Procedure : 2014/2205(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0043/2016

Indgivne tekster :

A8-0043/2016

Forhandlinger :

PV 14/04/2016 - 5
CRE 14/04/2016 - 5

Afstemninger :

PV 14/04/2016 - 7.13
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2016)0137

BETÆNKNING     
PDF 459kWORD 172k
26.3.2016
PE 541.481v02-00 A8-0043/2016

om den private sektor og udvikling

(2014/2205(INI))

Udviklingsudvalget

Ordfører: Nirj Deva

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 BEGRUNDELSE
 UDTALELSE fra Udenrigsudvalget
 UDTALELSE fra Udvalget om International Handel
 RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNINGI KORRESPONDERENDE UDVALG
 ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om den private sektor og udvikling

(2014/2205(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 208 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen "Styrkelse af den private sektors rolle i indsatsen for at opnå inklusiv og bæredygtig vækst i udviklingslandene" (COM(2014)0263) og Rådets konklusioner herom af 23. juni 2014 og 12. december 2014,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen "Et globalt partnerskab for fattigdomsudryddelse og bæredygtig udvikling efter 2015" (COM(2015)0044),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen "Et værdigt liv for alle" (COM(2013)0092) og Rådets konklusioner herom af 25. juni 2013,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen "Forbedring af virkningen af EU's udviklingspolitik: En dagsorden for forandring" (COM(2011)0637) og til Rådets konklusioner herom af 14. maj 2012,

–  der henviser til handlingsplanen for private investeringer i mål for bæredygtig udvikling, der er beskrevet i UNCTAD’s 2014-beretning om investeringer i verden(1),

–  der henviser til sin beslutning af 26. februar 2014 om fremme af udvikling gennem ansvarlige forretningsmetoder, herunder udvindingsindustriens rolle i udviklingslande(2),

–  der henviser til sin beslutning af 25. november 2014 om EU og den globale udviklingsramme for perioden efter 2015(3),

–  der henviser til sin beslutning af 19. maj 2015 om udviklingsfinansiering(4) og især sin opfordring til, at den private sektor tilpasser sig målene for bæredygtig udvikling (SDG'erne),

–  der henviser til sin beslutning af 13. marts 2014 om betydningen af ejendomsret, besiddelse af ejendom og velstandsskabelse for udryddelse af fattigdom og fremme af bæredygtig udvikling i udviklingslande(5),

–  der henviser til rapporten fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om aktiviteterne inden for EU-platformen for blandet finansiering i eksternt samarbejde fra platformens etablering til slutningen af juli 2014 (COM(2014)0733),

–  der henviser til Pariserklæringen om bistandseffektivitet af 2. marts 2005 og Accrahandlingsplanen af 4. september 2008,

–  der henviser til Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 16/2014 med titlen "Effektiviteten af at blande tilskud, der ydes under regionale investeringsfaciliteter, og lån fra finansielle institutioner til at støtte EU's eksterne politikker",

–  der henviser til Busanpartnerskabet for effektivt udviklingssamarbejde af 1. december 2011(6) og navnlig til punkt 32, der omhandler behovet for at anerkende den private sektors centrale rolle med hensyn til at fremme innovation, skabe velstand, indtægter og jobs, mobilisere nationale ressourcer og således bidrage til at reducere fattigdom,

–  der henviser til fælleserklæringen om offentligt-privat samarbejde(7) og partnerskabet for velstand(8), der var et af resultaterne af arbejdet i gruppen vedrørende den private sektor under Busanmødet,

–  der henviser til slutdokumentet med titlen "The future we want" fra FN's Rio+20-konference om bæredygtig udvikling den 20.-22. juni 2012,(9),

–  der henviser til De Forenede Nationers vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder(10),

–  der henviser til dokumentet "The UN Global Compact and the OECD Guidelines for Multinational Enterprises: Complementarities and Distinctive Contributions"(11),

–  der henviser til UNCTAD’s investeringspolitiske ramme for bæredygtig udvikling (IPFSD)(12),

–  der henviser til Den Afrikanske Udviklingsbankgruppes strategi for udvikling af den private sektor 2013-2017 med titlen "Supporting the transformation of the private sector in Africa"(13),

–  der henviser til ILO's trepartserklæring om principperne for multinationale virksomheder og socialpolitik(14),

–  der henviser til UNIDO's Limaerklæring: "Towards Inclusive and Sustainable Industrial Development (ISID)"(15),

–  der henviser til ILO's dagsorden for anstændigt arbejde,

–  der henviser til artikel 9, stk. 2, litra b), i De Forenede Nationers konvention om handicappedes rettigheder, som indeholder en forpligtelse til at sikre, at private udbydere af faciliteter og tilbud, som er åbne for eller gives offentligheden, tager hensyn til alle aspekter af tilgængelighed for handicappede(16),

–  der henviser til EU-strategien 2011-2014 for virksomhedernes sociale ansvar (COM(2011)0681),

–  der henviser til udviklingsrammen for tiden efter 2015, hvori den private sektor anses for den vigtigste partner i gennemførelsen og dens rolle i overgangen til en grøn økonomi,

–  der henviser til de frivillige retningslinjer for ansvarlig forvaltning af jordbesiddelse fra 2010(17),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udviklingsudvalget og udtalelser fra Udenrigsvalget og Udvalget om International Handel (A8-0043/2016),

A.  der henviser til, at den offentlige sektors rolle er afgørende for opfyldelsen af målene for bæredygtig udvikling (SDG'er); der henviser til, at den private sektor er en kilde til velstandsskabelse og økonomisk vækst i alle markedsøkonomier, idet den tegner sig for 90 % af beskæftigelsen og indkomsterne i udviklingslandene; der henviser til, at den private sektor tegner sig for 84 % af BNP i udviklingslandene ifølge De Forenede Nationer (FN) og har kapacitet til at skabe et bæredygtigt grundlag for mobilisering af indenlandske ressourcer, hvilket fører til mindre afhængighed af bistand, så længe den er korrekt reguleret, er i overensstemmelse med menneskerettighedsprincipperne og miljømæssige standarder og fremmer konkrete langsigtede forbedringer i den indenlandske økonomi, bæredygtig udvikling og reduktion af uligheder;

B.  der henviser til, at 1,2 mia. mennesker ifølge FN's udviklingsprograms indeks for menneskelig fattigdom tjener mindre end 1,25 USD om dagen; der henviser til, at uligheden bliver stadig større, og at den sammen med fattigdom udgør en af de største trusler mod den globale stabilitet;

C.  der henviser til, at der er en klar sammenhæng mellem udviklingen af en stærk fremstillingssektor og fattigdomsreduktion: En 1 % stigning i industriens værditilvækst pr. indbygger reducerer fattigdommen pr. indbygger med næsten 2 %(18);

D.  der henviser til, at det er nødvendigt med betydelige investeringer, idet det skønnes, at udviklingslandene har behov for yderligere 2,4 billioner USD om året i forhold til det nuværende investeringsniveau; der henviser til, at privat finansiering kan supplere, men ikke erstatte offentlig finansiering;

E.  der henviser til, at FN erklærede 2012 som det internationale år for kooperativer for at fremhæve disses deres rolle med hensyn til at sikre udvikling, inddragelse af borgerne, styrke den menneskelige værdighed og bidrage til at nå 2015-målene (MDG-målene); der henviser til, at den kooperative sektor på verdensplan har ca. 800 millioner medlemmer i mere end 100 lande og anslås at tegne sig for mere end 100 millioner arbejdspladser i hele verden;

F.  der henviser til, at mikrovirksomheder samt små og mellemstore virksomheder, der udgør rygraden i alle markedsøkonomier, har langt større reguleringsmæssige byrder i udviklingslandene end i EU, og at de fleste af dem opererer i den uformelle økonomi, der er hærget af volatilitet, og hvor de nægtes retsbeskyttelse, arbejdstagerrettigheder og adgang til finansiering; der henviser til, at de fattigste lande ifølge Verdensbankens rapport "Doing Business" fra 2014 faktisk er dem, der har de største reguleringsmæssige byrder(19);

G.  der henviser til, at industrialiseringen (især gennem udvikling af lokale små og mellemstore virksomheder (SMV'er) og små og mellemstore industrier (SMI'er)) er en drivkraft for velfærd og udvikling;

H.  der henviser til, at udvikling som en grundlæggende menneskerettighed bekræftes i FN's erklæring om retten til udvikling fra 1986; der henviser til, at erklæringen tilslutter sig en "menneskerettighedsbaseret" tilgang, som er karakteriseret ved virkeliggørelse af alle menneskerettighederne (økonomiske, sociale, kulturelle, borgerlige og politiske); der henviser til, at erklæringen også indeholder en forpligtelse til at styrke internationalt samarbejde;

I.  der henviser til, at udenlandske direkte investeringer har potentiale til at bidrage til opfyldelsen af mål for bæredygtig udvikling (SDG'er), som afspejlet i UNCTAD’s forslag til en handlingsplan for SDG'er (en handlingsplan til fremme af den private sektors bidrag(20)), forudsat at de er korrekt reguleret og fremmer konkrete forbedringer i den indenlandske økonomi, navnlig i form af teknologioverførsel og skabelse af uddannelsesmuligheder for den lokale arbejdsstyrke, herunder kvinder og unge;

J.  der henviser til, at toldsatser på import spiller en afgørende rolle med hensyn til at skabe offentlige indtægter og give spirende industrier mulighed for at vokse på udviklingslandenes egne nationale markeder; der henviser til, at toldsatser på import på forarbejdede landbrugsprodukter kan give mulighed for værdiforøgelse og jobskabelse i økonomierne i landdistrikterne og samtidig fremme fødevaresikkerheden;

K.  der henviser til, at 60 % af udviklingslandenes arbejdspladser findes inden for den uformelle sektor i mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder, og at 70 % af mikrovirksomhederne og de små og mellemstore virksomheder ikke modtager nogen finansiering fra finansieringsinstitutter, selv om de har brug for det for at vokse og skabe arbejdspladser;

L.  der henviser til, at 51 af de 100 største økonomiske enheder i verden er virksomheder, og at de 500 største multinationale virksomheder står for næsten 70 % af verdenshandelen;

M.  der henviser til, at den gennemsnitlige stigning i industriens værditilvækst i industrilandene er 10 gange højere end i udviklingslandene og 90 gange højere end i de mindst udviklede lande (LDC'er)(21);

N.  der henviser til, at det finanspolitiske råderum i de udviklede lande og udviklingslandene i realiteten er begrænset af de krav, som stilles af globale investorer og finansielle markeder; der henviser til, at udviklingslande ifølge IMF er særligt berørte af selskabers skatteundgåelse, eftersom de i højere grad end OECD-landene er afhængige af selskabsskat som indtægtskilde; der henviser til, at de metoder, som gør det lettere for multinationale selskaber og enkeltpersoner at undgå at betale skat, i vid udstrækning anvendes af EU's medlemsstater;

O.  der henviser til, at højniveaupanelet, som rådgiver FN's generalsekretær Ban Ki-moon om udviklingsdagsorden efter 2015, som hørte de administrerende direktører i 250 virksomheder (med årlige indtægter på 8 bio. USD) fra 30 lande, har konkluderet, at bæredygtighed skal integreres i virksomhedernes strategier, hvis virksomhederne skal have mulighed for at udnytte de kommercielle muligheder for bæredygtig vækst; der henviser til, at den private sektors villighed til at bidrage til en bæredygtig udvikling ofte støder på forhindringer i form af en mangel på klare modeller for partnerskaber mellem private virksomheder og den offentlige sektor; der henviser til, at den private sektor er en potentiel leverandør af varer og tjenesteydelser til fattige samfund og personer, som kan reducere omkostningerne, øge udvalget og skræddersy varer og tjenester til deres specifikke behov samt bidrage til udbredelse af miljømæssige og sociale beskyttelsesforanstaltninger og standarder;

P.  der henviser til, at offentlig-private partnerskaber (OPP’er) i mangel af en alment accepteret definition kan defineres som multiinteressent-arrangementer mellem private aktører, offentlige organer og civilsamfundsorganisationer, som stræber efter at nå et gensidigt fordelagtigt offentligt mål ved at dele ressourcer og/eller ekspertise;

Q.  der henviser til, at de europæiske institutioner for udviklingsfinansiering (EDFI), der er en gruppe af 15 bilaterale institutioner, der spiller en vigtig rolle i forbindelse med langsigtet finansiering for den private sektor med henblik på at udvikle og reformere økonomier, søger at investere i virksomheder med en bred vifte af forskellige udviklingsfremmende virkninger, lige fra pålidelig elforsyning og adgang til rent vand til sikring af finansiering til SMV'er og markedsadgang for små landbrug;

R.  der henviser til, at OPP’er i årtier har været en almindelig metode til projektgennemførelse i de udviklede lande, især i de europæiske lande og USA og i dag også anvendes i vidt omfang i udviklingslandene af de fleste donorer, idet de tegner sig for ca. 15-20 % af de samlede infrastrukturinvesteringer;

S.  der henviser til, at 2,5 mia. mennesker, hvoraf de fleste er i udviklingslandene, og størstedelen af dem er kvinder og unge, fortsat er udelukket fra erhvervslivet, den formelle finansielle sektor og muligheder for ejerskab af ejendom og jord; der henviser til, at der er en konstant kønsbestemt indkomstforskel på 6-9 procentpoint i alle indkomstgrupper i udviklingslandene; der henviser til, at arbejdsmarkedsdialog er et vigtigt middel til at støtte ligestilling mellem mænd og kvinder på arbejdspladsen og vende tendensen til underrepræsentation af erhvervslivet i udviklingslandene;

T.  der henviser til, at veludformede og effektivt gennemførte OPP’er har kapacitet til at mobilisere private og offentlige midler på lang sigt, skabe innovation inden for teknologier og forretningsmodeller og ved hjælp af indbyggede mekanismer sikre, at disse partnerskaber stilles til regnskab for udviklingsresultaterne;

U.  der henviser til, at OPP'er i udviklingslande hidtil primært findes inden for energi-, infrastruktur- og telekommunikationssektorer, mens deres potentiale i sektorer som f.eks. landbrug, uddannelse, grøn teknologi, forskning og innovation, sundhedspleje og ejendomsrettigheder, stort set forbliver uudnyttet;

V.  der henviser til, at næsten to tredjedele af Den Europæiske Investeringsbanks (EIB's) långivning til Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS) i de seneste ti år har været rettet mod aktiviteter i den private sektor; der henviser til, at EIB's Cotonou-investeringsfacilitet er blevet anerkendt som en enestående risikobærende revolverende fond til finansiering af mere risikobetonede investeringer til fordel for udvikling af den private sektor;

W.  der henviser til, at selv om der kommer 45 millioner nye jobsøgende ud på udviklingslandenes arbejdsmarked hvert år(22), erklærer 34 % af virksomhederne i 41 lande, at de ikke kan finde de medarbejdere, de har brug for;

X.  der henviser til, at blanding i forbindelse med dagsordenen for forandring anerkendes som et vigtigt instrument, der gør det muligt at mobilise yderligere midler ved at kombinere EU-tilskud med lån eller egenkapital fra offentlige og private investorer; der henviser til, at det i særberetning nr. 16/2014 fra Den Europæiske Revisionsret om anvendelsen af blanding dog konkluderes, at der i næsten halvdelen af de undersøgte projekter ikke var tilstrækkelig dokumentation for, at tilskuddene var berettigede, mens der i en række tilfælde var tegn på, at investeringerne også ville være blevet foretaget uden EU's bidrag;

Y.  der henviser til, at fremstillingsvirksomhed, der tegnede sig for omkring 470 mio. arbejdspladser på verdensplan i 2009 og ca. en halv milliard arbejdspladser på verdensplan i 2013(23), rummer et stort potentiale for job- og velstandsskabelse og for anstændigt og højtkvalificeret arbejde;

Z.  der henviser til, at den globale velstand i stigende grad er koncentreret hos en lille velhavende elite, og at det forventes, at den rigeste 1 % vil eje mere end halvdelen af verdens rigdomme i 2016;

AA. der henviser til, at en retfærdig og progressiv beskatning med kriterier for velfærd og social retfærdighed spiller en central rolle med hensyn til at reducere uligheder ved at omfordele velstand fra borgere med høje indkomster til de mest trængende i et land;

Langsigtet strategi for samarbejde med den private sektor

1.  konstaterer, at den private sektors investeringer i udviklingslandene kan bidrage til at nå FN's mål for bæredygtig udvikling, hvis de reguleres korrekt; glæder sig over og tilslutter sig Rådets konklusioner af 12. december 2014 om en stærkere rolle for den private sektor i udviklingssamarbejdet; glæder sig over Kommissionens initiativ til at støtte den private sektor sammen andre statslige og ikkestatslige udviklingsorganisationer og inklusive forretningsmodeller såsom kooperativer og socialøkonomiske virksomheder med at blive en vigtig partner i indsatsen for at opnå inklusiv og bæredygtig udvikling inden for rammerne af FN's mål for bæredygtig udvikling, hvilket indebærer et tilsagn fra den private sektor om god forvaltningspraksis, fattigdomsbekæmpelse og skabelse af velstand gennem bæredygtige investeringer samt om at reducere uligheder, fremme menneskerettighederne og miljøstandarder og styrke de lokale økonomier; understreger vigtigheden af, at de forskellige roller for private og offentlige aktører til fulde forstås og anerkendes af alle involverede parter;

2.  opfordrer Kommissionen til fortsat aktivt at engagere sig i drøftelserne om 2030-dagsordenen, samtidig med at den anerkender mangfoldigheden i den private sektor og udfordringerne med hensyn til at afhjælpe fattigdom blandt de mest marginaliserede grupper og de grupper, det er sværest at få fat i; mener, at alle EU-politikker, der har til formål at inddrage den private sektor i udvikling, skal specificere, hvilken del af den private sektor der er i målgruppen;

3.  understreger, at fremtidige partnerskaber i forbindelse med 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling mere indgående skal fokusere på at bekæmpe fattigdom og uligheder; minder om, at den officielle udviklingsbistand (ODA) fortsat skal være et centralt middel til at udrydde alle former for fattigdom og skal opfylde de grundlæggende sociale behov i udviklingslandene og ikke kan erstattes af privat finansiering; anerkender mulighederne for at mobilisere privat finansiering med ODA under forudsætning af gennemsigtighed, ansvarlighed, ejerskab, tilpasning til landeprioriteringer og risikoen for gældsbetjeningen;

4.  opfordrer til øgede offentlige investeringer i offentlige tjenester, der skal være tilgængelige for alle, navnlig i transportsektoren og med hensyn til adgang til drikkevand, sundhedsydelser og uddannelse;

5.  mener, at den private og den offentlige sektor er mest effektive, når de arbejder sammen for at skabe et sundt miljø for investeringer, erhvervslivet og grundlaget for økonomisk vækst; understreger, at alle partnerskaber og alliancer med den private sektor skal fokusere på fælles værdiprioriteter, der afstemmer forretningsmålene med EU’s udviklingsmål, og overholde internationale normer for udviklingseffektivitet; mener, at de skal være udformet og administreret i fællesskab med partnerlandene for at sikre, at risici, ansvarsområder og fortjenester deles, er omkostningseffektive og har præcise udviklingsmål, regelmæssige delmål, klare regler for ansvarlighed og gennemsigtighed;

6.  udtrykker tilfredshed med den rolle, som udenlandske private investeringer i udviklingslandene har med hensyn til at fremme indenlandsk udvikling; understreger endvidere vigtigheden af at fremme ansvarlige investeringer, som støtter lokale markeder og bidrager til at bekæmpe fattigdom;

7.  støtter det arbejde, der udføres af sammenslutningen af europæiske udviklingsfinansieringsinstitutioner, idet medlemmerne stiller kapital til rådighed for virksomheder i udviklingslandene gennem direkte investeringer i virksomheder og indirekte ved at forpligte sig til at yde kapital til lokale forretningsbanker og privatkapital på nye markeder med fokus på mikrovirksomheder samt små og mellemstore virksomheder; opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremme denne type programmer i sine finansierings- og samarbejdstiltag, eftersom den private sektor i udviklingslandene er af afgørende betydning;

8.  opfordrer til, at der udvikles mere effektive gennemsigtigheds- og ansvarlighedsstandarder for EU-teknologivirksomheder i forbindelse med eksport af teknologier, der kan bruges til at krænke menneskerettighederne, understøtte korruption eller modarbejde EU's sikkerhedsinteresser;

9.  understreger, at EU's handels-, investerings-, sikkerheds- og udviklingspolitikker er indbyrdes forbundne og har en direkte indvirkning på udviklingslandene; minder om, at artikel 208 i Lissabontraktaten fastsætter princippet om udviklingsvenlig politikkohærens, som kræver, at der tages hensyn til målene for udviklingssamarbejdet i forbindelse med politikker, som kan forventes at berøre udviklingslandene, opfordrer til, at alle handels- og investeringspolitikker evalueres med hensyn til udviklingseffekten, navnlig med hensyn til universel adgang til varer og tjenesteydelser af almen interesse; understreger betydningen af at forbedre kapitlerne om bæredygtig udvikling i alle fremtidige bilaterale handelsaftaler med henblik på at medtage effektive rapporteringsordninger for den private sektor;

10.  understreger, at det er nødvendigt at undersøge, hvordan den private sektor kan inddrages yderligere i den europæiske naboskabspolitik med henblik på at bidrage til at skabe økonomisk vækst og arbejdspladser i Europas naboskabsområde, f.eks. gennem udveksling af viden om, hvordan der kan skaffes adgang til kapital;

11.  opfordrer Kommissionen til at fremme, støtte og finansiere offentligt-offentlige partnerskaber som første valg og til at medtage obligatoriske og offentligt tilgængelige forudgående konsekvensanalyser af fattigdom og sociale forhold i forbindelse med udviklingsprogrammer, der gennemføres i samarbejde med den private sektor;

12.  opfordrer EU til at indføre formelle høringer med civilsamfundets organisationer og samfund, der direkte og indirekte berøres af udviklingsprojekter;

13.  fremhæver det enorme potentiale for EU's merværdi i partnerskaber med den private sektor i tæt koordinering med dets medlemsstater og relevante internationale organisationer, hvoraf mange har en dokumenteret erfaring med at samarbejde med den private sektor; understreger, at en velfungerende markedsøkonomi, der er baseret på retsstatsprincippet, fortsat er en vigtig drivkraft for økonomisk og social udvikling, og at EU's udviklingspolitik bør afspejle dette;

14.  glæder sig over "Framework for Business Engagement with the United Nations", som understreger, at en solid privat sektor, der leverer økonomisk vækst, er af afgørende betydning for så vidt angår virkeliggørelsen af målene for bæredygtig udvikling, og at den private sektor "yder vigtige bidrag til fælles økonomiske, sociale og miljømæssige fremskridt";

15. glæder sig over inddragelsen af den private sektor i OECD's forum på højt plan om bistandseffektivitet; glæder sig navnlig over de initiativer, der i denne forbindelse iværksættes med henblik på at finde innovative måder, hvorpå der kan tilvejebringes flere midler til at skabe udvikling i den private sektor, og over den fælles erklæring fra Busan i 2011 om at "udvide og fremme offentligt og privat samarbejde med henblik på en bredt baseret, inklusiv og bæredygtig vækst";

16.  glæder sig over, at andelen af ubunden bilateral bistand har været konstant stigende, men udtrykker bekymring over de fortsatte formelle og uformelle former for bunden bistand(24); opfordrer EU og dets medlemsstater til at gennemføre det tilsagn, de gav i den europæiske konsensus om udvikling med henblik på at "fremme en yderligere afbinding af bistanden, der går videre end de eksisterende henstillinger fra OECD"; understreger det vækstskabende potentiale, der ligger i en yderligere afbinding af bistanden, som vil være til gavn for det lokale erhvervsliv i udviklingslandene; opfordrer til at øge den reelle hjælp ("real aid") og til at opbygge bæredygtige/lokale værdikæder; opfordrer til yderligere styrkelse af lokale aktører og til at sætte fokus på at skabe bæredygtige regionale/lokale værdikæder; understreger vigtigheden af lokalt og regionalt ejerskab, partnerlandenes egne nationale strategier og reformdagsordener, inddragelsen af udviklingsprojekter og merværdien ved at sikre lokale forsyningskæder; mener, at udviklingspolitikken spiller en vigtig rolle i forbindelse med håndteringen af de grundlæggende årsager til de nuværende migrationsstrømme mod EU;

17.  anerkender også, at retten for alle lande, især udviklingslande, til at indføre midlertidige restriktioner for kapitalbevægelser for at forhindre, at der opstår finansielle kriser som følge af kortvarige og volatile private finansielle strømme; opfordrer til, at begrænsninger til denne ret fjernes fra alle handels- og investeringsaftaler, herunder i WTO;

18.  påpeger, at EU skal tage hensyn til adgangen i forbindelse med sin støtte til den private sektor, idet udelukkelsen af store dele af befolkningen, f.eks. personer med handicap fratager de private virksomheder et marked af ikke ubetydelig størrelse;

Støtte til den lokale private sektor i udviklingslandene

19.  minder om, at små og mellemstore virksomheder og mikrovirksomheder i udviklingslandene kan stå over for langt større lovgivningsmæssige byrder end dem, der i EU, og at de mangler retsbeskyttelse og ejendomsrettigheder og driver virksomhed i den volatile uformelle økonomi; understreger i denne forbindelse betydningen af tinglysningssystemer; understreger behovet for at fremme den lokale private sektor i udviklingslandene, f.eks. gennem adgang til finansiering og ved at fremme iværksætteri; opfordrer Kommissionen, andre donorer og udviklingsagenturer til at øge deres støtte til at opbygge kapaciteten i nationale SMV'er;

20.  opfordrer EU til at fremme nationalt ejede udviklingsstrategier for at udforme den private sektors bidrag til udviklingen ved at samarbejde med den private sektor i en udviklingsramme, der fokuserer på nationale kooperativer og SMV'er og mikrovirksomheder, navnlig små landbrugere, da de har det største potentiale for at skabe en retfærdig udvikling i landene;

21.  understreger behovet for øget støtte til partnerskaber med udviklingslandene for at modernisere deres lovgivningsmæssige rammer ved at skabe et gunstigt klima for private initiativer og tilvejebringe mekanismer til støtte for virksomheder, og samtidig finde den rette balance mellem at skabe et gunstigt klima for investeringer og ved at beskytte offentlige interesser og miljøet gennem lovgivning; bemærker, at det er nødvendigt at fremme etableringen af pålidelige banksystemer og skatteforvaltninger i udviklingslande, der er i stand til at yde effektiv finansiel styring og forvaltning af offentlige og private midler; opfordrer partnerregeringerne til at indføre en udløbsklausul, hvorved unødvendige foranstaltninger kan annulleres; bemærker, at lovgivningen bør være genstand for konsekvensanalyser, der tager sigte på at evaluere negativ jobskabelse og trusler mod miljøstandarder;

22.  opfordrer EU til at styrke udviklingslandenes kapacitet til at tilvejebringe indenlandske indtægter med henblik på at bekæmpe skatteunddragelse, korruption og ulovlige finansielle strømme, og navnlig for at gøre det muligt for de mindst udviklede lande og skrøbelige stater at opbygge mere effektive og stabile institutioner, bl.a. gennem udvikling af retfærdige og effektive skattesystemer; opfordrer med henblik herpå EU til at optrappe sin tekniske og finansielle bistand til udviklingslandene med henblik på at sikre en højere grad af gennemsigtighed og ansvarlighed; opfordrer EU og dets medlemsstater, alle relevante organisationer samt de udviklede lande og udviklingslande, der har undertegnet Busanpartnerskabet for effektivt udviklingssamarbejde fra 2011, til at overholde deres tilsagn om at styrke deres indsats for at bekæmpe korruption og ulovlige finansielle strømme;

23.  opfordrer til, at Kommissionens GD DEVCO til at arbejde sammen med GD GROWTH for at genskabe regionale støttestrukturer for små og mellemstore virksomheder og mikrovirksomheder i udviklingslandene på grundlag af modellen for Enterprise Europe-netværket med henblik på at hjælpe dem med at blive lovlige, opnå adgang til finansiering og kapital, opnå markedsadgang og overvinde juridiske hindringer og støtte især styrkelse af formidlerorganisationer, der repræsenterer dem; understreger, at disse strukturer også med tiden kan blive muligheder for at indgå for lokale og regionale offentlig-private partnerskaber på områder, som varierer fra fødevareindustrien til erhvervsuddannelse og sundhedsprogrammer og dermed fremme kapacitetsopbygning, videnoverførsel og erfaringer og samling af lokale og internationale ressourcer;

24.  gentager, at det er EU's ansvar at støtte et retfærdigt globalt skattesystem, som reelt indebærer, at der fastsættes obligatoriske krav om offentlig landeopdelt indberetning for multinationale selskaber, oprettelse af et offentligt register over de reelle ejere af virksomheder, truster og lignende retlige enheder og sikre, at den automatiske udveksling af skatteoplysninger og en retfærdig fordeling af beskatningsrettigheder, samtidig med at der forhandles skatte- og investeringsaftaler med udviklingslandene; mener endvidere, at udviklingsfinansieringsinstitutioner kun bør investere i virksomheder og fonde, der er villige til at offentliggøre oplysninger om egentligt ejerskab og rapportere deres årsregnskaber på landebasis;

25.  minder om, at toldordninger er en væsentlig bestanddel af lovgivningsmæssige rammer, der er tilpasset til udvikling af fordele for den private sektor og jobskabelsen; bemærker imidlertid med bekymring, at økonomiske partnerskabsaftaler (ØPA'er) tillader nedsættelse af toldsatser på import over et bredt spektrum af AVS-landenes økonomiske sektorer, mens fjernelse al told på EU-import betydeligt ville reducere toldindtægter i nogle tilfælde med op til 15-20 % af de offentlige indtægter; opfordrer indtrængende EU til at udforme sin handelspolitik i overensstemmelse med princippet om udviklingsvenlig politikkohærens;

26.  glæder sig over de 500 mio. EUR fra EIB’s effektfinansieringsramme (IFE) under Cotonou-investeringsfaciliteten, der gør det muligt for EIB at intensivere sit engagement med den private sektor i mere risikobetonede områder og i mere udfordrende omgivelser; beklager nedskæringen i EIB’s låneramme til Asien; understreger, at alle EIB's investeringer under Cotonou-investeringsfaciliteten bør afstemmes med nationalt ejede udviklingsstrategier i overensstemmelse med princippet om demokratisk ejerskab;

27.  fremhæver, at der i skrøbelige stater og i lande efter en konflikt er større hindringer for udvikling i den private sektor end andre steder, og at dette kræver en mere målrettet tilgang med henblik på at forbedre investeringsklimaet og afskaffe hæmmende, forældet erhvervslovgivning aggressiv adfærd og det høje korruptionsniveau; anbefaler i denne forbindelse, at Kommissionen går i dialog med partnerlande og den private sektor i dialogen om politiske reformer for at overvinde den dybe mistillid mellem regeringerne og den private sektor, som traditionelt har eksisteret som følge af ineffektiv og uproduktiv adfærd, nepotisme og manglende legitimitet;

28.  opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og udviklingslandene til at intensivere deres bestræbelser på at fremme kvinders økonomiske indflydelse og oprette støttemekanismer for kvindelige iværksættere; bemærker, at en opsparingsbaseret tilgang til den finansielle integration af kvinder har givet en række gode resultater; anbefaler en strategi for integration af kønsaspektet i alle partnerskabsprogrammer, kombineret med iværksætteruddannelse for kvinder, unge, personer med handicap og målrettede netværk for kvindelige business angels; opfordrer til, at der gives øget støtte til lokale kvindelige iværksættere, således at de bliver i stand til at drage fordel af væksten i den private sektor; anbefaler, at der vedtages foranstaltninger til at overvåge processen vedrørende kvinders økonomiske indflydelse, og bemærker, at indkomsten pr. indbygger ifølge IMF vil stige betydeligt, hvis kvinder på lige fod med mænd bidrog til arbejdsstyrken;

Engagere europæiske og internationale virksomheder til at opnå bæredygtig udvikling

29.  fremhæver, at potentialet i den private sektors bidrag til en langsigtet bæredygtig udvikling går videre end dens finansielle ressourcer, erfaring og ekspertise og omfatter den lokale etablering af værdikæder og distributionskanaler, som resulterer i jobskabelse, nedbringelse af fattigdom og uligheder, fremme af kvinders rettigheder og muligheder og miljømæssig bæredygtighed, øget rækkevidde og effektivitet og øget adgang til kommercielt tilgængelige og prismæssigt overkommelige produkter, tjenester og teknologi; opfordrer til, at EU i sin udviklingsindsats spiller en betydelig rolle i gennemførelsen af vedtagne internationale standarder såsom FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettighederne og Den Internationale Arbejdsorganisations standarder, herunder samarbejde med virksomheder og investorer for at sikre overensstemmelse med de vejledende principper og OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder i deres forretningsaktiviteter og i deres forsyningskæder i udviklingslandene;

30.  understreger, at arbejdsmarkedsdialog er afgørende for at sikre, at den private sektor reelt involverer sig i udvikling; understreger, at udviklingslandene har ansvar for at støtte en arbejdsmarkedsdialog mellem den private sektors arbejdsgivere og arbejdstagere og de nationale regeringer som en måde, hvorpå de kan forbedre god regeringsførelse og staternes stabilitet; opfordrer navnlig udviklingslandene til at sørge for, at arbejdsmarkedsdialogen også omfatter eksportforarbejdningszoner og industrielle klynger;

31.  understreger, at den private sektor og især lokale SMV'er bør være en del af den politiske dialog sammen med alle andre udviklingspartnere med henblik på at lette den gensidige forståelse og administrere forventningerne og sikre effektivitet og gennemsigtighed; understreger i denne forbindelse den vigtige rolle, EU-delegationerne spiller i udviklingslandene som en platform for sådanne dialoger; fremhæver kooperativernes positive rolle som katalysatorer for en socialt inklusiv udvikling og deres kapacitet til at give forskellige samfundsgrupper flere beføjelser gennem beskæftigelse og indkomstskabelse; påpeger navnlig, at arbejdstagere har dannet fælles kooperativer og sammenslutninger i servicesektoren for at bidrage til deres selvstændige virksomhed i den uformelle økonomi, mens spare- og lånekooperativer i landdistrikterne giver adgang til banktjenester, der mangler i mange samfund og finansierer oprettelsen af små virksomheder og mikrovirksomheder; anerkender, at den private sektor omfatter aktører som f.eks. fairtrade-organisationer, sociale virksomheder, der har sociale og miljømæssige principper, som er en del af deres arbejde; opfordrer Kommissionen til at anerkende disse bestræbelser i dens arbejde om den private sektors rolle i forbindelse med udvikling;

32.  opfordrer Kommissionen til at slå til lyd for forslaget fra investorer og andre interessenter om at støtte bindende regler for social, miljømæssig og menneskerettighedsrelateret rapportering fra virksomheder i overensstemmelse med EU's direktiv om ikkefinansiel rapportering, der indgår som et af de nye foreslåede FN-mål for bæredygtig udvikling;

33.  opfordrer EU til at bidrage til at styrke og opbygge strukturer, netværk og institutioner af nationale aktører fra den private sektor, især mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder ved at gøre brug af deres rolle i nationale og regionale politikker;

34.  understreger, at en af de vigtigste begrænsninger i øget privat deltagelse i udviklingslandene skyldes manglen på solide projekter som følge af svage retlige, institutionelle og finansielle rammer og håndhævelseskapaciteten samt midler til investeringsplanlægning og projektforberedelse; opfordrer til øget teknisk bistand til partnerlandenes offentlige virksomheder med henblik på at øge deres kapacitet til at påtage sig ansvaret for forvaltningen af OPP'er og kræve ejerskab ved processens afslutning; understreger nødvendigheden af, at den private sektor lægger op langsigtede investeringer for at skabe afkast, da de er afhængige af deres aktionærer, idet de ellers ville mangle den langsigtede vision, der er nødvendig for afkast i sociale sektorer, som er afgørende for den menneskelige udvikling;

35.  bemærker, at den private deltagelse i infrastruktur i udviklingslandene er steget betydeligt fra 18 mia. USD i 1990 til 150 mia. USD i 2013; opfordrer til et fortsat engagement i denne henseende, idet det bemærkes, at den manglende adgang til infrastruktur er en alvorlig hindring for væksten i den private sektor, hvilket undergraver produktion og jobskabelse;

36.  fremhæver det enorme potentiale for OPP'er på landbrugsområdet inden for en klart defineret retlig ramme for ejendomsrettigheder for at forhindre landgrabbing og sikring af ejendomsretten til jord og sikre øget og effektiv landbrugsproduktion; glæder sig over, at der i 2014 iværksattes et EU-program, der skal styrke jordforvaltningen i afrikanske lande; anbefaler, at EU og dets delegationer spiller en stadig større rolle i samarbejde med partnerregeringer samt EIB, Den Internationale Fond for Landbrugsudvikling (IFAD) og andre lignende organer for at engagere den private sektor til at udvikle markedsbaserede løsninger til landbrugets udfordringer; understreger behovet for at skabe finansielle incitamenter for at undgå udelukkelse af fattige afsides befolkningsgrupper og landbrugere, der dyrker afgrøder, som ikke er af nogen væsentlig erhvervsmæssig interesse, eller som sandsynligvis ikke vil være attraktive for agroindustriens partnere; understreger, at sikkerhedsforanstaltninger bør omfatte social og miljømæssig risikovurdering, høring af legitime repræsentanter for de berørte samfund med deres frie, forudgående og informerede samtykke til det pågældende projekt og juridisk støtte til disse samfund, hvis de har behov for det; anmoder Kommissionen om at følge projekter med overvågningsprocedurer og forhandle en revision af kontrakter i de tilfælde, hvor de har vist sig at være skadelige for den lokale befolkning;

37.  fremhæver også de risici, der er forbundet med OPP'er inden for landbruget, herunder landgrabbing, hvilket skal forhindres; understreger betydningen af at fokusere bistanden på mindre landbrugere, navnlig kvinder; opfordrer Kommissionen til at knytte alle OPP'er inden for landbrugssektoren, der involverer EU-midler med omfattende foranstaltninger for at beskytte de mindre landbrugere, kvægnomader og andre sårbare brugere af jorden mod potentielle tab af adgang til jord eller vand; understreger, at sikkerhedsforanstaltninger bør omfatte social og miljømæssig risikovurdering, obligatorisk høring af legitime repræsentanter for de berørte samfund med deres frie, forudgående og informerede samtykke som en betingelse for igangsættelse af det pågældende projekt og juridisk støtte til disse samfund, hvis de har behov for det; anbefaler, at projekter under G8's nye alliance erstattes med initiativer som led i det overordnede program for udvikling af landbruget i Afrika (CAADP); understreger, at økonomisk og social kompensation skal være bindende tilsagn, og at alternative udviklingsplaner altid bør tages i betragtning;

38.  anbefaler, at EU fortsætter med at støtte projekter for vedvarende og grøn energi i udviklingslande, især i fjerntliggende landdistrikter på en bæredygtig måde; glæder sig over, at en af prioriteterne i EIB’s IFE er investering i energi, der er almindeligt anerkendt som et nøgleelement i frigørelse af økonomisk vækst i Afrika; forventer, at innovative finansieringsinstrumenter fremmer den private sektors investeringer i vedvarende energi, energieffektivitet og adgang til energi; opfordrer også EIB og de europæiske udviklingsfinansieringsinstitutioner til at yde yderligere finansiering til investeringsprojekter til fordel for modvirkning af og tilpasning til klimaændringer i Afrika i overensstemmelse med EU's tilsagn og forpligtelser i henhold til FN's rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC); minder om, at der bør gives prioritet til små,​decentrale, vedvarende energiprojekter uden for nettet for at sikre landdistrikterne adgang til energi og samtidig undgå mulige negative sociale og miljømæssige følger af store energiinfrastrukturer;

39.  opfordrer indtrængende EU til at udvikle en robust lovramme baseret på kriterier for udviklingseffektivitet, inden for hvilken den private sektor skal fungere, herunder med henblik på fremme af langsigtede kontraktlige OPP'er; opfordrer indtrængende EU til at fremme OPP'er, hvis andre billige og mindre risikable finansieringsmuligheder ikke er tilgængelige, på grundlag af en omkostningseffektiv analyse; opfordrer EU til at gennemføre effektive sikringspolitikker for OPP-projekter for at sikre respekten for menneskerettighederne, herunder kvinders rettigheder;

40.  glæder sig over de fremskridt, der er gjort for at samle offentlig-private midler til sundhedspleje og forbedret adgang til lægemidler og med henblik på i stigende grad at udnytte potentialet for teknologioverførsel i udviklingslandene; anbefaler, at EU bliver en facilitator for at åbne nye muligheder for samarbejde ud over adgang til medicin hen imod en reform af dårligt fungerende sundhedssystemer i udviklingslandene; understreger, at støtte til lokale SMV'er og industrivirksomheder kan blive styrket ikke blot ved hjælp af finansieringsinstrumenter, men også gennem teknologioverførsel, kapacitetsopbygning, udvikling af bæredygtige leverandører og forretningsforbindelser;

41.  fremhæver, at det er vigtigt at lukke kløften mellem uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet i udviklingslandene; opfordrer Kommissionen til at fremme programmer og støtte offentlige-private partnerskaber, der inddrager alle berørte interessenter fra skoler, universiteter, uddannelsescentre og aktører i den private sektor med henblik på at tilbyde muligheder for uddannelse og erhvervsuddannelse, der er relevante på markedet; tilskynder til oprettelse af institutioner for tosporet erhvervsuddannelse, hvor unge, mens de følger et erhvervsfagligt lærlingeprogram med vægt på praktiske aspekter af et erhverv, også kan have teoretiske forelæsninger på specialiserede erhvervsfaglige skoler;

42.  påpeger, at udvikling af regeringernes kapacitet som lovgivere skal styrkes, for at der med succes kan opnås bæredygtig udvikling;

Principper for samarbejde med den private sektor

43.  fremhæver, at inddragelse af erhvervslivet kræver en fleksibel tilgang, som ikke kun er skræddersyet på grundlag af de tilsigtede resultater, men også under hensyntagen til i hvilket omfang de lokale forhold er gunstige for private initiativer og investeringer; anbefaler en mere differentieret tilgang med hensyn til de mindst udviklede lande og skrøbelige stater; konstaterer, at investeringer og inddragelse af den private sektor i SDG-sektorer varierer meget på tværs af udviklingslandene; opfordrer donorerne til at give størstedelen af deres bistand til de mindst udviklede lande i form af gavebistand;

44.  glæder sig over kriterierne i Kommissionens meddelelse om den private sektor og udvikling med hensyn til levering af direkte støtte til den private sektor; opfordrer til, at der etableres en klart defineret ramme for alle partnerskaber med den private sektor ved at gennemføre benchmarks som f.eks. tiltag rettet mod mikrovirksomheder, strategier for adgang til kredit og integration via beskæftigelse for dårligt stillede grupper, kvinder og unge, hvilket skal sikre overholdelse af princippet om udviklingsvenlig politikkohærens, principperne for udviklingseffektivitet og udviklingspolitiske mål, navnlig reduktion af fattigdom og ulighed; mener, at enhver beslutning om at fremme anvendelsen af OPP'er gennem blanding i udviklingslandene bør være baseret på en grundig vurdering af disse mekanismer i form af udviklingsmæssige indvirkninger, ansvarlighed og gennemsigtighed og på de konklusioner, der kan drages af tidligere erfaringer;

45.  er bekymret over, at beskyttelsesforanstaltninger, der skal garantere målrettet anvendelse af offentlige finanser, ikke altid er på plads; understreger, at målbare resultatindikatorer, overvågnings- og evalueringsmekanismer skal være aftalt i den forberedende fase af projektet, samtidigt med at det sikres, at investeringerne er i overensstemmelse med de internationale standarder på menneskerettigheds-, social- og miljøområdet og gennemsigtighed, og at den private sektor betaler sin rimelige del af skatterne; understreger betydningen af risikovurdering, gældsbæredygtighed, gennemsigtighed og beskyttelse af investeringer; fremhæver betydningen af de nationale parlamenters og civilsamfundets formelle rådgivende og tilsynsførende rolle med hensyn til at sikre fuld ansvarlighed og gennemsigtighed; anbefaler, at effektiv adgang til klage og domstolsprøvelse og erstatning for ofrene for virksomhedernes misbrug bør findes i et udviklingsland, hvor et udviklingsprojekt gennemføres;

46.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at virksomheder, der er involveret i udviklingspartnerskaber, er tilpasset SDG'er og overholder og respekterer principperne for virksomhedernes sociale ansvar (VSA); støtter kraftigt en effektiv og omfattende udbredelse og gennemførelse i og uden for EU af FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder, og understreger behovet for at træffe alle nødvendige politiske og lovgivningsmæssige foranstaltninger til at afhjælpe mangler i en effektiv gennemførelse af FN’s vejledende principper, herunder vedrørende adgang til klage og domstolsprøvelse; anbefaler, at alle virksomheder, der opererer i udviklingslandene, sikrer en vis grad af gennemsigtighed i overensstemmelse med OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder, hvad angår overholdelse af menneskerettighederne, hvilket positivt bidrager til den sociale og miljømæssige velfærd i udviklingslandene, og samarbejder via partnerskaber med civilsamfundsorganisationer; fremhæver, at det er nødvendigt for medlemsstaterne at udarbejde nationale planer til gennemførelse af FN’s vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder og OECD’s due diligence-retningslinjer for ansvarlige forsyningskæder for mineraler fra konfliktramte områder og højrisikoområder;

47.  understreger, at det er nødvendigt, at EU's handels- og udviklingspolitik respekterer udviklingslandenes politiske og økonomiske råderum, navnlig i de mindst udviklede lande, til at opretholde centrale importafgifter, hvor det er nødvendigt, og lette skabelsen af kvalificerede og ordentlige arbejdspladser i den lokale fremstillings- og agroindustri, som kan fungere som katalysatorer for større national værditilvækst, industriel vækst, vækst i eksporten og diversificering, der er af central betydning for inklusiv økonomisk og social fremgang; opfordrer EU og dets medlemsstater til at fremme konkrete foranstaltninger, der sikrer, at multinationale virksomheder betaler skat i det land, hvor fortjenesten skabes, og til at fremme en effektiv landeopdelt rapportering fra den private sektors side for således at forbedre kapaciteten til at mobilisere indenlandske ressourcer og fremme fair konkurrence;

48.  opfordrer EU til at støtte den igangværende proces med udarbejdelse af et under internationalt juridisk bindende FN-instrument for transnationale virksomheder og andre erhvervsvirksomheder i forbindelse med menneskerettigheder, da dette vil fremhæve de multinationale virksomheders forpligtelser på menneskerettighedsområdet samt virksomheders forpligtelser i forhold til staten og sikre, at der indføres effektive retsmidler for ofrene i tilfælde, hvor den nationale kompetence tydeligvis er ude af stand til at retsforfølge disse selskaber effektivt;

49.  bifalder Kommissionens synspunkt om, at de strategiske søjler i ILO's dagsorden for anstændigt arbejde bør fremmes som et middel til at tackle uligheder og social udstødelse, særlig blandt de mest marginaliserede grupper, herunder kvinder, børn, ældre og personer med handicap; fremhæver behovet for, at virksomhederne støtter fair behandling af arbejdstagere og garanterer sikre og sunde arbejdsvilkår, social beskyttelse og arbejdsmarkedsdialog, samtidig med at der etableres et konstruktivt forhold mellem arbejdstagere, ledelse og kontrahenter;

Vejen frem: Foranstaltninger, der skal træffes for at gøre den private sektor til en bæredygtig partner i udviklingspolitikken

50.  opfordrer EU's institutioner og organer til at etablere en klar og struktureret, gennemsigtig og pålidelig ramme for partnerskaber og alliancer med den private sektor i udviklingslandene, og understreger, at det sideløbende med en øget rolle for den private sektor er vigtigt at udvikle passende sikkerhedsforanstaltninger og institutionelle kapaciteter;

51.  opfordrer EU og dets medlemsstater til at udvikle en klar og konkret strategi for at sikre den private sektors tilpasning til de nationale regeringers og civilsamfundets udviklingsprioriteter i udviklingslandene;

52.  opfordrer til, at der på EU-plan oprettes sektorspecifikke, multilaterale platforme, der samler den private sektor, civilsamfundsorganisationer, NGO’er, tænketanke og partnerregeringer, donorer, kooperative organisationer, sociale virksomheder og andre interessenter for at overvinde forbeholdene og manglen på tillid mellem partnerne og finde en løsning på de udfordringer, som utilsigtet opstår i forbindelse med fælles interventioner i forbindelse med udviklingssamarbejde; understreger i denne forbindelse den vigtige rolle, som EU-delegationerne spiller i de respektive lande som formidlere af sådanne dialoger; bemærker, at Kommissionens forslag om at styrke de eksisterende mekanismer, som f.eks. det politiske forum for udvikling, er et skridt i den rigtige retning;

53.  anerkender Revisionsrettens anbefaling om, at Kommissionen klart dokumenterer den finansielle og udviklingsmæssige additionalitet af EU’s støtte til blandede projekter; støtter Kommissionens hensigt om at udvide anvendelsesområdet for blanding til at omfatte andre områder end infrastruktur såsom bæredygtigt landbrug, sociale sektorer og udvikling af den lokale private sektor, såfremt Kommissionen dokumenterer dette; insisterer dog på, at alle blandingsoperationer skal være i fuld overensstemmelse med principperne for udviklingseffektivitet, herunder ejerskab, ansvarlighed og gennemsigtighed, idet det sikres, at de forfølger SDG'erne; opfordrer Kommissionen til at evaluere mekanismen til blanding af lån og tilskud og til at styrke dens forvaltningskapacitet for så vidt angår blanding af projekter som anbefalet af Revisionsretten; opfordrer Kommissionen til at demokratisere forvaltningen af EU-platformen for blanding og de regionale blandingsfaciliteter ved korrekt at inddrage alle relevante aktører på lokalt plan, herunder partnerregeringer, nationale parlamenter, den private sektors aktører, fagforeninger og lokalsamfund; opfordrer indtrængende Kommissionen til at styrke kriterierne for etablering af støtteforanstaltninger og fastsættelse af deres beløb og at præcisere merværdien af blanding i de enkelte projekter;

54.  opfordrer til en udvidelse af EIB's nuværende eksterne lånemandat med henblik på at øge dens rolle i opnåelsen af bæredygtig udvikling og navnlig til at tage mere aktivt del i den nye strategi for den private sektor – gennem blanding, samfinansiering af projekter og udvikling af den lokale private sektor; opfordrer desuden til øget gennemsigtighed og ansvarlighed i partnerskaber og projekter i forbindelse med EIB; minder om, at EIB-finansieringstransaktioner, der gennemføres i udviklingslandene via EU-garantien over for EIB, bør som deres primære mål have at nedbringe og på lang sigt udrydde fattigdom; opfordrer EIB og medlemsstaternes andre udviklingsfinansieringsinstitutioner til at sikre, at virksomheder, der modtager støtte, ikke deltager i skatteunddragelse;

55.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at partnerskaber og lån til den private sektor med lavindkomstlande og skrøbelige stater er forbundet med direkte tilskud til civilsamfundsorganisationer og bringes på linje med de pågældende landes udviklingsprioriteter for at sikre borgernes engagement og inddrage processer med flere interessenter blandt civilsamfundsorganisationer, lokale myndigheder og fagforeninger;

56.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at alle EU-delegationer har uddannet og kvalificeret personale, der aktivt er forberedt til at fremme og gennemføre partnerskaber med aktører i den private sektor; bemærker, at tilsagnet om at fremskynde samplacering af EIB’s kontorer med EU-delegationer er et skridt i den rigtige retning; opfordrer Kommissionen til at anvende bedste praksis på området i medlemsstaterne, hvis ambassader normalt er "første kontaktpunkt" for den private sektors aktører;

57.  opfordrer til et stærkere engagement fra Kommissionens side, når det drejer sig om at udnytte dens politiske vægt og fremme dialogmuligheder med partnerregeringer og lokale myndigheder for at fremme en større og mere positiv interaktion med den private sektor; fremhæver, at landestrategipapirer, nationale vejledende programmer og budgetstøtte kan være de mest værdifulde redskaber til at bane vejen frem for reformer af erhvervslivet i partnerlandene og fremme den indenlandske industrialisering; anbefaler, at EU støtter UNCTAD’s handlingsplan for investeringer i SDG’er; henleder opmærksomheden på, at udformningen, struktureringen og gennemførelsen af OPP’er stadig er en udfordrende og kompleks indsats, og at deres succes ligeledes er afhængig af det gunstige miljø, de opererer i;

58.  understreger, at ansvaret for en effektiv fælles indsats ikke kun ligger hos donorerne og de involverede virksomheder, men også hos partnerregeringerne; opfordrer EU til at arbejde på at styrke kapacitetsopbygningen i partnerlandene for at vurdere, hvornår der skal deltages i OPP-projekter; understreger, at god regeringsførelse, retsstatsprincippet, en ramme for reform af erhvervslivet, foranstaltninger til bekæmpelse af korruption, forvaltning af de offentlige finanser og effektive offentlige institutioner er afgørende for investeringer, innovation og udvikling af den private sektor;

59.  kræver øget fokus på at forbedre donorkoordinationen og den fælles programmering samt stor fokus på opnåelse af målbare resultater og udviklingsresultater for at maksimere virkningen af EU’s udviklingspolitik og sikre fuld ansvarlighed for udgifterne til udviklingsbistand;

60.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen, Rådet næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, FN's generalsekretær, UNCTAD, UNIDO og højniveaupanelet om udviklingsdagsordenen efter 2015.

(1)

http://unctad.org/en/PublicationsLibrary/wir2014_en.pdf.

(2)

Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0163.

(3)

Vedtagne tekster, P8_TA(2014)0059.

(4)

Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0196.

(5)

Vedtage tekster, P7_TA(2014)0250.

(6)

http://www.oecd.org/development/effectiveness/49650173.pdf.

(7)

http://www.mofa.go.jp/mofaj/annai/honsho/seimu/nakano/pdfs/hlf4_5.pdf.

(8)

http://www.ifc.org/wps/wcm/connect/topics_ext_content/ifc_external_corporate_site/idg_home/p4p_home.

(9)

http://www.uncsd2012.org/content/documents/727The%20Future%20We%20Want%2019%20June%201230pm.pdf.

(10)

http://www.ohchr.org/Documents/Publications/GuidingPrinciplesBusinessHR_EN.pdf.

(11)

http://www.oecd.org/corporate/mne/34873731.pdf.

(12)

http://unctad.org/en/PublicationsLibrary/diaepcb2012d5_en.pdf

(13)

http://www.afdb.org/fileadmin/uploads/afdb/Documents/Policy-Documents/2013-2017_-_Private_Sector_Development_Strategy.pdf.

(14)

http://www.ilo.org/wcmsp5/groups/public/---ed_emp/---emp_ent/---multi/documents/publication/wcms_094386.pdf.

(15)

http://www.unido.org/fileadmin/Lima_Declaration.pdf

(16)

http://www.un.org/disabilities/documents/convention/convention_accessible_pdf.pdf

(17)

http://www.fao.org/nr/tenure/voluntary-guidelines/en/.

(18)

http://www.unido.org/fileadmin/user_media/Services/PSD/WP4_2014_Industrialisation_and_social_well-being.pdf

(19)

Verdensbankgruppen, "Doing Business 2014"; Understanding Regulations for Small and Medium-Size Enterprises, 29. oktober 2013.

(20)

http://unctad.org/en/PublicationChapters/wir2014ch4_en.pdf

(21)

http://www.unido.org/fileadmin/user_media/Services/PSD/WP4_2014_Industrialisation_and_social_well-being.pdf

(22)

Building an Employment-Oriented Framework for Strong, Sustainable and Balanced Growth - i baggrundsdokumentet ‘The Challenges of Growth, Employment and Social Cohesion’, til konferencen på højt plan mellem ILO og IMF Conference, ILO 2010.

(23)

https://www.unido.org/fileadmin/user_media/Research_and_Statistics/UNIDO_IDR_2013_main_report.pdf

(24)

ActionAid (2005): Real Aid: An Agenda for Making Aid Work, s. 4.


BEGRUNDELSE

Efterhånden som vi begynder at revurdere vores oversøiske forpligtelser, er den private sektors rolle i udviklingssamarbejdet i stigende grad blevet drøftet. Til trods for deres talrige ubestridte successer skønnes det, at det forøgede globale finansielle behov i udviklingslandene er på 2,4 billion EUR årligt, hvilket er mere end, hvad der er for øjeblikket anvendes og dermed en byrde, som den allerede betrængte skatteyder næppe vil være villig til at påtage sig. Så ufuldstændig et partnerskab som privat og offentlig bistand kan være, er der på nuværende tidspunkt ikke noget betydeligt udviklingsprojekt i verden, hvor man ikke konsulterer og samarbejder med private investorer. Højniveaupanelet, som rådgiver FN’s generalsekretær Ban Ki-moon om udviklingsdagsorden efter 2015, har faktisk konsulteret administrerende direktører i 250 virksomheder fra 30 lande og har konkluderet, at bæredygtighed skal integreres i virksomhedernes strategier for at udnytte de kommercielle muligheder for bæredygtig vækst.

Hvorfor samarbejde med den private sektor er afgørende for udvikling?

Befolkningen og indkomstvæksten i udviklingslandene forventes at føre til en voksende global middelklassebefolkning, der anslås til 5 mia. i 2030, hvilket vil kræve et betydeligt højere forbrug. Efterspørgslen efter fødevarer, vand og energi forventes at vokse med henholdsvis 50 procent og 40 procent og 30 procent i 2030. Den fælles værdi betragtes i stadig stigende grad i sektoren ikke som velgørenhed, men som en vej til økonomisk succes. Det anslås, at den private sektors investeringer i udviklingslandene oftest når op på høje, tocifrede afkastrater inden for energi-, elektricitets- og transportprojekter.

Støtte til den lokale private sektor i udviklingslandene

Små og mellemstore virksomheder og mikrovirksomheder i udviklingslandene står over for langt større lovgivningsmæssige byrder end i EU, hvor de ofte driver virksomhed i den uformelle økonomi og mangler retsbeskyttelse. Ifølge Verdensbankens rapport "Doing Business" fra 2014, er de fattigste lande faktisk dem, der udsættes for de fleste lovgivningsmæssige byrder(1). Skabelsen af forhold, der er gunstige for private initiativer og for at integrere mikrovirksomheder og SMV’er i den formelle økonomi og fastholde dem i denne, skal ligeså meget være en prioritet som at reducere bureaukratiet og forbedre det generelle erhvervsklima for at få dem til at blomstre.

GD for Erhvervspolitik har en lang række tidligere resultater med instrumenter og redskaber, der har været vellykkede med hensyn til at støtte små og mellemstore virksomheder og mikrovirksomheder i Europa. Anvendelse af deres enestående ekspertise i udviklingslandene og reproduktion af mekanismer såsom Enterprise Europe-netværket, den europæiske portal for små virksomheder, der er tilpasset de lokale forhold og de nationale eller regionale prioriteter, ville være et vigtigt skridt i den rigtige retning. Selv om disse i begyndelsen ville fungere ud fra Kommissionens retningslinjer, kan de med tiden overføres og gøres til genstand for nationalt ejerskab og ansvar. Disse strukturer kan også med tiden blive muligheder for at indgå for lokale og regionale offentlig-private partnerskaber på områder, som varierer fra fødevareindustrien til erhvervsuddannelse og sundhedsprogrammer og dermed fremme kapacitetsopbygning, udveksling af viden og erfaringer og samling af lokale og internationale ressourcer.

Det er ufatteligt, at mere end 2.5 mia. mennesker stadig er udelukket fra den formelle finansielle sektor, hvoraf et flertal er kvinder og unge. Vi skal sikre, at alle vores partnerskaber er i overensstemmelse med kønsdimensionen. F.eks. i Elfenbenskysten arbejdede Cargill med World Cocoa Foundation som led i deres forsyningskæde for at forbedre mulighederne for mødre, hvilket bevirkede, at 30 kvinder fik et stipendium til at starte en lille virksomhed, dække deres børns skolepenge og fik uddannelse i grundlæggende erhvervsfærdigheder, grundlæggende regnskabsføring, opstilling af budget og virksomhedsplanlægning.

Engagere europæiske og internationale virksomheder til at opnå bæredygtig udvikling

Offentlig-private partnerskaber

Finansiering, innovation og ansvarliggørelse kan alle fremmes gennem OPP'er, som fastsætter forventningerne hos virksomheder og regeringer på en gennemsigtig måde. Disse partnerskaber skal bygge på en fuldstændig klarhed over, hvad hver part gør for at kunne overvinde de forbundne risici og udfordringer: makroøkonomiske risici, politiske risici og bygningsrisici, navnlig med hensyn til ejendomsretten til jord og konsekvenserne af landgrabbing.

OPP'er i udviklingslande findes hidtil primært inden for energi, infrastruktur og telekommunikation, mens potentialet i sektorer som f.eks. landbrug, vand og sanitet, uddannelse, grøn teknologi, forskning og innovation, sundhedspleje og ejendomsrettigheder, stort set forbliver uudnyttet.

Landbrug: Der er et enestående potentiale for at engagere den private sektor til at udvikle markedsbaserede løsninger på landbrugets udfordringer og fødevareusikkerhed, såsom uddannelse af lokale landbrugere i forbedring af landbrugsteknikker, forbedre deres adgang til finansiering primært for at nå de vigtigste udviklingsresultater for at øge beskæftigelsen og indkomsten, støtte kommerciel vækst og udvikle nye og eksisterende værdikæder. I Indien har Thomson Reuters, som giver oplysninger om priser på afgrøder og landbrugsmæssig rådgivning til 2 mio. smålandbrugere, oplevet, at indkomster er steget med 60 % og i nogle tilfælde er tredoblet.

Jordbesiddelse og ejendomsret: I forbindelse med reformen af lovgivningen om jordbesiddelse og ejendomsrettigheder i udviklingslandene kan OPP'er spille en meget vigtig rolle i gennemførelsen af systematisk tinglysning og matrikelkortlægning ved hjælp af lavpristeknologier, samt elektronisk behandling af jordoptegnelser. finansierede Den Asiatiske Udviklingsbank (ADB) i Mongoliet i 2001 et projekt vedrørende "matrikelopmåling og registrering af jord" for at skabe de institutionelle rammer for overvågning og registrering af "hashaa"-jordlodder rundt om i landet. Dette initiativ fra den mongolske regerings side til at modernisere funktioner ved registrering af jordområder har til formål at etablere og beskytte jordrettigheder for landets borgere.

Bæredygtig energi og grønne sektorer: F.eks. er den Globale Fond for Energieffektivitet og Vedvarende Energi (GEEREF) en fond af fonde, der offentligt er finansieret af EU, Tyskland og Norge med henblik på at forankre nye private equity-fonde, der fokuserer på projekter for vedvarende energi og energieffektivitet i nye markeder og overgangsøkonomier. I 2013 blev investorer fra den private sektor medlemmer af GEEREF, og seks fonde modtog investeringer.

Sundhedspleje: Selv om der har været mange fremskridt med hensyn til adgangen til lægemidler i det sidste årti, er der også behov for en integreret, lokal tilgang, som har et betydeligt potentiale til at skabe selvbærende infrastrukturer, mindske omkostningerne ved lægemidler og samtidig øge deres tilgængelighed i de områder, hvor der er størst brug for dem. Bemærkelsesværdigt i denne forbindelse er Ely Lills gode erfaringer med teknologioverførsel i forbindelse med lægemidler mod MDR TB (multiresistent tuberkulose) til Indien og Rusland.

Vand og sanitet: Dette er et område, hvor OPP’er navnlig har været vellykkede med hensyn til at skabe kvalitetsfyldte faciliteter for byers vandforsyning og sanitet til bybefolkningen i udviklingslandene. Vi skal derfor støtte og yderligere udvide deres rækkevidde i landdistrikterne.

Uddannelse: Uddannelse er nøglen til reduktion af fattigdom og ulighed og er afgørende for den økonomiske vækst i en konkurrencepræget verdensøkonomi, der i stadig højere grad drives frem af viden og information. Vi må samarbejde med den private sektor om at udvide deres engagement inden for uddannelses- og erhvervsuddannelsesprogrammer i udviklingslande, navnlig med hensyn til relevante emner, såsom virksomhedsledelse, informationsteknologi og ingeniørvidenskab.

Den Europæiske Investeringsbanks rolle

Udvidelsen af EIB’s nuværende eksterne lånemandat for at øge dens rolle i opnåelsen af bæredygtig udvikling kan have en stærk positiv indvirkning på den nye strategi for den private sektor. EIB’s store erfaring med og ekspertise i samarbejde med private virksomheder, i blanding, samfinansiering af projekter, udvikling af den lokale private sektor, og finansiering af projekter inden for grøn energi ville være langt mere omkostningseffektiv end at oprette nye institutionelle strukturer, der skal koordinere, overvåge og evaluere partnerskaber med den private sektor.

Langsigtet strategi for samarbejde med den private sektor

Alle partnerskaber og alliancer med den private sektor skal fokusere på prioriteter med en fælles værdi, som tilnærmer forretningsmål med EU’s udviklingsmål og bygger på den grundlæggende kapacitet hos den enkelte partner, er udformet og administreret i fællesskab, således at risici, ansvar og fortjenester deles, er omkostningseffektive og har præcise mål, regelmæssige milepæle og klare og tydelige regler for ansvarlighed og gennemsigtighed.

Multilaterale platforme

Multilaterale platforme vil sikre, at EU fungerer som formidler og koordinator for alle de udviklingspartnere, der ønsker at samarbejde for at nå målene for EU’s udviklingspolitik og målene for bæredygtig udvikling. Kommunikationskanalerne med den private sektor er enten ikke-eksisterende eller lukket for dialog med den private sektor. Derfor vil Kommissionens forslag om at styrke de eksisterende mekanismer, som f.eks. det politiske forum for udvikling være et skridt i den rigtige retning, forudsat at det sikres, at dialogen med den private sektor er en generel prioritet i disse platforme.

EU-delegationerne

EU-delegationerne bør spille en afgørende rolle for gennemførelsen af partnerskaber med den private sektor. De er godt rustet til at blive et "kontaktpunkt" for den brede vifte af virksomhedsnetværk og handelskamre i Europa og i udviklingslandene og til at fremme både udvikling af den lokale private sektor og inddragelse af den europæiske erhvervssektor.

Rammeaftale om offentlig-private partnerskaber

Det er derfor afgørende at fastlægge en klar strukturerede ramme for partnerskaber og alliancer med den private sektor, herunder OPP'er og andre partnerskaber mellem flere interessenter i udviklingslande, som kan fremme gennemførelsesbenchmarks, der skal følges. Rammen kan tage form af aftalememoranda eller en anden brugbar form for alliance/partnerskabsaftale.

Ejerskab og forpligtelser for partnerregeringer i udviklingslande

Et af de vigtigste aspekter af EU’s merværdi for så vidt angår dagsordenen for den private sektor består af dens politiske vægt og velrenommerede dialogmuligheder med partnerregeringer og lokale myndigheder. Mens Kommissionens meddelelse er vag med hensyn til niveauet af forpligtelser, som den er villig til at påtage sig, kan landestrategipapirer, nationale vejledende programmer og budgetstøtte faktisk være de mest værdifulde redskaber til at bane vejen frem for reformer af erhvervslivet i partnerlandene.

Ansvaret for en effektiv fælles indsats ligger ikke kun hos donorerne og de involverede virksomheder, men også hos partnerregeringerne; Som det fremgår af UNCTAD’s strategiske ramme for private investeringer i mål for bæredygtig udvikling(2), er en af de vigtigste udfordringer, som investeringer fra den private sektor støder på, at finde den bedste mekanisme til at minimere risici og samtidig maksimere udviklingens virkning. Risiciene varierer fra ringe absorptionskapacitet til manglende sikkerhed omkring jordbesiddelse og ejendomsrettigheder til uventede sociale og miljømæssige risici.

De mindst udviklede lande (LDC-landene) og skrøbelige stater er i en endnu vanskeligere situation med generelt svage institutioner, utilstrækkelige lovgivningsmæssige rammer, en omsiggribende korruption, kapitalflugt, en uholdbar situation med hensyn til menneskerettigheder og lovgivningen om arbejdstagerrettigheder.

EU bør derfor anvende en differentieret tilgang med sine partnerlande på dette område ved at prioritere de centrale politiske aspekter, der er af afgørende betydning for vores samarbejde med partnerlande og den private sektor: retsstatsprincippet, god regeringsførelse, beskyttelse af ejendomsrettigheder, domstolenes uafhængighed, effektive lovrammer og reform af erhvervslivet, der fremmer investeringer og udvikling af den private sektor, foranstaltninger til bekæmpelse af korruption forvaltning af de offentlige finanser, højere absorptionskapacitet, stærke offentlige institutioner og respekt for menneskerettighederne.

I dag står den private sektor for 90 procent af beskæftigelsen og indkomsten for fattige i partnerlandene og tegner sig for 84 % af BNP ifølge De Forenede Nationer (FN) og er et bæredygtigt grundlag for national ressourcemobilisering. Til trods for de dermed forbundne udfordringer i et sådant partnerskab vil fattigdom aldrig vil blive udryddet, så længe vi opererer på to forskellige platforme uden at forstå, hvad de enkelte aktører søger at opnå.

(1)

Verdensbankgruppen, "Doing Business 2014"; Understanding Regulations for Small and Medium-Size Enterprises, 29. oktober 2013.

(2)

http://unctad.org/en/pages/PressRelease.aspx?OriginalVersionID=194


UDTALELSE fra Udenrigsudvalget (24.6.2015)

til Udviklingsudvalget

om den private sektor og udvikling

(2014/2205(INI))

FORSLAG

Udenrigsudvalget opfordrer Udviklingsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  understreger, at hovedformålet for Unionens udviklingssamarbejde ifølge artikel 208 i TEUF er at nedbringe og på sigt udrydde fattigdom, og at det skal gennemføres inden for rammerne af principperne og målene for Unionens optræden udadtil; anerkender, at fattigdom har mange årsager, herunder økonomiske, politiske, sociokulturelle eller miljø-, konflikt- og sikkerhedsmæssige, og at de er indbyrdes forbundne; påpeger, at EU's mål for så vidt angår forbindelserne med den øvrige verden i henhold til artikel 3, stk. 5, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) er at bidrage til bæredygtig udvikling, solidaritet og gensidig respekt, fri og fair handel, udryddelse af fattigdom og beskyttelse af menneskerettighederne, og at den private sektor har potentiale til at bidrage til bæredygtig, effektiv og langsigtet udvikling; understreger endvidere, at EU's udviklingssamarbejde tager sigte på at fremme menneskerettighederne og på at udbrede og styrke demokratiet, god regeringsførelse og retsstatsprincippet; understreger derfor, at udviklingssamarbejdet skal styres af disse målsætninger; minder om, at målene for udviklingssamarbejdet skal tages i betragtning i forbindelse med gennemførelsen af de EU-politikker, der kan forventes at have en indvirkning på udviklingslandene; mener, at økonomisk udvikling er nøglen til at udrydde fattigdom, og at fremskridt på dette område er af afgørende betydning, hvis målsætningen om udryddelse af ekstrem fattigdom inden 2030 skal nås; støtter endvidere 2015-målene som ramme for at bekæmpe fattigdom og virkeliggøre andre mål, herunder forbedring af sundhed og uddannelse;

2.  glæder sig over Rådets konklusioner af 12. december 2014 om en stærkere rolle for den private sektor i udviklingssamarbejdet; er enig i konklusionen om, at "den private sektor er ved at udvikle sig til en stadig mere aktiv aktør på udviklingsområdet" og om "behovet for at styrke den private sektors rolle med hensyn til at gennemføre de fremtidige bæredygtige udviklingsmål" baseret på principper for bistandseffektivitet;

3.  understreger potentialet i den private sektors bidrag til bæredygtig udvikling på lang sigt og understreger den eventuelle EU-merværdi, som kan opnås igennem partnerskaber med den private sektor, i forbindelse med virkeliggørelsen af udviklingsmålene;

4.  støtter det arbejde, der udføres af sammenslutningen af europæiske udviklingsfinansieringsinstitutioner, idet medlemmerne stiller kapital til rådighed for virksomheder i udviklingslandene gennem direkte investeringer i virksomheder og indirekte ved at forpligte sig til at yde kapital til lokale forretningsbanker og private equity til markeder under opbygning med fokus på mikrovirksomheder samt små og mellemstore virksomheder (MSMV'er); opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremme denne type programmer i dens finansiering og samarbejde, eftersom den private sektor i udviklingslandene er af afgørende betydning;

5.  opfordrer til, at der udvikles mere effektive gennemsigtigheds- og ansvarlighedsstandarder for EU-teknologivirksomheder i forbindelse med eksport af teknologier, der kan bruges til at krænke menneskerettighederne, understøtte korruption eller til at modarbejde EU's sikkerhedsinteresser;

6.  understreger, at disse mål ikke kan nås alene gennem udviklingspolitikken, men at den skal integreres i en bredere strategi, som kombinerer udenrigs- og sikkerhedspolitik, handelspolitik og ethvert andet instrument under politikken for EU's optræden udadtil; bemærker, at det er afgørende, at der er sammenhæng mellem disse forskellige grene af EU's optræden udadtil;

7.  understreger, at det er nødvendigt at undersøge, hvordan den private sektor kan inddrages yderligere i den europæiske naboskabspolitik med henblik på at bidrage til at skabe økonomisk vækst og arbejdspladser i Europas naboskabsområde, f.eks. gennem udveksling af viden om, hvordan der kan skaffes adgang til kapital;

8.  bemærker, at udvikling primært er statens ansvar, at rammerne for udviklingsbistand skal fastsættes af regeringer, og at dette primært er en opgave for den offentlige sektor, men understreger, at reducering af fattigdom ikke kun kræver en offentlig politik, men også et engagement fra den private sektors side; noterer sig og anerkender samtidig, at den private sektors primære målsætning i overensstemmelse med de markedsøkonomiske principper ikke er at reducere fattigdom og skabe lighed, men derimod at opnå fortjeneste, men at den private sektor ikke desto mindre har stor indflydelse på samfundet, hvorfor den private sektor inddragelse i udviklingsmålene derfor skal udformes omhyggeligt med særlig vægt på virksomhedernes sociale ansvar; anmoder i denne sammenhæng alle EU-virksomheder om at leve op til deres sociale forpligtelse om at respektere menneskerettighederne, jf. FN's vejledende principper; opfordrer indtrængende EU til at undersøge mulighederne for at styrke virksomhedernes sociale ansvar;

9.  understreger, at den private sektor bør inddrages i EU's udviklingspolitik og projekter, så længe der ikke hersker usikkerhed med hensyn til forskellen på private og offentlige aktørers rolle, og at de respektive roller anerkendes af alle involverede parter; understreger, at offentlig-private partnerskaber inden for rammerne af udviklingsdagsordenen for perioden efter 2015 i høj grad skal fokusere på fattigdomsbekæmpelse; understreger, at en velfungerende markedsøkonomi, der er baseret på retsstatsprincippet, fortsat er en vigtig drivkraft for økonomisk og social udvikling, og at EU's udviklingspolitik bør afspejle dette; bemærker, at offentlig-private partnerskaber, blanding og mikrokreditter eventuelt kan være vigtige redskaber til at mindske fattigdom og stimulere økonomisk vækst, innovation og jobskabelse, men at disse redskaber skal analyseres grundigt med henblik på deres virkninger for udviklingen samt for så vidt angår deres ansvarlighed og gennemsigtighed; understreger dog, at opbygningen af en endogen privat sektor med lokale mikrovirksomheder, SMV'er og lokale værdikæder er vigtig for jobskabelsen og en kilde til skatteindtægter for udviklingslandene, eftersom indenlandske mikrovirksomheder og små virksomheder tegner sig for størstedelen af beskæftigelsen i udviklingslandene; glæder sig over Rådets henstilling om at sætte øget fokus på støtte til mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder;

10. glæder sig over "Framework for Business Engagement with the United Nations", som understreger, at en solid privat sektor, der leverer økonomisk vækst, er af afgørende betydning for så vidt angår virkeliggørelsen af 2015-målene, og at den private sektor "yder vigtige bidrag til fælles økonomiske, sociale og miljømæssige fremskridt";

11. mener, at de private og offentlige sektorer er mest effektive, når de arbejder sammen for at skabe et sundt miljø for investeringer, erhvervslivet og grundlaget for økonomisk vækst;

12. bemærker, at intet land har været i stand til at udrydde fattigdom uden økonomisk vækst, og at intet land vil blive uafhængigt af bistand uden vækst; mener endvidere, at den private sektor er en afgørende drivkraft for økonomisk vækst og kan yde et væsentligt bidrag til at bekæmpe fattigdom og øge levestandarden gennem tilvejebringelse af flere og bedre job, højere lønninger og bedre og billigere varer og tjenesteydelser;

13. glæder sig over inddragelsen af den private sektor i OECD's forum på højt plan om bistandseffektivitet; glæder sig navnlig over de initiativer, der i denne forbindelse iværksættes med henblik på at finde innovative måder, hvorpå der kan tilvejebringes flere midler til at skabe udvikling i den private sektor, og over den fælles erklæring fra Busan om at "udvide og fremme offentligt og privat samarbejde med henblik på en bredt baseret, inklusiv og bæredygtig vækst";

14. understreger, at strukturelle og institutionelle reformer, der understøttes af forsvarlig politikgennemførelse og retfærdige love, rettigheder og regulering, kan fungere som katalysator for investeringer fra den private sektor og eksportvækst, hvilket igen bidrager til virkeliggørelsen af udviklingsmålene og bekæmpelsen af fattigdom;

15. udtrykker tilfredshed med den rolle, som udenlandske private investeringer i udviklingslandene betyder med hensyn til at fremme indenlandsk udvikling; understreger endvidere vigtigheden af at fremme ansvarlige investeringer, som støtter lokale markeder og bidrager til at bekæmpe fattigdom;

16.  glæder sig over, at andelen af ubunden bilateral bistand har været konstant stigende, men udtrykker bekymring over de fortsatte formelle og uformelle former for bunden bistand(1); opfordrer EU og dets medlemsstater til at gennemføre deres forpligtelser i den europæiske konsensus om udvikling med henblik på at "fremme en yderligere afbinding af bistanden, der går videre end de eksisterende henstillinger fra OECD"; understreger det vækstskabende potentiale, der ligger i en yderligere afbinding af bistanden, som vil være til gavn for det lokale erhvervsliv i udviklingslandene; opfordrer til at øge den reelle hjælp ("real aid") og til at opbygge bæredygtige/lokale værdikæder; opfordrer til yderligere styrkelse af lokale aktører og til at sætte fokus på at skabe bæredygtige regionale/lokale værdikæder; understreger vigtigheden af lokalt og regionalt ejerskab, partnerlandenes egne nationale strategier og reformdagsordener, inddragelsen af udviklingsprojekter og merværdien ved at sikre lokale forsyningskæder; mener, at udviklingspolitikken spiller en vigtig rolle i forbindelse med håndteringen af de grundlæggende årsager til de nuværende migrationsstrømme mod EU;

17.  understreger behovet for en stærk lovgivning om ejendomsrettigheder med henblik på at sætte en stopper for land grabbing, dvs. store opkøb af jord i udviklingslandene, der medfører alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, især de oprindelige folks rettigheder, og/eller forårsager alvorlige skader på det naturlige miljø; glæder sig over, at der i 2014 iværksættes et EU-program, der skal styrke jordforvaltningen i afrikanske lande; understreger betydningen af fuld gennemsigtighed og ansvarlighed i EU's virksomheders og finansielle institutioners investeringsaktiviteter i agroindustrien og i forbindelse med opkøb af jord i udviklingslandene; understreger, at menneskerettighederne, ligestilling mellem kønnene, social samhørighed og bekæmpelse af ulighed fortsat bør udgøre de centrale elementer i udviklingsaktiviteterne; minder om, at det er nødvendigt at overholde de vedtagne internationale standarder som f.eks. Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) standarder og FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder, og opfordrer Kommissionen til at påtage sig en ledende rolle ved at udarbejde en klart defineret rammeaftale om alle partnerskabsaftaler med den private sektor i overensstemmelse med principperne og normerne for virksomhedernes sociale ansvar; understreger, at respekt for menneskerettighederne bør være bydende nødvendigt for virksomhederne; opfordrer som et hasteanliggende til at indføre bindende internationale regler for, at virksomhederne skal overholde menneskerettighederne og arbejdsretten, reglerne om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen samt miljøstandarderne;

18.  støtter forpligtelserne fra G8 vedrørende skat, gennemsigtighed og handel, som ligger til grund for økonomisk udvikling, herunder gennemførelsen af internationalt vedtagne retningslinjer, der har til formål at fremme god forretningspraksis og beskytte jordbesiddelse og ejendomsret; opfordrer til, at EU's bestræbelser på at spille en betydelig rolle i gennemførelsen af FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettighederne, herunder samarbejde med europæiske virksomheder og investorer for at sikre fuld overensstemmelse med de vejledende principper og OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder i deres forretningsaktiviteter og i deres forsyningskæder i udviklingslandene; opfordrer Kommissionen til at slå til lyd for forslaget fra investorer og andre interessenter om at støtte bindende regler for social, miljømæssig og menneskerettighedsrelateret rapportering fra virksomheder i overensstemmelse med EU's direktiv om ikkefinansiel rapportering, der indgår som et af de nye foreslåede FN-mål for bæredygtig udvikling;

19.  opfordrer EU og medlemsstaterne til at støtte udviklingslandene i at mobilisere egne midler, f.eks. ved hjælp af nationale skattesystemer, og til at bekæmpe illegale pengestrømme og korruption, som hvert år resulterer i et tab for udviklingslandene på adskillige hundrede milliarder euro(2), dvs. mange gange mere end det samlede beløb af den officielle udviklingsbistand; opfordrer EU og dets medlemsstater, alle organisationer samt de udviklede lande og udviklingslande, der har undertegnet Busanpartnerskabet for effektivt udviklingssamarbejde fra 2011, til at overholde deres tilsagn om at styrke indsatsen for at bekæmpe korruption og ulovlige pengestrømme; opfordrer Kommissionen til som et led i strategien at vedtage en sammenhængende tilgang, som omfatter de vigtigste eksisterende regler om gennemsigtighed, bekæmpelse af skatteunddragelse og skattesvig, regnskabsføring og overvågning af de store udvindingsindustrier; opfordrer i denne forbindelse til at iværksætte yderligere foranstaltninger, der skal sikre, at selskaber er ansvarlige over for de lande, de opererer i; opfordrer til gennemførelse af effektive internationale regler til bekæmpelse af skatteunddragelse og skattesvig, dvs. "handlingsplanen for indsatsen for at bekæmpe skatteunddragelse og skattesvig";

20.  opfordrer til større gennemsigtighed i finansieringen til bekæmpelsen af korruption og ulovlige finansielle strømme, bl.a. gennem udvikling af retfærdige og effektive skattesystemer;

21. understreger, at udviklingsfinansiering bør styrke de ressourcer, der er til rådighed, med henblik på at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder, kvinders rettigheder, indflydelse og status samt til at udrydde børnearbejde; påpeger, at den private sektor kan spille en vigtig rolle i denne forbindelse;

22.  insisterer på, at EU og dets medlemsstater bør bevare deres stilling som nogle af de største donorer af udviklingsbistand og spille en førende rolle i håndhævelsen af internationale tilsagn vedrørende bæredygtig udvikling; opfordrer medlemsstaterne til at opfylde deres forpligtelse til at anvende 0,7 % af deres BNP på udviklingssamarbejde; understreger, at private midler ikke må anvendes til at forhøje beløbet kunstigt; understreger behovet for at udvikle yderligere innovative finansielle mekanismer, som skal tiltrække yderligere udviklingsfinansiering fra den private sektor som et supplement til den officielle udviklingsbistand, under fuld overholdelse af principperne om additionalitet, gennemsigtighed, ansvarlighed, effektiv indberetning, ejerskab samt tilpasning til partnerlandenes prioriteringer;

23. glæder sig over Kommissionens differentierede tilgang til den stærkt diversificerede private sektor, der spænder fra mikrovirksomheder til store selskaber; opfordrer til at anvende en differentieret tilgang over for de mindst udviklede og svagt funderede stater;

24. opfordrer EU til fortsat at engagere sig aktivt i drøftelserne om dagsordenen for perioden efter 2015 under hensyntagen til de muligheder og udfordringer, der opstår ved et tættere partnerskab med aktører i den private sektor.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

23.6.2015

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

34

30

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Lars Adaktusson, Michèle Alliot-Marie, Petras Auštrevičius, Mario Borghezio, Elmar Brok, Klaus Buchner, James Carver, Fabio Massimo Castaldo, Lorenzo Cesa, Javier Couso Permuy, Arnaud Danjean, Mark Demesmaeker, Georgios Epitideios, Anna Elżbieta Fotyga, Eugen Freund, Michael Gahler, Richard Howitt, Manolis Kefalogiannis, Tunne Kelam, Afzal Khan, Janusz Korwin-Mikke, Andrey Kovatchev, Eduard Kukan, Ilhan Kyuchyuk, Arne Lietz, Barbara Lochbihler, Sabine Lösing, Andrejs Mamikins, David McAllister, Francisco José Millán Mon, Pier Antonio Panzeri, Demetris Papadakis, Ioan Mircea Paşcu, Vincent Peillon, Kati Piri, Andrej Plenković, Cristian Dan Preda, Jozo Radoš, Alyn Smith, Charles Tannock, Eleni Theocharous, László Tőkés, Ivo Vajgl, Johannes Cornelis van Baalen, Geoffrey Van Orden, Hilde Vautmans, Boris Zala

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Luis de Grandes Pascual, Tanja Fajon, Neena Gill, Takis Hadjigeorgiou, Antonio López-Istúriz White, Fernando Maura Barandiarán, Miroslav Poche, Miloslav Ransdorf, Marietje Schaake, Traian Ungureanu, Bodil Valero

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Biljana Borzan, Victor Boştinaru, Marisa Matias, Luděk Niedermayer, Jean-Luc Schaffhauser, Patricija Šulin

(1)

ActionAid (2005): Real Aid: An Agenda for Making Aid Work, s. 4.

(2)

Eurodad: Giving with one hand and taking with the other – Europe's role in tax-related capital flight from developing countries, s. 6.


UDTALELSE fra Udvalget om International Handel (1.6.2015)

til Udviklingsudvalget

om den private sektor og udvikling

(2014/2205(INI))

Ordfører for udtalelse: Lola Sánchez Caldentey

FORSLAG

Udvalget om International Handel opfordrer Udviklingsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  bemærker, at det er af strategisk betydning, at EU genvinder sin globale førerposition inden for fattigdomsbekæmpelse og bæredygtig udvikling, og at den private sektors rolle i forbindelse med udvikling er vokset, således at den støtter politiske prioriteringer i en tid med nedskæringer i budgetterne til bistand; anerkender dens rolle og potentiale med hensyn til at bidrage til at skabe bæredygtig økonomisk vækst og nedbringe fattigdommen; mener, at EU's engagement med den private sektor i forbindelse med udvikling skal være styret af internationalt aftalte principper for udviklingseffektivitet, bæredygtighed og retfærdighed;

2.  understreger, at EU's handels-, investerings- og udviklingspolitikker er indbyrdes forbundne og påvirker udviklingslandene; minder om EU's forpligtelse til at integrere kønsaspektet i alle sine politikker; minder om, at EU's fælles handelspolitik skal tage hensyn til princippet om udviklingsvenlig politikkohærens i henhold til artikel 208 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, som kræver, at der i forbindelse med iværksættelse af politikker, der kan påvirke udviklingslandene, tages hensyn til målene for udviklingssamarbejdet; mener, at dette princip skal overholdes i alle EU's handels- og investeringsaftaler, og at Kommissionen samtidig skal styrke de mekanismer, der er nødvendige for samordningen af alle EU's interne såvel som eksterne politikker og for udviklingen af centrale interne foranstaltninger vedrørende erhvervslivet, miljøet og det indre marked;

3.  understreger, at selv om der er behov for yderligere finansiering for at tackle udfordringerne i forbindelse med bæredygtig udvikling, så er udvikling langt mere end blot økonomisk vækst, og aktiviteterne i den private sektor skal nøje reguleres og defineres med henblik på at fremme bæredygtige udviklingsmål; understreger, at EU's aktuelle praksis med at tiltrække privat finansiering med officiel udviklingsbistand (ODA), som f.eks. blanding, i visse tilfælde har vist sig ikke at være tilstrækkelig effektiv, og at den kan forbedres betydeligt, hvis der lægges større vægt på additionalitet, gennemsigtighed, ansvarlighed, effektiv rapportering, ejerskab, tilpasning til partnerlandenes prioriteringer samt bæredygtig forvaltning af gæld;

4.  understreger, at det er nødvendigt, at EU's handels- og udviklingspolitik respekterer udviklingslandenes politiske og økonomiske råderum, navnlig i de mindst udviklede lande, til at opretholde centrale importafgifter, hvor det er nødvendigt, og lette skabelsen af kvalificerede og ordentlige arbejdspladser i den lokale fremstillings- og agroindustri, som kan fungere som katalysatorer for større national værditilvækst, industriel vækst, vækst i eksporten og diversificering, der er af central betydning for inklusiv økonomisk og social fremgang; opfordrer Den Europæiske Union og dens medlemsstater til at fremme konkrete foranstaltninger, der sikrer, at multinationale virksomheder betaler skat i det land, hvor fortjenesten skabes, og til at fremme en effektiv landeopdelt rapportering fra den private sektors side for således at forbedre kapaciteten til at mobilisere indenlandske ressourcer og fremme fair konkurrence;

5.  opfordrer til, at der træffes foranstaltninger til at fremme partnerlandes udviklingsstrategier, som kan udforme den private sektors bidrag til udviklingen ved at fremme alliancer, der styrke lokale mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheders potentiale og lokale indkøb, der er afgørende for deres egen udvikling, gennem skabelse af ordentlige job, prioritering af kvinders bidrag til udvikling ved at mobilisere nationale indtægter, bekæmpelse af skattesvig, skatteunddragelse og skattely, udryddelse af politisk korruption samt afbødning af udsving i valutakurserne og råvarepriserne, som bringer adgangen til værdikæderne i fare;

6.  opfordrer til, at der foretages en samlet vurdering af de eksisterende handels- og investeringspolitikker med henblik på at få identificeret de bestemmelser, der kan have en negativ indvirkning på udviklingen - uanset om denne er direkte eller indirekte - navnlig dem, der kan påvirke adgangen for alle til varer og tjenesteydelser af almen interesse, såsom dem, der er forbundet med sundhed, uddannelse, vand, bekæmpelse af sult og energifattigdom samt ligestilling mellem kønnene; understreger betydningen af at forbedre kapitlerne om bæredygtig udvikling i alle fremtidige bilaterale handelsaftaler med henblik på at medtage effektive rapporteringsordninger for den private sektor;

7.  opfordrer indtrængende Kommissionen til fortsat at fremme initiativer vedrørende naturressourcer og tilvejebringelse heraf og navnlig minedrift, skovbrug, energiressourcer og vand, initiativer til bedre kontrol med tekstilsektoren samt private bæredygtighedsordninger og til at forbedre analysen af produkters og processers livscyklus for så vidt angår miljømæssige og sociale betragtninger; glæder sig over, at en bred vifte af industrier og tværnationale virksomheder har vedtaget adfærdskodekser, der opstiller de sociale og miljømæssige præstationsstandarder, der skal efterleves inden for deres globale forsyningskæder, og insisterer på, at instrumenter såsom ILO's konvention nr. 169, OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder, FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettighederne og EU's strategiske ramme for menneskerettigheder og demokrati anvendes systematisk; understreger behovet for hurtigst muligt at leve op til de tilsagn, som Det Europæiske Råd gav i 2013 i "EU's handlingsplan vedrørende menneskerettigheder og demokrati";

8.  understreger, at det er nødvendigt, at EU's handelspolitik fremmer god forvaltningspraksis, demokrati og retsstaten ved hjælp af en bindende ramme, som sikrer, at virksomheder bidrager til inklusiv vækst og er ansvarlige for deres handlinger i udviklingslandene for så vidt angår standarder for menneskerettighederne, ligestilling mellem kønnene, ordentligt arbejde, fagforeningsrettigheder, miljøbeskyttelse, social beskyttelse, adgang for alle til varer og offentlige tjenester af høj kvalitet (med særlig vægt på offentlig og universel sygesikring), social beskyttelse, universel adgang til medicin samt fødevare- og produktsikkerhed.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

28.5.2015

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

36

1

4

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

William (The Earl of) Dartmouth, Maria Arena, Tiziana Beghin, David Borrelli, Daniel Caspary, Marielle de Sarnez, Santiago Fisas Ayxelà, Christofer Fjellner, Eleonora Forenza, Yannick Jadot, Ska Keller, Jude Kirton-Darling, Bernd Lange, Jörg Leichtfried, David Martin, Emmanuel Maurel, Emma McClarkin, Anne-Marie Mineur, Alessia Maria Mosca, Franz Obermayr, Artis Pabriks, Franck Proust, Godelieve Quisthoudt-Rowohl, Tokia Saïfi, Matteo Salvini, Marietje Schaake, Helmut Scholz, Joachim Starbatty, Adam Szejnfeld, Iuliu Winkler

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Goffredo Maria Bettini, Reimer Böge, Dita Charanzová, Georgios Epitideios, Seán Kelly, Sander Loones, Frédérique Ries, Lola Sánchez Caldentey, Pedro Silva Pereira, Davor Ivo Stier, Adina-Ioana Vălean, Jarosław Wałęsa


RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNINGI KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

17.2.2016

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

21

5

1

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Louis Aliot, Beatriz Becerra Basterrechea, Ignazio Corrao, Nirj Deva, Doru-Claudian Frunzulică, Nathan Gill, Charles Goerens, Enrique Guerrero Salom, Heidi Hautala, Maria Heubuch, Teresa Jiménez-Becerril Barrio, Stelios Kouloglou, Arne Lietz, Linda McAvan, Maurice Ponga, Cristian Dan Preda, Lola Sánchez Caldentey, Elly Schlein, Pedro Silva Pereira, Davor Ivo Stier, Paavo Väyrynen, Bogdan Brunon Wenta, Rainer Wieland, Anna Záborská

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Juan Fernando López Aguilar, Jan Zahradil, Joachim Zeller


ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG

21

+

ALDE

Beatriz Becerra Basterrechea, Charles Goerens, Paavo Väyrynen

ECR

Nirj Deva, Jan Zahradil

PPE

Teresa Jiménez-Becerril Barrio, Maurice Ponga, Cristian Dan Preda, Davor Ivo Stier, Bogdan Brunon Wenta, Rainer Wieland, Joachim Zeller, Anna Záborská

S&D

Doru-Claudian Frunzulică, Enrique Guerrero Salom, Arne Lietz, Juan Fernando López Aguilar, Linda McAvan, Elly Schlein, Pedro Silva Pereira

VERTS/ALE

Heidi Hautala

5

-

EFDD

Ignazio Corrao, Nathan Gill

ENF

Louis Aliot

GUE/NGL

Stelios Kouloglou, Lola Sánchez Caldentey

1

0

VERTS/ALE

Maria Heubuch

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik