BETÆNKNING om det europæiske cloudinitiativ

26.1.2017 - (2016/2145(INI))

Udvalget om Industri, Forskning og Energi
Ordfører: Jerzy Buzek

Ændringsforslag

• 001-001 (PDF - 135 KB)
• 001-001 (DOC - 34 KB)

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE

om det europæiske cloudinitiativ

(2016/2145(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse "Det europæiske cloudinitiativ – Opbygning af en konkurrencedygtig data- og vidensøkonomi i Europa" (COM(2016)0178) og Kommissionens tjenestegrenes ledsagedokument (SWD(2016)0106),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse "En strategi for et digitalt indre marked i EU" (KOM(2015)0192) og Kommissionens tjenestegrenes ledsagedokument (SWD(2015)0100),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. juli 2014 med titlen "Hen imod en blomstrende datadreven økonomi" (COM(2014)0442),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. oktober 2012 med titlen "En stærkere europæisk industripolitik for vækst og økonomisk genopretning" (COM(2012)0582),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 27. september 2012 med titlen ”Udnyttelse af potentialet ved cloud computing i Europa” (COM(2012)0529),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse "Højtydende databehandling: Europas position i det globale kapløb" (COM(2012)0045),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 27. maj 2016 om overgangen til et system for åben videnskab,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 29. maj 2015 om åben, dataintensiv og netværksbaseret forskning som drivkraft for hurtigere og bredere innovation,

–  der henviser til sin beslutning af 5. maj 2010 om en ny digital dagsorden for Europa: 2015.eu[1],

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse af 25. november 2015 om indførelse af et program om interoperabilitetsløsninger og fælles rammer for europæiske offentlige myndigheder, virksomheder og borgere (ISA² programmet) som et middel til at modernisere den offentlige sektor[2],

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/37/EF af 26. juni 2013 om ændring af direktiv 2003/98/EF om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer (PSI-direktivet)[3],

–  der henviser til sin beslutning af 10. marts 2016 om "Hen imod en blomstrende datadreven økonomi"[4],

–  der henviser til sin beslutning af 19. januar 2016 om "På vej mod en akt for det digitale indre marked"[5],

–  der henviser til sin beslutning af 15. januar 2014 om genindustrialisering af Europa med henblik på at fremme konkurrenceevne og bæredygtighed[6],

–  der henviser til sin beslutning af 10. december 2013 om udnyttelse af potentialet ved cloud computing i Europa[7],

–  der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse af 16. januar 2013 om Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget med titlen "Udnyttelse af potentialet ved cloud computing i Europa" (COM(2012) 0529),

–  der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om "Det europæiske cloudinitiativ – Opbygning af en konkurrencedygtig data- og vidensøkonomi i Europa" (2016 TEN/592 EESC-2016),

–  der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om "Det europæiske cloudinitiativ og IKT-standardiseringsprioriteter for det digitale indre marked 2016" (SEDEC-VI-012),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. juni 2016 med titlen "En ny dagsorden for færdigheder i Europa – En fælles indsats for at styrke den menneskelige kapital, beskæftigelsesegnethed og konkurrenceevnen" (COM(2016)0381),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse)[8],

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)2016/1148 af 6. juli 2016 om foranstaltninger, der skal sikre et højt fælles niveau for net- og informationssikkerhed i hele Unionen,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (COM(2016)0590),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 25. maj 2016 med titlen "Onlineplatforme og det digitale indre marked - Muligheder og udfordringer for Europa" (COM(2016)0288/2),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 9. december 2015 "På vej mod en tidssvarende, mere europæisk ramme for ophavsret" (COM(2015)0626),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 19. april 2016 med titlen "IKT-standardiseringsprioriteter for det digitale indre marked" (COM(2016)0176),

–  der henviser til rapporten "Open Innovation, Open Science, Open to the World - a vision for Europe", der offentliggjordes i maj 2016 af Kommissionens Generaldirektorat for Forskning og Innovation (RTD),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelser fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0006/2017),

A.  der henviser til, at den nuværende cloudkapacitet i EU er utilstrækkelig, og at de data, der produceres af EU's forskermiljø og erhvervsliv, derfor ofte behandles andetsteds, hvilket får EU's forskere og innovatorer til at flytte til steder uden for EU, hvor der er mere direkte adgang til stor data- og databehandlingskapacitet;

B.  der henviser til, at manglen på en klar struktur med incitamenter til at dele data, den manglende interoperabilitet mellem videnskabelige datasystemer og fragmenteringen af de videnskabelige datainfrastrukturer på tværs af discipliner og landegrænser gør det vanskeligere at udnytte det fulde potentiale ved datadreven videnskab;

C.  der henviser til, at EU sakker bagud med hensyn til udvikling af højtydende databehandling (HPC), fordi det ikke investerer tilstrækkeligt i etableringen af et komplet HPC-system, hvorimod lande som USA, Kina, Japan og Rusland investerer seriøst i sådanne systemer, som de betragter som en strategisk prioritet og udvikler via nationale programmer;

D.  der henviser til, at det fulde potentiale ved cloud computing for Europa kun kan realiseres, når data kan strømme frit over hele EU efter klare regler, og internationale datastrømme spiller en stadigt vigtigere rolle i den europæiske og globale økonomi;

E.  der henviser til, at kapaciteten til at analysere og udnytte big data er i færd med at ændre den måde, hvorpå videnskabelig forskning udføres;

F.  der henviser til, at Kommissionen i sin meddelelse "Det europæiske cloudinitiativ - Opbygning af en konkurrencedygtig data- og vidensøkonomi i Europa" anerkender det forandringspotentiale, der ligger i åben forskning og cloud computing som en del af Europas digitale økonomi;

G.  der henviser til, at medlemsstaterne har forskellige politikker for adgang til net, datalagring og -behandling, hvilket skaber adskilte siloer og gør udvekslingen af viden langsommere;

H.  der påpeger, at den generelle forordning om databeskyttelse, direktivet om cybersikkerhed (NIS) og strategien for et digitalt indre marked kan udgøre grundlaget for en konkurrencedygtig og blomstrende europæisk digital økonomi, som er åben for alle aktører, der overholder reglerne;

I.  der henviser til, at data er den digitale økonomis råstof, og at anvendelsen af data er afgørende for digitaliseringen af europæisk forskning og industri og for udviklingen af nye teknologier og for jobskabelsen;

J.  der henviser til, at den nyligt vedtagne generelle forordning om databeskyttelse indeholder stærke garantier for beskyttelse af personoplysninger, og at der bør sikres en harmoniseret tilgang til dens gennemførelse;

K.  der henviser til, at Kommissionen i sin 2015-strategi for et digitalt indre marked lovede at tackle problemet med begrænsningerne af den frie udveksling af data og uberettigede restriktioner for placeringen af data med henblik på opbevaring eller forarbejdning;

L.  der påpeger, at Kommissionen bliver nødt til at fremlægge målrettede forslag om fjernelse af hindringerne for den frie udveksling af data, hvis det bedst mulige digitale indre marked skal kunne oprettes og implementeres;

M.  der henviser til, at indførelsen og udviklingen af cloudtjenester står over for udfordringer, der skyldes mangel på de nødvendige højhastighedsinfrastrukturer og -net i Europa;

N.  der påpeger, at målsætningen om at fremme og støtte gennemførelsen af forsknings- og datainfrastrukturer samt deres langsigtede bæredygtighed, herunder højtydende databehandlingscentre og andre forskningsinfrastrukturnet i verdensklasse, via forstærket samarbejde og udveksling af resultater vil bidrage til at løfte de store udfordringer, som videnskaben, erhvervslivet og samfundet står over for;

O.  der henviser til, at datamængden vokser med en hidtil uset hastighed, således at der ved udløbet af 2020 forventes at være over 16 billioner gigabyte data til rådighed, svarende til en årlig vækst i datagenereringen på 236 %;

P.  der henviser til, at en databaseret økonomi afhænger af, om det lykkes at skabe et bredere IKT-økosystem, herunder et tingenes internet til indsamling, højhastighedsbredbåndsnet til overførsel og cloud computing til behandling af data samt kvalificerede forskere og medarbejdere;

Q.  der henviser til, at samarbejde mellem europæiske videnskabskredse, anvendelsen og udvekslingen af data – altid i overensstemmelse med databeskyttelsesmyndighederne – og anvendelsen af nye teknologiske løsninger, herunder cloud computing og digitalisering af europæisk forskning, er forudsætninger for udviklingen af det digitale indre marked; der fremhæver, at den europæiske åbne forskningscloud (EOSC) vil have en positiv indvirkning på den videnskabelige udvikling i Europa; der påpeger, at EOSC skal udvikles og anvendes under den fornødne hensyntagen til de grundlæggende rettigheder, der er nedfældet i chartret om grundlæggende rettigheder;

Generelt

1.  hilser EOSC velkommen som model for brugen af en cloud i den private og den offentlige sektor; påskønner Kommissionens planer om at udvide brugergrundlaget til erhvervslivet og offentlige myndigheder så hurtigt som muligt;

2.  hilser Kommissionens meddelelse "Et europæisk cloudinitiativ – Udvikling af en konkurrencedygtig data- og videnøkonomi i Europa" velkommen som det første skridt til tilvejebringelse af et forsvarligt grundlag for åbne og konkurrencedygtige europæiske tiltag inden for cloud computing og højtydende databehandling;

3.  hilser Kommissionens europæiske cloudinitiativ velkommen som et led i gennemførelsen af strategien for det digitale indre marked og pakken vedrørende digitalisering af EU's industri, der skal fremme væksten i den europæiske digitale økonomi, bidrage til de europæiske virksomhedes konkurrenceevne og styrke den globale markedsposition; opfordrer Kommissionen til ved hjælp af klart definerede foranstaltninger at sikre, at initiativet passer til formålet, er udadvendt og fremtidssikret, og at det ikke skaber unødige barrierer;

4.  understreger betydningen af at gøre EU til et centrum for international forskning, at opnå den fornødne kritiske masse og at oprette ekspertiseklynger; påpeger, at der både er behov for ressourcemæssig kapacitet og et attraktivt miljø, hvis EU skal kunne tiltrække forskning i verdensklasse; fremhæver desuden, at åbenhed over for internationale forskere, der kan tiltrække internationale investeringer, er en afgørende forudsætning for, at EU kan blive til den mest konkurrencedygtige videnbaserede økonomi i verden;

5.  understreger, at arbejdet med standardisering af cloud computing bør fremskyndes; fremhæver, at bedre standarder og interoperabilitet vil muliggøre kommunikation mellem forskellige cloudbaserede systemer, således at man undgår at blive bundet til bestemte udbyderes cloudprodukter og -tjenester; opfordrer Kommissionen til at arbejde tæt sammen med kommercielle cloududbydere omkring udviklingen af åbne standarder på dette område;

6.  understreger, at merværdien af dette EU-initiativ er baseret på deling af åbne data og udvikling af et pålideligt, åbent miljø for lagring, deling og genbrug af videnskabelige data og resultater;

7.  understreger vigtigheden af at skabe større opmærksomhed om fordelene ved cloud computing, fordi efterspørgslen efter cloudtjenester stadig er for lav i Europa; påpeger, at cloud computing vil føre til økonomisk vækst som følge af sin omkostningseffektivitet og skalerbarhed; gentager, at SMV’er er Europas vigtigste drivkraft for beskæftigelse og vækst; fremhæver, at fordelene ved cloud computing kan være særligt udtalte for SMV’er, fordi de ofte mangler ressourcer til at investere i et større, fysisk IT-system i deres egne lokaler;

8.  påskønner "open science"-tilgangen og den rolle, den spiller for opbygningen af en europæisk vidensøkonomi og for en yderligere forbedring af kvaliteten af forskningen og dens udvikling i EU; understreger, at værdien af de indsamlede forskningsdata på nuværende tidspunkt ikke udnyttes optimalt af erhvervslivet, navnlig af SMV'er, på grund af manglen på frie datastrømme hen over landegrænser og manglende adgang til en enkelt platform eller portal, og bemærker, at Kommissionen sigter på, at alle de videnskabelige data, der kommer ud af Horisont 2020-programmet, i udgangspunktet skal være frit tilgængelige;

9.  understreger, at EOSC bør ledsages af en omfattende strategi for cybersikkerhed, fordi det videnskabelige samfund har behov for en sikker datainfrastruktur, som de kan bruge i deres forskningsarbejde uden at risikere, at data går tabt, korrumperes eller hackes; opfordrer Kommissionen til at tage højde for cybersikkerhedsspørgsmål lige fra første trin i alle dens IT-initiativer;

10.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at foregå med et godt eksempel og i udgangspunktet gøre alle forskningsdata med finansiering fra EU-programmer – såsom Horisont 2020, Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI), ESI-fondene m.m. – samt resultaterne heraf frit tilgængelige på grundlag af FAIR-principperne (dvs. at de skal være søgbare, tilgængelige, interoperable og genanvendelige);

11.  finder det foruroligende, at der mangler 4,7 mia. EUR til finansiering af det europæiske cloudinitiativ; opfordrer Kommissionen til at finde frem til passende finansieringsmekanismer for EOSC og den europæiske datainfrastruktur (EDI); opfordrer desuden Kommissionen til at afsætte tilstrækkelige ressourcer til denne politik i Horisont 2020 og i sit forslag til det niende rammeprogram;

12.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at alle EU-regioner får gavn af EOSC, ved at undersøge brugen af regionale udviklingsmidler til at udbrede initiativet;

13.  fremhæver, at blot 12 % af den finansiering, der er forpligtet under Den EFSI, på nuværende tidspunkt går til aktioner på det digitale område; opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremlægge målrettede tiltag, der rent faktisk kan forbedre inddragelsen af alle EU-fonde, herunder navnlig EFSI, i projekter relateret til det digitale indre marked, herunder vedrørende datadelingsinitiativer, digital tilgængelighed, infrastruktur og EU-dækkende digital konnektivitet, og til at afsætte flere ressourcer til at styrke europæisk forskning, udvikling og innovation, herunder inden for teknologier til beskyttelse af privatlivets fred og open source-sikkerhed; mener, at dette initiativ bør udvikles i synergi med andre Horisont 2020-programmer, herunder i forbindelse med "private cloud computing" og e-forvaltning;

14.  mener, at den private sektor lige fra begyndelsen bør inddrages i EOSC's brugergrundlag, for eksempel ved at tilbyde Software-as-a-Service (SaaS); påpeger, at europæisk erhvervsliv forventes at bidrage til at dække finansieringsgabet på 4,7 mia. EUR til det europæiske cloudinitiativ; bemærker, at det er usandsynligt, at virksomheder vil investere i programmet, hvis de ikke også kan få gavn af det;

15.  understreger, at en højtydende databehandlingsinfrastruktur på højeste teknologiske niveau er afgørende for EU’s konkurrenceevne; opfordrer Kommissionen til at sikre, at operationelle exascale-computere er tilgængelige i EU senest i 2022;

16.  opfordrer Kommissionen til at styrke deltagelsen af europæiske SMV’er og industrier i fremstillingen af hardware og software til EDI og derved sætte skub i EU's økonomi samt fremme bæredygtig vækst og jobskabelse;

17.  anmoder Kommissionen om at samarbejde med medlemsstaterne og andre, der finansierer forskning, om udformning og gennemførelse af køreplanen for forvaltning og finansiering og sikre, at der afsættes passende ressourcer til initiativet, og at styrke samordningen af de nationale tiltag for at undgå unødige overlapninger og udgifter;

18.  er enig i, at interoperabilitet og dataportabilitet er afgørende for at kunne løfte de store samfundsmæssige udfordringer, der kræver effektiv datadeling og en tværfaglig tilgang med flere aktører; bemærker, at den handlingsplan, der omtales i Kommissionens meddelelse om det europæiske cloudinitiativ (COM(2016)0178), er et nødvendigt værktøj for at reducere fragmenteringen og sikre, at forskningsdata bliver anvendt i henhold til FAIR-principperne;

19.  anmoder Kommissionen om at fremlægge en handlingsplan baseret på principperne om fuld gennemsigtighed og offentliggørelse med klare arbejdspakker og tidsplaner, som definerer de resultater, der skal nås, finansieringskilderne og de interessenter, der skal medvirke under hele processen;

20.  støtter EOSC som en del af det europæiske cloudinitiativ, som vil skabe et virtuelt miljø, hvor forskere og fagfolk fra alle regioner kan lagre, dele, forvalte, analysere og genbruge deres forskningsdata, herunder offentligt finansierede data, på tværs af fag- og landegrænser og derved bidrage til at sætte en stopper for fragmenteringen af det indre marked; opfordrer indtrængende Kommissionen til anvende en bred tilgang til åben videnskab, som inddrager open science-samfundet og uafhængige forskere, skabe større klarhed om de definitioner, der anvendes i meddelelsen, herunder navnlig foretage en klar sondring mellem det europæiske cloudinitiativ og EOSC, og til, i overensstemmelse hermed, at ajourføre lovgivningen med henblik på at lette genbrug af forskningsresultater;

21.  er af den opfattelse, at det europæiske cloudinitiativ skal sikre investeringer i videnskabs- og forskningssektoren for at skabe incitamenter og værktøjer til at dele og anvende data så bredt som muligt, og at det bør understøttes ved at etablere en stærk cloud- og datainfrastruktur i EU;

22.  understreger, at SMV’er udgør kernen i EU’s økonomi, og at der er behov for flere tiltag for at fremme SMV’ers og startupvirksomheders globale konkurrenceevne ved at skabe det bedst mulige miljø, med data af høj kvalitet, dataanalytikere, sikre tjenester og forventet omkostningseffektivitet ved indførelse af nye lovende teknologiske udviklinger;

23.  opfordrer Kommissionen til at skabe et økonomisk bæredygtigt grundlag for en europæisk cloud og tage konkrete skridt til at opmuntre SMV’er til at udbyde konkurrencedygtige løsninger for databehandling og -lagring på faciliteter baseret i medlemsstaterne;

24.  minder om de positive resultater, der er opnået med eksisterende paneuropæiske strukturer og de åbne data, der er tilgængelige i de nationale datalagerfaciliteter; erkender, at der stadig er mange hindringer for den fulde udnyttelse af dette initiativ på det indre marked; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at undersøge potentialet i allerede tilgængelige data og sikre en sammenhængende strategi for åbne data og muligheden for at genbruge sådanne data på tværs af medlemsstaterne; påpeger nødvendigheden af, at Kommissionen og medlemsstaterne undersøger behovet for yderligere investeringer i grænseoverskridende fysisk infrastruktur med særligt fokus på at kombinere HPC, højhastighedsbredbåndsnet og faciliteter til masselagring af data for at opnå en velfungerende datadreven europæisk økonomi; opfordrer Kommissionen til at overveje globale, industriledede og andre internationale partnerskaber på dette område;

25.  påpeger nødvendigheden af at tilskynde europæiske SMV'er til at gøre større brug af cloudtjenester; bemærker, at europæiske cloududbydere har brug for yderligere koordineret støtte til at fremme deltagelsen i den digitale verden, styrke tilliden på brugersiden og skabe større opmærksomhed omkring fordelene ved cloud computing;

26.  understreger, at virksomheders og borgeres adgang til bredbåndsinternet er en forudsætning for en konkurrencedygtig data- og videnøkonomi i EU; mener i den forbindelse, at udviklingen af clouden bør gå hånd i hånd med tiltag, der øger virksomheders og borgeres adgang til bredbåndsinternet, navnlig i landdistrikter;

27.  påpeger at digitale uddannelsestiltag på tværs af generationer, bl.a. til opnåelse af internetfærdigheder, er kritiske for cloududviklingen, idet det for at nå de digitale mål er nødvendigt at identificere og sætte ind mod de vigtigste mangler med hensyn til tekniske og effektivitetsmæssige færdigheder; påskønner de forslag, som er fremlagt inden for rammerne af Kommissionens nyligt vedtagne "nye dagsorden for færdigheder i Europa", og understreger behovet for tilstrækkelig finansiering;

28.  er overbevist om, at flere og flere nystartede cloudvirksomheder vil fremkomme med nicheløsninger, der vil gøre cloud computing hurtigere, nemmere og mere pålidelig, fleksibel og sikker;

29.  understreger, at HPC, der er vigtig for cloududviklingen, bør behandles som en integreret del af den europæiske datainfrastruktur på tværs af hele økosystemet, og at fordelene herved bør formidles bredt;

30.  bemærker, at inddragelse af akademiske og forskningsrelaterede institutioner og andre interessenter bør fremmes for at fastholde og støtte integrerede videnskabelige datainfrastrukturer og HPC;

31.  bemærker, at EOSC på baggrund af det eksisterende og fremtidige udbud af tjenester fra den private sektor og lande uden for EU vil skulle tilbyde såvel incitamenter som nye tjenester for kunne overvinde den indgroede vane med at holde sig til eksisterende forskningspraksis;

32.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at der er fokus på fremtidsorienteret europæisk vækst for at opbygge en konkurrencedygtig cloudindustri i EU; understreger betydningen af at sikre, at efterspørgslen efter cloudløsninger på markedet fortsætter med at stige, og at der tilskyndes til overgang til cloud computing i vertikale sektorer såsom finans, skat, socialsikring, produktionsvirksomhed, bankdrift, sundhed, medie- og underholdningsbranchen samt landbrug;

33.  mener, at den generelle forordning om databeskyttelse – forordning (EU) 2016/679)[9] – indeholder rammerne for beskyttelse af personoplysninger; bemærker imidlertid, at en fragmenteret gennemførelse heraf i de forskellige medlemsstater vil gøre det vanskeligere for forskere at udføre deres arbejde og dele deres resultater, hvilket så igen vil underminere bestræbelserne på at etablere et samarbejde mellem forskere via cloud computing; opfordrer derfor til, at den generelle forordning gennemføres og håndhæves korrekt;

34.  understreger, at løsningerne i forbindelse med det europæiske cloudinitiativ skal udformes under fornødent hensyn til de grundlæggende rettigheder, der er nedfældet i charteret om grundlæggende rettigheder, navnlig rettighederne vedrørende databeskyttelse, privatlivets fred, frihed og sikkerhed;

35.  påpeger, at dataøkonomien stadig befinder sig i en meget tidlig fase, at forretningsmodellerne stadig er under udvikling, og at de eksisterende modeller allerede er ved at blive ændret og udviklet yderligere; opfordrer Kommissionen til at sikre, at enhver lovgivning på dette område er i overensstemmelse med det teknologineutrale "innovationsprincip" og ikke vil udgøre nogen alvorlig hindring for innovation, digitalisering af industrien og udvikling af nye teknologier såsom tingenes internet og kunstig intelligens i EU;

36.  opfordrer Kommissionen til at arbejde sammen med medlemsstaterne og alle interessenter om at tage del i fastlæggelsen af nødvendige gennemførelsestiltag for at maksimere potentialet i det europæiske cloudinitiativ; mener, at åben innovation og åben videnskab berører mange flere aktører i innovationsprocessen, fra forskere til iværksættere, brugere, forvaltninger og civilsamfundet;

Den åbne forskningscloud

37.  påpeger, at centrale interessenter har været underrepræsenterede i drøftelserne og i storskalapilotprojekter; mener, at aktiv inddragelse af interessenter fra den offentlige og private sektor samt civilsamfundet på lokalt, regionalt, nationalt og europæisk plan, samtidig med at man undgår administrative byrder, må være en forudsætning for en effektiv udveksling af information; understreger, at det europæiske cloudinitiativ bør opfylde behovet hos og være til gavn for ikke alene forskningsmiljøet, men også erhvervslivet, herunder SMV'er og startups, samt offentlige administrationer og forbrugere;

38.  understreger, at udviklingen af EOSC skal finde sted under behørig overholdelse af de grundlæggende rettigheder, der er nedfældet i chartret om grundlæggende rettigheder, navnlig retten til databeskyttelse, privatlivets fred, frihed og sikkerhed, og at denne skal overholde principperne om databeskyttelse gennem design og gennem standardindstillinger og principperne om proportionalitet, nødvendighed, dataminimering og formålsbegrænsning; fastslår, at anvendelsen af yderligere sikkerhedsforanstaltninger, som f.eks. pseudonymisering, anonymisering eller kryptografi, herunder kryptering, kan mindske risici og styrke beskyttelsen af de berørte registrerede, når persondata anvendes i store dataapplikationer eller cloud computing; minder om, at anonymisering er en irreversibel proces, og opfordrer Kommissionen til at udarbejde retningslinjer for, hvordan data kan anonymiseres; fastholder, at der er behov for særlig beskyttelse af følsomme data i overensstemmelse med gældende lovgivning; understreger, at ovennævnte principper i kombination med høje standarder for kvalitet, pålidelighed og fortrolighed er nødvendige for forbrugernes tillid til det europæiske cloudinitiativ;

39.  understreger, at initiativet om en åben forskningscloud bør føre til en pålidelig cloud, som er for alle: forskere, virksomheder og offentlige tjenester;

40.  påpeger, at der er behov for at oprette en åben, sikker samarbejdsplatform til forvaltning, analyse, deling, genbrug og bevaring af forskningsdata, hvor innovative tjenester kan udvikles og leveres på visse vilkår og betingelser;

41.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at undersøge mulighederne for hensigtsmæssige forvaltnings- og finansieringsrammer under fornødent hensyn til eksisterende initiativer, deres bæredygtighed og deres evne til at fremme ensartede konkurrencevilkår i hele EU; understreger, at medlemsstaterne bør overveje at integrere deres nationale finansieringsprogrammer med EU's ditto;

42.  opfordrer Kommissionen til at analysere alle finansieringskilder med henblik på etableringen af EOSC og til at styrke de eksisterende instrumenter med henblik på hurtigere udvikling, med særlig fokus på bedste praksis;

43.  anmoder Kommissionen om at sikre, at alle videnskabelige forskningsarbejder og data, der fremkommer under Horisont 2020-programmet, i udgangspunktet er frit tilgængelige, og anmoder medlemsstaterne om at tilpasse deres nationale forskningsprogrammer tilsvarende;

44.  forstår, at EOSC skal fremme digital forskning ved at mainstreame IT som en service for den offentlige forskningssektor i EU; opfordrer til at opbygge en forskningscloud efter en føderal model, der bringer offentlige forskningsorganisationer, interessenter, SMV’er, startups og e-infrastrukturer sammen med kommercielle udbydere for at opbygge en fælles platform, der kan udbyde en række tjenester til EU's forskningssamfund;

45.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i samarbejde med andre interessenter hurtigst muligt at udforme en køreplan med en klar tidsplan for gennemførelsen af de planlagte EOSC-foranstaltninger;

46.  opfordrer Kommissionen til nøje at vurdere de europæiske offentlige forskeres behov med henblik på at kunne identificere eventuelle huller i udbuddet af cloudinfrastruktur i EU; hvis der identificeres sådanne huller, bør Kommissionen opfordre europæiske udbydere af cloudinfrastruktur til at dele deres udviklingskøreplaner med henblik på en vurdering af, om private investeringer er tilstrækkelige til at udfylde sådanne huller, eller om der er brug for yderligere offentlige finansiering til dette formål;

47.  anmoder Kommissionen om at sikre, at alle videnskabelige forskningsarbejder og data, der fremkommer under Horisont 2020-programmet, kommer europæiske virksomheder og offentligheden til gode; slår til lyd for en ændring i de strukturer, der skal give akademikere, industrien og den offentlige sektor incitament til at dele deres data og forbedre dataforvaltningen, uddannelsen, de tekniske kompetencer og IT-færdighederne;

48.  glæder sig over, at cloudinitiativet fokuserer på at bygge netværk med høj båndbredde, lagringsfaciliteter i stor skala, HPC og et europæisk big data-økosystem;

49.  understreger, at udviklingen af 5G samt reglerne i en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation bør gøre EOSC mere attraktivt ved at udbyde internet af høj kvalitet og ny infrastruktur af topkvalitet;

50.  påskønner Kommissionens ambition om, at EU skal være i stand til at håndtere store mængder data med infrastrukturer drevet tjenester, som anvender realtidsdata fra sensorer eller applikationer, der sammenkører data fra forskellige kilder; påpeger, at det europæiske cloudinitiativ har til formål at sikre et bedre og mere harmoniseret arbejde med udvikling af infrastruktur;

51.  støtter en yderligere udvikling af GÉANT-netværket, så det kan blive det mest avancerede internationale net og fastholde EU's førende position inden for forskning;

52.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til sammen med interessenter at mindske fragmenteringen af de digitale infrastrukturer ved at fastlægge en køreplan for tiltag og en solid forvaltningsstruktur, der inddrager investorer, leverandører og brugere, og understreger behovet for at fremme principperne om åben forskning i forbindelse med dataforvaltning og -deling uden at hæmme innovationen eller krænke privatlivets fred og den intellektuelle ejendomsret i den digitale tidsalder;

53.  understreger betydningen af, at det europæiske cloudinitiativ bliver baseret på Connecting Europe-facilitetens byggesten, navnlig e-ID'er og e-underskrifter, for at styrke brugernes tillid til sikker, interoperabel og gnidningsløs elektronisk kommunikation i hele EU;

54.  opfordrer Kommissionen til at afsætte flere ressourcer til at styrke europæisk forskning, udvikling, innovation og uddannelse inden for cloud computing; understreger behovet for en infrastruktur og processer, der beskytter åbne data og brugernes privatliv;

55.  insisterer på, at standarderne skal muliggøre nem og fuldstændig portabilitet og en høj grad af interoperabilitet mellem cloudtjenesterne;

56.  er overbevist om, at initiativet om en åben forskningscloud bør bygge på åbne standarder for at sikre interoperabilitet, gnidningsløs kommunikation og undgå teknologisk fastlåsning;

57.  understreger, at anvendelsen af åbne standarder samt gratis open source-software er særlig vigtig for at garantere den nødvendige gennemsigtighed med hensyn til, hvordan personoplysninger og andre følsomme datatyper rent faktisk bliver beskyttet;

58.  påpeger, at den europæiske økonomi i stadig større grad er afhængig af supercomputeres ydeevne for at finde innovative løsninger, sænke omkostninger og bringe produkter og tjenester hurtigere på markedet; støtter Kommissionens bestræbelser på at skabe et exascale-supercomputersystem baseret på europæisk hardwareteknologi;

59.  mener, at Europa har behov for et komplet HPC-økosystem for at kunne erhverve supercomputere i topklasse, sikre forsyningen af sit HPC-system og levre HPC-tjenester til industrien og SMV’er til simulerings-, visualiserings- og prototypingformål; mener, at det er af afgørende betydning, at EU rangerer blandt de største supercomputingmagter i verden inden 2022;

60.  mener, at den europæiske teknologiplatform og det kontraktligt offentlig-private partnerskab (cPPP) vedrørende HPC er afgørende for at fastlægge Europas forskningsprioriteter med hensyn til udvikling af europæisk teknologi i alle segmenter af forsyningskæden til HPC-løsningen;

61.  glæder sig over Kommissionens forslag om i overensstemmelse med kvantemanifestet at lancere et flagskibsinitiativ inden for kvanteteknologi til en værdi af 1 mia. EUR;

62.  minder Kommissionen om, at cloudtjenestesektoren allerede har investeret milliarder af euro i at opbygge en infrastruktur i topklasse i Europa; påpeger, at EU's videnskabsfolk og forskere i dag kan benytte en cloudinfrastruktur, der giver dem mulighed for hurtigt at eksperimentere og innovere ved at tilgå en lang række tjenester og kun betale for det, de bruger, hvorved de hurtigt opnår en forbedring af "time to science"-faktoren; bemærker, at EU's meget vigtige støtte til forskning og udvikling ikke bør bruges på at overlappe eksisterende ressourcer, men i stedet på at stimulere gennembrud på nye videnskabelige områder, der kan styrke væksten og konkurrenceevnen;

63.  understreger, at forskermiljøet har behov for en sikker, open source-baseret infrastruktur med høj kapacitet for at fremme forskning og forebygge potentielle sikkerhedsbrud, cyberangreb eller misbrug af persondata, navnlig når store mængder af data indsamles, lagres og behandles; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte og give incitament til udviklingen af den nødvendige teknologi, herunder kryptografisk teknologi, under hensyntagen til princippet om sikkerhed gennem design; støtter Kommissionens bestræbelser på at styrke samarbejdet mellem offentlige myndigheder, den europæiske industri, bl.a. SMV'er og startups, forskere og den akademiske verden inden for områderne big data og cybersikkerhed fra de tidlige faser af forsknings- og innovationsprocessen med henblik på at muliggøre innovative og pålidelige europæiske løsninger og markedsmuligheder, samtidig med at der sørges for et passende sikkerhedsniveau;

64.  mener, at udviklingen af klare standarder for cloudinteroperabilitet, dataportabilitet og serviceleveranceaftaler vil sikre pålidelighed og gennemsigtighed for både cloududbydere og slutbrugere;

65.  understreger, at pålidelighed, sikkerhed og beskyttelse af persondata er nødvendig for at sikre forbrugernes tillid, idet en sådan tillid er grundlaget for sund konkurrencedygtighed;

66.  finder, at industrien bør spille en central rolle i udviklingen af almindeligt accepterede standarder, der passer til den digitale tidsalder, og at sådanne standarder vil give cloududbydere den fornødne sikkerhed til at fortsætte med at innovere og brugere den fornødne tillid til gøre større brug af cloudtjenester på EU-plan;

67.  opfordrer Kommissionen til at gå forrest med promoveringen af tværsektoriel, tværsproglig og grænseoverskridende interoperabilitet og ditto cloudstandarder og med støtten til privatlivsvenlige, pålidelige, sikre og energieffektive cloudtjenester som en integreret del af en fælles strategi, der fokuserer på at optimere mulighederne for at udvikle standarder, der har potentiale til at blive verdensomspændende;

68.  bemærker, at der er behov for en handlingsplan om datainteroperabilitet for at udnytte den store mængde data, som europæiske forskere producerer, og for at forbedre genanvendeligheden af dem inden for forskning og industri; opfordrer Kommissionen til at samarbejde med centrale videnskabelige interessenter om at udarbejde effektive systemer til at gøre data – herunder metadata, fælles specifikationer og dataobjektidentifikatorer – søgbare, tilgængelige, interoperable og genanvendelige (FAIR-princippet);

69.  bemærker, at EU forsømmer at investere i sit HPC-økosystem i samme grad som andre regioner i verden, dvs. for lidt i forhold til sit økonomiske og vidensmæssige potentiale;

70.  opfordrer Kommissionen til at fremme interoperabiliteten og til at forebygge teknologisk binding til bestemte leverandører ved at give flere forskellige udbydere af cloudinfrastruktur i Europa mulighed for at tilbyde et udvalg af konkurrencedygtige, interoperable og portable infrastrukturtjenester;

71.  opfordrer til foranstaltninger til at bevare en standardiseringsordning af høj kvalitet, der kan tiltrække de bedste teknologiske bidrag; anmoder Kommissionen om at vedtage politikker, der fjerner overdrevne hindringer i innovative sektorer for at give incitament til investeringer i forskning og udvikling samt i EU-dækkende standardisering;

72.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at maksimere sine bestræbelser på at undgå risikoen for teknologisk binding til bestemte leverandører på det digitale marked lige fra begyndelsen, navnlig på nye områder såsom det europæiske cloudinitiativ;

73.  anerkender betydningen af interoperabilitet og standarder med henblik på at styrke konkurrenceevnen i IKT-sektoren; anmoder Kommissionen om at identificere huller i standarderne i EOSC, herunder hvad angår SMV’er, startups og centrale europæiske sektorer; støtter udviklingen af markedsdrevne, frivillige, teknologineutrale, gennemsigtige, internationalt kompatible og markedsrelevante standarder;

74.  anser ISA2-programmet for at være en mulighed for at udforme interoperabilitetsstandarder for big data-forvaltning inden for de offentlige administrationer og i forbindelse med disses behandling af sager vedrørende virksomheder og borgere;

75.  påpeger, at standarder bør afspejle et påvist behov for erhvervslivet og andre interessenter; understreger, at det er vigtigt at formulere og nå til enighed om høje fælles standarder, der kan sikre effektiv brug og deling af data på tværs af individuelle discipliner, institutioner og landegrænser; opfordrer Kommissionen til i relevant omfang at identificere de bedste certificeringsordninger i medlemsstaterne med henblik på, med inddragelse af de relevante interessenter, at udarbejde et efterspørgselsdrevet, paneuropæisk sæt af standarder, der kan gøre det lettere at dele data og bygger på åbne og globale standarder, når det er berettiget; understreger vigtigheden af, at de initiativer, der tages i relation til det europæiske cloudinitiativ, afspejler det indre markeds behov, og at det forbliver globalt tilgængeligt og tilpasningsdygtigt til den teknologiske udvikling;

76.  støtter Kommissionens intentioner om at fjerne hindringer, navnlig af teknisk og lovmæssig karakter, for den frie bevægelighed for data og datatjenester, fjerne urimelige datalokaliseringskrav samt fremme dataenes interoperabilitet ved at kæde det europæiske cloudinitiativ sammen med initiativet om frie datastrømme; mener, at det for at opnå et digitalt samfund er nødvendigt, at frie datastrømme betragtes som den femte frihed i det indre marked; påpeger, at klare juridiske rammer, tilstrækkelige færdigheder og ressourcer i forbindelse med forvaltningen af big data samt anerkendelse af relevante faglige kvalifikationer er forudsætninger for at kunne frigøre cloud computings fulde potentiale; opfordrer indtrængende Kommissionen til i samarbejde med interessenterne, navnlig i erhvervslivet, at identificere uddannelsesmuligheder inden for big data og programmering, bl.a. som led i "dagsordenen for nye kvalifikationer", samt til at skabe incitamenter for interessenter, især SMV'er og startups, til at anvende, åbne og udveksle data på det indre marked;

77.  glæder sig over Kommissionens forslag om i overensstemmelse med kvantemanifestet at lancere et flagskibsinitiativ inden for kvanteteknologi til en værdi af 1 mia. EUR; understreger dog, at en gennemsigtig og åben høring af interessenterne er afgørende for at fremskynde udviklingen heraf og bringe kommercielle produkter frem til offentlige og private brugere;

Deling af åbne data, deling af forskningsdata

78.  glæder sig over, at udviklingen af EOSC vil give forskere og videnskabsfolk et sted, hvor de kan lagre, dele, bruge og genbruge data og skabe fundamentet for datadreven innovation i EU; understreger, at fordelene ved datadeling er bredt anerkendt;

79.  bemærker, at data er blevet en afgørende del af grundlaget for beslutningstagning på lokalt, nationalt og globalt plan; bemærker at datadeling også har vigtige fordele for lokale og regionale myndigheder, og at en åbning for forvaltningsdata styrker demokratiet og åbner nye erhvervsmuligheder;

80.  bakker op om den indsats, som Kommissionen og forskere i den europæiske industri og akademiske verden gør for at udvikle det offentligt-private partnerskab (OPP) om "Big Data Value" i synergi med CPPP-partnerskabet om HPC, der styrker opbygningen af data- og HPC-samfund og lægger grunden til en blomstrende databaseret økonomi i Europa; støtter OPP-partnerskabet om cybersikkerhed, der styrker samarbejdet mellem offentlige og private aktører på et tidligt stadium i forsknings- og innovationsprocessen for at få adgang til innovative og pålidelige europæiske løsninger;

81.  understreger, at Kommissionen så hurtigt som muligt bør tage tæt kontakt med industrielle partnere, navnlig SMV’er og startups, for at garantere, at virksomheds- og branchebehovene bliver imødekommet og integreret på passende vis i den senere fase af initiativet;

82.  tilskynder offentlige forvaltninger til at fremme sikre og pålidelige cloudtjenester ved at udarbejde klare lovrammer og arbejde videre på udviklingen af cloudspecifikke certificeringsordninger; bemærker, at virksomheder og forbrugere har behov for at føle sig trygge, når de begynder at bruge nye teknologier;

83.  mener, at offentlige forvaltninger i udgangspunktet bør gøre offentlige data frit tilgængelige; opfordrer indtrængende til, at der gøres fremskridt med fastlæggelsen af omfanget og hastigheden af frigivelsen af oplysninger som åbne data, med fastlæggelse af de centrale datasæt, der skal stilles til rådighed, og med tilskyndelsen til genbrug af åbne data på en åben måde;

84.  bemærker, at den forbløffende store vækst i digitale teknologier er den centrale drivkraft for produktion af massive rådatastrømme i cloudmiljøer, og at denne enorme indsamling af rådatastrømme i big data-systemer øger datakompleksiteten og ressourceforbruget i dataminingsystemer, der bygger på cloud computing; bemærker, at konceptet med mønsterbaseret datadeling giver mulighed for lokal databehandling tæt på datakilderne og omdanner rådatastrømme til praktisk anvendelige videnmønstre; påpeger, at disse videnmønstre har en dobbelt funktion, nemlig tilgængelighed af lokale videnmønstre, som kan danne grundlag for umiddelbare tiltag, og deltagerorienteret datadeling i cloudmiljøer;

85.  tilslutter sig Rådets konklusioner fra maj 2016 om overgangen til et system for åben videnskab, navnlig konklusionen om at det underliggende princip optimal genbrug af forskningsdata bør være "så åben som muligt, og så lukket som nødvendigt";

Tekst- og datamining

86.  understreger, at fuld tilgængelighed af offentlige data inden for EOSC ikke vil være tilstrækkelig til at fjerne alle hindringer for databaseret forskning;

87.  bemærker, at initiativet skal suppleres med en moderne ramme for ophavsret, der kan give mulighed for at befri de europæiske dataforskningsprocesser for fragmentering og manglende interoperabilitet;

88.  mener, at initiativet bør bevare balancen mellem forskernes rettigheder og rettighederne for rettighedsindehavere og andre aktører på det videnskabelige område, sikre fuld respekt for forfatteres og forlæggeres rettigheder og samtidig støtte innovativ forskning i Europa;

89.  mener, at forskningsdata kan deles inden for EOSC, med forbehold for forskeres og forskningsinstitutioners ophavsret, ved at indføre licensmodeller, hvor det er nødvendigt; påpeger, at bedste praksis i denne henseende er ved at blive fastlagt inden for rammerne af pilotprojektet om fri adgang til forskningsdata under Horisont 2020;

90.  mener, at databasedirektivet, som har brug for at blive revideret, begrænser brugen af data, uden at det efter alt at dømme giver nogen økonomisk eller videnskabelig merværdi;

Databeskyttelse, beskyttelse af grundlæggende rettigheder og datasikkerhed

91.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at træffe foranstaltninger for at fremme en yderligere harmonisering af medlemsstaternes lovgivninger med henblik på at undgå tvivl omkring domstolskompetence og fragmentering samt for at sikre gennemsigtighed på det digitale indre marked;

92.  mener, at EU er førende inden for beskyttelse af privatlivets fred, og anbefaler et højt databeskyttelsesniveau i hele verden;

93.  understreger, at der er behov for en koordineret tilgang mellem databeskyttelsesmyndigheder, politiske beslutningstagere og industrien til gavn for organisationer i forbindelse med denne omstilling ved at levere compliance-værktøjer og sørge for ensartet fortolkning og anvendelse forpligtelser samt ved at øge opmærksomheden omkring de spørgsmål, som borgerne og virksomhederne lægger vægt på;

94.  understreger, at EU er en global importør og eksportør af digitale tjenester og har brug for en stærk cloud computing- og dataøkonomi for at være konkurrencedygtig; opfordrer Kommissionen til at føre an i bestræbelserne på at skabe ensartede, globalt anerkendte standarder for beskyttelse af persondata;

95.  mener, at de globale datastrømme er afgørende for international handel og økonomisk vækst, og at Kommissionens initiativ om frie datastrømme bør give virksomheder, der opererer i Europa, navnlig inden for den voksende cloud computing-sektor, mulighed for at være blandt de førende i det internationale innovationskapløb; understreger, at initiativet også bør sigte på at ophæve alle arbitrære restriktioner for, hvor virksomheder skal placere infrastrukturen eller lagre data, fordi disse vil bremse udviklingen af Europas økonomi;

96.  mener, at EU's nuværende databeskyttelseslovgivning, navnlig den for nylig vedtagne generelle forordning om databeskyttelse og direktivet om databeskyttelse på retshåndhævelsesområdet (direktiv (EU) 2016/680)[10], indeholder stærke sikkerhedsgarantier for beskyttelse af persondata, herunder sådanne, som er indsamlet, aggregeret og pseudonymiseret med videnskabelige forskningsmål for øje, og følsomme data vedrørende sundhed, sammen med særlige betingelser for deres offentliggørelse, de registreredes ret til indsigelse mod yderligere behandling og regler om adgang for retshåndhævende myndigheder i forbindelse med strafferetlig efterforskning; opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til disse sikkerhedsgarantier i forbindelse med udviklingen af EOSC og gennemførelsen af reglerne om adgang til heri lagrede data; fastslår, at en harmoniseret tilgang til gennemførelsen af den generelle forordning om databeskyttelse, herunder retningslinjer, compliance-værktøjer og oplysningskampagner for borgere, forskere og virksomheder, er af afgørende betydning, navnlig for udviklingen af EOSC og for fremme af samarbejdet på forskningsområdet, bl.a. gennem højtydende databehandling;

97.  mener, at frie datastrømme er til gavn for den digitale økonomi og udviklingen af videnskab og forskning; understreger, at Kommissionens initiativ om frie datastrømme bør give den voksende europæiske cloudcomputingsektor mulighed for at placere sig i forreste linje af det globale innovationskapløb, bl.a. i forbindelse med forsknings- og innovationsformål; minder om, at enhver overførsel af persondata til cloudinfrastrukturer eller andre modtagere, som befinder sig uden for EU, bør overholde de regler for overførsler, der er fastsat i den generelle forordning om databeskyttelse, og at Kommissionens initiativ om frie datastrømme bør være i overensstemmelse med disse bestemmelser; understreger, at initiativet også bør have til formål at mindske restriktionerne med hensyn til, hvor virksomheder bør placere infrastruktur eller opbevare data, eftersom disse vil hæmme udviklingen af Europas økonomi og hindre forskere i at drage den fulde nytte af datadreven forskning, samtidig med at restriktionerne i databeskyttelseslovgivningen opretholdes med henblik på at forhindre eventuel senere misbrug vedrørende EOSC;

98.  er fast overbevist om, at Unionen bør gå i spidsen for så vidt angår sikkerhed og beskyttelse af persondata, herunder følsomme data, og bør sikre en høj grad af databeskyttelse og datasikkerhed i hele verden; mener, at EU's databeskyttelsesramme sammen med en inklusiv strategi for cybersikkerhed, der vil sikre en pålidelig datainfrastruktur, som er beskyttet mod tab af data, indtrængen eller angreb, kan udgøre en konkurrencefordel for europæiske virksomheder med hensyn til privatlivets fred; opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at EOSC bevarer den videnskabelige uafhængighed og objektivitet i forskningen og beskytter arbejdet i det videnskabelige samfund i Unionen;

99.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at problemer vedrørende grundlæggende rettigheder, databeskyttelse, intellektuelle ejendomsrettigheder og følsom information behandles under streng overholdelse af den generelle forordning om databeskyttelse og databeskyttelsesdirektivet; gør opmærksom på, at sikkerhedstruslerne mod cloudinfrastrukturen er blevet mere internationale, diffuse og komplekse, vanskeliggør en mere intensiv brug heraf og derfor kræver et europæisk samarbejde; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaternes nationale myndigheder til i samråd med Den Europæiske Unions Agentur for Net- og Informationssikkerhed (ENISA) at samarbejde om at skabe en sikker og pålidelig digital infrastruktur og opbygge et højt niveau af cybersikkerhed i overensstemmelse med NIS-direktivet;

100.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at dette initiativ er egnet til formålet og er fremtidsorienteret, fremtidssikret og teknologisk neutralt og fremhæver, at Kommissionen og medlemsstaterne skal lytte til markedet og til cloud computing-industrien selv for at imødekomme sektorens aktuelle og fremtidige efterspørgsel og for at tilskynde til innovation i cloudbaserede teknologier;

101.  bemærker big data’s potentiale for at tilskynde til teknologisk innovation og opbygning af en videnbaseret økonomi; bemærker, at en mindskelse af hindringerne for videndeling vil styrke virksomhedernes konkurrenceevne og samtidig være til gavn for lokale og regionale myndigheder; fremhæver betydningen af at styrke dataportabilitet;

102.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at arbejde med industriledede initiativer vedrørende fastsættelse af standarder for at sikre, det indre marked forbliver tilgængeligt for tredjelande og tilpasningsdygtigt over for teknologisk udvikling, og undgå hindringer, der vil bremse innovation og konkurrenceevne i Europa; bemærker, at fastsættelse af standarder i forbindelse med datasikkerhed og beskyttelse af privatlivets fred hænger tæt sammen med spørgsmålet om jurisdiktion, og at nationale myndigheder spiller en central rolle heri;

103.  fremhæver, at der skal tages højde for eksisterende initiativer for at undgå duplikering, der kan bremse åbenhed, konkurrence og vækst, og at markedsdrevne, fælleseuropæiske standarder for datadeling skal overholde internationale standarder;

104.  understreger behovet for at finde en balance mellem reelle bekymringer om databeskyttelse og behovet for at sikre en uudnyttet "fri datastrøm"; minder om behovet for, at eksisterende regler om databeskyttelse overholdes på et åbent marked for big data;

105.  bakker op om forslaget om at gøre åbne forskningsdata til standard for nye Horisont 2020-projekter, fordi offentligt finansierede forskningsdata er et offentligt gode, produceret i offentlighedens interesse og bør være tilgængelige med så få restriktioner som muligt på en rettidig og ansvarlig måde;

106.  påpeger, at det europæiske cloudinitiativ fokuserer på potentielt følsomme sektorer inden for forskning og udvikling samt myndigheders e-portaler; fastholder, at spørgsmålet om cybersikkerhed for cloudtjenester bedst behandles inden for rammerne af direktivet om net- og informationssikkerhed;

107.  påpeger betydningen af at styrke interoperabiliteten mellem forskelligt udstyr inden for netværk, yde sikkerhedsgarantier og fremme forsyningskæder for komponenter, som alle er vigtige forudsætninger for at kunne afsætte teknologien;

108.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

• [1]  Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0133.
• [2]  EUT L 318 af 4.12.2015, s. 1.
• [3]  EUT L 175 af 27.6.2013, s. 1.
• [4]  Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0089.
• [5]  Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0009.
• [6]  Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0032.
• [7]  Vedtagne tekster, , P7_TA(2013)0535.
• [8]  EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1.
• [9]  EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1.
• [10]  EUT L 119 af 4.5.2016, s. 89.

UDTALELSE fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (29.11.2016)

til Udvalget om Industri, Forskning og Energi

om det europæiske cloud-initiativ
(2016/2145(INI))

Ordfører for udtalelse: Eva Paunova

FORSLAG

Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse opfordrer Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  hilser Kommissionens europæiske cloudinitiativ velkommen som et led i gennemførelsen af strategien for det digitale indre marked og pakken vedrørende digitalisering af EU's industri, der skal fremme væksten i den europæiske digitale økonomi, bidrage til de europæiske virksomhedes konkurrenceevne og styrke deres globale markedsposition; opfordrer Kommissionen til ved hjælp af klart definerede foranstaltninger at sikre, at initiativet passer til formålet, er udadvendt og fremtidssikret og ikke skaber overdrevne eller ubegrundede barrierer;

2.  påskønner "open science"-tilgangen og den rolle, den spiller for opbygningen af en europæisk vidensøkonomi og for en yderligere forbedring af kvaliteten af forskningen og dens udvikling i EU; understreger, at værdien af de indsamlede forskningsdata på nuværende tidspunkt ikke udnyttes optimalt af erhvervslivet, navnlig af SMV'er, på grund af manglen på frie datastrømme hen over landegrænser og manglende adgang til en enkelt platform eller portal, og bemærker, at Kommissionen sigter på, at alle de videnskabelige data, der kommer ud af Horisont 2020-programmet, i udgangspunktet skal være åbne;

3.  støtter en åben europæisk forskningscloud, da en sådan vil lette udvekslingen af data fra offentligt finansieret forskning, og støtter oprettelsen af et virtuelt miljø, hvor forskere og fagfolk kan lagre, udveksle, forvalte, analysere og genbruge deres forskningsdata på tværs af discipliner og grænser og derved sætte en stopper for fragmentering og opsplitning; opfordrer indtrængende Kommissionen til anvende en bred tilgang til åben videnskab, som inddrager open science-samfundet og uafhængige forskere, skabe større klarhed om de definitioner, der anvendes i meddelelsen, herunder navnlig foretage en klar sondring mellem det europæiske cloudinitiativ og den åbne europæiske forskningscloud, og til at ajourføre lovgivningen i overensstemmelse hermed med henblik på at lette genbrug af forskningsresultater;

4.  støtter Kommissionens intentioner om at fjerne hindringer, navnlig af teknisk og lovmæssig karakter, for den frie bevægelighed for data og datatjenester og urimelige datalokaliseringskrav samt fremme dataenes interoperabilitet ved at kæde det europæiske cloudinitiativ sammen med initiativet om frie datastrømme; mener, at det for at opnå et digitalt samfund er nødvendigt, at frie datastrømme betragtes som den femte frihed i det indre marked; påpeger, at klare juridiske rammer, tilstrækkelige færdigheder og ressourcer i forbindelse med forvaltningen af big data samt anerkendelse af relevante faglige kvalifikationer er forudsætninger for at frigøre cloud computings fulde potentiale; opfordrer indtrængende Kommissionen til i samarbejde med interessenterne, navnlig i erhvervslivet, at identificere uddannelsesmuligheder inden for big data og programmering, bl.a. som led i "dagsordenen for nye kvalifikationer", samt til at identificere incitamenter for interessenter, især SMV'er og startups, til at anvende, åbne og udveksle data på det indre marked;

5.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at problemer vedrørende grundlæggende rettigheder, databeskyttelse, intellektuelle ejendomsrettigheder og følsom information behandles under streng overholdelse af den generelle forordning om databeskyttelse og databeskyttelsesdirektivet; gør opmærksom på, at sikkerhedstruslerne mod cloudinfrastrukturen er blevet mere internationale, diffuse og komplekse, vanskeliggør en mere intensiv brug heraf og derfor kræver et europæisk samarbejde; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaternes nationale myndigheder til i samråd med Den Europæiske Unions Agentur for Net- og Informationssikkerhed (ENISA) at samarbejde om at skabe en sikker og pålidelig digital infrastruktur og opbygge et højt niveau af cybersikkerhed i overensstemmelse med NIS-direktivet;

6.  minder om de positive resultater, der er opnået med eksisterende paneuropæiske strukturer og de åbne data, der er tilgængelige i de nationale datalagre; anerkender, at der stadig er mange hindringer for den fulde udnyttelse af dette initiativ på det indre marked; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at undersøge potentialet i allerede tilgængelige data og sikre en sammenhængende strategi for åbne data og muligheden for at genbruge sådanne data på tværs af medlemsstaterne; påpeger nødvendigheden af, at Kommissionen og medlemsstaterne undersøger behovet for yderligere investeringer i grænseoverskridende fysisk infrastruktur med særligt fokus på at kombinere højtydende databehandling, højhastighedsbredbåndsnet og masselagring af data for at opnå en blomstrende, datadreven europæisk økonomi; opfordrer Kommissionen til at overveje globale, industriledede og andre internationale partnerskaber på dette område;

7.  understreger betydningen af, at det europæiske cloudinitiativ bliver baseret på Connecting Europe-facilitetens byggesten, navnlig e-ID'er og e-underskrifter, for at styrke brugernes tillid til sikker, interoperabel og gnidningsløs elektronisk kommunikation i hele Europa;

8.  påpeger, at standarder bør afspejle et påvist behov for erhvervslivet og andre interessenter; understreger, at det er vigtigt at formulere og nå til enighed om høje fælles standarder, der kan sikre adgang til og effektiv brug og deling af data på tværs af individuelle discipliner, institutioner og landegrænser; opfordrer Kommissionen til i relevant omfang at identificere de bedste certificeringsordninger i medlemsstaterne og udarbejde et paneuropæisk sæt af standarder med inddragelse af de relevante interessenter, der skal gøre det lettere at udveksle data samt bygge på åbne og globale standarder, når det er berettiget; understreger vigtigheden af, at de initiativer, der tages i relation til det europæiske cloudinitiativ, afspejler det indre markeds behov, og at det forbliver globalt tilgængeligt og lydhørt over for den teknologiske udvikling;

9.  fremhæver, at blot 12 % af den finansiering, der er forpligtet under Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI), på nuværende tidspunkt går til aktioner på det digitale område; opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremlægge målrettede tiltag, der reelt kan forbedre inddragelsen af alle EU-fonde, herunder navnlig EFSI, i projekter relateret til det digitale indre marked, herunder vedrørende datadelingsinitiativer, digital tilgængelighed, infrastruktur og EU-dækkende digital konnektivitet, og til at afsætte flere ressourcer til at styrke europæisk forskning, udvikling og innovation, herunder inden for teknologier til beskyttelse af privatlivets fred og open source-sikkerhed; mener, at dette initiativ bør udvikles i synergi med andre Horisont 2020-programmerne, herunder i forbindelse med "private cloud computing" og e-forvaltning;

10.  påpeger, at centrale interessenter er underrepræsenterede i drøftelserne og i storskalapilotprojekter; mener, at aktiv inddragelse af interessenter fra den offentlige og private sektor samt civilsamfundet på lokalt, regionalt, nationalt og europæisk plan må være en forudsætning for en effektiv udveksling af information, uden at dette må medføre administrative byrder; understreger, at det europæiske cloudinitiativ bør opfylde behovet hos og være til gavn for ikke alene forskningsmiljøet, men også erhvervslivet, herunder SMV'er og startups, samt offentlige administrationer og forbrugere.

RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNINGI RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	29.11.2016
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	30 2 2
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Dita Charanzová, Carlos Coelho, Anna Maria Corazza Bildt, Daniel Dalton, Dennis de Jong, Pascal Durand, Vicky Ford, Ildikó Gáll-Pelcz, Evelyne Gebhardt, Maria Grapini, Sergio Gutiérrez Prieto, Robert Jarosław Iwaszkiewicz, Liisa Jaakonsaari, Morten Løkkegaard, Marlene Mizzi, Jiří Pospíšil, Virginie Rozière, Christel Schaldemose, Olga Sehnalová, Igor Šoltes, Ivan Štefanec, Mylène Troszczynski, Mihai Ţurcanu, Marco Zullo
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Lucy Anderson, Anna Hedh, Kaja Kallas, Roberta Metsola, Dariusz Rosati, Adam Szejnfeld, Theodoros Zagorakis
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)	Bill Etheridge, Andrey Kovatchev

UDTALELSE fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (14.12.2016)

til Udvalget om Industri, Forskning og Energi

om det europæiske cloud-initiativ
(2016/2145(INI))

Ordfører for udtalelse: Michał Boni

FORSLAG

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender opfordrer Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A.  der henviser til, at samarbejde mellem europæiske videnskabskredse, anvendelsen og udvekslingen af data – altid i overensstemmelse med databeskyttelsesmyndighederne – og anvendelsen af nye teknologiske løsninger, herunder cloudcomputing og digitalisering af europæisk forskning, er centrale elementer for udviklingen af det digitale indre marked; der henviser til, at den europæiske åbne forskningscloud vil have en positiv indvirkning på den videnskabelige udvikling i Europa; der henviser til, at den skal udvikles og anvendes under behørig hensyntagen til de grundlæggende rettigheder, der er nedfældet i chartret om grundlæggende rettigheder;

1.  understreger, at udviklingen af den europæiske åbne forskningscloud skal finde sted under behørig overholdelse af de grundlæggende rettigheder, der er nedfældet i chartret om grundlæggende rettigheder, navnlig retten til databeskyttelse, privatlivets fred, frihed og sikkerhed, og at denne skal overholde principperne om indbygget privatlivsbeskyttelse og privatlivsbeskyttelse som standard og principperne om proportionalitet, nødvendighed, dataminimering og formålsbegrænsning; erkender, at anvendelsen af yderligere sikkerhedsgarantier, som f.eks. pseudonymisering, anonymisering eller kryptografi, herunder kryptering, kan mindske risici og styrke beskyttelsen af de berørte registrerede, når persondata anvendes i store dataapplikationer eller cloudcomputing; minder om, at anonymisering er en irreversibel proces, og opfordrer Kommissionen til at udarbejde retningslinjer for, hvordan data kan anonymiseres; gentager, at der er behov for særlig beskyttelse af følsomme data i overensstemmelse med den gældende lovgivning; understreger, at ovennævnte principper sammen med høje standarder for kvalitet, pålidelighed og fortrolighed er nødvendige for forbrugernes tillid til dette europæiske cloud-initiativ;

2.  understreger, at anvendelsen af åbne standarder samt gratis software og open source-software er særlig vigtig for at garantere den nødvendige gennemsigtighed med hensyn til, hvordan personoplysninger og andre følsomme datatyper rent faktisk bliver beskyttet;

3.  mener, at EU's nuværende databeskyttelseslovgivning, navnlig den for nylig vedtagne generelle forordning om databeskyttelse (forordning (EU) nr. 2016/679[1]) og direktivet om databeskyttelse på retshåndhævelsesområdet (direktiv (EU) 2016/680[2]), fastlægger stærke sikkerhedsgarantier for beskyttelse af persondata, herunder dem, der er indsamlet, aggregeret og pseudonymiseret med videnskabelige forskningsmål for øje, og følsomme data vedrørende sundhed, sammen med særlige betingelser for deres offentliggørelse, de registreredes ret til indsigelse mod yderligere behandling og regler om adgang for retshåndhævende myndigheder i forbindelse med strafferetlig efterforskning; opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til disse sikkerhedsgarantier i forbindelse med udviklingen af den europæiske åbne forskningscloud og gennemførelsen af reglerne om adgang til data, der opbevares deri; erkender, at en harmoniseret tilgang til gennemførelsen af den generelle forordning om databeskyttelse, herunder retningslinjer, værktøjssæt til at sikre overholdelse og oplysningskampagner for borgere, forskere og virksomheder, er af afgørende betydning, navnlig for udviklingen af den europæiske åbne forskningscloud og fremme af samarbejde på forskningsområdet, bl.a. gennem højtydende databehandling;

4.  mener, at frie datastrømme er til gavn for den digitale økonomi og udviklingen af videnskab og forskning; understreger, at Kommissionens initiativ om frie datastrømme bør give den voksende europæiske cloudcomputingsektor mulighed for at placere sig i forreste linje af det globale innovationskapløb, bl.a. i forbindelse med forsknings- og innovationsformål; minder om, at enhver overførsel af persondata til cloudinfrastrukturer eller andre modtagere, som befinder sig uden for Unionen, bør overholde de regler for overførsler, der er fastsat i den generelle forordning om databeskyttelse, og at Kommissionens initiativ om frie datastrømme bør være i overensstemmelse med disse bestemmelser; understreger, at initiativet også bør have til formål at mindske restriktionerne med hensyn til, hvor virksomheder bør placere infrastruktur eller opbevare data, eftersom disse vil hæmme udviklingen af Europas økonomi og hindre forskere i at drage den fulde nytte af datadrevet forskning, samtidig med at restriktionerne for overholdelse af databeskyttelseslovgivningen opretholdes med henblik på at forhindre eventuel senere misbrug vedrørende den europæiske åbne forskningscloud;

5.  understreger, at forskermiljøet har behov for en sikret og sikker open source-højkapacitetsinfrastruktur med henblik på at fremme forskning og forebygge eventuelle sikkerhedsbrud, cyberangreb eller misbrug af persondata, navnlig når store mængder af data indsamles, lagres og behandles; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte og motivere udviklingen af den nødvendige teknologi, herunder kryptografisk teknologi, under hensyntagen til tilgangen om indbygget sikkerhed; støtter Kommissionens bestræbelser på at styrke samarbejdet mellem offentlige myndigheder, den europæiske industri, bl.a. SMV'er og nystartede virksomheder, forskere og den akademiske verden inden for områderne big data og cybersikkerhed fra de tidlige faser af forsknings- og innovationsprocessen med henblik på at muliggøre innovative og pålidelige europæiske løsninger og markedsmuligheder, samtidig med at der sikres et passende sikkerhedsniveau;

6.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre en stærk og absolut nødvendig udvikling af de stærkest mulige krypteringssystemer, der ikke kan bringes i fare, selv af fjendtlige udenlandske statslige aktører, og som vil beskytte det videnskabelige samfunds arbejde inden for EU, hvor det er nødvendigt;

7.  er fast overbevist om, at Unionen bør gå i spidsen for så vidt angår sikkerhed og beskyttelse af persondata, herunder følsomme data, og bør sikre en høj grad af databeskyttelse og datasikkerhed i hele verden; mener, at EU's databeskyttelsesramme sammen med en inklusiv strategi for cybersikkerhed, der vil sikre en pålidelig datainfrastruktur, som er beskyttet mod tab af data, indtrængen eller angreb, kan udgøre en konkurrencefordel for europæiske virksomheder med hensyn til privatlivets fred; opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at den europæiske cloud vil bevare den videnskabelige uafhængighed og objektivitet i forskningen og beskytte arbejdet i det videnskabelige samfund i Unionen.

RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNING I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	8.12.2016
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	48 1 2
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Jan Philipp Albrecht, Heinz K. Becker, Malin Björk, Caterina Chinnici, Ignazio Corrao, Agustín Díaz de Mera García Consuegra, Frank Engel, Cornelia Ernst, Tanja Fajon, Laura Ferrara, Lorenzo Fontana, Ana Gomes, Nathalie Griesbeck, Sylvie Guillaume, Jussi Halla-aho, Monika Hohlmeier, Filiz Hyusmenova, Barbara Kudrycka, Cécile Kashetu Kyenge, Marju Lauristin, Claude Moraes, József Nagy, Péter Niedermüller, Birgit Sippel, Branislav Škripek, Csaba Sógor, Helga Stevens, Traian Ungureanu, Bodil Valero, Marie-Christine Vergiat, Harald Vilimsky, Udo Voigt, Josef Weidenholzer, Cecilia Wikström, Kristina Winberg, Tomáš Zdechovský
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Marina Albiol Guzmán, Carlos Coelho, Anna Maria Corazza Bildt, Pál Csáky, Daniel Dalton, Maria Grapini, Marek Jurek, Jean Lambert, Jeroen Lenaers, Angelika Mlinar, Morten Helveg Petersen, Salvatore Domenico Pogliese, Christine Revault D’Allonnes Bonnefoy
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)	Karoline Graswander-Hainz, Esther Herranz García

• [1]  EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1.
• [2]  EUT L 119 af 4.5.2016, s. 89.

RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNING I KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	12.1.2017
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	46 7 0
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Bendt Bendtsen, Xabier Benito Ziluaga, José Blanco López, Angelo Ciocca, Jakop Dalunde, Pilar del Castillo Vera, Fredrick Federley, Ashley Fox, Adam Gierek, Theresa Griffin, Roger Helmer, Eva Kaili, Kaja Kallas, Krišjānis Kariņš, Seán Kelly, Jeppe Kofod, Zdzisław Krasnodębski, Miapetra Kumpula-Natri, Edouard Martin, Angelika Mlinar, Dan Nica, Angelika Niebler, Herbert Reul, Jean-Luc Schaffhauser, Dario Tamburrano, Patrizia Toia, Evžen Tošenovský, Claude Turmes, Vladimir Urutchev, Adina-Ioana Vălean, Henna Virkkunen, Martina Werner, Lieve Wierinck, Hermann Winkler, Anna Záborská, Flavio Zanonato, Carlos Zorrinho
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Pilar Ayuso, Michał Boni, Eugen Freund, Françoise Grossetête, Gunnar Hökmark, Svetoslav Hristov Malinov, Marisa Matias, Dominique Riquet, Massimiliano Salini, Anne Sander, Maria Spyraki, Anneleen Van Bossuyt, Cora van Nieuwenhuizen
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. forretningsordenens art. 200, stk. 2	Florent Marcellesi, Georgi Pirinski, Ernest Urtasun