Procedure : 2016/0184(NLE)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0280/2016

Indgivne tekster :

A8-0280/2016

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 04/10/2016 - 7.1
CRE 04/10/2016 - 7.1
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2016)0363

HENSTILLING     ***
PDF 363kWORD 55k
3.10.2016
PE 585.745v02-00 A8-0280/2016

om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Parisaftalen, der er vedtaget inden for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer

(12256/2016 – C8-0401/2016 – 2016/0184(NLE))

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed

Ordfører: Giovanni La Via

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING
 KORT BEGRUNDELSE
 PROCEDURE I KORRESPONDERENDE UDVALG

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Parisaftalen, der er vedtaget inden for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer

(12256/2016 – C8-0401/2016 – 2016/0184(NLE))

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (12256/2016),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 192, stk. 1, og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0401/2016),

–  der henviser til Parisaftalen, der blev vedtaget på den enogtyvende partskonference (COP21) inden for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC), afholdt i Paris, Frankrig i december 2015,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse "Vejen fra Paris: Vurdering af følgerne af Parisaftalen – bilag til forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af Parisaftalen under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer" (COM(2016)0110),

–  der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 23. og 24. oktober 2014,

–  der henviser til EU's og medlemsstaternes tilsigtede nationalt bestemte bidrag, som blev fremsendt til UNFCCC af Letland og Europa-Kommissionen den 6. marts 2015,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1, første og tredje afsnit, og stk. 2, og artikel 108, stk. 7,

–  der henviser til henstilling fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A8-0280/2016),

1.  godkender indgåelsen af Parisaftalen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og De Forenede Nationer.


KORT BEGRUNDELSE

om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af Parisaftalen indgået inden for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer

Baggrund

Parisaftalen er en historisk skelsættende milepæl for bekæmpelsen af klimaændringer og for multilateralismen. Den udgør en ambitiøs, afbalanceret, retfærdig og juridisk bindende aftale. Vedtagelsen af aftalen og de samlede meddelelser ved afslutningen af COP21 om 187 parters tilsigtede nationalt bestemte bidrag (INDC'er) markerede et afgørende vendepunkt hen imod en omfattende og fælles global indsats, som – når den er gennemført – endeligt og uigenkaldeligt vil fremskynde omstillingen til en klimarobust, klimaneutral global økonomi. Denne globale indsats sigter mod at bringe verden på rette vej i forhold til at undgå farlige klimaændringer. Med aftalen anerkendes det, at drivhusgasemissionerne bør toppe snarest muligt, og at der bør opnås klimaneutralitet i anden halvdel af dette århundrede. Parisaftalen indeholder følgende vigtige aspekter:

- Der fastsættes et langsigtet mål, som skal bringe verden på rette vej mod at begrænse den globale opvarmning til et godt stykke under 2°C over det førindustrielle niveau og bestræbe sig på at begrænse den til 1,5°C. Det tilstræbte mål på 1,5°C blev aftalt for at øge ambitionerne og sætte fokus på betænkelighederne i de mest sårbare lande, som allerede oplever virkningerne af klimaændringerne.

- Den sender et klart signal til alle interessenter, investorer, virksomheder, civilsamfundet og de politiske beslutningstagere om, at den globale overgang til renere energi skal være permanent, og at der skal ske en omlægning af ressourcerne væk fra fossile brændstoffer. Med 189 nationale klimaplaner, som dækker omkring 98 % af alle emissioner, er håndtering af klimaændringerne nu i sandhed blevet en global indsats. Parisaftalen markerer et skifte fra, at få gør en indsats, til at alle gør en indsats.

- Den indeholder en dynamisk mekanisme til at gøre status og styrke ambitionerne over tid. Fra og med 2023 vil parterne samles hvert femte år for at gøre status på verdensplan for at se på, hvilke fremskridt der er gjort med emissionsreduktionerne, tilpasningen og den støtte, der er ydet og modtaget med hensyn til aftalens langsigtede mål.

- Parterne har en juridisk bindende forpligtelse til at indføre nationale modvirkningsforanstaltninger med henblik på at nå målene for deres bidrag.

- Der fastsættes en mere gennemsigtig og ansvarlig ramme, herunder krav om, at alle parter hvert andet år fremlægger drivhusgasopgørelser og de oplysninger, der er nødvendige for at registrere deres fremskridt, en teknisk ekspertvurdering, en støttende multilateral vurdering af parternes fremskridt og en mekanisme, der letter gennemførelsen og fremmer overholdelsen.

- Den udgør en ambitiøs solidaritetspakke med passende bestemmelser om klimafinansiering og om afhjælpning af behovene i forbindelse med tilpasning og tab og skader relateret til negative indvirkninger af klimaændringerne. For at fremme en individuel og fælles tilpasningsindsats fastsættes der med Parisaftalen for første gang et globalt mål for at øge kapaciteten og modstandsdygtigheden over for klimaændringer og mindske klimasårbarheden. Internationalt set er aftalen en opfordring til parterne om et øget samarbejde om deling af videnskabelig viden om tilpasning såvel som oplysninger om praksis og politikker.

Ordførerens holdning

Ordføreren glæder sig over Kommissionens udkast til forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af Parisaftalen og mener, at det giver det nødvendige grundlag for, at EU og dets medlemsstater kan indgå Parisaftalen. EU og dets medlemsstater har givet udtryk for deres hensigt om at handle i fællesskab inden for rammerne af Parisaftalen, hvilket afspejles i aftalens artikel 4, stk. 18. Unionen og dens medlemsstater er derfor i fællesskab ansvarlige for at udarbejde, meddele og opretholde successive nationalt bestemte bidrag (NDC'er), som de tilsigter at opnå, og for at indføre nationale modvirkningsforanstaltninger. Som et første skridt blev Parisaftalen undertegnet af Kommissionen og Rådet på vegne af Den Europæiske Union og alle 28 medlemsstater ved en undertegnelsesceremoni på højt plan i New York den 22. april 2016.

Parisaftalen træder i kraft på tredivtedagen efter den dato, hvor mindst 55 parter i konventionen, som i alt tegner sig for mindst ca. 55 % af de samlede drivhusgasemissioner, har deponeret deres ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumenter hos FN. Den 29. juni 2016 havde 178 stater undertegnet Parisaftalen og 19 stater deponeret instrumenter til ratifikation, og tilsammen tegner disse sig for 0,18 % af verdens samlede drivhusgasemissioner. Der er voksende international opbakning til, at Parisaftalen skal træde i kraft i 2016. Et eksempel er ledernes erklæring vedtaget på G7-topmødet i Ise-Shima, Japan, den 26.-27. maj 2016, hvori alle parter opfordres til at arbejde hen imod en ikrafttrædelse af Parisaftalen i 2016,

Ordføreren mener, at det er utænkeligt, at Parisaftalen træder i kraft uden EU som underskriver i betragtning af EU's førende rolle i kampen mod klimaændringerne, dets rolle i Kyotoprotokollen, og dets fortsatte bestræbelser på at nå frem til en efterfølgende universel traktat. Derfor opfordrer ordføreren indtrængende Rådet og de enkelte medlemsstater til at tage de nødvendige skridt til at fuldføre deres ratificeringsprocesser på EU-plan og nationalt plan senest ved udgangen af 2016.

EU og dets medlemsstater var de første store økonomier, der meddelte deres tilsigtede nationalt bestemte bidrag (INDC) den 6. marts 2015 og dermed afspejlede 2030-rammen for klima- og energipolitikken, som Det Europæiske Råd havde vedtaget på sit møde i oktober 2014. EU har opstillet et ambitiøst mål om senest i 2030 at reducere drivhusgasemissionerne i Unionen med mindst 40 %. Siden da har EU og medlemsstaterne allerede forpligtet sig til at nå dette mål, som vedrører indsatsen for emissionsreduktion for perioden 2020-2030. Ordføreren mener derfor, at EU's ratifikationsprocedure skal adskilles fra de nuværende og kommende lovgivningsmæssige foranstaltninger til gennemførelse af målet om en reduktion af drivhusgasemissionerne på mindst 40 %.

Konklusion

Ordføreren mener, at ratifikationsafgørelsen om indgåelse af Parisaftalen inden for rammerne af UNFCCC vil sende et stærkt signal og fremhæve EU's og dets medlemsstaters ledende rolle og deres fortsatte indsats for at dæmme op for klimaændringer på internationalt niveau. Endvidere vil gennemførelsen af Parisaftalen yde et afgørende bidrag til den globale indsats for at håndtere klimaændringerne. Af disse grunde anser ordføreren den formelle ikrafttræden af Parisaftalen for en vigtig prioritet for Den Europæiske Union. Han opfordrer derfor Rådet til at tage alle nødvendige skridt til at færdiggøre dets holdning til ratifikationen af Parisaftalen sammen med de parallelle nationale ratifikationsprocesser i medlemsstaterne så hurtigt som muligt, således at EU's ratifikation og deponering af ratifikationsinstrumenter hos FN kan afsluttes inden udgangen af 2016.

På baggrund af ovenstående overvejelser foreslår ordføreren, at det korresponderende udvalg og Europa-Parlamentet godkender Kommissionens forslag til Rådets afgørelse uden unødig forsinkelse.


PROCEDURE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Titel

Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Parisaftalen, der er vedtaget inden for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer

Referencer

12256/2016 – C8-0401/2016 – COM(2016)03952016/0184(NLE)

Dato for høring / anmodning om godkendelse

30.9.2016

 

 

 

Korresponderende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

ENVI

 

 

 

 

Ordførere

       Dato for valg

Giovanni La Via

15.6.2016

 

 

 

Behandling i udvalg

1.9.2016

 

 

 

Dato for vedtagelse

3.10.2016

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

54

3

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Margrete Auken, Pilar Ayuso, Zoltán Balczó, Ivo Belet, Simona Bonafè, Biljana Borzan, Soledad Cabezón Ruiz, Nessa Childers, Miriam Dalli, Jørn Dohrmann, Stefan Eck, Eleonora Evi, Karl-Heinz Florenz, Francesc Gambús, Elisabetta Gardini, Gerben-Jan Gerbrandy, Jens Gieseke, Sylvie Goddyn, Matthias Groote, Françoise Grossetête, György Hölvényi, Jean-François Jalkh, Karin Kadenbach, Giovanni La Via, Norbert Lins, Susanne Melior, Miroslav Mikolášik, Massimo Paolucci, Gilles Pargneaux, Piernicola Pedicini, Bolesław G. Piecha, Pavel Poc, Frédérique Ries, Annie Schreijer-Pierik, Estefanía Torres Martínez, Nils Torvalds, Damiano Zoffoli

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Mark Demesmaeker, Linnéa Engström, Fredrick Federley, Eleonora Forenza, Elena Gentile, Esther Herranz García, Jan Huitema, Merja Kyllönen, Joëlle Mélin, Sirpa Pietikäinen, Gabriele Preuß, Christel Schaldemose, Jasenko Selimovic, Bart Staes, Tom Vandenkendelaere

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Tiziana Beghin, José Bové, Jude Kirton-Darling, Olle Ludvigsson, Igor Šoltes

Dato for indgivelse

3.10.2016

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik