Procedure : 2016/2032(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0222/2016

Indgivne tekster :

A8-0222/2016

Forhandlinger :

PV 14/09/2016 - 19
CRE 14/09/2016 - 19

Afstemninger :

PV 15/09/2016 - 11.11
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2016)0358

BETÆNKNING     
PDF 574kWORD 187k
29.6.2016
PE 576.834v02-00 A8-0222/2016

om adgang til finansiering for SMV'er og øget diversificering af SMV-finansieringen i en kapitalmarkedsunion

(2016/0000(INI))

Økonomi- og Valutaudvalget

Ordfører: Othmar Karas

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 BEGRUNDELSE
 MINDRETALSUDTALELSE
 UDTALELSE fra Budgetudvalget
 UDTALELSE fra Regionaludviklingsudvalget
 UDTALELSE fra Kultur- og Uddannelsesudvalget
 RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNING I KORRESPONDERENDE UDVALG

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om adgang til finansiering for SMV'er og øget diversificering af SMV-finansieringen i en kapitalmarkedsunion

(2016/2032(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sin beslutning af 5. februar 2013 om bedre adgang til finansiering for SMV'er (2012/2134(INI))(1),

–  der henviser til sin beslutning af 27. november 2014 om revision af Kommissionens retningslinjer for konsekvensanalyse og SMV-testens rolle(2),

–  der henviser til sin beslutning af 28. april 2016 om Den Europæiske Investeringsbank – Årsberetning 2014(3),

–  der henviser til sin beslutning af 25. februar 2016 om Den Europæiske Centralbanks årsberetning for 2014(4),

–  der henviser til sin beslutning af 9. juli 2015 om etablering af en kapitalmarkedsunion(5),

–  der henviser til sin beslutning af 25. november 2015 om afgørelser i skattespørgsmål og andre foranstaltninger af lignende art eller med lignende virkning(6),

–  der henviser til sin beslutning af 19. januar 2016 om årsberetningen om EU's konkurrencepolitik(7),

–  der henviser til sin beslutning af 19. januar 2016 om status og udfordringer for EU's regulering af finansielle tjenesteydelser: Virkninger og vejen frem mod en mere effektiv EU-ramme for finansiel regulering og en kapitalmarkedsunion(8),

–  der henviser til sin beslutning af 8. september 2015 om familieforetagender i Europa(9),

–  der henviser til forhandlingen af 13. april 2016 på grundlag af forespørgsel til mundtlig besvarelse fra hhv. PPE-, S&D, ECR-, ALDE- og GUE/NGL-Gruppen om revision af støttefaktoren for SMV'er(10),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 7. december 2011 om "En handlingsplan om bedre adgang til finansiering for SMV'er" (COM(2011)0870),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 30. september 2015 om "Handlingsplan for etablering af en kapitalmarkedsunion" (COM(2015)0468),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 28. oktober 2015 om "Opgradering af det indre marked: flere muligheder for borgerne og virksomhederne" (COM(2015)0550),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse om "EU-retningslinjer for statsstøtte til fremme af risikofinansieringsinvesteringer" (2014/C 19/04),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/7/EU af 16. februar 2011 om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner(11),

–  der henviser til Den Europæiske Centralbanks "Survey on the Access to Finance of Enterprises in the euro area – April to September 2015" fra december 2015,

–  der henviser til det andet høringsdokument fra Baselkomitéen for Banktilsyn vedrørende "Revisions to the Standardised Approach for credit risk" fra december 2015,

–  der henviser til Kommissionens rapport af 18. juni 2015 om evaluering af forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder (COM(2015)0301),

–  der henviser til arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene "Crowdfunding in the EU Capital Markets Union" (SWD(2016)0154),

–  der henviser til Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder(12),

–  der henviser til Den Europæiske Centralbanks månedsbulletin fra juli 2014(13),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 28. januar 2016 om "Pakke af foranstaltninger til bekæmpelse af skatteundgåelse: næste skridt i retning af en effektiv og mere gennemsigtig beskatning i EU" (COM(2016)0023),

–  der henviser til Kommissionens forslag af 30. november 2015 om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel,

–  der henviser til Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds rapport om SMV'er og støttefaktoren for SMV'er(14),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 22. juli 2015 om at "Arbejde sammen for at skabe beskæftigelse og vækst: Nationale erhvervsfremmende bankers rolle i forbindelse med investeringsplanen for Europa" (COM(2015)0361),

–   der henviser til Kommissionens "Rapport om varslingsmekanismen 2016" af 26. november 2015 (COM(2015)0691),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelser fra Budgetudvalget, Regionaludviklingsudvalget og Kultur- og Uddannelsesudvalget (A8-0222/2016),

A.  der henviser til, at mikroselskaber, små og mellemstore selskaber og midcapselskaber spiller en vigtig rolle for beskæftigelsen og væksten i den europæiske økonomi, idet SMV'erne tegnede sig for 67 % af den samlede beskæftigelse, 71,4 % af stigningen i beskæftigelsen og 58 % af merværdien i den ikkefinansielle sektor i EU i 2014(15);

B.  der henviser til, at der for nærværende i EU-lovgivningen ikke findes en enkelt klar definition af små og mellemstore virksomheder (SMV'er) udover inddelingen i kategorierne "små virksomheder" og "mellemstore virksomheder" i regnskabsdirektivet;

C.  der henviser til, at europæiske SMV'er er meget forskellige og omfatter et enormt antal mikrovirksomheder, som ofte operer i traditionelle sektorer, samt et stigende antal nystartede og hurtigt voksende innovative virksomheder; der henviser til, at disse virksomhedsmodeller har forskellige problemer og som følge heraf forskellige behov;

D.  der henviser til, at størstedelen af de europæiske SMV'er hovedsageligt opererer på nationalt plan; der henviser til, at forholdsvis få SMV'er driver grænseoverskridende virksomhed i EU, og at de SMV'er, der eksporterer til lande uden for EU, udgør et ganske lille mindretal;

E.  der henviser til, at 77 % af den udestående SMV-finansiering i Europa ydes af banker(16);

F.  der henviser til, at finansieringen af SMV'er bør være så bredt funderet som muligt for at sikre SMV'er optimal adgang til finansiering i hver eneste fase af virksomhedens udvikling; der henviser til, at dette omfatter passende lovgivningsmæssige rammer for alle finansieringskanaler såsom bankfinansiering, kapitalmarkedsfinansiering, gældsbeviser, leasing, crowdfunding, venturekapital, peer-to-peer-långivning osv.;

G.  der henviser til, at institutionelle investorer såsom forsikringsselskaber yder et vigtigt bidrag til finansiering af SMV'er gennem overførsel og omdannelse af risici;

H.  der henviser til, at Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) i sin rapport fra marts 2016 om SMV'er og støttefaktoren for SMV'er fandt, at der ikke var dokumentation for, at støttefaktoren for SMV’er har bragt nogen yderligere stimulus til at yde lån til SMV'er sammenlignet med store virksomheder; der dog henviser til, at den anerkender, at det kan være for tidligt at drage faste konklusioner på grund af nogle begrænsninger i dens vurdering, især begrænsninger med hensyn til de til rådighed værende data, den forholdsvist nylige indførelse af støttefaktoren for SMV'er, det, at generelle forhold kan have hæmmet identificeringen af virkningerne af støttefaktoren for SMV'er, samt brugen af store virksomheder som kontrolgruppe; der henviser til, at EBA i stedet for fandt, at bedre kapitaliserede banker generelt låner mere ud til SMV'er, og at mindre og yngre virksomheder har større sandsynlighed for at opleve stramme kreditvilkår end store og ældre virksomheder; der henviser til, at den også bemærker, at støttefaktoren for SMV'er blev indført af lovgiveren som en beskyttelsesforanstaltning for ikke at bringe udlån til SMV'er i fare;

I.  der henviser til, at finansieringen af mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder på trods af visse nylige forbedringer har været hårdere ramt af krisen end finansieringen af store virksomheder, og der ligeledes henviser til, at SMV'er i euroområdet har oplevet og stadig til en vis grad oplever stramninger i bankernes krav til sikkerhedsstillelse(17);

J.  der henviser til, at det siden den første runde undersøgelser af virksomheders adgang til finansiering har været det at "finde kunder", som har været den overvejende bekymring for SMV'er i euroområdet, hvorimod "adgang til finansiering" var lavere placeret som årsag til bekymring; der henviser til, at den seneste undersøgelse, som blev offentliggjort i december 2015, viste, at SMV'ernes muligheder for at få ekstern finansiering er endog meget forskellige fra land til land i euroområdet; der henviser til, at adgang til finansiering fortsat var et større problem for SMV'er end for store virksomheder;

K.  der henviser til, at nationale/regionale erhvervsfremmende banker spiller en vigtig rolle som katalysatorer af langsigtet finansiering; der henviser til, at de har øget deres aktiviteter med det formål at danne modvægt til den nødvendige nedgearingsproces i den kommercielle banksektor; der henviser til, at de også spiller en vigtig rolle med hensyn til gennemførelse af EU's finansielle instrumenter på områder, der ligger uden for anvendelsesområdet for Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer;

L.  der henviser til, at en forbedring af SMV'ers adgang til finansiering ikke må føre til en forringelse af finansielle standarder og bestemmelser;

M.  der henviser til, at WIR Bank i Schweiz udgør et system med en komplementær valuta, der betjener SMV'er, hovedsageligt i hotelbranchen, byggebranchen, fremstillingsindustrien og detailsektoren samt inden for liberale erhverv; der henviser til, at WIR har en afregningsmekanisme, hvorved virksomheder kan købe fra hinanden uden at bruge schweizerfranc; der henviser til, at WIR dog ofte anvendes i kombination med schweizerfranc i transaktioner med de to valutaer; der henviser til, at handel i WIR tegner sig for 1-2 % af det schweiziske BNP; der henviser til, at WIR har vist sig at være konjunkturudjævnende i forhold til BNP og i endnu højere grad med hensyn til antallet af arbejdsløse;

N.  der henviser til, at direktivet om forsinket betaling fra 2011 i april 2015 efter sigende kun var gennemført korrekt af 21 ud af 28 medlemsstater, på trods af at tidsfristen for dette var over to år tidligere;

O.  der henviser til, at Kommissionen i sin "Rapport om varslingsmekanismen 2016" advarede om, på den ene side at "Væksten hviler i stigende grad på indenlandske kilder til efterspørgsel, navnlig en markant stigning i investeringsaktiviteten" og på den anden side, at "selv om forbruget er steget for nylig, er den indenlandske efterspørgsel stadig svag, delvist som følge af det betydelige nedgearingspres i flere medlemsstater";

P.  der henviser til, at det ifølge Rådets direktiv 2004/113/EU er forbudt at kønsdiskriminere for så vidt angår adgang til varer og tjenesteydelser, herunder finansielle tjenesteydelser; der henviser til, at adgang til finansiering har vist sig at være en af de største barrierer, som kvindelige iværksættere oplever; der henviser til, at kvindelige iværksættere ofte starter med mindre kapital, låner færre penge og bruger lån fra familien i stedet for fremmedkapital- eller egenkapitalfinansiering;

Forskelligartede finansieringsbehov i en forskelligartet SMV-sektor

1.  anerkender mangfoldigheden hos SMV'er, herunder mikrovirksomheder, og midcapselskaber i medlemsstaterne, som afspejles i deres forretningsmodeller, størrelse, geografiske placering, socioøkonomiske miljø, udviklingsstadier, finansielle struktur, selskabsformer og forskellige niveauer med hensyn til iværksætteruddannelse;

2.  anerkender de udfordringer, som SMV'er står over for på grund af, at SMV'ernes finansieringsvilkår og behov varierer fra medlemsstat til medlemsstat, navnlig med hensyn til den disponible finansierings størrelse og omkostninger, som påvirkes af faktorer, der er specifikke for SMV'er og de lande og regioner, som de befinder sig i, herunder økonomisk volatilitet, langsom vækst og større finansiel skrøbelighed; noterer sig også, at SMV'er har andre udfordringer såsom adgang til kunder; understreger, at kapitalmarkederne er fragmenterede og reguleres forskelligt på tværs af EU, og at noget af den opnåede integration er gået tabt som følge af krisen;

3.  understreger, at behovet for, at der er forskellige og forbedrede offentlige og private finansieringsmuligheder for SMV'er, ikke ophører efter opstartsfasen, men fortsætter i hele deres livscyklus, og påpeger, at det er nødvendigt med en langsigtet strategisk tilgang for at sikre finansieringen af virksomhederne; understreger, at det også er vigtigt at have adgang til finansiering i forbindelse med virksomhedsoverdragelser; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte SMV'er i denne proces, også i de første år efter opstarten; bemærker, at der er brug for en mangfoldig og skræddersyet tilgang, for så vidt angår lovgivning og initiativer, der skal understøttes; påpeger, at der ikke findes én finansieringsmodel, der passer til alle, og opfordrer Kommissionen til at støtte udviklingen af en bred vifte af skræddersyede programmer, instrumenter og initiativer med det formål at støtte virksomheder i deres opstarts-, vækst-, og overdragelsesfaser og i den forbindelse tage hensyn til deres størrelse, omsætning og finansieringsbehov; noterer sig, at virksomheder, der ejes af kvinder, oftere end virksomheder, der ejes af mænd, opererer i servicefagene og på anden vis er baseret på immaterielle ressourcer; bemærker, at den lave andel af kvinder, der driver SMV'er, til dels skyldes, at de har sværere ved at få adgang til finansiering; beklager, at den europæiske mikrofinansieringsfacilitet Progress, hvis formål er at fremme lige muligheder for kvinder og mænd, havde ydet mikrolån til hhv. mænd og kvinder i størrelsesforholdet 60:40 i 2013; opfordrer derfor Kommissionen til at sikre, at dens programmer, der har til formål at fremme SMV'ers adgang til finansiering, ikke diskriminerer kvindelige iværksættere;

4.  opfordrer Kommissionen til at evaluere diskrimination, således som den opleves af SMV'er, der drives af andre sårbare samfundsgrupper;

5.  mener, at en diversificeret, velreguleret og stabil sektor for finansielle tjenesteydelser, som tilbyder en bred vifte af omkostningseffektive, skræddersyede finansieringsmuligheder, vil være bedst til at dække de faktiske finansieringsbehov hos SMV'er og i realøkonomien og dermed muliggøre en bæredygtig udvikling på lang sigt; understreger i denne forbindelse betydningen af traditionelle bankmodeller, herunder små regionale banker, sparekasser og offentlige institutioner; gør hvad det angår opmærksom på behovet for at sikre, at der i lige så høj grad fokuseres på adgang til finansiering for mikrovirksomheder og eneindehavere;

6.  tilskynder SMV'er til at betragte hele EU som deres hjemmemarked og udnytte det indre markeds muligheder til at få dækket deres finansieringsbehov; hilser Kommissionens initiativer til støtte for SMV'er og nyetablerede virksomheder i et forbedret indre marked velkomne, og opfordrer Kommissionen til fortsat at udarbejde forslag, der er skræddersyede til at dække SMV'ernes behov; mener, at Startup Europe-initiativet bør hjælpe små innovative virksomheder ved at støtte dem, indtil de er i drift; understreger i den forbindelse betydningen af konvergens mellem regler og procedurer i hele EU og af gennemførelsen af "Small Business Act"; anmoder Kommissionen om at følge op på "Small Business Act", hvilket vil kunne hjælpe virksomhederne yderligere med at overvinde både fysiske og lovgivningsmæssige barrierer; anerkender i den forbindelse, at innovation er en afgørende drivkraft bag bæredygtig vækst og beskæftigelse i EU, og at der bør rettes særlig opmærksomhed mod innovative SMV'er; fremhæver potentialet i EU's samhørighedspolitik og EU's regionalfond som kilde til finansiering af SMV'er; henstiller til Kommissionen og medlemsstaterne om at sikre samordning, sammenhæng og synergi mellem EU's forskellige instrumenter og programmer til støtte for SMV'er såsom de europæiske struktur- og investeringsfonde; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme en holistisk tilgang til udbredelse af information om alle EU's finansieringsmuligheder; opfordrer indtrængende medlemsstaterne og Kommissionen til at gøre betydelige fremskridt hen mod yderligere forenkling for at gøre finansiering mere attraktiv for SMV'erne;

7.  minder om, at et mere harmoniseret juridisk og erhvervsrelateret miljø, der understøtter rettidige betalinger i forbindelse med kommercielle transaktioner, er afgørende for adgangen til finansiering; fremhæver i den forbindelse de økonomiske problemer, som SMV'ere oplever, og den usikkerhed, som mange leverandører oplever, som følge af forsinkede betalinger fra større virksomheder, offentlige institutioner og myndigheder; opfordrer Kommissionen til i forbindelse med revisionen af direktivet om forsinket betaling at overveje indførelse af specifikke foranstaltninger, der har til formål at lette betalinger for SMV'er; opfordrer Kommissionen til at offentliggøre sin rapport om gennemførelsen af direktivet om forsinket betaling, der forventedes den 16. marts 2016, og, hvis det er relevant, at formulere nye forslag med henblik på at minimere risikoen i forbindelse med grænseoverskridende betalinger og generelt risikoen for afbrydelser af pengestrømmen;

8.  bifalder Kommissionens initiativ til at genoptage arbejdet med gennemførelsen af et ægte europæisk marked for finansielle tjenesteydelser i detailleddet med offentliggørelsen af grønbogen om finansielle tjenesteydelser i detailleddet (2015); anmoder Kommissionen om at være særlig opmærksom på SMV'ernes særlige karakteristika og sikre, at grænseoverskridende aktiviteter inden for finansielle tjenesteydelser i detailleddet fører til, at SMV'er får bedre adgang til finansiering;

9.  bemærker, at især nyetablerede virksomheder og mikrovirksomheder finder det vanskeligt at opnå passende finansiering og at finde frem til og opfylde lovmæssige finansielle krav, især i udviklingsfasen; gør opmærksom på den manglende harmonisering af national lovgivning om etablering af SMV'er; tilskynder medlemsstaterne til at fortsætte deres bestræbelser på at mindske de administrative hindringer og indføre kvikskranker som knudepunkter for alle de lovmæssige krav til iværksættere; tilskynder i denne sammenhæng medlemsstaterne, EIB og nationale erhvervsfremmende banker til at tilvejebringe information om finansieringsmuligheder og lånegarantiordninger;

10.  påskønner Kommissionens initiativ til at kortlægge uberettigede barrierer og hindringer for finanssektorens med henblik på at skaffe finansiering til realøkonomien, navnlig SMV'er, og også mikrovirksomheder; fremhæver, at det at få et velfungerende europæisk kapitalmarked er et af de vigtigste initiativer for finanssektoren; understreger betydningen af at forenkle eller ændre bestemmelser, der har haft utilsigtede konsekvenser for SMV'er eller har hæmmet deres udvikling; understreger, at dette ikke må føre til en unødvendig sænkelse af finansielle lovgivningsstandarder, og at det stadigvæk skal være muligt at forenkle lovgivningen; understreger endvidere, at nye forslag fra Kommissionen ikke må føre til mere kompleks lovgivning, der kan påvirke investeringer negativt; mener, at man i en europæisk tilgang til finansiel regulering og kapitalmarkedsunionen bør tage behørigt hensyn til den internationale udvikling for at undgå unødvendige uoverensstemmelser og overlapninger i lovgivningen og bevare Europa som et attraktivt sted for internationale investorer; understreger, at den europæiske økonomi skal være attraktiv for store udenlandske direkte investeringer (UDI), herunder greenfield-UDI, og stimulere ikke blot kapitalmarkederne, men også sektoren for privat egenkapital såvel som risikokapital og investeringer i den europæiske industri; mener endvidere, at Kommissionen og medlemsstaterne bør vedtage en strategisk plan til støtte for finansiering af SMV'er med henblik på internationalisering af dem;

11.  gentager, at reviderede regler for offentlige udbud og koncessionskontrakter ikke må hæmme SMV'ernes og mikrovirksomhedernes adgang til udbudsmarkedet;

12.  opfordrer Kommissionen og Rådet til at rette større opmærksomhed mod SMV'ernes bekymringer på efterspørgselssiden med sigte på at lade dem afspejle på en mere hensigtsmæssig måde i henstillingen om den økonomiske politik for euroområdet, i de landespecifikke henstillinger og den efterfølgende evaluering af medlemsstaternes overholdelse af henstillingerne;

Banklån til SMV'er

13.  konstaterer, at banklån traditionelt er den vigtigste eksterne finansieringskilde for SMV'er i EU, da bankfinansiering tegner sig for over tre fjerdedele af SMV-finansieringen, sammenlignet med under halvdelen i USA, hvilket gør SMV'er særligt sårbare over for stramninger i bankernes udlån; bemærker, at den finansielle krise har bidraget til fragmentering af bankernes finansierings- og udlånsbetingelser; beklager dybt de eksisterende, omend stadig mindre, forskelle mellem kreditbetingelser for SMV'er i forskellige euroområdelande, hvilket også afspejler forskelle i opfattelsen af risici og i de økonomiske omstændigheder; gør opmærksom på, at bankunionen har bidraget til bekæmpelsen af denne fragmentering; opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre direktiv 2004/113/EF til fulde og til at samarbejde med den finansielle sektor om deres forpligtelse til at sikre fuld og lige adgang til banklån for SMV'er; understreger den vigtige og veludviklede funktion, som banker med specifikt kendskab til regionale og lokale forhold har med hensyn til at tilvejebringe finansiering til SMV'er i kraft af deres langvarige forbindelser med disse virksomheder; understreger, at hvor der findes veludviklede lokale banker, har disse vist sig at være effektive med hensyn til at yde lån til SMV'er og undgå tab; understreger derfor, at det er vigtigt at udvikle lokale banker;

14.  understreger, at selv om der gøres store fremskridt inden for digitalisering, og der dermed opstår nye kilder til finansiering, er tilstedeværelsen i lokalområdet af traditionelle kreditinstitutter, navnlig på øer og øgrupper samt i landdistrikter, afsidesliggende områder og randområder, fortsat afgørende for SMV'ernes adgang til finansiering;

15.  tilskynder til, at bankerne anser hele EU som deres hjemmemarked og udnytter det indre markeds potentiale til at yde finansiering til SMV'er, herunder dem, der ikke er hjemmehørende i den medlemsstat, hvor den pågældende bank har sit hjemsted;

16.  opfordrer Kommissionen til at undersøge muligheden for at indføre "finansiering til gengæld for udlån"-programmer, hvormed der stilles ECB-midler til rådighed for bankerne med det ene formål, at der ydes lån til SMV'er; opfordrer Kommissionen til at vurdere muligheden for at udvikle nye initiativer med det formål at tiltrække investeringer;

17.  fremhæver den vigtige rolle, som de nationale og regionale erhvervsfremmende banker spiller med hensyn til finansiering af SMV-sektoren; minder om deres centrale rolle i EFSI's SMV-vindue og den rolle, de spiller med hensyn til medlemsstaternes involvering i EFSI-projekter; mener, at EFSI er en vigtig finansieringskilde for SMV'er; mener, at EIB/EIF bør intensivere deres bestræbelser på at forsyne SMV'er med ekspertise med sigte på at få adgang til finansiering og værktøjer, som letter kontakten med investorer såsom bl.a. European Angels Fund (den europæiske englefond); opfordrer Kommissionen til at vurdere de nationale/regionale erhvervsfremmende bankers rolle som katalysatorer for langfristet finansiering af SMV'er og navnlig til at identificere og udbrede bedste praksis og tilskynde medlemsstaterne til på dette grundlag at oprette nationale/regionale erhvervsfremmende banker, hvor de ikke findes på nuværende tidspunkt; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme inklusiv vækst og sikre bedre samordning og sammenhæng mellem alle EU's investeringspolitikker rettet mod SMV'er, herunder EFSI, EU's regionale fonde og Den Europæiske Investeringsfond (EIF);

18.  gentager, at det også er vigtigt at styrke både bankernes kapacitet til og deres evne til at låne ud til SMV'er; påpeger, at finansiering alene via kapitalmarkederne ikke vil kunne sikre SMV'erne tilstrækkelig finansiering og passende finansieringsløsninger, herunder adgang til kapital; bemærker, at en diversificering af kreditkilderne vil føre til øget stabilitet i finanssektoren;

19.  fremhæver, at en sund, stabil og modstandsdygtig banksektor og en sund, stabil og modstandsdygtig kapitalmarkedsunion er en forudsætning for at styrke SMV'ers adgang til finansiering; bemærker, at kapitalkravsforordningen (CRR) og kapitalkravsdirektivet (CRD IV) og navnlig det højere kapitalniveau og kapitalens højere kvalitet er en direkte reaktion på krisen og udgør kernen i den fornyede stabilitet i den finansielle sektor; hilser velkommen, at Kommissionen anser udlån til SMV'er som et af sine prioriterede områder ved revisionen af CRR; noterer sig, at Kommissionen udforsker mulighederne for, at alle medlemsstater kan drage fordel af, at lokale låneforeninger opererer uden for anvendelsesområdet for EU's kapitalkravsregler for banker; understreger behovet for en forsigtig lovgivning for låneforeninger, som sikrer både finansiel stabilitet og muligheder for, at de kan yde kredit til konkurrencedygtige priser;

20.  gør opmærksom på de mange lovregulerede krav til banker og deres mulige negative indvirkning på udlånet til SMV'er, men minder dog samtidig om, at kravene blev indført som reaktion på den finansielle krise; understreger nødvendigheden af at undgå dobbelte rapporteringskrav og flere rapporteringskanaler og mere generelt at undgå unødvendige administrative byrder for kreditinstitutter, navnlig mindre banker; opfordrer Kommissionen til med bistand fra EBA og den fælles tilsynsmekanisme at vurdere indvirkningen af de lovregulerede krav til banker på udlånet til SMV'er;

21.  bemærker, at udlånet til SMV'er ikke var årsag til den finansielle krise; minder om de to lovgivende institutioners beslutning om at indføre støttefaktoren for SMV'er i CRR/CRD IV-lovgivningen, og at den blev udformet med det formål at holde kapitalkravene til udlån til SMV'er på niveauet svarende til niveauet i Basel II i stedet for Basel III; understreger den betydning, som støttefaktoren for SMV'er har for at opretholde og øge bankernes långivning til SMV'er; noterer sig EBA's rapport fra marts 2016 om støttefaktoren for SMV'er; er bekymret over de mulige negative konsekvenser af en afskaffelse af faktoren; glæder sig over, at Kommissionen agter at beholde støttefaktoren, foretage yderligere evaluering af den og undersøge, om tærsklen bør forhøjes for at øge SMV'ers adgang til banklån yderligere; opfordrer Kommissionen til at vurdere muligheden for at omkalibrere støttefaktoren, herunder størrelse og tærskelværdier, og at undersøge muligheder for samspil med andre lovgivningsmæssige krav samt eksterne elementer såsom geografisk placering og samfundsøkonomiske forhold med henblik på at øge dens effekt; opfordrer Kommissionen til at undersøge muligheden for at gøre faktoren permanent; opfordrer Baselkomitéen for Banktilsyn (BCBS) til at støtte op om støttefaktoren for SMV'er og til at overveje at mindske kapitalkravene vedrørende eksponeringer mod SMV'er;

22.  understreger, at forsigtig risikovurdering og evaluering af kvalitative oplysninger er en af bankernes store styrker, navnlig i forbindelse med komplekse udlån til SMV'er; er af den opfattelse, at viden og bevidsthed inden for banksektoren om SMV'ers særlige karakteristika bør øges yderligere; understreger den fortrolige karakter af de kreditoplysninger, som bankerne får adgang til ved vurderingen af SMV'ers kreditværdighed;

23.  glæder sig over, at der er forskellige initiativer i gang til forbedring af tilgængeligheden af standardiserede og gennemsigtige kreditoplysninger om SMV'er, som har potentiale til at øge investorernes tillid; understreger ikke desto mindre behovet for at anvende proportionalitetsprincippet, når der anmodes om sådanne kreditoplysninger;

24.  understreger, at proportionalitet er et ledende princip, som EU-institutionerne, de europæiske tilsynsmyndigheder og den fælles tilsynsmekanisme er bundet af, når de udvikler og gennemfører regler, standarder, retningslinjer og tilsynspraksisser; opfordrer Kommissionen til efter aftale med de to lovgivende institutioner at give de europæiske tilsynsmyndigheder og Den Europæiske Centralbank/den fælles tilsynsmekanisme yderligere vejledning om, hvordan proportionalitetsprincippet bør anvendes, og til at opfordre indtrængende til, at det overholdes, og det uden at de nuværende lovmæssige standarder bliver sænket og samtidig med, at det er muligt at forenkle lovgivningen;

25.  fremhæver fordelene ved garantier fra tredjeparter i låneaftaler for iværksættere; kræver, at der tages større hensyn til sådanne tredjepartsgarantier i forbindelse med vurdering af kreditvurderinger samt forsigtighedsregler og tilsynspraksis;

26.  minder om, at kreditinstitutter på anmodning skal give SMV'er en begrundelse for deres kreditvurderingsafgørelser; tilskynder Kommissionen til at foretage en vurdering af gennemførelsen af denne bestemmelse og til at styrke bestemmelserne i artikel 431, stk. 4, i kapitalkravsforordningen samt tilskynde til, at der gives feedback til SMV'er; bemærker, at Kommissionen fører drøftelser med relevante aktører med henblik på at forbedre kvaliteten og sammenhængen i sådan feedback; bemærker, at denne feedback kan være udgangspunkt for at finde kilder til information og rådgivning om finansiering, som ikke ydes af banker;

27.  bemærker, at kreditvurderinger er vigtige og til tider et afgørende element for investeringsbeslutninger; henleder opmærksomheden på, at der i nogle medlemsstater eksisterer interne kreditvurderingssystemer, der forvaltes af de nationale centralbanker til vurdering af, hvorvidt sikkerhedsstillelse kan accepteres som en sådan, og som gør det muligt for at SMV'er at få en vurdering af deres kreditværdighed; opfordrer Kommissionen, Den Europæiske Centralbank og de nationale centralbanker til at foretage yderligere undersøgelser af, hvorvidt og hvordan disse systemer kan anvendes for at hjælpe SMV'er til at få adgang til kapitalmarkederne;

28.  opfordrer Kommissionen og EBA til at give mere vejledning om gennemførelsen af de nuværende regler for henstand; opfordrer Kommissionen til at gennemføre en konsekvensanalyse af den gældende ordning for henstand med misligholdte lån og minder om, at misligholdte lån i bankernes årsregnskaber er til hinder for tildelingen af nye lån, især til SMV'er; understreger, at indførelse af en bagatelgrænse for mindre overtrædelser vil bidrage til at forhindre en unødig og uberettiget forringelse af SMV'ers kreditværdighed; gør opmærksom på den igangværende høring af Baselkomitéen for Banktilsyn om definitioner på misligholdte eksponeringer og henstand;

29.  bemærker, at grænsen for bankernes opkøb af statsobligationer eller en forøgelse af vægtningen af disse obligationer vil kunne øge kreditomkostningerne og det konkurrencemæssige spænd i EU, medmindre det gøres på bestemte betingelser;

30.  noterer sig de foranstaltninger, som ECB vedtog den 10. marts 2016, og især det nye sæt af fire målrettede langtidsfristede operationer (TLTRO II), som vil give bankerne incitament til at yde lån til realøkonomien; understreger, at pengepolitik alene ikke vil være tilstrækkelig til at fremme vækst og investeringer, og at det er nødvendigt, at den ledsages af en passende finanspolitik og passende strukturelle reformer;

31.  understreger betydningen af offentlige institutter som alternativ til private banker som finansieringskilde for SMV'er;

32.  opfordrer Kommissionen til at tage proportionalitet i betragtning i forbindelse med førtidig indfrielse af lån i hele EU, for eksempel overveje en øvre grænse for SMV'ernes omkostninger og større gennemsigtighed i kontrakter for SMV'er;

Ikke-bankbaserede finansieringskilder for SMV'er

33.  opfordrer medlemsstaterne til at fremme en risikotagnings- og kapitalmarkedskultur; gentager, at en forbedring af SMV'ernes kendskab til finansielle forhold ikke kun er afgørende for at øge bankernes udlån, men også for at udvide anvendelsen og accepten af kapitalmarkedsløsninger samt tilskynde kvinder og unge til at starte og udvide deres egne forretninger baseret på en bedre forståelse af omkostninger, fordele og hermed forbundne risici; understreger betydningen af klare finansielle oplysningskrav; tilskynder medlemsstaterne til at medtage de grundlæggende principper inden for finansielle forhold og forretningsetik i læseplanerne på uddannelser på niveauet før universitetet såvel som på universiteterne og dermed fremme, at unge mennesker involverer sig i SMV'ers aktiviteter; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at forbedre SMV'ers viden om finansielle forhold såvel som deres adgang til færdigheder og viden på dette område og til at sikre udveksling af bedste praksis; påpeger dog, at SMV'erne også selv har et ansvar i denne henseende;

34.  fremhæver fordelene ved leasing for SMV'er, idet leasing frigør kapital i en virksomhed til yderligere investeringer i bæredygtig vækst;

35.  bemærker, at kapitalmarkedsunionen udgør en mulighed for både at lukke huller i den nuværende lovgivning og harmonisere den grænseoverskridende lovgivning; påpeger, at hvis banklån ikke opfylder SMV'ernes finansielle og forretningsmæssige behov, dannes der et kapitalmæssigt vakuum; påpeger, at den igangværende udvikling af kapitalmarkedsunionen og bankunionen skal ledsages af en løbende indsats for at tilnærme processer og procedurer i EU til hinanden og evaluere den eksisterende finansielle lovgivning, navnlig med hensyn til dens indvirkning på SMV'er og den generelle makrofinansielle og makroøkonomiske stabilitet; understreger, at en sådan evaluering bør udføres under hensyntagen til henstillinger om de indførte foranstaltningers anvendelighed i praksis; opfordrer Kommissionen til at tilvejebringe et hensigtsmæssigt, skræddersyet lovgrundlag for udstedere af finansiering til SMV’er, som ikke viser sig at være besværlige for dem og derudover får investorernes tillid; mener, at alle markedsdeltagere med samme relevante karakteristika i en omfattende og veludformet kapitalmarkedsunion bør have ét fælles sæt regler, lige adgang til et sæt finansielle instrumenter eller tjenesteydelser og bør behandles lige, når de er aktive på markedet; bifalder Kommissionens handlingsplan for kapitalmarkedsunionen, der skal sikre SMV'er bedre adgang til en bredere vifte af finansieringsmuligheder; understreger, at bankbaserede og kapitalbaserede finansieringsmodeller skal supplere hinanden;

36.  minder om de betydelige omkostninger, som adgang til kapitalmarkeder såsom låne- og egenkapitalmarkeder er forbundet med for SMV'er; understreger behovet for en proportionel regulering med mindre komplicerede og byrdefulde informations- og børsnoteringskrav for SMV'er for at undgå dobbeltarbejde og for at mindske omkostningerne ved deres adgang til kapitalmarkederne, men uden at bringe investorbeskyttelse og den systemiske finansielle stabilitet i fare; gør opmærksom på indførelsen af en ordning med mindstekrav til oplysninger for SMV'er i Kommissionens forslag om en ny prospektforordning, som drøftes for øjeblikket; bemærker, at den forordning ikke må skabe uoverstigelige hindringer i forbindelse med, at en virksomhed bevæger sig fra f.eks. én størrelseskategori til en anden eller fra at være børsnoteret til ikkebørsnoteret og omvendt; er derfor af den opfattelse, at en trinvis tilgang med gradvis forøgelse af de lovgivningsmæssige krav er at foretrække; henviser i denne forbindelse til SMV-vækstmarkederne, som der er skabt forudsætning for i MiFID II, og opfordrer indtrængende til hurtig gennemførelse af dette instrument;

37.  understreger betydningen af gennemsigtighed, standardisering og offentlig tilgængelighed hvad angår SMV'ers finansielle oplysninger for banker, investorer, tilsynsorganer og andre aktører for at sætte disse i stand til at vurdere risikoprofilen og træffe informerede beslutninger og for at mindske finansieringsomkostningerne; mener, at oprettelsen af en europæisk database indeholdende oplysninger om forretningsstrategier og finansielle behov hos SMV'er, hvor de frivilligt kunne indgive deres data og ajourføre dem, kunne tjene dette formål; opfordrer Kommissionen til at overveje indførelse af et enkelt SMV-identifikationsnummer; henleder desuden opmærksomheden på det potentiale, som ligger i strukturer, der knytter banker og andre aktører end banker sammen med henblik på at yde støtte til SMV'er; hilser Kommissionens SMV-informationsstrategi velkommen, især udpegningen af de mest relevante støtte- og rådgivningsenheder for SMV'er, der søger alternativ finansiering, i hver enkelt medlemsstat, og fremme af eksempler på bedste praksis på EU-plan samt undersøgelsen af mulighederne for at støtte fælleseuropæiske informationssystemer, hvor SMV'er og alternative finansieringskilder matches med hinanden;

38.  minder om, at regnskabsstandarder spiller en afgørende rolle, for så vidt som de danner grundlaget for, hvordan oplysninger skal formidles til tilsynsførende og investorer, og for så vidt som den administrative byrde, som lægges på virksomhedernes skuldre, afhænger af den regnskabsstandard, der finder anvendelse; noterer sig de igangværende drøftelser om det formålstjenlige i at udforme en specifik, fælles regnskabsstandard for SMV'er og ser frem til, at man gør sig yderligere overvejelser om dette spørgsmål;

39.  understreger det potentiale, som den nye, innovative finansielle teknologi (fintech) rummer med hensyn til at matche SMV'er bedre med potentielle investorer; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tilskynde til udvikling af fintechinitiativer og til at undersøge de potentielle risici ved og behovet for et passende, harmoniseret EU-lovgrundlag, uden at innovationen bliver kvalt;

40.  fremhæver behovet for at fremme innovation gennem udlånsplatforme; tilskynder bankerne til at betragte anvendelse af sådanne innovative teknologier som en mulighed; understreger, at alternative finansieringskilder navnlig kan være en løsning for nystartede virksomheder, kvindelige iværksættere og innovative SMV'er; opfordrer Kommissionen til at undersøge behovet for og potentialet i et harmoniseret EU-lovgrundlag for alternative finansieringskilder med henblik på at øge tilgængeligheden til denne type finansiering for SMV'er overalt i EU; minder om, at for at systemet kan blive effektivt, skal både SMV og långiver være fuldt bevidste om de potentielle risici/muligheder, der er forbundet med finansieringsordningen; bemærker, at de eksisterende love og regler for crowdfunding varierer betydeligt medlemsstaterne imellem og synes ikke at have fremmet grænseoverskridende aktiviteter; hilser Kommissionens evaluering af de eksisterende rammer for crowdfunding velkommen; støtter den tilgang, der benyttes med fortsat markedsovervågning og overvågning af den lovgivningsmæssige udvikling, tilskyndelse til tættere indbyrdes afstemning af lovgivningsmæssige tilgange, udveksling af bedste praksis og fremme af grænseoverskridende investeringer; minder samtidig om, at crowdfunding og peer-to-peer-långivning ikke bør overreguleres, da det vil hæmme udviklingen af disse; opfordrer Kommissionen til at tilskynde til etablering af nye platforme for privat egenkapitalfinansiering såsom mezzaninfinansiering og forretningsengle; opfordrer Kommissionen til at tilskynde til såkaldt safe lending, sikker långivning, hvor privatpersoner yder lån til virksomheder gennem peer-to-peer-udlån eller detailobligationer; understreger behovet for at sikre, at disse nye former for finansiering er fuldt ud i overensstemmelse med relevant skattelovgivning og finansiel lovgivning, så de ikke bliver et redskab til skatteunddragelse eller finansiel uigennemsigtighed; understreger behovet for et revidere den gældende lovgivning i denne henseende;

41.  noterer sig Kommissionens forslag til lovgivning om simpel, transparent og standardiseret (STS) securitisering og kalibrering af tilsynskravene for banker; noterer sig, at der kan være både risici og fordele forbundet med SMV-securitisering; noterer sig disse forslags mulige virkning på bankernes långivning til og investering i SMV'er; påpeger behovet for gennemsigtighed med hensyn til de underliggende risici og behovet for at bidrage til det finansielle systems stabilitet;

42.  bemærker, at heterogeniteten i national insolvenslovgivning og den dermed forbundne retsusikkerhed udgør en af forhindringerne for grænseoverskridende investeringer i SMV'er og nystartede virksomheder; mener, at forenklede og harmoniserede regler på området ville støtte nystartede virksomheder, mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder og forbedre EU's erhvervsmiljø; glæder sig derfor over Kommissionens beslutning om at tage dette spørgsmål op i et lovforslag, som anført i dens handlingsplan for en kapitalmarkedsunion, og ser frem til dette kommende forslag; mener, at Kommissionen bør overveje forskellige muligheder for gennemførelsen af en EU-solvenslovgivning og udarbejde henstillinger til medlemsstaterne, således at de kan vedtage eller gennemføre lovgivning med det formål at sikre effektive og gennemsigtige insolvensordninger og en rettidig omstruktureringsproces og at fjerne administrative og lovgivningsmæssige byrder, der pålægges SMV'er, således som det er anført i de landespecifikke henstillinger;

43.  understreger potentialet i finansiering med venture- og risikokapital, navnlig for ikke-børsnoterede nye virksomheder og innovative SMV'er; bemærker, at disse markeder er underudviklede i EU; bifalder Kommissionens initiativ til at revidere EuVECA- og EuSEF-lovgivningen; påpeger endvidere, at der er et presserende behov for, at Kommissionen gør noget ved fragmenteringen langs de nationale grænser i hele den europæiske investeringsfondssektor;

44.  understreger den indvirkning, som udformningen af selskabs- og indkomstskattens struktur samt eventuelle skattelettelser har på SMV'ers interne finansieringsevne; henleder opmærksomheden på, at der i mange medlemsstater er stor forskel på beskatningen af SMV'er og visse multinationale foretagender, hvilket påvirker SMV'ernes konkurrenceevne negativt og forringer effektiviteten af finansiering af SMV'er fra forskellige kilder betydeligt; påpeger, at på grund af unfair skattepraksisser hos nogle multinationale selskaber oplever SMV'er at blive beskattet med op til 30 % mere, end de ville være blevet, hvis der var fair skattepraksisser, hvilket følgeligt påvirker deres interne finansieringsevne; bifalder i den sammenhæng Kommissionens pakke om bekæmpelse af skatteundgåelse med henblik på at opnå en enklere, mere effektiv og mere retfærdig beskatning i EU; understreger, at medlemsstaterne bør stræbe efter at have et fair, effektivt og gennemsigtigt skattesystem, der tiltrækker finansiering og investeringer, for dermed at skabe bedre muligheder for, at SMV'er startes op og vokser; fremhæver behovet for at indføre finansielle undtagelser for SMV'er, primært i deres indledende fase, for at gøre det muligt for dem at have tilstrækkelige finansielle midler til de efterfølgende perioder i deres livscyklus; understreger behovet for en skattepolitik, som mindsker det samlede skattetryk og sænker skatterne på arbejde og virksomheder; understreger vigtigheden af at gøre noget ved den skattemæssige skævvridning mellem gæld og egenkapital;

45.  påpeger, at direkte statsstøtte, som ikke forvrænger fordelene ved konkurrence, nogle gange kan være nødvendig for at tilvejebringe de midler, der er behov for til nystartede virksomheder, mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder, især hvor de socioøkonomiske forhold gør, at der ikke er adgang til andre finansieringskilder; understreger betydningen af gennemsigtighed, hvad angår offentlige ordninger og statsstøtte, som støtter investering i SMV'er, samt fremkomsten af nye finansierings- og investeringsinstitutter;

46.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at undersøge og basere sig på erfaringerne fra den schweiziske WIR Bank, som blev grundlagt i 1934 og er baseret på en forening til gensidig kreditafregning SMV'er imellem, eftersom WIR fungerer glimrende som en makroøkonomisk stabiliseringsfaktor i tider med kreditstramninger eller likviditetskriser;

47.  opfordrer Kommissionen til at aflægge en årsberetning til Europa-Parlamentet, hvori den skitserer status for gennemførelsesinitiativer og indvirkningen heraf på forbedring af adgangen til finansiering for SMV'er i Europa; opfordrer Kommissionen til at medtage sin egen vurdering af den strategiske retning og anbefalede ændringer, hvor det er relevant;

48.  opfordrer Kommissionen til at gennemføre en revision af eksisterende instrumenter såsom strukturfondene og andre relevante programmer med henblik på at fastslå, hvor egnet deres økonomiske støtte til SMV'er er ud fra en betragtning af målsætningerne og, hvor det er relevant, hvorvidt de har en afbødende effekt med hensyn til krisens indvirkning på SMV'er;

49.  erkender den stigende betydning, som mikrovirksomheder og SMV'er har i de kulturelle og kreative sektorer, for investeringer, vækst, innovation og beskæftigelse såvel som deres centrale rolle med hensyn til at bevare og fremme den kulturelle og sproglige mangfoldighed;

50.  understreger, at offentliggørelsen af resultaterne af Kommissionens "Survey on access to finance for cultural and creative sectors" i oktober 2013 viste, at kulturelle og kreative virksomheder har enorme vanskeligheder med at få adgang til kredit, og at der er et anslået udækket finansielt behov på mellem 8 og 13,3 mia. EUR;

51.  understreger, at tal fra Eurostat viser, at 2,9 % af EU's arbejdsstyrke, dvs. 6,3 millioner mennesker, var beskæftiget inden for de kulturelle og kreative sektorer i 2014, hvilket er sammenligneligt med den andel af arbejdsstyrken, som er beskæftiget i bank- og forsikringssektoren; understreger endvidere, at de kulturelle og kreative sektorer tegner sig for næsten 4,5 % af den europæiske økonomi, idet næsten 1,4 millioner små og mellemstore virksomheder producerer og distribuerer kulturelt og kreativt indhold i Europa, og at beskæftigelsen i de kulturelle og kreative sektorer har været konstant stigende siden 2008, hvilket gør dem til nogle af de hurtigst voksende sektorer i den europæiske økonomi, hvor de skaber omkring 4,2 % af EU's samlede BNP;

52.  anerkender, at kultur og innovation er afgørende faktorer, når det drejer sig om at hjælpe regionerne med at tiltrække investeringer; fremhæver, at arbejdspladserne i de kulturelle og kreative sektorer sandsynligvis ikke vil blive udflyttet, eftersom de er knyttet til specifikke kulturelle og historiske kompetencer, hvilket også bidrager til at beskytte en bred vifte af traditionel kunst og traditionelt håndværk; fremhæver, at det er vigtigt at støtte SMV'er, som driver virksomhed på mindretalssprog eller mindre udbredte sprog, hvilket beskytter og fremmer den kulturelle og sproglige mangfoldighed i Europa, og at det også er vigtigt at støtte de unges opstartsprojekter, der engagerer sig i kulturbeskyttelse og kulturarv;

53.  understreger, at yderligere fremme af og investeringer i kulturelle og kreative sektorer vil bidrage til at skabe nye job og bekæmpe ungdomsarbejdsløshed i betragtning af det store antal unge, der tager en uddannelse inden for dette område; understreger, at de kulturelle og kreative sektorer ifølge en nylig undersøgelse beskæftiger flere 15-29-årige end nogen anden økonomisk sektor (19,1 % af den samlede beskæftigelse i de kulturelle og kreative sektorer i forhold til 18,6 % i resten af økonomien)(18); opfordrer medlemsstaterne til at styrke udviklingen af kulturelle og kreative kompetencer og til at oprette netværk til udvikling af forretningsfærdigheder mellem uddannelsessystemer, kreative virksomheder og kultur- og kunstinstitutioner for at fremme en tværfaglig tilgang; tilskynder EU og medlemsstaterne til at udbygge løsninger, hvor man fremmer talenter og udvikling af færdigheder inden for de kulturelle og kreative sektorer, f.eks. ved at tilvejebringe innovative og fleksible tilskud til støtte af kreativitet og innovation samt talentudvikling;

54.  peger på, at en undersøgelse gennemført af Kommissionen i 2013 viser, at hindringerne for adgang til finansiering i de kulturelle og kreative sektorer har helt særlige karakteristika, idet disse sektorer har sværere ved at tiltrække kapital og investeringer på grund af en begrænset database, mangel på let tilgængelig information om finansieringskilder, mangel på forretningsfærdigheder, afhængighed af offentlige investeringsordninger og mangel på tilstrækkelige oplysninger som følge af problemer i forbindelse med vurderingen af risici og værdiansættelsen af immaterielle aktiver såsom immaterielle rettigheder;

55.  understreger derfor, at det med henblik på at forbedre adgangen til finansiering i de kulturelle og kreative sektorer er nødvendigt at udvikle sektorspecifikke løsninger for adgangen til finansiering, f.eks. at udvikle ekspertise inden for evaluering af de specifikke risici forbundet med manglende materiel sikkerhedsstillelse, afhængighed af immaterielle aktiver og usikkerhed om markedets efterspørgsel i tider med digitale ændringer; bemærker, at denne ekspertise er nødvendig såvel i mikrovirksomheder og SMV'er som i finansieringsinstitutterne; understreger, at immaterielle rettigheder kan accepteres som sikkerhedsstillelse; understreger, at det er vigtigt at have et harmoniseret lovgrundlag med bestemmelser om skat og immateriel ejendom i EU, som kan bidrage til at tiltrække investeringer i og finansiering af SMV'er i den kulturelle og kreative sektor;

56.  glæder sig, på trods af den store forsinkelse, over iværksættelsen af garantifaciliteten under programmet Et Kreativt Europa, da den er et af de vigtigste midler til at imødekomme det presserende behov for at få adgang til lånefinansiering i forbindelse med innovative og bæredygtige projekter i de kulturelle og kreative sektorer, der indbefatter mikrovirksomheder, SMV'er, mindre nonprofitorganisationer og NGO'er, og også er et af de vigtigste midler til at sikre den nødvendige fair aflønning af indholdsskaberne; glæder sig over initiativet til en ordning med integreret uddannelse, som garantifaciliteten har tilbudt banker og finansielle formidlere; henstiller kraftigt til, at de nødvendige foranstaltninger træffes i 2016 som fastlagt i Kommissionens oprindelige forslag; minder om, at finansieringskløften forventes at overstige 1 mia. EUR om året ifølge Kommissionens forudgående vurdering, og at denne kløft er det beløb, som de mistede investeringer udgør, idet virksomheder med sunde forretningsstrategier og gode risikoprofiler enten får afslag på et lån eller beslutter ikke at ansøge om et lån overhovedet, fordi de ikke har tilstrækkelige aktiver som sikkerhed;

57.  glæder sig over den nye rapport, der er offentliggjort af en gruppe bestående af eksperter fra medlemsstaterne, og som er udarbejdet ved hjælp af den åbne koordinationsmetode, vedrørende adgang til finansiering for de kreative og kulturelle sektorer, og understreger, at anbefalingerne heri skal gennemføres af Kommissionen med henblik på at skabe mere effektive og innovative instrumenter og også for at lette adgangen til finansiering;

58.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1)

EUT C 24 af 22.1.2016, s. 2.

(2)

Vedtagne tekster, P8_TA(2014)0069.

(3)

Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0200.

(4)

Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0063.

(5)

Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0268.

(6)

Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0408.

(7)

Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0004.

(8)

Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0006.

(9)

Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0290.

(10)

http://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?type=CRE&reference=20160413&secondRef=ITEM-024&language=DA&ring=O-2016-000060.

(11)

EUT L 48 af 23.2.2011, s. 1.

(12)

EUT L 124 af 20.5.2003, s.36.

(13)

https://www.ecb.europa.eu/pub/pdf/other/art2_mb201407_pp79-97en.pdf.

(14)

EBA/OP/2016/04 af 23. 3.2016.

(15)

Kommissionens årsrapport om europæiske SMV'er 2014/2015.

(16)

ECB's "Survey on the Access to Finance of Enterprises in the euro area – April to September 2015".

(17)

ECB's "Survey on the Access to Finance of Enterprises in the euro area – April to September 2015".

(18)

Cultural Times - The first global map of cultural and creative industries, december 2015.


BEGRUNDELSE

Forskellige finansieringsbehov i en forskelligartet SMV-sektor

Små og mellemstore virksomheder (SMV'er) og midcapselskaber udgør en væsentlig del af EU's økonomi. SMV'ernes adgang til finansiering har derfor været et tilbagevendende emne på den politiske dagsorden.

Adgangen til finansiering var mere begrænset for SMV'er end for større virksomheder under krisen. En medvirkende årsag hertil har været SMV'ers stærke afhængighed af banklån kombineret med den nedgearing af bankerne, som krisen udløste. En diversificering af finansieringsmulighederne for SMV'er er derfor gjort til et prioriteret område i forbindelse med initiativet til en kapitalmarkedsunion.

Mangfoldigheden af SMV'er i EU er betragtelig. De forskellige medlemsstater har forskellige typer af SMV'er, afhængigt af forretningsmodel, størrelse, udviklingsstadie, økonomisk struktur og selskabsform. Hertil kommer, at landespecifikke faktorer, herunder det økonomiske miljø, strukturelle faktorer såsom lovrammerne samt kulturelle aspekter, har stor indflydelse på finansieringsbehovet og finansieringsmulighederne. Alle disse SMV- og landespecifikke faktorer har indflydelse på SMV'ernes produktivitet, rentabilitet og risikoprofil. Forskelligartetheden medfører også en høj grad af kompleksitet i SMV-finansieringen. Eftersom mange forskellige faktorer er i spil, er det vanskeligt at vurdere virkningen af en enkeltstående faktor. Dette skal tages i betragtning ved udformningen af konkrete politiske foranstaltninger, der tager sigte på en diversificering af omkostningseffektive finansieringsmuligheder for SMV'er.

Ordføreren anser det for vigtigt, at SMV'er sikres adgang til finansiering i hele deres livscyklus. Virksomhedsoverdragelse er et vigtigt skridt for et foretagende. Der bør træffes passende foranstaltninger til at støtte SMV'er i forbindelse med forberedelsen af en virksomhedsoverdragelse. Sådanne foranstaltninger kan også omfatte skattelettelser.

Banklån til SMV'er

Banklån udgør stadig den vigtigste finansieringskilde for SMV'er. Långivning til SMV'er bygger ofte på en langvarig forretningsforbindelse. Banker med regionalt og lokalt kendskab er bedst stillet til at tilpasse deres lån til de enkelte SMV'ers specifikke finansieringsbehov. Bankerne har ekspertise i at vurdere kreditrisikoen ved SMV'er og kan bygge deres vurdering på virksomhedens kredithistorie. Ordføreren understreger derfor, at fokusering på og fremme af bankudlånskanalen er den mest effektive metode til at sikre og forbedre SMV'ernes adgang til finansiering. Foranstaltninger til forbedring af banksystemets kapacitet til at tilvejebringe den nødvendige SMV-finansiering støttes derfor af ordføreren.

Som direkte konsekvens af den finansielle krise er banktilsynsrammerne blevet væsentligt styrket og intensiveret med henblik på at sikre den finansielle stabilitet. Kapitalkravsforordningen (CRR) og kapitalkravsdirektivet (CRD IV) udgør kernen i det nye fælles regelsæt for banker.

Med henblik på at afbøde eventuelle negative konsekvenser for SMV'er har man indført den såkaldte støttefaktor for SMV'er. I henhold til artikel 501 i CRR skal kapitalkrav for kreditrisikoeksponeringer mod SMV'er ganges med en faktor på 0,7619. Denne faktor er et vigtigt element i bestræbelserne på at sikre og fremme SMV'ernes adgang til banklån. Denne bestemmelse er for tiden under revision som led en bredere gennemgang af CRR/CRD, som Kommissionen i øjeblikket foretager med bistand fra EBA. Denne gennemgang skal ligeledes omfatte en vurdering af størrelsen og tærskelkravet for denne faktor. Konklusionerne af gennemgangen skal danne grundlag for eventuelle politiske tiltag. Ordføreren understreger betydningen af støttefaktoren og anser det for nødvendigt at undersøge, om den kan gøres permanent.

Ordføreren konstaterer med tilfredshed, at bankfinansieringens betydning for SMV'er anerkendes i Kommissionens initiativ vedrørende kapitalmarkedsunionen. Han er af den opfattelse, at banklån også fremover vil være det foretrukne finansieringsmiddel for de fleste SMV'er. Ikke desto mindre er det vigtigt at diversificere finansieringskilderne for SMV'er, så de får en bred vifte af valgmuligheder.

Supplerende ikke-bankbaserede finansieringskilder for SMV'er

Ordføreren støtter forslagene i Kommissionens handlingsplan for kapitalmarkedsunionen, der skal give SMV'er bedre adgang til en bred vifte af finansieringsmuligheder. Der er dog stadig mange hindringer for, at SMV'er kan anvende markedsbaserede og andre mere innovative former for finansiering. Ordføreren støtter derfor Kommissionens initiativ til at undersøge og vurdere hindringerne for SMV'ers udnyttelse af kapitalmarkederne. Kommissionen skal på grundlag af en grundig analyse tackle disse hindringer på målrettet og rettidig facon.

Den offentlige tilgængelighed af finansielle oplysninger om SMV'er er afgørende for deres adgang til kapitalmarkedet. Investorerne skal kunne vurdere, hvor rentabel og risikabel deres investering vil være, uanset om der er tale om banker, institutionelle investorer eller detailinvestorer. Ordføreren understreger, at det er vigtigt at sikre proportionaliteten i regnskabs- og oplysningskravene til SMV'er ved at tage ligeligt hensyn til SMV'ernes finansieringsbehov og investorernes informationsbehov.

Securitisering kan forbedre bankernes långivningskapacitet over for SMV'er. I de senere år er der taget forskellige initiativer til at genoplive securitiseringsmarkedet. Det lovgivningsmæssige initiativ til en europæisk ramme for simpel, transparent og standardiseret europæisk securitisering støttes.

Børsnotering er forbundet med store omkostninger, som for SMV'er ofte er uoverkommelige. Ud over at gøre børsnotering lettere for SMV'er kan alternative metoder såsom offentligt udbud af værdipapirer være en løsning.

For ikke-børsnoterede SMV'er kan også crowdfunding og peer-to-peer-långivning være egnede løsninger. Den nationale fragmentering kan hæmme udviklingen af disse markeder. Ordføreren finder det derfor umagen værd at undersøge fordelene ved en harmoniseret EU-ramme. Eventuelle skridt i denne retning bør imidlertid bygge på en detaljeret analyse af den nuværende europæiske og nationale lovgivning.

Der kan også skabes nye finansieringsmuligheder for SMV'er via anvendelse af nye og innovative teknologier. Det må nøje vurderes, hvilken form for finansiel regulering der eventuelt vil være nødvendig for at sikre et passende niveau af investorbeskyttelse og finansiel stabilitet.

Det er vigtigt at øge SMV'ernes kendskab til de supplerende, markedsbaserede finansieringskilder. Ordføreren anser det i første række for afgørende, at SMV'erne sættes i stand til at forstå de omkostninger, fordele og risici, der er forbundet med disse ofte komplekse former for ekstern finansiering. En forøgelse af SMV'ernes viden på det finansielle område er derfor en forudsætning for at skabe en kapitalmarkedskultur med iværksættere, der er villige til at overveje at bruge kapitalmarkedsløsninger.

Skattesystemet har stor indflydelse på SMV'ernes interne finansieringskapacitet. Ordføreren understreger, at et enkelt og retfærdigt skattesystem, der sikrer lige konkurrencevilkår for alle virksomheder, er den bedste måde at fremme udviklingen af SMV'er på. Han understreger, at ikke blot selskabsbeskatningen, men også indkomstskatten spiller en vigtig rolle.


MINDRETALSUDTALELSE

jf. forretningsordenens artikel 56, stk. 3

Paloma López Bermejo, Fabio De Masi, Rina Ronja Kari, Miguel Viegas, Marisa Matias, Matt Carthy, Dimitrios Papadimoulis

De europæiske SMV'er tegner sig for over halvdelen af det europæiske BNP, idet de beskæftiger omkring 75 mio. arbejdstagere, og de er et grundlæggende bindeled mellem den private økonomi og den lokale produktion.

På grund af deres størrelse påvirkes SMV'er uforholdsmæssigt meget af følgerne af økonomisk volatilitet og stagnation. Derudover er de yderst sårbare over for den magt, som ligger hos private oligopoler, der dominerer inden for produktion og långivning.

Initiativer såsom kapitalmarkedsunionen vil forværre de problemer, som europæiske SMV'er står overfor, herunder problemer med adgang til finansiering. Det forholder sig således, fordi de vil øge finansialiseringen af økonomien og dermed mindske den makroøkonomiske stabilitet og væksten. Det forholder sig også således, fordi de overfører mikroøkonomiske risici fra store finansielle aktører til SMV'er, der bliver afhængige af stadig mere komplekse og uigennemsigtige finansielle instrumenter.

Vi mener, at SMV'ernes problemer har deres rødder i de samme neoliberale politikker, som påvirker arbejdstagere overalt i EU. Derfor vil de nyde godt af et opsving i efterspørgslen forårsaget af øgede offentlige udgifter og bedre lønninger og arbejdsbetingelser. Men for at forbedre adgangen til finansiering for SMV'erne vil det også være nødvendigt at begrænse den finansielle sektors magt ved at styrke offentlige bankinstitutioner og regulering på området og dermed sikre offentlig kontrol med den finansielle sektor og en klar forbindelse mellem kreditaktiviteter og reel produktion.


UDTALELSE fra Budgetudvalget (23.5.2016)

til Økonomi- og Valutaudvalget

om adgang til finansiering for SMV'er og større diversitet i SMV-finansiering i en kapitalmarkedsunion

(2016/2032(INI))

Ordfører for udtalelse: Zbigniew Kuźmiuk

FORSLAG

Budgetudvalget opfordrer Økonomi- og Valutaudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  understreger, at både Kommissionen og Den Europæiske Centralbank anerkender, at adgangen til finansiering er det næststørste problem for SMV'erne, og at det derfor er afgørende, at EU-budgettet letter SMV'ers adgang til finansiering og markeder yderligere, uanset deres retlige status, og fremmer en tilstrækkeligt diversificeret række egenkapitalinstrumenter i hele Unionen, da disse er nødvendige i løbet af en virksomheds vækstperiode; understreger, at SMV'er, som er rygraden i den europæiske økonomi, i høj grad bidrager til skabelsen af job og vækst i hele EU;

2.  mener, at der stadig er betydelige svagheder på det finansielle marked for så vidt angår långivning, navnlig når det drejer sig om finansiering af nystartede og små virksomheder; mener også, at renteforskellen stadig er alt for stor mellem de enkelte medlemsstater, hvilket vanskeliggør SMV'ernes adgang til lån, navnlig i de lande, der er hårdest ramt af krisen, og mener, at der bør rettes op på denne situation;

3.  noterer sig, at bankudlån stadig er en af de vigtigste kilder til finansiering for europæiske SMV'er, og opfordrer derfor til en sund og stabil banksektor med henblik på at styrke SMV'ernes adgang til finansiering; støtter i den forbindelse støttefaktoren for SMV'er, som bør gennemføres på et permanent grundlag, der sikrer, at bestemmelserne overholder proportionalitetsprincippet, og anerkender den specifikke rolle, som små lokale banker spiller i finansieringen af SMV'er;

4.  konstaterer, at unge iværksættere og især kvinder støder på yderligere hindringer i adgangen til finansiering, og understreger, at der bør gøres mere for at frigøre deres potentiale som jobskabere og drivkraft for økonomisk vækst; mener, at Kommissionen i sine rapporter til Parlamentet bør betragte dette som en målestok for succes eller fiasko;

5.  noterer sig at SMV'er i medlemsstater, som ikke har offentlige investeringsbanker, kan være ringere stillet i forhold til SMV'er i lande med fungerende offentligt ejede investeringsbanker, idet vurderingen af almene hensyn ikke er en prioritet for private bankinstitutter;

6.  glæder sig over indførelsen af og resultaterne fra COSME, som er det første EU-program, der specifikt er til fordel for SMV'er; er af den faste overbevisning, at de nuværende bevillinger til COSME samt bevillinger til andre velfungerende EU-finansieringsprogrammer såsom SMV-instrumentet eller InnovFin under Horisont 2020 bør forstærkes de resterende år af den nuværende FFR, hvilket Parlamentet konstant har bestræbt sig på at gøre; understreger vigtigheden af støtte-, vejlednings- og uddannelsesforanstaltninger for så vidt angår iværksætteri for alle COSME-befolkningsgrupper, især unge, kvinder og ældre iværksættere, med henblik på at støtte ligestilling mellem kønnene.

7.  glæder sig over, at 75 mia. EUR af de samlede investeringer, som EFSI katalyserede over tre år, vil gå til SMV'er og midcapselskaber via Den Europæiske Investeringsfond med henblik på at dække mere begrundede behov hos SMV'erne; vil nøje overvåge den gearing, der skabes med denne finansiering og den geografiske fordeling; noterer sig SMV-komponentens succes og opfordrer til, at der i givet fald gøres fuld brug af forordningens fleksibilitetsbestemmelse med henblik på at øge disse midler; opfordrer Kommissionen til at håndtere spørgsmålet om ulige geografisk spredning i de 28 EU-medlemsstater i forbindelse med udformningen af yderligere produkter, der skal markedsføres;

8.  bifalder den yderligere åbning af de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESIF) for SMV'er og udformningen af nye særlige ordninger som en afhjælpende foranstaltning for at lette SMV'ers adgang til finansiering; minder om, at strukturel finansiering er vigtig for SMV'erne, herunder for at tiltrække yderligere private investeringer; understreger, at tilskuddene bør opretholdes, når de spiller en kritisk og nødvendig rolle for fremme af innovation, udvikling og forskning, som er yderst vigtigt for jobskabelse og Europas fremtidige økonomiske succes; minder om, at strukturel finansiering er vigtig for at tiltrække yderligere private investeringer til fordel for SMV'er i mindre udviklede, fattigere og mere fjerne regioner, navnlig i de sydlige og sydøstlige medlemsstater, som kræver større opmærksom på grund af deres højere lånesats;

9.  støtter Kommissionens øgede anvendelse af de finansielle instrumenter, da disse er nødvendige for at mobilisere yderligere investering fra de private og offentlige sektorer og for at nå ud til afgørende målgrupper, såsom mikrovirksomheder og SMV'er; opfordrer Kommissionen til at forenkle adgangen til disse finansielle instrumenter for mikrovirksomheder og SMV'er og yde dem personlig vejledning, virksomhedsrådgivning og finansiel rådgivning;

10.  mener, at reglerne for SMV'ers adgang til disse instrumenter bør forenkles yderligere og gøres mere fleksible, opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at gøre sit yderste med henblik herpå; opfordrer ligeledes medlemsstaterne, regionale myndigheder og lokale virksomhedsorganisationer til at anvende tilgængelige EU-finansieringsredskaber for at øge SMV'ernes vidensniveau på det finansielle område;

11.  finder, at det er nødvendigt at styrke de informations- og uddannelseskanaler, der er rettet mod små virksomheder og iværksættere, for så vidt angår de forskellige muligheder for EU-finansiering, de kan få adgang til, således at de får et overblik over alle de finansielle instrumenter, der er til deres rådighed inden for EU-budgettet, f.eks. gennem programmerne LIFE +, Et Kreativt Europa, de sociale iværksætterfonde og Den Europæiske Investeringsbanks egne instrumenter, eftersom disse instrumenter også kan tilbyde finansiering, som er mere specifik og tilpasset deres behov, alt efter hvilken sektor SMV'erne tilhører; glæder sig i denne henseende over oprettelsen af portalen for adgang til finansiering for SMV'er, www.access2finance.eu;

12.  glæder sig over tilføjelsen af Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning som Europas portal til investeringsstøtte men mener, at der kan gøres mere for at udvikle vejledning og støtte til SMV'er for så vidt angår adgang til relevante EU-midler.

13.  er af den opfattelse, at EU og medlemsstaterne bør fortsætte med at oprette og udvide det europæiske netværk af "business angels" og de forskellige former for udvidelse af mulighederne for "crowdfunding" i EU med henblik på at sikre, at denne form for virksomheders overlevelser ikke udelukkende afhænger af bankfinansiering.

RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNINGI RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

23.5.2016

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

21

4

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Jean Arthuis, Lefteris Christoforou, Jean-Paul Denanot, José Manuel Fernandes, Bernd Kölmel, Zbigniew Kuźmiuk, Vladimír Maňka, Ernest Maragall, Sophie Montel, Liadh Ní Riada, Jan Olbrycht, Younous Omarjee, Urmas Paet, Paul Rübig, Patricija Šulin, Eleftherios Synadinos, Paul Tang, Daniele Viotti, Auke Zijlstra

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Georgios Kyrtsos, Andrej Plenković, Ivan Štefanec, Nils Torvalds

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Laura Agea, Rainer Wieland


UDTALELSE fra Regionaludviklingsudvalget (26.5.2016)

til Økonomi- og Valutaudvalget

om adgang til finansiering for SMV'er og større diversitet i SMV-finansiering i en kapitalmarkedsunion

(2016/2032(INI))

Ordfører for udtalelse: Marc Joulaud

FORSLAG

Regionaludviklingsudvalget opfordrer Økonomi- og Valutaudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  glæder sig over den overordnede tendens i den fremtidige handelsstrategi, som Kommissionen fremlagde i sin meddelelse af 14. oktober 2015 til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske Udvalg og Regionsudvalget med titlen "Handel for alle – En mere ansvarlig handels- og investeringspolitik"(1) og navnlig strategiens fokus på en værdibaseret tilgang, der har til formål at værne om den europæiske sociale og reguleringsmæssige model hjemme og anvende handelsaftaler og præferenceprogrammer som løftestænger til at fremme europæiske værdier ude i verden såsom bæredygtig udvikling, menneskerettigheder, fair og etisk handel og bekæmpelse af korruption; tilskynder Kommissionen til at udvide og modernisere EU's frihandelsaftaler med lande uden for EU i tråd med den værdibaserede tilgang i betragtning af, at EU's eksport bidrager med omtrent 31 millioner arbejdspladser i EU, eller sagt med andre ord: at hvert syvende job i EU er afhængig af eksport; opfordrer Kommissionen til at gøre EU til bannerfører i den globale udvikling af en ny kultur for retfærdige handelsaftaler; understreger betydningen af ambitiøse, afbalancerede og altomfattende aftaler, der tager hånd om de længerevarende, unødvendige markedshindringer til fordel for forbrugerne, borgerne, arbejdstagere og erhvervsliv;

2.  understreger, at fremtidige handelsaftaler bør tage hensyn til Parlamentets beslutninger om det transatlantiske handels- og investeringspartnerskab (TTIP) og aftalen om handel med tjenesteydelser, der fortsat gælder for EU's fremtidige handelsforhandlinger, især for så vidt angår beskyttelse af tjenesteydelser af almen interesse og af almen økonomisk interesse (som bl.a. omfatter, men ikke er begrænset til vand, sundhed, sociale tjenesteydelser, social sikring og uddannelse) samt beskyttelsen af arbejdstagerrettigheder; gentager, at handelsaftalerne ikke må være til hinder for, at disse tjenesteydelser er kvalitetssikrede, til rådighed, økonomisk overkommelige og ydes uden forskelsbehandling og med lighed i adgang;

3.  fastholder, at Kommissionen bør indlede en reel demokratisk debat med Parlamentet og bør høre arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet i et større omfang for at forbedre klarheden, fastsætte rammerne for og sikre gennemskueligheden af forhandlingsmandatet for alle handelsaftaler; opfordrer til gennemsigtige forhandlinger og til, at Europa-Parlamentet, de nationale parlamenter, de europæiske arbejdsmarkedsparter og civilsamfundet sættes i stand til at bidrage til forhandlingsprocessen på en givtig måde;

4.  mener, at det i forbindelse med forhandlinger om yderligere markedsliberalisering bør holdes in mente, at et EU-dækkende samarbejde er nødvendigt for at opretholde arbejdsvilkårene i overensstemmelse med de respektive love om arbejdstager- og social ret og kollektive overenskomster i EU;

5.  opfordrer til, at handelsaftaler forhandles på multilateralt og ikke bilateralt niveau;

6.  understreger behovet for en effektiv mekanisme til beskyttelse af europæiske investeringer i udlandet; opfordrer til vurdering af de eksisterende rammer med henblik på at sikre effektivitet og korrekt gennemførelse;

7.  står fast på, at Kommissionen i tråd med den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning, der for nylig blev indgået mellem Europa-Parlamentet og medlemsstaterne, at Kommissionen skal drage omsorg for, at der foretages konsekvensanalyser, herunder bæredygtighedsvurderinger, som led i handelsforhandlinger med henblik på at evaluere indvirkningen af fremtidige handelsaftaler på sociale økonomiske og miljø- og menneskerettighedsforhold, idet der samtidig skelnes mellem indvirkningerne på forskellige sektorer, regioner og nationer; opfordrer til offentliggørelse af statistiske prognoser med henblik på at sikre, at hver aftale i rimelig og betydelig grad bidrager til at skabe jobs; opfordrer Kommissionen til at holde øje med konsekvenserne af handelsaftalerne, herunder ved både forudgående og efterfølgende evaluering; kræver, at arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet får mulighed for at deltage i udformning og implementering af bæredygtighedsvurderingerne; minder om, at den fremtidige handelsstrategi også skal respektere de regionale produktionsstrukturer i udviklingslandene i tilfælde, hvor bæredygtighedsvurderingen indikerer, at disse vil blive bragt i fare som følge af handelsaftalerne;

8.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at eventuelle tilpasningsomkostninger på EU's arbejdsmarked afbødes ved hjælp af rettidig indgriben fra Kommissionens side til støtte for de berørte sektorer, regioner eller medlemsstater; mener, at en sådan støtte vil kunne tilvejebringes gennem EU-finansiering, herunder en tilpasset Europæisk Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) med et rimeligt budget;

9.  mener, at anvendelsen af EGF som foreslået af Kommissionen til at dæmpe de skadelige virkninger, som opstår som følge internationale handelsaftaler, ikke er tilfredsstillende i betragtning af fondens begrænsede finansielle kapacitet og dens manglende kompetence til at forebygge og bekæmpe de negative virkninger af globaliseringen;

10.  understreger, at det er af afgørende betydning at udvide EGF's beføjelser og dermed skabe en mekanisme til foregribelse af risici og tilpasning af sektorbestemte, regionale og nationale produktionsstrukturer i tilfælde, hvor bæredygtighedsvurderingen viser, at disse kan være i fare som følge af handelsaftaler;

11.  opfordrer Kommissionen til at garantere retfærdig konkurrence i tilfælde af, at handelspartneres tjenesteudbydere fra tredjelande kommer ind på EU's arbejdsmarked ved at sikre, at alle arbejdstagere, uanset hjemland, er sikret de samme rettigheder som statsborgere i værtslandet, og at princippet om ligebehandling og ikke-diskrimination respekteres; mener, at dette ikke tilsidesætter gunstigere bestemmelser i lovgivning eller aftaler, der finder anvendelse i hjemlandet; understreger, at social- og arbejdsmarkedslovgivningen både på EU-plan og på nationalt plan samt kollektive overenskomster og sociale standarder skal være garanteret;

12.  efterlyser sikkerhedsforanstaltninger for af princip at sikre, at handelsaftaler under ingen omstændigheder svækker, omgår eller ophæver gyldigheden af medlemsstaternes eller EU’s standarder på følgende områder: arbejdstagerrettigheder, arbejdsvilkår inklusive løn, social sikring, social inklusion og social beskyttelse, sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, faglig uddannelse, faglige kvalifikationer, fri bevægelighed for arbejdstagere og pensionister, dialog mellem arbejdsmarkedets parter og bekæmpelse af forskelsbehandling på arbejdspladsen og på arbejdsmarkedet; opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at retten til arbejdsnedlæggelse ikke underløbes af firmaer, der benytter arbejdstagere fra tredjelande under forhandlingerne om kollektive overenskomster og arbejdsmarkedstvister; opfordrer Kommissionen til at sikre, at arbejdsmarkedsstandarderne friholdes fra koncepterne for ikke-toldmæssige hindringer og tekniske hindringer; opfordrer Kommissionen til at sikre den videst mulige gennemsigtighed og til at føre nøje tilsyn med at sikre en afbalanceret inddragelse af interessehavere i de reguleringsmæssige samarbejdsorganer og endvidere til at sikre, at det reguleringsmæssige samarbejde ikke indskrænker staters og Europa-Parlamentets ret til at lovgive i almenvellets interesse og heller ikke fører til reguleringsmæssig fastfrysning eller til svækkelses af arbejdstagernormerne, herunder standarder for sundhed og sikkerhed;

13.  konstaterer, at der er en høj grad af mobilitet ud af EU's medlemsstater for højt kvalificerede fagfolks vedkommende; mener, at handelspolitikker bør være tilbageholdende med hensyn til arbejdstagermobilitet; opfordrer Kommissionen til at sikre, at forpligtelserne under GATS-leveringsmåde 4 kun gælder bevægeligheden for højt kvalificerede fagfolk, f.eks. personer med en grad fra universitet eller tilsvarende læreanstalt eller som bestrider en ledende stilling, der ansættes med et specifikt formål i et begrænset tidsrum og på præcise betingelser, der fremgår dels af den nationale lovgivning i det land, hvor tjenesteydelsen udføres, dels af en kontrakt, der er i overensstemmelse med denne nationale lovgivning; understreger betydningen af at overvåge tjenesteudbydere under GATS-leveringsmåde 4 med henblik på at forhindre misbrug og udnyttelse af tredjelandsstatsborgere; anmoder under alle omstændigheder om, at handelsaftaler indeholder bestemmelser om opretholdelse af udenlandske tjenesteudbyderes lovbestemte pligt til at overholde EU's og medlemsstaternes social- og arbejdsmarkedslovgivning;

14.  opfordrer til, at Parlamentets Udvalg om Beskæftigelse og Sociale Anliggender holdes løbene informeret med henblik på at gøre det muligt at afholde drøftelser og træffe beslutninger i tilfælde af, at handelsaftaler indeholder bestemmelser af en sådan art, at de skader eller er i modstrid med standarder, der er omhandlet i pkt. 12;

15.  konstaterer med tilfredshed, at EU's seneste handelsaftaler indeholder et specifikt kapitel om bæredygtig udvikling; forventer, at EU spiller en førende rolle i bestræbelserne på at nå målet om at tilskynde alle parter til at ratificere, gennemføre og håndhæve de otte grundlæggende ILO-konventioner; opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremme yderligere arbejdstagerbestemmelser, navnlig ILO's dagsorden for anstændigt arbejde, der har til formål at højne niveauet af arbejdstagerbeskyttelse; fremhæver, at arbejdstagere og miljøstandarder ikke bør begrænses til kapitler om handel og bæredygtig udvikling, men tillige bør indgå i andre handelsaftalekapitler såsom vedrørende investeringer, handel med tjenesteydelser, reguleringsmæssigt samarbejde og offentlige indkøb; opfordrer Kommissionen til at sikre, at gennemførelse og efterlevelse af arbejdsstandarder underlægges en virkningsfuld tilsynsproces, der omfatter arbejdsmarkedets parter og repræsentanter for civilsamfundet; mener, at tvister om arbejdsbestemmelser bør være underlagt en tvistbilæggelsesordning, som også omfatter muligheden for at indføre afskrækkende foranstaltninger, under behørig hensyntagen til ILO’s tilsynsorganer og under henvisning til ILO's jurisdiktion; opfordrer indtrængende Kommissionen til for det første at inkludere en revisionsklausul om en mekanisme, der gør det muligt for parterne at forlade aftalen eller suspendere eller opsige forpligtelser heri, navnlig i tilfælde af overtrædelser af sociale standarder og menneske- og arbejdstagerrettigheder og, for det andet, en social sikkerhedsklausul der sikrer forebyggelse af afvikling af social- og arbejdstagerlovgivning;

16.  mener, at der – særlig med henblik på at opretholde høje sociale standarder i international handel – skal udvikles passende internationale og udenretslige mæglingscentre under overholdelse af principperne om gennemsigtighed og demokratisk kontrol;

17.  henstiller, at de interne rådgivende grupper, der har til opgave at behandle overtrædelser af de sociale klausuler i handelsaftaler og forsømmelser i overholdelsen af arbejdsmarkedslov og sociale standarder, modtager tilstrækkelig finansiering til at sætte dem i stand til at fungere effektivt og bør sammensættes, så der sikres en afbalanceret repræsentation af arbejdsmarkeds- og erhvervsorganisationer såvel som andre civilsamfundsorganisationer, at fælles møder i grupperne fra begge sider af handelsaftalen bør institutionaliseres, at hver gruppe bør have sit eget sekretariat og at hver gruppe bør have mulighed for at tage mere avancerede medier i anvendelse med henblik på at befordre deltagelse fra civilsamfundets side;

18.  fremhæver behovet for at højne virkningskraften af medlemsstaternes arbejdsmarkeds- og sociale tilsynsmyndigheder, at højne samarbejdet mellem medlemsstaterne og den europæiske platform mod sort arbejde, at øge tilsynsmyndighedernes ressourcer, hvor det er nødvendigt, for at tillade effektiv overvågning af arbejdsmarkedsstandarder i tråd med ILO-anbefalingerne, sikre overholdelse af arbejdsmarkedslovgivning, sikre essentiel beskyttelse af arbejdstagerne i udøvelsen af deres rettigheder og til at forebygge eller begrænse overtrædelser i videst muligt omfang på dette område;

19.  understreger betydningen af foranstaltninger for rettidig omhu inden for den globale produktionskæde og af, at disse er bæredygtige og gennemsigtige; understreger betydningen af at tilskynde til foranstaltninger af frivillig art inden for området virksomheders sociale ansvar og opfordrer Kommissionen til at foreslå lovgivning i hensigtsmæssigt og realistisk omfang til forbedring af den rettidige omhu inden for den globale produktionskæde; bemærker dog, at SMV'er vil kunne fritages fra obligatoriske initiativer vedrørende virksomheder sociale ansvar; er af den mening, at virksomheders sociale ansvar kræver en rimelig skattepolitik og derfor ikke er foreneligt med skatteunddragelsesstrategier;

20.  fremhæver, at handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter gør det muligt at bekæmpe alle former for illoyal konkurrence; opfordrer som følge heraf Rådet og Kommissionen til at hæve blokeringen af reformen af de handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter uden at svække dem, i den hensigt at gøre dem hurtigere, mere effektive og lettere tilgængelige for SMV'er; understreger behovet for at sikre, at en eventuel ændring af EU's antidumpinglovgivning ikke ændrer ved EU's evne til at træffe rettidige, nødvendige og effektive foranstaltninger med det formål at håndtere konkurrencebegrænsende markedspraksisser fra EU's handelspartneres side, og for at sikre, at EU's virksomheder fortsat har lige vilkår på globalt plan; bemærker, at Kina foreløbig ikke overholder EU's fem tekniske kriterier for definitionen af en markedsøkonomi, og modsætter sig derfor, at Kina tildeles markedsøkonomisk status, eftersom det er nødvendigt at imødegå Kinas urimelige konkurrencepraksisser;

21.  beklager dybt, at kun 13 % af EU's SMV'er har haft internationale aktiviteter uden for EU, og påpeger, at mange af dem er afskåret fra sådanne aktiviteter på grund af ikke-toldmæssige hindringer; forventer, at der tages hensyn til, at SMV'er står over for visse hindringer, når der forhandles nye aftaler, for dermed at sikre, at denne gruppe virksomheder kan drage fordel af nye handelsaftaler;

22.  opfordrer Kommissionen til at styrke den forudgående samordning mellem sine forskellige tjenestegrene, der arbejder med handel og med beskæftigelse og sociale anliggender;

23.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at stater har mulighed for at indføre indkøbspolitikker, der er socialt og miljømæssigt ansvarlige; understreger, at bestemmelser om indkøb ikke bør hindre staterne i at imødekomme samfundsmæssige og miljømæssige behov, og at aftalerne ikke må begrænse muligheden for at fremsætte sociale krav som anført i de nye EU-direktiver om offentlige indkøb; mener derudover, at politikkerne for offentlige indkøb bør være i overensstemmelse med ILO-konvention 94 om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter;

24.  opfordrer Kommissionen til kun at afgive meget begrænsede tilsagn for så vidt angår fremtidige bestemmelser vedrørende tjenesteydelser, der leveres digitalt eller ad elektronisk vej, for ikke at undergrave de høje arbejdsmarkedsstandarder og arbejdsvilkår i EU under indtryk af den stadig mere digitaliserede økonomi;

RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNINGI RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

24.5.2016

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

34

7

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Franc Bogovič, Victor Boştinaru, Mercedes Bresso, Steeve Briois, Rosa D’Amato, Iratxe García Pérez, Michela Giuffrida, Krzysztof Hetman, Ivan Jakovčić, Constanze Krehl, Sławomir Kłosowski, Andrew Lewer, Louis-Joseph Manscour, Martina Michels, Iskra Mihaylova, Jens Nilsson, Andrey Novakov, Younous Omarjee, Stanislav Polčák, Julia Reid, Liliana Rodrigues, Fernando Ruas, Monika Smolková, Ruža Tomašić, Monika Vana, Matthijs van Miltenburg, Lambert van Nistelrooij, Derek Vaughan, Joachim Zeller

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Salvatore Cicu, Ivana Maletić, Miroslav Mikolášik, Sophie Montel, Dimitrios Papadimoulis, Tonino Picula, Maurice Ponga, Branislav Škripek, Davor Škrlec, Hannu Takkula, Damiano Zoffoli, Milan Zver

(1)

COM(2015)0497


UDTALELSE fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (3.6.2016)

til Økonomi- og Valutaudvalget

om adgang til finansiering for SMV'er og større diversitet i SMV-finansiering i en kapitalmarkedsunion

(2016/2032(INI))

Ordfører for udtalelse: Luigi Morgano

FORSLAG

Kultur- og Uddannelsesudvalget opfordrer Økonomi- og Valutaudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  erkender den stigende betydning, som mikrovirksomheder og SMV'er har i de kulturelle og kreative sektorer for investeringer, vækst, innovation og beskæftigelse, men også deres centrale rolle med hensyn til at bevare og fremme den kulturelle og sproglige mangfoldighed;

2.  understreger, at offentliggørelsen af resultaterne af Kommissionens "Survey on access to finance for cultural and creative sectors" i oktober 2013 har vist, at kulturelle og kreative virksomheder har enorme vanskeligheder med at få adgang til kredit og et anslået finansielt behov på mellem 8 mia. EUR og 13,3 mia. EUR;

3.  understreger, at tal fra Eurostat viser, at 2,9 % af EU's arbejdsstyrke, dvs. 6,3 millioner personer, var beskæftiget inden for de kulturelle og kreative sektorer i 2014, hvilket er sammenligneligt med den andel af arbejdsstyrken, som er beskæftiget i bank- og forsikringssektoren; understreger endvidere, at de kulturelle og kreative sektorer tegner sig for næsten 4,5 % af den europæiske økonomi, og at næsten 1,4 millioner små og mellemstore virksomheder producerer og distribuerer kulturelt og kreativt indhold overalt i Europa, og at beskæftigelsen i de kulturelle og kreative sektorer siden 2008 har været konstant stigende, hvilket gør dem til nogle af de hurtigst voksende sektorer i den europæiske økonomi, der bidrager med omkring 4,2 % af EU's samlede BNP;

4.  anerkender, at kultur og innovation er afgørende faktorer for at hjælpe regionerne med at tiltrække investeringer; fremhæver, at arbejdspladserne i de kulturelle og kreative sektorer sandsynligvis ikke vil blive udflyttet, eftersom de er knyttet til specifikke kulturelle og historiske kompetencer, hvilket også bidrager til at beskytte en bred vifte af traditionel kunst og håndværk; fremhæver betydningen af at støtte SMV'er, som driver virksomhed på mindretalssprog eller mindre udbredte sprog, hvilket beskytter og fremmer en ægte kulturel og sproglig mangfoldighed i Europa, og betydningen af støtte til unges opstartsprojekter om kulturbeskyttelse og kulturarv;

5.  understreger, at yderligere fremme af og investeringer i kulturelle og kreative industrier vil bidrage til at skabe nye job og bekæmpe ungdomsarbejdsløshed i betragtning af det store antal unge, der tager en uddannelse inden for dette område; understreger, at en nylig undersøgelse viser, at de kulturelle og kreative sektorer beskæftiger flere 15-29-årige end nogen anden økonomisk sektor (19,1 % af den samlede beskæftigelse i de kulturelle og kreative sektorer i forhold til 18,6 % i resten af økonomien)(1); opfordrer medlemsstaterne til at fremme udviklingen af kulturelle og kreative kompetencer og oprette netværk til udvikling af erhvervsfærdigheder mellem uddannelsessystemer, kreative virksomheder og kultur- og kunstinstitutioner for at fremme en tværfaglig tilgang; tilskynder EU og medlemsstaterne til at udbygge løsninger med henblik på at fremme talenter og udvikle færdigheder inden for de kulturelle og kreative sektorer, f.eks. fastlæggelse af innovative og fleksible tilskud, der skal støtte kreativitet og innovation samt talentudvikling;

6.  understreger, at en undersøgelse gennemført af Kommissionen i 2013 viser, at hindringer for adgang til finansiering i de kulturelle og kreative sektorer har helt særlige karakteristika, idet de har sværere ved at tiltrække kapital og investeringer på grund af en begrænset database, mangel på let tilgængelig information om finansieringskilder, mangel på erhvervsfærdigheder, afhængighed af offentlige investeringsordninger og mangel på tilstrækkelige oplysninger som følge af problemer i forbindelse med vurdering af risici og værdiansættelsen af immaterielle aktiver såsom intellektuelle ejendomsrettigheder;

7.  understreger derfor, at det med henblik på at forbedre adgangen til finansiering i de kulturelle og kreative sektorer er nødvendigt at udvikle sektorspecifikke løsninger, navnlig udvikling af ekspertise inden for evaluering af de specifikke risici forbundet med manglende konkret sikkerhedsstillelse, afhængighed af immaterielle aktiver og usikkerhed om markedets efterspørgsel i en tid med digitale ændringer; bemærker, at denne ekspertise er nødvendig både i mikrovirksomheder og SMV'er samt i finansieringsinstitutterne; understreger, at intellektuelle ejendomsrettigheder kan accepteres som sikkerhedsstillelse; understreger betydningen af harmoniserede lovgivningsmæssige rammebestemmelser vedrørende skat og intellektuel ejendom i EU, der kan bidrage til at tiltrække investeringer i og finansiering af SMV'er inden for den kulturelle og kreative sektor;

8.  understreger behovet for at fremme et bedre samspil mellem EU og medlemsstaterne og fremme udveksling af bedste praksis blandt medlemsstaterne, og foreslår, at der gennemføres yderligere dataanalyser for at øge bevidstheden om og forståelsen af investerings- og forretningsmuligheder forbundet med virksomheder i de kulturelle og kreative sektorer, såsom foranstaltninger, der tilskynder til digitalisering;

9.  glæder sig, trods den store forsinkelse, over iværksættelsen af garantifaciliteten under programmet Et Kreativt Europa, da det er et af de vigtigste midler til at imødekomme det presserende behov for at få adgang til lånefinansiering til innovative og bæredygtige projekter i de kulturelle og kreative sektorer, der indbefatter mikrovirksomheder, SMV'er, mindre nonprofitorganisationer og NGO'er, og en af de vigtigste midler til at sikre den nødvendige fair aflønning af indholdsskabere; glæder sig over initiativet til en ordning for integreret uddannelse, som garantifaciliteten foreslår banker og finansielle formidlere; henstiller kraftigt til, at de nødvendige foranstaltninger træffes i 2016 som fastlagt i Kommissionens oprindelige forslag; minder om, at finansieringskløften forventes at overstige 1 mia. EUR om året ifølge Kommissionens forudgående vurdering, og at denne kløft er omfanget af mistede investeringer, idet virksomheder med sunde forretningsstrategier og gode risikoprofiler enten får afslag på et lån eller beslutter ikke at ansøge om et lån overhovedet, fordi de ikke har tilstrækkelige aktiver som sikkerhed;

10.  glæder sig over den nye rapport, der er offentliggjort af en gruppe bestående af eksperter fra medlemsstaterne, og som er udarbejdet ved hjælp af den åbne koordinationsmetode, vedrørende adgang til finansiering for de kreative og kulturelle sektorer, og understreger, at anbefalingerne heri skal gennemføres af Kommissionen med henblik på at skabe mere effektive og innovative instrumenter og ligeledes lette adgangen til finansiering;

11.  foreslår, at finansieringskløften i de kulturelle og kreative sektorer kan udlignes ved at øge interessen fra den private sektor, og at EU i denne forbindelse vil få behov for en lovgivningsramme, som vil give mulighed for grænseoverskridende egenkapitalfinansieringsmuligheder inden for EU;

12.  anser det på baggrund af nedskæringerne i de offentlige midler til de kulturelle og kreative sektorer for afgørende, at EU og medlemsstaterne samt de regionale og selvstyrende regeringer og myndigheder etablerer forudsætningerne for direkte adgang til kapitalmarkederne og udvider den vifte af finansieringsinstrumenter, som står til rådighed for mikrovirksomheder og SMV'er i de kulturelle og kreative sektorer, med nye og innovative finansieringsordninger af fælles interesse for forbrugere, producenter, distributører og udgivere, såsom mikrolån, bidrag, der skal tilbagebetales, crowdfunding, business angels, peer-to-peer-lån, skattefradrag, risikovillig kapital, venturekapital og udvikling af offentlige garantiordninger; bemærker betydningen af at undersøge mulighederne for innovative indkøb under Horisont 2020, navnlig ved at skabe incitamenter for oprettelse af OPP'er (offentlige-private partnerskaber); understreger, at der bør stilles oplysninger om tilgængelige finansieringskilder til rådighed, og at disse bør være let tilgængelige;

13.  bemærker, at finansielle formidlere sammen med kapacitetsopbygning af ekspertise og kreditrisikoafdækning vil foreslå promoveringsplaner i deres ansøgning til Den Europæiske Investeringsfond for at hjælpe med at finansiere bæredygtige og innovative projekter for mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder, herunder – under særlige omstændigheder – offentlige kulturinstitutioner;

14.  glæder sig over Kommissionens igangværende projekt om crowdfunding for de kulturelle og kreative sektorer og bemærker, at politiske og lovgivningsmæssige rammer ifølge god praksis om finansiering i de kulturelle og kreative sektorer i medlemsstaterne bør fokusere på belønningsbaseret og donationsbaseret crowdfunding, der er de oftest anvendte metoder af SMV'er i den kreative sektor;

15.  påpeger, at det i programmeringsperioden 2014-2020 fastlagte bedre samspil mellem de europæiske struktur- og investeringsfonde og andre europæiske programmer, der er fastsat for Erasmus+ og Et Kreativt Europa i punkt 4.6 og 6.4 i bilag 1 til "forordningen om fælles bestemmelser"(2), kan optimeres endnu mere gennem tilvejebringelsen af bedre information på EU-plan og ved hjælp af en mere resolut gennemførelse i medlemsstaterne og deres regioner;

16.  understreger betydningen af udvekslingsprogrammer, navnlig mobilitet i forbindelse med erhvervsuddannelse, der muliggør samarbejde mellem forskellige forretningsområder, kombinerer kreativitet og erhvervsmæssige færdigheder og giver deltagerne mulighed for at få en bedre forståelse af virksomheders reelle behov; opfordrer derfor til at udvide de finansielle muligheder, som SMV'er i den kulturelle og kreative sektor kan drage fordel af, med henblik på at tilvejebringe mobilitetsmuligheder af høj kvalitet.

RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNINGI RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

30.5.2016

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

17

0

2

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Isabella Adinolfi, Andrea Bocskor, Nikolaos Chountis, Mircea Diaconu, Giorgos Grammatikakis, Petra Kammerevert, Svetoslav Hristov Malinov, Curzio Maltese, Sabine Verheyen, Julie Ward, Bogdan Brunon Wenta, Bogdan Andrzej Zdrojewski, Michaela Šojdrová

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Rosa D’Amato, Sylvie Goddyn, Ilhan Kyuchyuk, Ernest Maragall, Emma McClarkin, Hannu Takkula

(1)

Cultural Times - The first global map of cultural and creative industries, december 2015.

(2)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320). Bilag 1: Fælles strategisk ramme, ibid., s. 412.


RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNING I KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

21.6.2016

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

46

8

2

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Gerolf Annemans, Hugues Bayet, Pervenche Berès, Udo Bullmann, Esther de Lange, Fabio De Masi, Markus Ferber, Jonás Fernández, Neena Gill, Roberto Gualtieri, Brian Hayes, Gunnar Hökmark, Danuta Maria Hübner, Cătălin Sorin Ivan, Petr Ježek, Barbara Kappel, Othmar Karas, Georgios Kyrtsos, Alain Lamassoure, Philippe Lamberts, Olle Ludvigsson, Notis Marias, Fulvio Martusciello, Marisa Matias, Costas Mavrides, Bernard Monot, Luděk Niedermayer, Stanisław Ożóg, Dimitrios Papadimoulis, Pirkko Ruohonen-Lerner, Alfred Sant, Peter Simon, Theodor Dumitru Stolojan, Kay Swinburne, Paul Tang, Michael Theurer, Marco Valli, Cora van Nieuwenhuizen, Beatrix von Storch, Jakob von Weizsäcker, Pablo Zalba Bidegain, Marco Zanni, Sotirios Zarianopoulos

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Andrea Cozzolino, José Manuel Fernandes, Ashley Fox, Ildikó Gáll-Pelcz, Sophia in ‘t Veld, Ramón Jáuregui Atondo, Syed Kamall, Krišjānis Kariņš, Paloma López Bermejo, Siegfried Mureşan, Michel Reimon, Antonio Tajani, Lieve Wierinck

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik