BETÆNKNING om aktindsigt (artikel 116, stk. 7, i forretningsordenen) i perioden 2014-2015
13.4.2016 - (2015/2287(INI))
Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender
Ordfører: Laura Ferrara
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
om aktindsigt (artikel 116, stk. 7, i forretningsordenen) i perioden 2014-2015
Europa-Parlamentet,
– der henviser til artikel 1, 10, 11 og 16 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og artikel 15 og 298 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),
– der henviser til artikel 41 og 42 i EU's charter om grundlæggende rettigheder,
– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter[1],
– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1367/2006 af 6. september 2006 om anvendelse af Århus-konventionens bestemmelser om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet på Det Europæiske Fællesskabs institutioner og organer,
— der henviser til sin lovgivningsmæssige beslutning af 15. december 2011 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (omarbejdning),[2]
— der henviser til sin beslutning af 11. marts 2014 om aktindsigt (artikel 104, stk. 7) for 2011-2013[3],
— der henviser til EU-Domstolens dom af 17. oktober 2013 i sag C-280/11 P Rådet for Den Europæiske Union/Access Info Europe,
— der henviser til pakken om bedre lovgivning, som Kommissionen vedtog den 19. maj 2015,
— der henviser til formands Junckers politiske retningslinjer for Kommissionen,
— der henviser til Kommissionens, Rådets og Parlamentets betænkninger om anvendelsen af forordning (EF) nr. 1049/2001 i 2013 og 2014,
— der henviser til Kommissionens grønbog "Aktindsigt i dokumenter, som opbevares af institutionerne i Det Europæiske Fællesskab " fra 2007,
— der henviser til Den Europæiske Ombudsmands årsberetning for 2014,
— der henviser til forretningsordenens artikel 52 og artikel 116, stk. 7,
— der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelse fra Retsudvalget (A8-0141/2016),
A. der henviser til, at fuld gennemsigtighed er en forudsætning for borgernes tillid til Unionens institutioner og bidrager til bevidstgørelse om de rettigheder, der er afledt af Unionens retsorden, og til bevidsthed om EU's beslutningsproces, herunder om den korrekte gennemførelse af de administrative og lovgivningsmæssige procedurer;
B. der henviser til, at retten til aktindsigt er en grundlæggende ret, der er beskyttet af chartret om grundlæggende rettigheder og traktaterne, og som er gennemført med forordning nr. 1049/2001 bl.a. med det formål at lette udøvelsen af denne ret mest muligt og at fremme god forvaltningsskik med hensyn til aktindsigt, idet der sikres demokratisk kontrol med institutionernes virksomhed og overensstemmelse med de principper, der er fastsat i traktaterne;
Gennemsigtighed og demokrati
1. påpeger, at mange af henstillingerne i beslutningen om aktindsigt for 2011-2013 ikke er blevet ordentligt fulgt op i de tre institutioner; beklager navnlig, at EU-institutionerne og EU-organerne ikke i deres eksisterende forvaltningsstruktur har udpeget en åbenhedsansvarlig, der skal være ansvarlig for overholdelse af reglerne; opfordrer institutionerne til at gøre dette hurtigst muligt;
2. påpeger, at EU-institutionerne i deres aktioner og deres politikker skal bygge på det repræsentative demokrati, jf. artikel 10.1 i TEU, og skal sikre overholdelsen af principperne om fuld gennemsigtighed, udveksling og korrekt og rettidig oplysning af borgerne; understreger, at i artikel 10.3 i TEU anerkendes deltagerdemokratiet som et af de største demokratiske principper i EU og derved understreges, at beslutningerne skal træffes så tæt på borgerne som muligt; understreger, at når borgernes deltagelse i beslutningsprocessen konkretiseres i form af offentlige høringer, bør institutionerne tage højde for resultatet heraf;
3. minder om, at gennemsigtighed og aktindsigt i institutionernes dokumenter bør være reglen i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1049/2001, og om, at de undtagelser, der er indeholdt heri, som fastslået i EU-Domstolens retspraksis skal fortolkes korrekt og tage hensyn til en tungtvejende offentlig interesse i udbredelsen af et dokument og til de krav, der følger af et demokrati med hensyn til nærmere inddragelse af borgerne i beslutningsprocessen, forvaltningens lovlighed, effektivitet og ansvarlighed over for borgerne;
4. finder, at EU’s institutioner, agenturer og øvrige organer stadig forsømmer at tage fuldt hensyn til og overholde de regler og ændringer, der er fastlagt i Lissabontraktaten og chartret om grundlæggende rettigheder, når de anvender forordning (EF) nr. 1049/2001, navnlig hvad angår deltagelsesdemokrati; konstaterer med tilfredshed, at Domstolens Store Afdeling i sine nylige domme i sagerne vedrørende Digital Rights Ireland[4] og Schrems[5], hvor henholdsvis datalagringsdirektivet[6] og Safe Harbour-afgørelsen[7]blev erklæret ugyldige, i begge tilfælde baserede sig på chartret; understreger, at den faktiske aktindsigt i dokumenter og forvaltningen af dokumentregistre skal være baseret på standarder, der er i overensstemmelse med artikel 41 og 42 i chartret;
5. understreger, at privatlivs- og databeskyttelse skal respekteres, samtidig med at der sikres gennemsigtighed;
6. minder om, at enhver afgørelse, der giver afslag på aktindsigt, skal baseres på klare og nøje definerede juridiske undtagelser og ledsages af en argumenteret og specifik begrundelse, der giver borgeren mulighed for at forstå afslaget på aktindsigt og for effektivt at gøre brug af de tilgængelige retsmidler;
7. minder om, at borgerne, for at der kan sikres ansvarlighed og legitimitet i et demokratisk politisk system, der respekterer retsstaten, har ret til at få kendskab til og til at kunne kontrollere:
deres repræsentanters arbejde, så snart disse er valgt eller udpeget til at varetage hverv i offentlige organer
beslutningsprocessen (herunder rundsendte dokumenter, involverede personer, afgivne stemmer osv.)
den måde, hvorpå offentlige midler bliver bevilget og brugt, samt de opnåede resultater
finder det derfor nødvendigt, at der offentliggøres et elektronisk register, som indeholder alle ovennævnte oplysninger;
8. opfodrer Kommissionen til at udpege en kommissær som ansvarlig for gennemsigtighed og aktindsigt; opfordrer næstformanden i Kommissionen til i mellemtiden og inden for den kortest mulige frist at fremlægge en ambitiøs handlingsplan vedrørende gennemsigtighed og aktindsigt i erkendelse af, at gennemsigtighed er en grundsten for bedre regulering;
9. beklager, at det fortsat er vanskeligt for borgerne at få adgang til oplysninger fra EU's institutioner, fordi der mangler en fælles interinstitutionel tilgang, der sigter mod at lette borgerens adgang til aktindsigt og som er baseret på fuld og effektiv åbenhed, kommunikation og direkte demokrati; opfordrer indtrængende EU's institutioner, organer, kontorer og agenturer til at videreudvikle en mere proaktiv tilgang til gennemsigtighed ved proaktivt at offentliggøre så mange dokumenter som muligt på den mest enkle, brugervenlige og lettilgængelige måde ved at dokumenter oversættes efter anmodning til andre officielle EU-sprog samt ved at etablere en korrekt, enkel og økonomisk overkommelig adgang til oplysninger, herunder via digitale og elektroniske midler, idet de handicappedes behov skal imødekommes; mener navnlig, at tilgængeligheden af oplysninger bør forbedres ved hjælp af brugervenlige grænseflader og søgesystemer; opfordrer til, at der udvikles en fælles indgangsportal til portalerne i de tre institutioner ved at bygge videre på pilotprojektet vedrørende en onlineplatform for proaktiv offentliggørelse af EU-institutionernes dokumenter og ved at harmonisere webportaler mellem forskellige afdelinger inden for samme institution (herunder generaldirektorater i Kommissionen); opfordrer desuden institutionerne til at fortsætte og styrke arbejdet med udbredelse af kendskabet til EU-lovgivning og EU's politikker; mener, at EU med henblik herpå bør udnytte potentialet i de nye teknologier (sociale netværk, applikationer til smartphones osv.) for at sikre en komplet og enkel adgang til information;
10. beklager, at officielle dokumenter ofte overklassificeres; gentager sin holdning, som er, at klare og ensartede regler bør udarbejdes for klassificering og afklassificering af dokumenter; beklager, at institutioner indkalder til møder for lukkede døre uden tilstrækkelig begrundelse; gentager sin opfordring til institutionerne om at vurdere og offentligt begrunde anmodninger om afholdelse af møder for lukkede døre i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1049/2001; mener, at anmodninger om møder for lukkede døre i Parlamentet bør evalueres af Parlamentet fra sag til sag; mener, at en uafhængig tilsynsmyndighed bør føre tilsyn med klassificerings- og afklassificeringsprocesser;
11. opfordrer EU's institutioner, organer og agenturer til at vedtage hurtigere, mindre besværlige og mere tilgængelige procedurer for håndtering af klager over afslag på aktindsigt; mener, at en mere proaktiv tilgang vil bidrage til at sikre effektiv gennemsigtighed samt til at undgå unødige retssager, som kan forårsage unødvendige omkostninger og byrder for såvel institutionerne som borgerne;
12. opfordrer indtrængende alle institutioner til indtil den ønskede revision at anvende forordning (EF) nr. 1049/2001 og den efterfølgende retspraksis fuldt ud i ånd og bogstav og tage højde for de ændringer, som er indført med Lissabontraktaten og chartret om grundlæggende rettigheder; opfordrer navnlig Rådet og dets forberedende organer til i lyset af sagen Access Info Europe at offentliggøre protokoller fra møderne i Rådets arbejdsgrupper og andre dokumenter, intervenerende medlemsstater og deres forslag; opfordrer Parlamentet til på Parlamentets internetside at offentliggøre alle dagsordener og feedback af udvalgskoordinatorernes møde, Præsidiets og Formandskonferencens møder samt i princippet alle dokumenterne i disse dagsordener i overensstemmelse med bestemmelserne i forordning nr. 1049;
13. opfordrer alle institutionerne til at anvende de strengere gennemsigtighedsbestemmelser, der er indeholdt i forordning (EF) nr. 1367/2006, når den ønskede information vedrører miljøet, og til at efterleve deres forpligtelser til proaktivt at offentligøre miljøinformation;
14. opfordrer alle institutionerne til at evaluere og om nødvendigt revidere deres interne ordninger for rapportering af uregelmæssigheder og opfordrer til beskyttelse af whistleblowere; opfordrer især Kommissionen til at orientere Parlamentet om sine erfaringer med de nye whistleblowerregler for EU-personale, som blev vedtaget i 2012, og med gennemførelsesforanstaltningerne for dem; opfordrer Kommissionen til at stille forslag om beskyttelse af whistleblowere ikke kun moralsk, men også finansielt for bedre at beskytte og støtte whistleblowere som et led i det demokratiske system;
Revision af forordning (EF) nr. 1049/2001
15. minder om, at retten til aktindsigt i dokumenter efter ikrafttrædelsen af TEU og TEUF dækker alle EU's institutioner, organer og agenturer; mener derfor, at det er nødvendigt, at der snarest foretages ajourføringer og væsentlige ændringer af forordning (EF) nr. 1049/2001 i lyset af traktaternes bestemmelser og EU-Domstolens og Den Europæisk Menneskeretsdomstols relevante retspraksis; finder det især afgørende, at anvendelsesområdet udvides til at omfatte alle de europæiske institutioner, som i øjeblikket ikke er dækket, såsom Det Europæiske Råd, Centralbanken, Domstolen og alle EU's organer og agenturer;
16. finder det beklageligt, at revisionen af forordning (EF) nr. 1049/2001 stadig er blokeret i Rådet, og håber, at der vil blive gjort fremskridt så hurtigt som muligt; opfordrer Rådet til at vedtage en konstruktiv holdning, der tager hensyn til Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandling den 15. december 2011 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr..../2012 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter, som definerer de generelle principper og begrænsninger for retten til aktindsigt i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer;
17. anbefaler, at der skabes, herunder på grundlag af forordning (EF) nr. 1367/2006 og forordning (EF) nr. 1049/2001, ét enkelt sæt principper, der gælder for aktindsigt i dokumenter, hvilket vil give større klarhed for borgerne;
18. beklager, at der ikke er gjort fremskridt med hensyn til at gennemføre forordning (EF) nr. 1049/2001 vedrørende forpligtelsen for institutioner, agenturer og andre organer til at føre fuldstændige registre over dokumenter, som omhandlet i artiklerne 11 og 12 og i sidste ende i Lissabontraktaten og chartret om grundlæggende rettigheder; opfordrer til udarbejdelse af en fælles tilgang til registre, og opfordrer de EU-institutioner, der endnu ikke har etableret registre over dokumenter, til at gøre det, og til at gennemføre foranstaltninger for at harmonisere klassificeringen og præsentationen af institutionernes dokumenter; gentager i denne forbindelse udover sin anmodning om oprettelse af ét fælles adgangspunkt til EU's dokumenter via de tre institutioners portaler sin anmodning om fælles procedurer og kriterier for registrering og tildeling af en interinstitutionel kode til hvert enkelt dokument, således at der senere kan blive etableret et fælles interinstitutionelt register, herunder en særlig fælles database om status i lovgivningssager;
19. minder om, at institutionerne i henhold til artikel 1, litra c), og artikel 15, stk. 1, i forordning 1049/2001 har pligt til at "fremme god forvaltningsskik med hensyn til aktindsigt" og "udvikle god forvaltningsskik for at fremme udøvelsen af den ret til aktindsigt, der er garanteret ved denne forordning"; understreger, at gennemsigtighed hænger snævert sammen med retten til god forvaltning som omhandlet i artikel 298 i TEUF og artikel 41 i chartret om grundlæggende rettigheder, og gentager sin opfordring til at vedtage en forordning om administrative procedurer i EU's eget forvaltningsapparat[8];
20. minder om, at henvisningen til beskyttelse af effektivitet i beslutningsprocessen efter Lissabontraktatens ikrafttrædelse er udgået i forbindelse med retsakter;
Gennemsigtighed i lovgivningsprocessen
Triloger
21. minder om, at gennemsigtighed i lovgivningsprocessen er af største betydning for borgerne; opfordrer derfor institutionerne til at give adgang til de dokumenter, som indgår i lovgivningsprocessen eller er forbundet med den; mener navnlig, at EU-institutionerne uden undtagelse bør give offentligheden adgang til det størst mulige antal dokumenter gennem deres websteder og burde overveje at anvende YouEuropa som en enkelt offentlig tilgængelig EU-portal for at lette konsultationen af dokumenter;
22. anerkender Ombudsmandens undersøgelse, der har til formål at overvåge praksis i de såkaldte "triloger", som er en konsolideret procedure, hvorigennem størstedelen af EU's lovgivning vedtages; opfordrer Ombudsmanden til inden for rammerne af sine af traktaterne tildelte beføjelser og under Ombudsmandens statut fuldt ud at udnytte sine undersøgelsesbeføjelser;
23. påpeger, at anvendelsen af triloger, selv om de ikke formelt er fastsat i traktaterne, er blevet anerkendt som en måde til opnå enighed mellem medlovgiverne og fremskynde den lovgivningsprocedure, der er fastsat i traktaten; bemærker, at Forligsudvalget som følge heraf kun benyttes i forbindelse med tredjebehandling og som en sidste udvej;
24. beklager, at borgerne ikke har nogen kontrolbeføjelse over for forhandlinger, der føres inden for rammerne af triloger; er bekymret over det mulige misbrug, som denne lovgivningspraksis indebærer, navnlig hvad angår indførelsen af nye lovgivningselementer under triloger, uden at et forslag fra Kommissionen eller et ændringsforslag fra Parlamentet danner grundlag, hvorved den almindelige lovgivningsprocedure og offentlig kontrol kan omgås;
25. beklager, at velinformerede og velforbundne interessegrupper på grund af lækage af formelle og uformelle trilogdokumenter nyder ulige adgang til aktindsigt og dermed til lovgivningsprocessen; bemærker, at problemet med dokumentlækage vil få et mindre omfang, så snart trilogdokumenter bliver proaktivt offentliggjort på en let tilgængelig platform uden forsinkelse;
26 minder om, at EU-Domstolen i sin praksis anerkender, at der kan være risiko for pres udefra, og at dette kan være et legitimt grundlag for at begrænse aktindsigten i dokumenter vedrørende beslutningsprocessen, forudsat at det nævnte ydre pres med sikkerhed er godtgjort, og at der føres bevis for, at der var en rimeligt forudsigelig risiko for, at den afgørelse, der skulle træffes, ville blive væsentligt påvirket af det nævnte ydre pres[9]; er bekymret for, at lobbyister med den nuværende praksis generelt får lettere adgang til afgørende faser af lovgivningsprocessen, end den brede offentlighed gør;
27. påpeger, at selv om triloger er vigtigt og effektivt, giver de nuværende procedurer, der gælder for dem, anledning til bekymring med hensyn til åbenhed i lovgivningsprocessen; opfordrer de berørte institutioner til at sikre større åbenhed om uformelle triloger til styrkelse af demokratiet ved at gøre det muligt for borgerne at kontrollere de relevante oplysninger, som udgør grundlaget for en lovgivningsakt, som angivet af Den Europæiske Unions Domstol i de forenede sager Sverige og Turco mod Rådet, samtidig med at der sikres passende med tid til overvejelser for medlovgiverne; opfordrer EU-institutionerne til i højere grad at rapportere om status i trilogforhandlingerne i de kompetente parlamentsudvalg; mener, at hvis dokumenter er oprettet inden for rammerne af triloger, såsom dagsordener, sammendrag af resultater, mødereferater og generel tilgang i Rådet, vedrører sådanne dokumenter lovgivningsprocedurerne og kan i princippet ikke behandles anderledes end andre lovgivningsmæssige dokumenter; er af den opfattelse, at en liste over triloger og ovennævnte dokumenter bør gøres direkte tilgængelige på Parlamentets internetside; minder om, at den fremtidige interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning omfatter en database om lovgivningssager og, hvis den vedtages, vil den også vedrøre den korrekte håndtering af triloger;
Kompromisændringsforslag
28. beklager, at det kun er nogle få medunderskrivernes navne, der offentliggøres, når ændringsforslag på plenarmødet er underskrevet af mere end 40 medlemmer; mener, at navnene på alle medunderskrivere bør offentliggøres;
Obligatorisk lobbyregister
29. opfordrer Kommissionen til snarest at forelægge sit forslag til en interinstitutionel aftale om oprettelse af et obligatorisk interinstitutionelt registrer over interesserepræsentanter og lokale og regionale myndigheder ved institutionerne, og opfordrer til, at den giver udarbejdelsen heraf absolut prioritet; anmoder om, at der i dette register samles detaljerede oplysninger om, hvem der udøver lobbyvirksomhed, for hvem og med hvilket mål og finansielle midler;
30. opfordrer MEP'erne og Rådets repræsentanter til at følge den praksis, som Kommissionen har indført med sin afgørelse af 25. november 2014, og offentliggøre oplysninger om møder mellem dem, deres medarbejdere på den ene side og interessenter og civilsamfundet på den andens side;
31. opfordrer Parlamentet til som et første skridt i denne retning for de MEP'ere, der ønsker at rapportere om deres kontakter til lobbyister, at udarbejde en model for ordførere, der kan vedføjes deres betænkninger, samt give plads til denne type oplysninger på de af Parlamentets websteder, der omhandler individuelle MEP'ere;
Delegerede retsakter
32. påpeger, at der ifølge forordning (EF) nr. 1049/2001 for at sikre en fuld parlamentarisk, demokratisk og gennemsigtig kontrol skal gives adgang til dokumenter, der er udarbejdet inden for rammerne af proceduren med delegation af beføjelser (delegerede retsakter), som er et vigtigt element af europæisk lovgivning, hvorfor der fuldt ud burde sikres en passende og gennemsigtig parlamentarisk og demokratisk kontrol; beklager navnlig i denne sammenhæng manglen på gennemsigtighed i de europæiske tilsynsmyndigheder (EBA, EIOPA og ESMA) på grund af manglende engagement fra medlovgivernes side; beklager, at der endnu ikke er oprettet et fælles register over al niveau 2-lovgivning, og opfordrer Kommissionen til at oprette det hurtigst muligt;
Internationale aftaler
33. minder om den bindende virkning og indvirkningen af internationale aftaler på EU's lovgivning og understreger, at det er nødvendigt at sikre gennemsigtighed i forhandlingerne under hele forløbet, hvilket indebærer, at institutionerne bør forpligtes til at offentliggøre det forhandlingsmandat, som EU-forhandlerne har fået, uden dog at undergrave EU's forhandlingsposition; mener, at dokumenter vedrørende internationale aftaler i princippet bør være offentlige under hensyn til retmæssige undtagelser og uden at underminere den tillid, der er nødvendig mellem de berørte parter for at opnå effektive forhandlinger; beklager, at Kommissionen og Rådet jævnligt klassificerer alle dokumenter vedrørende forhandlingerne og derved begrænser borgernes adgang til information; fastholder, at offentligheden bør have adgang til alle relevante forhandlingsdokumenter, herunder dem, der allerede er vedtaget, med undtagelse af dem, der betragtes som følsomme, idet der skal foreligge en klar sagsindividuel begrundelse i overensstemmelse med artikel 9 forordning (EF) nr. 1049/2001;
34. påpeger over for Kommissionen, at i henhold til artikel 218 TEUF skal Parlamentet underrettes fuldt ud og omgående på alle trin, mens forhandlingerne finder sted; opfordrer Kommissionen til at høre Parlamentet, inden udarbejdelsen af forhandlingsmandatet; opfordrer Kommissionen til i alle faser at vurdere, hvilke dokumenter og hvilke oplysninger kan offentliggøres proaktivt;
Gennemsigtighed i forvaltningen
35. minder om, at gennemsigtighed styrker og bidrager til at gennemføre princippet om god forvaltning, jf. artikel 41 i chartret og artikel 298 TEUF; opfordrer derfor EU-institutionerne til at sikre, at deres interne forvaltningsprocedurer sikrer dette mål;
36. opfordrer EU's institutioner til at fastlægge fælles regler for varetagelsen af administrative procedurer og for, hvordan administrative dokumenter præsenteres, klassificeres, afklassificeres, registreres og udbredes; håber, at der snart vil blive forelagt et lovforslag desangående;
Traktatbrudsprocedurer
37. beklager den ringe gennemsigtighed i åbningsskrivelsesprocedurer og traktatbrudsprocedurer mod medlemsstaterne; kræver navnlig, at dokumenter, som Kommissionen sender til medlemsstaterne i forbindelse med sådanne procedurer og svarene herpå gøres tilgængelige for offentligheden; opfordrer desuden til, at oplysninger om fuldbyrdelse af EU-Domstolens domme offentliggøres proaktivt;
Forvaltning af strukturfondene og andre spørgsmål
38. opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at der gives fuld adgang til og effektiv gennemsigtighed i oplysninger om forhandlinger om nationale og regionale operationelle programmer;
39. mener, at fuld datagennemsigtighed og -tilgængelighed er af afgørende betydning for at forebygge og bekæmpe misbrug og svig; opfordrer med henblik herpå Kommissionen til at gøre offentliggørelse af alle modtagere af strukturfonde, herunder underleverandører, obligatorisk; gentager, at fuld gennemsigtighed i de offentlige udgifter i EU er afgørende for at sikre ansvarlighed og for at bekæmpe korruption;
40. opfordrer Kommissionen til at overvåge, at medlemsstaterne efterlever de informations- og kommunikationsforpligtelser, der er fastlagt i forordning (EU) nr. 1303/2013, og til om nødvendigt at træffe de sanktioner, der er foreskrevet i tilfælde af manglende efterlevelse af de nævnte forpligtelser;
41. påpeger, at selv om der er gjort fremskridt med hensyn til at stille oplysninger til rådighed på Parlamentets websted vedrørende de forskellige tillæg, som medlemmerne har ret til, og reglerne herfor, bør man ved gennemførelsen af denne politik tage hensyn til bedste praksis i de nationale parlamenter og til de skridt, der allerede er taget af individuelle medlemmer; opfordrer alle medlemmer til at engagere sig i denne opgave ved uopfordret at oplyse om deres specifikke aktiviteter og brug af midlerne, således at Parlamentet fortsat kan stå i spidsen for bestræbelserne på at opnå gennemsigtighed og åbenhed i EU og med henblik på at sikre større offentlig kontrol med brugen af offentlige midler;
42. bemærker ændringen i ECB's åbenhedspolitik, som indebærer offentliggørelse af ECB's Styrelsesråds mødeprotokoller, men beklager, at ECB stadig er bagud på dette område i forhold til andre globale centralbanker; forventer, at der vedtages og gennemføres andre foranstaltninger, der gør ECB's kommunikationskanaler mere gennemsigtige;
43. håber desuden, at alle dokumenter vedrørende beslutninger, der træffes i forbindelse med gennemgang af aktivernes kvalitet (Asset Quality Review), i fremtiden vil blive offentliggjort, således at der sikres lige betingelser på europæisk plan; håber, at der også vil gælde gennemsigtighedskrav i forbindelse med den kommende fælles afviklingsmekanisme, der træder i kraft den 1. januar 2016;
44. opfordrer det interinstitutionelle udvalg, der er nedsat ved artikel 15, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1049/2001, til at arbejde mere aktivt og rapportere til de ansvarlige udvalg om de emner, det drøfter; opfordrer det til at mødes mere regelmæssigt og til at gøre interne drøftelser og forhandlinger åbne og indkalde og behandle bidrag fra civilsamfundet, Den Europæiske Ombudsmand og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse; opfordrer det til at tage fat på de problemer, der er nævnt i denne beslutning, som et hasteanliggende;
45. finder det afgørende, at EU-agenturerne følger en fælles politik i forhold til interessekonflikter; gør opmærksom på, at den hidtil anvendte politik i nogle tilfælde indebærer bestemmelser om offentliggørelse af CV'er og interesseerklæringer for direktøren og højt placerede ledende medarbejdere; bemærker imidlertid med bekymring, at kravet om at offentliggøre CV og interesseerklæring ikke gælder for eksperter; opfordrer agenturerne til at udvide kravet til også at gælde for eksperter;
Opfølgning
46. opfordrer Kommissionen til og pålægger Europa-Parlamentets generalsekretær at holde Europa-Parlamentet underrettet om gennemførelsen af henstillingerne i denne beslutning;
47 opfordrer Kommissionen til at harmonisere kriterierne for offentliggørelse af modtagere af støtte fra EU's strukturfonde.
48 pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen, Den Europæiske Ombudsmand, Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og Europarådet samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.
18.2.2016
UDTALELSE fra Retsudvalget
til Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender
om aktindsigt (artikel 116, stk. 7, i forretningsordenen) i perioden 2014-2015
Ordfører for udtalelse: Heidi Hautala
FORSLAG
Retsudvalget opfordrer Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:
1. finder, at EU’s institutioner, agenturer og øvrige organer stadig forsømmer at tage fuldt hensyn til og overholde de regler og ændringer, der er fastlagt i Lissabontraktaten og chartret om grundlæggende rettigheder, når de anvender forordning (EF) nr. 1049/2001, navnlig hvad angår deltagelsesdemokrati; konstaterer med tilfredshed, at Domstolens Store Afdeling i sine nylige domme i sagerne vedrørende Digital Rights Ireland[10] og Schrems[11], hvor henholdsvis datalagringsdirektivet[12] og safe harbour-afgørelsen[13] blev erklæret ugyldige, i begge tilfælde baserede sig på chartret; understreger, at den faktiske aktindsigt i dokumenter og forvaltningen af dokumentregistre skal være baseret på standarder, der er i overensstemmelse med artikel 41 og 42 i chartret;
2. påpeger i den forbindelse, at de gældende traktater ikke længere indeholder bestemmelser som dem i EF-traktatens artikel 207, stk. 3, der, selv om de kun vedrørte aktindsigt i Rådets dokumenter, blev anvendt som begrundelse for at anvende undtagelsesbestemmelsen om beskyttelse af et "frirum til at tænke" i forordningens artikel 4, stk. 3, på lovgivningsspørgsmål; fastholder sit synspunkt, der også deles af Den Europæiske Ombudsmand, om, at de nuværende procedurer for triloger forud for indgåelse af en eventuel førstebehandlingsaftale ikke sikrer et tilfredsstillende niveau af lovgivningsmæssig gennemsigtighed og aktindsigt; påpeger, at selv om triloger er vigtige og effektive, giver de procedurer, der på nuværende tidspunkt gælder for dem, anledning til betænkeligheder med hensyn til åbenheden i lovgivningsproceduren, og at denne åbenhed "bidrager til en styrkelse af demokratiet, idet den gør det muligt for borgerne at kontrollere alle de oplysninger, som udgør grundlaget for en lovgivningsakt", som anført af EU-Domstolen i de forenede sager Sverige og Turco mod Rådet; minder i den forbindelse om, at selv om offentliggørelse af lovgivningsmæssige dokumenter er hovedreglen, kan der fra sag til sag gøres undtagelse herfra, hvis der føres grundigt bevis for, at det er i offentlighedens interesse, og at der er en reel og alvorlig fare for, at udbredelse ville være til alvorlig skade for institutionernes beslutningsproces;
3. minder om, at EU-Domstolen i sin praksis anerkender, at der kan være risiko for pres udefra, og at dette kan være et legitimt grundlag for at begrænse aktindsigten i dokumenter vedrørende beslutningsprocessen, forudsat at det nævnte ydre pres med sikkerhed er godtgjort, og at der føres bevis for, at der var en rimeligt forudsigelig risiko for, at den afgørelse, der skulle træffes, ville blive væsentligt påvirket af det nævnte ydre pres[14]; er bekymret for, at lobbyister med den nuværende praksis generelt får lettere adgang til afgørende faser af lovgivningsprocessen, end den brede offentlighed gør;
4. mener følgelig, at dokumenter udarbejdet i forbindelse med triloger, såsom de dagsordener, sammendrag af resultater og mødeprotokoller, der udarbejdes for at lette forhandlingerne, i princippet ikke må behandles anderledes end andre lovgivningsmæssige dokumenter; minder om, at det allerede har pålagt sine egne kompetente organer at træffe foranstaltninger i denne henseende og har opfordret de andre institutioner til at gøre det samme; er af den opfattelse, at en liste over triloger og ovennævnte dokumenter bør gøres direkte tilgængelige i Parlamentets dokumentregister; minder om, at den fremtidige interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning, hvis det vedtages, bl.a. vil indeholde bestemmelser om en database med lovgivningssager og passende håndtering af triloger;
5. understreger vigtigheden af, at man for at forbedre gennemsigtigheden af de førstebehandlingsaftaler, som almindeligvis udformes via triloger og anvendes med stadig større hyppighed, offentliggør udviklingen i forhandlingerne efter hver trilog og lader plenarforsamlingen give Parlamentets forhandlingsteam et mandat;
6. understreger, at ikke-lovgivningsmæssige dokumenter såsom administrative dokumenter også er omfattet af princippet om "den videst mulige aktindsigt i dokumenter" i artikel 1, litra a), i forordning (EF) nr. 1049/2001, og at dokumenterne i hvert enkelt tilfælde bør undersøges med henblik på at afgøre, om udbredelse af dem reelt ville være til skade for en af de interesser, der er beskyttet ved undtagelserne fra aktindsigt og, hvor forordningen åbner mulighed herfor, om en mere tungtvejende offentlig interesse taler for offentliggørelse af dokumentet, selv om en undtagelse umiddelbart kunne have været berettiget;
7. opfordrer indtrængende Kommissionen til at oprette et fælles register for lovgivningsmæssige procedurer med henblik på at lette sporbarheden i lovgivningsprocessen;
8. minder om, at institutionerne i henhold til artikel 1, litra c), og artikel 15, stk. 1, har pligt til at "fremme god forvaltningsskik med hensyn til aktindsigt" og "udvikle god forvaltningsskik for at fremme udøvelsen af den ret til aktindsigt, der er garanteret ved denne forordning"; understreger, at gennemsigtighed hænger snævert sammen med retten til god forvaltning som omhandlet i artikel 298 i TEUF og artikel 41 i chartret om grundlæggende rettigheder, og gentager sin opfordring til at vedtage en forordning om administrative procedurer i EU's eget forvaltningsapparat[15];
9. anser det for en prioritet, at EU-institutionerne sikrer fuld gennemsigtighed for så vidt angår aktindsigt; understreger i den forbindelse, at aktindsigten bør suppleres med offentliggørelse af Rådets debatter for at give borgerne mulighed for at forstå, hvordan og hvorfor beslutninger træffes;
10. bifalder tanken om at anmode Kommissionen om at oprette et register over delegerede retsakter, som er en vigtig del af EU's lovgivning, og påpeger, at der i henhold til forordning (EF) nr. 1049/2001 og for at sikre en fuldstændig, demokratisk og gennemsigtig kontrol fra Parlamentets side, også bør gives aktindsigt i dokumenter, der er udarbejdet som led i proceduren for delegering af beføjelser;
11. opfordrer indtrængende Rådet til at revidere sin politik for aktindsigt og bringe den i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i chartret om grundlæggende rettigheder;
12. påpeger, at borgerne i et legitimt, ansvarligt og demokratisk politisk system, der respekterer retsstaten, skal have ret til at skaffe sig viden om og kontrollere deres repræsentanters aktiviteter, beslutningsprocessen og den måde, hvorpå offentlige midler bliver fordelt og brugt, i overensstemmelse med princippet om midlernes sporbarhed og med den holdning, Parlamentet har indtaget i tidligere beslutninger;
13. påpeger, at selv om der er gjort fremskridt med hensyn til at stille oplysninger til rådighed på Parlamentets websted vedrørende de forskellige tillæg, som medlemmerne har ret til, og reglerne herfor, bør man ved gennemførelsen af denne politik tage hensyn til bedste praksis i de nationale parlamenter og til de skridt, der allerede er taget af individuelle medlemmer; opfordrer alle medlemmer til at engagere sig i denne opgave ved uopfordret at oplyse om deres specifikke aktiviteter og brug af midlerne, således at Parlamentet fortsat vil stå i spidsen for bestræbelserne på at opnå gennemsigtighed og åbenhed i EU og med henblik på at sikre større offentlig kontrol med brugen af offentlige midler;
14. konstaterer med beklagelse, at det seneste møde i det interinstitutionelle udvalg, der er nedsat i henhold til artikel 15, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1049/2001, fandt sted den 15. december 2009; opfordrer endnu en gang det interinstitutionelle udvalg til at arbejde mere aktivt og rapportere til de ansvarlige udvalg om de emner, det drøfter; opfordrer det interinstitutionelle udvalg til at mødes mere regelmæssigt og til at gøre interne drøftelser og forhandlinger åbne ved at opfordre til og behandle bidrag fra civilsamfundet, Den Europæiske Ombudsmand og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse; opfordrer det interinstitutionelle udvalg til at tage de spørgsmål, der er nævnt i denne beslutning, op som et hasteanliggende.
RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNING RÅDGIVENDE UDVALG
Dato for vedtagelse |
18.2.2016 |
|
|
|
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
22 0 1 |
|||
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Max Andersson, Marie-Christine Boutonnet, Kostas Chrysogonos, Therese Comodini Cachia, Mady Delvaux, Rosa Estaràs Ferragut, Dietmar Köster, Gilles Lebreton, António Marinho e Pinto, Jiří Maštálka, Emil Radev, Julia Reda, Evelyn Regner, Pavel Svoboda, Tadeusz Zwiefka |
||||
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere |
Daniel Buda, Angel Dzhambazki, Heidi Hautala, Sylvia-Yvonne Kaufmann, Virginie Rozière, Rainer Wieland |
||||
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2) |
Edward Czesak, Eleonora Evi, Karin Kadenbach |
||||
RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNINGI KORRESPONDERENDE UDVALG
Dato for vedtagelse |
7.4.2016 |
|
|
|
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
45 1 4 |
|||
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Jan Philipp Albrecht, Malin Björk, Michał Boni, Caterina Chinnici, Rachida Dati, Laura Ferrara, Monika Flašíková Beňová, Sylvie Guillaume, Jussi Halla-aho, Monika Hohlmeier, Sophia in ‘t Veld, Eva Joly, Sylvia-Yvonne Kaufmann, Barbara Kudrycka, Cecile Kashetu Kyenge, Juan Fernando López Aguilar, Monica Macovei, Claude Moraes, Péter Niedermüller, Judith Sargentini, Birgit Sippel, Branislav Škripek, Csaba Sógor, Traian Ungureanu, Traian Ungureanu, Kristina Winberg, Tomáš Zdechovský |
||||
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere |
Laura Agea, Hugues Bayet, Carlos Coelho, Anna Maria Corazza Bildt, Pál Csáky, Miriam Dalli, Daniel Dalton, Gérard Deprez, Anna Hedh, Jean Lambert, Jeroen Lenaers, Andrejs Mamikins, Morten Helveg Petersen, Emil Radev, Barbara Spinelli, Jaromír Štětina, Elissavet Vozemberg-Vrionidi |
||||
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2) |
Petras Auštrevičius, Herbert Dorfmann, José Inácio Faria, Eugen Freund, David McAllister, Marita Ulvskog |
||||
- [1] EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43.
- [2] Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0580.
- [3] Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0203.
- [4] Forenede sager C-293/12 og C-594/12. Domstolens dom (Store Afdeling) af 8. april 2014.
- [5] Sag C 362/14. Domstolens dom (Store Afdeling) af 6. oktober 2015.
- [6] Direktiv 2006/24/EF.
- [7] Kommissionens afgørelse 2000/520/EF af 26. juli 2000.
- [8] Europa-Parlamentets beslutning af 15. januar 2013 med henstillinger til Kommissionen om Den Europæiske Unions forvaltningslov (EUT C 440 af 30.12.2015, s. 17);
- [9] Sag T-144/05, Pablo Munoz mod Kommissionen, præmis 86.
- [10] Forenede sager C-293/12 og C-594/12. Domstolens dom (Store Afdeling) af 8. april 2014.
- [11] Sag C 362/14. Domstolens dom (Store Afdeling) af 6. oktober 2015.
- [12] Direktiv 2006/24/EF.
- [13] Kommissionens afgørelse 2000/520/EF af 26. juli 2000.
- [14] Sag T-144/05, Pablo Munoz mod Kommissionen, præmis 86.
- [15] Europa-Parlamentets beslutning af 15. januar 2013 med henstillinger til Kommissionen om Den Europæiske Unions forvaltningslov (EUT C 440 af 30.12.2015, s. 17);