Procedure : 2015/0906(COD)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0167/2016

Indgivne tekster :

A8-0167/2016

Forhandlinger :

PV 08/06/2016 - 20
CRE 08/06/2016 - 20

Afstemninger :

PV 09/06/2016 - 4.5
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2016)0278

BETÆNKNING     ***I
PDF 443kWORD 284k
2.5.2016
PE 578.532v03-00 A8-0167/2016

om udkast til Europa-Parlamentets og Rådets forordning vedrørende overførslen til Den Europæiske Unions Ret af kompetencen til som første instans at afgøre tvister mellem Unionen og dens ansatte

(N8-0110/2015 – C8-0367/2015 – 2015/0906(COD))

Retsudvalget

Ordfører: Mady Delvaux

ÆNDRINGSFORSLAG
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING
 BEGRUNDELSE
 UDTALELSE FRA RETSUDVALGET OM RETSGRUNDLAGET
 UDTALELSE fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender
 PROCEDURE I KORRESPONDERENDE UDVALG

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om udkast til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om overførslen til Den Europæiske Unions Ret af kompetencen til som første instans at afgøre tvister mellem Unionen og dens ansatte

(N8-0110/2015 – C8-0367/2015 – 2015/0906(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til den anmodning fra Domstolen, som er blevet forelagt for Europa-Parlamentet og Rådet (N8-0110/2015),

–  der henviser til artikel 19, stk. 2, andet afsnit, i traktaten om Den Europæiske Union, til artikel 256, stk. 1, artikel 257, stk. 1 og 2, og artikel 281, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og til artikel 106a, stk. 1, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, på grundlag af hvilke udkastet til retsakt er blevet forelagt for Parlamentet (C8‑0367/2015),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3 og 15, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2015/2422 af 16. december 2015 om ændring af protokol nr. 3 vedrørende statutten for Den Europæiske Unions Domstol(1), særlig betragtning 9,

–  der henviser til udtalelse fra Kommissionen (COM(2016)0081)(2),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Retsudvalget og udtalelse fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (A8-0167/2016),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet, Domstolen og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Ændringsforslag    1

Udkast til forordning

Henvisning 1

 

Domstolens udkast

Ændringsforslag

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 19, stk. 2, andet afsnit,

udgår

Begrundelse

Artikel 19, stk. 2, i TEU er ikke den korrekte hjemmel for denne forordning, da der ikke er foretaget ændringer i antallet af dommere ved Retten. Den korrekte hjemmel er artikel 256, stk. 1, artikel 257 og artikel 281 i TEUF sammen med artikel 106a i Euratomtraktaten.

Ændringsforslag    2

Udkast til forordning

Artikel 1 – nr. 1

 

Domstolens udkast

Ændringsforslag

1. Rådets afgørelse (2004/752/EF, Euratom) af 2. november 2004 om oprettelse af en ret for EU-personalesager og følgelig såvel artikel 62c i protokol (nr. 3) vedrørende statutten for Den Europæiske Unions Domstol som bilag I hertil, jf. dog artikel 4.

1. Rådets afgørelse 2004/752/EF, Euratom1a;

 

_______________

 

1a Rådets afgørelse 2004/752/EF, Euratom af 2. november 2004 om oprettelse af en ret for EU-personalesager (EUT L 333, 9.11.2004, s. 7).

Begrundelse

Det er mest hensigtsmæssigt at behandle ændringerne til protokollen i artikel 2 ved også udtrykkeligt at ophæve de artikler, der blev indført ved Rådets afgørelse 2004/752/EF.

Ændringsforslag    3

Udkast til forordning

Artikel 2 – nr. 2

Protokol (nr. 3) vedrørende statutten for Den Europæiske Unions Domstol

Artikel 62c

 

Domstolens udkast

Ændringsforslag

2. Følgende artikel indsættes:

2. Afsnit IVa udgår

"Artikel 62c

 

Bestemmelserne om de specialretter, der oprettes i henhold til artikel 257 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, hvad angår disses kompetence, sammensætning, organisation og rettergangsmåde, findes i bilaget til denne statut"

 

Begrundelse

Der er ingen grund til at erstatte artikel 62 med en generisk henvisning til specialretter og et ikke-eksisterende bilag. Hele afsnittet om specialretter, der kun indeholder denne artikel, kan ophæves. Afsnittet kan naturligvis genskabes i fremtiden, hvis og når en specialret bliver oprettet, hvilket var tilfældet i 2004.

Ændringsforslag    4

Udkast til forordning

Artikel 2 – nr. 2 a (nyt)

Protokol (nr. 3) vedrørende statutten for Den Europæiske Unions Domstol

Bilag I

 

Domstolens udkast

Ændringsforslag

 

2a. Bilag I udgår, uden at dette berører artikel 4 i denne forordning.

Begrundelse

Det er mest hensigtsmæssigt udtrykkeligt at ophæve bilag I i artiklen, der vedrører ændringer til protokollen.

(1)

EUT L 341 af 24.12.2015, s. 14.

(2)

Endnu ikke offentliggjort i EUT.


BEGRUNDELSE

Denne forordning er den fjerde i forbindelse med reformen af Domstolen. Ved den første forordning blev der foretaget forskellige ændringer til Domstolens og Rettens sammensætninger og procedurer, og den anden forordning indeholdt bestemmelser om stedfortrædende dommere ved EU-Personaleretten.

Den tredje del af reformen var den mest kontroversielle, da det drejede sig om en forøgelse af antallet af dommere ved Retten. Den oprindeligt planlagte forhøjelse var fra 28 til 40 dommere. Til slut blev de to lovgivere på Rådets initiativ enige om at øge antallet af dommere ved Retten til 56, således at hver medlemsstat kunne udnævne to dommere hver. Denne stigning var dog betinget af, at EU-Personaleretten blev afskaffet, og personalesagerne blev overført tilbage til Retten.

Denne forordning er derfor en opfølgning af den tredje forordning om reform af Domstolen. Parallelt med den anden fase med stigningen af antallet af dommere ved Retten fra 40 til 47 skal EU-Personaleretten, der har syv dommere, afskaffes.

Domstolens forslag er derfor logisk og svarer til de to lovgiveres anmodning. Den foreslår blot en ophævelse af bestemmelserne vedrørende EU-Personaleretten sammen med et mindre antal ændringer og overgangsbestemmelser. Disse konsekvensændringer omfatter selvfølgelig en ophævelse af den anden forordning om reformen af Domstolen. Ordføreren foreslår derfor, at Europa-Parlamentet godkender forslaget.

Denne betænkning indeholder nogle tekniske ændringer, som ordføreren mener, vil føre til en bedre lovgivning. Ændringsbestemmelserne er gjort klarere, og afsnittet om specialretter er fuldstændig ophævet, da det ikke er nødvendigt, før der igen oprettes en specialret. Disse ændringer indebærer dog ikke nogen indholdsmæssige ændringer af forslaget.

Ordføreren vil gerne understrege, at de nærmere detaljer vedrørende overførslen af de sager, der verserer for EU-Personaleretten, er omfattet af forslaget. Sager, der verserer for EU-Personaleretten den 31. august 2016 overføres på det stadium, som de vil have på denne dato. Af hensyn til retssikkerheden finder Rettens procesreglement anvendelse på disse sager. Ordføreren påpeger, at der bør foretages ændringer til Rettens procesreglement for at tage hensyn til de særlige regler for personalesager, der er fastsat i Personalerettens nugældende procesreglement, navnlig i artikel 108 og 109.

Det er ikke kun Rettens procesreglement, der skal ændres, men også dens interne organisation. Ordføreren tilslutter sig de forslag, Kommissionen fremsatte i sin udtalelse(1), og mener, at et større antal sager bør tildeles større afdelinger, når det er begrundet i deres betydning, for at sikre sammenhængen i og kvaliteten af Rettens praksis. Der bør også gøres overvejelser om muligheden for at tilpasse de regler og den praksis, der gælder for tildeling af sager, for at skabe tematiske synergier.

Endelig ønsker ordføreren at kommentere en retlig uoverensstemmelse, der er forbundet med denne ændring. Det er blevet hævdet, at eftersom artikel 257 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde giver de to lovgiverne beføjelse til at oprette specialretter, men ikke udtrykkeligt nævner ændringer af specialretter eller deres afskaffelse, kan Europa-Parlamentet og Rådet ikke afskaffe specialretter, som de har oprettet. Ordføreren mener, at når en artikel gør det muligt at oprette et institutionelt organ, forekommer det logisk at udlede, at denne artikel også forudsætningsvis tillader afskaffelse heraf som følge af ændrede omstændigheder.

(1)

Kommissionens udtalelse om forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning vedrørende overførslen til Den Europæiske Unions Ret af kompetencen til som første instans at afgøre tvister mellem Unionen og dens ansatte, COM(2016)0081, 22.2.2016, punkt 10.


UDTALELSE FRA RETSUDVALGET OM RETSGRUNDLAGET

Pavel Svoboda

Formand for

Retsudvalget

BRUXELLES

Om:  Udtalelse om retsgrundlaget for forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning vedrørende overførslen til Den Europæiske Unions Ret af kompetencen til som første instans at afgøre tvister mellem Unionen og dens ansatte (COM(2016)0081 – C8-0367/2015 – 2015/0906(COD))

I marts 2015 vedtog Retsudvalget på eget initiativ, jf. forretningsordenens artikel 39, stk. 5, at afgive en udtalelse om relevansen af den ændring af retsgrundlaget, som blev foreslået i udkastet til betænkning om ovennævnte forslag.

De retsgrundlag, som Domstolen har foreslået, er på den ene side artikel 19, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU), som vedrører antallet af dommere ved Retten, og på den anden side artikel 256, stk. 1, artikel 257 og artikel 281, stk. 2, i TEUF, som henholdsvis vedrører Rettens kompetence og eventuelle ændringer heraf, oprettelse af specialretter ved afledt ret og ændring af statutten for Domstolen ved afledt ret. Retsgrundlaget omfatter også Euratomtraktatens artikel 106a, stk. 1, som vedrører Domstolen, for så vidt som den også er Det Europæiske Atomenergifællesskabs Domstol.

Ordføreren for forordningen mener, at artikel 19, stk. 2, ikke bør anvendes som retsgrundlag for det foreliggende forslag, da det ikke ændrer antallet af dommere ved Retten, og har fremsat et ændringsforslag herom.

Formålet med denne udtalelse er tage stilling til holdbarheden og relevansen af ændringsforslaget om at fjerne artikel 19, stk. 2, som retsgrundlag.

I - Baggrund

Denne forordning er den fjerde i forbindelse med reformen af Domstolen. Ved den første forordning blev der foretaget forskellige ændringer til Domstolens og Rettens sammensætninger og procedurer, og den anden forordning indeholdt bestemmelser om stedfortrædende dommere ved EU-Personaleretten.

Den tredje del af reformen var den mest kontroversielle, da det drejede sig om en forøgelse af antallet af dommere ved Retten. Den oprindeligt planlagte forhøjelse var fra 28 til 40 dommere. Til slut blev de to lovgivere på Rådets initiativ enige om at øge antallet af dommere ved Retten til 56, således at hver medlemsstat kunne udnævne to dommere hver. Denne stigning var dog betinget af, at EU-Personaleretten blev afskaffet, og personalesagerne blev overført tilbage til Retten.

Denne forordning er derfor en opfølgning af den tredje forordning om reform af Domstolen. Parallelt med den anden fase med stigningen af antallet af dommere ved Retten fra 40 til 47 skal EU-Personaleretten, der har syv dommere, afskaffes.

I Domstolens forslag foreslås der blot en ophævelse af bestemmelserne vedrørende EU-Personaleretten sammen med et mindre antal konsekvensændringer og overgangsbestemmelser. De pågældende konsekvensændringer omfatter selvfølgelig en ophævelse af den anden forordning om reformen af Domstolen.

Det er blevet hævdet, at eftersom artikel 257 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde giver de to lovgivere beføjelse til at oprette specialretter, men ikke udtrykkeligt nævner ændringer af specialretter eller deres afskaffelse, kan Europa-Parlamentet og Rådet ikke afskaffe specialretter, som de har oprettet. Ordføreren mener, at når en artikel gør det muligt at oprette et institutionelt organ, forekommer det logisk at udlede, at denne artikel også forudsætningsvis tillader afskaffelse heraf som følge af ændrede omstændigheder.

II — Relevante artikler i traktaten (fremhævelser tilføjet)

Artikel 19, stk. 2, har følgende ordlyd:

Artikel 19 i TEU

[...]

2. Domstolen består af en dommer fra hver medlemsstat. Den bistås af generaladvokater.

Retten består af mindst en dommer fra hver medlemsstat.

Til dommere og generaladvokater ved Domstolen og dommere ved Retten vælges personer, hvis uafhængighed er uomtvistelig, og som opfylder betingelserne i artikel 253 og 254 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. De udnævnes af medlemsstaternes regeringer ved fælles overenskomst for et tidsrum af seks år. Afgående dommere og generaladvokater kan genudnævnes.

[...]

Artikel 256, stk. 1, i TEUF har følgende ordlyd:

Artikel 256 i TEUF

1. Retten har kompetence til som første instans at træffe afgørelse i de sager, der er omhandlet i artikel 263, 265, 268, 270 og 272, bortset fra sager, der henvises til en specialret oprettet i medfør af artikel 257, og sager, der i henhold til statutten er forbeholdt Domstolen. Det kan fastsættes i statutten, at Retten har kompetence i andre arter af sager.

De afgørelser, der træffes af Retten i medfør af dette stykke, kan appelleres til Domstolen, dog kun for så vidt angår retsspørgsmål, på de betingelser og med de begrænsninger, der er fastsat i statutten.

[...]

Artikel 257 i TEUF har følgende ordlyd:

Artikel 257 i TEUF

Europa-Parlamentet og Rådet kan efter den almindelige lovgivningsprocedure oprette specialretter tilknyttet Retten, der i første instans skal træffe afgørelse i visse arter af sager inden for særlige områder. Europa-Parlamentet og Rådet træffer afgørelse ved forordning enten på forslag af Kommissionen og efter høring af Domstolen eller på begæring af Domstolen og efter høring af Kommissionen.

I forordningen om oprettelse af en specialret fastsættes bestemmelserne om sammensætningen af denne ret samt omfanget af dens beføjelser.

[...]

Artikel 281 i TEUF har følgende ordlyd:

Artikel 281 i TEUF

[...]

Europa-Parlamentet og Rådet kan efter den almindelige lovgivningsprocedure ændre bestemmelserne i statutten, bortset fra afsnit I og artikel 64 heri. Europa-Parlamentet og Rådet træffer afgørelse enten på begæring af Domstolen og efter høring af Kommissionen eller på forslag af Kommissionen og efter høring af Domstolen.

Artikel 106a, stk. 1, i Euratomtraktaten har følgende ordlyd:

Euratomtraktatens artikel 106a

1. Artikel 7, artikel 13-19, artikel 48, stk. 2-5, og artikel 49 og 50 i traktaten om Den Europæiske Union, artikel 15, artikel 223-236, artikel 237-244, artikel 245, artikel 246-270, artikel 272, 273 og 274, artikel 277-281, artikel 285-304, artikel 310-320, artikel 322-325 og artikel 336, 342 og 344 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde samt protokollen om overgangsbestemmelser finder anvendelse på nærværende traktat.

[...]

III - Generelle principper for valg af retsgrundlag

Det fremgår af Domstolens faste praksis, at "valget af hjemmel for en fællesskabsretsakt skal foretages på grundlag af objektive forhold, som gør det muligt at foretage en domstolskontrol, herunder især retsaktens formål og indhold"(1). Vælges en forkert hjemmel, vil den pågældende retsakt derfor kunne annulleres.

Der skal derfor i det foreliggende tilfælde tages stilling til, om forslaget enten:

1.  forfølger flere formål eller består af flere led, og det ene af disse kan bestemmes som det primære eller fremherskende formål eller led, mens de andre kun er sekundære, eller

2.  samtidig forfølger flere formål eller har flere led, der på en uadskillelig måde er indbyrdes forbundne, uden at et af disse formål eller led er sekundært og indirekte i forhold til de andre.

Ifølge Domstolens praksis skal retsakten i førstnævnte tilfælde have en enkelt hjemmel, nemlig den, der kræves af det primære eller fremherskende formål eller led, mens retsakten i sidstnævnte tilfælde vil skulle vedtages med de dertil svarende forskellige hjemler(2).

Det er i det foreliggende tilfælde klart, at artikel 256, stk. 1, artikel 257 og artikel 281 i TEUF og artikel 106a i Euratomtraktaten skal anvendes som fælles retsgrundlag, da de vedrører forskellige, men lige vigtige aspekter af det samme problem, som det vil blive påvist nedenfor.

IV - Forslagets formål og indhold

Forslaget ophæver i artikel 1:

•  Rådets afgørelse 2004/752/EF, Euratom af 2. november 2004 om oprettelse af en ret for EU-personalesager

•  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 979/2012 af 25. oktober 2012 om stedfortrædende dommere ved Retten for EU-personalesager.

Artikel 2 introducerer to nye artikler i statutten for Domstolen:

•  En ny artikel 50a fastsætter i stk. 1 Rettens beføjelser på personaleretsområdet i overensstemmelse med artikel 256, stk. 1, sidste punktum, i TEUF. Ved stk. 2 bliver opfordringen til den dommer, der har ansvaret for personalesagerne, om på ethvert trin i sagens behandling at undersøge mulighederne for en mindelig bilæggelse af tvisterne genindført.

•  En ny artikel 62c fastsætter på generel vis, at bestemmelserne om kompetence, sammensætning, organisation og rettergangsmåde ved enhver specialret findes i et bilag til statutten. Det foreslås i udkastet til betænkning ikke at indsætte denne artikel, da den er overflødig, når der ikke er nogen specialretter.

Artikel 3, 4 og 5 indeholder nogle overgangsbestemmelser, der er nødvendige for overførslen af kompetence.

V - Analyse og fastlæggelse af det korrekte retsgrundlag

Domstolens forslag indeholder fem retsgrundlag:

•  Artikel 19, stk. 2, i TEU er ikke et relevant retsgrundlag, da bestemmelsen vedrører antallet af dommere ved Retten, som dette forslag ikke berører.

•  Artikel 256, stk. 1, i TEUF er et nødvendigt retsgrundlag, da bestemmelsen giver mulighed for at ændre statutten for at give Retten kompetence i flere kategorier af sager. Dette er relevant, da traktaterne ikke udtrykkeligt giver Retten kompetence i personalesager, der involverer personale, der ikke er omfattet af tjenestemandsvedtægten (dvs. ansatte ved Den Europæiske Centralbank og Den Europæiske Investeringsbank).

•  Artikel 257 i TEUF er et nødvendigt retsgrundlag, da bestemmelsen giver mulighed for at oprette specialretter såsom EU-Personaleretten. Det siger sig selv, at lovgiver også kan ændre eller ophæve specialretter, når omstændighederne kræver det: Hele formålet med artikel 257 i TEUF er at opnå tilstrækkelig fleksibilitet i Unionens retslige struktur.

•  Artikel 281, stk. 2, i TEUF er et nødvendigt retsgrundlag, da bestemmelsen giver de to lovgivere mulighed for at ændre statutten for Domstolen efter den almindelige lovgivningsprocedure, navnlig med henblik på at foretage de ændringer, der er hjemmel til i artikel 256, stk. 1, og artikel 257.

•  Artikel 106a i Euratomtraktaten er også et nødvendigt retsgrundlag, da det heri fastsættes, at forskellige institutionelle bestemmelser i TEU og TEUF, herunder alle de ovennævnte artikler, også finder anvendelse på Euratom. En manglende henvisning til denne artikel ville antyde, at der kan være forskel på EU's og Euratoms kompetenceregler, hvilket ikke er tilfældet.

Det følger heraf, at de relevante fælles retsgrundlag er artikel 256, stk. 1, i TEUF vedrørende udvidelsen af Rettens kompetence, artikel 257, stk. 1 og 2, i TEUF vedrørende specialretter og oprettelse, ændring eller afskaffelse heraf, artikel 281, stk. 2, i TEUF vedrørende ændring af statutten for Domstolen og artikel 106a, stk. 1, i Euratomtraktaten vedrørende anvendelsen af alle de ovennævnte ændringer også på Euratom. Artikel 19, stk. 2, i TEU bør ikke anvendes som retsgrundlag, da dette forslag ikke vedrører antallet af dommere ved Retten.

De fire retsgrundlag skal anvendes sammen, da de vedrører forskellige aspekter af ændringen. Hvis det blev undladt at medtage et af retsgrundlagene i forslaget, ville det betyde, at forordningen ikke ville have tilstrækkelig hjemmel i traktaterne.

VI - Konklusion og henstilling

Det relevante retsgrundlag for ovennævnte forslag er firedobbelt: artikel 256, stk. 1, i TEUF, artikel 257, stk. 1 og 2, i TEUF, artikel 281, stk. 2, i TEUF og artikel 106a, stk. 1, i Euratomtraktaten. Artikel 19, stk. 2, i TEU er ikke et relevant retsgrundlag for dette forslag.

På mødet den 21. april 2016 vedtog Retsudvalget (for: 16; imod: 3; hverken/eller: 1)(3) således at henstille, at Retsudvalget og plenarforsamlingen derfor godkender forslaget om at ændre retsgrundlaget.

Med venlig hilsen

Pavel Svoboda

(1)

Sag C-45/86, Kommissionen mod Rådet (generelle toldpræferencer), Sml. 1987, s. 1439, præmis 5; sag C-440/05, Kommissionen mod Rådet, Sml. 2007 I, s. 9097; sag C-411/06, Kommissionen mod Parlamentet og Rådet, Sml. 2009 I, s. 7585.

(2)

Se sag C-411/06, nævnt ovenfor, præmis 46-47.

(3)

Til stede ved den endelige afstemning: Lidia Joanna Geringer de Oedenberg (1. næstformand), Jean-Marie Cavada (2. næstformand), Axel Voss (3. næstformand), Mady Delvaux (4. næstformand), Max Andersson, Joëlle Bergeron, Marie-Christine Boutonnet, Kostas Chrysogonos, Therese Comodini Cachia, Angel Dzhambazki, Rosa Estaràs Ferragut, Enrico Gasbarra, Heidi Hautala, Sylvia-Yvonne Kaufmann, Dietmar Köster, Gilles Lebreton, Emil Radev, József Szájer, Cecilia Wikström, Josef Weidenholzers (for Evelyn Regner, jf. forretningsordenens artikel 200, stk. 2).


UDTALELSE fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (21.4.2016)

til Retsudvalget

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om overførslen til Den Europæiske Unions Ret af kompetencen til som første instans at afgøre tvister mellem Unionen og dens ansatte

(N8-0110/2015 – C8-0367/2015 – 2015/0906(COD))

Ordfører for udtalelse: Danuta Maria Hübner

KORT BEGRUNDELSE

Den 28. marts 2011 forelagde Domstolen i henhold til artikel 254, stk.1, og artikel 281, stk. 2, i TEUF et forslag til ændring af statutten for Den Europæiske Unions Domstol. Efter Lissabontraktatens ikrafttrædelse skal et sådant forslag for første gang vedtages i overensstemmelse med den almindelige lovgivningsprocedure.

Det forelagte forslag indeholder særskilte forslag for hver af de tre domstole, der udgør Den Europæiske Unions Domstol.

For så vidt angår Domstolen vedrører forslagene hovedsagelig oprettelsen af embedet som vicepræsident for Domstolen og ændring af reglerne for den store afdelings sammensætning og arbejdsmåde.

En anden del af forslaget har til hensigt at tillade udnævnelsen af stedfortrædende dommere til EU-Personaleretten. Det blev i et særskilt forslag til forordning foreslået at ændre artikel 62c i Domstolens statut og generelt give mulighed for at knytte stedfortrædende dommere til specialretterne. Der blev vedtaget to forordninger som følge af Domstolens forslag(1).

For at imødegå den øgede arbejdsbyrde (stigning på 65 % mellem 2000 og 2010 i antallet af sager, der anlægges ved retten, 1 300 verserende sager ved udgangen af 2010 og i samme år blev 527 sager afsluttet), finder Domstolen det nødvendigt at øge antallet af dommere med mindst tolv og derved forøge antallet af dommere i Retten til 39 for at finde en strukturel løsning.

Kommissionen og Parlamentet(2) har ved førstebehandlingen godkendt denne forøgelse af antallet af dommere. Medlemsstaterne var imidlertid ikke i stand til at nå til enighed om procedurerne for udnævnelse af de yderligere 12 dommere. Mens de store medlemsstater ønskede, at de skulle udnævnes på grundlag af deres kvalifikationer, krævede de små medlemsstater en rotationsordning, der efter tur skulle sikre dem to dommere ved Retten.

I juli 2014 anmodede det italienske formandskab Domstolen om at udarbejde et nyt reformforslag. Domstolens præsident forelagde dette forslag i efteråret 2014.

I den ajourførte version af Domstolens forslag foreslås det at fordoble antallet af dommere ved Retten og forhøje antallet til 56 i tre trin. I 2015 ville der blive oprettet tolv nye dommerembeder. I 2016 ville de syv dommere ved EU-Personaleretten blive overført til Retten. Endelig ville der i 2019 vil blive oprettet ni nye embeder.

Det er på baggrund af dette nye forslag, at Parlamentet og Rådet er nået til politisk enighed(3).

I betragtning 9 i den vedtagne forordning hedder det, at "I september 2016 bør (...) de syv dommerembeder ved Retten for EU-personalesager ("Personaleretten") overføres til Retten (...)"

Det forslag, der nu er under behandling, har til formål at gennemføre den beslutning, der blev truffet i ovennævnte forordning om at overføre syv dommerembeder og beføjelserne til at træffe afgørelse i første instans i EU-personalesager ved Retten for EU-personalesager til Retten. Forslaget rejser derfor ikke særlige spørgsmål, og ordføreren foreslår at acceptere det uden ændringer.

******

Udvalget om Konstitutionelle Anliggender opfordrer Retsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at foreslå, at Europa-Parlamentet fastlægger sin holdning ved førstebehandling, hvormed Kommissionens forslag overtages.

PROCEDURE I RÅDGIVENDE UDVALG

Titel

Overførslen til Den Europæiske Unions Ret af kompetencen til som første instans at afgøre tvister mellem Unionen og dens ansatte

Referencer

N8-0110/2015 – C8-0367/2015 – 2015/0906(COD)

Korresponderende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

JURI

26.11.2015

 

 

 

Udtalelse fra

       Dato for meddelelse på plenarmødet

AFCO

26.11.2015

Ordfører for udtalelse

       Dato for valg

Danuta Maria Hübner

3.12.2015

Behandling i udvalg

15.3.2016

 

 

 

Dato for vedtagelse

20.4.2016

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

19

3

1

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Mercedes Bresso, Fabio Massimo Castaldo, Kostas Chrysogonos, Richard Corbett, Esteban González Pons, Danuta Maria Hübner, Ramón Jáuregui Atondo, Constance Le Grip, Jo Leinen, Morten Messerschmidt, Maite Pagazaurtundúa Ruiz, Paulo Rangel, György Schöpflin, Pedro Silva Pereira, Barbara Spinelli, Claudia Tapardel, Josep-Maria Terricabras, Kazimierz Michał Ujazdowski

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Max Andersson, Gerolf Annemans, David McAllister, Andrej Plenković, Cristian Dan Preda

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Axel Voss

(1)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 979/2012 af 25. oktober 2012 om stedfortrædende dommere ved Retten for EU-personalesager, EUT L 303 af 31.10.2012, s. 83–84.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 741/2012 af 11. august 2012 om ændring af protokollen vedrørende statutten for Den Europæiske Unions Domstol og bilag I hertil, EUT L 228 af 23.8.2012, s. 1–3.

(2)

Europa-Parlamentets ændringer af 12. december 2013 til udkast til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af protokollen vedrørende statutten for Den Europæiske Unions Domstol gennem forhøjelse af antallet af dommere ved Retten (02074/2011 – C7-0126/2012 – 2011/0901B(COD))1;

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 15. april 2014 om udkast til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af protokollen vedrørende statutten for Den Europæiske Unions Domstol gennem forhøjelse af antallet af dommere ved Retten (02074/2011 – C7-0126/2012 – 2011/0901B(COD)) (Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling).

(3)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2015/2422 af 16. december 2015 om ændring af protokol nr. 3 vedrørende statutten for Den Europæiske Unions Domstol, EUT L 341 af 24.12.2015, s. 14–17.


PROCEDURE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Titel

Overførslen til Den Europæiske Unions Ret af kompetencen til som første instans at afgøre tvister mellem Unionen og dens ansatte

Referencer

N8-0110/2015 – C8-0367/2015 – 2015/0906(COD)

Korresponderende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

JURI

26.11.2015

 

 

 

Rådgivende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

AFCO

26.11.2015

 

 

 

Ordførere

       Dato for valg

Mady Delvaux

18.2.2016

 

 

 

Anfægtelse af retsgrundlaget

       Dato for udtalelse fra JURI

JURI

21.4.2016

 

 

 

Behandling i udvalg

15.3.2016

 

 

 

Dato for vedtagelse

21.4.2016

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

15

4

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Max Andersson, Joëlle Bergeron, Marie-Christine Boutonnet, Jean-Marie Cavada, Kostas Chrysogonos, Therese Comodini Cachia, Mady Delvaux, Rosa Estaràs Ferragut, Enrico Gasbarra, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, Dietmar Köster, Gilles Lebreton, Emil Radev, József Szájer, Axel Voss

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Angel Dzhambazki, Heidi Hautala, Sylvia-Yvonne Kaufmann, Cecilia Wikström

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Josef Weidenholzer

Dato for indgivelse

2.5.2016

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik