BETÆNKNING om innovation og diversificering af det ikke-industrielle kystfiskeri i fiskeriafhængige områder

26.2.2016 - (2015/2090(INI))

Fiskeriudvalget
Ordfører: Ruža Tomašić

Procedure : 2015/2090(INI)

Forløb i plenarforsamlingen

Dokumentforløb :

A8-0044/2016

Indgivne tekster :

A8-0044/2016

Forhandlinger :

PV 11/04/2016 - 23
CRE 11/04/2016 - 23

Afstemninger :

PV 12/04/2016 - 5.16
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2016)0109

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om innovation og diversificering af det ikke-industrielle kystfiskeri i fiskeriafhængige områder

(2015/2090(INI))

Europa-Parlamentet,

 der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse 2004/585/EF,

 der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 508/2014 af 15. maj 2014 om Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2328/2003, (EF) nr. 861/2006, (EF) nr. 1198/2006 og (EF) nr. 791/2007 samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1255/2011,

 der henviser til artikel 349 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde om foranstaltninger, under hvis vedtagelse det er nødvendigt at tage hensyn til de særlige karakteristika og begrænsninger i forbindelse med regionerne i den yderste periferi,

 der henviser til sin beslutning af 22. november 2012 om ikke-industrielt fiskeri i lille målestok samt reformen af den fælles fiskeripolitik[1],

 der henviser til sin beslutning af 23. oktober 2013 om viden om havene 2020: kortlægning af havbunden til fremme af bæredygtigt fiskeri[2],

 der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. maj 2014 "Innovation i den blå økonomi: indfrielse af havenes potentiale for vækst og beskæftigelse" (COM(2014)0254),

 der henviser til Kommissionens meddelelse af 6. oktober 2010 med titlen "Europa 2020-flagskibsinitiativ: Innovation i EU" (COM(2010)0546),

 der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1291/2013 af 11. december 2013 om Horisont 2020 – rammeprogram for forskning og innovation (2014-2020) og om ophævelse af afgørelse nr. 1982/2006/EF,

 der henviser til udtalelse af 15. oktober 2014 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om meddelelsen "Innovation i den blå økonomi: indfrielse af havenes potentiale for vækst og beskæftigelse" (COM/C 012/15),

 der henviser til udtalelse af 21. januar 2015 fra Regionsudvalget om meddelelsen "Innovation i den blå økonomi: indfrielse af havenes potentiale for vækst og beskæftigelse" (COM/C 019/15),

 der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. september 2012 med titlen "Blå vækst – mulighederne for bæredygtig vækst i den maritime økonomi" (COM(2012)0494),

 der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010 med titlen "Europa 2020: En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst" (COM(2010)2020),

 der henviser til sin beslutning af 8. september 2015 om udnyttelse af potentialet i forskning og innovation i den blå økonomi til at skabe vækst og beskæftigelse[3],

 der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. maj 2013 "Handlingsplan for en havstrategi for Atlanterhavsområdet: Grundlaget for intelligent og bæredygtig vækst for alle" (COM(2013)0279),

 der henviser til Kommissionens grønbog af 29. august 2012 med titlen "Viden om havene 2020 – fra kortlægning af havbunden til oceanografiske prognoser" COM(2012)0473

 der henviser til sin beslutning af 2. juli 2013 om blå vækst: fremme af bæredygtig vækst inden for skibsfart, søtransport og turisme i EU[4],

 der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. februar 2014 om en europæisk strategi til øget vækst og beskæftigelse inden for kyst- og havturisme (COM(2014)0086),

– der henviser til forretningsordenens artikel 52,

– der henviser til betænkning fra Fiskeriudvalget (A8-0044/2016),

A. der henviser til, at kystfiskeri tegner sig for 80 % af den europæiske fiskerflåde og sammen med skaldyrsfiskeri garanterer et højt beskæftigelsesniveau i kystområder, på øer og i regionerne i den yderste periferi, og at det generelt udgør en socialt og miljømæssigt bæredygtig fiskeriform, der har et betydeligt potentiale; der henviser til, at dets indflydelse på kyst- og øområdernes sociale og kulturelle karakteristika og deres kulturarv er af en ganske særlig og mangfoldig art;

B. der henviser til, at det meste kystfiskeri og fiskeri omkring øerne udgør en traditionel form for kommercielt fiskeri, dvs. en livsform og en vigtig levevej samt den vigtigste fiskerikilde til direkte og indirekte jobskabelse, især i områder, der er afhængige af kystfiskeri, og som kræver særlige foranstaltninger og støtte til fremme af vækst og udvikling;

C. der henviser til, at kystfiskeri varierer betydeligt mellem de enkelte medlemsstater og også mellem forskellige kystregioner inden for samme medlemsstat, hvad angår dets grundlæggende definition og særtræk – en situation, som det vil være nødvendigt at rette op på og harmonisere som led i den fælles fiskeripolitik i fremtiden - og til, at der er betydelige forskelle mellem medlemsstaterne med hensyn til geografi, klima, økosystemer og socioøkonomiske faktorer;

D. der henviser til, at der er forskelle, hvad angår særtrækkene ved kystfiskeri i de forskellige havområder i Den Europæiske Union, såsom i Adriaterhavet og Middelhavet som helhed, som adskiller sig fra de forhold, der gør sig gældende med hensyn til fiskeri på åbent hav i Atlanterhavet, herunder langs kysten i Fransk Guyana og i Det Indiske Ocean;

E. der henviser til, at Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 508/2014 af 15. maj 2014 om Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF) definerer kystfiskeri af mindre omfang som fiskeri, der udøves af fiskerfartøjer med en længde overalt på under 12 m, som ikke anvender trukne fiskeredskaber, og der henviser til, at dette er den eneste definition af kystfiskeri i EU-lovgivningen;

F. der henviser til, at den reviderede fælles fiskeripolitik har regionalisering som en af sine hjørnesten, i erkendelse af at central forvaltning ikke er hensigtsmæssig med tanke på europæisk fiskeris store mangfoldighed; der henviser til, at regionalisering og en decentral tilgang som følge af selve de karakteristika, der kendetegner kystfiskeri og fiskeri omkring øerne, er af særlig stor betydning i denne sektor og de samfund, det tjener;

G. der henviser til, at de foranstaltninger, der finansieres af EHFF, kan nyde godt af en mulig forhøjelse af støtteintensiteten på 30 point, hvis de vedrører kystfiskeri af mindre omfang;

H. der henviser til, at der i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 508/2014 af 15. maj 2014 om EHFF i medlemsstater, hvor over 1 000 fartøjer kan betragtes som fiskerfartøjer til kystfiskeri af mindre omfang, skal udarbejdes en handlingsplan for udvikling, konkurrenceevne og bæredygtighed for kystfiskeri af mindre omfang;

I. der henviser til, at kystfiskeriet bør forvaltes i henhold til forordning (EU) nr. 1380/2013, idet der tages højde for diversiteten af flådens fiskeriudstyr, geografiske og klimarelaterede begrænsninger, teknikker og fiskebestande i de enkelte medlemsstater og i de enkelte fiskerizoner, hvilket bidrager til bevarelse af lokale traditioner og fiskerirelaterede aktiviteter;

J. der henviser til, eftersom hvert enkelt fiskeriområde har sine egne særlige karakteristika, kan udveksling af oplysninger og god praksis mellem de forskellige områder bidrage betydeligt til at forbedre fiskeriets indvirkning på miljøet og de marine økosystemer og også give mulighed for bedre interaktion mellem alle de menneskelige og økonomiske aktiviteter, som finder sted i og omkring kystområderne;

K. der henviser til, at indtægterne fra ikke-industrielt fiskeri er faldet betydeligt som følge af den betydelige stigning i driftsomkostningerne, navnlig på grund af de stigende brændstofpriser og på grund af fiskenes lavere værdi ved første salg, hvilket ofte nødvendiggør en øget fiskeriindsats;

L. der henviser til, at forvaltningen af forskellige bestande af flere primære målarter har lagt alvorlige restriktioner på fiskeri og små fiskersamfund i mange regioner;

M. der henviser til, at der i kystfiskeri hovedsagelig benyttes traditionelle fiskeriredskaber og -teknikker, såsom "almadraba"-bundgarnsfælder, som på grund af deres særtræk bestemmer identiteten og levemåden i kystområderne, og at der er et afgørende behov for at bevare brugen heraf og beskytte dem som en del af den kulturelle, historiske og traditionelle arv;

N. der henviser til, at ikke-industrielt fiskeri bidrager til kyst- og øsamfunds muligheder for at overleve, for så vidt angår kontrol med stigende affolkning, kampen imod aldring i fiskerisektoren og arbejdsløshed; der henviser til, at udvikling og innovation kan spille en afgørende rolle for jobskabelse i disse lokalsamfund; der endvidere henviser til, at der i ikke-industrielt fiskeri i visse områder anvendes gamle fiskeriredskaber og -teknikker, som er mere miljøvenlige, og som har mindre indvirkning på situationen for de truede bestande;

O. der henviser til, at ikke-industrielt kystfiskeri og traditionelt fiskeri er miljøvenligt og skaber den grundlæggende økonomiske byggesten til vedligeholdelse, udvikling og beskæftigelse i kyst- og øsamfund;

P. der henviser til, at klassificeringen af trukne redskaber i henhold til Middelhavsforordningen også omfatter trawlnet og vod, selv om andre klassifikationer - såsom Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisationens klassifikation - anser vod for at udgøre en særskilt gruppe af fiskeriredskaber; der henviser til, at bestemmelserne vedrørende trukne trawlnet ikke bør gælde for traditionelle kystvod, som bruges til at fange arter, der ikke er truede;

Q. der henviser til, at der på trods af talen om innovation og diversificering af fiskerisektoren skal tages hensyn til, at et enormt fiskerisamfund er yderst afhængigt af traditionelle og gamle former for fiskeri;

R. der henviser til, at den nye fælles fiskeripolitik anerkender vigtigheden af de fiskeriafhængige kyst- og øområder; der henviser til, at den opgave, der påhviler medlemsstaterne med hensyn til at sikre en passende levestandard for dem, der er afhængige af fiskeriaktiviteter, bidrage til opnåelsen af en sådan levestandard i forbindelse med kystfiskeri samt fremme bæredygtigt kystfiskeri og diversificering af aktiviteterne inden for fiskeriet og indkomst for dem, der bor i disse kystområder, idet der tages hensyn til dets kulturelle, socioøkonomiske og miljømæssige faktorer, også skal omfatte, at der lægges vægt på betydningen af uddannelse og sundhed og sikkerhed til søs for fiskerne, hvilket er i overensstemmelse med den særlige beskyttelse, der gælder i henhold til artikel 174 i TEUF;

S. der henviser til, at den nye forordning om den fælles fiskeripolitik giver fortrinsadgang til fiskere, der driver fiskeri af mindre omfang, kystfiskere og traditionelle fiksere inden for en zone på 12 sømil, dvs. i den mest følsomme del af EU's farvande, og der henviser til, at Kommissionen ved sin evaluering af den gamle forordning om den fælles fiskeripolitik fandt frem til, at 12-sømilezonerne var en af de få succeser i den gamle forvaltningsordning, som gav anledning til adskillige konflikter med andre overlappende menneskelige aktiviteter på kyststrækningen, hvad angår udnyttelsen af områder og ressourcer;

T. der henviser til, at der, når der vedtages foranstaltninger – især foranstaltninger i relation til fiskerisektoren – ifølge artikel 349 i TEUF skal tages hensyn til de særlige karakteristika og begrænsninger, der gør sig gældende for regionerne i den yderste periferi, idet der lægges vægt på deres geografiske isolation, afsides beliggenhed og de oceaniske betingelser i en ofte yderst specifik regional sammenhæng, hvor selvforsyning er nødvendig, hvad angår fødevareproduktion;

U. der henviser til, at det bør bemærkes, at kystfiskeri på grund af de særlige geografiske kendetegn ved regionerne i den yderste periferi og deres store afstand til Europa er afgørende for den økonomiske udvikling i disse regioner;

V. der henviser til, at kystfiskeri i regionerne i den yderste periferi også står over for konkurrence fra skibe, der ikke sejler under EU-flag, og som benytter samme fiskeriområder og fisker efter de samme arter for at sælge dem på de samme markeder, i tillæg til konkurrencen fra lande uden for EU, som er underlagt helt andre driftsudgifter samt forskriftsmæssige, sundhedsmæssige og miljømæssige begrænsninger; der i denne sammenhæng henviser til, at alle bestræbelser på at støtte lokal udvikling og selvforsyning, hvad angår fødevareproduktion, ikke ville føre til noget, medmindre de understøttes af specifikke EU-politikker i disse regioner;

W. der henviser til, at i regionerne i den yderste periferi bidrager marin akvakultur, sammen med kystfiskeri, til økonomisk udvikling og levering af friske fødevarer til lokalområdet;

X. der henviser til, at størsteparten af kystområderne, især dem i de sydeuropæiske lande og øområderne, står over for en betydelig økonomisk afmatning, som bevirker affolkning og fraflytning af indbyggere, der søger muligheder i områder med bedre udsigt til beskæftigelse og uddannelse;

Y. der henviser til, at den europæiske krise har vist, at Europa er nødt til at diversificere sine økonomiske aktiviteter, og at det er vigtigt at analysere nye modeller for innovation og viden, der kan skabe nye arbejdspladser på lokalt niveau;

Z. der henviser til, at nogle kystfiskeriområder er beliggende tæt på økonomisk udviklede regioner og turistmål, men ikke desto mindre er ude af stand til at opnå tilstrækkelig økonomisk vækst; der henviser til, at presset i retning af at bruge havets ressourcer allerede vokser i disse regioner, og at fiskeriet fortrænges af turismen, selv om de to sektorer er kompatible og komplementære;

AA. der henviser til, at logbøger ofte udgør en administrativ byrde for små kystfiskerivirksomheder, og at større fleksibilitet ville være ønskelig;

AB. der henviser til, at presset på kystområderne fra turistsektoren hovedsagelig forårsages af visse specifikke aktiviteter, som f.eks. ukontrolleret rekreativt fiskeri, der i visse områder lægger pres på havets ressourcer og påvirker forretningsmulighederne for dem, der lever i traditionelle fiskeriområder;

AC. der henviser til, at grundlæggelsen af lokale aktionsgrupper inden for fiskeriet i områder, der er afhængige af fiskeri, er afgørende, idet sådanne grupper anerkendes som et nyttigt instrument, der giver lejlighed og mulighed for en diversificering af aktiviteterne inden for fiskeri, hvilket i sidste instans fører til en generel udvikling af kyst- og øområderne og til social samhørighed i disse regioner, og at der derfor er behov for yderligere at øge de økonomiske ressourcer for at gøre det muligt for disse grupper at opstå og handle i de relevante områder;

AD. der henviser til, at kvindelige skaldyrsfiskere stadig er usynlige, og at kvinder generelt set er underrepræsenteret i fiskerisektoren;

AE. der henviser til, at kvinder, der arbejder i den maritime sektor som vodbindere, proviantleverandører, aflæssere og pakkeriarbejdere, forbliver usynlige som gruppe;

AF. der henviser til, at den økonomiske krise også gør sig bemærket i fiskerisektoren, navnlig for de befolkningsgrupper, der er hårdest ramt af arbejdsløshed, som f.eks. unge og kvinder, og at diversificering og innovation derfor er nødvendige for at øge beskæftigelsen, drage fordel af nye muligheder såsom blå og grøn udvikling og for at forhindre marginalisering af fiskeriet i udviklingsområder og afsidesliggende områder; der henviser til, at en særlig opmærksomhed bør rettes imod faglig uddannelse;

AG. der henviser til, at diversificering i kyst- og øområder kan gennemføres via aktiviteter i forbindelse med markedsføring og salg af fiskeprodukter, gastronomi, turisme, kulturel, historisk og traditionel arv, miljøet og grøn vækst;

AH. der henviser til, at begrebet "den blå økonomi" er under udvikling og kunne give et kraftigt skub til vækst og økonomisk udvikling samt skabelse af beskæftigelse, navnlig i kyst- og øområder, kyst- og østater samt i regionerne i den yderste periferi;

AI. der henviser til, at kyst- og øsamfund, har en grundlæggende interesse i gennemførelsen af begrebet blå økonomi;

AJ. der henviser til, at EU-initiativet Innovationsunionen har anerkendt og identificeret mangler, der begrænser og forhindrer udvikling af forskning og innovation, såsom utilstrækkelige investeringer i videnskab, mangel på tilstrækkelig data om have og oceaner, utilstrækkelig finansiering og manglende samarbejde mellem den private og den offentlige sektor;

AK. der henviser til, at udviklingen af den blå økonomi ville bidrage til den økonomiske vækst generelt – og især i kystområder, øområder samt regionerne i den yderste periferi – og at det netop er de regioner, der er afhængige af fiskeri, der har en vigtig rolle at spille i udvikling af innovationer, og som bør inddrages under enhver fase af udviklingen af den blå økonomi;

AL. der henviser til, at miljøet og økonomien går hånd i hånd i fiskerisektoren på samme måde som i andre sektorer; der henviser til, at udvikling af den blå økonomi derfor bør være rettet mod den sociale økonomi og mod bæredygtige og miljøvenlige projekter og aktiviteter, der har til formål at indføre kystaktiviteter, der er under udvikling, og bevare havmiljøet og havenes biologiske mangfoldighed som helhed, med særlig støtte til miljøvenlige ikke-industrielle fiskeriaktiviteter, som fremmer biodiversitet; der henviser til, at disse projekter og aktiviteter også skal være bæredygtige ud fra et socialt og økonomisk synspunkt, således at ikke-industrielt fiskeri forbliver levedygtigt;

AM. der henviser til, at den blå økonomi også kan bidrage til at skabe sikkerhed ombord på fiskerfartøjer og forbedre fiskernes arbejdsvilkår og daglige trivsel;

AN. der henviser til, at miljø- og selektivitetsmålene gælder på samme måde over hele linjen, men at det vil være problematisk for små fartøjer at overholde forpligtelsen til at lande udsmid;

AO. der henviser til, at menneskeskabte påvirkninger, dvs. menneskelige aktiviteter, i kystområder er blevet undervurderet i forbindelse med miljøbeskyttelsesspørgsmål; der henviser til, at de kumulative virkninger af forskellige aktiviteter i kystregionerne ikke er blevet tilstrækkeligt anerkendt eller vurderet; der henviser til, at aktiviteter, der finder sted i nogle områder, såsom søtransport, turisme, ukontrolleret og belastende rekreativt fiskeri i visse områder, salg af arter, der opnås ved denne aktivitet, krybskytteri, udledning af by- og industrispildevand fra hovedlandet m.m., i særlig grad påvirker fiskeriet;

AP. der henviser til, at viden om havmiljøet, især det marine økosystems tilstand, er afgørende for at kunne vurdere de forskellige aktiviteters indvirkning på miljøet, ligesom det er afgørende at fastlægge passende beskyttelsesforanstaltninger og overvågningsprogrammer med henblik på at fremme genoprettelsen af fiskebestande, bæredygtig udnyttelse af ressourcer samt udvikling af innovationer; der henviser til, at oplysningerne om havmiljøet er utilstrækkelige og mangelfuldt systematiseret;

AQ. der henviser til, at ulovligt fiskeri i visse regioner udgør en reel trusse for den fortsatte eksistens af ikke-industrielt kystfiskeri og truer bevarelsen af fiskeressourcer og biodiversitet;

AR. der henviser til, at den integrerede havpolitik har til formål at imødegå de nye udfordringer, som havene, industrien og fiskere i hele Europa står over for, lige fra miljøbeskyttelse til udvikling af kystområder, ved hjælp af akvakultur, nautisk turisme eller andre økonomiske aktiviteter i forbindelse med blå vækst;

1. opfordrer Kommissionen til at tilpasse definitionen af kystfiskeri, kystfiskeri af mindre omfang og traditionelt fiskeri i overensstemmelse med de socioøkonomiske karakteristika og særtræk i de forskellige regioner, snarere end udelukkende baseret på fiskefartøjernes størrelse og kapacitet, eftersom de nuværende EU-bestemmelser ikke er tilfredsstillende; foreslår, at der gøres brug af regionalisering med henblik på at tilpasse definitionen af kystfiskeri fra sag til sag i overensstemmelse med det enkelte fiskeris karakteristika; foreslår, at der tages hensyn til et antal vejledende kriterier såsom fartøjernes størrelse, det anvendte fiskeriudstyr, selektiviteten af fiskeriteknikkerne, fiskeriturenes varighed, og hvorvidt fartøjets ejer er om bord, de traditionelle former for iværksættervirksomhed og ejendoms- og forretningsstrukturer, der traditionelt findes i disse områder, inddragelsen af udvindingssektoren i aktiviteter forbundet med forarbejdning og salg, udvindingsaktiviteternes virkelige art og omfang samt andre faktorer knyttet til traditionelle aktiviteter, støtte fra virksomheder eller indflydelsen på lokalsamfundene;

2. opfordrer Kommissionen til at overveje muligheden af kystfiskeri af mindre omfang i øsamfund, der traditionelt er afhængige af fiskeri for deres levebrød, og som er beskæftiget med fiskeri hele året rundt;

3. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til gradvist at øge kvoterne til ikke-industrielt fiskeri for at styrke denne socialt og økologisk bæredygtige form for fiskeri;

4. opfordrer Kommissionen til at støtte innovative projekter og juridiske bestemmelser, der fremmer udviklingen af kyst- og øområder samt regioner i den yderste periferi, idet der tages hensyn til diversiteten af de socioøkonomiske aktiviteter, som et middel til at sætte skub i de positive eksterne virkninger af ikke-industrielt fiskeri, både med hensyn til social og økonomisk samhørighed og miljøbeskyttelse ved hjælp af nye former for støtte inden for rammerne af den eksisterende EU-finansiering; understreger, at prioriteten skal gives til projekter, der er rettet mod bæredygtig jobskabelse og -bevarelse, øget inddragelse af udvindingssektoren i forarbejdning og salg, fremme af iværksætteriformer, der er knyttet til den sociale økonomi, fremme af korte markedskæder, indførelse af nye teknologier i markedsføring og salg af fiskerivarer og -tjenesteydelser, innovation i udviklingen af nye varer og tjenesteydelser samt bevarelse og beskyttelse af traditionelle roller;

5. mener, at revisionen af rammebestemmelserne for tekniske foranstaltninger skal tage hensyn til kystfiskeriets særlige forhold og give mulighed for visse undtagelser, forudsat at de er begrundet, i forbindelse med regionalisering;

6. opfordrer Kommissionen til at koordinere en undersøgelse på europæisk plan for at fastslå virkningen af det rekreative kystfiskeri på traditionelle fiskeriaktiviteter og også at fastlægge de parametre, som er nødvendige for at begrænse rekreativt kystfiskeri i visse områder; opfordrer til øget overvågning af denne aktivitet for at undgå eventuel interferens mellem udvindingssektoren og disse fremgangsmåder, som allerede er et problem i regionerne i den yderste periferi med vigtige turismesektorer;

7. opfordrer medlemsstaterne til at prioritere kystfiskeri af mindre omfang ved tildeling af EHFF-støtte og at strømline procedurerne for erhvervsdrivende inden for disse former for fiskeri;

8. opfordrer indtrængende de involverede myndigheder til at fremme disse aktiviteter for at sikre at alle lokale aktører, sammenslutninger af iværksættere, forskningsinstitutter inden for fiskeri og oceanografi, universiteter, teknologicentre og lokale og regionale institutioner deltager i innovationsprocessen med henblik på at hjælpe projekter med at indføre omfattende foranstaltninger, forbedre deres udsigt til finansiering samt give dem tilstrækkelig støtte til at opfylde de betingelser, der er fastsat i Den Europæiske Fiskerifond;

9. opfordrer Kommissionen til at stå til ansvar over for Europa-Parlamentet med hensyn til de handlingsplaner for kystfiskeri af mindre omfangs udvikling, konkurrenceevne og bæredygtighed, som medlemsstaterne har udarbejdet i forbindelse med EHFF;

10. opfordrer Kommissionen til at gennemføre de nødvendige foranstaltninger for at støtte de forskellige grupper af kvinder i den maritime sektor og derved fremme deres deltagelse og repræsentation inden for alle områder, både i beslutningstagerroller og fiskeriaktiviteter;

11. opfordrer Kommissionen til at indføre særlige foranstaltninger for at anerkende og forbedre arbejdsvilkårene for kvinder, der arbejder som vodbindere, proviantleverandører, aflæssere og pakkeriarbejdere;

12. opfordrer Kommissionen til i nært samarbejde med medlemsstaterne at styrke Støtteenheden for Netværket af Fiskeriområder (FARNET), som yder væsentlig hjælp til de lokale aktionsgrupper inden for fiskeriet;

13. opfordrer Kommissionen til at fremme og sætte skub i oprettelsen og arbejdet udført af lokale aktionsgrupper inden for fiskerisektoren (FLAG) ved at øge de økonomiske ressourcer, da disse grupper giver løbende støtte og rådgivning direkte til fiskerisektoren og således fremmer en social inklusiv og bæredygtig udviklingsmodel i fiskeriområder, hvilket inspirerer unge og kvinder til at blive involveret i nye forretningsprojekter og bidrage til innovation, modernisering af infrastrukturen, økonomiske investeringer og diversificering, samt lokale forvaltningsplaner fra selve fiskeriet; opfordrer Kommissionen til at styrke de kompetente myndigheders rolle og beføjelser med hensyn til udviklingen af nye innovative aktiviteter og til at have et tæt samarbejde med de forskellige sektoroperatører;

14. opfordrer Kommissionen til at bidrage til at styrke den rolle, som fiskerisamfund spiller inden for lokaludviklingen og i forvaltning af lokale fiskeressourcer og maritime aktiviteter;

15. opfordrer Kommissionen til at overveje den særlige rolle, som kvinder har i økonomien i kystområder, og til at handle i overensstemmelse hermed, således som det allerede er tilfældet i landbrugserhvervet; opfordrer til at anerkende det beløb, som kvinder i accessoriske roller bidrager med til BNP, og navnlig relevansen af deres bidrag i husholdninger, hvor den kønsbaserede arbejdsdeling traditionelt betød, at indtjening kun var en mandlig aktivitet; opfordrer til anerkendelse af faglige kvalifikationer på alle niveauer af traditionelle kvindelige roller i sektoren, og til, at der oprettes særlige programmer, der har til formål at støtte iværksætteri hos kvinder i disse områder;

16. opfordrer Kommissionen til at fremme og støtte investeringer i diversificeringen af fiskerisektoren gennem udvikling af supplerende aktiviteter og alsidigheden i karrierer inden for fiskeriet, herunder investering i fartøjer, sikkerhedsudstyr, uddannelse, miljøtjenester inden for aktiviteterne i fiskerisektoren samt kulturelle og uddannelsesmæssige aktiviteter, idet der navnlig lægges vægt på at beskytte miljøet og fremme bæredygtig vækst; understreger, at den centrale målsætning må være at finansiere aktiviteter, som er socialt, miljømæssigt og økonomisk levedygtige og i stand til at skabe beskæftigelse, især for unge og kvinder; understreger, at akvakultur i havområder er forenelig med og et supplement til kystfiskeri i regionerne i den yderste periferi, og opfordrer Kommissionen til at støtte udviklingen af opdræt og forædlingsteknikker i de varme farvande i tropiske og subtropiske områder; opfordrer Kommissionen til at fremhæve den rolle, som kvinder spiller i forbindelse med ikke-industrielt kystfiskeri og alle dertil knyttede aktiviteter;

17. opfordrer Kommissionen til at fremme skabelse og udviklingen af fisketurisme med det formål at anvende en differentieret forretningsstrategi, der er hensigtsmæssigt i forhold til potentialet i dette segment og i stand til at opfylde dets behov mere effektivt samt arbejde hen imod en ny form for turisme, hvor de centrale krav bl.a. er kvalitet, fleksibilitet, innovation og bevarelse af den historiske og kulturelle arv i fiskeriområder samt miljø og sundhed; opfordrer Kommissionen til også at fremme og støtte investering i fiskeri inden for turisme for at skabe differentierede kapaciteter på turismeområdet ved at fremme gastronomi i forbindelse med ikke-industrielle fiskeprodukter, fisketurismeaktiviteter, undervands- og dykningsturisme etc., og derved udnytte fiskeritraditionen og en specifik fiskeriregions potentielle tiltrækningskraft til økonomisk indtjening på en bæredygtig måde;

18. understreger, at vandsportsaktiviteter har stigende betydning med henblik på at styrke lokalsamfundene, især uden for sæsonen, ved hjælp af nye undervands- og dykningsaktiviteter og anden vandsport, som f.eks. surfing eller bodyboarding;

19. opfordrer af hensyn til fremme af etablering og udvikling af fiskeriturisme Kommissionen til aktivt at fremme og støtte investeringer i diversificeringen af fiskeriet inden for kultur og kunst som en del af den traditionelle arv (håndværk, musik og dans) og til at støtte investeringer i fremme af tradition, historie og fiskeriarv generelt (fiskeriredskaber, teknikker, historiske dokumenter etc.) ved at åbne museer og arrangere udstillinger, der har nær forbindelse med kystfiskeri;

20. opfordrer Kommissionen til at undersøge muligheden for at tillade blandet anvendelse af fartøjer, som er bestemt til udvindingsaktiviteter, således at de, samtidig med at de bevarer dette formål, også kan anvendes til andre former for aktiviteter i forbindelse med fritids- og turistsektoren, såsom informationsdage om sejlads eller aktiviteter i forbindelse med forarbejdning, undervisning eller gastronomi osv., i overensstemmelse med systemet i landdistrikterne, der omfatter landbrugsskoler og landbrugsturisme;

21. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til via deres styrende organer at sikre, at kystfiskeri af mindre omfang modtager en rimelig andel af støtten fra EHFF, særlig i betragtning af de administrative byrder, der pålægges dem;

22. opfordrer Kommissionen til at indføre foranstaltninger, der tilskynder til og fremmer mobilitet mellem erhverv med tilknytning til havet;

23. opfordrer til, at resultaterne af forskning og projekter, der finansieres fra det offentlige budget, gøres offentligt tilgængelige under visse betingelser, og at der sikres en mere effektiv videregivelse og adgang til de foreliggende oplysninger om have og oceaner, og til at de nuværende administrative hindringer, der står i vejen for vækst og udvikling af innovation fjernes;

24. opfordrer Kommissionen til at forbedre lovgivningen ved at indføre mekanismer for at føre tilsyn med en retfærdig fordeling af kvoter til fiskeri af mindre omfang med hensyn til fælles arter;

25. understreger, at fiskeriet vigtigste produkt er selve fisken, og at det er afgørende at styrke de forskellige former for anvendelse af fisk, herunder konserves og anvendelsen af biprodukter af fisk; opfordrer Kommissionen til aktivt at fremme og støtte investeringer i diversificeringen af fiskeriet, hvad angår markedsføring og forarbejdning af lokale fiskeprodukter, og til at fremme udviklingen af lokale distributionskanaler, fremme disse produkter gennem skabelse af lokale kendetegn og/eller varemærker for friske produkter og ved at understøtte skabelsen af lokale virksomhedsprojekter med sigte på at udøve disse aktiviteter; understreger, at fremme af innovation på denne måde navnlig skal omfatte udvikling af etiketter og mærkninger, der garanterer kvaliteten af lokale fiskeprodukter;

26. opfordrer til større fleksibilitet med hensyn til logbog for fartøjer på under 12 m, navnlig for så vidt angår kravet om, at dokumenter skal fremsendes inden for 48 timer, da dette er en betydelig administrativ byrde; foreslår i denne forbindelse, at fartøjer, der sælger alle deres fisk på auktion, fritages for denne forpligtelse, eftersom det i disse tilfælde vil være muligt at få de ønskede oplysninger uden at pålægge en unødig administrativ byrde;

27. opfordrer til, at der oprettes beskyttede havområder, hvilket vil fremme bæredygtige fiskeressourcer og lette kontrollen med og bekæmpelsen af IUU-fiskeri (ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri); understreger behovet for, at EU giver medlemsstaterne tilstrækkelig vejledning, koordinationsbistand og støtte med hensyn hertil;

28. opfordrer til udtrykkelig støtte til det arbejde, der udføres af kvinder, da de spiller en vigtig rolle i forbindelse med ikke-industrielt fiskeri; understreger navnlig de vigtige opgaver, der udføres af kvinder i forarbejdningskæden og deres grundlæggende rolle i skaldyrsfiskeriet;

29. bemærker, at kystfiskeri i regionerne i den yderste periferi er berettiget til støtte efter en kompensationsordning, der er anerkendt i medfør af EHFF på grund af de betydelige meromkostninger, den medfører; opfordrer Kommissionen til at udvide denne ordning ved at tilføje en specifik mekanisme for regionerne i den yderste periferi, der svarer til POSEI-ordningen i landbrugssektoren;

30. opfordrer Kommissionen til at støtte lancering af friske råvarer, der er fremkommet ved ikke-industrielt fiskeri, skaldyrsfiskeri og bæredygtig ekstensiv akvakultur i lille målestok, i offentlige kantiner (uddannelsesinstitutioner, hospitaler, restauranter osv.);

31. understreger, at regionerne i den yderste periferi har særlige karakteristika, som følge af deres fjerne beliggenhed og økarakter; understreger, at disse særlige karakteristika indebærer meromkostninger for kystfiskeri i disse regioner, og at disse ekstraomkostninger bør kompenseres fuldt ud inden for rammerne af EHFF;

32. understreger, at kystfiskerflåder i regionerne i den yderste periferi ofte består af aldrende fartøjer, der forårsager problemer, hvad angår sikkerheden om bord; opfordrer Kommissionen til at foreslå en revision af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 508/2014 af 15. maj 2014 om EHFF med henblik på at give støtte til fornyelse af små kystfiskerfartøjer i regionerne i den yderste periferi, forudsat, at dette ikke øger kapaciteten;

33. opfodrer Kommissionen og medlemsstaterne til at give adgang til data om havene og miljøet med henblik på at fremme gennemsigtighed, innovation og udvikling, og for at garantere alle interesserede parter adgang til videnskabelige oplysninger, som er udviklet med støtte fra offentlig samfinansiering;

34. understreger, at havene og områderne langs med og tæt på kysterne har et potentiale, der i vid udstrækning er uudforsket, for så vidt angår energiuafhængighed, innovation og bæredygtig udvikling; mener, at EU’s anerkendelse af dette potentiale og disse områders rolle vil gøre disse kyst- og øområder og regioner i den yderste periferi mere attraktive og fremme deres udvikling;

35. udtrykker bekymring over anvendelsen af Horisont 2020-programmet til den blå økonomi, eftersom det er det vigtigste program for forskning og udvikling af innovation på europæisk plan; støtter oprettelsen af et videns- og innovationsfællesskab (VIF) for den blå økonomi under Horisont 2020, der bidrager til at styrke aktiviteter i kystområderne gennem tværnationale offentlige/private partnerskaber;

36. støtter anvendelsen af midler afsat til innovation og blå vækst til at finansiere grundforskning, FoU, uddannelse, oprettelse af virksomheder, miljøbeskyttelse og lanceringen af innovative produkter og processer på markedet;

37. opfordrer Kommissionen til at yde støtte som en del af initiativer til direkte forvaltning af projektfinansiering, idet vægten lægges på kystfiskeri og udvikling af kystområder;

38. understreger vigtigheden af miljøbeskyttelsesinstrumenter, såsom miljøkonsekvensundersøgelsen for individuelle projekter og den strategiske miljøvurdering for strategier, planer og programmer, der bidrager til bæredygtigt fiskeri;

39. understreger betydningen af den integrerede havpolitik for de fiskeriafhængige regioners og forstår, at der er et stigende engagement i strategien for blå vækst; målet er at yde langsigtet støtte til bæredygtig vækst i forbindelse med alle havsektorer og maritime sektorer, samtidig med at man anerkender havenes vigtighed som kraftcentre, der skaber beskæftigelse i kystområderne.

40. understreger, at kyst- og øområder såvel som regionerne i den yderste periferi er hovedaktørerne i udvikling af innovation, og at de skal inddrages i samtlige faser af udviklingen af den blå økonomi;

41. understreger betydningen af EHFF, som især har fokus rettet mod diversificering og innovation inden for fiskeriet, med henblik på at støtte fiskeri, der er socioøkonomisk og miljømæssigt bæredygtigt, innovativt, konkurrencedygtigt, effektivt og videnbaseret; støtter behovet for at styrke finansieringen af Den Europæiske Fiskerifonds fjerde akse med henblik på at støtte indbyggerne i fiskeriafhængige samfund og forbedre deres levestandard ved at udvikle nye aktiviteter; opfordrer Kommissionen til at validere de særlige regionale forhold så hurtigt som muligt;

42. understreger betydningen af at styrke forbindelserne mellem lokalsamfund og universiteter/teknologicentre, der vil bidrage afgørende til oprettelsen af nye virksomhedsvæksthuse, der muliggør udvikling af nye forretningsidéer i den maritime sektor.

43. opfordrer Kommissionen til aktivt at fremme projekter, der giver støtte til styrkelse af innovation og teknologisk udvikling, hvis mål er at udvikle eller introducere nye produkter, udstyr, teknikker samt nye eller forbedrede systemer for forvaltning og organisation; opfordrer Kommissionen til at fremme og tilskynde udveksling af oplysninger og god praksis mellem de forskellige fiskeriområder, således at udviklingen af innovative og bæredygtige fangstmetoder fremmes; mener, at det i denne forbindelse er afgørende at integrere moduler til uddannelse af iværksættere og til diversificering inden for professionelle søfarts- og fiskeriskoler;

44. opfordrer Kommissionen til at fremme skabelsen af nye, innovative virksomheder i fiskeriafhængige regioner og dermed skabe et incitament til iværksætteri og etablering af nye virksomheder med en god mulighed for succes i den maritime sektor, hvilket vil bidrage til diversificering af det traditionelle kystfiskeri, skabe arbejdspladser og tiltrække eller fastholde befolkningen;

45. opfordrer Kommissionen til at anvende en selektiv fremgangsmåde i forbindelse med udarbejdelsen af lovgivningsmæssige forslag om anvendelse af fiskeredskaber og -teknikker for at tage hensyn til den faktiske indflydelse, som disse redskaber og teknikker har på ikke-industrielle fiskeressourcer i hvert enkelt relevante område; opfordrer Kommissionen til at sikre, at alle lovgivningsmæssige initiativer gøres til genstand for en grundig forudgående konsekvensanalyse under hensyntagen til de særlige forhold, der gælder i hvert enkelt fiskeriområde; føler, at en ikke-selektiv tilgang til brugen af fiskeriredskaber og -teknikker har alvorlig indvirkning på levedygtigheden af allerede marginaliserede kyst- og øsamfund, idet den forårsager øget affolkning og hindrer udvikling og innovation; mener, at positiv særbehandling bør anvendes til ikke-industrielt kystfiskeri; mener, at denne tilgang, som med tilfældet med forslaget om et forbud mod drivgarn, tyder på, at Kommissionen stadig er ved at tilpasse sig den decentraliserede reformerede fælles fiskeripolitik, som de lovgivende instanser valgte at vedtage; minder Kommissionen om dens forpligtelse til at operere inden for rammerne af regionaliseringen, som er fastsat i den nye forordning om den fælles fiskeripolitik;

46. bemærker, at økosystemerne ved kysterne er følsomme og opfordrer indtrængende medlemsstaterne og Kommissionen til at vurdere miljøvirkningerne af alle aktiviteter, der kan påvirke fiskebestandenes bæredygtighed, såsom søtransport, transport af affald, forurening af grundvandet, boreaktiviteter eller opførelse af nye turistfaciliteter langs kysten, i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet;

47. opfordrer Kommissionen til at lægge stor vægt på den socioøkonomiske relevans af ikke-industrielt kystfiskeri og fiskeri af mindre omfang inden for EU, vedtagelse af alternative metoder til at definere fartøjskategorier og diversificeringen af aktiviteterne i stærkt fiskeafhængige kystområder; bemærker, hvor vigtigt det er at indsamle en række videnskabelige oplysninger, som muliggør en bedre forvaltning af ikke-industrielt fiskeri, således at det bliver bæredygtigt ud fra et biologisk, socialt, økonomisk og miljømæssigt synspunkt;

48. opfordrer Kommissionen til at fremskynde processen for gennemførelsen af arbejdsmarkedets parters aftale om gennemførelse af Den Internationale Arbejdsorganisations 2007-konvention om arbejdsforhold i fiskerisektoren i en passende EU-retsakt;

49. opfordrer Kommissionen til i overensstemmelse med den ekspertklassificering af fiskeriredskaber, der er fastlagt i Middelhavsforordningen, at tage hensyn til forskellene mellem trawlnet og vodnet med henblik på at fastsætte de bedste bestemmelser i retning af mere bæredygtig anvendelse af de enkelte nettyper under hensyntagen til den seneste videnskabelige rådgivning;

50. opfordrer Kommissionen til at sikre, at der gennemføres en revision af fiskebestandenes situation, hvad angår kystfiskeriet, og understreger nødvendigheden af, at der foretages en analyse af, hvilke virkninger fiskeri af mindre omfang har for fiskebestandene, idet man ikke glemmer de mere omfattende teknikker såsom tunfiskeri, i betragtning af at de arter, der fiskes ved kystfiskeri, er yderst værdifulde i socioøkonomisk henseende, selvom de kun udgør en lille andel af den samlede fangstmængde, men ikke desto mindre er meget vigtige for overlevelsen af de fiskere, hvis daglige indkomst afhænger af dem;

51. udtrykker bekymring over tabet af traditionelle fangstmetoder og -færdigheder som følge af ugunstige regulativer, der påvirker kystsamfund;

52. opfordrer Kommissionen til at ændre bestemmelsen om de tekniske specifikationer for fiskenet, herunder den mindste maskestørrelse, garnets højde, den afstand fra kysten og den dybde, hvor garn må anvendes, for at sikre en mere afbalanceret udnyttelse af fiskebestandene og bevare biodiversiteten;

53. opfordrer Kommissionen til at ændre bestemmelserne i den eksisterende forordning, der foreskriver den krævede afstand fra kysten og vanddybde, hvor fiskeriredskaber må anvendes, således at der tages hensyn til de særlige geografiske forhold i grænseområder mellem medlemsstaterne;

54. understreger nødvendigheden af en ændring af forordningen, hvad angår administrative foranstaltninger med henblik på bæredygtig udnyttelse af fiskeriressourcerne i Middelhavet, også kendt som "Middelhavsforordningen ", som vedtoges i 2006, og som fastlægger regler for de tekniske karakteristika af redskaber og brugen heraf; mener, at denne forordning bør bringes i overensstemmelse med den fælles fiskeripolitik, idet man dog skal holde sig for øje, at havområdet forvaltes i fællesskab med tredjelande, især målet om maksimalt bæredygtigt udbytte;

55. understreger behovet for en effektiv koordinering mellem medlemsstaterne for at sikre, at fiskerne får rettidige og omfattende oplysninger om gennemførelsen af de allerede eksisterende regler og eventuelle ændringer hertil;

56. opfordrer Kommissionen til inden for rammerne af samhørighedspolitikken at fremme projekter, der vil bidrage til at beskytte kyst- og øområder som områder med traditionelt, kulturelt og historisk fiskeri og maritim historisk arv;

57. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at anvende EU-midler til at støtte bæredygtighedscertificering af almadraba-fælder for at fremme anerkendelsen af denne fangstmetode og dens bidrag;

58. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

BEGRUNDELSE

Kystfiskeri er en overordentlig vigtig fiskeriform i EU-landene. Det er særlig vigtigt, idet det sikrer en høj beskæftigelse og er en socialt og miljømæssigt bæredygtig fiskeriform.

Kystfiskeri klassificeres og defineres forskelligt i de enkelte medlemsstater (kystfiskeri, traditionelt fiskeri eller ikke-industrielt fiskeri etc.). For de fleste kyst- og øområder en traditionel fiskeriform, der udgør en livsform og en væsentlig levevej. Områder, der er afhængige af kystfiskeri, kræver særlige foranstaltninger og støtte for at vokse og udvikle sig.

Forordningen fra 2013 om den fælles fiskeripolitik lagde vægt på økonomisk vækst i kystområderne. Den anerkendte betydningen af øområder på åbent hav, som er afhængige af fiskeri, og som har behov for støtte for at kunne overleve og have udviklingsmuligheder. Den giver fortrinsadgang til fiskere, der driver fiskeri i lille målestok, kystfiskere og traditionelle fiskere inden for en zone på 12 sømil, dvs. i den mest følsomme del af EU's farvande.

Forordningen fra 2014 om Den Europæiske Hav- og Fiskerifond lægger også særlig vægt på kystfiskeri i lille målestok. Bestemmelserne i forordningen om Den Europæiske Hav- og Fiskerifond lægger også særlig vægt på diversificering og innovation i fiskerisektoren. Ydermere kan den støtte investeringer i diversificeringen af fiskerisektoren og påvirke fiskernes indkomster i positiv retning gennem udvikling af supplerende aktiviteter, herunder investering i fartøjer, restauranter, miljøtjenester inden for fiskeriet, kulturelle og uddannelsesmæssige aktiviteter inden for fiskeri, lystfiskeri etc.

Flagskibsinitiativet "Innovation i EU" er afgørende for udviklingen af den blå økonomi. Horisont 2020, der omfatter omkring 79 milliarder EUR, er det største forsknings- og innovationsprogram. Nogle midler fra EU's investeringsmidler og strukturelle midler er desuden blevet øremærket til innovation.

For at lette udviklingen af innovation er det nødvendigt at råde bod på erkendte mangler, såsom: utilstrækkelige investeringer i videnskab, mangel på oplysninger om have og oceaner, utilstrækkelig finansiering, et manglende samarbejde mellem den private og den offentlige sektor m.m.

I de senere år er der blevet investeret mere i systemer til overvågning af have og oceaner, men det er stadig ikke nok. Derudover er det et grundlæggende problem, at de foreliggende oplysninger ikke er tilgængelige. Proceduren for at søge om at opnå den nødvendige tilladelse alene til at bruge oplysningerne er tidskrævende og bekostelig. Alle de ovennævnte omstændigheder sætter betydelige begrænsninger for udviklingen af innovation og brugen af de nævnte ressourcer.

Hovedårsagerne til, at det er nødvendigt at tilstræbe diversificering inden for fiskeriet, er følgende: faldet i beskæftigelsen inden for denne sektor og dens faldende rentabilitet; imødegåelse af marginaliseringen af fiskeriet i udviklingsregioner; adgang til at udnytte nye muligheder, såsom "grøn" udvikling, m.m.

Nogle kyst- og øområder står over for en betydelig økonomisk tilbagegang, som bevirker affolkning og fraflytning af indbyggere, der søger muligheder i områder med bedre udsigt til beskæftigelse og uddannelse. Nogle kystfiskeriområder er desuden beliggende tæt på økonomisk udviklede regioner (f.eks. attraktive byer eller turistmål), men er ikke desto mindre ude af stand til at opnå tilstrækkelig økonomisk vækst. Det er netop i sådanne områder, der er et voksende pres i retning af at udnytte havets ressourcer, og fiskeriet fortrænges af turismen.

Turisme er en voksende sektor inden for økonomien, og som sådan har den et stort potentiale, hvad angår diversificering af fiskeriet. Turismen kunne gøre brug af fiskerisektoren (fiskeprodukter, restauranter, hotelfaciliteter, fisketurisme) ved at præsentere fiskeprodukterne som en del af den traditionelle menu, hvorved der slås mønt af fiskeritraditionerne og en fiskeriregion har chancer for at stige i popularitet. Foruden turisme ville kulturelle og kunstneriske udfoldelser kunne spille en vigtig rolle for fiskeriets diversificering. Kulturelle værdier er også en del af den traditionelle arv (håndværk, musik og dans) og kan inddrages i diversificeringen af fiskeriet. Tradition, historie og fiskeriets kulturgoder generelt (fiskeriredskaber, fartøjer, teknikker, historiske dokumenter) i et givet område kan fremmes ved, at der åbnes museer og arrangeres udstillinger, som har nær forbindelse med sektoren. Desuden er undervandsturisme og dykning også måder, hvorpå man kan fremme et givent område.

Miljøet og økonomien går i højere grad hånd i hånd inden for fiskeriet end i andre sektorer; Hvad angår muligheden af at diversificere fiskeriet på det miljømæssige område og med hensyn til den grønne økonomi, skal der lægges vægt på aktiviteter forbundet med vedvarende energi, miljøbeskyttelse m.m.

Vi skal være bevidste om alle de problemer, som kystfiskeriet står overfor, især hvad angår forskrifterne om redskaber og teknikker (f.eks. forbud mod brugen af hildingsnet uden for det kommercielle fiskeri), selvom disse redskaber og teknikker indgår i de lokale indbyggeres traditioner og livsførelse. Hvis vi skal beskytte kystfiskeriet, skal der indledes en procedure med henblik på at ændre den eksisterende lovgivning.

Siden vi har en ny fælles fiskeripolitik, skal vi have en ny ramme og indlede en procedure for ændring af forordningen, hvad angår administrative foranstaltninger med henblik på bæredygtig udnyttelse af fiskeriressourcerne i Middelhavet, også kendt som "Middelhavsforordningen", som vedtoges i 2006, og som fastlægger regler for de tekniske karakteristika af redskaber og brugen heraf, idet denne forordning skal bringes i overensstemmelse med den nye fælles fiskeripolitik og kystfiskeriets behov.

RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNINGI KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	17.2.2016
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	20 3 0
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Marco Affronte, Clara Eugenia Aguilera García, Renata Briano, Alain Cadec, David Coburn, Richard Corbett, Diane Dodds, Raymond Finch, Ian Hudghton, Carlos Iturgaiz, Werner Kuhn, António Marinho e Pinto, Gabriel Mato, Norica Nicolai, Liadh Ní Riada, Ulrike Rodust, Remo Sernagiotto, Isabelle Thomas, Ruža Tomašić, Peter van Dalen, Jarosław Wałęsa
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	José Blanco López, Anja Hazekamp, Francisco José Millán Mon
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)	Liliana Rodrigues

[1] Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0460.
[2] Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0438.
[3] Vedtagne tekster P8_TA(2015)0291.
[4] Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0300.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik