BETÆNKNING om EU-rapport 2015 om udviklingsvenlig politikkohærens

2.5.2016 - (2015/2317(INI))

Udviklingsudvalget
Ordfører: Cristian Dan Preda

Ændringsforslag

• 001-001 (PDF - 108 KB)
• 001-001 (DOC - 293 KB)

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om EU-rapport 2015 om udviklingsvenlig politikkohærens

(2015/2317(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 208 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, hvori det bekræftes, at Unionen skal tage hensyn til målene for udviklingssamarbejdet i forbindelse med iværksættelse af politikker, der kan påvirke udviklingslandene,

–  der henviser til artikel 21 i Traktaten om Den Europæiske Union, hvori det bestemmes, at Unionens optræden på den internationale scene bygger på de principper, der har ligget til grund for dens egen oprettelse, udvikling og udvidelse, og som den tilstræber at fremme i den øvrige verden: demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettighedernes og de grundlæggende frihedsrettigheders universalitet og udelelighed, respekt for den menneskelige værdighed, principperne om lighed og solidaritet samt respekt for grundsætningerne i De Forenede Nationers pagt og folkeretten;

–  der henviser til punkt 9 og punkt 35 i fælleserklæringen fra Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen om "den europæiske konsensus om udvikling"[1]

–  der henviser til Rådets regelmæssige konklusioner, Kommissionens toårige rapporter og Europa-Parlamentets beslutninger vedrørende udviklingsvenlig politikkohærens og især dets beslutning af 13. marts 2014 om EU-rapport 2013 om udviklingsvenlig politikkohærens[2],

–  der henviser til Kommissionens femte toårige rapport om udviklingsvenlig politikkohærens, nemlig Kommissionens arbejdsdokument om udviklingsvenlig politikkohærens, der blev offentliggjort i august 2015 (SWD(2015)0159),

–  der henviser til 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling, der blev vedtaget på FN's topmøde om bæredygtig udvikling i New York i 2015, og som omfatter et mål om at "fremme politikkohærens for bæredygtig udvikling" (mål 17.14)[3],

–  der henviser til den europæiske konsensuskonference om udvikling i december 2005,

–  der henviser til slutdokumentet om partnerskaber for effektivt udviklingssamarbejde fra det fjerde højniveauforum om bistandseffektivitet fra december 2011,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udviklingsudvalget og udtalelse fra Udvalget om International Handel (A8-0165/2016),

A.  der henviser til, at Rådets konklusioner om Kommissionens femte toårige rapport om udviklingsvenlig politikkohærens, der blev vedtaget i oktober 2015, understregede, at udviklingsvenlig politikkohærens vil udgøre en vigtig del af EU's bidrag til at nå den bredere målsætning om politikkohærens for bæredygtig udvikling;

B.  der henviser til, at vedtagelsen af 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling udgør en ny udfordring for gennemførelsen af udviklingsvenlig politikkohærens, da den opstiller et enkelt sæt universelle udviklingsmål, der gælder for alle;

C.  der henviser til, at EU bør gå forrest med hensyn til at fremme en udviklingsvenlig politikkohærens;

D.  der henviser til, at 1,5 mia. mennesker stadig lever i fattigdom og lider afsavn inden for sundheds-, uddannelses- og levestandarder; der henviser til, at de fleste af dem er kvinder;

E.  der henviser til, at det finanspolitiske råderum i udviklingslandene i realiteten er begrænset af de krav, som stilles af globale investorer og finansielle markeder; der henviser til, at udviklingslande har tilbudt forskellige skatteincitamenter og skattefritagelser for at tiltrække eller fastholde investorer, hvilket har medført skadelig skattekonkurrence og et kapløb mod bunden;

F.  der henviser til, at EU har et direkte og historiske ansvar i forholdet til partnerlande;

G.  der henviser til, at den nuværende europæiske ramme for udvikling mangler effektive mekanismer til at forebygge og rette op på den manglende konsekvens, der skyldes den politik, Unionen har ført;

Udviklingsvenlig politikkohærens inden for rammerne af Europa 2030-dagsordenen

1.  gentager, at udviklingsvenlig politikkohærens er et centralt redskab til at opstille og realisere den nye dagsorden for bæredygtig udvikling; efterlyser proaktive foranstaltninger baseret på en fælles forståelse af udviklingsvenlig politikkohærens; påpeger, at den menneskerettighedsbaserede tilgang bør føre til en dybere forståelse af udviklingsvenlig politikkohærens, eftersom der ikke kan gøres fremskridt hen imod bæredygtig udvikling og udryddelse af fattigdom, medmindre der gøres noget ved hindringerne for virkeliggørelsen af rettigheder; mener, at udviklingsvenlig politikkohærens skal bidrage til etablering af retsstaten, uvildige institutioner og til at imødegå udfordringen med god regeringsførelse i udviklingslandene;

2.  beklager, at der kun er gjort beskedne fremskridt med hensyn til den konkrete gennemførelse af udviklingsvenlig politikkohærens, på trods af at vigtigheden heraf blev anerkendt i FN's årtusindeerklæring[4], Lissabontraktaten og på forummet om bistandseffektivitet[5], der blev afholdt i Busan;

3.  opfordrer til en debat på EU-plan om udviklingsvenlig politikkohærens inden for rammerne af 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og dens 17 nye universelle og udelelige mål for bæredygtig udvikling med henblik på at opnå en bedre forståelse af, hvordan konceptet vil harmonere med det mere generelle begreb politikkohærens for bæredygtig udvikling;

4.  minder om, at målene for bæredygtig udvikling gælder for både de udviklede lande og udviklingslandene, og at målene for bæredygtig udvikling i omfattende grad bør være integreret i EU's beslutningsproces på såvel internt som eksternt plan; understreger behovet for at udvikle styringsprocesser til at fremme udviklingsvenlig politikkohærens på globalt plan, og opfordrer til, at den udviklingsvenlige politikkohærens inddrages som et centralt spørgsmål i EU's kommende politiske debatter om den nye globale strategi og den flerårige finansielle ramme;

Mekanismer for udviklingsvenlig politikkohærens

5.  opfordrer til, at udviklingsvenlig politikkohærens drøftes på et møde i Det Europæiske Råd med henblik på at fremme en interinstitutionel debat mellem Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten, Rådet og Parlamentet samt til debat på nationalt plan;

6.  foreslår, at Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten som forberedelse til dette topmøde bør fremkomme med konkrete anbefalinger til EU's stats- og regeringschefer om effektive mekanismer til at implementere udviklingsvenlig politikkohærens og integrere EU-strategier for bedre gennemførelse af mål for bæredygtig udvikling (SDG'er), og om, hvordan hver enkelt EU-institutions ansvar for opfyldelsen af forpligtelserne vedrørende indførelse af udviklingsvenlig politikkohærens kan defineres mere klart; mener, at en sådan proces bør være så gennemsigtig og inklusiv som muligt og inddrage lokale og regionale myndigheder, civilsamfundsorganisationer og tænketanke;

7.   glæder sig over oprettelsen af en gruppe af kommissærer, der beskæftiger sig med eksterne forbindelser; opfordrer til, at NF/HR regelmæssigt aflægger rapport om arbejdet i denne gruppe til Udviklingsudvalget;

8.  mener, at de mekanismer, der er blevet benyttet af nogle af EU's delegationer til at give feedback til Kommissionens 2015-rapport om udviklingsvenlig politikkohærens, bør udvides til alle EU's delegationer, og at denne tilbagemelding bør finde sted årligt; opfordrer EU's delegationer til at sikre, at udviklingsvenlig politikkohærens er på dagsordenen for de respektive bilaterale møder og fælles forsamlingsmøder, samt for det årlige møde mellem EU's delegationschefer i Bruxelles;

9.  glæder sig over pakken om bedre reguleringsforanstaltninger, der blev vedtaget af Kommissionen den 19. maj 2015; finder det desuden glædeligt, at udviklingsvenlig politikkohærens specifikt er nævnt som et retligt krav i værktøj 30 i retningslinjerne for bedre regulering (COM(2015)0215);

10.  beklager, at antallet af vurderinger af udviklingsfremmende virkninger – på trods af at konsekvensanalyser udgør et vigtigt redskab til at opnå udviklingsvenlig politikkohærens – fortsat er meget beskedent og ikke tager tilstrækkeligt hensyn til den potentielle indvirkning på udviklingslandene; håber, at pakken om bedre regulering og dens retningslinjer vil forbedre denne situation ved at tage hensyn til udvikling og menneskerettigheder i alle konsekvensanalyser og ved at forbedre gennemsigtigheden; opfordrer Kommissionen til systematisk at høre menneskerettighedsorganisationer på et tidligt tidspunkt i den politiske beslutningsproces og indføre skærpede sikkerhedsforanstaltninger og -mekanismer for at skabe bedre balance mellem repræsentationen af de berørte parter; glæder sig over den offentlige høring om køreplanen, som åbner muligheder for eksterne interessenter, herunder udviklingslandene og civilsamfundet, til at give udtryk for deres holdninger og deltage aktivt; mener, at det er nødvendigt at foretage mere systematiske efterfølgende evalueringer under gennemførelsen af EU-politik;

11.  mener, at der skal lægges større vægt på institutionel koordinering såvel mellem EU-institutionerne som med medlemsstaterne; opfordrer medlemsstaternes regeringer til at integrere udviklingsvenlig politikkohærens i en bindende retsakt, og udarbejde en handlingsplan for politikkohærens for bæredygtig udvikling for at få den gennemført i praksis; mener, at de nationale parlamenter bør involveres mere fuldt ud i dagsordenen for udviklingsvenlig politikkohærens inden for rammerne af deres kapacitet til at holde deres regeringer ansvarlige og evaluere fremskridtene på dette område;

12.  understreger den vigtige rolle, som Parlamentet må spille i processen for fremme af den udviklingsvenlige politikkohærens ved at gøre den til en prioritet i sine dagsordener, øge antallet af møder mellem udvalgene og mellem parlamenter om udviklingsvenlig politikkohærens, fremme af udveksling af synspunkter om udviklingsvenlig politikkohærens med partnerlandene og fremme dialogen med civilsamfundet;

13.  bemærker, at nogle medlemsstater har indført en effektiv tværministeriel koordinationsmekanisme med et specifikt mandat til politikkohærens for bæredygtig udvikling; opfordrer medlemsstaterne til at følge og udveksle god praksis, der allerede anvendes af andre medlemsstater;

14.  bemærker, at fælles programmering er et nyttigt redskab til en sammenhængende planlægning af EU's udviklingssamarbejdsaktiviteter; glæder sig over, at den omfatter medlemsstaternes bilaterale aktiviteter i partnerlandene, men beklager tidligere forgæves forsøg på at skabe forbindelse mellem EU's tiltag og medlemsstaternes aktiviteter, som har medført, at man er gået glip af muligheder for at udnytte synergier;

15.  erkender, at korrekt anvendelse af udviklingsvenlig politikkohærens vil kræve et tilstrækkeligt niveau af ressourcer og personale; opfordrer indtrængende til, at kontaktpunkter for udviklingsvenlig politikkohærens i nationale ministerier og EU-delegationer får tilført de nødvendige ressourcer til at indføre nationale og europæiske strategier om udviklingsvenlig politikkohærens;

16.  fremhæver den vigtige rolle, som nationale parlamenter spiller i gennemførelsen af politikkohærens for bæredygtig udvikling ved at sikre, at politiske forpligtelser, kontrol og fuld inddragelse af civilsamfundsorganisationerne kontrolleres regelmæssigt, og ved at kontrollere regeringers konsekvensvurderingsrapporter;

17.  minder om sit forslag om et uafhængigt system inden for EU til at modtage klager fra personer eller samfund, der berøres af Unionens politikker; anerkender den vigtige rolle, som Parlamentets Udviklingsudvalg og dets faste ordfører for udviklingsvenlig politikkohærens spiller i viderebringelsen af de bekymringer, som de borgere eller samfund, der er berørt af EU's politikker, giver udtryk for;

18.  understreger, at der er behov for, at EU investerer flere midler i en evidensbaseret analyse af udviklingsvenlig politikkohærens; opfordrer Kommissionen til at påpege usammenhængende forhold uden forsinkelse og foretage en analyse af deres omkostninger, samt udvikle passende mekanismer for overvågning og registrering af fremskridtene for den udviklingsvenlige politikkohærens; anmoder endvidere Kommissionen om i sin analyse at medtage forslag til, hvordan man undgår, og hvordan men håndtarer uoverensstemmelser mellem de forskellige politikker; fremhæver desuden behovet for at forbedre henvisningerne til udviklingsvenlig politikkohærens i programmeringsdokumenterne;

19.  påpeger behovet for at styrke den udviklingsvenlige politikkohærens i forbindelse med revisionen af den europæiske konsensus om udvikling og drøftelserne om fremtiden efter Cotonou-aftalen;

Prioriterede områder

Migration

20.  anerkender, at EU står over for den største flygtningekrise siden Anden Verdenskrig; understreger, at en styrkelse af forbindelsen mellem migrations- og udviklingspolitik er afgørende for at gribe fat om de grundlæggende årsager til dette fænomen; mener, at EU bør anvende alle de til rådighed stående midler til at håndtere krisen, herunder sikkerhedsmæssige og diplomatiske instrumenter; understreger, at reaktionen på flygtningekrisen ikke kun bør fokusere på sikkerhedsproblemer, men at udviklingsmålene skal integreres bedre, så EU's migrationspolitikker bliver forenelige med dem, der sigter mod at mindske fattigdommen; understreger, at udviklingsvenlig politikkohærens er et vigtigt led i EU's nye politik for migration; glæder sig over vedtagelsen af den europæiske dagsorden for migration (COM(2015)0240), hvori der udvikles en samlet reaktion på krisen; mener, at dens gennemførelse bør ledsages af konkrete foranstaltninger til fremme af økonomisk, politisk og social udvikling og god regeringsførelse i oprindelseslandene; fremhæver betydningen af pengeoverførsler som en kilde til udviklingsfinansiering; understreger betydningen af medlemsstaternes aftaler med tredjelande for at fremme sikker bevægelse og mobiliteten blandt internationale arbejdstagere; mener ikke, at udviklingsbistandsprogrammer og -budgetter bør anvendes til migrationskontrolformål; understreger, at enhver fælles migrationspolitik skal fokusere på lovlige ruter til Europa og modtagelsen af migranter;

21.  understreger, at EU har behov for større harmonisering af migrations- og asylpolitikkerne, både inden for EU og med dets internationale partnere; foreslår, at en virkelig effektiv og holistisk migrations- og asylpolitik fuldt ud skal integrere EU's interne og eksterne politikker, navnlig inden for EU's arbejdsstrukturer; understreger betydningen af at udvikle en enkelt fælles asyl- og indvandringspolitik; opfordrer til en inklusiv tilgang til håndtering af de grundlæggende årsager til migration, som er tæt knyttet til udvikling, med henblik på at opnå en bæredygtig løsning på den aktuelle migrationskrise; minder om, at kvinder og piger, der er flygtninge eller migranter, er særligt sårbare over for seksuel vold og udnyttelse, og at der skal integreres et kønsperspektiv i EU's migrationspolitik;

22.  opfordrer EU og dets medlemsstater til med henblik på at styrke sammenhængen mellem migrations- og udviklingspolitikkerne ikke at angive flygtningeomkostninger som officiel udviklingsbistand (ODA), da dette har en meget stor skyggeomkostning til skade for udviklingsprogrammerne, der effektivt tager fat om de grundlæggende årsager til migration;

Handel og økonomi

23.  understreger, at EU og dets medlemsstater samlet set fortsat er den største Aid for Trade-donor i verden (11,7 mia. EUR i 2013 – SWD(2015)0128); foreslår, at EU's bistand til handel også skal sigte mod at styrke fattige producenter, kooperativer og mikrovirksomheder og små virksomheder, fremme diversificeringen af indenlandske markeder, forbedre kvinders ligestilling samt fremme regional integration og mindskelse af uligheder i indkomst; glæder sig over Kommissionens mål om at sætte mere fokus på udviklingsrelaterede bestemmelser i handelsaftaler; minder om medlemsstaternes tilsagn om at gøre en konkret indsats hen imod målet på 0,7 % af BNI til officiel udviklingsbistand til udviklingslande samt OECD/DAC's henstilling om at nå et gennemsnitligt gaveelement i den samlede officielle udviklingsbistand på 86 %; understreger, at handelsaftaler bør bidrage til at fremme en bæredygtig udvikling, menneskerettigheder og bekæmpelse af korruption i hele verden;

24.  minder om, at en handelsliberalisering ikke i sig selv har nogen positiv virkning på fattigdomsbekæmpelse, idet den kan have negative konsekvenser for en bæredygtig udvikling;

25.  opfordrer Kommissionen til at forelægge Parlamentet og Rådet en årlig rapport om gennemførelsen af EU's Aid for Trade-bistand i udviklingslandene og give detaljerede oplysninger om, hvilke beløb, der tildeles, og hvilke kilder, den tildelte finansiering stammer fra, både i henhold til kapitel 4 i EU-budgettet og EUF; mener, at en sådan rapport vil give et solidt grundlag for EU's rapporter om udviklingsvenlig politikkohærens, som skal offentliggøres hvert andet år;

26.  minder om, at i SDG-mål 17.15 erkendes behovet for at respektere det enkelte lands politiske råderum for fattigdomsudryddelse og bæredygtig udvikling; gentager, at udviklingslandene har ret til at regulere investeringer for at sikre, at alle investorer, herunder udenlandske investorer, pålægges forpligtelser og opgaver med henblik på at beskytte menneskerettigheder og arbejds- og miljønormer;

27.  glæder sig over de fremskridt, der er gjort siden indgåelsen af Bangladesh-bæredygtighedsaftalen, og opfordrer Kommissionen til at udvide den bindende ramme til at omfatte andre sektorer; opfordrer i denne forbindelse indtrængende Kommissionen til at udvide virksomhedernes sociale ansvar og due diligence-initiativer, som supplerer den eksisterende EU-forordningen om tømmer eller vedrører den foreslåede EU-forordning om konfliktmineraler, til andre sektorer og derved sikre, at EU og dets erhvervsdrivende og selskaber lever op til forpligtelsen til at overholde både menneskerettighederne og de højeste sociale og miljømæssige standarder;

28.  minder om, at EU's investeringspolitik, især når der er tale om offentlige midler, skal bidrage til virkeliggørelsen af målene for bæredygtig udvikling; minder om behovet for at forbedre udviklingsfinansieringsinstitutionernes gennemsigtighed og ansvarlighed for effektivt at kunne spore og overvåge pengestrømmene, gældsbæredygtigheden og merværdien i form af bæredygtige udviklingsprojekter;

29.  minder om den enestående rolle, den officielle udviklingsbistand spiller for opnåelsen af effektive udviklingsresultater; opfordrer til at beskytte den officiel udviklingsbistands udviklingsfokus og virkemåde, herunder ved hjælp af et gennemsigtigt og ansvarligt rapporteringssystem; minder om, at en afkobling af bistanden er en nødvendig forudsætning for at åbne muligheder for samfundsøkonomiske aktører i udviklingslandene, såsom lokale virksomheder eller eksperter i faglig bistand, og går ind for øget brug af udviklingslandsindkøbssystemer til bistandsprogrammer til støtte for aktiviteter, der forvaltes af den offentlige sektor med henblik på at styrke den lokale private sektor;

30.  minder imidlertid om, at bistand alene ikke er tilstrækkelig; mener, at der skal overvejes innovative og diversificerede finansieringskilder såsom en afgift på finansielle transaktioner, en kulstofafgift, en flybilletafgift, afgifter på naturressourcer mv., og at disse bør tilpasses principperne for udviklingseffektivitet; mener, at kohærensen mellem offentlig, privat, international og indenlandsk finansiering bør styrkes; anerkender den afgørende rolle, som den private sektor spiller i denne henseende; understreger, at det er vigtigt at skabe de rette vilkår for private virksomheder i udviklingslandene og fremme etableringen af politiske og juridiske rammer, der letter anvendelsen af bankkonti og etableringen af digitale infrastrukturer;

31.  mener, at EU's handelspolitik skal tage hensyn til de faktiske forhold og den udviklingsmæssige situation i udviklingslandene med henblik på at nå målsætninger om udviklingsvenlig politikkohærens samt til udviklingslandenes ret til at fastlægge deres egne udviklingsstrategier; understreger, at handels- og investeringsaftaler, der indgås af EU og dets medlemsstater ikke hverken direkte eller indirekte må undergrave udviklingsmål eller fremme og beskyttelse af menneskerettighederne i partnerlandene; minder om, at en retfærdig og velreguleret handel i overensstemmelse med WTO-reglerne kan have positive følger for udviklingen; glæder sig over inddragelsen af ambitiøse og innovative kapitler om bæredygtig udvikling i alle handels- og investeringsaftaler;

32.  opfordrer EU til at oprette en passende ramme til at gøre noget ved, hvordan selskaber integrerer menneskerettigheder og sociale og miljømæssige standarder; opfordrer EU og dets medlemsstater til at fortsætte med at engagere sig aktivt i arbejdet i FN's Menneskerettighedsråd for at holde virksomheder ansvarlige for krænkelser af menneskerettighederne;

33.  støtter et effektivt, retfærdigt og gennemsigtigt skattesystem i overensstemmelse med principperne for god forvaltningsskik; glæder sig over pakken om gennemsigtighed på skatteområdet, der blev fremlagt af Kommissionen den 18. marts 2015, og pakken til bekæmpelse af skatteundgåelse, som blev fremlagt den 28. januar 2016, herunder Kommissionens meddelelse om en ekstern strategi for at fremme god forvaltningspraksis på skatteområdet internationalt; fremhæver vigtigheden af at gennemføre en konsekvensanalyse og en spillover-analyse af ny EU-skattelovgivning med henblik på at undgå negative følger for udviklingslandene; minder om, at indenlandsk ressourcemobilisering gennem beskatning er den vigtigste indtægtskilde for den offentlige finansiering af bæredygtig udvikling; opfordrer indtrængende EU til at støtte udviklingslandene i at opbygge deres kapaciteter på områderne skatteforvaltning, finansiel styring og forvaltning af offentlige finanser, og med at dæmme op for de ulovlige finansielle strømme; opfordrer EU til at sikre, at virksomheder betaler skat i de lande, hvor en værdi er trukket ud eller skabt; understreger derfor, at det er EU's ansvar at fremme princippet om udviklingsvenlig politikkohærens på skatteområdet og få det gennemført i praksis på globalt plan; opfordrer indtrængende EU til med dette for øje at arbejde for oprettelse af et nyt mellemstatsligt organ i FN-regi om internationalt samarbejde på skatteområdet, og til at stille de nødvendige ressourcer til rådighed for at muliggøre, at et sådant organ kan fungere effektivt med henblik på at sætte udviklingslandene i stand til at deltage på lige fod i den globale reform af eksisterende internationale skatteregler;

34.  mener, at internationalt samarbejde er afgørende for at tackle ulovlige pengestrømme og skatteunddragelse, og opfordrer EU til at fremme det internationale samarbejde på skatteområdet; opfordrer EU til at sikre en retfærdig behandling af udviklingslande, når der forhandles skatteaftaler i overensstemmelse med FN-modellen for en dobbeltbeskatningsoverenskomst, under hensyntagen til deres særlige situation, og at sikre en retfærdig fordeling af beskatningsrettigheder; glæder sig over de tilsagn, der blev givet på konferencen om udviklingsfinansiering i Addis Abeba, som fandt sted i juli 2015, som f.eks. revisionen af multilateral udviklingsfinansiering og Addis-skatteinitiativet, som har til formål at hjælpe udviklingslandene med at opbygge deres indenlandske ressourcesystemer; opfordrer EU til at gøre fuld brug af OECD's modelbeskatningsoverenskomst, som indeholder en fakultativ bestemmelse om bistand i forbindelse med skatteopkrævning;

35.  opfordrer til en evaluering af virkningen af pristilskud til eksport, toldtariffer og handelshindringer for udviklingslande;

36.  minder om, at bestræbelser på at sikre adgang til råvarer fra udviklingslande ikke må underminere lokal udvikling og fattigdomsbekæmpelse, men derimod skal støtte udviklingslandene i deres indsats for at omsætte deres velstand fra mineraler til reel udvikling;

Fødevaresikkerhed

37.  understreger, at opnåelsen af global fødevaresikkerhed kræver udviklingsvenlig politikkohærens på alle niveauer, især hvis de mere ambitiøse mål fra Agenda 2030, nemlig fuldt ud at udrydde sult og afskaffe alle former for fejlernæring, skal nås; mener, at EU bør fremme etableringen af solide retlige rammer med klare kriterier for at beskytte udsatte personers rettigheder og fødevaresikkerhed;

38.  opfordrer EU til systematisk at vurdere indvirkningerne af bl.a. EU's landbrugs-, handels, og energipolitik – såsom biobrændstofpolitik – på fødevaresikkerheden i udviklingslandene og på indkomstmulighederne for de mest udsatte personer; opfordrer indtrængende Kommissionen til fortsat at koncentrere sig om kooperativer, mikrovirksomheder, små og mellemstore landbrug og arbejdstagerne i landbruget og til at fremme bæredygtige og agro-økologiske metoder i overensstemmelse med konklusionerne fra FN's Landbrugspanel (IAASTD), henstillingerne fra FN's særlige rapportør om retten til mad og målene for bæredygtig udvikling; minder om, at det er nødvendigt at sikre, at anvendelsen af den fælles landbrugspolitiks foranstaltninger ikke bringer fødevareproduktionskapaciteten og den langsigtede fødevaresikkerhed for udviklingslandene i fare; understreger, at væsentlige spørgsmål om udviklingsvenlig politikkohærens og indvirkning skal tages op under den løbende overvågning af EU's rammepolitik for fødevaresikkerhed (COM(2010)0127); understreger, at EU skal støtte etableringen af forarbejdningsindustrier i landbrugssektoren og forbedring af teknikker til opbevaring af fødevarer; minder om betydningen af at overveje indvirkningerne af fiskeriaftaler på fødevaresikkerheden i udviklingslandene; opfordrer EU og dets medlemsstater til at bidrage til forebyggelse af land grabbing ved at støtte udviklingslandene i deres gennemførelse på nationalt plan af FN's frivillige retningslinjer for ansvarlig styring af jordbesiddelse, fiskeri og skove;

Sundhed

39.  understreger behovet for, at udviklingslandene i deres budgetfinansiering prioriterer finansiering til oprettelse af solide sundhedssystemer og anlæggelse af bæredygtige sundhedsinfrastrukturer samt levering af basale tjenesteydelser og sundhedspleje af høj kvalitet; opfordrer EU til at støtte etablering af universel sygesikring, som garanterer et gensidigt ansvar for sundhedsrisici i udviklingslandene;

Klimaændringer

40.  opfordrer til en resolut indsats fra EU's, medlemsstaternes og alle internationale partneres side i gennemførelsen af den nye COP21-aftale/klimaaftalen fra Paris; understreger, at EU og andre udviklede lande fortsat bør støtte klimaindsatsen for at nedbringe emissioner og opbygge modstandsdygtighed over for klimaændringernes virkninger i udviklingslandene, og navnlig i de mindst udviklede lande; minder i denne sammenhæng om den afgørende betydning af at tilvejebringe tilstrækkelig klimafinansiering; støtter processen med EU's energiomstilling og overgangen til vedvarende energi med dette for øje; understreger, at manglende evne til at begrænse den globale opvarmning til et godt stykke under 2 °C kan undergrave de udviklingsmæssige gevinster; opfordrer EU til at påtage sig en proaktiv rolle i håndteringen af den globale klimaudfordring ved at fastsætte strategiske prioriteter på alle niveauer og på tværs af alle sektorer og udforme og gennemføre nye bindende klimamål samt mål for energieffektivitet og vedvarende energi i henhold til Parisaftalen;

41.  anerkender, at privat finansiering i forbindelse med klimafinansiering ikke kan erstatte offentlig finansiering; understreger behovet for gennemsigtig rapportering og ansvarlighed og for at sikre gennemførelsen af relevante sociale og miljømæssige beskyttelsesforanstaltninger vedrørende privat klimafinansiering;

Køn

42.  glæder sig over EU's handlingsplan for ligestilling 2016-2020 og tilskynder til overvågning og gennemførelse af dens mål i alle EU's eksterne foranstaltninger, herunder i EU-finansierede projekter på landeplan; opfordrer endvidere EU til effektivt at integrere ligestilling og styrkelse af kvinders indflydelse og stilling i alle sine politikker, herunder budgetter, og til at sikre, at dets eksterne politikker bidrager til at bekæmpe alle former for diskrimination, herunder mod LGBT'er;

Sikkerhed

43.  anerkender, at der ikke kan være tale om nogen bæredygtig udvikling eller udryddelse af fattigdom uden sikkerhed; anerkender endvidere, at sammenhængen mellem sikkerhed og udvikling er et vigtigt element i at sikre effektiviteten af EU's optræden udadtil;

44.  fremhæver, at det er vigtigt at sikre sammenhæng og koordinering mellem politikkerne for EU’s optræden udadtil, sikkerhed, forsvar, handel, humanitær bistand, migration og udvikling; henleder opmærksomheden på udfordringen med god forvaltningspraksis i udviklingslandene; insisterer på, at udviklingsvenlig politikkohærens skal bidrage til etablering af retsstatsprincippet og upartiske institutioner samt til styrkelse af indsatsen for nedrustning og for at sikre den offentlige sundhed og fødevaresikkerhed samt tilknyttede politikker, der sikrer sikkerhed og udvikling;

45.  opfordrer EU til at styrke sin kapacitet til kriseforebyggelse og tidlig indsats med henblik på at styrke synergierne mellem den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP) og udviklingsinstrumenter, idet der findes en balance mellem kortsigtede svar på kriser og mere langsigtede udviklingsstrategier; foreslår, at oprettelsen af et nyt instrument, der specifikt skal sikre sammenhængen mellem udvikling og sikkerhed kunne begrænse inkonsekvenser og øge effektiviteten af den udviklingsvenlige politikkohærens; understreger, at dette instrument ikke bør finansieres gennem eksisterende udviklingsinstrumenter, men gennem nye budgetbevillinger; opfordrer til at indføje de berørte regioners og landes prioriteter og politikker i udarbejdelsen af EU's strategier for sikkerhed og udvikling; glæder sig over anvendelsen af den politiske krisestrategiramme som et vigtigt værktøj, der muliggør en fælles tidlig forståelse af kriser; opfordrer til et styrket samarbejde mellem Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne med henblik på at nå frem til en omfattende analyse, som muliggør et informeret valg mellem FSFP- og ikke-FSFP-tiltag i forbindelse med en krise;

46.   mener, at strategien for sikkerhed og udvikling i Sahel[6], den afrikanske beredskabsstyrke og den regionale handlingsplan for Sahel 2015-2020[7], er gode eksempler på en vellykket gennemførelse af EU's samlede tilgang, der effektivt blander sikkerheds-, udviklings- og forvaltningsmæssige tilgange;

47.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til fortsat at forbedre forbindelserne mellem humanitær bistand, udviklingssamarbejde og modstandsdygtighed over for katastrofer med henblik på at muliggøre en mere fleksibel og effektiv reaktion på voksende behov;

o

o  o

48.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

• [1]  EUT C 46 af 24.2.2006, s. 1.
• [2]  Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0251.
• [3]  http://www.un.org/en/ga/search/view_doc.asp?symbol=A/RES/70/1
• [4]  http://www.un.org/millennium/declaration/ares552e.htm
• [5]  http://www.oecd.org/development/effectiveness/49650173.pdf
• [6]  http://eeas.europa.eu/africa/docs/sahel_strategy_en.pdf
• [7]  www.consilium.europa.eu/en/meetings/fac/2015/04/st07823-en15_pdf

BEGRUNDELSE

Europa-Kommissionens femte toårsrapport om udviklingsvenlig politikkohærens blev offentliggjort i august 2015, kort før man på FN-topmødet i New York vedtog 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling, som indeholder et mål om at "fremme politikkohærens for bæredygtig udvikling" (delmål 17.14)[1]. I Rådets konklusioner om Kommissionens femte toårsrapport om udviklingsvenlig politikkohærens, der blev vedtaget i oktober 2015, understregedes det, at udviklingsvenlig politikkohærens vil være et vigtigt led i EU's indsats for at nå den bredere målsætning om politikkohærens for bæredygtig udvikling. Selv om EU ofte har gentaget sit politiske engagement i udviklingsvenlig politikkohærens, er udfordringen for Unionen stadig, hvordan dette engagement omsættes til praksis.

Europa-Parlamentets tidligere betænkninger har spillet en afgørende rolle med hensyn til at fremme begrebet udviklingsvenlig politikkohærens ved at institutionalisere en fast ordfører for udviklingsvenlig politikkohærens i Udviklingsudvalget og dermed slå fast, at udviklingsvenlig politikkohærens er et anliggende, som Parlamentet er politisk ansvarligt for (som medlovgiver og i dets egenskab af demokratisk valgt institution), og endvidere ved at fremsætte konkrete forslag til, hvordan begrebet kan omsættes i praksis på EU-plan.

Ud over at gøre status over de fremskridt, der rapporteres af Europa-Kommissionen, og indkredse områder, hvor de eksisterende EU-mekanismer for udviklingsvenlig politikkohærens kan forbedres, er et af målene med denne betænkning at sætte gang i en debat om begrebets fremtid på EU-plan.

1. Evaluering af mekanismerne for udviklingsvenlig politikkohærens

Udviklingsvenlig politikkohærens, politikkohærens for bæredygtig udvikling og 2030-dagsordenen

Udviklingsvenlig politikkohærens dukkede op på EU's politiske dagsorden i begyndelsen af 1990'erne og blev institutionaliseret med Maastrichttraktaten i 1992. Det var imidlertid først i 2005, at EU nåede til enighed om en ambitiøs dagsorden for udviklingsvenlig politikkohærens, som sidenhen blev fast forankret i EU's europæiske konsensus om udvikling fra 2005. I mellemtiden fungerede vedtagelsen af årtusindudviklingsmålene (MDG'erne) som katalysator for denne udvikling, eftersom det blev klart, at opfyldelsen af disse mål ville kræve mere end blot udviklingsbistand, og at der var behov for vidtrækkende synergier mellem EU's udviklingspolitikker og de andre politikker. Med Lissabontraktaten, som trådte i kraft i 2009, understreges EU's retlige forpligtelse til at efterstræbe udviklingsvenlig politikkohærens igen og det overordnede fokus på at opnå sammenhæng mellem EU's interne og eksterne politikker styrkedes yderligere.

Samtidig med at det er afgørende at sikre, at politikkerne i de udviklede lande er "udviklingsvenlige" og "ikke er til skade for" udviklingslandene, er der i dag en tiltagende konsensus om behovet for at bevæge sig ud over dette paradigme. Udviklingsvenlig politikkohærens har udviklet sig til et krav om at tilstræbe synergier mellem udviklingssamarbejde og andre politikker samt at rette op på eksisterende inkohærens.

Med vedtagelsen af målene for bæredygtig udvikling (SDG'erne) repræsenterede 2015 endnu et afgørende tidspunkt i udviklingen af udviklingsvenlig politikkohærens. Målene for bæredygtig udvikling vil kræve en mere integreret tilgang til den politiske beslutningstagning med større vægt på kohærens: Hvis der opnås udviklingsvenlig politikkohærens, vil det få meget stor indvirkning på gennemførelsen af 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling. Selv om begrebet udviklingsvenlig politikkohærens oprindeligt opstod i en Nord-Syd-kontekst og understregede de "rige, udviklede" landes ansvar over for de "fattige" udviklingslande, sætter vedtagelsen af 2030-dagsordenen spørgsmålstegn ved denne forestilling ved at opstille én universel række af udviklingsmål, der gælder for alle, og ophæver således dette donor-modtager-paradigme.

EU bør derfor gå forrest med hensyn til at fremme en universel dagsorden for udviklingsvenlig politikkohærens, som fører begrebet videre i retning af bæredygtig udvikling. Mens andre organisationer som OECD har taget begrebet politikkohærens for bæredygtig udvikling til sig, har EU endnu ikke taget klar stilling. I Rådets konklusioner fra oktober 2015 om Kommissionens femte toårsrapport blev Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten pålagt at fremlægge konkrete forslag i tæt samarbejde med andre partnere til, hvordan udviklingsvenlig politikkohærens bedre kan integreres i EU's tilgang til gennemførelsen af 2030-dagsordenen. Parlamentet bliver nødt til at indtage en central rolle i disse bestræbelser.

Der er endnu ikke en bred forståelse af udviklingsvenlig politikkohærens på internationalt plan. Det er stadig i høj grad et europæisk begreb. EU og OECD er med i front i debatten om udviklingsvenlig politikkohærens. I en verden, der i stigende grad knyttes sammen, er vi nødt til at arbejde hen imod en fælles tilgang for at gøre begrebet mere universelt. Vi kan ikke opnå reelle fremskridt med at integrere udviklingsvenlig politikkohærens i gennemførelsen af mål for bæredygtig udvikling, hvis de andre vigtige internationale aktører (USA, Japan og BRIK-landene) ikke er bekendt med begrebet. Parlamentet bør derfor opfordre til en debat på EU-plan om udviklingsvenlig politikkohærens inden for rammerne af 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling for at se på, hvordan begrebet kan passe ind i det mere altomfattende begreb politikkohærens for bæredygtig udvikling.

Mekanismer for udviklingsvenlig politikkohærens

EU har siden 2005 indført flere vigtige redskaber til at sørge for, at udviklingsvenlig politikkohærens sikres effektivt og systematisk i alle EU's politikker. Vi er nødt til at finde en måde, hvorpå disse redskaber kan udnyttes bedre. Det er stadig ret vanskeligt for EU at få implementeret udviklingsvenlig politikkohærens, fordi den indebærer etablering af synergier mellem politikker både horisontalt (såsom handel, landbrug og migration) og vertikalt (på globalt, regionalt og national plan). En af de største udfordringer med hensyn til udviklingsvenlig politikkohærens inden for EU er, hvordan man når ud til andre politikområder uden for det nichepublikum, som udviklingsaktørerne udgør.

Kommissionens rapport er i sig selv et nyttigt redskab til bevidstgørelse om udviklingsvenlig politikkohærens, men rapporten ville være endnu mere nyttig, hvis den behandlede fremskridtene med hensyn til udviklingsvenlig politikkohærens på en mere analytisk måde. Konkrete anbefalinger om, hvordan man tackler udfordringerne ved udviklingsvenlig politikkohærens, bør være en integreret del af rapporten. Det bør også være EU-ledernes ansvar at skabe øget opmærksomhed om udviklingsvenlig politikkohærens, da dette er et stærkt politisk anliggende. Derfor opfordrer ordføreren til et møde i Det Europæiske Råd om udviklingsvenlig politikkohærens inden offentliggørelsen af Kommissionens næste rapport om emnet i 2017. Et europæisk topmøde om udviklingsvenlig politikkohærens ville tjene to hovedformål: Det ville skabe opmærksomhed om udviklingsvenlig politikkohærens ved at fremme en interinstitutionel debat i EU (Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten, Rådet og Parlamentet) og på nationalt plan (alle ministerierne). Som forberedelse til dette topmøde bør Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten forsyne EU's stats- og regeringschefer med en skrivelse med konkrete anbefalinger om, hvordan udviklingsvenlig politikkohærens kan implementeres i praksis. Denne proces bør være inkluderende og inddrage civilsamfundsorganisationer og tænketanke. Det andet mål med det europæiske topmøde om udviklingsvenlig politikkohærens ville være at få fastlagt mere klart, hvilket ansvar hver enkelt EU-institution har for opfyldelsen af forpligtelsen til udviklingsvenlig politikkohærens. Rådet har også en rolle at spille i styrkelsen af udviklingsvenlig politikkohærens ved at bringe emnet ud af udviklings- og udenrigssiloen og ind i andre sammensætninger af Rådet.

En korrekt implementering af udviklingsvenlig politikkohærens vil kræve et tilstrækkeligt niveau af ressourcer og personale. Kontaktpunkterne for udviklingsvenlig politikkohærens i nationale ministerier og EU-delegationer bør tildeles de nødvendige ressourcer til at implementere nationale og europæiske strategier om udviklingsvenlig politikkohærens. De fleste kontaktpunkter for udviklingsvenlig politikkohærens i EU-delegationerne har ikke den fornødne kapacitet til at kunne arbejde udelukkende med spørgsmål, der vedrører udviklingsvenlig politikkohærens.

Siden offentliggørelsen af Kommissionens 2013-rapport om udviklingsvenlig politikkohærens er der etableret en række nye redskaber til at forbedre implementeringen af udviklingsvenlig politikkohærens. Ordføreren bifalder Junckerkommissionens nye struktur, hvor man arbejder mere som et kollegium med en tværgående tilgang og en mere sammenhængende politisk beslutningstagning. Ordføreren bifalder ligeledes etableringen af en gruppe af kommissærer, der beskæftiger sig med udenrigsanliggender, under ledelse af Kommissionens næstformand/den højtstående repræsentant. Denne gruppe af kommissærer er en god illustration af behovet for at engagere sig politisk i udviklingsvenlig politikkohærens på højeste plan. Parlamentet bør opfordre Kommissionens næstformand/den højtstående repræsentant til regelmæssigt at rapportere til Udviklingsudvalget om denne gruppes arbejde.

En anden nyskabelse er den nye rolle, som EU-delegationerne spiller i rapporteringsmekanismerne. 2015-rapporten om udviklingsvenlig politikkohærens har draget nytte af feedback fra 41 EU-delegationer. Denne rapportering skal udvides, så den bliver årlig og omfatter alle EU-delegationer. E-undervisning i udviklingsvenlig politikkohærens for delegationerne er også en positiv udvikling. For at involvere EU-delegationerne mere, ikke bare i rapporteringen, men også i implementeringen, bør emnet være på dagsordenen for EU-delegationschefernes årlige møde i Bruxelles. EU-delegationscheferne har en central rolle at spille på grund af deres helhedsoverblik over alle EU's politikker i bestemte lande eller regioner, og de kan rapportere tilbage om mangler og manglende sammenhænge – bl.a. efter høring af lokale aktører såsom regeringer og civilsamfundsorganisationer.

Ordføreren glæder sig over pakken om bedre regulering, der blev vedtaget af Kommissionen den 19. maj 2015 (COM(2015)0215). Pakken og den værktøjskasse, Kommissionen anvender til at vurdere virkningen af EU's politikker, vil bidrage effektivt til fremskridt med udviklingsvenlig politikkohærens, fordi sidstnævnte vil blive taget med i betragtning lige fra begyndelsen af projektcyklussen. Vi bør også glæde os over, at den retlige forpligtelse til udviklingsvenlig politikkohærens specifikt er nævnt i værktøj 30 i retningslinjerne for bedre regulering. Desuden kræves det i retningslinjerne for bedre regulering, at den mulige indvirkning på menneskerettighederne i udviklingslandene analyseres i alle faser af udformningen og implementeringen af en politik.

Konsekvensanalyser er et væsentligt redskab til at opnå udviklingsvenlig politikkohærens. Ordføreren beklager, at der stadig ikke foretages mange vurderinger af de udviklingsmæssige konsekvenser, og håber, at pakken om bedre regulering og de tilhørende retningslinjer vil forbedre denne situation. Det er også en vanskelig opgave for EU at måle fremskridtene med og virkningerne af udviklingsvenlig politikkohærens: Vi er nødt til at forbedre vores resultatorienterede tilgang, fastsætte kvalitetsmål og udvikle mere præcise indikatorer for udviklingsvenlig politikkohærens. Den uafhængige vurdering, der vil blive indført, er et positivt skridt, som vil gøre det muligt at skabe troværdighed om EU's resultater med hensyn til udviklingsvenlig politikkohærens. I forbindelse med en uafhængig vurdering kan der også potentielt foreslås nye måle- og afrapporteringsværktøjer.

Fælles programmering er et andet nyttigt EU-redskab til implementering af udviklingsvenlig politikkohærens – et der giver mulighed for sammenhængende planlægning af EU's aktiviteter. Ordføreren glæder sig over, at den fælles programmering omfatter medlemsstaternes bilaterale aktiviteter i de givne lande, da dette vil bidrage til effektiviteten af EU's aktiviteter på stedet. Den manglende sammenkobling af EU's og medlemsstaternes aktiviteter har tidligere medført, at man har forpasset muligheder for at udnytte synergier.

EU-medlemsstaternes engagement i udviklingsvenlig politikkohærens er vokset betydeligt siden 2013: Der har været en stigning i antallet af kontaktpunkter for udviklingsvenlig politikkohærens i de forskellige nationale ministerier. Nu er EU-medlemsstaterne nødt til at gøre en større indsats for at etablere rapporteringsmekanismer i forbindelse med udviklingsvenlig politikkohærens.

2. Prioriterede områder: fokus på EU's udenrigspolitik

I Parlamentets beslutning om udviklingsvenlig politikkohærens for 2016 analyseres fem prioriterede områder (handel og finans, fødevaresikkerhed, klimaforandringer, migration og sikkerhed), og der fremsættes konkrete henstillinger vedrørende disse områder. Ordføreren foreslår imidlertid, at den bør fokusere på EU's udenrigspolitik.

I betragtning af at flygtningekrisen og destabiliseringen i EU's naboskabsområde sætter spørgsmålstegn ved selve grundlaget for EU (for eksempel den europæiske solidaritet og Schengenordningen), er EU's optræden udadtil et område, som den udviklingsvenlige politikkohærens bør fokusere på. Stabilisering af EU's naboskabsområde bør være en absolut prioritet for EU. Der er sket betydelige fremskridt med anvendelsen af udviklingsvenlig politikkohærens i EU's optræden udadtil som følge af den dobbelte rolle, som Kommissionens næstformand/Unionens højtstående repræsentant spiller. EU's samlede strategi er ved at blive en realitet, selv om den stadig møder alvorlige udfordringer.

*

*  *

2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling udgør en enestående mulighed for at tackle de indbyrdes forbundne udfordringer med fattigdomsbekæmpelse og bæredygtig udvikling. Udviklingsvenlig politikkohærens er stadig en bydende nødvendighed for EU, både politisk og økonomisk. Det er ikke nødvendigvis en "mission impossible"[2], som en kommentator kaldte det, forudsat at der er politisk vilje og en konsekvent anvendelse og løbende forbedring af alle EU's politiske redskaber.

• [1]  http://www.un.org/en/ga/search/view_doc.asp?symbol=A/RES/70/1
• [2]  'Mission Impossible: the European Union and Policy Coherence for Development', Carbone, M., Journal of European Integration, 2008, 30:3.

UDTALELSE fra Udvalget om International Handel (15.3.2016)

til Udviklingsudvalget

om EU-rapport 2015 om udviklingsvenlig politikkohærens
(2015/2317(INI))

Ordfører for udtalelse: Lola Sánchez Caldentey

FORSLAG

Udvalget om International Handel opfordrer Udviklingsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  minder om, at handel og finansiering er et af de fem prioriterede områder for udviklingsvenlig politikkohærens; minder om, at alle EU-udenrigspolitikker, inklusive handels- og investeringspolitikker, også skal tilpasses artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Union og bidrage til målene for bæredygtig udvikling, respekt for menneskerettighederne og ligestilling mellem kønnene; minder om principperne i artikel 24, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 260/2009; minder om, at udviklingsvenlig politikkohærens er et ansvar, der påhviler de udviklede lande, men at udviklingslandene også har en vigtig rolle at spille med hensyn til at sikre, at den virkelig er effektiv;

2.  understreger, at artikel 208 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) fastsætter, at hovedmålet for Unionens politik for udviklingssamarbejde er at nedbringe og på sigt udrydde fattigdommen, og at den indfører princippet om udviklingsvenlig politikkohærens, som kræver, at der tages hensyn til dette mål i forbindelse med alle EU-politikker, der kan påvirke udviklingslandene, herunder handelspolitik;

3.  minder ligeledes om EU's forpligtelse til at integrere kønsaspektet i alle sine politikker og om betydningen af at sikre, at mænd og kvinder nyder lige stor gavn af sociale ændringer, økonomisk vækst og skabelse af anstændige arbejdspladser, idet forskelsbehandling bringes til ophør, og respekt for kvinders rettigheder i verden fremmes;

4.  kræver, at der indføres et fælles udviklingspartnerskab mellem EU og Afrika med fokus på strategiske områder som energi, bæredygtig forvaltning af naturressourcerne og innovation;

5.  understreger, at handel fortsat er af afgørende betydning for økonomisk vækst og bæredygtig udvikling og har bidraget til at løfte hundrede af millioner af mennesker ud af fattigdom; erkender imidlertid, at ikke alle udviklingslande har nydt godt af sådanne gevinster, og at navnlig de mindst udviklede lande er forblevet marginaliserede i den globale handel;

6.  minder om, at handelsliberalisering ikke må være et mål i sig selv, men skal ses som et middel til at bidrage til en bæredygtig udvikling af økonomien og samfundet; minder om, at fair og ordentlig reguleret handel, såfremt den er bragt i overensstemmelse med målene for bæredygtig udvikling, kan have potentiale til udvikling; opfordrer Kommissionen til at styrke den effektive håndhævelse af målene for bæredygtig udvikling samt til at medtage omfattende kapitler om bæredygtig udvikling i alle handelsaftaler; understreger, at det, hvis udviklingslandene skal have mulighed for at udnytte handels- og investeringsmulighederne, er nødvendigt at fortsætte med at støtte reformer til mobilisering af indenlandske indtægter i udviklingslandene, hjælpe dem med at forbedre deres kapacitet til at øge indtægterne og tackle skatteunddragelse og skatteundgåelse ved at støtte udformningen af effektive, virksomme, fair og gennemskuelige skattesystemer i tråd med principperne om god forvaltningsskik;

7.  understreger, at bestræbelserne på at styrke udviklingslandenes evne til at mobilisere private ressourcer nødvendigvis skal ledsages af foranstaltninger til at skabe et miljø, som virker fremmende for ansvarligt og bæredygtigt iværksætteri og investeringsvirksomhed begyndende med udryddelse af politisk korruption og med retfærdig, effektiv og gennemskuelig beskatning og ledsaget af en beslutsom indsats for at bekæmpe skattesvig, skatteunddragelse og skattely; minder om, at EU's investeringspolitik, især når det drejer sig om offentlige midler, skal bidrage til opfyldelsen af målene for bæredygtig udvikling; opfordrer EU til at gøre en indsats for at opnå et tættere internationalt samarbejde i skatteanliggender, som det blev vedtaget af G20 og i forbindelse med Addis-Ababa-dagsordenen; minder i den forbindelse om, at overvågningsordninger som landerapportering bør fremmes og anvendes i højere grad;

8.  udtrykker sin anerkendelse af, at EU går i spidsen ved at indrømme afgiftsfri og kvotefri adgang for alle varer (med undtagelse af våben og ammunition) fra de mindst udviklede lande gennem "alt undtagen våben"-initiativet som led i EU's generelle toldpræferenceordning;

9.  erkender, at en tredjedel af den samlede officielle udviklingsbistand for øjeblikket anvendes til at opfylde handelsrelaterede behov; opfordrer EU til at fortsætte med sin rolle som global leder ved at støtte Aid for Trade-programmerne, der er udformet til at bistå udviklingslandene med at høste fordelene ved nye handelsaftaler;

10.  glæder sig over den forpligtelse, som Kommissionen har indgået i sin meddelelse "Handel for alle", om at foretage en tilbundsgående analyse af nye frihandelsaftalers potentielle virkninger for de mindst udviklede lande, herunder deres indvirkning på efterspørgslen efter produkter fra disse lande, reguleringsspørgsmål og markedsadgang; opfordrer Kommissionen til at bestille uafhængige og tilbundsgående undersøgelser af handels- og investeringsaftalers potentielle virkninger for udviklingslandene; opfordrer ligeledes Kommissionen til at forelægge foranstaltninger til sikring af, at fordelene ved handelsaftaler siver ned til udviklingslandene; opfordrer Kommissionen til at sikre, at handelsaftaler, der er forhandlet på plads med partnerlandene, navnlig nabolandene, har det udtrykkelige formål at fremme den økonomiske og samfundsmæssige udvikling i disse lande; opfordrer indtrængende Kommissionen til at tilpasse alle EU's handelsrelaterede instrumenter til målene for bæredygtig udvikling, herunder frihandelsaftaler, navnlig økonomiske partnerskabsaftaler med afrikanske lande, plurilaterale og multilaterale aftaler inden for rammerne af Verdenshandelsorganisationen (WTO), den generelle toldpræferenceordning, Aid for Trade, EU-forordninger samt internationale standarder og adfærdskodekser for at udnytte det fulde potentiale i disse instrumenter; opfordrer indtrængende til, at der tages hensyn hertil i forbindelse med behandlingen af økonomiske partnerskabsaftaler og aftaler om miljøgoder for effektivt at øge de positive muligheder for bæredygtig udvikling, som de byder på;

11.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at øge sin indsats for at få oprettet demokratiske, internationale handelsfora, hvor alle lande er ligeligt repræsenteret, og til at placere sig som forsvarer for udviklingslandenes interesser i handelsanliggender;

12.  beklager, at ambitionsniveauet for en række kapitler om bæredygtig udvikling i EU's handelsaftaler ofte ikke har levet op til de højeste standarder; understreger betydningen af at sikre en korrekt overvågning og håndhævelse af bestemmelserne i disse kapitler og opfordrer til, at civilsamfundsorganisationer og arbejdsmarkedets parter inddrages i fuld udstrækning på dette område, både i partnerlandene og i EU;

13.  glæder sig over de fremskridt, der er gjort siden indgåelsen af Bangladesh-bæredygtighedsaftalen, men erkender, at der stadig er alvorlige problemer, som der skal gøres noget ved;

14.  opfordrer Kommissionen til at betragte Bangladesh-bæredygtighedsaftalen som et eksempel til efterfølgelse, som kan videreudvikles i fremtiden, i forbindelse med lignende situationer i andre udviklingslande;

15.  minder om Kommissionens tilsagn om at gennemføre konsekvensanalyser af bæredygtigheden i forbindelse med alle handelsaftaler; beklager, at der ikke rettidigt er blevet gennemført konsekvensanalyser af bæredygtigheden; opfordrer Kommissionen til at indfri sit tilsagn og sikre, at der tages behørigt hensyn til handelsaftalernes potentielle konsekvenser for udviklingslandene;

16.  opfordrer EU og medlemsstaterne til at give tilsagn om at forøge Aid for Trade-støtten til udviklingslandene, navnlig de mindst udviklede lande, og til at behandle spørgsmålet om retfærdig og etisk handel i forbindelse med den kommende revision af Aid for Trade-strategien, som det blev bebudet i meddelelsen om handel for alle;

17.  mener, at man i særlig grad bør have opmærksomheden henledt på verdensomspændende værdikæder, at der bør fastsættes klare regler for de arbejds- og miljømæssige vilkår i forbindelse med disse værdikæder, og at det i den forbindelse er nødvendigt at videreudvikle virksomhedernes sociale ansvar;

18.  understreger betydningen af at sikre landenes ret til at regulere og bevare politisk råderum til at udvikle nye industrier i overensstemmelse med partnerlandenes specifikke behov, samtidig med at handelsaftalerne respekteres; opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at handelsaftaler og -politikker understøtter udviklingslandenes strategiske økonomiske sektorer og ikke modvirker partnerlandenes bestræbelser på at øge den indenlandske merværdi med henblik på opgradering i de globale værdikæder og skabelse af anstændige lokale arbejdspladser med særlig vægt på kvindernes bidrag til den økonomiske udvikling, navnlig i landdistrikterne, som et væsentligt element i den indenlandske udvikling; opfordrer Kommissionen til at medtage en evaluering af dette aspekt i sine regelmæssige rapporter om gennemførelsen af bilaterale aftaler;

19.  opfordrer Kommissionen til at overvåge gennemførelsen af WTO's Bali- og Nairobi-pakker, især med hensyn til afskaffelse af landbrugseksportsubsidier på multilateralt plan, afgørelser om særlige fordele for de mindst udviklede lande og aftalen om handelslettelser;

20.  opfordrer Kommissionen til fortsat at gå i spidsen for bestræbelserne på at støtte og fremme adgang til medicin for alle til overkommelige priser og samtidig sikre den rette balance med beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder og til at gøre en politisk indsats for at gøre spørgsmål om offentlig sundhed og adgang til medicin for alle mere synlig i de internationale handelsforbindelser; opfordrer i denne henseende Kommissionen til at støtte udnævnelsen af et Europæisk År for Sundhed og Adgang til Medicin;

21.  understreger betydningen af, at de nationale parlamenter, civilsamfundsorganisationer og andre interessehavere fra både medlemsstaterne og tredjelande deltager i forhandlingerne, gennemførelsen og opfølgningen af EU's handels- og investeringsaftaler og -politikker på grundlag af brede og gennemsigtige høringer;

22.  anerkender bidraget fra den private sektor og EU's førende rolle med hensyn til at fremme virksomhedernes sociale ansvar i internationale fora; opfordrer EU og medlemsstaterne til at tilskynde til en multilateral debat om investeringsaftaler, til at tage hensyn til henstillingerne i UNCTAD's samlede investeringspolitiske ramme for bæredygtig udvikling med henblik på at fremme mere ansvarlige, gennemskuelige og ansvarlige investeringer og til aktivt at engagere sig i det arbejde, som FN's Menneskerettighedsråd gør med at få en international traktat på plads, som vil holde tværnationale virksomheder ansvarlige for krænkelser af menneskerettighederne; minder om, at FN's ledende principper for erhvervslivet og menneskerettighederne (se såkaldte Ruggie-principper – "beskytte, respektere, afhjælpe") endnu ikke gennemføres fuldt ud i forbindelse med EU's politikker;

23.  opfordrer i den forbindelse Kommissionen til at tilskynde EU og regeringer i tredjelande til at anvende den offentlige udbudspolitik til at fremme overholdelsen af og respekten for de internationale retningslinjer og principper for virksomhedernes sociale ansvar blandt virksomhederne ved at analysere de hidtidige erfaringer med ansvarlig adfærd fra virksomheders side i forbindelse med tildeling af offentlige kontrakter;

24.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at oprette et produktsporingssystem samt et EU-register over virksomheder, som er involveret i EU's udviklingsprojekter, med henblik på at sikre, at virksomhedernes handlinger er mere gennemsigtige, og give forbrugerne mulighed for at holde øje med EU-virksomheders handlinger uden for EU, samtidig med at udbredelsen af erfaringer lettes på internationalt plan samt – hvilket er lige så vigtigt – at EU-virksomhederne bliver synlige og får et godt omdømme;

25.  opfordrer endvidere Kommissionen til at støtte oprettelsen af samordningsfora og fælles møder mellem multinationale virksomheder, offentlige myndigheder og civilsamfundsorganisationer både i EU og i tredjelande for at fremme udveksling af god praksis og identifikation af synergier, som kan føre til inklusiv vækst og udvikling.

RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNINGI RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	15.3.2016
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	31 6 2
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	William (The Earl of) Dartmouth, Daniel Caspary, Salvatore Cicu, Marielle de Sarnez, Santiago Fisas Ayxelà, Christofer Fjellner, Eleonora Forenza, Karoline Graswander-Hainz, Jude Kirton-Darling, Bernd Lange, Marine Le Pen, David Martin, Emmanuel Maurel, Emma McClarkin, Anne-Marie Mineur, Sorin Moisă, Alessia Maria Mosca, Franz Obermayr, Artis Pabriks, Franck Proust, Tokia Saïfi, Matteo Salvini, Marietje Schaake, Helmut Scholz, Joachim Schuster, Joachim Starbatty, Adam Szejnfeld, Hannu Takkula, Jan Zahradil
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Klaus Buchner, Agnes Jongerius, Frédérique Ries, Fernando Ruas, Pedro Silva Pereira, Jarosław Wałęsa, Pablo Zalba Bidegain
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)	Angel Dzhambazki, Axel Voss, Tatjana Ždanoka

RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNINGI KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	20.4.2016
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	18 2 0
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Ignazio Corrao, Nirj Deva, Doru-Claudian Frunzulică, Charles Goerens, Heidi Hautala, Maria Heubuch, Teresa Jiménez-Becerril Barrio, Linda McAvan, Maurice Ponga, Cristian Dan Preda, Lola Sánchez Caldentey, Elly Schlein, Pedro Silva Pereira, Davor Ivo Stier, Bogdan Brunon Wenta, Anna Záborská
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Marina Albiol Guzmán, Paul Rübig, Patrizia Toia
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)	Amjad Bashir