BETÆNKNING om gennemførelsen af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik

30.11.2016 - (2016/2036(INI))

Udenrigsudvalget
Ordfører: Elmar Brok

Ændringsforslag

• 001-013 (PDF - 265 KB)
• 001-013 (DOC - 72 KB)
• 014-019 (PDF - 219 KB)
• 014-019 (DOC - 60 KB)

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om gennemførelsen af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik

(2016/2036(INI))

Europa-Parlamentet

–  der henviser til årsrapporten fra Rådet til Europa-Parlamentet om den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik,

–  der henviser til artikel 21 og 36 i traktaten om Den Europæiske Union,

–  der henviser til FN-pagten,

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning,

–  der henviser til erklæringen fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) om politisk ansvarlighed,

–  der henviser til det fælles arbejdsdokument af 21. september 2015 om ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders indflydelse og status: ændring af pigers og kvinders liv via EU's eksterne forbindelser 2016-2020 (SWD(2015)0182),

–  der henviser til talen om Unionens tilstand, som kommissionsformand Juncker holdt den 14. september 2016,

–  der henviser til den globale strategi for Den Europæiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitik, som blev fremlagt af NF/HR Federica Mogherini den 28. juni 2016, og til hendes forslag på det uformelle udenrigsministermøde, der blev afholdt i Bratislava den 2. september 2016,

–  der henviser til konklusionerne fra topmødet i Bratislava den 16. september 2016,

–  der henviser til resultatet af det uformelle møde mellem EU's forsvarsministre i Bratislava den 27. september 2016,

–  der henviser til sin beslutning af 7. juni 2016 om fredsstøttende operationer – EU's samarbejde med FN og Den Afrikanske Union[1],

–  der henviser til fælleserklæringen fra udenrigsministrene fra Weimartrekanten, Frank-Walter Steinmeier (Tyskland), Jean-Marc Ayrault (Frankrig) og Witold Waszczykowski (Polen), om Europas fremtid, som blev fremsat i Weimar den 28. august 2016,

–  der henviser til det fransk-tyske forsvarsinitiativ fra september 2016 med titlen "Fornyelse af FSFP",

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget og udtalelser fra Budgetudvalget og Kultur- og Uddannelsesudvalget (A8-0360/2016),

A.  der henviser til, at Den Europæiske Union står over for hidtil usete interne og eksterne udfordringer, herunder mellemstatslige konflikter, statssammenbrud, terrorisme, hybride trusler, internet- og energiusikkerhed, organiseret kriminalitet og klimaforandringer; der henviser til, at EU kun vil kunne reagere effektivt på de nye udfordringer, hvis dets strukturer og medlemsstater arbejder sammen om en fælles og virkeligt koordineret indsats inden for rammerne af FUSP/FSFP;

B.  der henviser til, at EU nu er omgivet af en bue af ustabilitet, idet store dele af Mellemøsten og Nordafrika (MENA) er opslugt af etnisk-religiøse konflikter og stedfortræderkrige, og terroristgrupper som den såkaldte Islamiske Stat (IS)/Daesh og Jabhat Fateh al-Sham Front breder sig hastigt i hele regionen; der henviser til, at al-Qaeda udnytter det sikkerhedsmæssige vacuum i MENA-regionen til at vinde styrke, og dets engagement i global jihad er fortsat intakt;

C.  der henviser til, at disse konflikter har direkte og alvorlige konsekvenser for EU-borgeres sikkerhed og velbefindende, da de i stigende grad har afsmittende virkninger i EU, hvad enten det er i form af terrorisme, massive flygtningestrømme eller disinformationskampagner, der sigter mod at splitte vore samfund;

D.  der henviser til, at Europa oplever terrortruslen på sit territorium; der henviser til, at den seneste tids terrorangreb i europæiske byer begået af radikale jihadister med tilknytning til IS/Daesh er et led i denne gruppes samlede strategi og et supplement til en landkrig i Syrien, Irak og Libyen, en økonomisk krig rettet mod turismeindustrien i Nordafrika samt onlinepropaganda og cyberangreb; der henviser til, at de tusindvis af EU-borgere, der har tilsluttet sig sådanne terrorgrupper, udgør en stigende trussel mod vores sikkerhed, både når vi er hjemme og ude omkring i verden;

E.  der henviser til, at et aggressivt Rusland fortsætter med at krænke sine naboers suverænitet og åbent udfordrer den europæiske og globale fred og sikkerhedsmæssige orden; der henviser til, at Rusland i dag er stadig mere autokratisk og mere aggressivt over for sine naboer end på noget andet tidspunkt siden Sovjetunionens opløsning i 1991; der henviser til, at den officielle russiske propaganda fremstiller Vesten som en fjende og aktivt forsøger at undergrave enheden i Den Europæiske Union og sammenhængen i den transatlantiske alliance, hvad enten det sker i form af misinformationskampagner eller ved at yde økonomisk støtte til euroskeptiske og fascistiske grupper i Unionen og i kandidatlandene;

Videreførelse af EU's succeshistorie: omstilling gennem handling

1.  minder om, at Den Europæiske Union er et af de største resultater i europæisk historie, og at EU's forandringskraft har bragt fred, stabilitet og velstand til dets borgere og til dets nabolande, hvoraf mange er blevet EU-medlemsstater; understreger, at EU fortsat er den største økonomiske magt, den mest generøse donor af humanitær bistand og udviklingsbistand og en frontløber i det globale, multilaterale diplomati for så vidt angår spørgsmål som klimaforandringer, mellemfolkelig retspleje, ikkespredning af masseødelæggelsesvåben samt menneskerettigheder; opfordrer til, at synligheden af EU's foranstaltninger på disse områder øges;

2.  mener, at den aktuelle interne og eksterne krise også udgør en mulighed for EU, hvis den udnyttes til at få EU til at fungere og samarbejde bedre; mener, at de aktuelle udfordringer kræver en reform, der vil gøre EU bedre og mere demokratisk, og som sætter det i stand til at levere det, som borgerne forventer; minder om, at de europæiske borgere betragter en effektiv fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik som et prioriteret indsatsområde for EU, og at dette er et af de områder, hvor europæisk samarbejde kan skabe størst merværdi; understreger derfor, at medlemsstaterne er nødt til at ændre indstilling, da den måde, hvorpå man i dag tænker på udenrigspolitik og sikkerhed i et snæversynet nationalt perspektiv, er forældet; er overbevist om, at ingen medlemsstat alene kan tackle nogen af de udfordringer, vi står over for i dag; er helt overbevist om, at EU's sårbarhed er en direkte følge af den ufuldstændige integration og den manglende koordination; understreger, at globalisering og multipolaritet gør integrationsprocesser som dem i EU nødvendige; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til endelig at udvise en tilstrækkelig grad af enhed, politisk vilje og tillid til hinanden til at gøre det muligt at udnytte de til rådighed værende redskaber på en samordnet måde med henblik på at forfølge vores interesser og værdier; gentager, at EU kun kan være en stærk global aktør på lige fod med andre stormagter, hvis alle medlemsstater taler med én stemme og handler i fællesskab inden for rammerne af en stærk EU-udenrigs- og sikkerhedspolitik;

3.  glæder sig over køreplanen og tilsagnene fra Bratislavatopmødet og forventer, at medlemsstaterne engagerer sig konkret i at gennemføre køreplanen;

4.  minder om, at det er nødvendigt, at EU's eksterne politikker er i overensstemmelse med hinanden og med andre politikker, der har en ekstern dimension, og at de forfølger de mål, der er fastsat i artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Union; bemærker, at eftersom opbygning af modstandsdygtighed bør være et af de primære mål for FUSP, kræver dette en samlet tilgang, hvor forskellige sektorer udfordrer de traditionelle tilgange til udenrigs- og sikkerhedspolitik gennem anvendelse af en bred vifte af diplomatiske, sikkerhedsmæssige, forsvarsmæssige, økonomiske, handelsmæssige, udviklingsmæssige og humanitære instrumenter og øger den energisikkerhedsmæssige uafhængighed; er af den opfattelse, at FUSP bør være mere assertiv, effektiv og værdibaseret; understreger, at udviklingsvenlig politikkohærens er et unikt redskab til at opnå en operationel samlet EU-tilgang i overensstemmelse med 2030-dagsordenen for målene for bæredygtig udvikling;

5.  glæder sig over vedtagelsen af Kommissionens nye handelsstrategi, "handel for alle", hvori den tilstræber at styrke menneskerettighederne i handelspolitikken og benytte EU's stilling som en handelsblok som løftestang for menneskerettighederne i tredjelande; understreger, at dette kræver fuld konvergens og komplementaritet mellem handels- og udenrigspolitiske initiativer, herunder et tæt samarbejde mellem de forskellige GD'er, EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaternes myndigheder; fremhæver betydningen af, at gruppen af kommissærer om EU's optræden udadtil under ledelse af NF/HR sætter fart i gennemførelsen af den samlede tilgang; opfordrer NF/HR til regelmæssigt at rapportere til Europa-Parlamentet om denne gruppes arbejde; opfordrer EU-delegationerne til at gennemføre fælles programmering på alle eksterne politikområder for at undgå dobbeltarbejde, spare penge, forbedre effektiviteten og opdage eventuelle huller;

6.  erkender, at klimaforandringerne kan få alvorlig indvirkning på den regionale og globale stabilitet, idet den globale opvarmning påvirker tvister om territorier, mad, vand og andre ressourcer, svækker økonomier, truer regional sikkerhed og er en kilde til migrationsstrømme; tilskynder desuden EU og medlemsstaterne til at overveje, hvordan militærplanlægningen på nationalt plan og på EU-plan kan indbefatte strategier for tilpasning til klimaforandringerne, samt hvad der betragtes som passende kapaciteter, prioriteter og reaktioner;

7.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke deres kapacitet til at imødegå de misinformations- og propagandakampagner, der når frem til mennesker i EU og dets nabolande; opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne til at erkende, at den igangværende informationskrigsførelse ikke kun er et eksternt, men også et internt, EU-anliggende; beklager, at EU ikke er i stand til at kommunikere og formidle den fælles sikkerheds- og forsvarspolitiks virkemåder, fordele og resultater ordentligt til den europæiske offentlighed; opfordrer indtrængende Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne til at fylde dette hul ved at gøre EU's optræden udadtil mere ansvarsbevidst og synlig;

8.  erkender, at informations- og cyberkrigsførelse er et bevidst forsøg fra statsligt og ikke-statsligt niveau på at destabilisere og miskreditere politiske, økonomiske og sociale strukturer; fremhæver i denne forbindelse det presserende behov for at medtage cybersikkerhed og cyberforsvar i alle EU's interne og eksterne politikker og i dets forbindelser med tredjelande; opfordrer medlemsstaterne til at oprette et automatisk informationsdelingssystem vedrørende cybertrusler og -angreb og hybride trusler og angreb; opfordrer EU til i internationale fora at forsvare princippet om, at et åbent, globalt internets centrale infrastruktur er en neutral zone; er desuden overbevist om, at EU bør gå i dialog med sine partnere og optrappe bistanden til kapacitetsopbygning inden for cybersikkerhed og bekæmpelse af cyberkriminalitet og -terrorisme;

9.  minder om EU's engagement i at udvikle en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, der er styret af principperne om demokrati, retsstaten, menneskerettighederne og de grundlæggende friheders universalitet og udelelighed samt overholdelse af FN-pagten og folkeretten; minder om EU's handlingsplan vedrørende menneskerettigheder og demokrati, der fremhæver betydningen af, at EU inkluderer sine menneskerettigheds- og kønspolitikker i krisestyringsmissioner og -operationer; minder om betydningen af den såkaldte "menneskerettighedsklausul", som er medtaget i alle rammeaftaler, der er undertegnet med tredjelande siden begyndelsen af 1990'erne;

10.  minder om, at udvidelsespolitikken er en af EU's mest succesfulde politikker og har bidraget til at sikre stabilitet, demokrati og velstand på det europæiske kontinent; gentager derfor sin stærke støtte til udvidelsesprocessen, forudsat at Københavnskriterierne, herunder integrationskapaciteten, er opfyldt; understreger, at det er nødvendigt at optrappe samarbejdet mellem EU og kandidatlande og potentielle kandidatlande om spørgsmål som migration, sikkerhed, bekæmpelse af terrorisme og organiseret kriminalitet samt bekæmpelse af menneskesmugling; opfordrer kandidatlandene til at gøre sig alle bestræbelser på at tilpasse sig EU's FUSP og FSFP;

11.  fremhæver EU's engagement i en regelbaseret international orden og effektiv multilateralisme under ledelse af FN; anerkender det strategiske partnerskab mellem EU og FN siden 2003 for så vidt angår fredsbevarelse og krisestyring; tilskynder EU og dets medlemsstater til at støtte FN's fredsbevarelse og samarbejde med FN om at støtte regionale organisationers, navnlig Den Afrikanske Unions, kapacitet til fredsbevarelse og tage fredsfaciliteten for Afrika med i betragtning; opfordrer EU's medlemsstater til at øge deres militære og økonomiske bidrag til FN's fredsbevarende missioner markant; bifalder, at EU's globale strategi holder fast ved NATO som hjørnestenen i Europas kollektive sikkerhed og en styrkelse af De Forenede Nationer som fundamentet for den internationale orden;

12.  påpeger, hvordan den seneste tids kriser har vist FN's begrænsninger; opfordrer EU og dets medlemsstater til at gøre al deres vægt gældende i et forsøg på at reformere Sikkerhedsrådet, navnlig med henblik på at få fjernet vetoretten, når det handler om massegrusomheder;

13.  understreger, at en effektiv gennemførelse af EU's globale strategi, som blev fremlagt af NF/HR i juni 2016, ikke er mulig uden et stærkt engagement, ejerskab, politisk vilje og lederskab fra medlemsstaternes side; fremhæver, at det er nødvendigt, at medlemsstaterne afsætter passende menneskelige og økonomiske ressourcer til gennemførelsen af denne strategi, navnlig til de meget vigtige områder konfliktforebyggelse, sikkerhed og forsvar; fremhæver de praktiske og økonomiske fordele ved en yderligere integration af de europæiske forsvarskapaciteter;

14.  glæder sig over intentionen om at udarbejde en gennemførelsesplan for sikkerhed og forsvar; understreger, at denne gennemførelsesplan bør suppleres med en hvidbogsproces, som skal præcisere ambitionsniveau, opgaver, krav og kapacitetsprioriteter for det europæiske forsvar; opfordrer NF/HR til i tæt samarbejde med medlemsstaterne og Kommissionen at påbegynde arbejdet med en sådan hvidbog hurtigst muligt med henblik på at levere de første resultater i 2017;

15.  bifalder forslaget om en årlig overvejelse vedrørende status med hensyn til gennemførelsen af strategien; mener, at denne overvejelse bør finde sted inden for rammerne af den årlige drøftelse i Parlamentet og på grundlag af en gennemførelsesrapport udarbejdet af NF/HR;

16.  er af den opfattelse, at den samlede strategi bør revideres regelmæssigt, og at der bør fremlægges en analyse af dens gennemførelse, parallelt med valgcyklussen og hver ny Kommissions tiltrædelse for at kontrollere, om dens mål og prioriteter stadig modsvarer de aktuelle udfordringer og trusler;

17.  fremhæver, at EU's optræden udadtil er nødt til at tage udgangspunkt i de tre søjler: diplomati, udvikling og forsvar;

Vi skal tage ansvar for vores sikkerhed: forebygge, forsvare, afskrække, reagere

18.  understreger, at EU er nødt til at styrke sine sikkerheds- og forsvarskapaciteter, da det kun kan udnytte sit fulde potentiale som verdensmagt, hvis det kombinerer sin uforlignelige "bløde" magt med "hård" magt som led i EU's samlede strategi; minder om, at stærkere og fælles civile og militære kapaciteter er afgørende elementer, for at EU kan reagere fuldt ud på kriser, opbygge partnernes modstandsdygtighed og beskytte Europa; bemærker, at eftersom magtpolitikken igen dominerer de internationale forbindelser, er forsvars- og afskrækningskapaciteter afgørende for vores indflydelse i diplomatiske drøftelser; gentager i denne forbindelse, at det er nødvendigt at styrke og uddybe den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, da den eneste realistiske måde at styrke vores forsvarskapaciteter på i en tid med budgetstramninger er at øge synergierne ved at optrappe forsvarssamarbejdet på grundlag af alle medlemsstaters behov og målrette investeringerne; mener, at et stærkere europæisk sikkerheds- og forsvarssamarbejde vil resultere i en større effektivitet, enhed og virkningsgrad, og at EU og dets medlemsstater kun vil opnå de fornødne teknologiske og industrielle kapaciteter gennem et sådant uddybet samarbejde;

19.  er af den overbevisning, at der også er behov for yderligere finansiering fra medlemsstaternes side og bestræbelser på at øge synergierne i betragtning af det allerede underfinansierede EU-budget, den ekstra indsats i form af operationer, administrationsomkostninger, forberedende foranstaltninger og pilotprojekter under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udnytte den mulighed, der ligger i den aktuelle revision/gennemgang af den flerårige finansielle ramme (FFR), for at gøre noget ved budgetbehovet i forbindelse med de voksende sikkerhedsmæssige udfordringer; opfordrer medlemsstaterne til at øge deres forsvarsudgifter med henblik på at opfylde NATO's kapacitetsmål, hvilket kræver et minimumsniveau af forsvarsudgifter på to procent af BNP; understreger, at en bedre koordinering af og mindre overlapning mellem EU's og medlemsstaternes aktiviteter ville muliggøre besparelser og en omfordeling af midler;

20.  er af den opfattelse, at det er af afgørende betydning, at de instrumenter, der er tilvejebragt med Lissabontraktaten, endelig tages i brug, i særdeleshed permanent struktureret samarbejde; er af den opfattelse, at en fleksibel, inklusiv tilgang, der tilskynder til, at alle medlemsstater deltager åbent og proaktivt, er afgørende for gennemførelsen af permanent struktureret samarbejde; ser med tilfredshed på det fælles dokument fra Frankrigs og Tysklands forsvarsministre om "fornyelse af FSFP" og det italienske forslag om "et stærkere europæisk forsvar" og støtter fuldt ud disse landes mål om at træffe en positiv afgørelse om etablering af permanent struktureret samarbejde på mødet i Udenrigs- og Forsvarsrådet i november 2016; opfordrer NF/HR til at påtage sig den ledende rolle i forbindelse med dette initiativ og med andre nylige forslag til styrkelse af FSFP med henblik på at bane vejen for, at der kan træffes flere ambitiøse beslutninger om FSFP på mødet i Udenrigs- og Forsvarsrådet i november 2016 og på Det Europæiske Råds møde i december, herunder følgende:

•  oprettelse af et permanent civil-militært hovedkvarter med en militær planlægnings- og gennemførelseskapacitet (MPCC) og en civil planlægnings- og gennemførelseskapacitet (CPCC), som er lige vigtige, hvilket ville styrke den strategiske og operative planlægning igennem hele planlægningscyklussen, øge det civil-militære samarbejde og forbedre EU's mulighed for at reagere hurtigt på kriser

•  forbedring af EU's redskaber til hurtige indsatser, navnlig ved yderligere at forbedre kampgruppernes anvendelighed, ved at operationalisere artikel 44 og ved at styrke og i højere grad gøre brug af Eurocorps til FSFP-missioner og -operationer

•  udvidelse af den fælles finansiering af FSFP-operationer, bl.a. via en presserende og grundig gennemgang og udvidelse af Athenamekanismen, som skal omfatte erklæringen om kampgrupperne, og som er nødvendig for at sikre, at EU's missioner kan finansieres med kollektive midler i stedet for af de enkelte deltagende medlemsstater, hvilket vil fjerne en potentiel hindring for, at medlemsstaterne vil indsætte styrker

•  etablering af et egentligt Forsvarsråd;

21.  tilskynder til en gennemgang af EU's tilgang til civile FSFP-missioner, lige fra interventionernes karakter til deres mål og til de mennesker, der har været involveret, for at sikre, at disse missioner udformes, gennemføres og støttes ordentligt; glæder sig over de fremskridt, der er gjort med FSFP-missionerne og -operationerne, til trods for deres mangler; efterlyser større fleksibilitet i EU's finansielle regler med henblik på at støtte dets mulighed for at reagere på kriser samt på gennemførelsen af de eksisterende bestemmelser i Lissabontraktaten; støtter etableringen af opstartsfonde til hastefinansiering af de indledende faser af militære operationer; mener, at en ny, mere effektiv beslutningsprocedure for beslutninger om militære missioner ville forbedre EU's smidighed og styrke med hensyn til at reagere på trusler og kriser, men anerkender samtidig, at beslutningen om, hvorvidt der skal stilles tropper til rådighed for sådanne missioner, skal træffes på medlemsstatsniveau;

22.  fastholder, at enhver beslutning om at bevæge sig i retning af en europæisk forsvarsunion, herunder udviklingen af et større permanent struktureret samarbejde og oprettelsen af fælles forsvarsinstrumenter, skal træffes på grundlag af enstemmighed mellem EU's medlemsstater;

23.  beklager, at de omfattende missionstildelingsmanøvrer, der udsprang af Udenrigsrådets samling i november 2013 og Det Europæiske Råds møder i 2013 og 2015, endnu ikke er fuldstændigt gennemført af Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten, EDA og medlemsstaterne; opfordrer NF/HR og kommissæren med ansvar for det indre marked, industri, iværksætteri og SMV'er til at forelægge Parlamentet en analyse af gennemførelsen af tidligere afgørelser, inden der foreslås nye opgaver; tilskynder til at fremskynde det igangværende arbejde med den europæiske forsvarshandlingsplan og Kommissionens bestræbelser på at maksimere forsvarssamarbejdet, bl.a. ved hjælp af incitamenter inden for områder som det indre marked, offentlige indkøb, forsknings-, transport-, rum-, internet-, energi- og industripolitik; bemærker forslaget fra den franske præsident om en europæisk sikkerheds- og forsvarsfond og støtter udviklingen af nye og innovative finansierings- og investeringskoncepter, bl.a. gennem Den Europæiske Investeringsbank og offentlig-private partnerskaber;

24.  bemærker, at der, som følge af at medlemsstaterne har vanskeligt ved at forsøge at bevare en bred vifte af fuldt operationelle forsvarskapaciteter, er behov for bedre koordinering og klarere valg om, hvilke kapaciteter der skal opretholdes, således at medlemsstaterne kan specialisere sig inden for visse kapaciteter; understreger de praktiske og finansielle fordele ved yderligere at integrere europæiske forsvarskapaciteter og noterer sig de forskellige igangværende initiativer i den retning, som bør placeres i en bredere ramme med henblik på at udarbejde en intelligent køreplan; støtter forslagene om et "europæisk forsvarssemester" og opfordrer NF/HR til at fremlægge konkrete forslag med dette for øje; mener, at interoperabilitet er af afgørende betydning, hvis medlemsstaternes styrker skal være mere kompatible og integrerede; tilskynder medlemsstaterne til at undersøge yderligere muligheder for fælles indkøb, vedligeholdelse og drift af styrker og materiel;

25.  roser Det Europæiske Forsvarsagenturs rolle med hensyn til at fremme og koordinere kapacitetsudvikling og opfordrer til, at det styrkes, navnlig ved at dets budget forhøjes; insisterer på, at agenturets personale- og driftsomkostninger bør finansieres over EU-budgettet; opfordrer NF/HR og medlemsstaterne til at revidere EDA's organisation, procedurer og tidligere aktiviteter;

26.  minder om, at Europa er nødt til at opretholde et konkurrencedygtigt og innovativt industrielt og teknologisk grundlag, der er i stand til at udvikle og producere de nødvendige kapaciteter; minder om, at et integreret forsvarsmarked og konsolideringen af den europæiske forsvarsindustri er absolut nødvendig for at opnå stordriftsfordele og forbedret effektivitet;

27.  glæder sig over forslaget fra Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, om at skabe en europæisk forsvarsfond med henblik på at fremme af forskning og innovation; glæder sig over det igangværende arbejde med at udarbejde en forberedende foranstaltning vedrørende forsvarsforskning, som bør følges af et stort og dedikeret EU-finansieret europæisk forsvarsforskningsprogram i den næste flerårige finansielle ramme, herunder yderligere finansielle midler, der stilles til rådighed af medlemsstaterne;

28.  opfordrer til, at EU spiller en mere aktiv rolle på områderne for nedrustning, ikkespredning og våbenkontrol; opfordrer Rådet til at gøre det muligt for NF/HR at spille en mere aktiv rolle med hensyn til konfliktløsning og fredsopbygning;

29.  erkender den voksende indbyrdes sammenhæng mellem intern og ekstern sikkerhed og mener, at de nuværende sikkerhedsmæssige udfordringer nødvendiggør en grundig kritisk analyse af vores sikkerhedspolitikker med henblik på at skabe en sammenhængende og konsolideret politik, der dækker både interne og eksterne dimensioner, herunder aspekter som terrorbekæmpelse, cybersikkerhed, energisikkerhed, hybride trusler, strategisk kommunikation og kritisk infrastruktur; opfordrer indtrængende medlemsstaternes sikkerhedstjenester til at øge koordinationen og samarbejdet og til at øge udvekslingen af efterretninger og information samt opfordrer alle medlemsstater til at overholde deres retlige forpligtelse til at dele efterretninger med Europol og Eurojust i forbindelse med bekæmpelsen af terrorisme og organiseret kriminalitet; opfordrer EU til at styrke samarbejdet og udvekslingen af efterretninger med tredjelande i bekæmpelsen af terrorisme og organiseret kriminalitet yderligere under samtidig overholdelse af den humanitære folkeret og den internationale menneskerettighedslovgivning; påskønner lanceringen af Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning;

30.  glæder sig over den fælles erklæring om samarbejde mellem NATO og EU, der blev vedtaget på topmødet i Warszawa; støtter fuldt ud det mere dybtgående samarbejde mellem NATO og EU på områderne cybersikkerhed, migration, strategisk kommunikation og reaktionen på hybride trusler; anmoder NF/HR om at fremlægge konkrete forslag til opfølgning på den fælles erklæring fra Warszawa inden udgangen af 2016; er overbevist om, at NATO er afgørende for den kollektive sikkerhed i Europa, samtidig med at der insisteres på nødvendigheden af at opretholde EU's reaktionskapacitet; minder om, at et stærkere NATO og et stærkere EU styrker og supplerer hinanden gensidigt; bifalder, at EU's globale strategi holder fast ved NATO som hjørnestenen i Europas kollektive sikkerhed; understreger, at EU bør gøre bedst mulig brug af de tilgængelige sikkerheds- og forsvarsmæssige ressourcer og undgå dobbeltarbejde; mener endvidere, at EU og dets medlemsstater skal arbejde tættere sammen med NATO med henblik på at sikre, at NATO's "intelligente forsvar" og EU's "sammenlægning og deling af initiativer" er komplementære og gensidigt forstærkende;

31.  understreger, at EU-medlemsstaternes sikkerhed er udelelig, og at alle medlemsstater i henhold til artikel 42, stk. 7, i TEU skal nyde godt af samme sikkerhedsniveau og derfor bør give og deltage på lige fod på en forholdsmæssig måde i EU's sikkerhed samt overholde afgivne tilsagn; bemærker endvidere, at denne artikel endvidere bestemmer, at dette ikke berører den særlige karakter af sikkerheds- og forsvarspolitikken i visse medlemsstater;

32.  erkender, at det er nødvendigt at finde frem til kreative løsninger på samarbejdet mellem EU og Det Forenede Kongerige på området for FUSP/FSFP;

33.  mener, at det er afgørende at styrke den europæiske sikkerhedsarkitektur, som er baseret på Helsingforsslutakten fra 1975 og på de fire "kurve", og som er blevet alvorligt beskadiget af Ruslands ulovlige militære interventioner på Krim og i det østlige Ukraine;

34.  mener, at det er på tide at fastlægge en ny, mere realistisk strategi for EU's forbindelser med Rusland baseret på troværdig afskrækning, men også på dialog inden for områder af fælles interesse, herunder terrorbekæmpelse, ikkespredning og handel; understreger samtidig betydningen af at investere mere i samarbejdet med og støtten til det russiske civilsamfund med henblik på at styrke det langsigtede grundlag for forbindelserne mellem EU og Rusland; understreger, at sanktioner var nødvendige som en reaktion på at afskrække fra en yderlige russisk aggression mod Ukraine, og at dette har vist sig at være et effektivt middel; minder om, at suspensionen af de dertil knyttede sanktioner er betinget af, at Minskaftalerne gennemføres fuldt ud; støtter fuldt ud EU's indførelse af restriktive foranstaltninger over for personer og enheder i Rusland som reaktion på den ulovlige annektering af Krim og den forsætlige destabilisering af Ukraine og insisterer på, at EU bør bevare muligheden for at indføre yderligere gradvise sanktioner, navnlig mod højteknologiske produkter inden for olie og gas, IT og sektoren for forsvarsmateriel, hvis Rusland fortsætter med at overtræde folkeretten; mener, at det er i EU's og Ruslands fælles interesse at opnå bedre forbindelser, under forudsætning af at folkeretten anvendes;

35.  opfordrer EU's medlemsstater og det internationale samfund til at tale med én stemme og til at sende et klart signal til de russiske myndigheder om, at dens foranstaltninger vil være forbundet med omkostninger og konsekvenser; kræver endvidere, at der sker en yderligere nedtrapning af den nuværende krise, og understreger, at EU og dets medlemsstater samarbejder med internationale partnere om at lægge diplomatiske, politiske og økonomiske pres på den russiske regering for at få den til at indstille sin aggressive adfærd; glæder sig i denne forbindelse over afgørelserne fra NATO-topmødet i Warszawa; understreger sit tilsagn om at støtte Ukraines enhed, suverænitet og territoriale integritet; understreger ugyldigheden af de valg, som blev afholdt i de besatte Krim-områder;

36.  mener, at det er vigtigt, at der findes måder til at mindske de nuværende spændinger og til at gå i konstruktiv dialog med Rusland med henblik på at finde frem til tiltag, der sigter mod at mindske risikoen for farlige misforståelser og fejlberegninger; fremhæver betydningen af øget gensidig gennemsigtighed i militære aktiviteter for at undgå hændelser med Rusland i luften og til søs og behovet for at udvikle fælles standarder for håndtering af eventuelle ulykker og hændelser; anser usamarbejdsvillige militære flyvninger uden aktive transpondere for at udgøre en alvorlig risiko for den civile luftfart og finder det nødvendigt at udarbejde foranstaltninger til at afsløre sådanne flyvninger så tidligt som muligt og finde en international løsning til at sætte en stopper for sådanne sikkerhedsrisici; mener endvidere, at samarbejdet med Rusland hvad angår den seneste atomaftale med Iran giver håb for forbedrede forbindelser på andre områder, herunder med NATO, med henblik på at tage brodden af spændingerne, f.eks. i Baltikum, Syrien og Ukraine;

37.  opfordrer indtrængende EU til at intensivere sit samarbejde med landene i det østlige partnerskab med henblik på at styrke deres demokratiske institutioner, modstandskraft og uafhængighed, herunder ved at iværksætte ambitiøse fuldgyldige FSFP-missioner, som har til opgave at fremme sikkerheden og stabiliteten; opfordrer EU til at spille en mere aktiv og effektiv rolle i forbindelse med konfliktløsning og -mægling; opfordrer medlemsstaterne til at øge bistanden til Ukraine, herunder tilstrækkelige forsvarssystemer, for at afskrække fra en militær eskalering i det østlige Ukraine, til at gøre EU's East StratCom-taskforce til en permanent EU-struktur samt til at afsætte tilstrækkelige menneskelige og finansielle ressourcer hertil med henblik på at sikre, at den fungerer bedre; støtter endvidere EU's ambitioner i disse lande og reformdagsordenen på områder, der vedrører retsstatsprincippet, økonomien, den offentlige forvaltning, bekæmpelsen af korruption og beskyttelsen af mindretal;

38.  minder om EU's tilsagn til partnerne i naboområderne og om at støtte sociale og politiske reformer, konsolidere retsstatsprincippet, beskytte menneskerettighederne og fremme økonomisk udvikling som det bedste middel til at styrke den internationale orden og sikre stabiliteten i sit naboskab; erkender, at EU's politik ikke må vedtage en standardtilgang, og derfor skal være mere fleksibel og lydhør over for ændringer i situationen i de østlige og sydlige nabolande; bemærker, at det reviderede europæiske naboskabsinstrument ikke har levet op til sine mål, især ikke hvad angår "mere for mere"-princippet; opfordrer til at overveje "mindre for mindre" med hensyn til de lande, hvor udviklingen går tilbage hvad regeringsførelse, demokrati og menneskerettigheder angår;

39.  understreger, at en uddybning af forbindelserne med USA og Canada er af strategisk interesse for EU, samtidig med at det er vigtigt for EU at styrke sine forbindelser med Mellem- og Sydamerika med henblik på ikke blot at styrke det biregionale partnerskab, men også med henblik på at tackle de store globale udfordringer i fællesskab; erkender, at EU er langt den vigtigste økonomiske handelspartner for USA og omvendt, idet begge er vigtige internationale allierede både bilateralt og gennem NATO og på områder som vedrører atomaftalen med Iran og konflikterne i Syrien og Ukraine; opfordrer EU og dets medlemsstater til at sikre, at denne forbindelse videreføres på grundlag af fælles værdier efter november måneds amerikanske præsidentvalg;

Opbygning af modstandsdygtighed og investering i en virkelig samlet strategi: udvikl, støt og styrk

40.  understreger, at det nu må stå i centrum for Europas foranstaltninger at sikre fred og stabilitet på vores kontinent, i vores naboskabsområde og i Afrika; anerkender, at der ikke kan opnås bæredygtig udvikling uden sikkerhed, og at bæredygtig udvikling er en forudsætning for sikkerheden, stabiliteten, den sociale retfærdighed og demokratiet; er af den opfattelse, at det er nødvendigt at tackle de underliggende årsager til ustabilitet og tvungen og irregulær migration, nemlig fattigdom, manglen på økonomiske muligheder, væbnet konflikt, dårlig regeringsførelse, klimaforandringer, menneskerettighedskrænkelser, ulighed og handelspolitikker, som ikke addresserer disse udfordringer; mener, at sikkerhed, økonomisk og social udvikling og handel er dele af den samme omfattende strategi og skal være i overensstemmelse med princippet om udviklingsvenlig politikkohærens, således som det er fastsat i Lissabontraktatens artikel 208; opfordrer til en europæisk og international indsats (FN/G20) mod ulovlige økonomiske overførsler ud af Afrika;

41.  understreger, at EU skal have særligt fokus på at forbedre levevilkårene i sit naboskabsområde og anvende alle disponible politiske redskaber, herunder handel, udviklingsbistand, miljøpolitik og diplomati samt krisestyringskapaciteter; glæder sig i denne forbindelse over EU's nye migrationspartnerskaber og den eksterne investeringsplan, og anmoder om at blive inddraget i gennemførelsen af disse instrumenter; fremhæver, at det er nødvendigt at udvikle en ny tilgang til Afrika, som er baseret på EU's værdier og principper, og som giver bedre muligheder for handel, investeringer, adgang til energi og økonomisk vækst og støtter afrikanske lande i at opbygge demokratiske, gennemsigtige og effektive institutioner og foranstaltninger til at imødegå virkningerne af klimaforandringer; mener afgjort, at EU bør revidere sine udviklings- og handelspolitikker med henblik på at sikre, at de er i overensstemmelse med vores værdier og bidrager til disse mål; opfordrer EU og især medlemsstaterne til at bekæmpe ulovlige finansielle overførsler og til i væsentlig grad at øge deres finansielle tilsagn til regionen betydeligt, herunder gennem trustfonden for Afrika, planen for europæiske eksterne investeringer og Den Europæiske Udviklingsfond; understreger EU's vigtige rolle i forbindelse med realiseringen af Agenda 2030-målene; mener, at den private sektor kan spille en vigtig rolle i udvikling, hvis den handler inden for en juridisk bindende ramme, der definerer erhvervslivets ansvar vedrørende respekt for menneskerettigheder, sociale og miljømæssige rettigheder;

42.  anerkender, at EU's ydelse af bistand til ofre for katastrofer, flygtninge og andre personer i nød har givet blandede resultater;

43.  understreger også behovet for at intensivere kampen mod de grundlæggende årsager, der giver næring til terrorisme og radikalisering, og som hovedsagelig berører Vestafrika, Sahel, Afrikas Horn og Mellemøsten og er rettet mod Europa i et hidtil uset omfang; opfordrer indtrængende EU til at gøre en samordnet diplomatisk indsats sammen med USA og andre internationale allierede for at overbevise partnere i regionen, som f.eks. Tyrkiet, Saudi-Arabien og Iran, om behovet for en fælles juridisk funderet strategi over for denne globale udfordring; opfordrer til at intensivere bestræbelserne på at samarbejde og koordinere denne kamp med andre lande og opfordrer indtrængende statslige og ikkestatslige aktører i regionen til at afholde sig fra at give næring til yderligere sekteriske og etniske spændinger; udtrykker alvorlig bekymring over de alvorlige krænkelser af den humanitære folkeret og den internationale menneskerettighedslovgivning i Yemen, herunder bombningen af begravelsen i Sanaa den 8. oktober; kræver, at der øjeblikkeligt igangsættes en uafhængig international undersøgelse af dette og af andre krænkelser af den humanitære folkeret og menneskerettighederne; opfordrer EU og dets medlemsstater til at suspendere ethvert samarbejde i Yemen, indtil sådanne krænkelser efterforskes, og til, at de ansvarlige stilles til ansvar; kræver en øjeblikkelig ophævelse af blokaden af Yemen og opfordrer alle parter i konflikten til at genoptage dialogen og arbejde hen imod en varig våbenhvile; insisterer på, at der ikke findes nogen militær løsning på konflikten;

44.  opfordrer indtrængende til, at der etableres tematiske rammer, som giver mulighed for samarbejde mellem Unionen, landene i det sydlige naboskabsområde og centrale regionale aktører, navnlig i Afrika, om regionale anliggender, såsom sikkerhed, udvikling, energi og forvaltning af migrationsstrømme; mener, at vores nabolande ville vise sig at være mere robuste, hvis de pågældende lande kunne organisere sig inden for rammerne af et regionalt samarbejde, således at de kunne finde fælles løsninger på udfordringerne i forbindelse med migration, terrorisme og udvikling; opfordrer derfor EU til at arbejde sammen med dets Maghreb-naboer med henblik på at relancere og yderligere udvikle Den Arabiske Maghrebunion;

45.  minder om, at Sahelregionen og andre tilknyttede geografiske områder er prioriterede regioner, når det handler om at sikre Den Europæiske Unions sikkerhed, og fremhæver den skrøbelige sikkerhedssituation og de mulige konsekvenser af den nuværende uro; opfordrer EU til at arbejde for en styrkelse af samarbejdet med landene i Nordafrika og Sahelregionen i kampen mod den stigende terrorvirksomhed i Sahel-Sahara-regionen; understreger, at de barske levevilkår visse steder kan medføre, at en del af befolkningen drives hen imod alternativet, som er islamisk terrorisme; tilskynder til udvikling af en sammenhængende og solid strategi for Sahelregionen med sigte på at forbedre regeringsførelsen, ansvarligheden og legitimiteten i de statslige og regionale institutioner, øge sikkerheden, bekæmpe radikalisering og ulovlig handel med mennesker, våben og narkotika samt styrke den økonomiske politik og udviklingspolitik; er overbevist om, at en styrkelse af de regionale og subregionale organisationers kapaciteter, navnlig i Afrika, er af afgørende betydning i forbindelse med konfliktforebyggelse, konfliktløsning og sikkerhedssamarbejde; understreger, at det er nødvendigt at finde en reel løsning på den sikkerhedsmæssige situation i EU, ikke kun den økonomiske, men også den politiske og den militære;

46.  understreger betydningen af at finde en bæredygtig løsning på konflikten i Syrien i overensstemmelse med overgangsprocessen i Genèvekommunikéet og FN's Sikkerhedsråds resolution 2254 (2015); støtter de FN-ledede bestræbelser på at fremme forhandlinger mellem alle parter i Syrienkonflikten om en inkluderende politisk løsning; opfordrer NF/HR til straks at udarbejde en europæisk strategi for Syrien; er overbevist om, at de bilaterale forhandlinger mellem Rusland og USA ikke vil være tilstrækkelige til at opnå en holdbar løsning på krisen i Syrien; opfordrer EU til at fravige sin holdning om diplomatisk marginalisering og bruge sin indflydelse over for nøgleaktører som Iran, Saudi-Arabien, Qatar, Tyrkiet og Rusland for at sikre, at de indtager en konstruktiv holdning og afstår fra at bidrage til en yderligere optrapning af situationen; opfordrer fortsat indtrængende alle medlemmer af FN's Sikkerhedsråd til at leve op til deres ansvar i forbindelse med krisen; minder om, at Rusland og andre vetoberettigede i FN's Sikkerhedsråd gentagne gange har gjort brug af deres vetoret, og anser dette for at være i strid med den internationale indsats for fred og konfliktløsning i Syrien og i regionen; understreger, at det bør overvejes at anvende sanktioner over for alle de personer og enheder, der er involveret i forbrydelser mod menneskeheden i Syrien; udtrykker dyb bekymring over de massive og udbredte krænkelser af den humanitære folkeret og menneskerettighedslovgivningen, som udøves af alle parter i den syriske konflikt, og understreger betydningen af at sikre, at de ansvarlige for sådanne overgreb stilles til ansvar; gentager sin støtte til Syriens naboer, der står over for kolossale udfordringer i forbindelse med at huse millioner af flygtninge; gentager sin fulde støtte til Irak og Syriens uafhængighed, suverænitet og territoriale integritet, og til, at rettighederne for alle etniske og religiøse grupper overholdes fuldt ud;

47.  anerkender Tyrkiets rolle som en vigtig partner med hensyn til at få løst Syrienkonflikten, bekæmpe IS/Da'esh i Syrien og Irak og tackle migrationskrisen; fordømmer kraftigt forsøget på at begå militærkup mod Tyrkiets demokratisk valgte regering; tilskynder den tyrkiske regering til at beskytte den forfatningsmæssige orden, samtidig med at det understreger vigtigheden af at overholde menneskerettighederne, retsstatsprincippet, ytringsfriheden og retsvæsenets uafhængighed og mediefrihed i kølvandet på militærkuppet i overensstemmelse med landets forpligtelser som medlem af Europarådet; understreger, at Tyrkiet bør samarbejde tæt med Europarådet for at sikre, at alle procedurer overholder retsstatsprincippet; er foruroliget over den repressive karakter og omfanget af den udrensning, som blev iværksat efter kupforsøget, og som sætter de grundlæggende frihedsrettigheder og menneskerettigheder i Tyrkiet voldsomt tilbage; er især bekymret over det stigende antal tilfælde af overdreven magtanvendelse fra politiets side og over mishandlingen af tilbageholdte, den vedvarende straffrihed for menneskerettighedskrænkelser og undergravningen af domstolenes uafhængighed;

48.  fremhæver behovet for at opnå en tostatsløsning på konflikten i Mellemøsten – baseret på de parametre, som er fastsat i Rådets konklusioner fra juli 2014 – som garanterer en sikker Israelsk stat og en levedygtig palæstinensisk stat på grundlag af 1967-grænserne og løser alle spørgsmål vedrørende endelig status med henblik på at bringe konflikten til ophør; opfordrer EU til at påtage sig sit ansvar og til at blive en virkelig politisk aktør og mægler i den diplomatiske proces; opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne til hurtigt at tage skridt til at sikre en holdbar tostatsløsning og til at skabe en positiv dynamik i retning af ægte fredsforhandlinger; opfordrer de israelske myndigheder til straks at standse og ændre deres bosættelsespolitik; understreger, at alle parters respekt for den humanitære folkeret og menneskerettighederne under alle omstændigheder fortsat er en ufravigelig forudsætning for en retfærdig og varig fred; understreger betydningen af at sikre sammenhæng i EU's politik i forbindelse med situationer, som involverer besættelse og annektering af territorier;

49.  mener, at kampen mod menneskesmuglere kun er mulig, hvis der findes et samarbejde mellem lande på den anden side af Middelhavet og Afrika som helhed, der er baseret på respekt for menneskerettighederne, og mener i denne forbindelse, at Den Europæiske Union og dens medlemsstater skal samarbejde med internationale partnere med henblik på at tackle de faktorer, som fører til migration;

50.  støtter kraftigt styrkelsen af beskyttelsesansvaret (R2P) som et vigtigt princip i Den Europæiske Unions og dens medlemsstaters arbejde på tværs af konfliktspektret samt af menneskerettigheder og udvikling;

Styrken i det europæiske diplomati: viden, engagement og indflydelse

51.  fremhæver EU's enorme potentiale som en diplomatisk supermagt, der er baseret på den brede vifte af instrumenter, vi har til rådighed, og vores normative magt på området for demokrati, frihed og menneskerettigheder; understreger i denne forbindelse den centrale koordinerende rolle, som NF/HR, EU-Udenrigstjenesten og EU's delegationer spiller i tredjelande;

52.  mener, at der bør tages særligt hensyn til forebyggelse af konflikter ved at håndtere de grundlæggende årsager til ustabilitet og sikre menneskers sikkerhed; erkender, at tidlige, forebyggende aktioner mod langsigtede risici for voldelige konflikter er mere effektive, mindre tidskrævende og billigere end fredsbevarende operationer; opfordrer indtrængende EU til at udvise politisk lederskab inden for forebyggende diplomati og konfliktmægling; glæder sig i denne forbindelse over den rolle, som EU's system for tidlig varsling af konflikter, EU-Udenrigstjenestens team til støtte for mæglingsbestræbelserne og Det Europæiske Fredsinstitut spiller; opfordrer til videreudvikling af EU's konfliktforebyggelses- og mæglingskapaciteter; understreger, at kvinders deltagelse i konfliktforebyggelsesforhandlinger er af afgørende betydning for fremme af kvinders rettigheder og deltagelse, og at det er et første skridt mod deres fuldstændige inddragelse i fremtidige overgangsprocesser; opfordrer NF/HR og Kommissionen til kraftigt at øge de finansielle og administrative ressourcer til mægling, dialog, forsoning og krisereaktioner; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til nøje at overholde de normer, der er indført med EU's fælles holdning om våbeneksport, og til at standse våbenhandel med tredjelande, som ikke opfylder de fastsatte kriterier; insisterer på, at EU skal styrke den politiske dialog og samarbejdet om nedrustning, ikkespredning og kontrol med våben;

53.  opfordrer kraftigt til at fortsætte forhandlingerne om en genforening af Cypern med henblik på at nå frem til en hurtig og vellykket afslutning;

54.  mener, at Den Europæiske Union og dens medlemsstater skal udvikle effektive udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitikker, der respekterer nationale interesser, men også søger at samarbejde med internationale partnere, FN, NGO'er, menneskerettighedsforkæmpere m.fl. om spørgsmål af fælles interesse med henblik på at fremme fred, velstand og stabilitet i verden; understreger behovet for et tæt samarbejde med andre globale og regionale magter vedrørende globale trusler og udfordringer; fremhæver navnlig den afgørende betydning af de transatlantiske forbindelser, som er baseret på fælles interesser og værdier; påpeger, at en genoplivning af disse strategiske partnerskaber, som tilsigter at omdanne dem til et effektivt udenrigspolitisk instrument, bør være en prioritet for EU;

55.  er af den opfattelse, at EU bør opgradere og optrappe sin diplomatiske indsats i Asien, herunder med ASIAN, med henblik på at bidrage til større stabilitet og sikkerhed i konfliktområder med fornyede spændinger, arbejde tæt sammen med partnere i regionen og værne om folkeretten, herunder i Det Sydkinesiske Hav og Det Indiske Ocean samt med henblik på at tackle spørgsmål vedrørende beskyttelsen af menneskerettighederne og retsstatsprincippet; bemærker, at det er nødvendigt for EU fortsat at støtte udviklingen af fredelige forbindelser mellem Kina og dets nabolande omkring Det Sydkinesiske Hav, herunder Vietnam, Taiwan og Filippinerne, gennem konstruktive bilaterale og inkluderende mekanismer; mener, at en styrkelse og fornyelse af strukturerne for international orden ikke kan opnås uden Asien, og navnlig Kina; understreger, at forbindelserne mellem EU og Kina i betragtning af Kinas globale ambitioner skal gå ud over økonomiske bånd og blive mere omfattende og fokusere på Kinas rolle i FN og dets indflydelse på regionale konflikter i dets nabolande og dets bidrag til at tackle de globale udfordringer;

56.  opfordrer EU til – hverken i økonomisk, menneskelig eller militær forstand – at trække sig helt ud af de områder, der i øjeblikket er af mindre strategisk interesse, men som kan blive vigtige igen i fremtiden, såsom f.eks. Centralasien, Afrika syd for Sahara og Arktis, og som tiltrækker andre verdensmagters interesse;

57.  minder om betydningen af Europas normative magt og opfordrer til, at EU's kultur- og videnskabsdiplomati styrkes yderligere med henblik på at projicere og fremme europæiske styrker og værdier uden for vore grænser; peger også på betydningen af økonomisk diplomati, bl.a. sanktioner, som et redskab til at gennemtvinge EU's politikker;

58.  fremhæver den rolle, som det parlamentariske diplomati spiller hvad angår styrkelsen af det politiske samarbejde med EU's partnere;

59.  fremhæver behovet for, at de nationale parlamenter får en styrket rolle i gennemførelsen af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, herunder gennem et intensiveret samarbejde mellem Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter om spørgsmål, der vedrører EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik;

60.  understreger den rolle, som ikkestatslige aktører og civilsamfundsorganisationer spiller som diplomatiske aktører og nøglepartnere i EU, og understreger vigtigheden af EU's bistand til og samarbejde med dem;

61.  understreger, at det er nødvendigt at fremskynde konsolideringen af den fuldt udbyggede europæiske diplomatiske tjeneste og navnlig styrke dens tematiske ekspertise og strategiske politikplanlægning og prognoseudarbejdelse såvel som efterretningsområdet; mener, at det er vigtigt også at give EU-Udenrigstjenesten repræsentationskontorer i kriseområder en konsulær rolle med henblik på at bistå EU-borgere; insisterer på behovet for en rimelig balance mellem diplomater, der er udstationeret fra medlemsstaterne, og EU-tjenestemænd i EU-Udenrigstjenesten, herunder i lederstillinger;

62.  understreger, at de økonomiske midler, der er til rådighed til EU's eksterne foranstaltninger, ikke står i et rimeligt forhold til de udfordringer, vi står over for; kræver i denne forbindelse en betydelig forhøjelse af de midler, der er til rådighed under udgiftsområde IV i FFR, i forbindelse med den kommende midtvejsgennemgang;

63.  opfordrer til større ansvarlighed og gennemsigtighed, især i forbindelse med forhandlinger om internationale aftaler;

64.  beklager dybt det begrænsede budget på ca. 320 mio. EUR (0,2 % af EU's budget) til EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) og opfordrer til en bedre forvaltning af de finansielle strømme til gennemførelse af dette budget; understreger, at de fastlagte budgetmidler for 2016 blev fastholdt på samme niveau som i 2015, og at det disponible rådighedsbeløb med tillæg af yderligere 5 mio. EUR til sikkerhedsforanstaltninger inden for rammerne af EUCAP Sahel-missionen i Mali og af 10 mio. EUR til Den Europæiske Unions til støtte for integreret grænseforvaltning i Libyen i slutningen af marts beløb sig til 170 mio. EUR; er, for så vidt angår de forpligtelser der endnu skal indgås i 2016, bekymret over knapheden på disponible midler, idet der alene til videreførelse af de missioner, der udløber i 2016, er behov for ekstra midler i størrelsesordenen 169 mio. EUR;

65.  fremhæver den vigtige rolle, som kultur spiller i EU's udenrigspolitik med hensyn til at fremme dialog, gensidig forståelse og læring; understreger, at målrettede kulturpolitikker og uddannelsespolitikker kan anvendes til at støtte centrale EU-målsætninger inden for udenrigs- og sikkerhedspolitikken og bidrage til at styrke demokratiet, retsstaten og beskyttelsen af menneskerettighederne; gentager betydningen af interkulturel og interreligiøs dialog i forbindelse med bekæmpelse af ekstremisme, radikalisering og marginalisering; opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at integrere kulturelt diplomati og interkulturel dialog i alle EU's instrumenter vedrørende dets eksterne forbindelser og i EU's udviklingsdagsorden; opfordrer EU-Udenrigstjenesten og EU-delegationerne i hele verden til at udnævne en kulturattaché i alle EU-repræsentationer i partnertredjelande; fremhæver endvidere den afgørende rolle, som uddannelse spiller med hensyn til at fremme medborgerskab og interkulturelle kompetencer, skabe bedre økonomiske udsigter og forbedre sundheden; støtter Kommissionens igangværende bestræbelser på at styrke den rolle, som samarbejde på videnskabs- og forskningsområdet spiller som bløde magtredskaber i EU's eksterne forbindelser; fremhæver, hvordan udveksling på det videnskabelige område kan bidrage til at skabe koalitioner og løse konflikter, navnlig i forbindelserne med EU's nabolande;

°

°  °

66.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Rådet og Kommissionen.

• [1]  P8_TA(2016)0249.

MINDRETALSUDTALELSE

om gennemførelsen af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik 2016/2036(INI))

Udenrigsudvalget, ordfører: Elmar Brok

Mindretalsudtalelse afgivet af Sabine Lösing (MEP), Javier Couso Permuy (MEP), Jean-Luc Mélenchon (MEP) og Takis Hadjigerogiou (MEP) fra GUE/NGL-Gruppen

Betænkningen hævder, at EU har bragt sine borgere og nabolande fred, stabilitet og velstand, idet den understreger, at EU er den største donor af humanitær bistand og udviklingsbistand, samtidig med at den udelader, at EU er blandt de største våbeneksportører i verden, accepterer atomvåben og modernisering heraf på sit område, lukker alle lovlige og sikre passager, som benyttes af flygtninge/migranter på deres vej mod EU, samt at EU's udviklingsstøtte for nylig er blevet betinget af tilbageholdelse og tilbagetagelse af migranter.

Betænkningen støtter desuden en yderligere militarisering af EU, et forstærket samarbejde mellem EU og NATO samt en sammenlægning af den interne og eksterne sikkerhed.

Vi gør indsigelse mod betænkningen, fordi den:

•  kræver, at medlemsstaterne øger deres investeringer til forsvarsudgifter, NATO's kapacitetsmål (min. 2 % af BNP til forsvarsudgifter) samt i forsvarsforskning

•  omtaler EU som "frontløber i diplomati" og i forbindelse med øgede aktioner inden for nedrustning, samtidig med at den kræver en forøgelse af forsvars- og afskrækkelseskapaciteter

•  kræver en udvidelse af Athenamekanismen ud over parlamentarisk kontrol og går ind for et EU-finansieret permanent struktureret samarbejde i kombination med kampgrupper

•  glæder sig over forsvarsforskningen og over den europæiske forsvarshandlingsplan, som gavner EU's forsvars- og sikkerhedsindustrier og det militær-industrielle kompleks.

Vi kræver:

-  fuldstændig nedrustning (herunder atomnedrustning) i EU og på globalt niveau

-  ingen militær finansiering fra EU-budgettet og en streng fortolkning af artikel 41, stk. 2, i TEU

-  opløsning af NATO

UDTALELSE fra Budgetudvalget (23.5.2016)

til Udenrigsudvalget

om gennemførelse af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik
(2016/2036(INI))

Ordfører for udtalelse: Jean Arthuis

FORSLAG

Budgetudvalget opfordrer Udenrigsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  beklager dybt, at ud af et budget, der allerede holdes på omkring 320 mio. EUR (0,2 % af Unionens budget), er EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) blevet underudnyttet med i alt 96 mio. EUR i 2015, hvilket viser en mangel på ambition, ja endog en fornægtelse af de realiteter, som europæerne i øjeblikket står midt i, hvor internationale konflikter truer deres sikkerhed helt ind i hjertet af Europa;

2.  understreger, at de fastlagte budgetmidler for 2016 blev fastholdt på samme niveau som i 2015, og at det disponible rådighedsbeløb med tillæg af yderligere 5 mio. EUR til sikkerhedsforanstaltninger inden for rammerne af EUCAP Sahel-missionen i Mali og af 10 mio. EUR til Den Europæiske Unions til støtte for integreret grænseforvaltning i Libyen i slutningen af marts beløb sig til 170 mio. EUR; er, for så vidt angår de forpligtelser der endnu skal indgås i 2016, bekymret over knapheden på disponible midler, idet der alene til videreførelse af de missioner, der udløber i 2016, er behov for ekstra midler i størrelsesordenen 169 mio. EUR;

3.  bemærker, at FUSP har en unik og komplementerende rolle at spille i den globale sikkerhed, og at EU-foranstaltninger kan opnå resultater, hvor andre finder det vanskeligt at skride til handling; bemærker endvidere, at EU-foranstaltninger kan forhindre - og har forhindret - behovet for dyrere og mere risikable interventioner via NATO og FN;

4.  konstaterer, at de civile missioner under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitiks (FSFP) bidrag til EU's modsvar på migrationskrisen - bortset fra Den Europæiske Unions militæroperation i det sydlige, centrale Middelhavsområde, inden for hvis rammer 13 000 migranter blev reddet fra at drukne ved hjælp af midler i en størrelsesorden af mindre end 12 mio. EUR, og hvis mandat udløber i juli 2016 og derefter skal forlænges og justeres, og bortset fra den bedre forvaltning af migrationen gennem EUCAP Sahel-missionen i Niger - er yderst begrænset og faktisk ikke udgør nogen egentlig strategi;

5.  undrer sig over, at medlemsstaterne i en periode med budgetknaphed, og hvor militærudgifterne indtil for nylig er aftaget kraftigt i modsætning til i andre regioner i verden, ikke forstår, at det er presserende at få skabt stordriftsfordele gennem "permanent struktureret samarbejde", dvs. sammenlægning af militære kapabiliteter for de lande, der ønsker det og er i stand til det (artikel 46 i EU-traktaten); bifalder eksistensen af EU's taktiske grupper ("kampgrupper"), men beklager dybt, at de ikke benyttes på grund af en struktur, der ikke fungerer som følge af dens kompleksitet og en uretfærdig finansieringsmåde, hvilket bringer selve idéen om et effektivt europæisk forsvar i fare;

6.  opfordrer medlemsstaterne til at opfylde kriteriet om nationale forsvarsudgifter på 2 % af BNP; tilskynder medlemsstaterne til at investere mere fornuftigt i deres forsvarskapabiliteter for at forbedre deres kapacitet til at deltage i NATO's og EU's arbejde;

7.  beklager, at potentialet for samarbejdsprojekter foreslået af Det Europæiske Forsvarsagentur ikke udnyttes i tilstrækkelig grad af medlemsstaterne, og er bekymret over medlemsstaternes fastfrysning af agenturets budget siden 2010; anser sammenlægningen af forskningskapaciteter på forsvarsområdet for at være uomgængelig for at undgå overlapning og for at forberede sig til fremtiden; glæder sig over Parlamentets pilotprojekt om dette emne og støtter iværksættelsen heraf med de midler, der er bevilget fra 2017 i form af en forberedende foranstaltning.

8.  opfordrer Kommissionen til i forbindelse med den revision af den flerårige finansielle ramme, der er planlagt til at finde sted i slutningen af 2016, på målrettet vis at tage højde for de stigende sikkerhedspolitiske udfordringer, som både Unionen og medlemsstaterne står over for;

9.  støtter Kommissionens og Rådets bestræbelser på at konkretisere initiativet vedrørende kapacitetsopbygning til støtte for sikkerhed og udvikling (CBSD);

10.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til - for ikke at bringe de europæiske foranstaltningers succes i fare eller gøre dem mindre troværdige eller mindre synlige - rettidigt at overholde de forpligtelser, de har påtaget sig, hvad angår deres bidrag til de trustfonde, som Unionen netop har været nødt til at oprette på grund af manglende budgetmidler; erindrer om, at Parlamentet som en del af budgetmyndigheden er ansvarlig for beskyttelsen og varetagelsen af EU's finansielle interesser.

11.  opfordrer Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) til at koncentrere sig om konfliktforebyggelse og arbejde tæt sammen med både FN og NATO.

RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNINGI RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	23.5.2016
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	17 8 1
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Jean Arthuis, Lefteris Christoforou, Jean-Paul Denanot, José Manuel Fernandes, Bernd Kölmel, Zbigniew Kuźmiuk, Vladimír Maňka, Ernest Maragall, Sophie Montel, Liadh Ní Riada, Jan Olbrycht, Younous Omarjee, Urmas Paet, Paul Rübig, Patricija Šulin, Eleftherios Synadinos, Paul Tang, Daniele Viotti, Auke Zijlstra
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Georgios Kyrtsos, Andrej Plenković, Ivan Štefanec, Nils Torvalds
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)	Laura Agea, Rosa Estaràs Ferragut, Rainer Wieland

UDTALELSE fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (27.4.2016)

til Udenrigsudvalget

om gennemførelsen af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik
(2016/2036(INI))

Ordfører for udtalelse: Angel Dzhambazki

FORSLAG

Kultur- og Uddannelsesudvalget opfordrer Udenrigsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  fremhæver den vigtige rolle, som kultur spiller i EU's udenrigspolitik med hensyn til at fremme dialog, gensidig forståelse og læring; minder om behovet for at sikre sammenhæng mellem EU's interne og eksterne politikker; understreger, at målrettede kulturelle og uddannelsesmæssige politikker kan støtte EU's centrale udenrigs- og sikkerhedspolitiske mål og bidrage til en styrkelse af demokratiet, retsstatsprincippet og beskyttelse af menneskerettighederne i overensstemmelse med principperne i artikel 21 traktaten om Den Europæiske Union; gentager betydningen af interkulturel og interreligiøs dialog og bekæmpelse af ekstremisme, radikalisering og marginalisering gennem mellemstatslige samarbejde i tæt samarbejde med lokale partnere og med civilsamfundet og NGO'er på kulturområdet som et redskab til fredskonsolidering og forebyggelse og løsning af konflikter; opfordrer Kommissionen til at integrere kulturelt diplomati og interkulturel dialog i alle EU’s instrumenter vedrørende dets eksterne forbindelser og i EU's udviklingsdagsorden;

2.  gentager betydningen af erklæringen om fremme af medborgerskab og de fælles værdier frihed, tolerance og ikkediskrimination ved hjælp af uddannelse, som blev vedtaget i Paris i marts 2015, og som fremhæver behovet for at fremme en aktiv dialog mellem kulturer såvel som global solidaritet og gensidig respekt;

3.  fremhæver betydningen af uddannelse i humanitære nødsituationer og opfordrer EU til at afsætte 4 % af sin humanitære bistand til uddannelse; fremhæver endvidere den afgørende rolle, som uddannelse spiller med hensyn til at fremme medborgerskab og interkulturelle kompetencer, skabe bedre økonomiske udsigter og forbedre sundheden;

4.  beklager det forhold, at årsrapporten 2014 om den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik ikke omhandler kulturelt diplomati og understreger, at det er nødvendigt, at medlemsstaternes iværksætter en strategisk tilgang til kultur og interkulturel og interreligiøs dialog, der bør afspejles i EU's eksterne relationer, og at der bør indføres en europæisk strategi for kulturelt diplomati; fremhæver desuden den vigtige rolle, som kulturelt diplomati, kultursamarbejde samt uddannelses- og kulturudveksling spiller med hensyn til at styrke en fælles kerne af universelle værdier; ser gerne, at den kommende meddelelse fra Kommissionen om kulturelt diplomati foreslår en strategisk ramme af denne form for internationalt kulturelt samarbejde, hvilket vil give passende langsigtet støtte til offentlige og private kulturelle aktører;

5.  opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til de vigtigste budskaber og de 12 henstillinger i den forberedende indsats på kulturområdet i EU's eksterne forbindelser, der blev vedtaget i 2014, og inddrage dem i den nye strategi for kulturelt diplomati samt i EU's globale strategi for udenrigs- og sikkerhedspolitikken;

6.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til på politikområdet for kultur, uddannelse, audiovisuelle medier, ungdom og sport at styrke samarbejde og partnerskaber; understreger nødvendigheden af at udveksle bedste praksis med EU's strategiske partnere på disse områder;

7.  minder om, at kulturelt diplomati skal fremme udveksling og samarbejde med lokale organisationer og græsrodsorganisationer samt civilsamfundet fra både EU-medlemsstaterne og tredjelande med henblik på at fremme EU's grundlæggende værdier og tackle udfordringer såsom migrationskrisen, den stigende ekstremisme og xenofobi, ødelæggelse af kulturarv og trusler mod ytringsfriheden og den kreative frihed;

8.  ser med tilfredshed på det arbejde, Kommissionens Generaldirektorat for Uddannelse og Kultur (GD EAC) har udført om udvidelse af de kulturelle og uddannelsesmæssige forbindelser til tredjelande som Kina, Korea og Indien; støtter samarbejdet mellem GD EAC og EU-Udenrigstjenesten, som dette er anført i henstillingerne fra den forberedende foranstaltning vedrørende kultur i EU's eksterne forbindelser, og udnævnelsen af en kulturattaché til EU's repræsentation i Kina;

9.  mener, at EU i sin indsats for at fremme grundlæggende værdier, interkulturel dialog og kulturel mangfoldighed på internationalt plan kraftigt bør fordømme enhver form for umenneskelig og nedværdigende behandling og alle menneskerettighedskrænkelser, således at EU konkret fremmer fuld respekt for verdenserklæringen om menneskerettigheder;

10.  opfordrer EU-institutionerne og EU's ledere til at medtage kulturelt og videnskabeligt diplomati i den kommende globale strategi for Den Europæiske Union;

11.  glæder sig over den nye europæiske naboskabspolitik (ENP), og opfordrer til en øget profil for kultur, uddannelse, sport og ungdom i politikker, der beskæftiger sig med tiltrædelses- og kandidatlande samt i de bilaterale og regionale samarbejdsprogrammer under ENP med initiativer som f.eks. det europæiske naboskabsinstrument (ENI), navnlig i henhold til målet om mellemfolkelige kontakter, der tager sigte på at inddrage flere borgere i kulturelle og uddannelsesmæssige aktiviteter og opbygge et robust civilsamfund; gør opmærksom på, at disse programmer bør være baseret på en bred definition af civilsamfundet og støtte en bred vifte af aktører og aktiviteter, som offentligheden har taget initiativ til; glæder sig over den forberedende foranstaltning vedrørende kultur i EU's eksterne forbindelser og opfølgningen herpå som et vigtigt grundlag for at udvide kulturens rolle som en strategisk faktor for menneskelig, social og økonomisk udvikling, der bidrager til de udenrigspolitiske mål;

12.  opfordrer EU til at styrke samarbejdet med FN med henblik på at opnå en mere udtrykkelig integration af kultur og uddannelse i FN's dagsorden for bæredygtig udvikling efter 2015 og navnlig i målene for bæredygtig udvikling;

13.  støtter Kommissionens igangværende bestræbelser på at styrke den rolle, som samarbejde på videnskabs- og forskningsområdet spiller som bløde magtredskaber i EU's eksterne forbindelser; fremhæver, hvordan udveksling på det videnskabelige område kan bidrage til at skabe koalitioner og løse konflikter, navnlig i forbindelserne med EU's nabolande;

14.  glæder sig over aftalememorandummet mellem EU og UNESCO og det efterfølgende øgede samarbejde mellem de to parter; er af den opfattelse, at det for at styrke samarbejdet er nødvendigt at gå videre end den økonomiske bistand og fælles projektforvaltning og ligeledes styrke partnerskabet på uddannelses- og kulturområdet i et langsigtet perspektiv; opfordrer derfor til, at der etableres en årlig strategisk dialog på højt plan med henblik på at tackle fælles udfordringer på en mere holdbar måde;

15.  opfordrer EU og medlemsstaterne til at støtte de internationale bestræbelser på at skabe en hurtig reaktionsmekanisme i samarbejde med UNESCO til beskyttelse af steder med kulturel arv, som er blevet ideologiske mål i væbnede konflikter; er fortaler for en mere konsekvent strategi i bekæmpelsen af ulovlig handel med kulturgenstande samt for beskyttelse af verdensarv gennem et forstærket internationalt samarbejde i konfliktområder i tættere samarbejde med International Committee of the Blue Shield (ICBS); opfordrer endvidere indtrængende medlemsstaterne til i samarbejde med EU at træffe passende foranstaltninger til at fremme og beskytte kulturarven fra målrettet ødelæggelse og plyndring, navnlig i Mellemøsten og Nordafrika;

16.  minder om, at UNESCO sidste juni lancerede det mellemstatslige initiativ Unite4Heritage og anmodede om indsættelse af de blå hjelme for kultur til akut forebyggelse, beskyttelse og restaurering i forbindelse med truet eller beskadiget kulturarv og kulturelle varer; minder i denne forbindelse om det aftalememorandum, der blev undertegnet af den italienske regering og UNESCO den 16. februar 2016; opfordrer de øvrige medlemsstater til at følge Italiens eksempel og betragte aftalememorandummet som en model for yderligere bilaterale aftaler mellem medlemsstaternes regeringer og UNESCO; opfordrer Kommissionen til med Den Europæiske Unions fælles stemme at fremme dette initiativ i FN-regi;

17.  bemærker resultaterne af en nylig undersøgelse fra Europa-Parlamentet om europæiske kulturinstitutter, navnlig rækken af vejledende principper for en effektiv sammenlægning og deling af ressourcer mellem kulturinstitutter og EU's institutioner med henblik på at øge synligheden af EU's optræden udadtil - navnlig med hensyn til demokrati, menneskerettigheder og fredsopbygning - styrke lokale aktører i civilsamfundet og styrke dialogen med tredjelande; opfordrer derfor EU til at tilskynde til et aktivt samarbejde mellem de nationale kulturinstitutioner i EU (EUNIC) og EU's delegationer i udlandet; understreger, at Europas kulturelle mangfoldighed bør udnyttes som en styrke i EU's udenrigspolitik og anbefaler medlemsstaterne at tilskynde deres kulturinstitutter til at øge deres deltagelse i EU's kulturelle diplomati;

18.  anerkender den rolle, som de kulturelle og kreative industrier spiller med hensyn til at skabe vækst og bæredygtig økonomisk udvikling, og ser gerne, at de kreative industrier i EU og i tredjelande, herunder sociale virksomheder som kooperativer, støttes yderligere, f.eks. gennem det pilotprojekt, der skal støtte netværk af unge kreative iværksættere i EU og tredjelande, og som forventes at starte i 2016; understreger, at det er nødvendigt at opstille statistiske data om kultur og kulturelle erhverv for at bidrage til den kulturpolitiske debat og fremhæve det økonomiske potentiale i de kulturelle og kreative erhverv og deres indvirkning på social trivsel yderligere; opfordrer til, at ekspertfacilitetprojektet mellem EU og UNESCO forsættes;

19.  glæder sig over det arbejde, som Kommissionen har gjort, og meddelelsen om kulturelt diplomati, der forventes offentliggjort i 2016;

20.  henleder opmærksomheden på betydningen af sammenhængende og gensidigt supplerende samarbejde i forbindelse med "videntrekanten" med henblik på at opfylde EU's udenrigs- og sikkerhedspolitiske mål, særlig hvad angår foranstaltninger til at øge den offentlige sikkerhed, og derved hjælpe med at finde innovative løsninger på globale problemer og udfordringer, som de enkelte stater står over for, og bidrage til at styrke den europæiske konkurrenceevne;

21.  bemærker den vigtige og værdifulde rolle, som uformel læring, sport, ungdomsarbejde og frivilligt arbejde kan spille med hensyn til at støtte internationale mål — navnlig målsætninger for bæredygtig udvikling — i styrkelsen af interkulturel udveksling og mellemfolkelig kontakt og i forbindelse med fremme af universelle værdier, globalt medborgerskab og fred, især i krigszoner; understreger i denne forbindelse idrættens potentiale som et middel til fremme forsoning, gensidig forståelse, gensidighed, tillid og samarbejde, især som del af en postkonfliktstrategi; understreger, at idræt kan bidrage til udvikling af effektive kulturelle forbindelser; ser frem til EUNIC's årbog for 2016 om dette emne og til konklusionerne deri;

22.  henleder opmærksomheden på den afgørende rolle, som institutionerne kan spille med hensyn til at støtte fair play og bekæmpe doping, aftalt spil og alle former for ulovlig aktivitet inden for sportsverdenen både i og uden for EU med henblik på at fremme retfærdighed og sund konkurrence i alle sportsaktiviteter;

23.  opfordrer EU-Udenrigstjenesten og EU-delegationer til at undersøge potentialet i IKT til at give kulturelt diplomati og kulturelle forbindelser større relevans i den digitale tidsalder;

24.  tilskynder de tredjelande, der har mulighed herfor, til at deltage i de centrale EU-programmer på områderne for uddannelse, kultur, medborgerskab og videnskabelig forskning såsom Erasmus+, Et Kreativt Europa, Borgernes Europa og Horisont 2020; støtter alle foranstaltninger, der gør det muligt for unge at komme i kontakt med tredjelande og omvendt for at lære af hinanden og åbne op for deres naboer, f.eks. i de forberedende foranstaltninger vedrørende udveksling af unge mellem EU og Ukraine samt EU og Rusland; fremhæver behovet for at dele europæiske erfaringer med kulturel kapacitetsopbygning og styring og fjerne hindringer for kunstneres og kulturarbejderes mobilitet i overensstemmelse med konventionen fra 2005 om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed;

25.  anerkender betydningen af støtte til samarbejde mellem europæiske og tredjelandes medier, navnlig public service-radio- og -TV-selskaber, for derved at øge den gensidige forståelse og fremme den interkulturelle dialog, fælles projekter og koproduktioner;

26.  fremhæver betydningen af uddannelse for børn i nødsituationer og længerevarende kriser og behovet for at øge synligheden af uddannelsesprojekter i sådanne situationer; bemærker meddelelsen fra Kommissionen om, at den vil yde 445 mio. EUR i humanitær bistand til Syrien i 2016, hvoraf en del vil blive afsat til uddannelse;

27.  opfordrer EU-Udenrigstjenesten og EU-delegationerne i hele verden til at udnævne en kulturattaché i hver EU-repræsentation i partnerlande uden for EU og give EU-Udenrigstjenestens medarbejdere samt alle andre berørte EU-ansatte uddannelse i interkulturelle kompetencer og den kulturelle dimension af udenrigspolitikken;

28.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udnytte de eksisterende finansieringsinstrumenter – herunder Den Europæiske Udviklingsfond (EUF), den samlede tildeling under instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde (DCI), det europæiske naboskabsinstrument (ENI), instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IAP II), partnerskabsinstrumentet eller budgettet for EU-delegationernes presse- og informationskontor – fuldt ud til at finansiere kulturrelaterede aktiviteter og styrke brugen af kultur i EU's eksterne forbindelser.

RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNING I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	26.4.2016
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	23 0 4
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Isabella Adinolfi, Dominique Bilde, Andrea Bocskor, Nikolaos Chountis, Silvia Costa, Jill Evans, María Teresa Giménez Barbat, Giorgos Grammatikakis, Petra Kammerevert, Andrew Lewer, Svetoslav Hristov Malinov, Stefano Maullu, Luigi Morgano, Momchil Nekov, Yana Toom, Michaela Šojdrová, Helga Trüpel, Sabine Verheyen, Julie Ward, Bogdan Brunon Wenta, Bogdan Andrzej Zdrojewski, Krystyna Łybacka, Milan Zver
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Therese Comodini Cachia, Mary Honeyball, Ilhan Kyuchyuk, Martina MICHELS

RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNINGI KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	24.11.2016
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	41 9 4
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Michèle Alliot-Marie, Francisco Assis, Petras Auštrevičius, Amjad Bashir, Bas Belder, Mario Borghezio, Elmar Brok, Fabio Massimo Castaldo, Aymeric Chauprade, Javier Couso Permuy, Andi Cristea, Arnaud Danjean, Georgios Epitideios, Eugen Freund, Michael Gahler, Iveta Grigule, Sandra Kalniete, Tunne Kelam, Afzal Khan, Janusz Korwin-Mikke, Andrey Kovatchev, Eduard Kukan, Ilhan Kyuchyuk, Arne Lietz, Barbara Lochbihler, Sabine Lösing, Andrejs Mamikins, Ramona Nicole Mănescu, David McAllister, Jean-Luc Mélenchon, Tamás Meszerics, Francisco José Millán Mon, Pier Antonio Panzeri, Demetris Papadakis, Ioan Mircea Paşcu, Tonino Picula, Cristian Dan Preda, Jozo Radoš, Jaromír Štětina, Dubravka Šuica, Charles Tannock, László Tőkés, Ivo Vajgl, Johannes Cornelis van Baalen, Geoffrey Van Orden, Boris Zala
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Ana Gomes, Andrzej Grzyb, Antonio López-Istúriz White, Norbert Neuser, Soraya Post, Jean-Luc Schaffhauser, Bodil Valero, Janusz Zemke