Procedure : 2015/2285(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0030/2016

Indgivne tekster :

A8-0030/2016

Forhandlinger :

PV 24/02/2016 - 14
CRE 24/02/2016 - 14

Afstemninger :

PV 25/02/2016 - 7.7
CRE 25/02/2016 - 7.7
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2016)0058

BETÆNKNING     
PDF 561kWORD 160k
22.2.2016
PE 572.914v02-00 A8-0030/2016

om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: årlig vækstundersøgelse 2016

(2015/2285(INI))

Økonomi- og Valutaudvalget

Ordfører: Liliana Rodrigues

Ordførere for udtalelser (*):

Jean Arthuis, Budgetudvalget

(*)  Procedure med associerede udvalg – forretningsordenens artikel 54

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: årlig vækstundersøgelse 2016

(2015/2285(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), særlig artikel 121, stk. 2, artikel 136 og artikel 148,

–  der henviser til artikel 9 i TEUF (den horisontale sociale klausul),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1175/2011 af 16. november 2011 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker(1),

–  der henviser til Rådets direktiv 2011/85/EU af 8. november 2011 om krav til medlemsstaternes budgetmæssige rammer(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1174/2011 af 16. november 2011 om håndhævelsesforanstaltninger til at korrigere uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer i euroområdet(3),

–  der henviser til Rådets forordning (EU) nr. 1177/2011 af 8. november 2011 om ændring af forordning (EF) nr. 1467/97 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud(4),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 af 16. november 2011 om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer(5),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1173/2011 af 16. november 2011 om en effektiv håndhævelse af budgetovervågningen i euroområde(6),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 473/2013 af 21. maj 2013 om fælles bestemmelser om overvågning og evaluering af udkast til budgetplaner og til sikring af korrektion af uforholdsmæssigt store underskud i medlemsstaterne i euroområdet(7),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 472/2013 af 21. maj 2013 om skærpelse af den økonomiske og budgetmæssige overvågning af medlemsstater i euroområdet, der har eller er truet af alvorlige vanskeligheder med hensyn til deres finansielle stabilitet(8),

–  der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 25.-26. marts 2010 og 17. juni 2010 samt til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010 med titlen "Europa 2020: En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst" (COM(2010)2020),

–  der henviser til Rådets henstilling (EU) 2015/1184 af 14. juli 2015 om overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Den Europæiske Unions økonomiske politikker(9),

–  der henviser til Rådets afgørelse (EU) 2015/1848 af 5. oktober 2015 om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker for 2015(10),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/1017 af 25. juni 2015 om Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning og Den Europæiske Portal for Investeringsprojekter og om ændring af forordning (EU) nr. 1291/2013 og (EU) nr. 1316/2013 — Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer(11),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. januar 2015 om optimal udnyttelse af fleksibiliteten inden for stabilitets- og vækstpagtens nuværende rammer (COM(2015)0012),

–  der henviser til sin beslutning af 24. juni 2015 om gennemgangen af rammerne for økonomisk styring: status og udfordringer(12),

–  der henviser til rapporten om fuldførelse af EU's Økonomiske og Monetære Union ("de fem formænds rapport"),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 21. oktober 2015 om skridt hen imod en fuldkommen Økonomisk og Monetær Union (COM(2015)0600),

–  der henviser til G20-ledernes kommuniké fra Antalya-topmødet den 15.-16. november 2015,

–  der henviser til Den Internationale Valutafonds opdatering af sine bæredygtighedsanalyser (Staff Sustainability Assessments) til G20-processen for gensidig vurdering af ubalancer og vækst (Mutual Assessment Process on Imbalances and Growth) (oktober 2015),

–  der henviser til COP 21-aftalen vedtaget på klimakonferencen i Paris den 12. december 2015,

–  der henviser til Kommissionens europæiske økonomiske efterårsprognose 2015,

–  der henviser til de studier og dybdegående analyser af koordinationen af den økonomiske politik i euroområdet under det europæiske semester, som er udarbejdet for Økonomi- og Valutaudvalget (november 2015),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. november 2015 om den årlige vækstundersøgelse 2016 (COM(2015)0690), rapporten om varselsmekanismen 2016 (COM(2015)0691) og den fælles rapport om beskæftigelsen (COM(2015)0700),

–  der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om støtteprogrammet for strukturreformen for perioden 2017-2020 og om ændring af forordning (EU) nr. 1303/2013 og (EU) nr. 1305/2013 (COM(2015)0701),

–  der henviser til sin beslutning af 25. november 2015 om afgørelser i skattespørgsmål og andre foranstaltninger af lignende art eller med lignende virkning(13),

–  der henviser til sin beslutning af 17. december 2015 om fuldførelse af EU's Økonomiske og Monetære Union(14),

–  der henviser til Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet,

–  der henviser til drøftelsen med repræsentanter for de nationale parlamenter om prioriteterne for det europæiske semester i 2016,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. december 2015 om offentlige finanser i ØMU-området 2015 (institutionelt dokument 014),

–  der henviser til drøftelsen med Kommissionen i Europa-Parlamentet om den europæiske semesterpakke – den årlige vækstundersøgelse for 2016

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelser fra Budgetudvalget, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og Regionaludviklingsudvalget (A8-0030/2016),

A.  der henviser til, at selv om der er kommet gang i den økonomiske genopretning i EU, er opsvinget fortsat svagt og ulige fordelt mellem og inden for medlemsstaterne, ligesom det delvis er drevet af tidsbegrænsede og eksterne faktorer, herunder lave oliepriser;

B.  der henviser til, at visse medlemsstater står over for vedvarende problemer med meget lave vækstrater;

C.  der henviser til, at tempoet i den globale økonomiske vækst er faldende som følge af den økonomiske og finansielle uro i flere vækstøkonomier, hvilket har skabt nye strategiske udfordringer, som Den Europæiske Union er nødt til at tilpasse sig til;

D.  der henviser til, at Europa fortsat har et stort investeringsgab, som i væsentlig grad svækker EU's vækstpotentiale på længere sigt, samtidig med at euroområdets overskud på de løbende poster er stigende; der henviser til, at den offentlige og private gæld fortsat ligger højt mange lande, selv om underskuddene på de løbende poster er blevet reduceret; der finder, at en række medlemsstater bør intensivere deres indsats for at gennemføre meningsfulde strukturreformer;

E.  der påpeger, at selv om mange medlemsstater har oplevet en væsentlig reduktion af underskuddet på de løbende poster og af enhedslønomkostningerne, er den eksterne nettogæld i procent af BNP i de fleste af dem ikke er faldet;

F.  der henviser til, at beskæftigelsen nok er i bedring, men stadig ikke tilstrækkeligt til at gøre væsentligt indhug i ledigheden, navnlig ungdomsarbejdsløsheden, og fattigdommen;

G.  der henviser til, at Europa er det økonomiske område, der er mest afhængigt af importerede ressourcer i forhold til sine konkurrenter; der påpeger, at opbygningen af en ægte cirkulær økonomi i Europa således er en forudsætning for fremtidig økonomisk vækst;

H.  der henviser til, at krisen i 2008 ikke kun var konjunkturbestemt, men også strukturel, hvilket forklarer dens langvarige virkninger;

I.  der henviser til, at den frie bevægelighed for personer, varer, tjenesteydelser og kapital er en hjørnesten for bæredygtig økonomisk vækst i EU’s indre marked;

J.  der henviser til, at de offentlige finanser i adskillige medlemsstater på grund af skatteundgåelse, skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning er gået glip af potentielle indtægter i milliardklassen fra store koncerner, hvilket har undergravet grundlaget for solidaritet mellem landene og loyal konkurrence mellem virksomheder;

Policy-mix

1.  ser positivt på den årlige vækstundersøgelsespakke for 2016 og det foreslåede policy-mix af investeringer, strukturreformer og finanspolitisk ansvarlighed, som tager sigte på at fremme et højere vækstniveau og styrke den økonomiske genopretning samt den opadgående konvergens i Europa; understreger, at der er behov for en væsentlig national indsats med hensyn til effektiv gennemførelse af strukturreformer samt for en stærkere europæisk koordinering for at opnå en mere robust økonomisk genopretning og holdbar velstand for et bredt udsnit af befolkningen;

2.  hilser forbedringerne i de offentlige finanser velkommen, navnlig den gradvis faldende gældskvote i EU og euroområdet og de faldende samlede budgetunderskud; bemærker imidlertid, at den offentlige gældskvote fortsætter med at stige i en række medlemsstater med lav nominel BNP-vækst og lav inflation, og at ni medlemsstater fortsat er omfattet af proceduren vedrørende uforholdsmæssigt store underskud; påpeger, at mange medlemsstater har begrænset finanspolitisk råderum til at kunne modstå eventuelle nye økonomiske chok, og at en stærkere europæisk koordination derfor burde overvejes med henblik på at støtte den finanspolitiske konsolidering uden at hæmme væksten;

3.  bemærker, at Den Europæiske Unions globale konkurrenceevne stadig er et vigtigt mål, og understreger vigtigheden af strukturreformer, investeringer i F&U, ressourceeffektivitet, produktivitetsfremmende innovation og reduktion af makroøkonomiske ubalancer; mener samtidig, at de forværrede globale udsigter også kræver en styrkelse af den indenlandske efterspørgsel med henblik på at gøre EU's økonomi mere modstandsdygtig; er navnlig bekymret over en mulig opbremsning i den globale efterspørgsel;

4.  mener, at makroøkonomiske ubalancer bør tackles gennem en koordineret indsats, der involverer alle medlemsstater og tager udgangspunkt i relevante reformer og investeringer; understreger vigtigheden af, at hver medlemsstat lever op til sit individuelle ansvar i denne sammenhæng; bemærker, at store overskud på de løbende poster er et tegn på, at der er plads til en større indenlandsk efterspørgsel; understreger, at stor offentlig og privat gæld betyder stor sårbarhed, og at der er brug for ansvarlige finanspolitikker og højere vækst for at nedbringe gælden hurtigere;

5.  opfordrer til, at der gøres en yderligere indsats for at støtte opsvinget og fremme konvergensen hen imod dem, der præsterer bedst, samt rette op på de makroøkonomiske ubalancer, bl.a. ved at øge produktiviteten og sætte skub i investeringerne;

6.  finder det opmuntrende, at der er sket små forbedringer i arbejdsmarkedsindikatorerne, omend det må erkendes, at der stadig er stor forskel mellem medlemsstaterne, og at arbejdsløsheden stadig er uacceptabelt høj; bemærker, at det er nødvendigt at bygge videre på de seneste forbedringer ved også at øge kvaliteten af de arbejdspladser, der skabes, og deres produktivitet; opfordrer til en skærpet indsats for at øge investeringerne i kvalifikationer, gøre arbejdsmarkederne mere inklusive, skabe kvalitetsjob og mindske fattigdommen, den sociale udstødelse og de voksende uligheder i indkomst og velstand uden at slække på budgetdisciplinen; understreger, at beskæftigelsesindikatorer bør have samme status som de eksisterende indikatorer, der giver mulighed for en dybdegående analyse, for at undgå en metode med indikatorer i to klasser, og at de bør indgå fuldt ud i EU's politik og retningslinjer for medlemsstaterne;

7.  hilser fornyelsen af de integrerede retningslinjer for Europa 2020 velkommen og opfordrer til en styrkelse af Europa 2020-strategien som reference for det europæiske semester i overensstemmelse med de traktatfæstede mål og den gældende lovgivning og med henblik på at forhindre en gentagelse af statsgældskrisen; understreger betydningen af ambitiøse politikker og instrumenter, der sikrer, at Europa får det bedst mulige ud af energiskift og digitale skift, bl.a. via tilstrækkelige investeringer i F&U og kvalifikationer, og mindsker sit efterslæb i forhold til sine vigtigste globale konkurrenter hvad angår totalfaktorproduktivitet; anser det for afgørende at tackle de økonomiske uligheder, der fungerer som en hindring for varig økonomisk vækst; opfordrer Kommissionen til at tage spørgsmålet om reformer på miljøafgiftsområdet op i de landespecifikke henstillinger, bl.a. i relation til finanspolitisk ansvar; opfordrer til en konsekvent og helhedsorienteret overvågning af konvergensen hen imod dem, der præsterer bedst, i relation til målene i Europa 2020-strategien;

Investeringer

8.  anmoder om, at Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) i overensstemmelse med sit mandat i størst mulig grad anvendes til at støtte strategiske projekter, der ellers ikke ville blive finansieret; opfordrer medlemsstaterne og EFSI til at inddrage de lokale og regionale myndigheder i udviklingen af projektpipelines og investeringsplatforme med hjælp fra Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning og Den Europæiske Portal for Investeringsprojekter; understreger ligeledes vigtigheden af at opnå synergier mellem EFSI og de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESIF);

9.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udnytte det fulde potentiale i ESIF i overensstemmelse med Europa 2020-strategien med henblik på at styrke samhørigheden og mindske divergenserne på det indre marked ved at give alle regioner mulighed for at udvikle deres konkurrencemæssige fordele og stimulere yderligere private investeringer; mener, at disse investeringer bør indgå som led i en sammenhængende industripolitik og bl.a. omfatte en særlig fokus på skabelse af job af høj kvalitet, især for unge; understreger behovet for tilstrækkelig administrativ kapacitet, en aktiv rolle for regionerne og bedre koordinering på alle forvaltningsniveauer og indbyrdes mellem dem; opfordrer til at overveje eventuelle yderligere politiske initiativer til at mindske investeringsgabet i EU;

10.  er opmærksom på den igangværende proces med nedbringelse af gearingen i den private sektor; understreger, at investeringsniveauet i Europa er betydeligt lavere end før krisen; understreger i den forbindelse betydningen af en hurtig implementering af bankunionen og strukturreformen på bankområdet samt vigtigheden af at fremme egenkapitalinvesteringer i SMV'er gennem en kapitalmarkedsunion; opfordrer til maksimal udnyttelse af EFSI og COSME til at forbedre SMV'ernes adgang til finansiering; mener, at større lovgivningsmæssig forudsigelighed på det indre marked ville øge investorernes tillid;

11  understreger behovet for større investeringer i menneskelig kapital, herunder især uddannelse og innovation, bl.a. i forbindelse med arbejdsmarkedsreformer; understreger især behovet for at forbedre de nationale systemer for almen og faglig uddannelse samt livslang læring og tilpasse dem til de nye kvalifikations- og vidensbehov på EU's arbejdsmarked; understreger, at alt dette vil gøre det muligt at gøre innovation til en central drivkraft for vækst, produktivitet og konkurrenceevne; opfordrer i den forbindelse medlemsstaterne til at forbedre produktiviteten af de offentlige investeringer;

12.   glæder sig over de landespecifikke investeringsprofiler, der udpeger de vigtigste hindringer for investeringer i de enkelte medlemsstater; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at inddrage alle forvaltningsniveauer og alle relevante interessenter i udpegningen af hindringer for investeringer med særlig fokus på det indre marked, den svage indenlandske efterspørgsel og strukturreformerne og på tilvejebringelse af de nødvendige instrumenter, der kan bringe offentlig og privat finansiering sammen; understreger betydningen af et højt niveau af produktive investeringer for at holde processen med indhentning af det økonomiske efterslæb mellem medlemsstaterne i gang; bemærker, at hvert enkelt land skal finde en passende balance mellem de løbende udgifter, den langsigtede bæredygtighed af de offentlige finanser og investeringerne i det økonomiske vækstpotentiale, og at det indre marked og EU-instrumenter såsom EFSI og ESIF spiller en vigtig rolle som støtte for et sundt investeringsniveau; understreger, at de lave offentlige investeringer i forskning og innovation, der karakteriserer flere lande, kan låse dem yderligere fast i en mellemindkomstfælde;

Strukturreformer

13.  mener, at man efter en lang periode med makroøkonomiske tilpasninger bør fokusere på at levere strukturelle reformer og investeringer, der tager sigte på at styrke det vækstpotentiale, der bygger på kvalitetsjob og produktivitet, fremme retfærdige, holdbare, effektive og finanspolitisk bæredygtige velfærdssystemer samt fremme en bæredygtig omstilling af medlemsstaternes økonomier til øget ressourceeffektivitet;

14.  opfordrer til bæredygtige reformer på produkt-, tjenesteydelses- og arbejdsmarkedet samt i forbindelse med pensionsordninger og til indførelse af en bedre lovgivning, som fremmer innovation, jobskabelse og en velfærdsfremmende, loyal konkurrence uden at forringe forbrugerbeskyttelsen;

15.  understreger betydningen af større ressource- og energieffektivitet, herunder gennem udvikling af den cirkulære økonomi; understreger betydningen af videreudvikling af en ægte energiunion baseret på solidaritet, effektivitet og diversitet, uden at glemme de indenlandske energikilder, herunder vedvarende energi; opfordrer Kommissionen til at medtage disse spørgsmål i de landespecifikke henstillinger i de tilfælde, hvor det er mest relevant for konkurrenceevne og bæredygtig vækst;

16.  opfordrer indtrængende til, at der tages skridt i retning af at fremme skabelsen af kvalitetsjob og af robuste og mindre segmenterede arbejdsmarkeder; understreger betydningen af holdbare og effektive velfærdssystemer; minder om, at sikring af en høj beskæftigelse er en forudsætning for bæredygtige pensionssystemer;

17.  understreger behovet for en moderne, effektiv, demokratisk og borgervenlig offentlig forvaltning på alle forvaltningsniveauer samt for effektive og gennemsigtige regler for offentlige indkøb; understreger betydningen af at tage yderligere skridt i retning af ægte e-forvaltning i og mellem medlemsstaterne; anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at identificere og afhjælpe mangler i deres respektive forvaltninger, som kan være skadelige i krisesituationer;

18.  opfordrer til, at skatten i højere grad flyttes væk fra arbejde på en måde, der skal fastlægges på nationalt plan og som tager hensyn til de sociale sikringssystemers bæredygtighed;

19.  noterer sig forslaget om et støtteprogram for strukturreformer, der er beregnet til at styrke gennemførelsen af vækstfremmende reformer i medlemsstaterne og skal vedtages ved den almindelige lovgivningsprocedure; fastholder, at det er medlemsstaterne, som er ansvarlige for gennemførelsen af strukturelle reformer;

Finanspolitisk ansvar

20.  fastholder behovet for en ansvarlig, vækstfremmende finanspolitik, der sikrer gældsbæredygtigheden og tager hensyn til den økonomiske cyklus og investeringsgabene, samtidig med at borgernes sociale rettigheder respekteres; minder om, at den meget høje gældsætning i nogle medlemsstater udgør en betydelig risiko i tilfælde af eventuelle fremtidige chok inden for euroområdet; understreger, at bestræbelserne på at øge de offentlige finansers modstandsdygtighed og fremme væksten skal intensiveres i lande med høje gældskvoter med henblik på at bringe disse til at falde på en bæredygtig måde;

21.  insisterer på, at stabilitets- og vækstpagten skal gennemføres under fuld anvendelse af dens eksisterende fleksibilitetsbestemmelser i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse af 13. januar 2015 (COM(2015)0012), bl.a. for at støtte øgede investeringer samt håndtere sikkerhedstrusler og flygtningestrømme;

22.  understreger behovet for en forbedret skatteopkrævning, bekæmpelse af skattesvig og -unddragelse, styrkelse af indsatsen mod aggressiv skatteplanlægning og skattely samt bedre koordinering af skattepolitikken inden for EU; efterlyser skattesystemer, der er effektive og gennemsigtige, for at øge skatteopkrævningen, forhindre skatteundgåelse og bekæmpe organiseret kriminalitet; er derfor af den opfattelse, at skatte- og toldmyndighederne bør have tilstrækkelige menneskelige, materielle og finansielle ressourcer;

23.  går ind for rationelle og landespecifikke bestræbelser for at forbedre kvaliteten, effektiviteten og den vækstfremmende karakter af de offentlige udgifter, navnlig ved at flytte uproduktive udgifter over på vækstfremmende investeringer, men uden at bringe væsentlige offentlige og sociale tjenesteydelser i fare;

Særlig fokus på euroområdet

24.  hilser henstillingen om den økonomiske politik i euroområdet, fremlagt af Kommissionen seks måneder før de landespecifikke henstillinger, velkommen som et skridt fremad i forstærkelsen af politiksamordningen i forlængelse af de fem formænds rapport og Europa-Parlamentets relevante beslutninger;

25.  understreger, at euroområdet i kraft af sin høje grad af indbyrdes afhængighed og fælles pengepolitik er en økonomisk enhed, hvor konvergensen hen imod dem, der præsterer bedst, skal fremmes og støttes gennem en stærkere samordning af de nationale politikker; understreger betydningen af en forbedret indsats fra alle nationale regeringers side til at gennemføre de økonomiske reformer og investeringer i deres medlemsstater, som er nødvendige for at reducere de makroøkonomiske ubalancer og undgå, at de nationale politikker får negative spillovereffekter i andre medlemsstater; opfordrer derfor til en tilbundsgående vurdering af de makroøkonomiske ubalancer og spillovereffekter som supplement til vurderingen af de landespecifikke svagheder og den makroøkonomiske dialog; finder det afgørende, at der sikres fuld sammenhæng mellem euroområdehenstillingen og de landespecifikke henstillinger;

26.  ser positivt på en øget fokusering på euroområdets samlede finanspolitiske stilling, såfremt den ikke afleder opmærksomheden fra de enkelte medlemsstaters ansvar; minder om, at et finanspolitisk underskud i en medlemsstat ikke kan opvejes af et overskud i en anden i forbindelse med proceduren for uforholdsmæssigt store underskud; opfordrer til regelmæssig overvågning af, hvorvidt den samlede finanspolitiske stilling er passende i lyset af det eksisterende investeringsgab;

27.  støtter anbefalingen om at differentiere mellem de finanspolitiske tiltag i de forskellige medlemsstater under hensyntagen til deres respektive stillinger i forhold til kravene i stabilitets- og vækstpagten og stabiliseringsbehovene samt spillovereffekter; bemærker, at for mange medlemsstater indebærer dette en indsats for vækstfremmende finanspolitisk konsolidering; bemærker på den anden side, at nogle lande har et øget finanspolitisk råderum i forhold til kravene i stabilitets- og vækstpagten, som på nuværende tidspunkt kunne anvendes til støtte for den indenlandske økonomi;

28.  bemærker, at selv om euroområdets store overskud på de løbende poster er et velkomment tegn på euroområdets eksterne konkurrenceevne, afspejler det på sit nuværende niveau også manglen på interne investeringer, som har negative virkninger på vækst og beskæftigelse; mener, at en stærkere indenlandsk efterspørgsel ville være bedre, såvel for euroområdets bæredygtige vækst som ud fra et generelt synspunkt; er klar over, at visse medlemsstaters overskud på de løbende poster ledsages af positive spillovereffekter på hele værdikæden, hvilket er til fordel for andre medlemsstater på forskellige måder; anerkender også den rolle, som den fælles valuta spiller for mere konkurrencedygtige landes evne til at opretholde et stort overskud over for den øvrige verden; glæder sig over konklusionen i Kommissionens vinterprognose for 2016 om, at den økonomiske vækst i nogle medlemsstater i 2015 hovedsagelig har været drevet af indenlandsk efterspørgsel; anser det for vigtigt, at medlemsstater med højere overskud på de løbende poster fortsætter med at udvide deres indenlandske efterspørgsel til gavn for dem selv og andre; opfordrer samtidig mindre konkurrencedygtige medlemsstater til effektivt at gennemføre strukturelle reformer og investeringer af høj kvalitet med henblik på at moderniserer deres økonomi og opbygge et bæredygtigt erhvervsklima for langsigtede investeringer i overensstemmelse med Europa 2020-strategien; mener, at dette er den bedste måde at nedbringe makroøkonomiske ubalancer i medlemsstaterne på i stedet for en intern devaluering, der svækker efterspørgslen og bremser den økonomiske vækst i euroområdet;

29.  understreger behovet for at skabe en reel økonomisk og social konvergens drevet af forbedringer i produktivitet og ikke-omkostningsrelaterede faktorer; understreger betydningen af, at alle medlemsstaterne effektivt gennemfører strukturreformer, forbedrer kvaliteten af deres offentlige udgifter og sikrer den fornødne investeringskapacitet med henblik på at muliggøre en balanceret og bæredygtig vækst, hvilket også er afgørende for en nedbringelse af gældskvoten; anerkender, at stor offentlig og privat gæld i betydelig grad mindsker evnen til at investere og dermed bremser væksten;

30.  minder om, at lønfastsættelse er et anliggende for uafhængige kollektive overenskomstforhandlinger, og opfordrer de relevante aktører til at sikre en både ansvarlig og vækstvenlig lønudvikling, som afspejler udviklingen i produktiviteten; opfordrer navnlig de relevante aktører i lande, som har underskud eller er tæt på balance på de løbende poster, til at fortsætte bestræbelserne på at styrke produktiviteten og opretholde konkurrenceevnen; opfordrer samtidig de relevante aktører i lande med stort overskud til at anvende den overskydende opsparing til at stimulere den indenlandske efterspørgsel og investeringerne;

31.  opfordrer til foranstaltninger, der kan forhindre et kapløb mod bunden hvad angår beskatning og sociale standarder, som vil føre til øget ulighed; minder om behovet for at fastholde den internationale konkurrenceevne baseret på produktivitet og opadgående konvergens; glæder sig over den øgede fokusering på tre beskæftigelsesrelaterede indikatorer i resultattavlen for makroøkonomiske ubalancer og opfordrer Kommissionen til at sidestille dem med de andre; mener endvidere, at de nuværende resultattavles analyse af de vigtigste beskæftigelsesmæssige og sociale indikatorer og relevante indikatorer for ressourceeffektivitet bør inddrages i de politiske retningslinjer;

32.   noterer sig Det Europæiske Råds konklusioner fra december 2015 om Den Økonomiske og Monetære Union, og opfordrer Kommissionen til at påbegynde udarbejdelsen af de mere langsigtede foranstaltninger så hurtigt som muligt;

Et mere effektivt europæisk semester med øget demokratisk kontrol

33.  beklager den ringe implementering af de landespecifikke henstillinger og mener, at der for at forbedre gennemførelsen er behov for i højere grad at fastlægge klart formulerede prioriteter på EU-niveau og mobilisere en egentlig offentlig debat samt politisk vilje og engagement på nationalt niveau med henblik på at opnå en højere grad af relevans og nationalt ejerskab; glæder sig i denne henseende over de besøg, som medlemmer af Kommissionen har aflagt i medlemsstaterne for at drøfte det europæiske semester og de dertil hørende dokumenter;

34.  opfordrer til, at man finder den rette balance mellem at afgive landespecifikke henstillinger, der fokuserer på de vigtigste prioriteter, og sikre, at de adresserer alle vigtige udfordringer, herunder behovet for at forhindre en gentagelse af statsgældskrisen, og behovet for at øge konkurrenceevnen, væksten og beskæftigelsen under hensyntagen til Europa 2020-strategiens mål;

35.  glæder sig over plenardebatten med formændene for henholdsvis Kommissionen og Eurogruppen om udkastet til henstilling til euroområdet den 15. december 2015 og anmoder om, at sådanne debatter bliver et fast element i det europæiske semester; mener, at sådanne debatter styrker og supplerer den eksisterende demokratiske dialog, navnlig den økonomiske dialog, ved at øge den demokratiske kontrol med den udøvende myndighed;

36.  understreger, at Det Europæiske Råds forårsmøde bør være det centrale øjeblik, hvor politiske prioriteter fastlægges; påskønner plenardebatten med Kommissionen om prioriteterne for den årlige vækstundersøgelse før og efter dens vedtagelse; minder om, at fastlæggelsen af den økonomiske politik på baggrund af Rådets henstilling til medlemsstaterne er en gennemførelsesforanstaltning, som skal gøres til genstand for demokratisk kontrol og debat fra Europa-Parlamentets side; opfordrer derfor Rådet til først at vedtage sine henstillinger og konklusioner om den årlige vækstundersøgelsespakke for euroområdet, når Parlamentet har haft lejlighed til at afgive udtalelse om dem; bekræfter sin vilje til at behandle disse dokumenter hurtigt og til at indtage sin holdning i god tid inden Det Europæiske Råds forårsmøde; hilser det velkomment, at Europa-Parlamentets formand er indbudt til at fremlægge Parlamentets holdning på Det Europæiske Råds forårsmøde; minder endvidere om, at Europa-Parlamentet ifølge traktaten skal underrettes, når Rådet har vedtaget henstillinger, og endvidere informeres om resultaterne af den multilaterale overvågning;

37.  fremhæver betydningen af, at de nationale parlamenter drøfter landerapporterne og de landespecifikke henstillinger og stemmer om nationale reformprogrammer såvel som om nationale konvergens-/stabilitetsprogrammer; opfordrer medlemsstaterne til at inddrage arbejdsmarkedets parter, lokale og regionale myndigheder og andre relevante aktører på en struktureret måde, idet der drages fordel af, at landerapporter offentliggøres på et tidligt tidspunkt; fremhæver den uerstattelige rolle, som arbejdsmarkedets parter spiller ved lønfastsættelse, og den afgørende rolle, som de bør spille i bredere økonomiske drøftelser, navnlig når det gælder om at fremme produktivitet; opfordrer endvidere de nationale parlamenter til i højere grad at samarbejde med Europa-Parlamentet;

38.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at indlede forhandlinger om en interinstitutionel aftale om økonomisk styring; insisterer på, at denne interinstitutionelle aftale bør sikre, at det europæiske semesters struktur, inden for rammerne af traktaterne, giver mulighed for en meningsfuld og regelmæssig parlamentarisk kontrol med processen, navnlig hvad angår prioriteterne for den årlige vækstundersøgelse og henstillingerne for euroområdet;

Budgetpolitik

39.  beklager, at der ikke er nogen tilfredsstillende indflydelse som følge af den begrænsede størrelse af EU-budgettet, at det er umuligt at ændre på systemet med de egne indtægter, og at der mangler sammenhæng mellem økonomiske prognoser, prioriteter for den økonomiske politik og udarbejdelsen af de årlige og flerårige budgetter;

40.  bemærker, at EU-budgettet direkte bidrager til at opfylde to af de tre mål i den årlige vækstundersøgelse 2016 (nyt skub i investeringer, fortsatte strukturreformer og en ansvarlig og ærlig finanspolitik, der står mål med de erklærede politiske engagementer); bifalder i denne forbindelse Kommissionens forslag om at anvende EU-midler til teknisk bistand inden for rammerne af støtte til strukturreformer;

41.  er af den opfattelse, at EU-budgettet kan bidrage til at aflaste de nationale budgetter og støtte budgetkonsolideringsbestræbelserne gennem etablering af egne indtægter og rationalisering af udgifterne; er overbevist om, at en mere omfattende forvaltning af offentlige midler på EU-niveau ville gøre det muligt at opnå stordriftsfordele og derved mindske udgifterne på f.eks. de diplomatiske og militære områder, uden dog derved at sætte spørgsmålstegn ved princippet om delt forvaltning, især hvad angår strukturfondene;

42.  erindrer om, at underskud på EU-budgettet er ulovligt; bemærker, at medlemsstaterne gør EU-budgettet til en variabel, der kan bruges til at justere de nationale budgetter;

43.  understreger, at en større integration i euroområdet er uomgængelig nødvendig for at fuldføre den økonomiske og monetære union (ØMU'en), og at budgetunionen udgør en hjørnesten for, at euroen kan fungere rigtigt;

44.  opfordrer, hvad angår Parlamentets holdning til euroområdet og dets budgetkapacitet, til, at der tages hensyn til konklusionerne fra initiativbetænkningen om euroområdets budgetkapacitet, som vil blive udarbejdet i løbet af 2016;

45.  opfordrer Kommissionen til at gennemføre en revision af den flerårige finansielle ramme (FFR), som er fastlagt ved den politiske aftale, der blev indgået mellem Parlamentet, Kommissionen og Rådet i juni 2013; påpeger, at de finansielle og humanitære kriser, der har ramt EU mellem 2009 og 2014, har henledt opmærksomheden på den nuværende flerårige finansielle rammes utilstrækkelighed; understreger endvidere, at der er behov for en vidtrækkende reform af EU's finansielle programplanlægning, der tager behørigt hensyn til målsætninger, finansiering og varighed af de instrumenter, som er til rådighed.

Miljø-, folkesundheds- og fødevaresikkerhedspolitik

46.  understreger, at hvis reformen af affaldslovgivningen og handlingsplanen om den cirkulære økonomi skal fremme den europæiske økonomis overgang til en cirkulær model, er det af afgørende betydning at integrere henstillinger med det for øje i processen med det europæiske semester for at styrke konkurrenceevnen og skabe jobs og bæredygtig vækst; henstiller, at den cirkulære økonomis principper bliver integreret i de landespecifikke henstillinger;

47.  gentager behovet for en skattemæssig ramme, der belønner udvikling af bæredygtige politikker og er i overensstemmelse med princippet om, at forureneren betaler, og dermed sender de rette signaler vedrørende investering i ressourceeffektivitet, modernisering af produktionsprocesser og fremstilling af mere reparationsvenlige og holdbare produkter; gentager nødvendigheden af at udfase miljøskadelige subsidier, herunder til fossile brændstoffer, og flytte beskatningen væk fra arbejde og over på miljøforurening;

48.  anser det for vigtigt at vurdere sundhedssystemernes præstationer og bæredygtighed inden for rammerne af det europæiske semester og støtter et skifte til en resultatbaseret tilgang og fokus på sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme; opfordrer Kommissionen til at udvikle redskaber, sammen med alle aktører, til at overvåge sundhedssystemernes resultater, måle adgangen til sundhedsydelser af høj kvalitet og tilskynde til gennemsigtighed i omkostningerne til medicinsk forskning med det formål at mindske sociale forskelle og uligheder på sundhedsområdet mellem og internt i medlemsstaterne; tilskynder Kommissionen til i de landespecifikke henstillinger at tage hensyn til de langsigtede sundhedsmæssige og finanspolitiske virkninger af foranstaltninger rettet mod forebyggelse;

49.  understreger betydningen af bæredygtighed i sundhedssektoren, som spiller en vigtig rolle i den samlede økonomi, da den beskæftiger 8 % af den samlede arbejdsstyrke i Europa og tegner sig for 10 % af bruttonationalproduktet i EU, såvel som betydningen af at kunne give alle borgere lige adgang til sundhedsydelser, da sundhed er en afgørende faktor for stabilitet, bæredygtighed og yderligere udvikling af medlemsstaterne og deres økonomi;

Regionalpolitikker

50.  noterer sig betydningen af EU's investeringer i mindre udviklede regioner og vigtigheden af at sikre dets evne til at tiltrække yderligere investeringer og dermed fremme økonomisk, social og territorial samhørighed;

51.  bemærker forbindelsen mellem målene for processen med det europæiske semester og ESI-fondenes programmering for 2014-2020, som afspejles i partnerskabsaftalerne; mener derfor, at samhørighedspolitikkens instrumenter efter reformen i 2014-2020 kan spille en meget vigtig rolle i gennemførelsen af de relevante landespecifikke henstillinger og dermed støtte strukturreformer og bidrage til opfyldelsen af EU's strategiske mål og en effektiv gennemførelse af partnerskabsaftalerne; understreger ikke desto mindre, at den flerårige og langsigtede karakter af ESI-fondenes programmer og mål er i modstrid med det europæiske semesters årlige cyklus og behovet for koordinering mellem Den Europæiske Unions prioriteter og de nationale, regionale og lokale behov;

o

o  o

52.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen, medlemsstaternes regeringer, de nationale parlamenter og Den Europæiske Centralbank.

BEGRUNDELSE

Denne betænkning er Europa-Parlamentets bidrag til fastlæggelsen af prioriteter for den økonomiske politik i forbindelse med det europæiske semester for samordning af politikker i 2016, med udgangspunkt i Kommissionens årlige vækstundersøgelse og tilknyttede dokumenter, herunder et udkast til henstilling om den økonomiske politik i euroområdet. Parallelt hermed er også betænkninger om det europæiske semesters beskæftigelsesmæssige og sociale aspekter og aspekter vedrørende det indre marked ved at blive udarbejdet. Alle tre betænkninger vil blive drøftet med Kommissionen og Rådet som optakt til Det Europæiske Råds forårsmøde.

Denne debat bør udformes og afvikles af institutionerne på en sådan måde, at den demokratiske karakter af den økonomiske styring i Europa styrkes, indtil en interinstitutionel aftale som den, som der blev opfordret til i de fem formænds rapport, kan indgås(15).

Nærværende betænkning har til formål at stimulere debatten på europæisk plan, herunder med inddragelse af de nationale parlamenter, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet, omkring tre spørgsmål:

•  Hvilken kombination af finans-, penge- og strukturpolitikker bør Den Europæiske Union gennemføre i løbet af de 12-18 måneder?

•  Hvordan bør politikkoordineringen uddybes i euroområdet?

•  Hvordan kan beslutningstagningen om det europæiske semesters prioriteter og henstillinger gøres mere demokratisk, og hvordan kan der sikres en bedre implementering af henstillingerne?

Afbalancering af policy-mixet for at styrke opsvinget

Den Europæiske Union er på vej ud af en lang økonomisk krise, der har skabt alvorlige sociale problemer og udhulet det økonomiske vækstpotentiale. Samtidig står den over for nye udfordringer, navnlig risikoen for terrorangreb, den geopolitiske ustabilitet i naboskabet og den historisk store tilstrømning af asylansøgere. For at sikre sin politiske legitimitet er EU nødt til at udvikle metoder til at tackle disse udfordringer.

Borgerne nærer et stærkt ønske om et styrket økonomisk opsving, der kan skabe kvalitetsjob og genindføre lige muligheder. Vi ønsker også alle at leve i et rent miljø og få gavn af de muligheder, som den digitale revolution og andre teknologiske nyskabelser frembyder. Vi står imidlertid over for store langsigtede udfordringer som f.eks. klimaændringer, robotisering, opsplitning af arbejdsopgaver, demografiske ændringer og en igangværende proces i retning af en verden med flere poler.

Det økonomiske policy-mix, der skal gennemføres af EU, euroområdet og de enkelte medlemsstater i 2016, er nødt til både at styrke det økonomiske opsving, løse de strukturelle udfordringer og bidrage til en langsigtet strategi for bæredygtig vækst. Europa 2020-strategien(16) har været igennem en midtvejsevaluering og er blevet bekræftet af Europa-Parlamentet(17) og Kommissionen(18) som den overordnede ramme for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst i Europa. Strategiens integrerede retningslinjer er også blevet fornyet tidligere på året.

For at denne strategi kan være relevant og realistisk, er det afgørende, at de vedtagne prioriteringer og de henstillinger, der er fremsat inden for rammerne af det europæiske semester, er fuldt forenelige med den og fokuserer på dens gennemførelse.

Den første del af denne betænkning søger at definere, hvad det præcise indhold af det økonomiske policy-mix skal være. Ordføreren er af den opfattelse, at den "positive trekant" af investeringer, strukturreformer og finanspolitisk ansvarlighed, som Kommissionen promoverer, i den nuværende økonomiske situation bør udvides til en "solid firkant", hvor den interne efterspørgsel indgår som den fjerde bestanddel.

En styrkelse af den interne efterspørgsel kræver større investeringer fra både den private og den offentlige sektor ud over den investeringsplan for Europa, som Kommissionen fremlagde i 2014. Den langsomme proces med nedbringelse af gearingsgraden vanskeliggør nye investeringer, fordi mange regeringer, finansinstitutter, virksomheder og husholdninger mestendels er optaget af at nedbringe deres gamle gæld, hvilket i sagens natur er vanskeligere i en situation med lavvækst og lavinflation. Der bør derfor fokuseres på, hvordan nedgearingen kan fremskyndes, og fornuftige nye investeringer til støtte for bæredygtig og inklusiv vækst iværksættes. Effektive lovgivningsrammer og velfungerende offentlige forvaltninger er også vigtige i denne forbindelse.

Helt afgørende er det, at den kortfristede interne efterspørgsel og det langsigtede vækstpotentiale kunne blive større, hvis det nuværende velstandsniveau var mere udbredt, med mindre ulighed i indkomst og formue. OECD, IMF og andre institutioner har i de seneste år gentagne gange fastslået, at omfordelingspolitikkerne spiller en vigtig rolle for bæredygtig vækst, også ud fra et rent økonomisk synspunkt.

En styrkelse af vækstpotentialet ved at mindske uligheder er i overensstemmelse med princippet om finanspolitisk ansvar og indebærer — på indtægtssiden — en mere effektiv skatteopkrævning og bekæmpelse af skatteunddragelse samt progressiv indkomstbeskatning og større flytning af beskatningen væk fra arbejde og over på formuer, kapitalgevinster, finansielle transaktioner og forurening. Dette skal følges op med en effektiv brug af offentlige midler, navnlig i form af samfundsinvesteringer af høj kvalitet, f.eks. uddannelse, børnepasning, sundhedspleje og passende social beskyttelse, som myndiggør mennesker gennem hele livet. Udvikling af infrastruktur, investeringer i energieffektivitet og opstart af nye virksomheder har også brug for offentlig støtte.

Desuden må vores forståelse af "strukturreformer" videreudvikles, så den afspejler de hidtidige erfaringer og de udfordringer, der ligger forude. Begrebet "strukturreformer" har i lang tid primært været forbundet med en målsætning om at mindske statens rolle i økonomien og gøre markederne mere fleksible. Desværre har dette ikke altid har ført til en forbedret produktivitet, samtidig med at det har bidraget til at øge deflationspresset og uligheden.

Det er nu på tide at bevæge sig hen imod strukturreformer "af anden generation", hvis primære mål bør være at styrke vækstpotentialet gennem højere beskæftigelse og produktivitet, fremme af fair og bæredygtige velfærdssystemer og mindskelse af sociale uligheder for at genetablere princippet om lige muligheder. Det nyligt foreslåede støtteprogram for strukturreformer bør også afspejle dette.

Uddybning af ØMU’ens styring for at opnå stabilitet og konvergens

Siden eurokrisen brød ud i 2010, har EU’s regeringer og institutioner har taget vigtige skridt for at bevare euroområdets integritet, men der skal gøres meget mere for at styrke vores Økonomiske og Monetære Unions modstandsdygtighed som anført i de fire formænds rapport. Et vigtigt aspekt er uddybningen af samordningen af de økonomiske og sociale politikker i euroområdet. Dette kræver først og fremmest en grundig forståelse af den generelle finanspolitiske situation i euroområdet og et overblik over de makroøkonomiske og makrosociale ubalancer. Det må i den forbindelse hilses velkomment, at udkastet til henstilling om den økonomiske politik i euroområdet er fremlagt tidligt.

Kommissionen konkluderede i sin generelle vurdering af euroområdets udkast til budgetplaner for 2016, at hvis man afvejer de to målsætninger om henholdsvis langsigtet holdbarhed i de offentlige finanser og kortsigtet makroøkonomisk stabilisering mod hinanden, "forekommer den stort set neutrale samlede finanspolitiske kurs i euroområdet, der forventes i det kommende år, generelt at være hensigtsmæssig, når der også tages hensyn til de historisk lave rentesatser og det store overskud over for udlandet, der tyder på, at der er behov for en vis grad af efterspørgselsstøtte". Samtidig pegede den på "at [visse] medlemsstater stadig ikke gør tilstrækkeligt brug af deres finanspolitiske råderum"(19).

For så vidt angår makroøkonomiske ubalancer bemærkes det i rapporten om varslingsmekanismen for 2016, at euroområdets overskud på de løbende poster forventes at nå op på ca. 390 mia. EUR eller 3,7 % af BNP i 2015. Dette vurderes at være "højere, end hvad der kan forklares ud fra de økonomiske fundamentaler", og afspejle "økonomisk ineffektivitet og en svag indenlandsk efterspørgsel". Kommissionen anfører endvidere, at forholdet mellem opsparing og investering i det store og hele bør være i balance, og at overskuddet på de løbende poster er tegn på en overskydende opsparing, der ikke kanaliseres over i den indenlandske økonomi. Investeringernes andel af BNP i euroområdet lå på 19,8 % i 2. kvartal af 2015, hvilket er betydeligt under gennemsnittet på 22,1 % for perioden 1998-2007(20).

Det fremgår efter ordførerens opfattelse klart af denne analyse, at der er behov for større investeringer, især i lyset af de lave rentesatser. Den bæredygtige karakter af disse investeringer er af afgørende betydning i betragtning af størrelsen af den eksisterende offentlige og private gæld. Det er indlysende, at investeringsgabene skal udfyldes for at forhindre forringelse af værdifuld eksisterende kapital (faste aktiver samt menneskelig kapital), samtidig med at der er behov for nøje planlagte nye investeringer med fokus på innovation, ressourceeffektivitet, uddannelse af høj kvalitet og skabelse af kvalitetsjob.

Når det er sagt, må det også konstateres, at, euroområdet står i en paradoksal situation: De lande, der har det største finanspolitiske råderum, er blandt dem, der udviser de bedste resultater med hensyn til produktion og beskæftigelse, og deres finanspolitiske multiplikatorer er dermed forholdsvis lavere, hvilket til dels forklarer deres modvilje mod at øge de offentlige investeringer. På den anden side har lande med højere finanspolitiske multiplikatorer (relateret til lav vækst, høj arbejdsløshed og store investeringsgab) begrænset finanspolitisk råderum på grund af stabilitets- og vækstpagtens regler og den allerede eksisterende statsgæld. Dette begrænser i alvorlig grad mulighederne for at opnå reel økonomisk konvergens og opfylde traktatens målsætninger om en afbalanceret og bæredygtig vækst.

Det ville formentlig være lettere at løse dette paradoks, hvis lande med finanspolitisk råderum ville udvise større vilje til at udnytte dette fuldt i betragtning af de positive virkninger på euroområdet som helhed. Et andet vigtigt element i den henseende er en forbedring af de finansielle betingelser for andre lande med henblik på investeringer, reformer og konvergens via en fuldførelse af bankunionen og udvikling af instrumenter for en supplerende finanspolitisk kapacitet.

Styrkelse af demokratiet med henblik på øget ansvarlighed, relevans og effektivitet

Det europæiske semester 2016 er opdelt i en EU-del, der kulminerer med Det Europæiske Råds forårsmøde, og en national del, der begynder med offentliggørelsen af landerapporter. For at sikre, at prioriteringer og anbefalinger er relevante, accepteres og følges op, er der behov for en grundig demokratisk debat og tæt inddragelse af arbejdsmarkedets parter på begge niveauer.

Dette bør rent praktisk tage form af en debat mellem Europa-Parlamentet, Kommissionen og formanden for Eurogruppen om udkastet til henstilling til euroområdet, samt en tættere dialog mellem Parlamentet og Rådet, inden sidstnævnte vedtager henstillingen og sine konklusioner om den årlige vækstundersøgelse. Den fælles debat mellem europæiske og nationale parlamentarikere og Kommissionen den 16.- 17. februar 2016 er ligeledes en vigtig begivenhed. Europa-Parlamentet vil også deltage i det europæiske semester gennem drøftelser før og efter præsentationen af den årlige vækstundersøgelse, før og efter Det Europæiske Råds forårsmøde og gennem en afsluttende vurdering af gennemførelsen af det europæiske semester.

På det nationale plan vil det være afgørende, at der afholdes tilbundsgående parlamentariske debatter med medlemmer af Kommissionen og de nationale regeringer, baseret på euroområdehenstillingen (hvis relevant), Det Europæiske Råds konklusioner, Kommissionens landerapporter og de landespecifikke henstillinger. Den gode praksis med drøftelse af og afstemning om nationale reformprogrammer og stabilitets- og konvergensprogrammer i de nationale parlamenter bør også udbredes.

De nye organer, som Kommissionen har foreslået i forlængelse af de fem formænds rapport, dvs. nationale konkurrenceevneråd og et rådgivende europæisk finanspolitisk råd, forventes at blive oprettet i 2016 og eventuelt blive inddraget allerede i dette års europæiske semester.

Det er ordførerens håb, at alle aktører vil deltage aktivt i det europæiske semester 2016 med det formål at opnå en stærkere økonomisk genopretning og øget modstandsdygtighed i Europas sociale markedsøkonomi over for chok og strukturelle udfordringer og derigennem bevise, at det europæiske demokrati fungerer og er i stand til at levere en bæredygtig og bredtfavnende velstand.

15.2.2016

UDTALELSE fra Budgetudvalget

til Økonomi- og Valutaudvalget

om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: årlig vækstundersøgelse 2016

(2015/2285(INI))

Ordfører for udtalelse(*): Jean Arthuis

(*)  Proceduren med associerede udvalg – forretningsordenens artikel 54

FORSLAG

Budgetudvalget opfordrer Økonomi- og Valutaudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  beklager det europæiske semesters svage parlamentariske dimension, og at de forslag, der er fremlagt herom i de fem formænds rapport, er for uambitiøse; beklager, at den første årlige vækstundersøgelse efter rapporten stadig ikke tager form af en tekst, der er underlagt den almindelige lovgivningsprocedure, således som Parlamentet har anmodet om;

2.  mener, at Den Europæiske Unions økonomisk politik kun består af summen af de nationale politikker; fordømmer den manglende fælles strategi og den manglende evne til at udforme og iværksætte sektorspecifikke industripolitikker; opfordrer til en fælles økonomisk politik i betragtning af de enorme økonomiske, sociale og politiske indbyrdes forskelle mellem medlemsstaterne; beklager, at der ikke er nogen tilfredsstillende indflydelse som følge af den begrænsede størrelse af EU-budgettet, at det er umuligt at ændre på systemet med de egne indtægter, og at der mangler sammenhæng mellem økonomiske prognoser, prioriteter for den økonomiske politik og udarbejdelsen af de årlige og flerårige budgetter;

3.  minder om den vigtige rolle, som de europæiske struktur- og investeringsfonde og Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) spiller for bestræbelserne på at nå EU 2020-målene, og understreger, at der bør etableres en stærkere forbindelse mellem gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger og de europæiske struktur- og investeringsfonde for at øge effektiviteten af EU's udgifter i medlemsstaterne og for at understøtte bestræbelserne på strukturelle reformer og dermed gøre medlemsstaterne mindre sårbare over for kriser;

4.  bemærker, at EU-budgettet direkte bidrager til at opfylde to af de tre mål i den årlige vækstundersøgelse 2016 (nyt skub i investeringer, fortsatte strukturreformer og en ansvarlig og ærlig finanspolitik, der står mål med de erklærede politiske engagementer); bifalder i denne forbindelse Kommissionens forslag om at anvende EU-midler til teknisk bistand inden for rammerne af støtte til strukturreformer;

5.  er af den opfattelse, at EU-budgettet kan bidrage til at aflaste de nationale budgetter og støtte budgetkonsolideringsbestræbelserne gennem etablering af egne indtægter og rationalisering af udgifterne; er overbevist om, at en mere omfattende forvaltning af offentlige midler på EU-niveau ville gøre det muligt at opnå stordriftsfordele og derved mindske udgifterne på f.eks. de diplomatiske og militære områder, uden dog derved at sætte spørgsmålstegn ved princippet om delt forvaltning, især hvad angår strukturfondene;

6.  erindrer om, at underskud på EU-budgettet er ulovligt; bemærker, at medlemsstaterne gør EU-budgettet til en variabel, der kan bruges til at justere de nationale budgetter;

7.  understreger, at en større integration i euroområdet er uomgængelig nødvendig for at fuldføre den økonomiske og monetære union (ØMU'en), og at budgetunionen udgør en hjørnesten for, at euroen kan fungere rigtigt;

8.  opfordrer indtrængende til, at euroområdet gør fremskridt med foranstaltninger til uddybning af den budgetmæssige integration af ØMU'en for at modvirke asymmetriske chok ved at understøtte nationale reformbestræbelser; understreger, at et hvilket som helst instrument eller en hvilken som helst forvaltningsstruktur, der skabes i dette øjemed, skal integreres fuldt ud i traktaterne og underlægges demokratisk kontrol og ikke på nogen måde bør overlappe eller overtage EU's almindelige budgets funktion og rolle som fastlagt i traktaterne;

9.  opfordrer, hvad angår Parlamentets holdning til euroområdet og dets budgetkapacitet, til, at der tages hensyn til konklusionerne fra initiativbetænkningen om euroområdets budgetkapacitet, som vil blive udarbejdet i løbet af 2016;

10.  opfordrer til, at der tilvejebringes en synergi mellem finanspolitik og pengepolitik (policy mix) med henblik på at fremme bæredygtig vækst og skabe anstændige arbejdspladser;

11.  minder om, at investeringsplanen for Europa, der finansieres af EFSI, er beregnet til at finansiere højrisikoinvesteringer, der ikke ville være mulige uden den risikodækning, som EFSI påtager sig; opfordrer Kommissionen til at verificere, at kun højrisikoprojekter, der opfylder additionalitetsprincippet, modtager finansiering under EFSI; understreger i den forbindelse, at Parlamentet vil evaluere projekterne og deres løftestangseffekt for at sikre, at EFSI-garantifonden på EU-budgettet anvendes på passende vis;

12.  opfordrer Kommissionen til at gennemføre en revision af den flerårige finansielle ramme (FFR), som er fastlagt ved den politiske aftale, der blev indgået mellem Parlamentet, Kommissionen og Rådet i juni 2013; påpeger, at de finansielle og humanitære kriser, der har ramt EU mellem 2009 og 2014, har henledt opmærksomheden på den nuværende flerårige finansielle rammes utilstrækkelighed; understreger endvidere, at der er behov for en vidtrækkende reform af EU's finansielle programplanlægning, der tager behørigt hensyn til målsætninger, finansiering og varighed af de instrumenter, som er til rådighed.

RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNINGI RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

15.2.2016

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

17

8

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Jean Arthuis, Reimer Böge, Lefteris Christoforou, Gérard Deprez, Eider Gardiazabal Rubial, Jens Geier, Monika Hohlmeier, Bernd Kölmel, Vladimír Maňka, Clare Moody, Siegfried Mureşan, Liadh Ní Riada, Younous Omarjee, Paul Rübig, Patricija Šulin, Eleftherios Synadinos, Indrek Tarand, Isabelle Thomas, Monika Vana, Marco Zanni

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Stanisław Ożóg, Andrej Plenković, Pavel Poc, Marco Valli, Tomáš Zdechovský

22.1.2016

UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed

til Økonomi- og Valutaudvalget

om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: årlig vækstundersøgelse 2016

(2015/2285(INI))

Ordfører for udtalelse: Andrey Kovatchev

FORSLAG

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed opfordrer Økonomi- og Valutaudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  gentager, at processen med det europæiske semester blev indført for at understøtte opnåelsen af målene i Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst; opfordrer i den sammenhæng Kommissionen til at integrere den reviderede Europa 2020-strategi stærkere i det europæiske semester og til at integrere Unionens mål for miljø og sundhed i processen i anerkendelse af de betydelige muligheder for vækst, investeringer og jobskabelse på disse områder såvel som deres bidrag til strategiens mere generelle målsætninger, nemlig at sikre, at medlemsstaterne vender tilbage til højere vækstniveauer og fortsætter på vejen mod udvikling af bæredygtige samfund;

2.  understreger, at foranstaltninger med det sigte at gøre økonomien grønnere og investere i mere effektive sundhedssystemer vil genoprette den europæiske økonomis konkurrencefordel, vil øge energiforsyningssikkerheden, vil forbedre europæiske borgeres sundhed og trivsel og vil skabe kvalitetsjobs; bemærker i denne henseende, at strukturreformernes kortsigtede finanspolitiske konsekvenser bør tages i betragtning sammen med deres langsigtede miljømæssige, økonomiske og sociale virkninger, også med sigte på at opnå en mere effektiv koordinering på tværs af politikker, og opfordrer med det for øje til øget inddragelse af civilsamfundet; minder om, at udgifter til sundhedsydelser er en investering i sundere, sikrere, mere produktive og mere konkurrencedygtige samfund;

3.  bemærker, at mange af de projekter, der er blevet godkendt til finansiering fra Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, er rettet mod infrastruktur og innovation inden for miljø- og sundhedssektoren; understreger betydningen af at mobilisere investeringsplanens fulde potentiale for at bidrage til at gennemføre de strukturreformer, som er nødvendige for at omdanne vores økonomi til en grøn, bæredygtig og ressourceeffektiv økonomi med det sigte at kickstarte jobs og vækst; anmoder Kommissionen om omhyggeligt at overvåge fremskridtet hos Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer med henblik på at opfylde de politiske målsætninger om at relancere investeringer, modernisere økonomien og fremme økonomisk og social konvergens overalt i Den Europæiske Union;

4.  understreger, at det europæiske semester er et af midlerne til at indarbejde og integrere miljøhensyn i andre relevante politikker i overensstemmelse med den tilgang, der er fastlagt i artikel 11 i TEUF; gentager følgelig, at den miljømæssige dimension bør spille en fuld rolle sammen med de økonomiske og sociale dimensioner i processen med det europæiske semester for at sikre, at medlemsstaterne vender tilbage til højere vækstniveauer, samtidig med at de fortsætter på vejen mod udvikling af bæredygtige samfund;

5.  understreger behovet for i højere grad at inddrage EU's miljø- og sundhedsministre i processen omkring det europæiske semester i Rådet;

6.  understreger, at det er nødvendigt at gøre en indsats, hvis beskæftigelsen skal forbedres ved at udnytte potentialet i den grønne økonomi; opfordrer Kommissionen til at benytte det europæiske semester til at støtte investering i uddannelse og videreuddannelse til grønne job og til at bidrage til bestræbelserne for at fremme grøn beskæftigelse og mindske økologiske fodaftryk og dermed fremme udviklingen hen imod en ægte bæredygtig økonomi;

7.  understreger, at hvis reformen af affaldslovgivningen og handlingsplanen om den cirkulære økonomi skal fremme den europæiske økonomis overgang til en cirkulær model, er det af afgørende betydning at integrere henstillinger med det for øje i processen med det europæiske semester for at styrke konkurrenceevnen og skabe jobs og bæredygtig vækst; henstiller, at den cirkulære økonomis principper bliver integreret i de landespecifikke henstillinger;

8.  mener, at det er vigtigt, at ændringen til en ny økonomisk model, der er baseret på en cirkulær økonomi og inspireret af de almengyldige mål for bæredygtig udvikling, afspejles på rette vis i prioriteringerne i den årlige vækstundersøgelse og de landespecifikke henstillinger;

9.  gentager behovet for en skattemæssig ramme, der belønner udvikling af bæredygtige politikker og er i overensstemmelse med princippet om, at forureneren betaler, og dermed sender de rette signaler vedrørende investering i ressourceeffektivitet, modernisering af produktionsprocesser og fremstilling af mere reparationsvenlige og holdbare produkter; gentager nødvendigheden af at udfase miljøskadelige subsidier, herunder til fossile brændstoffer, og flytte beskatningen væk fra arbejde og over på miljøforurening;

10.  påpeger, at en mindskelse af afhængigheden af eksterne ressourcer og ekstern energi og en bevægelse væk fra fossile brændstoffer og over til vedvarende energikilder er af central betydning for at opnå vækst på lang sigt og vil øge EU's konkurrenceevne; understreger de økonomiske fordele ved en større forpligtelse i denne henseende; fremhæver, at det er nødvendigt at fjerne alle barrierer for et ægte indre energimarked ved at diversificere eksterne energiforsyninger, opgradere EU's energiinfrastrukturer, investere i større energisammenkoblinger og vedvarende energikilder og fuldende EU's indre energimarked, hvilket er centrale prioriteter i EU's strategi for energiunionen; mener, at det europæiske semester også bør omfatte indberetninger om vedvarende energi, energieffektivitet og indbyrdes sammenkobling på grundlag af mål, der er fastsat på EU-plan;

11.  opfordrer Kommissionen til at anvende det europæiske semester som et instrument til at opfylde EU's forpligtelser i 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og til især at medtage de politikker og effektive foranstaltninger i processen, som drejer sig om klimaændringer, bæredygtig produktion og bæredygtigt forbrug, fødevaresikkerhed og biologisk mangfoldighed;

12.  understreger, at midtvejsevalueringen af Europa 2020-strategien og det europæiske semester skal være nøje afstemt med den nye dagsorden for bæredygtig udvikling; gentager behovet for at udvide EU's planlægningshorisont til ligeledes at omfatte perioden efter 2020 med henblik på at gennemføre målene for bæredygtig udvikling ved at indføre en integreret strategi for et bæredygtigt Europa i en globaliseret verden, der som minimum har 2030 som tidshorisont;

13.  glæder sig over, at Kommissionen har sat fornyet fokus på at fremme opadgående økonomisk og social konvergens gennem en gradvis indførelse af benchmarks og tværgående øvelser på tværs af politik- og temaområder, og mener, at dette kan styrke den europæiske økonomis modstandsdygtighed over for fremtidige kriser; opfordrer indtrængende Kommissionen til i forbindelse med processen med det europæiske semester at gøre bedre brug af sociale, miljømæssige og sundhedsmæssige indikatorer ved vurdering af konvergensen i hele EU; opfordrer til, at der foretages betydelige investeringer i forskning, udvikling og innovation inden for miljø og sundhed;

14.  anser det for vigtigt at vurdere sundhedssystemernes præstationer og bæredygtighed inden for rammerne af det europæiske semester og støtter et skifte til en resultatbaseret tilgang og fokus på sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme; opfordrer Kommissionen til at udvikle redskaber, sammen med alle aktører, til at overvåge sundhedssystemernes resultater, måle adgangen til sundhedsydelser af høj kvalitet og tilskynde til gennemsigtighed i omkostningerne til medicinsk forskning med det formål at mindske sociale forskelle og uligheder på sundhedsområdet mellem og internt i medlemsstaterne; tilskynder Kommissionen til i de landespecifikke henstillinger at tage hensyn til de langsigtede sundhedsmæssige og finanspolitiske virkninger af foranstaltninger rettet mod forebyggelse;

15.  understreger, at en mere omfattende vurdering af sundhedssystemerne inden for rammerne af det europæiske semester, der ikke udelukkende er begrænset til den finanspolitiske dimension, men også omfatter adgang til sundhedssystemer og deres effektivitet og kvalitet, vil give et mere nøjagtigt billede af sundhedssystemernes resultater og styrke det europæiske semesters nytteværdi på sundhedsområdet; understreger, at forebyggelsespolitikker for både overførbare og ikkeoverførbare sygdomme er af afgørende betydning for at mindske omkostningerne i de nationale sundhedssystemer; opfordrer Kommissionen til at benytte det europæiske semester til at fremme den rolle, som forebyggelse spiller for forøgelsen af de nationale sundhedssystemers effektivitet;

16.  understreger, at sikring af lige adgang til sundhedspleje bidrager til social samhørighed, social retfærdighed og bekæmpelse af social udgrænsning såvel som til en bæredygtig udvikling, da den styrker solidariteten mellem generationerne og kan afbøde negative eksterne faktorer, som påvirker folkesundheden;

17.  understreger betydningen af bæredygtighed i sundhedssektoren, som spiller en vigtig rolle i den samlede økonomi, da den beskæftiger 8 % af den samlede arbejdsstyrke i Europa og tegner sig for 10 % af bruttonationalproduktet i EU, såvel som betydningen af at kunne give alle borgere lige adgang til sundhedsydelser, da sundhed er en afgørende faktor for stabilitet, bæredygtighed og yderligere udvikling af medlemsstaterne og deres økonomi;

18.  opfordrer både medlemsstaterne og Kommissionen til i denne økonomiske krisetid at undgå de mest ødelæggende tiltag såsom kortsigtede besparelser, som vil medføre store omkostninger på mellemlang til lang sigt, og til i stedet at koncentrere sig om yderligere udvikling af et yderst effektivt sundhedsvæsen af høj kvalitet.

RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNINGI RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

21.1.2016

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

53

11

4

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Marco Affronte, Pilar Ayuso, Zoltán Balczó, Catherine Bearder, Ivo Belet, Simona Bonafè, Soledad Cabezón Ruiz, Nessa Childers, Birgit Collin-Langen, Mireille D’Ornano, Miriam Dalli, Seb Dance, Angélique Delahaye, Jørn Dohrmann, Ian Duncan, Stefan Eck, Bas Eickhout, Eleonora Evi, José Inácio Faria, Francesc Gambús, Elisabetta Gardini, Gerben-Jan Gerbrandy, Jens Gieseke, Julie Girling, Sylvie Goddyn, Matthias Groote, Françoise Grossetête, Jytte Guteland, György Hölvényi, Anneli Jäätteenmäki, Jean-François Jalkh, Benedek Jávor, Karin Kadenbach, Peter Liese, Norbert Lins, Valentinas Mazuronis, Susanne Melior, Miroslav Mikolášik, Piernicola Pedicini, Bolesław G. Piecha, Marcus Pretzell, Frédérique Ries, Daciana Octavia Sârbu, Annie Schreijer-Pierik, Davor Škrlec, Renate Sommer, Tibor Szanyi, Claudiu Ciprian Tănăsescu, Estefanía Torres Martínez, Nils Torvalds, Glenis Willmott, Damiano Zoffoli

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Paul Brannen, Herbert Dorfmann, Christofer Fjellner, Luke Ming Flanagan, Elena Gentile, Martin Häusling, Karol Karski, Andrey Kovatchev, Merja Kyllönen, Marijana Petir, Christel Schaldemose, Bart Staes, Mihai Ţurcanu, Tom Vandenkendelaere, Carlos Zorrinho

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Daniel Dalton

17.2.2016

UDTALELSE fra Regionaludviklingsudvalget

til Økonomi- og Valutaudvalget

om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: årlig vækstundersøgelse 2016

(2015/2285(INI))

Ordfører for udtalelse: Iskra Mihaylova

FORSLAG

Regionaludviklingsudvalget opfordrer Økonomi- og Valutaudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  anerkender den nye tilgang til et mere strømlinet europæisk semester, der er tilrettelagt i to på hinanden følgende faser, herunder offentliggørelse af anbefalinger for hele euroområdet på et tidligt tidspunkt, sammen med denne årlige vækstundersøgelse, forud for de landespecifikke henstillinger, så medlemsstaterne har lejlighed til at tage hensyn til dem og inddrage lokale og nationale myndigheder og andre relevante aktører i de nationale politikker og dermed øge ejerskabet af gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger; understreger, at medlemsstaterne bør udarbejde budgetpolitikker, som også tager hensyn til de prioriteringer, der er fastlagt på regionalt plan;

2.  udtrykker bekymring over, at økonomierne i mange af EU's medlemsstater på trods af beskedne tegn på genopretning stadig er i en periode med langsom vækst, høj langtidsledighed og ungdomsarbejdsløshed, stigende fattigdom og voksende regionale forskelle i BNP pr. indbygger; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at fremskynde gennemførelsen af ESI-fondene for 2014-2020 og alle aktiviteter, der støtter gennemførelsen, såsom forenkling, arbejdet i taskforcen for bedre gennemførelse og institutionel kapacitetsopbygning; understreger, at den hidtil usete tilstrømning af flygtninge og asylansøgere i løbet af de seneste år har udgjort en stor udfordring i nogle medlemsstater og kræver handling på EU-niveau; understreger, at medlemsstaternes specifikke anbefalinger i lyset af de nye udfordringer bør være realistiske mål;

3.  opfordrer indtrængende Kommissionen til i højere grad at tage hensyn til Europa 2020-strategien, som er central for vækst og jobskabelse, og tackle dens hovedmål behørigt ved at forbedre gennemførelsen, foretage en yderligere undersøgelse og strategianalyse inden for rammerne af det europæiske semester og foreslå foranstaltninger og metoder til forbedret overvågning af EU-fondsudgifter relateret til Europa 2020-målene; mener, at den kommende gennemgang af den flerårige finansielle ramme (FFR) vil give mulighed for at analysere, evaluere og om nødvendigt øge EU-midlernes, og navnlig ESI-fondenes, merværdi for målsætningerne i Europa 2020-strategien; glæder sig over konceptet resultatbudgettering og forventer større klarhed i fremtiden; understreger behovet for også at høre de lokale og regionale myndigheder og andre berørte aktører i forbindelse med midtvejsevalueringen af den flerårige finansielle ramme; understreger, at evalueringen af den flerårige finansielle ramme bør gennemføres sammen med midtvejsevalueringen af Europa 2020-strategien;

4.  bemærker, at midler fra ESI-fondene i 2014-2016 forventes at tegne sig for ca. 14 % af de samlede offentlige investeringer i EU-gennemsnit, idet den største andel når over 70 % i nogle medlemsstater; fremhæver den afgørende betydning af ESI-fondenes støtte til offentlige investeringsprogrammer;

5.  noterer sig betydningen af EU's investeringer i mindre udviklede regioner og vigtigheden af at sikre dets evne til at tiltrække yderligere investeringer og dermed fremme økonomisk, social og territorial samhørighed;

6.  understreger, at den nye Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) som led i investeringsplanen for Europa ikke må undergrave rationalet bag lokale og regionale investeringsstrategier og de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fonde), men bør være i overensstemmelse med dem, og at medlemsstaterne bør opfordre de lokale og regionale myndigheder til gennem tæt samarbejde med alle relevante aktører, herunder SME'er og NGO'er, at fremme projektplanlægning og investeringsplatforme; opfordrer til, at der træffes foranstaltninger til at sikre komplementaritet og synergi mellem ESI-fondene, EFSI og andre EU-støttede programmer og initiativer samt nationale offentlige investeringer og private finansielle instrumenter med henblik på at opnå størst mulig merværdi og synergi ved at udnytte disse investeringers fulde potentiale; glæder sig over, at Kommissionen har til hensigt at udarbejde retningslinjer om komplementariteten mellem fondene;

7.  bemærker forbindelsen mellem målene for processen med det europæiske semester og ESI-fondenes programmering for 2014-2020, som afspejles i partnerskabsaftalerne; mener derfor, at samhørighedspolitikkens instrumenter efter reformen i 2014-2020 kan spille en meget vigtig rolle i gennemførelsen af de relevante landespecifikke henstillinger og dermed støtte strukturreformer og bidrage til opfyldelsen af EU's strategiske mål og en effektiv gennemførelse af partnerskabsaftalerne; understreger ikke desto mindre, at den flerårige og langsigtede karakter af ESI-fondenes programmer og mål er i modstrid med det europæiske semesters årlige cyklus og behovet for koordinering mellem Den Europæiske Unions prioriteter og de nationale, regionale og lokale behov;

8.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne og Kommissionen til at sikre tilstrækkelig administrativ kapacitet med henblik på at forbedre kvaliteten af offentlige tjenesteydelser til brugerne og til at sikre bedre gennemsigtighed, effektivitet og ansvarlighed i offentlige indkøb, bl.a. gennem anvendelse af innovative løsninger såsom offentlige e-udbud og bekæmpelse af korruption; minder i denne forbindelse om vigtigheden af en forsvarlig økonomisk forvaltning og god økonomisk styring; opfordrer derfor til en effektiv udnyttelse af ESI-fondene med henblik på også at bidrage til at reformere strukturer og processer, forvaltning af menneskelige ressourcer og tjenesteydelser; understreger behovet for at fastsætte resultatkriterier inden for rammerne af budgetgennemførelsen;

9.  understreger, at ESI-fondene kan spille en afgørende rolle for gennemførelsen af reformer gennem vigtige investeringer i realøkonomien, og at de, hvis de målrettes kløgtigt og anvendes effektivt, kan nå de mål, der er fastsat i reformen af samhørighedspolitikken for 2014-2020; erkender, at der er et presserende behov for at fokusere på at forbedre investeringsklimaet, og påpeger, at både landespecifikke henstillinger og forhåndsbetingelser i samhørighedspolitikken for 2014-2020 spiller en central rolle i denne sammenhæng, da de har vigtige positive afsmittende virkninger på det bredere investeringsklima; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at EU-midlerne anvendes i fuld udstrækning og på den mest effektive måde under iagttagelse af nærhedsprincippet;

10.  noterer sig Kommissionens forslag om at iværksætte støtteprogrammet til strukturreformer (SRSP); opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at programmet, som skal yde støtte efter anmodning fra en medlemsstat og ved hjælp af de tilsigtede forvaltningsmetoder, indføres med henblik på at styrke den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed, som fastsat i artikel 174 TEUF, og at programmet gennemføres således, at i) yderligere administrativ kompleksitet undgås og ii) overensstemmelse med eksisterende ressourcer og ordninger for strukturelle reformer sikres; fremhæver behovet for, at medlovgiverne ændrer Kommissionens forslag, idet der gøres nærmere rede for de metoder og indikatorer, der skal anvendes til overvågning af gennemførelsen og effektiviteten af programmet, og unødvendig sekundær lovgivning samtidig undgås; opfordrer alle de berørte parter til at samarbejde på et tidligere tidspunkt med henblik på at koordinere aktiviteter og undgå overlapning i forbindelse med tildeling af støtte, af hensyn til en effektiv anvendelse af EU-midler;

11.  opfordrer Kommissionen til — med henblik på at øge den demokratiske kontrol med den økonomiske forvaltning — at inddrage Parlamentet fuldt ud i hele processen ved hjælp af en interinstitutionel aftale, som foreslået i de fem formænds rapport af 22. juni 2015; mener, at denne aftale derfor bl.a. bør sikre regelmæssig udveksling af synspunkter mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen forud for offentliggørelsen af den årlige vækstundersøgelse og de landespecifikke henstillinger.

  RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNING I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

16.2.2016

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

31

5

3

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Pascal Arimont, Franc Bogovič, Victor Boştinaru, Mercedes Bresso, Steeve Briois, Andrea Cozzolino, Rosa D’Amato, Tamás Deutsch, Bill Etheridge, Iratxe García Pérez, Anna Hedh, Krzysztof Hetman, Ivan Jakovčić, Constanze Krehl, Sławomir Kłosowski, Andrew Lewer, Iskra Mihaylova, Andrey Novakov, Younous Omarjee, Konstantinos Papadakis, Mirosław Piotrowski, Stanislav Polčák, Liliana Rodrigues, Fernando Ruas, Monika Smolková, Maria Spyraki, Ruža Tomašić, Ramón Luis Valcárcel Siso, Matthijs van Miltenburg, Lambert van Nistelrooij, Derek Vaughan, Joachim Zeller

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Viorica Dăncilă, Ivana Maletić, Bronis Ropė, Davor Škrlec, Hannu Takkula, Damiano Zoffoli, Marco Zullo

RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNINGI KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

18.2.2016

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

37

18

1

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Gerolf Annemans, Burkhard Balz, Hugues Bayet, Pervenche Berès, Udo Bullmann, Fabio De Masi, Markus Ferber, Jonás Fernández, Elisa Ferreira, Sylvie Goulard, Gunnar Hökmark, Othmar Karas, Georgios Kyrtsos, Alain Lamassoure, Philippe Lamberts, Sander Loones, Olle Ludvigsson, Ivana Maletić, Notis Marias, Costas Mavrides, Bernard Monot, Stanisław Ożóg, Dimitrios Papadimoulis, Pirkko Ruohonen-Lerner, Alfred Sant, Molly Scott Cato, Peter Simon, Renato Soru, Paul Tang, Ramon Tremosa i Balcells, Marco Valli, Tom Vandenkendelaere, Cora van Nieuwenhuizen, Jakob von Weizsäcker, Pablo Zalba Bidegain, Marco Zanni, Sotirios Zarianopoulos

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Enrique Calvet Chambon, Bas Eickhout, Ildikó Gáll-Pelcz, Ramón Jáuregui Atondo, Danuta Jazłowiecka, Eva Kaili, Jeppe Kofod, Morten Messerschmidt, Eva Paunova, Michel Reimon, Maria João Rodrigues, Antonio Tajani, Romana Tomc, Nils Torvalds, Beatrix von Storch

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Jens Gieseke, Sven Schulze, Mihai Ţurcanu

(1)

EUT L 306 af 23.11.2011, s. 12.

(2)

EUT L 306 af 23.11.2011, s. 41.

(3)

EUT L 306 af 23.11.2011, s. 8.

(4)

EUT L 306 af 23.11.2011, s. 33.

(5)

EUT L 306 af 23.11.2011, s. 25.

(6)

EUT L 306 af 23.11.2011, s. 1.

(7)

EUT L 140 af 27.5.2013, s. 11.

(8)

EUT L 140 af 27.5.2013, s. 1.

(9)

EUT L 192 af 18.7.2015, s. 27.

(10)

EUT L 268 af 15.10.2015, s. 28.

(11)

EUT L 169 af 1.7.2015, s. 1.

(12)

Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0238.

(13)

Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0408.

(14)

Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0469.

(15)

Fuldførelse af EU's Økonomiske og Monetære Union, rapport af J.-C. Juncker i tæt samarbejde med D. Tusk, J. Dijsselbloem, Draghi og Schulz, 22. juni 2015.

(16)

Det Europæiske Råds konklusioner af 25.- 26. marts 2010 og 17. juni 2010.

(17)

Europa-Parlamentets beslutning af 16. september 2015 om Kommissionens arbejdsprogram for 2016 (2015/2729(RSP)).

(18)

COM(2015)0690.

(19)

COM(2015)0800, s. 13-14.

(20)

Europa-Kommissionen: European Economic Forecast, Autumn 2015, s. 27.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik