BETÆNKNING om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 539/2001 om fastlæggelse af listen over detredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav (Kosovo*)

9.9.2016 - (COM(2016)0277 – C8–0177/2016 – 2016/0139(COD)) - ***I

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender
Ordfører: Tanja Fajon

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 539/2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav (Kosovo*)

(COM(2016)0277 – C8–0177/2016 – 2016/0139(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2016)0277),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 77, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0177/2016),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0261/2016),

1.  vedtager sin holdning ved førstebehandling, hvormed Kommissionens forslag overtages;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

BEGRUNDELSE

I 2003 bekræftede Den Europæiske Union i Thessaloniki-dagsordenen sit utvetydige engagement i og støtte til det europæiske perspektiv for alle Vestbalkanlandene. Stabiliserings- og associeringsprocessen er siden da blevet den vigtigste ramme for det europæiske perspektiv for Vestbalkanlandene, helt frem til deres senere tiltrædelse, og visumliberaliseringsprocessen er af særlig betydning for denne proces.

Der er indgået stabilitets- og associeringsaftaler, som er trådt i kraft i alle Vestbalkanlandene, herunder med Kosovo den 1. april 2016. Stabiliserings- og associeringsaftalen udgør det første aftalemæssige forhold mellem Den Europæiske Union og Kosovo og markerer et vigtigt og historiske skridt for landets europæiske perspektiv. Ophævelsen af visumtvang for statsborgere fra Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Montenegro og Serbien i 2009 og Albanien og Bosnien-Hercegovina i 2010 var også et vigtigt skridt i retning af deres europæiske integration og viste, at landene i regionen er i stand til at gennemføre de nødvendige reformer. Den efterlod imidlertid Kosovo isoleret på visumliberaliseringskortet over Balkan.

Landets isolering har haft alvorlige konsekvenser for hverdagen for Kosovos borgere. Man bør ikke glemme de rædselsvækkende begivenheder efter opløsningen af Jugoslavien, da grusomme krige brutalt splittede regionen og efterlod nogle meget dybe sår i folks sind og hjerter. Hundredtusindvis af flygtninge og migranter flygtede fra regionen, og vi har derefter været vidne til fremvæksten af en ung generation, som er afskåret fra resten af et forenet og velstående Europa. Det bliver stadig vigtigere for Kosovos befolkning at få helet dette sår.

Kosovo fik først forelagt med sin køreplan for visumliberalisering i juni 2012, fire år efter alle de andre lande i regionen. Selv om den i det væsentlige svarer til de andre, har køreplanen for Kosovo været betydeligt mere præcis og detaljeret, idet den indeholder 95 benchmarks. Kommissionen har fremlagt fire fremskridtsrapporter om visumdialogen med Kosovo, nemlig i februar 2013, juli 2014, december 2015 og den fjerde og sidste rapport i maj 2016, hvor den også fremlagde lovgivningsforslaget om visumliberalisering.

Visumfritagelse giver ikke blot mulighed for mellemfolkelige kontakter, bedre grænseoverskridende samarbejde og kulturel, uddannelsesmæssig og faglig udveksling, men er også med til at bremse den irregulære indvandring ved at sætte kriminelle ud af spillet. Den liberaliserede visumordning vil give borgerne mulighed for at tage på ferie i udlandet og besøge familie og venner, uden at de skal gennem lange og dyre visumprocedurer. Den vil også være med til at fjerne deres følelse af isolation. Visumfritagelsesordningen udgør et af de mest håndgribelige og konkrete resultater for landets europæiske perspektiv, og den skaber fri bevægelighed som et af de grundlæggende principper for det europæiske projekt.

Ordføreren glæder sig meget over dette aldeles nødvendige forslag, der vil sikre, at Kosovo ikke opgiver håbet og drømmen om sin EU-tiltrædelsesproces. Det europæiske perspektiv er den primære garant for stabilitet og den største drivkraft for reformer for landet og for regionen. Vi har lært af fortiden, at man bedst kan opnå fred og stabilitet ved at styrke EU-tiltrædelsesprocessen yderligere og gøre den så synlig og håndgribelig som muligt for borgerne.

Europa-Parlamentet har været en stor fortaler for og tilhænger af Kosovo og landets europæiske perspektiv, herunder visumliberaliseringsprocessen, og har til stadighed opfordret Kosovos myndigheder til at samarbejde og opfylde de krævede benchmarks og Kommissionen til at hjælpe med at lette og fremskynde processen.

Det er vigtigt at huske på, at hvert land i henhold til EU's visumregler skal vurderes ud fra sine egne meritter. Afgørelsen af, hvorvidt visumpligten bør afskaffes for borgerne, træffes på grundlag af en individuel vurdering under anvendelse af forskellige kriterier. En retfærdig og meritbaseret tilgang skal derfor også være det ledende princip i dette forslag og ikke en politisk studehandel. Ordføreren afviser i denne forbindelse at drage paralleller eller knytte betingelser til andre lovgivningsforslag, der i øjeblikket er til forhandling i Rådet eller i Parlamentet.

I 2010 indførte Kommissionen endvidere opfølgningsmekanismen i forbindelse med visumliberaliseringsprocessen med henblik på at gennemgå, hvordan visumfritagelsesordningen fungerer, og afhjælpe eventuelle mangler ved gennemførelsen af den. Desuden giver indførelsen af suspensionsmekanismen i 2014 et yderligere redskab for medlemsstaterne til at adressere et potentielt misbrug af visumfritagelsesordningen med mulighed for genindførelse af visumpligt.

Spørgsmålet om manglende anerkendelse har uden tvivl også haft alvorlige konsekvenser for landets økonomi og dets udvikling samt for borgernes dagligdag. Og mens behovet for at løse spørgsmålet om Kosovos status har været i fokus i relation til regionen og dens forbindelser med Den Europæiske Union, har det også til en vis grad bremset hastigheden for landets europæiske integrationsproces. Medlemsstaterne har forpligtet sig til visumliberaliseringsprocessen for Kosovo, når betingelserne er opfyldt, uden at det berører medlemsstaternes holdning angående landets status.

Ordføreren forventer, at anerkendelsen af Kosovos status ikke får negative følger for vedtagelsesprocessen for dette forslag. Ordføreren vil med henblik herpå gerne gentage Europa-Parlamentets opfordring til de resterende fem medlemsstater til at gå videre med anerkendelsen af Kosovo. Dette vil ikke kun have en positiv indvirkning på Kosovos EU-tiltrædelsesproces, men også generelt: på landets forbindelser i regionen, normaliseringen af forbindelserne mellem Beograd og Pristina samt de politiske og socioøkonomiske relationer med resten af verden. Og Den Europæiske Union har et politisk ansvar for at gennemføre denne proces.

UDTALELSE fra Udenrigsudvalget (7.7.2016)

til Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 539/2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav (Kosovo)
(COM(2016)0277 – C8-0177/2016 – 2016/0139(COD))

Ordfører for udtalelse: Ulrike Lunacek

KORT BEGRUNDELSE

Kommissionens forslag har til formål at ændre forordning (EF) nr. 539/2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav (Kosovo) (2016/0139(COD)). Det gælder især indførelsen af den visumfri ordning for Kosovo, ved at overføre det fra bilag I til bilag II. Det vil indebære visumfri indrejse for statsborgere i Kosovo, som er i besiddelse af biometriske pas, i EU med undtagelse af Det Forenede Kongerige og Irland, men inklusive Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz, for korte ophold på 90 dage inden for en periode på 180 dage.

Udenrigsudvalget har gentagne gange støttet lempelse og liberalisering af visumbestemmelserne for alle de vestlige balkanlande som et middel til at fremme de menneskelige kontakter og styrke forbindelserne med EU. Kosovo er det eneste land i Vestbalkan, som siden 2010 ikke har nydt godt af en visumlempelsesaftale, og det er for øjeblikket det eneste land, hvis borgere skal have et visum for indrejse i EU. Denne situation har skabt en stærk fornemmelse blandt befolkningen af at være andenrangsborgere og være låst inde, hvilket har skabt et pres som tidligere foranledigede indbyggerne til at finde andre måder til at rejse ind i EU.

Visumliberaliseringsforhandlingerne med Kosovo blev indledt den 19. januar 2012. Inden da havde Kommissionen insisteret på, at det var en forudsætning, at der blev gjort tilstrækkelige fremskridt med hensyn til tilbagetagelse og genintegrering, og den var tilfreds med de kosovarske myndigheders indsats. Kommissionen fremlagde fire statusrapporter, senest den 4. maj 2016. I den sidste rapport ansås Kosovo for at have opfyldt kravene i visumliberaliseringskøreplanen, idet det dog var en forudsætning, at Kosovo skulle ratificere grænseaftalen med Montenegro og styrke sin indsats i kampen mod organiseret kriminalitet og korruption, før Europa-Parlamentet og Rådet kunne vedtage forslaget,

Udenrigsudvalget har altid understreget betydningen af retsstatslige forhold, retsvæsenets uafhængighed og respekt for de demokratiske principper. Gennem den årlige beslutning om Kosovos fremskridt i retning af integrering i EU kontrollerer og vurderer det udviklingen og sikrer, at disse sager bliver fulgt op, og det vil fortsætte med at følge situationen nøje. Visumliberaliseringen vil give befolkningen en følelse af normalitet. Det vil også tilskynde de kosovarske myndigheder til at gøre en yderligere indsats for at gennemføre de nødvendige reformer og navnlig opfylde kravene i henhold til stabiliserings- og associeringsaftalen.

Afsluttende ønsker udvalget i betragtning af betydningen af visumliberaliseringen for Kosovos borgere, at behandlingen kan afsluttes hurtigt, og at den ændrede forordning kan træde i kraft så hurtigt som muligt, for at borgerne kan nyde godt af den.

******

Udenrigsudvalget opfordrer Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at foreslå, at Europa-Parlamentet fastlægger sin holdning ved førstebehandling, hvormed Kommissionens forslag overtages.

PROCEDURE I RÅDGIVENDE UDVALG

Titel	Fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav (Kosovo)
Referencer	COM(2016)0277 – C8-0177/2016 – 2016/0139(COD)
Korresponderende udvalg   Dato for meddelelse på plenarmødet	LIBE 6.6.2016
Udtalelse fra   Dato for meddelelse på plenarmødet	AFET 6.6.2016
Ordfører for udtalelse   Dato for valg	Ulrike Lunacek 24.5.2016
Behandling i udvalg	14.6.2016
Dato for vedtagelse	7.7.2016
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	38 7 6
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Michèle Alliot-Marie, Petras Auštrevičius, Mario Borghezio, Elmar Brok, Klaus Buchner, James Carver, Lorenzo Cesa, Aymeric Chauprade, Andi Cristea, Arnaud Danjean, Mark Demesmaeker, Georgios Epitideios, Knut Fleckenstein, Anna Elżbieta Fotyga, Eugen Freund, Michael Gahler, Iveta Grigule, Richard Howitt, Sandra Kalniete, Tunne Kelam, Afzal Khan, Janusz Korwin-Mikke, Andrey Kovatchev, Eduard Kukan, Ilhan Kyuchyuk, Arne Lietz, Barbara Lochbihler, Ulrike Lunacek, Andrejs Mamikins, David McAllister, Francisco José Millán Mon, Pier Antonio Panzeri, Ioan Mircea Paşcu, Alojz Peterle, Tonino Picula, Kati Piri, Cristian Dan Preda, Jozo Radoš, Sofia Sakorafa, Jacek Saryusz-Wolski, Jaromír Štětina, László Tőkés, Ivo Vajgl, Hilde Vautmans, Boris Zala
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Laima Liucija Andrikienė, Andrzej Grzyb, András Gyürk, Paavo Väyrynen, Janusz Zemke
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)	Heidi Hautala

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

25	+
ALDE	Nathalie Griesbeck, Filiz Hyusmenova, Angelika Mlinar, Cecilia Wikström, Sophia in 't Veld
GUE/NGL	Cornelia Ernst
PPE	Jaromír Štětina
S&D	Caterina Chinnici, Tanja Fajon, Evelyne Gebhardt, Ana Gomes, Sylvia-Yvonne Kaufmann, Cécile Kashetu Kyenge, Marju Lauristin, Clare Moody, Luigi Morgano, Péter Niedermüller, Emilian Pavel, Birgit Sippel, Daniele Viotti, Josef Weidenholzer
VERTS/ALE	Eva Joly, Judith Sargentini, Josep-Maria Terricabras, Bodil Valero

24	-
ECR	Daniel Dalton, Jussi Halla-aho, Timothy Kirkhope, Branislav Škripek
EFDD	Gerard Batten, Ignazio Corrao, Beatrix von Storch
ENF	Sylvie Goddyn
NI	Udo Voigt
PPE	Burkhard Balz, Andrea Bocskor, Michał Boni, Pál Csáky, Mariya Gabriel, Kinga Gál, Monika Hohlmeier, Andrey Kovatchev, Barbara Kudrycka, Traian Ungureanu, Vladimir Urutchev, Axel Voss, Rainer Wieland, Joachim Zeller
S&D	Juan Fernando López Aguilar

2	0
PPE	Frank Engel, József Nagy

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

PROCEDURE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Titel	Fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav (Kosovo)
Referencer	COM(2016)0277 – C8-0177/2016 – 2016/0139(COD)
Dato for høring af EP	4.5.2016
Korresponderende udvalg Dato for meddelelse på plenarmødet	LIBE 6.6.2016
Rådgivende udvalg Dato for meddelelse på plenarmødet	AFET 6.6.2016
Ordførere Dato for valg	Tanja Fajon 23.5.2016
Behandling i udvalg	26.5.2016
Dato for vedtagelse	5.9.2016
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	25 24 2
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Gerard Batten, Michał Boni, Caterina Chinnici, Ignazio Corrao, Frank Engel, Cornelia Ernst, Tanja Fajon, Mariya Gabriel, Kinga Gál, Ana Gomes, Nathalie Griesbeck, Jussi Halla-aho, Monika Hohlmeier, Filiz Hyusmenova, Sophia in ‘t Veld, Eva Joly, Sylvia-Yvonne Kaufmann, Timothy Kirkhope, Barbara Kudrycka, Cécile Kashetu Kyenge, Marju Lauristin, Juan Fernando López Aguilar, József Nagy, Péter Niedermüller, Judith Sargentini, Birgit Sippel, Branislav Škripek, Traian Ungureanu, Bodil Valero, Udo Voigt, Beatrix von Storch, Josef Weidenholzer, Cecilia Wikström
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Andrea Bocskor, Pál Csáky, Daniel Dalton, Angelika Mlinar, Luigi Morgano, Emilian Pavel, Jaromír Štětina, Josep-Maria Terricabras, Daniele Viotti, Axel Voss
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)	Burkhard Balz, Evelyne Gebhardt, Sylvie Goddyn, Andrey Kovatchev, Clare Moody, Vladimir Urutchev, Rainer Wieland, Joachim Zeller
Dato for indgivelse	9.9.2016