BETÆNKNING om forberedelse af revisionen af den flerårige finansielle ramme 2014-2020 efter valget: Parlamentets input forud for Kommissionens forslag

30.6.2016 - (2015/2353(INI))

Budgetudvalget
Ordførere: Jan Olbrycht, Isabelle Thomas

Ændringsforslag

• 001-002 (PDF - 17 KB)
• 001-002 (DOC - 299 KB)
• 003-010 (PDF - 122 KB)
• 003-010 (DOC - 316 KB)
• 011-020 (PDF - 52 KB)
• 011-020 (DOC - 329 KB)
• 021-030 (PDF - 156 KB)
• 021-030 (DOC - 337 KB)
• 031-040 (PDF - 149 KB)
• 031-040 (DOC - 332 KB)
• 041-054 (PDF - 353 KB)
• 041-054 (DOC - 345 KB)

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om forberedelse af revisionen af den flerårige finansielle ramme 2014-2020 efter valget:

Parlamentets input forud for Kommissionens forslag

(2015/2353(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 311, 312 og 323 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020[1], særlig artikel 2,

–  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) 2015/623 af 21. april 2015 om ændring af forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020[2],

–  der henviser til Rådets afgørelse 2014/335/EU, Euratom af 26. maj 2014 om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter[3],

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning[4],

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002[5],

–  der henviser til sin beslutning af 15. april 2014 om forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme for 2014-2020: erfaringer og vejen frem[6],

–  der henviser til sin beslutning af 12. december 2013 om Europa-Parlamentets forbindelser med de institutioner, der repræsenterer de nationale regeringer[7],

–  der henviser til sine beslutninger af 19. november 2013 om FFR 2014-2020[8] samt til den interinstitutionelle aftale om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning[9],

–  der henviser til sin beslutning af 3. juli 2013 om den politiske aftale om den flerårige finansielle ramme for 2014-2020[10],

–  der henviser til sin beslutning af 13. marts 2013 om den flerårige finansielle ramme[11],

–  der henviser til sin beslutning af 23. oktober 2012 med henblik på at opnå et positivt resultat af proceduren for godkendelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020[12],

–  der henviser til sin beslutning af 8. juni 2011 "Investering i fremtiden: en ny flerårig finansiel ramme for et konkurrencedygtigt, bæredygtigt og inklusivt Europa"[13],

–  der henviser til den interinstitutionelle fælleserklæring om integration af ligestillingsaspektet, som er vedlagt FFR'en,

–  der henviser til udtalelse fra Regionsudvalget af 15. juni 2016 om midtvejsrevisionen af den flerårige finansielle ramme,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget og udtalelser fra Udenrigsudvalget, Udviklingsudvalget, Udvalget om International Handel, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Udvalget om Industri, Forskning og Energi, Transport- og Turismeudvalget, Regionaludviklingsudvalget, Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, Kultur- og Uddannelsesudvalget, Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, Udvalget om Konstitutionelle Anliggender og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A8-0224/2016),

A.  der henviser til, at den nuværende flerårige finansielle ramme (FFR) for første gang blev vedtaget i henhold til de nye bestemmelser i Lissabontraktaten, ifølge hvilke Rådet, der træffer afgørelse efter en særlig lovgivningsprocedure, vedtager FFR-forordningen med enstemmighed efter at have indhentet Parlamentets godkendelse;

B.  der henviser til, at den nuværende FFR, som der blev opnået enighed om i 2013, afspejler Unionens prioriteringer på tidspunktet for vedtagelsen; der henviser til, at EU i de kommende år fortsat vil stå over for udfordringer, som ikke kunne forudses, da FFR'en blev vedtaget; der henviser til, at EU's finansieringsprioriteringer er mangedoblet, mens FFR'en er forblevet uændret;

C.  der henviser til, at Parlamentet anmodede om en klausul om revision efter valget for at sikre den nye FFR's demokratiske legitimitet og for at give den nye Kommission og det nyvalgte Parlament mulighed for at genbekræfte og revurdere EU's politiske prioriteringer ved at tilpasse FFR i overensstemmelse hermed;

D.  der henviser til, at aftalen om FFR 2014-2020 var resultatet af en lang og anstrengende forhandlingsproces, som fandt sted på en meget vanskelig social, økonomisk og finansiel baggrund; der henviser til, at den flerårige finansielle rammes samlede niveau som følge heraf i realiteten blev reduceret i sammenligning med den foregående programmeringsperiode;

E.  der henviser til, at Parlamentet, som politisk ikke kunne ændre på de samlede FFR-beløb, der var fastsat af Det Europæiske Råd, havde held med at forhandle sig frem til medtagelsen af en bestemt artikel i FFR-forordningen vedrørende en obligatorisk og omfattende gennemgang/revision af FFR'en, fastlæggelsen af nye og forbedrede fleksibilitetsbestemmelser og oprettelsen af en Gruppe på Højt Plan om Egne Indtægter;

Retlige rammer for og omfang af midtvejsgennemgangen/-revisionen

1.  minder om, at Kommissionen i henhold til artikel 2 i FFR-forordningen skal forelægge en obligatorisk gennemgang af, hvordan FFR fungerer, inden udgangen af 2016, i hvilken der fuldt ud tages højde for den økonomiske situation på det pågældende tidspunkt og til de seneste makroøkonomiske forudsigelser, og at denne gennemgang om nødvendigt skal ledsages af et forslag til retsakt om revision af FFR-forordningen;

2.  mener i denne forbindelse, at mens en gennemgang har til formål at vurdere og evaluere FFR'ens funktion i forhold til gennemførelsen, nye økonomiske omstændigheder og anden ny udvikling, og dermed kan bevare et lovgivningsmæssigt status quo, indebærer en revision en ændring af FFR-forordningen, som også (ud over de lovgivningsmæssige bestemmelser) omfatter FFR-lofterne, på grundlag af behørig respekt for artikel 312 i TEUF og de begrænsninger af FFR-revisionens omfang, som er fastsat i FFR-forordningens artikel 2, sidste punktum; minder om, at det i denne artikel foreskrives, at de på forhånd tildelte nationale rammebeløb ikke nedsættes ved en revision; fremhæver, at der ikke er fastsat andre begrænsninger for revisionen af FFR'en, og at en forhøjelse af FFR'ens lofter således er mulig; understreger i denne forbindelse, at der i artikel 323 i TEUF stilles krav om, at de økonomiske midler til opfyldelse af Unionens retlige forpligtelser over for tredjeparter skal sikres;

3.  minder om, at det af artikel 311 i TEUF fremgår, at Unionen skal tilvejebringe de nødvendige midler med henblik på at nå sine mål og gennemføre sin politik; mener derfor, at det vil være et primærretligt krav at forhøje lofterne, såfremt man ved gennemgangen når frem til den konklusion, at de nuværende lofter er for lave;

4.  understreger, at artikel 17 i FFR-forordningen åbner mulighed for at revidere FFR'en i tilfælde af uforudsete omstændigheder; påpeger omfanget af de kriser, der har berørt Unionen siden vedtagelsen af den nuværende FFR i 2013;

5.  understreger, at rammerne for denne betænkning er at analysere de rent budgetmæssige aspekter af FFR's funktionsevne, og at den ikke vil komme ind på sektorlovgivningens retsgrundlag; bemærker imidlertid, at mange EU-politikker og -programmer har fastsat deres egne krav om gennemgang/revision, som for hovedpartens vedkommende er planlagt til at finde sted i 2017;

I.  Gennemgang af FFR – vurdering af de første år

6.  mener, at en gennemgang af FFR i 2016 bør gøre status over en række alvorlige kriser og nye politiske initiativer og de respektive budgetmæssige konsekvenser heraf, som ikke var forudset, på det tidspunkt hvor FFR'en blev vedtaget; bemærker bl.a. migrations- og flygtningekrisen, eksterne nødsituationer, interne sikkerhedsspørgsmål, krisen i landbruget, finansieringen af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI), EU-budgettets betalingskrise, det vedvarende høje arbejdsløshedsniveau, særlig blandt unge, samt fattigdom og social eksklusion; peger endvidere på den nylige internationale aftale vedrørende klimaforandringerne og det tiltagende pres på udviklingspolitikken; konstaterer, at det i et hidtil uset omfang blev anset for nødvendigt at ty til FFR's fleksibilitetsmekanismer og særlige instrumenter for at finansiere de ekstra, presserende behov, idet FFR-lofterne viste sig at være sat for lavt for nogle udgiftsområders vedkommende; mener, at FFR'en i de seneste to år i bund og grund har været presset til det yderste;

7.  understreger, at EU-budgettet er nødt til at matche EU's politiske og strategiske prioriteringer og sikre en balance mellem langsigtede prioriteringer og nye udfordringer; fremhæver i denne henseende den centrale rolle, som EU's budget skal spille i opfyldelsen af den i fælleskab aftalte Europa 2020-strategi, som udgør EU's primære rettesnor og overordnede prioritering; mener derfor, at gennemgangen af FFR'en bør omfatte en kvalitativ analyse af, om og i hvilken udstrækning de mål, der er fastsat i denne strategi, er nået; insisterer på, at denne vurdering kombineres med en fremskrivning af, hvorvidt de økonomiske midler, der er øremærket til at understøtte denne strategi i den resterende del af den nuværende FFR, vil være tilstrækkelige til, at det er muligt at gennemføre den;

A.  Centrale hændelser og udfordringer

Migrations- og flygtningekrisen

8.  understreger, at konflikterne i Syrien, Mellemøsten og flere regioner i Afrika har haft humanitære og migrationsmæssige konsekvenser af et hidtil uset omfang; minder om, at EU er blevet direkte berørt, idet over en million flygtninge er kommet til Europa alene i 2015, og flere forventes i de kommende år; minder om, at denne krise har medført en stor økonomisk udskrivning fra EU's side og således har haft en betydelig indvirkning på EU-budgettet, navnlig på udgiftsområde 3 (Sikkerhed og unionsborgerskab) og udgiftsområde 4 (Et globalt Europa);

9.  minder om, at de ekstra foranstaltninger, der i løbet af 2015 blev godkendt i overensstemmelse med den europæiske dagsorden for migration, har haft øjeblikkelige budgetmæssige konsekvenser, hvilket navnlig afspejles i ændringsbudget 5/2015 og 7/2015; minder endvidere om, at anvendelsen af yderligere 1 506 mio. EUR på EU-budgettet for 2016 gennem mobilisering af fleksibilitetsinstrumentet blev godkendt for at tilvejebringe yderligere ressourcer til migrations-/flygtningerelaterede foranstaltninger under udgiftsområde 3 (Sikkerhed og unionsborgerskab), som f.eks. tilførsel af ekstra midler til Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden og Fonden for Intern Sikkerhed samt midler til tre migrationsrelaterede agenturer, nemlig Frontex, Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO) og Europol;

10.  bemærker, at ovennævnte budgetafgørelser helt har opbrugt den lille margen, der var til rådighed under dette udgiftsområde, og har medført en de facto-revision af lofterne under udgiftsområde 3; gør endvidere opmærksom på de nye forslag fra Kommissionen, som forventes at få indvirkning på EU-budgettet, navnlig forslaget om omarbejdning af "Dublin III"-forordningen med en samlet budgetmæssig virkning på 1 829 mio. EUR for den resterende del af FFR-perioden, forslaget om oprettelse af Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning med et samlet budget på 1 212 mio. EUR for den resterende del af FFR-perioden og den nye nødhjælpsmekanisme med en anslået virkning på mindst 700 mio. EUR i perioden 2016-2018; understreger, at situationen er så kritisk, at de ekstra bevillinger, der blev godkendt til Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden i november 2015, måtte reduceres i marts 2016 med henblik på at finansiere endnu mere presserende behov, såsom behovet for at yde humanitær bistand i EU, hvilket blev håndteret ved hjælp af ovennævnte nye nødhjælpsmekanisme;

11.  mener, at en løsning på den europæiske migrations- og flygtningekrise kræver en fælles europæisk tilgang, der bygger på solidaritet og en rimelig byrdefordeling; understreger i denne forbindelse, at EU-budgettet bør hjælpe medlemsstaterne med at afbøde omkostningsbyrden i forbindelse med modtagelse af flygtninge, da dette vil lette trykket på budgetterne i de medlemsstater, der oplever en særlig høj tilstrømning af flygtninge; understreger, at denne tilgang vil skabe synergier og både er effektiv og omkostningseffektiv for alle medlemsstater;

12.  understreger, at der er anvendt betydelige, men stadig utilstrækkelige, budgetmidler til at tackle de underliggende årsager til flygtninge- og migrationskrisen ved at styrke bestemte EU-programmer under udgiftsområde 4; minder om de foranstaltninger, der er truffet, f.eks. omfordelingerne til fordel for migrations-/flygtningerelaterede tiltag på 170 mio. EUR i løbet af 2015 og godkendelsen i 2016 af yderligere 130 mio. EUR under udgiftsområde 4 til migrations-/flygtningerelaterede aktiviteter såvel som omfordelingen af 430 mio. EUR under instrumentet for førtiltrædelsesbistand, instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde og det europæiske naboskabsinstrument; minder endvidere om, at Kommissionen for at håndtere den eksterne dimension af migrations- og flygtningekrisen har stillet forskellige yderligere forslag, der har indvirkning på EU-budgettet, som f.eks. dem om oprettelse af EU-trustfonde (Madad-trustfonden og EU's nødtrustfond for Afrika, med en anslået indledende budgetmæssig virkning på hhv. 570 mio. EUR og 405 mio. EUR) og af faciliteten for flygtninge i Tyrkiet, hvoraf 1 mia. EUR skal finansieres over EU-budgettet, ikke iberegnet eventuel yderligere finansiering; understreger, at der vil opstå yderligere pres på Unionens budget fra andre planlagte foranstaltninger, som Kommissionen har annonceret, som f.eks. "Londontilsagnet", eller fra begivenheder som EU-Tyrkiet-topmødet den 18. marts 2016; understreger, at de kommende ekstra budgetmidler også bør give mulighed for inklusion af de mest udsatte migranter, navnlig kvinder og børn og LGBTI-personer; er imidlertid bekymret for, at der på grund af omfanget af de problemer, EU står over for, stadig vil være behov for yderligere foranstaltninger;

13.  konkluderer, at migrant- og flygtningekrisens omfang og den økonomiske effekt af de foranstaltninger, som Kommissionen har iværksat for at afhjælpe problemet, ikke kunne have været forudset på det tidspunkt, hvor FFR 2014-2020 blev færdiggjort; fremhæver, at EU på grund af manglen på tilstrækkelige midler har været nødt til at oprette ad hoc-"satellit"-instrumenter, der finansieres i fællesskab af medlemsstaterne, EU-budgettet og Den Europæiske Udviklingsfond, nemlig EU-trustfondene (Madad-trustfonden og EU's nødtrustfond for Afrika) og faciliteten for flygtninge i Tyrkiet; minder om, at fraværet af en overordnet budgetstrategi til håndtering af migrant- og flygtningekrisen har ført til, at Parlamentet er blevet kørt ud på et sidespor for så vidt angår beslutningen om anvendelse af EU-budgetmidler; fremhæver, at det øgede antal af sådanne instrumenter skaber et problem i EU med hensyn til ansvarlighed og demokratisk kontrol, som det er nødvendigt at gøre noget ved; fordømmer endvidere, at medlemsstaterne langt fra har leveret de bidrag, de forventede, til trustfondene og dermed undergraver disse fondes succes; gentager sin opfordring til medlemsstaterne om straks at leve op til deres forpligtelser og deres ansvar;

Lavt investeringsniveau

14.  minder om, at EU har lidt under et lavt og utilstrækkeligt investeringsniveau, siden den globale økonomiske og finansielle krise begyndte; bemærker navnlig, at de samlede investeringer i 2014 lå 15 % under niveauet i 2007, hvilket svarer til et fald i investeringerne på 430 mia. EUR; mener, at de ringe investeringer forsinker den økonomiske genopretning og har direkte negative konsekvenser for vækst, jobs og konkurrenceevne;

15.  understreger, at den nye Kommission som modsvar til dette presserende problem i 2014 fremsatte forslag om en investeringsplan for Europa og oprettelsen af EFSI med sigte på at mobilisere 315 mia. EUR i nye investeringer i realøkonomien; gentager sit stærke engagement i forhold til EFSI, som forventes at sætte kraftigt skub i netop de dele af den økonomiske sektor, der er befordrende for vækst og jobs; bemærker, at en række projekter allerede er blevet godkendt og er ved at blive gennemført; bemærker, at den garanti, Unionen gav for EFSI, er omfattet af en garantifond på 8 mia. EUR, som er afsat i EU-budgettet;

16.  minder om, at der for at sikre denne ekstra finansiering er foretaget nedskæringer i bevillingen til to vigtige EU-programmer, Horisont 2020 og Connecting Europe-faciliteten (CEF), med hhv. 2,2 mia. EUR og 2,8 mia. EUR, mens de resterende 3 mia. EUR dækkes af uudnyttede FFR-margener; fremhæver Parlamentets engagement under EFSI-forhandlingerne i så vidt muligt at mindske de negative følgevirkninger for disse to programmer, hvis finansieringsrammer først blev fastlagt i 2013, og som blev udsat for betydelige nedskæringer allerede under forhandlingerne om FFR 2014-2020;

17.  beklager, at den andel af EU-budgettet, der er øremærket til forskning og innovation, ofte har været den første, der er blevet ramt af budgetnedskæringer; bemærker, at forsknings- og innovationsprogrammer skaber EU-merværdi, og fremhæver disse programmers centrale rolle med hensyn til at støtte konkurrenceevnen og dermed at sikre yderligere vækst og Unionens velstand på lang sigt;

18.  fremhæver i denne forbindelse, at der i overensstemmelse med artikel 15 i FFR-forordningen blev gennemført en fremskyndet udbetaling i 2014-2015 af midlerne til Horisont 2020 (200 mio. EUR til Det Europæiske Forskningsråd og Marie Curie-foranstaltninger) og COSME (50 mio. EUR) for delvis at kompensere for nedskæringen af bevillingerne fra 2013 til 2014; bemærker, at denne fremskyndede udbetaling ikke ændrer ved programmernes overordnede finansieringsramme, men derimod har medført mindre bevillinger i anden halvdel af FFR'en; fremhæver imidlertid, at den fremskyndede udbetaling til Horisont 2020 og COSME blev absorberet fuldt ud og dermed beviste disse programmers stærke præstationsevne og deres kapacitet til at absorbere endnu mere;

19.  bemærker ligeledes med stor bekymring, at succesraten for Horisont 2020 er faldet til 13 % fra de 20-22 %, som programmets forgænger (RP7) oplevede i den foregående programmeringsperiode; beklager, at færre projekter af høj kvalitet inden for forskning og innovation modtager EU-midler som konsekvens heraf; bemærker ligeledes, at der gives afslag på mange ansøgninger af høj kvalitet vedrørende CEF på grund af utilstrækkelige budgetmidler;

Ungdomsarbejdsløshed

20.  understreger, at ungdomsarbejdsløsheden fortsat er dramatisk høj og udgør et af de mest presserende og alvorlige problemer, som EU står over for på nuværende tidspunkt; fremhæver, at 4,4 millioner unge under 25 år var arbejdsløse i Unionen i februar 2016, og at dette svarer til en andel på over 40 % i flere medlemsstater og mere end 60 % i nogle af EU's regioner; understreger, at beskæftigelsesfrekvensen i EU på nuværende tidspunkt er et godt stykke under Europa 2020-målet; fremhæver følgelig, at alt for mange unge mennesker er i risiko for social udstødelse, og at der derfor bør træffes mere konkrete foranstaltninger for at integrere "NEETs" (unge, som ikke er under uddannelse, i beskæftigelse eller under erhvervsuddannelse); påpeger, at mængden af højt- og veluddannede menneskelige ressourcer har en kraftig indvirkning på Europas konkurrenceevne, innovative kapacitet og produktivitet, og understreger i denne forbindelse, at det er nødvendigt at investere i almen uddannelse, erhvervsuddannelse, ungdom og kultur; anerkender desuden betydningen af EU's ungdomsstrategi 2010-2018;

21.  understreger, at EU-budgettet yder et væsentligt bidrag til bekæmpelsen af arbejdsløshed, navnlig gennem Den Europæiske Socialfond og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet; henviser til Kommissionens antydning af, at udpegelsen af gennemførelsesinstanser har været en afgørende udfordring for de finansielle strømme i programmet; understreger endvidere, at trods de indledende forsinkelser med denne udpegelse og gennemførelsen af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet viser de aktuelle tal den fulde absorptionskapacitet (som til dels er opnået i kraft af en betragtelig forøgelse af forfinansieringen af dette program); bemærker, at Kommissionen snart vil færdiggøre en evaluering af dette initiativ, og forventer, at man indfører de nødvendige justeringer med henblik på at sikre en vellykket gennemførelse; mener, at det foreslåede strukturreformstøtteprogram muligvis kan yde et værdifuldt bidrag til at forbedre medlemsstaternes administrative kapacitet i denne forbindelse; understreger vigtigheden af, at relevante interessenter, herunder ungdomsorganisationer, fortsat vurderer ungdomsbeskæftigelsesinitiativets resultater;

22.  er særligt bekymret over manglen på nye forpligtelsesbevillinger til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet fra og med 2016 i betragtning af, at hele dets oprindelige finansieringsramme blev fremrykket til udbetaling i 2014-2015 (artikel 15 i FFR-forordningen); understreger, at Parlamentet, da det støttede denne fremskyndede udbetaling, aldrig havde til hensigt, at initiativet skulle afsluttes efter blot to års finansiering, og at der blev etableret andre FFR-mekanismer, såsom den samlede margen for forpligtelser, med henblik på at sikre, at initiativet kunne fortsætte; minder imidlertid om, at den samlede margen for forpligtelser allerede er anvendt udelukkende til finansieringen af EFSI; bemærker ligeledes den fremskyndede udbetaling af bevillinger på grundlag af samme artikel til Erasmus+ (150 mio. EUR) – et andet EU-program, der yder et vigtigt bidrag til at forbedre unges beskæftigelsesegnethed – som blev gennemført fuldt ud i løbet af de første to år af denne periode; minder om, at en effektiv ungdomsgaranti på EU-plan ifølge Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) vil koste 21 mia. EUR om året for landene i euroområdet;

Intern sikkerhed

23.  minder om de nylige terrorangreb i Frankrig og Belgien og de forhøjede trusselsniveauer i andre medlemsstater, som kræver mere koordinerede og øgede foranstaltninger og midler på EU-plan; understreger, at Unionen har Fonden for Intern Sikkerhed som et passende instrument og har flere agenturer, der opererer inden for dette område, som er under stigende pres; mener, at der er behov for flere EU-foranstaltninger og dermed flere midler på dette område for at tilvejebringe et passende modsvar til denne trussel; understreger, at øget samarbejde på dette område kræver en styrkelse af medarbejderstaben i de relevante agenturer, hvilket kan forøge presset på EU-budgettet yderligere, og minder om den begrænsede forøgelse af medarbejderantallet i det europæiske center for bekæmpelse af terrorisme i Europol, som blev finansieret ved hjælp af en omfordeling fra Fonden for Intern Sikkerhed;

24.  understreger, at der på grund af de aktuelle foranstaltninger og lovforslag med fokus på øget retligt samarbejde gradvist vil blive behov for ekstra økonomiske og menneskelige ressourcer også til Eurojust, hvilket vil få konsekvenser for EU-budgettet;

Kriser i landbrugssektoren

25.  understreger, at de stramme lofter for den fælles landbrugspolitik frem til 2020 medfører meget lavere margener end i den foregående FFR, til trods for at sektoren står over for flere udfordringer; minder om, at denne politik er afgørende for mange landbrugeres indkomstsituation, navnlig i krisetider, og påpeger den høje årlige udnyttelsesgrad på næsten 100 %; minder om de forskellige kriser, som europæiske landbrugere har oplevet siden begyndelsen af den nuværende FFR, først og fremmest i mejerisektoren, svinekøds-, oksekøds- samt frugt- og grøntsektoren, og de langsigtede negative konsekvenser for de europæiske landbrugere af de tab, der er forårsaget af den russiske embargo på landbrugsprodukter; gør opmærksom på afskaffelsen af sukkerkvoterne i 2017 og dens mulige indvirkning på sukkersektoren under behørig hensyntagen til de særlige behov i regionerne i den yderste periferi; fremhæver de budgetmæssige konsekvenser af de hasteforanstaltninger, der er truffet som reaktion på disse kriser, som omfatter 500 mio. EUR på budgettet for 2016 og 300 mio. EUR på budgettet for 2015, og som blev finansieret ved hjælp af margenerne under udgiftsområde 2; understreger, at enhver nedskæring på dette område vil bringe EU's territoriale samhørighed i fare, navnlig for så vidt angår landdistrikterne; er desuden imod ethvert skridt i retning af en renationalisering af landbrugspolitikken, som ville skabe markedsforvridninger og urimelig konkurrence for landbrugerne;

Miljømæssige udfordringer

26.  er bekymret over, at målet om at anvende mindst 20 % af EU-budgettet (under den nuværende FFR) på klimarelaterede foranstaltninger ikke er blevet nået, og at blot 12,7 % af EU's årsbudget ifølge Kommissionens mainstreamingmetode er blevet anvendt til dette formål; påpeger det store behov for finansiering af klimaforanstaltninger, beskyttelse af biodiversiteten og bæredygtig anvendelse af naturressourcerne, som vil blive yderligere forøget på grund af effekterne af den igangværende globale opvarmning; bemærker navnlig COP 21-klimaaftalen, som blev indgået på den nylige partskonference under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer i Paris i 2015;

Økonomisk, social og territorial samhørighed

27.  minder om, at samhørighedspolitikken er Unionens primære investeringspolitik, som sigter mod at mindske forskellene mellem alle EU's regioner og dermed forbedre EU-borgernes livskvalitet; fremhæver dens vigtige rolle med hensyn til at levere resultater inden for Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, navnlig gennem en klar øremærkning af midler til klimarelaterede foranstaltninger og til sociale mål, især bekæmpelse af den øgede fattigdom, herunder børns fattigdom, ulighed og social udstødelse, samt til at sætte skub i beskæftigelsen; opfordrer Kommissionen til at overvåge, at ovennævnte mål gennemføres fuldt ud; mener endvidere, at strukturfondene også kan yde et værdifuldt bidrag i forhold til de nye udfordringer, såsom konsekvenserne af flygtningekrisen, samtidig med at de forhåndstildelte nationale rammebeløb respekteres;

Det tiltagende pres på udviklings- og naboskabspolitikken

28.  noterer sig det stigende pres på det globale behov for humanitær bistand og katastroferisikoreduktion, der opstår som følge af konflikter og krige; henleder opmærksomheden på Addis Abeba-aftalen, i hvilken stats- og regeringscheferne bekræftede deres stærke politiske engagement i opfyldelsen af målene for bæredygtig udvikling (SDG), og er opmærksom på, at der nødvendigvis vil være udgifter forbundet hermed; minder om, at EU for nylig har fornyet sit kollektive tilsagn om at forhøje sin officielle udviklingsbistand (ODA ) til 0,7 % af sit BNI og om at afsætte mindst 20 % af sin ODA til grundlæggende sociale tjenester, med fokus på uddannelse og sundhed; er stærk modstander af enhver brug af udviklingsbistand til ikke-udviklingsrelaterede formål;

29.  minder om, at den geopolitiske situation i det østlige naboskabsområde også er skrøbelig; fremhæver EU-budgettets vigtige rolle med hensyn til at bidrage til en stabilisering af situationen i både det sydlige og det østlige naboskabsområde og med hensyn til at imødegå disse udfordringer ved at yde støtte til lande, der i øjeblikket gennemfører associeringsaftaler, for at fremme reformer og sikre en uddybning af forbindelserne mellem EU og de respektive lande;

Integration af kønsaspektet

30.  glæder sig over midtvejsgennemgangen af FFR'en som en lejlighed til at gøre betragtelige fremskridt i retning af en mere effektiv integration af ligestillingsaspektet i FFR'en og i gennemførelsen af og tilsynet med den fælles erklæring, der er knyttet til FFR'en i dette øjemed;

Betalingsefterslæbet

31.  minder om, at der i løbet af den foregående FFR (2007-2013) blev opbygget et efterslæb af ubetalte regninger, som voksede fra et niveau på 5 mia. EUR ved udgangen af 2010 til hidtil uset niveauer på hhv. 11 mia. EUR ved udgangen af 2011, 16 mia. EUR ved udgangen af 2012 og 23,4 mia. EUR ved udgangen af 2013; advarer om, at dette efterslæb har bredt sig til den nuværende FFR (2014-2020) og nåede et hidtil uset højdepunkt på 24,7 mia. EUR ved udgangen af 2014; understreger, at der efter vedholdende krav fra Parlamentet er opnået enighed om en betalingsplan med henblik på at nedbringe efterslæbet af udestående betalingskrav i forbindelse med samhørighedspolitikken for perioden 2007-2013 til et "normalt" niveau på 2 mia. EUR ved udgangen af 2016; påpeger, at der ved udgangen af 2015 blev identificeret ubetalte regninger for mindst 8,2 mia. EUR i forbindelse med samhørighedspolitikken for perioden 2007-2013 – et tal der forventes at falde til under 2 mia. EUR ved udgangen af 2016; bemærker, at denne reduktion kun afhjælper problemet midlertidigt, eftersom den udelukkende skyldes, at der har været færre indsendelser af betalingsberettigede fordringer for både 2007-2013- og 2014-2020-programmerne, end der var bebudet; beklager, at der ikke er truffet nogen foranstaltninger for at imødegå det "skjulte efterslæb" under de andre udgiftsområder; henleder opmærksomheden på, at situationen fra 2012-2014 forventes at opstå igen ved udgangen af den nuværende FFR, hvis der ikke træffes konkrete foranstaltninger;

32.  beklager, at konsekvenserne af denne betalingskrise har været alvorlige og har ramt modtagere af støtte fra EU-budgettet, som f.eks. studerende, universiteter, SMV'er, forskere, NGO'er, lokale og regionale myndigheder og andre relevante instanser; minder navnlig om den dramatiske mangel på betalinger i forbindelse med humanitære operationer i 2014, som havde negativ indvirkning på EU's livreddende operationer; minder om, at Kommissionen var nødt til at ty til "afbødende foranstaltninger", som f.eks. at reducere forfinansieringssatserne og udskyde indkaldelser af forslag/udbudsbekendtgørelser og dertil hørende kontraktindgåelser; minder om, at der skete en kunstig opbremsning i gennemførelsen af 2014-2020-programmerne som følge af den generelle mangel på betalinger, hvoraf ét eksempel var en kunstig forsinkelse af indkaldelsen af forslag til en værdi af 1 mia. EUR under Horisont 2020 i 2014, som havde til formål at sikre, at betalingerne ville forfalde i 2015 i stedet for i 2014; understreger desuden, at der over EU-budgettet er afholdt udgifter, der beløb sig til omkring 3 mio. EUR både i 2014 og 2015, i form af sanktioner for forsinkede betalinger;

B.  Betydelig brug af fleksibilitetsbestemmelserne i FFR

33.  understreger, at budgetmyndigheden for at sikre de yderligere bevillinger, der har været nødvendige for at sætte ind over for kriser eller til at finansiere nye politiske prioriteter siden 2014, har godkendt en betydelig anvendelse af fleksibilitetsbestemmelserne og de særlige instrumenter, der indgår i FFR-forordningen, efter at have opbrugt alle disponible margener; minder om, at flere af disse bestemmelser var et direkte resultat af forslag fra Europa-Parlamentet, som gjorde kravet om den størst mulige fleksibilitet til et af sine centrale krav i FFR-forhandlingerne;

34.  bemærker navnlig, at de særlige instrumenter blev mobiliseret med henblik på at tackle flygtninge- og migrationskrisen (fleksibilitetsinstrumentets fulde beløb blev opbrugt i 2016 – 1 530 mio. EUR, nødhjælpsreserven i 2016 – 150 mio. EUR), problemet med manglende betalinger (margenen til uforudsete udgifter blev aktiveret i 2015 – 3,16 mia. EUR) og finansieringen af EFSI-garantifonden (fuld udnyttelse af den samlede margen for forpligtelser 2014 – 543 mio. EUR); minder om, at beslutningen om at anvende margenen til uforudsete udgifter til betalinger er koblet sammen med en nedsættelse af betalingslofterne for årene 2018-2020;

35.  forventer, at eventuelle yderligere behov, der opstår i forbindelse med migrations- og flygtningekrisen i 2016, herunder tranchen på 200 mio. EUR til det nye instrument til levering af nødhjælp i Unionen, bør føre til, at margenen til uforudsete udgifter anvendes, så snart det bliver nødvendigt; minder om, at der ikke er flere disponible margener under udgiftsområde 3, og at fleksibilitetsinstrumentet allerede er blevet helt opbrugt for i år; foreslår, at man undersøger yderligere muligheder for at skabe fleksibilitet i tilfælde af nye udfordringer;

36.  minder om, at den lovgivningsmæssige fleksibilitet, som er fastsat i punkt 17 i den interinstitutionelle aftale (IIA), muliggør en forhøjelse af den samlede finansieringsramme for programmer, der vedtages ved hjælp af den almindelige lovgivningsprocedure, på op til +/- 10 % i løbet af den syvårige periode; bemærker, at "nye omstændigheder af objektiv og varig karakter" giver budgetmyndigheden mulighed for at fravige den oprindelige finansieringsramme i endnu højere grad; glæder sig over, at denne bestemmelse allerede er blevet anvendt for at give Unionen mulighed for at reagere på uforudsete hændelser ved hjælp af en betydelig forhøjelse af de oprindelige årlige bevillinger til programmer som Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden;

II.  Midtvejsrevision af FFR – et ufravigeligt krav

37.  er på baggrund af ovenstående analyse overbevist om, at gennemgangen af, hvordan den nuværende FFR fungerer, fører til den konklusion, at det er fuldstændig uomgængeligt at foretage en egentlig midtvejsrevision af FFR som fastsat i FFR-forordningen, hvis Unionen effektivt skal kunne imødegå en række udfordringer og samtidig opfylde sine politiske mål; minder om, at opfyldelsen af målene i Europa 2020-strategien fortsat er den vigtigste prioritering, der skal støttes af EU-budgettet; understreger, at det er nødvendigt, at EU's budget bliver tilført tilstrækkelige ressourcer til reelt at sikre investeringer, der er befordrende for vækst og jobs, for at opnå økonomisk, social og territorial samhørighed og for at fremme solidariteten;

38.  opfordrer indtrængende Kommissionen til, når den udarbejder sit forslag til retsakt, at tage hensyn til følgende krav fra Parlamentet vedrørende ændringer af FFR-forordningen, både hvad angår beløbene og flere bestemmelser vedrørende FFR's funktionsmåde, som er nødt til at gælde allerede for den nuværende FFR;

39.  understreger, at der i efteråret 2016 forventes to lovgivningsmæssige forslag med væsentlige budgetmæssige konsekvenser, nemlig forlængelsen af EFSI og fastlæggelsen af en ekstern investeringsplan; forventer, at alle oplysninger vedrørende finansieringen af disse to forslag gøres tilgængelige snarest muligt, således at der kan tages behørigt højde for dem under forhandlingerne om midtvejsrevisionen af FFR'en; gentager sit principielle standpunkt om, at nye politiske initiativer ikke bør finansieres på bekostning af eksisterende EU-programmer og -politikker;

40.  understreger, at de ændringer, der opnås enighed om under midtvejsrevisionen af FFR'en bør gennemføres så hurtigt som muligt og allerede indarbejdes i EU-budgettet for 2017; opfordrer derfor Kommissionen til at forelægge sit lovgivningsmæssige forslag om revision af FFR-forordningen snarest muligt, således at forhandlingerne om FFR-revisionen og EU-budgettet for 2017 kan foregå parallelt, og der kan opnås en aftale herom i rette tid;

41.  tager udfaldet af den britiske folkeafstemning den 23. juni 2016 til efterretning; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at forsyne budgetmyndigheden med alle relevante oplysninger om de mulige budgetmæssige konsekvenser af denne folkeafstemning med forbehold af resultaterne af de kommende forhandlinger mellem Det Forenede Kongerige og EU;

A. Parlamentets krav til anden halvdel af FFR'en

Beløbene i FFR'en (forpligtelser)

42.  mener fuldt og fast, selv om Parlamentet fuldt ud bekræfter sin opbakning til ideen om en storstilet politisk og økonomisk støtte til EFSI, at EU-budgettet ikke bør finansiere nye initiativer på bekostning af eksisterende EU-programmer og -politikker; agter at leve op til sit tilsagn om at kompensere fuldt ud for de EFSI-relaterede nedskæringer, der har ramt Horisont 2020 og CEF, således at de får mulighed for at opfylde deres mål, som blev vedtaget for bare to år siden, og så Unionen kan nå sine mål for forskning og innovation; understreger i denne forbindelse, at finansieringsniveauet for de andre programmer under underudgiftsområde 1a (Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse) ikke bør berøres af denne kompensation, og peger på deres uomtvistelige bidrag til vækst, jobs og konkurrenceevne; mener ikke, at margenerne i underudgiftsområde 1a er tilstrækkelige til at opfylde disse behov, og efterlyser derfor en forhøjelse af loftet for dette underudgiftsområde;

43.  støtter kraftigt videreførelsen af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet som et middel til at sikre en hurtig indsats i kampen mod ungdomsarbejdsløshed – efter de nødvendige justeringer, som den igangværende evaluering giver anledning til; mener, at dette kun kan opnås ved at yde mindst det samme niveau af forpligtelsesbevillinger til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet frem til udløbet af den nuværende FFR, som det, der blev bevilget årligt til programmet i de første to år af denne periode (6 mia. EUR fremrykket til 2014-2015), afhængigt af resultatet af Kommissionens kommende vurdering; bemærker, at dette bør indebære en forhøjelse af lofterne for underudgiftsområde 1b (Økonomisk, social og territorial samhørighed), da der ikke er nogen disponible margener;

44.  er af den faste overbevisning, at den samlede budgetbevilling og de forhåndstildelte nationale rammebeløb for den fælles landbrugspolitik, herunder de direkte betalingsbevillinger, skal forblive uberørte under FFR-revisionen; understreger endvidere betydningen af, at det sikres, at bevillingen til Den Europæiske Hav- og Fiskerifond ikke reduceres, for at det bliver muligt at opfylde målene i den nylige reform af den fælles fiskeripolitik;

45.  mener, at migrations- og flygtningekrisens størrelse, som skyldes konflikter og klimaforandringer, viser, at der kan forventes at opstå yderligere behov med betydelige budgetmæssige konsekvenser til dette formål i de kommende år under udgiftsområde 3 (Sikkerhed og unionsborgerskab); understreger desuden, at der under samme udgiftsområde vil blive behov for ekstra midler til at understøtte forstærkede foranstaltninger på EU-plan med henblik på intern sikkerhed i EU og terrorbekæmpelse; anmoder Kommissionen om snarest muligt at udarbejde et ajourført overslag over de nødvendige budgetmidler frem til udgangen af den nuværende FFR til at tackle alle udfordringer på disse områder;

46.  er derfor af den faste overbevisning, at de midler, der er til rådighed, selv ved anvendelse af de små disponible margener under udgiftsområde 3 og de eksisterende fleksibilitetsbestemmelser, vil være utilstrækkelige til at tackle de øgede behov under dette udgiftsområde; kræver derfor betydelige forstærkninger til Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden og Fonden for Intern Sikkerhed samt til de EU-agenturer (Frontex, Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO), Europol, Eurojust og Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA)), der har påtaget sig nye ansvarsområder inden for dette felt, såvel som til andre initiativer, der kan iværksættes; mener, at der er behov for en forhøjelse af lofterne for udgiftsområde 3;

47.  forventer, at den fælles indsats for at sætte effektivt ind over for den eksterne dimension af migrations- og flygtningekrisen, navnlig den politiske stabilisering af det europæiske naboskabsområde og Afrika syd for Sahara samt afhjælpningen af de humanitære og økonomiske årsager til migration, vil blive optrappet i de kommende år og vil blive ledsaget af et stigende antal anmodninger om finansiering under udgiftsområde 4 (Et globalt Europa); understreger, at sådanne finansieringsanmodninger ikke bør fremsendes på bekostning af EU's allerede igangværende eksterne foranstaltninger, herunder dets udviklingspolitik; kræver derfor en forhøjelse af lofterne under udgiftsområde 4;

Beløbene i FFR'en (betalinger)

48.  mener, at det er nødvendigt hurtigst muligt at skride til handling for at forhindre, at der opstår en ny betalingskrise hen imod afslutningen af den nuværende FFR; er af den faste overbevisning, at man bør gøre sig alle bestræbelser på at forhindre, at der opbygges et efterslæb af ubetalte regninger som det, der blev konstateret i den foregående periode; understreger imidlertid, at samtidig med at betalingsbehovene bør nå deres normale højdepunkt, kan der allerede forventes et betydeligt pres på betalingerne i anden halvdel af FFR'en; mener, at dette ekstra pres bl.a. skyldes modregningen af margenen til uforudsete udgifter mod de i forvejen stramme betalingslofter for 2018-2020, den betydelige forsinkelse med igangsættelsen af de nye programmer under delt forvaltning, herunder ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, EFSI's betalingsprofil og de ekstra betalinger, der svarer til de nylige forhøjelser af forpligtelsesbevillingerne i forbindelse med migrations- og flygtningekrisen;

49.  minder om, at betalingsbevillinger er den normale konsekvens af tidligere forpligtelser; forventer derfor, at nye forstærkninger af forpligtelsesbevillingerne vil blive ledsaget af en tilsvarende forhøjelse af betalingsbevillingerne, herunder en forhøjelse af betalingslofterne; mener i øvrigt, at midtvejsgennemgangen/-revisionen af FFR'en giver en glimrende mulighed for at gøre status over betalingsgennemførelsen og de opdaterede prognoser for den forventede udvikling i betalingerne frem til udgangen af den nuværende FFR; mener, at de tre institutioner bør udarbejde og nå til enighed om en fælles, bindende betalingsplan for 2016-2020; insisterer på, at en sådan ny betalingsplan bør være baseret på forsvarlig økonomisk forvaltning og fastlægge en klar strategi for opfyldelse af alle betalingsbehov inden for alle udgiftsområder til og med udløbet af den nuværende FFR, og på at undgå et "skjult efterslæb", som skyldes en kunstig opbremsning i gennemførelsen af visse flerårige programmer og andre afbødende foranstaltninger, såsom nedbringelse af forfinansieringen;

50.  er fast besluttet på at nå frem til en klar løsning på spørgsmålet om opførelse af betalingerne fra FFR's særlige instrumenter på budgettet og minder om den uløste fortolkningsmæssige konflikt mellem Kommissionen og Parlamentet på den ene side og Rådet på den anden, som har været fremherskende i budgetforhandlingerne i de senere år; gentager sit mangeårige synspunkt om, at betalingsbevillinger, der hidrører fra anvendelsen af særlige instrumenter i forpligtelsesbevillinger, også bør lægges oveni de årlige betalingslofter i FFR;

Betingelser med henblik på at sikre grundlæggende rettigheder i EU

51.  insisterer på, at alle lande skal påtage sig deres fulde andel af ansvaret i forbindelse med flygtningekrisen og beslutningen om en særlig omfordelingsmekanisme; opfordrer Kommissionen til at indføre en økonomisk bonus/strafmekanisme, for så vidt angår medlemsstaternes opfyldelse af deres forpligtelser som led i de foranstaltninger, EU har vedtaget; fastholder, at ethvert økonomisk bidrag, som hidrører fra sanktioner mod en medlemsstat, der ikke efterlever disse foranstaltninger, bør føres tilbage til EU-budgettet som en ekstra indtægt;

Ekstraordinære indtægter

52.  er af den faste overbevisning, at et eventuelt overskud hidrørende fra underudnyttelse af EU-budgettet eller bøder, som virksomheder er blevet pålagt for overtrædelse af EU's konkurrencelovgivning, bør opføres på budgettet som en ekstra indtægt i EU's budget uden nogen tilsvarende justering af BNI-bidragene; mener, at denne foranstaltning vil bidrage væsentligt til at afhjælpe betalingsproblemet for EU-budgettet; opfordrer Kommissionen til at forelægge passende lovgivningsmæssige forslag herom;

53.  er overbevist om, at frigørelser på alle udgiftsområder, som skyldes (delvist) manglende gennemførelse af de foranstaltninger, som midlerne er øremærket til, bør stilles til rådighed igen i EU-budgettet og anvendes af budgetmyndigheden i forbindelse med den årlige budgetprocedure; mener klart, at en sådan bestemmelse i betragtning af de aktuelle begrænsninger, der rammer EU-budgettet, og de øgede finansieringsbehov, som Unionen står over for, også bør gælde for frigørelser, der stammer fra gennemførelsen af programmerne for perioden 2007-2013, herunder lukning af programmer under samhørighedspolitikken; opfordrer Kommissionen til at forelægge passende lovgivningsmæssige forslag herom;

Fleksibilitetsbestemmelser og særlige instrumenter

54.  understreger, at selve hyppigheden og niveauet af anvendelsen af FFR's særlige instrumenter i de seneste to år beviser, at værdien af de fleksibilitetsbestemmelser og mekanismer, der er fastsat i FFR-forordningen, er hævet over enhver tvivl; understreger Parlamentets mangeårige synspunkt om, at fleksibiliteten bør muliggøre maksimal udnyttelse af de samlede FFR-lofter for forpligtelser og betalinger;

55.  mener derfor, at midtvejsrevisionen af FFR-forordningen bør åbne mulighed for at fjerne en række hindringer og begrænsninger, som Rådet opstillede for fleksibilitetsbestemmelserne, da FFR'en blev vedtaget; mener navnlig at alle begrænsninger på overførsel af uudnyttede bevillinger og margener ved enten at fastlægge årlige lofter (den samlede margen for betalinger) eller ved at indføre tidsbegrænsninger (den samlede margen for forpligtelser) bør ophæves; mener, i betragtning af de aktuelle budgetmæssige begrænsninger på flere udgiftsområder, at der ikke bør fastlægges noget bestemt anvendelsesområde med hensyn til udnyttelse af ressourcer under den samlede margen for betalinger;

56.  fremhæver især anvendelsen af hele beløbet under fleksibilitetsinstrumentet i 2016; bemærker, at dette instrument gør det muligt at finansiere nøje fastlagte udgifter, som ikke kan finansieres inden for de lofter, der er til rådighed for et eller flere udgiftsområder, og som ikke er knyttet til en bestemt EU-politik; mener derfor, at det giver en reel fleksibilitet i EU-budgettet, navnlig i tilfælde af en større krise; opfordrer derfor til en betydelig forhøjelse af dets finansieringsramme op til en årlig bevilling på 2 mia. EUR og påpeger, at dette beløb kun opføres på budgettet, hvis der foreligger en afgørelse fra budgetmyndigheden om anvendelse af dette instrument; minder om, at fleksibilitetsinstrumentet ikke er knyttet til et bestemt politikområde og kan anvendes til et hvilket som helst formål, der anses for nødvendigt;

57.  påpeger den rolle, nødhjælpsreserven spiller med hensyn til at tilvejebringe en hurtig reaktion på tredjelandes specifikke bistandsbehov i forbindelse med uforudsete hændelser, og understreger navnlig dens særlige betydning under de nuværende omstændigheder; kræver en betydelig forhøjelse af dens finansieringsramme op til en årlig bevilling på 1 mia. EUR;

58.  bemærker de forskellige regler, der gælder med hensyn til tidsfristen for overførsel af uudnyttede bevillinger til FFR's særlige instrumenter, nemlig fleksibilitetsinstrumentet, nødhjælpsreserven, EU's Solidaritetsfond og Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen; opfordrer til, at disse regler harmoniseres, således at der kommer til at gælde en generel N+3-regel for disse instrumenter;

59.  tillægger margenen til uforudsete udgifter særlig betydning som et instrument, der kan anvendes som en sidste udvej til at reagere på uforudsete omstændigheder; understreger, at denne ifølge Kommissionen er det eneste særlige instrument, der kan anvendes udelukkende til betalingsbevillinger, og dermed til at forhindre en betalingskrise i EU-budgettet som i 2014; beklager dybt, at der i modsætning til i den foregående periode er fastsat en obligatorisk modregning af bevillingerne i FFR-forordningen; er af den faste overbevisning, at dette krav skaber en uholdbar situation, som faktisk vil sænke de årlige beløb for FFR-lofterne i de sidste år af perioden og dermed vil sætte EU-budgettet under yderligere pres; understreger, at margenen til uforudsete udgifter under alle omstændigheder er et instrument, der kun benyttes som en sidste udvej, og at anvendelsen heraf sker efter fælles aftale mellem budgetmyndighedens to parter; opfordrer derfor til, at reglen om obligatorisk modregning ophæves omgående med tilbagevirkende kraft, og efterlyser en forhøjelse af det maksimale årlige beløb til 0,05 % af EU's BNI;

Opfølgning på de internationale aftaler om miljømæssige forandringer

60.  bemærker, at COP 21-aftalen, der blev indgået i Paris, er en universel, dynamisk og differentieret aftale, som har til formål at imødegå udfordringerne ved klimaforandringerne; understreger, at det ifølge denne aftale er nødvendigt at bevilge EU-midler til at støtte klimatiltag i udviklingslande; understreger, at alle midler til de mulige tiltag, der følger af COP 21, bør lægges oven i de aktuelle udgifter til klimatiltag, og opfordrer Kommissionen til i god tid før revisionen at fremlægge sin gennemførelsesstrategi og første vurdering af COP21-aftalens potentielle indvirkning på EU's budget; fremhæver endvidere, at revisionen af FFR skaber en glimrende mulighed for at sikre, at målet om at anvende 20 % af udgifterne til klimarelaterede tiltag nås, og til at sørge for en eventuel forhøjelse af denne tærskel i overensstemmelse med de internationale forpligtelser, EU påtog sig under COP 21; opfordrer Kommissionen til at sikre, at mekanismen til integrering af klimaaspektet er fuldt operationel, og at den nuværende metode til at spore sådanne udgifter forbedres; minder desuden om, at EU også har forpligtet sig til at gennemføre FN's strategiske plan for konventionen om biodiversitet, og understreger, at det bør afsætte tilstrækkelige midler til at opfylde sine forpligtelser i denne henseende;

Forenkling

61.  mener, at midtvejsgennemgangen/-revisionen giver en glimrende mulighed for at foretage den første vurdering og evaluering af, hvordan de pågældende EU-politikker og ‑programmer og FFR'ens fleksibilitetsbestemmelser og særlige instrumenter fungerer, og forventer, at Kommissionen fremlægger en analyse, der indkredser manglerne ved det nuværende implementeringssystem; er særligt optaget af, hvordan indvirkningen på gennemførelsen af de nye elementer, der introduceres i indeværende programmeringsperiode, såsom forhåndsbetingelser under samhørighedspolitikken, vurderes; mener, at der ved midtvejsgennemgangen/-revisionen af FFR'en også bør gøres status over, hvorvidt de tildelte midler giver resultater med henblik på at nå de tilsigtede mål; anmoder Kommissionen om at komme med konkrete forslag til, hvordan man imødegår eventuelle mangler og forbedrer gennemførelsesforholdene i de resterende år af den nuværende FFR for at sikre den mest effektive udnyttelse af de knappe finansielle ressourcer og mindske den administrative byrde for støttemodtagerne;

62.  understreger, at det er vigtigt at påvise merværdien af EU-budgettets gennemførelse, og er tilhænger af, at man sætter en resultatorienteret kultur i centrum for EU's anvendelse af budgetmidlerne; understreger, at vurdering af effektivitet og resultater bør være et centralt princip, hvor det er relevant, og fremhæver, at dette princip navnlig er på sin plads i forbindelse med programmer, hvor der fokuseres på innovation; anerkender Kommissionens arbejde inden for rammerne af initiativet "et resultatorienteret EU-budget", som stadig skal udvikles yderligere, og ser frem til at modtage resultaterne af arbejdet i den interinstitutionelle ekspertarbejdsgruppe om resultatbaseret budgetlægning; mener, at denne tilgang kan være et middel til at opnå flere resultater fra ineffektive programmer; understreger imidlertid, at tekniske eller programmeringsmæssige mangler ikke må føre til en reduktion af EU-budgettet eller til, at politiske prioriteringer opgives, og at en bedre anvendelse af midlerne ikke i sig selv vil løse problemet med manglende økonomiske midler til at tackle presserende og voksende behov; minder Kommissionen om, at Europa-Parlamentet som budgetmyndighedens ene part skal inddrages i udviklingen af Kommissionens strategi i denne henseende;

Finansielle instrumenter

63.  erkender, at de finansielle instrumenter spiller en øget rolle i Unionens budget som en supplerende finansieringsform i forhold til subsidier og tilskud; anerkender disse instrumenters potentiale med hensyn til at forøge den økonomiske, og dermed den politiske, betydning af Unionens budget; understreger imidlertid, at et skift fra traditionel finansiering til mere innovative instrumenter ikke er tilrådelig på alle politikområder, eftersom ikke alle politikker er fuldstændigt markedsdrevne; fremhæver, at finansielle instrumenter udgør en alternativ og supplerende finansieringsmåde og ikke bør anvendes til projekter, der kun må modtage tilskud, som er særligt vigtige for de mindre udviklede regioner;

64.  opfordrer Kommissionen til i forbindelse med midtvejsgennemgangen/-revisionen at gennemføre en dybtgående analyse af anvendelsen af de finansielle instrumenter siden begyndelsen af den nuværende programmeringsperiode; understreger, at gearingsdimensionen ikke må være det eneste evalueringskriterium ved vurdering af et finansielt instrument; minder i denne forbindelse om betydningen af "additionalitets"kriterierne og vurderingen af bidraget til opfyldelsen af EU's politiske mål;

65.  tilskynder Kommissionen til at udpege alle EU-politikområder, hvor tilskud kan kombineres med finansielle instrumenter, og til at angive en behørig balance mellem de to; er af den faste overbevisning, at muligheden for at kombinere forskellige EU-midler under harmoniserede forvaltningsregler ville bidrage til at optimere synergierne mellem de finansieringskilder, der er adgang til på EU-plan; understreger, at en øget anvendelse af finansielle instrumenter ikke bør føre til en nedskæring af Unionens budget; minder om sit gentagne krav om større gennemsigtighed og demokratisk kontrol i forbindelse med gennemførelsen af de finansielle instrumenter, der støttes af Unionens budget;

B. Parlamentets betragtninger vedrørende den FFR, der kommer efter 2020

66.  minder om, at Kommissionen i henhold til FFR-forordningens artikel 25 skal forelægge et forslag til en ny flerårig finansiel ramme inden den 1. januar 2018; understreger derfor, at en række centrale elementer i forbindelse med den næste FFR allerede bør drøftes inden for rammerne af den kommende gennemgang/revision;

67.  mener, at de centrale prioriteringer, der skal tages stilling til, skal omfatte FFR'ens varighed, en grundig reform af dens ordning for egne indtægter, større vægt på budgettets enhed og større fleksibilitet i budgettet; er desuden af den overbevisning, at det er nødvendigt at se på fremgangsmåden i beslutningsproceduren for at sikre demokratisk legitimitet og overholde traktatens bestemmelser;

68.  minder om budgetprincipperne om enhed, et realistisk budget, etårighed, balance, bruttoopgørelse, specificering, forsvarlig økonomisk forvaltning og gennemsigtighed, som skal overholdes i forbindelse med fastlæggelsen og gennemførelsen af Unionens budget;

69.  understreger, at et afgørende element i medlemsstaternes vanskeligheder med at nå til enighed om en flerårig finansiel ramme er deres primære fokus på nettobalancer; gentager sit standpunkt om, at Unionens budget ikke er et simpelt nulsumsspil, men derimod en vigtig trigger for konvergens og et udtryk for fælles politikker, der skaber fælles merværdi; opfordrer derfor indtrængende medlemsstaterne til at ændre deres opfattelse af og tilgang til Unionens budget, dvs. fastlægge budgettets størrelse baseret på en grundig vurdering af de finansielle behov, som følger af Unionens juridiske forpligtelser, af de politiske mål, der er fastsat i dens programmer og politikker, samt af dens internationale forpligtelser, med henblik på at sikre, at resultatet ikke bliver endnu et dødvande, som blot vil distancere Unionen yderligere fra dens borgere; opfordrer derfor Kommissionen til at udarbejde en undersøgelse af, hvilke besparelser, medlemsstaterne har opnået på nationalt plan som følge af de politiske tiltag, der finansieres på EU-plan;

70.  understreger den politiske nødvendighed af at udarbejde en beslutningsprocedure, der sikrer tilvejebringelsen af de nødvendige finansielle midler, enten på EU-plan eller på nationalt plan, for at sikre den fuldstændige gennemførelse af de politiske beslutninger, som Det Europæiske Råd træffer;

Varighed

71.  minder om, at de tre institutioner ifølge betragtning 3 i FFR-forordningen har aftalt i fællesskab at undersøge spørgsmålet om, hvad der er den mest passende varighed, i forbindelse med gennemgangen/revisionen; gentager sit standpunkt om, at FFR's varighed bør bringes i overensstemmelse med både Parlamentets og Kommissionens politiske cyklus, således at valgene til Europa-Parlamentet kan blive et forum for debat om de fremtidige udgiftsprioriteter;

72.  understreger imidlertid, at forudsigelighed på lang sigt er afgørende, især for programmer under delt forvaltning inden for samhørighedspolitikken og udviklingen af landdistrikterne, på grund af den tid det tager at nå til enighed om sektorlovgivning og operationelle programmer på nationalt og regionalt plan;

73.  mener i betragtning af det hastigt skiftende politiske klima og med henblik på at sikre større fleksibilitet, at nogle elementer af FFR bør aftales for fem år ad gangen, mens andre – navnlig dem der vedrører programmer, som kræver mere langsigtet programmering, og/eller politikker, der fastsætter komplekse procedurer for fastlæggelse af gennemførelsesordninger, som f.eks. samhørighedspolitikken eller udvikling af landdistrikterne – bør aftales for en periode på 5+5 år med obligatorisk midtvejsrevision;

Reform af ordningen for egne indtægter

74.  understreger, at der er behov for en fuldt udbygget reform af ordningen for egne indtægter med enkelhed, retfærdighed og gennemsigtighed som de styrende principper; forventer derfor en ambitiøs endelig rapport fra Gruppen på Højt Plan vedrørende Egne Indtægter ved udgangen af 2016 og en lige så ambitiøs lovpakke om egne indtægter fra og med 2021 fra Kommissionen ved udgangen af 2017;

75.  understreger, at det er nødvendigt at mindske BNI-bidragenes andel af Unionens budget for at slippe af med medlemsstaternes tilgang med "rimelige modydelser"; understreger, at dette ville mindske byrden på de nationale statskasser og derved gøre de pågældende midler tilgængelige for medlemsstaternes nationale budgetter; minder om, at den nuværende ordning med momsbaserede egne indtægter er alt for kompleks og i bund og grund er endnu et BNI-bidrag, og opfordrer derfor til, at de egne indtægter enten reformeres væsentligt eller helt afskaffes; finder det imidlertid nødvendigt at fastholde BNI-bidragene som en del af budgettet, idet der er behov for deres funktion som bidrag til udligning;

76.  opfordrer til, at der indføres en eller flere former for nye egne indtægter, ideelt set med en klar tilknytning til EU-politikker, der skaber merværdi; bemærker, at en lang række mulige nye egne indtægter allerede er blevet drøftet af Gruppen på Højt Plan, såsom en reform af momsordningen, en afgift på finansielle transaktioner og ECB's møntningsgevinst, en reform af EU's emissionskvotehandelsordning og CO2-beskatning, en afgift på vejtransport, selskabsbeskatning, elektricitetsbeskatning eller beskatning af det digitale område; afventer spændt anbefalingerne fra Gruppen på Højt Plan, således at Parlamentet kan gå videre og forberede sin holdning i denne henseende; opfordrer i denne forbindelse til, at alle former for rabatter udfases;

Budgettets enhed

77.  understreger betydningen af princippet om budgettets enhed og minder om, at alle Unionens indtægter og udgifter ifølge artikel 310, stk. 1, i TEUF skal optages i budgettet; er bekymret over den seneste tids skift væk fra fællesskabsmetoden over til mellemstatslig beslutningstagning, som det er set siden 2014 med oprettelsen af Bêkou-trustfonden for Den Centralafrikanske Republik, den regionale Madad-trustfond som reaktion på krisen i Syrien og EU's nødtrustfond for Afrika samt faciliteten for flygtninge i Tyrkiet; understreger, at denne finansieringsform medfører en omfordeling af midlerne under de eksisterende flerårige finansielle programmer, som er forhandlet og aftalt mellem de tre institutioner; fremhæver, at dette bringer den demokratiske ansvarlighed i fare, eftersom Parlamentet har været holdt udenfor i forbindelse med oprettelsen af disse fonde;

78.  understreger, at Parlamentet og Rådet i henhold til traktaten fastlægger Unionens budget på lige fod som budgetmyndighedens to parter; mener desuden, at fuldstændig parlamentarisk kontrol med alle udgifter er et afgørende element i alle EU's udgifter; opfordrer Kommissionen til at bevare budgettets enhed og betragte den som et styrende princip, når den foreslår nye politiske initiativer;

79.  gentager sit mangeårige synspunkt om, at Den Europæiske Udviklingsfond (EUF) bør integreres i EU-budgettet, samtidig med at finansieringen af fredsfaciliteten for Afrika og sikkerhedsrelaterede operationer bør sikres;

80.  understreger, at enhver fremtidig opførelse af EUF eller sådanne ad hoc-instrumenter på EU's budget indebærer, at deres respektive rammebeløb lægges oven i FFR-lofterne, som vil skulle revideres i overensstemmelse hermed for ikke at bringe finansieringen af andre EU-politikker og EU-programmer i fare;

Øget fleksibilitet

81.  understreger, at EU-budgettets rigide struktur fratager budgetmyndigheden muligheden for i tilstrækkelig grad at kunne reagere på skiftende omstændigheder; opfordrer derfor til større fleksibilitet i den næste FFR, navnlig mellem udgiftsområder, i form af fleksibilitet i forbindelse med ubrugte margener, og mellem år, med henblik på at udnytte FFR-lofterne fuldt ud;

82.  understreger, at der udover muligheden for at reagere fleksibelt på skiftende omstændigheder, uden at det berører den aftalte programmering, også er behov for, at Unionen kan reagere hurtigt på kriser, der er ved at opstå, såsom den aktuelle migrationskrise; opfordrer derfor til, at der ud over de allerede eksisterende særlige FFR-instrumenter oprettes en permanent EU-krisereserve i EU-budgettet for at undgå ad hoc-løsninger som oprettelsen af trustfonde; understreger, at en sådan mekanisme, som tilsigter at reagere på kriser og uforudsete situationer, i kraft af selve sin karakter bør fungere som et særligt FFR-instrument og lægges oven i de årlige betalingslofter i FFR;

Beslutningsproceduren

83.  minder om Parlamentets kritiske holdning til måden, hvorpå proceduren frem til vedtagelsen af FFR-forordningen for 2014-2020 blev gennemført; minder om, at vedtagelsen af forordningen kræver Europa-Parlamentets godkendelse; understreger derfor, at Parlamentet skal inddrages fuldt ud i de relevante forhandlinger helt fra begyndelsen; mener, at EU-institutionerne bør formalisere fremgangsmåden for den næste FFR-procedure i en aftale, som indgås på tidspunktet for midtvejsgennemgangen/-revisionen af FFR'en, og som fuldt ud tager højde for manglerne i de tidligere forhandlinger og beskytter Parlamentets rolle og beføjelser som fastsat i traktaterne; mener, at denne fremgangsmåde i sidste ende bør fastsættes i IIA'en, ligesom det er tilfældet med den årlige budgetprocedure;

84.  mener, at kravet om enstemmighed for vedtagelsen af FFR-forordningen udgør en reel processuel hindring; opfordrer i denne henseende Det Europæiske Råd til at aktivere passerellebestemmelsen i artikel 312, stk. 2, i TEUF med henblik på at gøre det muligt at vedtage FFR-forordningen med kvalificeret flertal; minder desuden om, at den overordnede passerellebestemmelse i artikel 48, stk. 7, i TEU, også kan tages i brug med henblik på at anvende den almindelige lovgivningsprocedure; understreger, at et skift i retning af at anvende kvalificeret flertal i forbindelse med vedtagelsen af FFR-forordningen ville være i overensstemmelse med beslutningsprocessen for vedtagelse af stort set alle EU's flerårige programmer og for den årlige procedure for vedtagelse af EU's budget;

85.  minder om, at Det Europæiske Råd ifølge traktaten ikke har beføjelser til at udøve lovgivende funktioner; gentager i denne sammenhæng sin stærke misbilligelse af Det Europæiske Råds indgriben i lovgivningen under de sidste FFR-forhandlinger; kræver af Det Europæiske Råd, at det begrænser sig til at udøve de i traktaten definerede opgaver og afholder sig fra proaktivt at komme med politiske ændringer, der skal vedtages efter den almindelige lovgivningsprocedure, og således respekterer Parlamentets lovgivningsmæssige beføjelser i henhold til den fælles beslutningsprocedure;

86.  fastholder, at lovgivningsprocessen for vedtagelsen af den næste FFR bør være afsluttet ved udgangen af 2018 efter omfattende forhandlinger mellem Europa-Parlamentet og Rådet; understreger, at en rettidig aftale om FFR vil gøre det muligt at få vedtaget alle sektorforordninger hurtigt, således at alle nye programmer kan påbegyndes uden forsinkelse den 1. januar 2021; fremhæver betydningen af, at de nationale parlamenter og EU-borgerne informeres bedre om udfordringerne ved den kommende FFR, ved at der på et passende tidspunkt organiseres en interinstitutionel og interparlamentarisk konference;

°

°  °

87.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, de øvrige berørte institutioner og organer samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

• [1]    EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884.
• [2]    EUT L 103 af 22.4.2015, s. 1.
• [3]   EUT L 168 af 7.6.2014, s. 105.
• [4]    EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.
• [5]    EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.
• [6]    Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0378.
• [7]    Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0599.
• [8]    Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0455.
• [9]    Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0456.
• [10]    Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0304.
• [11]    Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0078.
• [12]    Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0360.
• [13]    Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0266.

UDTALELSE fra Udenrigsudvalget (25.5.2016)

til Budgetudvalget

om forberedelse af revisionen af den flerårige finansielle ramme 2014-2020 efter valget: Parlamentets input forud for Kommissionens forslag
(2015/2353(INI))

Ordfører for udtalelse: Nathan Gill

FORSLAG

Udenrigsudvalget opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  understreger, at EU – såvel inden for som uden for sit naboskabsområde – oplever et antal kriser uden fortilfælde, herunder navnlig flygtningekrisen, trusler mod sikkerheden og væbnede konflikter, som truer de centrale værdier og kræver solidaritet og en styrkelse af indsatsen udadtil; minder om, at der med det stigende antal naturkatastrofer er behov for solidaritet; understreger den kendsgerning, at disse kriser ikke kunne forudses, da den flerårige finansielle ramme 2014-2020 blev fastlagt; minder om, at de samlede bevillinger under afgiftsområde 4 blev nedskåret med 16 % i forhold til Kommissionens oprindelige forslag, hvilket i alvorlig grad mindskede EU's evne til at reagere på alle disse nye udfordringer og opfylde sine politiske løfter; opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremlægge et forslag om en revision, som forhøjer lofterne over forpligtelsesbevillingerne på dette udgiftsområde med henblik på at tilvejebringe yderligere finansiering; opfordrer Kommissionen til at inkorporere en resultatbaseret tilgang til budgetlægning, samtidig med at den tager højde for specificiteten af foranstaltninger udadtil;

2.  fremhæver, at en indsats for at løse migrations- og flygtningekrisen har stor prioritet, men understreger, at dette ikke må ske på bekostning af politikker på andre områder, herunder områder, som er centrale for løsningen af langsigtede problemer og af de grundlæggende årsager til den nuværende krise; er overbevist om, at en indsats for at løse den humanitære krise skal gå hånd i hånd med udviklingsprocessen og virkeliggørelsen af målene for bæredygtig udvikling, fremme stabile og sikre rammer, hvorunder udvikling kan ske, samt fremme menneskerettighederne og alle EU's udenrigspolitiske prioriteringer;

3.  mener, at den nuværende fleksibilitetsmekanisme både med hensyn til størrelse og fleksibilitet er utilstrækkelig til, at der kan reageres i tilstrækkelig grad på den ændrede situation; minder om, at Kommissionen hovedsageligt som følge af manglende ressourcer har indført en række ad hoc-instrumenter, herunder trustfonde for Syrien, Afrika og Den Centralafrikanske Republik og flygtningefaciliteten for Tyrkiet; anerkender, at disse har potentiale til at øge EU's økonomiske indsats, men understreger behovet for gennemsigtighed, ansvarlighed og demokratisk kontrol i forbindelse med forvaltningen af disse finansielle instrumenter, samt tilkendegiver utilfredshed over, at medlemsstaterne ikke har opfyldt deres finansieringsløfter; opfordrer kraftigt til, at Europa-Parlamentet fører tilsyn med forvaltningen af trustfondene;

4.  opfordrer Kommissionen til at foreslå en reform af fleksibilitetsmekanismen i den flerårige finansielle ramme, herunder etablering af en permanent europæisk krisereserve, der gør det muligt at mobilisere yderligere ressourcer, når det er nødvendigt, ved hjælp af fleksible procedurer, som tillader en hurtig reaktion på hastende og uforudsigelige situationer; understreger, at katastrofefinansiering i tilfælde af kriser og uforudsete situationer i sagens natur skal dækkes af særlige instrumenter og ikke medregnes i loftet i den flerårige finansielle ramme; mener, at muligheden for at flytte ikke-tildelte midler mellem udgiftsområder ville øge muligheden for at reagere på problemer, som stadig er under udvikling, og samtidig muliggøre en maksimal udnyttelse af FFR-lofterne; bemærker, at de nuværende midler bør anvendes på den mest effektive måde; understreger vigtigheden af nødhjælpsreserver og af at sikre tilstrækkelige midler til dette formål;

5.  understreger nødvendigheden af, at den reviderede flerårige finansielle ramme er i stand til at opfylde de eksterne finansieringsinstrumenters behov efter midtvejsrevisionen af dem i 2017 og opfordrer til mere sammenhæng i og bedre samordning af begge revisionsprocesser i fremtiden;

6.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at bringe den næste FFR på linje med Kommissionens og Parlamentets politiske cyklusser med henblik på at forbedre den demokratiske ansvarlighed og gennemsigtigheden i det flerårige budget.

RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNINGI RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	23.5.2016
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	36 7 2
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Lars Adaktusson, Michèle Alliot-Marie, Petras Auštrevičius, Amjad Bashir, Bas Belder, Goffredo Maria Bettini, Elmar Brok, Klaus Buchner, James Carver, Lorenzo Cesa, Javier Couso Permuy, Mark Demesmaeker, Georgios Epitideios, Knut Fleckenstein, Eugen Freund, Michael Gahler, Iveta Grigule, Afzal Khan, Janusz Korwin-Mikke, Eduard Kukan, Ilhan Kyuchyuk, Ryszard Antoni Legutko, Barbara Lochbihler, Sabine Lösing, Ramona Nicole Mănescu, David McAllister, Tamás Meszerics, Francisco José Millán Mon, Javier Nart, Pier Antonio Panzeri, Demetris Papadakis, Ioan Mircea Paşcu, Vincent Peillon, Alojz Peterle, Tonino Picula, Cristian Dan Preda, Jozo Radoš, Jaromír Štětina, Charles Tannock, Boris Zala
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Luis de Grandes Pascual, Marek Jurek, Bodil Valero
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)	Ricardo Serrão Santos, Renate Weber

UDTALELSE fra Udviklingsudvalget (30.5.2016)

til Budgetudvalget

om forberedelse af revisionen af den flerårige finansielle ramme 2014-2020 efter valget: Parlamentets input forud for Kommissionens forslag
(2015/2353(INI))

Ordfører for udtalelse: Paul Rübig

FORSLAG

Udviklingsudvalget opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  minder om, at de første år med den nye FFR var karakteriseret ved markant utilstrækkelige betalingsbevillinger i budgettet, hvilket fik negative følger for gennemførelsen af programmerne for eksterne aktioner; kræver, at der fastsættes et tilstrækkeligt niveau for betalinger i udgiftsområde 4 for at undgå, at problemet gentager sig;

2.  bemærker det enorme globale behov for humanitær bistand og reduktion af katastroferisici, katastrofe- og epidemiberedskab og opbygning af modstandsdygtighed i udviklingslandene; noterer sig desuden det stigende pres på disse behov, der opstår som følge af konflikter og krige, krænkelser af menneskerettigheder, dårlig regeringsførelse og korruption, utilstrækkeligt udbud af grundlæggende sociale tjenester, herunder et svagt sundhedssystem, manglende sygesikring og utilstrækkelige investeringer i innovation på sundhedsområdet, øget økonomisk og social ulighed samt klimaændringer og konkurrence om knappe ressourcer; mener, at det er nødvendigt at styrke gennemsigtigheden, ansvarligheden og rapporteringen af ressourcerne til udvikling og humanitær bistand samt de finansielle midler til denne bistand med en hurtig godkendelse af budgetmyndigheden, når der er behov for det, navnlig under hensyntagen til den nyligt etablerede 2030-dagsorden og med henblik på at opfylde principperne om udviklingsvenlig politikkohærens; er overbevist om, at dette også tjener EU's interesser, da det vil forebygge fremtidigt migrationspres;

3.  bemærker, at flygtningeudgifter i donorlande, selv om de delvist er omfattet af den af OECD's Komité for Udviklingsbistand (DAC) udarbejdede definition af officiel udviklingsbistand, ikke bidrager til bæredygtig udvikling i udviklingslandene og til at bekæmpe de bagvedliggende årsager til migration; bemærker, at nogle medlemsstater i stigende grad rapporterer flygtningeudgifter i donorlande som ODA; gentager, at effektive humanitære bistandsforanstaltninger og udviklingsprogrammer bør have til formål at bekæmpe de bagvedliggende årsager til migration i udviklingslande og ikke må finde sted på bekostning af EU's udviklingsbistand og politikker på andre områder;

4.  minder om, at migrations- og flygtningekrisen har haft betydelige følger for EU's budget og fortsat vil kræve en dynamisk reaktion i de kommende år; støtter en fuld udnyttelse af de midler, der er til rådighed under udgiftsområde 3 og 4 i EU's budgetter for 2014-2016; opfordrer i denne forbindelse til en passende forhøjelse af lofterne for at kunne håndtere migrations- og flygtningekrisen behørigt;

5.  anerkender behovet for udgifter for at kunne gennemføre alle aspekter af mål 16 for bæredygtig udvikling (SDG); mener, at fremme af fred, retsstatsprincippet, menneskerettighederne, god regeringsførelse og uddannelse i udviklingslandene er afgørende for opnåelsen af fred og sikkerhed, nedbringelse af fattigdom og ulighed og på længere sigt for udryddelse af fattigdom; afviser enhver brug af udviklingsbistand til ikke-udviklingsmål, hvilket klart fremgår af artikel 208 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF); understreger, at den finansiering, som ikke er ODA-finansiering, skal komme fra andre instrumenter end instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde (DCI) eller Den Europæiske Udviklingsfond (EUF) eller andre mekanismer, som udelukkende drager fordel af disse instrumenter, som f.eks. EU's Nødtrustfond for Afrika;

6.  understreger behovet for tilstrækkelige sundhedsrelaterede udgifter i lyset af nye epidemier; minder om behovet for effektive og omfattende sundhedssystemer med medicin til overkommelige priser for at opfylde SDG 3; tilskynder til bedre anvendelse af alle programmer under FFR såsom Horisont 2020, DCI, EUF eller Sundhed for Vækst-programmet med henblik på at tackle globale sundhedsudfordringer, som nemt kan påvirke EU;

7.  understreger, at trustfonde blev oprettet, fordi der i EU-budgettet mangler midler og den fleksibilitet, der er nødvendig for en hurtig og omfattende indsats i tilfælde af større kriser; kræver en holdbar løsning, der gør det muligt for budgetmyndigheden at foretage en fuldstændig kontrol for at forbedre budgettets enhed og respekt for princippet om demokratisk ejerskab;

8.  minder om, at EU har givet stærke tilsagn om bistandseffektivitet, navnlig princippet om støttemodtagernes demokratiske ejerskab til udviklingsprogrammerne og tilpasningen af EU's støtte til udviklingslandenes prioriteringer; bemærker, at dette princip skal håndhæves i EU's reaktion på migration, f.eks. i forbindelse med oprettelsen af EU's Nødtrustfond for Afrika, der specifikt er oprettet med henblik på at omgå de omstændelige EUF-procedurer, der respekterer principperne for bistandseffektivitet; opfordrer Kommissionen til at udarbejde et forslag om finansiering af fredsfaciliteten for Afrika gennem andre midler;

9.  bemærker endvidere, at opmuntrende udvikling som f.eks. i Myanmar/Burma og Colombia kræver passende svar og midler fra EU's side;

10.  understreger behovet for tilstrækkelige midler til at gennemføre SDG'erne og anerkender samtidig, at EU's samlede ODA tegnede sig for 0,47 % af EU's BNI i 2015; beklager, at EU ikke var i stand til at opfylde ODA-målet på 0,7 % af BNI for 2015; minder om, at EU for nylig fornyede sit samlede tilsagn om at øge sin officielle udviklingsbistand (ODA) til 0,7 % af sit BNI; påpeger, at dette kræver betydelige forhøjelser, og understreger, at revisionen af FFR bør tage hensyn til dette; opfordrer medlemsstaterne til at vedtage en klar plan for at opfylde deres tilsagn om at bidrage med 0,7 % af deres BNI til ODA;

11.  minder om, at rettidige og forudsigelige midler til humanitær bistand bedst kan støttes, når der ikke er nogen forskel mellem betalinger og forpligtelser, og anmoder Kommissionen om at fremsætte et forslag om systematisk at foretage betalinger svarende til forpligtelser til humanitære bistandsforanstaltninger;

12.  opfordrer indtrængende EU og dens medlemsstater til at ophøre med at oppuste deres støtte og til at udelukke oppustede dele af støtten fra ODA-rapporteringen (f.eks. flygtningeudgifter, tilregnede omkostninger til studerende, bunden bistand, renter på lån og gældslettelse);

13.  støtter EU's finansiering af klimaindsatsen i udviklingslandene og kræver, at de udviklede landes tilsagn om ikke at lade denne bistand udhule ikke-klimarelateret officiel udviklingsbistand respekteres; insisterer på mobilisering af flere midler til yderligere behov;

14.  opfordrer til, at midtvejsevalueringen af FFR's udviklingsprogrammer foretages på grundlag af deres resultater i forhold til fastsatte mål og målsætninger, absorptionskapacitet og merværdien for EU, samtidig med at der tages hensyn til den forsinkede gennemførelse af den nuværende ramme og de forpligtelser, der i mellemtiden er indgået som f.eks. målene for bæredygtig udvikling; anbefaler, at de forpligtelser, som ikke er tilstrækkeligt gennemført, om nødvendigt tildeles de nødvendige midler;

15.  minder om EU's tilsagn om mindst at afsætte 20 % af sin officielle udviklingsbistand til grundlæggende sociale tjenester med fokus på uddannelse og sundhed; mener, at adgang til den højest opnåelige sundhedstilstand er en grundlæggende menneskerettighed, og at almen adgang til sundhedspleje, herunder seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder på området, er et effektivt middel til fremme af udvikling, som er afgørende for at øge ligestillingen mellem kønnene og sikre bedre ernæring og uddannelse; understreger derfor behovet for at afsætte midler til dækning af sundhedsudgifter på området for hurtigt voksende nye epidemier og i lyset af behovet for helhedsorienterede investeringer for at skabe et bæredygtigt sundhedsvæsen og sikre økonomisk overkommelig adgang til essentielle lægemidler i mange lav- og mellemindkomstlande for at nå målene i 2030-dagsordenen.

RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNINGI RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	24.5.2016
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	19 1 1
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Beatriz Becerra Basterrechea, Nirj Deva, Doru-Claudian Frunzulică, Maria Heubuch, György Hölvényi, Linda McAvan, Norbert Neuser, Maurice Ponga, Lola Sánchez Caldentey, Elly Schlein, Davor Ivo Stier, Bogdan Brunon Wenta, Rainer Wieland
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Marina Albiol Guzmán, Agustín Díaz de Mera García Consuegra, Carolina Punset, Paul Rübig, Adam Szejnfeld, Patrizia Toia, Jan Zahradil
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)	John Stuart Agnew

UDTALELSE fra Udvalget om International Handel (25.5.2016)

til Budgetudvalget

om forberedelse af revisionen af den flerårige finansielle ramme 2014-2020 efter valget: Parlamentets input forud for Kommissionens forslag
(2015/2353(INI))

Ordfører for udtalelse: Reimer Böge

FORSLAG

Udvalget om International Handel opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  understreger, at EU's handelspolitik ved at fremme åbne markeder i en ånd af gensidighed med henblik på at fremme økonomisk vækst, beskæftigelse og udvikling bidrager til stabilitet og fremgang både i EU og i tredjelande; opfordrer til passende finansiering for at tillade Kommissionen at gennemføre sin ambitiøse dagsorden, som er skitseret i strategien "Handel for alle";

2.  konstaterer, at indgåelsen af enhver ny frihandelsaftale indebærer et betydeligt tab af Unionens egne indtægter; opfordrer Kommissionen til at give et præcist overslag over de indtægtstab, der forventes som et resultat af enhver ny frihandelsaftale, der forhandles om i øjeblikket, og tydeligt at angive, gennem hvilken budgetomlægning, tabene skal dækkes; opfordrer Kommissionen til at fremsætte konkrete forslag til det fremtidige bidrag, som den internationale handel forventes at yde til omlægningen af budgettet og Unionens egne indtægter;

3.  mener, at migrations- og flygtningekrisen har afsløret betydelige mangler for så vidt angår sammenhængen i EU's indsats i de østlige og sydlige nabolande og i Afrika syd for Sahara; opfordrer Kommissionen til at udnytte muligheden i forbindelse med revisionen af den flerårige finansielle ramme til at iværksætte en grundlæggende reform af den politiske strategi over for EU's partnere med henblik på at øge den udviklingsvenlige politikkohærens og tackle årsagerne til migration effektivt; understreger, at finansieringen af programmer til afhjælpning af flygtningekrisen ikke bør fratrækkes udgifterne til den officielle udviklingsbistand (ODA);

4.  understreger, at SMV'ernes afgørende rolle for EU's økonomi bør afspejles i en samlet og konsekvent strategi, der sikrer et erhvervsvenligt miljø for europæiske SMV'er og fremmer deres handels- og investeringsmuligheder på internationalt plan; opfordrer i denne sammenhæng Kommissionen til at udarbejde konkrete og klare håndbøger for SMV'er om de muligheder og fordele, der frembydes af hver enkelt handelsaftale, som indgås med EU; gentager sin opfordring til Kommissionen om at vurdere effektiviteten og nyttevirkningen af samt forbedre de forskellige initiativer under partnerskabsinstrumentet, som støtter SMV'ers internationalisering, i forbindelse med initiativer fra private enheder og fra medlemsstaterne samt andre EU-finansieringsinstrumenter, som støtter SMV'er såsom COSME med henblik på at sikre komplementaritet og europæisk merværdi;

5.  noterer sig, at der i stigende grad anvendes garantier og finansielle instrumenter, der ikke er omfattet af EU-budgettet, for at kunne reagere på flere forskellige kriser på trods af budgetmæssige begrænsninger; beklager dybt de forskellige nedskæringer under udgiftsområde 4 med henblik på at finansiere de nyoprettede trustfonde for Syrien og Afrika og faciliteten for Tyrkiet; fastholder, at sådanne finansieringsinstrumenter bør overholde de opstillede kriterier for bistandseffektivitet, såsom ejerskab og tilpasninger, bør være en undtagelse og i sidste ende bør indgå i budgettet og dermed sikre demokratisk ansvarlighed;

6.  minder om, at antallet af uindfriede forpligtelser under udgiftsområde 4 nåede et hidtil uset niveau i 2015 som følge af en støt stigning siden 2010; understreger, at et tilstrækkeligt betalingsniveau for så vidt angår forpligtelser skal være til rådighed under udgiftsområde 4 for at forhindre, at de uindfriede forpligtelser på ny når et uholdbart niveau i fremtiden; opfordrer Rådet til at hæve betalingslofterne for at forhindre en ny betalingskrise ved udgangen af den nuværende flerårige finansielle ramme; fremhæver, at ethvert tab af tilgængelige forpligtelsesbevillinger bør forhindres effektivt i betragtning af de meget stramme FFR-lofter; anmoder derfor om, at forpligtelsesbevillinger, som er blevet annulleret som følge af delvis eller manglende gennemførelse igen stilles til rådighed i EU-budgettet til formål, som besluttes af Parlamentet og Rådet inden for rammerne af budgetproceduren;

7.  mener, at den europæiske garantifond for aktioner i forhold til tredjelande er en effektiv og virksom mekanisme til at dække risici i forbindelse med EU's lånetransaktioner i tredjelande; opfordrer indtrængende til, at flere udlån stilles til rådighed til støtte for SMV'er og udvikling af social og økonomisk infrastruktur i de regioner, der er mest berørt af migrations- og flygtningekrisen med henblik på at hjælpe med at håndtere migration; opfordrer til, at der i denne forbindelse især anvendes erfaring fra området for fair handel og til en vedvarende styrkelse af relevante strukturer og principper;

8.  understreger, at den værdifulde støtte, der gives under EU's mekanisme til makrofinansiel bistand til partnerlande, der står over for alvorlige økonomiske vanskeligheder, skal afspejles i EU-budgettet;

9.  opfordrer til, at der afsættes tilstrækkelige midler under udgiftsområde 5 til at foretage forudgående, løbende og efterfølgende vurderinger af handelsaftaler og forbedre deres kvalitet og effektivitet ved hjælp af en gennemgang af den anvendte metode og til at sikre, at EU's og dets handelspartneres forpligtelser gennemføres og håndhæves fuldt ud.

RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNINGI RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	24.5.2016
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	30 1 8
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Maria Arena, Tiziana Beghin, Daniel Caspary, Salvatore Cicu, Marielle de Sarnez, Santiago Fisas Ayxelà, Karoline Graswander-Hainz, Ska Keller, Jude Kirton-Darling, Alexander Graf Lambsdorff, Bernd Lange, David Martin, Emmanuel Maurel, Emma McClarkin, Anne-Marie Mineur, Sorin Moisă, Alessia Maria Mosca, Artis Pabriks, Franck Proust, Godelieve Quisthoudt-Rowohl, Viviane Reding, Inmaculada Rodríguez-Piñero Fernández, Tokia Saïfi, Marietje Schaake, Helmut Scholz, Joachim Schuster, Joachim Starbatty, Adam Szejnfeld, Hannu Takkula, Iuliu Winkler, Jan Zahradil
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Reimer Böge, Edouard Ferrand, Sander Loones, Georg Mayer, Lola Sánchez Caldentey, Judith Sargentini, Jarosław Wałęsa
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)	Dominique Bilde

UDTALELSE fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (31.5.2016)

til Budgetudvalget

om forberedelse af revisionen af den flerårige finansielle ramme 2014-2020 efter valget: Parlamentets input forud for Kommissionens forslag
(2015/2353(INI))

Ordfører for udtalelse: Georgi Pirinski

FORSLAG

Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  fremhæver, at revisionen af den flerårige finansielle ramme (FFR) efter valget er af afgørende betydning og skal imødegå de nuværende og nye politiske udfordringer og prioriteringer, som EU og medlemsstaterne står over for, som f.eks. høje niveauer af fattigdom, social udstødelse, arbejdsløshed, ulighed og flygtningeudfordringen, således at EU kan opfylde sine målsætninger under Europa 2020-strategien; understreger, at omfordeling af midler i tilfælde af nødsituationer ikke er en holdbar løsning; fastholder, at de eksisterende ressourceforpligtelser til opnåelse af Unionens strategiske mål og en større økonomisk, social og territorial samhørighed skal opretholdes; anmoder om, at de specifikke lofter i FFR med hensyn til beskæftigelse og socialpolitik bør justeres i opadgående retning, og FFR's fleksibilitet bør udvides for at kunne reagere på uforudsete sociale omstændigheder;

2.  bemærker, at lofterne i den nuværende FFR er blevet overskredet, hvilket bringer dens gennemførlighed i anden halvdel af dens cyklus i fare; opfordrer derfor Kommissionen til at foretage en reel midtvejsrevision af FFR's lofter og af bestemmelserne i FFR-forordningen og til at tage behørigt hensyn til resultaterne af revisionen for at give EU en holdbar budgetramme, således at EU kan opfylde sine primære målsætninger og afslutte sine store projekter med et vellykket resultat;

3.  understreger, at beskæftigelsesfrekvensen i EU på nuværende tidspunkt er på 69,2 %, hvilket er et godt stykke under Europa 2020-målet, at arbejdsløsheden fortsat er særlig høj blandt kvinder, unge, ældre arbejdstagere og dårligt stillede grupper, og at over 12 millioner personer i Europa er langtidsledige, hvilket udgør 5 % af EU's erhvervsaktive befolkning; minder i denne forbindelse om Rådets for nylig vedtagne henstilling af 15. februar 2016 om integration af langtidsledige på arbejdsmarkedet[1], som igen har påvist et behov for stærke EU-politikker og tilstrækkelige ressourcer; opfordrer til øgede europæiske offentlige og private investeringer i færdigheder og skabelse af varig beskæftigelse af høj kvalitet, herunder grønne job og job i den sociale økonomi og social-, sundheds- og plejesektoren, der skal opnås ved at fastholde og styrke Den Europæiske Socialfond (ESF);

4.  bemærker, at den samlede bevillingsramme, der var øremærket til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, blev fremrykket til udbetaling i 2014-2015, og at de foreliggende oplysninger tyder på fuld absorption hidtil; insisterer på, at ungdomsbeskæftigelsesinitiativet skal videreføres, og at dets resultater bør analyseres og vurderes som anmodet i den fælles erklæring, der er en del af budgetaftalen for 2016, og under hensyntagen til Revisionsrettens beretning, der forventes at blive afsluttet i begyndelsen af 2017; fastholder, at de nødvendige korrektioner bør foretages med henblik på at forbedre ungdomsbeskæftigelsesinitiativets gennemførelse, således at det sikres, at disse investeringers effektivitet er tilstrækkelig til at opfylde programmets mål; opfordrer til, at der stilles midler til rådighed for dette initiativ som minimum indtil 2020;

5.  påpeger, at bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed er en hovedprioritering, og opfordrer medlemsstaterne til at fremme iværksætterkultur og lærlingeuddannelser af høj kvalitet blandt unge som mekanismer til at fremme jobskabelse og øjeblikkelig adgang til beskæftigelse, samtidig med at især jobbeskyttelse og tilstrækkelig social sikring garanteres; fastholder, at de nødvendige bevillinger bør tilvejebringes med henblik på at fremme mobilitet blandt lærlinge, som i overensstemmelse hermed bør være berettiget til at nyde godt af Erasmus-midlerne på samme måde som studerende;

6.  bemærker, at den nye lovgivning om Eures og den europæiske platform for imødegåelse af sort arbejde vil benytte midler fra det europæiske program for beskæftigelse og social innovation (EaSI), og insisterer på, at der skal sikres tilstrækkelige midler til dette program i EU-budgettet uden at bringe de funktioner, som akserne Progress og mikrofinansiering og socialt iværksætteri under EaSI er blevet tildelt, i fare; opfordrer til at fastholde den nuværende tildeling på 61 % til Progress-aksen, nemlig til projekter og støtte til netværk på EU-plan, der fremmer social inklusion og bekæmper fattigdom;

7.  understreger, at midlerne i ESF og Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede ikke er tilstrækkelige til at adressere den stigende ulighed og fattigdom, de værste konsekvenser af den økonomiske krise for arbejdsmarkedet med hensyn til udstødelse af unge og langtidsledige fra dette marked og den hidtil usete tilstrømning af flygtninge; opfordrer Kommissionen til at afsætte flere midler til socialpolitikken og således styrke samhørighedspolitikken for at hjælpe flygtninge med at integrere sig i samfundet og komme ind på arbejdsmarkedet og samtidig arbejde for at opfylde EU-målene om at fremme beskæftigelse og social integration; opfordrer derfor Kommissionen til efter behov at foreslå en forhøjelse af tildelingen til ESF i samhørighedsbudgettet som led i revisionen af FFR; fastholder, at der ikke må foretages nedskæringer i de nationale rammebeløb til ESF-foranstaltninger, samt at der årligt skal stilles tilstrækkelig likviditet til rådighed til betalinger fra EU-budgettet;

8.  påpeger, at EU stadig er langt fra at opfylde Europa 2020-strategiens mål for fattigdomsbekæmpelse, hvilket understreger, at politikkerne på dette område er slået fejl, navnlig for udsatte personer; opfordrer til at gennemføre konsekvensanalyser og analyser af valuta for pengene med henblik på at finde årsagerne til denne utilstrækkelighed; henleder opmærksomheden på, at 24,4 % af befolkningen i EU er truet af fattigdom og social udstødelse, og at deres antal er steget med fem millioner siden 2008; opfordrer derfor til øget økonomisk støtte til socialpolitiske foranstaltninger for at fremme sociale investeringer, bl.a. i sociale ydelser af høj kvalitet og den sociale økonomi; opfordrer Kommissionen til at overveje at indføre en minimumsandel på 25 % af ESF, der skal afsættes til bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse, og til nøje at overvåge, at den øremærkede andel reelt anvendes til dette formål;

9.  henleder opmærksomheden på det enorme problem med fattigdom blandt børn i Europa, som berører over 20 millioner børn (27,8 % i EU-28 og næsten 50 % i visse medlemsstater), der lever i familier, som lider dagligt under manglende indkomst og grundlæggende tjenesteydelser, som f.eks. fødevarer, bolig, uddannelse og sundhedsydelser; gentager sin opfordring til Kommissionen og medlemsstaterne til at oprette en børnegaranti, der sætter børn i centrum for eksisterende fattigdomsbekæmpelsespolitikker og sikrer de nødvendige ressourcer til fuld gennemførelse af disse politikker samt bistår forældre med at komme ud af social udstødelse og arbejdsløshed gennem målrettede foranstaltninger, som f.eks. erhvervsuddannelse og udvikling af færdigheder;

10.  er af den opfattelse, at det maksimale årlige beløb, der kan mobiliseres gennem Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF), mindst bør forblive på 150 mio. EUR (2011-priser), da dette instrument, på trods af at det hidtil er blevet underudnyttet, har et enormt potentiale til at støtte arbejdstagere, der er ramt af større økonomiske strukturændringer;

11.  understreger, at synergier og koordinering mellem alle fem europæiske struktur- og investeringsfonde, navnlig mellem ESF og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), og andre EU-instrumenter har potentiale til at øge disse instrumenters effektivitet og skal udvikles yderligere;

12.  minder om, at EU-budgettet delvis er et investeringsbudget med en kraftig løftestangseffekt, og at det kan udgøre et stærkt redskab til at øge strategiske investeringer med europæisk merværdi, som er i overensstemmelse med en tilgang rettet mod at skabe bæredygtig og inklusiv vækst og job af høj kvalitet og skabe opadgående social konvergens; foreslår, at revisionen af FFR bør tage højde for den indvirkning, som Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) har på eksisterende EU-programmer, navnlig i betragtning af betydningen af disse programmer for økonomisk udvikling og jobskabelse, samtidig med at der tages højde for, at EFSI har en afgørende rolle at spille med hensyn til at revitalisere investeringer i Europa;

13.  fastholder, at investeringer i forskning og udvikling er af afgørende betydning for den europæiske økonomis konkurrenceevne og for jobskabelsen; bemærker imidlertid, at investeringer i forskning og udvikling ifølge de seneste tal fra Eurostat tegner sig blot for 2,03 % af EU's BNP, hvilket er et godt stykke under Europa 2020-målet; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til at finde en vej til fuldt ud at udligne de nedskæringer, hvorigennem EFSI er blevet finansieret på bekostning af Horisont 2020-budgettet;

14.  fastholder, at den fælles landbrugspolitik bidrager betydeligt til vækst og beskæftigelse, især i landdistrikterne, og påpeger, at ét job i landbrugssektoren genererer syv job andre steder; opfordrer til, at de beløb, der er opført under FFR's udgiftsområde 2, skal forblive uændrede, i betragtning af at den fælles landbrugspolitik er af afgørende betydning for beskæftigelsen; påpeger, at den fælles landbrugspolitik ikke kun bidrager til at begrænse svingende indkomster inden for landbruget, navnlig i krisetider, men også hjælper landbrugere, herunder unge, med at etablere sig inden for landbruget og udvikle deres landbrugsbedrifter, hvilket gør dem rentable og velstående samt til en kilde til direkte og indirekte beskæftigelse;

15.  opfordrer medlemsstaterne til, i betragtning af at 13,1 % af BNP i EU-27 er blevet brugt på redningspakker til bankerne, mens EU-budgettet forbliver på under 1 %, at sikre tilvejebringelsen af alle midler, der er nødvendige for på en vellykket måde at overvinde de ekstreme udfordringer, som EU står over for på nuværende tidspunkt.

RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNING I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	30.5.2016
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	37 10 0
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Laura Agea, Guillaume Balas, Brando Benifei, Mara Bizzotto, David Casa, Ole Christensen, Lampros Fountoulis, Arne Gericke, Czesław Hoc, Danuta Jazłowiecka, Rina Ronja Kari, Jan Keller, Ádám Kósa, Kostadinka Kuneva, Jean Lambert, Javi López, Thomas Mann, Dominique Martin, Elisabeth Morin-Chartier, João Pimenta Lopes, Georgi Pirinski, Terry Reintke, Sofia Ribeiro, Maria João Rodrigues, Claude Rolin, Anne Sander, Sven Schulze, Ulrike Trebesius, Marita Ulvskog
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Daniela Aiuto, Rosa D’Amato, Rosa Estaràs Ferragut, Tania González Peñas, Richard Howitt, Dieter-Lebrecht Koch, Edouard Martin, Tamás Meszerics, Evelyn Regner, Joachim Schuster, Michaela Šojdrová, Helga Stevens, Flavio Zanonato
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)	Xabier Benito Ziluaga, Jens Geier, Sylvie Goddyn, Andrej Plenković, Jasenko Selimovic

• [1]  EUT C 67 af 20.2.2016, s. 1.

UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (27.4.2016)

til Budgetudvalget

om forberedelse af revisionen af den flerårige finansielle ramme 2014-2020 efter valget: Parlamentets input forud for Kommissionens forslag
(2015/2353(INI))

Ordfører for udtalelse: Francesc Gambús

FORSLAG

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  opfordrer til, at den flerårige finansielle ramme (FFR) revideres med henblik på at sikre, at Den Europæiske Union når sine klima- og energipolitiske mål for 2020 og er på rette vej hen imod den mest effektive realisering af de mål, som blev fastsat på COP21 i Paris, og EU's energi- og klimamål for 2030 og for 2050; understreger, at omstillingen af den europæiske økonomi til en kulstoffattig økonomi vil blive en af de vigtigste udfordringer, som Den Europæiske Union kommer til at stå over for i de kommende år; bemærker endvidere, at det ifølge Parisaftalen er nødvendigt at afsætte EU-midler til at støtte klimatiltag i udviklingslande; anmoder derfor Kommissionen om at gøre noget ved dette i forbindelse med gennemgangen/revisionen af FFR;

2.  bemærker, at mindst 20 % af FFR 2014-2020 bør bruges på klimarelaterede tiltag, og noterer sig, at det ved anvendelse af Kommissionens metode til integrering af klimaaspektet er blevet beregnet, at 12,7 % af 2014-budgettet blev brugt på klimaændringer, og at der blev afsat 12,5 % hertil i udkastet til 2015-budgettet; opfordrer indtrængende Kommissionen til at tilvejebringe endelige tal for det gennemførte 2015-budget såvel som for de planlagte udgifter til klimatiltag, som er nødvendige i de resterende år af den nuværende FFR for at nå målet på de 20 %, der kræves for at garantere, at målene i Parisaftalen opfyldes; opfordrer Kommissionen til at sikre, at mekanismen til integrering af klimaaspektet er fuldt operationel; understreger, at en forhøjelse af den nuværende andel på 20 % kan betragtes som et budgetneutralt redskab, der kan bidrage til at omdanne Europa til en bæredygtig lavemissionsøkonomi;

3.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at Unionens finansielle ressourcer hverken omfatter støtte, som er til skade for klimaet, fastlåser infrastruktur, der er baseret på fossile brændstoffer eller støtter aktiviteter, som skader økosystemet og biodiversiteten, eller omfatter støtte til fossile brændstoffer; opfordrer ligeledes Kommissionen til at indføre en effektiv metode til sporing af biodiversitetsudgifter i Unionens budget;

4.  understreger, at revisionen af FFR ikke bør bruges af medlemsstaterne til at læsse det ansvar, som påhviler dem i henhold til det fælles aftalte Parismål om at afsætte 100 mia. USD pr. år til støtte for udviklingslande, over på EU-budgettet;

5.  bemærker, at der i gennemførelsesforordningen for Horisont 2020 er fastsat et højere mål for klimatiltag end det mål, som er fastsat i det samlede EU-budget; mener, at det – hvis de klimarelaterede udgifter skal beløbe sig til mere end 35 % af det samlede Horisont 2020-budget – er nødvendigt med mere præcis og fyldestførende sporing af klimatiltag inden for Horisont 2020 såvel som med et øget fokus på de dele af Horisont 2020, som har potentiale til at være klimarelevante, men som indtil videre ikke har leveret på klimatiltag af betydning;

6.  mener – i betragtning af at merværdien af økosystemerne og biodiversiteten i det europæiske miljø skal sikres – at FFR bør anerkende denne værdi ved at afsætte tilstrækkelige ressourcer i de kommende budgetter til at bevare denne biodiversitet i bl.a. landdistrikterne;

7.  understreger ligeledes, at vi i lyset af EU's nuværende forpligtelser til at dæmme op for tabet af biodiversitet og forringelsen af økosystemtjenester i Europa inden 2020 skal sikre os, at EU's samlede udgifter ikke har negative indvirkninger på biodiversiteten, men understøtter opnåelsen af vores biodiversitetsmål;

8.  mener, at der i FFR bør sørges for et tilstrækkeligt budget for og tilstrækkelig finansiering af Natura 2000-nettet, navnlig gennem Life-programmet, som tager sigte på at fremme gennemførelsen af miljø-, energi- og klimamål og deres integration i andre politikker og i medlemsstaternes praksis; bemærker med bekymring nedgangen i betalingsbevillinger på 2015-budgettet til LIFE-programmet, som hovedsageligt skyldes udsættelsen af nogle projekter som følge af den økonomiske situation og forsinkelser i udbetalingerne til finansieringsinstrumentet "faciliteten til finansiering af naturkapital";

9.  opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at påbegynde et sundhedstjek af den fælles landbrugspolitik på grundlag af de fem sundhedstjekelementer: EU-merværdi, relevans, effektivitet, produktivitet og politikkohærens;

10.  mener, at finansieringen af den fælles landbrugspolitik bør tilpasses på en sådan måde, at den bidrager til at opfylde Unionens miljøpolitiske mål, bl.a. målene for luftkvalitet, vand, biodiversitet og klima;

11.  anser "Sundhed for Vækst"-programmet for perioden 2014-2020 for at være et nøgleinstrument, og understreger, at det derfor er nødvendigt at sikre, at dets budget opretholdes;

12.  opfordrer Kommissionen til at vurdere, hvorvidt målene for Horisont 2020-programmet vil være opfyldt efter omfordelingen af midler til Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, og til som minimum at genopføre programmets budgetramme;

13.  bemærker, at omstillingen til en mere cirkulær økonomi vil stimulere energi- og ressourceeffektiviteten og vil bidrage til at mindske drivhusgasemissionerne, og opfordrer derfor til, at der afsættes tilstrækkelige økonomiske midler til gennemførelsen af pakken om den cirkulære økonomi;

14.  mener, at der ved revisionen af FFR bør tages højde for det forhold, at fødevaresikkerheden og fødevareforsyningssikkerheden vil blive udfordringer i de kommende år på grund af det øgede pres på ressourcerne og den stigende forekomst af plantesygdomme i EU; mener, at denne bestemmelse vil gøre det muligt at tackle fejlernæringstendenser i medlemsstaterne og fremme fødevarekvaliteten og fødevaresikkerheden ved at forbedre effektiviteten, produktiviteten og pålideligheden af officielle kontroller som et redskab af afgørende betydning for at opretholde sikkerheden for mennesker, dyr og planter på et højt niveau i hele fødekæden, samtidig med at der sikres et højt miljøbeskyttelsesniveau;

15.  er af den opfattelse, at der ved revisionen af FFR bør tages hensyn til, at antallet og omfanget af naturlige og menneskeskabte katastrofer vokser, ved at afsætte flere ressourcer til det civile beskyttelsesinstrument og tillade større fleksibilitet i anvendelsen af dem.

RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNINGI RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	26.4.2016
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	56 10 0
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Marco Affronte, Margrete Auken, Pilar Ayuso, Zoltán Balczó, Ivo Belet, Simona Bonafè, Biljana Borzan, Lynn Boylan, Soledad Cabezón Ruiz, Alberto Cirio, Birgit Collin-Langen, Mireille D’Ornano, Seb Dance, Angélique Delahaye, Jørn Dohrmann, Ian Duncan, Stefan Eck, Bas Eickhout, Eleonora Evi, José Inácio Faria, Karl-Heinz Florenz, Francesc Gambús, Elisabetta Gardini, Gerben-Jan Gerbrandy, Jens Gieseke, Julie Girling, Sylvie Goddyn, Matthias Groote, Françoise Grossetête, Andrzej Grzyb, György Hölvényi, Anneli Jäätteenmäki, Jean-François Jalkh, Benedek Jávor, Karin Kadenbach, Kateřina Konečná, Giovanni La Via, Peter Liese, Norbert Lins, Susanne Melior, Miroslav Mikolášik, Massimo Paolucci, Gilles Pargneaux, Piernicola Pedicini, Bolesław G. Piecha, Pavel Poc, Frédérique Ries, Daciana Octavia Sârbu, Annie Schreijer-Pierik, Davor Škrlec, Dubravka Šuica, Estefanía Torres Martínez, Nils Torvalds, Jadwiga Wiśniewska, Damiano Zoffoli
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Clara Eugenia Aguilera García, Nikos Androulakis, Nikolay Barekov, Nicola Caputo, Mark Demesmaeker, Herbert Dorfmann, Fredrick Federley, Jacqueline Foster, Lampros Fountoulis, Giorgos Grammatikakis, Jan Huitema, Merja Kyllönen, Gesine Meissner, Younous Omarjee, Alojz Peterle, Marijana Petir, Gabriele Preuß, Christel Schaldemose, Jasenko Selimovic, Bart Staes, Kay Swinburne, Keith Taylor, Mihai Ţurcanu, Tom Vandenkendelaere, Carlos Zorrinho
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)	Marie-Christine Boutonnet, Linda McAvan

UDTALELSE fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (24.5.2016)

til Budgetudvalget

om forberedelse af revisionen af den flerårige finansielle ramme 2014-2020 efter valget: Parlamentets input forud for Kommissionens forslag
(2015/2353(INI))

Ordfører for udtalelse: Janusz Lewandowski

FORSLAG

Udvalget om Industri, Forskning og Energi opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  mener, at Kommissionen bør foretage en omfattende gennemgang af, hvordan den nuværende FFR fungerer, efterfulgt af en lovgivningsmæssig revision;

2.  understreger, at Parlamentet og Rådet i henhold til traktaten udgør budgetmyndighedens to parter; opfordrer derfor til fuld inddragelse af Parlamentet i midtvejsgennemgangen og revisionen af FFR-forordningen;

3.  påpeger, at mens FFR-forordningen i vid udstrækning er forblevet uændret siden dens vedtagelse, så har rammebetingelserne for dens gennemførelse ændret sig; understreger den kendsgerning, at en reel fornyet gennemgang skal ledsages af et lovgivningsmæssigt forslag, som adresserer disse udfordringer; påpeger i denne forbindelse, at de nye instrumenter, såsom EFSI, der blev indført efter vedtagelsen af FFR-forordningen, på behørig vis bør indarbejdes i EU-budgettet, uden at dette får en negativ økonomisk indvirkning på de aftalte programmer;

4.  bemærker, at EFSI har en betydelig langsigtet indvirkning på EU-budgettet; mener, at EFSI investerer i projekter, som ikke har samme målgruppe som Horisont 2020 og CEF og derfor ikke yder fuld kompensation for de berørte Horisont 2020-budgetposter og CEF; understreger derfor, at det enstemmigt vedtagne niveau for finansiering af disse programmer skal genetableres fuldt ud, og at den rette balance mellem tilskud og finansielle instrumenter skal fastholdes under FFR-revisionen, hvis EU skal kunne opfylde sine forsknings- og innovationsmål; minder i denne forbindelse om, at CEF inden for energi- og telekommunikationsområdet er afgørende for færdiggørelsen af energiunionen og den digitale union; understreger i denne sammenhæng vigtigheden af at sikre finansiering til CEF med henblik på at opfylde målet om elsammenkobling på 10 % eller mere;

5.  påpeger, at gennemførelsen af Horisont 2020 og Cosme har ført til meget høje udnyttelsesgrader, og at dette har ført til en særdeles lav succesrate i Horisont 2020, hvilket afholder potentielle ansøgere fra at forelægge deres projekter;

6.  gentager betydningen af at sikre finansiering til ITER-projektet med henblik på at projektere med fusion som en pålidelig kilde til vedvarende energi og som et fremtidigt element i energimikset samt for at tiltrække industrien og SMV'er og forskningscentre yderligere;

7.  mener, at der ikke må foreslås nye politiske prioriteringer på bekostning af de aftalte programmer i den nuværende FFR, navnlig Horisont 2020, CEF, Cosme, Galileo og Copernicus, eller på bekostning af de på forhånd tildelte nationale rammebeløb; understreger, at enhver ny prioritering bør støttes af ny finansiering i den resterende tid af den nuværende FFR-periode;

8.  opfordrer Kommissionen til at beskytte de allerede tildelte midler i FFR for 2014-2020 for at sikre, at infrastrukturerne til Galileo-, Egnos- og Copernicus-programmerne gennemføres og fungerer fuldt ud samt med henblik på at yde støtte til GNSS-applikationer og jordobservationsaktiviteter til tidligere og efterfølgende led; gentager at Horisont 2020 kan yde et vigtigt bidrag til at mindske EU's afhængighed med hensyn til kritisk rumteknologi; minder i den forbindelse om, at rumdelen af Horisont 2020 falder ind under prioriteten "industrielt lederskab" og navnlig under det specifikke mål om "lederskab inden for støtte- og industriteknologi";

9.  opfordrer til at styrke samordningen yderligere og til at maksimere synergierne mellem EFSI, ESI-fondene, Horisont 2020, Cosme og CEF;

10.  opfordrer budgetmyndigheden til at sikre størst mulig fleksibilitet med hensyn til at kanalisere uudnyttede årlige bevillinger til programmerne under udgiftsområde 1a, som f.eks. Horisont 2020, Cosme og Connecting Europe-faciliteten;

11.  bemærker, at EU-programmer har bidraget til at sikre adgangen til finansiering for SMV'er i EU og navnlig for dem, der opererer i medlemsstater, som er berørt af den alvorlige og vedvarende finansielle krise; opfordrer til at tildele yderligere midler til programmet og således til endnu flere SMV'er og opfylde de forskellige behov hos SMV'er på en mere hensigtsmæssig måde; opfordrer navnlig til en væsentlig udvidelse af SMV-instrumenterne under Horisont 2020 med henblik på som minimum at opfylde det retligt forpligtede beløb, som er fastsat i Horisont 2020-forordningen; understreger, at adgang til finansiering fortsat er en udfordring for mange SMV'er, navnlig hvad angår risikofinansiering; opfordrer Kommissionen til at sikre større gennemsigtighed hvad finansieringen af SMV'er angår, herunder et mere klart budgetoverblik og en mere åbenlys kontrol, og til at sikre en egentlig bottom-up-tilgang til gennemførelsen heraf;

12.  minder om Unionens enestående evne til at indlede internationale samarbejder og mobilisere offentlige midler til fordel for grænseoverskridende spørgsmål; understreger, at EU-finansiering rent faktisk kan igangsætte og tilskynde til aktiviteter, som medlemsstaterne hver især ikke er i stand til at gennemføre alene, og kan skabe synergier med og supplere medlemsstaternes aktiviteter;

13.  mener, at ambitiøse mål for bæredygtig energipolitik, energieffektivitetspolitik og ressourceeffektivitetspolitik kan sikre omkostningseffektive fordele for den europæiske industri og den europæiske økonomi som helhed; opfordrer til, at der stilles offentlige og private midler fra EU og medlemsstaterne til rådighed til investeringer i disse prioriterede sektorer; mener, at yderligere synergier mellem Horisont 2020 og initiativer om intelligent specialisering (RIS3) bør fremmes for at sikre bedre FoU-udnyttelse og støtte regional økonomisk konvergens;

14.  opfordrer til, at midtvejsevalueringen af FFR-programmerne foretages på grundlag af deres resultater i forhold til fastsatte mål og målsætninger, absorptionskapacitet og EU-merværdi og nye politiske prioriteringer som centrale punkter i forvaltningen af EU's udgifter, samtidig med at der tages hensyn til det stadig eksisterende betalingsefterslæb og den forsinkede gennemførelse af den nuværende ramme; understreger også, at revisionen af FFR efter valget er en lejlighed til at gennemføre forbedringer af FFR, som indbefatter reformer i forbindelse med anvendelsen, forvaltningen, rapporteringen og kontrollen med midler; opfordrer på baggrund af en vurdering af resultater, som bl.a. fokuserer på forsvarlig økonomisk forvaltning, til, at bevillinger, der er øremærket til programmer, som ikke er blevet korrekt gennemført, skal omfordeles til programmer, som er velfungerende;

15.  mener, at alle EU's budgetinstrumenter, som støtter investeringer og innovation, bør opretholdes og videreudvikles, og at det ikke er nødvendigt at begunstige ét eller flere af disse instrumenter på bekostning af de andre; bemærker, at EU-budgettet spiller en afgørende rolle med hensyn til at tilvejebringe et incitament til fremadrettede udgifter og med hensyn til at støtte samhørigheden og sikre effektiv politikgennemførelse i EU.

RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNINGI RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	24.5.2016
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	45 5 10
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Zigmantas Balčytis, Nicolas Bay, Bendt Bendtsen, Xabier Benito Ziluaga, José Blanco López, David Borrelli, Jerzy Buzek, Pilar del Castillo Vera, Christian Ehler, Fredrick Federley, Ashley Fox, Adam Gierek, Theresa Griffin, Hans-Olaf Henkel, Eva Kaili, Barbara Kappel, Krišjānis Kariņš, Seán Kelly, Jeppe Kofod, Jaromír Kohlíček, Janusz Lewandowski, Paloma López Bermejo, Ernest Maragall, Edouard Martin, Angelika Mlinar, Csaba Molnár, Dan Nica, Morten Helveg Petersen, Miroslav Poche, Carolina Punset, Michel Reimon, Herbert Reul, Paul Rübig, Algirdas Saudargas, Neoklis Sylikiotis, Dario Tamburrano, Patrizia Toia, Evžen Tošenovský, Claude Turmes, Vladimir Urutchev, Adina-Ioana Vălean, Henna Virkkunen, Martina Werner, Lieve Wierinck, Hermann Winkler, Anna Záborská, Flavio Zanonato
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Amjad Bashir, Jens Geier, Constanze Krehl, Olle Ludvigsson, Vladimír Maňka, Marian-Jean Marinescu, Markus Pieper, Massimiliano Salini, Anne Sander, Maria Spyraki, Indrek Tarand, Pavel Telička, Anneleen Van Bossuyt

UDTALELSE fra Transport- og Turismeudvalget (27.5.2016)

til Budgetudvalget

om forberedelse af revisionen af den flerårige finansielle ramme 2014-2020 efter valget: Parlamentets input forud for Kommissionens forslag
(2015/2353(INI))

Ordfører for udtalelse: Marian-Jean Marinescu

FORSLAG

Transport- og Turismeudvalget opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  fremhæver, at en fuldstændig inddrivelse af midler omfordelt fra Connecting Europe-faciliteten (CEF) til Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) bør være en af nøgleprioriteterne for midtvejsevalueringen af den flerårige finansielle ramme (FFR) 2014-2020; fastholder, at de valgte prioriteringer og den afsatte finansiering fremover respekteres, og at der ikke sker nogen reduktion af CEF-budgettet eller andre instrumenter til transportprojekter indtil 2020;

2.  opfordrer derfor Kommissionen til at forelægge Parlamentet en vurdering af EFSI-finansierede projekter om transport og turisme så hurtigt som muligt;

3.  er af den opfattelse, at Kommissionen med henblik på at opnå en optimal beslutning om gennemgangen af FFR snarest muligt bør fremlægge en rapport om omfanget af implementeringen og indførelsen af struktur- og samhørighedsmidler inden for turist-, transport- og infrastrukturprojekter, idet den skal specificere, hvilke af disse der bidrager til udviklingen af kernenetværk, korridorer og det samlede net;

4.  fremhæver i denne forbindelse den afgørende betydning af tilstrækkelig EU-finansiering til de projekter, der er opstillet i arbejdsplanerne for TEN-T-hovednetkorridoren; fremhæver, at dette også kræver udvidet dækning af transportpolitik-relaterede områder såsom flermodalitet og effektiv logistik, opgradering og vedligeholdelse af eksisterende transportinfrastruktur, interoperabilitet, færdselssikkerhed og adgangsmuligheder, intelligente transportsystemer, synergier med andre sektorer, emissionsreduktion, bymobilitet og udstyr til ren energi med henblik på bedre integration af bytrafikknudepunkter;

5.  understreger, at de tidligere opfordringer til forslag under CEF, der blev fremsat i 2014 og 2015, er blevet tredobbelt overtegnet, hvad der tydeligt peger på, at der er et meget stort antal projekter i støbeskeen med en stor EU-merværdi, som vil kunne absorbere yderligere ressourcer (ud over inddrivelse af omfordelte midler); er betænkelig ved, at der næsten ikke er nogen midler til rådighed for nye projekter i de resterende fire år af FFR; minder om den oprindelige CEF-tildeling før den endelige FFR-afgørelse; opfordrer Kommissionen til at evaluere muligheden for at forhøje den samlede budgetramme til CEF, herunder en forhøjelse af den samhørighedspolitiske bevillingsramme under CEF;

6.  fremhæver, at EFSI yder et nyttigt bidrag til finansieringen af TEN-T-projekter, men at det ikke kan erstatte tilskud, som fortsat er en vital og nødvendig finansieringsressource; understreger navnlig, at tilskud vil kunne kombineres med innovative finansieringsinstrumenter og EFSI til at lette implementeringen af yderligere projekter, navnlig større infrastrukturprojekter der kan bidrage til reduktion af økonomiske uligheder mellem regioner samt fungere som en katalysator for privat finansiering (blandet finansiering); opfordrer Kommissionen til at udarbejde et katalog over vellykkede projekter i den hensigt at befordre bedre indsigt blandt nationale, regionale og lokale myndigheder;

7.  gør opmærksom på, at transportinfrastruktur er rygraden i det indre marked og er grundlaget for den frie bevægelighed for personer, varer og tjenesteydelser; understreger betydningen af at foretage en nøjere afpasning af Samhørighedsfonden og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling for at sikre en mere effektiv implementering af reglerne for det digitale indre marked for transportsektoren; understreger, at budgettildelingen til de transeuropæiske transportnetværk også bør finde sted på det hensigtsmæssige niveau under FFR efter 2020 med henblik på at indfri målet om at færdiggøre TEN-T-hovednettet senest i 2030 og det samlede TEN-T-netværk senest i 2050;

8.  fremhæver de betydelige og permanente investeringsunderskud i Europa, navnlig inden for større transportinfrastruktur, og pointerer, at disse risici undergraver EU's konkurrencedygtighed som helhed; bemærker, at investeringsbehovene ikke blot vedrører skabelsen af infrastruktur, men tillige vedligeholdelse og modernisering af samme;

9.   understreger også, at tilstrækkelig EU-finansiering af transportinfrastruktur er et centralt krav til territorial, økonomisk og social samhørighed; anerkender betydningen af Samhørighedsfonden til forbedring af infrastrukturen og konnektiviteten i Europa med henblik på at udjævne infrastrukturforskellene mellem regionerne; fastholder derfor, at denne fond skal yde tilstrækkelig finansiering i den kommende programmeringsperiode såvel som efter 2020;

10.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at forbedre samordningen af de nationale transportstrategier med henblik på at lette Kommissionens godkendelse af større infrastrukturprojekter; opfordrer til bedre samordning af alle EU-instrumenter relateret til transport med henblik på at sikre, at det størst mulige antal centrale TEN-T-projekter færdiggøres til tiden, og potentielle besparelser bruges hensigtsmæssigt til at støtte klargjorte projekter i støbeskeen; opfordrer også Kommissionen til at engagere sig kraftigt til fordel for en forbedring af gennemsigtigheden inden for finansieringsordninger, for så vidt angår nøjagtigheden af omkostningsskøn, miljømæssig bæredygtighed, inddragelse af civilsamfundet i beslutningstagningen og fyldestgørende og konstant overvågning af EU-finansieringsordninger;

11.  tilskynder Kommissionen og medlemsstaterne til at investere mere i projekter med mindre projektbehov og betydelige fordele på kort sigt såsom at udbedre manglende led i form af forladte og nedlagte regionale, grænsekrydsende jernbaneforbindelser og at opgradere og vedligeholde eksisterende transportinfrastruktur;

12.  finder det nødvendigt at tillade overførsel af overskud og ubrugte forpligtelser fra ét år til et andet og opfordrer Kommissionen til at fremkomme med hensigtsmæssige forslag i denne henseende og til at omfordele midler til de mest velegnede, veludviklede og økonomisk og miljømæssigt bæredygtige projekter; understeger, at der bør ydes maksimal fleksibilitet med henblik på at tilsikre maksimal anvendelse af forpligtede FFR-midler;

13.  opfordrer Kommissionen til i dens tildeling af EU-midler til transportinfrastruktur at tage hensyn til den nyligt vedtagne 4. jernbanepakke og til at gøre alt, hvad der står i dens magt, for at befordre hurtig implementering inden for områder såsom interoperabilitet, sikkerhed, forbedring af sociale forhold og den frie bevægelighed; opfordrer Kommissionen til også at tage hensyn til de igangværende drøftelser om luftfartspakken, pakken om havne og den kommende pakke om vejtransport;

14.  bemærker, at EU-budgettet gennem forskellige former for finansiel støtte (tilskud, finansielle instrumenter) har spillet en afgørende rolle i at iværksætte eller genstarte talrige projekter i transportsektoren; mener, at enhver revision af FFR fra nu af skal opprioritere transportsektoren;

15.  understreger den strategiske betydning af det fælles europæiske luftrum som det primære instrument til at tilvejebringe sikkerhed, miljøoptimering, konkurrenceevne og beskyttelse af borgernes rettigheder; opfordrer Kommissionen til at drage omsorg for tildelingen af de fornødne og forhåndsgodkendte beløb til gennemførelse af forskningsprojektet om lufttrafikstyring i det fælles europæiske luftrum (SESAR);

16.  støtter endvidere en fuldstændig inddrivelse af midler, der omfordeles fra Horisont 2020 til EFSI; opfordrer Kommissionen til at udforske muligheden for at forøge midlerne bevilget til SESAR og fællesforetagendet Clean Sky under hensyntagen til fællesforetagendernes gode resultater og deres bidrag til EU's transport- og klimaforandringspolitikker;

17.  understreger den afgørende betydning af yderst præcis og pålidelig positions- og tidsinformation fra de europæiske flagskibsprogrammer for satellitnavigation Galileo og Egnos med henblik på øget sikkerhed og effektiv brug af luftfart, veje, jernbaner og maritim transport, navnlig hvad angår intelligent transport og trafikstyringssystemer såsom ATM, ERTMS, eCall, tilsluttede/selvstyrende køretøjer og intelligent forvaltning af transportressourcer og gods; opfordrer Kommissionen til at garantere allerede tildelte midler til FFR 2014-2020 med henblik på hurtig og fuldstændig færdiggørelse og drift af Galileo og Egnos-infrastruktur såvel som til støtte for anvendelsesmuligheder i foregående og efterfølgende led inden for budgetterne for det europæiske GNSS-programmer og Horisont 2020; gentager i denne henseende Kommissionens tilsagn om at levere uafbrudte GNSS-tjenester, styrke den europæiske økonomis modstandskraft og maksimere de socioøkonomiske fordele ved at fremme udviklingen af applikationer;

18.  minder Kommissionen og medlemsstaterne om det stærke potentiale for horisontale projekter såvel som synergier mellem transeuropæiske transport-, energi- og telekommunikationsnetværk;

19.  gør opmærksom på, at der er behov for at udvikle og fremme mere miljømæssigt venlige transportformer såsom jernbaner; opfordrer derfor til øget støtte til initiativer såsom Shift2Rail;

20.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre konkret (grænseoverskridende) koordination og til at styrke regeringsførelsen af EU's makroregionale strategier (Donau, Østersøen, Sortehavet, Adriaterhavet og det Ioniske Hav) i den hensigt at udvide territorial, økonomisk og social samhørighed og for at bistå og støtte medlemsstaterne i at indkredse de prioriterede infrastrukturprojekter, der vil tilføre regional og europæisk merværdi;

21.  minder om, at ubrugte beløb, der indgår i de midler, som er overført fra samhørighedspolitikken til CEF, fra januar 2017 vil kunne bruges af alle samhørighedsmedlemsstater, og opfordrer Kommissionen til at fremsætte hensigtsmæssige forslag om at forlænge perioden for anvendelse af disse finansielle midler fra samhørighedsmedlemsstaterne frem til 31. december 2017; opfordrer Kommissionen til at tildele midler, der ikke er brugt inden udgangen af 2017 til projekter for grænseoverskridende forbindelser mellem eller til udviklingsregioner; opfordrer medlemsstaterne til at gøre bedre brug af den tekniske bistand, der stilles til rådighed af Kommissionen;

22.  understreger, at der skal vedtages en bredere og mere omfattende tilgang til kriterier for berettigede projekter, der søger om EU-finansiering, hvormed der sikres bedre adgang til finansiering af de projekter, der tilfører nye transporttjenester og bedre fordeling af data; understreger navnlig behovet for at kanalisere EU-finansieringsmidler til indførelse af digitale transporttjenester og intelligente transportsystemer, der bidrager til skiftet over mod et mere bæredygtigt transportsystem og optimering af anvendelsen af eksisterende kapacitet;

23.  minder om betydningen af, at der inden for EU tilsikres det højest mulige niveau af transportsikkerhed, sikkerhed mod anslag og interoperabilitet på transportområdet; understreger, at bevillingerne til EU's agenturer ikke blot består af administrative udgifter, men også bidrager til at indfri EU's mål og samtidig tager sigte på at opnå besparelser på nationalt niveau, og at deres budgetter bør have tilstrækkelige og behørige midler til, at agenturerne kan varetage deres opgaver;

24.  gør opmærksom på, at bæredygtig turisme er et centralt vækstpotentielt område inden for den europæiske økonomiske udvikling og en drivkraft bag en betydelig del af beskæftigelsen, navnlig for unge; mener, at der bør bevilges passende og øgede budgetmidler i et hensigtsmæssigt omfang til udvikling af EU's turismepolitik med fokus på at fremme SMV'er og respektere natur- og kulturarven såvel som den historiske og industrielle arv; understreger behovet for bedre samordning mellem turisme- og infrastrukturprojekter; anmoder Kommissionen om at overveje muligheden af at introducere et specifikt udgiftsområde under det fremtidige rammeprogram;

25.  anerkender betydningen af menneskelig kapital for udviklingen af turisttjenesteydelser og understreger den rolle, som Den Europæiske Socialfond kan spille på dette område; fremhæver de storartede afkast på investeringer i turisme og dennes bidrag til social samhørighed, navnlig i landområder.

26.  understreger betydningen af en tilstrækkeligt finansieret integreret havpolitik (IMP) som et EU-flagskibsinitiativ inden for tværsektoriel og tværnational regeringsførelse;

27.  mener, at alle EU's budgetinstrumenter, som støtter investeringer og innovation, bør opretholdes og videreudvikles, og at der ikke er behov for at begunstige et af disse instrumenter på bekostning af de andre; bemærker EU-budgettets afgørende rolle med hensyn til at skabe et incitament til fremtidige udgifter og til at yde støtte til samhørighed og effektiv gennemførelse af politikker i EU.

RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNINGI RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	24.5.2016
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	41 4 2
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Marie-Christine Arnautu, Georges Bach, Izaskun Bilbao Barandica, Deirdre Clune, Michael Cramer, Luis de Grandes Pascual, Andor Deli, Isabella De Monte, Ismail Ertug, Jacqueline Foster, Tania González Peñas, Dieter-Lebrecht Koch, Merja Kyllönen, Miltiadis Kyrkos, Peter Lundgren, Marian-Jean Marinescu, Georg Mayer, Cláudia Monteiro de Aguiar, Renaud Muselier, Jens Nilsson, Markus Pieper, Salvatore Domenico Pogliese, Gabriele Preuß, Dominique Riquet, Massimiliano Salini, David-Maria Sassoli, Claudia Schmidt, Jill Seymour, Claudia Țapardel, Keith Taylor, Pavel Telička, István Ujhelyi, Wim van de Camp, Janusz Zemke, Roberts Zīle, Kosma Złotowski, Elżbieta Katarzyna Łukacijewska
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Knut Fleckenstein, Maria Grapini, Karoline Graswander-Hainz, Werner Kuhn, Curzio Maltese, Jozo Radoš, Ulrike Rodust, Davor Škrlec, Evžen Tošenovský
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)	Beatrix von Storch

UDTALELSE fra Regionaludviklingsudvalget (25.5.2016)

til Budgetudvalget

om forberedelse af revisionen af den flerårige finansielle ramme 2014-2020 efter valget: Parlamentets input forud for Kommissionens forslag
(2015/2353(INI))

Ordfører for udtalelse: Constanze Krehl

FORSLAG

Regionaludviklingsudvalget opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  minder om, at et af de vigtigste formål med Den Europæiske Union er at fremme økonomisk, social og territorial samhørighed og solidaritet blandt medlemsstaterne; understreger, at samhørighedspolitikken på lang sigt er Unionens vigtigste investeringspolitik og instrument til at mindske forskellene mellem alle EU's regioner og forbedre livskvaliteten for EU-borgerne, og at den spiller en vigtig rolle for gennemførelsen af Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst; mener, at et EU-instrument skal bevise sit bidrag til EU's mål og prioriteter; kræver, at der fokuseres på vurdering af resultater, performance, synergier og merværdi;

2.  fremhæver, at gennemgangen/revisionen af den flerårige finansielle ramme (FFR) skal tage hensyn til de nye politiske udfordringer, som EU står over for; understreger behovet for effektivitet og resultatorientering i samhørighedspolitikken og bemærker, at incitamentsmekanismer i denne forbindelse såsom resultatbaseret budgettering allerede er blevet indført i den nuværende FFR; minder om, at de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene) – som følge af at der på et sent tidspunkt blev opnået enighed om FFR og den deraf følgende sene vedtagelse af lovgivningspakken for samhørighedspolitikken (2014-2020) samt de operationelle programmer – i 2016 er på et tidligt stadium af gennemførelsen, og at der på tidspunktet for gennemgangen/revisionen af FFR kun er begrænset dokumentation for gennemførelsen til rådighed med hensyn til resultater; minder i denne forbindelse om de muligheder, som findes i den fælles strategiske ramme i bilag I til forordningen om fælles bestemmelser (EU) nr. 1303/2013; opfordrer Kommissionen til at vurdere og orientere Parlamentet om status for gennemførelsen af ESI-fondene og mere effektivt at fremme de disponible midler under samhørighedspolitikken; mener, at det er nødvendigt med tidlige forberedende aktiviteter for EU-politikker, der finansieres med midler fra FFR, for at starte gennemførelsen helt i begyndelsen af den næste FFR;

3.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til yderligere at maksimere synergier og komplementariteter, sikre bedre koordinering, sammenhæng og forbedring mellem de fem europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fonde) og andre EU-instrumenter og -politikker (herunder ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, Horisont 2020 og Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI)), som er en vigtig forudsætning for at sikre EU-budgettets effektivitet; opfordrer derfor Kommissionen og de nationale, regionale og lokale myndigheder til behørigt at tage hensyn til mulighederne for synergier mellem ESI- og ESFI-finansieringen og dermed øge investeringernes løftestangseffekt og den positive indvirkning på den økonomiske vækst, beskæftigelsen og den bæredygtige udvikling; understreger nødvendigheden af at intensivere samhørighedspolitikken og af en målrettet vurdering af de territoriale virkninger af relaterede instrumenter, som f.eks. EFSI og Horisont 2020;

4.  minder om, at forhåndstildelte nationale rammebeløb i overensstemmelse med artikel 2 i Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for 2014-2020 ikke kan reduceres i forbindelse med gennemgangen/revisionen af FFR; opfordrer til en rettidig afslutning på gennemgangen/revisionen af FFR senest i 2018, en opjustering af FFR-lofterne og en lovgivningsmæssig revision af ovennævnte FFR-forordning, uden at det berører tilpasningen af samhørighedspolitikkens budget, jf. artikel 7 i Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013;

5.  minder om, at forenkling er fremhævet i forbindelse med gennemgangen/revisionen af FFR som et centralt spørgsmål, idet den administrative byrde er et tværgående spørgsmål; gentager derfor sin faste overbevisning om betydningen af at forenkle adgangen til ESI-fonde; støtter i denne forbindelse det arbejde, der udføres af Kommissionens gruppe på højt plan med at overvåge forenkling til gavn for støttemodtagerne, og opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til allerede i den nuværende programmeringsperiode at fremsætte relevante forslag til forenkling fra gruppen på højt plan; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til fuldt ud at inddrage Europa-Parlamentet i denne gruppe, og minder om sin beslutning om "Hen imod forenkling og resultatorienteret tilgang i samhørighedspolitikken for perioden 2014-2020"; understreger endvidere behovet for at opretholde balancen mellem forenkling og kontrol;

6.  understreger, at tilskud er en effektiv og prioriteret form for støtte inden for mange områder af offentlig intervention og for mikrovirksomheder samt små og mellemstore virksomheder; minder om, at de finansielle instrumenter bør anvendes på en komplementær måde efter behørig forudgående vurdering, hvis de er mere effektive til at nå Unionens politiske mål; anerkender det potentiale, som finansielle instrumenter har som fleksible mekanismer, der skal anvendes sideløbende med tilskud, for at undgå en fragmentering af samhørighedspolitikken og EU-budgettet i betragtning af, at multiplikatoreffekten med hensyn til virkning og løftestangseffekt kan være langt større, da der er en risiko for, at der kan gå muligheder tabt på grund af dårligt udformede finansielle instrumenter, hvilket fører til ringe nytte og virkning; understreger, at der er brug for yderligere dokumentation for at forstå, hvordan disse finansielle instrumenter kan anvendes effektivt i samhørighedspolitikken; mener, at det er nødvendigt at øge ansvarligheden og gennemsigtigheden i finansielle instrumenter yderligere, og opfordrer til en mere forenklet brug af tilskud og finansielle instrumenter i fremtiden, og understreger, at klare regler for finansielle instrumenter for at bidrage til at forenkle forberedelsen og gennemførelsen af processen for fondsforvalterne og de endelige modtagere er afgørende for at øge anvendelsen af dem;

7.  opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til den ekstraordinære indsats, som medlemsstaterne og regionerne gør med at tilvejebringe passende modtagelsesforhold og integration af asylansøgere og andre migranter, og til at undersøge muligheden for, i overensstemmelse med de udgiftslofter, der er fastsat i FFR, at tilvejebringe yderligere bistand og fleksibilitet inden for ESI-fondene med henblik på at støtte sådanne medlemsstater og regioner, herunder dem ved EU's ydre grænser i forbindelse med gennemgangen af måden, hvorpå FFR fungerer, uden at nedskære forpligtelses- og betalingsbevillingerne under udgiftsområde 1b, og uden at det berører tilpasningen af samhørighedspolitikkens budget, jf. artikel 7 i Rådets forordning (Euratom, EU) nr. 1311/2013;

8.  bemærker, at FFR 2014-2020 skulle absorbere det unormale efterslæb af betalinger, der havde ophobet sig siden 2011, og at gennemførelsen af samhørighedspolitikken forsinkes; bemærker, at det er afgørende at undgå et efterslæb af betalinger i fremtiden for at sikre en vellykket gennemførelse af EU's samhørighedspolitik og forebygge negative virkninger for støttemodtagerne, idet det eksisterende efterslæb af betalinger skader EU's omdømme; understreger, at indførelsen af nye egne indtægter i EU's budget vil have en positiv indvirkning på betalingsefterslæbet; opfordrer til en grundig drøftelse af indførelsen af nye egne indtægter parallelt med gennemgangen/revisionen af FFR;

9.  påpeger, at den flerårige finansielle rammes hidtidige periode på syv år har vist sig at være god og kan være fordelagtig ved at udgøre en stabil finansieringsperiode, navnlig for lokale og regionale myndigheder; præciserer, at de tre institutioner i forbindelse med gennemgangen/revisionen sammen bør overveje, hvad der bør være den mest passende varighed for den næste finansielle ramme, navnlig i forbindelse med programmer under delt forvaltning; understreger dog betydningen af en grundig vurdering af varigheden af programmeringsperioden også for at tilpasse den til Europa-Parlamentets og Kommissionens politiske cyklusser; opfordrer derfor indtrængende i forbindelse med samhørighedspolitikken til, at der enten sikres en programperiode på mindst syv år eller en 5 + 5-programmeringsperiode med en klar midtvejsrevision af politikken;

10.  fremhæver i lyset af forberedelsen af revisionen efter valget af FFR 2014-2020, at gennemførelsen af den nuværende FFR allerede har vist sig at være en udfordring, og at budgetmyndigheden allerede har måttet ty til maksimal fleksibilitet; opfordrer derfor Kommissionen til at udnytte de konkrete erfaringer med, hvordan EU-budgettet skal bruges; understreger, at der fortsat vil være efterspørgsel efter en velfinansieret samhørighedspolitik til støtte for regionaludvikling og solidaritet i EU; understreger i denne sammenhæng betydningen af at opretholde samhørighedspolitikkens rolle efter 2020 som EU's vigtigste investeringspolitik med et tilstrækkeligt finansieringsniveau;

11.  opfordrer Kommissionen til at drage konklusioner om begrænsningerne i den nuværende fordelingsnøgle for fastsættelsen af støtte over samhørighedspolitikken, som alene bygger på BNP pr. indbygger;

12.  mener, at revisionen/gennemgangen af FFR er en god mulighed for at håndtere den grundlæggende sammenhæng mellem samhørighedspolitikken og de næste skridt i gennemførelsen af resultaterne og aftalerne fra COP21-konferencen; understreger behovet for at fremskynde og forbedre effektiviteten af klimaudgifter, samtidig med at det understreger det enorme potentiale, som samhørighedspolitikken har for at fremme EU's klimabeskyttelsesindsats;

13.  understreger nødvendigheden af at tilskynde til forbedringer af den økonomiske forvaltning og god forvaltningspraksis; understreger i denne forbindelse, at den administrative kapacitet på nationalt og regionalt/lokalt plan er en afgørende forudsætning for en rettidig og vellykket gennemførelse af samhørighedspolitikken; minder ligeledes om, at resultatreserven er uløseligt forbundet med en resultatorienteret samhørighedspolitik; opfordrer Kommissionen til at fremskynde tildelingen af resultatreserven i den nuværende periode til programmer, der har nået de fastsatte milepæle for 2018.

RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNINGI RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	24.5.2016
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	37 4 0
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Pascal Arimont, Franc Bogovič, Victor Boştinaru, Mercedes Bresso, Steeve Briois, Rosa D’Amato, Iratxe García Pérez, Michela Giuffrida, Krzysztof Hetman, Ivan Jakovčić, Constanze Krehl, Sławomir Kłosowski, Andrew Lewer, Louis-Joseph Manscour, Martina Michels, Iskra Mihaylova, Jens Nilsson, Andrey Novakov, Younous Omarjee, Stanislav Polčák, Julia Reid, Liliana Rodrigues, Fernando Ruas, Monika Smolková, Ruža Tomašić, Monika Vana, Matthijs van Miltenburg, Lambert van Nistelrooij, Derek Vaughan, Joachim Zeller
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Ivana Maletić, Miroslav Mikolášik, Sophie Montel, Dimitrios Papadimoulis, Tonino Picula, Maurice Ponga, Branislav Škripek, Davor Škrlec, Hannu Takkula, Damiano Zoffoli, Milan Zver

UDTALELSE fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (8.6.2016)

til Budgetudvalget

om forberedelse af revisionen af den flerårige finansielle ramme 2014-2020 efter valget: Parlamentets input forud for Kommissionens forslag
(2015/2353(INI))

Ordfører for udtalelse: Peter Jahr

FORSLAG

Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  påpeger, at den fælles landbrugspolitik har været en fælles EU-politik i årtier, hvilket betyder, at landbrugsudgifter udgør en betydelig procentandel af det samlede EU-budget; understreger, at udgifterne til landbrug er relativt set faldet betydeligt i løbet af de sidste tre årtier fra 75 % til de nuværende 38 % i overensstemmelse med en række på hinanden følgende markedsorienterede reformer af den fælles landbrugspolitik; understreger derfor, at hver EU-borger kun bidrager med 32 cent om dagen til den fælles landbrugspolitik, og at denne politik har en lav fejlprocent med hensyn til uregelmæssigheder i forbindelse med udgifter; understreger, at fødevarer, ligesom vand, vil være en strategisk ressource i fremtiden, og at Europa derfor mere end nogensinde før vil have brug for den fælles landbrugspolitik og et stærkt landbrugsbudget;

2.  understreger, at den fælles landbrugspolitik yder stabil indkomststøtte til landbrugere via søjle 1 og 2, der yder støtte til landbrugsproduktion, miljøprogrammer og økonomisk aktivitet i landdistrikter og forebygger affolkning af landdistrikterne; bemærker i denne forbindelse, at det nuværende budget er afgørende for at opretholde strukturen med to søjler i den fælles landbrugspolitik for at kompensere og støtte landbrugere i alle landbrugssektorer og opfylde det vigtige mål om innovation samt beskytte og skabe job samt øge landbrugernes indkomster; understreger, at det for at opnå en sammenhængende og effektiv politik for udvikling af landdistrikterne er afgørende, at udvikling af landdistrikter forbliver en del af den fælles landbrugspolitik, og at den bør være velfinansieret med henblik på at sikre bæredygtighed i landdistrikter på lang sigt;

3.  påpeger, at hvis alle politikker i EU, på nationalt eller EU-plan, helt blev finansieret over EU-budgettet, ville den fælles landbrugspolitiks andel kun udgøre 1 %, som er meget rimeligt for en politik, som forsyner over 500 millioner borgere med fødevarer, støtter miljømæssig bæredygtighed og skaber beskæftigelse; mener, at den fælles landbrugspolitik er den bedste og billigste sikkerhedspolitik for Unionen, idet den sikrer tilstrækkelig fødevareforsyning, styrker den territoriale samhørighed og forebygger affolkning af landdistrikterne;

4.  understreger, at den fælles landbrugspolitik, som udgør mindre end 1 % af EU's samlede offentlige udgifter, som minimum bør opretholdes på det nuværende niveau indtil 2020 for at sikre, at landbrugssektoren er økonomisk bæredygtig, imødekommer den stigende efterspørgsel efter fødevarer og fremmer vækst og beskæftigelse i EU's landdistrikter;

5.  konstaterer, at den umiddelbart store andel af EU-budgettet, der er afsat til landbrug, kan føre til misforståelser i offentligheden om politikken, når landbrugssubsidier i virkeligheden udgør et meget lille beløb i forhold til medlemsstaternes samlede BNP, men alligevel har en betydelig indvirkning med hensyn til at sikre kontinuitet i landbruget og en indtægt for landbrugerne, samtidig med at de er til gavn for landdistrikternes økonomi i bredere forstand; understreger, at gennemførelsesbestemmelserne til den fælles landbrugspolitik skal forenkles, således at den finansielle støtte til landbruget og til udvikling af landdistrikterne kan udnyttes bedre;

6.  fastslår udtrykkeligt, at udgifterne til den fælles landbrugspolitik via en række politiske reformer er blevet reduceret og er blevet mere målrettede, markedsorienterede og rettet mod at forbedre konkurrenceevnen i EU's landbrug, samtidig med at politikken håndterer et stadigt stigende omfang af udfordringer, herunder miljøspørgsmål og klimaændringer, indførelsen af "forgrønnelsesforanstaltninger" og sikrer den økonomiske levedygtighed i landdistrikterne; understreger dog, at der bør foretages en dybdegående analyse med henblik på at vurdere landbrugssektorens økonomiske bæredygtighed gennem sikring af indkomster, og at prisudsving bør bekæmpes ved hjælp af nye instrumenter;

7.  insisterer på, at de nuværende beløb i udgiftsområde 2 som fastsat i den nuværende flerårige finansielle ramme skal holdes på mindst samme niveau; henviser i den forbindelse til artikel 2 FFR-forordningen, hvoraf det klart fremgår, at tildelte nationale rammebeløb ikke nedsættes ved midtvejsrevisionen; mener endvidere, at andre EU-politikker skal have de nødvendige finansielle midler, således at Unionen kan opfylde sine retlige forpligtelser i overensstemmelse med den relevante sektorspecifikke lovgivning; finder det uacceptabelt, at de midler, der er afsat til landbrugspolitikken, omfordeles for at kompensere for manglende midler i andre politikker eller programmer; opfordrer Kommissionen til i forbindelse med migrationskrisen at undersøge muligheden for at styrke synergien mellem tilbagetrækning af landbrugsprodukter fra markedet og uddeling af levnedsmidler til de socialt dårligst stillede borgere og flygtninge gennem Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede (FEAD);

8.  fastholder også, at beløbene for direkte betalinger i udgiftsområde 2 bør forblive uberørte; påpeger, at dette er afgørende for indkomstsituationen for mange landbrugere, navnlig i forbindelse med den krise, som berører flere landbrugssektorer, og at udnyttelsesgraden pr. år er på næsten 100 %;

9.  påpeger, at liberaliseringen af mejerisektoren truer mælkeproduktionen i omkostningskrævende bjergområder; opfordrer derfor Kommissionen til at udvikle programmer, der støtter forarbejdningsfaciliteter navnlig i bjergområder, således at denne mælk kan forarbejdes til færdige produkter af høj kvalitet og således skabe den merværdi, som er absolut afgørende for mælkeproducenterne;

10.  bemærker, at prisudsving i forbindelse med forværring af markedet i mange landbrugssektorer er steget betydeligt i de senere år, hvilket har ført til betydelig svingende indtjening, som skal håndteres på en organiseret og effektiv måde, navnlig som følge af stigende produktionsomkostninger; bemærker, at den nuværende fælles landbrugspolitik ikke tilstrækkeligt har tilført reelle midler til at imødegå ustabiliteten på landbrugsmarkederne og sikre landbrugsindkomsterne; understreger derfor, at den nuværende situation har medført et behov for hurtigt at fastlægge de markedsforanstaltninger og de ekstraordinære kriseforanstaltninger, der er indeholdt i den fælles markedsordning, og for at sikre, at der findes tilstrækkelige budgetmidler til at klare markedskriser, såsom dem, der for øjeblikket rammer mælke-, svinekøds- og frugt- og grøntsags og fjerkræsektorerne; understreger, at en af de grundlæggende årsager til krisen, den russiske embargo, skyldtes beslutninger, som blev taget uden for sektoren; tilføjer i denne forbindelse, at direkte betalinger fra landbrugspolitikkens første søjle som følge af de budgetmæssige nedskæringer, der blev foretaget i den fælles landbrugspolitik i forbindelse med de seneste FFR-forhandlinger, for øjeblikket er utilstrækkelige til at mindske den svingende indtjening for landbrugerne; er af den opfattelse, at det er afgørende at skabe råderum inden for 2016-budgettet, og at offentlige myndigheder og landbrugerne hurtigt og effektivt bør overveje at indføre de få foranstaltninger, der den 14. marts 2016 blev vedtaget af Rådet (landbrug); påpeger, at den nuværende krise bør føre til, at Kommissionen reviderer visse markeds- og krisestyringsinstrumenter og sikrer, at der er tilstrækkelige budgetmidler til rådighed; insisterer også på, at der i forbindelse med midtvejsrevisionen af FFR tildeles tilstrækkelige midler i krisetider til at behandle spørgsmål vedrørende fødevaresikkerhed og dyresundhed;

11.  bemærker, at landbrugerne producerer de fødevarer, som resten af vores befolkninger har behov for, og at landbrugernes indkomster i de fleste medlemsstater ligger under gennemsnittet, hvilket har en negativ indvirkning på deres levestandard og levestandarden for deres familier og mindsker incitamentet for unge til at gå ind i dette erhverv; bemærker, at landbrugerne er presset af stigende råvareomkostninger[1] på den ene side og på den anden side af alt for lave priser på deres varer[2]; mener derfor, at der bør gøres noget ved råvarer og produktionsomkostningerne i den fælles landbrugspolitik ved at tilskynde til mere autonomi;

12.  understreger, at de fastsatte lofter for den fælles landbrugspolitik frem til 2020 medfører langt lavere margener end i den foregående FFR, til trods for at sektoren står over for flere udfordringer; understreger i denne forbindelse, at enhver anvendelse af margenen udelukkende skal anvendes til at imødekomme behovene i landbrugssektoren, da langsigtet planlægning og investeringssikkerhed er af afgørende betydning for EU's landbrugere; påpeger, at landbrugssektoren var den sektor, som var mest ramt af den russiske embargo med alvorlige indirekte virkninger på markedet, og at denne ikke bør være den eneste sektor, der bærer den største byrde af politiske beslutninger, som det for øjeblikket er tilfældet; kræver en analyse af konsekvenserne af den russiske embargo for EU's landbrugssektor, som vil føre til forhandlinger med Rusland om at bringe den til ophør;

13.  advarer om, at den nuværende margen inden for landbrugsbudgettet kan vise sig at være utilstrækkelig med markedsvolatilitet, veterinære og plantesundhedsmæssige risici og andre uforudsete begivenheder, som medfører øgede krav til budgettet i en sådan grad, at margenen forventes at være opbrugt i slutningen af denne planlægningsperiode; mener, at det er beklageligt, at midlerne til plantesundhedsmæssige foranstaltninger er i udgiftsområde 3 i den nuværende FFR; understreger, at enhver nedskæring eller omfordeling i denne budgetpost kan udgøre en trussel for fødevaresikkerheden og -sundheden i EU;

14.  understreger, at den nuværende ustabilitet på landbrugsmarkederne og de høje prisudsving viser, at der er behov for at beholde landbrugssubsidier, idet de gør det muligt mere effektivt at håndtere og kontrollere markedssvigt; konstaterer i denne forbindelse, at en stigning i fødevarepriser og salg af produkter i de senere år ikke er blevet givet videre til landbrugerne; fastholder, at der er brug for konkret støtte for at behandle problemet med manglende adgang til kredit for landbrugere og faldende landbrugsindkomst; minder også om, at de europæiske forbrugere ikke er parate til at betale for deres fødevarer til priser, der unægtelig ville være højere, hvis landbrugssektoren ikke modtog offentlig støtte; bemærker imidlertid, at direkte betalinger, der ikke svarer til landbrugsproduktionens virkelighed, og den progressive eliminering af udbudsreguleringsmetoder har vist sig at være begrænsede;

15.  bemærker, at nye prioriteter inden for landbrugssektoren, der opstår under den nuværende finansielle ramme, kun kan finansieres gennem nye midler; understreger derfor det øgede behov for at sikre tilstrækkelige margener under udgiftsområde 2 for at give plads til Parlamentets prioriteter;

16.  påpeger, at målene for den fælles landbrugspolitik forbliver uændrede under Lissabontraktaten, nemlig forbedring af landbrugets produktivitet, sikring af en rimelig levestandard for landbrugsbefolkningen, stabilisering af markeder, sikring af forsyningerne og sikring af, at forbrugerne tilbydes forsyninger til rimelige priser; bemærker imidlertid, at flere på hinanden følgende reformer af den fælles landbrugspolitik har givet landbruget nye opgaver for så vidt angår produkternes kvalitet, miljøbeskyttelse, klimaændringer, forbrugersundhed, arealanvendelse og produktionsmetoder og produktivitet, hvilket har ført til en betydelig stigning i omkostninger for landbrugere og avlere; er derfor af den opfattelse, at den fælles landbrugspolitiks indvirkning på EU's overordnede strategier (EU 2020 og klima- og energimålene) skal analyseres, således at der kan drages konklusioner for perioden efter 2020; understreger, at de mål, der er fastsat som led i EU's strategi for bæredygtighed, også bør tages i betragtning i EU's landbrugspolitik;

17.  er overbevist om, at en stærk fælles landbrugspolitik i EU, både hvad angår indhold og finansiering, er af afgørende betydning for at nå disse mål og samtidig sikrer lige konkurrencevilkår og gennemsigtige fødevarekæder på det indre marked såvel som bæredygtige landdistrikter; mener endvidere, at en forbedring af modstandsdygtigheden og forbedring af beskæftigelsen og livskvaliteten i landdistrikterne bør prioriteres med henblik på at bekæmpe affolkningen af landdistrikterne og fremme levedygtighed; mener, at vi for så vidt angår søjle II stadig har brug for instrumenter efter 2020 til at støtte modernisering, investering og innovation med henblik på at fremme landbrugsfødevaresektorens konkurrenceevne og for at reducere forskellene mellem medlemsstaterne og mellem regionerne i udviklingen af landbrugsområder og landdistrikter;

18.  understreger, at landbrugsproduktionen har en høj merværdi, hvad angår at producere gode kvalitetsfødevarer såvel som udbud af nonfoodprodukter og tjenesteydelser, idet den også forsyner forarbejdningssektoren, der er vigtig for fortsat at bevare konkurrenceevnen for EU's landbrugssektor og dermed bidrage til den økonomiske og sociale samhørighed i regionerne samt EU's afbalancerede regionale udvikling; påpeger derfor, at det er nødvendigt at opretholde og, hvor det er relevant, at øge den støtte, som ydes til landbrugssektoren og landdistrikterne og give et incitament til at udvikle landbrugsproduktionen og imødekomme samfundets efterspørgsel efter fødevarer for at begrænse udsvingene og fremme beskæftigelsen i sektoren samt for at opfylde ikke-landbrugsrelaterede EU-mål; understreger, at den fælles landbrugspolitik bidrager betydeligt til vækst og beskæftigelse i landdistrikter – i højere grad end andre EU-politikker – og at jobskabelse og forbedringer i livskvalitet højner landlivets tiltrækningskraft i forhold til byområder; minder om, at landbrugere i statistisk henseende skaber syv arbejdspladser i beslægtede sektorer og landdistrikter; påpeger vigtigheden af at bevare den fælles landbrugspolitiks fokus på støtte til små landbrug og familiebrug som hjørnestenen i fremtidens landbrugsproduktion i EU og livet i EU's landdistrikter og af at skabe reelle fremskridt til indfrielse af dette politikmål; understreger, hvor essentielt det er at bibeholde specifikke foranstaltninger inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik beregnet på områder, der lider under alvorlige og permanente naturbetingede ulemper, særligt bjergområder og yderliggende regioner og andre specifikke ulemper;

19.  understreger, at den fælles landbrugspolitiks succes og dens accept også afhænger af, at man yderligere mindsker unødvendig bureaukrati og begrænser regulerende administrative omkostninger til et acceptabelt og håndterligt niveau; kræver både en praktisk gennemførelse af den fælles landbrugspolitik og en fremskyndelse af forenklingen af den fælles landsbrugspolitik, hvilket derfor bør prioriteres, herunder med hensyn til hurtigheden af betalingerne fra de udpegede, nationale myndigheder, samtidig med at man opfylder de tilsigtede politiske målsætninger, som samfundet efterspørger;

20.  mener, at samhørighedspolitikken efter 2020 også bør indtage en essentiel rolle i at støtte udviklingen af landdistrikter hvad angår teknisk infrastruktur, jobmarkedet, udviklingen af erhvervslivet og grundlæggende tjenesteydelser, retablering af lokaliteter i landdistrikter og investeringer i vand- og kloakinfrastruktur;

21.  modsætter sig på det kraftigste enhver renationalisering af landbrugspolitikker; bemærker, at den ulige gennemførelse af den fælles landbrugspolitik og forskellene i betalingsniveauer i medlemsstaterne fører til konkurrenceforvridning inden for det indre marked; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at drage omsorg for, at der sker en ensartet gennemførelse i hele Unionen med henblik på at indfri de målsætninger, der er fastsat under den fælles landbrugspolitik, idet den medfører besparelser for de europæiske skatteydere; er bekymret over tendensen til renationalisering i forbindelse med de offentlige modtræk til landbrugskriser, navnlig mobiliseringen af målrettede betalinger i stedet for reelle EU-tiltag; bekræfter, at en velfungerende og solidt finansieret anden søjle er afgørende for den fælles landbrugspolitiks succes og for den økonomiske velfærd i Unionens landdistrikter; bemærker ulighederne mellem medlemsstaterne, både hvad angår deres behov for udvikling af landdistrikter og dens finansiering;

22.  påpeger, at de stadig større udfordringer, som den fælles landbrugspolitik er stillet over for såsom fødevaresikkerhed og bekæmpelse af prisudsving, kræver flere justerbare finansielle midler; kræver derfor, at essentielle og fleksible redskaber stilles til rådighed for landbrugerne for at imødegå disse udfordringer, hvis de opstår; opfordrer desuden til passende kompensationsforanstaltninger for at håndtere uforudsete hændelser og markedssvigt som følge af politiske beslutninger; gør opmærksom på den vanskelige situation på landbrugsmarkederne og de nye og voksende udfordringer, som det europæiske landbrug står over for; advarer mod konsekvenserne af den nuværende krise for landbrugsmarkederne, landbrugernes svage position i fødevareforsyningskæden og i de aktuelle og kommende handelsforhandlinger; mener endvidere, at vedtagelsen af overambitiøse reduktionsmål i forbindelse med energi-klimapakken og NEC-direktivet vil medføre en stigning i landbrugets produktionsomkostninger;

23.  understreger for så vidt angår perioden efter 2020, at der i forbindelse med den videre udvikling af den fælles landbrugspolitik først skal defineres politiske foranstaltninger og konkrete mål for disse, inden de nødvendige budgetmidler kan bevilges; understreger behovet for at overveje oprettelsen af en EU-landbrugsforsikringsfond, der kan anvendes i forbindelse med kriser, f.eks. til at reducere produktionsmængder for at sikre stabile priser for landbrugere for de råvarer, der produceres i Europa.

RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNINGI RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	6.6.2016
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	31 6 5
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Clara Eugenia Aguilera García, Paul Brannen, Daniel Buda, Nicola Caputo, Matt Carthy, Viorica Dăncilă, Albert Deß, Diane Dodds, Herbert Dorfmann, Norbert Erdős, Edouard Ferrand, Luke Ming Flanagan, Beata Gosiewska, Martin Häusling, Anja Hazekamp, Esther Herranz García, Jan Huitema, Peter Jahr, Jarosław Kalinowski, Zbigniew Kuźmiuk, Philippe Loiseau, Giulia Moi, Ulrike Müller, James Nicholson, Maria Noichl, Marijana Petir, Laurenţiu Rebega, Jordi Sebastià, Jasenko Selimovic, Maria Lidia Senra Rodríguez, Czesław Adam Siekierski, Marc Tarabella, Marco Zullo
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Jean Arthuis, Bas Belder, Franc Bogovič, Angélique Delahaye, Jean-Paul Denanot, Michela Giuffrida, Manolis Kefalogiannis, Norbert Lins, Annie Schreijer-Pierik, Tibor Szanyi, Hannu Takkula
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)	Stanisław Ożóg

• [1]  Europa-Parlamentets beslutning af 19. januar 2012 om forsyningskæden for landbrugsbedrifters input: struktur og implikationer (EUT C 227 E af 6.8.2013, s. 3).
• [2]  Europa-Parlamentets beslutning af 7. september 2010 om rimelige indkomster for landbrugere: en bedre fungerende fødevareforsyningskæde i Europa, EUT C 308 E af 20.10.2011, s. 22.

UDTALELSE fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (2.5.2016)

til Budgetudvalget

om forberedelse af revisionen af den flerårige finansielle ramme 2014-2020 efter valget: Parlamentets input forud for Kommissionens forslag
(2015/2353(INI))

Ordfører for udtalelse: Bogdan Andrzej Zdrojewski

FORSLAG

Kultur- og Uddannelsesudvalget opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  anerkender, at de uindfriede forpligtelser (reste à liquider – RAL) er et uundgåeligt biprodukt af flerårig programmering og opdelte bevillinger og af en alt for ufleksibel flerårig finansiel ramme (FFR), som ikke tillader omfordeling af midler mellem udgiftsområder og kun giver ringe spillerum; bemærker, at de uindfriede forpligtelser var betydeligt højere end forventet ved udgangen af den finansielle ramme for 2007-2013, og understreger, at det nuværende gab mellem forpligtelser og betalinger uundgåeligt vil føre til nye problemer for igangværende programmer, og at dette skal løses på strukturel vis og ikke gennem årlige ændringsbudgetter;

2.  bemærker, at revisionen af FFR er et centralt punkt i forvaltningen af EU's udgifter, idet den sikrer, at Unionens investeringsprogrammer forbliver effektive; insisterer på en grundig forenkling af formularerne og kriterierne for ansøgning, regnskabsaflæggelse og tilbagebetaling, navnlig for så vidt angår småskalaprojekter, både i Erasmus+ og i programmerne Et Kreativt Europa og Europa for Borgerne;

3.  bemærker, at midtvejsgennemgangen af FFR og rapporterne om gennemførelsen af EU-programmer skal forstås som to forbundne komponenter i en og samme proces; opfordrer derfor institutionerne til at tage processens funktionsmåde op til revision og undersøge, hvor der er forskrifter, der udgør en hindring for opnåelsen af Unionens strategiske og politiske mål, navnlig hvad angår decentraliseringen af udbetalingen af midler inden for rammerne af Erasmus+' ungdomssektion;

4.  opfordrer til fortsættelsen af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, der blev foreslået på Det Europæiske Råds møde den 7.-8. februar 2013 som reaktion på det vedvarende problem med høj ungdomsarbejdsløshed, i forbindelse med en komplet vurdering af resultaterne af dette initiativ, som Kommissionen har forpligtet sig til at forelægge i første halvdel af 2016, og hvori der foreslås efterfølgende tilpasninger for at afhjælpe eksisterende gennemførelseshindringer frem til afslutningen af den aktuelle finansieringsramme;

5.  gentager sin støtte til oprettelsen af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI); understreger nødvendigheden af at styrke fokusset på investeringer i uddannelse og i de kulturelle og kreative industrier i forbindelse med EFSI; fremhæver desuden behovet for at mindske virkningen af nedskæringerne på Horisont 2020-programmerne og Connecting Europe-faciliteten med henblik på at gøre det muligt for dem at opnå deres respektive mål og fuldt ud at kunne udnytte de mulige additionaliteter og synergier mellem disse tre instrumenter til at sætte gang i en bæredygtig vækst i Europa, der er baseret på innovation og kvalitetsbeskæftigelse;

6.  udtrykker bekymring over opstarten af nye programmer under den flerårige finansielle ramme for 2014-2020, der har været langsommere end forventet på grund af den forsinkede vedtagelse af retsgrundlagene og af de operationelle programmer samt på grund af manglen på betalingsbevillinger i 2014; bemærker, at problemet med uafsluttede kontrakter og ubetalte regninger – til trods for fremskyndelsen af forløbet i 2014 – fortsat består og antager strukturel karakter; understreger i denne forbindelse det ansvar, der påhviler medlemsstaterne, som er forpligtet til at respektere de beslutninger, som de selv har truffet i deres egenskab af budgetmyndighed sammen med Europa-Parlamentet, navnlig hvad angår betalingsbevillingerne; udtrykker bekymring over, hvordan de vigtige programmer, som søger at investere i uddannelse, kvalifikationer, EU's kulturelle og kreative industrier og i menneskelig kapital – Erasmus+, Et Kreativt Europa og Europa for Borgerne – vil være i stand til at komme op på normal hastighed; påskønner iværksættelsen, selv om den er forsinket, af garantimekanismen for programmet Et Kreativt Europa, som er et vigtigt finansieringsinstrument for SMV'er og organisationer, der arbejder i de kulturelle og kreative sektorer; understreger, at disse erfaringer bør gennemgås som led i den kommende flerårige finansielle ramme;

7.  mener, at Erasmus+ kun vil komme op på normal hastighed, hvis der medtages et øget antal mindre projekter, som muliggør en øget udbredelse af programmet på skoler og blandt unge, en øget VET-mobilitet og dermed en øget effektivitet med hensyn til at realisere dets uddannelsesmæssige, sociale og humanitære mål; glæder sig derfor over alle de tiltag, som gøres af Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur (EACEA) og nationale organer for at forbedre ikke kun deres finansielle gennemsigtighed, men for at forenkle procedurerne for projektlederne;

8.  er bekymret over, at der stort set ikke er nogen midler til rådighed under udgiftsområde 3 i den aktuelle FFR ("Sikkerhed og medborgerskab"), og opfordrer til, at denne kategori på næste møde får stillet de nødvendige midler til rådighed og gives tilstrækkelig fleksibilitet til at kunne tackle de vigtige udfordringer, som EU står over for på dette område;

9.  henstiller, at Kommissionen retter et særligt fokus på gennemførelsen af den finansielle garantifacilitet, som er et delprogram under programmet "Et Kreativt Europa", og som er flere måneder forsinket; er bekymret over, at kulturelle NGO'er og mindre sammenslutninger ikke vil være berettigede til dette instrument, og at kun kulturelle og kreative SMV'er vil kunne deltage; anbefaler, at der foretages en grundig undersøgelse af de erfaringer, der er opnået i løbet af hele processen, med henblik på at kontrollere relevansen og bæredygtigheden af et sådant instrument ved siden af programmet for virksomheders konkurrenceevne og små og mellemstore virksomheder (COSME);

10.  opfordrer indtrængende Kommissionen og Rådet til at revurdere deres holdning til programmet "Europa for Borgerne", der er det eneste program, der inddrager alle borgerne direkte, og tildele det et betydelig ekstra budget, der muliggør en bedre gennemførelse af målene i programmet, og dermed undgå yderligere frustration blandt deltagere i forbindelse med indkaldelserne; beklager den omstændighed, at programmet, der faktisk er blevet nedskåret ud over alle rimelige grænser, kun kan acceptere en dramatisk lav procentdel af projekter, hvilket er en situation, som ikke er holdbar og ikke kan forsvares i EU-borgerne øjne, især i den aktuelle sociale og humanitære situation i EU;

11.  understreger i sammenhæng med migrationskrisen, som EU står over for, at Pariserklæringen, der blev vedtaget af de 28 undervisningsministre den 17. marts 2015[1], understreger den funktion, som interkulturel dialog og medlemsstaternes samlede bestræbelser udgør for at forebygge og håndtere marginalisering, intolerance, racisme og radikalisering samt for at bevare en ramme for lige muligheder for alle; bemærker, at de nuværende europæiske programmer inden for kultur, uddannelse, ungdom og sport er karakteriseret ved potentielle additionaliteter og synergier i forhold til politikkerne til integration af migranter og flygtninge og henleder derfor institutionernes opmærksomhed på nødvendigheden af at reagere på migrationskrisen ved at afsætte ekstra midler både til programmer, der forvaltes direkte, og til strukturfondene samt til de relevante budgetposter;

12.  understreger, at den flygtningekrise, som Den Europæiske Union gennemlever, er af varig karakter, som dermed nødvendiggør specifikke finansielle midler, som er tilpassede og bæredygtige for at kunne bistå medlemsstaterne med at reagere på flygtninges behov, navnlig inden for uddannelse og kulturel integration.

13.  bemærker, at misforholdet mellem FFR's syvårige programmeringsperiode og den tiårige programmeringsperiode for EU's politiske og strategiske prioriteter kan vanskeliggøre en konsekvent evaluering af resultaterne af EU-programmer; opfordrer derfor institutionerne til at overveje en ændring af programmeringsperioden for FFR, som bringer den i overensstemmelse med valgperioden, og som samtidig tillader en langsigtet planlægning;

14.  understreger forskellen mellem processen med at "gennemgå" og "revidere" FFR, i betragtning af at det i forbindelse med sidstnævnte proces skal være muligt at foretage væsentlige ændringer af udgiftsområderne med henblik på at sikre den demokratiske legitimitet i EU's flerårige finansielle planlægning; støtter derfor det arbejde, der udføres af den interinstitutionelle arbejdsgruppe på højt niveau om egne indtægter, idet denne bør finde en strukturel løsning på nogle af de problemer, der er forbundet med den flerårige planlægning af EU-budgettet.

RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNING RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	26.4.2016
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	22 2 3
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Isabella Adinolfi, Dominique Bilde, Andrea Bocskor, Nikolaos Chountis, Silvia Costa, Jill Evans, María Teresa Giménez Barbat, Giorgos Grammatikakis, Petra Kammerevert, Andrew Lewer, Svetoslav Hristov Malinov, Stefano Maullu, Luigi Morgano, Momchil Nekov, Michaela Šojdrová, Yana Toom, Helga Trüpel, Sabine Verheyen, Julie Ward, Bogdan Brunon Wenta, Bogdan Andrzej Zdrojewski, Milan Zver, Krystyna Łybacka
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Therese Comodini Cachia, Mary Honeyball, Ilhan Kyuchyuk, Martina Michels

• [1]  Erklæringen om fremme af medborgerskab og de fælles værdier frihed, tolerance og ikkediskrimination ved hjælp af uddannelse (Pariserklæringen) fra det uformelle møde mellem EU’s undervisningsministre den 17. marts 2015.

UDTALELSE fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (3.6.2016)

til Budgetudvalget

om forberedelse af revisionen af den flerårige finansielle ramme 2014-2020 efter valget: Parlamentets input forud for Kommissionens forslag
(2015/2353(INI))

Ordfører for udtalelse: Laura Agea

FORSLAG

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  understreger, at de nuværende lofter for FFR for 2014-2020 - især under udgiftsområde 3 - set i lyset af det hidtil usete migrationspres har vist sig at være utilstrækkelige og ikke i tilstrækkeligt omfang afspejler styrkelsen af området med frihed, sikkerhed og retfærdighed under Lissabontraktaten eller dens stadigt flere opgaver og udfordringer, herunder håndtering af strukturelle fænomener i forbindelse med migrations- og sikkerhedskrav; minder om, at Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden allerede er næsten opbrugt; minder om, at de tilgængelige fleksibilitetsmekanismer under FFR allerede er blevet anvendt i vid udstrækning, og dermed reducerer den tilgængelige finansielle fleksibilitet i de kommende regnskabsår betydeligt;

2.  anmoder, på trods af at de tilgængelige fleksibilitetsmekanismer under FFR allerede er blevet anvendt i vid udstrækning, om, at de hårdest ramte medlemsstater fuldt ud kan drage fordel af disse, især af bestemmelsen om ekstraordinære omstændigheder, som indgår i stabilitets- og vækstpakken;

3.  finder, at betydelige yderligere finansielle ressourcer på EU-plan er nødvendige for at imødekomme alle de udfordringer, der er forbundet med migration (redning, indgriben, modtagelse, registrering, kontrol, indkvartering, transport, fordeling, tilbagesendelse, integration) og for at håndtere humanitære udfordringer i og uden for EU, udvikle og gennemføre et nyt egentligt fælles europæisk asylsystem, støtte genbosættelse og fordeling, håndtere de fælles eksterne grænser og sikre den indre sikkerhed i Schengenområdet, og fremme integration og forebygge forskelsbehandling (især af kvinder), racisme og fremmedhad;

4.  er af den opfattelse, at EU-budgettet snarere bør støtte politikker, der fokuserer på integration end på sikkerhed; opfordrer til, at de eksisterende sikkerhedsinstrumenter og -muligheder anvendes fuldt ud, før der træffes afgørelse om nye tildelinger, især for så vidt angår udveksling af oplysninger mellem sikkerhedsmyndigheder og retshåndhævende myndigheder i medlemsstaterne;

5.  glæder sig over etableringen af et instrument til ydelse af humanitær bistand i EU, især med henblik på at håndtere den massive tilstrømning af migranter og flygtninge; stiller ikke desto mindre spørgsmålstegn ved valget af artikel 122, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde som retsgrundlag for etableringen af det nye instrument, idet Parlamentet ikke inddrages på korrekt vis; udtrykker bekymring over Kommissionens hensigt om at finansiere instrumentet under udgiftsområde 3 i FFR, og især under Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, som allerede anvendes meget og er underfinansieret; opfordrer Kommissionen til at finde andre finansieringskilder til dette instrument i EU-budgettet for ikke at skade de foranstaltninger og programmer, der finansieres under Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden;

6.  glæder sig over oprettelsen af et nyt kapitel under udgiftsområde 3 om ydelse af nødhjælp i Unionen; er af den opfattelse, at det med revisionen af FFR bør fastsættes, at den fremtidige finansiering af denne "støtte" gennemføres ud over lofterne samtidig med, at den nødvendige fleksibilitet sikres, således at tildelingen af ressourcer tilpasses udviklingen på stedet og ændringer i de politiske prioriteringer;

7.  opfordrer til, at Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden revideres og tildeles flere ressourcer; understreger, at budget og personale ved de europæiske agenturer, der håndterer migrationspresset, især Det Europæiske Asylstøttekontor og Frontex, skal øges yderligere for at sætte dem i stand til at yde medlemsstaterne reel støtte og sikre, at de når deres mål; mener, at passende midler bør stilles til rådighed for eftersøgnings- og redningsoperationer, og påpeger, at de midler, der er afsat til eftersøgning og redning, fejlagtigt er medtaget i Fonden for Intern Sikkerhed;

8.  bemærker, at Kommissionen for nylig indgik en aftale med Tyrkiet om en facilitet på seks mia. EUR til flygtninge i Tyrkiet; udtrykker bekymring over oprettelsen af finansielle instrumenter uden for EU-budgettet, idet de truer dets ensartethed og omgår budgetproceduren, som kræver Parlamentets deltagelse og kontrol; understreger, at Parlamentet ikke blev hørt på noget tidspunkt i forbindelse med vedtagelsesprocessen; er bekymret over de konsekvenser, denne aftale kan få for budgettet for 2017; understreger, at disse midler samt andre lignende midler ikke bør støtte repressive foranstaltninger eller enhver anden foranstaltning, der kan krænke de grundlæggende rettigheder; opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge anvendelsen af disse midler og til at underrette Europa-Parlamentet regelmæssigt; understreger, at EU's og medlemsstaternes støtte til flygtninge bør ydes som et supplement til og ikke en erstatning af den almindelige udviklingsbistand;

9.  mener, at der ikke er nogen direkte forbindelse mellem migration og terrorisme i Europa; anmoder om nye midler til bekæmpelse af radikalisering af unge i EU; er af den opfattelse, at dette kan opnås ved at fremme integration og bekæmpe diskrimination, racisme og fremmedhad; anmoder om, at de midler, der afsættes til dette projekt med det formål at skabe et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, ikke reduceres;

10.  mener, at Fonden for Intern Sikkerhed bør råde over finansielle ressourcer, der er tilstrækkelige til at gøre det muligt for den at opfylde sine målsætninger, især på området for effektivt samarbejde og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder, samtidig med at det understreges, at alle dens foranstaltninger skal være i fuldstændig overensstemmelse med EU's charter om grundlæggende rettigheder;

11.  anmoder om en forhøjelse af budgettet for programmet for rettigheder, ligestilling og unionsborgerskab, der sigter mod at fremme og beskytte grundlæggende rettigheder og bekæmpelse af racisme, fremmedhad og alle former for diskrimination, især set i lyset af den voksende intolerance i Europa;

12.  forventer, at migrationsstrømmen fortsætter på grund af vedvarende politisk ustabilitet og konflikter i mange regioner og manglen på lovlige adgangsveje til EU for både asylansøgere og migranter; anmoder om et ajourført skøn over budgetbehovene for at kunne imødekomme de forventede udfordringer indtil afslutningen af FFR; anmoder om, at revisionen af FFR i 2017 giver FFR størst mulig fleksibilitet til at tilpasse sin reaktionskapacitet over for situationer, der ikke kunne forudses på tidspunktet for vedtagelsen; opfordrer til en passende opjustering af lofterne for udgiftsområde 3 og 4 og til at Parlamentet inddrages i alle stadier af beslutningstagningen for så vidt angår både budget- og lovgivningsmæssige foranstaltninger.

RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNINGI RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	30.5.2016
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	41 4 6
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Jan Philipp Albrecht, Martina Anderson, Malin Björk, Michał Boni, Caterina Chinnici, Rachida Dati, Agustín Díaz de Mera García Consuegra, Frank Engel, Tanja Fajon, Laura Ferrara, Monika Flašíková Beňová, Ana Gomes, Nathalie Griesbeck, Jussi Halla-aho, Monika Hohlmeier, Sophia in ‘t Veld, Sylvia-Yvonne Kaufmann, Timothy Kirkhope, Cécile Kashetu Kyenge, Marju Lauristin, Juan Fernando López Aguilar, Claude Moraes, Péter Niedermüller, Soraya Post, Birgit Sippel, Branislav Škripek, Csaba Sógor, Bodil Valero, Marie-Christine Vergiat, Beatrix von Storch, Josef Weidenholzer, Kristina Winberg
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Laura Agea, Marina Albiol Guzmán, Hugues Bayet, Carlos Coelho, Pál Csáky, Ska Keller, Miltiadis Kyrkos, Artis Pabriks, Maite Pagazaurtundúa Ruiz, Salvatore Domenico Pogliese, Jaromír Štětina, Róża Gräfin von Thun und Hohenstein, Axel Voss
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)	Edouard Ferrand, Peter Jahr, Othmar Karas, Ilhan Kyuchyuk, Keith Taylor, Lieve Wierinck

UDTALELSE fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (31.5.2016)

til Budgetudvalget

om forberedelse af revisionen af den flerårige finansielle ramme 2014-2020 efter valget: Parlamentets input forud for Kommissionens forslag
(2015/2353(INI))

Ordfører for udtalelse: Pedro Silva Pereira

FORSLAG

Udvalget om Konstitutionelle Anliggender opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  insisterer på, at Europa-Parlamentet deltager fuldt ud og meningsfuldt i den interinstitutionelle debat om den flerårige finansielle rammes (FFR) rolle, struktur, mål, prioriteter og resultater i overensstemmelse med dets mandat, der er vedtaget af plenarforsamlingen;

2.  opfordrer til, at der gennemføres en grundig, vidtrækkende og reel gennemgang af den måde, som FFR fungerer på, som efterfølgende fører til en obligatorisk lovrevision af FFR-forordningen i overensstemmelse med artikel 2 i Rådets forordning nr. 1311/2013 og af den ledsagende interinstitutionelle aftale, som også omfatter de finansielle midler, der stilles til rådighed under de nuværende rammer;

3.  bemærker anvendelsen af de særlige instrumenter og fleksibilitetsinstrumenterne til at imødegå de ekstraordinære og uforudsete omstændigheder, som Unionen står over for; gør især opmærksom på migrationskrisen og de vanskeligheder, som de europæiske borgere står over for på grund af den økonomiske krise; understreger derfor nødvendigheden af, at de relevante udgiftsområder tildeles flere midler i forbindelse med FFR-revisionen med henblik på at sætte EU i stand til at komme med et mere struktureret svar på den nuværende humanitære og økonomiske krise; opfordrer til at sikre endnu større fleksibilitet med henblik på at tackle sådanne omstændigheder på en passende måde; understreger imidlertid, at EU i forbindelse med håndteringen af de nye udfordringer ikke må bringe fordelingen af midler til samhørighedspolitiske formål i fare; understreger, at enhver fleksibilitetsstigning bør gå hånd i hånd med en mere omfattende parlamentarisk kontrol;

4.  minder om, at Unionen i henhold til artikel 311, stk. 1, i TEUF "tilvejebringer de nødvendige midler med henblik på at nå sine mål og gennemføre sin politik"; mener i denne sammenhæng, at ophobningen af ubetalte regninger fra tidligere EU-budgetter og de manglende midler til at imødegå nuværende og kommende kriser og udfordringer, herunder flytning af flygtninge, migrationsstrømme, koordinering af terrorbekæmpelse, styrkelse af EU-borgernes sikkerhed, støtte og koordinering af energi- og transportsektoren samt støtte til foranstaltninger til bekæmpelse af klimaændringer, viser, at der er et presserende behov for europæiske tiltag og midler;

5.  mener, at det er nødvendigt at reformere systemet for finansiering af FFR, især ved at skabe nye og reelt egne indtægter til EU-budgettet, såsom en afgift på finansielle transaktioner og andre indtægter fra det europæiske beskatningsområde, med henblik på at bevæge sig hen imod et budget, som finansieres fuldt ud af egne indtægter, jf. artikel 311 i TEUF, og opfordrer i overensstemmelse hermed indtrængende Rådet til at forpligte sig til at overveje dette spørgsmål uden dog at påvirke den endelige rapport fra Gruppen på Højt Plan vedrørende Egne Indtægter; opfordrer ligeledes Rådet til at overveje oprettelsen af en finanspolitisk og budgetmæssig kapacitet inden for euroområdet; understreger, at ethvert nyt instrument bør placeres inden for EU-budgettet – samtidig med at det forbliver uden for FFR-lofterne – og bør finansieres af reelle egne indtægter;

6.   understreger nødvendigheden af harmoni i EU-budgettet på grundlag af demokratisk ansvarlighed og gennemsigtighed;

7.  kræver, at der afholdes en gennemsigtig, velinformeret og endelig drøftelse med Rådet og Kommissionen om den mest hensigtsmæssige varighed af de finansielle rammer for perioden efter 2020, som i henhold til artikel 312, stk. 1, i TEUF bringer varigheden af FFR på linje med Europa-Parlamentets og Kommissionens politiske cyklus og frem for alt tager højde for konsekvenserne af rammerne for programmerings- og gennemførelsescyklusserne for de enkelte politikker på den ene side og behovet for en grad af fleksibilitet og for revisionsmekanismer på den anden side, således at der opnås den bedste balance mellem stabilitet, forudsigelighed og fleksibilitet;

8.  opfordrer til at aktivere de disponible passerellebestemmelser for så vidt angår både FFR-forordningen, jf. artikel 312, stk. 2, i TEUF, og beslutningsprocessen vedrørende egne indtægter, jf. artikel 48, stk. 7, i TEU, herunder muligheden for at skifte fra enstemmighed til afstemninger med kvalificeret flertal;

9.  mener, at de forordninger, som gennemfører FFR og de respektive midler, kan forenkles og strømlines yderligere i overensstemmelse med målene i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning.

RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNINGI RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	30.5.2016
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	14 4 2
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Mercedes Bresso, Richard Corbett, Pascal Durand, Danuta Maria Hübner, Ramón Jáuregui Atondo, Constance Le Grip, Maite Pagazaurtundúa Ruiz, György Schöpflin, Pedro Silva Pereira, Barbara Spinelli, Kazimierz Michał Ujazdowski, Rainer Wieland
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Max Andersson, Gerolf Annemans, Helmut Scholz
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)	Rosa D’Amato, Rosa Estaràs Ferragut, Arne Lietz, Claudiu Ciprian Tănăsescu, Jarosław Wałęsa

UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (25.5.2016)

til Budgetudvalget

om forberedelse af revisionen af den flerårige finansielle ramme 2014-2020 efter valget: Parlamentets input forud for Kommissionens forslag
(2015/2353(INI))

Ordfører for udtalelse: Clare Moody

FORSLAG

Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A.  der henviser til, at en undersøgelse fra 2008 bestilt af Kommissionens Generaldirektorat for Budget, som tager sigte på at vurdere gennemførligheden af og mulighederne for indførelse af kønsbudgetteringselementer i EU's budgetprocedure, bekræftede, at trods dets enestående træk, er EU's budget egnet til kønsbudgettering og til, at kønsbudgettering kan anvendes på alle trin i budgetprocessen, fra planlægning og forberedelse til revision og evaluering;

1.  anerkender, at ligestilling er en af EU's grundlæggende værdier, der er forankret i EU-traktaten og bør indgå i alle EU's politikker for at sikre ligestilling i praksis; understreger, at ligestilling skal fastsættes som et politisk mål i budgetafsnittene, at integrering af kønsaspektet ligeledes skal anerkendes i budgetafsnittene som en gennemførelsesmetode, og at kønsbudgettering derfor bør blive en integreret del af budgetproceduren i alle dens faser, men at fremskridtene på dette område har været marginale inden for alle politikker; forventer derfor, at Kommissionen udarbejder en metode til kønsbudgettering og anvender denne på EU-budgettet; understreger, at der er behov for planlagte og passende budgetmidler til at sikre effektive ligestillingspolitikker og for at fremme ligestilling; hilser midtvejsevalueringen af FFR velkommen som en mulighed for at gøre betydelige fremskridt i lyset af det "resultatorienterede budget" og for at fremlægge yderligere målbare og realistiske mål, herunder en vurdering af de hidtidige resultater, med henblik på virkelig at integrere kønsperspektivet i EU-budgettet i den resterede del af denne programmeringsperiode;

2.  glæder sig over, at der er fokus på det "resultatorienterede budget", der giver mulighed for at sikre, at budgetudgifterne giver integrerede fordele af ligestilling med hver eneste euro, der bruges; erkender endvidere, at foranstaltninger til forenkling af det "resultatorienterede budget" ikke bør ske på bekostning af investeringer, der kan skabe positive forandringer med henblik på at opnå ligestilling;

3.  henleder opmærksomheden på de eksisterende kønsrelaterede mål i Europa 2020-strategien, nemlig at øge beskæftigelsesfrekvensen blandt kvinder til 75 % og opnå lige løn for lige arbejde for kvinder og mænd, ligestilling i sammensætningen af nationale parlamenter og et lige antal kvinder i større selskabers bestyrelser, og på, at vi stadig er langt fra at nå alle disse mål; henleder endvidere opmærksomheden på Europa-Parlamentets dermed forbundne prioriteter under Horisont 2020, som omfatter fremme af ligestilling, navnlig inden for forskning og innovation; understreger, at revisionen af FFR skal vurdere fremskridt hen imod disse mål og bør om nødvendigt revidere de foranstaltninger, der iværksættes for at nå dem;

4.  understreger, at der trods den fælles erklæring, der er knyttet FFR, om integration af ligestillingsaspektet, ikke indtil videre er truffet nogen specifikke foranstaltninger; opfordrer til en effektiv overvågning af gennemførelsen af denne erklæring i den årlige budgetprocedure og til en mere effektiv integration heraf i forbindelse med revisionen af FFR;

5.  minder om, at ifølge UNHCR's data er 55 % af de flygtninge og asylansøgere, der siden januar 2016 er rejst ind i EU, kvinder og børn; opfordrer til, i betragtning af at kvinder og piger er uforholdsmæssigt dårligt stillede og udsatte i krise- og konfliktsituationer, en revision af FFR for at se på finansielle instrumenter, der er rettet mod pigers og kvinders særlige behov, herunder med hensyn til seksuelle og reproduktive sundhedstjenester og bekæmpelse af kønsbaseret vold, under udgiftsområde 3 (Sikkerhed og unionsborgerskab) og 4 (Et globalt Europa), med foranstaltninger, der specifikt tager sigte på at integrere flygtninge og asylansøgere, der er kvinder og børn, i deres værtsland, bl.a. ved hjælp af fleksibel sprogundervisning, skolegang og børnepasning, og på foranstaltninger til afhjælpning af de grundlæggende årsager til deres oprindelige fordrivelse;

6.  understreger, at investering af offentlige midler på plejeområdet, herunder i god og økonomisk overkommelig børnepasning, sociale omsorgstjenester og langsigtede ældreplejeordninger vil øge beskæftigelsen, skabe økonomisk vækst, fremme ligestilling og gøre det muligt for flere kvinder til at få eller vende tilbage til fuldtidsarbejde, eftersom kvinderne bruger 2-10 gange mere tid på ulønnet pleje end mænd; opfordrer til, at revisionen af FFR bliver brugt til investering i en sådan social infrastruktur i Europa som led i dagsordenen for vækst og beskæftigelse og Europa 2020-strategien, der omfatter en særlig foranstaltning til investering i iværksætteruddannelse for kvinder; bemærker, at denne form for udgifter sjældent anses for at være en passende investering, når de politiske beslutningstagere er på jagt efter effektive former for jobskabelse i nedgangstider, og at man derfor ofte konstaterer det modsatte, nemlig at de offentlige udgifter til uddannelse, sundhed, børnepasning og sociale tjenesteydelser skæres ned i mange lande som led i deres strategier til nedbringelse af underskuddet; finder det beklageligt, at denne forsømmelse af sociale infrastrukturer afspejler en kønsskævhed i den økonomiske tænkning og kan udledes af den kønsbaserede arbejdsdeling og af den beskæftigelsesmæssige kønsopdeling, hvilket igen bidrager til at øge lønforskellen mellem mænd og kvinder i Europa; betragter revisionen af FFR som en mulighed for at tage skridt til at afhjælpe dette;

7.  gentager, at Daphneprogrammerne har spillet en grundlæggende rolle i bekæmpelsen af vold mod børn, unge og kvinder i EU, men beklager, at dette ikke længere betragtes som et selvstændigt udgiftsområde; understreger behovet for tilstrækkelig finansiel støtte og for mere klarhed om, hvordan dette mål forfølges under programmet for rettigheder, ligestilling og unionsborgerskab; insisterer på betydningen af, at midlerne når frem til græsrodsorganisationer på lokalt plan med henblik på at sikre effektiv gennemførelse.

RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNINGI RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	24.5.2016
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	18 4 0
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Daniela Aiuto, Beatriz Becerra Basterrechea, Malin Björk, Vilija Blinkevičiūtė, Viorica Dăncilă, Iratxe García Pérez, Teresa Jiménez-Becerril Barrio, Elisabeth Köstinger, Agnieszka Kozłowska-Rajewicz, Barbara Matera, Marijana Petir, Pina Picierno, Terry Reintke, Liliana Rodrigues, Michaela Šojdrová, Ernest Urtasun, Beatrix von Storch
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Arne Gericke, Clare Moody
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)	David Coburn, Ulrike Rodust, Siôn Simon

RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNINGI KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	29.6.2016
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	29 5 1
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Nedzhmi Ali, Jean Arthuis, Reimer Böge, Jean-Paul Denanot, Gérard Deprez, José Manuel Fernandes, Eider Gardiazabal Rubial, Jens Geier, Ingeborg Gräßle, Bernd Kölmel, Zbigniew Kuźmiuk, Vladimír Maňka, Ernest Maragall, Clare Moody, Siegfried Mureşan, Jan Olbrycht, Younous Omarjee, Urmas Paet, Paul Rübig, Patricija Šulin, Eleftherios Synadinos, Paul Tang, Indrek Tarand, Isabelle Thomas, Monika Vana, Daniele Viotti, Marco Zanni, Auke Zijlstra
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Xabier Benito Ziluaga, Mercedes Bresso, Ivan Štefanec, Tomáš Zdechovský
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)	Sylvia-Yvonne Kaufmann, Fernando Ruas, Bogdan Brunon Wenta