Procedure : 2016/0806(NLE)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0257/2016

Indgivne tekster :

A8-0257/2016

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 13/09/2016 - 4.11
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2016)0330

BETÆNKNING     
PDF 436kWORD 70k
8.9.2016
PE 583.924v02-00 A8-0257/2016

om den foreslåede udnævnelse af Leo Brincat til medlem af Revisionsretten

(C8-0185/2016 – 2016/0806(NLE))

Budgetkontroludvalget

Ordfører: Igor Šoltes

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE
 BILAG 1: CURRICULUM VITÆ FOR Leo Brincat
 BILAG 2: LEO BRINCATS SVAR PÅ SPØRGESKEMAET
 PROCEDURE I KORRESPONDERENDE UDVALG

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE

om den foreslåede udnævnelse af Leo Brincat til medlem af Revisionsretten

(C8-0185/2016 – 2016/0806(NLE))

(Høring)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 286, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C8-0185/2016),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 121,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A8-0257/2016),

A.  der henviser til, at Parlamentets Budgetkontroludvalg derefter foretog en bedømmelse af den indstillede kandidats papirer, især på baggrund af de krav, der er fastsat i artikel 286, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

B.  der henviser til, at udvalget den 5. september 2016 afholdt en høring med den indstillede kandidat;

1.  afgiver positiv udtalelse om Rådets forslag om udnævnelse af Leo Brincat til medlem af Revisionsretten;

2.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og til orientering til Revisionsretten samt til Den Europæiske Unions øvrige institutioner og medlemsstaternes revisionsinstitutioner.


BILAG 1: CURRICULUM VITÆ FOR Leo Brincat

UDDANNELSE:

·Tilknyttet Chartered Institute of Bankers London. Docent ved samme institut, der nu benævnes Institute of Financial Services. Kurset omfattede blandt andet: lovgivning vedrørende bankvirksomhed; finansiering af udenrigshandel; økonomi; bankvirksomhed

·Mit modersmål er maltesisk, og jeg har et indgående kendskab til engelsk og italiensk og et meget basalt kendskab til fransk

POLITISK VIRKSOMHED:

·Minister for bæredygtig udvikling, miljø og klimaændringer: marts 2013 – april 2016

·Medlem af Udvalget for Miljø og Udvikling: Repræsentanternes Hus: december 2010 – januar 2013

·Medlem af Udenrigs- og Europaudvalget: Repræsentanternes Hus: juni 2008 – januar 2013

·Medlem af Udenrigs- og Europaudvalget: Repræsentanternes Hus: oktober 2003 – februar 2008

·Formand for Udenrigsudvalget: Repræsentanternes Hus: juni 2003 – oktober 2003

·Formand for rigsrevisionens udvalg om konti: marts 1999 – februar 2003

·Formand for statsrevisoratet: Repræsentanternes Hus: oktober 1998 – februar 2003

·Finans- og handelsminister: marts 1997 – september 1998

·Handelsminister: oktober 1996 – marts 1997

·Medlem af statsrevisoratet: Repræsentanternes Hus: april 1995 – juli 1996

·Aktivt medlem af det blandede parlamentariske udvalg Malta-EU forud for tiltrædelsen siden starten i juli 1992. Udvalget holdt op med at eksistere ved Maltas tiltrædelse af EU

·Statssekretær, Premierministerens Kontor: 1986 – 1987

ERHVERVSAKTIVITETER:

·Ledelseskonsulent i erhvervslivet (især i hoteller, restauranter og turismerelaterede områder) vedrørende intern finansiel kontrol og regelefterlevelse: januar 2007 – marts 2013

·Chef for afdelingen for forskning og virksomhedsstrategi: HSBC Bank Malta plc: september 1998 – december 2006

·Ansat i Barclays Bank DCO i 1966, som efterfølgende blev til Barclays Bank International Mid-Med Bank Ltd og HSBC Bank Malta plc: Jeg arbejdede i denne periode inden for forskellige områder af bankvirksomhed, herunder i detailbankydelser, udenlandsk valuta, långivning og ledelse

RELATEREDE ERFARINGER:

·Medlem af det første nationale tværpolitiske udvalg, der blev nedsat i 1995 med henblik på at indføre gennemsigtighed i og regulering af politiske partiers finansiering, det såkaldte Galdes-udvalg. Dette udvalg involverede forskellige aktører og banede vejen for den lovgivning vedrørende finansiering af politiske partier, der blev vedtaget 20 år senere

·I løbet af min embedsperiode som finans- og handelsminister fik rigsrevisionen sin fulde uafhængighed ved at blive en del af Office of the Parliament of Malta (rigsrevisorens funktioner og beføjelser og rigsrevisionens rolle er defineret i afsnit 108 i Maltas forfatning og i loven om rigsrevisionen og rigsrevisoren af 1997)

·Stiftende medlem og formand for statsrevisoratet i Repræsentanternes Hus, som er et organ, der styrker forholdet mellem rigsrevisionen og parlamentet

·I forbindelse med etableringen af statsrevisoratet besøgte jeg og holdt møder med repræsentanter for rigsrevisionen i Det Forenede Kongerige og statsrevisorerne inden for det britiske parlament

·Udarbejdede Maltas første strategi og handlingsplan for grøn vækst – "GREENING OUR ECONOMY: ACHIEVING A SUSTAINABLE FUTURE" – som i øjeblikket er underlagt en økonomisk evaluering efter omfattende høringer

·Indførte klimalovgivning i Malta, der sørgede for etableringen af den første klimafond i Malta nogensinde

·Var direkte involveret i COP21-processen, fra de uformelle før-COP-ministermøder til undertegnelsen af Paris-aftalen i New York, med vægt på klimafinansiering. Jeg har også været involveret i forhandlinger og konsultationer med EU-kommissæren med ansvar for klima i Paris COP21 om tab og skader i forbindelser med klimaændringernes indvirkninger

·Deltog aktivt i det forberedende arbejde for det maltesiske formandskab for Rådet, herunder vedrørende god forvaltning i miljøsektoren, samtidig med at jeg engagerede mig i forskellige tekniske møder i forbindelse med formandskabstrioen sammen med de nederlandske og slovakiske kolleger

·Medvirkede til oprettelsen af Maltas nye miljø- og ressourceautoritet, der fungerer som en lovgivningsmæssig vagthund. Denne nye autoritet, der tidligere blot var et miljødirektorat, vil for første gang inkludere repræsentanter for miljø-NGO'er og oppositionspartiet

·Under min embedsperiode har Malta ligget som nr. 9 på "GLOBAL METRICS FOR THE ENVIRONMENT" – der er Yale Centre for Environmental Law & Policys miljøpræstationsindeks for vigtige miljøspørgsmål


BILAG 2: LEO BRINCATS SVAR PÅ SPØRGESKEMAET

Erhvervserfaring

1.  Angiv venligst Deres erhvervsmæssige erfaring inden for offentlige finanser såsom budgetplanlægning, budgetgennemførelse, budgetforvaltning, budgetkontrol og budgetrevision.

Som minister for to forskellige områder har jeg behandlet spørgsmål vedrørende offentlige finanser både i løbet af min embedsperiode som finans- og handelsminister og senest som minister for bæredygtig udvikling, miljø og klimaændringer.

I løbet af årene har jeg været ansvarlig for bl.a. ressourcemobilisering, prioritering af programmer og budgetproceduren og har altid insisteret på en effektiv forvaltning af ressourcer og på kontrol. Budgetplanlægning, regelefterlevelse, gennemførelse og kontrol har været af afgørende betydning.

Da jeg var ansvarlig for finanser, var jeg aktivt engageret i fastsættelsen af budgetmål sammen med centrale embedsmænd i ministeriet, førte drøftelser med henblik på at omsætte målsætninger til kvantificerbare mål, førte tilsyn med opfølgende foranstaltninger for at sikre, at budgetlofterne blev overholdt, traf korrigerende foranstaltninger til at imødegå eventuelle overskridelser af budgettet, samtidig med at jeg aflagde beretning til Parlamentet om opfyldelsen af de fastsatte budgetmål. Disse mange forskellige opgaver gav mig en enestående mulighed for have hånd i hanke med hele budgetforvaltningsprocessen.

I 1997 var jeg medvirkende til i min egenskab af finansminister at forelægge et lovforslag i parlamentet om rigsrevisionens uafhængighed. Forfatningen og loven bemyndiger rigsrevisoren til at foretage revision af regnskaberne fra alle afdelinger og kontorer i Maltas regering og af alle offentlige myndigheder og andre organer, der forvalter, besidder eller anvender midler, der direkte eller indirekte tilhører Maltas regering.

Rigsrevisionen har fortsat med at udvikle sig lige siden og har opnået det maltesiske parlaments respekt. Som mangeårigt medlem af parlamentet har jeg endvidere været medlem af statsrevisoratet (PAC), der er et prestigefyldt udvalg, som jeg også haft det privilegium at være formand for i fire og et halvt år igennem en hel valgperiode.

I overensstemmelse med rigsrevisionens årsberetning fører dette udvalg kontrol med, om der opnås valuta for pengene – sparsommelighed, virkningsfuldhed og effektivitet – fra de offentlige udgifter, og det stiller generelt set regeringen og dens embedsmænd til ansvar for leveringen af offentlige tjenesteydelser. Da leveringsmodellerne for offentlige ydelser har ændret sig gennem årene, er udvalgets virke ligeledes blevet mere omfattende, da det har strakt sig ud over offentlige myndigheder og også undersøger statslige enheder, der udfører offentlige tjenester.

I hele min embedsperiode i nævnte udvalg har jeg ved flere lejligheder udspurgt forskellige ministre, højtstående embedsmænd i den offentlige forvaltning og den offentlige sektor samt rådgivere og konsulenter for centrale ministerier vedrørende identificerede vigtige problemområder.

Som stiftende medlem af statsrevisoratet i Repræsentanternes Hus (som er et organ, der styrker forholdet mellem rigsrevisionen og parlamentet), besøgte jeg og holdt møder med repræsentanter for rigsrevisionen i Det Forenede Kongerige og rigsrevisorerne inden for det britiske parlament i forbindelse med statsrevisoratets etablering. Jeg har altid tilsluttet mig og har nøje overholdt principperne om forsigtig offentlig finansforvaltning og -kontrol samt god offentlig forvaltning og selskabsforvaltning.

Selv om strukturer og processer er vigtige for god virksomhedsledelse, er ministerielt tilsyn afgørende. Ifølge mine erfaringer kan det ministerielle tilsyn antage forskellige former: uformel, formel og strategisk. Et sådant tilsyn skal overvåge gennemførelsen af lovgivning, anvendelsen af budgettet, en stringent overholdelse af lovgivningen og forfatningen samt forvaltningen af de offentlige finanser i bestræbelserne på at forbedre tjenesteydelserne til gavn for alle borgere med henblik på at øge deres livskvalitet. Selv om de stigende forventninger fra borgerne lægger mere pres på de finansielle ressourcer, har jeg altid hævdet, at de blot lægger vægt på at opnå valuta for pengene, hvilket gør det endnu vigtigere at sikre kontrollen med de offentlige finanser.

Mange af mine ministerielle roller var mere vidtrækkende end blot lovgivningsprocedurer, eftersom de ofte medførte budgetmæssig planlægning og beslutningstagning vedrørende store projekter finansieret af betydelige offentlige midler og/eller EU-midler samt kontrol med forvaltningen af både projekter og midler. Mine ministerielle opgaver, primært inden for finans, men også miljø- og affaldsforvaltning, bragte mig i konstant og regelmæssig kontakt med de øverste embedsmænd i finansministeriet samt, i sidstnævnte tilfælde, med afdelingen for planlægning og koordinering af prioriteter, der blev oprettet i marts 2001 som en del af den administrative infrastruktur, der var nødvendig for at forvalte de før- og eftertiltrædelsesmidler, Malta fik fra EU. Afdelingen har til formål at sikre en effektiv udnyttelse og forvaltning af EU-bistand, navnlig i forbindelse med samhørighedspolitikken, via en effektiv samordning på tværs af ministerier, myndigheder, agenturer og andre interessenter.

I løbet af min ministerielle embedsperiode var mit primære fokus altid på at sikre, at de tildelte midler blev anvendt på en lovlig og regelret måde i henhold til principperne om forsvarlig økonomisk forvaltning.

Som det største oppositionspartis politiske økonomi- og finansordfører i perioden september 1998 – maj 2004 holdt jeg mig ajour i praksis under udøvelsen af mit hverv og mine opgaver, samtidig med at jeg havde mine ansvarsområder inden for god økonomisk forvaltning og tilsyn. I EU-førtiltrædelsesperioden deltog jeg i forskellige seminarer og konferencer i Bruxelles i min egenskab af medlem af Repræsentanternes Hus, herunder specifikke orienterings- og informationsseminarer om bl.a. OLAF, med henblik på at opnå en bedre forståelse af, hvordan EU fungerer, samt for at få et klart billede på stedet af EU's vigtigste strukturer og mekanismer.

Et sådant kendskab vil utvivlsomt vise sig at være meget nyttigt, hvis jeg har den ære at blive udnævnt som medlem af Revisionsretten. Politiske fonde, som den tyske FES, havde tilrettelagt lignende informationsbesøg for mig og et begrænset antal medlemmer af min parlamentariske gruppe, der yderligere styrkede min baggrundsviden, så den gik fra at være en bred teoretisk viden til en mere praktisk viden.

I min tid hos Mid Med Bank, der er en af Maltas største banker, arbejdede jeg i en lang periode på hovedkontoret for kredit, hvor mine ansvarsområder omfattede vurdering af regnskaber og af erhvervskunder, herunder gennemførlighedsundersøgelser og forretningsplaner, samt egentlig kontrol med anvendelsen af deres bankfaciliteter og samtidig sikring af nøje overholdelse forud for godkendelse.

I min tid inden for ledelsesrådgivning i erhvervssektoren, hovedsageligt i hoteller, restauranter og turismerelaterede områder, som ikke udgjorde nogen interessekonflikt med mine deltidsparlamentariske hverv, sikrede jeg finansiel intern kontrol og regeloverholdelse i de virksomheder, som jeg havde tilbudt mine freelance-konsulenttjeneste.

Jeg arbejdede i ti år i en ledende stilling inden for HR/Administration i en førende eksportorienteret fremstillingsvirksomhed på øen med omkring 600 medarbejdere. Min erfaring som ledende bankmedarbejder var nyttige med hensyn til at få forståelse for de udfordringer, som industrivirksomheder står over for i dagligdagen, navnlig i vanskelige omstruktureringsperioder.

2.  Hvad er de mest betydningsfulde resultater, De har opnået i Deres arbejdsliv?

Jeg har bidraget til og ført tilsyn med forskellige projekter for mit land. Den opgave, der gav mig størst personlig tilfredsstillelse i løbet af min embedsperiode som minister, er utvivlsomt at have stået i spidsen for og opnået den nødvendige støtte i Repræsentanternes Hus til at sikre rigsrevisionens uafhængighed fra ministerierne. Den relevante lovgivning gav rigsrevisionen fuld uafhængighed, idet den blev en del af Office of the Parliament of Malta, og hvor rigsrevisionens og rigsrevisorens funktioner klart fremgik af de nye regler.

Hvor der i dag i de fleste medlemsstater findes et statsrevisorat, så var det i den grad en udbytterig oplevelse at have været stiftende medlem af det maltesiske parlaments statsrevisorat, især da både vi (de stiftende medlemmer) og et stort antal embedsmænd og enheder gennemgik en afgørende og central læringsperiode, der gennem årene har hjulpet statsrevisoratet til at udvikle sin egen niche og modus operandi inden for vores parlaments strukturer.

En anden personlig milepæl, denne gang i min tid som minister for bæredygtig udvikling, miljø og klimaændringer, var arbejdet med oprettelsen af miljø- og ressourceautoriten. Da miljødirektoratet, der hørte under den maltesiske miljø- og planlægningsmyndighed, ikke havde egne strukturer og finansielle midler og ej heller fuldgyldige særskilte regulerende beføjelser, er jeg stolt over at have medvirket til at oprette Maltas første miljø- og ressourceautoritet, som foruden at være en fuldgyldig regulerende vagthund bemandet med kvalificeret personale med høj integritet, herunder med repræsentanter fra eNGO'er og oppositionspartiet, nu er gearet til at håndtere Maltas forpligtelser i forhold til EU samt multilaterale og nationale forpligtelser.

I min tid som minister nåede Wasteserv Malta Ltd (et 100 % statsejet selskab med ansvar for infrastrukturer til affaldshåndtering på de maltesiske øer) at færdiggøre en række nationale, EU-finansierede projekter i programmeringsperioden 2007-2013. De projekter, som skulle afsluttes inden udgangen af 2015, omfatter Malta North Mechanical and Biological Treatment Plant, Gozo Waste Transfer Station samt opførelsen af et autoklaveanlæg, der skulle supplere de eksisterende forbrændingsanlæg, der anvendes til slagteri- og hospitalsaffald. Ud over den vellykkede gennemførelse af disse projekter overholdt virksomheden strengere forvaltningsprocedurer og undergik endvidere en massiv rebranding, der tjente til at revidere virksomhedens grundlæggende filosofi, så den kom til at omfatte idéen om at "skabe ressourcer fra affald'. Overgangen var afgørende for, at virksomheden kunne udfylde sin centrale rolle i samfundet. Processen med at gøre Wasteserv til en levedygtig organisation til forvaltning, bortskaffelse og genanvendelse af affald omfattede ændringer i virksomhedens ledelse og fastsættelse af konkrete strategiske mål for at sikre, at den opfyldte sin mission.

I min embedsperiode som statssekretær i premierministerens kontor i 1986-87, hvor boliger hørte under mine ansvarsområder, fik jeg til opgave at gennemføre store reformer inden for socialt boligbyggeri, hvorved modtagergruppen for første gang nogensinde blev udvidet til også at omfatte enlige forældre og lavindkomstgrupper for således at sikre mere rimelighed og retfærdighed. Jeg har også ført tilsyn med store projekter, hvorved områder, der tidligere havde været anvendt af de britiske militærtjenester i Malta til beboelsesformål, blev konverteret til sociale boliger til familier med behov for ordentlige, passende eller alternative boliger.

3.  Hvilke erhvervserfaringer har De inden for internationale multikulturelle og flersprogede organisationer eller institutioner beliggende uden for Deres hjemland?

Min erhvervserfaring strækker sig over næsten tre årtiers aktiviteter og omfatter forskellige regioner i hele verden. Som tidligere minister for bæredygtig udvikling, miljø og klimaændringer har jeg i løbet af min seneste periode som minister regelmæssigt deltaget aktivt i både formelle og uformelle møder i Miljørådet, der blev afholdt i de siddende formandskabslande samt i Luxembourg og Bruxelles.

I forbindelse med Maltas tiltrædelsesforhandlinger med EU var jeg gennem min regelmæssige tilstedeværelse og stærke input til arbejdet i det blandede parlamentariske udvalg Malta-EU sammen med andre fremtrædende medlemmer af Repræsentanternes Hus medvirkende til at etablere de første formelle forbindelser mellem Maltas parlament og Europa-Parlamentet.

Jeg har gennem årene deltaget i forskellige oversøiske konferencer, seminarer og kongresser på ministerplan, regeringsplan og endog i tænketanke samt i forskellige undersøgelsesmissioner. Jeg har:

-   deltaget i møder og endog ledet UNEP/MAP-møder i forskellige Middelhavslande, IMF- og Commonwealth-møder for finansministre (USA, Mauritius, Hong Kong)

-  repræsenteret mit land på Verdenshandelsorganisationens første ministermøde i Singapore (1996), på et WTO-topmøde i Genève med deltagelse af USA's præsident (1998) og på Green Growth and Green Economy-seminarer i Golflandene (Abu Dhabi, Dubai)

-  deltaget i konferencer om bæredygtighed i Indien (2015) med deltagelse af stats- og regeringschefer og fremtrædende fagfolk på området

-  deltaget i COP-klimasegmenter på højt niveau i Polen og Frankrig samt i diverse før-COP-ministermøder, der ledte frem til dem

-  været formand for en delsession i en PRE COP ministeriel arbejdsgruppe samt en del af formandskabet for Special Executive Session on Climate Action ved CHOGM 2015

-  afsluttet forhandlinger om aftalememoranda med regeringerne i Østrig og Israel i de respektive værtslande (2015)

-  deltaget i undersøgelsesmissioner i Mellemøsten, hvor jeg har holdt møder med vigtige regionale aktører i Tel Aviv, Amman og Gaza som ordfører for Europarådets Parlamentariske Forsamling i Beirut med henblik på at skabe stærkere forbindelser mellem CoEPA og det libanesiske parlament

-  deltaget i FN's klimatopmøder, herunder den nylige undertegnelsesceremoni for COP21 i New York, og forskellige Wilton Park-seminarer i Det Forenede Kongerige og Danmark.

Endvidere deltog jeg i 1980 i det prestigefyldte US International Visitor Program, som gæst hos den amerikanske regering, hvor jeg besøgte Washington D.C., New York, Portland, San Francisco og Dallas sammen med en række deltagere fra hele verden, som senere blev betydningsfulde personer i deres eget land. Besøg i forskellige amerikanske institutioner og drøftelser med deltagere og arrangører gav mig indsigt i og kendskab til bedste praksis, som jeg har anvendt gennem hele min karriere, navnlig ved møder, som jeg deltog i senere med højtstående embedsmænd fra det amerikanske udenrigsministerium og finansministeriet, da jeg var finansminister.

En indbydelse fra den britiske regering til at besøge Det Forenede Kongerige på et sponsoreret besøg i 1980'erne bragte mig i kontakt med centrale regeringsrepræsentanter inden for udenrigsanliggender, uddannelse, finans og informationsteknologi, der er strategiske områder, som jeg for manges vedkommende kom i kontakt med på et senere tidspunkt i min parlamentariske karriere.

Da jeg ledede ministerdelegationer eller deltog i parlamentariske delegationer, havde jeg lejlighed til at møde vigtige repræsentanter for forskellige ledende regeringsorganer og vigtige private aktører og interessenter, herunder i tilknytning til finansiering og investeringsfremme på forskellige kontinenter gennem besøg i USA, Frankrig, Italien, Østrig, Israel, De Forenede Arabiske Emirater, Saudi-Arabien, Kuwait, Folkerepublikken Kina og Den Russiske Føderation samt vores nordafrikanske nabolande.

4.  Har De fået meddelt decharge for de forvaltningsopgaver, De tidligere har varetaget, hvis disse har været underkastet en sådan procedure?

Den dechargeprocedure, der er nævnt her, gælder ikke i mit tilfælde.

5.  Hvilke af Deres tidligere stillinger skyldes politiske udnævnelser?

Som nævnt i mit CV har jeg været minister for bæredygtig udvikling, miljø og klimaændringer, finans- og handelsminister samt statssekretær i premierministerens kontor, hvor mine vigtigste ansvarsområder var kommunikationsstrategi og socialt boligbyggeri.

Da maltesiske parlamentsmedlemmers arbejde har status som deltidsarbejde, var jeg stadig berettiget til – sideløbende med udførelsen af mine hverv som formand for den nationale revisionsrets udvalg om konti, formand for statsrevisoratet samt medlem af Udvalget for Miljø og Udvikling og Udenrigs- og Europaudvalget – som alle andre parlamentsmedlemmer, at fortsætte med mit primære erhverv og indtægtskilde som ansat i banksektoren samt mine forskellige konsulenttjenester i erhvervssektoren og tidligere fuldtidsbeskæftigelse i fremstillingssektoren.

6.  Hvad er de tre vigtigste beslutninger, som De har været med til at træffe i Deres karriere?

I min politiske karriere og min tid i den offentlige administration var jeg med til at træffe adskillige vigtige beslutninger:

•  Som finans- og handelsminister tog jeg de første skridt hen imod gennemførelsen af løsninger, der var foreslået i rapporter, som jeg havde bestilt og offentliggjort, og som afdækkede finansielle og organisatoriske problemer i flere af øens største virksomheder, og gjorde en reform af disse virksomheder til et centralt element i regeringens finanspolitiske tilpasningsprogram på mellemlang sigt, som beskrevet i IMF's landerapport om Malta 99/72 om udvalgte emner. Den samme rapport vidner om, at tidligere tilskud til disse enheder udgjorde 6,4 % af de samlede offentlige udgifter. I 1998 havde jeg bidraget til at nedbringe dem til 4,8 %.

•  Det udgjorde en historisk milepæl at tilslutte sig mere end 120 handels-, udenrigs-, finans- og landbrugsministre i Verdenshandelsorganisationen og til i forbindelse med tiltrædelsesprocessen til WTO at deltage i den allerførste WTO-ministerkonference i Singapore i december 1996 – den første konference, siden WTO trådte i kraft den 1. januar 1995. Under mine møder i Singapore deltog jeg aktivt i plenarmøder og i forskellige multilaterale og bilaterale møder, hvor der blev drøftet spørgsmål vedrørende WTO's første to års aktiviteter og arbejde og gennemførelsen af de aftaler, der var indgået i forbindelse med Uruguay-runden.

•  Der er ingen tvivl om, at den tredje væsentlige begivenhed var, da jeg stod i spidsen for en lovgivningspakke på det finansielle område i det maltesiske parlament, som bl.a. omfattede oprettelse af den selvstændige rigsrevision.

Foruden disse tre vigtige fremskridt er jeg stolt over under min tid som minister at have bidraget til det forberedende arbejde med Maltas EU-formandskab i første halvdel af 2017 inden for mine ansvarsområder, nemlig bæredygtig udvikling, miljø og klimaforandringer, i betragtning af disse politikområders kompleksitet: en kæmpemæssig opgave og en vigtig udfordring for både mit land og for mig personligt.

Uafhængighed

7.  I henhold til traktaten udfører Revisionsrettens medlemmer deres hverv i "fuldkommen uafhængighed". Hvordan vil De opfylde dette krav i forbindelse med udøvelsen af Deres kommende hverv?

Jeg vil som medlem af Revisionsretten udføre mit hverv i fuldkommen uafhængighed, hvilket betyder, at jeg hverken vil søge eller modtage instruktioner fra nogen regering eller noget andet organ, og at jeg vil afholde mig fra enhver handling, som er uforenelig med Revisionsrettens handlinger.

Ud over at en sådan uafhængighed er utvetydigt fastsat i traktaten, hvorefter medlemmernes uafhængighed skal være uomtvistelig, er disse vigtige principper også yderligere fastlagt i Revisionsrettens etiske retningslinjer og adfærdskodeksen for Revisionsrettens medlemmer såvel som i forretningsordenen og dennes gennemførelsesbestemmelser. Lige så vigtigt er det, at enhver konklusion, der drages i forbindelse med mit arbejde, vil være baseret på en tilbundsgående undersøgelse baseret på fakta og tal. Det er også nødvendigt, at jeg holder mig fuldstændigt inden for rammerne af mit mandat som medlem af Revisionsretten. Det gælder også kontakter med andre institutionelle enheder, organer eller myndigheder. Forholdet bør være strengt professionelt, og der bør om nødvendigt være en anden tjenestemand ved Revisionsretten til stede. Adfærdskodeksen for Revisionsrettens medlemmer skal overholdes, da det indeholder meget specifikke bestemmelser vedrørende uafhængighed. Det er baseret på Den Internationale Organisation af Øverste Revisionsmyndigheder (INTOSAI).

8.  Har De eller Deres nærmeste (forældre, søskende, ægtefælle, registrerede partner, børn) forretningsmæssige eller økonomiske besiddelser eller andre forpligtelser, som kunne være uforenelige med Deres fremtidige hverv?

Nej.

9.  Vil De fremlægge alle Deres finansielle og øvrige interesser for Revisionsrettens formand og offentliggøre dem?

Ja – uden tøven. Jeg har i mange år altid opfyldt kravene i den nuværende erklæring om aktiver og det etiske regelsæt for maltesiske ministre og parlamentsmedlemmer om at offentliggøre sådanne interesser, besiddelser eller forpligtelser.

10.  Er De involveret i nogen verserende retssager? Hvis ja, bedes De redegøre nærmere herfor.

Jeg er ikke involveret i nogen verserende sager, der på nogen måde kunne være uforenelige med mit hverv som medlem af Revisionsretten.

11.  Har De nogen aktiv eller udøvende politisk rolle og i givet fald på hvilket niveau? Har De varetaget nogen politiske funktioner inden for de seneste 18 måneder? Hvis ja, bedes De redegøre nærmere herfor.

Jeg har i dag ingen udøvende rolle inden for politik, men var fra april 2013 indtil sidste måned minister for bæredygtig udvikling, miljø og klimaændringer – en post, som jeg fratrådte i lyset af min indstilling til udnævnelse til medlem af Revisionsretten.

Selv om jeg stadig er medlem af Repræsentanternes Hus, har jeg siden min indstilling til udnævnelse som medlem af Revisionsretten af egen drift truffet beslutning om at afstå fra enhver form for politiske aktiviteter, udtalelser eller bemærkninger, både i Repræsentanternes Hus og i de trykte og/eller sociale medier, hvor jeg ellers regelmæssigt var aktiv som meningsskaber.

12.  Er De indstillet på at træde tilbage fra en post, De er valgt til, eller at opgive et hverv, som indebærer forpligtelser i et politisk parti, hvis De udnævnes til medlem af Revisionsretten?

Jeg har allerede fratrådt mit hverv som minister. Jeg forpligter mig til øjeblikkeligt at opgive min plads i Repræsentanternes Hus i Republikken Maltas parlament, hvis jeg udnævnes til medlem af Revisionsretten. Jeg bestrider ikke nogen rolle og har ingen ansvarsområder inden for strukturerne i det parti, der er ved magten i Malta.

13.  Hvordan ville De behandle tilfælde af alvorlige uregelmæssigheder eller endog bedrageri- og/eller korruptionssager, som personer fra Deres hjemland er involveret i?

Jeg ville behandle tilfælde af betydelige uregelmæssigheder/bedrageri/korruption på samme måde i alle sager, uanset om de har tilknytning til mit eget land eller en anden EU-medlemsstat. Da jeg som medlem af Revisionsretten først og fremmest skal tage hensyn til Revisionsretten og dens respektive funktioner, vil jeg også sikre, at Revisionsretten gennemfører en fuldstændig undersøgelse for at finde frem til alle relevante oplysninger vedrørende udstrækningen af uregelmæssighederne/ulovlighederne og for at finde frem til de aktører, der måtte være involveret. I samråd med Revisionsrettens medlemmer og efter undersøgelse af de fremkomne resultater vil sagen straks blive videresendt til OLAF. Om nødvendigt vil jeg også drøfte sagen med Revisionsrettens formand. At være i stand til at udføre mit hverv med behørig uafhængighed, upartiskhed, integritet, påpasselighed og nøje kontrol som i sager, der involverer enhver medlemsstat, er en nødvendig forudsætning for ethvert medlem af Den Europæiske Revisionsret. At undlade at gøre dette ville ikke blot undergrave Revisionsretten og bringe min egen stilling i fare, men ville også lette snarere end bekæmpe dårlig anvendelse af ressourcer og moralsk hasard. Da jeg altid har troet på en proaktiv tilgang inden for alle de aktivitetsområder, jeg har været involveret i i årenes løb, er der efter min opfattelse behov for en yderligere række velgennemtænkte generelle systemiske forebyggende tiltag med henblik på at forbedre Revisionsrettens effektivitet og samtidig nedbringe og minimere muligheden for forekomst af sådanne alvorlige uregelmæssigheder.

Varetagelse af opgaver

14.  Hvad kendetegner efter Deres opfattelse en kultur med forsvarlig økonomisk forvaltning i en offentlig forvaltning? Hvordan kan Revisionsretten være med til at styrke en sådan kultur?

De vigtigste træk ved en forsvarlig økonomisk forvaltning bør være baseret på tre aspekter: effektivitet, sparsommelighed og virkningsfuldhed.

Forvaltningsrevision bør derfor søge at analysere aktiviteterne i et agentur i overensstemmelse med forordningerne, identificere de resultater, der opnås med et program, og foreslå forbedringer, navnlig i tilfælde af svag intern kontrol eller hvor handling betragtes som påkrævet i tilfælde af svigagtig praksis. Revisionsretten har på baggrund af den viden og erfaring, den har opnået i årenes løb, enestående muligheder for at foretage de forvaltningsrevisioner, som jeg netop har beskrevet, og disse revisioner kan bidrage til at forbedre både resultaterne og effektiviteten af de organer, der er ansvarlige for gennemførelsen af EU's programmer. I det væsentlige skal en resultatrevision udgøre "value-for-money-revisioner'' og operationelle revisioner, samtidig med at den giver ledelsen informationer om passende og upassende forvaltningsforanstaltninger gennem struktureret rapportering. Dette bør i sig selv give mulighed for forbedringer, hvor det er nødvendigt, når konsekvenserne eller virkningerne af utilstrækkelige forvaltningsforanstaltninger på levering af tjenesteydelser er identificeret. Forvaltningsrevision i den offentlige sektor samt på det institutionelle plan giver myndighederne mulighed for at vise offentligheden, at de har levet op til deres ansvar med hensyn til ansvarlig anvendelse af ressourcer. I modsætning til konventionelle revisioner bidrager forvaltningsrevisioner til at finde alternative løsninger gennem henstillinger om forbedringer af politikker, procedurer og strukturer, som kan bidrage til at mindske spild og ineffektivitet. De bidrager endvidere til at opnå en kritisk vurdering af overensstemmelsen med lovkrav, politikker, målsætninger og procedurer. Ligeledes kan forvaltningsrevisioner danne grundlag for beslutninger om fremtidig finansiering og prioritering. Det er afgørende, at der foreligger klare retningslinjer for forvaltningsrevisioner.

En vigtig udvikling var Revisionsrettens offentliggørelse af horisontale analyser. Disse horisontale analyser bidrager ikke blot til at vurdere risici, men indeholder også en omfattende gennemgang af agenturerne ved at knytte regelefterlevelse til programmers resultater. Jeg har allerede understreget betydningen af en stærk forbindelse mellem ressourceforvaltning og levering af kvalitetsydelser til borgerne. Effektiviteten af denne forbindelse kan dog kun blive fastslået, hvis de oplysninger, som agenturerne leverer, er fuldstændige og relevante. Vores mål er at forbedre de offentlige tjenester. Vi gør dette ved at anbefale specifikke aktioner, som skal tackle de problemer, vi tager op, og ved at tilvejebringe værdifuld information til offentligheden, lederskab af programmer og udnævnte repræsentanter.

Sammen med de erfaringer, jeg har tilegnet mig gennem årene både som minister og talsmand for oppositionen, er jeg også bekendt med dokumentet "God forvaltning i den offentlige sektor" fra International Federation of Accountants (IFAC) og Chartered Institute of Public Finance and Accountancy (CIPFA). Effektivitet og virkningsfuldhed skal kalibreres korrekt. Effektivitet sikrer omkostningseffektivitet i de løbende operationer og forvaltningsbeslutninger, hvorimod virkningsfuldhed viser, om hele omkostnings- og forvaltningssystemet kan levere de påtænkte resultater. Dette vil ikke lykkes gennem egnede forvaltningsstrukturer alene, men skal suppleres af kapacitetsopbygning af højeste kvalitet og er et resultat af klart definerede mål og opgaver, som følger af hensigtsmæssig og strategisk planlægning. Uden passende intern kontrol, risikovurdering og effektive interne kontrolsystemer kan man kun gøre sig forhåbninger om delvis succes.

Navnlig i denne tid med finansiel volatilitet og sårbarhed skal regnskabsaflæggelsen ikke blot være nøjagtig, men også rettidig og gennemføres på en sådan måde, at den kan nå frem til eksterne interessenter uden unødig forsinkelse.

Selv om det er positivt og opmuntrende, at der lægges større vægt på rapportering om forsvarlig økonomisk forvaltning gennem forvaltningsrevisioner, hovedsageligt takket være det stærke pres fra Parlamentets og Revisionsrettens og endog Kommissionens side, er der behov for, at denne proces fremskyndes og intensiveres yderligere for at undgå enhver vilkårlighed i beslutningstagningen og potentielle interessekonflikter og sikre øget gennemsigtighed og strammere kontrol.

15.  I henhold til traktaten skal Revisionsretten bistå Parlamentet med udøvelsen af dets kontrolbeføjelser i forbindelse med gennemførelsen af budgettet. Hvordan vil De forbedre samarbejdet mellem Revisionsretten og Europa-Parlamentet yderligere (navnlig dets Budgetkontroludvalg) for både at styrke det offentlige tilsyn med brugen af penge og sikre mest valuta for pengene?

Der bør efter min opfattelse ikke være en statisk, endimensionel model, men derimod være en del af en løbende proces under konstant udvikling, som tager højde for nye udfordringer, trusler og muligheder, efterhånden som de opstår. Snarere end at reagere på skiftende situationer, bør Revisionsretten altid ideelt se et skridt videre, udnytte kreative og innovative måder med hensyn til, hvordan man kan fremme denne proces, og samtidig styrke sin egen dynamik. Der vil, medmindre dialogen er løbende og regelmæssig, altid være risiko for, at der sniger sig en vis efterladenhed ind, der i sig selv ville svække den meget nødvendige detaljerede og konstante forståelse af Parlamentets stadigt skiftende behov. Som følge af den interne reform af Revisionsretten, der blev gennemført med virkning fra 1. januar 2016, for at omdanne den til en task-baseret organisation, bør den handle ud fra følgende principper:

a)  at sikre en hurtig reaktion i et miljø i hastig forandring

b)  at lede ressourcer fleksibelt hen imod prioriterede revisionsopgaver

c)  at levere rettidige produkter og bedre formidling af dens rolle og arbejde.

Som medlem af Revisionsretten vil det være min pligt at sikre, at Parlamentet får forelagt Revisionsrettens resultater i en ånd af åben dialog og samarbejde. Ved fremlæggelse af revisionsmetoder, resultater, udtalelser og vurderinger kan vi gøre det lettere for Parlamentet at udføre sine funktioner i relation til budgettet på en mere effektiv og rettidig måde, samtidig med at EU's egne regler konstant forbedres og raffineres. Den stigende betydning, som Parlamentet tillægger Revisionsrettens resultater, kan kun støtte og styrke fremtidig udveksling af synspunkter og en bedre forståelse for hinandens funktioner som centrale institutioner inden for Unionen. Succesraten i disse bestræbelser kan kun måles, hvis og når det lovgivningsmæssige arbejde i Parlamentet rent faktisk afspejler de vigtigste konklusioner og henstillinger fra Revisionsretten, selv for så vidt angår Revisionsrettens særberetninger, som kan forelægges for Europa-Parlamentets sektorpolitikudvalg. Selv om forholdet bør være ligeværdigt enhederne imellem, bør hovedindsatsen være at bistå Parlamentet bedre. Sådanne tiltag bør ikke blot kunne mærkes, men også ses på en sådan måde, at de får en fair bedømmelse også af eksterne parter.

16.  Hvilken form for merværdi mener De, forvaltningsrevision kan tilføre, og hvordan bør konklusionerne heraf indarbejdes i forvaltningsprocedurerne?

En forvaltningsrevision skønnes relevant og gyldig, hvis den er omfattende, objektiv og uafhængig. Som jeg allerede har forklaret, er det nødvendigt at vurdere, hvorvidt agenturerne opererer i overensstemmelse med de tre principper, jeg nævnte tidligere. En forvaltningsrevision skal også evaluere resultater og identificere svagheder og risici, alt efter omstændighederne. Det primære fokus vil naturligvis være på, om politikker og programmer er gennemført efter hensigten. Disse krav bør holdes for øje i enhver vurdering foretaget af et medlem af Revisionsretten. Der vil efter al sandsynlighed ikke være to sager, der er ens, og derfor spiller skøn en central rolle i gennemførelsen af en relevant og objektiv forvaltningsrevision.

Sund dømmekraft fra Revisionsrettens side bør resultere i henstillinger om at revurdere forvaltningssystemer og interne procedurer. Dette er et vigtigt led i gennemførelsen og bør følges op af de berørte agenturer. Som medlem af Revisionsretten ville jeg selvfølgelig henvise til Revisionsrettens vejledning om forvaltningsrevision. Via mine erfaringer som medlem af statsrevisoratet har jeg et godt kendskab til den måde, hvorpå denne institution i Malta har gennemført en række meget effektive forvaltningsrevisioner. Jeg er også bekendt med ISSAI 3100-retningslinjer, der fastlægger principper for forvaltningsrevision, og de deraf følgende fordele.

17.  Hvordan kan samarbejdet mellem Revisionsretten, de nationale revisionsorganer og Europa-Parlamentet (Budgetkontroludvalget) om revisionen af EU's budget forbedres?

Konstant og øget samspil er afgørende. Man bør optimere mulighederne for et styrket bilateralt og multilateralt samarbejde med henblik på fuldt ud at afspejle ånden og indholdet af traktaten, når den fastslår, at "revision i medlemsstaterne foretages i forbindelse med de nationale revisionsinstitutioner". Processen bør ikke være en envejsproces, da jeg er af den opfattelse, at konstruktiv feedback fra Parlamentet kan være et redskab til at måle effektiviteten af og resultatorienteringen i et sådant udvidet samarbejde. På den anden side er der behov for, at samarbejdet mellem Revisionsretten og de nationale revisionsorganer øges. Overordnede revisionsorganer skal som fuldstændig uafhængige enheder samarbejde fuldt ud med Revisionsretten og Kommissionen, dog inden for rammerne af traktatens artikel 287, stk. 3, nemlig at det bør være et samarbejde på grundlag af tillid, der samtidig sikrer parternes uafhængighed. Dette er vigtigt, da de overordnede revisionsorganer (både i deres hjemlande og med deres internationale modstykker) skal være og skal betragtes som værende fuldstændig uafhængige af andre myndigheder for at vise, at de kan udføre deres opgaver uden unødig indblanding. Ikke desto mindre er samarbejde samtidig meget nyttigt og giver merværdi til de berørte enheder, da de involverede parter kan lære af hinanden og få indblik i udviklingen af hinandens aktiviteter.

Selv om jeg er bevidst om, at EU's kontaktudvalg, som er netværket af EU-medlemsstaternes overordnede revisionsorganer, har oprettet et "system til hurtig varsling" for at sikre, at kontaktudvalget fungerer effektivt, og som er til gavn for alle dets medlemmer, idet det afdækker tendenser på et tidligt stadium og således muliggør en rettidig reaktion, er jeg af den opfattelse, at det er en god og effektiv metode for Revisionsretten og medlemsstaternes overordnede revisionsorganer til at overvåge udviklingen og ændringer i den finansielle forvaltning i EU, som kan være af interesse for dem, herunder også at overvåge de relevante beslutninger, der kan træffes af Europa-Parlamentets CONT-udvalg.

Jeg mener, at samarbejdet mellem Revisionsretten, medlemsstaternes overordnede revisionsorganer og CONT kan forbedres yderligere, ved at repræsentanter for disse tre parter mødes regelmæssigt, f.eks. to eller tre gange om året, for at drøfte en eventuel udvikling af fælles interesse med henblik på at bidrage til at sikre, at revisionen af EU's budget forbedres løbende. Den indbyggede fleksibilitet i en sådan ordning bør lette inkludering af nye emner, især da det finansielle landskab er under konstant udvikling, både inden for EU og på verdensplan, som følge af nye megatendenser. Den nye rolle for det medlem af Revisionsretten, der er ansvarlig for interinstitutionelle relationer, vil yderligere styrke og fremme et sådant samarbejde, da det tilvejebringer en allerede eksisterende institutionel struktur.

18.  Hvordan vil De yderligere forbedre Revisionsrettens rapportering med henblik på at give Europa-Parlamentet alle nødvendige oplysninger om nøjagtigheden af de data, som medlemsstaterne fremsender til Kommissionen?

Jeg mener, at jeg som medlem af Revisionsretten bør støtte, hvad der efter min opfattelse er hovedformålet med Revisionsretten: at sikre, at nationale indberetningssystemer fungerer, som de skal, og at fremhæve risici og mangler med hensyn til opdagelse af mangler i de nationale indberetningssystemer. Det er meget vigtigt, at dette suppleres med en konstant strøm af information og anbefalinger til Europa-Parlamentet med henblik på at afhjælpe sådanne situationer. Flere møder mellem Revisionsretten og Parlamentets Budgetkontroludvalg er efter min opfattelse endnu en vigtig forudsætning. Alt dette skal afspejles i Den Europæiske Revisionsrets årsberetning, der bør udgøre et solidt grundlag for debatten i Parlamentet. Der er behov for en større indsats for at sikre, at nøjagtigheden af oplysningerne fra medlemsstaterne og resultatet af Kommissionens undersøgelser styrkes gennem en mere synlig fremhævelse fra Revisionsrettens side af sådanne iboende svagheder. Kommissionen selv skal sikre, at engagementet og det tætte samarbejde med medlemsstaterne styrkes yderligere med henblik på at sikre, at sidstnævnte kan tilvejebringe oplysninger om deres forvaltning, intern kontrol, intern revision og økonomisk forvaltning i fuldt omfang og rettidigt.

Kun sådanne yderligere stramninger af systemet kan give øget sikkerhed for, at Kommissionen vil være bedre rustet end nogensinde før til at vurdere medlemsstaternes systemer for at sikre, at de er mere end tilstrækkelige til at lette en korrekt gennemførelse af EU-budgettet. Oplysninger er muligvis ikke tilstrækkelige i sig selv. Det er afgørende og nødvendigt at sikre det størst mulige udbytte heraf. Forbedring af den anslåede fejlforekomst, der er indberettet af Revisionsretten, bør ikke levne nogen mulighed for at lade stå til. Tværtimod bør yderligere årlige forbedringer af sådanne fejls grundlæggende årsager fastholdes konsekvent og løbende. Dette er ikke et spørgsmål, som Revisionsretten kan tage fat på af sig selv, da det i sidste ende vedrører den fremtidige rolle, som Kommissionen og Revisionsretten skal spille hvad angår forbindelserne til medlemsstaterne og de nationale overordnede revisionsorganer.

Øvrige spørgsmål

19.  Vil De trække Deres kandidatur tilbage, hvis Parlamentet afgav en negativ udtalelse om Deres udnævnelse til medlem af Revisionsretten?

Jeg vil tage min nominering op til fornyet overvejelse, under fuld hensyntagen til de drøftelser, der har fundet sted, og udvalgets udtalelse.


PROCEDURE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Titel

Delvis fornyelse af medlemmerne af Revisionsretten - MT kandidat

Referencer

08699/2016 – C8-0185/2016 – 2016/0806(NLE)

Dato for høring / anmodning om godkendelse

17.5.2016

 

 

 

Korresponderende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

CONT

25.5.2016

 

 

 

Ordførere

       Dato for valg

Igor Šoltes

25.5.2016

 

 

 

Dato for vedtagelse

5.9.2016

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

11

9

1

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Nedzhmi Ali, Inés Ayala Sender, Zigmantas Balčytis, Martina Dlabajová, Luke Ming Flanagan, Dan Nica, Georgi Pirinski, Petri Sarvamaa, Claudia Schmidt, Igor Šoltes, Bart Staes, Marco Valli, Derek Vaughan, Joachim Zeller

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Brian Hayes, Karin Kadenbach, Julia Pitera, Miroslav Poche, Patricija Šulin

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Anne Sander, Alfred Sant

Dato for indgivelse

8.9.2016

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik