Procedure : 2014/2218(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0361/2015

Indgivne tekster :

A8-0361/2015

Forhandlinger :

PV 21/01/2016 - 6
CRE 21/01/2016 - 6

Afstemninger :

PV 21/01/2016 - 8.6
CRE 21/01/2016 - 8.6
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2016)0021

BETÆNKNING     
PDF 748kWORD 486k
10.12.2015
PE 544.272v03-00 A8-0361/2015

om resultatet af arbejdet i Udvalget for Andragender i året 2014

(2014/2218(INI))

Udvalget for Andragender

Ordfører: Lidia Joanna Geringer de Oedenberg

ÆNDRINGSFORSLAG
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om resultatet af arbejdet i Udvalget for Andragender i året 2014

(2014/2218(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om resultatet af arbejdet i Udvalget for Andragender,

–  der henviser til artikel 10 og 11 i traktaten om Den Europæiske Union,

–  der henviser til vigtigheden af retten til at indgive andragender og af, at Parlamentet straks bliver orienteret om specifikke problemer blandt EU-borgere eller -indbyggere, som omhandlet i artikel 24 og 227 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 228 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 44 i chartret om Den Europæiske Unions grundlæggende rettigheder, som omhandler retten til at indgive andragender til Europa-Parlamentet,

–  der henviser til bestemmelserne i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde angående traktatbrudsproceduren, særlig artikel 258 og 260,

  der henviser til forretningsordenens artikel 52, artikel 215, artikel 216, stk. 8, artikel 217 og artikel 218,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget for Andragender (A8-0361/2015),

A.  der henviser til, at der indgik 2714 andragender i 2014, hvilket svarer til et fald på næsten 6 % i forhold til 2013, hvor Parlamentet modtog 2885 andragender; der henviser til, at 790 andragender opfyldte betingelserne for behandling og blev fulgt op; der henviser til, at 1070 andragender ikke opfyldte betingelserne for behandling; der henviser til, at 817 andragender opfyldte betingelserne for behandling og blev afsluttet; der henviser til, at indstillingerne vedrørende 37 andragender blev anfægtet; der henviser til, at disse tal udgør næsten en fordobling af antallet af modtagne andragender i forhold til 2009; der henviser til, at der ikke har været en tilsvarende stigning i antallet af medarbejdere, som er beskæftiget med behandlingen af andragender;

B.  der henviser til, at formålet med den årlige betænkning om aktiviteterne i Udvalget for Andragender er at forelægge en analyse af de andragender, der blev modtaget i 2014, samt at drøfte mulige forbedringer i procedurerne og i forbindelserne med andre institutioner;

C.   der henviser til, at antallet af andragender er beskedent i forhold til EU's samlede befolkning, hvilket tyder på, at det store flertal af borgerne endnu ikke har hørt om retten til at indgive andragender eller om dens mulige nytteværdi som middel til at gøre EU-institutionerne og medlemsstaterne opmærksomme på de spørgsmål, der påvirker borgerne, og som optager sindene; der henviser til, at selv om nogle EU-borgere er bekendt med proceduren for andragender, er der stadigvæk udbredt forvirring om EU's virksomhedsområde, hvilket fremgår af det store antal andragender, der ikke opfylder betingelserne for behandling (39,4 %);

D.  der henviser til, at en korrekt behandling af andragender hele forløbet igennem er afgørende for at sikre en anerkendelse af, at retten til at indgive andragende bliver respekteret; der henviser til, at andragere ofte er borgere, der er engageret i at forbedre vore samfund og få dem til at fungere bedre fremover; der henviser til, at disse borgeres erfaringer med behandlingen af deres andragender kan blive bestemmende for deres fremtidige holdning til det europæiske projekt;

E.   der henviser til, at 1887 andragender, hvoraf 1070 ikke opfyldte betingelserne for behandling, blev afsluttet i 2014; der henviser til, at dette tal svarer til en stigning på næsten 10 % i forhold til tallet for 2013, hvor der blev afsluttet 1723 andragender;

F.  der henviser til, at EU's borgere er repræsenteret af den eneste EU-institution, der er direkte valgt af dem, nemlig Europa-Parlamentet; der minder om, at retten til at indgive andragender giver dem mulighed for at tiltrække deres valgte repræsentanters opmærksomhed;

G.  der henviser til, at EU-borgerne og tjenestekulturen på deres vegne altid bør stå i centrum for Parlamentets arbejde og i særdeleshed for Udvalget for Andragender, og gå forud for andre betragtninger eller effektivitetskriterier; der henviser til, at det nuværende niveau for menneskelige ressourcer i de enheder, der beskæftiger sig med andragender, vanskeliggør efterlevelsen af disse grundlæggende principper;

H.   der henviser til, at retten til at indgive andragender, såfremt denne ret respekteres fuldt ud i sit inderste væsen, kan styrke kommunikationen mellem Europa-Parlamentet og EU's borgere og indbyggere, hvis der er en åben, demokratisk, inklusiv og gennemsigtig mekanisme på alle stadier i proceduren for andragender, med det formål at løse problemer, som først og fremmest vedrører anvendelsen af EU-lovgivningen;

I.  der henviser til, at retten til at indgive andragender er et centralt element i et deltagelsesbaseret demokrati;

J.  der henviser til, at retten til at indgive andragender ligesom Den Europæiske Ombudsmand har til formål at sætte ind over for fejl og forsømmelser i EU-institutionerne eller i nationale institutioner i forbindelse med gennemførelsen af EU-retten;

K.  der henviser til, at andragender giver værdifuld feedback til lovgivere og forvaltningsorganer både på EU-plan og i medlemsstaterne, navnlig om mulige mangler i gennemførelsen af EU-lovgivning; der henviser til, at andragender kan være en tidlig advarsel for medlemsstater, der tøver med at gennemføre EU-retten;

L.  der henviser til, at de andragender, som er blevet rettet til Udvalget for Andragender, ofte har givet nyttigt og direkte input til lovgivningsarbejdet i andre af Parlamentets udvalg inden for deres respektive sagsområder;

M.  der henviser til, at Udvalget for Andragender ikke er alene om at bære ansvaret for at sikre, at den grundlæggende ret til at indgive andragender respekteres behørigt, men at denne opgave bør være et fælles anliggende for alle Parlamentets udvalg såvel som for de øvrige EU-institutioner; der henviser til, at intet andragende bør afsluttes, mens der afventes feedback fra andre parlamentariske udvalg;

N.  der henviser til, at Udvalget for Andragender bør sætte sig for i højere grad at udnytte sine beføjelser og generelle og specifikke udvalgsredskaber såsom mundtlige forespørgsler og korte beslutninger for at opnå synlighed omkring forskellige problemer, der optager EU's borgere og indbyggere, på grundlag af de modtagne andragender og få dem frem til Parlamentets plenarforsamling;

O.  der henviser til, at alle andragender skal vurderes og behandles opmærksomt, effektivt, hurtigt, gennemsigtigt og individuelt under hensyntagen til Udvalget for Andragenders medlemmers ret til at medvirke; der henviser til, at alle andragere har ret til at modtage et svar inden for en kort frist, hvori det meddeles, hvorfor andragendet er blevet afsluttet, eller hvilke foranstaltninger der er truffet med henblik på opfølgning, gennemførelse og overvågning; der henviser til, at det er afgørende at satse på bedre institutionel koordinering med institutioner på EU-, nationalt og regionalt plan for at kunne reagere hurtigt på de problemer, som andragender gør opmærksom på;

P.  der henviser til, at der bør sikres effektiv og hurtig behandling af andragender også i forbindelse med overgangen mellem valgperioder og de dermed forbundne personaleudskiftninger;

Q.  der henviser til, at det først og fremmest er i de andragenders interesse, der opfylder betingelserne for behandling, og som er velbegrundede, at Udvalget for Andragender ikke belastes med at skulle bruge urimeligt meget tid på at beskæftige sig med andragender, der ikke opfylder betingelserne, eller som er grundløse;

R.  der henviser til, at en andrager skal informeres behørigt om grundene til, at et andragende ikke opfylder betingelserne for behandling;

S.  der henviser til, at andragender bliver behandlet på møderne i Udvalget for Andragender, og at andragerne kan deltage i forhandlingerne og har ret til at fremlægge deres andragende sammen med mere detaljerede oplysninger og dermed kan bidrage aktivt til udvalgets arbejde ved at give supplerende oplysninger til medlemmerne af udvalget og til Kommissionen samt til de repræsentanter for medlemsstaterne, der måtte være til stede; der henviser til, at der i 2014 var 127 andragere, der deltog og var involveret i udvalgets drøftelser; der henviser til, at omfanget af direkte deltagelse stadig er relativt beskedent og gerne måtte øges, bl.a. ved hjælp af fjernkommunikationsmidler og gennem en planlægning, der giver andragerne mulighed for at kunne forberede deres fremmøde i udvalget bedre;

T.  der henviser til, at andragender i mange tilfælde ikke afsluttes efter den offentlige debat på udvalgsmøder, og at der forudses yderligere opfølgning og forventes feedback, navnlig i form af supplerende undersøgelser, der foretages af Kommissionen eller parlamentariske udvalg, eller konkret meningsudveksling med de berørte nationale eller regionale myndigheder;

U.  der henviser til, at der er behov for mere mødetid for at sikre, at der kan drøftes en bred vifte af emner, og for at sikre kvalitet i hver enkelt drøftelse; der henviser til, at møderne mellem de politiske gruppers koordinatorer har stor betydning for at kunne sikre en problemfri planlægning og arbejdsgang i udvalget, og til, at der derfor bør afsættes tilstrækkelig tid til dets demokratiske beslutningstagning;

V.  der henviser til, at aktiviteterne i Udvalget for Andragender er baseret på andragernes skriftlige input og deres mundtlige og audiovisuelle bidrag under møderne sammen med sagkundskab fra Kommissionen, medlemsstaterne, Ombudsmanden og andre politiske repræsentative organer;

W.  der henviser til, at andrageres bekymringer bør behandles med behørig omhu under hele forløbet; der henviser til, at forløbet kan nødvendiggøre forskellige stadier, herunder flere runder med feedback fra andrageren og fra de berørte europæiske institutioner og nationale myndigheder;

X.  der henviser til, at det fremgår af kriterierne for, hvornår andragender kan tages under behandling, som fastlagt i traktaten og Parlamentets forretningsorden, at et andragende skal opfylde de formelle betingelser for at blive behandlet (jf. forretningsordenens artikel 215), dvs. at andragendet skal vedrøre et spørgsmål, der henhører under EU's virksomhedsområde og vedrører andrageren direkte, og at andrageren skal være EU-borger eller have bopæl i EU; der henviser til, at nogle andragender derfor afvises, fordi de ikke opfylder disse kriterier; der henviser til, at afgørelsen om, hvorvidt betingelserne for behandling er opfyldt, skal baseres på sådanne juridiske og tekniske kriterier og ikke må influeres af politiske overvejelser; der henviser til, at webportalen for andragender bør være et effektivt redskab, der kan give andragere den fornødne information og vejledning med hensyn til krav til opfyldelse af betingelserne for behandling;

Y.  der henviser til, at der er blevet fastlagt en særlig behandling for andragender, der vedrører børn, ud fra den erkendelse, at enhver forsinkelse i sådanne sager udgør en yderst alvorlig forseelse mod de berørte;

Z.  der henviser til, at EU-borgerne ved hjælp af andragender kan føre en slags kontrol med udarbejdelsen og anvendelsen af EU-retten; der henviser til, at dette sætter EU-borgerne i stand til at fungere som en nyttig informationskilde med hensyn til krav til og manglende overholdelse af EU-retten – det sidstnævnte punkt er af særlig relevans i forbindelse med sager vedrørende miljøet, det indre marked, spørgsmål vedrørende anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, forbrugerbeskyttelse og sektoren for finansielle tjenesteydelser;

AA.  der henviser til, at indgivelsen af et andragende ofte falder sammen med indgivelsen af en klage til Kommissionen, som kan føre til en traktatbrudsprocedure eller et passivitetssøgsmål; der henviser til, at statistikken (se Kommissionens 23. beretning om anvendelsen af EU-retten (COM(2006)0416)) viser, at en fjerdedel, ja endog en tredjedel af de andragender og klager, der blev behandlet i 2014, havde forbindelse til traktatbrudsprocedurer eller gav anledning til sådanne procedurer; der henviser til, at Parlamentets inddragelse i proceduren for disse andragender sikrer et ekstra tilsyn med de kompetente EU-institutioners undersøgende arbejde; der henviser til, at ingen andragender bør afsluttes, så længe de undersøges af Kommissionen;

AB.  der henviser til, at de centrale problemer, som bliver bragt på bane i andragender, vedrører en bred vifte af emner som f.eks. miljølovgivning (særlig hvad angår vand- og affaldsforvaltning, prospektering efter og udvinding af kulbrinter samt større infrastruktur- og udviklingsprojekter), grundlæggende rettigheder (særlig børns rettigheder og handicappedes rettigheder – sidstnævntes rettigheder er af særlig relevans, når det tages i betragtning, at op til en fjerdedel af EU-vælgerne lider under en eller anden form for funktionshæmning eller funktionsnedsættelse), fri bevægelighed for personer, diskrimination, indvandring, beskæftigelse, forhandlingerne om det transatlantiske handels- og investeringspartnerskab (TTIP), dyrevelfærd, retsanvendelse samt social inddragelse af handicappede;

AC.  der henviser til, at Udvalget for Andragenders webportal blev lanceret med et års forsinkelse den 19. november 2014 og trådte i stedet for den tidligere elektroniske platform for indgivelse af andragender på Europarl-sitet, og denne webportal blev oprettet for at fremme retten til at indgive andragender og styrke borgernes aktive deltagelse i EU's eksistens; der henviser til, at denne portal, som endnu ikke er fuldt operationel, er blevet udformet som en integreret løsning, der dækker de særlige behov i forbindelse med proceduren for andragender og giver EU-borgere, der ønsker at indgive et andragende, et mere hensigtsmæssigt internetværktøj med mulighed for realtidsopfølgning af status for deres andragender; der henviser til, at der er konstateret adskillige mangler, navnlig hvad angår søgefunktionen, som undergraver portalens rolle som et offentligt register over andragender, og at den anden fase, som har til formål at afhjælpe alle de eksisterende mangler, allerede burde være tilendebragt; der henviser til, at portalen kan bidrage til at skabe en bedre betjening og en højere grad af synlighed over for borgere og udvalgsmedlemmer, og at den skal fungere som et elektronisk register (jf. forretningsordenens artikel 216, stk. 4), hvori borgerne kan indgive og følge behandlingen af andragender og sætte deres elektroniske underskrift på deres egne andragender; der henviser til, at denne nye portal har til formål at gøre proceduren for andragender mere gennemsigtig og mere interaktiv og samtidig opnå større administrativ effektivitet af hensyn til andragerne, medlemmerne og den brede offentlighed; der henviser til, at webportalen bør være det værktøj, som skaber større gennemsigtighed i proceduren for andragender, forbedrer andragernes adgang til oplysninger og gør borgerne opmærksom på, hvilket potentiale og hvilke muligheder Udvalget for Andragender har for at hjælpe dem med at løse deres problemer; der understreger, at anvendelsen af ny informations- og kommunikationsteknologi bør øges og yderligere fremmes for at bringe udvalgets arbejde tættere på borgerne;

AD.  der henviser til, at det europæiske borgerinitiativ er et vigtigt redskab, der vil kunne sætte borgerne i stand til at deltage i EU's politiske beslutningstagningsproces, og hvis potentiale må udnyttes fuldt ud; der henviser til, at der for at skabe de bedst mulige resultater med hensyn til borgernes deltagelse bør satses på at forbedre dette redskab yderligere, på at styrke de repræsentative niveauer og de praktiske aspekter heraf og på at sikre, at EU-institutionerne (og navnlig Kommissionen) fuldt ud respekterer og implementerer dette initiativ;

AE.  der henviser til, at Udvalget for Andragender fortsat aktivt interesserer sig for, hvordan forordningen om det europæiske borgerinitiativ bliver anvendt, og er opmærksom på, at der er behov for en ny forordning for at eliminere de talrige mangler, hindringer og svagheder og de besværlige retlige rammer og nødvendige mekanismer til iværksættelse og opfølgning af et europæisk borgerinitiativ, navnlig med hensyn til indsamlingen af underskrifter;

AF.  der henviser til, at Udvalget for Andragender – tre år efter ikrafttrædelsen af forordning (EU) nr. 211/2011 den 1. april 2012 – mener, at det er nødvendigt at foretage en evaluering af forordningens gennemførelse for at registrere eventuelle svagheder og foreslå brugbare løsningsmodeller i forbindelse med en hurtig revision for at forbedre dens gennemførelse;

AG. der henviser til, at afholdelsen af offentlige høringer i forbindelse med vellykkede initiativer har været en succes, og at både medlemmerne og civilsamfundet i høj grad har værdsat det faktum, at Udvalget for Andragender er blevet inddraget og har deltaget som associeret udvalg i høringerne om de europæiske borgerinitiativer; der henviser til, at Udvalget for Andragender støtter denne proces og stiller sin store erfaring med borgerne til rådighed for dette formål; der henviser til, at der vil blive forventet en konkret opfølgning med konkrete forslag fra Kommissionen til alle succesfulde europæiske borgerinitiativer;

AH. der henviser til, at der på grund af arbejdsbyrden i Udvalget for Andragender og behovet for at øge de menneskelige ressourcer i Udvalget for Andragenders sekretariat, ikke har været arrangeret undersøgelsesrejser i forbindelse med de andragender, som var til behandling i 2014; der henviser til, at der fremover vil blive gennemført undersøgelsesrejser i forbindelse med passende andragender;

AI.  der henviser til, at det normale antal undersøgelsesrejser bør genoptages i 2016, da de er en særlig beføjelse, der er tildelt udvalget, og en fundamental del af dets arbejde, som indebærer interaktion med borgere og myndigheder i de berørte medlemsstater; der henviser til, at medlemmer af sådanne delegationer deltager i alle de relaterede aktiviteter, herunder rapportering, på lige fod;

AJ.  der henviser til, at Udvalget for Andragender har et ansvar i forhold til Den Europæiske Ombudsmand, som er ansvarlig for at undersøge klager fra EU-borgere om mulige fejl og forsømmelser i EU-institutioner og -organer, og hvorom udvalget også udarbejder en årlig betænkning, der er baseret på Den Europæiske Ombudsmands egen årsberetning; der henviser til, at udvalget i 2014 deltog aktivt og direkte i tilrettelæggelsen af valget af den europæiske ombudsmand, jf. artikel 204 i Parlamentets forretningsorden; der henviser til, at genvalget af Emily O'Reilly til hvervet som ombudsmand i december 2014 for en femårig mandatperiode fandt sted på en effektiv og gennemsigtig måde;

AK.  der henviser til, at Udvalget for Andragender er medlem af Det Europæiske Netværk af Ombudsmænd, som også består af nogle udvalg for andragender fra de nationale parlamenter, hvor der findes sådanne udvalg, og til, at det forekommer vigtigt, at medlemsstaternes parlamenter udpeger udvalg for andragender og, hvis de allerede findes, styrker dem, og at samarbejdet mellem dem forbedres;

1.  anerkender det arbejde, der udføres af Udvalget for Andragender, som giver EU-borgere og -indbyggere mulighed for en vis inddragelse i forbindelse med forsvar for og fremme af deres rettigheder og i forbindelse med overvågning af, at EU-retten anvendes korrekt, da deres andragender sikrer, at borgernes bekymringer bliver kendt, således at der inden for en rimelig frist kan findes løsninger på deres berettigede klager; gentager, at bedre institutionel koordinering med institutioner på EU-, nationalt og regionalt plan samt med andre organer er afgørende for at kunne reagere hurtigt på de problemer, som andragender gør opmærksom på;

2.  understreger, at Udvalget for Andragender (som kontaktpunkt for hver enkelt borger), Den Europæiske Ombudsmand og det europæiske borgerinitiativ tilsammen udgør et sæt grundlæggende redskaber til en mere vidtgående politisk inddragelse af borgerne, for hvem det må sikres, at der er gennemsigtig og passende adgang til disse redskaber, og at de fungerer hensigtsmæssigt; understreger det ansvar, som disse redskaber har for at fremme EU-borgerskabets og styrke EU-institutionernes synlighed og troværdighed; opfordrer EU-institutionerne til at lægge større vægt på det arbejde, der udføres af Den Europæiske Ombudsmand; efterlyser flere mekanismer til direkte inddragelse af borgerne i de europæiske institutioners beslutningsprocesser;

3.  understreger, at øget samarbejde med nationale, regionale og lokale myndigheder om spørgsmål vedrørende anvendelsen af EU-retten er afgørende for at kunne arbejde hen imod at etablere et nærmere forhold til EU-borgerne og styrke demokratisk legitimitet og ansvarlighed i Europa-Parlamentets beslutningsproces; bemærker, at samarbejdet styrkes ved proaktiv informationsudveksling på alle institutionelle niveauer, og at dette er afgørende for behandlingen af de problemer, andragerne gør opmærksom på; beklager, at nationale, regionale og lokale myndigheder i nogle tilfælde ikke reagerer på Udvalget for Andragenders anmodninger;

4.  advarer om det vedvarende efterslæb i behandlingen af andragender, som skyldes manglen på menneskelige ressourcer i udvalgets sekretariat, hvilket har en klar indvirkning på behandlingstiden for andragenderne, navnlig hvad angår afgørelsen om, hvorvidt de opfylder betingelserne for behandling; mener, at sådanne forsinkelser ikke er acceptable, hvis der stræbes efter en tjeneste af bedste kvalitet, og at de ikke kun undergraver retten til at indgive andragender som sådan, men også skader de europæiske institutioners troværdighed i de berørte borgeres øjne; opfordrer de ansvarlige politiske og administrative instanser i Parlamentet til i samarbejde med Budgetudvalget at finde frem til en passende løsning for at sikre, at arbejdet i Udvalget for Andragender kan leve op til traktaternes ånd;

5.  mener desuden, at Parlamentet har en særlig forpligtelse til at sørge for, at der ikke går urimeligt lang tid, inden det for andragender, der ikke opfylder betingelserne for behandling, eller som er grundløse, fastslås, at de ikke opfylder betingelserne, eller de afsluttes; understreger i denne forbindelse nødvendigheden af, at manglende opfyldelse af betingelserne eller afslutning af andragender, fordi de er grundløse, begrundes behørigt over for andragerne;

6.  opfordrer Udvalget for Andragender og om fornødent Parlamentets udvalg med ansvar for ændring af forretningsordenen til klarere at strukturere forskellen mellem kriterierne for at fastslå, om et andragende er velbegrundet, og reglerne for, hvorvidt det opfylder betingelserne for behandling, samt forskellen mellem beslutninger om ikke at afslutte og beslutningen om at afslutte et andragende og til at gøre denne struktur synlig også for potentielle andragere;

7.  påpeger, at Kommissionen spiller en vigtig rolle ved at bistå med behandlingen af de spørgsmål, som andragerne rejser, og anmoder Kommissionen om på en proaktiv og rettidig måde at overvåge projekter, som andragere har sat spørgsmålstegn ved, når der foreligger en overtrædelse af EU-retten eller en risiko for en sådan overtrædelse i forbindelse med offentlig planlægning; opfordrer Kommissionen til som traktaternes vogter at sikre, at den utilstrækkelige eller manglende gennemførelse af EU-retten, som bliver kritiseret i talrige andragender til Parlamentet, bliver afhjulpet; opfordrer desuden Kommissionen til at være mindre tøvende over for at indlede traktatbrudsprocedurer i denne forbindelse; understreger, at det indtryk, at der udvises større hensyn over for store medlemsstater i forbindelse med indledning af traktatbrudsprocedurer, må modarbejdes; anmoder Kommissionen om regelmæssigt at holde Udvalget for Andragender underrettet om udviklingen i og det konkrete resultat af traktatbrudssager, som er direkte knyttet til andragender;

8.  opfordrer Kommissionen til at engagere sig fuldt ud i processen med andragender, navnlig ved at foretage grundige undersøgelser af de modtagne sager, der opfylder betingelserne for behandling, og i sidste ende at udfærdige nøjagtige og ajourførte svar til andragerne på skrift; forventer, at disse svar udbygges yderligere ved de mundtlige drøftelser om disse spørgsmål på de offentlige møder i Udvalget for Andragender; mener, at Kommissionen med henblik på institutionel troværdighed bør være repræsenteret ved sådanne drøftelser af en tjenestemand af passende rang;

9.  anmoder om, at Kommissionen af hensyn til gennemsigtigheden og i en ånd af loyalt samarbejde mellem de forskellige EU-institutioner letter adgangen til dokumenter med alle relevante oplysninger i forbindelse med EU Pilot-procedurer, navnlig i sager vedrørende eksisterende andragender, herunder udvekslingen af spørgsmål og svar mellem Kommissionen og den pågældende medlemsstat, i det mindste når proceduren er afsluttet;

10.  fremhæver vigtigheden af proaktiv overvågning og rettidige forebyggende foranstaltninger fra Kommissionens side, hvor der er velunderbyggede beviser for, at visse planlagte og offentliggjorte projekter kan indebære overtrædelser af EU-retten; er bekymret over den aktuelle tendens til, at Kommissionen er tilbageholdende i forbindelse med undersøgelsen af substansen af mange andragender og opstiller hindringer ud fra proceduremæssige begrundelser; er ikke enig i de gentagne forslag om at afslutte mange sager vedrørende konkrete andragender uden at afvente resultater af de undersøgelser, der er iværksat af de rejste spørgsmål, og mener, at dette ikke er i tråd med ånden i Kommissionens rolle som den ultimative vogter af traktaterne; opfordrer til en endnu mere indgående sagsbehandling og konsekvente foranstaltninger, navnlig i de sager, som andragerne indgiver, der vedrører mulige overtrædelser af EU-retten fra Kommissionens egen side, f.eks. som i forbindelse med offentlig adgang til dokumenter i henhold til Aarhuskonventionen;

11.  påpeger, at det er vigtigt at sikre, at Kommissionen reagerer på alle andragender på en detaljeret og proaktiv måde og så hurtigt som muligt;

12.   anmoder om, at som følge af dette udvalgs særlige karakter og den betydelige arbejdsbyrde i forbindelse med kontakten med de tusindvis af borgere, som indsender andragender hvert år, bør de disponible menneskelige ressourcer til sekretariatet øges;

13.  understreger behovet for at forbedre korrespondancen med borgerne med henblik på behandling af deres anmodninger;

14.  finder det yderst vigtigt at styrke samarbejdet med de nationale parlamenter og deres relevante udvalg og med medlemsstaternes regeringer og at tilskynde medlemsstaternes myndigheder til at gennemføre og anvende EU-retten i fuld gennemsigtighed; understreger vigtigheden af at samarbejde med Kommissionen og medlemsstaterne med det formål at forsvare borgernes rettigheder på en mere effektiv og gennemsigtig måde og opfordrer til, at der er repræsentanter for medlemsstaterne til stede på møderne; understreger behovet for, at Rådet og Kommissionen er repræsenteret på det højest mulige niveau ved udvalgsmøder og høringer, hvor indholdet af de drøftede spørgsmål kræver inddragelse af ovennævnte institutioner; gentager opfordringen i betænkningen om aktiviteterne i Udvalget for Andragender i året 2013 (2014/2008(INI)) til en øget struktureret dialog med medlemsstaterne, navnlig ved at afholde regelmæssige møder med medlemmerne af de nationale udvalg for andragender;

15.  opfordrer medlemsstaterne til ved lov at standardisere forpligtelsen til at nedsætte velfungerende udvalg for andragender i de nationale parlamenter, hvilket vil øge effektiviteten af samarbejdet mellem Udvalget for Andragender og de nationale parlamenter;

16.   finder det yderst vigtigt, at udvalget styrker sit samarbejde med de øvrige udvalg i Parlamentet ved at høre deres mening om andragender, indbyde deres medlemmer til forhandlinger, der vedrører deres respektive sagsområder, samt deltage mere aktivt i disse udvalgs arbejde som rådgivende udvalg i forbindelse med visse betænkninger og navnlig beretningerne om en korrekt gennemførelse og anvendelse af EU-retten i medlemsstaterne; anmoder de kompetente udvalg om at tage behørigt hensyn til de andragender, de modtager, og give den nødvendige feedback til at sikre en korrekt behandling af andragender;

17.  understreger Udvalget for Andragenders voksende betydning som et kontroludvalg, som bør være et referencepunkt for gennemførelsen og anvendelsen af EU-retten på det administrative plan i medlemsstaterne; gentager, at der bør gennemføres flere politiske debatter på plenarmøderne, og at der bør ske en mere konkretiseret formidling om de europæiske borgeres andragender, som foreslået i Parlamentets beslutning om aktiviteterne i Udvalget for Andragender i året 2013(1);

18.  beklager, at flere andragere ikke direkte kan fremlægge deres sager for Udvalget for Andragender, til dels på grund af tidnød på møderne og mangel på menneskelige ressourcer i udvalgssekretariatet; opfordrer til en forbedring af de frister, inden for hvilke andragerne informeres om behandlingen af deres andragende, og til at forkorte behandlingstiden i udvalget; støtter øget anvendelse af videokonferencer eller andre midler, der giver andragerne mulighed for at deltage aktivt i arbejdet i Udvalget for Andragender, selv hvis de ikke kan være fysisk til stede;

19.  opfordrer til, at der hurtigt oprettes et uformelt netværk for andragender i Parlamentet med deltagelse af medlemmer fra hvert udvalg i Parlamentet, for at sikre en gnidningsløs og effektiv koordinering af arbejdet i forbindelse med andragender, hvilket vil gøre det lettere at udøve retten til at indgive andragender;

20.   påpeger, at de øvrige udvalg i Parlamentet kan spille en vigtig rolle, bl.a. ved at lade deres møder omfatte behandling af sager, der er anført i de andragender, der vedrører deres respektive ansvarsområder, og ved at bruge relevante andragender som informationskilde i forbindelse med lovgivningsprocessen;

21.  beklager, at chartret om grundlæggende rettigheder ikke er blevet vedtaget i samtlige medlemsstater, og at chartrets gennemførelse har vist sig at være forbundet med usikkerhedsmomenter og i et vist omfang har været en skuffelse for mange borgere; beklager også, at den europæiske menneskerettighedskonvention endnu ikke er vedtaget af EU som sådan i henhold til artikel 6, stk. 2, i TEU, og at de europæiske borgere ikke har adgang til tilstrækkelige oplysninger om de procedurer, der er indført i denne henseende; beklager, at Kommissionen har anlagt en restriktiv fortolkning af artikel 51 i chartret om grundlæggende rettigheder, som fastslår, at bestemmelserne i chartret er rettet til EU's institutioner, organer, kontorer og agenturer under iagttagelse af nærhedsprincippet samt til medlemsstaterne, dog kun når de gennemfører EU-retten; erindrer om, at Kommissionen ofte har erklæret sig ude af stand til at handle med hensyn til grundlæggende rettigheder, når udvalget har anmodet om det, under henvisning til artikel 51 i chartret; understreger, at borgernes forventninger ofte overgår det, chartrets bestemmelser rent juridisk giver grundlag for; anmoder Kommissionen om at tilnærme sig borgernes forventninger og finde en ny indfaldsvinkel med hensyn til fortolkningen af artikel 51;

22.  fremhæver det vigtige arbejde, som Udvalget for Andragender udfører i forbindelse med gennemførelsen af FN-konventionen om handicappedes rettigheder; noterer sig i denne forbindelse de afsluttende bemærkninger fra FN's Komité for Rettigheder for Personer med Handicap om den indledende beretning fra Den Europæiske Union(2); fremhæver, at Den Europæiske Union bør udstyres med passende ressourcer, i overensstemmelse med kravene i konventionen; opfordrer i denne forbindelse til en styrkelse af kapaciteten hos Udvalget for Andragender og dets sekretariat, således at Udvalget kan udfylde sin beskyttende rolle på passende vis; opfordrer til, at der udpeges en administrator med ansvar for behandling af spørgsmål vedrørende handicap; fremhæver Udvalgets vilje til at arbejde tæt sammen med lovgivningsmæssige udvalg, der er involveret i Europa-Parlamentets handicapnetværk; noterer sig behovet for en yderligere indsats og foranstaltninger på udvalgets vegne for at beskytte mennesker med handicap, f.eks. foranstaltninger rettet mod at fremme en hurtig ratificering af Marrakeshtraktaten;

23.  fremhæver borgernes bekymring over og afvisning af det transatlantiske handels- og investeringspartnerskab (TTIP) og de uigennemsigtige forhandlinger, som Kommissionen deltager i, som fremhævet i mange andragender, der blev modtaget i 2014; påpeger betydningen af, at Kommissionen snarest muligt gennemfører de henstillinger, der er blevet fremsat af Den Europæiske Ombudsmand i denne henseende;

24.   henleder opmærksomheden på den udtalelse, som udvalget har afgivet vedrørende Kommissionens henstillinger om forhandlingerne om TTIP, i hvilken det, på linje med et stort antal andragender, afviser voldgiftsinstrumentet ISDS og beklager, at det europæiske borgerinitiativ mod TTIP blev afvist;

25.  beklager, at nogle medlemsstater endnu ikke har ratificeret FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap, og opfordrer dem til at undertegne og ratificere den hurtigst muligt;

26.  opfordrer EU og medlemsstaterne til at undertegne og ratificere den valgfri protokol til konventionen om rettigheder for personer med handicap;

27.  opfordrer medlemsstaterne til uden yderligere forsinkelse at undertegne og ratificere Marrakeshtraktaten om fremme af adgang til offentliggjorte værker for personer med nedsat syn og personer med læsebesvær;

28.  noterer sig, at visse andragender om planlagt prospektering og efterfølgende udvinding af eventuelle olieforekomster ved De Kanariske Øer har påkaldt sig særlig opmærksomhed; anerkender, at andragerne, der modsatte sig projektet af miljømæssige årsager, har bidraget væsentligt til at kaste lys over debatten; erkender, at miljøspørgsmål fortsat har høj prioritet hos andragerne, hvilket understreger det faktum, at medlemsstaterne stadig ikke opfylder kravene på dette område; bemærker, at flere af disse andragender fokuserer på affaldshåndtering, forsyningssikkerhed hvad angår vandforsyning, atomenergi, hydraulisk frakturering og beskyttelse af dyrearter;

29.  understreger det store antal andragender, der er modtaget, som afviser brugen af hydraulisk frakturering til udvinding af olie og gas fra undergrunden, og fremhæver de negative miljømæssige, økonomiske og sociale konsekvenser af brugen af denne teknik;

30.  fordømmer navnlig den gængse praksis med etapevis gennemførelse af projekter ("salamiteknik"), hvilket er sket gentagne gange i forbindelse med større infrastruktur- eller boringsprojekter, som har givet anledning til en lang række andragender om miljøspørgsmål;

31.  noterer sig, at andragerne har givet udtryk for deres betænkeligheder med hensyn til de uretfærdigheder, der tilsyneladende forekommer under de administrative og retslige procedurer i forbindelse med forældres separation og skilsmisse, hvor spørgsmål vedrørende forældremyndigheden over små børn samt tvangsadoption bliver rejst; bemærker i denne sammenhæng, at der i visse medlemsstater, når der er tale om par af forskellig nationalitet, er set eksempler på mulig forskelsbehandling på grundlag af nationalitet til fordel for forælderen fra den medlemsstat, hvor proceduren foregår, og imod den forælder, der ikke er statsborger i dette land, hvilket har alvorlige og ofte meget dramatiske konsekvenser for barnets rettigheder; understreger, at udvalget har fået forelagt sager, som vedrører flere medlemsstater (Tyskland (navnlig hvad angår det tyske Jugendamts arbejde), Frankrig, Nederlandene, Slovakiet, Danmark) og Norge, og ser i denne forbindelse frem til den kommende revision af Bruxelles IIa-forordningen i 2016; understreger, at der i 2015 blev nedsat en ny arbejdsgruppe i Udvalget for Andragender med den opgave at sikre en hurtig og sammenhængende reaktion på disse problemer, og at denne arbejdsgruppe har foretaget en undersøgelsesrejse for at undersøge denne type klager på stedet;

32.  henleder opmærksomheden på det store antal andragender, der stærkt kritiserer og advarer mod konsekvenserne af EU’s migrations- og handelspolitik samt EU's eksterne politik hvad angår overholdelse af migranters menneskerettigheder; påpeger, at alle EU-agenturer, -organer og -institutioner, herunder Frontex, er forpligtet til at sikre, at menneskerettighederne og chartret for grundlæggende rettigheder til enhver tid overholdes inden for deres respektive virkeområder;

33.   glæder sig over den sociale dialog i "Det europæiske forum for børns rettigheder", der er blevet afholdt hvert år siden 2007 på Kommissionens initiativ, og som har til formål at støtte børns rettigheder som en del af EU’s interne og eksterne foranstaltninger. noterer sig, at deltagerne i denne dialog er repræsentanter for medlemsstaterne, repræsentanter for børns rettigheder, Regionsudvalget, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Europarådet, UNICEF og flere NGO’er;

34.   understreger, at borgernes andragender vedrører en bred vifte af temaer som f.eks. grundlæggende rettigheder, menneskerettigheder, handicappedes rettigheder, det indre marked, miljøretlige spørgsmål, arbejdsmarkedsforhold, migrationspolitik, handelsaftaler, folkesundhed, børns velfærd, transport, dyrs rettigheder og diskrimination; opfordrer Udvalget for Andragender til at specialisere sig yderligere ved at udnævne interne ordførere for de vigtigste politikområder, som andragerne henviser til; anmoder om, at der afsættes flere ressourcer til sekretariatet med henblik på at kunne behandle denne intensive og omfattende samling af andragender;

35.  mener, at offentlige høringer er et nyttigt redskab til at undersøge de problemer, som rejses af borgerne; henleder opmærksomheden på de offentlige høringer, der er blevet tilrettelagt sammen med Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed som led i det europæiske borgerinitiativ om "Ret til vand" ("Right2Water") og med Retsudvalget som led i det europæiske borgerinitiativ med betegnelsen "En af os" ("One of Us"); mener, at det europæiske borgerinitiativ er et redskab, der fremmer grænseoverskridende, deltagerbaseret og repræsentativt demokrat, som – når en ny forordning er godkendt – giver borgerne mulighed for at blive mere direkte involveret i udformningen, indkredsningen og prioriteringen af EU's politikker og lovgivningsmæssige spørgsmål, der kræver opmærksomhed; bekræfter sit tilsagn om at deltage proaktivt i afholdelsen af offentlige høringer om registrerede og accepterede europæiske borgerinitiativer; giver tilsagn om at prioritere effektiviteten af denne deltagerbaserede procedure på institutionelt plan og sikre behørig lovgivningsmæssig opfølgning, hvor det er relevant; går ind for, at der i forbindelse med høringer stilles særlige adgangsredskaber til rådighed for handicappede som f.eks. tekst-til-tale-skærme;

36.  beklager dybt Kommissionens svar på de få europæiske borgerinitiativer og finder det utilfredsstillende, at der har været ringe opfølgning af det eneste redskab til grænseoverskridende demokrati i EU;

37.  henleder opmærksomheden på en række beslutninger, der blev vedtaget i 2014 i form af betænkninger, f.eks. beslutningen af 12. marts 2014 om "Rapport om unionsborgerskab 2013 – Unionsborgere: jeres rettigheder, jeres fremtid"(3), som førte til drøftelser om harmonisering af pensionsrettigheder og om borgernes ret til at stemme og stille op til valg; henleder opmærksomheden på den årlige betænkning om aktiviteterne i Udvalget for Andragender i året 2013(4) og på beslutningen af 15. januar 2015 om Den Europæiske Ombudsmands årsberetning for 2013(5), særlig hvad angår TTIP-aftalen;

38.  støtter Kommissionens beslutning om at videreføre de aktiviteter, der blev iværksat i 2013 som led i Borgernes Europaår, i 2014 med særlig vægt på valget til Europa-Parlamentet (som fandt sted i tidsrummet 22.-25. maj 2014); glæder sig over, at Kommissionen vil orientere borgerne om de værktøjer, de har adgang til for bedre at kunne deltage i EU's beslutningsproces, og at der er vilje til i denne forbindelse at give EU-borgerne information og rådgivning om deres rettigheder og om de demokratiske instrumenter, de har til rådighed for at gøre disse rettigheder gældende; understreger, at der bør gøres en yderligere indsats for at skabe større opmærksomhed omkring valget til Europa-Parlamentet, eftersom valgdeltagelsen ved valget i 2014 i mange medlemsstater lå under 50 %;

39.  understreger betydningen af at sikre, at Udvalget for Andragender har et fuldt ud operationel internetportal, hvor borgerne effektivt kan registrere sig, indgive et andragende, uploade følgedokumenter, støtte de andragender, der opfylder betingelserne for behandling, og modtage oplysninger om status for deres andragende og blive holdt underrettet om ændringer i denne status via automatiske e-mails, og gennem hvilken de kan kontakte EU-tjenestemænd direkte med henblik på at opnå klare, entydige oplysninger om fremskridt med hensyn til de spørgsmål, der rejses i deres andragende; beklager, at den forventede tidsramme for gennemførelse ikke er blevet realiseret, og at mange af de forventede funktioner er ufuldstændige; opfordrer indtrængende de ansvarlige administrative organer til at fremskynde de nødvendige skridt for at afslutte gennemførelsen af de resterende faser af projektet og rette op på eventuelle eksisterende mangler; fremhæver, at der bør tages yderligere skridt til at øge gennemsigtigheden i proceduren for andragender;

40.  opfordrer til en fælles tilgang fra Parlamentet, de nationale parlamenter og myndighederne på de lavere niveauer i medlemsstaterne, med passende klageinstanser, med henblik på at gøre det klart for borgerne på gennemsigtig vis, på hvilket niveau og til hvilken instans man kan henvende sig via andragender;

41.  opfordrer til en effektiv evaluering af personalet i Udvalget for Andragenders sekretariat med fokus på at opnå både en kvalitativ og en kvantitativ forbedring hvad angår den store ophobning af andragender og de fortsatte forsinkelser ved deres behandling; mener, at hensigtsmæssig behandling og overvejelse af godkendte andragender sammen med leveringen af rimelig feedback til andragerne er en afgørende forudsætning for at styrke båndene mellem det europæiske civilsamfund og EU-institutionerne;

42.  fremhæver behovet for at stille mere konstruktive oplysninger til rådighed for borgerne via Udvalget for Andragenders webportal ved at tilrettelægge uddannelsesseminarer i medlemsstaterne;

43.  fremhæver den vigtige rolle, der spilles af Solvit-nettet, som regelmæssigt afdækker og løser problemer i forbindelse med gennemførelsen af lovgivningen om det indre marked; opfordrer indtrængende Kommissionen til at styrke dette redskab, give medlemmerne af Udvalget for Andragender adgang til alle oplysninger, som er tilgængelige via Solvit, og holde dem underrettet om sager vedrørende indgivne andragender;

44.   fremhæver behovet for at styrke Udvalget for Andragenders samarbejde med de andre EU-institutioner og -organer og de nationale myndigheder i medlemsstaterne; finder det vigtigt at styrke en dialog og et systematisk samarbejde med medlemsstaterne, særlig med de nationale parlamenters udvalg for andragender; henstiller, at alle parlamenter i medlemsstaterne, der endnu ikke har et udvalg for andragender, nedsætter et sådant udvalg; mener, at det besøg, som en delegation fra det skotske parlaments udvalg for andragender aflagde hos Udvalget for Andragender den 2. december 2014, var et eksempel på et sådant samarbejde, og at partnerskaber af denne slags gør det muligt at udveksle oplysninger om bedste praksis, at dele erfaringer og at udforme en effektiv og systematisk praksis for videresendelse af andragender til de kompetente organer;

45.  understreger, at et tæt samarbejde med medlemsstaterne er helt afgørende for arbejdet i Udvalget for Andragender; tilskynder medlemsstaterne til at spille en proaktiv rolle i forbindelse med behandlingen af andragender, der vedrører gennemførelse og håndhævelse af EU-retten, og lægger særdeles stor vægt på, at medlemsstaternes repræsentanter er til stede ved og samarbejder aktivt under Udvalget for Andragenders møder; understreger, at repræsentanter for den græske regering var til stede på mødet den 10. februar 2014, hvor rapporten om undersøgelsesrejsen til Grækenland med fokus på affaldshåndtering (18.-20. september 2013) blev forelagt;

46.  erindrer om, at undersøgelsesrejser ifølge forretningsordenen er et af de vigtigste redskaber, Udvalget for Andragender råder over, selv om udvalget ikke foretog sådanne rejser i 2014; finder det afgørende, at opfølgningen af andragender, som er til behandling i forbindelse med undersøgelsesrejser, ikke går i stå, heller ikke i tidsrummet mellem valg til Europa-Parlamentet og rekonstituering af Parlamentet, og opfordrer Parlamentets udvalg til at træffe de relevante foranstaltninger; understreger behovet for, at undersøgelsesrejser medfører klare henstillinger med fokus på løsningen af andragernes problemer; forventer, at de almindelige aktiviteter i Udvalget for Andragender med hensyn til undersøgelsesrejser vil blive genoptaget i 2016;

47.  anmoder Grækenland om at notere sig de henstillinger, der blev fremsat i undersøgelsesmissionens rapport om indsamling af affald og placering af affaldsdeponeringsanlæg i Grækenland, som blev vedtaget i udvalget i februar 2014; opfordrer Kommissionen til omhyggeligt at kontrollere anvendelsen af de midler, der bliver afsat til affaldsindsamling; anmoder medlemsstaterne om at overholde EU-direktiverne om genanvendelse af affald;

48.  lægger stor vægt på, at repræsentanter for medlemsstaterne er til stede og samarbejder aktivt under møderne i Udvalget for Andragender; glæder sig over og støtter aktivt, at repræsentanter for de offentlige myndigheder i den berørte medlemsstat er til stede og deltager og samarbejder aktivt; opfordrer alle medlemsstater til at deltage aktivt i proceduren for andragender;

49.  understreger, at det er vigtigt at samarbejde med Den Europæiske Ombudsmand, og at det ligeledes er vigtigt, at Parlamentet deltager i det europæiske netværk af ombudsmænd; glæder sig over det gode forhold inden for de institutionelle rammer mellem ombudsmandsinstitutionen og Udvalget for Andragender; påskønner navnlig Ombudsmandens regelmæssige bidrag til Udvalget for Andragenders arbejde i hele årets løb;

50.   ser frem til at styrke samarbejdet med de nationale og regionale parlamenters udvalg for andragender i forskellige medlemsstater, hvor sådanne udvalg findes; forpligter sig til at give vejledning om nedsættelse af sådanne udvalg i de resterende medlemsstater, der er villige til at gøre dette;

51.  pålægger sin formand at sende denne beslutning og betænkningen fra Udvalget for Andragender til Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Ombudsmand og medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt til disses udvalg for andragender og nationale ombudsmænd eller lignende kompetente organer.

BEGRUNDELSE

Betænkningen for året 2014 har til formål at give en oversigt over arbejdet i Udvalget for Andragender, hvis aktivitetskalender ikke afspejler Kommissionens lovgivningsprogram, men derimod dikteres af de borgere, der udøver deres ret til at indgive et andragende til Europa-Parlamentet og gør opmærksom på deres betænkeligheder angående EU's forskellige politikker og retsregler.

Den årlige betænkning giver et fuldstændigt og retvisende billede af arbejdet i Udvalget for Andragender. Denne betænkning indeholder en række statistikker over antallet af andragender, der er modtaget, afsluttet eller behandlet af udvalget, over berørte lande og over behandlede emner. Disse statistikker udgør et vigtigt kvantitativt redskab i vurderingen af udvalgets arbejde. Dertil kommer andre aspekter som f.eks. forbindelserne til andre EU-institutioner og til de nationale og regionale myndigheder.

I 2014 fokuserede aktiviteterne i forbindelse med Borgernes Europaår på valget til Europa-Parlamentet, som fandt sted i tidsrummet 22.-25. maj 2014. Udvalget for Andragender konstituerede sig den 17. juli 2014: Cecilia Wikström blev valgt til formand, Rosa Estaràs Ferragut blev valgt til 1. næstformand, Roberta Metsola blev 2. næstformand, Marlene Mizzi blev 3. næstformand og Pál Csáky 4. næstformand.

Ret til indgivelse af andragender til Europa-Parlamentet: en hjørnesten i unionsborgerskabet

Lissabontraktatens ikrafttræden har på ny bekræftet retten til at indgive andragender til Europa-Parlamentet som en hjørnesten i unionsborgerskabet og som en grundlæggende rettighed i henhold til traktatens artikel 227, hvori det fastsættes, at enhver unionsborger samt enhver fysisk eller juridisk person med bopæl eller hjemsted i Unionen er berettiget til på egen hånd eller i samvirke med andre borgere eller personer at indgive andragender til Europa-Parlamentet om forhold, der henhører under områder, som Unionen beskæftiger sig med, og som vedrører den pågældende direkte. Der er således tale om et redskab, der sætter borgerne i stand til at forelægge Parlamentet deres betænkeligheder vedrørende virkningerne af forskellige aspekter ved EU’s politik og lovgivning på deres hverdag.

Årlige statistikker viser, at de fleste borgere henvender sig til Parlamentet med anmodning om hjælp i spørgsmål om retslige spørgsmål, miljøet, grundlæggende rettigheder, det indre marked eller grundlæggende rettigheder. Andre andragere ønsker, at man skal høre deres forslag i forbindelse med udviklingen af europæiske politikker, og endelig er der nogle borgere, der henvender sig til Europa-Parlamentet for få omstødt afgørelser, som nationale myndigheder har truffet, eller med klager over afgørelser truffet af nationale domstole. Andre klager over mangler i forbindelse med anvendelsen af EU-lovgivningen, enten som følge af mangelfuld gennemførelse af lovgivningen, manglende anvendelse af EU-reglerne eller tilsidesættelse af disse regler.

Ifølge statistikken modtog Parlamentet i 2014 2714 andragender, hvilket er et fald på 6 % i forhold til de 2891 andragender, der blev indgivet i 2013. Det ser ud til, at antallet af modtagne andragender toppede i årene 2013 og 2014, men det beskedne fald i 2014 afspejler en ny tendens efter den vedvarende stigning i antallet af andragender i sidste valgperiode.

Statistisk analyse af de modtagne andragender i 2014 i forhold til 2013

Behandling af andragender

Behandling af andragender

Antal andragender

%

Antal andragender

%

 

2014

2013

Opfylder betingelserne for behandling – opfølgning

790

29,1

1168

40,4

Opfylder ikke betingelserne for behandling

1070

39,4

1046

36,2

Opfylder betingelserne for behandling – afsluttede

817

30,1

0677

23,4

Anfægtede indstillinger

37

1,4

0

0

Registrerede andragender i alt

2714

100

2891

100,0

Opfylder betingelserne for behandling – videresendt til andre organer til udtalelse

77

9,7

156

13,3

Opfylder betingelserne for behandling – videresendt til andre organer med henblik på at indhente oplysninger

380

48,1

404

34,5

Opfylder betingelserne for behandling – videresendt til Kommissionen til udtalelse

688

87,0

1123

95,8

Det bør også bemærkes, at ca. 59,6 % af de modtagne andragender i 2013, dvs. 1723, blev afsluttet tidligt i proceduren, enten fordi de ikke ansås for at opfylde betingelserne for behandling (36,2 %), eller fordi de, selv om de kunne behandles, blev afsluttet, umiddelbart efter at andragerne havde fået tilsendt oplysninger om det pågældende spørgsmål, eller efter at være blevet videresendt til orientering til et andet udvalg i Parlamentet med kompetence på det pågældende område (23,4 %). Det blev fastslået, at 1168 andragender opfyldte betingelserne forbehandling, og 95,6 % heraf blev sendt til Kommissionen til udtalelse (1119).

2013

 

2014

Behandling

Antal andragender

%

 

Behandling

Antal andragender

%

Opfylder betingelser for behandling

1844

63,8

 

Opfylder betingelser for behandling

1607

59,2

Opfylder ikke betingelserne for behandling

1047

36,2

 

Opfylder ikke betingelserne for behandling

1070

39,4

I alt

2891

100

 

Afventer afgørelse

37

1,4

 

 

 

 

I alt

2714

100

I 2014 blev 69,5 % af de modtagne andragender (1887 andragender) afsluttet tidligt i proceduren, enten fordi de ikke ansås for at opfylde betingelserne for behandling (39,4 %), eller fordi de, selv om de kunne behandles, blev afsluttet, umiddelbart efter at andragerne havde fået tilsendt oplysninger om det pågældende spørgsmål, eller efter at være blevet videresendt til orientering til et andet udvalg i Parlamentet med kompetence på det pågældende område (30,1 %). Det bemærkes, at selv om andelen af andragender, der ikke opfylder betingelserne for behandling, har holdt sig stabil (med en beskeden stigning på 3,2 % i 2014) i lighed med andelen af andragender, der opfylder betingelserne (med et beskedent fald på 4,6 % i 2014), er der en klar forskel på behandlingen i disse to år (2013-2014), hvad angår de afgørelser, der er truffet af medlemmerne af Udvalget for Andragender: Der er sket en klar stigning i antallet af afgørelser om at sende oplysninger til andragerne og afslutte andragendet i procedurens indledende faser i forhold til 2013 (i størrelsesordenen 11,3 %). Hvad angår opfølgningen af andragender, kan det konstateres, at der er sket en stigning i antallet af andragender, der fremsendes til orientering (i størrelsesordenen 13,6 %), og et fald både i antallet af andragender, der fremsendes til andre udvalg i Parlamentet til udtalelse (i størrelsesordenen 3,6 %) og i antallet af anmodninger om udtalelse fra Kommissionen (i størrelsesordenen 8,8 %).

Antal andragender pr. land

I forhold til 2013 er der registeret visse ændringer i listen over oprindelseslande for andragender i 2014 – Spanien ligger stadig på førstepladsen, efterfulgt af Tyskland, Italien, Rumænien og Det Forenede Kongerige (i 2013 lå Frankrig på femtepladsen).

Det er atter Estland, der ligger nederst på listen efter Luxembourg, ligesom det foregående år.

2013

 

2014

Land

Antal andragender

%

 

Land

Antal andragender

%

Europæiske Union

751

23,5

 

Europæiske Union

908

28,9

Spanien

453

14,2

 

Spanien

449

14,3

Tyskland

362

11,3

 

Tyskland

271

8,6

Italien

278

8,7

 

Italien

248

7,9

Rumænien

223

7,0

 

Rumænien

199

6,3

Frankrig

129

4,0

 

Det Forenede Kongerige

109

3,5

Andre

1003

31,4

 

Andre

1071

34,0

Antal andragender pr. land i 2014

Vigtigste temaer for andragender

Som allerede nævnt er det igen i 2014 retslige spørgsmål, der først og fremmest giver anledning til betænkeligheder blandt andragerne, efterfulgt af miljøet, det indre markeds funktion, grundlæggende rettigheder og sundhedsområdet. Det skal bemærkes, at antallet af andragender om tilbagelevering af ejendom er faldet betydeligt i forhold til tidligere år.

2013

 

2014

Temaer

Antal andragender

%

 

Temaer

Antal andragender

%

Retslige spørgsmål

387

10,5

 

Retslige spørgsmål

300

8,3

Miljø

361

9,8

 

Miljø

284

7,8

Grundlæggende rettigheder

268

7,2

 

Det indre marked

266

7,3

Det indre marked

223

6,0

 

Grundlæggende rettigheder

208

5,7

Sociale anliggender

199

5,4

 

Sundhed

173

4,8

Uddannelse og kultur

141

3,8

 

Sociale anliggender

158

4,4

Sundhed

137

3,7

 

Transport

117

3,2

Beskæftigelse

117

3,2

 

Uddannelse og kultur

113

3,1

Transport

107

2,9

 

Beskæftigelse

108

3,0

Ejendom og tilbagelevering

91

2,5

 

Ejendom og tilbagelevering

55

1,5

Andre

1.669

45,1

 

Andre

1.844

50,9

Andragernes sprog

Der kan også spores meget små ændringer i fordelingen af de sprog, andragenderne er skrevet på: I 2014 var tysk og engelsk ligesom i 2013 de to sprog, som flest andragere benyttede sig af, mens spansk og italiensk følger efter på tredje- og fjerdepladsen, og der her er sket en stigning i både procentandel og antal. Disse fire sprog (DE, EN, ES og IT) tegner sig for 72 % af andragenderne.

Maltesisk og estisk ligger på sidstepladsen (med et andragende hver).

2013

 

2014

Sprog

Antal andragender

%

 

Sprog

Antal andragender

%

Tysk

701

24,2

 

Tysk

607

22,4

Engelsk

525

18,2

 

Engelsk

496

18,3

Spansk

442

15,3

 

Spansk

456

16,8

Italiensk

316

10,9

 

Italiensk

400

14,7

Fransk

203

7,0

 

Fransk

151

5,6

Rumænsk

166

5,7

 

Rumænsk

135

5,0

Polsk

131

4,5

 

Polsk

105

3,9

Andre

276

9,0

 

Græsk

92

3,4

 

 

 

 

Andre

273

10

Antal andragender pr. sprog i 2014

 

Andragernes nationalitet

Med hensyn til nationalitet er tyskerne stadig de mest aktive andragere efterfulgt af spanierne og italienerne, ligesom i 2013. Herefter kommer rumænske, britiske og franske andragere. I bunden finder man estiske og luxembourgske borgere, der samlet blot indgav 8 andragender i 2014.

2013

 

2014

Hovedandragers nationalitet

Antal andragender

%

 

Hovedandragers nationalitet

Antal andragender

%

Tyskland

649

22,4

 

Tyskland

551

20,2

Spanien

456

15,8

 

Spanien

468

17,1

Italien

344

11,9

 

Italien

425

15,6

Rumænien

213

7,4

 

Rumænien

196

7,2

Frankrig

152

5,3

 

Det Forenede Kongerige

143

5,2

Polen

143

4,9

 

Frankrig

129

4,7

Det Forenede Kongerige

138

4,8

 

Polen

123

4,5

Grækenland

113

3,9

 

Grækenland

113

4,1

Andre

800

23,6,

 

Andre

574

21,9

Antal andragender pr. nationalitet i 2014

 

Andragendernes format

For så vidt angår den form, som andragenderne indsendes i, er der sket en konsolidering af tendensen fra 2013: Andragerne er stadigt mere aktive og indgiver deres andragender via internettet snarere end via den traditionelle fremgangsmåde pr. brev (80 % af de modtagne andragender i 2014 blev indsendt via e-mail, mod 75,2 % i 2013).

2013

 

2014

Andragendets format

Antal andragender

%

 

Andragendets format

Antal andragender

%

E-mail

2173

75,2

 

E-mail

2174

80

Brev

718

24,8

 

Brev

540

20

Andragendernes format i 2014

 

Status for andragender

Hvad angår status for andragenderne, kan det konstateres, at langt størstedelen af andragenderne, dvs. 80 %, afsluttes, året efter at de er indgivet og godtaget til behandling. Det fremgår, at kun et begrænset antal andragender forbliver åbne i over fire år. Disse åbne andragender vedrører i de fleste tilfælde traktatbrudsprocedurer ved Domstolen eller andragender, hvor medlemmerne har ønsket en særlig grundig opfølgning (i begyndelsen af denne 8. valgperiode har medlemmerne bedt om at få indført en særlig sorteringsprocedure for at tage alle andragender, der har været åbne i flere valgperioder, op til fornyet vurdering).

Status for andragender

År

Åbne

Afsluttede

2014

763

28,1 %

1.925

70,9 %

2013

531

18,4 %

2360

81,6 %

2012

213

10,7 %

1773

89,3 %

2011

120

8,5 %

1294

91,5 %

2010

66

4,0 %

1590

96,0 %

2009

27

1,4 %

1897

98,6 %

2008

35

1,9 %

1848

98,1 %

2007

32

2,1 %

1474

97,9 %

2006

10

1,0 %

1011

99,0 %

2005

4

0,4 %

1012

99,6 %

2004

5

0,5 %

997

99,5 %

2003

0

0 %

1315

100 %

2001

0

0, %

1132

100 %

2000

0

0 %

908

100 %

En analyse af statistikkerne over andragender viser, at, for så vidt angår størstedelen af de andragender, der ikke opfyldte betingelserne for behandling, skyldes dettes, at andragerne fortsat blander kompetenceområderne for EU og medlemsstaterne sammen og for EU-institutionerne og Europarådet eller for Menneskerettighedsdomstolen. Dette viser, at man bør intensivere bestræbelserne på at informere borgerne bedre om, hvad retten til at indgive andragender betyder, og hvad der kan opnås ved at indgive andragender til Parlamentet.

Den nye webportal, som blev taget i brug i november 2014, er en forbedring i forhold til den hidtidige internetside til andragender på Europa-Parlamentets Europarl-portal. De borgere, der indgiver andragender online via denne nye portal, har adgang til alle nødvendige oplysninger om Parlamentets kompetenceområder, de kan registrere sig, indgive et andragende, downloade følgedokumenter, støtte de andragender, der opfylder betingelserne for behandling, modtage oplysninger om status for deres andragende og blive holdt underrettet om ændringer i denne status via automatiske e-mails. Andragerne kan også finde oplysninger om arbejdet i Udvalget for Andragender og om mulighederne for at få hjælp hurtigere via andre net, der står til deres rådighed på EU-plan eller på nationalt plan (Solvit, EU Pilot, netværket af europæiske forbrugercentre, Den Europæiske Ombudsmand, de nationale ombudsmænd eller udvalg for andragender i de nationale parlamenter).

I denne betænkning skal der gøres opmærksom på, at det er nødvendigt at stille en kvikskranke til rådighed for borgerne på EU-plan, hvor de kan få vejledning, når de søger løsninger på formodede rettighedskrænkelser. Dette er fortsat et yderst vigtigt mål. Kommissionens initiativ til at samle de formelle og uformelle klagemekanismer på siden ”Dine rettigheder i EU” på europa.eu-portalen er et vigtigt skridt i den rigtige retning. Ikke desto mindre bør der forklares om og skelnes klarere mellem de formelle mekanismer (klager til Kommissionen, andragender til Parlamentet, klager til Den Europæiske Ombudsmand) og de uformelle (Solvit, ECC-Net, FIN-Net osv.). Borgerne skal vide, hvor de kan finde de oplysninger, som de søger, og vi skal glæde os over den indsats, som Kommissionen har ydet i så henseende ved at forbedre adgang til, oplysninger om og bistand vedrørende borgernes rettigheder ved at udvikle portalen "Dit Europa".

Med åbningen af den nye webportal den 19. november 2014 har Europa-Parlamentet gjort fremskridt i denne retning, men det må konstateres, at på Parlamentets portal dukker Udvalget for Andragenders hjemmeside ikke op som den første side, men som den fjerde: Borgeren skal bevæge sig igennem siderne " Parlamentet og dig" og "Bliv hørt" for at nå frem til siden om andragender og finde det særlige site til indgivelse af andragender. http://www.petiport.europarl.europa.eu/petitions/da/main.

Forholdet til Kommissionen

Kommissionen er fortsat den naturlige partner for Udvalget for Andragender i dets behandling af andragenderne, fordi Kommissionen er ansvarlig for at overvåge, at EU-lovgivningen overholdes og respekteres. Der er et godt samarbejdsforhold mellem de to institutioner. Imidlertid bør den tid, der anvendes til at svare på anmodningerne om oplysninger fra Udvalget for Andragender (som i øjeblikket er på gennemsnitligt fire måneder), reduceres. Kommissionen bør desuden som led i et godt interinstitutionelt samarbejde informere Udvalget for Andragender om udviklingen i traktatbrudssager, som er direkte knyttet til andragender.

Her må der henvises til høringen af Frans Timmermans, næstformand for Kommissionen, den 7. oktober 2014. I sin besvarelse af spørgeskemaet og under høringen i Formandskonferencen gav det udpegede medlem af Kommissionen Frans Timmermans som ansvarlig for interinstitutionelle forbindelser og administration en række tilsagn om det europæiske borgerinitiativ og et tilsagn om at undersøge de vanskeligheder og begrænsninger, der manifesterer sig i forbindelse med andragender i lyset af artikel 51 i chartret om grundlæggende rettigheder. Udvalget for Andragender har også deltaget i høringen af kommissær Navracsics (uddannelse, kultur, unge og sport) den 1. oktober 2014.

Udvalget for Andragender påskønnede indlægget fra Pascal Leardini, chef for Direktorat F i Kommissionens Generalsekretariat, på mødet i september 2014. Han understregede, at de andragender, der sendes til udtalelse, omhandler fire centrale temaer: miljø, grundlæggende rettigheder, borgeres og arbejdstageres frie bevægelighed og den økonomiske og sociale krise. Han redegjorde for de væsentligste problemer i forbindelse med dette samarbejde, nemlig behovet for en strammere kontrol med, om andragender, der henvender sig til Kommissionen, opfylder betingelserne for behandling, behovet for at inddrage medlemsstaterne og deres myndigheder, tilstedeværelsen af tjenestemænd fra Kommissionen under de forberedende møder og endelig det store antal åbne andragender, der i væsentlig grad indebærer en øget arbejdsbyrde.

For at forbedre det eksisterende nære samarbejde har Kommissionen foreslået løsningsmodeller i forhold til de omtalte centrale punkter, bl.a. at medlemsstaternes myndigheder indbydes til at deltage i møderne, og at de tilgængelige redskaber til løsning af problemer udnyttes bedre.

Forholdet til Rådet

Udvalget for Andragender påskønner Rådets tilstedeværelse på udvalgsmøderne, men beklager, at denne tilstedeværelse ikke omsættes i et mere aktivt samarbejde, hvilket ville gøre det muligt at gøre fremskridt ved behandlingen af andragender, hvor et samarbejde med medlemsstaterne har afgørende betydning, men fremhæver ikke desto mindre, at visse medlemsstater som Italien, Grækenland og Spanien engagerer sig og ihærdigt følger udvalgsmøderne.

Forholdet til Den Europæiske Ombudsmand – Ombudsmandens fremmøde

Emily O'Reilly, der blev valgt til europæisk ombudsmand for første gang i juli 2013 og genvalgt til en ny femårig mandatperiode i december 2014, har udøvet sine beføjelser på en aktiv og velafbalanceret måde i det tidsrum, som denne betænkning dækker, såvel hvad angår undersøgelse og behandling af klager samt gennemførelse og afslutning af undersøgelser som hvad angår opretholdelse af konstruktive forbindelser med EU-institutioner og -organer samt inspiration til borgerne til at udnytte deres rettigheder over for disse institutioner og organer.

Udvalget for Andragender har et fortrinligt interinstitutionelt forhold til den europæiske ombudsmand, som flere gange har talt til udvalget: Hun forelagde sin årsberetning for 2013 den 24. september 2014. I sit indlæg redegjorde hun for, hvor mange borgere der havde modtaget bistand fra hendes institution i 2013, hvor mange undersøgelser der var påbegyndt og afsluttet i årets løb, hvilke institutioner der var berørt af disse undersøgelser, undersøgelsesresultaterne, den procentvise efterlevelse af ombudsmandsinstitutionens afgørelser samt statistikkerne over modtagne klager og påbegyndte undersøgelser fordelt på de enkelte lande. Hun forklarede, hvilke temaer der først og fremmest bliver taget op som led i hendes aktiviteter (gennemsigtighed, etiske spørgsmål, aktivt medborgerskab, EU-finansierede projekter, grundlæggende rettigheder og servicekultur), og hun præsenterede sine planer for fremtiden, særlig nøglebegreberne i hendes virksomhed (indflydelse, vægt, synlighed) samt igangværende strategiske undersøgelser.

Hun var til høring i udvalget den 2. december 2014 i sin egenskab af kandidat til ombudsmandsposten, og på plenarmødet i december 2014 holdt hun efter sit genvalg en tale, som i høj grad blev påskønnet af medlemmerne.

Samarbejdet med Europa-Parlamentets Juridiske Tjeneste

I september 2014 redegjorde Antonio Caiola, kontorchef i Europa-Parlamentets Juridiske Tjeneste, kortfattet for samarbejdet mellem hans tjeneste og Udvalget for Andragender. Juridisk Tjeneste repræsenterer Parlamentet i alle retsinstanser og afgiver udtalelser til alle Parlamentets organer. Han henviste udførligt til domme fra Retten, som vedrører andragender og deres behandling. De pågældende sager var opdelt i to kategorier:

Ÿ  Den første kategori omfattede andragender, som ikke blev anset for at opfylde betingelserne for behandling, med sag T-308/07 (Ingo-Jens Tegebauer mod Europa-Parlamentet) som det kendteste eksempel. Ifølge ræsonnementet i denne dom skal enhver afgørelse fra Udvalget for Andragender om, hvorvidt et andragende opfylder betingelserne for behandling, være ledsaget af en udtømmende og klar begrundelse. Det samme princip er blevet bekræftet i senere domme som f.eks. T-280/09 (José Carlos Morte Navarro mod Europa-Parlamentet) og T-160/10 (J mod Europa-Parlamentet).

Ÿ  Den anden kategori omfattede sager, der vedrørte Udvalget for Andragenders afgørelse om at afslutte behandlingen af et andragende, og her var det første eksempel sag T-186/11(Peter Schönberger mod Europa-Parlamentet). Udvalget havde fastslået, at andragendet opfyldte betingelserne for behandling; efterfølgende havde sekretariatet afsluttet proceduren for andragendet og videresendt sagen til GD Personale. Andrageren anfægtede sekretariatets afgørelse, og Retten fastslog, at sagen måtte afvises, eftersom akten ikke kunne gøres til genstand for søgsmål. Dette synspunkt er blevet gentaget i andre sager, f.eks. sag T-650/13 (Zoltán Lomnici mod Europa-Parlamentet).

Ÿ  En anden vigtig afgørelse foreligger i sagen Schönberger (C-261/13). Generaladvokat Jääskinen har fortolket bestemmelserne om retten til at indgive andragender ud fra en ny synsvinkel og fastslået, at Udvalget for Andragender kan vedtage, at et andragende ikke opfylder betingelserne for behandling, uden at andrageren kan anfægte en sådan afgørelse – dette er i fuldstændig modstrid med praksis siden Tegebauer-afgørelsen, men det vil vise sig, om Domstolen vælger at følge generaladvokatens synspunkt i fremtidige domme.

Undersøgelsesrejser i 2014 og besøg hos andre institutioner

Ÿ  Udvalget for Andragender fik besøg af en delegation fra det skotske parlaments udvalg for andragender i december 2014. David Stewart, formanden for det skotske parlaments udvalg for andragender, redegjorde for arbejdet i sit udvalg. Dette udvalg blev nedsat i 1999 som et stående udvalg i det skotske parlament. I 2004 blev der indført et onlinesystem til andragender, der gjorde det lettere for borgerne at indgive andragender. Det skotske parlament var det første parlament i verden, der indførte et sådant system. Udviklingen af et onlinesystem har været en afgørende forudsætning for at sikre, at proceduren for andragender fungerer hensigtsmæssigt, fordi onlinesystemet sikrer, at proceduren er tilgængelig ved at guide borgerne igennem hver enkelt etape.

Ÿ  I 2014 har der ikke været arrangeret undersøgelsesrejser, fordi Udvalget for Andragender har haft en stor arbejdsbyrde, men der er planlagt undersøgelsesrejser i 2015 (besøg i Ebros afvandingsområde og spørgsmål vedrørende beskyttelse af børn i Det Forenede Kongerige).

Offentlige høringer og de første europæiske borgerinitiativer

Ÿ  Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed afholdt den 17. februar 2014 en høring om "Ret til vand" ("Right2Water") som led i det første europæiske borgerinitiativ. Udvalget for Andragender og to andre udvalg blev inddraget i denne høring. Udvalget mener, at det europæiske borgerinitiativ er et nyt redskab til at få indført visse emner på dagsordenen for offentlige debatter, da det er et nyt instrument i deltagelsesdemokratiet på europæisk plan. Med borgerinitiativet får borgerne et middel til at blive hørt, idet de kan forelægge spørgsmål, som optager dem, for EU-institutionerne. Et andet formål med det europæiske borgerinitiativ er at fremme grænseoverskridende debatter. Udvalget for Andragender mener, at Europa-Parlamentet bidrager til at realisere disse målsætninger ved at udnytte alle forhåndenværende midler til at støtte borgerinitiativerne, navnlig ved at organisere offentlige høringer. Udvalget for Andragender støtter denne proces og stiller sin store erfaring med borgerne til rådighed for dette formål.

Ÿ  Retsudvalget afholdt den 10. april 2014 en offentlig høring om det andet vellykkede europæiske borgerinitiativ under titlen "En af os", og Udvalget for Andragender var inddraget i organiseringen af denne høring.

Ÿ  Efter anmodning fra Udvalget for Andragender og Udvalget om Konstitutionelle Anliggender er der lavet et studie om det europæiske borgerinitiativ og de første erfaringer i praksis, hvor der kastes lys over de vanskeligheder, som initiativtagerne har oplevet i forbindelse med lancering og gennemførelse af europæiske borgerinitiativer. I dette studie analyseres mulige løsningsmodeller, og der fremsættes henstillinger med henblik på at forbedre det europæiske borgerinitiativ som effektivt værktøj for deltagelsesdemokrati i EU. Der foreslås foranstaltninger til forenkling af proceduren og til at nedbringe de dermed forbundne omkostninger og byrder for EU-borgerne. Det endelige mål er at definere konkrete tiltag, der sætter EU-borgerne i stand til aktivt at deltage i udformningen af Europas fremtid. Studiet havde til formål at indkredse, hvilke forhindringer initiativtagerne støder på i forbindelse med lancering og gennemførelse af et europæisk borgerinitiativ, at undersøge, hvilke mulige løsninger der kan findes for at overvinde disse forhindringer, og at fremsætte henstillinger for at forbedre borgerinitiativets funktion. De vigtigste konklusioner i studiet vedrører følgende områder: systemet til godkendelse online, registrering af borgerinitiativer ved Kommissionen, onlineindsamlingssystemet, borgernes indsamling af underskrifter, medlemsstaternes kontrol af underskrifter og endelig forelæggelse af borgerinitiativet for Kommissionen. De praktiske henstillinger vedrører adgang til it-infrastrukturer (hardware og software) i Kommissionens regi, revision af forordningen og de relevante traktatbestemmelser samt oversættelseskravet.

Ÿ  Initiativtagerne til et europæisk borgerinitiativ, der ikke lykkedes, og som handlede om et stop for miljøødelæggelser i Europa og behovet for at give Jorden rettigheder, forelagde dette initiativ for Udvalget for Andragender på udvalgsmøde, jf. forretningsordenens artikel 218. Dette initiativ blev behandlet på mødet på samme måde som et almindeligt andragende.

Nøgletemaer i 2014

Siden Lissabontraktatens ikrafttræden den 1. december 2009 er chartret om grundlæggende rettigheder et juridisk bindende instrument. På grundlag af de andragender, der er indgivet, kan det konstateres, at andragerne først og fremmest fokuserer på grundlæggende rettigheder og retslige spørgsmål. Det skal dog understreges, at indarbejdelsen af chartret i EU's primære ret er baseret på nærhedsprincippet, hvilket betyder, at det er medlemsstaterne, der står som garant for, at principperne i chartret om grundlæggende rettigheder respekteres. Chartret skaber nye ansvarsområder for de institutioner, der træffer og gennemfører beslutninger, og ligeledes for medlemsstaterne, når de gennemfører EU-lovgivning på nationalt plan, og chartrets bestemmelser kan nu således anvendes direkte af EU's domstole og nationale domstole. Udvalget for Andragender lægger vægt på at opnå en mere præcis definition af metoderne til anvendelse af chartret.

Retslige spørgsmål og grundlæggende rettigheder

Ÿ  I februar 2014 blev der drøftet omtrent tredive andragender om den forskelsbehandling, som visse borgere i Danmark har været udsat for. Kommissionen gjorde på mødet Udvalget for Andragender opmærksom på, at Danmarks manglende deltagelse i det europæiske område med retfærdighed og i de relevante instrumenter (som f.eks. Bruxelles IIa-forordningen) betyder, at de pågældende instrumenter ikke finder anvendelse. Forordningen om gensidig anerkendelse af retsafgørelser (Rom III-forordningen) finder ikke anvendelse på realitetsspørgsmål i individuelle sager. Kommissionen har iværksat flere initiativer, deriblandt et pilotprojekt om retten til information, som består i et oplysningsprojekt om den særlige situation i visse medlemsstater, samt en undersøgelse, der kortlægger de forskellige procedurer i medlemsstaterne og ligeledes forbereder retningslinjer for systemer til beskyttelse af børn.

Ÿ  I marts 2014 drøftede udvalget andragender om forskelsbehandling fra de britiske myndigheders side på grundlag af etnisk tilhørsforhold, religion og sprog og om tilsidesættelse af den europæiske menneskerettighedskonvention. Praksis hos børn- og ungeforvaltningerne i Det Forenede Kongerige og i Nederlandene er blevet belyst af andragere, som har fået tvangsfjernet deres børn, der er blevet fjernet fra deres kulturelle og sproglige kontekst, idet kontakten mellem børn og forældre er blevet reduceret til et minimum. Medlemmerne af Udvalget for Andragender har anmodet Kommissionen om at revidere og forbedre den gældende lovgivning om fri bevægelighed i EU, eftersom flertallet af disse sager vedrører EU-borgere, der er flyttet med deres familie til en anden medlemsstat for at bo og arbejde der. Chartret om grundlæggende rettigheder finder ikke anvendelse, eftersom der ikke er gennemført EU-retlige bestemmelser, som har relevans i disse sager. I henhold til chartrets artikel 51 finder det kun anvendelse på medlemsstaterne, når de gennemfører EU-retten. Flere medlemmer har foreslået, at der arrangeres en undersøgelsesrejse til Det Forenede Kongerige for at undersøge andragernes påstande, og at der gennemføres en offentlig høring om disse spørgsmål i løbet af den næste valgperiode. Undersøgelsesrejsen finder sted i efteråret 2015, og Udvalget for Andragender fik forelagt et studie om adoption uden forældresamtykke i juli 2015 – dette studie omhandler lovgivning og praksis i England og Wales og indeholder en sammenligning med andre EU-medlemsstater. Studiet indeholder desuden en detaljeret redegørelse for de procedurer, som de engelske domstole følger i børneværnssager, der vedrører børn med en forbindelse til en anden EU-medlemsstat, og der gives henstillinger om medlemsstaternes samarbejde i kommende sager.

Miljø

Ÿ  Blandt de andragender, der har været forelagt og drøftet på udvalgets møder (i januar og oktober 2014), skal der peges på andragender om miljø- og energipolitiske spørgsmål i forbindelse med prospektering efter olie ved Fuerteventura og Lanzarote (De Kanariske Øer). Disse prøveboringer på dybt vand kan efter andragernes mening forårsage seismiske risici eller olieudslip, og De Kanariske Øer er i givet fald særligt sårbare i tilfælde af olieforurening, eftersom de er en populær turistdestination. Kommissionen mener, at det påhviler de nationale myndigheder at gennemføre og overholde EU-retten og at undgå de risici, der er forbundet med denne form for virksomhed. Der er foretaget en miljøkonsekvensvurdering af disse projekter om prospektering efter olie, hvor der er redegjort for de direkte og indirekte konsekvenser, som dette projekt kan få for miljøet, og Kommissionen har givet tilsagn om at foretage en meget omhyggelig kontrol af overholdelsen af samtlige EU-retlige krav.

Dyrevelfærd

Ÿ  I april 2014 drøftede udvalget et andragende om kupering af pattegrises haler i Danmark, og medlemmerne stillede krav om, at der i temaafdelingen skulle gennemføres et sammenlignende studie om kupering af pattegrises haler i Danmark, Sverige, Det Forenede Kongerige, Tyskland, Nederlandene og Belgien. Dette studie blev forelagt i november 2014 og behandlede de spørgsmål, der var blevet rejst i andragende nr. 0336/2012, lovgrundlaget om beskyttelse af grise, gennemførelsesgraden for direktivet om beskyttelse af disse dyr i forhold til halekupering på grundlag af de tilgængelige oplysninger, samt aktioner, der er igangsat eller kunne være gennemført for at sikre en korrekt anvendelse af direktivet i medlemsstaterne.

Handicap

Ÿ  Talrige andragender vidner om de problemer, som handicappede personer oplever og dokumenterer, at de handicappede ikke nyder godt af de friheder og grundlæggende rettigheder, som er defineret i De Forenede Nationers konvention om handicappedes rettigheder. Medlemmerne af Udvalget for Andragender er derfor meget bevidste om deres ansvar, når det drejer sig om at skabe en ramme for gennemførelse af konventionen, og i 2014 vedtog Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender at give Udvalget for Andragender en rolle i de rammemøder, der bliver afholdt om Parlamentets deltagelse i De Forenede Nationers konvention om handicappedes rettigheder.

Konklusion

Kommissionen udpegede 2014 til Borgernes Europaår med fokus på valget til Europa-Parlamentet, som fandt sted i tidsrummet 22.-25. maj 2014. Europa-Parlamentet og Udvalget for Andragender støtter en dialog mellem de forskellige myndighedsniveauer og civilsamfundet samt det repræsentative demokrati og deltagelsesdemokratiet. Udvalget for Andragender er et vigtigt værktøj, der er stillet til rådighed for borgerne, således at de får bedre adgang til at deltage i den europæiske demokratiske proces; udvalget fremmer debatten og informerer og støtter EU-borgerne ved udøvelsen af deres rettigheder. Udvalget for Andragender ønsker at give borgerne en direkte forbindelse til EU-institutionerne, således at disse institutioner er lydhøre over for borgernes konkrete problemer.

RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNINGI KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

3.12.2015

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

17

10

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Beatriz Becerra Basterrechea, Heinz K. Becker, Miriam Dalli, Eleonora Evi, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, Peter Jahr, Jude Kirton-Darling, Svetoslav Hristov Malinov, Notis Marias, Edouard Martin, Roberta Metsola, Marlene Mizzi, Julia Pitera, Gabriele Preuß, Yana Toom, Bodil Valero, Jarosław Wałęsa, Tatjana Ždanoka

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Marco Affronte, Jérôme Lavrilleux, Sven Schulze, Josep-Maria Terricabras, Janusz Wojciechowski

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Clara Eugenia Aguilera García, Lynn Boylan, Jens Gieseke, Csaba Sógor

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

17

+

ALDE

Beatriz Becerra Basterrechea, Yana Toom

ECR

Notis Marias, Janusz Wojciechowski

EFDD

Marco Affronte, Eleonora Evi

GUE/NGL

Lynn Boylan,

S & D

Clara Eugenia Aguilera García, Miriam Dalli, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, Jude Kirton-Darling, Edouard Martin, Marlene Mizzi, Gabriele Preuß

Verts/ALE

Josep-Maria Terricabras, Bodil Valero, Tatjana Ždanoka

10

-

EPP

Heinz K. Becker, Jens Gieseke , Peter Jahr, Jérôme Lavrilleux, Svetoslav Hristov Malinov, Roberta Metsola, Julia Pitera,Sven Schulze, Csaba Sógor, Jarosław Wałęsa,

 

 

0

0

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

(1)

Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0204.

(2)

Vedtaget af FN's Komité for Rettigheder for Personer med Handicap på komitéens fjortende samling (17. august – 4. september 2015); se: http://tbinternet.ohchr.org/_layouts/treatybodyexternal/Download.aspx?symbolno=CRPD%2fC%2fEU%2fCO%2f1&Lang=en

(3)

Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0233.

(4)

Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0204.

(5)

Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0009.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik