BETÆNKNING om en EU-strategi for flydende naturgas og gaslagring

29.9.2016 - (2016/2059(INI))

Udvalget om Industri, Forskning og Energi
Ordfører: András Gyürk

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om en EU-strategi for flydende naturgas og gaslagring

(2016/2059(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 16. februar 2016 om en EU-strategi for flydende naturgas og gaslagring (COM(2016)0049),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 25. februar 2015 med titlen "En rammestrategi for en modstandsdygtig energiunion med en fremadskuende klimapolitik" (COM(2015)0080) og bilagene hertil,

–  der henviser til energistrategien frem mod 2030, som er fastsat i Kommissionens meddelelse af 22. januar 2014 med titlen "Politikramme for klima- og energipolitikken i perioden 2020-2030" (COM(2014)0015),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 23. juli 2014 med titlen "Energieffektivitet og dens bidrag til energiforsyningssikkerheden og den klima- og energipolitiske ramme for 2030" (COM(2014)0520),

-  der henviser til den femte rapport fra arbejdsgruppe I under Det Mellemstatslige Panel for Klimaændringer (IPCC) med titlen "Climate Change 2013: The Physical Science Basis",

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/94/EU af 22. oktober 2014 om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer[1],

–  der henviser til Parisaftalen af december 2015, der blev vedtaget på den 21. partskonference under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (COP 21),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 15. december 2011 med titlen "Energikøreplanen 2050" (COM(2011)0885),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 8. marts 2011 med titlen "Køreplan for omstilling til en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi i 2050" (COM(2011)0112),

–  der henviser til den tredje energipakke,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 16. februar 2016 med titlen "En EU-strategi for opvarmning og køling" (COM(2016)0051),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF,

–  der henviser til Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 2016/2015 "Bedre energiforsyningssikkerhed gennem udvikling af det indre energimarked: Der er behov for en yderligere indsats",

–  der henviser til sin beslutning af 15. december 2015 med titlen "På vej til en europæisk energiunion"[2],

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelser fra Udenrigsudvalget, Udvalget om International Handel, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og Transport- og Turismeudvalget (A8-0278/2016),

A.  der henviser til, at gas i de kommende årtier kan spille en vigtig rolle i EU's energisystem, i industriel produktion og som en varmekilde i bygninger samt som støtte for vedvarende energi, samtidig med at EU skal opfylde sine mål for drivhusgasemissioner, energieffektivitet og vedvarende energi og sikre overgangen til en lavemissionsøkonomi, hvor gassens rolle gradvist vil mindskes til fordel for rene energikilder;

B.  der henviser til, at EU har forpligtet sig til at reducere drivhusgasemissionerne til et niveau, der ligger 80-95 % under 1990-niveauet inden 2050;

C.  der henviser til, at Europas afhængighed af gasimport forventes at stige i de kommende år, og at den i visse medlemsstater allerede er nået op på 100 %, nemlig i lande, hvor der ikke findes nogen eller kun meget få alternative leverandører eller forsyningsruter;

D.  der henviser til, at flydende naturgas (LNG) frembyder en mulighed for Europa med hensyn til at sikre både øget konkurrenceevne – idet priserne på naturgas kan trykkes ned – og øget forsyningssikkerhed; der henviser til, at naturgas også udgør et fleksibelt supplement til vedvarende energikilder til elektricitetsproduktion;

E.  der henviser til, at brug af naturgas (CNG og LNG) inden for transport, som foreskrevet i direktiv 2014/97/EU om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer, vil medføre store miljømæssige fordele;

F.  der henviser til, at EU aktivt bør tilstræbe at udvikle de indenlandske konventionelle gasressourcer som dem, man har fundet i Cypern;

G.  der henviser til, at EU som den næststørste importør af naturgas i verden bør spille en mere proaktiv rolle på den internationale diplomatiske energiscene;

H.  der henviser til, at det er vigtigt at fremme et samlet forslag til brugen af lokale energikilder såsom naturgasdepotet i Cyperns eksklusive økonomiske zone og støtte etableringen af en LNG-likvefaktionsterminal i Cypern med henblik på også at udnytte depoterne i de omkringliggende områder;

I.  der henviser til, at EU stadig ikke er i stand til fuldt ud at udnytte fordelene ved et integreret indre energimarked på grund af manglen på sammenkoblinger og en ufuldstændig gennemførelse af den tredje energipakke;

J.  der henviser til, at der i rammestrategien for en modstandsdygtig energiunion med en fremadskuende klimapolitik udpeges fem indbyrdes styrkende og tæt forbundne mål, nemlig energisikkerhed, et fuldt ud integreret europæisk energimarked, energieffektivitet, dekarbonisering af økonomien samt forskning, innovation og konkurrenceevne; der henviser til, at denne strategi også bør fremme overkommelige energipriser for alle;

Indledning

1.  glæder sig over Kommissionens meddelelse om en EU-strategi for flydende naturgas og gaslagring; mener, at et indre energimarked med fuldt integreret LNG og gaslagring vil bidrage væsentligt til opfyldelsen af det endelige mål om en modstandsdygtig energiunion;

2.  minder om, at EU's strategi for LNG og gaslagring er et af de elementer i energiunionen, som har til formål at give et konkret udtryk til EU's ambitioner om at opnå en hurtig overgang til et bæredygtigt, sikkert og konkurrencedygtigt energisystem og ligeledes har til formål at stoppe afhængigheden af eksterne gasleverandører; understreger, at et af energiunionens mål er at gøre EU til en af verdens førende inden for vedvarende energi;

3.  mener, at den mest effektive måde, hvorpå der kan opnås energisikkerhed, er gennem en bedre koordinering af de nationale energipolitikker, skabelse af en reel energiunion med et indre energimarked og en fælles energipolitik samt gennem samarbejde mellem medlemsstaterne på området på grundlag af solidaritet og tillid; mener i denne forbindelse, at en øget integration af energipolitikken bør gavne medlemsstaterne i overensstemmelse med EU's mål og internationale forpligtelser samt med de erklærede mål, og at den ikke bør være i modstrid med medlemsstaternes eller deres borgeres interesser; støtter bestræbelserne på at nå frem til en fælles EU-holdning i multilaterale energiinstitutioner og ‑rammer;

4.  mener, at alle EU-borgere skal have adgang til en sikker og prismæssigt overkommelig energiforsyning; fremhæver i denne forbindelse den aktuelle udvikling på de globale LNG-markeder, hvor et for stort udbud har ført til lavere priser, hvilket frembyder en mulighed for at sikre lavere energiudgifter for EU-borgerne ved hjælp af forholdsmæssigt billigere gasforsyninger; understreger, at sikker, prismæssigt overkommelig og bæredygtig energi er en central drivkraft i den europæiske økonomi og afgørende for industriens konkurrenceevne; opfordrer EU og medlemsstaterne til som led i EU's energistrategi at prioritere udryddelse af energifattigdom og at forbedre energiforsyningssikkerheden gennem udveksling af bedste praksis på EU-plan;

5.  understreger, at EU's strategi for LNG skal harmonere med rammestrategien for en modstandsdygtig energiunion for at kunne bidrage til øget energiforsyningssikkerhed, dekarbonisering, økonomisk bæredygtighed på længere sigt og sikring af overkommelige og konkurrencedygtige energipriser;

6.  er enig med Kommissionen i, at medlemsstaterne i Østersøområdet og i Central- og Sydøsteuropa samt Irland – på trods af den omfattende indsats for infrastrukturudvikling, som er blevet gennemført af visse medlemsstater – stadig er stærkt afhængige af en enkelt leverandør og dermed sårbare over for forsyningschok og -afbrydelser;

7.  erkender, at adgangen til LNG, herunder understøttende rørledningsinfrastruktur, i disse medlemsstater i betydelig grad kunne forbedre den aktuelle forsyningssituation ikke alene i fysisk, men også i økonomisk forstand, og bidrage til mere konkurrencedygtige energipriser;

8.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme og skabe incitamenter for en mere effektiv og bedre udnyttelse af den eksisterende infrastruktur, herunder gaslagring;

9.  henleder opmærksomheden på potentialet i el-til-gas-teknologi med henblik på lagring af vedvarende energi og på, at denne slags gas bør gøres anvendelig som kulstofneutral gas til transport, opvarmning og elektricitetsproduktion;

10.  understreger behovet for at diversificere EU's gassystem og gøre det mere fleksibelt og dermed bidrage til at nå energiunionens centrale mål om en sikker, modstandsdygtig og konkurrencedygtig gasforsyning; opfordrer Kommissionen til at udvikle en strategi, der sigter mod at mindske EU's gasafhængighed på lang sigt, som en afspejling af dens tilsagn om inden 2050 at reducere drivhusgasemissionerne til et niveau, der ligger 80-95 % under 1990-niveauet, og understreger i denne forbindelse, at princippet om "energieffektivitet først" og en gradvis udfasning af fossile brændstoffer ville bidrage betydeligt til at reducere EU's afhængighed af importerede fossile brændstoffer;

11.  minder om, at Parlamentet gentagne gange har krævet bindende klima- og energimål for 2030 bestående af en national reduktion af drivhusgasemissioner på mindst 40 %, mindst 30 % vedvarende energi og 40 % energieffektivitet, som skal gennemføres ved hjælp af individuelle nationale mål;

12.  understreger behovet for, at man, inden man støtter nye genforgasningsterminaler, fremmer den mest effektive udnyttelse af de eksisterende LNG-terminaler ud fra et grænseoverskridende perspektiv, så man undgår en teknologisk fastlåsning eller strandede aktiver i forbindelse med infrastruktur for fossile brændstoffer og sikrer, at forbrugerne ikke kommer til at bære omkostningerne til nogen nye projekter; mener, at Kommissionen omhyggeligt skal revidere sin analyse af gasefterspørgslen og sine risiko- og behovsvurderinger;

Opbygning af manglende infrastruktur

LNG-infrastruktur

13.  minder om, at EU som helhed har tilstrækkeligt med LNG-genforgasningsterminaler, og erkender, at flere LNG-genforgasningsterminaler i EU har en lav udnyttelsesgrad som følge af de seneste års vigende interne gasefterspørgsel og en forholdsvis høj pris på LNG på verdensmarkedet; understreger, at alle medlemsstater, navnlig dem, der er afhængige af en enkelt leverandør, bør have adgang til LNG, enten direkte eller indirekte via andre medlemsstater;

14.  understreger, at markedsbaserede løsninger og udnyttelsen af eksisterende LNG-infrastruktur på regionalt plan i de fleste tilfælde bør prioriteres; bemærker dog, at løsningerne kan være meget forskellige afhængigt af særlige nationale og markedsmæssige omstændigheder såsom sammenkoblingsniveauet, udbuddet af lagringsmuligheder og markedets struktur;

15.  understreger, at det for at undgå strandede aktiver er nødvendigt at gennemføre en grundig analyse af alternativer og muligheder for LNG-forsyning i et regionalt perspektiv, ud fra et miljømæssigt bæredygtighedsperspektiv og under hensyntagen til EU's klima- og energimål og princippet om en afbalanceret geografisk fordeling, inden det besluttes, om der skal etableres ny infrastruktur, med henblik på at forbedre energisikkerheden og sikre den mest effektive udnyttelse af den eksisterende infrastruktur;

16.  understreger betydningen af regionalt samarbejde, når der opføres nye LNG-terminaler og -sammenkoblinger, og understreger, at medlemsstater med adgang til havet bør indgå i et tæt samarbejde med medlemsstater uden havadgang for at undgå overdrevne investeringer i unødvendige og urentable projekter; understreger i denne henseende, at en bedre udnyttelse af vest/øst- og syd/nord-korridorerne med forbedret kapacitet til tilbagegående strømme ville øge LNG-forsyningsmulighederne; mener, at viden og information kan udvikles sideløbende i forbindelse med udfordringer såsom energilagringsfaciliteter og udbudsprocesser for LNG og sammenkoblinger; er af den faste overbevisning, at EU's strategi skal sikre, at LNG er tilgængelig på regionalt plan i hele EU;

17.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at iværksætte strategier til støtte for faciliteter, der i fremtiden kan anvendes til at styre overførsel og lagring af vedvarende naturgas;

18.  understreger, at strategien også bør omfatte brugen af LNG som alternativ til udviklingen af infrastruktur til gasdistribution og -transmission i områder, hvor det for øjeblikket ikke er omkostningseffektivt; bemærker, at små LNG-installationer kan tilvejebringe den optimale infrastruktur til at øge brugen af naturgas i områder, hvor investeringer i gasinfrastruktur ikke er rentabel, herunder til at øge brugen af gas til at producere varme og dermed begrænse de såkaldte "emissioner fra lave skorstene";

19.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til fuldt ud at gennemføre centrale projekter af fælles interesse og til primært at give høj prioritet til de økonomisk og miljømæssigt mest effektive projekter, der er udpeget af de tre regionale højtstående grupper; understreger, at det ikke er tilstrækkeligt at opføre de LNG-terminaler, der er nødvendige for og modsvarer efterspørgslen efter gas, og at understøttende rørledningsinfrastruktur med passende tariffer er helt afgørende for, at der kan opnås fordele uden for modtagerlandene;

20.  glæder sig over, at vigtige LNG-projekter (f.eks. nord/syd-korridoren) defineres som projekter af fælles interesse; opfordrer Kommissionen til fuldt ud at inddrage Balkanlandene i planlægningen af den videre opbygning af gasrørledninger og TEN-E-net for at sikre en central rolle for EU's energisektor i regionen;

21.  bakker op om Kommissionens forslag i den igangværende revision af forordningen om forsyningssikkerhed om at gennemgå de eksisterende undtagelser for sammenkoblinger med tilbagegående strømme og støtter i denne forbindelse en forstærket rolle for Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER); bemærker, ACER er underbemandet og mangler ressourcer; understreger behovet for at give ACER de nødvendige ressourcer, navnlig et tilstrækkeligt eget personale, for at sikre, at agenturet er i stand til at udføre de opgaver, det er pålagt i henhold til lovgivningen;

Lagerinfrastruktur

22.  minder om, at geologien er en afgørende faktor for udviklingen af nye gaslagre, og bemærker den aktuelle overkapacitet i de europæiske gaslagre; understreger, at regionalt samarbejde og en passende mængde gassammenkoblinger samt fjernelse af interne flaskehalse i betydelig grad kan forbedre de eksisterende gaslagres udnyttelsesgrad; fremhæver behovet for at sikre anvendelse af de strengeste miljøstandarder ved planlægning, opførelse og brug af LNG-lagringsinfrastruktur;

23.  erindrer om, at adgangen til gaslagerfaciliteter på tværs af grænserne er et af de centrale redskaber til gennemførelse af princippet om energimæssig solidaritet i tilfælde af mangel på gas og i krisesituationer;

24.  understreger, at en mere omfattende brug af Ukraines lagringskapacitet kun vil være mulig, hvis der sikres en stabil handels- og lovgivningsmæssig ramme, og forsyningsinfrastrukturens integritet garanteres i Ukraine, samtidig med at tilstrækkelige gassammenkoblinger er til rådighed, så energien kan strømme frit på tværs af grænserne uden fysiske barrierer; understreger desuden, at der vil skulle importeres ekstra gasforsyninger, efterhånden som Ukraines gasafhængige industrisektor snart får gang i hjulene igen; mener, at EU bør støtte Ukraine i overgangen fra afhængighed af russisk naturgas til LNG;

Forbindelse fra LNG-kilder og -lagre til markederne

25.  fremhæver betydningen af arbejdet i de regionale højtstående grupper såsom Gruppen på Højt Plan vedrørende Gassammenkobling i Central- og Sydøsteuropa, planen for sammenkobling af det baltiske energimarked og den højstående gruppe for Sydvesteuropa; mener, at denne form for frivillig regional koordinering er yderst effektiv, og glæder sig over Kommissionens formidlende rolle i disse ordninger; understreger behovet for en pragmatisk og rettidig gennemførelse af de godkendte handlingsplaner og opfordrer indtrængende til en omhyggelig opfølgning på gennemførelsen;

26.  understreger behovet for at finde omkostningseffektive og miljømæssigt bæredygtige energiforsyningsløsninger for at øge forsyningssikkerheden på lang sigt for Den Iberiske Halvø, Central- og Sydøsteuropa, de baltiske lande og Irland, som ikke er tilstrækkelig sammenkoblet med og/eller integreret i det indre energimarked, og som på grundlag af solidaritetsprincippet fortjener EU's fulde støtte; understreger desuden behovet for at støtte de mest udsatte lande, som fortsat er energiøer, såsom Cypern og Malta, så de kan diversificere deres kilder og forsyningsruter; understreger i den forbindelse, at LNG og gaslagring bør bidrage til at bringe enhver form for energimæssig isolation af EU's medlemsstater og regioner til ophør;

27.  opfordrer til prioritering af gasproduktion i områderne omkring Middelhavet, Sortehavet og Det Kaspiske Hav og til sammenkobling af indlandsstaterne i Central- og Sydøsteuropa til disse nye kapaciteter for at diversificere forsyningskilderne i disse regioner; bemærker, at dette vil muliggøre konkurrence mellem gas fra forskellige kilder og erstatte importen af naturgasmængder under olieindekserede kontrakter og dermed fremme medlemsstaternes forhandlingsposition; understreger, at ingen energikilde i sig selv nogensinde vil opfylde EU's energibehov, og at diversitet på både indenlandske og udenlandske markeder er afgørende, mener derfor, at vi aktivt bør udvikle de konventionelle gasressourcer, der er fundet i Cypern;

28.  støtter Kommissionens ambition om at give flere oplysninger og mere bistand til projektledere vedrørende forskellige muligheder for projektfinansiering såsom Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, Connecting Europe-faciliteten, de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fonde) og om diverse tekniske løsninger;

29.  bemærker, at det bør være et vigtigt princip at finde omkostningseffektive og miljømæssigt bæredygtige løsninger for at opnå en optimal udnyttelse på EU-plan og regionalt plan, og opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og de nationale reguleringsmyndigheder til at afsætte de begrænsede tilgængelige ressourcer til udviklingen af den afgørende infrastruktur, så man kan tiltrække private investeringer til LNG-infrastruktur og sammenkoblinger;

30.  udtrykker bekymring over det forhold, at gasimporten fra Rusland var 7 % højere i 2015 end i 2014, og at 41 % af gasimporten fra tredjelande i 2015 kom fra Rusland; fremhæver, at LNG og gaslagring sammen med øget effektivitet og udbredelse af vedvarende energi spiller en afgørende rolle for at mindske afhængigheden af russisk gas;

31.  udtrykker bekymring over den foreslåede fordobling af kapaciteten i Nord Stream-rørledningen og de negative indvirkninger, dette vil have på energisikkerheden og diversificeringen af forsyningskilderne samt på princippet om solidaritet mellem medlemsstaterne; understreger de geopolitiske konsekvenser af dette projekt og de underliggende principper for en fuldt integreret, sikker, konkurrencedygtig og bæredygtig energiunion og mener derfor, at det ikke bør få finansiel støtte fra EU eller nyde godt af undtagelser fra EU-retten; understreger, at en fordobling af Nord Stream-rørledningens kapacitet ville give én enkelt virksomhed en dominerende stilling på det europæiske gasmarked, hvilket bør undgås;

32.  mener, at det, hvis Nord Stream 2 i modstrid med europæiske interesser alligevel bliver opført, vil være nødvendigt med en fornuftig vurdering af adgangen til LNG-terminaler og en detaljeret status over nord/syd-gaskorridoren;

Færdigudvikling af det indre gasmarked: kommercielle, juridiske og lovgivningsmæssige aspekter

Gøre EU til et attraktivt marked for LNG

33.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til fuldt ud at gennemføre den tredje energipakke og reglerne for gasnet;

34.  fremhæver den vigtige rolle, som effektivt sammenkoblede naturgasbørser spiller på gasmarkedet, idet de sikrer et enkelt integreret marked, hvor gassen kan strømme frit på tværs af grænserne i overensstemmelse med markedets prissignaler;

35.  understreger, at de betydelige gasreserver i de nordafrikanske lande og de nylige opdagelser i det østlige Middelhavsområde giver regionen mulighed for at udvikle sig til et dynamisk centrum for transport af gas ind i Europa; mener, at ny LNG-kapacitet, der udvikles i Middelhavsområdet, kan danne grundlag for et infrastrukturknudepunkt;

36.  insisterer på, at færdiggørelsen af det indre gasmarked og fjernelsen af reguleringsmæssige hindringer i høj grad ville forbedre smidigheden på gasmarkederne; opfordrer indtrængende de interesserede parter til så hurtigt som muligt at færdiggøre netreglerne for så vidt angår harmoniserede transmissionstarifstrukturer for gas;

37.  minder om det fortsatte behov for at sikre et aktivt samarbejde mellem regeringer, nationale reguleringsmyndigheder og hovedinteressenter om grænseoverskridende investeringer, idet der ved siden af de nationale interesser også altid tages hensyn til et europæisk perspektiv;

Lagring af gas i det indre marked

38.  understreger behovet for at udvikle harmoniserede tarifstrukturer for hele EU og øge gennemsigtigheden i prisdefinitionen med henblik på at opnå en højere udnyttelsesgrad i de eksisterende gaslagre; mener, at der i netreglerne for så vidt angår harmoniserede transmissionstarifstrukturer for gas bør tages hensyn til behovet for harmonisering;

39.  støtter Kommissionens forslag om at gøre det muligt at modtage biomethan og andre gasser fra vedvarende kilder, som overholder relevante kvalitetsstandarder i EU for så vidt angår gastransmission, -distribution og -lagring; understreger, at dette ikke bør pålægge industrien yderligere byrder; henstiller i denne henseende, at der overvejes tekniske parametre, gaskvalitet, omkostningseffektivitet, stordriftsfordele og eventuelt lokale eller regionale netværksløsninger;

40.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at gennemføre den tredje energipakke fuldt ud, navnlig for så vidt angår bestemmelserne om at give biomethan adgang til nettet og til lagringsfaciliteter; fremhæver i denne henseende direktiv 2009/73/EF, i henhold til hvilket medlemsstaterne bør sikre, at biogas og gas fra biomasse eller andre former for gas under hensyntagen til de fornødne kvalitetskrav får adgang til gassystemet uden forskelsbehandling, forudsat at denne adgang til enhver tid er forenelig med de relevante tekniske bestemmelser og sikkerhedsstandarder;

41.  tilskynder LNG- og lageroperatører til i samarbejde med nationale reguleringsmyndigheder at udvikle nye fleksible produkter og tjenester, der harmonerer med gældende EU-lovgivning, for at gøre LNG-genforgasning og -lagring mere attraktivt og for at maksimere udnyttelsen af de eksisterende LNG- og lagringsfaciliteter;

Optimering af lagringen af hensyn til gasforsyningssikkerheden

42.  understreger, at gaslagring i visse medlemsstater tilbyder øjeblikkelige og yderst fleksible tjenester, og påpeger, at lagring i tilfælde af forsyningsafbrydelser kan spille en anden rolle end LNG, hvor logistikken i forsyningskæden ikke nødvendigvis sikrer den samme fleksibilitet;

43.  understreger betydningen af at fjerne reguleringsmæssige hindringer for udviklingen af regionale oplagringskoncepter; mener, at visse lagre kunne tilbyde skræddersyede internationale tjenester, dvs. lagringstjenester forbundet med grænseoverskridende transport; foreslår, at de regionale højtstående grupper samarbejder mere intensivt om at finde innovative løsninger til, hvordan man kan udnytte de strategisk værdifulde ressourcer på en effektiv måde på regionalt plan og på EU-plan;

EU som aktør på de internationale LNG-markeder

44.  bemærker den fremvoksende globale udvikling i retning af øget likvefaktionskapacitet og dennes potentielle virkninger for de europæiske gasmarkeder;

45.  mener, at EU ved at være blevet et vigtigt marked kan bidrage til udviklingen af reglerne for gashandel med henblik på at forbedre fleksibiliteten og konvergensen på de globale gasmarkeder;

46.  støtter Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne i deres aktive engagement i energidiplomati med henblik på at fremme et regelbaseret, gennemsigtigt og velfungerende globalt gasmarked;

47.  understreger, at det er vigtigt at reducere eller ophæve EU's afhængighed af importeret olie og gas fra autoritære regimer, som overtræder menneskerettighederne, i overensstemmelse med EU's grundlæggende værdier og effektiviteten af EU's optræden udadtil;

48.  opfordrer til større institutionel konvergens og synergi og navnlig til bedre integration af eksterne energisikkerhedsprioriteter i de politikker, som føres af næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR), samt til bedre koordinering mellem NF/HR og de ansvarlige kommissærer; opfordrer NF/HR til sammen med medlemsstaterne at fremme det eksisterende energisamarbejde og skabe nye former for samarbejde med nuværende og potentielle leverandører samt med transitlande og andre centrale aktører; opfordrer i denne forbindelse NF/HR til regelmæssigt at orientere Parlamentet om gennemførelsen af EU's handlingsplan for energidiplomati;

49.  understreger, at det er nødvendigt at fjerne alle barrierer for global frihandel med LNG, som produceres på bæredygtig vis; opfordrer i denne forbindelse indtrængende beslutningstagerne i USA til at øge investeringssikkerheden ved at indføre klare kriterier og frister i tilladelsesprocessen for gaseksportører til lande, der ikke er omfattet af frihandelsaftaler;

50.  understreger, at brugen af LNG også kan medføre en reduktion i drivhusgasemissioner fra søfart og vejtransport, forudsat at der træffes samtlige effektive foranstaltninger for at minimere methanudslippet gennem hele brændstoffets livscyklus, herunder produktion, distribution og forbrænding; anmoder derfor om, at der træffes passende foranstaltninger for at minimere methanudslip i den samlede LNG-kæde gennem anvendelse af de bedste tilgængelige teknologier og for at sikre tilstrækkelig F&U-finansiering til dette formål;

51.  understreger, at handel spiller en vigtig rolle i energisikkerheden, og at stærke energipartnerskaber, der er styrket ved indføjelse af energikapitler i EU's handelsaftaler, er væsentlige værktøjer; mener, at det er af afgørende betydning, at EU's handelspolitik øger Unionens og medlemsstaternes energidiversificering og begrænser deres afhængighed af importeret energi fra for få leverandører; understreger, at EU bør udforske nye partnerskaber, revidere de eksisterende og afholde specifikke energidrøftelser med andre partnere i områder såsom – men ikke begrænset til – Centralasien, Nordafrika samt Nord- og Sydamerika; bemærker, at EU bør spille en mere proaktiv rolle på den internationale energidiplomatiscene; opfordrer til større kohærens mellem EU's handels- og energipolitikker; fremhæver, at det er nødvendigt at øge gennemsigtigheden i de internationale forhandlinger om LNG; mener, at nuværende og fremtidige forhandlinger med partnere som USA og Australien bør omfatte en stærk energikomponent; understreger, at EU bør arbejde tæt sammen med internationale partnere for at opnå et konkurrencepræget og gennemsigtigt globalt LNG-marked;

52.  minder om, at EU og dets medlemsstater for at imødegå de aktuelle udfordringer og gennemføre deres energi- og klimamålsætninger inden for de globale begrænsninger på disse politikområder også skal handle i fællesskab på den internationale scene på grundlag af de eksisterende retlige rammer og multilaterale konventioner ved at øge energisikkerheden og bæredygtigheden i internationale handelsfora, herunder med partnerlande, der er afhængige af gasimport; understreger, at EU samtidig bør støtte og fremme energieffektivitet;

53.  mener, at det er særligt vigtigt, at handelspolitikken skaber betydelige muligheder for EU-medlemsstaternes private og offentlige virksomheder inden for ren, sikker og effektiv energiteknologi, navnlig i lyset af den stigende globale efterspørgsel efter energi; opfordrer til betydelige toldnedsættelser på rene teknologier inden for initiativet om grønne varer og i EU's frihandelsaftaler, som skal gøre noget ved de ikketoldmæssige hindringer for handel med energikilder;

54.  fremhæver betydningen af kapitlet i aftalen om det transatlantiske handels- og investeringspartnerskab (TTIP) om energi og råstoffer for EU's energisikkerhed; bifalder Kommissionens arbejde på at få fjernet eksportbegrænsningerne på gas fra USA til EU;

55.  mener, at de ekstra 12,2 milliarder kubikmeter om året, der kommer på markedet i 2016 via Sabine Pass LNG på den amerikanske østkyst, samt en potentiel ekstra kapacitet på 74 milliarder kubikmeter, som vil blive tilført inden 2020 gennem forskellige amerikanske projekter, udgør en vigtig mulighed for, at Europa kan øge sine energihandelsforbindelser med USA; mener, at færdiggørelsen af arbejdet med kapitlet i TTIP om energi og råstoffer vil øge EU's gasforsyningsmuligheder væsentligt;

56.  mener, at europæiske virksomheder ikke bør forhindres i at operere på tredjelandes energimarkeder på samme vilkår som indenlandske virksomheder; understreger, at virksomheder fra tredjelande, der opererer på europæiske energimarkeder, skal overholde europæisk lovgivning; understreger, at sådanne enheder skal have en gennemsigtig struktur, der gør det muligt at finde frem til deres aktionærer;

57.  understreger nødvendigheden af at garantere den højeste miljøbeskyttelse i forbindelse med planlægning, opførelse og anvendelse af LNG-infrastruktur og i forbindelse med udnyttelsen af egne reserver og kilder, samt at overholde de internationale arbejdsstandarder for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen; understreger, at det er nødvendigt at øge bevidstheden om de miljø- og klimamæssige samt de sociale konsekvenser af importeret LNG; gentager, at det er nødvendigt at inddrage lokalsamfundene og tage udgangspunkt i realistiske vurderinger af forbruget og – i tilfælde af opførelse – planlægningen af ny infrastruktur; fremhæver det potentiale, der ligger i overgangen til LNG, for at gøre en ende på skibstransportens afhængighed af kul; opfordrer EU til at yde økonomisk støtte til europæiske projekter med dette formål;

58.  gør opmærksom på, at denne strategi på baggrund af forventningerne om øgede LNG-forsyninger i de kommende år kan suppleres af en vurdering af behovene for LNG-transportskibe og foranstaltninger, der gør det muligt for EU's skibsbygningsindustri at udnytte denne mulighed og dermed bidrage til at nå målsætningen om, at sektoren i 2020 skal tegne sig for 20 % af BNP; opfordrer til indførelse af sikkerhedsstandarder, så transporten af LNG kan overvåges og om nødvendigt underkastes strengere krav som led i terrorbekæmpelsesforanstaltninger;

Bæredygtighed og udnyttelse af LNG som alternativt brændstof inden for transport og kraftvarmeproduktion

59.  erkender, at LNG har potentiale som et alternativt brændstof både inden for vej- og søtransport; understreger, at større udbredelse af LNG inden for godstransport kan bidrage til at nedbringe CO₂-, SOx- og NOx-emissionerne på verdensplan, navnlig gennem en mere udbredt anvendelse af LNG-baserede motorer inden for søtransport;

60.  understreger, at et net af optankningsinfrastrukturer er en forudsætning for omfattende udbredelse af LNG som et alternativt brændstof i transportsektoren; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre fuldstændig gennemførelse af direktiv 2014/94/EU om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer, herunder at etablere LNG-tankstationer i alle TEN-T-korridorerne og i sø- og indlandshavne, der kan erstatte mere forurenende konventionelle brændstoffer; understreger i denne sammenhæng dog, at LNG ikke bør træde i stedet for vedvarende energikilder, så der sikres overensstemmelse med bæredygtighedsmålene;

61  opfordrer til udvikling af søveje, navnlig i øgruppen Azorerne, som i kraft af sin geografiske beliggenhed kunne tjene som et vigtigt optankningssted for LNG på transatlantiske ruter; opfordrer indtrængende Kommissionen til at stille midler til rådighed til støtte for europæiske projekter til dette formål;

62.  anmoder Kommissionen om sammen med medlemsstaterne og deres regioner at etablere et fælles projekt med titlen "LNG Blue Corridors for Islands" for søfartssektoren, herunder havne i det omfattende TEN-T-netværk, med henblik på at opbygge den nødvendige LNG-infrastruktur og sammenkoble dette net til TEN-T-hovednettet;

63.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre gennemførelse af direktiv 2014/94/EU for så vidt angår opførelsen af CNG-tankstationer for at sikre, at motorkøretøjer, der drives af dette brændstof, kan køre i byområder, forstadsområder og andre tæt befolkede områder, og som minimum langs det eksisterende TEN-T-hovednet for at sikre, at disse køretøjer kan køre i hele Unionen;

64.  understreger, at det er nødvendigt at indføre fælles tekniske specifikationer for LNG-tankstationer til søgående skibe, fartøjer til sejlads på indre vandveje samt motorkøretøjer, jf. direktiv 2014/94/EU; opfordrer til strenge harmoniserede sikkerhedsregler og uddannelse inden for lagring, bunkring og anvendelse om bord af LNG i hele Unionen, samtidig med at muligheden for samtidigt at foretage flere laste- og bunkringsoperationer bevares; bemærker, at dette arbejde bør udføres i tæt samarbejde med Den Internationale Søfartsorganisation (IMO) og EMSA;

65.  understreger behovet for at sikre en tilstrækkelig F&U-finansiering til udvikling af forbedrede teknologier til fartøjer på indre vandveje, søgående skibe samt motorkøretøjer med henblik på at sikre et hurtigt skift til en flåde med lavere kulstofemissioner samt til udvikling af ubemandede systemer til anlæggelsen af LNG-tankstationer; opfordrer ligeledes Kommissionen og medlemsstaterne til at skabe incitamenter til udvikling af fartøjer og motorkøretøjer, der drives af LNG, eller ombygning af dem, der drives af traditionelle brændstoffer, således at de kan anvende LNG;

66.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at skabe incitamenter til transport af LNG med jernbane, da dette både aflaster vejtrafikken og bidrager til en miljøvenlig og sikker transport af et bæredygtigt brændstof, der er mindre forurenende;

67.  anmoder Kommissionen om efter høring af de interesserede parter at overveje muligheden for i forlængelse af forordning (EF) nr. 443/2009 om fastsættelse af præstationsnormer for nye personbilers emissioner også at fastlægge en CO₂-ækvivalent for kulbrinteemissioner, ikke mindst af hensyn til forbrugeroplysningen;

68.  bemærker, at anvendelsen af små LNG-teknologiske anlæg inden for visse områder såsom langtransport eller til højtydende industriel anvendelse ikke alene kunne bidrage til opfyldelse af klimamålene, men også medføre betydelige forretningsmæssige fordele;

69.  bemærker, at LNG, og navnlig CNG, også er en levedygtig løsning for offentlig transport, der allerede er tilgængelig, og som kan bidrage til at mindske luft- og støjforureningen og dermed skabe bedre levevilkår, navnlig i byområder;

70.  bemærker, at selv om LNG og CNG frembyder levedygtige midlertidige løsninger med hensyn til reduktion af de miljømæssige konsekvenser af transport, vil de langsigtede fordele kun kunne realiseres, hvis man samtidig fremmer en gnidningsløs overgang til anvendelse af flydende biogas (LBG) og andre former for vedvarende energi, bl.a. ved at sikre interoperabilitet mellem LNG- og LBG-systemer;

71.  understreger, at en infrastruktur med et effektivt net af tankstationer er en forudsætning for en konkret udvikling af LNG som et alternativt brændstof i transportsektoren; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at skabe incitamenter til udvikling af en sådan infrastruktur med henblik på at lukke de eksisterende huller i udbuddet og skabe et dækkende forsyningsnet;

72.  understreger betydningen af LNG-infrastruktur i sø- og indlandshavne for at fremme multimodalitet, eftersom en sådan infrastruktur kan benyttes af søgående skibe, fartøjer til sejlads på indre vandveje og lastbiler til videre transport af brændstoffet på land; opfordrer indtrængende de nationale og regionale operatører til at samarbejde tæt med henblik på at forbedre multifunktionaliteten og mulighederne for udnyttelse af denne infrastruktur;

73.  mener, at der ligger en stor global udfordring i at fremme brugen af naturgas som alternativt transportbrændstof, og efterlyser en forpligtelse til at opnå emissionsreduktioner gennem Organisationen for International Civil Luftfart (ICAO) og Den Internationale Søfartsorganisation (IMO);

74.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaterne, Energifællesskabets sekretariat og de kontraherende parter i Energifællesskabet.

• [1]  EUT L 307 af 28.10.2014, s. 1.
• [2]  Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0444.

UDTALELSE fra Udenrigsudvalget (14.7.2016)

til Udvalget om Industri, Forskning og Energi

om en EU-strategi for flydende naturgas og gaslagring
(2016/2059(INI))

Ordfører for udtalelse: Takis Hadjigeorgiou

FORSLAG

Udenrigsudvalget opfordrer Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  mener, at den mest effektive måde, hvorpå energisikkerhed kan opnås, er gennem en bedre koordinering af de nationale energipolitikker, skabelse af en reel energiunion med et indre energimarked og en fælles energipolitik samt gennem samarbejde mellem medlemsstaterne på området på grundlag af solidaritet og tillid; mener i denne forbindelse, at en øget integration af energipolitikken bør gavne medlemsstaterne i overensstemmelse med EU's mål og internationale forpligtelser samt med de erklærede mål, og at den ikke bør være i modstrid med medlemsstaternes eller deres borgeres interesser; støtter bestræbelserne på at nå frem til en fælles EU-holdning i multilaterale energiinstitutioner og -rammer;

2.  påpeger, at energi er et grundlæggende almengode, og at det er et vigtigt mål for energiunionen at sikre lige og prismæssigt overkommelig adgang til energi for alle og at bekæmpe energifattigdom og monopoler; mener, at EU gennem samarbejde om energispørgsmål vedrørende transport, forsyningssikkerhed og produktion kan bidrage positivt til indsatsen for at fremme og styrke demokratiet, retsstatsprincippet og menneskerettighederne i partnerlandene; minder om, at klimadiplomati er en integrerende del af EU's udenrigspolitik, og opfordrer i denne forbindelse til fuld integration af EU's klimapolitikker i energipolitikken og til indførelse af en samlet strategi, der effektivt vil styrke denne sammenkobling; fremhæver, at gasleverandørerne skal overholde de internationale menneskerettigheder og EU's miljøstandarder;

3.  understreger, at det, hvis energiunionen skal fungere, forudsætter tilstrækkelige forbindelser mellem medlemsstaterne; dette gælder både rørledninger og elektricitetsnet; mener, at dette er den eneste måde, hvorpå det vil være muligt at minimere eventuelle negative virkninger forårsaget af leverandører;

4.  opfordrer til at skabe bedre sammenhæng mellem energi- og klimapolitikker; påpeger, at det er nødvendigt at undgå en ny fastlåsning til fossile brændstoffer og inden 2050 at reducere drivhusgasemissionerne til et niveau, der ligger 80-95 % under 1990-niveauet;

5.  understreger, at flydende naturgas (LNG) og gaslagring har særlig stor betydning, hvis afhængighed af en enkelt energileverandør skal undgås for at opnå energiforsyningssikkerhed; noterer sig USA's beslutning om at eksportere til EU; opfordrer i denne forbindelse til at fremme og udvikle nye gasknudepunkter, transportkorridorer og LNG-lagringssteder i de centrale og sydøstlige regioner og i kystområderne omkring Østersøen og Middelhavet samt til at maksimere udnyttelsen af de eksisterende LNG-lagerterminaler; mener, at sådanne foranstaltninger kan bidrage til at forbedre energisikkerheden under hensyntagen til den faldende gasefterspørgsel i hele Europa, risikoen for strandede aktiver og EU's klima- og energimål for 2030 og 2050; understreger, at Kommissionen for kommende gasforsyningskontrakter bør tage hensyn til, at produktion af "kunstig naturgas" vil spille en vigtig rolle i fremtiden;

6.  understreger, at det er vigtigt at reducere eller ophæve EU's afhængighed af importeret olie og gas fra autoritære regimer, som overtræder menneskerettighederne, i overensstemmelse med EU's grundlæggende værdier og effektiviteten af EU's optræden udadtil;

7.  tager til efterretning, at der er udsigt til en meget stor udvidelse (50 %) af de globale forsyninger af LNG i de kommende år og følgelig til lavere priser; påpeger, at dette åbner store muligheder for EU, navnlig hvad angår gasforsyningssikkerheden og modstandsdygtigheden på området;

8.  mener, at flydende naturgas, sammenkoblinger og gaslagring er vigtige elementer i energiunionen og bør bidrage til at bringe enhver form for energimæssig isolation af EU's medlemsstater og regioner til ophør; understreger behovet for at støtte de mest udsatte lande i deres bestræbelser på at diversificere deres forsyningskilder og -ruter; mener, at dette bør ske ved at skabe nye LNG-terminaler, distributionssystemer og gasforbindelser med kapacitet til tovejsdrift (særlig i de mere fjerntliggende og/eller mindre veltilsluttede medlemsstater, f.eks. Grækenland, Bulgarien, de baltiske lande og Spanien), ved at sørge for, at de maritime forsyningsruter er sikre, og ved at styrke medlemsstaternes energisikkerhed ved at mindske energiefterspørgslen gennem effektivitetsforanstaltninger; minder om, at fremme af LNG vil tilskynde medlemsstaterne til at mindske afhængigheden af anden import under henvisning til, at en forbedring på 1 % af energieffektiviteten medfører et fald i EU's gasimport på 2,6 %;

9.  udtrykker bekymring over det foreslåede projekt med henblik på at fordoble Nord Stream-gasrørledningens kapacitet; understreger, at dette projekt er i strid med de grundlæggende principper om en fuldt integreret, sikker, konkurrencedygtig og varig energiunion, og har alvorlige forbehold med hensyn til dets forenelighed med det indre energimarked, navnlig den tredje energipakke; fremhæver, at det, hvis Nord Stream 2 gennemføres, vil stride mod princippet om solidaritet og tillid mellem medlemsstaterne, undergrave den hidtidige indsats for at diversificere forsyningskilderne, navnlig i Central- og Sydøsteuropa, og påvirke den økonomiske bæredygtighed og effektiviteten af eksisterende og fremtidige LNG-terminaler negativt;

10.  gør opmærksom på, at denne strategi på baggrund af forventningerne om øgede LNG-forsyninger i de kommende år kan suppleres af en vurdering af behovene for LNG-transportskibe og foranstaltninger, der gør det muligt for EU's skibsbygningsindustri at udnytte denne lejlighed og dermed bidrage til at nå målsætningen om, at sektoren skal udgøre 20 % af BNP i 2020; opfordrer til overvågning af sikkerhedsstandarderne for transport af LNG, der om nødvendigt bør skærpes som led i terrorbekæmpelsesforanstaltninger;

11.  opfordrer til større institutionel konvergens og synergi og navnlig til bedre integration af eksterne energisikkerhedsprioriteter i de politikker, som føres af næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) samt til bedre koordinering mellem NF/HR og de ansvarlige kommissærer; opfordrer NF/HR til sammen med medlemsstaterne at fremme det eksisterende energisamarbejde og skabe nye former herfor med nuværende og potentielle leverandører samt med transitlande og andre centrale aktører; opfordrer i denne forbindelse NF/HR til regelmæssigt at orientere Parlamentet om gennemførelsen af EU's handlingsplan for energidiplomati;

12.  mener, at EU bør arbejde tæt sammen med internationale partnere og i internationale fora for at sikre et frit, likvidt og gennemsigtigt LNG-marked på verdensplan.

RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNING I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	12.7.2016
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	60 5 2
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Lars Adaktusson, Michèle Alliot-Marie, Nikos Androulakis, Francisco Assis, Petras Auštrevičius, Mario Borghezio, Elmar Brok, Klaus Buchner, James Carver, Fabio Massimo Castaldo, Lorenzo Cesa, Javier Couso Permuy, Andi Cristea, Mark Demesmaeker, Georgios Epitideios, Knut Fleckenstein, Anna Elżbieta Fotyga, Eugen Freund, Michael Gahler, Iveta Grigule, Sandra Kalniete, Manolis Kefalogiannis, Afzal Khan, Janusz Korwin-Mikke, Andrey Kovatchev, Eduard Kukan, Ilhan Kyuchyuk, Arne Lietz, Barbara Lochbihler, Sabine Lösing, Andrejs Mamikins, David McAllister, Tamás Meszerics, Francisco José Millán Mon, Javier Nart, Pier Antonio Panzeri, Demetris Papadakis, Ioan Mircea Paşcu, Vincent Peillon, Alojz Peterle, Tonino Picula, Cristian Dan Preda, Jozo Radoš, Sofia Sakorafa, Jacek Saryusz-Wolski, Jaromír Štětina, Charles Tannock, Ivo Vajgl, Geoffrey Van Orden, Hilde Vautmans, Boris Zala
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Laima Liucija Andrikienė, Andrzej Grzyb, Takis Hadjigeorgiou, Marek Jurek, Soraya Post, Tokia Saïfi, Igor Šoltes, Eleni Theocharous, Traian Ungureanu, Bodil Valero, Marie-Christine Vergiat, Janusz Zemke
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)	Beatriz Becerra Basterrechea, Therese Comodini Cachia, Edouard Ferrand, Liliana Rodrigues

UDTALELSE fra Udvalget om International Handel (31.8.2016)

til Udvalget om Industri, Forskning og Energi

om en EU-strategi for flydende naturgas og gaslagring
(2016/2059(INI))

Ordfører for udtalelse: Stelios Kouloglou

FORSLAG

Udvalget om International Handel opfordrer Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  mener, at alle EU-borgere skal have adgang til en sikker og prismæssigt overkommelig energiforsyning; fremhæver i denne forbindelse den aktuelle udvikling på LNG-markederne, hvor et for stort udbud har ført til lavere priser, hvilket har givet mulighed for at give EU-forbrugerne lavere energiudgifter via relativt billigere gasforsyninger; understreger, at sikker, prismæssigt overkommelig og bæredygtig energi er en central drivkraft i den europæiske økonomi og afgørende for industriel konkurrenceevne; opfordrer EU og medlemsstaterne til som led i EU's energistrategi at prioritere at udrydde energifattigdom gennem fastsættelse af mål på medlemsstatsplan og at forbedre energiforsyningssikkerheden gennem udveksling af bedste praksis på EU-plan;

2.  understreger, at handel spiller en vigtig rolle i energisikkerheden, og at stærke energipartnerskaber, der er styrket ved indføjelse af energikapitler i EU's handelsaftaler, er væsentlige værktøjer; mener, at det er af afgørende betydning, at EU's handelsaftaler øger EU-medlemsstaternes energidiversificering og begrænser deres afhængighed af importeret energi fra for få leverandører; understreger, at EU bør udforske nye partnerskaber, revidere de eksisterende og afholde specifikke energidrøftelser med andre partnere i områder såsom, men ikke begrænset til, Centralasien, Nordafrika samt Nord- og Sydamerika; bemærker, at EU bør spille en mere proaktiv rolle på den internationale energidiplomatiscene; opfordrer til større kohærens mellem EU's handels- og energipolitikker; fremhæver, at det er nødvendigt at øge gennemsigtigheden i de internationale forhandlinger om LNG; mener, at nuværende og fremtidige forhandlinger med partnere som USA og Australien bør omfatte en stærk energikomponent; understreger, at EU bør arbejde tæt sammen med internationale partnere for at opnå et konkurrencepræget og gennemsigtigt globalt LNG-marked;

3.  understreger, at gasforsyningssikkerheden på medlemsstatsplan ville blive forbedret gennem en øget diversificering af forsyningerne, som kan opnås gennem international LNG-handel og ved at forbedre strømmene på tværs af grænserne; understreger, at medlemsstaterne bør tilstræbe at diversificere forsyningen hurtigst muligt, hvis de er afhængige af et enkelt forsyningspunkt;

4.  påpeger, at skønt handel bidrager til udviklingen af gasmarkedet på globalt plan, bør der fokuseres på prioriteter som opbygning af relevant infrastruktur, herunder lagring, og likvefaktionskapacitet for at forbedre forsyningssikkerheden og afbøde risikoen for afhængighed af en enkelt eller nogle få kilder;

5.  mener, at EU ved at være blevet et vigtigt marked kan bidrage til udviklingen af reglerne for gashandel med henblik på at forbedre fleksibiliteten og konvergensen på de globale gasmarkeder;

6.  mener, at arbejdet med en EU-strategi for flydende naturgas og lagring bør foregå parallelt med arbejdet med Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om foranstaltninger til opretholdelse af naturgasforsyningssikkerheden og ophævelse af forordning (EU) nr. 994/2010, som blev offentliggjort i februar 2016, idet flydende naturgas og lagring kan tilvejebringe stærkt tiltrængte løsninger i tilfælde af en gasforsyningskrise;

7.  understreger, at det globale LNG-marked udgør en betydelig mulighed for at mindske energiafhængigheden, når medlemsstater er stærkt afhængige af enkelte leverandører; peger på eksemplet fra Polen, hvor den nye LNG-terminal i høj grad vil diversificere forsyningsmulighederne ved at levere 4,9 milliarder kubikmeter om året – svarende til en tredjedel af Polens årsforbrug – og skære afhængigheden af import via rørledninger fra Rusland ned til det halve;

8.  minder om, at for at tage de foreliggende udfordringer op og gennemføre sine energi- og klimamålsætninger i forbindelse med de globale begrænsninger på de politiske områder, skal EU og dets medlemsstater på grundlag af de eksisterende retlige rammer og multilaterale konventioner også handle i fællesskab på den internationale scene ved at øge energisikkerhed og bæredygtighed i internationale handelsfora, herunder med partnerlande, der er afhængige af gasimport; understreger, at EU samtidig bør støtte og fremme energieffektivitet;

9.  understreger nødvendigheden af at garantere den højeste miljøbeskyttelse i forbindelse med planlægning, fabrikation og anvendelse af LNG og i forbindelse med udnyttelsen af egne reserver og kilder, samt at overholde de internationale arbejdsstandarder for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen; understreger, at det er nødvendigt at øge bevidstheden om de miljø- og klimamæssige samt de sociale konsekvenser af importeret LNG; gentager, at det er nødvendigt at inddrage lokalsamfundene og tage udgangspunkt i realistiske vurderinger af forbrug, og – i forbindelse med opførelser – planlægningen af ny infrastruktur; fremhæver det potentiale, der ligger i overgang til LNG, for at gøre en ende på skibstransportens afhængighed af kul; opfordrer EU til at yde økonomisk støtte til europæiske projekter med dette formål;

10.  minder om, at medlemsstaterne er nødt til at mindske deres afhængighed af fossile brændstoffer på lang sigt og bevæge os fra kulfyret elproduktion til gasfyret produktion på mellemlang sigt for at fremme overgangen til et lavemissionssamfund; bemærker, at de lave gaspriser i 2015 betød, at konkurrencedygtigheden af gasfyret elproduktion blev øget i forhold til kulfyret produktion;

11.  anser gas for at være overgangsbrændstoffet i omstillingen fra et energisystem baseret på fossile brændstoffer til et system, der er baseret på vedvarende energi, hvilket må være det langsigtede mål i bestræbelserne på at afbøde virkningerne af klimaforandringerne;

12.  fremhæver LNG's potentiale som et alternativ til mere forurenende konventionelle brændstoffer inden for transport;

13.  påpeger, at det skønnes, at gasimport til EU vil stige frem til 2030, selv om gasefterspørgslen i EU samtidig stagnerer eller falder; understreger, at dæmpning af energiefterspørgslen og fremme af energieffektive vedvarende og lokale energikilder er blandt de mest effektive redskaber til at mindske afhængigheden af ekstern energi; minder om, at EU samlet set har stor overskydende kapacitet til import af LNG, men at denne kapacitet ikke er effektivt fordelt i geografisk henseende;

a)  understreger, at LNG og gaslagring vil bidrage til at sætte en stopper for enhver form for energimæssig isolation af EU's medlemsstater og regioner ved at støtte de fjernereliggende og/eller ringere tilsluttede medlemsstater og regioner i diversificeringen af deres kilder og forsyningsruter gennem etablering af nye LNG-terminaler, distributionssystemer og gassammenkoblinger med kapacitet til tovejsdrift;

b)  fremhæver, at egenproduktionen af gas i Europa er faldende, og at EU's produktion i 2015 på 119 milliarder kubikmeter var 9 % mindre end 2014-niveauet; understreger i denne forbindelse, at der er behov for øget import, og opfordrer Kommissionen til fortsat at søge efter nye handelsmuligheder;

14.  mener, at det er særligt vigtigt, at handelspolitikken skaber betydelige muligheder for EU-medlemsstaternes private og offentlige virksomheder inden for ren, sikker og effektiv energiteknologi, navnlig i lyset af den stigende globale efterspørgsel efter energi; og opfordrer til betydelige toldnedsættelser på rene teknologier inden for initiativet om grønne varer og i EU's frihandelsaftaler, som skal gøre noget ved ikke-toldmæssige hindringer for handel med energikilder;

15.  opfordrer derfor til, at der gøres fuld brug af EU's genforgasningskapacitet, og til en tilstrækkelig integrering af terminalerne i gasnettene overalt i EU; fremhæver den voksende strategiske betydning af gaslagring med hensyn til at sikre et velfungerende gasmarked i EU og øge energisikkerheden;

16.  understreger, at EU bør støtte LNG-investeringer, idet der gives prioritet til mere fjerntliggende og/eller ringere tilsluttede medlemsstater og regioner, gennem EU's finansielle instrumenter, som f.eks. Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer og Connecting Europe-faciliteten, der vil tiltrække global investeringskapital til EU;

17.  fremhæver, at det er nødvendigt at vurdere det nuværende og fremtidige behov såvel som typen af lagrings- og genforgasningsinfrastruktur i EU;

18.  udtrykker bekymring over det forhold, at gasimporten fra Rusland var 7 % højere i 2015 end i 2014, og at 41 % af gasimporten fra tredjelande i 2015 kom fra Rusland; fremhæver, at LNG og gaslagring sammen med øget effektivitet og udbredelse af vedvarende energi spiller en afgørende rolle med hensyn til at mindske afhængigheden af russisk gas;

19.  fremhæver betydningen af kapitlet i aftalen om det transatlantiske handels- og investeringspartnerskab (TTIP) om energi og råstoffer for EU's energisikkerhed; bifalder Kommissionens arbejde på at få fjernet eksportbegrænsningerne på gas fra USA til EU;

20.  mener, at de ekstra 12,2 milliarder kubikmeter om året, der kommer på markedet i 2016 via Sabine Pass LNG på den amerikanske østkyst, samt en potentiel ekstra kapacitet på 74 milliarder kubikmeter, som tilføres gennem forskellige amerikanske projekter inden 2020, udgør en betydelig mulighed for, at Europa kan øge sine energihandelsforbindelser med USA; mener, at færdiggørelsen af arbejdet med kapitlet i TTIP om energi og råstoffer vil øge EU's gasforsyningsmuligheder væsentligt;

21.  mener, at et fuldt udbygget, konkurrencedygtigt og velfungerende indre gasmarked med strategiske forsyningspunkter, der modtager LNG-import fra kilder uden for EU, er afgørende for at garantere energisikkerhed og overkommelige priser for EU's borgere; minder i denne forbindelse om Unionens liste over projekter af fælles interesse, som er skitseret i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/89, og opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at arbejde hen imod at få færdiggjort de 77 gasprojekter så hurtigt som muligt;

22.  minder om, at handelspriserne på flydende naturgas er faldet på verdensplan, og at prisforskelle mellem rørledningsimport og flydende naturgas også er faldet; mener, at det er vigtigt også at styrke langfristede kontrakter i LNG-sektoren for at begrænse markedskriser, mindske eksponeringen for finansielle risici og tiltrække investeringer i infrastruktur; påpeger, at udviklingen af nye LNG-terminaler og diversificeringen af forsyningskilder, navnlig i Middelhavsområdet, Sortehavsområdet og det kaspiske område, vil muliggøre konkurrence internt i gassektoren og vil erstatte importen af naturgasmængder under olieindekserede kontrakter og dermed styrke EU's forhandlingsposition;

23.  støtter Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne i deres aktive engagement i energidiplomati med henblik på at fremme et regelbaseret, gennemsigtigt og velfungerende globalt gasmarked;

24.  fremhæver den absolutte nødvendighed af sikre og tilgængelige LNG-lagringskapaciteter, som vil gøre den fælles infrastruktur mere fleksibel og lettere at tilpasse til eventuelle udsving i udbuddet, og som vil føre til en betydelig mindskelse af energiafhængigheden;

25.  påpeger, at europæiske virksomheder ikke bør forhindres i at operere på tredjelandes energimarkeder på samme vilkår som indenlandske virksomheder; påpeger, at tredjelandes virksomheder, der opererer på europæiske energimarkeder, skal overholde europæisk lovgivning; påpeger, at sådanne enheder skal have en gennemsigtig struktur, der gør det muligt at finde frem til deres aktionærer.

RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNING I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	31.8.2016
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	27 5 2
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Laima Liucija Andrikienė, David Campbell Bannerman, Daniel Caspary, Salvatore Cicu, Marielle de Sarnez, Santiago Fisas Ayxelà, Christofer Fjellner, Karoline Graswander-Hainz, Yannick Jadot, Ska Keller, Jude Kirton-Darling, Bernd Lange, David Martin, Emmanuel Maurel, Emma McClarkin, Anne-Marie Mineur, Sorin Moisă, Alessia Maria Mosca, Franz Obermayr, Artis Pabriks, Franck Proust, Inmaculada Rodríguez-Piñero Fernández, Tokia Saïfi, Marietje Schaake, Helmut Scholz, Joachim Schuster, Joachim Starbatty, Adam Szejnfeld, Hannu Takkula, Iuliu Winkler
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Edouard Ferrand, Seán Kelly, Stelios Kouloglou, Georg Mayer, Bolesław G. Piecha, Jarosław Wałęsa

UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (8.9.2016)

til Udvalget om Industri, Forskning og Energi

om en EU-strategi for flydende naturgas og gaslagring
(2016/2059(INI))

Ordfører for udtalelse: Carlos Zorrinho

FORSLAG

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed opfordrer Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  minder om, at EU's strategi for flydende naturgas (LNG) og gaslagring er et af de elementer i energiunionen, som har til formål at give et konkret udtryk til EU's ambitioner om at opnå en hurtig overgang til et bæredygtigt, sikkert og konkurrencedygtigt energisystem og ligeledes har til formål at stoppe afhængigheden af eksterne gasleverandører; understreger, at et af energiunionens mål er at gøre EU til en af verdens førende inden for vedvarende energi;

2.  påpeger, at den eksisterende LNG-infrastruktur i EU er stærkt underudnyttet (46 % af rørledningerne til gasimport og 32 % af LNG-terminalerne blev anvendt i 2014), og at EU's gasefterspørgsel til stadighed er overvurderet; understreger derfor, at planlægning af gasinfrastrukturen bør være baseret på faldende efterspørgsel;

3.  minder om, at energifattigdom fører til alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser og menes at berøre mere end 10 % af EU's befolkning;

4.  understreger, at Den Europæiske Union og dens medlemsstater først og fremmest bør satse på især deres vedvarende ressourcer og energieffektivitetsforbedringer og på at udnytte deres kapacitet til produktion af vedvarende energi maksimalt ved at fremskynde investeringer i disse sektorer; henleder opmærksomheden på potentialet i el-til-gas-teknologi til lagring af vedvarende energi og at gøre dem anvendelige som kulstofneutral gas til transport, opvarmning og elproduktion;

5.  understreger, at dette ikke bør forhindre, at der skabes merværdi i andre segmenter af energimarkederne, f.eks. inden for LNG, så længe det sker på en bæredygtig måde og i fuld overensstemmelse med EU's miljøbeskyttelsesprincipper, navnlig målsætningerne for vand, grundvand, bevarelse af havet og naturen, og klimaaftalen fra Paris, samtidig med at metanemissionerne minimeres;

6.  fremhæver behovet for at fremme interoperabiliteten mellem LNG-infrastruktur og forsyningskæden for biogas og gas fra biomasse, forudsat at denne adgang til enhver tid er forenelig med de relevante tekniske bestemmelser og sikkerhedsstandarder; opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at udnytte den lokale produktion af biogas;

7.  lægger vægt på miljøvenlige og socialt bæredygtige metoder til produktion af LNG;

8.  minder om, at den interne produktion i EU vil fortsætte med at falde i de kommende årtier, og at en større diversificering af EU's naturgasforsyning derfor fortsat udgør et vigtigt mål for at give forbrugerlandene mere sikkerhed, men fremhæver samtidig dens rolle som en løsning på kort og mellemlang sigt og som supplement og støtte til vedvarende energi og energieffektivitet under hensyntagen til den europæiske forpligtelse til at opfylde målsætningerne i Parisaftalen; mener, at naturgas kun kan spille en overgangsrolle, og at udfasningen af tilskud til fossile brændstoffer og et omfattende skift fra gas til vedvarende energikilder er nødvendig på mellemlang sigt;

9.  påpeger, at efterspørgslen efter gas i EU er faldet markant i de seneste år, dels som følge af den økonomiske krise, men også på grund af en strukturel ændring i gasefterspørgslen takket være den vellykkede gennemførelse af politikker på området for energieffektivitet og vedvarende energi;

10.  understreger, at det er nødvendigt at gennemføre konsekvensanalyser for at fastslå merværdien af oprettelsen af nye infrastrukturer til transport og lagring af LNG; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme og skabe incitamenter til en mere effektiv og sikker udnyttelse af den eksisterende lagringsinfrastruktur, herunder gaslagring; fremhæver behovet for at rette nye investeringers fokus på områder med lav sammenkobling eller for at forsyne de mest sårbare medlemsstater; minder om potentialet ved produktionen af vedvarende naturgas gennem anaerob nedbrydning, hvor produktion fra spildevand, landbrug og organisk affald prioriteres; understreger, at beslutninger om investeringer i ny gasinfrastruktur ikke bør lede til en fastlåsning af infrastruktur, der er baseret på fossile brændstoffer, og bør undgå strandede aktiver;

11.  understreger behovet for øget nationalt og regionalt samarbejde for at forbedre multifunktionaliteten, udnyttelsen og effektiviteten af LNG-infrastrukturen og undgå overkapacitet; opfordrer til, at der foretages reviderede vurderinger af efterspørgslen, og bemærker, at elsammenkoblinger eller anvendelsen af vedvarende energikilder kombineret med energieffektivitetsforanstaltninger kan levere de samme resultater som udvikling af ny LNG-infrastruktur;

12.  minder om, at EU i lyset af klimakrisen er nødt til at se på mulighederne for at mindske forbruget af råolie; mener, at EU, før det kan opfylde målet om at opnå 100 % af energien fra vedvarende energikilder, også bør overveje naturgas som et alternativ til kul og olie, således at Europa kan nå sine klimamål; understreger, at andre brændstoffer og teknologier kan spille en rolle i overgangen hen mod vedvarende energi, men at EU skal støtte en kortsigtet overgang; fremhæver dog, at farerne ved en overdreven afhængighed af naturgas kun kan overvindes ved at udvide anvendelsen af vedvarende energier; minder om, at stigende brug af naturgas i de fleste tilfælde konkurrerer med investeringer i vedvarende energi;

13.  understreger behovet for at prioritere projekter af fælles interesse, som færdiggør manglende infrastruktur for at bryde energiisolationen og afhængigheden af en enkelt leverandør; fremhæver prioriterede geografiske områder som Østersøområdet, Den Iberiske Halvø og Sydøsteuropa samt visse øområder; fremhæver, at EU’s finansieringsinstrumenter såsom Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, Connecting Europe-faciliteten, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og EIB-finansieringen bør prioritere sådanne projekter af fælles interesse;

14.  understreger behovet for at sikre, at geologiske gaslagre vurderes via en gennemsigtig fremgangsmåde, der inddrager lokalsamfund;

15.  påpeger, at man der, hvor den eksisterende modtagelses- og lagringskapacitet for LNG ikke udnyttes fuldt ud, bør prioritere grænseoverskridende investeringer i samkøringslinjer, der muliggør optimal udnyttelse, og at lovgivningsmæssige og skattemæssige hindringer bør fjernes, før investeringer i ny kapacitet i tilstødende medlemsstater støttes;

16.  henleder opmærksomheden på de uoprettelige miljøskader, som oliebaserede emissioner og skibsbrændstoffer har forårsaget i havene, polarområderne og Arktis, og fremhæver det potentiale, som en overgang til LNG har med hensyn til en dekarbonisering af søtransporten og tunge godskøretøjer i forhold til de nuværende konventionelle brændstoffer, og understreger samtidig, at en større udbredelse af LNG inden for godstransport kan bidrage til at nedbringe CO₂-emissionerne på verdensplan; bemærker, at hele livscyklussen, herunder opstrømsudslip af metan og ekstraktionsprocessens virkninger, skal tages i betragtning for at vurdere drivhusgasbesparelsernes eventuelle potentiale og den samlede miljøpåvirkning; støtter i denne forbindelse målsætningerne i direktiv 2014/94/EU og etableringen af harmoniserede og standardiserede rammebestemmelser, der opfordrer til brug af LNG inden for skibsfart og tung vejtransport; understreger den rolle, som fornyelse af flåden har for opnåelsen af energimæssig omstilling til LNG og vedvarende energi; opfordrer indtrængende Kommissionen til at stille midler til rådighed til støtte for europæiske projekter til dette formål;

17.  opfordrer til udvikling af søveje, navnlig i øgruppen Azorerne, som i kraft af sin geografiske beliggenhed kunne tjene som et vigtigt optankningssted for LNG's transatlantiske ruter; opfordrer indtrængende Kommissionen til at stille midler til rådighed til støtte for europæiske projekter til dette formål;

18.  minder om, at udvindingen af skifergas gennem hydrofrakturering har en alvorlig indvirkning på klimaet, miljøet og folkesundheden, navnlig i et tætbefolket Europa, og at denne indvirkning er tværnational; understreger behovet for at tage højde for, at de samme standarder, der gælder i EU, også bør gælde for importeret LNG; erkender dog, at skifergasudvinding hører under medlemsstaternes kompetence; understreger i denne forbindelse behovet for en harmoniseret EU-ramme for hydrofraktureringsaktiviteter;

19.  påpeger, at faciliteter til lagring af LNG og naturgas skal overholde moderne sikkerhedskrav; anfører, at dette bl.a. betyder løbende overvågning af luften over lagerfaciliteterne samt, i tilfælde af lagring i undergrunden, overvågning på jordniveau og i den dybe undergrund; anfører, at dette bør hjælpe med at sikre bæredygtig og sikker lagring;

20.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at iværksætte strategier til at støtte faciliteter, der i fremtiden kan anvendes til at styre overførsel og lagring af vedvarende naturgas.

RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNINGI RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	8.9.2016
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	46 1 3
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Marco Affronte, Pilar Ayuso, Catherine Bearder, Simona Bonafè, Biljana Borzan, Soledad Cabezón Ruiz, Nessa Childers, Birgit Collin-Langen, Miriam Dalli, Seb Dance, Angélique Delahaye, Bas Eickhout, Karl-Heinz Florenz, Elisabetta Gardini, Jens Gieseke, Andrzej Grzyb, Anneli Jäätteenmäki, Benedek Jávor, Josu Juaristi Abaunz, Giovanni La Via, Peter Liese, Norbert Lins, Massimo Paolucci, Gilles Pargneaux, Piernicola Pedicini, Pavel Poc, Michèle Rivasi, Tibor Szanyi, Claudiu Ciprian Tănăsescu, Nils Torvalds, Damiano Zoffoli
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Mark Demesmaeker, Christofer Fjellner, Monika Flašíková Beňová, Elisabeth Köstinger, Gesine Meissner, Ulrike Müller, Younous Omarjee, Gabriele Preuß, Christel Schaldemose, Jasenko Selimovic, Bart Staes, Mihai Ţurcanu, Carlos Zorrinho, Elżbieta Katarzyna Łukacijewska
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)	Rikke Karlsson, Carolina Punset, Jean-Luc Schaffhauser, Annie Schreijer-Pierik, Jana Žitňanská

UDTALELSE fra Transport- og Turismeudvalget (7.9.2016)

til Udvalget om Industri, Forskning og Energi

om EU-strategien for flydende naturgas og gaslagring
(2016/2059(INI))

Ordfører for udtalelse: Cláudia Monteiro de Aguiar

FORSLAG

Transport- og Turismeudvalget opfordrer Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  glæder sig over Kommissionens strategi til støtte for anvendelse af flydende naturgas (LNG) som alternativt brændstof til transport i tilfælde, hvor det erstatter mere forurenende konventionelle brændstoffer og ikke træder i stedet for vedvarende energikilder, forudsat at det fremstilles bæredygtigt og bidrager til målet om dekarbonisering af transportsektoren; understreger de miljømæssige fordele ved at blande LNG, der anvendes i transportsektoren, med bæredygtig flydende biogas fremstillet af affald og restprodukter;

2.  understreger, at en EU-strategi for LNG skal være i overensstemmelse med rammestrategien for en velfunderet energiunion og støtte øget energiforsyningssikkerhed, dekarbonisering og økonomiens langsigtede bæredygtighed samt sikre overkommelige og konkurrencedygtige energipriser for forbrugerne; understreger endvidere, at strategien skal passe ind i de bredere europæiske klima- og energipolitiske mål og prioriteter, og leve op til COP21-aftalen, sætte fokus på at mindske energiefterspørgslen, øge energieffektiviteten og udfase fossile brændstoffer;

3.  påpeger, at brugen af LNG i tunge køretøjer, søgående skibe og skibe, der sejler på indre vandveje, kan nedbringe udledningen af forskellige forurenende stoffer (SOx, NOx og partikler) og for så vidt angår skibsfarten kan give sektoren mulighed for at opfylde kravene i EU's og international miljølovgivning ved at mindske indholdet af svovl og kvælstof i de skibsbrændstoffer, der bruges inden for såvel som uden for emissionskontrolområderne;

4.  understreger, at brugen af LNG også kan medføre en reduktion i drivhusgasemissioner fra søfart og vejtransport, forudsat at der træffes alle effektive foranstaltninger for at minimere metanudslippet gennem hele brændstoffets livscyklus, herunder produktion, distribution og forbrænding; anmoder derfor om, at der træffes relevante foranstaltninger for at minimere metanudslip i den samlede LNG-kæde gennem anvendelse af de bedste tilgængelige teknologier, og for at sikre tilstrækkelig F&U-finansiering til dette formål;

5.  minder om, at Parlamentet gentagne gange har krævet bindende klima- og energimål for 2030 bestående af en national reduktion af drivhusgasemissioner på mindst 40 %, mindst 30 % hvad angår vedvarende energi og 40 % med hensyn til energieffektivitet, som skal gennemføres ved hjælp af individuelle nationale mål;

6.  bemærker, at LNG, og navnlig komprimeret naturgas (CNG), også er en bæredygtig løsning for offentlig transport, der allerede er tilgængelig og kan bidrage til at mindske luft- og støjforurening, som kan føre til forbedrede livsbetingelser, navnlig i byområder;

7.  bemærker, at selv om LNG og CNG kan fremlægge holdbare midlertidige løsninger med henblik på at reducere de miljømæssige konsekvenser af transport, vil deres langsigtede fordele kun kunne realiseres, hvis en gnidningsløs overgang til anvendelse af flydende biogas (LBG) og andre former for vedvarende energi samtidig fremmes ved også at sikre interoperabiliteten af LNG- og LBG-systemer;

8.  understreger, at en infrastruktur med et effektivt net af tankstationer er en forudsætning for den materielle etablering af LNG som et alternativt brændstof i transportsektoren; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at skabe incitamenter til udvikling af sådan infrastruktur med henblik på at lukke de eksisterende huller i udbuddet og skabe et fyldestgørende forsyningsnet;

9.  opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre direktiv 2014/94/EU om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer inden den 18. november 2016 og til at sikre dets gennemførelse inden for de fastsatte tidsfrister, navnlig med hensyn til oprettelsen af LNG-tankstationer, som minimum på det eksisterende TEN-T-hovednet, for at sikre, at tunge LNG-motorkøretøjer kan køre i hele Unionen, og i sø- og indlandshavne, således at LNG-fartøjer til transport ad indre vandveje eller søgående LNG-skibe kan sejle på hele TEN-T-hovednettet; minder om, at medlemsstaterne, inden for rammerne af deres nationale politik og i tæt samarbejde med deres regionale og lokale myndigheder, bør vurdere behovet for at anlægge LNG-tankstationer i havne uden for TEN-T-hovednettet, og understreger, at denne vurdering bør indeholde en detaljeret cost-benefit-analyse;; opfordrer ligeledes Kommissionen til at vurdere, hvorvidt de eksisterende finansielle instrumenter er tilstrækkelige til at støtte opførelsen af LNG-tankstationer i og uden for TEN-T-hovednettet;

10.  opfordrer desuden medlemsstaterne til at sikre gennemførelse af direktiv 2014/94/EU for så vidt angår oprettelsen af LNG-tankstationer for at sikre, at LNG-motorkøretøjer kan køre i byområder, forstadsområder og andre tæt befolkede områder, som minimum på det eksisterende TEN-T-hovednet, for at sikre, at disse køretøjer kan køre i hele Unionen;

11.  understreger, at det er nødvendigt at indføre fælles tekniske specifikationer for LNG-tankstationer til søgående skibe, fartøjer til sejlads på indre vandveje samt motorkøretøjer, jf. direktiv 2014/94/EU; opfordrer til strenge harmoniserede sikkerhedsregler og uddannelse inden for lagring, bunkring og anvendelse om bord af LNG i hele Unionen, samtidig med at muligheden for simultan bunkring og fragtdrift bevares; bemærker, at dette arbejde bør udføres i tæt samarbejde med Den Internationale Søfartsorganisation (IMO) og Det Europæiske Søfartssikkerhedsagentur (EMSA);

12.  understreger behovet for at sikre en tilstrækkelig F&U-finansiering til udvikling af forbedrede teknologier til fartøjer på indre vandveje, søgående skibe samt motorkøretøjer med henblik på et hurtigt skift til en flåde med lavere kulstofemissioner samt til udvikling af ubemandede systemer til anlæggelsen af LNG-tankstationer; opfordrer ligeledes Kommissionen og medlemsstaterne til at skabe incitamenter til udvikling af fartøjer og motorkøretøjer, der bruger LNG, eller ombygning af dem, der kører på traditionelle brændstoffer, således at de kan anvende LNG;

13.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at skabe incitamenter til transport af LNG via jernbane, da dette både aflaster vejtrafikken og bidrager til den miljøvenlige og sikre transport af et bæredygtigt og forureningsfrit brændstof;

14.  anmoder Kommissionen om at revidere direktiv 2009/33/EF om fremme af renere og mere energieffektive køretøjer til vejtransport med henblik på at styrke de ordregivende myndigheders og enheders samt visse aktørers incitamenter til at tage hensyn til energimæssige og miljømæssige påvirkninger ved køb af vejkøretøjer med henblik på især at fremme fornyelsen af køretøjsflåder til fordel for alternativt brændstof, såsom LNG og biogas;

15.  anmoder Kommissionen om i direktivet om brændstofkvalitet at fastsætte et nyt mål for reduktionen af intensiteten af drivhusgasemissionerne i brændstoffernes livscyklus på transportområdet med henblik på især at fremme LNG og biogas, hvor intensiteten af kulstof i livscyklussen er mindre end for konventionelle brændstoffer;

16.  anmoder Kommissionen om efter konsultation med de interesserede parter at evaluere muligheden for i forbindelse med forordning (EF) nr. 443/2009 om fastsættelse af præstationsnormer for nye personbilers emissioner at etablere tilsvarende CO₂-emissioner for emissionerne af kulbrinte, ikke mindst med henblik på forbrugeroplysning;

17.  påpeger, at udsigten til en kraftig forøgelse af de globale forsyninger af LNG på ca. 50 % inden for de næste få år og som følge af lavere priser giver store muligheder for Unionen, navnlig med hensyn til gasforsyningssikkerhed og modstandsdygtighed på området;

18.  opfordrer EU til at gennemføre det indre gasmarked, så det sender de rette prissignaler – både for at tiltrække LNG til de steder, hvor der er behov for den, og for at gøre det muligt at foretage de nødvendige investeringer i infrastruktur;

19.  opfordrer til, at EU intensiverer sine bestræbelser på at samarbejde tæt med internationale partnere for at fremme frie, likvide og gennemsigtige globale LNG-markeder;

20.  understreger, at der også skal sikres en grænseoverskridende adgang til LNG, og at opbevaringen af flydende gas derfor skal baseres på en gennemsigtig, ikke-diskriminerende tarifstruktur, der er afstemt medlemsstaterne imellem;

21.  understreger betydningen af LNG-infrastruktur i sø- og indlandshavne for at fremme multimodalitet, så de kan benyttes af søgående skibe, fartøjer til sejlads på indre vandveje og lastbiler til videre transport af brændstoffet på land; opfordrer kraftigt nationale og regionale operatører til at samarbejde tæt med henblik på at forøge flerfunktionaliteten og mulighederne for udnyttelse af infrastrukturen;

22.  bemærker, at de nuværende LNG-terminaler ikke er fordelt optimalt i EU; understreger, at søhavne spiller en vigtig rolle i forbindelse med at optimere distribution af LNG i hele Unionen ved at fungere som LNG-knudepunkter; opfordrer til etablering af en langsigtet og stabil finansiel ramme og vedvarende finansiering gennem Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI), Connecting Europe-faciliteten (CEF) og dens synergier mellem transport- og energisektoren, motorveje til søs, Horisont 2020, de europæiske struktur- og investeringsfonde og Den Europæiske Investeringsbank;

23.  understreger, at TEN-E-forordningen, sammen med Connecting Europe-faciliteten, udgør en passende politisk ramme til også at støtte EU's gasinfrastruktur, herunder overførsler, LNG-terminaler og -opbevaring, hvilket gør det mærkbart nemmere at bestemme, hvilke projekter EU har behov for, samt sikre deres gennemførelse;

24.  opfordrer Kommissionen til sammen med medlemsstaterne at identificere faciliteter til gaslagring af regional betydning og til at sikre finansiel støtte til at fremme den mest effektive opførelse og benyttelse af infrastruktur eller forbedre den eksisterende kapacitet i tide;

25.  mener, at der skal tages højde for princippet om en afbalanceret geografisk fordeling ved udvælgelse af fremtidige placeringer af nye LNG-terminaler eller ved modernisering/forøgelse af eksisterende LNG-terminalers kapacitet, der støttes af EU-midler; understreger, at de samlede økonomiske fordele ved nye terminaler bør tages i betragtning og de mest omkostningseffektive løsninger vælges, således at alle medlemsstater kan drage fordel af adgangen til internationale LNG-markeder, enten direkte eller via andre medlemsstater;

26.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremsætte omkostningseffektive og miljømæssigt bæredygtige løsninger til distribution og opbevaring af LNG i Unionen, navnlig i regionerne i den yderste periferi, og til, at der tilvejebringes tilstrækkelige midler med henblik på at sikre overkommelige priser for forbrugerne; understreger behovet for at se på alle eksisterende løsninger på problemet med opbevaring og distribution af LNG, navnlig i øregioner, herunder virtuelle gasrørledninger, infrastruktur i lille størrelsesforhold eller brugen af fartøjer til transport af LNG, under hensyntagen til den mulige udvikling i efterspørgsel efter det pågældende brændstof;

27.  understreger, at strategien også bør omfatte brugen af LNG som alternativ til udviklingen af infrastruktur til gasdistribution og -transmission i områder, hvor det ikke for nuværende er omkostningseffektivt; bemærker, at små LNG-installationer kan tilvejebringe den optimale infrastruktur til at øge brugen af naturgas i områder, hvor investeringer i gasinfrastruktur ikke er profitabelt, herunder til at øge brugen af gas til at producere varme og dermed begrænse de såkaldte »emissioner fra lave skorstene« (low-stack emissions);

28.  understreger, at investering i LNG- eller gasinfrastruktur bør undgå risikoen for teknologisk fastlåsning eller strandede aktiver i forbindelse med infrastruktur for fossile brændstoffer; understreger behovet for at vurdere alternativer til LNG-forsyningen, regionale muligheder og miljømæssigt bæredygtige løsninger samt fremme den mest effektive udnyttelse af eksisterende LNG-terminaler i et grænseoverskridende perspektiv; understreger, at der bør gives forrang til markedsbaserede løsninger, der svarer til en reel efterspørgsel efter gas og den videre udvikling/styrkelse af sammenkoblinger;

29.  understreger betydningen af regionalt samarbejde, når der opføres nye LNG-terminaler, og understreger, at medlemsstater med adgang til havet bør indgå i et tæt samarbejde med medlemsstater uden havadgang; understreger, at i den forbindelse vil en optimal udnyttelse af vest/øst- og syd/nord-korridorerne med forbedret tilbagestrømskapacitet muliggøre gastransmission i lande, som ikke har direkte adgang til en LNG-genforgasningsterminal;

30.  anmoder Kommissionen om, sammen med medlemsstaterne og deres regioner, at etablere et fælles projekt "LNG Blue Corridors for Islands" til søfartssektoren, herunder havne i det omfattende TEN-T-netværk med henblik på at fastlægge de nødvendige LNG-infrastrukturer og sammenkoble dette net til TEN-T-hovednettet;

31.  opfordrer til en hurtig gennemførelse af nøgleprojekter af fælles interesse, som allerede er blevet vedtaget, navnlig dem som vil sikre integrationen af gasmarkedet på Den Iberiske Halvø med resten af Europa;

32.  glæder sig over, at vigtige LNG-projekter (f.eks. nord/syd-korridoren) defineres som projekter af fælles interesse; opfordrer Kommissionen til fuldt ud at inddrage Balkanlandene under planlægningen af den videre opbygning af gasrørledninger og TEN-E-net for at sikre den store betydning af EU's energisektor i regionen;

33.  understreger betydningen af forsyningssikkerhed i Sortehavsregionens medlemsstater, som har stort potentiale for videreudvikling af LNG-projekter, der er rettet mod transport af naturgas fra den kaspiske region til Europa.

34.  understreger betydningen af en videre udbygning af gasforsyningsinfrastrukturen fra gaskorridoren i det østlige Middelhav og en undersøgelse af muligheden for at udvikle dens kapacitet til at blive et LNG-terminalknudepunkt i Middelhavet.

RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNINGRÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	1.9.2016
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	38 5 0
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Daniela Aiuto, Lucy Anderson, Inés Ayala Sender, Georges Bach, Izaskun Bilbao Barandica, Deirdre Clune, Michael Cramer, Andor Deli, Karima Delli, Isabella De Monte, Ismail Ertug, Jacqueline Foster, Tania González Peñas, Dieter-Lebrecht Koch, Miltiadis Kyrkos, Bogusław Liberadzki, Peter Lundgren, Marian-Jean Marinescu, Georg Mayer, Cláudia Monteiro de Aguiar, Jens Nilsson, Markus Pieper, Salvatore Domenico Pogliese, Gabriele Preuß, Christine Revault D’Allonnes Bonnefoy, Dominique Riquet, Massimiliano Salini, Claudia Țapardel, Keith Taylor, Pavel Telička, István Ujhelyi, Wim van de Camp, Janusz Zemke, Roberts Zīle, Kosma Złotowski, Elżbieta Katarzyna Łukacijewska
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Ivo Belet, Michael Gahler, Karoline Graswander-Hainz, Werner Kuhn, Jozo Radoš, Henna Virkkunen
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)	Urszula Krupa

RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNINGI KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	26.9.2016
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	33 10 6
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Nicolas Bay, Bendt Bendtsen, Xabier Benito Ziluaga, José Blanco López, David Borrelli, Jerzy Buzek, Angelo Ciocca, Pilar del Castillo Vera, Christian Ehler, András Gyürk, Hans-Olaf Henkel, Eva Kaili, Kaja Kallas, Barbara Kappel, Krišjānis Kariņš, Miapetra Kumpula-Natri, Janusz Lewandowski, Ernest Maragall, Edouard Martin, Angelika Mlinar, Dan Nica, Angelika Niebler, Morten Helveg Petersen, Miroslav Poche, Carolina Punset, Michel Reimon, Paul Rübig, Sergei Stanishev, Neoklis Sylikiotis, Patrizia Toia, Evžen Tošenovský, Vladimir Urutchev, Adina-Ioana Vălean, Henna Virkkunen, Martina Werner, Lieve Wierinck, Anna Záborská, Flavio Zanonato, Carlos Zorrinho
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Michał Boni, Soledad Cabezón Ruiz, David Coburn, Eugen Freund, Françoise Grossetête, Massimiliano Salini, Maria Spyraki
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)	Isabella Adinolfi, Andor Deli, Salvatore Domenico Pogliese

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

33	+
ENF	Barbara Kappel
PPE	Bendt Bendtsen, Michał Boni, Jerzy Buzek, Andor Deli, Christian Ehler, Françoise Grossetête, András Gyürk, Krišjānis Kariņš, Janusz Lewandowski, Angelika Niebler, Salvatore Domenico Pogliese, Paul Rübig, Massimiliano Salini, Maria Spyraki, Vladimir Urutchev, Henna Virkkunen, Adina-Ioana Vălean, Anna Záborská, Pilar del Castillo Vera
S&D	José Blanco López, Soledad Cabezón Ruiz, Eugen Freund, Eva Kaili, Miapetra Kumpula-Natri, Edouard Martin, Dan Nica, Miroslav Poche, Sergei Stanishev, Patrizia Toia, Martina Werner, Flavio Zanonato, Carlos Zorrinho

10	-
ECR	Hans-Olaf Henkel, Evžen Tošenovský
EFDD	Isabella Adinolfi, David Borrelli, David Coburn
ENF	Nicolas Bay, Angelo Ciocca
GUE/NGL	Xabier Benito Ziluaga
VERTS/ALE	Ernest Maragall, Michel Reimon

6	0
ALDE	Kaja Kallas, Angelika Mlinar, Morten Helveg Petersen, Carolina Punset, Lieve Wierinck
GUE/NGL	Neoklis Sylikiotis

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller