Procedure : 2016/2034(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0339/2016

Indgivne tekster :

A8-0339/2016

Forhandlinger :

PV 13/12/2016 - 17
CRE 13/12/2016 - 17

Afstemninger :

PV 14/12/2016 - 9.17
CRE 14/12/2016 - 9.17
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2016)0504

BETÆNKNING     
PDF 425kWORD 67k
16.11.2016
PE 580.784v02-00 A8-0339/2016

om redskaber under den fælles landbrugspolitik til at mindske prisudsvingene på landbrugsmarkederne

(2016/2034(INI))

Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter

Ordfører: Angélique Delahaye

ÆNDRINGSFORSLAG
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 BEGRUNDELSE
 UDTALELSE fra Budgetudvalget
 RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNINGI KORRESPONDERENDE UDVALG

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om redskaber under den fælles landbrugspolitik til at mindske prisudsvingene på landbrugsmarkederne

(2016/2034(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013, (EU) nr. 1306/2013, (EU) nr. 1307/2013 og (EU) nr. 1308/2013, hvor den fælles landbrugspolitik i Den Europæiske Union fastlægges,

–  der henviser til den undersøgelse, som Europa-Parlamentets Udvalg om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter har udarbejdet med titlen "Status vedrørende redskaber til risikostyring gennemført af medlemsstaterne i perioden 2014-2020: nationale og europæiske rammer",

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og udtalelse fra Budgetudvalget (A8-0339/2016),

A.  der henviser til, at ustabilitet og store prisudsving altid har karakteriseret landbrugsprodukter, og at disse forhold i de seneste år er blevet et strukturelt aspekt på både europæisk og globalt plan som følge af en række hurtige chok i efterspørgsel, udbud og pris,

B.  der henviser til, at landbruget skal imødegå den store udfordring, som følger med verdens befolkningsvækst, samtidig med at en stor del af jordens befolkning er underernæret, og prisudsvingene på landbrugsmarkederne som reaktion på udsving i produktionen og ubalancer mellem udbud og efterspørgsel bliver ved med at vokse;

C.  der henviser til, at klimaforandringer og skadegørere i landbruget mindsker landbrugsproduktionen, og at virkninger af klimaforandringerne såsom tørke og oversvømmelser bidrager til prisudsving;

D.  der henviser til, at makroøkonomiske betingelser kan spille en afgørende rolle for prisudsving, bl.a. strukturelle faktorer som vekselkurser, priserne på energi og gødning, rentesatser og spekulation på markederne for landbrugsprodukter;

E.  der henviser til, at de vigtigste aktører i verden på markedet for landbrugsprodukter uden for EU iværksætter politikker, der begrænser udsvingene, og at det på et G20-topmøde om landbrug i forbindelse med bæredygtig udvikling er blevet besluttet at bekæmpe de negative virkninger, som for store udsving på landbrugsråvarepriser har på fødevaresikkerheden;

F.  der henviser til, at alle regioner i verden har deres egne produktionsmodeller og har indført forskellige foranstaltninger, hvad angår miljø og dyrevelfærd, hvilket kan have alvorlige konsekvenser for kostprisen for produktion, og påpeger, at europæiske landbrugere skal kunne konkurrere på verdensmarkedet;

G.  der henviser til, at prisudsvingene for landbrugsprodukter kan vokse som følge af politiske valg som f.eks. handelsembargoer;

H.  der henviser til, at Den Europæiske Union i øjeblikket ikke har et ægte sikkerhedsnet til at bremse markedsudsving, hvilket har en stærk afskrækkende virkning på landbrugeres lyst til fortsat at arbejde på EU's område;

I.  der henviser til, at i de seneste årtier har markedsåbninger og valg, der fører til økonomisk globalisering, navnlig WTO's aftaler eller bilaterale handelsaftaler, gjort det muligt at opnå mere smidighed på markedet, men samtidig har de også medvirket til at forstærke prisudsvingene i landbrugssektoren;

J.  der henviser til, at landbrugerne har haft stigende produktionsomkostninger og opbygget større gæld, og at 2,4 mio. landbrugsbedrifter i EU er forsvundet mellem 2005 og 2010, hvilket har resulteret i et stort tab af arbejdspladser i landdistrikterne;

K.  der henviser til, at landbrugsmarkederne forstået som mødestedet mellem udbud og efterspørgsel i sagens natur er ustabile, at de finansielle aktører på markedet har tendens til at forstærke denne ustabilitet, og at den lave elasticitet i verdens fødevareefterspørgsel og udbud af landbrugsprodukter bidrager til at øge den indvirkning, som reelle eller formodede ubalancer har på markedsdeltagerne, hvilket undertiden har enorme virkninger på landbrugsvarepriserne;

L.  der henviser til, at finansialiseringen af verdensøkonomien og den medfølgende spekulation kan have en indvirkning på landbrugsmarkederne og bidrage til at øge ubalancerne og prisudsvingene, idet landbrugsråvarer anvendes som simple finansielle aktiver; der henviser til, at denne overdrevne finansialisering kan være ødelæggende og etisk forkastelig, hvis den truer fødevaresikkerheden for de fattigste og mest underernærede i verden, hvilket blev tydeliggjort af de frygtelige optøjer i 2008, der skyldtes hungersnød;

M.  der henviser til, at EU har et ansvar for at bidrage til fødevaresikkerheden i Europa og for at europæiske landbrugere og erhvervsgartnere forbliver konkurrencedygtige på verdensmarkedet;

N.  der henviser til, at landbrugs- og landbrugsfødevaresektoren er vigtig for EU's økonomi og har potentiale til at bidrage til bæredygtig vækst;

O.  der henviser til, at prisudsvingene skaber stor usikkerhed blandt producenter og forbrugere, idet førstnævnte betragter deres indkomst og evne til at investere og dermed den langsigtede rentabilitet af deres virksomhed som truet, når priserne er lave, mens forbrugernes muligheder for at brødføde sig selv og få adgang til basisvarer kan blive truet af høje fødevarepriser, hvilket giver anledning til krisesituationer;

P.  der henviser til, at prisudsvingene skader landbrugssektoren og sektoren for landbrugsfødevarer, hvilket er ødelæggende for investeringer, vækst og beskæftigelse, og hvilket også i alvorlig grad kan påvirke forbrugernes forsyninger, fødevaresikkerheden og en velfungerende fælles landbrugspolitik;

Q.  der henviser til, at prisudsvingene begrænser landbrugernes evne til at investere og skabe beskæftigelse, hvilket bremser modernisering, innovation, unges lyst til at drive landbrug og generationsskift;

R.  der henviser til, at et bæredygtigt landbrug som kilde til fødevarer af høj kvalitet kun kan sikres, såfremt landbrugerne modtager passende priser ab landmand, der dækker alle omkostningerne ved en bæredygtig produktion;

S.  der henviser til, at i forbindelse med den "digitale revolution" kan større gennemsigtighed på de europæiske markeder og rettidig adgang til oplysninger sammen med andre redskaber bidrage til at begrænse udsvingene på markederne og i priserne ved at give de økonomiske aktører bedre og mere objektiv adgang til udviklingen på landbrugsmarkederne, hvilket bidrager til at sikre landbrugernes indkomster og modvirke spekulation på landbrugsmarkederne;

T.  der henviser til, at den fælles landbrugspolitik som reformeret i 2013 omfatter redskaber til risikostyring inden for rammerne af politikken for udvikling af landdistrikter, men at kun 2 % af budgettet til den anden søjle og 0,4 % af budgettet for den fælles landbrugspolitik i øjeblikket bruges på disse værktøjer;

Nuværende situation og mål

1.  mener, at landbrugerne i stigende grad vil være udsat for prisudsving, der skyldes forskellige årsager såsom landbrugsmarkedernes ustabilitet og mangler, globaliseringen, sofistikerede former for landbrugsmarkeder, større udsving i udbud på grund af klimaets manglende stabilitet, en højere sundhedsrisiko og den usikre balance i fødevareforsyningen;

2.  finder det nødvendigt at vedtage en mere direkte og sammenhængende politik med målrettede instrumenter på EU-plan og nationalt plan med henblik på at sikre en multifunktionel, bæredygtig landbrugsproduktion i hele Unionen og rimelige og rentable priser ved at begrænse de negative virkninger for de aktører, som er mest udsatte for navnlig prisudsving;

3.  bemærker, at de forskellige landbrugssektorer i varierende grad er udsat for prisudsving, og at kalibreringen af de offentlige politikværktøjer eller de afbødningsstrategier, som aktører i disse sektorer har fastlagt, bør tilpasses hvert enkelt sektor og de faktiske, aktuelle og fremtidige risici, som landbrugerne står over for;

4.  bemærker, at mens den Europæiske Union er ved at nedtrappe sine strategiske støtte til landbrug, bruger dens konkurrenter på verdensmarkedet, især USA, Brasilien og Kina meget betydelige og stigende offentlige midler på at udvikle nye risikopolitikker og instrumenter, der skal beskytte landbrugerne mod prisudsving;

5.  påpeger, at Den Europæiske Union er den eneste landbrugsaktør, der baserer sin landbrugspolitik på en støtte, der er afkoblet fra produktionen, samtidig med at den afvikler sin strategiske støtte til landbrug over år;

6.  konstaterer, at USA i sin landbrugslovgivning fra 2014 har indført særlige forsikringspolicer for forskellige landbrugssektorer;

7.  påpeger, at den fælles landbrugspolitik har udviklet sig i de seneste årtier, men dens hovedformål om at sikre en anstændig levestandard for landbrugere og en stabil og sikker fødevareforsyning til rimelige priser for forbrugerne er stadig relevante;

8.  fremhæver i denne forbindelse den omstændighed, at en fælles europæisk politik er afgørende for en sektor, som er ansvarlig for fødevaresikring og fødevaresikkerhed, og som spiller en vigtig rolle, hvad angår brug af naturressourcer og sikring af en bæredygtig økonomisk og miljømæssig udvikling af landdistrikterne;

9.  understreger betydningen af at udnytte synergierne mellem den fælles landbrugspolitik og andre EU-politikker;

10.  bemærker, at de seneste reformer af den fælles landbrugspolitik næsten fuldstændigt har afkoblet den direkte støtte fra produktionen, har fortsat processen med konvergens for direkte betalinger og i større omfang tager hensyn til samfundsmæssige og miljømæssige interesser;

11.  bemærker med bekymring en reduktion af midlerne i den fælles landbrugspolitik i årenes løb, navnlig de midler, der afsættes til den fælles markedsordning (FMO), hvilket åbner for udsigter til nationalisering af den fælles landbrugspolitik og undergraver målet om rimelige betingelser og lige konkurrencevilkår på EU's indre marked;

12.  understreger, at EU-landbrugernes gennemsnitlige årsindkomster er stagneret eller endda faldet i løbet af de sidste 10 år, mens produktionsomkostningerne er steget konstant, hvilket har resulteret i en betydelig nedgang i antallet af bedrifter, der igen betyder, at mange arbejdspladser i landdistrikterne er i fare for at gå tabt;

13.  mener, at Kommissionen bør udnytte hele det finansielle råderum, der er til rådighed inden for den fælles markedsordning;

14.  beklager den meget langsomme gennemførelse af fusionsmarkedsordningens redskaber til at mindske den skadelige indvirkning af prisudsving og håndtere markedsforstyrrelser;

15.  påpeger, at de fleste risikostyringsinstrumenter, gensidige fonde, og redskaber til indkomststabilisering og forsikring, der ydes under programmerne for udvikling af landdistrikter, gennemføres på en uensartet måde og med begrænsede budgetmidler;

16.  anbefaler derfor, at de nuværende foranstaltninger under anden søjle styrkes for at øge det europæiske landbrugs konkurrenceevne, og at producentorganisationerne inddrages nøje i gennemførelsesprocessen;

17.  opfordrer Kommissionen til at foretage en dybtgående analyse af årsagerne til både den svage udbredelse af de redskaber, som er tilgængelige under den anden søjle i den fælles landbrugspolitik, og den ikke særligt optimale gennemførelse af fusionsmarkedsordningen med henblik på at tage de relevante bestemmelser op til fornyet overvejelse;

18.  understreger betydningen af at opretholde politikken om afkoblet direkte støtte under den nuværende fælles landbrugspolitik og den generelle arealbetalingsordning, som udgør kompensation for offentlige tjenester og er et afgørende element i sikringen af landbrugernes indkomst og med hensyn til at give dem en vis grad af finansiel stabilitet;

19.  understreger dog, at den nuværende fælles landbrugspolitik, der mangler egnede og effektive redskaber, hverken i tilstrækkelig grad har håndteret problemet med de øgede prisudsving på landbrugsmarkederne eller har tilladt landbrugerne at reagere på markedssignaler eller udvikle løsninger til håndtering af prisændringer;

20.  opfordrer Kommissionen til at træffe hasteforanstaltninger for at støtte landbruget i regionerne i den yderste periferi, bjergområder og ugunstigt stillede områder, hvor omkostningerne forbundet med produktion, høst og afsætning af produkter uden for det område, hvor de er produceret, er højere end i andre områder, og at fremlægge specifikke indikatorer for aktivering af sikkerhedsnettene for landbrugsmarkederne i disse regioner;

21.  mener, at EU's fødevareuafhængighed og -sikkerhed samt udviklingen af en konkurrencedygtig og bæredygtig landbrugssektor i hele Unionen, som opfylder behovene hos borgerne, skal forblive strategiske målsætninger i den fremtidige fælles landbrugspolitik, og at det haster med at sikre landbrugere en rimelig levestandard;

22.  mener, at en levedygtig fødevareproduktion ikke kan eksistere uden de europæiske landbrugere, der konstant er udsat for prisudsving og er stærkt afhængige af stabile markeder og priser og passende offentlig finansiering og støtteforanstaltninger, der kan sikre landbrugenes og familielandbrugenes konkurrenceevne;

23.  fremhæver i denne forbindelse den vigtige rolle, som unge landbrugere og nytilkomne spiller med hensyn til at sikre fremtiden for europæisk landbrug;

Forslag

Tilrettelæggelse af distributionskanaler og indgåelse af kontrakter

24.  mener, at producenter inden for primærsektoren er det svageste led i fødevarekæden, navnlig i lyset af en stadig mere koncentreret og stor detailhandelssektor på europæisk og nationalt niveau, og at de bør have mulighed for at finde sammen i organisationer som f.eks. kooperativer, producentorganisationer og skabe deres egne sammenslutninger eller brancheorganisationer;

25.  opfordrer Kommissionen til at lette indførelsen af kontraktuelle ordninger ved i overensstemmelse med artikel 42 traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) at tilpasse EU's konkurrencepolitik til de specifikke behov i landbrugssektoren med ensartede regler og en ensartet gennemførelse i alle medlemsstaterne;

26.  understreger, at producenternes forhandlingsstyrke skal styrkes i fødevarekæden via faste, gennemsigtige, afbalancerede og kollektivt forhandlede kontrakter for at sætte landbrugerne i stand til at imødegå illoyal handelspraksis, styrke deres konkurrenceevne, forbedre deres indkomststabilitet, skabe merværdi og investere i innovation;

27.  understreger, at sådanne aftaler bør være af en tilstrækkelig varighed og fastsætte priserne, betalingsfristerne samt andre vilkår for leveringen af landbrugsprodukter;

28.  mener, at landbrugerne i de forskellige landbrugssektorer bør kunne forhandle om kontrakter kollektivt via producentorganisationer, hvis størrelse svarer til den industrielle gruppe eller distributionsgrupper, de forhandler med;

29.  bemærker, at det potentiale, der ligger i længerevarende integrerede forsyningskædekontrakter, terminskontrakter, kontrakter med fast margen og muligheden for at "fastlåse" en pris baseret på produktionsomkostningerne i et fastsat tidsrum, kunne give producenterne et redskab til at håndtere virkningerne af prisudsving på deres margener;

30.  mener, at det bør være muligt at benytte sig af nye instrumenter i kontraktforhold, og at der også bør indføres redskaber for mægling i kontraktforhold;

31.  bemærker, at brancheorganisationerne fremmer tillid og dialog mellem de forskellige interessenter (producenter, forarbejdningsvirksomheder og distributører) og letter skabelsen af merværdi gennem fælles initiativer, som hjælper landmændene med at forstå markeder og produktion bedre, fremmer bedste praksis, gør markedet mere gennemsigtigt, prognosticerer forventede produktionskapacitet og bidrager til at forbedre udbudsstyring og udfærdige standardkontrakter, der er forenelige med EU's regler og bestemmelser;

32.  opfordrer Kommissionen til at tilskynde EU-relaterede brancheorganisationer til i fællesskab at forsvare producentinteresserne i de sektorer, der er mest orienteret mod grænseoverskridende markeder, såsom frugt- og grøntsagssektoren;

33.  anerkender den indsats, der ydes af europæiske kooperativer ved at samle og hjælpe producenterne med at styrke deres position i værdikæden, og mener, at det er nødvendigt at tilskynde dem til at spille en større rolle i landbrugssektoren, hvilket afbøder virkningerne af uforholdsmæssigt store udsving på markederne;

Risikostyringssystemer

34.  anbefaler, at instrumenterne for klima, sundhed og økonomiske risikostyring, navnlig de forskellige former for risikoforsikring af landbrugsproduktionen, redskaber til indkomststabilisering, mekanismer til individuel ydelse og gensidige fonde videreudvikles i en markedsorienteret fælles landbrugspolitik for at begrænse følgerne af prisudsving og fremme en prognosebaseret bedriftsforvaltning;

35.  opfordrer Kommissionen til at fremme udvekslingen af bedste praksis mellem medlemsstaterne og udvikle nye værktøjer, som ikke kun bør være retfærdige, effektive og reaktive, men også overkommelige og tilgængelige for landbrugerne med henblik på at forebygge og styre de risici, der er forbundet med ustabile priser, og dermed skabe et grundlag for drøftelse af de fremtidige reformer af den fælles landbrugspolitik;

36.  understreger, at sådanne redskaber, der følger sammen med det direkte betalingssystem, skal råde over tilstrækkelige ressourcer til at øge landbrugenes modstandsdygtighed og samtidig mindske behovet for efterfølgende krisestyring;

37.  mener, at sektorspecifikke gensidige fonde, der er oprettet på initiativ af landbrugere, kan stabilisere landbrugernes indkomster i en vis udstrækning i lyset af, at fortjenstmargener på deres produkter varierer;

38.  mener desuden, at disse gensidige fonde ikke bør erstatte støtte fra Unionen og bør kombineres med national støtte;

39.  opfordrer endvidere Kommissionen til at tage initiativer og tilbyde incitamenter til at oprette sådanne fonde og samtidig sikre, at enhver fremtidig risikostyringsordning lever op til og om nødvendigt supplerer forsikringsordninger, der er vedtaget på nationalt plan af medlemsstaterne;

40.  mener, at prisudsving også kan forvaltes på nationalt plan, og opfordrer medlemsstaterne til at tage hensyn til markedets volatilitet i deres skattelovgivning ved at gøre det muligt for landbrugerne at skabe mekanismer til individuel ydelse, som kunne være skattefri.

41.  mener, at landbrugerne er blandt de økonomisk mest sårbare aktører på markederne, især dem, som har investeret i udviklingen af deres bedrifter;

42.  mener desuden, at den fælles landbrugspolitiks værktøjer, såsom effektiv likviditetsbistand eller forebyggende opsparingsordning skal indføres for at forhindre, at investeringsniveauet sænkes;

43.  understreger, at landbrugsbedrifter kun har råd til at innovere, hvis omkostningerne er lave, og der er en vis grad af likviditet til rådighed; understreger i denne forbindelse, at en stabil indkomst er en af forudsætningerne for at gøre det muligt for landbrugerne at låne;

44.  bemærker, at banksektorens rolle og tiltag har en akut indvirkning på producenterne, og at den stigende gæld i landbruget medfører yderligere byrder for sektoren i en tid med prisudsving;

45.  understreger betydningen af at informere landbrugerne bedre om EIB's centrale rolle, hvad angår støtte og udvikling af landdistrikternes økonomi, og hvordan de kan drage fordel af innovative finansielle instrumenter;

46.  mener, at landbrugere og landbrugsorganisationer bør få bedre oplysninger om modernisering af bedrifter og deres bæredygtighed og konkurrenceevne, samtidig med at der bør tilbydes uddannelseskurser om risikostyring og markedsdata, margener og prisudsving;

47.  opfordrer Kommissionen til i tæt samarbejde med de nationale myndigheder og landbrugssammenslutninger at iværksætte en oplysningskampagne om de risikostyringsværktøjer, der er til rådighed under søjle II og i fusionsmarkedsordningen;

48.  opfordrer medlemsstaterne og de lokale myndigheder til at styrke ovennævnte aspekter i deres programmer for almen landbrugsuddannelse og erhvervsuddannelse;

49.  mener, at en af måderne til at stabilisere markederne og mindske prisudsving er at sikre en bedre balance mellem udbud og efterspørgsel;

Observatorier for landbrugsmarkeder og -priser

50.  mener, at landbrugsmarkederne skal være gennemsigtige, hvilket primært kan opnås ved at gøre offentliggørelsen af de eksisterende oplysninger om priser og omkostninger mere rettidig og gøre dem lettere tilgængelige og anvendelige for alle aktører i forsyningskæden, fra produktion til distribution, og således begrænse spekulation og prisudsving;

51.  bemærker imidlertid, at prisgennemsigtighed i sig selv ikke vil bidrage til at forbedre landbrugernes modstandsdygtighed over for prisudsving eller løse de strukturelle mangler i markedsordningen såsom ubalancer mellem udbud og efterspørgsel; 

52.  tilskynder til oprettelse af et europæisk kort med realtidsoplysninger om rådigheden af landbrugsprodukter;

53.  glæder sig over udbredelsen til andre sektorer af yderligere instrumenter til markedsovervågning;

54.  understreger fordelene for landbrugere ved at blive bekendt med prisdannelsen og -udsvingene samt tendenserne i udbuddet, når de forhandler kontrakter med alle andre aktører;

55.  anbefaler, at der oprettes et europæisk landbrugsprisobservationsorganer, der omfatter hele kæden fra producentprisen til den endelige salgspris for at garantere løbende og segmentspecifikke analyser af landbrugsmarkeder;

56.  anbefaler at inddrage økonomiske aktører i forbindelse med udarbejdelsen af aktuelle og relevante data om udviklingen i kort- og mellemsigtede prognoser, der hver eller hver anden måned kan stilles til rådighed med oplysninger, der specifikt er målrettet behovene i den pågældende sektor;

57.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at tilvejebringe de nødvendige ressourcer til observatorier for at sætte dem i stand til at udarbejde henstillinger og ikke blot overvåge markedsforstyrrelserne;

Kriseforebyggelses- og styringsredskaber

58.  mener, at den fælles landbrugspolitiks traditionelle krisestyringsredskaber (offentlig intervention og privat oplagring) ikke længere er tilstrækkeligt effektive i en globaliseret økonomi;

59.  opfordrer derfor Kommissionen til at udvikle kombinerbare og/eller supplerende offentlige og private redskaber sammen med en skræddersyet, bindende mekanisme for tidlig varsling for at sikre velfungerende markeder og modvirke markedskriser;

60.  mener, at Kommissionen bør anvende alle de redskaber, den allerede råder over i fusionsmarkedsordningen for at bekæmpe kriser;

61.  beklager den lave anvendelse af krisereserven, hvilket hovedsagelig skyldes budgetmæssige regler, bl.a. reglen om etårighed, og den skønsbeføjelse, som Kommissionen råder over med hensyn til at frigive midler fra reserven;

62.  anmoder derfor om, at reserven til kriser sættes uden for EU's budget, og at den kommer til at fungere som kilde til finansiering af krisestyringsredskaber;

63.  betragter konjunkturudlignende foranstaltninger som kriseforebyggelses- og forvaltningsinstrumenter, som EU i kombination med risikohåndteringsværktøjer kan bruge til at gribe ind på landbrugsmarkederne i tilfælde af "force majeure"-kriser for at undgå betydelige prisfald;

64.  opfordrer Kommissionen til at gennemføre en undersøgelse om, hvordan man ved hjælp af konjunkturudlignende støtte kan udvikle mekanismer til forebyggelse og bekæmpelse af kriser som følge af prissvingninger, og til at øge fleksibiliteten i de årlige budgetter inden for rammerne af den flerårige finansielle ramme for at tage højde for den kontracykliske støtte;

65.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.


BEGRUNDELSE

De europæiske landbrugere er i stigende grad i fare

Alle landbrugsaktiviteter er afhængige af biologiske processer. De er derfor stærkt afhængige af klimaforhold og påvirket af plante- og dyresygdomme(1) — naturlige faktorer, som ikke kan tilskrives landbrugerne. Udviklingen i landbrugsbedrifternes resultater er således langt mere usikker end for virksomheder i andre økonomiske sektorer. Usikkerheden omkring indtægterne er navnlig skadelig for investeringsniveauet og innovationslysten og kan bringe bedrifternes økonomi i fare. Endvidere medfører svingende landbrugsproduktionen i sagens natur store udsving på landbrugsmarkederne. Der er bred enighed om, at store udsving er uhensigtsmæssige for producenter (markedssignalerne ændres og indtægterne bliver usikre) og forbrugere (deres adgang til fødevarer ændres).

Store udsving er et komplekst fænomen, der har mange og undertiden omdiskuterede årsager. Efter den kraftige stigning i landbrugspriserne mellem 2007 og 2008 på de globale markeder og de efterfølgende store prisudsving har dette fænomen stået højt på den internationale politiske dagsorden(2), navnlig på grund af de potentielle følger for den globale fødevaresikkerhed(3). G20 godkendte i 2011 en handlingsplan vedrørende prisvolatilitet i forbindelse med fødevarer og landbrug, og dette førte til, at der blev oprettet et informationssystem for landbrugsmarkederne (AMIS), der tager sigte på at forbedre gennemsigtigheden på markederne for landbrugsprodukter(4).

Det er sandsynligt, at vi i de kommende år vil opleve større usikkerhed på markederne og større økonomiske og klimamæssige risici. Den stigende globalisering af handelen med landbrugsprodukter skaber sundhedsmæssige risici (spredning af sygdomme) og risici for voldsomme svingninger udløst af forhold omkring udbud og efterspørgsel, og disse kan knyttes til EU's eksterne politikker om handel og diplomatiske og udviklingsmæssige samarbejde.

Redskaberne til risikostyring i landbruget er derfor blevet genstand for fornyet opmærksomhed. Denne øgede interesse bekræftes af den gradvise udbredelse af disse værktøjer i landbrugspolitikkerne, navnlig i Farm Bill 2014 (den amerikanske landbrugspolitik) og den nye fælles landbrugspolitik for perioden 2014-2020.

Den fælles landbrugspolitik og volatilitet

Den oprindelige fælles landbrugspolitik var præget af stærk markedsregulering. Kernen i det oprindelige system var garanterede priser. Med disse priser havde landbrugerne sikkerhed for at opnå en mindstepris for deres produkter, selv hvis en krise slog igennem.

I tidens løb har den fælles landbrugspolitik gennemgået omfattende reformer i en række etaper, der har ændret dens måde at fungere på.

Den første cyklus (herunder McSharry-reformen 1992 og Agenda 2000) erstattede de garanterede priser med direkte støtte, der var koblet til produktionen, og som blev den vigtigste mekanisme i den fælles landbrugspolitik.

Anden fase omfatter Fischler-reformen fra 2003, der iværksatte processen med afkobling af den direkte støtte (enkeltbetalingsordningen). Det såkaldte "sundhedstjek" i 2009, var en reform, der videreførte denne udvikling og førte til visse justeringer af den fælles landbrugspolitik vedrørende især de stigende udsving i landbrugspriser og omkostninger. Denne reform introducerede især for første gang en række foranstaltninger til risikostyring under første søjle (gensidige forsikringer og fonde for afgrødeskader ulykker, klima og dyresygdomme (artikel 68 forordning (EF) nr. 73/2009).

Den tredje runde blev lanceret af reformen fra 2013, som fastsætter den fælles landbrugspolitik for perioden 2014-2020. Den nuværende fælles landbrugspolitik har bevaret sin struktur med to søjler. Mere specifikt er der blevet indført en ny struktur for direkte betalinger (mere målrettede, retfærdige og miljøvenlige), sikkerhedsnettet under den fælles markedsordning er fornyet, og politikken for udvikling af landdistrikterne er revideret.

Disse reformer har gradvist gjort den fælles landbrugspolitik mere markedsorienteret. Det er på denne baggrund, at vi har set de første overvejelser om den mulige betydning af risikostyringsværktøjer til bekæmpelse af prisudsving og sikring af stabile indkomster.

Værktøjer til risikostyring i den nuværende fælles landbrugspolitik

Den fælles landbrugspolitik efter reformen i 2013 omfatter et nyt sæt foranstaltninger til risikostyring i den anden søjle (udvikling af landdistrikterne)(5). Medlemsstaterne råder over en række foranstaltninger for at imødegå risiciene vedrørende produktion, markeder og indtægtsstabilitet gennem forskellige redskaber (gensidige forsikringer og fonde — artikel 36 forordning (EU) nr. 1305/2013). Medlemsstaterne kan vælge at inkludere dem i deres programmer for udvikling af landdistrikterne (nationale eller regionale). Artiklerne 37 til 39 vedrører afgrøde-, dyre- og planteforsikring, gensidige fonde og et nyt redskab til indkomststabilisering (i form af finansielle bidrag til gensidige fonde).

Støtte i henhold til artiklerne 37 (forsikring) og 38 (gensidige fonde) må kun ydes til dækning af tab som følge af ugunstige vejrforhold, en dyre- eller plantesygdom, et skadedyrsangreb eller en miljøhændelse eller en foranstaltning vedtaget i overensstemmelse med direktiv 2000/29/EF om foranstaltninger mod indslæbning af skadegørere. Med indførelsen af indkomststabiliseringsredskabet (artikel 39) omfatter den fælles landbrugspolitik for første gang indkomstforsikring, hvilket er på linje med den fremgangsmåde, som anvendes i amerikansk landbrugspolitik. Støtten ydes kun, hvis faldet i indtægter overstiger 30 % af de gennemsnitlige årlige indtægter for den enkelte landbruger i den foregående treårsperiode eller af et treårsgennemsnit baseret på den foregående femårsperiode, idet det bedste og det dårligste år ikke medregnes.

Det skal bemærkes, at offentlige midler ikke kan bidrage til startkapitalen i gensidige fonde. Genforsikring eller gensidige fonde er heller ikke berettiget til støtte, der skal fremme udvikling af landdistrikter.

Medlemsstaternes gennemførelse af risikostyringsforanstaltninger

Da de nye foranstaltninger til risikostyring er i den anden søjle, er det fortsat frivilligt for medlemsstaterne, om de vil benytte sig af dem. De første risikostyringsforanstaltninger, der blev indført i forbindelse med sundhedstjekket, blev kun anvendt i beskedent omfang af medlemsstaterne i perioden 2007-2013.

For så vidt angår instrumenterne i den nuværende fælles landbrugspolitik, fremgår det af de nyeste oplysninger, at de er blevet anvendt af tolv medlemsstater (ni på nationalt plan, tre på regionalt niveau). I alt er der blevet tildelt 2,7 mia. EUR i offentlige udgifter (heraf 1,7 mia. EUR fra midler til landdistriktudvikling).

Selvom disse udgifter er steget i forhold til de midler, der er afsat til den tidligere fælles landbrugspolitik, tegner de sig stadig kun for 0,4 % af udgifterne til den fælles landbrugspolitik (mindre end 2 % af udgifterne under den anden søjle).

Ordførerens holdning

Ordføreren mener, at risikostyringsredskaberne i den anden grundpille i den nuværende fælles landbrugspolitik er kendt for at være utilstrækkelige til at nedbringe virkningerne af prisudsving på landbrugernes indkomst.

Hun mener, at udsvingene i priserne på landbrugsprodukter er en af de vigtigste faktorer bag den katastrofale situation, som mange europæiske landbrugere står i, og hun mener, at det er en del af EU's rolle at finde en løsning på denne situation, navnlig gennem den fælles landbrugspolitik.

Ordføreren har til hensigt at udarbejde et dokument, der kan forstås af alle landbrugere, og som kan give idéer og stimulere overvejelser, der kan være nyttige i forbindelse med den næste reform af den fælles landbrugspolitik. Med dette for øje har ordføreren valgt at være pragmatisk og har udarbejdet en kort, klar og præcis tekst, hvor tre idéer går igen:

•styrkelse af sektorernes organisationer og af kontraktindgåelser

•bedre beskyttelse af landbrugernes indkomst gennem indførelse af risikostyringsværktøjer, der er tilpasset prisudsvingene

•øget gennemsigtighed på markedet gennem oprettelse af prisobservatorier.

Ordføreren mener, at vejen til at sende et klart budskab, ikke blot til Kommissionen og Rådet, men også til offentligheden generelt, og navnlig til landbrugere, er at gå pragmatisk til værks og udelukkende fokusere på redskaber til at bekæmpe prisudsving.

Det er ordførerens hensigt så vidt som muligt at undgå, at spørgsmålet om prisudsving drukner i mange andre spørgsmål om markederne for landbrugsprodukter. Af hensyn til effektiviteten og tydeligheden af Europa-Parlamentets budskab har ordføreren derfor valgt at begrænse emnet for betænkningen så meget som muligt.

Derfor foreslår ordføreren ikke krisestyringsforanstaltninger. Dette er et andet emne, der kan behandles inden for rammerne af andet parlamentariske arbejde. Af samme årsager har ordføreren valgt ikke at behandle spørgsmålet om kontracyklisk støtte som krisestyringsforanstaltninger.

Ligeledes mener ordføreren, at prisfastsættelse er et andet spørgsmål, og derfor har ordføreren valgt ikke at behandle spørgsmålet om den konstaterede nedadgående tendens i priserne på landbrugsprodukter.

(1)

Klimaændringer, femte vurderingsrapport, GIEC 2014.

(2)

"How to tackle price and income volatility for farmers? An overview of international agricultural policies and instruments" ("Håndtering af ustabile priser og indtægter for landmændene. En oversigt over internationale landbrugspolitikker og instrumenter) (Europa 2016).

(3)

"The 2024 prospects for EU agricultural markets: drivers and uncertainties" (2024 udsigterne for landbrugsmarkederne i EU: drivkræfter og usikkerhedsaspekter", (Tassos Haniotis, 2014).

(4)

Ministererklæring, G20, 2011.

(5)

Artikel 37, 38, 39, 40 og 41 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 af 17. december 2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005


UDTALELSE fra Budgetudvalget (7.9.2016)

til Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter

om redskaber under den fælles landbrugspolitik til at mindske prisudsvingene på landbrugsmarkederne

(2016/2034(INI))

Ordfører for udtalelse: Nedzhmi Ali

FORSLAG

Budgetudvalget opfordrer Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A.  der henviser til, at de seneste udbrud af ekstreme prisudsving på de globale landbrugsmarkeder varsler om øgede og mere hyppige trusler for verdens fødevaresikkerhed og øger markedernes sårbarhed, underminerer investering og modernisering samt bremser tilgangen af nye landbrugere og generationsskiftet i landbrugssektoren;

B.  der henviser til, at høje prisniveauer og svingende indtægter for landbrugerne er knyttet til de grundlæggende markedsforhold med hensyn til udbud og efterspørgsel, hvis virkning har gjort sig gældende siden 1990'erne, som følge af at landbruget har nærmet sig markederne, både på grund af en deregulering af den fælles landbrugspolitiks fælles markedsordninger og på grund af den større åbning mod de internationale markeder, som EU's handelspolitik har medført; der henviser til, at denne ustabilitet i priser og indtægter imidlertid kan forværres af andre makroøkonomiske variabler, de overordnede politiske og lovgivningsmæssige rammer, geopolitiske forhold og embargoer samt spekulation i landbrugsprodukter, som, når de sælges som finansielle aktiver, udsættes for chok på de relevante råvaremarkeder (som f.eks. markederne for energi og metaller);

C.  der henviser til, at prisudsvingene øger usikkerheden i forbindelse med landbrugernes indtægter og skaber store vanskeligheder for landbrugerne i EU, der fortsat har store omkostninger;

D.  der henviser til, at den øgede sårbarhed, der er udløst af en stigning i ekstreme vejrfænomener og virkningerne af klimaændringer på produktionsniveauet i landbruget samt af strukturelle faktorer såsom energi- og gødningspriser, valutakurser eller rentesatser; der henviser til, at landbrugerne bør tilskyndes til at føre bedre kontrol med anvendelsen af rå- og hjælpestoffer på deres bedrifter, eftersom de er dyre i indkøb og kan have konsekvenser for miljøet;

E.  der henviser til, at mælkeproducenterne har lidt store tab som følge af embargoen mod Rusland og den alvorlige tørke i 2015;

F.  der henviser til, at mange bedrifter er blevet pålagt store bøder for at have overskredet mælkekvoterne i 2014/2015;

G.  der henviser til, at svinekødsproducenterne i mange måneder har oplevet faldende salgspriser, der bl.a. skyldes embargoen mod Rusland, men især den afrikanske svinepest;

1.  understreger, at EU både er verdens største importør og eksportør af landbrugsfødevarer, men at mulighederne for at anvende den fælles landbrugspolitiks programmer for udvikling af landdistrikter for at bidrage til forsikring, investeringsfonde og ordninger for indkomststabilisering for landbrugere ikke har været særlig vellykkede;

2.  bemærker, at de direkte betalinger stadig giver landbrugerne en vis grad af finansiel stabilitet, navnlig i lange perioder med lave priser; mener, at de direkte betalinger har vist sig at give mere valuta for pengene end den tidligere praksis med direkte markedsintervention; understreger derudover, at direkte betalinger bør forblive et instrument i den fælles landbrugspolitik efter 2020 for at understøtte og stabilisere landbrugernes indtægt, kompensere for omkostningerne til at overholde høje EU-standarder (med hensyn til produktionsmetoder, navnlig miljøkrav) og opretholde landbrugsproduktionen i de mindst begunstigede områder; påpeger desuden, at de direkte betalinger bør tjene til at sikre økonomisk stabilitet i landbrugssektoren samt til at garantere fødevare- og miljøsikkerhed; gør i denne forbindelse opmærksom på, at en udligning af satserne for direkte betalinger er afgørende for at sikre lige konkurrencevilkår inden for EU's indre marked og for at sikre en bæredygtig udnyttelse;

3.  kræver bedre synergi mellem den fælles landbrugspolitik og andre EU-politikker, navnlig med hensyn til energi, vandforsyning, arealanvendelse, biodiversitet, økosystemer og udvikling af fjerntliggende og bjergrige områder;

4.  opfordrer til, at landbrugsmarkederne gøres mere gennemsigtige, således at information om priserne er tilgængelig for alle interessenter, herunder for forbrugerne; opfordrer i denne henseende Kommissionen til at vurdere, om det er muligt at indføre et gennemsigtigt system til overvågning af prisudviklingen for landbrugsprodukter fra produktion til distribution;

5.  opfordrer Kommissionen til i tæt samarbejde med de nationale myndigheder og landbrugssammenslutninger at oprette et system til beskyttelse af landbrugeres indtægter gennem et bredere kendskab til, større forståelse for og en mere udbredt anvendelse af "risikostyringsværktøjer" såsom forsikringsfonde og gensidige fonde, der anvendes som supplement til krisestyrings- og kriseforebyggelsesredskaber, ved at ændre den hidtidige tilgang i reformen af den fælles landbrugspolitik 2014-2020; mener, at enhver fremtidig krisestyringsordning skal være i overensstemmelse med og, hvor det er nødvendigt, supplere forsikringssystemer, der er vedtaget på nationalt plan af medlemsstaterne, således at alle de resultater, der er opnået indtil videre, ikke bringes i fare;

6.  mener, at bekæmpelsen af for store prisudsving kræver nye løsninger, der kan få markederne til at fungere bedre, og som er baseret på iværksættelse af en række offentlige og private redskaber, der desuden kan kombineres og/eller supplere hinanden gensidigt; mener, at det – som de eksisterende alvorlige landbrugskriser har vist – er absolut nødvendigt at indføre nye mekanismer i den kommende fælles landbrugspolitik til forebyggelse af kriser og justering af markeder, som er tilpasset de specifikke produktionsforhold og er fleksible, effektive og hurtige at mobilisere, og som kan tages i brug, når det er nødvendigt for at afhjælpe større markedsforstyrrelser;

7.  opfordrer til, at det overvejes at anvende midler fra det almindelige budget (eller den såkaldte krisereserve) til at finansiere disse mekanismer og andre af Kommissionens foranstaltninger til forbedring af situationen på landbrugsmarkederne;

8.  opfordrer til, at der oprettes et Europakort, der i realtid viser tilgængeligheden af landbrugsprodukter på markedet, fra deres produktion til deres distribution;

9.  mener, at der bør oprettes en obligatorisk forebyggende opsparingsordning for landbrugere til erstatning for den nuværende europæiske krisereserve til dækning af alle former for risiko ved hjælp af en del af den direkte støtte, således at der i gode år sættes nogle midler til side, der kan tages i anvendelse i vanskelige perioder;

10.  understreger, at det er af afgørende betydning at udligne satserne for direkte betalinger mellem medlemsstaterne for at sikre lige konkurrencevilkår på EU's indre marked og for at sikre bæredygtig udnyttelse af landbrugsressourcerne på EU-plan;

11.  mener, at humanitær fødevarehjælp kan spille en vigtig rolle for producenter som et sikkerhedsnet;

12.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at holde øje med de store prisudsving på landbrugsprodukter ved at oprette centre til overvågning af landbrugspriser i Europa for de forskellige sektorer, ved at forbedre den europæiske mekanisme til overvågning af fødevarepriserne og ved at bekæmpe spekulation i landbrugsvarer; mener, at rettidig markedsinformation kan forbedre landbrugernes kapacitet til at reagere på markedsudsving og planlægge i overensstemmelse hermed;

13.  opfordrer til, at interventionsinstrumenterne til støtte for landbrugernes indtægter styrkes og sættes hurtigere ind i områder, der er ramt af alvorlige naturkatastrofer;

14.  mener, at finansiering fra programmet til udvikling af landdistrikterne bør sigte mod at sikre, at landbrugerne får den nødvendige uddannelse til at udnytte risikostyringsredskaber på en hensigtsmæssig måde; mener, at det ville give landbrugerne bedre mulighed for at forudse og håndtere prisudsving;

15.  efterlyser konkrete redskaber til at nedbringe prisudsvingenes negative sociale virkninger for de europæiske landbrugere;

16.  opfordrer Kommissionen til at analysere og vurdere risikoafdækningsfunktionerne ved de europæiske markeder for landbrugsråvarederivater og den dermed forbundne infrastruktur på de fysiske landbrugsmarkeder.

RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNINGI RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

31.8.2016

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

31

5

2

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Nedzhmi Ali, Jean Arthuis, Lefteris Christoforou, Jean-Paul Denanot, Gérard Deprez, José Manuel Fernandes, Eider Gardiazabal Rubial, Jens Geier, Esteban González Pons, Iris Hoffmann, Monika Hohlmeier, Bernd Kölmel, Zbigniew Kuźmiuk, Vladimír Maňka, Ernest Maragall, Clare Moody, Siegfried Mureşan, Victor Negrescu, Jan Olbrycht, Urmas Paet, Paul Rübig, Petri Sarvamaa, Patricija Šulin, Eleftherios Synadinos, Paul Tang, Isabelle Thomas, Monika Vana, Daniele Viotti, Marco Zanni, Auke Zijlstra

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Xabier Benito Ziluaga, Giovanni La Via, Stanisław Ożóg, Pavel Poc, Ivan Štefanec, Tomáš Zdechovský

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

David Coburn, Estefanía Torres Martínez


RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNINGI KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

8.11.2016

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

29

11

3

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

John Stuart Agnew, Clara Eugenia Aguilera García, Eric Andrieu, Richard Ashworth, José Bové, Daniel Buda, Nicola Caputo, Matt Carthy, Michel Dantin, Paolo De Castro, Albert Deß, Diane Dodds, Herbert Dorfmann, Edouard Ferrand, Luke Ming Flanagan, Beata Gosiewska, Martin Häusling, Anja Hazekamp, Esther Herranz García, Jan Huitema, Peter Jahr, Elisabeth Köstinger, Urszula Krupa, Zbigniew Kuźmiuk, Philippe Loiseau, Florent Marcellesi, Mairead McGuinness, Nuno Melo, Giulia Moi, Ulrike Müller, Maria Noichl, Marijana Petir, Bronis Ropė, Jasenko Selimovic, Maria Lidia Senra Rodríguez, Czesław Adam Siekierski, Tibor Szanyi, Marc Tarabella, Marco Zullo

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Angélique Delahaye, Jean-Paul Denanot, Jørn Dohrmann, Ivan Jakovčić, Norbert Lins, Gabriel Mato, Stanislav Polčák, Annie Schreijer-Pierik, Vladimir Urutchev

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik