Procedure : 2015/2139(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0373/2015

Indgivne tekster :

A8-0373/2015

Forhandlinger :

PV 18/01/2016 - 17
CRE 18/01/2016 - 17

Afstemninger :

PV 19/01/2016 - 5.5
CRE 19/01/2016 - 5.5
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2016)0005

BETÆNKNING     
PDF 410kWORD 119k
21.12.2015
PE 565.021v01-00 A8-0373/2015

om betydningen af interkulturel dialog, kulturel mangfoldighed og uddannelse for fremme af EU's grundlæggende værdier

(2015/2139(INI))

Kultur- og Uddannelsesudvalget

Ordfører: Julie Ward

ÆNDRINGSFORSLAG
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om betydningen af interkulturel dialog, kulturel mangfoldighed og uddannelse for fremme af EU's grundlæggende værdier

(2015/2139(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 2, artikel 21 og artikel 27, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), særlig artikel 165 og 167, samt særlig artikel 17, i henhold til hvilken EU skal respektere den status, som kirker og religiøse sammenslutninger eller samfund samt filosofiske og konfessionsløse organisationer har i medlemsstaterne i henhold til national lovgivning, og skal anerkende deres identitet og specifikke bidrag og opretholde en åben, gennemsigtig og regelmæssig dialog med dem,

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder(1), særlig artikel 10, 11 og 22, og præamblen,

–  der henviser til den europæiske menneskerettighedskonvention, særlig artikel 2 i protokol nr. 1 hertil,

–  der henviser til De Forenede Nationers resolution af 20. december 2010 med titlen "Culture and Development",

–  der henviser til De Forenede Nationers millenniumerklæring (2000), særlig artiklerne under overskriften "Menneskerettigheder, demokrati og god forvaltningspraksis",

–  der henviser til De Forenede Nationers konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW)(1979),

–  der henviser til UNESCO-konventionen af 2005 om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed (UNESCO-konventionen),

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder (1948), navnlig artikel 16, og FN-erklæringen om afskaffelse af alle former for intolerance og forskelsbehandling på grundlag af religion eller tro,

–  der henviser til FN's Generalforsamlings resolution 67/179 af 20. december 2012 og FN's Menneskerettighedsråds resolution 22/20 af 22. marts 2013,

–  der henviser til sin henstilling til Rådet af 13. juni 2013 om udkast til EU-retningslinjer om fremme og beskyttelse af religions- og trosfrihed(2) samt til EU-retningslinjerne om fremme og beskyttelse af religions- og trosfrihed, som blev vedtaget af Udenrigsrådet den 24. juni 2013,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 1983/2006/EF af 18. december 2006 om det europæiske år for interkulturel dialog (2008)(3),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 20. november 2008 om fremme af den kulturelle mangfoldighed og den interkulturelle dialog i Den Europæiske Unions og dens medlemsstaters eksterne forbindelser (2008/C 320/04)(4),

–  der henviser til EU's strategiske ramme og handlingsplan for menneskerettigheder og demokrati (11855/2012), der blev vedtaget af Udenrigsrådet den 25. juni 2012,

–  der henviser til Europarådets hvidbog af 7. maj 2008 om interkulturel dialog med titlen "Living Together As Equals in Dignity",

–  der henviser til den europæiske kulturdagsorden i en stadig mere globaliseret verden (COM(2007)0242), som har til formål at skabe større bevidsthed om kulturel mangfoldighed og fremme EU's værdier, dialog med civilsamfundet og udveksling af god praksis,

–  der henviser til udfaldet og opfølgningen af den forberedende foranstaltning vedrørende kultur i EU's eksterne forbindelser i 2014,

–  der henviser til protokollen om kulturelt samarbejde, der er vedføjet standardfrihandelsaftalen(5),

–  der henviser til Pariserklæringen om fremme af medborgerskab og de fælles værdier frihed, tolerance og ikke-diskrimination ved hjælp af uddannelse, som blev vedtaget på det uformelle møde mellem EU’s undervisningsministre den 17. marts 2015 i Paris (8496/15),

–  der henviser til de endelige fælles henstillinger fra formandstrioen på EU's 2015-ungdomskonference i Luxembourg, hvori der blevet taget hensyn til høringen om struktureret dialog, der har til formål at sætte unge mennesker i stand til at engagere sig politisk i det demokratiske liv i Europa, og hvor Europa-Parlamentet blev opfordret til at fremme en værdibaseret og aktiv undervisning i medborgerkundskab,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (A8-0373/2015),

A.  der henviser til, at Europa er præget af meget stor kulturel, social, sproglig og religiøs mangfoldighed; der på denne baggrund henviser til, at de fælles værdier, som holder sammen på vores samfund, såsom frihed, social retfærdighed, lighed og ikke-diskrimination, demokrati, menneskerettigheder, retsstatsprincipperne, tolerance og solidaritet, er afgørende for Europas fremtid;

B.  der henviser til, at interkulturel dialog ikke er et juridisk begreb og derfor ikke er reguleret i national ret, EU-retten eller folkeretten, men bygger på internationale rammer, der tager sigte på at beskytte menneskerettigheder og kulturel mangfoldighed;

C.  der henviser til, at der blev givet en foreløbig definition på "interkulturel dialog" i forskellige undersøgelser og konklusioner i forbindelse med det europæiske år for interkulturel dialog (2008) som en proces, der omfatter en åben udveksling eller interaktion, præget af gensidig respekt, mellem individer, grupper og organisationer med forskelligartet kulturel baggrund eller verdensbillede; der henviser til, at den interkulturelle dialog bl.a. omfatter følgende mål: at udvikle en dybere forståelse for forskellige perspektiver og praksis, at øge mulighederne for deltagelse samt friheden og evnen til at træffe valg, at fremme lighed og at udvide de kreative processer;

D.  der henviser til, at det er vigtigt, at der tilvejebringes de nødvendige midler, især af finansiel art, til at prioritere finansieringen af programmer, der har til formål at fremme den interkulturelle dialog og dialogen mellem borgerne for at styrke den gensidige respekt i forbindelse med stor kulturel mangfoldighed og for at tage højde for de komplekse realiteter i vores samfund og sameksistensen mellem forskellige kulturelle identiteter og overbevisninger samt at kaste lys over forskellige kulturers bidrag til de europæiske samfund og den europæiske arv og for at styre konflikter effektivt;

E.  der henviser til, at opfyldelsen af denne målsætning ikke kun er en opgave for de offentlige myndigheder og beslutningstagere, men et fælles ansvar for samfundet som helhed, heriblandt en bred vifte af aktører som f.eks. familier, medier, undervisere, virksomheder, ledere af samfundsgrupper og religiøse samfund; der henviser til, at det er vigtigt ikke blot at fokusere på de politiske aktører, men også på alle de andre interesserede parter, der deltager i den interkulturelle dialog;

F.  der henviser til, at Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder indeholder særskilte artikler, som er af særlig betydning for den interkulturelle dialog, fordi de fremmer lighed, ikke-forskelsbehandling, kulturel, religiøs og sproglig mangfoldighed, ytringsfrihed og fri bevægelighed samt økonomiske og politiske borgerrettigheder;

G.  der henviser til, at en meningsfuld interkulturel dialog kræver et solidt kendskab til ens egen kultur og andre kulturer;

H.  der henviser til, at det i lyset af det europæiske år for udvikling 2015, revisionen af FN's årtusindudviklingsmål og udfaldet af FN's 2015-topmøde om bæredygtig udvikling ikke må overses, at kulturen medvirker til at sikre bæredygtig udvikling og udrydde fattigdommen i verden; der desuden efterlyser en mere eksplicit inddragelse af kultur i FN's post-2015-dagsorden for bæredygtig udvikling;

I.  der henviser til, at Europa og verden står over for talrige udfordringer, som er forbundet med globalisering, migration, religiøse og interkulturelle konflikter og voksende radikalisme;

J.  der henviser til, at det i forbindelse med interkulturel dialog er væsentligt at respektere både de universelle menneskerettigheder (som individuelle rettigheder) og kulturelle rettigheder (med anerkendelse af særskilte og mangfoldige kulturelle identiteter);

K.  der henviser til, at udviklingen af læringsmobilitet for studerende og lærere og enhver anden form for international udveksling kan føre til en bedre verden, hvor folk bevæger sig frit og nyder godt af en åben interkulturel dialog;

1.  mener, at en fælles EU-tilgang bør gøre status og genoptage det fremragende arbejde, der blev indledt i det europæiske år for interkulturel dialog i 2008, øge udvekslingen af god praksis og i lyset af alle de seneste dramatiske begivenheder fremme en ny struktureret dialog med alle interesserede parter, der er knyttet til interkulturelle og interreligiøse spørgsmål, såsom europæiske og nationale politikere, lokale og regionale myndigheder, kirker og religiøse sammenslutninger og trossamfund, filosofiske og konfessionsløse organisationer, civilsamfundsorganisationer og -platforme, sports-, kultur- og uddannelsesmedarbejdere, nationale og europæiske ungdomsfællesråd, akademikere og medier;

2.  opfordrer alle interesserede parter til at udarbejde en opdateret, klar, politikrelateret definition af interkulturel dialog, at implementere eller harmonisere metoder, kvalitetskriterier og indikatorer med henblik på evaluering af resultaterne af programmer og projekter om den interkulturelle dialog samt at forske i metodologier til interkulturelle sammenligninger;

3.  er enig i, at der er behov for at fremme en interkulturel, tværreligiøs og værdibaseret tilgang på det uddannelsesmæssige område for at tackle og fremme gensidig respekt, integritet, etiske principper, kulturel mangfoldighed, social inddragelse og samhørighed, bl.a. gennem udvekslings- og mobilitetsprogrammer for alle;

4.  mener, at kulturel mangfoldighed også bør tages op inden for den audiovisuelle og den kulturelle sektor; slår til lyd for, at disse sektorer finder kreative metoder til at fremme en aftale om nationale, regionale og lokale handlingsplaner til gennemførelse af UNESCO's konvention om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed;

5.  opfordrer til, at der tages hensyn til den tværreligiøse dialog som en del af den interkulturelle dialog, en forudsætning for fred og et væsentligt konfliktstyringsredskab ved at fokusere på individets værdighed og på behovet for at værne om menneskerettighederne overalt i verden, under særlig henvisning til retten til at tænke frit og til samvittigheds- og religionsfrihed samt til religiøse mindretals ret til beskyttelse;

6.  understreger, at en ægte interkulturel og tværreligiøs dialog ansporer til et positivt og samarbejdsorienteret samspil, fremmer forståelse og respekt mellem kulturer, øger mangfoldigheden og respekten for demokrati, frihed og menneskerettigheder samt tolerance over for universelle og kulturspecifikke værdier;

7.  påpeger betydningen af rettidig integration og uddannelse af isolerede samfundsgrupper, der opfører sig i modstrid med europæiske grundlæggende værdier;

8.  mener, at EU i sin egenskab af global fredsaktør bør inddrage kultur og kulturel udveksling i EU’s politik for eksterne forbindelser og udviklingspolitik som drivkraft for en styrkelse af fælles kærneværdier såsom respekt og gensidig forståelse og således tilvejebringe effektive redskaber til konfliktløsning, fredsskabelse og forebyggelse af kriser;

9.  mener, at kulturel dialog og mangfoldighed i overensstemmelse med artikel 167, stk. 4, i TEUF, bør integreres på tværgående vis i alle de EU-politikker, der har betydning for EU’s fælles, grundlæggende værdier og rettigheder som f.eks. ungdomspolitik, uddannelsespolitik, mobilitet, beskæftigelse og sociale anliggender, eksterne politikker, kvinders rettigheder og ligestilling mellem kønnene, handel og regional udvikling;

10.  understreger, at det er nødvendigt at uddanne de kommende generationer til og forberede dem på at blive dristige problemløsere og effektivt og innovativt tage de udfordringer op, som EU's borgere vil stå overfor i fremtiden, ved at give dem adgang til en virkelig uddannelse i aktivt medborgerskab og sikre, at de har motivation og engagement til at erhverve kompetencer og færdigheder såsom iværksætterånd, lederegenskaber og kapacitetsopbygning;

11.  anerkender, at interkulturel dialog er et redskab til at sikre inklusiv demokratisk deltagelse og styrkelse af borgernes handlekraft, særlig i forhold til fælles goder og de offentlige rum; mener, at interkulturel dialog på denne måde kan medvirke mærkbart til at forbedre demokratiet og udvikle en større og mere dybtgående følelse af inklusivitet og en fornemmelse af tilhørsforhold;

12.  mener, at øget offentlig investering i et formelt, ikke-formelt og uformelt uddannelsessystem, der er rummeligt, af høj kvalitet og tilgængeligt for alle, er det første skridt til at sikre lige adgang og lige muligheder for alle; erindrer om, at der er behov for at sikre kulturel og social mangfoldighed i klasseværelset og andre undervisningsmiljøer, bl.a. blandt undervisere, for at reducere antallet af børn, der forlader skolen i utide, og for at fremme undervisning af ugunstigt stillede børn med henblik på at fremme lighed og social samhørighed mellem de kommende generationer;

13.  understreger, at formel, ikke-formel og uformel uddannelse og adgang til livslang læring ikke kun giver de studerende viden, færdigheder og kompetencer, men også bør hjælpe de studerende med at tilegne sig etiske og borgerretlige værdier og blive til aktive, ansvarlige og fordomsfrie samfundsborgere; understreger i denne forbindelse, at der er behov for undervisning i medborgerkundskab fra en tidlig alder, og anerkender betydningen af samarbejde mellem alle aktører på uddannelsesområdet; mener, at der må tages udgangspunkt i børns og unge menneskers sans for initiativ og engagement for at styrke de sociale bånd og skabe en følelse af tilhørsforhold og udvikle etiske kodekser for at bekæmpe diskrimination;

14.  påpeger den vigtige rolle, som formel, ikke-formel og uformel uddannelse spiller, og anerkender fordelene ved at opbygge synergier og partnerskaber mellem alle niveauer og former for læring, herunder på tværs af generationerne; påpeger ligeledes betydningen af deltagelse i sport og frivillige aktiviteter for at udvikle medborgerlige, sociale og interkulturelle kompetencer og for at bidrage til social inklusion af ugunstigt stillede og sårbare grupper og af borgere i al almindelighed, navnlig børn, ved at lære dem holdånd og respekt for mangfoldighed og derved bekæmpe sociale fænomener såsom vold, radikalisme, racisme og fremmedhad og genopbygge grundlaget for en konstruktiv og fredelig dialog mellem befolkningsgrupperne; minder i denne forbindelse om den afgørende rolle, som EU-programmerne spiller på områder som kultur, medier, uddannelse, ungdom og sport for at bekæmpe intolerance og fordomme samt til at fremme en følelse af samhørighed og respekten for kulturel mangfoldighed;

15.  understreger betydningen af at bygge stærke broer mellem kultur og uddannelse med henblik på at udvikle kompetencer og overførbare færdigheder, skabe flere jobs af høj kvalitet og sikre ansættelsesforhold i overensstemmelse med ILO's dagsorden for anstændigt arbejde samt opnå et højere niveau for social integration og aktivt medborgerskab; betragter disse som nogle af de væsentligste mål i gennemførelsen af EU's grundlæggende værdier, der er forankret i artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder; minder om værdien af CONNECT, det eneste EU-program til fremme af kultur- og uddannelsesprojekter, og opfordrer Kommissionen til at overveje nye pilotaktioner med henblik på at teste gennemførligheden af et sådant program;

16.  går ind for mobilitet for unge og lærere samt for alle former for samarbejde mellem skoler og universiteter, f.eks. fælles uddannelsesplatforme, fælles studieprogrammer og fælles projekter som et middel til at fremme forståelsen og værdsættelsen af kulturel mangfoldighed, og til at give unge mulighed for at erhverve sociale kompetencer, medborgerskabskompetencer og interkulturelle kompetencer og færdigheder; mener i denne forbindelse, at børn, der i en meget ung alder udsættes for andre kulturer, lettere kan erhverve grundlæggende livsvigtige færdigheder og kompetencer, der er nødvendige for deres personlige udvikling, fremtidige beskæftigelse og aktive EU-medborgerskab; understreger, at inddragelse af målrettede undervisningsrelevante skolebesøg i forskellige medlemsstater og mobilitet for mindre børn på tværs af grænserne også er et redskab til at skabe fundamentet for europæisk kultur, kunst, sprog og værdier; tilskynder til mobilitet specifikt for lærere på det primære og sekundære niveau med henblik på at dele erfaringer og udvikle egne værktøjer til at håndtere og reagere på igangværende ændringer i samfundet; understreger Erasmus+-programmets rolle og betydning, idet det fremmer en europæisk bevidsthed hos de unge og skaber en følelse af fælles tilhørsforhold og en kultur med interkulturel dialog ved at lette deres mobilitet og samtidig øge deres beskæftigelsesegnethed; slår navnlig til lyd for yderligere foranstaltninger til at fremme adgang til og integration af socialt dårligt stillede grupper og mennesker med særlige behov i Erasmus+-mobilitetsaktioner;

17.  opfordrer medlemsstaterne til at udvikle programmer for kvalitetsuddannelse, der fremmer mangfoldighed ved at sætte undervisere, ungdomsledere og socialrådgivere samt rådgivningstjenester på skoler og i ikke-formel og uformel sammenhæng for både børn og deres forældre, i stand til at imødekomme undervisnings- og uddannelsesbehov hos børn fra forskellig kulturel og social baggrund og tackle alle former for forskelsbehandling og racisme, herunder mobning og internetmobning; bemærker, at uddannelsesressourcerne bør gennemgås med henblik på at fremme undervisning ud fra flere perspektiver og på flere sprog, og at lærernes flersproglige og interkulturelle erfaringer og færdigheder i denne sammenhæng skal valoriseres og fremmes systematisk;

18.  understreger betydningen af at investere i programmer for livslang læring for lærere, således at de bliver udstyret med de nødvendige pædagogiske kvalifikationer vedrørende emner som migration, akkulturation og socialpsykologi og bliver i stand til at udnytte diversitet som en værdifuld kilde til undervisning i klasseværelset;

19.  noterer sig lærernes væsentlige rolle for - i samarbejde med familierne - at styrke sociale bånd ved at skabe et tilhørsforhold og hjælpe unge med at udvikle etiske og medborgerlige værdier;

20.  gentager behovet for at skabe rettighedsbaserede og kønssensitive læringsmiljøer, så de studerende kan lære om og forsvare menneskerettighederne, herunder kvinders og børns rettigheder, de grundlæggende værdier og borgernes deltagelse, rettigheder og ansvar, demokratiet og retsstatsprincippet, idet de har tillid til deres identitet i bevidstheden om, at deres stemme bliver hørt, og idet de føler sig værdsat af deres samfund; opfordrer medlemsstater og undervisningsmiljøer til at styrke de studerendes aktive deltagelse i forvaltningen af deres læringsstrukturer;

21.  påpeger de nye informations- og kommunikationsteknologiers og internettets rolle som instrumenter til fremme af interkulturel dialog; fremmer anvendelse af sociale medier med henblik på at styrke bevidstheden om Den Europæiske Unions fælles grundlæggende værdier og principper blandt borgerne og understreger betydningen af mediekendskab på alle uddannelsesniveauer som et redskab til at fremme den interkulturelle dialog blandt unge; opfordrer også EU-Udenrigstjenesten og alle ledere af EU's repræsentationer til at udnytte de nye digitale redskaber bedst muligt i deres arbejde;

22.  anerkender behovet for at yde bæredygtig og strukturel støtte til NGO’er, menneskerettighedsorganisationer, ungdomsorganisationer og uddannelsesinstitutioner, så de kan bekæmpe ekstremisme gennem social samhørighed og inklusion, aktivt medborgerskab og styrkelse og inddragelse af unge, navnlig med henblik på små lokale initiativer og dem, der arbejder på græsrodsniveau;

23.  anerkender den afgørende rolle, som NGO'er, kulturelle netværk og platforme samt de ovennævnte institutioner spiller og fortsat bør spille der, hvor formelle strukturer, politikker eller programmer for interkulturel dialog ikke er så udviklede; tilskynder til yderligere dialog mellem EU og store byer, regioner og lokale myndigheder med henblik på mere effektivt at analysere (i) forbindelsen mellem de bymodeller, som borgerne bor i, og skolesystemernes succes eller fiasko, (ii) udbyttet af formel og uformel uddannelse for alle børn og familier og (iii) koordineringen af uddannelsesstrukturer for at fremme en effektiv interkulturel dialog;

24.  opfordrer til at give fornyet opmærksomhed til fremme af et på solidaritet baseret interkulturelt samfund, især blandt unge, ved at gennemføre programmet "Europa for Borgerne" under anvendelse af passende finansiering til at kunne opfylde programmets mål for opbygning af et mere sammenhængende og inklusivt samfund og fremme et aktivt medborgerskab, der er åbent over for omverdenen, respekterer den kulturelle mangfoldighed og er baseret på Den Europæiske Unions fælles værdier

25.  opfordrer til omfattende uddannelsesaktiviteter af kunstnerisk og sportslig art for alle aldersgrupper samt frivilligt arbejde med henblik på at styrke socialiseringsprocesser og mindretals, marginaliserede gruppers, migranters og flygtninges deltagelse i det kulturelle og sociale liv, herunder i ledelse og beslutningstagning;

26.  anerkender betydningen af formel, ikke-formel og uformel læring samt frivilligt arbejde med henblik på at fremme personlig udvikling, hvor der er fokus på kognitive og ikke-kognitive færdigheder og kompetencer, kritisk tænkning, evnen til at håndtere meningsforskelle, mediekendskab, ikke-forskelsbehandling og interkulturelle færdigheder og sproglæring samt sociale kompetencer og medborgerskabskompetencer, herunder undervisning om kulturarv, som et middel til at leve op til nutidens udfordringer ved hjælp af følsom fortolkning;

27.  bekræfter, at der i forbindelse med spørgsmålet om interkulturel dialog og uddannelse er behov for at holde sig kønsaspektet for øje og tage hensyn til behovet hos personer, der lider under mange former for forskelsbehandling, herunder personer med handicap, personer, der betegnes om LGBTI, og personer, der stammer fra marginaliserede samfundsgrupper;

28.  opfordrer EU’s institutioner til at udvide deres analyse af alle former for radikalisering og indlede nye overvejelser om karakteren af og processerne i forbindelse med politisk ekstremisme og vold, med udgangspunkt i den præmis, at radikalisering er et dynamisk samspil af forskellige faktorer og en uforudset og uforudsigelig følge af en række transformationer; glæder sig derfor over Paris-erklæringen af 17. marts 2015 om fremme af medborgerskab og de fælles værdier frihed, tolerance og ikke-diskrimination ved hjælp af uddannelse som en bestræbelse på at fremme aktiv dialog mellem kulturer samt global solidaritet og gensidig respekt, idet opmærksomheden fokuseres på betydningen af undervisningen i medborgerskab, bl.a. ved at øge bevidstheden om den unikke rolle, som de kulturelle redskaber spiller for at fremme gensidig respekt mellem elever og studerende;

29.  minder om den legitimitet og det ansvar, som regeringer og EU-institutioner har for, med støtte fra efterretningstjenester og retshåndhævende myndigheder, at imødegå kriminelle aktiviteter; bemærker ikke desto mindre, at straffeforanstaltninger i overensstemmelse med EU's charter om grundlæggende rettigheder altid skal respektere grundlæggende rettigheder såsom ret til databeskyttelse, ytringsfrihed, uskyldsformodning og adgang til effektive retsmidler;

30.  mener, at EU i forbindelse med fremme af grundlæggende værdier, interkulturel dialog og kulturel mangfoldighed på internationalt niveau kraftigt bør fordømme enhver form for umenneskelig og nedværdigende behandling og alle menneskerettighedskrænkelser, således at det konkret støtter fuld respekt for verdenserklæringen om menneskerettigheder;

31.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre fuldstændig gennemførelse af bindende europæiske og internationale standarder for bekæmpelse af forskelsbehandling i den nationale lovgivning;

32.  opfordrer medlemsstaterne til at inddrage marginaliserede befolkningsgrupper, indvandrere, flygtninge og værtssamfund såvel som religiøse og verdslige samfund i respektfulde og inddragende integrationsprocesser og sikre deres deltagelse i det civile og kulturelle liv på en human, respektfuld og bæredygtig måde i alle situationer, navnlig i nødssituationer;

33.  glæder sig over den forberedende foranstaltning vedrørende kultur i EU's eksterne forbindelser og dens betydning for en udvidelse af kulturens rolle som en strategisk faktor for menneskelig, social og økonomisk udvikling, der bidrager til målene for den eksterne politik, og opfordrer EU-Udenrigstjenesten og EU's repræsentationer over hele verden til også at medtage kulturen som en integrerende del af EU’s eksterne politik, til at udnævne en kulturattaché i alle EU-repræsentationer i partnertredjelande og til at give EU-Udenrigstjenestens personale undervisning i udenrigspolitikkens kulturelle dimension; opfordrer Kommissionen til at integrere kulturelt diplomati og interkulturel dialog i alle EU’s instrumenter vedrørende eksterne forbindelser og i EU's dagsorden for udvikling; opfordrer desuden EU og medlemsstaterne til at styrke samarbejdet med andre europæiske og internationale organisationer såsom FN og dets tilknyttede organer, navnlig UNESCO, UNICEF and UNHCR, og til at kræve en effektiv og stærkere EU-repræsentation i disse organer; opfordrer ligeledes til samarbejde med nationale kulturinstitutter med henblik på at forbedre anvendelsen af eksisterende instrumenter såsom kulturelle netværksbaserede klynger under netværket af nationale kulturinstitutioner i EU (EUNIC) og med henblik på udformning af nye redskaber til at imødegå fælles udfordringer i en globaliseret verden;

34.  mener, at kultur bør blive en væsentlig del af den politiske dialog med tredjelande, og minder om, at det er nødvendigt systematisk at integrere kultur i udviklingsprojekter og -programmer; påpeger derfor, at det er nødvendigt at fjerne hindringer for kunstneres, underviseres, akademikeres og kulturarbejderes mobilitet ved at harmonisere og forenkle visumprocedurer med henblik på at tilskynde til kulturelt samarbejde med alle dele af verden;

35.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle strategier, der anerkender interkulturel dialog som en proces med interaktiv kommunikation inden for og mellem kulturer, for at sikre gensidig respekt og lige muligheder, levere og gennemføre effektive løsninger til bekæmpelse af økonomiske og sociale skævheder og årsager til marginalisering samt af alle former for forskelsbehandling og udvikle en dybere forståelse for forskellige perspektiver og praksis; minder om den afgørende rolle, som medierne, især de sociale medier, spiller både som potentiel platform for ekstreme udtalelser og som et redskab til at modvirke fremmedfjendsk retorik, nedbryde stereotyper og fordomme og til at fremme tolerance;

36.  minder om, at kulturarven repræsenterer en mangfoldighed af kulturelle udtryksformer, og at den derfor bør beskyttes og fremmes ved, at der vedtages harmoniseret lovgivning og indgås internationale aftaler, i tæt samarbejde med UNESCO;

37.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at forebygge ekstremisme såsom fremmedhad, racisme og alle former for forskelsbehandling og marginalisering ved hjælp af foranstaltninger til styrkelse af samhørigheden i samfundet, der er i stand til med held at bekæmpe økonomiske og sociale skævheder ved at inddrage en bred vifte af aktører såsom byplanlæggere, socialrådgivere, samfund, kirker og religiøse sammenslutninger, undervisere, organisationer, der yder familiestøtte, og fagfolk i sundhedsvæsenet, med det formål at bekæmpe ekstremisme, sikre social inklusion samt formel og materiel lighed, fremme mangfoldighed og fællesskabssamhørighed;

38.  henstiller, at Den Europæiske Union samarbejder om at gøre læring og skoling tilgængelig for flygtningebørn ved fortsat at støtte programmer for adgang til uddannelse under humanitære kriser og sikre integrationen af udenlandske studerende i Europa;

39.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til på alle forvaltningsniveauer at udforske, udvikle og anvende interaktive metoder med fokus på børn og unges deltagelse;

40.  understreger den rolle, som familien spiller med hensyn til at bevare den kulturelle identitet, traditioner, etik og samfundets værdisystem, og fremhæver, at børns indførelse i deres samfunds kultur, værdier og normer starter i familien;

41.  opfordrer Kommissionen og Rådet til at fastsætte interkulturel dialog som et stærkt og engageret politisk mål for EU og derfor garantere EU’s støtte gennem forskellige politiske foranstaltninger, initiativer og finansieringsformer, herunder interkulturel dialog med tredjelande, navnlig skrøbelige stater;

42.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til yderligere at prioritere initiativer, der har til formål at støtte kulturel mangfoldighed, interkulturel dialog og uddannelse, og til fuldt ud at udnytte EU’s finansielle instrumenter, programmer og initiativer såsom programmerne Erasmus+, Europa for Borgerne, Et Kreativt Europa og Horisont 2020, EU's naboskabspolitik og instrumenter vedrørende eksterne forbindelser samt organer såsom Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder, til at fremme interkulturel dialog og kulturel mangfoldighed inden for Europa og med dets nabolande og andre regioner i verden;

43.  fremhæver det værdifulde bidrag, som europæisk scenisk kunst yder til den kulturelle mangfoldighed, og betydningen heraf for udbredelsen af Den Europæiske Unions værdier og for udvikling af unionsborgernes kritiske sans;

44.  minder om den rolle, som LUX-prisen spiller med hensyn til at belønne europæiske film, hvori europæisk identitet eller den europæiske kulturelle mangfoldighed kommer til udtryk;

45.  tilskynder Kommissionen og medlemsstaterne til at vurdere virkningen af de foranstaltninger, der træffes i forbindelse med denne betænkning, og opfordrer Kommissionen til at forelægge en overvågnings- og revisionsrapport;

o

o    o

46.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Den Europæiske Unions særlige repræsentant for menneskerettigheder samt medlemsstaternes regeringer.

BEGRUNDELSE

Den Europæiske Union er nået til særligt punkt i sin historie, hvor begreber som identitet og tilhørsforhold anfægtes, omstruktureres og forsvares, og en mangfoldighed af stemmer giver udtryk for stærke følelser og forskellige politiske holdninger.

Paris-erklæringen af 17. marts 2015 er en stærk erklæring, der udgør en glædelig opfordring til medlemsstaterne til at handle med henblik på at styrke den interkulturelle dialogs rolle i undervisnings- og læringsmiljøer.

Dette er nødvendigt for i tilstrækkelig grad at kunne løse aktuelle problemer og fastsætte grundlaget for opbygningen af stærke, trygge, modstandsdygtige og sammenhængende samfund i fremtiden.

EU’s undervisningsministre var klare i deres fælles bekræftelse af værdien af pluralistiske, ikke-diskriminerende, tolerante og retfærdige samfund, hvor solidaritet og ligestilling mellem kvinder og mænd fuldt ud respekteres, i indsatsen for at realisere EU’s grundlæggende værdier om menneskelig værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstatsprincippet og respekt for menneskerettighederne (som fastsat i artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union og i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder).

I Paris var der enighed om at anse udformningen af medlemsstaternes uddannelsespolitikker med henblik herpå som en nødvendighed, og at "medborgerskab" er det vigtigste middel til at opnå succes i denne kollektive indsats.

Denne betænkning er et forsøg på at bygge videre på undervisningsministrenes fælles enighed om, at der er brug for en fælles indsats for at forebygge og bekæmpe marginalisering, intolerance, racisme og radikalisering, og også for at bevare en ramme for lige muligheder for alle.

Betænkningen identificerer muligheder og udfordringer, og der fremsættes konkrete anbefalinger til foranstaltninger på alle statslige niveauer samt på EU-plan, herunder om øget brug af kultur i EU’s eksterne aktioner og i EU’s udviklingsdagsorden, idet det anerkendes, at kulturen kan spille en særlig rolle for fredsopbygning, konfliktløsning og forebyggelse af kriser.

Interkulturel dialog som en positiv fortælling

Selv om emnet og målene for denne betænkning afspejler en bekymring, som følger af de voldelige og dramatiske begivenheder, som Europa har oplevet i de seneste måneder og år, og der udtrykkes en fælles vilje til at forebygge radikalisering og ekstremisme, anlægges der i betænkningen en bredere tilgang, som fremmer nye overvejelser om arten af politiske vold, idet der tages udgangspunkt i den forudsætning, at radikalisering er en dynamisk, relationel proces og en uforudset og uforudsigelig følge af en række forstyrrende hændelser.

Kernen i denne debat er muligheden for større selvindsigt, som er det første skridt i begyndelsen for at forstå de "andre". Ifølge anerkendt interkulturel teori lærer vi mest om os selv, når vi ser os afspejlet i andre. At kende sig selv er vigtigt for selvtillid og udviklingen af sociale færdigheder, hvilket alt sammen kan hjælpe i integrationsprocessen og virke fremmende for et aktivt medborgerskab, forudsat at der er indført støttemekanismer.

Interkulturel dialog er en proces, der går begge veje, og begge parter drager fordel af at være i stand til at sætte sig i hinanden sted. Nogle fremragende eksempler på bedste praksis for kulturel udveksling eksisterer allerede i EU-finansierede programmer såsom Erasmus + og andre initiativer, som gennemføres af ngo’er, samt Town Twinning, der er finansieret af programmet Europa for borgerne, som har en lang historie af interkulturel dialog på tværs af generationer.

Det skal bemærkes, at kultur ikke ligger fast, men snarere er en foranderlig idé, der omfatter flere fælles referencepunkter, herunder sprog, tro, påklædningsregler, mad og drikkevarer, og traditionel kunst og håndværk. Det bør også anerkendes, at vandrende befolkningsgrupper bringer færdigheder, viden, idéer og nye tilgange, iværksætterånd og kulturel praksis med sig, og derved beriger den sociale struktur i de samfund, de bliver en del af, og at migration er en del af vores kulturarv.

Årsagen til voldelig ekstremisme findes undertiden i kulturel, social og økonomisk udstødelse af personer fra deres samfund. Det splittende og nedsættende sprog, der undertiden bruges om marginaliserede befolkningsgrupper og mindretal samt den diskriminering, som mange mennesker oplever — især de unge — kan skabe fremmedgørelse, der kan føre til segregation af visse grupper i samfundet. At tale om unge mennesker og mindretal alene i forbindelse med radikalisering kan også føre til stigende stigmatisering. Der er imidlertid ikke blot et stigende behov for at fremme integration, deltagelse og aktivt medborgerskab i forbindelse med unge fra minoriteter, da behovet også eksisterer i forbindelse med unge i de dominerende kulturelle grupper, idet forværrende faktorer også har fjernet disse fra de af fællesskabets støttestrukturer, som bedst kan støtte dem i svære tider.

Hvis man skal se positivt på tingene, er det vigtigt at forstå, at forskellige fortællinger, der følger af den interkulturelle dialog, samt en fejring af kulturel mangfoldighed kan skabe empati, styrke marginaliserede samfund og fremme mere aktivt medborgerskab, eftersom en sådan dialog også bekæmper stereotyper, fordomme og flertallets forskelsbehandling.

Samtidig er det en stor opgave at medtage begrebet interkulturel dialog i lovgivningen, da det i sagens natur er multi-, inter- og transdisciplinært og påvirker vores samfund både på EU-plan og nationalt plan. Interkulturel dialog er desuden ikke et juridisk begreb og er derfor ikke reguleret hverken i nationale, europæiske eller internationale love, men bygger i stedet på internationale rammer, der tager sigte på at beskytte menneskerettigheder og kulturel mangfoldighed.

I betænkningen indtages derfor en positiv og proaktiv holdning, hvor man ser mulighederne i de situationer, der opstår, i stedet for at overgive sig til en angstpræget indstilling. Betænkningen fokuserer på at fremme behovet for at puste nyt liv i og styrke sund dialog mellem alle fællesskabsformer og dermed danne grundlag for en bedre forståelse og accept af fælles grundlæggende værdier og dermed også skabe grundlaget for mere demokratiske og pluralistiske samfund.

Inklusiv uddannelse og aktivt medborgerskab

Øget kulturel pluralisme kræver aktiv deltagelse i demokratiske processer på alle niveauer, ikke kun hvad angår borgernes deltagelse i institutionelle strukturer, men også gennem udvikling af dialog og konsensus mellem grupper med forskellige interesser, oprindelse og baggrund.

Der er derfor behov for, at vi uddanner en generation af unge, så de besidder motivation, engagement og færdigheder som iværksætterånd, lederskab, lyst til at engagere sig i frivilligt arbejde og evne til kapacitetsopbygning og kreativ problemløsning, og der er behov for at udvikle de unges kritiske og kreative tænkning med henblik på at håndtere forskellige holdninger, erhverve mediekendskab og udvikle interkulturelle færdigheder samt sociale kompetencer og medborgerskabskompetencer, herunder med undervisning i kulturarv.

Det er nødvendigt med differentierede tilgange til undervisning og læring for at imødekomme specifikke fællesskabsbehov i de tidlige år og i det livslange læringsforløb. Med henblik herpå bør der udvikles uddannelsesprogrammer af høj kvalitet i medborgerskab for undervisere i både den lovpligtige og den frivillige sektor.

I vores beskæftigelse med fortiden er det vigtigt at sikre, at den europæiske kulturarv og historie ikke anvendes til at splitte, men som en mulighed for at tackle nutidens udfordringer gennem følsomme fortolkninger og veludformede målrettede uddannelsesprogrammer.

Uddannelse og interkulturel læring er i deres forskellige udformninger afgørende for at sikre bæredygtige fremskridt med hensyn til aktivt medborgerskab. Læring er en dynamisk proces, som kan foregå på mange måder, og som fører til tilegnelse af yderligere livsfærdigheder, viden, der kan overføres, og interkulturelle kompetencer. Derfor handler denne betænkning om uddannelse ikke blot om børn og unge, men også om at sikre inddragelse af alle generationer og navnlig gennem muligheder for livslang læring.

Det er nødvendigt at værdsætte mangfoldigheden af strukturer og lærere, herunder familie, fællesskaber og arbejdsmiljø, og acceptere, at det traditionelle forhold mellem lærere og lærende kan anfægtes, hvis vi skal nå målsætningerne for inklusiv læring af høj kvalitet. Det er også vigtigt at fremhæve synergierne mellem formel og ikke-formel læring og fordelene ved at arbejde på alle niveauer på en sammenhængende måde, f.eks. gennem læring på tværs af generationer, peer-to-peer-læring, familielæring, arbejdsbaseret læring og onlinelæring, museumslæring, læring gennem kunst og sport, og læring udendørs.

Ikke-formelle og uformelle sammenhænge, der i vid udstrækning anvendes i forbindelse med fællesskabsuddannelse og arbejde med grupper, der er underrepræsenteret i den almindelige akademiske undervisning og voksenundervisningen, skaber mulighed for aktivt at fremme de fælles værdier frihed, tolerance og ikke-diskrimination og for at lære om menneskerettigheder, herunder kvinders og børns rettigheder. De lærende deltagelse i forhandlinger og beslutningstagning inden for uddannelsesstrukturerne bidrager til at styrke demokratiske værdier og sætter de lærende i stand til at blive aktive borgere.

I betænkningen lægges særlig vægt på frivilligt arbejde, sport og kunst i styrkelsen af socialiseringsprocesserne og tilskyndelsen til deltagelse, herunder over for mindretal, marginaliserede befolkningsgrupper, indvandrere og flygtninge, så de kan få bedre adgang til det kulturelle og sociale liv. Uddannelse i ledelse og udvikling af færdigheder til beslutningstagning er afgørende for at opbygge modstandsdygtige, sammenhængende og bæredygtige samfund. Den interkulturelle dialogs rolle i undervisningen i medborgerskab bør derfor være del af en langsigtet strategi til at udvikle effektive, funktionelle og imødekommende fællesskaber, der er stolte af deres kulturarv og er forenet i mangfoldighed.

Konklusion: På vej mod en sammenhængende og integreret tilgang

At tackle de udfordringer, der behandles i denne betænkning, kræver at kulturel dialog og mangfoldighed integreres i alle politikområder som børn og ungdom, uddannelse, mobilitet, beskæftigelse og sociale anliggender, sikkerhed og indre anliggender samt kvinders rettigheder, ligestilling mellem mænd og kvinder, og regionaludvikling. Et øget og mere kohærent samarbejde mellem de forskellige politikstrukturer og fagområder er nødvendigt, ikke kun på EU-plan, men også på nationalt og lokalt plan.

I betænkningen fremsættes den særlige anmodning, at interkulturel dialog bør indgå i EU’s forbindelser udadtil, herunder i EU’s udviklingsdagsorden. Kultur spiller en central rolle med hensyn til at fremme demokratisering, fredsopbygning og respekt for menneskerettighederne, hvilket er særlig relevant for emnet for denne betænkning. Udviklingen af en dynamisk rolle for kultur - herunder fremme og beskyttelse af den kulturelle mangfoldighed - som en "blød magtfaktor" på den internationale scene kan gavne EU og dets medlemsstater i deres forbindelser med den øvrige verden.

Der bør lægges vægt på betydningen af mobilitet og udvekslinger i forbindelse med fremme af interkulturel dialog. Udfordringen på dette område er at udnytte de eksisterende instrumenter fuldt ud og også skabe muligheder for, at flere personer kan blive inddraget, herunder personer, der lider af marginalisering, geografisk eller social isolation eller andre former for diskrimination.

En integreret tilgang til den rolle, den interkulturelle dialog, den kulturelle mangfoldighed og uddannelse spiller med hensyn til at fremme EU’s grundlæggende værdier, kræver også et større samarbejde mellem internationale institutioner, navnlig mellem EU, EU’s medlemsstater og internationale organisationer, såsom De Forenede Nationer og dens organer, herunder navnlig UNESCO, UNICEF og UNHCR, så de eksisterende instrumenter kan gennemføres bedre, og så nye værktøjer kan udvikles med henblik på at tackle de fælles udfordringer i en globaliseret verden.

Ud over politikkernes og lovgivernes handling påpeges det i betænkningen, at civilsamfundet bør få en større rolle med henblik på fortsættelse af interkulturel dialog, mellemfolkelige dialog, fredsskabende initiativer og medborgerskabsengagementer for derved at sætte styrkelsen af fællesskaber i centrum for styrkelsen af den sociale samhørighedsproces. Med henblik herpå bør ngo’er, børne- og ungdomsorganisationer, uddannelsesinstitutioner samt alle relevante organisationer og små initiativer, der arbejder på græsrodsniveau, yde strukturel og bæredygtig støtte.

RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNINGI KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

7.12.2015

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

23

5

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Isabella Adinolfi, Dominique Bilde, Andrea Bocskor, Louise Bours, Nikolaos Chountis, Silvia Costa, Damian Drăghici, María Teresa Giménez Barbat, Petra Kammerevert, Rikke Karlsson, Andrew Lewer, Svetoslav Hristov Malinov, Luigi Morgano, Momchil Nekov, Michaela Šojdrová, Sabine Verheyen, Julie Ward, Bogdan Brunon Wenta, Milan Zver, Krystyna Łybacka

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Norbert Erdős, Santiago Fisas Ayxelà, György Hölvényi, Zdzisław Krasnodębski, Ernest Maragall, Michel Reimon, Liliana Rodrigues, Hannu Takkula

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

23

+

ALDE

María Teresa Giménez Barbat, Hannu Takkula

EFDD

Isabella Adinolfi

GUE/NGL

Nikolaos Chountis

PPE

Andrea Bocskor, Norbert Erdős, Santiago Fisas Ayxelà, György Hölvényi, Svetoslav Hristov Malinov, Michaela Šojdrová, Sabine Verheyen, Bogdan Brunon Wenta, Milan Zver

S&D

Silvia Costa, Damian Drăghici, Petra Kammerevert, Krystyna Łybacka, Luigi Morgano, Momchil Nekov, Liliana Rodrigues, Julie Ward

VERTS/ALE

Ernest Maragall, Michel Reimon

5

-

ECR

Rikke Karlsson, Zdzisław Krasnodębski, Andrew Lewer

EFDD

Louise Bours

ENF

Dominique Bilde

0

0

 

 

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

(1)

EFT C 364 af 18.12.2000, s. 1.

(2)

Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0279.

(3)

EUT L 412 af 30.12.2006, s. 44.

(4)

EUT C 320 af 16.12 2008, s. 10.

(5)

EUT L 127 af 14.5.2011, s. 1418.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik