UDKASTET TIL BETÆNKNING  Årlig rapport om forvaltningen af det indre marked i forbindelse med det europæiske semester 2017

1.2.2017 - (2016/2248(INI))

Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse
Ordfører for udtalelse: Antonio López-Istúriz White

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om den årlige rapport om forvaltningen af det indre marked i forbindelse med det europæiske semester 2017

(2016/2248(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sin beslutning af 25. februar 2016 om forvaltningen af det indre marked inden for det europæiske semester 2016[1] og til Kommissionens opfølgning heraf, vedtaget den 27. april 2016,

–  der henviser til sin beslutning af 11. marts 2015 om forvaltningen af det indre marked inden for det europæiske semester 2015[2] og til Kommissionens opfølgning heraf, vedtaget den 3. juni 2015,

–  der henviser til sin beslutning af 25. februar 2014 om forvaltningen af det indre marked inden for det europæiske semester 2014[3] og til Kommissionens opfølgning heraf, vedtaget den 28. maj 2014,

–  der henviser til sin beslutning af 7. februar 2013 med henstillinger til Kommissionen om forvaltningen af det indre marked[4] og til Kommissionens opfølgning herpå, der blev vedtaget den 8. maj 2013,

–  der henviser til sin beslutning af 26. maj 2016 om strategien for det indre marked[5],

–  der henviser til sin beslutning af 26. maj 2016 om ikke-toldmæssige hindringer i det indre marked[6],

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. november 2015 om den årlige vækstundersøgelse 2016 – Styrket opsving og større konvergens (COM(2015)0690),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 16. november 2016 om "Årlig vækstundersøgelse 2017" (COM(2016)0725),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 28. oktober 2015 med titlen "Opgradering af det indre marked: flere muligheder for borgerne og virksomhederne" (COM(2015)0550) og rapporten om integration og konkurrenceevne på det indre marked i EU og medlemsstaterne (SWD(2015)0203),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 6. maj 2015 om en strategi for et digitalt indre marked i EU (COM(2015)0192),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 8. juni 2012 med titlen "Bedre forvaltning af det indre marked" (COM(2012)0259),

–  der henviser til Kommissionens henstilling af 8. juni 2012 om gennemførelse af servicedirektivet (COM(2012)0261), der blev opdateret i oktober 2015,

–  der henviser til undersøgelsen fra september 2014 med titlen "The Cost of Non-Europe in the Single Market", udarbejdet for IMCO-udvalget,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 21. oktober 2015 om skridt hen imod en fuldkommen Økonomisk og Monetær Union (COM(2015)0600),

–  der henviser til undersøgelsen fra september 2014 med titlen "Indicators for Measuring the Performance of the Single Market – Building the Single Market Pillar of the European Semester", udarbejdet for IMCO-udvalget,

–  der henviser til undersøgelsen fra september 2014 med titlen "Contribution of the Internal Market and Consumer Protection to Growth", udarbejdet for IMCO-udvalget,

–  der henviser til online-udgaven af resultattavlen for det indre marked fra juli 2016,

–  der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 17.-18. marts 2016,

–  der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 28. juni 2016,

–  der henviser til protokol nr. 1 til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union,

–  der henviser til protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A8-0016/2017),

A.  der henviser til, at gennemførelsen af et dybere og mere retfærdigt indre marked vil være et led i at skabe nye jobs, fremme produktiviteten og sikre et attraktivt klima for investeringer og innovation såvel som et forbrugervenligt klima;

B.  der henviser til, at dette kræver et fornyet fokus i hele Europa, herunder i form af rettidig færdiggørelse og implementering af de forskellige indre markedsstrategier, især strategien for et digitalt indre marked;

C.  der henviser til, at dette fornyet fokus også skal omfatte implikationerne af Brexit, blandt andet for den frie bevægelighed for varer og tjenesteydelser, etableringsretten, toldunionen og den gældende EU-ret for det indre marked;

D.  der henviser til, at EU siden den økonomiske krise, der brød ud i 2008, stadig står over for en tid med stagnation, sløv økonomisk genopretning, høj ledighed og social sårbarhed; der, for at se på den positive side, henviser til, at overskriften på den årlige vækstundersøgelse for 2016 var "styrkelse af den økonomiske genopretning og fremme af konvergens";

E.  der henviser til, at der i den årlige vækstanalyse for 2017 mindes om nødvendigheden af at opnå inklusiv økonomisk genopretning under hensyntagen til den sociale dimension, og til, at 2017-vækstanalysen også fremhæver behovet for, at EU investerer kraftigt i dens ungdom og arbejdssøgende befolkning samt i nystartede virksomheder og SMV'er;

F.  der henviser til, at arbejdsløsheden til trods for økonomisk genopretning, fortsat er alt for høj i mange dele af Europa, og at denne længerevarende periode med høj arbejdsløshed har sociale konsekvenser i mange medlemsstater;

G.  der henviser til, at det europæiske semester har til formål at øge samordningen af økonomiske politikker og finanspolitikker i hele EU for at øge stabiliteten, fremme væksten og beskæftigelsen og styrke konkurrenceevnen i tråd med målsætningerne for social retfærdighed og beskyttelse af samfundets svageste; der henviser til, at dette formål ikke er blevet nået;

H.  der henviser til, at det indre marked er en af hjørnestenene i EU og en af EU's største bedrifter; der henviser til, at det europæiske semester ligeledes skal omfatte det indre marked og politikker til færdiggørelsen heraf, såfremt det på vellykket vis skal fremme økonomisk vækst og stabilisere økonomier;

Styrkelse af søjlen for det indre marked i det europæiske semester

1.  gentager, at det indre marked er en del af grundlaget for EU og er rygraden i medlemsstaternes økonomier såvel som det europæiske projekt som helhed; bemærker, at det indre marked fortsat er fragmenteret og utilstrækkeligt gennemført, og har stort potentiale for vækst, innovation og jobs; fremhæver, at det indre marked skal indtage en essentiel rolle, hvis det skal kunne lykkes for EU at styrke genopretningen, fostre konvergens og støtte investeringerne i unge mennesker og jobsøgere, såvel som i nystartede virksomheder og SMV'er; opfordrer Kommissionen til at sikre færdiggørelsen af alle dimensioner af det indre marked, herunder varer, tjenesteydelser, kapital, arbejdsmarkedet, energi, transport og den digitale sektor;

2.  gentager sin opfordring til, at der skabes en solid indre markedssøjle med en social dimension inden for det europæiske semester, og at denne skal indbefatte et system for regelmæssigt tilsyn og indkredsning af landespecifikke hindringer for det indre marked, idet der på det seneste er tendens til, at sådanne indføres med større indvirkning, hyppighed og rækkevidde i medlemsstaterne; opfordrer til en dybdegående evaluering af det indre markeds integration og interne konkurrenceevne; fastholder, at evalueringen af tilstanden af integration på det indre marked bør gøres til en integreret del af rammerne for økonomisk styring;

3.  minder om, at det europæiske semester blev indført i 2010 i den hensigt at sikre, at medlemsstaterne drøfter deres økonomiske og budgetmæssige planer med deres EU-partnere på faste tidspunkter i løbet af året, således at disse får lejlighed til at kommentere på hinandens planer og føre kollektivt tilsyn med fremskridtene; understreger betydningen af at fastholde fokus på den sociale ydeevne såvel som af at fremme opadgående økonomisk og social konvergens;

4.  understreger, at den indre markedssøjle i det europæisk semester kan anvendes til at indkredse nøgleområder vedrørende alle dimensioner af det indre marked, for fremme og befordring af vækst og beskæftigelse; understreger endvidere, at det også bør fungere som et referencepunkt for engagementet til fordel for strukturreformer i medlemsstaterne;

5.  fremhæver, at en indre marked-søjle under det europæiske semester vil muliggøre regelmæssig evaluering af styringen af det indre marked via systematiske kontroller af national lovgivning og dataanalyseredskaber til afdækning af overtrædelse, til forbedring af tilsynet med den indre markedslovgivning, til at sætte institutionerne i stand til med de rette oplysninger at omforme, implementere, anvende og håndhæve de reguleringsmæssige rammer for det indre marked, og til at der opnås konkrete resultater for borgerne;

6.  glæder sig over Kommissionens bestræbelser på at sikre, at fordelene ved globaliseringen og de teknologiske forandringer fordeles ligeligt blandt forskellige samfundsgrupper, navnlig blandt de unge; opfordrer til at højne kendskabet på alle niveauer til indvirkningerne af politiske tiltag og reformer inden for indkomstfordeling med henblik på at sikre lighed, retfærdighed og inddragelse;

7.  mener med hensyn til nationale foranstaltninger eller national gennemførelse, at tidlig indgriben kan være mere effektivt, og at der kan opnås bedre resultater hermed end gennem traktatbrudsprocedurer; understreger ikke desto mindre, at Kommissionen, hvis tidlig indgriben ikke giver nogen resultater, skal gøre brug af alle tilgængelige foranstaltninger, herunder traktatbrudsprocedurer, for at sikre fuld gennemførelse af lovgivningen om det indre marked;

8.  gentager sin opfordring til Kommissionen om at tage nøje hensyn til de centrale vækst- og jobskabelsesområder i opbygningen af et indre marked i EU, der som tidligere anført af Kommissionen og yderligere præciseret i undersøgelsen fra september 2014 med titlen "The Cost of Non-Europe in the Single Market" er gearet til det 21. århundrede og omfatter tjenesteydelser, det digitale indre marked, navnlig e-handel, den gældende EU-ret på forbrugerområdet, offentlige udbud og koncessioner og fri bevægelighed for varer;

9.  opfordrer indtrængende Kommissionen til systematisk at overvåge gennemførelsen og håndhævelsen af det indre markeds regler gennem de landespecifikke henstillinger, særlig hvor disse regler bidrager til strukturreformerne, og minder i denne forbindelse om betydningen af den nye tilgang, som Kommissionen har anlagt, der lægger vægten på social retfærdighed; opfordrer Kommissionen til at aflægge rapport til Parlamentet om de fremskridt, som medlemsstaterne gør i deres implementering af de landespecifikke henstillinger, der vedrører det indre markeds funktionsevne og integrationen af markeder for varer og tjenesteydelser som led i den årlige vækstundersøgelsespakke;

10.  minder om, at den overordnede implementering af de nøglereformer, der er skitseret i de landespecifikke henstillinger, stadig er skuffende inden for visse områder og varierer fra land til land; opfordrer medlemsstaterne til at fremskynde indsatsen for at indføre reformer i tråd med de landespecifikke henstillinger tillige med hensigtsmæssig rækkefølge-opstilling og implementering med henblik på at højne vækstpotentialet og fostre økonomisk, social og territorial samhørighed;

11.  mener, at de nationale parlamenters ejerskab af de landespecifikke henstillinger bør styrkes; opfordrer medlemsstaterne til at give Kommissionen mulighed for at fremlægge de landespecifikke henstillinger i de nationale parlamenter; opfordrer endvidere medlemsstaterne til at gennemføre de landespecifikke henstillinger; gentager sin anmodning om, at Kommissionen aflægger rapport til Parlamentets kompetente udvalg om de foranstaltninger, der træffes for at sikre fremskridt i gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, og om de hidtil gjorte fremskridt;

12.  opfordrer Rådet (konkurrenceevne) til at spille en aktiv rolle i at overvåge implementeringen af de landespecifikke henstillinger såvel som i processen til formulering af disse henstillinger;

13.  fremhæver, at målene for investeringsplanerne for Europa også omfatter en fjernelse af unødvendige hindringer, øget innovation og uddybelse af det indre marked, samtidig med skridt til at fostre investeringer i menneskelig kapital og social infrastruktur;

14.  understreger, at forbedring af investeringsklimaet indebærer en styrkelse af det indre marked ved at sørge for større reguleringsmæssig forudsigelighed og ved at afstive de lige vilkår i EU samt fjerne unødvendige hindringer for investeringer både fra EU-lande og udefra; minder om, at bæredygtige investeringer forudsætter et solidt og forudsigeligt forretningsklima; bemærker, at der nu arbejdes ad flere spor, der er fastsat på EU-niveau, som fastlagt i strategien for det indre marked, energiunionen og det digitale indre marked, og mener, at denne EU-indsats bør suppleres med en indsats på nationalt niveau;

15.  minder om, at det nye sæt anbefalinger for euroområdet omfatter reformer, der har til formål at sikre åbne og konkurrencedygtige markeder for varer og tjenesteydelser; minder om, at national og tværnational innovation og konkurrence er nøglen til et velfungerende indre marked, og er af den opfattelse, at EU's lovgivning bør sigte mod at drage omsorg herfor;

16.  tilslutter sig Kommissionens opfordring til medlemsstaterne om at fordoble deres bestræbelser vedrørende de tre elementer, der indgår i den økonomiske politiktrekant, og til i den forbindelse at fokusere på social retfærdighed i den hensigt at skabe mere inklusiv vækst;

17.  deler Kommissionens opfattelse, at konvergensbestræbelser, der er kompatible med det indre marked, skal være baseret på bedste praksis for livslang læring-strategier, virkningsfulde politikker der kan bistå ledige med at vende tilbage til arbejdsmarkedet, og moderne og inklusive socialsikrings- og uddannelsessystemer;

Udnyttelse af det indre markeds potentiale inden for centrale vækstområder

18.  understreger, at der på trods af ophævelsen af toldmæssige hindringer på det indre marked fortsat eksisterer et stort antal forskellige unødvendige, ikke-toldmæssige hindringer; fremhæver, at styrkelsen af det indre marked kræver en omgående indsats på både EU- og medlemsstatsniveau med henblik på at tage hånd om de unødvendige, ikke-toldmæssige hindringer på en måde, der stemmer overens med fremme af sociale standarder og forbruger- og miljøstandarder, med det formål at generere øget konkurrence og skabe vækst og arbejdspladser; fremhæver, at protektionisme og forskelsbehandlende tiltag fra medlemsstaternes side ikke bør tolereres; minder om sin anmodning til Kommissionen om i 2016 at fremlægge en samlet oversigt over ikke-toldmæssige hindringer i det indre marked og en analyse af midler til at tackle dem, idet der tydeligt skelnes mellem en ikke-toldmæssig hindring og foranstaltninger til forholdsmæssig gennemførelse af en medlemsstats legitime samfundspolitiske mål, herunder et ambitiøst forslag med det formål hurtigst muligt at fjerne disse ikke-toldmæssige hindringer for at frigøre det indre markeds stadig uudnyttede potentiale;

19.  fremhæver, at hindringer for gratis ydelse af tjenesteydelser er særlig problematiske, idet de først og fremmest forhindrer grænseoverskridende aktivitet fra små og mellemstore virksomheders side, idet disse er drivkraften i udviklingen af EU's økonomi; gør opmærksom på, at uforholdsmæssige, administrative krav, inspektioner og sanktioner kan føre til, at det indre markeds hidtidige resultater går tabt;

20.  fremhæver den indre markedsstrategi og dens målrettede tiltag, der bør være rettet mod at skabe muligheder for forbrugere, fagfolk og erhvervsliv, navnlig for SMV'er, og tilskynde til og muliggøre den modernisering og innovation, som Europa har brug for, samt tilsikre konkret gennemførelse til gavn for forbrugere og virksomheder i dagligdagen; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre de bedst mulige betingelser for, at deleøkonomien kan udvikle sig og trives; understreger, at deleøkonomien udgør et enormt potentiale for vækst og valgmuligheder for forbrugerne;

21.  opfordrer medlemsstaterne til at indføre reformer og politikker til at befordre udbredelse af nye teknologier, der skal sikre, at deres fordele får en afsmittende virkning på et større udvalg af virksomheder; opfordrer Kommissionen til øjeblikkeligt at fremsætte konkrete forslag som omhandlet i den årlige vækstundersøgelse 2017, der er knyttet til håndhævelsen af det indre markeds regler såvel som foranstaltninger inden for tjenesteydelser for erhvervslivet, inklusive at gøre det lettere at yde sådanne ydelser på tværs af grænser og at skabe enkle, moderne og snydesikre momssystemer;

22.  glæder sig over Kommissionens udmelding i vækstundersøgelsen for 2017 om det igangværende arbejde med fælles EU-autorisationsrammer, der skal gælde direkte for store projekter med en tværnational dimension eller større investeringsplatforme, der omfatter national samfinansiering;

23.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at de nye EU-regler om offentlige udbud gennemføres rettidigt, navnlig udbredelsen af e-udbud og de nye bestemmelser, der tilskynder til opdeling af kontrakter i delkontrakter, som er afgørende for at fremme innovation og konkurrence og for at støtte SMV'er på udbudsmarkederne;

24.  understreger for så vidt angår det indre marked for tjenesteydelser, at der er et klart behov for at forbedre den grænseoverskridende levering af tjenesteydelser og samtidig fastholde det høje kvalitetsniveau for disse tjenester; tager Kommissionens forslag til efterretning om et EU-tjenesteydelseskort og en harmoniseret anmeldelsesformular; tilskynder Kommissionen til at gennemgå markedsudviklingen og om nødvendigt tage affære i forbindelse med forsikringskrav pålagt virksomheder og entreprenører;

25.  bemærker, at der til udøvelse af mere end 5500 professioner over hele Europa kræves specifikke kvalifikationer eller specifik titel, og glæder sig i denne sammenhæng over den gensidige evaluering af regulerede professioner, som Kommissionen gennemfører sammen med medlemsstaterne;

26.  opfordrer Kommissionen til kraftigt at modvirke protektionisme fra medlemsstaternes side; mener, at medlemsstaterne skal afholde sig fra at træffe diskriminerende foranstaltninger såsom at indføre handels- og skattelove, som kun påvirker visse sektorer eller forretningsmodeller og forvrider konkurrencen, hvilket gør det vanskeligt for virksomheder at etablere sig i en given medlemsstat og er et klart brud på det indre markeds principper;

27.  forventer, for så vidt angår det indre marked for varer, at Kommissionen fremlægger forslag til en revision af forordningen om gensidig anerkendelse, der bør sikre, at selskaber reelt har ret til frit at bringe varer, der er lovligt markedsført i én medlemsstat, i omløb inden for EU; fremhæver, at princippet om gensidig anerkendelse ikke anvendes eller respekteres ordentligt af medlemsstater, som tvinger selskaber til at fokusere på overvindelse af vanskeligheder, der hidrører fra manglende implementering, snarere end på at drive forretning;

28.  opfordrer Kommissionen til fortsat at forfølge sin vision for et samlet og sammenhængende EU-standardiseringssystem, der tilpasses de ændrende forhold, støtter mangesidige politikker og skaber fordele for forbrugere og virksomheder; fremhæver, at EU-standarder ofte indføres på verdensplan, hvad der ikke blot er til fordel for interoperabilitet og sikkerhed, reduktion af omkostninger og lettere integration af virksomheder i værdikæder og handel, men også styrker industrien gennem internationalisering;

29.  er af den opfattelse, at videreudbygning af det digitale indre marked er af afgørende betydning for at stimulere væksten, skabe kvalitetsjobs, fremme den fornødne innovation på EU's marked, fastholde den europæiske økonomis konkurrenceevne globalt og skabe fordele for både erhvervsliv og forbrugere; opfordrer medlemsstaterne til at samarbejde indgående om at implementere det digitale indre marked;

Styrkelse af forvaltningen af det indre marked

30.  gentager sin opfordring til Kommissionen om at forbedre forvaltningen af det indre marked ved at udvikle en række analytiske redskaber, herunder sociale indikatorer, til bedre at kunne måle det indre markeds resultatopnåelse inden for rammerne af det europæiske semesters søjle for det indre marked; mener, at et sådant analytisk værktøj kan give et nyttigt input til de landespecifikke henstillinger, den årlige vækstundersøgelse, Det Europæiske Råds vejledning til medlemsstaterne og de nationale handlingsplaner for gennemførelsen af retningslinjerne for det indre marked;

31.  opfordrer til håndhævelse af rammerne for forvaltning af det indre marked og til en styrkelse af tilsynet med og vurdering af, om reglerne for det indre marked implementeres korrekt, rettidigt og effektivt; opfordrer medlemsstaterne til at højne deres resultatopnåelse i anvendelsen af styringsredskaber for det indre marked og til at gøre bedre brug af resultattavledataene for det indre marked, der er til rådighed for hver enkelt medlemsstat, såvel som deres udvikling for så vidt angår politikresultater;

32.  mener stadig, at der er behov for at definere et integreret målesystem, der kombinerer forskellige metodologier, såsom sammensatte indikatorer, et systematisk sæt af indikatorer og sektorspecifikke redskaber, til at måle effektiviteten af det indre marked med henblik på at integrere det i det europæiske semester; opfordrer Kommissionen til, med henblik på både at måle og give impuls til uddybelsen af det indre marked på prioriterede nøgleområder, at overveje at indføre en overordnet indikator og et mål for denne indikator for så vidt angår integrationen af det indre marked;

33.  gentager sin opfordring til Kommissionen om, i begrundet omfang, at opstille kvantitative mål for reduktionen af unødvendige administrative byrder på EU-plan; opfordrer til, at disse kvantitative mål tages op til overvejelse i Kommissionens nye initiativ til nedbringelse af de administrative byrder;

34.  mener, at medlemsstaterne må intensivere deres indsats for at modernisere deres offentlige forvaltninger ved at indføre flere og bedre tilgængelige digitale tjenester for borgere og virksomheder for at lette de offentlige forvaltningers samarbejde og interoperabilitet på tværs af grænserne;

35.  opfordrer Kommissionen til forud for hvert lovinitiativ at gennemføre en dybdegående konsekvensvurdering, der tager hensyn til konsekvenserne af retsaktens for erhvervsklimaet i alle medlemsstater og nøje vurderer den rette balance mellem projektets omkostninger og målsætninger for hele EU;

36.  opfordrer Kommissionen til indgående at forfølge sine tiltag til at fremme intelligent håndhævelse og fostre regelret adfærd med henblik på at udbedre det forhold, at ikke alle de muligheder, som det indre marked frembyder på papiret, er realistiske på nuværende tidspunkt, eftersom EU-retten ikke til fulde er blevet implementeret og håndhævet;

37.  opfordrer Kommissionen til at styrke markedsovervågningsmekanismen for at afdække farlige og ikke-overensstemmende produkter og fjerne dem fra markedet; opfordrer igen til, at Rådet for Den Europæiske Union omgående vedtager produktsikkerheds- og markedsovervågningspakken;

38.  glæder sig over og afventer med længsel Kommissionens initiativ til at skabe en fælles digital portal til at bygge på og forbedre eksisterende redskaber og tjenesteydelser såsom kvikskranker, varekontaktpunkter for entreprenørarbejder, Dit Europa-portalen og SOLVIT på en brugervenlig måde til fordel for både borgere og virksomheder;

39.  anerkender den positive rolle, som EU's kontrolaktioner spiller, der er iværksat af Kommissionen til at øge håndhævelsen gennem samordnede kontroltiltag til afdækning af overtrædelser af forbrugerretten i online-miljøet;

40.  anerkender vigtigheden af bedre reguleringsprincipper og REFIT-initiativet til at sikre øget sammenhæng i nugældende og fremtidig lovgivning, samtidig med at reguleringsmæssig suverænitet og behovet for reguleringsmæssig sikkerhed og forudsigelighed bevares;

41.  understreger betydningen af Kommissionens hjælp og samarbejde med medlemsstaterne vedrørende bedre gennemførelse i national ret, implementering og anvendelse af lovgivning om det indre marked; understreger i denne forbindelse behovet for yderligere tiltag på nationalt niveau, herunder med sigte på at reducere de administrative byrder og undgå at pålægge yderligere krav ved gennemførelsen af direktiver i national ret (overregulering) såsom skattehindringer for grænseoverskridende investeringer;

42.  fremhæver, at det indre marked bør fortsætte med at fungere til gavn for alle aktører – EU-borgere, og især studerende, fagfolk og iværksættere og navnlig for SMV'er – i alle medlemsstaterne, og at disse bør være i permanent dialog og være forpligtede til at vurdere, hvad der virker og ikke virker, og på hvilken måde de politiske tiltag for det indre marked bør udvikles fremover; fremhæver i denne forbindelse den rolle, som indtages af Forum for det indre marked, et arrangement organiseret hvert år af Kommissionen i samarbejde med lokale partnere såsom nationale myndigheder, civilsamfundets interessehavere, arbejdsmarkedets parter, handelskamre og erhvervssammenslutninger;

°

°  °

43.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen, Rådet, Det Europæiske Råd og medlemsstaternes parlamenter og regeringer.

• [1]  Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0060.
• [2]  Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0069.
• [3]  Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0130.
• [4]  Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0054, Schwab-betænkningen.
• [5]  Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0237, Comi-betænkningen.
• [6]  Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0236, Dalton-betænkningen.

BEGRUNDELSE

Indledning

Det indre marked er en af Europas mest markante succeser. Gennem de sidste halvtres år har EU's indre marked på mere end 500 millioner personer genereret stordriftsfordele for europæiske virksomheder, der har styrket den branchemæssige konkurrenceevne og skabt nye forretningsmuligheder, arbejdspladser og et større vareudbud til lavere priser for forbrugere, og sat mennesker i stand til leve, arbejde og studere der, hvor de ønsker det. Det indre marked har mere end nogen anden EU-politik bidraget til at forbedre integrationen af EU-baserede firmaer ved at give dem internationale værdikæder og, i forlængelse heraf, en konkurrenceevne på verdensplan.

Den Europæiske Union er på dette område under forandring, og dette er en permanent udfordring, som det indre marked vil skulle tilpasse sig. Et moderat opsving i kombination med ujævne økonomiske resultater, sociale vilkår og reformimplementering tilskynder os til at skabe politikker, der konsoliderer dette opsving og fostrer konvergens hen imod dem, der opnår de bedste resultater.

Der er konstateret et utilstrækkeligt investeringsniveau og hindringer inden for markederne for varer og tjenesteydelser, der spænder ben for den europæiske økonomis produktivitet og konkurrenceevne. Virksomhederne føler sig ofte i et kvælertag af forældede og unødvendigt byrdefulde regler.

På samme tid skaber innovation og globale værdikæder vigtige nye muligheder. Digitale teknologier forandrer mange industrisektorer og fører til mere effektiv produktion og nye, innovative forretningsmodeller. Fremstilling og tjenesteydelser er i øget grad blevet sammenflettet med intelligente og rene forretningstilbud, der giver kunderne større merværdi. Men denne innovation er også udfordrende for de traditionelle forretningsmodeller og etablerede forhold mellem forbrugere og erhvervsdrivende.

For at kunne forbedre Europas økonomiske model og genskabe konkurrenceevnen kræves der en omfattende kombination af offentlige finansieringsmidler, strukturreformer og målrettede investeringer. At få det økonomiske opsving ind i en bæredygtig bane og genoplive konvergensprocessen kan kun lykkes, hvis alle EU-institutioner og medlemsstater samarbejder. Dette kræver nøje inddragelse af Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter, arbejdsmarkedets parter, nationale, regionale og lokale myndigheder samt civilsamfundet som helhed.

Investeringsplanen, der har til hensigt at rejse mindst 315 mia. EUR i yderligere investeringer over tre år og bringe investeringsniveauet tilbage på før-kriseniveau, er nu blevet sat i værk. Planen sigter mod at stimulere finansiering til investering, fjerne forhindringer, højne innovationen og uddybe det indre marked. Medlemsstaterne spiller en central rolle i indfrielsen af disse mål.

Dette er den femte betænkning om forvaltningen af det indre marked fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (IMCO) og indgår i den pakke af tre parlamentsbetænkninger, der beskæftiger sig med det europæiske semester 2017. Denne betænkning sætter navnlig fokus på Kommissionens årlige runde for samordning af de økonomiske politikker, dvs. det europæiske semester, med fremlæggelsen af Kommissionens årlige vækstundersøgelse, dens rapport om varslingsmekanismen, udkast til den fælles rapport om beskæftigelsen og dens henstillinger til euroområdet i den hensigt at muliggøre bedre integration af euroområdet og nationale dimensioner af den EU-økonomiske styring i 2017-runden.

Ordføreren har inddelt betænkningen i tre dele: Første del ser på styrkelsen af den indre markedssøjle under det europæiske semesterforløb; anden del drøfter, hvordan det indre markeds potentiale inden for centrale vækstområder kan realiseres; og tredje del omhandler styrkelsen af forvaltningen af det indre marked.

Styrkelse af den indre markedssøjle inden for det europæiske semester

Ordføreren mener i tråd med tidligere IMCO-betænkninger om forvaltningen af det indre marked inden for det europæiske semester, at det er vigtigt at gentage Parlamentets længe fremsatte opfordring til, at der opstilles en reel søjle for det indre marked inden for det europæiske semester, der bør omfatte et system for regelmæssigt tilsyn, indkredsning af landespecifikke hindringer for det indre marked og evaluering af integrationen af det indre marked og dets konkurrenceevne.

Den indre markedssøjle under det europæisk semester bør fungere som et middel til at indkredse nøgleområderne for vækst og beskæftigelse og som et referencepunkt for engagementet til fordel for strukturreformer i medlemsstaterne. Det vil gøre det muligt at foretage regelmæssig evaluering af forvaltningen af det indre marked, således at institutionerne har de rette oplysninger til at omforme, implementere, anvende og håndhæve det indre markeds reguleringsmæssige rammer og skabe konkrete resultater for borgerne. Kommissionen bør i denne forbindelse systematisk overvåge gennemførelsen og håndhævelsen af det indre markeds regler gennem de landespecifikke henstillinger, særlig hvor disse regler bidrager til strukturreformerne;

Endelig minder ordføreren om, at Investeringsplanen for Europa omfatter det mål at fjerne hindringer, øge innovationen og uddybe det indre marked. Ordføreren understreger i denne forbindelse, at forbedringen af investeringsklimaet indebærer en styrkelse af det indre marked ved at sørge for større reguleringsmæssig forudsigelighed og ved at afstive de lige vilkår i EU samt fjerne hindringer for investeringer både fra EU-lande og udefra.

Udnyttelse af det indre markeds potentiale inden for centrale vækstområder

Ordføreren har kigget nærmere på de centrale vækstområder, hvor det indre markeds potentiale stadig ikke er blevet udnyttet, og minder om, at der til trods for ophævelsen af toldhindringerne stadig består et stort antal ikke-toldmæssige hindringer, og mener, at styrkelsen af det indre marked kræver en omgående indsats på både EU- og nationalstatsniveau med henblik på at tage hånd om de ikke-toldmæssige hindringer. Dette spørgsmål blev indgående drøftet i Dalton-betænkningen om ikke-toldmæssige hindringer inden for det indre marked.

Endvidere glæder ordføreren sig over den indre markedsstrategi for 2015: "Opgradering af det indre marked: flere muligheder for borgerne og virksomhederne". Den indre markedsstrategi var det emne i Comi-betænkningen, der også fremhævede betydningen af strategiens målrettede tiltag rettet mod at skabe muligheder for forbrugere, fagfolk og erhvervsliv, og tilskynde til og muliggøre den modernisering og innovation, som Europa har brug for, samt tilsikre konkret gennemførelse til gavn for forbrugere og virksomheder i dagligdagen.

For så vidt angår centrale vækstområder ønsker ordføreren først at se nærmere på det indre marked for tjenesteydelser. Eftersom der er et klart behov for at forbedre den grænseoverskridende levering af tjenesteydelser i EU, mener ordføreren, at indtil flere af Kommissionens initiativer på dette område bør bidrage til at indfri dette mål, såsom et forslag om et tjenesteydelseskort, en harmoniseret indberetningsformular og Kommissionens intention om at tage skridt, hvad angår forsikringskrav pålagt virksomheder og entreprenører. Der skal desuden tages hånd om de mere end 5500 professioner i hele EU, der kræver specifikke kvalifikationer eller en specifik titel.

For så vidt angår det indre marked for varer forventer ordføreren, at Kommissionen fremlægger et forslag til revision af forordningen om gensidig anerkendelse, der bør sikre, at selskaber reelt har ret til frit at bringe varer, der er lovligt markedsført i én medlemsstat, i omløb inden for EU. Ordføreren opfordrer også Kommissionen til fortsat at forfølge sin vision for et samlet og sammenhængende EU-standardiseringssystem, der tilpasses de ændrende forhold, støtter mangesidige politikker og skaber fordele for forbrugere og virksomheder. Det skal bemærkes, at EU-standarder ofte indføres på verdensplan, hvad der ikke blot er til fordel for interoperabilitet og sikkerhed, reduktion af omkostninger og fremme af virksomhedernes integration i værdikæder og handel, men også styrker industrien gennem internationalisering.

Endelig er ordføreren af den opfattelse, at videreudbygning af det digitale indre marked er af afgørende betydning for at stimulere væksten, skabe kvalitetsjobs, fastholde den europæiske økonomis konkurrenceevne globalt og skabe fordele for både erhvervsliv og forbrugere.

Styrkelse af forvaltningen af det indre marked

For så vidt angår forvaltningen af det indre marked skal det erindres, at de oprindelige forslag om dette væsentlige aspekt af det indre marked blev taget op til behandling i Schwab-betænkningen fra 2013, der blev udarbejdet som svar på Kommissionen meddelelse af 8. juni 2012 om bedre forvaltning af det indre marked.

Ordføreren finder det vigtigt at gentage Parlamentets opfordring til Kommissionen om at forbedre forvaltningen af det indre marked ved at udvikle en række analytiske redskaber til bedre at kunne måle økonomiske og lovgivningsmæssige resultater for det indre marked inden for rammerne af det europæiske semesters indre markedssøjle. Ordføreren mener i denne forbindelse, at rammerne for forvaltningen af det indre marked bør forstærkes, og at tilsynet med og vurderingen af korrekt, rettidig og konkret gennemførelse i national ret, implementering og anvendelse af de indre markedsregler, herunder med henblik på at nedbringe den administrative byrde og undgå overregulering bør styrkes. Der er desuden brug for at definere et integreret målesystem, der gør det muligt at måle det indre markeds resultatopnåelse i den hensigt at indlejre det i det europæiske semester, ligesom der er brug for en overordnet indikator og et mål for denne indikator for så vidt angår integration på det indre marked.

Ordføreren opfordrer også Kommissionen til indgående at forfølge sine tiltag til at fremme intelligent håndhævelse og fostre regelret adfærd med henblik på at udbedre det forhold, at ikke alle de muligheder, som det indre marked frembyder på papiret, er realistiske på nuværende tidspunkt.

For så vidt angår indre markedsredskaber, afventer ordføreren med længsel Kommissionens initiativ til at skabe en fælles digital portal til at bygge på og forbedre eksisterende redskaber og tjenesteydelser såsom kvikskranker, kontaktpunkter for varer og entreprenørarbejder, Dit Europa-portalen og SOLVIT på en brugervenlig måde til fordel for både borgere og virksomheder.

Konklusion

For at opsummere, så understreger ordføreren igen, at skabelsen af et mere uddybet og retfærdige indre marked er et middel til at skabe nye arbejdspladser, fremme produktiviteten og væksten og skabe et attraktivt klima for investeringer og innovation. Det indre marked har mere end nogen anden EU-politik bidraget til at forbedre integrationen af EU-baserede firmaer ved at give dem internationale værdikæder og, i forlængelse heraf, en konkurrenceevne på verdensplan.

Styrkelsen af styringen af det indre marked hænger tæt sammen med den konkrete mulighed for at oprette en særlig søjle herfor i det europæiske semester. Ordføreren mener, at koordineringen af økonomi- og beskæftigelsespolitikker bør komplementeres med en grundlæggende del, der omfatter alle de redskaber til stimulering af realøkonomien, som ellers ikke nødvendigvis vil indgå i den overordnede koordinering af det europæiske semester. En sådan indre markedssøjle bør omfatte et sæt klare prioriteringer i relation til realøkonomien og de centrale vækstområder.

Det er vigtigt at sikre, at det indre marked fortsat fungerer for alle aktører – EU-borgere, og især studerende, fagfolk og iværksættere såvel som SMV'er – i alle medlemsstaterne, og at disse bør være i permanent dialog og være forpligtede til at vurdere, hvad der virker og ikke virker, og på hvilken måde de politiske tiltag for det indre marked bør udvikles fremover. Et af de centrale bidrag til dette mål sker gennem de årlige runder af Forum for det indre marked, et arrangement organiseret af Kommissionen i samarbejde med lokale partnere såsom nationale myndigheder, handelskamre og erhvervssammenslutninger.

RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNINGI KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	26.1.2017
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	32 2 2
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Dita Charanzová, Carlos Coelho, Sergio Gaetano Cofferati, Lara Comi, Anna Maria Corazza Bildt, Daniel Dalton, Nicola Danti, Dennis de Jong, Pascal Durand, Vicky Ford, Ildikó Gáll-Pelcz, Evelyne Gebhardt, Maria Grapini, Sergio Gutiérrez Prieto, Robert Jarosław Iwaszkiewicz, Liisa Jaakonsaari, Philippe Juvin, Antonio López-Istúriz White, Morten Løkkegaard, Marlene Mizzi, Jiří Pospíšil, Marcus Pretzell, Virginie Rozière, Christel Schaldemose, Olga Sehnalová, Jasenko Selimovic, Ivan Štefanec, Richard Sulík, Róża Gräfin von Thun und Hohenstein, Mylène Troszczynski, Mihai Ţurcanu, Anneleen Van Bossuyt
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Julia Reda, Lambert van Nistelrooij, Sabine Verheyen, Josef Weidenholzer