Procedure : 2015/2284(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0227/2016

Indgivne tekster :

A8-0227/2016

Forhandlinger :

PV 15/09/2016 - 7
CRE 15/09/2016 - 7

Afstemninger :

PV 15/09/2016 - 11.14
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2016)0361

BETÆNKNING     
PDF 548kWORD 217k
5.7.2016
PE 578.543v02-00 A8-0227/2016

om aktiviteterne i samt indvirkningen af og merværdien ved Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen mellem 2007 og 2014

(2015/2284(INI))

Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender

Ordfører: Marian Harkin

Ordfører for udtalelse(*):

Jean-Paul Denanot, Budgetudvalget

(*) Procedure med associerede udvalg – forretningsordenens artikel 54

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 BEGRUNDELSE
 UDTALELSE fra Budgetudvalget
 UDTALELSE fra Udvalget om International Handel
 UDTALELSE fra Budgetkontroludvalget
 UDTALELSE fra Regionaludviklingsudvalget
 UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling
 RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNING I KORRESPONDERENDE UDVALG
 ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om aktiviteterne i samt indvirkningen af og merværdien ved Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen mellem 2007 og 2014

(2015/2284(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1309/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (2014-2020) og ophævelse af forordning (EF) nr. 1927/2006(1),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 546/2009 af 18. juni 2009 om ændring af forordning (EF) nr. 1927/2006 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1927/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen(3),

–  der henviser til rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om aktiviteter gennemført af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) i 2013 og 2014 (COM(2015)0355),

–  der henviser til efterfølgende evaluering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) – endelig rapport af august 2015,

–  der henviser til Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 7/2013 med titlen "Har Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen tilført EU-merværdi med hensyn til reintegration af afskedigede arbejdstagere?",

–  der henviser til Eurofounds ERM-rapport 2012 med titlen "Efter omstrukturering: arbejdsmarkeder, arbejdsvilkår og livstilfredshed",

–  der henviser til Eurofounds casestudie med titlen "Added value of the European Globalisation Adjustment Fund: A comparison of experiences in Germany and Finland (2009)",

–  der henviser til Eurofounds ERM-rapport 2009 med titlen "Restructuring in recession"

–  der henviser til sin beslutning af 29. september 2011 om Den Europæiske Globaliseringsfonds fremtid(4),

–  der henviser til sin beslutning af 7. september 2010 om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen: finansiering og funktionsmåde(5),

–  der henviser til de beslutninger, det har vedtaget siden januar 2007 om anvendelse af Globaliseringsfonden, herunder bemærkningerne fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (EMPL) om de respektive ansøgninger,

–  der henviser til drøftelserne i Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders særlige arbejdsgruppe om Globaliseringsfonden,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkningen fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og udtalelserne fra Budgetudvalget, Udvalget om International Handel, Budgetkontroludvalget, Regionaludviklingsudvalget og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A8-0227/2016),

A.  der henviser til, at Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) blev oprettet med det formål at yde støtte til arbejdstagere, der bliver afskediget som følge af gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene; der henviser til, at målet med Globaliseringsfonden er at bidrage til intelligent, inklusiv og bæredygtig økonomisk vækst og fremme af bæredygtig beskæftigelse ved at gøre afskedigede arbejdstagere jobparate og støtte dem i at få et nyt job; der henviser til, at Globaliseringsfonden blev oprettet til at afhjælpe nødsituationer ved at intervenere hurtigt og yde kortvarig bistand som reaktion på akutte og uforudsete vanskeligheder på arbejdsmarkedet, der indebærer omfattende afskedigelser, i modsætning til Den Europæiske Socialfond (ESF), som også yder støtte til afskedigede arbejdstagere, men hvis formål er at afhjælpe langsigtede strukturelle ubalancer, navnlig gennem programmer for livslang læring; mener, at Globaliseringsfonden under den næste programmeringsperiode bør fortsætte med at fungere uden for den flerårige finansielle ramme;

B.  der henviser til, at omstrukturering i Europa er en praksis, der er i de seneste år er blevet mere udbredt, idet den er blevet forstærket i nogle sektorer og har spredt sig til andre; der henviser til, at virksomhederne har ansvaret for de ofte uforudsete virkninger af disse afgørelser for befolkningsgrupper og for den økonomiske og sociale struktur i medlemsstaten; der henviser til, at Globaliseringsfonden hjælper med at afbøde de negative virkninger af disse omstruktureringsbeslutninger; der henviser til, at flere og flere Globaliseringsfondsager er relateret til store virksomheders og multinationale selskabers omstruktureringsstrategier, som sædvanligvis besluttes uden inddragelse af arbejdstagerne og deres repræsentanter; der henviser til, at flytning, udflytning, lukninger, fusioner, opkøb, overtagelser, omstrukturering af produktion og outsourcing af aktiviteter er de mest almindelige former for omstrukturering;

C.  der henviser til, at tilpasningsevne og proaktivitet ved jobskifte eller ændring af beskæftigelse imidlertid kan blive hæmmet af usikkerhed, fordi overgange indebærer en potentiel risiko for arbejdsløshed, lavere løn og social usikkerhed; der henviser til, at reintegrationen på arbejdsmarkedet af støttemodtagere i Globaliseringsfondsager vil blive mere vellykket, hvis den fører til beskæftigelse af god kvalitet;

D.  der henviser til, at kooperativer håndterer omstruktureringer på en socialt forsvarlig måde, og at den specifikke kooperative forvaltningsmodel, som er baseret på fælles ejerskab, demokratisk deltagelse og medlemmernes kontrol, samt kooperativers evne til at basere sig på egne finansielle ressourcer og støttenetværk forklarer, hvorfor kooperativer er mere fleksible og innovative i håndteringen af langsigtede omstruktureringer og i skabelsen af nye forretningsaktiviteter;

E.  der henviser til, at Kommissionen i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 1309/2013 hvert andet år skal forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en kvantitativ og kvalitativ rapport om Globaliseringsfondens aktiviteter i de to foregående år;

F.  der henviser til, at der ikke er nogen EU-lovramme for information og høring af arbejdstagere, foregribelse og styring af omstruktureringer med henblik på at foregribe ændringer og hindre jobtab; der henviser til, at Parlamentet i sin beslutning af 15. januar 2013(6) anmodede Kommissionen om i overensstemmelse med artikel 225 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde hurtigst muligt og efter høring af arbejdsmarkedets parter at fremsætte et forslag til en retsakt om information og høring af arbejdstagere, foregribelse og styring af omstruktureringer (efter de detaljerede henstillinger i bilaget hertil); der henviser til, at der i øjeblikket er betydelige forskelle på nationalt plan med hensyn til arbejdsgivernes forpligtelser over for deres arbejdstagere i denne proces; der henviser til, at parterne på det europæiske arbejdsmarked er blevet hørt to gange om sagen, og at Kommissionen har forsømt at handle; der henviser til, at Kommissionen har reageret skuffende på Parlamentets beslutninger om information, høring og omstrukturering, der har fremhævet behovet for hurtig og konkret handling på dette område; der henviser til, at det er væsentligt med veludviklede arbejdsmarkedsmodeller, der sikrer arbejdstagerne og deres repræsentanter rettigheder på områderne høring og information; der henviser til, at en styrkelse af direktivet om information og høring kunne bidrage til at sikre, at forhandlingerne om en passende plan kan finde sted på fair betingelser og rettidigt;

G.  der henviser til, at minimumstærsklen for antallet af afskedigelser blev reduceret fra 1 000 afskedigelser til 500 afskedigelser, med mulighed for, at en ansøgning til Globaliseringsfonden under ekstraordinære omstændigheder eller på små arbejdsmarkeder vil blive overvejet, hvis afskedigelserne har en alvorlig indvirkning på beskæftigelsen og den lokale, regionale eller nationale økonomi;

H.  der henviser til, at tidligere selvstændige erhvervsdrivende siden den 1. januar 2014 også har kunne komme i betragtning som modtagere og har kunnet modtage støtte; der henviser til, at Kommissionen bør sørge for, at Globaliseringsfonden tilgodeser de særlige behov hos selvstændige erhvervsdrivende, idet antallet af selvstændige erhvervsdrivende er konstant stigende; der henviser til, at unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse (NEET'er), i regioner, der er støtteberettigede under ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, frem til den 31. december 2017 kan få støtte fra Globaliseringsfonden i et antal svarende til det antal støttemodtagere, der er tiltænkt støtte;

I.  der henviser til, at den nuværende Globaliseringsfond ikke kun har til formål at støtte afskedigede arbejdstagere, men også at vise solidaritet med disse arbejdstagere;

J.  der henviser til, at det oprindelige budget for Globaliseringsfonden var på 500 mio. EUR pr. år; der henviser til, at det nuværende budget er på 150 mio. EUR pr. år, og at den gennemsnitlige årlige udgift har været på ca.70 mio. EUR siden dens oprettelse;

K.  der henviser til, at den oprindelige medfinansieringssats var på 50 %, at denne blev forhøjet til 65 % for perioden 2009-2011, gik tilbage til 50 % i perioden 2012-2013, og nu er på 60 %;

L.  der henviser til, at der mellem 2007 og 2014 er blevet indgivet 134 ansøgninger fra 20 medlemsstater vedrørende 122 121 ramte arbejdstagere, og at der er blevet anmodet om et beløb på 561,1 mio. EUR i alt; der noterer sig, at budgetudnyttelsesgraden i perioden 2007-2013 kun var på 55 %, og at produktionssektoren i perioden mellem 2007 og 2014 tegnede sig for den største antal ansøgninger, navnlig bilindustrien, som vedrørte 29 000 ud af 122 121 arbejdstagere (23 % af det samlede antal, der var omfattet af de indgivne ansøgninger); der henviser til, at den økonomiske krise hidtil er gået værst ud over de mindre virksomheder, som ligger under tærsklen på 500 ansatte;

M.  der henviser til, at Revisionsretten anbefaler Europa-Parlamentet, Kommissionen og Rådet at overveje at begrænse EU's finansiering til foranstaltninger, der sandsynligvis vil give EU-merværdi, i stedet for at finansiere allerede eksisterende nationale arbejdstageres indkomststøtteordninger, jf. artikel 7, stk. 1, litra b); der henviser til, at EGF-foranstaltninger har vist sig at have størst merværdi, når de anvendes til at medfinansiere tjenester for afskedigede arbejdstagere, der ikke normalt eksisterer under medlemsstaternes arbejdsløshedsunderstøttelsesordninger, og når de er fokuseret på uddannelse snarere end bistand samt i tilfælde, hvor disse foranstaltninger er blevet individualiseret og supplerer de almindelige bestemmelser, særlig for de mest sårbare grupper af afskedigede arbejdstagere; bemærker i denne forbindelse behovet for at investere i tidligere ansattes potentiale og betydningen af en fuldstændig vurdering af det lokale arbejdsmarkeds behov og krav om færdigheder, idet dette bør danne grundlag for uddannelse og kompetenceopbygning med henblik på at fremme arbejdstagernes hurtige tilbagevenden til arbejdsmarkedet; minder om, at medlemsstaterne er forpligtede til at gennemføre EGF-budgettet effektivt;

N.  der henviser til, at Globaliseringsfonden ikke løser problemet med arbejdsløshed i EU; der henviser til, at en løsning af arbejdsløshedskrisen i EU kræver, at jobskabelsen, -beskyttelsen og -holdbarheden sættes i centrum af EU's politik; der henviser til, at arbejdsløshedsprocenten i EU's medlemsstater, særlig blandt unge og langtidsledige, kræver en hurtig indsats, der kan åbne nye karrieremæssige perspektiver;

O.  der henviser til, at referenceperioden for vurdering af Globaliseringsfonden i forbindelse med denne rapport er 2007-2014; der henviser til, at Kommissionens efterfølgende evaluering dækker perioden 2007-2013 og at Revisionsrettens beretning reviderer perioden 2007-2012;

P.  der henviser til, at principperne om ligestilling mellem kønnene og ikke-forskelsbehandling, som hører til Unionens kerneværdier og er nedfældet i Europa 2020-strategien, bør sikres og fremmes ved gennemførelsen af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF);

Q.  der henviser til, at kvinder har højere genbeskæftigelsesfrekvens end mænd, men at genbeskæftigelsen blandt kvinder for det meste er midlertidig og ustabil som følge af forpligtelserne til at passe familiemedlemmer, mens de søger ny beskæftigelse og/eller deltager i efteruddannelse, og som følge af manglen på økonomisk overkommelige faciliteter af høj kvalitet til pasning af børn og syge;

R.  der henviser til, at kvinder rammes uforholdsmæssigt hårdt af kriser og sparepolitikker;

1.  noterer sig den efterfølgende evaluering af Globaliseringsfonden og den første toårige rapport; bemærker, at Kommissionen opfylder sin indberetningspligt; mener ikke, at disse og andre rapporter er tilstrækkelige til at fuldt ud af sikre gennemsigtigheden og effektiviteten af Globaliseringsfonden; opfordrer de medlemsstater, der har modtaget støtte fra Globaliseringsfonden, til at gøre alle oplysninger og evalueringer af sagerne offentligt tilgængelige og til at inkludere en kønsspecifik konsekvensanalyse i evalueringen af sagerne; opfordrer kraftigt alle medlemsstater til at offentliggøre deres ansøgninger og endelige rapporter under den nuværende forordning i tide; mener, at Kommissionen ganske vist overholder sin indberetningspligt, men at den godt kunne offentliggøre alle relevante dokumenter vedrørende Globaliseringsfondsager, herunder dens interne kontrolbesøgsrapporter fra kontrolbesøg vedrørende igangværende ansøgninger i medlemsstaterne;

2.  glæder sig over forlængelsen af finansieringsperioden fra et til to år; minder om, at 12 måneder ifølge Eurofounds forskning ikke var en tilstrækkelig lang periode til at hjælpe alle afskedigede arbejdstagere, særlig de mest sårbare grupper såsom lavt kvalificerede arbejdstagere, ældre arbejdstagere, kvinder og navnlig enlige forældre;

3.  bemærker, at evalueringerne af Globaliseringsfonden viser, at resultaterne af denne fonds interventioner påvirkes af faktorer såsom de berørte arbejdstageres uddannelses- og kvalifikationsniveau samt de relevante arbejdsmarkeders absorptionskapacitet og de modtagende landes BNP; understreger, at sådanne faktorer påvirkes mest af langsigtede foranstaltninger, der kan understøttes effektivt af de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fonde); påpeger behovet for at tage højde for disse faktorer og for de lokale arbejdsmarkedssituationer, når der ydes hjælp fra Globaliseringsfonden; bemærker, at forbedrede synergier mellem Globaliseringsfonden og ESI-fondene er vigtige for at opnå hurtigere og mere effektive resultater; understreger, at ESI-fondene kan fungere som opfølgende foranstaltninger til Globaliseringsfondens støtteområder ved at stimulere investeringer, overordnet vækst og jobskabelse; understreger, at Globaliseringsfondens interventioner bør rettes mod investeringer, der bidrager til vækst, uddannelse, færdigheder og arbejdstageres geografiske mobilitet, og bør koordineres med de eksisterende EU-programmer med henblik på at hjælpe mennesker med at finde beskæftigelse og fremme iværksætterånd, især i de regioner og sektorer, der allerede lider under de negative virkninger af globaliseringen eller omstruktureringer af økonomien; understreger, at integrerede tilgange baseret på programmering for flere fonde bør foretrækkes, således at der gennem en effektiv tildeling af ressourcer og tættere koordinering og synergier, navnlig mellem ESF og ERDF, kan findes mere permanente løsninger på problemerne omkring afskedigelser og arbejdsløshed; er af den faste overbevisning, at en strategi for integreret programmering for flere fonde ville mindske risikoen for udflytning og skabe gunstige betingelser for en tilbageflytning af industriproduktion til EU;

4.  mener, at Globaliseringsfondens funktion er blevet forbedret gennem reformerne af forordningen; noterer sig, at de forbedring, der er sket, har forenklet procedurerne for medlemsstaternes adgang til Globaliseringsfonden, og at dette bør føre til øget anvendelse af dette instrument fra medlemsstaternes side; opfordrer Kommissionen til at foreslå tiltag til at fjerne eventuelle hindringer vedrørende administrativ kapacitet, som har forhindret EGF-deltagelse; mener ikke, at Globaliseringsfonden bør tillægges en makroøkonomisk stabiliseringsfunktion;

5.  bemærker, at de reducerede bevillinger, der er øremærket til Globaliseringsfonden i det årlige budget har været tilstrækkelige til at sikre den fornødne bistand og støtte, der er både afgørende og nødvendig for personer, der har mistet deres arbejde; understreger imidlertid, at Globaliseringsfondens anvendelsesområde siden 2014 er blevet udvidet til at omfatte NEET'er og krisekriteriet, og at bevillingerne i tilfælde af en markant stigning i antallet af ansøgninger eller en tilføjelse af nye beføjelser muligvis ikke vil være tilstrækkelige, men vil skulle øges for at sikre Globaliseringsfondens effektive funktion;

6.  understreger relevansen af en stærk social dialog baseret på gensidig tillid og fælles ansvar som det bedste redskab til at finde konsensusløsninger og fælles tilgange til at foregribe, forhindre og forvalte omstruktureringsprocesser; fremhæver, at dette vil hjælpe til at hindre jobtab og dermed situationer, hvor Globaliseringsfonden må mobiliseres;

7.  bemærker den betydelige stigning i antallet af ansøgninger i løbet af undtagelsesperioden fra 2009-2011, hvor der blev givet mulighed for at indgive ansøgninger på baggrund af kriserelaterede kriterier, og at dette anvendelsesområde blev yderligere udvidet til permanent at omfatte krisekriteriet og selvstændige fra 2014 til 2020; glæder sig over forlængelsen af denne undtagelse efter 2013; noterer sig, at over halvdelen af det samlede antal projekter mellem 2007 og 2014 var kriserelaterede; understreger endvidere, at de negative virkninger af den økonomiske krise fortsat er fremherskende i visse medlemsstater,

8.  bemærker, at der i perioden 2007–2014 blev indgivet 131 ansøgninger om finansiering fra tyve medlemsstater til et samlet beløb på 542,4 mio. EUR vedrørende 121 380 arbejdstagere;

9.  konstaterer, at Kommissionen har foretaget forbedringer af EGF-databasen, hvori de kvantitative oplysninger om EGF-sager registreres til statistiske formål, hvilket gør det lettere for medlemsstaterne at indgive ansøgninger og for Kommissionen at analysere og sammenligne tal vedrørende EGF-sager; bemærker endvidere, at Kommissionen medtog Globaliseringsfonden i det fælles system for delt fondsforvaltning, hvilket bør resultere i indsendelse af mere korrekte og fuldstændige ansøgninger og en yderligere reduktion af den tid, det tager for en medlemsstats ansøgning at blive behandlet; bemærker, at dette system giver mulighed for en forenkling af ansøgningerne for medlemsstaterne, og opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremskynde behandlingen af ansøgningerne, således at der kan ydes finansiering hurtigt med henblik på at maksimere dens virkning;

10.  opfordrer Kommissionen til fuldt ud at forudse virkningerne af handelspolitiske beslutninger på EU's arbejdsmarked, også under hensyntagen til de evidensbaserede oplysninger om disse virkninger, som er blevet belyst gennem EGF-ansøgninger; opfordrer Kommissionen til at gennemføre grundige regelmæssige forudgående og efterfølgende konsekvensanalyser, herunder socialkonsekvensanalyser, der omfatter eventuelle indvirkningerne på beskæftigelsen, konkurrenceevnen og økonomien, samt indvirkningerne på små og mellemstore virksomheder, idet der sikres en effektiv forudgående koordination mellem GD for Handel og GD for Beskæftigelse; opfordrer Parlamentet til at tilrettelægge regelmæssige fælles høringer af Udvalget om International Handel og Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender med henblik på at bidrage til at forbedre koordinationen mellem handelspolitik og Globaliseringsfonden og overvågningen heraf; mener, at det er nødvendigt at fremme anvendelsen af Globaliseringsfonden yderligere i forbindelse med udflytninger samt sektorspecifikke kriser som følge af udsving i efterspørgslen på verdensplan; modsætter sig kraftigt enhver idé om, at Globaliseringsfonden i sin nuværende form og med sit nuværende budget skulle være et interventionsredskab for mistede arbejdspladser i Den Europæiske Union som følge af de handelsstrategier, der fastlægges på EU-niveau, herunder fremtidige handelsaftaler eller dem, der allerede er på plads; fremhæver behovet for en stærk sammenhæng mellem handels- og industripolitikker og behovet for at modernisere EU's handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger;

11.  anmoder Kommissionen om kun at tildele markedsøkonomisk status til handelspartnere, hvis de opfylder de fem kriterier, som den har fastsat; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at fastlægge en klar og effektiv strategi vedrørende spørgsmålene om tildeling af status som markedsøkonomi til tredjelande med henblik på at bevare EU-virksomheders konkurrenceevne og fortsætte bekæmpelsen af enhver form for illoyal konkurrence;

12.  fremhæver, at et af de vigtigste mål for Globaliseringsfonden er at hjælpe arbejdstagere, der mister deres job som følge af en alvorlig forskydning i Unionens handel med varer og tjenesteydelser, som fastsat i artikel 2, litra a), i forordningen; er af den opfattelse, at en vigtig opgave for Globaliseringsfonden er at sikre støtte til arbejdstagere, der afskediges som følge af de negative konsekvenser af handelstvister; opfordrer derfor Kommissionen til at præcisere, at tabet af arbejdspladser som følge af handelstvister, som medfører en alvorlig forskydning i Unionens handel med varer og tjenesteydelser, falder helt inden for anvendelsesområdet for Globaliseringsfonden;

13.  understreger, at Globaliseringsfonden på ingen måde kan fungere som erstatning for en seriøs politik til forebyggelse og foregribelse af omstruktureringer; insisterer på betydningen af en reel industripolitik på EU-plan, der kan sikre bæredygtig og inklusiv vækst;

14.  anmoder Kommissionen om at gennemføre sektoropdelte undersøgelser af virkningerne af globaliseringen og på baggrund af resultaterne fremsætte forslag, som vil tilskynde virksomhederne til at foregribe sektorbestemte ændringer og forberede deres ansatte forud for afskedigelser;

15.  understreger, at nogle medlemsstater har foretrukket at anvende Den Europæiske Socialfond (ESF) frem for Globaliseringsfonden, fordi medfinansieringssatsen er højere for ESF, der er en hurtigere gennemførelse af ESF-foranstaltninger, der ikke er nogen forfinansiering i forbindelse med Globaliseringsfonden og på grund af den langsommelige godkendelsesprocedure i forbindelse med Globaliseringsfonden; mener imidlertid, at den øgede medfinansieringssats og den mere rettidige gennemførelses- og godkendelsesproces, der indgår i den nye forordning, løser nogle af disse problemer; beklager, at Globaliseringsfonden stadig ikke er nået ud til afskedigede arbejdstagere i alle medlemsstaterne, og opfordrer medlemsstaterne til at gøre brug af denne støtte i tilfælde af masseafskedigelser;

16.  gør opmærksom på, at den gennemsnitlige varighed af godkendelsen af en EGF-ansøgning ifølge Revisionsrettens beretning er 41 uger; opfordrer til, at der gøres alt for at fremskynde procedurerne; glæder sig over Kommissionens bestræbelser på at minimere forsinkelserne og strømline ansøgningsprocessen; understreger, at det er nødvendigt at styrke medlemsstaternes kapaciteter på området, og anbefaler kraftigt, at alle medlemsstater begynder at gennemføre foranstaltningerne, så snart som muligt; bemærker, at mange medlemsstater allerede gør dette;

17.  bemærker, at Globaliseringsfonden lider under, at nogle medlemsstater, arbejdsmarkedsparter og virksomheder i høj grad mangler kendskab til den; opfordrer Kommissionen til at optrappe sin kommunikation til medlemsstater, nationale og lokale faglige netværk og til offentligheden; opfordrer medlemsstaterne til at fremme arbejdstagernes og deres repræsentanters kendskab til Globaliseringsfonden og til at gøre dette i tide til at sikre, at man når ud til det maksimale antal potentielle modtagere, som kan få gavn af Globaliseringsfondens foranstaltninger, og til i højere grad at promovere fordelene på baggrund af de resultater, der er opnået af Globaliseringsfonden;

18.  minder om betydningen af foranstaltninger, der skal forhindre udflytning af virksomheder, der drager nytte af EU-finansiering inden for en fastsat periode, hvilket kan føre til udløsning af supplerende støtteordninger som følge af afskedigelser;

EGF-støttemodtagere

19.  udtrykker tilfredshed med konklusionen i Revisionsrettens beretning, om at næsten alle EGF-støtteberettigede arbejdstagere fik tilbudt individuelt tilpassede og velkoordinerede foranstaltninger, der var skræddersyede til deres individuelle behov, og at næsten 50 % af de arbejdstagere, der har modtaget finansiel støtte, nu er tilbage i beskæftigelse; bemærker, at en mangel på rettidig og effektiv gennemførelse af EGF-programmer i nogle medlemsstater har medført underudnyttelse; mener, at inddragelsen af de ramte støttemodtagere eller disses repræsentanter, arbejdsmarkedets parter, lokale arbejdsformidlinger og andre relevante interessenter i den indledende vurdering og gennemførelsen er af afgørende vigtighed for at sikre positive resultater for støttemodtagerne; opfordrer Kommissionen til at bistå medlemsstaterne i at udvikle innovative foranstaltninger og programmer, samt til i sine revisioner at vurdere, i hvilket omfang udformningen af den samordnede pakke af individualiserede tilbud foregreb fremtidige arbejdsmarkedsperspektiver og krævede færdigheder og var forenelig med overgangen til en ressourceeffektiv og bæredygtig økonomi; opfordrer medlemsstaterne til i overensstemmelse med artikel 7 i den nuværende forordning at gøre yderligere bestræbelser på at indrette udformningen af den samordnede pakke af individualiserede tilbud på en ressourceeffektiv og bæredygtig økonomi; bemærker, at innovation, intelligent specialisering og ressourceeffektivitet er nøglen til industriel fornyelse og økonomisk diversificering,

20.  bemærker, at den gennemsnitlige andel af modtagere på 55 år eller derover i de 73 projekter, der blev analyseret i Kommissionens efterfølgende evalueringsrapport, var på 15 %, og at andelen af personer i aldersgruppen 15-24 var på 5 %; glæder sig derfor over den vægt, der i den nye forordning lægges på ældre og yngre arbejdstagere og inklusionen af NEET'er i visse ansøgninger; noterer sig, at den gennemsnitlige andel af kvindelige modtagere var på 33 % og mandlige på 67 %; bemærker, at disse tal afspejler den kønsmæssige sammensætning af arbejdsstyrken, som kan variere alt efter, hvilken sektor, der er tale om; opfordrer derfor Kommissionen til at sikre, at mænd og kvinder behandlet ens i alle EGF-ansøgninger, og opfordrer medlemsstaterne til at indsamle data med fokus på et kønsperspektiv, med henblik på at se, hvordan det påvirker kvindelige modtageres genbeskæftigelsesfrekvens; bemærker endvidere, at antallet af støttemodtagere i nogle EGF-ansøgninger er lavt sammenlignet med det samlede antal støtteberettigede modtagere, hvilket kan medføre, at virkningerne ikke bliver optimale;

21.  mener, at inklusionen af NEET'er i EGF-ansøgninger ofte kræver forskellige former for interventioner, og mener, at alle behørige aktører, herunder arbejdsmarkedets parter, lokale samfundsgrupper og ungdomsorganisationer, bør være repræsenteret i implementeringsfasen af hvert enkelt program, og at de bør fremme de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre maksimal deltagelse af NEET'er; opfordrer i denne forbindelse medlemsstaterne til at få en stærk ledende organisation til at koordinere implementeringen af programmet, at sikre dedikeret og vedvarende støtte til at bistå NEET'er i at gennemføre programmet samt at sikre størst mulig udbetaling af programmidlerne; mener, at en uafhængig gennemgang med særligt fokus på spørgsmålet om NEET'ers deltagelse ville afdække bedste praksis; mener klart, at undtagelsen vedrørende inklusion af NEET'er bør videreføres frem til udgangen af programmeringsperioden i december 2020;

22.  opfordrer Kommissionen til i sin midtvejsevaluering af Globaliseringsfonden at medtage en specifik kvalitativ og kvantitativ vurdering af EGF-støtten til unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse (NEET'er), navnlig i lyset af gennemførelsen af ungdomsgarantien og de nødvendige synergier mellem nationale budgetter, ESF og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet;

23.  bemærker, at den gennemsnitlige andel af støtteberettigede, der blev nået, ifølge den efterfølgende evaluering i alle de 73 undersøgte sager var på 78 %. Dette omfatter 20 sager med andele af støtteberettigede på 100 % eller mere; fastholder dog, at tallet maksimalt kan være på 100 %, og at anvendelsen af tal, der er større end 100 % således fordrejer dataene, således at de peger på en betydeligt større succesrate end den faktiske rate; bemærker, at dette også gælder for budgetudnyttelsesgraden; opfordrer Kommissionen til at justere sine tal for at få en mere nøjagtig vurdering af, hvor mange støtteberettigede modtagere man har nået, og hvilken budgetudnyttelsesgrad der er tale om;

24.  glæder sig over, at mange støttemodtagere først og fremmest har kunnet finde et nyt job takket være individualiseret hjælp fra Globaliseringsfonden i deres jobsøgning, og at deres færdigheder er blevet opgraderet via uddannelsesprogrammer og yderligere befordringstilskud; glæder sig ligeledes over, at Globaliseringsfonden har givet nogle arbejdstagere mulighed for at blive iværksættere ved hjælp af støtte til etablering og overtagelse af virksomheder; understreger derfor de betydelige positive virkninger, som Globaliseringsfonden angives at have på selvtilliden, følelsen af indflydelse og motivationen; understreger, at støtte fra Globaliseringsfonden har øget den sociale samhørighed og givet mennesker mulighed for at vende tilbage til arbejdsmarkedet og undgå negative arbejdsløshedsfælder;

25.  bemærker, at EGF-støttemodtagere ifølge tal fra den efterfølgende rapport synes at have et relativt lavere uddannelsesniveau end gennemsnittet og dermed færre kvalifikationer, der kan overføres, hvilket under normale omstændigheder forringer deres beskæftigelsesmuligheder og gør dem mere sårbare på arbejdsmarkedet; er af den opfattelse, at Globaliseringsfonden kan levere den bedste EU-merværdi ved at støtte uddannelses- og omskolingsordninger for arbejdstagere, der støtter navnlig lavtuddannede sårbare grupper, og som prioriterer færdigheder, der er brug for på arbejdsmarkedet og åbner mulighed for iværksætteri;

26.  bemærker, at en undersøgelse, der er gennemført som led i den efterfølgende evaluering gav blandede resultater, idet 35 % angav, at kvaliteten af den nye beskæftigelse var bedre eller langt bedre, 24 %, at den var den samme, og 41 % erklærede, at den var værre eller langt værre; idet der ikke findes nogen systematiske data, der kan danne grundlag for en vurdering, anbefales Kommissionen at indsamle mere detaljerede oplysninger om virkningerne af Globaliseringsfondens interventioner og om kvaliteten af disse med henblik på efterfølgende at kunne gennemføre eventuelle afhjælpende foranstaltninger, som måtte vise sig nødvendige;

Omkostningseffektivitet og merværdi ved Globaliseringsfonden

27.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udnytte mulighederne for at anvende EGF-budgettet mere fleksibelt og effektivt med fokus på resultater, virkninger og merværdi, uden at det sker på bekostning af passende og gennemsigtig anvendelse af midlerne samt overholdelse af reglerne; mener, at ansøgningsproceduren bør gøres hurtigere for at gøre fonden mere effektiv for afskedigede arbejdstagere; er bekymret over forskellen mellem de midler, der anmodes om fra Globaliseringsfonden, og de beløb, der refunderes af medlemsstaterne, idet den gennemsnitlige budgetudnyttelsesgrad kun er på 45 %; opfordrer derfor Kommissionen til nøje at undersøge årsagerne til den ringe udnyttelsesgrad og til at foreslå foranstaltninger til at fjerne eksisterende flaskehalse og sikre optimal udnyttelse af fonden; bemærker, at genbeskæftigelsesfrekvensen ved EGF-støttens ophør varierer betydeligt fra 4 % til 86 %, og understreger derfor vigtigheden af aktive og inklusive arbejdsmarkedsforanstaltninger; bemærker, at EGF-midler konsekvent giver bedre resultater i nogle medlemsstater end i andre; foreslår, at Kommissionen fortsætter med at yde vejledning og give medlemsstaterne mulighed for at udveksle bedste praksis med hensyn til udnyttelsen af EGF-midler og deres anvendelse for at sikre maksimal genbeskæftigelsesfrekvens pr. udbetalt euro;

28.  mener ikke, at medfinansieringssatsen på 60 % bør forhøjes;

29.  glæder sig over, at i gennemsnit kun 6 % af Globaliseringsfondens midler ifølge Kommissionens efterfølgende evaluering er blevet anvendt til administrations- og forvaltningsomkostninger;

30.  bemærker, at det vigtigste aspekt af omkostningseffektivitet, der kom frem under høringen af de berørte parter, var antallet af genansatte arbejdstagere, der nu betaler skatter og sociale sikringsbidrag i stedet for at trække arbejdsløshedsunderstøttelse eller andre sociale ydelser;

31.  bemærker, at der i en række EGF-sager er større omkostninger til foranstaltninger i henhold til EGF-forordningens artikel 7, stk. 4, hvilket svækker den samlede virkning af EGF's investering; opfordrer Kommissionen til at håndtere spørgsmålet om sådanne omkostninger ved at indføre grænser;

32.  noterer sig forslaget i den efterfølgende evaluering, om at en evaluering af den kontrafaktisk virkning er et vigtigt element i at forstå merværdien af Globaliseringsfonden; beklager, at en sådan vurdering endnu ikke er på plads;

33.  glæder sig over Revisionsrettens konklusion om, at Globaliseringsfonden har tilført reel EU-merværdi, når den er blevet brugt til at medfinansiere ydelser til afskedigede arbejdstagere eller bistand, som ikke normalt findes i medlemsstaternes arbejdsløshedsunderstøttelsesordninger, og dermed har bidraget til at fremme en bedre social samhørighed i Europa; understreger, at visse medlemsstater mangler sociale sikringsbestemmelser, der er tilstrækkelige til at imødegå behovene hos de arbejdstagere, der har mistet deres arbejdspladser;

34.  beklager, at en tredjedel af midlerne fra Globaliseringsfonden ifølge Revisionsretten anvendes til at godtgøre udgifter til nationale indkomststøtteordninger for arbejdstagere, hvilket ikke skaber EU-merværdi; påpeger, at den nye EGF-forordning begrænser omkostningerne til de særlige tidsbegrænsede foranstaltninger, f.eks. tilskud til jobsøgning og rekrutteringsincitamenter for arbejdsgivere, til 35 % af de samlede omkostninger til den samordnede pakke, og at de tiltag, der støttes af EGF, ikke har til formål at erstatte de passive socialsikringsforanstaltninger, som medlemsstaterne stiller til rådighed i deres nationale systemer; insisterer på, at Globaliseringsfonden ikke må anvendes til at erstatte arbejdsgiveres forpligtelser over for deres arbejdstagere; opfordrer endvidere Kommissionen til ved den næste revision af forordningen at præcisere, at Globaliseringsfonden ikke må anvendes til at erstatte medlemsstaters forpligtelser over for de afskedige arbejdstagere;

35.  beklager, at budgetgennemførelsesgraden varierer fra 3 % til 110 % med en gennemsnitlig udnyttelsesgrad på 55%; mener, at dette sommetider afspejler svagheder enten på planlægningsstadiet eller i gennemførelsesfasen, og at dette bør forbedres gennem bedre udformede og bedre gennemførte projekter;

36.  beklager den mindskede finansiering til Globaliseringsfonden; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte Globaliseringsfonden yderligere med henblik på at sikre, at behovene opfyldes; opfordrer Kommissionen til at sikre, at der er tilstrækkeligt personale i forhold til arbejdsbyrden og til at undgå unødvendige forsinkelser;

37.  er af den opfattelse, at EGF- og ESF-foranstaltninger bør anvendes til at supplere hinanden for at give både specifikke kortsigtede og mere generelle langsigtede løsninger; noterer sig den konklusion, at medlemsstaterne generelt har koordineret Globaliseringsfonden effektivt med Den Europæiske Socialfond og de nationale arbejdsmarkedsforanstaltninger, og at der ikke er blevet konstateret nogen tilfælde af overlapning eller dobbeltfinansiering af enkeltpersoner under Revisionsrettens revision;

38.  er tilfreds med konstateringen i Kommissionens rapport om Globaliseringsfondens aktiviteter i 2013 og 2014 af, at der ikke blev indberettet nogen uregelmæssigheder til Kommissionen i forbindelse med EGF-forordningerne i 2013 og 2014, og at der heller ikke blev afsluttet nogen EGF-relaterede uregelmæssigheder i 2013 og 2014;

Virkninger for SMV'er

39.  bemærker, at SMV'er udgør 99 % af alle virksomheder i EU og beskæftiger størstedelen af EU's arbejdstagere; udtrykker i den forbindelse bekymring over, at Globaliseringsfonden har haft en meget begrænset indvirkning på SMV'er, på trods af at der klart er mulighed for, at målrette den mod SMV'er ved hjælp af visse kriterier; anerkender Kommissionens forklaring om, at de berørte arbejdstagere hos leverandører nedad i forsyningskæden aldrig bevidst er blevet udelukket, men opfordrer Kommissionen til i højere grad at omlægge Globaliseringsfonden, således af den gavner SMV'er, der spiller en væsentlig rolle i den europæiske økonomi, bl.a. ved at lægge større vægt på bestemmelsen fra artikel 8, litra d), om behovet for at identificere afskedigende virksomheders leverandører, producenter eller underleverandører i efterfølgende produktionsled eller ved at følge op på tidligere sager, hvor Globaliseringsfonden har været til gavn for SMV'er, sociale virksomheder og kooperativer med henblik på at fremme bedste praksis; understreger, at der skal tages større hensyn til proportionaliteten mellem arbejdstagere fra SMV'er og fra store virksomheder;

40.  mener, at der bør være en bredere anvendelse af undtagelsen fra berettigelsestærsklen, navnlig til fordel for SMV'er; understreger betydningen af bestemmelserne i artikel 4, stk. 2, i den nuværende forordning for SMV'er, eftersom de giver mulighed for, at sektorer af økonomien, der er berørt af krisen eller af globaliseringen, kan omstruktureres på regionalt plan, efter en vurdering af det enkelte tilfælde; anerkender de udfordringer, ansøgninger indgivet i henhold til disse bestemmelser støder på, og opfordrer Kommissionen til at hjælpe medlemsstaterne med at imødegå disse udfordringer for at gøre Globaliseringsfonden til en brugbar løsning for de afskedigede arbejdstagere; opfordrer endvidere Kommissionen og medlemsstaterne til at tage hensyn til princippet om at "tænke småt først" i planlægnings- og anvendelsesfaserne;

41.  noterer sig koncentrationen af ansøgninger inden for produktions- og konstruktionssektorerne og navnlig i automobil- og luftfartsindustrien, hvor støtten primært går til store virksomheder; opfordrer medlemsstaterne og de regionale myndigheder med enekompetence til proaktivt at støtte afskedigede arbejdstagere i SMV'er, kooperativer og sociale virksomheder ved at anvende den fleksibilitet, der gives mulighed for i artikel 4, stk. 2, i den nuværende forordning, især hvad angår kollektive ansøgninger vedrørende SMV'er og andre faciliteter, som fremmer mere udtalt støtte og bredere adgang for SMV'er; opfordrer også til at informere SMV'er om de muligheder, de har i forbindelse med Globaliseringsfonden; understreger, at disse sager, hvor SMV'er støttes, bør betragtes som en merværdi ved Globaliseringsfonden;

42.  er tilfreds med resultatet af Kommissionens efterfølgende gennemførelsesrapport, hvori der blev konstateret en positiv tendens mellem de ressourcer, der anvendtes på fremme af iværksætteri og antallet af personer i selvstændig beskæftigelse ved afslutningen af foranstaltningerne; bemærker imidlertid, at den gennemsnitlige selvstændige beskæftigelsesfrekvens for samtlige EGF-sager er helt nede på 5 %, og at der bør iværksættes foranstaltninger til at fremme iværksættere såsom støtte til etablering af virksomhed og andre incitamenter; understreger i denne forbindelse vigtigheden af livslang læring, mentorordninger og peer-to-peer-net; mener, at der er plads til yderligere forbedringer i anvendelsen af Globaliseringsfonden, alene eller i samarbejde med andre fonde som f.eks. ESI-fondene, til at støtte iværksætteri og opstart af virksomhed, men understreger, at støtte til iværksætteri bør være baseret på bæredygtige forretningsplaner; opfordrer medlemsstaterne til at lægge vægt på inddragelsen af kvinder og piger i iværksætterprogrammer;

43.  glæder sig over de bestræbelser, der udfoldes i flere medlemsstater for at øge anvendelsen af foranstaltninger til støtte for iværksætterkulturen og den sociale økonomi i form af støtte til etablering af virksomhed og foranstaltninger til fremme af iværksætterkultur og sociale kooperativer og tjenesteydelser for nye iværksættere;

Datakrav

44.  mener, at Kommissionens metodiske tilgang i forbindelse med en række komplicerende faktorer såsom potentielle dataundladelser, regionale og nationale karakteristika, forskellige makro- og mikroøkonomiske forhold, små prøvestørrelser og visse nødvendige forudsætninger skal være stringent og gennemskuelig og medvirke til at gennemføre foranstaltninger, der sigter mod at rette op på de mangler, der vanskeliggør en sådan tilgang;

45.  understreger, at det i Revisionsrettens beretning konkluderes, at nogle medlemsstater ikke har fastsat nogen kvantitative mål for reintegration, og at de eksisterende data ikke er tilstrækkelige til, at man kan vurdere, hvor effektive foranstaltningerne er med hensyn til at få arbejdstagerne tilbage i beskæftigelse igen; anerkender Kommissionens erklæring om, at EGF-forordningen ikke indeholder kvantitative mål for reintegration på arbejdsmarkedet, og at de forskellige EGF-foranstaltninger kan vurderes ved hjælp af andre midler; anbefaler derfor, at medlemsstaterne opstiller kvantitative mål for reintegration og systematisk differentierer mellem Globaliseringsfonden, Den Europæiske Socialfond og andre nationale foranstaltninger specifikt udformet med henblik på arbejdstagere, der rammes af masseafskedigelser; opfordrer endvidere Kommissionen til at fremlægge oplysninger om typen og kvaliteten af de arbejdspladser, som de mennesker, der er blevet reintegreret på arbejdsmarkedet, har fundet, og oplyse om de mellem- og langsigtede tendenser, hvad angår andelen af personer, der er vendt tilbage på arbejdsmarkedet som følge af EGF-interventioner; medlemsstaterne bør endvidere sondre mellem de to vigtigste former for EGF-foranstaltninger, dvs. aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger og indkomststøtte til arbejdstagere, samt give mere detaljerede oplysninger om de foranstaltninger, der bruges af de enkelte deltagere, for at muliggøre en mere nøjagtig cost-benefit-analyse af de forskellige foranstaltninger; opfordrer også Kommissionen til at fremskaffe oplysninger om, og begrundelser for, hvorfor EGF-ansøgninger ikke er blevet godkendt på Kommissionsniveau;

46.  minder medlemsstaterne om deres forpligtelse til at tilvejebringe oplysninger om, hvor stor en procentdel, der er kommet i beskæftigelse igen 12 måneder efter gennemførelsen af foranstaltningerne, med henblik på at garantere den nødvendige overvågning af Globaliseringsfondens virkning og effektivitet;

47.  understreger, at der er behov for at strømline revisionsprocedurerne på nationalt plan for at sikre sammenhæng og effektivitet og for at undgå unødvendige gentagelser mellem organer på forskellige kontrolniveauer;

48.  anbefaler en styrkelse af informationsstrømme og støtteordninger mellem den nationale kontaktperson og de regionale eller lokale partnere, der behandler sagerne;

49.  anbefaler, at der gennemføres mere regelmæssige peer reviews, tværnationale udvekslinger og parringer at nye EGF-sager med tidligere EGF-sager med henblik på at udveksle god praksis og indarbejde erfaringer; anbefaler derfor at oprette en platform for bedste praksis, der er let tilgængelig og støtter en bedre udveksling af integrerede løsninger

50.  bemærker, at Europa-Parlamentets Forskningstjeneste giver udtryk for betænkeligheder med hensyn til metoden til beregning af fordelene ved EGF; fremhæver behovet for yderligere krav om resultatindikatorer.

51.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at bevare bestemmelserne i den nuværende EGF-forordning om ydelser til plejere; opfordrer i denne forbindelse medlemsstaterne til at udvikle fleksible arbejdsordninger og uddannelsestiltag og om muligt at henlægge disse foranstaltninger til lokalsamfund, idet mange kvindelige afskedigede arbejdstagere kan have mindre geografisk fleksibilitet på grund af familiemæssige omsorgsforpligtelser

52.  opfordrer de regionale og lokale myndigheder, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundets organisationer til at koordinere indsatsen blandt aktørerne på arbejdsmarkedet for at opnå bedre adgang til støtte fra Globaliseringsfonden i tilfælde af fremtidige afskedigelser; opfordrer endvidere til øget deltagelse af arbejdsmarkedets parter i overvågningen og evalueringen af fondens aktiviteter og navnlig til at tilskynde repræsentanter for de kvindelige interesserede parter for at sikre, at der lægges mere vægt på kønsaspektet.

53.  opfordrer Kommissionen til at overveje at overdrage evalueringen af Globaliseringsfonden, jf. forordnings artikel 20, til Eurofound; mener, at Kommissionen i forbindelse med et sådant forslag kunne forsyne Eurofound med de nødvendige finansielle midler, svarende til de nuværende udbudsudgifter og personalemæssige omkostninger i forbindelse med EGF-evalueringer; desuden kunne Kommissionen – i og med at den største hindring for bedre evalueringer er manglen på tilstrækkelige data – pålægge medlemsstaterne at indberette de relevante data til Eurofound;

º

º  º

54.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1)

EUT L 347 af 20.12.2013, s. 855.

(2)

EUT L 167 af 29.6.2009, s. 26.

(3)

EUT L 406 af 30.12.2006, s. 1.

(4)

Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0431.

(5)

Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0303.

(6)

Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0005.


BEGRUNDELSE

Baggrund

Globaliseringsfonden blev oprindelig oprettet ved forordning EF nr. 1927/2006 med henblik på at skabe solidaritet med arbejdstagere, der har mistet deres job i forbindelse med omfattende afskedigelser som følge af gennemgribende strukturelle ændringer i verdens handelsmønstre som følge af globaliseringen, i tilfælde hvor afskedigelserne har betydelige negative konsekvenser for økonomien på regionalt eller lokalt plan.

Fra 2007-2009 var interventionskriterierne mindst 1 000 afskedigelser i løbet af en firemåneders periode i en virksomhed i en medlemsstat eller i løbet af en nimåneders periode, særlig i små og mellemstore virksomheder i en NACE 2-sektor i en eller to sammenhængende regioner på NUTS 2-niveau. I 2009 blev tærsklen reduceret til 500 arbejdstagere. Lige fra starten har der også været mulighed for, at medlemsstaterne kan anvende fonden under ekstraordinære omstændigheder, eller på små arbejdsmarkeder, hvor interventionskriterierne ikke er opfyldt, såfremt afskedigelserne har en alvorlig indvirkning på beskæftigelsen og den lokale økonomi.

Anvendelsesområdet for fonden blev udvidet mellem 2009 og 2001 og fra 2013 og frem til at inkludere de arbejdstagere, der afskediges som følge af den globale finansielle og økonomiske krise. Desuden har selvstændige erhvervsdrivende været omfattet siden 2013 og i støtteberettigede regioner under ungdomsbeskæftigelsesinitiativet har et antal NEET'er svarende til det antal personer, der er tiltænkt støtte, også været omfattet.

•  Støtteberettigede aktioner

Oprindeligt blev der ydet økonomisk støtte til aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger, der indgik i en samordnet pakke af individualiserede tilbud, som tog sigte på at reintegrere ledige arbejdstagere på arbejdsmarkedet(1). I forordningen fra 2013, blev dette udvidet til at omfatte at få særlig ugunstigt stillede, ældre og unge ledige i gang med beskæftigelse eller selvstændig virksomhed(2).

Støtteberettigede foranstaltninger omfatter skræddersyet uddannelse og omskoling, hjælp til jobsøgning, mentorordninger, fremme af iværksætteri og selvstændig virksomhed, virksomhedsopstart og medarbejderovertagelse samt mobilitet og dagpenge eller uddannelsesydelser.

Midlerne til alle støtteberettigede foranstaltninger er betinget af, at støttemodtagerne deltager aktivt i jobsøgnings- eller uddannelsesaktiviteter. Endvidere er foranstaltninger, som hører ind under virksomhedernes ansvarsområde i medfør af national lov eller kollektive overenskomster samt passive socialsikringsforanstaltninger ikke støtteberettigede.

•  Finansiering

Globaliseringsfonden er et instrument til brug i nødsituationer og ligger uden for den flerårige finansielle ramme. Der er blevet oprettet en reservefond, hvorfra den kan trække sine årlige bevillinger. De årlige bevillinger på EU-budgettet, der er øremærket til Globaliseringsfonden, blev skåret ned fra 500 mio. EUR om året i 2007 til 150 mio. EUR for den nuværende forordning. Det gennemsnitlige tilskud fordelt over de 8 år fra 2007 til 2014, var på 70 mio. EUR om året. Medfinansieringssatsen var oprindeligt på 50 %, den blev forhøjet til 65 % for perioden 2009-2001, reduceret til 50 % i 2012 og 2013 og øget til 60 % for 2013-foordningen for perioden 2014-2020.

Når EGF-ansøgningen er blevet godkendt af Parlamentet og Rådet, udbetaler Kommissionen den økonomiske støtte til den pågældende medlemsstat som en enkelt 100 % forfinansieringsbetaling, i princippet inden for 15 dage. Oprindeligt skulle medlemsstaterne anvende EGF-finansieringen inden for 12 måneder, men det blev forlænget til 24 måneder i 2009-forordningen og den tidsramme bevares i 2013-forordningen. I den oprindelige forordning blev der afsat 0,35 % til Kommissionen til teknisk bistand, men dette blev øget til 0,5 % i 2013-forordningen.

•  Tidsfrister og rapportering

Med den nye forordning indføres der strengere tidsplaner for både medlemsstaterne og Kommissionen. Medlemsstaterne skal nu indgive en ansøgning inden 12 uger, efter at afskedigelserne har fundet sted, med yderligere 6 uger til at reagere på enhver anmodning om supplerende oplysninger. Kommissionen har derefter 12 uger til at færdiggøre sin vurdering. Kommissionen fremsætter derefter et forslag til både Det Europæiske Råd og Europa-Parlamentet for hver støtteberettiget ansøgning og skal indhente godkendelse fra begge institutioner, før den udbetaler det aftalte beløb til medlemsstaten.

Senest 6 måneder efter gennemførelsen af EGF-programmet skal medlemsstaterne forelægge Kommissionen en endelig rapport om gennemførelsen af Globaliseringsfonden. Forordningen fra 2013 angiver nærmere, hvilke oplysninger der skal medtages i den endelige rapport. I den oprindelige forordning var Kommissionen forpligtet til at offentliggøre en årlig rapport, mens den nye forordning foreskriver en rapport hvert andet år. Navnlig et krav om at medtage statistikker over, hvor stor en andel af de biståede arbejdstagere, der kommer i beskæftigelse igen, er et nyt krav i den toårige rapport. Kommissionen er ligeledes forpligtet til at foretage en midtvejsevaluering af effektiviteten og bæredygtigheden af de resultater, der er opnået, såvel som en efterfølgende evaluering i samarbejde med eksterne eksperter med henblik på vurdering af Globaliseringsfondens virkninger og dens merværdi.

Medlemsstaterne er i første omgang ansvarlige for forvaltningen af foranstaltninger under Globaliseringsfonden samt for den finansielle kontrol med aktionerne. Kommissionen skal tage alle nødvendige skridt til at kontrollere, at de finansierede foranstaltninger gennemføres i overensstemmelse med principperne om sund og effektiv forvaltning. Kommissionens tjenestemænd kan udføre kontroller på stedet med mindst en dags varsel. I de tilfælde, hvor de faktiske udgifter til aktioner under Globaliseringsfonden er mindre end de anslåede samlede udgifter, vil Kommissionen kræve, at den pågældende medlemsstat tilbagebetaler det tilsvarende beløb af det finansielle bidrag, som oprindeligt blev modtaget.

Støttemodtagere

I det store og hele har Globaliseringsfonden stillet individuelt tilpassede og velkoordinerede foranstaltninger til rådighed for afskedigede arbejdstagere. Det er meget vigtigt, at der bliver tale om reel inddragelse af arbejdstagerne eller deres repræsentanter, arbejdsmarkedets parter og andre relevante aktører i udarbejdelsen af ansøgningen. Da Globaliseringsfonden er et fleksibilitetsinstrument, giver det mulighed for innovative tiltag og skræddersyede tiltag. I betragtning af, at målet med Globaliseringsfonden er at fremme varig beskæftigelse, er det afgørende at vurdere antallet af støttemodtagere, der vender tilbage til arbejdsmarkedet.

Ifølge den efterfølgende evaluering af Globaliseringsfonden svingede andelen af personer, der kommer i beskæftigelse igen, fra 4 % til 98 % med en gennemsnitlig andel på 49 %. Dette afhænger af en række faktorer, herunder uddannelsesniveau, støttemodtagerens alder, arbejdsløsheden i regionen eller nationalt, urbanisering af regioner, arbejdstagernes kvalifikationsprofil, indvirkningen af regional vækst osv. Virkningerne af Globaliseringsfondens policy-mix på andelen at personer, der kommer i beskæftigelse igen, blev analyseret i forbindelse med to EGF-foranstaltningerne: individuel sagsbehandling og uddannelse/efteruddannelse. Begge blev anset for at have et positivt forhold til andelen af personer, der kommer i beskæftigelse igen, men kun den individuelle sagsbehandling blev anset for at være statistisk signifikant.

Erfaringen viser, at skræddersyet, individualiseret og dybtgående støtte til afskedigede arbejdstagere ofte fører til vellykkede resultater. Også muligheden for at træffe foranstaltninger, der supplerer de nationale foranstaltninger er afgørende, ligesom den fleksibilitet, der er indbygget i instrumentet. Andre positive resultater for støttemodtagere omfatter positive psykologiske virkninger, bedre tilpasningsevne og fleksibilitet på arbejdsmarkedet. Endvidere er det dokumenteret, at Globaliseringsfonden bidrager til social samhørighed ved at hjælpe store grupper af mennesker i akut behov for bistand. Dette havde positive afsmittende virkninger for familierne til støttemodtagerne og samfundet i bredere forstand.

Analysen viser, at de samlede udgifter pr. EGF-støttemodtager (i 73 tilfælde, der blev vurderet i en efterfølgende evaluering) indikerer, at de opnåede genbeskæftigelsesresultater ikke viser konsekvente lineære tendenser, og at udbud og efterspørgsel samt policy-mix-faktorer alle spillede en væsentlig rolle for, hvor mange personer, der kom i beskæftigelse igen. Erfaringen viser, at forskellige typer af foranstaltninger er forbundet med forskellig genbeskæftigelsesfrekvenser, men der er ikke noget klart, konsekvent mønster i form af, at mere omkostningskrævende foranstaltninger er forbundet med højere genbeskæftigelsesfrekvens.

Endvidere viser sammenligningen af resultater og omkostninger i forbindelse med EGF-sager og andre lignende ikke-EGF-finansierede omplaceringsprojekter ikke noget klart lineært mønster. I denne forbindelse er det vigtigt at sige, at den efterfølgende evaluering anbefaler, at vurderingen af virkningerne af de forskellige tiltag gennemføres i form af en sammenligning med en troværdig kontrol eller sammenligning via en kontrafaktisk undersøgelsesgruppe, idet dette er et vigtigt element i forståelsen af konsekvenserne og merværdien af arbejdsmarkedstiltag. Dette kan være en hjælp til at forstå, hvor meget de observerede ændringer reelt kan henføres til den foranstaltning, der evalueres.

Endvidere præciseres det, at der er en voksende koncentration af EU-finansierede programmer. Kommissionens egne retningslinjer for evalueringsplaner for programmeringsperioden 2014-2020 beskriver kravene til en effektiv kontrafaktisk undersøgelse og fastslår, at det er lettere at opfylde alle disse betingelser med hensigtsmæssig planlægning fra begyndelsen. Jeg har indtryk af, at der til dato ikke har været anvendt kontrafaktiske undersøgelsesgrupper ved vurderingen af EGF-sager, og jeg mener, at Kommissionen bliver nødt til at følge sin egen rådgivning i dette spørgsmål.

Andelen af selvstændige erhvervsdrivende svingede fra 44 % til 0 % med en gennemsnitlige frekvens af selvstændige på 5 %. Andelen af selvstændige erhvervsdrivende var afhængig af omfanget af iværksætterstøtter i den oprindelige EGF-pakke.

Europæisk merværdi

Europæisk merværdi kan defineres som et mål for den forskel, det gør at anvende Globaliseringsfonden i forhold til tiltag fra medlemsstaternes side. Det er vigtigt at måle denne merværdi, da det hjælper med at begrunde eller anfægte EU-ledede politiske tiltag, såsom Globaliseringsfonden.

Den kan måles på fire måder. For det første er der volumeneffekten, som analyserer, hvordan Globaliseringsfonden supplerer eksisterende foranstaltninger, enten ved at intensivere, udvide, støtte, fremme eller styrke aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger eller nationale beskæftigelsespolitikker. Af undersøgte forhold fra mange EGF-sager fremgik det, at Globaliseringsfonden havde en væsentlig volumeneffekt.

For det andet har EGF-finansierede foranstaltninger udvidet eksisterende støtte til grupper og på politikområder, der ellers ikke ville have modtaget støtte, herunder grupper med personer i den erhvervsdygtige alder, personer, der stadig er i beskæftigelse, og personer med indvandrerbaggrund. For det tredje har EGF-finansiering støttet lokale/regionale nyskabelser, som er vedtaget på nationalt plan, samt nationale nyskabelser, som derefter integreres.

For det fjerde er det dokumenteret, at de involverede organisationer fik positive erfaringer. Dette omfattede kapacitetsopbygning i form af en effektiv forvaltning af foranstaltningerne og oprettelse af partnerskaber til at gennemføre EGF-foranstaltninger.

Reformer af Globaliseringsfonden

Globaliseringsfonden har gennemgået en række reformer siden 2006. Disse omfatter nedsættelse af interventionskriteriet fra 1 000 afskedigelser til 500 afskedigelser. Dette betyder, at globaliseringsfonden er mere tilgængelig for regioner og mindre medlemsstater. Der har været forslag fremme om at nedskære antallet af afskedigelser yderligere, men dette er blevet mødt med stor modstand. Men jeg mener, at medlemsstaterne bør gøre øget brug af artikel 4, stk. 2, som giver mulighed for en ansøgning, der ikke opfylder kravet om 500. Flere ansøgninger er allerede blevet godkendt under anvendelse af denne artikel.

Interventionsperioden blev forlænget fra 12 til 24 måneder. Dette har givet mange støttemodtagere mulighed for at få adgang til yderligere uddannelse eller uddannelsesprogrammer. Perioden på 12 måneder var ganske restriktiv, og navnlig når der var forsinkelser i medlemsstater, der anvendte EGF-foranstaltninger, betød det, at støttemodtagerne havde meget begrænset adgang til visse foranstaltninger.

Selvstændige erhvervsdrivende kan nu få adgang til Globaliseringsfonden. Jeg anser denne reform for vigtig, eftersom selvstændige erhvervsdrivende i nogle medlemsstater har mindre social beskyttelse end andre arbejdstagere. Dette kan afskrække dem, der ønsker at skabe arbejdspladser, fra at gøre det, og i det mindst kan Globaliseringsfonden give dem samme sikkerhedsnet som andre arbejdstagere.

NEET'er er også omfattet af den nye forordning. Dette øger rækkevidden af Globaliseringsfonden, og erfaringen viser, at det at maksimere antallet af deltagere kan give stordriftsfordele. Det er endvidere et udtryk for solidaritet med unge arbejdsløse i områder med høj arbejdsløshed.

Medfinansieringssatsen er et problem for nogle medlemsstater, der foretrækker at anvende f.eks. Den Europæiske Socialfond, da den har en højere medfinansieringssats. Forhøjelsen fra 50 % til 60 % er et vigtigt skridt for at lokke disse medlemsstater til at overveje at anvende Globaliseringsfonden.

I forbindelse med inddragelsen af krisekriteriet er det værd at bemærke, at antallet af EGF-ansøgninger steg betydeligt i perioden 2009-2011, hvor den krisebetingede undtagelse var blevet indført. I forbindelse med den nugældende forordning erkendes det, at virkningen af krisen i 2007 stadig er mærkbar i visse sektorer og lande, og endvidere, at Globaliseringsfonden bør være i stand til at reagere på en eventuel ny global finansiel eller økonomisk krise.

Revisionsrettens beretning

Revisionsrettens beretning indeholdt 6 konklusioner og 3 anbefalinger. Mange af disse er allerede blevet behandlet i denne betænkning, men det er værd at gentage nogle af punkterne. Navnlig behovet for, at medlemsstaterne opstiller kvantitative reintegrationsmål og sondrer mellem Globaliseringsfonden og andre foranstaltninger samt sondrer mellem de to hovedtyper af EGF-støtte. Et af de fremførte kritikpunkter i forbindelse med Globaliseringsfonden er, at nogle medlemsstater har anvendt betydelige mængder af fondens penge til at kompensere nationale arbejdstagerindkomststøtteordninger. Revisionsretten mener ikke, at denne anvendelse af EU-midler skaber en merværdi, og det er derfor afgørende, at medlemsstaterne vurderer merværdien af denne type støtte specifikt.

I denne betænkning kritiseres ligeledes den langsommelige EGF-godkendelsesprocedure – men de seneste reformer har indført en hurtigere procedure og mange af medlemsstaterne påbegynder gennemførelsen af foranstaltningerne, så snart de indsender deres ansøgning til Kommissionen.

En af Revisionsrettens anbefalinger var, at EU-institutionerne skulle overveje at tilpasse rammen for Den Europæiske Socialfond som et alternativ til Globaliseringsfonden. Imidlertid er mange af de ting, der lå til grund for dette argument blevet behandlet i den nye forordning, såsom tidsfrister.

(1)

Forordning (EF) nr. 1927/2006, artikel 3.

(2)

Artikel 7, stk. 1.


UDTALELSE fra Budgetudvalget (25.5.2016)

til Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender

om aktiviteterne i samt indvirkningen af og merværdien ved Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen mellem 2007 og 2014

(2015/2284(INI))

Ordfører for udtalelse: Jean-Paul Denanot

(*)  Procedure med associerede udvalg – forretningsordenens artikel 54

FORSLAG

Budgetudvalget opfordrer Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  bemærker, at EGF-støtten kan støtte og supplere medlemsstaternes aktioner inden for beskæftigelse og socialpolitik, men den kan ikke erstatte de primære opgaver og ansvar, der påhviler de nationale myndigheder, og bør derfor ikke erstatte nationale indkomstordninger; minder også om, at medlemsstaterne er ansvarlige for at medfinansiere EGF-aktioner under de betingelser, der er fastsat ved national lovgivning, og forpligtede til at gennemføre EGF-budgettet effektivt;

2.  mener, at Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) er et nyttigt instrument, hvorigennem EU yder støtte til og udtrykker solidaritet med arbejdstagere og hjælper arbejdsløse tilbage i arbejde, og hvis mål er at bidrage til intelligent, inklusiv og bæredygtig vækst og til fremme af bæredygtig beskæftigelse i Europa; mener dog, at der er betydelig plads til forbedring med EGF; mener navnlig, at fonden kan få mere valuta for pengene og være mere fokuseret på resultater; mener, at EGF under den næste programmeringsperiode bør fortsætte med at fungere uden for den flerårige finansielle ramme;

3.  mener, at medfinansieringssatsen på 60 % ikke bør forhøjes;

4.  bemærker, at tyve medlemsstater i perioden 2007–2014 søgte om et samlet beløb på 542,4 mio. EUR til dækning af 131 indsatser rettet imod 121 380 arbejdstagere;

5.  bemærker, at EGF skulle være en mekanisme, der leverer bistand på kort sigt, hvor en hurtig reaktion er nødvendig; beklager, at den gennemsnitlige godkendelsesperiode for EGF-støtte mellem 2007 og 2013 var 303 dage; glæder sig over Kommissionens bestræbelser på at strømline ansøgningsprocessen; mener, at en reduktion af antallet af officielle sprog, som et udkast til afgørelse skal oversættes til, kunne betyde en tidsbesparelse på mindst to uger; understreger, at Kommissionen kan udføre yderligere oversættelser på et senere tidspunkt, såfremt der anmodes herom;

6.  bemærker, at otte medlemsstater i perioden mellem 2007 og 2014 ikke udnyttede den tilgængelige støtte fra EGF; opfordrer Kommissionen til at undersøge alle tilfælde, hvor de lovgivningsmæssige, administrative eller andre hindringer forhindrede EGF's deltagelse, og foreslå tiltag for at fjerne disse hindringer;

7.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udnytte mulighederne for at anvende EGF-budgettet mere fleksibelt og effektivt med fokus på resultater, virkninger og merværdi, uden at det sker på bekostning af passende og gennemsigtig anvendelse af midlerne samt overholdelse af reglerne; mener, at ansøgningsproceduren bør gøres hurtigere for at gøre fonden mere effektiv for afskedigede arbejdstagere; er bekymret over forskellene mellem de midler, der anmodes om fra EGF, og de beløb, der refunderes af medlemsstaterne, idet den gennemsnitlige budgetudnyttelsesgrad kun er 45 %; opfordrer derfor Kommissionen til nøje at undersøge årsagerne til den ringe udnyttelsesgrad og til at foreslå foranstaltninger til at fjerne eksisterende flaskehalse og sikre optimal udnyttelse af fonden; bemærker, at genbeskæftigelsesfrekvensen ved EGF-støttens ophør varierer betydeligt fra 4 % til 86 % , og understreger derfor vigtigheden af aktive og inklusive arbejdsmarkedsforanstaltninger; bemærker, at EGF-midler konsekvent giver bedre resultater i nogle medlemsstater end i andre; foreslår, at Kommissionen fortsætter med at yde vejledning og give medlemsstaterne mulighed for at udveksle bedste praksis med hensyn til udnyttelsen af EGF-midler og deres anvendelse for at sikre maksimal genbeskæftigelsesfrekvens pr. udbetalt euro;

8.  bemærker, at EGF ifølge Europa-Parlamentets Forskningstjeneste skaber den bedste EU-merværdi, når den anvendes til at medfinansiere ydelser til afskedigede arbejdstagere, som ikke normalt findes i medlemsstaternes offentlige arbejdsformidlinger, og når disse er koncentreret om uddannelse og omskolingsaktiviteter og ikke tilskud;

9.  bifalder genbeskæftigelsesfrekvensen på næsten 50 % blandt de arbejdstagere, der har nydt godt af støtte blandt de ansøgninger, der blev behandlet i 2013-2014; fastholder imidlertid, at EGF-støtten bør fremme brugen af sektorbaserede forskudsfinansieringer med henblik på at sikre, at berørte arbejdstagere i sektorer med et fremtidigt potentiale garanteres bæredygtig genbeskæftigelse;

10.  bemærker EGF's kortsigtede karakter og understreger behovet for større synergi, komplementaritet og koordinering med ESF, EFRU og foranstaltninger, der finansieres på regionalt og nationalt niveau, for også at ledsage virksomheder i vanskeligheder ved hjælp af en jobskabende overgangsfase; foreslår derfor, at ansøgninger om støtte fra Globaliseringsfonden – i overensstemmelse med medlemsstaternes traditioner og skikke – kan foretages af forvaltningsmyndighederne for strukturfondene i hver medlemsstat, forudsat at de regionale forvaltningsmyndigheder har tilstrækkelige finansielle og administrative ressourcer til at sikre dette; foreslår, at ansøgninger om EGF-støtte gøres offentligt tilgængelige;

11.  bemærker, at der i en række EGF-sager er større omkostninger til foranstaltninger i henhold til EGF-forordningens artikel 7, stk. 4, hvilket svækker den samlede virkning af EGF's investering; opfordrer Kommissionen til at tage fat på spørgsmålet om sådanne omkostninger ved at indføre grænser;

12.  er overbevist om, at en bredere anvendelse af undtagelsen fra berettigelsestærsklerne og til fordel for SMV'er, forlængelse af referenceperioder og muligheden for at inkludere afskedigede arbejdstagere, der tilbyder samme tjenesteydelser som afskedigede arbejdstagere fra referenceselskabet, bør vurderes nøje fra sag til sag, idet det på enhver måde forsøges at begrænse misbrug af EGF-budgettet;

13.  opfordrer Kommissionen til at forbedre den eksisterende tekniske bistand til medlemsstaterne og optrappe kommunikationen med dem om de former for bistand, der er tilgængelige under EGF med henblik på at øge anvendelsen af denne fond, og opfordrer til, at medlemsstaternes ansøgninger om økonomisk støtte fra EGF, og al relevant dokumentation, offentliggøres på Kommissionens websted;

14.  mener, at efterfølgende sociale indgreb, der ofte er forbundet med tilbagebetalingen af finansiering fra medlemsstaterne, betyder, at Den Europæiske Unions aktiviteter til støtte for afskedigede arbejdstagere er usynlige; opfordrer Kommissionen til at optrappe sin kommunikation til nationale og lokale faglige netværk og til offentligheden med henblik på bedre at kunne fremme de sociale foranstaltninger, som EU har truffet;

15.  opfordrer Kommissionen til i sin midtvejsevaluering af Globaliseringsfonden at medtage en specifik kvalitativ og kvantitativ vurdering af EGF-støtten til unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, navnlig i lyset af gennemførelsen af ungdomsgarantien og de nødvendige synergier mellem nationale budgetter, ESF og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet; er af den opfattelse, at dispensationen for unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, bør forlænges ud over 2017 efter en sådan analyse;

16.  anmoder Kommissionen om at gennemføre sektoropdelte undersøgelser af virkningerne af globaliseringen og fremsætte forslag, som ville tilskynde virksomhederne til at foregribe sektorbestemte ændringer og forberede deres ansatte forud for afskedigelser;

17.  mener, at der er plads til yderligere forbedringer i anvendelsen af EGF til projekter til støtte af iværksætteri og virksomhedsopstart; opfordrer Kommissionen til at undersøge dette yderligere;

18.  bemærker, at Europa-Parlamentets Forskningstjeneste giver udtryk for betænkeligheder med hensyn til metoden til beregning af fordelene ved EGF; fremhæver behovet for yderligere krav om resultatindikatorer.

RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNINGI RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

23.5.2016

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

20

4

2

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Jean Arthuis, Lefteris Christoforou, Jean-Paul Denanot, José Manuel Fernandes, Bernd Kölmel, Zbigniew Kuźmiuk, Vladimír Maňka, Ernest Maragall, Sophie Montel, Liadh Ní Riada, Jan Olbrycht, Younous Omarjee, Urmas Paet, Paul Rübig, Patricija Šulin, Eleftherios Synadinos, Paul Tang, Daniele Viotti, Auke Zijlstra

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Anneli Jäätteenmäki, Georgios Kyrtsos, Andrej Plenković, Ivan Štefanec, Nils Torvalds

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Laura Agea, Rainer Wieland


UDTALELSE fra Udvalget om International Handel (25.4.2016)

til Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender

om aktiviteterne i samt indvirkningen af og merværdien ved Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen mellem 2007 og 2014

(2015/2284(INI))

Ordfører for udtalelse: Agnes Jongerius

FORSLAG

Udvalget om International Handel opfordrer Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  opfordrer Kommissionen til at gennemføre grundige regelmæssige forudgående og efterfølgende konsekvensanalyser, der omfatter indvirkningerne på beskæftigelsen, konkurrenceevnen og økonomien, herunder små og mellemstore virksomheder, af alle handelsaftaler og relevante lovgivningsinitiativer, idet der sikres en effektiv forudgående koordination mellem GD for Handel og GD for Beskæftigelse; mener, at alle de sektorer, der identificeres som sårbare, bør overvåges nøje og om nødvendigt være genstand for behørige specifikke foranstaltninger, og at arbejdsmarkedets parter, herunder arbejdsgiver- såvel som medarbejderrepræsentanter, samt medlemsstater med højrisikosektorer bør underrettes behørigt og bistås i gennemførelsesprocessen;

2.  der henviser til, at Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) har til formål yde støtte til arbejdstagere, der bliver afskediget som følge af gennemgribende strukturelle ændringer såsom globalisering eller finansielle og økonomiske kriser; fremhæver derfor behovet for en stærk sammenhæng mellem handels- og industripolitik, da handelsaftaler kan udsætte europæiske virksomheder for en højere grad af konkurrence med mulige negative virkninger for beskæftigelsen, og behovet for en fælles industriel strategi;

3.  minder om Kommissionens meddelelse af 14. oktober 2015 med titlen "Handel for alle – En mere ansvarlig handels- og investeringspolitik" (COM(2015)0497), hvori den anerkender, at handelsaftaler kan have negative konsekvenser for visse regioner og arbejdstagere, hvis den nye konkurrence viser sig at være for intens, men også at Globaliseringsfonden er et væsentligt redskab, der kan yde vigtig støtte til lokalsamfund, der står over for tab af arbejdspladser såsom virksomhedslukninger i EU som følge af international konkurrence;

4.  opfordrer, idet der tages hensyn til, at adgangen til Globaliseringsfonden er blevet åbnet til nye sektorer, medlemsstaterne til, på grundlag af konsekvensvurderingerne og sammen med arbejdsmarkedets parter, herunder arbejdsgiver- såvel som medarbejderrepræsentanter, at udarbejde strategier til at foregribe de forventede ændringer på arbejdsmarkedet; er derfor af den opfattelse, at den finansiering, offentliggørelse og graden af forenkling af beslutningsprocessen for Globaliseringsfonden, og koordineringen med andre EU-fonde, bør vurderes med henblik på at imødekomme de behov, der måtte opstå som følge af disse strategier;

5.  opfordrer Kommissionen til at styrke direktivet om information og høring; understreger, at arbejdstagernes repræsentanter og fagforeninger bør informeres i god tid om alle planer for omstrukturering eller lukning af anlæg som følge af handelen, således at forhandlingerne om en passende socialplan kan finde sted på fair betingelser med lige adgang til information; mener, at det således bør være sikret, at virksomheder påtager sig deres fulde ansvar;

6.  opfordrer Parlamentet til at tilrettelægge regelmæssige fælles høringer af Udvalget om International Handel og Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender med henblik på at bidrage til at forbedre koordinationen mellem handelspolitik og Globaliseringsfonden og overvågningen heraf;

7.  opfordrer Kommissionen til at sænke tærsklen for berettigelse til støtte, som på nuværende tidspunkt er på 500 afskedigelser, hvilket betyder, at det i praksis kun er store virksomheder – som ofte er globalt rentable – der er støtteberettigede; mener, at tærsklen bør sænkes til 100 afskedigelser for at sikre, at ansatte i mindre virksomheder i sektorer, der er direkte berørt af virkningerne af globaliseringen, er støtteberettigede; opfordrer Kommissionen til at tage hånd om ikke blot de ansatte i de virksomheder, der er berørt af afskedigelsesplanerne, men også om ansatte i samtlige berørte sektorer, herunder underleverandører; opfordrer Kommissionen til at udvise mere fleksibilitet og reagere hurtigere, når det gælder anvendelsen af Globaliseringsfonden; beklager, at de beløb, som afsættes fra fonden, for ofte skal udbetales på forskud af medlemsstaterne;

8.  opfordrer Kommissionen til at omlægge Globaliseringsfondens midler, så de gavner SMV'er, der spiller en væsentlig rolle for dynamikken i den europæiske økonomiske struktur;

9.  opfordrer Rådet og Kommissionen til at give grønt lys for modernisering af de handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter (TDI'er) og gøre dem hurtigere, mere effektive og mere tilgængelige, også for SMV'er; understreger, at effektive og reformerede handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger vil forhindre anvendelse af støtte fra Globaliseringsfonden i forbindelse med social eller miljømæssig dumping eller prisdumping i andre lande;

10.  opfordrer Kommissionen til samtidig at følge en strategi til støtte for en fælles industri- og investeringspolitik og styrke EU's handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger;

11.  anmoder Kommissionen om kun at tildele markedsøkonomisk status til handelspartnere, hvis de opfylder de fem kriterier, som den har fastsat; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at fastlægge en klar og effektiv strategi vedrørende spørgsmålene om tildeling af status som markedsøkonomi til tredjelande med henblik på at bevare EU-virksomheders konkurrenceevne og fortsætte bekæmpelse af enhver form for illoyal konkurrence;

12.  opfordrer Kommissionen til at forlænge undtagelsen i forbindelse med ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, så den fortsætter efter udgangen af 2017;

13.  er enig med Kommissionen i, at Globaliseringsfondens afgørende rolle er at hjælpe personer, der mister deres arbejde som følge af mere åben handel; anser det for en vigtig opgave for Globaliseringsfonden at afbøde konsekvenserne af handelstvister og sikre, at den byrde, der stammer fra fælles politiske beslutninger på EU-plan, deles mellem EU's medlemsstater; opfordrer derfor Kommissionen til at sikre støtte til medarbejdere og virksomheder, der er ramt af handelskonflikter; foreslår endvidere at indføre en ekspresprocedure for behandlingen af ansøgninger om handelstvister.

RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNINGI RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

21.4.2016

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

31

4

1

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Maria Arena, Daniel Caspary, Salvatore Cicu, Santiago Fisas Ayxelà, Jude Kirton-Darling, Bernd Lange, Marine Le Pen, David Martin, Emmanuel Maurel, Emma McClarkin, Anne-Marie Mineur, Alessia Maria Mosca, Franz Obermayr, Inmaculada Rodríguez-Piñero Fernández, Marietje Schaake, Helmut Scholz, Joachim Schuster, Joachim Starbatty, Hannu Takkula

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Klaus Buchner, Danuta Maria Hübner, Agnes Jongerius, Sander Loones, Bolesław G. Piecha, Frédérique Ries, Fernando Ruas, Lola Sánchez Caldentey, Judith Sargentini, József Szájer, Marita Ulvskog, Jarosław Wałęsa

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Laura Agea, Rosa D’Amato, Emilian Pavel, Maurice Ponga, Marco Valli, Axel Voss


UDTALELSE fra Budgetkontroludvalget (28.4.2016)

til Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender

om aktiviteterne i samt indvirkningen af og merværdien ved Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen mellem 2007 og 2014

(2015/2284(INI))

Ordfører for udtalelse: Marco Valli

FORSLAG

Budgetkontroludvalget opfordrer Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

−  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1927/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF-forordningen)(1),

−  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1309/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (2014–2020) og ophævelse af forordning (EF) nr. 1927/2006 (den nye EGF-forordning)(2),

−  der henviser til Kommissionens rapport af 22. juli 2015 om aktiviteter gennemført af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) i 2013 og 2014 (COM(2015)0355),

−  der henviser til Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 7/2013 om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen med Kommissionens svar(3) (Revisionsrettens beretning),

A.  der henviser til, at Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) har til formål yde støtte til arbejdstagere, der bliver afskediget som følge af gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene;

B.  der henviser til, at Kommissionen i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 1309/2013 hvert andet år skal forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en kvantitativ og kvalitativ rapport om Globaliseringsfondens aktiviteter i de to foregående år;

C.  der henviser til, at Globaliseringsfonden blev udformet til at afhjælpe kortsigtede nødsituationer på ad hoc-basis, i modsætning til Den Europæiske Socialfond (ESF), som også støtter afskedigede arbejdstagere, men hvis formål er at afhjælpe langsigtede strukturelle ubalancer, navnlig gennem programmer for livslang læring;

1.  bemærker, at den samlede støtte, der er godkendt via Globaliseringsfonden fra datoen for den første anvendelse og frem til september 2015, beløb sig til ca. 545 mio. EUR fra EU-budgettet og omkring 390 mio. EUR fra medlemsstaternes budgetter til i alt 139 godkendte ansøgninger fra medlemsstaterne;

2.  mener, at det er nødvendigt at intensivere anvendelsen af Globaliseringsfonden for at forebygge og sætte ind over for udflytningsprocesser samt for at afhjælpe sektorspecifikke kriser som følge af udsving i pris og efterspørgsel på verdensplan;

3.  erfarer, som det fremgår af Revisionsrettens beretning, at næsten alle de støtteberettigede arbejdstagere kunne drage fordel af individuelt tilpassede EGF-foranstaltninger; bemærker, at den service, der blev tilbudt potentielle støttemodtagere, generelt var skræddersyet til disses behov, og at der derfor var stor sandsynlighed for, at den ville give resultater; bemærker endvidere, at EGF-støtten generelt var godt koordineret med ESF-foranstaltninger og nationale arbejdsmarkedsforanstaltninger, idet de eksisterende foranstaltninger blev kompletteret med supplerende EGF-foranstaltninger, som var specifikt udformet til at opfylde arbejdstagernes behov;

4.  opfordrer Kommissionen til at sørge for, at Globaliseringsfonden tilgodeser de særlige behov hos selvstændige erhvervsdrivende; understreger, at udflytning af arbejdspladser og andre globaliseringsfænomener såsom den såkaldte deleøkonomi og robotteknologi påvirker vigtige sektorer i den europæiske økonomi, hvor der bliver stadig flere selvstændige erhvervsdrivende;

5.  påpeger, at afskedigede arbejdstagere, som tidligere havde været ansat hos leverandører til en berørt virksomhed, i visse tilfælde ikke var omfattet af EGF-støtten; anerkender Kommissionens forklaring om, at de berørte arbejdstagere hos leverandører nedad i forsyningskæden aldrig bevidst er blevet udelukket, da Kommissionen – sammen med medlemsstaterne – tilstræber at opnå en rimelig balance mellem en bred dækning og den tid, der er nødvendig for at udarbejde og indgive en ansøgning; bemærker, at Kommissionen bør inddrage nærmere oplysninger om de sektorer, hvor arbejdstagerne forventedes at kunne finde beskæftigelse, og om hvorvidt den uddannelse, der blev tilbudt, var tilpasset fremtidige økonomiske udsigter og arbejdsmarkedets behov i de regioner, der var berørt af afskedigelser;

6.  opfordrer Kommissionen til at sænke Globaliseringsfondens tærskel for støtteberettigelse, som nu er på 500 afskedigelser, til 100 afskedigelser for mellemstore virksomheder og 50 afskedigelser for små virksomheder for at sikre, at støtten når ud til arbejdstagerne i SMV'er, som generelt er dem, der er allermest berørte af globaliseringens følger;

7.  bemærker, at alle foranstaltninger under EGF-forordningen også kan anvendes i forbindelse med Den Europæiske Socialfond, selv om denne ikke forventes at håndtere uforudsigelige begivenheder; bemærker, at de vigtigste årsager til, at nogle medlemsstater har foretrukket at anvende Den Europæiske Socialfond frem for Globaliseringsfonden er den højere medfinansieringssats for Den Europæiske Socialfond, dennes hurtigere gennemførelse, den manglende forfinansiering under Globaliseringsfonden, samt den langvarige godkendelsesprocedure og de mere restriktive betingelser i forbindelse med Globaliseringsfonden;

8.  bemærker, at medlemsstaterne i mange tilfælde har yderligere vanskeligheder ved at dokumentere, at masseafskedigelser opfylder kriterierne for en EGF-intervention, og at denne opgave er endnu vanskeligere, når der er tale om en række SMV'er; opfordrer derfor Kommissionen til at afhjælpe ovennævnte mangler med henblik på at gøre Globaliseringsfonden til en brugbar løsning for de afskedigede arbejdstagere;

9.  konstaterer, at kvaliteten og tilgængeligheden af data vedrørende reintegration på arbejdsmarkedet blev negativt påvirket af en række forskellige faktorer; understreger, at medlemsstaterne generelt ikke har opstillet kvantitative mål for reintegration, og at de offentlige eller private arbejdsformidlinger i visse tilfælde ikke har sondret systematisk mellem Globaliseringsfonden, Den Europæiske Socialfond og andre nationale foranstaltninger i forbindelse med indsamling af data vedrørende reintegration; anmoder Kommissionen om hvert år at udarbejde en fuldstændig vurdering af de opnåede resultater for hver enkelt EGF-intervention og at fremskaffe oplysninger om, og begrundelser for, hvorfor EGF-ansøgninger ikke er blevet godkendt på Kommissionsniveau;

10.  fremhæver, at medlemsstaternes myndigheder ikke har været pålagt at skelne mellem de forskellige aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger såsom uddannelse, hjælp til start af egen virksomhed, og indkomststøtte til lønmodtagere; bemærker endvidere, at der mangler specifikke oplysninger, der gør det muligt at identificere de ESF-medfinansierede projekter, som reelt kunne have opfyldt kriterierne for en EGF-intervention med henblik på at måle virkningen af Globaliseringsfonden; opfordrer Kommissionen til at undersøge sagen og udarbejde en rapport om antallet og omfanget af ESF-projekter, der opfylder kriterierne for en EGF-intervention;

11.  konstaterer, at Kommissionen har foretaget forbedringer af EGF-databasen, hvori de kvantitative oplysninger om EGF-sager til statistiske formål registreres, hvilket gør det lettere for medlemsstaterne at indgive ansøgninger og for Kommissionen at analysere og sammenligne tal vedrørende EGF-sager; bemærker endvidere, at Kommissionen medtog Globaliseringsfonden i det fælles system for delt fondsforvaltning, hvilket bør resultere i indsendelse af mere korrekte og fuldstændige ansøgninger og en yderligere reduktion af den tid, det tager for en medlemsstats ansøgning at blive vedtaget af Parlamentet og Rådet; bemærker, at Kommissionen af hensyn til gennemsigtigheden og den demokratiske ansvarlighed burde have sikret aktindsigt i alle dokumenter vedrørende EGF-sager;

12.  bemærker, at der i EGF-ansøgningerne ikke er nogen præcise oplysninger om de virksomheder, hvis ansatte har været omfattet af EGF-foranstaltningerne; anmoder Kommissionen om at fremlægge mere detaljerede oplysninger og vurdere, om lukninger eller/og afskedigelser er en følge af, at selskabet har flyttet produktionen uden for EU eller til et EU-land, som anvender aggressive skattepolitikker for at tiltrække investeringer; anmoder Kommissionen om at overveje at indføre et instrument, som ville forpligte virksomheder, der flytter produktionen uden for EU, til at bidrage til de foranstaltninger, der skal få de overflødige arbejdstagere i arbejde igen;

13.  er af den opfattelse, at Globaliseringsfonden bør være i stand til at yde sit finansielle bidrag hurtigt for at maksimere dens virkning og gøre det muligt for berørte arbejdstagere at drage fordel af de finansierede foranstaltninger så hurtigt som muligt, efter at de er blevet afskediget; gør opmærksom på, at den gennemsnitlige varighed af en EGF-godkendelsesprocedure ifølge Revisionsrettens beretning er 41 uger; anerkender, at Kommissionen bestræber sig på at minimere forsinkelser, hvor dette er muligt; bemærker endvidere, at visse dele af proceduren i henhold til de gældende regler ikke kan afkortes; opfordrer Kommissionen til at rapportere om, hvorvidt ændringer i dens e-ansøgninger og -blanketter har bidraget til at afkorte EGF-proceduren;

14.  noterer sig Kommissionens erklæring om, at EGF-forordningen ikke indeholder kvantitative mål for reintegration på arbejdsmarkedet, og at de forskellige EGF-foranstaltninger kan vurderes ved hjælp af andre midler; understreger, at det er blevet vanskeligt klart at vurdere instrumentets succes og dets reelle bidrag som et fælles instrument for reintegration af arbejdstagere; påpeger, at den samordnede pakke af individualiserede tilbud, som Globaliseringsfonden medfinansierer, bør være afstemt med andre foranstaltninger og supplere disse med henblik på at give en "EU-merværdi" med klare og synlige fordele for Unionen og dens borgere;

15.  minder om, at den økonomiske støtte fra Globaliseringsfonden først og fremmest bør være rettet mod aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger, der har til formål at sikre, at støttemodtagerne hurtigt vender tilbage til varig beskæftigelse, det være sig inden for eller uden for deres oprindelige aktivitetssektor; bemærker, at der blev udpeget foranstaltninger til at yde indkomststøtte til arbejdstagere i alle de reviderede sager, der omtales i Revisionsrettens beretning, og at disse støtteforanstaltninger udgjorde 33 % af de omkostninger, der var blevet godtgjort i samtlige EGF-sager; påpeger, at den nye EGF-forordning begrænser omkostningerne ved de særlige tidsbegrænsede foranstaltninger, f.eks. tilskud til jobsøgning og rekrutteringsincitamenter til arbejdsgivere, til 35 % af de samlede omkostninger til den samordnede pakke, og at de tiltag, der støttes af Globaliseringsfonden, ikke har til formål at erstatte de passive socialsikringsforanstaltninger, som medlemsstaterne stiller til rådighed i deres nationale systemer.

RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNINGI RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

20.4.2016

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

23

0

2

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Nedzhmi Ali, Inés Ayala Sender, Zigmantas Balčytis, Dennis de Jong, Martina Dlabajová, Luke Ming Flanagan, Ingeborg Gräßle, Bogusław Liberadzki, Verónica Lope Fontagné, Dan Nica, Georgi Pirinski, Petri Sarvamaa, Claudia Schmidt, Bart Staes, Michael Theurer, Marco Valli, Derek Vaughan, Anders Primdahl Vistisen, Tomáš Zdechovský

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Richard Ashworth, Caterina Chinnici, Cătălin Sorin Ivan, Benedek Jávor, Karin Kadenbach, Marian-Jean Marinescu, Markus Pieper, Julia Pitera, Miroslav Poche, Patricija Šulin

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Georg Mayer

(1)

EUT L 406 af 30.12.2006, s. 1.

(2)

EUT L 347 af 20.12.2013, s. 855.

(3)

EUT C 182 af 27.6.2013, s. 3.


UDTALELSE fra Regionaludviklingsudvalget (20.4.2016)

til Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender

om aktiviteterne i samt indvirkningen af og merværdien ved Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen mellem 2007 og 2014

(2015/2284(INI))

Ordfører for udtalelse: Tamás Deutsch

FORSLAG

Regionaludviklingsudvalget opfordrer Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  bemærker, at evalueringerne af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) viser, at resultaterne af denne fonds interventioner påvirkes af faktorer såsom de berørte arbejdstageres uddannelses- og kvalifikationsniveau, de relevante arbejdsmarkeders absorptionskapacitet og de modtagende landes BNP; understreger, at sådanne faktorer påvirkes mest af langsigtede foranstaltninger, der kan understøttes effektivt af de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fonde); påpeger behovet for at tage højde for disse faktorer og for de lokale arbejdsmarkedssituationer, når der ydes hjælp fra Globaliseringsfonden, samtidig med at det skal sikres, at bistand fra fonden uddeles inden for så kort tid som mulig efter ansøgningen; beklager de forsinkelser og flaskehalse, der opstår som følge af den manglende fleksibilitet i visse EGF-foranstaltninger og manglen på nationale bestemmelser i nogle medlemsstater, og understreger nødvendigheden af, at EGF gøres mere fleksibel;

2.  bemærker, at mens ESI-fondenes (navnlig ESF) og Globaliseringsfondens tematiske anvendelsesområde og indsatsområder ofte er de samme, blev sidstnævnte oprettet for at reagere hurtigt på nyopståede situationer, mens ESI-fondene har en flerårig programperiode; bemærker, at forbedrede synergier mellem Globaliseringsfonden og ESI-fondene er afgørende for at opnå hurtigere og mere effektive resultater; understreger, at de europæiske struktur- og investeringsfonde bør fungere som opfølgende foranstaltninger til Globaliseringsfondens støtteområder ved at stimulere investeringer, vækst og jobskabelse; understreger, at interventionerne gennem EGF bør koordineres med de eksisterende EU-programmer som ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, med nationale programmer og strategier samt med private kilder med henblik på at hjælpe mennesker med at finde beskæftigelse og fremme iværksætterånd, især i de regioner og sektorer, der allerede lider under de negative virkninger af globaliseringen eller omstruktureringer; er bekymret over den manglende evaluering af effektiviteten og virkningen af EGF og opfordrer til en mere detaljeret oversigt over finansiering og anvendelse af den i specifikke medlemsstater;

3.  opfordrer Kommissionen til i gennemførelsen af EGF og herunder i den næste beretning samt i eventuelle fremtidige udkast at give oplysninger om typen og kvaliteten af de arbejdspladser, som de mennesker, der er blevet reintegreret på arbejdsmarkedet, har fundet, og oplyse om de mellem- og langsigtede tendenser, hvad angår andelen af personer, der er vendt tilbage på arbejdsmarkedet som følge af EGF-interventioner; ser i denne forbindelse gerne en måling af EGF's resultater med hensyn til beskæftigelse og faglig nyorientering blandt støttemodtagere, klarere oplysninger om i hvilke sektorer arbejdstagerne kan forventes at finde beskæftigelse, og hvorvidt de udbudte kurser er tilpasset de økonomiske udsigter og arbejdsmarkedets behov i de regioner, der er ramt af omfattende afskedigelser; opfordrer i lyset af ovenstående Kommissionen til, når den træffer foranstaltninger, der støttes af EGF, nærmere at overveje de fremtidige arbejdsmarkedsperspektiver navnlig i de fremtidsorienterede sektorer og til at afgrænse de kompetencer, der reelt er brug for, og fremlægge en grundig analyse af efterlevelsen af dette krav i sin rapportering og evaluering; ser gerne en grundig vurdering af forventningerne hos de medlemsstater, der ansøger om støtte fra Globaliseringsfonden, af de årsager, der forhindrer medlemsstaterne i at anvende fonden trods de eksisterende behov, og af mulighederne for at tilpasse tærsklerne for støtteberettigelse;

4.  påpeger, at det er vigtigt at udarbejde en samordnet pakke af individualiserede tilbud for arbejdstagere i samråd med arbejdsmarkedets parter og regionale myndigheder;

5.  mener derfor, at det er af allerstørste betydning, at der afsættes ressourcer til investeringer, som bidrager til vækst og arbejdspladser, uddannelse, færdigheder, arbejdstageres geografiske mobilitet og arbejdsmarkedsbetingelser for yderligere at konsolidere foranstaltningerne, der skal modvirke følgerne af krisen; glæder sig i denne forbindelse over, at forskning og innovation forekommer at være det område, der har fået tildelt flest ressourcer fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) i den nuværende programmeringsperiode;

6.  understreger behovet for at øge anvendelsen af EGF ved at fremme efterspørgslen fra medlemsstaterne, hvilket vil kræve en forøgelse af dens finansiering og af EU-medfinansieringen, og opfordrer Kommissionen til at overveje at øge den maksimale støtte fra Globaliseringsfonden fra 60 % til 85 % i regioner, hvor den samlede arbejdsløshed er markant højere end landsgennemsnittet; beklager, at Kommissionen i sine evalueringer af Globaliseringsfonden ikke har fremlagt en regional analyse af modtagerne, hvilket havde kunnet give oplysninger om anvendelsen af EGF i regioner, hvor der allerede er en stor arbejdsløshed eller høj strukturel arbejdsløshed i den støttede sektor; opfordrer desuden medlemsstaterne til at give de regionale myndigheder en større rolle i processen med at søge om finansiering;

7.  minder om, at ESI-fondene har bidraget betydeligt til at vende de økonomiske og sociale konsekvenser af krisen, afbøde de negative virkninger af globaliseringen og fremme de langsigtede målsætninger om bæredygtig beskæftigelse og vækst; understreger, at integrerede tilgange baseret på programmeringen for flere fonde bør foretrækkes, således at der gennem en effektiv tildeling af ressourcer og tættere koordinering og synergier, navnlig mellem ESF og ERDF, kan findes mere permanente løsninger på problemerne omkring afskedigelser og arbejdsløshed; er af den faste overbevisning, at en strategi for integreret programmering for flere fonde vil mindske risikoen for udflytning og skabe gunstige betingelser, der kan få industriproduktionen til at vende tilbage til EU;

8.  mener, at en effektiv ressourceallokering indebærer efterlevelse af nærhedsprincippet uden overlapning med støtte, som kan gives bedre af medlemsstaterne; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at sikre, at de direkte kontante betalinger fra Globaliseringsfonden hverken erstatter eller supplerer nationale ordninger for arbejdsløshedsunderstøttelse og til at genoverveje anbefaling 2 i Revisionsrettens særberetning nr. 7 (2013);

9.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at offentligheden får adgang til alle dokumenter vedrørende EGF-sager for således at skabe større gennemsigtighed i beslutnings- og finansieringsprocessen som helhed;

10.  bemærker, at innovation og ressourceeffektivitet er nøglen til industriel fornyelse og økonomisk diversificering, hvilket igen er afgørende for at modvirke konsekvenserne af de strukturelle ændringer i de regioner og sektorer, som er mest ramt af globaliseringen og den økonomiske og finansielle krise, og minder om den rolle, som intelligente specialiseringsstrategier spiller i denne forbindelse;

11.  er dog bekymret over på den ene side den langsomme forbedring af regionernes resultater og de store forskelle heri med hensyn til innovation og på den anden side de svagheder, der er konstateret i gennemførelsen af intelligente specialiseringsstrategier i medlemsstaterne; fremhæver i denne forbindelse Kommissionens initiativer såsom tematiske platforme for intelligent specialisering (Thematic Smart Specialisation Platforms) og strategiske europæiske klyngepartnerskaber for intelligent specialisering (Strategic European Cluster Partnerships for Smart Specialisation) og anmoder Kommissionen om at forelægge regelmæssige oplysninger for Parlamentet om gennemførelsen af disse initiativer;

12.  bemærker, at den gennemsnitlige sats for selvstændig beskæftigelse i alle sager, hvor EGF har ydet støtte, er så lav som 5 % af den samlede genansættelsesprocent; minder i denne forbindelse om, at det er nødvendigt at anvende og programmere støtten fra ESI-fondene på en sådan måde, at den fremmer en positiv indstilling til selvstændig erhvervsvirksomhed, iværksætteri og virksomhedsetablering og øger potentialet i disse beskæftigelsesformer, idet der bør være fokus på nye tjenester, særlig i landdistrikter, eftersom disse i øjeblikket halter bagud i forhold til byområderne i denne henseende;

13.  bemærker, at for at ansøge om den nuværende EGF-finansiering, skal 500 arbejdstagere være afskediget af en enkelt virksomhed, men bemærker at dette tal er vanskeligere at nå i mindre medlemsstater end i større medlemsstater, og mener, at denne nuværende minimumstærskel bør gøres afhængig af de nationale beskæftigelsesfrekvenser og ikke begrænses til en kvote;

14.  bemærker, at i nogle EGF-sager er antallet af støttemodtagere for lavt sammenlignet med det samlede antal støtteberettigede modtagere, hvilket medfører, at de investerede midler ikke skaber de bedste virkninger på lokalt og regionalt plan;

15.  opfordrer EU-institutionerne og de nationale og regionale/lokale myndigheder til at forenkle og fremskynde beslutningsprocessen og sikre rettidige udbetalinger fra EGF til støttemodtagerne, da den gennemsnitlige godkendelsesperiode for EGF-ansøgning på 303 dage — dvs. 10 måneder — hurtigst muligt må afkortes for at maksimere den planlagte virkning, hvilket vil bidrage til at maksimere effektiviteten af EGF-støtten og hjælpe de afskedigede arbejdstagere til hurtigt at komme tilbage på arbejdsmarkedet; understreger, at det er nødvendigt at styrke medlemsstaternes kapaciteter for at give dem mulighed for at behandle ansøgningerne hurtigere og mere effektivt;

16.  glæder sig over foranstaltningerne til fremme af iværksætterkultur, der har form af støtte til etablering, iværksætteri og udvikling af nye tjenesteydelse; mener, at sådanne foranstaltninger vil være mere hensigtsmæssige, hvis de ydes samlet til deltagerne;

17.  bemærker EGF's gode resultater vedrørende personer under 25 år; noterer sig de manglende resultater vedrørende personer over 55 år; ser gerne, at de metoder, der anvendes til ældre støttemodtagere under EGF, forbedres, og at brugen af EGF til integration af unge på arbejdsmarkedet tilskyndes;

18.  beklager, at foranstaltninger i medfør af artikel 7, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1309/2013 — forberedende aktiviteter, forvaltning, oplysning og offentlig omtale og kontrol og rapporteringsaktiviteter — i nogle EGF-sager udgør en forholdsvis høj andel af de samlede omkostninger, hvilket fører til, at investeringerne fra EU bliver absorberet af administrative procedurer i stedet for at gavne flere modtagere;

19.  bemærker, at i en række gennemførte EGF-foranstaltninger kan interventionskriterierne i henhold til artikel 4, stk. 1, og stk. 2, i forordning (EU) nr. 1309/2013 anses for at være for fleksible, hvilket strider mod de klare målsætninger for finansieringsinstrumentet på lokalt og regionalt plan;

20.  anbefaler, at Kommissionen og medlemsstaterne udarbejder en opgørelse over potentielle tab af arbejdspladser blandt mænd og kvinder med henblik på at fastlægge den bedste måde at udnytte midlerne på;

21.  opfordrer Kommissionen til at gennemgå de aktiviteter, der finansieres, og i denne forbindelse være opmærksom på at sikre, at de mest sårbare ikke afskæres fra økonomiske midler, og at ressourcerne udnyttes på den mest effektive måde;

22.  anbefaler Kommissionen at støtte medlemsstaterne i udviklingen af innovative tiltag og programmer, der kan hjælpe medlemsstaterne med at drage bedre nytte af EGF.

RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNINGI RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

19.4.2016

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

29

5

1

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Pascal Arimont, Franc Bogovič, Victor Boştinaru, Mercedes Bresso, Andrea Cozzolino, Rosa D’Amato, Bill Etheridge, Michela Giuffrida, Krzysztof Hetman, Ivan Jakovčić, Constanze Krehl, Andrew Lewer, Louis-Joseph Manscour, Iskra Mihaylova, Jens Nilsson, Andrey Novakov, Konstantinos Papadakis, Mirosław Piotrowski, Stanislav Polčák, Julia Reid, Monika Smolková, Ruža Tomašić, Ramón Luis Valcárcel Siso, Monika Vana, Matthijs van Miltenburg, Lambert van Nistelrooij, Derek Vaughan, Kerstin Westphal

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere, jf. art. 200, stk. 2)

Daniel Buda, Salvatore Cicu, Viorica Dăncilă, Andor Deli, Ivana Maletić, Maurice Ponga, Davor Škrlec


UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (25.4.2016)

til Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender

om aktiviteterne i samt indvirkningen af og merværdien ved Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen mellem 2007 og 2014

(2015/2284(INI))

Ordfører for udtalelse: Vilija Blinkevičiūtė

SUGGESTIONS

Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling opfordrer Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A.  der henviser til, at principperne om ligestilling og ikke-forskelsbehandling, som hører til Unionens kerneværdier og er nedfældet i Europa 2020-strategien, bør sikres og fremmes ved gennemførelsen af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF);

B.  der henviser til, at kvinder har højere genbeskæftigelsesfrekvens end mænd, men at genbeskæftigelse blandt kvinder for det meste er midlertidig og ustabil som følge af forpligtelserne til at passe familiemedlemmer, mens de søger ny beskæftigelse og/eller deltager i efteruddannelse og mangler økonomisk overkommelige faciliteter af høj kvalitet til pasning af børn og syge;

C.  der henviser til, at kvinder rammes uforholdsmæssigt hårdt af kriser og sparepolitikker;

1.  bemærker, at forskelle i kønsprofilen blandt modtagerne af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF), hvor den gennemsnitlige andel af kvindelige modtagere er 33 %, og tilsvarende for mænd 67 %, afhænger af sektoren, og om den er domineret af mænd eller kvinder(1);

2.  opfordrer Kommissionen til at tage højde for kvinders særlige situation, og således så vidt muligt sikre, at EGF-støtte gavner mænd og kvinder i lige grad;

3.  opfordrer Kommissionen og Rådet til at bevare bestemmelserne i den nuværende EGF-forordning om ydelse til plejere for at muliggøre bedre støtte til kvinder med plejeopgaver(2); bemærker, at disse foranstaltninger ikke må erstatte medlemsstaternes forpligtelser; understreger, at medlemsstaterne og arbejdsgiverne skal udvikle fleksible arbejds- og uddannelsesforhold, der giver mulighed for delt pleje- og forældreansvar mellem mænd og kvinder;

4.  opfordrer Kommissionen til at indsamle data om, hvor meget af EGF-støtten der er blevet tildelt i form af ydelse til plejere som omhandlet i artikel 7, stk. 1, litra b), i den nuværende EGF-forordning, og om, hvordan det påvirker kvindelige modtageres genbeskæftigelsesfrekvens;

5.  opfordrer medlemsstaterne til at anvende genbeskæftigelsesforanstaltningerne i de lokalsamfund, hvor omfattende afskedigelser har fundet sted, med henblik på at undgå, at de afskedigede må flytte væk eller efterlade familier og/eller børn; bemærker i denne forbindelse, at dette er særlig vigtigt for kvindelige afskedigede arbejdstagere, som måske har mindre geografisk fleksibilitet på grund af familiemæssige omsorgsforpligtelser;

6.  bemærker, at den gennemsnitlige selvstændige beskæftigelsesfrekvens for samtlige EGF-sager er 5 %, og opfordrer Kommissionen til at iværksætte foranstaltninger som en del af EGF med henblik på at fremme og støtte iværksættervirksomhed, og ved navnlig at tilskynde til iværksætteri blandt kvinder og socialt iværksætteri; understreger vigtigheden af iværksætteruddannelse og livslang læring i denne forbindelse og navnlig af mentor- og peer-to-peer net; understreger på ny potentialet i social iværksætterånd, kooperativer og gensidige selskaber og alternative forretningsmodeller i økonomisk myndiggørelse af kvinder og fremme af social integration; minder om, at EGF skal prioritere programmer, der hjælper kvinder og piger ind på traditionelt mandsdominerede områder som f.eks. IKT, naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik (STEM), og at synergier mellem STEM-sektorer og de kunstneriske og kreative industrier (STEAM) har et stort potentiale for innovation og for at øge repræsentationen af kvinder; opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og arbejdsgiverne til at lægge vægt på inddragelse af kvinder og piger, navnlig unge, der ikke er under uddannelse, i EGF-programmer for STEM- og STEAM-sektorer;

7.  understreger, at støtte fra EGF har ydet et positivt bidrag med hensyn til at tackle de betydelige sociale og arbejdsmarkedsmæssige problemer, øge den sociale samhørighed og give borgerne mulighed for at vende tilbage til arbejdsmarkedet og dermed bidrage til familiens indtægter eller forblive aktive i jobsøgningen og undgå negative arbejdsløshedsfælder; bemærker endvidere, at genbeskæftigelse forhindrer flugt af arbejdskraft og tvungen mobilitet; understreger, at EGF-støtte også bør bidrage til at skabe bæredygtige og anstændige arbejdspladser; understreger, at der bør være særligt fokus på unge kvinder;

8.  beklager, at der mangler kønsopdelte data i evalueringen af gennemførelsen af EGF-sager på medlemsstatsniveau, og opfordrer derfor medlemsstaterne til at indsamle data ud fra et kønsperspektiv;

9.  opfordrer Kommissionen til at overvåge og evaluere EGF's budget for at kunne vurdere de langsigtede virkninger for EGF-modtagere, navnlig hvad angår kønsprofilen;

10.  opfordrer de regionale og lokale myndigheder, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundets organisationer til at koordinere indsatsen blandt aktørerne på arbejdsmarkedet for at opnå bedre adgang til støtte fra Globaliseringsfonden i tilfælde af fremtidige afskedigelser; opfordrer endvidere til øget deltagelse af arbejdsmarkedets partnere i overvågningen og evalueringen af fondens aktiviteter, og navnlig til at tilskynde repræsentanter for de kvindelige interesserede parter for at sikre, at der lægges mere vægt på kønsaspektet.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

19.4.2016

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

28

3

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Maria Arena, Catherine Bearder, Beatriz Becerra Basterrechea, Malin Björk, Vilija Blinkevičiūtė, Anna Maria Corazza Bildt, Viorica Dăncilă, Iratxe García Pérez, Anna Hedh, Teresa Jiménez-Becerril Barrio, Elisabeth Köstinger, Agnieszka Kozłowska-Rajewicz, Angelika Mlinar, Maria Noichl, Marijana Petir, Pina Picierno, João Pimenta Lopes, Terry Reintke, Jordi Sebastià, Michaela Šojdrová, Ernest Urtasun, Jadwiga Wiśniewska, Anna Záborská, Jana Žitňanská

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Rosa Estaràs Ferragut, Kostadinka Kuneva, Constance Le Grip, Evelyn Regner, Marc Tarabella

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Julia Reid, Marco Zanni

(1)

Efterfølgende evaluering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) — endelig rapport, Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion, Europa-Kommissionen, august 2015.

(2)

Artikel 7, punkt 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1309/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (2014 – 2020) og ophævelse af forordning (EF) nr. 1927/2006, EUT L 347 af 20.12.2013, s. 855.


RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNING I KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

21.6.2016

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

48

0

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Laura Agea, Tiziana Beghin, Brando Benifei, Mara Bizzotto, Vilija Blinkevičiūtė, Enrique Calvet Chambon, David Casa, Ole Christensen, Martina Dlabajová, Lampros Fountoulis, Elena Gentile, Arne Gericke, Marian Harkin, Czesław Hoc, Danuta Jazłowiecka, Jan Keller, Ádám Kósa, Agnieszka Kozłowska-Rajewicz, Jérôme Lavrilleux, Jeroen Lenaers, Javi López, Morten Løkkegaard, Thomas Mann, Dominique Martin, Emilian Pavel, Georgi Pirinski, Marek Plura, Terry Reintke, Sofia Ribeiro, Claude Rolin, Anne Sander, Sven Schulze, Romana Tomc, Yana Toom, Marita Ulvskog, Renate Weber, Tatjana Ždanoka

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Daniela Aiuto, Georges Bach, Lynn Boylan, Paloma López Bermejo, Edouard Martin, Joachim Schuster, Csaba Sógor, Neoklis Sylikiotis, Flavio Zanonato, Gabriele Zimmer

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Paul Tang


ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG

48

+

PPE Group

 

S&D Group

ECR Group

ALDE Group

GUE/NGL Group

Verts/ALE Group

EFDD Group

ENF Group

NI

Georges Bach, David Casa, Danuta Jazłowiecka, Agnieszka Kozłowska-Rajewicz, Ádám Kósa, Jérôme Lavrilleux, Jeroen Lenaers, Thomas Mann, Marek Plura, Sofia Ribeiro, Claude Rolin, Anne Sander, Sven Schulze, Csaba Sógor, Romana Tomc

Brando Benifei, Vilija Blinkevičiūtė, Ole Christensen, Elena Gentile, Jan Keller, Javi López, Edouard Martin, Emilian Pavel, Georgi Pirinski, Joachim Schuster, Paul Tang, Marita Ulvskog, Flavio Zanonato

Arne Gericke, Czesław Hoc

Enrique Calvet Chambon, Martina Dlabajová, Marian Harkin, Morten Løkkegaard, Yana Toom, Renate Weber

Lynn Boylan, Paloma López Bermejo, Neoklis Sylikiotis, Gabriele Zimmer

Terry Reintke, Tatjana Ždanoka

Laura Agea, Daniela Aiuto, Tiziana Beghin

Mara Bizzotto, Dominique Martin

Lampros Fountoulis

0

-

 

 

0

0

 

 

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik