BETÆNKNING om nye muligheder for små transportvirksomheder, herunder samarbejdsbaserede forretningsmodeller

18.10.2016 - (2015/2349(INI))

Transport- og Turismeudvalget
Ordfører: Dominique Riquet

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om nye muligheder for små transportvirksomheder, herunder samarbejdsbaserede forretningsmodeller

(2015/2349(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 5, stk. 3,

–  der henviser til protokol nr. 2 til traktaten om Den Europæiske Union om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet,

–  der henviser til Kommissionens hvidbog "En køreplan for et fælles europæisk transportområde - mod et konkurrencedygtigt og ressourceeffektivt transportsystem" (COM(2011)0144),

–  der henviser til sin beslutning af 9. september 2015 om ”gennemførelse af hvidbogen om transport fra 2011: status og vejen frem mod bæredygtig mobilitet”[1],

–  der henviser til EU's henstilling 2003/361/EF om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder,

–  der henviser til årsberetningen om europæiske SMV'er 2014/2015,

–  der henviser til Kommissionens meddelelser ""Tænk småt først" – En "Small Business Act" for Europa" (COM(2008)0394) og "Status vedrørende "Small Business Act" for Europa" (COM(2011)0078),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse "En europæisk dagsorden for den kollaborative økonomi" (COM(2016)0356),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse om "En europæisk strategi for lavemissionsmobilitet" (COM(2016)0501),

–  der henviser til sin beslutning af 5. februar 2013 om bedre adgang til finansiering for SMV'er[2],

–  der henviser til sin beslutning af 19. maj 2015 om grønne vækstmuligheder for SMV'er[3],

–  der henviser til Horisont 2020's SMV-instrument og INNOSUP, Cosme, Dit Europa - Erhvervslivet, pilotprojektet "Den hurtige vej til innovation" og mulighederne for netværkssamarbejde,

–  der henviser til direktivet om e-handel (2000/31/EF) og servicedirektivet (2006/123/EF),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse "En strategi for et digitalt indre marked i EU" (COM(2015)0192),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse "Opgradering af det indre marked: flere muligheder for borgerne og virksomhederne" (COM(2015)0550),

–  der henviser til Connecting Europe-faciliteten (CEF) oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1316/2013 af 11. december 2013[4],

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget og udtalelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A8-0304/2016),

A.  der henviser til, at de små og mellemstore virksomheder (SMV'er) udgør motoren i europæisk økonomi, og at de i 2014 udgjorde 99,8 % af alle virksomheder i den ikke-finansielle sektor og beskæftigede to ud af tre personer;

B.  der henviser til, at de jobskabende SMV'er i de senere år hovedsagelig findes i servicesektoren;

C.  der henviser til, at de små transportvirksomheder spiller en afgørende rolle for en velfungerende mobilitet i Europa, men ofte har vanskeligt ved at få adgang til eller blive på markedet, navnlig på grund af tilstedeværelsen af monopoler på markedet;

D.  der henviser til, at små virksomheder navnlig giver en merværdi i isolerede områder og i tætbefolkede områder på grund af et indgående kendskab til det lokale marked, en nærhed til kunderne og/eller en smidighed og evne til at innovere; der endvidere henviser til, at de er i stand til at tilbyde skræddersyede tjenesteydelser og er med til at bekæmpe social udgrænsning, skabe arbejdspladser, skabe økonomisk aktivitet, forbedre mobilitetsforvaltningen og bidrage til udviklingen af turisme (hvor mobilitetstjenester er direkte forbundet med de besøgendes efterspørgsel efter nye produkter og oplevelser);

E.  der henviser til, at både efterspørgslen efter og betingelserne for varetagelse af transporttjenester for personer og varer er stærkt varierende, og at en begrænsning af mobiliteten ikke er en mulighed;

F.  der henviser til, at organiseringen af transporten i storbyerne og på deres indfaldsveje forårsager trafiktæthed og trafikpropper, hvilket udgør en betydelig byrde for økonomien; der henviser til, at SMV'erne i transportsektoren er et vigtigt supplement til det offentlige transportnet i byknudepunkter, især på tidspunkter på dagen, hvor den offentlige transport ikke er særlig hyppig, og i udkantsområder uden ordentligt udviklede transporttjenester i forstæderne;

G.  der henviser til, at en nylig undersøgelse fra Kommissionen viser, at 17 % af de europæiske forbrugere har benyttet tjenester, der leveres af deleøkonomien, og at 52 % er opmærksomme på de tjenester, der udbydes; der henviser til, at forbrugerne forventer let tilgængelige og fleksible måder at bruge transporttjenester på, mens priserne holdes i overensstemmelse med de faktiske omkostninger ved tilvejebringelse, samt nem adgang til reservationer og sikker betaling for ydelser;

H  der henviser til, at deleøkonomi inden for transportsektoren aktivt kan fremme udviklingen af bæredygtig mobilitet, men at selvregulering ikke altid er løsningen, og at der er behov for et passende regelsæt;

I.  der henviser til, at kravet om bæredygtig udvikling og revolutionen inden for informations- og kommunikationsteknologi har skabt hidtil usete muligheder og udfordringer for virksomheder af alle størrelser med hensyn til at reagere på den voksende efterspørgsel efter bæredygtig mobilitet inden for rammerne af en begrænset infrastruktur;

J.  der henviser til, at den eksponentielle vækst i penetrationen af intelligente mobile enheder samt den omfattende dækning med højhastighedsbredbåndsnet har skabt nye digitale værktøjer for såvel udbyderne af transporttjenester som forbrugerne, nedbragt transaktionsomkostningerne og ligeledes mindsket betydningen af tjenesteudbydernes fysiske placering, hvilket giver dem mulighed for at have en bred kontaktflade, når de udbyder deres tjenester, ikke bare regionalt, men også globalt via digitale netværk, også fra fjerntliggende områder;

K.  der henviser til, at teknologiske fremskridt, nye forretningsmodeller og digitaliseringen har ændret transportsektoren væsentligt i de senere år, hvilket medfører alvorlige konsekvenser for traditionelle forretningsmodeller samt arbejdsvilkårene og beskæftigelsen i sektoren; der henviser til, at selv om transportsektoren på den ene side har åbnet op, er arbejdsvilkårene på den anden side i mange tilfælde blev forværret som følge af den økonomiske krise, og i nogle tilfælde til utilstrækkelig gennemførelse af eksisterende lovgivning;

L.  der henviser til, at transportsektoren ikke kun omfatter udbydere af direkte transporttjenester, men også SMV'er, der tilbyder tjenesteydelser såsom vedligeholdelse af transportmidler, salg af reservedele, uddannelse af personale og leje af køretøjer og udstyr; der henviser til, at der er et enormt potentiale for jobskabelse forbundet med disse aktiviteter, herunder beskæftigelse til højt kvalificerede arbejdstagere; der henviser til, at politikker for transportsektoren bør tage hensyn til hele værdikæden;

M.  der henviser til, at kun 1,7 % af virksomhederne i EU gør fuldt brug af avancerede digitale teknologier, mens 41 % slet ikke anvender disse; der henviser til, at digitalisering af alle sektorer er afgørende for at bevare og forbedre EU's konkurrenceevne;

N.  der henviser til, at den fleksibilitet og nemme adgang, der er indbygget i deleøkonomien, kan skabe beskæftigelsesmuligheder for grupper, der traditionelt er udelukket fra arbejdsmarkedet, navnlig kvinder, unge og migranter;

O.  der henviser til, at transporttjenester kan udgøre en god mulighed for at blive selvstændig og fremme en iværksætterkultur;

P.  der henviser til, at onlineplatforme for transporttjenester kan give mulighed for en hurtig overensstemmelse mellem henvendelser fra kunder på den ene side og udbuddet af arbejdskraft fra registrerede virksomheder eller arbejdstagere på den anden side;

Q.  der henviser til, at OECD mener, at job af god kvalitet er en afgørende faktor for at tackle stor ulighed og fremme social samhørighed;

I.  Udfordringerne for de små transportvirksomheder

1.  mener, at transportvirksomhederne står over for store udfordringer med henblik på at imødekomme den stigende efterspørgsel efter mobilitet inden for rammerne af den begrænsede infrastruktur og stigende miljømæssige krav; mener, at alle transportvirksomheder er under pres for at levere sikre, bæredygtige og særdeles konkurrencedygtige løsninger, som er miljømæssigt ansvarlige i henhold til COP21 og samtidig mindsker trafiktætheden, men at det er vanskeligere og dyrere for de små virksomheder at håndtere dette problem;

2.  understreger, at for hyppigt skiftende emissionsstandarder for køretøjer kan vise sig at være særligt problematiske for mindre transportvirksomheder i betragtning af afskrivningsperioderne for køretøjerne;

3.  understreger den komplekse karakter af transportsektoren, der er kendetegnet ved en forvaltning på flere niveauer (lokalt, nationalt, europæisk og globalt), som stadig meget opdelt efter transportform; bemærker, at denne sektor er underkastet en streng regulering, navnlig med hensyn til adgangen til erhvervet, de relevante aktiviteter og udviklingen, anvendelsen og markedsføringen af transporttjenester (eksklusive rettigheder, reduktion af antallet af licenser) samt subsidier; understreger, at sikkerheden er af afgørende betydning for transportsektoren, men beklager, at den, blandt andre faktorer, undertiden bruges som et påskud for at skabe kunstige hindringer;

4.  henstiller til medlemsstaterne at bringe den overregulering til ophør, der ofte skyldes korporativismens beskyttelsesrefleks, og som fører til fragmentering af det indre marked og gør det mere komplekst og stift og samtidig øger ulighederne; anser det for hensigtsmæssigt, at medlemsstaterne ikke har flere forskellige tilgange til lovligheden af onlineplatforme og dermed afværger ubegrundede, restriktive, ensidige foranstaltninger; opfordrer medlemsstaterne til at overholde, og fuldt ud gennemføre, direktivet om elektronisk handel (direktiv 2000/31/EF) og servicedirektivet (direktiv 2006/123/EF); fastholder, at den frie bevægelighed for tjenesteydere og den frie etableringsret som omhandlet i henholdsvis artikel 56 og 49 i TEUF er afgørende for at skabe den europæiske dimension af tjenester og dermed for det indre marked;

5.  understreger, at det på grund af den retlige usikkerhed om definitionen af tjenesteydere i transportsektoren ikke er muligt at skabe fair konkurrence, og beklager, at det er vanskeligt for mange små virksomheder at komme ind på det nationale og det internationale marked og udvikle og tilbyde nye tjenester; understreger, at ovenstående hæmmer SMV'ernes adgang til denne sektor;

6.  mener, at Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1072/2009 skal forbedres for at afhjælpe de alvorlige forstyrrelser af de nationale transportmarkeder i flere medlemsstater, som er opstået efter dens gennemførelse;

7.  glæder sig over de nye muligheder, som små transportvirksomheder og nye samarbejdsbaserede forretningsmodeller giver, men beklager samtidig den konkurrencebegrænsende aktivitet som følge af den uensartede anvendelse af EU-reglerne i medlemsstaterne, navnlig med hensyn til løn og sociale sikringsordninger, særlig hvad angår lønninger og sociale sikringsordninger, som kan føre til forvridninger som social dumping, samt sikkerhedsmæssige udfordringer;

8.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke retshåndhævelsen; mener, at enhver ændring af lovgivningen om sociale forhold og arbejdsvilkår skal respektere alle EU's grundlæggende frihedsrettigheder, ikke må hindre loyal konkurrence, som er baseret på objektive konkurrencemæssige fordele, og ikke må skabe yderligere administrative byrder eller ekstra omkostninger for små transportvirksomheder;

9.  bemærker, at de små transportvirksomheder ikke alene skal foretage investeringer for at overholde gældende lovgivning, men også for fortsat at kunne konkurrere (f.eks. ved at fokusere på nye teknologier); beklager, at disse virksomheders adgang til kredit og finansiering på pengemarkederne på den ene side og i modsætning til, hvad der er tilfældet med store virksomheder, fortsat er begrænset til trods for de kvantitative lempelser, og at der på den anden side sjældent ydes offentlig finansiel støtte, herunder fra EU, fordi de administrative procedurer er for komplicerede og for lange; understreger vigtigheden af at sikre videnformidling og bistand til mindre virksomheder, der indgiver ansøgninger inden for rammerne af Den Europæiske Investeringsfond;

10.  bemærker, at transporten i en situation med voksende urbanisering skal organiseres på en stadig mere integreret, digitaliseret og multimodal måde, og at byknudepunkterne spiller en stadig mere central rolle i tilrettelæggelsen af bæredygtig mobilitet; understreger den stigende betydning af applikationer til multimodal rejseplanlægning og vigtigheden af, at små virksomheder bliver inkluderet på listen over tilgængelige applikationer og pakker af transportydelser; understreger, at universel adgang til internettet ville kunne lette den fælles levering af transportydelser og en bedre rejseplanlægning;

11.  bemærker, at mange sekundære linjer i mange regioner, navnlig dem med ringe transportmuligheder og lav befolkning, lukker på grund af de økonomiske vanskeligheder og manglende ressourcer til vedligeholdelse af transportknudepunkter; mener, at de nye samarbejdsbaserede forretningsmodeller på ingen måde kan retfærdiggøre det manglende udbud af offentlige transportydelser i disse regioner;

12.  understreger vigtigheden for mobiliteten i byerne af udlejning af lette køretøjer såsom cykler og scootere; bemærker, at langt størstedelen af sådanne operatører er SMV'er; opfordrer til, at disse operatørers potentiale oftere tages i betragtning i processen med at øge mobiliteten i byerne og udvikle energieffektiv og ressourceeffektiv bytransport;

13.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at overveje at samle små transportvirksomheder, hvilket vil fremme udviklingen af partnerskaber mellem sådanne virksomheder og hjælpe forbrugerne med at lokalisere de ønskede tjenesteydelser fra små transportvirksomheder, som passer til deres behov;

14.  anmoder Kommissionen om i sine retningslinjer på området at tage højde for, at de nye samarbejdsbaserede forretningsmodeller har svært ved at vinde fodfæste i landområderne og områderne uden for byerne;

15.  konstaterer, at udviklingen af samarbejdsbaserede forretningsmodeller kan optimere anvendelsen af køretøjer og infrastruktur og dermed bidrage til at imødekomme efterspørgslen efter mobilitet på en mere bæredygtig måde; bemærker, at den stigende brug af data genereret af brugerne i sidste ende kan føre til, at der skabes merværdi i transportkæden; understreger imidlertid, at en koncentration af data hos nogle få formidlingsplatforme kan gøre det vanskeligere at opnå en ligelig fordeling af indtægterne og en afbalanceret deltagelse i investeringerne i infrastruktur og andre relevante omkostninger og i andre relevante omkostninger, som alle har direkte indvirkning på SMV'er;

16.  glæder sig over, at formidlingsplatformene har skabt ideen om at udfordre hinanden, de etablerede aktører og de korporatistiske strukturer og underminere de eksisterende monopoler og forhindre nye; understreger, at dette fremmer et marked, hvor der er meget større fokus på forbrugernes efterspørgsel, og får medlemsstaterne til at revidere markedets struktur; bemærker imidlertid, at medmindre der er passende og klare retlige rammer, vil formidlingsplatformene, der er kendetegnet ved et "vinderen får det hele"-fænomen, skabe en dominerende stilling på markedet, der skader mangfoldigheden i de økonomiske strukturer;

17.  henleder opmærksomheden på de muligheder og udfordringer (dvs. at der også kan opstå små virksomheder inden for disse nye områder), der opstår som følge af udviklingen af forbundne og selvkørende køretøjer (biler, skibe, droner og køretøjer i gruppe); opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til at fremlægge en køreplan for opkoblede og selvkørende køretøjer og at analysere de potentielle virkninger, en udbredt brug af denne teknologi kan få for den europæiske transportsektor, navnlig for SMV'er;

II.  Henstillinger: hvordan man forvandler udfordringerne til muligheder

18.  opfordrer til en fortsat indsats for at fuldføre det fælles europæiske transportområde; mener, at enhver regulering, der indfører nye krav til små virksomheder, især hvad angår beskatning, sociale forhold og miljø, bør være forholdsmæssig, enkel og klar, ikke bør hæmme deres udvikling og om nødvendigt bør afspejle de regionale og nationale kendetegn i de forskellige medlemsstater; mener, at en sådan regulering skal være ledsaget af de nødvendige (lovgivningsmæssige og/eller økonomiske) incitamenter;

19.  mener, at styrkelse af et integreret europæisk koordineret mobilitetssystem er den bedste metode til på en passende måde at integrere alle virksomheder inden for alle former for transport i et dynamisk fællesskab, hvor transportsektorens egen digitalisering og fremme af innovative tiltag er den bedste metode til at garantere kunderne ét sammenhængende system og de erhvervsdrivende et bedre udgangspunkt for at øge værdien;

20.  bemærker, at de tjenesteydelser, der leveres af SMV'erne i transportsektoren, ikke altid er tilpasset handicappedes og ældres behov; opfordrer til, at alle de redskaber og programmer, der har til formål at støtte disse operatører, tager hensyn til behovet for så vidt muligt at tilpasse transporttjenester til bevægelseshæmmede personers behov;

21.  bemærker, at alle aktører, der drager fordel af anvendelsen af infrastrukturen, i lyset af manglen på investeringer i infrastruktur skal bidrage under fuld hensyntagen til alle eksisterende transportskatter og -afgifter og negative miljømæssige og sundhedsmæssige konsekvenser; understreger vigtigheden af at internalisere negative eksterne faktorer inden for vejtransport og øremærke indtægter til brugen af transportinfrastruktur, herunder på tværs af grænserne; erkender ikke desto mindre, at dette kan give særlige udfordringer for små virksomheder, herunder i regionerne i den yderste periferi, hvilket der skal tages hensyn til som en prioritering;

22.  minder om, at EFSI blev oprettet for at bidrage til yderst innovative markedsbaserede projekter, og anser det derfor for at være et væsentligt instrument til at hjælpe SMV'erne inden for transportsektoren med at udvikle nye mobilitetsløsninger; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremskynde dens implementering og til at øge bistanden til SMV'erne og nystartede virksomheder i forbindelse med forberedelsen af sådanne projekter;

23.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe hensigtsmæssige foranstaltninger til at bekæmpe de store integrerede koncerners konkurrencebegrænsende praksis med henblik på at håndtere forskelsbehandling og restriktioner vedrørende markedsadgang, uden hensyntagen til virksomhedernes størrelse eller type, navnlig for så vidt angår nye forretningsmodeller; opfordrer indtrængende til dialog og bedre forbindelser mellem transportudøveren og ordregiveren, især på nye og potentielle markeder, samt en løsning på problemet med falske selvstændige;

24.  opfordrer til, at SMV'erne inddrages i planerne om et europæisk integreret billetsystem; bemærker, at effektiviteten af sådan et system vil afhænge af, at det omfatter så mange transporttjenestevirksomheder og -operatører som muligt; bemærker, at udvekslingen af oplysninger og erfaringer mellem store operatører og SMV'er kan skabe meget gunstige synergier med hensyn til at udforme et effektivt transportnetværk i Europa;

25.  kræver med henblik på at opnå større gennemsigtighed en revision og harmonisering af reglerne om adgang til lovregulerede erhverv og aktiviteter i Europa og af kontrollen af disse erhverv, således at nye operatører og tjenesteydelser forbundet med digitale platforme og deleøkonomi kan udvikle sig i et erhvervsvenligt klima, herunder større gennemsigtighed med hensyn til ændringer af lovgivningen, og sameksistere med de etablerede operatører i et sundt konkurrenceklima; bemærker de positive virkninger ved deleøkonomiaktører med hensyn til at skabe nye job til unge, der træder ind på arbejdsmarkedet, og selvstændige;

26.  opfordrer Kommissionen til snarest at offentliggøre en køreplan for frigivelse af data om offentligt finansieret transport og indførelse af harmoniserede standarder for transportdata samt programmingsgrænseflader med henblik på at styrke dataintensive innovationer og levering af nye transporttjenester;

27.  mener, at løsningen i lyset af udviklingen af deleøkonomi hverken er sektorspecifikke regler eller regler, der kun gælder for platformene, og at mobilitetssystemet fremover må betragtes samlet; opfordrer til indførelse af et moderniseret multimodalt regelsæt, som fremmer innovation og konkurrenceevne samt beskyttelse af forbrugerne og deres data, garanterer arbejdstagernes rettigheder og sikrer lige konkurrencevilkår for de forskellige operatører; gør på denne baggrund opmærksom på den vigtige rolle, interoperabilitet spiller inden for transportsektoren, idet den sikrer de små virksomheder ensartede løsninger;

28.  opfordrer medlemsstaterne til at vurdere behovet for at ajourføre deres nationale arbejdsret med den digitale tidsalder under hensyntagen til deleøkonomiens egenskaber og hvert lands individuelle arbejdsret;

29.  mener, at en sådan målsætning kræver en konvergens mellem modellerne, som er baseret på en klar og konsekvent definition uden overlapninger af "formidlere" og "leverandører af tjenesteydelser"; henstiller, at der skelnes mellem formidlingsplatforme, som ikke genererer forretningsmæssigt overskud for deres brugere, og formidlingsplatforme, som sætter en (profitsøgende) tjenesteyder og en kunde i forbindelse med hinanden, med eller uden et arbejdsgiver-/arbejdstagerforhold mellem tjenesteyder og platform; foreslår, at man for at gøre det lettere for alle parter at opfylde deres sociale og skatte- og sikkerhedsmæssige forpligtelser og for at sikre, at de tjenesteydere, der bruger platformene, er kompetente og behørigt kvalificerede (med det formål at beskytte forbrugerne), bør give de nationale myndigheder mulighed for at anmode om de oplysninger, som de anser for nødvendige, fra formidlingsplatformene; understreger, at de allerede eksisterende feedback- og ratingssystemer også hjælper formidlerne med at opbygge et tillidsforhold til forbrugerne, og at de genererede data bør behandles i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF;

30.  mener, at potentialet for stor gennemsigtighed i deleøkonomien giver gode muligheder for sporbarhed af transporttjenesterne i tråd med målsætningen om at håndhæve den eksisterende lovgivning; opfordrer Kommissionen til at offentliggøre retningslinjer for, hvordan EU-retten finder anvendelse på de forskellige typer af deleøkonomiske forretningsmodeller, for om nødvendigt at udfylde lovgivningsmæssige huller inden for beskæftigelse og social sikring på en måde, der respekterer nationale kompetencer;

31.  understreger, at transportvirksomheder ligeledes inkluderer operatører, der ikke direkte leverer transporttjenester, såsom uddannelsesudbydere, virksomheder, der udlejer køretøjer, workshopper og servicecentre; bemærker, at langt størstedelen af sådanne operatører er SMV'er; opfordrer til, at der tages hensyn til disse operatørers behov i udformningen af retlige foranstaltninger og investeringsprogrammer, der har til formål at støtte udviklingen af SMV'er;

32.  opfordrer Kommissionen til at støtte SMV'erne inden for transportsektoren, når det gælder om at danne klynger inden for dette område, som både forbrugere og andre interessenter kan deltage i;

33.  bemærker, at de fleste udbydere i deleøkonomien kommer fra lande uden for EU; mener, at EU er nødt til at udvikle mere innovative nye virksomheder i transportsektoren, og opfordrer til øget støtte til sådanne virksomheder, navnlig til unge iværksættere på dette område;

34.  beklager, at medlemsstaternes svar på udviklingen af kollaborative forretningsmodeller hidtil har været meget fragmenteret og i nogle tilfælde i fuldstændig modstrid med potentialet og fordelene ved udviklingen af denne sektor og i modstrid med forbrugernes forventninger, og anser det for ønskeligt med en koordineret global tilgang til foranstaltninger på europæisk plan, der omfatter spørgsmål vedrørende en bæredygtig kollaborativ forretningsmodel; noterer sig Kommissionens fornuftige tilgang til denne "nye forretningsmodel", som beskrevet i dens nylige meddelelse, hvori man understregede den kollaborative økonomis betydning for den fremtidige vækst[5];

35.  bemærker det enorme potentiale, som nye teknologier besidder til fremkomst af nye former for levering af tjenesteydelser i godstransportsektoren; understreger navnlig de enorme muligheder ved droner, som allerede er et meget effektivt redskab til at arbejde under vanskelige betingelser; understreger, at EU bør støtte det potentiale, som de SMV'er, der er involveret i udformningen, produktionen og brugen af droner, besidder;

36.  mener, at de samarbejdsbaserede forretningsmodeller er en vigtig ressource for en bæredygtig udvikling af konnektiviteten i perifere områder, landdistrikter og bjergområder, med indirekte fordele også for turistindustrien;

37.  er af den opfattelse, at de lovgivningsmæssige krav bør stå i rimeligt forhold til forretningens art og virksomhedens størrelse; er imidlertid i tvivl om, hvorvidt der fortsat er grundlag for at fritage lette erhvervskøretøjer fra anvendelsen af en række europæiske regler, i betragtning af den stigende brug af lette erhvervskøretøjer i international godstransport, og anmoder Kommissionen om at fremlægge en diagnostisk rapport om de økonomiske, miljømæssige og sikkerhedsmæssige konsekvenser heraf;

38.  opfordrer til etablering af samarbejdsstrukturer mellem små transportvirksomheder, videnskabelige forskningsinstitutter og de lokale og regionale myndigheder med henblik på at organisere bytrafikken og trafikken mellem byerne bedre for at reagere effektivt på fremkomsten af nye tjenesteydelser og produkter, herunder dem, der tilbydes af SMV'er (f.eks. den første og sidste del af en dør til dør-transport), og samtidig tilpasse de eksisterende offentlige transportnetværk bedre til passagerernes behov og forventninger; kræver, at der medtages oplysninger om mobilitetstjenester, der tilbydes af små virksomheder, i rejseinformations- og rejseplanlægningstjenesterne;

39.  opfordrer til, at der nedsættes arbejdsgrupper for innovation med henblik på at sikre fuld virkning af konceptet "delebyer" og hjælpe lokale, regionale og nationale institutioner med at reagere effektivt på fremkomsten af nye tjenesteydelser og produkter;

40.  understreger betydningen af fokuseret uddannelse (f.eks. vedrørende big data, integrerede tjenester osv.) med henblik på at hjælpe transportvirksomhederne med at skabe øget værdi på det digitale område; opfordrer derfor til en tilpasning af efteruddannelsen af de erhvervsdrivende i overensstemmelse med de kvalifikationer og færdigheder, der kræves under de nye forretningsmodeller, navnlig med henblik på at afhjælpe manglen på medarbejdere, navnlig chauffører;

41.  understreger, at SMV'erne inden for transportsektoren ofte undlader at ekspandere på grund af de større risici, der er ved grænseoverskridende erhvervsaktiviteter takket være de forskellige retssystemer i de forskellige (medlems)stater; opfordrer Kommissionen til i samarbejde med nationale, regionale og lokale myndigheder i medlemsstaterne at udvikle samarbejds- og kommunikationsplatforme med henblik på at rådgive og undervise SMV'erne angående forskellige finansieringsordninger, tilskud og internationalisering; anmoder Kommissionen om at videreudvikle de eksisterende støtteprogrammer for SMV'er og gøre dem mere synlige blandt aktørerne i transportsektoren i forbindelse med synergier mellem forskellige EU-fonde;

42.  opfordrer de lokale myndigheder til at forpligte sig til aktivt at forfølge dekarboniseringsprincipperne for bytransport, der fremgår af hvidbogen om transport, og operatørerne til at udnytte de konkurrencemæssige fordele, som de nye CO2-neutrale ydelser og progressiv digitalisering af administrationen, drift og salg åbner, for at opnå en bedre stilling inden for de nye konkurrencemæssige vilkår samt inden for de nye aktiviteter;

43.  henstiller til Kommissionen, medlemsstaterne og de lokale myndigheder at fremme innovationer inden for deleøkonomi, hvilke innovationer igen vil blive støttet af fremvæksten af de samarbejdsbaserede forretningsmodeller, såsom delebiler, delecykler, fælles godstransport, taxaer på kollektivbasis, samkørsel og on demand-busser, og sammenkoblingen heraf med offentlige transportmidler;

44.  opfordrer Kommissionen til via et styrket samarbejde blandt generaldirektoraterne at holde nøje øje med udviklingen af den digitale økonomi og indvirkningen af lovgivningsinitiativerne inden for den "digitale dagsorden" på transportsektoren;

45.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i samarbejde med arbejdsmarkedets parter regelmæssigt at vurdere digitaliseringens indvirkning på antallet og typen af job i transportsektoren og til at sikre, at beskæftigelses- og socialpolitikkerne holder trit med digitaliseringen af arbejdsmarkedet i transportsektoren;

46.  anbefaler, at deleøkonomiske virksomheder samt folk, der arbejder i transportsektoren, finder modeller til samarbejde om at forfølge fælles interesser, f.eks. inden for forsikring;

47.  bifalder de fleksible arbejdstidsmodeller, som er forhandlet på plads af arbejdsmarkedets parter i transportsektoren og giver arbejdstagerne bedre mulighed for at forene arbejdsliv og privatliv; understreger imidlertid betydningen af at overvåge overholdelsen af ufravigelige regler om arbejdstid og køre-hviletider, hvilket bør blive lettere som følge af digitaliseringen af transportsektoren;

48.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

• [1]  Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0310.
• [2]  Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0036.
• [3]  Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0198.
• [4]  EUT L 348 af 20.12.2013, s. 129.
• [5]  COM(2016)0356

BEGRUNDELSE

Det er i mangel af relevante statistiske data svært at forstå, hvordan virkeligheden ser ud for de små transportvirksomheder i Europa. Deres betydning varierer fra den ene transportform til den anden (de har stor betydning inden for vejtransport, transport ad indre vandveje og søtransport, lidt mindre inden for jernbane- og lufttransport), men det er umuligt at fastslå deres nøjagtige antal, deres andel af beskæftigelsen eller deres andel af den velstand, der skabes inden for Unionen.

Ordføreren forstår ved "transportvirksomheder" virksomheder, der leverer transporttjenester, det være sig for passagerer eller gods. Industri og hermed beslægtede tjenesteydelser er derfor ikke omfattet af denne betænkning.

De små transportvirksomheder er særligt vanskelige at vurdere, da de har meget forskellige profiler afhængigt af transportformen, landet, typen af tjenesteydelse og den konkurrencemæssige struktur på det marked, hvor de opererer. Der er familieforetagender, SMV'er, mikrovirksomheder, håndværkere og nystartede virksomheder. Da de indgår i mobilitetssystemet i større eller mindre omfang, kræver de hver især en differentieret tilgang. SMV'er, som også udgør en administrativ kategori, der nyder godt af visse former for støtte, opererer således på et bestemt markedssegment og er ofte afhængige af store virksomheder, uden at de nødvendigvis sigter mod en eksponentiel vækst. Nystartede virksomheder (for hvilke det har vist sig umuligt at finde en administrativ definition) skaber derimod som oftest deres eget marked ved at udnytte en idé, er mere fleksible og har ofte potentiale til at udvikle sig på internationalt plan.

Alle disse virksomheder spiller en afgørende rolle for transporten af både passagerer og gods ved at smøre hjulene i en mobilitet, der gennem historien er blevet struktureret af de "store". Takket være et mere detaljeret kendskab til det lokale marked, større nærhed til kunderne og/eller ofte en smidighed og evne til at innovere forbedrer de små virksomheder den individuelle transport af passagerer, navnlig under den skæbnesvangre sidste kilometer i de tætbefolkede områder. Tilsvarende er personbiler ofte det eneste mulige transportmiddel for visse dele af befolkningen i fjerne områder, hvor det ville være for dyrt at bygge jernbaneinfrastruktur eller organisere kollektiv transport.

De små transportvirksomheder er således uadskilleligt forbundet med europæisk mobilitet. Men de har en talentmasse, der har brug for et gunstigt miljø for at kunne udfolde sig. Det er her, lovgiver kan og bør udføre sin opgave ved at skabe nogle lovgivningsmæssige, sociale og skattemæssige rammer, der er så gunstige som muligt. De små transportvirksomheder vil dermed kunne forvandle de mange udfordringer, de står over for i dag, navnlig IKT-revolutionen, til muligheder.

Transportsektorens store behov for information og kommunikation har naturligvis gjort denne sektor til en god grobund for den digitale økonomi og så meget desto mere for formidlingsplatformene. Den ny teknologi, som er blevet tilgængelig for de små virksomheder, er i høj grad med til at modernisere økonomien i mobiliteten (optimering af brugen af køretøjerne, nedbringelse af omkostningerne, begrænsning af trafikbelastningen, forenkling af leverandør/kunde-forholdet). De nævnte platforme, navnlig dem, der vedrører kollaborativ økonomi, skaber en stor omvæltning, samtidig med at de optimerer koordineringen af udbud og efterspørgsel. Denne omvæltning rækker ud over de rene præstationsforbedringer: Hele den måde, mobiliteten organiseres på, bliver ændret, idet de etablerede aktører bliver udfordret, samtidig med at der opstår et selvstyret system af "prosumenter" ("consommacteurs" på fransk), som er kendetegnet ved, at der sættes spørgsmålstegn ved forholdet mellem arbejdsgivere og arbejdstagere. Ved at håndtere begge ender af kæden – kendskab til kundernes behov kombineret med en evne til at tilbyde en egnet service på det rette tidspunkt – har de nye aktører fra den digitale verden formået at overtage en del af den merværdi, der skabes i kæden, hvilket rejser spørgsmål angående investeringerne i den benyttede infrastruktur, som bæres af de offentlige og private aktører i den ikke-virtuelle økonomi.

Den første udfordring for de små virksomheder er at drage fordel af denne digitale overgang. Uanset om de deltager aktivt heri eller ej, må de tilpasse sig for at undgå tilbagegang.

For det andet har der aldrig været bedre udsigter til at udvikle bæredygtige løsninger, der på trods af transportinfrastrukturernes begrænsede kapacitet gør det muligt at opfylde det voksende behov for mobilitet på en miljøvenlig måde. I denne forbindelse bør man også holde sig for øje, at man på trods af de generelt faldende emissioner gennem de seneste ti år i andre sektorer i den europæiske økonomi fortsat oplever stigende emissioner i transportsektoren. Den tegner sig nu for ca. en fjerdedel af de samlede emissioner i EU. COP21 om bekæmpelse af klimaændringer bekræftede således blot det presserende behov for, at denne sektor lever op til sin del af ansvaret i forbindelse med overgangen til en kulstoffattig økonomi. I 2050, som er lige rundt om hjørnet, vil over 80 % af befolkningen bo i byerne. Mobilitet i byerne bliver derfor bare endnu vigtigere, idet der vil være behov for at tilrettelægge transporten på en multimodal, ren og integreret måde. Også her vil lovgivers opgave være at skabe nogle rammer, der giver et incitament for denne grønne omstilling. Det drejer sig med andre ord om at gøre den bæredygtige transport til en mere rentabel investering.

Vi skal huske på, at selv om dette krav gælder for alle virksomheder, er det meget ofte vanskeligere for de små strukturer at gøre den fornødne indsats.

Paradoksalt nok er lovgivningen, som skulle gøre det muligt at reagere på den nævnte udvikling på de bedst mulige vilkår, ofte et problem i sig selv, navnlig i transportsektoren, som er stærkt reguleret på flere niveauer - lokalt, regionalt, nationalt, europæisk og globalt.

Økonomiske og sociale forvridninger af markedet er fortsat almindeligt forekommende i dag på grund af forskellene i anvendelsen og håndhævelsen af lovgivningen, og de små virksomheder lider uforholdsmæssigt under fraværet af et reelt fælles europæisk transportområde. Adgangen til erhvervet varierer betydeligt fra det ene land til det andet, og hjemmehørende og ikke-hjemmehørende behandles ikke altid ens. Selv om sikkerheden fortsat er et ufravigeligt krav for enhver transportvirksomhed, anvendes den ofte som en hindring for markedsadgangen. For at sige det rent ud har vi også her brug for mere EU.

Med ankomsten af nye aktører forhindrer den retlige usikkerhed om definitionen af udbydere af transporttjenester, at der skabes fair konkurrence, ligesom den lægger en dæmper på mange ambitioner hos de små virksomheder. Mens begrebet "arbejdstager" er blevet defineret i en meddelelse fra Kommissionen (COM(2002)694 final) som en person, som påtager sig et reelt og effektivt arbejde under en anden persons ledelse, som den pågældende aflønnes for, er begrebet "selvstændig erhvervsdrivende" uklart. På den anden side kan de nuværende komplicerede regler gøre det vanskeligt for de eksisterende aktører i transportsektoren at håndtere ankomsten af nye aktører.

Det skal tilføjes, at de forskellige former for offentlig støtte, der er tilgængelige for små virksomheder, både på europæisk og nationalt plan, ikke altid er lette at få adgang til, og at fristerne passer dårligt til innovationscyklusserne. EU skal være mere opmærksom på de små aktører.

I lyset af ovenstående fremsætter ordføreren en række forslag med henblik på at forvandle disse talrige udfordringer til muligheder for de små virksomheder:

–  fremskynde indsatsen for at fuldføre det fælles europæiske transportområde, idet der sættes en stopper for forskellene i anvendelsen af lovgivningen (revision af undtagelsen for lette erhvervskøretøjer, bekæmpelse af konkurrencebegrænsende praksis, harmonisering af adgangen til erhvervet og den dertil knyttede kontrol)

–  fremme konvergens mellem den traditionelle økonomi og formidlingsplatformene, herunder de samarbejdsbaserede forretningsmodeller, med henblik på at fremme innovation, forbrugerbeskyttelse og loyal konkurrence (nogle rammer, hvor alle virksomheder bidrager til de sociale omkostninger ved transport og til investeringerne i infrastruktur)

–  organisere en bedre koordinering mellem de lokale myndigheder og de små transportvirksomheder for at forbedre bytrafikken, som vil være helt kulstoffri inden for kort tid.

Bilag I – Spørgeskema til offentligheden til brug for udarbejdelsen af betænkningen

Initiativbetænkning fra Europa-Parlamentet om

"De nye muligheder for de små virksomheder i transportsektoren, herunder samarbejdsbaserede forretningsmodeller"

HØRING

"I november 2015 besluttede Transport- og Turismeudvalget i Europa-Parlamentet at udarbejde en initiativbetænkning om de ny muligheder for de små virksomheder i transportsektoren, herunder samarbejdsorienterede forretningsmodeller. Kære iværksættere og aktører i mobilitetssektoren, som ordfører for dette dossier vil jeg gerne opfordre jer til at fremsætte jeres forslag til, hvordan man bedst sætter jeres virksomheder i stand til at håndtere de udfordringer, de står over for."

Dominique Riquet (ALDE-UDI)

Medlem af Europa-Parlamentet

Næstformand for Transport- og Turismeudvalget

Medlem af Udvalget om Industri, Forskning og Energi

Formand for den tværpolitiske gruppe om langtidsinvestering og genindustrialisering

OPLYSNINGER

Formålet med denne initiativbetænkning er at identificere de udfordringer, som de små virksomheder på transportområdet i Europa i dag står over for. På dette grundlag vil der blive foreslået løsninger for at forbedre vores konkurrenceevne og samtidig sikre en sammenhængende og bæredygtig udvikling af transportsystemet som helhed samt lige vilkår for alle markedsaktører. Betænkningen har til formål at give lovgiverne inspiration til, hvordan man griber disse spørgsmål an, og vil begrænse sig til SMV'er og nystartede virksomheder inden for mobilitet som en tjenesteydelse (hvad enten det drejer sig om personer eller gods). Industrien og infrastrukturen er således ikke direkte berørt af denne høring.

Den endelige udgave af betænkningen forventes vedtaget i september i år, og det første udkast vil blive udarbejdet i begyndelsen af april til behandling i det kompetente udvalg lidt senere på måneden. Fristen for indsendelse af bidrag er derfor fastsat til den 29. februar (da det er skudår i år). Bidragene og anmodninger om yderligere oplysninger sendes til: [e-mail].

Jeres bidrag vil hjælpe med udarbejdelsen af betænkningen, men deres indhold vil ikke blive gjort offentligt tilgængeligt. Af hensyn til gennemsigtigheden vil navnene på dem, der er kommet med bidrag, dog vil blive nævnt i slutningen af betænkningen.

Som en hjælp til at strukturere svarene følger nedenfor en liste over vejledende spørgsmål. Hvis der er noget, du gerne vil dele med os, men som ikke er tilstrækkeligt dækket af disse spørgsmål, er du velkommen til at føje det til dit bidrag.

Bruxelles, den 29. januar 2016

SPØRGSMÅL

1)  Hvad er de største udfordringer for din virksomhed i dag?

2)  I hvilket omfang har du digitaliseret dine procedurer? Hvor stor en del af dine aktiviteter er baseret på eller afhænger af informations- og kommunikationsteknologi? Hvilken rolle spiller "big data" for din virksomhed?

3)  Hvordan tager du hensyn til målet om bæredygtig udvikling? Og til den seneste demografiske udvikling? (navnlig aldringen og urbaniseringen af befolkningen)

4)  Forsøger du at internationalisere dine tjenesteydelser, og hvilke problemer støder du på i den forbindelse? Udgør de såkaldte nye vækstlande en mulighed for vækst for din virksomhed?

5)  Hvilken transportform anvender du hovedsagelig? I hvilket omfang synes du, at denne transportform er for ufleksibel til at give adgang til og overleve på det relevante marked?

6)  Føler du, at iværksættere opfattes positivt/behandles godt i Europa?

7)  Hvordan finansierer du din virksomhed (tilskud, lån, lånegarantier, kapitalindskud osv.)? Har du kendskab til de forskellige europæiske programmer til støtte for SMV'er og nystartede virksomheder? Benytter du dig af dem og hvorfor?

8)  Hvis du er en nystartet virksomhed: Føler du, at du har fået tilstrækkelig bistand på de forskellige stadier i udviklingen af virksomheden?

9)  Hvis du hører til den kollaborative økonomi:

-  Hvordan reagerede myndighederne på din ankomst på markedet? Hvordan er dit forhold til de virksomheder, der hører til den "gamle økonomi"?

-  Beskatning, sociale rettigheder og sikkerhed er blandt de største kilder til bekymring: Hvad er din reaktion, og hvad ville du anbefale?

10)  Synes du, at de retlige rammer for din virksomheds udvikling er tilfredsstillende? (stabile over tid, harmoniserede mellem de forskellige (europæiske) lande, klare, tilpasset til virkeligheden, komplette)

11)  Kræver de problemer, du nævner, bedre/nye regler? Bedre håndhævelse af de eksisterende regler? Færre regler? Og på hvilket niveau? (lokalt/nationalt/europæisk)

12)  Hvordan ser du mobiliteten om 5, 10, 20 år? Er du optimistisk med hensyn til fremtiden for din virksomhed?

OM DIG

-  Navn og firmanavn:

-  Etableringsland og land(e), hvor du udøver virksomhed:

-  Antal beskæftigede/tjenesteydere, som du baserer dig på for at opfylde virksomhedens målsætning:

-  Type tjenesteydelse

-  Udviklingsstadium

-  Omsætning og ansat værdi:

-  Kontaktoplysninger (e-mail + tlf.) og websted/socialnetværksprofil/app:

Bilag II – Liste over parter, som ordføreren har været i kontakt med

-  Allied for Startups

-  Avatar Logistics

-  BlablaCar

-  Captain Train

-  Caisse des dépôts et des Consignations

-  Chambres de Métiers et de l’Artisanat (APCMA)

-  Europa-Kommissionen

-  Drivr

-  European Road Haulers Association (UETR)

-  Fédération nationale des transports routiers (FNTR)

-  France Digitale

-  Heetch

-  Inland Navigation Europe (INE)

-  LEO Express

-  Mouvement des Entreprises de France (Medef)

-  Taxis Bleus

-  Taxis G7

-  Uber

-  International Association of Public Transport (UITP)

Bilag III – Liste over tilknyttede eksperter

-  Carlo Cambini, Politecnico di Torino, Associate Professor

-  Matthias Finger, Professor, Director of FSR-Transport and of the Chair of Management of Network Industries, EPFL

-  Gabriele Grea, Università Commerciale L. Bocconi, Professor

-  Sampo Hietanen, CEO of Maas Finland

-  Juan José Montero Pascual, UNED Madrid, Associate Professor

UDTALELSE FRA UDVALGET OM BESKÆFTIGELSE OG SOCIALE ANLIGGENDER (29.9.2016)

til Transport- og Turismeudvalget

om de nye muligheder for de små virksomheder i transportsektoren, herunder samarbejdsbaserede forretningsmodeller
(2015/2349(INI))

Ordfører: Elena Gentile

FORSLAG

Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender opfordrer Transport- og Turismeudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A.  der henviser til, at teknologiske fremskridt, nye forretningsmodeller og digitaliseringen har ændret transportsektoren væsentligt i de senere år, hvilket medfører alvorlige konsekvenser for traditionelle forretningsmodeller samt arbejdsvilkårene og beskæftigelsen i sektoren; der henviser til, at selv om transportsektoren på den ene side har åbnet op, er arbejdsvilkårene på den anden side i mange tilfælde blev forværret som følge af den økonomiske krise, og i nogle tilfælde til utilstrækkelig gennemførelse af eksisterende lovgivning;

B.  der henviser til, at transportsektoren ikke kun omfatter udbydere af direkte transporttjenester, men også SMV'er, der tilbyder tjenesteydelser såsom vedligeholdelse af transportmidler, salg af reservedele, uddannelse af personale og leje af køretøjer og udstyr; der henviser til, at der er et enormt potentiale for jobskabelse forbundet med disse aktiviteter, herunder beskæftigelse til højt kvalificerede arbejdstagere; der henviser til, at politikker for transportsektoren bør tage hensyn til hele værdikæden;

C.  der henviser til, at Kommissionen i sin meddelelse om en europæisk dagsorden for den kollaborative økonomi (COM(2016)0356) påpeger, at fleksible arbejdsordninger inden for den kollaborative økonomi skaber usikkerhed om de gældende rettigheder og niveauet af social beskyttelse, og at grænserne mellem selvstændig og arbejdstager i stigende grad udviskes;

D.  der henviser til, at kun 1,7 % af EU's virksomheder gør fuldt brug af avancerede digitale teknologier, mens 41 % slet ikke anvender disse; der henviser til, at digitalisering af alle sektorer er afgørende for at bevare og forbedre EU's konkurrenceevne;

E.  der henviser til, at SMV'er spiller en særlig rolle i jobskabelsen i transportsektoren, navnlig inden for vejtransport, og til, at de er stillet ringere end større virksomheder med hensyn til adgang til finansiering af væsentlige investeringer, herunder lån og støtte fra EU's fonde;

F.  der henviser til, at den fleksibilitet og nemme adgang, der er indbygget i deleøkonomien, kan skabe beskæftigelsesmuligheder for grupper, der traditionelt er udelukket fra arbejdsmarkedet, navnlig kvinder, unge og migranter;

G.  der henviser til, at de europæiske sektorspecifikke arbejdsmarkedsparter er bekymrede over urimelig konkurrence på mobilitetsmarkederne i byerne på grund af fremkomsten af platforme for "samkørsel til gengæld for modydelser", som ofte forbindes med urimelig markedspraksis såsom at undgå at betale skat og sociale bidrag, og på grund af omgåelsen af beskæftigelsesmæssige og sociale standarder;

H.  der henviser til, at transporttjenester kan udgøre en god mulighed for at blive selvstændig og fremme en iværksætterkultur;

I.  der henviser til, at der ifølge nylige undersøgelsesresultater er en tendens til, at ansvaret for betaling af socialsikringsbidrag og beskæftigelsesrelaterede ydelser i transportsektoren flyttes over på underleverandører og selvstændige chauffører; der henviser til, at der er en risiko for, at selvstændige chauffører presses ud i usikre arbejdsvilkår, samtidig med at forekomsten af proformaselvstændighed stiger[1];

J.  der henviser til, at onlineplatforme for transporttjenester kan give mulighed for en hurtig overensstemmelse mellem henvendelser fra kunder på den ene side og udbuddet af arbejdskraft fra registrerede virksomheder eller arbejdstagere på den anden side;

K.  der henviser til, at OECD mener, at job af god kvalitet er en afgørende faktor for at tackle stor ulighed og fremme social samhørighed[2];

1.  understreger, at der er behov for et reguleringsmiljø af passende omfang, der tilskynder til investeringer og adgang til finansiering og samtidig fremmer bæredygtig vækst og ordentlige job i små transportvirksomheder;

2.  noterer sig udviklingen af deleøkonomi i transportsektoren med mere fleksible former for beskæftigelse; understreger, at de samarbejdsbaserede forretningsmodeller i transportsektoren bør drøftes i forbindelse med en bredere debat om at skabe fair og gennemsigtige konkurrencevilkår; betoner vigtigheden af en stabil retlig ramme for bestræbelserne på at fremme udviklingen af den kollaborative økonomi;

3.  bemærker, at antallet af deltidsansatte, vikaransatte og selvstændige er steget, og at udviklingen går i retning af mere fleksible ansættelseskontrakter; bemærker, at deleøkonomi i transportsektoren derved giver nye muligheder for, at folk kan tjene en yderligere indkomst, for beskæftigelsen af unge (især dem, der søger løsarbejde og fleksible beskæftigelsesformer, der gør det muligt for dem at forene arbejde med studier), for bedre at kunne forene arbejde og privatliv, samt for reduktion af underbeskæftigelse og arbejdsløshed; påpeger imidlertid, at denne udvikling i visse tilfælde også kan føre til usikre situationer; understreger, at fleksibel beskæftigelse skal være omfattet af de eksisterende bestemmelser om sundhed og sikkerhed samt sociale beskyttelsesforanstaltninger med henblik på at undgå langsigtede sociale og finansielle konsekvenser og ikke må medføre potentielle risici såsom overbelastning eller løn, der ikke er i overensstemmelse med arbejdsindsatsen; understreger derfor, at der er behov for fleksibilitet på arbejdsmarkedet på den ene side og økonomisk og social sikkerhed på arbejdsmarkedet på den anden side; understreger, at en reduktion af omkostningerne hverken bør underminere arbejdsvilkår eller beskæftigelsesstandarder;

4.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i samarbejde med arbejdsmarkedets parter regelmæssigt at vurdere digitaliseringens indvirkning på antallet og typen af job i transportsektoren og til at sikre, at beskæftigelses- og socialpolitikkerne holder trit med digitaliseringen af arbejdsmarkedet i transportsektoren;

5.  bemærker, at den digitale sektor også omfatter liberale tjenesteydelser og mellemmænd, der tilbyder platforme, som kun forbinder leverandører og brugere; opfordrer medlemsstaterne til at indføre minimumstærskler, der gør det muligt at sondre mellem økonomisk aktivitet, som består i levering af erhvervsmæssige tjenesteydelser, og ikke-erhvervsmæssige peer-to-peer-aktiviteter; understreger, at mens førstnævnte naturligvis bør overholde beskatning og social sikring, bør erhvervsmæssig anvendelse af sidstnævnte også reguleres;

6.  noterer sig deleøkonomiens og det digitale indre markeds muligheder med hensyn til jobskabelse og inklusiv vækst inden for små transportvirksomheder; understreger, at samarbejdsøkonomien, ligesom enhver anden økonomi, skal betale skat og socialsikringsbidrag, opfylde beskæftigelses- og sociallovgivning og sikre forbrugerbeskyttelse; mener, at potentialet for stor gennemsigtighed i deleøkonomien giver gode muligheder for sporbarhed af transporttjenesterne i tråd med målsætningen om at håndhæve den eksisterende lovgivning; opfordrer Kommissionen til at offentliggøre retningslinjer for, hvordan EU-retten finder anvendelse på de forskellige typer af deleøkonomiske forretningsmodeller for at udfylde de nødvendige lovgivningsmæssige huller inden for beskæftigelse og social sikkerhed på en måde, der respekterer nationale kompetencer; opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre tilstrækkelige inspektioner og pålægge sanktioner i tilfælde af, at reglerne er blevet overtrådt;

7.  peger på de relativt lave hindringer for påbegyndelse af en karriere inden for transportsektoren og dens deraf følgende store potentiale for bekæmpelse af langtidsledighed;

8.  understreger, at alle udbydere af transporttjenester, herunder i den kollaborative økonomi, skal overholde de nødvendige sundheds- og sikkerhedsbestemmelser og bør være bundet af eksisterende minimumsforskrifter for sikkerhed og sociale standarder, uanset deres forretnings- eller beskæftigelsesmodeller, også platforme for "samkørsel til gengæld for modydelser", vikarbureauer eller enhver anden model;

9.  opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre og håndhæve alle love og forskrifter vedrørende onlineplatforme for transporttjenester;

10.  understreger betydningen af at overvåge overholdelsen af ufravigelige regler om arbejdstid og køre-hviletider i transportsektoren; minder om, at forordning (EU) nr. 165/2014 om takografer inden for vejtransport ikke finder anvendelse på køretøjer på under 3,5 tons (lette erhvervskøretøjer); understreger, at overvågningen i overensstemmelse med denne forordning sker ved hjælp af digitalt kontroludstyr, som er installeret i køretøjerne; opfordrer til, at kontrollen af arbejds- og hviletider optrappes; minder om, at alle en medarbejders aktiviteter i forbindelse med arbejdsrelaterede opgaver betragtes som arbejdstid; understreger ligeledes vigtigheden af at overvåge overholdelsen af EU-lovgivningen og den nationale lovgivning om beskyttelse af sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, herunder forholdene i køretøjer, for alle personer, der medvirker i transportsektoren, uanset om deres beskæftigelsesstatus er selvstændig, underleverandør, vikar eller kontraktansat;

11.  bifalder den vigtige rolle, som fagforeninger spiller i mange medlemsstater, hvor de i samarbejde med udbyderne af transporttjenester forsøger at gøre omstillingen af transportsektoren socialt bæredygtig; fremhæver vigtigheden af stærke og uafhængige arbejdsmarkedsparter i transportsektoren, en institutionaliseret arbejdsmarkedsdialog på europæisk og nationalt plan og inddragelse af arbejdstagerne i virksomhedsanliggender; opfordrer arbejdsmarkedets parter til at forhandle kollektive aftaler på plads for alle transportydelser i overensstemmelse med national lovgivning og praksis, da sådanne aftaler er et vigtigt instrument til at sikre ordentlige sociale og beskæftigelsesmæssige standarder; tilskynder SVM'er i sektoren til at etablere sammenslutninger eller platforme, som støtter dem i denne henseende og holder dem informeret;

12.  noterer sig de igangværende drøftelser om indførelsen i visse medlemsstater af mindsteløn for transportvirksomheder, der opererer på deres territorium; bemærker, at Kommissionens formand Jean-Claude Juncker i sin åbningstale i Parlamentet erklærede, at "i vores Union bør det samme arbejde på samme sted aflønnes på samme måde"[3];

13.  anbefaler, at deleøkonomiske virksomheder samt folk, der arbejder i transportsektoren, finder modeller til sammen at forfølge fælles interesser, f.eks. inden for forsikring;

14.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre rimelig konkurrence, ordentlige arbejdsvilkår og social beskyttelse for alle arbejdstagere i transportsektoren med henblik på at reducere usikre ansættelsesforhold i en sektor i forandring, og for at forbedre håndhævelsen af de eksisterende regler og kollektive overenskomster; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at bekæmpe konkurrencebegrænsende praksis i transportsektoren og til at udveksle bedste praksis på dette område; opfordrer navnlig medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter til at deltage i platformen til bekæmpelse af sort arbejde; mener, at den kollaborative økonomi via registrerede elektroniske transaktioner kan hjælpe medlemsstaterne med at bekæmpe praksisser, som kan føre til illoyal konkurrence;

15.  minder om, at Domstolen har defineret begrebet "arbejdstager" på grundlag af et arbejdsforhold kendetegnet ved visse kriterier, såsom underordnelsesforhold, løn og arbejdets art; glæder sig i denne forbindelse over Kommissionens meddelelse om en europæisk dagsorden for den kollaborative økonomi; opfordrer til, at der gøres en større indsats for at bekæmpe proformaselvstændighed, for at beskytte arbejdstagere og skabe lige konkurrencevilkår for virksomhederne i transportsektoren;

16.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at garantere alle arbejdstagere i transportsektoren ordentlige arbejdsvilkår, herunder det påkrævede niveau af sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, uanset størrelsen og typen af den virksomhed, der ansætter dem, arbejdsstedet eller den ansættelseskontrakt, der ligger til grund for ansættelsesforholdet; fremhæver betydningen af sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, navnlig i lyset af den demografiske udvikling og arbejdstagernes høje mobilitet i transportsektoren;

17.  gør opmærksom på, at der har været en række eksempler på illoyal konkurrence i transportsektoren, ofte på bekostning af de små transportvirksomheder; minder om, at illoyal konkurrence kan bidrage til, at arbejdsvilkårene forringes; opfordrer de ansvarlige myndigheder til at sanktionere en adfærd i denne henseende på en passende måde;

18.  understreger, at de arbejds- og beskæftigelsesmæssige standarder ikke må omgås ved hjælp af udlicitering; opfordrer medlemsstaterne til at overvåge situationen og om nødvendigt styrke bestemmelser om fælles og solidarisk hæftelse samt sikre en passende gennemførelse og håndhævelse af de eksisterende regler;

19.  bifalder de fleksible arbejdstidsmodeller, som er forhandlet på plads af arbejdsmarkedets parter i transportsektoren og giver arbejdstagerne bedre mulighed for at forene arbejdsliv og privatliv; understreger imidlertid betydningen af at overvåge overholdelsen af ufravigelige regler om arbejdstid og køre-hviletider, der bør være lettere som følge af digitaliseringen af transportsektoren;

20.  fremhæver den særlige betydning af SMV'er, der opererer inden for transportsektoren i små byer, vanskeligt tilgængelige regioner og i udkanten af store byområder, med hensyn til at levere transport til personer, der pendler til arbejde eller skole, butikker og tjenesteydelser, navnlig når det offentlige transportsystem ikke fungerer ordentligt;

21.  fremhæver vigtigheden af, at transportarbejdere kan arbejde med det 21. århundredes færdigheder – f.eks. digitale færdigheder, gruppesamarbejde, kritisk tænkning og problemløsning – til at håndtere forandringer og den teknologiske udvikling i sektoren; understreger, at nøglen til en socialt bæredygtig omstilling og tilpasning i transportsektoren er medarbejderuddannelse; opfordrer arbejdsmarkedets parter og uddannelsesinstitutionerne til at udvikle beslægtede praktiske strategier og uddannelsesprogrammer for små transportvirksomheder; betragter det som arbejdsgiverens opgave i passende omfang at gøre medarbejderne bekendt med nye teknologier såsom IT- og trackingsystemer; understreger, at det, hvis der er tale om vikararbejde, påhviler vikarbureauet at sørge for passende forberedelse og uddannelse af arbejdstagerne;

22.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme socialøkonomiske modeller inden for transportsektoren og udveksle bedste praksis i denne henseende, da sociale virksomheder har vist sig at være mere modstandsdygtige i tider med økonomisk krise end andre virksomhedsmodeller;

23.  opfordrer Kommissionen til at indsamle pålidelige data om deleøkonomien i transportsektoren og til at undersøge konsekvenserne heraf for arbejdsvilkårene.

RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNINGI RÅFGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	26.9.2016
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	35 2 9
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Laura Agea, Tim Aker, Guillaume Balas, Brando Benifei, Mara Bizzotto, Enrique Calvet Chambon, David Casa, Ole Christensen, Martina Dlabajová, Lampros Fountoulis, Elena Gentile, Arne Gericke, Thomas Händel, Marian Harkin, Danuta Jazłowiecka, Agnes Jongerius, Ádám Kósa, Kostadinka Kuneva, Jean Lambert, Jérôme Lavrilleux, Jeroen Lenaers, Verónica Lope Fontagné, Javi López, Morten Løkkegaard, Dominique Martin, Elisabeth Morin-Chartier, Emilian Pavel, João Pimenta Lopes, Georgi Pirinski, Marek Plura, Sofia Ribeiro, Maria João Rodrigues, Anne Sander, Jutta Steinruck, Ulrike Trebesius, Marita Ulvskog, Renate Weber, Tatjana Ždanoka, Jana Žitňanská
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Georges Bach, Rosa D’Amato, Rosa Estaràs Ferragut, Tania González Peñas, Sergio Gutiérrez Prieto, Flavio Zanonato, Gabriele Zimmer

• [1]  Rapport bestilt af Europa-Kommissionen om situationen på EU-markedet for international godskørsel (2014), Opgave A: "Collection and Analysis of Data on the Structure of the Road Haulage Sector in the European Union" (Indsamling og analyse af data om vejtransportsektoren i EU), 3. februar 2014. http://ec.europa.eu/transport/modes/road/studies/doc/2014-02-03-state-of-the-eu-road-haulage-market-task-a-report.pdf.
• [2]  Redegørelse ved Mark Pearson, vicedirektør, OECD's Direktorat for Beskæftigelse, Arbejde og Sociale Anliggender under EMPL-ECON-høringen om ulighed den 21. juni 2016; https://polcms.secure.europarl.europa.eu/cmsdata/upmloas/e54ad36f-29cb-4c77-a9c7-2e4e2858fe55/Microsoft%20-%20Inequality%20OECD%Pearson.pdf.
• [3]  ‘A New Start for Europe: My Agenda for Jobs, Growth, Fairness and Democratic Change – Political Guidelines for the next European Commission; Opening Statement in the European Parliament Plenary Session Strasbourg, 15 July 2015; Jean-Claude Juncker, Candidate for President of the European Commission’, p. 7; http://www.eesc.europa.eu/resources/docs/jean-claude-juncker---political-guidelines.pdf.

RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNINGI KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	11.10.2016
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	42 3 1
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Daniela Aiuto, Lucy Anderson, Marie-Christine Arnautu, Inés Ayala Sender, Georges Bach, Izaskun Bilbao Barandica, Deirdre Clune, Michael Cramer, Luis de Grandes Pascual, Andor Deli, Karima Delli, Isabella De Monte, Tania González Peñas, Dieter-Lebrecht Koch, Merja Kyllönen, Miltiadis Kyrkos, Bogusław Liberadzki, Peter Lundgren, Marian-Jean Marinescu, Georg Mayer, Gesine Meissner, Cláudia Monteiro de Aguiar, Renaud Muselier, Markus Pieper, Salvatore Domenico Pogliese, Tomasz Piotr Poręba, Gabriele Preuß, Christine Revault D’Allonnes Bonnefoy, Dominique Riquet, Massimiliano Salini, David-Maria Sassoli, Claudia Schmidt, Jill Seymour, Claudia Țapardel, Keith Taylor, Pavel Telička, Wim van de Camp, Elissavet Vozemberg-Vrionidi, Roberts Zīle, Kosma Złotowski, Elżbieta Katarzyna Łukacijewska
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Knut Fleckenstein, Maria Grapini, Evžen Tošenovský
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)	Olle Ludvigsson