Procedure : 2015/2276(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0151/2016

Indgivne tekster :

A8-0151/2016

Forhandlinger :

PV 07/06/2016 - 17
CRE 07/06/2016 - 17

Afstemninger :

PV 08/06/2016 - 12.15
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2016)0267

BETÆNKNING     
PDF 453kWORD 138k
26.4.2016
PE 572.951v02-00 A8-0151/2016

om kapacitet i verdensrummet til sikkerhed og forsvar i Europa

(2015/2276(INI))

Udenrigsudvalget

Ordfører: Bogdan Andrzej Zdrojewski

Ordfører for udtalelse(*):

Marian-Jean Marinescu, Udvalget om Industri, Forskning og Energi

(*) Procedure med associerede udvalg – forretningsordenens artikel 54

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 MINDRETALSUDTALELSE
 UDTALELSE fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi(*)
 RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNINGI KORRESPONDERENDE UDVALG

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om kapacitet i verdensrummet til sikkerhed og forsvar i Europa

(2015/2276(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

–  der henviser til afsnit XVII og XIX i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til Frankrigs anmodning af 17. november 2015 om hjælp og bistand i henhold til artikel 42, stk. 7, i TEU,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 20. november 2015 om styrkelse af den strafferetlige respons på radikalisering, der fører til terrorisme og voldelig ekstremisme,

–  der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møder den 18. december 2013 og den 25.-26. juni 2015,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 25. november 2013 og af 18. november 2014 om den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 20.-21. februar 2014 om rumpolitik,

–  der henviser til situationsrapport af 7. juli 2014 fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) og den øverste leder af Det Europæiske Forsvarsagentur om gennemførelsen af Det Europæiske Råds konklusioner fra december 2013,

–  der henviser til Kommissionens rapport af 8. maj 2015 om gennemførelsen af dens meddelelse om europæisk forsvar,

–  der henviser til fælles meddelelse af 11. december 2013 fra NF/HR og Kommissionen med titlen "EU's samlede tilgang til eksterne konflikter og kriser" (JOIN(2013)0030) og til Rådets konklusioner om samme emne af 12. maj 2014,

–  der henviser til erklæring fremsat af generalsekretæren for Den Nordatlantiske Traktats Organisation (NATO), Jens Stoltenberg, i Europa-Parlamentet den 30. marts 2015 om et tættere samarbejde mellem EU og NATO,

–  der henviser til de erklæringer, der blev fremsat af den amerikanske viceforsvarsminister Bob Work den 28. januar 2015 og den 10. september 2015 om den tredje amerikanske udligningsstrategi ("The Third Offset Strategy") og dens konsekvenser for partnere og allierede,

–  der henviser til fælles meddelelse af 18. november 2015 fra NF/HR og Kommissionen med titlen "Revision af den europæiske naboskabspolitik" (JOIN(2015)0050),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 377/2014 af 3. april 2014 om oprettelse af Copernicusprogrammet og om ophævelse af forordning (EU) nr. 911/2010(1),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1285/2013 af 11. december 2013 om etablering og drift af de europæiske satellitbaserede navigationssystemer,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 541/2014/EU af 16. april 2014 om oprettelse af en støtteramme for overvågning og sporing i rummet(2);

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget og udtalelse fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A8-0151/2016),

A.  der henviser til, at det sikkerhedspolitiske klima bliver stadig mere farefyldt og udfordrende både i og uden for EU og er kendetegnet ved terrorangreb og massemord – en situation, som påvirker alle medlemsstater, og som medlemsstaterne må håndtere ved at vedtage en fælles strategi og en samordnet reaktion; der henviser til, at disse sikkerhedspolitiske udfordringer kræver, at EU's sikkerhed styrkes ved hjælp af en fortsat udvikling af og støtte til EU's fælles sikkerheds- og forsvarspolitik med henblik på at gøre den til et mere effektivt politisk instrument og en reel garant for EU-borgernes sikkerhed samt fremme og beskyttelse af europæiske normer, interesser og værdier som forankret i artikel 21 i TEU;

B.  der henviser til, at EU er nødt til i højere grad at levere sikkerhed hjemme og i udlandet og sikre stabilitet i sit naboskabsområde og globalt; der henviser til, at EU er nødt til at bidrage til bekæmpelsen af sikkerhedspolitiske udfordringer, navnlig de udfordringer, der har deres udspring i terrorisme, både hjemme og i udlandet, bl.a. ved at støtte tredjelande ved bekæmpelsen af terrorisme og de grundlæggende årsager til dette fænomen; der henviser til, at medlemsstaterne og EU er nødt til at arbejde sammen om et effektivt og sammenhængende grænseforvaltningssystem for at sikre de ydre grænser;

C.  der henviser til, at EU er nødt til at udvide sit samarbejde og sin samordningsindsats med Den Nordatlantiske Traktats Organisation og De Forenede Stater, som begge fortsat optræder som garanter for Europas sikkerhed og stabilitet, med De Forenede Nationer, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa, Den Afrikanske Union samt andre naboer og regionale partnere;

D.  der henviser til, at EU er nødt til at tackle de bagvedliggende årsager til de sikkerhedspolitiske udfordringer, uroligheder og væbnede konflikter i naboskabsområdet, migration, forringelse af befolkningens indtægtsmuligheder ved statslige og ikke-statslige aktørers mellemkomst, og de bagvedliggende årsager til borterodering af stater og regionale ordninger, bl.a. som følge af klimaforandringer og fattigdom, gennem en omfattende og værdibaseret tilgang til krisehåndtering, både i og uden for EU;

E.  der henviser til, at satellitkapacitet kunne udnyttes til i højere grad at vurdere og identificere strømmen af ulovlige indvandrere og deres ruter og, hvad angår ulovlige indvandrere fra Nordafrika, til at identificere de områder, hvor de går om bord i fartøjer, således at der kan gøres en hurtigere indsats for at gribe ind og redde flere menneskeliv;

F.  der henviser til, at Det Europæiske Råd på sit møde i juni 2015, hvor der blev fokuseret på forsvarsspørgsmål, efterlyste et mere udstrakt og systematisk europæisk forsvarssamarbejde med henblik på at levere vigtig kapacitet, bl.a. via en sammenhængende og effektiv anvendelse af EU-midler og eksisterende kapacitet i EU-regi;

G.  der henviser til, at rumpolitik er et uundværligt aspekt af den strategiske autonomi, som EU må udvikle for at sikre følsom teknologisk og industriel kapacitet og en uafhængig kapacitet til at foretage vurderinger;

H.  der henviser til, at det er vigtigt og i visse tilfælde ligefrem af afgørende betydning, at den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik baserer sig på kapacitet i verdensrummet i en lang række situationer, der spænder fra daglig anvendelse i fredstid til krisestyring og mere akutte sikkerhedspolitiske udfordringer, herunder decideret krigsførelse; der henviser til, at udviklingen af en sådan kapacitet er et langsigtet projekt; der henviser til, at udviklingen af den fremtidige kapacitet skal planlægges, mens den nuværende kapacitet udnyttes;

I.  der henviser til, at spredningen af rumteknologier og samfundets voksende afhængighed af satellitter giver anledning til en skærpet konkurrence om rumbaserede aktiver (transmissionsveje, frekvenser) og gør satellitter til en infrastruktur af helt afgørende betydning; der henviser til, at udviklingen af antisatellitteknologier (ASAT), som en række aktører er engageret i, herunder rumvåbenkapacitet, signalerer en bevæbning af rummet;

J.  der henviser til, at EU på det forsvars- og sikkerhedspolitiske område bl.a. kan handle gennem institutioner som Det Europæiske Forsvarsagentur og EU-Satellitcentret;

K.  der henviser til, at de europæiske rumpolitiske aktiver er blevet udviklet igennem de sidste halvtreds år takket være en koordineret indsats fra de nationale rumorganisationers side og, i de senere år, fra Den Europæiske Rumorganisations side; der henviser til, at traktaten om det ydre rum, som er den grundlæggende retlige ramme for rumretten, trådte i kraft i oktober 1967;

L.  der henviser til, at udvikling og opretholdelse af kapacitet i verdensrummet på det sikkerheds- og forsvarspolitiske område i Europa kræver et effektivt samarbejde og synergi mellem medlemsstaterne og med de europæiske og internationale institutioner;

M.  der henviser til, at EU's kapacitet i verdensrummet bør være kompatibel med NATO's og USA's kapacitet, således at den samlede kapacitet kan udnyttes fuldt ud som et netværk i tilfælde af en krise;

N.  der henviser til, at forskning og udvikling inden for rumteknologi er en sektor med et højt investeringsafkast, som endvidere i form af biprodukter frembringer software og hardware af høj kvalitet med forskellige kommercielle anvendelsesmuligheder;

1.  mener, at kapacitet og tjenester i verdensrummet spiller en vigtig rolle bl.a. inden for rammerne af den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik; er overbevist om, at nuværende og kommende kapacitet og tjenester i verdensrummet vil give medlemsstaterne og EU en bedre operationel kapacitet med dobbelt anvendelse til gennemførelse af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik og andre EU-politikker på områder som f.eks. foranstaltninger udadtil, grænseforvaltning, maritim sikkerhed, landbrug, miljø, klimatiltag, energisikkerhed, katastrofehåndtering, humanitær bistand og transport;

2.  mener, at der er nødvendigt at udvikle FSFP yderligere; bekræfter nødvendigheden af at øge effektiviteten, synligheden og virkningerne af FSFP; bekræfter betydningen og merværdien af rumprogrammet for FSFP; mener, at rummet bør indarbejdes i EU's fremtidige politikker (f.eks. den indre sikkerhed, transport, rumfart, energi, forskning), og at synergier med rumpolitikken bør styrkes og udnyttes yderligere; understreger, at det er af central betydning at udnytte rumbaseret kapacitet ved bekæmpelsen af terrorisme og terrororganisationer via muligheden for at lokalisere og overvåge disse organisationers træningslejre;

3.  mener, at de nationale regeringer og EU bør forbedre adgangen til rumbaseret satellitkommunikation, kendskab til situationen i rummet, præcis navigation og jordobservation og sikre europæisk uafhængighed med hensyn til særlig vigtige rumteknologier og adgang til rummet; mener, at navnlig kendskab til situationen i rummet fortsat vil spille en afgørende rolle i militære og civile anliggender; understreger sin tilslutning til princippet om ikke-militarisering af rummet; erkender, at det er nødvendigt at foretage tilstrækkelige økonomiske investeringer for at nå denne målsætning; opfordrer i denne forbindelse indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at garantere EU's autonomi med hensyn til rumstrukturer og samtidig stille de nødvendige ressourcer til rådighed til dette formål; mener, at denne målsætning er af afgørende betydning for civile aktiviteter (i de vestlige lande anslås det, at mellem 6 og 7 % af BNP er afhængig af satellitpositionering og navigationsteknologi) og for sikkerhed og forsvar; mener, at der bør iværksættes et samarbejde på mellemstatsligt plan og gennem ESA;

4.  understreger, at Copernicus-programmet har en sikkerhedspolitisk dimension, især hvad angår anvendelsen af dette program til forebyggelse og respons i krisesituationer, humanitær bistand og samarbejde, konfliktforebyggelse, der indebærer overvågning af overholdelsen af internationale traktater, og maritim overvågning; opfordrer indtrængende den højtstående repræsentant, Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke målsætningen om konfliktforebyggelse som et aspekt af kapaciteten i verdensrummet;

5.  understreger, at EU's rumpolitik fremmer videnskabelige og tekniske fremskridt, industriens konkurrenceevne og iværksættelsen af EU's politikker i overensstemmelse med artikel 189 i TEUF, som omfatter sikkerheds- og forsvarspolitik; gør opmærksom på, at de to europæiske flagskibsprogrammer, Galileo og Copernicus, er civile programmer under civil kontrol, og at den europæiske karakter af Galileo og Copernicus har gjort disse programmer mulige og sikret, at de er blevet succeser; opfordrer indtrængende Rådet, NF/HR og Kommissionen til at sikre, at der via de europæiske rumprogrammer udvikles civil kapacitet og civile tjenester i verdensrummet af relevans for Europas kapacitet med hensyn til sikkerhed og forsvar, navnlig via tildeling af tilstrækkelige midler til forskning; mener, at det er vigtigt at satse på kapacitet i verdensrummet med mulighed for dobbelt anvendelse for at udnytte ressourcerne bedst muligt;

6.  understreger, at rumprogrammer giver sikkerheds- og forsvarsmæssige fordele, der teknologisk er forbundet med civile fordele, og fremhæver i denne forbindelse den dobbelt anvendelse af Galileo og Copernicus; mener, at denne kapacitet bør udvikles fuldt ud i de næste generationer, f.eks. med en højere grad af præcision og autentificering, kryptering, kontinuitet og integritet (Galileo); understreger, at højopløsningsjordobservationsdata og positionsbestemmelsessystemer er nyttige til anvendelse på civile og sikkerhedsrelaterede områder, for eksempel inden for katastrofehåndtering, humanitære aktioner, hjælp til flygtninge, havovervågning, global opvarmning, energisikkerhed og den globale fødevaresikkerhed samt med hensyn til opdagelse og imødegåelse af globale naturkatastrofer, især tørke, jordskælv, oversvømmelser og skovbrande; bemærker, at der er behov for et bedre samspil mellem droner og satellitter; opfordrer til, at der i midtvejsevalueringen afsættes tilstrækkelige midler til alle satellitbaserede systemers fremtidige udvikling;

7.  mener, at en holistisk, integreret, langsigtet tilgang til rumsektoren på EU-plan er nødvendig; mener, at rumsektoren bør være omtalt i den nye globale EU-strategi om udenrigs- og sikkerhedspolitik, da der i øjeblikket sker en udvikling af EU-rumprogrammer med dobbelt anvendelse, og det er nødvendigt yderligere at udvikle civile EU-rumprogrammer, der kan anvendes til både civile sikkerhedspolitiske formål og forsvarspolitiske formål;

8.  glæder sig over, at EU støtter det multilaterale initiativ om udformning af en international adfærdskodeks for aktiviteter i det ydre rum for på den måde at indføre standarder for adfærd i rummet, da det bidrager til at opnå øget sikkerhed og bæredygtighed i rummet ved at understrege, at rumaktiviteter bør omfattes af stor forsigtighed, rettidig omhu og åbenhed for således at skabe tillid i rumsektoren;

9.  opfordrer Kommissionen til hurtigt at udarbejde en oversigt over EU's behov med hensyn til rumpolitikkens potentielle bidrag til FSFP på alle vigtige områder: opsendelse, positionering, billeder, kommunikation, rumvejr, rumaffald, cybersikkerhed, jamming, spoofing og andre bevidste trusler samt sikkerheden af de jordbaserede installationer; mener, at den fremtidige udvikling af de nuværende europæiske rumsystemer skal defineres i forhold til FSFP og omfatte alle ovennævnte aspekter;

10.  ser gerne, at de nødvendige krav til fremtidige systemer, både private og offentlige, der bidrager til livskritiske applikationer (f.eks. positionering, lufttrafikstyring (ATM), lægges fast, hvad angår beskyttelse mod mulige sikkerhedsangreb (jamming, spoofing, cyberangreb, rumvejr og rumaffald); mener, at sådanne sikkerhedskrav bør kunne certificeres og stå under tilsyn af en europæisk enhed (f.eks. EASA);

11.  understreger i den forbindelse, at udviklingen af en europæisk rumkapacitet til europæiske sikkerheds- og forsvarsformål skal fokusere på følgende to centrale strategiske mål: sikkerhed på jorden gennem rumsystemer i kredsløb, der skal overvåge jordens overflade eller levere positionsbestemmelse, navigation og tidsbestemmelse eller satellitkommunikation, og sikkerhed i det ydre rum samt rumsikkerhed, dvs. sikkerhed i kredsløb og i rummet via jordbaserede og rumkredsløbsbaserede systemer til at øge kendskabet til situationen i rummet (Space Situationel Awareness - SSA);

12.  er klar over farerne ved cyberkrig og hybride trusler for det europæiske rumprogram, i betragtning af at spoofing eller jamming kan forstyrre militære missioner og få vidtrækkende konsekvenser for dagligt liv på jorden; mener, at cybersikkerhed nødvendiggør en fælles indsats fra EU, dets medlemsstater og erhvervslivet og internetspecialister; opfordrer derfor Kommissionen til at medtage rumprogrammer i dens cybersikkerhedsaktiviteter;

13.  mener, at der bør ske en styrkelse af samordningen af de rumsystemer, som medlemsstaterne har etableret på en fragmenteret måde for at opfylde forskellige nationale behov, for at gøre det muligt straks at foregribe en afbrydelse af forskellige applikationer (f.eks. ATM);

14.  understreger, at samarbejdet mellem Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten, Det Europæiske GNSS-Agentur, Det Europæiske Forsvarsagentur, Den Europæiske Rumorganisation og medlemsstaterne er afgørende for at forbedre Europas kapacitet og tjenester i verdensrummet; mener, at EU, dvs. NF/HR, bør koordinere, lette og støtte et sådant samarbejde inden for rumsektoren, sikkerhed og forsvar via et særskilt operationelt koordineringscenter; giver udtryk for sin overbevisning om, at Den Europæiske Rumorganisation bør spille en betydelig rolle, hvor det drejer sig om at definere og gennemføre en samlet europæisk rumpolitik, der omfatter sikkerheds- og forsvarspolitik;

15.  opfordrer Kommissionen til at forelægge resultater fra det europæiske rammesamarbejde om sikkerheds- og forsvarsforskning på rumområdet og efterlyser henstillinger om, hvordan dette samarbejde kan videreudvikles; opfordrer Kommissionen til at præcisere, hvilken rolle civil-militær forskning under Horisont 2020 har spillet i forhold til kapaciteten i verdensrummet i forbindelse med gennemførelsen af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik;

16.  glæder sig over støtterammen for overvågning og sporing i rummet; opfordrer Kommissionen til at underrette Parlamentet om gennemførelsen af støtterammen og dens konsekvenser for sikkerhed og forsvar; opfordrer Kommissionen til at etablere en køreplan for gennemførelsen med en definition af den påtænkte arkitektur;

17.  understreger den strategiske betydning af at stimulere ruminnovation og -forskning i forhold til sikkerhed og forsvar; erkender det store potentiale i særlig vigtige rumteknologier, som f.eks. det europæiske datarelæsystem, som muliggør konstante observationer af jorden i realtid, megakonstellationer af nanosatellitter samt endvidere udbygning af en responsiv kapacitet; understreger behovet for innovativ big-datateknologi for at drage fuld nytte af rumdataene til sikkerheds- og forsvarsformål; opfordrer Kommissionen til at indarbejde disse teknologier i sin rumstrategi for Europa;

18.  mener, at EU skal udvikle forskellige diplomatiske initiativer på det rumpolitiske område både i bilateral og multilateral henseende for at bidrage til at fremme en institutionalisering af rummet og øget gennemsigtighed samt tillidsskabende foranstaltninger; understreger, at det er nødvendigt at gøre en intensiveret indsats for at fremme en international adfærdskodeks for aktiviteter i det ydre rum; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at inddrage den rumpolitiske komponent i forhandlinger på andre områder;

19.  opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre og færdiggøre fælles programmer og initiativer som f.eks. det multinationale rumbaserede billeddannende system til overvågning, rekognoscering og observation (MUSIS) og programmerne for statslig satellitkommunikation (GOVSATCOM) samt overvågning og sporing i rummet (SST) og til at samle og dele ressourcer på forsvars- og sikkerhedsområdet og giver udtryk for sin støtte til sådanne fælles programmer og initiativer;

20.  glæder sig over det igangværende projekt i EDA- og ESA-regi om statslig satellitkommunikation (GOVSATCOM), som blev udpeget til at være et af EDA's flagskibsprogrammer af Det Europæiske Råd i december 2013; opfordrer i denne forbindelse de berørte aktører til at etablere et permanent program og til desuden at udnytte den europæiske merværdi af EDA til militær satellitkommunikation; glæder sig over, at DESIRE I-projektet har fået en vellykket afslutning, og at der er iværksat et DESIRE II-demonstrationsprojekt med henblik på at sikre, at EDA og ESA fremover kan udnytte fjernstyrede flysystemer (RPAS) i et ikke-segregeret luftrum;

21.  mener, at et samarbejde mellem EU og USA om kapacitet og tjenester i verdensrummet fremover på sikkerheds- og forsvarsområdet vil være til fordel for begge parter; mener, at samarbejdet mellem EU og USA er mere effektivt og kompatibelt, når begge parter er på samme niveau i teknologisk og kapacitetsmæssig henseende; opfordrer Kommissionen til at identificere og afhjælpe mulige teknologiske mangler; bemærker det arbejde, der er udført i retning af at realisere den tredje amerikanske udligningsstrategi; opfordrer indtrængende EU til at tage denne udvikling i betragtning, når EU udarbejder sin egen globale strategi om udenrigs- og sikkerhedspolitik, og til at medtage kapacitet i verdensrummet på sikkerheds- og forsvarsområdet inden for rammerne af denne strategi; mener, at det kunne være hensigtsmæssigt at udnytte allerede eksisterende bilaterale forbindelser mellem medlemsstaterne og USA i relevante tilfælde; opfordrer NF/HR til at drøfte med forsvarsministrene, hvilken strategisk tilgang der skal vælges, og informere Parlamentet om forløbet af denne debat;

22.  mener, at EU fortsat bør arbejde for at fremme indførelsen af en international adfærdskodeks for aktiviteter i det ydre rum for at beskytte ruminfrastrukturen og samtidig forhindre en bevæbning af rummet; mener, at det i denne forbindelse er af afgørende betydning at udvikle programmet for kendskab til situationen i rummet (SSA); opfordrer EU til at arbejde for at fremme denne målsætning i samarbejde med FN's Komité for Fredelig Udnyttelse af det Ydre Rum og andre relevante partnere;

23.  minder om, at det er nødvendigt for EU og NATO at have et nært samarbejde inden for sikkerhed og forsvar; er overbevist om, at samarbejdet mellem EU og NATO bør omfatte opbygning af modstandsdygtighed inden for de to organisationer i samarbejde med EU's naboer samt forsvarsinvesteringer; mener, at et samarbejde om kapacitet og tjenester i verdensrummet åbner mulighed for at forbedre kompatibilitet mellem de to strukturer; er overbevist om, at dette også vil styrke NATO's rolle i sikkerheds- og forsvarspolitikken og i forbindelse med kollektivt forsvar;

24.  påpeger imidlertid, at EU fortsat må forsøge i videst muligt omfang at sikre rumrelateret og militær autonomi; påpeger, at EU på lang sigt er nødt til at råde over sine egne instrumenter og indføre en forsvarsunion;

25.  mener, at behovet for at beskytte kapacitet og tjenester i verdensrummet på sikkerheds- og forsvarsområdet mod cyberangreb, fysiske trusler, rumaffald og andre skadelige påvirkninger kunne give anledning til et samarbejde mellem EU og NATO, som ville resultere i den nødvendige teknologiske infrastruktur til at sikre aktiver, eftersom investeringer til en værdi af mange milliarder i den europæiske ruminfrastruktur for skatteborgernes regning ellers kunne gå til spilde; erkender, at kommerciel satellitkommunikation og den øgede udnyttelse til militære formål indebærer en øget risiko for angreb; opfordrer NF/HR til at holde Parlamentet underrettet, efterhånden som samarbejdet mellem EU og NATO udvikler sig på dette område;

26.  mener, at de civile EU-programmer på rumområdet omfatter kapacitet og tjenester, som potentielt kan anvendes inden for mange sektorer, bl.a. i de næste udviklingsfaser af Copernicus- og Galileo-systemerne; noterer sig behovet for at overveje eventuelle sikkerheds- og forsvarsrelaterede spørgsmål fra første færd; mener, at kendskab til situationen i rummet / rumvejr, satellitkommunikation, elektronisk intelligens og tidlig varsling er områder, som kunne drage fordel af et større samarbejde mellem den offentlige og den private sektor, supplerende støtte på EU-plan samt vedvarende investeringer i og støtte til organer inden for rumsektoren og sikkerheds- og forsvarsområdet;

27.  noterer sig den betydning, som Galileo's statsregulerede tjeneste (PRS) har for navigation og styring af militære systemer; opfordrer den højtstående repræsentant og EU-medlemsstaterne til at intensivere deres bestræbelser for at opnå en revision af 1967-traktaten om det ydre rum eller til at tage initiativ til et nyt regelsæt, som tager højde for de teknologiske fremskridt siden 1960'erne og har til formål at forhindre et våbenkapløb i verdensrummet;

28.  bemærker, at gennemsigtighed og en effektiv indsats for at gøre europæerne mere bevidste om de anvendelsesmuligheder for EU-rumprogrammer, der har direkte indvirkning på brugere, som f.eks. Galileo- og Copernicus-tjenester, er afgørende for en vellykket gennemførelse af disse programmer; mener, at disse programmer kunne bruges til at øge effektiviteten af strategilægning og operationer inden for rammerne af FSFP; går ind for, at der gøres en indsats for at identificere og udvikle sikkerheds- og forsvarsrelaterede kapacitetsbehov i forhold til de kommende generationer af Galileo- og Copernicus-systemerne;

29.  minder om den statsregulerede tjeneste (PRS) under Galileo, som er begrænset til statsligt godkendte brugere og passer fint til følsomme applikationer, hvor der skal sikres stabilitet og fuldstændig pålidelighed; mener, at kapaciteten af PRS skal udvikles yderligere i de næste generationer for at imødegå kommende trusler; opfordrer Kommissionen til at sikre, at de operationelle procedurer er så effektive som muligt, navnlig under kriser; understreger behovet for at fortsætte med at udvikle og fremme applikationer, som bygger på Galileos kapacitet, herunder dem, der er nødvendige for FSFP, for at tilvejebringe så store samfundsøkonomiske fordele som muligt; understreger desuden behovet for at styrke sikkerheden af Galileo-infrastrukturen, herunder installationerne på jorden, og opfordrer Kommissionen til at træffe de nødvendige foranstaltninger hertil i samarbejde med medlemsstaterne;

30.  understreger det høje sikkerhedsniveau i forbindelse med EU's GNSS-systemer; understreger den vellykkede udførelse af opgaver, som Det Europæiske GNSS-Agentur har fået overdraget, navnlig gennem Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse og Galileo-systemets sikkerhedskontrolcentre; opfordrer i den forbindelse til, at sagkundskaben og sikkerhedsinfrastrukturen hos Det Europæiske GNSS-Agentur også udnyttes i forbindelse med Copernicus; opfordrer til, at dette spørgsmål bliver behandlet i forbindelse med midtvejsrevisionen af Galileo og Copernicus;

31.  henviser især til nødvendigheden af jordobservationsdata med meget høj opløsning fra Copernicus-programmet og opfordrer Kommissionen til at vurdere, hvordan dette kan opnås under hensyntagen til kravene i FSFP; understreger udviklingsmomenter som f.eks. observationer i næsten realtid og videostreaming fra rummet og henstiller til Kommissionen at undersøge, hvordan disse muligheder kan udnyttes bl.a. til sikkerheds- og forsvarsformål; understreger ligeledes behovet for at styrke sikkerheden af Galileo-infrastrukturen, herunder installationerne på jorden, og sikkerheden af dataene, og opfordrer Kommissionen til at træffe de nødvendige foranstaltninger hertil i samarbejde med medlemsstaterne; påpeger endvidere, at det er vigtigt at overveje, hvordan erhvervslivet kan inddrages i forvaltningen af driften af Copernicus;

32.  henleder opmærksomheden på, at der er behov for at forbedre formidlingen af information fra satellitter til brugere, bl.a. ved at opbygge den nødvendige teknologiske infrastruktur; bemærker, at det i Kommissionens meddelelse nævnes, at 60 % af al elektronik om bord på europæiske satellitter i øjeblikket er importeret fra USA; opfordrer til et initiativ om, hvordan man i denne forbindelse beskytter følsomme eller personlige data;

33.  glæder sig over det arbejde, der udføres for at sikre EU autonom adgang til statslig satellitkommunikation (GOVSATCOM), og opfordrer Kommissionen til at arbejde videre med denne sag; minder om, at det første skridt i processen var Kommissionens og Det Europæiske Forsvarsagenturs identifikation af henholdsvis de civile og militære behov, og mener, at initiativet bør indebære en sammenlægning af de forskellige efterspørgsler og bør udformes på en sådan måde, at det opfylder de identificerede behov; opfordrer Kommissionen til med udgangspunkt i modtagernes behov og krav at foretage en cost-benefit-analyse af de forskellige løsninger:

–  levering af tjenester fra kommercielle driftsselskaber

–  et system baseret på den nuværende kapacitet med mulighed for at indarbejde fremtidige kapaciteter, eller

–  oprettelse af ny kapacitet gennem et særligt system;

  opfordrer i den forbindelse Kommissionen til at behandle spørgsmålet om ejerskab og ansvar; fremfører, at ethvert nyt initiativ uanset den endelige afgørelse bør være af offentlig interesse og gavne det europæiske erhvervsliv (producenter, driftsselskaber, affyringsvirksomheder og andre industrigrene); mener, at GOVSATCOM også bør betragtes som en mulighed for at fremme konkurrenceevne og innovation ved at drage fordel af udviklingen af teknologi til dobbelt formål på det yderst konkurrenceprægede og dynamiske kommunikationssatellitmarked; understreger behovet for at begrænse afhængigheden af ikke-EU-leverandører af udstyr og tjenesteydelser;

34.  påpeger, at udvikling af overvågning og sporing i rummet (SST) er et godt initiativ i rumfartssamarbejdet og et skridt i retning af mere sikkerhed i rummet; opfordrer til yderligere udvikling af Unionens egen SST-kapacitet som en prioritet for at beskytte økonomien, samfundet og borgernes sikkerhed og til styrkelse af spørgsmålet om rumkapacitet under den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik; mener, at SST bør blive et EU-program med eget budget, samtidig med at det skal sikres, at midlerne til igangværende projekter ikke derved mindskes; mener ligeledes, at EU bør udvikle en samlet tilgang til kendskab til situationen i rummet (Space Situationel Awareness - SSA), bl.a. en bedre evne til at forudsige, hvad der vil ske, hvilket indebærer observation af rummet og analyser og vurderinger af potentielle trusler mod aktiviteterne i rummet; opfordrer derfor Kommissionen til at bygge på SST ved at udvikle et bredere SSA-koncept, som også vil imødegå tilsigtede trusler mod rumsystemer, og til i samarbejde med ESA at tage hensyn til rumvejr og objekter i nærheden af jordkloden og behovet for forskning i teknologiske systemer til forebyggelse og fjernelse af rumskrot; er overbevist om, at en overordnet samordning af rumaktiviteterne kan gennemføres uden at hindre den fri udnyttelse af rummet; understreger, at den private sektor bør have mulighed for at spille en vigtig rolle i den fortsatte udvikling og vedligeholdelse af den ikke-følsomme del af SST-systemet, hvor den tosidede ledelsesstruktur for Galileo kunne tjene som eksempel;

35.  understreger behovet for at udvikle politikker og forskningskapacitet med henblik på at skabe fremtidige anvendelser og udvikle en konkurrencedygtig europæisk industri, som kan få kommerciel succes i et sundt økonomisk miljø; bemærker, at privatretlige organer spiller en stadig mere fremtrædende rolle på rummarkedet; understreger behovet for og fordelene ved at inddrage SMV'er i forskning, udvikling og produktion i forbindelse med rumteknologier, særlig de teknologier, der er relevante for at garantere sikkerheden; mener, at der bør udvises forsigtighed i forhold til de risici, der er forbundet med uregulerede private initiativer med sikkerheds- og forsvarspolitiske konsekvenser; understreger, at afvejningen af risici og fordele kan variere mellem rumaktiviteternes forskellige segmenter og derfor bør foretages i hvert enkelt konkret tilfælde, navnlig i relation til de specifikke kendetegn med hensyn til suverænitet og strategisk autonomi; opfordrer Kommissionen og NF/HR til at stille de nødvendige midler til rådighed til at inddæmme disse risici;

36.  understreger, at det er den offentlige sektor, der må være forpligtet til at stå for investeringerne i forbindelse med rumsektoren i lyset af denne sektors strategiske betydning; mener, at de høje omkostninger til udvikling af rumprogrammer og -infrastruktur betyder, at den eneste metode til at sikre sådanne projekters bæreevne er at gøre en målrettet indsats i den offentlige sektor for at kanalisere private initiativer;

37.  påpeger for så vidt angår den fremtidige finansiering af de europæiske rumprogrammer, at det ville være gavnligt at fastslå, hvornår det vil være muligt at anvende forskellige former for offentligt-private partnerskaber;

38.  påpeger, at der skal etableres hensigtsmæssige lovgivningsmæssige og politiske rammer for at give erhvervslivet yderligere impulser og incitamenter til at gennemføre teknologisk udvikling og forskning i rumkapacitet; opfordrer til, at der afsættes de nødvendige bevillinger til rumforskning på ovennævnte områder; henviser til det vigtige bidrag, som Horisont 2020 kan yde til at mindske EU's afhængighed med hensyn til vigtig rumteknologi; minder i den forbindelse om, at rumdelen af Horisont 2020 falder ind under prioriteten "industrielt lederskab" og navnlig under det specifikke mål om "lederskab inden for støtte- og industriteknologi"; mener derfor, at Horisont 2020 bør anvendes til at understøtte EU's rumteknologiske grundlag og rumindustrikapacitet; opfordrer Kommissionen til at afsætte tilstrækkelige midler til særlig vigtig rumteknologi til sikkerheds- og forsvarsformål i forbindelse med midtvejsrevisionen af Horisont 2020;

39.  mener, at EU kunne spille en rolle i bestræbelserne på at gøre europæisk kapacitet og europæiske tjenester i verdensrummet mere robuste, fleksible og tilpasningsdygtige; er overbevist om, at en hurtig reaktionskapacitet, der kan erstatte eller reetablere beskadigede eller ødelagte aktiver i verdensrummet, efterhånden som en krise udvikler sig, bør udvikles effektivt via partnerskaber mellem mange stater, også på europæisk plan; udtaler sig rosende om ESA's indsats for at udvikle et program for kendskab til situationen i rummet (SAA), som skal bruges til at opspore og forudsige tilstedeværelsen af rumaffald eller satellitkollisioner; understreger det presserende behov for at reducere risikoen for kollision på grund af det voksende antal satellitter og den øgede mængde rumaffald; opfordrer Kommissionen og Rådet til fortsat at finansiere denne kapacitet efter 2016; støtter derfor Kommissionens initiativ om et europæisk system til overvågning og sporing i rummet (SST), som vil sikre EU en uafhængig position i forhold til verdensrummet; sætter spørgsmålstegn ved, om der findes passende regeringsstrukturer til at forvalte PRS og andre centrale ruminfrastrukturer i tilfælde af væbnet angreb eller en anden væsentlig sikkerhedskrise;

40.  ansporer Kommissionen og de europæiske agenturer inden for rum-, sikkerheds- og forsvarsområdet til at samarbejde om at udarbejde en hvidbog om uddannelsesbehov i forhold til brugen af kapacitet og tjenester i verdensrummet inden for sikkerhed og forsvar; er af den opfattelse, at EU-midler bør anvendes til pilotkurser på de områder, hvor medlemsstaterne og de kompetente europæiske agenturer har identificeret et umiddelbart behov;

41.  mener, at det er af strategisk betydning at yde supplerende økonomisk og politisk støtte til udvikling og anvendelse af EU-løfteraketter og af programmet PRIDE (Programme for Reusable In-Orbit Demonstrator in Europa), eftersom den såkaldte demonstrator er mere omkostningseffektiv og åbner mulighed for en uafhængig adgang til rummet samt for en plan til styring af adgangen til rummet samt en plan til rumkrisestyring;

42.  er foruroliget over de voksende omkostninger til Copernicus- og Galileo-programmerne, som går langt ud over de oprindelige budgettildelinger; støtter den fortsatte udvikling af EU's kapacitet i verdensrummet og efterlyser samtidig en passende styring af de økonomiske ressourcer;

43.  opfordrer de medlemsstater, der ikke allerede har ratificeret traktaten om det ydre rum, til at gøre dette, eftersom denne traktat spiller en vigtig rolle for opretholdelsen af lovlige tilstande i rummet;

44.  glæder sig over processen hen mod og planerne om udvikling af de nye europæiske løfteraketter Ariane 6 og VEGA og mener, at udviklingen af disse løfteraketter er af afgørende betydning for, at de europæiske rumprogrammer, der vedrører forsvars- og sikkerhedsformål, kan være levedygtige og uafhængige på lang sigt; er fast overbevist om, at opretholdelsen af de europæiske løfteraketters dominerende stilling skal være en strategisk europæisk målsætning på et tidspunkt, hvor nye konkurrenter dukker op med kraftig opbakning fra konkurrencedygtige finansieringsmodeller; mener, at det er nødvendigt at foretage passende strukturelle, lovgivningsmæssige og finansieringsrelaterede ændringer for at nå denne målsætning, således at man kan fremme udviklingen af innovative, konkurrencedygtige projekter på europæisk plan; går bl.a. ind for, at der satses på innovation med hensyn til genbrug af komponenter, eftersom dette vil være et væsentligt fremskridt med hensyn til effektivitet og bæredygtighed; mener, at EU bør lægge særlig vægt på visse projekters konsekvenser med hensyn til EU's uafhængige stilling, f.eks. hvad angår samarbejdet med Rusland på følsomme områder som affyring af satellitter med Soyuz-raketter;

45.  bemærker den strategiske betydning af uafhængig adgang til rummet og behovet for en særlig EU-indsats, bl.a. til sikkerheds- og forsvarsmæssige formål, da dette vil give Europa adgang til rummet i krisesituationer; opfordrer Kommissionen til i samarbejde med ESA og medlemsstaterne at:

–  koordinere, udveksle og udvikle planlagte rumprojekter og europæiske markeder, så den europæiske industri kan foregribe efterspørgsel (og derved fremme beskæftigelse og industri i Europa) og også skabe sin egen efterspørgsel i form af erhvervsdrevet udnyttelse

–  støtte opsendelsesinfrastruktur og

–  fremme forskning og udvikling, herunder gennem offentlig-private partnerskaber, navnlig inden for banebrydende teknologier;

  mener, at denne indsats er nødvendig for at sætte Europa i stand til at konkurrere på affyringsverdensmarkedet; mener desuden, at EU skal sikre sig et solidt rumteknologisk grundlag og den nødvendige industrielle kapacitet til at blive i stand til at udtænke, udvikle, affyre, drive og udnytte rumsystemer lige fra teknologisk autonomi og cybersikkerhed til udbudsrelaterede spørgsmål;

46.  mener, at EU bør tilskynde alle aktører inden for teknologi- og knowhow-forsyningskæderne til at vende opmærksomheden mod kapacitet i verdensrummet og teknologier med dobbelt anvendelse af relevans for sikkerhed og forsvar, og at EU bør fremme udviklingen af innovative applikationer og nye forretningsidéer på dette område med særlig vægt på små og mellemstore virksomheder og på at udvikle iværksætterånd inden for denne sektor; noterer sig, at der er behov for fortsatte investeringer for at opretholde den teknologiske forskning og udvikling; er fast overbevist om, at den offentlige sektor skal give incitamenter til etablering af specialistinkubatorer og fonde, som er beregnet på at yde finansiering til innovative opstartsvirksomheder for at sikre, at de høje omkostninger til rumforskning ikke stiller sig hindrende i vejen for nye innovative projekter; efterlyser en plan for anvendelse af rumteknologier med dobbelt anvendelse i rumsektoren med det formål at bidrage til udviklingen af den europæiske forsvarsindustri og øget konkurrence;

47.  understreger behovet for at støtte bestræbelser på at styrke det europæiske samarbejde inden for sektoren med henblik på at overvinde den store opsplitning, navnlig med hensyn til efterspørgslen på institutionelt plan; er overbevist om, at kun en mere omkostningseffektiv, gennemsigtig og konsolideret europæisk rumindustri kan være konkurrencedygtig på internationalt plan; understreger, at den europæiske politik for rumindustrien skal udvikles yderligere i samarbejde med Den Europæiske Rumorganisation (ESA) for at sikre komplementaritet;

48.  minder om, at det for at opretholde og styrke sikkerhed, forsvar og stabilitet i Europa er vigtigt at forhindre eksport af følsom rumteknologi til lande, der udgør en fare for regional eller global sikkerhede og stabilitet, forfølger en aggressiv udenrigspolitik, direkte eller indirekte støtte terrorisme eller undertrykker deres befolkning internt; opfordrer indtrængende den højtstående repræsentant, EU-medlemsstaterne og Kommissionen til at sikre sig, at de otte kriterier i Rådets fælles holdning 2008/944/FUSP og bestemmelserne i forordning (EF) nr. 428/2009 om en fællesskabsordning for kontrol med udførsel, overførsel, mæglervirksomhed og transit i forbindelse med produkter med dobbelt anvendelse bliver respekteret fuldt ud hvad angår eksport af følsom rumrelateret teknologi;

49.  understreger, at der er behov for en bedre koordinering af EU’s kapacitet i rummet med den opbygning af systemet og de procedurer, der er nødvendige for at sikre et passende niveau af sikkerhed, herunder datasikkerheden; opfordrer Kommissionen til at udarbejde og fremme en forvaltningsmodel for hvert enkelt system, der yder sikkerheds- og forsvarsrelaterede tjenester; mener med henblik på at give slutbrugerne en integreret service, at EU's rumkapacitet, der er afsat til sikkerhed og forsvar, bør forvaltes af et specifikt operationelt tjenestekoordinationscenter (Kommando- og Kontrolcentret, som det benævnes i arbejdsprogrammet 2014-2015 for Horisont 2020); mener, at dette af hensyn til omkostningseffektiviteten om muligt bør integreres i én af EU's eksisterende organer som f.eks. Det Europæiske GNSS-agentur, EU's Satellitcenter og Det Europæiske Forsvarsagentur under hensyntagen til de kapaciteter, der allerede udbydes af disse organisationer;

50.  mener, at en langsigtet indførelse af retlige rammer, som gør det muligt at opretholde vedvarende EU-investeringer i sikkerheds- og forsvarskapacitet, kunne fremme et større og mere systematisk europæisk forsvarssamarbejde med henblik på at levere vigtig kapacitet på centrale områder; noterer sig derfor Det Europæiske Råds konklusioner fra juni 2015; opfordrer indtrængende Rådet, NF/HR og Kommissionen til at udvikle de nødvendige rammer for finansiering på EU-plan;

51.  noterer sig, at den europæiske rumindustri er yderst koncentreret med en høj grad af vertikal integration, hvor fire firmaer er ansvarlige for over 70 % af den samlede europæiske beskæftigelse i rumsektoren, og hvor 90 % af beskæftigelsen i den europæiske fremstillingsindustri i rumsektoren er lokaliseret i seks lande; understreger, at potentialet i lande med gode resultater med hensyn til indlevering af patentansøgninger på det højteknologiske område, men uden en tradition for rumaktiviteter, ikke bør overses, og opfordrer politikerne til at fremme disse landes deltagelse i den europæiske rumsektor, bl.a. ved hjælp af værktøjerne i Horisont 2020-programmet;

52.  mener desuden, at forskning og udvikling inden for rumteknologi og -tjenester bør styrkes inden for rammerne af en sammenhængende EU-politikramme;

53.  er af den opfattelse, at en EU-hvidbog om sikkerhed og forsvar kunne være et passende middel til at strukturere EU's fremtidige engagement i rumbaseret sikkerheds- og forsvarskapacitet; opfordrer HR/NF til at iværksætte en debat om, hvordan EU's ambitionsniveau skal defineres inden for de overlappende områder kapacitet i verdensrummet samt sikkerhed og forsvar; mener, at dette også kunne bane vejen for en kohærent udvikling på tværs af alle kapacitetsområder i forbindelse med fredsbevarelse, konfliktforebyggelse og styrkelse af den internationale sikkerhed i overensstemmelse med principperne i De Forenede Nationers pagt; opfordrer Kommissionen til i den fremtidige europæiske forsvarshandlingsplan at skitsere, hvilke planer der er lagt for rumaktiviteter til støtte for sikkerhed og forsvar; erkender samtidig, at der er fordele forbundet med at have et sikkerhedsrelateret internationalt samarbejde med EU's troværdige partnere inden for rumsektoren;

54.  minder om, at rumaffald er et voksende problem for rumsikkerheden, og opfordrer EU til at støtte forskning og udvikling angående teknologier til aktiv fjernelse af affald; opfordrer EU til at investere i at få vedtaget en international aftale med en juridisk definition af rumaffald og med regler og bestemmelser om fjernelse af dette affald og en præcisering af ansvarsforholdene; understreger, at der er behov for en udvidet global mekanisme angående kendskab til situationen i rummet, og slår til lyd for, at det europæiske SSA-system bliver koblet sammen med partnere som f.eks. USA, og at der i højere grad gennemføres tillidsskabende foranstaltninger og informationsudveksling med andre parter;

55.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Det Europæiske Råd, Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, FN's generalsekretær, generalsekretæren for Den Nordatlantiske Traktats Organisation, EU's agenturer for rumspørgsmål, sikkerhed og forsvar og de nationale parlamenter.

(1)

EUT L 122 af 24.4.2014, s. 44.

(2)

EUT L 158 af 27.5.2014, s. 227.


MINDRETALSUDTALELSE

om kapacitet i verdensrummet til sikkerhed og forsvar i Europa (2015/2276 (INI))

Udenrigsudvalget – ordfører: Bogdan Andrzej Zdrojewski

Mindretalsudtalelse fra GUE/NGL-MEP'erne Sabine Lösing og Javier Couso Permuy

Denne betænkning efterlyser en styrket EU-sikkerheds- og forsvarspolitik i stedet for at prioritere den civile kapacitet med hensyn til konfliktløsning. Desuden bliver kapacitet i verdensrummet betragtet som et passende instrument til at varetage grænseforvaltning, intern sikkerhed og energisikkerhed og til at fremme udviklingen af et europæisk militær-industrielt kompleks. Betænkningen promoverer en yderligere militarisering af verdensrummet og af EU.

Vi gør indsigelse mod betænkningen, fordi den:

   gør ind for at sikre EU en ikke-uafhængig position i verdensrummet og for at styrke samarbejdet mellem EU og USA samt NATO-samarbejdet om FSFP's fremtidige rumbaserede kapacitet/tjenester

  støtter vedvarende investeringer i agenturer for rumspørgsmål, sikkerhed og forsvar

  efterlyser rumteknologier med dobbelt anvendelse i rumsektoren med det formål at bidrage til udviklingen af den europæiske militærindustri

  kræver, at der ofres offentlige midler til at finansiere innovative opstartsvirksomheder for at sikre, at de høje udgifter til rumforskning ikke stiller sig hindrende i vejen for projekter

  mener, at der skal anvendes EU-ressourcer til "pilot-kurser" for at øge EU's kapacitet i verdensrummet hvad angår sikkerhed og forsvar.

Vi kræver:

-  at verdensrummet udelukkende anvendes til civile formål

-  at der vedtages en rumtraktat med et forbud mod enhver form for militær udnyttelse af rummet

-  at der udelukkende anvendes civile fredelige strategier til konfliktløsning

-  at militære (forsknings)udgifter ikke finansieres over EU-budgettet

-  at der sker en adskillelse af EU fra NATO, og at NATO opløses.


UDTALELSE fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi(*) (11.4.2016)

til Udenrigsudvalget

om kapacitet i verdensrummer til sikkerhed og forsvar i Europa

(2015/2276(INI))

Ordfører for udtalelse (*): Marian-Jean Marinescu

(*) Procedure med associerede udvalg – forretningsordenens artikel 54

FORSLAG

Udvalget om Industri, Forskning og Energi opfordrer Udenrigsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  understreger, at EU's rumpolitik fremmer videnskabelige og tekniske fremskridt, industriens konkurrenceevne og iværksættelsen af sine politikker i overensstemmelse med artikel 189 i TEUF; gør opmærksom på, at de to europæiske flagskibsprogrammer, Galileo og Copernicus, er civile programmer under civil kontrol, og at den europæiske dimension af Galileo og Copernicus har gjort disse programmer mulige og sikret, at de er blevet succeser;

2.  mener, at det er nødvendigt med yderligere gennemførelse af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP); bekræfter nødvendigheden af at øge effektiviteten, synligheden og virkningerne af FSFP; bekræfter på ny vigtigheden og merværdien af en rumpolitik for FSFP, eftersom rumkapacitet er blevet en væsentlig del af medlemsstaternes forsvars- og sikkerhedspolitikker og derfor også af deres suverænitet; mener, at rumpolitikken bør indarbejdes i Unionens fremtidige politikker (f.eks. den indre sikkerhed, transport, energi, forskning), og at synergier med rumpolitikken bør styrkes og udnyttes yderligere;

3.  opfordrer Kommissionen til hurtigt at udarbejde en oversigt over EU's behov med hensyn til rumpolitikkens bidrag til FSFP på alle vigtige områder: opsendelse, positionering, billeder, kommunikation, rumvejr, rumaffald, cybersikkerhed, jamming, spoofing og andre bevidste trusler samt sikkerheden af de jordbaserede installationer; mener, at den fremtidige udvikling af de nuværende europæiske rumsystemer skal defineres i forhold til FSFP og omfatte alle ovennævnte aspekter;

4.  ser gerne, at de nødvendige krav til fremtidige systemer, både private og offentlige, der bidrager til livskritiske applikationer (f.eks. positionering, lufttrafikstyring (ATM), lægges fast, hvad angår beskyttelse mod mulige sikkerhedsangreb (jamming, spoofing, cyberangreb, vejrforholdene i rummet og rumaffald); mener, at sådanne sikkerhedskrav bør kunne certificeres og stå under tilsyn af en europæisk enhed (f.eks. EASA);

5.  understreger i den forbindelse, at udviklingen af en europæisk rumkapacitet til europæiske sikkerheds- og forsvarsformål skal fokusere på følgende to strategiske mål: sikkerhed på jorden gennem rumsystemer i kredsløb, der skal overvåge jordens overflade eller levere positionsbestemmelse, navigation og tidsbestemmelse eller satellitkommunikation, og sikkerhed i det ydre rum samt rumsikkerhed, dvs. sikkerhed i kredsløb og i rummet via jordbaserede og rumkredsløbsbaserede systemer til at øge kendskabet til situationen i rummet (Space Situationel Awareness - SSA);

6.  understreger, at rumprogrammer giver sikkerheds- og forsvarsmæssige fordele, der teknologisk er forbundet med offentlige fordele, og fremhæver i denne forbindelse den dobbeltsidede anvendelse af Galileo og Copernicus; mener, at denne kapacitet bør udvikles fuldt ud i de næste generationer, f.eks. med højere præcision og autentificering, kryptering, kontinuitet og integritet (Galileo); understreger, at højopløsningsjordobservationsdata og positionsbestemmelsessystemer er nyttige til anvendelse på civile og sikkerhedsrelaterede områder, for eksempel inden for katastrofehåndtering, humanitære aktioner, hjælp til flygtninge, havovervågning, global opvarmning, energisikkerhed og den globale fødevaresikkerhed samt med hensyn til opdagelse og imødegåelse af globale naturkatastrofer, især tørke, jordskælv, oversvømmelser og skovbrande; bemærker, at der er behov for et bedre samspil mellem droner og satellitter; opfordrer til, at der i midtvejsevalueringen afsættes tilstrækkelige midler til alle satellitbaserede systemers fremtidige udvikling;

7.  minder om den statsregulerede tjeneste (PRS) under Galileo, som er begrænset til statsligt godkendte brugere og passer fint til følsomme applikationer, hvor der skal sikres stabilitet og fuldstændig pålidelighed; mener, at kapaciteten af PRS skal udvikles yderligere i de næste generationer for at imødegå kommende trusler; opfordrer Kommissionen til at sikre, at de operationelle procedurer er så effektive som muligt, navnlig under kriser; understreger behovet for at fortsætte med at udvikle og fremme applikationer, som bygger på Galileos kapacitet, herunder dem, der er nødvendige for FSFP, for at tilvejebringe så store socioøkonomiske fordele som muligt; understreger desuden behovet for at styrke sikkerheden af Galileo-infrastrukturen, herunder installationerne på jorden, og opfordrer Kommissionen til at træffe de nødvendige foranstaltninger hertil i samarbejde med medlemsstaterne;

8.  understreger det høje sikkerhedsniveau i forbindelse med EU's GNSS-systemer; understreger den vellykkede udførelse af opgaver, som Det Europæiske GNSS-Agentur har fået overdraget, navnlig gennem Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse og Galileo-systemets sikkerhedskontrolcentre; opfordrer i den forbindelse til, at sagkundskaben og sikkerhedsinfrastrukturen hos Det Europæiske GNSS-Agentur også udnyttes i forbindelse med Copernicus; opfordrer til, at dette spørgsmål bliver behandlet i forbindelse med midtvejsrevisionen af Galileo og Copernicus;

9.  henviser især til nødvendigheden af jordobservationsdata med meget høj opløsning fra Copernicus-programmet og opfordrer Kommissionen til at vurdere, hvordan dette kan opnås under hensyntagen til kravene i FSFP; understreger udviklinger som f.eks. observationer i næsten realtid og videostreaming fra rummet og henstiller til Kommissionen at undersøge, hvordan disse muligheder kan udnyttes bl.a. til sikkerheds- og forsvarsformål; understreger ligeledes behovet for at styrke sikkerheden af Galileo-infrastrukturen, herunder installationerne på jorden, og sikkerheden af dataene, og opfordrer Kommissionen til at træffe de nødvendige foranstaltninger hertil i samarbejde med medlemsstaterne; påpeger endvidere, at det er vigtigt at overveje, hvordan erhvervslivet kan inddrages i forvaltningen af driften af Copernicus;

10.  glæder sig over det arbejde, der udføres for at sikre EU autonom adgang til statslig satellitkommunikation (GOVSATCOM), og opfordrer Kommissionen til at arbejde videre med denne sag; minder om, at det første skridt i processen var Kommissionens og Det Europæiske Forsvarsagenturs identifikation af henholdsvis de civile og militære behov, og mener, at initiativet bør indebære en sammenlægning af de forskellige efterspørgsler og bør udformes på en sådan måde, at det opfylder de identificerede behov; opfordrer Kommissionen til med udgangspunkt i modtagernes behov og krav at foretage en cost-benefit-analyse af de forskellige løsninger:

  levering af tjenester fra kommercielle driftsselskaber

  et system baseret på den nuværende kapacitet med mulighed for at indarbejde fremtidige kapaciteter, eller

  oprettelse af ny kapacitet gennem et særligt system;

  opfordrer i den forbindelse Kommissionen til at behandle spørgsmålet om ejerskab og ansvar; fremfører, at ethvert nyt initiativ uanset den endelige afgørelse bør være af offentlig interesse og gavne det europæiske erhvervsliv (producenter, driftsselskaber, affyringsvirksomheder og andre industrigrene); mener, at GOVSATCOM også bør betragtes som en mulighed for at fremme konkurrenceevne og innovation ved at drage fordel af udviklingen af teknologi til dobbelt formål på det yderst konkurrenceprægede og dynamiske kommunikationssatellitmarked; understreger behovet for at begrænse afhængigheden af ikke-EU-leverandører og udstyr og tjenesteydelser;

11.  påpeger, at udvikling af overvågning og sporing i rummet (SST) er et godt initiativ i rumfartssamarbejdet og et skridt i retning af mere sikkerhed i rummet; opfordrer til yderligere udvikling af Unionens egen SST-kapacitet som en prioritet for at beskytte økonomien, samfundet og borgernes sikkerhed og til styrkelse af spørgsmålet om rumkapacitet under den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik; mener, at SST bør blive et EU-program med eget budget, samtidig med at det skal sikres, at midlerne til igangværende projekter ikke derved mindskes; mener ligeledes, at EU bør udvikle en samlet tilgang til kendskab til situationen i rummet (Space Situationel Awareness - SSA), bl.a. bedre evne til at forudsige, hvad der vil ske, hvilket indebærer observation af rummet og analyser og vurderinger af potentielle trusler mod aktiviteterne i rummet; opfordrer derfor Kommissionen til at bygge på SST ved at udvikle et bredere SSA-koncept, som også vil imødegå bevidste trusler til rumsystemer, og til i samarbejde med ESA at tage hensyn til vejrforholdene i rummet og objekter i nærheden af jordkloden og behovet for forskning i teknologiske systemer til forebyggelse og fjernelse af rumskrot; er overbevist om, at en overordnet samordning af rumaktiviteterne kan gennemføres uden at hindre den fri udnyttelse af rummet; understreger, at den private sektor bør have mulighed for at spille en vigtig rolle i den fortsatte udvikling og vedligeholdelse af den ikke-følsomme del af SST-systemet, hvor den tosidede ledelsesstruktur for Galileo kunne tjene som eksempel;

12.  understreger behovet for at udvikle politikker og forskningskapacitet med henblik på at skabe fremtidige anvendelser og udvikle en konkurrencedygtig europæisk industri, som kan få kommerciel succes i et sundt økonomisk miljø;

13.  bemærker den strategiske betydning af uafhængig adgang til rummet og behovet for en særlig EU-indsats, bl.a. til sikkerheds- og forsvarsmæssige formål, da dette vil give Europa adgang til rummet i krisesituationer; opfordrer Kommissionen til i samarbejde med ESA og medlemsstaterne at:

  koordinere, udveksle og udvikle planlagte rumprojekter og europæiske markeder, så den europæiske industri kan foregribe efterspørgsel (og derved fremme beskæftigelse og industri i Europa) og også skabe sin egen efterspørgsel i form af erhvervsdrevet udnyttelse

  støtte opsendelsesinfrastruktur og

  fremme forskning og udvikling, herunder gennem offentlig-private partnerskaber, navnlig inden for banebrydende teknologier;

  mener, at denne indsats er nødvendig for at sætte Europa i stand til at konkurrere på affyringsverdensmarkedet; mener desuden, at EU skal sikre sig et solidt rumteknologisk grundlag og den nødvendige industrielle kapacitet til at blive i stand til at udtænke, udvikle, affyre, drive og udnytte rumsystemer lige fra teknologisk autonomi og cybersikkerhed til udbudsrelaterede spørgsmål;

14.  påpeger, at der skal etableres hensigtsmæssige lovgivningsmæssige og politiske rammer for at give erhvervslivet yderligere impulser og incitamenter til at gennemføre teknologisk udvikling og forskning i rumkapacitet; opfordrer til, at der afsættes de nødvendige bevillinger til rumforskning på ovennævnte områder; henviser til det vigtige bidrag, som Horisont 2020 kan yde til at mindske EU's afhængighed med hensyn til kritisk rumteknologi; minder i den forbindelse om, at rumdelen af Horisont 2020 falder ind under prioriteten "industrielt lederskab" og navnlig under det specifikke mål om "lederskab inden for støtte- og industriteknologi"; mener derfor at Horisont 2020 bør anvendes til at understøtte EU's rumteknologiske grundlag og rumindustrikapacitet; opfordrer Kommissionen til at afsætte tilstrækkelige midler til kritisk rumteknologi til sikkerheds- og forsvarsformål i forbindelse med midtvejsrevisionen af Horisont 2020;

15.  påpeger for så vidt angår den fremtidige finansiering af de europæiske rumprogrammer, at det ville være gavnligt at fastslå, hvornår det vil være muligt at anvende forskellige former for offentligt-private partnerskaber;

16.  understreger den strategiske betydning af at stimulere ruminnovation og -forskning for sikkerhed og forsvar; erkender det store potentiale af kritisk rumteknologi, som f.eks. det europæiske datarelæsystem, som muliggør konstante observationer af jorden i realtid, megakonstellationer af nanosatellitter og endelig udbygning af en responsiv kapacitet; understreger behovet for innovativ big-datateknologi for at drage fuld nytte af rumdataene til sikkerheds- og forsvarsformål; opfordrer Kommissionen til at indarbejde disse teknologier i sin rumstrategi for Europa;

17.  er klar over farerne ved cyberkrig og hybride trusler for det europæiske rumprogram i betragtning af, at spoofing eller jamming kan forstyrre militære missioner og få vidtrækkende konsekvenser for dagligt liv på jorden; mener, at cybersikkerhed nødvendiggør en fælles indsats fra EU, dets medlemsstater og erhvervslivet og internetspecialister; opfordrer derfor Kommissionen til at medtage rumprogrammer i dens cybersikkerhedsaktiviteter;

18.  understreger, at der er behov for en bedre koordinering af EU’s kapacitet i rummet med den opbygning af systemet og de procedurer, der er nødvendige for at sikre et passende niveau af sikkerhed, herunder datasikkerheden; opfordrer Kommissionen til at udarbejde og fremme en forvaltningsmodel for hvert enkelt system, der yder sikkerheds- og forsvarsrelaterede tjenester; mener med henblik på at give slutbrugerne en integreret service, at EU's rumkapacitet, der er afsat til sikkerhed og forsvar, bør forvaltes af et specifikt operationelt tjenestekoordinationscenter (Kommando- og Kontrolcentret, som det benævnes i arbejdsprogrammet 2014-2015 for Horisont 2020); mener, at dette af hensyn til omkostningseffektiviteten om muligt bør integreres i én af EU's eksisterende organer som f.eks. Det Europæiske GNSS-agentur, EU's Satellitcenter og Det Europæiske Forsvarsagentur under hensyntagen til de kapaciteter, der allerede udbydes af disse organisationer;

19.  mener, at der bør ske en styrkelse af samordningen af de rumsystemer, som medlemsstaterne har etableret på en fragmenteret måde for at opfylde forskellige nationale behov, for at gøre det muligt straks at foregribe en afbrydelse af forskellige applikationer (f.eks. QTM);

20.  anerkender samtidig fordelene ved sikkerhedsrelaterede internationalt samarbejde på området rumteknologi med EU's troværdige partnere.

RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNINGI RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

7.4.2016

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

41

11

5

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Bendt Bendtsen, Xabier Benito Ziluaga, David Borrelli, Reinhard Bütikofer, Jerzy Buzek, Edward Czesak, Philippe De Backer, Peter Eriksson, Fredrick Federley, Theresa Griffin, Roger Helmer, Hans-Olaf Henkel, Kaja Kallas, Krišjānis Kariņš, Seán Kelly, Jeppe Kofod, Janusz Lewandowski, Paloma López Bermejo, Ernest Maragall, Edouard Martin, Csaba Molnár, Nadine Morano, Angelika Niebler, Morten Helveg Petersen, Miroslav Poche, Carolina Punset, Herbert Reul, Paul Rübig, Algirdas Saudargas, Jean-Luc Schaffhauser, Neoklis Sylikiotis, Antonio Tajani, Dario Tamburrano, Claude Turmes, Vladimir Urutchev, Kathleen Van Brempt, Martina Werner, Anna Záborská, Flavio Zanonato, Carlos Zorrinho

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Amjad Bashir, Michał Boni, Eugen Freund, Françoise Grossetête, Benedek Jávor, Jude Kirton-Darling, Werner Langen, Marian-Jean Marinescu, Marisa Matias, Sorin Moisă, Clare Moody, Dominique Riquet, Massimiliano Salini, Maria Spyraki, Anneleen Van Bossuyt

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Momchil Nekov, Jana Žitňanská


RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNINGI KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

19.4.2016

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

42

15

10

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Michèle Alliot-Marie, Francisco Assis, Petras Auštrevičius, Amjad Bashir, Goffredo Maria Bettini, Elmar Brok, Klaus Buchner, James Carver, Fabio Massimo Castaldo, Lorenzo Cesa, Aymeric Chauprade, Javier Couso Permuy, Andi Cristea, Mark Demesmaeker, Georgios Epitideios, Anna Elżbieta Fotyga, Eugen Freund, Iveta Grigule, Richard Howitt, Sandra Kalniete, Tunne Kelam, Afzal Khan, Janusz Korwin-Mikke, Andrey Kovatchev, Ilhan Kyuchyuk, Barbara Lochbihler, Ulrike Lunacek, Andrejs Mamikins, Ramona Nicole Mănescu, Javier Nart, Pier Antonio Panzeri, Demetris Papadakis, Ioan Mircea Paşcu, Alojz Peterle, Tonino Picula, Andrej Plenković, Cristian Dan Preda, Sofia Sakorafa, Charles Tannock, László Tőkés, Geoffrey Van Orden, Boris Zala

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Luis de Grandes Pascual, Marielle de Sarnez, Andrzej Grzyb, András Gyürk, Takis Hadjigeorgiou, Marek Jurek, Javi López, Antonio López-Istúriz White, Norbert Neuser, Norica Nicolai, Soraya Post, Marietje Schaake, Jean-Luc Schaffhauser, Helmut Scholz, Traian Ungureanu, Bodil Valero, Paavo Väyrynen, Janusz Zemke

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Doru-Claudian Frunzulică, Monika Hohlmeier, Zdzisław Krasnodębski, Marian-Jean Marinescu, Indrek Tarand, Bogdan Andrzej Zdrojewski, Ivan Štefanec

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik