BETÆNKNING om samhørighedspolitik og forsknings- og innovationsstrategier for intelligent specialisering (RIS3)

27.4.2016 - (2015/2278(INI))

Regionaludviklingsudvalget
Ordfører: Ramón Luis Valcárcel Siso

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om samhørighedspolitik og forsknings- og innovationsstrategier for intelligent specialisering (RIS3)

(2015/2278(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, navnlig artikel 4, 162 og 174-178,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 (herefter "forordningen om fælles bestemmelser")[1],

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1301/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og om særlige bestemmelser vedrørende målet om investeringer i vækst og beskæftigelse og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1080/2006[2],

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1304/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Socialfond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1081/2006[3],

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1299/2013 af 17. december 2013 om særlige bestemmelser for støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling til målet om europæisk territorialt samarbejde[4],

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1302/2013 af 17. december 2013 om ændring af forordning (EF) nr. 1082/2006 om oprettelse af en europæisk gruppe for territorialt samarbejde (EGTS), for så vidt angår klarhed, forenkling og forbedring af oprettelsen af sådanne grupper og af deres funktion[5],

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1300/2013 af 17. december 2013 om Samhørighedsfonden og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1084/2006[6],

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 af 17. december 2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005[7],

–  der henviser til sin beslutning af 14. januar 2014 om "Intelligent specialisering: topkvalitet gennem netværksdannelse for en velgennemtænkt samhørighedspolitik"[8],

–  der henviser til sin beslutning af 9. september 2015 om "Investering i job og vækst: fremme af økonomisk, social og territorial samhørighed i Unionen"[9],

–  der henviser til Kommissionens folder af 22. februar 2016 med titlen "En investeringsplan for Europa" om en ny vejledning om muligheder for at kombinere de europæiske struktur- og investeringsfonde med EFSI;

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. juni 2014 med titlen "Forskning og innovation som kilde til fornyet vækst" (COM(2014)0339),

–  der henviser til Kommissionens sjette rapport om økonomisk, social og territorial samhørighed med titlen "Investering i job og vækst" af 23. juli 2014,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. november 2014 med titlen "En investeringsplan for Europa" (COM(2014)0903),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. december 2015 med titlen "Investering i job og vækst – maksimering af bidraget fra de europæiske struktur- og investeringsfonde" (COM(2015)0639),

–  der henviser til Kommissionens guide fra 2014 med titlen "Enabling synergies between European Structural and Investment Funds, Horizon 2020 and other research, innovation and competitiveness-related Union programmes",

–  der henviser til meddelelse fra Kommissionen af 6. oktober 2010 "Regionalpolitikkens bidrag til intelligent vækst i Europa 2020" (COM(2010/0553),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. september 2013 med titlen "Måling af innovationsresultater i Europa: på vej mod en ny indikator" (COM(2013)0624),

–  der henviser til Regionsudvalgets udtalelse af 27. juli 2012 med titlen "Aktiv aldring: Innovation – Intelligent sundhed – Bedre liv" (2012/C 225/05),

–  der henviser til Regionsudvalgets udtalelse af 30. juli 2013 med titlen "Bygge bro over innovationskløften" (2013/C 218/03),

–  der henviser til Regionsudvalgets udtalelse af 20. november 2014 med titlen "Støtteforanstaltninger til økosystemer for opstart af højteknologiske virksomheder" (2014/C 415/02),

–  der henviser til Kommissionens vejledende dokument fra 2014 med retningslinjer for politiske beslutningstagere og gennemførelsesorganer med titlen "Enabling synergies between European Structural and Investment Funds, Horizon 2020 and other research, innovation and competitiveness-related Union programmes" (SWD (2014)0205),

–  der henviser til pilotprojektet "Samhørighedspolitik og synergier med forsknings- og udviklingsmidler: Vejen til topkvalitet",

–  der henviser til Europa-Parlamentets forberedende foranstaltning i den græske region Østmakedonien og Thrakien,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget (A8-0159/2016),

A.  der henviser til, at EU i en tid med økonomisk, finansiel og social krise må øge sine bestræbelser på at skabe intelligent og bæredygtig økonomisk vækst;

B.  der henviser til, at styrkelse af forskning, teknologisk udvikling og innovation er et af målene for investeringsprioriteterne under Den Europæiske Fond for Regionaludvikling for perioden 2014-2020; der henviser til, at støtten til innovation varierer kraftigt i EU og internt i medlemsstaterne, navnlig med hensyn til udnyttelsen af viden og teknologi til at fremme innovation;

C.  der henviser til, at medlemsstaterne for programmeringsperioden 2014–2020 for første gang er pålagt at udvikle nationale og/eller regionale intelligente specialiseringsstrategier ved at inddrage nationale og regionale forvaltningsmyndigheder og interessehavere såsom højere læreanstalter, erhvervsliv og arbejdsmarkedets parter i en iværksætterorienteret opdagelsesproces;

D.  der henviser til, at intelligent specialisering kombinerer og samler forskellige politikker herunder vedrørende iværksætterånd, uddannelse og innovation således, at regionen kan identificere og udvælge prioritetsområder for deres udvikling og hertil knyttede investeringer ved at fokusere på deres styrker og komparative fordele;

E.  der henviser til, at RIS3 vil kunne hjælpe med at gøre EU's økonomi mere konkurrencedygtig, udvikle europæisk merværdi inden for innovation, skabe flere og bedre, kvalitetssikrede arbejdspladser og indarbejde en bred vifte af nye erfaringer; der henviser til, at de bør bidrage til udbredelsen af god praksis og udvikle en ny iværksætterånd kombineret med et velfungerende digitalt indre marked og intelligent specialisering, som kan føre til nye færdigheder, viden, innovation og beskæftigelse med henblik på bedre at kunne udnytte forskningsresultater og drage fordel af alle former for innovation;

F.  der henviser til, at udarbejdelsen af en RIS3-strategi indebærer en procedure til udvikling af en forvaltningsmekanisme for multi-interessehavere, der identificerer de stedbaserede områder med størst strategisk potentiale, fastsættelse af strategiske prioriteringer og udformning af effektive støttetjenester for virksomheder med henblik på at maksimere regionens videnbaserede udviklingspotentiale;

G.  der henviser til, at RIS3 bidrager til effektiv brug af EU's fonde, berører alle EU's medlemsstater og regioner og åbner op for alle regionernes potentiale, således at EU bistås i at bekæmpe sin innovationskløft både internt og eksternt med det formål at blive mere konkurrencedygtigt på globalt niveau;

H.  der henviser til, at rettidig og vellykket udvikling af RIS3 i medlemsstaterne i væsentlig grad afhænger af deres øgede administrative kapacitet til programmering, budgetplanlægning, implementering og evaluering inden for politikrammerne med det formål at udvide den private sektors investeringer i forskning, udvikling og innovation; der henviser til, at denne udvikling skal tage hensyn til, at de indledende vurderinger af intelligente specialiseringsstrategier tegner et blandet billede, navnlig hvad angår valg af prioriteringer, der ofte anses for alt for generelle eller utilstrækkeligt forbundet til de regionale økonomiske og innovationsmæssige strukturer, hvilket betyder at intelligente specialiseringsstrategier skal forbedres i denne henseende;

I.  der henviser til, at RIS3-platformen bidrager til bottom-up- og peer-to-peer-udvekslinger og overførsler af viden mellem de deltagende regioner; der henviser til, at det er nødvendigt at opprioritere denne proces for så vidt angår fremtidig udformning og gennemførelse af initiativer om intelligent specialisering;

RIS3’s centrale rolle for samhørighedspolitikkens bidrag til Europa 2020-målene

1.  understreger, at strategier for intelligent specialisering støtter tematisk koncentration og strategisk programmering af de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene) og fører til øget resultatorientering på stedet, og at de dermed bidrager til indfrielse af Europa 2020-målene; fremhæver, at hensigten med disse strategier er at skabe videnbaseret og bæredygtig vækst, afbalanceret udvikling og kvalitetssikrede jobs i alle regioner, ikke blot i veludviklede områder, men også i regioner, der befinder sig i en overgangsfase, samt i mindre udviklede regioner, landdistrikter og øområder;

2.  anmoder om, at de nye forudgående konditionalitetsbestemmelser for tildeling af ESI-fondsmidler overholdes fuldt ud for at få strategierne for intelligent specialisering til at fungere;

3.  opfordrer alle involverede aktører til at udvikle RIS3 på grundlag af analyser af hver regions eksisterende muligheder, styrker og kompetencer, og til at fokusere på iværksætterorienteret opdagelse med det formål at afdække fremspirende nicher for intelligent specialisering, undgå fremtvungen og kunstig overspecialisering samt fremme et stærkere partnerskab mellem den offentlige og den private sektor og samtidig undgå mulige interessekonflikter mellem disse to sektorer;

4.  tilslutter sig en bred definition af innovation som værende omformningen af en ide til et nyt eller forbedret produkt eller tjenesteydelse på markedet, til en ny eller forbedret operativ proces anvendt inden for industri eller handel eller til en ny tilgang til en social tjenesteydelse;

5.  anmoder regionerne om at udarbejde ordninger for innovative støttetjenester beregnet på at supplere eller erstatte eksisterende støttetjenester med det formål at tillade en given region at opnå sit fulde konkurrencemæssige potentiale, hjælpe virksomhederne med at absorbere ny viden og teknologi med henblik på at forblive konkurrencedygtige og at sikre, at forsknings- og innovationsressourcerne når op på en kritisk masse;

6.  anmoder Kommissionen om at tilpasse den generelle gruppefritagelsesordning, således at kvalitetsstempel-betingelserne kan tilbydes af ESI-fondene;

7.  anmoder de nationale myndigheder om at investere i regional intelligens og massedataanalyse, således at de bliver i stand til både at demonstrere deres unikke komparative fordele og til at forstå de tendenser, der er tilknyttet de regionale virksomheder i den globale værdikæde;

8.  er af den opfattelse, at S3-platformen, der er opstillet af Kommissionens GD REGIO og er beliggende i det fælles forskningscenter i Sevilla, spiller en central rolle i at rådgive regionerne om deres innovationsstrategier, bistå tilbagestående regioner og forbedre flerniveaustyring og synergier mellem regionerne ved at yde information, metodologi, ekspertise og rådgivning til nationale og regionale politiske beslutningstagere; understreger, at denne platform bør gøre en løbende indsats for at opdatere sin database under hensyntagen til regionernes og byernes lokale behov, særpræg og prioriteringer;

9.  er af den opfattelse, at S3-platformen i Sevilla i særlig grad bør være opmærksom på tilbagestående regioner og ikke mindst bør hjælpe dem med at udforme og indpasse deres strategier;

10.  mener, at mindre regioner har større problemer med udviklings- og gennemførelsesstrategier, og opfordrer til udarbejdelse af forslag om at højne støtten til sådanne regioner med henblik på at udvide gennemførelsen af S3-strategierne og udvekslingen af bedste praksis;

11.  glæder sig over Kommissionens seneste fokus på tilbagestående regioner i form at et nyligt pilotprojekt vedrørende Europa-Parlamentets forberedende foranstaltning i den græske region Østmakedonien og Thrakien, der er blevet udvidet til at omfatte regioner fra otte medlemsstater indtil udgangen af 2017;

12.  glæder sig over videreførelsen af RIM Plus-platformen oprettet af Kommissionens GD Vækst, skabelsen af Europæisk Observatorium for Forskning og Innovation oprettet af GD RTD og de forskellige politik-relaterede videnscentre under GD JRC (EC), der fremskaffer omfattende data, indikatorer og retningslinjer til nationale og regionale S3-interessehavere;

13.  ser frem til fremtidige detaljer vedrørende Det Europæiske Innovationsråd, der har til formål at skabe en "kvikskranke" for innovatører og dermed skabe bro mellem resultater inden for videnskab og behovene blandt erhvervsliv og myndigheder i Europa;

14.  minder om, at offentlige midler fortsat er en betydelig drivkraft bag innovation; opfordrer de berørte myndigheder til at udvise varsomhed for så vidt angår at øge fokus på finansielle instrumenter, eftersom innovation ikke kun skal være fokuseret på tilskud, men også bør være i stand til at indkredse alternative finansieringsmuligheder såsom lån og sikkerhed og til at opnå en balance mellem tilskud og alternative finansieringsmuligheder (offentlig og privat finansiering);

Forvaltning på flere niveauer og dens kapacitet

15.  beklager, at nogle medlemsstater har valgt at satse på nationale RIS3-strategier uden at give lokale og regionale myndigheder mulighed for at udvikle deres egne synspunkter, hvilket undergraver den bottom-up-baserede iværksætterorienterede udforskningsproces, som RIS3 skulle fremme; understreger betydningen af en regional tilgang, idet implementeringen af RIS3 kun kan lykkes, hvis den er baseret på lokale og regionale aktiver; opfordrer de berørte medlemsstater til at genoverveje at erstatte den nationale RIS3 med regionale versioner med henblik på ikke at gå glip af vækstmulighederne, og opfordrer til en bedre koordination mellem nationale og regionale S3-strategier i hensigtsmæssigt omfang med det formål om nødvendigt at tilpasse dem til fremtidige behov og krav vedrørende bæredygtig udvikling, navnlig i fødevare- og energisektorerne; beklager, at partnerskabsprincippet fastsat i artikel 5 i forordning om fælles bestemmelser ikke altid er blevet efterlevet; opfordrer medlemsstaterne til at respektere partnerskabsprincippet på alle stadier af forberedelse og implementering af partnerskabsaftalen om operationelle programmer;

16.  er af den opfattelse, at kvaliteten af samarbejdet mellem stat og de relevante aktører i regionen vil have afgørende indflydelse på RIS3-strategien og i bemærkelsesværdig grad vil reducere risikoen for, at der træffes forkerte prioriteringsvalg; fremhæver i denne forbindelse betydningen af at holde samråd med erhvervsliv, navnlig SMV'er, eftersom en "innovationsvision" kun kan lykkes, hvis virksomhederne har det hensigtsmæssige potentiale til at omsætte det til praksis;

17.  fremhæver betydningen af bedre samordning mellem alle styringsniveauer med henblik på at fostre en bottom-up-vision af de regionale strategier, herunder alle myndigheder og interessehavere beskæftiget med intelligent specialisering såvel som eksperter, civilsamfund og slutbrugere med henblik på at nedbryde "silomentaliteten"; gør opmærksom på, at det skaber hindringer for implementeringen af investeringer i forskning og innovation, når den relevante nationale lovgivning ikke tilpasses;

18.  gør opmærksom på den begrænsede rolle som civilsamfundet har spillet i RIS3-strategierne, og opfordrer til udvidelse af dets deltagelse gennem platforme og samarbejdspartnerskaber, eftersom dette bidrager til at skabe bedre strategier, udvide samarbejdet med samfundet og føre til bedre styring;

19.  fremhæver betydningen af nøje samordning gennem hele gennemførelsesfasen mellem de operationelle programmer og RIS3;

20.  opfordrer til tættere dialog og samarbejde mellem EU-institutionerne (EP og Rådet) såvel som på udøvende niveau (Kommissionen og de nationale gennemførelsesmyndigheder) med henblik på at opnå favorable rammer for innovation og forskning og en styrkelse af RIS3-implementeringen i forbindelse med den kommende gennemgang af FFR 2014;

21.  opfordrer Kommissionen og de andre berørte organer til at yde yderligere assistance til de medlemsstater, der har behov for det i implementeringen af RIS3-strategien;

22.  opfordrer til fortsat indsats for at udvirke en mentalitetsændring og til fremme af innovative politiktilgange, der kan fremme regionsintern, tværregional, regionsekstern, grænseoverskridende og tværnationalt samarbejde, herunder gennem makroregioner, i form af eksisterende værkstøjer såsom Interreg, med det formål at fortsætte med at give impuls til den europæiske merværdi i strategierne;

23.  minder om betydningen af at understrege social innovation, eftersom dette kan bidrage til etableringen af nye forretningsmodeller og -kulturer, hvormed der skabes et passende miljø til gennemførelsen af kredsløbsøkonomien;

24.  opfordrer Kommissionen til at fremkomme med en integreret meddelelse om merværdien ved RIS3-strategierne og implementeringen af disse i de operationelle programmer, der skal følges op af forslag om yderligere skridt i den 7. samhørighedsrapport;

25.  beklager manglen på tværregionalt samarbejde med basis i temaet intelligent specialisering; bemærker, at de fælles strategiske rammer giver mulighed for at bruge op til 15 % af midlerne under forordningen om fælles bestemmelser (Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond) til et sådant samarbejde uden for egen region; fremhæver, at artikel 16.3 i rapporten "Investering i job og vækst – maksimering af bidraget fra de europæiske struktur- og investeringsfonde" viser, at disse muligheder hidtil ikke er blevet tilstrækkeligt udnyttet; opfordrer medlemsstaterne og de regionale myndigheder til at gøre øget brug af de bestående muligheder;

26.  opfordrer til udvikling af fleksibilitets- og koordinationsmekanismer, der kan forbinde RIS3-platformen med implementeringen af Horisont 2020 og andre programmer; tilskynder regionen til at indgå i arbejde med former for transnationalt samarbejde såsom fortrop-initiativet, kvalitetsstemplet, platformen for udveksling af viden, S3-platformen, "vejen til topkvalitet" og de regionale innovationsordninger for samlokaliseringscentrene under Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT); opfordrer til skridt til at lette udviklingen af strategiske klyngepartnerskaber i den hensigt at fremme investeringer, udvide samordningen, skabe synergier og fremme udveksling af synspunkter med henblik på at undgå dobbeltarbejde og ineffektiv spild af offentlige ressourcer;

27.  tilskynder medlemsstats- og EU-institutioner at fortsætte med at føre tilsyn med "innovationskløften", ikke blot blandt EU-medlemsstater og på tværs af NUTS 2-regioner, men også og i øget grad inden for medlemsstaterne;

28.  mener, at procedurerne bør forenkles og flaskehalse i den administrative proces for strategierne bør nedbringes;

29.  opfordrer de relevante myndigheder på alle niveauer til at forenkle procedurerne og reducere flaskehalsene i den administrative proces for strategierne; tilskynder til investering i menneskelig kapital, herunder tværregionale EU- partnerskaber, i den hensigt at højne den administrative kapacitet og på vellykket vis at kunne forvalte, implementere og føre tilsyn med RIS3-processen og samtidig undgå at skabe nye administrationstrin; tilskynder myndighederne til at opprioritere forskning og innovation i regioner, der har det rette potentiale, men hvor investeringerne på området er sparsomme;

30.  opfordrer indtrængende regioner og medlemsstater til i højere grad at anvende de midler, som er til rådighed til teknisk assistance, til at sikre effektiv og hensigtsmæssig gennemførelse af RIS3;

31.  minder om, at intelligente specialiseringsstrategier også bør fungere som et virkningsfuldt instrument til at imødegå sociale, miljø-, klima- og energimæssige udfordringer og til at fremme videnafsmitning og teknologisk diversificering;

Bedre synergier for vækst og jobskabelse

32.  kritiserer manglen på synergi mellem ESI-fondene og andre EU-finansieringsinstrumenter, som hindrer koordinering, sammenhæng og integrering i EU-finansiering såvel som mindsker deres resultater og virkning; opfordrer til øget opmærksomhed om forskning i opnåelse og forbedret strategisk tilgang til synergier og til at tage hensyn til kombination, komplementaritet og potentialet ved finansieringsinstrumenterne på en sådan måde, at det sikrer fuld udnyttelse af EU-garantierne til finansiering af investeringsplatforme;

33.  fremhæver behovet for at fortsætte og uddybe de tre- og firstrengede spiraltilgange til intelligent specialisering på regionalt niveau herunder med inddragelse af den offentlige administration, virksomheder, universiteter og borgerne; understreger, at de to sidstnævnte kategorier af deltagere (dvs. højere læreanstalter/forskningsinstitutioner og borgersammenslutninger) bør styrkes for så vidt angår ny EU-programmering og typer af finansiering;

34.  opfordrer til øget støtte til SMV'er og nystartede virksomheder, eftersom det store flertal af disse udgøre førerfeltet inden for banebrydende innovation såvel som i betydelig grad bidrager til at indkredse lokalt talent inden for en række områder og til beskæftigelse af unge;

35.  tilskynder til fortsatte forsøg på at udfinde pålidelige indikatorer til overvågning af resultatopnåelsen inden for innovation på alle offentlige styringsniveauer gennem bedre mobilisering og samordning af ressourcerne inden for Eurostat og andre relevante generaldirektorater under Kommissionen, også under hensyntagen til OECD's og ESPON's resultatopnåelser samt andre aktører inden for områder som nationale statistiske kontorer;

36.  understreger, at samordnet og supplerende brug af ESI-fonde sammen med Horisont 2020 og EFSI-fondene i overensstemmelse med retningslinjerne om komplementaritet mellem EFSI og Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, der blev offentliggjort af Kommissionen i februar 2016 giver fremragende muligheder for at højne innovationen på regionalt, nationalt og europæisk plan ved at forbedre tiltrækningskraften ved investeringer i forskning og innovation med det formål at tiltrække privat kapital som supplement til offentlige midler; opfordrer de lokale og regionale myndigheder til at gøre størst mulig brug af mulighederne for at kombinere disse instrumenter;

37.  opfordrer til tiltag til at indhente de fornødne oplysninger til at udvirke synergier mellem de forskellige politikker og instrumenter, der er til rådighed i RIS3, såsom samhørighedspolitikken for perioden 2014-2020, platformen for intelligent specialisering, observatoriet for europæiske klynger, det europæiske innovationspartnerskab, Det Europæiske Strategiforum, de centrale støtteteknologier og forskningsinfrastrukturerne;

38.  tilskynder regionerne til, når de implementerer deres RIS3, at styrke den åbne innovationsmentalitet og økosystemsamarbejdet om grundlaget for den firstrengede spiralmodel;

39.  understreger betydningen af at skræddersy uddannelse og forskning til markedets reelle behov i et forsøg på at sikre, at ny innovation imødekommer efterspørgslen og fører til økonomisk vækst;

Intelligente byer som katalysatorer for RIS3

40.  gentager, at EU’s byområder spiller en central rolle i EU’s økonomiske og sociale udvikling ved at fungere som knudepunkter for forskellige aktører og sektorer og kombinere de udfordringer og muligheder, som intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst byder på, og ved at gå foran i den integrerede og stedbaserede politiktilgang; fremhæver byområdernes betydning som katalysatorer for menneskelige ressourcer, infrastruktur og investeringspotentiale for udviklingen af innovationsklynger;

41.  opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til RIS3 og andre innovationsprogrammer med særlig hensyntagen til de integrerede territoriale investeringer i udarbejdelsen af den europæiske bydagsorden med det formål at skabe synergier og stærke forbindelser for en effektiv brug af ressourcer;

42.  understreger betydningen af at befordre innovativ, tværsektoriel, trestrengsspiral- og grænseoverskridende samarbejde tilknyttet de europæiske udfordringer med henblik på at gøre regioner og byer mere intelligente, grønnere og mere behagelige steder af bo og arbejde;

43.  understreger behovet for yderligere udvikling og udvidelse gennem hele EU af begrebet "intelligente og forbundne byer"; glæder sig over det nederlandske EU-formandskabs intention om at skabe en bottom up-tilgang, som giver byer mulighed for i samarbejde med regionale myndigheder at udvikle EU’s bydagsorden og udvikle sig fra intelligente til fremragende byer; støtter i denne forbindelse forberedelsen af "Amsterdampagten" med dens fokus på bæredygtig vækst og jobskabelse, på at fremme forbindelser mellem alle parter, borgere og sociale organisationer og på at fremme bæredygtig og socialt inklusiv vækst;

44.  henleder opmærksomheden på fremme af forskelligt by-til-by-samarbejde og vidensudvekslingsordninger inden for intelligent specialisering og innovation såsom ordningen "Open and Agile Smart Cities", der støttes af Kommissionen;

45.  støtter initiativet på vegne af Kommissionen og Rådet til fordel for EU's bydagsorden i forbindelse med Amsterdampagten; opfordrer Kommissionen til at fostre sammenhæng mellem by- og regionalpolitik; anmoder Kommissionen om at fremkomme med forslag til afstemning af initiativer og metodologier for "intelligente byer" og RIS3 i dens 7. samhørighedsrapport;

Overvågning og evaluering

46.  bemærker, at skønt de fleste regioner har gennemført en RIS3, er der et betragteligt antal af dem, som stadig bør arbejde på at opfylde forhåndsbetingelserne, og at de største udfordringer er overvågningsmekanismen, budgetrammen og foranstaltningerne til stimulering af privatsektor-investeringer i forskning og innovation;

47.  minder lokale og regionale beslutningstagere om betydningen af deres tilsagn om at anvende RIS3 som et instrument til økonomisk omformning inden for deres egen region og dermed også til at influere EU's politik;

48.  glæder sig over disse regionale strategiers fokus på energi, sundhed, informations- og kommunikationsteknologi, avancerede materialer, fødevarer, tjenesteydelser, turisme, bæredygtig innovation, transport, den biobaserede økonomi, produktionssystemer og kulturelle og kreative industrier såvel som anden specialisering og navnlig konkurrencedygtige sektorer i en given region; beklager imidlertid, at mange af strategierne ikke er sammensat af noget større antal enkeltelementer, og opfordrer til en raffinering af prioriteringsprocessen, således at risikoen for, at alle strategier fokuseres på ét emne, undgås; opfordrer til udvikling af strategier ikke blot inden for højteknologi, men tillige inden for lavteknologi og social innovation og tilskynder alle interessehavere til at stræbe efter krydsninger mellem sektorer, idet sådanne krydsninger kan fostre innovation;

49.  er af den opfattelse, at fremme af nationale observatorier for intelligente specialiseringsstrategier kan bidrage til at opbygge et stærkere indikatorsystem for tilsyn med RIS3, navnlig hvad angår metodologi og oplæring;

50.  bemærker, at nogle RIS3-strategier er ringe dokumenterede for så vidt angår at kunne påvise den pågældende regions unikke, konkurrencemæssige fordel, mens andre ikke indeholder beviser for interessehavernes kapacitet til at støtte foretagender inden for innovation eller forskernes ditto til at levere anvendt forskning eller finde kommercielle udnyttelsesmuligheder for deres resultater; bemærker desuden, at nogle regioner har vidtfavnende strategier og forsimplede tilsynsindikatorer; opfordrer derfor indtrængende til en forøgelse af myndighedernes kapacitet til at indsamle og vurdere de modtagne, relevante oplysninger såvel som til en indsats for at højne den samordnede indsats fra regioner og centrale myndigheders side på at indkredse og standardisere eksisterende databaser og gøre dem tilgængelige for interessehaverne;

51.  opfordrer EU og medlemsstaterne til at anvende de eksisterende instrumenter såsom fællesskabets innovationsundersøgelse til at udføre periodiske (årlige og midtvejsbaserede) tilsyn – af både kvantitativ og kvalitativ art – med implementeringen af strategierne og til at inddrage alle interessehavere, herunder civilsamfundet, i processen; bemærker, at både regioner og medlemsstater har de samme problemer med hensyn til evaluering af tilsyn, og opfordrer regionerne til at forelægge regelmæssige rapporter om indfrielse af deres mål for at være bedre i stand til at analysere effekterne af RIS3 og sikre gennemsigtighed og offentlig aktindsigt i oplysninger om tilsynet; er dog klar over, at det vil tage mange år, før strategiernes resultater indfinder sig, og at tilsynet i begyndelse skal være tilpasset rimelige forventninger;

52.  tilskynder regionen og medlemsstaterne til at være proaktive for så vidt angår rettidig implementering af deres handlingsplaner i betragtning af måldatoen december 2016 for efterlevelse af den forudgående konditionalitet; anmoder dem om at udforme og gennemføre deres overvågningsmekanisme i en fortløbende revision af RIS3, som fokuserer på specificering af investeringsnicher, hvor de regionale innovationsaktører kan opnå eller fastholde en konkurrencemæssig fordel;

53.  er af den opfattelse, at fælles deltagelse i tilsyn og evaluering af relevante instrumenter under RIS3 såvel som en afpasning af tilsyn og evaluering for rapportering af forskellige instrumenter, kan være af betydelig gavn på dette område; opfordrer derfor alle interessehavere og beslutningstagere til at skabe synergier og udvikle ordninger til indsamling og syntetisering af data fra politikker og instrumenter, der indgår i specifikke RIS3-strategier;

54.  minder om, at en god "papirstrategi" ikke giver de forventede resultater uden iværksættelse af støttetjenester til virksomhederne;

De vigtigste erfaringer med RIS3 og dens fremtid

55.  beklager, at behovet for at hjælpe virksomheder med at udnytte alle former for innovation ofte anerkendes i RIS3, men at de i praksis kun støtter innovation, der er baseret på teknologisk viden; foreslår i denne forbindelse, at RIS3 også overvejer innovation på andre områder såsom tjenesteydelser og den kreative sektor, og minder om betydningen af alle former for innovationssystemer og institutioner uagtet deres størrelse såvel som af deres tilknytning til lokale og regional klynger;

56.  påpeger, at RIS3 skal være velgennemførte, hvis de skal kunne slå bro over innovationskløften og sætte gang i beskæftigelse og vækst i Europa; understreger, at det med henblik herpå er af afgørende betydning at fremme bottom up-strategier og at styrke kontrollen med hensyn til RIS3’s potentiale på alle forvaltningsniveauer; mener, at medlemsstaterne i denne henseende bør inddrage deres nationale statistiske departementer i at bistå regionerne med at udvikle evaluerings- og overvågningsmekanismer;

57.  mener, at den deltagerbaserede tilgang indeholdt i strategierne skal inkluderes i alle processerne, herunder overvågning og evalueringsforløb, da dette vil højne rækkevidden af samarbejdet om at indfri RIS3-målene;

58.  opfordrer indtrængende EU og medlemsstaterne til at ihukomme, at dette instrument skal være levedygtigt, operationelt og effektivt for at kunne undgå at bebyrde støttemodtagerne med bureaukrati;

59.  opfordrer Kommissionen til at arbejde for at opnå en gennemgang af strategierne i 2017 med henblik på at højne deres effektivitet og virkning og for at fremskaffe information om deres bidrag til både fremtidig samhørighed-, forsknings- og innovationspolitikker efter 2020 under hensyntagen til den indhentede erfaring fra de første år af implementeringen; opfordrer Kommissionen til at iværksætte en offentlig høring og til at organisere en konference for hele Europa forud for den 7. samhørighedsrapport med Parlamentet, Regionsudvalget og andre interessehavere;

60.  anerkender, at intelligente specialiseringsstrategier kan være virkningsfulde instrumenter til at tackle energiudfordringer, ressourceeffektivitet og energisikkerhed;

61.  opfordrer Kommissionen til at fortsætte med at støtte S3-platformens rolle, at bistå med at højne mangfoldigheden af delelementer i strategierne og til at fastholde fokus på betydningen af gearing af private investeringer;

62.  anmoder GD Regio og S3-platformen om at forberede og sikre vid udbredelse af et kort politisk oplæg om erfaringerne med RIS3, som fokuserer på de følgende områder: 1) en SWOT-analyse af erfaringerne, 2) regionernes erfaringer og de vigtigste faldgruber, der er iagttaget for hvert af de seks trin, der er beskrevet i RIS3-vejledningen, 3) anbefalinger og standardiserede modeller for en vedvarende forbedring af RIS3 med henblik på en bedre udformning af strategierne efter 2020, og 4) de menneskelige kapaciteter, som er nødvendige for en vellykket udformning og implementering af en RIS3-strategi; finder, at regionale netværk, der beskæftiger sig med forskning og innovation bør tilskyndes til og støttes i initiativer til fremme af succeser og indhøstede erfaringer med henblik på at inkorporere de relevante tankegange i regionerne på alle niveauer;

63.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

BEGRUNDELSE

I.  Den politiske baggrund for betænkningen

I en tid med økonomisk recession, hvor budgetmidlerne som følge heraf er begrænsede, og hvor den globale konkurrence skærpes mere og mere, er det afgørende, at EU fortsat forbedrer sin innovationsevne.

I løbet af den seneste valgperiode slog Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) til støtte for det tematiske mål nr. 1 fast, at regioner skulle fokusere deres investeringer på forskning, udvikling og innovation gennem strategier for intelligent specialisering i programmeringsperioden 2014-2020. Indførelse af RIS3 er derfor en forudsætning for, at EU-medlemsstater og -regioner kan modtage midler fra EU’s struktur- og investeringsfonde (ESIF). Alle europæiske regioner har en RIS3-strategi. Disse strategier er blevet udformet og begynder at blive iværksat i løbet af 2014 og 2015.

II.  Retlige rammer for RIS3-strategien

I tilfælde af, at der ikke forelå en national eller regional strategi for intelligent specialisering på det tidspunkt, hvor de operationelle programmer blev godkendt, blev der udarbejdet handlingsplaner for at sikre etableringen og iværksættelsen af en sådan strategi, eftersom RIS3 i henhold til lovgivningen for perioden 2014-2020 er en forhåndsbetingelse.

Endvidere skal følgende forudsætninger være opfyldt:

•  strategien skal være udformet af et stærkt forvaltningssystem

•  strategien skal bygge på en SWOT-analyse, således at ressourcerne kan koncentreres om en begrænset række forsknings- og innovationsprioriteter

•  den skal indeholde tiltag til stimulering af private investeringer i forskning og teknologisk udvikling (FTE)

•  den skal indeholde et kontrol- og tilsynssystem

•  medlemsstaterne skal indføre en ramme, som specificerer de budgetressourcer, der er til rådighed til forskning, udvikling og innovation, herunder en flerårig plan for budgettering og prioritering af investeringer i forbindelse med prioriterede EU-projekter (Det Europæiske Strategiforum for Forskningsinfrastrukturer – ESFRI).

I løbet af 2014 er regionerne begyndt at udvikle og fremlægge deres RIS3-strategier. Nu, efter offentliggørelse og påbegyndelse af iværksættelsen, er der erfaringer at bygge på, og vi kan forsøge i højere grad at fokusere de initiativer, som skal gennemføres i de kommende år for at gøre RIS3-strategierne mere virkningsfulde og effektive. I denne betænkning fokuseres der på de vigtigste punkter, hvor RIS3 bør forbedres.

III.  Centrale elementer ved strategien efter ordførerens opfattelse

RIS3’s centrale rolle for samhørighedspolitikkens bidrag til Europa 2020-målene

I betragtning af den aktuelle status med hensyn til RIS3-strategier i Europa er der nogle punkter, som må fremhæves med henblik på en bedre tilpasning af strategierne.

RIS3-strategierne bør løbende være under revision. Vi taler om innovation, et område, som er i konstant forandring. Det er derfor vigtigt, at strategierne løbende tilpasses forandringer inden for specialisering.

Det er også vigtigt at fremhæve de områder, som der bør være særlig opmærksomhed på i strategierne: analyse af prioriteter, den enkelte regions styrker og potentiale, inkorporering af "quadruple helix"-begrebet i strategierne, anvendelse af metodologi, udvikling af medbestemmelsesprocesser, opfordring til interessenter, særligt med hensyn til den private sektor, til at deltage, skabelse af synergier mellem offentlige og private aktører, koordinering mellem alle forvaltningsniveauer og departementer og evnen til at finde alternative finansieringskilder.

S3-platformen i Sevilla yder et vigtigt bidrag hertil, eftersom den spiller en central rolle med hensyn til at levere oplysninger, metodologier, ekspertise og rådgivning til politiske beslutningstagere på nationalt og regionalt niveau samt med hensyn til at fremme gensidig læring og grænseoverskridende samarbejde og bidrager til akademiske debatter om begrebet intelligent specialisering.

S3-platformen spiller også en vigtig rolle, ikke alene med hensyn til at rådgive regioner om deres strategier, men også med hensyn til at hjælpe regioner i stilstand med at udforme og fokusere deres strategier bedre.

Fremme af nationale observatorier for intelligente strategier kan sammen med S3-platformen bidrage til opbygningen af stærkere indikatorsystemer til overvågning af RIS3, til gennem sin tekniske assistance at forbedre udformningen af strategier på specifikke områder, især med hensyn til metodologi og uddannelse, og til at afdække fremskridt i iværksættermiljøet i regionerne og undgå traditionelle og generelle strategier.

Sidst, men ikke mindst, er forenklingen og fjernelsen af flaskehalse i den administrative proces af afgørende betydning. Det er i den henseende vigtigt at understrege, at de offentlige myndigheders administrative kapacitet og stabilitet i den offentlige forvaltning er særdeles vigtig for en effektiv gennemførelse af strategierne. Det er også vigtigt at fremhæve, at svag koordinering af politikker kan underminere en succesfuld gennemførelse af strategierne og udgøre en trussel for effektiv politikhåndtering.

Innovativ viden kan anvendes til at styrke de offentlige myndigheders administrative kapacitet i væsentlig grad, navnlig på lokalt og regionalt niveau, bl.a. gennem øget anvendelse af nye teknologier og stræben efter mere strømlinede procedurer, således at deres evne til at tilbyde tjenester af høj kvalitet til offentligheden forbedres;

Forvaltning på flere niveauer

I betragtning af antallet af programmer og behovet for en effektiv ressourceanvendelse er en mentalitetsændring, som vil føre til en styrkelse af det interregionale samarbejde, og en bottom up-tilgang afgørende. Der bør være flere fleksibilitets- og koordineringsmekanismer mellem S3-platformen og Horisont 2020-programmet med henblik på at koordinere mål bedre og undgå manglende funktionsdygtighed. Det er også vigtigt at give regionale og lokale myndigheder chancen for at udvikle egne synspunkter og at styrke øget deltagelse fra civilsamfundet og et bredere interregionalt samarbejde for at undgå overlappende tiltag og ineffektiv anvendelse af offentlige midler. Det er af den allerstørste vigtighed, at regionerne samarbejder og etablerer stærke indbyrdes forbindelser for at sætte gang i ambitiøse og veltilrettelagte strategier. Med henblik på at opnå dette er værktøjer som Vanguardinitiativet, platformen for udveksling af viden eller udviklingen af strategiske klyngepartnerskaber for at sætte gang i investeringer, styrket koordination, skabelse af synergier og udveksling af synspunkter af afgørende betydning.

Bedre synergier for vækst og jobskabelse

Der findes adskillige instrumenter til styrkelse af forskning og innovation på EU-plan: samhørighedspolitikken for 2014-2020, platformen for intelligent specialisering, observatoriet for europæiske klynger, det europæiske innovationspartnerskab, Det Europæiske Strategiforum, de centrale støtteteknologier og forskningsinfrastrukturerne.

De europæiske myndigheder bør gøre alt, hvad der står i deres magt, for at styrke synergierne mellem disse instrumenter og anvende ressourcerne så effektivt som muligt.

Intelligente byer som katalysatorer for RIS3

Eftersom EU’s bydagsorden er en prioritet for det nederlandske formandskab, er det vigtigt at gøre institutionerne opmærksomme på, at bydagsordenen også skal inddrages for at skabe synergier og stærke forbindelser med henblik på en hensigtsmæssig ressourceanvendelse.

Overvågning og evaluering

Evaluering er et af de vigtigste emner, som der bør fokuseres på. Vi kan ikke på dette stadium fremvise endelige, konkrete resultater af gennemførelsen af strategierne, men vi har adgang til nogle oplysninger med hensyn til status for RIS3-strategierne i EU’s regioner. Overordnet kan vi se, at forhåndsbetingelserne har været et vigtigt fremskridt, idet de fleste af regionerne allerede har vedtaget en RIS3-strategi. Der er imidlertid nogle regioner, som stadig bør arbejde på at opfylde RIS3-forhåndsbetingelserne – de største udfordringer er overvågningsmekanismen, budgetrammen og foranstaltningerne til stimulering af private investeringer i forskning og innovation;

Et andet vigtigt emne er specialisering. Selv om hver enkelt region har sammensat sin egen kombination af prioriteter, er der klynger af populære prioriteter, som f.eks. vedvarende energi, bæredygtighed, den digitale dagsorden, centrale støtteteknologier og folkesundhed. For at undgå en uhensigtsmæssig anvendelse af ressourcerne er det vigtigt, at der ikke er overlapning mellem projekter, og at der er styrket samarbejde via de eksisterende platforme. Det er også vigtigt at bemærke, at de indledende prioriteter bør ændre sig med udviklingen af selve strategien, idet det kræves, at de bliver mere specifikke og anvendelsesorienterede i de kommende år.

Det er også særdeles vigtigt, at der i strategierne udvikles passende resultatindikatorer til måling af forventede ændringer. Med henblik på god evaluering er det af central betydning at udvikle stærke kvalitative og kvantitative foranstaltninger og regelmæssigt offentliggøre rapporter om indfrielsen af målene heri for bedre at kunne analysere virkningen af RIS3-strategierne.

De vigtigste erfaringer

Det er ordførerens synspunkt, at RIS3-strategier er et værdifuldt værktøj til at håndtere innovationskløften og sætte gang i beskæftigelse og vækst i Europa. I øjeblikket kan vi se, at etableringen af strategierne fortsat levner plads til at foretage ændringer. Offentlige myndigheder bør forsøge at være særligt opmærksomme på overvågning og revision af strategierne med henblik på dels at maksimere deres resultater, dels det tværregionale samarbejde, for at udvikle ambitiøse projekter, som skaber merværdi for økonomien. Forenkling og koordinering af de eksisterende programmer er også afgørende for en god gennemførelse af disse strategier i de kommende år.

Hertil synes det at være nødvendigt at foretage en revision af strategierne efter 2017 for at styrke RIS3-strategiernes nyttevirkning og effektivitet, idet der tages hensyn til de erfaringer, der er gjort i de indledende år af deres gennemførelse. Organiseringen af en europæisk konference med Europa-Parlamentet, Regionsudvalget og andre interessenter i 2016, inden den syvende samhørighedsrapport udarbejdes, synes at være en god anledning til at drøfte disse emner.

Udformningen af et politisk oplæg, som inddrager de vigtigste af de erfaringer, der allerede er gjort på området, ville også være et meget nyttigt værktøj til fortsat forbedring.

RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNING I KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	19.4.2016
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	33 3 0
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Pascal Arimont, Franc Bogovič, Victor Boştinaru, Mercedes Bresso, Andrea Cozzolino, Rosa D’Amato, Bill Etheridge, Michela Giuffrida, Krzysztof Hetman, Ivan Jakovčić, Constanze Krehl, Andrew Lewer, Louis-Joseph Manscour, Iskra Mihaylova, Jens Nilsson, Andrey Novakov, Konstantinos Papadakis, Mirosław Piotrowski, Stanislav Polčák, Julia Reid, Monika Smolková, Ruža Tomašić, Ramón Luis Valcárcel Siso, Monika Vana, Matthijs van Miltenburg, Lambert van Nistelrooij, Derek Vaughan, Kerstin Westphal
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Petras Auštrevičius, Daniel Buda, Salvatore Cicu, Viorica Dăncilă, Andor Deli, Ivana Maletić, Maurice Ponga, Davor Škrlec

• [1]  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320.
• [2]  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 289.
• [3]  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 470.
• [4]  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 259.
• [5]  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 303.
• [6]  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 281.
• [7]  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 487.
• [8]  Vedtagne tekster P7_TA(2014)0002.
• [9]  Vedtagne tekster, P8_TA (2015)0308.