Procedure : 2016/2150(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0331/2016

Indgivne tekster :

A8-0331/2016

Forhandlinger :

PV 24/11/2016 - 6
CRE 24/11/2016 - 6

Afstemninger :

PV 24/11/2016 - 8.9
CRE 24/11/2016 - 8.9
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2016)0452

BETÆNKNING     
PDF 384kWORD 60k
15.11.2016
PE 587.504v02-00 A8-0331/2016

om Den Europæiske Ombudsmands årsberetning 2015

(2016/2150(INI))

Udvalget for Andragender

Ordfører: Notis Marias

PR_INI_AnnOmbud

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 BEGRUNDELSE
 RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNINGI KORRESPONDERENDE UDVALG

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om Den Europæiske Ombudsmands årsberetning 2015

(2016/2150(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Den Europæiske Ombudsmands årsberetning 2015,

–  der henviser til artikel 15 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 228 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 258 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 11 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til artikel 41 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til artikel 42 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til artikel 43 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap,

–  der henviser til Europa-Parlamentets afgørelse 94/262/EKSF, EF, Euratom af 9. marts 1994 vedrørende Ombudsmandens statut og de almindelige betingelser for udøvelsen af hans hverv(1),

–  der henviser til den europæiske kodeks for god forvaltningsskik som vedtaget af Europa-Parlamentet den 6. september 2001,

–  der henviser til rammeaftalen om samarbejde, som blev indgået mellem Europa-Parlamentet og Den Europæiske Ombudsmand den 15. marts 2006 og trådte i kraft den 1. april 2006,

–  der henviser til de principper om gennemsigtighed og integritet i lobbyvirksomhed, der er offentliggjort af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD),

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Den Europæiske Ombudsmands virksomhed,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 220, stk. 2, andet og tredje punktum,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget for Andragender (A8-0331/2016),

A.  der henviser til, at Den Europæiske Ombudsmands årsberetning 2015 formelt blev forelagt for Europa-Parlamentets formand den 3. maj 2016, og at ombudsmanden, Emily O’Reilly, forelagde den for Udvalget for Andragender i Bruxelles den 20. juni 2016;

B.  der henviser til, at det af artikel 15 i TEUF fremgår, at EU's institutioner, organer, kontorer og agenturer med henblik på at fremme gode styreformer og sikre civilsamfundets deltagelse skal arbejde så åbent som muligt;

C.  der henviser til, at artikel 24 i TEUF fastsætter princippet om, at enhver unionsborger kan henvende sig til den ombudsmandsinstitution, der indføres i overensstemmelse med artikel 228 i TEU;

D.  der henviser til, at Den Europæiske Ombudsmand i henhold til artikel 228 i TEUF er beføjet til at modtage klager over tilfælde af fejl eller forsømmelser i forbindelse med handlinger foretaget af Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer med undtagelse af Den Europæiske Unions Domstol under udøvelsen af dens domstolsfunktioner;

E.  der henviser til, at artikel 258 i TEUF fastsætter Kommissionens rolle som traktaternes vogter; der henviser til, at fejlagtig eller manglende udøvelse af dette ansvar kan betragtes som fejl eller forsømmelser; 

F.  der henviser til, at Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer i henhold til artikel 298 i TEUF "støtter sig på en åben, effektiv og uafhængig europæisk forvaltning", og at samme artikel giver mulighed for til det formål at vedtage specifik afledt ret i form af forordninger, der finder anvendelse på hele EU-forvaltningen;

G.  der henviser til, at det i artikel 41 i chartret om grundlæggende rettigheder fastslås, at "Enhver har ret til at få sin sag behandlet uvildigt, retfærdigt og inden for en rimelig frist af Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer";

H.  der henviser til, at det i chartrets artikel 43 hedder, at "Enhver unionsborger samt enhver fysisk eller juridisk person med bopæl eller hjemsted i en medlemsstat har ret til at klage til Unionens ombudsmand over tilfælde af fejl og forsømmelser i forbindelse med handlinger foretaget af Fællesskabets institutioner eller organer med undtagelse af Domstolen og Retten i Første Instans under udøvelsen af deres domstolsfunktioner";

I.  der henviser til, at Den Europæiske Ombudsmand, der blev oprettet ved Maastrichttraktaten, fejrede sit 20-års jubilæum i 2015 og siden 1995 har behandlet 48 840 klager;

J.  der henviser til, at det af en Flash Eurobarometerundersøgelse om unionsborgerskabet fra oktober 2015 fremgår, at 83 % af EU-borgerne er bekendt med, at en EU-borger har ret til at indgive en klage til Europa-Kommissionen, Europa-Parlamentet eller Den Europæiske Ombudsmand;

K.  der henviser til, at fejl og forsømmelser af Den Europæiske Ombudsmand defineres som mangelfuld eller undladt administration, der opstår, hvis en institution eller et offentligt organ undlader at handle i overensstemmelse med gældende lov, en bindende regel eller et bindende princip, ikke overholder principperne for god forvaltning eller krænker menneskerettighederne;

L.  der henviser til, at adfærdskodeksen for god forvaltningsskik har til formål at hindre, at der opstår fejl eller forsømmelser; der henviser til, at nytten af dette redskab er begrænset på grund af dets ikke-bindende karakter;

M.  der henviser til, at uigennemsigtighed, når det drejer sig om sager, der indebærer en væsentlig indflydelse på EU's socioøkonomiske model og ofte har stor betydning for folkesundhed og miljø, har en tendens til at skabe mistillid blandt borgerne og offentligheden generelt;

N.  der henviser til, at whistleblowere spiller en afgørende rolle i afsløringen af sager om fejl og forsømmelser og i visse tilfælde endda politisk korruption; der henviser til, at disse tilfælde undergraver kvaliteten af vores demokrati i alvorlig grad; der henviser til, at whistleblowere ofte står over for alvorlige problemer bagefter, og at de alt for ofte oplever negative personlige konsekvenser på mange niveauer, ikke bare fagligt, men endda i strafferetligt henseende; der henviser til, at disse kendte hidtidige erfaringer i mangel af yderligere beskyttelsesforanstaltninger kan have en tendens til at afholde privatpersoner fra at følge den etiske vej og rapportere om uregelmæssigheder i fremtiden;

O.  der henviser til, at EU-institutionerne i 90 % af tilfældene efterkom Den Europæiske Ombudsmands afgørelser og/eller henstillinger i 2014, hvilket er 10 procentpoint højere end i 2013;

P.  der henviser til, at de vigtigste emner for de undersøgelser, der blev indledt af Ombudsmanden i 2015 er følgende: gennemsigtighed i EU-institutionerne, etiske spørgsmål, borgernes inddragelse i EU's beslutningsproces, EU's konkurrenceregler og grundlæggende rettigheder;

Q.  der henviser til, at Europa-Parlamentets Udvalg for Andragender er et aktivt medlem af det europæiske netværk af ombudsmænd; der henviser til, at Udvalget i denne egenskab modtog 42 klager fra Den Europæiske Ombudsmand til videre behandling som andragender;

1.  godkender Den Europæiske Ombudsmands årsberetning for 2015;

2.  lykønsker Emily O’Reilly for hendes fremragende arbejde og for hendes utrættelige bestræbelser på at forbedre kvaliteten af de tjenester, som den europæiske forvaltning tilbyder borgerne; anerkender betydningen af gennemsigtighed som et centralt element i at vinde tillid og opnå god forvaltningsskik, hvilket også er understreget af den høje andel af klager vedrørende gennemsigtighed (22,4 %), hvilket giver dette emne førstepladsen over alle klager; erkender betydningen af strategiske undersøgelser for at sikre god forvaltningsskik og støtter de undersøgelser, der hidtil er foretaget af Den Europæiske Ombudsmand på dette område;

3.  glæder sig over Den Europæiske Ombudsmands fortsatte bestræbelser på at øge gennemsigtigheden i TTIP-forhandlingerne via forslag til Kommissionen; roser Kommissionens deraf følgende offentliggørelse af flere TTIP-dokumenter, hvorved den fremmer gennemsigtighed som en af de tre grundlæggende principper i Kommissionens nye handelsstrategi; minder på ny om behovet for fuld og øget gennemsigtighed i internationale aftaler såsom TTIP, CETA og andre, hvilket talrige andragender fra bekymrede borger til Udvalget for Andragender har opfordret til; opfordrer til stærkere og bredere bestræbelser i denne henseende for at sikre de europæiske borgeres tillid;

4.  minder om, at forordning (EF) nr. 1049/2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter bygger på princippet om "den videst mulige aktindsigt"; understreger derfor, at gennemsigtighed og fuld aktindsigt i EU-institutionernes dokumenter skal være reglen for at sikre, at borgerne fuldt ud kan udøve deres demokratiske rettigheder; understreger, at undtagelser til denne regel, hvilket allerede er blevet fastslået af EU-Domstolen, skal fortolkes korrekt og tage hensyn til en tungtvejende offentlig interesse i udbredelsen af et dokument og til de krav, der følger af et demokrati, nærmere inddragelse af borgerne i beslutningsprocessen, forvaltningens lovlighed, effektivitet og ansvarlighed over for borgerne;

5.  tilskynder Kommissionen og medlemsstaterne til at give Den Europæiske Ombudsmand beføjelse til at udstede en erklæring om de forskellige EU-institutioners manglende overholdelse af forordning (EF) nr. 1049/2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter, forudsat at disse dokumenter ikke er omfattet af anvendelsesområdet for artikel 9, stk. 1, i forordningen; støtter tanken om, at Ombudsmanden bør have beføjelse til at træffe afgørelse om frigivelsen af de relevante dokumenter efter en undersøgelse af den manglende overholdelse;

6.  beklager, at revisionen af forordning (EF) nr. 1049/2001 er gået i stå; mener, at der omgående bør gøres yderligere fremskridt, eftersom forordningen ikke længere afspejler den nuværende juridiske situation eller den institutionelle praksis;

7.  erkender, at der er behov for gennemsigtighed i EU's beslutningsproces, og støtter Den Europæiske Ombudsmands undersøgelse af de uformelle forhandlinger mellem de tre vigtigste EU-institutioner ("triloger") og lanceringen af en offentlig høring om spørgsmålet; støtter offentliggørelse af trilogdokumenter i overensstemmelse med artikel 4 i forordning 1049/2001;

8.  beklager, at Kommissionen har tilsendt Parlamentets Undersøgelsesudvalg om Emissionsmålinger i Bilindustrien ufuldstændig dokumentation, hvor Kommissionen har udeladt oplysninger, som den ikke finder relevante; opfordrer Kommissionen til at sikre den højest mulige præcision i sit arbejde og fuld åbenhed om den forelagte dokumentation i fuld overensstemmelse med princippet om loyalt samarbejde for at garantere, at Undersøgelsesudvalget om Emissionsmålinger i Bilindustrien fuldt ud og effektivt kan udøve sine undersøgelsesbeføjelser;

9.  støtter Den Europæiske Ombudsmands beslutsomhed med hensyn til at gøre Den Europæiske Centralbank mere gennemsigtig og få den til at efterleve en høj forvaltningsstandard, især som medlem af trojkaen/kvadrigaen, der overvåger de finanspolitiske konsolideringsprogrammer i EU-landene; glæder sig over ECB's afgørelse om at offentliggøre lister over direktionsmedlemmernes møder; støtter de nye vejledende principper for taler og etableringen af en "stille periode" vedrørende markedsfølsomme oplysninger forud for Styrelsesrådets møder;

10.  noterer sig ECB's status som både en monetær myndighed og et rådgivende medlem af trojkaen/kvadrigaen, og opfordrer Ombudsmanden til at sikre hensynet til god forvaltningsskik i en af Europas vigtigste finansielle myndigheder;

11.  opfordrer til større gennemsigtighed i Eurogruppens møder ud over de foranstaltninger, der allerede er truffet af dens formand efter Den Europæiske Ombudsmands indgriben;

12.  bifalder Ombudsmandens undersøgelse vedrørende sammensætningen og gennemsigtigheden af arbejdet i Kommissionens ekspertgrupper; bemærker Kommissionens bestræbelser på at åbne disse grupper for offentligheden og understreger, at der er behov for yderligere foranstaltninger for at sikre fuld gennemsigtighed; gentager sin opfordring til Rådet, herunder til dets forberedende organer, om at tilslutte sig lobbyregistret så hurtigt som muligt og om at forbedre gennemsigtigheden i deres arbejde;

13.  støtter Ombudsmandens bestræbelser på at gøre lobbyvirksomhed mere gennemsigtig; beklager Kommissionens modvilje mod at offentliggøre detaljerede oplysninger om møder med tobakslobbyister; opfordrer indtrængende Kommissionen til at gøre sit arbejde fuldstændig gennemsigtighed, så offentligheden får mere tillid til dens arbejde;

14.  opfordrer Kommissionen til at gøre alle oplysninger om lobbyisme gratis, fuldt forståelige og lettilgængelige for offentligheden via én enkelt centraliseret onlinedatabase;

15.  opfordrer Kommissionen til inden udgangen af 2017 at fremsætte et forslag til et fuldstændig obligatorisk og juridisk bindende lobbyregister med henblik på at lukke alle smuthuller og opnå et fuldstændig obligatorisk register for alle lobbyister;

16.  støtter bestræbelserne på at gennemføre retningslinjer for gennemsigtighed inden for lobbyvirksomhed, der ikke blot kan finde anvendelse på EU-institutionerne, men også på de nationale forvaltninger;

17.  påpeger borgernes bekymringer i forbindelse med Kommissionens behandling af traktatbrudsklager; fremhæver, at retten til god forvaltning, som fastsat i artikel 41 i EU's charter om grundlæggende rettigheder, omfatter forpligtelsen til at give tilstrækkelig begrundelse i de tilfælde, hvor Kommissionen beslutter ikke at indlede en traktatbrudsprocedure ved Domstolen; bifalder Ombudsmandens strategiske undersøgelse af de systemiske problemer i EU Pilot-ordningen;

18.  glæder sig over åbningen af ombudsmandens undersøgelse (sag OI/5/2016/AB) af Kommissionens behandling af klager om traktatbrud under EU Pilot-procedurerne i sin rolle som vogter af traktaterne; minder om tidligere anmodninger fra Udvalget for Andragender om at sikre adgang til dokumenter om EU Pilot-ordningen og overtrædelsesprocedurer, da andragender hyppigt fører til indledning af sådanne procedurer;

19.  glæder sig over fortsættelsen af Den Europæiske Ombudsmands undersøgelser vedrørende "svingdørssager" i Kommissionen; glæder sig over, at Kommissionen som følge af disse undersøgelser har fremlagt flere oplysninger for så vidt angår navnene på de højtstående embedsmænd, der har forladt Kommissionen for at arbejde i den private sektor; tilskynder til en hyppigere offentliggørelse af navnene på og andre oplysninger om sådanne personer; udtrykker håb om, at andre europæiske institutioner og agenturer vil følge trop; glæder sig over, at Kommissionen er villig til at offentliggøre oplysninger om tidligere kommissærers beskæftigelse efter udløbet af deres embedsperiode; udtrykker stor bekymring over, at den tidligere formand for Kommissionen, José Manuel Barroso, blev udnævnt som rådgiver og ikkeudøvende bestyrelsesformand for Goldman Sachs International;

20.  minder om, at interessekonflikter har et bredere omfang end "svingdørssagerne"; understreger, at en effektiv håndtering af alle kilder til interessekonflikter er af afgørende betydning med henblik på at opnå god forvaltning og sikre troværdigheden af den politiske og tekniske beslutningsproces; mener, at der på EU-plan og på grundlag af høje standarder og konkrete foranstaltninger skal udvises særlig omhu, der ikke efterlader nogen tvivl om, at der ikke eksisterer nogen form for interessekonflikt i forbindelse med udnævnelse af kandidater til stillinger i EU's institutioner, agenturer og organer;

21.  glæder sig over, at alle EU-institutioner i 2015 indførte interne regler for beskyttelse af whistleblowere i henhold til artikel 22, litra a), b) og c) i vedtægten, og dermed på en reguleret måde tilskynder til rapportering af uregelmæssigheder; bemærker, at beskyttelsen af whistleblowere mod repressalier ville kunne være mere effektive; opfordrer derfor til, at der vedtages fælles bestemmelser til fremme af rapportering af uregelmæssigheder og indførelse af minimumsgarantier og beskyttelse af whistleblowere;

22.  opfordrer til, at der indføres et direktiv om rapportering af uregelmæssigheder, som fastsætter passende kanaler og procedurer for rapportering af alle former for fejl eller forsømmelser, og til, at der indføres passende minimumsgarantier og juridiske beskyttelsesforanstaltninger på alle niveauer for de involverede personer;

23.  bifalder indførelsen af en klagemekanisme for eventuelle krænkelser af grundlæggende rettigheder i Frontex efter en igangværende Ombudsmandsundersøgelse af Frontex' og medlemsstaternes håndtering af de fælles tvangsmæssige hjemsendelser af irregulære migranter; påskønner indføjelsen af denne mekanisme i den nye europæiske grænse- og kystvagt;

24.  roser Den Europæiske Ombudsmand for at undersøge medlemsstaternes overholdelse af charteret om grundlæggende rettigheder i forbindelse med gennemførelsen af aktioner, der finansieres med EU-midler, som f.eks. projekter, der omfatter en institutionalisering af personer med handicap i stedet for at integrere dem i samfundet; opfordrer indtrængende Den Europæiske Ombudsmand til at fortsætte disse undersøgelser for at sikre gennemsigtighed og merværdi af projekter;

25.  glæder sig over samarbejdet mellem Ombudsmanden og Europa-Parlamentet inden for FN's ramme for FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap, navnlig med hensyn til at opfordre til en fuldstændig gennemførelse af konventionen på EU-plan og til en tilstrækkelig tildeling af midler hertil; bekræfter på ny sin fulde støtte til gennemførelsen af konventionen og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at vedtage en fuldstændig gennemførelse af konventionen på EU-plan;

26.  støtter Ombudsmandens bestræbelser i forbindelse med behandlingen af sager om forskelsbehandling, mindretals rettigheder og ældres rettigheder på seminaret for det europæiske netværk af ombudsmænd: ombudsmænd mod forskelsbehandling;

27.  støtter Ombudsmandens bestræbelser på at medtage upartiskhed i Kommissionens beslutningstagning på konkurrenceområdet;

28.  anerkender, at borgernes ret til at få indflydelse på EU's beslutningsproces nu er vigtigere end nogensinde før; bifalder de retningslinjer, der er foreslået af Ombudsmanden for at forbedre det europæiske borgerinitiativ, navnlig hvad angår vægtig begrundelse fra Kommissionens side for at afvise et borgerinitiativ; erkender dog samtidig, at der er væsentlige mangler, som skal håndteres og løses for at gøre det europæiske borgerinitiativ mere effektivt; mener, at en større inddragelse af borgerne i udformningen af EU's politikker vil øge EU-institutioners troværdighed;

29.  noterer sig med tilfredshed Ombudsmandens løbende dialog og tætte forbindelser til en bred vifte af EU-institutioner, herunder Europa-Parlamentet, og andre organer med henblik på at sikre administrativt samarbejde og samhørighed; roser ligeledes Ombudsmandens bestræbelser på at sikre en fortsat og åben kommunikation med Udvalget for Andragender;

30.  anerkender nødvendigheden af, at EU's agenturer overholder samme høje standarder for gennemsigtighed, ansvarlighed og etik som alle andre institutioner; noterer sig med tilfredshed det vigtige arbejde, der udføres af Den Europæiske Ombudsmand i flere agenturer i hele EU; støtter forslaget til Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) om, at registranter skal påvise, at de har gjort deres yderste for at undgå dyreforsøg, og at det skal forelægge oplysninger om, hvordan man kan undgå dyreforsøg;

31.  støtter Ombudsmandens henstillinger, hvorefter Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet bør revidere sine regler og procedurer vedrørende interessekonflikter med henblik på at sikre behørig høring og inddragelse af offentligheden;

32.  minder om, at Ombudsmanden også har mulighed for og derfor pligt til at kontrollere Parlamentets arbejde inden for rammerne af bestræbelserne på at sikre god forvaltning for EU-borgerne;

33.  opfordrer til en effektiv ajourføring af den europæiske kodeks for god forvaltningsskik ved at vedtage en bindende forordning om emnet i løbet af indeværende valgperiode;

34.  opfordrer Den Europæiske Ombudsmand til at supplere fremtidige årlige rapporter med en kategorisering af klager uden for sit mandat, hvilket vil give Europa-Parlamentets medlemmer et overblik over de problemer, som berører EU-borgerne; 

35.  pålægger sin formand at sende denne beslutning og betænkningen fra Udvalget for Andragender til Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Ombudsmand, medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt til ombudsmændene eller tilsvarende organer i medlemsstaterne.

(1)

EFT L 113 af 4.5.1994, s. 15.


BEGRUNDELSE

Den Europæiske Ombudsmand, Emily O’Reilly forelagde sin årsberetning for 2015 for Martin Schulz, formand for Europa-Parlamentet, den 3. maj 2016. Hun fremlagde sin beretning på mødet i Europa-Parlamentets Udvalg for Andragender den 20. juni 2016.

Beretningen har samme indbydende præsentation som den foregående rapport fra 2014, idet den fremhæver de vigtigste emner og giver omfattende oplysninger om initiativer og tiltag fra Den Europæiske Ombudsmand, brugen af sociale medier til fremme af Ombudsmandens aktiviteter og de relevante tiltag foretaget af de europæiske institutioner. Den ledsages af informative og detaljerede statistikker på omtrent de samme områder som sidste år, hvilket giver mulighed for direkte og lette sammenligninger. Beklageligvis blev beretningen kun offentliggjort på webstedet for Den Europæiske Ombudsmand på engelsk, hvilket begrænser læserskaren, indtil alle andre sproglige versioner er tilgængelige.

Den Europæiske Ombudsmands mandat er beskrevet i artikel 228 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, hvorefter Ombudsmanden er beføjet til at modtage klager over tilfælde af fejl eller forsømmelser i forbindelse med handlinger foretaget af Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer med undtagelse af Den Europæiske Unions Domstol under udøvelsen af dens domstolsfunktioner.

Retten til at klage til Den Europæiske Ombudsmand er nedfældet i artikel 24 i TEUF og i artikel 43 i EU's charter om grundlæggende rettigheder. Denne ret er en af de grundlæggende rettigheder, som medlemsstaternes borgere har gennem deres unionsborgerskab.

Ombudsmanden bistår personer, virksomheder og sammenslutninger, der står over for problemer vedrørende fejl eller forsømmelser i en EU-institution. Fejl og forsømmelser er defineret som "mangelfuld eller undladt administration, der opstår, hvis en institution undlader at handler i overensstemmelse med gældende lov, ikke overholder principperne for god forvaltning eller krænker menneskerettighederne". Samtidig fastsætter artikel 41 i chartret om grundlæggende rettigheder god forvaltning som en rettighed for EU-borgere og skaber dermed forpligtelser for både de nationale forvaltninger og for EU-administrationen.

I 2015 har Den Europæiske Ombudsmands kontor hjulpet 17 033 europæiske borgere, hvoraf 13 966 sager (81,99 %) blev behandlet ved at tilbyde rådgivning via den interaktive vejledning på Den Europæiske Ombudsmands websted, 2 007 sager (12,19 %) blev behandlet som klager og 1 060 sager (6,22 %) var anmodninger om oplysninger, der blev besvaret af Den Europæiske Ombudsmands tjenestegrene. I sammenligning med det foregående år var antallet af borgere, der blev hjulpet, væsentligt lavere i 2015 (23 072 i 2014, et fald på 26,17 %). Antallet af klager var det samme, men procentdelen af klager i 2015 af det samlede antal sager var højere i 2015 (12,19 %) end i 2014 (9,01 %).

Udover at hjælpe borgerne tjener Den Europæiske Ombudsmand offentlighedens interesser ved at hjælpe EU's institutionerne med at forbedre kvaliteten af den service, som de leverer. Ombudsmanden kan undersøge klager, men hun kan også indlede undersøgelser på eget initiativ.

I referenceåret indledte Den Europæiske Ombudsmand 261 undersøgelser på grundlag af klager og 17 på eget initiativ og afsluttede 261 undersøgelser indledt på grundlag af klager og 16 på eget initiativ. 8 af de sidstnævnte var strategiske undersøgelser om vigtige spørgsmål, såsom gennemsigtighed i TTIP, rapportering af uregelmæssigheder, det europæiske borgerinitiativ, de grundlæggende rettigheder i EU's samhørighedspolitik og Frontex' tvangsmæssige tilbagesendelser. Det skal bemærkes, at åbningen af 6 strategiske initiativer (opfølgning af vigtige emner uden en undersøgelse) bl.a. omfatter gennemsigtighed i ECB, tidligere kommissærers beskæftigelse efter udløbet af deres embedsperiode og Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden (AMIF).

Med hensyn til oprindelseslandene for sådanne klager indtog Spanien førstepladsen med 322 klager, efterfulgt af Tyskland (234), Polen (172), Belgien (179) og Det Forenede Kongerige (146). Den omstændighed, at mange klager har oprindelse i en given medlemsstat, betyder ikke, at dette afspejles forholdsmæssigt i antallet af indledte undersøgelser. Eksempelvis viser tallene for 2015, at der i forbindelse med 149 klager fra Belgien blev indledt 35 undersøgelser, mens 323 klager fra Spanien kun medførte indledning af 27 undersøgelser.

Hvad angår de institutioner, der er genstand for Ombudsmandens undersøgelser, kommer Kommissionen på førstepladsen med mere end halvdelen af sagerne (55,6 %). EU-agenturerne følger med 11,5 %. Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor (EPSO) fastholder sin tredjeplads (10 %), andre organer kommer efter med 9,2 % og Europa-Parlamentet kommer på femtepladsen med 8 % af klagerne. Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) og Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) har de sidste to positioner med henholdsvis 4,6 % og 1,9 %. I forhold til 2014 har de institutioner, der er berørt, ikke ændret sig, men deres rangorden har: I 2015 gav Europa-Parlamentet anledning til flere undersøgelser end EU-Udenrigstjenesten.

De tre vigtigste emner for Ombudsmandens undersøgelser i 2015 var anmodninger om oplysninger og aktindsigt (gennemsigtighed), institutionelle og politiske anliggender tæt efterfulgt af Kommissionen i dens rolle som traktaternes vogter. Alle tre emner har været genstand for omtrent det samme antal undersøgelser. Andre emner (i rækkefølge efter relevansen) er udvælgelsesprøver og -procedurer, forvaltning og personalevedtægten og til sidst tildeling af kontrakter og tilskud. I 2014 var emnerne de samme. Dog var deres hyppighed forskellige, idet spørgsmål vedrørende institutionelle forhold og politiske spørgsmål er mindre hyppige end Kommissionens rolle som traktaternes vogter.

Ombudsmanden traf i 2015 foranstaltninger i forbindelse med 1 946 modtagne klager. I 971 tilfælde rådgav Ombudsmanden eller overførte sagen (f.eks. til et medlem af det europæiske netværk af ombudsmænd eller Parlamentets Udvalg for Andragender), i 726 tilfælde blev det meddelt klageren, at der ikke kunne gives yderligere rådgivning, og i 249 tilfælde blev der indledt en undersøgelse.

I kapitel 11 i årsberetningen nævnes kort de procedurer, der følges af Den Europæiske Ombudsmand i forbindelse med behandlingen af sager. Strategiske undersøgelser udgør en del af aktiviteterne. Ikke desto mindre er den vigtigste opgave at behandle klager, som altid indsendes skriftligt, enten på papir eller elektronisk. Klager uden for Ombudsmandens mandat oversendes til den kompetente myndighed eller andre tjenester, der måske kan hjælpe. Klager, der ikke opfylder kriterierne for antagelse til behandling, bliver afvist med en skriftlig begrundelse til klageren og med et forslag til alternative klagemuligheder. Hvis der indledes en undersøgelse af en klage, undersøges, om klagen kan løses hurtigt. Hvis dette ikke er tilfælde, kræves der en fuld undersøgelse, som kan afsluttes ved at foreslå en løsning eller et udkast til henstilling om en mulig måde af afhjælpe de pågældende fejl og forsømmelser. Hvis det ikke er muligt at finde en løsning, kan der fremsættes en kritisk bemærkning.

Den Europæiske Ombudsmand iværksatte i slutningen af 2015 en gennemgang af ovennævnte procedurer for at gøre dem mere effektive og give dem mere gennemslagskraft. De reviderede procedurer ventes med spænding i 2016, hvor de vil blive efterfulgt af en høring med Europa-Parlamentet.

I 145 undersøgelser, der blev afsluttet af Ombudsmanden i 2015 (52,3 % af det samlede antal), blev genstanden for klagen løst af institutionen, eller der blev fundet en mindelig løsning. I 79 tilfælde (28,5 %) blev der ikke konstateret fejl eller forsømmelser, i 59 sager (19,5 %) var der ikke grundlag for yderligere undersøgelser og i 30 tilfælde (10,8 %) blev der konstateret fejl eller forsømmelser. I 6 tilfælde (2,2 %) blev der truffet andre foranstaltninger. I forhold til det foregående år er der sket en betydelig forøgelse af løste klagesager (fra 33,3 % i 2014) samt af det store antal sager, hvor der ikke blev konstateret fejl eller forsømmelser (19,0 % i 2014). Samtidig er andelen af klager, hvor der ikke var grundlag for yderligere undersøgelser, blevet væsentligt reduceret (40,8 % i 2014).

I de tilfælde, hvor der kan konstateres fejl eller forsømmelser, kan Ombudsmanden afslutte behandlingen med en kritisk bemærkning eller et forslag til henstilling.

Der fremsættes en kritisk bemærkning, når den berørte institution ikke længere kan rette op på den konstaterede fejl eller forsømmelse, den konstaterede fejl eller forsømmelse ikke har generelle følgevirkninger, eller en opfølgning fra Ombudsmandens side ikke anses for påkrævet. Ombudsmanden kan også fremsætte en kritisk bemærkning, når hun mener, at et forslag til henstilling ikke ville være effektivt, eller i tilfælde, hvor den berørte institution ikke vil acceptere et forslag til henstilling, men det ikke er berettiget at udarbejde en særlig beretning til Parlamentet om den pågældende sag. En kritisk bemærkning bekræfter for klageren, at klagen er berettiget, og angiver klart for den pågældende institution, hvad der er gjort forkert, således at tilsvarende fejl eller forsømmelser kan undgås fremover.

Yderligere bemærkninger er et redskab, som Ombudsmanden benytter, når hun under behandlingen af en sag ser en mulighed for at højne kvaliteten af administrationen. Yderligere bemærkninger fra Ombudsmandens side benyttes ikke til at kritisere den berørte institution, men bør betragtes som vejledning og rådgivning om, hvordan institutionen kan højne kvaliteten af sin service.

Der fremsættes et forslag til henstilling i sager, hvor det er muligt for den berørte institution at rette op på den konstaterede fejl eller forsømmelse, eller hvor de pågældende tilfælde af fejl eller forsømmelser er alvorlige eller har generelle følgevirkninger. Når der foreligger et forslag til henstilling, er den berørte institution i henhold til traktaten forpligtet til at sende en detaljeret udtalelse til Ombudsmanden inden for tre måneder.

Hvis en institution, et agentur eller organ ikke svarer tilfredsstillende på et forslag til henstilling, kan Ombudsmanden sende en særlig beretning til Europa-Parlamentet. En særlig beretning er Ombudsmandens sidste udvej og er det sidste konkrete skridt, som hun kan tage i forbindelse med behandlingen af en klagesag. Herefter er det Parlamentet, der tager stilling til, om der skal tages yderligere skridt, f.eks. udarbejdelse af en beslutning. Særlige beretninger forelægges for Udvalget for Andragender, der har ansvaret for forbindelserne med Ombudsmanden.

I 2015 fremsatte Ombudsmanden kritiske bemærkninger over for institutionerne i 19 tilfælde. I 11 tilfælde blev der udarbejdet udkast til henstillinger, der blev helt eller delvist accepteret af institutionen.

Den Europæiske Ombudsmand arbejder tæt sammen med ombudsmændene i medlemsstaterne. Dette samarbejde finder sted inden for rammerne af det europæiske netværk af ombudsmænd, som omfatter nationale og regionale ombudsmænd og udvalg for andragender og lignende organer i EU’s medlemsstater, kandidatlandene og andre lande i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde og/eller Schengenområdet. Parlamentets Udvalg for Andragender er fuldgyldigt medlem af netværket, som nu omfatter 94 kontorer i 36 lande.

2015 var en milepæl for netværket, eftersom Den Europæiske Ombudsmand iværksatte en reform af det europæiske netværk af ombudsmænd for at gøre det mere synligt og relevant for den europæiske offentlighed. Udover behandling af sager, der ligger uden for Ombudsmandens mandat (ud af 512 sager i 2015 blev 470 sager sendt videre til andre ombudsmænd og 42 til PETI), og som allerede er en fast procedure, har medlemmerne af netværket nu mulighed for et forstærket samarbejde, nemlig at udføre parallelundersøgelser med Ombudsmanden (f.eks. i tilfælde af tvangsmæssig tilbagesendelse af ulovlige migranter), at drøfte særlige tilfælde (f.eks. undersøgelsen af Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, og at høre hinanden om bredere emner (f.eks. om gennemsigtighed i forbindelse med lobbyvirksomhed med det formål at udarbejde retningslinjer herom rettet til medlemsstaternes og EU's forvaltninger). Medlemmer har også planer om at afholde et årligt seminar om centrale emner og forbedre den interne proces for videregivelse af forespørgsler fra nationale kontorer om EU-retten fra netværket til de kompetente institutioner. Det europæiske netværk af ombudsmænds årlige møde fandt sted i Warszawa i april 2015 og omhandlede forskelsbehandlingsspørgsmål.

Artikel 33, stk. 2, i FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap omfatter etablering af en EU-ramme, der har til opgave at fremme, beskytte og overvåge gennemførelsen af konventionen. Den Europæiske Ombudsmand, Europa-Parlamentets Udvalg for Andragender og Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Agenturet for Grundlæggende Rettigheder, Kommissionen (som har givet udtryk for, at den agter at udtræde af rammen), og Det Europæiske Handicapforum er alle medlemmer. Det er Den Europæiske Ombudsmands opgave at beskytte rettigheder for personer med handicap og at sikre, at EU-forvaltningen er bevidst om sit ansvar med hensyn til disse rettigheder. Personer, der mener, at en EU-institution ikke handler i overensstemmelse med konventionen om rettigheder for personer med handicap (CPRD), har ret til at henvende sig til Ombudsmanden for at få deres sag behandlet. I øjeblikket er en reform af rammen i gang efter en gennemgang heraf foretaget af FN's CPRD-ekspertkomité. Den Europæiske Ombudsmand er aktivt engageret i dette reformarbejde.

Ombudsmandens budget er en uafhængig sektion af EU’s budget. Ombudsmandens budget for 2015 beløb sig til 10 346 105 EUR.

Udvalget for Andragender noterer sig den nuværende udvikling i Den Europæiske Ombudsmands strategiske undersøgelser og initiativer, både dem, som fortsætter fra 2015 i det følgende år, men også for dem, der nu er åbnet som en opfølgning af tidligere resultater. Blandt dem er gennemsigtighed i trilogen og offentliggørelse af trilog-dokumenter, øget gennemsigtighed i arbejdet i Det Europæiske Råd og Rådet for Den Europæiske Union samt forebyggelse af særlige rådgiveres eventuelle interessekonflikter. Vi glæder os over Den Europæiske Ombudsmands bestræbelser på at skabe gennemsigtighed i forskellige EU-institutioner og i organer, der træffer afgørelser, der har indflydelse på de europæiske borgeres liv, eftersom de træffer beslutninger om økonomiske og monetære spørgsmål (f.eks. Eurogruppen) eller tilbyder finansiering til medlemsstater under streng konditionalitet og via aftalememoranda (såsom den europæiske stabilitetsmekanisme).


RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNINGI KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

9.11.2016

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

21

9

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Marina Albiol Guzmán, Margrete Auken, Beatriz Becerra Basterrechea, Soledad Cabezón Ruiz, Andrea Cozzolino, Pál Csáky, Miriam Dalli, Rosa Estaràs Ferragut, Eleonora Evi, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, Peter Jahr, Jude Kirton-Darling, Svetoslav Hristov Malinov, Notis Marias, Edouard Martin, Roberta Metsola, Marlene Mizzi, Julia Pitera, Sofia Sakorafa, Eleni Theocharous, Jarosław Wałęsa, Cecilia Wikström, Tatjana Ždanoka

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Urszula Krupa, Demetris Papadakis, Ángela Vallina, Rainer Wieland

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Tiziana Beghin, Ernest Urtasun, Elżbieta Katarzyna Łukacijewska

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik