skadelig skattekonkurrence mellem stater, fordi de bevirker, at andre lande, herunder medlemsstater, mister skatteindtægter, samtidig med at deres forbindelse med og indvirkning på realøkonomien i de fleste tilfælde er ikkeeksisterende; bemærker, at Kommissionen i en gennemgang af F&U-skatteincitamenter[24] konstaterer, at patentbokse formentlig i højere grad vil blive anvendt til at flytte selskabers indtægter end til at stimulere innovation;
28. understreger, at spørgsmålet om interne afregningspriser i en økonomisk kontekst karakteriseret ved flere immaterielle aktiver ofte berøres af manglen på sammenlignelige transaktioner og benchmarks, hvilket vanskeliggør en korrekt anvendelse af armslængdeprincippet, ifølge hvilket prisen for transaktioner mellem virksomheder, der tilhører samme koncern, skal værdiansættes på samme måde som mellem uafhængige enheder;
29. bemærker, at de eksisterende retningslinjer for interne afregningspriser giver de multinationale selskaber et betydeligt spillerum med hensyn til valget af evalueringsmetoder og implementeringen af samme; understreger, at fraværet af enhver effektiv fælles standard for interne afregningspriser og de forskellige fritagelser, undtagelser og alternativer, der gives mulighed for, udnyttes af de multinationale selskaber til, i modstrid med ånden i de pågældende retningslinjer, at kalibrere deres skattepligtige overskud efter jurisdiktion og nedbringe deres samlede skattepligt, f.eks. gennem misbrug af cost+-metoden, vilkårlig fastsættelse af fortjenstmargener eller den tvivlsomme metode med ikke at medregne bestemte udgifter; understreger, at den bedste metode at løse problemet med interne afregningspriser på EU-niveau består i indførelse af et fælles konsolideret skattegrundlag, hvilket vil fjerne behovet for disse priser;
30. understreger, at skattemyndighederne ikke kan kontrollere den dokumentation for interne afregningspriser, som indgives af multinationale selskaber eller deres repræsentanter, forsvarligt, fordi de ofte savner det fornødne udstyr og personale til at kunne underkaste sådanne analyser og deres resultater eller virkninger en kritisk og grundig vurdering;
31. beklager, at retningslinjerne for anvendelsen af dette rent økonomiske begreb i en kontekst, hvor 60 % af verdenshandelen foregår internt i koncerner[25], er fragmenteret på nationalt plan og derfor giver sig udslag i inkonsekvenser mellem medlemsstaterne og retstvister;
32. understreger endvidere, at der til trods for det betydelige antal retstvister i EU, som udspringer af forskellige fortolkninger af de samme principper for beregning af interne afregningspriser, ikke findes nogen effektiv tvistbilæggelsesmekanisme på europæisk plan; konstaterer, at behandlingen af sager om interne afregningspriser inden for rammerne af EU’s voldgiftskonvention kan tage op til otte år, hvilket bidrager til manglen på retssikkerhed for virksomheder og skatteforvaltninger;
33. understreger den afgørende rolle, som store revisionsfirmaer, herunder de såkaldte "Big Four", spiller i udformningen og markedsføringen af rulings og ordninger for skatteundgåelse, der udnytter forskellene mellem de nationale lovgivninger; fremhæver, at de pågældende firmaer, som ser ud til at tjene en stor del af deres penge på skatterelaterede tjenesteydelser, ligesom de dominerer revisionsmarkedet i de fleste medlemsstater og spiller en fremtrædende rolle inden for globale skatterådgivningstjenester, udgør et snævert oligopol; mener, at en sådan situation ikke kan fortsætte uden at skade det indre markeds funktionsdygtighed på "the Big Fours" aktivitetsfelter; henleder opmærksomheden på den interessekonflikt, der opstår, når de samme firmaer på den ene side optræder som skatterådgivere og -eksperter for skattemyndigheder og på den anden side bistår de multinationale selskabers skatteplanlægningsafdelinger med at udnytte svaghederne i de nationale skattelove; mener, at god praksis på dette område bør fremmes, og at eksisterende adfærdskodekser bør forbedres; finder det ikke desto mindre tvivlsomt, om nogen virksomhedsadfærdskodeks eller CSR-politik vil kunne tackle dette problem effektivt; understreger, at tax rulings såvel i EU som på verdensplan er blevet et led i almindelig forretningspraksis, ikke kun for at opnå retlig sikkerhed eller fordelagtige skatteaftaler, men også i tilfælde, hvor lovreglerne ikke levner plads til fortolkning; finder det betænkeligt, at skatterådgivningsbranchen anvender kalkuler, ifølge hvilke en skatteplanlægningsordning kun skal have 50 % chance for at være lovlig, før man anbefaler den til kunderne[26];
34. opfordrer skattemyndighederne til at forbedre og diversificere deres kilder til viden og forbedre processen med konsekvensanalyser væsentligt for at reducere risikoen for uforudsete konsekvenser af nye skatteforanstaltninger; minder medlemsstaterne om, at ikke kun forskelle mellem skattesystemer, men også for høj kompleksitet i nationale skattesystemer og lav stabilitet med for hyppige ændringer spiller en vigtig rolle for eksistensen af skattegab, uretfærdige skattesystemer og lidet troværdige skattepolitikker; understreger i denne forbindelse den hindring, som fragmenteringen af skatteområdet udgør for oprettelsen af en europæisk kapitalmarkedsunion;
Status over og vurdering af foranstaltninger på EU-plan samt internationalt og nationalt plan
35. anerkender, at løsningen af problemet med multinationale selskabers aggressive skatteplanlægning har stået højt på den politiske dagsorden i medlemsstaterne, EU, OECD og G20 i kølvandet på den økonomiske krise og senest LuxLeaks-skandalen, men beklager samtidig, at der i praksis indtil nu ikke er gjort væsentlige fremskridt med undtagelse af OECD's BEPS-projekt, der er sponsoreret af G20, og som netop er færdiggjort, men endnu ikke implementeret af landene;
36. bemærker på den baggrund, at mange medlemsstater har indført eller agter at indføre foranstaltninger mod skatteundgåelse, navnlig i form af begrænsning af rentefradragsmuligheder, antimisbrugsregler, en bedre definition af begrebet fast driftssted (herunder udvikling af tests for økonomisk substans med henblik på at kunne bestemme virksomheders skattepligtige tilstedeværelse mere effektivt), muligheden for at udelukke virksomheder med kritisabel adfærd fra offentlige udbud eller offentliggørelse af skatteplanlægningsordninger, der kan medvirke til at genoprette skattesystemets troværdighed og afkorte den tid, der går mellem indførelsen af konkrete ordninger og vedtagelsen af korrigerende foranstaltninger, herunder på lovgivningsplan;
37. frygter dog, at ensidige foranstaltninger, som medlemsstaterne har truffet mod udhuling af skattegrundlag, kan bidrage til øge kompleksiteten, skabe nye uoverensstemmelser mellem lovgivningerne og som følge heraf give nye muligheder for skatteundgåelse på det indre marked; understreger, at eventuelle divergenser i medlemsstaternes gennemførelse af internationale eller EU-retningslinjer kan have samme virkning;
38. påskønner de forskellige initiativer og lovgivningsforslag, der er kommet fra Kommissionen i løbet af de sidste 20 år, herunder de seneste, der tager sigte på en stærkere koordinering af medlemsstaters selskabsskattesystemer med henblik på at styrke det indre marked, adressere problemerne med dobbeltbeskatning eller dobbelt ikkebeskatning og bevare medlemsstaternes ret til at beskatte effektivt; beklager ikke desto mindre, at kun få af disse forslag er blevet vedtaget af Rådet på grund af kravet om enstemmighed og den omstændighed, at visse medlemsstater fastholder deres overbevisning om, at de har mere at vinde på individuelt plan ved at udnytte smuthuller i det ukoordinerede skattesystem end ved at indgå i et kollektivt, samordnet system;
39. hilser offentliggørelsen af en ny række finanspolitikker velkommen og opfordrer Kommissionen til at søge at sikre et retfærdigt skattesystem baseret på princippet om, at skat skal betales i den medlemsstat, hvor overskuddet skabes, således at forvridning af det indre marked og illoyal konkurrence undgås;
40. understreger, at Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen for Erhvervsbeskatning (”gruppen”), der blev nedsat af medlemsstaterne i 1998, i slutningen af 1990’erne og begyndelsen af 00’erne gjorde det muligt at eliminere de mest skadelige individuelle skattepraksisser på det tidspunkt gennem den tostrengede soft law-strategi bestående i dels afvikling af eksisterende skatteforanstaltninger, der udgjorde skadelig skattekonkurrence (”rollback”), dels afståelse fra at indføre sådanne foranstaltninger i fremtiden (”standstill”);
41. beklager, at gruppens arbejde synes at have mistet momentum; konstaterer, at nogle af de mere end 100 foranstaltninger, som er blevet afviklet som følge af dens aktivitet, er blevet erstattet af skattemæssige foranstaltninger med tilsvarende skadelige virkninger i medlemsstaterne; konstaterer, at skattemyndigheder har modarbejdet gruppens anbefalinger ved at skabe nye strukturer med de samme skadelige virkninger som dem, gruppen har afviklet; beklager, at de forsøg, der hidtil har været gjort på at forstærke gruppens styring og mandat samt at tilpasse og udvide arbejdsmetoderne og kriterierne i adfærdskodeksen med henblik på bekæmpelse af nye former for skadelig skattepraksis i den nuværende økonomiske situation, ikke har båret frugt; støtter Kommissionens seneste forslag på dette område, som anført i dens handlingsplan af 17. juni 2015 for en fair og effektiv selskabsbeskatning i EU;
42. beklager, at der fortsat er skattekonkurrence blandt medlemsstaterne på trods af de ambitiøse målsætninger, der har været gældende siden 1997, og påpeger, at denne skattekonkurrence i mindre grad skyldes forskelle i skattesatser end manglen på ensartede nationale regler for, hvad der udgør et skattepligtigt overskud, hvilket i adskillige årtier konstant har været illustreret af diskrepanserne mellem de nominelle og faktiske selskabsskattesatser, som medlemsstaterne anvender;
43. beklager endvidere, at gruppens oprindelige status og ledelsesordninger gav for megen plads til politiske forhandlinger og kompromisser som led i bestræbelserne for at nå frem til en ”bred konsensus” (dvs. reelt en form for kvasi-enstemmighed, hvor det var muligt at udtrykke divergerende holdninger i fodnoter) om vurderingen af skadelig praksis, hvilket gik ud over troværdigheden og fuldstændigheden af dens arbejde og i nogle tilfælde førte til, at man bevidst undlod at offentliggøre eller følge op på rapporter som f.eks. den rapport om administrative praksisser, der blev udarbejdet af Simmons & Simmons i 1999; finder det beklageligt, at afviklingen af eksisterende foranstaltninger blev ramt af politisk forsinkelser og i nogle tilfælde gjorde det muligt for nye virksomheder at få gavn heraf efter afviklingsfristens udløb, hvilket også hænger sammen med de meget svage mekanismer for kontrol med og ansvarliggørelse af gruppen;
44. understreger mere grundlæggende, at selv om kodeksens enkeltsagsbaserede tilgang har ført til, at medlemsstaterne nu i højere grad konkurrerer på generelle foranstaltninger, egner den sig ikke til at afhjælpe de systemiske svagheder på det fragmenterede selskabsskatteområde i EU, som trænger til at få en mere gennemgribende overhaling;
45. bemærker endvidere den indsats, der er gjort gennem etablering af Platformen for God Forvaltningspraksis på Skatteområdet, der bringer forskellige interessenter sammen omkring det samme bord med det formål at skabe konsensus omkring spørgsmålet om skatteundgåelse, navnlig i en international sammenhæng, og Det Fælles EU-Forum for Interne Afregningspriser, som udsteder en række retningslinjer om de tekniske aspekter af interne afregningspriser; understreger, at disse organer indtil nu har bidraget med begrænsede korrektioner af selskabsskatterammerne; beklager, at de retningslinjer, som Det Fælles EU-Forum for Interne Afregningspriser har udarbejdet, hidtil ikke i tilstrækkelig grad har taget fat om problemet med skatteundgåelse; beklager, at sammensætningen af Det Fælles EU-Forum for Interne Afregningspriser trods en nylig opdatering af dets medlemskab stadig er ubalanceret; finder det desuden kritisabelt, at de samme skatteeksperter, der bidrager til arbejdet med retningslinjerne for interne afregningspriser, samtidig kan rådgive deres klienter om aggressiv skatteplanlægningsstrategier baseret på interne afregningspriser og dermed kan befinde sig i en interessekonflikt;
46. understreger, at selv om EU’s lovgivning (direktiverne om moder- og datterselskaber, renter og royalties, fusioner og administrativt samarbejde) kun dækker visse begrænsede aspekter i tilknytning til selskabsskatten, har den været i stand til at tackle specifikke problemer, som medlemsstaterne og de virksomheder, der opererer i flere lande, står over for; understreger, at disse foranstaltninger, som oprindeligt var beregnet til at eliminere dobbeltbeskatning, har fået visse utilsigtede kontraproduktive virkninger på skatteundgåelse og undertiden fører til dobbelt ikkebeskatning; glæder sig over Rådets nylige vedtagelse af ændringer til direktivet om moder- og datterselskaber med henblik på at indføre en generel antimisbrugsklausul og tackle hybridlånsmismatch, som vil træde i kraft i slutningen af 2015, og forventer, at dette vil bidrage til at fjerne nogle af mulighederne for skatteundgåelse i EU;
47. erindrer for så vidt angår spørgsmålet om gennemsigtighed om bestemmelserne i Rådets direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde, som sigter på at fremme udvekslingen af alle relevante skatteoplysninger; er af den opfattelse, at en automatisk, øjeblikkelig og omfattende udveksling og effektiv behandling af skatteoplysninger vil have en stærkt afskrækkende virkning på skatteunddragelse og indførelse af skadelige skattepraksisser og vil give medlemsstaterne og Kommissionen mulighed for at råde over alle relevante oplysninger i deres indsats mod dem;
48. beklager, at de nuværende lovgivnings- og overvågningsmæssige rammer for udveksling af oplysninger om skattemæssige foranstaltninger ikke er effektive, idet erfaringen viser, at de gældende krav vedrørende udveksling af oplysninger, spontant eller efter anmodning, ikke overholdes; beklager, at praktisk talt ingen medlemsstater udleverer oplysninger, som kan have indvirkning på partnerlande i EU; beklager den manglende samordning mellem Kommissionen og de kompetente myndigheder i medlemsstaterne;
49. beklager, at der næsten aldrig udveksles skatteoplysninger spontant mellem medlemsstaterne; hilser en automatisk udveksling af oplysninger, der ikke længere er baseret på gensidighed, velkommen; henleder opmærksomheden på de strukturelle designproblemer i et system, der bygger på skønsmæssige afgørelser af, hvad der skal meddeles og hvad ikke, og er ledsaget af svage kontrolordninger, hvilket gør det meget vanskeligt at identificere nogen som helst overtrædelse af informationsudvekslingskravet;
50. glæder sig over Kommissionens vilje til at fremme automatisk udveksling af skatteoplysninger som den fremtidige europæiske og internationale standard for gennemsigtighed; opfordrer indtrængende Kommissionen til som et første skridt at opfylde sin pligt som traktatens vogter og træffe alle de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at den gældende EU-ret og princippet om loyalt samarbejde mellem medlemsstaterne, der er fastsat i traktaterne, overholdes behørigt; glæder sig over forslaget fra ekspertgruppen om automatisk udveksling af oplysninger om finansielle konti om at undersøge mulighederne for at støtte udviklingslande med automatisk udveksling af oplysninger ved at indgå aftaler om ikke-gensidig udveksling med disse lande;
51. bemærker, at statsstøttereglerne og de hertil knyttede sanktioner er nyttige som middel til at imødegå de mest urimelige og konkurrenceforvridende former for skadelig skattepraksis og kan have en betydelig afskrækkende virkning;
52. hilser Kommissionens pakke om gennemsigtighed på skatteområdet vedrørende automatisk udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om deres tax rulings fra marts 2015 og handlingsplanen om et fair og effektivt system for selskabsbeskatning i EU fra juni 2015 velkommen; understreger imidlertid, at disse tekster kun kan betragtes som de første skridt i den rigtige retning, og at der er behov for hurtigst muligt at etablere en sammenhængende ramme af lovbestemmelser og administrativt samarbejde, hvilket også vil være til gavn for SMV’er og de multinationale selskaber, der bidrager til at skabe reel økonomisk vækst og betaler en rimeligt andel af skatterne i det indre marked;
53. glæder sig over den nylige vedtagelse af OECD’s BEPS-handlingsplan, som, på baggrund af gentagne opfordringer til handling på G7- og G20-topmøderne, forsøger at adressere de specifikke problemer, der påvirker funktionen af det internationale system for selskabsbeskatning, ved at foreslå en global og systematisk indsats for at tackle dem; beklager den forsinkede og ubalancerede inddragelse af udviklingslandene i OECD’s BEPS-proces, som de skulle have deltaget i på fair vis; beklager også, at visse dele af BEPS-handlingsplanen ikke er tilstrækkelig vidtgående på områder såsom skadelige skatteordninger, digital økonomi og gennemsigtighed;
54. bemærker, at BEPS-handlingsplanen på baggrund af en systematisk analyse af de ”kritiske punkter” i det internationale skattesystem opregner 15 indsatsområder, hvoraf syv blev godkendt af G20 i november 2014, medens de resterende blev endeligt fastlagt i oktober 2015; understreger, at disse tiltag på baggrund af et erhvervsklima under stadig forandring sigter på at adressere gennemsigtighedsspørgsmål, f.eks. ved at udstede retningslinjer for landeopdelt regnskabsaflæggelse, manglen på substans i visse skatteundgåelsesordninger og øget konsekvens i de internationale regler;
55. advarer ikke desto mindre mod indgåelse af kompromiser, der kan medføre, at de oprindelige ambitioner ikke opfyldes, eller føre til divergerende fortolkninger på nationalt plan; understreger desuden, at der indtil nu næsten ikke har været nogen effektiv overvågning af gennemførelsen af OECD’s retningslinjer i de lande, der har godkendt dem, og at selv de bedst designede løsninger ikke kan være effektive, hvis de ikke overvåges og gennemføres korrekt;
56. understreger den indbyrdes komplementære karakter af EU’s og OECD’s aktiviteter på dette område; er af den opfattelse, at EU i betragtning af sin grad af integration skal gå videre end BEPS-forslagene med hensyn til samordning og konvergens med sigte på at undgå alle former for skadelig skattekonkurrence på det indre marked; er overbevist om, at EU, samtidig med at det sikrer, at dets konkurrenceevne ikke påvirkes negativt, kan indføre mere effektive redskaber til at sikre loyal skattekonkurrence og medlemsstaternes ret til at foretage en effektiv beskatning af overskud optjent på deres område;
Kommissionens undersøgelser af statsstøtte: Oversigt og resultater
57. understreger, at nye markedsdeltagere og firmaer på det indre marked, heriblandt SMV’er, der ikke anvender en aggressiv skattepraksis, straffes i forhold til multinationale selskaber, der er i stand til at flytte overskud eller foretage andre former for aggressiv skatteplanlægning via en række beslutninger og instrumenter, som de alene har adgang til i kraft af deres størrelse og evne til at organisere forretningsaktiviteter internationalt; bemærker med bekymring, at de heraf resulterende lavere skatteforpligtelser alt andet lige giver multinationale selskaber et større overskud efter skat og dermed begunstiger dem i konkurrencen med de af deres konkurrenter på det indre marked, som ikke har adgang til aggressiv skatteplanlægning og opretholder sammenhængen mellem det sted, hvor de skaber deres overskud, og det sted, hvor de beskattes; påpeger, at denne fordrejning af konkurrencevilkårene til de multinationale selskabers fordel er i strid med det indre markeds grundprincipper;
58. understreger, at nogle multinationale selskaber ifølge OECD[27] benytter strategier, der gør det muligt for dem at betale så lidt som 5 % i selskabsskat, hvor mindre virksomheder betaler op til 30 %, og finder det stærkt foruroligende, at grænseoverskridende selskabers skattebidrag ifølge andre undersøgelser[28] i gennemsnit er op til 30 % lavere end for indenlandske virksomheder, der kun opererer i det selv samme land; finder det uacceptabelt, at nogle multinationale selskaber som et resultat af disse strategier kan nøjes med en meget lav effektiv skatteprocent, mens nogle SMV'er er nødt til at svare fuld skat;
59. understreger, at en sådan fordrejning af de økonomiske aktørers beslutningstagning, baseret på det forventede overskud efter skat, fører til en suboptimal fordeling af ressourcer inden for EU og har tendens til at sænke konkurrenceniveauet, hvilket berører vækst og beskæftigelse;
60. understreger, at visse skadelige skattepraksisser kan falde ind under reglerne for skatterelateret statsstøtte, navnlig i det omfang de på samme måde som statsstøtte kan give ”selektive” fordele og medføre konkurrenceforvridninger på det indre marked; bemærker, at processerne for statsstøtte og Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen tidligere gensidigt har støttet hinanden, navnlig i 1999 og i første halvdel af 2000’erne; understreger, at håndhævelsen af EU’s konkurrenceregler har skabt et juridisk pres, der supplerer gruppens soft-law beslutningsproces, hvilket delvist kompenserer for manglen på ethvert andet effektivt middel til at tackle problemet med skatteundgåelse på EU-plan;
61. anerkender den vigtige udvikling, der har fundet sted i de sidste 20 år med hensyn til rammerne for Kommissionens analyser af skatterelateret statsstøtte, og som har gjort det muligt at bevæge sig mod større klarhed i definitionen og analysen af skattebaseret statsstøtte samt en mere systematisk indsats mod sådanne foranstaltninger; bemærker især Kommissionens retningslinjer fra 1998 om anvendelsen af statsstøttereglerne på foranstaltninger vedrørende direkte beskatning af virksomhederne, rapporten fra 2004 herom og forskellige vigtige domstolsafgørelser i løbet af 2000’erne; hilser det velkomment, at Kommissionen i forbindelse med sin promovering af moderniseringsprocessen på statsstøtteområdet i 2014 iværksatte en offentlig høring om et udkast til retningslinjer, der tager sigte på at præcisere begrebet statsstøtte i henhold til artikel 107 i TEUF, og som omfatter elementer vedrørende skatterelateret statsstøtte og navnlig tax rulings;
62. bemærker, at en stadig mere fast retspraksis fra EU-Domstolen omkring anvendelsen af statsstøttereglerne på medlemsstaternes skattemæssige foranstaltninger har taget form i de seneste årtier, senest i Gibraltar-sagen i 2011[29];
63. bemærker, at Domstolen understregede princippet om” substans over form” dvs. at referencekriteriet for vurderingen af en foranstaltning er dens økonomiske virkninger;
64. bemærker, at Domstolen derfor med udgangspunkt i forbuddet mod statsstøtte har formuleret vidtrækkende krav til medlemsstaternes lovgivningsmæssige ansvar på skatteområdet;
65. bemærker, at spørgsmålet om ”karakteren og opbygningen af det nationale system” er en central reference i vurderingen af, om direkte eller indirekte skatteforanstaltninger er selektive eller ej, og dermed om de er forenelige med det indre marked eller ej, og at enhver form for statsstøtte skal vurderes i lyset af den hidtil eksisterende ligevægt; understreger, at eftersom EU’s benchmark for vurderingen af potentielle fordrejninger er det nationale referencesystem[30], kan ikke alle konkurrenceforvridninger og skadelige skattepraksisser på det indre marked være omfattet af de gældende konkurrenceregler; konstaterer derfor, at en fuldstændig efterlevelse af disse regler i sig selv ikke vil være nok til at løse spørgsmålet om selskabers skatteundgåelse i EU;
66. bemærker, at Kommissionen i henhold til de oplysninger, den har givet det særlige udvalg[31], kun har haft 65 skatterelaterede statsstøttesager under formel behandling siden 1991, hvoraf syv vedrørte tax rulings, og kun ti havde oprindelse i formelle meddelelser fra medlemsstaterne;
67. understreger, at Kommissionen i anden halvdel af 2000’erne kun behandlede ganske få sager vedrørende skatterelateret statsstøtte, medens nyere statsstøttesager omfatter følgende:
– i juni 2013, iværksættelse af en undersøgelse af tax ruling-praksis i syv medlemsstater, i december 2014 udvidet til alle medlemsstater
– i oktober 2013, iværksættelse af en undersøgelse om, hvorvidt Gibraltars selskabsskattesystem begunstiger visse virksomheder, i oktober 2014 udvidet til også at omfatte tax rulings i Gibraltar
– parallelt hermed, iværksættelse af en særskilt undersøgelse vedrørende ordninger for beskatning af intellektuel ejendom (”patentbokse”)
– i juni 2014, iværksættelse af formelle undersøgelser af tre sager: Apple i Irland, Fiat Finance and Trade i Luxembourg og Starbucks i Nederlandene (afsluttet i oktober 2015), samt, i oktober 2014, Amazon i Luxembourg
– i februar 2015, indledning af en formel undersøgelse af en skatteordning i Belgien ("excess profit ruling"-systemet);
68. understreger, at Kommissionens igangværende og afsluttede undersøgelser og de sager, som LuxLeaks har bragt for dagens lys, viser, at nogle medlemsstater ikke har opfyldt deres retlige forpligtelse[32] til at indberette alle potentielle statsstøttesager til Kommissionen;
69. understreger, at disse undersøgelser kun kastede lys over en meget begrænset del af de typiske praksisser, som påvirker den skattepligtige overskud, der overføres nogle af de multinationale selskabers datterselskaber gennem interne afregningspriser; finder det betænkeligt, at de ressourcer, som Kommissionens kompetente tjenestegrene på nuværende tidspunkt råder over, kan begrænse dens kapacitet til at håndtere et betydeligt større antal sager og foretage systematisk kontrol med henblik på at finde ud af, om andre praksisser på det selskabsretlige område ud over dem, der er baseret på interne afregningspriser, kan være i strid med statsstøttereglerne;
70. støtter kraftigt Kommissionen i dens tilgang, som består i at tage sig den fornødne tid til at behandle de igangværende sager grundigt og omhyggeligt; mener, at resultatet af undersøgelsen vil bidrage til fastlæggelse af mere nøjagtige og effektive retningslinjer for skatterelateret statsstøtte og interne afregningspriser og tvinge medlemsstaternes til at tilpasse deres praksis hertil; opfordrer ikke desto mindre Kommissionen til at afslutte disse igangværende undersøgelser af skatterelateret statsstøtte, så snart det er praktisk muligt, uden at det går ud over deres kvalitet og troværdighed, og afventer resultaterne heraf med stor interesse; opfordrer Kommissionen til regelmæssigt at aflægge rapport til Europa-Parlamentet om disse undersøgelser; opfordrer Kommissionen til at anmode om tilbagesøgning af hver eneste manglende euro i tilfælde af, at de igangværende undersøgelser bekræfter, at der har fundet ulovlig statsstøtte sted;
71. fremhæver at de igangværende undersøgelser, såfremt de konkluderer, at der er sket overtrædelse af EU’s regler, kan få til resultat, at den medlemsstat, der har godkendt den pågældende skatteforanstaltning, indkasserer et beløb svarende til værdien af den ulovlige statsstøtte til de begunstigede virksomheder; understreger, at selv om dette kan få en væsentlig negativ virkning på den pågældende medlemsstats omdømme, vil det i praksis udgøre en belønning for manglende overholdelse af lovgivningen, som i tvivlstilfælde næppe vil afskrække medlemsstaterne fra at yde ulovlig statsstøtte og urimelige skattefordele, men tværtimod fritage dem for deres ansvar for at overholde EU’s statsstøtteregler, ligesom det ikke vil mindske de økonomiske tab for de berørte medlemsstaters statskasser; mener mere generelt, at statsstøttereglerne bør omfatte sanktioner, der kan fungere som en effektiv afskrækkelse mod ulovlig statsstøtte;
72. påpeger endvidere muligheden for, at ikke alene den medlemsstat, hvor den fordelagtige skatteordning har sin oprindelse - i tilfælde af, at de interne afregningspriser mellem grænseoverskridende datterselskaber bedømmes at være ulovlige - får sine skatteindtægter justeret (indkassering af værdien af støtten), men at det samme sker i andre lande, der er involveret i transaktionen (efterfølgende tilpasning af afregningspriser og dermed af den skattepligtige indkomst); understreger, at dette i nogle tilfælde kan føre til dobbeltbeskatning;
73. minder om, at tax rulings bør have til formål at give modtagerne retssikkerhed og danne grundlag for disses berettigede forventninger; understreger, at der i en situation, hvor nationale rulings kan anfægtes under henvisning til statsstøttereglerne på EU-plan, findes en risiko for masseindberetning af individuelle anmodninger om rulings fra medlemsstaterne med henblik på at få disse forhåndsgodkendt af Kommissionen og undgå retlig usikkerhed for skattemyndigheder og virksomheder; understreger, at en forøgelse af kapaciteten i Kommissionen og forbedring af processerne til overførsel af oplysninger vil være den bedste til at håndtere en øget strøm af indberetninger samt den øgede gennemsigtighed, medlemsstaterne skal udvise på skatteområdet;
Tredjelande
74. er bekymret over, at nogle multinationale selskabers skadelige skattepraksis ser ud til at have langt større negative spillovereffekter på udviklingslande end på industrilande[33], eftersom de førstnævnte får en større andel af deres indtægter fra selskabsskat og har svagere offentlige finansieringssystemer, reguleringsrammer og administrativ kapacitet til at sikre overholdelsen af skattereglerne og tackle en sådan skadelig skattepraksis; bemærker, at udviklingslandenes indtægtstab som følge af aggressiv skatteplanlægning ifølge IMF[34] relativt set er tre gange så stort som industrilandenes; understreger, at artikel 208 i Lissabontraktaten forpligter medlemsstaterne til at tilpasse deres politikker med henblik på at støtte udvikling i udviklingslandene; påpeger, at omfattende analyser af spillovereffekterne af medlemsstaternes skattepraksis, hvis resultater skal offentliggøres, vil være en hjælp til den politiske beslutningstagning for at sikre, at denne praksis ikke udhuler skattegrundlaget i andre medlemsstater eller i tredjelande;
75. understreger samtidig, at de få ”vindere” i den globale skattekonkurrence, som er lande med meget attraktive politikker på selskabsskatteområdet i og uden for EU, udviser nogle økonomiske nøgletal, som er ude af proportion med deres størrelse og realøkonomiske aktivitet, navnlig hvis man ser på f.eks. antallet af hjemmehørende selskaber pr. indbygger, størrelsen af det bogførte udenlandske overskud, FDI eller udgående finansielle strømme i forhold til BNP etc.; konstaterer, at dette er et vidnesbyrd om den kunstige karakter af deres skattegrundlag og indgående finansielle strømme og om den afkobling mellem det sted, hvor værdien skabes, og det sted, hvor den beskattes, som de nuværende skattesystemer giver mulighed for;
76. understreger, at skattekonkurrence langt fra er begrænset til medlemsstaterne, herunder deres afhængige eller associerede territorier, idet de fleste af de undersøgte praksisser har en international dimension i form af flytning af overskud til jurisdiktioner med lav eller ingen skat eller med bankhemmelighed, hvor der ofte ikke finder nogen væsentlig økonomisk aktivitet sted; beklager manglen på en koordineret tilgang fra medlemsstaternes side over for alle disse jurisdiktioner, ikke kun i forbindelse med fælles tiltag eller reaktioner mod deres skadelige praksis, men også, til trods for Kommissionens bestræbelser, hvad angår deres identifikation og de relevante kriterier; støtter derfor kraftigt Kommissionens forslag fra 2012, som indeholder væsentlige kriterier for at sikre loyal konkurrence ud over krav om gennemsigtighed og udveksling af oplysninger, samt den nylige offentliggørelse i Kommissionens skattepakke af 17. juni 2015 af en liste over usamarbejdsvillige skattejurisdiktioner, oprettet efter en ”fællesnævnertilgang” på grundlag af lister, der findes på nationalt plan; understreger, at oprettelsen af en sådan liste er en forudsætning for, at der kan tages passende skridt mod sådanne jurisdiktioner; mener, at denne liste bør være den første udgave af en iterativ proces, der resulterer i en stringent, objektiv definition af ”skattely”, som derefter kan danne grundlag for fremtidige lister oprettet ud fra klare kriterier, som skal være kendt på forhånd; opfordrer Kommissionen til at vurdere, hvorvidt europæiske jurisdiktioner opfylder disse kriterier;
77. understreger, at OECD gennem sit arbejde på dette område har opnået nogle vigtige resultater hvad angår gennemsigtighed og udveksling af oplysninger; hilser det navnlig velkomment, at næsten 100 lande i juni 2015 undertegnede OECD’s multilaterale konvention om administrativ bistand i skattesager (den ”fælles konvention”), som indeholder bestemmelser om administrativt samarbejde mellem stater ved fastsættelse og opkrævning af skatter, navnlig med henblik på at bekæmpe skatteundgåelse og skatteunddragelse;
78. understreger dog, at OECD’s arbejde med en tidligere liste over usamarbejdsvillige skattely var baseret på en politisk proces, der førte til vilkårlige kompromiser allerede ved fastsættelsen af kriterierne for listerne, såsom kravet om indgåelse af skatteaftaler med 12 andre lande, og at ingen jurisdiktion som følge deraf blev klassificeret som usamarbejdsvilligt skattely; understreger, at den nuværende tilgang stadig er baseret på kriterier, der vedrører skattemæssig gennemsigtighed og udveksling af oplysninger, og ikke er omfattende nok til at tage højde for visse praksissers skadelige virkninger; bemærker, at OECD’s tilgang, dens eventuelle fortjenester ufortalt, som følge heraf har begrænset relevans for identifikationen af de skattejurisdiktioner, som er grundpiller for skatteundgåelse og skadelig skattekonkurrence på verdensplan; understreger navnlig, at denne tilgang ikke omfatter nogen kvalitative indikatorer, der kunne gøre det muligt at foretage en objektiv vurdering af, om principperne for god forvaltningspraksis efterleves, eller overveje kvantitative data som f.eks. bogførte overskud, indkommende og udgående finansielle strømme og deres forbindelse (eller mangel på samme) med den økonomiske virkelighed i en given jurisdiktion;
79. understreger desuden, at disse lister kan anvendes på nationalt plan til at implementere nationale beskyttelsesregler og regler om bekæmpelse af skatteundgåelse i forhold til tredjelande (såsom LOB-bestemmelser (limitation of benefits), PPT-tests (principal purpose test), CFC-regler (Controlled Foreign Corporation) osv.), og at begrænsningerne i sådanne lister derfor også kan begrænse rækkevidden og effektiviteten af nationale foranstaltninger, der har til formål at bekæmpe skadelig skattepraksis;
80. er overbevist om, at sikringen af loyal konkurrence i det indre marked og beskyttelse af medlemsstaternes beskatningsgrundlag i høj grad drejer sig om at fokusere på det svageste led i kæden for så vidt angår forbindelser med jurisdiktioner med lav eller ingen skat eller med bankhemmelighed, idet man må huske på, at skattesatser henhører under medlemsstaternes kompetence, og at eksistensen af en skattemæssig "genvej" (f.eks. ingen kildeskat) til tredjelande, uanset deres skattepraksis, giver væsentligt bedre muligheder for skatteundgåelse i EU;
81. understreger, at en koordineret tilgang fra medlemsstaterne side over for både udviklingslande og industrilande kan vise sig at være et langt mere effektivt middel til at bekæmpe skadelig skattepraksis og fremme større gensidighed på skatteområdet;
82. fremhæver, at visse tredjelande som følge af pres fra både EU og G20 om problemet med skattemæssig gennemsigtighed og på baggrund af den finansielle, økonomiske og gældsmæssige krise endelig har undertegnet aftaler om udveksling af skatteoplysninger med EU, hvilket bør forbedre samarbejdet med disse lande; påpeger, at der i Schweiz’ tilfælde blev underskrevet en aftale i maj 2015 efter en lang ”overgangsperiode”, hvorunder denne vigtige handelspartner for EU nød godt af en privilegeret adgang til det indre marked, men samtidig undlod at samarbejde på andre områder, navnlig beskatning;
83. konstaterer, at der kun langsomt gøres fremskridt i de igangværende forhandlinger om undertegnelse af lignende samarbejdsaftaler med Liechtenstein, Monaco, San Marino og Andorra; beklager, at Kommissionen ikke har et tilsvarende EU-mandat til at forhandle aftaler om automatisk informationsudveksling med de oversøiske territorier, som i øjeblikket er omfattet af EU’s direktiv om beskatning af opsparing;
84. konstaterer med bekymring, at mange udviklingslande er særligt sårbare over for selskabers skatteundgåelsesaktiviteter, og at de multinationale selskabers praksis med interne afregningspriser er den vigtigste årsag til, at udviklingslandenes statskasser går glip af indtægter[35]; understreger endvidere, at disse lande befinder sig i en meget svag forhandlingsposition over for visse multinationale selskaber og udenlandske direkte investorer, som ”shopper rundt” i verden efter skattesubsidier og -fritagelser; finder det forkasteligt, at disse landes statskasser årligt skønnes at gå glip af mellem 91[36] og 125 mia. EUR[37] i skatteindtægter;
85. minder medlemsstaterne om, at de i henhold til Lissabontraktaten er forpligtet af princippet om udviklingsvenlig politikkohærens og skal sikre, at deres skattepolitik ikke undergraver EU’s målsætninger om udvikling; opfordrer medlemsstaterne til at foretage analyser af deres skattepolitiks spillovereffekter på udviklingslandene, som foreslået af IMF;
Konklusion og henstillinger
86. fremsætter, i lyset af det mandat, som det oprindelig gav sit særlige udvalg, og på trods af de forskellige begrænsninger og hindringer, det stødte på under sine undersøgelsesrejser samt i kontakten med andre EU-institutioner, visse medlemsstater og multinationale selskaber, følgende konklusioner:
– uden at foregribe resultaterne af Kommissionens igangværende undersøgelser vedrørende statsstøtte tyder de indsamlede oplysninger på, at medlemsstater i flere tilfælde ikke har overholdt artikel 107, stk.1, i TEUF, eftersom de via tax rulings og andre foranstaltninger af lignende art eller med lignende virkning har begunstiget visse virksomheder og dermed forvredet konkurrencen i det indre marked
– nogle medlemsstaterne har ikke fuldt ud overholdt artikel 108 i TEUF, eftersom de ikke har givet Kommissionen formel underretning om alle deres planer om at yde skatterelateret støtte, hvilket også er i strid med de tilsvarende bestemmelser i Rådets forordning (EF) nr. 659/1999; Kommissionen har som følge heraf ikke kunnet foretage en løbende undersøgelse af alle støtteordninger som fastsat i artikel 108 i TEUF, da den ikke har haft adgang til alle de relevante oplysninger, i det mindste i tiden før 2010, som er den periode, der ikke er dækket af Kommissionens igangværende undersøgelser
– medlemsstaterne har ikke opfyldt deres forpligtelser i henhold til i Rådets direktiv 77/799/EØF og 2011/16/EU, idet de har undladt og fortsat undlader spontant at udveksle skatteoplysninger, selv i tilfælde, hvor der, uanset den skønsmargen, som disse direktiver giver, var klare grunde til at formode, at der kunne være tale om tab af skatteindtægter i andre medlemsstater eller om skattebesparelser opnået gennem kunstige overførsler af overskud internt i koncerner
– medlemsstaterne har ikke overholdt princippet om loyalt samarbejde, som er nedfældet i artikel 4, stk. 3, i TEU, da de ikke har truffet alle passende almindelige eller særlige foranstaltninger til at sikre opfyldelsen af deres forpligtelser
– det var ikke muligt at foretage en analyse af individuelle tilfælde af overtrædelser af fællesskabsretten vedrørende de førnævnte bestemmelser på grund af manglende detailoplysninger fra medlemsstaterne, Rådet og Kommissionen
– endelig har Kommissionen ikke udfyldt sin rolle som traktaternes vogter, jf. artikel 17, stk. 1, i TEU, på dette område, idet den undlod at handle og tage alle nødvendige skridt til at sikre, at medlemsstaterne opfyldte deres forpligtelser, navnlig forpligtelserne i Rådets direktiv 77/799/EØF og 2011/16/EU, uanset at der var tegn på, at dette ikke var tilfældet; Kommissionen har ved ikke at iværksætte undersøgelser af statsstøtte tidligere overtrådt sine forpligtelser i henhold til Lissabontraktatens artikel 108 om det indre markeds funktion;
87. opfordrer i betragtning af, at Parlamentet for øjeblikket ikke har nogen efterforskningsmæssige beføjelser, Rådet og Kommissionen til snarest at godkende forslaget til Europa-Parlamentets forordning om de nærmere vilkår for udøvelse af Europa-Parlamentets undersøgelsesbeføjelse[38], således at Europa-Parlamentet kan tillægges reelle efterforskningsmæssige beføjelser, som er nødvendige for, at det kan udøve sin undersøgelsesbeføjelse;
88. opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvorvidt det stadig er muligt at indbringe ovennævnte overtrædelser for Domstolen;
89. opfordrer medlemsstaterne til at respektere princippet om beskatning af overskud på det sted, hvor det skabes;
90. opfordrer på dette grundlag medlemsstaterne og EU-institutionerne, der deler det politiske ansvar for den nuværende situation, til at samarbejde fuldt ud om at fjerne – og undlade at skabe nye – uoverensstemmelser mellem skattesystemer samt skadelige skatteforanstaltninger, der skaber betingelserne for multinationale selskabers massive skatteundgåelse og udhuling af skattegrundlaget i det indre marked; opfordrer i denne forbindelse medlemsstaterne til at underrette Kommissionen og de øvrige medlemsstater om enhver relevant ændring i deres selskabsskattelovgivning, der kan have en indvirkning på deres effektive skattesatser eller på enhver anden medlemsstats skatteindtægter; understreger, at de medlemsstater, som spiller en central rolle med hensyn til at lette skatteundgåelse, bør tage ansvar og lede indsatsen for at forbedre skattesamarbejdet inden for EU;
91. opfordrer EU’s stats- og regeringschefer til at fremkomme med nye klare politiske tilsagn om straks at iværksætte nye tiltag til at tackle denne situation, som ikke længere kan tolereres, ikke mindst på grund af dens indvirkning på de nationale budgetter, som allerede er underkastet finanspolitiske konsolideringsforanstaltninger, og på de beløb, som andre skatteydere, herunder SMV’er og almindelige borgere, skal betale; understreger på denne baggrund, at det agter at spille sin rolle fuldt ud og er klar til at indføre en mere effektiv politisk kontrol i tæt samarbejde med de nationale parlamenter;
92. opfordrer Kommissionen til at opfylde sin pligt som traktaternes vogter ved at sikre, at EU’s lovgivning og princippet om loyalt samarbejde mellem medlemsstater overholdes fuldt ud; opfordrer den indtrængende til, som en selvfølge, at tage yderligere retlige skridt i overensstemmelse med de beføjelser, der er tillagt den af traktaten; anmoder følgelig Kommissionen til at styrke sin interne kapacitet, eventuelt gennem etablering af en særlig skatteafdeling i sine tjenestegrene, der både kan behandle en stigende strøm af statsstøtteanmeldelser inden for konkurrencepolitikken og varetage dens øgede ansvar for koordinationen af nye foranstaltninger vedrørende skattemæssig gennemsigtighed;
93. opfordrer medlemsstaterne til at give Kommissionen alle nødvendige oplysninger, således at den uhindret kan udfylde sin rolle som traktaternes vogter;
94. anmoder Kommissionen om at fremme god praksis i forbindelse med interne afregningspriser og prissætningen af lån og finansieringsomkostninger i forbindelse med koncerninterne transaktioner for at bringe dem i overensstemmelse med de gældende markedspriser;
95. understreger, at medlemsstaterne fortsat har den fulde kompetence til at fastsætte deres respektive selskabsskattesatser; insisterer ikke desto mindre på, at skattekonkurrencen i EU og over for tredjelande bør foregå inden for rammerne af et klart regelsæt for at sikre loyal konkurrence mellem firmaer i det indre marked; opfordrer medlemsstaterne til først og fremmest at sikre et erhvervsvenligt klima, der bl.a. er kendetegnet ved økonomisk, finansiel og politisk stabilitet samt retssikkerhed og enkle skatteregler; opfordrer i lyset af selskabsskattespørgsmålenes afgørende betydning for sikring af finanspolitisk bæredygtighed Kommissionen til at sikre en mere indgående behandling af disse spørgsmål, herunder af skadelige skattepraksisser og deres indvirkning, i forbindelse med det europæiske semester, og til at sikre, at relevante indikatorer, herunder skøn over det skattegab, der opstår som følge af skatteunddragelse og -undgåelse, medtages i resultattavlen vedrørende proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer;
96. opfordrer Kommissionen til i den forbindelse at finde den rette balance mellem finanspolitisk og økonomisk konvergens, og opfordrer Kommissionen til at sikre, at foranstaltningerne støtter vækst, investeringer og jobs;
97. mener, at bl.a. en omfattende, gennemsigtig og effektiv automatisk udveksling af skatteoplysninger og et obligatorisk, fælles konsolideret selskabsskattegrundlag er afgørende forudsætninger for at opnå et skattesystem på EU-plan, der overholder og fastholder grundprincipperne for det indre marked;
98. opfordrer medlemsstaterne og EU’s institutioner til, i lyset af spørgsmålets kompleksitet, at gennemføre forskellige supplerende tiltag for at forbedre den nuværende situation, idet der tages hensyn til behovet for at reducere kompleksiteten for alle aktører og mindske complianceomkostningerne for virksomheder og skattemyndigheder; understreger derfor, at en forenkling af skattesystemerne bør være det første skridt i bestræbelserne på at skabe større klarhed ikke kun for medlemsstater, men også for borgere, som i øjeblikket er udelukket fra udvekslingen af oplysninger;
99. opfordrer Kommissionen til at foretage en mere dybdegående empirisk undersøgelse af, om det vil være opportunt at begrænse muligheden for at trække betalingen af royalties til tilknyttede selskaber fra selskabets skattegrundlag som en måde at modvirke koncerninterne flytninger af overskud på;
100. beklager dybt, at kun otte multinationale selskaber[39] ud af i alt 22 på trods af gentagne invitationer indvilgede i at give møde for udvalget for at drøfte international skatteplanlægning; anser det forhold, at 14 af dem[40] – heraf nogle med høj offentlig profil – nægtede at samarbejde med et parlamentarisk udvalg, for at være uacceptabelt og stærkt krænkende for Europa-Parlamentet og de borgere, det repræsenterer; henstiller derfor, at Parlamentets kompetente myndigheder overvejer at inddrage de pågældende selskabers adgangstilladelse til Parlamentets bygninger, og at det alvorligt overvejes at udstikke klare rammer og opdatere de forpligtelser, der er fastsat i adfærdskodeksen for organisationer i åbenhedsregistret[41], for så vidt angår samarbejde med Parlamentets udvalg og øvrige politiske organer;
101. opfordrer til, at de finansielle institutioners rolle som hjælpere inden for skadelig skattepraksis undersøges;
Samarbejde og koordinering omkring forhåndsafgørelser vedrørende beskatning (advance tax rulings)
102. beklager, at det politiske kompromis, der blev indgået den 6. oktober 2015 i Rådet, ikke lever op til Kommissionens lovgivningsforslag fra marts 2015 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet; understreger, at sidstnævnte ud over at tilvejebringe en fælles ramme for registrering og automatisk udveksling af oplysninger om rulings indeholdt bestemmelser, der vil give Kommissionen mulighed for effektivt at overvåge medlemsstaternes gennemførelse heraf og sikre, at rulings ikke har negativ indvirkning på det indre marked; understreger, at Rådets holdning vil gøre det umuligt at drage fuld fordel af den automatiske udveksling af rulings, navnlig hvad angår effektiv gennemførelse, og opfordrer derfor Rådet til at holde sig til Kommissionens forslag og tage behørigt hensyn til Parlamentets udtalelse herom, navnlig med hensyn til direktivets anvendelsesområde (alle tax rulings i stedet blot de grænseoverskridende), tilbagevirkende kraft (alle tax rulings, der stadig er gyldige, skal udveksles) og oplysningerne til Kommissionen, som bør have adgang til disse rulings;
103. opfordrer medlemsstaterne til, i alle internationale fora, at støtte den automatiske udveksling af oplysninger mellem skattemyndighederne som den nye globale standard; opfordrer navnlig Kommissionen, OECD og G20 til at fremme dette ved hjælp af de mest hensigtsmæssige og effektive instrumenter inden for rammerne af en inklusiv global proces; insisterer på, at der tages konkrete skridt til at sikre, at den automatiske informationsudveksling bliver virkeligt global, og dermed effektiv, samtidig med at den respekterer fortrolighedskrav, ved at støtte udviklingslandenes bestræbelser på at opbygge deres kapacitet til at deltage fuldt ud i informationsudvekslingen. understreger, at den automatiske informationsudveksling inden for EU kan finde sted via et centralt, EU-dækkende register, som Kommissionen og de kompetente nationale myndigheder skal have adgang til;
104. opfordrer medlemsstaterne til at tage hensyn til, at enhver tax ruling, navnlig når den involverer interne afregningspriser, bør fastlægges i samarbejde med alle involverede lande, at udvekslingen af de relevante oplysninger bør være automatisk, fyldestgørende og uden forsinkelse, og at enhver national foranstaltning, som sigter mod at mindske skatteundgåelse og udhuling af skattegrundlag inden for EU, herunder i form af revision, bør udføres i fællesskab og under behørig hensyntagen til de erfaringer, der er opnået gennem Fiscalis 2020-programmet; gentager sit synspunkt om, at de grundlæggende elementer i alle rulings, som har en indvirkning på andre medlemsstater, ikke blot bør deles mellem skattemyndigheder og Kommissionen, men også fremlægges i forbindelse med multinationale selskabers landeopdelte regnskabsaflæggelse;
105. fremhæver i denne forbindelse den omstændighed, at det ikke kun er grænseoverskridende, men også nationale rulings, der kan have indvirkning på andre medlemsstater, og opfordrer derfor til, at den automatiske informationsudveksling omfatter alle rulings, der er udstedt af eller på vegne af regeringen eller en skattemyndighed i en medlemsstat eller dennes territoriale eller administrative underafdelinger, og som stadig er gyldige på tidspunktet for direktivets ikrafttrædelse; insisterer på, at Kommissionen skal spille en central rolle i processen for indsamling og analyse af data vedrørende rulings;
106. opfordrer endvidere til fastlæggelse af en ramme, der kan sikre en effektiv kontrol med gennemførelsen af den automatiske informationsudveksling, til indsamling og offentliggørelse af statistikker over de udvekslede oplysninger, og navnlig til, at Kommissionen inden den 31. december 2016 opretter et sikkert centralt register for at lette informationsudvekslingen mellem de deltagende skattemyndigheder; minder om, at etableringen af et system for automatisk informationsudveksling om tax rulings vil resultere i indsamling af en meget stor datamængde, hvilket kan gøre det vanskeligt at få øje på de virkeligt problematiske tilfælde; understreger, at denne situation, i tilgift til eksistensen af 28 medlemsstater med forskellige sprog og forskellig administrativ praksis, gør det nødvendigt, at Kommissionen og medlemsstaterne gør sig overvejelser om intelligente måder, herunder under anvendelse af IT, hvorpå man kan håndtere en sådan mængde og mangfoldighed af data, med henblik på at gøre den automatiske informationsudveksling i EU virkelig effektiv og nyttig;
107. opfordrer Kommissionen til at undersøge betingelserne for på længere sigt at oprette et EU-dækkende clearingcentral-system, hvorigennem tax rulings systematisk vil blive gennemgået af Kommissionen med henblik på at øge systemets pålidelighed, sammenhæng, ensartethed og gennemsigtighed og kontrollere, om sådanne rulings har skadelige virkninger for andre medlemsstater;
108. understreger, at Kommissionen for at forbedre gennemsigtigheden over for borgerne bør offentliggøre en årlig rapport, som opsummerer de vigtigste af de sager, der findes i det sikre centrale register, og i den forbindelse tage hensyn til bestemmelserne i direktivet om gensidig bistand vedrørende fortrolighed;
109. opfordrer Kommissionen til at overveje at etablere en fælles ramme for tax rulings på EU-plan, herunder fælles kriterier, som navnlig skal omfatte:
– kravet om at udforme tax rulings på baggrund af en omfattende spilloveranalyse, herunder deres virkning for andre landes skattegrundlag, med deltagelse af alle berørte parter og lande
– deres offentliggørelse, enten fuldt ud eller i forenklet form, men under fuld iagttagelse af fortrolighedskrav
– forpligtelsen til at offentliggøre kriterierne for at udstede, afslå eller tilbagekalde tax rulings
– ligebehandling og tilgængelighed for alle skatteydere
– fravær af skønsbeføjelse og fuld overholdelse af de underliggende skattebestemmelser;
110. opfordrer Kommissionen til at fastlægge fælles EU-retningslinjer for anvendelsen af OECD's armslængdeprincip med det formål at harmonisere EU-medlemsstaternes praksis for fastsættelse af interne afregningspriser på en sådan måde, at de nationale forvaltninger i forbindelse med udformning af aftaler om interne afregningspriser har mulighed for at sammenligne med tilsvarende selskaber og ikke kun med tilsvarende transaktioner;
111. er af den opfattelse, at et retfærdigt og effektivt skattesystem kræver et tilstrækkeligt niveau af gennemsigtighed og fortrolighed; er derfor overbevist om, at medlemsstaternes skatteforvaltninger og, hvor det er relevant, Kommissionen bør have adgang til oplysninger om, hvem der i sidste ende har gavn af et juridisk instrument og/eller en tax ruling;
112. opfordrer Kommissionen til bl.a. at gøre brug af direktiv (EU) 2015/849 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, ifølge hvilket "skattemæssig overtrædelse" er omfattet af den brede definition af "kriminel handling", for at identificere dem, der i sidste ende har gavn af visse juridiske instrumenter;
113. opfordrer Kommissionen til internt at etablere et centralt offentligt register, der skal indeholde alle lovlige fritagelser, fradrag og godtgørelser i forbindelse med selskabsskat kombineret med en kvantitativ analyse af indvirkningen på hver enkelt medlemsstats budget;
Fælles konsolideret selskabsskattegrundlag (FKSSG)
114. hilser den handlingsplan, som blev foreslået af Kommissionen den 17. juni 2015 for at tackle skatteundgåelse og fremme fair og effektiv selskabsbeskatning i EU, velkommen; opfordrer Kommissionen til at fremskynde forelæggelsen af lovgivningsmæssige ændringer for hurtig etablering af et obligatorisk EU-dækkende fælles konsolideret selskabsskattegrundlag (FKSSG), som kan adressere ikke blot spørgsmålet om præferenceordninger og uoverensstemmelser mellem de nationale skattesystemer, men også de fleste af de problemer, der fører til udhuling af skattegrundlag på europæisk plan (navnlig problemet med interne afregningspriser); opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at genoptage det arbejde, der blev afsluttet i 2011, om forslaget til Rådets direktiv om FKSSG og i den forbindelse tage hensyn til Parlamentets holdning dertil samt til de nye faktorer, som er opstået siden da, samt indarbejde de seneste konklusioner fra OECD's arbejde, især standarder udarbejdet i kølvandet på handlingsplanen vedrørende udhuling af skattegrundlag og overførsel af overskud (BEPS), således at en konsolideret tekst kan blive fremlagt i løbet af 2016;
115. opfordrer Kommissionen til i sine forslag at medtage bestemmelser, der skal sigte på at præcisere definitionen af F&U-investeringer og sammenhængen mellem fast driftssted og økonomisk substans og også omfatte den digitale økonomi; understreger betydningen af F&U-investeringer og behovet for at lette fremfor at hæmme investeringer og vækst i den digitale økonomi og således stille EU's fremspirende økonomi i denne sektor bedre i konkurrencen med andre aktører i USA og andre steder; understreger, at de eksisterende erfaringer viser, at patentbokse ikke bidrager til at tilskynde til innovation og kan føre til en betydelig udhuling af skattegrundlag som følge af flytning af overskud; understreger samtidig vigtigheden af at minimere misbruget eller udnyttelsen af sådanne systemer gennem en koordineret indsats fra medlemsstaternes side og fælles standarder og definitioner med hensyn til, hvad der kan betegnes som fremme af F&U, og hvad der ikke kan; betoner, at den såkaldte ændrede neksustilgang for patentbokse, som BEPS-projektet har anbefalet, ikke i tilstrækkelig grad vil kunne begrænse problemerne i forbindelse med patentbokse;
116. understreger, at det for at genskabe forbindelsen mellem beskatning og økonomisk substans og sikre, at skatten betales i de lande, hvor den faktiske økonomiske aktivitet og værdiskabelse finder sted, samt for at korrigere eksisterende uoverensstemmelser, er vigtigt, at fordelingsnøglen ("formula apportionment") tager hensyn til de forskellige sektorers særlige karakteristika, navnlig hvad angår digitale virksomheder, fordi den digitale økonomi gør det vanskeligere for skattemyndighederne at fastslå, hvor værdien skabes; opfordrer Kommissionen til at tage Europa-Parlamentets holdning til FKSSG op til nøje overvejelse og fastlægge en fordelingsnøgle, der afspejler selskabernes reelle økonomiske aktiviteter; opfordrer Kommissionen til at fortsætte sit arbejde på forslag til, hvordan denne fordelingsnøgle konkret kan udformes, navnlig med henblik på for hver sektor at tage højde for indvirkningen på den enkelte medlemsstats skatteindtægter alt efter strukturen i dens økonomi; understreger endvidere, at FKSSG er et nyttigt middel til bekæmpelse af BEPS og skabe europæisk merværdi, uanset om skatteindtægten delvis anvendes som en ny egenindtægt i EU’s budget eller ej;
117. støtter indførelsen af et fuldstændigt, obligatorisk FKSSG snarest muligt; anerkender den af Kommissionen valgte tilgang med at foreslå et simpelt FSSG (uden konsolidering) som et første skridt i sin handlingsplan fra juni 2015, men påpeger, at dette vil efterlade mange løse ender, navnlig for virksomheder, der opererer på det indre marked, eftersom et FSSG ikke sikrer godtgørelse for tab opstået ved konsolidering, ligesom det ikke adresserer det bureaukratiske besvær og den usikkerhed, der er forbundet med interne afregningspriser, som også er et af de multinationale selskabers vigtigste værktøjer til skatteundgåelse, og ej heller ikke sætter en effektiv stopper for flytningen af skattegrundlag inden for EU; opfordrer derfor Kommissionen til at fastlægge en konkret og kort frist for inkorporering af "konsolideringselementet" i FKSSG-initiativet; opfordrer Kommissionen til at se bort fra enhver ny konsekvensanalyse af denne foranstaltning, der har været på EU’s dagsorden i årtier, allerede har været genstand for omfattende forberedende arbejde og nu har været blokeret i Rådet siden den formelle forelæggelse i 2011;
118. anmoder Kommissionen om, indtil et fuldstændigt FKSSG er vedtaget og gennemført fuldt ud på EU-plan, at træffe øjeblikkelige foranstaltninger til at sikre effektiv beskatning, reducere flytningen af overskud (navnlig gennem interne afregningspriser), udforme en ordning for udligning af grænseoverskridende overskud og tab, som - i afventning af konsolidering - bør være af midlertidig karakter og give tilstrækkelig garanti for, at den ikke vil skabe nye muligheder for aggressiv skatteplanlægning, samt yderligere indføre hensigtsmæssige og effektive antimisbrugsregler i alle relevante direktiver; opfordrer Kommissionen til at gennemgå de eksisterende direktiver og direktivudkast på området skat og selskabsret med henblik på at vurdere, om de er egnede til at sikre effektiv beskatning; opfordrer Rådet til at forberede en hurtig vedtagelse af disse bestemmelser; understreger, at hvis reduktionen af bureaukrati, som er et af målene med indførelsen af et fælles konsolideret skattegrundlag, skal lykkes, bør det ledsages af fælles regnskabsregler og en passende harmonisering af administrativ praksis i skattespørgsmål;
119. opfordrer Kommissionen til at udstede klare lovregler for definitionen af økonomisk substans, værdiskabelse og fast driftssted, med henblik på at tackle især spørgsmålet om postkasseselskaber, og til at udvikle EU’s kriterier og lovregler for behandling af F&U, som skal være forenelige med, men ikke begrænset til, OECD’s arbejde på området, eftersom medlemsstaterne er i færd med at reformere deres strategi på området, ofte i kombination med subsidier; mener, at sådanne lovregler skal gøre det klart, at der skal være en direkte forbindelse mellem de præferenceordninger, som bevilges af skatteforvaltningen, og de underliggende F&U-aktiviteter; opfordrer Kommissionen til at revidere EU-lovgivningen om kontrollerede udenlandske selskaber (CFC'er) og anvendelsen heraf i overensstemmelse med Domstolens dom i sagen Cadbury Schweppes (C-196/04) med henblik på at sikre fuld anvendelse af CFC-reglerne udover situationer med rent kunstige arrangementer for at undgå dobbelt ikkebeskatning; opfordrer Kommissionen til at fremsætte forslag om harmonisering af CFC-reglerne i EU;
120. opfordrer ligeledes Kommissionen til, i mangel af en generelt accepteret definition, at foretage yderligere analyser og undersøgelser med henblik på at definere aggressiv skatteplanlægning og skadelige skattepraksisser, navnlig vedrørende misbrug af dobbeltbeskatningsoverenskomster og hybride mismatch-arrangementer, under hensyntagen til de forskellige negative virkninger, de kan have på samfundet, til at sikre deres overvågning og til at indkredse mere præcist, hvad virkningerne af skatteundgåelse er i EU og i udviklingslandene; opfordrer endvidere Kommissionen til at fastlægge en metode til måling af det skattegab, der opstår som følge af skatteundgåelse og skatteunddragelse – som bebudet i dens forslag fra marts 2015 – og til at sikre, at denne måling foretages regelmæssigt for at overvåge fremskridtene og finde frem til passende politiske modsvar; anmoder Kommissionen om at træffe de nødvendige tiltag til at få præciseret, hvad den nøjagtige status er for alle medlemsstaters "afhængige jurisdiktioner", og hvordan de kan formås til at ændre deres praksis med henblik på at undgå udhuling af skattegrundlaget i EU;
121. minder om, at der ud over selskabsskattesvig også finder et betydeligt svig sted med grænseoverskridende moms, en afgift, som er af grundlæggende betydning for alle de nationale statskasser; opfordrer Kommissionen til at udvikle foranstaltninger til tackling af dette problem, herunder sikring af bedre koordinering imellem de nationale skattemyndigheder på dette område;
Adfærdskodeks for erhvervsbeskatning
122. opfordrer til en hurtig reform af adfærdskodeksen for erhvervsbeskatning og af den gruppe, der har til opgave at håndhæve den, eftersom den indtil videre har vist sig at være af tvivlsom værdi, med henblik på både at tackle de reelle hindringer, der står i vejen for en effektiv bekæmpelse af skadelige skattepraksis, og at lette koordinationen og samarbejdet omkring skattepolitik i hele EU;
123. opfordrer medlemsstaterne til, i det gode samarbejdes ånd, at bakke op om de forslag, der indgår i Kommissionens handlingsplan af 17. juni 2015 for en fair og effektiv beskatning af virksomheder i EU; mener, at gruppens legitimitet ville have gavn af øget gennemsigtighed og ansvarlighed; slår derfor til lyd for, at gruppens styring og mandat bliver ændret, bl.a. ved at udnævne en permanent, politisk ansvarlig formand, forbedre dens arbejdsmetoder, herunder eventuelt ved indførelse af en håndhævelsesmekanisme, ved at lade finansministre eller højtstående embedsmænd deltage regelmæssigt i gruppens møder for at højne dens profil, samt ved at øge udvekslingen af oplysninger inden for gruppen med henblik på effektivt at håndtere BEPS-spørgsmål; opfordrer også til, at kriterierne i kodeksen opdateres og udvides, så de også dækker nye former for skadelig skattepraksis, herunder i tredjelande; opfordrer gruppens formand og Rådet til regelmæssigt at orientere og udveksle oplysninger med Parlamentets kompetente udvalg om gruppens aktiviteter, navnlig med hensyn til forelæggelsen af gruppens halvårlige rapporter for Økofinrådet;
124. opfordrer mere generelt Rådet til at støtte fremme af reel demokratisk kontrol i grænseoverskridende skattespørgsmål på EU-plan i lighed med, hvad der allerede findes inden for andre områder, hvor medlemsstaterne eller andre uafhængige institutioner, såsom f.eks. Den Europæiske Centralbank og tilsynsrådet for den fælles tilsynsmekanisme, har enekompetence; opfordrer Rådet og medlemsstaterne til at overveje muligheden af at oprette en gruppe på højt plan om skattepolitik, som Kommissionens formand også har foreslået; understreger, at et sådant "skatteudvalg", der skal være ansvarligt over for Parlamentet og have deltagelse af Rådet og Kommissionen efter modellen fra Det Økonomiske og Finansielle Udvalg samt af uafhængige eksperter, mere generelt skal føre tilsyn med den lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige skattepolitik og rapportere til Økofinrådet; anmoder om, at Parlamentet får ret til på eget initiativ at anmelde enhver national foranstaltning, som efter dets skøn opfylder adfærdskodeksens kriterier for skadelig skattekonkurrence, til Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen;
125. opfordrer Kommissionen til at fremlægge en ny opdatering af Simmons & Simmons- rapporten fra 1999 om administrative praksisser, der er omtalt i punkt 26 i 1999-rapporten fra Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen (Primarolo-rapporten (SN 4901/99));
126. opfordrer indtrængende Rådet og medlemsstaterne til, under behørig respekt for traktaterne og medlemsstaternes kompetence inden for direkte beskatning, at forbedre gruppens gennemsigtighed, ansvarlighed og overvågningsarbejde, og opfordrer Kommissionen til at tage initiativ til rammelovgivning i henhold til fællesskabsmetoden; anser det for afgørende, at den brede offentlighed også får mere information om gruppens arbejde;
127. opfordrer Kommissionen til fuldt ud at efterkomme EU-Ombudsmandens henstillinger hvad angår sammensætningen af ekspertgrupper, og til at fastlægge en køreplan, der kan sikre, at ekspertgrupper sammensættes på afbalanceret vis; fastholder, at der, mens man arbejder hen imod dette mål, straks bør iværksættes reformer af den nuværende struktur og sammensætning; understreger, at sådanne reformer ikke behøver at resultere i mangel på tilgængelig teknisk ekspertise til udarbejdelse af lovgivning, da denne kan opnås via offentlige høringer eller offentlige eksperthøringer, der er åbne for repræsentanter for alle interesser; opfordrer Kommissionen til at vedtage en klar definition af interessekonflikter og holdbare politikker til at forhindre aktører, der kan være berørt af sådanne interessekonflikter, samt repræsentanter for organisationer, der er dømt for skattesvig eller enhver anden lovovertrædelse, i at være aktive medlemmer af noget ekspert- eller rådgivningsorgan;
Statsstøtte
128. glæder sig meget over og støtter Kommissionens nøglerolle som kompetent konkurrencemyndighed i de igangværende statsstøtteundersøgelser vedrørende tax rulings; anser den praksis, som hyppigt anvendes af en række medlemsstater, med at hemmeligholde projekter, der har modtaget statsstøtte, for at være upassende; opfordrer Kommissionen til at gøre fuld brug af sine beføjelser under EU’s konkurrenceregler til at bekæmpe skadelig skattepraksis og sanktionere medlemsstater og selskaber, der bevisligt har været involveret i en sådan praksis; understreger nødvendigheden af, at Kommissionen afsætter flere ressourcer – i form af penge og personale – til at styrke sin kapacitet til at udføre alle nødvendige undersøgelser af statsstøtte af skattemæssig karakter på en gang; understreger, at medlemsstaterne skal samarbejde fuldt ud med Kommissionen i dens undersøgelser og give den de oplysninger, den anmoder om;
129. opfordrer Kommissionen til senest midt i 2017 at vedtage nye retningslinjer inden for rammerne af sit initiativ til modernisering af statsstøttepolitikken og præcisere, hvad der udgør skatterelateret statsstøtte og ”passende” interne afregningspriser, med henblik på at fjerne den retlige usikkerhed for både skatteydere og skattemyndigheder, udstikke rammer for medlemsstaternes skattepraksis i overensstemmelse hermed og ikke afskrække fra anvendelse af legitime tax rulings; bestrider nytten af voldgiftskonventionen, som ikke er effektiv til behandling af tvister, navnlig i spørgsmål om interne afregningspriser; mener, at dette instrument bør omlægges og gøres mere effektivt eller erstattes af en EU-tvistbilæggelsesordning med mere effektive mutual agreement-procedurer;
130. opfordrer Kommissionen til at udvide sine undersøgelser til at omfatte andre multinationale selskaber, der er indblandet i LuxLeaks-skandalen, og foranstaltninger af samme art eller med samme virkning såsom interne afregningspriser;
131. opfordrer Kommissionen til, i tråd med planerne om at give medlemsstaterne et større ansvar i forbindelse med moderniseringen af statsstøttepolitikken, at overveje at oprette et netværk af nationale skatteforvaltninger, der kan udveksle bedste praksis og bidrage mere konstant til at forebygge indførelse af skattemæssige foranstaltninger, der kan udgøre ulovlig statsstøtte; opfordrer Kommissionen til at søge at opnå større strategiske synergier mellem aktiviteterne i (den reformerede) Gruppe vedrørende Adfærdskodeksen og Kommissionens håndhævelse af konkurrencereglerne inden for skatterelateret statsstøtte;
132. konstaterer, at de nuværende statsstøtteregler søger at modarbejde konkurrencebegrænsende praksis ved at inddrive værdien af de uretmæssige fordele, som selskaber har opnået; opfordrer Kommissionen til at vurdere muligheden for at ændre de eksisterende regler med henblik på at gøre det muligt at returnere de beløb, der er inddrevet som følge af en overtrædelse af EU’s statsstøtteregler, til de medlemsstater, der er ramt af en udhuling af deres skattegrundlag, frem for til den medlemsstat, der har ydet den ulovlige skatterelaterede støtte, som det nu er tilfældet, eller at overføre beløbet til EU-budgettet; opfordrer Kommissionen til at ændre de eksisterende regler for at sikre, at de relevante lande og selskaber i tilfælde af brud på statsstøttereglerne kan idømmes sanktioner;
Gennemsigtighed
133. mener, at Unionen har potentialet til at blive et forbillede og en global leder, når det gælder gennemsigtighed på skatteområdet;
134. understreger den afgørende betydning af gennemsigtighed med henblik på at øge de offentlige multinationale selskabers ansvarlighed over for offentligheden og støtte skattemyndighederne i deres undersøgelser; understreger, at gennemsigtighed kan have stor afskrækkende virkning og ændre adfærdsmønstre, både i kraft af den imagemæssige risiko, som ikke-lovlydige firmaer løber, og via adgangen til oplysninger for de kompetente myndigheder, som derefter kan træffe passende afhjælpende foranstaltninger og sanktioner; understreger, at nødvendigheden af gennemsigtighed bør afvejes mod nødvendigheden af at beskytte følsomme kommercielle interesser og overholde databeskyttelsesreglerne;
135. mener, at øget gennemsigtighed omkring multinationale selskabers aktiviteter er afgørende for at sikre, at skattemyndighederne er i stand til effektivt at bekæmpe BEPS; gentager derfor sit synspunkt om, at multinationale selskaber inden for alle sektorer i deres årsregnskaber på en klar og forståelig måde bør fremlægge en vifte af aggregerede oplysninger, herunder deres resultat før skat, skat af overskud eller underskud, antal ansatte, aktivbeholdning og grundlæggende oplysninger om tax rulings, for hver medlemsstat og hvert tredjeland, hvori de er etableret (landeopdelt rapportering); understreger betydningen af at gøre disse oplysninger tilgængelige for offentligheden, eventuelt i form af et centralt EU-register; understreger endvidere, at SMV’er, der ikke er multinationale selskaber, skal fritages for en sådan forpligtelse; opfordrer Rådet til inden udgangen af 2015 at acceptere Parlamentets holdning til direktivet om aktionærers rettigheder som vedtaget i juli 2015; fremhæver, at gennemsigtighedskravene bør udformes og gennemføres på en sådan måde, at de ikke stiller EU’s virksomheder dårligere i konkurrencen;
136. opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre en mere omfattende ordning for landeopdelt regnskabsaflæggelse til skattemyndighederne, baseret på OECD-standarden og med mere detaljerede oplysninger såsom selvangivelser og koncerninterne transaktioner; fremhæver, at firmaers skatteoplysninger til andre skatteforvaltninger bør ledsages af forbedringer i ordningen for løsning af tvister med henblik på at præcisere de respektive parters rettigheder og undgå negative bivirkninger; understreger for så vidt angår forholdet til tredjelandes skatteforvaltninger, at oplysninger kun bør videregives til myndighederne i de lande, der har ordninger svarende til dem, som er fastsat i EU's voldgiftskonvention; opfordrer desuden til, at der udvikles harmoniserede regnskabsstandarder, der navnlig muliggør en mere detaljeret information om royalties;
137. annmoder Kommissionen om at støtte denne holdning, der er i tråd med dens tidligere vurderinger og holdninger, og at træffe alle de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at den også finder anvendelse på alle de multinationale selskaber, der opererer på det indre marked, og opfordrer OECD til at støtte, at den udvides til at gælde på verdensplan for at sikre, at ensartede forpligtelser gælder for alle selskaber, der er involveret i grænseoverskridende aktiviteter; understreger, at tiltag, der tager sigte på at forbedre gennemsigtigheden, er nødvendige, men ikke tilstrækkelige til at tackle spørgsmålet i dets helhed, og at der også er behov for at ændre nationale, europæiske og internationale skattesystemer gennemgribende;
138. understreger, at den nuværende uigennemsigtighed af de internationale skattesystemer giver multinationale selskaber mulighed for at undgå skatter, omgå nationale skattelovgivninger og flytte deres overskud til skattely; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at de kompetente myndigheder har fuld adgang til centrale registre over det reelle ejerskab af både selskaber og truster i overensstemmelse med det fjerde direktiv om bekæmpelse af hvidvaskning af penge; opfordrer medlemsstaterne til hurtigt at gennemføre det fjerde direktiv om bekæmpelse af hvidvaskning af penge, så der sikres bred og forenklet adgang til oplysningerne i de centrale registre over reelle ejere; gentager sin holdning om, at disse registre bør være offentlige;
139. anerkender den indsats, der er gjort af Kommissionen med henblik på indførelse af et europæisk skatteidentifikationsnummer (TIN); opfordrer Kommissionen til at fremsætte et forslag til et europæisk TIN baseret på det udkast til et europæisk TIN, der er indeholdt i Kommissionens handlingsplan til styrkelse af bekæmpelsen af skattesvig og skatteunddragelse fra 2012 (foranstaltning 22)[42]; minder om, at TIN-numre anses for at være den bedste metode til at identificere skatteydere og opfordrer derfor indtrængende til, at dette projekt fremskyndes; opfordrer Kommissionen til på samme måde at arbejde aktivt for indførelse af et lignende identifikationsnummer på globalt plan svarende til Regulatory Oversight Committee’s globale ID-koder til identifikation af juridiske enheder (legal entity identifier, LEI);
140. understreger endvidere, at gennemsigtighed også er vigtig i forbindelse med de igangværende statsstøtteundersøgelser vedrørende tax rulings;
141. opfordrer Kommissionen til at undersøge muligheder for inden for EU at indføre et krav svarende til reglen fra U.S. Governmental Accounting Standards Board (GASB)[43] om, at statslige og de lokale myndigheder skal oplyse, hvor store indtægter de mister på grund af skattelettelser, der gives til selskaber med henblik på økonomisk udvikling;
Beskyttelse af whistleblowere
142. opfordrer Kommissionen til inden juni 2016 at fremsætte forslag til en EU-lovramme for effektiv beskyttelse af whistleblowere og lignende; understreger, at det ikke er acceptabelt, at borgere og journalister kan udsættes for retsforfølgning i stedet for at få retlig beskyttelse, når de i offentlighedens interesse offentliggør oplysninger eller anmelder mulige tilfælde af embedsmisbrug, forseelser, svig eller ulovlig aktivitet, navnlig i forbindelse med skattesvig, skatteundgåelse og hvidvaskning af penge eller enhver anden adfærd, der krænker EU's grundlæggende principper, såsom princippet om loyalt samarbejde;
143. opfordrer Kommissionen til at overveje en række værktøjer til at sikre en sådan beskyttelse mod uberettiget retsforfølgning, økonomiske sanktioner eller forskelsbehandling, samtidig med at fortrolighedskrav og forretningshemmeligheder respekteres; henleder i denne forbindelse opmærksomheden på eksemplet med den amerikanske Dodd-Frank-lov, der både belønner whistleblowere, der giver myndighederne nye oplysninger, og beskytter dem mod retsforfølgning og tab af job, idet det dog må understreges, at en sådan belønning ikke bør være et incitament til at offentliggøre kommercielt følsomme oplysninger; foreslår, at der oprettes et uafhængigt europæisk organ med ansvar for indsamling af sådanne oplysninger og gennemførelse af undersøgelser samt en paneuropæisk whistleblower-fond, der kan sikre, at whistleblowerne får tilstrækkelig økonomisk hjælp, begge finansieret gennem en afgift på en del af de inddrevne midler eller de pålagte bøder; mener, at der også bør ydes beskyttelse til whistleblowere, som informerer offentligheden, efter at de kompetente myndigheder på nationalt niveau eller EU-niveau er blevet underrettet, men efter en måned ikke har reageret;
Virksomhedernes sociale ansvar
144. mener, at en ansvarlig skattestrategi skal være en grundpille i virksomhedernes sociale ansvar (CSR), navnlig i lyset af den opdaterede definition af CSR som "virksomhedernes ansvar for deres indflydelse på samfundet”[44]; beklager, at de fleste virksomheder ikke inkluderer dette aspekt i deres CSR-rapport; understreger, at aggressiv skatteplanlægning er uforenelig med CSR; opfordrer Kommissionen til at inkludere dette element og til nøje at definere dets indhold i en opdateret EU-strategi for virksomhedernes sociale ansvar;
Tredjelandsdimensionen
OECD
145. støtter OECD’s BEPS-handlingsplan, omend det må erkendes, at den er resultatet af et kompromis, som ikke er vidtgående nok til at tackle skatteunddragelsesproblemet i dets fulde udstrækning, og at disse forslag bør danne grundlag for yderligere tiltag på EU-plan og globalt plan; opfordrer OECD, dets medlemsstater og alle andre involverede lande til at udvikle et stærkt overvågningsredskab, der kan gøre det muligt at vurdere fremskridtene i gennemførelsen af disse retningslinjer, fremskaffe dokumentation for deres effektivitet og eventuelt træffe korrigerende foranstaltninger;
146. anbefaler, at de institutionelle forbindelser og samarbejde mellem OECD og Kommissionen styrkes for at sikre foreneligheden af de to processer og undgå dobbeltstandarder; opfordrer medlemsstaterne til straks at gennemføre alle EU-retsakter baseret på OECD’s retningslinjer i national lovgivning og dermed gøre EU førende i gennemførelsen af OECD’s henstillinger; understreger dog, at OECD’s strategi stadig er baseret på "soft law", og at denne indsats skal suppleres med egentlige lovrammer på EU-plan for at opfylde det indre markeds behov, f.eks. i form af et anti-BEPS-direktiv, der går videre end OECD’s BEPS-initiativ på de områder, som ikke er tilstrækkeligt dækket;
Skattely
147. opfordrer til en fælles EU-tilgang til skattely; opfordrer navnlig Kommissionen til at fortsætte sit arbejde med at udvikle og vedtage en europæisk definition og et sæt fælles kriterier for at definere skattely, uanset beliggenhed, og passende sanktioner over for lande, der samarbejder med dem, på baggrund af henstillingen fra december 2012 vedrørende foranstaltninger, der kan tilskynde tredjelande til at anvende minimumsstandarder for god forvaltningspraksis på skatteområdet (dvs. ikke blot vedrørende udveksling af oplysninger og gennemsigtighed, men også loyal skattekonkurrence og effektiv beskatning), samt over for selskaber, der benytter dem til aggressiv skatteplanlægning, og med at fastlægge egnede fælles foranstaltninger for disse jurisdiktioner; henviser til sin beslutning af 21. maj 2013 om ”bekæmpelse af skattesvig, skatteunddragelse og skattely”, der indeholder en ikke-udtømmende liste over sådanne mulige foranstaltninger[45]; gentager, at egentlige europæiske lister, som ajourføres regelmæssigt og er baseret på omfattende, gennemsigtige, solide, objektivt verificerbare og almindeligt accepterede indikatorer, vil være mere effektive som et middel til at fremme god forvaltningspraksis på skatteområdet og ændre den skattemæssige adfærd over for og inden for disse jurisdiktioner;
148. opfordrer Kommissionen til på den europæiske sortliste at medtage de territorier, der giver skattefordele til enheder uden at kræve, at de udøver væsentlig økonomisk aktivitet i landet, har en markant lav effektiv beskatning og ikke garanterer automatisk udveksling af skatteoplysninger med andre jurisdiktioner;
149. understreger især behovet for at sikre, at udgående finansielle strømme beskattes mindst én gang, f.eks. ved at indføre en kildeskat eller tilsvarende foranstaltninger, for at forhindre, at overskud forlader EU uden at være blevet beskattet, og opfordrer Kommissionen til at forelægge et forslag til retsakt herom, for eksempel i form af en revision af moder- og datterselskabsdirektivet samt rente- og royaltydirektivet; insisterer på, at der indføres et system, som sikrer, at der et bekræftelsesdokument skal forelægges for de nationale skattemyndigheder og fremsendes til Kommissionen som attestering for operationen, hvorved man beskytter det indre marked og opretholder forbindelsen mellem det sted, hvor overskuddet og den økonomiske værdi skabes, og det sted, hvor de beskattes; understreger, at et sådant system bør udformes omhyggeligt med henblik på at undgå dobbeltbeskatning og tvister; anmoder Kommissionen om, at den ud over at støtte OECD's promovering af en multilateral tilgang til skattespørgsmål, der sigter mod at strømline internationale skatteordninger og sikre, at fortjeneste beskattes på det sted, hvor værdien skabes, også styrker EU’s rolle på den internationale scene ved at tale med én stemme og arbejder for udvikling af en fælles EU-ramme for bilaterale overenskomster på skatteområdet og en gradvis erstatning af det meget store antal individuelle bilaterale skatteoverenskomster med overenskomster mellem EU og tredjelandsjurisdiktioner; understreger, at dette ville være den hurtigste måde at tackle praksissen med ”treaty shopping” på; opfordrer i mellemtiden medlemsstaterne til øjeblikkeligt at indsætte antimisbrugsklausuler i deres skatteoverenskomster i overensstemmelse med BEPS-forslagene;
150. mener, at oprettelsen af frihandelsaftaler skal ledsages af øget samarbejde på skatteområdet med henblik på at forhindre, at selskaber, der konkurrerer på de samme markeder, slipper for skat, og sikre lige konkurrencevilkår; anmoder derfor Kommissionen om at indføre skattebestemmelser i alle EU’s frihandelsaftaler, som kan forpligte partnerlande til at anvende god skatteforvaltningspraksis og sikre gensidighed i skattespørgsmål; understreger, at det arbejde, der udføres af platformen for god forvaltningspraksis på skatteområdet, udgør et godt grundlag for at implementere dette koncept; understreger, at det samme kan gælde for EU’s samarbejdsaftaler;
151. opfordrer EU's organer til ikke at samarbejde med jurisdiktioner, der anses for at være usamarbejdsvillige i skattespørgsmål, samt med selskaber, der er dømt for skattesvig, skatteunddragelse eller aggressiv skatteplanlægning; anmoder om, at institutioner såsom Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD) ikke længere gennem deres finansielle formidlere samarbejder med ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner; anmoder endvidere EU's organer om at forpligte sig til ikke at yde EU-finansiering til selskaber, der er dømt for skattesvig, skatteunddragelse eller aggressiv skatteplanlægning;
152. opfordrer Kommissionen til at anvende alle til rådighed stående midler for at fremme en mere koordineret tilgang over for industrilande med henblik på at opnå en større grad af gensidighed i skatteanliggender, navnlig med hensyn til udveksling af oplysninger med USA efter ikrafttrædelsen af Foreign Account Tax Compliance Act; anmoder desuden Kommissionen om, at den på baggrund af aftalen af 27. maj 2015 mellem EU og Schweiz om automatisk udveksling af oplysninger om finansielle konti og med henblik på at bevare det indre marked nøje overvåger den aftalte udfasning af visse former for skadelig skattepraksis i Schweiz i overensstemmelse med BEPS-retningslinjerne samt sørger for, at der ikke gennemføres nye skadelige skatteforanstaltninger i fremtiden; opfordrer Kommissionen til under sine igangværende forhandlinger med Schweiz at foreslå, at der indføres CFC-regler i den schweiziske lovgivning; fastholder, at Kommissionen skal sikre, at Schweiz følger EU's tilgang på beskatningsområdet, og rapportere herom til Europa-Parlamentet;
153. minder om, at alle medlemsstater har valgt en multilateral tilgang til automatisk udveksling af oplysninger gennem konventionen om administrativ bistand i skattesager samt gennem revisionen af de relevante EU-direktiver i 2014[46]; understreger, at disse to initiativer er centrale elementer i indsatsen for at tackle skatteunddragelse og bankhemmelighed, eftersom de indebærer en forpligtelse for de finansielle institutioner til at indberette en bred vifte af oplysninger vedrørende indenlandsk bosatte personer med indkomst hidrørende fra aktiver i udlandet, til skatteforvaltningerne;
Udviklingslande
154. understreger, at der på nationalt plan, EU-plan og internationalt plan bør lægges særlig vægt på situationen i udviklingslandene og navnlig i de mindst udviklede lande, som normalt er dem, der rammes hårdest af selskabers skatteundgåelse og har meget smalle skattegrundlag og lave skattekvoter, i forbindelse med udformningen af foranstaltninger og politikker til bekæmpelse af skatteundgåelse; understreger, at disse tiltag og politikker bør bidrage til at skabe offentlige indtægter, der modsvarer den merværdi, der skabes på deres område, for på korrekt vis at finansiere deres udviklingsstrategier, opfyldelse af årtusindudviklingsmålene og udviklingsdagsordenen for tiden efter 2015; bifalder på baggrund heraf det arbejde, der udføres af FN’s ekspertudvalg om internationalt samarbejde i skattesager; anmoder Kommissionen om at støtte udviklingslandenes interesser i eksisterende internationale initiativer og at inddrage repræsentanter fra udviklingslandene i sin platform for god skatteforvaltningspraksis;
155. opfordrer EU og OECD BEPS-medlemmerne til at sikre, at OECD's nye "fælles standard for automatisk udveksling af oplysninger" indeholder en overgangsperiode for udviklingslande, der i øjeblikket på grund af manglende administrativ kapacitet ikke opfylder kravene om gensidig automatisk udveksling af oplysninger;
156. opfordrer Kommissionen til at foreslå yderligere foranstaltninger for at styrke den administrative kapacitet i udviklingslande, navnlig på skatteområdet, for at muliggøre en effektiv udveksling af skattemæssige oplysninger med deres forvaltninger; opfordrer til etablering af en platform for udviklingslande ved at gennemføre pilotprojekter om automatisk udveksling af oplysninger; opfordrer udviklingslandene til at fremme regionale aftaler eller andre former for samarbejde på skatteområdet med henblik på at forbedre deres forhandlingsposition over for udenlandske direkte investorer og multinationale selskaber og behandle spørgsmål af fælles interesse;
157 opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at deres udviklingsbistandsorganer råder over tilstrækkelig teknisk ekspertise til at håndtere skattespørgsmål i deres udviklingspolitikker, navnlig ekspertise fra finansministerier og skatteforvaltninger;
158. henviser til den handlingsplan, der blev fremlagt i dets beslutning af 8. juli 2015 om skatteundgåelse og skatteunddragelse som udfordringer for regeringsførelse, social beskyttelse og udvikling i udviklingslandene; opfordrer alle lande og internationale organisationer som f.eks. FN til at indgå i en inklusiv proces og bidrage til den skattepolitiske dagsorden i G20/OECD for at håndtere BEPS, fremme international skattegennemsigtighed og global udveksling af oplysninger på skatteområdet, f.eks. gennem udvikling af en fælles indberetningsstandard i forbindelse med automatisk udveksling af oplysninger eller offentliggørelse af reelt ejerskab; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte, at FN får en større rolle i fremtidige internationale skattedrøftelser, for eksempel ved at støtte oprettelsen af et globalt skatteorgan under De Forenede Nationers auspicier;
Skatterådgivere
159. påpeger den problematiske og tvivlsomme sameksistens, inden for de samme virksomheder, af skatterådgivning, revision og konsulentvirksomhed, der på den ene side har til formål at servicere skatteforvaltninger, f.eks. omkring udformning af et skattesystem eller forbedring af skatteopkrævningen, og på den anden side går ud på at yde skatteplanlægningstjenester til multinationale selskaber, eventuelt ved at udnytte svaghederne i medlemsstaternes skattelovgivning;
160. påpeger, at der findes en europæisk lovramme, der omfatter den nyeste pakke af reformer af markedet for revision, som blev godkendt af Parlamentet i dets beslutning af 3. april 2014; opfordrer Kommissionen til at sikre, at de relevante lovgivningsbestemmelser gennemføres i medlemsstaterne inden for den fastsatte tidsfrist og i overensstemmelse med de mål, der tilstræbes;
161. opfordrer Kommissionen til at fremsætte forslag om retningslinjer for skatterådgivningsbranchen og for oprettelse af en EU-ordning med uforenelighedsregler for skatterådgivere og, hvor det er relevant, for banker med henblik på at tilvejebringe nogle rammer, der effektivt forhindrer interessekonflikter mellem tjenesteydelser til henholdsvis den offentlige og den private sektor;
162. opfordrer endvidere Kommissionen til at iværksætte en undersøgelse med henblik på at vurdere graden af koncentration i sektoren og enhver heraf følgende konkurrenceforvridning; anbefaler, at denne undersøgelse også specifikt inddrager spørgsmålet om, hvorvidt kombinationen af skatterådgivning og revisionsfunktioner inden for samme firma kan føre til interessekonflikter, og stiller forslag til foranstaltninger i den henseende, herunder indførelse af mekanismer til adskillelse af afdelinger i konsulentfirmaer;
163. anmoder Kommissionen om hurtigst muligt at vurdere muligheden af at indføre en lovgivningsmæssig ramme, der kan gøre det muligt at pålægge tilstrækkelige sanktioner for virksomheder, banker, revisionsfirmaer og finansieringsrådgivere, som bevisligt har været involveret i gennemførelse eller fremme af skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning; understreger, at disse sanktioner bør have en afskrækkende virkning og bl.a. kan omfatte bøder, udelukkelse fra adgang til finansiering over EU’s budget, forbud mod enhver rådgivende rolle i EU’s institutioner og, i ekstreme og gentagne tilfælde, fratagelse af erhvervslicenser;
Yderligere tiltag på nationalt plan
164. opfordrer til en yderligere indsats på nationalt plan for at bekæmpe skatteundgåelse inden for EU’s og OECD’s rammer, da ukoordinerede reaktioner kan skabe yderligere uoverensstemmelser og muligheder for skatteundgåelse; understreger, at det bedste middel til at bekæmpe udhuling af skattegrundlaget er samarbejde snarere end ensidig indførelse af præferenceordninger for at tiltrække investeringer;
165. opfordrer Kommissionen til at fastlægge retningslinjer for skatteamnestier, der indrømmes af medlemsstaterne, med det formål at definere de omstændigheder, hvorunder sådanne amnestier vil være i overensstemmelse med EU-traktatens bestemmelser om fri bevægelighed for kapital, frihed til at levere tjenesteydelser, regler om statsstøtte og hvidvaskning af penge samt EU's fælles tilgang til bekæmpelse af skattely; minder om, at det er nødvendigt at anvende en sådan praksis med største forsigtighed for ikke at give skatteundvigere et incitament til at vente på den næste amnesti;
166. opfordrer medlemsstaterne til at indføre et kildeskattesystem for royalties for at sikre, at royalties udbetalt til tredjelande, der ikke er omfattet af bilaterale skatteaftaler, også beskattes;
167. opfordrer indtrængende medlemsstaterne til, om nødvendigt med teknisk bistand fra Kommissionen, at gennemføre konsekvensanalyser af spillovereffekter i andre lande, inden de indfører skattemæssige foranstaltninger, som kan have konsekvenser i udlandet; opfordrer til en vidtgående inddragelse af nationale parlamenter i spørgsmålet om skatteundgåelse, idet ingen skatteordning eller skattemæssig behandling bør unddrage sig en grundig vurdering og demokratisk kontrol fra lovgiverens side;
168. opfordrer kraftigt medlemsstaterne til at stoppe op og genoverveje nedskæringerne af deres skatteforvaltningers ressourcer og i stedet øge investeringerne i og effektiviteten af deres skattevæsener og sikre en effektiv omplacering af personale samt opgradering af teknologi og ekspertise med henblik på at kunne imødegå udviklingen og virkningerne af de skadelige skattepraksisser, som bliver stadig mere sofistikerede; opfordrer Kommissionen til at give teknisk støtte til dette arbejde, navnlig i forbindelse med Fiscalis 2020-programmet; opfordrer medlemsstaterne til arbejde hen imod mere simple, effektive og gennemsigtige skatteordninger i deres egen, borgernes og virksomhedernes interesse;
169. minder om, at offentlige indkøb udgør 16 % af BNP inden for EU; anmoder om en vurdering af muligheden for at indføre skatte-, gennemsigtigheds- eller samarbejdsmæssige kriterier i offentlige udbud i forbindelse med den næste ændring af direktivet om offentlige indkøb; opfordrer endvidere medlemsstaterne til at overveje at udelukke de selskaber, der bevisligt har været involveret i aggressiv skatteplanlægning og skatteundgåelsesordninger, fra at deltage i offentlige udbudsprocedurer;
170. understreger endelig, at kravet om enstemmighed i Rådet, der giver hver enkelt medlemsstat vetoret, mindsker incitamentet til at bevæge sig fra status quo mod en mere samarbejdsorienteret løsning; opfordrer Kommissionen til ikke at holde sig tilbage fra, når det er relevant, at anvende artikel 116 i TEUF, som fastsætter følgende: "Finder Kommissionen, at bestående forskelle i medlemsstaternes ved lov eller administrativt fastsatte bestemmelser forvansker konkurrencevilkårene inden for det indre marked og derved fremkalder en fordrejning, som bør fjernes, holder den samråd med de pågældende medlemsstater herom. Fører dette samråd ikke til en aftale, som fjerner den pågældende fordrejning, udsteder Europa-Parlamentet og Rådet efter den almindelige lovgivningsprocedure de dertil nødvendige direktiver [...]”;
171. forpligter sig til at fortsætte det arbejde, der blev indledt af dets særlige udvalg, ved at se nærmere på de hindringer, som gjorde det umuligt for det særlige udvalg at opfylde sit mandat fuldt ud, og ved at sikre en passende opfølgning af dets henstillinger; pålægger sine kompetente myndigheder at identificere den bedste institutionelle struktur til at opnå dette;
172. gentager sit krav om adgang til alle relevante EU-dokumenter; opfordrer sin formand til at fremsende denne anmodning til Kommissionen og Rådet og understreger, at Parlamentet er fast besluttet på at anvende alle tilgængelige midler for at nå dette mål;
173. opfordrer sit kompetente udvalg til at følge op på disse henstillinger i sin kommende lovgivningsmæssige initiativbetænkning om det samme emne;
174. opfordrer sit udvalg med kompetence inden for konstitutionelle anliggender til at følge op på disse henstillinger, navnlig hvad angår indføjelsen af bindende samarbejdsklausuler i adfærdskodeksen for organisationer, der er opført i åbenhedsregisteret, og ændringer af reglerne for adgang til dokumenter mellem EU-institutioner med henblik på at bringe dem i bedre overensstemmelse med traktatens princip om loyalt samarbejde;
o
o o
175. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Det Europæiske Råd, Rådet, Kommissionen, medlemsstaterne, de nationale parlamenter, G20 og OECD.
BILAG 1: LISTE OVER PERSONER, DER HAR VÆRET HOLDT MØDE MED
(UDVALGSMØDER OG DELEGATIONER)
|
Dato |
Talere: |
|
|
30.03.2015 |
• Pierre Moscovici, kommissær med ansvar for økonomiske og finansielle anliggender samt beskatning og told |
|
|
16.04.2015 |
• Serge Colin, formand for UFE (sammenslutningen af personale i finanssektoren) • Fernand Müller, formand for UFE's skatteudvalg • Paulo Ralha, formand for det portugisiske forbund af skattearbejdere • François Goris (formand UNSP-NUOD) for Den Europæiske Sammenslutning af Uafhængige Fagforeninger (CESI) • Nadja Salson, Den Europæiske Sammenslutning af Offentligt Ansattes Fagforbund (EPSU) • Henk Koller, formand for den europæiske sammenslutning af skatterådgivere (CFE) • Olivier Boutellis-taft, administrerende direktør for Den Europæiske Revisororganisation (FEE) • Bhatiani Ravi, direktør med ansvar for retlige spørgsmål i Independent Retail Europe |
|
|
05.05.2015 |
• Margrethe Vestager, kommissær med ansvar for konkurrence • Wolfgang Nolz, formand for Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen • Jane McCormick, seniorpartner i KPMG’s Skatteafdeling, leder af EMA Tax • Chris Sanger, partner, overordnet leder af Ernst & Youngs skattepolitiske afdeling • Stef van Weeghel, partner i PriceWaterhouseCoopers, overordnet leder af skattepolitisk afdeling • Bill Dodwell, leder af skattepolitisk afdeling i Deloitte i Det Forenede Kongerige |
|
|
11.05.2015
|
Offentlig høring om tax rulings og skadelig skattepraksis
• Stephanie Gibaud, whistleblower og tidligere medarbejder i UBS • Lutz Otte, whistleblower og tidligere IT-medarbejder ved Julius Baer • Kristof Clerix, det internationale konsortium af undersøgende journalister (ICIJ): • Edouard Perrin, medlem af ICIJ • Richard Brooks, medlem af ICIJ • Lars Bové, medlem af ICIJ • Xavier Counasse, journalist ved "Le Soir" • Dominique Berlin, Collège européen de Paris, Université Panthéon-Assas (Paris 2) • Gabriel Zucman, adjunkt ved London School of Economics and Political Sciences • Achim Doerfer, skatteadvokat, forfatter og retsfilosof |
|
|
12.05.2015 |
Delegationsbesøg i Belgien
• Jacques Malherbe, universitetet i Louvain/Leuven (UCL/KUL) • Axel Haelterman, universitetet i Louvain/Leuven (UCL/KUL) • Werner Heyvaert, skatteekspert, Jones Day • Wim Wuyts, leder af skatteafdelingen – formand for skatteudvalget i FEB-VBO og Hilde Wampers, næstformand for Tax - Group Finance i FEB-VBO • Christophe Quintard, (ekspert ved FGTB, tidligere skattekontrollør) • Eric Van Rompuy (formand) og andre medlemmer af finans- og budgetudvalget i Belgiens føderale parlament • Steven Van den Berghe, leder af tjenesten for tax rulings • Johan Van Overtveld – finansminister (møde afholdt den 17. juni) |
|
|
18.05.2015 |
Delegationsbesøg i Luxembourg
• Wim Piot, leder af skatteafdelingen i PWC, Luxembourg • Nicolas Mackel, adm. direktør, Luxembourg for Finance • Christine Dahm, direktør, og Mike Mathias, medlem af Cercle de coopération des ONG du développement • Eugène Berger (formand) og andre medlemmer af det luxembourgske parlaments finansudvalg • Pierre Gramegna, finansminister • Pascale Toussing, direktør for skattespørgsmål, finansministeriet og skatteforvaltningen |
|
|
22.05.2015 |
Delegationsbesøg i Bern, Schweiz
• Markus R. Neuhaus, formand for bestyrelsen i PwC, Schweitz, medlem af PwC’s globale bestyrelse • Frank Marty, medlem af direktionen, leder af afdelingen for finansielle tjenesteydelser & skatter, Economie Suisse • François Baur, permanent delegeret i Bruxelles, chef for europæiske anliggender, Economie Suisse • Martin Zogg, medlem af forretningsudvalget, leder af indenlandsk og international beskatning, Swiss Holdings • Urs Kapalle, direktør for finansiel politik og skatter, sammenslutningen af schweiziske banker • Mark Herkenrath, Alliance Sud, medlem af Global alliance for Tax Justice • Olivier Longchamp, Berndeklarationen (DoB) • Jacques de Watteville, statssekretær for internationale finansielle anliggender (SIF) • Ambassadør Christoph Schelling, direktør for skattepolitikafdelingen • Adrian Hug, direktør for den schweiziske føderale skatteforvaltning • Ruedi Noser, medlem af det nationale råd, leder af komitéen for økonomiske anliggender og beskatning • Urs Schwaller, medlem af statsrådet • Ulrich Trautmann, sektionsleder for handel og økonomiske anliggender, Den Europæiske Unions delegation i Schweiz og Liechtenstein • Marco Salvi, seniorforsker, Avenir Suisse |
|
|
27.05.2015 |
Møde med regeringen i Gibraltar (med koordinatorer fra TAXE) • Fabian Picardo, ministerpræsident • Joseph Garcia, viceministerpræsident |
|
|
28.05.2015 |
Delegationsbesøg i Dublin, Irland
• Martin Lambe, administrerende direktør for det irske skatteinstitut • Michael Noonan, finansminister • Niall Cody, formand for indtægtskommissionen • Liam Twomy (formand) og andre medlemmer af finansudvalget i Parlamentet (Oireachtas) + et de fælles udvalg for House-Senate og for Europæiske Anliggende • Frank Barry, Trinity College Dublin (TCD) • Seamus Coffey, University College Cork (UCC) • Feargal O’Rourke, leder af skatteafdelingen, PWC • Conor O’Brien, direktør for skatteafdelingen, KPMG • Jim Clarken, administrerende direktør for Oxfam Irland • Micheál Collins, Nevin Economic Research Institute (NERI) |
|
|
29.05.2015 |
Delegationsbesøg i Haag, Nederlandene
• Sjoera Dikkers, parlamentsmedlem, og andre medlemmer af det nederlandske parlaments finansieringsudvalg • Bartjan Zoetmulder, den nederlandske sammenslutning af skatterådgivere • Hans van den Hurk, Maastricht universitet • Indra Römgens, SOMO, uafhængig forsknings- og netværksinstitution uden gevinst for øje • Francis Weyzig, Oxfam • Pieterbas Plasman, leder af kontoret for skatteafgørelser • Eric Wiebes, nederlandsk statssekretær for skattespørgsmål |
|
|
01.06.2015
|
Offentlig høring om den internationale dimension af tax rulings og andre foranstaltninger
• Senator Mario Monti, tidligere EU-kommissær med ansvar for konkurrence og for told, beskatning og det indre marked • Tove Maria Ryding, chef for politik og advocacy, Det Europæiske Netværk for Gæld og Udvikling (EURODAD) • Antoine Deltour, informant, tidligere revisor, PWC Luxembourg |
|
|
17.06.2015 |
Interparlamentarisk møde om ”aggressiv skatteplanlægning og parlamenternes rolle i demokratisk kontrol”
37 medlemmer fra 18 nationale parlamenter: AT, BE, CY, CZ, FR, DE, GR, HU, IE, IT, LT, LU, MT, PL, PT, RO, ES, SV
Heinz Zourek, generaldirektør for GD TAXUD • Pascal Saint-Amans, direktør for OECD’s Center for Skattepolitik og skatteforvaltning |
|
|
18.06.2015 |
Delegationsbesøg i London, Det Forenede Kongerige
• David Gauke, M.P., statssekretær for finansielle anliggender, Finansministeriet, • Jim Harra, generaldirektør, erhvervsskat, HM Revenue & Customs • Fergus Harradence, vicedirektør, selskabsskat, erhvervs- og internationale skat, HM Treasury • Andrew Dawson, leder af beskatningsaftaler, hovedforhandler for britiske skatteaftaler • Maura Parsons, vicedirektør, chef for interne afregningspriser i HMRC Business International og formand for HMRC’s bestyrelse for interne afregningspriser • MEG Hillier (formand), Margaret Hodge (tidligere formand) og Guto Bebb, medlem af finansudvalget i Underhuset • Prem Sikka, lektor i regnskab, Essex Business School, University of Essex • Frank Haskew, leder af ICAEW (Institute of Chartered Accountants in England and Wales) Skattefakultet og Ian Young, chef for international skat • Will Morris, formand for Skatteudvalget og skatteudvalget i Den Rådgivende OECD-Komité for Handel og Industri • Richard Collier, ledende partner i PwC skat • Joseph Stead, Christian Aid • Meesha Nehru, programdirektør, Fair Tax Mark |
|
|
23.06.2015 |
Drøftelser med multinationale selskaber
• Nathalie Mognetti, ledende skattemedarbejder, Total S.A. • Martin McEwen, leder af skatteafdelingen (SSE plc) • Christian Comolet-Tirman, direktør, skatteafdelingen, BNP Paribas Group |
|
|
25.06.2015
|
Møde med repræsentant for Bermudas regering (med TAXE-koordinatorer)
• Everard Bob Richards, vicepremierminister, minister & finansminister • Alastair Sutton, EU’s juridiske rådgiver for regeringen i Bermuda |
|
|
02.07.2015 |
• Richard Murphy, Tax Research LLP og stiftende medlem af Tax Justice Network • Guillaume de la Villeguérin, næstformand Tax & Customs Airbus |
|
|
17.09.2015 |
• Jean-Claude Juncker, formand for Europa-Kommissionen • Pierre Moscovici, kommissær med ansvar for økonomiske og finansielle anliggender samt beskatning og told • Margrethe Vestager, kommissær med ansvar for konkurrence |
|
|
22.09.2015 |
• Pierre Gramegna, formand for ØKOFIN-Rådet, Luxembourgs finansminister • Dr. Wolfgang Schäuble, forbundsfinansminister, Tyskland • Luis de Guindos, minister for økonomi og konkurrenceevne, Spanien • Michel Sapin, finansminister og minister for de offentlige regnskaber, Frankrig • Pier Carlo Padoan, økonomi- og finansminister, Italien
|
|
BILAG 2: LISTE OVER SVAR EFTER LAND/INSTITUTION
(situationen pr. 26. oktober 2015)
|
Land |
Svar |
|
|
Første anmodning den 23.4.2015 - frist 31.5.2015 |
||
|
Sverige |
29-05-2015 |
|
|
Jersey |
29-05-2015 |
|
|
Guernsey |
31-05-2015 |
|
|
Luxembourg |
01-06-2015 |
|
|
Finland |
02-06-2015 |
|
|
Slovakiet |
03-06-2015 |
|
|
Irland |
05-06-2015 |
|
|
Nederlandene |
08-06-2015 |
|
|
Det Forenede Kongerige |
08-06-2015 |
|
|
Frankrig |
10-06-2015 |
|
|
Tjekkiet |
11-06-2015 |
|
|
Letland |
16-06-2015 |
|
|
Belgien |
16-06-2015 |
|
|
Μalta |
18-06-2015 |
|
|
Første rykker den 29.6.2015 - frist 9.7.2015 |
||
|
Portugal |
30-06-2015 |
|
|
Polen |
02-07-2015 |
|
|
Litauen |
03-07-2015 |
|
|
Ungarn |
07-07-2015 |
|
|
Kroatien |
08-07-2015 |
|
|
Estland |
10-07-2015 |
|
|
Grækenland |
10-07-2015 |
|
|
Spanien |
10-07-2015 |
|
|
Gibraltar |
13-08-2015 |
|
|
Danmark |
26-08-2015 |
|
|
Tyskland |
02-09-2015 |
|
|
Rumænien |
03-09-2015 |
|
|
Italien |
17-09-2015 |
|
|
Sidste rykker den 21.9.2015 |
||
|
Østrig |
21-09-2015 |
|
|
Cypern |
22-09-2015 |
|
|
Bulgarien |
28-09-2015 |
|
|
Slovenien |
28-09-2015 |
|
|
INSTITUTIONER |
Svar |
|
|
Kommissionen |
03-06-2015 |
|
|
Rådet |
29-05-2015 15-06-2015
27-07-2015 |
|
BILAG 3: MULTINATIONALE KONCERNER INDBUDT TIL AT DELTAGE I UDVALGSMØDER
|
Navn |
Indbudte/repræsentanter |
Situation den 26. oktober 2015 |
|
|
Airbus |
Guillaume de La Villeguérin, næstformand skat og told |
Deltog - 02.07.2015 |
|
|
BNP Paribas |
Christian Comolet-Tirman, direktør, skattespørgsmål |
Deltog – 23.6.2015 |
|
|
SSE plc |
Martin McEwen, leder af skatteafdelingen |
Deltog – 23.6.2015 |
|
|
Total S.A. |
Nathalie Mognetti, ledende skattemedarbejder |
Deltog – 23.6.2015 |
|
|
Amazon.co.uk Ltd |
Christopher Corson North, administrerende direktør |
Afslog under henvisning til igangværende undersøgelse |
|
|
Amazon EU S.à.r.l. |
Xavier Garambois, generaldirektør |
Afslog under henvisning til igangværende undersøgelse |
|
|
Anheuser-Busch InBev |
Stuart Macfarlane, direktør, Europazonen |
Afslog under henvisning til igangværende undersøgelse |
|
|
Barclays Bank Group |
Antony Jenkins, administrerende koncerndirektør |
Afslog, men erklærede sig villig til at besvare alle specifikke skriftlige spørgsmål |
|
|
Coca-Cola Company |
James Quincey, koncernpræsident, Coca-Cola Europe |
Afslog, men mødtes med TAXE-ordførerne |
|
|
|
Marc Zuckerberg, administrerende direktør |
Afslog |
|
|
Fiat Chrysler Automobiles |
Sergio Marchionne, administrerende direktør |
Afslog under henvisning til igangværende undersøgelse |
|
|
|
Eric E. Schmidt, bestyrelsesformand |
Afslog, men erklærede sig villig til at sende en ”holdning til skattespørgsmålene” |
|
|
HSBC Bank plc |
Alan M. Keir, administrerende direktør, EMEA |
Afslog under henvisning til igangværende undersøgelse |
|
|
IKEA Services BV |
Peter Agnefjäll, administrerende direktør |
Afslog, men indbød medlemmerne til en debat og fremsendte IKEA’s årsberetning for 2014 |
|
|
McDonald's Europe |
Douglas Goare, direktør for Europa |
Afslog under henvisning til sammenfald med stort virksomhedsinitiativ og en eventuel undersøgelse fra Kommissionens side |
|
|
Philip Morris International |
Kristof Doms, vicedirektør for europæiske anliggender |
Afslog |
|
|
Walmart |
Shelley Broader, formand og administrerende direktør, EMEA-regionen |
Afslog |
|
|
Walt Disney Company |
Robert A. Iger, administrerende direktør |
Afslog, men tilbød at mødes med repræsentanter for udvalget for at høre deres synspunkter |
|
BILAG 4: RAPPORT FRA DELEGATIONSREJSEN TIL BELGIEN
Nedenstående rapport er ikke et officielt referat. Det er et internt resumé fra undersøgelsesmissionen, som er udarbejdet med henblik på de drøftelser, der fandt sted på TAXE-udvalgsmødet den 23. juni 2015. De involverede tredjeparter er ikke blevet hørt om indholdet.
TAXE-udvalget
Ad hoc-delegation til Belgien
12. maj 2015/17. juni 2015
Dagsorden
09.00 - 11.00 Ekspertpanel med deltagelse af:
– Jacques Malherbe (UCL/KUL)
– Axel Haelterman (UCL/KUL)
– Werner Heyvaert, Jones Day
– Wim Wuyts, leder af skatteafdelingen – formand for skatteudvalget i FEB-VBO og Hilde Wampers, næstformand for Tax - Group Finance i FEB-VBO
– Christophe Quintard, (skattespecialist for FGTB, tidligere skattekontrollant)
11.30 - 13.00 Møde med det belgiske parlaments finans- og budgetudvalg
Sted: Det Belgiske Repræsentantkammer
13.00 - 13.50 Arbejdsfrokost
Sted: Det Belgiske Repræsentantkammer
14.00 - 15.00 Møde med Steven Vanden Berghe, leder af tjenesten for tax ruling
Deltagerliste
Medlemmer
Alain LAMASSOURE, formand PPE
Elisa FERREIRA S-D
Michael THEURER ALDE
Marisa MATIAS GUE
Philippe LAMBERTS Verts/ALE
Marco ZANNI EFDD
Danuta HÜBNER PPE
Ledsagende medlemmer:
Peter SIMON S-D
Anneliese DODDS S-D
Sven GIEGOLD Verts/ALE
Marco VALLI EFDD
Philippe DE BACKER ALDE
Tom VANDENKENDELAERE PPE
1. Møde med interessenter
Eksperter, der deltager i drøftelsen:
• Jacques Malherbe (UCL)
• Axel Haelterman (KU Leuven)
• Werner Heyvaert, Jones Day
• Wim Wuyts, leder af skatteafdelingen – formand for skatteudvalget i FEB-VBO og Hilde Wampers, næstformand for Tax - Group Finance i FEB-VBO
• Christophe Quintard, (ekspert, FGTB, tidligere skattekontrollør)
De vigtigste resultater
Et flertal af eksperter mener, at den belgiske praksis med hensyn til tax rulings, der eksisterer siden 2002, fungerer rigtig godt. Det er en nødvendighed for at skabe retssikkerhed for selskaberne. Tjenesten for tax rulings har ingen skønsbeføjelser for så vidt angår fortolkningen af loven. Den har imidlertid beføjelser med hensyn til fortolkningen af faktuelle elementer.
Skattekonkurrencen er meget hård og global. Belgien er nødt til at være attraktivt, ellers vil selskaberne forsvinde. Der findes selskaber, som forlader Belgien på grund af det høje beskatningsniveau. Konkurrencen er ikke begrænset til Europa, men rækker videre end det. Repræsentanten for fagforeningen klagede over DBO-shopping og anførte, at medlemsstater har indgået "skræddersyede" overenskomster til fordel for bestemte selskaber.
De spørgsmål, som blev rettet til eksperterne, fokuserede hovedsageligt på fiktive renter, landeopdelt rapportering, offentliggørelse af tax rulings, netværk af bilaterale overenskomster om dobbeltbeskatning, metoden til beregning af effektive skattesatser i forhold til lovbestemte skattesatser og praksissen med "excess profit rulings" (= et belgisk koncernselskab kan undtage de overskud fra sin skattepligtige indkomst, som det ikke ville have kunnet opnå som et enkeltstående firma). Én ekspert anførte, at det italienske system med fiktive renter synes at være bedre end det belgiske system. Han henviste til en undersøgelse foretaget af TAXUD.
Nogle af de forslag, som blev fremsat under debatten:
• Oprettelse af en europæisk konvention om dobbeltbeskatning (i stedet for de mange forskellige nationale bilaterale skatteoverenskomster)
• Fælles europæiske regler om interne afregningspriser
• Behov for at oprette en god tvistbilæggelsesmekanisme, i tilfælde af at medlemsstaterne er uenige om interne afregningspriser. EU's voldgiftskonvention fungerer ikke (det tager 8 år at opnå et resultat)
2. Møde med budget- og finansudvalget i Repræsentanternes Hus
Det belgiske parlament har været meget aktivt med hensyn til spørgsmålet om aggressiv skatteplanlægning og har afholdt flere høringer (journalister, skattemyndigheder, akademikere og ministre) i de seneste måneder.
Finansudvalget støtter bestræbelserne på at ændre reglerne, til trods for at der er divergerende meninger om fremgangsmåden. Det ønsker at bevare lige konkurrencevilkår. Størsteparten mener, at Belgien skal bevare sit attraktive skatteklima for at tiltrække udenlandske investeringer til landet. Belgien må ikke handle naivt, når det reformerer sine skatteregler. Skattekonkurrencen skal imidlertid fortsat være fair. Visse parlamentsmedlemmer fra oppositionen bekræftede, at det belgiske tax rulings-system ikke er gennemsigtigt, og at den demokratiske kontrol bør øges.
Finansudvalget støtter FKSSG som en løsning på de fleste af de foreliggende problemer og kunne med tiden eventuelt overveje at bevæge sig i retning af en harmonisering af satsen, selv om dette langt fra kan gennemføres på nuværende tidspunkt. Det belgiske parlament er rede til at samarbejde med TAXE-udvalget og deltager i det interparlamentariske møde den 17. juni.
3. Møde med lederen af kontoret for tax rulings: Steven Van den Berghe
Deltagere:
Steven Van den Berghe,
Véronique Tai, tidligere leder af kontoret for tax rulings (indtil 1. maj 2015)
og de øvrige medlemmer af kontoret for tax rulings.
Hvordan fungerer kontoret for tax rulings?
Kontoret for tax rulings er et selvstændigt organ, som træffer bindende afgørelser for skattemyndighederne. Organet blev oprettet ved lov i 2002. Inden det træffer afgørelse, skal centraladministrationen høres, men den endelige afgørelse ligger hos kontoret for tax rulings. Kontoret er sammensat af seks embedsmænd fra skatteforvaltningen, som er valgt for en 5-årig periode. Forhåndsafgørelser vedrørende beskatning (advance tax rulings) er tilgængelige for alle og omfatter alle former for skat. Tax rulings gælder normalt i fem år. Tax rulings er ikke mulige, hvis der ikke er tilstrækkelig økonomisk substans i Belgien, eller hvis de er knyttet til et ikkesamarbejdsvilligt land (i øjeblikket er der ikke noget land, der er registreret som ikkesamarbejdsvilligt). Tax rulings offentliggøres, selv om det sker i anonymiseret form. Finansministeren forelægger hvert år en rapport om tax rulings for parlamentet, og medlemmerne af kontoret for tax rulings høres i parlamentet. Embedsmændene bekræftede, at de anvender de belgiske regler, og at de følger OECD's og EU's standarder for informationsudveksling.
Spørgsmålene til skatteforvaltningen fokuserede især på praksissen med tildeling af fradrag for "excess profit" og på, om de belgiske skattemyndigheder informerer andre skattemyndigheder om de fordele, der ikke beskattes i Belgien, det råderum, som kontoret for tax rulings har, begrebet økonomisk substans, lande, som Belgien har registreret som skattely, samt på tax rulings-kontorets kapacitet til at forsvare sin holdning, når kontoret konfronteres med meget detaljerede undersøgelser om interne afregningspriser.
De vigtigste resultater
• kontoret for tax rulings har ikke noget råderum til at fortolke loven. Det har beføjelse til at fortolke faktuelle elementer. Enhver anmodning om interne afregningspriser skal være meget detaljeret og i overensstemmelse med OECD's regler. Kontoret for tax rulings erkender, at disse er temmelig fleksible eller vage
• når Belgien udsteder en tax ruling, anmoder det selskabet om at oplyse om alle de tax rulings, som gælder for selskabet. Belgien har imidlertid ikke spontant sendt sine tax rulings eller givet oplysninger herom til andre medlemsstater i overensstemmelse med sine forpligtelser i henhold til EU-lovgivningen
• praksissen med tildeling af fradrag for "excess profit" (et belgisk koncernselskab kan undtage de overskud fra sin skattepligtige indkomst, som det ikke ville have kunnet opnå som et enkeltstående firma) er ikke en almindelig praksis (63 tax rulings i løbet af 10 år). Det er imidlertid ikke muligt at sige noget om størrelsen af den relevante skattepligtige indkomst. Kriterierne for, hvordan det belgiske beskatningsgrundlag beregnes, blev ikke oplyst. Denne ordning undersøges i øjeblikket af GD COMP (statsstøtteprocedurer), hvorfor embedsmændene ikke kunne besvare alle spørgsmål fra Europa-Parlamentets medlemmer. Belgien har suspenderet sine aktiviteter på dette område, mens det afventer konklusionerne fra undersøgelsen. I forbindelse med tildelingen af et sådant fradrag informeres andre potentielt berørte lande ikke (den belgiske lovgivning indeholder ikke en forpligtelse hertil), hvilket er baggrunden for situationen med dobbelt ikkebeskatning
• Reglerne for vurderingen af den økonomiske substans i Belgien er forholdsvis uklar, til trods for at skatteforvaltningen har fastsat minimumskriterier herfor (der må ikke være tale om et postkasseselskab).
Sammenfattende rapport fra mødet med den belgiske finansminister,
Johan VAN OVERTVELDT
Tilstedeværende medlemmer: Bernd Lucke (formand), Elisa Ferreira, Michael Theurer, Danuta Huebner, Peter Simon, Tom Vandenkendelaere og Philippe Lamberts.
Medlemmerne stillede især spørgsmål vedrørende FKSSG, landeopdelt rapportering (CBCR), lovgivningen med hensyn til praksissen med fradrag for "excess profit", den skattemæssige konkurrence mellem lande og om måden, hvorpå en føderal stat håndterer selskabsbeskatning.
De vigtigste budskaber fra ministeren:
– Belgien går i høj grad ind for øget gennemsigtighed på skatteområdet: fra oktober 2015 vil Belgien automatisk udveksle tax rulings
– Belgien går imidlertid mindre ind for harmonisering, hovedsageligt på grund af risikoen for at miste suverænitet. Når dette er sagt, er Belgien positivt indstillet over for FKSSG, men udelukker enhver harmonisering af skattesatserne
– Belgien har indstillet sin praksis med at udstede tax rulings inden for rammerne af sin lovgivning om "excess profit". Belgien afventer resultatet af Kommissionens undersøgelser og vil om nødvendigt ændre sin lovgivning
– Belgien har endnu ikke fastlagt sin holdning til CBCR. Under alle omstændigheder bør rapporteringen kun dreje sig om sammenfattende oplysninger
– Belgien undersøger altid, om der er tilstrækkelig økonomisk substans i Belgien, inden den udsteder en tax ruling. Det er imidlertid ofte meget svært at kvantificere denne substans, navnlig når det drejer sig om værdiansættelse af intellektuelle ejendomsrettigheder.
BILAG 5: REDEGØRELSE OM DELEGATIONSREJSEN TIL LUXEMBOURG
Nedenstående rapport er ikke et officielt referat. Det er et internt resumé fra undersøgelsesmissionen, som er udarbejdet med henblik på de drøftelser, der fandt sted på TAXE-udvalgsmødet den 23. juni 2015. De involverede tredjeparter er ikke blevet hørt om indholdet.
TAXE-udvalget
Ad hoc-delegation til Luxembourg
18. maj 2015
Dagsorden
Kl. 8.30-9.30 Forberedende møde
Sted: Europa-Parlamentets mødesal, Schuman-Bygningen (Kirchberg)
Kl. 9.30-11.30 Ekspertpanel med deltagelse af:
– Wim Piot, leder af skatteafdelingen i PWC, Luxembourg
– Nicolas Mackel, adm. direktør, Luxembourg for Finance
– Mike Mathias
– Christine Dahm, direktør, Cercle de Coopération des ONG du développement
Sted: Europa-Parlamentets mødesal, Schuman-Bygningen (Kirchberg)
12.00 - 13.30 Møde med medlemmer af det luxembourgske parlament
Delegation af medlemmer fra finansudvalget: Formand: Eugène Berger
Sted: Chambre des Députés du Grand-Duché de Luxembourg
14.45 - 16.15 Møde med finansministeren (Pierre Gramegna) og lederen af kontoret for tax rulings
Sted: Europæisk Kongrescenter Luxembourg
16.15- 16.45 Fælles pressekonference med ministeren
Deltagerliste
Medlemmer
Alain LAMASSOURE, formand PPE
Danuta HÜBNER PPE
Elisa FERREIRA S-D
Morten MESSERSCHMIDT ECR
Michael THEURER ALDE
Fabio DE MASI GUE
Sven GIEGOLD Verts/ALE
Marco VALLI EFDD
Ledsagende medlemmer:
Burkhard BALZ PPE
Frank ENGEL PPE
Peter SIMON S-D
Hugues BAYET S-D
Anneliese DODDS S-D
Paul TANG S-D
1. Møde med interessenter
Eksperter, der deltager i drøftelsen:
• Wim Piot, leder af skatteafdelingen i PWC, Luxembourg
• Nicolas Mackel, adm. direktør, Luxembourg for Finance
• Mike Mathias, medlem af statsrådet, der udtalte sig i sin egenskab af luxembourgsk statsborger
• Christine Dahm, direktør, Cercle de Coopération des ONG du développement
Spørgsmålene til eksperterne drejede sig hovedsageligt om gennemsigtighed i det luxembourgske tax ruling-system, landeopdelt rapportering, nuværende og tidligere praksisser med hensyn til tax rulings i Luxembourg, konsulentvirksomheders og skatteforvaltningens rolle, skattekonkurrence og virkningerne af det luxembourgske system med hensyn til dobbelt ikkebeskatning samt udhulingen af andre EU-medlemsstaters og udviklingslandes skattegrundlag.
De vigtigste resultater
Nicolas Mackel (Luxembourg for Finance) redegjorde for Luxembourgs vigtigste styrker i forbindelse med, at landet har udviklet sig til at være én af de vigtigste finansielle aktører i verden. Ifølge Mackel er beskatningen ikke den vigtigste faktor, selv om tax rulings spiller en rolle med hensyn til den stabilitet, som virksomhederne søger, når de beslutter sig for at etablere sig i et land. Nicolas Mackel anførte, at Luxembourg sagtens ville kunne udvikle sig yderligere uden tax rulings.
PwC går generelt ind for gennemsigtighed og navnlig i forbindelse med alle (ikke begrænset til grænseoverskridende) tax rulings, under forudsætning af at forretningsplaner ikke offentliggøres. PwC støtter ligeledes landeopdelt rapportering, men mener, at dette også bør omfatte lønskat. PwC er enig i opfattelsen af, at det internationale skattesystem ikke fungerer tilfredsstillende, og at der bør foretages en revision på globalt plan (inden for rammerne af OECD og projektet om udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud (BEPS). For så vidt angår tax rulings fremhævede PwC, at deres anmodninger aldrig har været genstand for politisk indblanding.
Christine Dahm og Mike Mathias erkendte, at tingene udvikler sig i den rigtige retning i Luxembourg. De kunne imidlertid ikke notere nogen ændring med hensyn til regeringens villighed til at deltage i drøftelser med dem. De påpegede, at manglen på en fælles definition af begrebet "økonomisk substans" med henblik på at knytte en skattepligtig aktivitet til et land, er det svageste punkt i det internationale skattesystem.
2. Møde med finans- og budgetudvalget og udvalget for europæiske anliggender
Mødet (som på anmodning fra det luxembourgske parlament blev afholdt for lukkede døre) blev åbnet af formanden for finansudvalget Eugène Berger.
Spørgsmålene til udvalget drejede sig hovedsageligt om Luxembourgs holdning til øget gennemsigtighed, Luxembourgs "freeport", betydningen af skattekonkurrence for små lande, definitionen af begreberne "sund konkurrence" og "økonomisk substans", offentliggørelse af tax rulings, FKSSG, Krecké-rapporten, beskyttelse af whistleblowere, pressefrihed og foreneligheden af statsstøttereglerne med tax rulings.
De vigtigste budskaber fra udvalget:
– Luxembourg indførte i slutningen af 2014 en ny lov om tax rulings, som omfatter offentliggørelse i anonymiseret form
– Luxembourg har tidligere spontant givet oplysninger om visse tax rulings til andre medlemsstater, men aldrig modtaget tilsvarende oplysninger fra andre medlemsstater. Som følge heraf ophørte Luxembourg med spontant at udveksle oplysninger tax rulings. Ifølge Luxembourg var Europa-Kommissionen bekendt med, at der ikke blev udvekslet oplysninger om tax rulings
– Luxembourg bevæger sig i retning af mere gennemsigtighed, er parat til at bekæmpe aggressiv skatteplanlægning og er enig i, at der er behov for en mere retfærdig beskatning. Luxembourg fremhæver dog, at EU ikke kan gå enegang, og at der bør indgås aftaler på et mere globalt plan
– det blev tilføjet, at det er en realitet, at der er skattekonkurrence, men at det er nødvendigt at foretage en kursændring i retning af at skabe lighed på alle områder, således at der kun er sund konkurrence
– finansudvalget går ind for et EU-FKSSG
– der findes en national lovgivning om beskyttelse af whistleblowere, men udvalget erkender, at dette ikke er tilstrækkeligt, da den kun vedrører korruptionssager og ikke beskytter LuxLeaks-journalister og andre lignende sager
– den planlagte afstemning om freeport-bestemmelserne er i øjeblikket udsat på grund af LuxLeaks
– formanden for finansudvalget bekræftede, at medlemmer af det luxembourgske parlament gerne vil deltage i det interparlamentariske TAXE-møde den 17. juni.
3. Møde med Pierre Gramegna og skatteforvaltningen
Deltagere for Luxembourg:
Alain Gramegna blev ledsaget af skatteforvaltningen.
• Pascale Toussing, direktør for skattespørgsmål, finansministeriet
• Etienne Reuter, generalsekretær, finansministeriet
• Guy Heintz, direktør, Administration des contributions directes
• Monique Adams, vicedirektør, Administration des contributions directes
• Luc Schmit, vicedirektør, Administration des contributions directes
• Lucien Batardy, Conseiller, Direction de la fiscalité, finansministeriet
• Bob Kieffer, Conseiller en Communications, finansministeriet
• Lucien Michels, public relations, finansministeriet
Spørgsmålene til ministeren drejede sig primært om landeopdelt rapportering, offentliggørelse af tax rulings, netværk af bilaterale overenskomster om dobbeltbeskatning, minimumskriterier for økonomisk substans, som skal beskattes i Luxembourg, postkasseselskaberne, Luxembourgs "freeport", nuværende og tidligere praksisser med hensyn til tax rulings og foranstaltninger til bekæmpelse af aggressiv skatteundgåelse, dobbelt ikkebeskatning samt udhulingen af andre EU-medlemsstaters skattegrundlag.
De vigtigste udsagn fra ministeren:
• Luxembourg er ved at ændre sig og bevæger sig i retning af større gennemsigtighed. Der er for nylig blevet indført adskillige love (som den tidligere regering allerede havde vedtaget). Luxembourg er enig i, at EU bør gå forrest med hensyn til at indføre foranstaltninger til bekæmpelse af aggressiv skatteplanlægning. De vigtigste økonomiske partnere bør imidlertid forpligte sig til på mellemlang sigt at bevæge sig i samme retning
• Luxembourg er tilhænger af landeopdelt rapportering, men mener ikke, at oplysningerne bør offentliggøres (men derimod kun være tilgængelige for skattemyndigheder)
• lle dobbeltbeskatningsoverenskomster er i overensstemmelse med OECD-modellen. Ministeren erkender, at denne model kan opdateres, og at han er rede til at ændre de bilaterale overenskomster i overensstemmelse med en ny OECD-model
• Luxembourg går ind for automatisk udveksling af alle tax rulings (ikke begrænset til grænseoverskridende rulings). Luxembourg er endvidere tilhænger af et offentligt register, og er meget interesseret i at gøre fremskridt på disse områder under sit formandskab. Det samme gælder for FKSSG (afventer Kommissionens forslag) og direktivet om renter og royalties
• Luxembourg har i artikel 6 i Loi General des Import indført kriterier til at fastslå, hvorvidt et selskab har tilstrækkelig økonomisk substans i Luxembourg til at blive beskattet i landet. Disse kriterier er udviklet i et administrativt vademecum, som af fortrolighedshensyn ikke blev vedlagt som bilag til den opfølgende skrivelse fra Pierre Gramegna til Alain Lamassoure, til trods for at der specifikt var blevet anmodet herom, og til trods for at ministeren mundtligt havde anført, at det ville blive stillet til rådighed for delegationen. [Hverken Pierre Gramegna eller administrationscheferne var i stand til at fremlægge bevis for kriteriernes robusthed eller for anvendelsen af en antimisbrugsklausul]. De seneste reformer har ikke medført ændringer i definitionen og anvendelsen af kravene om økonomisk substans.
• Luxembourg har tidligere udstedt et meget stort antal tax rulings, men mange af dem var blot en skriftlig bekræftelse af skatteforvaltningens tilbagevendende, klare og indiskutable holdning.
• Luxembourg kontaktede/informerede skattemyndighederne i andre EU-medlemsstater (han nævnte udtrykkeligt Tyskland og Frankrig) og gjorde opmærksom på indberetninger om usædvanlige overskud i Luxembourg fra selskaber, som var etableret i de pågældende medlemsstater. Pierre Gramegna oplyste imidlertid, at de ikke fulgte op herpå.
• [Konfronteret med Marius Kohls interview med Wall Street Journal og med bemærkningen om, at Marius Kohl bekræftede interne afregningspriser på rekordtid, så hverken ministeren eller skatteforvaltningen sig i stand til at verificere, at tax rulings og bekræftede ordninger for interne afregningspriser blev anvendt i overensstemmelse med ensartede og ikkediskriminerende standarder, såsom f.eks. armslængdeprincippet. Ministeren henviste ganske vist til sin skatteforvaltning, men formanden for ruling-udvalget anførte blot, at hun ikke var leder i Marius Kohls embedsperiode.]
• inisteren bekræftede på pressekonferencen, at han ikke ville efterkomme anmodningerne om dokumenter (f.eks. alle rulings siden 1991).
Ministeren lovede at indsende skriftlige supplerende oplysninger til TAXE-udvalget.
BILAG 6: REDEGØRELSE FOR DELEGATIONSREJSEN TIL SCHWEIZ
Nedenstående rapport er ikke et officielt referat. Det er et internt resumé fra undersøgelsesmissionen, som er udarbejdet med henblik på de drøftelser, der fandt sted på TAXE-udvalgsmødet den 23. juni 2015. De involverede tredjeparter er ikke blevet hørt om indholdet.
TAXE-udvalget
Ad hoc-delegation til Bern (Schweiz) den 22. maj 2015
Dagsorden
8.30-09.15 Velkomst og præsentation ved Ulrich TRAUTMANN
Førstesekretær, sektionsleder for handel og økonomiske anliggender
Den Europæiske Unions delegation i Schweiz og Liechtenstein
Præsentation af EU-delegationens analyse af schweizisk skattepolitik og navnlig det kantonale schweiziske selskabs brug af skatteordninger, herunder rulingpraksis og politikker i forskellige schweiziske kantoner
09.15 - 10.00 Møde med repræsentanter for erhvervslivet
Markus R. Neuhaus, formand for bestyrelsen i PwC, Schweitz, medlem af PwC’s globale bestyrelse
Frank Marty, medlem af direktionen, leder af finansielle tjenesteydelser & skatter François Baur, permanent delegeret i Bruxelles, chef for europæiske anliggender
Martin Zogg, medlem af forretningsudvalget, chef for indenlandsk og international beskatning, Swiss Holdings
Urs Kapalle, direktør for finansiel politik og skatter
10.00 - 10.45 Møder med NGO'er: Alliance Sud og Berndeklarationen (DoB)
Mark Herkenrath, programmedarbejder International Finance & Tax Policy og udpeget direktør for Alliance Sud, medlem af Global Alliance for Tax Justice
Olivier Longchamp, Tax Policy & International Finance, Berndeklarationen (DoB)
11.00 - 12.00 Møde med Jacques de Watteville, statssekretær for internationale finansielle anliggender (SIF) i
Federal Department of Finance (DFF)
Ledsaget af
Ambassadør Christoph Schelling, direktør for skattepolitikafdelingen
Ambassadør Dominique Paravicini, direktoratet for europæiske anliggender (DEA), leder af afdelingen for økonomiske anliggender
Adrian Hug, direktør for den schweiziske føderale skatteforvaltning
Fabian Baumer, den schweiziske føderale skatteforvaltning, vicedirektør, leder af skattepolitikafdelingen
Natassia Martinez, SIF, afdeling for multilaterale beskatningsspørgsmål og selskabsbeskatning
12.00 - 14.00 Arbejdsfrokost med statssekretæren
Deltagere: som nævnt ovenfor samt
Under frokosten vil delegationen blive udvidet med:
Ruedi Noser, medlem af det nationale råd, leder af komitéen for økonomiske anliggender og beskatning
Urs Schwaller, medlem af statsrådet, næstformand i udvalget for social sikkerhed og sundhed
Martin Godel, statssekretariat for økonomiske anliggender (SECO), vicechef for "Promotion Activities Directorate"
Ambassadør Richard Jones, EU's ambassadør i Schweiz
14.00 - 14.15 Pressemøde med statssekretæren og formanden for TAXE
14.30 - 15.30 Møde med tænketanken "Avenir Suisse"
Marco Salvi, seniorforsker, Avenir Suisse
Endelig deltagerliste
Medlemmer
Alain LAMASSOURE, formand PPE
Theodor STOLOJAN PPE
Elisa FERREIRA S-D
Michael THEURER ALDE
Miguel VIEGAS GUE
Eva JOLY Verts/ALE
1. Præsentation ved Ulrich Trautmann, EU's delegation i Schweiz
De vigtigste resultater
Der findes tre uafhængige niveauer for beskatning (føderalt, kantonalt og kommunalt), og skatteopkrævningen hører under den kantonale myndighed.
Kommissionen konstaterede allerede i 2007, at visse schweiziske selskabsskatteordninger var uforenelige med aftalen mellem EU og Schweiz af 1972 (afgørelse C(2007)411, navnlig kantonale skatteordninger, såsom holding-modellen, administrationsselskabsmodellen og modellen med blandet selskab). I 2014 undertegnede EU og Schweiz endelig en fælles erklæring om erhvervsbeskatning, hvor Schweiz forpligtede sig til at afskaffe sine kantonale og føderale skatteordninger. Der er dog stadig lang vej igen: Det første skridt ville være den schweiziske selskabsskattereform (Corporate Tax Reform III (CTR 3), som ville skulle vedtages i begge kamre i parlamentet, og som det næste skridt vedtagelse af kantonal gennemførelseslovgivning.
Tax rulings spiller en vigtig rolle i det schweiziske skattesystem og kan anvendes til at opnå skattefritagelse for nyoprettede virksomheder eller for flytning af virksomheder, til at afklare den skatteretlige status med hensyn til anvendelsen af særlige kantonale ordninger, til at aftale minimumsskattesatser i overensstemmelse med bestemmelser i dobbeltbeskatningsaftaler eller til at nå til enighed om detaljer i forbindelse med skatteansættelser. De myndigheder, der udsteder tax rulings, er alle kantonale myndigheder, hvor kantonen udgør en suveræn enhed, der ikke er underlagt kontrol fra de føderale myndigheders side. Der findes dog visse føderale begrænsninger for tax rulings, som imidlertid kun håndhæves i begrænset omfang.
Med hensyn til udveksling af oplysninger med tredjelande kan skatteyderne i Schweiz anfægte denne i flere instanser, hvor den samlede retslige proces kan strække sig over fem år i alt.
2. Møde med repræsentanter for erhvervslivet
Eksperter, der deltager i drøftelsen:
• Markus R. Neuhaus, formand for bestyrelsen i PwC, Schweitz, medlem af PwC’s globale bestyrelse
• Frank Marty, medlem af direktionen, leder af afdelingen for finansielle tjenesteydelser og skatter, Economie Suisse
• François Baur, permanent delegeret i Bruxelles, chef for europæiske anliggender, Economie Suisse
• Martin Zogg, medlem af forretningsudvalget, leder af indenlandsk og international beskatning, Swiss Holdings
• Urs Kapalle, direktør for finansiel politik og skatter, sammenslutningen af schweiziske banker
Spørgsmålene til repræsentanterne for erhvervslivet drejede sig primært om, hvordan automatisk informationsudveksling på tax ruling-området ville fungere, hvordan skatterådgivere ville rådgive deres kunder i Schweiz (og Luxembourg), hvordan de ville vurdere den internationale udvikling på OECD- og/eller G20-niveau og Schweiz' rolle med hensyn til denne, samt hvorledes skattekonkurrencen fungerer mellem kantoner.
De vigtigste udsagn fra erhvervslivets repræsentanter:
– Schweiz har forpligtet sig til at afskaffe de kritiserede skadelige skatteordninger, hvilket de schweiziske selskaber fuldt ud støtter, men landet skal fortsat også være konkurrencedygtigt og attraktivt for investeringer
– når først det på føderalt plan besluttes at afskaffe de skadelige skatteordninger, vil det automatisk også ske på kantonalt plan
– den schweiziske "harmoniseringslov" definerer allerede beskatningsgrundlaget på føderalt plan, men overlader en vis skønsmargen for fortolkning på kantonniveau
– Schweiz har forpligtet sig til at overholde de internationale skattestandarder, også af hensyn til landets omdømme
– de store direkte udenlandske investeringer i Schweiz skyldes ikke blot skattemæssige hensyn, selv om skatteincitamenterne bestemt spiller en rolle.
3. Møder med NGO'er: Alliance Sud og Berndeklarationen (DoB)
• Mark Herkenrath, programmedarbejder International Finance & Tax Policy og udpeget direktør for Alliance Sud, medlem af Global Alliance for Tax Justice
• Olivier Longchamp, Tax Policy & International Finance, Berndeklarationen (DoB)
Spørgsmålene til NGO-repræsentanterne drejede sig primært om, hvordan den planlagte schweiziske selskabsskattereform (CTR 3) forventes at løse problemet med skadelige skattepraksisser, sandsynligheden herfor og tidsplanen for reformens gennemførelse, udformningen af den nye planlagte schweiziske patentboksordning, samt kantonernes rolle i gennemførelsen af skattereformen.
De vigtigste udsagn fra NGO-repræsentanterne:
– selskaber med "særlige skatteordninger" betaler i øjeblikket op til syv gange mindre i selskabsskat end "normale" selskaber
– de nuværende schweiziske praksisser med tax rulings kan anses for at være "skadelige" skattepraksisser
– den nye planlagte schweiziske patent-/licensboksordning (planlagt inden for rammerne af CTR 3) er endnu ikke klart defineret
– nye finanspolitiske foranstaltninger kan ganske vist erstatte gamle foranstaltninger, men de kan også være mere vanskelige at håndtere, eftersom de også findes i mange EU-medlemsstater
– den schweiziske forbundsregering er mere åben for at undertegne internationale beskatningsordninger, eftersom dette kan anses for at være mere "progressivt" eller realistisk i forhold til den potentielle risiko for, at Schweiz' omdømme lider skade, men det schweiziske parlament stiller sig temmelig kritisk over for disse ordninger
– der snart skal være valg i Schweiz er det muligt, at parlamentet ikke viser den store interesse for skattereformer og – afhængigt af resultatet – muligvis endnu mindre efter valget.
4. Møde med formand, Jacques de Watteville, statssekretær i Federal Department of Finance (DFF) og skatteforvaltningen
Deltagere:
Jacques de Watteville blev ledsaget af skatteforvaltningen.
Ambassadør Christoph Schelling, SIF, leder af skattepolitikafdelingen
Ambassadør Dominique Paravicini, direktoratet for europæiske anliggender (DEA), leder af afdelingen for økonomiske anliggender
Adrian Hug, direktør for den schweiziske føderale skatteforvaltning
Fabian Baumer, den schweiziske føderale skatteforvaltning, vicedirektør, leder af skattepolitikafdelingen
Natassia Martinez, SIF, afdeling for multilaterale beskatningsspørgsmål og selskabsbeskatning
I arbejdsfrokosten deltog ud over ovennævnte delegation følgende personer:
Ruedi Noser, medlem af det nationale råd, leder af komitéen for økonomiske anliggender og beskatning, det schweiziske parlament
Urs Schwaller, medlem af statsrådet, næstformand i udvalget for social sikkerhed og sundhed, det schweiziske parlament
Martin Godel, statssekretariat for økonomiske anliggender (SECO), vicechef for "Promotion Activities Directorate"
Ambassadør Richard Jones, EU's ambassadør i Schweiz
Spørgsmålene til ministeren drejede sig primært om beskyttelsen af whistleblowere, mindre landes behov for at kunne konkurrere på skattesystemer, mulighederne for at gennemføre CTF3 og sandsynligheden for en folkeafstemning om, hvorvidt den fremtidige informationsudveksling på tax ruling-området skal være automatisk eller efter anmodning/spontan.
De vigtigste udsagn fra ministeren:
• tax rulings er almindelig praksis i Schweiz og er en del af dialogen mellem skattemyndighederne og skatteyderne
• den schweiziske tax ruling-praksis ligner den franske tax ruling-praksis
• OECD forventes at fastlægge rammerne for tax rulings i september, og Schweiz er forpligtet til at overholde disse rammer
• tax rulings er kun en fortolkning af faktiske forhold og love og er i sig selv ikke et udtryk for udarbejdelse af lovgivning
• Schweiz er forpligtet til inden for rammerne af OECD at samarbejde på en konstruktiv måde omkring BEPS og overholde BEPS-henstillingen samt til at afskaffe de kritiserede skadelige skatteordninger i den planlagte CTR3
• afskaffelsen af den "særlige skattemæssige status" og nedsættelsen af de generelle selskabsskattesatser i CTR3 vil føre til et finansieringsgab, som uundgåeligt vil føre til indførelse af nye skatter eller til en forøgelse af andre skatter, hvilket igen kan påvirke vedtagelsen og gennemførelsen af CTR3
• Schweiz var selv et "offer" og negativt påvirket af den praksis, der blev afsløret i forbindelse med LuxLeaks, eftersom disse også undergravede det schweiziske skattegrundlag, hvorfor Schweiz derfor også forpligtede sig til at bringe den skadelige praksis på skatteområdet til ophør
• den internationale indsats fokuserer i øjeblikket på skattepraksisser, men burde også tage højde for andre statsstøtteforanstaltninger på globalt plan med henblik på at skabe lige vilkår
• G20 bør forpligte sig til at gennemføre BEPS-foranstaltningerne på globalt plan for at opnå lige konkurrencevilkår
• EU og OECD bør stile efter at vedtage ens – og ikke forskellige – skattestandarter
• om beskyttelse af whistleblowere: hvad angår den særlige Falciani-sag mener den schweiziske regering, at der er tale om en enkeltpersons forsøg på at sælge stjålne forretningshemmeligheder, men som ikke kunne finde en køber og derpå tilbød den franske stat oplysningerne
• Schweiz har til hensigt at fremsætte et forslag til en lov om beskyttelse af whistleblowere
• om Genèves "freeport": ministeren medgav, at visse praksisser kan være uigennemskuelige, men at det snarere er et spørgsmål om told (og/eller hvidvaskning af penge) end om skadelige skattepraksisser
• på spørgsmålet vedrørende kravet om økonomisk substans og anvendelsen af antimisbrugsklausulen i kendte tilfælde, hvor en sådan substans ikke foreligger (IKEA osv.): Intet svar
5. Møde med Marco Salvi, Avenir Suisse
De vigtigste udsagn
• selskabsskat (CIT) udgør en meget mindre andel af de schweiziske skatteindtægter end den personlige indkomstskat (PIT) i lighed med andre OECD-lande
• CIT-indtægterne stiger i Schweiz, til trods for at CIT-satserne er faldende (i tråd med den globale tendens)
• kapitalbeskatningen er på linje med lignende europæiske lande
• de "særlige skatteordninger" i Schweiz er af varierende betydning fra kanton til kanton
• finansieringskløften i CTR3 (der betragtes som en grundlæggende CIT-reform i Schweiz) vil skulle udlignes af andre skatter og afgifter, f.eks. højere udbyttebeskatning
• fiskal føderalisme er et vigtigt aspekt i det schweiziske skattesystem og derfor i enhver CIT-reform.
BILAG 7: REDEGØRELSE FOR DELEGATIONSREJSEN TIL IRLAND
Nedenstående rapport er ikke et officielt referat. Det er et internt resumé fra undersøgelsesmissionen, som er udarbejdet med henblik på de drøftelser, der fandt sted på TAXE-udvalgsmødet den 23. juni 2015. De involverede tredjeparter er ikke blevet hørt om indholdet.
TAXE-udvalget
Ad hoc-delegation til Dublin (Irland)
28. maj 2015
Dagsorden
8.30-9.45 Møde med interessenter
Martin Lambe, administrerende direktør for det irske skatteinstitut
Revenue Commissioners: Niall Cody, formand for indtægtskommissionen
10.00 - 11.00 Møde med Michael Noonan TD, finansminister
11.15 - 12.30 Møde med medlemmer af finansudvalget i det irske parlament (Oireachtas)
Joint House-Senate Finance Committee:
Liam Twomey TD, formand
Brian Walsh TD
Pat Rabbitte TD
Richard Boyd Barrett TD
Joint House-Senate European Affairs Committee
David Seán Kyne TD
Kathryn Reilly, medlem af senatet.
12.30 - 13.30 Arbejdsfrokost
Frank Barry, Trinity College Dublin (TCD)
Seamus Coffey, University College Cork (UCC)
13.30- 15.00 Yderligere møder med interessenter
Feargal O’Rourke, leder af skatteafdelingen, PWC
Conor O’Brien, direktør for skatteafdelingen, KPMG
Jim Clarken, administrerende direktør for Oxfam Irland
Micheál Collins, Nevin Economic Research Institute (NERI).
Deltagerliste
Medlemmer
Alain LAMASSOURE, formand
Burkhard BALZ PPE
Elisa FERREIRA S-D
Michael THEURER ALDE
Sven GIEGOLD Verts/ALE
Marco VALLI EFDD
Ledsagende medlemmer:
Brian HAYES PPE
Marian HARKIN ALDE
Peter SIMON S-D
Hugues BAYET S-D
Matt CARTHY GUE
1. Møde med interessenter
Martin Lambe, administrerende direktør for det irske skatteinstitut
Revenue Commissioners: Niall Cody, formand for indtægtskommissionen
(Indledende bemærkninger vedlagt)
De vigtigste resultater
Formanden for Revenue påpegede, at de irske skattemyndigheder er et fuldstændigt uafhængigt organ, der er ansvarlig over for parlamentet. Termen tax rulings findes ikke i Irland, men der anvendes ikke-bindende responsa på uklare eller uafklarede skattelove/-regler. Skatteforvaltningen har ingen beføjelser hvad angår fortolkningen af lovgivningen og kan kun vurdere de oplysninger, som modtages fra skatteyderen, og som kan tages op til fornyet vurdering.
Han afviste, at multinationale selskaber ikke betaler skat i Irland, eller ikke betaler ret meget i skat. Fortjenester beskattes fuldt ud i Irland, hvis de er oparbejdet i Irland.
En multilateral og global tilgang var nødvendig med henblik på at beskatte globale overskud. Irland har forpligtet sig til OECD's BEPS-projekt og afsætter betydelige ressourcer til det og betragter sig som frontløber i bekæmpelsen af offshorecentre.
Medlemmerne rejste spørgsmål med hensyn til de nationale skattemyndigheders krav om at vurdere globale overskud, behovet for fælles revisioner, hvorvidt udveksling af oplysninger vil give information om, hvorvidt overskud er beskattet andetsteds, fortolkningen af "armslængdeprincippet" i forbindelse med interne afregningspriser samt med hensyn til antallet af rådgivende udtalelser og disses underliggende økonomiske værdi.
Revenue Commissioners svarede, at der regelmæssigt finder fælles revisioner sted, navnlig på området indirekte skatter og moms under Fiscalis-programmet, og at rådgivende udtalelser er relativt sjældne (2010: 99, 2011: +/- 100, 2012: 108) sammenlignet med de 12 000 skatteangivelser, som hvert år indsendes af selskaber, og at dette viser, at det ikke er et vigtigt element i det irske skattesystem.
Han anførte, at oplysninger om den underliggende økonomiske substans ikke var tilgængelige.
2. Møde med Michael Noonan TD, finansminister
De vigtigste udsagn fra ministeren:
– Irland var et af de første lande til at undertegne en Facta-aftale med USA og OECD's globale standard for automatisk udveksling af oplysninger og er i henhold til OECD ét af de 18 lande med den højeste standard for gennemsigtighed på skatteområdet, og går derfor stærkt ind for gennemsigtighed på skatteområdet
– Irland støtter Gruppen vedrørende EU's adfærdskodeks (CoCG) og opfordrer til at gennemføre en reform for at forbedre dens funktion og styrke formandens rolle
– Irland har en lav(ere) overordnet (nominel) selskabsskat (CIT) på 12,5 %, men færre fritagelser end andre medlemsstater, hvilket fører til en forholdsvis højere effektiv CIT-sats på ca. 11 %, hvilket Irland anser for at være et mere gennemsigtigt og effektivt system, som også medfører, at niveauet for skatteunddragelse og skatteundgåelse er lavere
– Irland fører en international skattestrategi (vedlagt), der fokuserer på det irske skattesystems virkninger for udviklingslandene. Irland gennemfører i øjeblikket en revision af det irske skattesystems spillovereffekter på udviklingslandene
– Irland støtter OECD's BEPS-arbejde, men er af den opfattelse, at dette også bør fokusere på udviklingslandene. Irland ville støtte et internationalt forum, som også omfatter udviklingslande
– Irland er åbent for at drøfte et revideret FKSSG-forslag, hvis Kommissionen tager højde for indsigelserne fra en lang række/de fleste medlemsstater
– Irlands betingelser er, at CIT-satsen ikke harmoniseres, at enstemmighedsprincippet i beskatningsspørgsmål videreføres, samt at nærhedsprincippet overholdes;
– Kommissionen bør følge Irlands foreslåede køreplan om FKSSG (fremsat under det irske formandskab), fokusere på et fælles skattegrundlag og inkorporere relevante BEPS-henstillinger, hvilket burde kunne føre til en aftale inden for 12-18 måneder
– om Apple-sagen (uden at sagens særlige omstændigheder blev drøftet): Irland samarbejder fuldt ud med Kommissionen om sagen og ser ikke nogen risiko for tværgående afsmittende virkninger i sit forhold til EU på skatteområdet. Irland anser sagen for at være mere politisk end juridisk motiveret, og udsættelsen af Kommissionens afgørelse i Apple-sagen kunne tyde på, at den er svagt juridisk funderet. Den vedrører ikke Apples indtægter i Irland, men overskud, som er skabt et andet sted og kanaliseret gennem Irland
– om "The Double Irish": The Double Irish er ikke en del af/bestanddel i den irske skattelov, men et mismatch med den amerikanske skattelovgivning, som ikke er specifik for Irland. Selv om Irland vil sætte en stopper for denne ordning fra irsk side, vil smuthullet fortsat eksistere i forhold til andre jurisdiktioner. Sådanne mismatch kan ikke løses på nationalt plan/isoleret, men kun på globalt og internationalt plan
– Irland overvejer at udfase "The Double Irish" senest i 2021, og overvejer således standardpraksis
– om informationsudveksling om tax rulings: Irland støtter informationsudveksling om tax rulings som foreslået af Kommissionen, men kun inden for rammerne af bilaterale skatteoverenskomster?
– om interne afregningspriser: I 80 % af tvisterne med andre medlemsstater vedrørende interne afregningspriser faldt resultatet ud til Irland fordel
– Irland er bekymret over "neksustilgangen" for patentbokse, som blev aftalt mellem Tyskland og Det Forenede Kongerige og derefter på OECD-plan, idet denne tilgang ville favorisere større lande i forhold til mindre lande;
– Irland har til hensigt at indføre en "videnboks" i 2015 i overensstemmelse med OECD's standard.
3. Møde med medlemmer af finansudvalget i det irske parlament (Oireachtas) – Joint House-Senate Finance Committee and Joint House-Senate European Affairs Committee
Fra Joint Finance Committee
Formand: Dr Liam Twomey TD
Brian Walsh TD
Pat Rabbitte TD
Richard Boyd Barrett TD
Fra Joint House-Senate European Affairs Committee
David Seán Kyne TD
Kathryn Reilly, medlem af senatet.
Medlemmerne understregede, at debatten ikke drejede sig om harmonisering af CIT-satser, men om definitionen af skattepligtig indkomst og beskatningssted i CIT-grundlaget.
De rejste spørgsmål vedrørende beskatning af den digitale økonomi og om sund skattekonkurrence i forhold til skadelig skattekonkurrence, om dets rolle med hensyn til at tiltrække direkte udenlandske investeringer, muligheden for at gennemføre fælles revisioner, den omstændighed, at den "spontane" informationsudveksling om tax rulings ikke fungerer, samt om udformningen af de fremtidige "viden- eller IP-bokse".
De vigtigste udsagn fra de irske parlamentsmedlemmer:
– den overordnede CIT-sats/den nominelle sats på 12,5 % er rimelig, og Irland vil ikke drøfte dette spørgsmål
– selv om der foreligger forskellige vurderinger med hensyn til den effektive gennemsnitlige CIT-sats, er den sandsynligvis ikke meget lavere som følge af få undtagelser
– skattepolitik hører stadig under medlemsstaternes kompetence i EU, og skattekonkurrence bør betragtes som værende sund, så længe den er fair og gennemsigtig
– Irland har som en lille og periferisk beliggende medlemsstat brug for at have en skattepolitik for at tiltrække direkte udenlandske investeringer, og den irske økonomis succes efter Anden Verdenskrig (som tidligere britisk koloni med begrænset infrastruktur og en lille befolkning) skyldes i vid udstrækning landets skattepolitik
– to irske folkeafstemninger om EU-spørgsmål blev i vid udstrækning afgjort på grundlag af spørgsmålet om, hvorvidt skattepolitik skulle forblive en national kompetence
– et mindretal i parlamentet (og formentlig også i befolkningen) er uenig i den generelle holdning til landets skattepolitik og skattekonkurrence og mener, at de irske (og europæiske) skatteydere betaler regningen for skatteundgåelse
– om FKSSG: der hersker fortsat bekymring med hensyn til FKSSG, men Irland vil deltage aktivt og konstruktivt i drøftelserne
– om BEPS: Irland støtter BEPS-projektet, men det kræver, at OECD-landene handler og gennemfører dette i fællesskab
– om beskatningssted: der er generel enighed om, at indtægter/overskud skal beskattes på det sted, hvor merværdien skabes. Der vil formentlig være enighed om, at den kommende irske viden-/IP-boks kun bør finde anvendelse på forsknings- og udviklingsaktiviteter i Irland.
4. Arbejdsfrokost
Frank Barry, Trinity College Dublin (TCD)
Seamus Coffey, University College Cork (UCC)
Medlemmer stillede spørgsmålstegn ved argumentet om "små lande", da dette ville gælde for mange medlemsstater (Benelux, de baltiske lande, CY, MT, PT og østeuropæiske medlemsstater), og stillede spørgsmål om funktionen af "USA-Irland/Nederlandene-Bermuda-Trekanten" samt om, hvilke incitamenter, der er nødvendige for at gennemføre skattemæssige reformer hurtigt (FATCA synes at være blevet gennemført hurtigt takket være det amerikanske pres).
De vigtigste udsagn fra de akademiske deltagere:
– Irland har store direkte udenlandske investeringer, og 80 % af den irske eksport stammer fra multinationale selskaber baseret i Irland. Multinationale selskaber kan let ændre målet for deres eksport og er derfor mere modstandsdygtige over for kriser. De multinationale selskaber er nøglen til Irlands økonomiske genopretning
– der er ikke tegn på et internationalt kapløb mod bunden for CIT. Andelen af CIT-indtægter i forhold til BNP og de samlede skatteindtægter har i årtier været relativt konstant. Små, fattigere og perifere lande har sædvanligvis en tendens til at have lavere CIT-satser end større, rigere og mere centralt beliggende lande
– de fleste udenlandske direkte investeringer i Irland stammer fra USA. "The Double Irish" og andre skattemæssige praksisser skyldes et mismatch mellem det amerikanske og det irske skattesystem. Det potentielle tab af CIT-indtægter vedrører USA og ikke andre EU-medlemsstater
– "The Double Irish" fungerer i kombination med "The Dutch Sandwich". Irland kan ikke opkræve kildeskat af renter og royalties, der kanaliseres gennem Nederlandene (på grund af direktivet om renter og royalties), som derefter kanaliseres til et tredjeland (som f.eks. Bermuda), idet Nederlandene ikke beskatter renter og royalties
– EU kan teoretisk set indføre en minimumsskattesats for renter og royalties, der hidrører fra intellektuelle ejendomsrettigheder, patenter og licenser.
5. Yderligere møder med interessenter
Feargal O’Rourke, leder af skatteafdelingen, PWC
Conor O’Brien, direktør for skatteafdelingen, KPMG
Jim Clarken, administrerende direktør for Oxfam Irland
Micheál Collins, Nevin Economic Research Institute (NERI).
De vigtigste budskaber fra interessenter:
– Irlands skattesystem er baseret på det britiske princip om skattemæssigt hjemsted, hvilket blev bekræftet i en retssag fra 1905 (House of Lords), og bygger således på en mere end 100 år gammel tradition
– Irland kritiseres primært for integrerede selskaber (incorporated companies)
NGO'er:
– skattepolitik er af afgørende betydning for bekæmpelsen af fattigdom: udviklingslandene modtager for få skatteindtægter, og skattegabet udgør 91 mia. USD om året
– OECD omfatter ikke udviklingslande. Der opfordres til automatisk informationsudveksling med udviklingslande, selv uden krav om gensidighed, gennemsigtighed med hensyn til retmæssige ejere, jf. det fjerde direktiv om hvidvaskning af penge, offentlig landeopdelt rapportering (delvist fastsat i regnskabsdirektivet og CRD IV), og til etablering af et internationalt organ om samarbejde på skatteområdet
– Adam Smiths skatteprincipper om "equity, efficiency and simplicity" anvendes ikke længere af det internationale skattesystem, eftersom de er blevet for komplicerede, uretfærdige og ineffektive på grund af konkurrenceforvridning
– BEPS-projektet bør medføre øget retfærdighed, gennemsigtighed og effektivitet i skattesystemet.
BILAG 8: REDEGØRELSE FOR DELEGATIONSREJSEN TIL NEDERLANDENE
Nedenstående rapport er ikke et officielt referat. Det er et internt resumé fra undersøgelsesmissionen, som er udarbejdet med henblik på de drøftelser, der fandt sted på TAXE-udvalgsmødet den 23. juni 2015. De involverede tredjeparter er ikke blevet hørt om indholdet.
TAXE-udvalget
Ad hoc-delegationsrejse til Haag (Nederlandene)
29. maj 2015
Dagsorden
09.00 - 10:30 Møde med det nederlandske parlaments finansieringsudvalg
Delegation af medlemmer fra finansudvalget:
10.45 - 12.45 Møde med interessenter (eksperter, akademikere, NGO’er)
• Bartjan Zoetmulder, den nederlandske sammenslutning af skatterådgivere
• Hans van den Hurk, Maastricht universitet
• Siem Eikelenboom eller Gaby de Groot, Financieele Dagblad
• Indra Römgens, SOMO, uafhængig forsknings- og netværksinstitution uden gevinst for øje
• Francis weyzig, Oxfam
14.00 - 15.00 Møde med leder af kontoret for tax rulings, Pieterbas PLASMAN
Finansministeriet
15.00 - 16.00 Møde med den nederlandske statssekretær for skattespørgsmål, Eric Wiebes
Finansministeriet
Deltagerliste
Medlemmer
Alain LAMASSOURE, formand
Esther de LANGE PPE
Elisa FERREIRA S-D
Bernd LUCKE ECR
Michael THEURER ALDE
Fabio DE MASI GUE
Philippe LAMBERTS Verts/ALE
Marco VALLI EFDD
Ledsagende medlemmer:
Cora van NIEUWENHUIZEN ALDE (NL)
Sven GIEGOLDVerts/ALE
Peter SIMON S-D
Paul TANG S-D (NL)
1. Møde med det nederlandske parlaments finansieringsudvalg
– Sjoera Dikkers, parlamentsmedlem
– Helma Neppérus, parlamentsmedlem
– Ed Groot, parlamentsmedlem
– Wouter Koolmees, parlamentsmedlem
– Arnold Merkies, parlamentsmedlem
– Jesse Klaver, parlamentsmedlem
Vigtigste budskaber fra parlamentsmedlemmerne:
- alle lande/medlemsstater konkurrerer på skatteområdet, også for at tiltrække direkte udenlandske investeringer
- Nederlandene støtter informationsudveksling om tax rulings
- Nederlandene er det land med den største mængde af indgående og udgående direkte udenlandske investeringer (mere end Tyskland, Det Forenede Kongerige og Japan tilsammen)
- tax rulings er nødvendige for at sikre en dialog mellem skattemyndighederne og skatteyderne
- Nederlandene betragtes ikke som et skattely, men som en genvej til skattely, eftersom Nederlandene ikke beskatter udgående renter og royalties
- Nederlandene har truffet foranstaltninger til at håndtere skuffeselskaber og indført tests for økonomisk substans og generelle regler om bekæmpelse af skatteunddragelse
- Nederlandske tax rulings fortolker kun lovgivningen og er ikke et middel til at forhandle satser
- Det nederlandske parlament drøfter åbent den nederlandske skattepolitik, men der er ikke enighed om en fælles holdning
- Nederlandene har tilbudt attraktive skatteincitamenter til små unge virksomheder i håb om, at "små grimme ællinger kunne blive til svaner, men mange bliver aldrig svaner"
- om FKSSG: Nederlandene var imod det oprindelige forslag, men åben over for et revideret forslag uden valgmuligheder (ingen parallel ordning til de eksisterende nationale skatteordninger), indledningsvist med et med fælles grundlag og senere en konsolidering, eventuelt kombineret med en minimumssats
- om landeopdelt rapportering: støtter en offentlig landeopdelt rapportering
- den fremtidige nederlandske "innovationsboks" adskiller sig fra f.eks. den britiske "patentboks", da den kun tager FoU-omkostninger (ikke patenter), der afholdes i Nederlandene, i betragtning.
Medlemmerne rejste spørgsmål om placeringen af Nederlandene som en "lille medlemsstat" og Nederlandenes rolle som et potentielt skattely (under henvisning til en brochure fra PwC om landet), grænserne mellem skadelig og sund skattekonkurrence, behovet for at koordinere skattepolitikkerne på EU-plan, det forhold, at 17 af de største portugisiske selskaber i de seneste år i skattemæssig henseende har flyttet deres hjemsted til Nederlandene, deres forventninger om, at det kommende nederlandske rådsformandskab vil spille en konstruktiv rolle med henblik på at fremme EU’s skattepolitik, den nederlandske holdning om offentlig landeopdelt rapportering, adgang til protokollerne fra møderne i Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen samt nærmere oplysninger om Fiat- og Starbucks-sagerne.
Medlemmer af det nederlandske parlament vil meget gerne samarbejde med TAXE-udvalget og ville gerne deltage i det interparlamentariske møde den 17. juni 2015.
2. Møde med interessenter (eksperter, akademikere, NGO’er)
– Bartjan Zoetmulder, den nederlandske sammenslutning af skatterådgivere
– Hans van den Hurk, Maastricht Universitet
– Siem Eikelenboom eller Gaby de Groot, Financieele Dagblad
– Indra Römgens, SOMO, uafhængig forsknings- og netværksinstitution uden gevinst for øje
– Francis Weyzig, Oxfam
Vigtigste udsagn:
- Den nederlandske praksis med hensyn til tax rulings, navnlig rulings vedrørende prissætningen af overførsler mellem virksomheder i en koncern (såkaldte APA’er – Advance Pricing Agreements) er baseret på OECDs retningslinjer for interne afregningspriser (som tillader et vist skøn)
- "Videngrupper" i den nederlandske skatteforvaltning overvåger anvendelsen af en sammenhængende tilgang til tax rulings
- Multinational selskaber søger knudepunkter for at investere i EU; på grund af (skatte-) frie kapitalbevægelser inden for EU (i henhold til direktivet om moder- og datterselskaber og direktivet om renter og royalties), og da udgående renter og royalties ikke beskattes i Nederlandene, er det attraktivt at investere i Nederlandene
- Beslutningen om ikkebeskatning af renter og royalties er et nationalt valg, og andre lande (f.eks. Det Forenede Kongerige og Belgien) kan vælge ikke at beskatte udbytte
- FKSSG vil være til større gavn for store industrialiserede medlemsstater end for små medlemsstater med serviceøkonomi
- Den nederlandske "innovationsboks" tager kun FoU-omkostninger, der er afholdt i Nederlandene, i betragtning (spørgsmålet fra medlemmer om FoU-omkostninger, der er outsourcet til tredjelande, men som nominelt "forvaltes" i Nederlandene, stadig vil være fradragsberettigede i Nederlandene, forblev åbent/ubesvaret)
- Den nederlandske "innovationsboks" er mere begrænset end Det Forenede Kongeriges patentboks, da den kun er knyttet til FoU-omkostninger og ikke til omkostningerne ved den blotte besiddelse af et patent.
NGO'er.
- Der er et presserende behov for en gennemgang af direktivet om renter og royalties med henblik på at indføje en generel antimisbrugsklausul
- Skattekonkurrence inden for EU anses for at være kortsigtet med spillovereffekter inden for EU og globalt, også på udviklingslandene
- Tax rulings bør udveksles og offentliggøres; informationsudveksling om tax rulings er ikke nok; de skal være offentlige og kombineret med offentlig landeopdelt rapportering
Medlemmerne rejste spørgsmål med hensyn til funktionen af "Bermuda trekanten" (USA-Irland/Nederlandene-Bermuda), funktionen af skattemyndighedernes "horisontale overvågning" af overholdelsen fra skatteydernes side og funktionen af den nederlandske innovationsboks samt gav udtryk for deres synspunkter om et fremtidigt revideret FKSSG-forslag.
Medlemmerne påpegede, at hvis modstanden i små medlemsstater over for FKSSG-forslaget kun er baseret på frygten for at ende som tabere, vil dette kunne løses ved at ændre fordelingsnøglen i FKSSG-forslaget.
3. Møde med leder af kontoret for tax rulings, Pieterbas Plasman
Medlemmerne rejste spørgsmål vedrørende uafhængigheden af tjenesten for tax rulings (del af skattemyndigheden), karakteren af (de bindende) tax rulings, arten af testen for økonomiske substans, praksis med ikkebeskatning af renter og royalties i Nederlandene, funktionen af den "horisontale overvågning" og innovationsbokse, tax rulings' overensstemmelse med EU’s statsstøtteregler, tax rulings' gennemsigtighed, den (manglende) vurdering af omkostningerne ved en tax ruling for andre medlemsstater og det styrende princip for nederlandske skatteembedsmænd (støtte erhvervslivet? støtte den økonomiske politik? øge statens indtægter? anvendelse af loven?).
Vigtigste udsagn:
- Skattemyndigheden har teams på tolv medlemmer for APA’er (Advance Pricing Agreements) og ATR'er (Advance tax rulings); ingen separat enhed, men inden for skattemyndigheden
- det styrende princip er anvendelse af loven;
- krav om økonomisk substans: skatteyderen skal opfylde krav om økonomisk substans for at kunne anmode om en APA/ATR
- "horisontal overvågning" af overholdelsen fra skatteydernes side er et almindeligt skatteprincip; myndigheders arbejde hviler på gensidig tillid og forståelse, men ikke blind tillid
- skatterådgivere kan anmode om APA'er/ATR'er på vegne af skatteyderne, men irrelevant for afgørelsen om APA'er/ATR'er
- statsstøtte; eftersom alle skatteydere får samme behandling vedrørende APA'er/ATR'er er der ikke tale om statsstøtte
- FIAT, Starbucks: Ingen kommentarer om individuelle skatteydere;
4. Møde med den nederlandske statssekretær for skattespørgsmål, Eric Wiebes
Medlemmer stillede spørgsmål om multinationale selskabers overvejelser/begrundelser for at flytte til Nederlandene, det kommende nederlandske formandskabs rolle med henblik på at komme videre med FKSSG, landeopdelt rapportering, direktivet om renter og royalties, betydningen af skatteaftaler for (utilsigtede?) smuthuller, vurderingen af beskatningsstedet i innovationsboksen, specifikke oplysninger om sagerne Fiat, Starbucks og Crosswinds, (manglende) vurdering af omkostningerne ved en tax ruling for andre medlemsstater samt om adgang til protokollerne fra møderne i Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen.
Vigtigste budskaber fra statssekretæren:
- Nederlandene støtter lige vilkår på internationalt plan på skatteområdet
- Det nederlandske skattesystem har tre styrende principper: grænseoverskridende og (inden for EU) interne overførsler behandles på samme måde (dvs. ingen forskel, uanset om overførslerne foregår inden for EU eller med tredjelande i beskatningen af udgående renter og royalties), overskud beskattes på det sted, hvor merværdien skabes, retssikkerhed skabes på forhånd (- > APA’er/ATR'er)
- med indførelsen af testen for økonomiske substans og generelle regler om bekæmpelse af skatteunddragelse vil postkasse-/skuffeselskaber uden nogen økonomisk substans forsvinde i Nederlandene
- Nederlandene vil blive førende inden for informationsudveksling om tax rulings, annoncering af pilotprojekt med Tyskland om informationsudveksling om tax rulings
- FKSSG: Problem med konsolidering: Nederlandene (og mange/de fleste medlemsstater) vil stå som tabere; start med skattegrundlaget
- støtter BEPS, kritiserer, at udviklingslandene ikke er medtaget i OECD/BEPS;
- Nederlandene har indføjet en generel regel om bekæmpelse af misbrug i dobbeltbeskatningsaftaler med de 23 største udviklingslande
- tekniske spørgsmål vil blive besvaret skriftligt
- afviser at give Europa-Parlamentet adgang til protokollerne fra møderne i Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen.
BILAG 9: REDEGØRELSE FOR DELEGATIONSREJSEN TIL DET FORENEDE KONGERIGE
Nedenstående rapport er ikke et officielt referat. Det er et internt resumé fra undersøgelsesmissionen, som er udarbejdet med henblik på de drøftelser, der fandt sted på TAXE-udvalgsmødet den 23. juni 2015. De involverede tredjeparter er ikke blevet hørt om indholdet.
TAXE-udvalget
Ad hoc-delegationsrejse til London (Det Forenede Kongerige) den 18. juni 2015
Dagsorden
9.00 - 10.00 Møde med statssekretæren for finansielle anliggender, Finansministeriet, David GAUKE, parlamentsmedlem
10.00 - 11.00 Møde med eksperter fra Finansministeriet (HMT) og de britiske skatte- og toldmyndigheder (HM Revenue & Customs (HMRC))
• Jim Harra, generaldirektør, erhvervsskat, HMRC
• Fergus Harradence, vicedirektør, Corporate Tax Team (selskabsskat), Business and International Tax Group (erhvervsskat og international skat), HMT
• Andrew Dawson, leder af beskatningsaftaleteamet, hovedforhandler for Det Forenede Kongeriges skatteaftaler, og medlem af FN’s ekspertudvalg om internationalt samarbejde i skattesager, HMRC
• Maura Parsons, vicedirektør, chef for interne afregningspriser i HMRC Business International og formand for HMRC’s bestyrelse for interne afregningspriser
• Aiden Reilly, Chef for internationale forbindelser i HMRC’s Corporation Tax, International and Stamps Directorate.
11.30 - 12.30 Uformelt møde med Meg Hillier, Margaret Hodge og Guto Bebb, medlemmer af finansudvalget (Underhuset)
13.00 - 13.45 Arbejdsfrokost
Prem Sikka, lektor i regnskab, Essex Business School, University of Essex
Frank Haskew, leder af ICAEW (Institute of Chartered Accountants in England and Wales) Skattefakultet og Ian Young, chef for international skat
14.00 - 16.00 Møde med repræsentanter for erhvervslivet, skatterådgivere og NGO’er
Will Morris (GE), formand for CBI's (den britiske industrisammenslutning) skatteudvalg og skatteudvalget i Den Rådgivende OECD-Komité for Handel og Industrisamt yderligere medlemmer (corporate members) af CBI
Richard Collier, ledende partner i PwC skat
Joseph Stead, Christian Aid
Meesha Nehru, programdirektør, Fair Tax Mark
Deltagerliste
Medlemmer
Alain LAMASSOURE, formand
Danuta HÜBNER PPE
Elisa FERREIRA S-D
Bernd LUCKE ECR
Michael THEURER ALDE
Molly SCOTT CATO Verts/ALE
Marco ZANNI EFDD
Ledsagende medlemmer:
Frank ENGEL PPE
Peter SIMON S-D
Anneliese DODDS S-D
Sven GIEGOLD Verts/ALE
Matt CARTHY GUE
1. Møde med David GAUKE, parlamentsmedlem, statssekretær for finansielle anliggender, Finansministeriet, bistået af Mike Williams, direktør for erhvervsskat og international skat, HMT.
Medlemmer stillede spørgsmål om Det Forenede Kongeriges holdning til FKSSG, Det Forenede Kongeriges holdning til oversøiske territorier, landeopdelt rapportering, den britiske patentboksordning, skatteordningen, der anvendes i London City, bankers gennemsigtighed, Det Forenede Kongeriges holdning til en Google-skat, Det Forenede Kongeriges holdning til minimumsbetingelserne for fair skattekonkurrence, og hvorvidt Det Forenede Kongerige, der er førende på internationalt plan, ville være rede til også at koordinere på EU-plan.
Vigtigste budskaber fra statssekretæren:
- Det Forenede Kongerige er imod FKSSG på EU-plan, da det ikke vil løse problemet med interne afregningspriser på globalt plan
- Det Forenede Kongerige er førende på BEPS og mener, at der kun kan findes en løsning på internationalt plan
- Det Forenede Kongerige ønsker at skabe en tættere forbindelse mellem det sted, hvor beskatningen finder sted, og det sted, hvor den økonomiske virksomhed finder sted
- Det Forenede Kongerige bevæger sig med indførelsen af regler for hybride mismatch-regler og landeopdelt rapportering fremad på området BEPS
- Skatteregler skal ajourføres for at tage hensyn til den stigende betydning af intellektuelle ejendomsrettigheder
- Det Forenede Kongerige støtter et større samarbejde mellem skattemyndighederne, men ingen yderligere harmonisering
- De oversøiske territorier har gjort store fremskridt i retning af større gennemsigtighed og opfylder nu internationale standarder
- Tax rulings er meget vigtige for virksomheder
- London City har ikke en særlig skatteordning
2. Møde med eksperter fra Finansministeriet (HMT) og de britiske skatte- og toldmyndigheder (HM Revenue & Customs (HMRC))
• James Harra; Kommissær og medlem af bestyrelsen for HMRC - Det Forenede Kongeriges skattemyndighed
• Fergus Harradence: Vicedirektør, selskabsskat i HM Treasury
• Andrew Dawson: Leder af beskatningsaftaleteamet i HMRC
• Maura Parsons: vicedirektør, chef for interne afregningspriser i HMRC Business International og formand for HMRC’s bestyrelse for interne afregningspriser
• Aiden Reilly, Chef for internationale forbindelser i HMRC’s Corporation Tax, International and Stamps Directorate.
Medlemmer stillede spørgsmål med hensyn til truster og fonde, minimumskrav til en økonomisk aktivitet, der skal beskattes i Det Forenede Kongerige, FKSSG, Det Forenede Kongeriges rolle i forbindelse med oversøiske territorier, landeopdelt rapportering, den britiske patentboksordning, den måde, hvorpå skatteafgørelser træffes i Det Forenede Kongerige, de fire store regnskabsvirksomheders rolle, skattemyndighedernes beføjelser og rolle i håndhævelsen af skatteregler samt til HRMC's holdning til Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen.
De vigtigste budskaber fra HRMC:
- Det Forenede Kongerige har indgået en aftale med oversøiske territorier om øget samarbejde mellem skattemyndighederne
- Truster og fonde har særlige skatteregler. Enten beskattes trusten/fonden eller dem som har den økonomisk gavn.
- Det Forenede Kongeriges patentboksordning er i overensstemmelse med EU’s bestemmelser, og regler om intern afregning er i overensstemmelse med OECD’s regler. En virksomhed kan drage fordel af patentboksordningen, selv hvis de immaterielle rettigheder ikke er udviklet i Det Forenede Kongerige, når blot de er erhvervet i Det Forenede Kongerige. I tilfælde af erhvervelse kan det ikke udelukkes, at der gives en skattemæssig præferencebehandling to gange: Én gang i det land, hvor patentet er udviklet, og én gang i Det Forenede Kongerige. Problemet med denne "dobbelte ikkebeskatning" bør løses, så snart OECD har færdiggjort sine retningslinjer om "neksustilgangen" i slutningen af året. Der kræves dog et minimum af økonomisk substans: Det er ikke muligt ikke at have nogen ansatte i Det Forenede Kongerige.
- Det Forenede Kongerige er imod FKSSG men vil arbejde for, at BEPS-regler gennemføres på EU-plan
- Der er næsten ingen personer fra "the Big Four" udstationeret i HMRC.
3. Uformelt møde med visse medlemmer af finansudvalget (PAC) (Underhuset)
• Margaret Hodge (Labour, bankvæsenet (London)), afgående formand for finansudvalget
• Meg Hiller (Labour, Hackney South og Shoreditch), nyvalgt formand for finansudvalget
• Guto Bebb (Conservative, Aberconwy (Wales))
Da finansudvalget endnu ikke er blevet formelt konstitueret efter valget i maj, fandt mødet fandt sted på en uformel måde. Medlemmer af finansudvalget (PAC) gav udtryk for deres personlige synspunkter uden at forpligte udvalget.
Finansudvalget spillede en meget vigtig rolle i bekæmpelsen af aggressiv skatteplanlægning i sidste valgperiode, navnlig med flere betænkninger og høringer af multinationale selskaber.
Medlemmer stillede spørgsmål med hensyn til Det Forenede Kongeriges holdning til FKSSG, finansudvalgets rolle med henblik på Det Forenede Kongeriges fremskridt i bekæmpelsen af aggressiv skatteplanlægning, udvalgets beføjelser på skatteområdet, den fremtidige dagsorden for udvalget, Det Forenede Kongeriges holdning over for oversøiske territorier, landeopdelt rapportering, bankers gennemsigtighed samt Det Forenede Kongeriges holdning til mere harmonisering på dette område.
Centrale budskaber fra Margaret Hodge og Meg Hillier (Labour)
– Finansudvalget har modtaget meget stærk støtte fra borgerne: Selv om udvalget ikke har beføjelser på skatteområdet, har dets arbejde haft stor vægt hos regeringen
– Parlamentsmedlemmer er nødt til presse deres egne regeringer for at lette fremskridt
– Der skal gøres mere på skatterådgivningsområdet
– Nationale skatteregler er alt for komplicerede
– Det Forenede Kongerige vil ikke acceptere mere harmonisering, men det vil engagere sig i større gennemsigtighed
– Landeopdelt rapportering skal ses som en proces i to trin: Offentlig landeopdelt rapportering vil være et naturligt skridt på lang sigt.
– Det er meget vanskeligt at sikre en bedre beskyttelse af informanter (whistle blowers), især når det gælder beskyttelse på arbejdspladsen
– Med henblik på at mindske muligheden for, at universitetsansatte, der aflønnes af det offentlige, også kan være skatterådgivere, blev det fremhævet, at EU’s regler er til hinder for at rådgivere inden for aggressiv skatteplanlægning udelukkes fra ansættelse i det offentlige.
Centrale udsagn fra Guto Bebb (Conservative)
– Det Forenede Kongerige er ved at ændre sig, takket være finansudvalgets arbejde
– Skatter skal være lave, men de skal betales
– Der er ingen mulighed for harmonisering, men derimod mulighed for gennemsigtighed
– Indførelse af nye skattelettelser kan medføre, at der skabes et nyt smuthul, således som det var tilfældet med britiske skattefradrag for donationer til velgørenhedsformål
Hvad angår anmodningen om, hvorvidt der vil være mulighed for at have en fælles høring af multinationale selskaber, holdt den nyvalgte formand for udvalget døren åben.
4. Arbejdsfrokost med repræsentanter for revisorer og en professor i regnskab
• Prof. Prem Sikka, professor i regnskab, Essex Business School, University of Essex
• Haskew, leder af ICAEW (Institute of Chartered Accountants in England and Wales) Skattefakultet
• Ian Young, manager inden for international skat, ICAEW
Vigtigste budskaber fra Prof. Prem Sikka,
- Skatteindustrien er meget indflydelsesrig i Det Forenede Kongerige: Det Forenede Kongerige har det højeste antal skatterådgivere pr. indbygger Det er en yderst profitabel aktivitet
- Skatterevisorer tilskyndes ikke til ikke at beskæftige sig med skatteplanlægning
- Hvis skattevirksomheder skønner, at der er 50 % chance for, at lovligheden af en specifik skatteordning ikke vil blive anfægtet, sælger de den
- Der er ikke politisk vilje til at bekæmpe aggressiv skatteplanlægning. Det Forenede Kongerige er dygtigt til at indføre nye love, men det er ikke dygtigt til at håndhæve dem. Den britiske regering kunne have undersøgt PwC efter Lux Leaks, men det gjorde den ikke
- Etiske regler for revisorer fungerer ikke
Centrale budskaber fra Ian Young and Frank Haskew
- Skatterådgivere og revisorer er af afgørende betydning for virksomheder: OECD vil producere 1000 sider dokumenter hen imod slutningen af året. Virksomheder vil have brug for hjælp til at gennemføre bestemmelserne
- Erhvervet har gjort store fremskridt på det etiske niveau
- Revisorer er imod offentlig landeopdelt rapportering; OECD’s retningslinjer bør følges.
- De har ingen klar holdning til behovet for adskillelse af regnskabsførings- og revisionstjenester i virksomheder.
5. Møde med repræsentanter for erhvervslivet, skatterådgivere og NGO’er
• Will Morris (GE), formand for CBI's (den britiske industrisammenslutning) skatteudvalg og skatteudvalget i Den Rådgivende OECD-Komité for Handel og Industrisamt yderligere medlemmer (corporate members) af CBI
• Richard Collier, ledende partner i PwC skat
• Joseph Stead, Christian Aid
• Meesha Nehru, programdirektør, Fair Tax Mark
De vigtigste udsagn fra CBI:
- CBI har taget føringen med at ændre adfærd, og der er indtil nu sket store fremskridt.
- Store virksomheder i Det Forenede Kongerige erkender, at de har problemer med deres image, og de arbejder seriøst på at løse problemet. CBI bevæger sig i retning mod at øge virksomhedernes sociale ansvar, men det kræver tid at ændre adfærd.
- CBI er tilhænger af landeopdelt rapportering, så længe det holdes på det statslige plan. CBI ikke er sikker på fordelene ved en offentlig landeopdelt rapportering
- CBI støtter en frivillig FKSSG
- CBI er enig i, at skatteundgåelse er en forretning, men skat er også en omkostning for virksomheder. Der er behov for at finde den rette balance.
Centrale budskaber fra PwC
- PwC har i Det Forenede Kongerige 18000 ansatte, hvoraf 3000 arbejder med skat
- PwC finder ikke, at der foreligger en interessekonflikt i, at både regeringer og virksomheder rådgives på skatteområdet
- Det Forenede Kongeriges regering er frontløber i BEPS, men det har på den anden side en aggressiv konkurrencestrategi
- Enhver adfærdskodeks for skatterådgivere bør fortsat være frivillig
- OECD's regler om intern afregning kan ikke udvælges selektivt
- Tax rulings er af afgørende betydning for virksomheder, og de overholder OECD's regler
Vigtigste budskaber fra Christian Aid
- BEPS bør omfatte udviklingslandene
- Landeopdelt rapportering, som foreslået i BEPS, er et godt udgangspunkt
- Større gennemsigtighed er afgørende
- Der er nødvendigt at stoppe unfair skattekonkurrence inden for EU.
Centrale budskaber fra Fair Tax Mark
- Landeopdelt rapportering bør være offentlig, men gennemsigtighed er ikke tilstrækkeligt
- HRMC er alt for påvirket af de fire store virksomheder. Det Forenede Kongerige er god til at indføre nye love, men det er dårlig til at håndhæve dem.
MINDRETALSUDTALELSE
forretningsordenens artikel 56, stk. 3,
Fabio De Masi på vegne af GUE/NGL
GUE/NGL hilser substansen i TAXE-betænkningen velkommen. Den indeholder nyttige forslag til større skattemæssig retfærdighed og afspejler de negative virkninger af spareforanstaltninger på skatteretfærdighed. På trods af vores mange bidrag til betænkningen endelige form, vil vi af følgende grunde undlade at stemme ved afstemningen i dag:
Vi beklager, at betænkningen ikke behandler behovet for et fuldstændigt undersøgelsesudvalg eller i det mindste en forlængelse af TAXE-udvalgets mandat. Adgang til dokumenter forblev utilfredsstillende, idet f.eks. 13 EU-medlemsstater nægtede at give adgang til oplysninger om Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen. Multinationale selskaber har ignoreret indbydelser til TAXE-udvalget, men indtil nu har det ikke været muligt af fastsætte et retsgrundlag for sanktioner, og selvmodsigelserne i kommissionsformand Jean-Claude Junckers redegørelse over for TAXE-udvalget, blev ikke fulgt op.
Centrale emner mangler ambitioner, der går ud over, hvad Kommissionen allerede har foreslået. Tax rulings bør offentliggøres og lovgivning vedrørende fortrolighed med hensyn til skatteforhold bør tilpasses. Vi bifalder idéen om konsolidering af skattegrundlaget. Vi savner dog en klar forpligtelse til at udvide skattegrundlaget, og vi kritiserer den mellemliggende periode inden konsolideringen, hvilket giver mulighed for grænseoverskridende udligning af tab/overskud og ingen yderligere sikkerhedsnet for at forebygge skattekonkurrence mellem EU-landene.
RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNINGI KORRESPONDERENDE UDVALG
|
Dato for vedtagelse |
26.10.2015 |
|
|
|
|
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
34 3 7 |
|||
|
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Hugues Bayet, Esther de Lange, Fabio De Masi, Markus Ferber, Elisa Ferreira, Ashley Fox, Ildikó Gáll-Pelcz, Sven Giegold, Sylvie Goulard, Roberto Gualtieri, Danuta Maria Hübner, Petr Ježek, Eva Joly, Eva Kaili, Othmar Karas, Jeppe Kofod, Zdzisław Krasnodębski, Georgios Kyrtsos, Alain Lamassoure, Philippe Lamberts, Marju Lauristin, Bernd Lucke, Marisa Matias, Emmanuel Maurel, Morten Messerschmidt, Bernard Monot, Luděk Niedermayer, Rolandas Paksas, Evelyn Regner, Peter Simon, Theodor Dumitru Stolojan, Michael Theurer, Cora van Nieuwenhuizen, Marco Zanni |
||||
|
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere |
Gerolf Annemans, Pervenche Berès, Eider Gardiazabal Rubial, Neena Gill, Gunnar Hökmark, Paloma López Bermejo, Thomas Mann, Eva Paunova, Marco Valli, Tom Vandenkendelaere |
||||
ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG
|
34 |
+ |
|
|
ALDE |
Sylvie Goulard, Petr Ježek, Michael Theurer, Cora van Nieuwenhuizen |
|
|
ECR |
Bernd Lucke |
|
|
ENF |
Bernard Monot |
|
|
PPE |
Markus Ferber, Ildikó Gáll-Pelcz, Gunnar Hökmark, Danuta Maria Hübner, Othmar Karas, Georgios Kyrtsos, Alain Lamassoure, Thomas Mann, Luděk Niedermayer, Eva Paunova, Theodor Dumitru Stolojan, Tom Vandenkendelaere, Esther de Lange |
|
|
S&D |
Hugues Bayet, Pervenche Berès, Elisa Ferreira, Eider Gardiazabal Rubial, Neena Gill, Roberto Gualtieri, Eva Kaili, Jeppe Kofod, Marju Lauristin, Emmanuel Maurel, Evelyn Regner, Peter Simon |
|
|
VERTS/ALE |
Sven Giegold, Eva Joly, Philippe Lamberts |
|
|
3 |
- |
|
|
ECR |
Ashley Fox, Zdzisław Krasnodębski, Morten Messerschmidt |
|
|
7 |
0 |
|
|
EFDD |
Rolandas Paksas, Marco Valli, Marco Zanni |
|
|
ENF |
Gerolf Annemans |
|
|
GUE/NGL |
Fabio De Masi, Paloma López Bermejo, Marisa Matias |
|
Tegnforklaring:
+ : for
- : imod
0 : hverken/eller
- [1] Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF (EUT L 63 af 11.3.2011, s. 1). om gensidig bistand mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder inden for området direkte skatter.
- [2] Rådets direktiv 2003/49/EF af 3. juni 2003 om en fælles ordning for beskatning af renter og royalties, der betales mellem associerede selskaber i forskellige medlemsstater (EUT L 157 af 26.6.2003, s. 49).
- [3] EFT L 225 af 20.8.1990, s. 6.
- [4] EFT L 158 af 27.5.2014, s. 196.
- [5] EFT L 83 af 27.3.1999, s. 1.
- [6] EFT L 336 af 27.12.1977, s. 15.
- [7] EFT C 2 af 6.1.1998, s. 2.
- [8] Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0265.
- [9] Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0089.
- [10] Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0062.
- [11] Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0444.
- [12] Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0205.
- [13] Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0137.
- [14] EUT C 199 E af 7.7.2012, s. 37.
- [15] EUT C 341 E af 16.12.2010, s. 29.
- [16] Rapport om beskatningstendenser i EU "Taxation trends in the European Union", 2014-udgaven.
- [17] Rapport om beskatningstendenser i EU "Taxation trends in the European Union", 2014-udgaven.
- [18] Europa-Kommissionen (2015), "SME taxation in Europe – an empirical study of applied corporate income taxation for SMEs compared to large enterprises".
- [19] IMF policy papers, "Spillovers in international corporate taxation", 9. maj 2014, og "Base Erosion, Profit Shifting and Developing Countries", 29. maj 2015.
- [20] Rapport af 10. februar 2012 af Richard Murphy FCA med titlen “Closing the European Tax Gap".
- [21] "European added value of legislative report on bringing transparency, coordination and convergence to corporate tax policies in the European Union" af dr. Benjamin Ferrett, Daniel Gravino og Silvia Merler, Europa-Parlamentet.
- [22] "Unhappy meal – €1 Billion in Tax Avoidance on the Menu at McDonald’s", EPSU et al., februar 2015.
- [23] Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene af 17. juni 2015 med titlen ”Corporate Income Taxation in the European Union” (SWD (2015) 0121).
- [24] A study on R&D Tax incentives, Taxation paper No 52-2014, Europa-Kommissionen.
- [25] "Transfer Pricing: Keeping it at arm’s length", OECD Observer 230, januar 2002 (korrigeret 2008).
- [26] Mundtligt vidneudsagn afgivet over for det britiske Underhus' finansudvalg (Public Accounts Committee) den 31. januar 2013.
- [27] Pressemeddelelse fra OECD, ”OECD urges stronger international co-operation on corporate tax”, 12.2.2013.
- [28] SME taxation in Europe – An empirical study of applied corporate income taxation for SMEs compared to large enterprises – Europa-Kommissionen, maj 2015, og P. Egger, W. Eggert og H. Winner (2010), ‘Saving taxes through foreign plant ownership", Journal of International Economics 81, s. 99-108.
- [29] C-106/09 P og C-107/09 P, Kommissionen mod regeringen i Gibraltar og Det Forenede Kongerige, dom af 15. november 2011.
- [30] påpeger, at hvis de foranstaltninger, der er truffet af medlemsstaterne, vedrører hele skattesystemet, udgør de tilpasninger af den overordnede finanspolitik og ikke statsstøtte.
- [31] Notat af 29. april 2015 fra kommissær Margrethe Vestager til TAXE-udvalget.
- [32] Som fastsat i Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22. marts 1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af artikel 108 i TEUF med hensyn til forpligtelsen til at samarbejde og levere alle nødvendige dokumenter.
- [33] IMF policy paper, "Spillovers in international corporate taxation", 9. maj 2014.
- [34] IMF working paper, "Base erosion, profit shifting and developing countries", maj 2015.
- [35] Se studiet: "Tax revenue mobilisation in developing countries: issues and challenges", Europa-Parlamentet, april 2014.
- [36] World Investment Report 2015, UNCTAD.
- [37] Christian Aid Report, 2008.
- [38] Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0219.
- [39] Airbus, BNP Paribas, SSE plc, Total S.A, KPMG, Ernst&Young, Deloitte, PwC,
- [40] Amazon.co.uk Ltd, Amazon S.a.r.l, Anheuser-Busch InBev, Barclays Bank Group, Coca-Cola Company, Facebook, Fiat Chrysler Automobiles, Google, HSBC Bank plc, IKEA, McDonald's Corporation, Philip Morris, Walmart, Walt Disney Company.
- [41] Adfærdskodeksen som fastlagt i bilag 3 til den interinstitutionelle aftale om åbenhedsregistret fra 2014.
- [42] COM(2012)0722.
- [43] "Tracking corporate tax breaks: a welcome new form of transparency emerges in the US", Tax Justice Network.
- [44] Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, "En ny EU-strategi 2011-2014 for virksomhedernes sociale ansvar”, COM/2011/0681, s. 6;
- [45] Der er bl.a. tale om følgende: suspendering eller ophævelse af eksisterende dobbeltbeskatningsoverenskomster med jurisdiktioner på den sorte liste; forbud mod, at virksomheder med hjemsted i jurisdiktioner på den sorte liste får adgang til EU-udbud vedrørende varer og tjenesteydelser eller modtager statsstøtte; forbud mod, at EU's finansieringsinstitutter og finansieringsrådgivere opretter eller bevarer datterselskaber og afdelinger i sortlistede jurisdiktioner, og overvejelse af at tilbagekalde licenser for europæiske finansieringsinstitutter og finansieringsrådgivere, som opretholder afdelinger og fortsat opererer i sortlistede jurisdiktioner; indførelse af en særlig afgift på alle transaktioner til eller fra sortlistede jurisdiktioner; undersøgelse af forskellige muligheder for ikke-anerkendelse i EU af selskabers retlige status, såfremt disse er etableret i sortlistede jurisdiktioner; anvendelse af toldbarrierer for handel med sortlistede tredjelande.
- [46] EU-direktivet om rentebeskatning og direktivet om administrativt samarbejde.