BETÆNKNING om den foreslåede udnævnelse af Juhan Parts til medlem af Revisionsretten

8.12.2016 - (C8‑0445/2016 – 2016/0817(NLE))

Budgetkontroludvalget
Ordfører: Bart Staes

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE

om den foreslåede udnævnelse af Juhan Parts til medlem af Revisionsretten

(C8‑0445/2016 – 2016/0817(NLE))

(Høring)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 286, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C8‑0445/2016),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 121,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A8‑0375/2016),

A.  der henviser til, at Parlamentets Budgetkontroludvalg derefter foretog en bedømmelse af den indstillede kandidats papirer, især på baggrund af de krav, der er fastsat i artikel 286, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

B.  der henviser til, at udvalget den 5. december 2016 afholdt en høring med den af Rådet indstillede kandidat til posten som medlem af Revisionsretten;

1.  afgiver positiv udtalelse om Rådets forslag om udnævnelse af Juhan Parts til medlem af Revisionsretten;

2.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og til orientering til Revisionsretten samt til Den Europæiske Unions øvrige institutioner og medlemsstaternes revisionsinstitutioner.

BILAG 1: CURRICULUM VITÆ FOR JUHAN PARTS

Uddannelse

Gustav Adolf Gymnasium (tidligere Tallinns 1. gymnasium) 1984; Tartu Universitet, jura (cum laude) 1991

Karriere:

Justitsminister, vicekansler 1992–1998Rigsrevisor 1998-2002

Statsminister 2003-2005

Økonomi- og kommunikationsminister 2007-2014

Nuværende medlem af det estiske parlament Riigikogu

Partitilhørsforhold:

Res Publica/Pro Patria og Res Publica Unionen 2002-, formand 2002-2005, næstformand

Medlemskab af repræsentative organer

10. og 11. estiske parlament, Riigikogu, 12. Riigikogu (gruppens næstformand). Valgt til byrådet i Tallinn (2002-2013)

Udmærkelser:

Estiske Statsvåbens Orden af 2. klasse (2008), Storofficer af Prins Dom Henrique-Ordenen (Portugal) (2003), Storkorset af Den Italienske Republiks Fortjenstorden (2004), Civil-Fortjenstordenens Storkors (Spanien) (2007), Kommandør af 1. klasse af den Kgl. Svenske Nordstjerneorden (2011), Letlands De Tre Stjerners Orden af 3. grad (2012), Kommandør af Storkorset af Republikken Litauens Fortjenstorden (2013), Kommandørkorset med stjerne af Republikken Polens Fortjenstorden (2014), Æresbevisning fra Sammenslutningen af Estlands Tidligere Skovbrødre (2005).

BILAG 2: JUHAN PARTS' SVAR PÅ SPØRGESKEMAET

Erhvervserfaring

1.  Angiv venligst Deres erhvervserfaring inden for offentlige finanser, såsom budgetplanlægning, budgetgennemførelse, budgetforvaltning, budgetkontrol og budgetrevision.

Min væsentligste erhvervserfaring inden for de pågældende områder er følgende:

-  Som vicekansler i Justitsministeriet i 1992-1998 var jeg også ansvarlig for forvaltningen af de offentlige tjenester inden for retsvæsenet. Dette ansvar omfattede oprettelse af retslige institutioner og udarbejdelse, rapportering og kontrol af deres budgetter. De vigtigste retslige institutioner var: domstole af første og anden instans (samlet 23), den nationale anklagemyndighed og regionale anklagemyndigheder (samlet 16), fængsler (9), prøveløsladelsesorganer (15) og domstoles justitskontorer (15).

-  Medlem af bestyrelsen for Estlands Privatiseringsagentur i 1993-1996. Privatiseringsagenturet havde primært ansvaret for at omstrukturere næsten alle statsejede virksomheder, forberede dem til privatiseringen og gennemføre privatiseringen af dem og kontrollere, at de overholdt kravene efter privatiseringen. Det var en omfattende opgave, og privatiseringsagenturet havde til tider ansvaret for hundreder af virksomheder. Arbejdet omfattede foruden ejernes normale funktioner også særlige kontroller og revisioner.

-  Som rigsrevisor i 1998-2002 havde jeg ansvaret for den eksterne revision i Estland. Den væsentligste opgave i denne periode var at gøre rigsrevisionen til en moderne og effektiv revisionsorganisation, som overholder internationale standarder for finansiel revision, juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision.

Herudover bidrog rigsrevisionen i samarbejde med parlamentet og regeringen aktivt til en omstrukturering af det statslige system for finansiel forvaltning. Reformen af det statslige system for finansiel forvaltning omfattede: etablering af en klar og logisk forvaltnings-, rapporterings- og revisionskæde i den udøvende sektor, omdannelse af de almindelige årsberetninger om gennemførelsen af statens budget til fuldstændige konsoliderede statslige regnskaber samt anvendelse af internationale krav til intern kontrol i den offentlige sektor sammen med kravene til intern revision. Rigsrevisionens opgaver omfattede en årlig revision og en juridisk-kritisk revision af statens årsregnskaber.

Desuden begyndte rigsrevisionen også gradvist at anvende principperne for resultatstyring og principper om sparsommelighed, produktivitet og effektivitet i den offentlige sektor og gennemførte en lang række forvaltningsrevisioner for at fremme resultatstyringen.

Der var særlig fokus på rigsrevisionens samarbejde med det estiske parlament. Udvalget om kontrol af statens budget blev nedsat, og en procedure for rigsrevisionens beretninger blev indført i 2004 i min tid som statsminister.

Hele denne reform var vidtrækkende og krævede meget intensive ændringer også inden for rigsrevisionen. Vi gennemførte disse ændringer i samarbejde med eksperterne fra OECD's Sigma-program med Nederlandenes og Sveriges øverste revisionsmyndigheder som partnere. En central del i udviklingsplanen var et omfattende internt uddannelsesprogram, som omfattede filosofi, metodologi og teknikker for finansielle revisioner og forvaltningsrevisioner.

Jeg indledte også et samarbejde med Den Europæiske Revisionsret, idet det i denne periode blev muligt for Estland at anvende de forskellige finansieringsfonde, som Den Europæiske Union stiller til rådighed.

I årene 1998-2002 var jeg medlem af bestyrelsen for Den Europæiske Organisation af Øverste Revisionsmyndigheder, EUROSAI og deltog i forskellige projekter, som havde til formål at udarbejde revisionsmetoder for at fremme samarbejdet mellem de øverste revisionsmyndigheder.

-  Jeg var som statsminister i 2003-2005 og dermed i henhold til den estiske forfatning leder af den udøvende magt. Vi indførte krav om, at statslige institutioner udarbejder resultatbaserede handlingsplaner og beretninger samt en statslig strategisk forvaltningsramme med udviklingsplaner, langsigtede politikker og budgetplanlægning for disse.

I det estiske parlament blev der nedsat et udvalg om kontrol af det statslige budget (PAC – Public Accounts Committee) med de relevante procedurer, beføjelser og forpligtelser.

Vi vedtog og gennemførte den første samlede strategi for forebyggelse og bekæmpelse af korruption, som bl.a. også indeholdt krav om ledelsesansvar, intern kontrol og revisioner i den offentlige sektor og i statsejede virksomheder.

Ved tiltrædelsen af Den Europæiske Union i 2004 blev Den Europæiske Socialfonds midler fuldt ud tilgængelige. Det krævede omfattende ændringer i den offentlige sektor for at opfylde alle de krav, som Den Europæiske Union pålagde med hensyn til forvaltnings- og kontrolsystemer for offentlige midler.

-  Som økonomi- og kommunikationsminister i 2007-2014 havde jeg det politiske og forvaltningsmæssige ansvar for alle de offentlige midler, som denne havde ansvaret for, og for rapportering og revision af midlernes anvendelse. Ministerens ansvarsområde omfattede anvendelse af betydelige midler fra flere af EU's struktur- og regionalfonde (iværksætteri, innovation, energimarked, transport, E-Estonia eller IKT-anvendelse, telekommunikation og turisme). Jeg havde i løbet af EU's finansieringsperiode 2007-2013 ansvaret for at udforme og gennemføre en politik for anvendelse af disse midler, og jeg ledede forberedelsen af og forhandlingerne om programmeringsperioden 2014-2020. Dette har givet mig omfattende viden og erfaring inden for forvaltning, rapportering og revision, som direkte vedrører anvendelsen af Den Europæiske Unions midler. Jeg vil understrege, at Estland altid har været et af de mest effektive og succesrige lande, når det drejer sig om at investere Den Europæiske Socialfonds midler i den socioøkonomiske udvikling.

Økonomiministeren udfører opgaver i forbindelse med generalforsamlinger for de virksomheder, som enten er helt eller delvist statsejede. I løbet af min regeringsperiode var jeg ansvarlig for næsten 25 af dem (f.eks. energivirksomheder, havne, jernbaner, postvæsen, eksportkredit osv.). Generalforsamlingen har til opgave at træffe beslutninger om "ejernes forventninger", overvåge deres gennemførelse, vedtage reviderede årsberetninger og om nødvendigt iværksætte særlige revisioner og indføre krav til intern kontrol.

Som medlem af det estiske parlament (fra 2014 til i dag) har jeg været medlem af Udvalget for EU-spørgsmål og Udenrigsudvalget. I henhold til estisk lovgivning har Udvalget for EU-spørgsmål til opgave at godkende alle Estlands holdninger i spørgsmål, der er til behandling i EU's forskellige rådsammensætninger, herunder at følge anvendelsen af EU-strukturfondes midler og høre regeringens redegørelser for situationen.

2.  Hvad er de mest betydningsfulde resultater, De har opnået i Deres arbejdsliv?

Jeg har de sidste 25 år konstant været aktiv i forskellige offentlige hverv. Estland genvandt sin selvstændighed i 1991, da den sovjetiske besættelse ophørte. I løbet af 25 år har den estiske befolkning – på ruinerne af det sovjetiske imperium – opbygget et frit, demokratisk europæisk land, som er baseret på en markedsøkonomi og et civilsamfund. Jeg har haft en enestående mulighed for at give mit eget bidrag til denne historiske proces. En kort oversigt over de vigtigste resultater:

-  Etablering af et moderne retssystem (love, institutioner og informationssystemer). Blandt de første successer med reformen af økonomien var oprettelsen af Estlands nye privatret (civillov, selskabsret) og institutioner til fremme af beskyttelse af ejendomsretten, en åben markedsøkonomi og privat erhvervsvirksomhed. Som vicekansler i Justitsministeriet var jeg leder af denne proces med hensyn til offentlige tjenester.

-  Oprettelse af en moderne rigsrevision, som opfylder internationale revisionsstandarder, og som styrker den parlamentariske kontrol over det udøvende organ og understøtter bedste praksis for den offentlige sektors økonomiske forvaltning.

-  I min tid som Estlands statsminister afsluttede vi med succes tiltrædelsesprocessen med Den Europæiske Union, og Estland tiltrådte i 2004. Jeg havde til opgave at profilere Estland som et nyt medlem af EU, udarbejde en medlemskabsstrategi og vedtage en omfattende EU-politik. Estland blev også medlem af NATO i 2004. Min regering havde til opgave at udarbejde en ny national sikkerheds- og forsvarsstrategi, som tog hensyn til, at vi var blevet en del af NATO's fælles forsvar. For at håndtere de økonomiske udfordringer, som Estland var stillet over for, iværksatte og begyndte min regering også at gennemføre en strategi for at ændre Estland fra en økonomi med billig arbejdskraft til en innovationsbaseret økonomi. For at forbedre erhvervsklimaet og sikre en effektiv anvendelse af offentlige midler vedtog regeringen under min ledelse omfattende foranstaltninger til forebyggelse af korruption og en strategi for bekæmpelse af korruption.

-  Som økonomiminister omfattede mit ansvarsområde iværksætteri, innovation, EU's indre marked, turisme, overvågning af konkurrencen, forbrugerbeskyttelse, energi, transport, postvæsen og telekommunikation, E-Estonia, byggeri og boliger, statsejede virksomheder samt støtte til nye økosystemer.

-  Formålet med innovationsstrategien for 2007-2013 var at støtte strukturelle ændringer i Estlands økonomi fra en økonomi med billig arbejdskraft til en innovationsbaseret økonomi. I dag hører Estland til midtergruppen blandt landene i EU med hensyn til innovation.

-  Energimarkedets fuldstændige åbning og gennemførelse af investeringer til fordel for markedets funktion (ESTLINK 2, BEMIP-programmet). I dag er Estland et af de lande med den højeste energiforsyningssikkerhed, og samtidigt er den vedvarende energis andel i energimixet steget betydeligt.

Et af energipolitikkens uadskillelige mål var at motivere virksomheder til at investere i nye, konkurrencedygtige produktionsmetoder, som opfylder høje miljøstandarder. For at sikre energisikkerhed og forsyningssikkerhed og erstatte produktionsmetoder fra 1960'erne, som ikke opfyldte EU's standarder, støttede vi i tæt samarbejde med Europa-Kommissionen investeringer i det nye kraftværk i Narva og reserveanlægget i Kiisa.

Et strategisk spørgsmål i forbindelse med Estlands energipolitik er modernisering og innovation af olieskiferindustrien. Til dette hørte bestemt også at sikre de relevante virksomheders internationalisering. De største fremskridt er opnået med energivirksomheden Eesti Energis omfattende samarbejdsprojekt med Jordans regering (den første fase omfattede investeringer på ca. 2 mia. EUR), hvori majoritetsaktionærerne var virksomheder fra Malaysia og Kina med erfaring på det relevante område. Der er desværre i offentligheden blevet udsendt fejlagtige oplysninger om og fejlfortolkninger af disse energiinvesteringer.

-  E-Estonia er en samlet udvikling af det digitale samfund. Økonomiministeren har ansvaret for e-forvaltningens basisinfrastruktur (reglerne for det digitale samfund, personlig identitet i cyberspace, X-veje, en fælles struktur for statslige databaser) og koordinerer udvikling af fælles offentlige e-tjenester i hele den offentlige sektor. I 2013 igangsatte vi det globale e-statsborgerskabsprojekt.

-  Prioriteterne inden for transportlogistik var følgende: Da Estlands primære handelspartnere findes i EU, var det nødvendigt at udvikle konkurrencedygtige vej-, jernbane- og søfarts- og flyforbindelser og regler for at støtte dem. Estland har i århundreder været knudepunkt for handel mellem øst og vest. For at bedre kunne udnytte de muligheder, som dette medfører, bør der udvikles en moderne infrastruktur, indgås bilaterale og multilaterale internationale aftaler og intensivt internationalt samarbejde (bl.a. med Den Russiske Føderation og Folkerepublikken Kina).

-  Inden for transportpolitik er der blevet sagt meget om den estiske regerings investeringer i det nationale luftfartsselskab Estonian Air. Den estiske regering besluttede i 2010-2011 sammen med private investorer at foretage en kapitaltilførsel til virksomheden med udgangspunkt i princippet om private investorer i en markedsøkonomi, som er tilladt i EU's indre marked. Virksomhedens forretningsplan, som var blevet udarbejdet i samarbejde med konsulenter fra luftfartssektoren, havde til formål at skabe vækst i virksomheden for bedre at kunne sikre de nødvendige forbindelser for udviklingen af den estiske økonomi. Desværre stødte virksomheden på en række vanskeligheder ved gennemførelsen af forretningsplanen. Regeringen iværksatte derfor en procedure for statsstøtte i overensstemmelse med retningslinjerne for omstrukturering af virksomheder i vanskeligheder.

-  Vi løste problemet med isbryderkapacitet, som havde hæmmet søfarten i årtier, ud fra princippet om, at det var en mere fordelagtig investering for en statsejet virksomhed (via isbryderes multifunktionalitet bliver det muligt at tilbyde langt flere tjenester inden for ocean- og havbaserede bygge- og forskningsprojekter om foråret og efteråret), og det var muligt for staten at købe isbryderkapacitet mere omkostningseffektivt end tidligere i samarbejde med Europa-Kommissionen. Ved at anvende midler fra europæiske strukturfonde foretog vi de største investeringer i miljøvenlig offentlig transport i de sidste 20 år. Dette blev gjort ved, at vi sammen med den pågældende virksomhed problemfrit udskiftede alle passagertog i Estland. I folkemunde er man begyndt at kalde disse tog for Parts' gulerødder (togene er gulerodsfarvede, dvs. orange.) Denne investering bidrog også på enestående vis til en effektiv anvendelse af EU-midler og til at gøre EU mere populær.

-  Gennemførte foranstaltninger til at håndtere den økonomiske krise i 2008-2009: intensive tilpasningsforanstaltninger både i den private og offentlige sektor, et program med foranstaltninger til at støtte virksomheders eksport og internationalisering. Adgang til risikovillig kapital (offentligretlig udviklingsfond) og program for opstartsprogrammer har fremskyndet oprettelsen og udviklingen af nystartede virksomheder i Estland. Desuden var det vigtigt at øge de offentlige investeringer under krisen, idet dette fungerede som en stimulerende foranstaltning for økonomien. Estland blev medlem af euroområdet i 2011.

3.  Hvilke erhvervserfaringer har De inden for internationale multikulturelle og flersprogede organisationer eller institutioner beliggende uden for Deres hjemland?

-  Da retssystemet blev etableret inddrog vi forskellige juridiske og økonomiske eksperter fra Forbundsrepublikken Tyskland, Nederlandene, USA, Finland og Sverige. Det var ikke engangsprojekter, men langsigtede samarbejdsprogrammer for at udvikle alle aspekterne i en moderne retsstat (lovgivningsmæssig ekspertise, omfattende uddannelsesprogrammer, samarbejdsseminarer og videnskabelige konferencer).

-  Som rigsrevisor var jeg medlem af EUROSAI's bestyrelse. Rigsrevisionens strategiske samarbejdspartnere var OECD's SIGMA-eksperter samt samarbejdspartnere fra Nederlandenes og Sveriges rigsrevisioner.

-  Statsministeren repræsenterer Estland i Det Europæiske Råd, og statsministeren har ansvaret for udvikling af omfattende internationale bilaterale forbindelser. Statsministeren er også leder af møderne i Østersørådet blandt regeringschefer samt i NB8 (Nordic-Baltic 8) og Det Baltiske Råd.

-  Som økonomiminister repræsenterede jeg Estland i Rådet (konkurrenceevne) og Rådet (transport-, telekommunikation og energi). Estland blev medlem af OECD i 2012, og en lang række forhandlingsspørgsmål inden for forskellige politikområder hørte under økonomiministerens ansvarsområde. Jeg var også ansvarlig for forhandlingerne om Estlands medlemskab af Det Internationale Energiagentur. Jeg repræsenterede Estland i mange internationale organisationer (f.eks. Den Internationale Telekommunikationsunion, Verdenspostforeningen, ICAO, osv.). Som medformand på Estlands Republiks vegne var jeg leder af mange bilaterale regeringskommissioner som: regeringskommissionen mellem Estland og Ukraine, regeringskommissionen mellem Estland og Kasakhstan og regeringskommissionen mellem Estland og Aserbajdsjan. De nævnte regeringskommissioner beskæftigede sig ikke kun med økonomisk og handelsrelateret samarbejde, men med også kultur, uddannelse og andre områder.

-  Jeg har deltaget i mange internationale fora (bl.a. World Economic Forum, Crans Montana Forum, etc.) og har været taler ved arrangementer, der er blevet organiseret af CATO Institute, Heritage Foundation).

4.  Har De fået meddelt decharge for de forvaltningsopgaver, De tidligere har varetaget, hvis disse har været underkastet en sådan procedure?

Ifølge estisk lovgivning godkender det estiske parlament hvert år regeringens beretning om gennemførelsen af statens budget efter at have hørt rigsrevisionens udtalelse. Juridisk set adskiller proceduren sig på mange måder fra dechargeproceduren, som anvendes i Europa-Parlamentet.

5.  Hvilke af Deres tidligere stillinger skyldes politiske udnævnelser?

Justitsministeriets vicekansler er en tjenestemand, og udnævnelsen til stillingen er ikke politisk. Princippet om en professionel offentlig sektor har været indført i Estland siden 1992.

Rigsrevisoren udnævnes af det estiske parlament efter forslag fra Republikkens præsident, og denne skal med hensyn til partipolitiske tilhørsforhold være upartisk og uafhængig.

I Estland har regeringerne altid været koalitionsregeringer, hvilket forudsætter politiske aftaler mellem partierne. Den, som normalt bliver statsminister, er den partileder, der har fået flest stemmer ved valget, og som kan etablere en funktionsdygtig regeringskoalition. Kandidaten til embedet som statsminister udnævnes af Republikkens præsident, og denne skal være genstand for en tillidsafstemning i det estiske parlament.

Ministerkandidaterne udnævnes af de ledende organer for de partier, der indgår i regeringskoalitionen i overensstemmelse med fordelingen af ministerposter mellem partierne. De kandidater, som er foreslået af partierne, skal godkendes af statsministeren, som derefter forelægger et tilsvarende forslag for Republikkens præsident.

6.  Hvad er de tre vigtigste beslutninger, som De har været med til at træffe i Deres karriere?

-  Folkeafstemningen om medlemsskabet af Den Europæiske Union i september 2003. Ved folkeafstemningen stemte 67 % af befolkningen for, at Estland skulle blive medlem af Den Europæiske Union og godkendte også en tilsvarende ændring af forfatningen. Som regeringschef var jeg en af fortalerne for et "JA".

-  Det estiske retssystem som en del af det kontinentaleuropæiske retssystem. Det var et politisk og kulturelt valg efter den genvundne selvstændighed, da man i 1992 skulle beslutte, hvilket retssystems principper skulle være grundlaget for genopbygningen af staten Estland.

-  Estlands tiltrædelse af euroområdet såvel som strategien for håndtering af den økonomiske krise i 2008-2009.

-  Endvidere var der mange andre vigtigere beslutninger. Se også svarene til spørgsmål 1-3.

Uafhængighed

7.  I henhold til traktaten udfører Revisionsrettens medlemmer deres hverv i "fuldkommen uafhængighed". Hvordan vil De opfylde dette krav i forbindelse med udøvelsen af Deres kommende hverv?

Jeg agter i fuldt omfang at opfylde kravene om uafhængighed i henhold til traktaten om Den Europæiske Union, Den Europæiske Revisionsrets etiske retningslinjer og adfærdskodeks. Desuden overholder jeg de principper, som er vedtaget af Den Internationale Organisation af Øverste Revisionsmyndigheder i dens Lima- og Mexicoerklæringer.

Som medlem af Den Europæiske Revisionsret, vil jeg nøje undgå enhver situation, som kan medføre en interessekonflikt. Det betyder, at jeg i forbindelse med udførelsen af mit hverv, hverken vil søge eller modtage instruktioner fra nogen regering eller noget andet organ. Jeg vil afholde mig fra enhver handling, som er uforenelig med mit fremtidige hverv. Ved udførelsen af mit hverv vil jeg kun handle i overensstemmelse med Den Europæiske Unions fælles interesse.

8.  Har De eller Deres nærmeste (forældre, søskende, ægtefælle, registrerede partner, børn) forretningsmæssige eller økonomiske besiddelser eller andre forpligtelser, som kunne være uforenelige med Deres eventuelt fremtidige hverv?

Nej, hverken jeg eller mine nærmeste har forretningsmæssige eller økonomiske besiddelser eller andre forpligtelser, som kunne være uforenelige med mit eventuelt fremtidige hverv.

9.  Vil De fremlægge alle Deres finansielle og øvrige interesser for Revisionsrettens formand og offentliggøre dem?

Jeg vil oplyse Revisionsrettens formand om alle mine finansielle interesser og øvrige interesser, og jeg mener, at det er normal praksis at offentliggøre dem. I de sidste 18 år har jeg i overensstemmelse med estisk lovgivning offentliggjort mine erklæringer om finansielle interesser og øvrige interesser til de kompetente udvalg (for øjeblikket det estiske parlaments Særlige Udvalg for Korruptionsbekæmpelse), som også har offentliggjort disse erklæringer.

10.  Er De involveret i nogen verserende retssager? Hvis ja, redegøres nærmere herfor.

Nej, jeg er ikke involveret i nogen verserende retssager.

11.  Har De nogen aktiv eller udøvende politisk rolle og i givet fald på hvilket niveau? Har De varetaget nogen politiske funktioner inden for de seneste 18 måneder? Hvis ja, redegøres nærmere herfor.

Jeg er valgt som medlem af det estiske parlament ved parlamentsvalget i 2015. I det estiske parlament har jeg været medlem af Udvalget for EU-spørgsmål og Udenrigsudvalget og partiets gruppe. Jeg er medlem af forretningsudvalget og partirådet for partiet Isamaa og Res Publica Liit.

12.  Er De indstillet på at træde tilbage fra en post, De er valgt til, eller at opgive et hverv, som indebærer forpligtelser i et politisk parti, hvis De udnævnes til medlem af Revisionsretten?

Ja, jeg vil træde tilbage som medlem af det estiske parlament og fra alle hverv i partiets ledende organer (forretningsudvalg, partiråd), som jeg er blevet valgt til.

13.  Hvordan ville De behandle tilfælde af alvorlige uregelmæssigheder eller endog bedrageri- og/eller korruptionssager, som personer fra Deres hjemland var involveret i?

Svig, korruption eller alvorlige overtrædelser af bestemmelser er fænomener, som undergraver grundlaget for ethvert demokratisk samfund. Alle borgere har en forpligtelse til at bekæmpe dem.

Jeg har i alle mine tidligere hverv udvist en nultolerance over for misbrug af offentlige midler. Jeg mener, at det er afgørende med både forebyggende arbejde og effektive kontrolfunktioner.

Hvis jeg i mit kommende hverv bliver stillet over for uregelmæssigheder i mit eget hjemland vil jeg handle upartisk, dvs. jeg vil behandle dem på samme måde som ethvert andet tilsvarende tilfælde fra enhver anden medlemsstat.

I Revisionsretten er der blevet indført gode procedurer for at håndtere sådanne tilfælde. Jeg agter nøje at følge disse regler.

Hvis en sag skulle vedrøre personer, som jeg kender fra tidligere, anser jeg det for nødvendigt at konsultere Revisionsrettens formand. I forbindelse med tilfælde af korruption og svig er det afgørende, at handlingen ikke bare er korrekt, men at den også anses for korrekt. I visse tilfælde kan det være den bedste løsning, at den pågældende medlemsstats medlem overdrager ansvaret for visse dele af revisionen til et medlem fra en anden medlemsstat.

Varetagelse af opgaver

14.  Hvad kendetegner efter Deres opfattelse en kultur med forsvarlig økonomisk forvaltning i en offentlig forvaltning? Hvordan kan Revisionsretten være med til at styrke en sådan kultur?

De budgetmidler, som den offentlige sektor har til rådighed, kommer fra skatteyderne. Det gælder også EU's budget. Skatteyderne har en legitim ret til at vide, om deres penge er blevet brugt på den bedst mulige måde. Med andre ord skal budgetmidlerne anvendes i overensstemmelse med principperne for forsvarlig økonomisk forvaltning – midlerne skal anvendes sparsomt, produktivt og effektivt.

På samme måde fastsættes det i EU-lovgivningen (traktaten og finansforordningen), at budgetmidlerne skal anvendes i overensstemmelse med principperne for forsvarlig økonomisk forvaltning.

De afgørende forudsætninger for forsvarlig økonomisk forvaltning er, at der er indført ledelses-, rapporterings- og kontrol/revisionskæder på en klar og logisk måde.

-  Budgettet, målene og de ønskede resultater fastsættes af de institutioner, som godkender budgettet.

-  Den institution, som har ansvaret for gennemførelsen af budgettet, har de nødvendige ressourcer og beføjelser til at nå de ønskede resultater, og gennemfører behørigt de vedtagne politikker.

-  Den institution, der er ansvarlig for gennemførelsen af budgettet, rapporterer med den aftalte regelmæssighed om midlernes anvendelse og om målenes opnåelse.

-  Kontrol-/revisionsmyndighederne (frem for alt den øverste revisionsmyndighed) afgiver en erklæring om, at de oplysninger, som er afgivet af det udøvende organ, er korrekte og relevante, både over for den institution, der godkender budgettet, og offentligheden.

-  De institutioner, som træffer afgørelse om budgettet, behandler det udøvende organs aktivitetsrapport for at give skatteyderne en garanti for, at deres skattemidler er blevet anvendt i overensstemmelse med reglerne og effektivt. I tilfælde af problemer gives det udøvende organ klare instrukser for at rette op på situationen.

I denne forbindelse vil jeg fremhæve, at det i forbindelse med alle disse proceduremæssige skridt er afgørende at sikre beslutningernes og rapporteringens gennemsigtighed. Det er afgørende, at det på samme måde er klart for alle, hvad Kommissionen og medlemsstaternes myndigheder skulle opnå, og hvad de faktisk opnåede.

Den pågældende rapport skal ikke kun indeholde tusindvis af faktaoplysninger, men bør være konsolideret og i en let tilgængelig og forståelig form for Parlamentet og offentligheden.

Revisionsretten kan og skal som EU's øverste revisionsmyndighed selv bidrage til, at de nævnte ledelses-, rapporterings- og revisionskæder fungerer ordentligt og effektivt. Frem for alt bør det naturligvis sikres, at denne varetager sin minimumsrolle upåklageligt, dvs. at den redegør for, om det udøvende organs resultater og rapportering sikrer, at midlerne anvendes sparsomt, produktivt og effektivt.

Jeg mener også, at Revisionsretten i højere grad bør være mere opmærksom på at forbedre den generelle forvaltning af EU-midlernes anvendelse. Den nylige særberetning nr. 27/2016 "Forvaltning i Kommissionen — bedste praksis?" er et skridt i den rigtige retning. Jeg kan kun støtte Revisionsrettens holdning om, at Kommissionen i forbindelse med forvaltningen bør fungere som et godt eksempel og spille en pionerrolle i udviklingen af bedste praksis.

15.  I henhold til traktaten skal Revisionsretten bistå Parlamentet med udøvelsen af dets kontrolbeføjelser i forbindelse med gennemførelsen af budgettet. Hvordan vil De forbedre samarbejdet mellem Revisionsretten og Europa-Parlamentet yderligere (navnlig dets Budgetkontroludvalg) med henblik på både at styrke det offentlige tilsyn med brugen af penge og sikre mest valuta for pengene?

For øjeblikket, hvor jeg stadig er observatør, lader det til, at samarbejdet mellem Revisionsretten og Europa-Parlamentet og navnlig dets Budgetkontroludvalg hele tiden er i gang. Revisionsrettens bidrag er synligt. Det lader til, at det kvantitativt endog har nået visse grænser. Næsten 40 forvaltningsrevisioner om året burde være mere end tilstrækkeligt.

Revisionsretten kan hjælpe Europa-Parlamentet med at udføre dets opgaver med at kontrollere gennemførelsen af budgettet fremfor alt ved at udarbejde mere relevante og rettidige revisionsrapporter. For at kunne gøre dette bør den være i stand til udføre revisionsarbejde på et højt niveau. Det er imidlertid også vigtigt aktivt at lytte til Parlamentets ønsker med hensyn til mulige revisionsemner.

Jeg mener, at det vil være afgørende at lade drøftelserne om revisioner også finde sted i andre af Parlamentets udvalg for at forbedre effektiviteten af Revisionsrettens revisioner. Det er selvfølgelig fuldt ud et internt spørgsmål, hvordan Parlamentet organiserer sit arbejde, men f.eks. kunne revisioner inden for landbrug, der er af teknisk karakter, give det kompetente udvalg vigtig input.

Jeg er personlig rede til at gøre brug af al min erfaring for at støtte samarbejdet mellem de to institutioner for at bidrage til det europæiske projekts succes. Jeg mener, at Revisionsretten via sit arbejde også kan hjælpe Europa-Parlamentet i væsentlig grad og derigennem også bidrage til at genvinde borgernes tillid til EU og dets institutioner.

16.  Hvilken form for merværdi mener De, at forvaltningsrevision kan tilføre, og hvordan bør konklusionerne heraf indarbejdes i forvaltningsprocedurerne?

Da jeg var Estlands rigsrevisor, lagde jeg særlig vægt på udviklingen af forvaltningsrevision. Dette gjorde jeg dog ikke kun for at fremme moderne revisionsprodukter, men frem for alt med henblik på ved hjælp af forvaltningsrevisioner at forbedre niveauet i hele den offentlige forvaltning.

Effektiviteten af forvaltningsrevisioner afhænger primært af et korrekt og rettidigt valg af emner. I forbindelse med uvigtige emner tilfører ikke engang en perfekt revision megen merværdi til samfundet. Revisionsrettens peerevaluering fra 2014 giver værdifulde gode anbefalinger til, hvordan Revisionsrettens ekspertise inden for forvaltningsrevisioner kan udvikles.

Målestokken for at måle forvaltningsrevisionernes indvirkning bør f.eks. være de forandringer, der finder sted i det pågældende område, dvs. den faktiske løsning af problemerne, ikke antallet af forslag, der ikke er accepteret eller reageret på eller gennemførte anbefalinger. Jeg minder om, at revisorens og den reviderede institutions succes ikke måles ud fra accepterede eller gennemførte anbefalinger. Det fører hurtigt til en situation, hvor der udarbejdes gensidigt fordelagtige forslag. Somme tider er det vigtigt at bryde det udøvende organs rutiner på en positiv måde, og i sådanne situationer er det afgørende med Europa-Parlamentets forståelse og støtte.

Det er i forbindelse med udførelsen af effektive forvaltningsrevisioner vigtigt at have en partner, der er interesseret i at løse de problemer, som kommer frem i forbindelse med revisionerne. Budgetkontroludvalget er en fremragende partner for Revisionsretten. Der kan ikke være den mindste tvivl om, at Deres udvalg udfører parlamentarisk kontrol med det udøvende organs aktiviteter i ordets mest direkte betydning. Samtidigt er det afgørende, at den reviderede institution (i denne forbindelse Kommissionen) forstår problemerne og træffer kraftfulde foranstaltninger til at forbedre situationen.

Et væsentligt aspekt i forbindelse med forvaltningsrevisioner er også muligheden for ikke kun at koncentrere sig om negative aspekter. Forvaltningsrevisioner kan også være meget effektive, hvis de indfører god praksis og udbreder den.

17.  Hvordan kan samarbejdet mellem Revisionsretten, de nationale revisionsmyndigheder og Europa-Parlamentet (Budgetkontroludvalget) om revisionen af EU's budget forbedres?

Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde opfordrer Revisionsretten og medlemsstaternes øverste revisionsmyndigheder til at samarbejde i en ånd af tillid, men samtidig holde deres uafhængighed i hævd.

Denne form for samarbejde fungerer under ledelse af den såkaldte Kontaktkomité. Jeg ved fra mine tidligere erfaringer, at Revisionsretten altid aktivt søger et sådant samarbejde. For mit eget vedkommende er jeg altid rede til at støtte et udvidet samarbejde mellem Revisionsretten og medlemsstaternes øverste revisionsmyndigheder.

Jeg mener, at der er størst potentiale for dette samarbejde inden for forvaltningsrevisioner, og navnlig inden for de områder, hvor det vil være effektivt at foretage revision af globale problemer via internationalt samarbejde. F.eks. vil det være hensigtsmæssigt at behandle problemer med klimaopvarmning og energiproblemer gennem en så bred tilgang som muligt. Kontaktkomitéen udtrykte også for nylig sin støtte til en uddybning af samarbejdet inden for disse områder.

I forbindelse med juridisk-kritisk revision bør Revisionsretten være åben og udveksle sine revisionsmetoder (f.eks. spørgeskemaer til revision af landbrugsstøtte) med alle interesserede revisions- og kontrolmyndigheder. Dette vil gøre det muligt at sikre, at de kontroller, der skal foretages, vil være af samme omfang, og dermed ville alle myndigheder i revisionskæden bedre kunne drage fordel af hinandens arbejde. Den hidtidige praksis med fælles revisioner med medlemsstaterne har af forskellige årsager ikke givet de ønskede resultater. Samtidig vil jeg gøre opmærksom på, at ret mange af de øverste revisionsmyndigheder har deres egen rolle i revisionskæden for EU-midler, dvs. de er attesteringsmyndigheder i mange medlemsstater.

Revisionsretten bør naturligvis i betydeligt omfang tage hensyn til Europa-Parlamentets ønsker om samarbejde inden for revision af EU-budgettet. Revisionsretten bør ikke kun samle dem, men også selv aktivt foreslå mulige løsninger.

18.  Hvordan vil De yderligere forbedre Revisionsrettens rapportering med henblik på at give Europa-Parlamentet alle nødvendige oplysninger om nøjagtigheden af de data, som medlemsstaterne fremsender til Kommissionen?

Den Europæiske Revisionsrets revisionsberetninger er et væsentligt input for Europa-Parlamentet og Rådet i deres årlige dechargeprocedure for EU-budgettet.

80 % af EU's budgetmidler anvendes af medlemsstaternes myndigheder. Det er derfor altid legitimt, at medlemsstaterne dokumenterer, at disse midler ikke kun er anvendt i overensstemmelse med reglerne, men også på en effektiv måde. Europa-Kommissionen har ansvaret for, at de forelagte oplysninger er relevante og korrekte. Den Europæiske Revisionsrets rolle er, at den som en ekstern revisor via sine beretninger informerer Europa-Parlamentet, Rådet og offentligheden om, at de oplysninger, som medlemsstaterne og Kommissionen har forelagt, er relevante og korrekte.

Jeg kan godt forstå, at Parlamentet ønsker at få flere og frem for alt mere troværdige oplysninger om medlemsstaternes offentlige organers aktiviteter, når det vedrører budgetmidler på områder med delt ansvar. Jeg er overbevist om, at Revisionsretten bør tage hensyn til dette ønske i forbindelse med planlægningen af sine revisioner. Ud fra drøftelserne i forbindelse med den igangværende dechargeprocedure har jeg forstået, at Revisionsretten også søger efter løsninger.

På mellemlang sigt bør det imidlertid nøje undersøges, om de oplysninger, der forelægges af medlemsstater og Kommissionen, netop er sådanne oplysninger, som der er brug for til dechargeproceduren eller andre kontrolprocedurer. Hvis man ser på de oplysninger, som Kommissionens forskellige generaldirektorater forelægger (årlige aktivitetsrapporter), lader det til, at bureaukrater på nogle områder gør brug af taktikken med at drukne kunden i informationer. Rapporteringen i den igangværende programmeringsperiode har frem for alt til formål at tilvejebringe oplysninger om overholdelse (fejlfrekvens i fond x og fond z). Ligeså vigtige er dog de oplysninger, der viser, hvor effektivt budgetmidlerne er blevet anvendt. Kommissionen er nu i det sidste år i højere grad begyndt at tale om en effektiv anvendelse af midlerne. Jeg vil gøre opmærksom på, at reglerne for denne programmeringsperiode allerede blev indført for et par år siden. Jeg mener ikke desto mindre, at Revisionsretten på dette punkt bør styrke sin indsats og aktivt bidrage til at overveje, hvordan anvendelsen af EU-midler kunne gøres mere effektiv, uden samtidig at glemme, at det også er væsentligt at overholde reglerne. Hvis der er vilje til det, kan den kommende midtvejsrevision af den flerårige budgetramme gøre det muligt at optimere rapporteringssystemet og sikre, at det i højere er i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og skatteydernes forventninger.

Øvrige spørgsmål

19.  Vil De trække Deres kandidatur tilbage, hvis Parlamentet afgav en negativ udtalelse om Deres udnævnelse til medlem af Revisionsretten?

For at et medlem af Revisionsretten med succes kan udføre sine opgaver, er det en ubetinget forudsætning, at det har Europa-Parlamentets tillid.

Jeg er overbevist om, at min hidtidige erhvervs- og livserfaring fuldt ud svarer til de krav, som stilles til medlemmer af Den Europæiske Revisionsret.

Såfremt Europa-Parlamentet på trods heraf skulle mene, at der er grund til tvivl om, hvorvidt jeg opfylder de krav, der stilles til Revisionsrettens medlemmer og/eller til min uafhængighed, vil jeg anmode Estlands regering om at trække mit kandidatur tilbage.

PROCEDURE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Titel	Delvis fornyelse af medlemmerne af Revisionsretten – EE-kandidat
Referencer	12886/2016 – C8-0445/2016 – 2016/0817(NLE)
Dato for høring / anmodning om godkendelse	27.10.2016
Korresponderende udvalg Dato for meddelelse på plenarmødet	CONT 21.11.2016
Ordførere Dato for valg	Bart Staes 14.11.2016
Dato for vedtagelse	5.12.2016
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	15 5 1
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Inés Ayala Sender, Martina Dlabajová, Luke Ming Flanagan, Ingeborg Gräßle, Bogusław Liberadzki, Verónica Lope Fontagné, Monica Macovei, Georgi Pirinski, Bart Staes, Indrek Tarand, Michael Theurer, Marco Valli, Derek Vaughan, Tomáš Zdechovský, Joachim Zeller
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Caterina Chinnici, Andrey Novakov, Julia Pitera, Miroslav Poche, Patricija Šulin
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)	Tunne Kelam
Dato for indgivelse	8.12.2016