BETÆNKNING om gennemførelse af forordningen om materialer bestemt til kontakt med fødevarer ((EF) 1935/2004)
18.7.2016 - (2015/2259(INI))
Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed
Ordfører for udtalelse: Christel Schaldemose
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
om gennemførelse af forordningen om materialer bestemt til kontakt med fødevarer ((EF) 1935/2004)
Europa-Parlamentet,
– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1935/2004 af 27. oktober 2004 om materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer og om ophævelse af direktiv 80/590/EØF og 89/109/EØF[1],
– der henviser til Kommissionens forordning (EF) nr. 2023/2006 af 22. december 2006 om god fremstillingsmæssig praksis for materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer[2],
– der henviser til Kommissionens forordning (EU) nr. 10/2011 af 14. januar 2011 om plastmaterialer og -genstande bestemt til kontakt med fødevarer[3],
– der henviser til vurderingen af gennemførelsen på europæisk plan om "Materialer bestemt til at komme i kontakt med fødevarer - Forordning (EF) nr. 1935/2004", som er foretaget af Europa-Parlamentets Forskningstjeneste[4],
– der henviser til referatet af workshoppen om "Materialer bestemt til kontakt med fødevarer - hvordan sikrer vi fødevaresikkerhed og teknologisk innovation i fremtiden?", der blev afholdt den 26. januar 2016 i Europa-Parlamentet[5],
– der henviser til Kommissionens "State of the Art Report on Mixture Toxicity"[6],
– der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet om de kombinerede virkninger af kemikalier - Kemiske blandinger (COM(2012)0252),
– der henviser til Rådets (Miljø) konklusioner af 22. december 2009 om de kombinerede virkninger af kemikalier[7],
– Europa-Parlamentet og Rådets afgørelse nr. 1386/2013/EU af 20. november 2013 om et generelt EU-miljøhandlingsprogram frem til 2020 "Et godt liv i en ressourcebegrænset verden", som bl.a. anerkender nødvendigheden af at EU tackler kombinationsvirkninger af kemikalier og spørgsmålene i forbindelse med hormonforstyrrende stoffer i al relevant EU-lovgivning[8],
– der henviser til en evaluering af status over den videnskabelige viden om hormonforstyrrende stoffer - 2012, som blev udarbejdet for De Forenede Nationers Miljøprogram (UNEP) og Verdenssundhedsorganisationen (WHO)[9],
– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (REACH-forordningen)[10],
– der henviser til forretningsordenens artikel 52,
– der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A8-0237/2016),
A. der henviser til, at forordning (EF) nr. 1935/2004 ("rammeforordningen") fastsætter generelle sikkerhedskrav til alle materialer bestemt til kontakt med fødevarer og genstande, der er bestemt til direkte eller indirekte kontakt med fødevarer, for at sikre, at stoffer ikke migrerer over i fødevarer i mængder, der kan frembyde en fare for menneskers sundhed eller forårsage en uacceptabel ændring af fødevarernes sammensætning eller en forringelse af deres organoleptiske egenskaber;
B. der henviser til, at bilag I til rammeforordningen angiver 17 materialer bestemt til kontakt med fødevarer, der kan blive omfattet af særforanstaltninger;
C. der henviser til, at kun fire ud af over 17 materialer er omfattet af særlige EU-foranstaltninger: plast (herunder genanvendt plast), keramik, celluloseregenerater og aktive og intelligente materialer;
D. der henviser til, at der er stærkt behov for en revision af visse specifikke EU-foranstaltninger, især Rådets direktiv 84/500/EØF keramiske genstande;
E. der henviser til, at for de andre 13 materialer, der er angivet i bilag 1, har medlemsstaterne fortsat mulighed for at vedtage nationale bestemmelser;
F. der henviser til, at mange medlemsstater allerede har indført eller i øjeblikket arbejder på forskellige foranstaltninger i forbindelse med de resterende materialer bestemt til kontakt med fødevarer; der henviser til, at princippet om gensidig anerkendelse ikke fungerer i forbindelse med disse nationale tiltag, og at det indre markeds effektive funktion samt det høje niveau for sundhedsbeskyttelse, som kræves i rammeforordningen og traktaterne, derfor ikke kan sikres;
G. der henviser til, at materialer, der ikke er reguleret af specifikke EU-foranstaltninger, kan udgøre en risiko for folkesundheden og give anledning til voksende mistillid fra forbrugerne, retlig usikkerhed og øgede efterlevelsesomkostninger for operatører – som ofte væltes over på forbrugerne senere i forsyningskæden – og derigennem virke hæmmende på konkurrenceevne og innovation; der henviser til, at ifølge vurderingen af gennemførelsen på europæisk plan af maj 2016, som er foretaget af Europa-Parlamentets Forskningstjeneste (EPRS), er der bred enighed blandt alle interesserede parter om, at manglen på ensartede foranstaltninger skader den offentlige sundhed, miljøbeskyttelsen og det indre markeds gnidningsfrie funktion;
H. der henviser til, at principperne om bedre lovgivning ikke bør forsinke foranstaltninger, som tilsigter at undgå eller mindske potentielt alvorlige eller uoprettelige konsekvenser for menneskets og/eller miljøets sundhed, jf. forsigtighedsprincippet i EU-traktaterne;
I. der henviser til, at hormonforstyrrende og genotoksiske stoffer i materialer bestemt til kontakt med fødevarer er særlig problematiske både for den offentlige sundhed og for miljøet; der henviser til, at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at give et pålideligt skøn over hormonforstyrrende eller genotoksiske egenskaber på grundlag af den kemiske sammensætning, hvorfor der bør tilskyndes til biotesting som et frivilligt middel til at give et forvarsel for at garantere sikkerheden af kemisk komplekse materialer bestemt til kontakt med fødevarer; henviser til, at der bør tilskyndes til forskning i udvikling af både analytiske og toksikologiske testmetoder for at sikre pålidelige og omkostningseffektive vurderinger af materialer bestemt til kontakt med fødevarer til fordel for både forbrugere, miljøet og producenter
J. der henviser til, at der kan være skadelige mikroorganismer (patogene eller fordærvende) til stede som kontaminanter i materialer bestemt til kontakt med fødevarer, og at de biocider, der eventuelt anvendes til at nedbringe antallet af dem, ligeledes udgør en risiko for folkesundheden;
K. der henviser til, at visse fødevarer er i berøring med en lang række forskellige emballageprodukter i lang tid;
L. der henviser til, at en mere effektiv samordning af alle bestemmelser, som vedrører anvendelsen af materialer bestemt til kontakt med fødevarer, kan bidrage til at forbedre beskyttelsen af forbrugernes sundhed og mindske de negative konsekvenser af materialer bestemt til kontakt med fødevarer, og særlig emballageaffald, for miljøet;
M. der henviser til, at en mere effektiv samordning af alle bestemmelser, som vedrører materialer bestemt til kontakt med fødevarer, ville gøre den cirkulære økonomi mere effektiv;
N. der henviser til, at specifikke foranstaltninger bør baseres på videnskabelig dokumentation; der henviser til, at der fortsat er videnskabelige uløste spørgsmål, og at der derfor er behov for mere forskning;
O. der henviser til, at nanoteknologi og nanomaterialer ifølge Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) repræsenterer en ny teknologisk udvikling, og at materialer bestemt til kontakt med fødevarer er et område, hvor der anvendes nanomaterialer; der henviser til, at de specifikke egenskaber ved nanomaterialer kan påvirke deres toksikokinetiske og toksikologiske profiler, men at der kun foreligger begrænsede oplysninger om disse aspekter; der henviser til, at usikkerheden også skyldes vanskelighederne med at karakterisere, opdage og måle nanomaterialer i fødevarer og biologiske matricer og den begrænsede mængde af toksicitetsdata og testmetoder;
P. der henviser til, at vurderinger af sundheds- og miljørisici på EU-plan i øjeblikket er begrænset til vurdering af enkelte stoffer og ser bort fra de faktiske vilkår med kombineret og kumulativ eksponering ad forskellige veje og for forskellige produkttyper, der også kaldes "cocktaileffekten" eller "blandingseffekten ";
Q. der henviser til, at vurderinger af eksponering i henhold til en henstilling fra De Forenede Nationers Fødevare- og Landbrugsorganisation FAO/WHO (2009)[11] skal dække den almindelige befolkning samt kritiske grupper, som enten er særlig sårbare eller som forventes at blive udsat for en højere eksponering end befolkningen generelt (f.eks. småbørn, børn);
R. der henviser til, at der skal skabes sikkerhed for, at materialer bestemt til kontakt med fødevarer kan spores i alle led i forsyningskæden for at lette kontrol, tilbagekaldelse af defekte produkter, forbrugeroplysning og ansvarsfordeling;
S. der henviser til, at varedeklaration er den mest direkte og effektive måde at orientere forbrugerne om et produkts egenskaber på;
T. der henviser til, at en horisontal tilgang til stoffer i alle økonomiske sektorer sikrer konsekvens i lovgivningen og forudsigelighed for erhvervslivet;
U. der henviser til, at ensartede testmetoder for alle materialer bestemt til kontakt med fødevarer ville bidrage til et højere niveau af sundheds- og miljøbeskyttelse i hele EU;
V. der henviser til, at indførelse af en sikkerhedskontrol af materialer bestemt til kontakt med fødevarer, der fremstilles på forhånd, kunne være én af måderne til at supplere visse specifikke foranstaltninger;
Gennemførelse af EU-lovgivning i medlemsstaterne om materialer bestemt til kontakt med fødevarer: succeser og mangler
1. anerkender, at rammeforordningen udgør et solidt retsgrundlag, hvis mål fortsat er relevante;
2. understreger, at der ganske vist bør lægges størst vægt på vedtagelsen af særforanstaltninger for 13 materialer, der endnu ikke er reguleret på EU-plan, men at alle relevante interesserede parter har påpeget, at der samtidig er huller i gennemførelsen og håndhævelsen af den eksisterende lovgivning;
3. ser frem til den kommende revision fra Kommissionens Fælles Forskningscenter af de nationale bestemmelser, som medlemsstaterne har vedtaget for ikke-harmoniserede materialer; opfordrer Kommissionen til at anvende denne revision som udgangspunkt for udarbejdelsen af de krævede foranstaltninger;
4. opfordrer Kommissionen til i forbindelse med udformningen af de krævede foranstaltninger at tage hensyn til den vurdering af gennemførelsen på europæisk plan, som Parlamentets Forskningstjeneste har gennemført, og til de nationale foranstaltninger, som allerede er gennemført eller som er under udarbejdelse;
5. påpeger, at Kommissionen i betragtning af udbredelsen af de omhandlede materialer på EU's marked og den risiko, de udgør for menneskers sundhed, og for at bevare det indre marked for både materialer bestemt til kontakt med fødevarer og fødevareprodukter fortsat bør prioritere udarbejdelsen af specifikke EU-foranstaltninger for papir og pap, lak og overfladebehandlinger, metaller og legeringer, tryksværte og lim;
6. understreger, at der især skal tages hensyn til de materialer bestemt til kontakt med fødevarer – uanset om der er tale om direkte eller indirekte kontakt med fødevarer –, som har en højere migrationsrisiko, som f.eks. materialer, der omslutter væsker og fuldfede levnedsmidler, og materialer, som er bestemt til kontakt med fødevarer i lang tid;
7. er af den mening, at vedtagelsen af yderligere specifikke foranstaltninger på EU-plan ville tilskynde erhvervslivet til at udvikle sikre genbrugelige og genanvendte materialer bestemt til kontakt med fødevarer og derved bidrage til EU's indsats for at etablere en mere effektiv cirkulær økonomi; påpeger, at en forudsætning for dette er en bedre sporbarhed og udfasning for stoffer i materialer i kontrakt med fødevarer, som udgør en trussel mod den offentlige sundhed;
8. understreger i denne forbindelse, at anvendelsen af materialer bestemt til kontakt med fødevarer fra genanvendte produkter ikke bør medføre et højere antal kontaminanter og/eller rester i det endelige produkt;
9. er overbevist om, at der i lyset af EU's fokus på overgang til en cirkulær økonomi bør udvikles mere synergi mellem rammeforordningen om materialer bestemt til kontakt med fødevarer og den cirkulære økonomi, hvilket bl.a. bør indebære specifikke foranstaltninger på EU-plan for genbrugspapir og -pap; bemærker, at der er grænser for, hvor mange gange genbrugspapir og -pap kan genbruges, hvorfor det er nødvendigt med en stabil forsyning med nye træfibre;
10. støtter på baggrund af risikoen for, at mineralolie migrerer ind i materialer bestemt til kontakt med fødevarer og genstande af papir og pap, indtil der bliver specifikke foranstaltninger og et muligt forbud mod mineralolie i blæk, yderligere forskning med sigte på at forhindre denne migration;
11. støtter forhøjelsen af målene for genbrug og genanvendelse for alle materialer i Kommissionens forslag til direktiv om ændring af direktiv 94/62/EF om emballage og emballageaffald (COM(2015)0596); minder imidlertid Kommissionen om, at målene for genbrug og genanvendelse skal ledsages af hensigtsmæssige kontrolforanstaltninger for at sikre sikkerheden af de materialer, som kommer i berøring med fødevarer;
12. understreger den vanskelige situation, som de små og mellemstore virksomheder i produktionskæden befinder sig i, da de som følge af de manglende relevante lovbestemmelser, ikke er i stand til at modtage eller videregive oplysninger, der ville garantere, at deres produkter er sikre;
13. anser det for bydende nødvendigt, at medlemsstaterne inddrager alle interesserede parter i processen, når der stilles forslag om specifikke sikkerhedskrav til materialer bestemt til kontakt med fødevarer;
14. erkender, at den nuværende metode til vurdering af sikkerheden af materialer bestemt til kontakt med fødevarer er utilstrækkelig, da den rolle, som materialer bestemt til kontakt med fødevarer spiller, generelt undervurderes, og der mangler viden om menneskers eksponering;
Risikovurdering
15. er klar over den vigtige rolle, som EFSA spiller i risikovurderingen af stoffer, der anvendes i materialer bestemt til kontakt med fødevarer, som er reguleret af særforanstaltninger; anerkender omkostningerne i forbindelse med risikovurderingen af et bestemt stof og EFSA's begrænsede ressourcer; opfordrer derfor Kommissionen til at øge bevillingerne til EFSA som følge af de øgede arbejdsopgaver, der skyldes det øgede behov for risikoanalyser som anført i det efterfølgende;
16. opfordrer EFSA og Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) at samarbejde og samordne deres arbejde bedre med henblik på en mere effektiv udnyttelse af de forhåndenværende ressourcer til at gennemføre omfattende vurderinger;
17. anerkender, at det for at vurdere risikoen ved materialer bestemt til kontakt med fødevarer korrekt er nødvendigt at tage højde for både stoffer, der anvendes ved fremstillingen og tilvirkningen heraf, og utilsigtet tilførte stoffer, herunder urenheder fra de tilsigtet tilførte stoffer og andre stoffer, der opstår af kemiske reaktioner; anerkender, at udgangsstoffer med henblik herpå skal angives klart til EFSA og til de relevante myndigheder i medlemsstaterne; understreger i overensstemmelse hermed betydningen af samarbejde mellem videnskabelige organer/laboratorier og glæder sig over EFSA's plan om at fokusere mere på færdige materialer og genstande og fremstillingsprocessen frem for på de anvendte stoffer[12];
18. fremhæver betydningen af yderligere videnskabelig forskning i utilsigtet tilførte stoffer, eftersom deres identitet og struktur i modsætning til kendte farlige stoffer ofte er ukendt;
19. opfordrer Kommissionen til at undersøge fakta i forbindelse med følgende: i) de nuværende antagelser om migration af stoffer gennem funktionelle hindringer; ii) tærskelkoncentration på 10 ppb for migrerende stoffer i fødevarer, som anvendes af visse virksomheder og kompetente myndigheder for at afgøre, i forbindelse med hvilke kemikalier der skal foretages en risikovurdering; iii) i hvilket omfang funktionelle hindringer bliver mindre effektive i lange oplagringsperioder, da de kun kan sinke migrationen; iv) de nuværende antagelser om molekylestørrelsens konsekvenser for optagelsen af kemikalier gennem fordøjelseskanalen;
20. opfordrer EFSA og Kommissionen til at udvide begrebet sårbare grupper til at omfatte gravide og ammende kvinder og til at medtage de potentielle virkninger af eksponering for lave doser og ikke-monotonisk dosis-respons blandt risikovurderingskriterierne;
21. beklager, at EFSA i sin aktuelle risikovurderingsprocedure ikke tager højde for den såkaldte "cocktaileffekt" eller virkningerne af flere samtidige og kumulative eksponeringer for materialer bestemt til kontakt med fødevarer og fra andre kilder, som kan have negative konsekvenser, selv om mængden af de enkelte stoffer i blandinger er lav, og opfordrer indtrængende EFSA til at gøre dette i fremtiden; opfordrer også indtrængende Kommissionen til at overveje denne effekt, når den fastsætter migrationsgrænser, der anses for sikre for menneskers sundhed;
22. opfordrer til yderligere videnskabelig forskning i samspillet mellem forskellige kemikalier;
23. beklager endvidere, at EFSA endnu ikke tager højde for risikoen for skadelige mikroorganismer i materialer bestemt til kontakt med fødevarer; opfordrer derfor indtrængende EFSA's Ekspertpanel for Biologiske Farer (BIOHAZ) til at undersøge spørgsmålet om mikroorganismer i materialer bestemt til kontakt med fødevarer ved at forberede en EFSA-udtalelse om emnet;
24. påpeger, at materialer bestemt til kontakt med fødevarer er omfattet af anvendelsesområdet for forordning (EU) nr. 528/2012 (forordningen om biocidholdige produkter[13]), eftersom biocider kan være til stede i materialer bestemt til kontakt med fødevarer for at holde deres overflade fri for mikrobiel kontaminering (desinfektionsmidler) og for at have en konserverende virkning på fødevaren (konserveringsmidler); bemærker imidlertid, at de forskellige typer af biocider i materialer bestemt til kontakt med fødevarer er omfattet af forskellige retlige rammer, og at risikovurderingen – afhængigt af biocidtypen – skal udføres af enten ECHA eller EFSA eller af begge agenturer;
25. opfordrer Kommissionen til at sikre sammenhæng mellem forordningen om materialer bestemt til kontakt med fødevarer og forordningen om biocidholdige produkter samt til at præcisere ECHA's og EFSA's roller i denne henseende; opfordrer endvidere Kommissionen til at arbejde på en harmoniseret og konsolideret strategi for så vidt angår den overordnede vurdering og godkendelse af stoffer, der anvendes som biocider i materialer bestemt til kontakt med fødevarer, med henblik på at undgå juridiske usikkerheder og dobbeltarbejde;
26. opfordrer EFSA til at tage hensyn til, at Den Videnskabelige Komité for Nye og Nyligt Identificerede Sundhedsrisici i 2009 konstaterede, at fødevareproduktionslokaliteter er ét af de kritiske steder, hvor udviklingen af bakterier, der er resistente over for såvel antibiotika som biocider, fremmes; påpeger derfor, at materialer bestemt til kontakt med fødevarer, som indeholder biocider, også kan bidrage til forekomsten af antibiotikaresistente bakterier i mennesker;
27. Understreger, at materialer bestemt til kontakt med fødevarer er en væsentlig kilde til menneskers eksponering for problematiske kemiske stoffer, herunder perfluorholdige forbindelser og hormonforstyrrende stoffer, såsom phthalater og bisphenoler, som er blevet kædet sammen med kroniske sygdomme og forplantningsproblemer, stofskiftesygdomme, allergier og samt neuroudviklingsmæssige problemer; bemærker, at migrationen af sådanne kemikalier er særlig betænkeligt i materialer bestemt til kontakt med fødevarer på grund af deres potentiale for at forvolde skade, selv i meget små doser;
28. bemærker med bekymring den øgede sundhedsskadelige virkning, som visse stoffer, der anvendes i materialer bestemt til kontakt med fødevarer, kan have på spædbørn og småbørn;
29. opfordrer Kommissionen til at udbedre den manglende sikkerhedsvurdering mellem REACH og lovgivningen om materialer bestemt til kontakt med fødevarer ved at sikre, at virksomheder udarbejder sikkerhedsvurderinger af de sundhedsmæssige aspekter ved eksponering for kemikalier, der anvendes i materialer bestemt til kontakt med fødevarer, under produktion, brug, og distribution; mener, at dette bør præciseres i forordning (EF) nr. 1935/2004;
30. opfordrer Kommissionen til at sikre en bedre koordination og en mere konsekvent strategi mellem REACH og lovgivningen om materialer bestemt til kontakt med fødevarer, særlig hvad angår stoffer, der er klassificeret som kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske (CMR) (kategori 1A, 1B og 2) eller som særligt problematiske stoffer (SVHC) under REACH, og til at sikre, at skadelige stoffer, der udfases under REACH, også udfases i materialer bestemt til kontakt med fødevarer; understreger, at med henblik på at udelukke enhver risiko for den offentlige sundhed skal Kommissionen regelmæssigt informere og ajourføre Parlamentet og Rådet, hvis visse problematiske stoffer (såsom SVHC, CMR, bioakkumulerende kemikalier eller visse kategorier af hormonforstyrrende stoffer), der er forbudt eller udfaset under REACH eller enhver anden lovgivning, stadig anvendes i materialer bestemt til kontakt med fødevarer; opfordrer Kommissionen til at overveje at identificere at klassificere bisphenol A som et af de stoffer, som er klassificeret som SVHC;
31. bemærker Kommissionens offentliggørelse af 15. juni 2016 om videnskabelige kriterier til bestemmelse af hormonforstyrrende egenskaber hos aktivstoffer anvendt i biocidholdige produkter og plantebeskyttelsesmidler; understreger dog behovet for horisontale kriterier for alle produkter, herunder materialer bestemt til kontakt med fødevarer, og opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at fremlægge sådanne kriterier; opfordrer til, at disse kriterier inkluderes i risikovurderingsproceduren for materialer bestemt til kontakt med fødevarer, når de er trådt i kraft;
32. glæder sig over, at Kommissionen som følge af EFSA's seneste udtalelse endelig har bekendtgjort sin plan om at indføre en migrationsgrænse på 0.05 mg/kg for bisphenol A for emballage og beholdere af plast samt for lak og overfladebehandlinger, der anvendes i metalbeholdere; betragter dette som en forbedring i forhold til den nuværende migrationsgrænse på 0,6 mg/kg for bisphenol A i plast; beklager, at der som følge af, at der ikke findes nogen specifikke foranstaltninger, ikke findes tilsvarende migrationsgrænser for alle materialer bestemt til kontakt med fødevarer;
33. erkender på grundlag af den videnskabelige og politiske rapport for 2015 fra Kommissionens Fælles Forskningscenter problemet med tungmetaller, som migrerer ind i fødevarer; forstår, at Kommissionen er ved at revidere grænseværdierne for bly og cadmium i Rådets direktiv 84/500/EØF om keramiske genstande; opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremsætte et lovforslag om indførelse af lavere grænser for afgivelse af cadmium og beklager, at revisionen af direktiv 84/500/EØF endnu ikke er blevet behandlet i Parlament og Rådet;
34. støtter forsknings- og innovationsinitiativer, der søger at udvikle nye stoffer til anvendelse i materialer bestemt til kontakt med fødevarer, som har vist sig at være sikre for menneskers sundhed; understreger imidlertid, at ethvert mere sikkert alternativ i øjeblikket ikke bør indeholde bisphenol S som erstatning for bisphenol A, eftersom bisphenol S kan have en toksikologisk profil, der ligner bisphenol A's profil[14];
35. støtter især yderligere forskning i nanomaterialer, da der fortsat hersker videnskabelig usikkerhed om virkningerne og migrationen af disse stoffer og deres indvirkning på menneskers sundhed; mener derfor, at nanomaterialer bør være underlagt tilladelse til at blive anvendt ikke bare i plastmaterialer, men derimod i alle materialer bestemt til kontakt med fødevarer, og ikke blot bør vurderes i deres løse form;
36. påpeger, at hindringer for markedsadgang, og navnlig indgivelse af andragender om tilladelser i henhold til forskellige nationale regler, indebærer tabte muligheder for at forbedre fødevaresikkerheden gennem innovation;
Sporbarhed
37. mener, at en overensstemmelseserklæring kan være et effektivt redskab til at sikre, at materialer bestemt til kontakt med fødevarer er i overensstemmelse med de relevante regler, og anbefaler, at alle materialer bestemt til kontakt med fødevarer, hvad enten de er harmoniserede eller ikke-harmoniserede, ledsages af en overensstemmelseserklæring og den relevante dokumentation, som det aktuelt er tilfældet for materialer bestemt til kontakt med fødevarer, for hvilke der er vedtaget særforanstaltninger; mener, at betingelserne for anvendelsen bør afspejles bedre i de relevante overensstemmelseserklæringer;
38. beklager dog, at overensstemmelseserklæringer, selv når de er obligatoriske, ikke altid er tilgængelige for håndhævelsesformål, og at kvaliteten af overensstemmelseserklæringer, hvor de er tilgængelige, ikke altid er høj nok til at sikre, at de er en pålidelig kilde til dokumentation for overensstemmelse;
39. opfordrer til, at sporbarheden og overensstemmelsen af materialer bestemt til kontakt med fødevarer, der importeres fra tredjelande, øges ved hjælp af et krav om korrekte og fuldstændige identifikationsdokumenter og overensstemmelseserklæringer; insisterer på, at importerede materialer bestemt til kontakt med fødevarer skal leve op til EU-standarder med henblik på at beskytte folkesundheden og sikre loyal konkurrence;
40. opfordrer Kommissionen til at indføre obligatorisk mærkning af den påtænkte tilstedeværelse af nanomaterialer i materialer bestemt til kontakt med fødevarer og til at indføre obligatorisk mærkning af sammensætningen af de materialer bestemt til kontakt med fødevarer, som anvendes til økologiske produkter og produkter, der er bestemt til kritiske grupper;
Efterlevelse, håndhævelse og kontrol
41. udtrykker bekymring over, at niveauet for håndhævelse af lovgivningen om materialer bestemt til kontakt med fødevarer varierer meget rundt om i EU; understreger, at det er vigtigt at udvikle EU-retningslinjer for materialer bestemt til kontakt med fødevarer, hvilket vil fremme en harmoniseret og ensartet gennemførelse og bedre håndhævelse i medlemsstaterne; fremhæver med dette for øje vigtigheden af dataudveksling mellem medlemsstaterne; mener, at andre ikke-lovgivningsmæssige løsningsmodeller, såsom erfaringer fra selvevalueringer inden for industrien, bør supplere foranstaltninger til forbedring af håndhævelsen af rammeforordningen om materialer bestemt til kontakt med fødevarer;
42. mener, at en yderligere harmonisering af materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer kan bidrage til at skabe et ensartet højt niveau for beskyttelse af den offentlige sundhed;
43. anbefaler, at der indføres fælles EU-standarder for analytisk prøvning af visse kategorier af materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer med henblik på at sikre, at virksomheder og kompetente myndigheder i hele EU udfører prøvninger under anvendelse af samme metode; bemærker, at indførelsen af ensartede prøvningsmetoder ville sikre ligebehandling af materialer bestemt til kontakt med fødevarer på hele det indre marked og dermed sikre forbedrede overvågningsstandarder og højere beskyttelsesniveauer;
44. understreger, at det er hver enkelt medlemsstats ansvar at udføre kontrol af virksomheder, der fremstiller eller importerer materialer bestemt til kontakt med fødevarer; beklager dog, at nogle medlemsstater ikke pålægger virksomheder et krav om at registrere deres virksomhedsaktivitet og derved giver sådanne virksomheder mulighed for at omgå overensstemmelseskontroller; opfordrer Kommissionen til at sikre, at de medlemsstater, som ikke allerede har gjort dette, pålægger alle virksomheder, der fremstiller eller importerer materialer bestemt til kontakt med fødevarer, en forpligtelse til officielt at registrere deres erhvervsaktivitet i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 882/2004; anerkender, at der findes egnede registreringsmekanismer i flere medlemsstater, som kan tjene som eksempler på bedste praksis;
45. opfordrer medlemsstaterne til at øge hyppigheden og effektiviteten af offentlige kontroller på grundlag af risikoen for misligholdelse samt de involverede sundhedsrisici under hensyntagen til fødevaremængden, den tilsigtede forbruger og den tid, vedkommende har været i kontakt med det pågældende materiale bestemt til kontakt med fødevarer, samt typen af materiale bestemt til kontakt med fødevarer, temperaturen og eventuelle andre relevante faktorer;
46. insisterer på, at medlemsstaterne skal sikre, at de tilvejebringer det nødvendige personale og udstyr til at gennemføre ensartede, robuste og systematiske kontroller og et system med afskrækkende sanktioner i tilfælde af misligholdelse i overensstemmelse med revisionen af forordning (EF) nr. 882/2004;
47. opfordrer til at sikre et mere effektivt samarbejde og en bedre samordning mellem medlemsstaterne og Kommissionen vedrørende systemet for hurtig varsling for så vidt angår fødevarer og foderstoffer med henblik på at gøre det muligt at håndtere risici for folkesundheden på en hurtig og effektiv måde;
48. opfordrer Kommissionen til yderligere at undersøge en tilgang, som bygger på sikkerhedskontrol af præfabrikerede genstande bestemt til at komme i berøring med fødevarer, eller andre godkendelsesprocedurer for genstande bestemt til at komme i berøring med fødevarer;
49. glæder sig over Kommissionens platform "Bedre uddannelse – større fødevaresikkerhed"; opfordrer til, at platformens aktiviteter udvides;
50. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.
- [1] EUT L 338 af 13.11.2004, s. 4.
- [2] EUT L 384 af 29.12.2006, s. 75.
- [3] EUT L 12 af 15.11.2011, s. 1.
- [4] PE 581.411
- [5] PE 578.967
- [6] Kortenkamp 2009. http://ec.europa.eu/environment/chemicals/effects/pdf/report_mixture_toxicity.pdf
- [7] http://register.consilium.europa.eu/doc/srv?l=EN&f=ST%2017820%202009%20INIT
- [8] 7. EU-miljøhandlingsprogram: EUT L 354, 28.12.2013, s. 171–200, http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:32013D1386
- [9] http://www.who.int/ceh/publications/endocrine/en/
- [10] EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1.
- [11] Recent developments in the risk assessment of chemicals in food and their potential impact on the safety assessment of substances used in food contact materials - EFSA Journal 2016;14(1):4357 [28 sider] https://www.efsa.europa.eu/en/efsajournal/pub/4357
- [12] http://www.efsa.europa.eu/sites/default/files/scientific_output/files/main_documents/4357.pdf
- [13] EUT L 167 af 27.6.2012, s. 1.
- [14] Udvalget for Socioøkonomisk Analyse (SEAC), udtalelse om "an Annex XV dossier proposing restrictions on Bisphenol A, s. 13. http://www.echa.europa.eu/documents/10162/13641/bisphenol_a_seac_draft_opinion_en.pdf
BEGRUNDELSE
Materialer bestemt til kontakt med fødevarer anvendes udbredt i dagligdagen i form af fødevareemballage, køkkenredskaber, bordservice osv. Når de forskellige materialer kommer i kontakt med fødevarer, kan de afhængig af deres sammensætning og egenskaber fungere på forskellig vis under afgivelsen af deres bestanddele til fødevaren. I sådanne tilfælde kan kemikalier, der udgår fra materialer bestemt til kontakt med fødevarer, udgøre en fare for menneskers sundhed eller negativt ændre fødevarernes sammensætning. Eftersom fødevarer betragtes som en af de vigtigste veje til menneskers eksponering for kemikalier, er materialer bestemt til kontakt med fødevarer underlagt retligt bindende regler på EU-plan, som aktuelt er fastsat i rammeforordning (EF) nr. 1935/2004. Lovgivningen søger at bevare et højt niveau af forbrugerbeskyttelse og samtidig sikre, at det interne marked for materialer bestemt til kontakt med fødevarer fungerer effektivt.
Forordningen fastsætter generelle sikkerhedskrav, der finder anvendelse på alle mulige materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer. Den giver også mulighed for at vedtage særforanstaltninger for de sytten materialer, der er opført i bilag I til rammeforordningen. Indtil videre er der kun vedtaget særforanstaltninger for fire materialer bestemt til kontakt med fødevarer: plast (herunder genanvendt plast), keramik, celluloseregenerater og aktive og intelligente materialer.
Hvad angår de andre materialer bestemt til kontakt med fødevarer kan medlemsstaterne vedtage særforanstaltninger på nationalt niveau. Dette har nogle lande gjort for de mere bredt anvendte materialer bestemt til kontakt med fødevarer (papir og pap, metaller og legeringer, glas, overfladebehandlinger, siliconer, gummi og tryksværte), men der er stadig mange huller.
Dette skaber en situation, hvor de særforanstaltninger, der vedtages af en medlemsstat på nationalt plan, kan afvige fra dem, der vedtages i en anden medlemsstat, hvorved der skabes forskellige standarder for produktsikkerhed. Desuden skaber manglen på særlige EU-foranstaltninger for størstedelen af de materialer bestemt til kontakt med fødevarer, der er opført i bilag I til forordning (EF) nr. 1935/2004, barrierer på det indre marked, hvilket medfører øgede overensstemmelsesomkostninger - der ofte skubbes videre til forbrugerne - og tab af konkurrenceevne og innovation. Overensstemmelse med forskellige nationale regler er hverken effektivt eller produktivt hvad angår opfyldelsen af målene i lovgivningen.
Kommissionens Fælles Forskningscenter gennemfører i øjeblikket en undersøgelse for at give et omfattende overblik over den nuværende situation for materialer bestemt til kontakt med fødevarer, der ikke er omfattet af nogen særforanstaltninger på EU-plan.
Den 26. januar 2016 blev der på anmodning af Europa-Parlamentets Udvalg om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed afholdt en workshop om "Materialer bestemt til at komme i kontakt med fødevarer - hvordan sikrer vi fødevaresikkerhed og teknologisk innovation i fremtiden?" i Europa-Parlamentet.
Europa-Parlamentets Forskningstjeneste (GD EPRS) offentliggjorde i maj 2016 en omfattende undersøgelse om gennemførelsen af forordning (EF) nr. 1935/2004 (vurdering af anvendelsen på europæisk plan) Undersøgelsen sammenfatter resultaterne af en omfattende undersøgelse foretaget over adskillige måneder. Ud over Kommissionen og Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) deltog 28 nationale kompetente myndigheder og en lang række interessenter fra erhvervs-, forbruger-, sundheds- og miljøorganisationer samt den akademiske verden i undersøgelsen.
Et af de vigtige resultater af såvel vurderingen af forordningens anvendelse på europæisk plan som workshoppen var en opfordring til yderligere harmonisering af materialer bestemt til kontakt med fødevarer (særlig ikke-harmoniserede) fra flertallet af interessenter fra alle sektorer.
En yderligere harmonisering på EU-plan for ikke-harmoniserede materialer gennem særforanstaltninger baseret på videnskabelig evidens ville klart være et skridt i den rigtige retning, idet der gives prioritet til de materialer, der udgør en særlig risiko for menneskers sundhed og er mest efterspurgt på markedet (især papir og pap, herunder genanvendt papir og pap, overfladebehandlinger, tryksværte og lim).
Endvidere understreger den dokumentation, der er blevet indsamlet i de seneste måneder, behovet for hurtigst muligt at afhjælpe mangler i gennemførelsen og håndhævelsen af den eksisterende lovgivning. Der bør i denne forbindelse lægges vægt på fire vigtige områder: risikovurdering, sporbarhed samt håndhævelse og overensstemmelseskontrol.
Hvad angår risikovurderingen af harmoniserede materialer bestemt til kontakt med fødevarer, der er underlagt særforanstaltninger, spiller EFSA en afgørende rolle. I betragtning af omkostningerne i forbindelse med risikovurderingen af bestemte stoffer er EFSA's ressourcer dog begrænsede. Med henblik på at nedbringe den tid, det tager at foretage risikovurderingen og derved øge antallet af stoffer, der vurderes, skønnes det nødvendigt med en øget finansiering af EFSA's aktiviteter på dette område.
I modsætning hertil vil de relevante godkendelsesprocedurer (herunder risikovurdering), som er indført på nationalt plan, finde anvendelse på de tretten ikke-harmoniserede materialer bestemt til kontakt med fødevarer, hvis der findes sådanne procedurer. Eftersom EFSA kun vurderer risikoen for stoffer, der anvendes i harmoniserede materialer bestemt til kontakt med fødevarer, bør testmetoder, der anvendes af andre ansvarlige for risikovurdering (virksomheder, nationale laboratorier osv.) også strømlines, så der er ensartede sikkerhedsstandarder (for analytisk prøvning, fastsatte øvre grænse for stoffer og standardbetingelser for anvendelse). Dette ville også nedbringe omkostningerne for både virksomheder og forbrugere.
EPRS' undersøgelse og drøftelserne på workshoppen pegede på, at det er en stor udfordring, at en række stoffer, der findes i materialer bestemt til kontakt med fødevarer, i øjeblikket ikke bliver vurderet. Dette er navnlig tilfældet for de såkaldte "utilsigtet tilførte stoffer", som er urenheder fra de tilsigtet tilførte stoffer eller stoffer, der opstår af kemiske reaktioner (som f.eks. omdannelsesprodukter eller biprodukter, som dannes under fremstillingsprocessen), og som er til stede i det færdige materiale. Tilstedeværelsen af utilsigtet tilførte stoffer i materialer bestemt til kontakt med fødevarer kan i en vis udstrækning forudsiges, men det er kun muligt, hvis de tilsigtet tilførte stoffer, urenhederne og fremstillingsvilkårene er kendt. Af disse årsager er det vigtigt, at producenter/forarbejdningsvirksomheder, der fremstiller materialer bestemt til kontakt med fødevarer, giver fuldstændige oplysninger, og at der er et godt samarbejde mellem videnskabelige organer og laboratorier i alle medlemsstaterne.
Det bør også bemærkes, at EFSA i sin nuværende vurderingsprocedure ikke tager højde for den såkaldte "cocktaileffekt" (som følge af samvirkende kemikalier med lignende toksikologiske endpoints) og flere eksponeringer (som følge af kemikalier – selv i små doser – fra forskellige kilder). Dette bør EFSA dog tage op til overvejelse i fremtiden. I overensstemmelse med et af de vigtigste mål i forordning (EF) nr. 1935/2004, nemlig at beskytte menneskers sundhed, bør Kommissionen også overveje konsekvenserne af "cocktaileffekter" og flere eksponeringer, når den fastsætter migrationsgrænser, der betragtes som sikre for menneskers sundhed.
Et andet område, der har brug for at blive styrket og forbedret i den nuværende lovgivning, er sporbarhed. Sporbarheden af alle materialer bestemt til kontakt med fødevarer bør sikres i hele forsyningskæden med henblik på at lette korrekt kontrol.
For interessenter er et vigtigt redskab til at sikre sporbarheden den såkaldte "overensstemmelseserklæring", der dokumenterer, at et materiale i kontakt med fødevarer opfylder de krævede standarder. I overensstemmelse med rammeforordningen skal overensstemmelseserklæringen ledsage alle harmoniserede materialer bestemt til kontakt med fødevarer med de relevante oplysninger for at sikre pålidelig kontrol og sporbarhed. Overensstemmelseserklæringer er dog i praksis ikke altid tilgængelige for håndhævelsesformål, og hvor de er tilgængelige, er kvaliteten (f.eks. nøjagtigheden og fuldstændigheden) af overensstemmelseserklæringerne ikke altid høj nok til at sikre, at de er en pålidelig kilde til dokumentation for overensstemmelse.
Der skal gælde de samme standarder for sporbarhed og overensstemmelse for materialer bestemt til kontakt med fødevarer, som er importeret fra tredjelande. For materialer bestemt til kontakt med fødevarer, der handles inden for EU, viser erfaringen dog, at den dokumentation, der skulle ledsage materialer bestemt til kontakt med fødevarer, som markedsføres i EU, i mange medlemsstater i dag ofte enten ikke er til rådighed eller er ufuldstændig.
Hvad angår kontrol ser det ud til, at kun nogle medlemsstater foretager kontrol regelmæssigt i overensstemmelse med forordning 882/2004 om offentlig kontrol med foderstof og fødevarer, mens andre foretager kontrol fra tid til anden. Der er derfor forskel i EU på intensiteten af kontrollen med det samme materiale bestemt til kontakt med fødevarer. Et yderligere resultat er, at nogle medlemsstater end ikke kræver, at virksomheder, der fremstiller eller importerer materialer bestemt til kontakt med fødevarer, officielt registrerer deres virksomhedsaktivitet, hvilket er en stor hindring for håndhævelsen af korrekt kontrol.
Der er derfor brug for en indsats på EU-plan for at håndtere manglen på særforanstaltninger og hullerne med hensyn til risikovurdering, sporbarhed, overensstemmelse og kontrol. Ordføreren opfordrer Kommissionen til at revidere den gældende lovramme på grundlag af de politiske anbefalinger i denne betænkning med henblik på at lette gennemførelsen af lovgivningen og fremme en bedre opfyldelse af dens mål, som er at sikre og beskytte forbrugernes sundhed og sikre det indre markeds effektive funktion.
RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNINGI KORRESPONDERENDE UDVALG
Dato for vedtagelse |
12.7.2016 |
|
|
|
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
61 3 0 |
|||
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Marco Affronte, Margrete Auken, Pilar Ayuso, Zoltán Balczó, Catherine Bearder, Ivo Belet, Simona Bonafè, Biljana Borzan, Lynn Boylan, Cristian-Silviu Buşoi, Soledad Cabezón Ruiz, Nessa Childers, Alberto Cirio, Birgit Collin-Langen, Mireille D’Ornano, Miriam Dalli, Seb Dance, Jørn Dohrmann, Ian Duncan, Stefan Eck, Bas Eickhout, Eleonora Evi, José Inácio Faria, Karl-Heinz Florenz, Francesc Gambús, Elisabetta Gardini, Gerben-Jan Gerbrandy, Jens Gieseke, Julie Girling, Sylvie Goddyn, Françoise Grossetête, Andrzej Grzyb, Anneli Jäätteenmäki, Jean-François Jalkh, Karin Kadenbach, Kateřina Konečná, Giovanni La Via, Peter Liese, Norbert Lins, Valentinas Mazuronis, Susanne Melior, Miroslav Mikolášik, Massimo Paolucci, Gilles Pargneaux, Piernicola Pedicini, Pavel Poc, Frédérique Ries, Michèle Rivasi, Annie Schreijer-Pierik, Renate Sommer, Dubravka Šuica, Tibor Szanyi, Nils Torvalds, Jadwiga Wiśniewska, Damiano Zoffoli |
||||
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere |
Nikos Androulakis, Paul Brannen, Nicola Caputo, Martin Häusling, Merja Kyllönen, Christel Schaldemose, Keith Taylor |
||||
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2) |
Jiří Maštálka, Maurice Ponga |
||||