BETÆNKNING om minimumsnormer for beskyttelse af kaniner til konsum

30.1.2017 - (2016/2077(INI))

Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter
Ordfører: Stefan Eck

Ændringsforslag

• 001-001 (PDF - 155 KB)
• 001-001 (DOC - 39 KB)
• 002-002 (PDF - 9 KB)
• 002-002 (DOC - 48 KB)
• 003-003 (PDF - 110 KB)
• 003-003 (DOC - 50 KB)

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om minimumsnormer for beskyttelse af kaniner til konsum

(2016/2077(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 13 og 43 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til Rådets direktiv 2008/120/EF om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af svin,

–  der henviser til Rådets direktiv 2008/119/EF af 18. december 2008 om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af kalve,

–  der henviser til Rådets direktiv 1999/74/EF af 19. juli 1999 om mindstekrav til beskyttelse af æglæggende høner,

–  der henviser til Rådets direktiv 2007/43/EF af 28. juni 2007 om minimumsforskrifter for beskyttelse af slagtekyllinger,

–  der henviser til Rådets direktiv 98/58/EF af 20. juli 1998 om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål,

–  der henviser til særnummer Eurobarometer 442 af marts 2016 om europæernes holdninger til dyrevelfærd,

–  der henviser til Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet EFSA's videnskabelige udtalelse om dyrs velfærd under transport af 12. januar 2011,

–  der henviser til EFSA's videnskabelige udtalelse om indvirkningen af de nuværende husnings- og opdrætssystemer for avlede tamkaniner af 11. oktober 2005,

–  der henviser til kapitel 7.5 i Verdensorganisationen for Dyresundhed OIE's sundhedskodeks for terrestriske dyr om dyreslagtning,

–  der henviser til den britiske kodeks med henstillinger om kaninvelfærd,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A8-0011/2017),

A.  der henviser til, at kaninen er det fjerde mest avlede dyr i verden og den næstmest avlede dyreart i EU målt i antal;

B.  der henviser til, at EU-baserede producenter skal opfylde høje standarder for dyresundhed og -velfærd, som ikke altid er obligatoriske i tredjelande, der eksporterer dyr til slagtning i EU;

C.  der henviser til, at forbrugerne bliver stadig mere opmærksomme på de forhold, som dyrene opdrættes under;

D.  der henviser til, at kaninavlsbranchen er særdeles hårdt ramt af nedgangen i kødforbruget i EU såvel som af krisen i landsbruget, og at salgspriserne er faldet med ca. 20 % på tre år, mens produktionsomkostningerne er uændrede;

E.  der henviser til, at der bør tages hensyn til det ernæringsmæssige bidrag fra kaninkød og den rolle, som produktion heraf spiller i familiestyrede virksomheder, hvor det er grundlag for en betydelig andel af jobs for kvinder i mange landdistrikter, hvor der ikke er mange muligheder for diversificering af husdyrbedrifter;

F.  der henviser til, at der skal tages hensyn til landbrugernes velfærd såvel som til dyrenes velfærd;

G.  der henviser til, at de fleste avlskaniner avles til kødproduktion, idet over 340 millioner kaniner slagtes for deres kød hvert år; der henviser til, at kaninopdræt udgør mindre end 1 % af EU's samlede produktion inden for husdyrhold;

H.   der henviser til, at kaninavlsbranchen i EU er præget af støt tilbagegang, og at prognoserne for 2016 indikerer, at markedet vil skrumpe ind med 3,9 % som følgende af faldet i forbruget af kaninkød; der henviser til, at kaninavlsbranchen i EU fungerer på de globale markedsbetingelser og ikke modtager nogen form for direkte støtte eller markedsintervention under første søjle af den fælles landbrugspolitik;

I.   der henviser til, at EU har en negativ handelsbalance med Kina, hvad angår kaninkød; der henviser til, at 99 % af kaninkød importeret til EU stammer fra Kina; der henviser til, at kinesiske producenter vil udkonkurrere EU-landbrugere med deraf følgende skadelige implikationer for dyrevelfærden, hvis der ikke tages affære;

J.  der henviser til, at det både er vigtigt og nødvendigt at opnå og fastholde en profitabel kaninproduktion, således at denne fortsat kan medvirke til at bevare sammenhængskraften og beskæftigelsen, især for kvinder, i landdistrikter, hvor andre typer produktion ikke er mulig, samt at fortsætte med at yde varieret føde af høj kvalitet til forbrugerne;

K.  der henviser til, at EU på verdensplan er det førende land inden for kaninavl, foran Asien og især Kina, der med en produktion på 417 000 tons kadavere indtager førerpositionen blandt eksporterende lande;

L.  der henviser til, at kaninavlere og branchen som helhed har en interesse i at sikre, at kaninavl finder sted i overensstemmelse med EU's produktionsmodel og fortsat opretholder verdens højeste standarder for så vidt angår fødevaresikkerhed, dyresundhed og -velfærd og respekt for miljøet;

M.  der henviser til, at europæisk kaninavl er baseret på sameksistensen af forskellige produktionssystemer, og at kaninavl er et vigtigt middel til at diversificere indtægterne for et stort antal smålandbrug overalt i landområder;

N.  der henviser til, at kaninkød, hvoraf forbruget er gennemsnitligt 1,70 kg pr. indbygger, er et af de mindst forbrugte kødtyper i EU (mellem 1 og 2 % af det samlede kødforbrug);

O.  der henviser til, at der er grund til alvorlig bekymring vedrørende den ringe velfærd, det høje stressniveau, dødeligheden og sygeligheden blandt avlskaniner i Europa, hvilket EFSA konkluderede allerede i 2005; der henviser til, at husning, fodring, genetik, sundhedsforhold eller optimering af avlskaniners mentale tilstand er vitale anliggender for interessehaverne inden for kaninavl, navnlig hvad angår opretholdelse af dyresundhed og dyrevelfærd;

P.  der henviser til, at flertallet af kaniner i EU efter tæmning almindeligvis holdes i batteribure, hvis specifikationer kan – hvad der ofte er tilfældet – variere fra land til land;

Q.  der henviser til, at kaninen ligesom andre dyrearter, der lever i menneskers nærhed, bibeholder elementer af sin naturlige adfærd, og der skal derfor forskes yderligere i foranstaltninger og betingelser under opdrættet for at sikre, at kaninerne så vidt muligt er i stand til fortsat at udfolde deres adfærd, forudsat at det er til gavn for deres eget helbred;

R.   der henviser til, at der med henblik på intensiv avl benyttes kaninracer, der vokser hurtigt og tidligt, undertiden også kaldet kødkaniner, især kommercielle krydsninger brugt på stordriftsbrug til produktion af dyr for kødets skyld;

S.  der henviser til, at økologiske produktionssystemer, hvor opfedningskaniner holdes i kaningårde med adgang til et lille græsareal og generelt har mere plads er et muligt alternativ til batteriopdræt, omend sådanne gruppehusningssystemer kan udgøre problemer i relation til negativ social adfærd og aggressivitet blandt dyrene, der forårsager læsioner som svækker deres helbred og velfærd og medfører en stigning i sygdomme overført ad oral-fækal vej;

T.   der henviser til, at visse nationale regler om organisk produktion slår til lyd for, at kaniner opdrættes i kaningårde udstyret med adgang til mindre græsarealer neden for redekassen;

U.   der henviser til, at der ligesom i tilfældet med andre arter såsom fjerkræ vil kunne forskes i alternative produktionssystemer, herunder organiske produktionssystemer der kan tilbyde forbrugerne et større udbud af fødevareprodukter, som hidtil kun er blevet udviklet i begrænset omfang;

V.   der under henvisning til ovenstående henviser til, at der kan udføres yderligere forskning om udfordringerne og mulighederne ved kaningårdssystemer;

W.   der henviser til, at branchens lave niveau af økonomisk betydning i EU har en afskrækkende virkning på viljen til at foretage forskning og innovation med henblik på at forbedre kaninsundhed og velfærd;

X.  der henviser til, at der gælder EU-minimumsstandarder for svineavl[1], kalveavl[2], liggehøner[3] og slagtekyllinger[4] såvel som et overordnet Rådsdirektiv om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål[5], men at der ikke er indført nogen specifik EU-lovgivning om minimumsstandarder for beskyttelse af avlskaniner; der henviser til, at et voksende antal forbrugere og borgere rundt om i EU udbeder sig regulering og bedre velfærd for avlskaniner;

Y.   der henviser til, at forbuddet mod konventionel indespærring i bure af liggehøner under direktiv 1999/74/EF nu er trådt i kraft og overvejende er blevet vellykket gennemført i national ret i medlemsstaterne;

Z.  der henviser til, at nogle medlemsstater har indført national lovgivning og retskrav vedrørende kaninavl og har udarbejdet vejledninger i bedste praksis i samarbejde med branchen; der henviser til, at Østrig i 2012 indførte et forbud mod at holde kaniner til kødproduktion i bure, og at Belgien har indført en lov med det formål at udfase batteribure og erstatte dem med parksystemer inden 2025;

AA.  der henviser til, at Den Europæiske Dyrevelfærdsstrategi argumenterede for, at den eksisterende lovgivning skal implementeres fuldt ud i praksis, før der indføres ny lovgivning, og at der bør tilskyndes til udarbejdelse af vejledninger i bedste praksis;

AB.  der henviser til, at medlemsstaterne og Kommissionen i betragtning af kravet om en overgang til alternative produktionssystemer og af kaninavlens begrænsede økonomiske andel i EU's dyreproduktion bør tilskyndes til at foretage yderligere forskning i områder inden for kaninsundhed, -velfærd, -opdræt, -husning, -næring, - adfærd og bedøvelse;

AC.  der henviser til, at EFSA's videnskabelige udtalelse fra 2005 om husnings- og avlssystemer for avlskaniner anbefalede en stigning i burstørrelse, lavere øvre grænse for belægningsgrad for ungdyr og behandlingsindgreb, herunder brug af tilsætningsstoffer, for at nedbringe sygdomsforekomst;

AD.  der henviser til, at OIE- sundhedskodeksen for slagtning af terrestriske dyr, herunder om bedøvelsesmetoder og videnskrav til operatører, finder anvendelse på kaniner;

AE.  der henviser til, at artikel 3 i Rådets direktiv 98/58/EF om dyrevelfærd kræver, at der tages "alle passende foranstaltninger" til at sikre dyrs velfærd, og artikel 4 fastslår standarder for dyrehold med henvisning til "anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer", hvilket omfatter de standarder, der er fastsat af EFSA og OIE;

Generelle bemærkninger

1.  bemærker, at kaniner i EU sædvanligvis opdrættes i konventionelle ustrøede bure, der er et goldt miljø udstyret med blot en drikke- og fodertrug og ikke lever op til de vilkår for optimal opdræt, som er fastslået af de seneste videnskabelige forskningsresultater; bemærker desuden, at kaniner sommetider udelukkende fodres med foderkugler og ikke har adgang til fiberholdige materialer og at de trange kår i golde trådbure kan føre til unormal adfærd;

2.   bemærker, at der er brug for yderligere videnskabelig forskning i husningssystemer, der kan fremme gode sundhedsforhold og begrænse risikoen for, at dyrene bliver syge eller inficeret;

3.  anerkender, at alternativer til kaninavl i bure implementeres med succes, såsom parksystemer eller bursystemer, med græs som primær fødekilde, hvilket forbedrer velvære og velfærden for de opdrættede kaniner; mener, at der bør udvikles, forbedres og tilskyndes til alternative systemer, samtidig med at det erkendes, at efterspørgslen efter kaninkød fra sådanne systemer i nogen grad kan begrænses af indvirkningen af yderligere produktionsomkostninger på forbrugerprisen;

4.  tilskynder til brug af fælles parksystemer, eftersom disse giver øget leveplads, der tillader social og bevægelsesbaseret adfærd; gør opmærksom på, at fælles parksystemer forbedrer velfærden for avlskaniner, idet de gør det muligt for dyrene at leve på en måde, der i større grad minder om deres naturlige tilstand; fremhæver, at dyrenes helbred også er bestemt af to væsentlige avlspraksisser, nemlig dels husningens stemningsmæssige forhold og dels udvikling af tilstrækkelig opdræt, biologisk sikkerhed og driftspraksis;

5.   opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at iværksætte yderligere forskning i at finde de bedst mulige husningssystemer til forbedring af dyrevelfærd i forskellige former for landbrug, så det gøres muligt at foretage forbedringer af bedrifter samtidig med at deres bæredygtighed sikres;

6.  fremhæver, at alt kaninkød på EU's marked skal være i overensstemmelse med standarderne for fødevaresikkerhed, -kvalitet og dyrevelfærdskriterier, hvilket også gælder importvarer fra tredjelande; fremhæver farerne ved urimelig konkurrence fra tredjelande, hvis ækvivalente standarder og kriterier ikke gælder for importvarer;

7.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at bevare kvalitet og sikkerhed ved import af kaninkød ved at sørge for grundig kontrol og inspektion ved importvarernes ankomst til EU;

8.  glæder sig over etableringen af en EU-platform for dyrevelfærd, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udveksle og fremme gode praksisser inden for kaninavl;

Kaninavl

9.  fremhæver, at kaninavlen i EU er højintensiv, men at de forhold, hvorunder kaniner avles og holdes, varierer, afhængigt af de formål, kaninernes avles til, og de varierende forbrugerkrav i de forskellige medlemsstater;

10.  gør opmærksom på, at burstørrelser varierer alt afhængigt af dyrenes alder og vægt og til, at dette influerer på deres bevægelsesmønstre såsom at strække sig, sidde eller stå op med opadpegende ører ("opmærksom"-stillingen er typisk for arten), stå på bagbenene, vende rundt og hoppe; understreger, at denne mangel på bevægelse også kan føre til svage knogler, stereotyp adfærd og trædepudelæsioner;

11.  fremhæver, at husningssystemerne med tiden er blevet forbedret med nye indretninger såsom fodskamler, der har til formål at begrænse fodlæsioner og forbedre velfærden; gør dog opmærksom på, at nogle af de ældre burmodeller kan anses for at have en uhensigtsmæssig udformning efter moderne standarder;

12.  bemærker med foruroligelse, at en høj sygdoms- og dødelighedsrate er karakteristisk for avlskaniner på grund af faktorer såsom højere rate af parasitinfektioner (coccidiosis, børneorm etc.) og sårbarhed over for smitsomme sygdomme som HDV og myxomatosis;

13.   gør opmærksom på, at EFSA i 2005 konkluderede, at dødeligheds- og sygelighedsrater blandt avlskaniner forekom betragteligt højere end for andre avlede dyrearter på grund af tarm- og luftvejsinfektioner samt reproduktionsproblemer; bemærkede endvidere, at samme EFSA-rapport advarede om de øgede risici, som bestod for kaniners sundhed, ved produktion på jorden, sammenlignet med i bure, specifikt på grund af coccidiosis og parasitinfektioner;

14.  glæder sig over de fremskridt, som indtil flere producenter har gjort for at forbedre udformningen af husningssystemerne i tråd med EFSA's anbefalinger; udtrykker imidlertid bekymring over det ringe antal behandlingsformer og forskningstiltag rettet mod at imødegå sygdomme blandt avlskaniner;

Kaninopdræt

15.  udtrykker sin bekymring over, at kaniner, der avles og opfedes til kødproduktion i EU, og som holdes i gammeldags bure, der ikke lever op til moderne landbrugskrav, kun råder over et areal pr. kanin, der er mindre end to A4-ark;

16.  gør opmærksom på, at kaniner er yderst følsomme dyr og kan lide af en lang række velværeproblemer og sygdomme forårsaget af uhensigtsmæssige avlsforhold, herunder dødelige vira, luftvejssygdomme og ømme haser, fordi de sidder på et burgulv af trådnet;

17.  gør opmærksom på at der kun er få behandlingsmuligheder til rådighed for kaninopdrættere og dyrlæger til at behandle sundhedsproblemer, og at der er brug for en øget indsats for at udbedre savnet af forskning og investeringer i medicin til mindre brug og behandling af mindre arter;

18.  gør også opmærksom på, at ernæring har en betydelig effekt på dyrevelfærd og -sundhed, og kaniner bør derfor konstant have adgang til varieret føde med fornødent fiberindhold;

19.  bemærker ikke desto mindre, at sundhedsrisici er begrænsede takket være de meget strenge EU-sundhedsregler og understreger, at lidende dyr som følge af gældende lovgivning[6] øjeblikkelig bliver behandlet med medicin og isolering under rekonvalescensen, eller om nødvendigt aflives;

20.  anerkender betydningen af at tilbyde kurser til personer, der beskæftiger sig med enhver form for håndtering af kaniner inden for avl såvel som vejledning i bedste praksis baseret på teknisk og videnskabeligt velfunderede analyser med henblik på at forbedre deres indsats og forståelse af de relevante dyrevelfærdskrav for dermed at undgå, at dyrene lider unyttigt;

21.  gør opmærksom på, at kaniner opfostret til opfedning og hunner, der holdes i alternative fælles parksystemer – typisk 750 cm²/ungkanin og 800 cm²/hun – har mere plads til bevægelse, socialt samvær og leg, og at gårdenes hævede platforme i fælles parksystemer gør det muligt for kaninerne at undgå aggressive artsfæller ved at forføje sig, og at hunnerne har separat opholdssted i dieperioden;

22.  erkender, at dette gårdsystem vil medføre store omkostninger for avlerne, hvad der skal tages hensyn til ved, at der ydes finansiel støtte til de avlere, der vælger at indføre dette system til kaninavl; opfordrer Kommissionen til at støtte kaninavl i fremtidige EU-budgetter; bemærker, at der er finansiel støtte til rådighed under programmerne til udvikling af landdistrikter til støtte for de landbrugere, der følger dyrevelfærdsforanstaltninger til forbedring af kaninvelfærd;

23.  gør opmærksom på, at enhver lovbefalet foranstaltning vil skulle understøttes med de fornødne budgetmidler til støtte for kaninavlere; mener også, at der bør indbefattes et særskilt udgiftsområde med det formål at fremme forbruget af kaninkød;

24.  understreger, at mere forskning i gruppehusning af hunner vil gavne deres velfærd, navnlig hvad angår den periode, hvor hunnen skal holdes adskilt, og hvornår hun efterfølgende kan vende tilbage til gruppen;

25.  råder til, at hanner på over 12 uger, der holdes til avlsformål, altid skal holdes separat på grund af aggressivitet;

Transport og slagtning

26.  fremhæver, at transport er en belastende oplevelse for kaninerne; understreger, at kaninerne bør fodres og have drikkevand inden langdistancetransport og bør have adgang til tilstrækkelig med føde, vand og plads under transporten, og at transporttiden bør være så begrænset som muligt på grund af artens følsomme natur; fremhæver, at der er mange forskellige stressfaktorer, der kan spille ind på dyrs velfærd, såsom varme, sult, dehydrering, smerte og læsioner, kulde, køresyge og angst;

27.  fremhæver, at avlskaniners velfærd under transport og slagtning også afhænger af holdninger og arbejdsprocesser blandt opdrætterne, fragtmændene og slagteriarbejderne samt af transportlogistikken; opfordrer Kommissionen til at føre tilsyn med implementering og håndhævelse af de relevante EU-regler, navnlig Rådets forordning (EF) 1/2005 om beskyttelse af dyr under transport;

28.  fremhæver, at kaniner skal være fuldt bedøvet inden slagtning for at sikre, at de ikke lider, har smerter eller stress; minder om, at slagtning skal foretages uden risiko for, at det bedøvede dyr kommer til bevidsthed i tråd med Rådets forordning (EF) 1099/2009 af 24. september 2009 om beskyttelse af dyr på aflivningstidspunktet; minder om, at udviklingen af praktisk anlagt forskning i bedøvelsesteknikker anvendt på andre dyrearter vil gøre det muligt at indføre elektriske eller andre bedøvelsesmetoder, f.eks. gasblanding, der passer kaniners artsspecifikke særtræk, og som vil være kommercielt holdbare såvel som mere humane;

Antimikrobiel resistens

29.  anerkender den indsats, som de europæiske producenter har gjort for så vidt angår at nedbringe brugen af antibiotika i kaninavl; fremhæver, at den udbredte brug af antibiotika inden for kaninavl, navnlig i intensive avlssystemer, kan medføre øget antimikrobiel resistens;

30.  bemærker, at en udpræget afhængighed af antibiotika kan føre til en stigning i antimikrobiel resistens, der gør det yderst vigtigt at bevæge sig hen imod mere ansvarlig anvendelse; er af den opfattelse, at kaninavl er en del af denne situation side om side med andre dyreproduktionssektorer, og at den også må gøre en betydelig indsats for at fremme ansvarlig brug af antibiotika med henblik på at fastholde effektiviteten og forhindre antimikrobiel resistens;

31.   fremhæver, at medlemsstaterne, for at der kan opnås og fastholdes høje hygiejnestandarder inden for alle avlssystemer, fortrinsvist ved at opstille forholdsregler og målrettede kontroller, bør tilskyndes til gradvist at udfase anvendelse af konventionelle batteribure i hele EU, samtidig med at brug af økonomisk levedygtige, strøede avlssystemer fremmes;

32.   fremhæver, at antibiotika kun skal bruges til behandling og bør efterfølges af en passende afsondringsperiode inden slagtning, jf. forordning (EF) 470/2009 om grænseværdier for restkoncentrationer af farmakologisk virksomme stoffer i animalske fødevarer, med henblik på at garantere fødevaresikkerheden ved kaninkød;

33.   fremhæver, at reducering af brugen af antibiotika og den positive virkning, dette vil have på den offentlige sundhed, kun kan opnås, hvis der lægges større vægt på forvaltning og overvågning af kaninbedrifter;

Konklusioner

34.  tilskynder Kommissionen til i lyset af det store antal kaniner, der avles og slagtes i EU, og de alvorlige implikationer for dyrevelfærden, som følger af de nuværende systemer til kaninhold, at udarbejde en køreplan for finansielt bæredygtige minimumsstandarder for beskyttelse af avlskaniner; understreger, at denne køreplan bør omfatte målbare milepæle med regelmæssig rapportering og bør, i kronologisk orden, bestå af mindst:

–  udarbejdelse af retningslinjer bestående af god praksis og fastsættelse af dyrevelfærdsregler for kaniner i samarbejde med alle, der er beskæftiget med produktion samt andre interessehavere inden for kaninavlssektoren

–  en anbefaling fra Kommissionen, under hensyntagen til eksisterende nationale foranstaltninger, der hvis hensigtsmæssigt omfatter forslag til en fælles EU-tilgang, navnlig hvad angår kaniners sundhed, velfærd og husning;

35.  opfordrer Kommissionen til at lægge videnskabelige beviser og resultater til grund for de fremsatte foranstaltninger til husningskrav for avl af hunner og kaniner opdrættet til kødproduktion under behørig hensyntagen til dyrenes biologiske behov og artsspecifikker adfærd for disse husningskrav;

36.  er af den opfattelse, at kravene i artikel 3 og 4 i direktiv 98/58/EF om "alle hensigtsmæssige foranstaltninger", der skal tages for at sikre dyrs velfærd, og de fastsatte standarder i overensstemmelse med "anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer", bør bruges til at håndhæve de videnskabelige anbefalinger om dyrevelfærd som fastlagt af EFSA og OIE;

37.  gør opmærksom på, at det er nødvendigt at sikre balance mellem de forskellige aspekter, der skal tages i betragtning med hensyn til velfærd og sundhed, avlernes finansielle situation og arbejdsforhold, produktionens bæredygtighed, miljøindvirkning og forbrugerbeskyttelse; gør også opmærksom på, at der skal tages hensyn til forbrugernes behov for økonomisk overkommeligt kaninkød af god kvalitet;

38.   understreger, at formålet med den fælles landbrugspolitik er at forsyne forbrugerne i hele EU med landbrugs- og fødevareprodukter under samtidig hensyntagen til deres behov for og ønsker om sunde og kvalitetssikrede landbrugs- og fødevareprodukter til overkommelige priser;

39.  tilskynder medlemsstaterne og sektoren til at opstille klare systemer for produktionsmærkning og til at gøre brug af mærkningsordninger som fastlagt i kapitel V i forordning (EU) 1169/2011 om fødevareinformation til forbrugerne for at sikre større markedsgennemsigtighed, opretholde kvalitetstandarder og beskytte forbrugernes sundhed, således at forbrugerne sættes i stand til at foretage informerede og gennemsigtige indkøbsvalg, samtidig med at produktets oprindelse fremhæves og det beskyttes mod urimelig konkurrence;

40.  understreger, at alle eksisterende regler bør harmoniseres på EU-niveau; understreger, at udveksling af informationer med henblik på opstilling af en vejledning i bedste praksis og støtte til nationale retningslinjer er afgørende for denne proces.

41.  tilskynder alle medlemsstaterne til at rette deres bestemmelser ind efter de eksisterende kaninvelfærdsbestemmelser vedtaget i Belgien, Det Forenede Kongerige, Tyskland og Østrig, med henblik på at skabe lige vilkår;

42.  erkender behovet for yderligere videnskabelig forskning i kaninavl i betragtning af efterspørgslen efter en overgang til alternative produktionssystemer; tilskynder medlemsstaterne og Kommissionen til at yde specifik budgetstøtte til og iværksætte forskning i

–  avlskaniners sundhed,

–  avlskaniners velfærd,

–  husning af avlskaniner,

–  kaninavl, herunder avl af kaniner fra genetiske sorter med roligere temperament,

–  opdræt af avlskaniner,

–  avlskaniners adfærd,

–  næring til avlskaniner,

–  avlskaniners artsspecifikke sygdomme, sygelighed og dødelighed,

–  hensigtsmæssige lægemidler, vacciner og behandlinger for avlskaniner under hensyntagen til de øgede problemer ved antimikrobiel resistens,

–  hensigtsmæssige artsspecifikke, humane bedøvelsesmetoder for avlskaniner;

43.  opfordrer Kommissionen til at fremlægge data om kaninkødsproduktion og -handel og til at lade kaninkød indgå i det europæiske markedsobservatorium for kød;

°

°  °

44.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

• [1]  Rådets direktiv 2008/120/EF af 18. december 2008 om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af svin. EUT L 47 af 18.2.2009, s. 5.
• [2]  Rådets direktiv 2008/119/EF af 18. december 2008 om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af kalve. EUT L 10 af 11.1.2009, s. 7.
• [3]  Rådets direktiv 1999/74/EF af 19. juli 1999 om mindstekrav til beskyttelse af æglæggende høner. EFT L 203 af 3.8.1999, s. 53.
• [4]  Rådets direktiv 2007/43/EF af 28. juni 2007 om minimumsforskrifter for beskyttelse af slagtekyllinger. EUT L 182 af 12.7.2007, s. 19.
• [5]  Rådets direktiv 98/58/EF af 20. juli 1998 om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål. EUT L 221 af 8.8.1998, s. 23.
• [6]  Rådets direktiv 98/58/EF af 20. juli 1998 om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål.

BEGRUNDELSE

Baggrund

Kaninen er antalsmæssigt den næstmest avlede dyreart i EU, hvor over 340 millioner dyr slagtes for deres kød hvert år. Derimod skriver kaninavl sig kun for ca. 1,1 % af den samlede kødproduktion i EU. Der findes på nuværende tidspunkt EU-lovgivning, der fastsætter minimumsstandarder for beskyttelse af svin, kalve, liggehøner eller slagtekyllinger, samt det overordnede Rådsdirektiv om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål, men der findes ikke nogen specifikke EU-regler om minimumsstandarder for beskyttelse af avlskaniner.

På nuværende tidspunkt holdes kaniner i EU systematisk under grusomme forhold på avls- og opfedningsbedrifter til trods for eksistensen af EU-retlige sikkerhedsmekanismer såsom Rådets direktiv om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål (1998/58/EF), og artikel 13 i traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), hvori det hedder, at "Unionen og medlemsstaterne [tager] fuldt hensyn til velfærden hos dyr som følende væsener".

I de fleste medlemsstater mangler der specifik lovgivning om hold, avl og opfedning af kaniner. Der er dog visse undtagelser: Østrig (2012, forbud mod batteribure); Belgien (2014, udfasning af bure og indførelse af udearealer i 2025); Tyskland (2014, forbedring af dyrevelfærdsloven specifikt beregnet på kaninavl); Det Forenede Kongerige (2007, regulativ om dyrevelfærd i dyrehold, der fastsætter specifikke krav for kaninavl).

Endvidere fremgår det af særnummer Eurobarometer 442, "Attitudes of Europeans towards Animal Welfare" fra marts 2016, at forbrugerne efterspørger højere dyrevelfærdsstandarder. Det store flertal af forbrugere, der deltog i Eurobarometerundersøgelsen, angav, at de ikke havde noget imod at betale mere for fødevarer, der er produceret med stor respekt for dyrevelfærden. Det hedder endvidere i det nye lovforslag om biovenlig produktion, der i øjeblikket er til behandling, at kaniner skal holdes i fællesbokse med mindst 0,4 m² plads pr. kanin og skal have adgang til et udendørs græsareal neden for boksen.

Ordførerens holdning

Ordføreren ønsker med denne initiativbetænkning at sætte gang i en bred diskussion om kaninavl i EU og metoderne til hold af avlskaniner samt at tilskynde Europa-Kommissionen til at fremsætte et ambitiøst lovforslag. Forslaget har til formål at lukke de eksisterende smuthuller, der er årsag til alvorlige dyrevelfærdskrænkelser inden for hold, avl, transport og slagtning af avlskaniner.

I EU tages der i det store hele ikke hensyn til kaniners artsspecifikke behov. I et flertal af medlemsstaterne findes der ingen specifik lovgivning om obligatoriske minimumskrav til beskyttelse af kaniner inden for landbrug. Gennemførelse, implementering og håndhævelsen af EU- og medlemsstatslove af generel art på dyrevelfærdsområdet er generelt utilstrækkelige og de anlæg, der almindeligvis bruges i EU til avl og opfedning af kaniner til kødproduktion, lever end ikke op til de mest grundlæggende dyrevelfærdsstandarder. Der er et presserende behov for at forbedre situationen for avlskaniner i EU, og ordføreren er af den mening, at den mest hensigtsmæssige vej frem vil være at indføre EU-lovgivning om minimumsstandarder for beskyttelse af avlskaniner.

Ordføreren har i denne betænkning og i arbejdsdokumentet, der gik forud for betænkningen, fremsat en række henstillinger. Kort fortalt drejer det sig om at udfase batteribure og uforede trådnetsbure inden for kaninavl, og at udvirke en overgang til alternative avlsmetoder såsom græsanlæg, der giver tilstrækkelig plads pr. kanin, og hvor dyrene kan holdes i grupper. Avlere, der medvirker til denne overgang, bør støttes inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik. Beboelsessystemer for kaniner bør have platforme eller tilsvarende forhøjede terræn og tilstrækkelig med foring. Desuden bør transporttiden nedbringes så meget som muligt, eftersom denne dyreart er meget følsom, og kaninerne bør fodres inden transport samt have adgang til tilstrækkelig føde og vand under transporten. Transportkasser og -bure skal være store nok til at tillade normal bevægelsesadfærd. Endelig bør kaninerne være fuldt bedøvet inden slagtning for at sikre, at de ikke lider, har smerter eller stress. Slagtningen bør udføres uden risiko for, at det bedøvede dyr kommer til bevidsthed.

Endvidere er ordføreren af den opfattelse, at EU-lovgivning vil kunne sikre ensartet fortolkning, skabe lige vilkår og imødekomme forbrugernes stadig mere indstændige krav om bedre dyrevelfærd inden for landbruget. En række større europæiske dyrevelfærdsorganisationer og NGO'er har i de seneste år øget deres fokus på kaninavl og iværksat kampagner til ophævelse af batteribure. Det må forventes, at presset fra offentligheden vedrørende dette emne vil øges i nær fremtid.

Endelig er der det forhold, at artsspecifikke sygdomme og den høje dødelighed, der er kendetegnende for kaninavl, har nødvendiggjort udbredt, rutinemæssig brug af antibiotika. Dette har forværret problemet med stigende antimikrobiel resistens. Kaninavl i sin nuværende form er således medvirkende til at skabe problemer for den offentlige sundhed, et forhold der yderligere forværres af, at der anvendes kraftigvirkende, sidste-udvej-reserveantibiotika i kaninavl. Ordføreren er af den faste overbevisning, at en overgang fra buravl til kaningårde vil nedbringe behovet for antibiotika og dermed minimere de sundhedsmæssige risici for offentligheden.

Ordføreren er af den mening, at hvis disse henstillinger tages med i et fremtidigt lovforslag om minimumsstandarder for beskyttelse af avlskaniner, og disse standarder anvendes til at sikre ensartede vilkår også for importerede kaninprodukter, vil det langt om længe blive muligt at forbedre sundheds- og velfærdsforholdene for de mange millioner avlskaniner, der holdes i EU, og imødekomme forbrugernes krav om højere standarder for dyrevelfærd inden for landbruget.

RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNINGI KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	25.1.2017
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	29 7 9
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	John Stuart Agnew, Clara Eugenia Aguilera García, Eric Andrieu, Richard Ashworth, Daniel Buda, Matt Carthy, Viorica Dăncilă, Michel Dantin, Jean-Paul Denanot, Albert Deß, Diane Dodds, Jørn Dohrmann, Herbert Dorfmann, Norbert Erdős, Luke Ming Flanagan, Martin Häusling, Anja Hazekamp, Esther Herranz García, Jan Huitema, Peter Jahr, Ivan Jakovčić, Jarosław Kalinowski, Elisabeth Köstinger, Zbigniew Kuźmiuk, Philippe Loiseau, Giulia Moi, Ulrike Müller, James Nicholson, Maria Noichl, Laurenţiu Rebega, Jens Rohde, Bronis Ropė, Czesław Adam Siekierski, Tibor Szanyi, Marc Tarabella, Marco Zullo
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Franc Bogovič, Angélique Delahaye, Stefan Eck, Jonás Fernández, Julie Girling, Karin Kadenbach, Norbert Lins, Florent Marcellesi, John Procter, Vladimir Urutchev, Miguel Viegas
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)	Pilar Ayuso, Stanislav Polčák, Damiano Zoffoli