BETÆNKNING om årsberetning om menneskerettigheder og demokrati i verden 2014 og Den Europæiske Unions politik på området

26.11.2015 - (2015/2229(INI))

Udenrigsudvalget
Ordfører: Cristian Dan Preda


Procedure : 2015/2229(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
A8-0344/2015
Indgivne tekster :
A8-0344/2015
Vedtagne tekster :

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om årsberetning om menneskerettigheder og demokrati i verden 2014 og Den Europæiske Unions politik på området

(2015/2229(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne og andre FN-traktater og -instrumenter på menneskerettighedsområdet, især den international konvention om borgerlige og politiske rettigheder og den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, vedtaget i New York den 16. december 1966,

–  der henviser til FN's konvention om barnets rettigheder og til Europa-Parlamentets beslutning af 27. november 2014 i anledning af 25-årsdagen for FN's konvention om barnets rettigheder[1],

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til den europæiske menneskerettighedskonvention,

–  der henviser til artikel 2, 3, 8, 21 og 23 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

–  der henviser til EU's strategiramme og handlingsplan vedrørende menneskerettigheder og demokrati som vedtaget af Rådet for Udenrigsanliggender den 25. juni 2012[2],

–  der henviser til EU's menneskerettighedsretningslinjer,

–  der henviser til EU's retningslinjer for menneskerettigheder vedrørende ytringsfrihed online og offline, der blev vedtaget af Rådet for Udenrigsanliggender den 12. maj 2014[3],

–  der henviser til EU's retningslinjer om fremme og beskyttelse af religions- og trosfrihed[4],

–  der henviser til retningslinjerne for Europa-Parlamentets interparlamentariske delegationer om fremme af menneskerettigheder og demokrati under deres besøg i tredjelande[5],

–  der henviser til EU's årsberetning om menneskerettigheder og demokrati i verden i 2014, som blev vedtaget af Rådet den 22. juni 2015[6],

–  der henviser til handlingsplanen vedrørende menneskerettigheder og demokrati 2015-2019 vedtaget af Rådet den 20. juli 2015[7],

–  der henviser til handlingsplanen om ligestilling og styrkelse af kvinders indflydelse: ændring af pigers og kvinders liv via EU's eksterne forbindelser 2016-2020 (GAPII), der blev vedtaget af Rådet den 26. oktober 2015[8],

–  der henviser til Rådets konklusioner af 14. maj 2012 "Forbedring af virkningen af EU's udviklingspolitik: En dagsorden for forandring"[9],

–  der henviser til Rådets konklusioner af 5. december 2014 om fremme og beskyttelse af børns rettigheder[10],

–  der henviser til Rådets afgørelse (FUSP) 2015/260 af 17. februar 2015 om forlængelse af mandatet for Den Europæiske Unions særlige repræsentant for menneskerettigheder[11],

–  der henviser til Rådets konklusioner af 26. maj 2015 om kønsaspektet inden for udvikling[12],

–  der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 af 31. oktober 2000 om kvinder og fred og sikkerhed[13],

–  der henviser til sine hastebeslutninger om brud på menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet,

–  der henviser sin beslutning af 17. juni 2010 om EU-politikker til fordel for menneskerettighedsforkæmpere[14],

–  der henviser til sin beslutning af 7. juli 2011 om eksterne EU-politikker til fremme af demokratisering[15],

–  der henviser til sin beslutning af 11. december 2012 om en strategi for digital frihed i EU's udenrigspolitik[16],

–  der henviser til sin beslutning af 13. juni 2013 om presse- og mediefrihed i verden[17],

–  der henviser til sin beslutning af 8. oktober 2013 om korruption i den offentlige og private sektor: indvirkningen på menneskerettighederne i tredjelande[18],

–  der henviser til sin beslutning af 10. oktober 2013 om kastebaseret diskrimination[19],

–  der henviser til sin beslutning af 13. marts 2014 om EU's prioriteter for den 25. samling i FN's Menneskerettighedsråd (UNHRC)[20],

–  der henviser til sin beslutning af 12. marts 2015 om EU's prioriteter for UNHRC i 2015[21],

–  der henviser til sin henstilling til Rådet af 2. april 2014 om FN's Generalforsamlings 69. samling[22],

–  der henviser til sin beslutning af 11. marts 2014 om udryddelse af tortur i verden[23],

–  der henviser til sin beslutning af 12. marts 2015 om årsberetningen om menneskerettigheder og demokrati i verden 2013 og EU's politik om menneskerettigheder og demokrati[24],

–  der henviser til sin beslutning af 18. juni 2015 om revision af den europæiske naboskabspolitik[25],

–  der henviser til sin beslutning af 8. september 2015 om menneskerettigheder og teknologi: indvirkningen af udspionerings- og overvågningssystemer på menneskerettighederne i tredjelande[26],

–  der henviser til sin beslutning af 10. september 2015 om migration og flygtninge i Europa[27],

–  der henviser til sin beslutning af 8. oktober 2015 om fornyelse af EU's handlingsplan om ligestilling og styrkelse af kvinders position i udviklingssamarbejdet[28],

–  der henviser til sin beslutning af 8. oktober 2015 om dødsstraf[29],

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 8. oktober 2014 til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget "Udvidelsesstrategi og vigtigste udfordringer 2014-2015"[30],

–  der henviser til den fælles meddelelse af 8. marts 2011 fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og Kommissionen til Det Europæiske Råd, Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 8. marts 2011 "Et partnerskab for demokrati og fælles velstand med det sydlige Middelhavsområde"[31],

–  der henviser til den fælles meddelelse af 25. maj 2011 fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget "En ny tilgang til nabolande i forandring"[32],

–  der henviser til arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene af 30. april 2014 om en rettighedsbaseret tilgang, der omfatter alle menneskerettighederne, til EU's udviklingssamarbejde[33],

–  der henviser til UNHRC's resolution af 26. juni 2014, hvori der opfordres til nedsættelse af en stående mellemstatslig arbejdsgruppe, der skal udarbejde et retligt bindende internationalt instrument om erhvervslivet og menneskerettigheder[34],

–  der henviser til sin beslutning af 9. juli 2015 om EU's nye tilgang til menneskerettigheder og demokrati – evaluering af aktiviteterne i Den Europæiske Demokratifond (EED) siden dens oprettelse[35],

–  der henviser til UNFPA-UNICEF's årsberetning fra 2014 om det fælles program vedrørende kvindelig kønslemlæstelse[36],

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget og udtalelser fra Udviklingsudvalget og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A8-0344/2015),

A.  der henviser til, at EU i overensstemmelse med artikel 21 i TEU er forpligtet til at udvikle en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) på grundlag af demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettighedernes og de grundlæggende frihedsrettigheders universalitet og udelelighed, respekt for den menneskelige værdighed, principperne om lighed og solidaritet samt respekt for FN-pagten, Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og folkeretten;

B.  der henviser til, at det i artikel 6 i TEU hedder, at Unionen tiltræder den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder;

C.  der henviser til, at respekt for og fremme og beskyttelse af menneskerettighedernes universalitet og udelelighed er hjørnestene i EU's optræden udadtil;

D.  der henviser til, at øget sammenhæng mellem EU's interne og eksterne politik samt mellem EU's holdninger på det udenrigspolitiske område er en ufravigelig nødvendighed, for at EU's menneskerettighedspolitik bliver vellykket og effektiv; der henviser til, at en bedre sammenhæng bør sikre, at EU reagerer hurtigere og på et tidligere tidspunkt på krænkelser af menneskerettighederne;

E.  der henviser til, at EU's engagement vedrørende effektiv multilateralisme, som FN står i centrum for, er en integreret del af Unionens udenrigspolitik og har rod i den overbevisning, at et multilateralt system, der bygger på universelle regler og værdier, er bedst egnet til at håndtere globale kriser, udfordringer og trusler;

F.  der henviser til, at respekten for menneskerettighederne er presset og trues verden over; der henviser til, at menneskerettighedernes universalitet bestrides seriøst af en række autoritære regimer, navnlig i internationale fora;

G.  der henviser til, at mere end halvdelen af verdens befolkning fortsat lever under et udemokratisk og repressivt styre, og til at den globale frihed i de seneste år er blevet stadig mere begrænset; der henviser til, at manglende respekt for menneskerettighederne har store omkostninger for samfundet og for den enkelte;

H.  der henviser til, at der på verdensplan gøres mange forsøg på at indskrænke rammerne for civilsamfundet, herunder i FN's Menneskerettighedsråd;

I.  der henviser til, at udover afholdelsen af frie valg er et demokratisk styre kendetegnet ved et gennemsigtigt forvaltningssystem, respekt for retsstatsprincippet, ytringsfrihed, respekt for menneskerettighederne, eksistensen af et uafhængigt retsvæsen samt respekt for folkeretten og internationale aftaler og retningslinjer vedrørende respekt for menneskerettighederne;

J.  der henviser til, at næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) ved fremlæggelsen af forslaget til den nye fælles handlingsplan vedrørende menneskerettigheder og demokrati udtalte, at menneskerettighederne under hendes mandatperiode ville være en af de overordnede prioriteringer og et kompas i alle forbindelser med EU's institutioner samt med tredjelande, internationale organisationer og civilsamfundet; der henviser til, at handlingsplanen vedrørende menneskerettigheder og demokrati i 2017 skal underkastes en midtvejsrevision, som falder sammen med midtvejsrevisionen af de eksterne finansieringsinstrumenter, der bør bidrage til at skabe større sammenhæng i EU's optræden udadtil;

K.  der henviser til, at Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten), Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne er ansvarlige for gennemførelsen af den nye handlingsplan; der henviser til, at EU's missioner og repræsentationer i tredjelande kan spille en betydelig supplerede rolle for en vellykket gennemførelse af handlingsplanen;

L.  der henviser til, at der skal stilles passende ressourcer til rådighed, og at disse ressourcer skal anvendes på den mest effektive måde til fremme af menneskerettigheder og demokrati i tredjelande;

M.  der henviser til, at EU bør gøre mere for at måle virkningen af sine egne politikker på menneskerettighederne, optimere de positive virkninger og forebygge og mindske de negative virkninger samt styrke adgangen til retsmidler for berørte de befolkningsgrupper;

N.  der henviser til, at samarbejde med ledere og myndigheder i tredjelande i alle bilaterale og multilaterale fora er et af de mest effektive redskaber til at håndtere menneskerettighedsspørgsmål i tredjelande; der henviser til, at civilsamfundsorganisationer i tredjelande er vigtige samarbejdspartnere i forbindelse med udformningen og gennemførelsen af EU's menneskerettighedspolitik;

O.  der henviser til, at EU anser et tæt samarbejde med civilsamfundet og menneskerettighedsforkæmpere i tredjelande som en af sine vigtigste prioriteter i bekæmpelsen af menneskerettighedskrænkelser;

P.  der henviser til, at internationalt samarbejde bør spille en større rolle i forbindelse med styrkelse af respekten for de grundlæggende rettigheder og effektiv parlamentarisk kontrol med efterretningstjenester, der anvender digital overvågningsteknologi;

Q.  der henviser til, at EU og dets medlemsstater har været Den Internationale Straffedomstols nærmeste allierede, siden dens oprettelse, og har ydet den økonomisk, politisk, diplomatisk og logistisk støtte og samtidig søgt at fremme Romstatuttens universalitet og forsvaret dens integritet med henblik på at styrke Domstolens uafhængighed;

R.  der henviser til, at støtten til menneskerettigheder og demokrati bør integreres i alle EU's politikker med en ekstern dimension, såsom udviklingssamarbejde, migrations- og sikkerhedspolitik, bekæmpelse af terrorisme, udvidelses- og handelspolitik, med henblik på fortsat at fremme respekten for menneskerettighederne;

S.  der henviser til, at det i artikel 207 i TEUF anføres, at EU's handelspolitik føres inden for rammerne af principperne og målene for Unionens optræden udadtil;

T.  der henviser til, at forskellige former for migration repræsenterer en væsentlig udfordring for EU's eksterne politik, som kræver umiddelbare, effektive og holdbare løsninger for at sikre, at menneskerettighederne for mennesker i nød, bl.a. dem, der flygter fra krig og vold, respekteres i overensstemmelse med europæiske værdier og internationale menneskerettighedsstandarder;

U.  der henviser til, at verdensøkonomien befinder sig i en dyb krise, hvis virkninger parallelt med visse foranstaltninger, navnlig drastiske budgetnedskæringer, påvirker menneskerettighederne i en negativ retning, især de økonomiske og sociale rettigheder, samt levevilkårene (stigende arbejdsløshed og fattigdom, ulighed og usikkerhed i beskæftigelsen samt ringere livskvalitet og begrænset adgang til tjenester) og dermed menneskers velfærd;

V.  der henviser til, at tanke-, samvittigheds-, religions-, og trosfrihed, som er grundlæggende universelle og udelelige værdier, bør prioriteres af EU, og at disse frihedsrettigheder ubetinget skal støttes; der henviser til, at disse frihedsrettigheder er truede, eftersom omfanget af krænkelser er steget betragteligt;

W.  der henviser til, at en universel afskaffelse af dødsstraf stadig skal være en af EU's prioriteter i forbindelse med den eksterne menneskerettighedspolitik; der henviser til, at den sjette verdenskongres mod dødsstraf afholdes i Oslo i Norge i juni 2016;

X.  der henviser til, at børn, kvinder og personer, der tilhører mindretal, i stigende grad udsættes for direkte trusler, voldshandlinger og seksuel vold, navnlig i krigsområder;

Y.  der henviser til, at dr. Denis Mukwege i 2014 modtog Sakharovprisen for sin vedvarende indsats som læge og menneskerettighedsforkæmper for ofre for seksuel vold og kønslemlæstelse; der henviser til, at kvindelig kønslemlæstelse udgør en alvorlig krænkelse af kvinders og børns rettigheder, og til, at det er absolut nødvendigt at tildele indsatsen for at bekæmpe kønslemlæstelse og seksuel vold en central rolle i EU's udenrigspolitik og menneskerettighedspolitik;

Z.  der henviser til, at det blev skønnet, at 230 millioner børn, som lever i lande og områder, der er ramt af væbnede konflikter, i 2014 blev udsat for ekstrem vold og traumer, tvangsrekrutteret eller bevidst forfulgt af voldelige grupper;

AA.  der henviser til, at det i artikel 25 i verdenserklæringen om menneskerettighederne erkendes, at "enhver har ret til en sådan levefod, som er tilstrækkelig til hans og hans families sundhed og velvære", at mødre og børn har krav på særlig omsorg og hjælp, og at dette omfatter lægehjælp; der henviser til, at der i UNHRC's resolution 26/28[37] opfordres til, at det næste sociale forum i Menneskerettighedsrådet fokuserer på adgangen til lægemidler for at sikre, at enhver har ret til den højest opnåelige standard for fysisk og mental sundhed; der henviser til, at ifølge Verdenssundhedsorganisationens (WHO's) statut er retten til et så sundt liv som muligt en grundlæggende ret for alle mennesker, uanset race, religion, politisk overbevisning eller økonomisk eller social situation;

AB.  der henviser til, at klimaændringer underminerer de mest grundlæggende menneskerettigheder, såsom adgang til vand, naturressourcer og fødevarer;

AC.  der henviser til, at terrororganisationers og krigsførende gruppers bevidste og systematiske ødelæggelse af værdifulde arkæologiske fundsteder, der er en del af verdens kulturarv, har til formål at destabilisere befolkninger og at fratage dem deres kulturelle identitet og ikke alene bør betragtes som en krigsforbrydelse, men også som en forbrydelse mod menneskeheden;

Generelle betragtninger

1.  udtrykker sin dybe bekymring over, at menneskerettighederne og de demokratiske værdier, såsom ytringsfrihed, tankefrihed, samvittigheds- og religionsfrihed, forsamlings- og foreningsfrihed, i stigende grad er truet i mange dele af verden, herunder i autoritære regimer; giver også udtryk for sin dybe bekymring over, at det offentlige rum og civilsamfundet bliver stadig mere indskrænket, og at et stigende antal menneskerettighedsforkæmpere er under angreb på verdensplan;

2.  opfordrer EU og dets medlemsstater til at øge deres bestræbelser på reelt at gøre menneskerettigheder og demokratiske værdier til en central del af deres forbindelser med den øvrige verden, således som de har forpligtet sig til i TEU; bemærker, at EU bør træffe passende foranstaltninger som reaktion på alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i tredjelande, navnlig når der er tale om autoritære regimer, herunder i deres handels-, energi- og sikkerhedsmæssige forbindelser;

3.  gentager, at det er af afgørende betydning at sikre en bedre sammenhæng mellem EU's interne og eksterne politikker med hensyn til respekt for menneskerettighederne og de demokratiske værdier; understreger i denne forbindelse, at mens denne betænkning omhandler EU's eksterne politikker til fremme af menneskerettighederne, vedtager Parlamentet også en årsberetning om situationen med hensyn til de grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union, som udarbejdes af Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender; understreger også betydningen af større konsekvens og sammenhæng, og at man bør undgå dobbeltstandarder i EU's udenrigspolitik og i alle dets instrumenter;

4.  opfordrer EU og dets medlemsstater til på effektiv vis at tage fat på de interne menneskerettighedsproblemer, såsom situationen for romaer, behandlingen flygtninge og indvandrere, forskelsbehandling af LGBTI-personer, racisme, vold mod kvinder, fængsledes vilkår og mediefrihed i medlemsstaterne, således at EU kan fremstå troværdigt og konsekvent i sin eksterne menneskerettighedspolitik;

5.  insisterer på betydningen af at sikre sammenhæng i EU's politik over for situationer med besættelse og annektering af territorier; minder om, at den humanitære folkeret bør være ledetråden for EU's politik over for alle sådanne situationer;

6.  udtrykker sin stærke modstand mod annektering og besættelse af områder samt bosættelser i sådanne områder, og insisterer på folkenes umistelige ret til selvbestemmelse;

7.  mener, at EU og dets medlemsstater, for at leve op til deres forpligtelse til at fremme menneskerettigheder og demokrati i verden, er nødt til at tale med én konsekvent stemme og sikre, at deres budskab høres;

8.  understreger endvidere betydningen af at styrke samarbejdet mellem Kommissionen, Rådet, EU-Udenrigstjenesten, Europa-Parlamentet og EU-delegationerne med henblik på at forbedre den overordnede sammenhæng i EU's politik for menneskerettigheder og demokrati og dennes centrale placering blandt alle EU's politikker med en ekstern dimension, navnlig på områderne for udvikling, sikkerhed, beskæftigelse, migration, handel og teknologi;

9.  opfordrer EU til at forbedre og systematisere analyserne af det fulde omfang af dets egnes politikkers konsekvenser for menneskerettighederne, og sikre, at disse analyser tjener til at omformulere politikkerne i overensstemmelse hermed; opfordrer EU til at udvikle mere effektive mekanismer til at optimere de positive virkninger for menneskerettighederne af sine politikker, forebygge og mindske de negative virkninger og styrke adgangen til retsmidler for de berørte befolkningsgrupper;

10.  henleder opmærksomheden på sit langsigtede engagement med hensyn til fremme af menneskerettighederne og demokratiske værdier, som bl.a. afspejles i den årlige tildeling af Sakharovprisen for tankefrihed, i arbejdet i Underudvalget om Menneskerettigheder og på de månedlige plenarmøder og i beslutningerne om sager vedrørende brud på menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet;

11.  udtrykker dyb bekymring over terroristorganisationers og krigsførende gruppers bevidste og systematiske ødelæggelse og plyndring af værdifulde arkæologiske fundsteder, der er en del af verdens kulturarv, som har til formål at destabilisere befolkninger og undergrave deres kulturelle identitet, og som finansierer disse gruppers voldelige aktiviteter gennem ulovlig handel med stjålne kunstværker; opfordrer derfor Kommissionen til i samarbejde med FN og UNESCO at bekæmpe ulovlig handel med kunstskatte fra krigshærgede områder og til at udarbejde initiativer for at beskytte kulturarven i disse områder; opfordrer Kommissionen til at klassificere den bevidste ødelæggelse af den kollektive menneskelige kulturarv som en forbrydelse mod menneskeheden og til at træffe passende retlige foranstaltninger;

EU's politiske instrumenter til fremme af menneskerettigheder og demokrati på verdensplan

EU's årsberetning om menneskerettigheder og demokrati i verden

12.  glæder sig over vedtagelsen af EU's årsberetning om menneskerettigheder og demokrati i verden 2014; mener, at årsberetningen er et uundværligt redskab til kontrol, kommunikation og debat om EU's politik for menneskerettigheder, demokrati og retsstatsprincipper i verden; opfordrer EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen til at sikre en grundig opfølgning på de spørgsmål, der rejses i årsberetningen, herunder specifikke forslag, der er skræddersyet til at løse disse problemer, samt en større sammenhæng i de forskellige rapporter om EU's eksterne politik for menneskerettigheder og demokrati;

13.  gentager sin opfordring til NF/HR om at afholde drøftelser med medlemmerne af Europa-Parlamentet ved to plenarmøder om året – første gang, når EU's årsberetning bliver forelagt, og anden gang som svar på Parlamentets betænkning; understreger, at skriftlige svar fra Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til Europa-Parlamentets beslutning om årsberetningen om menneskerettighederne og demokrati spiller en vigtig rolle i de interinstitutionelle forbindelser, da de giver mulighed for en systematisk og grundig opfølgning på alle de spørgsmål, som rejses af Parlamentet;

14.  roser EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen for deres udtømmende rapportering om de aktiviteter, som EU har iværksat for menneskerettigheder og demokrati i 2014; mener ikke desto mindre, at den nuværende udformning af årsberetningen om menneskerettigheder og demokrati kunne forbedres ved at give et bedre overblik over de konkrete virkninger af EU's indsats for menneskerettigheder og demokrati i tredjelande og over de fremskridt, der er gjort, samt et mere læservenligt format; opfordrer endvidere til, at der aflægges beretning om de foranstaltninger, der træffes som reaktion på Parlamentets beslutninger om tilfælde af brud på menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet;

15.  henstiller i denne forbindelse, at EU-Udenrigstjenesten anlægger en mere analytisk tilgang til udarbejdelsen af årsberetningen, samtidig med at den fortsat rapporterer om gennemførelsen af EU's strategiske ramme og handlingsplanen; mener, at årsberetningen ikke kun bør understrege EU's resultater og bedste praksis på dette område, men også angive, hvilke udfordringer og begrænsninger EU støder på i sine bestræbelser på at fremme menneskerettigheder og demokrati i tredjelande, og hvilke erfaringer der kan drages med henblik på konkret handling i de kommende år;

16.  fastholder sit synspunkt om, at landerapporterne, der præsenteres i årsberetningen, bør være mindre beskrivende og mindre statiske, men derimod bedre bør afspejle gennemførelsen af landestrategierne for menneskerettigheder og give et overblik over virkningerne af EU's foranstaltninger på stedet;

EU's strategiske ramme og (den nye) handlingsplan for menneskerettigheder og demokrati

17.  gentager sit synspunkt om, at vedtagelsen af EU's strategiske ramme og den første handlingsplan vedrørende menneskerettigheder og demokrati i 2012 udgjorde en vigtig milepæl i EU ved at integrere menneskerettigheder og demokrati i alle EU's forbindelser med den øvrige verden;

18.  glæder sig over Rådets vedtagelse i juli 2015 af en ny handlingsplan vedrørende menneskerettigheder og demokrati for 2015-2019; roser EU-Udenrigstjenesten for høringen af Kommissionen, Parlamentet, medlemsstaterne, civilsamfundet og regionale og internationale organisationer i forbindelse med evalueringen af den første handlingsplan og udarbejdelsen af den nye;

19.  glæder sig over EU's fornyede engagement med hensyn til at fremme og beskytte menneskerettighederne og støtte demokrati på verdensplan; bemærker, at handlingsplanen tager sigte på at give EU mulighed for at anlægge en mere fokuseret, systematisk og koordineret tilgang til menneskerettigheder og demokrati og styrke virkningen af EU's politikker og konkrete redskaber; støtter i denne henseende prioriteringen af fem strategiske indsatsområder;

20.  opfordrer NF/HR, EU-Udenrigstjenesten, Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne til at sikre en effektiv og sammenhængende gennemførelse af den nye handlingsplan; henleder navnlig opmærksomheden på vigtigheden af at øge effektiviteten og maksimere den lokale effekt af de værktøjer, som EU har anvendt til at fremme respekten for menneskerettigheder og demokrati i verden; understreger behovet for at sikre en hurtig og passende reaktion på krænkelser af menneskerettighederne; gentager vigtigheden af at intensivere bestræbelserne på at integrere menneskerettigheder og demokrati i alle EU's eksterne foranstaltninger, herunder på et højt politisk niveau;

21.  understreger, at EU for at opfylde de ambitiøse mål, der er fastsat i den nye handlingsplan, er nødt til at afsætte tilstrækkelige ressourcer og tilstrækkelig ekspertise, både med hensyn til de nødvendige menneskelige ressourcer i delegationerne og hovedkvarteret og i form af midler til projekterne;

22.  gentager sit synspunkt om, at en stærk konsensus og øget koordination mellem medlemsstaterne og EU's institutioner er nødvendig for på en konsekvent og sammenhængende måde at fremme menneskerettigheds- og demokratidagsordenen; minder om, at handlingsplanen vedrører både EU og medlemsstaterne; understreger derfor på det kraftigste, at medlemsstaterne bør tage et større medansvar for gennemførelsen af handlingsplanen og EU's strategiske ramme og anvende dem som deres egen plan for fremme af menneskerettigheder og demokrati på bilateralt og multilateralt plan; noterer sig med tilfredshed, at der planlægges en foreløbig evaluering af den nye handlingsplan, og fremhæver betydningen af brede høringer for på en konsekvent måde at afspejle de resultater, der er opnået ved integration af menneskerettighederne;

23.  opfordrer indtrængende Rådet for Udenrigsanliggender til i denne henseende regelmæssigt at drøfte demokrati- og menneskerettighedsspørgsmål; gentager sin opfordring til Udenrigsrådet om årligt at afholde en offentlig debat om EU's indsats på området for menneskerettigheder og demokrati;

24.  roser EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen for deres rapportering om gennemførelsen af den første handlingsplan og forventer, at denne rapportering fortsætter inden for rammerne af den nye handlingsplan; minder desuden om sin vilje til at blive tæt knyttet til og hørt om gennemførelsen af den nye handlingsplan;

25.  opfordrer NF/HR til i samarbejde med alle de andre kommissærer at udarbejde et program, der integrerer menneskerettighederne i de forskellige EU-aktiviteter, navnlig på områderne for udvikling, migration, miljø, beskæftigelse, databeskyttelse på internettet, handel, investeringer, teknologi og erhverv;

Oversigt over andre EU-politikinstrumenter

Mandatet for EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder

26.  minder om betydningen af mandatet for EU's særlige repræsentant (EUSR) for menneskerettigheder for at øge EU's synlighed og effektivitet med hensyn til at beskytte og fremme menneskerettighederne og de demokratiske principper i hele verden; roser den nuværende repræsentant for hans betydelige resultater og for at deltage i regelmæssige drøftelser med Parlamentet og civilsamfundet;

27.  glæder sig over forlængelsen af EUSR's mandat indtil februar 2017, og gentager sin anmodning om, at dette mandat gøres permanent; opfordrer derfor til en revision af mandatet for at give EUSR beføjelse til at handle på eget initiativ, tilstrækkeligt personale og finansielle ressourcer samt mulighed for at udtale sig offentligt, rapportere om resultaterne af kontrolbesøg i tredjelande og formidle EU's holdning til menneskerettighedsspørgsmål med henblik på at styrke EUSR's rolle ved at forbedre dens synlighed og effektivitet;

28.  gentager sin opfordring til Rådet om i mandaterne for de geografiske særlige repræsentanter at fastsætte krav om at samarbejde tæt med EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder;

Landestrategier for menneskerettigheder og EU-delegationernes rolle

29.  bemærker, at 132 landestrategier for menneskerettigheder er blevet godkendt af Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité efter en samordnet indsats fra EU-delegationerne, EU's institutioner og medlemsstaterne; gentager sin støtte til målsætningen for landestrategier for menneskerettigheder, som er at tilpasse EU's indsats i hvert land til dette lands særlige situation og behov; understreger, at det er nødvendigt løbende at vurdere landestrategierne og tilpasse dem, hvis det er nødvendigt, og opfordrer til en yderligere forbedring af samarbejdet, kommunikationen og udvekslingen af oplysninger mellem EU-delegationerne, medlemsstaternes ambassader og EU's institutioner i forbindelse med udarbejdelsen og gennemførelsen af landestrategierne;

30.  gentager sin opfordring til, at medlemmerne af Europa-Parlamentet får adgang til indholdet af strategierne i et passende format, så de kan opfylde deres opgaver korrekt og på en gennemsigtig måde; anbefaler, at EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen eksternt kommunikerer formålet med hver strategi med henblik på at øge gennemsigtigheden i landestrategierne; insisterer på, at EU-Udenrigstjenesten medtager klare og målbare resultatindikatorer i hver enkelt strategi;

31.  understreger på det kraftigste vigtigheden af at tage hensyn til landestrategierne for menneskerettigheder på alle politiske niveauer over for de enkelte tredjelande, herunder under forberedelsen af politiske dialoger på højt plan, i menneskerettighedsdialoger, i landestrategidokumenter og i de årlige handlingsprogrammer;

32.  glæder sig over, at alle delegationer og missioner inden for rammerne af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP) har etableret kontaktpunkter for menneskerettigheder og/eller kønsspørgsmål; bemærker imidlertid, at de oplysninger, der er offentligt tilgængelige på internettet, i mange tilfælde er forældede, og opfordrer derfor til en hurtig revision heraf;

33.  minder om sin henstilling til NF/HR og EU-Udenrigstjenesten om at udarbejde klare operationelle retningslinjer for den rolle, som kontaktpunkter i delegationerne skal spille, og for at sætte dem i stand til at fungere som faktiske menneskerettighedsrådgivere og udføre deres arbejde på en effektiv, konsekvent og inklusiv måde, så delegationernes arbejde optimeres; mener, at det arbejde, der udføres af kontaktpunkterne for menneskerettigheder, i lige så høj grad bør støttes af medlemsstaternes diplomatiske personale; er af den opfattelse, at arbejdet i kontaktpunkterne for menneskerettigheder bør være fuldstændig uafhængigt og fri for politisk indblanding og chikane fra nationale myndigheder i tredjelande, navnlig i deres kontakter med menneskerettighedsforkæmpere og civilsamfundet;

Menneskerettighedsdialoger og -konsultationer

34.  erkender, at menneskerettighedsdialoger med tredjelande kan være et effektivt redskab i det bilaterale forhold og samarbejde med henblik på at fremme og beskytte menneskerettighederne, forudsat at de ikke betragtes som et mål i sig selv, men som et middel til at sikre konkrete tilsagn og resultater fra den anden part; glæder sig over og støtter derfor etableringen af menneskerettighedsdialoger med et stigende antal lande som f.eks. Myanmar/Burma; noterer sig i denne forbindelse med glæde bl.a. den sjette runde af menneskerettighedsdialogen mellem EU og Moldova;

35.  opfordrer indtrængende NF/HR og EU-Udenrigstjenesten til at gennemføre deres menneskerettighedsdialoger og de dertil knyttede civilsamfundsseminarer med et klart, resultatorienteret fokus, som afspejler landestrategierne for menneskerettigheder; opfordrer indtrængende EU-Udenrigstjenesten til konsekvent at inkludere en indledende dialog med civilsamfundsorganisationer, der automatisk bør bidrage til selve dialogen; insisterer desuden på, at NF/HR, EUSR og EU-Udenrigstjenesten i forbindelse med menneskerettighedsdialogerne systematisk og på en gennemsigtig og ansvarlig måde stiller spørgsmål til enkeltsager vedrørende menneskerettighedsforkæmpere, der er i fare eller i fængsel, politiske fanger og overtrædelser af menneskerettighederne; mener, at det er afgørende, at EU-Udenrigstjenesten systematisk sikrer, at alle tilsagn i hver af menneskerettighedsdialogerne opfyldes;

36.  gentager sin opfordring til EU-Udenrigstjenesten om i samarbejde med civilsamfunds- og menneskerettighedsorganisationer at udvikle en omfattende mekanisme til overvågning og evaluering af, hvordan menneskerettighedsdialogerne fungerer, med henblik på at forbedre deres virkning; mener, at det bør få politiske konsekvenser, og at der bør anvendes alternative redskaber til støtte for fremme af menneskerettighederne i det pågældende land, hvis sådanne dialoger konsekvent mislykkes; bemærker i denne forbindelse, at menneskerettighedsdialogen med Rusland blev suspenderet i 2014, og noterer sig også de manglende resultater af menneskerettighedsdialogen med Kina og Hviderusland; opfordrer derfor indtrængende til, at EU-Udenrigstjenesten gennemgribende reviderer sin strategi over for Rusland og Kina;

37.  opfordrer EU og dets delegationer til sammen med civilsamfundet at styrke den politiske dialog med de regeringer, som krænker menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet, og kræver, at den politiske dialog mellem EU og tredjelande om menneskerettigheder skal indeholde en mere inklusiv og omfattende definition på ikke-forskelsbehandling, bl.a. af LGBTI-personer og på grundlag af religion og tro, køn, race eller etnisk oprindelse, alder, handicap og seksuel orientering; understreger, at udviklingsbistanden navnlig i lande, der har ringe resultater både med hensyn til udvikling og respekt for menneskerettigheder, bør bevares og endda styrkes, men at den bør kanaliseres gennem civilsamfundsorganisationer og ikke-statslige lokale partnere og bør overvåges systematisk og ledsages af tilsagn fra regeringen om at forbedre menneskerettighedssituationen på stedet;

38.  erkender betydningen af yderligere foranstaltninger mod personer (målrettede sanktioner såsom indefrysning af aktiver og rejseforbud) i forbindelse med autoritære regimer, hvis dialogerne konsekvent mislykkes;

EU's retningslinjer om menneskerettighederne

39.  glæder sig over Rådets vedtagelse i maj 2014 af EU's retningslinjer for menneskerettigheder vedrørende ytringsfrihed online og offline; minder imidlertid om sin opfordring til EU-Udenrigstjenesten om at skabe klarhed over processen for udvælgelse af de emner, der er omfattet af EU's retningslinjer, og til også at høre Europa-Parlamentet og civilsamfundet om dette spørgsmål forud for udvælgelse af emnerne;

40.  gentager sin anmodning til NF/HR og EU-Udenrigstjenesten om at sikre en effektiv og konsekvent gennemførelse af EU's retningslinjer for den humanitære folkeret[38], herunder i forbindelse med konflikter og humanitære kriser i lande som Syrien, Irak, Libyen og Ukraine; henstiller i denne forbindelse, at EU-Udenrigstjenesten støtter civilsamfundsorganisationer, der fremmer statslige og ikke-statslige aktørers respekt for den humanitære folkeret; opfordrer i øvrigt indtrængende til, at EU aktivt anvender alle tilgængelige instrumenter til at øge statslige og ikke-statslige aktørers overholdelse af den humanitære folkeret; opfordrer EU og dets medlemsstater til at bidrage til det igangværende initiativ fra Schweiz og Den Internationale Røde Kors Komité om at styrke overholdelsen af den humanitære folkeret;

41.  understreger på det kraftigste, at det er vigtigt at sikre en systematisk vurdering af gennemførelsen af EU's retningslinjer vedrørende menneskerettigheder, herunder gennemførelsen af EU's retningslinjer for fremme og beskyttelse af børns rettigheder, ved hjælp af veldefinerede kriterier; mener, at der skal træffes yderligere foranstaltninger for at højne bevidstheden om retningslinjernes indhold blandt EU-Udenrigstjenestens og EU-delegationernes medarbejdere samt hos medlemsstaternes repræsentationer for at sikre, at retningslinjerne gennemføres korrekt; gentager sin opfordring til, at civilsamfunds- og menneskerettighedsorganisationerne inddrages mere aktivt i udvælgelsen og udviklingen, evalueringen og revisionen af retningslinjerne;

Menneskerettigheder og demokrati i EU's eksterne politikker og instrumenter

42.  minder om, at EU har forpligtet sig til at sætte menneskerettigheder og demokrati i centrum for sine forbindelser med tredjelande; understreger derfor, at fremme af menneskerettigheder og demokratiske principper skal støttes gennem alle EU's politikker og passende finansielle instrumenter med en ekstern dimension, herunder udvidelse og naboskabspolitik, den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik samt politikkerne for udvikling, handel, migration samt retlige og indre anliggender; fremhæver i denne forbindelse EU's nylige bestræbelser på at indføje menneskerettighedskrænkelser i sit tidlige varslingsskema i forbindelse med kriseforebyggelse;

43.  understreger EU's traktatfæstede forpligtelse til at sikre, at alle EU's eksterne politikker og foranstaltninger udformes og gennemføres på en måde, der konsoliderer og støtter menneskerettighederne og retsstatsprincippet;

44.  betragter EU's eksterne finansielle instrumenter som et vigtigt redskab til at fremme og forsvare de demokratiske værdier og menneskerettighederne på verdensplan; gentager sin opfordring til forbedringer af sammenhængen i de forskellige tematiske og geografiske instrumenter;

45.  bemærker Kommissionens bestræbelser på at opfylde sit tilsagn om at lade bestemmelser om menneskerettigheder indgå i konsekvensanalyser til lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige forslag, gennemførelsesforanstaltninger og handelsaftaler; opfordrer indtrængende Kommissionen til at forbedre kvaliteten, fuldstændigheden samt opfølgningen af konsekvensanalyserne for at sikre en systematisk integration af menneskerettighedsspørgsmål; fremhæver den rolle, som civilsamfundet kan spille i denne proces;

Udvidelse og naboskabspolitik

46.  minder om, at EU's udvidelsespolitik er et af de stærkeste værktøjer til at styrke respekten for menneskerettighederne og de demokratiske principper; beklager den udtrykkelige fastfrysning af udvidelsespolitikken, som er vedtaget af Juncker-Kommissionen, men glæder sig over gennemførelsen af den nye strategi for tiltrædelsesforhandlingerne vedrørende kapitlerne om retsvæsenet og grundlæggende rettigheder og retfærdighed, frihed og sikkerhed, som tager behørigt hensyn til den tid, der er nødvendig for at gennemføre de pågældende reformer på korrekt vis;

47.  udtrykker sin bekymring over forværringen af ytrings- og mediefriheden i visse udvidelseslande og i en række lande i det europæiske naboskabsområde; understreger det presserende behov for at styrke mediernes uafhængighed og gennemsigtighed med hensyn til deres ejerskab i disse lande og håndtere det politiske og økonomiske pres på journalister, som ofte fører til censur og selvcensur; opfordrer Kommissionen til fortsat at overvåge og prioritere respekten for ytrings- og mediefrihed i tiltrædelsesforhandlingerne;

48.  beklager, at den korrekte gennemførelse af lovgivningen om beskyttelse af mindretal fortsat er en udfordring, som anført i Kommissionens udvidelsesstrategi for 2014-2015[39]; opfordrer udvidelseslandene til at styrke deres bestræbelser på at skabe en kultur, hvor mindretal accepteres, ved at forbedre deres deltagelse i beslutningsprocessen og en bedre integration i uddannelsessystemet med særlig fokus på romabørn; opfordrer indtrængende EU til gennem hele udvidelsesprocessen nøje at følge gennemførelsen af bestemmelser om beskyttelse af menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal, og bekæmpelsen af alle former for forskelsbehandling, herunder hadforbrydelser på grundlag af seksuel orientering;

49.  bemærker med bekymring den forværring af den demokratiske politiske kultur i visse kandidatlande og potentielle kandidatlande og i en række europæiske nabolande; minder om, at god regeringsførelse, respekt for retsstaten, ytringsfrihed og menneskerettigheder, politisk dialog og gennemførelsen af kompromis og inklusion af alle interessenter i beslutningsprocessen udgør kernen i et demokratisk styre; bemærker ligeledes med bekymring de utilstrækkelige fremskridt, der er gjort i udvidelseslandene med hensyn til at forbedre retsvæsenets uafhængighed og bekæmpe korruption; tilslutter sig Kommissionens opfordring til udvidelseslandene om at tilvejebringe en veldokumenteret resultatliste over undersøgelser, retsforfølgelser og domfældelser;

50.  minder i forbindelse med den igangværende revision af den europæiske naboskabspolitik om, at TEU fastslår, at Unionen skal udvikle særlige forbindelser med sine nabolande, der bygger på Unionens værdier, herunder respekt for menneskerettighederne og demokratiet[40]; minder også om, at EU efter det arabiske forår i 2011 har omdefineret sin politik over for nabolandene på grundlag af princippet om "mere for mere", hvis formål er at styrke demokratiske institutioner og fremme menneskerettighederne; understreger, at de betydelige udfordringer, som EU's nabolande har oplevet i de seneste år, såsom øget ustabilitet og konflikten i Mellemøsten og Nordafrika, ekstremister og jihadistiske grupper, der udnytter denne situation, samt de menneskelige lidelser som følge af Ruslands handlinger beviser, at respekten for menneskerettighederne og de demokratiske principper er blevet væsentligt berørt;

51.  udtrykker derfor sin overbevisning om, at den reviderede europæiske naboskabspolitik fortsat bør sætte fremme af menneskerettigheder og demokratiske principper i centrum; gentager, at fremme af menneskerettigheder og demokrati samtidig er af interesse for både partnerlande og EU;

52.  understreger, at EU fortsat aktivt bør støtte demokratiske og effektive menneskerettighedsinstitutioner, civilsamfund og frie medier i nabolandene; glæder sig i denne forbindelse over den fortsat betydelige støtte under det europæiske instrument for demokrati og menneskerettigheder (EIDHR) og naboskabsfaciliteten vedrørende civilsamfundet; glæder sig ligeledes over den konsekvente og effektive inddragelse af Den Europæiske Demokratifond (EED) i de østlige og sydlige nabolande med henblik på fremme af demokrati og respekt for de grundlæggende rettigheder og friheder, som anført i Parlamentets første evalueringsrapport om Den Europæiske Demokratifond[41]; tilskynder kraftigt EU og medlemsstaterne til fortsat at skabe stærke incitamenter til og dele erfaringer fra deres egne overgangprocesser med henblik på at støtte demokratiske reformer i EU's nabolande;

53.  fastholder, at det er absolut afgørende at standse den russiske aggression i Ukraine og sikre stabilitet og respekt for menneskerettighederne;

Menneskerettigheder gennem handel

54.  gentager sin støtte til en systematisk indførelse af menneskerettighedsklausuler i alle internationale aftaler mellem EU og tredjelande, under hensyntagen til bl.a. den europæiske sociale dialog og ILO's arbejdsstandarder; opfordrer Kommissionen til effektivt og systematisk at overvåge og vurdere gennemførelsen af menneskerettighedsklausulerne og til regelmæssigt at aflægge rapport til Parlamentet om partnerlandenes respekt for menneskerettighederne; glæder sig over Rådets mere systematiske anvendelse af restriktive foranstaltninger over for tredjelande, der bevidst krænker menneskerettighederne; anbefaler i denne henseende, at EU, når der konstateres en grov krænkelse af menneskerettighederne i et tredjeland, med hvilket der er indgået en aftale, tager konkrete skridt til at gennemføre de passende foranstaltninger, der er fastsat i menneskerettighedsklausulerne;

55.  glæder sig over ikrafttrædelsen af den nye generelle præferenceordning (GSP) (forordning (EU) nr. 978/2012) den 1. januar 2014; noterer sig med tilfredshed, at 14 lande ved udgangen af 2014 har fået tildelt GSP Plus-præferencer, og minder om, at landene er forpligtet til at opretholde ratificeringen af de 27 internationale konventioner samt til at overvåge deres effektive gennemførelse i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i disse konventioner samt af EU; ser frem til Kommissionens oprigtige og gennemsigtige vurdering af forholdene og til, at Kommissionen inden udgangen af 2015 aflægger rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om status for ratificeringen og den effektive gennemførelse konventionerne i de lande, som er blevet indrømmet GSP Plus-præferencer; gentager sin henstilling om, at Romstatutten bliver tilføjet til en kommende liste over konventioner;

Erhvervslivet og menneskerettighederne

56.  mener, at handel og menneskerettigheder kan gå hånd i hånd, og at erhvervslivet spiller en vigtig rolle for at fremme menneskerettigheder og demokrati; er af den opfattelse, at fremme af menneskerettighederne bør være baseret på samarbejde mellem regeringen og den private sektor; bekræfter i denne forbindelse, at europæiske virksomheder bør træffe passende foranstaltninger for at sikre, at deres aktiviteter i tredjelande overholder menneskerettighedsstandarderne; gentager desuden betydningen af, at EU fremmer virksomhedernes sociale ansvar, og at europæiske virksomheder spiller en afgørende rolle med hensyn til at fremme internationale standarder for erhvervslivet og menneskerettigheder; opfordrer endvidere EU til at spille en aktiv rolle ved det 12. møde i FN-arbejdsgruppen om menneskerettigheder og transnationale selskaber og andre erhvervsvirksomheder og til at støtte bestræbelserne på at bringe deres politik på linje med OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder; opfordrer EU og dets medlemsstater til at engagere sig i debatten om et retligt bindende internationalt instrument for erhvervslivet og menneskerettighederne i FN-regi;

57.  mener i betragtning af ovenstående, at EU-Udenrigstjenesten bør kræve, at EU-delegationerne indleder en dialog med EU-virksomheder, der opererer i tredjelande, for at sikre respekt for menneskerettighederne i deres erhvervsmæssige aktiviteter; gentager desuden sit krav om, at EU-delegationerne skal medtage respekt for menneskerettighederne i virksomheden som en prioritet i deres lokale indkaldelser af forslag under det europæiske instrument for demokrati og menneskerettigheder (EIDHR), og at EU-delegationerne træffer alle nødvendige foranstaltninger for at beskytte menneskerettighedsforkæmpere i overensstemmelse med EU's retningslinjer vedrørende menneskerettighedsforkæmpere;

58.  gentager sin opfordring til Kommissionen om at aflægge rapport om EU-medlemsstaternes gennemførelse af FN's vejledende principper om erhvervsliv og menneskerettigheder[42] inden udgangen af 2015;

59.  opfordrer til en fælles EU-indsats med henblik på at løse problemet med land grabbing gennem fremme af passende foranstaltninger til forebyggelse af dette fænomen i de berørte lande og blandt EU-virksomheder og andre europæiske virksomheder, der er til stede i disse lande;

60.  opfordrer EU til at udvikle et pilotprojekt om menneskerettighedernes udelelighed, jordspørgsmål (land grabbing og tvangsudsættelser) og sammenhængen i EU's politikker på dette område; opfordrer EU til at aflægge rapport om sine overvejelser om tiltrædelse af den valgfrie protokol til den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder i overensstemmelse med de tilsagn, der blev givet i EU's handlingsplan om menneskerettigheder og demokrati 2015-2019;

Menneskerettighederne og udvikling

61.  mener, at udviklingssamarbejde og fremme af menneskerettigheder og demokratiske principper bør gå hånd i hånd; minder i denne forbindelse om, at FN har erklæret, at i mangel af en menneskerettighedsbaseret tilgang kan udviklingsmålene ikke nås fuldt ud; minder desuden om, at EU har forpligtet sig til at støtte partnerlande under hensyntagen til deres udviklingssituation og deres fremskridt med hensyn til menneskerettigheder og demokrati; tilskynder til, at der indføres klart definerede resultatrammer i alle instrumenter for at sikre inklusion af marginaliserede og sårbare grupper og for at integrere en menneskerettighedsbaseret tilgang i disse instrumenter;

62.  glæder sig over arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene om en rettighedsbaseret tilgang, der omfatter alle menneskerettigheder, herunder kvinders og pigers rettigheder, til EU's udviklingssamarbejde, som blev offentliggjort i april 2014 og hilst velkommen af Rådet; opfordrer Kommissionen til at overvåge gennemførelsen af den rettighedsbaserede tilgang og sikre, at menneskerettighederne og udviklingssamarbejdet gensidigt styrker hinanden på stedet; anmoder Kommissionen om at foretage en gennemsigtig og offentlig vurdering af gennemførelsen af EU's værktøjskasse til en rettighedsbaseret tilgang; opfordrer indtrængende EU til at styrke sin rolle som en stærk forsvarer af menneskerettighederne i verden gennem effektiv, konsekvent og velovervejet brug af alle tilgængelige redskaber til fremme og beskyttelse af menneskerettighederne og menneskerettighedsforkæmpere og øget effektivitet af EU's udviklingsbistandspolitik i overensstemmelse med det nye mål nr. 16 for bæredygtig udvikling;

63.  glæder sig over vedtagelsen af en ambitiøs 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling på FN's særlige topmøde i New York samt den ledende rolle, som EU har spillet i denne proces, og navnlig inddragelsen af EU's grundlæggende værdier som menneskerettigheder og god regeringsførelse; noterer sig med tilfredshed, at den nye dagsorden er klart forankret i forpligtelser på menneskerettighedsområdet, og at dens 17 mål og 169 delmål sigter mod at gennemføre menneskerettigheder for alle; deler den vision, der ligger til grund for dette dokument, om en verden med universel respekt for menneskerettighederne og den menneskelige værdighed, retsstatsprincippet, retfærdighed, lighed og ikke-forskelsbehandling samt respekt for race, etnisk og kulturel mangfoldighed og lige muligheder, som giver mulighed for fuld udfoldelse af det menneskelige potentiale og bidrager til at skabe fælles velstand; understreger behovet for at sikre, at 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling, dens overvågningsforanstaltninger og dens fremtidige gennemførelse af alle interessenter, herunder civilsamfundet og den private sektor, understøttes af tilgange, der er baseret på menneskerettighederne og ligestilling mellem kønnene, samt af målene om udryddelse af fattigdom, begrænsning af uligheder og social udstødelse og demokratisering af økonomien;

64.  understreger betydningen af udviklingsvenlig politikkohærens for opfyldelsen af den nye dagsorden for bæredygtig udvikling; påpeger, at den menneskerettighedsbaserede tilgang bør føre til en dybere forståelse af udviklingsvenlig politikkohærens, eftersom der ikke kan gøres fremskridt hen imod bæredygtig udvikling og udryddelse af fattigdom, medmindre der tages fat på hindringerne for virkeliggørelsen af rettigheder;

65.  gentager det presserende behov for at tackle den globale udfordring vedrørende fattigdomsrelaterede og oversete sygdomme; opfordrer til en ambitiøs, langsigtet politisk strategi og handlingsplan for global sundhed, innovation og adgang til lægemidler, der bl.a. omfatter investeringer i forskning og udvikling, med henblik på at beskytte retten til en sådan levefod, som er tilstrækkelig til alle menneskers sundhed og velvære, uden forskelsbehandling på grundlag af race, religion, politisk overbevisning eller økonomisk eller social situation, kønsidentitet eller seksuel orientering;

66.  påpeger, at Addis Abeba-handlingsplanen forpligter til at gennemføre en universel social mindstebeskyttelse, universel sygesikring og grundlæggende offentlige ydelser for alle, herunder sundhed og uddannelse;

67.  ser positivt på vejledningen om terrorbekæmpelse, som er udarbejdet af EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen og godkendt af Rådet med henblik på at sikre respekt for menneskerettighederne i planlægningen og gennemførelsen af bistandsprojekter til bekæmpelse af terrorisme sammen med tredjelande; opfordrer EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen til at sikre en effektiv gennemførelse af vejledningen, indledningsvis gennem en omfattende udbredelse; minder i denne forbindelse om, at respekten for de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder er grundlaget for vellykkede terrorbekæmpelsespolitikker, herunder anvendelse af digitale teknologier; støtter den internationale indsats for at sætte en stopper for de menneskerettighedskrænkelser, som bliver begået af ISIS/Da'esh.

Oprindelige folks rettigheder

68.  opfordrer EU-Udenrigstjenesten, Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte revisionen af mandatet til ekspertmekanismen vedrørende oprindelige folks rettigheder i tråd med slutdokumentet fra verdenskonferencen om oprindelige folk (FN's Generalforsamlings resolution 69/2[43]) med henblik på at overvåge, evaluere og forbedre implementeringen af FN's erklæring om oprindelige folks rettigheder; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at kræve, at alle mandatindehavere under de særlige procedurer er særligt opmærksomme på spørgsmål vedrørende kvinder og piger tilhørende oprindelige folk, og at de systematisk aflægger rapport herom til UNHRC; opfordrer indtrængende EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne til aktivt at støtte udviklingen af den systemdækkende handlingsplan for oprindelige folk, som FN's Generalforsamling har anmodet om i sin resolution af september 2014, navnlig hvad angår organisering af regelmæssige høringer af oprindelige folk som led i denne proces; beklager dybt, at personer, der er ramt af psykiske lidelser, i nogle dele af Vestafrika lænkes til træer i skovene eller efterlades på gaden, hvilket er en udbredt praksis, som accepteres af lokalsamfundene;

EU's indsats i forbindelse med migration og flygtninge

69.  udtrykker sin dybe bekymring over og solidaritet med det store antal flygtninge og migranter, der udsættes for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, og som er ofre for konflikter, forfølgelse, forvaltningsproblemer og netværk, der organiserer ulovlig indvandring, menneskehandel, menneskesmugling, ekstremistiske grupper og kriminelle bander; udtrykker ligeledes sin dybe beklagelse over det tragiske tab af menneskeliv blandt dem, som forsøger at nå frem til EU's grænser;

70.  understreger det presserende behov for at håndtere de grundlæggende årsager til migrationsstrømmene og således for at tage fat på den eksterne dimension af flygtningekrisen, herunder ved at finde bæredygtige løsninger på konflikter i vores nabolande gennem opbygning af samarbejde og partnerskaber med de pågældende tredjelande og gennem EU's eksterne politikker; understreger behovet for en omfattende menneskerettighedsbaseret tilgang til migration, og opfordrer EU til at styrke sit samarbejde med FN, herunder dets agenturer, samt med regionale organisationer, regeringer og NGO'er for at håndtere de grundlæggende årsager til migrationsstrømmene og forbedre situationen i de flygtningelejre, som er placeret tæt ved konfliktområderne; gentager sin opfordring til EU om at sikre, at al samarbejde på migrationsområdet og alle tilbagetagelsesaftaler med lande uden for EU overholder folkeretten; minder om, at en samlet strategi for migration er tæt forbundet med udviklingspolitikken og den humanitære bistandspolitik, herunder etablering af humanitære korridorer og levering af humanitære visa og andre eksterne politikker; noterer sig den EU-ledede flådestyrkes operation (EUNAVFOR MED) mod smuglere og menneskehandlere i Middelhavsområdet; understreger endvidere det akutte behov for at udvikle stærkere politikker på EU-plan for at imødegå de presserende problemer i forbindelse med migranter og flygtninge og finde en effektiv, fair og bæredygtig mekanisme til byrdefordeling mellem medlemsstaterne; fremhæver de foranstaltninger, som Kommissionen foreslog den 9. september 2015 til at løse flygtningekrisen, såsom den planlagte revision af Dublinforordningen.

71.  opfordrer EU og medlemsstaterne til at øge deres støtte til kampen mod menneskehandel gennem eksterne politikker, idet der især fokuseres på at beskytte ofrene og især mindreårige; er overbevist om, at EU bør styrke samarbejdet med tredjelande og andre relevante aktører med henblik på at bidrage til udveksling af god praksis og optrævling af internationale netværk af menneskehandlere; minder om behovet for, at alle EU's medlemsstater gennemfører EU-direktivet om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfor[44] samt strategien for bekæmpelse af menneskehandel 2012-2016[45];

72.  påpeger, at 17,5 millioner mennesker i 2014 blev fordrevet som følge af klimarelaterede katastrofer; påpeger, at disse bevægelser især rammer områder syd for Europa, der er mest udsat for konsekvenserne af klimaændringerne; påpeger, at 85 % af disse bevægelser sker i udviklingslandene, hovedsagelig inden for ét land eller i dele af lande; påpeger, at EU's medlemsstater i henhold til årtusindudviklingsmålene har forpligtet sig til at afsætte 0,7 % af BNP til udviklingsbistand;

73.  kræver, at EU deltager aktivt i debatten om begrebet "klimaflygtning", herunder om en eventuel juridisk definition deraf i folkeretten eller i andre retligt bindende internationale aftaler;

74.  gentager sin opfordring til en fælles EU-holdning til brugen af væbnede droner, som sikrer overholdelse af menneskerettighederne og den humanitære folkeret og tager fat på spørgsmål såsom de retlige rammer, proportionalitet, ansvarsplacering, beskyttelse af civile og gennemsigtighed; opfordrer endnu en gang EU til at forbyde udvikling, fremstilling og anvendelse af fuldautomatiske våben, som gør det muligt at udføre angreb uden menneskelig indblanding; opfordrer EU til at modsætte sig og forbyde praksis med udenretslige målrettede drab og til at forpligte sig til at sikre passende foranstaltninger i overensstemmelse med nationale og internationale retlige forpligtelser, hvis der er rimelig grund til at antage, at en enkeltperson eller en gruppering inden for deres jurisdiktion kan have forbindelse med ulovlige målrettede drab i udlandet;

Internationale kulturelle og sportslige begivenheder og menneskerettigheder

75.  er alvorligt bekymret over, at autoritære stater, hvor menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder krænkes, er vært for visse store sportslige begivenheder; understreger behovet for oplysningskampagner blandt befolkningen om behovet for at sikre menneskerettighedsbestemmelser i forbindelse med sportsbegivenheder, herunder problemet med tvungen prostitution og menneskehandel; opfordrer EU og dets medlemsstater til at samarbejde med UNHCR og andre multilaterale fora samt med nationale sportsforbund, erhvervslivets aktører og civilsamfundsorganisationer for at sikre fuld overholdelse af menneskerettighederne i forbindelse med sådanne begivenheder, bl.a. ved at være et af de afgørende kriterier for tildeling af store internationale sportsbegivenheder; retter i denne forbindelse især opmærksomheden mod de kommende FIFA-verdensmesterskaber i Rusland i 2018 og Qatar i 2022 og de olympiske lege i Beijing i 2022;

EU's indsats i multilaterale organisationer

76.  gentager sin fulde støtte til EU's stærke engagement for at fremme menneskerettighederne og de demokratiske principper gennem samarbejde med FN og dets særorganisationer, Europarådet, OSCE og OECD i overensstemmelse med artikel 21 og 220 i TEU; glæder sig derfor over vedtagelsen af målene for bæredygtig udvikling;

77.  gentager desuden, at det er vigtigt, at EU aktivt og vedholdende deltager i alle FN's menneskerettighedsmekanismer, navnlig den tredje komité under FN's Generalforsamling og FN's Menneskerettighedsråd (UNHRC); anerkender den indsats, som EU-Udenrigstjenesten, EU-delegationerne i New York og Genève og EU's medlemsstater har gjort for at øge EU's kohærens vedrørende menneskerettighedsspørgsmål på FN-niveau; opfordrer EU til at øge sin indsats for at gøre sine synspunkter gældende, bl.a. ved at intensivere den tiltagende praksis med tværregionale initiativer og ved at være med til at støtte resolutioner og gå i brechen for dem;

78.  minder om betydningen af at opretholde den institutionelle praksis med at sende en parlamentarisk delegation til FN's Generalforsamling; glæder sig over fornyelsen af denne praksis i 2015 på den 28. samling i UNHRC;

79.  understreger, at alle UNHRC-medlemmer for at styrke troværdigheden og legitimiteten af Menneskerettighedsrådet skal opretholde de højeste standarder for menneskerettigheder og leve op til deres forpligtelser på menneskerettighedsområdet; mener, at menneskerettighederne skal fremmes, udvikles og konsolideres i alle internationale fora; opfordrer Kommissionen til at offentliggøre en rapport om de aktiviteter og foranstaltninger, den gennemfører for at fremme menneskerettighedsdagsordenen og for at styrke de internationale organisationers ansvar på menneskerettighedsområdet, bl.a. WTO og Verdensbanken, (IBRD, IFC, MIGA);

80.  bekræfter sin stærke vilje til at sætte en stopper for straffriheden for de alvorligste forbrydelser, som berører det internationale samfund, og til at sikre retfærdighed for ofrene for krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og folkedrab, og gentager derfor sin stærke støtte til Den Internationale Straffedomstol (ICC); finder det beklageligt, at ingen lande ratificerede Romstatutten i 2014; understreger, at EU har et ansvar for at gøre en ende på straffrihed og indlede retsforfølgelse af de ansvarlige for folkemord, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser, herunder seksuel vold; giver udtryk for sin dybe bekymring over, at flere arrestordrer stadig ikke er blevet eksekveret; opfordrer indtrængende til, at EU fortsætter sin stærke diplomatiske og politiske støtte til at styrke og udvide forbindelserne mellem ICC og FN, navnlig i FN's Sikkerhedsråd samt i sine bilaterale forbindelser og alle andre fora; opfordrer til, at EU, herunder dets delegationer samt medlemsstaterne, øger deres indsats for at fremme den universelle anvendelse af Romstatutten og dens ratifikation og effektive gennemførelse; opfordrer medlemsstaterne til at tildele ICC de nødvendige ressourcer og til at øge deres støtte til det internationale strafferetlige system, bl.a. gennem finansiel støtte til civilsamfundsaktører, f.eks. gennem det europæiske instrument for demokrati og menneskerettigheder (EIDHR); opfordrer til gennemførelse af EU-værktøjskassen fra 2013 for komplementaritet mellem international og national retfærdighed;

81.  opfordrer EU og medlemsstaterne til i alle former for dialog med tredjelande aktivt at fremme ICC og understrege behovet for at håndhæve Domstolens afgørelser;

Fremme af respekten for menneskerettigheder i verden

Tanke-, samvittigheds-, religions- og trosfrihed

82.  minder om, at tanke-, samvittigheds-, religions- og trosfrihed er grundlæggende menneskerettigheder, som er fastsat i verdenserklæringen om menneskerettigheder, og som er garanteret ved artikel 18 i FN's internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder; minder ligeledes om, at disse rettigheder er indbyrdes forbundne med andre menneskerettigheder og grundlæggende rettigheder og omfatter retten til at tro eller ikke at tro såvel som frihed til at praktisere teistiske, ikke-teistiske og ateistiske overbevisninger og retten til at vælge, ændre, opgive eller genoptage en tro efter eget valg; udtrykker sin bekymring over, at visse lande fortsat undlader at overholde FN's standarder og anvender statslig undertrykkelse, som kan omfatte fysisk afstraffelse, fængsling, urimeligt høje bøder og endog dødsstraf, til at krænke religions- eller trosfriheden; er bekymret over den stigende forfølgelse af religiøse eller trosbaserede mindretal, herunder kristne trossamfund, samt ulovlige skader på deres forsamlingssteder;

83.  opfordrer EU og medlemsstaterne til at intensivere deres bestræbelser på at udrydde alle former for religiøs forskelsbehandling og til at fremme tværreligiøs dialog i forbindelser med tredjelande; anmoder om konkrete tiltag til at beskytte religiøse mindretal, ikke-troende, frafaldne eller ateister, der er ofre for blasfemilove, og opfordrer EU og medlemsstaterne til at gøre en indsats for at ophæve sådanne love; glæder sig over EU's indsats for at fremme religions- og trosfrihed i internationale fora, herunder ved at støtte mandatet til FN's særlige rapportør om religions- eller trosfrihed; støtter fuldt ud EU's praksis med at stille sig i spidsen for tematiske resolutioner i UNHRC og i FN's Generalforsamling om dette emne; anmoder om konkrete tiltag og foranstaltninger til effektiv gennemførelse og forbedring af EU's retningslinjer om fremme og beskyttelse af religions- og trosfrihed; mener, at der bør træffes foranstaltninger både i internationale og regionale fora ved at opretholde en åben, gennemsigtig og regelmæssig dialog med religiøse sammenslutninger og samfund i henhold til artikel 17 i TEUF, herunder gennem EU-delegationerne; henleder desuden opmærksomheden på behovet for at sikre systematisk og konsekvent uddannelse af EU's personale i hovedkvarteret og i delegationerne;

EU's indsats mod dødsstraf

84.  glæder sig over den fælles erklæring fra NF/HR og generalsekretæren for Europarådet[46] fra oktober 2014, som på ny bekræftede, at de tager stærkt og ubetinget afstand fra dødsstraf i alle tilfælde og under alle omstændigheder; fastholder sin holdning om, at en global afskaffelse af dødsstraffen bør være en af EU's centrale målsætninger med hensyn til menneskerettighederne; bemærker, at støtte til tredjelande i forbindelse med håndhævelsespolitik på narkotikaområdet bør tage sigte på afskaffelsen af dødsstraf for narkorelaterede lovovertrædelser; anmoder EU og medlemsstaterne om i forbindelse med den sjette verdenskongres mod dødsstraf, der skal afholdes i Oslo i Norge i juni 2016, at udtale sig entydigt mod dødsstraf, styrke forpligtelserne for afskaffelse af dødsstraf og støtte offentlige oplysningskampagner om dette emne;

85.  udtrykker sin bekymring over det stigende antal dødsdomme og henrettelser i verden; beklager dybt, at visse tredjelande stadig har dødsstraf i deres lovgivning; finder det beklageligt, at Hviderusland har genoptaget henrettelser efter en pause på to år; gentager derfor sin opfordring til Hviderusland om at indføre et moratorium for dødsstraf, som i sidste ende bør føre til afskaffelse heraf; noterer sig, at otte stater i deres lovgivning har indskrevet dødsstraf for homoseksualitet;

86.  opfordrer indtrængende EU-Udenrigstjenesten, Kommissionen og medlemsstaterne til at udstikke retningslinjer for en omfattende og effektiv europæisk dødsstrafspolitik med henblik på de snesevis af europæiske statsborgere, der risikerer henrettelse i tredjelande, som bør omfatte stærke og forstærkede mekanismer til identifikation, ydelse af juridisk bistand og diplomatisk repræsentation;

87.  opfordrer EU til fortsat at samarbejde med lande, der stadig har dødsstraf, og gøre brug af alle diplomatiske redskaber og samarbejdsredskaber for at sikre afskaffelse af dødsstraf; gentager endvidere sin opfordring til, at EU bliver ved med at overvåge de vilkår, som henrettelserne udføres under i de lande, der fortsat bruger dødsstraf;

Bekæmpelse af tortur og mishandling

88.  mener, at EU efter 30-årsdagen for FN's konvention mod tortur, og i betragtning af at tortur og mishandling fortsætter på verdensplan, bør intensivere sine bestræbelser på at komme disse alvorlige menneskerettighedskrænkelser til livs; understreger, at medlemmerne af sårbare grupper, såsom børn og kvinder, etniske, sproglige eller religiøse mindretal, som udsættes for tortur eller mishandling i forbindelse med tilbageholdelse, kræver særlig opmærksomhed; opfordrer derfor EU-Udenrigstjenesten og NF/HR til at engagere sig mere i kampen mod tortur og anden grusom, umenneskelig og nedværdigende behandling eller straf gennem øget diplomatisk aktivitet og en mere systematisk offentlig stillingtagen, der afspejler de værdier og principper, som EU har forpligtet sig til; anbefaler, at EU-Udenrigstjenesten, EU-delegationerne og medlemsstaterne udnytter det fulde potentiale i alle eksisterende instrumenter, bl.a. EU's retningslinjer om tortur[47]; anbefaler i den forbindelse en løbende forbedring af eksportkontrolmekanismer for lægemidler, der kan anvendes til henrettelser eller tortur, herunder en målrettet bestemmelse vedrørende den endelige anvendelse, der kan suspendere eller standse overførslen af sikkerhedsrelateret udstyr, der klart ikke har noget andet konkret anvendelsesformål end henrettelse eller tortur;

89.  understreger, at visse lande stadig ikke har taget skridt til at opfylde det presserende behov for fuldt finansierede planer med henblik på at håndtere fængselsforhold; bemærker, at der kun er gjort meget små fremskridt med hensyn til at sikre, at forholdene i fængslerne er i overensstemmelse med internationale menneskerettighedsstandarder, og at de indsattes ret til livet, fysiske integritet og værdighed beskyttes; understreger, at det er nødvendigt at forbedre forholdene i fængslerne med henblik på at respektere menneskerettighederne, og at fængslede personer ikke bør udsættes for umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf;

Forskelsbehandling

90.  understreger, at det under ingen omstændigheder kan berettiges at udøve nogen former for forskelsbehandling, vold, straf i form af repressalier, tortur, seksuel misbrug af kvinder og piger, kønslemlæstelse, børneægteskaber, tvangsægteskaber, handel med kvinder, forskelsbehandling eller social udstødelse på grundlag af socialklasse eller oprindelse eller vold i hjemmet på grundlag af sociale, religiøse eller kulturelle overbevisninger eller traditioner;

91.  fordømmer på det kraftigste alle former for forskelsbehandling, herunder på grundlag af race, hudfarve, køn, seksuel orientering, kønsidentitet, sprog, kultur, religion eller tro, social oprindelse, kaste, fødsel, alder, handicap eller enhver anden status; opfordrer indtrængende EU til at intensivere sin indsats for at udrydde alle former for forskelsbehandling, racisme og fremmedhad gennem menneskerettighedsdialoger og politiske dialoger, arbejdet i EU-delegationerne og offentligt diplomati; opfordrer desuden indtrængende EU til at fortsætte med at fremme ratifikation og fuld gennemførelse af alle FN's konventioner, der understøtter denne sag, f.eks. den internationale konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination og FN's konvention om rettigheder for personer med handicap;

LGBTI-personers rettigheder

92.  mener, at EU bør fortsætte sine bestræbelser på at styrke respekten for rettigheder for lesbiske, bøsser, biseksuelle, transpersoner og interseksuelle (LGBTI-personer) i overensstemmelse med EU's retningslinjer på dette område[48]; støtter gennemførelsen af retningslinjerne, herunder gennem uddannelse af EU's personale i tredjelande; beklager, at homoseksualitet stadig er strafbart i 75 lande, herunder i otte lande, som foreskriver dødsstraf, og mener, at diskriminerende praksis og voldsudøvelse mod personer på grund af deres seksuelle orientering, ikke bør forblive ustraffet; støtter det fortsatte arbejde, der udføres af FN's Højkommissariat for Menneskerettigheder med henblik på at bekæmpe sådanne diskriminerende love, samt arbejdet i FN's øvrige organer; er bekymret over begrænsninger af de grundlæggende frihedsrettigheder for LGBTI-menneskerettighedsforkæmpere, og opfordrer EU til at øge sin støtte til dem; bemærker, at der er større sandsynlighed for, at de grundlæggende rettigheder for LGBTI-personer respekteres, hvis de har adgang til juridisk anerkendte institutioner, eventuelt gennem registreret partnerskab eller ægteskab;

93.  understreger, at minoritetssamfund i tredjelande har særlige behov, og at deres fulde ligestilling bør fremmes inden for alle områder af det økonomiske, sociale, politiske og kulturelle liv;

Kastebaseret diskrimination

94.  bemærker med stor bekymring omfanget og konsekvenserne af kastebaseret diskrimination og fastholdelse af kastebaserede krænkelser af menneskerettighederne, herunder nægtelse af adgang til retssystemet eller adgang til arbejde, fortsat isolation, fattigdom og stigmatisering; opfordrer til vedtagelse af et EU-instrument til forebyggelse og bekæmpelse af kastebaseret diskrimination; anbefaler at integrere emnet i EU-Udenrigstjenestens og Kommissionens retningslinjer og handlingsplaner, navnlig i EU's bekæmpelse af alle former for forskelsbehandling og i bestræbelserne på at bekæmpe vold mod kvinder og piger og alle former for diskrimination mod dem;

Rettigheder for personer med handicap

95.  glæder sig over ratificeringen af FN's konvention om rettigheder for personer med handicap; gentager betydningen af en effektiv gennemførelse både fra medlemsstaternes og EU-institutionernes side; understreger navnlig behovet for på troværdig vis at integrere princippet om universel adgang og alle rettigheder for personer med handicap i alle relevante EU-politikker, herunder på området for udviklingssamarbejde, og understreger dette spørgsmåls præskriptive og horisontale karakter;

96.  tilskynder NF/HR til at støtte processen med ratificering og gennemførelse af FN's konvention om rettigheder for personer med handicap i de lande, der endnu ikke har ratificeret eller gennemført denne;

97.  påpeger at det internationale samfund har defineret situationen for kvinder med handicap som en prioritet; minder om konklusionerne fra FN's Højkommissariat for Menneskerettigheder, hvoraf det fremgår, at politikker og programmer med henblik på at imødegå vold mod kvinder og piger med handicap bør udvikles i tæt partnerskab med handicaporganisationer og med de personer, der har handicap, og således anerkende deres autonomi; understreger, at der er behov for regelmæssigt tilsyn med institutioner og passende uddannelse af plejepersonalet; opfordrer EU til at integrere bekæmpelsen af forskelsbehandling på grund af handicap i sin optræden udadtil og i sine politikker for udviklingssamarbejde og udviklingsbistand, herunder EIDHR;

Kvinders og pigers rettigheder

98.  minder om, at Sakharovprisen for 2014 blev givet til dr. Denis Mukwege for hans stærke engagement for ofre for seksuel vold og hans fortsatte arbejde for at fremme kvinders rettigheder, hvilket har øget opmærksomheden om anvendelsen af vold og kønslemlæstelse af kvinder, piger og børn som krigsmiddel; fordømmer på det kraftigste alle former for misbrug og vold mod kvinder, piger og børn, navnlig brugen af seksuel vold som et krigsvåben, samt kvindelig kønslemlæstelse, børneægteskaber, tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber, seksuelt slaveri, voldtægt inden for ægteskabet og andre former for skadelig traditionel praksis; understreger nødvendigheden af, at kvinder, piger og børn, der misbruges i konflikter har adgang til læge- og psykologbehandling i overensstemmelse med folkeretten; noterer sig i denne forbindelse NF/HR's skrivelse vedrørende den humanitære bistandspolitik, navnlig om forebyggelse af seksuel vold og behovet for at sikre passende støtte til kvinder samt adgang til læge- og psykologbehandling i tilfælde af voldtægt i konfliktsituationer; opfordrer Europarådets medlemsstater til at undertegne og ratificere Istanbulkonventionen om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet;

99.  understreger behovet for udveksling af god praksis gennem EU-Udenrigstjenesten for at afhjælpe den manglende adgang til domstolsprøvelse for ofre for lovovertrædelser i forbindelse med seksuel vold; fordømmer kraftigt kvinders manglende adgang til domstolsprøvelse i tredjelande, navnlig når de er ofre for kønsbestemt vold; anmoder Kommissionen om at spille en aktiv rolle i forbindelse med retsforfølgning af disse forbrydelser i tredjelande og, i nogle tilfælde, via medlemsstaterne; opfordrer Kommissionen til i samarbejde med EU-Udenrigstjenesten at forbedre støtten til ofre for kønsbaseret vold, til at lade EU's humanitære aktioner omfatte interventioner vedrørende kønsbaseret vold og til at prioritere humanitære aktioner fra EU's side rettet mod kønsbaseret vold og seksuel vold i forbindelse med konflikter; glæder sig over EU's tilsagn om at følge op på det globale topmøde om seksuel vold i konflikter, som blev afholdt i London i juni 2014, og opfordrer derfor Kommissionen til at træffe konkrete foranstaltninger;

100.  beklager manglen på politikker til forebyggelse af kønsbestemt vold, manglen på støtte til ofrene og det høje niveau af straffrihed for gerningsmændene i mange lande; anmoder EU-Udenrigstjenesten om at udveksle god praksis med tredjelande om lovgivningsprocedurer og efteruddannelsesprogrammer til politimedarbejdere, retsembedsmænd og offentligt ansatte; opfordrer indtrængende EU til at støtte civilsamfundsorganisationer, der arbejder på at forsvare menneskerettighederne og fremme ligestilling mellem kønnene i tredjelande, og til at arbejde tæt sammen med de internationale organisationer, der beskæftiger sig med ligestilling mellem kønnene, såsom ILO, OECD, FN og Den Afrikanske Union, med henblik på at skabe synergier og fremme kvinders indflydelse;

101.  er dybt bekymret over stigningen i den kønsbaserede vold i mange dele af verden og det stigende antal kvindedrab i Latinamerika, som finder sted i en kontekst med udbredt vold og strukturel forskelsbehandling; fordømmer kraftigt alle former for kønsbaseret vold og de afskyelige kvindedrab såvel som den udbredte straffrihed for sådanne forbrydelser, som kan tilskynde til endnu mere vold og flere drab;

102.  udtrykker dyb bekymring over de mulige krænkelser af menneskerettighederne for kvinder og piger i flygtningelejre i Mellemøsten og Afrika, herunder de rapporterede tilfælde af seksuel vold og forskelsbehandling af kvinder og piger; anmoder EU-Udenrigstjenesten om at presse på for at sikre strengere regler og god praksis i tredjelande for at sætte en stopper for ulighed blandt flygtninge uanset køn;

103.  beklager, at halvdelen af verdens befolkning er udsat for løndiskrimination, og at kvinder på verdensplan tjener mellem 60 og 90 % af mænds gennemsnitlige indkomst;

104.  opfordrer Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten og NF/HR til fortsat at fremme politisk og økonomisk inddragelse af kvinder og piger ved at integrere ligestilling mellem kønnene i alle eksterne politikker og programmer, herunder gennem strukturerede dialoger med tredjelande, ved offentligt at tage kønsrelaterede spørgsmål op og ved at sikre tilstrækkelige ressourcer til dette formål; ser positivt på de nye rammer for ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders position for 2016-2020[49]; understreger behovet for at fokusere på den horisontale søjle, som har til formål at sikre, at Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten kan levere faktiske resultater vedrørende EU's tilsagn om styrkelse af kvinders og pigers rettigheder gennem de eksterne forbindelser;

105.  beklager dybt den manglende kønsligestilling i den politiske sfære; minder om, at kvinder og mænd er lige og bør nyde de samme politiske rettigheder og borgerlige frihedsrettigheder; beklager desuden det faktum, at kvinder er underrepræsenterede i den økonomiske, sociale og politiske beslutningstagning; understreger behovet for effektive beskyttelsesmekanismer for kvindelige menneskerettighedsforkæmpere; anbefaler, at der indføres en kvoteordning til fremme af kvinders deltagelse i politiske organer og den demokratiske proces, hovedsagelig som kandidater;

106.  opfordrer EU til fortsat at støtte kvinders økonomiske, sociale og politiske position som et middel til at hjælpe dem med at udøve deres rettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, og til at tillægge pigers adgang til uddannelse af høj kvalitet, herunder piger fra de fattigste og mest marginaliserede samfund, særlig stor betydning; henstiller, at der ydes støtte til erhvervsuddannelse for kvinder, at man sikrer større udbredelse af erhvervsuddannelser inden for videnskab og teknologi, at der udarbejdes uddannelsesprogrammer om ligestilling for lærere og undervisere i tredjelande, og at der tages skridt til at forhindre, at stereotyper formidles gennem undervisningsmateriale; opfordrer indtrængende EU til at lade denne prioritering indgå i alle aktiviteter, der vedrører diplomati, handel og udviklingssamarbejde;

107.  understreger behovet for kontinuitet i pigernes uddannelse i flygtningelejre, i konfliktramte områder og i områder med ekstrem fattigdom og ekstreme miljøvilkår, såsom tørke og oversvømmelser;

108.  opfordrer EU til fortsat at integrere støtte til kvinder og piger i FSFP-operationer og i FN's fredsopbygningsstruktur og til at fortsætte sin indsats for gennemførelsen og styrkelsen af FN's Sikkerhedsråds resolutioner 1325(2000)[50] og 1820(2008)[51] om kvinder, fred og sikkerhed; opfordrer i denne forbindelse EU til på internationalt plan at støtte anerkendelsen af merværdien af kvinders deltagelse i forebyggelse og løsning af konflikter samt i fredsbevarende operationer, humanitær bistand og genopbygning efter konflikter samt demokratiske overgangsprocesser, der fører til varige og stabile politiske løsninger; understreger ligeledes betydningen af at sikre, at kvinder omfattes af alle menneskerettigheder, og af at bidrage til at styrke deres position, herunder inden for rammerne af dagsordenen for perioden efter 2015 og gennem støtte til Beijinghandlingsprogrammet og Istanbulkonventionen; glæder sig over EU's støtte til FN's resolutioner om kønsrelaterede spørgsmål, navnlig hvad angår den rolle ytrings- og meningsfrihed spiller for styrkelsen af kvinders position; ser positivt på konklusionerne fra den 59. samling i FN's Kommission for Kvinders Status[52];

109.  opfordrer Kommissionen til systematisk at inkludere konkrete tiltag til forbedring af kvinders deltagelse i valgprocedurer i alle EU's valgobservationsmissioner i overensstemmelse med EU's retningslinjer på dette område under hensyntagen til konklusionerne fra seminaret for højtstående valgeksperter i Bruxelles i april 2014 og erfaringerne fra tidligere missioner;

110.  glæder sig over, at EU-Udenrigstjenesten i tredjelande har bestræbt sig på at intensivere gennemførelsen af forpligtelser og tilsagn vedrørende kvinders rettigheder i henhold til konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW), Beijinghandlingsprogrammet og Kairoerklæringen om befolkning og udvikling samt udviklingsdagsordenen for perioden efter 2015;

111.  understreger vigtigheden af, at man ikke undergraver rettigheder i Beijinghandlingsplanen vedrørende adgang til uddannelse og sundhed som en grundlæggende menneskerettighed og beskyttelsen af seksuelle og reproduktive rettigheder; understreger, at universel respekt for seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder samt adgang til de relevante ydelser bidrager til at reducere spædbørns- og mødredødeligheden; påpeger, at familieplanlægning, mødres sundhed, let adgang til prævention og sikker abort er elementer, der bidrager afgørende til at redde kvinders liv og hjælpe dem med at genopbygge deres liv, hvis de er blevet udsat for voldtægt; understreger behovet for at give disse politikker en central plads i udviklingssamarbejdet med tredjelande;

112.  betragter ægteskab med mindreårige som en krænkelse af de grundlæggende menneskerettigheder, der påvirker alle aspekter af livet for de pågældende piger, skader deres uddannelse og følgelig begrænser deres muligheder, bringer deres sundhed i fare og øger risikoen for, at de udsættes for vold og misbrug;

113.  bemærker med stor bekymring, at handlen med postordrebrude siden 1980'erne er steget med alarmerende hast; bemærker med bekymring, at der er påvist en række tilfælde, hvor kvinder er blevet angrebet og/eller myrdet, efter at have indgået ægteskab med en mand som postordrebrud; beklager, at et betydeligt antal mindreårige piger er opført på postordrewebsteder, og understreger, at hvis børn udnyttes til seksuelle formål, er der tale om børnemishandling;

114.  fordømmer anvendelsen af surrogatmoderskab, som krænker den menneskelige værdighed for kvinden, da hendes krop og dens forplantningsfunktion bruges som en vare; mener, at gestationelt surrogatmoderskab, som indebærer reproduktiv udnyttelse og anvendelse af det menneskelige legeme med henblik på at opnå økonomisk eller andre former for fortjeneste, navnlig i tilfælde af udsatte kvinder i udviklingslandene, skal forbydes og behandles som en hastesag under menneskerettighedsinstrumenterne;

Børns rettigheder

115.  bekræfter på ny det presserende behov for universel ratifikation og effektiv gennemførelse af FN's konvention om barnets rettigheder og de valgfrie protokoller hertil; opfordrer alle stater til at forpligte sig til at udrydde de værste former for børnearbejde som defineret i artikel 3 i ILO-konvention nr. 182, der omfatter børneslaveri, børnehandel, prostitution og farligt arbejde, som bringer børns fysiske og psykiske sundhed i fare;

116.  glæder sig over Rådets konklusioner om fremme og beskyttelse af børns rettigheder[53], der blev vedtaget i december 2014, og opfordrer EU til fortsat at støtte partnerlandene i bekæmpelsen af alle former for vold mod børn, herunder seksuel udnyttelse, og styrkelsen af deres kapacitet til at beskytte børns rettigheder; glæder sig over den globale udbredelse i 2014 af EU's og UNICEF's fælles værktøjskasse vedrørende børns rettigheder[54]; noterer sig erklæringen fra maj 2014 fra Europarådets menneskerettighedskommissær om interseksuelle børns rettigheder;

117.  gentager sin anmodning til Kommissionen om at foreslå en omfattende strategi for børns rettigheder og en handlingsplan for de næste fem år med henblik på at prioritere børns rettigheder i EU's eksterne politikker, støtte EU's bestræbelser på at fremme deres rettigheder, navnlig ved at bidrage til at sikre børns adgang til vand, sanitet, sundhedspleje og uddannelse, ved at sikre rehabilitering og reintegration af børn, der er indrulleret i væbnede grupper, ved at udrydde børnearbejde, tortur, problemet med hekseanklager mod børn, menneskehandel, børneægteskaber og seksuel udnyttelse og ved at hjælpe børn i væbnede konflikter og sikre deres adgang til uddannelse i konfliktramte områder og flygtningelejre; opfordrer NF/HR til årligt at aflægge rapport til Parlamentet om de opnåede resultater med hensyn til EU's eksterne foranstaltninger med fokus på børn; roser kampagnen "Børn er ikke soldater", og opfordrer EU og medlemsstaterne til at intensivere deres støtte, så man senest i 2016 når målet om at sætte en stopper for rekruttering og anvendelse af børn i væbnede regeringsstyrker;

118.  glæder sig over EU's samarbejde med UNICEF, som har resulteret i en værktøjskasse for integration af børns rettigheder i udviklingssamarbejdet og i støtte til centrale udviklingsmål samt programmer til beskyttelse af børns rettigheder, navnlig i vanskelige situationer, og samarbejdet med UNRWA;

119.  glæder sig over EU's aktive samarbejde med flere af FN's særlige rapportører, der arbejder med økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, herunder særberetningen om menneskers ret til sikkert drikkevand og sanitet, særberetningen om retten til uddannelse, særberetningen om retten til mad, særberetningen om ekstrem fattigdom og menneskerettigheder og særberetningen om passende boliger; noterer sig med tilfredshed, at fremme af økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder er blevet styrket i EIDHR's flerårige vejledende program for 2014-2017, som bl.a. har til formål at bidrage til en styrkelse af fagforeninger, øget bevidsthed om lønrelaterede spørgsmål, beskyttelse af kulturarven, fremme af social integration gennem styrkelse af økonomisk formåen og en reduktion af økonomisk forskelsbehandling og vold på arbejdspladsen;

Styrkelse af demokratiet verden over

120.  fremhæver EU's engagement med hensyn til at beskytte og fremme respekten for menneskerettigheder og demokratiske værdier i forbindelserne med den øvrige verden; minder om, at et demokratisk styre ikke blot er kendetegnet ved frie og retfærdige valg, men også ved ytrings-, presse- og foreningsfrihed, retsstatsprincipper og ansvarlighed, et uafhængigt retsvæsen og en upartisk administration, blandt andre aspekter; understreger, at demokrati og menneskerettigheder hænger uløseligt sammen og er gensidigt forstærkende, som anført i Rådets konklusioner af 18. november 2009 om demokratistøtte i EU's eksterne forbindelser; glæder sig over, at den nye handlingsplan for menneskerettigheder og demokrati lægger øget vægt på støtteaktiviteter til fordel for demokratiet;

Forsvar af ytringsfriheden og styrkelse af civilsamfundet

121.  gentager, at ytringsfrihed er et afgørende element i ethvert demokratisk samfund, da den giver næring til kulturpluralisme, som giver civilsamfundet og borgerne indflydelse til at holde deres regeringer og beslutningstagere ansvarlige, og støtter overholdelse af retsstatsprincippet; opfordrer derfor indtrængende EU til at intensivere sine bestræbelser på at fremme ytringsfriheden gennem sine eksterne politikker og instrumenter;

122.  gentager sin opfordring til EU og dets medlemsstater om at forbedre deres overvågning af alle former for begrænsninger af ytringsfriheden og medierne i tredjelande og om hurtigt og systematisk at fordømme sådanne begrænsninger, selv hvor disse er indført med legitime mål, såsom terrorbekæmpelse, statens sikkerhed eller retshåndhævelse; understreger betydningen af at sikre en effektiv gennemførelse af EU's retningslinjer vedrørende ytringsfrihed online og offline og af regelmæssigt at overvåge deres indvirkning; minder om EU's mål om at sikre og beskytte ikke-diskriminerende adgang til information og ytringsfrihed for alle borgere, både online og offline;

123.  mener, at informations- og kommunikationsteknologier (IKT) ved at gøre oplysninger så tilgængelige som muligt giver muligheder for fremme af menneskerettigheder, demokratisk praksis og for social og økonomisk udvikling; understreger endvidere, at IKT bidrager til civilsamfundsbevægelsernes indsats, navnlig i udemokratiske regimer; udtrykker bekymring over, at visse autoritære regimer anvender IKT på en måde, som i stadig højere grad truer menneskerettigheds- og demokratiforkæmpere; understreger behovet for øget støtte til fremme af mediefrihed, beskyttelse af uafhængige journalister og bloggere, mindskelse af den digitale kløft og til fremme af ubegrænset adgang til information; opfordrer Kommissionen til at være særlig opmærksom på menneskerettighedsaspekterne ved varer med dobbelt anvendelse i forbindelse med revisionen af EU's eksportkontrolsystem;

EU's støtte til menneskerettighedsforkæmpere

124.  beklager, at civilsamfundet, herunder menneskerettighedsforkæmpere, i stigende grad er under angreb i hele verden; er dybt bekymret over, at et stigende antal lande, såsom Rusland og nogle af de centralasiatiske lande, vedtager strenge love for at hæmme NGO'ers aktiviteter ved at begrænse adgangen til udenlandsk finansiering og ved at indføre besværlige indberetningsforpligtelser og alvorlige sanktioner for manglende overholdelse; minder om, at retten til forsamlings- og foreningsfrihed er et afgørende kendetegn ved et demokratisk, åbent og tolerant samfund; opfordrer til en fornyet indsats for at anfægte de begrænsninger og trusler, personer, der arbejder for civilsamfundsorganisationer, møder i hele verden, og opfordrer til, at EU går forrest som et godt eksempel for beskyttelse og fremme af de pågældende rettigheder;

125.  noterer sig med tilfredshed, at NF/HR i den nye handlingsplan gentog EU's tilsagn om at styrke lokale aktørers og civilsamfundsorganisationers indflydelse, og understreger, at civilsamfundet, og navnlig menneskerettighedsforkæmpere, i betragtning af den betydelige indskrænkning af deres handlerum kræver øget opmærksomhed og en øget indsats fra EU's side; opfordrer indtrængende EU og medlemsstaterne til at udarbejde et sammenhængende og omfattende svar på de store udfordringer, som civilsamfundet, herunder menneskerettighedsforkæmpere, står over for på verdensplan;

126.  opfordrer EU og dets medlemsstater til konstant at overvåge og på alle niveauer af den politiske dialog at stille spørgsmål til krænkelser af forsamlings- og foreningsfriheden, herunder forskellige former for forbud mod og begrænsninger for civilsamfundsorganisationer og deres aktiviteter;

127.  opfordrer desuden EU og dets medlemsstater til at anvende alle tilgængelige midler til systematisk at gøre opmærksom på enkeltsager vedrørende menneskerettighedsforkæmpere og civilsamfundsaktivister, som er i fare, navnlig dem, der for øjeblikket sidder fængslet; opfordrer EU-delegationerne og medlemsstaternes diplomatiske personale til fortsat aktivt at støtte menneskerettighedsforkæmpere ved systematisk at overvåge retssager, besøge tilbageholdte aktivister og udsende erklæringer om enkeltsager samt ved at tage menneskerettighedskrænkelser op med deres relevante modparter; insisterer på, at højtstående EU-repræsentanter, navnlig NF/HR, kommissærerne, EU's særlige repræsentanter og tjenestemænd fra medlemsstaterne, systematisk møder menneskerettighedsforkæmpere, når de er på rejse i lande, hvor civilsamfundet er under pres;

128.  glæder sig over EU's støtte til menneskerettighedsforkæmpere og civilsamfundet i hele verden gennem finansiering fra EIDHR; understreger, at det er særlig vigtigt at anvende EIDHR til beskyttelse af de mest udsatte menneskerettighedsforkæmpere; understreger ligeledes, at der i forbindelse med bistand til udsatte menneskerettighedsforkæmpere først og fremmest bør tages hensyn til effektivitetskriterier, og der bør undgås alt for restriktive betingelser; opfordrer Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten og EU-delegationerne til at sikre, at de midler, der er til rådighed for menneskerettighedsforkæmpere, anvendes korrekt;

Støtte til valgprocesser og styrkelse af retsstatsprincippet, et uafhængigt retsvæsen og en upartisk administration i tredjelande

129.  glæder sig over de otte valgobservationsmissioner (EOM'er) og de otte valgekspertmissioner (EEM'er), som EU sendte til forskellige dele af verden i 2014; gentager sin positive holdning til EU's fortsatte støtte til valgprocesser og dets valgbistand og støtte til nationale observatører;

130.  minder om vigtigheden af en passende opfølgning på rapporterne og anbefalingerne fra EOM'erne som en måde til at forbedre deres indvirkning og styrke EU's støtte til demokratiske standarder i de pågældende lande;

131.  anbefaler, at EU øger sine bestræbelser på at udarbejde en mere omfattende tilgang til demokratiseringsprocesser, hvoraf frie og retfærdige valg kun udgør én dimension, for at bidrage positivt til at styrke de demokratiske institutioner og øge offentlighedens tillid til valgprocesser i hele verden;

132.  glæder sig i denne forbindelse over, at der i 2014 er påbegyndt en anden generation af pilotprojekter om demokratistøtte i 12 udvalgte EU-delegationer efter et tilsagn, der fremgår af Rådets konklusioner fra november 2009 og af handlingsplanen fra 2012 vedrørende menneskerettigheder og demokrati; understreger på det kraftigste betydningen af disse pilotprojekter for at skabe større sammenhæng i støtten til demokrati gennem EU's eksterne politikker og instrumenter;

133.  glæder sig over tilsagnene fra Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne i den nye handlingsplan vedrørende menneskerettigheder og demokrati om at samarbejde mere beslutsomt og konsekvent med valgadministrationsorganer, parlamentariske institutioner, lokale NGO'er, menneskerettighedsforkæmpere og civilsamfundsorganisationer i tredjelande med henblik på at inddrage dem mere aktivt i valgovervågning og bidrage til at styrke dem og dermed de demokratiske processer;

134.  minder om, at de erfaringer, som er indhøstet af Den Europæiske Union, politikere, akademikere, medier, NGO'er og civilsamfundet, og erfaringerne fra overgangen til demokrati i forbindelse med udvidelsen og naboskabspolitikkerne vil kunne bidrage positivt til at udpege eksempler på bedste praksis, der kan anvendes til at støtte og konsolidere andre demokratiseringsprocesser på verdensplan;

135.  minder om, at korruption udgør en trussel mod ligestilling i forhold til menneskerettighederne og underminerer demokratiske processer, såsom retsstatsprincippet og et retfærdigt retsvæsen; minder desuden om, at EU har krævet enekompetence, for så vidt angår undertegnelsen af FN's konvention mod korruption (UNCAC);

136.  mener, at EU på alle platforme for dialog med tredjelande bør lægge vægt på betydningen af gennemsigtighed og tilgængelighed, integritet, ansvarlighed og sund forvaltning af offentlige anliggender, offentlige finanser og offentlig ejendom, som fastsat i UNCAC; mener, at enhver form for korruption underminerer de demokratiske principper og har en negativ indflydelse på den sociale og økonomiske udvikling; anmoder om en opfølgning på sin opfordring til en forbedret overvågning af UNCAC og desuden til, at der tages behørigt hensyn til OECD's henstillinger; mener, at EU bør støtte tredjelande mere konsekvent og systematisk i kampen mod korruption gennem ekspertise i forbindelse med oprettelse og konsolidering af uafhængige og effektive institutioner til bekæmpelse af korruption, herunder gennem et proaktivt samarbejde med den private sektor; anbefaler også, at der udvikles innovative finansielle mekanismer til styrkelse af kampen mod alle former for korruption; bemærker i denne forbindelse, at der bør sikres en bedre regulering af finansielle transaktioner på internationalt plan;

137.  mener, at EU bør øge sin indsats for at fremme retsstatsprincippet og retsvæsenets uafhængighed på multilateralt og bilateralt plan; opfordrer EU til at støtte et retfærdigt retsvæsen på verdensplan ved at bistå med lovgivningsmæssige og institutionelle reformprocesser i tredjelande; opfordrer endvidere EU-delegationerne og medlemsstaternes ambassader til systematisk at overvåge retssager med henblik på at fremme retsvæsenets uafhængighed;

Styrkelse af Europa-Parlamentets indsats på menneskerettighedsområdet

138.  glæder sig over, at Delegationsformandskonferencen i samarbejde med Underudvalget om Menneskerettigheder har foretaget en gennemgang af retningslinjerne for Europa-Parlamentets interparlamentariske delegationer om fremme af menneskerettigheder og demokrati; anbefaler i denne sammenhæng en mere systematisk og gennemsigtig praksis med at tage menneskerettighedsspørgsmål op, navnlig de enkeltsager, der henvises til i Parlamentets beslutninger, i forbindelse med delegationsbesøg til tredjelande og med at rapportere skriftligt – og når det er påkrævet af politiske årsager, på et særligt debriefingmøde – til Underudvalget om Menneskerettigheder om, hvilke foranstaltninger der er truffet;

139.  understreger, at det er nødvendigt løbende at tænke over de mest hensigtsmæssige måder, hvorpå man kan maksimere troværdigheden, synligheden og effektiviteten af Parlamentets beslutninger om brud på menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet;

140.  opfordrer til en drøftelse vedrørende indsættelsen af de forskellige værktøjer, Parlamentet har til rådighed til støtte for og fremme af menneskerettighederne, i ét enkelt strategidokument, som Parlamentet kan vedtage på et plenarmøde;

* * *

141.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, FN's Sikkerhedsråd, FN's generalsekretær, formanden for FN's 70. Generalforsamling, formanden for FN's Menneskerettighedsråd, FN's Højkommissariat for Menneskerettigheder og cheferne for EU-delegationerne.

12.11.2015

UDTALELSE fra Udviklingsudvalget

til Udenrigsudvalget

om Årsberetning om menneskerettigheder og demokrati i verden 2014 og Den Europæiske Unions politik på området

(2015/2229(INI))

Ordfører for udtalelse: Doru-Claudian Frunzulică

FORSLAG

Udviklingsudvalget opfordrer Udenrigsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  understreger, at respekt for menneskerettighederne, ligestilling, god regeringsførelse, retsstaten og fred og sikkerhed er en forudsætning for udryddelse af fattigdom og ulighed og af afgørende betydning for virkeliggørelsen af de bæredygtige udviklingsmål; minder om, at menneskerettighederne er universelle, udelelige og umistelige, og at kulturel mangfoldighed derfor ikke kan påberåbes som begrundelse for at krænke menneskerettighederne, som er sikret ved folkeretten og baseret på naturret;

2.  insisterer på, at skadelig praksis såsom kvindelig kønslemlæstelse, tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber, kønsdrab, herunder drab på pigespædbørn og fosterdrab på piger, æresmotiverede forbrydelser og udelukkelse af kvinder fra uddannelse bør være forbudt, og at overtrædelser af sådanne forbud straffes hårdt; fordømmer på det kraftigste den fortsatte brug af voldtægt af kvinder og piger som et krigsvåben; understreger, at der bør gøres mere for at sikre overholdelse af folkeretten og adgang til sundhedspleje og psykologhjælp til kvinder og piger, der har været udsat for overgreb under konflikter, herunder hele spektret af ydelser inden for seksuel og reproduktiv sundhed for ofre for krigsvoldtægt;

3.  understreger behovet for at sikre, at 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling, overvågningsforanstaltninger og dens fremtidige gennemførelse af alle interessenter, herunder civilsamfundet og den private sektor, bygger på menneskerettigheds- og ligestillingsbaserede tilgange samt på udryddelse af fattigdom, begrænsning af uligheder og social udstødelse og demokratisering af økonomien, og bør omfatte kvinders rettigheder, herunder seksuel og reproduktiv sundhed og andre rettigheder, LGBTI-personer rettigheder, mindretals rettigheder, herunder seksuelle minoriteter og handicappede, børns rettigheder, styrket politisk deltagelse blandt borgere, demokratiske værdier, god regeringsførelse, fremme af demokrati og bekæmpelse af korruption, straffrihed, skatteunddragelse, skatteundgåelse og skattely;

4.  understreger, at EU skal adressere den eksterne dimension af migrationskrisen og både de grundlæggende årsager til fattigdom i tredjelande og de grundlæggende årsager til migration fra tredjelande til Europa, idet det samtidig erkender, at forholdet mellem migration, sikkerhed og udvikling er meget kompliceret og mangesidet og ikke kan reduceres til en mekanisk og forenklet årsagssammenhæng mellem mere udvikling og færre migranter; minder om nonrefoulementprincippet og opfordrer indtrængende EU og dets medlemsstater til ikke at samarbejde med visse tredjelande, navnlig dem, hvor der er borgerkrig, eller hvor der ikke er nogen fungerende eller anerkendt regering; understreger, at kvinder og børn er særligt udsatte i den nuværende krise;

5.  understreger, at Addis Abeba-handlingsplanen forpligter til at gennemføre en universel social mindstebeskyttelse, universel sygesikring og grundlæggende offentlige ydelser for alle, herunder sundhed og uddannelse;

6.  opfordrer indtrængende EU til at styrke sin rolle som en stærk forsvarer af menneskerettighederne i verden gennem effektiv, konsekvent og velovervejet brug af alle tilgængelige redskaber for fremme og beskyttelse af menneskerettigheder og menneskerettighedsforkæmpere og øget effektivitet af EU's udviklingsbistandspolitik i overensstemmelse med mål 16 for bæredygtig udvikling; opfordrer Kommissionen til at overvåge gennemførelsen af sin vifte af rettighedsbaserede tilgange og sikre, at menneskerettighederne og udviklingssamarbejdet gensidigt styrker hinanden på stedet; anmoder om, at EU’s årsberetning om menneskerettigheder lægger større vægt udviklingssamarbejdets betydning;

7.  opfordrer EU og delegationerne til sammen med civilsamfundet at styrke den politiske dialog med de regeringer, som krænker menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet, og kræver, at den politiske dialog om menneskerettigheder mellem EU og tredjelande skal indeholde en mere inklusiv og omfattende definition på ikke-forskelsbehandling, bl.a. af LGBTI-personer og på grundlag af religion og tro, køn, racemæssig eller etnisk oprindelse, handicap og seksuel orientering; understreger, at udviklingsbistanden navnlig i lande, der har ringe resultater både med hensyn til udvikling og respekt for menneskerettigheder, bør bevares og endog styrkes, men at den bør kanaliseres gennem civilsamfundsorganisationer og ikke-statslige lokale partnere og overvåges systematisk sammen med regeringens tilsagn om at forbedre menneskerettighedssituationen på stedet;

8.  minder om betydningen af princippet om udviklingsvenlig politikkohærens; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at menneskerettighederne reelt beskyttes i forbindelse med alle aftaler, der indgås eller revideres med udviklingslande, ved hjælpe af bindende menneskerettighedsklausuler; anbefaler en procedure for konsultation mellem parterne med detaljeret angivelse af, hvilke politiske og retlige mekanismer der skal anvendes, hvis der fremsættes en anmodning om suspension af det bilaterale samarbejde, men også med en advarselsmekanisme og en procedure for beskrivelse og evaluering; kræver, at Kommissionen foretager en systematisk evaluering af handels- og investeringsaftalers konsekvenser for menneskerettighederne med det formål at sikre en effektiv håndhævelse af menneskerettighederne; opfordrer derfor indtrængende til, at man sikrer en reel håndhævelse af GSP-plus, der bør gennemføres sideløbende med en passende gennemskuelig rapporteringsmekanisme og finansiering af civilsamfundets inddragelse i overvågningen; opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at støtte juridiske rammer og initiativer, der tager sigte på gennemsigtighed og god forvaltning inden for minedrift og andre ressourcesektorer,

9.  understreger nødvendigheden af at styrke ansvarlighed og gennemsigtighedsmekanismer inden for erhvervslivet og af initiativer, der tager sigte mod at gennemføre FN's vejledende principper for erhvervslivet og menneskerettighederne; anmoder Kommissionen om at tilskynde medlemsstaterne til at rapportere om denne gennemførelse; opfordrer Kommissionen til inden for rammerne af De Forenede Nationer at tage initiativ til at få udarbejdet en international bindende retsakt om erhvervsmæssige aktiviteter og menneskerettighederne; insisterer i særdeleshed på behovet for at analysere konsekvenserne af virksomhedsaktiviteter for menneskerettighederne i udviklingslandene og for at indføre effektive midler til at sanktionere virksomheder, der gør sig skyldige i menneskerettighedskrænkelser, og sikre erstatning til ofrene for sådanne krænkelser; fremhæver forpligtelsen til at overholde de internationale minimumskrav til arbejdslovgivningen og til at opfylde ILO's dagsorden vedrørende anstændigt arbejde;

10.  understreger betydningen af at sikre ejendomsretten og beskyttelsen af mindre landbrugere og lokalsamfund fra statslige og ikke-statslige aktørers vilkårlige opkøb af jord, herunder erhvervsvirksomheder eller nationale regeringers uberettigede krav på jord; opfordrer til en stærkere beskyttelse af ejendomsrettigheder i udviklingslandene, med særlig opmærksomhed på sikkerhed omkring ejendomsretten til jord samt på intellektuelle ejendomsrettigheder;

11.  opfordrer EU og delegationerne til at styrke den politiske dialog med de regeringer, som krænker menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet, at standse alle associeringsaftaler og aftaler, der er gældende i øjeblikket med disse lande, og kræver, at den politiske dialog om menneskerettigheder mellem EU og tredjelande skal omfatte en mere inklusiv og omfattende definition på ikke-forskelsbehandling, bl.a. på grundlag af religion og tro, køn, racemæssig eller etnisk oprindelse, alder, handicap, seksuel orientering og kønsidentitet; gentager, at inddragelse af civilsamfundet i denne dialog er afgørende for at fremme en effektiv udøvelse af menneskerettighederne, og understreger den vigtige rolle, som EU kan spille i at styrke civilsamfundets rolle i denne henseende;

12.  anerkender, at menneskerettigheder såsom religions-, tanke- og ytringsfrihed spiller en direkte rolle i fremme og beskyttelse af kulturel mangfoldighed, og at et pluralistisk samfund er fremmende for udøvelsen af menneskerettigheder.

RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNINGRÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

10.11.2015

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

22

1

1

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Beatriz Becerra Basterrechea, Ignazio Corrao, Doru-Claudian Frunzulică, Nathan Gill, Charles Goerens, Enrique Guerrero Salom, Heidi Hautala, Maria Heubuch, Teresa Jiménez-Becerril Barrio, Linda McAvan, Norbert Neuser, Cristian Dan Preda, Lola Sánchez Caldentey, Elly Schlein, Pedro Silva Pereira, Davor Ivo Stier, Paavo Väyrynen, Bogdan Brunon Wenta, Rainer Wieland, Anna Záborská

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Marina Albiol Guzmán, Louis-Joseph Manscour, Paul Rübig, Joachim Zeller

12.11.2015

UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling

til Udenrigsudvalget

om årsberetning om menneskerettigheder og demokrati i verden 2014 og Den Europæiske Unions politik på området

(2015/2229(INI))

Ordfører for udtalelse: Teresa Jiménez-Becerril Barrio

FORSLAG

Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling opfordrer Udenrigsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

–  der henviser til det fælles arbejdsdokument - Ligestilling mellem kønnene og kvindernes frigørelse: Ændring af pigers og kvinders liv via EU's eksterne forbindelser 2016-2020[55],

–  der henviser til sin beslutning af 8. oktober 2015 om fornyelse af EU's handlingsplan om ligestilling og styrkelse af kvinders position i udviklingssamarbejdet[56],

A.  der henviser til, at kvinder og piger i mange dele af verden stadig udsættes for kønsbestemt vold, herunder voldtægt, slaveri, menneskehandel, tvangsægteskaber, æresforbrydelser, kvindelig kønslemlæstelse og grusomme og inhumane afstraffelser, som kan sidestilles med tortur, der krænker deres grundlæggende rettigheder til liv, frihed, retfærdighed, værdighed og sikkerhed og deres fysiske og psykologiske integritet og deres ret til selvbestemmelse, hvad angår seksuelle og reproduktive forhold; der henviser til, at ingen form for diskrimination af og vold mod kvinder nogensinde kan retfærdiggøres af politiske, sociale, religiøse eller kulturelle grunde eller som en del af folkelige eller stammerelaterede traditioner;

B.  der henviser til, at der i lande med dødsstraf anvendes metoder, der svarer til tortur (såsom stening til døde) og inddrager fysisk ydmygelse (såsom offentlig hængning) ved henrettelse af kvinder med det formål at skræmme andre kvinder;

C.  der henviser til, at vold mod kvinder og piger er verdens mest udbredte menneskerettighedskrænkelse, som berører alle samfundslag, uanset alder, uddannelse, indkomst, social stilling og oprindelses- eller bopælsland, og udgør en væsentlig hindring for lighed mellem kvinder og mænd;

D.  der henviser til, at begrebet kvindedrab stammer fra definitionen af vold mod kvinder i artikel 1 i Belem Do Para-konventionen, hvori det hedder, at "ved vold mod kvinder forstås enhver kønsrelateret handling eller adfærd, der forårsager dødsfald eller fysisk, seksuel eller psykologisk skade eller lidelse for kvinder, såvel i den offentlige som den private sfære";

E.  der henviser til, at EU bestræber sig på at fremme ligestilling og sikre integration af ligestillingsaspektet inden for alle sine aktionsområder;

F.  der henviser til, at EU's handlingsplan for menneskerettigheder og demokrati 2015-2019 omfatter fremme af ikkeforskelsbehandling, kønsligestilling og styrkelse af kvinders status inden for og uden for EU;

G.  der henviser til, at mange kvinder og piger nægtes adgang til uddannelse af høj kvalitet, og at mange af dem er tvunget til at opgive deres studier, når de bliver gift eller får børn,

H.  der henviser til, at under væbnede konflikter er kvinder og børn, herunder flygtningekvinder og -børn, asylansøgere og statsløse personer, blandt de mest udsatte grupper i samfundet, og at de risici, som fordrevne unge piger udsættes for i forbindelse med humanitære kriser, er væsentligt forhøjede;

I.  der henviser til, at tre femtedele af den milliard mennesker, der lever under fattigdomsgrænsen, er kvinder[57];

J.  der henviser til, at ifølge Verdenssundhedsorganisationens (WHO's) statut er retten til et så sundt liv som muligt en grundlæggende ret for alle mennesker, uanset race, religion, politisk overbevisning eller økonomisk eller social situation[58];

K.  der henviser til, at kvinder og piger udgør to tredjedele af de 960 millioner mennesker i verden, som er analfabeter[59];

L.  der henviser til, at den øgede terrorisme og det stigende antal af væbnede konflikter i Mellemøsten og Nordafrika (MENA-regionen) har ført til en markant stigning i disse former for vold, idet voldtægt og slavebinding af kvinder og piger anvendes systematisk som krigsvåben, og handel med mennesker, navnlig kvinder og børn, som en kilde til finansiering af terroraktiviteter; der henviser til, at kvinders deltagelse i fredsskabende processer og demokratiske reformer er afgørende for deres succes;

M.  der henviser til, at på trods af den klare forpligtelse til at respektere, beskytte og opfylde rettighederne i forbindelse med kvinders og pigers seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder, sker der stadig hyppige og udbredte krænkelser heraf i mange medlemsstater;

N.  der henviser til, at der ifølge UNICEF dør mere end 500 000 kvinder under barsel hvert år i hele verden[60];

O.  der henviser til, at piger, til trods for de fremskridt, der er gjort i de senere år, stadig udsættes for alvorlig forskelsbehandling og udelukkelse i uddannelsessystemerne i mange lande, hvor piger fra de fattigste miljøer er hårdest ramt;

P.  der henviser til, at kvinder fortsat er ofre for menneskehandel med henblik på prostitution, oftest på slavelignende betingelser, eftersom deres identitetspapirer er taget fra dem, og de er blevet truet med, at hvis de modsætter sig, vil deres familier blive straffet hårdt;

Q.  der henviser til, at kvinder og piger udgør 98 % af ofrene for menneskehandel med henblik på seksuel udnyttelse;

R.  der henviser til, at kvinder og piger med handicap har større risiko for at blive udsat for vold, misbrug, vanrøgt og flere former for forskelsbehandling;

S.  der henviser til, at i nogle lande i verden har kvinder stadig ikke har de samme økonomiske, sociale, kulturelle, borgerlige og politiske rettigheder, herunder forsamlingsfrihed, som mænd, og at de desuden er ringe repræsenteret i de lokale og nationale beslutningstagende organer; der henviser til, at EU's ligestillingsstrategi allerede foreskriver en integrering af ligestillingsaspektet i EU's handelspolitik;

T.  der henviser til, at seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder er baseret på grundlæggende menneskerettigheder og er en afgørende del af den menneskelige værdighed[61]; der henviser til, at adgang til grundlæggende sundhedsydelser og ydelser inden for seksuel og reproduktiv sundhed er grundlæggende aspekter af ligheden mellem kvinder og mænd, og til, at disse endnu ikke er sikret i alle dele af verden;

U.  der henviser til, at kvinder og piger fra kulturelle, traditionelle, sproglige eller religiøse mindretal eller mindretal baseret på kønsidentitet eller seksuel orientering udsættes for mange, forskelligartede og tværgående former for diskrimination på grund af både deres minoritetsstatus og deres køn;

V.  der henviser til, at kvindelige menneskerettighedsforkæmpere har større risiko for at blive genstand for bestemte former for vold end deres mandlige kolleger og har særlige udfordringer;

1.  gentager, at religiøse, kulturelle og traditionelle forskelle aldrig kan retfærdiggøre forskelsbehandling eller nogen form for vold, navnlig mod kvinder og piger, såsom kønslemlæstelse af piger/kvinder, seksuelle overgreb på unge piger, kvindemord, tidlige og tvungne ægteskaber, vold i hjemmet, æresdrab og vold i forbindelse med ære og andre former for tortur, f.eks. i forbindelse med stening;

2.  påpeger, at det er vigtigt, at myndighederne påtager sig at udvikle oplysnings-, bevidstgørelses- og uddannelseskampagner, navnlig i samfund, hvor kønsbaserede menneskerettighedskrænkelser finder sted, med henblik på at forebygge og gradvist udrydde alle former for kønsbaseret vold; understreger i denne forbindelse, at det er afgørende at inddrage menneskerettighedsforkæmpere, der allerede kæmper for at få sat en stopper for disse praksisser, i udformningen og gennemførelsen af disse kampagner; opfordrer indtrængende alle medlemsstater til at ratificere Istanbulkonventionen og til at fremskynde gennemførelsen af de forpligtelser og tilsagn vedrørende kvinders rettigheder, der er fastlagt i konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder og i Beijinghandlingsprogrammet, og til at støtte civilsamfundsorganisationer, der arbejder på at fremme ligestilling mellem kønnene i tredjelande;

3.  opfordrer alle Europarådets medlemsstater til straks at undertegne og ratificere konventionen om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder; opfordrer i denne forbindelse EU til at tage skridt til at tiltræde konventionen for at sikre overensstemmelse mellem EU's interne og eksterne foranstaltninger, hvad angår vold mod kvinder;

4.  bemærker med stor bekymring, at handlen med postordrebrude siden 1980'erne er steget med alarmerende hast; bemærker med bekymring, at der er påvist en række tilfælde, hvor kvinder er blevet angrebet og/eller myrdet, efter at have indgået ægteskab med en mand som postordrebrud; beklager, at et betydeligt antal mindreårige piger er opført på postordrewebsteder, og understreger, at hvis børn udnyttes til seksuelle formål, er der tale om børnemishandling;

5.  er dybt bekymret over stigningen i den kønsbaserede vold i mange dele af verden og det stigende antal kvindedrab i Latinamerika, som finder sted i en kontekst med udbredt vold og strukturel forskelsbehandling; fordømmer kraftigt alle former for kønsbaseret vold og de afskyelige kvindedrab såvel som den udbredte straffrihed for disse forbrydelser, som kan tilskynde til endnu mere vold og flere drab;

6.  påpeger at det internationale samfund har defineret situationen for kvinder med handicap som en prioritet; minder om konklusionerne fra FN's Højkommissariat for Menneskerettigheder, hvoraf det fremgår, at politikker og programmer med henblik på at imødegå vold mod kvinder og piger med handicap bør udvikles i tæt partnerskab med handicaporganisationer og med de personer, der har handicap, og anerkende deres autonomi; understreger, at der er behov for regelmæssigt tilsyn med institutioner og passende uddannelse af plejepersonalet; opfordrer EU til at integrere bekæmpelsen af forskelsbehandling på grund af handicap i sin indsats udadtil og sine politikker for udviklingssamarbejde og udviklingsbistand, herunder det europæiske instrument for demokrati og menneskerettigheder;

7.  beklager dybt den manglende kønsligestilling i den politiske sfære; minder om, at kvinder og mænd er lige og bør nyde de samme politiske rettigheder og borgerlige frihedsrettigheder; beklager ligeledes det faktum, at kvinder er underrepræsenterede i den økonomiske, sociale og politiske beslutningstagning; understreger behovet for effektive beskyttelsesmekanismer for kvindelige menneskerettighedsforkæmpere; anbefaler, at der indføres en kvoteordning til fremme af kvinders deltagelse i politiske organer og den demokratiske proces, hovedsagelig som kandidater;

8.  beklager tredjelandes brud på menneskerettighederne i form af statsligt fastsatte grænser for antallet af børn pr. familie;

9.  opfordrer Kommissionen til systematisk at inkludere konkrete tiltag til forbedring af kvinders deltagelse i valgprocedurer i alle EU's valgobservationsmissioner i overensstemmelse med EU's retningslinjer på dette område under hensyntagen til konklusionerne fra seminaret for højtstående valgeksperter i Bruxelles i april 2014 og erfaringerne fra tidligere missioner;

10.  gentager, at EU bør foregå med et godt eksempel, hvad angår ligestilling mellem mænd og kvinder; opfordrer EU’s institutioner til at tilskynde til kvinders deltagelse i valgprocessen, herunder ved at indføje kønsafbalancerede valglister ved den næste revision af den europæiske valglov;

11.  understreger betydningen af at styrke kvindernes rolle i forbindelse med konfliktforebyggelse og fremme menneskerettighederne og demokratiske reformer samt betydningen af at støtte systematisk deltagelse af kvinder som et afgørende element i fredsprocessen og genopbygningen efter konflikter gennem mere effektiv høring af og koordinering med civilsamfundet og EU-institutionerne for at sikre mere nøjagtige og systematiske konsekvensanalyser på menneskerettighedsområdet; modsætter sig enhver lovgivning, regulering eller statsligt pres, som uretmæssigt begrænser ytringsfriheden, især for kvinder og LGBTI-personer;

12.  henstiller, at fremme af kvinders rettigheder, ligestilling og bekæmpelse af vold mod kvinder systematisk medtages i landestrategierne for menneskerettigheder og i menneskerettighedsdialoger og politiske dialoger med tredjelande og kandidatlande; glæder sig over udnævnelsen af en rådgiver for kønsspørgsmål i Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) og over kønsspecifikke efteruddannelsesprogrammer for diplomater og embedsmænd, som deltager i EU-delegationer; minder om tilsagnet om at inddrage menneskerettighederne i alle EU's konsekvensanalyser for at sikre, at EU overholder, beskytter og gennemfører menneskerettighederne, og om at EU's udenrigspolitik og foranstaltninger udadtil udformes og gennemføres på en måde, der styrker menneskerettighederne på verdensplan; påpeger, at ligestilling mellem kønnene er ikke begrænset til mænd og kvinder, men også bør omfatte alle LGBTI-personer; påpeger, at det er nødvendigt i højere grad at integrere kønsaspektet i EU's humanitære bistand;

13.  henstiller, at EU tilser, at sikringen af de grundlæggende rettigheder, navnlig for kvinder og piger, indføjes i EU's økonomi- og handelsaftaler med tredjelande, og tager sådanne aftaler op til fornyet behandling, hvis disse rettigheder ikke respekteres;

14.  udtrykker dyb bekymring over de mulige krænkelser af menneskerettighederne over for kvinder og piger i flygtningelejre i Mellemøsten og Afrika, herunder de rapporterede tilfælde af seksuel vold og forskelsbehandling af kvinder og piger; anmoder EU-Udenrigstjenesten om at presse på for at sikre strengere regler og god praksis i tredjelande for at sætte en stopper for ulighed blandt flygtninge uanset køn;

15.  minder om, at EU's handlingsplan om ligestilling og styrkelse af kvinders position i udviklingssamarbejdet er et af EU's grundlæggende redskaber til forbedring af ligestillingen i tredjelande; mener derfor, at GAP2 bør afstedkomme en meddelelse fra Kommissionen; opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til Parlamentets beslutning om en fornyelse af GAP;

16.  slår til lyd for brug af kønsspecifikke kvantitative og kvalitative indikatorer og systematisk og rettidig indsamling af kønsopdelte data som en del af overvågningen og evalueringen af den nye GAP;

17.  beklager, at nogle tredjelande tillader ægteskaber mellem voksne og mindreårige og i visse tilfælde brude på under ni år (barnebrude);

18.  betragter ægteskab med mindreårige som en krænkelse af de grundlæggende menneskerettigheder, der påvirker alle aspekter af livet for de pågældende piger, skader deres uddannelse og følgelig begrænser deres muligheder, bringer deres sundhed i fare og øger risikoen for, at de udsættes for vold og misbrug;

19.  henleder opmærksomheden på behovet for, at kvinder sikres passende og gratis sundhedspleje ved barsel for at mindske det fortsat meget høj antal mødre og børn, der dør under fødsler i mange tredjelande som følge af utilstrækkelig eller ikkeeksisterende sundhedspleje;

20.  beklager manglen på politikker til forebyggelse af kønsbestemt vold, manglen på støtte til ofrene og det høje niveau af straffrihed for gerningsmændene i mange lande; anmoder EU-Udenrigstjenesten om at udveksle god praksis med tredjelande om lovgivningsprocedurer og efteruddannelsesprogrammer til politimedarbejdere, retsembedsmænd og offentligt ansatte; opfordrer indtrængende EU til at støtte civilsamfundsorganisationer, der arbejder på at forsvare menneskerettighederne og fremme ligestilling mellem kønnene i tredjelande og til at arbejde tæt sammen med de internationale organisationer, der beskæftiger sig med ligestilling mellem kønnene, såsom ILO, OECD, FN og Den Afrikanske Union, med henblik på at skabe synergier og fremme kvinders indflydelse;

21.  understreger behovet for udveksling af god praksis gennem EU-Udenrigstjenesten for at afhjælpe den manglende adgang til domstolsprøvelse for ofre for lovovertrædelser i forbindelse med seksuel vold; fordømmer kraftigt kvinders manglende adgang til domstolsprøvelse i tredjelande, navnlig når de er ofre for kønsbestemt vold; anmoder Kommissionen om at spille en aktiv rolle i forbindelse med retsforfølgning af disse forbrydelser i tredjelande og, i nogle tilfælde, via medlemsstaterne; opfordrer Kommissionen til i samarbejde med EU-Udenrigstjenesten at forbedre støtten til ofre for kønsbaseret vold, til at lade EU's humanitære aktioner omfatte interventioner vedrørende kønsbaseret vold og til at prioritere humanitære aktioner fra EU's side rettet mod kønsbaseret vold og seksuel vold i forbindelse med konflikter; glæder sig over EU's tilsagn om at følge op på det globale topmøde om seksuel vold i konflikter, som blev afholdt i London i juni 2014, og opfordrer derfor Kommissionen til at træffe konkrete foranstaltninger;

22.  opfordrer Kommissionen til også at træffe konkrete foranstaltninger i EU til bekæmpelse af vold mod kvinder ved at foreslå et særligt direktiv på dette område;

23.  opfordrer alle aktører, der er involveret i konflikter, til at tilbyde ofrene alle nødvendige sundhedsydelser, herunder aborter, uden under nogen omstændigheder at sondre på grundlag af køn og uden at tage hensyn til den lokale lovgivning, som fastsat i Genèvekonventionerne og deres tillægsprotokoller;

24.  beklager dybt, at kvinder og piger er hårdest ramt af ekstrem fattigdom, selv om det er faktuelt bevist, at en af de mest effektive måder at bekæmpe fattigdom på er at investere i kvinder og piger og give dem større indflydelse gennem uddannelse; understreger behovet for at udvide indsatsen med henblik på at sikre retten og adgangen til uddannelse, navnlig for piger; påpeger, at der bør træffes foranstaltninger for at forhindre, at de tvinges til at opgive deres studier, hvilket ofte er tilfældet, når de gifter sig og får børn; understreger behovet for tiltag med henblik på at inddrage kvinder og piger i investerings- og vækstprocesser i tredjelande; fastholder, at det er vigtigt fortsat at reducere den kønsbestemte lønforskel; bemærker, at europæiske virksomheder, der opererer i tredjelande, har afgørende betydning for fremme af ligestilling mellem kønnene i disse lande, eftersom de fungerer som rollemodeller; opfordrer kvinder til at deltage aktivt i fagforeninger og andre organisationer, da dette vil bidrage væsentligt til at introducere kønsaspektet i arbejdsmarkedsrelationer og arbejdsforhold;

25.  beklager, at ekstreme og fundamentalistiske love og socialt, kulturelt og religiøst baserede ideologier i nogle lande forhindrer kvinder i at udøve bestemte erhverv;

26.  beklager, at halvdelen af verdens befolkning er udsat for løndiskrimination, og at kvinder på verdensplan tjener mellem 60 og 90 procent af mænds gennemsnitlige indkomst;

27.  understreger behovet for kontinuitet i pigernes uddannelse i flygtningelejre, i konfliktramte områder og i områder med ekstrem fattigdom og ekstreme miljøvilkår, såsom tørke og oversvømmelser;

28.  glæder sig over, at EU-Udenrigstjenesten i tredjelande har bestræbt stig på at intensivere gennemførelsen af forpligtelser og tilsagn vedrørende kvinders rettigheder i henhold til konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW), Beijinghandlingsprogrammet og Kairoerklæringen om befolkning og udvikling samt udviklingsdagsordenen for tiden efter 2015;

29.  glæder sig over EU's reviderede politik for humanitær bistand, der gør det muligt for kvinder og piger, der er blevet voldtaget i væbnede konflikter, at få adgang til sikker abort i henhold til international humanitær ret; understreger behovet for en hurtig gennemførelse af denne reviderede politik;

30.  opfordrer EU til fortsat at støtte kvindernes økonomiske, sociale og politiske position, således at de i højre grad reelt kan gøre brug af deres rettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, og til at tillægge det den allerstørste betydning, at piger sikres adgang til uddannelse af høj kvalitet, herunder piger fra de fattigste og mest marginaliserede samfund; henstiller, at der ydes støtte til erhvervsuddannelse for kvinder, at man sikrer større udbredelse af erhvervsuddannelser inden for videnskab og teknologi, at der udarbejdes uddannelsesprogrammer om ligestilling for lærere og undervisere i tredjelande, og at der tages skridt til at forhindre, at stereotyper formidles gennem undervisningsmateriale; opfordrer indtrængende EU til at lade denne prioritering indgå i alle aktiviteter, der vedrører diplomati, handel og udviklingssamarbejde;

31.  understreger, at det er vigtigt at bekæmpe kønsstereotype og diskriminerende sociokulturelt betingede holdninger, som fastholder kvindernes underordnede stilling i samfundet og udgør en af de vigtigste årsager til ulighed mellem mænd og kvinder, menneskerettighedskrænkelser mod kvinder og kønsbaseret vold; understreger, at det er nødvendigt at intensivere kampen mod vedholdende stereotyper gennem oplysningskampagner på alle niveauer i samfundet, større inddragelse af medierne, strategier for tilskyndelse af kvinder og inddragelse af mænd, integrering af ligestillingsaspektet på uddannelsesområdet og i alle EU's politikker og initiativer, navnlig aktioner udadtil, og samarbejde og støtte til udvikling og humanitær bistand;

32.  beklager, at kvinder alt for ofte er udsat for forskelsbehandling, eftersom de ikke har lige så let adgang til finansielle ressourcer, såsom banklån, som mænd; understreger, at en styrkelse af kvindernes indflydelse og status inden for iværksættervirksomhed har vist sig at være en afgørende faktor i forhold til at styrke økonomien og, på lang sigt, bekæmpe fattigdom;

33.  beklager, at homoseksualitet i nogle tredjelande betragtes som en forbrydelse, der i visse tilfælde kan straffes med døden;

34.  beklager de hyppige krænkelser af kvinders seksuelle og reproduktive rettigheder, herunder nægtelse af adgang til familieplanlægningsydelser; minder om artikel 16 i CEDAW, som garanterer retten til frit at bestemme, hvor mange børn man vil have, og hvor stor aldersforskel der skal være mellem dem, og til at få adgang til information, undervisning og midler, der gør det muligt at udøve denne rettighed;

35.  understreger vigtigheden af, at man ikke undergraver rettigheder i Beijinghandlingsplanen vedrørende adgang til uddannelse og sundhed som en grundlæggende menneskerettighed og beskyttelsen af seksuelle og reproduktive rettigheder; understreger, at universel respekt for seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder samt adgang til de relevante ydelser bidrager til at reducere spædbørns- og mødredødeligheden; påpeger, at familieplanlægning, mødres sundhed, let adgang til prævention og sikker abort er elementer, der bidrager afgørende til at redde kvinders liv og hjælpe dem med at genopbygge deres liv, hvis de er blevet udsat for voldtægt; understreger behovet for at give disse politikker en central plads i udviklingssamarbejdet med tredjelande;

36.  fordømmer den desperate situation og de umenneskelige levevilkår for flygtninge i Europa, som er særligt farlige, ikke kun for børn, men også for kvinder, som i højre grad risikerer at blive udsat for vold, misbrug og endog menneskehandel;

37.  opfordrer EU til at lægge tilstrækkelig vægt på og øge beskyttelsen af indvandrerkvinder, så de sikres den nødvendige bistand og beskytte mod kriminelle organisationers udnyttelse af dem gennem menneskehandel og prostitution, hvilket forekommer alt for ofte.

RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNING I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

12.11.2015

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

23

6

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Daniela Aiuto, Maria Arena, Catherine Bearder, Beatriz Becerra Basterrechea, Malin Björk, Anna Maria Corazza Bildt, Iratxe García Pérez, Anna Hedh, Teresa Jiménez-Becerril Barrio, Angelika Mlinar, Maria Noichl, Margot Parker, Terry Reintke, Liliana Rodrigues, Elissavet Vozemberg-Vrionidi, Jadwiga Wiśniewska, Anna Záborská

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Inés Ayala Sender, Stefan Eck, Eleonora Forenza, Mariya Gabriel, Constance Le Grip, Elly Schlein, Branislav Škripek, Dubravka Šuica, Monika Vana

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Seb Dance, Davor Ivo Stier, Claudiu Ciprian Tănăsescu

BILAG I

INDIVIDUAL CASES RAISED BY THE EUROPEAN PARLIAMENT BETWEEN JANUARY AND DECEMBER 2014

COUNTRY

Individual

BACKGROUND

ACTION TAKEN BY THE PARLIAMENT

AZERBAJIAN

Leyla Yunus, Arif Yunus and Rasul Jafarov

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Intigam Aliyev

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hasan Huseynli

Rauf Mirkadirov

Seymur Haziyev

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ilqar Nasibov

 

 

 

 

Ilgar Mammadov

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Anar Mammadli

Bashir Suleymanli

 

 

 

 

 

 

 

Omar Mammadov, Abdul Abilov and Elsever Murselli

 

 

Leyla Yunus is the well-known director of the Institute for Peace and Democracy. She has been imprisoned together with her husband, the historian Arif Yunus, and Rasul Jafarov, the chair of Azerbaijan’s Human Rights Club on apparent politically motivated charges.

Leyla Yunus has been subjected to acts of violence in prison committed by her cellmate, and no measures have been taken to punish the cellmate or to ensure the protection of Ms Yunus. In addition, Ms Yunus’ health has deteriorated in prison and no suitable medical care has been provided.

 

Intigam Aliyev is the chair of Azerbaijan’s Legal Education Society and a human rights lawyer who has defended more than 200 cases before the European Court of Human Rights in the areas of infringement of freedom of speech, the right to a fair trial and electoral law in Azerbaijan, was arrested on 8 August 2014 and subjected to three month’s detention on criminal charges.

 

Hasan Huseynli is another prominent human rights activist and head of the Intelligent Citizen Enlightenment Centre Public Union, was sentenced to 6 years’ imprisonment on 14 July 2014. Rauf Mirkadirov is an investigative journalist with the leading Russian-language newspaper ‘Zerkalo’ who held on pre-trial detention on charges of treason. Seymour Haziyev is a prominent opposition journalist who was charged with criminal hooliganism and held in 2 months' pre-trial custody.

 

Ilqar Nasibov is a journalist who was viciously beaten in his office on 21 August 2014 and no prompt, effective and thorough investigation has been carried out.

 

The European Court of Human Rights (ECHR) has issued numerous rulings in cases of breaches of human rights in Azerbaijan, the latest being on 22 May 2014 in the case of Ilgar Mammadov, chair of the Republican Alternative Civic Movement (REAL); in which despite it being ruled that his detention was politically motivated, the authorities refused to release him.

 

Anar Mammadli is the chair of the Election Monitoring and Democracy Studies Centre (EMDS), and Bashir Suleymanli is the director of the same centre. Both were sentenced to prison terms of, respectively, 5 years and 6 months and 3 years and 6 months, on charges ranging from tax evasion to illegal entrepreneurship.

 

Omar Mammadov, Abdul Abilov and Elsever Murselli are social media activists and were sentenced to between 5 and 5.5 years’ imprisonment on charges of drug possession. None of them is having access to a lawyer of their own choosing and all complaining of ill treatment in police custody.

 

 

 

In its Resolution, adopted on 18 September 2014, the European Parliament:

 

- Condemns in the strongest possible terms the arrest and detention of Leyla Yunus, Arif Yunus, Rasul Jafarov, Intigam Aliyev and Hasan Huseyni, and demands their immediate and unconditional release as well as the withdrawal of all charges against them; demands an immediate and thorough investigation into the assault on Ilqar Nasibov, and calls for all those responsible to be brought to justice

 

- Calls on the authorities in Azerbaijan to guarantee the physical and psychological integrity of Leyla Yunus, Arif Yunusov and all human rights defenders in Azerbaijan, and to ensure the urgent provision of suitable medical care, including medication and

Hospitalisation

 

- Calls on the Azerbaijani authorities to cease their harassment and intimidation of civil society organisations, opposition politicians and independent journalists and to refrain from interfering in or undermining their valuable work for the development of democracy in Azerbaijan; also calls on them to ensure that all detainees, including journalists and political and civil society activists, enjoy their full rights to due process, in particular access to a lawyer of their choosing, access to their families, and other fair trial norms

BAHRAIN

Nabeel Rajab

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Abdulhadi-al-Khawaja

 

Ibrahim Sharif

 

 

 

 

 

 

 

Naji Fateel

 

 

 

 

 

 

 

Zainab Al-Khawaja

 

Nabeel Rajab is the President of the Bahrain Centre for Human Rights (BCHR) and Deputy Secretary General of the International Federation for Human Rights (FIDH). He was convicted to three years in prison in August 2012 on charges of calling for and participating in ‘illegal gatherings’ and ‘disturbing public order’ between February and March 2011. His sentence was reduced to two years in prison on appeal. Before this imprisonment Mr Rajab was repeatedly detained for peacefully expressing criticism of the government during the pro-democracy protests that erupted Bahrain in 2011.

 

On Friday 29 November 2013 Nabeel Rajab had served three-quarters of his two year sentence and had become legally eligible for release. A third request for early release was submitted on 21 January 2014 to the Court, but was rejected.

The United Nations Working Group on Arbitrary Detention has described the detention of Mr Nabeel Rajab as arbitrary.

 

Abdulhadi-al-Khawaja, who has Danish nationality, is the founder of the BCHR and the regional coordinator of Front Line Defenders and Ibrahim Sharif is the Secretary General of the National Democratic Action Society. On 22 June 2011, they were sentenced to life in prison by a special military court. The legal process came to a conclusion after 3 years of appeals and the sentences were upheld.

 

Naji Fateel is a Bahraini human rights activist and a member of the Board of Directors of the Bahraini human rights NGO Bahrain Youth Society for Human Rights (BYSHR). He has been imprisoned since 2007, tortured and also under death threats during the period of the Bahraini uprising (dated February 2011)

 

Zainab Al-Khawaja is a human rights defender and leading social media activist in Bahrain. She has been a crucial figure in the pro-democracy uprising that started in Bahrain in February 2011. She has suffered legal harassment, arrest, imprisonment, denial of procedural rights, and undertaken hunger strikes in defence of human rights in Bahrain.

 

 

In its Resolution, adopted on 6 February 2014, the European Parliament:

 

-Calls for the immediate and unconditional release of all prisoners of conscience, political activists, journalists, human rights defenders and peaceful protesters, including Nabeel Rajab, Abdulhadi Al-Khawaja, Ibrahim Sharif, Naji Fateel, and Zainab Al-Khawaja

 

- Expresses its grave concern regarding the Bahraini authorities’ treatment of Nabeel Rajab and other human rights activists, in addition to their refusal to grant him the early release for which he is eligible in accordance with the law

 

 

Regarding the situation of Mr Rajab, a letter of concern was also sent on 2 October 2014.

BANGLADESH

 

Hana Shams Ahmed

 

Hana Shams Ahmed is the coordinator of the International Chittagong Hill Tracts Commission (CHTC). On 27 August 2014 she and her friend were brutally attacked by 8 to 10 members of Somo Odhikar Andolon during a private visit to Shoilopropat in Bandarban in the Chittagong Hill Tracts. Four members of the police Detective Branch (DB) who were supposedly providing them with security did not intervene, and even disappeared while the assault was taking place.

 

In its Resolution, adopted on , the European Parliament:

 

- Urges the Government of Bangladesh to bring the state security forces, including the police and the RAB, back within the bounds of the law; strongly calls on the Bangladeshi authorities to put an end to the RAB’s impunity by ordering investigations and prosecutions in respect of alleged illegal killings by RAB forces.

 

BURUNDI

 

Pierre Claver Mbonimpa

 

Pierre Claver Mbonimpa is a leading human rights defender and President of the Association for the Protection of Human Rights and Detained Persons (Association pour la protection des droits humains et des personnes détenues, APRODH) who was arrested on 15 May 2014 and later charged with ‘threatening the external security of the state’ and ‘threatening the internal security of the state by causing public disorder’ and has been in pre-trial detention since he was taken in for questioning.

 

Mr Mbonimpa’s work in the defence of democracy and human rights in Burundi over the past two decades and more has earned him several international awards and widespread recognition domestically and beyond. The charges against him relate to comments he made on Radio Publique Africaine (RPA) on 6 May 2014 that the youth wing of the ruling party CNDD-FDD, also known as the Imbonerakure, is being armed and sent to the Democratic Republic of Congo (DRC) for military training.

 

The arrest of Pierre Mbonimpa is representative of the mounting risks facing human rights defenders, the harassment of activists and journalists and the arbitrary arrest of opposition party members, which according to human rights groups and the UN Assistant Secretary-General for Human Rights have largely been carried out by the Imbonerakure.

 

 

In its Resolution, adopted on 18 September 2014, the European Parliament:

 

- Firmly condemns the detention of human rights defender Pierre Claver Mbonimpa and calls for his immediate unconditional release; expresses concern about his deteriorating state of health and demands that he be given urgent medical assistance

 

 

A letter of concern was also sent in this regard on 18 December 2014.

CAMBODIA AND LAOS

 

Sombath Somphone (Laos)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sam Rainsy and Kem Sokha (Cambodia)

 

 

Sombath Somphone is a human rights and environmental rights activist, civil society leader and co-chair of the 9th Asia-Europe People’s Forum held in Vientiane in October 2012 ahead of the ASEM 9 Summit. He was allegedly the victim of an enforced disappearance on 15 December 2012 in Vientiane. Sombath Somphone’s family have been unable to locate him since that day, despite repeated appeals to the local authorities and searches in the surrounding area.

 

During the visit of the Delegation for relations with the countries of South East Asia and the Association of South East Nations (ASEAN) to Laos on 28 October 2013 the disappearance of Sombath Somphone was raised with the Lao authorities. Crucial questions linked to the case, including whether or not an investigation has been carried out, remain unsolved more than a year after his disappearance and the Lao authorities declined assistance from abroad for the investigation into the disappearance.

 

On 15 December 2013 62 NGOs called for a new investigation into his disappearance and on 16 December 2013 the UN Working Group on Enforced or Involuntary Disappearances urged the Government of Laos to do its utmost to locate Sombath Somphone, to establish his fate and whereabouts, and to hold the perpetrators accountable. There have been several other cases of enforced disappearances where the whereabouts of nine other people – two women, Kingkeo and Somchit, and seven men, Soubinh, Souane, Sinpasong, Khamsone, Nou, Somkhit, and Sourigna – who were arbitrarily detained by the Lao security forces in November 2009 in various locations across the country remain unknown.

 

Sam Rainsy and Kem Sokha are the Cambodia National Rescue Party (CNRP) leaders who were summoned to appear at the Phnom Penh Municipal Court on 14 January 2014 for questioning. Sam Rainsy and Kem Sokha may be convicted of incitement to civil unrest. The King amnestied Sam Rainsy on 14 July 2013, making it possible for him to return to Cambodia; however, his right to vote and run in the elections was not restored.

 

 

In its Resolution, adopted on 16 January 2014, the European Parliament:

 

- Calls on the Lao Government to clarify the state of the investigation into the whereabouts of Sombath Somphone, to answer the many outstanding questions around Sombath’s disappearance, and to seek and accept assistance from foreign forensic and law enforcement experts

 

- Considers that the lack of reaction from the Lao Government raises suspicions that the authorities could be involved in his abduction.

- Reiterates its call on the Vice-President / High Representative to closely monitor the Lao Government’s investigations into the disappearance of Sombath Somphone

 

- Calls on the Member States to continue raising the case of Sombath Somphone with the Lao Government; stresses that enforced disappearances remain a major impediment to Laos joining the UN Human Rights Council

 

- Urges the Cambodian Government to recognise the legitimate role played by the political opposition in contributing to Cambodia’s overall economic and political development; calls on the Cambodian authorities to immediately drop the summonses issued to the CNRP leaders, Sam Rainsy and Kem Sokha, and union leader Rong Chhun of the Cambodia Independent Teachers’ Association (CITA) and the Cambodian Confederation of Unions (CCFU)

EGYPT

 

Alaa Abdel Fattah, Mohamed Abdel, Ahmed Maher and Ahmed Douma.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Peter Greste

Mohamed Fahmy

Baher Mohamed

Rena Netjes

 

 

 

 

 

 

 

 

Alaa Abdul Fattah

 

 

 

 

 

 

 

Mohamed Adel, Ahmed Douma, Mahienour El-Massry, Ahmed Mahe, Yara Sallam and Sana Seif

 

Alaa Abdel Fattah, Mohamed Abdel, from the Egyptian Centre for Economic and Social Rights and

Ahmed Maher and Ahmed Douma, leaders of the April 6 movement, are political and civil society activists who were arrested, convicted and held in Tora prison. It has been reported bad conditions of detention and mistreatment in prison.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

The Australian Peter Greste, the Canadian-Egyptian Mohamed Fahmy and the Egyptian Baher Mohamed are three Al Jazeera journalists who were, together and, in absentia, with the Netherlands citizen Rena Netjes, on 23 June 2014 handed down jail sentences of between 7 and 10 years under accusations of ‘falsifying news’ and of belonging to or assisting a terrorist cell. Rena Netjes was falsely accused of working for Al Jazeera.

 

Alaa Abdul Fattah is a prominent activist who played a leading role in the 2011 revolution who was sentenced on 11 June 2014 with others to 15 years’ imprisonment on charges of violating Law 107 on the Right to Public Meetings, Processions and Peaceful Demonstrations of 2013 (Protest Law).

 

Mohamed Adel, Ahmed Douma, Mahienour El-Massry and Ahmed Maher, Yara Sallam and Sana Seif are prominent human rights activists that continue to be detained.

 

 

In its Resolution, adopted on 6 February 2014, the European Parliament:

 

- Strongly condemns all acts of violence, terrorism, incitement, harassment, hate speech and censorship; urges all political actors and security forces to show the utmost restraint and avoid provocation, with the aim of avoiding further violence in the best interests of the country; extends its sincere condolences to the families of the victims

 

- Urges the Egyptian interim authorities and security forces to ensure the security of all citizens, irrespective of their political views, affiliation or confession, to uphold the rule of law and respect human rights and fundamental freedoms, to protect the freedoms of association, of peaceful assembly, of expression and of the press, to commit to dialogue and non-violence, and to respect and fulfil the country’s international obligations

 

- Calls for an immediate end to all acts of violence, harassment or intimidation – by state authorities, security forces or other groups – against political opponents, peaceful protesters, trade union representatives, journalists, women’s rights activists, and other civil society actors in Egypt; calls for serious and impartial investigations in such cases and for those responsible to be brought to justice; calls again on the interim government to guarantee that domestic and international civil society organisations, independent trade unions and journalists can operate freely, without government interference, in the country

 

In its Resolution, adopted on 17 July 2014, the European Parliament:

 

- Expresses its deepest concern over a series of recent court decisions in Egypt, including the lengthy jail terms handed down on 23 June 2014 to three Al Jazeera journalists and 11 other defendants tried in absentia, as well as the confirmation of death sentences against 183 people

 

- Calls on the Egyptian authorities to immediately and unconditionally release all those detained, convicted and/or sentenced for peacefully exercising their rights of freedom of expression and association, as well as all human rights defenders; calls on the Egyptian judiciary to ensure that all court proceedings in the country meet the requirements of a free and fair trial and to ensure respect for defendants’ rights; calls on the Egyptian authorities to order independent and impartial investigations into all allegations of ill-treatment and ensure that all detainees have access to any medical attention they may require

 

ETHIOPIA

 

Andargachew Tsege

 

Andargachew Tsege is a British national and member of the opposition party Ginbot 7, who has apparently been held incommunicado and in an undisclosed location by the Ethiopian authorities since earlier 2014 after being arrested while in transit in Yemen, and then deported to Ethiopia.

 

 

A letter of concern was sent on 7 August 2014 and on 8 October 2014.

IRAN

 

Ms Reyhaneh Jabbari

 

 

 

 

 

Ms Maryam Naghash Zargaran, Mr Saeed Abedinigalangashi, Ms Farhsid Fathi Malayeri, Mr Alireza Sayyedian, Mr Behnam Irani, Mr Amin Khaki, Mr Seyed Abdolreza Ali Hagh Nejad, and the seven members of the "Church of Iran": Mohammad Roghangir, Suroush Saraie, Massoud Rezai, Mehdi Ameruni, Seyed Bijan Farokhpour Haghigi, Eskandar Rezai

 

 

 

 

 

Ms Jabbari was sentenced to death in the Islamic Republic of Iran and she is at risk of imminent execution despite evidence that she has not been granted a fair hearing during the legal procedures that led to her conviction.

The below-mentioned names belong to Iranian citizens of the Christian faith that have been imprisoned, or continue to languish in prison due to their conversion from Islam to Christianity:

 

Ms Maryam Naghash Zargaran who was sentenced to four years in prison in 2013; Mr Saeed Abedinigalangashi who was sentenced to eight years in prison in early 2013; Ms Farhsid Fathi Malayeri who was arrested at her home in Tehran on 26 December 2010 along with at least 22 other Christians, and sentenced in 2012 to six years in prison; Mr Alireza Sayyedian who was convicted in November 2011 and sentenced to a six year (reduced to 3 ½ years in May 2013) imprisonment, 90 lashes and a fine; Mr Behnam Irani who was arrested and tried on two occasions (December 2006, April 2010). Shortly before he was due to be released on 18 October 2011, he was informed by letter that he was required to serve a five year prison sentence imposed back in 2008; Mr Amin Khaki who was arrested in early 2014 and reportedly transferred to the Ministry of Intelligence Security Detention; Mr Seyed Abdolreza Ali Hagh Nejad who was arrested on 5 July 2014 and finally; the seven members of the "Church of Iran" who were arrested on 12 October 2012 in Shiraz and condemned on 16 July 2013 to sentences ranging from one year to six years in prison.

 

 

A letter of concern was sent on 8 October 2014.

 

 

 

 

A letter of concern was sent on 24 September 2014.

MAURITANIA

 

Biram Dah Abeid

 

Biram Dah Abeid is the son of freed slaves and he is engaged in an advocacy campaign to eradicate slavery. In 2008 he founded the Initiative for the Resurgence of the Abolitionist Movement (Initiative pour la Résurgence du Mouvement Abolitionniste). This organisation is seeking to draw attention to the issue and to help take specific cases before courts of law. In addition, Biram Dah Abeid was awarded the United Nations Human Rights Prize for 2013.

 

On 11 November 2014, Biram Dah Abeid was arrested following a peaceful anti-slavery march. He has been charged with calling for a demonstration, participating in a demonstration and belonging to an illegal organisation. Some reports suggest that he is at risk of facing the death penalty. The death penalty is still provided for in the Mauritanian Criminal Code, is not restricted to the most serious crimes, and is imposed following convictions based on confessions obtained under torture.

 

Biram Dah Abeid was voted runner-up in the 2014 Mauritanian presidential elections. His reputation has made him a prime target for the Mauritanian authorities. In fact, his arrest and those of his colleagues represent a crackdown on political opposition as well as civil society.

 

 

In its Resolution, adopted on 18 December 2014, the European Parliament:

 

- Condemns strongly the arrest and ongoing detention of anti-slavery activist Biram Dah Abeid and his fellow campaigners, and calls for their immediate release; expresses concern about reports of violence used against some of the activists, and urges the Mauritanian authorities to prosecute those officials who have been involved in the abuse and torture of prisoners

 

- Calls upon the Mauritanian Government to stop using violence against civilians who participate in peaceful public protests and media campaigns in support of Biram Dah

Abeid, to cease its crackdown on civil society and political opposition, and to permit anti-slavery activists to pursue their non-violent work without fear of harassment or intimidation; urges the Mauritanian authorities to allow freedom of speech and assembly, in accordance with international conventions and Mauritania’s own domestic law.

MEXICO

 

Disappearance of 43 teaching students

 

On 26 September 2014, six people, among them three students, were killed when the police opened fire on protesting teaching students from the Escuela Normal (‘Normal School’) of Ayotzinapa in Iguala, Guerrero state. Since then 43 students remain disappeared. According to various sources those students were rounded up and driven away by police officers and handed over to unidentified armed men linked to a drug cartel.

 

According to the Mexican Government, 51 persons linked to the crimes have been arrested; most of them police agents from the municipalities of Iguala and Cocula. On 14 October 2014 the Mexican Attorney-General declared that according to forensic analyses of the 28 bodies found in clandestine graves near Iguala on 4 October 2014 the bodies do not correspond to those of the missing students. The Mexican authorities have captured the suspected main leader of the criminal gang Guerreros Unidos (United Warriors), allegedly involved in the disappearance of the 43 students.

 

The Mayor of Iguala, his wife, and the police chief of Iguala are fugitives from justice and accused of links to the local Guerreros Unidos drug cartel.

 

 

In its Resolution, adopted on 23 October 2014, the European Parliament:

 

- Strongly condemns the unacceptable forced disappearances and crimes in Iguala and calls on the Mexican authorities to investigate all the crimes, including the finding of 28 bodies in clandestine graves; calls on the relevant authorities to take all necessary steps to act promptly and in a transparent and impartial manner to identify, arrest and bring to justice the perpetrators of the crimes, and calls for those responsible to be identified and prosecuted, using all available information and resources internally and externally and with no margin for impunity; calls for the investigations to be continued until the students have been brought to safety

 

- Extends its sympathy and support to the families and friends of the victims, and to the Mexican people, whom it encourages to continue to fight by peaceful means to defend democracy and the rule of law

 

- Takes note of the detentions that have taken place; calls for the search to be continued for the Mayor of Iguala, his wife and the police chief of Iguala; is deeply concerned at the apparent infiltration of local law enforcement and administrative entities by organised crime.

 

PAKISTAN

 

Shafqat Emmanuel and Shagufta Kausar

 

 

 

 

 

 

 

Sawan Masih

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Asia Bibi

 

 

 

 

 

 

 

 

Rimsha Masih

 

 

 

 

 

 

Mohammad Asgar

 

 

 

 

 

Masood Ahmad

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Shama Bibi and Shahbaz Masih

 

Shafqat Emmanuel and Shagufta Kausar are a Christian couple who was sentenced to death on 4 April 2014 for allegedly sending a text message insulting the Prophet Mohammed, despite of the fact that the couple denied responsibility and declared that the phone from which the text originated was lost a while before the message was sent.

 

Sawan Masih is a Pakistani Christian from Lahore who was sentenced to death on 27 March 2014 for blasphemy against the Prophet Mohammed. The announcement of allegations against Masih sparked fierce rioting in Joseph Colony, a Christian neighbourhood in the city of Lahore, in which many buildings, including two churches, were burnt down.

 

Asia Bibi is a Christian woman from Punjab who was arrested in June 2009 and received a death sentence in November 2010 on charges of blasphemy. After several years, her appeal has finally reached the high court in Lahore; however for the two first hearings in January and March 2014 the presiding judges appeared to be on leave.

 

Rimsha Masih is a 14-year-old Christian girl who was wrongfully accused in 2012 of desecrating the Quran. She was acquitted after being found to have been framed and the person responsible was arrested. However, she and her family had to leave the country.

 

Mohammad Asghar is a UK citizen with a mental illness living in Pakistan. He was arrested after allegedly sending letters to various officials claiming he was a prophet, and was sentenced to death in January 2014.

 

Masood Ahmad is a 72-year-old UK citizen and member of the Ahmaddiya religious community, who was only recently released on bail after having been arrested in 2012 on charges of citing from the Quran, which is considered as blasphemy in the case of Ahmaddis who are not recognised as Muslims and are forbidden to ‘behave as Muslims’ under Section 298-C of the criminal code.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Shama Bibi and Shahbaz Masih are Pakistani Christian couple from Punjab province in Pakistan, who have been beaten and then burned to death by a mob under accusations of insulating and desecrating the Muslim holy book.

 

 

 

In its resolution, adopted on 17 April 2014, the European Parliament:

 

- Expresses its deep concern that the controversial blasphemy laws are open to misuse which can affect people of all faiths in Pakistan; expresses its particular concern that use of the blasphemy laws, which were publicly opposed by the late Minister Shahbaz Bhatti and by the late Governor Salman Taseer, is currently on the rise and targets Christians and other religious minorities in Pakistan

 

- Calls on the Pakistani authorities to release prisoners who are convicted on the grounds of blasphemy, and to overrule the death sentences on appeal; calls on the Pakistani authorities to guarantee the independence of the courts, the rule of law and due process in line with international standards on judicial proceedings; calls furthermore on the Pakistani authorities to provide sufficient protection to all those involved in blasphemy cases, including by shielding judges from outside pressure, by protecting the accused and their families and communities from mob violence, and by providing solutions for those who are acquitted but cannot go back to their places of origin

 

- Strongly condemns the application of the death penalty under any circumstances; calls on the Government of Pakistan as a matter of urgency to turn the de facto moratorium on the death penalty into the effective abolition of the death penalty

 

- Calls on the Government of Pakistan to carry out a thorough review of the blasphemy laws and their current application – as contained in Sections 295 and 298 of the Penal Code – for alleged acts of blasphemy, especially in light of the recent death sentences; encourages the government to withstand pressure from religious groups and some opposition political forces to maintain these laws.

 

A letter of concern was sent on 6 November 2014 and on 16 December 2014 regarding the case of Asia Bibi.

 

 

In its resolution, adopted on 27 November 2014, the European Parliament:

 

- Is deeply concerned and saddened by the Lahore High Court’s decision of 16 October 2014 to confirm the death sentence handed down to Asia Bibi for blasphemy; calls on the Supreme Court to start its proceedings on the case swiftly and without delay and to uphold the rule of law and full respect for human rights in its ruling

 

- Strongly condemns the murders of Shama Bibi and Shahbaz Masih and offers its condolences to their families, as well as to the families of all the innocent victims murdered as a result of the blasphemy laws in Pakistan; calls for the perpetrators of these acts to be brought to justice; takes note of the decision of the Punjab government to set up a committee to fast-track the investigation into the killings of Shama Bibi and Shahbaz Masih and to order additional police protection for Christian neighbourhoods in the province; underlines, however, the need to end the climate of impunity and for broader reforms in order to address the issue of violence against religious minorities, which remains pervasive in Pakistan

 

RUSSIA

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mikhail Kosenko

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Boris Nemtov and Aleksei Navalny

 

 

 

 

 

Ilya Yashin, Gleb Fetisov and Yevgeny Vitishko

 

 

Bolotnaya Square demonstration took place on 6 May 2012 in which, as reported by several international and Russian human rights organizations, excessive use of violence and disproportionate measures have been used leading to the arrest and detention of hundreds of "anti-government" protesters.

 

Mikhail Kosenko is an activist who was sentenced to forced psychiatric treatment by a Russian court due to his involvement at the Bolotnaya Square demonstration. In addition, on 24 February 2014 Russian judicial authorities handed down guilty verdict against eight of those demonstrators, ranging from a suspended sentence to four years’ imprisonment, following three more severe prison sentences in 2013.

 

Boris Nemtov and Aleksei Navalny are opposition leaders who were sentenced to 10-day jail terms. Moreover, Aleksei Navalny has been placed under house arrest for two months and on 5 March 2014 was fitted with an electronic bracelet to monitor his activities.

 

Ilya Yashin is the leader of the Solidarity movement, Gleb Fetisov is the co-chair of the Alliance of Greens and Social Democrats, and Yevgeny Vitishko is an ecological activist and pre-eminent member of Yabloko. All of them belong to opposition parties and movements and have been subject to harassment by the Russian authorities and detained under various allegations.

 

 

In its Resolution, adopted on 13 March 2014, the European Parliament:

 

- Calls on the Russian judicial authorities to reconsider the sentences in the appeal process and to release the eight demonstrators, as well as Bolotnaya prisoner Mikhail Kosenko, who was sentenced to forced psychiatric treatment

 

- Expresses, equally, its deep concern over the detention of a large number of peaceful protesters following the Bolotnaya verdicts and calls for the dropping of all charges against the protesters; calls, furthermore, on the Russian Government to respect the rights of all citizens to exercise their fundamental freedoms and universal human rights

SERBIA

 

The case of accused war criminal Šešelj

 

 

Vojislav Šešelj is the president of the Serbian Radical Party who is indicted before the ICTY for persecutions on political, racial or religious grounds, deportation, inhumane acts (forcible transfer) (crimes against humanity), and for murder, torture, cruel treatment, wanton destruction of villages or devastation not justified by military necessity, destruction or wilful damage done to institutions dedicated to religion or education, plunder of public or private property (violations of the laws or customs of war) in Croatia, Bosnia and Herzegovina and parts of Vojvodina (Serbia), committed between 1991 and 1993.

 

On 6 November 2014, after more than eleven years of detention and while his trial is still ongoing, the Trial Chamber of the Tribunal issued an order proprio motu for the provisional release of Šešelj on the grounds of the deterioration of his health, subject to the conditions that he: (i) does not influence witnesses and victims; and (ii) appears before the Chamber as soon as it so orders.

 

Following his return to Serbia Šešelj made several public speeches in Belgrade in which he emphasised that he will not voluntarily return to the Tribunal when requested to do so, thereby announcing his intention to violate one of the two conditions under which he was released.

 

In his public statements Šešelj repeatedly called for the creation of ‘Greater Serbia’, publicly stating claims on neighbouring countries, including EU Member State Croatia, and inciting hatred against non-Serb people. In a press release he congratulated the Serbian Chetniks on the ‘liberation’ of Vukovar, on the 23rd anniversary of the fall of that Croatian city to Serbian paramilitary forces and the Yugoslav army in 1991 and the associated atrocities, thereby violating the requirement not to influence the victims.

 

In its Resolution, adopted on 27 November 2014, the European Parliament:

 

- Strongly condemns Šešelj’s warmongering, incitement to hatred and encouragement of territorial claims and his attempts to derail Serbia from its European path; deplores his provocative public activities and wartime rhetoric since his provisional release, which have reopened the victims’ psychological wounds from the war and the atrocities of the early 1990s; stresses that Šešelj’s recent statements could have the effect of undermining the progress made in regional cooperation and reconciliation and subverting the efforts of recent years

 

- Reminds the Serbian authorities of their obligations under the framework for cooperation with the ICTY and of Serbia’s obligations as an EU candidate country; notes with concern that the absence of an adequate political reaction and legal response by the Serbian authorities regarding Šešelj’s behaviour undermines the trust of the victims in the judicial process; encourages the Serbian authorities and the democratic parties to condemn any public manifestation of hate speech or wartime rhetoric and to promote the protection of minority and cultural rights; asks the Serbian authorities to investigate whether Šešelj has violated Serbian law and to strengthen and fully apply the legislation outlawing hate speech, discrimination and incitement to violence; supports all political parties, NGOs and individuals in Serbia that fight against hate speech.

 

SUDAN

 

Meriam Yahia Ibrahim

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dr Amin Mekki Medani

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Farouk Abu Issa

Farah Ibrahim Mohamed Alagar

 

Meriam Yahia Ibrahim is the daughter of an Ethiopian Christian mother and a Sudanese Muslim father, who was raised as a Christian. In 2013 she was accused of adultery by her father’s side of the family after they reported her to the authorities for her marriage to a Christian man. In addition, an accusation of apostasy was added in December 2013. The verdict of the court of first instance was delivered on 12 May 2014, sentencing Meriam Ibrahim, then eight months pregnant, to a hundred lashes on charges of adultery and to death by hanging on charges of apostasy, but giving her three days to renounce Christianity.

Meriam Ibrahim was convicted under Islamic sharia law, in force in Sudan since 1983, which outlaws conversions on pain of death. On 15 May 2014 the verdict was reconfirmed, as Meriam Ibrahim chose not to convert to Islam. On 27 May 2014 Meriam Ibrahim gave birth to a baby girl, Maya, in prison. It is alleged that Meriam Ibrahim’s legs were kept in shackles and chains while she was in labour, seriously endangering the health of both mother and child. On 5 May 2014 her case was successfully transferred to the Appeal Court.

Meriam Ibrahim was released from Omdurman Women’s Prison on 23 June 2014 after the Appeal Court found her not guilty of both charges, but she was arrested again at Khartoum airport as the family was about to depart for the USA, for allegedly attempting to leave the country with forged travel documents issued by the South Sudan Embassy in Khartoum. Meriam Ibrahim was freed again on 26 June 2014 and took refuge in the United States embassy with her family, and negotiations are ongoing to enable her to leave Sudan, where she faces death threats from extremist Muslims.

 

Dr Amin Mekki Medani is a 76 year-old renowned human rights activist and former President of the Sudan Human Rights Monitor (SHRM) who was arrested by the Sudanese National Intelligence and Security Services (NISS) on 6 December 2014 at his house in Khartoum. The NISS allegedly refused to allow him to take his medication with him when he was arrested despite his poor health.

 

Dr Medani symbolises a strong commitment to human rights, humanitarianism and the rule of law, having held high-level positions within a range of different national and international institutions, including the Sudan judiciary, the democratic transitional government of Sudan (as Cabinet Minister for Peace), and the UN. He has represented victims of violations and has persistently spoken out against abuse of power, and was awarded the ‘Heroes for Human Rights Award 2013’ by the EU Delegation in Sudan for his local and international efforts in promoting human rights.

 

Dr Medani was arrested shortly after his return from Addis Ababa, having signed the ‘Sudan Call’ on behalf of civil society organisations – a commitment to work towards the end of the conflicts raging in different regions of Sudan and towards legal, institutional and economic reforms.

 

Farouk Abu Issa, the leader of the opposition National Consensus Forum, and Dr Farah Ibrahim Mohamed Alagar were arrested in a similar manner, on 6 and 7 December 2014 respectively, following their involvement with the ‘Sudan Call’.

 

In its Resolution, adopted on 17 July 2014, the European Parliament:

 

- Condemns the unjustified detention of Meriam Ibrahim; calls on the Government of Sudan to repeal all legislation that discriminates on grounds of gender or religion and to protect the religious identity of minority groups

 

- Stresses that it is degrading and inhumane for a pregnant woman to give birth while chained and physically detained; calls on the Sudanese authorities to ensure that all pregnant women and labouring women in detention receive appropriate and safe maternal and newborn health care

 

- Reaffirms that freedom of religion, conscience or belief is a universal human right that needs to be protected everywhere and for everyone; strongly condemns all forms of violence and intimidation that impair the right to have or not to have, or to adopt, a religion of one’s choice, including the use of threats, physical force or penal sanctions to compel believers or non-believers to renounce their religion or to convert; highlights the fact that adultery and apostasy are acts which should not be considered to be crimes at all.

 

 

 

 

 

In its Resolution, adopted on 18 December 2014, the European Parliament:

 

- Strongly condemns the arbitrary arrest and detention of Dr Medani and other peaceful activists as an unlawful breach of their peaceful and legitimate political and human rights activities; calls for their immediate and unconditional release.

 

SYRIA AND IRAQ

 

James Foley, Steven Sotloff and David Haines

 

James Foley and Steven Sotloff were American journalists, and David Haines was a British aid worker. They were abducted in 2013 and in 2012 in the case of Mr Foley in Syria and held hostage by the Islamic State until 2014 when they were murdered.

 

 

In its Resolution, adopted on 18 September 2014, the European Parliament:

 

- Strongly condemns the murders of the journalists James Foley and Steven Sotloff and the aid worker David Haines by IS, and expresses grave concern for the safety of others still being held captive by the extremists; expresses its deep sympathy and condolences to the families of these victims and to the families of all victims of the conflict.

 

SYRIA

 

Razan Zeitouneh

 

 

 

 

 

 

 

Ioan Ibrahim and Bulos Jazigi

(Buolos

Yazigi and John Ibrahim)

 

 

 

Paolo Dall’Oglio

 

 

 

 

 

Frans van der Lugt

 

 

 

 

 

 

Bassel Safadi Khartabil

 

Razan Zeitouneh is a Syrian human rights defender, writer and winner of the Sakharov Prize in 2011, who was abducted alongside her husband and other human rights defenders in Damascus in December 2013 and their fate remains unknown.

 

 

Ioan Ibrahim and Bulos Jazigi are bishops from Assyrian Orthodox and the Greek Orthodox respectively, who have been kidnapped in the context of harassment, arrest, torture or disappearance against peaceful civil society activists, human rights defenders, religious figures by the Syrian regime and increasingly also of the several rebel groups. Paolo Dall’Oglio is another religious figure who has been missing since July 2013.

 

 

 

 

Dutch Jesuit Father Frans van der Lugt had been living in Syria for many decades and was well known for refusing to leave the besieged city of Homs. He was beaten and shot dead by gunmen on 7 April 2014.

 

 

Bassel Safadi Khartabil is a 34 year-old fervent defender of a free Internet and promoter of open source culture. He has been held prisoner since 15 March 2012 by the Syrian regime of Bashar al-Assad.

 

In its Resolution, adopted on 6 February 2014, the European Parliament:

 

- Calls for the immediate, unconditional and safe release of all political prisoners, medical personnel, humanitarian workers, journalists, religious figures and human rights activists, including 2011 Sakharov Prize winner Razan Zeitouneh, and for coordinated EU action to secure her release; calls on all parties to ensure their safety; urges the Syrian Government to grant immediate and unfettered access to all its detention facilities for international documentation bodies, including the UN Commission of Inquiry on Syria.

 

 

In its Resolution, adopted on 17 April 2014, the European Parliament:

 

- Condemns in the strongest possible terms the killing of Father Frans Van der Lugt, an inhumane act of violence against a man who stood by the people of Syria amid sieges and growing difficulties; pays tribute to his work, which extended beyond the besieged city of Homs and continues to help hundreds of civilians with their everyday survival needs

 

- Recalls the pressing need to release all political detainees, civil society activists, humanitarian aid workers, religious figures (including Father Paolo Dall’Oglio, Greek Orthodox Bishop Boulos Yazigi and Assyrian Orthodox Bishop John Ibrahim), journalists and photographers held by the regime or by rebel fighters, and to grant independent monitors access to all places of detention; urges once again the EU and its Member States to make all possible efforts to achieve the release of 2011 Sakharov Prize winner Razan Zaitouneh and of all other human rights activists in Syria, including internet activist Bassel Safadi Khartabil.

 

UKRAINE

 

Yulya Tymoshenko

 

Yulia Tymoshenko is one of Ukraine's most high-profile political figures. In 2011 she was convicted due to a gas deal arranged and agreed with Russia and given a seven-year sentence on charges of abuse of power; charges that apparently were politically motivated.

 

 

In its resolution, adopted on 6 February 2014, the European Parliament:

 

- Calls on President Yanukovych to order a stop to these practices and demands the immediate and unconditional release and political rehabilitation of all the demonstrators and political prisoners illegally detained, including Yulya Tymoshenko; calls for the setting-up of an independent investigative committee under the auspices of a recognised international body, such as the Council of Europe, in order to investigate all the human rights violations that have taken place since the demonstrations began.

UZBEKISTAN

 

Human rights activists: Azam Farmonov, Mehriniso Hamdamova, Zulhumor Hamdamova, Isroiljon Kholdorov,

Nosim Isakov, Gaybullo Jalilov, Nuriddin Jumaniyazov, Matluba Kamilova, Ganikhon

Mamatkhanov, Chuyan Mamatkulov, Zafarjon Rahimov, Yuldash Rasulov, Bobomurod

Razzokov, Fahriddin Tillaev and Akzam Turgunov

 

Journalists:

Solijon Abdurakhmanov, Muhammad Bekjanov, Gayrat Mikhliboev, Yusuf Ruzimuradov, and Dilmurod Saidov

 

Peaceful political opposition activists: Murod Juraev, Samandar Kukanov, Kudratbek Rasulov and Rustam Usmanov

 

Three independents religious figures: Ruhiddin Fahriddinov, Hayrullo Hamidov and Akram Yuldashev

 

 

The exercise of the right to freedom of expression has been deteriorated in the country. The mentioned group of people, fifteen well-known human rights activists, five journalists, four peaceful political opposition activists and three independent religious figures have been imprisoned for no reason other than exercising peacefully their right to freedom of expression.

 

In addition, peaceful protesters including, Dilorom Abdukodirova, Botirbek Eshkuziev, Bahrom Ibragimov, Davron Kabilov, Erkin Musaev, Davron Tojiey and Ravshanbek Vafoev were shot and killed by governmental forces.

 

In its Resolution, adopted on 23 October 2014, the European Parliament:

 

- Calls for the immediate and unconditional release of all persons imprisoned on politically motivated charges, held for peaceful expression of their political views, civil society activism, journalistic activity or religious views.

VENEZUELA

 

Leopoldo Lopez

 

 

 

 

 

 

 

Daniel Ceballos, Vicencio Scarano and Salvatore Lucchese

 

 

Juan Carlos Caldera, Ismael García and Richard Mardo

 

 

 

 

Sairam Rivas, Cristian Gil and Manuel Cotiz

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

María Corina Machado

 

Leopoldo López is the opposition leader who was arbitrarily detained on 18 February 2014 on charges of conspiracy, instigating violent demonstrations, arson and damage to property. Since his detention he has suffered physical and psychological torture and undergone solitary confinement.

 

Daniel Ceballos and Vicencio Scarano are opposition mayors and Salvatore Lucchese is a police office. They have been arrested for failing to end protests and civil rebellion in their cities, and have been sentenced to several years in prison. In addition, Juan Carlos Caldera, Ismael García and Richard Mardo who are opposition congressmen are facing investigations and trial proceedings aimed at their suspension and disqualification from Congress.

 

Sairam Rivas is the president of the Students’ Centre of the School of Social Work at the Central University of Venezuela. She has been unjustly held on premises belonging to the Bolivarian Intelligence Service for more than 120 days together with Cristian Gil and Manuel Cotiz. They have been subjected to torture and ill-treatment in connection with the protests that took place between February and May 2014, having been accused of the offences of instigating crimes and using minors to commit crimes.

 

María Corina Machado is a Member of the National Assembly who had obtained the largest popular vote in Venezuela. In March 2014 she was unlawfully and arbitrarily removed from office, deprived of her mandate and expelled from Parliament by the President of the National Assembly, Diosdado Cabello, who accused her of treason because she had spoken out against the massive and systematic violation of human rights in Venezuela before the Permanent Council of the OAS. In the course of her political and parliamentary activity María Corina Machado was subjected to a series of criminal proceedings, political persecution, threats, intimidation, harassment and even physical violence from government supporters inside the Chamber of the National Assembly. In addition, she was recently charged with attempting to assassinate President Maduro and may face up to 16 years in prison.

 

In its Resolution, adopted on 18 December 2014, the European Parliament:

 

- Urges the immediate release of those arbitrarily detained prisoners, in line with the demands made by several UN bodies and international organisations

 

- Strongly condemns the political persecution and repression of the democratic opposition, the violations of freedom of expression and of demonstration, and the existence of media and web censorship

 

- Strongly condemns the use of violence against protesters; expresses its sincere condolences to the families of the victims; calls on the Venezuelan authorities to investigate these crimes and to hold those responsible fully accountable with no margin of impunity.

BILAG II

LIST OF RESOLUTIONS

List of resolutions adopted by the European Parliament during the year 2014 and relating directly or indirectly to human rights violations in the world

Country

Date of adoption in plenary

Title

Africa

Burundi

18.09.2014

Burundi, in particular the case of Pierre Claver Mbonimpa

Egypt

06.02.2014

Situation in Egypt

Egypt

13.03.2014

Security and human trafficking in Sinai

Egypt

17.07.2014

Freedom of expression and assembly in Egypt

Libya

18.09.2014

Situation in Libya

Mauritania

18.12.2014

Mauritania, in particular the case of Biram Dah Abeid

Nigeria

17.07.2014

Nigeria, recent attacks by Boko Haram

Nigeria and Uganda

13.03.2014

Launching consultations to suspend Uganda and Nigeria from the Cotonou

Agreement in view of recent legislation further criminalising homosexuality

South Sudan

16.01.2014

Situation in South Sudan

South Sudan

13.11.2014

Humanitarian situation in South Sudan

Sudan

17.07.2014

Sudan, the case of Meriam Yahia Ibrahim

Sudan

18.12.2014

Sudan: the case of Dr Amin Mekki Medani

Americas

Ecuador

17.12.2014

Tariff treatment for goods originating from Ecuador

Mexico

23.10.2014

Disappearance of 43 teaching students in Mexico

Venezuela

18.12.2014

Persecution of the democratic opposition in Venezuela

Asia

Azerbaijan

18.09.2014

Persecution of human rights defenders in Azerbaijan

Bangladesh

16.01.2014

Recent Elections on Bangladesh

Bangladesh

18.09.2014

Human rights violations in Bangladesh

Cambodia and Laos

16.01.2014

Situation of rights defenders and opposition activists in Cambodia and Laos

Georgia

18.12.2014

Conclusion of the Association agreement with Georgia

Japan

17.04.2014

Negotiation of the EU-Japan strategic partnership agreement

North Korea

17.04.2014

Situation in North Korea

Pakistan

17.04.2014

Pakistan: recent cases of persecution

Pakistan

27.11.2014

Pakistan: blasphemy laws

Thailand

06.02.2014

Situation in Thailand

Uzbekistan

23.10.2014

Human rights in Uzbekistan

Europe

Moldova

13.11.2014

Association agreement between the European Union and the Republic of Moldova

Ukraine

06.02.2014

Situation in Ukraine

Ukraine

17.07.2014

Situation in Ukraine

Ukraine

18.09.2014

Situation in Ukraine and state of play of EU-Russia relations

Russia

13.03.2014

Russia: sentencing of demonstrators involved in the Bolotnaya Square events

Russia

23.10.2014

Closing down of Memorial (Sakharov Prize 2009) in Russia

Russia

06.02.2014

EU-Russia summit

Serbia

27.11.2014

Serbia: the case of accused war criminal Šešelj

Transnistrian region

06.02.2014

Right to education in the Transnistrian region

Middle East

Bahrain

06.02.2014

Bahrain, in particular the cases of Nabeel Rajab, Abdulhadi al-Khawaja and Ibrahim Sharif

Iraq

17.07.2014

Situation in Iraq

Iraq

27.11.2014

Iraq: kidnapping and mistreatment of women

Iraq

27.02.2014

Situation in Iraq

Iraq and Syria

18.09.2014

Situation in Iraq and Syria and the IS offensive including the persecution of

minorities

Syria

06.02.2014

Situation in Syria

Syria

17.04.2014

Syria: situation of certain vulnerable communities

Iran

03.04.2014

EU strategy towards Iran

Israel-Palestine

17.07.2014

Escalation of violence between Israel and Palestine

Israel-Palestine

18.09.2014

Israel-Palestine after the Gaza war and the role of the EU

Cross-cutting issues

LGBTI

16.01.2014

Recent move to criminalise LGBTI people

Female genital mutilation

06.02.2014

Elimination of female genital mutilation

25th Session of the UN Human Rights Council

13.03.2014

EU priorities for the 25th session of the UN Human Rights Council

Right to food

27.11.2014

Child undernutrition in developing countries

Rights of the child

27.11.2014

25th anniversary of the UN Convention on the Rights of the Child

Religious and cultural differences

17.04.2014

Resolution on EU foreign policy in a world of cultural and religious differences

Crime of aggression

17.07.2014

Crime of Aggression

Use of armed drones

27.02.2014

The use of armed drones

Arms Trade Treaty

05.02.2014

Ratification of the Arms Trade Treaty

EU and global development framework after 2015

25.11.2014

The EU and the global development framework after 2015

RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNINGI KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

16.11.2015

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

47

4

4

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Lars Adaktusson, Michèle Alliot-Marie, Francisco Assis, James Carver, Javier Couso Permuy, Andi Cristea, Mark Demesmaeker, Georgios Epitideios, Knut Fleckenstein, Eugen Freund, Sandra Kalniete, Manolis Kefalogiannis, Afzal Khan, Janusz Korwin-Mikke, Eduard Kukan, Ilhan Kyuchyuk, Barbara Lochbihler, Sabine Lösing, Ulrike Lunacek, Andrejs Mamikins, Tamás Meszerics, Francisco José Millán Mon, Pier Antonio Panzeri, Demetris Papadakis, Vincent Peillon, Tonino Picula, Kati Piri, Andrej Plenković, Cristian Dan Preda, Jozo Radoš, Sofia Sakorafa, Jacek Saryusz-Wolski, Alyn Smith, László Tőkés, Johannes Cornelis van Baalen

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Ignazio Corrao, Luis de Grandes Pascual, Angel Dzhambazki, Tanja Fajon, Mariya Gabriel, Liisa Jaakonsaari, Javi López, Norica Nicolai, Soraya Post, Marietje Schaake, Helmut Scholz, Igor Šoltes, Traian Ungureanu, Marie-Christine Vergiat

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Beatriz Becerra Basterrechea, Ramona Nicole Mănescu, Claudiu Ciprian Tănăsescu, Ivan Štefanec, Jaromír Štětina, Patricija Šulin

  • [1]  Vedtagne tekster P8_TA(2014)0070.
  • [2]  http://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-11855-2012-INIT/da/pdf
  • [3]  http://www.consilium.europa.eu/uedocs/cms_data/docs/pressdata/EN/foraff/142549.pdf
  • [4]  http://www.consilium.europa.eu/uedocs/cms_data/docs/pressdata/EN/foraff/137585.pdf
  • [5]  http://www.europarl.europa.eu/document/activities/cont/201203/20120329ATT42170/20120329ATT42170EN.pdf
  • [6]  http://www.consilium.europa.eu/en/policies/pdf/st10152-en15_pdf/
  • [7]  http://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-10897-2015-INIT/en/pdf
  • [8]  http://www.consilium.europa.eu/en/meetings/fac/2015/10/st13201-en15_pdf/
  • [9]  http://www.consilium.europa.eu/uedocs/cms_data/docs/pressdata/EN/foraff/130243.pdf
  • [10]  http://register.consilium.europa.eu/doc/srv?l=DA&f=ST%2015559%202014%20INIT
  • [11]  http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX%3A32015D0260
  • [12]  http://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-9242-2015-INIT/en/pdf
  • [13]  http://www.un.org/en/ga/search/view_doc.asp?symbol=S/RES/1325(2000)
  • [14]  Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0226.
  • [15]  Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0334.
  • [16]  Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0470.
  • [17]  Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0274.
  • [18]  Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0394.
  • [19]  Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0420.
  • [20]  Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0252.
  • [21]  Vedtagne tekster P8_TA(2015)0079.
  • [22]  Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0259.
  • [23]  Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0206.
  • [24]  Vedtagne tekster P8_TA(2015)0076.
  • [25]  Vedtagne tekster P8_TA(2015)0272.
  • [26]  Vedtagne tekster P8_TA(2015)0288.
  • [27]  Vedtagne tekster P8_TA(2015)0317.
  • [28]  Vedtagne tekster P8_TA(2015)0350.
  • [29]  Vedtagne tekster P8_TA(2015)0348.
  • [30]  http://ec.europa.eu/enlargement/pdf/key_documents/2014/20141008-strategy-paper_da.pdf
  • [31]  http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:52011DC0200
  • [32]  http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=COM:2011:0303:FIN:da:PDF
  • [33]  http://ec.europa.eu/transparency/regdoc/rep/10102/2014/EN/10102-2014-152-EN-F1-1.Pdf
  • [34]  http://daccess-dds-ny.un.org/doc/UNDOC/GEN/G14/082/52/PDF/G1408252.pdf?OpenElement
  • [35]  Vedtagne tekster P8_TA(2015)0274.
  • [36]  http://www.unfpa.org/sites/default/files/pub-pdf/Joint%20Programme%20on%20FGMC%20Summary%20Report.pdf
  • [37]  http://daccess-dds-ny.un.org/doc/UNDOC/GEN/G14/086/06/PDF/G1408606.pdf?OpenElement
  • [38]  https://www.consilium.europa.eu/ueDocs/cms_Data/docs/hr/news53.pdf
  • [39]  http://ec.europa.eu/enlargement/pdf/key_documents/2014/20141008-strategy-paper_da.pdf
  • [40]  http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2014:077:0027:0043:DA:PDF
  • [41]  Vedtagne tekster P8_TA(2015)0274.
  • [42]  http://www.ohchr.org/Documents/Publications/GuidingPrinciplesBusinessHR_EN.pdf
  • [43]  http://wcip2014.org/wp-content/uploads/2013/03/N1446828.pdf
  • [44]  http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2011:101:0001:0011:DA:PDF
  • [45]  https://ec.europa.eu/anti-trafficking/sites/antitrafficking/files/eu_strategy_towards_the_eradication_of_trafficking_in_human_beings_2012-2016_1.pdf
  • [46]  http://www.coe.int/en/web/portal/10-october-against-death-penalty
  • [47]  http://www.consilium.europa.eu/uedocs/cmsUpload/TortureGuidelines.pdf
  • [48]  http://www.consilium.europa.eu/uedocs/cms_data/docs/pressdata/en/foraff/137584.pdf
  • [49]  http://europa.eu/rapid/press-release_IP-15-5690_en.pdf
  • [50]  http://www.un.org/en/ga/search/view_doc.asp?symbol=S/RES/1325(2000)
  • [51]  http://www.un.org/en/ga/search/view_doc.asp?symbol=S/RES/1820(2008)
  • [52]  http://www.un.org/ga/search/view_doc.asp?symbol=E/2015/27
  • [53]  http://register.consilium.europa.eu/doc/srv?l=DA&f=ST%2015559%202014%20INIT
  • [54]  http://www.unicef.org/eu/crtoolkit/downloads/Child-Rights-Toolkit-Web-Links.pdf
  • [55]  SWD(2015)0182.
  • [56]  Vedtagne tekster P8_TA(2015)0350.
  • [57]  Kilde: http://www.aidos.it/files/1226588271Frontes_Introduzione.pdf
  • [58]  http://www.ohchr.org/Documents/Publications/Factsheet31.pdf
  • [59]  Kilde: http://www.aidos.it/files/1226588271Frontes_Introduzione.pdf
  • [60]  Kilde: http://www.unicef.org/factoftheweek/index_52778.html
  • [61]  Jf. pkt. 7.2 og 7.3 i handlingsprogrammet fra Den Internationale Konference om Befolkning og Udvikling.