BETÆNKNING om forslag til Rådets direktiv om regler til bekæmpelse af metoder til skatteundgåelse, der direkte påvirker det indre markeds funktionsmåde

27.5.2016 - (COM(2016)0026 – C8-0031/2016 – 2016/0011(CNS)) - *

Økonomi- og Valutaudvalget
Ordfører: Hugues Bayet

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om udkast til Rådets direktiv om regler til bekæmpelse af metoder til skatteundgåelse, der direkte påvirker det indre markeds funktionsmåde

(COM(2016)0026 – C8-0031/2016 – 2016/0011(CNS))

(Særlig lovgivningsprocedure – høring)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (COM(2016)0026),

–  der henviser til artikel 115 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C8-0031/2016),

–  der henviser til den begrundede udtalelse, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af det maltesiske parlament og det svenske parlament, om at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A8-0189/2016),

1.  godkender Rådets udkast som ændret;

2.  opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. artikel 293, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

3.  opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.  anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre sit udkast i væsentlig grad;

5.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Ændringsforslag    1 Forslag til direktiv Betragtning 1
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(1)  De nuværende politiske prioriteter inden for international beskatning understreger behovet for at sikre, at skatten betales, der hvor fortjenesten genereres og værdien skabes. Det er derfor særdeles vigtigt at genoprette tilliden til retfærdigheden af skattesystemerne og sætte regeringerne i stand til effektivt at udøve deres skattemæssige suverænitet. De nye politiske målsætninger er blevet omsat til konkrete aktioner som led i OECD's initiativ om bekæmpelse af udhuling af skattegrundlaget og flytning af fortjeneste (BEPS-initiativet). I sin meddelelse af 17. juni 2015 fremlagde Kommissionen som reaktion på behovet for en mere fair beskatning en handlingsplan for et fair og effektivt system for selskabsbeskatning i Den Europæiske Union3 (handlingsplanen).	(1)  De nuværende politiske prioriteter inden for international beskatning understreger behovet for at sikre, at skatten betales, der hvor fortjenesten genereres og værdien skabes. Det er derfor særdeles vigtigt at genoprette tilliden til retfærdigheden af skattesystemerne og sætte regeringerne i stand til effektivt at udøve deres skattemæssige suverænitet. De nye politiske målsætninger er blevet omsat til konkrete aktioner som led i OECD's initiativ om bekæmpelse af udhuling af skattegrundlaget og flytning af fortjeneste (BEPS-initiativet). I sin meddelelse af 17. juni 2015 fremlagde Kommissionen som reaktion på behovet for en mere fair beskatning en handlingsplan for et fair og effektivt system for selskabsbeskatning i Den Europæiske Union3 (handlingsplanen), hvori den anerkendte, at et fuldt udbygget fælles konsolideret selskabsskattegrundlag (FKSSG) med en hensigtsmæssig og rimelig fordelingsnøgle vil udgøre en reel forbedring i kampen mod kunstige BEPS-strategier. I lyset af dette bør Kommissionen offentliggøre et ambitiøst forslag til et FKSSG så hurtigt som muligt og den lovgivende magt afslutte forhandlingerne om dette afgørende forslag så hurtigt som muligt;
	Der bør tages behørigt hensyn til Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 19. april 2012 om forslag til Rådets direktiv om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag (FKSSG),
__________________	__________________
3 Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om et fair og effektivt system for selskabsbeskatning i Den Europæiske Union: 5 centrale indsatsområder (COM(2015) 302 af 17. juni 2015).	3 Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om et fair og effektivt system for selskabsbeskatning i Den Europæiske Union: 5 centrale indsatsområder (COM(2015) 302 af 17. juni 2015).
Ændringsforslag    2 Forslag til direktiv Betragtning 1 a (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(1a)  Unionen mener, at kampen mod skattesvig, skatteunddragelse og skatteundgåelse er en politisk topprioritet, eftersom misbrug af aggressiv skatteplanlægning er uacceptabel for det indre markeds integritet og den sociale retfærdighed.
Ændringsforslag    3 Forslag til direktiv Betragtning 2
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(2)  De fleste medlemsstater har i kraft af deres medlemskab af OECD forpligtet sig til at implementere resultaterne i rapporterne om de 15 aktioner til bekæmpelse af udhuling af skattegrundlaget og flytning af fortjeneste, der blev offentliggjort den 5. oktober 2015. Af hensyn til et velfungerende indre marked er det afgørende, at medlemsstaterne som minimum opfylder deres forpligtelser under BEPS, og at de mere generelt træffer foranstaltninger til at bekæmpe skatteundgåelse og sikre en fair og effektiv beskatning i Unionen på en tilstrækkelig sammenhængende og koordineret måde. Et marked med stærkt integrerede økonomier kræver en fælles strategisk indsats og koordinerede tiltag for at forbedre det indre markeds funktionsmåde og få maksimalt udbytte af BEPS-initiativets positive virkninger. Desuden kan alene en fælles ramme forhindre en fragmentering af markedet og bringe en ende på de nuværende divergenser og markedsforvridninger. Endelig vil nationale gennemførelsesbestemmelser, der tager udgangspunkt i en fælles linje på EU-plan, give skattesubjekterne retssikkerhed for, at foranstaltningerne er forenelige med EU-retten.	(2)  De fleste medlemsstater har i kraft af deres medlemskab af OECD forpligtet sig til at implementere resultaterne i rapporterne om de 15 aktioner til bekæmpelse af reel udhuling af skattegrundlaget og flytning af fortjeneste, der blev offentliggjort den 5. oktober 2015. Af hensyn til et velfungerende indre marked er det afgørende, at medlemsstaterne som minimum opfylder deres forpligtelser under BEPS, og at de mere generelt træffer foranstaltninger til at bekæmpe skatteundgåelse og sikre en fair og effektiv beskatning i Unionen på en tilstrækkelig sammenhængende og koordineret måde. Et marked med stærkt integrerede økonomier kræver en fælles strategisk indsats og koordinerede tiltag for at forbedre det indre markeds funktionsmåde og få maksimalt udbytte af de positive virkninger af initiativet til bekæmpelse af reelle BEPS-strategier, samtidig med at der tages behørigt hensyn til konkurrenceevnen for selskaber, der opererer på det indre marked. Desuden kan alene en fælles ramme forhindre en fragmentering af markedet og sætte en stopper for de nuværende divergenser og markedsforvridninger. Endelig vil nationale gennemførelsesbestemmelser, der tager udgangspunkt i en fælles linje på EU-plan, give skattesubjekterne retssikkerhed for, at foranstaltningerne er forenelige med EU-retten. Unionen er kendetegnet ved meget uensartede nationale markeder, hvorfor en inklusiv konsekvensanalyse af alle forventede foranstaltninger er afgørende for at sikre, at den fælles linje nyder bred opbakning fra medlemsstaterne.
Ændringsforslag    4 Forslag til direktiv Betragtning 3 a (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(3a)  Eftersom "skattely" ifølge OECD kan klassificeres som gennemsigtige, bør der fremlægges forslag om at øge gennemsigtigheden af betroede midler og stiftelser/fonde.
Ændringsforslag    5 Forslag til direktiv Betragtning 4 a (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(4a)  Det er af afgørende betydning at give skattemyndighederne behørige midler til effektivt at kunne bekæmpe BEPS og dermed forbedre gennemsigtigheden i større multinationale selskabers aktiviteter, navnlig hvad angår realiseret fortjeneste, skat på fortjeneste, modtagne tilskud, tilbagebetaling af skat, antal ansatte og aktiver.
Ændringsforslag    6 Forslag til direktiv Betragtning 4 b (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(4b)  Med henblik på at sikre sammenhæng i behandlingen af faste driftssteder er det afgørende, at medlemsstaterne i både den relevante lovgivning og i bilaterale skatteaftaler anvender en fælles definition af faste driftssteder på basis af artikel 5 i OECD's modelbeskatningsoverenskomst.
Ændringsforslag    7 Forslag til direktiv Betragtning 4 c (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(4c)  For at undgå inkonsekvens i overførslen af fortjenester til faste driftssteder bør medlemsstaterne følge reglerne for fortjeneste, der tilskrives faste driftssteder som er i overensstemmelse med artikel 7 i OECD's modelbeskatningsoverenskomst, og afstemme relevant ret og bilaterale aftaler med disse regler, når sådanne regler tages op til revision.
Ændringsforslag    8 Forslag til direktiv Betragtning 5
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(5)  Det er nødvendigt at fastsætte regler til bekæmpelse af udhuling af skattegrundlaget i det indre marked og af flytning af fortjeneste ud af det indre marked. For at opfylde dette mål er der behov for regler på følgende områder: en begrænsning af retten til fradrag for rentebetalinger, exitbeskatning, en switch over-klausul, en generel anti-misbrugsregel, CFC-regler og en ramme for håndtering af hybride mismatch. Hvis anvendelsen af disse regler giver anledning til dobbeltbeskatning, bør skattesubjekterne indrømmes en skattelempelse i form af et fradrag for den skat, der er betalt i en anden medlemsstat eller i et tredjeland, alt efter omstændighederne. Reglerne bør derfor ikke alene sigte mod at bekæmpe skatteundgåelse, men også mod at undgå at skabe yderligere hindringer på markedet såsom dobbeltbeskatning.	(5)  Det er nødvendigt at fastsætte regler til bekæmpelse af udhuling af skattegrundlaget i det indre marked og af flytning af fortjeneste ud af det indre marked. For at opfylde dette mål er der behov for regler på følgende områder: en begrænsning af retten til fradrag for rentebetalinger og royalty-indtægter, grundlæggende forholdsregler mod BEPS via jurisdiktioner med bankhemmelighed eller lavt skattetryk, exitbeskatning, en klar status for, hvad der er et fast driftssted, præcise regler for afregningspriser, en ramme for patentboksordninger, en switch over-klausul, i mangel af en velfungerende skatteaftale med tilsvarende virkning med et tredjeland, en generel anti-misbrugsregel, CFC-regler og en ramme for håndtering af hybride mismatch. Hvis anvendelsen af disse regler giver anledning til dobbeltbeskatning, bør skattesubjekterne indrømmes en skattelempelse i form af et fradrag for den skat, der er betalt i en anden medlemsstat eller i et tredjeland, alt efter omstændighederne. Reglerne bør derfor ikke alene sigte mod at bekæmpe skatteundgåelse, men også mod at undgå at skabe yderligere hindringer på markedet såsom dobbeltbeskatning. Medlemsstaternes skattemyndigheder skal havde de fornødne ressourcer til at kunne anvende disse regler korrekt. Ikke desto mindre er det også presserende og nødvendigt at fastsætte et enkelt regelsæt for beregning af de skattepligtige fortjenester fra grænseoverskridende selskaber i EU ved at behandle koncerner som en enkelt enhed i beskatningsmæssigt øjemed i den hensigt at styrke det indre marked og råde bod på mange af svaghederne ved de nuværende rammer for selskabsbeskatning, der muliggør aggressiv skatteplanlægning.
Ændringsforslag    9 Forslag til direktiv Betragtning 6
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(6)  For at nedbringe deres samlede skattetilsvar er grænseoverskridende koncerner i stigende grad begyndt at flytte deres fortjeneste ud af højt beskattede jurisdiktioner til lande med et lavere skattetryk, ofte ved hjælp af inflaterede rentebetalinger. Bestemmelsen om begrænsning af rentebetalinger er nødvendig for at bekæmpe en sådan praksis, idet den begrænser fradrag for skattesubjektets finansielle nettoudgifter (dvs. det beløb, med hvilket de finansielle udgifter overstiger de finansielle indtægter). Der bør derfor fastsættes en sats for fradrag, der tager udgangspunkt i skattesubjektets resultat før renter, skat og af- og nedskrivninger (EBITDA). Finansielle indtægter, der er fritaget for skat, bør ikke modregnes finansielle udgifter. Det skyldes, at der ved fastsættelsen af det fradragsberettigede rentebeløb alene bør tages hensyn til skattepligtig indkomst. For at lette opgaven for skattesubjekter, der udgør en lavere risiko med hensyn til udhuling af skattegrundlaget og flytning af fortjeneste, bør nettorenter altid kunne fradrages op til et fast maksimumsbeløb, som gælder i de tilfælde, hvor dette fører til et større fradrag end ved anvendelse af EBITDA-satsen. Hvis skattesubjektet indgår i en koncern, som indgiver obligatoriske konsoliderede regnskaber, bør der tages højde for den samlede koncerns gæld med henblik på at give skattesubjekterne ret til at fradrage højere finansielle nettoudgifter. Begrænsningen af rentebeløbet bør gælde i forbindelse med et skattesubjekts finansielle nettoudgifter, uanset om disse udgifter skyldes nationalt stiftet gæld, grænseoverskridende gæld inden for Unionen eller gæld til et tredjeland. Selv om det er almindeligt accepteret, at finansielle selskaber (dvs. finansieringsinstitutter og forsikringsselskaber) også bør underlægges begrænsninger af retten til fradrag for rentebetalinger, er det også almindeligt anerkendt, at disse to sektorer har særlige kendetegn, som kræver en mere tilpasset tilgang. Eftersom drøftelserne på området endnu ikke hverken på internationalt plan eller EU-plan har givet tilstrækkelige resultater, er det indtil videre ikke muligt at fastsætte specifikke regler for finans- og forsikringssektorerne.	(6)  For at nedbringe deres samlede skattetilsvar er grænseoverskridende koncerner i stigende grad begyndt at flytte deres fortjeneste ud af højt beskattede jurisdiktioner til lande med et lavere skattetryk, ofte ved hjælp af inflaterede rente- eller royaltybetalinger. Bestemmelserne om begrænsning af rente- og royaltybetalinger er nødvendige for at bekæmpe en sådan reel BEPS-praksis, idet den begrænser fradrag for skattesubjektets finansielle nettoudgifter (dvs. det beløb, med hvilket de finansielle udgifter overstiger de finansielle indtægter) og royaltybetalinger. For så vidt angår renteudgifter, er det derfor nødvendigt, at der fastsættes en sats for fradrag, der tager udgangspunkt i skattesubjektets resultat før renter, skat og af- og nedskrivninger (EBITDA). Finansielle indtægter, der er fritaget for skat, bør ikke modregnes finansielle udgifter. Det skyldes, at der ved fastsættelsen af det fradragsberettigede rentebeløb alene bør tages hensyn til skattepligtig indkomst. For at lette opgaven for skattesubjekter, der udgør en lavere risiko med hensyn til udhuling af skattegrundlaget og flytning af fortjeneste, bør nettorenter altid kunne fradrages op til et fast maksimumsbeløb, som gælder i de tilfælde, hvor dette fører til et større fradrag end ved anvendelse af EBITDA-satsen. Hvis skattesubjektet indgår i en koncern, som indgiver obligatoriske konsoliderede regnskaber, bør der tages højde for den samlede koncerns gæld med henblik på at give skattesubjekterne ret til at fradrage højere finansielle nettoudgifter. Begrænsningen af rentebeløbet bør gælde i forbindelse med et skattesubjekts finansielle nettoudgifter, uanset om disse udgifter skyldes nationalt stiftet gæld, grænseoverskridende gæld inden for Unionen eller gæld til et tredjeland. Det er almindeligt accepteret, at finansielle selskaber (dvs. finansieringsinstitutter og forsikringsselskaber) også bør underlægges begrænsninger af retten til fradrag for rentebetalinger, muligvis med en mere tilpasset tilgang.
Ændringsforslag    10 Forslag til direktiv Betragtning 6 a (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(6a)  I tilfælde af finansiering af almennyttige langsigtede infrastrukturprojekter gennem gæld til tredjeparter, hvor gælden overstiger den fritagelsestærskel, der er fastsat i dette direktiv, bør det være muligt for medlemsstaterne at tillade fritagelse for tredjepartslån til finansiering af offentlige infrastrukturprojekter under visse betingelser, eftersom anvendelse af de foreslåede bestemmelser på begrænsning af rentebetalinger i sådanne sager ville virke mod hensigten.
Ændringsforslag    11 Forslag til direktiv Betragtning 6 b (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(6b)  Praksis med at flytte overskud til jurisdiktioner med bankhemmelighed eller lavt skattetryk udgør en særlig risiko for medlemsstaternes skatteindtægter såvel som for rimelig og lige behandling af firmaer, der henholdsvis unddrager og betaler skat, store som små. Foruden de generelt gældende foranstaltninger foreslået i dette direktiv for alle jurisdiktioner, er det afgørende at afskrække jurisdiktioner med bankhemmelighed eller lavt skattetryk fra at basere deres selskabsskattemæssige og retlige klima på at skjule fortjenester fra skatteunddragelse, samtidig med at de ikke i tilstrækkelig grad implementerer de globale standarder, for så vidt angår god skatteforvaltning såsom automatisk udveksling af skatteoplysninger, eller at praktisere stiltiende manglende overholdelse gennem lemfældig håndhævelse af skattelovgivningen og internationale regler til trods for at have forpligtet sig politisk til implementering. Der foreslås derfor specifikke foranstaltninger til at anvende dette direktiv som et redskab til at sikre, at de nuværende jurisdiktioner med bankhemmelighed eller lavt skattetryk efterlever den internationale indsats for skattegennemsigtighed og rimelighed.
Ændringsforslag    12 Forslag til direktiv Betragtning 7
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(7)  Exitskat har til formål at sikre, at en stat, såfremt et skattesubjekt flytter sine aktiver eller sit skattemæssige hjemsted ud af denne stats skattejurisdiktion, kan opkræve skat af den økonomiske værdi af enhver fortjeneste, der er skabt på dens område, selv om denne fortjeneste endnu ikke er blevet realiseret på udflytningstidspunktet. Det er derfor nødvendigt at præcisere de tilfælde, hvor skattesubjekter er underlagt regler om exitskat og skal beskattes af urealiseret fortjeneste, som er indeholdt i de overførte aktiver. For at beregne disse beløb er det vigtigt, at markedsværdien af de overførte aktiver fastslås på grundlag af armslængdeprincippet. Det er nødvendigt at fastslå, hvordan denne exitbeskatning anvendes inden for Unionen, samt at beskrive betingelserne for at være i overensstemmelse med EU-retten. I sådanne situationer bør skattesubjekter have ret til enten at betale den beregnede exitskat øjeblikkeligt eller til at få henstand med betalingen af skatten over et vist antal år, eventuelt med renter og sikkerhedsstillelse, og at afvikle skattegælden via afdrag. Der bør ikke opkræves exitskat, hvis bl.a. overførslen af aktiver er midlertidig, og hensigten er, at aktiverne skal føres tilbage til den overførende enheds medlemsstat, hvis overførslen sker med henblik på at opfylde tilsynsmæssige krav eller af hensyn til likviditetsstyring, eller hvis det drejer sig om værdipapirfinansieringstransaktioner eller aktiver stillet som sikkerhed.	(7)  Exitskat har til formål at sikre, at en stat, såfremt et skattesubjekt flytter sine aktiver og overskud eller sit skattemæssige hjemsted ud af denne stats skattejurisdiktion, kan opkræve skat af den økonomiske værdi af enhver fortjeneste, der er skabt på dens område, selv om denne fortjeneste endnu ikke er blevet realiseret på udflytningstidspunktet. Det er derfor nødvendigt at præcisere de tilfælde, hvor skattesubjekter er underlagt regler om exitskat og skal beskattes af urealiseret fortjeneste, som er indeholdt i de overførte aktiver eller overskud. For at beregne disse beløb er det vigtigt, at markedsværdien af de overførte aktiver eller overskud fastslås på grundlag af armslængdeprincippet. Det er nødvendigt at fastslå, hvordan denne exitbeskatning anvendes inden for Unionen, samt at beskrive betingelserne for at være i overensstemmelse med EU-retten. I sådanne situationer bør skattesubjekter have ret til enten at betale den beregnede exitskat øjeblikkeligt eller til at få henstand med betalingen af skatten over et vist antal år, eventuelt med renter og sikkerhedsstillelse, og at afvikle skattegælden via afdrag. Der bør ikke opkræves exitskat, hvis bl.a. overførslen af aktiver eller overskud er midlertidig, og hensigten er, at aktiverne eller overskuddene skal føres tilbage til den overførende enheds medlemsstat, hvis overførslen sker med henblik på at opfylde tilsynsmæssige krav eller af hensyn til likviditetsstyring, eller hvis det drejer sig om værdipapirfinansieringstransaktioner eller aktiver stillet som sikkerhed. Medlemsstaterne bør dog i disse tilfælde kunne fastsætte en kildeskat.
Ændringsforslag    13 Forslag til direktiv Betragtning 7 a (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(7a)  Alt for ofte træffer multinationale selskaber foranstaltninger til at flytte deres fortjeneste til skattely uden at betale eller kun betale meget lav skat. Begrebet fast driftssted muliggør en præcis og bindende definition af de kriterier, der skal være opfyldt for, at et multinationalt selskab skal kunne dokumentere at være etableret i et givent land. Dette vil forpligte de multinationale selskaber til at betale deres skatter på en bæredygtig måde.
Ændringsforslag    14 Forslag til direktiv Betragtning 7 b (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(7b)  Termen "fastsættelse af koncernintern afregningspris" ("transfer pricing") hentyder til betingelserne og ordningerne vedrørende transaktioner foretaget inden for et multinationalt selskab, herunder datterselskaber og skuffeselskaber, hvis fortjenester udtrækkes og overføres til det multinationale moderselskab. Der er tale om priser, som opkræves mellem tilknyttede selskaber, der er etableret i forskellige lande, for deres transaktioner inden for koncernen, f.eks. overførsel af varer og tjenesteydelser. Eftersom priserne fastsættes af ikke-uafhængige associerede medlemmer i det multinationale selskab, afspejler disse måske ikke prisen på det uafhængige marked. Unionen skal sikre sig, at de multinationale selskabers skattepligtige fortjenester ikke kunstigt flyttes ud af deres jurisdiktion, og at de skattegrundlag, som de multinationale selskaber angiver i deres lande, afspejler den økonomiske aktivitet, der drives i disse lande. Af hensyn til skattesubjekternes interesse, er det af afgørende betydning, at der sker en begrænsning af risikoen for dobbelt ikke-beskatning, der kan være resultatet af en tvist mellem to lande om fastsættelsen af afgiften på internationale armslængde-transaktioner med tilknyttede selskaber. Dette system udelukker ikke brug af en række kunstige metoder, navnlig når det gælder produkter, for hvilke der ikke eksisterer nogen markedspris (f.eks. forretningskoncession eller tjenesteydelser til foretagender).
Ændringsforslag    15 Forslag til direktiv Betragtning 7 c (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(7c)  OECD har udarbejdet "den ændrede neksustilgang" i forsøget på at regulere patentboksordningen. Denne metode garanterer inden for rammerne af patentboksordningen, at kun indtægter, som er direkte forbundet med udgifter til forskning og udvikling, beskattes ved favorabel sats. De vanskeligheder, som medlemsstaterne har med at anvende begreberne "neksus" og "økonomisk substans" i deres innovationsbokse, kan imidlertid allerede observeres. Hvis medlemsstaterne pr. januar 2017 stadig ikke i fuldt omfang anvender den ændrede neksustilgang på ensartet vis med henblik på at eliminere de nuværende skadelige patentboksordninger, bør Kommissionen fremlægge et nyt, bindende forslag i henhold til artikel 116 i traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde. FKSSG bør gøre det muligt at bilægge spørgsmålet om flytning af fortjeneste ved hjælp af skatteplanlægning, hvad angår intellektuel ejendom.
Ændringsforslag    16 Forslag til direktiv Betragtning 7 d (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(7d)  Der bør ikke opkræves exitskat, hvis de flyttede aktiver er materielle aktiver, der genererer aktiv indkomst. Flytning af sådanne aktiver er en uundgåelig del af en virksomheds konkrete ressourcefordeling og har ikke primært til formål at udvirke skattefordele eller unddrage skat og bør derfor være fritaget fra disse bestemmelser.
Ændringsforslag    17 Forslag til direktiv Betragtning 8
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(8)  I betragtning af de iboende vanskeligheder ved at beregne lempelser for skat betalt i udlandet er staterne i stigende grad begyndt at fritage udenlandsk indkomst for beskatning i hjemlandet. Denne tilgang har imidlertid de utilsigtede negative følger, at det kan opmuntre til situationer, hvor ikkebeskattet eller lavt beskattet indkomst føres ind i det indre marked og derefter - ofte uden at blive beskattet - cirkulerer inden for Unionen, idet der anvendes instrumenter under EU-lovgivningen. Der anvendes ofte switch over-klausuler til at bekæmpe en sådan praksis. Det er derfor nødvendigt at indføre en switch over-klausul, som er rettet mod visse typer af udenlandsk indkomst, f.eks. overskudsfordeling, provenu ved afhændelse af andele og overskud fra faste driftssteder, som er skattefritaget i Unionen og har oprindelse i tredjelande. En sådan indkomst bør beskattes i Unionen, hvis den er blevet beskattet under et vist niveau i tredjelandet. Eftersom switch over-klausulen ikke kræver, at den lavt beskattede enhed er en kontrolleret enhed, og at der derfor ikke nødvendigvis er adgang til enhedens lovpligtige regnskaber, kan det være yderst vanskeligt at beregne den effektive skattesats. Medlemsstaterne bør derfor anvende den lovbestemte skattesats, når de gør brug af switch over-klausulen. Medlemsstater, der gør brug af switch over-klausulen, bør med henblik på at undgå dobbeltbeskatning give en lempelse for den skat, der er betalt i udlandet.	(8)  I betragtning af de iboende vanskeligheder ved at beregne lempelser for skat betalt i udlandet er staterne i stigende grad begyndt at fritage udenlandsk indkomst for beskatning i hjemlandet. Denne tilgang har imidlertid de utilsigtede negative følger, at det kan opmuntre til situationer, hvor ikkebeskattet eller lavt beskattet indkomst føres ind i det indre marked og derefter - ofte uden at blive beskattet - cirkulerer inden for Unionen, idet der anvendes instrumenter under EU-lovgivningen. Der anvendes ofte switch over-klausuler til at bekæmpe en sådan praksis. Det er derfor nødvendigt at indføre en switch over-klausul, som er rettet mod visse typer af udenlandsk indkomst, f.eks. overskudsfordeling, provenu ved afhændelse af andele og overskud fra faste driftssteder, som er skattefritaget i Unionen. En sådan indkomst bør beskattes i Unionen, hvis den er blevet beskattet under et vist niveau i oprindelseslandet, og i mangel af en velfungerende skatteaftale med tilsvarende virkning indgået med dette land. Medlemsstater, der gør brug af switch over-klausulen, bør med henblik på at undgå dobbeltbeskatning give en lempelse for den skat, der er betalt i udlandet.
Ændringsforslag    18 Forslag til direktiv Betragtning 9
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(9)  Skattesystemer indeholder generelle anti-misbrugsregler for at bekæmpe skadelig skattepraksis, som endnu ikke er omfattet af specifikke bestemmelser. Generelle anti-misbrugsregler har således til formål at dække huller, og bør ikke påvirke anvendelsen af specifikke anti-misbrugsregler. Inden for Unionen bør generelle anti-misbrugsregler alene anvendes ved "rent kunstige" (ikke reelle) arrangementer, og skattesubjektet bør i øvrigt have ret til at vælge den skattemæssigt mest fordelagtige struktur til sin forretningsaktivitet. Det er desuden vigtigt at sikre, at generelle anti-misbrugsregler anvendes på samme vis i indenlandske sammenhænge, inden for Unionen og over for tredjelande, så de ikke anvendes forskelligt i indenlandske og grænseoverskridende situationer.	(9)  Skattesystemer indeholder generelle anti-misbrugsregler for at bekæmpe skadelig skattepraksis, som endnu ikke er omfattet af specifikke bestemmelser. Generelle anti-misbrugsregler har således til formål at dække huller, og bør ikke påvirke anvendelsen af specifikke anti-misbrugsregler. Inden for Unionen bør generelle anti-misbrugsregler alene anvendes ved arrangementer, der anses for skadelige. Det er desuden vigtigt at sikre, at generelle anti-misbrugsregler anvendes på samme vis i indenlandske sammenhænge, inden for Unionen og over for tredjelande, så de ikke anvendes forskelligt i indenlandske og grænseoverskridende situationer.
	Med henblik på behørigt at imødegå de potentielle interessekonflikter, som revisionsfirmaer udsættes for, når de yder skatterådgivning, bør Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 537/2014 ændres.
Ændringsforslag    19 Forslag til direktiv Betragtning 9 a (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(9a)  Arrangementer eller serier af arrangementer kan betragtes som værende ikke reelle, i det omfang de medfører en anderledes beskatning af visse typer af indkomst, f.eks. indkomst fra patenter.
Ændringsforslag    20 Forslag til direktiv Betragtning 9 b (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(9b)  Medlemsstaterne bør gennemføre mere detaljerede bestemmelser, der præciserer, hvad der menes med arrangementer, som ikke er reelle, og som gør brug af deres skattejurisdiktion. Selskaber, der skaber incitamenter til disse arrangementer, som ikke er reelle, bør pålægges sanktioner. For at yde et højere niveau af beskyttelse mod skatteundgåelse bør medlemsstaterne fokusere på ordninger, der er oprettet med det hovedformål eller de hovedformål at opnå en urimelig skattefordel.
Ændringsforslag    21 Forslag til direktiv Betragtning 9 c (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(9c)  Medlemsstaterne bør indføre en ordning med sanktioner i overensstemmelse med den nationale lovgivning, og de bør underrette Kommissionen herom.
Ændringsforslag    22 Forslag til direktiv Betragtning 9 d (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(9d)  Med henblik på at undgå special purpose-enheder som f.eks. "skuffeselskaber" eller tomme selskaber med lavere beskatning, bør selskaberne være i overensstemmelse med definitionerne om fast driftssted og minimal økonomisk substans som fastsat i artikel 2.
Ændringsforslag    23 Forslag til direktiv Betragtning 9 e (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(9e)  Anvendelsen af skuffeselskaber er forbudt for skattesubjekter, der opererer i Unionen. Skattesubjekter bør tilsende skattemyndighederne beviser, der dokumenterer økonomisk substans for hver af enhederne i deres gruppe som led i deres årlige landeopdelte rapporteringsforpligtelser.
Ændringsforslag    24 Forslag til direktiv Betragtning 9 f (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(9f)  Med henblik på at forbedre de nuværende mekanismer til løsning af grænseoverskridende uoverensstemmelser i Unionen og ikke kun med fokus på tilfælde af dobbeltbeskatning, men også dobbelt ikkebeskatning, bør en mekanisme til løsning af tvister med klarere regler og strengere tidsfrister indføres senest i januar 2017.
Ændringsforslag    25 Forslag til direktiv Betragtning 9 g (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(9g)  Korrekt identificering af skattesubjekter er afgørende for en effektiv udveksling af oplysninger mellem skatteforvaltninger. Indførelsen af et harmoniseret, fælleseuropæisk skatteidentifikationsnummer vil skabe det bedste middel til denne identificering. Det vil gøre det muligt for enhver tredjepart hurtigt, nemt og på korrekt vis at identificere og registrere skatteidentifikationsnumre ved tværnationale forbindelser og vil fungere som et grundlag for effektiv, automatisk udveksling af information mellem medlemsstaternes skattemyndigheder. Kommissionen bør også arbejde aktivt for indførelse af et lignende identifikationsnummer på globalt plan svarende til reguleringstilsynsudvalget LEI ROC's globale ID-koder til identifikation af juridiske enheder (legal entity identifier, LEI).
Ændringsforslag    26 Forslag til direktiv Betragtning 10
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(10)  CFC-regler har til formål at henføre et kontrolleret selskabs lavt beskattede indkomst til moderselskabet. Moderselskabet bliver således skattepligtigt af den henførte indkomst i den stat, hvor det er skattemæssigt hjemmehørende. Afhængigt af statens politiske prioriteter kan CFC-reglerne vedrøre hele det lavt beskattede datterselskab eller blot indkomst, der på kunstig vis er blevet overført til datterselskabet. Det vil være hensigtsmæssigt at rette op på sådanne situationer, både i tredjelande og i Unionen. Af hensyn til de grundlæggende friheder bør reglernes anvendelse inden for Unionen være begrænset til arrangementer, der resulterer i kunstig flytning af fortjeneste ud af moderselskabets medlemsstat til det kontrollerede udenlandske selskab. I disse tilfælde bør de indkomstbeløb, der henføres til modersleskabet, tilpasses efter armslængdeprincippet, så moderselskabets hjemland udelukkende beskatter den del af det kontrollerede udenlandske selskabs indkomst, der ikke er i overensstemmelse med dette princip. CFC-reglerne bør ikke finde anvendelse for finansielle selskaber, der er skattemæssigt hjemmehørende i Unionen, eller for sådanne selskabers faste driftssteder i Unionen. Det skyldes, at den legitime anvendelse af CFC-reglerne inden for Unionen bør være begrænset til kunstige situationer uden økonomisk substans, hvilket betyder, at de stærkt regulerede finans- og forsikringssektorer sandsynligvis ikke vil blive fanget af disse regler.	(10)  CFC-regler har til formål at henføre et kontrolleret selskabs lavt beskattede indkomst til moderselskabet. Moderselskabet bliver således skattepligtigt af den henførte indkomst i den stat, hvor det er skattemæssigt hjemmehørende. Afhængigt af statens politiske prioriteter kan CFC-reglerne vedrøre hele det lavt beskattede datterselskab eller blot indkomst, der på kunstig vis er blevet overført til datterselskabet. Det vil være hensigtsmæssigt at rette op på sådanne situationer, både i tredjelande og i Unionen. Reglernes anvendelse inden for Unionen bør omfatte alle arrangementer, hvor et af de primære formål er kunstig flytning af fortjeneste ud af moderselskabets medlemsstat til det kontrollerede udenlandske selskab. I disse tilfælde bør de indkomstbeløb, der henføres til moderselskabet, tilpasses efter armslængdeprincippet og skadelig skattepraksis såsom koncerninterne forsikringsselskaber, så moderselskabets hjemland udelukkende beskatter den del af det kontrollerede udenlandske selskabs indkomst, der ikke er i overensstemmelse med dette princip. Overlapninger mellem CFC-regler og switch over-klausulen bør undgås.
Ændringsforslag    27 Forslag til direktiv Betragtning 11
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(11)  Hybride mismatch skyldes forskelle i den retlige kvalificering af betalinger (finansielle instrumenter) eller enheder, og disse forskelle bliver synlige i samspillet mellem retssystemerne i to jurisdiktioner. Sådanne mismatch fører ofte til dobbelte fradrag (dvs. et fradrag i begge stater) eller til, at der gives et fradrag i den ene stat, mens indkomsten ikke medregnes i skattegrundlaget i den anden. For at forhindre dette bør der fastsættes regler, hvorved den ene af de to jurisdiktioner i en sådan situation bestemmer den retlige kvalificering af det hybride instrument eller den hybride enhed, som den anden jurisdiktion anerkender. Selv om medlemsstaterne inden for Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen (erhvervsbeskatning) er blevet enige om retningslinjer for skattebehandlingen af hybride enheder4 og for hybride faste driftssteder5 i Unionen samt for skattebehandlingen af hybride enheder i forbindelse med tredjelande, bør der stadig vedtages bindende regler. Endelig er det nødvendigt at begrænse anvendelsen af disse regler til hybride mismatch mellem medlemsstater. Der skal stadig ses nærmere på hybride mismatch mellem medlemsstater og tredjelande.	(11)  Hybride mismatch skyldes forskelle i den retlige kvalificering af betalinger (finansielle instrumenter) eller enheder, og disse forskelle bliver synlige i samspillet mellem retssystemerne i to jurisdiktioner. Sådanne mismatch fører ofte til dobbelte fradrag (dvs. et fradrag i begge stater) eller til, at der gives et fradrag i den ene stat, mens indkomsten ikke medregnes i skattegrundlaget i den anden. For at forhindre dette bør der fastsættes regler, hvorved den ene af de to jurisdiktioner i en sådan situation bestemmer den retlige kvalificering af det hybride instrument eller den hybride enhed, som den anden jurisdiktion anerkender. Hvis der opstår et sådant mismatch mellem en medlemsstat og et tredjeland, bør medlemsstaten værne om korrekt beskatning af en sådan operation. Selv om medlemsstaterne inden for Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen (erhvervsbeskatning) er blevet enige om retningslinjer for skattebehandlingen af hybride enheder4 og for hybride faste driftssteder5 i Unionen samt for skattebehandlingen af hybride enheder i forbindelse med tredjelande, bør der stadig vedtages bindende regler.
__________________	__________________
4 Adfærdskodeks (erhvervsbeskatning) – Rapport til Rådet, 16553/14, FISC 225 af 11.12.2014.	4 Adfærdskodeks (erhvervsbeskatning) – Rapport til Rådet, 16553/14, FISC 225 af 11.12.2014.
5 Adfærdskodeks (erhvervsbeskatning) – Rapport til Rådet, 9620/15, FISC 60 af 11.6.2015.	5 Adfærdskodeks (erhvervsbeskatning) – Rapport til Rådet, 9620/15, FISC 60 af 11.6.2015.
Ændringsforslag    28 Forslag til direktiv Betragtning 11 a (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(11a)  Der bør udarbejdes en definition og udtømmende "sort liste" for hele EU over skattely og lande, herunder EU-lande, der forvrider konkurrencen med gunstige skatteordninger. Denne sorte liste bør suppleres med en liste over sanktioner mod usamarbejdsvillige jurisdiktioner og finansielle institutioner, som driver virksomhed med skattely.
Ændringsforslag    29 Forslag til direktiv Betragtning 12 a (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(12a)  En af de primære vanskeligheder for skattemyndighederne er, at det er umuligt for dem at få rettidig adgang til fyldestgørende og relevante oplysninger om multinationale selskabers skatteplanlægningsstrategier. Sådanne oplysninger bør gøres tilgængelige således, at skattemyndighederne kan reagere hurtigt i tilfælde af skatterisici ved at analysere disse risici mere effektivt, målrette kontroltiltagene og fremhæve de ændringer i lovgivningen, der er nødvendige.
Ændringsforslag    30 Forslag til direktiv Betragtning 14
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(14)  Hovedformålet med dette direktiv er at forbedre det indre markeds modstandsevne som helhed over for grænseoverskridende metoder til skatteundgåelse, og dette kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes ved, at medlemsstaterne handler hver for sig. De nationale selskabsskattesystemer er meget forskellige, og selvstændige tiltag fra medlemsstaternes side ville blot gentage den eksisterende fragmentering i det indre marked inden for direkte beskatning. Det ville således blot fastholde den ineffektivitet og de forvridninger, der findes i samspillet mellem de forskellige nationale foranstaltninger. Resultatet heraf vil være manglende koordinering. Eftersom mange af problemerne i det indre marked primært er af grænseoverskridende karakter, bør foranstaltninger til afhjælpning heraf vedtages på EU-plan. Det er derfor afgørende, at der vedtages løsninger for det indre marked som helhed, og dette gøres bedst på EU-plan. Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går direktivet ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål. Idet dette direktiv fastsætter et minimumsniveau af beskyttelse af det indre marked, har det udelukkende til formål at sikre det nødvendige minimum af koordinering inden for Unionen, der skal til for at opfylde målsætningerne.	(14)  Hovedformålet med dette direktiv er at forbedre det indre markeds modstandsevne som helhed over for grænseoverskridende metoder til skatteundgåelse, og dette kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes ved, at medlemsstaterne handler hver for sig. De nationale selskabsskattesystemer er meget forskellige, og selvstændige tiltag fra medlemsstaternes side ville blot gentage den eksisterende fragmentering i det indre marked inden for direkte beskatning. Det ville således blot fastholde den ineffektivitet og de forvridninger, der findes i samspillet mellem de forskellige nationale foranstaltninger. Resultatet heraf vil være manglende koordinering. Eftersom mange af problemerne i det indre marked primært er af grænseoverskridende karakter, bør foranstaltninger til afhjælpning heraf vedtages på EU-plan. Det er derfor afgørende, at der vedtages løsninger for det indre marked som helhed, og dette gøres bedst på EU-plan. Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går direktivet ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål. Idet dette direktiv fastsætter et minimumsniveau for beskyttelse af det indre marked, har det udelukkende til formål at sikre det nødvendige minimum af koordinering inden for Unionen, der skal til for at opfylde målsætningerne. En revision af den retlige ramme på beskatningsområdet, der kunne gøre det muligt at regulere metoder til udhuling af skattegrundlag gennem en forordning, ville dog have gjort det muligt at opnå et bedre resultat for at sikre lige konkurrencevilkår inden for det indre marked.
Ændringsforslag    31 Forslag til direktiv Betragtning 14 a (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(14a)  Kommissionen bør undersøge forholdet mellem omkostningerne og den samlede fortjeneste og de eventuelle konsekvenser af en høj skat, der kunne belaste hjemtagelse af kapital fra tredjelande med lav beskatning.
Ændringsforslag    32 Forslag til direktiv Betragtning 14 b (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(14b)  Alle handelsaftaler og økonomiske partnerskabsaftaler, som EU er part til, bør omfatte bestemmelser om fremme af god regeringsførelse i skatteanliggender i den hensigt at forøge gennemsigtigheden og bekæmpe skadelig skattepraksis.
Ændringsforslag    33 Forslag til direktiv Betragtning 15
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(15)  Kommissionen bør tre år efter ikrafttrædelsen af dette direktiv foretage en evaluering heraf og rapportere herom til Rådet. Medlemsstaterne bør meddele Kommissionen alle oplysninger, der er nødvendige for denne evaluering —	(15)  Kommissionen bør oprette en specifik tilsynsmekanisme, der skal sikre korrekt implementering af dette direktiv og ensartet fortolkning af dets foranstaltninger blandt medlemsstaterne. Kommissionen bør tre år efter ikrafttrædelsen af dette direktiv foretage en evaluering heraf og rapportere herom til Europa-Parlamentet og Rådet. Medlemsstaterne bør meddele Europa-Parlamentet og Kommissionen alle oplysninger, der er nødvendige for denne evaluering.
Ændringsforslag    34 Forslag til direktiv Artikel 2 – stk. 1 – nr. 1 a (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	1a)  "skattesubjekt": et selskab omfattet af dette direktivs anvendelsesområde
Ændringsforslag    35 Forslag til direktiv Artikel 2 – stk. 1 – nr. 4 a (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	4a)  "royalty-udgift": udgift hidrørende fra betaling af enhver art som vederlag for anvendelse af eller ret til at anvende ophavsretten til et litterært, kunstnerisk eller videnskabeligt værk, inklusive kinematografisk film og software, ethvert patent, varemærke, udformning eller model, plan, hemmelig formel eller proces, eller for oplysninger vedrørende branchemæssig, kommerciel eller videnskabelige erfaring eller andre immaterielle aktiver; betalinger for anvendelse af eller ret til at anvende industrielt, kommercielt eller videnskabeligt udstyr anses for en royalty-udgift
Ændringsforslag    36 Forslag til direktiv Artikel 2 – stk. 1 – nr. 4 b (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	4b)  "jurisdiktion med bankhemmelighed eller lavt skattetryk": en jurisdiktion, der pr. 31. december 2016 opfylder ethvert af følgende kriterier:
	a)  fravær af automatisk udveksling af oplysninger med alle tiltrædende parter til den multilaterale aftale om kompetent myndighed i tråd med OECD's fælles indberetningsstandard
	b)  fravær af register over de ultimativt begunstigede ejere af selskaber, fonde eller tilsvarende juridiske strukturer som minimum i overensstemmelse med minimumsstandarden som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/8491a
	c)  retlige eller administrative bestemmelser eller praksis, der indrømmer skattefordele uden nogen egentlig reel økonomisk aktivitet eller egentlig økonomisk tilstedeværelse i det pågældende land
	d)  en lovbestemt selskabsskattesats på mindre end 60 % af det vægtede gennemsnit for selskabsskatten i Unionen.
	__________________
	1aEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF (EUT L 141 af 5.6.2015, s. 73).
Ændringsforslag    37 Forslag til direktiv Artikel 2 – stk. 1 – nr. 7 a (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	7a)  "fast driftssted": et fast forretningssted beliggende i en medlemsstat, hvor et selskab fra en anden medlemsstat udøver al eller en del af sin erhvervsaktivitet; denne definition gælder ligeledes for situationer, hvor selskaber, der beskæftiger sig med fuldstændig dematerialiserede digitale aktiviteter, betragtes som havende fast driftssted i en medlemsstat, hvis de har en betydelig tilstedeværelse i det pågældende lands økonomi
Ændringsforslag    38 Forslag til direktiv Artikel 2 – stk. 1 – nr. 7 b (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	7b)  "skattely": en jurisdiktion kendetegnet ved et eller flere af følgende kriterier:
	a)  ingen eller kun lav beskatning af ikke-hjemmehørende personer
	b)  love eller administrativ praksis der forhindrer effektiv udveksling af skatteoplysninger med andre stater
	c)  juridiske eller administrative bestemmelser der forhindrer skattegennemsigtighed eller fravær af krav om, at der udføres betydelig økonomisk aktivitet.
Ændringsforslag    39 Forslag til direktiv Artikel 2 – stk. 1 – nr. 7 c (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	7c)  "laveste økonomiske substans": de elementer, også i forbindelse med den digitale økonomi, som kan anvendes til at definere et selskab på grundlag af faktuelle kriterier som eksistensen af menneskelige og materielle ressourcer i strukturen, dens forvaltningsmæssige autonomi, dens juridiske status og om nødvendigt arten af dens aktiver.
Ændringsforslag    40 Forslag til direktiv Artikel 2 – stk. 1 – nr. 7 d (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	7d)  "europæiske skatteidentifikationsnummer" eller "TIN": et nummer som defineret i Kommissionens meddelelse af 6. december 2012, der omfatter en handlingsplan for at fremme bekæmpelsen af svindel og skatteunddragelse;
Ændringsforslag    41 Forslag til direktiv Artikel 2 – stk. 1 – nr. 7 e (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	7e)  "afregningspriser": de priser, som et selskab benytter ved overførsel af fysiske varer eller immaterielle goder, eller ved levering af tjenesteydelser til tilknyttede selskaber
Ændringsforslag    42 Forslag til direktiv Artikel 2 – stk. 1 – nr. 7 f (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	7f)  "patentboks": system til beregning af indkomst fra intellektuel ejendom (IP), der er berettiget til skattefordele, ved at etablere en forbindelse mellem de støtteberettigede udgifter, som opstod i forbindelse med dannelsen af IP-aktiver (udtrykt som en andel af de overordnede udgifter i forbindelse med dannelsen af IP-aktiver) og indkomsten fra disse IP-aktiver. Dette system begrænser IP-aktiverne til patenter eller til immaterielle goder med tilsvarende funktion og bidrager til definitionen af "støtteberettigede udgifter", "overordnede udgifter" og "udgifter fra IP-aktiver"
Ændringsforslag    43 Forslag til direktiv Artikel 2 – stk. 1 – nr. 7 g (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	7g)  "skuffeselskab": enhver juridisk enhed uden økonomisk substans og oprettet med et rent skattemæssigt formål
Ændringsforslag    44 Forslag til direktiv Artikel 2 – stk. 1 – nr. 7 h (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	7h)  "en person eller et foretagende tilknyttet et skattesubjekt": et forhold, hvor den første person har råderet over mere end 25 % i den anden, eller der findes en tredje person, der har råderet over mere end 25 % i begge
Ændringsforslag    45 Forslag til direktiv Artikel 2 – stk. 1 – nr. 7 i (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(7i)  "hybrid mismatch": et forhold mellem et skattesubjekt i én medlemsstat og et tilknyttet selskab som defineret i den gældende selskabsskatteret i en anden medlemsstat, hvor følgende resultat kan tilskrives forskelle i den juridiske karakteristik af et finansielt instrument eller enhed:
	a)  den samme betaling eller de samme udgifter eller tab fradrages i både den medlemsstat, som betalingen stammer fra, hvor udgifterne er pådraget, eller tabene er lidt, og i en anden medlemsstat ("dobbelt fradrag"), eller
	b)  en betaling fradrages i den medlemsstat eller det tredjeland, som betalingen stammer fra, mens samme betaling ikke medregnes i den anden medlemsstat eller det andet tredjeland ("fradrag uden medregning").
Ændringsforslag    46 Forslag til direktiv Artikel 4 – stk. 2
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
2.  Overstigende låneomkostninger er fradragsberettigede i det skatteår, hvor de påløber, men kun op til 30 % af skattesubjektets indtægter før renter, skat og af- og nedskrivninger (EBITDA) eller op til et beløb på 1 000 000, alt efter hvilket beløb der er størst. EBITDA beregnes ved at lægge beløbene justeret for skat for nettorenteudgifter og andre udgifter svarende til renter samt beløbene justeret for skat for af- og nedskrivninger til den skattepligtige indkomst.	2.  Overstigende låneomkostninger er fradragsberettigede i det skatteår, hvor de påløber, men kun op til 20 % af skattesubjektets indtægter før renter, skat og af- og nedskrivninger (EBITDA) eller op til et beløb på 2 000 000, alt efter hvilket beløb der er størst. EBITDA beregnes ved at lægge beløbene justeret for skat for nettorenteudgifter og andre udgifter svarende til renter samt beløbene justeret for skat for af- og nedskrivninger til den skattepligtige indkomst.
Ændringsforslag    47 Forslag til direktiv Artikel 4 – stk. 2 a (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	2a.  Medlemsstaterne kan fra anvendelsesområdet for artikel 2 fritage ekstremt høje låntagningsudgifter, der påløber fra lån optaget hos tredjeparter til finansiering af offentlig infrastrukturprojekter, der varer mindst ti år og som af en medlemsstat anses for at være i almenvellets eller Unionens interesse.
Ændringsforslag    48 Forslag til direktiv Artikel 4 – stk. 4
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
4.  De EBITDA for et skatteår, der ikke anvendes til fulde til dækning af de låneomkostninger, som skattesubjektet har pådraget sig i det pågældende eller foregående skatteår, kan fremføres til kommende skatteår.	4.  De EBITDA for et skatteår, der ikke anvendes til fulde til dækning af de låneomkostninger, som skattesubjektet har pådraget sig i det pågældende eller foregående skatteår, kan fremføres til kommende skatteår i en periode på fem år.
Ændringsforslag    49 Forslag til direktiv Artikel 4 – stk. 5
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
5.  Låneomkostninger, som ikke kan fradrages i det indeværende skatteår efter stk. 2, er fradragsberettigede op til 30 % af EBITDA i de efterfølgende skatteår på samme måde som de låneomkostninger, der pådrages i de pågældende år.	5.  Låneomkostninger, som ikke kan fradrages i det indeværende skatteår efter stk. 2, er fradragsberettigede op til 20 % af EBITDA i de efterfølgende fem skatteår på samme måde som de låneomkostninger, der pådrages i de pågældende år.
Ændringsforslag    50 Forslag til direktiv Artikel 4 – stk. 6
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
6.  Stk. 2 til 5 finder ikke anvendelse for finansielle selskaber.	6.  Stk. 2 til 5 finder ikke anvendelse for finansielle selskaber. Kommissionen gennemgår anvendelsesområdet for denne artikel, når og hvis en aftale indgås på OECD-niveau, såfremt Kommissionen vurderer, at OECD-aftalen kan implementeres på EU-niveau.
Ændringsforslag    51 Forslag til direktiv Artikel 4 a (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	Artikel 4a
	Fast driftssted
	1.  Et fast forretningssted, der anvendes eller opretholdes af et skattesubjekt, anses for at udgøre et fast driftssted, hvis dette skattesubjekt eller en person med nær tilknytning driver erhvervsmæssig virksomhed på samme sted eller et andet sted i samme stat, og:
	a)  dette sted eller et andet sted udgør et fast driftssted for skattesubjektet eller personen med nær tilknytning i medfør af denne artikel, eller
	b)  den samlede aktivitet, der er resultatet af en kombination af de aktiviteter, som udøves af skattesubjektet og personen med nær tilknytning på samme sted, eller af det samme skattesubjekt eller personer med nær tilknytning på de to steder, ikke er af forberedende eller af hjælpende karakter, forudsat at de kommercielle aktiviteter, som udøves af skattesubjektet og personen med tæt tilknytning på samme sted, eller af det samme skattesubjekt eller personer med tæt tilknytning på to steder, udgør supplerende funktioner, der indgår i en sammenhængende forretningsvirksomhed.
	2.  Når en person handler på vegne af et skattesubjekt i en stat og i denne forbindelse sædvanligvis indgår kontrakter eller sædvanligvis spiller den centrale rolle, der fører til indgåelsen af kontrakter, der systematisk indgås uden væsentlige ændringer fra skattesubjektets side, og disse kontrakter er:
	a)  på vegne af skattesubjektet, eller
	b)  bestemt til salg af ejendom, der tilhører dette skattesubjekt, eller som skattesubjektet har ret til at benytte, eller bestemt til bevilling af retten til at benytte denne ejendom, eller
	c)  dette skattesubjekt anses for at have et fast driftssted i denne stat for alle de aktiviteter, som denne person udøver for skattesubjektet, medmindre denne persons aktiviteter er af forberedende eller af hjælpende karakter, således at de, hvis de udøves på et fast forretningssted, ikke konverterer dette faste forretningssted til et fast driftssted i medfør af dette stykke.
	3.  Medlemsstaterne tilpasser eventuelle bilaterale dobbeltbeskatningsoverenskomster til denne definition.
	4.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter vedrørende begreberne af forberedende eller af hjælpende karakter.
Ændringsforslag    52 Forslag til direktiv Artikel 4 b (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	Artikel 4b
	Fortjeneste, der kan henføres til et fast driftssted
	1.  Fortjeneste, der i en medlemsstat kan henføres til det faste driftssted, jf. artikel 4a, er også den fortjeneste, det kan forventes at opnå, navnlig i sine forbindelser med andre dele af virksomheden, hvis disse var særskilte og uafhængige virksomheder, der udøver samme aktivitet og under tilsvarende forhold, idet der også tages hensyn til de faste driftssteders involverede aktiver og risici.
	2.  Når en medlemsstat justerer den fortjeneste, der kan henføres til det faste driftssted, jf. stk. 1, og beskatter den i overensstemmelse hermed, bør fortjeneste og skat i andre medlemsstater justeres i overensstemmelse hermed, med henblik på at undgå dobbeltbeskatning.
	3.  Som led i OECD's BEPS-aktion 7 er OECD i øjeblikket i færd med at revidere de regler, der er fastlagt i artikel 7 i OECD's modeloverenskomst, som omhandler fortjeneste, der kan henføres til faste driftssteder, og når disse regler er opdateret, afpasser medlemsstaterne deres gældende lovgivning i overensstemmelse hermed.
Ændringsforslag    53 Forslag til direktiv Artikel 4 c (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	Artikel 4c
	Jurisdiktion med bankhemmelighed eller lavt skattetryk
	1.  Medlemsstater kan pålægge kildeskat på betalinger fra en enhed i den pågældende medlemsstat til en enhed i en jurisdiktion med bankhemmelighed eller lavt skattetryk.
	2.  Betalinger, der ikke er direkte rettet mod en enhed i en jurisdiktion med bankhemmelighed eller lavt skattetryk, men som med rimelighed kan formodes at være indirekte rettet mod en jurisdiktion med bankhemmelighed eller lavt skattetryk, f.eks. via mellemmænd i andre jurisdiktioner, er tilsvarende omfattet af bestemmelsen i stk. 1.
	3.  Medlemsstaterne skal senere ajourføre eventuelle dobbeltbeskatningsaftaler, som på nuværende udelukker et sådant niveau af kildeskat med det formål at fjerne juridiske hindringer for denne kollektive forsvarsmekanisme.
Ændringsforslag    54 Forslag til direktiv Artikel 5 – stk. 1 – indledning
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
1.  Et skattesubjekt er skattepligtigt af et beløb svarende til markedsværdien af de overførte aktiver på udflytningstidspunktet, minus deres skattemæssige værdi, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:	1.  Et skattesubjekt er skattepligtigt af et beløb svarende til markedsværdien af de overførte aktiver på udflytningstidspunktet for aktiver, minus deres skattemæssige værdi, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:
Ændringsforslag    55 Forslag til direktiv Artikel 5 – stk. 1 – litra a
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
a)  et skattesubjekt overfører aktiver fra sit hovedsæde til sit faste driftssted i en anden medlemsstat eller i et tredjeland	a)  et skattesubjekt overfører aktiver fra sit hovedsæde til sit faste driftssted i en anden medlemsstat eller i et tredjeland, for så vidt som hjemstedsmedlemsstaten ikke længere har ret til at beskatte de overførte aktiver som følge af overførslen
Ændringsforslag    56 Forslag til direktiv Artikel 5 – stk. 1 – litra b
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
b)  et skattesubjekt overfører aktiver fra sit faste driftssted i en medlemsstat til sit hovedsæde eller et andet fast driftssted i en anden medlemsstat eller et andet tredjeland	b)  et skattesubjekt overfører aktiver fra sit faste driftssted i en medlemsstat til sit hovedsæde eller et andet fast driftssted i en anden medlemsstat eller et andet tredjeland, for så vidt som medlemsstaten for det faste driftssted ikke længere har ret til at beskatte de overførte aktiver som følge af overførslen
Ændringsforslag    57 Forslag til direktiv Artikel 5 – stk. 1 – litra d
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
d)  et skattesubjekt flytter sit permanente driftssted ud af en medlemsstat.	d)  et skattesubjekt flytter sit permanente driftssted til en anden medlemsstat eller til et tredjeland, for så vidt som medlemsstaten for det faste driftssted ikke længere har ret til at beskatte de overførte aktiver som følge af overførslen.
Ændringsforslag    58 Forslag til direktiv Artikel 5 – stk. 1 – afsnit 2
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Med henblik på første afsnit, litra c), betragtes enhver efterfølgende overførsel til et tredjeland af aktiver fra det faste driftssted, som er beliggende i den første medlemsstat, og som aktiverne i praksis reelt er knyttet til, som en afhændelse til markedsværdi.	Med henblik på første afsnit, litra c), betragtes enhver efterfølgende overførsel til et tredjeland af aktiver, herunder overskud, fra det faste driftssted, som er beliggende i den første medlemsstat, og som aktiverne i praksis reelt er knyttet til, som en afhændelse til markedsværdi.
Ændringsforslag    59 Forslag til direktiv Artikel 5 – stk. 2 – litra a
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
a)  et skattesubjekt overfører aktiver fra sit hovedsæde til sit faste driftssted i en anden medlemsstat eller i et tredjeland, som er part i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS-aftalen)	a)  et skattesubjekt overfører aktiver, herunder overskud, fra sit hovedsæde til sit faste driftssted i en anden medlemsstat eller i et tredjeland, som er part i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS-aftalen)
Ændringsforslag    60 Forslag til direktiv Artikel 5 – stk. 2 – litra b
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
b)  et skattesubjekt overfører aktiver fra sit faste driftssted i en medlemsstat til sit hovedsæde eller et andet fast driftssted i en anden medlemsstat eller et tredjeland, som er part i EØS-aftalen	b)  et skattesubjekt overfører aktiver, herunder overskud, fra sit faste driftssted i en medlemsstat til sit hovedsæde eller et andet fast driftssted i en anden medlemsstat eller et tredjeland, som er part i EØS-aftalen
Ændringsforslag    61 Forslag til direktiv Artikel 5 – stk. 4 – litra b
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
b)  de overførte aktiver overføres efterfølgende til et tredjeland	b)  de overførte aktiver, herunder overskud, overføres efterfølgende til et tredjeland
Ændringsforslag    62 Forslag til direktiv Artikel 5 – stk. 4 – litra d
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
d)  skattesubjektet går konkurs eller afvikles.	d)  skattesubjektet befinder sig i en forhandlingsprocedure med kreditorer, går konkurs eller afvikles.
Ændringsforslag    63 Forslag til direktiv Artikel 5 – stk. 7
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
7.  Denne artikel finder ikke anvendelse ved midlertidig overførsel af aktiver, hvor hensigten er at føre aktiverne tilbage til den overførende enheds medlemsstat.	7.  Denne artikel finder ikke anvendelse ved midlertidig overførsel af aktiver, hvor hensigten er at føre aktiverne tilbage til den overførende enheds medlemsstat, eller ved overførsler af materielle aktiver, der er overført for at generere indkomst fra aktiv erhvervsaktivitet. For at kunne drage fordel af fritagelsen skal skatteyderen godtgøre over for skattemyndighederne, at den udenlandske indkomst hidrører fra en aktiv virksomhed. Dette kan ske ved en påtegning fra udenlandske skattemyndigheder.
Ændringsforslag    64 Forslag til direktiv Artikel 5 a (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	Artikel 5a
	Afregningspris
	1.   I overensstemmelse med OECD's dokument fra 2010 med retningslinjer for afregningspriser for multinationale selskaber og skatteforvaltninger kan enhver fortjeneste, der ville have tilfaldet et selskab, men ikke er gjort som følge af følgende betingelser, medregnes til dette selskabs fortjeneste og beskattes i overensstemmelse hermed:
	a)  et selskab i én stat direkte eller indirekte har del i ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i et selskab i den anden stat, eller
	b)  samme personer direkte eller indirekte har del i ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i et selskab i én stat og et selskab i den anden stat, og
	c)  der i begge tilfælde mellem de to selskaber er aftalt eller fastsat vilkår vedrørende deres kommercielle eller finansielle forbindelser, som afviger fra de vilkår, som ville være blevet aftalt mellem uafhængige selskaber.
	2.  Når en stat i fortjenesten, som oppebæres af et selskab i denne stat – og i overensstemmelse hermed beskatter – medregner fortjeneste, som et selskab i den anden stat er blevet beskattet af i denne anden stat, og de således medregnede fortjenester er fortjenester, som ville være tilfaldet selskabet i den førstnævnte stat, hvis vilkårene mellem de to selskaber havde været de samme, som ville have eksisteret mellem uafhængige selskaber, skal denne anden stat foretage en dertil svarende regulering af det skattebeløb, som er beregnet af fortjenesten. Ved reguleringen skal der tages hensyn til de øvrige bestemmelser i dette direktiv, og staternes myndigheder rådfører sig om nødvendigt med hinanden.
Ændringsforslag    65 Forslag til direktiv Artikel 6 – stk. 1
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
1.  Medlemsstaterne fritager ikke et skattesubjekt for skat af udenlandsk indkomst, som skattesubjektet har modtaget i forbindelse med overskudsfordeling fra en enhed i et tredjeland, provenu ved afhændelse af andele i en enhed i et tredjeland eller indkomst fra et fast driftssted beliggende i et tredjeland, hvis enheden eller det faste driftssted i det land, hvor enheden er hjemmehørende eller det faste driftssted er beliggende, er skattepligtig af fortjeneste til en lovbestemt selskabsskattesats, der er mere end 40 % lavere end den lovbestemte sats, der ville være blevet anvendt i det gældende selskabsskattesystem i skattesubjektets medlemsstat. I disse tilfælde pålægges skattesubjektet skat af den udenlandske indkomst, idet det beløb, der er betalt i skat i tredjelandet, fradrages skattetilsvaret i det land, hvor skattesubjektet er skattemæssigt hjemmehørende. Fradraget må ikke overstige det skattebeløb, der blev beregnet inden fradraget, og som blev betalt af den indkomst, der kan beskattes.	1.  Medlemsstaterne fritager ikke et skattesubjekt for skat af udenlandsk indkomst, der ikke hidrører fra aktiv erhvervsaktivitet, som skattesubjektet har modtaget i forbindelse med overskudsfordeling fra en enhed i et tredjeland, provenu ved afhændelse af andele i en enhed i et tredjeland eller indkomst fra et fast driftssted beliggende i et tredjeland, hvis enheden eller det faste driftssted i det land, hvor enheden er hjemmehørende eller det faste driftssted er beliggende, er skattepligtig af fortjeneste til en lovbestemt selskabsskattesats, der er under 15 %. I disse tilfælde pålægges skattesubjektet skat af den udenlandske indkomst, idet det beløb, der er betalt i skat i tredjelandet, fradrages skattetilsvaret i det land, hvor skattesubjektet er skattemæssigt hjemmehørende. Fradraget må ikke overstige det skattebeløb, der blev beregnet inden fradraget, og som blev betalt af den indkomst, der kan beskattes. For at kunne drage fordel af fritagelsen skal skatteyderen godtgøre over for skattemyndighederne, at den udenlandske indkomst hidrører fra en aktiv virksomhed. Dette kan ske ved en påtegning fra udenlandske skattemyndigheder.
Ændringsforslag    66 Forslag til direktiv Artikel 6 – stk. 1 a (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	1a.  Stk. 1 finder ligeledes anvendelse i Unionen.
Ændringsforslag    67 Forslag til direktiv Artikel 6 – stk. 2 – indledning
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
2.  Stk. 1 finder ikke anvendelse på følgende typer af tab:	2.  Stk. 1 finder ikke anvendelse på udenlandske tab.
Ændringsforslag    68 Forslag til direktiv Artikel 7 – stk. 1
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
1.  Arrangementer eller serier af sådanne arrangementer, der ikke er reelle og hvis hovedformål er at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med de ellers gældende skattebestemmelser, lades ude af betragtning ved beregning af selskabsskattegrundlaget. Et arrangement kan omfatte flere trin eller dele.	1.  Arrangementer eller serier af sådanne arrangementer, der ikke er reelle, der er blevet indført med det hovedformål, eller der som et af hovedformålene har at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med de ellers gældende skattebestemmelser, og som ikke er reelle, idet der tages hensyn til alle relevante forhold og omstændigheder, lades ude af betragtning ved beregning af selskabsskattegrundlaget. Et arrangement kan omfatte flere trin eller dele.
Ændringsforslag    69 Forslag til direktiv Artikel 7 – stk. 3
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
3.  Hvor arrangementer eller serier af arrangementer lades ude af betragtning, jf. stk. 1, beregnes den skyldige skat med henvisning til den økonomiske substans i overensstemmelse med de nationale regler.	3.  Hvor arrangementer eller serier af arrangementer lades ude af betragtning, jf. stk. 1, beregnes den skyldige skat med henvisning til den økonomiske substans i overensstemmelse med artikel 2.
Ændringsforslag    70 Forslag til direktiv Artikel 7 – stk. 3 a (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	3a.  Medlemsstaterne afsætter tilstrækkelige finansielle, ekspertisemæssige og menneskelige ressourcer til deres nationale skatteforvaltninger, navnlig skatterevisorer, samt midler til uddannelse af skatteforvaltningernes personale med fokus på grænseoverskridende samarbejde om skattesvig og skatteundgåelse og på automatisk udveksling af oplysninger for at sikre fuld gennemførelse af dette direktiv.
Ændringsforslag    71 Forslag til direktiv Artikel 8 – stk. 1 – indledning
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
1.  Et skattesubjekts skattegrundlag omfatter en enheds ikke-udloddede indkomst, når følgende betingelser er opfyldt:	1.  Et skattesubjekts skattegrundlag omfatter en enheds indkomst, når følgende betingelser er opfyldt:
Ændringsforslag    72 Forslag til direktiv Artikel 8 – stk. 1 – litra b
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
b)  under den almindelige ordning i enhedens land er fortjeneste underlagt en effektiv selskabsskattesats, der er mere end 40 % lavere end den effektive sats, der ville være blevet anvendt i det gældende selskabsskattesystem i skattesubjektets medlemsstat	b)  enhedens fortjeneste er underlagt en selskabsskattesats, der er lavere end 15 %; denne sats evalueres på grundlag af overskuddet inden gennemførelsen af de foranstaltninger, som disse lande har indført, for at mindske det pågældende skattegrundlag. Skattesatsen revideres hvert år på grundlag af den økonomiske udvikling inden for verdenshandelen;
Ændringsforslag    73 Forslag til direktiv Artikel 8 – stk. 1 – litra c – indledning
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
c)  mere end 50 % af den indkomst, der tilfalder enheden, falder ind under en af følgende kategorier:	c)  mere end 25 % af den indkomst, der tilfalder enheden, falder ind under en af følgende kategorier:
Ændringsforslag    74 Forslag til direktiv Artikel 8 – stk. 1 – litra c – nr. vii a (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	viia)  indtægter fra varer, der handles med skattesubjektet eller dets forbundne virksomheder undtagen sådanne standardiserede varer, der handles jævnligt mellem uafhængige parter, og for hvilke der findes observerbare priser for offentligheden;
Ændringsforslag    75 Forslag til direktiv Artikel 8 – stk. 1 – afsnit 2
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Første afsnit, litra c), finder alene anvendelse for finansielle selskaber, hvis mere end 50 % af enhedens indkomst under disse kategorier stammer fra transaktioner med skattesubjektet eller dets tilknyttede selskaber.	Første afsnit, litra c), finder alene anvendelse for finansielle selskaber, hvis mere end 25 % af enhedens indkomst under disse kategorier stammer fra transaktioner med skattesubjektet eller dets tilknyttede selskaber.
Ændringsforslag    76 Forslag til direktiv Artikel 8 – stk. 2 – afsnit 1
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
2.  Medlemsstaterne anvender ikke stk. 1, når en enhed er skattemæssigt hjemmehørende i en medlemsstat eller i et tredjeland, der er part i EØS-aftalen, eller i forbindelse med det faste driftssted for en enhed fra et tredjeland, der er beliggende i en medlemsstat, medmindre enhedens driftssted er rent kunstigt, eller i det omfang denne enhed som led i sin normale aktivitet giver sig af med arrangementer, der ikke er reelle og udelukkende er oprettet med det hovedformål at opnå en skattefordel.	2.  Medlemsstaterne anvender ikke stk. 1, når en enhed er skattemæssigt hjemmehørende i en medlemsstat eller i et tredjeland, der er part i EØS-aftalen, eller i forbindelse med det faste driftssted for en enhed fra et tredjeland, der er beliggende i en medlemsstat, medmindre enhedens driftssted ikke klarer en substanstest, eller i det omfang denne enhed som led i sin normale aktivitet giver sig af med arrangementer, der ikke er reelle og udelukkende er oprettet med det hovedformål at opnå en skattefordel. I det særlige tilfælde med forsikringsselskaber betragtes det forhold, at et moderselskab genforsikrer risici gennem egne datterselskaber, som værende ikke reelle.
Ændringsforslag    77 Forslag til direktiv Artikel 10 – overskrift
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Hybride mismatch	Hybride mismatch mellem medlemsstater
Ændringsforslag    78 Forslag til direktiv Artikel 10 – stk. 1
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Hvis to medlemsstater retligt kvalificerer det samme skattesubjekt (en hybrid enhed) på forskellig vis, herunder dets faste driftssteder i en eller flere medlemsstater, og dette enten fører til en situation, hvor den samme betaling eller de samme udgifter eller tab fradrages i både den medlemsstat, som betalingen stammer fra, udgifterne er pådraget eller tabene er lidt, og fradrages i den anden medlemsstat, eller til en situation, hvor en betaling fradrages i den medlemsstat, som betalingen stammer fra, mens samme betaling ikke medregnes i skattegrundlaget i den anden medlemsstat, skal den retlige kvalificering af den hybride enhed i den medlemsstat, som betalingen stammer fra, udgifterne pådrages eller tabene lides, anvendes af den anden medlemsstat.	Hvis to medlemsstater retligt kvalificerer det samme skattesubjekt (en hybrid enhed) på forskellig vis, herunder dets faste driftssteder i en eller flere medlemsstater, og dette enten fører til en situation, hvor den samme betaling eller de samme udgifter eller tab fradrages i både den stat, som betalingen stammer fra, udgifterne er pådraget eller tabene er lidt, og fradrages i den anden stat, eller til en situation, hvor en betaling fradrages i den stat, som betalingen stammer fra, mens samme betaling ikke medregnes i skattegrundlaget i den anden stat, skal den retlige kvalificering af den hybride enhed i den stat, som betalingen stammer fra, udgifterne pådrages eller tabene lides, anvendes af den anden stat.
Ændringsforslag    79 Forslag til direktiv Artikel 10 – stk. 2
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Hvis to medlemsstater retligt kvalificerer den samme betaling (et hybridt instrument) på forskellig vis, og dette leder til en situation, hvor der foretages et fradrag i den medlemsstat, som betalingen stammer fra, uden at den samme betaling medregnes i skattegrundlaget i den anden medlemsstat, skal den retlige kvalificering af det hybride instrument i den medlemsstat, som betalingen stammer fra, anvendes af den anden medlemsstat.	Hvis to stater retligt kvalificerer den samme betaling (et hybridt instrument) på forskellig vis, og dette leder til en situation, hvor der foretages et fradrag i den stat, som betalingen stammer fra, uden at den samme betaling medregnes i skattegrundlaget i den anden stat, skal den retlige kvalificering af det hybride instrument i den stat, som betalingen stammer fra, anvendes af den anden stat.
Ændringsforslag    80 Forslag til direktiv Artikel 10 – stk. 2 a (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	Medlemsstaterne ajourfører deres dobbeltbeskatningsaftaler med tredjelande eller forhandler kollektivt om tilsvarende aftaler med henblik på at lade bestemmelserne i denne artikel finde anvendelse i grænseoverskridende forbindelser mellem medlemsstater og tredjelande.
Ændringsforslag    81 Forslag til direktiv Artikel 10 a (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	Artikel 10a
	Hybride mismatch vedrørende tredjelande
	Hvor et hybridt mismatch mellem en medlemsstat og et tredjeland resulterer i et dobbelt fradrag, skal medlemsstaten nægte, at en sådan betaling fradrages, medmindre tredjelandet allerede har gjort det.
	I det omfang et hybridt mismatch mellem en medlemsstat og et tredjeland resulterer i et fradrag, der ikke medregnes, skal medlemsstaten nægte, at en sådan betaling fradrages eller ikke medregnes, alt efter omstændighederne, medmindre tredjelandet allerede har handlet derefter.
Ændringsforslag    82 Forslag til direktiv Artikel 10 b (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	Artikel 10b
	Effektiv skattesats
	1.  Kommissionen udvikler en fælles beregningsmetode for den effektive skattesats i hver medlemsstat for at gøre det muligt at udarbejde en sammenlignende tabel for effektive skattesatser i alle medlemsstaterne.
Ændringsforslag    83 Forslag til direktiv Artikel 10 c (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	Artikel 10c
	Foranstaltninger til bekæmpelse af misbrug af beskatningsoverenskomster
	1.  Medlemsstaterne skal ændre deres bilaterale beskatningsoverenskomster, således at de omfatter følgende bestemmelser:
	a)  en klausul, der sikrer, at begge parter til overenskomsterne forpligter sig til at betale skat, hvis der findes økonomiske aktiviteter sted, og der skabes værdi
	b)  et tillæg, der præciserer, at formålet med bilaterale konventioner, foruden at undgå dobbeltbeskatning, er at bekæmpe skatteunddragelse og skatteundgåelse
	c)  en klausul for en prøvning af hovedformålet baseret på en generel antimisbrugsklausul, jf. Kommissionens henstilling af 28. januar 2016 om gennemførelsen af foranstaltninger til bekæmpelse af misbrug af beskatningsoverenskomster (C(2016) 271)
	d)  en definition på et fast driftssted, jf. artikel 5 i OECD's modeloverenskomst;
	2.  Kommissionen fremsætter inden den 31. december 2017 et forslag til en "europæisk tilgang til beskatningsoverenskomster" med henblik på at etablere en europæisk model for beskatningsoverenskomster, der i sidste ende kan erstatte de tusinder af bilaterale overenskomster, som hver medlemsstat har indgået;
	3.  Medlemsstater opsiger eller afholder sig fra at undertegne bilaterale overenskomster med jurisdiktioner, der ikke respekterer minimumsstandarder for EU-aftalte principper for god forvaltning i skattespørgsmål.
Ændringsforslag    84 Forslag til direktiv Artikel 10 d (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	Artikel 10d
	God forvaltning i skattespørgsmål
	1.  Kommissionen medtager bestemmelser om fremme af god forvaltning i skattespørgsmål – med det formål at øge gennemsigtigheden og bekæmpe skadelig skattepraksis – i internationale handelsaftaler og økonomiske partnerskabsaftaler, som Unionen er part i.
Ændringsforslag    85 Forslag til direktiv Artikel 10 e (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	Artikel 10e
	Sanktioner
	Medlemsstaterne fastsætter regler om sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelser af de nationale regler, der er vedtaget i medfør af dette direktiv, og træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de gennemføres. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne giver omgående Kommissionen meddelelse om disse bestemmelser og foranstaltninger og meddeler senere ændringer af betydning for bestemmelserne og foranstaltningerne.
Ændringsforslag    86 Forslag til direktiv Artikel 11 – overskrift
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Evaluering	Evaluering og kontrol
Ændringsforslag    87 Forslag til direktiv Artikel 11 – stk. 1
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
1.  Tre år efter ikrafttrædelsen af dette direktiv foretager Kommissionen en evaluering heraf og rapporterer herom til Rådet.	1.  Tre år efter ikrafttrædelsen af dette direktiv foretager Kommissionen en evaluering heraf og rapporterer herom til Europa-Parlamentet og Rådet.
Ændringsforslag    88 Forslag til direktiv Artikel 11 – stk. 2
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
2.  Medlemsstaterne meddeler Kommissionen alle oplysninger, der er nødvendige for denne evaluering.	2.  Medlemsstaterne meddeler Europa-Parlamentet og Kommissionen alle oplysninger, der er nødvendige for denne evaluering.
Ændringsforslag    89 Forslag til direktiv Artikel 11 – stk. 2 a (nyt)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	2a.  Kommissionen indfører en specifik overvågningsmekanisme til at sikre en fuldstændig og passende gennemførelse af dette direktiv og en korrekt fortolkning af alle fastsatte definitioner og handlinger, der kræves af medlemsstaterne, med henblik på at have en koordineret europæisk tilgang til bekæmpelse af BEPS.
Ændringsforslag    90 Forslag til direktiv Artikel 11 a (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	Artikel 11a
	Europæisk skatteregistreringsnummer
	Kommissionen fremlægger senest inden den 31. december 2016 et lovforslag til et harmoniseret, fælles europæisk skatteregistreringsnummer med henblik på at gøre automatisk udveksling af skatteoplysninger mere effektiv og pålidelig inden for Unionen.
Ændringsforslag    91 Forslag til direktiv Artikel 11 b (ny)
Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	Artikel 11b
	Obligatorisk og automatisk udveksling af oplysninger om skatteanliggender
	Med henblik på at garantere fuldstændig gennemsigtighed og en korrekt anvendelse af bestemmelserne i dette direktiv er udveksling af oplysninger om skatteanliggender automatisk og obligatorisk, således som det fastsættes i Rådets direktiv 2011/16/EU1a.
	_______________
	1aRådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF (EUT L 64 af 11.3.2011, s. 1).

BEGRUNDELSE

Ifølge en undersøgelse fra OECD bevirker multinationale selskabers aggressive skatteplanlægning et tab på mellem 100 og 240 milliarder dollars for statsbudgetterne i hele verden. Dette udgør mellem 4 og 10 % af de globale indtægter fra selskabsskatter. Det betyder især et stort tab af indtægter for staterne, der tilsvarende får svækket deres kapacitet til at investere for at fremme beskæftigelse, bekæmpe fattigdom og udvikle effektive sundhedssystemer for alle.

Opbygningen af en økonomisk og monetær union forudsætter en harmonisering af beskatningen i EU. En retfærdig og effektiv beskatning af selskaber bør være hjørnestenen i det indre marked.

Med henblik på at sikre et troværdigt indre marked må medlemsstaterne blive enige i spørgsmålet om beskatning.

For at sikre et velfungerende indre marked og kapitalmarkedsunionens succes er det afgørende med en koordineret og harmoniseret strategi for implementeringen af skattesystemerne.

Ordføreren hilser Kommissionens forslag velkomment som et positivt skridt i retning af at begrænse multinationale selskabers skatteundgåelse. Han mener dog, at de foreslåede ændringsforslag vil bidrage til at øge forslagets klarhed og effektivitet.

Det primære formål med denne betænkning er at sikre, at selskaberne betaler deres skat der, hvor de skaber deres fortjeneste.

For at opnå dette har ordføreren derfor besluttet at fastsætte præcise og obligatoriske definitioner af de vilkår, der påviser, at et multinationalt selskab er vel etableret i et land. Det er den eneste måde, hvorpå man kan forpligte det til at betale skat på en bæredygtig måde. I dag organiserer de multinationale selskaber sig alt for ofte for at flytte deres fortjeneste til skattely uden at have betalt nogen skat.

Ordføreren har præciseret og harmoniseret lovgivningen om patenter. Hidtil har de multinationale selskaber udnyttet incitamentet til at ansøge om patent for kunstigt at reducere beløbet af deres fortjenester. Dette har påvirket de virkelig innovative lande negativt. Parlamentet foreslår at pålægge disse multinationale selskaber en exitskat, når de hjemsender indtægten fra patenterne til lande med lav beskatning.

Ordføreren har ligeledes styrket Europa-Parlamentets rolle. Europa-Parlamentet bør være det organ, der har til opgave at kontrollere den effektive gennemførelse af dette direktiv i de 28 medlemsstater. Det bør også kunne foretage en uafhængig evaluering heraf for at måle sin effektivitet.

Endelig beklager ordføreren, at Kommissionen endnu ikke har fremsat et lovforslag vedrørende FKSSG. Det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag bør rent faktisk give selskaberne mulighed for at anvende et system med en one-stop-shop for at udfylde deres selvangivelser og konsolidere de fortjenester og tab, som de registrerer i hele Unionen.

MINDRETALSUDTALELSE

Jf. forretningsordenens artikel 56, stk. 3

Af Bernd Lucke

Betænkningen rejser krav om, at rentebetalinger på ikke mere end 20 % af EBITDA gøres fradragsberettigede. Jeg anser dette for at være en uforholdsmæssig, skadelig og investeringshæmmende ordning. Rentebetalinger er omkostninger i forbindelse med investeringsprojekter. De bør som sådan altid kunne gøres gældende. I modsat fald ville skattefordelen være for stor. På denne baggrund er også den af OECD anbefalede grænse på 30 % i BEPS-handlingsplanen problematisk.

Forslaget i Bayet-betænkningen vil være til skade for mange selskaber med store investeringsplaner. Det er forkert at vedtage bestemmelser til bekæmpelse af skattemæssige uregelmæssigheder, som også påvirker selskaber, der betaler deres skat korrekt. Desuden er det hovedsageligt koncerninterne lån, som anvendes til skatteundgåelse, hvor overskud overføres til steder med lav eller ingen beskatning. Det ville derfor være mere hensigtsmæssigt at begrænse rentefradragsmuligheden til kun at omfatte koncerninterne lån. Rentebetalinger til eksterne tredjeparter bør derimod være fuldt ud fradragsberettigede.

Den mulighed, der foreslås i Bayet-betænkningen, om ikke at gøre fradragsberettigede renter gældende i op til fem år, vil lige præcis ikke være til særlig stor gavn for virksomheder, der finansierer reelle investeringer. Store investeringsprojekter påføres i løbet af flere år høje renteudgifter, således at der ikke levnes noget spillerum for rentefremførsel.

PROCEDURE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Titel	Regler mod skatteunddragelsespraksis med direkte indvirkning på det indre markeds funktion
Referencer	COM(2016)0026 – C8-0031/2016 – 2016/0011(CNS)
Dato for høring af EP	10.2.2016
Korresponderende udvalg Dato for meddelelse på plenarmødet	ECON 25.2.2016
Rådgivende udvalg Dato for meddelelse på plenarmødet	AFET 25.2.2016	IMCO 25.2.2016	LIBE 25.2.2016
Ingen udtalelse Dato for afgørelse	AFET 23.2.2016	IMCO 23.2.2016	LIBE 17.2.2016
Ordførere Dato for valg	Hugues Bayet 21.1.2016
Behandling i udvalg	11.4.2016	23.5.2016
Dato for vedtagelse	24.5.2016
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	20 15 21
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Gerolf Annemans, Hugues Bayet, Pervenche Berès, Udo Bullmann, Esther de Lange, Fabio De Masi, Markus Ferber, Jonás Fernández, Elisa Ferreira, Sven Giegold, Roberto Gualtieri, Brian Hayes, Gunnar Hökmark, Danuta Maria Hübner, Petr Ježek, Othmar Karas, Georgios Kyrtsos, Alain Lamassoure, Philippe Lamberts, Werner Langen, Sander Loones, Bernd Lucke, Ivana Maletić, Costas Mavrides, Bernard Monot, Luděk Niedermayer, Stanisław Ożóg, Dimitrios Papadimoulis, Sirpa Pietikäinen, Dariusz Rosati, Pirkko Ruohonen-Lerner, Alfred Sant, Molly Scott Cato, Peter Simon, Theodor Dumitru Stolojan, Kay Swinburne, Paul Tang, Ramon Tremosa i Balcells, Tom Vandenkendelaere, Cora van Nieuwenhuizen, Beatrix von Storch, Pablo Zalba Bidegain
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Laura Agea, Enrique Calvet Chambon, David Coburn, Eva Joly, Thomas Mann, Emmanuel Maurel, Siôn Simon, Roberts Zīle
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)	Kostas Chrysogonos, Sylvie Guillaume, Sabine Lösing, Virginie Rozière, Jutta Steinruck, Jarosław Wałęsa
Dato for indgivelse	27.5.2016