Procedure : 2016/2072(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0357/2016

Indgivne tekster :

A8-0357/2016

Forhandlinger :

PV 12/12/2016 - 16
CRE 12/12/2016 - 16

Afstemninger :

PV 13/12/2016 - 5.5
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2016)0486

BETÆNKNING     
PDF 523kWORD 88k
30.11.2016
PE 583.957v02-00 A8-0357/2016

En sammenhængende EU-politik for de kulturelle og kreative industrier

(2016/2072(INI))

Udvalget om Industri, Forskning og Energi

Kultur- og Uddannelsesudvalget

Ordførere: Christian Ehler, Luigi Morgano

(Procedure med fælles udvalgsmøder – forretningsordenens artikel 55)

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 BEGRUNDELSE
 UDTALELSE fra Retsudvalget
 RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNINGI KORRESPONDERENDE UDVALG

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

En sammenhængende EU-politik for de kulturelle og kreative industrier

(2016/2072(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. juni 2016 om "En ny dagsorden for færdigheder i Europa" (COM(2016)0381),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. juli 2014 med titlen "Hen imod en blomstrende datadreven økonomi" (COM(2014)0442),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 22. januar 2014 med titlen "En industriel renæssance i Europa" (COM(2014)0014),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 9. januar 2013, "2020-handlingsplanen for iværksætterkultur: En saltvandsindsprøjtning til iværksætterånden i Europa" (COM(2012)0795),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 18. december 2012 om indhold på det digitale indre marked (COM(2012)0789),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. september 2012 om fremme af de kulturelle og kreative sektorers bidrag til vækst og beskæftigelse i EU (COM(2012)0537),

–  der henviser til arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene af 26. september 2012 om den europæiske luksusindustris konkurrenceevne (SWD(2012)0286),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 30. juni 2010 om en ny turismepolitik for Europa – verdens førende rejsemål (COM(2010)0352),

–  der henviser til Kommissionens grønbog af 27. april 2010 om frigørelse af de kulturelle og kreative industriers potentiale (COM(2010)0183),

–  der henviser til Kommissionens undersøgelse fra juni 2016 med titlen "Boosting the competitiveness of cultural and creative industries for growth and jobs" (EASME/COSME/2015/003),

-  der henviser til Kommissionens undersøgelse om "kulturens indvirkning på kreativitet" fra juni 2009,

–  der henviser til Regionsudvalgets udtalelse af 30. maj 2013 om fremme af kulturelle og kreative sektorer,

–  der henviser til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg om "Kreative og kulturelle industrier - et europæisk aktiv i den globale konkurrence"(1),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2015/1017 af 25. juni 2015 om Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning og Den Europæiske Portal for Investeringsprojekter og om ændring af forordning (EU) nr. 1291/2013 og (EU) nr. 1316/2013 — Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1295/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa (2014-2020) og om ophævelse af afgørelse nr. 1718/2006/EF, nr. 1855/2006/EF og nr. 1041/2009/EF(3),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1291/2013 af 11. december 2013 om Horisont 2020 – rammeprogram for forskning og innovation (2014-2020) og om ophævelse af afgørelse nr. 1982/2006/EF(4),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 ("forordningen om de generelle bestemmelser")(5),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1301/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og om særlige bestemmelser vedrørende målet om investeringer i vækst og beskæftigelse og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1080/2006(6),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1299/2013 af 17. december 2013 om særlige bestemmelser for støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling til målet om europæisk territorialt samarbejde(7),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1287/2013 af 11. december 2013 om et program for virksomheders konkurrenceevne og små og mellemstore virksomheder (Cosme) (2014-2020) og om ophævelse af afgørelse nr. 1639/2006/EF(8),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 16. juni 2016 om ligestilling mellem mænd og kvinder,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 27. maj 2015 om kulturelle og kreative krydsninger for at stimulere innovation, økonomisk bæredygtighed og social integration,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 10. december 2012 om "En stærkere europæisk industripolitik for vækst og økonomisk genopretning – Ajourføring af meddelelsen om industripolitikken",

–  der henviser til Rådets konklusioner af 12. maj 2009 om kulturen som katalysator for kreativitet og innovation,

–  der henviser til den fælles meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet med titlen "Towards an EU strategy for international cultural relations" ("en EU-strategi for internationale kulturelle forbindelser") (JOIN(2016)0029),

–  der henviser til sin beslutning af 19. januar 2016 med titlen "På vej mod en akt for det digitale indre marked"(9),

–  der henviser til sin beslutning af 8. september 2015 med titlen "På vej mod en integreret tilgang til kulturarv i Europa"(10),

–  der henviser til sin beslutning af 12. september 2013 om fremme af de europæiske kulturelle og kreative sektorer som kilder til økonomisk vækst og beskæftigelse(11),

–  der henviser til sin beslutning af 23. oktober 2012 om små og mellemstore virksomheder (SMV ' er): konkurrenceevne og forretningsmuligheder(12),

–  der henviser til sin beslutning af 12. maj 2011 om de kulturelle dimensioner af EU ' s optræden udadtil(13),

–  der henviser til sin beslutning af 12. maj 2011 om frigørelse af de kulturelle og kreative industriers potentiale(14),

–  der henviser til sin beslutning af 10. april 2008 om kulturindustrien i Europa(15),

–  der henviser til sin beslutning af 7. juni 2007 om kunstneres sociale status(16),

–  der henviser til konventionen om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed, vedtaget af De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur (UNESCO'S konvention om beskyttelse af kulturel mangfoldighed) den 20. oktober 2005,

–  der henviser til rapporten fra OECD og EUIPO af 18. april 2016 med titlen "Trade in Counterfeit and Pirated Goods – Mapping the Economic Impact" (handel med varemærkeforfalskede og piratkopierede varer - kortlægning af de økonomiske virkninger)(17),

–   der henviser til UNISCO-rapporten med titlen "Cultural times: The first global map of cultural and creative industries" ("Det første globale kort over kulturelle og kreative industrier) fra december 2015;

–  der henviser til rapporten fra arbejdsgruppen bestående af eksperter fra EU-medlemsstaterne fra november 2015 med titlen "Towards more efficient financial ecosystems: innovative instruments to facilitate access to finance for the cultural and creative sectors" ("hen imod mere effektive finansielle økosystemer: innovative instrumenter til fremme af adgangen til finansiering for den kulturelle og kreative sektor"),

–  der henviser til artikel 167 og 173 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til de fælles drøftelser mellem Udvalget om Industri, Forskning og Energi og Kultur- og Uddannelsesudvalget, jf. forretningsordenens artikel 55,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og fra Kultur- og Uddannelsesudvalget og udtalelse fra Retsudvalget (A8-0357/2016),

A.  der henviser til, at Kommissionen i sin ovennævnte meddelelse om fremme af de kulturelle sektorers bidrag til vækst og beskæftigelse i EU anerkender, at de kulturelle og kreative industrier(18) spiller en central rolle for EU's og dets medlemsstaters sociale og økonomiske udvikling;

B.  der henviser til, at EU bør fremme og investere i nye kilder til intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst; der henviser til, at EU i denne forbindelse bør frigøre det potentiale, som stadig i vid udstrækning ikke udnyttes i forbindelse med skabelsen af vækst og job i de kreative og kulturelle industrier, da disse industrier har en betydelig indvirkning på områder såsom nye forretningsmodeller, kreativitet og innovation, digitalisering og udvikling af kompetencer;

C.   der henviser til, at de kulturelle og kreative industrier har dobbelt og reel værdi, eftersom de gennem deres direkte tilknytning til kunstnere og skabere bevarer og fremmer den kulturelle og sproglige diversitet og styrker den europæiske, nationale, regionale og lokale identitet, idet de understøtter den sociale samhørighed og med forskellige værdiskabelsesmodeller bidrager væsentligt til kreativitet, investering, innovation og beskæftigelse og fungerer som en drivkraft for bæredygtig økonomisk vækst i EU og dets medlemsstater;

D.  der henviser til, at europæisk kunst og kultur bygger på 3 000 års fælles kulturarv, udveksler viden og værdier og bidrager til at beskytte materiel og immateriel dokumentation for den menneskeskabte og naturlige verden for nuværende og kommende generationer;

E.   der henviser til, at kulturelt diplomati baseret på gensidig respekt for værdier og særlige omstændigheder styrker de bilaterale og multilaterale forbindelser mellem europæiske lande og tredjelande, bygger broer mellem samfund gennem mellemfolkelige kontakter og samarbejde på alle kulturelle og kreative områder og bidrager til bedre gensidig forståelse og fælles projekter, idet det fungerer som en drivkraft for økonomisk og social vækst;

F.  der henviser til, at kulturelle og kreative industrier bidrager til Europas "bløde magt" i deres rolle som ambassadører for europæiske værdier - såsom kultur, kreativitet, kvalitet, ekspertise og faglig kunnen - på verdensscenen;

G.  der henviser til, at kulturelle og kreative industrier er et centralt element i et dobbelt og delikat økosystem bestående af dels store grupper af internationalt konkurrencedygtige og innovative SMV'er og dels nystartede virksomheder, som konstant fornyer området, sikrer og fremmer mangfoldigheden og skaber job, men undertiden er skrøbelige, navnlig med hensyn til adgang til markeder og finansiering;

H.  der henviser til, at de kulturelle og kreative industrier i Europa giver mere end 12 millioner fuldtidsjob, hvilket omfatter 7,5 % af EU's arbejdsstyrke, skaber ca. 509 milliarder euro i værdi føjet til BNP (5,3 % af EU's samlede bruttoværditilvækst); der henviser til, at de kulturelle og kreative industrier i visse regioner udgør en væsentligt højere procentandel af BNP og beskæftiger en høj andel af den lokale arbejdskraft;

I.  der henviser til, at ifølge en undersøgelse foretaget af Den Europæiske Patentmyndighed og Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked skaber de tunge industrier inden for intellektuelle ejendomsrettigheder mere end en fjerdedel af beskæftigelsen og mere end en tredjedel af den økonomiske aktivitet i Den Europæiske Union;

J.  der henviser til, at næsten 39 % af EU’s BNP genereres af tunge industrier inden for intellektuelle ejendomsrettigheder, hvor tunge industrier inden for varemærker genererer 34 % af det globale BNP, de tunge industrier inden for design 13 %, de tunge industrier inden for patenter 14 % og de tunge industrier inden for ophavsrettigheder 4,2 %(19);

K.  der henviser til, at kulturelle og kreative industrier beskæftiger 2,5 gange så mange mennesker som bilindustrien og fem gange så mange som den kemiske industri;

L.  der henviser til, at kulturelle og kreative industrier spiller en vigtig rolle med hensyn til at skabe dynamiske og særegne områder, som kan medvirke til at forbedre borgernes livskvalitet og tiltrække investeringer udefra;

M.  der henviser til, at forfattere og udøvende kunstnere er selve kilden til de kulturelle og kreative industrier;

N.  der henviser til, at der er få chancer for, at beskæftigelse i den kulturelle sektor bliver offshore, eftersom den er knyttet til specifikke kulturelle, ofte regionale og historiske kompetencer; der henviser til, at kulturelle og kreative industrier bidrager væsentligt og mere end alle andre sektorer til beskæftigelsen blandt unge, og at de har vist sig at være de mest modstandsdygtige under den økonomiske krise efter 2008; Der henviser til, at beskæftigelsen i de kulturelle og kreative industrier er vokset i EU mellem 2008 og 2014; anerkender den vigtige rolle, som Den Europæiske Socialfond spiller med hensyn til at fremme beskæftigelsen og udviklingen af kompetencer blandt unge;

O.  der henviser til, at kulturelle og kreative industrier har attraktive egenskaber for så vidt angår lokaludvikling: de gør brug af en bred vifte af kvalifikationer på en række forskellige niveauer, typisk er socialt ansvarlige og rummelige og genererer positive eksterne virkninger i de områder, hvor de hører hjemme; der henviser til, at deres åbenhed og samspil med andre aktiviteter skaber storby- og klyngeeffekter, og at de normalt genererer stor merværdi på lokalt plan;

P.  der henviser til, at fleksibilitet og mobilitet hænger uløseligt sammen med professionelle kunstneriske aktiviteter, og at det derfor er vigtigt, at kunstnerfagenes uforudsigelighed og undertiden usikre natur opvejes af en garanti om ægte social beskyttelse;

Q.   der henviser til, at kulturelle og kreative industrier omfatter et flertal af små virksomheder og mikrovirksomheder, og at den kulturelle og kreative sektors virksomheder med færre end 10 ansatte tegner sig for over 95 %(20) af arbejdsstyrken;

R.  der henviser til, at der findes en fejlagtig opfattelse af, at der skulle være større investeringsrisici forbundet med de kulturelle og kreative industrier i forhold til andre typer virksomheder, hvilket blandt andet skyldes, at der er tale om tunge industrier inden for intellektuelle ejendomsrettigheder, og at det er svært at anvende immaterielle aktiver som garanti i forbindelse med finansiering;

S.  der henviser til, at personer beskæftiget i kulturelle og kreative erhverv i stadigt sjældnere grad er i et fast ansættelsesforhold og i større udstrækning arbejder freelance eller veksler mellem at være lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, på deltid eller i midlertidig ansættelse;

T.  der henviser til, at kulturbaserede initiativer og industrier spiller flere vigtige roller i forbindelse med lokal og regional udvikling, idet de traditionelt bidrager til at gøre regioner mere tiltrækkende, sikrer socioøkonomisk integration og udvikling af landdistrikter og isolerede områder og muliggør integreret og bæredygtig byfornyelse;

U.  der henviser til, at de kulturelle og kreative industrier spiller en central rolle i reindustrialiseringen af Europa, er en drivkraft for vækst og er i en strategisk position til at udløse innovative afsmittende virkninger for andre industrisektorer, såsom turisme, detailhandel og digitale teknologier;

V.  der henviser til, at de kulturelle og kreative industrier er en drivkraft bag innovation og udvikling af IKT i Europa; der henviser til, at den digitale omstilling af industrien rummer nye muligheder for udvikling af nye forretningsmodeller og markedsekspansion, men også indebærer udfordringer for de kulturelle og kreative industriers traditionelle sektorer;

W.  der henviser til, at de kreative industrier er nogle af de mest foretagsomme sektorer, som udvikler færdigheder, der kan videregives, såsom kreativ tænkning, problemløsning, teamwork og opfindsomhed;

X.  der henviser til, at industriarvsbaseret turisme og industrimuseer kan rumme nye kulturelle og økonomiske perspektiver, navnlig i postindustrielle områder, og holde liv i traditionel europæisk knowhow;

Y.  der henviser til, at det blandt de forskellige kilder til EU-finansiering kun er Kreativt Europa og Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, der nævner de kulturelle og kreative industrier som en særlig prioritet;

Z.  der henviser til, at efter at Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 er trådt i kraft, kan en række foranstaltninger på kulturarvsområdet (navnlig vedrørende restaurering og bevarelse) og i visse tilfælde på området for de kulturaktiviteter, der støttes gennem EU-fonde og andre regionale fonde, betragtes som statsstøtte til trods for deres lokale relevans og aktiviteternes og de pågældende kulturinstitutioners ikke-økonomiske og almennyttige art, hvilket indebærer betydelige forhindringer for de relevante regionale myndigheder og forsinkelser ved gennemførelsen af disse foranstaltninger;

AA.  der henviser til, at nyskabende og forskningsbaserede europæiske kulturelle og kreative industrier på nutidens konvergerende og globaliserede marked er afgørende for at sikre sproglig og kulturel mangfoldighed, pluralisme og et udbud af innovative tjenesteydelser af høj kvalitet;

AB.  der henviser til, at den kulturelle og kreative sektor til trods for, at der i dag forbruges og udveksles mere kulturelt og kreativt indhold end nogensinde, især på tjenester såsom bruger-uploadede indholdsplatforme og tjenester for aggregering af indhold, og at distributions- og produktionsomkostninger er faldet med den teknologiske udvikling, ikke har oplevet nogen tilsvarende stigning i indtægter som følge af dette øgede forbrug, hvilket i vid udstrækning skyldes manglende gennemsigtighed i værdikæden og mangel på juridisk klarhed samt de vanskeligheder, som de traditionelle sektorer støder på i forbindelse med tilpasningen til den digitale omlægning;

AC.   der henviser til, at Kommissionen er tvunget til at træffe de passende foranstaltninger for at lette fremkomsten af attraktive lovlige tilbud, som er tilgængelige på tværs af landegrænserne, for at reducere værdikløften og sikre, at forfattere, skabere, udøvende kunstnere og rettighedshavere modtager et rimeligt vederlag for deres arbejde;

AD.  der henviser til, at de kulturelle og kreative industrier oplever betydelige forandringer som følge af fremvæksten af digitale teknologier, der bevirker ændringer af betingelserne for kunstnerisk produktion og påvirker lovgivningen om intellektuel ejendom;

AE.  der henviser til, at de kulturelle og kreative industrier fortsat ikke værdsættes og anerkendes i tilstrækkelig grad, hvilket navnlig påvirker deres evne til at få adgang til opstartskapital og anden finansiering;

AF.  der henviser til, at den seneste undersøgelse, der er foretaget for Kommissionen(21), i sin definition af kulturelle og kreative industrier tager hensyn til de kreativitetsdrevne luksusindustrier; der henviser til, at mode- og luksusindustrier beror på et stærkt kulturelt og kreativt input, bidrager til at bevare den europæiske århundredgamle knowhow og trækker på en kulturarv og traditioner, der ikke kan gøres efter af andre; der henviser til, at samarbejdet bør styrkes for at tage højde for beskæftigelsesmæssige ændringer og behovet for bestemte kvalifikationer;

AG.  der henviser til, at nationale skøn over de kulturelle og kreative industrier sjældent er sammenlignelige, eftersom medlemsstaterne stadig bruger forskellige definitioner af disse industrier; bemærker, at disse definitioner også kan omfatte brede kategorier af kulturelle og kreative industrier, bl.a. inden for software, annoncering og markedsføring, som oplever meget stor fremgang både rent økonomisk og som eksempler på europæisk kreativitet og iværksætteri;

AH.  der henviser til, at den internationale handel med varemærkeforfalskede og piratkopierede varer i 2013 tegnede sig for 2,5 % af verdenshandelen og op til 5 % af importen i EU, hvilket udgør 85 milliarder euro;

AI.  der henviser til, at i den industrielle økonomi er investeringer hovedsageligt koncentreret omkring materielle aktiver, og at disse udgør den primære drivkraft for vækst, mens det i den nuværende kreative økonomi er immaterielle aktiver, der er genstand for investeringer, udgør værdikilder og er drivkraft for vækst; der henviser til, at finansieringen af den kulturelle og kreative industri bør ses i denne kontekst;

AJ.  der henviser til, at selv om udvikling af digital teknologi og infrastruktur er en europæisk politisk prioritet, er der stadig behov for at forbedre formidlingen af kulturelle og kreative varer og tjenesteydelser online gennem kulturinstitutioner;

AK.  der henviser til, at de kulturelle og kreative industrier bidrager til at opretholde og forbedre Europas enorme kulturelle, historiske og arkitektoniske arv; der henviser til, at den kulturelle og kreative sektor er vigtig for udvikling af kulturelt diplomati og turistindustrien samt fremme af nationale og lokale kulturer i bestræbelserne på at gøre fremskridt og udvikle byer og regioner;

Definition og statistikker

1.  opfordrer Kommissionen til at udvikle en omfattende, sammenhængende og langsigtet industripolitisk ramme for den kulturelle og kreative sektor, og EU til at integrere udvikling, effektiv fremme og beskyttelse og tilstrækkelig finansiering af kulturelle og kreative industrier i sine strategiske mål og overordnede prioriteter for at fremme deres konkurrenceevne og gøre dem i stand til at udnytte deres potentiale med hensyn til at skabe kvalitetsjob og vækst;

2.  opfordrer Kommissionen til at udforme sine fremtidige politikker på grundlag af den følgende definition af kulturelle og kreative industrier: kulturelle og kreative industrier er de industrier, der er baseret på kulturværdier, kulturel mangfoldighed, individuel og/eller kollektiv kreativitet, færdigheder og talenter med potentiale til at generere innovation, velstand og job gennem skabelse af social og økonomisk merværdi, navnlig ud fra intellektuel ejendomsret; de omfatter de følgende sektorer, der er baseret på kulturelle og kreative input: arkitektur, arkiver, biblioteker, kunsthåndværk, audiovisuelle produktioner (såsom film, tv, software og videospil samt multimedier og musikindspilninger), kulturarv, design, kreativitetsdrevne luksusindustrier og mode, festivaler, levende musik, udøvende kunstarter, bøger og forlagsvirksomhed (aviser og tidsskrifter), radio og visuelle kunstarter samt annoncering;

3.  opfordrer Kommissionen - under hensyntagen til, at medlemsstaterne bruger nationale klassifikationssystemer til de aktiviteter, der hører ind under kulturelle og kreative industrier - til at identificere specifikke indikatorer for at overvåge og analysere de kulturelle, økonomiske og samfundsmæssige virkninger og dynamikker af dens politikker og lovgivningsforslag i forbindelse med den kulturelle og kreative sektor og denne sektors rolle som en drivkraft for innovation og vækst på alle andre aktivitetsområder i EU og dermed forbundne tredjelande; understreger derfor nødvendigheden af, at Kommissionen udforsker og identificerer alternative datakilder med henblik på at fuldende og forbedre de officielle statistikker; understreger, at de kulturelle og kreative industrier ofte har komplekse forretningsmodeller, der kan være en udfordring for traditionelle former for finansiering, og at det er vigtigt at sikre, at de positive virkninger af offentlige investeringer forstås mere klart, og at tilvejebringe de analyseniveauer, der kræves for at tiltrække flere private investeringer; opfordrer endvidere Kommissionen til at gøre en indsats for koordination med henblik på at fremme de transnationale synergier, såsom samarbejdsprojekter, mobilitetsmuligheder og joint ventures på området;

4.  understreger, at det er nødvendigt at opstille statistiske data om kultur og kulturelle industrier for at bidrage til den kulturpolitiske debat, og opfordrer Kommissionen og Eurostat til i deres bestræbelser på regelmæssigt at analysere og måle kulturpolitikkernes indvirkninger på den kulturelle og kreative sektor som helhed at optage denne sektor i deres årlige statistikker på grundlag af en analyse af den værdi og de afsmittende virkninger, der skabes af de kulturelle og kreative industrier i den digitale tidsalder, og til at offentliggøre en sektorspecifik rapport hvert andet år om udviklingen af de kulturelle og kreative industrier i Europa; understreger i denne forbindelse nødvendigheden af at styrke Eurostats og Det Fælles Forskningscenters rolle;

Rammebetingelser og fremme af innovation

5.  opfordrer Kommissionen til at indføre en paraplyordning, der udfylder gabet mellem F&U, europæisk produktion af kreativt indhold og teknologisk innovation på bl.a. medieområdet; bemærker, at en sådan paraplyordning ville fremme produktionen af kreative og konkurrencedygtige EU-tjenester, forbedre de kommercielle og beskæftigelsesmæssige muligheder og lette adgangen til markedet for SMV'er og nystartede virksomheder og samtidig nære et pluralistisk og forskelligartet europæiske miljø, der er baseret på stærke synergier mellem de kulturelle og kreative industrier og teknologisk innovation, hvilket således vil styrke EU's digitale indre marked;

6.  understreger, at digital teknologi og infrastruktur afhænger af det indhold, som de skabende kunstnere leverer; bemærker, at direkte adgang til globale målgrupper har ført til nye former for kunstnerisk og kreativt indhold; opfordrer derfor Kommissionen til, idet den på balanceret vis tilgodeser samtlige relevante aktørers behov, til at etablere en juridisk ramme for værdikæden i den digitale tidsalder, der tager hensyn til sektorens særlige karakteristika, muliggør yderligere innovation, fremmer gennemsigtige kontraktlige forhold og fører til etablering af retten til rimelig aflønning og retlig beskyttelse af forfattere, skabende kunstnere og alle parter, der er involveret i den kreative proces, og deres arbejder, hvorved man sikrer en blomstrende digital økonomi;

7.  understreger behovet for at samarbejde og vigtigheden af hele tiden at udveksle viden til fremme af kreativiteten og bedste praksis mellem medlemsstaterne i bestræbelser på at understøtte og stimulere den kreative industri og fremme kreativiteten og produktiviteten på alle niveauer;

8.  mener, at beskyttelse af copyright og dermed forbundne rettigheder er af central betydning for de kulturelle og kreative industriers indtægter; opfordrer indtrængende Kommissionen til i lyset af den igangværende reform af ophavsretten at skabe balancerede juridiske løsninger, der er tilpasset den digitale tidsalder, herunder i partnerskab med industrien og forbrugergrupper, og som vil understøtte og tilfredsstille interesserne hos SMV’er, meget små virksomheder og mikrovirksomheder, skabende kunstnere, rettighedshavere, freelancere og forbrugere lige godt med henblik på at gøre det klart, at fritagelse fra ansvar kun kan gælde for virkelig neutrale og passive online-tjenesteydere som defineret af e-handelsdirektivet og Domstolens retspraksis og ikke for tjenester, der spiller en aktiv rolle med hensyn til distribution, reklame for og kommerciel udnyttelse af indhold på indholdsskabernes bekostning; mener, at det digitale miljøs grænseløse karakter kræver sammenhæng mellem tilsynsmyndigheder, retshåndhævende myndigheder og retssystemet i EU;

9.  fremhæver den kendsgerning, at undersøgelser vedrørende rettighedshavere og uigennemsigtige regler om ophavsret udgør en administrativ byrde, der indebærer høje omkostninger og en betragtelig indsats, navnlig for SMV'er, der arbejder på tværs af grænserne; anbefaler derfor, at der oprettes en fælles paneuropæisk database med alle tilgængelige oplysninger om rettighedshavere for hver sektor for at lette erhvervelse af rettigheder;

10.  understreger, at direktiv 2014/26/EU har ført til forbedringer af systemet til erhvervelse af rettigheder for musikværker i onlinemiljøet; anmoder Kommissionen om også at forbedre forvaltningsskikken, effektiviteten, gennemsigtigheden og ansvarligheden hos organisationer til kollektiv forvaltning af rettigheder inden for andre sektorer;

11.  understreger, at piratkopiering og varemærkeforfalskning fortsat er en alvorlig kilde til bekymring for såvel de kulturelle og kreative industrier som borgerne; understreger, at disse ulovlige aktiviteter forårsager store indkomst- og beskæftigelsestab og kan forårsage sikkerheds- og sundhedsmæssige problemer, der skal imødegås; glæder sig over industriens deltagelse i arbejdet med at finde løsninger til at tackle piratkopiering og varemærkeforfalskning og understreger nødvendigheden af at styrke kampen imod disse illegale aktiviteter;

12.   understreger nødvendigheden af at overvåge og styrke anvendelsen af de eksisterende håndhævelsesregler i EU; anbefaler, at man overvejer at indføre skrappere sanktioner og fremme af et system med garantier for sporbarheden som afskrækkelsesmiddel mod varemærkeforfalskere - især kommerciel varemærkeforfalskning i stort omfang - samt øger erstatninger og kompensationer til rettighedshaverne; opfordrer EU og medlemsstaterne til at lancere bevidstgørelseskampagner imod piratkopiering og varemærkeforfalskning med henblik på at identificere tendenser og gå mere målrettet efter disse, idet man samtidig tilskynder rettighedsindehavere og tjenesteudbydere til at sikre let adgang til lovligt indhold for at fjerne incitamentet til piratkopiering; understreger endelig nødvendigheden af at involvere alle digitale aktører i bekæmpelsen af online-varemærkeforfalskning;

13.  opfordrer Kommissionen til at foreslå effektive foranstaltninger til bekæmpelse af online piratkopiering, navnlig for at sikre, at onlinetjenester, der er vært for indhold, anvender effektive midler til at fjerne uberettiget indhold fra deres tjenester og herefter forhindrer dette indhold i at dukke op igen, når det én gang er forsvundet;

14.  mener, at det er vigtigt at sætte sig ud over silotankegangen inden for traditionelle politikområder og at fremme afsmittende virkninger inden for det kulturelle og kreative område;

15.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til på deres respektive kompetenceområder at fremme tværsekstorielt samarbejde ved at etablere "læringslaboratorier", kreative centre, coworkingområder, netværksprogrammer og kulturelle og kreative klynger og netværker på regionalt, nationalt, europæisk og internationalt plan for at fremme interaktionen mellem mikrovirksomheder, små og mellemstore samt store virksomheder og mellem ikke-udbyttegivende organisationer og kommercielle virksomheder i den kulturelle og kreative sektor, traditionel ekspertise, kulturarvsorganisationer, turismesektoren, forskningscentre, universiteter, investorer og politiske beslutningstagere; anmoder endvidere om, at man støtter udviklingen af et innovationsvenligt understøttende retligt miljø til udvikling og afprøvning af nye virksomhedsmodeller, produkter og tjenester gennem strategiske partnerskaber mellem producenter, distributører og formidlere og om støtte til virksomhedsvæksthuses aktiviteter;

16.   anser det for absolut nødvendigt, at EU og medlemsstaterne fortsat har mulighed for at bevare og udvikle deres kulturpolitik og politik på det audiovisuelle område, og at de kan gøre dette inden for rammerne af deres gældende lovgivning, standarder og aftale, herunder UNESCOs konvention om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed; opfordrer derfor til, at udelukkelsen af kulturelle og audiovisuelle tjenester, herunder de tjenester, der tilbydes online, klart angives i aftaler mellem Unionen og tredjelande; fremhæver i denne forbindelse nødvendigheden af at udelukke de kulturelle og audiovisuelle tjenester fra forhandlingsmandatet for generelle frihandelsaftaler, eftersom kulturelle og kreative værker har dobbelt og reel værdi;

17.  opfordrer Kommissionen til at fremme og støtte etablering, forbedring og udvidelse af infrastruktur, der er af central betydning for at støtte de kreative industrier i Europa, navnlig ved at sikre udbredelsen af højhastighedsbredbånd i landdistrikter og fjerntliggende områder;

18.  anerkender, at mange byer og regioner rundt om i Europa har udviklet omfattende planer for deres lokale kulturelle og kreative industrier; opfordrer Kommissionen til at trække på bedste praksis fra disse strategier;

19.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at overveje at udnytte det europæiske kulturarvsår i 2018 som en enestående mulighed for at styrke den europæiske ekspertise inden for kulturelle og kreative industrier og til at understrege behovet for en hensigtsmæssig programmering og finansiering;

20.  opfordrer Tjenesten for EU's Optræden Udadtil til at udnytte potentialet for kulturelt diplomati ved at fremme og forbedre den europæiske kulturelle og kreative sektors konkurrencekraft;

Digitalisering af kulturelle og kreative industrier

21.   understreger, at de kulturelle og kreative industrier, hvoraf størsteparten består af SMV’er, er aktive i et miljø, der er under konstant forandring, og står således over for en udfordring med at udtænke og skabe nye forretningsmodeller for at udvikle markedsdrevne løsninger og tiltrække nye målgrupper; fremhæver de muligheder, som de nye informations- og kommunikationsteknologier, såsom big data, cloudcomputing og "tingenes internet", tilbyder økonomien og samfundet, især når de integreres i sektorer såsom de kulturelle og kreative industrier, og navnlig hvad angår distribution, udnyttelse og produktion af kreative værker; fremhæver dog, at gennemførelsen af det digitale indre marked skal prioriteres, hvis de kulturelle og kreative industrier fuldt ud skal udnytte det vækstpotentiale og de jobmuligheder, der ligger i de nye teknologier; understreger endvidere nødvendigheden af at forbedre retssikkerheden og nedbringe de administrative byrder; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at støtte digitaliseringen af kulturelt indhold; understreger i denne forbindelse, at man i Kommissionens plan for digitalisering af industrien og EU’s rammer for håndhævelse skal tage fuldt ud højde for de særlige kendetegn ved de kulturelle og kreative industrier;

22.  mener, at de digitale platforme er et middel til at skabe bredere adgang til kulturelle og kreative værker og tilbyde store muligheder for den kunstneriske og kulturelle sektor for at udvikle nye forretningsmodeller; understreger, at det bør overvejes, hvordan denne proces kan fungere med mere retssikkerhed og respekt for rettighedshavere; understreger vigtigheden af gennemsigtighed og af at sikre lige vilkår; understreger i denne forbindelse, at beskyttelse af rettighedshavere inden for rammerne af copyright og intellektuel ejendomsret er nødvendig for at sikre anerkendelsen af værdier og fremme af innovation, kreativitet, investeringer og produktion af indhold;

23.  understreger, at digitalisering og mediekonvergens skaber nye muligheder for adgang, distribution og fremme af europæiske værker, og understreger vigtigheden af at garantere finansiering af digitalisering, bevarelse og onlineadgang til den europæiske kulturarv;

Arbejdsvilkår i den kulturelle og kreative sektor

24.   påpeger, at atypisk beskæftigelse (deltidskontrakter og tidsbegrænsede kontrakter, midlertidigt arbejde og økonomisk afhængig selvstændig beskæftigelse) af kulturelle og kreative arbejdstagere, især i medie- og kultursektoren, er en almindelig foreteelse;

understreger nødvendigheden af at fjerne hindringer for kunstnere og kulturarbejderes mobilitet og støtter Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs anmodning til Kommissionen om at sørge for en passende løsning til forbedring af mobiliteten i EU for arbejdstagere inden for de kulturelle og kreative industrier samt lette visumprocedurerne for udveksling med tredjelande;

25.   opfordrer medlemsstaterne til at udvikle eller indføre en retlig og institutionel ramme for kreative kunstneriske aktiviteter gennem vedtagelse eller anvendelse af en række sammenhængende og omfattende foranstaltninger vedrørende kontrakter, redskaber for kollektiv repræsentation, social sikring, sygeforsikring, direkte og indirekte beskatning og overholdelse af EU-reglerne med henblik på at forbedre kunstnernes bevægelighed inden for EU;

26.  henviser til den høje andel af kvinder i den kreative industri og fremhæver især situationen for selvstændige erhvervsdrivende samt mødre, der vender tilbage til arbejdsmarkedet ("mompreneurs");

27.  påpeger, at i lyset af de nuværende kønsbestemte løn- (16,1 % i 2014) og pensionsforskelle (40,2 %) står kvinder over for samme hindringer i de kulturelle og kreative industrier som inden for andre økonomiske sektorer, navnlig hvad angår kønsbestemte løn- og pensionsforskelle, adgang til finansiering, stereotyper, uddannelse og livslang læring;

Uddannelse, færdigheder, erhvervsuddannelse

28.   understreger, at det kreative drive er til stede i alle mennesker, og at kreative færdigheder bør udvikles fra en tidlig alder for at lægge fundamentet til kontinuerlig fornyelse af kreative talenter; bemærker ikke desto mindre, at disse færdigheder kan stimuleres i alle livets faser, navnlig gennem tilgængelige programmer for livslang læring; tilskynder medlemsstaterne til at fremme større viden i det kulturelle og kreative industrier gennem uddannelses- og erhvervsuddannelsesprogrammer, at udvikle undervisningen i mediekendskab og digitale færdigheder og at forbedre deres uddannelses-, lærings- og kvalifikationssystemer, hvilket giver studerende i alle aldre mulighed for at opnå omfattende uddannelse i fag inden for kreativ kunst;

29.   henleder opmærksomheden på manglen på tværgående - og navnlig iværksætterrelevante - færdigheder blandt færdiguddannede inden for kultur- og kunstfag samt på deres utilstrækkelige kendskab til ophavsretlove og midlerne til beskyttelse af sådanne rettigheder; anser det derfor for vigtigt at tilskynde medlemsstaterne og uddannelsesinstitutionerne til at udbedre denne mangel ved at tilpasse undervisningsprogrammer for at sikre kontinuerlig faglig uddannelse og bedre integrere kreativ og iværksættermæssig uddannelse og derved styrke kreative iværksætteres færdigheder inden for forretningsførelse, finans, marketing og management;

30.   opfordrer medlemsstaterne til at øge støtten til lærere for at give dem mulighed for at udvikle de kreative og innovative evner hos unge ved at modernisere undervisningsprocesser og ved at medtage mediekendskab, kunst, musik, teater og film i uddannelses- og erhvervsuddannelsesprogrammerne; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at udvikle kendskabet til kulturarv, kunstnerisk praksis og udtryk og bløde færdigheder, der er rettet mod kreativitet og innovation; opfordrer også medlemsstaterne til at støtte samarbejde mellem skoler med henblik på at udveksle de mest effektive metoder og praksis, hvad angår fremme af kreativitet og innovation, og således hjælpe mennesker med at værdsætte kreative industriers produkter og tjenester;

31.   erindrer om, at partnerskaber med undervisningsområdet også kan bidrage til at stimulere læringsmiljøet og til at integrere ugunstigt stillede og marginaliserede samfund samt sikre muligheder for folk i dårligt stillede kvarterer;

32.   understreger de kulturelle og kreative industriers potentiale, hvad angår beskæftigelse for unge og reindustrialisering og navnlig de stadig større muligheder for unge mennesker inden for den kulturelle og kreative sektor, som det digitale miljø har skabt; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at inkludere de kulturelle og kreative industrier i Ungdomsbeskæftigelsesinitiativet og til at sikre midler til at lette karrierer, iværksættervirksomhed og uddannelse inden for denne sektor gennem indførelse af lærlingeordninger og fremme af mobilitet og udveksling gennem mentorordninger og praktikantprogrammer; opfordrer i denne henseende til en mere effektiv brug af ressourcerne under ungdomsgarantien til dette formål;

33.  minder om, at en af de væsentligste udfordringer for kulturarvssektoren er, at traditionelle færdigheder og traditionelt håndværk gradvist forsvinder; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre bevarelsen af kulturarven og den kulturelle og sproglige mangfoldighed, de traditionelle færdigheder og europæisk national, regional og lokal knowhow samt til at beskytte og fremme håndværk knyttet til den kulturelle og kreative sektor, tilskynde og lette overførsel af knowhow og sætte stærkere fokus på erhvervsuddannelse og en højt kvalificeret arbejdskraft for at tiltrække talent, herunder håndværksmæssig ekspertise, til byggesektoren og til bevarelse og restaurering; understreger i denne forbindelse, at der skal etableres stærke strategiske forbindelser mellem kulturpolitikken og de sociale og produktive ressourcer;

34.   opfordrer Kommissionen til at øge bevidstheden om karrieremuligheder inden for håndværk og job i fremstillingsindustrien inden for den kulturelle og kreative sektor gennem bevidstgørelseskampagner og politikker, der fremmer overførsel af viden, for at bevare den håndværksmæssige kunnen og faglige ekspertise inden for disse sektorer;

35.   tilskynder medlemsstaterne til at følge op på Erasmus+-incitamenter for at fremme tværsektorielle tilgange mellem forskellige områder inden for formel, ikkeformel og uformel uddannelse og erhvervsuddannelse samt livslang læring; tilskynder de højere uddannelsesinstitutioner og erhvervsuddannelsesinstitutionerne til at krydse programmer mellem kunst, kultur, videnskab, ingeniørvidenskab, teknologi, erhvervsområdet og andre relevante områder; opfordrer derfor navnlig til, at der tages skridt til at lukke kløften mellem naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik og informations- og kommunikationsteknologi og kunst- og designfag, som er af afgørende betydning for væksten i Europas kulturelle og kreative sektor; understreger nødvendigheden af støttecentre med høj ekspertise og af at fremme udvekslinger mellem fagfolk i sektoren, herunder i tredjelande, og at tiltrække og udvikle kreative talenter;

36.   tilskynder medlemsstaterne til at fremme samarbejdet mellem kunstskoler, erhvervsuddannelsesinstitutioner, universiteter og virksomheder inden for den kulturelle og kreative sektor, herunder gennem kunstnerbofællesskaber i erhvervssammenhæng og uddannelsesinstitutioner, for at sikre bedre overensstemmelse mellem udbuddet af færdigheder og kravene på arbejdsmarkedet for at styrke sektorens konkurrencepotentiale; anbefaler, at der udvikles arbejds- og læringsforløb vekseluddannelsesordninger;

37.  anbefaler, at man udformer og vedtager politikker, der sigter mod at øge EU-borgernes deltagelse i kulturelle aktiviteter, som stadig er kritisk lav i mange medlemsstater; understreger, at dette vil medføre fordele både i form af fremme af flere kreative talenter og sikring af en større og stærkere efterspørgsel efter kulturelle og kreative produkter i EU;

38.  opfordrer til oprettelse af en "europæisk pris for de kreative og kulturelle industrier", som er udformet efter de samme principper som den "fransk-tyske pris for de kreative og kulturelle industrier";

39.   understreger kvinders kæmpestore potentiale som innovatorer og iværksættere og den vigtige rolle, de kan spille inden for de kulturelle og kreative industrier; opfordrer medlemsstaterne til at tilbyde passende finansiel støtte og uddannelse og understreger vigtigheden af netværksarbejde og udveksling af bedste praksis;

40.  opfordrer til undersøgelse af mulighederne for mobilitetsprogrammer for "Unge innovatører" for at fremme udveksling og innovation inden for kultur og kreativitet;

41.  noterer sig Kommissionens meddelelse med titlen ″En ny dagsorden for færdigheder i Europa: En fælles indsats for at styrke den menneskelige kapital, beskæftigelsesegnethed og konkurrenceevnen" til efterretning og er enig i udsagnet: "Den globale økonomi er under hastig forandring, og færdigheder vil i vid udstrækning være bestemmende for vores konkurrenceevne og evne til at sætte gang i innovation. De er også en tiltrækningsfaktor for investeringer og en katalysator i en god cirkel for jobskabelse og vækst. De er meget vigtige for den sociale sammenhængskraft"; anser det for nødvendigt at være særligt opmærksom på kreative færdigheder ved revisionen af rammen for centrale kompetencer og den europæiske kvalifikationsramme;

42.  tilskynder medlemsstaterne til at tage initiativer, såsom den "kulturelle bonus", der blev indledt af den italienske regering, der for alle 18-årige, der er lovligt bosiddende i Italien, stiller 500 EUR til rådighed, der kun må bruges på "kulturelt berigende aktiviteter", såsom museer, gallerier, arkæologiske steder og steder med kulturarv, bøger og film;

Finansiering

43.  henviser til, at kulturelle og kreative industrier i et ikke uvæsentligt omfang nyder godt af offentlig kulturfremme; henviser endvidere til, at offentlig kulturfremme i væsentligt omfang bidrager til den kulturelle diversitet i Den Europæiske Union; opfordrer på den baggrund Kommissionen og medlemsstaterne til inden for deres respektive kompetenceområder fortsat at afsætte en tilstrækkelig budgetandel til offentlig kulturfremme;

44.  understreger behovet for at styrke de statslige politikker til støtte for den kulturelle og kreative sektor og til at forbedre kulturbudgetterne; påpeger, at den offentlige finansiering er blevet ramt af alvorlige budgetnedskæringer i medlemsstaterne, hvilket udgør en alvorlig trussel mod det kulturelle og kreative arbejde i Europa;

45.  bemærker succesen med skattefritagelsesordninger for den kulturelle og kreative sektor, der findes i visse medlemsstater; tilskynder derfor alle medlemsstater til at indføre sådanne ordninger, idet særlige skatteordninger - kendt som "skatteafgørelser" ("tax rulings") - der har tilladt nogle virksomheder på uberettiget vis at reducere deres skattebetaling til et minimum;

46.   bemærker, at deltagelse i alle EU-finansierede programmer er åben for de kulturelle og kreative industrier, men at denne deltagelse må anses for ikke at opfylde sit potentiale; opfordrer Kommissionen til som et første skridt at skabe en kvikskranke - f.eks. en website - hvor de forskellige GD’er kunne interagere med henblik på at angive forskellige finansieringsmuligheder for kulturelle og kreative industrier, udbrede oplysninger gennem paneuropæiske kulturelle og kreative netværker og nationale organisationer, opsamle og fremme eksempler på bedste praksis og øge kendskabet blandt finansielle investorer og institutioner angående de særlige karakteristika og forskellige udfordringer, som de kulturelle og kreative industrier står over for, da dette ville øge bevidstheden om og adgangen til finansiering for kulturelle og kreative industrier;

47.   opfordrer Kommissionen til at arbejde på at integrere EU-støtte til kulturelle og kreative industrier i alle områder, herunder finansiering gennem vedtagelse af en overordnet og tværgående EU-strategi; understreger, at det er vigtigt at være klar over, at de kulturelle og kreative industrier er vidt forskellige, og derfor være bevidst om deres specifikke sektorbestemte behov, hvad angår finansierings- og innovationsmiljøer, og derfor behov for specifikke gennemførelsesplaner, såsom en fælles rammeordning mellem Horisont 2020 og et Kreativt Europa; anerkender den vigtige multiplikatoreffekt, som EU-finansiering har for kulturelle og kreative industrier, navnlig i bestemte regioner;

48.  anerkender den vigtige rolle, som ikke-udbyttegivende, kooperative og sociale virksomheder spiller inden for de kulturelle og kreative industrier, og opfordrer derfor til, at man undgår enhver sondring i EU's struktur- og socialfonde, der kan begrænse disse strukturers støtteberettigelse;

49.  bemærker, at midtvejsgennemgangen af FFR og rapporterne om gennemførelsen af EU-programmer skal forstås som to forbundne komponenter i en og samme proces; bemærker, at de kulturelle og kreative industriers rolle og virkninger for vækst, beskæftigelse, og territorial samhørighed især, hvad angår Kreativt Europa, Horisont 2020 og Strukturfondene (EFRU og ESF) specifikt bør evalueres og fremmes yderligere; understreger, at denne proces bør give et solidt og sammenhængende grundlag for gennemgangen af FFR og opbygningen af det kommende EU-program for tiden efter 2020;

50.  opfordrer Kommissionen til at overholde artikel 167, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og fastslå, at de kulturelle og kreative industrier er en del af den kulturelle og kreative sektor, som en horisontal prioritet inden for EU's finansieringsordninger og programmer, navnlig i Horisont 2020, EaSI og ESIF;

51.  opfordrer Kommissionen til fuldt ud at udnytte de potentielle synergier mellem EU-politikkerne for effektivt at udnytte de midler, der er til rådighed under EU-programmerne - såsom Horisont 2020, Connecting Europe-faciliteten, Erasmus +, EaSI og Cosme - og de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESIF) for at støtte flere projekter inden for de kulturelle og kreative industrier;

52.  påpeger, at det i programmeringsperioden 2014-2020 fastlagte bedre samspil mellem de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESIF) og andre europæiske programmer, der er fastsat for Erasmus+ og Et Kreativt Europa i punkt 4.6 og 6.4 i bilag 1 til "forordningen om fælles bestemmelser", kan optimeres endnu mere gennem tilvejebringelsen af bedre information på EU-plan og ved hjælp af en mere resolut gennemførelse i medlemsstaterne og deres regioner;

53.  opfordrer Kommissionen til at ændre og/eller fortolke den del af Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014, der omhandler statsstøtte til kultur og bevarelse af kulturarv i lyset af betragtning 72 i forordningen og Europa-Kommissionens meddelelse af 19. maj 2016, således at visse foranstaltninger inden for kulturarvssektoren (navnlig restaurering og bevarelse) og i visse tilfælde kulturaktiviteter, som støttes af EU-fonde og supplerende regionale fonde, ikke falder ind under begrebet statsstøtte;

54.   bemærker, at Garantifaciliteten inden for Kreativt Europa er én af metoderne til at tackle det påtrængende behov for at få adgang til lånefinansiering for innovative og bæredygtige projekter i den kulturelle og kreative sektor; minder om forsinkelsen af gennemførelsen af Garantifaciliteten; understreger nødvendigheden af at øge budgettet for Et Kreativt Europa og Garantifaciliteten for effektivt at støtte europæiske kulturelle og kreative udtryk, diversificere modtagerne af finansieringen og garantere lige adgang til og forbedre deltagelsen i Garantifaciliteten af kulturoperatører fra alle medlemsstater;

55.   bemærker, at EFSI bør hjælpe SMV'er med at overvinde kapitalmangel og typisk tage sigte på projekter med en højere risikoprofil end projekter, der støttes af normale EIB-transaktioner(22); bemærker, at der fra september 2016 kun er blevet ydet finansiering til få projekter i den kulturelle og kreative sektor, som hovedsagelig består af SMV’er med en højere grad af risiko, og i uddannelses- og erhvervsuddannelsessektoren, og understreger, at der bør gøres enhver bestræbelse på at forbedre deres deltagelse i EFSI;

56.  opfordrer EIB til at tage fat på manglen på EFSI-finansiering til de kulturelle og kreative industrier ved at undersøge en eventuel interaktion med Et Kreativt Europa og Garantifaciliteten med henblik på at yde lån, der er egnet til formålet, til de kulturelle og kreative industrier;

57.  opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og EIB til at støtte blandede finansieringsmetoder, især i form af offentlig-private partnerskaber, for at tage fat på og korrigere for manglen på aktiefinansiering for de kulturelle og kreative industrier;

58.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at forbedre investeringsmiljøet og udvide den vifte af finansieringsinstrumenter, som står til rådighed for mikrovirksomheder og SMV'er i den kulturelle og kreative sektor, med nye og innovative finansieringsordninger, såsom mikrolån, bidrag, der skal tilbagebetales, crowdfunding, risikovillig kapital og venturekapital; bemærker, at forskellige modeller af crowdfunding og crowd-investering for kulturelle og kreative industrier kan blive et solidt redskab for finansiering af kulturelle og kreative projekter, og som sådan et kærkomment supplement til traditionelle kilder til finansiel støtte for kulturelle og kreative industrier som helhed; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at fortsætte overvågningen og fremme udviklingen på markedet, at inddrage offentlige institutioner, gøre bedre brug af mulighederne for institutionel crowdfunding, at koordinere de forskellige reguleringsmæssige tilgange, at sikre den nødvendige klarhed om anvendelsen af EU-reglerne, at udvikle bedste praksis og at forbedre den lovgivningsmæssige ramme ved at fjerne byrder og/eller om nødvendigt overveje at udforme et nyt reguleringsinstrument; påpeger ikke desto mindre, at det ikke kan træde i stedet for bæredygtig offentlig og privat finansiering til de kulturelle og kreative industrier;

59.  anser det for nødvendigt at forbedre den rolle, som de offentlige investeringsbanker spiller i den kulturelle og kreative sektor, ved at give SMV'er bedre adgang til kredit og hjælpe virksomhederne med at udvide deres marked og eksportaktiviteter;

60.  mener, at det for at forbedre de kulturelle og kreative industriers adgang til finansiering er nødvendigt at udvikle ekspertise i at identificere og værdiansætte immaterielle aktiver, der vil kunne bruges som sikkerhed; understreger behovet for at øge økonomiske investorers og finansieringsinstitutters viden om de særlige kendetegn og forskellige udfordringer for de kulturelle og kreative industrier, der anses for at repræsentere en højere grad af risiko; bifalder i denne forbindelse, at Kommissionen har indføjet en uddannelsesordning for finansielle formidlere inden for Kreativt Europas Garantifacilitet, eftersom dette også kan forbedre de kulturelle og kreative industriers mulighed for at få adgang til og overbevise eksterne investorer; anser det ikke desto mindre for nyttigt at vurdere denne ordnings succes og i forventning om en positiv evaluering udvide ordningen til andre politikområder;

61.  opfordrer i denne forbindelse til fremme af protokoller over immaterielle aktiver i form af intellektuel ejendom, der vil lette værdiansættelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at vedtage de nødvendige mekanismer med henblik på at øge rentabiliteten af intellektuelle ejendomsrettigheder og anerkendelsen af deres fulde værdi som aktiver;

62.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1)

EUT C 13 af 15.1.2016, s. 83.

(2)

EUT L 169 af 1.7.2015, s. 1.

(3)

EUT L 347 af 20.12.2013, s. 221.

(4)

EUT L 347 af 20.12.2013, s. 104.

(5)

EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320.

(6)

EUT L 347 af 20.12.2013, s. 289.

(7)

EUT L 347 af 20.12.2013, s. 259.

(8)

EUT L 347 af 20.12.2013, s. 33.

(9)

Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0009.

(10)

Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0293.

(11)

EUT C 93 af 9.3.2016, s. 95.

(12)

EUT C 68 E af 7.3.2014, s. 40.

(13)

EUT C 377 E af 7.12.2012, s. 135.

(14)

EUT C 377 E af 7.12.2012, s. 142.

(15)

EUT C 247 E af 15.10.2009, s. 25.

(16)

EUT C 125 E af 22.5.2008, s. 223.

(17)

OECD/EUIPO (2016), Trade in Counterfeit and Pirated Good: Mapping the Economic Impact, OECD Publishing, Paris.

(18)

I Kommissionens meddelelse omtalt som: arkitektur, arkiver, biblioteker, kunsthåndværk, audiovisuelle produktioner (såsom film, tv, videospil og multimedier), kulturarv, design (herunder modedesign), festivaler, musik, udøvende kunstarter, visuelle kunstarter, forlagsvirksomhed og radio.

(19)

Industry-Level Analysis Report, (2013), Intellectual property rights intensive industries: contribution to economic performance and employment in the European Union, p.8 https://euipo.europa.eu/ohimportal/documents/11370/80606/IP+Contribution+study.

(20)

Kommissionens undersøgelse EASME/COSME/2015/003.

(21)

Henvisning til undersøgelsen vil blive sat ind, når den er offentliggjort. Bemærk, at alle tal, som nævnes i denne betænkning, bygger på denne undersøgelse.

(22)

Forordning (EU) 2015/1017


BEGRUNDELSE

Indledning

Kultur, kunst og kreativitet dette er Europas sande image og aktiv i verden!

I det enogtyvende århundredes Europa og med overgangen til den digitale økonomi er de kulturelle og kreative industrier i stigende grad ved at erstatte de traditionelle fremstillingsprocesser og de traditionelle værdikæder. Produktionen af kvalitetsindhold, evnen til at nytænke, fortælle, forestille sig, fremkalde følelser er blevet vores mest værdifulde basismateriale. Denne værdi skal kultiveres, støttes, fremmes og forsvares.

Kulturelle og kreative industrier er de industrier, der er baseret på kulturværdier, individuel kreativitet, færdigheder og talenter med potentiale til at skabe velstand og job gennem skabelse af merværdi ud fra intellektuel ejendomsret. Efter medordførernes opfattelse omfatter sektoren følgende elementer, der er baseret på kulturelle og kreative input: arkitektur, arkiver, biblioteker, kunsthåndværk, audiovisuelle produktioner (såsom film, tv, videospil og multimedier), kulturarv, design, kreativitetsdrevne mode- og luksusindustrier, festivaler, musik, udøvende kunstarter, bøger og forlagsvirksomhed, radio og visuelle kunstarter.

De europæiske kulturelle og kreative industrier har deres rødder i og suger næring af den europæiske kulturs og kunst unikke karakter, som er forankret i 3000 års fælles kulturarv. I modsætning til andre industrier kendetegnes de kulturelle og kreative industrier af en iboende tosidet værdi: de spiller en nøglerolle i bevarelse og fremme af den europæiske kulturelle og sproglige mangfoldighed, styrker følelsen af at høre til den europæiske og regionale identitet, bidrager til at viderebringe viden og værdier og beskytter den materielle og immaterielle europæiske arv for nuværende og fremtidige generationer. Samtidig er de et konkret redskab for social samhørighed gennem deres vigtige bidrag til EU-økonomien, hvad angår beskæftigelse, investeringer, vækst og innovation, og de bidrager væsentligt til Europas konkurrenceevne i global målestok.

Det bliver derved strategisk vigtigt at understøtte innovative og forskningsorienterede kulturelle og kreative industrier, eftersom de er i stand til at bevare den sproglige og kulturelle mangfoldighed og pluralisme samt udbuddet af innovative tjenesteydelser af høj kvalitet, navnlig på baggrund af et konvergent og globaliseret marked.

Ifølge Kommissionens grønbog fra 2010(1), har Kommissionen i de senere år foretaget en vifte af sektorspecifikke undersøgelser, afholdt konferencer og udsendt meddelelser, og Europa-Parlamentet har vedtaget beslutninger, der alle peger på, at den kulturelle og kreative produktion er der, hvor vore dages værdikæde har sit udspring. Denne betænkning er dog den første fælles betænkning fra KULT- og ITRE-udvalget, der samler sektorens kulturelle og økonomiske potentiale ved at sætte fokus på, hvad der bør være grundpillerne i en europæisk politik for de kulturelle og kreative industrier.

De kulturelle og kreative industriers fremtid er af særlig stor interesse både for Kultur- og Uddannelsesudvalget (KULT), som gennem de senere år har udarbejdet adskillige betænkninger om dette emne(2), og for Udvalget om Industri, Forskning og Energi (ITRE), som er ansvarligt for Unionens industripolitik og dermed forbundne foranstaltninger, og anvendelsen af nye teknologier, herunder foranstaltninger vedrørende SMV'er. Det, der forener disse industrier, er at de alle handler med kreative aktiver, der er omfattet af intellektuel ejendomsret. På baggrund af sektorens forskelligartethed og kompleksitet ligger der en virkelig stor udfordring i at udnytte de kulturelle og kreative industriers fulde potentiale.

Ordførerne mener, at det for at udnytte sektorens fulde potentiale er nødvendigt med en samordnet indsats på nationalt, regionalt og lokalt plan såvel som på EU-plan. Medordførerne foreslår på baggrund af en gennemgribende analyse af sektoren og dens udfordringer adskillige foranstaltninger og politikker, der på kort og længere sigt tager sigte på syv hoveddrivkræfter for en politik, der indtager en central plads i denne betænkning:

  indsamling af pålidelige statistikker og data på grundlag af en omfattende definition med henblik på at øge bevidstheden om sektorens karakteristika og behov

  overvågning af sektorens udvikling med henblik på at skabe formålstjenlige løsninger for de kulturelle og kreative industrier

  fremme innovation og iværksættervirksomhed i den kulturelle og kreative sektor ved at lette samarbejdet med andre sektorer og politikker ("crossovers")

  forbedre adgangen til finansiering, støtte nye forretningsmodeller

  gøre brug af den allerede eksisterende værktøjskasse på europæisk plan og samle alle eksisterende instrumenter og initiativer på en sammenhængende måde

  udvikle færdigheder, herunder forretningsmæssige færdigheder

  imødegå ændringer i kvalifikationsbehovene og overvinde kvalifikationsmanglerne

De kulturelle og kreative industriers økonomiske og sociale betydning

Over hele verden betragtes den kulturelle og kreative sektor som en stor og voksende del af den globale økonomi. Dens betydning som skaber af job og velstand anerkendes i stigende grad, især i EU. Ifølge en nylig undersøgelse, der er foretaget for Kommissionen, udgør de kulturelle og kreative industrier (med undtagelse af luksusindustrierne) 11,2 % af alle private virksomheder og 7,5 % af alle personer, der er beskæftiget i økonomien som helhed. De kulturelle og kreative industrier (med undtagelse af luksusindustrierne) omfatter i alt indgår der mere en tre millioner virksomheder, der beskæftiger over 12 millioner mennesker. Hvad angår værditilvækst, skaber de kulturelle og kreative industrier (med undtagelse af luksusindustrierne) 5.3 % af den samlede europæiske bruttoværditilvækst(3). Luksusindustrierne beskæftiger på den anden side ca. 1,7 millioner mennesker. Deres værdi i salg af varer og tjenesteydelser beløber sig til 547 milliarder euro eller omtrent 4 % af EU's nominelle BNP.

Særkendet ved de kulturelle og kreative industrier er, at de bygger bro mellem kunst, kultur, forretning og teknologi. Desuden er de kulturelle og kreative industrier karakteriseret ved, at de skaber job, der vanskeligt kan gøres offshore, eftersom de er knyttet til særlige kulturelle og historiske færdigheder, bundet til et bestemt område og en bestemt tradition, der er bestemmende for dem. De bidrager mere end nogen anden sektor til beskæftigelsen blandt unge og kvinder, hvilket er af stor betydning. De kulturelle og kreative værdier har også vist sig mere modstandsdygtige end andre sektorer i tiden efter krisen i 2008, og deres evne til at udløse bemærkelsesværdige positive virkninger for andre industrisektorer, såsom turisme, detailhandel og digitale teknologier trådte klart frem.

Ikke desto mindre er der stadig ikke blevet udviklet nogen reel og sammenhængende politik på EU-plan. Hvad vi har brug for, er en omfattende strategi på europæisk plan, der vil tage hensyn til alle de kulturelle og kreative industriers særlige kendetegn og forvandle udfordringer såsom digitalisering og revision af ophavsretsregler til nye vækst- og jobmuligheder ved at skabe en afbalanceret retsramme. Vi har brug for et engagement i langsigtet udvikling af de kulturelle og kreative industrier baseret på en integreret tilgang, der kan sikre en bæredygtig politisk og reguleringsmæssig grobund for de nuværende og for fremtidens kulturelle og kreative industrier, og som tager hensyn til udvikling, fremme og beskyttelse af de kulturelle og kreative industrier som et strategisk mål og en generel politisk prioritet for EU.

Definition af de kulturelle og kreative industrier og statistikker for en virkelig europæisk udviklingspolitik

En faktor, der definitivt bidrager til den manglende bevidsthed om disse industriers reelle økonomiske potentiale og den deraf følgende mangel på specifikke politikker til understøttelse af de kulturelle og kreative industrier er, at vi mangler en klar definition på, hvad der menes med "kulturelle og kreative industrier".

Mens de fleste områder inden for kulturelle industrier åbenlyst udgør en grundpille i sektoren, og som sådan er let at klassificere i denne sammenhæng (kunst- og kulturarv, arkiver, biblioteker, bøger, forlagsvirksomhed, visuelle kunstarter, arkitektur, udøvende kunstarter, multimedier og audiovisuelle tjenester), er dette mindre klart for de kreative industrier, fordi enhver innovativ aktivitet faktisk kan have kreativ karakter og være baseret på en kreativt input.

Ordførerne har taget Kommissionens meddelelse(4) fra 2012 med i betragtning, hvori de kreative industrier blev identificeret som “de industrier, der bruger kultur som råmateriale og har en kulturel dimension, selvom deres produkt hovedsageligt er funktionelt. De omfatter arkitektur og design(5), og i lyset af den seneste undersøgelse, der er foretaget af den udøvende instans(6), der i sin definition af kulturelle og kreative industrier også overvejer luksusindustrierne parallelt med de centrale kulturelle og kreative industrier, mode og design, foreslås en ny, udvidet og mere omfattende definition af kulturelle og kreative industrier. Ordføreren mener, at en standardiseret definition vil bidrage til en bedre overvågning af udviklingen i sektoren og følgelig føre til skræddersyede politiske løsninger for de kulturelle og kreative industrier. Den definition, som ordførerne foreslår, omfatter de sidstnævnte klassiske sektorer samt de kreativitetsdrevne mode- og luksusindustrier på grundlag af deres specifikke kulturelle input, idet disse indgår i den kreative motor, der karakteriserer den indledende produktionsfase, og deres evne til at skabe værdi.

Mode- og luksusindustri bidrager ikke alene til at fremme og udbrede europæisk ekspertise, men eftersom de er baseret på et stærkt kulturelt og kreativt input, bidrager de også væsentligt til at bevare den europæiske knowhow, et unikt skatkammer af viden og århundredgamle færdigheder, som er vanskeligt at reproducere, og som virkelig karakteriserer den europæiske merværdi.

Kulturelle og kreative industrier som ambassadører for "europæiskhed"

Men det er ikke alt. Kultur, ikke kun i dens traditionelle former, men også gennem kulturelle og kreative industrier, kan spille en væsentlig rolle i styrelsen af de internationale partnerskaber. Disse industrier bidrager til Europas "bløde magt" i deres rolle som ambassadører for europæiske værdier (såsom kvalitet, ekspertise, faglig kunnen, kreativitet, kultur) på verdensscenen. Det er værd at bemærke, at værdien af den samlede EU-eksport i 2014 (alle produkter) ifølge Eurostat beløb sig til 1 703 milliarder euro, hvilket er 15,9 % af den samlede verdenshandel. Deraf kan 27,3 milliarder (1,6 %) tilskrives eksport af kulturelle goder, og 209,1 milliarder euro omfatter varer inden for mode (12,3 %). Luksusindustrierne tegner sig for 18 % af den europæiske eksport med en eksportværdi af omtrent 308 milliarder.

Af disse grunde har EU allerede finansieret mange projekter i den kulturelle og kreative sektor, såsom kreative netværkscentre, det afrikanske, AVS-kultur+-programmet for Afrika, Vestindien og Stillehavet, programmer til understøttelse af kulturel styring og fremme af den interkulturelle dialog; programmer til understøttelse af kulturel styring og fremme af den interkulturelle dialog. Der kommer også mere støtte fra Et Kreativt Europa- og Horisont 2020-programmerne til støtte for forskning i kulturelt diplomati, aktiviteter på området for kulturarv, navnlig fremme af kulturelle og kreative industrier samt fremme af den interkulturelle dialog.

Bevidstheden om dette instruments betydning er for nylig fået Kommissionen til at udstede sin meddelelse: "mod en EU-strategi for internationale kulturelle forbindelser", som tilskynder til et kulturelt samarbejde mellem EU og dets partnerlande og fremmer dialogen og den gensidige forståelse med henblik på at opbygge varige forbindelse med lande over hele verden.

Uddannelse

Kreativitet, inspiration og fantasi er baseret på kultur og kunst i alle dens former og bør også være en integreret del af uddannelsen.

Det er derfor afgørende at minde medlemsstaterne om at lade kunst, musik, teater og film indgå i skolernes undervisningsprogrammer som en vigtig faktor til at udvikle kendskabet til kulturarv, kunstnerisk praksis og udtryk samt kreativitets- og innovationsorienterede bløde færdigheder. Uddannelse finder sted inden for familien men også og frem for alt inden for skolesystemer, og den skabes også gennem massemediernes indflydelse Formel og uformel uddannelse er derfor ikke alene to nødvendige forudsætninger for at dyrke kreativiteten, som er næringskilde for de kulturelle og kreative industrier, men også for at stimulere efterspørgslen efter kvalitetsindhold og kreative produkter.

En sammenhængende politik for de kulturelle og kreative industrier bygger derfor på udviklingen af et tæt samarbejde mellem den kulturelle og kreative sektor og arbejdsmarkedets parter, hvad angår uddannelse og erhvervsuddannelse.

Vi skal fremme tværsektorielle tilgange mellem de forskellige områder inden for formel og ikke-formel læring. Dette kræver større synergier mellem højere uddannelsesinstitutioner, for eksempel gennem fælles programmer mellem kunst og kultur, videnskab, ingeniørvidenskab, teknologi og ved at støtte videnscentre, der udvikler de arbejdsprofiler, der holder sektoren i live, som er i stand til at tiltrække studerende fra forskellige medlemsstater og udvikle internationale projekter. Endelig viser bedste praksis i medlemsstaterne, at det er vigtigt at understøtte udviklingen af arbejds- og læringsforløb.

Hvad angår mode- og luksusindustrier, bør det bemærkes, at disse ikke alene kendetegnes af store industrielle grupper, men også af den omstændighed, at de beror på et samarbejde med SMV'er, mikrovirksomheder og traditionel fagkundskab. Der er en række sektorer inden for de kulturelle og kreative industrier, der klart ville have fordel af finansiel støtte og midler fra Den Europæiske Union til at understøtte deres udvikling.

Som flere europæiske interesserede parter også har påpeger, er det på den anden side dog også nødvendigt at tage fat på kløften mellem industriens behov og tilstedeværelsen af højt kvalificeret arbejdskraft på EU-plan(7). For mode- og luksusindustrien betyder det, at prioriteten er at fastlægge nye politikker for at sikre beskyttelse og fremme af den traditionelle europæiske knowhow og kunstneriske færdigheder med relation til de kulturelle og kreative industrier gennem styrkelse og berigelse af erhvervsuddannelser og en højt kvalificeret arbejdsstyrke. Dette er nødvendigt for at tiltrække talent og nye færdigheder, såsom f.eks. håndværksmæssig ekspertise eller "foreløbige arbejdsprofiler" i bygningsindustrien til bevarelse og restaurering.

De to ordførere går videre og understreger, hvordan samarbejde mellem uddannelsessektoren og den kulturelle og kreative sektor kan bidrage til byfornyelse og fremtidig europæisk konkurrenceevne. Dette gør regioner og byer mere attraktive og hjælper til at skabe og stimulere et læringsmiljø, som er specielt egnet til at hjælpe arbejdsløse unge - især inden for, men ikke begrænset til, marginaliserede samfundsgrupper og ugunstigt stillede kvarterer - med at erhverve faglige kvalifikationer, hvorved de kan forbedre deres beskæftigelsesmuligheder i sektorer, der er på udkig efter kvalificeret arbejdskraft.

Sektoren er som helhed enormt værdifuld, når det drejer sig om at imødegå ungdomsarbejdsløsheden. Ifølge en nylig undersøgelse beskæftiger de kulturelle og kreative sektorer flere unge i alderen 15-29 år end nogen anden økonomisk sektor (19,1 % af den samlede beskæftigelse i de kulturelle og kreative industrier sammenlignet med 18,6 % i den øvrige økonomi)(8). På baggrund af den hjerneflugt, som Europa har oplevet i de seneste årtier, ville yderligere fremme af og investering i de kulturelle og kreative industrier være gavnlige i forbindelse med skabelse af nye job og bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden i lyset af det store antal unge, der uddanner sig inden for disse områder. Der er således et potentiale inden for de kulturelle og kreative industrier, hvad angår beskæftigelse for unge og reindustrialisering, til at sikre overførsel af viden og traditionel faglig kunnen samt til at bevare det økonomiske, historiske og sociale grundlag, som de kulturelle og kreative industrier hviler på.

Kommissionen og medlemsstaterne bør derfor efter medordførernes mening i EU's job- og vækstprogrammer (såsom Ungdomsbeskæftigelsesinitiativet og "Dagsordenen for nye Kvalifikationer", der er forelagt for nylig) inkludere en særlig fokus på de kulturelle og kreative industrier og stille midler til rådighed for at fremme karrierer og uddannelse i denne sektor. Kommissionen og medlemsstaterne bør endvidere iværksætte oplysningskampagner om karrieremuligheder i disse industrier, hvor der skabes europæiske job, og videregivelse af viden fremmes, for at bevare fagkundskab i disse strategisk vigtige sektorer.

Ophavsret og varemærkeforfalskning i den kulturelle og kreative sektor

Ophavsret er for den kulturelle og kreative sektor, hvad patenter er for industri og teknologi. Ophavsretsbeskyttelse er et element, der er afgørende for selve overlevelsen af den kreative industri.

Til trods for, at der i dag forbruges mere kreativt indhold end nogensinde tidligere (tænk blot på de rekordniveauer, der er nået inden for musik) på tjenester såsom bruger-uploadede indholdsplatforme og indholdsaggregeringstjenester, har den kreative sektor (blandt andre rettighedshavere, kunstnere og producenter) ikke set nogen tilsvarende stigning i indtægter som følge af denne øgede forbrug.

Dette har skab en såkaldt "værdikløft", eftersom platformstjenester tilbageholder værdien af kulturelt og kreativt arbejde, som hidrører fra de skabende kunstnere. Værdioverførslen har skabt et ineffektivt og uretfærdigt marked og udgør på lang sigt en sundhedstrussel mod EU's kulturelle og kreative sektorer og et vellykket digitalt indre marked.

Medordførerne opfordrer derfor Kommissionen til i lyset af forslaget til reform af ophavsretten at finde frem til retlige løsninger for onlinetjenester, som kan afhjælpe denne forvridning af markedet og gavne både skabere, rettighedshavere og forbrugere. Fritagelse fra ansvar kan kun gælde for virkelig neutrale og passive online-tjenesteydere og ikke for tjenester, der spiller en aktiv rolle for distribution af, reklame for og kommercialisering af indhold på de skabende kunstneres bekostning.

Desuden er luksus- og modesegmenterne udsat for voksende og alvorlig varemærkeforfalskning, der antager alarmerende dimensioner, hvad angår tab af indtægter for industrierne og deraf følgende tab af arbejdspladser, for slet ikke at nævne problemer med hensyn til sundhed og forbrugerbeskyttelse. Problemets alvor fremgår af data for 2013, der viser, at op til 2,5 % af den internationale handel var med varemærkeforfalskede og piratkopierede varer, som omfattede op til 5 % af importen alene i EU og beløb sig til 85 milliarder euro.

Foruden en klar definition, der tager hensyn til alle sektorer, der har at gøre med de kulturelle og kreative industrier, mener medordførerne, at det ligeledes er nødvendigt at have sammenlignelige og pålidelige statistiske data. Hver medlemsstat har faktisk sin egen klassificering af kulturelle og kreative industrier. Det er derfor vigtigt på EU-plan at vedtage en opdateret ramme for sektoren og kortlægge forandringer over tid. Målet bør være at fastlægge specifikke indikatorer til at måle resultaterne af politikker til fremme af denne sektor.

Kulturelle og kreative industrier: Adgang til finansiering og EU-midler

Skræddersyede løsninger er især nødvendige på området for finansiering og adgang til midler Der findes en række sektorer inden for de kulturelle og kreative industrier, der kan og bør nyde bedre fordel af finansiel støtte og af, at EU afsætter midler til at støtte deres udvikling og innovative output.

Selvom regionerne er meget gode til at udvikle klynger og regionalt og grænseoverskridende samarbejde på området for kulturelle og kreative industrier, og disse industrier anses for at være blandt de mest innovative virksomheder og deltager i forsknings- og innovationsprogrammer, er der stadig mangel på data over, hvor mange og hvilke typer af projekter, der finansieres. Vi skal fastlægge specifikke indikatorer for at overvåge og analysere de kulturelle, økonomiske og samfundsmæssige virkninger af EU's politikker og reguleringsmæssige forslag i forbindelse med de kulturelle og kreative industrier.

Selvom alle programmer er tilgængelige for de kulturelle og kreative industrier, kan og bør deltagelsesgraden øges. Støtten til de kulturelle og kreative industrier bør gøres til en samlet politisk prioritet inden for ESIF, Horisont 2020 og FFR. Navnlig i Horisont 2020 forskningsprogrammet og strukturfondene bør vi fuldt ud udnytte de potentielle synergier, der findes mellem EU's politikker. Dette ville gøre det muligt at gøre effektiv brug af den finansiering, der er til rådighed under EU-programmerne, og nå de tilsigtede mål med disse programmer.

I denne forbindelse bør midtvejsrevisionen af FFR og gennemførelsesrapporterne vedrørende EU-programmerne anses for to indbyrdes forbundne dele af den samme proces. Finansieringsordningerne bør afstemmes bedre efter EU's politisk prioriteter, såsom understøttelse af bæredygtig og innovationsstyret vækst og kvalitetsjob. Evalueringen af den nuværende situation i forbindelse med programmerne og deres budgetbehov skal give et solidt og sammenhængende grundlag for revisionen af FFR og den fremtidige opbygning og sammensætning af EU's programmerne efter 2020.

Denne tilgang skal ikke kun være begrænset til de programmer, der direkte forvaltes af Kommissionen. Den bør være mere vidtrækkende. EFSI blev udformet til at hjælpe SMV'er med at overvinde mangel på kapital og tager typisk sigte på projekter med en højere risikoprofil end projekter, der støttes af EIB's normale transaktioner(9). Finansiering til kulturelle og kreative industrier indgår som en prioritet under EFSI-forordningen. Alligevel er der siden maj 2016, mere end et år efter lancering af planen, ikke ydet midler til projekter inden for den kulturelle og kreative sektor, ej heller til uddannelses- eller erhvervsuddannelsessektoren, som hovedsagelig består af SMV'er med en højere grad af risiko. EU-institutionerne, herunder Den Europæiske Investeringsbank, bør undersøge eventuelle interaktioner mellem EFSI og programmet Et Kreativt Europa (herunder Garantifaciliteten), med henblik på at yde egnede lån til kulturelle og kreative industrier.

EFSI's betydning for de kulturelle og kreative industrier ligger i dens kapacitet til at tiltrække private investorer til sektoren og fremme ordninger med risikokapital og risikofinansiering. Ifølge en undersøgelse, som Kommissionen foretog i 2013, støder de kulturelle og kreative industrier dog på hindringer for finansiering, eftersom de har meget specifikke karakteristika, såsom - blandt andet - problemer med at vurdere risici og værdiansætte immateriel ejendom, f.eks. intellektuelle ejendomsrettigheder.

For at forbedre adgangen til finansiering for de kulturelle og kreative industrier er det nødvendigt at tilbyde ordninger for risikofinansiering samt udvide ekspertisen i vurdering af værdien af immaterielle aktiver, som kunne bruges som sikkerhed. Denne ekspertise er nødvendig for både mikrovirksomheder, SMV'er og finansielle institutioner. Kommissionen og medlemsstaterne bør vedtage de nødvendige mekanismer for at øge denne mulighed for bankfinansiering af intellektuelle ejendomsrettigheder og anerkendelsen af deres fulde værdi som aktiver.

Succes som sådan er godt og bør fejres. Europæiske iværksættere og investorer skal give slip på de negative associationer, der er forbundet med nederlag og acceptere risikoen for nederlag som et vigtigt skridt i en iværksætterlæringsproces.

Konklusion

Ordførerne mener, at de kulturelle og kreative industrier spiller en central rolle i reindustrialiseringen af Europa, er en drivkraft for vækst og i en strategisk position til at udløse innovative afsmittende virkninger i andre industrielle sektorer, såsom turisme, detailhandel og digitale teknologier. Ordførerne mener, at EU vil kunne spille en førende rolle i at fremme de væsentlige positive virkninger, som de kreative sektorer har i hele Europa, samt fremme politikker, der styrker Europas mest enestående aktiv: dets kultur.

(1)

(COM(2010) 0183).

(2)

Se for eksempel beslutning af 12. maj 2011 om frigørelse af de kulturelle og kreative industriers potentiale og beslutning af 12. september 2013 om fremme af de europæiske kulturelle og kreative sektorer som kilder til økonomisk vækst og beskæftigelse,T7-0368/2013).

(3)

Undersøgelse: “Boosting the competitiveness of cultural and creative industries for growth and jobs". Henvisning til undersøgelsen vil blive sat ind, når den er offentliggjort.

(4)

KOM(2012) 537.

(5)

COM(2010) 183 final, s. 6.

(6)

Undersøgelse: “Boosting the competitiveness of cultural and creative industries for growth and jobs". Henvisning til undersøgelsen vil blive sat ind, når den er offentliggjort.

(7)

ECCIA (2014) “The contribution of the high-end cultural and creative industries to the European economy".

(8)

Cultural Times - The first global map of cultural and creative industries, December 2015.

(9)

Forordning (EU) 2015/1017


UDTALELSE fra Retsudvalget (14.10.2016)

til Udvalget om Industri, Forskning og Energi og Kultur- og Uddannelsesudvalget

om en sammenhængende EU-politik for de kulturelle og kreative industrier

(2016/2072(INI))

Ordfører for udtalelse: Therese Comodini Cachia

FORSLAG

Retsudvalget opfordrer Udvalget om Industri, Forskning og Energi og Kultur- og Uddannelsesudvalget, som sammen er ansvarlige udvalg, jf. artikel 55 i forretningsordenen, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, de vedtager:

1.  understreger, at kulturelle og kreative industrier agerer i et miljø i konstant forandring, som domineres af udviklingen og anvendelsen af digital informations- og kommunikationsteknologi i global målestok;

2.  gentager, at kulturelle og kreative industrier er baseret på og fremmer individuel kreativitet, kulturværdier, færdigheder og talent med potentiale til at skabe velstand og job gennem skabelse af merværdi ud fra intellektuel ejendomsret;

3.  påpeger, at kulturelle og kreative industrier, som har en omsætning på 535,9 mia. EUR og skaber 7,1 millioner job, er af grundlæggende betydning for den europæiske økonomis stabilitet og langsigtede konkurrencedygtighed;

4.  påpeger, at kulturelle og kreative industrier ikke alene er garanter for kulturel mangfoldighed, men også for mediepluralisme og Den Europæiske Unions økonomiske vitalitet;

5.  bemærker, at kulturelle og kreative industrier er af strategisk betydning for økonomisk udvikling og skabelse af kvalitetsjob i EU;

6.  understreger, at der ved fastlæggelsen af en juridisk definition af "kulturelle og kreative industrier" over hele Europa bør tages højde for de nye kulturelle og kreative tendenser, som er til stede i samfundet i dag, og de stadige forandringer og muligheder, som digitale teknologier muligvis fortsat vil bringe, samt at enhver sådan definition bør henvise til værker, herunder varer og tjenester, som er produkter af kunstneriske, kulturelle eller kreative processer, og som er berettigede til at være omfattet af beskyttelse af den intellektuelle ejendomsret, uden at der sker en begrænsning af de processer, hvorved sådanne værker skabes eller produceres;

7.  mener i konsekvens heraf, at det er nødvendigt, at beskyttelsen af rettighedshavere inden for de lovgivningsmæssige rammer for ophavsret og intellektuel ejendomsret sker på en måde, som anerkender værdier og stimulerer innovation, kreativitet, investeringer og frembringelsen af indhold, samtidig med at det er muligt at tilpasse den til stadige teknologiske udviklinger og fremtidige digitale platforme;

8.  understreger, at EU ikke udelukkende bør se kultur i sammenhæng med politikken for det indre marked eller ud fra en konkurrence- eller handelspolitisk synsvinkel, men at kulturen også – idet de særlige karakteristika i EU's kulturelle spektrum tages i betragtning – bør blive et element i Europas samarbejds- og udviklingspolitik; opfordrer Kommissionen til at styrke forbindelsen mellem den kulturelle sektor, uddannelse og kulturelle og kreative industrier, overveje at fastlægge europæiske lovgivningsmæssige rammer for udviklingen af lærepladser i de kulturelle og kreative industrier i alle EU's medlemsstater og maksimere potentialet for SMV'er i den kulturelle og den kreative sektor.

9.  mener, at det digitale miljø byder på nye muligheder for skabelse og produktion af kulturelle og kreative værker og for deres udbredelse til, udnyttelse af og tilgængelighed for et bredere publikum, uafhængigt af fysiske og geografiske begrænsninger, til tider billigere og med lavere adgangsbarrierer; bemærker dog, at ophavsmænd og skabende kunstnere med begrænsede ressourcer i et i tiltagende omfang forbundet og digitaliseret forum risikerer at blive dårligere stillet økonomisk, når de agerer i et større konkurrenceområde;

10.  mener, at digitale teknologier også har tilvejebragt muligheder for at skabe forskellige typer af kunstnerisk arbejde eller metoder, hvor digitale teknologier også udgør en væsentlig del af den kreative proces;

11.  minder i denne sammenhæng om, at den kulturelle og kreative sektor hovedsageligt består af et mylder af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder og freelancere, som har begrænset adgang til infrastrukturer, ressourcer og finansiering, og som har en begrænset forhandlingsmæssig pondus i forhold til internetbaserede digitale afsætningskanaler og andre markedsdominerende mellemmænd, hvilket navnlig er tilfældet for ophavsmænd og skabende kunstnere, som tilhører mindre kulturelle og sproglige områder; mener i denne forbindelse, at der er behov for at udvikle afbalancerede retlige rammer, som tager højde for sektorens særlige karakteristika og tilvejebringer passende juridiske hjælpeforanstaltninger med henblik på at styrke skabende kunstneres forhandlingsposition;

12.  understreger, at den vedblivende digitale innovation for de kulturelle og kreative industrier udgør en udfordring med hensyn til nytænkning og omlægning af deres forretningsmodeller; udtrykker sin bekymring over, at den økonomiske værdi af indhold – som bør redefineres – i de fleste gængse forretningsmodeller optræder forskellige steder i værdikæden; påpeger, at den kan forskydes til værdikædens slutning, så det system, hvorigennem det kreative miljø henter værdi af indhold, herunder en rimelig godtgørelse til ophavsmænd og skabende kunstnere, bliver mere komplekst; bemærker samtidig, at det kreative miljø udsættes for tab, som også er en følge af overtrædelser af ophavsretten, eksempelvis piratvirksomhed, og for problemer, der skyldes et onlinemiljø i konstant forandring og udfordringer for eksisterende forretningsmodeller;

13.  understreger den betydning, som det nye digitale miljø har for de kulturelle og kreative industriers udvikling ved at skabe større synlighed for skabende kunstnere og gøre det muligt for dem at være i vedvarende kontakt med deres publikum og forbrugerne; mener derfor, at fastlæggelsen af eventuelle retlige rammer med hensyn til digitaliseringen af de kulturelle og kreative industrier først bør finde sted efter en omfattende høring af alle værdikædens aktører;

14.  mener, at digitale platforme udgør en mulighed for at skaffe bredere adgang til kulturelle og kreative værker, og at det skal overvejes, hvordan denne proces kan foregå med større juridisk sikkerhed og respekt for rettighedshaverne;

15.  opfordrer Kommissionen til at tage stilling til spørgsmålet om værdioverførsel i forbindelse med den aktuelle debat om ophavsret;

16.  opfordrer Kommissionen til udvikle en europæisk kulturel strategi for den digitale tidsalder, som er i overensstemmelse med alle EU's politikker, inklusive skattepolitikken;

17.  opfordrer Kommissionen til effektivt at imødegå udbredelsen af ulovligt digitalt indhold i forhold til de forskellige rettigheder, som er i fare, blandt andet ved at tilskynde til bedre samarbejde med medlemsstaternes myndigheder og sektoren og ved at lette fremkomsten af et bredt udbud af attraktive lovlige tilbud, som er tilgængelige på tværs af landegrænserne, samtidig med at territorialprincippet opretholdes; opfordrer desuden Kommissionen til med fokus på ophavsretlige kontrakter at undersøge de forskellige muligheder for at styrke en rimelig aflønning af ophavsmænd og skabende kunstnere og på den måde belønne kreativitet og innovation, samtidig med at gennemsigtigheden i ophavsretsværdikæden i det digitale miljø fremmes, beskytte nationale kulturelle og sproglige særtræk og stimulere økonomisk og forskningsmæssig aktivitet; opfordrer i denne henseende Kommissionen til at fortsat at søge efter effektive metoder til imødegåelse af krænkelser af ophavsretten og til at fremme offentlighedens bevidsthed om dette emne;

18.  minder om resultatet af den offentlige høring om lovgivningsmæssige rammer for platforme og onlinemellemled, som Kommissionen afholdt; fremhæver, at deltagere anerkender de fordele, som onlineplatforme indebærer ved at gøre kreativt indhold mere tilgængeligt og lette kommunikationen, men at de samtidig stiller spørgsmålstegn ved manglen på gennemsigtighed og juridisk sikkerhed i denne proces for så vidt angår overholdelse af ophavsrettigheder;

19.  mener, at passende og effektiv beskyttelse af ophavsrettigheder og beslægtede rettigheder er af afgørende vigtighed for at sikre skabende kunstnere en rimelig aflønning.

RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNINGI RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

13.10.2016

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

17

0

2

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Max Andersson, Joëlle Bergeron, Marie-Christine Boutonnet, Jean-Marie Cavada, Kostas Chrysogonos, Therese Comodini Cachia, Mady Delvaux, Rosa Estaràs Ferragut, Enrico Gasbarra, Gilles Lebreton, António Marinho e Pinto, Julia Reda, Evelyn Regner, Pavel Svoboda, József Szájer, Tadeusz Zwiefka

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Pascal Durand, Evelyne Gebhardt, Constance Le Grip, Victor Negrescu, Virginie Rozière


RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNINGI KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

10.11.2016

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

57

4

7

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Isabella Adinolfi, José Blanco López, Andrea Bocskor, Louise Bours, Jerzy Buzek, Angelo Ciocca, David Coburn, Silvia Costa, Edward Czesak, Jakop Dalunde, Pilar del Castillo Vera, Mircea Diaconu, Angel Dzhambazki, Christian Ehler, Fredrick Federley, Ashley Fox, Adam Gierek, María Teresa Giménez Barbat, Giorgos Grammatikakis, Eva Kaili, Kaja Kallas, Barbara Kappel, Krišjānis Kariņš, Jaromír Kohlíček, Miapetra Kumpula-Natri, Janusz Lewandowski, Andrew Lewer, Svetoslav Hristov Malinov, Florent Marcellesi, Edouard Martin, Luigi Morgano, Momchil Nekov, Angelika Niebler, Carolina Punset, Herbert Reul, Paul Rübig, Algirdas Saudargas, Jean-Luc Schaffhauser, Michaela Šojdrová, Neoklis Sylikiotis, Antonio Tajani, Helga Trüpel, Vladimir Urutchev, Henna Virkkunen, Bogdan Brunon Wenta, Lieve Wierinck, Hermann Winkler, Anna Záborská, Flavio Zanonato, Bogdan Andrzej Zdrojewski, Carlos Zorrinho, Krystyna Łybacka

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Pilar Ayuso, Pervenche Berès, Miriam Dalli, Francesc Gambús, Gunnar Hökmark, Marc Joulaud, Constanze Krehl, Barbara Kudrycka, Olle Ludvigsson, Monika Smolková, Hannu Takkula

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Franc Bogovič, Steeve Briois, Doru-Claudian Frunzulică, Michael Theurer, Martina Werner

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik